Beboere i almene boligområder har en lavere overlevelsesrate ved hjertestop uden for hospitalet sammenlignet med resten af landet, ifølge et nyt studie fra Region Hovedstadens Akutberedskab.
Forsker Anne Juul Grabmayr fremhæver, at overlevelsesraten er væsentligt lavere blandt beboere i almene boligområder, hvilket har fået myndighederne til at sætte nye tiltag i gang.
– Vi ser dels en høj forekomst af hjertestop i disse områder, men også en markant lavere overlevelse, udtaler Grabmayr ifølge pressemeddelelsen.
Kun 8,5 procent af beboere i almene boligområder er i live 30 dage efter hjertestop, mens tallet på landsplan ligger på 14,9 procent.
Selv i tyndtbefolkede områder er overlevelsesraten højere – her overlever 11 procent. Dette er ifølge studiet en bekymrende tendens, der er forbundet med flere faktorer, såsom sproglige barrierer og manglende adgang til genoplivningsudstyr.
Sprogbarrierer forsinker hjælpen
Ifølge forskerne skyldes den lavere overlevelse blandt andet sproglige barrierer, da mange i de almene boligområder har anden etnisk baggrund og kan have svært ved at kommunikere med alarmcentralen.
– Mange ringer til netværk fremfor 112, hvilket forsinker hjælpen. Det er kritisk for overlevelsen, forklarer Grabmayr.
Hovedstadens Akutberedskab arbejder nu på at afhjælpe problemet ved at arrangere genoplivningskurser i almene boligforeninger og rekruttere lokale instruktører, der kan undervise naboer og bekendte i brug af hjertestartere og hjertemassage.
– Vi håber, at kunstig intelligens på sigt kan hjælpe med simultantolkning på alarmcentralen, så personer, der ikke taler dansk eller engelsk, kan få den hjælp, de har brug for, siger Grabmayr i pressemeddelelsen.