Den sidste gruppekamp – og et nyt modspil

-

22:58 - 19. januar

SPORT. Danmark får for første gang nogensinde en bobslæde med ved vinter OL, når 18-årige Maja Voigt stiller op i disciplinen monobob ved legene i Milano Cortina 2026.

Den unge bobslædepilot har sikret sig tilstrækkeligt med point i world cuppen til at kvalificere sig til OL, og derfor har Danmarks Olympiske Komité nu officielt udtaget hende til vinterlegene. Udtagelsen kommer to år efter, at Maja Voigt skrev sig ind i dansk idrætshistorie ved ungdoms OL i Sydkorea, hvor hun som den første danske vintersportsatlet nogensinde vandt guld.

Siden da er Maja Voigt rykket op i seniorrækkerne, hvor hun har fortsat sin udvikling og leveret stabile resultater på højeste internationale niveau. Det vækker stor anerkendelse hos Danmarks Idrætsforbund. DIF’s chef de mission til vinter OL, Mikkel Sansone Øhrgaard, siger »I et land uden høje bjerge og bobslædebaner må man bare sige, at det er dybt imponerende, at Maja Voigt har sikret sig OL-udtagelse. Der ligger både talent og hårdt arbejde bag den her præstation, og vi glæder os voldsomt til at se Maja Voigt hamre afsted i iskanalen i Cortina.«

For de fleste danske sportsinteresserede bliver det første gang, de stifter bekendtskab med bobslædesporten ved et OL. Maja Voigt håber, at publikum får en intens oplevelse. Hun siger »Man skal forvente høj fart, intensitet og afgørelser i splitsekunder. Og så skal man forhåbentlig tænke, når jeg kører, at det ser legende let ud. For hvis det gør det, så er det, fordi jeg er i flow og lige der, hvor jeg skal være.«

Udtagelsen vækker også stor glæde hos hovedpersonen selv. Maja Voigt siger »Jeg er virkeligt glad og lettet over, at det er lykkedes at komme med til OL. Det har været en drøm i lang tid. Jeg har jo lidt olympisk erfaring fra ungdoms OL, men det her bliver jo noget helt andet. Jeg glæder mig meget.«

Hos Team Danmark ser man frem til at følge den unge atlet ved OL. Sportsdirektør Lars Balle Christensen siger »Vi glæder os rigtig meget til at se Maja konkurrere i rødt og hvidt til OL. Hun er en meget talentfuld atlet, som allerede har vist stort potentiale i en tidlig alder. Hun har leveret flotte præstationer gennem det seneste år, og hun får nu mulighed for at vise sig frem mod de absolut bedste til OL og bygge videre på den flotte udvikling, hun er i gang med.«

Maja Voigt har baggrund i atletik og repræsenterer til daglig Hvidovre Atletik & Motion. Styrke og sprinttræning foregår i Danmark, mens hun flere måneder om året træner i Tyskland, hvor hun er tilknyttet det tyske bobslædelandshold, da Danmark ikke råder over egne bobslædebaner.

Henrik Dahl vil sætte EU-USA-handelsaftale på pause efter amerikanske sanktioner

Af

-

20:06 - 19. januar

Medlem af Europa-Parlamentet for Liberal Alliance, Henrik Dahl, opfordrer til at sætte handelsaftalen mellem EU og USA på pause efter det, han betegner som uacceptable amerikanske sanktioner mod Danmark og flere europæiske lande.

Udmeldingen kommer efter, at den amerikanske administration ifølge Henrik Dahl har indført sanktioner uden reel begrundelse som reaktion på et ønske om at overtage Grønland.

»Trump-administrationen har valgt – uden en reel begrundelse – at lave sanktioner mod Danmark og flere lande som følge af et på enhver måde uacceptabelt ønske om at overtage Grønland,« siger Henrik Dahl.

Han betegner situationen som dybt beklagelig og kalder det en tragisk dag for Vesten som samlet magtfaktor.

»Det er dybt beklageligt, når jeg som transatlantiker nu skal forholde mig til amerikanske sanktioner mod Europa. Jeg må antage, at man i Beijing og Moskva er lykkelige over, at vi er blevet så splittet,« siger han.

Henrik Dahl understreger samtidig, at EU skal reagere med omtanke og strategisk overblik.

»Selvom det er ekstremt berettiget som dansker at være rasende over det her, skal vi spille med hovedet og ikke følelserne,« siger han og tilføjer, at netop derfor bakker han op om ønsket i Europa-Parlamentet om midlertidigt at sætte handelsaftalen mellem EU og USA på pause.

Ifølge Henrik Dahl er målet ikke at lukke døren for samarbejde, men at skabe grundlag for en mere fornuftig dialog.

»Vi skal holde alle muligheder åbne, men altid arbejde for, at vi får en fornuftig og god dialog med USA,« slutter han.

Lukas Jørgensen ude af EM efter alvorlig knæskade

Af

-

20:05 - 19. januar

Danmarks landshold må undvære stregspilleren Lukas Jørgensen resten af EM-slutrunden. En scanning mandag har bekræftet, at han har revet det forreste korsbånd over i knæet.

Skaden skete i søndagens kamp mod Rumænien, og dermed er EM slut for den 25-årige stregspiller, der til daglig spiller i Flensburg-Handewitt. Der venter nu en operation og et længere genoptræningsforløb.

»Det er lidt uvirkeligt lige nu, og måske ikke helt gået op for mig. Jeg går en hård tid i møde, og det skal synke ind. Men heldigvis er der ikke andre skader i knæet,« siger Lukas Jørgensen.

Han sender samtidig en stor tak for den opbakning, han har mødt.

»Jeg er meget rørt over den opbakning, jeg har mødt alle steder fra. Både fra mine holdkammerater på landsholdet og i klubben – og også fra tilskuerne i Boxen. Det betyder virkelig meget for mig,« siger han.

Der bliver ikke indkaldt nogen erstatning for Lukas Jørgensen, og den danske EM-trup fortsætter dermed turneringen med 18 spillere.

Fællessang eller mere fjendtlig stemning?

Af

-

14:08 - 19. januar

For Kevin Møller er forskellen ikke et spørgsmål om lydniveau, men om temperatur. Om hvilken retning energien bevæger sig i, når man træder ind på banen.

I Jyske Bank Boxen er stemningen åben. Der synges. Der klappes i takt. Fællesskabet fylder rummet, når Volbeats Forevigt breder sig som en kollektiv puls, og tribunerne mere ligner et stort familieportræt end en fæstning. Det er ikke et sted, man bliver presset frem. Det er et sted, man bliver båret.

I Flens Arena er bevægelsen en anden. Her er trykket mere direkte, mere råt. Publikum står tættere, loftet virker lavere, og lyden har en skarpere kant. Det er ikke nødvendigvis venligt – men det er intenst. En hjemmebane for SG Flensburg-Handewitt, hvor modstanderen mærker, at man er på udebane, allerede før bolden er givet op.

Kevin Møller oplever det ikke som et spørgsmål om bedre eller dårligere, men om forskellighed.

»Jeg synes jo faktisk ikke, at stemningen er bedre dernede. Nu er stemningen bedre her, synes jeg, fordi folk er mere veloplagte på en eller anden måde. Det er jo så sjældent, at der er sådan nogle kampe i Danmark.«

Derfor kommer anerkendelsen også hurtigt.

»Der skal lyde et kæmpe løft på hatten til alle fansene og tilskuerne hernede.«

Flensborgs arena har sin egen vægt. Sin egen identitet.

»Banen i Flensborg er jo enestående. Og svær at sammenligne. Det er også noget med størrelsen på hallen at gøre. Men det er virkelig to vidt forskellige ting – og så stadigvæk ens ting.«

Hvor Boxen samler, konfronterer Flens Arena. Hvor den ene favner, udfordrer den anden. Det handler ikke om at overdøve modstanderen, men om at placere ham i et rum, hvor han aldrig helt føler sig hjemme.

»I Flensborg er der lidt mere mod modstanderne på en måde.«

Men også her afhænger stemningen af kampens retning.

»Når vi fører, og spiller sådan, som vi gør, så er det måske heller ikke så nødvendigt, at der bliver gået til stål mod modstanderne. Så er det mere bare at klappe folket fremad.«

For Møller er essensen ikke, om der buhes eller synges. Det afgørende er, at energien bliver givet.

»Jeg synes i princippet bare, at det er fedt, at de gider at komme og lægge sin energi i og skubbe os frem. De har betalt for nogle billetter og gør lidt ekstra. Det er vi bare utroligt taknemmelige for.«

To arenaer. To kulturer. To måder at vise engagement på. Og midt imellem dem står en målmand, der kender begge – og ved, at stemning ikke kun kan måles i decibel, men i retning.

Indbrud, narkokørsel og mange narkosigtelser i Fyns Politis døgnrapport

Af

-

10:36 - 19. januar

Indbrud, færdselsuheld og en lang række sager om euforiserende stoffer fylder i Fyns Politis døgnrapport for de seneste dage.

I Middelfart Kommune blev en 52-årig mand fredag aften sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer på Østergade i Middelfart. Politiet oplyser, at manden i forvejen var frakendt førerretten. Tidligere på dagen skete der et færdselsuheld på Industribuen i Ejby, hvor en personbil påkørte en varebil. Føreren af personbilen, en 30-årig mand fra Tønder Kommune, var ifølge politiet faldet i søvn bag rattet og blev samtidig sigtet for narkokørsel.

I Assens Kommune har politiet modtaget flere anmeldelser om indbrud og hærværk. I Aarup har der været både indbrud og forsøg på indbrud på Vibevej og Lærkevej, hvor gerningspersoner har brudt vinduer op. Umiddelbart er der ikke stjålet noget. I Assens by er der desuden anmeldt flere tilfælde af hærværk på Provstigade, hvor biler blandt andet har fået knust baglygter, ruder, sidespejle og forlygter samt påført buler.

Flere indbrud er også anmeldt i Faaborg-Midtfyn Kommune. I Faaborg har der været indbrud på både Odensevej og Stenbækvej. På Stenbækvej er der stjålet blandt andet højttalere, lamper, værktøj og hårde hvidevarer, mens der i det andet tilfælde umiddelbart ikke er stjålet noget. I Ringe blev en 48-årig mand sigtet for narkokørsel på Hovedvejen.

I Kerteminde Kommune blev der anmeldt indbrud i Langeskov, hvor en jakke blev stjålet, og i Marslev blev en 69-årig mand sigtet for spirituskørsel på Kertemindevej.

I Nyborg Kommune har politiet registreret to færdselsuheld. På Hjejlevej kørte en personbil op bag i en anden bil uden personskade, og på Kertemindevej ramte en lastbil med trailer en husmur, som efterfølgende kollapsede delvist. Også her var der umiddelbart ingen personskade.

Odense fylder markant i døgnrapporten med en lang række sager om euforiserende stoffer. Flere personer i alderen 18 til 47 år er blevet sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer på blandt andet Ørbækvej, Gyldenhusvej, Munkerisvej, Tjørnehaven og Niels Bohrs Allé. Derudover er der anmeldt tyverier af nummerplader, hærværk mod biler samt indbrud i boliger – blandt andet via uaflåste døre og opbrudte vinduer.

I Odense C blev to mænd desuden meddelt forbud efter restaurationsloven, efter at de indlod sig i slagsmål på Vestergade, og en 22-årig mand blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter at han var højtråbende og aggressiv i forbindelse med et forsøg på cykeltyveri.

På Nordfyn er der anmeldt butikstyveri i Bogense, hvor tre personer stjal cigaretter, samt indbrud i Otterup, hvor der er stjålet lamper.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.

Tidligere ADP-chef fra Fredericia bliver juridisk topchef i STARK

Af

-

08:50 - 19. januar

Den tidligere juridiske chef i ADP A/S i Fredericia, Lotte Cederskjold, er udpeget som ny juridisk chef i STARK. Hun tiltræder stillingen den 1. februar 2026.

Dermed får en jurist med solid lokal forankring i Fredericia og Trekantområdet en central rolle i en af Danmarks største byggematerialekoncerner, hvor hun får det overordnede ansvar for den juridiske funktion, compliance-arbejdet og administrationen af STARKs ejendomsportefølje.

Lotte Cederskjold kommer senest fra Poul Schmidt/Kammeradvokaten, hvor hun siden 2021 har arbejdet som advokat og Senior Manager med fokus på kommerciel og erhvervsretlig rådgivning, kontrakter og fast ejendom. Forinden havde hun opbygget den juridiske funktion hos Associated Danish Ports, hvor hun var Head of Legal & HR – en rolle, hun varetog fra Fredericia.

I ADP-tiden havde hun ansvar for både juridiske forhold og HR-området i en periode, hvor havnekoncernen gennemgik en markant udvikling og udvidede sine aktiviteter, blandt andet i Trekantområdet.

Hos STARK ser man frem til at få en profil med både offentlig og privat erfaring ombord. Ifølge finansdirektør Troels Vibholm matcher Lotte Cederskjolds tilgang virksomhedens kultur.

»Lotte kommer med tung og bred juridisk erfaring samt solid indsigt i fast ejendom. Hun er kendt for at levere høj kvalitet og har et tydeligt drive samt en forretningsnær tilgang til juraen, der matcher STARKs ambitioner,« siger han i en pressemeddelelse.

Lotte Cederskjold har desuden erfaring fra både 3C Retail og DELACOUR, der i dag er en del af DLA Piper.

Selv ser hun frem til at skifte til STARK og til at arbejde i en virksomhed, hvor juraen er tæt koblet til forretningen.

»Jeg har store forventninger til det næste kapitel i mit arbejdsliv. STARKs vision og værdigrundlag passer godt til mig, og jeg glæder mig til at bringe mine kompetencer i spil i en virksomhed, hvor passionen er at bygge fremtiden,« siger hun.

Ud over sin erhvervskarriere har Lotte Cederskjold også været aktiv i kommunalpolitik for Socialdemokratiet. Hun har blandt andet haft poster i Aarhus Byråd som politisk ordfører, næstformand for Børne- og Ungeudvalget og medlem af Økonomiudvalget.

Hun er desuden gift med Fredericias tidligere borgmester Jacob Bjerregaard, hvilket gennem årene har givet hende et indgående kendskab til både kommunalpolitik og samspillet mellem offentlige og private aktører.

Med ansættelsen i STARK forlader hun nu rådgiverrollen og vender tilbage til en ledende juridisk funktion i en større erhvervsvirksomhed – denne gang i en national koncern med base i Aarhus.

Nikolaj Jacobsen har ikke tid til at glæde sig

Af

-

08:45 - 19. januar

Sejren står skrevet sort på hvidt. 39-24 mod Rumænien. Men efter slutfløjtet er det ikke cifrene, der fylder. Det er stilheden omkring den scene, der udspillede sig midt i kampen, da Lukas Jørgensen måtte bæres fra banen.

Landstræner Nikolaj Jacobsen møder den danske presse med en tydelig forbeholdenhed. Ikke fordi han vil undvige spørgsmålene, men fordi der ganske enkelt ikke er noget endeligt at sige endnu.

»Jeg kan ikke sige for meget lige nu. Vi er nødt til at afvente og se, hvad scanningen viser i morgen. I kender reglerne, så jeg kan sige så meget, at det ikke ser særlig positivt ud lige nu. Men jeg vil heller ikke stå og konkludere noget, før vi har fået det endelige svar. Positivt er det ikke.«

Skaden har sat sit præg på resten af aftenen – også på dem, der stod tilbage på banen.

»Den er selvfølgelig trykket. Når man ser en af sine gode holdkammerater ligge og både have ondt og være ked af det, så sætter det en dæmper på en ellers god aften.«

Spørgsmålet om, hvorvidt det overhoved_togglede er muligt at glæde sig over sejren, bliver besvaret uden tøven.

»Ikke lige nu. Det skal jeg nok komme til, men lige nu er det situationen med Lukas, der fylder. Også for mig personligt.«

Usikkerheden rækker længere end den konkrete kamp.

»Der er også en usikkerhed, fordi det kan risikere at holde ham ude i lang tid. Så lige nu har jeg brug for lige at samle tankerne. Jeg kommer ikke til at dele mere, før vi ved mere.«

Når Jacobsen vender blikket mod selve kampen, er analysen nøgtern. Sejren var klar, men præstationen var delt i to.

»Hvis vi ser på kampen, så var der to forskellige halvlege. I første halvleg spiller vi stort set uden kontakt defensivt og får ikke helt lukket rummene, som vi gerne vil.«

I anden halvleg ændrede billedet sig markant.

»I anden halvleg dækker vi langt bedre op, og så får vi også virkelig gode parader fra Simon Hald og redninger fra Kevin Møller. Angrebsmæssigt synes jeg, vi løser opgaven fint, også som i den første kamp, og vi har ikke de store problemer med at tilspille os chancer.«

At Emil Nielsen og Niclas Kirkeløkke slet ikke blev brugt, var et bevidst valg.

»Kevin stod rigtig fint, og det er en lang turnering. Jeg er helt sikker på, at vi får brug for Emil senere, så på den måde gav det god mening. Derudover har jeg ikke brugt højre fløj særlig meget endnu, så det var også for at give ham nogle værdifulde minutter. Kirke har fået masser af spilletid ved de seneste slutrunder, så han kender rollen.«

Også Hoxer gjorde sig bemærket.

»Om Hoxer spillede sin bedste landskamp, kan jeg ærligt talt ikke huske. Men det var en rigtig fin landskamp, det er jeg enig i.«

En enkelt videokendelse blev også berørt, men uden at det fyldte meget hos landstræneren.

»Det er der andre, der styrer. Det er ikke noget, jeg blander mig i.«

Valget af Kevin Møller i målet var truffet på forhånd – og bekræftet undervejs.

»Ja, Kevin skulle have chancen, og han stod rigtig fint. Der er et par situationer i starten, som jeg ved, han selv ærgrer sig over, men samlet set leverer han en rigtig god præstation.«

De defensive justeringer var centrale for, at kampen blev lukket efter pausen.

»Først og fremmest handlede justeringerne om at få Simon over på fire, hvor han er vores bedste paradespiller. Det hjælper meget at have mange gode redninger.«

Men det handlede også om struktur.

»Derudover skulle vi spille med mere kontakt. I første halvleg splitter vi for meget, vores backs går for højt, og det giver for meget rum til deres tre-back-spillere. Det får vi lukket i anden halvleg.«

Med sejren er Danmark nu sikret en plads i mellemrunden, og det har konkret betydning.

»Ja, det betyder altid noget. Mellemrunden starter på tirsdag mod Portugal, og der er opgaven at sikre, at vi får to point med over. Det er nødvendigt i den halvdel, vi er i.«

Blikket er allerede rettet fremad.

»Vi sigter jo ikke kun efter mellemrunden, men efter at komme længere end den. For os starter det for alvor på tirsdag mod et virkelig godt hold.«

At Portugal tidligere på dagen spillede uafgjort, overraskede Jacobsen – men uden at ændre hans grundlæggende vurdering.

»Det er selvfølgelig overraskende. Verdens nummer fire fra sidste VM spiller uafgjort. Jeg synes også, der var tegn på, at de kunne få problemer. De er svære at spille mod defensivt og er dygtige til at lægge pres.«

Men analysen af den kamp må vente.

»Jeg har ikke set ret meget af kampen, så det er svært at sige for meget om den.«

Efter en klar sejr og en tung skade står Danmark tilbage med både fremdrift og forbehold. Resultatet sender holdet videre. Situationen omkring Lukas Jørgensen sætter resten på pause – i hvert fald for en aften.

Dansk magtdemonstration i skyggen af skade

Af

-

22:59 - 18. januar

Danmark leverede en offensiv magtdemonstration og vandt 39–24 over Rumænien i EM-gruppespillet, hvor Mathias Gidsel, Mads Hoxer og Kevin Møller satte præg på kampen, der også blev overskygget af Lukas Jørgensens skade.

Danmark fulgte EM-åbningen op med en præstation, der var både mere flydende og mere brutal i sit udtryk. 39–24 over Rumænien blev resultatet af en kamp, hvor tempoet, bredden og målmandsspillet gradvist sled modstanderen i stykker, og hvor én alvorlig hændelse midt i anden halvleg alligevel lagde en alvorlig skygge over aftenen i Jyske Bank Boxen.

Kampen åbnede i et tempo, der var tæt på kaotisk. Ti mål på de første fem minutter, 5–5 på tavlen og to hold, der i indledningen havde svært ved at finde defensiv struktur. Rumænien kom med fart og mod, og et tidligt brag af et skud fra Andrei Buzle satte tonen for deres offensive tilgang. Danmark svarede hurtigt igen, blandt andet via straffekast fra Emil Jakobsen og tidlige mål fra Simon Pytlick, og allerede her begyndte det danske overtalsspil at give rum.

Kevin Møller fik chancen fra start i målet og leverede hurtigt sin første redning, mens Mads Hoxer kom flyvende ind i opgøret med tre mål inden for de første ti minutter. Det var i det hele taget en åbningsfase, hvor defensiverne var på bagkant, og hvor Rumænien især fandt plads ved stregen, hvor Călin Dedu igen og igen blev spillet fri og scorede sit tredje mål allerede efter 16 minutter.

Alligevel var det Danmark, der langsomt tog kontrol. Ved 13–9 tog Rumænien timeout, uden at det for alvor ændrede billedet. Gidsel var usædvanligt længe om at komme på tavlen og missede sine første forsøg, mens Emil Jakobsen også brændte et straffekast, men danskerne bevarede roen. Et vigtigt øjeblik kom efter 26 minutter, hvor Kevin Møller tog en redning, Rumænien spillede syv mod seks, og Mathias Gidsel i stedet scorede i tomt mål. Kort efter tog Danmark timeout ved 19–14, og pausen kom med en dansk føring på 22–17 og en klar fornemmelse af, hvem der styrede kampens rytme.

Efter pausen blev forskellen mellem de to hold tydeligere for hvert minut. Danmark strammede grebet, og da videoteknologien efter 31 minutter annullerede et rumænsk skud, som aldrig var inde over stregen, udløste det både jubel på tribunerne og fornyet dansk energi. Få minutter senere stod der 28–18, og kampen havde for alvor taget form som en ensrettet affære.

Kevin Møller voksede yderligere i målet og stod efter 39 minutter noteret for 34 procent, mens Mathias Gidsel begyndte at folde sit repertoire ud. Et elegant lob over Ionuț Ciprian Iancu blev et billede på den selvtillid, der prægede det danske spil, og Gidsel gik fra en stille start til pludselig at score mål i stimer. Ved 43 minutter var han oppe på otte scoringer, og Danmark havde fuld kontrol.

Midt i den danske dominans indtraf kampens alvorligste øjeblik. Efter 49 minutter blev Lukas Jørgensen båret fra banen med tydelige smerter i bentøjet, mens Jyske Bank Boxen holdt vejret. Situationen overskyggede øjeblikkeligt spillet, men kampen fortsatte, og Danmark fandt igen fokus. Lasse Kjær Møller kom på tavlen med sit første slutrundemål på et langskud, Magnus Landin scorede sikkert efter en ellers anonym anden halvleg, og Mads Hoxer fortsatte sin stærke kamp med endnu en hurtig scoring.

I slutfasen rejste hele Boxen sig og hyldede den danske indsats med taktfast sang, mens Danmark kørte sejren sikkert hjem. Mathias Gidsel nåede op på ni mål, Simon Pytlick og Mads Hoxer fulgte tæt efter, og Lasse Andersson satte det sidste punktum med kampens afsluttende scoring til 39–24.

Det blev en aften, hvor Danmark endnu en gang demonstrerede sin bredde og sit tempo, men også en kamp, der vil blive husket for øjeblikket, hvor stilheden sænkede sig, da Lukas Jørgensen måtte bæres fra banen. Resultatet sender Danmark videre med maksimal selvtillid, men med et åbent spørgsmål hængende i luften frem mod de kommende EM-opgaver.

Pernelle Jensen fortsætter i central rolle i regionens sundhedsarbejde

Af

-

21:36 - 18. januar

POLITIK. Når et nyt regionsråd bliver konstitueret, er det ofte de synlige udvalgsposter, der løber med opmærksomheden. Men for Pernelle Jensen, lokalt regionsrådsmedlem for Venstre i Region Syddanmark, er det arbejdet i samarbejdsudvalgene, der vejer tungest, og som ifølge hende selv har direkte betydning for borgernes hverdag i sundhedsvæsenet.

Pernelle Jensen fortsætter som formand for regionens samarbejdsudvalg, hvor regionen arbejder tæt sammen med blandt andre praktiserende læger, speciallæger, psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter og tandlæger. Det er her, mange af de beslutninger træffes, som sjældent fylder i offentligheden, men som er afgørende for kapacitet, ventetider og adgangen til behandling. »Der er jo nogle poster, som er meget synlige, når man bliver valgt. Men når det falder på plads, går der et andet arbejde i gang. For mig har det været vigtigt at fortsætte som formand for samarbejdsudvalgene, fordi det er her, hverdagen i sundhedsvæsenet er,« fortæller hun.

Samarbejdsudvalgene fungerer som bindeled mellem regionen og praksissektoren og spiller en central rolle i det nære sundhedsvæsen. Det er også gennem disse udvalg, at nye ydernumre bliver slået op og besat – en proces, der har været intensiv i den seneste periode. »Vi har oprettet rigtig mange ydernumre, især inden for psykiatri og det øvrige speciallægeområde, men også på fysioterapi og kiropraktik. Når vi udvider kapaciteten, kan vi hjælpe hurtigere og nedbringe ventetiderne,« siger Pernelle Jensen.

Som formand deltager hun selv i samtalerne, når nye ydernumre skal besættes. Her sidder hun både på regionssiden og i dialog med repræsentanter fra praksissektoren, når ansøgere vurderes. »Det er formanden, der sidder med i samtalerne, når der kommer ansøgninger ind. Derfor er det et enormt vigtigt forum at være en del af, fordi det er her, vi helt konkret former det nære sundhedsvæsen,« forklarer hun.

Ifølge Pernelle Jensen knytter arbejdet i samarbejdsudvalgene sig tæt til den sundhedsreform, der lægger op til, at mere behandling skal rykke tættere på borgerne. »Det er jo det, reformen handler om, nemlig at sundhedsvæsenet skal være mere nært. Og det er samarbejdsudvalgene et meget konkret udtryk for.«

For Fredericia har arbejdet allerede givet håndgribelige resultater. Pernelle Jensen peger på, at hendes formandspost har haft direkte betydning for nye sundhedstilbud i byen. »Det er også gennem mit arbejde som formand for samarbejdsudvalget, at vi har fundet den nye fysioterapeut og øjenlæge, som starter op her i Fredericia,« oplyser hun.

Dermed er samarbejdsudvalgene ikke blot et administrativt lag i regionspolitikken, men et sted, hvor beslutninger får lokal effekt. For Pernelle Jensen er det netop koblingen mellem politik og praksis, der gør posten vigtig. »Det er her, vi mødes med aktørerne i sundhedsvæsenet og finder løsninger sammen,« slutter regionsrådsmedlemmet.

Live: Kan Danmark cruise videre?

Af

-

20:00 - 18. januar

Klokken 20:30 spiller Danmark sin anden kamp ved EM. Der står Rumænien på menuen i Jyske Bank Boxen, men kan Danmark fortsætte i samme stil som i fredags? Følg med og få svaret.

Fynsmestre for niende gang Middelfart-pigerne fortsætter deres dominans

Af

-

19:20 - 18. januar

Der er efterhånden noget næsten selvfølgeligt over det. Alligevel skal det fejres. Søndag kunne seniorpigerne fra Middelfart G&BK igen lade sig hylde som fynsmestre i futsal, da pokal, guldmedaljer og DBU’s officielle mesterskabstrøjer blev overrakt efter endnu en suveræn indendørssæson.

Det var niende gang, at Middelfart-pigerne vandt det fynske mesterskab i futsal, som spilles uden bander og stiller høje krav til teknik, tempo og overblik. Kun én gang i de seneste ti år er det lykkedes et andet hold at snuppe titlen, og også i denne sæson satte Middelfart sig tidligt og tungt på turneringen.

Faktisk var mesterskabet allerede sikret inden sidste spillerunde. Med sejren i næstsidste kamp havde holdet opbygget et forspring, som ikke kunne hentes, og finaledagen blev derfor mere en bekræftelse end en afgørelse.

Nu venter næste udfordring. Middelfart-pigerne skal den 31. januar til Viborg, hvor de møder de fire bedste jyske hold i kvalifikationen til det danske mesterskab. Herfra går de to bedste videre til DM-semifinalerne, hvor sjællandske hold venter.

Ambitionerne fejler ikke noget. Middelfart G&BK har tidligere spillet med om de danske mesterskaber flere gange, og den bedste placering indtil videre er sølvmedaljer. Med endnu et fynsk mesterskab i bagagen og en historik, der vidner om kontinuitet og kvalitet, rejser holdet til Viborg med både erfaring og tro på, at det kan blive til mere end bare deltagelse.

Fynsmesterskabet er endnu et kapitel i en bemærkelsesværdig periode for Middelfart-pigerne, der år efter år har formået at holde niveauet højt og sætte standarden for futsal på Fyn.

Togproblemerne forlænges: Fleste tog holder også stille i Jylland mandag

Af

-

19:15 - 18. januar

De omfattende togproblemer i Jylland fortsætter længere end først meldt. Flertallet af tog vil også holde stille mandag formiddag frem til klokken 12. Det oplyser Banedanmark søndag aften i et opslag på X.

Problemerne skyldes en fejl i signalsystemet, som Banedanmark og leverandøren endnu ikke har fået rettet. Ifølge Banedanmark bliver fejlen ikke løst i løbet af søndag aften, og togdriften på de berørte strækninger er derfor indstillet frem til mandag middag.

Samtidig oplyses det, at DSB ikke har formået at skaffe tilstrækkeligt med togbusser. Kapaciteten er derfor meget begrænset, og rejsende anbefales at aflyse eller udsætte deres rejse, hvis det er muligt.

Banedanmark forventer på nuværende tidspunkt, at togdriften kan genoptages mandag morgen, men understreger, at prognosen kan ændre sig.

Passagerer opfordres til løbende at holde sig opdateret via Rejseplanen, inden de begiver sig ud på en rejse.

Støjen bar Danmark, før spillet gjorde det

Af

-

17:00 - 17. januar

Danmark åbner EM med en sikker 36-24-sejr over Nordmakedonien, og lørdag handler om at bygge videre frem mod søndagens kamp mod Rumænien.

Danmark vandt stort, 36-24, men sejren over Nordmakedonien var mindre en magtdemonstration end en stille justering af indre balance. Fredag aften blev nervøsitet banket på plads, som det ofte sker i en åbningskamp, og lørdag står holdet allerede med blikket rettet mod næste opgave: søndag venter Rumænien.

Inde i hallen var det ikke kun målene, der fyldte. Det var lyden. Et rum, der svarede igen. En kollektiv puls, som Mathias Gidsel selv kalder en energigiver snarere end pynt.

»I første kamp skal man lige banke den værste nervøsitet af. Jeg kunne godt mærke, at der var noget nervesystem i gang under opvarmningen«, siger han og beskriver fornemmelsen af at træde ind i en kulisse, der allerede var klar, før spillerne var det.

Gidsel taler ikke om sig selv som centrum, snarere som del af en bevægelse. Navnet bliver råbt, ja, men det er helheden, der bærer. »Jeg mærker jo den store opbakning – til mig, men også til hele holdet. Jeg tager det ikke for givet. Jeg vil levere 100 procent i de minutter, jeg får.«

Kampen blev også et studie i, hvordan modstanderne forsøger at løse Danmark taktisk. Mandsopdækning, fysisk pres, forstyrrelse. Intet nyt, og heller ikke noget, der for alvor bed. »Nogle hold vil prøve. Det så vi også sidste år«, siger Gidsel. »Men i dag bliver der for meget plads til Pytlick og Lauge. De er for dygtige til ikke at udnytte det.«

Hvis der tidligere var frustration i hans spil, er den erstattet af noget mere afklaret. Slagene preller af. »Den tid er over. Jeg er helt med på, at det er en del af spillet. Min sejr er, hvis de får en to-minutters.«

Bagved stod Emil Nielsen, og hans kamp var mindre komfortabel, end cifrene antyder. »Det var faktisk en svær kamp at spille«, siger han. Skuddene kom tæt på, hurtigt, eksplosivt. Det var en aften, hvor målmandens arbejde var mere reaktion end kontrol.

Alligevel var der også her noget, der bar. »15.000 danskere giver nogle ekstra procenter«, konstaterer han. Ikke som floskel, men som konstatering.

Der var endda plads til et øjebliks improvisation, da Danmark blev fanget i et langsomt tilbageløb under 7-mod-6. Nielsen løb, reddede, forklarede bagefter: »Lasse troede, vi havde scoret. Så timingen var der bare.«

Søndag er det Rumænien, der står på den anden side. Nielsen lægger ikke skjul på, at modstanderen endnu er et ubeskrevet blad for ham. »Jeg kender nul til dem«, siger han tørt, før han lander på det, der i praksis bliver lørdagens program: video, forberedelse og en ny kamp, der ikke skal vindes i hukommelsen om 36-24, men i evnen til at finde den samme ro igen.

Da Danmark fandt rytmen uden at bruge den op

Af

-

16:53 - 17. januar

Nikolaj Jacobsen var tilfreds med Danmarks åbningskamp ved EM efter 36-24 over Nordmakedonien og ser allerede frem mod søndagens opgør mod Rumænien.

Sejren på 36-24 over Nordmakedonien var for Nikolaj Jacobsen først og fremmest en funktionel åbningskamp. Ikke uden skævheder, men med en grundstruktur, der holdt. Fredag aften blev spillet sat i gang, lørdag er brugt på at rydde indtrykkene af vejen, og søndag venter Rumænien.

»Grundlæggende en rigtig fin åbningskamp«, siger landstræneren og peger på, at Nordmakedoniens valg af dækning gjorde opgøret ujævnt i perioder. »Når de vælger at dække, som de gør, bliver det lidt urytmisk. Men jeg synes egentlig, vi løser det ganske fint.«

For Jacobsen handlede kampen i høj grad om løsninger snarere end modstand. Også når Mathias Gidsel blev taget ud af ligningen, fandt Danmark veje videre. »Når de vælger at tage Mathias væk, synes jeg ikke, vi har så mange problemer med at løse det. Heller ikke 6 mod 6. Og så blev det lidt nemmere, så vi kunne bruge færre kræfter.«

Netop energiforbruget var en tydelig understrøm i hans vurdering. De sidste ti minutter kostede defensivt, erkender han, men ellers var der kontrol. »Der slipper vi lidt for mange mål ind, men grundlæggende har vi rigtig godt styr på det.«

Atmosfæren i hallen gjorde indtryk, også på en træner, der har stået i mange fyldte arenaer før. »Selvom jeg har prøvet det nogle gange, så gav det gåsehud at komme ind. Det var en fantastisk stemning under kampen.«

I pausen var der ingen løftede stemmer. »Vi havde godt styr på tingene, så det var bare at finpudse nogle detaljer og snakke tingene kort igennem.« For Jacobsen var kampen ikke en facitliste, men et udgangspunkt. »Jeg hæfter mig ikke så meget ved den her kamp. Jeg tror ikke, der er så mange hold, der kan dække, som Nordmakedonien gør.«

Blikket er allerede rettet frem. Søndag venter Rumænien, med andre typer og andre defensive greb. »De har lidt andre profiler i deres defensiv«, konstaterer han, uden at lægge mere i det end nødvendigt.

At kunne bruge hele truppen var et klart plus. »Det er altid godt at få delt kræfterne og stadig spille på et fint niveau.« Også på målmandsposten ser han udvikling. »Emil bliver bedre og bedre på det her hold, og derfor fik han også lov at starte.«

Åbningskampen blev ikke brugt på at slå i bordet. Den blev brugt på at finde arbejdsro. Søndag handler det om at finde den igen – i en anden kamp, mod en anden modstander, men med de samme krav til balance og økonomi.

Suveræne Danmark viste klassen mod Nordmakedonien

Af

-

23:01 - 16. januar

Danmark åbnede EM med en sejr, der voksede sig større, jo længere aftenen skred frem. 36–24 over Nordmakedonien i Jyske Bank Boxen blev resultatet af en kamp, der begyndte rodet og ujævn, men som gradvist blev formet af dansk tempo, defensiv justering og et angrebsspil, der især i anden halvleg fandt sin rytme og sit hierarki.

Det var Nordmakedonien, der fik kampens første ord. Marko Mitev scorede efter blot to minutter i en åbning, hvor begge hold virkede afsøgende, og hvor Danmark misbrugte en tidlig kontra ved Niclas Kirkeløkke. Gæsterne stod højt i forsvaret over for Mathias Gidsel og fik i begyndelsen sat en vis uro i det danske opspil, men det billede holdt ikke længe. En tidlig udvisning til Samoil Ristevski gav Emil Jakobsen et straffekast, som han sikkert udnyttede, og allerede her begyndte Danmarks evne til at straffe fejl at tage form.

Tempoet blev hurtigt kampens nøgle. Danmark straffede i omstillingerne, først ved Gidsel på kontra og senere igen, da han svarede prompte efter en nordmakedonsk scoring. Emil Nielsen satte sig samtidig massivt igennem i målet. En stor redning efter otte minutter blev fulgt op af en markant jubel, og signalet var tydeligt: Danmark havde fundet intensiteten. I den anden ende begyndte Simon Pytlick at dominere kampens flow. Gennembrud, hårde afslutninger og en konstant evne til at udfordre et defensivt system, der sjældent fik ro til at sætte sig, gjorde ham til første halvlegs klare omdrejningspunkt.

Alligevel var kampen ikke uden danske udfald. Midt i halvlegen faldt niveauet markant. Flere uskarpe angreb, en brændt friløber fra Kirkeløkke og manglende konsekvens gav Nordmakedonien luft. Ved 13–10 tog Nikolaj Jacobsen timeout, tydeligt utilfreds, og kort efter blev Kirkeløkke taget ud til fordel for Mads Hoxer. Det greb genoprettede balancen. Danmark begyndte at finde løsninger i syv mod seks, hvor Lukas Jørgensen flere gange samlede op og straffede andenbølgerne, og ved pausen havde Danmark igen skabt afstand. 17–12 var ikke prangende, men det var kontrolleret.

Anden halvleg blev indledt med et statement. Seks sekunder inde i halvlegen scorede Danmark, og herfra ændrede kampen karakter. Mads Hoxer fandt Lukas Jørgensen i det tomme mål, Simon Pytlick fortsatte sin scoringsrække og kolliderede i én sekvens med målmanden, tog sig kortvarigt til struben, men fortsatte uden yderligere dramatik. Nordmakedonien forsøgte at sænke tempoet, men et langsomt angreb uden scoring efter 38 minutter udløste synlig frustration hos Nikolaj Jacobsen på sidelinjen.

Magnus Landin blev skiftet ind i pausen og kvitterede hurtigt med sin første scoring, og da Emil Nielsen kort efter leverede en spektakulær redning på et skud mod tomt mål, begyndte kampen for alvor at tippe. I samme sekvens opstod kaos med en voldsom nordmakedonsk tackling, publikum rasede, og Danmark brugte energien konstruktivt. Lasse Andersson scorede midt i larmen, Johan Hansen tryllede i overtallet, og Lukas Jørgensen satte endnu et punktum i tomt mål.

Det taktiske greb i forsvaret blev tydeligere som kampen skred frem. Magnus Saugstrup rykkede frem i en fremskudt position, og det gav Danmark mulighed for at bryde rytmen hos Nordmakedonien, der kortvarigt profiterede af lidt dansk sjusk, men aldrig fik fodfæste. Ved 31–21 tog Danmark timeout med godt otte minutter igen, og her var kampen reelt afgjort. Simon Pytlick scorede sit niende mål kort forinden og blev tydeligt udpeget som kampens spiller, og i slutfasen fik også debutanten Mads Svane spilletid.

Kevin Møller kom ind på mål og åbnede med en redning, Magnus Saugstrup markerede sig igen fra stregen, og selv om Magnus Landin brændte et straffekast flere meter forbi målet, ændrede det ikke kampens retning. Mathias Gidsel fik sågar tidlig fyraften, inden han alligevel nåede at score endnu en gang på kontra, før Nordmakedonien tog timeout med halvandet minut igen. Det sidste danske mål blev også sat ind af Gidsel, selv om udsynet for pressen på det tidspunkt var begrænset af stående tilskuere.

36–24 blev slutresultatet i en kamp, hvor Danmark langsomt, men sikkert fik greb om alle kampens facetter. Simon Pytlick sluttede som topscorer med ni mål, Mathias Gidsel fulgte efter med otte, og Emil Nielsen leverede ti redninger på 28 afslutninger. Sejren giver Danmark en solid åbning på EM, inden næste opgave venter lørdag klokken 20.30 mod Rumænien, hvor kravene til stabilitet og disciplin næppe bliver mindre.

Live: Danmark tager hul på jagten på EM-guldet

Af

-

19:26 - 16. januar

Danmark tager hul på EM-slutrunden, hvor Danmark jagter det ørste EM-trofæ siden 2012. AVISEN er til stede i Jyske Bank Boxen, hvor vi liveopdaterer fra opgøret.

Når Holger lytter, tør børnene læse højt: »Med en hund sker der noget andet«

Af

-

15:16 - 16. januar

LOKALT. På lørdag den 17. januar kl. 10.30 bliver der ekstra varme poter og rolige ører på Middelfart Bibliotek. Her inviteres børn og forældre indenfor til et anderledes møde med bøgernes verden, når læsehundene Ayla og Holger rykker ind og viser, hvordan læsning kan foregå på helt andre præmisser end dem, mange børn kender fra klasselokalet.

Bag arrangementet står et tilbud, der stille og roligt har fundet sin plads i Middelfart. Et tilbud, som henvender sig til børn med læseudfordringer, og som i stedet for fokus på fejl og fremskridt tager udgangspunkt i tryghed, nærvær og lysten til at læse.

Læsehunde er et gratis tilbud til børn, der har mistet modet eller motivationen til at træne læsningen, ofte fordi læsning er blevet forbundet med pres og usikkerhed. I stedet for at blive rettet eller vurderet læser barnet højt for en hund, der blot er til stede og lytter. Hunden stiller ingen krav, kommenterer ikke på tempo eller udtale og skaber et roligt rum, hvor barnet kan koncentrere sig om ordene uden frygt for at gøre noget forkert.

En af dem, der har været med til at gøre tilbuddet til virkelighed i Middelfart, er Helle Broen. Sammen med sin hund Holger er hun en del af bibliotekets læseteam, efter at Holger blev uddannet læsehund i oktober. »Det handler først og fremmest om tryghed. Når børn læser for en hund, er der ingen, der retter dem eller forventer noget bestemt. Det gør en kæmpe forskel for børn, som ellers synes, at læsning er svært eller ubehageligt,« fortæller Helle Broen.

Hun understreger, at hun ikke har en pædagogisk rolle i selve læsningen. Hendes opgave er at sørge for, at Holger har det godt, er rolig og klar til at lytte. »Jeg blander mig ikke i læsningen. Holger sidder bare og er der. Og det smitter. Hvis vi mennesker er rolige, så er hunden det også, og så falder barnet også mere til ro,« forklarer hun.

Den tilgang har allerede givet konkrete erfaringer. For nylig har Helle Broen afsluttet et seks ugers forløb med en niårig pige, som mødtes med Holger én gang om ugen. »Moren fortalte bagefter, at det havde gjort rigtig meget for pigens lyst til at læse. Hun begyndte selv at finde bøger og tænke over, hvilke historier Holger mon ville kunne lide. Det er jo et tegn på, at motivationen pludselig kommer indefra,« fortæller Helle Broen med et smil.

Forløbene er bygget op i overskuelige perioder, typisk over flere uger, hvorefter der kan startes op igen. Og interessen for at deltage er stor. »Jeg lagde et opslag på Facebook, da Holger var blevet uddannet, og skrev, at man kunne læse med ham. Jeg blev nærmest kimet ned. Der var virkelig mange, som gerne ville,« fortæller hun. Erfaringen har ifølge Helle Broen tydeligt vist, at behovet er langt større end udbuddet, og hun håber derfor, at flere hundeejere får lyst til at uddanne deres hunde som læsehunde, så endnu flere børn kan få glæde af tilbuddet.

Lørdagens arrangement på Middelfart Bibliotek giver mulighed for at møde både Holger og Ayla, høre mere om læsehunde og opleve stemningen omkring tilbuddet. Et tilbud, der ikke lover hurtige mirakler, men som for mange børn åbner døren til læsningen på en helt ny måde.

Nikolaj Jacobsen før åbningskampen: Ro før alvoren

Af

-

11:55 - 16. januar

EM begynder i dag for Danmark, men for landstræner handler det ikke om løfter om guld, men om overblik. På pressemødet forud for åbningskampen mod Nordmakedonien gør landstræner Nikolaj Jacobsen status – med ro, erfaring og blik for det uforudsete.

Det var dagen før dagen, hvor det går løs. Men der var stadig tid til at sidde ned.

Nikolaj Jacobsen har taget plads i en sofa på Herning Kongrescenter, omgivet af den skrivende danske presse. Notesbøgerne er åbne, optagerne kører, og spørgsmålene kommer i et tempo, der vidner om, at ventetiden snart er forbi. Fredag indleder Danmark EM mod Nordmakedonien. Torsdag handler det om status og overblik.

Der er ingen dramatik i landstrænerens fremtoning. Ingen behov for at skrue forventningerne op eller ned. Slutrunden står for døren, men pressemødet er præget af nøgternhed. Det handler om, hvor holdet står – ikke om, hvor det skal ende. For Jacobsen begynder det helt konkret. Med truppen.

»Nej, altså som det ser ud nu, så har jeg 19 mand til rådighed i morgen. Så alt er godt.«

Det er et svar uden forbehold. Ingen skader, ingen spillere, der skal skånes. Samtalen bevæger sig videre til rammerne omkring pressemødet og de elektroniske seancer, som denne gang er skåret fra. En ændring, Jacobsen længe har ønsket.

»Ja, det har jeg kæmpet for i mange år. Jeg er lidt træt af at sidde og holde et, hvor der ikke sidder nogen mennesker alligevel. Jeg ved godt, at det også går ud på nettet og sådan noget, men nej, det synes jeg er rigtig fint.«

Det er ikke et personligt korstog, understreger han.

»Mange har i mange år prøvet at spørge lidt ind til, hvorfor vi holder dem, når der ikke sidder nogen mennesker. Jeg er ret sikker på, at det ikke kun er mig.«

Sportsligt er der ikke tale om store greb i de sidste dage op mod EM. Fokus har været på detaljerne og på modstanderen i åbningskampen.

»Nej, finpudsning, og så selvfølgelig også kigge lidt på, hvad det er, Makedonien kommer med, og forberede os lidt på det. Både offensivt og defensivt. Det er det, vi har brugt træningerne på.«

Der er ikke blevet indført nye systemer i sidste øjeblik.

»Nej, jeg tror ikke, det giver mening for mig. Det er nede i småting, så det tror jeg ikke. Det bliver alligevel for teknisk.«

Erfaringerne fra sidste slutrunde – hvor Danmark blev ramt af sygdom op mod finalen – er svære at bruge konstruktivt i forberedelsen. Man kan tage sine forholdsregler, men ikke mere end det.

»Nej, nu er vi også på et dansk hotel og vant til den mad, så nej, det gør vi ikke. Spillerne passer selvfølgelig på og får deres vitaminpiller og sådan noget, men ellers er det jo ikke noget, du kan gardere dig imod. Man prøver selvfølgelig at passe på så godt, man nu kan.«

For anden slutrunde i træk kan Emil Nielsen blive far midt under turneringen. Her er prioriteringen klar, også selv om det kan få sportslige konsekvenser.

»Jeg vil sige, at der findes værre udfordringer. Det er jo en stor ting for Emil og hans familie. Aftalen er, at når der sker noget, så skal han bare smutte. Der er trods alt også ting, der er vigtigere end et EM i håndbold.«

Der er ingen fast nødplan klar.

»Nej, men jeg kalder ikke nogen ind. Emil er så dedikeret, og så tager han jo hjem til fødslen, og så må vi se, hvordan tingene udvikler sig. Det løser vi hen ad vejen. Det plejer vi at være dygtige til.«

Selv for en rutineret landstræner er der altid en særlig spænding forbundet med den første kamp. Ikke nervøsitet, men usikkerheden ved at se, om træningsarbejdet holder.

»Man er jo lidt spændt her også på den første kamp. Hvor står man lige henne? Nogle af de ting, man har trænet på – hvordan ser det ud? Og så er det jo slutrunde på hjemmebane, og det skaber selvfølgelig lidt mere spænding i kroppen.«

Testkampene har givet et positivt indtryk, og den overordnede fornemmelse er god.

»Jeg synes, vi har haft to fine testkampe, og træningerne har også set godt ud. Vi ved, at vi skal ind og spille i en fantastisk hal med en fantastisk opbakning, som er med til at drive os fremad. Så på den måde har jeg egentlig okay ro i maven.«

De taktiske justeringer, der har været synlige i testkampene, handler blandt andet om rytme og fleksibilitet i angrebsspillet.

»Det giver en anden rytme. Mange midterforsvarere er vant til, at det er to højrehænder, der kommer i midten, så det giver noget andet. Det gør også, at vi kan gøre spillet lidt bredere, og at vi kan få Mathias noget mere ind i midten, hvor han jo også er rigtig dygtig.«

Fleksibiliteten handler også om alternativer.

»Det er klart, at den model skal vi også kunne. Det er fint at have Hoxer som alternativ, også hvis Niklas skulle have en dårlig dag, eller der skulle ske et eller andet.«

Som favorit er Danmark forberedt på, at modstanderen kan finde på at prøve utraditionelle løsninger i åbningskampen.

»Jeg forventer jo, at nogle af de hold, hvor vi er store favoritter, vil prøve ting af. De har alt at vinde og intet at tabe. Så vi prøver at forberede os så meget som overhovedet muligt.«

Det gør forberedelsen mere kompleks.

»Ja, lidt gør det. Man er nødt til selv også at være lidt forudseende i de ting.«

Mulighederne er mange.

»Det kan være noget med at skygge Mathias, følge ham på banen. De kan gå op i offensivt forsvar, mandsopdække begge to eller hvad det nu kan være.«

Resten finder man først ud af, når kampen begynder.

»Det finder vi ud af i morgen. I starten skal man lige føle hinanden lidt an, og så plejer vi at få løst tingene. Det regner jeg også med, at vi gør.«

Fredag rykker Danmark ind i Jyske Bank Boxen. Sofaen i Herning Kongrescenter er forladt, notaterne skrevet færdige. Tilbage er kun det, som ikke kan forberedes fuldt ud på forhånd: kampen selv.

Narkokørsel, indbrud og tyverier i Fyns Politis døgnrapport

Af

-

09:18 - 16. januar

Flere sager om narkokørsel, indbrud og tyverier fylder i Fyns Politis døgnrapport fredag. I Faaborg-Midtfyn Kommune er en 45-årig mand blevet sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer. Sagen fandt sted torsdag morgen omkring klokken 08.40 på Dømmestrupvej i Årslev.

Derudover har politiet registreret flere indbrud og forsøg på indbrud i Odense. I Odense C blev der torsdag morgen omkring klokken 06.30 anmeldt indbrud på Sprogøvej. Her skaffede gerningspersonen sig adgang via et opbrudt vindue, men der er umiddelbart ikke stjålet noget.

Senere på formiddagen blev der anmeldt endnu et indbrudsforsøg i Odense SV. På Stendyssen blev en rude knust omkring klokken 10.30, men der var ingen tegn på, at gerningspersonen havde været inde i bygningen.

I Odense S blev der torsdag eftermiddag omkring klokken 13.58 stjålet en nummerplade fra en varebil på Krumtappen.

Derudover blev der torsdag eftermiddag anmeldt tyveri i Odense C. Omkring klokken 17.00 blev en rygsæk stjålet på Østre Stationsvej. Rygsækken indeholdt sodavand samt en pung med diverse kort.

Endelig blev en 18-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune torsdag eftermiddag sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer. Sagen fandt sted på Nyborgvej i Odense C omkring klokken 14.18.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport fredag den 16. januar.

Med historiens vingesus går Mathias Gidsel ind til EM

Af

-

15:41 - 15. januar

Dagen før EM-åbningskampen mod Nordmakedonien taler det danske herrelandshold ikke om nervøsitet, men om ansvar, justeringer og det, der er lært undervejs. For Mathias Gidsel handler starten på slutrunden mindre om fornyelse og mere om at være klar til det, der venter.

Der er noget karakteristisk ved dagen før et mesterskab. Ikke spændingen i sig selv, men den måde, spændingen holdes i ave. Torsdagens pressemøde med det danske herrelandshold foregår uden store armbevægelser, men heller ikke uden alvor. EM begynder fredag mod Nordmakedonien, og rammen for åbningskampen bliver Jyske Bank Boxen. Det er her, forventningerne samler sig. Men endnu er det stadig muligt at tale om processen frem for resultatet.

For Mathias Gidsel handler det ikke om at dæmpe forventningerne, men om at markere overgangen. Fra forberedelse til virkelighed. Fra træning til turnering. Det er tydeligt, at netop det skifte har været længe ventet.

»Jeg glæder mig meget. Nu er vi endelig færdige med de forberedende uger, som har været lidt tunge, synes jeg, til sidst her. Vi bliver ved med at øve og øve og øve og gøre os så gode som muligt, før vi starter her i morgen i boksen. Så jeg tænker, både hele landsholdet og jeg er også klar til en oplevelse, der ligger og venter os.«

Forberedelserne har ifølge Gidsel ikke handlet om at opfinde landsholdet på ny, men om at flytte det en smule. Om at tage erfaringerne med videre og justere der, hvor det giver mening. Det er en tilgang, der peger på kontinuitet snarere end brud.

»Vi har selvfølgelig lært lidt fra sidste slutrunde, og så synes jeg faktisk, at vi er kommet med rigtig mange nye ting, spændende ting. Og ikke fordi jeg siger, at vi er et helt nyt landshold, der kommer til at spille helt anderledes, men jeg synes, vi har mange små ting, vi har øvet, og som forhåbentlig både kan være lidt på forkant med de problemer, vi nok kommer til at møde under EM, men også at vi bliver ved med at udvikle os som hold og som spillere individuelt.«

Et af de steder, hvor udviklingen konkret kan aflæses, er i de taktiske justeringer i bagkæden. Gidsels rolle er blevet mere fleksibel, og det er ikke tilfældigt. Det er et greb, der både handler om at udnytte hans styrker bedre og om at gøre holdet sværere at læse.

»Det betyder med Hoxer her nu på højre back og også Kirkeløkke, at vi kan få mig lidt mere ind i situationerne i midten og få brugt mine spidskompetencer lidt mere bredt.«

Justeringen er samtidig et svar på det forsvarsspil, Danmark ofte møder – og som allerede ventes i åbningskampen. Når modstanderne skubber højt ud på backsene, har det tidligere givet udfordringer. Det er netop dem, man forsøger at tage højde for.

»Så vi kan måske komme lidt, det møder vi også mod Nordmakedonien allerede i morgen, nogle offensive backs, og så kan vi få lov til at angribe lidt mere på midten, i stedet for de problemer, vi egentlig har mødt, når backsene går meget højt på os ude på højre og venstre back.«

Blandt de nye taktiske elementer er også et system, der internt går under navnet Eisenach. Det er ikke et kosmetisk greb, men et strukturelt valg, der ændrer dynamikken i angrebsspillet og placerer spillerne i større rum.

»Det er også sådan lidt et fire-bagspillersystem for os. Det er en måde, vi trækker en stressspiller ud af midten, og vi fjerner en spiller inden for forsvaret. Det er også en helt ny ting for dansk landshold, og det kommer vi helt sikkert også til at spille, en måde at få folk lukket lidt mere ud og stå i lidt større rum omkring os.«

Selv om meget af pressemødet kredser om detaljer og systemer, vender samtalen flere gange tilbage til rammerne omkring turneringen. At spille EM på hjemmebane er ikke noget, Gidsel omtaler let. Det er snarere en konstatering af, hvad opbakningen betyder, når presset stiger.

»Jeg tror, det betyder meget. Jeg tror, alle folk, der så sidste slutrunde, kan jo godt se, hvor meget rygvind vi får, når vi spiller i boksen på hjemmebane. En unik opbakning og en fantastisk arena, der blev bygget op til håndbold. Så at vi nu skal have det hele vejen frem mod en finale, det betyder selvfølgelig utrolig meget for os.«

Pressemødet bevæger sig også et øjeblik væk fra det kommende EM og hen mod den dokumentar om dansk herrehåndbold, der for nylig havde premiere. For Gidsel blev den ikke bare et tilbageblik, men en påmindelse om, at nutidens stabilitet hviler på en mere ujævn fortid.

»Jeg synes, den var god. For første gang var det lidt en aha-oplevelse for mig at møde nogle af de gamle legender og forstå lidt deres historie med dansk landsholdshistorie. Jeg er jo vokset op i en alder, hvor vi næsten har spillet finaler, hver gang jeg har været med.«

Særligt mødet med Lars Christiansen står tilbage som mere end en symbolsk scene. Samtalen kredser om ansvar – ikke som et abstrakt begreb, men som noget, der konkret skal bæres i afgørende øjeblikke.

»Det, der var sat op, var jo lidt det her med at bære et ansvar. Ikke nødvendigvis for en hel nation, men for de mange, der går op i håndbold i Danmark. Lars stod med et stort ansvar dengang, blandt andet med afgørende straffekast, og det er også noget af det ansvar, jeg prøver at tage på mig nu.«

Ansvar forstås ikke som fejlfrihed, men som villighed. Som det at stå frem, også når konsekvenserne er tydelige.

»Der skal være nogen, der går forrest og tager det ansvar. Ikke at flygte af frygt for konsekvenserne.«

Da snakken til sidst falder på rekorder og individuelle milepæle, bliver prioriteringen klar. Det personlige træder i baggrunden for det fælles mål.

»Det overskyggende mål nu, det er at blive europamester. Rekorder må komme på et andet tidspunkt. Fokus er på den kollektive succes.«

Fredag begynder EM. Ikke som et løfte om fornyelse, men som endnu en prøve i et landshold, der har lært, at kontinuitet ikke er fravær af forandring – men evnen til at justere uden at miste sig selv.

Brian Wilsons musik lever også i 2026 -En helstøbt hyldest i DR Koncertsalen

Af

Poul Rand

-

13:28 - 15. januar

Der findes koncerter, man bør opleve, og så findes der koncerter, man er nødt til at opleve, hvis man nogensinde har haft hjertet parkeret i Beach Boys-universet. Hyldestkoncerten til Brian Wilson i DR Koncertsalen 14-01-2026, hørte klart til den sidste kategori. De indledende ord fra artisterne var, dette er musik man virkelig skal øve sig på og til, bemærk. udtalt fra nogle af Danmarks bedste musikere.

Dette er en anmeldelse i den nørdede ende af skalaen. Læser du med hele vejen, er du enten dedikeret Brian Wilson-entusiast – eller har i det mindste et blødt punkt for Beach Boys-universet. Jeg kalder mig gerne selvudnævnt ekspert på området. Min første koncert med de originale Beach Boys oplevede jeg i Anaheim i 1970’erne, syd for Los Angeles – midt i det sydcaliforniske musik- og surfmiljø, som også var en afgørende kulisse for Beach Boys-æraen. Siden har jeg set dem i utallige konstellationer. Jeg har endda selv forsøgt mig med deres musik – mindre succesfuldt – og overlader derfor trygt opgaven til de langt mere musikalsk begavede.

Denne aften var langt mere end et nostalgisk gensyn. Den var levende, nærværende og musikalsk overbevisende. Numrene fik lov at ånde, og kompleksiteten i Wilsons kompositioner stod klart frem uden at blive akademisk. Det var musik spillet med respekt –uden museumsglas. De vokale præstationer bar koncerten sikkert igennem. Harmonierne – selve rygraden i Brian Wilsons musik – sad imponerende rent og præcist, men vigtigst af alt med følelse: varme, sårbarhed og overskud, som fik selv de mest velkendte sange til at fremstå friske.

Aftenens klare vokale højdepunkt kom allerede i åbningsnummeret “Don’t Worry Baby”, hvor falsetten stod knivskarpt og rørende skrøbeligt, leveret af Randell Kirsch fra The Beach Boys’ originale touring-band. Et øjeblik, hvor tiden i salen nærmest stod stille. Lige så stærkt stod slutnummeret “God Only Knows”, hvor vokalen blev delt mellem solisterne og leveret med en inderlighed og tyngde, der gav sangen ny dybde uden at fjerne dens uskyld.

Instrumentalt var niveauet konsekvent højt. Særligt trommer og percussion fortjener ros. Musikken fra Pet Sounds- og Smile-perioderne er rytmisk alt andet end enkel – fuld af forskydninger, lag og subtile skift – og netop derfor så tilfredsstillende, når det lykkes til UG plus, med både præcision og musikalitet.

Repertoiret var klogt sammensat og spændte elegant fra de solbeskinnede og umiddelbart genkendelige hits som “Surfin’ USA” og “Good Vibrations” til de mere komplekse og følelsesmættede værker fra Pet Sounds og Smile, som for alvor cementerede Brian Wilson som visionær komponist. Overgangen mellem lethed og dybde fungerede forbilledligt.

Som helhed var koncerten en musikalsk helstøbt oplevelse. Den mindede os om, hvorfor Brian Wilsons musik stadig bevæger, stadig udfordrer – og stadig lyder som noget, der kunne være skrevet i morgen. En varm, overbevisende og dybt musikalsk hyldest, der kom så tæt på den ægte vare, som man realistisk kan forvente. Kort sagt: En koncert, der ramte både hjerte, hjerne og gehør. Man gik hjem en anelse mere forelsket i musikken, end da man kom.

Sangere & frontpersoner

Jacob Dinesen
En stærk og umiddelbar vokalist med internationalt snit. Dinesen leverer rå nerve og energi, men bevægede sig enkelte steder lidt for frit i forhold til materialets skrøbelighed. En smule for meget sønderjysk temperament til netop dette repertoire.

Christian Hjelm
Kendt fra Figurines og en solid solokarriere. Hjelm mestrer balancen mellem præcision og følelse, og hans vokalarbejde binder pophåndværk og elegance flot sammen. En virkelig stærk vokal indsats.

Patrick Dorgan
Aftenens største vokale overraskelse – sammen med Hjelm. En markant stemme med dybde og varme, som gav arrangementerne tyngde og løftede de mere melankolske passager med autoritet og ro, man sjældent hører i dansk popmusik.

Kira Skov
En af dansk musiks mest alsidige stemmer. Skov tilfører modenhed, nerve og et strejf af jazzet frihed, som klæder Wilsons komplekse harmonier overraskende godt. I ét nummer blev indgangen lidt usikker – påstår denne nørd – men helhedsindtrykket var stærkt.

Darian Sahanaja (special guest)
En central figur i Brian Wilsons univers. Som sanger, keyboardist og arrangør – og som nøglemanden bag færdiggørelsen af Smile – er Sahanaja ikke blot gæst, men bærende kulturarv.

Randell Kirsch (special guest)
Veteran fra The Beach Boys’ live-lineup. Kirsch er sanger, guitarist og bassist, og hans lead falset og backing-vokal matcher Brian Wilson-æraens lyd fra 1963-69 næsten skræmmende præcist. Sceneerfaringen giver koncerten autenticitet og historisk tyngde. Når Mike Love siger tak til ham, lytter man.

Bandet

Troels Skjærbæk – bas & kor (med markant bass vokal og stor stabilitet)
Lars Skjærbæk – guitar & kor
Mikkel Damgaard – guitar / tangenter
Palle Hjorth – keyboard / klaver
Søren Koch – guitar / backing
Mads Andersen – trommer / percussion

Et rutineret og musikalsk overskudsstærkt backingband, der forstår disciplinen i Brian Wilsons lagdelte univers og med et musikask CV i topklasse.

Lyd, rum og helhed:

Som danskere kan vi være stolte af at have musikere i en kaliber, der kan løfte en så krævende og tung opgave. Kombinationen af dette ensemble og DR Koncertsalens fremragende akustik var i sig selv optimal. Rummet understøtter harmonier, dynamik og detaljegrad på et niveau, man sjældent hører uden for klassiske opsætninger.

Min faglige – og kærlige – anke: Lydmanden burde have haft en skarpere vokalseparation. Når man arbejder med Wilson-harmonier, er stemmerne ikke pynt – de er musikken. Her røg lidt for meget sammen i midten. Det var godt. Det kunne have været sublimt.

Vi andre kan kun drømme om at spille med den elite. Men nogen skal jo også sidde og lytte, skrive – og være lidt kloge bagefter.

Fyrværkeri, indbrud og narkokørsel i Fyns Politis døgnrapport

Af

-

09:11 - 15. januar

Sprængt postkasse i Assens, flere indbrud rundt på Fyn og en sigtelse for narkokørsel i Odense fylder i Fyns Politis døgnrapport torsdag. I Assens Kommune blev en postkasse onsdag eftermiddag sprængt itu med fyrværkeri. Hændelsen fandt sted på Kildehøjen i Assens omkring klokken 17.00. Politiet oplyser ikke yderligere om sagen.

Derudover har politiet registreret flere indbrud. I Ringe i Faaborg-Midtfyn Kommune blev der anmeldt indbrud på Åvangen onsdag omkring klokken 13.00. Her skaffede gerningspersonen sig adgang via et opbrudt vindue, og der blev stjålet smykker og kontanter.

I Nyborg blev der onsdag middag anmeldt indbrud på Gl. Vindingevej omkring klokken 12.30. Også her var der tale om adgang via et opbrudt vindue, og et værdiskab blev stjålet.

Et tredje indbrud er anmeldt i Humble på Langeland. Ifølge politiet er indbruddet sket på Hovedgaden, hvor et ukendt indstigningssted er anvendt. Her er der stjålet en lampe. Indbruddet er begået den 8. januar omkring klokken 23.00, men først anmeldt onsdag.

I Odense C blev der onsdag eftermiddag omkring klokken 13.55 stjålet en pung på Torvegade. Pungen indeholdt både diverse kort og kontanter.

Derudover blev en 40-årig mand fra Langeland Kommune onsdag formiddag sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer. Sagen fandt sted på Svendborgvej i Odense S omkring klokken 10.00.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport den 15. januar.

Vejdirektoratet advarer om glatte veje flere steder i landet

Af

-

07:09 - 15. januar

Vejdirektoratet advarer onsdag morgen om risiko for glatte veje flere steder i landet.

Ifølge en særmelding er vejtemperaturen fortsat under frysepunktet mange steder, hvilket øger risikoen for glatføre. Trafikanter opfordres derfor til at sænke hastigheden, holde god afstand og være ekstra opmærksomme under kørslen.

Advarslen gælder særligt ved skovstrækninger, i lavtliggende områder samt på og under broer, hvor glatte forhold kan opstå hurtigt.

Vejdirektoratet opfordrer bilister til at orientere sig om de aktuelle vej- og vejrforhold, inden de kører ud, og til at følge de generelle råd for kørsel i vintervejr.

ADP satte turbo på i 2025 og gør klar til næste gear

Af

-

15:21 - 14. januar

Det begyndte som et jubilæumsår, men endte som noget langt større. Ifølge administrerende direktør Rune Rasmussen blev 2025 ikke blot ADP’s bedste år økonomisk. Det blev året, hvor havneselskabet for alvor trådte ind i en ny rolle som national infrastrukturaktør med internationalt udsyn, nye investeringer og en containerstrategi, der skal løfte både Fredericia og resten af porteføljen.

Der er ro over Rune Rasmussen, når han sætter sig til interviewet. Stemmen er afdæmpet, formuleringerne præcise, og der er både smil og overskud i svarene. Det er den samme rolige tilgang, der ofte kendetegner ADP’s administrerende direktør udadtil. Men bag den kontrollerede fremtoning gemmer der sig et år, som har været alt andet end stille. 2025 har været præget af beslutninger i højt tempo, store strukturelle forandringer og en række milepæle, der normalt ville være fordelt over flere år. Som han selv formulerer det: der har været fuld smadder på.

Da spørgsmålet falder på, hvordan 2025 tog sig ud fra direktørkontoret i ADP, kommer svaret uden tøven og uden diplomatisk indpakning. »2025, det var eddermame et vildt år. Det var det vildeste år til dato. Det var jubilæumsår. Det økonomiske bedste år nogensinde,« siger Rune Rasmussen.

I hans opsummering ligger en række begivenheder, som hver for sig ville være markante overskrifter i et havneselskab. Samlet tegner de billedet af et år, der skiller sig ud. Et havnekøb. En færdiggjort havneudvidelse i Fredericia. Et tæt samarbejde om containerterminalen med Mærsk. Og en ny medejer, der følger med en kapitalrejsning, som i ADP’s optik handler om mere end penge. »Ny medejer i moderselskabet, stor kapitalrejsning, sikring af fremtiden. I bund og grund var 25 på alle mulige måder ikke kun det bedste år for ADP økonomisk, men formentlig også det vigtigste år nogensinde,« siger han.

Et selskab, der har skiftet karakter

Når Rune Rasmussen spoler tiden tilbage, er det ikke for at romantisere fortiden, men for at vise, hvor hurtigt ADP har flyttet sig. Han knytter tilbageblikket til en intern milepæl, der siger noget om tempoet i forandringen. »Vi talte om det her til morgen. Vores driftsdirektør har 10 års jubilæum i dag. Så det er en god måde at kigge lidt tilbage på, for han har nemlig været med på hele turen,« siger han. Dengang var ADP ifølge direktøren et helt andet sted i markedet. »Da han startede var ADP den 11. største havn i Danmark og var egentlig ikke nogen særlig god forretning.«

I dag tegner han et billede af et selskab, der arbejder ud fra en større skala og et andet selvbillede. Ikke som lokal havn med lokale hensyn først, men som en virksomhed, der ser sig selv som en del af Danmarks samlede infrastruktur og dermed også af Danmarks evne til at handle med omverdenen. »I dag ser vi ind i et budgetår, hvor vi måske håber, vi tror på, hvis vi er dygtige, er den største havn i Danmark,« siger han.

Det handler ikke kun om volumen, men om robusthed og om at stå med flere ben plantet i virkeligheden, når markedet skifter. »Vi tjener vores penge på alle mulige forskellige måder, så virksomheden er mere stabil, solid og klar til fremtiden, og har kompetencer og kapital til nu at være den virksomhed, som ADP fortjener at være,« forklarer han. Samtidig understreger han, at forandringen rækker ud over regneark og nøgletal. »Det er ikke kun en lokal virksomhed, men en national virksomhed med et internationalt udsyn.«

Brookfield som milepæl og som signal

I løbet af 2024 fik ADP en ny medejer i form af den internationale infrastrukturinvestor Brookfield, og i fortællingen om 2025 bliver ejerskabet et tydeligt signal om næste fase. Rune Rasmussen beskriver ankomsten som noget, der rækker ud over kapital. »Ankomsten af Brookfield er jo selvfølgelig i sig selv en kæmpestor milepæl, og der er jo meget andet end kapital i det,« siger han.

Han sætter Brookfield ind i en længere læringskurve, hvor ADP tidligere har fået en professionel partner ind i Taulov-miljøet. »Der skete der jo også enormt mange gode ting fra ADP i det øjeblik PFA trådte ind ad døren i Taulov. Og det har vi jo trænet og øvet os og lært rigtig meget af PFA,« siger han. Brookfield bliver i den optik ikke et brud, men en fortsættelse på et højere niveau. »Brookfield er jo mere af det samme, bare mere internationalt og endnu større.«

Det afgørende er ifølge Rune Rasmussen, at ejere og ledelse grundlæggende vil det samme. »Vi vil gerne drive en sund, god, langsigtet forretning, som kommer alle ejerne til gode. Og det gør man bedst ved at være professionel og have et udsyn internationalt,« siger han og knytter det direkte til Danmarks økonomi. »Danmark lever af eksport og import, og skal blive ved med at leve af eksport og import. Og desto mere vi kan være overbeviste om at levere de ydelser og produkter, der understøtter, at Danmark skal eksportere og importere. Desto bedre er det for Danmark, og desto bedre er det for vores ejere herhjemme.«

Nyborg i fremgang, Hanstholm i opbygning

Når blikket flyttes fra Fredericia til ADP’s øvrige havne, står det klart, at 2025 ikke kun blev et Fredericia-år. Nyborg får direkte ros og et markant superlativ. »Nyborg er det bedste år nogensinde i de 20 år plus, som ADP har ejet Nyborg,« siger Rune Rasmussen. Han beskriver en havn, der i praksis er tæt på fuldt udnyttet. »Nyborg er mere eller mindre en udsolgt havn. Der er kommet mange nye kunder til, høj godsomsætning.«

Succesen rejser samtidig nye spørgsmål. »Når kapaciteten nærmer sig grænsen, begynder diskussionen om næste skridt. Det er jo selvfølgelig også derfor, at i 2025 der blev i gang sat tankerne om potentiel havneudvidelse i Nyborg, som vi helt sikkert kommer til at snakke mere om i 2026 sammen med Nyborg Kommune og borgerne i Nyborg,« siger han. For Nyborg bliver 2025 dermed både status og start. »Så en stor kvalitetsstempel på Nyborg Havn i 2025,« lyder det.

Hvor Nyborg fremstår som en havn i drift og med momentum, er Hanstholm en anden disciplin. Her handler 2025 mindre om at trykke på speederen og mere om at få greb om maskinrummet, relationerne og det lokale økosystem, før man for alvor kan bygge forretning ovenpå. ADP overtog Hanstholm 1. august, og ifølge Rune Rasmussen blev resten af året brugt på at få hænderne ned i virkeligheden og forstå, hvad det er for et sted, man har fået ansvaret for. »Hanstholm overtog tøjlerne 1. august og har brugt 25 på flere ting, men først og fremmest selvfølgelig at lære folk, kunder, mennesker og ejerne rigtig godt at kende,« siger han.

Han beskriver en havn og en egn med stærk identitet og stor lokal opbakning, men han pakker ikke udfordringen ind. Potentiale er noget, der skal omsættes, og det kræver både timing, volumen og et marked, der kan bære nye aktiviteter. »Det er jo nogle skønne mennesker, og Thy er dejlige, og det er Hanstholm Havn også. Men det er også en bekræftelse af, at fundamentet og potentialet er der. Men det kommer ikke af sig selv.«

For ADP bliver opgaven derfor at få sat nye forretningsstrømme ind i en havn, der ikke automatisk fylder sig selv. Det er her, Hanstholm adskiller sig fra de havne, hvor kapacitetsudfordringen er den primære hovedpine. »Det bliver hårdt arbejde at få fyldt noget ny forretning ind i maskinen deroppe,« siger han. Lykkes det, vurderer han, at effekten rækker længere end ADP’s egen bundlinje. »Lykkes vi med det, hvilket vi tror på, så bliver det både en god forretning, men det bliver også et stort aktiv for regionen deroppe.«

Flere havne som strategi, nu med bedre timing

Spørgsmålet om flere havne har altid ligget som en understrøm i fortællingen om ADP. Allerede navnet Associated Danish Ports peger på en idé om fællesskab, skala og sammenhæng på tværs af geografi – en ambition, der i perioder har været mere vision end virkelighed. Alligevel er det et spor, der igen melder sig, denne gang med større realisme og et andet afsæt end tidligere. Rune Rasmussen præsenterer ingen færdig plan eller konkrete navne, men giver en åben vurdering af sandsynligheden og begynder med at sende en anerkendelse tilbage til den oprindelige konstruktion. »Jeg synes jo, at den måde, ADP var født på, der var man jo foran sin tid,« siger han.

Han peger samtidig på, at der tidligere har været bevægelse tættere på målstregen, end mange tror. »Jeg tror, man har været tættere på, både i Uffe Steiner Jensens og Jens Peters tid, tættere på, end vi lige går og tror, og lykkes med det nogle gange.« At det ikke blev til mere dengang, forklarer han med politisk timing og vilje i de kommuner, der skulle have sagt ja. »Tiden var en anden, og det politiske mod andre steder var måske heller ikke helt til stede. Timingen var måske ikke helt den rigtige.«

I dag mener han, at både marked og rammer har flyttet sig. Havne- og logistikverdenen er blevet mere kapitaltung, mere reguleret og mere konkurrencepræget, og derfor står argumentet for større, mere professionelle enheder stærkere. »Der lever vi i en anden tid nu, hvor der måske også er nogle ting, der er blevet modnet i mellemtiden, som gør, at jeg tror på sandsynligheden for, at vi lykkes med flere havne i de næste år, de næste 5-10 år er væsentligt større.« Og det er ikke blot en løs tanke, understreger han. Det er et strategisk spor, der allerede ligger på bordet i ejer- og partnerkredsen. »Det er faktisk noget vi bruger tid på, også med Brookfield og vores ejere.«

Når han samler trådene, bliver pointen, at ADP igen kan komme til at leve mere fuldt op til sit navn, men ikke som en hurtig ekspansion, men som en langsigtet konsolidering. »Det tror jeg på, at Associated Danish Ports bliver endnu mere berettiget, også i navnet, i fremtiden, end det har været.«

Diversifikation som det stærke ben – og den nøgterne grønne virkelighed

Når Rune Rasmussen forklarer, hvorfor ADP står stabilt, selv når markedet skifter, lander han på en enkel forretningslogik. ADP er ikke låst fast i én indtægtskilde eller én konjunktur. Styrken ligger i blandingen. »Både historisk set, og når vi kigger ud i fremtiden, så har ADP altid performet godt på tværs af konjunkturer.« Der har været downperioder, erkender han, men diversifikationen gør, at virksomheden kan flytte tyngden fra ét ben til et andet. »Fundamentalt er den helt store fordel, at forretningen er så diversificeret.«

I gode logistikår har Taulov Dry Port og beliggenheden været en motor. I andre tider har de mere klassiske bulk-aktiviteter taget over. »Vi har haft nogle år, hvor logistik i verden har været all time high. Jamen der har vi lukreret hårdt på Taulov Dry Port og vores beliggenhed. Andre perioder, der har det været den faste bulk, der har taget over, når olien har været faldende.« Og så er der det nye vækstben, som skal løfte endnu mere i de kommende år. »I de senere år og i de kommende år har vi en containerterminal, som er i kæmpe vækst og understøtter hele regionen helt vildt. Så det er forskelligheden i forretningen, der er vores allerstærkeste ben sammen med beliggenhederne.«

Netop fordi forretningen står på flere ben, anlægger Rune Rasmussen en mere ædruelig tone, når han taler om den grønne omstilling. Her blev 2025 ikke året, hvor udviklingen leverede på ambitionerne. »Jeg synes 2025 har været for den grønne omstilling et meget svært år.« Han peger på, at de politiske mål er under pres. »Så Danmarks 2030-mål hænger i en tynd tråd.« Og han nævner flere konkrete spor, der ikke udviklede sig som håbet. »Der var 2025 ikke det år, vi havde håbet på for brintrøret. Det var jo heller ikke det år, vi havde håbet på for CCS, heller ikke for Ørsted. Ørsted havde store problemer.«

Alligevel er han ikke i tvivl om retningen. Det er tidshorisonten og tempoet, der må justeres, så investeringer og løsninger igen hviler på det, han kalder rationalet. »Vi er meget fortrøstningsfulde, hvis vi kigger lidt længere ud i tid. Hvor vi måske også skal erkende, at vi har været igennem en meget forceret periode for den grønne omstilling, hvor rationalet og fornuften ikke nødvendigvis har sejret.« Derfor flytter han også fokus væk fra de nærmeste deadlines. »Det er ikke sikkert, at det er 2030-målene, vi skal have så meget fokus på. Det kan godt være, det er 2040-målene, vi skal have fokus på.«

Rune Rasmussen arbejder også for at få ændret den nuværende havnelov. Det gør han blandt hos organisationen, Danske Havne, hvor han er næstformand.

Havneloven som flaskehals

På reguleringssiden er Rune Rasmussen lige så ligefrem. 2025 var et år med geopolitik og regulering på tværs af sektorer – men ikke dér, hvor havnene har ventet. »2025 vil som noget have været geopolitikkens år, reguleringens år for alle sektorer, inklusiv havnene. Bare ikke på havneloven,« siger han og låner et billede fra cykelsporten. »Havneloven den står plantet som en træ i harpiks.«

For Fredericia er det ifølge direktøren ikke en teknisk detalje, men et spørgsmål om rammerne for elektrificering og grønne investeringer. »Der skete ikke det, der skulle i 2025, og vi håber og tror på, at 2026 bliver året. Det er noget, vi bruger meget tid på.«

2026 som eksekvering, høst og geopolitisk risiko

Efter milepælene i 2025 bliver 2026 året, hvor tingene skal sætte sig. Brookfield skal integreres, investeringerne skal give afkast, og næste kapitel skal forberedes. »Vi skal have Brookfield godt og grundigt implementeret på den gode måde i butikken. Det er vi i fuld gang med. Det går rigtig godt.« Men forventningen er ikke til at misforstå. »Der er en masse investeringer, der er foretaget, som vi skal vise, at vi kan tjene de penge på, vi har regnet med.«

Taulov nævnes som et sted, hvor næste runde kan blive sat i gang. »Vi skal til at bygge i Taulov igen, formentlig. Taulov skal også videre til det næste.«

Samtidig holder han døren åben for den risiko, som altid følger med transport og logistik i en urolig verden. »I 2026 med den flanke åben, at det kan godt have nogle ikke uvæsentlige negative betydninger for transport og logistikkens verden.« Han peger på, at geopolitikken kan ramme direkte ind i godsmængderne. »Kommer der nogle situationer ude på markedet, som følger geopolitikken, der kan sætte sig i godsmængderne, det er der en risiko for. Og sker det, så vil ADP også blive ramt negativt.« Alligevel er det i den konstante forandring, han mener, at infrastrukturselskaber skal kunne holde kurs. »Forandringen er konstant. Hvis ikke det er corona, hvis ikke det er den ene krig, så er det den anden krig.« Og han afrunder med den opgave, han ser som ADP’s kerne. »Der er det jo som infrastrukturvirksomhed vores forbistrede opgave at kunne navigere i det og sørge for at både kunne vækste og holde åbent uanset hvilket scenarie det må være. Og det er da spændende og udfordrende.«

Vil du være en del af AVISEN Partners og opleve Rune Rasmussen den 26. marts, når han fortæller om året der gik og ADP i 2026, så læs mere her.

Leder: Når den folkevalgte flytter ind i bestyrelseslokalet

Af

-

12:23 - 14. januar

Der følger et særligt ansvar med at blive valgt ind i et byråd. Det ansvar stopper ikke ved byrådssalen. Tværtimod. For mange folkevalgte fortsætter deres mandat ind i bestyrelseslokaler, repræsentantskaber, selvejende institutioner og selskaber, hvor kommunen har udpegningsret.

Her sidder de ikke som private personer. De sidder ikke som venner. Og de sidder ikke som loyale medspillere for ledelsen. De sidder der som folkevalgte. På vegne af kommunen. På vegne af borgerne.

Det er en rolle, der alt for ofte bliver misforstået.

Når en politiker indtræder i en bestyrelse som kommunens repræsentant – eller som observatør – er det ikke for at blive en del af driften. Det er heller ikke for at sikre ro, harmoni eller interne hensyn. Rollen er grundlæggende demokratisk: at føre tilsyn, stille spørgsmål og sikre, at offentlige midler, værdier og formål forvaltes korrekt.

En observatør er ikke en passiv gæst.
En bestyrelsesrepræsentant er ikke en medunderskriver på stilhed.

Tværtimod.

Alt for ofte ser man folkevalgte, der sætter sig til rette i bestyrelseslokalet, tager imod kaffen, spiser smørrebrødet og glider ind i møderne som tilskuere snarere end vagthunde. De nikker, lytter og lader dagsordenen passere, uden at stille det mest grundlæggende spørgsmål af alle: Hvad har vi faktisk lavet siden sidst? Hvilke beslutninger er truffet? Hvilke penge er brugt? Og hvilke risici er opstået? Hvor skal vi hen? Hvilke muligheder er der? I stedet for at udfordre direktøren og formanden på fremdrift, retning og ansvar, bliver rollen reduceret til selskabelighed. Men den folkevalgte sidder ikke dér for stemningens skyld. Man er ikke udpeget for at være nem at have med at gøre. Man er udpeget for at repræsentere borgerne – også når det kræver, at man stiller de spørgsmål, der kan få kaffen til at smage lidt bittert.

Den folkevalgte i bestyrelsen er borgernes øjne og ører. Den, der skal turde spørge, også når spørgsmålene er ubehagelige. Den, der skal sige fra, også når det forstyrrer den gode stemning. Den, der skal huske, at loyaliteten ikke ligger overfor direktøren, formanden eller institutionen – men overfor offentligheden.

Det er her, det ofte går galt.

For når folkevalgte begynder at tale om “arbejdsro” i bestyrelser, når de undlader at rejse kritik af hensyn til relationer, eller når de forsvarer beslutninger, de reelt ikke kan forklare i det offentlige rum, er rollen allerede gledet. Så er den folkevalgte ikke længere vagthund. Så er vedkommende blevet medforvalter af tavshed.

Det er måske ikke ulovligt.
Men det er problematisk.

For kommunale bestyrelsesposter er ikke belønninger. De er tillidshverv. Og tillid forpligter. Ikke til stilhed, men til ansvarlighed. Ikke til loyalitet opad, men til gennemsigtighed udad.

Det gælder uanset, om der er tale om en erhvervsdrivende fond, et forsyningsselskab, en kulturinstitution eller et udviklingsselskab. Offentlig indflydelse kræver offentlig forklaring. Og offentlig forklaring kræver mod.

Særligt rollen som observatør bliver ofte misforstået. Observatøren har måske ikke stemmeret, men har netop derfor en friere position. En observatør er der for at se, notere og reagere – ikke for at tie. Hvis observatøren kun observerer i stilhed, svigter vedkommende sit mandat.

Når folkevalgte efterfølgende siger “det kan jeg ikke udtale mig om” eller “det foregik i bestyrelsen”, bør alarmklokkerne ringe. For netop dér begynder demokratiet at blive reduceret til formalitet i stedet for praksis.

Det er ikke altid nemt at være den, der stiller spørgsmålene. Det kan koste relationer. Det kan koste popularitet. Men det er prisen for at være folkevalgt. Man bliver ikke valgt for at være bekvem. Man bliver valgt for at tage ansvar.

At være folkevalgt stopper ikke, når man træder ind i bestyrelseslokalet.
Det er ofte dér, det begynder.

Hvis borgerne ikke kan stole på, at deres repræsentanter også repræsenterer dem dér, hvor beslutningerne træffes uden for offentlighedens søgelys, mister det kommunale demokrati sin dybde.

Og uden dybde bliver demokratiet hurtigt fladt.

Spirituskørsel, færdselsuheld og stofsigtelser i Fyns Politis døgnrapport

Af

-

09:29 - 14. januar

Spirituskørsel i Faaborg, flere færdselsuheld i Odense og sigtelser for euforiserende stoffer fylder i Fyns Politis døgnrapport tirsdag. I Faaborg blev en 62-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune sigtet for spirituskørsel mandag aften. Ifølge politiet førte manden en personbil, selvom han var påvirket af alkohol over den tilladte promillegrænse. Uheldet skete på Kildetoften omkring klokken 20.35, hvor manden påkørte et parkeret køretøj og efterfølgende kørte gennem et hegn. Der er ikke oplyst om personskade.

Mandag morgen skete der et harmonikasammenstød med tre biler i østgående retning ved afkørsel 53 Odense SV. Uheldet skete i 2. vognbane omkring klokken 08.19. Ifølge politiet overså den bagerste bilist, at trafikken foran var bremset ned, hvilket førte til, at bilen påkørte den forankørende, som igen blev skubbet frem i et tredje køretøj. Der skete ingen personskade, men der opstod materielle skader, primært på de to bagerste biler.

Senere på aftenen var der endnu et færdselsuheld i Odense C. Her skete et sammenstød på Østerbæksvej omkring klokken 23.00, da en bilist forsøgte at undvige en snebunke ved siden af vejen og i den forbindelse påkørte et modkørende køretøj. Politiet oplyser, at der umiddelbart ikke er meldinger om personskade.

Derudover blev to unge mænd, en 21-årig og en 22-årig – begge fra Odense Kommune – mandag eftermiddag sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. De to blev truffet på Kochsgade omkring klokken 15.28. Politiet oplyser ikke nærmere om sagen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport den 14. januar.

Leder: Når fortællingen får lov at stå alene

Af

-

23:44 - 13. januar

Der er forskel på at fortælle en historie og på at fælde en dom. Og der er forskel på at åbne for refleksion og på at lukke for genmæle. Den forskel er blevets udvisket i den dokumentar, der nu genåbner historien om Gudmundur Gudmundsson og hans tid som dansk landstræner.

Det er ikke i sig selv forkert, at tidligere landsholdsspillere fortæller om deres oplevelser. Det står enhver frit for at sætte ord på sin egen fortid. Men når man samler disse fortællinger i en dokumentar, der fremstår autoritativ, historisk og forklarende – uden at give den centrale hovedperson mulighed for at svare – bevæger man sig fra dokumentation til iscenesættelse.

Gudmundur Gudmundsson kalder det uforskammet. Det er svært at være uenig.

For her er ikke tale om en perifer figur. Gudmundsson var landstræner i en periode, der kulminerede med dansk herrehåndbolds største triumf: OL-guldet i Rio. Det var under hans ledelse. Med hans metoder. Med hans kompromisløshed. Og med hans faglige tilgang, som nu – mange år senere – bliver reduceret til et spørgsmål om trivsel og tone, uden at han selv får mulighed for at forklare, hvorfor han gjorde, som han gjorde.

Det er i sig selv et problem.

For dokumentaren fremstiller et billede, hvor én version får lov at stå alene. Spillernes oplevelse. Spillernes frustration. Spillernes efterrationalisering. Alt sammen legitimt – men ikke tilstrækkeligt, hvis man vil forstå helheden. For sport på eliteplan er ikke et pædagogisk projekt. Det er et præstationsrum. Og nogle gange kræver det ledelse, der ikke er konsensusbaseret, men målrettet.

Gudmundur Gudmundsson blev ikke ansat for at skabe harmoni. Han blev ansat for at vinde. Og det gjorde han.

Det interessante er, at selv Ulrik Wilbek – som ifølge dokumentaren selv forsøgte at fyre Gudmundsson midt under OL – i dag erkender, at Gudmundsson ikke var en fiasko. Tværtimod. Han var håndboldfagligt stærk. Problemet var ikke resultaterne, men kulturen. Og netop derfor er det så problematisk, at dokumentaren ikke lader Gudmundsson være en del af samtalen om den kulturforskel.

For uden hans stemme bliver fortællingen skæv.

Det er ikke dokumentarens opgave at skabe balance for balancens skyld. Men det er dens ansvar at give plads til genmæle, når den retter kritik mod en person, der stadig lever med konsekvenserne af fortællingen. Især når kritikken går på forhold, som den kritiserede direkte afviser som faktuelt forkerte.

Når Gudmundsson siger, at træningsmængderne ikke var et problem, at videomøderne ikke var overdrevne, og at han lyttede til spillerne – så er det ikke en detalje. Det er selve kernen i den kritik, dokumentaren rejser. At udelade hans deltagelse er ikke neutralitet. Det er et valg.

Og det valg gør dokumentaren fattigere.

For sandheden om eliteidræt ligger sjældent ét sted. Den ligger i spændingsfeltet mellem krav og trivsel, mellem struktur og frihed, mellem ledelse og medbestemmelse. Når man kun lader den ene side tale, ender man ikke med indsigt, men med dom.

Det er ikke for sent at rette op. Gudmundur Gudmundsson burde have været med. Ikke som forsvarstale, men som stemme. Ikke for at lukke diskussionen, men for at åbne den.

For det er først, når alle parter bliver hørt, at historien bliver mere end en fortælling. Og først dér, den bliver værd at kalde en dokumentar.

Fødevarepriserne er tårnhøje

Af

John Rasmussen

-

22:50 - 13. januar

OPINION. Fødevarepriserne er tårnhøje og det borgerne har brug for, er at momsen på fødevarer sænkes, og at der gives skattelettelser i bunden, så almindelige danskere igen kan få råd til at opfylde et af menneskets allermest basale behov, nemlig behovet for føde på bordet. Det får vi så ikke, hvis man altså ser bort fra, at der er fundet penge til at gøre chokoladen billigere.

Alle afgiftslettelser er selvfølgelig gode afgiftslettelser, men man bliver næppe mæt af det. “Når der ikke er mere brød, så lad dem spise chokolade”, kan man næsten høre dem sige. Til gengæld har regeringen så fundet 4,5 milliarder til såkaldte fødevarechecks til udvalgte borgere.

Man vælger at lade staten være først med hånden i lommen og så bagefter kaste nogle af pengene tilbage (til nogle af os), formentligt med dybt bureaukratiske kriterier og et kæmpe administrativt apparat. Hvis de absolut skal vælge denne dårlige løsning, kunne de i det mindste kalde det, hvad der et: bestikkelse. Hvis man virkelig ville hjælpe dem, der kæmper med stigende madpriser, kunne man sænke skatten i bunden. Det ville komme alle til gode og gøre det mere attraktivt at tage et ekstra job eller en ekstra vagt.

Regeringens løsning holder folk fast i afhængighed og passivitet. Det er et grundlæggende socialistisk greb. Staten tager først for meget, og lover så at redde os med vores egne penge, når det begynder at gøre ondt. Den slags politik er ikke bare uambitiøs, den er også skadelig for vores økonomi, vores frihed og vores ansvarsfølelse.

Ørsted får grønt lys til at genoptage arbejdet med Revolution Wind

Af

-

22:10 - 12. januar

Ørsted kan igen sætte gang i arbejdet med havvindmølleparken Revolution Wind. Det har en dommer ved en føderal domstol i Washington D.C. afgjort mandag.

Dermed ophæves den midlertidige standsning, som har sat projektet på pause, og energiselskabet får lov til at fortsætte anlægsarbejdet. Domstolen har vurderet, at betingelserne for at holde projektet tilbage ikke længere er opfyldt.

Revolution Wind er et større havvindprojekt ud for USA’s østkyst og indgår som en del af Ørsteds satsning på vedvarende energi i Nordamerika. Projektet har tidligere været udfordret af juridiske indsigelser, men med afgørelsen kan arbejdet nu genoptages.

Ørsted har endnu ikke meldt ud, hvornår arbejdet konkret bliver intensiveret igen, men dommen fjerner en væsentlig usikkerhed omkring projektets videre forløb.

Indbrudsbølge rammer Middelfart: Smykker, kontanter og sølvtøj stjålet

Af

-

11:56 - 12. januar

Flere villaindbrud i Middelfart og Nørre Aaby præger Fyns Politis døgnrapport. I flere tilfælde er gerningspersoner kommet ind ved at knuse ruder eller bryde døre op, og der er blandt andet stjålet smykker, kontanter og sølvtøj. Politiet efterforsker nu, om der kan være en sammenhæng mellem sagerne.

Flere villaer i Middelfart og Nørre Aaby har været udsat for indbrud i løbet af den seneste uge. Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport fra den 12. januar, hvor en række sager fra området skiller sig markant ud.

På Mandøvænget i Middelfart blev der konstateret indbrud lørdag aften, hvor gerningspersoner har skaffet sig adgang ved at knuse en rude. Her er der stjålet sølvtøj og smykker, men politiet har endnu ikke et fuldt overblik over det samlede udbytte.

Kort forinden blev der anmeldt et indbrud på Christiansøvænget, hvor en dør var blevet brudt op. Fra boligen er der stjålet smykker, kontanter og sølvtøj.

Også i Nørre Aaby har flere beboere haft ubudne gæster. På Nøddelunden er et vindue blevet brudt op, og der er stjålet smykker, ure og kontanter. I et andet tilfælde på Klyngerne er gerningspersoner formentlig kommet ind via et opbrudt vindue, men her er der endnu ikke overblik over, om noget er stjålet. Derudover er der anmeldt et forsøg på indbrud på Bøgevej, hvor et vindue var forsøgt brudt op uden held.

Endelig er der anmeldt endnu et indbrud på Telefonvænget i Middelfart, hvor gerningspersoner er kommet ind via en dør. Også her mangler politiet overblik over, hvad der eventuelt er blevet stjålet.

Fyns Politi efterforsker nu sagerne og ser blandt andet på, om der kan være tale om de samme gerningspersoner bag flere af indbruddene. Politiet opfordrer borgere i området til at være opmærksomme og henvende sig, hvis de har set eller hørt noget mistænkeligt i de relevante tidsrum.

Døgnrapporten viser samtidig, at kriminaliteten har været bredt fordelt over hele Fyn. I Odense er der anmeldt en lang række indbrud i både centrum og boligområder, hvor gerningspersoner er kommet ind via opbrudte eller ulåste vinduer og døre. Her er der blandt andet stjålet smykker, kontanter, lamper og personlige ejendele, ligesom flere beboere har oplevet at blive overrasket af gerningspersoner inde i boligen. Odense fylder desuden markant i sager om spiritus- og narkokørsel, hvor både unge og ældre bilister er blevet sigtet for kørsel under påvirkning.

Også i Assens-området er der registreret flere indbrud, primært i private boliger, samt sager om spirituskørsel. I Faaborg og omegn er der anmeldt indbrud med stjålne kontanter og smykker, mens Nyborg blandt andet figurerer med voldssager og færdselsforseelser. I Svendborg har politiet haft sager om både indbrud, færdselsuheld og besiddelse af euforiserende stoffer, ligesom Nordfyn og Langeland også er ramt af indbrud og forskellige former for tyveri.

Samlet set tegner døgnrapporten et billede af en travl periode for politiet på hele Fyn, med særligt mange indbrud og sager om påvirket kørsel på tværs af kommunerne.

Skolevalg 2026 er skudt i gang på landets skoler

Af

-

11:28 - 11. januar

POLITIK. Statsministeren har udskrevet Skolevalg 2026, og dermed venter der tre uger med intensivt fokus på politik og demokrati for omkring 70.000 unge i alderen 13 til 17 år. Over hele landet deltager elever fra cirka 700 skoler fordelt på 95 kommuner, og interessen er større end ved tidligere skolevalg.

Skolevalget gennemføres som et undervisningsforløb over tre uger og giver elever på 8., 9. og 10. klassetrin mulighed for at arbejde med politiske emner, mærkesager og demokratiets spilleregler. Forløbet afsluttes med, at eleverne den 29. januar afgiver deres stemme på det parti, de er mest enige med, ved et valg der i form og rammer minder om et folketingsvalg.

Ifølge Folketingets formand Søren Gade spiller Skolevalg en vigtig rolle i en tid, hvor den offentlige debat ofte er præget af hårde fronter.

»Det er vigtigere end nogen sinde, at vi alle ruster os så godt som muligt til at deltage i den demokratiske samtale og den offentlige debat – med respekt, ordentlighed og lydhørhed. Med Skolevalg bringer vi den politiske samtale ind i elevernes hverdag og videre til den næste generation«, siger Søren Gade.

Han peger samtidig på, at det er afgørende, at de politiske diskussioner foregår i trygge rammer, hvor der er plads til uenighed og respekt for hinandens holdninger.

Skolevalg arrangeres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd. Et centralt element i forløbet er mødet mellem eleverne og de politiske ungdomspartier, som i årets udgave besøger flere skoler end nogensinde før. Omkring 400 skoler får i løbet af den tredje uge besøg af unge debattører, der deltager i debatter arrangeret lokalt på skolerne.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fremhæver, at Skolevalget giver eleverne en konkret erfaring med demokrati i praksis.

»Skolevalget giver elever i hele landet mulighed for at opleve demokrati i praksis. Eleverne øver sig i at være uenige på en ordentlig måde. Jeg er glad for at omkring 700 skoler er med«, siger Mattias Tesfaye.

Også hos Dansk Ungdoms Fællesråd understreges betydningen af, at unge engagerer sig aktivt i demokratiet. Forperson Anneline Larsen peger på det store arbejde, som frivillige unge fra de politiske ungdomsorganisationer lægger i at møde eleverne rundt om i landet.

»Skolevalg er noget helt særligt, fordi det giver elever på tværs af Danmark, mulighed for selv at tage stilling, danne holdninger og tage aktiv del i demokratiet«, siger Anneline Larsen.

Skolevalg 2026 kulminerer med en tv-transmitteret partilederdebat mellem ungdomspartiernes forpersoner på Christiansborg den 22. januar og en valgaften den 29. januar, hvor resultatet offentliggøres både lokalt, regionalt og på landsplan.

Leder: Det var ikke pressen, der svigtede

Af

-

11:25 - 11. januar

Middelfart AVISEN dækkede det massivt. Fordi vi var nødt til det.

Borgmesterkuppet i Middelfart var ikke en parentes i lokalpolitik. Det var en voldsom og kontroversiel beslutning, der ændrede magten i kommunen for fire år frem. Den blev truffet dagen efter et valg, gennem et partiskifte, og med et mandat, der ikke alene var sikret af personlige stemmer, men også af listestemmer. Det er et faktum. Og det er netop derfor, sagen aldrig kunne blive lille.

Når Ulla Sørensen i denne uge kritiserede mediedækningen, ramte hun ved siden af kernen. For det afgørende var ikke, hvor meget der blev dækket. Det afgørende var, hvad der blev dækket – og hvorfor.

Her har TV2 Fyns direktør, Thomas Funding ret.

En beslutning af den karakter udløser ikke kun politisk opmærksomhed, men et demokratisk krav om indsigt. Det er ikke sensation. Det er proportionalitet. Når magt vippes på den måde, er offentlighedens interesse ikke sekundær. Den er central.

Det gælder i særlig grad, når konstitueringsforhandlingerne i en så kontroversiel sag flyttes fra rådhuset til privatsfæren. Når døren lukkes, og forhandlingerne foregår i et privat hjem, opstår der et nyt problem – ikke juridisk, men demokratisk. For magt, der udøves bag lukkede døre, mister noget af sin legitimitet, uanset hvor hyggeligt lokalet måtte være.

Det var ikke journalisterne, der valgte stedet. Det var politikerne.

Og netop derfor var det heller ikke urimeligt, at pressen stod udenfor. Tværtimod. Når beslutninger med vidtrækkende konsekvenser træffes i det skjulte, opstår der et behov for at kigge ind. Ikke for at forstyrre, men for at forstå.

Det er her, forløbet i Middelfart for alvor skuffer.

For i stedet for åbenhed fik offentligheden irritation. I stedet for klare forklaringer fik man oplevelser. I stedet for gennemsigtighed fik man en fortælling om ubehag. Men ubehag er ikke et demokratisk argument. Det er et vilkår, når man træffer beslutninger, der bryder med vælgernes forventninger.

Vi dækkede sagen, fordi den ændrede magten. Ikke fordi den var personlig. Og vi stillede spørgsmål, fordi svarene aldrig kom samlet og klart. Det er ikke et mediesvigt. Det er en konsekvens af politisk tavshed.

Man kan godt have retten til at træffe en kontroversiel beslutning. Men man har ikke retten til at slippe for konsekvenserne. Og i et åbent demokrati er den første konsekvens altid den samme: Man skal forklare sig.

Det var dét, der manglede i Middelfart. Og det er derfor, sagen stadig kaster skygger, og det må Ulla Sørensen leve med i de fire år, hun har tilbage i lokalpolitik.

Rasmus Willig er ny formand for Coop amba

Af

-

11:14 - 11. januar

Rasmus Willig er valgt som ny formand for foreningen Coop amba, der repræsenterer mere end to millioner medlemmer. Valget fandt sted på et landsrådsmøde i Middelfart lørdag den 10. januar, hvor han overtog posten efter Pernille Skipper.

Coop amba ejer blandt andet knap halvdelen af dagligvarekoncernen Coop Danmark og er en af Danmarks største andelsforeninger. Med valget af Rasmus Willig er den øverste ledelse i foreningen nu på plads efter en periode med markante organisatoriske forandringer.

Rasmus Willig er blandt andet medlem af Det Etiske Råd og forstander på Suhrs Højskole. Han har siddet i bestyrelsen for Coop amba i flere år og har været tæt involveret i den omfattende transformation, som foreningen har gennemgået.

»Jeg vil sige en stor tak til indstillingsudvalget og til Landsrådet for tilliden og opbakningen. Og jeg vil også gerne takke Pernille Skipper for et tæt og tillidsfuldt samarbejde i bestyrelsen,« siger Rasmus Willig i forbindelse med valget.

Pernille Skipper har forladt posten, efter at hun er flyttet til USA med sin familie. Hun har været formand for Coop amba under en periode, hvor foreningen har gennemført en omfattende modernisering af både struktur og governance.

Med den nye formand på plads er der samtidig foretaget en justering af rollefordelingen i toppen af foreningen. Hvor formanden tidligere har haft en mere udadvendt rolle, vil fokus fremover i højere grad ligge på bestyrelsesledelse og det demokratiske bagland, mens den daglige og eksterne profil samles hos den nye direktør, Annette Jorn, der tiltrådte efter årsskiftet.

»Vi har nu fuldendt overgangen til en mere klassisk rollefordeling, hvor formanden har en tydelig bestyrelsesrolle, og direktøren er den udadvendte leder,« siger Rasmus Willig.

Den afgående formand, Pernille Skipper, bakker op om valget af sin efterfølger.

»Rasmus har lagt et stort arbejde i den modernisering, vi har været igennem, og han har både hjertet og kompetencerne til at føre brugsbevægelsen videre,« siger hun.

Coop amba har de seneste år været igennem en større omstilling. Foreningen har indgået et strategisk partnerskab med OK a.m.b.a. om ejerskabet af Coop Danmark, solgt Coop Bank, omlagt investeringsselskabet og vedtaget nye vedtægter og en ny, mere udadvendt strategi.

Rasmus Willig har desuden en bred baggrund med erfaring fra både forskning, erhvervsliv og civilsamfund. Han er medstifter af Andelsgaarde, formand for Republica A/S og engageret i flere bestyrelser og medlemsfora inden for andels- og fødevareområdet.

Med valget af Rasmus Willig som formand træder Coop amba nu ind i næste fase af foreningens udvikling med fokus på stabil ledelse, demokratisk forankring og samarbejdet med den nye direktør.

Viktor Hald Thorup klar til sit tredje vinter-OL

Af

-

20:05 - 10. januar

SPORT. Den danske speedskater Viktor Hald Thorup er udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026 og skal dermed repræsentere Danmark ved de olympiske lege for tredje gang i træk. Udtagelsen kommer efter flere år med stabile præstationer på internationalt niveau og markerer endnu et kapitel i en allerede bemærkelsesværdig OL-karriere.

Viktor Hald Thorup skrev sig ind i dansk idrætshistorie ved vinter-OL i PyeongChang i 2018, hvor han opnåede en femteplads i massestart. Det er fortsat det bedste danske individuelle resultat ved et vinter-OL. Nu får den 31-årige speedskater muligheden for igen at blande sig blandt de bedste, når legene i 2026 afvikles i Italien.

Til daglig bor og træner Viktor Hald Thorup i Calgary i Canada, og ved OL i Milano Cortina er han udtaget i disciplinen massestart. Derudover er han udtaget som første reserve på 10.000 meter og tredje reserve på 5.000 meter.

»Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til mit tredje OL, og jeg føler, at jeg er i mit livs form. Jeg har en god alder, olympisk erfaring og masser af selvtillid for tiden, så jeg tager til OL med stor optimisme,« siger Viktor Hald Thorup.

Hos Danmarks Idrætsforbund vækker udtagelsen også stor tilfredshed. Chef de mission Mikkel Sansone Øhrgaard peger på, at OL-truppen nu for alvor begynder at tage form.

»Vores OL-trup til Milano Cortina begynder nu for alvor at tage form, og det er fantastisk, at Danmark nu også bliver repræsenteret i speedskating. Viktor Hald Thorup kender vi jo rigtigt godt, og han har før vist, at han kan levere varen, når det gælder. Det er godt gået af ham, at han nu er klar til sit tredje OL i træk,« siger Mikkel Sansone Øhrgaard.

Der kan muligvis blive endnu en dansk speedskater at følge ved vinter-OL. Philip Due Schmidt har fortsat chance for at kvalificere sig, når OL-billetten skal afgøres ved et stævne i Salt Lake City i USA den 16. til 18. januar.

Vinter-OL i Milano Cortina 2026 bliver dermed endnu en mulighed for dansk speedskating til at markere sig på den største internationale scene.

Flere tusinde hjerteløbere står klar i Syddanmark

Af

-

19:49 - 10. januar

SAMFUND. Hjerteløberordningen har fået solidt fodfæste i hele landet, og nye tal fra TrygFonden viser, at ordningen også står stærkt i Region Syddanmark. Den første årsrapport fra Hjerteløberordningen, som dækker hele 2025, peger på både høj deltagelse og hurtig respons, når der bliver slået alarm.

På landsplan er der nu 59.300 aktive hjerteløbere, hvilket svarer til 1,2 procent af den voksne befolkning. Det betyder, at der i gennemsnit er 985 hjerteløbere for hver 100.000 indbyggere i Danmark.

I Region Syddanmark er der registreret 10.732 aktive hjerteløbere. Det svarer til 864 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere. I løbet af 2025 er Hjerteløberordningen i regionen blevet aktiveret 992 gange, og i langt de fleste tilfælde har frivillige reageret hurtigt. I 99 procent af alarmerne har mindst én hjerteløber accepteret, mens der i 98 procent af tilfældene har været mindst to hjerteløbere på vej.

Rapporten introducerer for første gang opgørelser over hjerteløbernes responstid. Her måles tiden fra ordningen aktiveres, til den første hjerteløber ankommer. For Region Syddanmark ligger det kommunale gennemsnit for den undersøgte periode på 4 minutter og 46 sekunder. Vejle Kommune har den korteste responstid med 3 minutter og 34 sekunder, mens Fanø Kommune har den længste med 7 minutter og 5 sekunder.

TrygFonden oplyser, at responstiderne bygger på data fra perioden 1. januar 2024 til 31. august 2024. Siden da er antallet af aktive hjerteløbere vokset med mere end 10 procent, og forventningen er, at responstiderne fremover vil blive endnu kortere.

En spørgeskemaundersøgelse blandt hjerteløbere i Region Syddanmark viser samtidig, at beredskabet er både erfarent og uddannet. Gennemsnitsalderen blandt hjerteløberne er 50 år, og 96 procent har været på kursus i livreddende førstehjælp. Over ni ud af ti har modtaget mindst én alarm, og halvdelen har udført hjertelungeredning i forbindelse med en udrykning. Næsten hver tredje har desuden været med til at påsætte og tænde en hjertestarter.

Ifølge rapporten har Haderslev, Varde og Esbjerg den bedste dækning af hjerteløbere i Region Syddanmark. Samlet set tegner tallene et billede af et frivilligt beredskab, der er bredt forankret og klar til at træde til, når hvert sekund tæller.

Snefygning rammer fortsat Fyn – hård frost bider i Jylland

Af

-

08:59 - 10. januar

DMI har lørdag morgen opdateret sit varsel om snefygning, som fortsat omfatter den sydlige del af landet – herunder Fyn og Middelfart-området – samt Bornholm. Samtidig varsles der markant koldere vejr i Jylland, hvor temperaturerne natten til søndag flere steder kan falde til mellem 10 og 15 graders frost.

Ifølge DMI blæser det fortsat med jævn til hård vind fra øst og nordøst over dele af landet. På Fyn er det især kombinationen af vind og løs sne, der giver risiko for snefygning, mens vinden i løbet af dagen ventes at aftage gradvist.

»Snefygningsvarsler kræver både tilstrækkelig vind og sne, og selv om varslet ikke dækker alle områder ens, kan der lokalt fortsat forekomme snefygning også uden for de mest udsatte zoner,« oplyser DMI.

På Fyn, herunder i Middelfart, betyder de lokale variationer i vindstyrke og snemængder, at forholdene kan skifte hurtigt. Dagen begynder mange steder med skyet vejr, men i løbet af lørdagen ventes der opklaringer og perioder med sol, i takt med at vinden aftager.

I Jylland bliver vejret derimod præget af markant hårdere frost, især i de indre egne. Her kan temperaturerne stedvis falde til mellem minus 10 og minus 15 grader, og lokalt endnu lavere. Den klare luft kan desuden give risiko for rimtåge enkelte steder.

DMI følger udviklingen tæt og opdaterer varslerne efter behov. Trafikanter i både Fyn og Jylland opfordres til at holde sig orienteret om de aktuelle vejr- og vejforhold, da snefygning, frost og varierende sigtbarhed kan give udfordringer på vejene.

Leder: Når lukkethed bliver en vane

Af

-

09:11 - 9. januar

Der er noget, der sker, når en undtagelse gentages ofte nok. Den holder op med at føles som en undtagelse og begynder at ligne en praksis. Sådan er det også med de lukkede dagsordenspunkter i byrådene.

Udgangspunktet i det kommunale demokrati er enkelt og klart: Byrådets møder er offentlige. Det er ikke en teknikalitet. Det er selve idéen. Borgerne skal kunne se, hvordan magt udøves, hvordan argumenter brydes, og hvordan beslutninger bliver til. Ikke fordi borgerne altid skal blande sig, men fordi demokratiet kun lever, når det kan ses.

Alligevel ser vi, at flere og flere punkter lukkes. Ofte med gode begrundelser hver for sig. Personfølsomme sager. Økonomiske hensyn. Forhandlinger, der kræver fortrolighed. Alt sammen reelt nok. Problemet opstår, når disse hensyn flyder sammen og bliver til en generel refleks: At det er nemmere at lukke end at åbne.

Her begynder den demokratiske refleksion.

For lukkethed er ikke i sig selv et tegn på magtmisbrug. Men vanelukkethed er et tegn på noget andet: en politisk kultur, der langsomt vænner sig til, at forklaringen kan vente, at offentligheden kan holdes ude, og at det svære håndteres bedst uden vidner.

Det er menneskeligt. Men det er ikke demokratisk.

Kommunestyrelsesloven er tydelig: Lukkethed er undtagelsen. Ikke fordi åbenhed altid er bekvem, men fordi den er nødvendig. Når et punkt lukkes, skal der være en konkret og saglig grund. Ikke en følelse. Ikke et ønske om arbejdsro. Ikke frygten for debat. Og ikke fordi sagen er politisk vanskelig.

Forlegenhed er ikke et lovligt lukkegrundlag.

Det interessante er, at loven også forpligter til noget mere nuanceret end enten-eller. Hvis kun dele af en sag er fortrolige, skal resten behandles åbent. Hvis bilag er følsomme, kan de undtages, mens den politiske diskussion forbliver offentlig. Det kræver arbejde. Det kræver mod. Og det kræver en bevidsthed om, at åbenhed ikke er et irritationsmoment, men en del af opgaven.

Når hele punkter lukkes af bekvemmelighed, mister byrådet noget vigtigt: den offentlige samtale. Ikke støjen. Men samtalen. Den, hvor argumenter tvinges til at stå klart. Hvor uenighed bliver synlig. Og hvor borgerne kan forstå, hvorfor et valg blev truffet, også når de er uenige i det.

Derfor er det værd at stille det simple spørgsmål hver gang et punkt foreslås lukket: Kunne dette have været åbent? Og hvis svaret er ja, hvorfor er det så ikke det?

Åbenhed er ikke en trussel mod beslutningskraft. Tværtimod. Beslutninger, der kan forklares, holder længere. Lukkethed kan give kortsigtet ro, men den betaler man for senere – i form af mistillid, rygter og følelsen af, at noget bliver skjult, også når det ikke er tilfældet.

Demokratiet dør sjældent af én stor handling. Det slides ned af små vaner. Af det, der lige var nemmere denne gang. Af det, der ikke blev forklaret, fordi tiden var knap. Af det, der blev lukket, fordi ingen gjorde indsigelse.

Derfor er refleksionen vigtig nu. Ikke for at åbne alt. Men for at lukke mindre. Ikke for pressens skyld. Men for demokratiets.

For et byråd, der vænner sig til at lukke døren, risikerer også at lukke sig om sig selv. Og et demokrati, der ikke kan ses, bliver til sidst svært at tro på.

Dansk ishockeylandshold klar til OL i Italien

Af

-

09:02 - 9. januar

SPORT. Danmarks ishockeyherrer er nu officielt udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026, og truppen rummer flere af landets største profiler. I alt 25 spillere skal repræsentere de rød-hvide farver, heriblandt syv danskere, der til daglig spiller i NHL.

Danmark kvalificerede sig til OL tilbage i august 2024, og nu har Danmarks Idrætsforbund som Danmarks Olympiske Komite sammen med Danmarks Ishockey Union sat navn på den endelige OL-trup. Holdet tæller både spillere fra NHL, SHL, Liiga, DEL og Metal Ligaen og bliver dermed sammensat af erfaring fra flere af verdens stærkeste ligaer.

Blandt NHL-spillerne i truppen er profiler som Nikolaj Ehlers, Oliver Björkstrand, Lars Eller, Frederik Andersen, Jonas Røndbjerg, Oscar Fisker Mølgaard og Mads Søgaard.

Danmarks chef de mission for vinter-OL, Mikkel Sansone Øhrgaard, ser med stor optimisme på den trup, der sendes til Italien.

»Det er et virkeligt stærkt ishockeylandshold, vi sender til Italien om en måned, og jeg ser i den grad frem til at følge ishockeyherrerne i en olympisk turnering, der bliver historisk stærk med et væld af NHL-stjerner hos de fleste nationer. Vi stiller selv med en række NHL-profiler som Oliver Björkstrand, Lars Eller og Nikolaj Ehlers. De var ikke med ved OL sidst i 2022, og jeg under virkeligt de her gutter, at de nu kommer til at opleve et OL.«

Nikolaj Ehlers, der til daglig spiller i Carolina Hurricanes, ser også frem til den kommende OL-deltagelse.

»OL er den største turnering, man kan være med til, og det er noget, jeg selv fulgte, da jeg var yngre. Det var noget særligt med de bedste spillere i verden mod hinanden. Så nu at få lov til at spille et OL for Danmark er en drøm, der går i opfyldelse,« siger han.

Han forventer en intensiv turnering med hård modstand fra start.

»Det bliver en fantastisk oplevelse med nogle svære, men fede kampe. Der kommer til at være tryk på med mange kampe på kort tid, så vi skal være klar fra start og ikke tage noget for givet. De resultater, vi har lavet i både kvalifikationen til OL og VM i Herning var fantastiske, og den følelse, det gav os, er noget, som vi skal have med til OL. Vi skal ned og give den hele armen for løven på brystet og Danmark,« siger Nikolaj Ehlers.

Også i Team Danmark ser man frem til Danmarks OL-deltagelse. Sportsdirektør Lars Balle Christensen peger på, at holdet tidligere har vist sit niveau mod de største nationer.

»Ishockeylandsholdet har flere gange vist, at de kan spille op med og slå de bedste nationer. Det så vi senest ved VM sidste år, hvor de spillede sig i semifinalen. Jeg glæder mig til at følge holdet til OL, og med muligheden for at alle lande kan udtage NHL-spillere, bliver det spændende at se, hvor Danmarks niveau ligger, når alle inklusive Danmark stiller i stærkeste opstilling.«

Danmark åbner OL-turneringen med gruppespilskampe mod Tyskland den 12. februar, USA den 14. februar og Letland den 15. februar. Herefter venter playoffkampene.

Vinter-OL i Milano Cortina afvikles fra den 6. til den 22. februar 2026.

Indbrud, hærværk og glatføre-uheld præger døgnrapporten på Fyn

Af

-

08:16 - 9. januar

Fyns Politi har fredag morgen offentliggjort døgnrapporten for den 8. januar 2026. Den viser et døgn med flere indbrud, tilfælde af hærværk, sager om kørsel under påvirkning – samt et alvorligt færdselsuheld i glat føre.

I Middelfart Kommune blev der torsdag aften klokken 19.13 anmeldt indbrud på Tingløkken i Nørre-Åby. Gerningspersonen skaffede sig adgang via en dør, men der er umiddelbart ikke stjålet noget.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der anmeldt hærværk mod en bil på Chr. D. Ixs Vej i Faaborg, hvor et dørhåndtag blev revet af og fundet kort fra bilen. Senere på dagen blev en 34-årig mand i Kværndrup sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer i forbindelse med en visitation på Banepladsen.

Et af døgnets mest alvorlige uheld skete i Nyborg Kommune på Åskovvej. En bilist mistede herredømmet i glat føre i en kurve, gled over i modsatte kørebane og påkørte en modkørende bil. Den påkørte bil endte på en mark, mens den anden bil rullede rundt og endte på taget efter at have ramt en hæk. Der skete ingen personskade, men der er tale om betydelige materielle skader.

Odense fylder også markant i døgnrapporten. På Langløkken i Odense SØ blev der anmeldt indbrud via et opbrudt vindue, mens der på Vestergade i Odense C opstod en voldsom episode i forbindelse med et butikstyveri. En vagt fra Magasin forsøgte at tilbageholde en butikstyv, som havde stjålet to parfumer, men blev slået på underarmen og truet, før gerningspersonen løb fra stedet. Overvågning fra butikken er sikret.

Derudover er der anmeldt flere tilfælde af hærværk mod biler i Odense samt en række sager om kørsel under påvirkning af spiritus eller euforiserende stoffer på blandt andet Åsumvej, Otterupvej og Tarupvej.

I Nordfyns Kommune blev der anmeldt forsøg på indbrud på Egensevej i Otterup, hvor et vindue var forsøgt brudt op med en skruetrækker.

Endelig er der i Tranekær på Langeland anmeldt indbrud på Søndergade. Her blev der stjålet blandt andet et porcelænsfad, en keramisk lysestage og smykker efter indstigning via et opbrudt vindue.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport fredag morgen den 8. januar 2026.

Sne, is og uheld skaber farlig morgen på vejene

Af

-

06:37 - 9. januar

Fredag morgen er store dele af vejnettet ramt af vinterføre, uheld og kraftig blæst. Ifølge Vejdirektoratet er der fortsat sne- og isglatte veje flere steder, og bilister møder både spærrede spor og forlænget rejsetid.

På E45 mellem Haderslev og Kolding er der sket uheld, hvor højre spor er spærret. Det har skabt kø, og rejsetiden er forlænget med op til 30 minutter på strækningen. Normal trafik forventes først i løbet af morgenen.

Også E20 mellem Kolding og Fredericia er ramt. Her er venstre spor spærret efter uheld, og trafikken afvikles med nedsat hastighed og kødannelse i morgentimerne.

Samtidig advarer Vejdirektoratet om kraftig blæst på Vejlefjordbroen, hvor vindfølsomme køretøjer frarådes at passere. Vinden forventes først at aftage senere.

Der er desuden udsendt en særmelding om fortsat snevejr og snefygning. Det kan give store forskelle i vejforholdene – også over korte afstande – og især åbne strækninger er udsatte.

Bilister opfordres til at sætte farten ned, holde ekstra god afstand og overveje, om turen kan udskydes, indtil forholdene forbedres.

Indbrud, uro i nattelivet og flere sager om narkokørsel

Af

-

10:51 - 8. januar

Fyns Politi har i døgnrapporten torsdag den 8. januar 2026 registreret en række hændelser rundt om i politikredsen, hvor indbrud i boliger, uro i bymiljøet og flere sager om kørsel under påvirkning fylder billedet.

I Tommerup i Assens Kommune blev der onsdag eftermiddag anmeldt indbrud på Vestervangen. Et vindue var brudt op, men der er på nuværende tidspunkt ikke overblik over, om der er stjålet noget.

I Odense C rykkede politiet natten til onsdag klokken 00.25 ud til Rytterkasernen efter anmeldelse om en person, der råbte, skreg og kastede med sten. Politiet fik kontakt til personen på stedet, fulgte ham til varmestuen og sigtede ham for hærværk.

Odense-området tegner sig også for flere sager om kørsel under påvirkning. På Heliosvænget i Odense SV blev en 32-årig mand fra Odense Kommune sigtet for at føre personbil, selv om han testede positiv for euforiserende stoffer. Kort efter blev en 30-årig mand fra Odense Kommune sigtet for samme forhold, da han kørte varebil på Steinsgade i Odense C. På Odensevej i Odense S blev en 25-årig mand fra Nordfyns Kommune sigtet for narkokørsel. Han var samtidig i besiddelse af kontanter og en enhåndsbetjent kniv.

I Svendborg Kommune blev der onsdag anmeldt to indbrud. På Falkenbjerg skaffede gerningspersonen sig adgang via et vindue og stjal et smykkeskrin med diverse smykker. Senere på dagen blev der anmeldt endnu et indbrud på Skyttevej, hvor et vindue var brudt op. Her er der endnu ikke overblik over, hvad der eventuelt er stjålet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra døgnrapporten fra Fyns Politi torsdag den 8. januar 2026.

Rette ting til rette tid: Industriel succes

Af

Jens Sørensen

-

21:17 - 7. januar

Enhver levende og storaktiv virksomhed har hver dag de rette produkter og afsætningskanaler i fokus og bevægelse; men de formår alligevel “at falde igennem”. Nøglen til at låse dette op og vinde den samlede sejr finder man 100% gennem en samling af DE RETTE MENNESKER alt sammen begyndende med en professionel bestyrelse og en ledelse med det innovative, dedikerede og modige i blodet. Herved pisker blodet rundt i en ren ”eksplosion” førende til maksimal udbytte fra alle organisationens driftsmæssige ben. “Virksomhedshjertet” bliver ved med at slå!

Hvorfor fejler så mange så? Fordi de netop ikke forstår at bygge “huset” som foran beskrevet. Der er ikke sammenhæng i tingene. Der er ikke rette struktur og rette dynamiske (og nødvendige) fokus og sporskift i dagligdagen. Man kommer for sent til virkeligheden, fordi uduelighed hænger over duelighed. På et tidspunkt (“og det går stærkt”) bliver det fatalt. Gid flere ville vove at starte forandringsprocessen nedefra. Derfra får “toppen” et virkelighedsbillede at arbejde ud fra.

Hvad skal der til? Det helt rette forarbejde, inden noget sættes i gang. Alt sammen startende med en sammensætning af den rette bestyrelse og den rette ledelse. Forhast det ikke, giv det tid. Går dette så for stærkt, skal der omgående sættes ind og repareres. Allerførst en hurtig selverkendelse overfor DE FOR TIDLIGE FEJL, som man så omgående tager konsekvensen af. Et eksempel: Fodboldverdenen. Lederen/træneren “må på porten”. Det gik jo ikke. Venter man, syner alting hen. For mig er konsekvens lig med intelligens.

Lige nu er verden lidt svær at håndtere. Både de udefra kommende og indefra kommende påvirkningsbølger kræver “in-time-attention” og påpasselighed endog tillagt fleksible styringsmekanismer, hvorfor der må en endnu større grad af professionalisme rundt i alt. Blandt andet er det lige nu vigtigt at indskrænke “buffer zonen” mellem topledelsen og medarbejderne – er lig med større tæthed. Hold øjnene åbne: “Afstand kan føre til stilstand”.

Godt Nytår.

Politiet advarer: Meget glatte veje på Fyn

Af

-

15:57 - 7. januar

Fyns Politi advarer onsdag eftermiddag om meget glatte veje flere steder på Fyn og opfordrer bilister til at udvise stor forsigtighed.

Ifølge politiet er der særligt glat på blandt andet den Fynske Motorvej samt Middelfartvej i vestlig retning. Bilister opfordres til at sænke hastigheden, holde ekstra god afstand til forankørende og tilpasse kørslen efter forholdene.

»Der er meget glat på vejene på Fyn. Kør forsigtigt og hold ekstra god afstand,« lyder opfordringen fra politiet.

Politiet opfordrer trafikanter til at passe på hinanden og følge de aktuelle trafikanbefalinger.

Alle oplysninger stammer fra Fyns Politis opslag onsdag den 7. januar 2026.

Klimaet har altid ændret sig – det er dokumenteret fakta

Af

Poul Rand

-

12:02 - 7. januar

Fakta først. Proportioner bagefter. Krisestemning og dommedagsprofetier hører ikke til i seriøs politik.

Klimaet har altid ændret sig. Det er veldokumenteret videnskab. MEN, debatten mister proportioner og historisk hukommelse. Naturens regnskab er langt ældre end vores – det bør respekteres, hvis klimapolitikken skal være både ansvarlig og troværdig.

Forskere kan rekonstruere klimaforhold langt tilbage i tiden ved hjælp af flere uafhængige metoder. Iskerner fra Grønland og Antarktis giver detaljerede data om temperatur og atmosfærens sammensætning op til 800.000 år tilbage. De viser tydelige cykler af istider og varmeperioder – længe før industrialisering, fossile brændsler og moderne samfund.

Træers årringe fungerer som naturlige klimaregistre. Sedimenter fra søer og have indeholder pollen, fossiler og kemiske spor, der dokumenterer vegetation og temperaturer gennem tusinder af år. Alle disse metoder peger i samme retning: Klimaet har aldrig været stabilt.

Historiske kilder understøtter dette billede. I den tidlige middelalder var klimaet lokalt i Europa markant varmere end senere. Omvendt oplevede Europa fra ca. 1300 til midten af 1800-tallet Den Lille Istid med hårde vintre, misvækst og fremrykkende gletsjere. Det ses i samtidige optegnelser, kunst og landbrugsdata.

I Jameson Land på Grønland er der fundet dinosaur-fodspor bevaret i sandsten fra sen Trias og tidlig Jura (ca. 210–190 mio. år gamle). På Bornholm – nær Hasle – er Danmarks eneste egentlige dinosaurusfund gjort: en enkelt tand fra en lille kødædende rovdinosaur (theropod), ca. 140 mio. år gammel, fundet omkring år 2000.

Vi er på vej mod 10 milliarder mennesker på kloden, de fleste med middelklassens forbrug. Menneskelig påvirkning kan spille en rolle, men ansvarlig klimapolitik må bygge på hele klimahistorien, ikke på modeller og frygt. Når symbolpolitik løber foran teknik og økonomi, ender regningen hos borgerne – frygt erstatter proportioner, og alt forklares med menneskets CO₂.

Regeringen tøver: Vil have mere tid før krav til bankerne lempes

Af

-

11:23 - 7. januar

Regeringen har endnu ikke besluttet, om den vil lempe de ekstra krav, som bankerne i dag er pålagt, når de låner penge ud til ejendomsselskaber. I stedet har den valgt at tage en tænkepause.

Baggrunden er en anbefaling fra Det Systemiske Risikoråd, som i efteråret foreslog at skrue lidt ned for det såkaldte sikkerhedskrav – den systemiske buffer – som skal beskytte økonomien mod kriser på ejendomsmarkedet. Men selv om dansk økonomi ifølge regeringen står stærkt, er man ikke klar til at trykke på knappen endnu.

Årsagen er, at der fortsat kan gemme sig problemer på erhvervsejendomsmarkedet. Hvis store ejendomsselskaber får økonomiske vanskeligheder, kan det ramme bankerne – og i sidste ende hele samfundsøkonomien. Derfor vil regeringen nu have mere tid til at gennemgå tallene og konsekvenserne grundigt.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger, at balancen er svær.

Dansk økonomi har det godt, men der er stadig risici, især når det gælder erhvervsejendomme. Det skal håndteres klogt, så vi både passer på stabiliteten og ikke spænder ben for vækst og konkurrence, lyder det fra ministeren.

Den systemiske buffer fungerer i praksis som en ekstra pude, bankerne skal have liggende, hvis noget går galt. Jo højere risiko, desto større pude. Rådet har foreslået, at bankerne fremover ikke skal holde lige så meget ekstra kapital, når de låner ud til ejendomsselskaber med lav gæld i forhold til ejendommens værdi. I dag gælder lempelsen kun de allersikreste lån, men forslaget er at udvide grænsen.

Regeringen har dog ikke travlt. Den nuværende ordning gælder allerede frem til sommeren 2026, og derfor er der ifølge regeringen tid til at tænke sig om.

Hvornår der kommer en endelig beslutning, er endnu uklart. Indtil videre fortsætter arbejdet bag kulisserne, mens bankerne må leve med de nuværende krav.

Uheld og glatte veje rammer morgentrafikken

Af

-

07:09 - 7. januar

Onsdag morgen er store dele af landet ramt af glatte veje, uheld og forlænget rejsetid. Ifølge Vejdirektoratet er både motorveje og statsveje påvirket af sne- og isglatte forhold, og bilister må væbne sig med tålmodighed.

På E45 Sønderjyske Motorvej mellem Ustrup og Vojens er der sket et uheld, hvor højre spor er spærret. Redningsberedskab er på stedet, og uheldet forventes først afsluttet i løbet af morgenen. Som følge heraf er der kø på strækningen fra Frøslev mod Kolding mellem Haderslev S og Vojens, hvor rejsetiden er forlænget med 10 til 30 minutter.

Samtidig meldes der om sne- og isglatte veje i Kolding Kommune, hvor både statsveje og kommuneveje er påvirket. Der er løbende gang i saltning og snerydning, men risikoen for glatte vejbaner er fortsat høj, særligt på mindre veje og i morgentimerne.

Også Middelfart Kommune er ramt af sne- og isglatte forhold. Her meldes der om glat føre på veje i alle vejklasser, og saltning er iværksat flere steder i løbet af natten og morgenen.

Vejdirektoratet har desuden udsendt en særmelding om risiko for glatte veje og forlænget rejsetid. Prognosen varsler fortsat snebyger over store dele af landet, især i Jylland, og lokalt kan der falde betydelige mængder sne. Forholdene kan ændre sig hurtigt, og vejret længere fremme på ruten kan være anderledes end der, hvor man starter.

Bilister opfordres til at køre ekstra forsigtigt, holde god afstand, tage af sted i god tid og løbende orientere sig om den aktuelle trafiksituation, inden de begiver sig ud i morgentrafikken.

Fra leg til ansvar: Mathias Gidsel og det, der stadig mangler

Af

-

22:04 - 6. januar

Mathias Gidsel er igen i spotlightet. Ikke fordi han søger det, men fordi tiden har placeret ham der, midt i Danmarks jagt på det EM-trofæ, der har manglet siden 2012.

Sneens tyngde er det første, der møder én. Den ligger ikke dekorativt, men massivt over skråningerne ned mod Vejle Fjord. Hotel Vejlefjord er lukket inde i vinteren denne dag, isoleret fra omverdenen, som skabt til forberedelse og forventning. Indenfor er kontrasten markant. Her summer det.

Landsholdets store pressedag folder sig ud i kælderetagen, hvor der er tændt op med spots, kabler og kameraer. Det ligner et midlertidigt tv-studie mere end et hotel. Stemmer glider ind og ud af hinanden, spørgsmål gentages i variationer, og fortællinger bliver langsomt formet.

I et mødelokale lidt væk fra mylderet sætter Mathias Gidsel sig til rette. Han gør ikke væsen af sig. Han ankommer ikke. Han sætter sig bare. Alligevel samler rummet sig omkring ham. Han er i spotlight igen.

Ikke fordi han opsøger det. Men fordi tiden har placeret ham der.

Danmark står foran endnu en slutrunde som sportens referencepunkt. Fire VM-guld i træk. To olympiske mesterskaber, senest i 2024. En generation, der allerede har skrevet sig ind i historien. Og alligevel mangler der noget. Ét trofæ. EM-guldet, som Danmark ikke har vundet siden 2012.

Dengang var Mathias Gidsel stadig bare en dreng, der spillede håndbold, fordi det var sjovt.

»Jeg har egentlig aldrig satset på håndbold. Jeg har aldrig haft et karrieredefineret mål med, hvad jeg ville med mit liv,« siger han.

Det er ikke et svar, der er formuleret for at virke beskedent. Det er snarere konstaterende. For Gidsel har håndbolden aldrig været et projekt, der skulle realiseres. Den har været en bevægelse, han har fulgt, fordi den gav mening.

På efterskolen var han blandt de mindste. Ikke fysisk dominerende. Ikke den type spiller, der automatisk blev udpeget som fremtidens stjerne. Alligevel blev han ved. Ikke drevet af ambition, men af lyst.

»Jeg har altid haft en enorm glæde og en leg ved bolden. Jeg trænede ekstra, fordi jeg syntes, det var sjovt. Ikke fordi jeg tænkte, at jeg skulle være verdens bedste håndboldspiller.«

I dag lyder det næsten paradoksalt. For Gidsel er blevet en verdensstjerne. Et navn, der bærer forventninger. Et ansigt på en generation, der ikke længere bliver målt på potentiale, men på resultater.

Men fundamentet er det samme.

Arbejdet.

»Hvis du lægger en million timer i noget, så bliver du dygtig til det. Det er jo ikke en større videnskab.«

Han taler om ungdomsårene uden romantik. Om gentagelser, fysik, om at møde op – også de dage, hvor kroppen ikke føles let. Også kost og restitution, men aldrig som et regime. Snarere som betingelser for at kunne blive ved.

»Man skal selvfølgelig spise nok i den alder. Men i sidste ende er det hårdt arbejde, der bærer det. Og hvis du så lige kan tage lidt talent oveni, så hjælper det.«

Det er den samme nøgternhed, der præger hans blik på landsholdets situation nu. Danmark går ind til EM som storfavorit. Det bliver ikke forsøgt bortforklaret.

»Jeg løber ikke fra, at vi er store favoritter. Og jeg anerkender også, at det er en skuffelse, hvis vi ikke vinder. Men i sport går det ikke altid, som man regner med.«

Han nævner OL-turneringen, hvor både kvartfinale og semifinale blev afgjort med ét mål.

»Hvis de kampe var gået den anden vej, så kunne vi have siddet her og snakket om en helt anden historie.«

Det er netop den erkendelse, der gør EM-guldet til noget andet end et krav. Snarere en mulighed. En chance, der ikke nødvendigvis kommer igen i samme form.

»Jeg har jo ikke været med så mange år, så så meget kan det ikke tære mig. Men når vi er så dygtige, som vi er lige nu, så handler det om at vinde så meget som muligt.«

Efter EM i 2024 opstod der ifølge Gidsel en intern snak i truppen. Ikke som en krise, men som en justering. En fornemmelse af, at holdet ikke havde ramt sit fulde potentiale.

»Der blev sagt, at vi måske kun spillede på 80 procent. Og så måtte vi jo finde de sidste 20. Det var ikke noget, der blev sagt for sjov. Det var noget, vi tog alvorligt.«

Den erkendelse ændrede noget. Ikke på overfladen, men i strukturen. I detaljerne. I måden, holdet forberedte sig på.

»Jeg synes faktisk, det var startskuddet til, at vi rykkede os. Ikke fordi vi var dårlige før, men fordi vi blev mere bevidste om, hvor gode vi kunne være.«

Siden har resultaterne talt deres eget sprog. Endnu et VM-guld. Et OL-guld i 2024. En følelse af kontrol, men ikke af selvtilfredshed.

Ved det kommende EM kommer hjemmebanen oveni. Jyske Bank Boxen i Herning. Et rum, der allerede har sat sig i kroppen.

»Sidste gang var det lidt som om festen sluttede for tidligt. Vi var videre, men vi havde jo ikke vundet noget. Og så skulle vi af sted. Det sad faktisk i mig bagefter.«

Han holder en kort pause.

»Når man spiller i Jyske Bank Boxen, så mærker man det allerede under opvarmningen. Det er ikke bare larm. Det er sådan et sug, der går igennem kroppen. Det er svært at forklare, hvis man ikke har prøvet det.«

Derfor fylder udsigten til endnu en slutrunde på hjemmebane mere, end han først giver udtryk for. Danmark åbner EM den 16. januar mod Nordmakedonien, og fornemmelsen af begyndelse hænger allerede i luften.

»For mange af os føles det som juleaften den 16. januar. Det er ikke, fordi vi går og er nervøse nu. Det er bare en venten. En glæde.«

Når samtalen bevæger sig væk fra landsholdet, ændrer rytmen sig. Berlin. Hverdagen. Livet uden for rampelyset.

Gidsel har forlænget sin kontrakt. Ikke fordi alternativerne mangler, men fordi valget giver mening.

»Jeg måler ikke altid værdi i lønninger. Jeg måler også værdi i hverdagen.«

Anonymiteten i storbyen betyder noget. At håndbold er vigtigt, men ikke alt. At livet kan fylde mere end resultater.

»Hvis der er noget, jeg har lært de sidste par år, så er det, at det vigtigste er, at min familie har det godt.«

Han ved, at prioriteringer ændrer sig. At livet på et tidspunkt vil se anderledes ud. At der vil komme nye hensyn.

»Jeg er helt med på, at der en dag kommer børn, skole og madpakker, og så vil mit liv se anderledes ud. Men lige nu kan jeg tillade mig at fokusere 100 procent på håndbold. Og det giver mening.«

Pressedagen nærmer sig sin afslutning. Stemmerne i kælderetagen er blevet færre. Kameraerne pakkes sammen. Sneen udenfor har ikke flyttet sig.

Mathias Gidsel rejser sig og forlader mødelokalet. Spotlightet følger ham videre. Ikke fordi han jager det. Men fordi han står midt i det.

Midt i en storhedstid.
Med ét trofæ tilbage at vinde.

Bring stopper som hovedsponsor for Håndboldkvinderne

Af

-

11:35 - 6. januar

Efter flere års tæt og værdifuldt samarbejde stopper Bring som hovedsponsor for Håndboldkvinderne. Aftalen, der har været med til at styrke både synligheden og det kommercielle fundament omkring kvindelandsholdet, udløber den 30. juni 2026.

Bring har siden indgåelsen af partnerskabet spillet en markant rolle i udviklingen af Håndboldkvinderne og har været en synlig og engageret samarbejdspartner både på og uden for banen.

Hos DanskHåndbold sender man en stor tak til den mangeårige sponsor.

»Vi vil gerne sige en stor og oprigtig tak til Bring for et stærkt og professionelt samarbejde, som vi har været meget glade for. Bring har bidraget markant til Håndboldkvindernes kommercielle fundament og den samlede fortælling om dansk kvindehåndbold,« siger direktør i DanskHåndbold, Henrik M. Jacobsen.

Samtidig ser DanskHåndbold fremad og arbejder allerede på at finde en ny delt hovedsponsor til Håndboldkvinderne.

»Vi er allerede i gang med arbejdet med at finde en ny delt hovedsponsor, og vi oplever heldigvis stor interesse. DanskHåndbold er inde i en god udvikling, og vi har altid plads til flere ambitiøse partnere, der vil være med på rejsen,« siger Henrik M. Jacobsen.

Også hos Bring ser man positivt tilbage på samarbejdet med DanskHåndbold, som har haft betydning for virksomhedens synlighed i Danmark.

»Vi har sat stor pris på samarbejdet med DanskHåndbold og den rolle, håndbolden har spillet i at gøre Bring mere kendt i Danmark. Partnerskabet har givet os værdifulde erfaringer og synlighed i en sport, der engagerer bredt,« siger Thomas Karlsen, sponsorchef i Bring.

Han peger samtidig på, at beslutningen hænger sammen med en strategisk omlægning.

»Danmark er vigtig for Bring fremover, og nu står vi over for en ny fase med en opdateret sponsorstrategi, hvor vi ønsker at udstikke en ny retning for vores tilstedeværelse i Danmark. Vi takker DanskHåndbold for et godt samarbejde og ser frem til at følge håndboldens videre udvikling,« siger Thomas Karlsen.

Samarbejdet mellem Bring og DanskHåndbold begyndte den 1. december 2021 og afsluttes officielt den 30. juni 2026.

Uheld i glat føre og lommetyveri prægede døgnrapporten i Middelfart

Af

-

09:06 - 6. januar

Fyns Politi har i døgnrapporten for mandag den 5. januar registreret en række hændelser på tværs af politikredsen, hvor særligt indbrud, færdselsuheld i glat føre og sager om narkokørsel fylder.

I Middelfart blev der anmeldt lommetyveri på Algade, hvor en forurettet fik stjålet et brilleetui med solbriller samt kontanter. Samme kommune havde flere færdselsuheld. I Asperup blev en bil ramt af en lastbil på Vestermarken, hvor en person sad fastklemt. Personen var ikke i kritisk tilstand. På Bogensevej mistede en bilist herredømmet i glat føre, kom over i modsatte kørebane og ramte en modkørende bil. Der skete betydelige materielle skader, men ingen personskade. Endnu et sammenstød fandt sted på Hønnerupvej ved Harndrup, hvor en bilist påkørte to forankørende biler. Også her uden personskade.

I Faaborg-Midtfyn blev en 36-årig mand sigtet for at føre bil, selv om han testede positiv for euforiserende stoffer, efter en standsning på Dømmestrupvej i Årslev.

Nyborg havde et færdselsuheld på Hjulbyvej, hvor to biler var involveret. Der er ikke meldt om personskade.

I Odense blev der anmeldt to indbrud. På Slagkrogen i Odense SØ vågnede en beboer, da gerningsmanden tændte lyset i soveværelset. Gerningsmanden flygtede, og der foreligger intet signalement. På Holstedvej i Odense V er et vindue blevet brudt op, men gerningsmanden kan være blevet skræmt væk, og der er umiddelbart ikke stjålet noget. Derudover blev en 25-årig mand fra Horsens Kommune sigtet for narkokørsel på Ejbygade, efter han testede positiv for euforiserende stoffer.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport mandag den 5. januar 2026.

AVISEN er åben for alle. AVISEN Premium er et aktivt valg for dem, der vil mere.

Naturvejleder gør status efter ulve-weekend i Fredericia: Ulv bekræftet – men også forveksling med hund

Af

-

19:51 - 5. januar

En observeret ulv i Fredericia i weekenden satte gang i massiv opmærksomhed, hundredvis af henvendelser og flere myndighedsreaktioner. Mandag blev der samtidig slået alarm om et stort dyr ved en skole – som viste sig at være en hund. Naturvejleder Bjarne Christensen fra Fredericia Kommune gør nu status og slår fast: Der var en ulv i området, men ikke dér, hvor mange troede.

Det begyndte i weekenden med billeder og observationer af et stort dyr i Fredericia-området. En ulv. Observationerne blev delt på sociale medier, og et opslag alene trak omkring 1.600 kommentarer. Siden fulgte dækning i både lokale og landsdækkende medier.

Mandag formiddag kulminerede opmærksomheden, da der kom en melding om et ulvelignende dyr ved en skole og en børnehave i byen. Elever blev sendt ind, og politiet blev tilkaldt.

*Naturvejleder Bjarne Christensen fra Fredericia Kommune har mandag brugt det meste af dagen på at gøre status efter weekendens ulveobservationer og den efterfølgende forveksling med en hund.*

Men her var der tale om to forskellige hændelser.

Det understreger naturvejleder i Fredericia Kommune, Bjarne Christensen, der mandag brugte det meste af dagen på at håndtere henvendelser, interviews og koordinering.

»Der blev observeret en ulv i weekenden, og det er korrekt. Den observation er efterfølgende blevet bekræftet af ulveeksperter. Men den episode, der mandag skabte alarm ved skole og børnehave, viste sig at være en stor hund,« siger han.

Mandagens alarm: Hund – ikke ulv

Ifølge Bjarne Christensen blev han ringet op mandag formiddag af skoledirektøren, der fortalte, at der var observeret et stort dyr på skolens område. Af hensyn til børnenes sikkerhed blev eleverne sendt ind.

»Jeg tog derud sammen med en afdelingsleder. Da vi går over sportspladsen, kommer der pludselig et stort dyr løbende meget tæt forbi os. Det gav da et chok, fordi vi ikke havde set det komme,« fortæller han.

Dyret bevægede sig mod børnehavens område, og på det tidspunkt var der fortsat usikkerhed om, hvorvidt det kunne være en ulv.

»Det ville simpelthen ikke være acceptabelt, hvis et fritgående rovdyr bevægede sig rundt ved en børnehave. Derfor ringede jeg til politiet,« siger Bjarne Christensen.

Politiet kom hurtigt frem og afspærrede området. Kort efter blev det klarlagt, at der var tale om en hund – en stor hund, men en hund – som ejeren efterfølgende kom og hentede.

»Jeg tog bagefter hjem og sammenlignede billeder fra sociale medier med de billeder, jeg selv havde taget. Og der var ingen tvivl: Det var ikke den samme som ulven fra weekenden,« siger han.

Ulven fra weekenden er bekræftet

Forvirringen opstod, fordi to hændelser lå tæt på hinanden i tid og sted. Men ifølge naturvejlederen er der ikke tvivl om, at der faktisk var en ulv i Fredericia i weekenden.

»Den ulv, der blev set i weekenden, har jeg fået bekræftet af nogle af de mest erfarne ulvefolk, vi har i Danmark. Det var en ulv,« siger Bjarne Christensen.

Ulven er blevet observeret flere steder, men der er ikke tale om et dyr, der har slået sig ned i området.

»Ulve kan bevæge sig meget langt. Op mod en maraton på et døgn. Så det er helt normalt, at den er her den ene dag og væk igen den næste. Der er ikke fødegrundlag nok i Fredericia til, at en ulv etablerer territorium her,« forklarer han.

Stor opmærksomhed – også for naturvejlederen

Sagen har udløst massiv opmærksomhed. Ud over lokale medier har både landsdækkende aviser, tv og radio kontaktet kommunen. Mandag eftermiddag skulle Bjarne Christensen også videre til P4 Trekantens dækning.

»Jeg har brugt stort set hele dagen på det her. Det sidste interview var her sidst på eftermiddagen,« siger han med et grin.

Han oplever interessen som forståelig – men understreger vigtigheden af at holde hovedet koldt.

»Ulve er nysgerrige, men de er ikke aggressive over for mennesker. Man skal forholde sig roligt, holde afstand og ikke forsøge at komme tæt på. Har man husdyr, skal de ikke gå frit. Så sker der som regel ikke mere.«

Status mandag aften er derfor klar: Der var en ulv i Fredericia i weekenden. Mandagens alarm ved skole og børnehave skyldtes en hund.

»Det er vigtigt at få skilt de to ting ad, så der ikke opstår unødig frygt. Ulven har været her på visit – og er sandsynligvis allerede videre,« siger Bjarne Christensen.

Kommunen vil fortsat følge situationen og opfordrer borgere til at melde observationer ind – men også til at være opmærksomme på, at store hunde og ulve let kan forveksles på afstand.

AVISEN er åben for alle. AVISEN Premium er et aktivt valg for dem, der vil mere.

Fra drøm til virkelighed: FC Fredericia skrev klubhistorie i 2025

Af

-

10:35 - 5. januar

Efter årtiers målrettet arbejde lykkedes det i 2025 endelig for FC Fredericia at tage det skridt, klubben har jagtet siden grundlæggelsen. Bestyrelsesformand Morten Rahbek ser tilbage på et historisk år – og frem mod et 2026, hvor klubben skal stå stærkere end nogensinde, uanset hvilken række den spiller i.

Når FC Fredericia om mange år ser tilbage på 2025, vil året stå som et afgørende vendepunkt i klubbens historie. Det mener bestyrelsesformand Morten Rahbek, der ikke lægger skjul på, at oprykningen var mere end blot et sportsligt resultat.

»Jeg må bare sige, at 2025 har været et fantastisk fodboldår for FC Fredericia. Det er jo i bund og grund i 2025, at vi får forløst det, vi har kæmpet for, siden klubben blev grundlagt i 1991,« siger han.

Direktør Stig Pedersen og bestyrelsesformand Morten Rahbek ser på. Foto: AVISEN

Efter mere end to årtier i den samme række blev målet endelig nået. Ikke som et forhåndsudset projekt, men som resultatet af en sæson, hvor tingene pludselig faldt på plads.

»Det var egentlig et år, hvor vi ikke nødvendigvis havde forventet at være med helt fremme og spille med om oprykning. Men det blev bare et år, hvor alle de små tandhjul passede sammen, og vi spillede en rigtig flot sæson.«

Kontinuitet som fundament

Ifølge Morten Rahbek er der ikke én enkelt forklaring på oprykningen. I stedet peger han på kontinuiteten i klubbens arbejde. »Det handler om trænerstaben og den daglige ledelse, at vi har forfulgt den samme linje i mange år. Og så er det jo bare sådan, at nogle år falder alle de små ting sammen. Man rammer en højere enhed, og man får sammensat et hold, hvor tingene bare fungerer.«

FC Fredericia har tidligere været tæt på, men uden at tage det sidste skridt. I 2025 var det anderledes. »Det sker med jævne mellemrum, at man er tæt på, og nogle gange rækker det ikke helt. Det har vi prøvet før. Men 2025 var året, hvor det skulle være – og det var fantastisk, at vi kunne sikre oprykningen.«

Han fremhæver både spillertruppen og trænerteamets evne til at få det maksimale ud af materialet. »Det var hårdt arbejde, og det fornægter sig ikke. Samtidig havde vi en godt sammensat trup og et trænerteam, der formåede at hive det optimale ud af holdet.«

En sæson med modgang og vækst

Ser man på sæsonen under ét, var det ikke en lige linje fra start til slut. Tværtimod. »Vi er egentlig vokset med opgaven hele sæsonen igennem. Vi sluttede rigtig fint i 2024 og lå godt til, men starten på 2025 var lidt tvivlende.«

De første kampe gav anledning til bekymring. »Vi tabte de første tre kampe, og der var nok mange, der i stilhed tænkte, at nu gik Fredericia ind i et tyndt forår. Men relativt hurtigt fik vi rettet op på tingene.«

Herfra ændrede billedet sig markant. »Der var ikke mange kampe, vi tabte derefter, og resten af sæsonen blev rigtig, rigtig flot. Det blev et stærkt forår efter en lidt tøvende start.«

Mere opmærksomhed end nogensinde

Oprykningen har ikke kun haft betydning på banen. Ifølge Morten Rahbek har 2025 været et år, hvor Fredericia som fodboldby har fyldt mere i offentligheden end nogensinde før.

»Fredericia har sjældent – hvis overhovedet nogensinde – været så meget på landkortet som i 2025. Det kan vi se i de nationale medier, og interessen for klubben er blevet markant større.«

Interessen voksede allerede op mod oprykningen. »Allerede før oprykningen kunne man mærke, at folk tænkte: Okay, nu kan det her godt blive til noget spændende. Og efterfølgende er interessen bare vokset.« Det har haft direkte betydning for klubben. »Vi er blevet mange flere fans, og forhåbentlig bliver vi endnu flere med tiden.«

Superliga-faciliteter i Fredericia

Et vigtigt element i udviklingen har været samarbejdet med Fredericia Kommune, som har muliggjort en markant opgradering af klubbens rammer.

»Det er fantastisk, at vi i samarbejde med Fredericia Kommune har fået Superliga-faciliteter i byen. Det er til glæde for klubben – men også for omgivelserne og vores fans.«

Ifølge bestyrelsesformanden er faciliteterne ikke kun et spørgsmål om komfort, men om fremtid. »Det giver et helt andet afsæt for klubben og gør det muligt at tænke mere langsigtet.«

Målet er et stærkere FC Fredericia

Når Morten Rahbek ser fremad, er fokus ikke snævert bundet op på, hvilken række FC Fredericia spiller i næste sæson.

»Det væsentlige for os som ledelse er, at når vi kommer frem til sommeren 2026, så skal klubben befinde sig et markant bedre sted, end den gjorde i juni 2025.« Det gælder uanset udfaldet.

»Det er sådan set uanset, om det hedder Superliga eller en lavere række. Klubben skal stå stærkere.« Han peger på flere områder, hvor udviklingen allerede er i gang. »Vi har markant bedre faciliteter. Vi har gjort fodbolden mere interessant i byen. Og vi har fået et sportsligt setup, der er væsentligt styrket.«

Udviklingen skal også forankres økonomisk og organisatorisk. »Vi arbejder hele tiden på at styrke klubben yderligere. Og i takt med at vi bliver en mere attraktiv samarbejdspartner for byens erhvervsliv – og også for nationale sponsorer – får vi bedre muligheder for at udvikle klubben.« Her ser han et stort potentiale.

»Jeg tror, der er rigtig gode chancer for, at vi kan løfte FC Fredericia endnu mere de kommende år.«

Et travlt 2026 venter

Indgangen til 2026 har været alt andet end rolig for organisationen. »Organisationen har haft usædvanligt travlt. Der har været rigtig mange ting, der skulle falde på plads – både med ombygning af stadion, opgradering af forholdene og sammensætning af et sportsligt setup, der kan være konkurrencedygtigt.«

Sportsligt er situationen udfordrende her og nu. »Lige nu ligger vi i bunden af rækken, og vores fornemmeste opgave på den korte bane er at se, om vi kan rette op på det og bevare vores status.«

Men perspektivet rækker længere. »Uanset hvad, så skal klubben stå stærkere, når vi når frem til sommeren 2026, end den nogensinde har gjort.«

For Morten Rahbek er 2025 derfor ikke kulminationen – men begyndelsen på et nyt kapitel.

»Det var året, hvor vi fik forløsningen. Nu handler det om at bygge videre.«

AVISEN er åben for alle. AVISEN Premium er et aktivt valg for dem, der vil mere.

Kæmpe sportsfest i Herning: Michael Mørkøv optaget i Sportens Hall of Fame

Af

-

23:13 - 3. januar

Der var galla, store følelser og stående applaus i Jyske Bank Boxen, da SPORT 2025 hyldede både elite og bredde. Aftenens højdepunkt blev optagelsen af Michael Mørkøv i Sportens Hall of Fame, mens Mathias Gidsel og en række frivillige ildsjæle også blev hædret.

Der var gylden løber, fuld galla og store følelser, da SPORT 2025 lørdag aften løb af stablen i Jyske Bank Boxen. Her blev både danske sportsstjerner og frivillige ildsjæle fra hele landet hyldet ved det årlige sportsshow, der blev vist live på DR.

Et af aftenens mest bevægende øjeblikke kom, da den tidligere cykelrytter Michael Mørkøv blev optaget i Sportens Hall of Fame. En tydeligt rørt Mørkøv modtog hyldesten foran et fyldt arena-gulv og stående applaus.

Samtidig kunne håndboldstjernen Mathias Gidsel lade sig kåre som Årets Sportsnavn, mens frivillighed og foreningsliv også fyldte markant i prisuddelingen. Blandt andet modtog Roxana Bayati prisen som Årets Frivillig for sit arbejde i Dalum IF, hvor hun har startet og træner otte pigefodboldhold.

Formand for Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp, glædede sig over både stemningen og bredden blandt prismodtagerne:

»Det var endnu en fantastisk og festlig aften, hvor der var plads til både den store begejstring og de rørende øjeblikke. Det siger meget om, hvad sporten og idrætten kan – uanset om det er bredde eller elite,« sagde han fra scenen i Herning.

Også Team Danmark’s formand Lars Krarup lagde vægt på sportens samlende kraft i sin tale til de fremmødte.

Aftenen bød desuden på musikalske indslag fra Medina, Mumle og Aphaca, men fokus var – som altid – på dem, der året igennem har leveret præstationer og engagement på og uden for banen.

Alle prisvindere ved SPORT 2025

Sportens Hall of Fame: Michael Mørkøv
AP Pension og DIF’s Årets Idrætsforening: IF Bytoften
AL Sydbank og DIF’s Årets Frivillig: Roxana Bayati, Dalum IF
DIF og Grundfos Fondens Idrættens Sociale Pris: Høje-Taastrup Bokseklub
Fremtidens Idræt for Børn og Unge – Årets Holdkammerat: Freja Matthisson Sejersen, TSG Floorball Fighters (Guldborgsund)
Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn: Mathias Gidsel
Toyotas Intet er umuligt: Herrelandsholdet i ishockey
Bravida, DIF og Team Danmarks Årets Hold: Herrelandsholdet i håndbold
Go Nordic Cruiseline og Team Danmarks Årets Træner: Linus Mernsten, landstræner i Bordtennis Danmark
Kulturministerens Parasportspris: Lisa Schlage, Egmont Højskolen
Årets mål: Nadia Nadim, HB Køge

SPORT 2025 satte dermed endnu en gang punktum for et sportsår, hvor både elite og bredde blev fejret side om side – til jubel, applaus og blanke øjne i Herning.

Mathias Gidsel kåret som Årets Sportsnavn 2025

Af

-

22:30 - 3. januar

Efter et historisk håndboldår kan Mathias Gidsel nu kalde sig Årets Sportsnavn 2025. Prisen blev uddelt ved DR’s store sportsgalla SPORT 2025 i Herning, hvor den danske verdensstjerne endnu en gang blev hædret for sine ekstraordinære præstationer.

Mathias Gidsel tilføjede lørdag aften endnu en fornem titel til sit allerede imponerende håndbold-CV, da han blev kåret som Club La Santa, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark’s Årets Sportsnavn 2025.

Kåringen fandt sted ved DR’s sportsshow SPORT 2025 i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor Gidsel modtog prisen foran tusindvis af tilskuere og endnu flere tv-seere.

Prisen gives på baggrund af et enestående 2025, hvor Mathias Gidsel satte et markant aftryk på international håndbold. Allerede som 26-årig har han opnået resultater, som kun de færreste når i løbet af en hel karriere. I 2025 blev han for andet år i træk kåret som verdens bedste håndboldspiller.

Ved verdensmesterskabet var Mathias Gidsel en helt central figur, da Danmark sikrede sig endnu et VM-guld. Han sluttede turneringen som suveræn topscorer med 74 mål og blev samtidig kåret som VM’s mest værdifulde spiller.

De imponerende præstationer fortsatte på klubniveau, hvor han leverede mål på samlebånd og sluttede sæsonen som Champions League-topscorer med hele 135 mål.

Team Danmarks formand Lars Krarup peger på Gidsels evne til at vinde, når det gælder.

»Når Mathias Gidsel stiller op, så har han det med at vinde. Verdens bedste håndboldspiller, verdensmester, topscorer og MVP er prædikater, der klæber til ham, og derfor er jeg glad for og stolt over, at vi nu kan give ham endnu et eftertragtet prædikat som Årets Sportsnavn 2025,« siger Lars Krarup.

Også hos Danmarks Idrætsforbund er der stor anerkendelse af Gidsels præstationer. DIF’s formand Hans Natorp fremhæver både det sportslige niveau og den rolle, Mathias Gidsel spiller uden for banen.

»Mathias Gidsel repræsenterer det ypperste inden for dansk idræt. Han formår igen og igen at løfte sit spil, når presset er allerstørst. I 2025 har han ikke bare vundet titler og sat rekorder, han har også været en rollemodel, der har inspireret rigtig mange mennesker,« siger Hans Natorp.

Prisen blev overrakt af tidligere vinder Pernille Blume, som fra scenen i Jyske Bank Boxen overrakte det synlige bevis på hæderen.

I finalen om prisen var også cykelrytterne Mads Pedersen og Jonas Vingegaard, men det var Mathias Gidsel, der løb med en af gallaaftenens største priser.

Med kåringen som Årets Sportsnavn 2025 cementerer Mathias Gidsel sin position som en af de største danske idrætsprofiler i nyere tid – og som en bærende figur i dansk håndbolds fortsatte storhedstid.

Håndboldherrerne kåret som Årets Hold 2025

Af

-

22:08 - 3. januar

De danske håndboldherrer kan føje endnu en hæder til en allerede historisk periode. Lørdag aften blev herrelandsholdet kåret som Årets Hold 2025 ved DR’s store sportsshow SPORT 2025 i Herning.

De danske håndboldherrer er Årets Hold 2025. Med landstræner Nikolaj Jacobsen i spidsen blev herrelandsholdet lørdag aften hædret med den nystiftede pris, som uddeles af Bravida, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.

Prisen blev overrakt ved DR’s sportsshow SPORT 2025 i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor håndboldherrerne var i konkurrence med herrelandsholdet i ishockey og 4 km-holdet i banecykling.

Baggrunden for hæderen er først og fremmest den kollektive præstation, der i 2025 sikrede Danmark sit fjerde VM-guld på stribe. En bedrift, der skrev international håndboldhistorie, da ingen nation tidligere har formået at vinde verdensmesterskabet fire gange i træk.

Prisen blev overrakt af cykelrytterne Kasper Asgreen og Michael Valgren.

Team Danmarks direktør Peter Fabrin fremhæver holdets betydning – både sportsligt og som samlingspunkt for nationen.

»Stort tillykke til håndboldherrerne, der med deres fjerde VM-guld i træk satte en tyk streg under deres utroligt høje niveau. De formår om nogen at samle og begejstre os alle sammen og er en uvurderlig kilde til inspiration for hele dansk eliteidræt,« siger han.

Det er første gang, prisen Årets Hold uddeles, og ifølge Team Danmark kunne den næppe have fået en stærkere start.

»Med de tre kandidater kunne prisen næsten ikke være kommet bedre fra start. De har hver især skrevet dansk sportshistorie og vist, hvad der gør dansk eliteidræt særlig. Vi har verdensklasse, når vi løfter i fællesskab,« siger Peter Fabrin.

Skarp konkurrence

Håndboldherrerne var nomineret sammen med herrelandsholdet i ishockey, som ved VM i 2025 sensationelt besejrede Canada og spillede sig frem til semifinalen, samt 4 km-holdet i banecykling.

Banecykelholdet leverede i 2025 en række markante resultater, herunder EM-guld i Belgien og senere VM-guld i Chile – den tredje VM-titel på stribe.

Også hos Danmarks Idrætsforbund var der ros til både vinderne og de øvrige nominerede. DIF-direktør Morten Mølholm understreger fællesskabet som den afgørende faktor.

»Det er på hver deres felt tre stærke kandidater, og fælles for dem er en unik evne til at stå sammen som hold. Stort tillykke til håndboldherrerne, som gang på gang formår at begejstre og samle nationen bag sig,« siger han.

Han peger på, at holdets styrke netop ligger i samspillet mellem store individualister.

»Det er stærke individualister, der tilsammen udgør et fællesskab ud over det sædvanlige, og med deres smittende indsats på banen er de en inspiration for hele idræts-Danmark.«

Også ros fra erhvervslivet

Bravidas administrerende direktør Christian Alsø, som også har været en del af dommerkomiteen, fremhæver parallellen mellem sport og erhvervsliv.

»Et kæmpestort tillykke til håndboldherrerne med titlen som Årets Hold. De har leveret en fuldstændig enestående holdpræstation med fire VM-guldmedaljer på stribe, som meget velfortjent sikrer dem denne prestigefyldte titel,« siger han.

Han understreger, at succes – både i sport og erhverv – bygger på fælles mål, tillid og viljen til at lykkes sammen.

Fokus mod EM

Mens hæderen stadig er frisk, er blikket allerede rettet fremad. Det danske herrelandshold forbereder sig i disse dage til det kommende EM, hvor Danmark senere i januar spiller sine indledende kampe netop i Jyske Bank Boxen i Herning.

Med kåringen som Årets Hold 2025 går håndboldherrerne ind i mesterskabet som både regerende verdensmestre og som et hold, der igen har markeret sig som et samlingspunkt for dansk idræt.

Fodboldtræner fra Dalum IF kåret som Årets Frivillig 2025

Af

-

21:53 - 3. januar

Roxana Bayati fra Dalum IF er blevet hædret med AL Sydbank og Danmarks Idrætsforbunds pris som Årets Frivillig 2025. Hun modtog prisen ved DR’s store sportsshow SPORT 2025 for sin indsats med at opbygge pigeafdelingen i klubben fra bunden.

En fodboldtræner fra Dalum i Odense kan nu kalde sig Årets Frivillig i dansk idræt. Roxana Bayati fra Dalum IF modtog lørdag aften prisen AL Sydbank og Danmarks Idrætsforbund’s Årets Frivillig 2025 ved DR’s SPORT 2025, der blev sendt direkte fra Jyske Bank Boxen i Herning.

Roxana Bayati hædres for sin ekstraordinære frivillige indsats, hvor hun i dag er træner for ikke færre end otte pigehold – hold, som hun selv har været med til at starte. Initiativet udsprang for nogle år siden, da hendes egen datter begyndte til fodbold i Dalum IF, og der på daværende tidspunkt ikke fandtes et pigehold i klubben.

I stedet for at acceptere situationen meldte Roxana Bayati sig selv som frivillig træner. Siden er ét hold blevet til otte, og pigeafdelingen er vokset markant med fokus på både fodbold, tryghed og fællesskab. I år er hun desuden blevet børneudviklingstræner i Dalum IF.

»Kæmpestort tillykke til Roxana Bayati, som uden tvivl spiller en stor og positiv rolle for de mange, mange piger, hun er træner for. Hendes indsats er utrolig og står som et lysende eksempel på, hvor meget de frivillige kræfter i vores idrætsforeninger kan udrette,« siger Thomas Bach, næstformand i Danmarks Idrætsforbund og medlem af juryen bag prisen.

Hyldet på scenen

Den 41-årige Roxana Bayati blev hyldet fra scenen ved SPORT 2025, hvor hun blandt andet blev overrasket af mange af de piger, hun til daglig træner i Dalum IF. Samtidig modtog hun en personlig hyldest fra sit idol, den tidligere landsholdsspiller Nadia Nadim.

Med prisen følger i alt 75.000 kroner. Heraf går 50.000 kroner til Dalum IF, mens 25.000 kroner tildeles Roxana Bayati personligt.

Hos AL Sydbank, der er medafsender på prisen, lægger man vægt på, at indsatsen rækker langt ud over det sædvanlige frivillige arbejde.

»Det er så velfortjent, at Roxana Bayati bliver kåret som Årets Frivillig i hele Danmark. Hendes indsats er ikke blot en videreførelse af et veletableret grundlag – tværtimod. Med sit store engagement har hun skabt en helt ny gren i klubben, til gavn for de mange fodboldpiger i dag og for kommende generationer,« siger Frank Mortensen, viceadministrerende direktør i AL Sydbank og medlem af juryen.

Også hæder til finalisterne

Ud over Roxana Bayati var to andre frivillige nomineret til prisen. Søren Hartvig Rasmussen, formand i Horsens Stallions, og Muamer Sultic, formand i Vallensbæk Bordtennis Klub, modtager hver 10.000 kroner for deres frivillige indsats.

Med prisen sætter Danmarks Idrætsforbund og AL Sydbank igen fokus på den betydning, frivillige kræfter har for idrætslivet i Danmark – og i år med en tydelig lokal forankring i Dalum.

Mette Frederiksen har ikke lært af sin egen lektie

Af

Poul Rand

-

08:12 - 3. januar

Hvis regeringen vil hjælpe folk, så hæv bundfradraget – ikke bureaukratiet.

I sin nytårstale erkender Mette Frederiksen, at regeringen “ikke har gjort nok” ved de høje fødevarepriser. Løsningen? En ny fødevarecheck og mulig momslempelse på udvalgte varer. Det lyder omsorgsfuldt.

MEN, men, men: Problemet er bare, at vi har prøvet modellen før – og den daværende socialdemokratiske étpartiregering fejlede spektakulært. Varme check-politikken i 2022 kostede 147 mio. kr. i fejl og ramte helt forkert.

I 2022 indførte regeringen varmechecken: 6.000 kr. skattefrit, automatisk udbetalt til omkring 400.000 husstande. Ordningen byggede på BBR-data og indkomstoplysninger fra 2020. Resultatet var administrativt kaos og social skævhed. Kollegiebeboere, rockerborge mv. fik penge uden at være berettiget, fordi hele bygninger var registreret forkert. Husstande uden gasfyr modtog støtte, fordi registrene ikke var opdateret.

13.800 husstande med for høj indkomst fik alligevel checken på grund af beregningsfejl. Samlet set blev der ifølge efterfølgende opgørelser udbetalt omkring 147 millioner kroner forkert. Pengene kunne ikke kræves tilbage. Fejlene var statens. Tilliden røg.

Det er den lektie, regeringen burde have lært er: Særchecks, der baserer sig på hastelovgivning, rammer forkert, koster dyr administration og skaber vilkårlig ulighed. Det er politisk déjà vu.

Hvis regeringen reelt vil hjælpe dem med færrest penge, findes der en langt enklere og mere fair løsning: Hæv bundfradraget – eller sænk skatten permanent. Hjælpen kommer automatisk, hver måned, til alle – og især til dem, der har mindst. At foreslå mere af det samme efter varmecheck-fiaskoen, er enten politisk hukommelsestab – bevidst symbolpolitik fra Christiansborg eller politisk déjà vu af værste skuffe.

Jeg gentager: Hæv bundfradraget – ikke bureaukratiet.

Snebyger, frost og risiko for glatte veje i hele landet

Af

-

08:11 - 3. januar

Vintervejret holder fortsat sit greb om Danmark. Ifølge den seneste vejrudsigt, der gælder frem til søndag morgen og er udsendt lørdag klokken 07.45, er der udsigt til snebyger over store dele af landet – men også perioder med sol, særligt først på dagen i den sydvestlige del af landet.

Temperaturen ligger i dag mellem fem graders frost og frysepunktet. Mod sydvest ventes det tørt vejr i morgentimerne med nogen eller en del sol, men i løbet af eftermiddagen bliver det også her mere skyet med snebyger.

I aften og i nat bliver vejret letskyet til skyet med snebyger mange steder. Temperaturen falder til mellem én og otte graders frost, lokalt helt ned omkring ti graders frost. Vinden er svag til jævn fra nord og vest, men ved kysterne kan der stedvis forekomme frisk til hård vind.

Der er samtidig risiko for sne-, rim- og isglatte veje i hele landet.

Den kommende tid byder på egentligt vintervejr med isdøgn og snebyger. Fredag gjorde sneen sit indtog flere steder, især i Nordjylland og Nordsjælland. I Nordjylland er der indtil nu faldet mest sne, med fem til ti centimeter mange steder og lokalt op til omkring 15 centimeter.

Udviklingen fortsætter lørdag, hvor snebyger især rammer Nordjylland, Djursland og Sjælland. I den sydvestlige del af landet bliver der først på dagen mulighed for sol, men også her ventes mere skyet vejr og snebyger senere på dagen.

Sneen falder i bygeform, hvilket betyder, at der kan være store lokale forskelle. Nogle steder kan få betydelige mængder sne, mens andre stort set går fri. Lokalt kan der falde op mod 15 til 20 centimeter sne dér, hvor bygerne er kraftigst.

De fleste vil dog i løbet af weekenden opleve snebyger. For nogle giver det mulighed for vinterhygge med kælketure, snemandebygning og sneboldkampe. For trafikanter kan det samtidig betyde udfordringer, da der flere steder er risiko for sne- og isglatte veje.

Den kolde luft, som i øjeblikket strømmer ned over Danmark fra nord, betyder desuden lave temperaturer i nattetimerne. Mange steder ventes nattefrost på mellem fem og ti grader. Dagtemperaturen når kun op mellem fem graders frost og frysepunktet.

Dermed vil langt de fleste opleve såkaldte isdøgn, hvor temperaturen ikke kommer op på frysepunktet eller derover.

Advarsel om glatte veje i weekenden

Af

-

12:09 - 2. januar

Bilister bør være ekstra opmærksomme i weekenden. Ifølge Vejdirektoratet er der risiko for glatte veje flere steder i landet fredag og i løbet af weekenden.

Temperaturen ventes at falde samtidig med, at der kan komme sne. Det kan give glatte vejbaner, og trafikanter opfordres derfor til at tilpasse hastigheden efter forholdene, holde god afstand og være særligt opmærksomme på udsatte strækninger.

Ifølge Vejdirektoratet gælder risikoen især:

skovstrækninger
lavtliggende områder
broer og vejstrækninger på og under broer

På Vejdirektoratets trafikkort fremgår der fredag formiddag meldinger om pletvis isglatte veje flere steder i landet. I blandt andet dele af Jylland og på Fyn meldes der om glat føre på udsatte strækninger, mens vejforholdene generelt kan ændre sig hurtigt i takt med temperaturfaldet.

Vejdirektoratet oplyser, at der saltes på statsvejene efter behov, mens kommunerne håndterer de kommunale vejnet. Bilister opfordres til løbende at holde sig orienteret om vej- og føreudsigter.

Flere offentligt forsørgede i hver tredje kommune – trods historisk lavt niveau

Af

-

10:40 - 2. januar

Historisk få danskere er i dag på offentlig forsørgelse, men udviklingen dækker over markante geografiske forskelle. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at andelen af offentligt forsørgede er steget i hver tredje kommune – især i landkommuner – mens de store byer har trukket det samlede niveau ned.

Andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der modtager offentlig forsørgelse, er faldet til det laveste niveau siden 1976. I 2024 var 15,5 procent af de 16-64-årige på en offentlig ydelse. Det er kulminationen på en udvikling, hvor der over de seneste ti år er blevet 82.000 færre offentligt forsørgede i Danmark.

Men bag det samlede, positive billede gemmer sig store geografiske forskelle. I hver tredje kommune er andelen af personer på offentlig forsørgelse steget siden 2015. Udviklingen tegner et tydeligt skel mellem land og by, hvor især bykommuner har haft fremgang, mens mange landkommuner er blevet hårdere ramt.

Analysen peger på et paradoks: Selvom dansk økonomi har haft fremgang, og der samlet set er historisk få på offentlig forsørgelse, er presset vokset i en stor del af landet. Det har bidraget til at forstærke de geografiske forskelle, som har udviklet sig over det seneste årti.

Udviklingen er særlig tydelig i kommuner, der i forvejen havde en høj andel borgere på offentlig forsørgelse. Her er andelen ofte steget yderligere. Lolland Kommune ligger øverst med 32,4 procent af de 16-66-årige på offentlig forsørgelse i 2025, mens Gentofte Kommune ligger i bunden med 9,3 procent.

Den største stigning er sket i Lemvig Kommune, hvor andelen er vokset med 3,0 procentpoint fra 2015 til 2025. Også kommuner som Langeland, Norddjurs og Frederikshavn har oplevet markante stigninger. Omvendt har flere bykommuner haft betydelige fald i andelen af offentligt forsørgede, herunder København, Odense og Brøndby.

Udviklingen har direkte betydning for kommunernes økonomi. Når en større del af befolkningen ikke er i arbejde, falder skatteindtægterne, samtidig med at udgifterne til overførselsindkomster stiger. Det gør det vanskeligere at drive kommune i områder med mange offentligt forsørgede, mens kommuner med høj beskæftigelse får et stærkere økonomisk udgangspunkt.

Det kommunale udligningssystem kompenserer kun delvist for forskellene. Efter det første år på offentlig forsørgelse skal kommunerne selv betale hovedparten af udgifterne, hvilket forstærker presset i de kommuner, hvor andelen er høj.

Ifølge analysen hænger udviklingen også tæt sammen med boligmarkedet og flyttemønstre. De høje boligpriser i de større byer betyder, at mange på overførselsindkomst søger mod de kommuner, hvor det er billigere at bo. Samtidig flytter ressourcestærke borgere fra landkommunerne mod byerne, hvor jobmulighederne er flere.

Resultatet er en selvforstærkende udvikling, hvor kommuner med svagere økonomisk udgangspunkt får stadig større udfordringer med at finansiere velfærden, mens de stærke kommuner får endnu bedre vilkår.

Ser man på sammensætningen af ydelser, er billedet dog mere nuanceret. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i alderen 16-64 år er faldet med omkring 69.000 siden 2015. Samtidig er antallet af personer på efterløn faldet med cirka 72.000.

Til gengæld er der kommet knap 36.000 flere personer i fleksjob. For mange er fleksjob et skridt væk fra passiv forsørgelse og tættere på arbejdsmarkedet, selvom arbejdstiden er nedsat.

Den samlede udvikling afspejler både et stærkt arbejdsmarked, høj beskæftigelse og effekten af tidligere reformer, herunder udfasningen af efterlønnen.

At andelen af offentligt forsørgede i dag er historisk lav, er bemærkelsesværdigt – ikke mindst fordi befolkningen samtidig er blevet ældre. En større del af de 16-64-årige befinder sig i den sene del af arbejdslivet, hvor risikoen for offentlig forsørgelse traditionelt er højere.

Samtidig peger analysen på, at udviklingen er skrøbelig. Når konjunkturerne vender, bliver det afgørende at fastholde de personer, der er kommet tættere på arbejdsmarkedet.

Udviklingen rejser også spørgsmål om, hvorvidt det nuværende udligningssystem i tilstrækkelig grad håndterer de voksende forskelle mellem kommunerne. En reform er på vej, men forventes først at få fuld virkning fra 2029.

Indtil da står mange kommuner med en tungere opgave end for ti år siden – selv i en tid, hvor Danmark som helhed har historisk få borgere på offentlig forsørgelse.

Indbrud og spirituskørsel prægede døgnrapporten i Middelfart

Af

-

10:08 - 2. januar

Et indbrud med stjålne værdier, hærværk mod biler og flere sager om spirituskørsel satte sit præg på døgnrapporten i Middelfart, hvor politiet også rykkede ud til færdselsuheld i juledagene.

I Middelfart Kommune blev der anmeldt flere forhold. I Ejby blev en bils rude i førersiden knust med en ukendt genstand natten til nytårsdag. Derudover er en nummerplade fra en trailer forsvundet på ukendt vis.

I Assens Kommune opstod der brand i en klapvogn eller barnevogn i en opgang på Lille Kirkestræde. Et vidne hørte et højt brag kort før røgudviklingen og konstaterede, at vognen var brændt helt ned. Politiet vurderer, at branden muligvis er antændt med fyrværkeri. Samme kommune bød også på flere færdselsuheld, herunder et harmonikasammenstød i Vissenbjerg samt et solouheld i Glamsbjerg, hvor en 18-årig mand blev fundet i besiddelse af euforiserende stoffer og sigtet for narkokørsel.

I Faaborg-Midtfyn Kommune blev der konstateret indbrud i Ryslinge, hvor politiet har optaget rapport, uden at der på nuværende tidspunkt foreligger yderligere detaljer.

Kerteminde Kommune havde både et muligt indbrudsforsøg i Skovlunden, hvor en beboer vågnede, mens en person forsøgte at åbne et vindue, samt et slagsmål uden for på Odensevej i Langeskov, hvor en 41-årig mand blev sigtet for vold.

I Nyborg blev der anmeldt indbrud på Kirstensvej, hvor en gerningsperson stak af, da en alarm gik. Politiet har ikke konstateret, at noget er stjålet.

Odense Kommune fylder som vanligt meget i døgnrapporten. Her blev der anmeldt flere indbrud, blandt andet på Østerled og Sanderumvej, hvor der blev stjålet ure, smykker og kontanter. Derudover blev et pas stjålet fra en taske i Overgade. Flere postkasser blev sprængt i stykker med fyrværkeri, blandt andet i Valnøddevej og Kærnehøjvej.

I Agedrup kørte en bil ind i en mur, og føreren var muligvis påvirket af lattergas og euforiserende stoffer. Flere personer var i bilen, og både fører og passager blev lettere tilskadekomne. Blodprøver er udtaget, men der er endnu ikke rejst sigtelser.

Odense havde også flere sager om uro og vold i forbindelse med fyrværkeri og natteliv, herunder en sag på Bilkas parkeringsplads på Ørbækvej, hvor en vagt blev udsat for vold, og en sag på Proud Mary, hvor en person blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

I Svendborg Kommune blev en 22-årig mand sigtet for spirituskørsel i gågaden Gerritsgade, hvor han også kørte uden gyldigt kørekort. Derudover blev flere boliger ramt af indbrud og hærværk, herunder knuste ruder og sprængte postkasser. I Stenstrup blev der stjålet en bil i forbindelse med et indbrud, hvor gerningspersonerne skaffede sig adgang gennem hoveddøren.

Samlet set viser døgnrapporten, at nytåret på Fyn bød på en bred vifte af kriminalitet – fra indbrud og hærværk til farlig kørsel og uroligheder i det offentlige rum.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport den 2. januar 2026.

Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2026

Af

-

18:30 - 1. januar

God aften.

Jeg har nu været jeres statsminister i mere end seks år.

Det har først og fremmest været en ære.

Og når vi senere i år skal til valg, så kan det vise sig, at denne nytårstale blev min sidste.

Tillad mig derfor at være lidt mere direkte i aften. Både politisk og personligt.

Jeg blev socialdemokrat, fordi jeg er optaget af retfærdighed.

Jeg blev statsminister, fordi jeg tror på, at vi kan gøre det her land endnu bedre.

Det har jeg gjort mit bedste for.

Samtidig blev tiden en helt anden, end jeg havde forestillet mig.

Først corona. Så krig i Europa. Nu igen konflikten om Grønland – om Kongeriget.

Jeg tror, at kriserne har formet os alle sammen.

Også mig.

De har gjort mig mere hård. Ikke inden i. Men i debatterne. Jeg kan selv se forandringen på billederne.

En del af kritikken af mig er berettiget. Og den tager jeg til mig.

Jeg har været optaget af, at vi sammen får Danmark og Europa igennem en svær tid.

Men undervejs har jeg ikke altid lyttet ordentligt til jer. Til dig.

Vi har ikke gjort nok i forhold til de høje fødevarepriser.

Vi har ikke gjort nok i forhold til den stigende ulighed.

Og vi har ikke gjort nok for de børn, der mistrives.

Det skal være anderledes. Og det er mit ansvar.

Derfor først til jer forældre og bedsteforældre, der ser med i aften.

Vi kender nok alle sammen et barn eller ungt menneske, der ikke har det godt.

Et barn, hvis barndom tynges af angst, skolevægring, mistrivsel eller manglende tro på sig selv og livet.

Selvom de fleste børn og unge i Danmark lever gode og lykkelige liv.

De ser en verden, der er ny for deres øjne.

De har drømme og håb for fremtiden.

Så er der alt for mange børn og familier, der slås mod mørket.

Enten i sindet. Eller i oplevelsen af at kæmpe mod systemet.

For mange står alene i en svær situation.

Mor og far går tappert på arbejde. I gør jeres bedste. Men tvivlen nager. Ringer de fra skolen igen?

En teenager, der er alene derhjemme. Uden fysisk fællesskab med andre.

Skænderier om skærmtid, sociale medier og mobiltelefoner.

En fejlslagen inklusion i folkeskolen.

I er hårdt spændt for.

Og vi skal som samfund være mere fælles om det her.

Vi er i gang med at ændre folkeskolen.

Vi er i gang med at styrke psykiatrien.

Flere unge har nu et fritidsjob.

Der er ikke nogen enkel løsning.

Og vi har hver især et ansvar.

Men der er nogle, der lige nu stjæler barndommen fra vores børn.

Tech-giganterne.

De skal reguleres hårdere.

Og ejerne af de sociale medier?

De har tjent millioner og milliarder på andre menneskers bekostning. Især vores børn.

Det er på tide, at de begynder at betale tilbage.

Så deres enorme formuer også investeres i børn og unges trivsel.

Ikke bare i Danmark, men i hele Europa.

Det arbejde vil jeg sætte mig i spidsen for.

Jeg blev selv født i 1970’erne.

Det var en tid uden mobiltelefoner og sociale medier.

Til gengæld var arbejdsløsheden høj og økonomien dårlig.

Det var dengang, John Mogensen sang, at der er noget galt i Danmark.

»Bare tegnedrengen er i orden, kan man få det, som man vil.«

Gad vide, hvad han havde sagt, hvis han havde levet i dag?

For selvom Danmark er et både rigere og bedre land.

Og selvom vi lever længere, og markant flere har fået en god skolegang og uddannelse.

Så er uligheden samtidig blevet større.

Det er en udvikling, jeg som statsminister har forsøgt at gå op imod.

Vi har indført en ret til tidlig pension for jer, der har haft de længste og hårdeste arbejdsliv.

Givet et lønløft – særligt i kvindefagene – til jer, der arbejder med børn, ældre og syge.

Vi har hævet ældrechecken.

Gjort dagpengesystemet mere solidarisk.

Hjulpet mennesker fra kontanthjælp til arbejde.

Kæmpet mod boligspekulanterne.

Tilført vores fælles velfærd mange flere penge.

Men vi har ikke gjort nok.

Der er noget galt, når familier med helt almindelige indkomster har svært ved at finde en lejlighed, der er til at betale i København.

Mens man andre steder i landet dårligt kan låne til et parcelhus.

Der er noget galt, når nogen er blevet rige – alene ved at bo det rigtige sted.

Mens andre har svært ved at få pengene til at række nede i supermarkedet.

Og der er noget galt, når nogen kan pensionere sig selv i en tidlig alder.

Mens de fleste andre bare kan se pensionsalderen stige og stige.

Jeg tror ikke på, at alle skal være ens.

Men efter min mening er Danmark for lille til store forskelle.

Også når det handler om sundhed.

I mange år har det været sådan, at der er færrest læger i de dele af Danmark, hvor der er flest syge.

Det burde være omvendt. Og det laver vi om på.

Nu kommer der flere læger til Lolland og Vendsyssel.

Jer, der lever med en kronisk sygdom.

KOL. Diabetes.

Dig, der er hjertepatient.

I kan se frem til en mere sammenhængende behandling.

Nu er det jeres tur til patientrettigheder.

Og når det gælder kræft.

Så er der nu mere hjælp på vej til dig, der har overlevet sygdommen, men nu slås med senfølger.

Kan I huske for et par år siden?

Der var lange ventetider på sygehusene, og der manglede både jordemødre og sygeplejersker.

Det har vi gjort noget ved.

Men et af de steder, hvor hjælpen stadig halter.

Det er for jer, der lever med en af de mest ondskabsfulde sygdomme, der findes.

Demens.

Først glemmer man.

Så ændrer man adfærd.

Til sidst er man ikke til at kende igen.

At være tæt på et menneske, der forsvinder for øjnene af en.

Det er ubærligt.

»Minderne har jeg da lov at ha’,« synger Liva Weel så smukt.

Men det er kun en lille trøst for dig, der er pårørende.

Og selvom lægevidenskaben endnu ikke kan helbrede demens.

Så skal vi blive bedre til at opdage sygdommen hurtigere.

Til at forebygge og lindre.

Til at se det menneske, der stadig er inde bagved.

Og vi kan give mere hjælp og støtte til pårørende.

Alt det er en del af den nationale demensplan, som regeringen vil fremlægge i det nye år.

Vi opretter også det første nationale forskningscenter for kvinders sundhed.

For kvindesygdomme har været underprioriteret i alt for mange år.

Det vil vi lave om på.

Og vi vil se på, hvordan vi bedre hjælper jer, der kæmper med gener eller skader efter en fødsel.

Jeg tror, at der har hersket en lidt gammeldags indstilling i vores samfund.

At vi kvinder bare skal bide tænderne sammen og snuppe to Panodiler.

Efterfødselsskader skal tages alvorligt og behandles.

Det burde sige sig selv.

Politik kan stadig gøre en forskel.

Selv når det er en mærkelig regering, der står bag.

Jeg fortryder ikke, at vi for tre år siden dannede en regering hen over midten.

I en verden præget af splittelse og uro valgte vi herhjemme at samarbejde.

Det har ikke gavnet os som partier.

Men jeg er ikke i tvivl om, at det har tjent Danmark.

Og jeg vil appellere til, at partierne på Christiansborg ikke taler sig for langt væk fra hinanden.

Ikke mindst, når det handler om fødevarepriserne.

Vi kan ikke styre de globale råvarepriser.

Men vi kan afbøde nogle af konsekvenserne.

Læg mærke til din næste lønseddel eller udbetaling.

Eller din el-regning, hvor afgiften nu næsten forsvinder.

Takket være gode overenskomster.

Lønløftet.

Pensionen, der stiger.

Og skattelettelserne, der blandt andet gavner den enlige mor eller far.

Så vil langt de fleste danskere i år have flere penge til rådighed.

Selv efter der er købt ind til aftensmad eller madpakker til børnene.

Men det er stadig alt for dyrt at handle.

Og det rammer mest jer danskere, der i forvejen har få penge at gøre godt med.

Jeg sagde tidligere, at vi ikke har gjort nok ved de høje fødevarepriser.

Det gør vi nu.

Regeringen vil foreslå, at der i år indføres en fødevarecheck.

Blandt andet til jer pensionister, der ikke har store formuer i banken.

Jer, som står uden arbejde.

Og jer børnefamilier, der ikke har høje indkomster.

En kontant overførsel.

Det giver dig bedre råd til at gå i supermarkedet.

Men det får ikke priserne til at falde.

Derfor vil regeringen i den økonomiske plan, vi fremlægger i det nye år, også afsætte penge til at sænke momsen.

Enten så fødevarerne generelt bliver lidt billigere.

Eller så momsen helt fjernes på frugt og grønt.

Det går vi nu i gang med at forhandle med Folketingets partier.

Inden længe præsenterer regeringen også en omfattende udvisningsreform.

Den vil betyde, at endnu flere kriminelle udlændinge skal sendes ud af Danmark.

Men lad mig først sige dette.

Til jer, der har taget Danmark til sig.

Og som vi har brug for i vores samfund.

Man kan godt være dansker, selvom ens livret ikke er frikadeller.

Eller makrelmadder for den sags skyld.

Vi danskere ser ikke ens ud.

Det skal vi heller ikke.

Men vi skal ville hinanden.

Og i Danmark er det sådan, at når demokrati og religion støder sammen.

Så er det Gud, der har vigepligt.

Derfor – til de mennesker, der er kommet hertil og begår kriminalitet.

I skal ikke være her.

Vi gider ikke jeres vanvidskørsel og dominanskultur.

I ødelægger verdens dejligste land.

Og det skal I ikke have lov til.

Ingen kan forstå, hvorfor en irakisk mand, der er dømt for brutalt at overfalde en sagesløs person med en golfkølle, ikke kan udvises.

Eller hvorfor en tidligere straffet mand fra Kosovo, der er dømt for igennem flere år at have mishandlet sine børn og ægtefælle, kan få lov til at blive her.

Regeringen foreslår derfor, at udlændinge udvises, hvis de begår alvorlig kriminalitet og idømmes mindst et års fængsel.

Uanset hvilken tilknytning de har til Danmark.

Dermed bliver det helt klare udgangspunkt, at hvis man for eksempel dømmes for voldtægt, grov vold eller anden alvorlig kriminalitet.

Så er det slut med at være i Danmark.

Takket være en stram dansk udlændingepolitik – og hvor vi går til kanten af konventionerne – udviser vi allerede mange kriminelle udlændinge.

Når vi nu kan gå endnu videre, skyldes det, at det før jul lykkedes Danmark – sammen med Italien – at samle opbakning fra 27 lande til en ny fortolkning af den europæiske menneskerettighedskonvention.

Nu skal det først og fremmest være befolkningerne – og ofrene – der beskyttes.

Og ikke gerningsmanden.

I stedet for at vente flere år på, at det slår igennem i domstolenes praksis, går vi forrest og gennemfører lovgivning allerede inden sommer.

Min tale i aften har ikke handlet om udenrigspolitik.

Det kunne den godt have gjort.

Men I kender min analyse.

I ved, hvor jeg – og hvor regeringen – står.

Vi er i fuld gang med at styrke dansk forsvar og beredskab.

Aldrig før har vi oprustet så markant.

Så hurtigt.

Og vi fortsætter støtten til Ukraine.

For nogle virker det måske som en konflikt langt væk.

Men tingene hænger sammen.

Lader vi først ét land falde.

Så er vejen banet for, at Rusland kan gå videre ind i Europa.

Vi er også i gang med at styrke sikkerheden i Arktis.

Kongeriget er stort i geografi.

Lille i befolkning.

I det forgange år har vi måttet lægge øre til meget.

Trusler.

Pression.

Nedladende tale.

Fra vores nærmeste allierede gennem en menneskealder.

Om at ville overtage et andet land.

Et andet folk.

Som om det var noget, man kunne købe og eje.

Det hører ingen steder hjemme.

Vi løfter vores ansvar i verden.

Det er ikke os, der søger nogen konflikt.

Men lad ingen være i tvivl.

Uanset hvad der kommer til at ske.

Så står vi fast på, hvad der er rigtigt og forkert.

Jeg forstår godt, hvis man går ind i det nye år uden stor optimisme på verdens vegne.

Håbet gemmer sig godt i disse år.

Men måske behøver vi i virkeligheden ikke at lede så længe.

Måske er det lige her.

I vores omsorg for hinanden.

I vores tillid til andre.

I vores danske måde at gøre tingene på.

Måske skal vi tro lidt mere på os selv.

Og på de værdier, vi har bygget Danmark på.

Hvor få har for meget.

Og færre for lidt.

Og måske er det særligt i svære tider, at vi skal genfinde troen på, at i morgen bliver bedre end i dag.

Det vil jeg i hvert fald gøre mit til.

Godt nytår.

2025 blev året, hvor AVISEN og Danske Digitale Medier A/S for alvor rykkede sig

Af

-

16:11 - 1. januar

2025 har været et markant år for AVISEN og mediehuset Danske Digitale Medier A/S. Både redaktionelt og kommercielt har året betydet et tydeligt skridt frem – og lagt et stærkere fundament for den lokale og regionale dækning i Syddanmark.

På læsersiden har udviklingen været markant. Regionalt rammer AVISEN i dag massevis af læsere og seere dag efter dag, og i Middelfart Kommune voksede rækkevidden i løbet af 2025 med hele 303 procent. Samtidig har AVISEN fastholdt sit niveau og også oplevet fremgang i Fredericia, hvilket understreger den stærke lokale forankring.

Væksten har været bredt forankret på tværs af platforme. sydavisen.dk, avisen.nu, koldingavisen.dk, fredericiaavisen.dk og middelfartavisen.dk har alle oplevet solid fremgang og øget gennemslagskraft i løbet af året.

Særligt fredericiaavisen.dk har gennem årene haft en markant udvikling, siden sitet blev opkøbt i 2017 af CEO og ansvarshavende chefredaktør Andreas Andreassen. Den fremgang fortsatte i 2025, hvor platformen i dag står som fredericianernes helt store nyhedssite med dækning af alt, hvad der sker i Fredericia Kommune. Også middelfartavisen.dk har i 2025 haft en kraftig fremgang og er blevet et stadig mere centralt omdrejningspunkt for lokale nyheder i Middelfart Kommune.

Udviklingen handler ikke kun om at nå flere. I 2025 lykkedes det også at løfte, hvor længe læsere og seere opholder sig på AVISENs platforme. Det betyder, at brugerne ikke blot klikker ind, men bliver hængende, læser mere og ser mere – et tydeligt tegn på, at indholdet opleves som relevant og værdifuldt.

Ifølge Andreas Andreassen er netop engagementet afgørende.

»For os handler vækst ikke kun om rækkevidde, men om relationen til læserne. Når flere bliver længere på vores platforme, er det et udtryk for tillid – og den tillid forpligter,« siger han.

I løbet af 2025 har Danske Digitale Medier A/S også set ny trafik til en række mere målrettede nichesider. Både krimiavisen.dk og eventavisen.dk har oplevet øget interesse og nye læsere, som supplement til de brede lokale nyhedssites. Ifølge mediehuset er nichesiderne med til at sikre, at også mere specialiserede stofområder får synlighed og sammenhæng i den samlede dækning.

Indholdsmæssigt har 2025 været et år, hvor AVISEN i stigende grad har sat dagsordener i vigtige lokale og regionale sager. Samtidig har mediehuset arbejdet målrettet med at give plads til demokratiet og flere stemmer i den offentlige samtale.

»At give plads betyder også, at flere kommer til orde. Vi dækker arrangementer, events, virksomheder, kommuner og lokale initiativer, når vi bliver inviteret eller kontaktet – og mange har rakt ud, også allerede ind i 2026. Det ser vi som et udtryk for den rolle, AVISEN har fået lokalt,« siger Andreas Andreassen.

Også på det kommercielle plan blev 2025 et vendepunkt for Danske Digitale Medier A/S. Efter to år med underskud lykkedes det at vende udviklingen til overskud, og i løbet af året blev der indgået 56 nye partnerskaber – oven i de mange partnerskaber, der har været med gennem flere år.

»Partnerskaberne er afgørende for, at vi kan drive et bæredygtigt lokalt medie. Det handler om langsigtede relationer og en fælles forståelse for, hvorfor lokal journalistik har værdi,« siger han.

Som en del af udviklingen lancerede AVISEN i 2025 også AVISEN Premium – et medlems- og støtteinitiativ, der giver læserne mulighed for aktivt at bakke op om den lokale journalistik og være med til at styrke dækningen fremadrettet.

Kombinationen af redaktionel vækst, stærkere platforme, højere engagement og et mere robust økonomisk fundament betyder, at AVISEN og Danske Digitale Medier A/S går ind i 2026 fra et stærkere udgangspunkt end tidligere. Det gælder ikke mindst forud for et kommende folketingsvalg.

»Vi står bedre rustet end nogensinde til at dække et folketingsvalg med fokus på de lokale konsekvenser af nationale beslutninger. Platformene er stærkere, rækkevidden større – og ansvaret tilsvarende tydeligere,« siger Andreas Andreassen.

2025 har vist, at lokal journalistik fortsat har stor betydning, når den er konsekvent, nærværende og forankret. Med væksten følger et ansvar – og netop det ansvar bliver et bærende element i det arbejde, AVISEN tager med sig ind i det nye år.

Rekordår for dansk eliteidræt med 172 medaljer ved EM og VM

Af

-

08:54 - 1. januar

SPORT. Dansk eliteidræt kan se tilbage på et usædvanligt stærkt 2025, hvor de danske atleter tilsammen vandt 172 medaljer ved EM og VM. Det er flere end nogensinde før og slår dermed rekorden fra 2024, hvor medaljehøsten lød på 167.

Det bemærkelsesværdige resultat kommer ovenikøbet i et år uden olympiske lege. Normalt falder antallet af medaljer året efter et OL, men den tendens blev brudt i 2025, hvor de danske atleter formåede at hæve niveauet yderligere.

Hos Danmarks Idrætsforbund bliver medaljerekorden set som et tydeligt tegn på, at arbejdet med eliteidræt bærer frugt på tværs af mange sportsgrene. Direktør i Danmarks Idrætsforbund og olympisk generalsekretær Morten Mølholm Hansen glæder sig over bredden i resultaterne.
»Tillykke til alle medaljevinderne, som virkelig har repræsenteret Danmark flot ved årets internationale mesterskaber. Medaljeoversigten viser, at der bliver arbejdet godt med eliteidrætten i mange forskellige forbund, og jeg glæder mig over, at vi er så godt repræsenteret i så mange idrætter.«

Selv om det samlede medaljetal nåede nye højder, blev der vundet færre guldmedaljer end året før. I 2025 hentede de danske atleter 48 guldmedaljer, mens der i 2024 blev vundet 61.

Ud over medaljerne ved EM og VM sikrede Danmark sig også otte medaljer ved The World Games, som er mesterskaber for ikke-olympiske idrætsgrene. Disse medaljer indgår dog ikke i den officielle opgørelse.

Året bød samtidig på danske topresultater i OL-discipliner, hvor det blev til to VM-guldmedaljer. Den ene kom ved VM i herrehåndbold, mens den anden blev vundet i holdløb for herrer på cykelbanen.

Ifølge Morten Mølholm Hansen understreger resultaterne både styrken og udfordringerne for dansk eliteidræt.
»Jeg er rigtig glad for, at danske atleter har vundet så mange medaljer i så mange idrætsgrene. Jeg er dog bevidst om, at det er svært for danske atleter at komme til tops i OL-disciplinerne. I udlandet bliver der satset mange midler på OL-idrætterne, så her skal vi i Danmark kæmpe hårdt for at kunne følge med.«

Medaljerekorden sætter et markant punktum for 2025 og giver et solidt udgangspunkt for de kommende års arbejde med dansk eliteidræt.

Velkommen 2026

Af

-

00:00 - 1. januar

Der findes år, der begynder med et løfte. Og så findes der år, der begynder med et krav. 2026 ligner det sidste.

Ikke et krav om optimisme. Heller ikke et krav om pessimisme. Men et krav om opmærksomhed.

Vi lever i en tid, hvor det føles, som om verden hele tiden er på kanten. Som om noget afgørende er ved at gå i stykker – demokratiet, klimaet, fællesskabet, sandheden. Følelsen er reel. Men følelsen er ikke hele sandheden.

Hvis man, som Hans Rosling insisterede på, tager tallene alvorligt, ser man noget mere besværligt – og mere interessant – end fortællingen om sammenbrud. Man ser en verden, der på samme tid har løftet milliarder af mennesker ud af nød og skabt nye, dybe spændinger. En verden, der har fået mere viden, mere sundhed og længere liv – men også mere støj, mere tempo og mindre tålmodighed.

Det paradoks er ikke en fejl i systemet. Det er selve systemet.

Fremskridt føles ikke som fremskridt, når de ikke fordeles lige. Når nogle oplever fremgang som tab. Når forandringer går hurtigere, end mennesker kan følge med. Det er dér, afmagten opstår. Og det er dér, de simple forklaringer får fat.

Derfor er 2026 ikke et år, hvor vi har brug for flere råb. Vi har brug for bedre samtaler. Samtaler, der kan rumme, at noget faktisk går den rigtige vej – uden at lukke øjnene for det, der gør ondt. Samtaler, hvor fakta ikke bruges som våben, men som fælles grund.

Det gælder også herhjemme. I det nære. I de byer og lokalsamfund, hvor tillid ikke er en abstraktion, men noget man mærker – eller savner – i hverdagen.

At insistere på nuancer er ikke svaghed. Det er en demokratisk dyd.

2026 bliver ikke let. Men det kan blive et år, hvor vi igen tør tænke lidt langsommere, lytte lidt mere og handle lidt klogere.

Det ville i sig selv være et fremskridt.

Læs H.M. Kongens nytårstale 2025

Af

-

18:21 - 31. december

Sorger og glæder følges ad.

Nogle dage føles tunge og slæber sig af sted, andre er legende lette og forbi, nærmest før de begyndte. Tilværelsens toneart og tempo bølger op og ned.

Livets vekslen er livets lod.

Det oplever vi alle over tid – også i år.

Tag nu bare det at være forældre. Dronning Mary og jeg nyder at se vores børn vokse, finde deres ben og tage tilløb til at flyve fra reden. Samtidig er tanken om at give slip vemodig.

I år fyldte Prinsesse Isabella 18 år. Tænk engang.

Dagene med små børn kan af og til virke lange. Men pludselig er de ovre, og børnene er store, før vi ved det. På vej ud i verden.

En verden af muligheder – men også udfordringer. Nogle større, end vi bryder os om.

Antallet af krige er højt. En af dem foregår tæt på os. Bare et par tusinde kilometer fra Danmark kæmper ukrainerne for deres frihed. I snart fire år har de holdt ud, holdt stand og holdt fast i deres ret til at eksistere som et frit og uafhængigt land.

Krigen bringer smerte og ulykke til ukrainerne og spreder usikkerhed og utryghed i Europa. Kampene hærger på ukrainsk jord, men handler om retten til sikkerhed, selvstændighed og suverænitet – på vores kontinent og længere endnu, for noget fundamentalt er på spil.

Ukrainerne har aldrig ønsket krig, derfor fortjener de fred.

Herhjemme har freden været hverdag i årtier. De fleste af os har aldrig prøvet andet. Heldigvis. Dem, der oplevede befrielsen for 80 år siden, er blevet færre. Førstehåndsberetninger er blevet til andenhånds.

Vi har følt os trygge så længe, at vi nær har glemt, at det kan være anderledes.

For andre har fortidens skygger endnu ikke fortonet sig. Finland er med sin barske historie et eksempel på et land, der formår at have det værst tænkelige in mente uden at sætte livet i parentes. For finnerne er truslen fra øst aldrig klinget af. De lever med den, men ligger ikke under for den. Det mærkede Dronning Mary og jeg tydeligt, da vi besøgte Finland tidligere i år.

I Letland er freden stadig ung og var helt ny, da jeg som studerende besøgte landet første gang i foråret 1992. 50 års besættelse sætter sig i et folk, og deres virkelighed satte min egen i perspektiv. I Letland fornemmede jeg, hvad det vil sige, når frihed ikke er en selvfølge.

En fornemmelse, som nu også rører på sig herhjemme. For noget er under forandring. Ikke alle vil os det godt. Og i gråzonen mellem fred og ufred forsøger anonyme angreb at skabe uro, så splid og skræmme os.

Det kan være hjemmesider, der pludselig går ned. Det kan være vildledende videoer, der spreder mistillid. Det kan være droner, der dukker op på himlen som diffuse varsler.

Hvad bliver det næste? tænker vi.

At slukke for nyhedsstrømmen kan virke som en udvej – mange har nok haft trangen – men det er en stakket trøst. Virkeligheden sker, om vi ænser den eller ej.

Kunsten er at følge med uden at lade frygten løbe af med os. Være opmærksomme uden at danse efter de forkertes pibe. Forhindre at lus får lov til at sætte sig i skindpelsen.

Det er vi heldigvis gode til herhjemme.

Vi har en stærk forståelse af, hvem vi er som folk, og hvad vi står på som nation. Vi orienterer os og tænker gerne selv. Vi stoler på hinanden og giver velvilligt en hånd med. Vi kender vores værd uden at være os selv nok.

Vores største styrke er at stå sammen – i Kongeriget Danmark, i Europa og i NATO.

En talemåde lyder, at man skal forberede sig på det værste og håbe på det bedste. I forsvaret er det ikke bare noget, man siger, men noget man gør. Det mærkede Dronning Mary og jeg i praksis, da vi under vores besøg i Letland i år hilste på den danske kampbataljon i Camp Valdemar.

Sammen med vores allierede i NATO varetager de vores fælles forsvar for fred i Østersøregionen ved både at sætte barren højt og holde modet oppe.

Jeg vil gerne takke vores udsendte, der stiller op på vores vegne – og deres nærmeste, der må undvære dem imens. Jeg vil gerne takke alle, der passer på vores land – ikke mindst politiet, beredskabet og forsvaret.

I samme ånd – og som far – vil jeg gerne sende en nytårshilsen til vores værnepligtige. Tak for, at I stempler ind og tager en tørn for fællesskabet. Jeg håber, at I – som Kronprinsen for nylig og jeg selv i sin tid – vokser gennem den tillid, I får og viser andre.

I er forsvarets fundament, som fremover bliver styrket – både hvad angår varighed, og hvad angår mandskab.

Værneret er blevet til værnepligt for alle i Danmark, og i Grønland strømmer grønlandske unge til den nye arktiske basisuddannelse i Kangerlussuaq. Det betyder et mere mangfoldigt og dermed stærkere forsvar.

I virkeligheden har ”pligten til at værne” hverken alder eller udløb. Vi er alle forpligtet til at tage vare på vores land, og vi har et moralsk og menneskeligt ansvar over for hinanden. Den pligt trækker ingen frinummer fra.

Vores kristne kulturarv byder os at være kærlige – ikke kun mod vores nærmeste, men mod vores næste. Dén næste, som både er dem, vi har valgt til i livet, og dem, vi har forbigået eller taget afstand fra. Deri ligger udfordringen.

Vores opgave er at forsøge at finde rum i vores hjerter til at være nænsomme – også når det falder os svært.

I foråret havde jeg den store glæde at være tilbage i Grønland, og endnu en gang blev jeg mødt af overvældende varme og venlighed. Det var og er en turbulent tid. Trods det vakler grønlænderne ikke, men står imod med styrke og stolthed. De skaber samhørighed indadtil og respekt udadtil og cementerer fortællingen om det stærke folk i Arktis.

I forsommeren blev det endelig tid til at besøge Færøerne. Forventningens glæde havde vokset sig stor og blev til fulde indfriet, da Dronning Mary og jeg sammen med Prinsesse Josephine satte fod på færøsk grund.

Fra luften, fra jorden og fra havet strakte den nærmest overjordiske skønhed sig så langt øjet rakte – og tågen tillod. Overalt, hvor vi kom i det dybgrønne, bakkede og barske landskab, strømmede den velkendte færøske gæstfrihed os i møde. Også på dansegulvet. For når færinger danser kædedans, er der altid plads til en mere.

Fællesskaber kommer i mange varianter, og den traditionelle dans har den fordel, at den blot tager en ny form, når flere støder til. Det kan synes som en lille gestus, men for ham eller hende, der står udenfor, kan det betyde alverden, at kredsen ikke tøver med at åbne sig.

Det gælder i dansen og i det meste andet her i livet.

Jeg vil gerne takke alle på Færøerne og i Grønland for endnu en gang at tage så hjerteligt imod min familie og mig.

På Dronning Marys og mine vegne vil jeg i det hele taget gerne sende en varm tak til de mange, der har gjort sig umage for vores skyld i årets løb. Vi ved, at der ligger meget forberedelse forud for vores besøg – uanset om der skal lægges løberuter rundt i byen eller gøres plads til Dannebrog i havnen.

Hvor end vi er kommet frem, har vi nydt den blomstrende lokalkolorit. Hver by sit særkende. Hver egn sin charme. Hver kant sin kunnen.

Mange steder støder vi på stolte gamle håndværkstraditioner. Overleveret og finpudset gennem generationer. Glaspusteri i Sæby, fritidsfiskeri i Vorupør, tangtagdækning på Læsø.

Håndens arbejde er blevet forædlet i århundreder og har været levebrød for mange lige så længe.

Også i dag er der rift om folk, der har hænderne godt skruet på. Tidligere i år mødte jeg Augusta, Casper, Niels, Sofie og Magnus, der om nogen lever op til den beskrivelse. Alle fem stillede op til europamesterskabet for unge lærlinge og faglærte i Herning.

Deres fag var vidt forskellige, men ambitionen om at levere håndværk på allerøverste hylde havde de til fælles. Danmark endte med at høste et hav af medaljer, hvilket ikke bare er imponerende, men også en vigtig inspiration for andre håndværksaspiranter.

Unge lærlinge og faglærte kan udrette underværker med deres hænder, så selvfølgelig skal de ikke kun gå til hånde, men tage fra med sikker hånd på de arbejdspladser, som er heldige at have dem.

Det tjener os alle, når unge vælger et håndværk. Vi har brug for flere, der kan bruge både hovedet og hænderne.

I dag, hvor mængder af information er et klik væk, og mange opgaver kan løses øjeblikkeligt med den rette kommando, er håndværk i høj kurs. Et godt håndelag kommer ikke af sig selv, det kræver tid og flid, og det er vel i virkeligheden stadig vejen til de fleste færdigheder.

Livets vekslen er vores lod.

Om du er født her eller er kommet hertil, om du bor her eller er dansker i udlandet, så er det ens for os alle. Tilværelsens omskiftelighed er et vilkår – og kan samtidig være en vej til taknemmelighed.

Det, vi sætter pris på, træder tydeligere frem, når vi sommetider må undvære det. At det, der er os givet, bliver mindre givet, gør, at vi forstår at værdsætte det mere.

Sorger og glæder. Medgang og modgang. Solskin og skyer. De følges ad. Ingen kan få det ene uden det andet.

Måske godt det samme. For forårets komme er forunderligt, netop fordi vi møder det med vinterens kulde i kroppen.

Rigtigt godt nytår.

GUD BEVARE DANMARK

Regeringen forlænger styrket kontrol af kiosker frem til 2028 efter massive problemer

Af

-

08:56 - 31. december

POLITIK. Regeringen forlænger den styrkede kontrol af kiosker og mindre detailforretninger frem til 2028 efter omfattende afsløringer af snyd, ulovlige varer og kriminalitet i store dele af branchen. Beslutningen kommer, efter myndighederne i 2025 har gennemført seks større kontrolaktioner, hvor der blev fundet problemer i 138 ud af 140 kontrollerede kiosker.

Kontrollerne har afdækket et alvorligt billede af kioskmiljøet med alt fra ulovlige nikotinprodukter og sort økonomi til våben, narko og stærkt sundhedsskadelige forhold. Myndighederne har blandt andet fundet våben bag disken, store mængder ulovlige nikotinposer, GHB i flasker, skjulte kontantlagre samt fødevarer opbevaret under forhold med skimmel og rotteekskrementer.

De seks kontrolaktioner blev gennemført af Skattestyrelsen i samarbejde med Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet og fandt sted i København, Aarhus og Odense. Ifølge regeringen viser resultaterne, at problemerne er både omfattende og dybt forankrede, og at der er behov for en vedvarende og målrettet indsats.

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen kalder udviklingen alvorlig og lægger ikke skjul på sin bekymring over resultaterne.
»Jeg har set mange vanvittige ting som minister, men jeg er rystet over resultaterne af aktionerne i 2025. Vi har set omfattende snyd, ulovlige nikotinprodukter, sort økonomi, rotteekskrementer, gamle fødevarer og endda våben og narko i kioskerne. Det er meget tydeligt, at problemerne er massive og systematiske – og at der er dele af kioskbranchen som er totalt ligeglade med de regler, vi følger i Danmark. Det er helt uacceptabelt – og derfor har regeringen besluttet, at vi fortsætter kontrollen med fuld styrke i årene frem,« siger skatteministeren.

Den fælles myndighedsindsats blev oprindeligt iværksat som en del af Forebyggelsesaftalen fra 2023, hvor målet var at styrke kontrollen med tobak, nikotin og alkohol gennem et tættere samarbejde mellem myndighederne.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde peger særligt på risikoen for børn og unge.
»Det er fuldstændig uacceptabelt, at kiosker gambler med børn og unges helbred ved at sælge ulovlige nikotinprodukter og puff bars, der er propfyldt med nikotin og kan indeholde euforiserende stoffer. Resultaterne fra kontrolaktionerne viser med al tydelighed, at mange kioskejere snyder og bedrager og er fuldstændig ligeglade med loven. Det skal vi slå hårdt ned på, og derfor forlænger vi nu kontrollen med kioskerne.«

Aktionerne har haft et bredt fokus og har ikke kun handlet om ulovlige varer, men også om at sikre fair konkurrence, så moms, skat og afgifter bliver betalt, og at forbrugerne ikke udsættes for sundhedsfarlige forhold. Myndighederne har blandt andet beslaglagt store mængder ulovlige nikotinposer, puff bars og tobak uden afgift samt fundet euforiserende stoffer, våben og ulovlig medicin. Flere steder er der fundet kontantbeløb på op mod 400.000 kroner gemt i skjulte pengeskabe, ligesom der er konstateret mistanke om sort arbejde og personer på offentlige ydelser, der arbejdede i kioskerne.

Skatteministeren fastslår, at kursen ligger fast.
»Det er helt tydeligt for mig, at vi skal fortsætte med at puste de brodne kar i kioskbranchen i nakken. Vi accepterer ikke et kioskmiljø, hvor kriminalitet og ulovlige varer får lov at trives. Det er vores ansvar at slå hårdt og vedholdende ned, og det ansvar tager vi på os fra politisk hold. Samtidig vil jeg også gerne slå fast, at vi i hele regeringen bestemt er åbne for at se på, hvordan vi kan gå endnu hårdere til værks,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Også justitsminister Peter Hummelgaard bakker op om forlængelsen.
»Det fælles myndighedstilsyn har indtil videre afsløret talrige eksempler på kiosker, der svindler og snyder. Jeg har tidligere på året selv deltaget i en aktion, hvor jeg med egne øjne så, hvor meget svindel der finder sted. Det er forkasteligt, og det vidner for mig om, at der fortsat er brug for en målrettet indsats over for de mange kiosker, som ser stort på vores fælles spilleregler.«

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at kiosker ikke må fungere som fristeder for kriminalitet.
»Kiosker skal ikke være et helle, hvor kriminelle uden konsekvenser kan omgå reglerne. Årets kontroller viser med al tydelighed, at regeringens indsats er mere end nødvendig. Det er fuldstændig uacceptabelt, når kioskejere bevidst overtræder loven ved for eksempel at sælge ulovlige varer som puff bars til mindreårige.«

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen peger på forbrugernes sikkerhed.
»Det er dybt uacceptabelt, at der ved det seneste tilsyn blev afsløret fejl, snyd og problemer i så stort omfang. Derfor har vi i regeringen besluttet at forlænge det fælles myndighedstilsyn, så vi kan komme den omfattende svindel i landets kiosker til livs.«

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek deler vurderingen.
»Det er helt uacceptabelt, at der foregår svindel i visse kiosker og små detailbutikker. Myndighedernes kontroller afslører snyd stort set hver gang. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi forlænger den tværgående indsats frem til 2028.«

Skattestyrelsen forventer at afslutte sagerne fra kontrolaktionerne i 2025 i løbet af 2026, mens den styrkede kontrol fortsætter med samme intensitet i de kommende år.

Vejdirektoratet advarer om isglatte veje flere steder onsdag morgen

Af

-

08:27 - 31. december

Vejdirektoratet advarer onsdag morgen den 31. december om pletvis isglatte veje i dele af Trekantområdet og på Fyn. Især i Kolding, Odense og Faaborg-Midtfyn Kommuner kan der være glat på udsatte strækninger.

Bilister skal være ekstra opmærksomme onsdag morgen. Ifølge Vejdirektoratet er der flere steder meldinger om sne- og isglatte veje i det syd- og østlige Danmark.

I Kolding Kommune meldes der direkte om isglatte veje. Her er der foretaget saltning på både vejklasse 1 og 3 omkring klokken 07.00, men der advares fortsat om isglat føre på flere strækninger. Vejklasse 2 betegnes ligeledes som isglat.

Også i Odense Kommune er der pletvis glatte veje. Her er der foretaget saltning flere steder i løbet af natten og morgenen, men Vejdirektoratet oplyser, at der fortsat kan være glat på udsatte strækninger – særligt på mindre veje, broer og steder med skygge.

I Faaborg-Midtfyn Kommune lyder meldingen på pletvis isglatte veje. På statsvejene er der ingen aktuel melding om kritiske forhold, men på de kommunale veje i vejklasse 3 advares der om glat føre på udsatte steder.

Leder: Et nyt år – og et fælles ansvar for at bruge mulighederne

Af

-

21:07 - 30. december

Når kalenderen skifter, gør virkeligheden det ikke af sig selv. Et nyt år er ikke en nulstilling. Det er en forpligtelse. Og indgangen til dette år rummer noget sjældent: et folketingsår, nye byråd og dermed nye muligheder for at sætte retning – lokalt og nationalt.

Det forpligter alle.

For borgerne har gjort deres. De har stemt. De har peget. De har givet et mandat. Nu er det politikernes tur til at vise, hvad de vil bruge det til.

Nye byråd betyder ikke automatisk fornyelse. Nye ansigter er ikke i sig selv nye løsninger. Forandring kræver mere end konstitueringer og erklæringer. Den kræver prioriteringer, åbenhed og mod til at vælge – også når valgene er svære.

Mulighederne er der. Spørgsmålet er, om de bliver brugt.

I et folketingsår vil meget handle om tempo, dagsordener og synlighed. Det nationale fylder – og kommer til at fylde mere. Netop derfor er det afgørende, at det lokale ikke bliver overskygget. For hverdagen leves lokalt. Det er her, skolerne fungerer – eller ikke gør. Det er her, ældreplejen mærkes. Det er her, byrum skabes, virksomheder træffer beslutninger, og fællesskaber vokser eller forsvinder.

Nye byråd har en særlig mulighed i begyndelsen af en periode: at sætte standarden. For tonen. For åbenheden. For samarbejdet. For den måde, uenighed håndteres på. Det er nu, kulturen formes. Ikke i festtaler, men i praksis.

Samarbejde er en styrke, når det har retning. Enighed er værdifuld, når den er ærlig. Men konsensus uden ambition bliver hurtigt til stilstand. Et bredt flertal fritager ikke for ansvar – det fordobler det. Når mange står sammen, er der ingen undskyldninger.

Borgerne forventer mere end budskaber. De forventer substans. De forventer, at løfter bliver til handling, og at handlinger kan forklares. Gennemsigtighed er ikke et slogan; det er en arbejdsmåde. Åbenhed er ikke noget, man siger; det er noget, man gør.

Det gælder også medierne. I et år med mange valg og stærke følelser er behovet for nøgtern, vedholdende og lokal journalistik større end nogensinde. At stille spørgsmål er ikke at skabe uro. Det er at vedligeholde demokratiet. Tavshed er ikke ro. Det er fravær af svar.

Nye veje kræver mod. Mod til at prioritere. Mod til at sige nej. Mod til at stå ved beslutninger – også når de ikke er populære. Mod til at invitere kritik ind, før den banker på døren. Og mod til at erkende fejl og justere kursen.

Der er ingen garanti for succes. Men der er en klar sammenhæng: Når beslutninger forklares, stiger tilliden. Når retning meldes ud, følger engagement. Når ansvar tages, vokser fællesskabet.

Dette år kan blive året, hvor mulighederne blev brugt. Hvor nye byråd viste, at forandring ikke handler om tempo, men om kvalitet. Hvor et folketingsår ikke overdøvede det lokale, men skærpede det. Hvor nye veje blev valgt – ikke for syns skyld, men for byernes fremtid.

Et nyt år giver ikke svarene. Men det giver chancen for at finde dem. Sammen.

Og den chance skylder vi hinanden at tage.

Johannes Lundsfryd Jensen: »Jeg er vred – men jeg er også afklaret«

Af

-

18:38 - 30. december

Efter et år præget af politisk drama, store projekter og et opsigtsvækkende magtskifte i Middelfart sætter Johannes Lundsfryd Jensen nu ord på sin situation. I en længere personlig beretning på sociale medier beskriver den tidligere borgmester både stolthed, vrede og afklaring – og fortæller, at han nu skal finde et nyt arbejdsliv efter mange år i kommunalpolitik.

Lundsfryd Jensen kalder 2025 for et vildt år, afsluttet med det, han betegner som et kup mod lokaldemokratiet. Han lægger ikke skjul på sin frustration over forløbet, hvor partiskift kort efter valget førte til et nyt flertal, og hvor han selv mistede borgmesterposten.

»Jeg er stadig vred over kuppet. Både over at man vil tillade sig at snyde vælgerne ved at skifte parti så kort tid efter et valg, og over at oppositionen ville tage imod hælervaren,« skriver han og tilføjer, at han er pinligt berørt over den omtale, Middelfart Kommune har fået i kølvandet på sagen.

Samtidig gør han det klart, at han ikke er i tvivl om, hvor han selv står.

»Jeg er stolt over den måde, mit parti har håndteret efterdønningerne. Vi møder andre mennesker med rank ryg og har intet at skamme os over,« skriver han.

I opslagene reflekterer Lundsfryd Jensen også over sit arbejdsliv. Han fortæller, at han i mange år har arbejdet mere end 60 timer om ugen – ofte aftener og weekender – og at han nu har brug for tid til at finde ud af, hvordan han vil bruge sine kræfter fremover.

Han har allerede sagt ja til enkelte mindre, afgrænsede opgaver, men understreger, at han ikke kan eller vil træffe forhastede beslutninger.

»Min plan er at arbejde mig ind i mit fremtidige arbejdsliv,« skriver han.

Det står dog klart, at han ønsker at arbejde videre med noget, der giver mening, og som handler om fællesskaber – et gennemgående tema i hans politiske virke.

Selv om afslutningen på borgmesterperioden blev dramatisk, fylder stoltheden over konkrete resultater meget i beretningen. Han fremhæver blandt andet åbningen af Danmarks første nærhospital i Middelfart, moderniseringen af marinaen og udviklingen af KlimaFolkemødet, som han beskriver som sin generations vigtigste samtale om klimahandling.

Han peger også på TRAADEN som et særligt projekt, hvor det lykkedes at skabe et mødested på tværs af generationer – med unge på KABEL29, koncerter og et nyt kulturelt samlingspunkt. Ifølge Lundsfryd Jensen har stedet haft omkring 70.000 besøgende i de første tre måneder.

»Det var stærkt,« skriver han og fortæller, at han sammen med unge kunne tage imod statsministeren på TRAADEN på selve valgdagen.

I sine refleksioner vender Lundsfryd Jensen også blikket udad. Han beskriver en rejse til Ukraine som dybt gribende og skriver, at mødet med krigens ødelæggelser har givet ordet fred en ny dybde for ham.

Samtidig ser han tilbage på sin tid som formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, hvor han oplevede et tæt samarbejde med engagerede aktører på tværs af landet. Han fremhæver, at alle kommuner nu har vedtaget planer for det, han kalder en af danmarkshistoriens største omlægninger af det åbne land – fra marker til natur.

Trods vrede og skuffelse slutter beretningen ikke i bitterhed. Tværtimod beskriver Lundsfryd Jensen en indre kamp for at bevare troen på det bedste i mennesker – en kamp, han mener at have vundet.

»Kampen er slut for nu. Jeg har valgt hellere at være naiv end for kynisk. Det gælder også for fremtiden,« skriver han.

Han understreger, at han er okay, og at han glæder sig til at se frem mod 2026. Afslutningsvis takker han medarbejderne i Middelfart Kommune for samarbejdet og de fællesskaber, han har været en del af.

Danskerne bruger mere strøm end nogensinde

Af

-

11:36 - 29. december

Aldrig før har danskerne brugt så meget elektricitet som i 2025. Det samlede elforbrug er steget med næsten fem procent på ét år, og ifølge Energinet er det et tydeligt tegn på, at elektrificeringen nu for alvor er ved at tage fart.

Elforbruget i Danmark har i 2025 rundet et historisk højt niveau. Hvor det samlede elforbrug i 2024 lå på knap 37.750 GWh, forventes det i 2025 at lande på lidt over 39.500 GWh – en stigning på næsten fem procent.

Og selv om øget elforbrug umiddelbart kan lyde som en belastning, er det i virkeligheden en positiv historie, mener Energinet. Tallene peger nemlig på, at både private husstande og virksomheder i stigende grad skifter fossile brændsler ud med grøn elektricitet.

»Det er rigtig godt, at elforbruget stiger, fordi vi skal have grøn strøm til at erstatte benzin, diesel, olie, kul og naturgas. Det er et klart tegn på, at elektrificeringen bevæger sig fremad,« siger Kim Willerslev Jakobsen, direktør i Energinets Systemansvar.

Elbiler og fjernvarme driver forbruget op

Ifølge Energinet skyldes stigningen især to ting: Et øget elforbrug til produktion af fjernvarme – og et markant løft i det private elforbrug.

Ser man nærmere på døgnets timer, er stigningen særligt tydelig om natten og midt på dagen. Det hænger ifølge Energinet tæt sammen med den hastigt voksende bestand af elbiler, der i høj grad lades op, når elprisen er lav, og der er rigelig grøn strøm fra vind og sol.

Det betyder samtidig, at forbruget i højere grad er fleksibelt og tilpasset elproduktionen – noget, der er helt centralt i den grønne omstilling.

»Elforbruget stiger i de tidsrum, hvor efterspørgslen og priserne typisk er lavest. Det er præcis den type forbrug, der understøtter et grønt energisystem,« lyder det fra Energinet.

Produktionen halter – vinden svigtede i 2025

Selv om elforbruget slår rekord, har produktionen af grøn elektricitet haft et mere ujævnt år. Den samlede produktion fra solceller og vindmøller er i 2025 faldet med omkring 3,5 procent sammenlignet med året før.

Forklaringen skal primært findes i vejret. Vindforholdene har været ringere end normalt, og det har betydet lavere elproduktion fra vindmøller – trods en stort set uændret samlet vindkapacitet.

Til gengæld har solcelleproduktionen sat rekord. I løbet af 2025 er der blevet opsat over 1.000 MW ny solcellekapacitet, men det har ikke været nok til fuldt ud at opveje det lavere vindudbytte.

Energinet forventer dog, at produktionen igen vil stige i de kommende år, efterhånden som både sol- og vindkapaciteten udbygges yderligere.

Mere el kræver mere elnet

Når elforbruget vokser, følger en ny udfordring automatisk med: Behovet for et stærkere og mere omfattende elnet.

»Den afledte effekt af, at elektrificeringen går fremad, er, at vi skal udbygge elnettet i en fart. Det kræver et tæt samarbejde mellem Energinet, distributionsselskaber, aktører og interesseorganisationer,« siger Kim Willerslev Jakobsen.

Energinet har allerede sat gang i en række initiativer, der skal sikre, at udbygningen af elnettet kan følge med efterspørgslen. Blandt andet arbejdes der med at gøre tilslutningsprocesser hurtigere og mere smidige samt fjerne tekniske barrierer for nye elforbrugere og elproducenter.

Loft over tariffer skal give ro til investeringer

For at skubbe yderligere på elektrificeringen har Energinet foreslået et loft over eltariffer frem mod 2030. Målet er at skabe større investeringssikkerhed for virksomheder, der overvejer at skrotte fossile energikilder og i stedet gå over til elektricitet.

Derudover prioriteres nye projekter i højere grad efter modenhed og plads i elnettet, ligesom visse bygherreopgaver fremover kan flyttes fra Energinet til netkunderne for at forkorte sagsbehandlingstiden.

Ifølge Energinet har reaktionerne fra branchen været overvejende positive.

Mere fart i 2026

Hos Energinet ser man de nye tal som et vendepunkt – og forventer, at elektrificeringen vil tage yderligere fart i 2026.

»Vi havde gerne set, at den grønne omstilling var kommet endnu hurtigere i gang tidligere, men tallene for 2025 viser, at vi nu er på vej. Det giver os et godt udgangspunkt for de kommende år,« siger Kim Willerslev Jakobsen.

De endelige, validerede tal for elforbruget i 2025 offentliggøres i anden halvdel af januar 2026.

Bil væltede rundt i solouheld

Af

-

09:32 - 29. december

Et indbrud med stjålne værdier og en 77-årig bilist, der mistede kontrollen og endte med bilen på siden, præger døgnrapporten fra Fyn. Politiet har i juledagene haft flere sager i området – både i boligkvarterer og på vejene.

Fyns Politi har haft et travlt døgn i hele politikredsen, hvor anmeldelser om indbrud, spiritus- og narkokørsel, voldelige episoder og flere færdselsuheld har fyldt døgnrapporten.

I Middelfart Kommune blev der anmeldt flere indbrud i juledagene. På Åbakken i Nørre Aaby blev der stjålet fjernsyn og kontanter efter indbrud via en opbrudt dør, og på Poppelvænget i Middelfart blev en lampe stjålet efter rudeknusning. Samtidig blev en 77-årig mand fra Middelfart Kommune sigtet for spirituskørsel, efter at han mistede kontrollen over sin bil i et solouheld på Søndergaardsvej, hvor bilen rullede rundt og endte på siden. Der var umiddelbart ingen personskade. En 40-årig mand fra Middelfart blev ligeledes sigtet for spirituskørsel i Ejby.

I Assens Kommune blev der anmeldt flere færdselsuheld og sager om spirituskørsel. I Tommerup blev en 19-årig kvinde sigtet for spirituskørsel efter et sammenstød på Linien, og i Glamsbjerg blev en 50-årig mand sigtet, efter at en modkørende bilist ramte deres køretøj og lugtede kraftigt af alkohol. Derudover blev en 25-årig mand fra Assens Kommune sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Faaborg-Midtfyn Kommune meldte om flere indbrud, blandt andet i Broby og Ringe, hvor gerningspersoner har skaffet sig adgang via opbrudte døre og vinduer og stjålet lamper, smykker og værktøj.

I Kerteminde Kommune blev der anmeldt både indbrud og færdselsuheld. I Langeskov skete der et harmonikasammenstød på den Fynske Motorvej i vestgående retning i forbindelse med køkørsel. Der var ingen personskade, og de involverede køretøjer kunne selv køre fra stedet. Derudover blev en 19-årig mand fra Fredericia sigtet for ulovlig affyring af fyrværkeri uden for den tilladte periode.

Odense Kommune fylder tungt i døgnrapporten med en lang række sager. Her blev flere personer sigtet for vold, slagsmål og urolig adfærd i nattelivet, blandt andet i Overgade, Vestergade og Klingenberg. En 28-årig mand blev sigtet for vold, efter at en person blev slået i baghovedet, og flere unge blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og overtrædelse af knivloven. Derudover blev en bil beslaglagt for vanvidskørsel efter et alvorligt solouheld på Dalumgårds Allé, hvor et køretøj påkørte både brandhane og stendige, og tre personer flygtede fra stedet.

Indbruddene i Odense spænder bredt geografisk og omfatter blandt andet Poul Nielsens Vænge, Skt. Jørgens Gade, Saxovej og Nørrebjerg Runddel. Her er der stjålet smykker, kontanter, elektronik og nummerplader.

I Svendborg Kommune blev der anmeldt flere indbrud i boliger, ligesom en 29-årig mand blev sigtet for vold efter at have tildelt en forurettet en skalle. Derudover blev en postkasse sprængt i stykker, formentlig med fyrværkeri, og en lastbil påkørte parkerede biler på Nyborgvej, hvilket medførte store materielle skader.

Nordfyns Kommune meldte om både indbrud og spirituskørsel. I Søndersø blev en 18-årig mand sigtet for spirituskørsel efter et færdselsuheld på glat føre, hvor han blev kørt til hospitalet med lettere skader. I Otterup blev der anmeldt indbrud, hvor lamper blev stjålet efter opbrudt vindue.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport den 29. december 2025.

Flere kriminelle udlændinge straksudsendt efter udvidelse af ordning

Af

-

20:26 - 27. december

POLITIK. Regeringens udvidelse af ordningen om straksudsendelse af kriminelle udlændinge har allerede haft mærkbar effekt. Siden udvidelsen trådte i kraft den 15. juni 2025 er 25 kriminelle udlændinge blevet sendt ud af landet, selv om de tidligere ikke ville have været omfattet af ordningen.

Ordningen med straksudsendelse blev indført i 2021 og betyder, at afsoningen af en fængselsstraf kan afbrydes permanent, hvis den dømte i stedet udsendes af Danmark. Afbrydelsen sker først, når udsendelsen med sikkerhed er gennemført. Hvis det ikke lykkes at udsende personen, bliver vedkommende returneret til fængslet for at fortsætte afsoningen.

Siden 2021 er omkring 540 udlændinge blevet udsendt direkte fra fængslet som følge af ordningen. De 25 udsendelser efter juni 2025 skyldes den politiske beslutning om at udvide reglerne, så de nu også omfatter udlændinge, der er idømt en ubetinget fængselsstraf på op til ét år. Tidligere var grænsen kortere fængselsstraffe.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund udtrykker tilfredshed med udviklingen og siger »Ordningen fungerede rigtig godt, og derfor udvidede vi den. Og nu kan vi se, at endnu flere kriminelle udlændinge bliver sendt hurtigt ud af landet. Det kan alle være glade for. Det er bare endnu et eksempel på, at Danmark for tiden er europamestre i hjemrejsepolitik.«

Tallene viser en stigende brug af straksudsendelser år for år. I 2021 blev 68 personer udsendt, mens tallet i 2024 var steget til 112. I 2025 er der frem til 19. november registreret 193 straksudsendelser.

Muligheden for strafafbrydelse kan dog ikke anvendes i alle sager. Hensynet til retshåndhævelsen eller særlige omstændigheder kan tale imod, blandt andet hvis den dømte er involveret i bandekriminalitet, seksualforbrydelser eller skal vidne i en anden straffesag.

Ordningen administreres af Hjemrejsestyrelsen i samarbejde med politi og anklagemyndighed og er en del af hjemrejseloven, der trådte i kraft den 1. juni 2021.

Ny organisering samler psykiatri og somatik i Region Syddanmark

Af

-

20:24 - 27. december

REGIONEN. Ved årsskiftet træder en ny organisering af psykiatrien i kraft i Region Syddanmark. Her bliver det psykiatriske område organisatorisk integreret og ligestillet med resten af sundhedsvæsenet, så psykisk og fysisk sygdom fremover skal ses og behandles i tættere sammenhæng.

Ændringen er en del af sundhedsstrukturreformen og markerer et opgør med den hidtidige opdeling mellem psykiatri og somatik. Målet er større lighed i sundhed og mere sammenhængende patientforløb, hvor patienter mødes med en samlet indsats på tværs af fagområder.

Med den nye organisering indføres der fælles ledelse på sygehusniveau i Region Syddanmark. Det betyder, at den daglige ledelse på sygehusene får ansvar for både psykiatriske og somatiske udredninger og behandlinger. Ifølge regionen skal det skabe bedre rammer for fælles arbejdsgange, tværfaglige teams og mere smidige overgange mellem specialer, samtidig med at psykiatriens særlige faglighed fastholdes og styrkes.

Samtidig fastholder regionsrådet det overordnede politiske ansvar for psykiatrien. Herfra skal rammerne fastlægges, ressourcerne prioriteres og udviklingen følges tæt, så reformen bidrager til at løfte psykiatrien i tråd med de politiske mål.

Regionsrådsformand Bo Libergren fremhæver, at reformen skal gøre op med en hverdag, hvor psykisk og fysisk sygdom ofte behandles adskilt.

»Mange patienter oplever i dag, at deres psykiske og fysiske sygdom behandles hver for sig. Målet er, at vi med reformen får gjort op med det, så sundhedspersonalet får integreret behandlingen af psykisk og fysisk sygdom, når patienten træder ind på sygehuset. Nu går vi i gang med denne opgave, og så håber jeg vi hurtigt når hen til et sted, hvor sygdom ses i sammenhæng,« siger Bo Libergren.

Sundhedsstrukturreformen supplerer regeringens 10-årsplan for psykiatrien, som danner grundlag for et langsigtet løft af området. Mens 10-årsplanen skal sikre stabile rammer og højere kvalitet, skal reformen skabe de organisatoriske forudsætninger for mere sammenhængende behandling og et stærkere fokus på psykiatrien i hele sundhedsvæsenet.

I Region Syddanmark hænger ændringerne også sammen med regionens psykiatriplan for 2026-2032, som indeholder konkrete tiltag for tidligere og bedre behandling, tættere samarbejde på tværs af sektorer samt øget inddragelse af patienter, pårørende og personale.

For patienterne betyder den nye organisering dog ingen ændringer i hverdagen, når reformen træder i kraft den 1. januar 2026. De skal fortsat møde op til de tider og steder, de allerede er indkaldt til.

Aflyst: Ingen regionaltog mellem Odense og Fredericia

Af

-

20:22 - 27. december

DSB melder om systemtekniske fejl og aflyser regionaltog på flere centrale strækninger. Mellem Odense og Fredericia erstattes togene af togbusser, mens passagerer mellem Aarhus og Fredericia må finde alternative tog. Aflysningerne fortsætter søndag.

Der er togrod og togbusser i sigte for rejsende på tværs af Fyn og Trekantområdet denne weekend. DSB har aflyst en lang række regionaltog som følge af systemtekniske fejl – og indsætter i stedet togbusser på flere strækninger.

Mest markant er situationen mellem Odense og Fredericia, hvor der hverken lørdag eller søndag kører regionaltog.

I stedet må passagererne finde plads i togbusser, der kører med fast interval det meste af døgnet.

Togbusser på Vestfyn

Mellem Odense og Fredericia kører togbusser begge dage:

Afgange fra Odense kl. 06:35, 08:35, 10:35, 12:35, 14:35, 16:35, 18:35, 20:35, 22:35 og 00:35, som stopper ved alle stationer.
Dog kører 00:35-bussen ikke natten efter søndag.
Afgange kl. 05:40, 07:40, 09:40, 11:40, 13:40, 15:40, 17:40, 19:40, 21:40 og 23:40, som springer Holmstrup, Skalbjerg, Bred og Kauslunde over.

Fra Fredericia gælder tilsvarende mønster – enten med stop ved alle stationer eller med spring over de mindre stationer på Vestfyn.

Også problemer nordpå

Som om det ikke var nok, er der også fuldt stop for regionaltog mellem Aarhus H, Skanderborg og Fredericia både lørdag og søndag.

Her henviser DSB passagererne til InterCity- og InterCityLyntog:

InterCitytog fra Aarhus og Skanderborg mod Fredericia stopper ekstra i Hedensted.
InterCityLyntog fra Fredericia mod Aarhus H stopper også ekstra i Hedensted.
Derudover kører der togbusser mellem Fredericia og Vejle med stop i Brejning og Børkop.

Søndag: Alle regionaltog aflyst

Søndag bliver problemerne endnu større. Her er samtlige regionaltog mellem Odense og Fredericia aflyst hele dagen. Forklaringen er fortsat systemtekniske fejl, oplyser DSB.

InterCity- og InterCityLyntog kører dog efter planen og er ikke berørt af aflysningerne.

DSB opfordrer rejsende til at tjekke rejseplanen inden afgang og forvente længere rejsetid – og en noget mere besværlig tur end normalt.

Ny CEPOS-analyse Kommuner kan forbedre ældreplejen for milliarder uden flere penge

Af

-

17:25 - 27. december

Store forskelle i effektiviteten betyder, at danske kommuner kan levere markant bedre ældrepleje for de samme penge. En ny analyse fra CEPOS viser et nationalt forbedringspotentiale på op til 4,6 milliarder kroner – samtidig med at kvaliteten kan løftes, ikke sænkes.

Der er et stort, uforløst potentiale i den kommunale ældrepleje. Ikke ved at tilføre flere penge, men ved at bruge de eksisterende midler bedre. Det er hovedkonklusionen i en ny omfattende analyse fra CEPOS, som har gennemgået kommunernes ressourceanvendelse på ældreområdet.

Ifølge analysen kan de mindst effektive kommuner levere mellem 20 og 30 procent mere ældrepleje for de samme penge, hvis de når op på niveau med de mest effektive sammenlignelige kommuner. Samlet set svarer det til et nationalt potentiale på mellem 2,6 og 4,6 milliarder kroner – uden at serviceniveauet forringes.

»Havde mange af kommunerne været private virksomheder, så var de blevet lukket. Forskellene i, hvor meget ældrepleje kommunerne får for pengene, er ganske enkelt for store,« siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen, der dækker årene 2023 og 2024, viser samtidig, at effektivitet og kvalitet ikke står i modsætning til hinanden. Tværtimod.

Kommuner, der leverer mest ældrepleje for pengene, har også en signifikant højere tilfredshed blandt brugerne af ældreplejen. Det gælder både hjemmehjælp, plejehjem og hjemmesygepleje.

»Det er en vigtig pointe, at det her ikke bare handler om at spare på de ældre. Tværtimod viser analysen, at kommuner, der bruger ressourcerne bedst, også har mere tilfredse borgere,« siger Karsten Bo Larsen.

Milliarder i potentiale
CEPOS-analysen måler kommunernes produktivitet ved at sammenholde udgifter til ældrepleje med konkrete ydelser som plejehjemspladser, hjemmehjælp, hjemmesygepleje og forebyggelige indlæggelser. Der er taget højde for forskelle i kommunernes befolkningssammensætning og de ældres plejebehov gennem detaljerede individdata fra Danmarks Statistik.

Resultatet er markante forskelle kommunerne imellem. På landsplan vurderes det, at kommunerne i gennemsnit kan reducere udgifterne med 4,6 til 8,3 procent – uden at levere mindre ældrepleje. Alternativt kan kommunerne vælge at bruge effektiviseringsgevinsten på at forbedre kvaliteten.

Ifølge analysen kunne man eksempelvis reducere antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre med omkring 6.900 årligt, hvis kommunerne udnyttede potentialet fuldt ud.

»Vi kan se, at nogle kommuner er i stand til at levere meget bedre ældrepleje for pengene end andre. Det viser, at der er et betydeligt forbedringspotentiale, som i dag ikke bliver udnyttet,« siger Karsten Bo Larsen.

Aktuel debat om ældreplejen
Analysen udkommer i en periode, hvor ældreplejen er under massivt pres. Antallet af ældre stiger markant de kommende år, og samtidig har flere alvorlige sager om omsorgssvigt – blandt andet på københavnske plejehjem – sat fokus på kvaliteten i plejen.

Ifølge CEPOS peger tallene på, at udfordringerne ikke alene handler om mangel på penge, men også om, hvordan pengene anvendes.

Særligt vestjyske og fynske kommuner klarer sig generelt bedre i analysen, mens flere kommuner i hovedstadsområdet og Nordsjælland ligger i den tunge ende, når effektiviteten måles. Det understreger, at forskellene ikke er tilfældige, men strukturelle.

Fem kommuner – Frederikshavn, Vesthimmerland, Herning, Randers og Lejre – fremstår som de hyppigste referencekommuner, som andre kan hente inspiration fra. Omvendt er der kommuner, hvor potentialet for forbedringer er markant større.

Ikke et spareprojekt
CEPOS understreger, at analysen ikke skal bruges som en spareøvelse, men som et styringsværktøj. Enten kan kommunerne frigøre midler til andre velfærdsområder – eller også kan de geninvestere effektiviseringsgevinsten direkte i ældreplejen.

»Det afgørende er, at det her handler om at få mere velfærd for pengene. Ikke mindre,« siger Karsten Bo Larsen.

I de kommende artikler dykker vi ned i tallene for de enkelte kommuner og ser nærmere på, hvordan netop din kommune klarer sig i den nye CEPOS-analyse – og hvor stort potentialet er lokalt.

DMI varsler tæt tåge og rimtåge – Fredericia og Middelfart blandt de berørte områder

Af

-

22:31 - 26. december

Danmarks Meteorologiske Institut har fredag den 26. december udsendt varsel om tæt tåge eller tæt rimtåge, som blandt andet omfatter Fredericia og Middelfart.

Varslet dækker Nord- og Østjylland, dele af Vestjylland, Fyn samt Vestsjælland. I de berørte områder kan sigtbarheden flere steder komme under 100 meter, hvilket er kriteriet for tæt tåge. I resten af landet kan der også forekomme tåge, men her forventes sigtbarheden ikke at komme under grænsen for varsel.

Varslet gælder frem til kl. 06.00 lørdag morgen.

Ifølge DMI skyldes situationen, at fugtig luft ligger over Danmark, og kombineret med svag vind og mange steder skyfrit vejr giver det gode betingelser for, at tåge kan dannes og blive tæt.

Lokalt kan temperaturen komme under frysepunktet, hvilket betyder, at tågen kan udvikle sig til rimtåge. Rimtåge kan afsætte rim på kolde overflader og dermed skabe rimglatte veje, særligt i morgentimerne.

Den vagtgående meteorolog Henning Gisselø oplyser, at trafikanter bør være opmærksomme på meget nedsat sigtbarhed og risiko for glatte vejstrækninger.

Færre juleindbrud på Fyn end sidste år – men politiet forventer flere anmeldelser

Af

-

09:59 - 26. december

Antallet af anmeldte juleindbrud på Fyn ligger foreløbigt lavere end sidste år, men politiet forventer, at tallene vil stige i de kommende dage. Det oplyser Heidi Klokker, udviklings- og kommunikationschef ved Fyns Politi, i en status for juleperioden.

Juleindbrud opgøres som indbrud i private boliger i perioden fra den 12. december til og med den 4. januar. Pr. 25. december viser tallene, at der juleaftensdag blev anmeldt 11 indbrud i politikredsen. Til sammenligning blev der anmeldt 18 indbrud samme dag sidste år.

»Ud fra et politifagligt perspektiv er det ikke overraskende, at vi ser det antal indbrud, vi ser i juledagene. Men vi ser selvfølgelig gerne, at tallene falder og ikke stiger,« siger Heidi Klokker.

Ifølge Fyns Politi er indbruddene spredt over hele politikredsen, med flest anmeldelser i de større kommuner, herunder Odense og Svendborg, men også med indbrud i blandt andet Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Middelfart og Nyborg.

Politiet understreger, at alle indbrud bliver efterforsket, og at indbrud er omfattet af politigarantierne.

»Det betyder, at vi kommer ud til alle indbrud inden for 24 timer for at sikre spor,« siger Heidi Klokker.

Hun opfordrer samtidig borgere til ikke at rydde op efter et indbrud, før politiet har været på stedet.

»Man behøver heller ikke have det fulde overblik over, hvad der er stjålet. Det kan altid registreres senere på politi.dk,« siger hun.

Ifølge politiet kan både lokale og omrejsende gerningsmænd være aktive i juleperioden, og det er noget, efterforskningen løbende skal afdække.

Som forebyggelse opfordrer Fyns Politi borgerne til at hjælpe hinanden i juledagene.

»Vi anbefaler, at man sørger for, at hjemmet ser beboet ud – for eksempel med timerstyret lys indendørs og sensorstyret lys udendørs. Og så er nabohjælp stadig et vigtigt redskab. Tal med hinanden, hold øje med hinandens boliger og hjælp hinanden, hvis nogen er bortrejst,« siger Heidi Klokker.

Elafgiften sænkes markant og giver flere penge i hverdagen

Af

-

06:16 - 25. december

POLITIK. Elregningen bliver mærkbart lavere for danske familier de kommende år. Folketinget har vedtaget at sænke den almindelige elafgift i 2026 og 2027 til EU’s minimum, hvilket i praksis betyder, at afgiften næsten forsvinder. Beslutningen skal give luft i privatøkonomien for danskerne i en tid med høje priser på dagligvarer og faste udgifter.

Sænkelsen af elafgiften rammer bredt, men har størst betydning for husholdninger med lave indkomster. Selvom familier med høje indkomster ofte bruger mest strøm i kroner og øre, fylder elregningen relativt mere hos dem, der har færrest penge at gøre godt med. Derfor er lettelsen blandt de mest lighedsskabende afgiftsændringer.

Ifølge skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen vil mange kunne mærke forskellen direkte i hverdagen.
»Jeg vil gerne sige til danskerne, at vi har set og hørt jer. Og jeg er meget optaget af, at vi her og nu sikrer, at danskerne vil opleve at få flere penge mellem hænderne. Det mener jeg, at vi gør med det her forslag. Lempelsen af elafgiften kommer relativt set de danskere, der har mindst til gode, fordi lempelsen fylder mere i deres samlede økonomi. Det vil betyde, at en almindelig arbejderfamilie med to voksne og to børn i hus får ca. 4.000 kr. om året mere til sig selv, mens et pensionistpar i hus får ca. 2.700 kr. ekstra«, siger skatteministeren.

Afgiftsnedsættelsen er en del af finanslovsaftalen mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti. Elafgiften sænkes til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i både 2026 og 2027, og det skal give et tydeligt løft i husholdningsbudgetterne over hele landet.

Skatteministeren peger på, at initiativet er et første skridt i arbejdet med at afbøde de økonomiske udfordringer for mange familier.
»Det er blevet dyrt for rigtig mange danskere at få enderne til at nå hinanden, når de er nede og handle. Så når vi nu banker elafgiften i bund, tager vi et markant og mærkbart første skridt for at hjælpe de mange danskere, der er trængt af de stigende priser. Vi er slet ikke færdige, og derfor kigger vi også løbende ind i, hvordan vi kan sikre, at danskerne får mere luft i økonomien«, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Samlet set indebærer finanslovsaftalen skattelettelser og afgiftsnedsættelser for knap 15 milliarder kroner. Regeringen vurderer samtidig, at de samlede økonomiske tiltag og generelle lønstigninger betyder, at en arbejderfamilie med børn i 2026 vil have mere end 30.000 kroner mere til rådighed sammenlignet med 2024, mens en enlig pensionist vil have omkring 12.000 kroner ekstra.

Forsøg på indbrud, stjålne nummerplader og fyrværkerihærværk

Af

-

17:25 - 24. december

Fyns Politis døgnrapport op til juleaftensdag rummer flere sager om forsøg på indbrud, tyveri og hærværk rundt om i politikredsen.

I Middelfart blev der mandag aften anmeldt forsøg på indbrud på Grønningen. Anmelderen hørte lyde fra et vindue og kunne se to personer udenfor boligen. Da vinduet blev åbnet, løb de to personer fra stedet.

I Faaborg-Midtfyn Kommune blev der tirsdag morgen anmeldt forsøg på indbrud på Sdr. Højrupvejen ved Ringe. En ukendt gerningsmand havde forsøgt at skaffe sig adgang til boligen via terrassedøren i baghaven, hvor der blev fundet flere opbrudsmærker. Intet er stjålet.

I Faaborg blev der samme aften stjålet to nummerplader på ukendt vis fra en adresse på Klinteallé.

I Nyborg blev der tirsdag eftermiddag begået indbrud på Kirstensvej. Anmelderen kom hjem og fandt gerningsmanden stående i udestuen. Gerningsmanden flygtede gennem et vindue, mens han råbte »undskyld, undskyld«, og forlod stedet på elcykel.

Odense NØ havde et indbrud på Hybenhaven, hvor et vindue var blevet brudt op. Det er endnu ikke opgjort, hvad der eventuelt er stjålet.

I Otterup på Nordfyn blev der anmeldt hærværk på Krogsbølle Bygade, hvor en postkasse ved vejen var blevet sprængt i stykker – formentlig med fyrværkeri.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport onsdag den 24. december 2025.

81-årig omkommet i brand

Af

-

12:21 - 24. december

En 81-årig mand er onsdag morgen afgået ved døden i forbindelse med en brand i en lejlighed i Ådalen i Nyborg. Det oplyser Fyns Politi.

Brandårsagen er endnu ikke fastlagt, og politiet arbejder fortsat med at undersøge, hvad der førte til branden. De pårørende er underrettet.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om hændelsesforløbet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis opslag på X onsdag den 24. december 2025.

Ny analyse peger på hårdt arbejdsmiljø i omsorg og servicefag

Af

-

07:07 - 24. december

ANALYSE. Tusindvis af danskere går hver dag på arbejde med et arbejdsmiljø, der slider både fysisk og psykisk. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det især er ansatte i omsorgsfagene og i hotel- og restaurationsbranchen, der er hårdest ramt, når det gælder belastninger i arbejdslivet.

Analysen, som bygger på tal fra Danmarks Statistik og Arbejdstilsynets store arbejdsmiljøundersøgelse NOA-L fra 2023 med omkring 22.000 besvarelser, viser, at 440.000 lønmodtagere i Danmark har et arbejdsmiljø, der enten er fysisk hårdt, psykisk hårdt eller begge dele. For 59.000 lønmodtagere er belastningen dobbelt, fordi arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk krævende.

Særligt inden for sociale institutioner som plejehjem, hjemmepleje og daginstitutioner er arbejdsmiljøet udfordret. Her har fire ud af ti medarbejdere et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. Også hotel- og restaurationsbranchen ligger højt, hvor mere end tre ud af ti ansatte er ramt.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der tale om et alvorligt problem, som kan få konsekvenser langt ud over den enkelte arbejdsplads.

»Tusindvis af danskere går på arbejde med risikoen for at blive nedslidt,« siger Kristoffer Lind Glavind, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han peger på, at et dårligt arbejdsmiljø ikke kun rammer den enkelte medarbejder, men også virksomhederne og samfundsøkonomien som helhed.

»Hårdt arbejdsmiljø er til skade for både den ansatte, virksomheden og samfundsøkonomien. Nogle medarbejdere er endda udsat for både hårdt fysisk og hårdt psykisk arbejdsmiljø, og det forværrer de negative konsekvenser,« siger han.

Analysen viser samtidig en tydelig ulighed mellem forskellige uddannelsesgrupper. Ufaglærte og faglærte er markant hårdere ramt end personer med videregående uddannelser. Andelen af ufaglærte, der oplever både fysisk og psykisk hårdt arbejdsmiljø, er dobbelt så høj som blandt personer med mellemlange videregående uddannelser og hele otte gange højere end blandt akademikere.

Også faglærte ligger over gennemsnittet, mens akademikere generelt er mindst udsatte, både når det gælder fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Samtidig viser tallene, at kvinder oftere end mænd er udsat for hårde belastninger på jobbet.

Ifølge chefanalytikeren kan det få direkte betydning for, hvor længe mange lønmodtagere kan holde til at blive på arbejdsmarkedet.

»Det dårlige arbejdsmiljø kan have direkte konsekvenser for, hvor længe man kan holde til at blive på arbejdsmarkedet. Det kan gøre det urealistisk at arbejde til folkepensionsalderen,« siger Kristoffer Lind Glavind.

Han advarer samtidig om, at problemerne kan forværre den mangel på arbejdskraft, som allerede præger især velfærdsområderne.

»Vi bliver nødt til at forbedre arbejdsmiljøet for at kunne fastholde og rekruttere til fremtidens velfærd. Der er allerede i dag mangel på medarbejdere i omsorgsfagene, og det bliver kun værre. Nye tal fra Finansministeriet viser, at der i 2035 vil mangle 24.000 flere SOSU’er og 4.000 flere pædagoger end i dag,« siger han.

Analysen slår fast, at hårdt arbejdsmiljø kan dække over både fysiske belastninger som smerter, træthed og tunge løft og psykiske belastninger som stress, vold, trusler, mobning og depressive symptomer. Når de to former for belastning optræder samtidig, øges risikoen for nedslidning markant.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger tallene behovet for en målrettet indsats, hvis flere danskere skal kunne holde til et langt arbejdsliv uden at blive slidt op undervejs.

Glædelig jul

Af

-

08:42 - 23. december

I morgen er det juleaften.

Det er et tidspunkt på året, hvor nyhedsstrømmen sænker farten, men hvor behovet for overblik, indsigt og sammenhæng ikke forsvinder. Tværtimod. Det er ofte netop her, man mærker, hvad der betyder noget – og hvem man har tillid til.

2025 har været et særligt år for AVISEN. Et rekordår. Allerede i oktober passerede vi niveauet fra 2024, og siden er læsertallene fortsat opad. I Middelfart og Kolding har interessen været markant voksende, og samtidig har vores nye platform, SYDAVISEN.dk, fundet sit publikum og bidraget med ny rækkevidde og nye læsere.

Den udvikling er ikke tilfældig. Den er resultatet af et valg.

Vi arbejder med nyheder og indsigt, der tager udgangspunkt i det lokale. I byerne, som de faktisk leves. I det, der ikke altid bliver skrevet, men som alligevel former hverdagen, beslutningerne og samtalerne. Vi er til stede, vi følger med, og vi ved mere end det, der kan opsummeres i et opslag på sociale medier.

Det forpligter. Og det kræver opbakning.

Derfor kommer vi i det nye år med flere nyheder, nye formater og nye måder at være en del af fællesskabet omkring AVISEN. Vi udvider vores tilstedeværelse, går fysisk ind i flere byer og åbner samtidig for nye muligheder for dem, der ønsker at støtte arbejdet – både som læsere og som virksomheder.

En del af det er AVISEN Premium. Et fællesskab for dem, der vil mere end bare at læse med. For dem, der ønsker at være med til at sikre, at der også fremover er plads til nyheder og indsigt med lokalt udsyn. Man kan læse mere her:
https://ddig.dk/avisen-premium/

Julen er ikke en afslutning. Den er en pause. En mulighed for at sige tak, før vi fortsætter.

Tak til alle læsere, samarbejdspartnere og støtter for tilliden i 2025.
Vi ønsker jer alle en glædelig jul.

Andreas Andreassen

Tidligere byrådsmedlem stiller borgerforslag: Mandatet skal følge partiet – ikke personen

Af

-

14:00 - 22. december

Et nyt borgerforslag rejser en principiel debat om demokrati, tillid og respekt for vælgernes kryds. Forslaget er stillet af Kaj Johansen, tidligere medlem af Middelfart Byråd for Socialdemokratiet, og handler om, hvad der bør ske, når et valgt medlem forlader det parti eller den liste, vedkommende blev valgt for.

Forslaget går i al sin enkelhed ud på, at ved regions- og kommunalvalg bør mandatet tilhøre partiet eller listen – ikke den enkelte person. Hvis et byråds- eller regionsrådsmedlem ikke længere ønsker at repræsentere partiet eller listen, skal vedkommende træde ud af rådet, hvorefter mandatet overgår til den næste på listen. Derudover foreslås det, at man kan indføre en karensperiode på minimum tre måneder.

Formålet er ifølge forslagsstilleren at styrke tilliden til det demokratiske system og respekten for vælgernes stemmeafgivning.

»Jeg synes desværre, vi har set for mange eksempler på, at stemmer reelt flyttes fra ét parti til et andet, efter valget er afgjort. Det undergraver helt grundlæggende tilliden til demokratiet og til de folkevalgte,« siger Kaj Johansen.

Et opgør med praksis efter valget

Borgerforslaget er ikke rettet mod Folketinget, men udelukkende mod regioner og kommuner. Årsagen er, at folketingsmedlemmer er særligt beskyttet af Grundloven, hvor mandatet entydigt tilhører den valgte person.

I kommuner og regioner er situationen anderledes, mener Kaj Johansen. Her er kandidaterne opstillet på partier og lister, og vælgerne afgiver deres stemme i tillid til netop det politiske grundlag.

»Det handler ikke om at stavnsbinde mennesker eller forhindre uenighed. Men når man stiller op for et parti, og vælgerne sætter deres kryds ud fra det, så bør man også respektere det. Hvis ens moralske eller politiske kompas ændrer sig så meget, at man ikke længere kan stå inde for partiet, så må man også tage konsekvensen,« siger han.

Ifølge borgerforslaget bør løsningen være klar: Man forlader kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, og mandatet går videre til næste kandidat på listen.

Styrke tilliden – og lysten til at stemme

Et centralt argument i forslaget er, at den nuværende praksis risikerer at skabe politikerlede og mindske lysten til at deltage i valg.

»Når vælgerne oplever, at deres stemme reelt kan ende et helt andet sted end tiltænkt, så mister man troen på systemet. Det her forslag handler om at genopbygge tilliden og gøre demokratiet mere troværdigt,« siger Kaj Johansen.

Han understreger samtidig, at han ikke påstår at have den perfekte model, men at den nuværende ordning er »rigtig, rigtig dårlig«.

»Jeg er sikker på, at man kan finde en model, der er bedre end den, vi har i dag – også selvom den ikke kan tage højde for alle tænkelige situationer.«

Lokalt afsæt – national debat

Borgerforslaget er stillet via den officielle borgerforslagsordning og har allerede fået medstillere fra Middelfart og omegn. Blandt dem er Jeppe Donslund fra Billund, John Erik Kruse, Jacob Bjørnskov Nielsen og Steen Ole Dahlstrøm – alle med lokal tilknytning.

Efter jul vil Kaj Johansen tage næste skridt og kontakte politikere på Christiansborg for at få forslaget drøftet nationalt.

»Man skal starte et sted. Og lige nu oplever jeg, at der er stor genklang i befolkningen – især efter valget – for at gøre noget ved det her. Mange oplever det som manglende respekt for vælgernes kryds,« siger han.

Om borgerforslaget ender med at føre til lovændringer, er uvist. Men debatten om, hvem et mandat egentlig tilhører, er med forslaget for alvor sat på dagsordenen.

Læs forslaget her

Psykiatriske patienter får samme trygge overgang efter udskrivelse

Af

-

13:44 - 22. december

POLITIK. Fra begyndelsen af 2026 får en række psykiatriske patienter i Region Syddanmark bedre støtte i tiden lige efter en udskrivelse. Regionsrådet har besluttet at udvide det såkaldte 96-timers behandlingsansvar, så det også kommer psykiatrien til gode på linje med de somatiske sygehuse.

Ordningen betyder, at kommuner og praktiserende læger i de første fire døgn efter en udskrivelse kan kontakte den afdeling, som har behandlet patienten, hvis der opstår spørgsmål eller behov for faglig sparring. Det kan blandt andet dreje sig om medicin, ændringer i symptomer eller behov for hurtig opfølgning. Formålet er at skabe større sammenhæng i patientforløbene og mindske usikkerheden i en sårbar periode.

96-timers behandlingsansvaret har siden november 2023 været gældende for patienter på de somatiske sygehuse. Med den nye beslutning bliver ordningen nu også en del af psykiatrien. Udvidelsen udspringer af den nationale forårsaftale og er tæt koblet til den generelle styrkelse af psykiatrien og arbejdet med den kommende 10-årsplan.

I første omgang omfatter ordningen psykiatriske patienter over 17 år, som har været indlagt i mere end et døgn, er lægeligt færdigbehandlede og har behov for kommunal sygepleje efter udskrivelsen. Det gælder både patienter, der allerede modtager hjælp, og patienter, der skal i gang med et nyt kommunalt tilbud.

Formanden for Psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark, Mette Bossen Linnet fra Venstre, ser beslutningen som et vigtigt skridt mod større lighed i sundhedsvæsenet. Hun udtaler »Det her er et vigtigt løft for psykiatrien. Vi har fra politisk side længe ønsket, at det udvidede behandlingsansvar også skulle gælde psykiatriske patienter. At kommuner og almen praksis nu får samme mulighed for råd og vejledning som i somatikken, sender et klart signal om ligestilling – og det kommer patienterne til gode.«

Regionen begynder med en afgrænset målgruppe, men ambitionen er, at flere patienter på sigt skal omfattes af ordningen. Ifølge Mette Bossen Linnet er både regionen og kommunerne indstillet på at arbejde videre med en udvidelse, når de nødvendige rammer er på plads. Hun forklarer »Vi starter med en mindre målgruppe, men både regionen og kommunerne ønsker, at flere patienter skal omfattes i fremtiden. Derfor vil vi arbejde målrettet for at udvide ordningen, så endnu flere psykiatriske patienter kan få et trygt og ensartet forløb – uanset hvor de udskrives til. Men det skal ske i et tempo, hvor rammerne følger med.«

I løbet af 2026 vil Region Syddanmark samle erfaringer fra den første fase og vurdere mulighederne for en bredere udvidelse. Her skal det blandt andet afklares, om børn og unge, der udskrives til botilbud eller sikrede institutioner, på sigt kan blive en del af ordningen. En eventuel udvidelse vil kræve både regionale og kommunale aftaler samt nationale afklaringer om ansvarsfordelingen i kommunerne.

Dagligvarebutikkerne lover prisfald – men historien har lært forbrugerne at være skeptiske

Af

-

12:29 - 22. december

For første gang siden efteråret 2024 forventer flere dagligvarebutikker at sænke priserne frem for at hæve dem. Det viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for december 2025. Men selv om tallene peger på et muligt vendepunkt, er der god grund til at tage meldingen med et gran salt.

Ifølge barometeret forventer 21 procent af dagligvarebutikkerne at sænke priserne i løbet af de kommende tre måneder, mens kun 8 procent forventer prisstigninger. Nettotallet er dermed faldet til minus 13. Til sammenligning lå det så sent som i oktober på plus 65 – et niveau, der afspejlede en branche, hvor prisstigninger nærmest var blevet normalen.

Tallene bryder med en lang tendens. I mere end et år har danskerne oplevet dyrere dagligvarer, uge efter uge, uden reelle lettelser ved kassen. Derfor er forventningen om prisfald i sig selv bemærkelsesværdig. Spørgsmålet er bare, hvad den er værd.

For dagligvarehandlen i dag er ikke de lokale købmænd, der kendte kunderne ved navn og stod til ansvar i lokalsamfundet. Den er domineret af store koncerner, hvor beslutninger træffes centralt, og hvor markedsføring ofte bevæger sig hurtigere end virkeligheden i butikkerne.

De seneste år har forbrugerne igen og igen hørt løfter om prisstop, prisnedslag og »nu vender udviklingen«. Alligevel er indkøbsturen sjældent blevet mærkbart billigere. I stedet har prisfald på enkelte varer ofte været ledsaget af stigninger på andre – eller af kampagner, der kun gælder kortvarigt og på udvalgte produkter.

Det er også værd at hæfte sig ved, at konjunkturbarometeret måler forventninger – ikke faktiske prisændringer. Det fortæller, hvad virksomhederne tror, de vil gøre. Ikke hvad der nødvendigvis ender med at ske, når regnskaber, konkurrence og marginer bliver vejet op mod hinanden.

Samtidig viser barometeret et mere sammensat billede af dansk økonomi. Den samlede erhvervstillid stiger en anelse i december til 101,9, hvilket ligger over det historiske gennemsnit. Industrien og serviceerhvervene viser svag fremgang, mens detailhandlens tillidsindikator falder fra 109,2 til 104,3. Det kan tolkes som en branche, der er blevet mere forsigtig – også i sine løfter.

For detailhandlen kan prisfald være et nødvendigt træk i et marked, hvor forbrugerne holder igen. Mange husholdninger er stadig presset af høje renter, energipriser og generel usikkerhed. I den situation kan dagligvarekæderne være nødt til at slække på avancerne for at fastholde kunderne. Men det betyder ikke nødvendigvis, at besparelsen fuldt ud lander hos forbrugerne.

Historien viser, at prisfald i dagligvarehandlen ofte er selektive. Nogle varer bliver billigere, andre bliver justeret op. Nogle priser falder midlertidigt, mens grundniveauet forbliver højt. Og når inflationen igen viser tegn på bevægelse, er der sjældent langt fra forventning til ny prisrunde.

Derfor er meldingen om forventede prisfald ikke en garanti – men et signal. Et signal om, at presset på dagligvarekæderne er voksende, og at forbrugernes tålmodighed ikke er uendelig.

Om det i sidste ende betyder billigere indkøb for danskerne, vil først vise sig ved kassebåndet. Indtil da har mange forbrugere lært én ting: at det er klogt at se mere på bonen end på løfterne.

Bilist ramte lygtepæl og forsamlingshus i Middelfart – store materielle skader

Af

-

12:12 - 22. december

Indbrud i private hjem, en bilist der kørte ud i den modsatte vognbane og påkørte både lygtepæl og skilt, samt flere færdselsuheld prægede døgnrapporten i Middelfart, hvor politiet også måtte håndtere spiritus- og narkokørsel.

Fyns Politis døgnrapport for perioden frem mod søndag den 22. december vidner om et døgn præget af mange indbrud, flere voldelige episoder i nattelivet og gentagne tilfælde af hærværk – herunder sprængte postkasser med fyrværkeri.

I Middelfart blev der anmeldt indbrud på Brovejen, hvor gerningspersonen har været rundt i hele huset, som fremstod gennemrodet. Politiet har endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.

I Gelsted skete der et alvorligt færdselsuheld på Kingstrupvej, da en mand kørte over i den modsatte vognbane og påkørte en lygtepæl og et parkeringsskilt uden at bremse. Lygtepælen blev trykket ind i en forsamlingshusmur, hvilket medførte skader på både tag og vindue. Elektriske kabler blev revet over, men er siden blevet sikret. Føreren slap umiddelbart uden skader.

I Assens Kommune blev der anmeldt to tilfælde af forsøg på indbrud på Årøvænget, hvor vinduer var forsøgt brudt op uden, at gerningspersonen kom ind. På Adelgade blev der begået groft hærværk mod en bil, hvor der var boret hul i benzintanken.

I Ringe blev en 40-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune sigtet for spirituskørsel på Assensvej. Samme by var også ramt af et tasketyveri i SuperBrugsen, hvor en ukendt kvinde stjal en pung med betalingskort og kontanter.

I Kerteminde blev der anmeldt indbrud på Hundslevvej, hvor der er stjålet lamper og sølvtøj. På Grønlandsgade blev en 41-årig mand sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen efter at have optrådt konfronterende over for både borgere og politiet.

I Nyborg blev der anmeldt flere indbrud, blandt andet på Margrethevej og Naurvænget. I én sag løb gerningspersonen fra stedet, da en alarm gik. På Vestervoldgade blev tre mænd sigtet efter slagsmål foran en beværtning.

Odense: Vold, indbrud, hærværk og narkosager

Odense Kommune fylder tungt i døgnrapporten. På Vestergade blev en 28-årig mand sigtet for kvalificeret vold efter at have brugt peberspray mod to personer. Flere sager i nattelivet omhandler vold, slagsmål og urolig adfærd, herunder overfald i Overgade, Klingenberg og Fisketorvet.

Indbruddene er mange og geografisk spredte. Boliger i blandt andet Rosenørnsvej, Præstegårdsvænget, Lupinvej, Lærkeparken, Solhaven og Fraugde-Kærby-Vej har været udsat for indbrud, hvor der er stjålet smykker, kontanter, elektronik og hårde hvidevarer.

Derudover blev flere personer sigtet for spirituskørsel, narkokørsel og besiddelse af euforiserende stoffer, ligesom der blev anmeldt flere tilfælde af hærværk mod biler, herunder punkterede dæk og knuste ruder.

Svendborg, Nordfyn og Langeland: Overfald og fyrværkerihærværk

I Svendborg blev en 29-årig mand sigtet for vold efter at have givet en forurettet en skalle uden forudgående provokation. Flere boliger blev udsat for indbrud, og endnu en postkasse blev sprængt i stykker – formentlig med fyrværkeri.

På Nordfyn blev der anmeldt indbrud i både Bogense og Søndersø, hvor der er stjålet smykker og indbo. I Rudkøbing på Langeland blev en postkasse sprængt med kanonslag.

Benzinpriser bliver synlige online og skal styrke konkurrencen

Af

-

06:52 - 21. december

POLITIK. Fra årsskiftet bliver det både nemmere og hurtigere for danske bilister at finde den billigste benzin og diesel. Nye regler betyder, at brændstofselskaberne fra 1. januar er forpligtet til at offentliggøre deres pumpepriser online i realtid, så prisen på standeren også kan ses digitalt.

Tiltaget skal være med til at styrke konkurrencen på benzinmarkedet, som ifølge Erhvervsministeriet har været svækket. Når priserne bliver offentligt tilgængelige, får forbrugerne bedre mulighed for at sammenligne og vælge den tankstation, der tilbyder den bedste pris.

Som en del af ordningen bliver priserne også tilgængelige direkte i Google Maps. Erhvervsministeriet har været i dialog med Google om en løsning, der gør det nemt for bilister at orientere sig, allerede inden de sætter sig bag rattet. Dermed kan man hjemmefra afgøre, hvor det bedst kan betale sig at tanke.

Erhvervsminister Morten Bødskov peger på, at bilen spiller en central rolle i mange danskeres hverdag, og at gennemsigtighed er afgørende for en sund konkurrence. Han siger »Bilen er en vigtig del af mange danskeres dagligdag. Men priserne på benzin og diesel har været de samme, uanset hvor man kørte hen. Fra årsskiftet skal alle brændstofselskaber offentliggøre deres priser i realtid online. Men det skal også være overskueligt for danskerne at finde priserne. Derfor er jeg glad for, at vi i samarbejde med Google har fået priserne direkte ind i Google Maps. Med hjælp fra Google kan man fra sofaen nemt og hurtigt finde den billigste pris, inden man sætter sig ud bag rattet. Det betyder, at selskaberne nu skal konkurrere endnu mere om kunderne og give de bedst mulige priser.«

Også hos Google ser man ordningen som en fordel for forbrugerne. Landechef for Google Danmark, Bianca Bruhn, fremhæver, at realtidsdata gør det lettere at træffe informerede valg. Hun udtaler »Benzinpriser i realtid hjælper forbrugerne med at træffe velovervejede beslutninger. Derfor er det et rigtigt godt initiativ at gøre det nemmere for danskerne at finde den rette tankstation i de tjenester, de allerede bruger, som fx Google Maps. I forvejen er der i Maps live-information om fx ladestandere til elbiler og forslag til den mest brændstofbesparende rute. Vi er glade for at understøtte initiativet og gøre yderligere information tilgængelig.«

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil løbende følge udviklingen for at sikre, at de nye regler faktisk fører til øget konkurrence og kommer bilisterne til gode. Målet er, at større åbenhed om priserne skal give mere bevægelse på markedet og bedre vilkår for forbrugerne.

Veteraner skal ikke sygeliggøres i fraværet af oplyst journalistik

Af

Karsten Byrgesen

-

06:37 - 21. december

Med jule- og nytårstiden retter pressens fokus sig pr. automatik ukritisk mod hjemløshed, julehjælp og fyrværkeri. Det er de samme gamle travere der trækkes frem. Der er ikke noget nyt under solen og de mange timers udsendelser og skriverier ændrer ikke noget ved tingenes tilstand. Jeg har netop lyttet til en to-times udsendelse på P1, hvor betegnelsen veteran helt ukritisk bruges til at motivere et forbud mod at afskyde fyrværkeri, fordi ”veteraner bliver skræmt ved lys og lyd”. Det er en stigmatiserende generalisering der ikke giver mening. Uanset sundhedstilstand er alle tidligere udsendte fælles om betegnelsen veteran, men vi vil ikke sygeliggøres i en bred sammenhæng.

Stigmatiseringen og generaliseringen gør, at jeg aldrig betegner mig som veteran fordi det ofte afføder spørgsmål om mit psykiske helbred.
Som officer og med flere udsendelser til internationale militære operationer har jeg status som veteran ”en erfaren person”. Jeg har hverken under eller efter mine udsendelser pådraget mig skader som f.eks. posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Det betyder, at jeg indgår i gruppen af 90% af tidligere udsendte, der ikke bærer på psykiske eller fysiske skader. Tallet betyder, at veteraner generelt – som hovedregel – ikke er ramt af følgeskader efter en udsendelse.

Statistikken nævner, at omkring 10% af tidligere udsendte soldater udvikler psykiske lidelser som PTSD eller svær depression, men tallene varierer meget afhængigt af missionens type og målemetode. Nogle kilder nævner 8% af mænd og 20% af kvinder, mens andre studier viser lavere eller højere forekomst. I respekt for alle vi der har veteranstatus, vil jeg appellere til, at der ikke sættes lighedstegn mellem en veteran og lidelsen PTSD, der kan udspringe af alle former for oplevelser, der kan spænde fra at være vidne til en voldsom hændelse og til at være pårørende til en alvorlig syg person. Med eller uden følgesygdom og / eller skader er veteraner erfarne mennesker, der har valgt at risikere liv og førlighed for Danmark og det danske. Den årlige flagdag – 5. september – er en smuk gestus der minder os om og anerkender tidligere udsendte.

Flere end nogensinde rejser frivilligt til Syrien med støtte

Af

-

06:33 - 21. december

POLITIK. Antallet af personer, der frivilligt er rejst til Syrien med økonomisk støtte, er steget markant i år. Nye tal viser, at 580 personer til og med november 2025 har benyttet sig af repatrieringsordningen til at forlade Danmark og rejse til Syrien.

Samlet set er der i perioden registreret 711 personer af alle nationaliteter, som er udrejst frivilligt med støtte efter repatrieringsloven. Heraf udgør udrejserne til Syrien langt størstedelen. Udviklingen gør 2025 til det år, hvor flest personer nogensinde har forladt landet med økonomisk hjælp gennem ordningen.

Til sammenligning var rekordåret tidligere 2011, hvor 613 personer rejste frivilligt med støtte. Alene udrejserne til Syrien i 2025 ligger næsten på niveau med det samlede antal for hele perioden fra 2019 til og med 2024.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund ser udviklingen som positiv. Han siger »Til og med november i år har omtrent lige så mange valgt at rejse frivilligt til Syrien med støtte efter repatrieringsloven som i de foregående seks år til sammen. Det er godt nyt.«

Ifølge ministeren spiller ordningen en vigtig rolle for personer, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland, men som ikke selv har de økonomiske muligheder for det. Han understreger »Ordningen gør det praktisk muligt for udlændinge, der ikke selv har råd, at genetablere sig i hjemlandet. Samtidig ved vi, at de udlændinge, der gør brug af ordningen, generelt har haft vanskeligt ved at falde til i Danmark.«

Repatrieringsordningen giver mulighed for økonomisk støtte til udrejse og etablering i hjemlandet og har i flere år været et redskab i udlændingepolitikken. Tallene for 2025 viser, at ordningen i stigende grad bliver brugt, særligt i forhold til udrejser til Syrien.

Harmonikasammenstød på motorvejen, bil på banelegemet og indbrud – Fyns Politi med travl døgnrapport

Af

-

00:09 - 20. december

Fyns Politis døgnrapport for torsdag den 18. december rummer flere færdselsuheld på motorvejen, et alvorligt trafikuheld nær jernbanen samt indbrud og sigtelser for narkokørsel rundt om på Fyn.

På den Fynske Motorvej i vestgående retning ved Nørre Aaby skete der torsdag klokken 12.55 et uheld, da en personbil af ukendte årsager ramte flere kantafmærkningsplader i forbindelse med vejarbejde. De løse dele ramte efterfølgende en anden personbil i nabosporet. Uheldet medførte betydelige materielle skader på den førstnævnte bil og mindre skader på den anden. Ingen personer kom til skade.

Senere på aftenen, klokken 20.45, blev politiet alarmeret til Ejby, hvor en bil var kørt ud på banelegemet. En anmelder havde observeret bilen på skinnerne. Der er ikke meldinger om personskade i den forbindelse.

I Assens Kommune blev der anmeldt forsøg på indbrud på Klintevænget i Glamsbjerg. Her var et vindue forsøgt brudt op, men gerningspersonen havde ikke skaffet sig adgang til boligen.

I Kerteminde Kommune blev en 34-årig mand fra Langeskov sigtet, efter han blev standset i en varebil og vurderet påvirket af euforiserende stoffer.

Nyborg Kommune meldte om indbrud på Vognmandsvej, hvor en låge til et skur eller en tilbygning var blevet brudt op. Her blev der stjålet en kajak med tilhørende udstyr.

Odense Kommune havde flere sager på døgnrapporten. På Johannevej i Odense C blev der anmeldt indbrud, hvor gerningspersonen havde skaffet sig adgang gennem et opbrudt vindue og stjålet smykker samt indpakkede gaver. Der er endnu ikke fuldt overblik over tyvekosterne.

På den Fynske Motorvej ved Blommenslyst skete der torsdag morgen klokken 07.49 et harmonikasammenstød i forbindelse med pludseligt opstået køkørsel. Tre personbiler i anden vognbane bremsede kraftigt, hvilket førte til påkørsler bagfra. En lastbil i første vognbane undveg sammenstødet ved at trække ud i nødsporet. Lastbilen transporterede slam, og noget af indholdet løb ud på kørebanen. Der er ikke meldinger om personskade.

Endnu et harmonikasammenstød fandt sted senere samme dag klokken 16.10 på E20 i østgående retning lige før afkørsel 52 ved Odense SV. Fire køretøjer var involveret, og uheldet opstod i forbindelse med opbremsning og brug af havariblink. Der var tale om betydelige materielle skader, men ingen personer kom til skade.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport fredag den 19. december 2025.

Bridge slipper for moms efter afgørelse i Skatterådet

Af

-

13:25 - 19. december

POLITIK. Bridgeforeninger over hele landet kan ånde lettet op. Skatterådet har slået fast, at bridge kan betragtes som en kulturel aktivitet, og dermed kan foreningerne fortsat være momsfritaget. Afgørelsen betyder, at der ikke skal betales moms af indtægter som kontingenter og turneringsgebyrer.

Beslutningen blev truffet på Skatterådets møde den 16. december og ændrer kursen i en sag, der har skabt stor usikkerhed i foreningslivet. Baggrunden er en tidligere dom fra EU-Domstolen, som fastslog, at bridge ikke kan momsfritages som sport. Det havde åbnet for, at bridgeforeningerne fra 1. januar 2026 skulle betale moms, hvilket hidtil ikke har været praksis i Danmark.

Med Skatterådets afgørelse bliver bridge i stedet anerkendt som en del af den danske kulturarv i momsmæssig forstand. Det vækker glæde hos skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen, som har fulgt sagen tæt. Hun siger »Jeg er utrolig glad for, at Skatterådet har konkluderet, at bridge kan anses som en del af den danske kulturarv – og at de mange bridgeforeninger dermed fortsat kan momsfritages. Bridgeforeningerne rundt om i landet skaber et stærkt fællesskab, som vi skal værne om.«

Hun understreger samtidig, at en momspligt aldrig har været et politisk ønske. »Jeg var derfor enormt ærgerlig over, at en EU-dom så ud til at få den betydning, at der ville skulle lægges moms på bridgeforeningerne. Det har der aldrig været nogen i Folketinget, der har ønsket. Derfor er det en rigtig god nyhed, at bridgespillet nu kan anses som en kulturel aktivitet, og at bridgeforeningerne ikke skal betale moms af deres indtægter.«

Afgørelsen får også betydning ud over bridge. Skattestyrelsen går nu i gang med at vurdere, hvilke konsekvenser den kan få for andre former for tankesport, som for eksempel skak. På den baggrund er det besluttet at udskyde den planlagte praksisændring for tankesport til 1. januar 2027. Det betyder, at tankesport frem til da fortsat kan momsfritages som sport.

Den midlertidige løsning giver ifølge skatteministeren ro i foreningslivet. Hun siger »Jeg er også glad for, at Skattestyrelsen med afgørelsen fra Skatterådet i hånden har besluttet at udskyde ikrafttrædelsen af styresignalet med et helt år, så tankesport generelt er momsfritaget indtil 1. januar 2027. Det fjerner noget usikkerhed på den korte bane for skakklubber og andre tankesportsforeninger.«

Skattestyrelsens endelige vurdering af andre tankesportsgrene afventes nu. Hvis konklusionen bliver, at andre aktiviteter end bridge fremover bliver momspligtige, vil skatteministeren ifølge egne ord arbejde for en løsning, der også sikrer disse foreninger en fortsat momsfritagelse.

Regionen får to nye internationale gymnasier

Af

-

13:18 - 19. december

UDDANNELSE. Elever i Syddanmark får fremover flere muligheder for at tage en international gymnasial uddannelse. Børne- og undervisningsministeren har godkendt oprettelsen af to nye internationale gymnasietilbud i regionen efter indstilling fra regionsrådet.

Det ene tilbud etableres på Rødkilde Gymnasium i Vejle, mens det andet oprettes i Odense, hvor Nyborg Gymnasium får en lokal afdeling af skolens eksisterende internationale IB-uddannelse. Med godkendelsen styrkes det internationale uddannelsesudbud i både Trekantområdet og på Fyn.

Regionsrådsformand Bo Libergren fra Venstre kalder beslutningen en klar gevinst for regionen. Han siger »Det er en rigtig god nyhed for hele Region Syddanmark. Jeg er meget tilfreds med, at to ud af de tre nye IB-uddannelser, som ministeren har godkendt, ligger i Region Syddanmark. Med to nye IB-uddannelser får vi styrket adgangen til internationale gymnasietilbud og imødekommer en stigende efterspørgsel – særligt fra familier med international baggrund.«

Ifølge regionsrådsformanden har de internationale uddannelser også stor betydning for regionens udvikling og tiltrækning af arbejdskraft. Han understreger »Adgang til gode, internationale uddannelsesmuligheder for børn og unge er en afgørende faktor, når vi skal tiltrække og fastholde højtuddannet international arbejdskraft. Det her gør det mere attraktivt at bo og arbejde i både Odense- og Vejle-området.«

I Region Syddanmarks høringssvar har man blandt andet lagt vægt på den geografiske placering og et tilstrækkeligt elevgrundlag. Bo Libergren peger på, at de nye tilbud vil gøre det lettere for flere unge at vælge en international gymnasial uddannelse tæt på deres bopæl. Han siger »Vi har haft fokus på at sikre flere IB-uddannelser i regionen. I Odense og Vejle giver vi flere mulighed for at tage en international gymnasial uddannelse tæt på, hvor de bor. Vi er i regionsrådet opmærksomme på, at der også er et hensyn til de eksisterende IB-uddannelser, men et flertal vurderer samlet set, at der er elever nok til to gode tilbud i Trekantområdet.«

De nye internationale gymnasietilbud kan dog først tages i brug, når de har opnået den endelige autorisation fra den internationale IB-organisation.

Soldaternes lønløft mødes med kritik: »1000 kroner ændrer ingenting«

Af

-

11:12 - 19. december

Regeringens udmelding om 250 millioner kroner til højere løn for Forsvarets soldater bliver ikke modtaget med begejstring hos dem, det handler om. Tværtimod.

Ifølge Martin Ramsdal fra Fredericia er beløbet – som svarer til omkring 1.000 kroner brutto om måneden – langt fra tilstrækkeligt til at løse de grundlæggende problemer med fastholdelse og rekruttering i Forsvaret.

»Mine kollegaer og jeg griner lidt af beløbet. Når man som ung soldat med en grundløn på 24.000–25.000 kroner stadig ikke kan låne penge til en fast bolig, så ændrer 1.000 kroner om måneden ikke noget grundlæggende,« siger han i interviewet med AVISEN.

Kan ikke skabe et almindeligt voksenliv

Problemet er ifølge Ramsdal meget konkret. Med den nuværende lønstruktur er det for mange soldater umuligt at få banken med på et almindeligt voksenliv.

»Jeg lavede selv en hurtig beregning på en låneberegner. Med en månedsløn på omkring 24.000 kroner kan man måske låne 400.000 til 600.000 kroner – vel at mærke hvis man ikke har gæld og ingen andre forpligtelser. Det er ikke et niveau, hvor man kan købe bolig eller stifte familie,« siger han.

Dermed bliver lønnen ikke bare et spørgsmål om kroner og øre, men om hele livsgrundlaget for soldaterne.

»Som unge soldater har man ikke råd til at etablere sig. Og når man ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, bliver beslutningen om at forlade Forsvaret nemmere,« siger han.

Lønnen afgør, hvem der bliver – og hvem der går

Ifølge Ramsdal er der en direkte sammenhæng mellem lønniveauet og Forsvarets evne til at løse sin kerneopgave.

»Lønnen betyder noget for, hvor nem beslutningen om at gå ud af Forsvaret er. Og det kan i sidste ende gå ud over den operative opgaveløsning,« siger han.

Han peger på, at Forsvaret allerede i dag har svært ved at fastholde erfarne medarbejdere – og at et symbolsk lønløft ikke ændrer på den virkelighed.

»Det her fastholder ikke nogen. Det ændrer ikke strukturen. Det ændrer ikke hverdagen,« siger han.

Frygt for konflikt i OK26

Et af de mest alvorlige kritikpunkter handler om, hvor pengene skal findes. Regeringen har lagt op til, at de 250 millioner kroner skal findes inden for den samlede ramme til OK26 – altså overenskomstforhandlingerne for alle statsansatte.

»Det er problematisk, at pengene skal findes inden for den samme ramme. Det kan og vil spille fagbevægelsen ud mod hinanden og gøre forhandlingerne markant sværere,« siger Ramsdal.

Han peger på, at også andre offentlige faggrupper sidder ved forhandlingsbordet.

»Journalistforbundet, FOA og mange andre er en del af samme forhandlinger. Hvis én gruppe får mere, uden at der tilføres nye penge, så betyder det reelt mindre til andre,« siger han.

Politisk ansvar

Ifølge Ramsdal er konklusionen klar: Hvis regeringen ikke er villig til at finde flere penge, må den også tage ansvaret for konsekvenserne.

»Hvis der ikke findes flere midler, så må regeringen åbenbart mene, at det er acceptabelt, at soldaterne fortsætter med at forlade Forsvaret – og at Forsvaret over tid ikke kan løse den operative opgave,« siger han. Han kalder situationen alvorlig – ikke bare for soldaterne, men for Forsvarets fremtid.

»Det her kan godt gå hen og blive en meget svær overenskomst. Ikke kun for soldaterne, men for hele den statslige sektor,« siger Martin Ramsdal.

En enkelt debutant i Nikolaj Jacobsens EM-trup

Af

-

12:58 - 18. december

Landstræner Nikolaj Jacobsen har sat navn på de 19 spillere, der skal forsøge at spille Danmark til EM-guld på hjemmebane i januar. Truppen tæller stort set alle de vante profiler – og kun én debutant.

Der blev ikke plads til FHKs Martin Bisgaard. Han var udtaget i bruttotruppen, men er ikke blandt de 19 spillere, der skal spille EM på hjemmebane. Dog får den 23-årige playmaker Mads Svane fra Bjerringbro-Silkeborg, chancen for at trække den rød-hvide trøje over hovedet til sit første seniormesterskab.

EM i herrehåndbold spilles i januar, og Jyske Bank Boxen i Herning danner rammen om store dele af turneringen. Danmark går ind til mesterskabet som både regerende verdensmestre og olympiske mestre – og med et klart mål.

»Jeg synes, det er en meget stærk trup. Det er klart, der mangler Thomas Arnoldsen og Emil Madsen, som helt sikkert også ville have været med, hvis ikke de var skadet. Men overordnet set er det en virkelig stærk trup,« siger Nikolaj Jacobsen.

Debutant får chancen

Udtagelsen af Mads Svane er bemærkelsesværdig, fordi han endnu har sin første seniorlandskamp til gode. Alligevel har landstræneren valgt at tage ham med til EM.

»Mads er med af flere årsager. Han har haft et par virkelig stærke måneder i Bjerringbro-Silkeborg og taget masser af ansvar. Samtidig føler vi os bedre dækket ind med en ekstra spilstyrer, når både Rasmus Lauge og Lasse Andersson har døjet med skader,« forklarer landstræneren.

Svane er dermed den eneste egentlige debutant i truppen, som ellers består af rutinerede profiler med mange slutrunder på cv’et.

Ekstra specialist på fløjen

En anden markant beslutning i udtagelsen er, at Frederik Bo Andersen fra HSV Hamburg er med som ekstra højrefløj. Under VM blev positionen primært dækket af Johan Hansen, mens Niclas Kirkeløkke også kunne bruges der.

»Vi vil gerne have to specialister med, så det ikke kun er Johan, der er decideret højrefløj. Det giver os flere valgmuligheder,« siger Nikolaj Jacobsen.

Dermed har landstræneren prioriteret bredde og fleksibilitet på fløjene, samtidig med at bagkæden fortsat er spækket med internationale stjerner.

Målet er guld

Ambitionerne er til at tage og føle på. Danmark går ikke ind til EM for at gemme sig.

»Vores målsætning er at vinde EM. Det er ingen hemmelighed. Det ville også være mærkeligt andet som olympiske mestre og verdensmestre. Men vores første fokus er at spille god håndbold – for når vi gør det, er vi også svære at slå,« siger Nikolaj Jacobsen.

Flere af Danmarks kampe under EM nærmer sig allerede udsolgt, og forventningerne til endnu en dansk triumf er store.

Danmarks trup til EM 2026

Målvogtere
Emil Nielsen, FC Barcelona
Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt

Fløjspillere
Emil Jakobsen, SG Flensburg-Handewitt
Magnus Landin, THW Kiel
Johan P. Hansen, Skanderborg AGF Håndbold
Niclas Kirkeløkke, SG Flensburg-Handewitt
Frederik Bo Andersen, HSV Hamburg

Stregspillere
Magnus Saugstrup, SC Magdeburg
Lukas Jørgensen, SG Flensburg-Handewitt
Simon Hald, Aalborg Håndbold
Emil Bergholt, Skjern Håndbold

Bagspillere
Mathias Gidsel, Füchse Berlin
Mads Hoxer, Aalborg Håndbold
Simon Pytlick, SG Flensburg-Handewitt
Rasmus Lauge, Bjerringbro-Silkeborg
Lasse Andersson, Füchse Berlin
Lasse Møller, SG Flensburg-Handewitt
Mads Mensah, Skjern Håndbold
Mads Svane, Bjerringbro-Silkeborg

Konkurrencerådet får Apple til at lempe grebet om iPhone-reparationer

Af

-

08:26 - 18. december

FORBRUGER. Reparation af iPhones i Danmark kan blive både billigere og nemmere i fremtiden. Konkurrencerådet har godkendt et tilsagn fra Apple, som betyder, at selskabet fremover ikke må lægge kunstige hindringer i vejen for reparationer af iPhones, uanset hvem der udfører dem, og hvilke reservedele der bruges.

Sagen handler om Apples tidligere praksis, hvor visse funktioner på iPhones holdt op med at virke, hvis telefonen blev repareret med skærm, batteri eller kamera fra andre end Apples egne systemer. Samtidig kunne telefonen vise beskeder om, at der var anvendt en ukendt reservedel, hvilket ifølge myndighederne kunne presse forbrugerne til at købe en ny telefon frem for at få den gamle repareret.

Konkurrencerådets formand Christian Schultz vurderer, at Apples tilsagn vil få stor betydning for markedet i Danmark.
»Vi vurderer, at Apples tilsagn får væsentlig betydning for konkurrencen om reparation af iPhones i Danmark. For forbrugere og virksomheder, hvis medarbejdere benytter iPhones, kan reparationspriserne derfor blive lavere end ellers, og de kan få flere valgmuligheder, hvis iPhonen ikke virker, som den skal. Samtidig skaber tilsagnet nye forretningsmuligheder for gruppen af reparatører, der ikke umiddelbart har en tilknytning til Apple i dag.«

Han peger samtidig på, at Apples adfærd kan have haft klare konsekvenser for både priser og forbrugernes valg.
»Vores umiddelbare vurdering er, at Apples adfærd kan have givet Apple mulighed for at sætte højere priser på Apple-reservedele til iPhones. Samtidig kan adfærden have påvirket slutkunderne til at købe nye iPhones i stedet for at reparere de gamle, ligesom den kan have hindret reparatører uden tilknytning til Apple i at reparere telefonerne, så de var fuldt funktionelle.«

Med tilsagnet forpligter Apple sig blandt andet til ikke at indføre kunstige hindringer for reparationer, uanset om der anvendes nye, brugte, originale eller uoriginale reservedele, og uanset hvilken reparatør der står for arbejdet. Samtidig skal reservedele kunne opnå den fulde funktionalitet, som delen tillader, og Apple må kun vise objektive og faktuelle reparationsmeddelelser på telefonen efter en reparation.

Ifølge Konkurrencerådet vil det styrke uafhængige reparatørers adgang til markedet og trække i retning af lavere reparationspriser. Det kan samtidig gøre det mere attraktivt for forbrugerne at få repareret deres iPhone frem for at investere i en ny.

Konkurrencerådet har ikke taget stilling til, om Apple konkret har overtrådt konkurrencereglerne, men vurderer, at tilsagnet fjerner de betænkeligheder, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde rejst om mulig misbrug af en dominerende stilling.

Sager mod techgiganter som Apple behandles ofte på EU-niveau, men i dette tilfælde har de danske myndigheder valgt selv at gribe ind. Det hænger blandt andet sammen med, at iPhones er mere udbredt i Danmark end i mange andre europæiske lande.

Regeringen vil forbyde mæglingsråd i kampen mod parallelsamfund

Af

-

08:25 - 18. december

POLITIK. Justitsminister Peter Hummelgaard sender nu et nyt lovforslag i høring, der skal styrke indsatsen mod parallelsamfund og negativ social kontrol. Et centralt element i forslaget er, at selvbestaltede mæglingsråd fremover kan blive gjort strafbare, hvis de bruges til at holde alvorlige strafbare forhold væk fra politiet og domstolene.

Ifølge regeringen er der set eksempler på, at sådanne mæglingsråd – blandt andet i religiøse miljøer – fungerer som parallelle retssystemer uden demokratisk eller retlig legitimitet. Her bliver konflikter og forbrydelser håndteret uden om det danske retssystem, hvilket ifølge justitsministeren undergraver både retsstaten og borgernes frihed.

Lovforslaget lægger op til, at det skal være strafbart at indgå i et mæglingsråd med det formål at unddrage strafbare handlinger fra politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Overtrædelser skal kunne straffes med op til fire års fængsel.

Justitsminister Peter Hummelgaard lægger ikke skjul på alvoren i sagen.
»Vi skal ikke have parallelsamfund, hvor dansk lov og ret er sat ud af spil, og hvor religiøse dogmer og blodpenge bruges til at lægge låg på kriminelle forhold. Det har ingen plads i et retssamfund som det danske, og derfor foreslår vi nu at kriminalisere den slags primitive forsøg på aktivt at undergrave vores værdier og vores retssamfund. Med lovforslaget styrker vi indsatsen mod parallelsamfund og negativ social kontrol for at værne om retssamfundet, det enkelte menneskes frihed og sammenhængskraften i samfundet,« siger han.

Bag lovforslaget ligger et ønske om at slå fast, at alvorlig kriminalitet skal håndteres af de retshåndhævende myndigheder inden for rammerne af det strafferetlige system – og ikke i uformelle fora, der kan presse ofre til tavshed eller forlig.

Ud over kriminalisering af mæglingsråd indeholder lovforslaget også andre markante initiativer. Der lægges op til skærpede straffe for æresrelaterede forbrydelser, hvor et æresmotiv fremover som udgangspunkt skal tælle som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen. Samtidig foreslås det, at det nuværende tildækningsforbud udvides, så det ikke kun gælder på offentlige steder, men også på uddannelsesinstitutioner.

Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i februar 2026. Indtil da sendes det i høring, så relevante parter kan komme med bemærkninger, inden regeringen tager næste skridt i lovgivningsprocessen.

Danmarks første hjerneplan er syddansk og sender millioner til neurologien

Af

-

08:07 - 18. december

SUNDHED. Syddanmark går forrest på det neurologiske område med Danmarks første samlede hjerneplan. Et enigt regionsråd har netop godkendt planen, der skal give patienter med neurologiske sygdomme hurtigere udredning, bedre behandling og mere sammenhængende forløb. Samtidig følger der markante investeringer med, når regionen afsætter samlet over 28 mio. kr. til området de kommende år.

Hjerneplanen retter sig mod patienter med blandt andet demens, epilepsi, multipel sklerose, Parkinsons sygdom, hovedpinesygdomme og følger efter hjernerystelse. Ambitionen er at skabe mere ensartede tilbud på tværs af regionen og sikre, at patienterne oplever et sundhedsvæsen, der hænger bedre sammen fra start til slut.

Formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Mette With Hagensen (S), peger på, at neurologiske sygdomme ofte har vidtrækkende konsekvenser for både patienter og deres familier.

»Når man rammes af en neurologisk sygdom, påvirker det hele livet – og ofte hele familien. Med hjerneplanen vil vi give både patienter og pårørende mere tryghed og bedre støtte gennem et sygdomsforløb, der kan være både komplekst og langvarigt. Planen skal sikre hurtigere hjælp, bedre sammenhæng og et sundhedsvæsen, som er mere til stede for de mennesker, det handler om.«

Planen har seks klare fokusområder, herunder demens, epilepsi, multipel sklerose, Parkinsons sygdom, hovedpine og rehabilitering efter hjernerystelse. I alt rummer hjerneplanen over 30 konkrete initiativer, som blandt andet har fokus på hurtigere udredning, behandling tættere på patienternes hjem og bedre koordination mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger.

Arbejdet med planen har været bredt forankret. I høringsfasen har 31 syddanske kommuner, patientforeninger og faglige organisationer bidraget med input, som har sat tydelige spor i den endelige plan.

Samtidig med godkendelsen har regionsrådet afsat 13,7 mio. kr. i 2026-2027 og yderligere 14,4 mio. kr. fra 2028 og frem til at øge kapaciteten på det neurologiske område. Omkring halvdelen af midlerne er målrettet demensområdet.

Ifølge Mette With Hagensen er det afgørende, at planen følges op af konkrete ressourcer.

»Det har været afgørende for os, at hjerneplanen er mere end ord på papir, men følges af midler, så vi kan sætte handling bag ambitionerne med det samme. Investeringen betyder blandt andet, at vi kan styrke bemandingen på de neurologiske afdelinger og på demensklinikkerne og dermed give patienter og pårørende bedre støtte og mere nærvær i deres forløb.«

Midlerne skal blandt andet bruges til at styrke samarbejdet med kommuner og praktiserende læger, forbedre rehabiliteringen for patienter med multipel sklerose, udvikle nye tilbud til patienter med hovedpine og sikre hurtigere adgang til specialistrådgivning. Derudover skal ny teknologi som hjemmemonitorering tages i brug for patienter med epilepsi og Parkinsons sygdom.

Implementeringen af hjerneplanen begynder i starten af 2026, og flere initiativer kan sættes i gang med det samme. En særlig implementeringsgruppe under ledelse af en lægefaglig direktør får ansvaret for at prioritere og koordinere indsatserne, så planen omsættes til konkrete forbedringer for syddanske patienter.

Beskæftigelsen stiger fortsat blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande

Af

-

08:04 - 18. december

SAMFUND. Flere indvandrere fra ikke-vestlige lande er i job end tidligere, og forskellen i beskæftigelse mellem dem og personer med dansk oprindelse er blevet markant mindre over de seneste år. Det fremgår af den nye publikation Indvandrere i Danmark 2025, som Danmarks Statistik har offentliggjort.

Siden 2015 har beskæftigelsen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande været stigende år for år. I 2024 var 71 procent af de mandlige indvandrere i beskæftigelse, mod 53 procent i 2015. For kvinderne er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 45 procent i 2015 til 61 procent i 2024.

Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse i 2024 på 81 procent for mænd og 78 procent for kvinder. I 2015 lå tallene på henholdsvis 77 procent for mænd og 73 procent for kvinder.

Udviklingen betyder, at afstanden mellem de to grupper er blevet mindre over tid.

»Andelen af beskæftigede er steget mere for indvandrere fra ikke-vestlige lande end for personer med dansk oprindelse siden 2015. Der har således været en tendens til, at forskellene i beskæftigelsen i de to grupper løbende er blevet mindre, hvis man ser på udviklingen i beskæftigelsesfrekvenserne fra 2015 til 2024«, siger Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik.

Tallene viser samtidig, at indvandrere i høj grad er koncentreret i bestemte brancher. Hotel- og restaurationsbranchen er den branche, der i 2024 havde den højeste andel af mandlige indvandrere, hvor 39 procent af de beskæftigede mænd var indvandrere. Også brancherne landbrug, skovbrug og fiskeri samt forskning og udvikling ligger højt med 26 procent indvandrere blandt de mandlige beskæftigede.

Blandt kvinder er det især rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, der skiller sig ud. Her var 37 procent af de ansatte kvindelige indvandrere. Også landbrug, skovbrug og fiskeri, hoteller og restauranter samt forskning og udvikling har en relativt stor andel kvindelige indvandrere.

Omvendt er der brancher, hvor indvandrere kun udgør en lille del af de beskæftigede. Det gælder blandt andet offentlig administration, forsvar og politi samt finansiering og forsikring, hvor andelen af både mandlige og kvindelige indvandrere er lav.

Den nye publikation fra Danmarks Statistik ser bredt på indvandreres forhold i Danmark og indeholder også opgørelser om blandt andet bopæl, uddannelse, kriminalitet og indkomst samt udviklingen for efterkommere og børn af efterkommere.

Arbejdsgivere kan risikere fængsel ved grove brud på asbestregler

Af

-

21:37 - 17. december