Med jule- og nytårstiden retter pressens fokus sig pr. automatik ukritisk mod hjemløshed, julehjælp og fyrværkeri. Det er de samme gamle travere der trækkes frem. Der er ikke noget nyt under solen og de mange timers udsendelser og skriverier ændrer ikke noget ved tingenes tilstand. Jeg har netop lyttet til en to-times udsendelse på P1, hvor betegnelsen veteran helt ukritisk bruges til at motivere et forbud mod at afskyde fyrværkeri, fordi ”veteraner bliver skræmt ved lys og lyd”. Det er en stigmatiserende generalisering der ikke giver mening. Uanset sundhedstilstand er alle tidligere udsendte fælles om betegnelsen veteran, men vi vil ikke sygeliggøres i en bred sammenhæng.
Stigmatiseringen og generaliseringen gør, at jeg aldrig betegner mig som veteran fordi det ofte afføder spørgsmål om mit psykiske helbred.
Som officer og med flere udsendelser til internationale militære operationer har jeg status som veteran ”en erfaren person”. Jeg har hverken under eller efter mine udsendelser pådraget mig skader som f.eks. posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Det betyder, at jeg indgår i gruppen af 90% af tidligere udsendte, der ikke bærer på psykiske eller fysiske skader. Tallet betyder, at veteraner generelt – som hovedregel – ikke er ramt af følgeskader efter en udsendelse.
Statistikken nævner, at omkring 10% af tidligere udsendte soldater udvikler psykiske lidelser som PTSD eller svær depression, men tallene varierer meget afhængigt af missionens type og målemetode. Nogle kilder nævner 8% af mænd og 20% af kvinder, mens andre studier viser lavere eller højere forekomst. I respekt for alle vi der har veteranstatus, vil jeg appellere til, at der ikke sættes lighedstegn mellem en veteran og lidelsen PTSD, der kan udspringe af alle former for oplevelser, der kan spænde fra at være vidne til en voldsom hændelse og til at være pårørende til en alvorlig syg person. Med eller uden følgesygdom og / eller skader er veteraner erfarne mennesker, der har valgt at risikere liv og førlighed for Danmark og det danske. Den årlige flagdag – 5. september – er en smuk gestus der minder os om og anerkender tidligere udsendte.
