VEJRET. Onsdag står Danmark over for et voldsomt vejrskifte. Efter flere dage med høj varme, hvor termometret mange steder i Syd- og Østjylland samt på Fyn vil nå over 30 grader, rammer et kraftigt uvejr med risiko for lokale skybrud, voldsom torden, hagl og vindstød af stormstyrke.
Særligt udsat er Trekantområdet, herunder Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Efter en meget varm dag nærmer en koldfront sig landet nordvestfra, og det vil onsdag eftermiddag og aften udløse kraftige regn- og tordenbyger. Fronten vil først ramme områderne omkring Lillebælt og Trekantområdet, før den bevæger sig videre mod Fyn, Sjælland, Lolland og Falster.
DMI oplyser, at kraftige byger kan begynde at opstå spontant allerede fra sidst på eftermiddagen og fortsætte til ud på aftenen.
Ifølge DMI vil bygerne flere steder udvikle sig til skybrud. Et skybrud defineres ved, at der falder mindst 15 mm regn på kun 30 minutter. Onsdag aften ventes der lokalt at kunne falde mellem 15 og 25 mm på kort tid, hvilket kan skabe udfordringer med oversvømmelser på lavtliggende veje og i kældre.
Det gælder især i områder som Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, hvor borgerne opfordres til at være særligt opmærksomme og tage deres forholdsregler, hvis man har erfaring med tidligere oversvømmelser.
Voldsom torden, hagl og vindstød af stormstyrke
Uvejret ventes også at bringe torden og stedvis kraftige haglbyger med sig. Vindstødene kan lokalt nå stormstyrke med op til 20-30 m/s. Det betyder, at løse genstande, som havemøbler, trampoliner og lignende bør sikres eller fjernes fra åbne områder, oplyser DMI.
Vinden kan desuden skabe vanskelige forhold på Lillebæltsbroerne, hvorfor trafikanter bør være ekstra opmærksomme onsdag aften.
DMI’s officielle varsel gælder i tidsrummet fra onsdag kl. 18:00 til onsdag kl. 23:00. Her er risikoen størst for de voldsomme vejrfænomener.
KRIMI. Mandagens døgnrapport fra Fyns Politi viser, at dagen igen har budt på flere tilfælde af spiritus- og narkopåvirkede bilister samt en række færdselsuheld rundt omkring på Fyn.
Middelfart Kommune
Mandag klokken 14.08 blev politiet kaldt ud til Fynske Motorvej ved Nørre Aaby, hvor en varevogn var kørt ind i et område med vejarbejde. Der blev ikke meldt om personskader i forbindelse med uheldet.
Assens Kommune
En 47-årig mand fra Varde Kommune blev mandag klokken 14.37 standset på Søndersøvej i Vissenbjerg og sigtet for spirituskørsel.
Tidligt mandag morgen klokken 02.07 blev en 17-årig mand fra Assens Kommune standset på Kertedalen ved Aarup på en ulovlig knallert, der kunne køre alt for stærkt. Knallerten blev beslaglagt, og føreren blev sigtet for at køre påvirket af euforiserende stoffer.
Kerteminde Kommune
I Kerteminde blev der mandag anmeldt hærværk på Strandvangen. Flere skilte og vinduesrammer var blevet overmalet med sort tusch. Hærværket menes at være sket fredag den 27. juni. Der er endnu ingen mistænkte i sagen.
Samme eftermiddag klokken 14.10 overså en bilist den langsomt kørende trafik på Fynske Motorvej ved Langeskov og ramte en anden bil samt autoværnet. Ingen personer kom umiddelbart til skade.
Odense Kommune
Mandag eftermiddag klokken 17.00 blev en 28-årig mand fra Odense anholdt på Reventlowsvej i Odense C. Han blev sigtet for at køre bil under påvirkning af narkotika og for at køre uden førerret.
På Rømersvej i Odense V blev en 26-årig mand klokken 11.50 ligeledes sigtet for at føre bil under påvirkning af narkotika.
Mandag klokken 14.05 udviklede en diskussion sig voldeligt på Skovsbovænget i Odense M. En 19-årig mand fra Odense blev sigtet for vold efter at have slået en anden person i ansigtet med knytnæveslag samt kastet en flaske mod offeret. Tumulten opstod efter uenighed om, hvem der stod først i køen til en kasse.
På Bjerggårds Allé i Odense NØ blev der mandag morgen konstateret forsøg på indbrud. Beboeren opdagede mærker efter et koben på hoveddøren, men er usikker på, om gerningspersonen nåede ind i boligen.
Derudover har der været flere anmeldelser om indbrud og tyverier i Odense-området:
På Elsesmindevej i Odense SV blev en mobiltelefon stjålet fra en bukselomme natten til lørdag. Efterfølgende blev der via netbank foretaget tre uberettigede overførsler.
Fra en bolig på Enebærvej i Odense S er der stjålet værktøj, en ramme øl og sodavand samt pantflasker den 17. juni.
Fra et hus på Bogensevej i Odense N blev der mellem fredag den 27. juni og mandag den 30. juni stjålet en iPad, en frimærkesamling og brugskunst.
På Korsebjergvej i Blommenslyst er der desuden meldt en nummerplade tabt eller stjålet fra en varebil mandag morgen.
Svendborg Kommune
I Svendborg blev en 47-årig mand mandag klokken 11.51 standset på en uindregistreret knallert på Vestergade. Manden var påvirket af alkohol og knallerten var ikke forsikret, hvorfor han blev sigtet for flere forhold.
Politiet opfordrer fortsat vidner eller borgere med informationer om de nævnte hændelser til at kontakte Fyns Politi på telefonnummer 1-1-4.
ENERGI. Nu bliver det lettere for den million danskere, der bor i almene boliger, at udnytte vedvarende energi. Regeringen indfører nye regler, der blandt andet gør det muligt at leje tage og facader ud til private solcelleanlæg.
I dag har almene boligafdelinger mulighed for at eje et solcelleanlæg, som producerer el til eget forbrug. Men fra den 1. juli 2025 udvides mulighederne markant, så afdelingerne også kan vælge at leje solcelleanlæg og installere batterier til energilagring. Samtidig hæves kapacitetsgrænsen for anlæggene fra 6 kW til 8 kW.
Derudover bliver det fremover muligt for almene boligafdelinger at udleje tag- og facadearealer på deres ejendomme til private aktører, der ønsker at etablere og drive solcelleanlæg.
Ændringerne sker gennem en revision af sideaktivitetsbekendtgørelsen, der definerer hvilke aktiviteter almene boligafdelinger må udføre ud over kerneaktiviteten, som er at bygge og leje almene boliger ud.
Fælles ejerskab af ladestandere til elbiler
Regeringen gør det også lettere for beboere i almene boliger at etablere ladestandere til elbiler. Fremover kan almene boligafdelinger dele ejerskabet af ladestandere med andre lokale aktører såsom ejerforeninger og andelsboligforeninger. Der åbnes også for, at private virksomheder kan etablere og administrere ladestandere direkte i almene boligområder.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger:
»Der bor omkring en million mennesker i landets almene boliger. Jeg er rigtig glad for, at vi ved at modernisere reglerne gør det lettere for de mennesker i fællesskab at træffe grønne valg. At bo i en almen bolig bør ikke være en forhindring for, at du kan bruge vedvarende energikilder i din daglige husholdning – tværtimod.«
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard tilføjer:
»Vi skal fjerne unødvendige benspænd for solceller på tagene. Derfor er det godt, vi kommer af med nogle af de bøvlede regler, som kan være i vejen for dem, der gerne vil bidrage til et grønnere Danmark. Grøn omstilling er også et opgør med arbejdsgange, som gav mening engang, men som nu skal væk. Det er grøn handling, der virker.«
Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2025.
EVENT. Når årets store Fyn Rundt-sejlads skydes i gang, bliver det med en særlig hyldest til den imponerende 125-årige tomastskonnert Martha. Op mod 60 flotte sejlskibe samles nemlig i Marthas hjemhavn, Vejle, til en festlig startweekend den 19.-20. juli, inden sejladsen officielt begynder mandag morgen den 21. juli.
Det er første gang i sejladens mere end 40-årige historie, at starten går fra netop Vejle. Derfor ser stævneleder Jan Jay Brun Jensen fra Svendborg også ekstra meget frem til begivenheden:
»Det bliver spændende at opleve. Vi er aldrig tidligere startet fra Vejle,« siger han.
Skibet, der fejres, er Danmarks største foreningsejede sejlskib. Martha har været foreningsejet siden 1973, efter at karrieren som erhvervsskib sluttede i begyndelsen af 1970’erne. Først blev hun brugt som stenfisker, og gennem årene har hun haft hjemhavne i både Marstal og Faaborg, som også begge besøges på turen rundt om Fyn.
Per M. E. Christiansen har været frivillig skipper på Martha i omkring 50 år og fortæller, at den historiske skonnert står skarpere end nogensinde:
»Den er i så god stand som aldrig tidligere. Ud over den løbende vedligeholdelse har vi ingen nært forestående, større projekter.«
Cirka 100 medlemmer – kaldet marthanere – bidrager årligt med hver 3000 kroner til vedligeholdelsen. Foreningen fokuserer på løbende at rekruttere nye medlemmer, der typisk er i 40’erne eller 50’erne:
»Foreningseje er en god ejerform for et sejlskib, synes vi. Vi stræber efter en løbende rekruttering af nye medlemmer. Det giver en god cyklus, og det sikrer, at vi kan holde Martha sejlende i mange år endnu. Det er jo foreningens formål,« siger Per M. E. Christiansen.
Maritim folkefest i Vejle og rundt på Fyn
I anledning af jubilæet bliver weekenden på Vejle Havn en stor folkefest, hvor Martha holder åbent dæk, og Danmarks største shantykor, Capstan fra Esbjerg, optræder.
Efter starten i Vejle besøger sejladsens op mod 60 deltagende skibe fra fem lande også Middelfart mandag, Assens tirsdag, Faaborg onsdag og Marstal torsdag, inden hele arrangementet slutter med en festlig præmieoverrækkelse fredag den 25. juli i Svendborg.
KRIMI. Problemet med tyverier af ladekabler eksploderer lige nu i hele landet, og energiselskabet OK har fået nok. Alene i år er 110 ladekabler blevet stjålet fra OK’s ladestandere, hvilket er mere end tre gange så mange som hele sidste år. Også Fredericia og Middelfart har været hårdt ramt af kabeltyvene, og bare i sidste uge var tyvene igen på spil i begge byer.
Et afklippet ladekabel kan virke som småpenge for tyvene, men for selskabet bag ladestanderne løber udgifterne hurtigt op. OK oplyser i en ny pressemeddelelse, at hvert enkelt tyveri i gennemsnit koster selskabet 25.000 kroner. Det betyder, at OK allerede har haft omkostninger på mere end tre millioner kroner alene i 2024 og 2025.
OK’s COO, Søren Kejser, kalder situationen uacceptabel og understreger, at det især går ud over kunderne, der bliver efterladt med ubrugelige ladestandere.
»Kabeltyve risikerer straffe og store erstatningskrav for småpenge. Og selvom det er lykkedes os at hjælpe politiet med at fange to kabelbander, fortsætter tyverierne. Det er en stor omkostning for os, men mest af alt går det ud over vores kunder. Det kan vi ikke leve med,« siger han.
Nu sætter OK ind med en række nye tiltag for at stoppe kabeltyvene. Selskabet vil øge overvågningen og forbedre belysningen omkring ladestanderne, intensivere samarbejdet med politiet og afprøve nye afskrækkende initiativer. Samtidig vil man føre flere civile søgsmål mod tyvene og styrke samarbejdet med resten af branchen.
»Vi vil ikke acceptere, at kriminelle gør hverdagen bøvlet for elbilsejere – eller gør det uattraktivt for os at sætte ladestandere op i visse områder af landet. Derfor er vi også glade for, at politiet har fokus på denne form for kriminalitet. Jeg håber, at det går op for flere, at det simpelthen ikke er risikoen værd at stjæle et kabel, man kun kan få småpenge for,« siger Søren Kejser.
Lokalt har kabeltyverierne også givet store problemer. Bare i sidste uge blev kabler igen stjålet fra ladestandere i både Fredericia og Middelfart. Politiet kunne dog hurtigt lokalisere kablerne via GPS-trackere, som ledte til en skrothandler i Almind. OK oplyser desuden, at de har hjulpet politiet med at fange to kabelbander.
Men selvom nogle tyve bliver fanget, fortsætter tyverierne med at skabe frustrationer, ikke blot for OK, men for hele branchen. Kabeltyverierne rammer især elbilisterne i områder med stor afstand mellem lademulighederne. Udover risikoen for at blive opdaget af politiet er kabeltyverierne heller ikke særligt lukrative for tyvene selv. Kobberindholdet i kablerne er nemlig begrænset, og materialet skal efterfølgende afsættes på et marked, hvor myndighederne har øget kontrollen betydeligt.
LEDER. At være udsat for en hetz er ikke rart. Karaktermordet er endnu værre. Men det sker hver dag i Danmark. Og det sker især i gammelmedierne, der lever af at skabe forargelse, moralisere og belære andre om, hvordan man bør drive sin forretning. Det sker samtidig med, at samme medier har hænderne dybt nede i stats-, regions- og kommunekasserne, hvis midler senere bliver investeret i værdipapirer, samtidig med at medarbejderstaben beskæres.
I det seneste år har ét selskab været særligt hårdt ramt af en målrettet kampagne. Først var det konkurrenterne, der rettede sigtekornet mod selskabet. Dernæst tog gammelmedierne over med kritiske overskrifter og indignation. Herefter gik turen videre til myndighederne, hvor kampen mod systemet er både absurd og ulig. Retsfølelsen er mildest talt begrænset, for ressourcerne hos styrelser og myndigheder synes nærmest uudtømmelige. Derfor vælger mange virksomheder at betale en bøde – simpelthen fordi det er billigere og mindre besværligt end at tage kampen op.
Men bag facaden fortæller en række aktindsigter en helt anden historie: Det viste sig, at der reelt ikke var så meget at komme efter. De fleste klager og anklager viste sig at være sendt ind af konkurrenter – på vegne af konkurrenternes kunder. Du læser rigtigt: Store aktører i branchen benytter sig af anmeldere som en del af deres strategi. Dertil kommer, at dem der skal kloge sig og “tænke” på vores vegne, ikke altid rammer helt plet. En aktør får måske en dårlig karakter, mens en anden med samme indhold får en god. Det sker faktisk.
De unge drenge fra Grøn Elforsyning i Fredericia valgte at tage bøden, selvom de følte sig uretfærdigt behandlet. De erkendte, at der kunne være begået fejl, men de stod også klar til at rette op med det samme. En ærlig tilgang til en sag, der langt fra havde de proportioner, som gammelmedierne gav indtryk af.
I samme periode væltede dårlige sager ind over branchens store navne – men konsekvenserne var langt mindre, og omtalen i medierne mere afdæmpet. Tværtimod fik disse store aktører taletid og en slags heltestatus, uden nogen som helst kritisk gennemgang af motiver og baggrund; herunder også det store fokus på den grønne omstilling, klimahelte og veganermad, og er man ikke enig, bliver man hængt ud med en kreativ sang. Det er nu ganske underholdende, det indrømmer jeg gerne. Men det bliver lidt absurd; særligt når det offentlige selv gør noget alvorligt forkert, nøjes man typisk med at give en symbolsk »næse«, fordi man angiveligt ikke har ressourcer til at retsforfølge noget så alvorligt som karteldannelse i musikbranchen på offentlige spillesteder. Det virker både urimeligt og skævt. Og får forvaltningerne ikke deres vilje, så trækkes sagerne i langdrag i Ankestyrelsen.
Samtidig vinder nogle virksomheder CSR- og ESG-priser. Det lyder flot, og det er flot, når man fremhæver, at de hjælper eksempelvis mennesker på kanten af samfundet. Andre bliver derimod hængt ud som forfærdelige skurke og forretningsfolk uden moral, hvis noget går galt. De samme kunne have vundet de samme priser, hvis tingene blot var gået lidt anderledes.
Nogle skriver læserbreve om moral. Andre skriver læserbreve om iværksætteri. Andre kloger sig på byernes udvikling uden selv at komme med løsninger og visioner. Disse læserbreve får ofte topplaceringerne hos gammelmedierne, fordi de kan bruges som krog på holdninger, som mediet måske ikke selv tør stå ved. Ofte er disse holdninger fremført uden indsigt i de byer og lokale forhold, de udtaler sig om. Hvis man som medie tog sig tid til at undersøge tingene lidt nærmere, ville man måske opdage, at de helte og læserbrevsskribenter, man fremhæver, ikke altid er så fine i kanten alligevel. Nogle er tilmed dømt så klart, at de ikke burde moralisere og udskamme andre. Kort sagt; kast ikke med sten, hvis du selv bor i et glashus. Det er sket før, at personer, der blev løftet op som helte hos gammelmedierne, senere viste sig at være skurke.
På de sociale medier kloger folk sig også bag skærmen, og en kommentar får god vind i sejlene. Den “kriger” har læst “sandheden” i gammelmedierne, og derfor skal man nu hænge en virksomhed ud. Men hvis man kendte substansen, hvis man undersøgte anklagerne, så havde man et andet syn på de unge drenge, der knokler time efter time. De virksomheder, der skaber arbejdspladser og får byerne til at blomstre.
Måske skulle gammelmedierne vende tilbage til substansen og væk fra clickbait og sensationsjagten. Jeg er selv inspireret af mange af de gode gamle journalister og redaktører, der ønskede substans. Dem, der ikke klogede sig uden at kende byen, de kalder sig chefredaktør i. Dem, der rent faktisk elsker byen, de arbejder i.
Samtidig kunne de passende kaste et kritisk blik på deres egen forretningsmodel, hvor milliarder af skattekroner årligt foræres til medievirksomhederne i bytte for politisk taletid – alt sammen angiveligt i demokratiets hellige navn.
Afslutningsvis skal lyde et stort og fortjent tillykke til Grøn Elforsyning med det flotte regnskab. Godt gået – fortsæt kampen! Og derudover skal der lyde en stor tak til de mange virksomheder, der hver dag kæmper for at skabe noget til gavn for vores samfund.
POLITIK. At havnen spiller en central rolle i Fredericias økonomi, hersker der ingen tvivl om i kommunens politiske korridorer. Derfor vækkede det både opmærksomhed og nysgerrighed, da Associated Danish Ports (ADP), selskabet bag havnene i Fredericia, Nyborg og Taulov Dry Port, torsdag annoncerede en omfattende aftale med den canadiske infrastrukturinvestor Brookfield Asset Management. Investeringen lyder på ikke mindre end 700 millioner kroner fordelt på en kombination af lånefinansiering og aktiekapital, og dermed står ADP til at tage et stort skridt mod den ambitiøse vision om at blive en af Nordens førende havnevirksomheder.
Bag de imponerende tal og glatte overskrifter i ugens pressemeddelelser gemmer der sig imidlertid et politisk maskinrum, hvor diskussioner og kravspecifikationer gennem et halvt år er blevet vendt, drejet og finkæmmet ned til mindste detalje. En proces, hvor ikke alene økonomi, men også lokale værdier og langsigtede hensyn har stået højt på dagsordenen.
En central figur i dette omhyggelige forløb har været Fredericias 1. viceborgmester Vibe Dyhrberg (S), der som næstformand i kommunens Økonomi- og Erhvervsudvalg har ledet de mange møder og drøftelser.
Som mødeleder havde hun ansvar for at sikre, at forskellige politiske holdninger og ønsker kunne samles i en fælles vision for fremtiden. Det var ikke en opgave, der kunne klares med hurtige beslutninger, men derimod krævede grundighed og tålmodighed.
»Da ADP henvendte sig med ønsket om at finde en stærk investor, var det vigtigt for os, at den partner, vi valgte, kunne bidrage med reelle kompetencer og økonomiske ressourcer,« forklarer Vibe Dyhrberg og understreger samtidig den politiske præmis, der var klart formuleret allerede fra processens begyndelse.
»Vi har selvfølgelig først og fremmest været interesseret i, at kommunerne skal beholde aktiemajoriteten. Det betyder rigtig meget for os, for vi skal ikke havne i en situation, hvor vi mister kontrollen over ADP.«
Men beslutningen om en investor handlede om mere end blot ejerskab og finansiel styrke. Ifølge Dyhrberg var det også afgørende at finde en partner, der matchede kommunernes grundlæggende værdier – særligt når det handler om ordentlighed og ansvarlighed. Hun formulerer det enkelt som »nogle ordentlige mennesker, man handler med«.
Valget faldt i sidste ende på canadiske Brookfield, der både kunne præsentere en betydelig international erfaring og et værdisæt, der passer med kommunernes egne prioriteringer. Brookfield har en tydelig profil i forhold til at understøtte lokal udvikling og kan samtidig bidrage med dybdegående kompetencer inden for blandt andet bæredygtighed og CO₂-reduktion, områder der også står højt på den kommunalpolitiske dagsorden.
Og bæredygtighed har allerede spillet en afgørende rolle hos ADP de seneste år. Virksomheden er involveret i flere grønne projekter, blandt andet CO₂-lagring i samarbejde med TotalEnergies og Evida, og det er netop her, at Brookfield kan tilføre væsentlig international viden og erfaring fra tilsvarende komplekse infrastrukturprojekter.
Dyhrberg pointerer derfor også, at canadiernes samlede kompetencer og erfaring var afgørende i valget af dem frem for andre interesserede investorer. Brookfield har ikke kun kapitalstyrken, men besidder også en forståelse for kommunernes rolle og for betydningen af et lokalt perspektiv, når nye projekter skal realiseres, bemærker politikeren.
»De deler faktisk mange af vores værdier. Selvom vi er mindre kommuner i Danmark, lægger Brookfield stor vægt på at investere i og udvikle de lokalsamfund, som de bliver en del af, og det finder vi meget sympatisk. Derudover har de også stærke kompetencer, som kan bidrage konkret til at løse nogle af de udfordringer, vi har på havnen. Det var derfor en klar fordel, at de har stor erfaring med for eksempel CO₂-reduktion,« siger Vibe Dyhrberg og tilføjer, at det lokale hensyn ikke er noget, Brookfield kun har udtrykt overfladisk interesse for, men tværtimod noget selskabet konkret har demonstreret gennem tidligere investeringer.
»Selvfølgelig gavner det havnen med den know-how, der kommer ind. Lokalt vil vi især mærke det ved, at når havnen vokser, så kommer der flere arbejdspladser. Det giver jo sig selv. Det øger skatteindtægterne, og det er til gavn for velfærden og borgerne i Fredericia. Vi håber selvfølgelig også på at få nogle nye naboer – at der kommer mennesker, som får lyst til at flytte til Fredericia med deres familier, fordi arbejdspladserne er her,« smiler Dyhrberg.
Trods begejstringen for canadiernes kompetencer og kapitalindsprøjtning har kommunen også været optaget af at sikre, at Brookfields interesser harmonerer med Fredericias langsigtede visioner. Ifølge Vibe Dyhrberg har dét spørgsmål fyldt meget under drøftelserne.
»Brookfield har gjort et omfattende forarbejde, før de gik ind i aftalen. De har brugt god tid på at forstå både ADP og de lokale forhold, vi arbejder med her i kommunen. Den grundighed giver os en vigtig tryghed i samarbejdet på den lange bane,« siger hun.
Dyhrberg understregede vigtigheden af grundighed og lokal forankring hos investoren, men hendes egen vej ind i rollen som mødeleder krævede også, ifølge hende selv, særlig grundighed og tilpasning.
Dyhrbergs vej ind i rollen som mødeleder i en sag af denne størrelsesorden var således ikke uden udfordringer. Processen begyndte allerede i december sidste år, mens hun endnu ikke sad i Økonomiudvalget. Hun hørte første gang om sagen på et byrådsmøde i april 2024, men dengang var hendes indblik stadig begrænset. Først da hun i januar blev viceborgmester, blev hun præsenteret for opgaven som mødeleder.
»Det har været en stejl læringskurve. Jeg havde ikke tidligere været mødeleder, og vores faste formand er sjældent fraværende. Så det var lidt fra 0 til 100, men det har været en utrolig spændende sag med enorm betydning for Fredericia Kommune og selvfølgelig også for ADP,« fortæller hun.
Hun udtrykker samtidig respekt for sine byrådskollegers engagement i processen. Trods forskellige politiske udgangspunkter har der været konstruktiv dialog, hvor alle partier bidrog aktivt med kritiske spørgsmål, der ifølge Dyhrberg resulterede i en bedre endelig aftale.
»Jeg har jo bare oplevet mine kollegaer fra deres allerbedste side. De har virkelig været der, 100 procent. De har jo godt vidst, at jeg var ny i forhold til det her. Men de har været gode. De har været nysgerrige med deres spørgsmål og har været gode til at debattere. Og det er jo også mine kollegaers fortjeneste, at vi står her med en god aftale,« siger hun og fremhæver, at spørgsmålene kom fra alle sider i byrådet.
Næste skridt i samarbejdet ligger hos ADP selv. Virksomheden arbejder efter en ambitiøs 10-års plan, der med den nye investering er kommet et stort skridt nærmere realisering.
»Vi har stor tillid til ADP’s kompetencer og planer, og vi lægger trygt arbejdet med at opfylde visionerne i deres hænder,« siger Dyhrberg afsluttende og retter samtidig en særlig anerkendelse mod både medarbejderne i ADP og kommunens forvaltning, som ifølge hende har lagt et stort arbejde i projektet.
POLITIK. En ny meningsmåling fra Voxmeter, offentliggjort den 30. juni 2025, giver et aktuelt billede af dansk politik med klare vindere og tabere. Dansk Folkeparti fastholder sin positive udvikling, mens Socialdemokratiet efter et dramatisk dyk er begyndt at genvinde styrken. Målingen baserer sig på interviews med 1.002 repræsentativt udvalgte personer mellem 23. og 29. juni 2025.
Dansk Folkeparti stabilt i fremgang
Dansk Folkeparti fastholder fremgangen og opnår 5,8 procent i denne måling. Det er en stigning på 3,2 procentpoint sammenlignet med folketingsvalget i november 2022, hvor partiet lå helt nede på 2,6 procent. Dermed står DF stærkt placeret i det borgerlige landskab efter en længere periode med turbulens.
Socialdemokratiet kravler op igen
Socialdemokratiet ligger fortsat under valgresultatet fra 2022 (27,5 procent), men kan trods alt glæde sig over en mindre fremgang til 22,4 procent efter tidligere målinger, hvor partiet har været endnu længere nede. Dermed ser det ud til, at partiet langsomt genopbygger noget af den tabte tillid, selvom der stadig er et stykke vej tilbage til tidligere niveauer.
SF og Liberal Alliance stærke som aldrig før
Socialistisk Folkeparti (SF) står stærkt med 13,0 procent, hvilket er en solid fremgang på 4,7 procentpoint fra valget. Liberal Alliance står endnu stærkere med 13,1 procent, svarende til en imponerende fremgang på 5,2 procentpoint siden valget i 2022. Begge partier vinder tydeligt på deres klare profiler på hver deres fløj.
Moderaterne kæmper med vælgerflugten
Moderaterne oplever en stor tilbagegang. Partiet står nu med blot 4,0 procent, hvilket er hele 5,3 procentpoint lavere end valgets resultat i 2022 (9,3 procent). Moderaterne har dermed tabt betydeligt terræn.
Venstre fastholder tilbagegang
Venstre er gået fra 13,3 procent ved valget til 11,0 procent. Tilbagegangen på 2,3 procentpoint peger på fortsatte udfordringer med at fastholde vælgerbasen.
Konservative viser mindre fremgang
Det Konservative Folkeparti opnår en mindre fremgang med 6,2 procent mod 5,5 procent ved valget, svarende til en stigning på 0,7 procentpoint.
Radikale Venstre med beskeden fremgang
Radikale Venstre ligger aktuelt på 4,3 procent, hvilket er en mindre stigning på 0,5 procentpoint siden valget (3,8 procent).
Enhedslisten stabiliserer sig over valget
Enhedslisten opnår 7,0 procent i målingen og går frem med 1,9 procentpoint sammenlignet med folketingsvalget, hvor partiet fik 5,1 procent. Dermed stabiliserer partiet sig med en solid placering.
Danmarksdemokraterne med svag fremgang
Danmarksdemokraterne står med en fremgang til 8,7 procent i målingen, en stigning på 0,6 procentpoint i forhold til valgresultatet på 8,1 procent. Partiet fastholder dermed en solid placering i dansk politik.
Alternativet på spærregrænsen
Alternativet står med blot 1,9 procent i målingen, hvilket betyder, at partiet ville ryge ud af Folketinget, hvis der var valg i dag. Det svarer til en tilbagegang på 1,4 procentpoint siden valget (3,3 procent).
Borgernes Parti på vej ind
Borgernes Parti ser ud til at kunne komme i Folketinget med 2,5 procent af stemmerne – en markant udvikling fra deres tidligere position uden mandater.
Øvrige partier
Gruppen af øvrige partier ligger samlet set på blot 0,1 procent.
Analyse: Politisk usikkerhed fortsætter
Den samlede analyse tegner et billede af et politisk landskab præget af usikkerhed og markante bevægelser. Dansk Folkeparti konsoliderer sig, Socialdemokratiet viser svage tegn på genvunden styrke, og både SF og Liberal Alliance har betydelig fremgang. Moderaterne og Venstre kæmper med interne problemer og vælgerflugt, mens Alternativet risikerer at ryge helt ud af Folketinget.
De kommende måneder bliver afgørende for, om Socialdemokratiet kan fortsætte deres forsigtige genopbygning, mens det stadig er åbent, hvorvidt Dansk Folkeparti kan holde fast i deres aktuelle fremgang.
KRIMI. Weekenden på Fyn bød på flere spirituspåvirkede bilister, færdselsuheld, voldsepisoder og indbrud, fremgår det af døgnrapporten fra Fyns Politi mandag den 30. juni.
Middelfart Kommune
Politiet måtte flere gange rykke ud til uheld og spirituskørsel i Middelfart-området. Søndag klokken 04.40 mistede en 31-årig mand fra Middelfart Kommune herredømmet over sin bil på Tunnelvej i Nørre Aaby. Manden påkørte både et hegn og en lygtepæl, og blev efterføgende sigtet for spiritus- og narkokørsel.
Søndag aften klokken 20.09 skete endnu et uheld i Nørre Aaby. En 49-årig mand, ligeledes fra Middelfart Kommune, kørte med 40-50 km/t på Hovedvejen, da han påkørte et midlertidigt autoværn. Manden blev testet positiv for alkohol og sigtet for spirituskørsel.
Fredag morgen kørte en uopmærksom bilist ind i en vejafspærring og en parkeret lastbil på Store Landevej i Nørre Aaby. Der blev ikke meldt om personskade.
Assens Kommune
I Assens Kommune blev en 32-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune natten til fredag anholdt på Møllevej i Vissenbjerg, sigtet for spiritus- og narkokørsel.
På Fynske Motorvej ved Aarup blev en 43-årig kvinde fra Gribskov Kommune søndag eftermiddag også sigtet for spirituskørsel.
Et færdselsuheld skete lørdag på Gelstedvej ved Aarup, hvor en bilist mistede kontrollen over sin bil efter at have forsøgt at undvige et rådyr og kørte i grøften. Ingen personer kom til skade.
Faaborg-Midtfyn Kommune
I Faaborg blev en kvinde natten til lørdag overfaldet bagfra på vej hjem fra byen. Kvinden fik frarøvet sin taske indeholdende en telefon og AirPods.
I Årslev blev der fredag anmeldt et indbrud i et hus på Lumbyvej, hvor gerningspersonerne var kommet ind ved at knuse en rude.
Nyborg Kommune
I Nyborg blev en 57-årig mand sigtet for spirituskørsel lørdag aften på Christianslundsvej, mens en 31-årig mand fra Ringkøbing-Skjern Kommune fredag blev sigtet for at køre bil påvirket af euforiserende stoffer og uden førerret.
Der blev også anmeldt to indbrud i Nyborg, henholdsvis på Remisegade og Vestergade, hvor gerningspersonerne havde fået adgang via opbrudte vinduer.
Odense Kommune
Odense oplevede en weekend præget af mange anmeldelser, især i forbindelse med festivalen Tinderbox på Elsesmindevej.
Her blev flere personer sigtet for vold, tyveri, narko, overtrædelser af restaurationsloven og knivloven. Eksempelvis blev to frivillige festivalmedarbejdere søndag sigtet for tyveri fra en bar på festivalen. Også flere voldsepisoder blev anmeldt, herunder kvælertag og knytnæveslag mod både festivalgæster og vagter.
I Kongens Have blev en 30-årig mand sigtet for lov om euforiserende stoffer tidligt søndag morgen, mens der på Havnegade i Odense blev anmeldt hærværk på et toilethus, hvor syv unge i alderen 13-15 år blev sigtet.
Svendborg Kommune
Svendborg oplevede flere indbrud, blandt andet på Egeløkken, hvor der blev stjålet parfume, kontanter og smykker. En 20-årig mand blev natten til lørdag sigtet for narkokørsel i Møllergade, og der var hærværk på en personbil i Byparken fredag morgen, hvor alle fire dæk blev skåret op.
Nordfyns Kommune
I Bogense fik en personbil fredag eftermiddag knust sin venstre siderude med en ukendt genstand på Adelgade.
Politiet efterforsker sagerne nærmere og opfordrer borgere med informationer til at henvende sig.
KULTUR. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt sætter nu ind med en stor økonomisk håndsrækning, der skal styrke læselysten blandt børn og unge. Ministeren har netop afsat 24,4 millioner kroner fra udviklingsmidlerne til folke- og skolebiblioteker landet over.
Af beløbet skal 20,4 millioner kroner gå til at understøtte et bredt samarbejde om at styrke den danske læsekultur blandt især børn og unge, blandt andet gennem indkøb af nye bøger og målrettede formidlingsindsatser. Derudover er 4,0 millioner kroner afsat specifikt til at styrke den digitale biblioteksudvikling og den digitale læsekultur, som et vigtigt supplement til de fysiske biblioteker.
Et skridt mod at løse læsekrisen
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtrykker stor bekymring over udviklingen i børns læsevaner og ser initiativet som et vigtigt skridt mod at løse det, han betegner som en reel læsekrise:
»Vi befinder os i en læsekrise, som er dybt bekymrende. Vores børns lyst til at læse falder, og det er skidt, for det betyder, at de bruger for meget tid på skærmene og bliver dårligere til at læse. Den udfordring skal vi have løst,« siger Jakob Engel-Schmidt og fortsætter:
»Det er vigtigt, at vores børn og unge har mulighed for at låne nogle spændende og nye bøger på biblioteket. Jeg bilder mig ikke ind, at de her penge løser hele udfordringen, men de er ét af mange håndtag, vi kan dreje på for at komme på ret kurs. Men det er desværre et meget omfattende problem, så jeg har også yderligere initiativer i støbeskeen, som man snart kommer til at høre om.«
Samarbejde mellem biblioteker og skoler
Udviklingsmidlerne kan søges hos Slots- og Kulturstyrelsen af relevante aktører som folkebiblioteker, centralbiblioteker, skolebiblioteker samt aktører fra undervisnings- og uddannelsessektoren.
Pengene skal gå til projekter, der blandt andet:
Styrker læsekulturen hos unge i alderen 15-25 år.
Fremmer læsning i familier.
Bygger videre på erfaringerne fra det gode samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker om at øge børns adgang til bøger og læseglæde.
Derudover skal de digitale midler bruges til at videreudvikle den landsdækkende, digitale biblioteksbetjening, så både digitale og fysiske bibliotekstilbud spiller sammen om at fremme læsningen.
Fokus på både fysiske og digitale medier
Med de nye midler ønsker Kulturministeriet at skabe bedre rammer og tilbud, så flere børn og unge får mulighed for at opleve glæden ved læsning både i fysisk form på bibliotekerne og digitalt hjemmefra.
Dermed håber ministeren, at indsatsen vil være med til at vende den negative udvikling og give læselysten et markant løft i de kommende år.
SPORT. Louise Rasmussen fra Nyborg Skytteforening på Fyn blev i weekenden dansk mester i dame 10 m. luftpistol under DM-ugen i Aalborg. Med en imponerende præstation i finalen sikrede hun sig guldmedaljen foran Michelle Wehage og Christina Popp Hansen, som vandt henholdsvis sølv og bronze.
Finalen, der blev afviklet i Kedelhallen i Aalborg, var præget af høj intensitet og stor spænding helt frem til sidste skud. Louise Rasmussen viste dog stærke nerver og holdt fast i sin føring, hvilket sikrede hende titlen som Danmarksmester. Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) glæder sig over en velafviklet konkurrence og lykønsker vinderne med deres resultater.
Resultater (Top 3):
Guldmedalje: Louise Rasmussen, Nyborg Skytteforening, Fyn
Bronzemedalje: Christina Popp Hansen, Aulum Skytteforening, Midtjylland
Fremgang i dansk skydesport
Årets DM-uge har samlet hele 192 deltagende skytter inden for disciplinerne pistol, riffel og flugtskydning, hvilket er en markant stigning fra sidste års 140 deltagere. Fremgangen afspejler en generel positiv udvikling for skydesporten i Danmark, som gennem de senere år har oplevet stigende interesse og medlemstal. Faktisk er antallet af medlemmer i danske skydeklubber nu det højeste siden 2015.
Også på internationalt plan oplever dansk skydesport stor succes. Ved OL i Paris 2024 var Danmark repræsenteret med hele tre skytter, og i World Cup-turneringerne er det blevet til adskillige flotte placeringer. Fremgangen vækker stor begejstring i Dansk Skytte Union, som fortsætter sit arbejde med at understøtte talentudviklingen i sporten.
DM-ugen fortsætter med flere spændende konkurrencer, og publikum har således rig mulighed for at opleve dansk skydesport på tæt hold i Aalborg.
TRAFIK. Skolernes sommerferie står for døren, og med den følger trængsel på vejene, når danskerne pakker bilen og sætter kurs mod feriedestinationerne. Sommerferiens største rejsedage medfører traditionelt tæt trafik, og Vejdirektoratet anbefaler derfor bilister at planlægge deres rejse uden for de mest trafikerede tidspunkter.
Sommerferien begynder officielt fredag den 27. juni og strækker sig frem til søndag den 10. august. Især i weekenderne kan der forventes ekstra mange biler på vejene. Den kraftigste trafik forventes på tværs af landet mellem Sjælland og Jylland, hovedsageligt på E20 Vestmotorvejen og Fynske Motorvej samt rute 21 til og fra Sjællands Odde. Trafikanter bør desuden være opmærksomme på øget trafik omkring færgehavnene i Rødby og Gedser samt på E45 Sønderjyske Motorvej nær den dansk-tyske grænse.
Det er hovedsageligt i sommerferiens weekender, at man kan opleve ekstra trafik flere steder i landet. Grafik: Vejdirektoratet
Ifølge Vejdirektoratets trafikprognose vil de første par sommerferieweekender primært være præget af trafik, der bevæger sig fra øst mod vest – altså fra København og Sjælland mod Jylland og sommerhusområderne. Mod slutningen af ferien, især i uge 32, forventes trafikken at bevæge sig modsat, når danskerne vender hjem fra ferie.
En særlig udfordring denne sommer er det omfattende vejarbejde på E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Randers. Her er hastigheden nedsat til 80 km/t, og køresporene er smallere. Vejdirektoratet opfordrer trafikanterne til at udvise ekstra forsigtighed og tålmodighed på strækningen.
For bilister, der fortsætter ferien ned gennem Tyskland, anbefaler Vejdirektoratet at holde sig orienteret om aktuelle vejarbejder og trafiksituationen på ruten via for eksempel FDM eller ADAC, da der kan være planlagte arbejder på flere store veje i sommerperioden.
Generelt opfordrer Vejdirektoratet bilisterne til at holde sig løbende opdateret om trafikken både før og under rejsen på Trafikinfo.dk og ved at følge P4 Trafik i radioen.
For en mere behagelig rejse anbefaler Vejdirektoratet desuden, at man kører uden for spidsbelastningerne, sætter god tid af til turen og medbringer mad og drikkevarer. Husk desuden GPS og vær opmærksom på midlertidige hastighedsgrænser, især ved vejarbejder.
Som altid kan uforudsete hændelser som uheld eller dårligt vejr forværre trafiksituationen, især når mange bilister samtidig er på vejene. Derfor er det vigtigt at være godt forberedt og opmærksom undervejs, melder Vejdirektoratet.
TRAFIK.Region Syddanmark har netop taget et historisk stort skridt mod grønnere kollektiv transport. Fra den 1. januar 2027 bliver samtlige regionale busser på Fyn og Langeland elektriske, når busoperatøren Nobina Danmark A/S overtager driften. De traditionelle dieselbusser erstattes dermed med moderne og miljøvenlige elbusser.
Med dette skifte sikrer regionen, at busdriften fremover vil være helt uden udledning af CO₂, kvælstof og skadelige partikler. Busserne bliver samtidig langt mere støjsvage, hvilket giver passagererne en bedre rejseoplevelse og forbedrer miljøet markant omkring veje og stoppesteder.
Regionsrådsformand Bo Libergren (V) udtrykker stor tilfredshed med den nye aftale:
»Vi glæder os over, at Region Syddanmark går forrest med konkrete handlinger, der både forbedrer klimaet og passagerernes oplevelse af busdriften. Fremtidens kollektive trafik skal være bæredygtig, og det sikrer vi med denne aftale. Det er ekstra positivt, at løsningen samtidig er økonomisk fordelagtig og dermed bidrager til at genoprette økonomien i vores regionale busdrift på Fyn.«
Et stort løft for klimaet og passageroplevelsen
Udover de regionale busser vil også lokale busruter i Svendborg, Nyborg, Middelfart, Kerteminde og på Langeland blive omlagt til elbusser. I alt indsættes over 150 elektriske busser, og med denne omfattende omlægning vil andelen af elbusser på Fyn og Langeland øges markant fra de nuværende 14 procent til hele 75 procent af den samlede busdrift.
Michael Nielsen (K), formand for Udvalget for Regional Udvikling, fremhæver, at den nye busaftale markerer et vigtigt skridt mod en mere sammenhængende og bæredygtig region:
»Den kollektive trafik spiller en afgørende rolle i vores mål om et grønnere Syddanmark. Med elbusserne reducerer vi markant vores klimaaftryk, og samtidig sikrer vi en højere kvalitet i hverdagen for tusindvis af passagerer.«
Fokus på komfort og tilgængelighed
De nye elektriske busser, modellen Yutong U 12 LE, vil være udstyret med moderne komfortfunktioner såsom lav indstigning, elektriske ramper, USB-C-ladestik og avancerede informationsskærme, der viser næste stop og mulige skiftemuligheder. Alt sammen noget, der gør rejseoplevelsen lettere og mere behagelig for passagererne.
Kim Johansen (S), næstformand for Udvalget for Regional Udvikling og næstformand i FynBus, understreger betydningen af denne grønne satsning:
»Elbusserne er et klart og konkret eksempel på Region Syddanmarks ambitiøse arbejde med den grønne omstilling. Vi skaber en grønnere region – rute for rute – til gavn for både klimaet, miljøet og borgerne.«
Fakta om de nye elbusser:
Driftstart: 1. januar 2027
Operatør: Nobina Danmark A/S
Antal busser: Over 150 elektriske busser
Dækning: Regionale busruter på Fyn og Langeland samt lokale ruter i Svendborg, Nyborg, Middelfart, Kerteminde og Langeland
Miljøfordele: Ingen udledning af CO₂, kvælstof (NOx) eller partikler
Komfort: Støjsvage, lav indstigning, elektriske ramper, informationsskærme og USB-C-ladere
Busmodel: Yutong U 12 LE med en rækkevidde på op til 450 km
Aftalen mellem FynBus og Nobina Danmark A/S har en samlet værdi på op til 4,5 milliarder kroner over den maksimale kontraktperiode på 16 år, hvis alle optioner udnyttes.
Region Syddanmark, som er medejer af FynBus, har sammen med de berørte kommuner arbejdet intensivt for at sikre denne markante grønne satsning.
POLITIK. Tommy Rachlitz Nielsen fra De Konservative i Fredericia udtrykte stor begejstring over den aftale, der nu er indgået mellem ADP A/S og Brookfield Asset Management. Han understregede, at aftalen repræsenterer meget mere end blot en økonomisk løsning på en akut udfordring.
»Vi konservative er begejstrede over denne aftale, fordi vi med ét slag ikke kun får løst en økonomisk udfordring, men samtidig sikrer ADP’s fortsatte vækst og udvikling. Det er et afgørende øjeblik, som vi står i her i dag,« sagde Tommy Rachlitz Nielsen.
Han fremhævede, at aftalen er en markant investering i fremtiden, ikke mindst når det gælder den grønne omstilling, som har høj prioritet for kommunen og ADP. Med Brookfield får ADP en stærk international medejer, der besidder omfattende ekspertise inden for grønne løsninger, bæredygtighed og international havnedrift.
»Brookfield tilfører selskabet ikke blot kapital, men også uvurderlig international erfaring og viden. Det gør, at vi kan styrke vores position, ikke bare lokalt, men også globalt. Det er en kæmpe styrkelse for ADP, og det sikrer, at selskabet kan tage de nødvendige skridt fremad mod en bæredygtig fremtid med nye investeringer og projekter,« lød det fra Tommy Rachlitz Nielsen.
Han understregede, at samarbejdet med Brookfield åbner døre, som måske ellers ikke ville være åbnet, og at man nu kan sætte endnu mere fart på både vækst og grøn omstilling i Fredericia Kommune. Han udtrykte stor forventning til samarbejdet og glædede sig over, at man med aftalen nu kan sikre, at ADP også i fremtiden bliver en drivkraft for lokal vækst, beskæftigelse og bæredygtighed.
»Vi ser frem til det tætte samarbejde med Brookfield og glæder os til, at deres kompetencer og globale netværk kan bringe ADP endnu længere frem. Vi er stolte over aftalen, og vi er sikre på, at dette samarbejde vil føre os mod en bæredygtig, succesfuld og økonomisk solid fremtid,« sagde Tommy Rachlitz Nielsen afslutningsvist.
KRIMI. Ifølge døgnrapporten fra Fyns Politi har der været travlt på Fyn, særligt i Odense, hvor flere hændelser fandt sted torsdag og fredag. Politiet måtte blandt andet rykke ud til voldelige episoder, tyverier og trafikrelaterede sager.
Torsdag kl. 11.29 blev en person udsat for vold på Skt. Knuds Kirkestræde i Odense C, efter at han påtalte en gerningsmand, som stod og urinerede på gaden. Gerningsmanden reagerede ved at skubbe personen i brystet og slå ham med knyttet hånd i hovedet, inden han forsvandt på cykel. En patrulje ledte efter gerningsmanden, men uden held.
Samme dag kl. 19.11 på Vestergade i Odense C blev en medarbejder, der var ved at påsætte et armbånd til festivalen Tinderbox, revet omkring en halv meter hen ad gulvet af en person, da medarbejderen forsøgte at stramme armbåndet til.
På Elsesmindevej i Odense SV blev politiet kaldt ud til flere episoder torsdag aften. Klokken 21.15 slog en 36-årig mand fra Middelfart en anden person mindst tre gange i hovedet med en flaske ved Vin- og Champagnebaren. Den 36-årige blev også sigtet for vold og trusler mod politiet. Samme sted blev en 17-årig mand fra Middelfart kl. 16.34 voldsom og aggressiv, efter at hans festivalarmbånd blev klippet på grund af hans opførsel. Manden sparkede og spyttede mod vagterne og blev sigtet for vold.
Kort efter, kl. 17.38, blev en 18-årig mand fra Odense anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter han havde været beruset og aggressiv over for øvrige gæster og politiet.
På Sdr. Boulevard i Odense C opstod der torsdag kl. 11.22 en episode i forbindelse med et trafikuheld. En 28-årig mand blev så vred, at han steg ud af sin bil og ødelagde sidespejlene på en taxa. Manden blev sigtet for hærværk.
Politiet registrerede også flere tyverier. På Læssøegade i Odense M blev en brun håndtaske stjålet fra en anden taske under en fest. Tasken indeholdt blandt andet pas, makeup og hævekort, som blev spærret. På Vibekevej i Odense SV forsvandt en pakke, som var blevet leveret ved hoveddøren.
På Bergendals Allé i Odense SV blev en 17-årig mand fra Middelfart sigtet for at køre bil påvirket af euforiserende stoffer torsdag kl. 19.48. Og på Løkkevej kl. 16.17 blev en 25-årig mand fra Odense sigtet for at føre bil uden førerret og under påvirkning af stoffer.
I Blommenslyst blev en 68-årig mand fra Odense kl. 16.59 sigtet for spirituskørsel på Middelfartvej.
I Svendborg Kommune blev en nummerplade stjålet fra en lastbil på Rødeledsvej torsdag kl. 04.30, og på Klintholmvej i Hesselager blev der anmeldt indbrud gennem et åbent vindue. Umiddelbart blev intet stjålet ved indbruddet.
Alle oplysninger stammer fra Fyns Politis døgnrapport.
POLITIK. Peder Tind fra Venstre udtrykte stor glæde og stolthed over den historiske aftale, som ADP har indgået med Brookfield Asset Management. Han fremhævede, at beslutningen om at invitere en stærk international investor som minoritetsejer i ADP er både økonomisk ansvarlig og strategisk klog for Fredericia Kommune.
»Det er virkelig en stor dag for Fredericia. At få Brookfield med ombord betyder, at vi ansvarligt investerer i det, vi anser som vores guldæg. Vi sikrer økonomisk stabilitet, hvilket er afgørende for vores kommune – især set i lyset af de udfordringer, vi potentielt står overfor med en stor skattesag,« sagde Peder Tind og henviste til sagen med Ørsted, der kan få store økonomiske konsekvenser for Fredericia.
Peder Tind og kollegerne var i godt humør på pressemødet. Foto: AVISEN
Han uddybede, at aftalen ikke alene handler om økonomisk sikkerhed, men også i høj grad om at skabe bedre forudsætninger for vækst og fremtidige arbejdspladser i området.
»Denne aftale er med til at fremtidssikre ADP. Når vi tager skridtet med Brookfield, får vi tilført både kapital og afgørende kompetencer, som sikrer, at vi også fremover kan være konkurrencedygtige på et internationalt marked. Det er vigtigt for Fredericia som by, og for vores lokale erhvervsliv og borgere, at vi fastholder og udbygger vores position,« understregede han.
Peder Tind roste også sin byrådkollega, Vibe Dyhrberg (A) for et godt samarbejde undervejs og sagde, at han ikke forstod, hvorfor hun ikke stod på talerstolen i dag. »Nu fik du ikke lov, Vibe. Det var ikke fair. Du har gjort det godt,« sagde Peder Tind anerkendende.
Dernæst fortsatte han med at rose ADP for det gode arbejde. Han trak en sportslig sammenligning og fremhævede, at aftalen er så vigtig, at den løfter Fredericia fra en “Superliga-position” til det højeste internationale niveau:
»Vi plejer at tale om Superligaen her i Fredericia, men med denne aftale synes jeg virkelig, at vi går fra Superliga til Champions League. Vi tager et stort skridt fremad, og det er en beslutning, som vi med stolthed kan se tilbage på i mange år frem,« sagde Peder Tind afslutningsvis.
POLITIK. Det var en historisk dag for ADP A/S, da selskabet onsdag præsenterede den nye minoritetsejer, Brookfield Asset Management. Aftalen, som er resultatet af en lang og omfattende proces, betyder, at ADP nu får tilført kapital og international kompetence til yderligere vækst og udvikling. Ved det velbesøgte pressemøde fik repræsentanter fra de politiske partier i ejerkommunerne mulighed for at give deres syn på beslutningen. Nyborg Kommunes borgmester, Kenneth Muhs, trådte på talerstolen med klar opbakning fra et samlet byråd og satte ord på, hvad aftalen betyder for kommunen og dens fremtidige samarbejde i ADP.
Borgmester Kenneth Muhs gjorde det klart, at Nyborg Kommune står helt samlet bag beslutningen om, at Brookfield Asset Management nu træder ind som minoritetsejer i ADP. Han fremhævede, at det er en historisk dag, som rækker langt ud over, hvad kommunen oprindeligt havde forestillet sig, da man i sin tid blev medejer af ADP.
»Jeg står her på vegne af et samlet byråd i Nyborg Kommune. Vi er fuldstændig enige om, at den rejse, vi nu begiver os ud på med denne beslutning, den står vi samlet bag. Hvis vi tænker tilbage på dengang, vi først blev en del af ADP, ville mange nok have sagt, at denne situation, vi står i nu, ikke var mulig. Men ikke desto mindre står vi her i dag,« sagde Kenneth Muhs.
Han understregede også vigtigheden af at turde tage en chance for at skabe udvikling og vækst – også selvom Nyborg nu står som en mindre medejer end tidligere.
»Som mindre medejere kunne vi jo stille os selv spørgsmålet: Er det interessant for os at være en mindre del af et større selskab? Svaret er ja, for hvis vi ikke risikerer noget, vinder vi heller ikke noget. Mulighederne i denne aftale ser vi som langt større end risiciene. Vi får tilført både kapital og kompetencer, og vi ser et stort potentiale for at skabe udvikling, både i ADP generelt og lokalt hos os i Nyborg,« forklarede borgmesteren.
Muhs fremhævede også det store arbejde, der er blevet lagt fra både Fredericia Kommune og ADP’s side, og han takkede særligt virksomhedens medarbejdere, direktion og bestyrelse for at gøre aftalen mulig.
»Jeg vil også gerne sige tak til Fredericia Byråd, til hele virksomheden ADP og til alle medarbejdere. Det er jer, der i hverdagen får virksomheden til at blomstre,« sagde han.
Han slog desuden fast, at Nyborg fortsat vil være en aktiv og engageret ejer, der støtter op om den fælles udvikling i ADP:
»Selvom jeg gerne fremhæver Nyborg, så er det vigtigt at huske, at vi er et fælles selskab. Når det går godt i Fredericia, smitter det også af på Nyborg. Vi ser frem til, at denne nye ejerkonstellation kan skabe endnu større aktivitet og vækst i Nyborg, og det tror vi i høj grad er realiserbart med Brookfields indtræden.«
Borgmesteren afrundede med at rose særligt CEO Rune Rasmussen og bestyrelsesformand Christian Herskind for deres store indsats, og han glædede sig over, at ADP nu tager et stort skridt fremad:
»Det er vigtigt også at sige, at det at drive en virksomhed i offentligt ejerskab er en balancegang, som ADP har mestret. Fra Nyborgs side er vi utroligt stolte over den historiske beslutning, vi tager her i dag. Det er stort, og det giver os en fremtid, som ingen havde turdet forestille sig, da vi først blev en del af selskabet. Jeg vil gerne takke mine politiske kollegaer fra Fredericia for sammen med os at træffe denne beslutning. Det bliver en god rejse, vi skal ud på sammen,« afsluttede Kenneth Muhs.
Borgmester Kenneth Muhs fra Nyborg talte begejstret om kommunens muligheder. Foto: AVISEN
POLITIK. En af verdens største investorer inden for infrastruktur, Brookfield Asset Management (Brookfield), træder nu med 700 millioner kroner ind i ejerkredsen i ADP. Med aftalen fastholder Nyborg Kommune sin indflydelse i havneselskabet og styrker samtidig planerne for den lokale erhvervshavn.
Det danske havneselskab ADP, som Nyborg Kommune og Fredericia Kommune begge er medejere af, inviterer nu én af verdens største kapitalforvaltere indenfor som minoritetsaktionær. Beslutningen er godkendt af byrådene i begge kommuner. Med kapitaltilførslen på 700 millioner kroner træder Brookfield ind på det danske marked med klare ambitioner om at gøre ADP til en førende aktør i Norden.
Handlen ændrer kun en smule på ejerandelene, men betyder meget for lokale ambitioner og forventninger til at kunne udvikle industrihavnen i Nyborg med flere kvadratmeter og arbejdspladser.
»Med Brookfield som ny investor og medejer skriver vi dansk havnehistorie. Vi får en stærk og professionel samarbejdspartner med enorm viden om, hvordan vi kan udvikle os og styrke vores konkurrenceevne internationalt. Kapitalindsprøjtningen betyder, at vi nu kan hæve barren betydeligt for Nyborg Havn. Derfor er det her en virkelig vigtig aftale, som vi er meget glade for og har store forventninger til,« udtaler et samlet byråd i Nyborg Kommune.
Brookfields kapitaltilførsel på 700 millioner kroner består af en kombination af lånefinansiering og aktiekapital. Fremover vil Brookfields ejerandel være 14,1 procent af ADP. Fredericia Kommune ejer 76,5 procent, Middelfart Kommune har 0,3 procent, mens Nyborg Kommunes andel falder fra 10,8 til 9,1 procent. Til gengæld fastholder kommunen sin bestyrelsespost i ADP og dermed indflydelsen på selskabets fremtidige planer.
»Før havde vi en større del af et mindre selskab – nu bliver vores ejerandel en smule mindre, men selskabet bliver markant større. Det nye ADP vil være i en helt anden liga, både når det gælder kapital og ambitioner, og det vil helt sikkert også gavne vores by. Vi får flere arbejdspladser, og dermed er det også en investering i fremtidens velfærd. Vi glæder os til at tale med ADP, hinanden og hele byen om, hvordan vi sammen kan udnytte disse nye muligheder bedst muligt,« udtaler byrådet i Nyborg Kommune.
FAKTA
ADP – Associated Danish Ports – ejer og driver Fredericia Havn, Nyborg Havn, Hanstholm Havn og Taulov Dry Port. Samlet genererer selskabets aktiviteter omkring 9.000 fuldtidsstillinger i hele landet.
Brookfield er en af verdens største infrastrukturinvestorer og forvalter kapital for blandt andet pensionskasser. De er kendt for at investere i og drive kritisk infrastruktur lokalt med et globalt perspektiv.
Brookfield investerer samlet 700 millioner kroner i ADP og forventer mere end en fordobling af havneselskabets omsætning inden for de næste 8-10 år.
KRIMI. Fyns Politi har det seneste døgn modtaget anmeldelser om flere hændelser rundt på Fyn, blandt andet et indbrudsforsøg, narkokørsel og et voldsomt trafikuheld i Kerteminde.
Onsdag kl. 16.15 blev politiet tilkaldt til Brovejen i Middelfart, efter en beboer havde opdaget forsøg på indbrud. Beboeren mødte tre ukendte mænd i opgangen og opdagede efterfølgende, at hoveddøren havde tydelige opbrudsmærker efter et indbrudsforsøg.
I Vissenbjerg standsede politiet onsdag kl. 16.35 en bil på Østergade, hvor en 39-årig mand fra Assens Kommune blev sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer.
Samme dag blev der fra Tommerup anmeldt skader på solceller på Lilleskovvej, hvor der efterfølgende blev konstateret varmeskader på taget af ejendommen.
Onsdag aften kl. 20.52 standsede politiet en 37-årig bilist i Faaborg, som blev sigtet for narkokørsel. Tidligere samme aften kl. 18.17 i Årslev blev en 22-årig udenlandsk mand sigtet, da han kørte slingrende og blev konstateret påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer.
Natten til onsdag kl. 02.24 skete der en dramatisk ulykke på Rynkebyvej i Rynkeby nær Kerteminde. En bilist forsøgte at undvige et rådyr og mistede kontrollen over bilen. Køretøjet endte med at forårsage store materielle skader på to haver, herunder en lygtepæl, et el-skab, en terrasse og et højbed. Ingen personer kom umiddelbart til skade.
I Odense modtog politiet flere anmeldelser:
Kl. 01.14 blev en 25-årig mand stoppet på Rugårdsvej og sigtet for narkokørsel samt for at køre bil i frakendelsestiden.
Kl. 01.26 blev en 24-årig mand fra Fredericia Kommune standset på Filosofgangen og sigtet for narkokørsel samt efter lov om euforiserende stoffer.
Kl. 17.20 opstod et trafikuheld på Nyborgvej, hvor tre biler var involveret i et harmonikasammenstød. Ingen kom umiddelbart til skade.
Der blev desuden anmeldt tyveri fra en terrasse på Hjallesevej, hvor en havegrill med bord og en grøn bænk var blevet stjålet.
I Svendborg blev en 28-årig mand fra Aarhus Kommune kl. 21.10 sigtet efter lov om euforiserende stoffer på Vemmenæsvej, og på Landevejen ved Gudme blev der anmeldt en tabt nummerplade fra en varebil.
GASTRONOMI. Mandag aften var der stjerneregn over Odsherred, men ét navn skinnede lidt klarere end de andre. Da Michael Nørtoft fra restaurant Ti Trin Ned i Fredericia blev kaldt op som modtager af Michelins særlige hæderspris, Michelin Young Chef Award, bredte der sig en dirrende stilhed i salen. Øjeblikket var stort, næsten overvældende for den 29-årige jyde, der mærkede alvoren og glæden ryste i kroppen, mens han trådte frem foran de mange fremmødte. Lyset ramte ham, benene føltes tungere, og pulsen steg. Først flere timer senere, da projektørerne slukkede, og bifaldet stilnede af, begyndte oplevelsen for alvor at synke ind.
Dagen efter møder vi ham på Ti Trin Ned, restauranten med den smukke udsigt til Lillebælt, der netop har genvundet sin prestigefyldte Michelin-stjerne. Stedet virker tomt og stille, som om det hviler ud efter nattens begivenheder. Fra køkkenets skjulte kroge høres en dæmpet klirren af glas. Efter en kort ventetid dukker Michael op med en lille stak plastiklåg mellem hænderne, som han er ved at skille ad. Han ser op med en mild forundring, næsten som om han i sin koncentration helt havde glemt vores aftale. Han har gået alene rundt i køkkenet, fordybet i rutinerne og de kommende dages travlhed, og derfor virker kontrasten til gårsdagens festivitas ekstra tydelig, som han nu står foran os.
Michael virker dog stadig lidt overrumplet, som om nattens oplevelser endnu ikke helt har bundfældet sig. Han stiller låg-bunken fra sig på bordet, før han vender blikket tilbage med et lille træk på skuldrene.
»Det er jo en stor anerkendelse,« begynder han forsigtigt og fortsætter med en naturlig ydmyghed i stemmen.
»Man føler sig stolt bagefter. Men jeg er jo stadigvæk jyde og meget nede på jorden, så jeg kommer ikke til at svinge med de helt store ord om det. Man er selvfølgelig meget glad, og også en smule overrasket.«
Hans reaktion var fysisk, husker han tydeligt, for da hans navn blev sagt, var det den allerførste pris på aftenen. Der var ingen blid opvarmning, ingen forvarsel. Bare hans navn, der pludselig gjaldede ud over forsamlingen, mens de skarpe lyskegler fandt ham i mængden. Det var et øjeblik af ren nervøsitet og uvirkelighed, som kun sjældent indtræffer i et menneskes liv.
»Jeg rystede noget, må jeg indrømme,« siger Michael, og et skævt smil afslører, at det endnu sidder lidt i kroppen.
»Selvom man måske har tænkt tanken, bliver man overrasket, ligegyldigt hvad. Når man sidder der, er det så stor en maskine, og der er så mange mennesker i sådan en hal. Man kan ikke lade være med lige at blive rørt og nervøs på samme tid.«
Han ryster kort på hovedet, som om han stadig ikke helt begriber, hvad der egentlig skete i det sekund, hans navn rungede gennem salen.
Først lidt efter, begynder ordene langsomt at trænge ind. Men betydningen af dem når hurtigt længere ud, end han overhovedet havde forestillet sig. Allerede få minutter efter at hans navn bliver råbt op, lyser telefonen op, og indbakken oversvømmes af lykønskninger, hilsener og anerkendelser – ikke kun fra venner og familie, men også fra mennesker, han aldrig har mødt før. Kokke fra hele verden sender ham beskeder og fortæller, at også de har bemærket den unge dansker fra Fredericia.
»Jeg tror, det er svært at beskrive præcist, hvor meget det betyder. Der er så mange lag i det. Hvad jeg selv føler, hvad venner og familie skriver, og også hvad mennesker, man slet ikke kender fra udlandet, pludselig sender af beskeder. Det går langt ud,« fortæller han.
Når snakken falder på, hvorfor Michelin-guidens skarpe blik lige faldt på ham, er Michaels første instinkt hverken at fremhæve egen kreativitet, tekniske formåen eller den unikke evne til at anvende lokale råvarer, som Michelin ellers roser ham for. I stedet vender han tilbage til en forklaring så jordnær, at man næsten kan høre hans jyske rødder igennem ordene.
»Jeg er ung nok til det endnu,« siger han, og røber samtidig en vis generthed over at skulle forklare det nærmere. Han giver sig ud i en let krøllet forklaring om, at sidste års modtager vist lige var omkring de tredive, og at grænsen for denne pris nok ligger der omkring.
»Og jeg er jo kun 29 endnu,« påpeger han, som om det skulle forklare det hele.
Men da forklaringen om alder og grænser ebber ud, bevæger Michael sig forsigtigt videre mod en anden, men igen temmelig ydmyg pointe. Rosen går stadig ikke udelukkende til ham selv, men retter sig mod den nye virkelighed, han og hans partner Lærke Krudt har skabt, efter at de overtog Ti Trin Ned. Nu står de nemlig for første gang helt fremme i rampelyset med egne navne, egne ansigter og eget ansvar.
»Nu står vi på egne ben og har fået mulighed for at vise, hvad vi kan. Det tror jeg helt sikkert gør en stor forskel. Selvom jeg tidligere også har sat mit præg på tingene, har det jo ikke rigtigt været mit navn, der stod forrest. Det gør det nu, og det er blevet nemmere at se, hvem der står bag. Det er nok også derfor, at de har lagt mærke til, hvad vi laver hernede,« forklarer han.
Michelin-guidens præcise ordvalg om Michaels evner har da stadig sat sig fast hos ham, selvom han let forlegent indrømmer, at ordene først trængte helt ind bagefter. Oppe på scenen, hvor det blev forventet, at han skulle svare på, hvad de flotte ord betød for ham, havde han faktisk slet ikke forstået, hvad der blev sagt. Nervøsiteten havde simpelthen lagt sig som »en klokke om hans hoved«. Men i dag, med lidt afstand til begivenheden, er betydningen af anerkendelsen blevet tydeligere for ham.
Han forklarer med den afdæmpede entusiasme, som kendetegner ham, at kreativiteten for ham skal være håndgribelig. Den skal være umiddelbart synlig og forståelig for gæsterne, der sidder ved bordene. Der skal være en klar forbindelse mellem det, gæsterne oplever på tallerkenen, og den vision, der ligger bag hver eneste ret.
»Vi prøver altid at fortælle gæsterne lidt om, hvor tingene kommer fra, og sætte navne på leverandørerne. Det behøver ikke være lange historier, for det skal jo ikke blive noget, man ikke gider høre på. Men vi vil gerne vise, at fisken måske kommer fra en lokal fisker lige herude ved havnekajen, eller grøntsagerne fra en gård mellem Middelfart og Assens,« siger han og kaster et kort blik ud mod Lillebælt, som om han næsten kan pege råvarernes oprindelsessteder ud fra hvor han står.
Da han går lidt dybere ned i, hvordan han konkret arbejder med råvarerne, bliver det tydeligt, at sæsonernes rytme spiller hovedrollen. Som eksempel nævner han en dessert med granskud og grønne jordbær, som i disse uger er på deres absolut højeste. Granskuddene er bedst nu – ikke ved juletid, som mange måske kunne tro – og de grønne jordbær tilfører en syre og friskhed, som komplementerer granens lidt bitre smag perfekt.
»For mig personligt handler det meget om snakkene bag kulisserne, hvor vi hele tiden holder os opdaterede på, hvad der rører sig, hvad der er i sæson lige nu, og hvad der har den bedste kvalitet,« understreger han.
Når han udvikler nye retter, starter processen derfor altid med at finde frem til råvarer, der er på toppen af deres ydeevne. Først derefter kommer alle andre overvejelser – også hvordan retten skal tage sig ud visuelt. For køkkenchefen er smagen det absolutte omdrejningspunkt for den gastronomiske oplevelse.
»Det handler meget om at tænke på, hvad vi har af lækre råvarer, og hvad vi selv skal tilføje, så retten bliver så god som muligt. Når smagen først sidder der, begynder vi at arbejde med udseendet. Der er måske nogen, der gør det omvendt og starter med udseendet, hvorefter de bygger smagen op bagefter. Men for mig giver det mest mening at starte med smagen og finde ud af, hvad der er i sæson lige nu, og hvad der passer godt sammen.«
Bag det åbenlyse fokus på råvarernes friskhed og rettens præcise smagsbalance gemmer sig en anden og mindst lige så afgørende ingrediens. En ingrediens, der hverken kan vejes, måles eller anrettes på tallerkenen. Her handler det om de mennesker, som sammen udgør restauranten.
Hos Michael findes en grundlæggende overbevisning om, at intet kan lade sig gøre uden holdet omkring ham. Derfor fyldte det ham også med en vis ærgrelse, at han i prisoverrækkelsens nervøse nu ikke fik nævnt sine kollegaer. Så mens han trådte ned fra scenens lys, trak han telefonen op af lommen for at sende en besked til køkkenholdet hjemme i Fredericia. Her skrev han at prisen også var deres.
»Jeg fik hurtigt skrevet til holdet bagefter og undskyldte, at jeg ikke havde fået sagt det oppe på scenen. Men uden deres hænder kunne jeg jo slet ikke få noget ud til gæsterne. Det er vigtigt at huske.«
Anerkendelsen fra Michelin er måske nok givet personligt til ham, men succesen bygger på et fælles fundament og samarbejdet med holdet omkring ham, forklarer han.
Derfor hviler Michael heller ikke på laurbærrene efter denne pris. Tværtimod. Han ser allerede frem mod det næste skridt, som igen kræver, at hele holdet præsterer på absolut højeste niveau.
»Hvis man først føler sig tryg i det, man laver, så bliver man hurtigt overhalet. Vi skal hele tiden være på dupperne og udvikle os,« bemærker han.
Ambitionerne går nemlig videre end at holde fast i én Michelin-stjerne. I Michaels verden findes der altid plads til at drømme endnu større og stræbe endnu højere, og der gemmer sig hos ham en realistisk, men kompromisløs forståelse af Michelin-universets barske krav.
»Vi har hele tiden været ærlige omkring, at vi går efter at få to stjerner hernede. Nu ved vi i hvert fald, at de har øjnene på os, så nu har vi måske mulighed for at give den lidt ekstra gas. Det kræver selvfølgelig et fantastisk hold, og det synes jeg allerede, vi er ved at have bygget op. Men det kræver også et stærkt setup uden for køkkenet – administration og alt det rundt omkring.«
Mens man sidder og lytter, fornemmer man en imponerende drivkraft hos Michael. Den drivkraft, der præger ham i dag, var dog ikke altid givet på forhånd. Faktisk var kokkelivet ikke skrevet nogen steder i stjernerne, dengang han som teenager mest af alt ledte efter et praktisk sted at lande efter at have mistet tålmodigheden med skolen.
»Selvfølgelig er der også noget med talent, men jeg kom ikke fra en kokkefamilie eller sådan noget – det var bare mig. Det var egentlig heller ikke, fordi jeg gik rundt og drømte om at blive kok. Jeg var bare lidt skoletræt i 9. klasse, og tænkte, at det med at lave mad altid var noget, man kunne bruge til et eller andet. Jeg fandt hurtigt ud af, at det passede virkelig godt til mig. Og siden har jeg været til en masse forskellige ting, der har vist mig, at jeg åbenbart havde flair og talent for det,« siger han som om det nærmest var et lykkeligt tilfælde.
Men tilfældet blev snart til målrettede valg. Gennem hårdt arbejde og vedholdenhed arbejdede Michael sig trin for trin op gennem branchens hierarki. Først som elev, hvor andre hurtigt opdagede hans talent, og senere i en række anerkendte køkkener, der hver især skubbede ham et trin videre mod toppen. Næste mål var altid mere ambitiøst og mere krævende end det forrige.
Og sådan fortsatte han med blikket vendt opad, indtil han pludselig stod der mandag med det røde trofæ i hænderne og hele branchens anerkendelse rettet mod sig.
Med den oplevelse frisk i erindringen sender han et klart budskab til andre unge, der måske står i samme position, som han selv gjorde dengang:
»Jeg tror, at alle kan nå det, de drømmer om, hvis de virkelig giver den gas. Meget handler jo om prioriteter, om at presse sig selv lidt, brænde for noget og hele tiden prøve at lære mere. Det handler egentlig bare om aldrig at give op.«
Efter de afsluttende ord vender han tilbage til sit køkken, hvor dagens opgaver stadig venter. Michelin-prisen er ganske vist blevet en vigtig milepæl på hans rejse, men langt fra slutdestinationen. Ambitionerne, drømmene og viljen til hele tiden at præstere bedre er nemlig helt uændrede.
KRIMI. Fyns Politi har offentliggjort døgnrapporten med hændelser fra det seneste døgn, der tæller både trafikuheld, tyverier og sigtelser for narkokørsel.
På Fynske Motorvej ved afkørsel 55 Aarup østgående i Assens Kommune skete tirsdag morgen kl. 07.45 et færdselsuheld, hvor en bilist mistede kontrollen og påkørte det midterste autoværn. Både bilen og autoværnet fik betydelige materielle skader, men ingen personer kom til skade.
Tirsdag aften kl. 22.00 blev en 22-årig mand fra Assens Kommune stoppet af politiet på Niels Kjærbyes Vej i Assens. Han blev sigtet for narkokørsel. En 16-årig mand, som var passager i bilen, blev samtidig sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
Fynske Motorvej blev også tirsdag aften kl. 19.44 ramt af endnu et uheld – denne gang i Odense S. Her mistede en bilist kontrollen over sit køretøj på grund af store mængder vand på kørebanen og påkørte en anden bil samt autoværnet. Ingen personer kom umiddelbart til skade.
Flere indbrud fandt sted i løbet af døgnet:
I Vesterparken i Ringe blev der natten til tirsdag begået indbrud, hvor gerningspersonen kom ind via en åbenstående dør. Der blev stjålet to flasker whisky, kontanter, knive og en økse fra en knivsamling.
På Brændeskovvej i Nyborg blev der tirsdag aften kl. 22.41 begået indbrud via en opbrudt dør. Her blev der stjålet en lampe og et spisestel.
I Odense SV blev der anmeldt et tidligere indbrud på Lisas Allé, hvor en rude var blevet aflistet. Det er endnu uklart, hvad der er blevet stjålet.
Endelig blev der anmeldt et lommetyveri, hvor en telefon blev stjålet fra en persons lomme. Tyveriet fandt sted på ukendt sted, og personen bemærkede intet usædvanligt under episoden.
FORSIKRING. Konkurrencerådet har nu besluttet at indlede en omfattende markedsefterforskning af markedet for private skadesforsikringer. Baggrunden er, at en analyse fra april 2025 viste udfordringer med konkurrencen på netop dette område.
Markedsefterforskningen, som er den første af sin art i Danmark, vil især fokusere på forsikringsselskabernes fastsættelse af præmier og kundevilkår. Formålet er at afklare, om selskabernes praksis svækker konkurrencen i en sådan grad, at Konkurrencerådet bør gribe ind.
Formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, siger:
»Vores analyse fra april viste, at konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private er udfordret. Med markedsefterforskningen vil vi få afdækket, om forsikringsselskabernes adfærd svækker konkurrencen i en grad, så der er grundlag for at gribe ind fra konkurrencemyndighedens side.«
Markedsefterforskningen er et nyt værktøj i den danske konkurrencelov, som blev indført den 1. juli 2024. Værktøjet giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at undersøge markeder mere grundigt og om nødvendigt gribe ind mod adfærd, som svækker konkurrencen, selv om adfærden ikke direkte overtræder eksisterende konkurrenceregler.
Konkret vil undersøgelsen rette særlig opmærksomhed mod forsikringsselskabernes praksis med at indeksregulere forsikringspræmier efter lønudviklingen i den private sektor uden særskilt varsel til forbrugerne.
Til at begynde med vil markedsefterforskningen omfatte 27 virksomheder, som er aktive på markedet for private skadesforsikringer, herunder husforsikring, bilforsikring, rejseforsikring og indboforsikring.
En markedsefterforskning kan vare op til to år. Undersøgelsen kan enten resultere i konkrete påbud mod forsikringsselskabernes fremtidige adfærd, eller den kan ende uden yderligere handlinger, hvis der ikke findes grundlag for indgreb.
»Det er første gang, vi igangsætter en markedsefterforskning. Det er et nyt værktøj, som giver os mulighed for at gribe ind, uden at de gældende forbudsbestemmelser i konkurrenceloven er overtrådt. I sidste ende handler det om at sikre, at markedet for skadesforsikring er velfungerende, og at forbrugerne kan få bedre og billigere forsikringer,« siger Christian Schultz.
Markedsefterforskningsværktøjet kan ikke føre til sanktioner med tilbagevirkende kraft. Eventuelle sanktioner kan først komme på tale, hvis selskaber efterfølgende ikke overholder udstedte påbud eller afgivne tilsagn.
IVÆRKSÆTTERI. Danmark skal være et land, hvor kreative iværksættere som ”Ole Opfinder” og ”Ida Iværksætter” har optimale betingelser for at vokse og skabe fremtidens store erhvervssucceser. Derfor har Erhvervsstyrelsen nu lavet en ny kortlægning af landets fysiske iværksættermiljøer, som skal hjælpe med at styrke rammerne for nye idéer og virksomheder i hele landet.
Kortlægningen sker som led i Iværksætteraftalen fra 2024, som regeringen indgik med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. I den forbindelse blev der også indgået et samarbejde med flere danske fonde og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Målet er at styrke danske iværksættermiljøer, der bygger på landets særlige styrkepositioner.
Resultaterne viser, at Danmark allerede har et godt netværk af iværksættermiljøer, men at der er stor geografisk forskel. De fleste miljøer findes i storbyerne – særligt København og Aarhus – mens der er mere spredt forekomst i resten af landet. Samtidig er miljøernes finansiering forskellig: nogle drives rent privat, mens andre får støtte fra enten offentlige midler eller fonde. Fælles for mange af miljøerne er dog, at de har brug for ekstra investeringer, hvis de skal udvikle sig både fysisk og fagligt.
Med den nye viden har regeringen nu fået et solidt grundlag for at beslutte, hvor det giver bedst mening at støtte og videreudvikle eksisterende miljøer, eller etablere nye.
Erhvervsminister Morten Bødskov understreger vigtigheden af at investere i stærke iværksættermiljøer:
»Vores innovative iværksættere skal kunne udvikle sig til de næste store erhvervssucceser. Det er det, som stærke fysiske iværksættermiljøer inden for danske styrkepositioner kan muliggøre. Med kortlægningen i hånden ved vi, hvor der skal sættes ekstra ind. Næste skridt er at finde konkrete projekter i samarbejde med fondene, som med den rigtige støtte kan vokse sig store, skabe arbejdspladser, eksport og levere løsninger på vor tids store udfordringer. Fondene har den nødvendige ballast til at give iværksættere og iværksættermiljøer det skub i ryggen, der gør, at de lykkes. I fællesskab tager vi et stort skridt mod at blive verdens bedste iværksætterland.«
Samarbejdet mellem regeringen og fondene er et centralt element i den bredere Iværksætteraftale, som har til formål at skabe et mere attraktivt og dynamisk iværksættermiljø i hele Danmark.
POLITIK. To sager fra Sydjylland har den seneste tid sat nyt fokus på naturkriminalitet. Først blev et par i Kolding dømt for ulovligt at have ryddet en mose nær deres bolig. Siden fulgte en sag ved Vejle Fjord, hvor virksomheden Morning Star, ejet af erhvervsmanden Henrik Hallenberg Rasmussen, ulovligt kystsikrede et fredet område. Rasmussen har tidligere været involveret i lignende sager, men hidtil uden større juridiske konsekvenser.
SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, mener, at problemet skyldes, at straffene for naturkriminalitet ikke har været tilstrækkeligt afskrækkende. Hun fremhæver som eksempel, at parret i Kolding fik en straf på 100 timers samfundstjeneste, mens deres ejendom steg med 1,5 millioner kroner i værdi på grund af handlingen.
SF har derfor i forbindelse med den nye strafreform fået gennemført, at bøden for naturkriminalitet bliver fordoblet, og at der i særligt alvorlige sager fremover også kan idømmes fængselsstraf.
»Det her er en stor sejr for vores fælles natur. Som vi har set flere gange, er det stort set kun samvittigheden, der holder folk tilbage fra at ødelægge fredet natur, når bøden er mindre end den økonomiske gevinst, man kan opnå,« siger Karina Lorentzen.
Hun understreger dog også, at hun havde ønsket endnu skrappere sanktioner:
»Jeg havde større ambitioner i forhold til strafskærpelserne, men vi bevæger os i den rigtige retning. Muligheden for fængselsstraf – selvom den sandsynligvis sjældent vil blive brugt – sender et stærkt signal i de groveste tilfælde. Og selvom bøderne nu bliver dobbelt så store, havde jeg gerne set, at bødestørrelsen var indtægtsreguleret. Det kunne bedre sikre, at naturødelæggelser aldrig bliver en overskudsforretning.«
Lorentzen mener, der stadig er områder, der bør forbedres for effektivt at bekæmpe naturkriminalitet:
»Vi har taget det første vigtige skridt ved at forhøje straffen. Det næste skridt handler om at sikre, at flere sager overhovedet bliver retsforfulgt,« siger hun.
Hun påpeger, at det ofte er økonomisk tungt for kommunerne at efterforske sager om naturkriminalitet, og at nogle alvorlige sager derfor slet ikke bliver forfulgt.
»Der bør være en mulighed for, at staten kompenserer kommunerne for de omkostninger, der opstår i forbindelse med sager om naturkriminalitet. Mange af de kommuner med mest fredet natur er samtidig dem med de mest pressede budgetter. Derfor er det kun rimeligt, at staten hjælper dem økonomisk med at forfølge disse sager. Det arbejde fortsætter,« siger Karina Lorentzen.
VIDEN. Et nyt forskningsstudie fastslår, at intensiv, målrettet undervisning i matematik kan forbedre elevers matematikkundskaber svarende til op mod et helt års læring.
Studiet, som blev publiceret i april i det videnskabelige tidsskrift npj Science of Learning, har undersøgt effekten af en særlig indsats, kaldet Tidlig Matematik-indsats Til Marginalgrupper (TMTM). Indsatsen bestod af individuelt tilpasset undervisning i matematik, enten som ene-undervisning eller i små grupper, målrettet de 20 procent fagligt svageste elever i 2. og 8. klasse.
Forskerne bag studiet, ledet af professor Michael Rosholm, konkluderer, at eleverne efter blot 12 ugers intensiv undervisning opnåede forbedringer i matematik, som svarer til op mod et års almindelig skolegang. Dermed placerer resultaterne sig i den absolut høje ende i forhold til effekter set ved lignende indsatser på skoleområdet.
Under forløbet blev eleverne nøje screenet af lærerne, som samtidig tilpassede undervisningen løbende gennem tæt dialog med hver enkelt elev. Tidligere forskning har også gentagne gange vist, at netop undervisning i små grupper eller med individuel fokus effektivt kan løfte elevernes faglige niveau.
Styrket indsats i folkeskolen skal give bedre resultater
Næsten hver ottende elev forlod sidste år 9. klasse uden at bestå enten dansk eller matematik – eller begge fag. Det har fået regeringen til at sætte fokus på at styrke indsatsen for de fagligt svageste elever.
Gennem Folkeskolens kvalitetsprogram bliver der nu sat ind med intensive forløb i dansk og matematik for de cirka 10 procent elever med de største udfordringer. Programmet har en indfasningsperiode fra 2025 til 2028, hvor kommuner og skoler får hjælp af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at udvikle og afprøve forskellige metoder og tilgange.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger, at de intensive indsatser er afgørende:
»Jeg er glad for, at vi har afsat en halv milliard til særlige indsatser i dansk og matematik i folkeskolen, når forskningen igen viser os, at det virkelig batter noget. Med de styrkede indsatser får de fagligt svageste elever en guldvask i eksempelvis intensiv matematik, så de hurtigt kan indhente deres klassekammerater. Vi ved godt, at ikke alle børn knækker regnekoden lige hurtigt, men det er vigtigt at sætte tidligt ind, for dansk og matematik er nøglen til læring i alle fag,« siger ministeren.
STUDENT. Blot én ud af ti studenter fra årgang 2024 gik direkte videre med en ny uddannelse, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Det er et markant fald sammenlignet med tidligere år, hvor tendensen har været, at langt flere valgte at gå i gang med videre studier straks efter studentereksamen.
Ifølge analysen fra Danmarks Statistik er der tale om en klar ændring i unges uddannelsesvaner over det seneste årti. Mens en fjerdedel af studenterne i 2014 fortsatte direkte efter gymnasiet, var det kun omkring ti procent fra sidste års studenterårgang.
Tendensen gælder også, når man kigger på studenter, der tager ét eller to sabbatår. Af studenterne fra 2023-årgangen var blot 27 procent begyndt på en uddannelse ét år efter afsluttet gymnasium. For ti år siden, hos 2013-årgangen, lå dette tal helt oppe på 59 procent. To år efter eksamen var 55 procent af studenterne fra 2022-årgangen i gang med en uddannelse, mod 77 procent af 2012-årgangen.
Stor forskel på tværs af herkomst
Analysen viser også tydelige forskelle, når man ser på studenternes herkomst. Studenter med dansk oprindelse vælger langt hyppigere sabbatår. Kun 8 procent af studenterne med dansk oprindelse gik i gang med en ny uddannelse tre måneder efter studentereksamen i 2024. Blandt studenter med indvandrerbaggrund var tallet væsentligt højere, nemlig 32 procent, mens det blandt efterkommerne var 28 procent.
Universiteterne er stadig mest populære
Når studenterne vælger at læse videre, er universiteterne det foretrukne uddannelsesvalg. Blandt de studenter, der gik direkte videre med uddannelse i 2024, valgte 41 procent at starte på en bacheloruddannelse på universitetet. Professionshøjskolerne fulgte efter med 30 procent. Samtidig valgte 16 procent en erhvervsfaglig uddannelse, og 12 procent startede på en kort videregående uddannelse.
Herkomst spiller også ind på typen af uddannelse, der vælges. Blandt studenter med dansk oprindelse, som gik direkte videre, valgte hele 20 procent en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt studenter med indvandrerbaggrund og efterkommere var tallet langt lavere – henholdsvis 4 procent og 3 procent.
Analysen er baseret på data fra Danmarks Statistik, der netop har offentliggjort tallene for studenternes uddannelsesvalg frem mod 2024.
Kilde: Danmarks Statistik (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 191, 23. juni 2025)
REGION. Region Syddanmark tager nye skridt for at forbedre indsatsen for borgere med psykiske lidelser. Med etableringen af nye ADHD-klinikker, øget kapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis og en ny aftale med praktiserende psykiatere samt børne- og ungdomspsykiatere, der økonomisk tilskynder øget aktivitet, vil regionen nedbringe ventetider og sikre mere sammenhængende behandlingstilbud.
Et centralt initiativ til at reducere ventelisterne er oprettelsen af én til to specialiserede ADHD-klinikker målrettet voksne med let til moderat ADHD. Klinikkerne skal give hurtigere adgang til både udredning og behandling. Klinikkerne vil blive ledet af en speciallæge i psykiatri, suppleret med andre fagprofessionelle som speciallæger i almen medicin og erfarne sygeplejersker. Der vil være særlig fokus på grundig lægelig udredning, så eventuelle samtidige lidelser opdages og behandles korrekt.
Klinikkerne skal arbejde tæt sammen med den regionale behandlingspsykiatri, således at patienter, der har behov for en anden behandling, kan sikres en nem overgang. Den første klinik forventes at åbne ved Friklinikken i Grindsted i sensommeren 2025. Herefter planlægges en anden klinik som forsøgsordning, forudsat at Sundhedsministeriet giver sin godkendelse. Denne klinik forventes etableret i Odense-området.
Der er afsat 10 mio. kr. årligt fra regionens andel af midler fra Sundhedsreformen 2024 til driften af klinikkerne.
Flere speciallæger skal nedbringe ventetider
Samtidig udvides kapaciteten i psykiatrisk speciallægepraksis. Regionen har inden for det seneste halve år udmøntet og besat ydernumre i psykiatri i Svendborg og Vejen. Nu oprettes et nyt ydernummer i den jyske del af regionen, ligesom en eksisterende delepraksis i Nyborg opgraderes med mere kapacitet. Målet er at styrke behandlingstilbuddet og imødekomme stigende efterspørgsel og lange ventetider.
Der oprettes desuden et nyt ydernummer i børne- og ungdomspsykiatrien i enten Haderslev, Sønderborg, Tønder, Aabenraa eller Esbjerg Kommune. Regionen har i dag fire speciallægepraksis i børne- og ungdomspsykiatri.
Regionsrådet har desuden besluttet at indgå en ny aftale med de praktiserende psykiatere samt børne- og ungdomspsykiatere i regionen. Aftalen gør det økonomisk mere attraktivt at behandle flere patienter, idet de økonomiske begrænsninger, som normalt reducerer honorarer ved høj aktivitet, midlertidigt ophæves. Erfaringer fra en lignende aftale i 2024 viste, at dette førte til en markant stigning i antallet af patienter, der blev behandlet.
Politisk opbakning til samlet indsats
Mette Bossen Linnet (V), udvalgsformand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Syddanmark, ser frem til, at patienterne får hurtigere og mere helhedsorienteret hjælp:
»Vi har en klar forpligtelse til at forbedre adgangen til psykiatrisk behandling. Flere psykiatripraksis og en stærkere økonomisk aftale med de nuværende praktiserende psykiatere udgør sammen med de nye ADHD-klinikker en samlet indsats, der kommer til at gøre en mærkbar forskel.«
Pernelle Jensen (V), udvalgsformand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, supplerer:
»Vi ser et stigende behov for psykiatrisk hjælp, og det kalder på målrettede og sammenhængende løsninger. Øget kapacitet i psykiatripraksis styrker det nære sundhedsvæsen, og det specialiserede tilbud til ADHD-udredning og behandling er en hjælp til både borgerne og almen praksis, samtidig med at det aflaster praktiserende psykiatere. Med disse tre initiativer tager vi et stort skridt mod at komme de lange ventetider til livs.«
De tre initiativer spiller tæt sammen med Region Syddanmarks kommende psykiatriplan for 2026-2032 og den nationale 10-årsplan for psykiatrien. Finansieringen sker primært via nationale psykiatrimidler og midler fra sundhedsreformen.
REGIONEN. Et enigt regionsråd har netop godkendt en ny overordnet organisering, som skal ruste Region Syddanmark til at implementere den kommende sundhedsreform. Den politiske beslutning markerer starten på et stort forandringsarbejde, hvor sundhedstilbud skal bringes tættere på borgerne – og samtidig være mere ensartede på tværs af hele regionen.
Bo Libergren (V). Foto: AVISEN
Ifølge regionsrådsformand Bo Libergren (V) er det afgørende, at organisationen er klar til de nye opgaver, som venter:
»Jeg ser frem til, at vi – på tværs af hele regionen – kan tage fat på at udvikle regionens nye ansvarsområder og de opgaver, som venter. Nu har vi rammerne på plads for, hvordan vores organisation skal se ud, så vi er klar til at løse de nye og vigtige opgaver, som følger med sundhedsreformen,« siger han.
Flere opgaver til sygehusene
Sundhedsreformen indebærer, at sygehusene fremover får ansvar for opgaver, der tidligere har ligget i kommunerne. Det gælder blandt andet akut sygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og dele af rehabiliteringen og genoptræningen.
Derudover integreres psykiatrien og somatikken tættere på sygehusene, så fysisk og psykisk sygdom behandles mere helhedsorienteret og ligeværdigt.
Som følge af de udvidede ansvarsområder skifter sygehusledelserne også navn og rolle – de bliver fremover til sundheds- og sygehusledelser.
Fire nye sundhedsråd bliver centrale aktører
En væsentlig ændring i den politiske struktur bliver etableringen af fire nye sundhedsråd, som træder i kraft 1. januar 2026. De fire råd vil dække henholdsvis Fyn, Lillebælt-området, Sydvestjylland og Sønderjylland, og består af politikere fra både Region Syddanmark og de lokale kommuner.
»En af de vigtigste opgaver for de kommende sundhedsråd bliver at sikre, at sundhedstilbud i højere grad rykker ud af sygehusene og endnu tættere på borgerne – i nogle tilfælde helt ind i borgerens eget hjem. Det kan eksempelvis være hjemmebehandling frem for ambulante besøg på sygehuset,« siger Bo Libergren.
Sundhedsreformen træder endeligt i kraft 1. januar 2027, men Region Syddanmark går nu forrest med forberedelserne, så både organisation og politiske strukturer er klar til fremtidens sundhedsvæsen. Målet er klart: Flere tilbud tættere på borgeren – og bedre sammenhæng i indsatsen.
Tak til alle I frivillige medborgere som med nærvær tager et enormt ansvar når livet for en uhelbredelig syg er ved at rinde ud.
Regionsrådet i Syddanmark, hvor jeg er valgt som regionsrådsmedlem, tog en stor og anerkendende beslutning på dagens regionsrådsmøde.
Sagen handler om de mange frivillige der som medlemmer i Palliativt Frivilligt Netværk og Røde Kors yder en kæmpe indsats for uhelbredelig syge, der er indlagt på Regionens sygehuse.
Palliation er et andet ord for lindring og kan både gælde fysiske, psykiske, sociale eller åndelige lidelser. De mange frivillige supplerer med medmenneskelighed og en stor personlig indsats den lægefaglige sygehusindsats, der har til formål at øge livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdom og deres pårørende ved at forebygge og lindre smerte og lidelser. Efter patientens død handler den palliative indsats om at støtte de efterladte.
Dagens aftale er en forlængelse af en aftale om ”Den sidste tid” der i 2021 blev indgået med Palliativt Frivilligt Netværk og Røde Kors på Fyn om at udvikle/drive et korps af frivillige, der er tilknyttet de specialiserede palliative funktioner på Regionens sygehuse. Erfaringerne med tilbuddene er gode, og derfor vedtog regionsrådet, at aftalerne forlænges med en ny 4-årig periode. Indsatsen udvides så den dækker Fyn og Syd-/Sønderjylland.
De frivilliges indsats er evalueret af Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. Samlet viser evalueringen, at de frivillige yder en værdifuld og individuel støtte og aflastning, som ser ud til at supplere, men også adskille sig fra den støtte og aflastning medarbejderne har mulighed for at tilbyde. Den indsats, de frivillige tilbyder, understøtter og fremmer en helhedsorienteret indsats og omfavner både fysiske, psykosociale og eksistentielle behov.
I min tale på dagens Regionsrådsmøde bad jeg de andre fyrre medlemmer om at vi sammen sender alle jer frivillige en kæmpe tak for jeres store indsats. Tak.
Aftalerne betyder, at Regionen inden for den afsatte økonomiske ramme yder et økonomisk tilskud til henholdsvis PFN og Røde Kors til at varetage den administrative støtte- /koordinatorfunktion ved at udvikle og drive et netværk af frivillige. Der er indgået en fireårig aftale. Der ydes i 2024-niveau et årligt tilskud på henholdsvis 647.347 kr. til PFN og 701.292 kr. til Røde Kors.
FINANS. SJF Bank har i dag solgt sin aktiepost i Nordfyns Bank til Middelfart Sparekasse. Handlen sker til kurs 510, svarende til kurs/indre værdi på 1,15, og udløser en gevinst på 74 mio. kr. i bankens regnskab for andet kvartal 2025. Gevinsten i forhold til erhvervelsesprisen i 2021 er endnu højere og er løbende blevet bogført i bankens regnskaber.
Transaktionen betyder samtidig, at SJF Banks kapitalgrundlag bliver styrket med 200 mio. kr. Adm. direktør i SJF Bank, Lars Petersson, er tilfreds med resultatet:
»Vi betragter salget som særdeles tilfredsstillende – både økonomisk og strategisk. Vi har gennem hele forløbet ageret ordentligt og transparent. Med denne transaktion frigør vi betydelig kapital til gavn for banken og ikke mindst vores aktionærer,« siger han.
Forløbet op til salget har været præget af kritik og medieomtale, særligt efter at Nordfyns Bank i begyndelsen af maj offentliggjorde planer om en fusion med Fynske Bank. SJF Bank kritiserede undervejs processen, manglende dialog og en pris, som banken vurderede som alt for lav.
»Det tilbud, som Nordfyns Banks aktionærer blev præsenteret for, var efter vores vurdering for lavt – ja, tarveligt lavt. Når man samtidig afviser at dele centrale dokumenter og analyser og afviser dialog, så underminerer man både gennemsigtigheden og ejernes mulighed for at tage stilling,« siger Lars Petersson.
Han forklarer, at SJF Bank modtog fortroligt materiale fra Nordfyns Bank den 2. maj 2025 om en forestående fusion med Fynske Bank. Det eneste konkrete indhold var et foreslået bytteforhold på 2,7 samt en anmodning om uigenkaldelig støtte til fusionen. SJF Bank anmodede efterfølgende om supplerende oplysninger, men blev afvist.
»På dette utilstrækkelige grundlag, og med en afregningspris, vi vurderede som uforståeligt lav, fandt vi det umuligt at støtte fusionen,« siger Petersson.
Ønskede dialog – fik afvisning
SJF Bank har siden købet af aktieposten i Nordfyns Bank i 2021 åbent tilkendegivet interesse for en fusion mellem de to banker. Men Nordfyns Banks ledelse har konsekvent afvist dialog og fastholdt ønsket om selvstændighed. På generalforsamlingen i Nordfyns Bank den 20. marts 2024 blev et aktionærforslag om at indlede fusionsdrøftelser med SJF Bank afvist af bestyrelsen. Alligevel stemte hele 18 pct. af aktionærerne for at undersøge en mulig fusion.
»Vi har altid respekteret Nordfyns Banks ønske om selvstændighed, og vi stod ikke bag aktionærforslaget. Vi stemte endda ikke på forslaget, netop af respekt for bankens ledelse og den demokratiske proces. Men den betydelige opbakning til forslaget sendte dog et klart signal om, at en del af ejerkredsen så positivt på en mulig fusion,« siger Lars Petersson.
Han påpeger, at SJF Bank i november 2024 også helt konkret og skriftligt udtrykte fusionsinteresse over for Nordfyns Bank.
Fremadrettet fokus og fortsat vækst på Fyn
Med salget til Middelfart Sparekasse sætter SJF Bank nu punktum i sagen og fokuserer på sin fortsatte vækststrategi på Fyn.
»Vi står stærkt på Fyn. Vores erhvervsforretning er større end de to fusionsbanker tilsammen, og vi oplever stigende tilgang af både store erhvervskunder og dygtige medarbejdere. Vi sender årligt millioner tilbage til det fynske foreningsliv – senest som ny hovedsponsor for Svendborg Rabbits og med støtte til flere handelsstandsforeninger. Det gør os stolte,« udtaler Lars Petersson.
KRIMI. Indbrud, spirituskørsel og ulykker: Sådan gik weekenden på Fyn. Fyns Politi har mandag den 23. juni udsendt døgnrapporten, der opsummerer weekendens hændelser på hele Fyn. Her er et overblik over nogle af weekendens episoder:
Middelfart
Lørdag eftermiddag omkring kl. 17.00 var der indbrud i en bolig på Søndergade i Middelfart. En nabo opdagede gerningspersonen, som dog nåede at flygte. Gerningspersonen var kommet ind gennem et opbrudt vindue, men det er endnu ikke oplyst, hvad der blev stjålet.
Lørdag nat kl. 23.50 observerede politiet tre unge mænd i en parkeret personbil ved Middelfart Marina. De virkede nervøse ved patruljens ankomst, og politiet fandt både peberspray og ulovligt fyrværkeri i bilen. En 17-årig mand blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, mens en 19-årig blev sigtet efter våbenloven og fyrværkeribekendtgørelsen.
Fredag morgen omkring kl. 05.59 kørte en 21-årig mand spiritus- og narkokørsel på Fynske Motorvej ved Nørre Aaby. Han forårsagede et færdselsuheld og påkørte tre skilte i forbindelse med vejarbejde.
Assens
I Vissenbjerg blev en 43-årig mand fra Nordfyns Kommune søndag eftermiddag sigtet for at køre en varebil påvirket af alkohol og narkotika.
Fredag var der et forsøg på indbrud i Aarup, hvor en gerningsperson forsøgte at få adgang via terrassedøren på adressen Svinget.
Faaborg-Midtfyn
I Faaborg blev en rød handicapscooter stjålet på Stubmøllevej fredag aften.
Lørdag morgen blev politiet kaldt til Fruelundsvej i Ringe, hvor en beruset 28-årig mand optrådte aggressivt overfor ambulancepersonale og blev sigtet for at forstyrre den offentlige orden.
En mobiltelefon blev lørdag stjålet fra en person på Ringstedgårdsvej i Årslev.
Kerteminde
Fredag eftermiddag fik en person stjålet solbriller, AirPods og en mobiltelefon, mens vedkommende badede ved Marinavejen i Kerteminde.
Søndag aften kl. 21.31 kørte en spirituspåvirket 32-årig mand på lille knallert frem for rødt lys på Odensevej i Langeskov og blev påkørt af en bil. Ingen meldes kommet alvorligt til skade, men knallertføreren blev sigtet for spirituskørsel.
Nyborg
På Johs. Høirupsvej i Nyborg blev en pakke med kattemad og kattegrus stjålet torsdag umiddelbart efter leveringen.
Lørdag eftermiddag kl. 12.22 blev en 36-årig mand fra Nyborg Kommune sigtet for at køre bil påvirket af narkotika på Nyborgvej i Ørbæk.
Odense
En 57-årig mand fra Esbjerg Kommune blev fredag aften anholdt og sigtet for røveri efter at have stjålet varer fra en butik på Hans Mules Gade. Under anholdelsen fremsatte manden også trusler mod politiet.
Lørdag kl. 19.08 blev en 18-årig mand fra Odense anholdt på Åløkke Allé med en peberspray og euforiserende stoffer. Han blev sigtet efter våbenloven og narkotikalovgivningen.
To indbrud fandt sted natten til fredag i Odense SV på Nils Erlings Allé og Lisas Allé. En 27-årig udenlandsk mand blev anholdt og sigtet i forbindelse med indbruddet på sidstnævnte adresse.
Svendborg
To kvinder på henholdsvis 52 og 53 år fra Svendborg Kommune blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen, efter at have indledt slagsmål på Toldbodvej lørdag eftermiddag.
Søndag blev en 49-årig mand fra Odense sigtet for narkokørsel på Stenpladsen i Svendborg.
Nordfyn
Lørdag eftermiddag kl. 17.53 skete et færdselsuheld på Højagervej i Søndersø, hvor en bilist ikke havde opdaget, at trafikken foran var stoppet. Tre biler var involveret, og flere personer kørte efterfølgende selv til skadestuen med lettere skader.
Langeland
Søndag kl. 17.38 væltede en spirituspåvirket 57-årig mand på kabinescooter på Biblioteksgården i Rudkøbing, hvor han også ramte en parkeret varevogn. Manden blev bragt til OUH.
Ærø
Lørdag aften kl. 21.12 blev en motorcyklist alvorligt kvæstet, da han mistede herredømmet over sin motorcykel på Marstalsvejen ved Marstal og kolliderede med en lygtepæl. Motorcyklisten blev fløjet til OUH med lægehelikopter.
Kilde: Fyns Politi, Døgnrapport udsendt mandag den 23. juni 2025.
KULTUR. Danskerne har stemt: højskoler, pølsevogne, håndbold, foreningsliv og tillidssamfundet er blevet kåret som de fem bedste bud på dansk levende kulturarv.
Det står klart efter kulturministerens folkehøring, hvor 58.793 danskere har afgivet deres stemmer på hjemmesiden folkehøringen.dk. De fem vindere får nu mulighed for at blive optaget på UNESCOs prestigefyldte liste over immateriel kulturarv.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt glæder sig over danskernes engagement i folkehøringen:
»Vores kulturarv binder os sammen som folk. Det er livsvigtig eliksir, der skaber glæde, fællesskab og samhørighed i vores land. Derfor er jeg også meget stolt over, at så mange danskere har deltaget i afstemningen om, hvad der er særlig dansk levende kulturarv. Danskerne har – blandt virkelig mange gode bud – valgt højskoler, pølsevogne, håndbold, foreningsliv og tillidssamfundet. Nogle fremragende valg, som siger meget om os danskere. Det er her, vi mødes høj som lav og danner fællesskaber. Så måske er konklusionen, at det mest danske egentlig er at omgås hinanden og dele gode oplevelser?« siger kulturministeren.
Han tilføjer desuden:
»Cubanerne har rumbaen, franskmændene har baguetten, og japanerne har fået sakebrygning optaget på UNESCOs liste. Jeg håber, vi snart ser pølsevognen på UNESCOs liste sammen med de andre gode danske bud.«
Top 20: Sådan har danskerne stemt
Højskoler: 7176 stemmer
Pølsevogne: 6952 stemmer
Håndbold: 5762 stemmer
Foreningsliv: 5613 stemmer
Tillidssamfundet: 4345 stemmer
Smørrebrød: 3894 stemmer
Dannebrog og dets flagtraditioner: 3657 stemmer
H.C. Andersens eventyr: 3601 stemmer
Hygge: 2727 stemmer
Cykelkultur: 2617 stemmer
Andelsbevægelsen: 2585 stemmer
Efterskoler: 2560 stemmer
Revy: 1785 stemmer
Kolonihaver: 1291 stemmer
Fællessang: 1263 stemmer
Bournonville ballet: 874 stemmer
Røgerier: 851 stemmer
Wienerbrød: 529 stemmer
Sankthans: 481 stemmer
Forsamlingshuskultur: 230 stemmer
Samlet antal stemmer: 58.793
Næste skridt på vejen mod UNESCOs liste
De fem vindere vil nu blive optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur, som er første skridt mod at blive en del af UNESCOs verdensomspændende liste over immateriel kulturarv.
Herefter skal ansøgere udvælges til at udarbejde en formel ansøgning, der skal sendes til UNESCO. Efterføgende vil UNESCO tage endelig stilling til, om forslagene bliver optaget på listen.
FORBRUGER. Sommerferien er lige om hjørnet, og mange danskere glæder sig til at tage sydpå eller klikke ferietilbud hjem på nettet. Men pas på – et fejlkøb af de populære e-cigaretter, også kaldet puff bars, kan ende med en bøde og en politianmeldelse.
Toldstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen har udsendt en advarsel om, at det er ulovligt at indføre eller bestille visse nikotinprodukter. Især puff bars, de farverige engangs-e-cigaretter, er kommet i myndighedernes søgelys.
»Puff bars er et fokusområde for os og politiet, og det er bekymrende, at de på den ene eller anden måde fortsat forsøges indført til Danmark. Det er blandt andet vores opgave, at puff bars ikke kommer i hænderne på børn og unge, og derfor bliver vi ved med at kontrollere,« siger Jeppe Kjærgaard, kontroldirektør i Toldstyrelsen.
Siden sidste sommer har Danmark haft klare regler om både indførsel og besiddelse af puff bars med nikotin. Rejsende må maksimalt have ti styk med hjem, og kun hvis produkterne er til eget brug. Samtidig er det helt forbudt at bestille puff bars med eksempelvis frugt- eller sliksmag hjem fra udenlandske webshops – også selvom antallet holder sig under ti.
»Det er desværre alt for ofte, at forbrugere bestiller ulovlige nikotinprodukter hjem fra nettet. Men reglerne er klare: Du må ikke bestille puff bars og lignende produkter hjem, hvis de indeholder ulovlige mængder nikotin eller har smag af for eksempel frugt eller slik,« siger Stine Pedersen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.
Både Sikkerhedsstyrelsen og Toldstyrelsen understreger, at det ikke er en undskyldning at være uvidende om reglerne. Det er altid forbrugerens eget ansvar at være opdateret.
Overtrædelse af reglerne medfører som udgangspunkt en politianmeldelse og en bøde.
UDDANNELSE. Folkeskolen risikerer at løbe tør for lærere. Mindre end halvdelen af de nuværende lærerstuderende ser nemlig folkeskolen som deres kommende arbejdsplads. Det viser en helt ny undersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds (LL).
Tallene taler deres tydelige sprog. Kun 41 procent af lærerstuderende vil vælge folkeskolen, når eksamensbeviset er i hus. Det er et fald på seks procentpoint siden 2023.
»Hver femte lærer i folkeskolen er ikke uddannet, og når under halvdelen af de lærerstuderende ser folkeskolen som deres førstevalg, står vi med et alvorligt problem. Det handler ikke kun om at uddanne flere lærere – vi skal også sikre, at de faktisk vælger folkeskolen til,« siger Anthon Berentzen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds.
En af årsagerne til fravalget er, at mange lærerstuderende ikke føler sig klædt ordentligt på til den virkelighed, der venter efter studiet. Hele 21 procent mener, at praktikken ikke lever op til deres forventninger, mens 43 procent føler sig udenfor fællesskabet blandt lærerne på praktikskolerne.
»Når lærerstuderende i praktik ikke oplever at få den vejledning, de har krav på, og ikke bliver introduceret til de mange arbejdsopgaver, der ligger ud over undervisningen, så får de ikke følelsen af at være rustet til den opgave, der venter på dem efter endt uddannelse,« siger Anthon Berentzen.
Læreruddannelsen fik i 2023 en omfattende overhaling, der skulle sikre bedre praktik og tættere kontakt med virkeligheden. Men ifølge Anthon Berentzen er ambitionerne endnu ikke blevet indfriet – primært på grund af manglende ressourcer.
»Hvis reformens vision skal blive til virkelighed, kræver det investeringer i praktikskolerne – ikke mindst i uddannelse af praktiklærere. Kommunernes og folkeskolernes rolle i at styrke læreruddannelsen bør finansieres uden at det tager af midlerne til elevernes undervisning,« understreger han.
Udfordringerne stopper dog ikke der. 24 procent af de lærerstuderende oplever, at uddannelsen i mindre grad eller slet ikke ruster dem til jobbet. Blandt sidsteårsstuderende er tallet endda helt oppe på 37 procent.
16 procent fortæller endda, at praktikken direkte har mindsket deres lyst til at arbejde i folkeskolen.
Undersøgelsen bygger på svar fra 938 lærerstuderende ud af i alt 4.383 medlemmer af Lærerstuderendes Landskreds.
Søndag eftermiddag har solen bagt over Danmark med nærmest tropiske temperaturer. Ved Odense og tæt på den dansk-tyske grænse nåede termometeret helt op på 28,8 grader – weekendens varmeste måling. Men nu synger varmen på sidste vers.
En koldfront, som lige nu ligger over Nordsøen, bevæger sig hastigt mod Danmark og forventes at ramme landet allerede søndag aften. Med koldfronten følger risikoen for kraftige, lokale byger, der potentielt kan indeholde både skybrud, hagl og torden.
DMI oplyser, at prognoserne ikke er helt entydige omkring styrken af bygerne og præcis, hvor i landet de vil ramme hårdest. Derfor betegner meteorologerne situationen som en risiko frem for en sikkerhed.
»Der er tale om en aktuel risiko for skybrud, hagl og torden. Det betyder, at der lokalt kan falde mere end 15 mm regn på blot 30 minutter,« siger meteorolog Lars Henriksen fra DMI.
Også risiko for kraftige vindstød mandag
Det ustadige vejr fortsætter mandag, hvor en ny række kraftige byger ventes at passere landet fra vest. Igen vil der være mulighed for lokale skybrud, hagl og torden, og samtidig er der risiko for kraftige vindstød flere steder i landet.
»Vi holder naturligvis løbende øje med vejrets udvikling, især med tanke på mandagens vejr,« understreger meteorolog Lars Henriksen.
FORBRUGER. Kærlighedens søde sommer ruller hen over landet, og mens de nygifte glæder sig til at danse brudevals og smage på bryllupskagen, er gæsterne i fuld panik over, hvad der skal pakkes ind og stilles på gavebordet. Men fortvivl ej – Ønskeskyen har igen taget temperaturen på gaveønskerne, så du slipper for både dobbeltindkøb og lange køer ved byttediskene.
Med en gennemgang af præcis 25.110 bryllupsønsker fra 1.263 danske par kan Ønskeskyens Chief Growth Officer, Casper Ravn-Sørensen, roligt fastslå, at der findes tre sikre veje til at gøre brudeparret lykkelige uden at ende som “den med den mærkelige gave.”
»Nu er både sommeren og dermed bryllups-sæsonen i fuld gang, og det betyder, at mange er blevet inviteret til kærlighedsfest. Derfor er de på udkig efter den helt rigtige gave til det lykkelige par. Vi oplever, at det ofte kan være stressende at skulle finde den rigtige gave ved siden af det rigtige bryllupsoutfit, og derfor kommer Ønskeskyen nu danskerne til undsætning med 3 konkrete bud på gaver til brudeparret, som man kan være sikker på ikke at gå helt galt i byen med,« lyder det fra Casper Ravn-Sørensen.
Så hvis du troede, at kongeligt porcelæn og Georg Jensen var forbeholdt Dronningens middagsbord, må du tro om igen. De to klassiske brands dominerer nemlig stadig de danske bryllupsønsker i 2025, og især Royal Copenhagen med sine “Hvid Riflet” og “Blå Mega Riflet” serier er lige så populære som et køligt glas hvidvin på en varm sommerdag.
På andenpladsen finder man Georg Jensen, hvor især Bernadotte-seriens glas og bestiksæt sammen med den evigt populære termokande trækker lange spor i gaveønskerne. Eva Trio har også sneget sig ind på listen, hvor deres hvide serveringsfade og ovnfaste porcelæn fra Legio Nova-serien ligger stabilt i toppen af ønskesedlerne.
Men hvis du nu forestiller dig, at brudeparrenes køkken allerede bugner med fade, tallerkner og porcelæn, må du tænke om igen. Spiegelau-rødvinsglas og luksusmaskiner fra KitchenAid er også store hits blandt de danske brudepar anno 2025. Og hvis du ikke tror på gammel overtro om knive, kan du trygt tage turen forbi isenkræmmeren – japanske knive er nemlig blevet særligt eftertragtede.
»Når vi analyserer bryllupsønskerne, ser vi et klart mønster. Det handler ikke bare om gaver, men om at bygge et hjem sammen. Ønskerne taler deres tydelige sprog: Danske brudepar vil gerne opgradere hjemmets vigtigste rum. Så derfor er budskabet simpelt: Er du i tvivl, så gå i køkkenbutikken,« siger Casper Ravn-Sørensen.
Men er du stadig helt blank, så er der en nem løsning. Pengegaver. Kolde kontanter. Noget så uromantisk som en MobilePay-overførsel eller “tilskud til bryllupsrejsen” hitter nemlig stort. Hele 391 gange nævnes pengegaver på de danske ønskelister, og selvom det lyder knap så poetisk som kongeligt porcelæn, kan parret selv shoppe det, de ønsker sig allermest.
»Penge giver jo parret mulighed for at vælge præcis dét, de mangler – og måske muligheden for at købe noget lidt større, end man ellers ville kunne give som enkeltperson. Derfor giver det også god mening, at pengegaver vinder mere og mere frem – og her er det interessant at se, at det i Norge faktisk er det mest ønskede,« siger Casper Ravn-Sørensen.
Så frygt ej, hvis du skal til kærlighedsfest denne sommer. Tag en tur i køkkenbutikken eller find betalingskortet frem. Du kan ikke gå galt i byen – det siger Ønskeskyens krystalkugle.
ENERGI. Husholdningernes energiforbrug til elbiler steg markant fra 2023 til 2024. Ifølge Danmarks Statistiks nyeste tal steg elforbruget til elbiler med 1,0 petajoule (PJ), svarende til en stigning på 76,7 procent. Trods den store stigning udgør elbilernes energiforbrug stadig kun en mindre andel (3,2 procent) af det samlede energiforbrug til vejtransport i husholdningerne.
I samme periode faldt husholdningernes samlede energiforbrug til vejtransport med 3,1 PJ, hvilket svarer til et fald på 4,3 procent. Nedgangen skyldes især, at elbiler er mere energieffektive end benzin- og dieseldrevne biler.
Større elforbrug, men samlet energiforbrug faldt
Selvom husholdningernes samlede forbrug af elektricitet steg med 3,0 PJ (8,1 procent), faldt det totale energiforbrug med 5,3 PJ (2,1 procent). Faldet skyldes især mindre forbrug af fjernvarme (3,8 PJ), naturgas (3,3 PJ), motorbenzin (2,2 PJ) og diesel (1,8 PJ).
Vedvarende energi satte ny rekord
2024 blev et rekordår for vedvarende energi, som dækkede 48,4 procent af Danmarks samlede energiforbrug (ekskl. international transport). Andelen af vedvarende energi er næsten fordoblet siden 2012. Især fast biomasse (træpiller og skovflis) steg med 6,7 PJ og vindkraft med 4,2 PJ. Fast biomasse udgjorde 24,5 procent, mens vindkraft stod for 11,4 procent af energiforbruget.
Økonomiens bruttoenergiforbrug steg grundet international transport
Det samlede bruttoenergiforbrug i Danmark steg med 79,3 PJ (6,7 procent) i 2024. Stigningen skyldtes primært international transport (brændstof til danske skibe, fly og køretøjer i udlandet), som steg med 82,7 PJ (15,7 procent). Fuelolie til skibe udgjorde størstedelen med 587 PJ ud af 611 PJ. Ekskl. international transport faldt det samlede energiforbrug i økonomien med 0,5 procent, mens husholdningernes forbrug faldt 1,5 procent.
SOCIALT. I 2024 modtog kommunerne i Danmark i alt 182.600 underretninger om bekymring for børn og unges trivsel og udvikling. Det svarer til en stigning på 7 pct. sammenlignet med 2023, hvor antallet var 170.500. De modtagne underretninger i 2024 omhandlede i alt 98.300 forskellige børn og unge, hvilket er en stigning på 6 pct. sammenlignet med året før, hvor tallet var 92.500.
Antallet af underretninger har været stigende, siden COVID-19-pandemien sluttede.
Hvert tredje barn underrettes flere gange
Ud af de børn og unge, der blev underrettet om i 2024, modtog ca. to ud af tre (63 pct.) kun én underretning. For de resterende 37 pct. blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. I antal steg gruppen af børn og unge, der modtog flere end én underretning, fra 34.300 i 2023 til 36.600 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 7 pct.
Flere underretninger om unge piger end drenge
I 2024 modtog myndighederne underretninger om 49.700 drenge og 45.900 piger. Blandt pigerne var 46 pct. (21.000 piger) i alderen 13-18 år, mens resten var 0-12 år. Hos drengene var andelen af 13-18-årige lidt mindre, nemlig 38 pct. (18.900 drenge), mens 30.800 var i alderen 0-12 år.
Skoler og sundhedsvæsenet underretter oftest
Hovedparten af underretningerne kom fra skoler, uddannelsessteder og sundhedsvæsenet. Disse to sektorer stod tilsammen for 43 pct. af alle underretninger i 2024. Specifikt steg antallet af underretninger fra skoler og uddannelsesinstitutioner med 10 pct., fra 35.300 i 2023 til 38.900 i 2024, og antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet steg med 13 pct., fra 34.500 i 2023 til 39.000 i 2024.
SUNDHED. Salget af cigaretter i Danmark faldt med 9 procent i 2024 sammenlignet med året før. I alt blev der solgt 3.506 mio. cigaretter, svarende til 726 cigaretter pr. indbygger over 18 år. Året før var tallet 804 cigaretter pr. voksen.
Det er en fortsættelse af en klar tendens: siden 2019 er cigaretsalget faldet med hele 37 procent.
Også salget af røgtobak, som bruges til piber og rul-selv-cigaretter, faldt betydeligt i 2024 med ca. 22 procent, fra 320 tons i 2023 til 250 tons i 2024. Salget af cigarer og cigarillos er også faldet, fra 22 mio. styk til 20 mio. styk.
Salget af vin og spiritus falder – ølsalget stiger en smule
Salget af spiritus faldt med 4,4 procent, mens vinsalget faldt med 3,2 procent. Øl gik en smule imod strømmen med en stigning i salget på 1,6 procent.
Samlet blev der solgt 43,7 mio. liter ren alkohol i danske forretninger i 2024, hvilket svarer til, at hver voksen dansker købte 9,1 liter ren alkohol årligt eller 11,7 genstande om ugen.
KRIMI. I løbet af blot to dage har Fyns Politi modtaget i alt otte anmeldelser om kontaktbedragerier mod ældre borgere. Politiet opfordrer nu både ældre borgere og deres pårørende til at være ekstra opmærksomme.
Bedragerierne følger det mønster, som desværre har været kendt længe. En person ringer til typisk ældre mennesker, udgiver sig for at være fra banken og overbeviser ofret om, at deres konto er i fare. Herefter sender de et såkaldt ”bankbud” til ofrenes hjem for at hente betalingskort og pinkoder.
Bedragerne foretager derefter hævninger i nærliggende automater, hvor de typisk hæver maksimumbeløb, før ofrene overhovedet opdager, hvad der er sket.
Onsdag blev to ældre borgere fra henholdsvis Ringe og Tarup i Odense udsat for bedrageri, og torsdag kom yderligere seks anmeldelser alene fra Odense S. Alle sagerne torsdag fandt sted mellem klokken 12 og 15.
Ofrene er i alderen mellem 69 og 92 år, og beløbene, der er blevet bedraget for, spænder fra 2000 til 15.000 kroner.
Politikommissær Finn Wegner Petersen fra Fyns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet kalder gerningspersonerne skruppelløse og lynhurtige.
»De her gerningspersoner er skruppelløse og lynhurtige. De hæver det maksimale beløb, de kan i automaten, og så er de videre til den næste. Derved er det også svært for borgeren at nå at spærre deres kort, selvom de måske fatter mistanke bagefter.«
Fyns Politi har sikret videoovervågning fra en hændelse, der viser én af gerningspersonerne under en af hævningerne. Manden beskrives som 30-40 år, umiddelbart etnisk dansk, 175-180 cm høj, iført langærmet grå T-shirt, shorts, grønne Adidas-sko, sort kasket og mørke solbriller med påskriften ”LOXAM”.
»Vi har lige haft et par gode måneder uden en eneste anmeldelse, og nu ser vi dem så igen, og derfor vil vi gerne advare borgerne og bede om, at man lige skærper opmærksomheden igen – desværre. Også hvis man er pårørende til borgere i den her aldersgruppe, som oftest bliver udsat for de her bedragerier, så har vi brug for, at man hjælper med at advare sine mor eller far om det, så vi får sat en prop i de her sager,« siger Finn Wegner Petersen.
Hvis man bliver udsat for eller har mistanke om kontaktbedrageri, skal man kontakte Fyns Politi hurtigst muligt på telefon 114.
Fyns Politi kommer samtidig med en række gode råd for at undgå at blive offer for kontaktbedrageri:
Udlever aldrig betalingskort, pinkoder eller MitID til nogen.
Banker og politi beder aldrig om kort eller pinkoder.
Smæk røret på og døren i, hvis nogen forsøger at få udleveret kort eller koder.
Kontakt din egen bankrådgiver eller et familiemedlem, hvis du er i tvivl.
Mistænker du svindel, kontakt straks politiet på 114.
Få oprettet ”Udeladt nummer” hos dit teleselskab, så det ikke kan findes frem på nettet.
Fyns Politi advarer om, at der igen er kontaktbedragere på spil i politikredsen. https://t.co/avuVhw9Vry
BUSINESS. De to fynske virksomheder GF Forsikring og Middelfart Sparekasse indleder et nyt samarbejde ved årsskiftet. Partnerskabet skal skabe en tættere forbindelse mellem de to selskaber, som begge lægger vægt på lokal tilstedeværelse og høj kundetilfredshed.
Samarbejdet indebærer blandt andet, at kunder hos Middelfart Sparekasse fremover får lettere adgang til GF Forsikrings tilbud og produkter, mens medlemmer hos GF Forsikring også vil få mulighed for at drage fordel af samarbejdet med sparekassen.
Martin Høj, kommerciel direktør i GF Forsikring, fremhæver, at virksomhederne ligner hinanden på flere punkter, hvilket gør samarbejdet naturligt:
»Lighederne mellem GF Forsikring og Middelfart Sparekasse står i kø. GF er medlemsejet, og Middelfart Sparekasse er en selvejende institution. Det er grundlaget for, at begge virksomheder har målsætninger, der rækker ud over størrelsen på overskuddet – ja faktisk har vi begge relativt beskedne mål i forhold til konkurrenterne,« siger Martin Høj.
Direktør i Middelfart Sparekasse, Jette Rosenberg, er enig og understreger, at begge selskaber har kundetilfredshed og lokale relationer som prioritet:
»I begge virksomheder er det primære fokus at have nogle meget tilfredse kunder. Vejen dertil går gennem høj medarbejdertilfredshed og stærkt lokalt engagement. Samtidig tror vi også begge på nærværet blandt andet gennem fysiske møder og den oprigtige interesse i kunderne. Samlet set betyder det, at vi med sindsro kan anbefale vores kunder at tage en snak med GF Forsikring, ligesom GF’s medarbejdere også kan være trygge ved, at deres medlemmer får en god oplevelse, hvis de henvender sig til os,« siger Jette Rosenberg.
Lokalt er forbindelsen mellem virksomhederne allerede synlig i forstaden Dalum ved Odense, hvor Middelfart Sparekasses filial og GF Forsikrings kontor ligger lige over for hinanden. Netop den fysiske nærhed ser Jette Rosenberg som en fordel:
»I hele Middelfart Sparekasses markedsområde bor vi nærmest dør om dør, så vi har alle muligheder for at skabe tætte relationer mellem medarbejderne. Kollegerne i linjen skal være trygge ved, at deres kunder får en god behandling, hvis de henviser dem – den tryghed opstår, når vi lærer hinanden endnu bedre at kende.«
Virksomhederne bruger tiden frem mod årsskiftet på at få styr på detaljer og skabe kendskab på tværs af forsikring og finans.
SPORT. En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på, at selv små ændringer i unges onlinevaner kan bryde deres automatiske og ofte ubevidste forbrug af sociale medier.
En stadig større del af unges hverdag foregår i dag på sociale medier. For mange bliver det en selvfølge at gribe ud efter telefonen i alle døgnets timer – fra de tidlige morgentimer til sen aften. Fastholdelsen på Facebook, Snapchat, Instagram, YouTube eller TikTok risikerer at gå ud over både trivsel og søvn, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tidligere påvist.
Men en ny analyse fra styrelsen, som offentliggøres i dag, peger på, at enkle designændringer på sociale medier kan hjælpe unge til et mere balanceret forbrug. Det drejer sig for eksempel om korte venteperioder eller planlagt tidsforbrug, der kan reducere unges daglige forbrug markant.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
»Vi ser igen og igen, hvordan tech-giganterne bevidst fastholder især børn og unge foran skærmen. Det er ikke godt nok. De skal passe bedre på vores børn og unge på deres platforme. Nu kan vi se, at simple tiltag kan hjælpe unge med at styre deres afhængighed – tiltag som tech-giganterne selv bør gå forrest med. Vi skal derfor være langt mere konsekvente over for dem. Det handler ikke om at forbyde sociale medier, men om at sikre, at de ikke manipulerer unge til at scrolle og klikke mod deres vilje. Regeringen vil fortsætte sit arbejde med at tæmme tech-giganterne og sikre, at deres platforme ikke udgør en sundheds- og trivselsrisiko for vores børn og unge.«
Digitaliseringsminister Caroline Stage siger:
»Vi står i en situation, hvor alt for mange børn og unge bruger flere timer foran skærmen, end de selv ønsker. De fastholdes på sociale medier, der er designet til at holde dem fanget – ikke til at sætte dem fri. Det er dybt bekymrende. Undersøgelsen bekræfter ikke bare, at der er et problem – den viser også, at vi med få greb kan begrænse skærmtid og doom-scrolling på sociale medier markant. Det styrker kun behovet for handling. Vi har i mange år været for naive omkring konsekvenserne af sociale medier. Nu er det tid til at tage det lige så alvorligt som andre former for afhængighed. Det kræver benhård regulering af tech-giganterne – herunder aldersverifikation – så vi beskytter børn og unge mod indhold og platforme, de slet ikke er gamle nok til.«
Analysen er gennemført som et seks ugers feltforsøg med 269 unge. Den bekræfter, at de unges forbrug ofte er højt både før og efter skoletid, mens det om natten er lavere.
Dog bruger mange unge i gymnasiet op mod en femtedel af deres skoletid på sociale medier, og fire ud af ti unge tjekker sociale medier mindst én gang i timen i skoletiden.
UNDERVISNING. En ny omfattende undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at næsten hver fjerde lærer i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser har undladt at undervise i mindst ét emne, som de oplever som kontroversielt. Det drejer sig især om emner som Muhammedkrisen, krigen mellem Israel og Hamas, kønsidentitet samt selvmord og selvmordstanker.
Undersøgelsen peger på, at lærerne primært fravælger kontroversielle emner af hensyn til elevernes trivsel, ønsket om at undgå konflikter i klassen samt manglende faglig tryghed hos lærerne selv. Dertil kommer, at hele 23 procent af de lærere, der har fravalgt emner, har gjort det ud fra bekymring for egen eller familiens sikkerhed.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger vigtigheden af, at undervisningen ikke må blive censureret af frygt eller bekymringer:
»Jeg er glad for, at langt de fleste lærere mener, at man skal undervise i et emne, selvom det kan medføre kraftige reaktioner fra eleverne. Det er også min egen holdning. Det bekymrer mig derfor også, at næsten hver fjerde lærer undgår bestemte emner i undervisningen. Det gælder for eksempel undervisning i Muhammedkrisen, som er en central begivenhed i nyere danmarkshistorie, men samtidig det emne, som flest lærere har undladt at undervise i. Skolen skal være garant for demokrati, videnskab og oplysning. Derfor er forsvaret af ytringsfriheden i skolen helt afgørende.«
Langt størstedelen af lærerne oplever generelt, at de er godt klædt på fagligt, når de skal undervise i kontroversielle emner. Dog viser undersøgelsen også, at 34 procent af lærerne, som har fravalgt emner, ikke føler sig tilstrækkeligt fagligt rustede. Selvom elever generelt finder disse emner lærerige og spændende, har 39 procent af lærerne oplevet, at elever har fundet undervisningen grænseoverskridende, og 35 procent har oplevet elever, som blev kede af det.
Undersøgelsen er baseret på svar fra 721 lærere og 127 skoleledere på tværs af folkeskoler, frie grundskoler og gymnasiale uddannelser.
POLITIK. Regeringens initiativ Ungeløftet sender nu betydelige midler ud til de fynske kommuner og Langeland for at styrke indsatsen for unge uden arbejde eller uddannelse. I alt er der uddelt knap 520 mio. kr. på landsplan, hvoraf en god portion skal bruges i Odense og omegn.
Odense Kommune modtager med over 23 mio. kr. den største andel blandt de fynske kommuner, helt præcist 23.164.832 kr. Kommunen skal især arbejde med IPS-metoden, hvor jobcentre og psykiatrien samarbejder tæt om at hjælpe unge med psykiske lidelser ud på arbejdsmarkedet.
Svendborg Kommune får 6.360.048 kr., som skal anvendes til lignende indsatser. Nyborg modtager 3.721.047 kr., mens Middelfart modtager 3.249.366 kr., og Kerteminde og Nordfyns Kommune modtager henholdsvis 1.869.259 kr. og 2.899.971 kr. til lokale initiativer. På Langeland bliver der investeret 1.257.819 kr. til formålet.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er tilfreds med kommunernes store engagement:
»Den store opbakning fra kommuner, virksomheder og civilsamfund giver mig tro på, at vores unge får den nødvendige hjælp til at komme tættere på en hverdag i arbejde eller uddannelse.«
Hun peger særligt på samarbejdet mellem civilsamfund, kommuner og virksomheder som afgørende.
Samlet set skal Ungeløftet sikre en styrket indsats frem mod 2035, og midlerne er blot første del af en større investering på landsplan på over to milliarder kroner frem til 2035, hvorefter indsatsen bliver permanent.
KRIMI. I Middelfart Kommune blev der onsdag anmeldt et indbrud på Tennisvej i Nørre Aaby. Tyven slap afsted med smykker, ure og kontanter. Hvordan gerningspersonen fik adgang til stedet, er ikke oplyst.
Også i Assens Kommune blev der onsdag registreret et indbrud på Kildensmindevej i Assens by. Her kom gerningspersonen ind ved at bryde en dør op og stjal en Playstation samt to foldeknive.
På Ebberupvej i Ebberup, også i Assens Kommune, skete der onsdag eftermiddag et færdselsuheld, hvor en 42-årig kvinde fra udlandet overså en anden trafikant, da hun svingede til venstre. Ingen kom alvorligt til skade, men kvinden fik tildelt en straksbøde.
I Kerteminde blev der på Langegade stjålet en mobiltelefon fra et arbejdsbord. Tyven forvirrede anmelderen og forsvandt med telefonen, som indeholdt flere kort i coveret. Tyven beskrives som sydeuropæisk af udseende, mand, 30-35 år, spinkel kropsbygning, brun hud, kort sort hår og sort overskæg. Han var iført mørkeblå striktrøje og bukser, talte et fremmedsprog og medbragte et blad eller magasin.
I Odense Kommune blev der onsdag anmeldt flere episoder:
På Amfipladsen i Odense C fik en person stjålet sin pung, som vedkommende havde glemt på en café.
På Buchwaldsgade i Odense C blev en 24-årig mand fra Odense sigtet for at køre bil påvirket af euforiserende stoffer og for besiddelse af narkotika. En lignende episode fandt sted på Hjallesegade i Odense S, hvor en 33-årig mand fra Nordfyn blev stoppet i en varebil, ligeledes påvirket af stoffer.
På Fioniavej i Odense M blev der meldt om hærværk på en bålplads. Ukendte gerningsmænd havde sat ild til et bord-bænkesæt og diverse brændestykker samt ødelagt pileflet.
På Slettensvej i Odense N blev en metalpostkasse sprængt i stykker, formentlig med fyrværkeri.
Endelig blev en 24-årig mand fra Nordfyn onsdag aften på Bogensevej i Odense N standset af politiet. En alkometertest viste, at han kørte med en promille over det tilladte.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.
POLITIK. Et bredt politisk flertal bestående af regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har besluttet at etablere nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet i Odense. Initiativet sker som led i en omfordeling af midler fra tidligere ikke-realiserede uddannelsesprojekter i aftalen »Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark« fra 2021.
Partierne er enige om at afsætte 125 millioner kroner til etableringen af de to uddannelser, mens der samtidig afsættes 8,8 millioner kroner årligt til drift. Målet er at optage 40 studerende på tandlægeuddannelsen og 50 studerende på tandplejeruddannelsen, med forventet opstart i 2027. Formålet er at styrke rekrutteringen og afhjælpe den nuværende mangel på tandlæger og tandplejere, især i Region Syddanmark.
Udover tanduddannelserne er partierne enige om at støtte en regional forankring af medicinuddannelsen i Nordjylland, hvor Aalborg Universitet tildeles 11,2 millioner kroner til initiativer på Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Samtidig afsættes 7,9 millioner kroner til etablering af en kandidatuddannelse i medicin i samarbejde med regionshospitalet i Gødstrup, hvor 30 pladser flyttes fra Aarhus Universitet.
Det Jyske Musikkonservatorium i Holstebro modtager 7,5 millioner kroner, og Professionshøjskolen VIA’s Center for Animation, Visualisering og Grafisk fortælling i Viborg tildeles 10,6 millioner kroner.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtrykker tilfredshed med de nye initiativer og fremhæver, at aftalen siden 2021 har medført en væsentlig stigning i antallet af uddannelsesmulheder uden for de største byer.
Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Trine Bramsen, betoner betydningen af en geografisk balanceret adgang til uddannelse, mens Venstres Heidi Bank fremhæver den forbedrede geografiske balance med aftalens initiativer.
SF’s Sofie Lippert glæder sig over en mere meningsfuld fordeling af uddannelsesmidler, og Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen kalder aftalen en langsigtet investering i fremtidens Danmark. Det Konservative Folkepartis Lise Bertelsen fremhæver den geografiske spredning af uddannelser, og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen understreger særligt glæden ved de nye tanduddannelser i Odense.
Samlet set bliver omkring 151 millioner kroner i engangsmidler og 8,8 millioner kroner i varige midler omfordelt, og siden aftalens indgåelse i 2021 er der oprettet eller godkendt mere end dobbelt så mange nye uddannelsestilbud uden for de største byer som i byområderne.
REGION. Onsdag morgen blev Region Syddanmark ramt af et større IT-nedbrud hos FlexTrafik. Nedbruddet påvirker patienttransporten for patienter, der skal transporteres til og fra regionens sygehuse med FynBus og SydTrafik.
Klokken 07.15 gik både trafikselskabernes planlægningssystem og tilhørende hjælpesystemer ned, hvilket medførte en situation med manglende overblik over, hvor patienterne befandt sig, hvor de skulle transporteres hen, og hvor køretøjerne var placeret.
Trafikselskaberne arbejder lige nu intensivt på at løse problemet og forventer, at systemerne er fuldt genoprettet inden dagens udgang. Der bliver sendt ekstra ledige biler ud til sygehusene for at sikre hjemtransport for de patienter, der har størst behov.
Regionen understreger, at nedbruddet vil medføre ekstra ventetid, før transporten kan køre normalt igen. Patienter, som ikke er blevet afhentet til deres planlagte undersøgelse eller behandling, opfordres til at kontakte den relevante sygehusafdeling for at få en ny tid.
POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har indgået en aftale, der betyder, at rockere, bandemedlemmer, fremmedkrigere og andre personer, som dømmes for grov kriminalitet, fremover vil miste retten til førtidspension, seniorpension eller tidlig pension i fem år. Herefter kan de igen ansøge om ydelserne, hvis de opfylder de gældende krav.
Derudover skærpes den nuværende karantæneordning, så personer dømt for grov kriminalitet også bliver udelukket fra andre offentlige ydelser i fem år mod tidligere tre år.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler, at aftalen skal gøre op med, at kriminelle udnytter velfærdssystemet:
»Med dagens aftale siger vi klart nej til, at rockere og bandemedlemmer, som er i stand til at bedrive kriminel virksomhed, samtidig kan hæve den højeste forsørgelsesydelse, vi har. I ’Den sorte svane’ så vi en meget mørk side af det danske samfund, hvor dybt kriminelle helt uden skrupler udnytter det velfærdssamfund, vi alle sammen betaler til.«
Venstres beskæftigelsesordfører Kim Valentin peger på behovet for at beskytte velfærdssystemet mod misbrug:
»Hvis man begår alvorlig og organiseret kriminalitet, skal man naturligvis ikke modtage førtidspension. Det undergraver tilliden til vores velfærdssamfund, og det skal derfor mødes med hårde konsekvenser.«
Nanna W. Gotfredsen, beskæftigelsesordfører hos Moderaterne, mener, at førtidspension udelukkende skal gå til borgere med betydeligt reduceret funktionsevne:
»Den skal på ingen måde udgøre fast grundlag for dækning af husleje og andre faste udgifter, mens man – ofte på mere end fuld tid og typisk i berigelsesøjemed – begår omfattende, grov kriminalitet.«
Charlotte Munch, beskæftigelsesordfører for Danmarksdemokraterne, understreger aftalens nødvendighed med henvisning til konkrete eksempler fra dokumentarserien »Den sorte svane«:
»Hvis man kan begå bandekriminalitet, så er man også rask nok til at arbejde. Derfor er vi tilfredse med, at reglerne nu strammes.«
Carl Andersen, bolig-, indenrigs- og kirkeordfører for Liberal Alliance, kalder aftalen et »skridt i den rigtige retning«, men understreger, at partiet ønsker endnu strengere regler mod misbrug af velfærdsydelser.
Det Konservative Folkepartis beskæftigelsesordfører Dina Raabjerg fremhæver også betydningen af bedre samarbejde mellem kommuner og politi, så sager om sociale ydelser til mistænkte bandemedlemmer kan undersøges grundigt:
»Det går ikke, at man kan have en Mercedes i carporten ved villaen og en overførselsindkomst på kontoen til hver den første.«
Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann ville gerne have set en endnu strammere aftale, der også omfattede terrorrelaterede forbrydelser og permanent fratagelse af førtidspension, men støtter den aktuelle aftale som et skridt fremad:
»Vi er glade for, at der endelig tages et skridt i den rigtige retning for at sætte ind over for de mange kriminelle udlændinge, der i dag er på førtidspension.«
Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Jens Joel understreger, at aftalen handler om retfærdighed og respekt for hårdtarbejdende lønmodtagere:
»Ingen skal komme her og påstå, de er ude af stand til at arbejde, hvis de har kræfter og evner til at udøve ødelæggende alvorlig kriminalitet. Samtidig er det en hån mod de hårdtarbejdende lønmodtagere, der har kæmpet hårdt for at få en førtidspension, da de blev ramt af sygdom eller en arbejdsskade.«
POLITIK. Regeringen har meldt ud, at den vil spare 5,5 milliarder kroner på statens administration frem mod 2030. Men det er ikke godt nok blot at fastlægge et sparemål uden at fortælle, hvilke opgaver man vil droppe, lyder det fra Djøf-formand Sara Vergo.
»Det er for enkelt bare at sætte et sparemål op – uden at sige, hvilke opgaver der så ikke længere skal løses. Vi savner en politisk stillingtagen til, hvor man vil undvære noget. Det er ikke en holdbar strategi at forvente, at medarbejderne bare løber hurtigere,« siger Sara Vergo.
Djøf anerkender dog, at en længere tidshorisont kan gøre processen mere håndterbar.
»Vi kvitterer for, at regeringen har lagt en længere tidshorisont frem mod 2030 for at realisere sparemålet. Det giver de enkelte ministerier bedre mulighed for at lægge en plan for, hvilke opgaver og dermed medarbejdere, der kan undværes. Det åbner også for, at en del af besparelsen kan ske ved naturlig afgang,« siger Sara Vergo.
Alligevel understreger hun, at besparelsen er betydelig og vil få konsekvenser for samfundet.
»Det handler om, at der hver dag bliver løst opgaver, som får vores velfærdssamfund til at hænge sammen. Man kan ikke bare fjerne medarbejdere og tro, at opgaverne bliver løst i samme kvalitet som før.«
Sara Vergo fremhæver også, at det voksende antal ansatte i staten ikke skyldes overforbrug, men flere politiske opgaver og øgede krav til hurtigere sagsbehandling.
»Det er et resultat af politiske beslutninger – og så må der også være politisk ansvarlighed, når man vil ændre på det,« siger hun og fortsætter:
»Vi opfordrer regeringen og Folketinget til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sætter nye opgaver i gang. Og til at overveje, hvordan de bruger embedsværket – blandt andet i det daglige arbejde med mange samråd og spørgsmål, der tager tid at besvare.«
Regeringen har også udtrykt store forventninger til kunstig intelligens (AI) som en løsning, men det møder Sara Vergo med skepsis:
»AI vil klart kunne bidrage til opgaveløsningen. Men vi må kraftigt advare mod at skære i medarbejderstaben, før teknologien rent faktisk virker. Sporene skræmmer fra tidligere fejlslagne it-projekter – vi må ikke begå samme fejl igen.«
Djøf følger situationen tæt og er i dialog med tillidsrepræsentanterne i staten.
»Vi står selvfølgelig på de ansattes side og arbejder for, at de bliver behandlet ordentligt i den videre proces,« slutter Sara Vergo.
KRIMI. Fyns Politis seneste døgnrapport indeholder flere hændelser fra politikredsens forskellige kommuner.
I Odense var der tirsdag morgen kl. 09:10 et færdselsuheld mellem en lastbil og en bus på Hjallesevej. Lastbilens påhængsvogn svingede over i ligeudsporet ved Reventlowsvej og skrabede bussens højre side. Der meldes ikke umiddelbart om personskader blandt passagererne.
En alvorlig ulykke fandt også sted på Otterupvej i OdenseN den 25. april kl. 13:16. En 19-årig mand fra Svendborg Kommune kørte frem for rødt lys og kolliderede med en modkørende bil, der svingede til venstre for grønt lys mod Klusetvej. Ulykken resulterede i alvorlig skade for den anden fører, som fik brud på brystbenet og flere ribben og var indlagt i 18 dage, heraf flere dage på intensivafdelingen.
På Hans Schacksvej i Kerteminde skete den 8. maj kl. 15:27 en alvorlig frontal kollision, hvor en 59-årig mand fra Kerteminde Kommune førte sin bil over i modsatte kørebane og påførte modparten alvorlig personskade.
I Svendborg skete tirsdag kl. 16:55 endnu et færdselsuheld ved krydset mellem Ring Nord og Odensevej. En 48-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune kørte over for rødt lys og ramte en anden bil. En udåndingsprøve viste, at føreren var påvirket af alkohol over det tilladte niveau.
Narkotika og knivbesiddelse i Odense
I Odense C blev en 19-årig mand tirsdag kl. 17:10 anholdt for at føre bil i påvirket tilstand af euforiserende stoffer. Samme dag kl. 18:21 blev en 34-årig mand fra Københavns Kommune anholdt på Tværkajen i besiddelse af euforiserende stoffer, telefoner og kontanter mistænkt for salg af narkotika. Yderligere blev en 23-årig mand fra Odense Kommune natten til tirsdag kl. 00:23 anholdt på Alfavej for besiddelse af forskellige euforiserende stoffer samt en kniv.
Brand, hærværk og indbrud
I Hesselager (Nyborg Kommune) udbrød der brand i et nedlagt landbrug på Kildevej lørdag den 14. juni kl. 03:15.
I Assens har en fastmonteret skurvogn med to toiletter på Nellikevej været udsat for hærværk. Skillevæggen mellem toiletterne blev ødelagt, og nye plader skulle opsættes. Hærværket skete onsdag den 11. juni kl. 12:00.
I Otterup (Nordfyns Kommune) har der været indbrud på Uggerslevvej lørdag den 14. juni kl. 12:00, hvor gerningsmanden brød en dør op og stjal værktøj. Desuden blev der forsøgt indbrud på Søhusvej i Odense N mandag den 16. juni kl. 15:00, hvor to vinduer blev forsøgt opbrudt.
Endelig har en person fra Gislev (Faaborg-Midtfyn Kommune) meldt en nummerplade fra en trailer bortkommet mandag den 16. juni kl. 11:47.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.
POLITIK. Mindre bøvl med banker, nemmere afholdelse af sportsstævner og foreningsarrangementer samt en markant afbureaukratisering af hverdagen for de frivillige. Det er nogle af målene med i alt 51 anbefalinger, som et bredt partnerskab fra foreningslivet netop har afleveret til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).
Partnerskabets anbefalinger er rettet mod både staten, kommunerne og selve foreningslivet og skal bidrage til at gøre arbejdet lettere for de mange tusind frivillige ildsjæle, der hver dag gør en forskel i det danske foreningsliv.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:
»Jeg vil gerne sige partnerskabet en kæmpe tak for det gode og grundige arbejde, de har lavet. Det er helt afgørende, at vi får taget livtag med det bøvl og bureaukrati, der truer de frivillige ildsjæles engagement og dermed også vores foreningsliv. Nu er opgaven at nærlæse anbefalingerne. Det ser jeg frem til.«
Ros og enkelte knaster hos DIF
Hos Danmarks Idrætsforbund (DIF), der med over to millioner medlemmer er en af de centrale aktører i partnerskabet, glæder man sig over initiativet.
»De frivillige er hjertet i vores civilsamfund. Derfor vil vi gerne sige en stor tak til ministrene for at stå i spidsen for denne både vigtige og omfattende opgave. Der er flere gode anbefalinger, som kan bidrage til at reducere bureaukratiet og forenkle arbejdet for de frivillige i vores idrætsforeninger,« siger administrerende direktør Morten Mølholm Hansen fra DIF.
DIF fremhæver blandt andet, at anbefalingerne om enklere risikovurdering af foreninger i forhold til hvidvaskregler samt lempelser for overnatning ved sportsstævner og skattefri godtgørelse til frivillige vil gøre en markant forskel.
Samtidig påpeger DIF dog også, at enkelte anbefalinger har splittet partnerskabet.
»Vi anerkender, at der er forskellige ønsker i så stort et partnerskab. Det er et demokratisk grundvilkår. Vi ærgrer os dog over, at nogle af de anbefalinger, der har splittet partnerskabet mest, har fundet vej til det endelige notat,« siger Morten Mølholm Hansen.
Regeringen har på forhånd forpligtet sig til at følge anbefalingerne – eller forklare, hvis det ikke er muligt.
BUSINESS. Tesla Motors Denmark ApS har accepteret en bøde på 190.000 kroner for at have vildledt forbrugere om prisen på virksomhedens biler samt oplysninger om lån til bilkøb. Overtrædelserne skete tilbage i 2019 og vedrørte virksomhedens danske hjemmeside, hvor bilerne kunne købes direkte.
I markedsføringen af to bilmodeller undlod Tesla at oplyse om registreringsafgift og dokument- og leveringsgebyr, hvilket ifølge Forbrugerombudsmanden udgjorde en klar overtrædelse af markedsføringslovens regler om vildledende udeladelser.
Derudover blev reglerne overtrådt ved, at Tesla ikke gav et repræsentativt eksempel på låneomkostningerne, da de markedsførte lån til tre af deres bilmodeller. Det betyder, at potentielle købere ikke fik tilstrækkelige oplysninger til at træffe en fuldt oplyst beslutning om lånene.
Forbrugerombudsmand Torben Jensen understreger betydningen af korrekte og fuldstændige oplysninger til forbrugerne:
»Det er vigtigt, at forbrugerne får alle relevante oplysninger, når de træffer en så stor beslutning som at købe en bil eller optage et lån hertil, så de kan træffe et informeret valg.«
Han påpeger samtidig, at bødeniveauet for lignende overtrædelser nu er væsentligt højere, da en ny bødemodel trådte i kraft i 2022, baseret på virksomhedernes størrelse. Derfor ville en tilsvarende overtrædelse begået i dag af en virksomhed som Tesla resultere i en langt højere bøde.
Sagen er afgjort efter tidligere gældende regler, og bødeniveauet er dermed fastsat efter regler, der gjaldt i 2019. Tesla har accepteret bøden og sagen er dermed afsluttet.
FINANS. Nordfyns Bank aflyser den ekstraordinære generalforsamling, der var planlagt til onsdag den 18. juni. Dermed udsættes aktionærernes stillingtagen til den planlagte fusion med Fynske Bank, som blev offentliggjort i begyndelsen af maj. Beslutningen om at aflyse generalforsamlingen sker, fordi banken vurderer, at fusionen på trods af bred opbakning fra mange aktionærer ikke vil opnå den nødvendige majoritet blandt den repræsenterede aktiekapital.
Bestyrelsesformand i Nordfyns Bank, Per Maegaard, fortæller, at banken har modtaget stor støtte fra mange mindre og mellemstore aktionærer. Problemet opstår imidlertid, når man ser på kravet om en dobbelt vedtagelsesmajoritet, der kræver mindst to tredjedeles opbakning fra både afgivne stemmer og den repræsenterede aktiekapital. Her ser banken ikke, at fusionen kan samle tilstrækkeligt bred støtte blandt især de større aktionærer, som vægter tungt ved en sådan beslutning.
»Vi mener fortsat, at vi har fremlagt et flot bud til vores aktionærer baseret på et stærkt, strategisk match, et attraktivt ombytningsforhold og del i den fremtidige værdiskabelse i den fortsættende bank. Når vi kigger på de indkomne brevstemmer og fuldmagter, ser vi, at et stort flertal af vores aktionærer ønsker og støtter den ligeværdige fusion. Men vi må også konstatere og have respekt for, at der med høj sandsynlighed ikke kan opnås den tilstrækkelige majoritet fra den påkrævede andel af aktiekapitalen, hvor vores større aktionærer hurtigt kommer til at fylde meget. Derfor har vi valgt at aflyse generalforsamlingen,« siger Per Maegaard.
Administrerende direktør Holger Bruun understreger dog, at banken ikke har opgivet håbet om en fusion. Han peger på, at banken vil forsøge at finde en løsning gennem en tættere dialog med Fynske Bank.
»Vi er klar til at indlede en dialog om fusionen med Fynske Bank. Vi er af den klare overbevisning, at vi sammen står langt stærkere og kan skabe Fyns mest attraktive bank med henblik på at skabe langsigtet værdiskabelse for vores aktionærer. Vi styrker vores udbyttepotentiale, og her har det attraktive strategiske match stor betydning,« siger Holger Bruun.
Hos Fynske Bank ser man også fortsat positivt på muligheden for at finde en løsning, så fusionen kan realiseres. Banken understreger, at deres aktionærer lige siden offentliggørelsen af fusionsplanerne i maj har støttet visionen om at skabe en stærkere fælles bank til gavn for både aktionærer, kunder og medarbejdere.
Administrerende direktør i Fynske Bank, Henning Dam, udtrykker optimisme i forhold til at fortsætte dialogen med Nordfyns Bank og finde en løsning på den opståede situation.
»Jeg er fortrøstningsfuld, og vi har et klart ønske om at finde en løsning, så fusionen kan blive en realitet. Vi er fortsat overbeviste om, at vi står stærkere sammen, og at en fusion vil skabe stor værdi for aktionærerne i begge banker. Derfor er vi åbne for Nordfyns Banks ønske om at indgå i en dialog,« siger Henning Dam.
Dermed er fusionen mellem de to fynske banker ikke aflyst, men sat på pause, mens parterne nu i fællesskab skal finde en vej fremad.
Undersøgelser har vist, at det, der irriterer folk mest i trafikken, er, når der er bilister i midtersporet på motorvejene, selvom der er tomt i indersporet.
Jeg kan ikke engang køre 10 kilometer på Helsingørmotorvejen, uden der er mindst en – i regelen mange – der sover i midtersporet og ofte kører så langsomt, at jeg må ud i ydersporet for at overhale, så der i realiteten kun er to spor. Jeg vil jo ikke overhale indenom, selvom det er der, jeg kører, og risikere en bøde på 2000 kr og et klip i kørekortet.
Det hjælper ikke at bruge det lange lys eller hornet, eller at gestikulere, når man overhaler, at folk skal køre ind i indersporet. De sover bare videre.
Jeg har skrevet til politiet, at der er en masse lette penge at hente til statskassen, hvis de giver bøder til midtersporsbilisterne. Men det vil de ikke. Jeg fik at vide, at de skam havde lavet flere kampagner. Ja så. Dem har jeg aldrig hørt om, og ingen af dem, jeg har spurgt, har hørt om dem. Og de har ikke hjulpet det mindste. Det hjælper jo heller ikke at henstille til folk, at de ikke skal køre for hurtigt. Derfor uddeler man bøder, så de kan lære det på den hårde måde. Hvorfor så ikke uddele bøder til søvngængerne i midtersporet? De irriterer jo folk meget mere, end dem, der kører for hurtigt.
Og det kan endda føre til farlige situationer. Min afdøde onkel havde gummi på kofangeren på sin store Citroën – præsidentmodellen, også kaldt ragekniven – dengang da der kun var to spor på Helsingørmotorvejen. En dag, da der var en bilist, der absolut ikke ville flytte sig ind i inderbanen, kørte han helt op og puffede til bilen. Så blev der plads. Omgående.
Pernelle Jensen under Tv-interview om Psykiatrien i Region Syddanmark
POLITIK. Fredericia AVISEN havde onsdag d. 04. juni 2025 besøg på STATIONEN af Pernelle Jensen fra Venstre (V), hvor hun, som Regionsrådsmedlem og formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, blandt andet taler om, hvordan Region Syddanmark styrker psykiatrien med flere ydernumre og specialtiltag. Du kan se og lytte til hele Tv-interviewet ved at klikke på linket sidst i artiklen.
Psykiatrien har længe kæmpet med lange ventetider, men nu sætter Region Syddanmark ind med flere konkrete initiativer for at afhjælpe problemet, og på et nyligt udvalgsmøde besluttede regionen at oprette flere ydernumre inden for psykiatrien, både for voksne og børn.
»Vi diskuterer meget psykiatri for tiden, og der er jo også kommet en 10-årsplan, og regeringen har jo et meget stort fokus på psykiatrien, og det er rigtig godt, de har det, for der er et meget stort behov der for at hjælpe både voksne, men også i særlig grad de unge, som jo har udfordringer,« siger Pernelle Jensen.
Konkrete løsninger mod lange ventetider Ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien er ifølge Pernelle Jensen steget markant, hvorfor regionen nu reagerer med en konkret løsning:
»Det vi gjorde helt praktisk på vores udvalgsmøde, det var at oprette et ydernummer mere inden for børne- og ungdomspsykiatrien, som kommer til at ligge i Esbjerg eller Haderslev eller nede i den sydlige del af regionen,« siger hun og uddyber, at netop den sydlige og vestlige del af regionen mangler psykiatere til børn og unge.
I alt oprettes tre nye ydernumre: ét ydernummer inden for børne- og ungdomspsykiatrien samt to inden for voksenpsykiatrien, hvoraf ét skal placeres i Nyborg, mens det andet skal ligge i den jyske del af regionen. Pernelle Jensen understreger, at denne prioritering vil aflaste hele regionen:
»Det vil også lette de praktiserende psykiatere i Trekantområdet, hvis der kom kapacitet ned i den del af regionen, der mangler. Så i virkeligheden hjælper det over hele regionen, selvom ydernummeret nu kommer til at ligge lidt mere sydligt fra Trekantområdet.«
Fjerner økonomiske begrænsninger for speciallæger For yderligere at reducere ventetiderne fjerner regionen økonomiske begrænsninger for speciallægerne, så de kan se flere patienter uden at skulle tænke på rammebegrænsninger for hvor meget speciallægerne arbejde. Ligeledes er den såkaldte knækgrænse bortfaldet, som før reducerede speciallægernes indtjening med 40%, når indtjeningen samlet set kom over et vist beløb. Tidligere erfaringer viser allerede positive resultater:
»Der kunne vi se, at der var faktisk set 5.000 flere patienter. Og det var kun på to og en halv måned, så det er ret mange flere patienter,« forklarer Pernelle Jensen. Hun fremhæver især effekten på psykiatriområdet:
»For psykiaterne var der en stigning på 11,9 procent for børne- og ungdomspsykiaterne og 12,5 procent for de voksne. Derfor foreslår vi, at den bliver videreført.«
Særlige ADHD-klinikker skal aflaste yderligere Derudover planlægger regionen at etablere særlige ADHD-klinikker indledningsvis for voksne. Disse klinikker skal bidrage til hurtigere udredning og behandling og dermed aflaste presset på de almindelige psykiatere:
»Hvis man skiller ADHD ud og laver særlige klinikker, kan vi lette presset på de almindelige psykiatere og faktisk udrede hurtigere,« siger Pernelle Jensen.
Pernelle Jensen understreger sidst i TV-interviewet, at alle disse initiativer har ét fælles mål:
»Jeg håber, at det her kommer til at rykke og gøre en stor forskel for alle de mennesker, der sidder derude og har behov for hjælp i psykiatrien og på speciallægepraksis. Og at det forhåbentlig kan gøre, at der er flere, der kan komme til hurtigere. Det er i hvert fald vores mål.«
Du kan se og lytte til hele Tv-interviewet ved at klikke på linket nedenfor:
Tv-interview d. 04. juni 2025 med Pernelle Jensen (V) om Psykiatrien i Region Syddanmark
LEDER. Når danskerne den 5. juni fejrer grundlovsdag, er der atter en god grund til at minde om, at den danske grundlov trænger til et serviceeftersyn. Demokratiet har ændret sig, og penge har fundet vej ind til den demokratiske beslutningsproces på mange ubehagelige måder. Det sker både på nationalt og lokalt plan.
Staten skaber bogstaveligt talt sine egne penge. Når politikere vil have forskellige ting og sager, så kan de beslutte sig for, at borgerne skal til lommerne for at skaffe pengene til de politiske projekter. Selvom de sammen med embedsværket praktisk lader, som om det er deres penge, samt at det er gratis for den enkelte, så er det ganske enkelt løgn:
Hver og én beslutning ender i sidste ende med at koste tid for den enkelte borger, der bliver bedt om at arbejde for at aflevere en enorm stor andel af “udbyttet” til magtklassen.
Jo færre politiske beslutninger og projekter, desto mindre vil man reelt skulle arbejde i sit liv. Og omvendt: Jo mere politikerne vedtager, desto mere skal man bruge tilværelsen på at arbejde. Så meget, at mange politikere endda ynder at snakke om, at vi er værdifulde mennesker, hvis vi arbejder meget: Ja, så vi kan aflevere resultatet til dem, der selv lever temmelig mageligt. På Christiansborg er det ganske gratis at uddele penge til andre, for selv når inflationen slår til, kan man hæve sin egen indtægt.
Retssikkerheden i Danmark har det meget, meget dårligt. Staten (og dermed politikerne sammen med embedsfolkene) sikrer sig selv enorme ressourcer til at bekrige den enkelte borger eller virksomhed. Man stiller med nærmest ubegrænsede ressourcer til at overdynge samfundets ydere med krav om stort og småt. Yderne, skatteborgerne, må selv betale for deres forsvar. Og de er intet match for staten, der kan kaste alle ressourcer ind i “at få ret”, også selvom de ikke har det. Mange opgiver at forsvare sig selv, fordi det ikke kan betale sig. Der mangler ganske enkelt så meget retssikkerhed i den daglige sagsbehandling, at værdierne i det demokratiske rum er forsvundet.
Det er de værdier, der skal være repræsenteret i en grundlov.
Vi har brug for en ny grundlov. Den bør tage udgangspunkt i statens enorme magtmonopol. Derfor skal den især beskytte den borger, der er i centrum af en statslig proces. Der skal indbygges retsgarantier, der kan matche staten. Det skal være universelt. Uanset hvilken sagstype der er tale om, så skal prøvelsen af statens afgørelse være sikret og gratis. Det kan ikke nytte noget, at det er pengene, der bestemmer, hvilket forsvar man har. Den nuværende situation er en blankocheck til politikere og embedsfolk, der kan vedtage de mest horrible regler, fordi konsekvenserne er små for dem. Med en ny grundlov ville de være nødt til at overveje, om deres love strider mod disse værdifulde principper, og derfor kan komme til at koste dem dyrt i sidste ende.
KRIMI. Region Syddanmark modtager nu økonomisk støtte fra Lægedækningspuljen, der samlet set fordeler 20 millioner kroner på 20 forskellige projekter rundt omkring i landet. Projekterne skal sikre flere læger i områder, hvor lægemanglen er størst – herunder dele af Region Syddanmark.
To projekter i regionen får del i støtten, og begge har til formål at styrke rekrutteringen og fastholdelsen af læger i Syddanmark. Særligt Tønder, Aabenraa og Nordborg/Sønderborg er i fokus, hvor rekrutteringsbehovet længe har været en udfordring.
Et af projekterne, der modtager hele 818.200 kroner, hedder »Sønderjylland kalder – tværsektorielt samarbejde for bedre lægedækning«. Projektet er en innovativ rekrutteringsindsats med blandt andet kommunikation, formidling og målrettede rekrutteringsture. Der etableres samtidig et lægerekrutteringsnetværk (LRN) under Sundhedsklynge Sønderjylland, som skal finde nye, attraktive løsninger på de eksisterende udfordringer.
Det andet projekt, som modtager 80.000 kroner, hedder »Praksisnær ledelse, faglig udvikling og netværk«. Her ligger fokus på undervisning, oplæg og netværksdannelse for kommende og nynedsatte læger.
»Formålet er at understøtte læger i at opleve sig kompetente i ledelsesarbejdet og dermed øge trivslen i lægegerningen og praksisdriften. Projektet er målrettet lægedækningstruede områder i Sydvestjylland og Sønderjylland,« fremgår det af projektbeskrivelsen.
Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Lars Gaardhøj, glæder sig over, at midlerne nu uddeles:
»Det er en central del af et velfungerende sundhedsvæsen, at alle borgere har let og lige adgang til egen læge. Derfor er det også glædeligt, at vi i fællesskab med PLO nu sætter gang i 20 projekter, som skal gøre os klogere på, hvordan vi styrker lægedækningen,« siger han.
Også hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er der tilfredshed med indsatsen, fortæller formand Jørgen Skadborg:
»Det er en stor styrke, at vi med Lægedækningspuljen nu kan sætte gang i en række målrettede projekter, der skal styrke lægedækningen dér, hvor den i dag halter mest.«
Projekterne i Region Syddanmark forventes at blive gennemført i løbet af 2025-2026 og har til formål ikke blot at skaffe flere læger til området, men også at fastholde dem i det syddanske, hvor manglen på praktiserende læger nogle steder længe har været en stor udfordring.
POLITIK. Medlem af Europa-Parlamentet Niels Flemming Hansen (C) har netop besøgt det norske Northern Lights-projekt ved Øygarden, et samarbejde mellem energigiganterne TotalEnergies, Equinor og Shell. Her arbejder man målrettet på at indfange CO₂ fra den tunge industri og transportere den til permanent lagring under havbunden.
Projektet kan ifølge Hansen spille en afgørende rolle i vejen mod klimaneutralitet:
»Her oplevede jeg, hvordan man målrettet arbejder med CO₂-fangst og permanent lagring. Det er en teknologi, som kan blive helt central i kampen mod klimaforandringerne,« siger Niels Flemming Hansen efter besøget.
Det første anlæg ved Øygarden forventes at være i drift allerede i august og vil kunne håndtere flere millioner ton CO₂ årligt. Dermed bliver det et tydeligt eksempel på, hvordan teknologiske fremskridt og internationalt samarbejde kan skabe konkret klimahandling.
»Det gør stort indtryk at stå ved faciliteterne. Her ser vi tydeligt, at fremtidens klimaløsninger ikke blot diskuteres, men også bygges. Det er inspirerende,« udtaler Niels Flemming Hansen, der takker holdet bag besøget for en givende og lærerig oplevelsen.
SPORT. DBU har præsenteret Jakob Michelsen som ny landstræner for det danske kvindelandshold i fodbold. Den tidligere Superliga-træner overtager posten efter sommerens EM-slutrunde i Schweiz, hvor han afløser Andrée Jeglertz.
Michelsen, som har underskrevet en kontrakt frem til 2028 med mulighed for forlængelse frem til sommeren 2029 ved kvalifikation til EM i 2029, kommer med solid erfaring fra både dansk og international fodbold. Tidligere har han stået i spidsen for blandt andre SønderjyskE, OB, Hammarby IF i Sverige og senest HamKam i Norge.
Jakob Michelsen begyndte sin trænerkarriere med kvindefodbold i Skovbakken tilbage i 2007. I 2015 blev han kåret som Årets Træner i Danmark efter en historisk Superliga-sæson, hvor SønderjyskE vandt sølvmedaljer.
DBU’s fodbolddirektør Peter Møller udtaler:
»Vores nuværende landstræner Andrée Jeglertz har efter aftale med DBU søgt nye muligheder, og derfor har vi gennem længere tid arbejdet på at finde den rette afløser. Jakob Michelsen har været vores topkandidat hele vejen, og vi er sikre på, at han er den helt rigtige til at føre kvindelandsholdet videre mod nye succeser.«
Møller fremhæver især Michelsens evner som kommunikator og hans evne til at få maksimal effekt ud af spillertruppen:
»Jakob har i mange år bevist, at han kan skabe resultater med engagement og stor taktisk indsigt. Han er en ung træner med masser af erfaring, og vi forventer, at han kan fortsætte kvindelandsholdets positive udvikling.«
Michelsen: »En kæmpe ære«
For Jakob Michelsen var beslutningen om at vende hjem og blive landstræner oplagt, selvom det betyder farvel til Norge:
»Min familie og jeg har haft en god tid i Norge, og det var svært at sige farvel. Men det er en kæmpe ære at blive landstræner for Danmark og Kvindelandsholdet. Det er et spændende hold med mange ambitiøse spillere, og der ligger et stærkt fundament at bygge videre på.«
Han ser frem til at arbejde tæt sammen med spillerne, trænerstaben og klubberne for at sikre en fortsat positiv udvikling af kvindefodbolden:
»Mit fokus bliver at fastholde den positive udvikling og samtidig finde områder, hvor vi kan tage nye skridt. Det er nødvendigt for at følge med internationalt.«
En stor opgave venter i Nations League
Jakob Michelsens første opgave som landstræner bliver at sikre Danmarks forbliven i Nations League A efter holdets nederlag mod Sverige, som betyder, at der venter playoffkampe til efteråret.
DBU takker Andrée Jeglertz
Inden Michelsen overtager, står Andrée Jeglertz i spidsen for Danmark ved EM-slutrunden i Schweiz denne sommer. Her møder Kvindelandsholdet Sverige, Tyskland og Polen i gruppespillet.
Peter Møller takker Andrée Jeglertz for indsatsen:
»Jeg vil benytte lejligheden til at takke Andrée for hans store arbejde med holdet. Han har opnået betydelige resultater, og vi ønsker ham en god afslutning ved EM.«
Jeglertz selv udtaler, at han er taknemmelig for tiden med holdet:
»Det har været en fornøjelse at arbejde med dedikerede spillere og stab. Nu handler alt om at præstere bedst muligt ved EM.«
Jakob Michelsen tiltræder officielt som landstræner 1. august 2025.
ENERGI. Energinet har netop meddelt, at selskabet vil sænke sine eltariffer med op til 10 procent fra 2026 og samtidig fastfryse tarifniveauet frem mod 2030. Denne beslutning modtages med stor tilfredshed i den danske fjernvarmesektor, hvor elektrificering er afgørende i indsatsen for at udfase fossil energi.
Dansk fjernvarme er i fuld gang med en grøn omstilling. Elektrificering spiller en central rolle i bestræbelserne på at udfase fossile brændstoffer som naturgas, kul og olie til fordel for mere klimavenlige alternativer som elkedler og store varmepumper.
Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, hilser derfor Energinets udmelding meget velkommen:
»Det er en rigtig god nyhed for varmesektoren, at Energinet ønsker at sænke eltarifferne for deres forbrugere. Tarifferne er steget betydeligt gennem de seneste år, så det er positivt, at udviklingen nu vendes, og at der samtidig gives vished frem mod 2030. Det skaber større sikkerhed omkring investeringer i elektrificering hos fjernvarmeselskaberne.«
Fjernvarmeselskaberne er i stigende grad blevet store elforbrugere. Alene det seneste år har sektoren haft et elforbrug på omkring 2 TWh, og med de planlagte investeringer ventes elforbruget at stige markant i de kommende år. Med tarifreduktionen forventes sektoren derfor at kunne spare mindst 27 mio. kr. årligt ud fra det nuværende elforbrug. Denne besparelse ventes at stige væsentligt i takt med sektorens voksende elforbrug.
Elektrificering af fjernvarmen bidrager desuden positivt til samfundets samlede grønne omstilling. Varmepumper og elkedler kan nemlig effektivt udnytte overskydende grøn strøm fra sol- og vindenergi og dermed sikre balance og stabilitet i det danske elnet.
»Når der er overskud af grøn strøm, kan varmepumper og elkedler lagre energien som varme. Det er en vigtig fleksibilitet, der bidrager til stabiliteten i elnettet,« siger Michael Søgaard Schrøder.
Energinet har samtidig meddelt, at ikke alene forbrugerne, men også elproducenter som kraftvarmeværker kan forvente fald i tilslutningsbidrag og balancetariffer allerede fra næste år.
Fakta:
Fjernvarmesektoren har et årligt elforbrug på ca. 2 TWh.
Energistyrelsen oplyser, at 97 % af nye fjernvarmeanlæg frem mod 2027 vil være baseret på el.
Antallet af varmepumper i fjernvarmeproduktionen er tredoblet siden 2019.
En tarifreduktion på 10 % svarer i dag til en besparelse på ca. 27 mio. kr. årligt for fjernvarmeselskaberne, et tal som forventes at vokse de kommende år.
BUSINESS. Energinet med hovedsæde i Fredericia lover nu lavere og mere stabile elpriser frem mod 2030. Fra årsskiftet sænker selskabet sine tariffer med 10 procent og fastfryser dem i en periode på fire år. Energinet vil samtidig iværksætte en omfattende spareplan, der skal effektivisere virksomheden med 15 procent.
Det sker efter kritik fra erhvervsorganisationer, der har efterspurgt mere forudsigelighed og lavere omkostninger for at støtte virksomhedernes grønne omstilling og elektrificering.
Energinets initiativ bakkes op af Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M), der ser planen som vigtig for at sikre stabilitet i elmarkedet.
Selskabet vil sænke elforbrugernes tariffer med op til 10 procent fra 2026 og derefter fastholde dette niveau frem til 2030. Beslutningen skal skabe større forudsigelighed og stabilitet for både virksomheder og privatforbrugere, der investerer i elektrificering som led i den grønne omstilling.
For at kunne realisere planen skal beslutningen først godkendes af Energinets bestyrelse og Forsyningstilsynet, hvilket forventes at ske efter sommerferien.
Elektrificering som afgørende brik i omstillingen
Baggrunden for den ekstraordinære beslutning er behovet for en hurtigere elektrificering af især transportsektoren, industrien og varmeværkerne. Elektrificeringen er en afgørende brik for at opnå et grønnere Danmark og for at reducere afhængigheden af fossile brændsler som olie, kul, naturgas, benzin og diesel.
Ifølge Energinet er stabilitet og forudsigelighed omkring tarifferne afgørende for, at virksomheder tør tage beslutninger om investeringer i elektrificering.
»Vi sænker tarifferne med op mod 10 procent det første år, og de efterfølgende tre år må de ikke stige. Det sikrer, at fx virksomheder, varmeværker og andre energiforbrugere bedre kan skue ud i fremtiden og dermed få større sikkerhed for deres investeringer i elektrificering,« siger Søren Dupont Kristensen, driftsdirektør i Energinet.
Handelsindtægter skal sikre lavere tariffer
I de senere år har omkostningerne til udbygning og drift af elsystemet været stigende, især på grund af højere priser på kabler og komponenter. Dette pres har tidligere ført til stigende eltariffer. For at undgå yderligere stigninger vil Energinet nu bruge en stor del af indtægterne fra elhandel med nabolandene til at holde priserne i ro.
Handelsindtægterne kommer fra transaktioner på tværs af grænserne, hvor elektricitet bliver købt og solgt mellem Danmark og nabolandene. Disse midler bruges normalt til at udbygge det grænseoverskridende elnet, men med ekstraordinært høje handelsindtægter kan Energinet nu sætte penge af til at sænke tarifferne.
»En øget elektrificering styrker Danmarks energisikkerhed og reducerer vores afhængighed af fossile brændsler. Derfor er det både ansvarligt og rettidigt, at vi bruger handelsindtægterne på at sænke tarifferne og fastholde et loft over dem frem mod 2030,« siger Søren Dupont Kristensen.
Effektivisering skal hjælpe med lavere priser
Udover anvendelse af handelsindtægterne vil Energinet også effektivisere sin drift med 15 procent frem mod 2028. Dette skal medvirke til yderligere at holde tarifferne lave.
Det forventes, at det danske elforbrug stiger markant de kommende år. Det vil betyde, at de faste omkostninger til drift og udbygning af elnettet kan deles mellem flere forbrugere. Hvis elektrificeringen derimod ikke tager fart, kan det medføre et kraftigt hop i tarifferne efter 2029, fordi omkostningerne ikke vil være tilstrækkeligt dækket.
Mindre udgifter for producenterne
Energinet meddeler også, at producenternes betaling falder fra næste år. Det betyder et mindre fald i både tilslutningsbidragene for nye elproducenter og i balancetariffen for produktion fra 2026.
Den endelige beslutning om tarifferne ventes efter sommerferien, hvor både Energinets bestyrelse og Forsyningstilsynet skal godkende planerne.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Energinet ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.
TRAFIK. Bilister, der kører mod Nyborg på E20, kan godt væbne sig med tålmodighed de kommende uger. Fra fredag den 30. maj og fire uger frem lægger Vejdirektoratet nemlig ny asfalt på motorvejen mellem Langeskov og Nyborg i østgående retning.
Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Den otte kilometer lange strækning fra rampeanlæg 47 Langeskov til rampeanlæg 45 Nyborg Ø får ny asfalt, fordi den gamle belægning er blevet slidt og trænger til en grundig overhaling.
Arbejdet sker om aftenen og natten for at genere trafikken mindst muligt. Men helt uden bøvl bliver det altså ikke.
Først bliver den eksisterende asfalt fræset væk, hvorefter den underliggende belægning repareres. Derefter bliver der lagt ny, klimavenlig asfalt og friske vejstriber.
Ifølge Vejdirektoratet vil resultatet være en jævnere vej og dermed en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Når arbejdet står på, ledes trafikken i begge retninger over i vestgående spor med kun ét spor farbart hver vej. Derfor skal bilister forvente mindre forsinkelser. Fra- og tilkørselsrampen ved rampeanlæg 46 Nyborg V i østgående retning vil desuden være lukket, mens arbejdet foregår.
Asfaltarbejdet gennemføres primært mellem klokken 19.00 og 06.00 om natten, dog først fra klokken 21.00 om søndagen. I dagtimerne, hvor der ikke arbejdes, er motorvejen igen helt åben for trafik.
Vejdirektoratet beklager på forhånd generne for trafikanterne og opfordrer til at holde sig opdateret på deres trafikkort, hvor man løbende kan følge med i situationen på E20.
DEBAT. En ny digital metode til at diagnosticere hudkræft er ved at bevise sit store potentiale – og det er godt nyt for både patienter og sundhedsvæsenet.
Med et særligt lille kamera kan den praktiserende læge tage et billede af et mistænkeligt område på huden og sende det direkte til en hudlæge via en app. Patienten slipper altså for at vente på en henvisning og fysisk konsultation. Svaret kommer hurtigt – målet er inden for fire dage, men i et pilotprojekt var svartiden i gennemsnit kun én dag.
Resultaterne taler for sig selv: 53 procent af patienterne kunne afsluttes med det samme, 20 procent blev sendt videre til en hudlæge, og 10 procent blev henvist til et kræftpakkeforløb. De resterende blev anbefalet opfølgning hos egen læge.
Det betyder, at mange patienter hurtigt får afklaret deres bekymringer, mens kun de nødvendige bliver sendt videre i systemet. Det giver tryghed for patienterne og frigiver samtidig ressourcer i sundhedsvæsenet. Ventetiderne hos hudlæger bliver kortere, og kræftmistanker kan afklares hurtigere – hvilket i sidste ende kan redde liv.
Målet er, at 80 procent af landets praktiserende læger skal være med på løsningen inden udgangen af 2026. Det er en ambition, vi bør bakke fuldt op om.
Digital hudkræftdiagnostik er et stærkt eksempel på, hvordan teknologi kan forbedre både effektiviteten og kvaliteten i sundhedssektoren. Det er netop den type løsninger, vi skal have mange flere af fremover – til gavn for os alle.
Pernelle Jensen
Formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen (V)
BUSINESS. For første gang nogensinde har ADP – Associated Danish Ports – krydstogtskibe til kaj i både Fredericia og Nyborg Havn på samme dag.
Onsdag den 27. maj blev en historisk dag for ADP, der driver både Fredericia og Nyborg Havn. Aldrig før har selskabet haft krydstogtanløb i begge havne samtidig, men i dag lagde to skibe til kaj – ét i hver ende af bæltet.
I Nyborg anløb skibet Clio, som tidligere har gæstet havnen, mens Fredericia for første gang kunne byde velkommen til SeaDream II fra det eksklusive rederi SeaDream Yacht Club.
Ankomsten af SeaDream II blev markeret med manér. ADP’s kommercielle direktør, Niels Christiansen, gik ombord og bød officielt velkommen til Fredericia ved at overrække en traditionel plakette til skibets kaptajn.
»Vi ønsker begge skibe hjerteligt velkommen og håber, at de mange krydstogtgæster får en god dag med fantastiske oplevelser i både Fredericia og Nyborg,« lyder det fra ADP.
Det er endnu et tegn på den positive udvikling for krydstogtturismen i både Fredericia og resten af Danmark, hvor havnene i stigende grad benyttes af internationale rederier, som søger nye og attraktive destinationer i Østersøen.
POLITIK. Ny økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner tilfører milliarder til sundhedsvæsenet. Aftalen skal både understøtte sundhedsreformen og sikre bedre vilkår for drift og udvikling i regionerne.
Natten til onsdag den 28. maj blev regeringen og Danske Regioner enige om næste års økonomiaftale for regionerne. Aftalen sikrer et økonomisk løft på 2,3 milliarder kroner til drift og 450 millioner kroner til anlægsinvesteringer.
Ifølge aftaleteksten er en betydelig del af midlerne målrettet implementeringen af den kommende sundhedsreform, sundhedsinnovation og grønne hospitaler. Derudover gives der et solidt økonomisk afsæt til arbejdet med næste års regionale budgetter.
Godt udgangspunkt for sundhedsreformen
I Region Syddanmark vækker aftalen tilfredshed. Regionsrådsformand Bo Libergren (V) betegner den som både økonomisk ansvarlig og udviklingsorienteret:
»Vi har fået en rigtig god aftale, som giver os mulighed for at gøre vores syddanske sundhedsvæsen endnu bedre. Samtidig giver aftalen også et godt afsæt for arbejdet med den kommende sundhedsreform, som skal bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne og løfte kvaliteten i de nære tilbud,« siger Bo Libergren.
»Jeg ser også aftalen som et godt udgangspunkt for processen om næste års budget. Med aftalen kan vi både få enderne til at mødes og får mulighed for at udvikle vores sundhedsvæsen.«
Det er endnu uklart, hvor stor en andel af midlerne der konkret tilfalder Region Syddanmark, da bloktilskudsfordelingen endnu ikke er fastlagt.
Sundhedsfond rulles ud – 600 millioner kroner næste år
Et vigtigt element i aftalen er, at den længe ventede sundhedsfond nu bliver realiseret. Fonden er på i alt 22 milliarder kroner, som over en 10-årig periode skal bruges til vedligeholdelse og modernisering af landets sygehuse samt investering i nyt apparatur. I 2026 vil regionerne modtage de første 600 millioner kroner fra fonden.
»Med sundhedsfonden får vi mulighed for at udbygge og renovere alle regionens sygehuse – ikke kun dem, der har været omfattet af kvalitetsfondsmidler,« siger Bo Libergren.
»Udover moderne sygehuse giver det os også mulighed for at leve op til ambitionerne på klimaområdet og sikre, at apparaturparken til stadighed giver de bedste forudsætninger for at levere udredning og behandling i topklasse.«
Midler til reform og grøn omstilling
Aftalen indeholder også specifikke beløb til implementering af sundhedsreformen. Her er 325 millioner kroner afsat til bl.a. patientrettet forebyggelse og akutsygepleje. Yderligere 60 millioner kroner går til innovation og bæredygtige løsninger i sundhedsvæsenet – herunder grønne hospitaler.
HISTORIE. Fra den 31. maj er det slut med at betale med 1.000-kronesedlen. Digitaliseringen har gjort den overflødig, og værdien af kontanter er faldet drastisk siden 1975, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.
Efter 50 år med 1.000-kronesedler i danskernes lommer og punge er det snart slut. Fra og med den 31. maj 2025 udgår sedlen med Storebæltsbroen og solvognen som gyldigt betalingsmiddel.
Den store seddel, der engang populært blev kaldt »egernet«, har mistet sin relevans i takt med, at digitale betalinger har overtaget markedet. Samtidig har regler om hvidvask sat grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter.
Ifølge Danmarks Nationalbank udgjorde kontantbetalinger kun 9 procent af omsætningen i danske butikker i 2023. Det er et markant fald fra 60 procent i 1991. Udviklingen skyldes især, at det i dag er nemmere end nogensinde at betale med kort eller via mobiltelefon.
Kilde: Danmarks Nationalbank
Anm.: Mobilbetalinger inkluderer forskellige mobilbetalingsløsninger, herunder Mobilepay, Apple Pay og Google Pay.
Kunne købe seks gange mere smør i 1975
Danmarks Statistik har set tilbage på, hvad man kunne få for 1.000 kroner, dengang sedlen første gang så dagens lys i 1975. Her havde sedlen et portræt af Thomasine Heiberg på forsiden og egernet på bagsiden – en seddel, der dengang blev kåret som verdens smukkeste pengeseddel.
I 1975 kunne man eksempelvis købe hele 58 kilo smør for 1.000 kroner – i dag rækker samme beløb kun til 10 kilo. Kigger man på kaffen, var der dengang råd til 34 kilo mod blot 10 kilo i dag.
Rødspætter: Dengang 69 kg – i dag 6 kg
Æg: Dengang 1.616 stk. – i dag 329 stk.
Sødmælk: Dengang 442 liter – i dag 70 liter
I nutidens priser ville en tusindkroneseddel fra 1975 svare til 5.604 kroner, altså mere end fem gange så meget som i dag.
Kunne dække en måneds boligudgifter
Foruden mad kunne 1.000 kroner i 1975 stort set dække en hel måneds udgifter til bilen eller boligen for en gennemsnitshusstand. Dengang kostede en families månedlige boligudgifter i gennemsnit omkring 1.226 kroner, mens bilen kostede 1.065 kroner. Også det årlige forbrug af fodtøj var dækket ind med rigeligt overskud – gennemsnittet lå nemlig på 811 kroner.
Det store fald i pengenes værdi skal dog også ses i lyset af en betydelig løn- og velstandsudvikling over de seneste fem årtier, som betyder, at danskerne i dag bruger deres penge anderledes, end de gjorde dengang.
Fakta:
Den nuværende 1.000-kroneseddel udgår pr. 31. maj 2025.
I dag er kontantbetalinger reduceret til 9 procent af butikshandlen.
Sedlen fra 1975 svarer til 5.604 kr. i dag.
Kilder: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank
BUSINESS. Detailsalget steg med 0,4 pct. fra marts til april 2025. Fremgangen skyldes især salget af andre forbrugsvarer, mens salg af tøj og fødevarer gik tilbage. Samtidig boomer internethandlen.
Det samlede detailsalg steg med 0,4 procent fra marts til april i år, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Fremgangen skyldes udelukkende en vækst i varegruppen »andre forbrugsvarer«, som steg med 1,3 procent i perioden. Omvendt faldt salget af beklædning med 2,9 procent, mens salget af fødevarer og dagligvarer gik marginalt tilbage med 0,2 procent.
Internetbutikker i fremgang
Særligt detailhandel via internettet oplever stor fremgang. Denne branchegruppe udgør omkring 15 procent af salget af »andre forbrugsvarer«, og her var omsætningen 6,9 procent højere i perioden januar til april sammenlignet med samme periode sidste år.
Den kraftigste vækst ses inden for internetsalg af tøj, sko og lædervarer, hvor salget steg med 11,8 procent, og salg af elektronik og elektroniske apparater, hvor salget steg med 9,6 procent.
Eneste nedgang i internethandlen var bøger, musik og kontorartikler, der faldt med 2,4 procent i årets første fire måneder.
Det skal bemærkes, at brancher med primært fysiske butikker, der også har internethandel, ikke er med i denne opgørelse, selvom deres online-salg også kan være betydeligt.
Flere handler på nettet
Den samlede omsætning af andre forbrugsvarer – hvor internethandel er en stor faktor – steg med 5,2 procent fra januar til april sammenlignet med samme periode i 2024.
Tallene i detaljer
Den positive udvikling i april følger efter en svag nedgang på 0,1 procent fra februar til marts. Tidligere på året steg detailsalget med 0,8 procent fra januar til februar.
Dermed er detailsalget samlet set på vej frem efter en periode med ujævne udsving, men det er især internethandlen, der driver væksten i øjeblikket.
REGIONEN. Regionsrådet har vedtaget en forskningsstrategi, der skal forberede regionens sundhedsvæsen på fremtidens udfordringer.
Regionsrådet i Region Syddanmark har netop vedtaget en ny strategi for sundhedsforskning, som gælder fra 2025 til 2030. Strategien skal sikre, at regionen står klar til at møde de krav og opgaver, som følger af den sundhedsreform, Folketinget vedtog sidste år.
Den nye forskningsstrategi medfører blandt andet etablering af flere nye forskningspuljer. En af puljerne målrettes samarbejdet mellem region, kommuner og praksissektor, mens en anden pulje specifikt afsættes til psykiatriforskning. Samtidig styrkes puljen til excellent forskning, som støtter forskningsindsatser på internationalt topniveau.
I alt forventer Region Syddanmark at tilføre cirka 415 mio. kroner til forskning i strategiens femårige periode. Ifølge regionsrådsformand Bo Libergren (V) understreger dette regionens høje prioritering af sundhedsforskning:
»Sundhedsforskning spiller en nøglerolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det er forskningen, der udvikler nye og bedre måder at behandle patienterne på. Derfor er jeg glad for, at vi nu har vedtaget en ambitiøs strategi, som tydeligt viser, at vi i Region Syddanmark mener det alvorligt, når vi taler om betydningen af forskning.«
Fokus på psykiatri og tættere samarbejde med kommunerne
Et vigtigt mål med den nye strategi er at styrke samarbejdet mellem kommuner og region. Derfor indeholder strategien en pulje målrettet forskning i fælles sundhedsindsatser, som skal sikre mere ensartede og koordinerede patientforløb.
Samtidig oprettes en specifik pulje til forskning inden for psykiatriområdet, som skal understøtte den kommende integration af psykiatri og somatik, som følger af sundhedsreformen.
»Vi står foran en stor og vigtig opgave med reformen, som betyder nye opgaver og større krav til sundhedsbehandlingen. Men vi skal også fortsætte med det, vi allerede er gode til, nemlig at drive et stærkt sundhedsvæsen til glæde for patienter og pårørende i hele regionen,« siger regionsrådsformanden.
Flere excellence-centre på vej
Med den nye forskningsstrategi vil Region Syddanmark også styrke mulighederne for etablering af flere excellence-centre. I dag findes ni af disse centre i regionen, som driver forskning på det højeste internationale niveau.
Ifølge Bo Libergren skal strategien netop skabe grobund for flere af denne type centre, som kan sikre regionens position inden for banebrydende sundhedsforskning:
»Jeg glæder mig til at tage hul på den nye strategi og få den ud at leve blandt vores dygtige medarbejdere. Den vil både styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre, at vi kan tilbyde behandling og pleje på højeste niveau – også i fremtiden,« siger han.
POLITIK. Nyt initiativ skal uddanne flere audiologiassistenter for at afhjælpe stigende ventetider på høreapparatbehandling.
På trods af en række initiativer kæmper Region Syddanmark fortsat med lange ventetider til høreapparatbehandling. Derfor har regionsrådet besluttet at afsætte en million kroner om året til at uddanne flere audiologiassistenter.
»Vi har siden 2018 arbejdet hårdt på at nedbringe ventetiderne. Personalet på høreklinikkerne har gjort en kæmpe indsats, og vi har investeret mange penge og medarbejderressourcer. Men selv med alle de gode initiativer kan vi se, at ventetiderne igen stiger. Derfor sætter vi nu ekstra midler af til uddannelse af flere audiologiassistenter,« siger regionsrådsformand Bo Libergren (V).
Stigende ventetider trods indsats
I 2018 vedtog Region Syddanmark en omfattende handleplan for at få nedbragt ventetiden på høreapparatbehandling. Dengang fjernede man blandt andet det økonomiske loft på regionens høreklinikker, så klinikkerne kunne behandle og udlevere høreapparater efter behov.
Det fik ventetiderne til at falde markant. Men siden 2021 er presset igen steget på trods af ekstra personale og investeringer i nye hørebokse. Samtidig har antallet af borgere, der skal behandles med høreapparater, været støt stigende.
I maj 2025 lå ventetiderne således på 21 uger på OUH, 32 uger på Sygehus Lillebælt, 19 uger på Sygehus Sønderjylland og 23 uger på Esbjerg og Grindsted Sygehus.
Udfordret fra flere sider
Regionsrådet har derfor besluttet at prioritere midler til at uddanne flere audiologiassistenter, som skal hjælpe med at få ventetiden ned. Pengene fordeles med 500.000 kroner årligt til henholdsvis Esbjerg og Grindsted Sygehus samt Sygehus Lillebælt, da disse sygehuse har udtrykt særligt behov for ekstra ressourcer.
Formanden for Sundhedsudvalget, Mette With Hagensen (S), forklarer, hvorfor Sygehus Lillebælt er særligt hårdt ramt:
»Ventetiderne er høje i hele landet, men Sygehus Lillebælt er især udfordret, fordi vi modtager mange patienter fra andre regioner. Derudover mærker vi konsekvenserne af den demografiske udvikling med flere ældre, og samtidig bliver førstegangsbrugerne af høreapparater yngre. Derfor er vi nødt til at handle nu, så vi får mere personale ude på klinikkerne og dermed kan bringe ventetiden ned på et acceptabelt niveau,« siger hun.
Regionsrådet vedtog beslutningen på sit møde den 26. maj, og initiativet finansieres gennem regionens budgetaftale for 2025.
VIDEN. Problemet med social dumping er større end hidtil antaget. En ny dansk undersøgelse fra VIVE viser, at næsten hver fjerde virksomhed med udenlandsk arbejdskraft er i risiko for at udøve social dumping, og værst står det til i bygge- og anlægsbranchen.
VIVE har i undersøgelsen analyseret forholdene i 59.355 virksomheder med udenlandske ansatte. Analysen bygger på omfattende data fra 2022 og viser, at hele 23 procent af disse virksomheder risikerer at bryde lovgivning eller overenskomster, når det gælder deres udenlandske ansatte.
Seniorforsker Jan Hyld Pejtersen fra VIVE betegner resultatet som opsigtsvækkende:
»Det er en relativt stor andel af virksomheder, der er i risiko for at udføre social dumping over for deres udenlandske ansatte. Vi ser desuden, at jo lavere uddannelsesniveau, jo lavere løn, og jo længere arbejdstid medarbejderne har i virksomheden, desto større er risikoen.«
Byggebranchen hårdest ramt
Rapporten peger især på bygge- og anlægsbranchen, hvor risikoen for social dumping er markant størst. Her risikerer hele 41 procent af virksomhederne at bryde reglerne for løn- og arbejdsvilkår. Efter bygge- og anlægsbranchen følger landbruget med en risikoandel på 28 procent og hotel- og restaurationsbranchen med 26 procent.
Generelt viser undersøgelsen også, at risikoen især er koncentreret i private virksomheder, og at mindre virksomheder har større risiko end større virksomheder.
Lønforskelle og manglende sikkerhed
Udover omfattende dataanalyse baserer rapporten sig også på interviews med udenlandske arbejdstagere og eksperter med viden om arbejdsmarkedet. Disse interviews fremhæver især problemer med lav løn som et centralt tema.
»De udenlandske medarbejdere oplever ofte, at de får lavere løn end deres danske kolleger for samme arbejde, får løn for færre timer end dem, de faktisk arbejder, eller ikke får betaling for overarbejde,« siger Jan Hyld Pejtersen.
Men udfordringerne handler ikke kun om løn. Flere udenlandske medarbejdere fortæller også om betydeligt dårligere arbejdsmiljø og sikkerhed. De oplever at blive sat til det mest risikable arbejde uden tilstrækkeligt sikkerhedsudstyr.
»Vores interview bekræfter overordnet, at nogle udenlandske arbejdstagere oplever væsentligt ringere vilkår og et dårligere arbejdsmiljø end deres danske kolleger,« siger Jan Hyld Pejtersen.
Klar opfordring til handling
Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark, og resultaterne kalder ifølge forskerne på øget opmærksomhed fra både virksomheder og myndigheder. Formålet med undersøgelsen er netop at skabe et klarere overblik, så der kan sættes målrettet ind over for social dumping og sikres bedre vilkår for alle på det danske arbejdsmarked.
POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget en ny lovgivning, som skal styrke kampen mod fremstilling, deling og besiddelse af seksuelt materiale med børn. Den nye lov, som træder i kraft allerede den 1. juli 2025, skal især ramme det stigende problem med computergenereret materiale og seksualiserende poseringsbilleder af børn.
Loven er en direkte reaktion på den markante stigning i antallet af sigtelser for besiddelse af seksuelt krænkende materiale med personer under 18 år. Ifølge Anklagemyndigheden steg antallet af sigtelser fra 314 i 2019 til hele 1.095 i 2024 – altså mere end en tredobling på blot fem år.
Derfor udvides nu straffeloven, så det bliver ulovligt at producere og dele computergenereret seksuelt materiale med børn, der i sin helhed virker realistisk. Derudover skærpes reglerne omkring såkaldte poseringsbilleder, som seksualiserer børn, uden at billederne nødvendigvis viser seksuelle handlinger eller nøgenhed. Det gøres samtidig klart, at det også fremover vil være strafbart at dele almindelige hverdagsbilleder af børn, hvis det sker i en seksualiseret sammenhæng – eksempelvis på hjemmesider med pornografisk materiale.
Nyt værktøj til politiet
Den nye lov giver også politiet bedre redskaber til at efterforske denne type kriminalitet. Politiet får nu mulighed for selv at fremstille og dele uægte seksuelt materiale med børn som led i efterforskningen, så bagmændene bag ulovlig produktion og deling lettere kan opspores.
Derudover kriminaliseres produktionen af såkaldt deepfake-pornografisk materiale, hvor virkelige personer optræder i seksuelle sammenhænge uden at have givet samtykke.
Justitsminister Peter Hummelgaard understreger, at lovgivningen er et afgørende skridt i arbejdet med at beskytte børn:
»Seksuelle overgreb mod børn er blandt de mest modbydelige forbrydelser, vi har. Det er helt uacceptabelt, at børn seksualiseres eller udstilles på denne måde. Nu styrker vi lovgivningen markant og giver samtidig politiet bedre værktøjer til at stoppe overgreb og få fat i gerningspersonerne.«
Red Barnet: »Et stort fremskrimdt«
Lovforslaget er blevet til med inspiration fra organisationer som Red Barnet og Digitalt Ansvar. Hos Red Barnet er der stor tilfredshed med, at lovgivningen nu styrkes:
»Det her er et stort fremskridt for beskyttelsen af børn mod seksuelle krænkelser. Nu får myndighederne bedre muligheder for at gribe ind, når billeder og videoer, der seksualiserer børn, bliver delt på nettet. Vi er glade for, at politikerne har lyttet til vores anbefalinger,« siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.
Offerfonden styrkes
Som led i den nye aftale bliver det også muligt at anvende en del af de offerbidrag, der betales af lovovertrædere, til drift og administration af landets offerrådgivninger.
Lovgivningen blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, og træder i kraft allerede om en måned – den 1. juli 2025.
POLITIK. Efter mange års debat er der nu politisk enighed på Christiansborg om at ændre reglerne for folketingspolitikernes løn og pension. Den nye aftale betyder, at nyvalgte politikere får højere løn – til gengæld skal de vinke farvel til den lukrative, livslange tjenestemandspension.
De nye regler træder kun i kraft for kommende folketingsmedlemmer og ministre, mens nuværende og tidligere politikere beholder de eksisterende ordninger.
Folketingsmedlemmernes løn vil ifølge den nye aftale stige til 1.080.000 kroner årligt mod 870.000 kroner i dag. Ministrenes løn hæves fra 1.702.000 kroner til 2.016.000 kroner årligt. Statsministeren, finansministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren, som er nummer to i statsrådsrækkefølgen, vil fortsat få endnu mere.
Slut med livslang pension
Samtidig gør aftalepartierne op med politikernes eksisterende pensionsordning, som sikrer dem en tjenestemandspension resten af livet efter pensionsalderen. Fremtidens politikere skal i stedet have en almindelig arbejdsmarkedspension, hvor der indbetales 18,07 procent af deres løn til pensionsopsparing, præcis som på resten af arbejdsmarkedet.
Retten til folketingspension opnås fremover efter mindst ét års medlemstid. Pensionen kan dog først udbetales fra folkepensionsalderen, og ikke som tidligere allerede fra 60 år eller efterlønsalderen. Den maksimale månedlige pension efter 20 års medlemstid vil være på cirka 35.000 kroner (2025-niveau).
Kortere tid med fuld løn efter exit
En anden markant ændring er perioden med fuld løn efter politikernes exit fra Christiansborg – det såkaldte eftervederlag. I dag får politikere fuld løn i op til to år, hvis de ikke genvælges. Fremover bliver denne periode halveret til maksimalt ét år. Det samme gælder ministre, som altså også får skåret deres eftervederlag ned til ét år.
Store besparelser på længere sigt
Samlet set vil de nye regler betyde, at statens udgifter til folketingsmedlemmer og ministre reduceres med cirka 20 procent, svarende til 30 millioner kroner. Dog vil denne fulde besparelse først slå igennem, når alle nuværende og tidligere politikere er ude af Folketinget, og deres pensionsordninger er ophørt.
Bag aftalen står en bred kreds af Folketingets partier: Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre og Alternativet.
BUSINESS. Danmarks lokalsamfund kan nu se frem til mere liv i gaderne og bedre forhold for detailhandlen. Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre netop indgået en aftale om en modernisering af lukkeloven.
Fremover får butikker i bymidter med under 16.850 indbyggere mulighed for at holde åbent på de traditionelle lukkedage, og det bliver også nemmere for alle kommuner at holde butikkerne åbne i forbindelse med lokale arrangementer. Derudover afsættes ekstra 10 millioner kroner til en pulje, der støtter borgerdrevne dagligvarebutikker.
For erhvervsminister Morten Bødskov er aftalen et vigtigt rygstød til lokalsamfundene:
»Vi skal sikre liv, vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Derfor er det helt afgørende, at vi får ryddet unødige benspænd af vejen. I vores lokalsamfund betyder det noget, at tøjbutikken, farvehandleren eller købmanden er åben. Jeg er glad for, at partierne har taget ansvar, og vi er enige om en modernisering af lukkeloven.«
Minister for byer og landdistrikter Thomas Danielsen fremhæver især, at lempelsen vil give bedre økonomi i små lokalsamfund:
»Nu får den lokale købmand mulighed for at holde åbent, så det klinger i kasseapparatet og skaber omsætning i stedet for lukkede døre. Det er godt for lokalsamfundene, medarbejderne og turisterne, der besøger alle dele af vores skønne land.«
Socialdemokratiets erhvervsordfører, Mette Reissmann, glæder sig over, at lokalt erhvervsliv nu bedre kan slå dørene op, når kunderne faktisk er til stede:
»Det gælder blandt andet i de mindre byer, når danske eller udenlandske turister besøger Danmark i påsken eller pinsen, og i de store byer ved særlige begivenheder som sport eller gadefestivaler.«
Venstres erhvervsordfører, Louise Elholm, ser moderniseringen som en måde at sikre vækst i hele Danmark:
»Ved at ændre lukkeloven gør vi både gavn for turismen og butikslivet lokalt. Indtil nu har lukkeloven spændt ben for turismen i vores unikke byer med stor historisk værdi.«
Moderaternes erhvervsordfører, Charlotte Bagge, understreger, at det handler om mere end blot åbningstider:
»I årevis har lukkeloven spændt ben for lokale ildsjæle. Det er frustrerende at se gaderne fyldt med mennesker, mens butikkerne må holde lukket. Nu rydder vi bøvlet af vejen og giver friheden tilbage – især til de byer, der kæmper for at holde sig levende.«
Det Konservative Folkeparti havde ønsket en endnu større lempelse af lukkeloven, men erhvervsordfører Helle Bonnesen anerkender alligevel aftalen som et vigtigt fremskridt:
»Konservative har været med til at hæve grænsen fra 15.000 til 16.850 indbyggere. Vi ville gerne have haft, at lempelsen også gjaldt butikker i større byer, men dette er stadig en vigtig forbedring.«
Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Peter Kofod, fremhæver betydningen af justeringen i lyset af stigende konkurrence fra nethandlen:
»Det er ingen hemmelighed, at nethandlen lægger et stort pres på de mindre butikker. Med ændringerne giver vi butikker i mindre byer mulighed for at møde kunderne, når de faktisk holder fri. Det er et hårdt tiltrængt plaster på såret.«
Radikale Venstres erhvervsordfører, Katrine Robsøe, håber på, at moderniseringen understøtter både butiksliv og aktive bymidter:
»Der er mange udfordringer for både store og små bymidter. Med denne justering håber jeg, at vi kan understøtte vores lokale butikker og aktive byliv – til gavn for os alle sammen.«
Den nye aftale betyder samtidig, at det eksisterende forlig om lukkeloven opsiges med virkning fra næste folketingsvalg. Partierne er enige om, at et nyt forlig, baseret på disse justeringer, træder i kraft umiddelbart efter næste valg.
POLITIK. Efter massiv kritik og en række sager, hvor parkeringsselskaber gentagne gange har brudt reglerne, strammer transportminister Thomas Danielsen nu lovgivningen markant. En ny bekendtgørelse, der netop er sendt i høring, skal sætte en stopper for praksissen med at eftersende parkeringsafgifter.
Hovedreglen har hidtil været klar: parkeringsafgifter skal som udgangspunkt meddeles på stedet, når forseelsen konstateres. Men i visse undtagelsestilfælde har selskaberne haft mulighed for at sende bøderne med posten. Denne undtagelse har selskaberne ifølge ministeren misbrugt.
Transportminister Thomas Danielsen siger:
»Bekendtgørelsen er sådan set fuldstændig klar. Parkeringsafgifter må kun i undtagelsesvise tilfælde eftersendes. Man må altså derved ikke opbygge sin forretningsmodel på usynlige parkeringsafgifter. Det har jeg indskærpet over for parkeringsselskaberne. Brancheforeningen for private parkeringsselskaber har derpå meddelt mig, at de ikke agter at efterleve dette. Derfor fjerner jeg nu muligheden for, at parkeringsselskaber undtagelsesvis kan eftersende afgiften. En eventuel tvist må parkeringsselskabet så løfte via Parkeringsklagenævnet eller domstolene.«
Den nye bekendtgørelse er i høring frem til den 20. juni 2025, og den forventes at træde i kraft allerede den 1. juli 2025. Ændringen betyder, at parkeringsselskaber fremover skal sikre sig, at bøder udstedes direkte på parkeringspladsen, når reglerne brydes.
Tiltaget kommer efter flere sager, hvor bilister har modtaget parkeringsafgifter med posten, uden at være klar over forseelsen på forhånd. Dette har skabt frustration hos mange bilejere, som oplever bøderne som både uigennemsigtige og urimelige.
Fremover skal parkeringsselskaber altså være langt tydeligere i deres håndhævelse af reglerne – og muligheden for at spekulere i at eftersende bøder forsvinder nu helt. Eventuelle stridigheder skal afklares ved Parkeringsklagenævnet eller domstolene, præciserer transportministeren.
KULTUR. Da kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber i august sidste år lancerede deres morgensangsmission med det ambitiøse mål, at mindst en fjerdedel af landets grundskoler skulle synge morgensang ved skoleårets afslutning, blev de advaret om, at de måske havde sat barren for højt. Nu viser det sig, at missionen ikke blot er lykkedes – den er langt overgået. Mere end halvdelen af landets grundskoler synger nu morgensang.
Rundt om på skolerne i hele landet fylder fællessangen nu lokalerne om morgenen, hvor elever, lærere og pædagoger samles til en stund med musik og fællesskab. Skolerne har ivrigt grebet muligheden for at få støtte fra morgensangspuljen, der hjælper dem med at anskaffe instrumenter, sangbøger og tilbyde efteruddannelse, så det pædagogiske personale er bedre rustet til at stå for morgensangen.
Derudover har mange skoler tilmeldt sig morgensangsmissionens konkurrence, hvor udvalgte skoler har fået besøg af populære musikere fra det morgensangskorps, som kulturministeren har etableret sammen med Phillip Faber.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt glæder sig over resultaterne:
»Jeg er kisteglad for, at skolerne med åbne arme har grebet morgensangen. Da Phillip Faber og jeg satte målet om, at en fjerdedel af skolerne skulle synge morgensang, inden skoleåret var omme, blev vi advaret om, at vi var for ambitiøse. Men vi har sammen med morgensangskorpset gjort tvivlen til skamme. Tænk sig, at over halvdelen af landets skoler nu synger morgensang. Det er jo fænomenalt, for fællessang skaber trivsel og fællesskab, og det er om noget, hvad verden har brug for endnu mere af. Så tak til skolerne for deres engagement, tak til det skønne morgensangskorps, og tak til alle ildsjæle, som er med til at løfte morgensangsmissionen.«
Morgensang styrker sammenhold og trivsel
Phillip Faber, der er leder af morgensangskorpset, har med glæde besøgt skoler rundt omkring i landet, hvor han har oplevet værdien af morgensangen på nært hold. Han fremhæver, hvordan morgensangen giver børn og unge en følelse af samhørighed og fællesskab:
»Det er helt vidunderligt, at så mange skoler har taget del i missionen og vil være med til at oprette den kulturbærende praksis, som morgensang er. Morgensangen skaber sammenhængskraft, styrker elevernes trivsel og følelsen af at høre sammen og høre til. Det har jeg også set på de skoler, jeg selv har besøgt for nylig,« siger Phillip Faber.
Landsdækkende korps med populære musikere
Morgensangskorpset, som Phillip Faber leder, består af 18 af landets mest populære musikere fordelt på ni landsdele. Korpsmedlemmerne har besøgt skoler og stået for morgensang med eleverne, og samtidig konkurrerer de om at få flest skoler med på morgensang i deres område. Blandt de populære kunstnere i Trekantområdet finder man Malte Ebert og JJ Paulo.
De øvrige medlemmer af morgensangskorpset er:
København: Oh Land, Christopher
Fyn: Prisma
Midt- og Vestjylland: Guldimund, Stine Bramsen
Nordsjælland og Bornholm: Katrine Muff, Pil
Nordjylland: Jonah Blacksmith, Pernille Rosendahl
Sjælland og Lolland-Falster: Katinka, Sigurd Barrett
Syd- og Sønderjylland: Rikke Thomsen, Thomas Buttenschøn
Østjylland: Dopha, Shaka Loveless
Morgensang som politisk indsats
Der er afsat i alt 15 mio. kroner til morgensangsmissionen, som er et led i en politisk prioritering af trivsel, fællesskab og kultur i skolerne. De midler skal blandt andet sikre efteruddannelse af lærere og pædagoger, støtte til skolernes indkøb af instrumenter og sangmaterialer samt afholdelse af morgensangsevents på skolerne.
Morgensangspuljen er åben for ansøgninger frem til den 1. juni, og skoler kan stadig nå at få del i midlerne, hvis de ønsker at styrke morgensangen yderligere.
Fakta om morgensangsmissionen:
Morgensangsmissionen blev lanceret af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber i august 2024.
Målet var oprindeligt, at mindst 25 % af grundskolerne skulle have morgensang ved skoleårets slutning.
I dag synger over halvdelen af landets grundskoler morgensang.
Morgensangsmissionen understøttes af en pulje på 15 mio. kroner.
VEJR. Weekenden begynder både køligt og vådt, og det ustadige vejr ser ud til at fortsætte de kommende dage. Det oplyser DMI.
Fredag morgen lagde flere steder i det centrale Jylland ud med temperaturer helt ned til minus 1,7 grader, men det kolde vejr blev hurtigt afløst af regn og kraftige byger, der flere steder kan indeholde både hagl, torden og kraftige vindstød.
Især i løbet af fredag eftermiddag ventes nogle af bygerne at være ekstra kraftige. Det er særligt områderne omkring Nordjylland, Djursland, Fyn, Sjælland samt Lolland, Falster og Møn, som bliver hårdt ramt. Selvom nogle af bygerne nærmer sig skybrudsintensitet, forventer DMI dog ikke deciderede skybrud, da bygerne hurtigt bevæger sig videre.
Trods det ustadige vejr vil solen også titte frem i kortere perioder fredag eftermiddag.
Lørdag byder på opklaring
Lørdag fortsætter med ustabilt vejr, men i løbet af dagen aftager bygerne gradvist, og om eftermiddagen kan man flere steder glæde sig over enkelte solstrejf. Vinden aftager ligeledes og drejer mod syd og sydvest, hvilket vil give en mere behagelig afslutning på dagen.
Nyt regnvejr søndag
Men glæden varer kort: Søndag venter nemlig endnu en omgang regn, når et større regnvejr bevæger sig ind over landet fra vest. Ifølge DMI rammer regnen først Vestjylland i løbet af natten til søndag og når til Sjælland søndag eftermiddag, før den slutter af på Bornholm søndag aften.
Alt i alt anbefales det at holde godt øje med vejrradaren, før man begiver sig udendørs denne weekend.
SUNDHED. Regeringen har netop præsenteret Kræftplan V, der modtages positivt hos både Kræftens Bekæmpelse og Danske Regioner. Den nye kræftplan sætter særligt fokus på senfølger efter kræft og styrker forebyggelsen markant.
Kræftplan V indeholder en række konkrete initiativer, blandt andet etablering af generelle senfølgeklinikker i alle regioner og en styrket indsats inden for rehabilitering af kræftpatienter.
Senfølgeklinikker til hele landet
Hos Kræftens Bekæmpelse vækker beslutningen om senfølgeklinikker stor glæde. Det er en mærkesag, organisationen har arbejdet på i mange år.
»Vi er meget glade for, at regeringen med kræftplanen vil sikre, at der oprettes generelle senfølgeklinikker i alle regioner. Det har både patienter og Kræftens Bekæmpelse længe efterlyst. Det er så vigtigt, at hjælpen ikke stopper, når selve kræftbehandlingen gør det,« siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Flere end 396.000 danskere lever med eller efter kræft, og ifølge Kræftens Bekæmpelses undersøgelser oplever syv ud af 10 kræftoverlevere senfølger i større eller mindre grad. Senfølger kan både være fysiske, psykiske og sociale og har betydelig indflydelse på livskvaliteten.
»Senfølger er ikke kun en voksende sundhedsudfordring, men også en samfundsudfordring. Derfor er det virkelig positivt, at senfølgeindsatsen får et nationalt løft,« siger Jesper Fisker.
Bedre rehabilitering hos kommunerne
Også kommunernes rehabiliteringsindsats styrkes med den nye kræftplan. Rehabilitering handler om at hjælpe kræftpatienter med at vende tilbage til en normal hverdag efter sygdom og behandling, både fysisk, socialt og psykisk.
»Det er vigtigt med en tværfaglig og koordineret indsats, hvor kommunerne spiller en central rolle,« forklarer Jesper Fisker og understreger, at den nye kræftplan sikrer en mere målrettet rehabilitering.
Forebyggelse får afgørende fokus
Forebyggelse er også et vigtigt element i Kræftplan V, og det glæder Kræftens Bekæmpelse, der tidligere har efterlyst større fokus på området.
»Det giver sig selv, at forebyggelse skal være en del af en kræftplan, og det er jeg glad for, at regeringen også mener. Der er meget at vinde – både for den enkelte og for samfundet – hvis vi sætter ind i tide,« siger Jesper Fisker.
Kræftplanen indeholder blandt andet forslag om aldersgrænse på 18 år for solariebrug, begrænset salg af tobak og nikotinprodukter samt forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn under 15 år.
»Det er alt sammen gode initiativer, der sender et klart signal om, at regeringen har ambitioner med forebyggelsen,« siger Jesper Fisker.
Regionerne klar til at løfte opgaven
Hos Danske Regioner bliver Kræftplan V også godt modtaget. Formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau, roser planen for dens brede indsatsområder, men understreger samtidig, at der bliver behov for flere ressourcer fremover.
»Kræftplanen styrker de rigtige områder. Regionerne er klar til at løfte ansvaret og føre planen ud i livet,« siger Anders Kühnau.
Han påpeger samtidig, at der bliver stadig større behov for behandlingskapacitet, da antallet af kræftpatienter vil stige i takt med, at vi bliver flere ældre borgere.
»Vi får med planen en videreførsel af de midler, vi tidligere har fået til kræftområdet, og det er godt. Men desværre vil bevillingen falde gradvist over tid, og det bekymrer os. Regionernes behov for behandlingskapacitet bliver større i fremtiden,« siger Anders Kühnau.
Danske Regioner glæder sig dog over initiativerne inden for forebyggelse, især begrænsning af nikotinprodukter og den kommende 18-års aldersgrænse for solarier, der kan forebygge modermærkekræft.
»Det er gode tiltag, der kan gøre en reel forskel for folkesundheden på længere sigt,« siger Anders Kühnau.
Kræftplan V er den femte af slagsen, siden den første kræftplan blev vedtaget for 25 år siden, og den fortsætter den positive udvikling med forbedret overlevelse og større fokus på livet efter kræft. Nu venter arbejdet med at omsætte planen til handling rundt omkring i landet.
VIDEN. En ny national kvalitetsundersøgelse viser, at der er betydelige forskelle på det pædagogiske læringsmiljø, som børn oplever i danske børnehaver. Undersøgelsen, som er udført af VIVE og EVA for Børne- og Undervisningsministeriet, peger på, at kvaliteten varierer markant mellem institutionerne.
I cirka én ud af ti børnehaver vurderes kvaliteten som »god«, hvilket indebærer, at børnene oplever anerkendende og støttende samspil, hvor deres trivsel, læring, udvikling og dannelse understøttes i høj grad. I modsætning hertil vurderes næsten tre ud af ti børnehaver til at have et »utilstrækkeligt« pædagogisk læringsmiljø. Her er støtten til børns trivsel og udvikling markant lavere, og børnene risikerer at møde mindre sensitive medarbejdere, færre meningsfulde aktiviteter og begrænset støtte i leg og fællesskaber.
Undersøgelsen fremhæver eksempler fra virkeligheden. Anna, der går i en børnehave med »god« kvalitet, modtages varmt efter flere dages fravær med kram og tydelig omsorg fra personalet. Omvendt møder Oscar i en børnehave med »utilstrækkelig« kvalitet en mere reserveret modtagelse, hvor han overlades mere til sig selv med sin gråd.
»Vi ved fra forskningen, hvor vigtigt samspillet mellem personale og barn er for barnets tryghed, udvikling og trivsel. Derfor er det problematisk, når samspillene med medarbejderne ikke alle steder giver børnene mulighed for at blive mødt og hjulpet i deres følelser,« siger Dina Theis Madsen, områdechef for dagtilbud på EVA.
Størstedelen af børnehaverne (seks ud af ti) placerer sig midt imellem disse ekstremer med en »tilstrækkelig« kvalitet. Her passes børnene forsvarligt, men institutionerne formår ikke i nævneværdig grad at gøre en positiv kompenserende forskel for børn i udsatte positioner.
Normering spiller også en afgørende rolle i undersøgelsen. På observationsdagen varierede antallet af børn pr. medarbejder betydeligt, fra under fire børn pr. medarbejder til steder med mere end 11 børn pr. medarbejder. Gennemsnittet lå på 7,9 børn pr. pædagogisk personale hen over dagen.
Nanna Høygaard Lindeberg, projektchef fra VIVE, fremhæver betydningen af kvalificeret personale:
»Vi kan se en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af pædagoguddannet personale på observationsdagen og kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø. Det gælder særligt i eftermiddagstimerne, hvor høj kvalitet ofte hænger sammen med, at en pædagog er til stede.”
Undersøgelsen peger på seks nationale udviklingsbehov: anerkendende samspil og relationer, støtte til børns indbyrdes samspil, bedre legemuligheder, opmærksomhed på børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner, samt bedre fysiske omgivelser, der fremmer leg og fordybelse.
»Det er afgørende, at vi nu handler på denne nye viden og støtter op om kvalitetsudvikling, især hvor kvaliteten vurderes som utilstrækkelig,« siger Dina Theis Madsen.
Rapporten er baseret på observationer fra 185 stuer i 100 daginstitutioner over hele landet og udgør den hidtil mest omfattende undersøgelse af kvaliteten i danske dagtilbud
FORENINGSLIV. Der var ekstra liv i Fredericias gader sidste weekend. Mere end 250 unge gardister fra hele landet fyldte byen med historiske uniformer og blankpudsede støvler, som taktfast ramte brostenene. Ved fodgængerfelterne måtte bilisterne tålmodigt holde tilbage, mens lange rækker af rødt og blåt defilerede forbi, ja en festlig og disciplineret hær af ungdom. Lyden af trompeternes klare fanfarer og fløjternes lyse toner fyldte luften, mens solen skinnede ned over optoget og fik forbipasserende til at standse op og opleve en majdag lidt ud over det sædvanlige.
Anledningen var den traditionsrige Garderfestival, arrangeret for 17. gang af 6. Juli Garden. Festivalen har gennem årene udviklet sig til en særlig begivenhed i Fredericia, som både flere fredericianere og de unge gardister ser frem til. Her lever en lang og stolt tradition videre, når gardisterne med rank ryg og høj hat marcherer gennem byens gader og samtidig giver lidt liv til et stykke lokalhistorie.
Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at Louise, der leder 6. Juli Garden og står som tovholder for Garderfestivalen, har svært ved at skjule smilet, når talen falder på festivalens betydning. I hendes øjne handler den her weekend om langt mere end kun noder, trompeter og snorlige opstillinger i gadebilledet. Hun taler noget mere om en helt særlig form for fællesskab, der vokser frem, når unge gardister fra hele landet mødes, spiller musik sammen og deler både oplevelser og erfaringer på kryds og tværs af alder og bygrænser.
»Det er magiske dage. Det handler selvfølgelig om musik, men måske allermest om det fællesskab, der opstår. Når vi mødes på tværs af landet, opbygger vi fantastiske bånd. Vi får venner, der varer ved,« fortæller Louise med en smittende begejstring, der sætter sig som en stemning for samtalen.
At skabe relationer på tværs af geografiske skel er en vigtig del af Garderfestivalens sjæl, og årets udgave var ingen undtagelse. Med garderkorps, der havde taget turen helt fra Hinnerup og Rødding, over Nyborg og videre fra Vordingborg til Fredericia, dannede Erritsø den fysiske ramme om mødet mellem godt 250 unge mennesker. De boede sammen, sov på luftmadrasser i klasselokaler, delte aftensmad og tidlige morgener i gymnastiksalen, hvor man fandt løsninger på hverdagens praktiske udfordringer. Det blev til et døgnlangt fællesskab.
Netop fællesskabet er det, som Gry, der spiller piccolofløjte i tambourkorpset, fremhæver som afgørende for, at hun oprindeligt valgte at blive en del af garden. Gry følte, at hun manglede en følelse af samhørighed, en samhørighed hun ikke kunne finde andre steder.
»Jeg manglede et fællesskab, jeg ikke helt kunne få andre steder. Her spiller vi sammen, og det føles som noget, vi gør sammen, og ikke bare hver for sig,« siger hun og fortæller om en hverdag i garden, hvor det ikke kun handler om musikken, men mindst lige så meget om at mærke, at man hører til et sted.
Carl, der har rollen som både trompetist og tambourmajor, nikker bekræftende og giver med få ord udtryk for, at garderlivet hurtigt bliver til noget mere end en aktivitet i fritiden. For ham at se er det nærmere blevet en ekstra familie, der også ofte rækker ud over den tid, man bruger på selve træningen.
»Vi spiser sammen, vi er sammen hele dagen. Man slipper det aldrig rigtig igen. Der er mange, der siger, at det er ens anden familie,« fortæller han.
Og følelsen af at have en ekstra familie er helt væsentlig under Garderfestivalen, derfor handler det ikke om at konkurrere eller vinde over andre, men om at bakke op om hinanden og om det, man sammen kan skabe.
Garderfestival uden konkurrence
Der findes nemlig mange former for konkurrencer i ungdomslivet, men Garderfestivalen er ikke en af dem. I modsætning til Danmarksmesterskaberne, hvor korpsene måler sig med hinanden og bliver vurderet på præcision, musikalitet og samspil, handler festivalen udelukkende om at vise sin kunnen – uden dommere og uden pointgivning. Det handler ifølge de unge deltagere selv om at støtte hinanden frem for at bedømme hinanden.
Carl fortæller blandt andet, at netop fraværet af konkurrence gør festivalen til en begivenhed, hvor der er plads til at sænke skuldrene og hygge sig med kammeraterne.
»Her står vi ikke og bedømmer hinanden. Vi viser bare, hvad vi kan, og så støtter vi hinanden. Der er plads til at hygge sig,« siger han og forklarer, hvordan det skaber et rum, hvor musikken bliver mindre præstation og mere samvær.
Louise er enig og forklarer, at garderlivet på sin vis fungerer på samme måde som en holdsport. Det betyder, at hver eneste gardist spiller en rolle, og at fællesskabet er afhængigt af, at alle møder op og bidrager. Selvfølgelig kan det hænde, at nogen er forhindret i at deltage, og her træder tidligere gardister ofte til, fortæller hun.
»Hvis én mangler, mærkes det tydeligt, og vi må have reserver klar. Vi har heldigvis en masse tidligere gardister, som altid er friske på at træde til,« forklarer Louise og fortæller videre, at dette netværk af tidligere gardister også illustrerer, hvor tæt fællesskabet i virkeligheden er. Et fællesskab, der rækker langt ud over de få år, man typisk tilbringer i garden.
Fællesskabet har også en særlig dimension af rummelighed, som 6. Juli Garden i Fredericia med rette er stolt af. Tidligere i år blev garden nomineret til Årets Handicappris, som er en anerkendelse af, at man formår at skabe plads til unge med forskellige diagnoser og særlige behov. Louise understreger betydningen af at rumme hinanden og skabe plads til alle, uanset baggrund eller udfordringer.
»Vi har flere med forskellige diagnoser og også nogle, der er hørehæmmede. Her er man aldrig anderledes eller udstødt. Her kan man være sig selv,« fortæller Louise med tydelig stolthed over, at garden ikke alene handler om musik, men lige så meget om at skabe et miljø, hvor der er plads til forskellighed.
Gardens historiske uniformer spiller også en vigtig rolle for følelsen af samhørigheden. Uniformerne, som er præcise kopier af de dragter, som soldaterne bar under slaget ved Fredericia i 1849, giver ikke kun gardisterne en historisk bevidsthed, men også en oplevelse af at høre til noget større, forklarer Gry. Når man trækker i uniformen, ophører mange af de små forskelle, der kan findes i hverdagen.
»Vi klæder os ens, og når vi tager de høje hatte på, kan ingen rigtig se forskel på os. Så bliver man virkelig en del af noget,« siger Gry og smiler. Hun fortæller, hvordan det kan være en befrielse for mange unge at opleve, hvordan individuelle forskelle glider i baggrunden, og hvordan det bliver muligt blot at være en del af gruppen.
Der findes både røde og blå uniformer. De røde er for de spillende gardister, mens aspiranterne – dem, der endnu ikke spiller – bærer blå uniformer.
Venskaber for livet
Når snakken med de unge gardister falder på, hvad der i virkeligheden får dem til at komme igen år efter år, er svaret bemærkelsesværdigt ens. Musikkens glæde spiller naturligvis en stor rolle, men alligevel er det som regel venskaberne, der nævnes først, og ordet »fællesskab« går på sin vis igen og igen. De relationer, der vokser ud af de utallige timer med øvelser, march og fælles oplevelser, beskrives af gardisterne som noget helt særligt.
Gry fortæller lidt senere igen om, hvordan garden for hende er blevet langt mere end bare endnu en fritidsaktivitet. Hun betegner den som en af de absolut bedste måder at skabe vedvarende venskaber på, også med mennesker, man ellers ikke ville have mødt.
»Det er en af de fedeste fritidsinteresser, du kan have, fordi den kan så meget mere end bare musik. Den skaber tætte venskaber, også med mennesker, man ellers aldrig ville møde,« siger hun og fremhæver især den særlige samhørighed, der opstår, når man står skulder ved skulder, deler oplevelser, sejre og udfordringer.
Ved siden af hende står Carl og nikker samtykkende med et smil, som bekræfter, at Grys oplevelse er en, han genkender fra sig selv. Carl forklarer, at selv når hverdagen overtager, og livet fortsætter uden for garderens rammer, så slipper man aldrig helt garderlivet. Det har en tendens til at sætte sig i kroppen som en slags identitet, der følger med en videre gennem livet.
»Du kan ikke slippe det igen. Det sidder simpelthen fast, når du først har været her,« fortæller han og tilføjer, at han gennem årene har set flere tidligere gardister vende tilbage for enten at hjælpe til, når der er behov, eller blot for at få et glimt af noget, de savner.
Louise, der som leder har fulgt hundredvis af unge mennesker igennem garderlivet, smiler anerkendende. Hun har gennem årene set, hvordan garden for mange bliver en vigtig del af deres opvækst, og hun opfordrer varmt alle, der overvejer at blive en del af fællesskabet, til at tage det første skridt.
»Vi er altid klar til at tage godt imod nye medlemmer. Man skal aldrig være bange for at dukke op. Vi omfavner alt og alle,« siger Louise, der gør det klart, at døren til garden altid står åben – for alle.
Louise lader blikket glide rundt i byen, der altså fortsat genlyder af trompeternes fanfarer. Hun smiler endnu en gang, da hun sætter ord på den følelse, som alle gardisterne har gentaget gennem weekenden:
»Det her fællesskab kan noget helt specielt,« afslutter hun.
SUNDHED. Et historisk milliardløft til psykiatrien giver landets kommuner et markant større ansvar for borgere med psykiske lidelser. Med den netop vedtagne 10-årsplan for psykiatrien skal kommunerne etablere både sociale akuttilbud og særlige afklaringspladser.
De nye initiativer skal sikre, at patienter ikke udskrives til ingenting, men tværtimod får den nødvendige støtte umiddelbart efter en indlæggelse.
Kommunerne skal oprette såkaldte afklaringspladser, hvor socialt udsatte patienter kan opholde sig efter en indlæggelse i psykiatrien. Her får de socialfaglig støtte, mens kommunen vurderer, hvilken hjælp og støtte borgeren skal modtage fremover.
Samtidig skal kommunerne etablere flere sociale akuttilbud, som kan hjælpe borgere, der oplever akutte psykiske kriser. Formålet med disse tilbud er at forebygge unødvendige genindlæggelser, ved at give hurtig rådgivning og støtte, inden en situation udvikler sig.
Ifølge social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen er det vigtigt, at ansvaret for psykiatriske patienter ikke stopper, når patienten forlader hospitalet:
»Ingen skal udskrives til ingenting. Har man en psykisk lidelse og samtidig brug for en social indsats, skal man opleve, at hjælpen er der og hænger sammen, så man kan komme på fode igen og leve et godt liv. Og man skal mødes af medarbejdere, der har de rette kompetencer. Derfor giver vi nu socialpsykiatrien et tiltrængt og historisk stort løft,« siger ministeren.
Med flere sociale akuttilbud bliver det muligt at hjælpe flere borgere direkte i deres lokalmiljø, hvilket ifølge aftalen også vil hjælpe med at fastholde dem i job eller uddannelse.
De nye krav til kommunerne indgår som en central del af den historiske psykiatriaftale, der samlet set tilfører psykiatrien 4,6 milliarder kroner ekstra hvert eneste år.
BØRN. Det er ikke altid let at være lille og finde vej ind i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser nemlig, at selvom langt de fleste børnehavebørn oplever glæden ved at blive inviteret med i legen, så står mange stadig uden hjælp fra de voksne, når legen er svær at blive en del af.
490 børnehavebørn har deltaget i undersøgelsen, der også omfattede interviews med yderligere 87 børn. Resultaterne tegner et billede af både glæden og udfordringerne ved fællesskaberne i daginstitutionerne.
Langt de fleste børn, 95 procent, fortæller, at de har venner i børnehaven. Men over halvdelen af børnene svarer også, at de har oplevet at blive udelukket fra en leg eller stå alene uden nogen at lege med.
Ifølge psykolog hos Børns Vilkår, Malene Angelo, er det vigtigt, at voksne er opmærksomme og hjælper de børn, som oplever at stå udenfor.
»For mange børn er dagtilbuddet det sted, hvor de får deres første erfaringer med at indgå i et fællesskab med andre end deres familie. Den erfaring er vigtig. Det at føle sig som en del af et positivt fællesskab i sin daginstitution er nemlig med til at skabe et stærkt fundament for, at et barn kan trives i skolen og i de mange andre fællesskaber, de bliver en del af igennem deres børne– og ungeliv.«
Men hver fjerde barn i undersøgelsen fortæller, at de aldrig har oplevet at få hjælp af de voksne til at komme ind i legefællesskaberne. Det vækker bekymring hos psykologen:
»Positive fællesskaber opstår ikke altid af sig selv. Børn har brug for voksne, der hjælper med at understøtte og rammesætte lege og aktiviteter, så alle føler sig inkluderede. Hvis ikke det er tilfældet, fx på grund af manglende hænder og tid, risikerer det at have langvarige konsekvenser for en række børn og unge.«
Køn kan begrænse børns leg
Undersøgelsen peger også på, at køn spiller en afgørende rolle i børns leg. Seks ud af ti drenge foretrækker at lege med andre drenge, mens næsten halvdelen af pigerne foretrækker at lege med andre piger eller med både piger og drenge. Ifølge børnenes egne beretninger er det ikke altid helt frivilligt.
Femårige Ida fortæller eksempelvis, at de voksne nogle gange deler børnene op efter køn.
»Og så skal drengene udenfor, og pigerne skal indenfor (…) så laver vi perler og leger i puderum.«
Psykolog Malene Angelo understreger, at det i sig selv ikke er problematisk, at børn leger med venner af samme køn, men problemet opstår, hvis voksne konsekvent opmuntrer børn til bestemte typer lege baseret på kønsnormer.
»Hvis piger hele tiden bliver opfordret til at gå i dukkekrogen og drenge på boldbanen, så begrænser vi både børnenes mulighed for at udvikle venskaber på tværs af køn og opdage nye interesser.«
Mere voksen-deltagelse ønskes
Selvom mange børn fortæller, at de nogle gange leger med en voksen, så efterspørger de samtidig mere deltagelse fra voksne. Børnenes egne fortællinger viser nemlig, at voksen-deltagelse kan være afgørende for inklusion og trivsel, men også, at de voksne sjældent er med i legen.
Malene Angelo mener, at undersøgelsens resultater er en vigtig påmindelse om, at mange institutioner stadig kæmper med at give børnene de bedste betingelser for at udvikle sunde og inkluderende fællesskaber.
»Undersøgelsen her indikerer – i tråd med resultater fra andre undersøgelser og kvalitetsvurderinger – at det er et område, hvor mange dagtilbud fortsat halter.«
Fakta fra undersøgelsen:
95 procent af børnene oplever at have venner i børnehaven
72 procent får hjælp fra voksne til at finde legekammerater
14 procent har oplevet konflikter uden at få hjælp fra en voksen
52 procent af børnene leger nogle gange med en voksen
Undersøgelsen blev gennemført af Børns Vilkår med deltagelse af i alt 490 børn fra hele landet.
BUSINESS. Det er de helt store klimaambitioner, der bliver sat på spil, når ti udvalgte virksomheder nu kæmper om at få del i statens rekordstore pulje på knap 29 milliarder kroner til CO₂-fangst og -lagring. Energistyrelsen har netop løftet sløret for, hvilke selskaber der får chancen for at hente støtte hjem til deres grønne projekter, og her er Fjernvarme Fyn med i opløbet.
Ud af 16 ansøgere har Energistyrelsen skåret feltet ned til ti selskaber, der nu skal konkurrere om at få adgang til de 28,7 milliarder kroner, som er afsat i den såkaldte CCS-pulje. Puljen skal bruges til at støtte projekter, der kan sikre CO₂-fangst og -lagring i stor skala og dermed bringe Danmark et afgørende skridt tættere på sine klimamål. Målet er at reducere landets CO₂-udledninger med 2,3 millioner ton årligt fra 2030.
»Vi er godt på vej til at få etableret et marked for CO₂-fangst og -lagring i Danmark. Og det er vigtigt, for det rummer enorme perspektiver for at afhjælpe klimaudfordringerne. Det glæder mig, at så mange kan se mulighederne i at etablere CCS i Danmark og dermed bidrage til at nå klimamålene,« siger Peter Christian Baggesgaard Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.
Fjernvarme Fyn jubler: »Vi tager ansvar«
Hos Fjernvarme Fyn er der stor glæde over, at selskabet er blandt de ti udvalgte projekter, som er blevet prækvalificeret. Det er et afgørende skridt på vejen mod CO₂-neutral varmeproduktion i Odense, og direktøren er ikke i tvivl om, at prækvalifikationen er et gennembrud.
»Jeg er meget glad for, at vi nu kan tage hul på den sidste del af rejsen mod klimaneutralitet sammen med vores bestyrelse og ikke mindst vores ejere,« siger administrerende direktør Louise Høst.
Fjernvarme Fyn forventer at kunne fange og lagre 280.000 tons CO₂ årligt, som ellers ville være røget ud i atmosfæren. Virksomheden omdanner i forvejen ikke-genanvendeligt affald til fjernvarme, men med CO₂-fangst på anlægget bliver produktionen helt klimaneutral.
»Det her handler ikke kun om Fjernvarme Fyn – det handler om at sikre en bæredygtig fremtid for vores børn og børnebørn. Med dette projekt viser vi, at vi tager ansvar og bidrager aktivt til den grønne omstilling,« påpeger bestyrelsesformand hos Fjernvarme Fyn, Mads Søndergaard Thomsen.
Betaling pr. lagret ton CO₂
De ti selskaber konkurrerer om en støtte, der bliver udbetalt pr. ton CO₂, som faktisk fanges og lagres i undergrunden. Det betyder, at pengene først kommer, når CO₂’en er reelt fjernet fra atmosfæren. Selve fangsten skal ske i Danmark, men CO₂’en kan lagres både herhjemme og i udlandet.
»For hvert ton CO₂, vi fjerner fra atmosfæren og lagrer i undergrunden, reducerer vi Danmarks klimapåvirkning. Puljen er designet til at sikre reelle reduktioner,« bemærker Peter Christian Baggesgaard Hansen.
10 selskaber i tæt kamp
De ti selskaber, der nu er videre i kampen, er:
AffaldPlus Affaldsenergi A/S (Næstved)
ARGO CCS A/S
E.ON Carbon Capture Solutions Copenhagen ApS
Energnist CaptureCo A/S
Fjernvarme Fyn Fangst A/S
Gaia ProjectCo P/S
HOFOR DSS SPV A/S
Kredsløb Holding A/S
Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S
Aalborg Portland A/S
Alle selskaberne er valgt på baggrund af deres erfaring med større anlægsprojekter og CO₂-håndtering.
Endelig afgørelse næste år
De prækvalificerede selskaber skal nu udarbejde detaljerede beskrivelser af deres projekter samt afgive konkrete bud. Fristen for selskabernes indledende bud er den 26. august 2025, mens de endelige bud skal afleveres den 17. december 2025. Energistyrelsen forventer at tildele kontrakter i april 2026.
Hos Fjernvarme Fyn er der travlt med at få projektet endeligt på plads. Selskabet skal både have godkendelse fra kommunerne og sikre, at infrastrukturen til transport og lagring af CO₂ er klar.
»Vi ser frem til at fortsætte dialogen med Energistyrelsen om de rammer, vi byder under. Staten har brug for, at vi forpligter os. Vi har brug for, at der ikke bliver lagt unødige risici på selskaber som vores,« afslutter Louise Høst.
SPORT. Danmarks håndboldherrer har fået en spændende, men overkommelig lodtrækning til næste års EM-slutrunde, der bliver spillet i Danmark, Sverige og Norge. Ved lodtrækningen, som fandt sted i Herning onsdag aften, blev det klart, at Danmark skal møde Portugal, Nordmakedonien og Rumænien i det indledende gruppespil.
Landstræner Nikolaj Jacobsen var til stede ved lodtrækningen sammen med bagspilleren Simon Pytlick, og begge udtrykte glæde over især én ting: Danmark får hjemmebane i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor både indledende runde, mellemrunde, semifinaler og finalen skal afvikles.
»Det er en svær pulje, som vi glæder os til at tage hul på, men først og fremmest glæder vi os utroligt meget til at skulle spille på hjemmebane. Det er nærmest det vigtigste for os,« lød det fra Simon Pytlick.
Genkendelige og nye modstandere
Portugal bliver uden tvivl den største udfordring i gruppen. De to nationer mødtes senest i VM-semifinalen i januar, og selvom Danmark trak det længste strå dengang, er portugiserne kendt for deres fart og tekniske spil. Nordmakedonien og Rumænien er på papiret mere overkommelige modstandere, men Nikolaj Jacobsen vil ikke tage noget for givet.
»Jeg er fint tilfreds. Vi vidste jo godt, at vi ville få et stærkt hold fra Gruppe 2, som blev Portugal, og så er det også fint med de to andre lande, som vi ikke har mødt på det seneste. Jeg glæder mig til at dykke ned i noget nyt,« sagde landstræneren.
Potentielt gyser i mellemrunden
Skulle Danmark gå videre som forventet, kan der vente et veritabelt håndboldbrag i mellemrunden. Her er nogle af de potentielle modstandere stornationer som Spanien, Tyskland, Frankrig og Norge – alle med medaljeambitioner og stærke generationer.
»Det bliver en sjov og spændende mellemrunde med seks vanvittigt stærke hold,« vurderer Nikolaj Jacobsen.
Han hæfter sig dog mest ved den unikke mulighed for at spille hele turneringen hjemme i Boxen.
»Det bliver fedt. Og særligt med tanke på, at guleroden er, at både semifinalen og finalen bliver spillet her i Herning. Det giver lidt ekstra at kunne få lov til at spille semifinalen og finalen i Herning, og det er det, vi går efter,« slutter han.
Grupperne ved EM 2026:
🔹 Gruppe A: Tyskland, Spanien, Østrig, Serbien
🔹 Gruppe B (Danmarks pulje): Danmark, Portugal, Nordmakedonien, Rumænien
🔹 Gruppe C: Frankrig, Norge, Tjekkiet, Ukraine
🔹 Gruppe D: Slovenien, Færøerne, Montenegro, Schweiz
🔹 Gruppe E: Sverige, Kroatien, Holland, Georgien
🔹 Gruppe F: Ungarn, Island, Polen, Italien
EM 2026 begynder i januar, og Danmark åbner turneringen på hjemmebane i Herning. Drømmen om endnu en stor slutrunde på dansk jord lever.
POLITIK. Efter årtiers politisk berøringsangst ser regeringen nu nærmere på atomkraftens rolle i fremtidens energiforsyning. Ifølge Venstres formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen er tiden kommet til at tage en saglig debat om emnet, og regeringen har derfor besluttet at igangsætte en analyse, der skal afdække både risici og potentiale ved de nyeste former for atomkraftteknologi.
»Atomkraft har i årtier været et tabu i dansk energipolitik. Det ændrer sig nu,« skriver Troels Lund Poulsen i et opslag på sociale medier.
Han understreger, at flere danske virksomheder allerede arbejder med udviklingen af ny atomteknologi, og at det derfor er naturligt at tage næste skridt: en grundig og oplyst analyse.
»Vi kan ikke bare ophæve et 40 år gammelt forbud uden at have styr på fakta. Men vi kan heller ikke ignorere, at teknologien har udviklet sig markant, og at verden omkring os kalder på nye løsninger,« skriver han.
Formålet med analysen er at skabe et solidt fagligt grundlag for at vurdere, om atomkraft skal spille en rolle i fremtidens danske energiforsyning. Troels Lund Poulsen understreger dog, at der ikke er tale om planer om store, klassiske atomkraftværker som dem, man kender fra Sverige eller Tyskland.
»Jeg ser ikke for mig, at vi skal bygge store, konventionelle atomkraftværker som i Sverige og Tyskland. Men vi skal heller ikke lade en forældet frygt diktere vores energipolitik,« lyder det fra forsvarsministeren.
Analysen bliver det første konkrete skridt i en ny kurs i dansk energipolitik, hvor atomkraft ikke længere automatisk er udelukket som løsning i kampen for en stabil, grøn og fremtidssikret energiforsyning.
SAMFUND. Kioskejere og mindre detailbutikker har i stor stil forsøgt at slippe uden om at betale de lovpligtige afgifter på tobaks- og nikotinprodukter. Det står klart efter rekordmange kontroller, som Skattestyrelsen gennemførte i 2024.
Skattestyrelsen har afsløret fejl i afregningen i hele syv ud af ti tilfælde. Alene siden 2020 har styrelsens kontroller ført til, at der er sendt afgiftsopkrævninger ud for mere end 1 mia. kroner.
Særligt nikotinprodukter, såsom cigaretter, røgtobak, nikotinposer og e-cigaretter, har været i myndighedernes søgelys. Det fortæller skatteminister Rasmus Stoklund (S), der glæder sig over resultaterne af den omfattende indsats.
»De, der ikke betaler de korrekte afgifter, snyder fællesskabet. Og vi kan se fra Skattestyrelsens andre kontrolindsatser, at der er brancher – fx kioskerne – hvor moralen er lav, og hvor der snydes med afgiftsbetalingerne,« siger ministeren og fortsætter:
»Det skal vi ikke finde os i, for det er vigtigt for retsfølelsen, fællesskabet og vores samfundsøkonomi, at der bliver betalt det korrekte i skat og afgifter. Derfor er jeg glad for, at vi kan se, at den styrkede kontrol virker og viser flotte resultater. Og kioskerne skal mærke, at myndighederne ånder dem i nakken med kontrol. For der skal slås hårdt ned på dem, der snyder fællesskabet.«
Kiosker afsløret: 44 ud af 46 snød
Skattestyrelsen samarbejder tæt med Toldstyrelsen, politiet og Fødevarestyrelsen for at bremse den omfattende svindel. Især kiosker og små detailbutikker har vist sig at være et område med store problemer, når det gælder sort økonomi og afgiftsunddragelse.
Ved årets første to store kontrolaktioner i 2025 har myndighederne været på besøg hos 46 kiosker i henholdsvis Aarhus og København. Her blev det afsløret, at hele 44 af kioskerne havde problemer med snyd eller anden ulovlig aktivitet – blandt andet manglende afgiftsbetalinger, ulovlige nikotinprodukter og social dumping.
Fra 2025 bliver der derfor sat ekstra hårdt ind med et nyt tværgående tilsyn, hvor flere ministerier samarbejder om at forbedre kontrollen yderligere.
Hård kurs mod snyd
Skattestyrelsens omfattende kontroller af tobaks- og nikotinvarer er siden 2022 blevet intensiveret, efter at nye afgifter trådte i kraft i oktober samme år.
Fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsen i alt gennemført over 3.300 kontroller. Alene sidste år blev der gennemført over 1.200 kontroller.
”Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har.”
Sådan skrev familien til den demensramte mand fra Kolding Kommune, der siden efteråret har været anbragt på psykiatriske afdelinger. Han blev dømt for grov vold med døden til følge. En forbrydelse, som han vel at mærke kun begik, fordi han lider af fremskreden demens.
Ifølge familien er hans tilstand blevet markant værre i hans tid i psykiatrien. Her er der nemlig slet ikke samme mulighed for omsorg som på et plejehjem. I praksis er hans straf derfor, med familiens ord, endt med at være noget nær ren isolation.
Den tragiske sag viser, at demensramte ingen garanti har for ordentlig behandling i mødet med retssystemet.
Det skal der gøres noget ved.
Lovene skal laves om, så de tager højde for dementes behov. Og der skal også gribes ind i den konkrete sag, som vi er mange, der har fulgt tæt, siden medierne først begyndte at dække den i efteråret.
SF vil gøre alt, hvad vi kan for at tage hånd om de demensramte, der sidder fast i et retssystem, som ikke forstår dem.Alle demensramte har krav på ordentlig behandling – også dem i retssystemet.
Som liberaler tror Jeg på frihed og bæredygtighed. Når det kommer til vores havmiljø, er det tydeligt, at den udbredte brug af bundtrawl er en alvorlig trussel, der kræver handling. Frihed for nogle må ikke betyde ødelæggelse for de kommende generationer.
Forestil dig en bulldozer i en skov. Den raserer alt, svampe, fuglereder, rådyr og stier, for at fange en enkelt hare. Det er den virkelighed, vores havbund lever med, hver gang et bundtrawl ruller hen over den.
Det ødelægger vitale levesteder som stenrev og ålegræsbede, der fungerer som børnehaver og spisekamre for et utal af marine arter. Resultatet er en udpint havbund med reduceret biodiversitet og forstyrrede fødekæder. Bundtrawl fjerner over 1 million tons bundfauna hvert år i Kattegat alene, ifølge Aarhus Universitet. DTU Aqua dokumenterer, hvordan artsrigdommen på havbunden er dramatisk faldet i områder med intensivt bundtrawlfiskeri. Det svarer til, vi bevidst fjerner hele fundamentet for det marine fødenet og bagefter undrer os over, at fiskene forsvinder.
I Naturpark Lillebælt er der taget vigtige skridt med lokale forbud, er det nok? Vi har en national forpligtelse til at beskytte vores værdifulde havmiljø. Derfor er det på tide at udvide forbudszonerne markant.
Jeg fisker selv fra jolle og ser det med egne øjne, hvor der før var liv og vrimmel, er der nu stille. Ingen rejer, ingen småfisk, ingen fugle. Det er en realitet og det er ikke klimaet alene, der bærer skylden. Det er også måden, vi fisker på.
For mig handler det ikke om at forbyde fiskeri. Tværtimod ønskes et bæredygtigt fiskeri, der sikrer arbejdspladser og økonomisk vækst på lang sigt, uden at ofre vores natur. Moderne fiskerimetoder som snurrevod og passive redskaber viser, at det er muligt at fange fisk effektivt med langt mindre skade på havbunden.
Liberal politik handler ikke om at give carte blanche til rovdrift. Det handler om at sikre balance mellem erhverv og natur, mellem vækst og ansvar. Hvis vi ikke sætter grænser, mister vi både naturen og det bæredygtige erhverv, vi gerne vil bevare.
Vi skal turde træffe de nødvendige beslutninger for at sikre et sundt og levende havmiljø. Det er ikke blot et spørgsmål om naturbevarelse, men om at sikre en bæredygtig fremtid for vores fiskerierhverv og for de mange, der nyder vores kyster og have. Et rent og rigt hav er en af mine liberale mærkesag.
SPORT. Efter en fænomenal sæson blev den 28-årige FC Barcelona-keeper hyldet på hjemmebane i Royal Arena før søndagens kamp mod Sverige. Olympisk mester, spansk mester med FC Barcelona og endnu en verdensmestertitel – den danske målmand må siges at have haft en vanvittig sæson. Søndag kunne han lade sig hylde med endnu en titel – denne gang som Årets Mandlige Landsholdsspiller 2024/2025.
Overrækkelsen af prisen skete før søndagens EHF Euro Cup-kamp mod Sverige, hvor Emil Nielsens kolleger og de flere end 10.000 fremmødte i Royal Arena sendte massive klapsalver ned mod den danske keeper.
Det er ikke første gang, Emil Nielsens ekstraordinære præstationer bliver bemærket. Allerede tilbage i december modtog han den ultimative hæder fra Det Europæiske Håndboldforbund, som kårede ham som årets mest værdifulde spiller i Europa for sæsonen 2023/2024.
»Det er helt fortjent, at Emil får denne titel. Emil har haft en fantastisk sæson på landsholdet med især imponerende præstationer under OL og VM, hvor han har gjort det utroligt godt. Vi har som hold præsteret stærkt denne sæson, og mange spillere kunne være løbet med prisen, men det er helt fortjent, at det er Emil, der modtager den,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.
Det er Norlys, der sammen med Spillerforeningen Håndbold og DanskHåndbold står bag kåringen af Årets Mandlige Landsholdsspiller.
»Fra Spillerforeningen Håndbold skal der lyde et stort tillykke til Emil. Det siger sig selv, at han har haft en virkelig flot sæson, men kåringen sættes yderligere i perspektiv af, at han spiller på et landshold, hvor mange har leveret på et ekstremt højt niveau. At hans kolleger alligevel finder netop ham værdig til prisen i år, kan han virkelig være stolt af,« siger Torben Vinther, direktør i Spillerforeningen Håndbold, og tilføjer:
»Titler og mesterskaber betyder selvfølgelig meget, men at modtage denne personlige anerkendelse fra sine ligesindede på banen er den flotteste hæder, man kan få.«
Prisen blev overrakt af Morten Kristoffersen, Marketing Campaign Manager i Norlys, flankeret af Stine Jørgensen fra Spillerforeningen Håndbold og Troels Hansen, formand for DanskHåndbold Øst.
Prisen uddeles hvert år, og vinderen findes ved en afstemning blandt spillerne i Herreligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle.
DanskHåndbold ønsker Emil Nielsen stort tillykke med prisen!
KRIMI. Fredag formiddag er der sket et alvorligt ammoniakudslip hos Assens Fjernvarme på Stejlebjergvej 4 i Assens by. Det giftige stof kan være farligt at indånde, og politiet har derfor slået alarm og udsendt en officiel beredskabsmeddelelse.
Ifølge Fyns Politi gælder advarslen især borgere, der opholder sig omkring Søndre Ringvej, Faaborgvej, Lerbjergvej og Saltoftevej i Assens. Her skal beboere og andre, der befinder sig i området, omgående søge indenfor.
Den 15. juli 2024 var der en patient i Aftenshowet i DR, der var glad for sin ADHD-diagnose og følte, at medicinen, hun tog, havde ændret hendes liv, og en psykiater, Anne Philipsen.
Det var en “åh, hvor er det godt altsammen”-forestilling uden nogen som helst kritik, men med adskillige fejlagtige udtalelser fra Philipsen. Hun sagde blandt andet:
Vi ved, at 5% af befolkningen har ADHD (Man kan have en bil eller en kat, men ingen har ADHD, det er blot et navn for visse symptomer, og den test, man bruger, er så ringe, at over en tredjedel af befolkningen kan få en sådan diagnose).
Du er født med ADHD og dør med ADHD; ingen vokser fra det, når de bliver voksne (Ret mange vokser fra det).
Hvis folk stopper med deres medicin, vil symptomerne vende tilbage (Børnepsykiater Lisbeth Kortegaard har stoppet med medicinen hos alle de ADHD-patienter, hun havde, og ikke en eneste fik det dårligere).
Desuden sagde Philipsen, at 80% af dem, der har ubehandlet ADHD, får en eller flere andre lidelser, f.eks. depression, som kan forårsage selvmord, angst, stress, OCD, misbrug af stoffer og alkohol, gambling og ulykker. Disse påstande er enten direkte forkerte eller tvivlsomme.
Det værste var, da Philipsen sagde, at en ”meget, meget fin dansk undersøgelse” havde vist, at patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke får medicin.
Da dette er yderst usandsynligt, og jeg ikke kunne finde nogen sådan undersøgelse, skrev jeg til klinikken, hvor Philipsen arbejder, og spurgte, hvor jeg kunne finde den. Hendes praksismanager svarede, at kilden var S. Kooij, Adult ADHD, Diagnostic Assessment and Treatment, 2022.
Jeg svarede, at det er en bog og spurgte, hvor den danske undersøgelse er publiceret. Jeg sendte to påmindelser, men Philipsen svarede ikke. Jeg sendte derfor en klage til DR, som den 23. september udsendte en rettelse:
‘Aftenshowet’: Fejl i oplysninger om ADHD
Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for udsagn i udsendelsen 15. juli i år.
Af DR-redaktør på ‘Aftenshowet’ Lasse Bjørch
I ‘Aftenshowet’ den 15. juli 2024 var et af emnerne ‘livet med ADHD’, hvor psykiater i studiet peger på at en ‘meget fin dansk undersøgelse’ konkluderer, at børn, der ikke får ADHD-medicin, lever fem år kortere end dem, der får medicin. Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for det præcise udsagn efterfølgende, hvorfor seeren er efterladt med et fejlagtigt indtryk.
Berigtigelse: Der er ikke dækning for at bringe et så utvetydig udsagn og/eller henvise til en dansk undersøgelse. Øvrige eksperter påpeger, at et svensk studie viser, at korrekt medicinering kan nedsætte risiko for præmatur død.
I studiet tages dog visse grundlæggende metodiske forbehold, der gør, at man ikke udelukkende kan konkludere at nedsættelsen af risiko for præmatur død sker på grund af medicinen. Studiet er foretaget på baggrund af 150.000 svenske patienter med ADHD i medicinsk behandling for sygdommen. Læs mere her. Studiet behandles også i ‘Ugeskrift for Læger her
Inden DR udsendte en rettelse, havde jeg advaret dem om, at den svenske undersøgelse er upålidelig:
Artiklen kan ikke engang tages til indtægt for, at man lever kortere med en ADHD-diagnose, hvis man ikke får ADHD-medicin. Dertil er metoderne alt for usikre. Det skal jeg ikke trætte dig med, blot nævne, at forfatterne selv gør opmærksom på det:
“Several limitations should be considered. First, due to the observational nature, these results cannot conclusively establish causal effects of ADHD medication treatment on mortality risk because unmeasured confounders, such as lifestyle factors, could contribute to the associations.”
På dansk: de to grupper er jo slet ikke sammenlignelige. Dem, der ikke får medicin, har en ringere prognose end dem, der gør, som lægen siger. Det er påvist i utallige undersøgelser, og de lever derfor længere. Det er en meget elementær fejlkilde, som avancerede statistiske metoder ikke kan korrigere for, selvom forfatterne prøvede ihærdigt.
“It is also crucial to recognize that the treatment for ADHD involves more than just taking medication; it often includes various aspects of care, including social engagement and support. These nonmedication components may also affect the treatment outcomes. Therefore, the observed lower mortality may not be entirely accounted for by the medication per se.”
Man tager sig jo mere af dem, der får medicin, og kommer til kontrol hos lægen.
I Ugeskrift for Læger blev den svenske undersøgelse uretmæssigt rost af børne- og ungdomspsykiater Per Hove Thomsen, som er på medicinalindustriens lønningsliste og også mener, at depressionsmedicin beskytter børn mod selvmord, selvom de fordobler risikoen.
Thomsen hævdede, at ADHD-medicin effektivt reducerer kernesymptomer på ADHD og sænker risikoen for kriminalitet og involvering i trafikulykker, hvilket ikke er korrekt. Han mente endvidere, at ”Studiet har klinisk stor betydning, da vi ved, at compliance [indtagelse af medicinen] til medicinsk behandling blandt ADHD-patienter er lav. Studiet understreger nødvendigheden af veltilrettelagt psykoedukation og hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling.”
Hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling? Det lyder næsten som tvang. Mange patienter tager ikke medicinen, fordi de ikke bryder sig om bivirkningerne. Og faktum er, at ADHD-medicin er skadelig på langt sigt. Løgnene i psykiatrien er overvældende, hvilket Aftenshowet illustrerede.
Belæggene for det, jeg har fremført, findes i form af referencer til den videnskabelige litteratur i mine bøger om psykiatri, hvoraf de to seneste kan hentes gratis på min hjemmeside, scientificfreedom.dk.
VEJRET. Foråret 2025 har været usædvanligt varmt og solrigt. Mens mange danskere nyder de mange solskinstimer, ser meteorologerne hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) bekymrede på tørkeindekset, som allerede ligger på et markant højt niveau for årstiden.
I de seneste tre måneder har nedbørsmængderne været langt under normalen. Fra februar til april er der samlet set faldet mindre end 63 millimeter regn. Ifølge DMI er dette kun sket syv gange tidligere siden 1874.
Til sammenligning faldt der i april sidste år alene over 100 millimeter regn. Det betyder, at vandunderskuddet i jorden nu svarer til mere end en halv måneds normal nedbør – eller ca. 25 liter vand pr. kvadratmeter, som mangler i jordlagene.
Tørkeniveau historisk højt
Ifølge DMI’s tørkeindeks, der måler tørkeforholdene i jordens øverste lag på en skala fra 0 til 10, ligger tørkeniveauet i store dele af landet på mellem 5 og 8. Det højeste niveau ses lige nu på Lolland-Falster, Sydsjælland og Bornholm.
Landsgennemsnittet ligger på 7,0 – hele 2,5 point over normalen for årstiden. Det indikerer, at der allerede nu er en reel risiko for landsdækkende tørke i slutningen af maj. På Lolland-Falster er der allerede lokalt målt et niveau på 9, og DMI forventer, at lignende høje værdier snart breder sig til resten af Sydsjælland og Bornholm.
Det bekymrer Mikael Scharling, klimatolog hos DMI:
»Hvis vi skeler til sæsonprognosen for de kommende to måneder, der samlet set siger nedbør under det normale, samtidig med at det kan blive både varmt og solrigt i perioder, forventer vi generelt et højt tørkeniveau i perioden.«
Frygten for 2018-tørken
Mange husker måske den historiske tørke, der ramte Danmark hårdt i sommeren 2018. Her oplevede landet udbredt tørke med store konsekvenser for landbruget, naturen og vandstanden i søer og åer. Nu melder spørgsmålet sig: Kan vi stå over for en lignende situation i år?
Mikael Scharling maner dog til forsigtighed i forhold til at sammenligne situationen direkte med tørken i 2018:
»Det er endnu for tidligt at udtale sig om, hvorvidt tørken kan udvikle sig lige så ekstremt som i 2018, da tørken dengang først for alvor slog igennem i juli. Umiddelbart er der noget nedbør at finde i sæsonprognosen for både juni og juli, så jeg tvivler på, at vi kommer til at se en gentagelse af 2018-tørken,« forklarer han.
Alligevel understreger DMI, at den aktuelle tørkesituation er alvorlig og kan give mærkbare konsekvenser for afgrøderne i landbruget, hvis vejrudviklingen fortsætter på samme måde. Når vandmagasinerne i jorden tømmes tidligt på året, kan afgrødernes rodnet nemlig få svært ved at udvikle sig optimalt. Det gør planterne sårbare, og hvis tørken fortsætter, kan landbruget lide betydelige tab.
Ifølge Seges Innovation er netop foråret kritisk for afgrøderne, da planter i vækstperioden er særligt afhængige af en god vandforsyning. Desuden øger længere tørkeperioder risikoen for naturbrande og kan skade sårbare naturområder.
BUSINESS. Der var smil og optimisme, da CEO Rune Rasmussen fra ADP A/S tirsdag præsenterede selskabets årsregskab for 2024 på Hotel Fredericia. Solen skinnede over de flotte omgivelser udenfor, og indenfor kunne direktøren afsløre endnu et stærkt resultat for havnekoncernen, som igen satte rekord.
»En gang til, vil jeg næsten sige. Vi fortsætter rejsen og leverer en omsætningsvækst på 15 % og driftsindtjeningen stiger med 15 %. Fantastisk fremgang på stort set alle fronter i de forskellige selskaber i koncernen. Så udover at solen skinner i dag, så er det en god dag,« lød det indledningsvist fra Rune Rasmussen.
ADP har de senere år formået at navigere i en tid præget af både geopolitiske spændinger og global økonomisk uro, og direktøren pegede på, at nøglen til selskabets stabilitet har været en langsigtet strategi om at sprede risici og indtægtskilder:
»Først og fremmest var opgaven for 10 år siden at bygge en virksomhed, som var mere modstandsdygtig. Flere forskellige forretningsområder, flere stabile indtægtskilder. Og det er jo det, vi ser nu, at ADP er blevet mere modstandsdygtige overfor alle mulige forskellige usikkerheder i verden. Alt fra toldtariffer til krig og pandemier. Og der har ADP klaret sig fantastisk igennem et år fyldt med usikkerhed, både herhjemme, men i særdeleshed globalt.«
Massiv vækst i containere og bulk
Et centralt element i årets imponerende resultat er den markante stigning i containermængden på 23 %. Rune Rasmussen forklarer, at succesen skyldes investeringer i ny kapacitet:
»Vi så jo for år tilbage, at containerforretningen i hele regionen Sydjylland var relevant i forhold til, hvordan containerforretningen i Danmark var. Og det er jo så det, der er blevet til udvidelsen af Fredericia Havn med en ny containerterminal. Og det var rigtigt set. Og den udvidelse er kærkommen, fordi containerforretningen er steget med 23 %. Og kigger vi på årets første 4-5 måneder, så er vi næsten 40 % over sidste år.«
Den positive udvikling begrænser sig dog ikke til Fredericia alene. Også Nyborg Havn har oplevet en betydelig omsætningsfremgang inden for fast bulk, som steg med hele 62 %:
»Ja, man kan sige, at det er jo flotte tal for Nyborg. De kommer også fra et andet udgangspunkt. Men for Nyborg Havn og for Fyn er det fantastisk. Opgaven i Nyborg har jo netop været at skabe et fundament, der gør, at man også økonomisk og i det lange perspektiv kan retfærdiggøre, at man eventuelt skal lave en udvidelse i Nyborg. Og det er det, der sker i Nyborg nu igennem flere år. Også i 2024 med væksten derovre. Det er, at Nyborg har sin berettigelse, og det er blevet en sund forretning, der er værd at investere flere penge i.«
Nye samarbejder giver optimisme
ADP har de seneste år udbygget sine strategiske partnerskaber med globale spillere som AP Møller Mærsk og det japanske rederi ONE, hvilket ifølge Rune Rasmussen tegner lovende for fremtiden:
»Væksten fra 2024 er fortsat ind i 2025, og det er både nye og eksisterende kunder herunder AP Møller Mærsk og ONE, men også andre container-rederier. Så ser det rigtig spændende ud i Taulov, så derfor venter vi inden sommerferien at kunne præsentere flere spændende nyheder ude i Taulov. Så 2025 ser også rigtig, rigtig, rigtig godt ud.«
I Taulov Dry Port er flere nye lager- og logistikfaciliteter netop blevet færdiggjort. Rune Rasmussen erkender, at investeringerne skabte nervøsitet i en periode med stor usikkerhed, men placeringen viste sig igen at være afgørende:
»Nu talte vi om usikkerhed i verden, så vi var da spændte hen over efteråret og vinteren, når vi putter så mange nye kvadratmeter på markedet. Og det er endnu engang blevet gjort til skamme af placeringen i Taulov. Så vi er allerede nu ved at begynde at kigge på, hvordan vi kan komme i gang med Hertugens Kvarter. Og har stort set den kapacitet, vi har fået, den har vi stort set brugt.«
Grøn omstilling kræver handling
Med åbningen af AP Møller Mærsks lavemissionslager i Taulov Dry Port er bæredygtighed fortsat højt på agendaen for ADP. Rune Rasmussen understreger dog, at den grønne omstilling stadig kræver konkrete handlinger og reguleringer:
»Det er ikke fordi, det ikke går fremad. Det gør det. Der er heller ikke nogen, der ikke længere mener, at bæredygtighed er vigtigt. Jeg synes, den verden, vi lever i, den skaber noget kompliceret omkring, hvordan vi skaber bæredygtighed bedst. Og der vi lige nu ser den største fællesnævner, det er at sikre, at vi hurtigst muligt kan få landstrøm placeret på vores havnarealer. Men også, at vi arbejder med myndighederne på, at der rent faktisk skal være en forpligtelse til at bruge dem. Og derudover få de mest muligt certificerede ejendomme og bygge og bruge råstofferne klogest muligt, når vi kan.«
ADP fortsætter investeringer og lokal udvikling
I 2024 investerede ADP hele 611 millioner kroner, og selvom niveauet måske ikke kan opretholdes helt på samme måde fremover, lover direktøren flere investeringer i årene der kommer:
»Vi har faktisk investeret 1,4 milliarder på to år. Det er et stort tal. Og selv ADP kan ikke blive ved med at investere 1,4 milliarder hvert andet år. Men vi investerer også penge i 2025, og vi kommer også til at investere penge i 2026. Ikke nødvendigvis 600 millioner om året, men vi er ikke færdige med at investere. Vi tror stadigvæk på, at der er penge, der skal investeres, både i Fredericia, Taulov og i Nyborg, men også i Hanstholm.«
Med ADP’s massive vækst følger også et stigende ansvar for lokal udvikling og uddannelse:
»Jamen det er jo en af vores fornemmeste opgaver udover at sørge for, at vi har en sund forretning og skabe arbejdspladser og betale noget udbytte til vores ejere. Så er det jo netop vores rolle på den lange bane, både i forhold til uddannelse, skabe rammerne for, at der er behov for uddannelse i vores område, forskellige slags arbejdspladser, gerne flere forskellige arbejdspladser end inden for transport og logistik.«
»Vi vil være det største havneselskab i Danmark«
Rune Rasmussen slutter interviewet af med at pege på en klar ambition for ADP’s fremtid, først nationalt, derefter internationalt:
»Vi spiser elefanten i bidder, og 2026 skal være ADP’s år, hvor vi konsoliderer os som det største havneselskab i Danmark målt på indtjening og omsætning. Når vi har konsolideret os på det, så kigger vi ud over Danmarks grænser og sætter os nogle nye mål.«
BUSINESS. ADP A/S præsenterede mandag årsregnskabet for 2024, der viser væsentlig vækst på både godsvolumen, omsætning og resultat. Havneselskabet har samtidig opretholdt et højt investeringsniveau, blandt andet med færdiggørelsen af flere lagerfaciliteter i Taulov Dry Port.
Året var præget af fortsat uro og geopolitiske spændinger globalt, hvilket påvirkede hele transport- og logistikbranchen. På trods af udfordringerne kom ADP ud af året med en samlet omsætningsfremgang på 15 procent og et årsresultat på 93,4 millioner kroner. Selskabet investerede i alt 611,3 millioner kroner.
Bestyrelsesformand Christian Herskind udtrykker tilfredshed med årets resultat:
»ADP er igen kommet stærkt ud af et foranderligt år i transportbranchen, der var påvirket af de fortsat geopolitiske spændinger. ADP vækstede på gods over kaj både i Fredericia og Nyborg og realiserede store investeringer i Taulov Dry Port. Selvom renteudgifterne ved de store investeringer blandt andet påvirkede regnskabet, har ADP leveret et sundt, tilfredsstillende resultat. Flotte resultater kommer af dygtige folk – tak for en god indsats til alle i ADP.«
Fremgang i Fredericia og Nyborg
På Fredericia Havn steg håndteringen af containere med hele 23 procent sammenlignet med 2023. Nyborg Havn oplevede ligeledes en stor stigning på 62 procent inden for fast bulk, især grus og skærver.
Udvidelsen af containerterminalen i Fredericia, som blev færdiggjort i 2024, har ifølge ADP haft stor betydning. Samtidig fik Fredericia Havn faste anløb fra A.P. Møller Mærsk og blev inkluderet i det japanske containerrederi ONEs rutenetværk.
Rune D. Rasmussen, administrerende direktør i ADP, siger om udviklingen:
»Der er en stigende interesse fra rederierne til ADP-havnene. Det kan tydeligt ses på tonnagen for 2024, men der blev også igangsat dialoger, der vil øge mængderne af gods over kaj fremadrettet. Derfor er færdiggørelsen af havneudvidelsen i Fredericia særdeles kærkommen, og det samme gælder på Nyborg Havn, hvor vi i løbet af 2024 igangsatte en spændende proces om udvidelse af havnen.«
I Taulov Dry Port indviede A.P. Møller Mærsk i 2024 et nyt lavemissionslager, og der blev færdiggjort 87.000 m² lager- og logistikfaciliteter til udlejning. Samtidig igangsatte ADP en proces for yderligere udvidelser på op til 600.000 m² i området kendt som Hertugens Kvarter.
Strategiske samarbejder og fremtidsprojekter
I 2024 etablerede ADP et partnerskab med TotalEnergies og Evida om infrastruktur til lagring af CO2 i Nordsøen. Desuden blev der indgået en aftale med Thisted Kommune om fælles ejerskab af Hanstholm Havn fra august 2025.
»Vi har haft et begivenhedsrigt år med blandt andet etablering af et stærkt partnerskab, der kan understøtte Danmarks klimamålsætninger, og vi har lavet en aftale med Thisted Kommune om konsolidering af Hanstholm Havn. Der er flere synergier mellem Nyborg, Fredericia og Hanstholm Havn, som bliver spændende at udvikle. Dette gælder også inden for lagring af CO2,« siger Rune D. Rasmussen og fortsætter:
»Der er ingen tvivl om, at 2024 har været et afgørende år for ADP, hvor der er søsat nogle betydningsfulde projekter, som på længere sigt kommer til at give ADP en større rolle på den internationale havnescene.«
Ejerkommunerne fremhæver lokal betydning
Borgmestrene i Fredericia og Nyborg kommuner udtrykker opbakning til ADP’s strategi og betydning for lokalområdet. Fredericias borgmester Christian Bro siger:
»ADP er en gevinst for de kommuner, som ADP driver havnevirksomhed i, og det bliver somme tider taget for givet. ADP er af national interesse, og at vi i Fredericia har en havn med så stor national betydning, skal vi være stolte af. Dernæst spiller havnen en central rolle i at skaffe arbejdspladser og dermed et aktivt byliv i Fredericia. Det skal vi i fællesskab værne om.«
Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg, bakker op om dette synspunkt og fremhæver den lokale værdi af samarbejdet med ADP:
»ADP er en ordentlig virksomhed, der værner om at drive havn i Nyborg med respekt for byen og byens borgere, og det sætter vi i Nyborg pris på. For en velfungerende havn i samskabelse med byen giver muligheder og økonomi til gavn for hele byens udvikling. ADP har i løbet af 2024 igangsat en proces om at udvide havnen, og vækst på havnen vil sprede sig som ringe i vandet i Nyborg og omkring.«
Fakta om godsmængder på ADP’s havne i 2024:
Fredericia Havn: 124.307 TEU (20-fodscontainere), op 23 % fra 2023.
Fast bulk i alt: 1.855.000 tons (træpiller, skrot, sten, grus m.m.).
Nyborg Havn: 440.000 tons sten, skærver og grus, 168.000 tons mere end i 2023.
BUSINESS. Bestyrelserne i Fynske Bank og Nordfyns Bank har i dag offentliggjort, at de ønsker en ligeværdig fusion mellem de to banker. Målet med fusionen er at skabe Fyns stærkeste og mest attraktive bank, til gavn for medarbejdere, kunder, aktionærer og lokalsamfund på hele Fyn.
Fusionen skal formelt godkendes af aktionærerne i begge banker samt af Finanstilsynet og konkurrencemyndighederne. Generalforsamlingerne ventes at finde sted i juni 2025.
Den fusionerede bank vil fortsætte under navnet Fynske Bank, som også bliver navnet på den nye konstellation.
Fra venstre: Henning Dam, adm. direktør i Fynske Bank, Peter Cederfeld de Simonsen, bestyrelsesformand, Fynske Bank, Per Maegaard, bestyrelsesformand, Nordfyns Bank, Holger Bruun, adm. direktør, Nordfyns Bank.
Øget styrke og bredere tilbud til kunderne
De to banker understreger i en fælles udtalelse, at en fusion vil give større finansiel styrke, et robust udbyttepotentiale samt flere specialiserede kompetencer til gavn for kunderne:
»Begge banker er sunde og veldrevne og bygger på matchende værdier med Fyn i fokus. Men sammen står vi stærkere, og der er betydelige fordele og synergier ved en fusion for vores medarbejdere, vores kunder, vores aktionærer og i bredere forstand for Fyn og de lokalsamfund, vi er en aktiv medspiller i,« lyder det fra bestyrelsesformændene Peter Cederfeld de Simonsen fra Fynske Bank og Per Maegaard fra Nordfyns Bank.
Fusionen forventes ifølge bankerne at give årlige synergier på cirka 68 mio. kroner før skat, blandt andet gennem besparelser på IT og naturlig personaleafgang.
Fortsat lokal tilstedeværelse og medarbejdertryghed
Den nye bank vil råde over i alt 19 filialer, og alle filialer fastholdes i første omgang, også i byer med flere filialer som Odense og Middelfart.
Hovedsædet for den fusionerede bank bliver i første omgang Nordfyns Banks nuværende adresse på Dannebrogsgade i Odense. Parterne vil dog efterfølgede arbejde på at finde et nyt, samlet hovedsæde. Indtil videre bevares også Fynske Banks afdeling i Cortex Park i Odense, der omfatter bankens Kunde- og Kompetencecenter samt en række stabsfunktioner.
Alle medarbejdere fra begge banker fortsætter i den nye bank på uændrede vilkår, hvilket betyder, at banken får ca. 350 medarbejdere samlet set.
»Vi har plads til og brug for alle vores medarbejdere i den nye konstellation. Sammen kommer vi til at råde over flere kompetencer og specialer, så vi kan tilbyde de finansielle løsninger og services, både privat- og erhvervskunder efterspørger,« understreger bestyrelsesformændene.
Ny direktion og bestyrelsessammensætning
Den kommende direktion vil bestå af Henning Dam, nuværende administrerende direktør i Fynske Bank, der fortsætter som administrerende direktør, mens Holger Bruun, nuværende administrerende direktør i Nordfyns Bank, vil indgå som bankdirektør.
Bestyrelsen kommer, ud over medarbejderrepræsentanter, til at bestå af fire medlemmer fra Fynske Bank og to fra Nordfyns Bank. Peter Cederfeld de Simonsen vil fungere som formand, mens Per Maegaard indtager næstformandsposten.
Omfang og fremtidsperspektiver
Den fusionerede bank vil få et samlet forretningsomfang på ca. 28,7 mia. kroner, baseret på udlån, garantier, indlån og kundedepoter (2024-tal).
Banken vil desuden fortsætte med at støtte idræts- og kulturlivet i lokalområderne gennem årlige donationer fra Fonden for Fynske Bank.
Fakta om fusionen:
Fusionsform: Ligeværdig fusion med Fynske Bank som fortsættende bank.
Samlet antal filialer: 19 filialer på Fyn og i Østjylland.
Medarbejdere: Cirka 350 medarbejdere samlet set.
Synergier: Ca. 68 mio. kroner årligt før skat forventes realiseret.
Hovedsæde: Midlertidigt i Nordfyns Banks hovedsæde på Dannebrogsgade i Odense.
Godkendelser: Fusionen skal godkendes på ekstraordinære generalforsamlinger samt af Finanstilsynet og Konkurrencemyndighederne.
BUSINESS. En ny undersøgelse offentliggjort af Forbrugerrådet Tænk Kemi viser, at 13 ud af 17 jakker købt på online markedspladser som Temu, Shein og Amazon indeholder PFAS. Det høje antal er endnu et bevis på, at der er en betydelig risiko forbundet med at handle hos sælgere uden for EU.
Undersøgelsen understreger samtidig behovet for det danske forbud mod PFAS i tøj og sko, som regeringen allerede har besluttet at indføre. PFAS er umulige at se med det blotte øje, men spredes let i miljøet. Stofferne ophober sig i kroppen og kan føre til alvorlige helbredsproblemer som dårligere immunforsvar, hormonforstyrrelser og øget risiko for kræft.
For 12 af de 13 PFAS-holdige jakker købt på Amazon, Shein og Temu gælder det, at PFAS-koncentrationerne overskrider de grænseværdier, der i dag gælder i EU.
Miljøminister Magnus Heunicke er stærkt bekymret over resultaterne:
»Det er skræmmende, at der er PFAS-stoffer i 76 procent af de jakker, danskerne kan købe på online markedspladser som Temu, Shein og Amazon, og at der i de fleste tilfælde er tale om PFAS-koncentrationer, der er ulovlige i EU. PFAS er et problem for vores sundhed og vores miljø, og vi skal gøre, hvad vi kan for at stoppe brugen af det. Både for den enkelte forbruger og for vores fælles miljøs skyld,« siger Magnus Heunicke.
I den samme undersøgelse fremgår det, at Forbrugerrådet Tænk Kemi kun fandt PFAS i én ud af ni jakker købt i danske butikker. Denne jakke overholder på nuværende tidspunkt lovgivningen, fordi PFAS stadig er tilladt i tøj. Men fra 1. juli 2026 vil det danske forbud mod PFAS i tøj træde i kraft, hvorefter jakken ikke længere må importeres eller sælges i Danmark. Dog gives der mulighed for salg fra lager frem til 1. januar 2027.
Magnus Heunicke kalder situationen på online markedspladserne “det vilde vesten”:
»Det er det vilde vesten for forbrugerne med markedspladser som Temu, Shein og Wish, og der er alt for mange eksempler på, at produkterne ikke overholder EU-lovgivningen. I værste fald er produkterne farlige for forbrugerne, så jeg vil opfordre alle til at holde sig fra markedspladser med sælgere fra lande, der er placeret uden for EU. Samtidig bekræfter undersøgelsen, at det forbud, som vi har på vej, er en absolut nødvendighed,« fastslår miljøministeren.
I nær fremtid underskriver ministeren en ny bekendtgørelse, der fra 1. juli 2026 forbyder salg og import af tøj, fodtøj og imprægneringsmidler med PFAS. Forbuddet vil gælde både fysiske butikker og onlinehandel, uanset hvor sælgeren befinder sig. Kontrolmyndighederne vil håndhæve reglerne, og det bliver derfor også ulovligt for privatpersoner at importere produkter med PFAS gennem online markedspladser.
Danmark presser på for et samlet EU-forbud
Danmark er gået foran og har sammen med fire andre EU-lande fremsat et forslag til EU’s Kemikalieagentur om et omfattende forbud mod alle PFAS-stoffer. Forslaget er det hidtil mest omfattende forslag om begrænsning af kemikalier i EU’s historie, og Kemikalieagenturet arbejder nu på en færdig anbefaling til EU-Kommissionen.
Fakta om PFAS:
PFAS er en samlebetegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer.
De har været brugt i industrien i over 50 år og er stadig udbredte i mange produkter, bl.a. i tøj, sko, elektronik og maling.
Stofferne er vand- og fedtafvisende, men ophobes samtidig i miljøet, dyr og mennesker.
PFAS kan forårsage dårligere immunforsvar, hormonforstyrrelser og øget kræftrisiko.
Et enigt Folketing har allerede vedtaget den første nationale handlingsplan mod PFAS, som løber frem til og med 2027, og afsat 404 mio. kroner til kampen mod PFAS i perioden 2024-2027. Efter 2027 skal indsatsen mod PFAS-forurening evalueres og videreføres.
LEDER. Vi har netop markeret 80 år for befrielsen af Danmark efter den tyske besættelse. Det er nu en generation siden. Selvom Danmark ikke kom i krig, mærkede vi konsekvenserne af den anden verdenskrig, om end det var meget lidt i forhold til resten af Europa. I vores tid er alliancen med USA under angreb. Men det mest bemærkelsesværdige er, at der er så få, der forholder sig til den realitet, at ingen lande kan nedkæmpe Rusland, med mindre det sker i en atomkrig.
Sovjetunionen ragede halvdelen af Europa til sig efter anden verdenskrig. Den Røde Hær “befriede” lande i den østlige del af Europa og indsatte dukkeregeringer med kommunister, der var skolet i Moskva. Disse regimer blev forhadte i deres respektive lande, ikke mindst på grund af den voldsomme undertrykkelse af frihed og retten til selvbestemmelse. Men det var først i begyndelsen af 1990’erne, at østblokken kollapsede under sin egen vægt af virkelighedsflugt.
Diskussionen om, hvad der skulle ske med verdensordenen efter den kommunistiske verdensrevolution led nederlag, var mere akademisk. De fleste enedes om, at nu var USA den eneste tilbageværende supermagt. Et nyt Rusland så dagens lys. Men minderne om at være en global supermagt beholdte man. De færreste europæere aner i det hele taget ikke, hvordan verden ser ud for en gennemsnitlig russer. Bedre bliver det ikke af, at Europas elite i 2022 besluttede sig for at censurere russiske nyheder. Man mente at vide, hvad befolkningerne i Europa kunne tåle at tage stilling til. Og nu kæmper man en indædt kamp mod protestbevægelser i flere store europæiske lande, herunder Tyskland, Frankrig, Italien, Rumænien, Ungarn og Holland.
En af de største problemer med den førte politik er, at man har afviklet diplomati. Diplomati er kunsten og praksissen i at føre forhandlinger og opretholde relationer mellem nationer, typisk gennem diplomater som ambassadører. Det indebærer at fremme fred, handel og kulturel udveksling, ofte gennem taktfuld kommunikation og konfliktløsning. Men sådan har den ledende klasse blandt de europæiske stater ikke set det. For selvom det netop er under konflikter, at man især skal bruge diplomatiske metoder, så har man stort set kun haft en retning. Det er propaganda overfor egne befolkninger, ofte uden nævneværdig realisme.
Men det har ikke ændret på virkeligheden i Ukraine. Ruslands angreb på Ukraine, der har et betydeligt russisk mindretal, har været en enorm drivkraft i oprustningen, der nu præger den politiske hverdag. Selvom den russiske præsident er diktator, så giver det absolut ingen mening, at man ikke har været villig til at arbejde med diplomati, som man ellers praktiserede under hele den kolde krig. Logikken var dengang, at man ikke kunne vinde en atomkrig. Derfor måtte man bruge andre midler. Kort sagt forsøgte man at holde det sovjetiske styre i skak.
I mellemtiden har den nye amerikanske regering andre planer end europæerne. Her ser man Kina som den reelle fjende. Det kommunistiske styre i Kina har siden begyndelsen af 1990’erne udkonkurreret både USA og Europa. Det er sket ved at producere varer uden den demokratiske ballast, der præger vesten. Borgerne i Kina må lide den tort, at deres rettigheder er få, samtidig med, at de ikke har nogen indflydelse på ledelsen af deres land. Alle kinesiske virksomheder skal have en repræsentant fra det kommunistiske parti siddende på stedet. Dette burde i sig selv være betænkeligt for demokratiske samarbejdspartnere. Men den kapitalistiske logik har været, at varerne blev billigere, uanset om kineserne måtte lever på den ene eller anden måde.
Når vi således markerer befrielsen af Danmark, er det relevant at se på, hvordan vi selv handler. Vi køber massivt ind hos kineserne, og vi smider så meget væk, hvert år, at det er belastende for miljøet. Alene derfor burde der være fokus på diplomatiske metoder, både i forhold til Kina, Rusland og USA. Danmark er et meget lille land. Vi er afhængige af vores diplomatiske evner i en stor verden. Derfor bør danske politikere skrue ned for propagandaen og op for diplomatiet.
BUSINESS. Energi Fyns bestyrelse har på et konstituerende møde torsdag genvalgt Søren Thorsager som bestyrelsesformand og Ulrikka Brændgaard Nissen som næstformand. De to skal dermed fortsætte i spidsen for energikoncernen de næste to år.
Det oplyser Energi Fyn fredag formiddag.
Genvalget af formandskabet gælder både Energi Fyn a.m.b.a. og Energi Fyn Holding A/S. Forud for dette møde holdt Energi Fyn onsdag den 30. april sit ordinære repræsentantskabsmøde, hvor sammensætningen af den kommende bestyrelse blev fastlagt.
Her blev Marie-Louise Uglebjerg Hansen og Bjarne Toftlund genvalgt til bestyrelsen, mens Jørgen Graulund Jørgensen og Christina Elisabeth Wanscher er nye ansigter, som for første gang indtræder i bestyrelsen. De vælges alle for en periode på fire år. Line Faxøe Enghave Lauridsen og Morten Weber blev valgt som suppleanter.
Bestyrelsen for Energi Fyn a.m.b.a. består dermed af Søren Thorsager (formand), Ulrikka Brændgaard Nissen (næstformand), Louise Andersen, Marie-Louise Uglebjerg Hansen, Bjarne Toftlund, Jørgen Graulund Jørgensen og Christina Elisabeth Wanscher.
I Energi Fyn Holding A/S sidder desuden fire medarbejdervalgte repræsentanter: Kenneth Lohmann Hansen, Kenneth Christiansen, Rasmus Jensen og Mads Nørgaard Mikkelsen.
Bestyrelsesformand Søren Thorsager udtrykker stor tilfredshed med genvalget og ser frem til samarbejdet med både nye og nuværende bestyrelsesmedlemmer.
»Jeg er meget glad for, at en enig bestyrelse igen har peget på mig som bestyrelsesformand. Vi har en yderst kompetent og mangfoldig bestyrelse, som vi nu også kan byde Jørgen Graulund Jørgensen og Christina Elisabeth Wanscher velkommen til. Jeg ser meget frem til samarbejdet i bestyrelsen og til at fortsætte den fastlagte kurs og dermed fortsat sikre Energi Fyns udvikling, så vi også fremover kan være en attraktiv og økonomisk robust energikoncern til glæde og gavn for Fyn, vores andelshavere, kunder og medarbejdere,« udtaler Søren Thorsager.
Energi Fyn er en af Fyns største virksomheder og leverer blandt andet strøm og internet til tusindvis af fynske husstande og virksomheder. Bestyrelsen har som opgave at sikre en fortsat sund økonomi og udvikling af selskabet, som ejes af andelshaverne på Fyn.
FORBRUGER. Konfirmationssæsonen er over os, og det betyder højsæson for pengegaver til landets unge. Sedlerne bliver ofte pakket kreativt ind – formet som sommerfugle, hjerter eller andre fantasifulde figurer. Men dét, der skulle være en flot overraskelse, kan ende som en besværlig hovedpine for konfirmanden.
Sådan lyder den kontante advarsel fra Sparekassen Kronjylland, som nu går ud med en klar opfordring til de kreative gavegivere.
»Der er ingen tvivl om, at foldede pengesedler i gave kan være flotte, men krøllede eller bukkede sedler kan gøre det svært for konfirmanden bagefter at sætte dem ind på sin bankkonto. Det samme gælder sedler med lim eller tape på. Sagen er, at i dag bruger de fleste en pengeautomat, når de sætter kontanter ind på deres konto, og er sedlerne for krøllede, har automaten svært ved at modtage dem,« lyder det fra kunderådgiver Tobias Frej Noesgaard.
Flere ture – større risiko
Når pengesedlerne ikke kan sættes direkte ind i automaten, betyder det nemlig, at de unge skal forbi banken flere gange. Men det er ikke det eneste problem. Der findes også et loft for, hvor meget en konfirmand kan indsætte ad gangen, forklarer rådgiveren videre:
»Hvor meget, man kan indbetale om måneden, kan variere fra bank til bank. Men for eksempel kan vores kunder indsætte op til 15.000 kroner pr. løbende 30 dage i landets KONTANTEN-automater. For mange konfirmander er det loft rigeligt, men for andre gør det, at de skal afsted ad flere omgange.«
Derfor anbefaler rådgiveren i stedet at give pengegaver via en digital løsning, som i dag er blevet både lettere og mere sikker.
»En almindelig bankoverførsel er både nem og mere sikker, da pengene bliver sat direkte ind på den unges konto. Man kan for eksempel også lave en overførsel med MobilePay, hvis konfirmanden er fyldt 13 år,« forklarer han og tilføjer:
»Der kan man stadig sende en personlig hilsen med – og man kan også tidsindstille den.«
Forældrene skal holde fingrene væk
En anden vigtig ting at være opmærksom på er, at selvom konfirmanden er ung, har forældrene ikke automatisk ret til at styre de penge, der gives i gave.
»Mange tror fejlagtigt, at forældrene har ret til at bestemme over børnenes penge. Men det har de faktisk ikke, når der er tale om gaver, som bliver givet til fri rådighed og altså uden nogen nærmere bestemmelse. Det slår Værgemålslovens § 42 fast,« forklarer Tobias Frej Noesgaard.
Han understreger dog samtidig, at det stadig er fornuftigt, at forældre rådgiver de unge lidt, så pengene ikke forsvinder på impulskøb eller ting, der ikke holder værdien.
Sådan undgår du bøvl med konfirmandens gave
Undgå at folde pengesedlerne, så automaten tager imod dem
Vær opmærksom på loftet for, hvor mange penge automaten kan modtage
Overvej digitale løsninger som bankoverførsel eller MobilePay
Husk, konfirmanden bestemmer selv over pengegaver til fri brug
SUNDHED. Flere og flere danskere går hjem fra tandlægen uden den behandling, de har brug for. Ikke fordi de ikke ønsker den, men simpelthen fordi privatøkonomien ikke kan bære prisen.
Det oplyser Tandlægeforeningen onsdag i en pressemeddelelse på baggrund af en ny undersøgelse blandt 260 tandlægeklinikker.
På landsplan oplever hele 72 procent af tandlægerne, at patienter ugentligt eller oftere siger nej til nødvendig behandling på grund af økonomien. I Region Syddanmark er tallet 69 procent.
Hos Tandlægeforeningen er formand Torben Schønwaldt dybt bekymret over udviklingen. Han kalder tallene for »stærkt bekymrende« og peger på den stigende ulighed i sundhedsvæsenet.
»Det er stærkt bekymrende, at patienter må sige nej til nødvendig tandbehandling. Tænk, hvis 70 procent af de praktiserende læger oplevede, at deres patienter vendte om i døren af økonomiske årsager. Det scenarie er utænkeligt i en dansk kontekst, hvor du ikke skal betale hos lægen. Men sidder sygdommen i munden, så skal du selv betale,« siger Torben Schønwaldt.
Risikerer alvorlige tandproblemer
Ifølge tal fra Danske Regioner og Danmarks Statistik går hver tredje dansker i forvejen ikke regelmæssigt til tandlægen, og kombineret med at flere takker nej til behandling, kan det give alvorlige konsekvenser, forklarer formanden.
– Tandsygdom og infektion i munden kan få frit løb og udvikle sig til større tandproblemer, hvis der går for lang tid mellem tandlægebesøgene. Når patienter rent faktisk dukker op, men alligevel ikke kan betale, så er der altså tale om rigtig mange mennesker, der ikke får den behandling, de har brug for, påpeger han.
Politikerne må træde til
Problemet rammer især pensionister, lavindkomstgrupper, kronisk syge og socialt udsatte hårdt, og ifølge Tandlægeforeningen er der opstået et A- og B-hold inden for dansk tandsundhed.
Derfor opfordrer Torben Schønwaldt nu politikerne til at reagere og øge tilskuddet til tandlægebesøg:
– Jeg håber, at politikerne både vil se på den samlede økonomiske ramme og på egenbetalingen i forbindelse med forhandlingerne om en ny aftale for voksentandplejen. Der er brug for et markant løft, hvis vi fortsat skal have en høj tandsundhed i Danmark, understreger formanden.
Ifølge undersøgelsen fra Tandlægeforeningen er problemet størst i Region Midtjylland, mens Region Syddanmark placerer sig tæt på landsgennemsnittet med 69 procent af tandlægerne, som jævnligt oplever, at patienterne siger nej til nødvendig behandling af økonomiske årsager.
Region Syddanmark har fået del i regeringens midler til at styrke indsatsen for børn og unge med psykiatriske udfordringer. Opgaven er tydelig: Vi skal nedbringe den alt for lange ventetid. Til det formål har vi modtaget et engangstilskud på 32 mio. kr., som skal anvendes i 2025. Derfor skal vi i gang med at få pengene til at gøre gavn for børn og unge, og det skal være nu.
Forvaltningen har foreslået flere konstruktive tiltag, såsom merarbejdsaftaler med det faste personale, oprettelsen af en friklinik på Grindsted Sygehus og et forsøgsprojekt med en regionsklinik til udredning af ADHD. Det er alt sammen gode forslag, som styrker vores offentlige tilbud, og som kan sættes i gang med det samme.
Men her støder vi på en udfordring: Et flertal i regionsrådet ønsker at bruge 5,5 mio. kr. på en aftale med en privat udbyder. Det er vi imod – fordi det ikke er klogt.
Erfaringen viser, at private løsninger ofte er dyrere end det offentlige alternativ. Og vi risikerer, at det er vores dygtige personale i det offentlige, som flytter til det private, og så er vi lige vidt. Samtidig kræver det tid og ressourcer at gennemføre et udbud, og inden det er afsluttet, er året måske gået. Vi risikerer dermed at bruge tiden på papirarbejde, mens børn og unge fortsat venter. Dertil kommer, at der er dokumenterede kvalitetsproblemer hos flere private aktører. Styrelsen for Patientsikkerhed har aktuelt fokus på netop dette område. Det bør vi tage alvorligt.
Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten ønsker ikke at spille hasard med børn og unges psykiatriske behandling. Vi ønsker høj kvalitet og flest mulige behandlinger for pengene, det mener vi, sker bedst og hurtigst ved at øge kapaciteten i vores egen psykiatri.
Ja, det er svært at rekruttere psykiatere. Men vi kan ansætte sygeplejersker, socialrådgivere, SOSU’er og specialuddannede psykologer, som kan bidrage væsentligt til udredningen. De kan ikke ordinere medicin, men det er heldigvis ikke nødvendigt i alle tilfælde.
Vi må ikke lade presset for hurtige løsninger føre os ud i usikre eksperimenter med private aktører. Vi har midlerne, vi har idéerne – og vi har travlt. Børn og unge i mistrivsel skal have hjælp nu, ikke næste år. Derfor siger vi klart nej til at bruge pengene på private klinikker – og ja til konkrete, offentlige løsninger med høj faglighed og hurtig handling.
