Overbeviste kvinde om at hun havde tabt 100 kroner – og stjal hendes pung

-

10:05 - 6. marts

Sydbank Arena skal danne rammen om Danmarks største musikfest, når DR’s Grand Prix-shows rammer byen om to år.

Kolding er klar til at tage imod Danmarks Grand Prix-fest. DR oplyser i en pressemeddelelse, at både Danmarks Melodi Grand Prix og børnenes MGP i 2027 afholdes i Sydbank Arena i samarbejde med Kolding Venue.

Dansk Melodi Grand Prix løber af stablen lørdag den 13. februar, mens MGP følger ugen efter, lørdag den 20. februar.

Kolding overtager værtskabet fra Herning, der husede showene i år, og inden da Frederikshavn.

Borgmester Jakob Ville fra Venstre er ikke i tvivl om, hvad det betyder for byen.

»At blive årets Grand Prix-by er en kæmpe anerkendelse og noget, vi er meget stolte af,« siger han i pressemeddelelsen.

Rolf Sørensen vender tilbage til Tour de France

Af

-

11:16 - 5. marts

Efter to års fravær er Rolf Sørensen klar til at dække verdens største cykelløb igen – bare fra en ny position.

Rolf Sørensen er tilbage. Efter to års fravær vender den tidligere cykelrytter og kommentator tilbage til TV 2’s dækning af Tour de France – men ikke i kommentatorboksen i Frankrig.

I stedet får Sørensen rollen som ekspert og skal bidrage med indsigter, perspektiver og analyser i TV 2’s sportsnyheder, på TV 2 News og i Go’ Morgen Danmark.

»Jeg har cyklet Tour de France syv gange, haft den gule førertrøje og kommenteret løbet 18 gange for TV 2, hvoraf de 17 af dem har været med Dennis Ritter ved min side. Det har været et privilegie, men som de seneste to år også har vist, er det for opslidende for mig at skulle med rundt i Frankrig på trods af min store kærlighed til løbet. Derfor er jeg meget glad for denne løsning, hvor jeg stadig kan være en del af holdet – bare i en anden funktion,« siger Rolf Sørensen til TV 2 SPORT.

Folketingsmedlem afslører: Jeg har meldt mig ind i Nye Borgerlige

Af

-

09:56 - 5. marts

Folketingsmedlem Mike Fonseca står frem og bekræfter, at det er ham, der for nylig meldte sig ind i Nye Borgerlige. Det siger han i et interview med TV 2.

Partiet meddelte tidligere, at et siddende folketingsmedlem havde tilsluttet sig, men afslørende hvem det drejede sig om, kom først nu.

Fra løsgænger til fællesskab

Mike Fonseca forklarer, at han i to år har siddet i Folketinget som løsgænger og dermed været en del af den kontrollerende magt på egen hånd.

»Jeg har fundet ud af, at jeg har været løsgænger i to år og været en del af den kontrollerende magt. Det er svært at gøre som en enmandshær. Jeg har fundet ud af, at fællesskab kommer man langt længere med,« siger han til TV 2.

Manøvren holder ikke

Indmeldelsen får dog ikke den ønskede politiske effekt for Nye Borgerlige. Partiet er ikke opstillingsberettiget til folketingsvalg, og det ændrer Fonsecas tilslutning ikke på.

Det oplyser Indenrigsministeriet til TV 2.

»Et parti, der ikke er opstillingsberettiget, kan ikke blive det ved blot at hverve et siddende folketingsmedlem, der er valgt på andre mandater,« lyder det fra ministeriet.

Afgørelsen er endelig.

To indbrud på samme gade i Odense

Af

-

18:37 - 4. marts

Fyns Politi har registreret en række sager fra tirsdag, heriblandt flere indbrud, tre sigtelser for kørsel under påvirkning og et slagsmål i Odense.

To indbrud på samme gade i Odense

Der blev tirsdag begået indbrud to steder på Læssøegade i Odense C. Klokken 7.30 blev en dør opbrudt, og der blev stjålet smykker. Klokken 10 blev der igen brudt ind via en opbrudt dør på samme gade, og der blev stjålet smykker eller kontanter.

Derudover blev der begået indbrud på Vesterdalen i Odense S via en dør. Der blev stjålet smykker og kontanter.

Plæneklipper og hjulsæt stjålet i Morud

På Blæsbjergvej i Morud blev der begået indbrud fra mandag klokken 23. En dør var opbrudt, og der blev stjålet en plæneklipper og et hjulsæt.

Smykker stjålet i Langeskov

I Langeskov blev der fra mandag klokken 7.15 begået indbrud på Rørsangervej via et opbrudt vindue. Der blev stjålet smykker.

Tre mænd sigtet for slagsmål i Odense

To 35-årige mænd og en 32-årig mand, alle fra Odense Kommune, er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen efter at have indledt slagsmål tirsdag klokken 16.50 på Nørregade i Odense.

Tre sigtet for kørsel under påvirkning

En 26-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune er sigtet for spirituskørsel på Fynske Motorvej tirsdag klokken 20.01. En 48-årig kvinde fra Assens Kommune er sigtet for spirituskørsel klokken 21.23 på Højmevej i Odense SV. En 20-årig mand fra Kerteminde Kommune er sigtet for narkokørsel klokken 19.50 på Middelfartvej i Odense V.

Derudover er en 32-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune sigtet for narkokørsel tirsdag klokken 21.28 på Carl Albretsens Vej i Ringe. Han blev også sigtet for yderligere besiddelse af euforiserende stoffer.

Stoffer fundet på to personer i Odense

En 50-årig mand fra Hjørring Kommune blev klokken 12.05 sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer på Enggade i Odense. En 51-årig mand fra Odense Kommune blev sigtet for det samme klokken 16.10 på Ørbækvej.

Nummerplade stjålet i Odense

En nummerplade tilhørende en personbil blev stjålet fra Cortex Park Vest i Odense M fra mandag klokken 19.

Det oplyser Fyns Politi onsdag den 4. marts.

Misundelsesskatten der ikke findes

Af

-

20:33 - 3. marts

Thea Dyhrberg og Julie Christensen

Der er to slags politiske forslag. Dem der skal gennemføres. Og dem der skal vinde et valg.

Socialdemokratiets formueskat er af den anden slags – og det er præcis derfor, den er genial.

Forstå det ret: Meget tyder på, at en formueskat i bedste fald er uden nævneværdig effekt og i værste fald direkte skadelig for dansk erhvervsliv og investeringslyst. Den rigeste procent af befolkningen ejer ganske rigtigt omkring en fjerdedel af den samlede nettoformue. Men de ejer den ikke i kontanter under madrassen. De ejer den i virksomheder, i aktier, i jord. En løbende skat på 0,5 procent af formuer over 25 millioner kroner – kun af den del der overstiger grænsen – skaber et likviditetsproblem, ikke nødvendigvis en retfærdighed.

Det ved Mette Frederiksen sandsynligvis godt.

Det geniale er, at det er fuldstændig ligegyldigt.

For i det øjeblik forslaget landede fra Folketingets talerstol, skete der noget forudsigeligt og næsten smukt i sin mekaniske præcision: Blå blok trampede direkte i fælden. Én efter én trådte erhvervsledere og partiledere frem som forsvarsadvokater for landets absolut rigeste. Vestas-direktøren med 32 millioner i årsgage erklærede sig krænket i Berlingske og truede med at flytte til udlandet. Troels Lund Poulsen kaldte det en misundelsesskat. Alex Vanopslagh spurgte, hvorfor Frederiksen vil gøre danskerne fattigere.

Og i Socialdemokratiet kneb de sig selv i armen.

Og nu, i dag, dukker Poul Nyrup Rasmussen op på Socialdemokratiets sociale medier og siger, at det nok var en fejl at fjerne formueskatten i 1997. Det var ham, der afskaffede den. Det var Socialdemokratiet, der sendte den ud af dansk skatteret – som del af et finanslovsforlig i 1995, med afskaffelse i 1997. Nu er den genial igen.

Det er spin af en kvalitet, man sjældent ser.

Det er ikke første gang, et parti vinder et valg på et forslag, det aldrig havde tænkt sig at gennemføre. I 1998 vandt Nyrup på velfærdsløfter, der siden blev brudt – og betalte prisen i 2001. I 2001 vandt Fogh på udlændingepolitikken og ændrede dansk politik fundamentalt ved at erobre en dagsorden, som han holdt fast i, mens oppositionen flakkede. Det afgørende var ikke politikkens indhold. Det var fortællingens klarhed og modstanderens reaktion.

En god politisk dagsorden er ikke nødvendigvis en, der kan gennemføres. Den er en, der tvinger modparten til at stå et sted, de ikke vil stå.

Og her i marts 2026 står blå blok og forsvarer retten til at have 32 millioner i årsgage uden at bidrage en krone ekstra til den stat, der leverede infrastrukturen, uddannelsessystemet og den politiske stabilitet, som muliggjorde formuen. Forslaget forventes at ramme knap 22.000 personer og indbringe 6,5 milliarder kroner. Men det er ikke det, debatten handler om.

Debatten handler om, hvem der er på de riges side.

Frederiksen behøver ikke at vinde diskussionen om formueskatens økonomiske virkninger. Hun behøver bare, at den diskussion fortsætter til den 24. marts.

Det ser ud til at lykkes. Nyrup hjalp til i dag.

Regn, balloner og ren vand med Bruus: Sådan åbnede ministeren valgbutik i Middelfart

Af

-

16:35 - 3. marts

POLITIK. Det regnede i Middelfart lørdag formiddag, da Jeppe Bruus åbnede sin valgbutik i Algade 51. To dage forinden havde Mette Frederiksen udskrevet folketingsvalg fra Folketingets talerstol, og det, der var planlagt som et tidligt startskud, viste sig at ramme præcis i takt med virkeligheden. Klokken 10 var frivillige i gang med at indrette lokalet, og fra gaden begyndte folk at kigge ind.

»Der var mange forbi, selvom det regnede lidt. Både medlemmer og folk fra gaden — børnefamilier og andre. Vi havde balloner og lidt at byde på, og så var det godt at have et lokale, hvor vi kunne byde folk indenfor i stedet for at stå ude på gaden,« siger Christiane Pape, der er kampagneleder for Jeppe Bruus i Middelfart-Nordfyn-kredsen.

Kaffe, paraplyer og samtale. Trods regnvejr fandt borgerne vej til valgbutikken i Middelfart gågade.

Formueskat, folkeskole og en urolig verden

Stemningen i valgbutikken var ifølge Christiane Pape præget af en blanding af nysgerrighed og optimisme. Folk ville gerne møde Bruus, og mange kendte ham i forvejen fra hans besøg i området det seneste halvandet år. Men det var samtalernes indhold, der for alvor viste, hvad der rører sig. »Rigtig mange var optaget af den geopolitiske situation. Børnefamilierne ville gerne snakke om Socialdemokratiets Lilleskole-udspil med færre børn i klasserne, og så fyldte formueskatten faktisk en del, og der var folk både for og imod,« siger hun.

Kaffe, sodavand og snacks stod klar på røde duge i lokalet.

Det er en bredde, der afspejler, at dette valg falder i en tid, hvor den store verden er rykket tættere på den lille, påpeger kampagnelederen.

Ren vand med Bruus

Klokken 12 afslørede Jeppe Bruus sine nye valgplakater, og et af de centrale slogans vakte begejstring. »Ren vand med Bruus« kobler ministerens efternavn med den dagsorden, der fylder mest på Fyn lige nu — PFOS-forureningen, Lillebælts tilstand og kampen for rent drikkevand. »Alle synes, det var genialt. Jeg har også fået mange henvendelser bagefter fra folk, der synes, det passer lige til Lillebælt og til Middelfart,« fortæller Christiane Pape med et smil.

Frivillige gør valgplakater klar i lokalet i Algade 51. Plakaterne med sloganet »Rent vand med Bruus« blev afsløret klokken 12.

Valgbutikken holder åbent

Valgbutikken i Algade 51 vil være åben løbende i valgkampen. De præcise tider er endnu ved at blive fastlagt, men Christiane Pape peger på torsdag, fredag og lørdag som kernetidspunkter. Jeppe Bruus selv vil være til stede en stor del af tiden og stiller op i både Middelfart og Nordfyn, hvor der dog ikke åbnes en selvstændig valgbutik. »Jeppe kommer til at være begge steder. Han vil gerne snakke med alle de borgere, han overhovedet kan komme til, og møde dem personligt,« slutter Christiane Pape.

Folketingsvalget afholdes tirsdag den 24. marts.

Bilist kørte ind i butik i Middelfart, stole stjålet i Otterup og tricktyve slog til i Nyborg

Af

Thea Dyhrberg

-

11:40 - 2. marts

KRIMI. Fyns Politi har registreret en række sager fra de seneste dage, heriblandt et usædvanligt færdselsuheld i Middelfart, et indbrud i Otterup og et tricktyveri i Nyborg.

Forvekslede bremse og speeder i Middelfart

En bilist forvekslede torsdag den 26. februar bremse og speeder under en parkering på Jernbanegade i Middelfart. Bilen påkørte en sten, som blev skubbet ind i et butiksvindue. Bilisten fortsatte herefter sin kørsel og ramte butiksfacaden samt to metalstolper. Der var umiddelbart ingen personskade.

Derudover er en nummerplade tilhørende en personbil meldt tabt på Værkstedsvej i Middelfart søndag klokken 12.

Stole stjålet i Otterup

På Søndergade i Otterup blev der begået indbrud fra tirsdag den 25. februar. En gerningsmand skaffede sig adgang via et opbrudt vindue og stjal stole.

Tricktyve stjal pung i Nyborg

To unge udenlandske mænd stjal søndag en pung fra en borger på Vestergade i Nyborg. De tabte mønter på jorden foran den forurettede og påstod, at det var vedkommendes egne. Da borgeren bukkede sig for at samle mønterne op, stak den ene mand hånden ned i den forurettedes taske og stjal pungen med blandt andet betalingskort, kørekort og sundhedskort.

19-årig bakkede ind i bil under påvirkning i Odense

En 19-årig mand fra Vejle Kommune er sigtet for at have ført personbil under påvirkning af både spiritus og euforiserende stoffer efter at have bakkede ind i en anden bil på Overgade i Odense lørdag klokken 4.38. En 20-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune er sigtet for at have overladt bilen til en påvirket person.

Det oplyser Fyns Politi mandag.

Hvordan (gen)skaber vi en meningsfuld verden anno 2026?

Af

Erik Schwensen

-

15:00 - 1. marts

Thea Dyhrberg og Julie Christensen

SAMFUNDSANALYSE: I min forrige artikel beskrev jeg, hvordan den østrigske psykolog Viktor E. Frankls logoterapeutiske perspektiv kan hjælpe os med at forstå den meningsløshed, der præger vores samtid. Diagnosen er klar: Når mening forsvinder, opstår et vakuum, som udfyldes af dem, der tilbyder simple forklaringer og stærke følelser. Men diagnosen er ikke nok. Spørgsmålet er, hvordan vi konkret begynder at genskabe en meningsfuld verden – ikke som abstrakt ideal, men som levende praksis.

I bagklogskabens klare lys blev artiklen måske lidt mere programmatisk i slutningen, hvor opfordringerne til medierne og samfundet blev mere abstrakte, end jeg ønskede. Oprindeligt overvejede jeg at anvende den amerikanske organisationsteoretiker Karl E. Weick sammen med Viktor E. Frankl, men tænkte, at samfundsanalysen ville blive for lang, og droppede det.

I fortsættelse af udforskningen af temaet ”en meningsfuld verden”, og i forsøget på at løfte analysen endnu mere fra diagnose til praksis, vil jeg derfor her alligevel forsøge at koble de to teoretikere – Frankl og Weick. Også fordi den østrigske psykolog Viktor E. Frankl med fordel kan suppleres med en tænker, der har et mere organisatorisk og kollektivt perspektiv på meningsdannelse. Her er Karl E. Weick oplagt, fordi han netop beskæftiger sig med, hvordan mening ikke bare findes, men skabes i fællesskab gennem handling.

Mening skabes, den venter ikke

Den amerikanske organisationsteoretiker Karl E. Weick har brugt et halvt århundredes forskning på meningsskabelse, organisering og ledelse. Weick har blandt meget andet søgt at vise, at mening ikke er noget, vi finder som en genstand i verden. Mening er noget, vi skaber – i fællesskab, gennem handling og fortolkning.

Weick kalder processen sensemaking: Vi handler først, og derefter forstår vi, hvad vi gjorde og hvorfor. Som han formulerer det:

“How can I know what I think, until I see, what I say?”

(på dansk: “Hvordan kan jeg vide, hvad jeg tænker, før jeg ser, hvad jeg siger?”)

Det lyder paradoksalt, men det rummer en afgørende indsigt: Vi kan ikke sidde og vente på, at meningen indfinder sig. Vi må handle os ind i den. Eller som Weick også formulerer det:

“The basic idea of sensemaking is that reality is an ongoing accomplishment
that emerges from efforts to create order and make retrospective sense of what occurs.”

(på dansk: “Den grundlæggende idé bag meningsdannelse er, at virkeligheden er en løbende præstation, der opstår som følge af bestræbelserne på at skabe orden og give retrospektiv mening til, hvad der sker.”)

Virkeligheden er ikke givet på forhånd. Den er noget, vi fortløbende skaber sammen gennem vores forsøg på at forstå og handle. Frankl vidste det samme fra koncentrationslejren. Han observerede, at de fanger, der hjalp andre – delte deres brød, trøstede de syge, bevarede små ritualer – ikke blot overlevede oftere. De oplevede mening midt i lidelsen. Mening var ikke en belønning efter handling. Mening opstod i handlingen.

Overført til vores samtid betyder det: Vi genskaber ikke en meningsfuld verden ved først at formulere den perfekte vision og derefter implementere den. Vi genskaber den ved at begynde – konkret, lokalt, ufuldkomment.

De tre veje – oversat til 2026

Frankl identificerede tre veje til mening: skabende værdier, oplevelsesværdier og holdningsværdier. Lad os omsætte dem til praksis i en dansk virkelighed anno 2026.

Den første vej – skabende værdier – handler om det, vi giver til verden gennem arbejde, ansvar og handling. I dag er denne vej truet af en udbredt oplevelse af afmagt: Hvad nytter det, jeg gør, i en verden af globale kriser? Her ville Frankl insistere på, at mening altid er konkret og situationsbestemt. Den er ikke global. Den er her, i dette øjeblik, i den aktuelle opgave, over for dette menneske. Det er ikke et argument for at ignorere de store udfordringer. Det er et argument for at begynde der, hvor vi har reel handlekraft. I lokalsamfundet, i skolen, på arbejdspladsen, i den demokratiske samtale. Dette hænger fint sammen med ”Det Ønskede Samfunds” oprindelige ønske om at begynde hos den enkelte, lokalt – nedefra.

Den anden vej – oplevelsesværdier – handler om det, vi modtager: kærlighed, naturens skønhed, kunstens kraft, forbindelsen til andre mennesker. Her er det værd at notere, at Frankl midt i lejrens rædsel beskrev øjeblikke af intens skønhedsoplevelse – en solnedgang set gennem pigtråden, et stykke musik, et minde om et elsket menneske. Som han skriver:

“In a last violent protest against the hopelessness of imminent death,
I sensed my spirit piercing through the enveloping gloom.”

(på dansk: “I en sidste voldsom protest mod den forestående døds håbløshed, følte jeg min ånd trænge gennem det omsluttende mørke.”)

I vores overstimulerede, skærmbaserede hverdag er evnen til at modtage – til at standse og virkelig opleve – måske mere truet end nogensinde. Ikke af brutalitet, men af hastighed og distraktion.

Den tredje vej – holdningsværdier – handler om den måde, vi bærer uundgåelig lidelse på. Det er Frankls mest radikale indsigt og den sværeste at omsætte kollektivt. For et samfund handler det om evnen til at møde reelle kriser – klimaforandringer, geopolitisk ustabilitet, demokratisk pres – uden enten at benægte dem eller at lade sig lamme af dem. Vi kan vælge vores holdning. Vi kan vælge at møde usikkerheden med handlekraft frem for apati.

Meningsskabelse som organiseringsprincip

Karl E. Weick tilfører det, Frankl mangler i en samfundsanalyse – nemlig et begreb om kollektiv meningsskabelse. Frankls styrke er det individuelle valg; Weicks er den organisatoriske og sociale proces. Sammen dækker de både borgerens og samfundets perspektiv.

Weick har vist, at organisationer – og samfund – fungerer bedst, når de besidder det, han kalder mindful organizing: En evne til at være opmærksom på det, der faktisk sker, frem for det, vi forventer eller frygter. Det indebærer blandt andet en villighed til at revidere sine antagelser, lytte til svage signaler og modstå fristelsen til forenklede forklaringer. Som Weick advarer:

“Accuracy is nice, but not necessary. People need to filter and simplify in order to act, but if they simplify too much, they lose the bigger picture.”

(på dansk: “Nøjagtighed er fint, men ikke nødvendigt. Folk er nødt til at filtrere og forenkle for at kunne handle, men hvis de forenkler for meget, mister de det større billede.”)

I en tid, hvor politisk kommunikation og medielogik belønner netop forenkling og alarm, er dette en direkte modkraft. Vi har brug for forenkling for at kunne handle – men for meget forenkling gør os blinde for det, der virkelig sker.

Weick har også påvist, at mennesker i krisesituationer ikke mister handlekraft, fordi de mangler information. De mister den, fordi de mister mening. Når de mentale kort, vi navigerer efter, bryder sammen, opstår der det, Weick kalder en cosmology episode – en oplevelse af, at verden ikke længere giver mening. Reaktionen er ofte panik eller passivitet. Vejen ud er ikke mere information. Vejen ud er fornyet meningsskabelse – ofte gennem små, konkrete handlinger, der genetablerer en følelse af sammenhæng og retning. Som Weick formulerer det:

“Suppose you were lost; any old map will do.”

(på dansk: “Hvis du var faret vild, så kan et hvilket som helst gammelt kort bruges.”)

Citatet understreger, at handling trumfer perfektion. Det er et af Weicks mest berømte udsagn, som henviser til historien om den ungarske militærenhed, der fandt ud af alperne med et forkert kort, som den polsk-amerikanske filosof Alfred Habdank Skarbek Korzybski (1879-1950) omtalte i bogen: ”Science and Sanity, an Introduction to Non-Aristotelian Systems and General Semantics”. Korzybski brugte dog i bogen et andet udtryk og senere berømt citat:

”The Map is not The Territory”.

(på dansk: “Kortet er ikke terrænet”.)

Pointen er ikke, at det er ligegyldigt, hvad vi tror. Pointen er, at det at have et udgangspunkt – selv et ufuldkomment – sætter os i bevægelse. Og bevægelse skaber ny information, ny erfaring og dermed ny mening. Det er i stilstanden, at meningsløsheden vokser.

En invitation, ikke en plan

Lad mig være ærlig: Jeg har ikke en masterplan for en meningsfuld verden. Det ville også stride mod både Frankl og Weick. Frankl insisterede på, at mening ikke kan gives som recept – den skal opdages af den enkelte i den konkrete situation. Weick insisterede på, at mening skabes retrospektivt, gennem handling, ikke forud for den.

Men jeg kan pege på et udgangspunkt. Frankl skrev i bogens efterskrift:

“For the meaning of life differs from man to man, from day to day and from hour to hour. What matters, therefore, is not the meaning of life in general but rather the specific meaning of a person’s life at a given moment.”

(på dansk: “For meningen med livet er forskellig fra menneske til menneske, fra dag til dag og fra time til time. Det, der betyder noget, er derfor ikke meningen med livet generelt, men snarere den specifikke betydning af en persons liv på et givet tidspunkt.”)

Det er et radikalt udsagn. Det fritager os fra at skulle finde svaret med stort S. Det forpligter os til at svare på det, der lige nu kræver vores svar. I politik, i medier, i vores lokalsamfund, i vores relationer.

Og det er måske det vigtigste budskab fra Viktor E. Frankl for Danmark i 2026: Genskabelsen af en meningsfuld verden begynder ikke med en stor plan. Den begynder med viljen til at handle, ansvaret for at forbinde og modet til at insistere på, at retning er mulig – selv når verden føles kaotisk.

Men det er ikke ”et enten eller”. Som Weick peger på, må vi ikke tabe det store billede i forenklings tegn, og det var Frankl for så vidt også enig i.

Med Frankls og Weicks komplementerende teorier som udgangspunkter og med mine egne ledelseserfaringer og -strategi som baggrundstæppe vil jeg derfor i næste samfundsanalyse yderligere konkretisere én model, hvormed vi (gen)skabe, videreudvikle og robustgøre oplevelsen af meningsfulde liv i en meningsfyldt verden gennem et tæt samspil mellem det enkelte menneske og de mangfoldige fællesskaber, som vi er en del af.

Fortsættes …

Ministeren og landmanden kæmper om Middelfart: Den ene hoppede af toget, den anden var på vej til gymnasium

Af

-

10:10 - 27. februar

POLITIK. Da statsminister Mette Frederiksen torsdag kort før klokken 13 udskrev valg til den 24. marts, befandt de to kandidater til Middelfart-kredsen sig på hver sin side af Storebælt.

Jeppe Bruus, minister for Grøn Trepart og Socialdemokratiets kandidat i kredsen, var på vej mod Nordfyns Gymnasium i Søndersø, hvor et ungetopmøde ventede. »Jeg kørte mod Nordfyns Gymnasium, da det skete, som havde været planlagt i noget tid,« fortæller han.

Torben Lyngsøe Povlsen, Venstres folketingskandidat, sad i et tog på vej fra et møde med Dansk Erhverv og Dansk Industri i København. Så kom beskeden. »Jeg fik besked fra en inde i systemet om, at det blev nu,« siger han. »Vi aflyste møderne og jeg vendte rundt. Jeg hoppede ud af toget i Slagelse og tog tilbage til Fyn.«

Begge ventede – men ikke i dag

Ingen af de to blev fuldstændig overrumplet. Begge havde fulgt de tiltagende rygter, men regnede med en udskrivelse i den kommende uge. »Jeg var lidt overrasket over, at det var i dag. Jeg havde troet, det ville være udskrevet i næste uge,« siger Jeppe Bruus. »Men jeg er klar, og Socialdemokraterne er klar.«

Torben Povlsen havde gjort sig de samme overvejelser. »Jeg havde godt hørt, at når vi nu havde fået vedtaget den fødevarecheck i Folketinget, så var der en oplagt mulighed,« siger han. »Men jeg troede, at hofballet i morgen aften betød, at man respekterede den invitation fra Kongehuset.«

For begge kandidater er valgudskrivelsen også en festdag. »Det er en glædens dag. Vi fejrer demokratiet, og vi skal huske, at det at holde frie og demokratiske valg er under pres i en meget stor del af verden.« siger Jeppe Bruus.

En kreds, to profiler

Middelfart-kredsen får et usædvanligt valg. På den ene side står en siddende minister med årelang Christiansborg-erfaring, men uden lokale rødder. På den anden en gårdejer med otte generationers tilknytning til fynsk jord, men uden parlamentarisk erfaring.

Jeppe Bruus har siddet i Folketinget siden 2011 – først valgt i Københavns Omegns Storkreds. Han har været skatteminister og er nu minister for Grøn Trepart, et af regeringens store prestigeprojekter. Men han er født og opvokset i Tølløse ved Holbæk og er først for nylig blevet opstillet i Middelfart-kredsen.

For ham handler det om at vise, at han kan gøre en forskel for fynboerne. »Det vigtigste bliver rent vand ude i fjorden og at passe godt på vores drikkevand,« siger han. »Og så brænder jeg for de børn, der har brug for ekstra omsorg. Jeg er selv vokset op i en familie, hvor mine forældre var plejeforældre. Der er mange plejebørn, som har brug for et hjem og ekstra omsorg.«

Torben Lyngsøe Povlsen afløser den tidligere energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt som Venstres kandidat. Han har i otte år været formand for den fynske landboforening L&F Centrovice, er stifter og formand for Odense Fjord Samarbejdet og har bestyrelseserfaring fra DBU og OB. Hans gård har været i familien i otte generationer. Han ved, at hans erhverv kan blive et angrebspunkt i valgkampen. »Men jeg kommer også med en ballast. Jeg har et erhverv, som der er nogen, der vil køre valgkamp på ikke skal findes mere. Det kommer jeg til at stride hårdt imod. Når man kommer ud og besøger, er der helt andre ting at tale om.«

Fem V’er og rent vand

De to kandidater går til valgkamp med vidt forskellige afsæt, men har overraskende overlap i deres mærkesager – ikke mindst rent vand og miljø.

Torben Povlsen har formuleret sin platform som fem V’er: Vilkår – bedre vilkår for borgere og erhvervsliv med mindre bureaukrati. Værn – forsvar og droneteknologi med dronecenteret på HCA Airport som fyrtårn. Velfærd – der kræver stærke virksomheder. Vital infrastruktur – sikkerhed for strøm, varme, vand, mad og veje. Og Vi – foreningerne, der gør det sjovt at bo her, skal have nemmere vilkår. »Det er jo ikke staten, der laver Rock Under Broen eller andre stærke kulturelle events. Det er de lokale frivillige, og dem skal vi støtte op om. Det skal ikke være bureaukratisk at være frivillig.«

Jeppe Bruus sætter drikkevand og fjordmiljø øverst – et område, han kender fra sin ministerpost. »Det betyder rigtig meget for mange fynboere, at vi får rent vand ude i fjorden, og at vi passer godt på vores drikkevand,« siger han.

Plakater i weekenden, gågader fra mandag

Begge kandidater starter den synlige valgkamp i weekenden, når plakaterne hænges op. Torben Povlsen planlægger desuden bannere, gåture i gågaderne i Middelfart og omegn, sociale medier og så mange valgdebatter som muligt. »De næste uger bliver fantastisk spændende og sjove. Jeg glæder mig så meget til at komme ud og møde folk,« siger han og tilføjer så: »Det vigtigste for mig er, at det bliver en ordentlig og sober valgkamp med gensidig respekt for, at man kan have stærke holdninger til forskellige ting. Jeg er brobyggeren, der vil have folk til at arbejde sammen om at skabe resultater.«

Jeppe Bruus vil være synlig i Middelfart og på Nordfyn og lover en tilstedeværelse, der strækker sig ud over hele Fyn.

Der er fire uger til valgdag. Og kampen om Middelfart-kredsen er i gang.

Middelfart-kredsen er en del af Fyns Storkreds, der har 12 kredsmandater. Folketingsvalget afholdes den 24. marts 2026.

Rødvins-socialisternes dansker-skat – endnu en straf på de flittige

Af

Poul Rand

-

08:12 - 27. februar

Rødvins-socialisterne vil gerne redde verden – fra en altan i Indre By med udsigt til andres skattekroner. Debatten om formueskat og boligavancebeskatning bliver solgt som “retfærdighed”. I praksis, en model hvor ansvarlighed straffes, og forbrug belønnes.

To danskere med samme livsindkomst:

• A har arbejdet, betalt sin skat og sparet op til alderdommen.

• B har tjent det samme – men brugt rub og stub undervejs.

Med en formueskat bliver A sendt en årlig regning for at have gjort det, politikerne prædiker om: at tage ansvar. B går fri. Er det virkelig den “moralske” retning, vi ønsker for Danmark?

• Virksomhedsejeren og iværksætteren risikerer en skat af immaterielle værdier og i værste fald gå konkurs. En beskatning af goodwill, brandværdi, patenter, software og unoterede aktier i egen virksomhed er direkte ødelæggende for alle.

Værdierne kan være vurderet til millioner – men de kan ikke hæves i hæveautomaten.

Boligavancebeskatning nye problemer: Den kan låse folk fast i deres bolig, fordi det bliver dyrt at flytte. Den rammer især familier i vækstområder, hvor priserne er steget uden at indkomsten nødvendigvis er fulgt med. Den beskatter papirgevinster, som først realiseres, når man sælger – ofte fordi livssituationen ændrer sig, ikke fordi man vil spekulere.

Resultatet er mindre mobilitet på boligmarkedet, færre handler og større usikkerhed om privatøkonomien.

Det rammer folk ikke yacht og gin-tonics folket, men:

• boligejere med mursten (og ja, huspriser er papirgevinster)

• ejerledere med unoterede aktier

• landmænd med jord

• helt almindelige mennesker, der har sparet op gennem et langt arbejdsliv

Værdier på papiret er ikke kontanter i lommen. Men skatten skal betales kontant. Resultatet kan blive tvungne salg, øget gæld eller færre investeringer i virksomheder.

Den dobbelte standard lyder: “Skat til alt” – men spare ikke på udlandsbistanden? Man vil stramme skruen på danskere, der har sparet op og investeret, men bistanden er en urørlig post.

Kapital og investeringer er mobile. Vi konkurrerer med lande, hvor vilkårene er mere stabile. Historien viser igen og igen, at brede skatter giver mindre provenu end forventet, koster mere administration og kan flytte både mennesker og investeringer ud af landet.

Vil man bekæmpe ulighed, må man vælge værktøjer, der virker – uden at gøre “Søren Sparsom” til skurk og “Bjarne Forbrug” til idealborger.

LEDER: Frederiksen har vinden i ryggen – og 26 dage til at holde den

Af

-

22:06 - 26. februar

Den danske grundlov fylder 177 år i sommer. Den er blevet ændret to gange siden. En af ændringerne var i 1953, da man afskaffede Landstinget og indførte etkammersystemet – og dermed reelt gav Folketinget al den lovgivende magt. Den anden var kvinders valgret i 1915, som mere end fordoblede det danske vælgerkorps og for altid ændrede, hvem der måtte have en mening om, hvordan landet skulle styres.

Siden da har vi holdt valg 71 gange. Nu holder vi valg for 72. gang.

Det er i sig selv ingenting. Tal er ligegyldige. Men det er heller ikke ingenting, fordi hvert af de 71 valg har efterladt et aftryk – ikke altid det, nogen planlagde, og sjældent det, valgplakaterne lovede. Demokratiets paradoks er, at det kun virker, hvis man tror på det. Og at man kun bliver ved med at tro på det, hvis det af og til leverer noget overraskende.

1973 var det år, det politiske system kollapsede indefra. Mogens Glistrup kom ud af ingenting og fik 28 mandater. Centrum-Demokraterne blev dannet på en pressekonference uger før valget og fik 14. Det etablerede Danmark – de fire gamle partier, som havde styret landet i årtier – fik et chok, de aldrig helt kom sig over. Men det var ikke et demokratisk sammenbrud. Det var et demokratisk korrektiv. Vælgerne sendte en regning, som systemet ikke havde forventet, fordi det ikke havde hørt efter.

Det er demokratiets egentlige magt. Ikke det forudsigelige – men det uforudsigelige.

Torsdag den 26. februar udskrev Mette Frederiksen valg fra Folketingets talerstol. Det skete minutterne efter vedtagelsen af en fødevarecheck til to millioner danskere, med et Børsen-interview om formueskat klar til offentliggørelse og en overenskomstaftale for 500.000 offentligt ansatte i ryggen. Timingen var ikke tilfældig. Den var tilrettelagt med den præcision, man kender fra en statsminister, der har siddet på posten i syv år og kender rytmen i dansk politik bedre end de fleste.

Mette Frederiksen forsøger noget, kun tre statsministre har formået siden krigen: at vinde en tredje valgperiode. Stauning nåede det – men regerede under besættelse og nåede aldrig at se frugterne. Schlüter nåede det – og endte med Tamilsagen. Fogh nåede det – og forlod dansk politik for NATO. Den tredje periode er i dansk politisk tradition ikke en triumf. Den er en prøvelse.

Over for hende står Troels Lund Poulsen, der torsdag aften meldte sig som statsministerkandidat fra Venstre. Meningsmålingerne er ikke med ham. Men det var de heller ikke med Anders Fogh Rasmussen, da han overtog et nedslået Venstre efter Uffe Ellemann-Jensens nederlag til Nyrup i 1998, hvor den var hjemme. Fogh gik hjem, omformulerede sit projekt, og kom tilbage tre år senere med et mandat, som vendte dansk politik på hovedet. Historien giver ingen garantier. Den giver muligheder.

De kommende 26 dage vil byde på dystre beskrivelser af en verden i opløsning. Det er valgkampens retorik – og den er lige så gammel som demokratiet selv. Men fakta er mere nøgterne og mere opmuntrende end som så. Siden 1990 er den ekstreme fattigdom på verdensplan mere end halveret. Børnedødeligheden er faldet dramatisk. Læsekyndigheden stiger på alle kontinenter. Gennemsnitslevealderen er på verdensplan steget med over ti år på en enkelt generation. Og på trods af de krige, der fylder i nyhedsbilledet, er antallet af væbnede konflikter og antallet af mennesker, der dør i krig, historisk set langt lavere end i det 20. århundrede – det århundrede, der gav os to verdenskrige, Holocaust og atombomber over japanske byer. Verden er ikke perfekt. Den er ikke retfærdig. Og der er al mulig grund til at kæmpe for at gøre den bedre. Men den er altså ikke ved at gå under – den er faktisk, målt på næsten ethvert konkret parameter, bedre end den har været på noget tidspunkt i menneskehedens historie. Det forpligter mere end det skræmmer. Og det er en vigtig pointe at have med ind i en valgkamp, der ellers risikerer at handle mere om frygt end om fremtid og visioner.

Demokratiet tilbyder ikke en endegyldig sandhed om, hvad et land er eller bør være. Det tilbyder noget mere beskedent og mere værdifuldt: retten til at forhandle om det. Igen og igen, hvert fjerde år, i en sal på Christiansborg eller i en stemmeboks på et bibliotek i en provinsby, med et kryds sat i hast eller med omhu.

Det er ikke dramatisk. Det er ikke historiens afgørende vendepunkt. Men det er det, vi har. Og det er mere, end de fleste lande nogensinde har haft.

Den 24. marts sætter danskerne kryds for 72. gang.

Mand dræbt af bakkende lastbil ved arbejdsulykke

Af

-

19:59 - 26. februar

En midaldrende mand er torsdag eftermiddag omkommet i en arbejdsulykke ved Holemarken i Otterup. Manden blev påkørt af en bakkende lastbil i forbindelse med sit arbejde.

Fyns Politi fik anmeldelsen klokken 15.20. Flere vidner deltog i førstehjælp, men mandens liv stod ikke til at redde, og han blev erklæret død af en ambulancelæge.

Den dræbte og føreren af lastbilen var kolleger i samme virksomhed. De pårørende er underrettet.

Bilinspektør, Tungvognscenter og Arbejdstilsynet blev kaldt til stedet.

Det oplyser Fyns Politi i en myndighedsmeddelelse torsdag aften.

Troels Lund Poulsen stiller sig til rådighed som statsminister

Af

-

18:40 - 26. februar

Venstres formand erklærer sig klar til at lede en borgerlig regering – og advarer mod rødt flertal og nye skatter. Kort efter at valget blev udskrevet torsdag eftermiddag meldte Venstres formand Troels Lund Poulsen ud på Facebook, at han stiller sig til rådighed som statsminister.

»Derfor stiller jeg mig selv til rådighed for at lede en ansvarlig borgerlig regering i Danmark. Det gør jeg, fordi politik aldrig har været vigtigere i min levetid,« skriver han.

Troels Lund Poulsen peger på sikkerhed, kernevelfærd og ansvarlig økonomi som sine mærkesager og advarer mod et rødt flertal.

»Jeg frygter, at hvis de røde partier med Mette Frederiksen får flertal, så vil de overdynge danskerne og vores virksomheder med nye høje skatter. Det vil blive langt dyrere at være dansker,« skriver han.

Han trækker på sine erfaringer fra syv ministerier over de seneste 20 år – senest som forsvarsminister under den historiske oprustning – og lover at samarbejde på tværs.

»Jeg vil gøre en dyd ud af at samarbejde med alle partier, ligesom jeg har gjort som forsvarsminister i de seneste tre år,« skriver han.

Opslaget blev delt klokken 18.20.

Valget er udskrevet: Danskerne skal til stemmeurnerne den 24. marts

Af

-

12:40 - 26. februar

Valg den 24. marts: Mette Frederiksen udskriver valg og lover formueskat og mindre klasser

Opdateres løbende

Torsdag middag er Folketingssalen fyldt op til bristepunktet. Fødevarechecken er netop hastebehandlet og vedtaget med opbakning fra Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF, da statsminister Mette Frederiksen (S) beder om ordet. Fra talerstolen takker hun Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen for samarbejdet i SVM-regeringen – og udskriver derefter valg til Folketinget. Valget afholdes tirsdag den 24. marts 2026.

Statsministeren går ikke til valg på en fortsættelse af den nuværende regering. Hun holder alle muligheder åbne.

»Kan det igen være et valg over den politiske midte? Ja,« siger hun fra talerstolen.

Formueskat og mindre klasser

Mette Frederiksen brugte sin taletid til at præsentere Socialdemokratiets valgoplæg. Centerstykket er en ny formueskat på 0,5 procent på formuer over 25 millioner kroner – en skat, der ifølge partiets egne beregninger vil ramme 22.000 danskere og indbringe mellem seks og syv milliarder kroner om året. I gennemsnit skal de berørte betale omkring 300.000 kroner mere i skat.

»En formueskat skal tage toppen af ulighed og skabe en bedre balance i vores land,« siger hun.

Provenuet skal gå til tre ting: folkeskolen, hvor Socialdemokratiet foreslår et loft på 14 elever i de mindste klasser; fjernelse af ejendomsværdiskatten for boliger med en værdi på under én million kroner; og en erhvervspakke målrettet rammevilkårene for dansk erhvervsliv. Et pensionsudspil er også på vej, oplyste hun.

Interviewet med Børsen, hvori Mette Frederiksen uddyber formueskatten, var lavet inden valgudskrivelsen og offentliggjort kort efter.

Den korteste valgkamp siden 2015

Med valg den 24. marts venter en valgkamp på 26 dage – den korteste siden 2015, skriver Ritzau. I 2022 var valgkampen 27 dage, i 2019 var den 29 dage. Vil man finde den absolut længste valgkamp i nyere tid, skal man tilbage til 1964, da Jens Otto Krag den 1. august udskrev valg til afholdelse 22. september – en valgkamp på 53 dage.

Ingen valgplakater endnu

Over hele landet har partiernes fodsoldater stået klar. Men valgplakaterne i lygtepælene må vente. Ifølge valgloven må de tidligst hænges op den fjerde lørdag før valgdagen – og det er først på lørdag.

Liberal Alliance har ved flere lejligheder i denne valgperiode ligget som det største borgerlige parti i meningsmålingerne, og det har givet statsministerambitioner. Alex Vanopslagh flirter åbent med dem i et opslag på Instagram, hvor han poserer med flyttekasser foran indgangen til Statsministeriet med teksten »Klar til en frisk start«. Han har samtidig sagt, at det største borgerlige parti bør være kongelig undersøger efter valget – og at han er klar til at tage det ansvar.

En rørt Pia Kjærsgaard

42 år har Pia Kjærsgaard siddet i Folketinget. Hun er medstifter af Dansk Folkeparti og det længst siddende nuværende medlem af salen – og nu lakker hendes tid mod enden. Hun genopstiller ikke. Det var en rørt Kjærsgaard, der sad i salen, da valget blev udskrevet.

Øvrige reaktioner

SF’s formand Pia Olsen Dyhr fastholder, at SF ikke deltager i en regering med Venstre eller De Konservative. Morten Messerschmidt (DF) vil gerne have en ny statsminister efter valget. Lars Løkke Rasmussen drømmer om endnu en midterregering.

Fødevarechecken er vedtaget: Over to millioner danskere får penge til supermarkedet

Af

-

12:15 - 26. februar

Mere end to millioner danskere får i løbet af foråret udbetalt et skattefrit engangsbeløb, efter at Folketinget torsdag vedtog fødevarechecken.

Folkepensionister uden en stor formue og modtagere af offentlige forsørgelsesydelser får 2.500 kroner udbetalt i maj. Studerende får 1.000 kroner samme måned. Lærlinge, elever og andre under uddannelse er efter høringen også kommet med og modtager ligeledes 1.000 kroner. Børnefamilier uden høje indkomster får op til 5.000 kroner udbetalt i juni.

Aftalen blev indgået den 27. januar 2026 af regeringen – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – samt Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

»Fødevarepriserne er fortsat høje, og mange familier, pensionister, lærlinge og andre under uddannelse har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Derfor er jeg glad for, at de i løbet af de kommende måneder får den her økonomiske håndsrækning,« siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S).

SF’s Sigurd Agersnap, der er medlem af beskæftigelsesudvalget, kalder det en sejr for de svageste.

»For en gangs skyld er det ikke endnu en skattelettelse til de rigeste, som vedtages, men en økonomisk håndsrækning helt primært til dem, der har mindst,« siger han.

Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez peger på, at fødevarechecken ikke står alene.

»Vi er glade for, at der kommer hjælp ud til hundredetusindevis af de fattigste danskere, og at det lykkedes at få elever og lærlinge med. Fødevarechecken kan ikke stå alene, og derfor er vi også glade for, at vi har taget første skridt mod en afskaffelse af momsen på frugt og grønt og fødevarer,« siger hun.

Kentaur får ny majoritetsejer – forbliver i Fredericia

Af

-

09:35 - 26. februar

Det familieejede investeringsselskab Elkær Equity overtager 75 procent af den fredericianske arbejdstøjsvirksomhed Kentaur. Hverdagen fortsætter fra Blytækkervej.

Kentaur, en af Europas førende producenter af professionelt arbejdstøj, får i dag en ny majoritetsejer. Det familieejede investeringsselskab Elkær Equity overtager 75 procent af virksomheden, mens den mangeårige kommercielle direktør og medejer Christian Beirholm beholder 15 procent. Stifterens søn og datter ejer de resterende 10 procent.

Ejerskiftet er resultatet af en beslutning, der blev truffet for halvandet år siden af Kentaurs stifter, Bernt Dahl, og Christian Beirholm i fællesskab. Bernt Dahl afgik pludselig ved døden i slutningen af 2024, og det er nu ledelsen og stifterens børn, der har ført beslutningen ud i livet i overensstemmelse med hans ønsker.

For medarbejderne betyder ejerskiftet kontinuitet. Kentaur forbliver på Blytækkervej i Fredericia, hvor virksomheden siden 1990 har haft sit omdrejningspunkt og opbygget en stærk position inden for arbejdstøj til fødevare-, service- og sundhedssektoren. Globalt er Kentaur særligt kendt for sit kokketøj.

»Med Elkær Equity som majoritetsejer får vi et langsigtet ejerskab med mennesker bag, der forstår vores forretning og respekterer den måde, Kentaur drives på. Det giver ro og opbakning til, at vi kan fortsætte udviklingen fra vores base i Fredericia,« siger Christian Beirholm.

Elkær Equity indtræder med en såkaldt køb-og-behold-strategi og vil bidrage til virksomhedens udvikling gennem bestyrelsesarbejde og ledelsessparring. CEO i Elkær Equity, Ilhami Alici, træder midlertidigt ind som topchef for Kentaur, mens søgningen efter en ny permanent direktør går i gang. Når den nye direktør er på plads, fortsætter Alici som bestyrelsesformand.

»Kentaur er en kernesund, dansk virksomhed med et stærkt brand, en robust organisation og dygtige medarbejdere – både her i Fredericia og i udlandet. Det passer præcist til vores tilgang til langsigtet ejerskab,« siger Ilhami Alici.

For stifterens familie markerer ejerskiftet en vigtig milepæl. Marco Dahl, søn af Bernt Dahl, lægger vægt på, at det har været afgørende at finde en ejer, der vil videreføre virksomheden i den ånd, der er skabt i Fredericia.

»Kentaur har været en del af vores liv, siden min søster og jeg var børn, og vi har fulgt virksomheden tæt gennem alle årene. Det har derfor været afgørende for os at finde en ejer, der vil videreføre virksomheden i den ånd og med den kultur, som er skabt her i Fredericia,« siger han.

Han og søsteren fortsætter som aktionærer i den nye ejerstruktur.

Elkær Equity er et nyt, familieejet investeringsselskab med ambitioner om at investere i fire til seks mellemstore danske virksomheder over de kommende fem år. Kentaur er den første investering.

500.000 kommunalt ansatte får mere i løn

Af

-

20:33 - 25. februar

KL og Forhandlingsfællesskabet har indgået forlig om løn- og arbejdsvilkår for kommunalt ansatte. En ny fritvalgskonto er det største nybrud i aftalen.

Onsdag indgik KL og Forhandlingsfællesskabet forlig om en ny treårig overenskomst for omkring 500.000 kommunalt ansatte. Den samlede økonomiske ramme er på 9,2 procent over de næste tre år.

Det største nybrud i aftalen er en fritvalgskonto, hvor den enkelte medarbejder fremover kan vælge mellem løn, pension og frihed – inspireret af en tilsvarende ordning på det private arbejdsmarked.

»Det er faktisk noget af et nybrud i de kommunale overenskomster, hvor vi nu får skabt en ramme, der giver bedre muligheder for at tilpasse medarbejdernes arbejdsliv til, hvor de er i livet – uanset om man er børnefamilie, midt i livet eller i arbejdslivets sidste år,« siger Sofia Osmani, KL’s chefforhandler og fungerende formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Fritvalgskontoen erstatter og forenkler en række eksisterende regler for blandt andet afholdelse af sjette ferieuge og seniordage, så kommunerne fremover skal navigere i færre lokale aftaler.

Med aftalen udmøntes desuden omkring 650 mio. kr. fra trepartsaftalen fra 2023. Heraf går 300 mio. kr. til en særlig rekrutteringspulje målrettet de faggrupper, hvor rekrutteringsudfordringerne er størst, mens knap 300 mio. kr. øremærkes til lønstigninger for ledere.

»Manglen på arbejdskraft er en af de største udfordringer, vi står med i kommunerne i de her år. Hvor pengene gør størst nytte, ved man bedst lokalt,« siger Sofia Osmani.

Forældre får desuden udvidede muligheder for fri med løn ved børns sygdom – både den dag, barnet bliver sendt hjem, og på barnets tredje sygedag. Det er dog ikke en ubetinget rettighed, men en mulighed, så længe det kan hænge sammen på arbejdspladsen.

Forhandlingerne fortsætter i de kommende uger med Akademikerne og de enkelte faglige organisationer. I alt skal omkring 100 overenskomster landes inden for den næste måned.

Leder: Om lidt udskrives valget

Af

-

21:57 - 24. februar

Der er en særlig stilhed over et pressemøde, hvor alle ved, at det er det sidste af sin slags. Tirsdag morgen mødtes Wammen, Løkke og Lose i Struense-værelset på Christiansborg, drak kaffe og så hinanden i øjnene — tre mennesker, der har tilbragt tre år med at forhandle sig frem til kompromiser, ingen af dem var helt tilfredse med, og som nu stod foran kameraerne og præsenterede resultatet som et fælles projekt. Det hed DK2035. Det rækker ti år frem i tiden. Og det handler mest af alt om de næste tre måneder.

For regeringen er færdig. Ikke på papir. Ikke endnu. Men i den forstand, der tæller i dansk politik: som et fælles projekt med fælles vilje og fælles retning. Løkke sagde det selv. »Allersidste nat med kliken.« Han har sagt det før. Denne gang lød det som om, han mente det.

De seneste måneder har budt på et gavebord af sjældent omfang: lavere elafgift, afskaffede punktafgifter på kaffe og chokolade, lavere forældrebetaling, fødevarecheck til pressede familier, og nu en ramme på seks milliarder kroner om året til at sænke momsen på mad. Hver enkelt foranstaltning kan forsvares enkeltvis. Tilsammen tegner de et mønster, som enhver vælger genkender og ingen politiker indrømmer: en regering, der ved, at valget nærmer sig, og som foretrækker at ankomme til det med fyldige hænder.

Det er klassisk politik. Det er ikke visionært. Og det er ikke det samme.

DK2035 præsenterer sig selv som en langsigtet plan, men er i sin kerne en fremskrivning af det uundgåelige. Forsvaret skal opruste, fordi verden forandrer sig. Beredskabet skal styrkes, fordi trusselsbilledet kræver det. Klimaet skal håndteres, fordi vi har bundet os til det. Demografien driver udgifterne uanset hvem der sidder ved magten. Det er ikke visioner — det er regninger, der forfalder, og som enhver ansvarlig regering ville have betalt. At kalde dem for en plan er ikke forkert. Men det er heller ikke helt rigtigt, og årsagerne og begrundelserne virker ikke historisk analyseret, og med forståelse for den virkelige geopolitik, og staternes virke.

De egentlige valg om fremtidens Danmark er ikke truffet. Hvornår kan vi gå på pension? Hvem betaler for den ældrepleje, vi alle ved kommer? Finansminister Wammen har ikke engang afvist, at Store Bededag kan komme tilbage — en fridag, der blev afskaffet for at finansiere et forsvarsløft, som nu altså også løftes markant. Man kan undre sig over regnestykket. Eller man kan bare konstatere, at valgkampen allerede er begyndt, og at principperne kan vente.

Der er ingen grund til at bagatellisere de reelle forskydninger, verden gennemgår. Men der er al mulig grund til at bemærke, hvordan trusselsbilledet bruges — og hvilken funktion det fylder i en dansk valgkampsdramaturgi, der endnu ikke officielt er begyndt. Når DK2035 præsenteres med Forsvarets Efterretningstjenestes vurderinger som det første og tyngste argument, er det ikke kun saglig formidling. Det er billedpolitik. Budskabet er ikke subtilt: verden er farlig, og I har brug for os.

Verden er imidlertid mere kompleks end det fotografi, der tages tirsdag morgen i Finansministeriets mødelokaler. Den geopolitiske virkelighed rummer ikke kun Rusland og Ukraine — den rummer en amerikansk administration, der genforhandler selve grundlaget for den atlantiske alliance, et Kina der agerer på måder, som hverken Washington eller Bruxelles fuldt ud forstår, og en global handelsorden, der krakkelerer langs brudlinjer, som har været synlige i årtier. At reducere dette til et entydigt argument for netop denne regerings fortsatte eksistens er ikke analyse. Det er valgkamp i forklædning.

Og alligevel. Når man ser bort fra planens indpakning og dens politiske timing, er der noget værd at notere om de tre, der faktisk ser klar ud til det, der kommer.

Mette Frederiksen ankommer til valgkampen som den eneste af regeringens ledende figurer, der ikke behøver at forklare, hvem hun er. Hun har overlevet en valgperiode, der bød på inflationskrise, krig i Europa og et regeringssamarbejde, der gnider konstant, og hun står ved udgangen af det med en ro, der enten er ægte eller meget veltrænet — og som i begge tilfælde er et politisk aktiv af første rang.

Lars Løkke Rasmussen er ikke færdig. Han er allerhøjest i gang med at definere, hvad næste kapitel skal hedde. Udenrigsministeriet har givet ham en scene, han trives på, og han forlader den med en selvfølgelighed, der minder om, at han har gjort dette før, og at han agter at gøre det igen. At han tirsdag ikke kunne dy sig for midt i et fælles pressemøde at fremføre Moderaternes næste valgprioritering, er ikke en svaghed. Det er en metode.

Troels Lund Poulsen har måske mest vind i sejlene. Forsvarsministeriet har i denne valgperiode bevæget sig fra periferi til centrum af dansk politik, og Lund Poulsen har fulgt med — eller trukket. Han er den af de tre, der har mest at bygge videre på og mindst at forklare sig på, men det store folkeparti Venstre var under Fogh Rasmussen-regeringerne, er partiet ikke mere. Partiet er delt med Løkkes Moderater og Støjbergs Danmarksdemokrater.

Regeringens tre partier og partiledere vil kæmpe for deres egne projekter nu. Det er ikke en kritik. Det er en konstatering. Regeringssamarbejdet har tjent sit formål — for dem alle — og kaffen i Struense-værelset var formentlig den sidste, de drak i rigtig fællesskab.

Det næste træk tilhører vælgerne. Om lidt.

Andreas Andreassen er ansvarshavende chefredaktør for AVISEN

En plan for fremtiden — eller bare en plan for i dag?

Af

-

20:43 - 24. februar

Der var kaffe i det historiske Struense-værelse, og der var øjenkontakt over kopperne. Nicolai Wammen, Lars Løkke Rasmussen og Stephanie Lose mødtes tirsdag morgen, inden de trådte frem for kameraerne og præsenterede det, der i regeringskredse længe har været omtalt som den sidste store sten, der skulle flyttes, inden valgkampen for alvor kan begynde: DK2035, regeringens økonomiske og sikkerhedspolitiske plan for det næste årti.

Kulissen var velvalgt. Struense-værelset minder om, at politik altid har handlet om det muliges kunst — og om at de, der sidder ved bordet, ikke nødvendigvis sidder der i morgen.

Det vidste alle tre godt.

Hvad planen siger

Indholdsmæssigt er DK2035 ikke uden substans. Forsvarsudgifterne løftes til 3,5 procent af BNP allerede i 2030 — fem år før NATO-målsætningens frist — og støtten til Ukraine forstærkes med yderligere 3,8 milliarder kroner i år. Det civile beredskab styrkes med fem milliarder kroner frem mod 2035, og en akutpakke på 1,2 milliarder kroner rulles ud allerede i 2026 til bl.a. nødstrøm og redningsberedskab.

Klimatilpasningen får en samlet ramme på 15 milliarder kroner frem mod 2040 til kystsikring i hele landet. Et nyt klimamål for 2035 på 82 procents reduktion er fastsat. Og hverdagen skal blive billigere: momsen på fødevarer eller frugt og grønt sænkes inden for en ramme på seks milliarder kroner om året fra 2028.

Det er store tal. Og bag dem ligger et finanspolitisk råderum, som Finansministeriet opgør til godt 120 milliarder kroner frem mod 2035 — hvoraf der efter planens prioriteringer realistisk set resterer et prioriteringsrum på omkring 39 milliarder kroner i 2035, når man medregner de sandsynlige udgifter til bevillingsudløb og driftsudfordringer, der ikke er indregnet i de flotte oversigtstabeller.

Det der ikke blev sagt

Men DK2035 er også en plan, der fortæller noget ved sine fraværer.

Løkke efterlyste for et år siden en 2040-plan. Den fik han ikke. Planen rækker præcis langt nok til, at den kan præsenteres som ambitiøs — og præcis kort nok til, at de virkelig svære spørgsmål kan parkeres til efter et valg, der kan komme når som helst.

For hvad sker der efter 2035? Planen selv er åbenhjertig nok til at konstatere, at udfordringerne fortsætter: flere ældre, faldende fertilitet, klimaneutralitet i 2045, og en verdensøkonomi, som ingen kontrollerer. Finanspolitikken er holdbar, konkluderer Finansministeriet — men kun givet de beregningstekniske forudsætninger, der lægges til grund. Og de forudsætninger kan ændre sig.

Realitetsberegninger for en mere langsigtet plan nåede ifølge flere kilder aldrig for alvor op til overfladen. Udsigterne til enighed var simpelthen for dårlige.

Manden der ikke kunne lade være

På pressemødet selv var Løkke den eneste partileder til stede — Frederiksen er statsminister, Lose var der, men Venstres leder var det centrale skuespil ved siden af tallene. Han indledte med at konstatere, at det var »allersidste nat med kliken«, en sætning han har brugt før, og som i dag klang som en mand, der er klar til at pakke sine ting.

Og så kunne han alligevel ikke lade være.

»Nu skal det her ikke udforme sig til et valgkampsmøde,« sagde han — og fremførte i samme sætning Moderaternes næste valgprioritering om bedre rammevilkår for erhvervslivet. Kort efter: »Vi gik til valg på sidst at sætte skatteprocenter ned. Det kommer vi også til at gøre næste gang.«

Det var ikke subtilt. Men det var ærligt.

For DK2035 er på én gang en regeringsplan og en afskedsforestilling. Wammen præsenterede tallene med den ro, der kendetegner en finansminister, der ved, han har leveret inden for rammerne. Lose stod ved siden af og svarede undvigende, da hun blev spurgt, om hun kunne forestille sig en ny regering med Løkke. »Jeg kommer ikke til at lave regeringskonstellationer i dag,« sagde hun.

Løkke bankede på sit ur. Og så var der ikke flere spørgsmål.

Planen og virkeligheden

DK2035 er ikke en svag plan. Den rummer reelle prioriteringer i en tid, hvor verden har ændret sig hurtigere end de fleste havde troet muligt for bare tre år siden. Men den er heller ikke den store fremsyn, der løser de spørgsmål, danskerne faktisk venter på svar på: hvornår kan vi gå på pension, hvad koster det at drive virksomhed her, og hvem betaler regningen, når vi bliver endnu ældre.

De spørgsmål tilhører tilsyneladende den næste regering.

Hvem den så bliver sammensat af, var der ikke nogen i Struense-værelset tirsdag morgen, der ville sætte navn på.

Kolonihavehus i brand

Af

-

12:44 - 24. februar

Fyns Politi har registreret en række sager fra søndag, heriblandt en bygningsbrand, flere indbrud og tre sigtelser for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Kolonihavehus udbrændt i Odense

Et kolonihavehus i Søndergårds Haver i Odense SØ brød søndag aften klokken 18.17 i brand. Brandens arnested er formentlig på hemsen, og ilden spredte sig til det meste af huset. Årsagen til branden er ukendt.

Tre sigtet for narkokørsel og én for spiritus

En 30-årig mand fra Nordfyns Kommune blev søndag klokken 14.55 sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer. En 31-årig mand fra Kerteminde Kommune blev sigtet for det samme klokken 16.20 på Kochsgade i Odense, og en 21-årig kvinde fra Odense Kommune blev sigtet klokken 18.28 på Sivmosevænget i Odense S.

Derudover blev en 60-årig mand fra Odense Kommune sigtet for spirituskørsel klokken 11.34 på Sandhusvej i Odense.

Tre indbrud på Fyn

På Sanderumvej i Odense SV skaffede en gerningsmand sig adgang via et opbrudt vindue natten til søndag klokken 0.17. Der var ingen indstigning, men en lampe blev stjålet ved håndindrækning.

På Marienlystvej i Odense C blev der begået indbrud via et aflistet vindue fra fredag klokken 15.30. Der blev stjålet kontanter og ure.

På Brombærvej i Otterup blev et vindue opbrudt søndag klokken 8. Der blev stjålet lamper, brugskunst og vin.

Bil kørt ind i matrikel i Haarby

En beboer på Søbrovej i Haarby opdagede, at stenkanten til matriklen lå spredt i forhaven, og busken foran var masset. Der lå plastikdele, formentlig fra et køretøj, der var kørt ind i matriklen. Hændelsen fandt sted fra lørdag klokken 22.

Tre biler i uheld i Tommerup

Tre biler var søndag klokken 11.10 involveret i et uheld på Tallerupvej i Tommerup. En bil trak ud fra en parkeringsbås og kolliderede med en kørende bil, som herefter ramte en tredje parkeret bil. Der var ingen personskade.

Hærværk mod bil i Stenstrup

En personbil på Sognevej i Stenstrup har været udsat for hærværk i form af en bule på bilens højre bagdør. Hærværket fandt sted fra torsdag klokken 18.

Det oplyser Fyns Politi tirsdag den 24. februar.

61 virksomheder i landdistrikter har fået vækstlån for 144 millioner

Af

-

08:18 - 24. februar

En milliard kroner blev med Iværksætteraftalen øremærket til vækstlån i landdistrikterne. Nu viser de første tal, at ordningen er kommet i gang.

Siden vækstlånsordningen trådte i kraft i februar 2025, har 61 virksomheder i landkommuner fået lån for samlet 144 millioner kroner. Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Lånene er givet til virksomheder over hele landet. Fra Nordjylland og Vestjylland over Fyn og øerne til det sydlige Sjælland og Bornholm. Modtagerne tæller både fødevareproducenter, lokale håndværkere, grønne teknologivirksomheder og digitale iværksættere.

Erhvervsminister Morten Bødskov peger på, at ordningen skal sikre udvikling uden for de største byer.

»Danmark skal udvikle sig, uanset om det er Gedser eller Thyborøn. Derfor er det helt afgørende, at virksomheder i hele landet har adgang til risikovillig kapital, så de kan vokse, ansætte flere medarbejdere og udvikle nye løsninger. Jeg er meget tilfreds med, at vækstlånsordningen nu giver markante resultater i landdistrikterne. Den brede geografiske spredning og variationen i sektorerne viser, at potentialet er stort, og jeg forventer, at endnu flere virksomheder vil få glæde af ordningen de kommende år«, siger han.

Ifølge ministeriet fordeler de 61 låntagere sig på en lang række postnumre og kommuner, hvilket skal understrege ordningens betydning for lokale arbejdspladser i både større og mindre lokalsamfund.

Lånene går blandt andet til virksomheder inden for fødevarer, industri, handel, transport, grøn teknologi og service. Ordningen dækker kommuner fra Skjern i vest til Bornholm i øst.

Åbner for borgernes stemme i senior- og sundhedspolitikken

Af

-

08:17 - 24. februar

Borgere i Kolding Kommune får fremover mulighed for at blande sig direkte i politiske beslutninger på senior- og sundhedsområdet. Senior- og Sundhedsudvalget har på et møde i januar besluttet, at udvalgte sager skal sendes i offentlig høring via kommunens høringsportal.

Det betyder, at borgere, foreninger og interesseorganisationer kan indsende høringssvar, som herefter indgår i den politiske behandling. Ordningen bliver et supplement til den nuværende praksis, hvor Ældrerådet – og i relevante sager også Handicaprådet – fortsat er faste høringsparter.

Ifølge udvalgsformand Søren Rasmussen skal den nye mulighed styrke dialogen mellem borgere og politikere.

»Nu bliver det lettere for alle borgere at blive hørt. Samtidig kan vi som udvalg få direkte indblik i borgernes synspunkter og perspektiver, så vi kan træffe beslutninger, som afspejler de behov og ønsker, der virkelig betyder noget i hverdagen,« siger han.

Fremover vil alle sager, der sendes i høring i Ældrerådet, også blive lagt ud i offentlig høring. Høringssvar kan afgives via Kolding Kommunes høringsportal.

Der er endnu ikke aktuelle sager i høring på udvalgets område. Borgere har dog allerede nu mulighed for at tilmelde sig portalen og få besked, når nye sager bliver åbnet for høring.

Med den nye ordning får borgerne mulighed for at bidrage med perspektiver på konkrete sager, som efterfølgende indgår i den politiske beslutningsproces.

Millionpulje skal give flere kvindestatuer i bybilledet

Af

-

08:16 - 24. februar

Der er markant flere statuer af mænd end af kvinder i det danske byrum. I dag findes der 43 statuer af kvinder med historisk betydning i Danmark, mens tallet for mænd er 484. Den skævhed vil regeringen nu tage de første skridt til at rette op på.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt melder ud, at der skal afsættes de første midler i en pulje under Statens Kunstfond, som kan søges til lokale projekter og initiativer med fokus på at opføre statuer af kvinder.

Samtidig har Aalborg Universitet netop offentliggjort en liste og en database over fremtrædende kvinder i danmarkshistorien. Listen rummer 100 kvinder med historisk betydning, mens databasen indeholder omkring 3000 navne. Her kan borgere søge efter kvinder med tilknytning til bestemte fagområder eller geografiske områder.

Ifølge kulturministeren skal materialet bruges som inspiration lokalt.

»Nu har vi fået udvalgets uafhængige bud på betydningsfulde kvinder i danmarkshistorien, og jeg vil opfordre kommuner, erhvervsliv, fonde og andre gode kræfter til at søge inspiration i listen og databasen, hvis man lokalt ønsker at opføre statuer. Jeg synes næste generation fortjener at vokse op i et land, hvor der ikke er flere fabeldyr og heste, end betydningsfulde kvinder når man vandrer rundt i bybilledet. Men kunsten skal naturligvis udspringe af de lokale initiativer, og i den forbindelse tror jeg, de cirka 3.000 navne i databasen vil være et glimrende redskab for samtale og lokal stolthed. Jeg håber, mange her vil slippe fantasien og kreativiteten løs – men samtidig overlader vi det naturligvis til Statens Kunstfond at afgøre, hvilke projekter der i første omgang skal have støtte. Jeg håber, pengene vil give anledning til fantastisk kunst, lokal stolthed og ikke mindst oprejsning til de fantastiske kvinder, som har formet vores lands rige historie«, siger Jakob Engel-Schmidt.

Databasen fra Aalborg Universitet indeholder også borgerbidrag samt input fra Dansk Erhverv med fokus på kvinder fra erhvervslivet. Ifølge Kulturministeriet kommer listen og databasen få uger efter, at MAPS offentliggjorde den første kortlægning af Danmarks statuelandskab.

Kulturministeriet vil snarest sende et aktstykke til Folketingets Finansudvalg med en indstilling om at afsætte 10 millioner kroner fra de kulturelle udlodningsmidler til formålet. Indstillingen skal godkendes af Finansudvalget.

Puljen kan søges bredt, men der stilles krav om 50 procent medfinansiering. Midlerne skal bruges til at opføre statuer af konkrete historiske eller nulevende navngivne kvinder. Det er også muligt at søge støtte til statuer af kvinder, som ikke fremgår af Aalborg Universitets liste eller database.

Tre partier og kryptobørs går sammen om krav om nye skatteregler for krypto

Af

-

08:12 - 24. februar

Liberal Alliance, Moderaterne og Alternativet går nu sammen med den nordiske kryptobørs Firi i en fælles alliance, der vil have regeringen til at ændre reglerne for beskatning af kryptoaktiver.

Ifølge alliancen investerer mere end 400.000 danskere i dag i krypto. Alligevel beskattes investeringerne fortsat efter regler, der stammer fra 1922. Det betyder, at private investorer kan risikere store og uforudsigelige skatteregninger.

Alliancen opfordrer derfor regeringen og skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen til at fremlægge et konkret lovforslag, der moderniserer reglerne og skaber en mere tidssvarende og forudsigelig beskatning.

Karina Rothoff Brix, dansk landechef i Firi Danmark, peger på, at reglerne ikke afspejler den digitale udvikling.

»I dag beskattes helt almindelige danskere efter regler, der blev udtænkt længe før digitale valutaer og blockchain overhovedet fandtes. Det betyder, at gevinster kan beskattes hårdt, mens tab kun i begrænset omfang kan fradrages, og det efterlader mange med en skatteregning, de slet ikke havde forudset. Når både borgere og banker i stigende grad tager krypto ind som en del af den finansielle infrastruktur, er det på tide, at skattereglerne følger med og bliver både fair og tidssvarende,« siger hun.

I dag behandles krypto som udgangspunkt som spekulation skattemæssigt. Gevinster kan beskattes med op til 57 procent, mens tab som hovedregel kun kan fradrages med en lavere sats. Samtidig har investorer, der investerer gennem selskaber, ofte mere stabile vilkår end private småsparere.

Der har de seneste år været flere sager om store skattesmæk til private investorer. Blandt andet har en folkeskolelærer fået en skattegæld på 2,8 millioner kroner som følge af kryptohandler.

Liberal Alliances skatteordfører Steffen Frølund mener, at løsningen allerede ligger klar.

»Det er på høje tid, at der indtræffer ordentlige og fair skatteregler for krypto. Alt for længe har regeringen syltet at løse noget, der i virkeligheden er relativt ligetil, når anbefalingerne allerede ligger klar i Skatteministeriet.«

Siden 2021 har skiftende skatteministre meldt ud, at reglerne skal moderniseres. Skatteministeriets arbejdsgruppe har peget på konkrete modeller, men der er endnu ikke fremlagt et lovforslag.

Alternativets skatteordfører Christina Olumeko peger på tilliden til skattesystemet.

»Det er helt afgørende for Alternativet, at borgerne kan have tillid til vores skattesystem, og derfor skal borgerne selvfølgelig have et klart sæt regler – også når det gælder kryptoaktiver. Når 100 år gamle regler risikerer at give uforudsigelige skattesmæk til helt almindelige lønmodtagere, er det vores ansvar at få dem opdateret.«

Moderaternes politiske ordfører Mohammad Rona opfordrer også til handling.

»Vi har hos Moderaterne længe presset på for en ny, retfærdig og tidssvarende beskatning af kryptovalutaer. Vi håber, at skatteministeren snart fremlægger et lovforslag. Det bedste tidspunkt var i går. Det næstbedste er i dag.«

To playmakere indkaldt før landskampe mod Ungarn

Af

-

08:12 - 24. februar

Landstræner Helle Thomsen har udtaget to ekstra spillere til næste uges kampe mod Ungarn i EHF EURO Cup. Playmakerne Stine Nørklit Lønborg og Sarah Paulsen støder til truppen, efter at Michala Møller har meldt afbud med en fodskade.

Sarah Paulsen fra Sønderjyske har tidligere spillet en række landskampe og var med ved VM i december. For Stine Nørklit Lønborg, der til daglig spiller i franske Dijon, venter der derimod en mulig debut i rødt og hvidt.

Landstræneren har fulgt Lønborg gennem flere år.

»Jeg har fulgt hende i mange år og mødt hende, da jeg selv var klubtræner i Frankrig. Stine har haft en suveræn sæson og virkelig vist sit niveau. Hun er en dygtig fintespiller og stærk i duellerne, og så kan hun bidrage både i forsvar og angreb. Hun laver mange mål og er en spiller, vi glæder til se. Hun passer rigtig godt ind i vores koncept med at spille hurtigt håndbold,« siger Helle Thomsen.

Afbuddet fra Michala Møller kommer fra Team Esbjerg-spilleren, som fortsat døjer med en skadet fod.

Danmark møder Ungarn på udebane den 5. marts og igen den 8. marts klokken 16.00 i Svendborg. Begge kampe kan ses på TV 2’s kanaler og platforme.

Truppen til kampene mod Ungarn består af målvogterne Anna Kristensen, Althea Reinhardt og Amalie Milling. På fløjene er Emma Friis, Elma Halilcevic, Trine Østergaard og Cecilie Brandt udtaget. Blandt bagspillerne er Mette Tranborg, Clara Bang, Kristina Jørgensen, Stine Nørklit Lønborg, Sarah Paulsen, Anne Mette Hansen, Julie Scaglione, Laura Borg, Line Haugsted og Mie Højlund med. På stregen er Sofie Bardrum, Ida-Marie Dahl og Nanna Hinnerfeldt en del af truppen.

14,9 milliarder kroner skal beskytte Danmark mod fremtidens stormfloder

Af

-

08:05 - 24. februar

Regeringen vil afsætte 14,9 milliarder kroner til en national plan for kystbeskyttelse. Med Klimatilpasningsplan II lægges der op til et nyt paradigme, hvor staten tager et markant større ansvar for at sikre landets kyster mod stigende vandstand og hyppigere stormfloder.

Ifølge regeringen vil stormfloder, der i dag forventes at forekomme én gang hvert 100. år, i år 2100 kunne ramme hvert tredje år. Samtidig bor omkring en million danskere under en kilometer fra kysten, og op mod 100.000 husstande og virksomheder med 175.000 arbejdspladser risikerer oversvømmelser fra havet, hvis der ikke investeres massivt i kystsikring.

Med den nye plan skal staten medfinansiere 85 procent af anlægsinvesteringerne i de projekter, der indgår i den kommende investeringsplan. Kommunerne har fortsat ansvaret for gennemførelsen, men staten vil fjerne barrierer og sikre fremdrift.

Sammen med en accelerationspakke for kystbeskyttelse, Finansloven 2026 og kommunale bidrag på 15 procent kan der samlet investeres op mod 20 milliarder kroner frem mod 2040.

Regeringen har samtidig nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan et eventuelt finansieringsbidrag fra lodsejere kan fordeles. Der skal også ses på, hvordan det bliver lettere at få tilladelse til klimatilpasningsprojekter, blandt andet ved at udvide dispensationsmulighederne i forhold til naturhensyn.

Miljøminister Magnus Heunicke vil indkalde Folketingets partier til drøftelser om en politisk aftale.

»Danmark skal rustes til den nye klimavirkelighed. Vi skal foran udviklingen og sikre de danske kystbyer mod fremtidens vildere og voldsommere stormfloder. Med Klimatilpasningsplan II afsætter vi 14,9 mia. kroner til at lave den nødvendige kystsikring og bygge diger, højvandmure og sluser, som kan beskytte vores boliger og samfundsværdier. Det skal ikke længere være den enkelte kommune, husejere eller borgergruppe, der alene skal kæmpe for at få beskyttet deres by eller hjem. Det bliver nu et fælles ansvar at beskytte Danmark mod stormfloderne,« siger han.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard peger på de økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne.

»Klimaforandringerne kommer med en regning. Vi får højere vandstand og et vildere vejr. Hvis man synes, at det med klima er noget diffust noget, så skal man bare tænke på nogle af de store oversvømmelser og ødelagte hjem, vi har set de senere år. Jeg er glad for, at regeringen nu tager et stort medansvar for at kystsikre Danmark. Vi giver en solid håndsrækning til de områder, som er mest udsatte, og vi gør det nemmere at blive enige lokalt. Og det er vigtigt, for det haster med holdbare løsninger, for at regningen ikke bliver endnu større,« siger han.

Også minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin understreger behovet for fælles handling.

»At sikre Danmark bedre mod oversvømmelser kræver, at alle danskerne og myndigheder i fællesskab løfter ansvaret. Det kræver store milliardinvesteringer mod fremtidens stormfloder, og samtidig skal der ikke være regler og lovgivning, som står i vejen for, at vi kan beskytte vores værdier, boliger og kyster. Med den her plan tager vi et vigtigt skridt i det arbejde, der skal skabe mere tryghed,« siger han.

Regionen afsætter 250 millioner til nye sundheds- og omsorgspladser

Af

-

08:03 - 24. februar

Et enigt regionsråd i Region Syddanmark har besluttet at afsætte 250 millioner kroner til at sikre de fysiske rammer for de sundheds- og omsorgspladser, som regionen overtager ved årsskiftet.

I dag råder de 22 syddanske kommuner over en række akutte og midlertidige pladser, der typisk anvendes af ældre patienter. Pladserne er overvejende indrettet på kommunernes plejecentre.

Med sundhedsreformen skal Region Syddanmark overtage hovedparten af de akutte og midlertidige pladser og etablere i alt 558 sundheds- og omsorgspladser fordelt på alle 22 kommuner. Pladserne skal stå klar 1. januar 2027.

Kommunerne skal i den forbindelse overdrage de bygninger, som i dag huser pladserne, til regionen. Men dialogen mellem region og kommuner viser, at det ikke alle steder er muligt at overdrage egnede bygninger. I nogle kommuner er pladserne integreret i plejehjem, mens der andre steder mangler nødvendige faciliteter som eksempelvis medicinrum.

Derfor har regionsrådet på sit møde 23. februar valgt at fremrykke investeringer i de fysiske rammer.

Med sundhedsreformen er der samlet afsat 894 millioner kroner til investeringer i sundheds- og omsorgspladser i Region Syddanmark. De midler modtager regionen dog først i perioden 2027 til 2030. De 250 millioner kroner skal derfor ses som en fremrykning, så der kan handles allerede i 2026.

Regionsrådsformand Bo Libergren fra Venstre peger på nødvendigheden af at handle nu.

»Som det tegner sig, får vi ikke alle de nødvendige bygninger overdraget fra kommunerne. Derfor er vi nødt til at handle nu. Vi bliver nogle steder nødt til at købe bygninger, der egner sig til formålet. I 2027 får vi godt nok penge fra staten til bygningerne, men der er det for sent, og vores vurdering er også, at de penge er for få. Jeg er glad for, at vi i regionsrådet er enige om at gøre noget og komme i gang nu.«

Tre biler i sammenstød på glat bro ved Nyborg

Af

-

11:02 - 23. februar

En personbil mistede herredømmet på is under en bro på Odensevej i Nyborg mandag morgen og endte i midterautoværnet. Bilen snurrede rundt og ramte en bagvedkørende bil, hvorefter den vendte fronten mod kørselsretningen og kolliderede frontalt med en tredje bil.

Alle tre biler kørte i østgående retning i første vognbane. Umiddelbart var der ingen personskade.

Uheldet skete klokken 8.25.

Oplyst af Fyns Politi den 17. februar 2026.

Tre mænd idømt 14 års fængsel for forsøg på sprængning i Odense

Af

-

14:41 - 20. februar

Tre mænd på 19, 21 og 22 år er fredag ved Retten i Odense hver idømt 14 års fængsel for forsøg på at sprænge en bombe med mere end fire kilo dynamit i en opgang på Nyborgvej i Odense i december 2023. På tidspunktet opholdt der sig mellem 19 og 25 personer i ejendommen.

Forsøget mislykkedes, blandt andet fordi gerningsmændene ikke kunne få adgang til opgangen og blev opdaget og forstyrret af politiet.

De tre er desuden dømt for indførsel, transport og besiddelse af sprængstof under særligt skærpende omstændigheder samt for våbenlovsovertrædelser. I samme sag er fire andre personer tidligere idømt lange fængselsstraffe.

Skud mod beboelsesejendom og grov frihedsberøvelse

Ud over sprængstofsagen er de tre mænd dømt for at have planlagt og foranlediget skud mod en beboelsesejendom i Seden i Odense i marts 2023, hvor en familie med to børn opholdt sig. Skuddene skabte nærliggende fare for beboernes liv og førlighed.

En af de tre er endvidere dømt for grov og langvarig frihedsberøvelse og mishandling af en mand i februar 2023. Offeret blev over en periode på mindst to uger holdt tilbage under stærkt uhygiejniske forhold og udsat for gentagne overgreb, herunder slag, spark og forbrændinger i ansigtet. Offeret blev desuden udsat for voldtægt under særligt skærpende omstændigheder, hvor der samtidig blev filmet og delt video af overgrebet via sociale medier.

»Ekstrem og organiseret kriminalitet«

»Retten har i dag sendt et klart signal om, at denne form for ekstrem og organiseret kriminalitet bliver straffet hårdt. Det er tale om meget alvorlige forhold, hvor både konkrete ofre og helt tilfældige borgere har været i livsfare,« siger specialanklager Daniel Dokkedahl fra Fyns Politi.

Alle tre mænd er fra Odense Kommune. Der er truffet afgørelse om konfiskation af sprængstof, våben og mobiltelefon samt pålæg om sletning af video. De tre er varetægtsfængslet efter dom.

Den 22-årige udbad sig betænkningstid. De to øvrige ankede dommen på stedet.

Det oplyser Fyns Politi fredag den 20. februar.

Sepp Piontek er død

Af

-

11:19 - 19. februar

Den tidligere danske landstræner Sepp Piontek er onsdag gået bort efter kort tids sygdom. Han blev 85 år.

Sepp Piontek efterlader sig hustruen Gitte, børnene Stephanie, Jacob og Malene samt børnebørn og oldebørn. Familien ønsker ro i den kommende tid.

Med Sepp Pionteks død har dansk fodbold mistet den mand, der mere end nogen anden forvandlede landsholdet fra en nordeuropæisk kuriositet til et hold, verden lagde mærke til.

Fra Bundesligaen til Danmark

Josef »Sepp« Piontek blev født den 5. marts 1940 i Breslau, dengang en del af Tyskland, i dag den polske by Wrocław. Han voksede op i efterkrigstidens Vesttyskland og uddannede sig til fodboldspiller. Som forsvarer spillede han i Bundesligaen for Werder Bremen i en årrække og nåede også at optræde på det vesttyske landshold.

Efter den aktive karriere gik Piontek trænervejen. Han arbejdede som træner i flere tyske klubber, inden Dansk Boldspil-Union i 1979 ansatte ham som landstræner. Det var et opsigtsvækkende valg. Danmark havde aldrig haft en udenlandsk landstræner, og holdet var langt fra verdenseliten. Landsholdet havde ikke kvalificeret sig til en slutrunde i mere end to årtier.

Dynamitholdet

Det, Piontek byggede op i løbet af de følgende år, forandrede dansk fodbold for altid. Han samlede en generation af usædvanligt talentfulde spillere og fik dem til at fungere som et hold. Michael Laudrup, Preben Elkjær, Morten Olsen, Søren Lerby, Jesper Olsen, Frank Arnesen, Jan Mølby og Klaus Berggreen var blandt profilerne på det hold, der blev kendt som Dynamitholdet.

Tilnavnet var fortjent. Holdet spillede en angrebsfodbold, der var lige dele mod og kvalitet. Piontek insisterede på, at Danmark skulle spille fremad, og han formåede at forene spillernes individuelle klasse med en kollektiv disciplin, der gjorde holdet til mere end summen af dets dele.

I 1983 kvalificerede Danmark sig til EM i Frankrig i 1984. Det var landsholdets første slutrunde siden 1966. I Frankrig spillede danskerne sig ind i alles bevidsthed med en 5-0-sejr over Jugoslavien i åbningskampen. Holdet nåede semifinalen, hvor Spanien blev for svært i en dramatisk kamp, der blev afgjort på straffespark.

To år senere kvalificerede Piontek holdet til VM i Mexico i 1986. Her besejrede Danmark Uruguay og Vesttyskland i gruppespillet og leverede nogle af turneringens mest underholdende kampe. I ottendedelsfinalen ventede Spanien igen, og denne gang tabte Danmark 1-5 i en kamp, der blev et brat punktum for det, mange betragter som den mest underholdende periode i dansk fodboldhistorie.

Et varigt aftryk

Piontek fortsatte som landstræner frem til 1990, hvor han efter en skuffende kvalifikation til VM stoppede. Han havde da stået i spidsen for landsholdet i 11 år og grundlagt en selvforståelse i dansk fodbold, der rakte langt ud over hans egen tid. Da Richard Møller Nielsen to år senere førte holdet til EM-triumfen i Sverige i 1992, var det på et fundament, som Piontek i høj grad havde lagt.

Efter tiden i Danmark vendte Piontek tilbage til klubfodbolden. Han trænede blandt andet den tyske klub Fortuna Düsseldorf og var i en kortere periode landstræner for Tyrkiet. Men det var årene i Danmark, der definerede hans karriere og eftermæle.

Piontek bosatte sig i Danmark og blev i landet. Han giftede sig med danske Gitte og slog rødder i det land, han var kommet til som fremmed og havde gjort til sit eget. Gennem årtierne forblev han en varm og respekteret stemme i dansk fodbold, der jævnligt deltog i jubilæer og markeringer af Dynamitholdets bedrifter.

En tysker, der blev dansk

Sepp Pionteks betydning for dansk fodbold lader sig vanskeligt overvurdere. Han kom til et land uden tradition for at nå slutrunder og efterlod et land, der betragtede sig selv som en fodbolnation. Han gjorde det med en blanding af tysk grundighed og en åbenhed over for de danske spilleres kreativitet, der viste sig at være en formidabel kombination.

Han var ikke bare en træner, der vandt kampe. Han var en kulturbærer, der ændrede den måde, et helt land så på sig selv på en fodboldbane.

Sepp Piontek blev 85 år.

Narkokørsel, indbrud og tyveri: Onsdagens politisager på Fyn

Af

-

09:47 - 19. februar

Fyns Politi har registreret en række sager fra onsdag, heriblandt en sigtelse for narkokørsel, fire indbrud og fund af euforiserende stoffer.

23-årig sigtet for narkokørsel

En 23-årig mand fra Odense Kommune er sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer. Han blev standset onsdag klokken 16.44 på Ejbygade i Odense.

Euforiserende stoffer fundet i bil og på person

Ved en ransagning af et køretøj på Gartnertorvet i Odense onsdag klokken 18.40 blev der fundet euforiserende stoffer. Senere samme aften klokken 20.45 blev en 24-årig mand fra Odense Kommune fundet i besiddelse af en mindre mængde euforiserende stoffer på Grønlandsgade i Odense.

Fire indbrud på Fyn

Der blev begået indbrud fire steder på Fyn i løbet af de seneste dage. På Fuglekildevej i Tommerup blev der onsdag konstateret indbrud. Indstigning er ikke beskrevet. Der er ikke overblik over stjålne genstande.

På Høstblomsten i Odense N blev et vindue formentlig brudt op med et koben. Indbruddet fandt sted fra onsdag den 11. februar. Det er ukendt, hvad der er stjålet.

På Kimbrerbakken i Odense SV blev et vindue opbrudt fra tirsdag klokken 13. Der er formentlig intet stjålet.

På Tirsvej i Odense V blev en dør brudt op onsdag klokken 13.30. Der blev stjålet en del sølvtøj.

Betalingskort stjålet og misbrugt

Et betalingskort blev stjålet fra en jakkelomme i området omkring Odense Banegårds Center fra mandag klokken 19.30. Kortet blev efterfølgende misbrugt.

Hærværk mod beplantning i Otterup

Der er anmeldt hærværk mod beplantning i en krukke ved indgangen til en ejendom på Søndergade i Otterup fra mandag klokken 16.30.

Det oplyser Fyns Politi torsdag den 19. februar.

Narkokørsel, indbrud og hærværk: Tirsdagens politisager på Fyn

Af

-

14:23 - 18. februar

Fyns Politi har registreret en række sager fra tirsdag, heriblandt en sigtelse for narkokørsel, fire indbrud og et færdselsuheld.

41-årig sigtet for narkokørsel

En 41-årig mand fra Kerteminde Kommune blev tirsdag morgen klokken 9.30 sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer på Nyborgvej i Odense.

Fire indbrud på Fyn

Der blev tirsdag begået indbrud fire steder. På Strandvejen i Middelfart blev en dør opbrudt klokken 14.15. Der blev stjålet lamper. På Grønnevangen i Odense NV blev et vindue opbrudt klokken 6, og på Pr. Christians Allé i Odense SV blev en dør opbrudt klokken 19.46. Ved begge adresser er der ikke overblik over stjålne genstande, og der er umiddelbart intet stjålet fra Pr. Christians Allé. På Hunderupvænget i Odense blev et vindue aflistet klokken 21.10. Der er ikke overblik over stjålne genstande.

Jakker stjålet fra stoleryg

To jakker blev stjålet fra en stoleryg på Skolevej i Ullerslev fra søndag klokken 10.

Hærværk mod bildæk

En ukendt gerningsmand har lavet en flænge i siden af et dæk på en personbil på Grønløkkevej i Odense C. Hærværket fandt sted fra søndag den 8. februar.

Pung stjålet fra taske

En pung med diverse kort blev stjålet fra en taske på Niels Bohrs Allé i Odense SØ fra tirsdag den 3. februar.

Bil kørte frem for vigepligt

To personbiler kolliderede tirsdag morgen klokken 6.40 i et kryds ved Sandvad i Søndersø. Den ene bilist kørte frem for ubetinget vigepligt og blev påkørt. Umiddelbart var der ingen personskade.

Det oplyser Fyns Politi onsdag.

Glat bro, narkokørsel og indbrudsbølge: Weekendens politisager på Fyn

Af

-

20:48 - 17. februar

Fyns Politi har registreret en række sager fra weekenden og natten til tirsdag, heriblandt et uheld med tre biler, flere sigtelser for narkokørsel og en stribe indbrud.

Tre biler i sammenstød på glat bro

Mandag morgen klokken 8.25 mistede en bilist herredømmet over sin bil på is under en bro på Odensevej i Nyborg. Bilen ramte midterautoværnet, snurrede rundt og kolliderede med en bagvedkørende bil. Herefter vendte fronten mod kørselsretningen, og der skete et frontalt sammenstød med en tredje bil. Alle kørte i østgående retning. Umiddelbart var der ingen personskade.

16-årig sigtet for narkokørsel

En 16-årig kvinde fra Glostrup Kommune blev natten til tirsdag klokken 2.40 sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer på Middelfartvej i Odense.

Mandag blev yderligere to mænd fra Odense Kommune sigtet for det samme. En 30-årig mand blev standset klokken 16.18 på Tromsøgade, og en 46-årig mand blev standset klokken 17.15 på Holsedore.

Beboer skræmte indbrudstyv væk i Otterup

Klokken 0.27 natten til tirsdag blev en beboer på Bryggerivej i Otterup vækket af lyde. En gerningsperson havde opbrudt et vindue og stjålet en lampe fra vindueskarmen. Beboeren tændte lys og skræmte gerningsmanden væk.

Indbrud i Middelfart-området og Odense

I weekenden blev der begået indbrud seks steder. I Nørre Aaby og Harndrup i Middelfart-området blev der stjålet smykker fra to boliger efter henholdsvis opbrudt og aflistet vindue. I Odense blev der begået indbrud på Lyøgade, Lærkevej, Baumgartensvej og Hans Tausens Gade. Der blev stjålet smykker fra adressen på Lærkevej. Ved de øvrige indbrud er der endnu ikke overblik over stjålne genstande.

Nummerplader stjålet og tyveri i tog

To nummerplader er stjålet i Odense, den ene fra en personbil på Hans Tausens Gade, den anden fra en knallert på Duftrankevej. Derudover er en bagerste nummerplade meldt mistet fra Hindehøjen.

En person fik søndag stjålet pas, betalingskort og kontanter fra sin taske under en togrejse.

Sammenstød i kryds

Mandag formiddag klokken 9.56 kolliderede to personbiler i et kryds på Morelvej i Odense SV. En bilist kørte ud i krydset uden at orientere sig efter at have ændret retning fra højresving til ligeud. Umiddelbart var der ingen personskade.

Oplyst af Fyns Politi den 17. februar 2026.

Fra vandtårn i Grindsted til erhverv ved Slotsøen – 139 byggerier dyster om årets renovering

Af

-

16:07 - 17. februar

Tidligere møller, historiske villaer, fabrikker, skoler og ikoniske erhvervsbygninger fra hele landet er nu med i opløbet om Renoverprisen 2026. I alt 139 projekter er indstillet og skal dyste om titlen som årets bedste renovering.

Feltet spænder bredt fra Nordjylland til Bornholm og vidner om en markant interesse for at genoplive og gentænke eksisterende bygninger frem for at rive ned og bygge nyt. Bag prisen står Grundejernes Investeringsfond og den filantropiske forening Realdania, og med de 139 indstillinger går udvælgelsesprocessen nu ind i næste fase.

Renoverprisen har siden 2013 hædret menneskerne bag særligt vellykkede renoverings- og transformationsprojekter. Projekterne skal vise, hvordan det eksisterende byggede miljø kan fremtidssikres med respekt for både historie, funktion og kvalitet.

Ifølge administrerende direktør i Grundejernes Investeringsfond, Susanne Borenhoff, viser årets felt det store potentiale i den eksisterende bygningsmasse.

»Årets indstillede projekter viser, hvor stort et potentiale, der ligger i det eksisterende byggeri. Bygninger, som tidligere var slidte, utidssvarende eller havde mistet deres funktion, er blevet omdannet til steder, der igen skaber værdi – for brugerne og for lokalsamfundet. Renovering kræver både faglighed og respekt for det, der allerede står. Det er præcis det, vi fejrer med Renoverprisen.«

Også i Realdania er der fokus på, at prisen ikke går til en enkelt person, men til hele holdet bag et projekt. Administrerende direktør Nina Kovsted Helk understreger, at samarbejdet er afgørende.

»Renoverprisen gives ikke til én genial ide eller én aktør, men til et helt hold. De nominerede projekter viser, hvordan bygherrer, rådgivere og udførende, der tager fælles ansvar tidligt i processen, kan mindske ressourceforbruget og samtidig passe på vores bygningskultur. Det eksisterende byggeri rummer stor klimamæssig, historisk og menneskelig værdi, og projekterne viser, at det er muligt at vælge ambitiøse løsninger frem for de nemme og skabe bygninger, der kan bruges og værdsættes i mange år frem.«

I Syddanmark er en række projekter med i feltet. Blandt dem er Grindsted Vandtårn, der er forvandlet fra årtiers forfald til kulturperle, en tidligere erhvervsejendom ved Slotsøen i Kolding, Ribe Pakhus, Helnæs Mølle samt flere bolig- og institutionsprojekter i blandt andet Esbjerg, Faaborg, Haderslev, Sønderborg, Vejle og Odense.

De kommende måneder skal nomineringsudvalget gennemgå alle 139 projekter. I foråret skæres feltet ned til omkring 18 projekter til hovedprisen og fire til specialprisen. I juni offentliggøres de seks endelige nomineringer til Renoverprisen 2026 og to til specialprisen.

De endelige vindere findes af et valgkollegie bestående af omkring 90 fagfolk fra byggebranchen. Vinderne hyldes ved en prisfest den 3. september 2026.

Udover æren følger der 100.000 kroner med hovedprisen, mens specialprisen udløser 10.000 kroner til vinderholdet. Alle indstillede projekter kan ses på Renover.dk.

Regionen kalder dao i samråd efter fejl med post og kasserede prøver

Af

-

06:25 - 16. februar

Martin Ramsdal Pedersen og John Erik Nyborg

REGIONEN. Region Syddanmark har indkaldt daos øverste ledelse til et møde efter en række problemer med levering af brevpost til regionens sygehuse.

Problemerne er konstateret i uge 6 og har blandt andet medført, at diagnoseprøver fra borgere er blevet kasseret. Samtidig har der været mulige brud på persondatasikkerheden.

Den 18. december 2025 overtog dao opgaven med at levere fysiske breve for Region Syddanmark fra PostNord. Siden overgangen har flere sygehuse og patienter oplevet udfordringer med manglende brevleveringer i varierende grad, oplyser regionen, som samtidig understreger, at sygehusene har procedurer til at håndtere den type problemer.

I uge 6 konstaterede flere syddanske sygehuse dog, at dao havde afleveret sække med brevpost på offentligt tilgængelige steder, blandt andet på gulvet i en forhal. Det strider ifølge regionen mod de leveringsaftaler, der er indgået.

Konsekvensen har været, at diagnoseprøver har måttet kasseres, og at der har været risiko for brud på persondatasikkerheden, da forsendelserne typisk indeholder følsomme oplysninger som helbredsdata. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at de mulige sikkerhedsbrud er blevet udnyttet, men hændelserne er alligevel anmeldt til Datatilsynet.

Koncerndirektør Kurt Espersen lægger ikke skjul på utilfredsheden.

»Det er uacceptabelt, at dao ikke har levet op til de leveringsaftaler, vi har med dem. De har fået udleveret adgangskort, så posten kan indleveres steder, der ikke er offentligt tilgængelige. Så dur det ikke, at posten bliver smidt i en forhal, hvor der ikke er bemanding i weekenderne. For det første fordi diagnoseprøverne risikerer at blive for gamle og derfor skal kasseres, hvilket er en stor ulempe for vores patienter. For det andet fordi brevene kan indeholde følsomme personoplysninger. Vi har derfor indkaldt daos øverste ledelse til et møde, så vi én gang for alle kan få løst de problemer, som er opstået.«

Indtil problemerne er løst, har sygehusene indført midlertidige tiltag. Det kan blandt andet være, at personale går ekstra postrunder de steder og på de tidspunkter, hvor dao tidligere har placeret postsække. Derudover er medarbejdere instrueret i at gennemgå forkert leverede diagnoseprøver og informere de berørte borgere direkte eller via sundhed.dk, hvis prøver må kasseres og skal tages igen.

»Indtil vi er sikre på, at dao har løst problemerne, bliver vi nødt til at forsøge at begrænse konsekvenserne. Jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt, da vores medarbejdere har nok at se til i forvejen, og de ekstra ressourcer, der skal afsættes, medfører også ekstra omkostninger for os. Men af hensyn til både patientsikkerhed og persondatasikkerhed er der desværre ingen vej udenom. Men jeg håber og forventer bestemt, at dao løser disse leveringsproblemer hurtigt«, siger Kurt Espersen.

Ordentlige vilkår for soldaterne – også når det gælder løn

Af

-

14:34 - 15. februar

Danmark har stolte traditioner for at tage ansvar for sin egen sikkerhed og for at bidrage til stabilitet i verden omkring os. I generationer har danske soldater løst krævende opgaver med professionalisme og ro. De har været klar, når det gjaldt – ofte under forhold, de færreste af os møder i vores arbejdsliv. Netop derfor bør debatten om soldaternes vilkår også føres med alvor og rettidig omhu.

I disse år er der bred enighed om, at et stærkt forsvar er en nødvendighed. Men styrken ligger ikke alene i materiel og struktur – den ligger først og fremmest i menneskerne. Hvis vi ønsker et forsvar, der kan løfte fremtidens opgaver, må vi sikre, at soldatergerningen fortsat er et attraktivt og respekteret valg.

Her kommer lønspørgsmålet naturligt ind i billedet.

En nyuddannet konstabel tjener typisk i størrelsesordenen 23.000–25.000 kroner om måneden før pension og særlige tillæg, mens en sergent ofte ligger omkring 25.000–27.000 kroner. En løn der for konstablernes vedkommende vel at mærke stort set ikke udvikler sig i løbet af et langt arbejdsliv.
Sammenligner man med andre funktioner, hvor ansvar, beredskab og samfundskritiske opgaver er en del af hverdagen, giver det anledning til refleksion. Mange faglærte håndværkere passerer eksempelvis hurtigt 26.000 – 29.000 kroner om måneden, og stillinger med personaleansvar i både offentlig og privat sektor ligger ofte endnu højere.

Forskellige fag kan ikke umiddelbart sættes op mod hinanden, men for at sikre en rimelig balance er det nødvendigt at komme med et eksempel.
Soldater accepterer risiko, uforudsigelighed og perioder væk fra familien. Når lønnen ikke i tilstrækkelig grad afspejler disse vilkår, risikerer vi, at dygtige unge mennesker vælger andre karriereveje.

Løn er naturligvis ikke den eneste drivkraft. Kammeratskab, faglig stolthed og ønsket om at tjene noget større har altid været bærende værdier i Forsvaret. Sådan bør det også være fremover. Men anerkendelse skal kunne mærkes i hverdagen.
En mere tidssvarende løn er ikke blot et spørgsmål om kroner og øre; det er et tydeligt signal om respekt for den opgave, soldaterne løfter og ikke mindst den ambition mange politikkere på tværs af politiske skel italesætter igen og igen.

Derfor bør ambitionen være klar: Lønnen i Forsvaret skal i højere grad afspejle opgavernes tyngde og nærme sig niveauet for sammenlignelige stillinger. Det er ikke udtryk for overbudspolitik, men for rettidig omhu. For hver soldat, vi formår at fastholde, sparer vi samtidig betydelige ressourcer på rekruttering og oplæring – og bevarer værdifuld erfaring i organisationen.

Men løn kan ikke stå alene. Gode rammer for familieliv, større forudsigelighed i tjenesten og tydelige karriereveje er mindst lige så vigtige. Når helheden er på plads, styrker vi både motivationen og sammenhængskraften.

At forbedre soldaternes vilkår er i sidste ende en investering i Danmarks sikkerhed og tryghed. Historien har vist os værdien af at være velforberedt, og traditionelt har vi i Danmark forstået, at et stærkt forsvar kræver ordentlige forhold for dem, der står i forreste række.

Det er en debat, vi bør tage nu – med respekt for det, der har båret os hertil, og med et fremsynet blik på den sikkerhed, kommende generationer skal leve under.

John E. Nyborg
Byrådsmedlem Fredericia, Socialdemokratiet
Kongensstræde 8A, Fredericia

Martin Ramsdal Pedersen
Fællestillidsrepræsentant, Centralforeningen for Stampersonel på Ryes Kaserne
Blåkjærsvej 2, Erritsø, Fredericia

Flere uheld i snevejret – spirituskørsel og glat føre præger døgnrapporten

Af

-

07:34 - 13. februar

Sne og glatte veje har sat sit præg på Fyns Politis døgnrapport fredag. Torsdag klokken 11.01 mistede en bilist herredømmet over sin personbil på Fynske Motorvej ved Aarup. Bilen kørte i østlig retning i tredje vognbane, da føreren bremsede på det glatte føre. Bilen snurrede rundt, ramte autoværnet og efterfølgende et tysk indregistreret køretøj i anden vognbane. Ingen personer kom til skade.

Også i Odense har sneen givet problemer. På Hestehaven kørte en bilist torsdag morgen af vejen i snevejr og påkørte både lygtepæl og autoværn. Ingen kom til skade, men føreren – en 29-årig mand fra Odense – blev sigtet, da bilens bagdæk var nedslidte, selv om der var monteret godkendte helårsdæk.

I Svendborg endte en 37-årig mand torsdag aften i en snedrive på Fruerskovvej, efter at have mistet kontrollen over sin bil. Han viste sig at være alkoholpåvirket og er sigtet for spirituskørsel.

Derudover indeholder døgnrapporten flere tyverier i Odense-området, herunder pungtyverier fra bukselomme og taske samt efterfølgende uberettigede hævninger. En 18-årig mand blev torsdag aften i Kochsgade sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Fyns Politi opfordrer fortsat bilister til at tilpasse hastigheden efter forholdene og sikre, at bilen er i forsvarlig stand til vinterkørsel.

Mange velfærdsmedarbejdere vælger kortere arbejdstid og lavere løn uden for det offentlige

Af

-

19:56 - 12. februar

SUNDHED. Når velfærdsmedarbejdere som SOSU’er, sygeplejersker, fængselsbetjente og politibetjente forlader deres job i det offentlige, sker det ofte til stillinger med færre arbejdstimer og lavere løn. Det viser et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden, som samtidig peger på et betydeligt potentiale i at fastholde flere medarbejdere i de offentlige velfærdsfag.

Ifølge forskningsprojektet forlader mellem 27 og 48 procent af medarbejderne i de fire faggrupper det offentlige i løbet af deres arbejdsliv. Analysen viser, at omkring 50.000 personer med relevante uddannelser ikke længere arbejder med deres fag i det offentlige, herunder knap 27.000 SOSU’er.

»Vores analyse viser, at omkring 50.000 personer med de relevante uddannelser, herunder næsten 27.000 SOSU’er, ikke arbejder med deres fag i det offentlige. Det er en udfordring, når vi ved, at der i de kommende år vil være rekrutteringsproblemer i netop de fag. Mange har nævnt et behov for større udenlandsk rekruttering, men vores analyse peger på, at der også er et stort potentiale i at fastholde flere i det offentlige og rekruttere flere, hvis der er politisk ønske om det,« siger Jacob Arendt, forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fonden.

Fælles for alle fire faggrupper er, at de reducerer deres arbejdstid, når de forlader det offentlige. Fængselsbetjente og politibetjente går mest ned i tid og arbejder i gennemsnit tre til fire timer mindre om ugen i deres nye job. SOSU’er og sygeplejersker, der i forvejen ofte arbejder på deltid i det offentlige, går typisk en til halvanden time ned om ugen.

Også lønnen ændrer sig markant for flere af faggrupperne. Fængselsbetjente og SOSU’er oplever de største lønnedgange på henholdsvis omkring 4.000 og 1.800 kroner om måneden. Sygeplejersker går i gennemsnit 360 kroner ned i månedsløn, mens politibetjente er den eneste gruppe, der i gennemsnit oplever en lønstigning på 830 kroner om måneden, primært fordi flere finder job i den private sektor.

Samtidig viser forskningsrapporten, at velfærdsmedarbejderne ofte skifter til arbejdspladser med lavere sygefravær. I perioden fra 2009 til 2023 var andelen på sygedagpenge høj blandt de fire faggrupper i det offentlige, hvor især SOSU’er og fængselsbetjente lå højt. Efter jobskiftet falder sandsynligheden for at modtage sygedagpenge markant, og generelt er den lavere end for dem, der bliver i det offentlige.

Ifølge Jacob Arendt peger resultaterne på, at arbejdsvilkår spiller en central rolle, når medarbejdere forlader deres fag i det offentlige.

»Vores analyse tyder på, at mange, der forlader deres fag i det offentlige, er villige til at gå ned i løn og arbejde færre timer i bytte for arbejdsvilkår, der passer dem bedre. Derfor er det ikke kun højere løn, men også arbejdsvilkår, der betyder noget, hvis man vil fastholde flere offentlige velfærdsmedarbejdere.«

Forskningsprojektet bygger på analyser af registerdata fra 2009 til 2023 for personer mellem 18 og 64 år med uddannelse som SOSU-assistent eller -medhjælper, sygeplejerske, fængselsbetjent eller politibetjent.

Statsministeren til EU-møde og sikkerhedskonference i München

Af

-

19:38 - 12. februar

POLITIK. Statsminister Mette Frederiksen deltager i dag i et uformelt møde med EU’s stats- og regeringschefer i Flandern, hvor europæisk konkurrenceevne er på dagsordenen.

Herefter rejser statsministeren videre til München, hvor hun igen i år deltager i den årlige sikkerhedskonference. Konferencen regnes for en af verdens mest dagsordensættende inden for sikkerhedspolitiske emner.

Under opholdet i München skal statsministeren blandt andet deltage i en paneldebat om europæisk oprustning.

Ifølge Mette Frederiksen står Europa i en afgørende situation.

»Når vi oplever pres udefra, som vi blandt andet har oplevet i Grønland og Danmark den seneste tid, har Europa sendt et klart signal ved stå samlet og stærkt. Men Europa står ved en skillevej. Vi skal forberede os på en ny verdensorden, hvor vi i Europa i langt højere grad end tidligere tager ansvar for vores egen sikkerhed. Det kræver, at vi fra politisk hold starter et gearskifte i den europæiske forsvarsindustri. Vi skal sikre, at virksomhederne øger produktionen og kan levere mere og hurtigere end tilfældet er i dag. For Europa skal senest i 2030 kunne forsvare sig selv,« siger statsministeren.

Sikkerhedskonferencen i München samler hvert år en lang række internationale beslutningstagere og eksperter for at drøfte aktuelle sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Foruden statsministeren deltager også forsvarsministeren og udenrigsministeren i konferencen.

Unge skal træne svære valg i økonomiens gråzoner

Af

-

19:37 - 12. februar

ØKONOMI. I uge 11 sætter Årets Pengeuge fokus på de økonomiske dilemmaer, som mange unge møder i hverdagen. Med et nyt undervisningsforløb vil Finans Danmark sammen med blandt andre Danmarks Matematiklærerforening styrke elevernes forståelse for privatøkonomi og de valg, der følger med, når pengene ikke altid rækker.

Undervisningen tager afsæt i genkendelige situationer, hvor elever i udskolingen blandt andet skal forholde sig til fristelser som køb nu og betal senere eller spørgsmålet om at spare op. Gennem realistiske øvelser og cases bliver eleverne udfordret på balancen mellem fornuft og følelser, når økonomiske beslutninger skal træffes.

Ifølge Finans Danmark handler det om at møde de unge der, hvor valgene opstår i hverdagen.

»Vi vil gerne møde de unge lige der i hverdagen, hvor de skal træffe de økonomisk valg, der kan være svære, hårde og hvor man står og vipper mellem fornuft og følelser. Med hjælp fra matematiklærerne og gæste-underviserne fra bankerne vil vi i Pengeuge gerne være med til at give nogle redskaber, de unge kan bruge, når de kommer i tvivl,« siger Stine Luise Goll, direktør for politik, strategi og medlemsservice i Finans Danmark.

Undervisningsforløbet er opdelt i to spor målrettet henholdsvis 7.-8. klasse og 9.-10. klasse, da økonomi fylder mere i de ældste elevers liv, når fritidsjob og egne indtægter bliver en del af hverdagen. Forløbet er allerede testet på en skoleklasse i målgruppen.

Formålet er ikke at fortælle eleverne, hvad der er rigtigt eller forkert, men at skabe refleksion og dialog.

»Formålet er ikke at give en facitliste på, hvad der er ”rigtigt” eller forkert”, men at give de unge et trygt rum til at reflektere, stille spørgsmål og blive klogere på deres egne valg,« fortæller Stine Luise Goll.

Ud over konkrete økonomiske dilemmaer sætter undervisningen også fokus på de inspirationskilder, som påvirker unges forbrug og pengevaner. Her opfordres eleverne til at overveje, hvem de lytter til, når de møder økonomiske råd på nettet og sociale medier.

Undervisningsmaterialet er gratis og tilgængeligt for alle skoler på platformen FORSTÅ.dk og er tilpasset undervisningen i matematik.

To anholdt på fersk gerning

Af

-

07:52 - 12. februar

Fyns Politi har det seneste døgn registreret en række indbrud og færdselsuheld – særligt i Odense-området, hvor to mænd onsdag aften blev anholdt i forbindelse med et indbrud.

På Søgårdsvej i Odense N rykkede patruljer hurtigt ud til et indbrud, der var i gang. En mand med rygsæk, elefanthue og koben blev set forlade stedet. Kort efter blev en bil standset, og to personer – en 38-årig mand fra Nyborg Kommune og en 35-årig mand fra Odense Kommune – blev sigtet for indbrud. På adressen havde de blandt andet sat stole klar til afhentning.

Tidligere på aftenen blev et indbrud på Egilsvej i Odense NV afbrudt, da beboeren overraskede gerningsmanden. Han flygtede via haven og videre mod Langesøstien. Signalementet lyder på en høj mand iført mørkt tøj.

Flere indbrud rundt på Fyn

Der er også anmeldt indbrud i Broby på Kohavegyden, hvor der er stjålet fiskeudstyr efter opbrudt vindue.

I Martofte på Fynshovedvej er der konstateret knust rude i forbindelse med indbrud, og i Odense C på Vesterbro er en pung stjålet ved et tricktyveri. Her henvendte en mørkhåret kvinde sig til forurettede og spurgte om anbefaling af æbler – hvorefter pungen forsvandt fra tasken. Der blev efterfølgende forsøgt hævninger på betalingskortene.

Endnu en pung er stjålet fra lomme i Odense, hvor der også er foretaget hævninger.

Færdselsuheld og narkokørsel

I Årslev skete der onsdag aften et færdselsuheld på Bramstrupvej, hvor en bilist overtrådte sin ubetingede vigepligt og kørte ud foran en anden bil. Ingen personer kom til skade.

På Middelfartvej i Odense V blev en 33-årig mand standset efter at have overhalet højre om i et kryds. Han testede positiv i en narkotest, og der blev fundet euforiserende stoffer i bilen.

I Overgade i Odense C blev en 18-årig mand fra Nyborg Kommune sigtet, efter han i alkoholpåvirket tilstand gik rundt med afspærringsmateriel fra vejarbejde og nægtede at efterkomme politiets anvisninger.

I Svendborg blev en 51-årig mand fra Ringsted Kommune sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Sne og risiko for snestorm Syddanmark: Politiet advarer morgenbilister

Af

-

07:26 - 12. februar

Torsdag morgen er snevejret gået i gang flere steder i Syddanmark, og både politi og DMI advarer om vanskelige trafikforhold i løbet af dagen.

Sydøstjyllands Politi oplyser tidligt torsdag, at der opleves snefald og begyndende snefygning i den sydlige del af politikredsen. Borgere opfordres til at være ekstra opmærksomme, hvis de skal ud i morgentrafikken.

– Skal du ud i morgentrafikken, så husk de gode råd: Tjek vejrudsigten og orientér dig på trafikinformationen, kør hjemmefra i god tid, tilpas hastigheden og hold ekstra afstand, lyder det fra politikredsen.

DMI har samtidig udsendt varsel om snestorm fra torsdag den 12. februar klokken 02.00 frem til fredag den 13. februar klokken 12.00.

10–20 centimeter sne – lokalt mere

Ifølge DMI vil et lavtryk, der bevæger sig østpå syd om Danmark, i løbet af torsdag og fredag bringe kraftigt snefald til den sydlige del af landet. I de varslede områder ventes stedvis mellem 10 og 15 centimeter sne – lokalt op mod 20 centimeter. På Bornholm kan der falde helt op til 25 centimeter.

Samtidig ventes jævn til hård vind fra øst og nordøst. Kombinationen af sne og blæst giver risiko for snefygning og stærkt nedsat sigtbarhed.

Kriteriet for snestorm er ifølge DMI, at der falder mere end 10 centimeter sne på seks timer, samtidig med at vinden når mindst 10 m/s (frisk vind) og der er risiko for snefygning.

Vejret kan ændre sig

DMI understreger, at mindre ændringer i lavtrykkets bane kan få betydning for, hvor sneen falder tungest. Tager lavtrykket en mere nordlig rute end forventet, kan snevejret blive skubbet længere nordpå, mens de sydligste egne i stedet kan opleve tøsne eller slud.

Derfor er der også opsat en risikovarsling for snestorm i en række kommuner nord for det egentlige varslingsområde fra torsdag klokken 09.00.

Politiet opfordrer bilister til at medbringe varmt overtøj, opladet telefon, isskraber, refleksvest, sneskovl samt tæppe, mad, drikke og eventuel livsvigtig medicin.

– Kør forsigtigt og efter forholdene, lyder den klare opfordring fra myndighederne.

Myndighederne følger situationen løbende og opdaterer varslerne efter behov.

Staten og fagforeninger enige – her er det nye overenskomstforlig

Af

-

10:56 - 11. februar

Finansministeren og de statslige organisationer har indgået et treårigt overenskomstforlig for omkring 200.000 statsansatte. Aftalen indebærer en samlet økonomisk ramme på 8,7 procent, forbedrede barsels- og sygeregler samt et særskilt lønløft til militært ansatte i Forsvaret.

Parterne på det statslige arbejdsmarked har indgået et treårigt overenskomstforlig, der gælder fra 1. april 2026 til 31. marts 2029.

Aftalen er indgået mellem finansminister Nicolai Wammen, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikerne og omfatter cirka 200.000 medarbejdere i staten.

Den økonomiske ramme er fastsat til 8,7 procent over tre år. De første lønstigninger træder i kraft allerede i foråret 2026.

Ekstraordinært lønløft til Forsvaret

En særlig prioritet i forliget er Forsvaret. Der afsættes 275 mio. kr. til et ekstraordinært lønløft til militært ansatte med henblik på at styrke rekruttering og fastholdelse.

Midlerne svarer til en gennemsnitlig årlig lønstigning på mellem cirka 2,6 procent for officerer og op mod 4,5 procent for konstabler og korporaler – oven i de generelle lønstigninger i overenskomsten.

Den konkrete udmøntning skal aftales med organisationerne på forsvarsområdet.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

»Danmark står i en særlig situation med behov for store investeringer i vores fælles forsvar og sikkerhed. Derfor er jeg glad for, at vi kan prioritere et ekstraordinært lønløft til Forsvarets militært ansatte – og med vægt på, at de grupper, der nu får mindst, oplever den største relative stigning.«

Flere midler til lokal løn og erhvervsskolelærere

Ud over Forsvaret afsættes 250 mio. kr. til øget lokal løndannelse på statslige arbejdspladser. Samtidig prioriteres 20 mio. kr. til et lønløft til erhvervsskolelærerne.

Ny fritvalgsordning

Forliget indeholder også en ny fritvalgsordning. Der etableres en fritvalgskonto, hvor medarbejderen kan vælge mellem løn, pension og frihed.

Der indføres desuden:

En fritvalgsdag for udvalgte personalegrupper
To ekstra seniordage

Dagene er uden løn, men medarbejderen kan finansiere dem via midler fra fritvalgskontoen.

Forbedrede vilkår for børnefamilier

Overenskomstforliget indeholder forbedringer for børnefamilier.

Der indføres ret til fri med løn på hjemkaldelsesdagen og på barnets tredje sygedag. Derudover forbedres lønretten under barsel, blandt andet for aleneforældre, sociale forældre og nærtstående.

Lønretten udvides samtidig med to uger i forbindelse med deleorlov.

Ifølge finansministeren er det en del af ambitionen om at gøre staten til en attraktiv arbejdsplads gennem hele arbejdslivet.

Fokus på trivsel og kompetenceudvikling

Parterne har også aftalt at afsætte midler til:

Forebyggelse af arbejdsrelateret stress
Styrkelse af lokale samarbejdsudvalg
Uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø
Videreførelse af Den Statslige Kompetencefond, hvor der afsættes 190 mio. kr.

Derudover indeholder aftalen forenklinger, der skal lette administrationen hos statslige arbejdsgivere.

Skal til afstemning

Overenskomstresultatet sendes nu til afstemning hos de faglige organisationer. Hvis aftalen tiltrædes, træder den i kraft 1. april 2026 og løber frem til 31. marts 2029.

Malte Setkov får OL-chancen efter ændring i dansk trup

Af

-

13:07 - 10. februar

SPORT. Den danske ishockeytrup til vinter-OL i Milano har fået et nyt ansigt, efter at Malte Setkov nu er blevet en del af landsholdets OL-hold. Den 27-årige back er blevet skrevet ind i truppen efter at have været samlet med holdet de seneste fire dage og er nu klar til de kommende kampe.

Ændringen i truppen sker som følge af, at Jonas Røndbjerg tidligere på ugen blev meldt endegyldigt ude af OL på grund af skade. Det åbner døren for Malte Setkov, der til daglig spiller i Rødovre Mighty Bulls og står noteret for 28 landskampe for Danmark.

Chef de mission for vinter-OL, Mikkel Sansone Øhrgaard, glæder sig over tilføjelsen til truppen, selvom situationen er opstået på et ærgerligt grundlag.

»Vi er glade for at byde Malte velkommen til ishockeyherrernes OL-trup, og vi glæder os til at se ham repræsentere Danmark på flotteste vis ved herrernes ishockeyturnering i Milano. Vi er samtidigt meget triste over, at Jonas Røndbjerg har måttet melde afbud til OL, og vi ønsker ham rigtig god bedring.«

Malte Setkov selv lægger ikke skjul på, at OL-udtagelsen betyder meget, og han ser frem til at blive en del af holdet i Milano.

»Det bliver en vanvittig oplevelse, og jeg ser frem til at være en del af dette fantastiske hold. Jeg vil kæmpe alt, hvad jeg kan, for, at vi får nogle gode kampe og resultater. Efter at have været en del af åbningsceremonien fredag er jeg kun blevet bekræftet i, at OL er noget helt særligt, så jeg glæder mig rigtig meget.«

Også landsholdets general manager, Morten Green, forholder sig til både afbuddet og den nye udtagelse. Han understreger først og fremmest skuffelsen over, at Jonas Røndbjerg må blive hjemme.

»Vi er både på det personlige og sportslige plan meget kede af, at Jonas er blevet skadet, og derfor går glip af OL, og vi vil alle gerne ønske ham rigtig god bedring og sende ham den største hilsen fra OL-lejren.«

Samtidig er der stor tillid til den nye mand i truppen.

»Men når situationen er, som den er, er vi på den anden side utroligt glade for at få Malte ind i truppen. Malte har haft en kanon sæson indtil videre, og vi føler os meget trygge ved hans niveau, og han kan tilføre en ny dimension.«

Jonas Røndbjerg sætter selv ord på skuffelsen over at måtte melde afbud til OL.

»Jeg er meget ked af at misse OL, for jeg havde virkelig set frem til en stor oplevelse i Milano med mine holdkammerater. Men sådan skulle det desværre ikke gå. I stedet vil jeg bakke holdet op herhjemmefra, og jeg glæder mig meget til at se drengene spille for løven på brystet.«

Det danske ishockeylandshold spiller sin første OL-kamp den 12. februar mod Tyskland. Herefter venter USA den 14. februar, mens Letland er sidste modstander i gruppespillet.

Energinet advarer om pres på elnettet og hilser ekstern analyse velkommen

Af

-

22:07 - 8. februar

ENERGI. Energinet står midt i en historisk udbygning af det danske eltransmissionsnet, men tempoet udfordres af en efterspørgsel, der vokser langt hurtigere, end systemet kan følge med. Derfor byder Energinets administrerende direktør Thomas Egebo en kommende ekstern analyse af selskabets rammer velkommen og understreger, at det afgørende nu er at fastholde fremdriften.

Analysen er igangsat på beslutning af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og skal vurdere, om lovgivning, opgaveportefølje og styring giver Energinet de rette forudsætninger for at levere den nødvendige udbygning af elnettet i en ny virkelighed præget af massiv elektrificering.

»Det vigtigste for mig er fremdrift. Uanset hvilke ændringer, der måtte blive besluttet fra ejers side, må vi ikke tabe momentum. Energinet er klar til at tage alle de værktøjer i brug, vi får leveret politisk, hvis det kan gøre det nemmere og hurtigere at eksekvere på udbygningen af elnettet,« siger Thomas Egebo.

Efterspørgslen efter nye tilslutninger til eltransmissionsnettet er ifølge Energinet eksploderet. Den samlede efterspørgsel ligger aktuelt på omkring 33,5 gigawatt, hvor næsten to tredjedele alene er kommet til i 2025. Datacentre, Power-to-X-anlæg og batterier står for omkring 80 procent af væksten, og samlet set svarer efterspørgslen til en otte-dobling af Danmarks maksimale elforbrug i dag.

Samtidig er Energinet allerede i gang med den største udbygning af elnettet i Danmarks historie. Værdien af elanlægsprojekter under etablering er på få år vokset fra omkring 13 milliarder kroner til knap 100 milliarder kroner. Alene i 2025 har Energinet idriftsat og afsluttet 29 højspændingsstationer, kabelanlæg og andre centrale projekter, hvilket er det højeste antal nogensinde.

Alligevel er udfordringen langt fra løst. Energinet færdiggør i år den 170 kilometer lange Vestkystforbindelse, et projekt der har været ti år undervejs, hvor kun omkring to et halvt år er brugt på selve arbejdet i marken. Resten af tiden er gået med planlægning, myndighedsbehandlinger og juridiske processer. Med den nuværende efterspørgsel vil der flere steder i landet kunne blive behov for tre til fire nye luftledningsforbindelser parallelt med de eksisterende.

»De tektoniske plader har rykket sig. Lige meget hvor hurtigt og effektivt vi udbygger elnettet, vil vi ikke kunne imødekomme al den efterspørgsel, markedet i dag melder ind. Vi bygger som aldrig før, men efterspørgslen vokser langt hurtigere, end et elnet ansvarligt og sikkert kan udvides,« siger Thomas Egebo.

Energinet peger på, at elnettet i mange år frem vil være en knap ressource, og at man ikke blot kan bygge sig ud af udfordringerne. En fuld imødekommelse af den nuværende efterspørgsel vil i praksis kræve en ottedobling af det eltransmissionssystem, der er opbygget over de seneste 40 år.

»Det er ikke en teknisk detalje – det er et valg om, hvad og hvem vi bygger elnettet til, og vi hilser en politisk diskussion af dette velkommen,« siger Thomas Egebo og understreger samtidig, at størstedelen af den tid, der går med nye projekter, bruges bag skrivebordet og ikke i marken.

Energinet forventer at indgå konstruktivt i arbejdet med den eksterne analyse og fortsætter samtidig udbygningen af elnettet i samarbejde med netselskaber, myndigheder og politiske beslutningstagere.

»Vi er i arbejdstøjet – og har været det længe. Udbygningen er i gang, aktivitetsniveauet er historisk højt – og vi er klar til at tage de næste beslutninger sammen med vores ejer, hvis Danmark skal lykkes med elektrificeringen,« siger Thomas Egebo.

Snekaos giver rekordmange fastkørsler på vejene

Af

-

21:50 - 8. februar

VEJRET. Det kraftige snefald har det seneste døgn sendt usædvanligt mange bilister i problemer, og hos forsikringsselskabet If har presset på vejhjælpen været markant større end normalt. Ifølge selskabets egne tal har omkring 600 kunder i Danmark haft brug for hjælp til at komme fri, efter at bilen er kørt fast i sneen.

En ny opgørelse viser, at seks ud af ti assistancer siden midnat har handlet om fastkørsler og fritrækninger. Det er et niveau, som If ikke har set i mange år.

»Mængden af fritrækninger er helt ekstrem. Seks ud af ti assistancer siden midnat handler om biler, der sidder fast i sneen, og vores vejhjælpsselskab kan ikke mindes noget tilsvarende de seneste otte år. Det skyldes, at hovedstadsområdet også er blevet ramt,« siger Rasmus Ruby-Johansen, der er ansvarlig for motorskader i If.

Ud over de mange fastkørsler oplever forsikringsselskabet også en tydelig stigning i egentlige færdselsuheld. Det seneste døgn har kollisioner og påkørsler udgjort 12 procent af alle assistancer, hvilket ifølge If er tre til fire gange højere end normalt.

»Vi har det seneste døgn set flere påkørsler end normalt, fordi mange bilister er blevet overraskede over de vanskelige forhold,« siger Rasmus Ruby-Johansen.

If opfordrer bilister til at være ekstra opmærksomme på bilens udstyr, inden turen går ud på de sneglatte veje. Særligt dækkene spiller en afgørende rolle i vinterføre.

»Vinterdæk er helt afgørende for vejgreb og bremselængde i sne og frost og kan være forskellen på, om man undgår at køre fast eller i værste fald kommer galt af sted,« siger Rasmus Ruby-Johansen.

Presset på vejhjælpen ventes at fortsætte, da mange danskere i disse dage skal afsted på vinterferie. Derfor lyder anbefalingen fra If, at man udskyder kørslen, hvis det er muligt.

»Hvis man skal køre på ferie, vil vi klart anbefale, at man først kører i morgen, hvis det er muligt, så man undgår de mest risikable forhold,« siger Rasmus Ruby-Johansen.

Vinterferie på hjul kræver ekstra forberedelse

Af

-

07:11 - 7. februar

TRAFIK. Mange danskere sætter i de kommende uger kursen mod sne og fjelde i bil. Lange køreture i vintervejr med fuldt pakket bil øger risikoen for både uheld og nedbrud, og derfor opfordrer SOS International bilister til at forberede sig grundigt inden afgang.

Ifølge SOS International er det særligt i Norge, Sverige og Tyskland, at danske bilister får brug for vejhjælp i vinterferien. Sidste år modtog 1.400 danskere hjælp i de tre lande i perioden uge 5 til 8.

Driftschef for SOS Internationals alarmcentral for vejhjælp, Bjørn Mortensen, understreger, at risikoen aldrig kan fjernes helt, men at forberedelse gør en mærkbar forskel.

»Man kan aldrig helt eliminere risikoen for udfordringer på vintervejene. Men med de rette forberedelser kan man undgå mange uheldige situationer,« siger han.

Et grundigt eftersyn af bilen er ifølge SOS International et godt sted at starte. En bil, der fungerer fint i hverdagen, kan blive hårdt presset af frostgrader, lange stræk og tung bagage. Kulden påvirker desuden batterierne, hvilket især har betydning for elbiler.

En nyligt offentliggjort test fra den norske organisation NAF viser, at elbiler i gennemsnit mister 38 procent af rækkevidden, når temperaturen ligger mellem minus syv og minus 32 grader.

»Derfor anbefaler vi, at man planlægger ruten i forhold til lademuligheder og tager højde for, at bilen skal lades oftere, end man er vant til,« siger Bjørn Mortensen.

Tallene fra sidste vinterferie viser, at starthjælp udgjorde hver femte assistance til danske bilister i udlandet. Derudover var punkteringer og motorproblemer blandt de hyppigste årsager til, at bilister måtte have hjælp.

SOS International råder blandt andet til at få bilen gennemgået på værksted inden afrejse, undersøge lokale lovkrav til sikkerhedsudstyr og sikre sig, at dækmønsteret er i orden. Snekæder bør desuden afprøves hjemmefra, så man ved, hvordan de monteres.

På destinationen anbefales det blandt andet at tanke diesel lokalt, da brændstoffet i udlandet ofte er tilsat additiver, som forhindrer det i at fryse. En opvarmet garage kan mindske risikoen for startproblemer, og hvis bilen holder ude, kan længere køreture være nødvendige for at undgå, at 12-volts batteriet aflades.

Endelig peger SOS International på vigtigheden af at medbringe praktisk udstyr som lommelygte, varmt tøj, tæpper, mad og drikke, skovl og snekæder, så man er bedst muligt rustet, hvis uheldet er ude på vinterferien.

Sne og blæst giver fortsat udfordringer i trafikken

Af

-

12:53 - 6. februar

Sne, blæst og glatte veje giver fortsat udfordringer i trafikken fredag. Ifølge Fyns Politi har der det seneste døgn været en række mindre færdselsuheld, men ingen personer er kommet alvorligt til skade.

Sne og kraftig blæst har de seneste timer påvirket trafikken i politikredsen, og myndighederne opfordrer fortsat bilister til at udvise forsigtighed.

Ifølge en opdatering fra Fyns Politi forløber situationen dog overordnet roligt, og bilisterne roses for at have vist agtpågivenhed i det vanskelige føre.

Politiet har i løbet af det seneste døgn registreret 19 mindre færdselsuheld, som med stor sandsynlighed kan relateres til vejret. Ingen personer er umiddelbart kommet noget til, og uheldene har primært medført mindre materielle skader.

Myndighederne opfordrer fortsat trafikanter til at køre forsigtigt, da der stadig er glatte vejbaner flere steder. Der er samtidig varslet let isslag i hele politikredsen frem til klokken 18.00 fredag.

Politiet følger udviklingen løbende og opfordrer bilister til at tage højde for vejret og give ekstra plads i trafikken, indtil forholdene igen normaliseres.

KL hilser ekspertanbefalinger om beredskabet velkommen

Af

-

12:12 - 6. februar

POLITIK. Ekspertpanelet på beredskabsområdet efterlyser en klarere retning for, hvilke opgaver de kommunale redningsberedskaber skal kunne løfte i fremtiden. Anbefalingerne blev onsdag præsenteret og peger blandt andet på behovet for at styrke beredskaberne og tydeliggøre, hvilke kriser og scenarier de skal være rustet til at håndtere.

Hos Kommunernes Landsforening bliver anbefalingerne taget godt imod. KL’s formand Martin Damm ser dem som et nødvendigt skridt i lyset af de udfordringer, som kommunerne står overfor.

»Vi har i dag nogle stærke og dygtige beredskaber. Men de er gearet til gårsdagens kriser. Den nye sikkerhedspolitiske situation, klimaforandringerne og den grønne omstilling kalder på, at vi skifter gear og får tunet beredskaberne ind til den nye virkelighed, vi står i. Ekspertpanelets anbefalinger peger på netop dét behov og er derfor et kærkomment skridt i den rigtige retning, som vi ser frem til at drøfte nærmere med regeringen,« siger Martin Damm.

Ifølge KL-formanden har kommunerne længe efterspurgt mere tydelige rammer for beredskabsopgaven.

»Vi har længe efterspurgt en mere klar retning fra regeringen på, hvilken beredskabsopgave kommunerne og de lokale redningsberedskaber skal kunne løfte, og hvilke scenarier og kriser, vi skal forberede os på at kunne håndtere. Nu er der brug for, at anbefalingerne omsættes til virkeligheden, så vi kan få skabt nogle robuste beredskaber, der kan skabe tryghed i en ellers usikker tid.«

Ekspertpanelet lægger også op til et tættere samarbejde mellem de kommunale beredskaber og det statslige niveau, herunder Beredskabsstyrelsen, samt et tydeligere samspil med politi, civilsamfund og erhvervsliv. Samtidig foreslås det at oprette fire beredskabsregioner, som skal håndtere opgaver på tværs af kommunegrænserne, uden at der etableres et nyt myndighedsniveau.

Det forslag møder forståelse hos KL.

»Klimaforandringer og hybridangreb kender ikke til de danske kommunegrænser. Og derfor kan det også give rigtig god mening at styrke samarbejdet på tværs af kommunerne. Det vigtigste er, at vi får løftet beredskabsområdet og får et beredskab, der taler mere sammen. Der er en lang række detaljer ved forslaget, som fortsat udestår, men vi ser frem til at drøfte det nærmere,« siger Martin Damm.

Ekspertpanelet peger desuden på, at en fuld gennemførelse af anbefalingerne kan kræve ændringer i beredskabsloven samt et økonomisk løft af området.

»Som ekspertpanelet helt rigtigt peger på, er det vigtigt, at der er de nødvendige forudsætninger til stede – både ressourcemæssigt og økonomisk – hvis vi skal kunne løfte beredskabsområdet, så det er klar til den nye virkelighed,« siger KL-formanden.

KL vil nu gå videre med anbefalingerne og tage dem op i drøftelser med regeringen, herunder også de eventuelle behov for lovændringer.

Gik tur i Odense – fik stjålet sin bærbare computer

Af

-

10:03 - 6. februar

Indbrud, tyverier og flere sager om kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer præger Fyns Politis døgnrapport fredag den 6. februar. I Kerteminde er der anmeldt tyveri af to nummerplader fra en personbil på Sibiriensvej. Tyveriet er sket torsdag eftermiddag.

I Odense har politiet modtaget flere anmeldelser. På Græsmarken i Odense S er der sket indbrud via et opbrudt vindue. Politiet har endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet. I Odense C er en pung blevet stjålet under en indkøbstur på Grønlykkevej, og fra en taske er der desuden stjålet en bærbar computer på Østre Stationsvej. Tyveriet af computeren er sket, mens forurettede var på gåtur.

Døgnrapporten indeholder også flere sager om narkokørsel. På Odensevej i Odense S er en 18-årig kvinde fra Faaborg-Midtfyn Kommune blevet sigtet for at føre personbil, selvom hun var påvirket af euforiserende stoffer. På Bystævnevej i Odense V er en 24-årig mand fra Assens Kommune ligeledes blevet sigtet for at føre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.

I Svendborg efterforsker politiet en sag om hærværk mod en personbil på Hjerteparken. Her har en ukendt gerningsmand fjernet ventilproppen og lukket luften ud af et fordæk.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport fredag den 6. februar 2026.

Sne og blæst giver udfordringer i trafikken på Fyn

Af

-

20:04 - 5. februar

Sne og kraftig blæst giver torsdag og fredag udfordringer i trafikken flere steder på Fyn. Det oplyser Fyns Politi i en myndighedsmeddelelse torsdag aften.

Ifølge politiet betyder vejrsituationen, at trafikanter lokalt i politikredsen kan opleve glatte veje og vanskelige kørselsforhold. Fyns Politi opfordrer derfor bilister til at køre forsigtigt og følge de gældende anbefalinger.

Skal man ud at køre fredag morgen – eksempelvis i forbindelse med vinterferie – anbefaler politiet, at man orienterer sig om forholdene, kører i god tid og tager sine forholdsregler.

Politiet giver følgende råd til bilister:

Sørg for, at der er strøm på mobiltelefonen

Medbring gerne en skovl, så du kan grave dig fri

Husk livsvigtig medicin

Kontakt vejhjælp, hvis du kører fast

Ring 112 ved akut behov for hjælp

Fyns Politi oplyser desuden, at man løbende vil opdatere om situationen via politiets kanaler og anbefaler borgerne at følge lokale udmeldinger – blandt andet fra kommunerne.

Politiet minder samtidig om, at det føre, man kører ud i, ikke nødvendigvis er det samme, som man møder på vejen hjem.

Tyve slog til i Odense – slap af sted med bil og værdier

Af

-

16:57 - 5. februar

Indbrud i boliger, tyverier fra tasker og flere sager om narkokørsel præger Fyns Politis døgnrapport torsdag.

I Odense Kommune er der anmeldt flere indbrud. På Carit Etlars Vej i Odense M er der skaffet adgang via et aflistet vindue, men politiet har endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet. På Bødtchersvej i Odense M er et vindue brudt op, og der er stjålet kontanter, sølvsmykker samt et køretøj. Der er ligeledes anmeldt indbrud på Glentevej i Odense C, hvor et vindue er aflistet, uden at der foreligger overblik over tyvekosterne.

Derudover er der anmeldt flere tasketyverier i Odense. På Farvergården i Odense C er en pung stjålet fra en rygsæk, og på Ørbækvej i Odense SØ opdagede en forurettede ved kassen i en butik, at hendes pung var forsvundet fra tasken.

Døgnrapporten rummer også flere færdsels- og narkosager. På Hjallesevej i Odense M er en 37-årig mand fra Odense Kommune blevet sigtet for at føre personbil, selvom hans førerret var inddraget, og han samtidig var påvirket af euforiserende stoffer. På Middelfartvej i Blommenslyst er en 44-årig mand fra Assens Kommune blevet sigtet for at føre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.

I Svendborg Kommune er der anmeldt flere indbrud og tyverier. På Teglbakken i Stenstrup er der stjålet sølvtøj efter mulig indstigning gennem et vindue. På Stenbukken i Svendborg er et vindue forsøgt brudt op, men gerningspersonen kom ikke ind. På Baagøes Allé i Svendborg er to nummerplader stjålet fra en personbil, og i Gudme er et pas blevet stjålet fra en taske.

I Nordfyns Kommune efterforsker politiet en sag fra Ahornvej i Bogense, hvor en kvinde er gået ind i en bolig. Da forurettede opdagede kvinden, forlod hun stedet hurtigt. Der er umiddelbart ikke stjålet noget. Politiet har et signalement af kvinden: 25–30 år, lys hud, cirka 155–165 centimeter høj, mellemlangt brunt hår og brune øjne. Hun bar hvid hue, grønlig jakke og grå bukser, talte med udenlandsk dialekt og medbragte en taske.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport torsdag den 5. februar 2026.

Mensah stopper på det danske herrelandshold

Af

-

11:33 - 5. februar

EM-guldet på hjemmebane blev det perfekte punktum for Mads Mensah Larsens lange og succesfulde landsholdskarriere. Efter mere end 14 år i rødt og hvidt har den rutinerede bagspiller besluttet at sige farvel til det danske herrelandshold.

Efter 14 år med landsholdstrøjen over hovedet har Mads Mensah Larsen truffet beslutningen om at stoppe på det danske herrelandshold. Afskeden kommer kort efter EM-triumfen på hjemmebane, som dermed blev det sidste kapitel i en karriere, der har placeret ham blandt de mest markante profiler i dansk håndboldhistorie.

Den 34-årige bagspiller debuterede på A-landsholdet i 2011 og kan se tilbage på i alt 225 landskampe. Med 341 mål og deltagelse i 16 slutrunder – fordelt på syv VM, syv EM og to OL – har Mensah været en gennemgående figur i en periode, hvor Danmark har domineret international herrehåndbold.

Skjern-profilen er den spiller, der har spillet 11. flest landskampe for Danmark nogensinde, og han har været med til at vinde samtlige af landsholdets største titler i perioden, herunder OL-guld, EM-guld og fire VM-titler.

»Det har været et enormt privilegium at repræsentere Danmark. At trække landsholdstrøjen over hovedet 225 gange er noget, jeg er ufatteligt stolt af. Jeg har givet alt, hvad jeg havde, hver gang jeg har været af sted med landsholdet. Nu er tiden kommet til at give stafetten videre og prioritere nye kapitler – både i klubregi og privat,« siger Mads Mensah Larsen.

For Mensah står minderne og resultaterne som noget, han tager med sig videre.

»De oplevelser, minder og store resultater, vi har skabt sammen, vil jeg tage med mig resten af livet. EM-guldet i Boxen var det perfekte punktum for min rejse med det danske landshold,« siger han.

En karriere i rødt og hvidt

Mads Mensah Larsens landsholdskarriere tæller blandt andet:

225 landskampe og 341 mål
Debut mod Brasilien den 17. juni 2011

VM

Guld: 2019, 2021, 2023, 2025
Sølv: 2013

OL

Guld: 2016
Sølv: 2021

EM

Guld: 2026
Sølv: 2014, 2024
Bronze: 2022

Med beslutningen slutter et langt og markant kapitel på landsholdet, mens Mads Mensah Larsen fortsætter karrieren i klubregi.

Vejdirektoratet advarer om trængsel ved vinterferiens begyndelse

Af

-

08:08 - 5. februar

TRAFIK. Starten på skolernes vinterferie kan give ekstra pres på vejene, når mange danskere sætter kursen mod ferieophold i ind- og udland. Ifølge Vejdirektoratet er der især risiko for tæt trafik fredag den 6. februar, hvor udrejsetrafikken falder sammen med den almindelige eftermiddagsmyldretid.

Skolernes vinterferie ligger i uge 7 og 8, og ferierejserne fordeler sig på både skiture, ophold i sommerhuse og rejser mod varmere destinationer. Den spredning betyder, at Vejdirektoratet generelt ikke forventer større trafikproblemer i selve ferieugerne. Alligevel peger prognosen på, at der kan opstå trængsel én bestemt dag.

Fredag den 6. februar mellem klokken 14 og 18 ventes den første større udrejsetrafik fra de større byer, særligt på motorvejene. Her kan trafikken blive tæt, og der kan opstå mindre køer. Derfor anbefaler Vejdirektoratet, at bilister så vidt muligt planlægger afrejse uden for dette tidsrum.

Samtidig gør myndigheden opmærksom på, at trafikprognosen ikke tager højde for pludselige hændelser som uheld eller dårligt vejr, som hurtigt kan ændre situationen på vejene. Vintervejret kan desuden medføre glatte vejbaner, også selv om vejene er saltede og ser umiddelbart farbare ud.

Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at tjekke både vejrudsigten og den aktuelle trafiksituation inden afrejse. På Trafikinfo.dk er det muligt løbende at følge med i hændelser på vejene, som kan få betydning for rejsen. Bilister anbefales desuden at tage afsted i god tid, køre efter forholdene og være særligt opmærksomme på strækninger, hvor der er øget risiko for glat føre, som ved skove, lavtliggende områder og på broer.

Indbrud og narkosager fylder i Fyns Politis døgnrapport

Af

-

13:36 - 4. februar

Indbrud i private hjem, sager om euforiserende stoffer og hærværk flere steder på Fyn fylder i Fyns Politis døgnrapport tirsdag. I Middelfart Kommune er der anmeldt et forsøg på indbrud i Asperup. På Middelfartvej er der forsøgt indstigning via opbrydning af både dør og vindue, men gerningspersonen kom ikke ind i boligen.

I Assens Kommune har politiet modtaget anmeldelse om et indbrud på Nørre Allé i Assens. Her er der skaffet adgang via et afhaspet vindue, og der er umiddelbart stjålet kontanter. Politiet har endnu ikke fuldt overblik over omfanget af det stjålne.
I samme kommune er en 43-årig mand fra Odense Kommune blevet sigtet for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven, efter at han smed et cigaretskod ud ad bilens vindue på Turupvej.

Odense fylder også i døgnrapporten. På Carl Baggers Allé i Odense SV er der anmeldt indbrud med ukendt indstigningsmåde, og politiet har endnu ikke overblik over eventuelle tyvekoster. Derudover er en nummerplade tilhørende en personbil blevet meldt tabt, uden at politiet kender den præcise lokation.

På Rugårdsvej i Odense NV er en 57-årig mand fra Nordfyns Kommune blevet sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer. På Sanderumvej i Odense SV er en 38-årig mand fra Odense Kommune blevet sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.

I Rudkøbing på Langeland er der anmeldt hærværk på Garverstrædet, hvor en rude er blevet knust, efter at en sten blev kastet gennem glasset.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport tirsdag den 4. februar 2026.

Thule – den virkelig kolde krig, atomkraft og Grønlands strategiske rolle

Af

Poul Rand

-

08:26 - 4. februar

Jeg var selv på Thule i midten af 1980’erne og deltog i opførelsen af det, der fortsat i dag kendes som det nye Power Plant. Det var ikke bare endnu et byggeprojekt i Arktis, men en brik i en langt større historie – historien om Thulebasen, den kolde krig og Danmarks måske mest oversete atomarv. Risø undtaget, var Thule i praksis Danmarks første – og eneste – atomkraftværk.

Denne historie tager os til Grønland – til det, man med rette kan kalde den virkelig kolde krig og Det Ultimative Thule.

Strategic Air Command og den arktiske logik

Da Strategic Air Command blev oprettet af det amerikanske luftvåben i 1946, stod kommandoen med et enormt ansvar. Opgaven var klar: at planlægge – og i værste fald gennemføre – leveringen af atomvåben mod fjendtlige mål. I næsten et årti var bombefly den eneste mulige leveringsform. Det stillede ekstreme krav til rækkevidde, last og basestruktur.

Jo tættere en base kunne placeres på fjenden, desto flere mål kunne nås, og desto kortere blev varslingstiden. Det er velkendt militær logik. Men netop derfor blev verdens nordligste amerikanske militærbase et strategisk omdrejningspunkt.

Hvad – og hvor – er Thule?

Thule er ikke en ting, men et sted. Over 1.200 kilometer nord for polarcirklen og godt 1.500 kilometer fra Nordpolen, i det nordvestlige Grønland. Et af klodens mest ugæstfrie områder: sommergennemsnit sjældent over 7 grader, vintertemperaturer langt under minus 20 og en vekslen mellem evigt dagslys og næsten total mørke.

Men netop beliggenheden – tæt på det høje Arktis og med adgang til en dybvandshavn – gjorde Thule strategisk uundværlig. I begyndelsen af 1950’erne kunne Strategic Air Commands bombefly, B-36 Peacemaker og B-47 Stratojet, herfra nå størstedelen af Sovjetunionens strategiske mål med minimal lufttankning og reduceret sovjetisk varslingstid.

Samtidig fungerede Thule som fremskudt base for aflytningsjagere, der skulle beskytte Nordamerika mod angreb over polen.

Fra vejrstation til superbase

I starten fandtes der kun en vejrstation og en grusbelagt landingsbane fra Anden Verdenskrig. Det var langt fra tilstrækkeligt. Grønland var på dette tidspunkt en del af Kongeriget Danmark, og USA opererede under Kaufmann-aftalen, som gav adgang til militære baser så længe en trussel mod Nordamerika bestod.

Efter NATO’s indtræden blev aftalen ratificeret og udvidet. Dermed blev Grønlands forsvarsområde en integreret del af den vestlige alliance.

I 1951 blev Operation Blue Jay iværksat: opførelsen af Thule Air Base. 120 skibe, 12.000 mand og hundredtusinder af tons materiel blev sendt til North Star Bay. På blot 104 dage blev der bygget veje, hangarer, kraftværker, hospital, barakker og en fuldt operationel landingsbane – et ingeniørmæssigt mesterværk under ekstreme forhold.

Atomkraft under isen

Thule blev hurtigt frontlinje i den kolde krig. Men basens rolle stoppede ikke der. I 1950’erne og 60’erne blev Grønland også rammen om mere eksperimentelle – og i dag kontroversielle – projekter.

Camp Century, bygget direkte i indlandsisen, blev drevet af en bærbar atomreaktor og fungerede som dække for Project Iceworm: planen om at placere atommissiler i isen for at forkorte sovjetisk reaktionstid. Projektet blev opgivet, da isens konstante bevægelse gjorde det uholdbart.

Affaldet – herunder diesel, spildevand og muligvis radioaktivt materiale – blev efterladt i tillid til, at isen ville bevare det for evigt. I dag, med klimaforandringer, er det ikke længere en sikker antagelse.

Fra bombefly til rumovervågning

Thule forblev en aktiv base frem til midten af 1960’erne. Med udviklingen af interkontinentale ballistiske missiler mistede bombeflybaser gradvist deres centrale rolle. Alligevel forblev Thule strategisk vigtig.

Siden 1982 har basen huset rum- og missilovervågning og er i dag kendt som Pituffik Space Base, en central del af U.S. Space Force. Med omkring 600 ansatte er den langt mindre end under den kolde krigs højdepunkt, men dens betydning er ikke mindre.

I dag handler det ikke om bombefly, men om tidlig varsling, satellitter og overvågning af Arktis.

Grønland, NATO og nutidens spændinger

Donald Trumps aggressive retorik om Grønland har kastet lange skygger over samarbejdet mellem USA, Danmark og Grønland. Bekymringerne i både København og Nuuk er reelle. Men så længe Danmark og Grønland fastholder suveræniteten, vil enhver ændring møde massiv politisk og juridisk modstand – også inden for NATO, hvor sammenhængskraften i yderste konsekvens kan blive sat på prøve.

En personlig note – og et større perspektiv

Ud over Thule har der været flere amerikanske baser i Grønland. Søndre Strømfjord spillede en væsentlig rolle – også civilt. Jeg arbejdede selv i seks år på Base Civil Engineering med ansvar for den strukturelle vedligeholdelse af basen.

Min hensigt med denne gennemgang er ikke nostalgi, men oplysning. Thule er ikke bare en militærbase i isen. Den er et symbol på, hvordan teknologisk fremskridt, geopolitik og national suverænitet flettes sammen – dengang som nu.

Hvis den kolde krig havde et fysisk monument, så står det i det nordvestlige Grønland.

Formueforskellene ligger på rekordniveau trods pensionsbremse

Af

-

22:58 - 3. februar

ØKONOMI. Formueuligheden i Danmark er fortsat på et historisk højt niveau, men er de seneste år blevet holdt i ave af arbejdsmarkedspensionerne. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik frem til 2024.

Ifølge analysen ligger formuekoncentrationen på 72,5 procent målt ved Gini-koefficienten. Det er et niveau, som Danmark har befundet sig omkring siden 2021, hvor uligheden tog et markant hop. Dermed har formueforskellene ikke udviklet sig væsentligt de seneste tre år, men de er fortsat historisk høje.

Cheføkonom i AE, Sofie Holme Andersen, peger på, at forskellene i formuer er tydelige. »Uligheden er virkelig til at få øje på, når vi taler om formuer,« siger hun og tilføjer, at de store formuer giver betydelige indtægter til de rigeste, mens mange andre har været nødt til at arbejde sig gennem de senere års inflation. »Formuerne generer rigtig store indkomster for de rige, som dermed har rigtig meget at gøre godt med, mens de fleste har skullet arbejde sig til at imødegå den inflation, vi har set de seneste år,« siger Sofie Holme Andersen.

Analysen viser, at udviklingen i boligpriserne isoleret set har øget formueuligheden markant. Reale aktiver som ejerboliger og biler har alene bidraget til at løfte Gini-koefficienten med knap to procentpoint i perioden fra 2021 til 2024. Omvendt har pensionsopsparingerne trukket uligheden tilsvarende ned og dermed modvirket stigningen.

Ifølge AE ville formueuligheden være steget betydeligt uden arbejdsmarkedspensionerne. »Man forstår godt, at de i andre lande misunder os vores arbejdsmarkedspensioner,« siger Sofie Holme Andersen. Hun understreger, at pensionsopsparingerne kommer mange danskere til gode og derfor spiller en central rolle i at dæmpe formueforskellene. »Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden have været steget betydeligt siden 2021. Men fordi pensionsopsparingerne kommer så mange til gode, er de med til at mindske formuekoncentrationen markant,« siger hun.

Samtidig peger analysen på, at den overordnede stabilitet i uligheden dækker over forskellige typer af formuer og dermed også forskellige muligheder. Ifølge cheføkonomen er der stor forskel på værdien af stigende boligformuer og pensionsopsparinger. »Når værdien af din bolig stiger, er det penge, du har mulighed for at realisere relativt hurtigt. Det giver dig frihed og handlerum her og nu. Det samme gælder ikke pensionsopsparingen, som du først for alvor kan komme i nærheden af, når du når den politisk fastsatte pensionsalder,« siger Sofie Holme Andersen.

AE’s analyse viser også, at store formueforskelle ikke kun findes mellem generationer, men også inden for samme aldersgrupper. Derudover spiller unoterede aktier, som ofte ejes af en relativt lille gruppe, en væsentlig rolle i opgørelsen af formueuligheden, fordi der ofte er tale om meget værdifulde ejerandele.

Samlet set konkluderer analysen, at formueuligheden i Danmark fortsat er meget høj, og at pensionssystemet i dag er en afgørende faktor for, at forskellene ikke er vokset yderligere de seneste år.

Ny analyse peger på svigt af pårørende i landets kommuner

Af

-

22:57 - 3. februar

ÆLDRE. Mange pårørende, der dagligt yder pleje og omsorg for syge eller svækkede familiemedlemmer, får ikke den støtte, de har brug for fra kommunerne. Det viser en ny analyse fra VIVE, som er udarbejdet for Ældre Sagen og omfatter alle landets 98 kommuner.

Analysen konkluderer blandt andet, at færre kommuner end tidligere prioriterer støtte til pårørende. Kun 40 kommuner har i dag en pårørendevejleder, hvilket betyder, at mere end halvdelen af landets kommuner ikke tilbyder denne form for rådgivning og støtte.

Ifølge direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, har udviklingen store konsekvenser for de mange familier, der i stigende grad løfter opgaver, som tidligere lå hos kommunerne. »Pårørende har gennem flere år påtaget sig flere af de plejeopgaver, der før lå i kommunerne. Det har store personlige omkostninger. Det mindste, kommunerne kan gøre, er at sikre let adgang til professionel rådgivning. Alt for mange kommuner svigter deres ansvar, og det er forstemmende,« siger han.

Analysen bliver præsenteret i forbindelse med Pårørendedagen 2026, som Ældre Sagen og Pårørende i Danmark afholder i København. Her deltager forskere, fagfolk, pårørende og politikere i drøftelser om pårørendes vilkår, blandt andet med udgangspunkt i den nye ældrelov og manglen på personale i plejesektoren.

Ældre Sagen arbejder politisk for, at pårørendevejledere skal gøres til et lovkrav. Ifølge organisationen er der stor opbakning i befolkningen til ordningen. »Det er ikke længe siden, en Epinion-undersøgelse viste, at 81 procent af danskerne ønsker kommunale pårørendevejledere. Alligevel har alt for få kommuner faktisk en pårørendevejleder. Det skriger til himlen,« siger Bjarne Hastrup.

Ud over manglen på pårørendevejledere peger VIVE’s analyse på en række andre udfordringer. Mange medarbejdere i hjemmeplejen og på sundhedsområdet kender ikke kommunernes egne tilbud til pårørende, hvilket betyder, at borgere ikke bliver henvist til hjælp, selv hvor den findes. Samtidig har kun knap tre ud af fire kommuner retningslinjer for, hvordan pårørende inddrages i plejen.

Analysen viser også, at under halvdelen af kommunerne har tilbud, der skal forebygge psykisk og fysisk belastning blandt pårørende, selvom en opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 78 procent oplever et stigende pres. Sammenlignet med 2020 er det nu under hver fjerde kommune, der har et mål om at forebygge helbredsudfordringer blandt pårørende, og kun to ud af ti kommuner vurderer selv, at de når ud til langt de fleste pårørende med behov for støtte.

Ældre Sagen har på baggrund af analysen henvendt sig til alle landets byråd samt til ældreministeren med en opfordring til, at retten til professionel støtte skrives direkte ind i ældreloven.

Ny politisk aftale skal give bedre beskyttelse af lokalpolitikere

Af

-

22:55 - 3. februar

POLITIK. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har mandag indgået en aftale, der skal styrke beskyttelsen af blandt andre folkevalgte, offentligt ansatte og deres pårørende. Aftalen rummer otte initiativer og har til formål at gøre det tryggere at påtage sig et politisk eller offentligt hverv.

Hos Kommunernes Landsforening bliver aftalen mødt med ros. KL’s formand, Martin Damm, glæder sig over, at der nu bliver sat handling bag ønsket om bedre beskyttelse af lokalpolitikere, som i stigende grad oplever chikane og trusler.

»Det skal være trygt at tage en tørn for fællesskabet, og som samfund skal vi tage det dybt alvorligt, når lokalpolitikere oplever chikane og trusler. For det kan have store konsekvenser for både den enkelte, familien og vores demokrati. Derfor er det virkelig godt og vigtigt, at der nu ligger en bred aftale,« siger Martin Damm.

Aftalen indeholder blandt andet initiativer, der skal sikre en mere direkte hjælp til lokalpolitikere, der oplever trusler eller chikane. Samtidig er der fokus på at forebygge, at problemerne opstår. Ifølge KL-formanden er det en vigtig balance.

»Dagens tiltag giver en mere direkte hjælp til os lokalpolitikere, når vi oplever trusler og chikane. Det er rigtig godt. Samtidig vil jeg også gerne kvittere for, at man også sætter ind med gode initiativer, der kan forebygge, at vi overhovedet ender i en situation, hvor hjælpen bliver nødvendig,« siger han.

Et centralt element i aftalen er en styrket beskyttelse af familiemedlemmer og pårørende. Derudover indeholder aftalen en direkte kontaktordning til politiet for folkevalgte samt et øget fokus fra politiets side på både fysisk og digital chikane og trusler.

Martin Damm peger på, at KL længe har efterspurgt, at anmeldelser om chikane og trusler bliver taget alvorligt. »Vi har netop efterspurgt, at alle henvendelser til politiet om chikane og trusler bliver behandlet med den alvor, det kræver. Derfor er det positivt, at man fortsætter og følger den direkte lokale kontaktordning, der blev indført i forbindelse med kommunalvalget, og at politiet sætter yderligere ind over for online chikane,« siger han.

Samtidig understreger han vigtigheden af, at den demokratiske dialog kan fortsætte uden frygt. »Som borger skal man naturligvis kunne gå i dialog med de lokale politikere. Og den gode dialog har vi heldigvis rigtig meget af hver eneste dag. Men det er vigtigt, at vi sikrer, at vores familier og pårørende ikke bliver unødigt involveret. Derfor er vi også glade for, at der bliver sat ind, så dem, der udøver chikane mod politikere og deres familier, mærker en konsekvens,« siger Martin Damm.

Regionen følger op efter problemer med patientbreve

Af

-

22:40 - 3. februar

Julie Christine Skøtt Christensen

REGIONEN. Region Syddanmark følger nu aktivt op over for patienter, efter der i forbindelse med et leverandørskifte har været problemer med forsinkede eller manglende breve. Regionen skiftede den 18. december 2025 leverandør af fysisk brevpost fra PostNord til dao, og i ugerne efter overgangen har både sygehuse og patienter oplevet udfordringer med brevleveringer.

Ifølge regionen er der dog generelt gode procedurer på plads til at håndtere situationer, hvor breve ikke når frem. Derfor vurderes det samlet set, at der ikke er tale om en større risiko for patientsikkerheden.

Koncerndirektør Kurt Espersen understreger, at regionen tager situationen alvorligt, men samtidig opfordrer patienter til ikke at være bekymrede. »Det er forventeligt, at der kan være større eller mindre udfordringer, når så stor en opgave overdrages fra én leverandør til en anden. Vi er derfor også i tæt dialog med dao om at få løst de udfordringer, der er opstået, hurtigst muligt. Det er vigtigt at understrege, at patienter ikke skal være urolige. Regionens sygehuse har klare og gennemprøvede procedurer, som sikrer, at de følger op, gensender brevene eller kontakter patienterne, hvis et brev ikke er nået frem,« siger han.

Regionen oplyser, at langt de fleste breve når frem, også selvom nogle kan være forsinkede. Hvis en patient ikke møder op til en aftale, undersøger sygehuset årsagen og kontakter patienten direkte, for eksempel telefonisk. Er et indkaldelsesbrev ikke kommet frem, bliver der sendt et nyt. Ved akutte indkaldelser bliver patienterne altid kontaktet både via telefon og brev for at sikre, at beskeden er modtaget.

Prøver, der sendes fra praktiserende læger og speciallægepraksis til regionens sygehuse, er ikke berørt af problemerne, da de transporteres via regionens eget transportsystem.

Regionen peger dog på, at én gruppe patienter skal være ekstra opmærksomme. Det gælder borgere, der har bestilt eller sendt et prøvekit til screening for tarmkræft eller livmoderhalskræft. Borgere, der er inviteret til tarmkræftscreening, modtager et informationsbrev flere uger inden prøvekittet ankommer. Hvis prøvekittet ikke er modtaget fire uger efter informationsbrevet, eller hvis der ikke er kommet svar inden for 10 hverdage efter indsendelse, kan regionens screeningsekretariat kontaktes.

Borgere, der har bestilt et selvtestkit til screening for livmoderhalskræft og ikke har modtaget det, eller som ikke har fået svar efter indsendelse, opfordres til at kontakte egen læge.

Region Syddanmark oplyser, at der fortsat er tæt dialog med dao, sygehusene og de øvrige regioner for hurtigst muligt at få styr på leveringerne, og forventningen er, at udfordringerne bliver løst snarest muligt.

Verdensnavne i Fredericia: Internationale ophavsmænd på plads ved premiere i Musicalteatret

Af

-

13:46 - 3. februar

KULTUR. Når Fredericia Musicalteater den 9. februar har premiere på den Reumertnominerede familiemusical De Tre Små Grise, bliver det med særligt fornemt besøg i salen. De engelske komponister og forfattere George Stiles og Anthony Drewe har nemlig meldt deres ankomst til Fredericia.

Duoen står bag musikken og teksten til forestillingen og er internationalt anerkendt for en lang række succesfulde musicals, herunder Mary Poppins på Broadway og West End samt De Tre Bukke Bruse, der tidligere har haft stor succes i Danmark.

Fra børnemusical i Singapore til Fredericia

Idéen til De Tre Små Grise opstod oprindeligt i 2010, da Stiles og Drewe blev bedt om at skrive en musical for de yngste publikummer i Singapore. Opgaven var at tage udgangspunkt i en historie, som de fleste allerede kendte, og samtidig give den et klart budskab, et overskueligt persongalleri og en spilletid, der kunne fastholde helt små børn. »Det lød enkelt, men udfordringen var at gøre historien musikalsk, give den dybde og samtidig sikre, at skurken ikke blev for uhyggelig for børn,« fortæller Anthony Drewe.

Den tilgang blev udgangspunktet for en musical, der både rummer humor og tempo, men også et tydeligt fokus på fællesskab og familie. En kombination, som siden har vist sig at fungere på tværs af lande og sprog. I Fredericia har forestillingen tidligere spillet for udsolgte sale, og i 2021 blev De Tre Små Grise nomineret til Reumert som årets bedste musical- eller musikforestilling.

Komponist George Stiles og tekstforfatter Anthony Drewe har skrevet De Tre Små Grise, som nu får premiere i Fredericia.

At forestillingen har opnået den anerkendelse i Danmark, ser ophavsmændene først og fremmest som et resultat af det arbejde, der bliver lagt lokalt. »Nomineringen er i høj grad en hyldest til det hold i Fredericia, der har arbejdet med forestillingen. Vi elskede deres version af De Tre Bukke Bruse og glæder os meget til at se, hvad de har gjort med De Tre Små Grise,« siger George Stiles.

For Stiles og Drewe er Fredericia derfor ikke blot endnu et sted, hvor forestillingen opføres, men et miljø, hvor musicalgenren bliver taget alvorligt. »Det er vores andet besøg i byen, og vi er kommet igen, fordi vi havde en virkelig god oplevelse første gang. Fredericia Musicalteater er et vidunderligt sted og fortjener international opmærksomhed.«

Eventyr, humor og flere lag

Stiles og Drewe er kendt for at skrive musicals, der taler til både børn og voksne på samme tid. En bevidst tilgang, hvor ingen af målgrupperne bliver efterladt på sidelinjen. Inspirationen til den måde at fortælle historier på går helt tilbage til arbejdet med en anden klassisk fortælling af dansk oprindelse. »Da vi skrev Honk! over Den grimme ælling, var vi meget bevidste om at skabe en historie med flere lag. Noget fysisk og sjovt til børnene og humor og eftertanke til de voksne. Den tilgang har vi taget med os siden,« forklarer Anthony Drewe.

Den samme tanke ligger til grund for De Tre Små Grise, hvor eventyret har fået en ny vinkel. Her er grisene en familie med indbyrdes dynamik, ulven har en forhistorie med dem, og fortællingen handler ikke kun om at bygge det rigtige hus, men om at holde sammen, også når det bliver svært.

En musical i børnehøjde med store ambitioner

For ophavsmændene er det afgørende, at forestillingen fungerer som børnenes møde med teater. Det er her, nysgerrigheden skal vækkes, og oplevelsen skal kunne mærkes med det samme. »Hvis børnene griner, klapper og lever med, ved vi, at det fungerer. Hvis de begynder at vrikke på stolen, ved vi det også med det samme,« siger George Stiles.

Målet er ikke alene at underholde i øjeblikket, men at give børnene noget, de tager med sig videre. »Vi håber, at børnene tager en følelse af forundring med sig hjem, og måske et ønske om at komme i teatret igen. Eller selv stå på en scene en dag.«

Opgraderet version i nye rammer

Den kommende opsætning er tilpasset AHA Salen og bliver større end tidligere versioner. Forestillingen spiller i vinterferien 2026 og er anbefalet fra fire år.

Med Stiles og Drewe i salen til premieren bliver det ikke bare et gensyn med en populær forestilling, men også et øjeblik, hvor Fredericia igen får besøg af navne, der har været med til at forme musicalgenren langt ud over byens grænser.

Mette Kierkgaard stopper som minister af hensyn til familien

Af

-

09:15 - 3. februar

Ældreminister Mette Kierkgaard oplyser, at hun træder ud af regeringen for at være mere sammen med sin familie, efter at hendes mand gennemgår et omfattende kræftforløb. Hun fortsætter i Folketinget frem til næste valg.

Ældreminister Mette Kierkgaard har forklaret baggrunden for sin beslutning om at forlade regeringen. I et opslag på Facebook skriver hun, at beslutningen hænger sammen med hendes mands sygdom og familiens situation.

»Behandlingen er gået godt, men nu melder senfølgerne sig, og de er desværre kun lige begyndt,« skriver hun og henviser til, at hendes mand gennemgår et omfattende kræftforløb.

Hun understreger, at familien står sammen, men at behovet for hendes tilstedeværelse er vokset.

»Thomas er stærk, og det er vores to drenge på 17 og 19 år også. Men de vigtigste mennesker i mit liv får mere og mere brug for mig hjemme i Ribe,« skriver hun.

På den baggrund har Mette Kierkgaard truffet beslutning om ikke at genopstille til Folketinget og samtidig træde ud af regeringen.

»Derfor har jeg besluttet, at jeg ikke genopstiller til Folketinget, og derfor stopper jeg naturligt også som minister i dag,« skriver hun.

Mette Kierkgaard oplyser samtidig, at hun fortsætter sit arbejde som medlem af Folketinget frem til næste valg.

Statsministeren præsenterer den nye ældreminister for Kong Frederik X klokken 11.30. Der vil efterfølgende være et kort doorstep på Amalienborg Slotsplads. Klokken 12.30 finder den formelle overdragelsesceremoni sted i Ældreministeriet, hvor den afgående ældreminister Mette Kierkgaard giver stafetten videre til sin partikollega Henrik Frandsen.

Bred politisk aftale skal styrke trygheden for folkevalgte og deres familier

Af

-

08:21 - 3. februar

POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget har indgået en ny aftale, der skal styrke værnet om demokratiet og øge trygheden for folkevalgte, offentligt ansatte og deres pårørende. Aftalen, der blev præsenteret mandag, rummer otte konkrete initiativer og har opbakning fra både regeringen og en række oppositionspartier.

Blandt de centrale elementer er en skærpelse af straffen for politisk motiveret kriminalitet, når forbrydelsen har baggrund i den forurettedes erhverv. Samtidig bliver det fremover strafbart uberettiget at kontakte eller chikanere en person alene på baggrund af dennes pårørendes politiske ytringer eller udførelse af offentligt hverv.

Aftalen indebærer også, at kandidater til folketings-, regions- og kommunalvalg samt Europa-Parlamentet får samme skærpede strafferetlige beskyttelse under valgkampen, som allerede gælder for folkevalgte.

Justitsminister Peter Hummelgaard understreger, at der er tale om et nødvendigt opgør med en udvikling, der har taget overhånd. »Vi skal aldrig acceptere, at folkevalgte og offentligt ansatte udsættes for vold, trusler og chikane på grund af deres arbejde. Det samme gælder naturligvis deres pårørende – og de helt almindelige mennesker, som bliver udsat for politisk motiveret kriminalitet alene på grund af deres arbejde«, siger han.

Ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde er problemet særligt udbredt på kommunalt niveau. Hun peger på, at omkring halvdelen af landets kommunalpolitikere har oplevet chikane, trusler eller hærværk. »Folkevalgte, der stiller sig til rådighed for fællesskabet og engagerer sig i vores demokrati, skal naturligvis kunne udtrykke deres holdninger uden frygt«, siger hun og fremhæver samtidig, at aftalen også styrker indsatsen over for de folkevalgtes familier.

Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen henviser til konkrete eksempler på politisk motiveret hærværk mod private virksomheder. »Den form for hærværk er helt uacceptabel«, siger han og understreger, at uenighed i et demokrati ikke må føre til trusler eller ødelæggelser.

Også Moderaterne peger på, at grænsen er overskredet. Partiets retsordfører Nanna W. Gotfredsen fremhæver, at den politiske debat er blevet hårdere, men at trusler og vold aldrig kan accepteres. »Det skal ingen hverken kandidater eller folkevalgte tåle. Og i helt særlig grad skal dette simpelthen ikke tåles som fx pårørende«, siger hun.

Danmarksdemokraterne bakker op om aftalen og lægger vægt på, at både folkevalgte, offentligt ansatte og almindelige borgere skal kunne passe deres arbejde uden frygt. »Vi vil ikke finde os i, at mennesker udsættes for hærværk eller chikane på grund af deres arbejde eller erhverv«, siger Betina Kastbjerg og Dennis Flydtkjær.

Fra SF lyder der samtidig en erkendelse af, at udviklingen er alvorlig. »Det er i orden at være uenig, men for nogle kammer det over og bliver til chikane og trusler rettet mod politikere og endda også deres pårørende«, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hos De Konservative glæder Mette Abildgaard sig især over den skærpede straf ved politisk motiveret kriminalitet. »Man skal ikke frygte at gå på arbejde, heller ikke i slagterbutikken eller i en virksomhed i våbenindustrien«, siger hun.

Radikale Venstre fremhæver, at aftalen kan få flere til at engagere sig politisk uden frygt. »Politisk engagement må ikke føre til chikane, ligesom familiemedlemmer ikke skal udsættes for chikane, blot fordi et familiemedlem engagerer sig politisk«, siger Zenia Stampe.

Med aftalen får politiet samtidig bedre muligheder for at håndtere trusler og chikane online, ligesom der åbnes for, at demonstrationer i særlige tilfælde kan flyttes for at beskytte andres rettigheder og friheder. Målet er ifølge partierne bag aftalen klart at sikre, at demokratisk engagement ikke bliver forbundet med utryghed.

Røveri mod guldsmed, indbrudsbølge og flere sigtelser fylder i Fyns Politis døgnrapport

Af

-

20:42 - 2. februar

Et røveri mod en guldsmed i Odense C samt en lang række indbrud og sager om spiritus- og narkokørsel fylder markant i Fyns Politis døgnrapport mandag.

Den mest alvorlige sag er fra Nørregade i Odense C, hvor en 23-årig udenlandsk mand og en 26-årig udenlandsk mand er blevet sigtet for røveri mod en guldsmed. Sagen fandt sted fredag eftermiddag klokken 15.35.

Middelfart Kommune er hårdt ramt af indbrud i døgnrapporten. På Elmegade, Egevej, Kålsbjergvej og Vesterløkke Allé er der anmeldt flere indbrud, hvor der blandt andet er stjålet smykker og kontanter. I Ejby er der på Ejbyvej stjålet smykker efter opbrudt vindue. I flere af sagerne har politiet endnu ikke fuldt overblik over, hvad der er blevet stjålet.

Også Faaborg-Midtfyn Kommune fylder i døgnrapporten. I Ringe er der anmeldt flere indbrud og forsøg på indbrud på Grøftager, Carl Albretsens Vej og Floravej. I et tilfælde blev gerningspersonen forstyrret af anmelder og løb fra stedet. Derudover er flere bilister i området blevet sigtet for spiritus- og narkokørsel.

Odense Kommune dominerer døgnrapporten med et stort antal indbrud. På adresser som Tingløkkevej, Bjergfyrvangen, Christiansgade, Købkesvej, Sorgenfri Allé, Bakkevej, Lindevej og Thor Langes Vej er der skaffet adgang via opbrudte døre eller vinduer. Der er blandt andet stjålet smykker, kontanter og et ur, men i flere sager mangler politiet fortsat et fuldt overblik over tyvekosterne.

Der er også anmeldt flere tilfælde af hærværk i Odense, herunder punkterede dæk på Hegnet og Middelfartvej samt ridser i lakken på en personbil i Sommerfuglevej.

En alvorlig sag er anmeldt fra Munkemaen i Odense N, hvor en kvinde oplyser, at hun blev væltet af sin cykel af to unge mænd på et el-løbehjul. Hun blev skubbet ind i en busk, hvorefter gerningsmændene stjal hendes taske fra cykelkurven.

Døgnrapporten rummer desuden mange sager om spiritus- og narkokørsel. Blandt andet er bilister i Middelfart, Ringe, Langeskov, Odense og Svendborg blevet sigtet for at føre bil under påvirkning af alkohol eller euforiserende stoffer. En 25-årig mand i Odense SØ er desuden sigtet for både narkokørsel, kørsel uden førerret og manglende brug af sikkerhedssele.

I Svendborg er der anmeldt flere sager i nattelivet på Frederiksgade, herunder vold, slagsmål og besiddelse af euforiserende stoffer. I Nordfyns Kommune er der anmeldt hærværk mod en bil i Bogense, hvor der er spraymalet med sølvgrå maling.

Endelig har politiet i Tranekær på Langeland anmeldt indbrud, hvor tre gerningspersoner blev overrasket under forsøget og efterfølgende løb fra stedet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport mandag den 2. februar 2026.

Næsten alle familier har fået flere penge – ulighed fylder for meget i debatten

Af

-

06:49 - 2. februar

Debatten om ulighed fyldte meget i statsministerens nytårstale. Men hvis man ser nøgternt på tallene, tegner der sig ifølge CEPOS et andet billede af danskernes økonomi end det, der ofte dominerer den politiske samtale.

En ny analyse fra den borgerlige tænketank viser, at næsten alle familietyper i Danmark har fået flere penge mellem hænderne siden 2019 – også når der tages højde for inflation og det markante prisstød i 2022. CEPOS’ konklusion er klar: Fokus bør flyttes fra indkomstforskelle til velstand, produktivitet og beskæftigelse.

»Indkomstforskelle er i sig selv ligegyldige, så længe alle oplever fremgang. Det vigtigste er, at samfundskagen bliver større, og at alle får flere muligheder for forbrug og velstand,« siger seniorøkonom i CEPOS, Niklas Praefke.

Ifølge analysen er danske familiers rådighedsbeløb steget med mellem fire og syv procent i perioden 2019–2026. Det gælder både pensionister, arbejderfamilier, funktionærer og direktørfamilier.

Rådighedsbeløbet er opgjort som den samlede indkomst efter skat – inklusive overførsler og medregnet boligforhold – og tallene er korrigeret for prisudviklingen. Dermed viser analysen den reelle købekraft.

Særligt pensionister i ejerbolig med privat pensionsopsparing har oplevet en markant fremgang. Et pensionistpar i ejerbolig har ifølge CEPOS fået omkring syv procent mere at leve for siden 2019. Enlige pensionister i ejerbolig ligger endda lidt højere.

Også arbejderfamilier og funktionærfamilier har haft en tydelig fremgang. Et arbejderpar uden børn i ejerbolig har fået knap syv procent mere i rådighedsbeløb, mens funktionærfamilier med børn har haft en stigning på fem til seks procent.

»Det gælder på tværs af stort set alle grupper, at man i dag har flere penge til rådighed end for bare få år siden,« siger Niklas Praefke.

Ifølge CEPOS er fremgangen først og fremmest drevet af øget produktivitet og reformer på arbejdsmarkedet. Når der bliver produceret mere pr. arbejdstime, stiger lønningerne, og det smitter også af på overførselsindkomster, der reguleres i takt med lønudviklingen.

Derudover peger analysen på betydningen af de seneste års skattereformer. Indførelsen af mellemskatten og det forhold, at mange er blevet trukket ud af topskatten, har ifølge CEPOS haft mærkbar betydning for mange familiers økonomi.

»Senest har vi set, at mellemskatten er blevet indført, og at mange er trukket ud af topskatten. Det betyder, at rigtig mange familier oplever en ganske pæn fremgang i deres rådighedsbeløb,« siger Niklas Praefke.

CEPOS lægger dog ikke skjul på, at der også findes grupper, som ikke har haft fremgang. Et kontanthjælpspar med to børn i lejebolig har ifølge analysen oplevet et fald i rådighedsbeløbet på omkring 3,6 procent siden 2019.

Forklaringen skal findes i kontanthjælpsreformen og i, at ydelserne samlet set ikke er fulgt helt med prisudviklingen i perioden med høj inflation.

»Reformen er målrettet at motivere flere fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. På længere sigt er det netop højere beskæftigelse og produktivitet, der er nøglen til højere lønninger og stigende velstand for alle,« siger Niklas Praefke.

Også unge kontanthjælpsmodtagere og nytilkomne indvandrere på de laveste ydelser har oplevet tilbagegang, hvilket CEPOS kobler til politiske beslutninger truffet over en længere årrække – under både borgerlige og socialdemokratiske regeringer.

CEPOS’ analyse er et direkte indspark i den politiske debat om ulighed. Tænketanken mener, at diskussionen er blevet for snæver og i for høj grad fokuserer på forskelle mellem grupper frem for den samlede udvikling.

»Hvis alle får mere, bliver samfundet rigere – også selvom nogle får lidt mere end andre. Det er velstanden og mulighederne, der betyder noget for menneskers hverdag,« lyder det fra CEPOS.

Derfor opfordrer tænketanken regeringen til at prioritere reformer, der styrker produktivitet, uddannelse og arbejdsudbud, frem for at gøre ulighed til det centrale pejlemærke.

Analysen viser ifølge CEPOS, at Danmark overordnet set har haft en bredt funderet velstandsstigning – også når man tager højde for kriser, inflation og geopolitisk usikkerhed.

Budskabet er ikke, at alle problemer er løst, men at billedet af en befolkning, der generelt bliver fattigere, ikke holder.

»Det betyder ikke, at vi ikke skal tage hånd om dem, der har det svært. Men debatten bør bygge på fakta og ikke på en fortælling om, at udviklingen går den forkerte vej for langt de fleste,« siger Niklas Praefke.

Ifølge CEPOS viser tallene, at Danmark fortsat har et solidt økonomisk fundament – og at udfordringen i højere grad handler om at fastholde og udbygge den velstand, end om at fordele en kage, der bliver mindre.

Landsholdets ældste tager en for holdet efter EM-guldet

Af

-

22:40 - 1. februar

Danmark vandt EM-finalen med 34-27 mod Tyskland, og efter slutfløjtet var det Kevin Møller, der modtog prisen som kampens spiller. Den danske keeper leverede et afgørende indhop i anden halvleg og sluttede finalen med en redningsprocent på 34,7.

For Møller kom hæderen som en stor overraskelse.

”Jeg havde aldrig i livet regnet med, at jeg skulle blive kampens spiller på hjemmebane. Det havde jeg virkelig ikke. Det var så fjernt for mig, at jeg ikke engang havde drømt om det. Så det var bare en helt vild oplevelse,” siger han.

https://enkongeby.dk/

Finalen blev spillet under særlige omstændigheder for Danmark, der måtte improvisere – især defensivt.

”Det var kaotisk, både på grund af de udfordringer, vi blev stillet over for under kampen og allerede inden kampen. Vi manglede folk i midterforsvaret, der skulle findes alternative løsninger, og vi havde ikke trænet det,” siger Møller.

Han peger på, at løsningen blev fundet gennem fælles forståelse og taktisk overblik.

”Nikolaj lagde en slagplan, og det viser bare kvaliteten på vores hold – og hvor kloge hoveder der er på alle positioner, når folk bare kan gå ind og levere på så højt et niveau i så vigtig en rolle,” siger han.

En særlig ros går til anføreren Magnus Saugstrup.

”Og så må man bare tage hatten af for Saugstrup. Alt det usynlige arbejde, han laver på banen, skaber rum i angrebet til masser af gennembrud – både for Gidsel og Pytlick,” siger Møller og fortsætter:

”Samtidig var han også en stor del af det forberedende arbejde inden kampen, hvor han gik rundt og snakkede systemer, taktikker og aftaler igennem med spillere, der aldrig har stået i midterforsvaret før. Det kan simpelthen ikke roses nok. Der findes ikke superlativer nok for, hvor dygtig en anfører og hvor stort et menneske han er.”

For Kevin Møller blev EM-guldet også følelsesmæssigt anderledes end VM 2025, hvor han måtte følge sidste del af slutrunden hjemme fra pga. familie forøgelse.

”Det kan slet ikke sammenlignes. Sidste år var der ingen tvivl om, at jeg ikke skulle være med til de sidste kampe, og der var det også lettere at acceptere at sidde derhjemme med en nyfødt på armen,” siger han.

I år fylder taknemmeligheden mindst lige så meget som triumfen.

”I år er jeg bare ekstremt emotionel og stolt over alt det arbejde, min hustru har lagt i den her måned sammen med vores to børn. For at jeg kan udleve min drengedrøm og jagte det her,” siger Møller.

Den ældste datter var også med i hallen.

”Jeg tror ikke helt, hun forstår, hvad der egentlig er sket. Hun er bare glad for, at hendes far snart er hjemme igen,” siger han og smiler.

Fejringen venter, men med måde.

”Det tvivler jeg på, men jeg gør et forsøg,” siger Møller, da snakken falder på festen.

Om fremtiden på landsholdet er meldingen klar.

”Så længe Nikolaj mener, at der er brug for mig, vil jeg altid stå klar og hjælpe holdet. Lige nu ser det i hvert fald fornuftigt ud.”

Lukas Jørgensen EM-guld – også fra sidelinjen

Af

-

22:30 - 1. februar

Danmark slog Tyskland med 34-27 i EM-finalen og fuldendte dermed det sjældne hattrick med titlerne fra VM, OL og EM. Blandt de første, der efter kampen bevægede sig ud i mixed zone, var Lukas Jørgensen. Ikke i kamptrøje, ikke med harpiks på fingrene – men med det samme smil, den samme energi og den samme tilstedeværelse, som man forbinder med ham, også selvom turneringen for hans vedkommende blev brat afbrudt allerede to kampe inde med en korsbåndsskade.

Som en anden showmand gik han rundt mellem journalister og kolleger, tog sig tid, svarede åbent og lod det aldrig komme til at handle om det, han havde mistet. I stedet kredsede samtalerne om det, han stadig var en del af.

For selvom skaden var alvorlig, ændrede den ikke på betydningen af det, der nu hang om hans hals.

»Det betyder lige så meget, som hvis jeg ikke havde været skadet. Jeg har drømt om at være en del af et hold, der har alle tre titler på samme tid, i lang tid. Det har været et ønske, jeg har haft, siden vi tog de to første, og hvor vi kunne se frem mod muligheden på hjemmebane.«

https://enkongeby.dk/

Januar måned har været alt andet end ligeud for den danske stregspiller. Fra forhåbninger og forventninger til operation, genoptræning og et liv på afstand af banen. Alligevel stod han nu midt i det hele – med medaljen, med holdet og med følelsen af at høre til.

»Januar har selvfølgelig været lidt af en rutsjebanetur for mig, men jeg er stadig sindssygt stolt og glad for at stå her nu og få medaljen.«

Spørgsmålet om, hvor han egentlig har haft det bedst – hjemme i sofaen eller midt i EM-cirkusset – falder naturligt. Svaret er ærligt og uden romantik, men også præget af den erkendelse, som mange skadede spillere før ham har haft svært ved at sætte ord på.

»Jeg har haft det godt derhjemme, men jeg tror, at glæden og oplevelserne er sjovere at være en del af her. Det er fantastisk at kunne støtte holdet og se dem gøre det inde på banen. Nu glæder jeg mig også til at være med til at fejre det.«

Fejringen bliver dog – i hvert fald ifølge hovedpersonen selv – en smule mere afdæmpet end ved tidligere mesterskaber. Ikke fordi lysten mangler, men fordi kroppen sætter sine egne rammer.

»Jeg tror, den bliver lidt roligere, end den har været ved de seneste mesterskaber. Jeg tænker, jeg finder mig en god stol og kan sidde og nyde det derfra.«

Den stol havde han i øvrigt allerede testet under kampen – placeret strategisk og med et glimt i øjet.

»Ja, en kongestol. Og den kunne jeg sagtens have siddet i resten af aftenen, hvis det var muligt. Nej, det var nogle gode drenge. Jeg kunne tydeligt mærke, at på den side, hvor Emil Jakobsen var, der var han noget stærkere i overarmen end Lasse. Det har jeg bare lovet at sige.«

Humoren lå tæt på overfladen, men bag grinene lå også erkendelsen af, at der er grænser for, hvor meget kroppen kan – og må.

»Men ellers var det rigtig fint. Jeg kunne godt fornemme, at hvis vi skulle hurtigt fra den ene ende til den anden, så ville jeg nok have haft lidt svært ved at følge med. Så jeg var glad for kongestolen. Og mit vink til publikum var for at fejre noget – og ikke som sidst, hvor jeg også var skadet.«

Den største oplevelse for Lukas Jørgensen kom dog ikke nødvendigvis under selve finalen, men i øjeblikket, hvor han for første gang vendte tilbage til arenaen under semifinalen – og mærkede den reaktion, der ventede ham.

»Det har været meget overvældende. Jeg var virkelig spændt og nervøs, da jeg gik ind i arenaen i fredags til semifinalen. Det var første gang, jeg var tilbage.«

Modtagelsen satte spor.

»Hele hallen tog imod mig med enorm kærlighed, og jeg håber, de kunne mærke, at jeg prøvede at sende alt, hvad jeg kunne, tilbage i form af kærlighed og taknemmelighed.«

Ordene kommer langsomt til sidst. Ikke fordi der mangler vilje, men fordi det hele stadig sidder i kroppen.

»Det har været utroligt. Det er et rigtig godt ord for det.«

EM-guldet blev vundet på banen. Men for Lukas Jørgensen blev det også vundet i kulissen, i relationerne og i den følelse af fællesskab, der rækker længere end spilletid og minutter på banen.

Tyskerne blev nedlagt: Danmark er kongerne af Europa

Af

-

19:38 - 1. februar

De danske håndboldherrer er Europamestre for første gang siden 2012 efter, at Tyskland blev nedlagt med 34-27 i Jyske Bank Boxen.

Danmark satte søndag aften et historisk punktum i Jyske Bank Boxen, da EM-finalen mod Tyskland blev vundet 34-27. Med sejren blev de danske håndboldherrer europamestre og skrev sig samtidig ind i historiebøgerne som blot det andet land nogensinde, der på samme tid har OL-, VM- og EM-guld.

Finalen blev fløjtet i gang i et rasende tempo, hvor Danmark straks satte tryk på kampen. Tyskerne fik dog tidligt hjælp af Andreas Wolff i målet, og det var gæsterne, der kortvarigt havde overtaget i indledningen. Emil Nielsen leverede vigtige redninger i den anden ende, og Mathias Gidsel samt Simon Pytlick sørgede for, at Danmark hele tiden holdt kontakt.

Kampen bølgede frem og tilbage gennem hele første halvleg. Julian Köster og Juri Knorr stod for de tunge tyske afslutninger, mens Danmark svarede igen med gennembrud, kontraspil og effektivt fløjspil. Johan Hansen scorede iskoldt på kontra, Thomas Arnoldsen markerede sig med både mod og gennembrudskraft, og Kevin Møller kom ind og gav ny energi i det danske mål.

https://enkongeby.dk/

Efter 25 minutter trak Danmark fra til 16-14, og ved pausen førte værterne 18-16, efter at Johan Hansen sikkert havde omsat et straffekast. Boxen kogte, og stemningen bar tydeligt præg af, at Danmark var ved at få fat i finalen.

Efter pausen forsøgte Tyskland at slå tilbage, men Danmark bevarede roen. Gidsel og Pytlick fortsatte med at drive det danske angreb, mens Kevin Møller stod stærkt i målet og tog luften ud af flere tyske forsøg. Tyskerne forsøgte sig senere i syv mod seks, men det åbnede blot for danske omstillinger og hurtige mål.

Midt i anden halvleg tog Danmark for alvor kontrol. Pytlick scorede igen, Gidsel fulgte op, og Johan Hansen var sikker fra fløjen og pletten. Da Emil Nielsen vendte tilbage i målet og pillede et straffekast, var signalet klart.

De sidste minutter udviklede sig til en dansk opvisning. Niclas Kirkeløkke og Emil Jakobsen kom på tavlen, Thomas Arnoldsen brølede ud mod publikum, og da et direkte rødt kort til Jannik Kohlbacher blev uddelt, var der ikke længere nogen tvivl om udfaldet.

Slutresultatet blev 34-27, og jubelen brød løs i Boxen, hvor Danmark kunne fejre endnu et mesterskab og en historisk triumf.

LIVE: Finalebrag mellem Danmark og Tyskland

Af

-

17:45 - 1. februar

Klokken 18:00 går det løs. Danmark og Tyskland tørner sammen i EM-finalen i Jyske Bank Boxen, og du kan følge kampen live i tekst her på AVISEN.

Dansk håndboldstjerne kåret som EM’s bedste

Af

-

15:15 - 1. februar

Mathias Gidsel er blevet kåret som turneringens mest værdifulde spiller ved Men’s EHF EURO 2026, mens Simon Pytlick også har spillet sig på EM’s All-star-hold. Kåringen falder kort før finalen og cementerer Danmarks stærke aftryk på mesterskabet.

Danmark sætter et tydeligt præg på Men’s EHF EURO 2026. Kort før søndagens EM-finale er turneringens All-star Team blevet offentliggjort – og her fylder de danske profiler markant.

Mathias Gidsel er blevet kåret som Most Valuable Player og skriver dermed historie som den første dansker nogensinde til at modtage MVP-prisen ved et europamesterskab i herrehåndbold.

Samtidig er Simon Pytlick udtaget på All-star-holdet som bedste venstre back efter et stærkt mesterskab i dansk trøje.

Kåringerne bygger på næsten 12.000 fanstemmer via Home of Handball-appen kombineret med vurderinger fra et ekspertpanel og endelig godkendelse fra det europæiske håndboldforbund.

Hele All-star-holdet ved Men’s EHF EURO 2026

Målmand: Andreas Wolff (Tyskland)
Venstre fløj: August Pedersen (Norge)
Venstre back: Simon Pytlick (Danmark)
Playmaker: Gísli Kristjánsson (Island)
Højre back: Francisco Costa (Portugal)
Højre fløj: Mario Šoštarić (Kroatien)
Stregspiller: Johannes Golla (Tyskland)

Bedste forsvarsspiller: Salvador Salvador (Portugal)
Bedste unge spiller: Francisco Costa (Portugal)
MVP: Mathias Gidsel (Danmark)

All-star-holdet består af spillere fra seks nationer, herunder finalisterne Danmark og Tyskland. Men i dansk optik er der ingen tvivl om hovedhistorien: Mathias Gidsel er EM’s største profil – og Danmark sætter igen sit tydelige aftryk på europæisk håndbold.

EHF vil gentænke strukturerne efter et intenst EM

Af

-

12:45 - 1. februar

EM-slutrunden er ikke afsluttet på banen, men inden tæppet for alvor bliver trukket for, samlede EHF arrangører, ledelse og presse til det afsluttende pressemøde. Her blev der både set tilbage på et mesterskab, der har fyldt haller i tre lande, og frem mod de justeringer, europæisk håndbold allerede nu har sat i gang.

For Danmarks vedkommende var det Torsten Laen, formand for DanskHåndbold, der talte på vegne af værtslandene Danmark, Norge og Sverige. Med et tydeligt blik på både stoltheden og ansvaret lagde han vægt på, at EM ikke er noget, man som arrangør kan tage for givet.

”På vegne af Norge, Sverige og Danmark vil jeg gerne sige tak til IHF for tilliden til, at vi kunne arrangere dette mesterskab. Vi er meget stolte af resultatet,” sagde Laen og pegede på det fælles nordiske værtskab som en afgørende forudsætning for slutrundens afvikling.

Han fremhævede især mødet mellem sporten og publikum som noget centralt – både i hallerne og i den stemning, der har omgivet turneringen fra start til slut.

”Sammen med vores fans har vi kunnet fejre den rene storhed i vores sport, og vi er stolte af alle de frivillige og de mange mennesker, der har hjulpet os med at levere et mesterskab som dette.”

Samtidig understregede Laen, at værtskabet ikke blot handler om at levere et godt produkt her og nu, men også om at forvalte den tillid, man har fået.

”Vi er også fuldt bevidste om, at det ikke er noget, vi kan tage for givet. Derfor ser vi allerede nu frem til næste gang, vi får mulighed for at arrangere en slutrunde i Danmark.”

Herefter tog EHF-præsident Michael Wiederer ordet og løftede blikket fra det netop afsluttede EM til de strukturelle diskussioner, som turneringen også har sat i gang. Især kampprogrammet og belastningen af spillerne har været genstand for kritik – kritik, som EHF ifølge Wiederer tager alvorligt.

Som præsident gjorde han det klart, at EHF både har et ansvar for at lytte og for at handle, når der opstår berettiget utilfredshed.

”Det er tydeligt, at EHF har reageret på den kritik, der har været af kampsystemet. Vi analyserer ikke kun situationen – vi har også besluttet at tilpasse kampprogrammet, sådan som vi har gjort flere gange tidligere.”

Wiederer erkendte, at det nuværende kampprogram har skabt mere end blot debat i kulisserne.

”Det er interessant at se, hvordan dette kampprogram opstod. Er det et spørgsmål om tilgængelighed? Er det tekniske forhold? Én ting er i hvert fald klar: Det skabte ikke kun støj, men kritikken var også berettiget.”

Derfor er ændringer allerede på vej. EM i 2028 – og de efterfølgende slutrunder – vil blive spillet med et andet kampskema, og 2030-slutrunden er allerede fastlagt med disse erfaringer indarbejdet.

Samtidig benyttede Wiederer lejligheden til at give et indblik i et bredere reformarbejde, der rækker langt ud over EM. Det gælder både klubturneringerne, det internationale kampprogram og ønsket om at give spillerne en mere direkte stemme i beslutningsprocesserne.

”Vi har talt om at inddrage spillerne mere direkte i vores arbejde, og vi er i forhandlinger med den europæiske spillerforening om en aftale,” forklarede Wiederer.

Konkret arbejder EHF med planer om at oprette et egentligt spillerpanel bestående af fem personer – både mænd og kvinder – som skal få adgang til centrale fora og sende repræsentanter videre til de professionelle håndboldudvalg.

”Det betyder en langt stærkere integration af spillerne. Det ligger helt i tråd med den udvikling, vi ser internationalt – også på IOC-niveau.”

Også dommerområdet blev berørt. Wiederer forklarede, at spillets stigende tempo stiller nye krav til både dommere og rammerne omkring dem, og at EHF derfor har valgt at udskyde konkrete beslutninger, indtil en mere gennemtænkt struktur er på plads.

”Det giver ikke mening bare at udpege nogle personer. Der er behov for en klar struktur for dette område.”

Afslutningsvis vendte Wiederer tilbage til udgangspunktet for pressemødet: EM-slutrunden som helhed. Et mesterskab, der har vist både sportens styrke – og de områder, hvor der fortsat er behov for udvikling.

”I sidste ende er vi her for at tale om EM og rammerne omkring de europæiske mesterskaber.”

Med det satte EHF punktum for et EM, der både har samlet fulde haller og samtidig sat gang i diskussioner, som kommer til at præge europæisk håndbold længe efter, at medaljerne er blevet delt ud.

Skaderne satte dem ud – fællesskabet gjorde det ikke

Af

-

12:27 - 1. februar

De stod ikke på banen, da Danmark spillede EM-semifinalen i Jyske Bank Boxen, men alligevel var både Lukas Jørgensen og Emil Bergholt til stede i hallen – fysisk, mentalt og følelsesmæssigt tæt på det hold, de begge har været en del af gennem hele slutrunden, indtil skaderne tvang dem ud af kampene. Begge har siden set med hjemmefra, men valgte fredag at vende tilbage til Boxen, mærke stemningen og være sammen med holdet igen, velvidende at det både ville være forløsende og smertefuldt på samme tid.

For Lukas Jørgensen var ankomsten i sig selv en kontrast, der var svær at sætte ord på.

»Det er rigtig dejligt. Jeg er lige ankommet fra en halv times tid siden, inden vi kunne afsted.«

Dagene op til havde været lange, stille og præget af venten.

»Nu synes jeg, at jeg har haft nogle lidt lange dage hjemme i sengen og på sofaen, så det er virkelig dejligt at se alle drengene, og jeg går også med det største smil, jeg nu har haft i en uges tid, så jeg er rigtig glad for at være her.«

At være tilbage i hallen handlede ikke kun om kampen, men også om at give noget igen til dem, der havde støttet ham, siden skaden ramte.

»Jeg håber, det var en lille prøve at komme tilbage igen og sige tak til folk.«

Stemningen ramte ham med det samme.

»Jeg har lige mærket stemningen. Jeg har fået lov til at klappe lidt tilbage til alle dem, der sidder her i dag. Jeg er stadig meget taknemmelig for den støtte, jeg har modtaget.«

Det er ikke uden følelser at vende tilbage til samme sted, hvor skaden skete.

»Det gør det. Det gør det uden tvivl.«

Han mærker, at han stadig er mere sårbar end normalt.

»Jeg kan selvfølgelig også godt mærke, at jeg måske også er lidt mere følsom, når jeg lige er ankommet her.«

Alligevel har tiden hjulpet ham med at acceptere situationen.

»Jeg synes, at nu har jeg haft lidt tid til, at det hele kunne synke ind og acceptere min situation.«

Taknemmeligheden fylder stadig mest.

»Men jeg er stadig sindssygt taknemmelig for den opbakning, jeg modtog og har modtaget lige siden. Det betyder sindssygt meget for mig, så det er også derfor, jeg er så glad for at stå her nu.«

Operationen er overstået, og meldingerne har været positive.

»Kirurgen var rigtig glad for resultatet af operationen, og hvordan mit knæ så ud, da han kiggede ind.«

Genoptræningen er i gang, og selv små fremskridt bliver bemærket.

»Væsken er ved at forsvinde mere og mere, og jeg kan bevæge mig en lille smule og støtte en lille smule på knæet.«

Håbet er stadig at komme stærkt tilbage.

»Så håber jeg, at hvis tingene går godt, at jeg måske kan spille igen hen mod november.«

At være i hallen igen har været et stort ønske.

»Det her har været det, jeg har set allermest frem til.«

Samtidig har det været en mærkelig periode at følge slutrunden hjemmefra.

»Det har selvfølgelig både været en smule hårdt at se, hvad det er, jeg går glip af.«

Men også meningsfuldt.

»Hver anden dag, når Danmark har spillet, det har været mine små højdepunkter at kunne nyde at se drengene.«

Engagementet er ikke forsvundet.

»Jeg har stadig været mere investeret end nogensinde i, at det skulle gå godt.«

Derfor var det heller ikke et svært valg at komme i hallen.

»Det har bestemt ikke været et svært valg for mig at skulle følge med drengene, og heller ikke at være her i dag.«

For Emil Bergholt har situationen været anderledes, men følelsen af afsavn den samme. Han lægger ikke skjul på skuffelsen over ikke at kunne hjælpe på banen.

»Det er mega ærgerligt og trist, når jeg ikke kan få lov til at hjælpe derinde i dag.«

Alligevel har han valgt en aktiv rolle uden for banen.

»Jeg prøver også at holde humøret lidt højt og bidrage med et godt humør, i stedet for at gå og græde mig selv ned.«

At være tæt på holdet betyder noget, selv om det gør ondt.

»Det er jo svært at sige, at man kan glæde sig over noget, når man står og venter en semifinale, eller en måske finale, som man så viser.«

Beslutningen om at blive er truffet i fællesskab derhjemme.

»Det er i samarbejde med min familie.«

Han oplever opbakning også uden for hallen.

»Der er ingen sure miner derhjemme over, at man kunne vælge at blive her.«

Skaden kom gradvist.

»Det blev værre og værre, og til sidst var jeg også nødt til at sige, at der var noget, der skulle tjekkes.«

Nu handler det om at acceptere den tid, der venter.

»Jeg er ude i den tid, det nu tager.«

Begge deler samme håb frem mod søndagens EM-finale. Ikke nødvendigvis for deres egen skyld, men fordi de stadig føler sig som en del af det, der er ved at blive skrevet.

Lukas Jørgensen siger det sådan:

»Jeg føler mig stadig som en del af holdet.«

Ikke fordi han spiller, men fordi relationerne stadig er der.

»Vi har været igennem så mange ting sammen.«

Derfor vil han også kunne fejre det, hvis det lykkes.

»Så føler jeg stadig, at jeg vil kunne fejre det sammen med alle dem.«

Søndag er de igen på plads i Boxen, når Danmark spiller EM-finale – ikke på banen, men tæt nok på til, at det hele stadig kan mærkes.

Ro før finalen: Emil Nielsen hviler i sit spil

Af

-

12:11 - 1. februar

Der er noget genkendeligt over situationen for Emil Nielsen, når han taler dagen før endnu en EM-finale. Ikke fordi opgaven er blevet mindre med årene, men fordi rammen er velkendt, og fordi forventningerne efterhånden er blevet en del af hverdagen for et dansk landshold, der igen står på tærsklen til noget historisk. Søndag klokken 18.00 venter EM-finalen mod Tyskland i Jyske Bank Boxen, og for den danske målmand er det netop omgivelserne, der skaber ro frem for uro.

»Det er altid dejligt at spille i Boxen.«

Glæden ved endnu en stor kamp er ikke noget, Emil Nielsen forsøger at pakke ind eller tale ned.

»Ja, jeg glæder mig.«

Op til finalen har der været talt en del om, at han ikke har haft den mest flydende start på slutrunden, men det er ikke noget, han selv oplever som et problem, der kræver større mentale justeringer. For ham handler det mere om at holde fast i det, han ved, han kan, og ikke lade sig rive med af fortællinger udefra.

»Jeg føler ikke, at jeg skylder noget. Jeg ved jo, hvad jeg kan finde ud af, og hvad jeg er dygtig til, så det skal jeg gå ind og gøre.«

Finalemodstanderen er et tysk hold, der gennem turneringen har spillet sig stærkere og stærkere og ifølge Emil Nielsen har lagt et ekstra lag på deres landsholdsspil sammenlignet med tidligere opgør.

»Det er et tophold i verden, og det er et af verdens bedste hold, så det er klart, at vi skal spille godt. Ellers så vinder vi ikke.«

Han har svært ved at pege på én konkret justering, men oplever tydeligt, at meget er faldet på plads for tyskerne.

»Jeg ved ikke specifikt, hvad de har gjort, men det har flasket sig for dem, og jeg synes, de har spillet rigtig godt.«

Resultaterne understøtter billedet.

»De har vist mod de bedste hold i verden, at de sagtens kan være med, og de har slået Frankrig.«

Derfor er der heller ingen tvivl om kampens karakter eller kravene til Danmark.

»Det er et tophold, og vi skal være der i 60 minutter.«

Selvom situationen er speciel, mener Emil Nielsen ikke, at han tidligere har stået i præcis samme scenarie, men han hæfter sig ved den måde, Danmark har reageret på undervejs i turneringen, særligt når tingene ikke har spillet fra start.

»Nej, det tror jeg ikke, jeg har.«

Her vender han tilbage til moral og robusthed som afgørende faktorer.

»Jeg synes, vi får vist rigtig god moral, så forhåbentlig kan vi løse det, ligegyldigt hvordan det ser ud.«

En sejr vil placere Danmark i en historisk position, hvor EM-guld føjes til OL- og VM-triumferne, og selvom Emil Nielsen ikke dvæler længe ved perspektivet, anerkender han, hvad der er på spil.

»Det ville da være en kæmpe, kæmpe ting.«

Det har været målsætningen hele vejen.

»Det var målsætningen fra start af, og det håber vi rigtig meget på.«

Op til finalen har der også været debat om stemningen i Boxen, efter tyske fans har kritiseret den danske opbakning for at være respektløs. Det køber Emil Nielsen ikke ind på.

»Nej, det kan jeg bestemt ikke. Det synes jeg er fjollet.«

Han henviser til erfaring fra utallige udekampe.

»Nu har jeg spillet nok udkampe til at vide, at det ikke er unormalt at buhe.«

For ham er det en naturlig del af hjemmebanefordelen.

»Det er klart, når man spiller på hjemmebane, så har man en fordel.«

Derfor håber han også, at kulissen søndag bliver lige så massiv og energifyldt som tidligere i turneringen.

»Jeg håber, at folk kommer ind i hallen med sindssygt meget energi.«

Det handler om at bruge opbakningen konstruktivt.

»Så skal vi nok gøre, hvad vi kan for at vinde den kamp.«

Midt i det store fokus og de mange meninger, der omgiver holdet, har Emil Nielsen en bevidst enkel tilgang til medier og sociale platforme. Han orienterer sig, men uden at lade sig opsluge.

»Jeg læser nyhederne, når jeg vågner om morgenen, og det er lidt det.«

Kommentarer og direkte beskeder tager han med ro.

»Der er mange, der skriver fjollet, men det må de gerne.«

Han engagerer sig ikke i det.

»Jeg svarer ikke på det.«

Når det gælder tyskernes udmeldinger om, at de ikke vil gå ind til finalen med for stor respekt for Danmark, møder han det med forståelse frem for irritation.

»Jeg kan godt forstå det mindset.«

Danmark er favoritter, og det forpligter modstanderen til at spille frit og offensivt.

»Hvis tyskerne gik ind til kampen med stor respekt og kun spillede baglæns, så kommer de heller ikke til at vinde.«

Derfor forventer han et tysk hold, der kommer med maksimal intensitet og uden forbehold, når finalen fløjtes i gang søndag klokken 18.00 i Jyske Bank Boxen.

»Jeg tror, at Tyskland kommer ind med alt, hvad de har.«

Og netop derfor forventer han ikke bare en finale, men et opgør, hvor tempo, fysik og mental styrke bliver sat på den ultimative prøve.

»Jeg tror, at det bliver en kæmpe stor kamp.«

Danmark er i finalen igen: Det er en kæmpe ære

Af

-

12:33 - 31. januar

Danmark er klar til EM-finalen efter en intens og fysisk sejr på 31-28 over Island i Jyske Bank Boxen. I en kamp, hvor marginalerne konstant var i bevægelse, og hvor Island igen og igen udfordrede i duellerne, blev det et kollektivt svar, der bar Danmark frem. Da Emil Nielsen ikke ramte dagen i målet, fik Kevin Møller en større rolle end vanligt – og greb den i en semifinale, hvor intet blev givet gratis.

For Kevin Møller var det først og fremmest helheden i præstationen, der fyldte efter kampen, og ikke de enkelte aktioner eller minutter på banen. »Det kan man kun tænke godt om. Det er jo fantastisk, hvilken holdsejr og hvilken præstation.«

Selv det at spille en markant rolle i en EM-semifinale er ikke noget, han forholder sig aktivt til, mens kampen kører. For ham handler det i øjeblikket udelukkende om at være klar, hvis der bliver brug for ham.

»Man tænker ikke så meget over det, mens kampen kører. Man vil bare gerne ind og hjælpe holdet så godt som muligt, og det er min rolle.« Først efterfølgende trænger kampens betydning for alvor ind. »Det er først bagefter, når man lige stopper op, at man tænker over, at det er en EM-semifinale.«

Kulissen var med til at understrege alvoren og størrelsen i opgaven. Foran 15.000 tilskuere i Jyske Bank Boxen blev rammen endnu en gang noget, Møller sætter stor pris på. »Med den kulisse og det publikum, der var i dag, var det helt fantastisk. Det er en kæmpe ære hver eneste gang, man får lov til at løbe rundt inde i boksen.«

Han vender flere gange tilbage til det kollektive som forklaring på, at Danmark stod distancen i en kamp, hvor Island konstant pressede med fysik, tempo og nærkontakt. »Det siger rigtig meget om os som hold. Jeg synes virkelig, det er karakter og mandshjerte.«

Midt i det kollektive peger Kevin Møller dog på én figur, der ifølge ham satte et helt særligt defensivt aftryk på kampen. »Jeg må bare tage hatten af for Magnus Saugstrup. Hold nu fast, han styrer det forsvar godt og leder det virkelig stærkt.« Det er ikke tom ros, men en anerkendelse af det arbejde, der blev lagt i midten.

»Han viser sig som en af verdens bedste forsvarsspillere og leder på vores hold.« For målmanden bag forsvaret føltes det til tider, som om Saugstrup dækkede mere end sin egen zone. »Til tider virker det næsten, som om han dækker op for to mand inde i forsvaret.«

Finalepladsen sender Danmark videre til et nyt møde med Tyskland søndag, et opgør Kevin Møller ser frem til med både respekt og nysgerrighed. »Det er altid sjovt at møde Tyskland. De er et godt hold, de rider på en bølge.«

Han forventer også, at de kommer med nye taktiske greb. »Det er altid spændende at se, hvad de kommer med af nye ting siden sidst.«

Finalen bliver kulminationen på et forløb, der for alvor tog en drejning efter nederlaget til Portugal tidligere i turneringen. »Det er det, vi har kæmpet for i en hel måned.« Portugal-kampen står stadig klart i bevidstheden. »Efter Portugal-kampen fik vi lidt en kold spand vand i hovedet.« Netop derfor føles det ekstra stærkt at stå her nu – og på den måde, Danmark har gjort det.

»Det er en kæmpe forløsning at stå her nu.« For Kevin Møller handler det grundlæggende ikke om, hvem der spiller, men om hvordan holdet reagerer, når det bliver sat under pres. »Vi beviser over for os selv, at det næsten er ligegyldigt, hvem der spiller.« Det er ansvar og tillid, der bærer.

»Alle tager ansvar, hjælper hinanden og viser det store hjerte, vi havde i dag.«

Udvisningerne fyldte også meget i kampens sidste fase, og for Kevin Møller var det umuligt ikke at mærke spændingen i de situationer, hvor marginalerne kunne tippe afgørende, alt efter hvordan kendelserne faldt. »Selvfølgelig sidder man med hjertet oppe i halsen i de situationer.«

Han peger på, at det særligt er usikkerheden omkring vurderingerne, der gør den slags øjeblikke vanskelige at navigere i, fordi en kendelse i slowmotion kan få et helt andet udtryk end den opleves i kampens tempo. »Man ved aldrig, hvordan dommerne tolker og vurderer den slags, især når de ser det i slowmotion.«

For Danmark blev nervøsiteten ikke mindre af, at alternativerne centralt i forsvaret var begrænsede, og at hver udvisning derfor havde direkte betydning for kampens balance. »Vi var lidt spændte, for vi havde ikke mange muligheder tilbage centralt i forsvaret.«

At kampen endte med hele 19 udvisninger, var voldsomt, men for Møller hænger det tæt sammen med de to holds måde at spille på og den fysiske intensitet, der prægede opgøret fra første minut.

»Det er måske mange udvisninger, men jeg synes også, det afspejler, hvordan de to hold spiller.« Han understreger samtidig, at Island netop er kendt for deres kompromisløse tilgang til duellerne, hvor nærkontakt og fysisk pres er en integreret del af spillet.

»Island er måske nogle af de bedste i verden til netop det spil, hvor de ligger tæt og arbejder hårdt i duellerne.« Derfor kom antallet af kendelser heller ikke som et chok, selv om omfanget var markant. »Det var måske lidt overraskende, men jeg havde forventet, at der ville komme mange.«

Med sejren står Danmark nu foran EM-finalen mod Tyskland søndag, ikke som et hold, der har haft én ubrudt opadgående kurve, men som et mandskab, der har reageret på modgang, justeret undervejs og fundet styrke i bredden, da det for alvor blev nødvendigt.

De danske krigere er i EM-finalen

Af

-

23:19 - 30. januar

Danmark spillede sig i EM-finalen med en sejr på 31–28 over Island i en semifinale, der bølgede frem og tilbage, sled på nerverne og til sidst blev afgjort af dansk kynisme, disciplin og kolde hoveder i de afgørende minutter. Søndag venter finalen mod Tyskland.

Kampen åbnede i et tempo, der varslede kaos. Island slog først, Danmark svarede straks igen, og allerede fra de første minutter var der både mål, udvisninger og kendelser, der satte sindene i kog. Emil Jakobsen udlignede på straffekast, men islandsk fysik og hurtige afslutninger gav tidligt modstanderne overtaget. Ómar Ingi Magnússon fik for meget plads, Janus Smárason viste sin rutine, og efter seks minutter var Danmark bagud 6–3 i en fase, hvor dommerkendelserne skabte tydelig frustration på den danske bænk.

Langsomt fandt Danmark fodfæste. Simon Hald kom på tavlen, Rasmus Lauge scorede fra en vanskelig position, og Mathias Gidsel begyndte at tage ansvar. Midt i halvlegen kom et afgørende øjeblik, da Gidsel blev ramt i hovedet i en duel, der krævede video, udvisning og satte Boxen i kog. Kort efter pillede Emil Nielsen et islandsk straffekast, og Pytlick udlignede til 8–8 efter et kvarter.

Herfra ændrede kampen karakter. Danmark justerede defensivt, stod ikke længere fladt på seks meter og fik bremset islandske gennembrud. Saugstrup trak straffe og scorede, Johan Hansen var iskold fra pletten, og Gidsel fortsatte sit storspil. Ved pausen stod der 14–13 til Danmark efter en halvleg, hvor forskellen var minimal på tavlen, men hvor Danmark havde fået bedre greb om kampen.

Anden halvleg begyndte katastrofalt for Danmark. En misset chance og en hurtig udvisning gav Island momentum, og Smárason scorede et mål, som Emil Nielsen gerne havde taget. Island kom foran igen, og ved 32 minutter stod der 15–14 til modstanderne. Men her trådte Thomas Arnoldsen for alvor ind i kampen. Han scorede, trak frispark og var konstant i bevægelse, mens Gidsel fortsatte sin perfekte afslutningsprocent.

Kampen tippede for alvor midt i anden halvleg. Kevin Møller kom ind og pillede et straffekast, Johan Hansen udlignede igen, og kort efter bragte Magnus Landin Danmark foran 21–19 på kontra. Boxen gyngede, og energien skiftede tydeligt side. Island holdt sig inde i kampen via endnu et straffekast, men Danmark svarede igen hver gang.

De sidste ti minutter blev spillet med både hoved og hjerte. Simon Pytlick scorede i undertal, Landin ramte igen fra fløjen, og Emil Nielsen kom ind fra bænken og leverede en afgørende strafferedning med fem minutter igen til stillingen 28–24. Island satsede offensivt, men Danmark havde styr på det taktiske billede. En udvisning til Island efter video gav luft, Hoxer vred sig igennem til 31–27, og da islændingene brændte deres sidste chance, var det afgjort.

31–28 blev slutresultatet i en semifinale, hvor Danmark ikke var fejlfri, men hvor de stod fast, da presset var størst. Mathias Gidsel sluttede med syv mål på syv forsøg, Johan Hansen var iskold fra stregen, Arnoldsen gav energi fra bænken, og selv om målmandsprocenterne ikke var prangende, kom redningerne på de rigtige tidspunkter.

Danmark er i EM-finalen. Søndag venter Tyskland – og fortet står stadig.

Live: Danmark i nordisk semifinalebrag

Af

-

20:15 - 30. januar

Klokken 20.30 går det løs. Danmark brager sammen med Island i en nordisk duel om at komme i EM-finalen. AVISEN er live fra Jyske Bank Boxen, hvor du kan følge kampen live i tekst.

Tre mænd anholdt i Nyborg i sag om frihedsberøvelse

Af

-

18:56 - 30. januar

Tre mænd er fredag eftermiddag blevet anholdt på en parkeringsplads i Nyborg i forbindelse med en efterforskning om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne.

Det oplyser Fyns Politi i en myndighedsmeddelelse fredag aften.

Anholdelserne er foretaget af Københavns Vestegns Politi, som leder efterforskningen. Ifølge politiet pågår efterforskningen fortsat.

De tre mænd forventes fremstillet i Retten i Glostrup lørdag. Anklagemyndigheden vil i den forbindelse begære lukkede døre.

Af samme grund har Københavns Vestegns Politi ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

EM-form understreger Fredericia-kup: Kirkeløkke klar fra 2027

Af

-

15:22 - 30. januar

Der er handler, der ændrer perspektivet for en klub. Og så er der dem, der ændrer selvforståelsen. Offentliggørelsen af, at Niclas Kirkeløkke bliver ny spiller i Fredericia fra sommeren 2027, hører til i den sidste kategori.

Det er svært at komme i tanke om en mere profileret spiller, Fredericia nogensinde har sikret sig. Ikke bare på grund af navnet, men på grund af timingen. Kirkeløkke kommer ikke som et nostalgisk ekko af noget, der var. Han kommer som en spiller midt i sin karriere, på et tidspunkt hvor han præsterer på højeste internationale niveau. Det er sjældent, at en klub som Fredericia får adgang til netop den version af en landsholdsspiller.

Dette års EM-slutrunde understreger hvorfor. Kirkeløkke har været blandt Danmarks mest pålidelige våben, og det har han været fra en position, der egentlig ikke er hans. Omskolingen til højre fløj er sket af praktiske årsager. Aflastning af Mathias Gidsel. Et ønske om at bevare balance i både angreb og forsvar. Og en erkendelse af, at Kirkeløkke er en af holdets stærkeste forsvarsspillere.

Men det, der begyndte som en løsning, har udviklet sig til et våben.

Tallene taler deres eget, næsten absurde sprog. Med en scoringsprocent på 92,9 er Kirkeløkke den mest effektive fløjspiller ved EM blandt de spillere, der har taget mere end ti afslutninger. Det er ikke bare flot. Det er ekstremt. Og det er bemærkelsesværdigt, fordi det sker på en position, der ikke engang er hans naturlige.

Det siger noget om spillerens kvalitet, men også om hans forståelse for spillet. Kirkeløkke er ikke afhængig af én rolle. Han læser situationer, vælger sine afslutninger med omhu og leverer, når presset er størst. Den type egenskaber er guld værd på landsholdsniveau. Og de er mindst lige så værdifulde for en klub, der vil tage næste skridt.

For Fredericia betyder det, at man har sikret sig mere end en målscorer. Man har fået en international reference. En spiller, der ved, hvad det kræver at spille semifinaler, finaler og slutrunder, hvor hver bold tæller. Det er den slags erfaring, der smitter, både i omklædningsrummet og på banen.

I aften står Kirkeløkke igen i rampelyset, når Danmark spiller EM-semifinale mod Island. Det er kampe som denne, der definerer karrierer. Og det er netop disse kampe, Fredericia i 2027 får en spiller hjem fra.

For når Kirkeløkke en dag trækker den røde Fredericia-trøje over hovedet, bliver det ikke med løftet om potentiale. Det bliver med dokumentation. Med en spiller, der har bevist, at han kan levere på sportens største scene. Og det gør aftalen til noget ganske særligt i klubbens historie.

Fra Fredericia til EM-semifinale – Einar Ólafssons aften mod Danmark

Af

-

14:56 - 30. januar

Der findes kampe, der er større end stillingen i programmet. Kampe, hvor linjerne trækker bagud i tiden og ind i menneskene på banen. EM-semifinalen mellem Danmark og Island i aften klokken 20.30 er sådan en kamp. Ikke mindst for én mand i den islandske defensiv.

For danske håndboldfans er Island et velkendt bekendtskab. Et hold, der altid spiller med kant, stolthed og en næsten stædig tro på, at de kan måle sig med de største. Men midt i de blå trøjer står en spiller, hvis vej til denne aften også går gennem Lillebælt.

Einar Ólafsson tilbragte tre sæsoner i Fredericia. År, hvor karrieren blev formet væk fra de store overskrifter, men tæt på det daglige håndværk. Træningerne. Kampene. Gentagelserne. Forsvaret som fag. I Fredericia blev han ikke stjernen. Han blev specialisten. Den, der gjorde det hårde arbejde, når spillet skulle lukkes ned, og marginalerne presses frem i eget favør.

At vejen siden har ført ham til HSV Handball og Bundesligaen, er ikke tilfældigt. Det er konsekvensen af en type spiller, der sjældent fylder mest i highlights, men ofte mest i trænernes tillid. Og netop tillid er det, Ólafsson gradvist har vundet på det islandske landshold.

Ved VM sidste år var han med til en slutrunde for første gang. Nu er han tilbage, mere integreret, mere brugt. 55 minutter samlet spilletid i turneringen fortæller historien meget præcist. Han er ikke fast mand. Han er ikke bærende. Men han er nødvendig. Forsvarsspecialisten, der kommer ind, når strukturen skal holdes, og tempoet bremses. Den type spiller, der sjældent bliver citeret, men ofte bliver savnet, hvis han mangler.

Og så er der det andet lag i fortællingen. Det, som ikke kan måles i minutter eller statistikker. For når Einar Ólafsson i aften træder ind på banen mod Danmark, går han samtidig i fodsporene på sin far, Ólafur Stefánsson. En af islandsk håndbolds største skikkelser. En spiller, der har stået i et hav af store kampe, båret forventninger og skrevet sig ind i sportens historie.

Sønnen er et andet sted i hierarkiet. En anden type spiller. Men måske netop derfor er denne kamp så stor. Ikke som arv, men som øjeblik. En EM-semifinale mod Danmark er ikke noget, man forventer. Det er noget, man griber, når chancen opstår.

For Fredericia er der også en stille genklang i aften. Byen, klubben, hverdagen, hvor Ólafsson tog de skridt, der nu har bragt ham hertil. Der er noget næsten poetisk i, at forbindelserne i håndbold ofte først bliver synlige, når man ser sig tilbage. Når en tidligere Fredericia-spiller står i en EM-semifinale mod Danmark og repræsenterer sit land på sportens største scene.

Kampen fløjtes i gang klokken 20.30. Danmark mod Island. Favorit mod udfordrer. Men for Einar Ólafsson er det mere end en kamp. Det er summen af valg, arbejde og tålmodighed. Og måske beviset på, at vejen til de største øjeblikke ikke altid starter i rampelyset, men i det stille forsvarsarbejde, langt fra finaledrømme og medaljetal.

Værdighedsreform markerer ny kurs for de mest udsatte borgere

Af

-

13:07 - 30. januar

POLITIK. En ny politisk aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti skal give nogle af landets mest udsatte borgere et mere værdigt liv. Med værdighedsreformen lægges der op til et markant nybrud i dansk socialpolitik, hvor faste krav og sanktioner erstattes af en mere helhedsorienteret tilgang og lettere adgang til hjælp – uanset hvor i landet borgeren opholder sig.

Reformen tager afsæt i en erkendelse af, at en gruppe borgere lever med massive sociale, psykiske og sundhedsmæssige problemer, som det nuværende velfærdssystem ikke formår at rumme. Det drejer sig blandt andet om mennesker, der lever på gaden, har et alvorligt stof- eller alkoholmisbrug og ofte samtidig kæmper med psykisk sygdom.

Ifølge aftalepartierne har mange af disse borgere svært ved at få hjælp, fordi de ikke passer ind i systemets eksisterende rammer, og fordi de ofte befinder sig langt fra den kommune, hvor de formelt hører til. Med værdighedsreformen skal hjælpen i højere grad følge borgeren – og ikke omvendt.

Reformen indeholder blandt andet etableringen af såkaldte Gadens Huse i de større byer. Her skal udsatte borgere kunne få adgang til sundhedsfaglig hjælp, rusmiddelbehandling og social støtte ét sted. I landdistrikter og mindre byer skal mobile udsatte-enheder opsøge målgruppen og tilbyde samme type helhedsorienteret hjælp.

Som en del af en treårig national forsøgsordning får sagsbehandlere i Gadens Huse og de mobile enheder mulighed for at iværksætte indsatser efter serviceloven, uanset hvilken kommune borgeren har adresse i. Dermed forsøger aftalen at gøre op med de problemer, der opstår, når borgere falder mellem bopæls- og opholdskommuner.

Et centralt element i reformen er, at socialt udsatte med stærk stofafhængighed fremover får ret til at beholde stoffer til eget forbrug. Ifølge aftalepartierne kan bøder, fængsling og konfiskation gøre en i forvejen svær situation endnu værre.

Der afsættes samtidig midler til flere stofindtagelsesrum og til at udvide kapaciteten i de eksisterende rum, blandt andet gennem længere åbningstider. Målet er at skabe tryggere og mere værdige rammer for stofbrugere, der ellers risikerer at indtage stoffer under farlige forhold.

Reformen rummer også en styrket indsats for bedre abstinensbehandling, herunder etablering af en national døgnåben rådgivning om rusmiddel- og lægemiddelabstinenser. Derudover afsættes der midler til at styrke den frivillige gældsrådgivning, så flere udsatte borgere får mulighed for at få eftergivet eller saneret gæld.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen peger på, at reformen både handler om konkrete indsatser og om et opgør med faste forestillinger i velfærdssystemet.

»Værdighedsreformen vil gøre en forskel for de mennesker, som lever på kanten af vores samfund. Og den viser samtidigt, at det er muligt at gøre op med meget faste tankegange om vores velfærdssamfund. Vi rækker nu en hånd ud til de mennesker, som lever meget kaotiske liv på gaden og siger, at vi vil give plads til de skæve liv. Men aldrig acceptere uværdige liv«, siger hun.

Også blandt de øvrige partier bag aftalen er der opbakning til den nye tilgang. Venstres socialordfører Erik Veje Rasmussen fremhæver, at systemet i højere grad skal indrettes efter borgerne.

»I Venstre har vi altid sagt, at systemet skal være til for borgerne. Det skal også gælde de allermest udsatte, som fortjener at blive mødt med værdighed. Med værdighedsreformen skal udsatte borgere mødes i øjenhøjde«, siger han.

Fra Moderaterne kalder udsatteordfører Nanna Gotfredsen aftalen et længe ventet opgør med tidligere tiders håndtering af de mest udsatte borgere.

»Endelig er vi nu her, hvor lovgivning og strukturer vendes rundt, så der faktisk kan blive skabt én dør ind til fagligt dygtige, værdige rum med faktisk adgang til den hjælp man har brug for og ret til«, siger hun og understreger, at indsatsen skal ske i samarbejde med både civilsamfund og brugerorganisationer.

SF’s socialordfører Astrid Carøe fremhæver, at reformen skal sikre, at hjælp bliver mere tilgængelig og mindre bureaukratisk.

»Paradoksalt nok er det ofte dem, der har brug for mest hjælp, der får mindst hjælp. Det laver vi heldigvis om på nu ved at sætte mennesket før alt andet«, siger hun.

Hos Det Konservative Folkeparti peger socialordfører Joachim Hoffmann-Petersen på, at reformen flugter med partiets værdier.

»Systemets indretning må aldrig stå i vejen for god omsorg, kassetænkning bliver nu langt sværere«, siger han.

Socialdemokratiets misbrugsordfører Maria Durhuus fremhæver, at udsathed ikke er et storbyfænomen.

»Indsatser for udsatte borgere er ikke kun noget, der hører hjemme på Vesterbro, for udsathed findes i hele Danmark«, siger hun.

Med værdighedsreformen er der ifølge aftalepartierne taget et vigtigt skridt mod et mere fleksibelt og menneskeligt system for nogle af de borgere, der hidtil har haft sværest ved at få den hjælp, de har brug for.

SF: Nu kommer resten af Syd- og Sønderjyllands stofbrugere med

Af

-

13:04 - 30. januar

POLITIK. Udsatte stofbrugere med stærk afhængighed i hele Syd- og Sønderjylland får nu samme rettigheder som i Vejle, når de møder politiet. Med en ny politisk aftale i værdighedsreformen bliver det fremover muligt at beholde stoffer til eget forbrug uden konfiskation, uanset hvor i regionen man befinder sig.

Hidtil har reglerne betydet, at det kun var stofbrugere i Vejle, der kunne undgå konfiskation, fordi byen ligger tæt på et af landets få stofindtagelsesrum. Det har ifølge SF skabt en urimelig forskelsbehandling af udsatte borgere i resten af regionen.

»Jeg glæder mig over, at vi endelig kan rydde denne uretfærdighed af vejen, så det ikke længere her i regionen kun er i Vejle, at stofbrugerne ikke får konfiskeret deres stoffer. For stofbrugere findes overalt, og de skal jo alle ud og skaffe penge til nye stoffer, når de er stærkt afhængige. Det betyder mere kriminalitet eller flere sexkunder,« siger SF’s landdistrikts- og retsordfører Karina Lorentzen.

Hun peger på, at konfiskation af stoffer ikke løser problemerne for mennesker med tung afhængighed, men i stedet kan forværre deres situation.

»Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. For mange af de her mennesker er afhængigheden altomsluttende, og bøder, fængsling og konfiskation gør kun et hårdt og kaotisk liv endnu sværere. Man kan ikke straffe sig ud af afhængighed. Det er et sundhedsproblem – ikke kriminalitet,« siger Karina Lorentzen.

SF har i længere tid kritiseret de tidligere regler, hvor man ganske vist slap for straf, men stadig kunne få konfiskeret sine stoffer, medmindre man opholdt sig tæt på et stofindtagelsesrum. Ifølge Karina Lorentzen gav det en skæv geografisk virkelighed, hvor postnummeret afgjorde, hvilke rettigheder man havde.

»Det var så tudetosset, at det kun var rundt omkring landets få stofindtagelsesrum, der blev givet en ret til at beholde stofferne. I Sydjylland findes de i vid udstrækning også uden for Vejle, fx har vi haft en del stofbrugere i bl.a. Kolding og Esbjerg, men også store problemer med opioider i Fredericia og Ribe, og de har da også krav på værdighed. Det får de nu,« forklarer hun.

Karina Lorentzen har selv været medforhandler på den del af værdighedsreformen, der handler om konfiskation. Tidligere har hun foreslået, at stærkt afhængige stofbrugere skulle have et særligt ID-kort for at undgå straf og konfiskation, men det forslag blev kun delvist imødekommet, indtil den nye aftale nu udvider rettighederne til hele regionen.

Værdighedsreformen indeholder også tiltag, der skal give bedre adgang til hjælp for udsatte borgere, herunder bedre abstinensbehandling. Samtidig er planen, at der på sigt skal etableres flere stofindtagelsesrum rundt om i landet.

»Kommunerne skal søge om pengene til stofindtagelsesrum, men jeg har da et håb om, at Esbjerg vil søge. Det forekommer mig, at man har en stor målgruppe her,« siger Karina Lorentzen.

Med ændringen er der ifølge SF taget et vigtigt skridt mod mere lige behandling af udsatte stofbrugere i Syd- og Sønderjylland, uanset om de bor i en stor by eller langt fra et stofindtagelsesrum.

Nyt forskningscenter i Odense skal bruge kunstig intelligens til bedre diagnosticering af brystsygdomme

Af

-

09:00 - 30. januar

SUNDHED. Et nyt forskningscenter på Odense Universitetshospital skal de kommende år bruge kunstig intelligens til at finde og behandle sygdomme i brystkassen mere præcist. Centeret, der har fået navnet Center for Klinisk Excellence THORACIC PARK, har netop modtaget 7,5 millioner kroner i støtte fra Regionsrådet i Region Syddanmark.

Hvert år gennemføres omkring 150.000 CT-scanninger af brystkassen i regionen, blandt andet for at opdage sygdomme som lungekræft, lungebetændelse og blodpropper i lungen. Med en aldrende befolkning vokser behovet for avanceret billeddiagnostik, og her skal kunstig intelligens spille en central rolle.

Forskerholdet vil udvikle algoritmer, der kan hjælpe lægerne med tidligere og mere præcis identifikation af blandt andet lungekræft, blodpropper, udposninger på hovedpulsåren og hjerte-kar-sygdomme. Målet er både at styrke diagnosticeringen og give bedre viden om patienternes prognose.

Centeret forankres på OUH i tæt samarbejde med Syddansk Universitet samt andre sygehuse i og uden for regionen. Det bliver det tiende excellencecenter i Region Syddanmark siden 2015.

Regionsrådsformand Bo Libergren glæder sig over, at regionen endnu en gang investerer i forskning på højt niveau.

»THORACIC PARK bliver det tiende excellencecenter i regionen siden 2015. Centrene har understøttet patientbehandling på allerhøjeste niveau, og det glæder mig, at vi gennem årene har kunnet støtte så mange dygtige forskere i regionen. Holdet bag THORACIC PARK vil udnytte det store teknologiske potentiale, der ligger i kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, og jeg ser frem til at følge deres arbejde og resultater, som i sidste ende kommer patienterne til gode,« siger han.

Ledelsen af det nye center varetages af ledende overlæge og klinisk professor Christian B. Laursen fra Lungemedicinsk Afdeling på OUH. Han ser støtten som en mulighed for at omsætte teknologiske visioner til konkret patientbehandling.

»Der er meget snak om potentialet i AI, og i vores projekt vil vi have det ud at leve i det moderne sundhedsvæsen, så det rent faktisk kommer til at gøre en forskel for patienterne. Vi træner algoritmerne på rigtige patientforløb fra regionen og tester det ude på afdelingerne. På den måde får vi en løsning, der både er skræddersyet til Region Syddanmark, men også potentielt vil kunne udbredes nationalt og internationalt og inden for andre sygdomsområder,« siger han.

Ambitionen er at samle vurderingen af hjerte-, kar- og lungesygdomme i én samlet AI-baseret platform. Ifølge Christian B. Laursen kan det skabe mere sammenhængende patientforløb og mindske behovet for gentagne undersøgelser.

»Når en patient får scannet brystkassen, giver det ikke mening, at AI kun fokuserer på én bestemt ting. Vi forsøger at samle hjerte-, kar- og lungeperspektivet, så patienten oplever et mere sammenhængende forløb. Normalt skal patienten måske videre til flere forskellige scanninger og undersøgelser, og det kan være svært at navigere i. Den kunstige intelligens skal hjælpe med at minimere ekstraforløb og unødvendige undersøgelser, der kunne komme efterfølgende,« siger han.

Center for Klinisk Excellence THORACIC PARK modtager forskningsstøtte over de næste fem år og skal arbejde tæt sammen på tværs af lægespecialer og sygehuse. Målet er, at forskningen hurtigt kan omsættes til praksis og på sigt komme patienter til gavn både i Region Syddanmark og uden for landets grænser.

EWII siger farvel til 20 års fiberudbygning i Trekantområdet

Af

-

07:05 - 30. januar

BUSINESS. Efter knap to årtiers arbejde med udrulning af fibernet i Trekantområdet er det nu slut for EWII som ejer af den fysiske infrastruktur. Konkurrencerådet har godkendt salget af EWIIs fibernet, og dermed kan handlen gennemføres fra 1. februar.

Det er selskabet Sinal, der overtager fibernettet, som består af de kabler, der gennem årene er gravet ned i veje og fortove i området. Fra den 2. februar bliver fibernettet en del af Sinals infrastruktur.

Salget markerer afslutningen på et af EWIIs største infrastrukturprojekter og betyder samtidig, at knap 50 medarbejdere overgår til en ny organisation.

»Det er en helt særlig milepæl i EWII. Vi har brugt knap 20 år på at udrulle fibernettet i hele vores forsyningsområde, så det er et kæmpe infrastrukturprojekt, som vi afslutter. Samtidig siger vi farvel til de knap 50 gode kolleger, som nu skal passe på fibernettet i en ny organisation. Det er kolleger, der har været med til at fuldføre vores vision om at styrke Trekantområdet med digital infrastruktur, hvilket vi alle er utroligt stolte af,« siger administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn.

Godkendelsen fra Konkurrencerådet har været betinget af, at Norlys-koncernen, som ejer Sinal, ophørte samarbejdet med en række antenneforeninger. Den betingelse er nu opfyldt, og derfor kan salget gennemføres som planlagt.

For de fleste internetbrugere i Trekantområdet vil ejerskiftet ikke kunne mærkes i hverdagen. Salget ændrer ikke på, hvor kunderne har deres internetabonnement.

EWII fortsætter nemlig som udbyder af internetabonnementer på fibernet i Trekantområdet og tilbyder fortsat internet via både fiber og coax på landsplan. Derudover er energikoncernen landsdækkende med elaftaler og ladebokse til elbiler.

Ifølge EWII giver salget af fibernettet mulighed for at fokusere endnu mere på nye investeringer inden for energi, klima og grøn omstilling. Med den gennemførte handel lukker EWII dermed et markant kapitel i koncernens historie og retter blikket mod nye strategiske mål.

Nu venter semifinalen: Anfører mærker ikke træthed

Af

-

15:53 - 29. januar

Danmark spillede sig onsdag sikkert videre til EM-semifinalen med en klar sejr over Norge, men for anfører Magnus Saugstrup handlede aftenen mindre om cifrene på tavlen og mere om udtrykket, strukturen og de pejlemærker, holdet nu tager med sig ind i opgøret mod Island fredag.

Danmark afsluttede mellemrunden onsdag med en klar sejr på 38-24 over Norge, men for anfører Magnus Saugstrup var det ikke resultatets størrelse, der fyldte mest efter kampen. Snarere var det fornemmelsen af et hold, der igen ramte et stabilt udtryk, og som samtidig fik føjet endnu et element til paletten forud for fredagens EM-semifinale mod Island.

Ifølge Saugstrup var det netop helheden, der bar den danske præstation – både i bredden og i strukturen.

»Jeg synes, vi spillede en god kamp over hele linjen,« siger han og peger samtidig på betydningen af, at Thomas Arnoldsen blev en del af kampen og hurtigt fandt sin plads i det kollektive spil.

»Det var dejligt at få Thomas ind, og han fandt hurtigt rytmen sammen med os.«

Blikket er dog allerede rettet mod næste opgave, og her venter et islandsk hold, der ifølge den danske anfører vil stille helt andre krav end Norge gjorde. Island er et hold, der lever af tempo, fysisk spil og kompromisløshed i duellerne, og det er netop dér, Saugstrup forventer, at kampen kan blive afgjort.

»På fredag venter semifinalen mod Island, og det bliver en hård kamp. De kommer til at gå til den, som de altid gør. De har et rigtig godt hold, og der kommer til at vente mange mand-mod-mand-dueller og masser af fart i deres angrebsspil.«

For Danmark handler det derfor om at ramme de rigtige afstande og den rette balance – både i forhold til modstanderen og internt på banen. Det er ikke kun et spørgsmål om formationer, men om timing og positionering i hver enkelt fase af spillet.

»Vi skal se, om vi kan finde den rigtige højde og den rigtige distance – både til målet og mellem hinanden.«

Saugstrup fremhæver særligt forsvaret som en mulig nøgle til kampen, og her ser han 6-0-formationen som et vigtigt udgangspunkt, hvis den danske defensiv formår at sætte det nødvendige tryk.

»Nøglen mod Island kan blive, at vi får fat i vores 6-0-forsvar. Hvis det fungerer, behøver vi ikke at gå i 5-1 eller andre formationer.«

Kampen mod Norge gav nogle tydelige pejlemærker i den sammenhæng. Her lykkedes det Danmark at få skubbet modstanderen længere væk fra målet og dermed tage tempo og rytme ud af deres angrebsspil, hvilket skabte et mere kontrolleret kampbillede.

»I dag lykkedes det, fordi vi fik dem længere væk fra målet,« forklarer Saugstrup og uddyber, hvordan det påvirkede Norges muligheder.

»Vi fik dem tvunget ud i 7 mod 6, og de fik ikke helt lov til at flytte bolden så hurtigt.«

Det er netop den fleksibilitet, han ser som afgørende i en semifinalekamp, hvor intet sjældent forløber som planlagt, og hvor evnen til at justere undervejs kan blive forskellen.

»Når det fungerer, kan vi holde fast i det, og ellers må vi justere og gå tilbage i 6-0 igen.«

Selv blev Saugstrup sat ind relativt tidligt i kampen mod Norge, men uden at han selv lægger noget særligt i det. For ham er det et spørgsmål om rotation og belastningsstyring snarere end personlige dispositioner.

»Om det var planen fra start, at jeg skulle ind efter et kvarter, må du spørge trænerne om. Jeg ved det faktisk ikke.«

Han afviser samtidig enhver antydning af træthed.

»Men nej, jeg er ikke træt. Overhovedet ikke.«

Rotationen på stregen handler ifølge anførerens vurdering primært om at få alle i gang og skabe kontinuitet.

»De skulle bare have en start, og så er der ikke mere i det.«

Han vender igen tilbage til Arnoldsen og den dimension, han tilfører holdet, særligt i det fysiske spil, hvor hans tilstedeværelse ændrer dynamikken i angrebene.

»Thomas Arnoldsen kommer med enormt meget fysik. Han er tung i duellerne og rigtig god til at afgøre situationer, når han går ind i dem.«

Især i krydsspillet lægger han et markant pres på modstanderne, hvilket tvinger forsvaret til at reagere tidligere og dermed åbner rum for andre.

»Især når han krydser, lægger han et stort pres. Det giver også mere plads til andre, fordi modstanderne er nødt til at have ekstra fokus på ham.«

Saugstrup er dog bevidst om, at det samlede billede først kan vurderes endeligt efter en grundig gennemgang.

»Jeg vil gerne se kampen igennem, før jeg kan give et helt præcist svar,« siger han, inden han alligevel giver en foreløbig vurdering.

»Men umiddelbart ser det rigtig fornuftigt ud.«

Der har også været fokus på de logistiske rammer frem mod semifinalen, men her mener den danske anfører ikke, at det kommer til at spille en afgørende rolle, når kampen først går i gang.

»I forhold til det med rejser og logistik – det kan godt gøre en lille forskel.«

Men erfaringen siger ham, at den slags hurtigt forsvinder i baggrunden, når intensiteten stiger.

»Når Island, og for den sags skyld også andre hold, står i en semifinale, så er de klar uanset hvad. De kommer med 100 procent i en time.«

Det kan måske mærkes i detaljerne før kampstart, men sjældent mere end det.

»Man kan måske mærke det lidt i opvarmningen, som kan føles hårdere, og måske mangler man lidt power sidst i kampen.«

Når bolden først er i spil, overtager instinkterne.

»Når man først spiller, fylder det ikke ret meget.«

Fredag venter derfor ikke bare en semifinale, men en kamp, hvor Danmark skal ramme samme ro, samme struktur og samme kollektive udtryk som mod Norge – velvidende at Island vil presse hver eneste beslutning og hver eneste duel til det yderste.

Den vilde kontrast for Thomas Arnoldsen

Af

-

15:37 - 29. januar

For få måneder siden lå EM langt uden for rækkevidde. Onsdag stod Thomas Arnoldsen pludselig midt i det hele, da Danmark slog Norge og spillede sig i semifinalen. Vejen dertil har været præget af tålmodighed, genoptræning og en krop, der – mod forventning – var klar, da der blev ringet.

Der findes comeback-historier, der næsten kræver store ord. Og så er der dem, hvor kontrasterne i sig selv fortæller det meste. Thomas Arnoldsen befinder sig i den sidste kategori. Ikke fordi historien mangler drama, men fordi springet fra hverdagen til EM-pludselighed er så konkret, at det næsten står af sig selv.

Onsdag aften vandt Danmark 38-24 over Norge, og med sejren er Danmark klar til EM-semifinalen fredag mod Island. For Arnoldsen var kampen ikke bare endnu et skridt i turneringen, men kulminationen på et forløb, der for få måneder siden så helt anderledes ud.

Et skinnebensbrud i efteråret havde sat ham ud i omkring 12 uger, og med den tidshorisont virkede EM ikke bare usikkert, men reelt urealistisk. Derfor er det også svært for ham selv helt at forklare, hvor han står nu – midt i en slutrunde, netop indkaldt i truppen, foran et fyldt Jyske Bank Boxen.

»Jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg skal beskrive det. Især på grund af kontrasten. For en uge siden spillede jeg foran 50 mennesker i Hadsund Hallen, og nu står jeg foran 15.000. Det var virkelig en fed oplevelse.«

Indkaldelsen kom uden varsel og uden tid til at gøre hverdagen klar. Ikke som et langt tilløb, men som en besked, der vendte døgnrytme og planer på hovedet.

»Jeg fandt ud af det efter Tyskland-kampen. Der skrev han til mig, at jeg skulle møde ind klokken 10, så jeg nåede ikke rigtig at pakke. Jeg skulle tidligt op og afsted.«

Der havde været dialog undervejs. En fornemmelse af, at noget kunne være på vej, men også en klar erkendelse af, at det lige så godt kunne ende anderledes.

»Selvfølgelig havde vi været lidt i dialog om det og om, hvordan det hele gik. Men jeg vidste også godt, at der var en chance for, at jeg ikke skulle med herned.«

Det er en position, hvor man balancerer mellem håb og realisme.

»Det giver lidt spænding, men man forbereder sig også på, at det måske ikke bliver til noget.«

Netop derfor er lettelsen også tydelig nu.

»Derfor er jeg selvfølgelig rigtig glad for, at jeg står her nu.«

Ser man bare to måneder tilbage, havde han ikke selv set det komme.

»For to måneder siden havde jeg ikke regnet med, at jeg skulle stå her i dag.«

Dengang var beskeden klar.

»Jeg fik at vide, at jeg ville være ude i omkring 12 uger, og så kunne jeg godt regne ud, at det her ikke var realistisk.«

Alligevel ændrede det ikke ved arbejdsindsatsen. Tværtimod.

»Da jeg fik at vide, at jeg var med i bruttotruppen, tænkte jeg, at der var en chance for, at jeg kunne blive udtaget, men det var langt fra sikkert.«

Derfor blev der skruet op tidligere, end planen egentlig tilsagde.

»Derfor begyndte jeg også at arbejde og træne lidt tidligere, fordi det var nødvendigt, hvis benet skulle være stærkt nok til at stå her.«

Det var et valg uden garantier.

»Jeg er rigtig glad for, at det arbejde har båret frugt.«

Kroppen har reageret bedre, end han selv havde turdet håbe, og det er en afgørende del af forklaringen på, at han står her nu – ikke som et projekt, men som en spiller, der igen kan belastes uden konstant at mærke efter.

»Jeg mærker overhovedet ikke noget til skaden.«

Det betyder ikke, at pausen ikke har sat sine spor. En længere periode uden kamp viser sig også andre steder.

»Det eneste er, at min krop har taget lidt på, fordi jeg har været ude i lang tid.«

Det er ikke noget, han gør stort ud af.

»Det må jeg lige arbejde lidt med hjemme på hotellet.«

Det afgørende er, at kroppen ellers svarer igen.

»Men ellers mærker jeg ingenting.«

Spørgsmålet handler derfor mindre om skaden og mere om kampformen. Den kan ikke genskabes fuldt ud på træningsbanen, uanset hvor struktureret arbejdet har været.

»Om jeg kan spille 60 minutter? Det ved jeg ikke.«

Han er realistisk.

»Kampformen er selvfølgelig ikke helt på plads endnu.«

Onsdagens kamp blev dog en positiv erfaring. Ikke bare fordi Danmark vandt stort, men fordi han selv fik mere spilletid, end han havde regnet med, og oplevede, at kroppen kunne følge med.

»Jeg fik mange minutter i dag, og det gik bedre, end jeg selv havde forventet.«

Forskellen mellem træning og kamp forsvinder ikke, men den blev mindre.

»Der er selvfølgelig forskel på træning og kamp. Kroppen har dog reageret fint på det.«

Midt i det hele ligger kontrasten, som Arnoldsen vender tilbage til igen og igen – ikke som pointe, men som konstatering. Hverdagen, der stadig er tæt på, selv om rammerne nu er helt anderledes.

»Ja, jeg har samlet et IKEA-skab.«

Overgangen er næsten sværere at forklare end selve skadescomebacket.

»Kontrasten fra at være hjemme i lejligheden i Aalborg og samle et klædeskab til at stå her, er ret vild.«

Detaljerne hænger ved.

»Det var et stort skab med tøj og det hele, og det tog nogle timer og gav også et par frustrationer.«

Perspektivet er til gengæld klart.

»Til sidst er det altså bedre at stå inde i boksen end derhjemme og samle det næste IKEA-skab.«

Fredag venter semifinalen. For Thomas Arnoldsen ikke som kulminationen på et nøje planlagt forløb, men som resultatet af tålmodighed, hårdt arbejde – og en krop, der var klar, da det uventede opkald kom.

Når symboler erstatter reel omsorg

Af

Jan Køpke Christensen

-

09:39 - 29. januar

OPINION. Regeringens seneste udspil om en fødevarecheck fremstår for mange mere som et politisk stunt end som ægte hjælp til dem, der har det svært. Det, der markedsføres som social ansvarlighed, ligner i virkeligheden et forsøg på at købe sig til sympati hos vælgerne – og det er bekymrende.

Ser man på konsekvenserne, bliver skævhederne tydelige. En børnefamilie, hvor begge forældre hver tjener 475.000 kroner – i alt 950.000 – modtager 5.000 kroner. En anden familie med en samlet indkomst på 800.000 kroner må nøjes med 2.500 kroner. Halvdelen. Samtidig kan familier med millionindtægter også få del i ordningen, hvis blot den ene ægtefælle har lav eller ingen indkomst. At forestille sig, at disse husstande ikke kan få økonomien til at hænge sammen omkring middagsbordet, er svært at tage alvorligt.

Endnu værre er det, at mennesker med reelle økonomiske udfordringer helt falder igennem. En enlig forsørger med to børn og en indkomst på 501.000 kroner får absolut ingenting. Ingen hjælp. Ingen anerkendelse af deres situation.

Det her er ikke rimeligt. Det er et kludetæppe af regler uden retning, hvor støtten gives vilkårligt, og hvor mange almindelige, arbejdsomme danskere står tilbage uden hjælp.

Problemet er ikke mangel på penge i statskassen. Der fandtes langt mere ansvarlige løsninger: et højere bundfradrag, lavere skatter og afgifter samt en målrettet styrkelse af velfærdens kerne. Det ville være redelig politik.

Men fødevarechecken handler ikke om borgernes hverdag. Den handler om magt og positionering. Og det ved vælgerne godt.

Borgernes Parti vælger en anden vej – baseret på sund fornuft, respekt for borgerne og løsninger, der er fair og til at forstå.

Spirituskørsel, narkokørsel og flere indbrud fylder i Fyns Politis døgnrapport

Af

-

08:16 - 29. januar

Spiritus- og narkokørsel samt en række indbrud flere steder på Fyn fylder i Fyns Politis døgnrapport onsdag.

I Faaborg-Midtfyn Kommune blev tre bilister onsdag sigtet i Ringe. Klokken 13.56 blev en 33-årig udenlandsk mand sigtet for spirituskørsel på Kirkegyden. Kort tid efter, klokken 13.54 på Assensvej, blev en 45-årig mand fra Rødovre Kommune sigtet for narkokørsel og for at køre bil i frakendelsestiden. Senere samme dag, klokken 17.49 på Industrivej, blev en 64-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune ligeledes sigtet for spirituskørsel.

I Faaborg har politiet modtaget anmeldelser om to indbrud tirsdag. På Strandtoften er der skaffet adgang via et opbrudt vindue, men der er endnu ikke overblik over eventuelle tyvekoster. På Holsten Carisiusgade er der skaffet adgang via en opbrudt dør, og her er der stjålet smykker og parfumer.

Odense fylder markant i døgnrapporten. På Skovløkkevej i Odense NØ er der anmeldt to indbrud onsdag – det ene via en aflistet rude, hvor der umiddelbart ikke er stjålet noget, og det andet via et opbrudt vindue, hvor der er stjålet kontanter, dog uden fuldt overblik over omfanget. På Hjallesevej i Odense C er der anmeldt indbrud via en opbrudt dør, hvor der er stjålet diverse elektronik.

Derudover er flere bilister blevet sigtet for narkokørsel i Odense. På Rugårdsvej blev en 29-årig mand fra Odense Kommune sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer. På Alfavej blev en 21-årig mand fra Middelfart Kommune sigtet for både narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden, og på Svendborgvej i Odense S blev en 24-årig mand fra Odense Kommune sigtet for narkokørsel samt for at køre over for rødt.

En særlig alvorlig sag er anmeldt fra Albanigade i Odense C tirsdag aften klokken 22.35. Her blev en 18-årig mand fra Rudersdal Kommune sigtet for narkokørsel. Politiet oplyser, at bilen var stjålet, og at manden desuden ikke havde førerret.

Der er også anmeldt hærværk i Odense C, hvor et sidespejl på en personbil er blevet knust på Ridehusgade.

I Svendborg Kommune blev en 48-årig kvinde fra Svendborg onsdag eftermiddag sigtet for både spirituskørsel og narkokørsel på Nyborgvej i Skårup.

Endelig er der anmeldt indbrud i Nordfyns Kommune. I Tokkendrup ved Otterup er der skaffet adgang via et opbrudt vindue, og der er stjålet lamper og brugskunst, men politiet har endnu ikke fuldt overblik over, hvad der er blevet stjålet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.

Politibetjent dræbt i alvorlig ulykke på motorvejen ved Aabenraa

Af

-

06:52 - 29. januar

En politibetjent er natten til onsdag afgået ved døden efter en alvorlig trafikulykke på Den Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa. En anden politibetjent kom alvorligt til skade og er indlagt. Det oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi.

Politiet modtog klokken 01.34 en anmeldelse om en ulykke på motorvejen, som ifølge politiet skete som følge af glat føre. Kort tid efter indtraf endnu et uheld samme sted, da en lastbil ramte et af politiets køretøjer, der befandt sig på ulykkesstedet.

I forbindelse med påkørslen blev en politibetjent dræbt, mens en anden betjent pådrog sig alvorlige skader. De pårørende er underrettet.

Motorvejen er fortsat afspærret i begge retninger, mens der foretages tekniske undersøgelser på stedet. Politiet oplyser, at arbejdet forventes at tage noget tid.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om ulykken.

Suveræne Danmark er klar til nordisk brag i EM-semifinalen

Af

-

22:57 - 28. januar

Danmark vandt mellemrundepuljen med en storsejr på 38–24 over Norge i Jyske Bank Boxen og møder nu Island i EM-semifinalen fredag efter en kamp, hvor bredden og tempoet afgjorde opgøret.

Fortet lukkede mellemrunden med et brag og pegede direkte mod semifinalen.

Danmark afsluttede mellemrundepuljen med en magtdemonstration og slog Norge 38–24 i Jyske Bank Boxen. Sejren sikrede førstepladsen i puljen, og fredag venter Island i EM-semifinalen. Kampen udviklede sig fra en hektisk og ujævn åbning til en decideret dansk opvisning, hvor bredden, tempoet og et gradvist voksende målmandsspil gjorde forskellen.

Indledningen var præget af fart og fejl i begge ender. Tobias Grøndahl åbnede ballet for Norge, Torbjørn Bergerud tog tidligt en redning på Lasse Andersson, og det væltede ind med mål i begge ender. Johan Hansen, Simon Pytlick og Emil Jakobsen svarede igen, og efter under syv minutter stod der allerede 5–5. Norge fandt tidligt succes fra straffekast, hvor August Pedersen gentagne gange passerede Emil Nielsen, der efter ti minutter stadig stod uden redninger, mens Nikolaj Jacobsen demonstrativt rasede efter to norske mål i tomt bur.

Danmark fik dog gradvist fodfæste. Emil Jakobsen var sikkerheden selv fra pletten, Mathias Gidsel tog ansvar offensivt, og ved 6–5 var Danmark for første gang i front. Alligevel var det Norge, der i perioder sad på momentum. Sagosen, Grøndahl og Pedersen pressede det danske forsvar, og ved 10–7 tog Nikolaj Jacobsen timeout, tydeligt utilfreds med både defensiven og disciplinen.

Vendepunktet i første halvleg kom, da Emil Nielsen begyndte at spille sig varm. Efter 14 minutter kom den første redning, og kort efter fulgte flere. Det gav ro. Pytlick udlignede, Hoxer bragede bolden i nettet, og da Thomas Arnoldsen blev sendt på banen til stor jubel, skiftede kampens udtryk. Arnoldsen kvitterede selv med en scoring til 14–13, som tvang Norge i timeout, og Danmark sluttede halvlegen stærkt. Kevin Møller kom ind på et straffekast og reddede August Pedersen, Jakobsen scorede for fjerde gang fra pletten, og ved pausen stod der 19–16 til Danmark.

Efter pausen blev forskellen tydeligere for hvert minut. Emil Nielsen leverede en dobbeltredning fra start, og selv om Norge reducerede, svarede Danmark igen med tempo og bredde. Gidsel legede sig gennem det norske forsvar, Jakobsen fortsatte sin sikre afslutning, og Kirkeløkke, der var kommet ind i pausen, scorede på kontra til 22–16. Norge var i stormvejr.

Midt i anden halvleg tog kampen karakter af opvisning. Emil Nielsen rundede otte redninger og passerede 30 procent, Magnus Saugstrup scorede i tomt mål og jublede mod endetribunen, og den danske A-kæde legede sig gennem det norske forsvar. Gidsel scorede sit sjette, Arnoldsen sit tredje, og ved 29–21 med et kvarter igen tog Danmark timeout – ikke for at redde noget, men for at fordele kræfterne.

Herefter blev der roteret massivt. Emil Nielsen gik ud efter 10 redninger på 29 skud, Kevin Møller tog over og leverede straks redninger, og Mads Mensah fik både defensiv og offensiv spilletid. Da Mensah scorede sit første mål ved EM, eksploderede hallen, og kort efter gentog han nummeret på kontra. Norge var færdige.

I slutfasen rejste Boxen sig. Simon Hald kom også på tavlen, Gidsel blev kåret til kampens spiller, og Danmark kørte sejren sikkert hjem. 38–24 blev slutresultatet på en aften, hvor Norge blev klædt af, og hvor Danmark viste, at de både kan vinde med stjernerne – og uden dem.

Med sejren vinder Danmark mellemrundepuljen og går videre til EM-semifinalen, hvor Island venter fredag.

Live: Danmark brager sammen med Norge i sidste mellemrundekamp

Af

-

19:49 - 28. januar

Klokken 20:30 sker det. Danmark brager sammen med de nordiske naboer i den sidste kamp i mellemrunden, og målet er klar: Danmark skal vinde for at ende som 1’er i mellemrunden, som vil give et andet nordisk brag i semifinalen mod Island.

AVISEN er live i tekst fra kampen.

Der er én kommune på Fyn, hvor indbruddene falder

Af

-

12:04 - 28. januar

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud i private hjem steg markant i 2025. På landsplan blev der anmeldt 15.747 indbrud – godt 1.200 flere end året før – svarende til en stigning på otte procent.

Midt i den landsdækkende stigning skiller Middelfart Kommune sig dog ud i positiv retning.

I Middelfart Kommune blev der i 2025 anmeldt 119 indbrud i private hjem. Det er et fald på 22 procent sammenlignet med 2024, hvor tallet lå på 152 indbrud. Ser man over en længere periode, er faldet endnu tydeligere: siden 2021 er antallet af indbrud i kommunen reduceret med 30 procent.

Med 293 indbrud pr. 100.000 indbyggere ligger Middelfart samtidig under gennemsnittet for Fyn og øerne, hvor tallet i 2025 var 323 indbrud pr. 100.000 indbyggere.

Udviklingen står i kontrast til flere andre fynske kommuner. I både Kerteminde, Nyborg og Svendborg er antallet af indbrud steget markant i 2025, og samlet set oplevede Fyn og øerne en stigning på 29 procent fra 2024 til 2025. På Ærø blev der til gengæld ikke anmeldt et eneste indbrud i 2025.

Hos Bo trygt ærgrer man sig over, at den ellers mangeårige nedadgående indbrudskurve nu er brudt. Samtidig peger organisationen på, at udviklingen kan vendes igen.

Ifølge Bo trygt er godt naboskab et af de mest effektive – og gratis – værn mod indbrud. Nabohjælp, opmærksomme naboer og simple forebyggende tiltag i hverdagen kan gøre en reel forskel. Grundejerforeninger, vejlaug og andre lokale fællesskaber har desuden mulighed for gratis at få besøg af en indbrudsekspert, der giver konkrete råd med udgangspunkt i det lokale område.

Tallene for 2025 er foreløbige, men Danmarks Statistik forventer ikke, at de endelige opgørelser vil ændre billedet væsentligt.

Kilde: Danmarks Statistik og Bo trygt.

Bilist flygtede fra politiet i Odense

Af

-

12:00 - 28. januar

En 19-årig mand fra Holbæk Kommune forsøgte natten til tirsdag at undslippe politiet i Odense, efter at han havde kørt sin bil op på en cykelsti i centrum. Episoden er den mest alvorlige sag i Fyns Politis døgnrapport onsdag.

Ifølge Fyns Politi skete hændelsen klokken 00.14 på Flakhaven i Odense C. Den 19-årige førte en personbil, som kørte op på cykelstien. Kort efter fik han øje på en patrulje og forlod stedet, men blev efterfølgende bragt til standsning og anholdt. Han er sigtet for spirituskørsel.

Derudover har politiet haft flere færdselsrelaterede sager. På Fynske Motorvej ved Ullerslev mistede en bilist kontrollen over sin bil under overhaling af en lastbil. Bilen snurrede rundt og ramte autoværnet, hvilket førte til et sammenstød mellem yderligere to køretøjer, der forsøgte at undvige. Der er ikke oplyst om personskade. Samme dag blev en 34-årig mand fra Nyborg Kommune sigtet for narkokørsel på Lærkevej i Ullerslev.

Døgnrapporten rummer også flere sager om indbrud og indbrudsforsøg. I Faaborg og Kerteminde har der været forsøg på indbrud, hvor døre er forsøgt brudt op uden held. I Odense er der anmeldt indbrud på flere adresser, blandt andet Lærkedals Allé og Prins Gorms Vænge, hvor der er stjålet lamper og smykker. På Christen Kolds Vej er der anmeldt forsøg på indbrud uden tegn på, at gerningspersoner har været inde i boligen.

Flere sager om tyveri og hærværk fylder også i rapporten. I Odense C er der stjålet punge, ringe og nummerplader, ligesom der er anmeldt hærværk med ridser i lakken på en personbil i Thorsgade. I Odense M er bilnøgler stjålet fra en opbrudt nøgleboks, og på Skovgaardsvej er en nummerplade blevet tabt. I Nordfyns Kommune er der ligeledes anmeldt tab af en nummerplade i Bogense.

Endelig blev en 24-årig kvinde fra Odense Kommune tirsdag eftermiddag sigtet for narkokørsel på Skippervej i Odense N.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport onsdag den 28. januar.

Det blæser – men elprisen stiger: Her er forklaringen

Af

-

08:31 - 28. januar

Det sner, det blæser, og vindmøllerne kører på højtryk. Alligevel oplever mange danskere i øjeblikket, at elprisen er højere, end de havde forventet.

For mange hænger vind og lav elpris ellers sammen. Og når elafgiften samtidig er blevet sat markant ned fra årsskiftet, virker det umiddelbart ulogisk, at strømmen ikke er billigere.

Men forklaringen skal ikke findes i vejret alene – den skal findes i gasmarkedet og i den måde, elprisen bliver fastsat på.

»Det kan godt virke ulogisk. Når vindmøllerne drejer rundt, forventer man lave priser på strøm. Men elbørsen fastsætter markedsprisen på el ud fra den dyreste energikilde, vi skal tage i brug for at dække forbruget,« siger Christian Drejer, kommerciel direktør hos Energi Fyn.

Gasprisen sætter niveauet

Selvom Danmark producerer store mængder strøm fra vind, er elmarkedet koblet sammen med resten af Europa. Det betyder, at prisen fastsættes ud fra den energikilde, der er nødvendig for at dække det samlede forbrug i markedet – også når vinden blæser.

Og i øjeblikket er det gas, der sætter prisen.

»Gas bruges til at balancere elproduktionen, og lige nu er gasprisen høj. Derfor bliver elprisen også høj – selv på dage med masser af vind,« forklarer Christian Drejer. Efter en kold vinterperiode er gaslagrene i Europa blevet tømt hurtigere end normalt. Samtidig henter EU i dag store mængder gas fra USA, efter at importen af russisk gas er stoppet. Det gør markedet mere sårbart over for globale og politiske begivenheder – og det presser priserne op.

Danmark er en del af et fælles europæisk elmarked, og derfor påvirkes elprisen også af forhold uden for landets grænser.

»Selv små udsving i gasmarkedet kan få en hurtig effekt på elprisen. Samtidig spiller vejret i resten af Europa også ind. Hvis der for eksempel mangler sol og vind – det, man kalder dunkelflaute – eller hvis der er hedebølger med stort behov for køling, så stiger efterspørgslen på strøm,« siger Christian Drejer.

Når efterspørgslen stiger, og gas bliver nødvendig for at dække behovet, følger prisen med op.

Afgiften er lavere – men markedet slår igennem

Fra 1. januar blev elafgiften i Danmark sat ned til EU’s minimumsniveau. Det giver en vis lettelse på regningen, men det ændrer ikke på selve markedsprisen for strøm. Derfor kan forbrugerne stadig opleve udsving – især i perioder med kulde, høj efterspørgsel og dyre energikilder i spil.

»Elmarkedet er komplekst, men vi oplever heldigvis færre timer, hvor gasprisen er så afgørende, som den var under energikrisen. Alligevel er det en god idé at følge med i elpriserne i øjeblikket,« siger Christian Drejer.

Hos Energi Fyn opfordrer man forbrugerne til at holde øje med elprisen, så man kan tilpasse sit forbrug og undgå ubehagelige overraskelser på elregningen.

»Kulde, produktion og geopolitik spiller lige nu en større rolle end vinden alene. Derfor er det ekstra vigtigt at følge med i, hvordan markedsprisen udvikler sig,« siger Christian Drejer.

Kort sagt: Vindmøllerne kan godt dreje rundt – uden at elprisen falder. For i sidste ende er det ikke vejret, men den dyreste nødvendige energikilde, der bestemmer prisen.

Stort dansk OL-hold klar til vinterlege i Italien

Af

-

22:15 - 27. januar

SPORT. Danmark stiller med et markant og bredt sammensat hold, når vinter-OL i 2026 løber af stablen i Milano Cortina. I alt 39 danske atleter er udtaget til legene, hvor de skal konkurrere i syv forskellige idrætsgrene. Det gør truppen til den næststørste, Danmark nogensinde har sendt af sted til et vinter-OL.

Danmarks Olympiske Komité har nu sat det endelige punktum for udtagelserne, og resultatet er et hold, der spænder fra verdensstjerner til unge talenter. Danmark er repræsenteret i alpint skiløb, bobslæde, curling, ishockey, skeleton, skiskydning og speedskating. Det er første gang, at Danmark deltager i så mange som syv ud af de 16 idrætsgrene på OL-programmet.

DIF’s chef de mission, Mikkel Sansone Øhrgaard, peger på, at det danske hold rummer både erfaring og fornyelse.

»Vi sender et spændende og alsidigt hold til OL. Det er et hold med superstjerner fra blandt andet verdens bedste ishockeyliga NHL, et hold med rutinerede atleter med solid olympisk erfaring i eksempelvis curling og speedskating, et hold med unge dedikerede talenter og et hold med repræsentanter for nogle vintersportsgrene, som vi aldrig tidligere har set dansk deltagelse i ved vinter-OL,« siger han.

Selv om Danmark ikke har de samme naturgivne rammer for vintersport som mange andre nationer, er der ifølge chef de missionen god grund til optimisme forud for legene i Italien.

»Ud fra de forudsætninger vi har i Danmark for at dyrke vintersport på et internationalt eliteniveau, kan vi godt være stolte af at sende et så alsidigt OL-hold til Italien. Vi tror på, at det her danske OL-hold kan levere en masse gode præstationer og oplevelser i sneen og på isen, og vi går efter at præge mange af konkurrencerne positivt og være med, hvor det er sjovt,« siger Mikkel Sansone Øhrgaard.

På deltagerlisten er der både velkendte navne og nye ansigter. I alpint skiløb stiller Clara-Marie Vorre og Christian Borgnæs til start, mens Maja Voigt er dansk deltager i bobslæde. Curlingholdet for kvinder består af Madeleine Dupont, Mathilde Halse, Denise Dupont, My Holllinger Larsen og Jasmin Holtermann.

I ishockey er Danmark repræsenteret af en stor trup med blandt andre Frederik Andersen, Lars Eller, Nikolaj Ehlers og Oliver Bjorkstrand. Skeleton byder på deltagelse fra Nanna Vestergård Johansen og Rasmus Vestergård Johansen, mens skiskydning har Sondre Slettemark, Anne De Besche og Ukaleq Slettemark med. I speedskating er Viktor Hald Thorup eneste danske navn.

Med den brede og historisk store trup håber Danmark på både sportslige resultater og stærke øjeblikke, når de olympiske vinterlege begynder i Milano Cortina i 2026.

Bettina Eriksen skal stå i spidsen for nyt udvalg om børn og unge i sundhedsvæsenet

Af

-

22:12 - 27. januar

POLITIK. Regionsrådet har besluttet at nedsætte et særligt rådgivende udvalg, der i løbet af 2026 skal udarbejde en politik og en handleplan for børn og unge som patienter og pårørende. Samtidig er Bettina Eriksen fra Liberal Alliance udpeget som formand for udvalget.

Beslutningen blev truffet på regionsrådsmødet den 26. januar, hvor der var enighed om både udvalgets nedsættelse og formandskabet. Udvalget er et såkaldt § 17, stk. 4-udvalg og er midlertidigt nedsat for 2026 som en del af den konstitueringsaftale, der blev indgået efter regionsrådsvalget i november.

Baggrunden for udvalget er et ønske om at styrke indsatsen for børn og unge, der enten selv er patienter eller pårørende til alvorligt syge familiemedlemmer. Når sygdom rammer tidligt i livet, eller når børn og unge står tæt på alvorlig sygdom i familien, stiller det særlige krav til sundhedsvæsenets rammer og tilgang.

Bettina Eriksen peger på, at børn og unge har andre behov end voksne patienter.

»Børn og unge er ikke patienter som alle andre. De har særlige ønsker og behov i forhold til både behandling og ophold på sygehuset – det kan være ønsket om tøj, der passer, eller behovet for balancen mellem ungdomsliv og kliniske kontroller, hjælp til at navigere med forældres ændrede roller i mødet med lægerne, også når barnet bliver ældre. Børn og unge stiller krav og forventer at blive taget alvorligt. Derfor er det meget positivt, at vi nu får en politik og handleplan, der tager udgangspunkt i deres behov. Jeg ser meget frem til arbejdet,« siger hun.

Udvalget skal arbejde frem mod at skabe en fælles regional tilgang til børn og unge som patienter og pårørende på tværs af sygehusene. I regionens budgetaftale for 2026 er der allerede afsat politisk opmærksomhed til området med fokus på både fysisk og mental sundhed samt bedre sammenhæng i patientforløb.

Der er samtidig et særligt politisk ønske om at styrke indsatsen for børn og unge, der er pårørende, når et nært familiemedlem bliver alvorligt syg eller går bort.

»Sygdom og død er stadig tabubelagt for mange, og det rammer især børn og unge, der er pårørende. Det er svært nok for voksne at stå med sorgen og afmagten, men børn og unge har i lige så høj grad brug for en hånd i ryggen og nogen at tale med om deres tanker og følelser i forbindelse med skelsættende livsbegivenheder. Derfor vil vi som udvalg i det kommende år arbejde for at sikre bedre hjælp til børn og unge, der har alvorligt syge søskende eller forældre, eller som mister et familiemedlem,« siger Bettina Eriksen.

Ud over formanden består udvalget af næstformand Anne Fabricius fra Socialdemokratiet samt yderligere syv regionsrådsmedlemmer på tværs af partierne. I arbejdet skal udvalget blandt andet inddrage sygehusenes ungepaneler, som består af unge med kroniske eller langvarige sygdomme.

Udvalget skal afholde fire møder i løbet af 2026 og forventes at aflevere et udkast til både politik og handleplan til regionsrådets behandling ved årets udgang.

Flere sportsgrene end nogensinde når DM-ugen fejrer jubilæum i Herning

Af

-

22:09 - 27. januar

SPORT. Når DIF DM-ugen til sommer vender tilbage til Herning, bliver det med både fødselsdag og rekord i bagagen. Eventet fejrer femårsjubilæum og kan samtidig præsentere det mest omfattende program til dato med danmarksmesterskaber i 47 forskellige sportsgrene.

Det betyder, at publikum i løbet af ugen kan opleve konkurrencer i mere end 80 discipliner, og samlet set bliver der kåret omkring 135 danmarksmestre. Dermed bliver jubilæumsudgaven den hidtil mest alsidige udgave af hele Danmarks medaljefest.

Siden den første DM-uge i 2022 har ambitionen været at samle mesterskaber på tværs af idrætsgrene og skabe nye rammer for, hvordan sport opleves. Ifølge Danmarks Idrætsforbund har netop nærheden mellem publikum og atleter været en bærende idé. DIF’s formand Hans Natorp siger »Vores ønske har været, at DIF DM-ugen skal være et sted, hvor publikum kommer helt tæt på konkurrencerne, mærker stemningen og opdager sportsgrene og atleter, man måske ikke kendte i forvejen.«

Han peger samtidig på, at den store opbakning fra publikum også forpligter. »Men den varme modtagelse vi har fået af danskerne, forpligter og derfor kommer vi også til fortsat at udvikle DM-ugen i de kommende år.«

Herning er igen værtsby for eventet, og kommunen ser frem til at byde både atleter og tilskuere velkommen. Borgmester Dorte West forventer, at stemningen fra sidst gentager sig. Hun siger »Da vi havde besøg af DM-ugen for halvandet år siden, var det en stor folkefest, og jeg har store forventninger til, at det vil gentage sig i år.«

Programmet byder både på velkendte sportsgrene som cykling, beachvolley og dans samt en række debutanter. Blandt de nye navne på DM-ugens scene er baseball5, floorball i både 3 mod 3 og paraudgave, fægtning, aquabike, esport og kunstsvømning. Samtidig bliver der også gensyn med blandt andet judo, triatlon og scoot.

Hvordan byens rum helt konkret bliver taget i brug under DM-ugen, bliver først offentliggjort tættere på afviklingen. Bag arrangementet står Danmarks Idrætsforbund i samarbejde med specialforbundene, frivillige, værtsbyen Herning og Danmarks Radio.

Mette Bossen Linnet skal lede nyt udvalg om dansk-tysk samarbejde

Af

-

22:07 - 27. januar

POLITIK. Regionsrådet i Region Syddanmark har besluttet at nedsætte et særligt rådgivende udvalg, der skal styrke og udvikle det dansk-tyske samarbejde. Samtidig er Mette Bossen Linnet fra Venstre udpeget som regionens særlige repræsentant på området og bliver dermed formand for det nye udvalg.

Beslutningen blev truffet på regionsrådsmødet den 26. januar. Udvalget er et såkaldt § 17, stk. 4-udvalg og blev aftalt som en del af konstitueringsaftalen efter regionsrådsvalget i november. Med nedsættelsen ønsker regionsrådet at samle og styrke det overordnede politiske arbejde med det grænseoverskridende samarbejde mellem Danmark og Tyskland.

Som grænseregion har Region Syddanmark ifølge regionsrådet en særlig mulighed for at videreudvikle samarbejdet på tværs af grænsen og udnytte de potentialer, der ligger i fælles initiativer inden for blandt andet erhverv, uddannelse, kultur og mobilitet.

Mette Bossen Linnet ser frem til opgaven, som hun beskriver som både personlig og vigtig for landsdelen.

»Som tøndring har grænselandet og det grænseoverskridende samarbejde altid været en naturlig del af mit liv, og det er et vigtigt emne for det sønderjyske område. Jeg glæder mig til at tage hul på arbejdet, men er også ydmyg over for opgaven. Meget i det grænseoverskridende samarbejde fungerer heldigvis godt, og meget er blevet bedre bare i min levetid. Samtidig ved jeg godt, at når man arbejder på tværs af landegrænser, kultur, sprog, velfærdssystemer osv., så kræver det stor tålmodighed og vedholdenhed at skabe resultater. For mig er det vigtigt, at vi er bevidste om, hvor vi kommer fra, men samtidig arbejder for, at det dansk-tyske samarbejde også er relevant i nutiden for de nye generationer,« siger hun.

Udvalget får også fokus på den kulturelle dimension af samarbejdet. Ifølge Mette Bossen Linnet spiller kultur og mellemfolkelige relationer en afgørende rolle for det gode forhold mellem Danmark og Tyskland.

»Den fredelige sameksistens mellem Danmark og Tyskland er bl.a. et resultat af gensidig forståelse og respekt for hinandens kulturer og baggrund. I en usikker verden er det endnu vigtigere, at vi taler sammen og forstår hinanden. Her skaber det mellemfolkelige og kulturelle samvær stor værdi og kan være gode trædesten i mange andre sammenhænge,« siger hun.

Hun peger samtidig på, at regionen i budgettet for 2026 har afsat 500.000 kroner til at undersøge muligheden for at etablere en dansk-tysk kulturfestival.

»Derfor synes jeg også, at ideen om at fremme en dansk-tysk kulturfestival er en god ide. Vi har i budget 2026 allerede afsat 500.000 kr. til at undersøge, om der er grundlag for at skabe sådan en festival, og jeg har noteret mig, at der er mange aktører, der har støttet idéen. Jeg glæder mig til sammen med gode samarbejdspartnere at undersøge nærmere, hvordan vi kan komme videre med ideen,« siger hun.

Det nye udvalg skal blandt andet arbejde med regionens strategiske samarbejdsaftale med delstaten Slesvig-Holsten, mulighederne i EU-programmet Interreg Deutschland-Danmark, samarbejdet i Region Sønderjylland-Schleswig samt dialogen med mindretallenes organisationer i grænselandet.

Ud over Mette Bossen Linnet består udvalget af regionsrådsformand Bo Libergren samt Poul Erik Jensen og Kim Lund. Udvalget skal mødes to til fire gange årligt og afrapportere én gang om året til regionsrådet.

Danmark og Kina indgår ny aftale om grønnere skibsfart

Af

-

22:05 - 27. januar

POLITIK. Danmark og Kina har taget endnu et skridt mod en mere klimavenlig global skibsfart. Tirsdag har erhvervsminister Morten Bødskov og den kinesiske minister for industri og informationsteknologi underskrevet en ny samarbejdsaftale om grøn skibsbygning og grønne maritime teknologier.

Aftalen blev underskrevet i Beijing og markerer en styrkelse af det i forvejen tætte maritime samarbejde mellem de to lande. Målet er at fremme udviklingen af grønne løsninger i skibsfarten og bidrage til at reducere udledningen fra verdens flåder.

Ifølge erhvervsminister Morten Bødskov bygger aftalen videre på Danmarks lange tradition inden for international skibsfart og grøn teknologi. Han siger »Danmark har i generationer banet vejen for international skibsfart. Den danske maritime industri er helt fremme på grønne teknologier, og vi har store ambitioner om at styrke den grønne omstilling af skibsfarten.«

Han peger samtidig på, at aftalen både styrker samarbejdet med Kina og sender et signal internationalt. »Med denne aftale sætter vi yderligere handling bag ordene og understreger vores tætte, maritime partnerskab med Kina. Samtidig sender vi et klart signal til resten af verden om, at vi tager den grønne omstilling alvorligt.«

Samarbejdet skal blandt andet styrke dialogen og udviklingen af grønne maritime teknologier inden for rammerne af Den Internationale Maritime Organisation. Initiativerne skal samtidig bidrage til at nedbringe skibes udledninger og fremme brugen af mere klimavenlig skibsteknologi.

Aftalen vurderes at have et betydeligt potentiale for den danske maritime sektor. Kina står for mere end halvdelen af verdens ordrer på nye skibe, og i 2024 lød den danske eksport af maritime varer og serviceydelser til Kina på 3,1 milliarder kroner.

Den nye samarbejdsaftale viderefører en tidligere aftale, som blev indgået under erhvervsministerens besøg i Kina i 2023. Det maritime samarbejde mellem Danmark og Kina går endnu længere tilbage og blev første gang formaliseret i 1974, da de to lande indgik en bilateral aftale om maritim transport.

Susanne Dyreborg skal stå i spidsen for regionalt epx-udvalg

Af

-

22:04 - 27. januar