Et røveri mod en guldsmed i Odense C samt en lang række indbrud og sager om spiritus- og narkokørsel fylder markant i Fyns Politis døgnrapport mandag.
Den mest alvorlige sag er fra Nørregade i Odense C, hvor en 23-årig udenlandsk mand og en 26-årig udenlandsk mand er blevet sigtet for røveri mod en guldsmed. Sagen fandt sted fredag eftermiddag klokken 15.35.
Middelfart Kommune er hårdt ramt af indbrud i døgnrapporten. På Elmegade, Egevej, Kålsbjergvej og Vesterløkke Allé er der anmeldt flere indbrud, hvor der blandt andet er stjålet smykker og kontanter. I Ejby er der på Ejbyvej stjålet smykker efter opbrudt vindue. I flere af sagerne har politiet endnu ikke fuldt overblik over, hvad der er blevet stjålet.
Også Faaborg-Midtfyn Kommune fylder i døgnrapporten. I Ringe er der anmeldt flere indbrud og forsøg på indbrud på Grøftager, Carl Albretsens Vej og Floravej. I et tilfælde blev gerningspersonen forstyrret af anmelder og løb fra stedet. Derudover er flere bilister i området blevet sigtet for spiritus- og narkokørsel.
Odense Kommune dominerer døgnrapporten med et stort antal indbrud. På adresser som Tingløkkevej, Bjergfyrvangen, Christiansgade, Købkesvej, Sorgenfri Allé, Bakkevej, Lindevej og Thor Langes Vej er der skaffet adgang via opbrudte døre eller vinduer. Der er blandt andet stjålet smykker, kontanter og et ur, men i flere sager mangler politiet fortsat et fuldt overblik over tyvekosterne.
Der er også anmeldt flere tilfælde af hærværk i Odense, herunder punkterede dæk på Hegnet og Middelfartvej samt ridser i lakken på en personbil i Sommerfuglevej.
En alvorlig sag er anmeldt fra Munkemaen i Odense N, hvor en kvinde oplyser, at hun blev væltet af sin cykel af to unge mænd på et el-løbehjul. Hun blev skubbet ind i en busk, hvorefter gerningsmændene stjal hendes taske fra cykelkurven.
Døgnrapporten rummer desuden mange sager om spiritus- og narkokørsel. Blandt andet er bilister i Middelfart, Ringe, Langeskov, Odense og Svendborg blevet sigtet for at føre bil under påvirkning af alkohol eller euforiserende stoffer. En 25-årig mand i Odense SØ er desuden sigtet for både narkokørsel, kørsel uden førerret og manglende brug af sikkerhedssele.
I Svendborg er der anmeldt flere sager i nattelivet på Frederiksgade, herunder vold, slagsmål og besiddelse af euforiserende stoffer. I Nordfyns Kommune er der anmeldt hærværk mod en bil i Bogense, hvor der er spraymalet med sølvgrå maling.
Endelig har politiet i Tranekær på Langeland anmeldt indbrud, hvor tre gerningspersoner blev overrasket under forsøget og efterfølgende løb fra stedet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport mandag den 2. februar 2026.
Debatten om ulighed fyldte meget i statsministerens nytårstale. Men hvis man ser nøgternt på tallene, tegner der sig ifølge CEPOS et andet billede af danskernes økonomi end det, der ofte dominerer den politiske samtale.
En ny analyse fra den borgerlige tænketank viser, at næsten alle familietyper i Danmark har fået flere penge mellem hænderne siden 2019 – også når der tages højde for inflation og det markante prisstød i 2022. CEPOS’ konklusion er klar: Fokus bør flyttes fra indkomstforskelle til velstand, produktivitet og beskæftigelse.
»Indkomstforskelle er i sig selv ligegyldige, så længe alle oplever fremgang. Det vigtigste er, at samfundskagen bliver større, og at alle får flere muligheder for forbrug og velstand,« siger seniorøkonom i CEPOS, Niklas Praefke.
Ifølge analysen er danske familiers rådighedsbeløb steget med mellem fire og syv procent i perioden 2019–2026. Det gælder både pensionister, arbejderfamilier, funktionærer og direktørfamilier.
Rådighedsbeløbet er opgjort som den samlede indkomst efter skat – inklusive overførsler og medregnet boligforhold – og tallene er korrigeret for prisudviklingen. Dermed viser analysen den reelle købekraft.
Særligt pensionister i ejerbolig med privat pensionsopsparing har oplevet en markant fremgang. Et pensionistpar i ejerbolig har ifølge CEPOS fået omkring syv procent mere at leve for siden 2019. Enlige pensionister i ejerbolig ligger endda lidt højere.
Også arbejderfamilier og funktionærfamilier har haft en tydelig fremgang. Et arbejderpar uden børn i ejerbolig har fået knap syv procent mere i rådighedsbeløb, mens funktionærfamilier med børn har haft en stigning på fem til seks procent.
»Det gælder på tværs af stort set alle grupper, at man i dag har flere penge til rådighed end for bare få år siden,« siger Niklas Praefke.
Ifølge CEPOS er fremgangen først og fremmest drevet af øget produktivitet og reformer på arbejdsmarkedet. Når der bliver produceret mere pr. arbejdstime, stiger lønningerne, og det smitter også af på overførselsindkomster, der reguleres i takt med lønudviklingen.
Derudover peger analysen på betydningen af de seneste års skattereformer. Indførelsen af mellemskatten og det forhold, at mange er blevet trukket ud af topskatten, har ifølge CEPOS haft mærkbar betydning for mange familiers økonomi.
»Senest har vi set, at mellemskatten er blevet indført, og at mange er trukket ud af topskatten. Det betyder, at rigtig mange familier oplever en ganske pæn fremgang i deres rådighedsbeløb,« siger Niklas Praefke.
CEPOS lægger dog ikke skjul på, at der også findes grupper, som ikke har haft fremgang. Et kontanthjælpspar med to børn i lejebolig har ifølge analysen oplevet et fald i rådighedsbeløbet på omkring 3,6 procent siden 2019.
Forklaringen skal findes i kontanthjælpsreformen og i, at ydelserne samlet set ikke er fulgt helt med prisudviklingen i perioden med høj inflation.
»Reformen er målrettet at motivere flere fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. På længere sigt er det netop højere beskæftigelse og produktivitet, der er nøglen til højere lønninger og stigende velstand for alle,« siger Niklas Praefke.
Også unge kontanthjælpsmodtagere og nytilkomne indvandrere på de laveste ydelser har oplevet tilbagegang, hvilket CEPOS kobler til politiske beslutninger truffet over en længere årrække – under både borgerlige og socialdemokratiske regeringer.
CEPOS’ analyse er et direkte indspark i den politiske debat om ulighed. Tænketanken mener, at diskussionen er blevet for snæver og i for høj grad fokuserer på forskelle mellem grupper frem for den samlede udvikling.
»Hvis alle får mere, bliver samfundet rigere – også selvom nogle får lidt mere end andre. Det er velstanden og mulighederne, der betyder noget for menneskers hverdag,« lyder det fra CEPOS.
Derfor opfordrer tænketanken regeringen til at prioritere reformer, der styrker produktivitet, uddannelse og arbejdsudbud, frem for at gøre ulighed til det centrale pejlemærke.
Analysen viser ifølge CEPOS, at Danmark overordnet set har haft en bredt funderet velstandsstigning – også når man tager højde for kriser, inflation og geopolitisk usikkerhed.
Budskabet er ikke, at alle problemer er løst, men at billedet af en befolkning, der generelt bliver fattigere, ikke holder.
»Det betyder ikke, at vi ikke skal tage hånd om dem, der har det svært. Men debatten bør bygge på fakta og ikke på en fortælling om, at udviklingen går den forkerte vej for langt de fleste,« siger Niklas Praefke.
Ifølge CEPOS viser tallene, at Danmark fortsat har et solidt økonomisk fundament – og at udfordringen i højere grad handler om at fastholde og udbygge den velstand, end om at fordele en kage, der bliver mindre.
Danmark vandt EM-finalen med 34-27 mod Tyskland, og efter slutfløjtet var det Kevin Møller, der modtog prisen som kampens spiller. Den danske keeper leverede et afgørende indhop i anden halvleg og sluttede finalen med en redningsprocent på 34,7.
For Møller kom hæderen som en stor overraskelse.
”Jeg havde aldrig i livet regnet med, at jeg skulle blive kampens spiller på hjemmebane. Det havde jeg virkelig ikke. Det var så fjernt for mig, at jeg ikke engang havde drømt om det. Så det var bare en helt vild oplevelse,” siger han.
Finalen blev spillet under særlige omstændigheder for Danmark, der måtte improvisere – især defensivt.
”Det var kaotisk, både på grund af de udfordringer, vi blev stillet over for under kampen og allerede inden kampen. Vi manglede folk i midterforsvaret, der skulle findes alternative løsninger, og vi havde ikke trænet det,” siger Møller.
Han peger på, at løsningen blev fundet gennem fælles forståelse og taktisk overblik.
”Nikolaj lagde en slagplan, og det viser bare kvaliteten på vores hold – og hvor kloge hoveder der er på alle positioner, når folk bare kan gå ind og levere på så højt et niveau i så vigtig en rolle,” siger han.
En særlig ros går til anføreren Magnus Saugstrup.
”Og så må man bare tage hatten af for Saugstrup. Alt det usynlige arbejde, han laver på banen, skaber rum i angrebet til masser af gennembrud – både for Gidsel og Pytlick,” siger Møller og fortsætter:
”Samtidig var han også en stor del af det forberedende arbejde inden kampen, hvor han gik rundt og snakkede systemer, taktikker og aftaler igennem med spillere, der aldrig har stået i midterforsvaret før. Det kan simpelthen ikke roses nok. Der findes ikke superlativer nok for, hvor dygtig en anfører og hvor stort et menneske han er.”
For Kevin Møller blev EM-guldet også følelsesmæssigt anderledes end VM 2025, hvor han måtte følge sidste del af slutrunden hjemme fra pga. familie forøgelse.
”Det kan slet ikke sammenlignes. Sidste år var der ingen tvivl om, at jeg ikke skulle være med til de sidste kampe, og der var det også lettere at acceptere at sidde derhjemme med en nyfødt på armen,” siger han.
I år fylder taknemmeligheden mindst lige så meget som triumfen.
”I år er jeg bare ekstremt emotionel og stolt over alt det arbejde, min hustru har lagt i den her måned sammen med vores to børn. For at jeg kan udleve min drengedrøm og jagte det her,” siger Møller.
Den ældste datter var også med i hallen.
”Jeg tror ikke helt, hun forstår, hvad der egentlig er sket. Hun er bare glad for, at hendes far snart er hjemme igen,” siger han og smiler.
Fejringen venter, men med måde.
”Det tvivler jeg på, men jeg gør et forsøg,” siger Møller, da snakken falder på festen.
Om fremtiden på landsholdet er meldingen klar.
”Så længe Nikolaj mener, at der er brug for mig, vil jeg altid stå klar og hjælpe holdet. Lige nu ser det i hvert fald fornuftigt ud.”
Danmark slog Tyskland med 34-27 i EM-finalen og fuldendte dermed det sjældne hattrick med titlerne fra VM, OL og EM. Blandt de første, der efter kampen bevægede sig ud i mixed zone, var Lukas Jørgensen. Ikke i kamptrøje, ikke med harpiks på fingrene – men med det samme smil, den samme energi og den samme tilstedeværelse, som man forbinder med ham, også selvom turneringen for hans vedkommende blev brat afbrudt allerede to kampe inde med en korsbåndsskade.
Som en anden showmand gik han rundt mellem journalister og kolleger, tog sig tid, svarede åbent og lod det aldrig komme til at handle om det, han havde mistet. I stedet kredsede samtalerne om det, han stadig var en del af.
For selvom skaden var alvorlig, ændrede den ikke på betydningen af det, der nu hang om hans hals.
»Det betyder lige så meget, som hvis jeg ikke havde været skadet. Jeg har drømt om at være en del af et hold, der har alle tre titler på samme tid, i lang tid. Det har været et ønske, jeg har haft, siden vi tog de to første, og hvor vi kunne se frem mod muligheden på hjemmebane.«
Januar måned har været alt andet end ligeud for den danske stregspiller. Fra forhåbninger og forventninger til operation, genoptræning og et liv på afstand af banen. Alligevel stod han nu midt i det hele – med medaljen, med holdet og med følelsen af at høre til.
»Januar har selvfølgelig været lidt af en rutsjebanetur for mig, men jeg er stadig sindssygt stolt og glad for at stå her nu og få medaljen.«
Spørgsmålet om, hvor han egentlig har haft det bedst – hjemme i sofaen eller midt i EM-cirkusset – falder naturligt. Svaret er ærligt og uden romantik, men også præget af den erkendelse, som mange skadede spillere før ham har haft svært ved at sætte ord på.
»Jeg har haft det godt derhjemme, men jeg tror, at glæden og oplevelserne er sjovere at være en del af her. Det er fantastisk at kunne støtte holdet og se dem gøre det inde på banen. Nu glæder jeg mig også til at være med til at fejre det.«
Fejringen bliver dog – i hvert fald ifølge hovedpersonen selv – en smule mere afdæmpet end ved tidligere mesterskaber. Ikke fordi lysten mangler, men fordi kroppen sætter sine egne rammer.
»Jeg tror, den bliver lidt roligere, end den har været ved de seneste mesterskaber. Jeg tænker, jeg finder mig en god stol og kan sidde og nyde det derfra.«
Den stol havde han i øvrigt allerede testet under kampen – placeret strategisk og med et glimt i øjet.
»Ja, en kongestol. Og den kunne jeg sagtens have siddet i resten af aftenen, hvis det var muligt. Nej, det var nogle gode drenge. Jeg kunne tydeligt mærke, at på den side, hvor Emil Jakobsen var, der var han noget stærkere i overarmen end Lasse. Det har jeg bare lovet at sige.«
Humoren lå tæt på overfladen, men bag grinene lå også erkendelsen af, at der er grænser for, hvor meget kroppen kan – og må.
»Men ellers var det rigtig fint. Jeg kunne godt fornemme, at hvis vi skulle hurtigt fra den ene ende til den anden, så ville jeg nok have haft lidt svært ved at følge med. Så jeg var glad for kongestolen. Og mit vink til publikum var for at fejre noget – og ikke som sidst, hvor jeg også var skadet.«
Den største oplevelse for Lukas Jørgensen kom dog ikke nødvendigvis under selve finalen, men i øjeblikket, hvor han for første gang vendte tilbage til arenaen under semifinalen – og mærkede den reaktion, der ventede ham.
»Det har været meget overvældende. Jeg var virkelig spændt og nervøs, da jeg gik ind i arenaen i fredags til semifinalen. Det var første gang, jeg var tilbage.«
Modtagelsen satte spor.
»Hele hallen tog imod mig med enorm kærlighed, og jeg håber, de kunne mærke, at jeg prøvede at sende alt, hvad jeg kunne, tilbage i form af kærlighed og taknemmelighed.«
Ordene kommer langsomt til sidst. Ikke fordi der mangler vilje, men fordi det hele stadig sidder i kroppen.
»Det har været utroligt. Det er et rigtig godt ord for det.«
EM-guldet blev vundet på banen. Men for Lukas Jørgensen blev det også vundet i kulissen, i relationerne og i den følelse af fællesskab, der rækker længere end spilletid og minutter på banen.
De danske håndboldherrer er Europamestre for første gang siden 2012 efter, at Tyskland blev nedlagt med 34-27 i Jyske Bank Boxen.
Danmark satte søndag aften et historisk punktum i Jyske Bank Boxen, da EM-finalen mod Tyskland blev vundet 34-27. Med sejren blev de danske håndboldherrer europamestre og skrev sig samtidig ind i historiebøgerne som blot det andet land nogensinde, der på samme tid har OL-, VM- og EM-guld.
Finalen blev fløjtet i gang i et rasende tempo, hvor Danmark straks satte tryk på kampen. Tyskerne fik dog tidligt hjælp af Andreas Wolff i målet, og det var gæsterne, der kortvarigt havde overtaget i indledningen. Emil Nielsen leverede vigtige redninger i den anden ende, og Mathias Gidsel samt Simon Pytlick sørgede for, at Danmark hele tiden holdt kontakt.
Kampen bølgede frem og tilbage gennem hele første halvleg. Julian Köster og Juri Knorr stod for de tunge tyske afslutninger, mens Danmark svarede igen med gennembrud, kontraspil og effektivt fløjspil. Johan Hansen scorede iskoldt på kontra, Thomas Arnoldsen markerede sig med både mod og gennembrudskraft, og Kevin Møller kom ind og gav ny energi i det danske mål.
Efter 25 minutter trak Danmark fra til 16-14, og ved pausen førte værterne 18-16, efter at Johan Hansen sikkert havde omsat et straffekast. Boxen kogte, og stemningen bar tydeligt præg af, at Danmark var ved at få fat i finalen.
Efter pausen forsøgte Tyskland at slå tilbage, men Danmark bevarede roen. Gidsel og Pytlick fortsatte med at drive det danske angreb, mens Kevin Møller stod stærkt i målet og tog luften ud af flere tyske forsøg. Tyskerne forsøgte sig senere i syv mod seks, men det åbnede blot for danske omstillinger og hurtige mål.
Midt i anden halvleg tog Danmark for alvor kontrol. Pytlick scorede igen, Gidsel fulgte op, og Johan Hansen var sikker fra fløjen og pletten. Da Emil Nielsen vendte tilbage i målet og pillede et straffekast, var signalet klart.
De sidste minutter udviklede sig til en dansk opvisning. Niclas Kirkeløkke og Emil Jakobsen kom på tavlen, Thomas Arnoldsen brølede ud mod publikum, og da et direkte rødt kort til Jannik Kohlbacher blev uddelt, var der ikke længere nogen tvivl om udfaldet.
Slutresultatet blev 34-27, og jubelen brød løs i Boxen, hvor Danmark kunne fejre endnu et mesterskab og en historisk triumf.
Mathias Gidsel er blevet kåret som turneringens mest værdifulde spiller ved Men’s EHF EURO 2026, mens Simon Pytlick også har spillet sig på EM’s All-star-hold. Kåringen falder kort før finalen og cementerer Danmarks stærke aftryk på mesterskabet.
Danmark sætter et tydeligt præg på Men’s EHF EURO 2026. Kort før søndagens EM-finale er turneringens All-star Team blevet offentliggjort – og her fylder de danske profiler markant.
Mathias Gidsel er blevet kåret som Most Valuable Player og skriver dermed historie som den første dansker nogensinde til at modtage MVP-prisen ved et europamesterskab i herrehåndbold.
Samtidig er Simon Pytlick udtaget på All-star-holdet som bedste venstre back efter et stærkt mesterskab i dansk trøje.
Kåringerne bygger på næsten 12.000 fanstemmer via Home of Handball-appen kombineret med vurderinger fra et ekspertpanel og endelig godkendelse fra det europæiske håndboldforbund.
Hele All-star-holdet ved Men’s EHF EURO 2026
Målmand: Andreas Wolff (Tyskland) Venstre fløj: August Pedersen (Norge) Venstre back: Simon Pytlick (Danmark) Playmaker: Gísli Kristjánsson (Island) Højre back: Francisco Costa (Portugal) Højre fløj: Mario Šoštarić (Kroatien) Stregspiller: Johannes Golla (Tyskland)
Bedste forsvarsspiller: Salvador Salvador (Portugal) Bedste unge spiller: Francisco Costa (Portugal) MVP: Mathias Gidsel (Danmark)
All-star-holdet består af spillere fra seks nationer, herunder finalisterne Danmark og Tyskland. Men i dansk optik er der ingen tvivl om hovedhistorien: Mathias Gidsel er EM’s største profil – og Danmark sætter igen sit tydelige aftryk på europæisk håndbold.
EM-slutrunden er ikke afsluttet på banen, men inden tæppet for alvor bliver trukket for, samlede EHF arrangører, ledelse og presse til det afsluttende pressemøde. Her blev der både set tilbage på et mesterskab, der har fyldt haller i tre lande, og frem mod de justeringer, europæisk håndbold allerede nu har sat i gang.
For Danmarks vedkommende var det Torsten Laen, formand for DanskHåndbold, der talte på vegne af værtslandene Danmark, Norge og Sverige. Med et tydeligt blik på både stoltheden og ansvaret lagde han vægt på, at EM ikke er noget, man som arrangør kan tage for givet.
”På vegne af Norge, Sverige og Danmark vil jeg gerne sige tak til IHF for tilliden til, at vi kunne arrangere dette mesterskab. Vi er meget stolte af resultatet,” sagde Laen og pegede på det fælles nordiske værtskab som en afgørende forudsætning for slutrundens afvikling.
Han fremhævede især mødet mellem sporten og publikum som noget centralt – både i hallerne og i den stemning, der har omgivet turneringen fra start til slut.
”Sammen med vores fans har vi kunnet fejre den rene storhed i vores sport, og vi er stolte af alle de frivillige og de mange mennesker, der har hjulpet os med at levere et mesterskab som dette.”
Torsten Laen.
Samtidig understregede Laen, at værtskabet ikke blot handler om at levere et godt produkt her og nu, men også om at forvalte den tillid, man har fået.
”Vi er også fuldt bevidste om, at det ikke er noget, vi kan tage for givet. Derfor ser vi allerede nu frem til næste gang, vi får mulighed for at arrangere en slutrunde i Danmark.”
Herefter tog EHF-præsident Michael Wiederer ordet og løftede blikket fra det netop afsluttede EM til de strukturelle diskussioner, som turneringen også har sat i gang. Især kampprogrammet og belastningen af spillerne har været genstand for kritik – kritik, som EHF ifølge Wiederer tager alvorligt.
Som præsident gjorde han det klart, at EHF både har et ansvar for at lytte og for at handle, når der opstår berettiget utilfredshed.
”Det er tydeligt, at EHF har reageret på den kritik, der har været af kampsystemet. Vi analyserer ikke kun situationen – vi har også besluttet at tilpasse kampprogrammet, sådan som vi har gjort flere gange tidligere.”
Wiederer erkendte, at det nuværende kampprogram har skabt mere end blot debat i kulisserne.
”Det er interessant at se, hvordan dette kampprogram opstod. Er det et spørgsmål om tilgængelighed? Er det tekniske forhold? Én ting er i hvert fald klar: Det skabte ikke kun støj, men kritikken var også berettiget.”
Derfor er ændringer allerede på vej. EM i 2028 – og de efterfølgende slutrunder – vil blive spillet med et andet kampskema, og 2030-slutrunden er allerede fastlagt med disse erfaringer indarbejdet.
Samtidig benyttede Wiederer lejligheden til at give et indblik i et bredere reformarbejde, der rækker langt ud over EM. Det gælder både klubturneringerne, det internationale kampprogram og ønsket om at give spillerne en mere direkte stemme i beslutningsprocesserne.
”Vi har talt om at inddrage spillerne mere direkte i vores arbejde, og vi er i forhandlinger med den europæiske spillerforening om en aftale,” forklarede Wiederer.
Konkret arbejder EHF med planer om at oprette et egentligt spillerpanel bestående af fem personer – både mænd og kvinder – som skal få adgang til centrale fora og sende repræsentanter videre til de professionelle håndboldudvalg.
”Det betyder en langt stærkere integration af spillerne. Det ligger helt i tråd med den udvikling, vi ser internationalt – også på IOC-niveau.”
Også dommerområdet blev berørt. Wiederer forklarede, at spillets stigende tempo stiller nye krav til både dommere og rammerne omkring dem, og at EHF derfor har valgt at udskyde konkrete beslutninger, indtil en mere gennemtænkt struktur er på plads.
”Det giver ikke mening bare at udpege nogle personer. Der er behov for en klar struktur for dette område.”
Afslutningsvis vendte Wiederer tilbage til udgangspunktet for pressemødet: EM-slutrunden som helhed. Et mesterskab, der har vist både sportens styrke – og de områder, hvor der fortsat er behov for udvikling.
”I sidste ende er vi her for at tale om EM og rammerne omkring de europæiske mesterskaber.”
Med det satte EHF punktum for et EM, der både har samlet fulde haller og samtidig sat gang i diskussioner, som kommer til at præge europæisk håndbold længe efter, at medaljerne er blevet delt ud.
De stod ikke på banen, da Danmark spillede EM-semifinalen i Jyske Bank Boxen, men alligevel var både Lukas Jørgensen og Emil Bergholt til stede i hallen – fysisk, mentalt og følelsesmæssigt tæt på det hold, de begge har været en del af gennem hele slutrunden, indtil skaderne tvang dem ud af kampene. Begge har siden set med hjemmefra, men valgte fredag at vende tilbage til Boxen, mærke stemningen og være sammen med holdet igen, velvidende at det både ville være forløsende og smertefuldt på samme tid.
For Lukas Jørgensen var ankomsten i sig selv en kontrast, der var svær at sætte ord på.
»Det er rigtig dejligt. Jeg er lige ankommet fra en halv times tid siden, inden vi kunne afsted.«
Dagene op til havde været lange, stille og præget af venten.
»Nu synes jeg, at jeg har haft nogle lidt lange dage hjemme i sengen og på sofaen, så det er virkelig dejligt at se alle drengene, og jeg går også med det største smil, jeg nu har haft i en uges tid, så jeg er rigtig glad for at være her.«
At være tilbage i hallen handlede ikke kun om kampen, men også om at give noget igen til dem, der havde støttet ham, siden skaden ramte.
»Jeg håber, det var en lille prøve at komme tilbage igen og sige tak til folk.«
Stemningen ramte ham med det samme.
»Jeg har lige mærket stemningen. Jeg har fået lov til at klappe lidt tilbage til alle dem, der sidder her i dag. Jeg er stadig meget taknemmelig for den støtte, jeg har modtaget.«
Det er ikke uden følelser at vende tilbage til samme sted, hvor skaden skete.
»Det gør det. Det gør det uden tvivl.«
Han mærker, at han stadig er mere sårbar end normalt.
»Jeg kan selvfølgelig også godt mærke, at jeg måske også er lidt mere følsom, når jeg lige er ankommet her.«
Alligevel har tiden hjulpet ham med at acceptere situationen.
»Jeg synes, at nu har jeg haft lidt tid til, at det hele kunne synke ind og acceptere min situation.«
Taknemmeligheden fylder stadig mest.
»Men jeg er stadig sindssygt taknemmelig for den opbakning, jeg modtog og har modtaget lige siden. Det betyder sindssygt meget for mig, så det er også derfor, jeg er så glad for at stå her nu.«
Operationen er overstået, og meldingerne har været positive.
»Kirurgen var rigtig glad for resultatet af operationen, og hvordan mit knæ så ud, da han kiggede ind.«
Genoptræningen er i gang, og selv små fremskridt bliver bemærket.
»Væsken er ved at forsvinde mere og mere, og jeg kan bevæge mig en lille smule og støtte en lille smule på knæet.«
Håbet er stadig at komme stærkt tilbage.
»Så håber jeg, at hvis tingene går godt, at jeg måske kan spille igen hen mod november.«
At være i hallen igen har været et stort ønske.
»Det her har været det, jeg har set allermest frem til.«
Samtidig har det været en mærkelig periode at følge slutrunden hjemmefra.
»Det har selvfølgelig både været en smule hårdt at se, hvad det er, jeg går glip af.«
Men også meningsfuldt.
»Hver anden dag, når Danmark har spillet, det har været mine små højdepunkter at kunne nyde at se drengene.«
Engagementet er ikke forsvundet.
»Jeg har stadig været mere investeret end nogensinde i, at det skulle gå godt.«
Derfor var det heller ikke et svært valg at komme i hallen.
»Det har bestemt ikke været et svært valg for mig at skulle følge med drengene, og heller ikke at være her i dag.«
For Emil Bergholt har situationen været anderledes, men følelsen af afsavn den samme. Han lægger ikke skjul på skuffelsen over ikke at kunne hjælpe på banen.
»Det er mega ærgerligt og trist, når jeg ikke kan få lov til at hjælpe derinde i dag.«
Alligevel har han valgt en aktiv rolle uden for banen.
»Jeg prøver også at holde humøret lidt højt og bidrage med et godt humør, i stedet for at gå og græde mig selv ned.«
At være tæt på holdet betyder noget, selv om det gør ondt.
»Det er jo svært at sige, at man kan glæde sig over noget, når man står og venter en semifinale, eller en måske finale, som man så viser.«
Beslutningen om at blive er truffet i fællesskab derhjemme.
»Det er i samarbejde med min familie.«
Han oplever opbakning også uden for hallen.
»Der er ingen sure miner derhjemme over, at man kunne vælge at blive her.«
Skaden kom gradvist.
»Det blev værre og værre, og til sidst var jeg også nødt til at sige, at der var noget, der skulle tjekkes.«
Nu handler det om at acceptere den tid, der venter.
»Jeg er ude i den tid, det nu tager.«
Begge deler samme håb frem mod søndagens EM-finale. Ikke nødvendigvis for deres egen skyld, men fordi de stadig føler sig som en del af det, der er ved at blive skrevet.
Lukas Jørgensen siger det sådan:
»Jeg føler mig stadig som en del af holdet.«
Ikke fordi han spiller, men fordi relationerne stadig er der.
»Vi har været igennem så mange ting sammen.«
Derfor vil han også kunne fejre det, hvis det lykkes.
»Så føler jeg stadig, at jeg vil kunne fejre det sammen med alle dem.«
Søndag er de igen på plads i Boxen, når Danmark spiller EM-finale – ikke på banen, men tæt nok på til, at det hele stadig kan mærkes.
Der er noget genkendeligt over situationen for Emil Nielsen, når han taler dagen før endnu en EM-finale. Ikke fordi opgaven er blevet mindre med årene, men fordi rammen er velkendt, og fordi forventningerne efterhånden er blevet en del af hverdagen for et dansk landshold, der igen står på tærsklen til noget historisk. Søndag klokken 18.00 venter EM-finalen mod Tyskland i Jyske Bank Boxen, og for den danske målmand er det netop omgivelserne, der skaber ro frem for uro.
»Det er altid dejligt at spille i Boxen.«
Glæden ved endnu en stor kamp er ikke noget, Emil Nielsen forsøger at pakke ind eller tale ned.
»Ja, jeg glæder mig.«
Op til finalen har der været talt en del om, at han ikke har haft den mest flydende start på slutrunden, men det er ikke noget, han selv oplever som et problem, der kræver større mentale justeringer. For ham handler det mere om at holde fast i det, han ved, han kan, og ikke lade sig rive med af fortællinger udefra.
»Jeg føler ikke, at jeg skylder noget. Jeg ved jo, hvad jeg kan finde ud af, og hvad jeg er dygtig til, så det skal jeg gå ind og gøre.«
Finalemodstanderen er et tysk hold, der gennem turneringen har spillet sig stærkere og stærkere og ifølge Emil Nielsen har lagt et ekstra lag på deres landsholdsspil sammenlignet med tidligere opgør.
»Det er et tophold i verden, og det er et af verdens bedste hold, så det er klart, at vi skal spille godt. Ellers så vinder vi ikke.«
Han har svært ved at pege på én konkret justering, men oplever tydeligt, at meget er faldet på plads for tyskerne.
»Jeg ved ikke specifikt, hvad de har gjort, men det har flasket sig for dem, og jeg synes, de har spillet rigtig godt.«
Resultaterne understøtter billedet.
»De har vist mod de bedste hold i verden, at de sagtens kan være med, og de har slået Frankrig.«
Derfor er der heller ingen tvivl om kampens karakter eller kravene til Danmark.
»Det er et tophold, og vi skal være der i 60 minutter.«
Selvom situationen er speciel, mener Emil Nielsen ikke, at han tidligere har stået i præcis samme scenarie, men han hæfter sig ved den måde, Danmark har reageret på undervejs i turneringen, særligt når tingene ikke har spillet fra start.
»Nej, det tror jeg ikke, jeg har.«
Her vender han tilbage til moral og robusthed som afgørende faktorer.
»Jeg synes, vi får vist rigtig god moral, så forhåbentlig kan vi løse det, ligegyldigt hvordan det ser ud.«
En sejr vil placere Danmark i en historisk position, hvor EM-guld føjes til OL- og VM-triumferne, og selvom Emil Nielsen ikke dvæler længe ved perspektivet, anerkender han, hvad der er på spil.
»Det ville da være en kæmpe, kæmpe ting.«
Det har været målsætningen hele vejen.
»Det var målsætningen fra start af, og det håber vi rigtig meget på.«
Op til finalen har der også været debat om stemningen i Boxen, efter tyske fans har kritiseret den danske opbakning for at være respektløs. Det køber Emil Nielsen ikke ind på.
»Nej, det kan jeg bestemt ikke. Det synes jeg er fjollet.«
Han henviser til erfaring fra utallige udekampe.
»Nu har jeg spillet nok udkampe til at vide, at det ikke er unormalt at buhe.«
For ham er det en naturlig del af hjemmebanefordelen.
»Det er klart, når man spiller på hjemmebane, så har man en fordel.«
Derfor håber han også, at kulissen søndag bliver lige så massiv og energifyldt som tidligere i turneringen.
»Jeg håber, at folk kommer ind i hallen med sindssygt meget energi.«
Det handler om at bruge opbakningen konstruktivt.
»Så skal vi nok gøre, hvad vi kan for at vinde den kamp.«
Midt i det store fokus og de mange meninger, der omgiver holdet, har Emil Nielsen en bevidst enkel tilgang til medier og sociale platforme. Han orienterer sig, men uden at lade sig opsluge.
»Jeg læser nyhederne, når jeg vågner om morgenen, og det er lidt det.«
Kommentarer og direkte beskeder tager han med ro.
»Der er mange, der skriver fjollet, men det må de gerne.«
Han engagerer sig ikke i det.
»Jeg svarer ikke på det.«
Når det gælder tyskernes udmeldinger om, at de ikke vil gå ind til finalen med for stor respekt for Danmark, møder han det med forståelse frem for irritation.
»Jeg kan godt forstå det mindset.«
Danmark er favoritter, og det forpligter modstanderen til at spille frit og offensivt.
»Hvis tyskerne gik ind til kampen med stor respekt og kun spillede baglæns, så kommer de heller ikke til at vinde.«
Derfor forventer han et tysk hold, der kommer med maksimal intensitet og uden forbehold, når finalen fløjtes i gang søndag klokken 18.00 i Jyske Bank Boxen.
»Jeg tror, at Tyskland kommer ind med alt, hvad de har.«
Og netop derfor forventer han ikke bare en finale, men et opgør, hvor tempo, fysik og mental styrke bliver sat på den ultimative prøve.
Danmark er klar til EM-finalen efter en intens og fysisk sejr på 31-28 over Island i Jyske Bank Boxen. I en kamp, hvor marginalerne konstant var i bevægelse, og hvor Island igen og igen udfordrede i duellerne, blev det et kollektivt svar, der bar Danmark frem. Da Emil Nielsen ikke ramte dagen i målet, fik Kevin Møller en større rolle end vanligt – og greb den i en semifinale, hvor intet blev givet gratis.
For Kevin Møller var det først og fremmest helheden i præstationen, der fyldte efter kampen, og ikke de enkelte aktioner eller minutter på banen. »Det kan man kun tænke godt om. Det er jo fantastisk, hvilken holdsejr og hvilken præstation.«
Selv det at spille en markant rolle i en EM-semifinale er ikke noget, han forholder sig aktivt til, mens kampen kører. For ham handler det i øjeblikket udelukkende om at være klar, hvis der bliver brug for ham.
»Man tænker ikke så meget over det, mens kampen kører. Man vil bare gerne ind og hjælpe holdet så godt som muligt, og det er min rolle.« Først efterfølgende trænger kampens betydning for alvor ind. »Det er først bagefter, når man lige stopper op, at man tænker over, at det er en EM-semifinale.«
Kulissen var med til at understrege alvoren og størrelsen i opgaven. Foran 15.000 tilskuere i Jyske Bank Boxen blev rammen endnu en gang noget, Møller sætter stor pris på. »Med den kulisse og det publikum, der var i dag, var det helt fantastisk. Det er en kæmpe ære hver eneste gang, man får lov til at løbe rundt inde i boksen.«
Han vender flere gange tilbage til det kollektive som forklaring på, at Danmark stod distancen i en kamp, hvor Island konstant pressede med fysik, tempo og nærkontakt. »Det siger rigtig meget om os som hold. Jeg synes virkelig, det er karakter og mandshjerte.«
Midt i det kollektive peger Kevin Møller dog på én figur, der ifølge ham satte et helt særligt defensivt aftryk på kampen. »Jeg må bare tage hatten af for Magnus Saugstrup. Hold nu fast, han styrer det forsvar godt og leder det virkelig stærkt.« Det er ikke tom ros, men en anerkendelse af det arbejde, der blev lagt i midten.
»Han viser sig som en af verdens bedste forsvarsspillere og leder på vores hold.« For målmanden bag forsvaret føltes det til tider, som om Saugstrup dækkede mere end sin egen zone. »Til tider virker det næsten, som om han dækker op for to mand inde i forsvaret.«
Finalepladsen sender Danmark videre til et nyt møde med Tyskland søndag, et opgør Kevin Møller ser frem til med både respekt og nysgerrighed. »Det er altid sjovt at møde Tyskland. De er et godt hold, de rider på en bølge.«
Han forventer også, at de kommer med nye taktiske greb. »Det er altid spændende at se, hvad de kommer med af nye ting siden sidst.«
Finalen bliver kulminationen på et forløb, der for alvor tog en drejning efter nederlaget til Portugal tidligere i turneringen. »Det er det, vi har kæmpet for i en hel måned.« Portugal-kampen står stadig klart i bevidstheden. »Efter Portugal-kampen fik vi lidt en kold spand vand i hovedet.« Netop derfor føles det ekstra stærkt at stå her nu – og på den måde, Danmark har gjort det.
»Det er en kæmpe forløsning at stå her nu.« For Kevin Møller handler det grundlæggende ikke om, hvem der spiller, men om hvordan holdet reagerer, når det bliver sat under pres. »Vi beviser over for os selv, at det næsten er ligegyldigt, hvem der spiller.« Det er ansvar og tillid, der bærer.
»Alle tager ansvar, hjælper hinanden og viser det store hjerte, vi havde i dag.«
Udvisningerne fyldte også meget i kampens sidste fase, og for Kevin Møller var det umuligt ikke at mærke spændingen i de situationer, hvor marginalerne kunne tippe afgørende, alt efter hvordan kendelserne faldt. »Selvfølgelig sidder man med hjertet oppe i halsen i de situationer.«
Han peger på, at det særligt er usikkerheden omkring vurderingerne, der gør den slags øjeblikke vanskelige at navigere i, fordi en kendelse i slowmotion kan få et helt andet udtryk end den opleves i kampens tempo. »Man ved aldrig, hvordan dommerne tolker og vurderer den slags, især når de ser det i slowmotion.«
For Danmark blev nervøsiteten ikke mindre af, at alternativerne centralt i forsvaret var begrænsede, og at hver udvisning derfor havde direkte betydning for kampens balance. »Vi var lidt spændte, for vi havde ikke mange muligheder tilbage centralt i forsvaret.«
At kampen endte med hele 19 udvisninger, var voldsomt, men for Møller hænger det tæt sammen med de to holds måde at spille på og den fysiske intensitet, der prægede opgøret fra første minut.
Politisk annonce – læs mere her
»Det er måske mange udvisninger, men jeg synes også, det afspejler, hvordan de to hold spiller.« Han understreger samtidig, at Island netop er kendt for deres kompromisløse tilgang til duellerne, hvor nærkontakt og fysisk pres er en integreret del af spillet.
»Island er måske nogle af de bedste i verden til netop det spil, hvor de ligger tæt og arbejder hårdt i duellerne.« Derfor kom antallet af kendelser heller ikke som et chok, selv om omfanget var markant. »Det var måske lidt overraskende, men jeg havde forventet, at der ville komme mange.«
Med sejren står Danmark nu foran EM-finalen mod Tyskland søndag, ikke som et hold, der har haft én ubrudt opadgående kurve, men som et mandskab, der har reageret på modgang, justeret undervejs og fundet styrke i bredden, da det for alvor blev nødvendigt.
Danmark spillede sig i EM-finalen med en sejr på 31–28 over Island i en semifinale, der bølgede frem og tilbage, sled på nerverne og til sidst blev afgjort af dansk kynisme, disciplin og kolde hoveder i de afgørende minutter. Søndag venter finalen mod Tyskland.
Kampen åbnede i et tempo, der varslede kaos. Island slog først, Danmark svarede straks igen, og allerede fra de første minutter var der både mål, udvisninger og kendelser, der satte sindene i kog. Emil Jakobsen udlignede på straffekast, men islandsk fysik og hurtige afslutninger gav tidligt modstanderne overtaget. Ómar Ingi Magnússon fik for meget plads, Janus Smárason viste sin rutine, og efter seks minutter var Danmark bagud 6–3 i en fase, hvor dommerkendelserne skabte tydelig frustration på den danske bænk.
Langsomt fandt Danmark fodfæste. Simon Hald kom på tavlen, Rasmus Lauge scorede fra en vanskelig position, og Mathias Gidsel begyndte at tage ansvar. Midt i halvlegen kom et afgørende øjeblik, da Gidsel blev ramt i hovedet i en duel, der krævede video, udvisning og satte Boxen i kog. Kort efter pillede Emil Nielsen et islandsk straffekast, og Pytlick udlignede til 8–8 efter et kvarter.
Herfra ændrede kampen karakter. Danmark justerede defensivt, stod ikke længere fladt på seks meter og fik bremset islandske gennembrud. Saugstrup trak straffe og scorede, Johan Hansen var iskold fra pletten, og Gidsel fortsatte sit storspil. Ved pausen stod der 14–13 til Danmark efter en halvleg, hvor forskellen var minimal på tavlen, men hvor Danmark havde fået bedre greb om kampen.
Anden halvleg begyndte katastrofalt for Danmark. En misset chance og en hurtig udvisning gav Island momentum, og Smárason scorede et mål, som Emil Nielsen gerne havde taget. Island kom foran igen, og ved 32 minutter stod der 15–14 til modstanderne. Men her trådte Thomas Arnoldsen for alvor ind i kampen. Han scorede, trak frispark og var konstant i bevægelse, mens Gidsel fortsatte sin perfekte afslutningsprocent.
Kampen tippede for alvor midt i anden halvleg. Kevin Møller kom ind og pillede et straffekast, Johan Hansen udlignede igen, og kort efter bragte Magnus Landin Danmark foran 21–19 på kontra. Boxen gyngede, og energien skiftede tydeligt side. Island holdt sig inde i kampen via endnu et straffekast, men Danmark svarede igen hver gang.
De sidste ti minutter blev spillet med både hoved og hjerte. Simon Pytlick scorede i undertal, Landin ramte igen fra fløjen, og Emil Nielsen kom ind fra bænken og leverede en afgørende strafferedning med fem minutter igen til stillingen 28–24. Island satsede offensivt, men Danmark havde styr på det taktiske billede. En udvisning til Island efter video gav luft, Hoxer vred sig igennem til 31–27, og da islændingene brændte deres sidste chance, var det afgjort.
31–28 blev slutresultatet i en semifinale, hvor Danmark ikke var fejlfri, men hvor de stod fast, da presset var størst. Mathias Gidsel sluttede med syv mål på syv forsøg, Johan Hansen var iskold fra stregen, Arnoldsen gav energi fra bænken, og selv om målmandsprocenterne ikke var prangende, kom redningerne på de rigtige tidspunkter.
Danmark er i EM-finalen. Søndag venter Tyskland – og fortet står stadig.
Klokken 20.30 går det løs. Danmark brager sammen med Island i en nordisk duel om at komme i EM-finalen. AVISEN er live fra Jyske Bank Boxen, hvor du kan følge kampen live i tekst.
Tre mænd er fredag eftermiddag blevet anholdt på en parkeringsplads i Nyborg i forbindelse med en efterforskning om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne.
Det oplyser Fyns Politi i en myndighedsmeddelelse fredag aften.
Anholdelserne er foretaget af Københavns Vestegns Politi, som leder efterforskningen. Ifølge politiet pågår efterforskningen fortsat.
De tre mænd forventes fremstillet i Retten i Glostrup lørdag. Anklagemyndigheden vil i den forbindelse begære lukkede døre.
Af samme grund har Københavns Vestegns Politi ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.
Der er handler, der ændrer perspektivet for en klub. Og så er der dem, der ændrer selvforståelsen. Offentliggørelsen af, at Niclas Kirkeløkke bliver ny spiller i Fredericia fra sommeren 2027, hører til i den sidste kategori.
Det er svært at komme i tanke om en mere profileret spiller, Fredericia nogensinde har sikret sig. Ikke bare på grund af navnet, men på grund af timingen. Kirkeløkke kommer ikke som et nostalgisk ekko af noget, der var. Han kommer som en spiller midt i sin karriere, på et tidspunkt hvor han præsterer på højeste internationale niveau. Det er sjældent, at en klub som Fredericia får adgang til netop den version af en landsholdsspiller.
Dette års EM-slutrunde understreger hvorfor. Kirkeløkke har været blandt Danmarks mest pålidelige våben, og det har han været fra en position, der egentlig ikke er hans. Omskolingen til højre fløj er sket af praktiske årsager. Aflastning af Mathias Gidsel. Et ønske om at bevare balance i både angreb og forsvar. Og en erkendelse af, at Kirkeløkke er en af holdets stærkeste forsvarsspillere.
Men det, der begyndte som en løsning, har udviklet sig til et våben.
Tallene taler deres eget, næsten absurde sprog. Med en scoringsprocent på 92,9 er Kirkeløkke den mest effektive fløjspiller ved EM blandt de spillere, der har taget mere end ti afslutninger. Det er ikke bare flot. Det er ekstremt. Og det er bemærkelsesværdigt, fordi det sker på en position, der ikke engang er hans naturlige.
Det siger noget om spillerens kvalitet, men også om hans forståelse for spillet. Kirkeløkke er ikke afhængig af én rolle. Han læser situationer, vælger sine afslutninger med omhu og leverer, når presset er størst. Den type egenskaber er guld værd på landsholdsniveau. Og de er mindst lige så værdifulde for en klub, der vil tage næste skridt.
For Fredericia betyder det, at man har sikret sig mere end en målscorer. Man har fået en international reference. En spiller, der ved, hvad det kræver at spille semifinaler, finaler og slutrunder, hvor hver bold tæller. Det er den slags erfaring, der smitter, både i omklædningsrummet og på banen.
I aften står Kirkeløkke igen i rampelyset, når Danmark spiller EM-semifinale mod Island. Det er kampe som denne, der definerer karrierer. Og det er netop disse kampe, Fredericia i 2027 får en spiller hjem fra.
For når Kirkeløkke en dag trækker den røde Fredericia-trøje over hovedet, bliver det ikke med løftet om potentiale. Det bliver med dokumentation. Med en spiller, der har bevist, at han kan levere på sportens største scene. Og det gør aftalen til noget ganske særligt i klubbens historie.
Der findes kampe, der er større end stillingen i programmet. Kampe, hvor linjerne trækker bagud i tiden og ind i menneskene på banen. EM-semifinalen mellem Danmark og Island i aften klokken 20.30 er sådan en kamp. Ikke mindst for én mand i den islandske defensiv.
For danske håndboldfans er Island et velkendt bekendtskab. Et hold, der altid spiller med kant, stolthed og en næsten stædig tro på, at de kan måle sig med de største. Men midt i de blå trøjer står en spiller, hvis vej til denne aften også går gennem Lillebælt.
Einar Ólafsson tilbragte tre sæsoner i Fredericia. År, hvor karrieren blev formet væk fra de store overskrifter, men tæt på det daglige håndværk. Træningerne. Kampene. Gentagelserne. Forsvaret som fag. I Fredericia blev han ikke stjernen. Han blev specialisten. Den, der gjorde det hårde arbejde, når spillet skulle lukkes ned, og marginalerne presses frem i eget favør.
At vejen siden har ført ham til HSV Handball og Bundesligaen, er ikke tilfældigt. Det er konsekvensen af en type spiller, der sjældent fylder mest i highlights, men ofte mest i trænernes tillid. Og netop tillid er det, Ólafsson gradvist har vundet på det islandske landshold.
Ved VM sidste år var han med til en slutrunde for første gang. Nu er han tilbage, mere integreret, mere brugt. 55 minutter samlet spilletid i turneringen fortæller historien meget præcist. Han er ikke fast mand. Han er ikke bærende. Men han er nødvendig. Forsvarsspecialisten, der kommer ind, når strukturen skal holdes, og tempoet bremses. Den type spiller, der sjældent bliver citeret, men ofte bliver savnet, hvis han mangler.
Og så er der det andet lag i fortællingen. Det, som ikke kan måles i minutter eller statistikker. For når Einar Ólafsson i aften træder ind på banen mod Danmark, går han samtidig i fodsporene på sin far, Ólafur Stefánsson. En af islandsk håndbolds største skikkelser. En spiller, der har stået i et hav af store kampe, båret forventninger og skrevet sig ind i sportens historie.
Sønnen er et andet sted i hierarkiet. En anden type spiller. Men måske netop derfor er denne kamp så stor. Ikke som arv, men som øjeblik. En EM-semifinale mod Danmark er ikke noget, man forventer. Det er noget, man griber, når chancen opstår.
For Fredericia er der også en stille genklang i aften. Byen, klubben, hverdagen, hvor Ólafsson tog de skridt, der nu har bragt ham hertil. Der er noget næsten poetisk i, at forbindelserne i håndbold ofte først bliver synlige, når man ser sig tilbage. Når en tidligere Fredericia-spiller står i en EM-semifinale mod Danmark og repræsenterer sit land på sportens største scene.
Kampen fløjtes i gang klokken 20.30. Danmark mod Island. Favorit mod udfordrer. Men for Einar Ólafsson er det mere end en kamp. Det er summen af valg, arbejde og tålmodighed. Og måske beviset på, at vejen til de største øjeblikke ikke altid starter i rampelyset, men i det stille forsvarsarbejde, langt fra finaledrømme og medaljetal.
POLITIK. En ny politisk aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti skal give nogle af landets mest udsatte borgere et mere værdigt liv. Med værdighedsreformen lægges der op til et markant nybrud i dansk socialpolitik, hvor faste krav og sanktioner erstattes af en mere helhedsorienteret tilgang og lettere adgang til hjælp – uanset hvor i landet borgeren opholder sig.
Reformen tager afsæt i en erkendelse af, at en gruppe borgere lever med massive sociale, psykiske og sundhedsmæssige problemer, som det nuværende velfærdssystem ikke formår at rumme. Det drejer sig blandt andet om mennesker, der lever på gaden, har et alvorligt stof- eller alkoholmisbrug og ofte samtidig kæmper med psykisk sygdom.
Ifølge aftalepartierne har mange af disse borgere svært ved at få hjælp, fordi de ikke passer ind i systemets eksisterende rammer, og fordi de ofte befinder sig langt fra den kommune, hvor de formelt hører til. Med værdighedsreformen skal hjælpen i højere grad følge borgeren – og ikke omvendt.
Reformen indeholder blandt andet etableringen af såkaldte Gadens Huse i de større byer. Her skal udsatte borgere kunne få adgang til sundhedsfaglig hjælp, rusmiddelbehandling og social støtte ét sted. I landdistrikter og mindre byer skal mobile udsatte-enheder opsøge målgruppen og tilbyde samme type helhedsorienteret hjælp.
Som en del af en treårig national forsøgsordning får sagsbehandlere i Gadens Huse og de mobile enheder mulighed for at iværksætte indsatser efter serviceloven, uanset hvilken kommune borgeren har adresse i. Dermed forsøger aftalen at gøre op med de problemer, der opstår, når borgere falder mellem bopæls- og opholdskommuner.
Et centralt element i reformen er, at socialt udsatte med stærk stofafhængighed fremover får ret til at beholde stoffer til eget forbrug. Ifølge aftalepartierne kan bøder, fængsling og konfiskation gøre en i forvejen svær situation endnu værre.
Der afsættes samtidig midler til flere stofindtagelsesrum og til at udvide kapaciteten i de eksisterende rum, blandt andet gennem længere åbningstider. Målet er at skabe tryggere og mere værdige rammer for stofbrugere, der ellers risikerer at indtage stoffer under farlige forhold.
Reformen rummer også en styrket indsats for bedre abstinensbehandling, herunder etablering af en national døgnåben rådgivning om rusmiddel- og lægemiddelabstinenser. Derudover afsættes der midler til at styrke den frivillige gældsrådgivning, så flere udsatte borgere får mulighed for at få eftergivet eller saneret gæld.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen peger på, at reformen både handler om konkrete indsatser og om et opgør med faste forestillinger i velfærdssystemet.
»Værdighedsreformen vil gøre en forskel for de mennesker, som lever på kanten af vores samfund. Og den viser samtidigt, at det er muligt at gøre op med meget faste tankegange om vores velfærdssamfund. Vi rækker nu en hånd ud til de mennesker, som lever meget kaotiske liv på gaden og siger, at vi vil give plads til de skæve liv. Men aldrig acceptere uværdige liv«, siger hun.
Også blandt de øvrige partier bag aftalen er der opbakning til den nye tilgang. Venstres socialordfører Erik Veje Rasmussen fremhæver, at systemet i højere grad skal indrettes efter borgerne.
»I Venstre har vi altid sagt, at systemet skal være til for borgerne. Det skal også gælde de allermest udsatte, som fortjener at blive mødt med værdighed. Med værdighedsreformen skal udsatte borgere mødes i øjenhøjde«, siger han.
Fra Moderaterne kalder udsatteordfører Nanna Gotfredsen aftalen et længe ventet opgør med tidligere tiders håndtering af de mest udsatte borgere.
»Endelig er vi nu her, hvor lovgivning og strukturer vendes rundt, så der faktisk kan blive skabt én dør ind til fagligt dygtige, værdige rum med faktisk adgang til den hjælp man har brug for og ret til«, siger hun og understreger, at indsatsen skal ske i samarbejde med både civilsamfund og brugerorganisationer.
SF’s socialordfører Astrid Carøe fremhæver, at reformen skal sikre, at hjælp bliver mere tilgængelig og mindre bureaukratisk.
»Paradoksalt nok er det ofte dem, der har brug for mest hjælp, der får mindst hjælp. Det laver vi heldigvis om på nu ved at sætte mennesket før alt andet«, siger hun.
Hos Det Konservative Folkeparti peger socialordfører Joachim Hoffmann-Petersen på, at reformen flugter med partiets værdier.
»Systemets indretning må aldrig stå i vejen for god omsorg, kassetænkning bliver nu langt sværere«, siger han.
Socialdemokratiets misbrugsordfører Maria Durhuus fremhæver, at udsathed ikke er et storbyfænomen.
»Indsatser for udsatte borgere er ikke kun noget, der hører hjemme på Vesterbro, for udsathed findes i hele Danmark«, siger hun.
Med værdighedsreformen er der ifølge aftalepartierne taget et vigtigt skridt mod et mere fleksibelt og menneskeligt system for nogle af de borgere, der hidtil har haft sværest ved at få den hjælp, de har brug for.
POLITIK. Udsatte stofbrugere med stærk afhængighed i hele Syd- og Sønderjylland får nu samme rettigheder som i Vejle, når de møder politiet. Med en ny politisk aftale i værdighedsreformen bliver det fremover muligt at beholde stoffer til eget forbrug uden konfiskation, uanset hvor i regionen man befinder sig.
Hidtil har reglerne betydet, at det kun var stofbrugere i Vejle, der kunne undgå konfiskation, fordi byen ligger tæt på et af landets få stofindtagelsesrum. Det har ifølge SF skabt en urimelig forskelsbehandling af udsatte borgere i resten af regionen.
»Jeg glæder mig over, at vi endelig kan rydde denne uretfærdighed af vejen, så det ikke længere her i regionen kun er i Vejle, at stofbrugerne ikke får konfiskeret deres stoffer. For stofbrugere findes overalt, og de skal jo alle ud og skaffe penge til nye stoffer, når de er stærkt afhængige. Det betyder mere kriminalitet eller flere sexkunder,« siger SF’s landdistrikts- og retsordfører Karina Lorentzen.
Hun peger på, at konfiskation af stoffer ikke løser problemerne for mennesker med tung afhængighed, men i stedet kan forværre deres situation.
»Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. For mange af de her mennesker er afhængigheden altomsluttende, og bøder, fængsling og konfiskation gør kun et hårdt og kaotisk liv endnu sværere. Man kan ikke straffe sig ud af afhængighed. Det er et sundhedsproblem – ikke kriminalitet,« siger Karina Lorentzen.
SF har i længere tid kritiseret de tidligere regler, hvor man ganske vist slap for straf, men stadig kunne få konfiskeret sine stoffer, medmindre man opholdt sig tæt på et stofindtagelsesrum. Ifølge Karina Lorentzen gav det en skæv geografisk virkelighed, hvor postnummeret afgjorde, hvilke rettigheder man havde.
»Det var så tudetosset, at det kun var rundt omkring landets få stofindtagelsesrum, der blev givet en ret til at beholde stofferne. I Sydjylland findes de i vid udstrækning også uden for Vejle, fx har vi haft en del stofbrugere i bl.a. Kolding og Esbjerg, men også store problemer med opioider i Fredericia og Ribe, og de har da også krav på værdighed. Det får de nu,« forklarer hun.
Karina Lorentzen har selv været medforhandler på den del af værdighedsreformen, der handler om konfiskation. Tidligere har hun foreslået, at stærkt afhængige stofbrugere skulle have et særligt ID-kort for at undgå straf og konfiskation, men det forslag blev kun delvist imødekommet, indtil den nye aftale nu udvider rettighederne til hele regionen.
Værdighedsreformen indeholder også tiltag, der skal give bedre adgang til hjælp for udsatte borgere, herunder bedre abstinensbehandling. Samtidig er planen, at der på sigt skal etableres flere stofindtagelsesrum rundt om i landet.
»Kommunerne skal søge om pengene til stofindtagelsesrum, men jeg har da et håb om, at Esbjerg vil søge. Det forekommer mig, at man har en stor målgruppe her,« siger Karina Lorentzen.
Med ændringen er der ifølge SF taget et vigtigt skridt mod mere lige behandling af udsatte stofbrugere i Syd- og Sønderjylland, uanset om de bor i en stor by eller langt fra et stofindtagelsesrum.
SUNDHED. Et nyt forskningscenter på Odense Universitetshospital skal de kommende år bruge kunstig intelligens til at finde og behandle sygdomme i brystkassen mere præcist. Centeret, der har fået navnet Center for Klinisk Excellence THORACIC PARK, har netop modtaget 7,5 millioner kroner i støtte fra Regionsrådet i Region Syddanmark.
Hvert år gennemføres omkring 150.000 CT-scanninger af brystkassen i regionen, blandt andet for at opdage sygdomme som lungekræft, lungebetændelse og blodpropper i lungen. Med en aldrende befolkning vokser behovet for avanceret billeddiagnostik, og her skal kunstig intelligens spille en central rolle.
Forskerholdet vil udvikle algoritmer, der kan hjælpe lægerne med tidligere og mere præcis identifikation af blandt andet lungekræft, blodpropper, udposninger på hovedpulsåren og hjerte-kar-sygdomme. Målet er både at styrke diagnosticeringen og give bedre viden om patienternes prognose.
Centeret forankres på OUH i tæt samarbejde med Syddansk Universitet samt andre sygehuse i og uden for regionen. Det bliver det tiende excellencecenter i Region Syddanmark siden 2015.
Regionsrådsformand Bo Libergren glæder sig over, at regionen endnu en gang investerer i forskning på højt niveau.
»THORACIC PARK bliver det tiende excellencecenter i regionen siden 2015. Centrene har understøttet patientbehandling på allerhøjeste niveau, og det glæder mig, at vi gennem årene har kunnet støtte så mange dygtige forskere i regionen. Holdet bag THORACIC PARK vil udnytte det store teknologiske potentiale, der ligger i kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, og jeg ser frem til at følge deres arbejde og resultater, som i sidste ende kommer patienterne til gode,« siger han.
Ledelsen af det nye center varetages af ledende overlæge og klinisk professor Christian B. Laursen fra Lungemedicinsk Afdeling på OUH. Han ser støtten som en mulighed for at omsætte teknologiske visioner til konkret patientbehandling.
»Der er meget snak om potentialet i AI, og i vores projekt vil vi have det ud at leve i det moderne sundhedsvæsen, så det rent faktisk kommer til at gøre en forskel for patienterne. Vi træner algoritmerne på rigtige patientforløb fra regionen og tester det ude på afdelingerne. På den måde får vi en løsning, der både er skræddersyet til Region Syddanmark, men også potentielt vil kunne udbredes nationalt og internationalt og inden for andre sygdomsområder,« siger han.
Ambitionen er at samle vurderingen af hjerte-, kar- og lungesygdomme i én samlet AI-baseret platform. Ifølge Christian B. Laursen kan det skabe mere sammenhængende patientforløb og mindske behovet for gentagne undersøgelser.
»Når en patient får scannet brystkassen, giver det ikke mening, at AI kun fokuserer på én bestemt ting. Vi forsøger at samle hjerte-, kar- og lungeperspektivet, så patienten oplever et mere sammenhængende forløb. Normalt skal patienten måske videre til flere forskellige scanninger og undersøgelser, og det kan være svært at navigere i. Den kunstige intelligens skal hjælpe med at minimere ekstraforløb og unødvendige undersøgelser, der kunne komme efterfølgende,« siger han.
Center for Klinisk Excellence THORACIC PARK modtager forskningsstøtte over de næste fem år og skal arbejde tæt sammen på tværs af lægespecialer og sygehuse. Målet er, at forskningen hurtigt kan omsættes til praksis og på sigt komme patienter til gavn både i Region Syddanmark og uden for landets grænser.
BUSINESS. Efter knap to årtiers arbejde med udrulning af fibernet i Trekantområdet er det nu slut for EWII som ejer af den fysiske infrastruktur. Konkurrencerådet har godkendt salget af EWIIs fibernet, og dermed kan handlen gennemføres fra 1. februar.
Det er selskabet Sinal, der overtager fibernettet, som består af de kabler, der gennem årene er gravet ned i veje og fortove i området. Fra den 2. februar bliver fibernettet en del af Sinals infrastruktur.
Salget markerer afslutningen på et af EWIIs største infrastrukturprojekter og betyder samtidig, at knap 50 medarbejdere overgår til en ny organisation.
»Det er en helt særlig milepæl i EWII. Vi har brugt knap 20 år på at udrulle fibernettet i hele vores forsyningsområde, så det er et kæmpe infrastrukturprojekt, som vi afslutter. Samtidig siger vi farvel til de knap 50 gode kolleger, som nu skal passe på fibernettet i en ny organisation. Det er kolleger, der har været med til at fuldføre vores vision om at styrke Trekantområdet med digital infrastruktur, hvilket vi alle er utroligt stolte af,« siger administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn.
Godkendelsen fra Konkurrencerådet har været betinget af, at Norlys-koncernen, som ejer Sinal, ophørte samarbejdet med en række antenneforeninger. Den betingelse er nu opfyldt, og derfor kan salget gennemføres som planlagt.
For de fleste internetbrugere i Trekantområdet vil ejerskiftet ikke kunne mærkes i hverdagen. Salget ændrer ikke på, hvor kunderne har deres internetabonnement.
EWII fortsætter nemlig som udbyder af internetabonnementer på fibernet i Trekantområdet og tilbyder fortsat internet via både fiber og coax på landsplan. Derudover er energikoncernen landsdækkende med elaftaler og ladebokse til elbiler.
Ifølge EWII giver salget af fibernettet mulighed for at fokusere endnu mere på nye investeringer inden for energi, klima og grøn omstilling. Med den gennemførte handel lukker EWII dermed et markant kapitel i koncernens historie og retter blikket mod nye strategiske mål.
Danmark spillede sig onsdag sikkert videre til EM-semifinalen med en klar sejr over Norge, men for anfører Magnus Saugstrup handlede aftenen mindre om cifrene på tavlen og mere om udtrykket, strukturen og de pejlemærker, holdet nu tager med sig ind i opgøret mod Island fredag.
Danmark afsluttede mellemrunden onsdag med en klar sejr på 38-24 over Norge, men for anfører Magnus Saugstrup var det ikke resultatets størrelse, der fyldte mest efter kampen. Snarere var det fornemmelsen af et hold, der igen ramte et stabilt udtryk, og som samtidig fik føjet endnu et element til paletten forud for fredagens EM-semifinale mod Island.
Ifølge Saugstrup var det netop helheden, der bar den danske præstation – både i bredden og i strukturen.
»Jeg synes, vi spillede en god kamp over hele linjen,« siger han og peger samtidig på betydningen af, at Thomas Arnoldsen blev en del af kampen og hurtigt fandt sin plads i det kollektive spil.
»Det var dejligt at få Thomas ind, og han fandt hurtigt rytmen sammen med os.«
Blikket er dog allerede rettet mod næste opgave, og her venter et islandsk hold, der ifølge den danske anfører vil stille helt andre krav end Norge gjorde. Island er et hold, der lever af tempo, fysisk spil og kompromisløshed i duellerne, og det er netop dér, Saugstrup forventer, at kampen kan blive afgjort.
»På fredag venter semifinalen mod Island, og det bliver en hård kamp. De kommer til at gå til den, som de altid gør. De har et rigtig godt hold, og der kommer til at vente mange mand-mod-mand-dueller og masser af fart i deres angrebsspil.«
For Danmark handler det derfor om at ramme de rigtige afstande og den rette balance – både i forhold til modstanderen og internt på banen. Det er ikke kun et spørgsmål om formationer, men om timing og positionering i hver enkelt fase af spillet.
»Vi skal se, om vi kan finde den rigtige højde og den rigtige distance – både til målet og mellem hinanden.«
Saugstrup fremhæver særligt forsvaret som en mulig nøgle til kampen, og her ser han 6-0-formationen som et vigtigt udgangspunkt, hvis den danske defensiv formår at sætte det nødvendige tryk.
»Nøglen mod Island kan blive, at vi får fat i vores 6-0-forsvar. Hvis det fungerer, behøver vi ikke at gå i 5-1 eller andre formationer.«
Kampen mod Norge gav nogle tydelige pejlemærker i den sammenhæng. Her lykkedes det Danmark at få skubbet modstanderen længere væk fra målet og dermed tage tempo og rytme ud af deres angrebsspil, hvilket skabte et mere kontrolleret kampbillede.
»I dag lykkedes det, fordi vi fik dem længere væk fra målet,« forklarer Saugstrup og uddyber, hvordan det påvirkede Norges muligheder.
»Vi fik dem tvunget ud i 7 mod 6, og de fik ikke helt lov til at flytte bolden så hurtigt.«
Det er netop den fleksibilitet, han ser som afgørende i en semifinalekamp, hvor intet sjældent forløber som planlagt, og hvor evnen til at justere undervejs kan blive forskellen.
»Når det fungerer, kan vi holde fast i det, og ellers må vi justere og gå tilbage i 6-0 igen.«
Selv blev Saugstrup sat ind relativt tidligt i kampen mod Norge, men uden at han selv lægger noget særligt i det. For ham er det et spørgsmål om rotation og belastningsstyring snarere end personlige dispositioner.
»Om det var planen fra start, at jeg skulle ind efter et kvarter, må du spørge trænerne om. Jeg ved det faktisk ikke.«
Han afviser samtidig enhver antydning af træthed.
»Men nej, jeg er ikke træt. Overhovedet ikke.«
Rotationen på stregen handler ifølge anførerens vurdering primært om at få alle i gang og skabe kontinuitet.
»De skulle bare have en start, og så er der ikke mere i det.«
Han vender igen tilbage til Arnoldsen og den dimension, han tilfører holdet, særligt i det fysiske spil, hvor hans tilstedeværelse ændrer dynamikken i angrebene.
»Thomas Arnoldsen kommer med enormt meget fysik. Han er tung i duellerne og rigtig god til at afgøre situationer, når han går ind i dem.«
Især i krydsspillet lægger han et markant pres på modstanderne, hvilket tvinger forsvaret til at reagere tidligere og dermed åbner rum for andre.
»Især når han krydser, lægger han et stort pres. Det giver også mere plads til andre, fordi modstanderne er nødt til at have ekstra fokus på ham.«
Saugstrup er dog bevidst om, at det samlede billede først kan vurderes endeligt efter en grundig gennemgang.
»Jeg vil gerne se kampen igennem, før jeg kan give et helt præcist svar,« siger han, inden han alligevel giver en foreløbig vurdering.
»Men umiddelbart ser det rigtig fornuftigt ud.«
Der har også været fokus på de logistiske rammer frem mod semifinalen, men her mener den danske anfører ikke, at det kommer til at spille en afgørende rolle, når kampen først går i gang.
»I forhold til det med rejser og logistik – det kan godt gøre en lille forskel.«
Men erfaringen siger ham, at den slags hurtigt forsvinder i baggrunden, når intensiteten stiger.
»Når Island, og for den sags skyld også andre hold, står i en semifinale, så er de klar uanset hvad. De kommer med 100 procent i en time.«
Det kan måske mærkes i detaljerne før kampstart, men sjældent mere end det.
»Man kan måske mærke det lidt i opvarmningen, som kan føles hårdere, og måske mangler man lidt power sidst i kampen.«
Når bolden først er i spil, overtager instinkterne.
»Når man først spiller, fylder det ikke ret meget.«
Fredag venter derfor ikke bare en semifinale, men en kamp, hvor Danmark skal ramme samme ro, samme struktur og samme kollektive udtryk som mod Norge – velvidende at Island vil presse hver eneste beslutning og hver eneste duel til det yderste.
For få måneder siden lå EM langt uden for rækkevidde. Onsdag stod Thomas Arnoldsen pludselig midt i det hele, da Danmark slog Norge og spillede sig i semifinalen. Vejen dertil har været præget af tålmodighed, genoptræning og en krop, der – mod forventning – var klar, da der blev ringet.
Der findes comeback-historier, der næsten kræver store ord. Og så er der dem, hvor kontrasterne i sig selv fortæller det meste. Thomas Arnoldsen befinder sig i den sidste kategori. Ikke fordi historien mangler drama, men fordi springet fra hverdagen til EM-pludselighed er så konkret, at det næsten står af sig selv.
Onsdag aften vandt Danmark 38-24 over Norge, og med sejren er Danmark klar til EM-semifinalen fredag mod Island. For Arnoldsen var kampen ikke bare endnu et skridt i turneringen, men kulminationen på et forløb, der for få måneder siden så helt anderledes ud.
Et skinnebensbrud i efteråret havde sat ham ud i omkring 12 uger, og med den tidshorisont virkede EM ikke bare usikkert, men reelt urealistisk. Derfor er det også svært for ham selv helt at forklare, hvor han står nu – midt i en slutrunde, netop indkaldt i truppen, foran et fyldt Jyske Bank Boxen.
»Jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg skal beskrive det. Især på grund af kontrasten. For en uge siden spillede jeg foran 50 mennesker i Hadsund Hallen, og nu står jeg foran 15.000. Det var virkelig en fed oplevelse.«
Indkaldelsen kom uden varsel og uden tid til at gøre hverdagen klar. Ikke som et langt tilløb, men som en besked, der vendte døgnrytme og planer på hovedet.
»Jeg fandt ud af det efter Tyskland-kampen. Der skrev han til mig, at jeg skulle møde ind klokken 10, så jeg nåede ikke rigtig at pakke. Jeg skulle tidligt op og afsted.«
Der havde været dialog undervejs. En fornemmelse af, at noget kunne være på vej, men også en klar erkendelse af, at det lige så godt kunne ende anderledes.
»Selvfølgelig havde vi været lidt i dialog om det og om, hvordan det hele gik. Men jeg vidste også godt, at der var en chance for, at jeg ikke skulle med herned.«
Det er en position, hvor man balancerer mellem håb og realisme.
»Det giver lidt spænding, men man forbereder sig også på, at det måske ikke bliver til noget.«
Netop derfor er lettelsen også tydelig nu.
»Derfor er jeg selvfølgelig rigtig glad for, at jeg står her nu.«
Ser man bare to måneder tilbage, havde han ikke selv set det komme.
»For to måneder siden havde jeg ikke regnet med, at jeg skulle stå her i dag.«
Dengang var beskeden klar.
»Jeg fik at vide, at jeg ville være ude i omkring 12 uger, og så kunne jeg godt regne ud, at det her ikke var realistisk.«
Alligevel ændrede det ikke ved arbejdsindsatsen. Tværtimod.
»Da jeg fik at vide, at jeg var med i bruttotruppen, tænkte jeg, at der var en chance for, at jeg kunne blive udtaget, men det var langt fra sikkert.«
Derfor blev der skruet op tidligere, end planen egentlig tilsagde.
»Derfor begyndte jeg også at arbejde og træne lidt tidligere, fordi det var nødvendigt, hvis benet skulle være stærkt nok til at stå her.«
Det var et valg uden garantier.
»Jeg er rigtig glad for, at det arbejde har båret frugt.«
Kroppen har reageret bedre, end han selv havde turdet håbe, og det er en afgørende del af forklaringen på, at han står her nu – ikke som et projekt, men som en spiller, der igen kan belastes uden konstant at mærke efter.
»Jeg mærker overhovedet ikke noget til skaden.«
Det betyder ikke, at pausen ikke har sat sine spor. En længere periode uden kamp viser sig også andre steder.
»Det eneste er, at min krop har taget lidt på, fordi jeg har været ude i lang tid.«
Det er ikke noget, han gør stort ud af.
»Det må jeg lige arbejde lidt med hjemme på hotellet.«
Det afgørende er, at kroppen ellers svarer igen.
»Men ellers mærker jeg ingenting.«
Spørgsmålet handler derfor mindre om skaden og mere om kampformen. Den kan ikke genskabes fuldt ud på træningsbanen, uanset hvor struktureret arbejdet har været.
»Om jeg kan spille 60 minutter? Det ved jeg ikke.«
Han er realistisk.
»Kampformen er selvfølgelig ikke helt på plads endnu.«
Onsdagens kamp blev dog en positiv erfaring. Ikke bare fordi Danmark vandt stort, men fordi han selv fik mere spilletid, end han havde regnet med, og oplevede, at kroppen kunne følge med.
»Jeg fik mange minutter i dag, og det gik bedre, end jeg selv havde forventet.«
Forskellen mellem træning og kamp forsvinder ikke, men den blev mindre.
»Der er selvfølgelig forskel på træning og kamp. Kroppen har dog reageret fint på det.«
Midt i det hele ligger kontrasten, som Arnoldsen vender tilbage til igen og igen – ikke som pointe, men som konstatering. Hverdagen, der stadig er tæt på, selv om rammerne nu er helt anderledes.
»Ja, jeg har samlet et IKEA-skab.«
Overgangen er næsten sværere at forklare end selve skadescomebacket.
»Kontrasten fra at være hjemme i lejligheden i Aalborg og samle et klædeskab til at stå her, er ret vild.«
Detaljerne hænger ved.
»Det var et stort skab med tøj og det hele, og det tog nogle timer og gav også et par frustrationer.«
Perspektivet er til gengæld klart.
»Til sidst er det altså bedre at stå inde i boksen end derhjemme og samle det næste IKEA-skab.«
Fredag venter semifinalen. For Thomas Arnoldsen ikke som kulminationen på et nøje planlagt forløb, men som resultatet af tålmodighed, hårdt arbejde – og en krop, der var klar, da det uventede opkald kom.
OPINION. Regeringens seneste udspil om en fødevarecheck fremstår for mange mere som et politisk stunt end som ægte hjælp til dem, der har det svært. Det, der markedsføres som social ansvarlighed, ligner i virkeligheden et forsøg på at købe sig til sympati hos vælgerne – og det er bekymrende.
Ser man på konsekvenserne, bliver skævhederne tydelige. En børnefamilie, hvor begge forældre hver tjener 475.000 kroner – i alt 950.000 – modtager 5.000 kroner. En anden familie med en samlet indkomst på 800.000 kroner må nøjes med 2.500 kroner. Halvdelen. Samtidig kan familier med millionindtægter også få del i ordningen, hvis blot den ene ægtefælle har lav eller ingen indkomst. At forestille sig, at disse husstande ikke kan få økonomien til at hænge sammen omkring middagsbordet, er svært at tage alvorligt.
Endnu værre er det, at mennesker med reelle økonomiske udfordringer helt falder igennem. En enlig forsørger med to børn og en indkomst på 501.000 kroner får absolut ingenting. Ingen hjælp. Ingen anerkendelse af deres situation.
Det her er ikke rimeligt. Det er et kludetæppe af regler uden retning, hvor støtten gives vilkårligt, og hvor mange almindelige, arbejdsomme danskere står tilbage uden hjælp.
Problemet er ikke mangel på penge i statskassen. Der fandtes langt mere ansvarlige løsninger: et højere bundfradrag, lavere skatter og afgifter samt en målrettet styrkelse af velfærdens kerne. Det ville være redelig politik.
Men fødevarechecken handler ikke om borgernes hverdag. Den handler om magt og positionering. Og det ved vælgerne godt.
Borgernes Parti vælger en anden vej – baseret på sund fornuft, respekt for borgerne og løsninger, der er fair og til at forstå.
Spiritus- og narkokørsel samt en række indbrud flere steder på Fyn fylder i Fyns Politis døgnrapport onsdag.
I Faaborg-Midtfyn Kommune blev tre bilister onsdag sigtet i Ringe. Klokken 13.56 blev en 33-årig udenlandsk mand sigtet for spirituskørsel på Kirkegyden. Kort tid efter, klokken 13.54 på Assensvej, blev en 45-årig mand fra Rødovre Kommune sigtet for narkokørsel og for at køre bil i frakendelsestiden. Senere samme dag, klokken 17.49 på Industrivej, blev en 64-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune ligeledes sigtet for spirituskørsel.
I Faaborg har politiet modtaget anmeldelser om to indbrud tirsdag. På Strandtoften er der skaffet adgang via et opbrudt vindue, men der er endnu ikke overblik over eventuelle tyvekoster. På Holsten Carisiusgade er der skaffet adgang via en opbrudt dør, og her er der stjålet smykker og parfumer.
Odense fylder markant i døgnrapporten. På Skovløkkevej i Odense NØ er der anmeldt to indbrud onsdag – det ene via en aflistet rude, hvor der umiddelbart ikke er stjålet noget, og det andet via et opbrudt vindue, hvor der er stjålet kontanter, dog uden fuldt overblik over omfanget. På Hjallesevej i Odense C er der anmeldt indbrud via en opbrudt dør, hvor der er stjålet diverse elektronik.
Derudover er flere bilister blevet sigtet for narkokørsel i Odense. På Rugårdsvej blev en 29-årig mand fra Odense Kommune sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer. På Alfavej blev en 21-årig mand fra Middelfart Kommune sigtet for både narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden, og på Svendborgvej i Odense S blev en 24-årig mand fra Odense Kommune sigtet for narkokørsel samt for at køre over for rødt.
En særlig alvorlig sag er anmeldt fra Albanigade i Odense C tirsdag aften klokken 22.35. Her blev en 18-årig mand fra Rudersdal Kommune sigtet for narkokørsel. Politiet oplyser, at bilen var stjålet, og at manden desuden ikke havde førerret.
Der er også anmeldt hærværk i Odense C, hvor et sidespejl på en personbil er blevet knust på Ridehusgade.
I Svendborg Kommune blev en 48-årig kvinde fra Svendborg onsdag eftermiddag sigtet for både spirituskørsel og narkokørsel på Nyborgvej i Skårup.
Endelig er der anmeldt indbrud i Nordfyns Kommune. I Tokkendrup ved Otterup er der skaffet adgang via et opbrudt vindue, og der er stjålet lamper og brugskunst, men politiet har endnu ikke fuldt overblik over, hvad der er blevet stjålet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.
En politibetjent er natten til onsdag afgået ved døden efter en alvorlig trafikulykke på Den Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa. En anden politibetjent kom alvorligt til skade og er indlagt. Det oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi.
Politiet modtog klokken 01.34 en anmeldelse om en ulykke på motorvejen, som ifølge politiet skete som følge af glat føre. Kort tid efter indtraf endnu et uheld samme sted, da en lastbil ramte et af politiets køretøjer, der befandt sig på ulykkesstedet.
I forbindelse med påkørslen blev en politibetjent dræbt, mens en anden betjent pådrog sig alvorlige skader. De pårørende er underrettet.
Motorvejen er fortsat afspærret i begge retninger, mens der foretages tekniske undersøgelser på stedet. Politiet oplyser, at arbejdet forventes at tage noget tid.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om ulykken.
Danmark vandt mellemrundepuljen med en storsejr på 38–24 over Norge i Jyske Bank Boxen og møder nu Island i EM-semifinalen fredag efter en kamp, hvor bredden og tempoet afgjorde opgøret.
Fortet lukkede mellemrunden med et brag og pegede direkte mod semifinalen.
Danmark afsluttede mellemrundepuljen med en magtdemonstration og slog Norge 38–24 i Jyske Bank Boxen. Sejren sikrede førstepladsen i puljen, og fredag venter Island i EM-semifinalen. Kampen udviklede sig fra en hektisk og ujævn åbning til en decideret dansk opvisning, hvor bredden, tempoet og et gradvist voksende målmandsspil gjorde forskellen.
Indledningen var præget af fart og fejl i begge ender. Tobias Grøndahl åbnede ballet for Norge, Torbjørn Bergerud tog tidligt en redning på Lasse Andersson, og det væltede ind med mål i begge ender. Johan Hansen, Simon Pytlick og Emil Jakobsen svarede igen, og efter under syv minutter stod der allerede 5–5. Norge fandt tidligt succes fra straffekast, hvor August Pedersen gentagne gange passerede Emil Nielsen, der efter ti minutter stadig stod uden redninger, mens Nikolaj Jacobsen demonstrativt rasede efter to norske mål i tomt bur.
Danmark fik dog gradvist fodfæste. Emil Jakobsen var sikkerheden selv fra pletten, Mathias Gidsel tog ansvar offensivt, og ved 6–5 var Danmark for første gang i front. Alligevel var det Norge, der i perioder sad på momentum. Sagosen, Grøndahl og Pedersen pressede det danske forsvar, og ved 10–7 tog Nikolaj Jacobsen timeout, tydeligt utilfreds med både defensiven og disciplinen.
Vendepunktet i første halvleg kom, da Emil Nielsen begyndte at spille sig varm. Efter 14 minutter kom den første redning, og kort efter fulgte flere. Det gav ro. Pytlick udlignede, Hoxer bragede bolden i nettet, og da Thomas Arnoldsen blev sendt på banen til stor jubel, skiftede kampens udtryk. Arnoldsen kvitterede selv med en scoring til 14–13, som tvang Norge i timeout, og Danmark sluttede halvlegen stærkt. Kevin Møller kom ind på et straffekast og reddede August Pedersen, Jakobsen scorede for fjerde gang fra pletten, og ved pausen stod der 19–16 til Danmark.
Efter pausen blev forskellen tydeligere for hvert minut. Emil Nielsen leverede en dobbeltredning fra start, og selv om Norge reducerede, svarede Danmark igen med tempo og bredde. Gidsel legede sig gennem det norske forsvar, Jakobsen fortsatte sin sikre afslutning, og Kirkeløkke, der var kommet ind i pausen, scorede på kontra til 22–16. Norge var i stormvejr.
Midt i anden halvleg tog kampen karakter af opvisning. Emil Nielsen rundede otte redninger og passerede 30 procent, Magnus Saugstrup scorede i tomt mål og jublede mod endetribunen, og den danske A-kæde legede sig gennem det norske forsvar. Gidsel scorede sit sjette, Arnoldsen sit tredje, og ved 29–21 med et kvarter igen tog Danmark timeout – ikke for at redde noget, men for at fordele kræfterne.
Herefter blev der roteret massivt. Emil Nielsen gik ud efter 10 redninger på 29 skud, Kevin Møller tog over og leverede straks redninger, og Mads Mensah fik både defensiv og offensiv spilletid. Da Mensah scorede sit første mål ved EM, eksploderede hallen, og kort efter gentog han nummeret på kontra. Norge var færdige.
I slutfasen rejste Boxen sig. Simon Hald kom også på tavlen, Gidsel blev kåret til kampens spiller, og Danmark kørte sejren sikkert hjem. 38–24 blev slutresultatet på en aften, hvor Norge blev klædt af, og hvor Danmark viste, at de både kan vinde med stjernerne – og uden dem.
Med sejren vinder Danmark mellemrundepuljen og går videre til EM-semifinalen, hvor Island venter fredag.
Klokken 20:30 sker det. Danmark brager sammen med de nordiske naboer i den sidste kamp i mellemrunden, og målet er klar: Danmark skal vinde for at ende som 1’er i mellemrunden, som vil give et andet nordisk brag i semifinalen mod Island.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud i private hjem steg markant i 2025. På landsplan blev der anmeldt 15.747 indbrud – godt 1.200 flere end året før – svarende til en stigning på otte procent.
Midt i den landsdækkende stigning skiller Middelfart Kommune sig dog ud i positiv retning.
I Middelfart Kommune blev der i 2025 anmeldt 119 indbrud i private hjem. Det er et fald på 22 procent sammenlignet med 2024, hvor tallet lå på 152 indbrud. Ser man over en længere periode, er faldet endnu tydeligere: siden 2021 er antallet af indbrud i kommunen reduceret med 30 procent.
Med 293 indbrud pr. 100.000 indbyggere ligger Middelfart samtidig under gennemsnittet for Fyn og øerne, hvor tallet i 2025 var 323 indbrud pr. 100.000 indbyggere.
Udviklingen står i kontrast til flere andre fynske kommuner. I både Kerteminde, Nyborg og Svendborg er antallet af indbrud steget markant i 2025, og samlet set oplevede Fyn og øerne en stigning på 29 procent fra 2024 til 2025. På Ærø blev der til gengæld ikke anmeldt et eneste indbrud i 2025.
Hos Bo trygt ærgrer man sig over, at den ellers mangeårige nedadgående indbrudskurve nu er brudt. Samtidig peger organisationen på, at udviklingen kan vendes igen.
Ifølge Bo trygt er godt naboskab et af de mest effektive – og gratis – værn mod indbrud. Nabohjælp, opmærksomme naboer og simple forebyggende tiltag i hverdagen kan gøre en reel forskel. Grundejerforeninger, vejlaug og andre lokale fællesskaber har desuden mulighed for gratis at få besøg af en indbrudsekspert, der giver konkrete råd med udgangspunkt i det lokale område.
Tallene for 2025 er foreløbige, men Danmarks Statistik forventer ikke, at de endelige opgørelser vil ændre billedet væsentligt.
En 19-årig mand fra Holbæk Kommune forsøgte natten til tirsdag at undslippe politiet i Odense, efter at han havde kørt sin bil op på en cykelsti i centrum. Episoden er den mest alvorlige sag i Fyns Politis døgnrapport onsdag.
Ifølge Fyns Politi skete hændelsen klokken 00.14 på Flakhaven i Odense C. Den 19-årige førte en personbil, som kørte op på cykelstien. Kort efter fik han øje på en patrulje og forlod stedet, men blev efterfølgende bragt til standsning og anholdt. Han er sigtet for spirituskørsel.
Derudover har politiet haft flere færdselsrelaterede sager. På Fynske Motorvej ved Ullerslev mistede en bilist kontrollen over sin bil under overhaling af en lastbil. Bilen snurrede rundt og ramte autoværnet, hvilket førte til et sammenstød mellem yderligere to køretøjer, der forsøgte at undvige. Der er ikke oplyst om personskade. Samme dag blev en 34-årig mand fra Nyborg Kommune sigtet for narkokørsel på Lærkevej i Ullerslev.
Døgnrapporten rummer også flere sager om indbrud og indbrudsforsøg. I Faaborg og Kerteminde har der været forsøg på indbrud, hvor døre er forsøgt brudt op uden held. I Odense er der anmeldt indbrud på flere adresser, blandt andet Lærkedals Allé og Prins Gorms Vænge, hvor der er stjålet lamper og smykker. På Christen Kolds Vej er der anmeldt forsøg på indbrud uden tegn på, at gerningspersoner har været inde i boligen.
Flere sager om tyveri og hærværk fylder også i rapporten. I Odense C er der stjålet punge, ringe og nummerplader, ligesom der er anmeldt hærværk med ridser i lakken på en personbil i Thorsgade. I Odense M er bilnøgler stjålet fra en opbrudt nøgleboks, og på Skovgaardsvej er en nummerplade blevet tabt. I Nordfyns Kommune er der ligeledes anmeldt tab af en nummerplade i Bogense.
Endelig blev en 24-årig kvinde fra Odense Kommune tirsdag eftermiddag sigtet for narkokørsel på Skippervej i Odense N.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport onsdag den 28. januar.
Det sner, det blæser, og vindmøllerne kører på højtryk. Alligevel oplever mange danskere i øjeblikket, at elprisen er højere, end de havde forventet.
For mange hænger vind og lav elpris ellers sammen. Og når elafgiften samtidig er blevet sat markant ned fra årsskiftet, virker det umiddelbart ulogisk, at strømmen ikke er billigere.
Men forklaringen skal ikke findes i vejret alene – den skal findes i gasmarkedet og i den måde, elprisen bliver fastsat på.
»Det kan godt virke ulogisk. Når vindmøllerne drejer rundt, forventer man lave priser på strøm. Men elbørsen fastsætter markedsprisen på el ud fra den dyreste energikilde, vi skal tage i brug for at dække forbruget,« siger Christian Drejer, kommerciel direktør hos Energi Fyn.
Gasprisen sætter niveauet
Selvom Danmark producerer store mængder strøm fra vind, er elmarkedet koblet sammen med resten af Europa. Det betyder, at prisen fastsættes ud fra den energikilde, der er nødvendig for at dække det samlede forbrug i markedet – også når vinden blæser.
Og i øjeblikket er det gas, der sætter prisen.
»Gas bruges til at balancere elproduktionen, og lige nu er gasprisen høj. Derfor bliver elprisen også høj – selv på dage med masser af vind,« forklarer Christian Drejer. Efter en kold vinterperiode er gaslagrene i Europa blevet tømt hurtigere end normalt. Samtidig henter EU i dag store mængder gas fra USA, efter at importen af russisk gas er stoppet. Det gør markedet mere sårbart over for globale og politiske begivenheder – og det presser priserne op.
Danmark er en del af et fælles europæisk elmarked, og derfor påvirkes elprisen også af forhold uden for landets grænser.
»Selv små udsving i gasmarkedet kan få en hurtig effekt på elprisen. Samtidig spiller vejret i resten af Europa også ind. Hvis der for eksempel mangler sol og vind – det, man kalder dunkelflaute – eller hvis der er hedebølger med stort behov for køling, så stiger efterspørgslen på strøm,« siger Christian Drejer.
Når efterspørgslen stiger, og gas bliver nødvendig for at dække behovet, følger prisen med op.
Afgiften er lavere – men markedet slår igennem
Fra 1. januar blev elafgiften i Danmark sat ned til EU’s minimumsniveau. Det giver en vis lettelse på regningen, men det ændrer ikke på selve markedsprisen for strøm. Derfor kan forbrugerne stadig opleve udsving – især i perioder med kulde, høj efterspørgsel og dyre energikilder i spil.
»Elmarkedet er komplekst, men vi oplever heldigvis færre timer, hvor gasprisen er så afgørende, som den var under energikrisen. Alligevel er det en god idé at følge med i elpriserne i øjeblikket,« siger Christian Drejer.
Hos Energi Fyn opfordrer man forbrugerne til at holde øje med elprisen, så man kan tilpasse sit forbrug og undgå ubehagelige overraskelser på elregningen.
»Kulde, produktion og geopolitik spiller lige nu en større rolle end vinden alene. Derfor er det ekstra vigtigt at følge med i, hvordan markedsprisen udvikler sig,« siger Christian Drejer.
Kort sagt: Vindmøllerne kan godt dreje rundt – uden at elprisen falder. For i sidste ende er det ikke vejret, men den dyreste nødvendige energikilde, der bestemmer prisen.
SPORT. Danmark stiller med et markant og bredt sammensat hold, når vinter-OL i 2026 løber af stablen i Milano Cortina. I alt 39 danske atleter er udtaget til legene, hvor de skal konkurrere i syv forskellige idrætsgrene. Det gør truppen til den næststørste, Danmark nogensinde har sendt af sted til et vinter-OL.
Danmarks Olympiske Komité har nu sat det endelige punktum for udtagelserne, og resultatet er et hold, der spænder fra verdensstjerner til unge talenter. Danmark er repræsenteret i alpint skiløb, bobslæde, curling, ishockey, skeleton, skiskydning og speedskating. Det er første gang, at Danmark deltager i så mange som syv ud af de 16 idrætsgrene på OL-programmet.
DIF’s chef de mission, Mikkel Sansone Øhrgaard, peger på, at det danske hold rummer både erfaring og fornyelse.
»Vi sender et spændende og alsidigt hold til OL. Det er et hold med superstjerner fra blandt andet verdens bedste ishockeyliga NHL, et hold med rutinerede atleter med solid olympisk erfaring i eksempelvis curling og speedskating, et hold med unge dedikerede talenter og et hold med repræsentanter for nogle vintersportsgrene, som vi aldrig tidligere har set dansk deltagelse i ved vinter-OL,« siger han.
Selv om Danmark ikke har de samme naturgivne rammer for vintersport som mange andre nationer, er der ifølge chef de missionen god grund til optimisme forud for legene i Italien.
»Ud fra de forudsætninger vi har i Danmark for at dyrke vintersport på et internationalt eliteniveau, kan vi godt være stolte af at sende et så alsidigt OL-hold til Italien. Vi tror på, at det her danske OL-hold kan levere en masse gode præstationer og oplevelser i sneen og på isen, og vi går efter at præge mange af konkurrencerne positivt og være med, hvor det er sjovt,« siger Mikkel Sansone Øhrgaard.
På deltagerlisten er der både velkendte navne og nye ansigter. I alpint skiløb stiller Clara-Marie Vorre og Christian Borgnæs til start, mens Maja Voigt er dansk deltager i bobslæde. Curlingholdet for kvinder består af Madeleine Dupont, Mathilde Halse, Denise Dupont, My Holllinger Larsen og Jasmin Holtermann.
I ishockey er Danmark repræsenteret af en stor trup med blandt andre Frederik Andersen, Lars Eller, Nikolaj Ehlers og Oliver Bjorkstrand. Skeleton byder på deltagelse fra Nanna Vestergård Johansen og Rasmus Vestergård Johansen, mens skiskydning har Sondre Slettemark, Anne De Besche og Ukaleq Slettemark med. I speedskating er Viktor Hald Thorup eneste danske navn.
Med den brede og historisk store trup håber Danmark på både sportslige resultater og stærke øjeblikke, når de olympiske vinterlege begynder i Milano Cortina i 2026.
POLITIK. Regionsrådet har besluttet at nedsætte et særligt rådgivende udvalg, der i løbet af 2026 skal udarbejde en politik og en handleplan for børn og unge som patienter og pårørende. Samtidig er Bettina Eriksen fra Liberal Alliance udpeget som formand for udvalget.
Beslutningen blev truffet på regionsrådsmødet den 26. januar, hvor der var enighed om både udvalgets nedsættelse og formandskabet. Udvalget er et såkaldt § 17, stk. 4-udvalg og er midlertidigt nedsat for 2026 som en del af den konstitueringsaftale, der blev indgået efter regionsrådsvalget i november.
Baggrunden for udvalget er et ønske om at styrke indsatsen for børn og unge, der enten selv er patienter eller pårørende til alvorligt syge familiemedlemmer. Når sygdom rammer tidligt i livet, eller når børn og unge står tæt på alvorlig sygdom i familien, stiller det særlige krav til sundhedsvæsenets rammer og tilgang.
Bettina Eriksen peger på, at børn og unge har andre behov end voksne patienter.
»Børn og unge er ikke patienter som alle andre. De har særlige ønsker og behov i forhold til både behandling og ophold på sygehuset – det kan være ønsket om tøj, der passer, eller behovet for balancen mellem ungdomsliv og kliniske kontroller, hjælp til at navigere med forældres ændrede roller i mødet med lægerne, også når barnet bliver ældre. Børn og unge stiller krav og forventer at blive taget alvorligt. Derfor er det meget positivt, at vi nu får en politik og handleplan, der tager udgangspunkt i deres behov. Jeg ser meget frem til arbejdet,« siger hun.
Udvalget skal arbejde frem mod at skabe en fælles regional tilgang til børn og unge som patienter og pårørende på tværs af sygehusene. I regionens budgetaftale for 2026 er der allerede afsat politisk opmærksomhed til området med fokus på både fysisk og mental sundhed samt bedre sammenhæng i patientforløb.
Der er samtidig et særligt politisk ønske om at styrke indsatsen for børn og unge, der er pårørende, når et nært familiemedlem bliver alvorligt syg eller går bort.
»Sygdom og død er stadig tabubelagt for mange, og det rammer især børn og unge, der er pårørende. Det er svært nok for voksne at stå med sorgen og afmagten, men børn og unge har i lige så høj grad brug for en hånd i ryggen og nogen at tale med om deres tanker og følelser i forbindelse med skelsættende livsbegivenheder. Derfor vil vi som udvalg i det kommende år arbejde for at sikre bedre hjælp til børn og unge, der har alvorligt syge søskende eller forældre, eller som mister et familiemedlem,« siger Bettina Eriksen.
Ud over formanden består udvalget af næstformand Anne Fabricius fra Socialdemokratiet samt yderligere syv regionsrådsmedlemmer på tværs af partierne. I arbejdet skal udvalget blandt andet inddrage sygehusenes ungepaneler, som består af unge med kroniske eller langvarige sygdomme.
Udvalget skal afholde fire møder i løbet af 2026 og forventes at aflevere et udkast til både politik og handleplan til regionsrådets behandling ved årets udgang.
SPORT. Når DIF DM-ugen til sommer vender tilbage til Herning, bliver det med både fødselsdag og rekord i bagagen. Eventet fejrer femårsjubilæum og kan samtidig præsentere det mest omfattende program til dato med danmarksmesterskaber i 47 forskellige sportsgrene.
Det betyder, at publikum i løbet af ugen kan opleve konkurrencer i mere end 80 discipliner, og samlet set bliver der kåret omkring 135 danmarksmestre. Dermed bliver jubilæumsudgaven den hidtil mest alsidige udgave af hele Danmarks medaljefest.
Siden den første DM-uge i 2022 har ambitionen været at samle mesterskaber på tværs af idrætsgrene og skabe nye rammer for, hvordan sport opleves. Ifølge Danmarks Idrætsforbund har netop nærheden mellem publikum og atleter været en bærende idé. DIF’s formand Hans Natorp siger »Vores ønske har været, at DIF DM-ugen skal være et sted, hvor publikum kommer helt tæt på konkurrencerne, mærker stemningen og opdager sportsgrene og atleter, man måske ikke kendte i forvejen.«
Han peger samtidig på, at den store opbakning fra publikum også forpligter. »Men den varme modtagelse vi har fået af danskerne, forpligter og derfor kommer vi også til fortsat at udvikle DM-ugen i de kommende år.«
Herning er igen værtsby for eventet, og kommunen ser frem til at byde både atleter og tilskuere velkommen. Borgmester Dorte West forventer, at stemningen fra sidst gentager sig. Hun siger »Da vi havde besøg af DM-ugen for halvandet år siden, var det en stor folkefest, og jeg har store forventninger til, at det vil gentage sig i år.«
Programmet byder både på velkendte sportsgrene som cykling, beachvolley og dans samt en række debutanter. Blandt de nye navne på DM-ugens scene er baseball5, floorball i både 3 mod 3 og paraudgave, fægtning, aquabike, esport og kunstsvømning. Samtidig bliver der også gensyn med blandt andet judo, triatlon og scoot.
Hvordan byens rum helt konkret bliver taget i brug under DM-ugen, bliver først offentliggjort tættere på afviklingen. Bag arrangementet står Danmarks Idrætsforbund i samarbejde med specialforbundene, frivillige, værtsbyen Herning og Danmarks Radio.
POLITIK. Regionsrådet i Region Syddanmark har besluttet at nedsætte et særligt rådgivende udvalg, der skal styrke og udvikle det dansk-tyske samarbejde. Samtidig er Mette Bossen Linnet fra Venstre udpeget som regionens særlige repræsentant på området og bliver dermed formand for det nye udvalg.
Beslutningen blev truffet på regionsrådsmødet den 26. januar. Udvalget er et såkaldt § 17, stk. 4-udvalg og blev aftalt som en del af konstitueringsaftalen efter regionsrådsvalget i november. Med nedsættelsen ønsker regionsrådet at samle og styrke det overordnede politiske arbejde med det grænseoverskridende samarbejde mellem Danmark og Tyskland.
Som grænseregion har Region Syddanmark ifølge regionsrådet en særlig mulighed for at videreudvikle samarbejdet på tværs af grænsen og udnytte de potentialer, der ligger i fælles initiativer inden for blandt andet erhverv, uddannelse, kultur og mobilitet.
Mette Bossen Linnet ser frem til opgaven, som hun beskriver som både personlig og vigtig for landsdelen.
»Som tøndring har grænselandet og det grænseoverskridende samarbejde altid været en naturlig del af mit liv, og det er et vigtigt emne for det sønderjyske område. Jeg glæder mig til at tage hul på arbejdet, men er også ydmyg over for opgaven. Meget i det grænseoverskridende samarbejde fungerer heldigvis godt, og meget er blevet bedre bare i min levetid. Samtidig ved jeg godt, at når man arbejder på tværs af landegrænser, kultur, sprog, velfærdssystemer osv., så kræver det stor tålmodighed og vedholdenhed at skabe resultater. For mig er det vigtigt, at vi er bevidste om, hvor vi kommer fra, men samtidig arbejder for, at det dansk-tyske samarbejde også er relevant i nutiden for de nye generationer,« siger hun.
Udvalget får også fokus på den kulturelle dimension af samarbejdet. Ifølge Mette Bossen Linnet spiller kultur og mellemfolkelige relationer en afgørende rolle for det gode forhold mellem Danmark og Tyskland.
»Den fredelige sameksistens mellem Danmark og Tyskland er bl.a. et resultat af gensidig forståelse og respekt for hinandens kulturer og baggrund. I en usikker verden er det endnu vigtigere, at vi taler sammen og forstår hinanden. Her skaber det mellemfolkelige og kulturelle samvær stor værdi og kan være gode trædesten i mange andre sammenhænge,« siger hun.
Hun peger samtidig på, at regionen i budgettet for 2026 har afsat 500.000 kroner til at undersøge muligheden for at etablere en dansk-tysk kulturfestival.
»Derfor synes jeg også, at ideen om at fremme en dansk-tysk kulturfestival er en god ide. Vi har i budget 2026 allerede afsat 500.000 kr. til at undersøge, om der er grundlag for at skabe sådan en festival, og jeg har noteret mig, at der er mange aktører, der har støttet idéen. Jeg glæder mig til sammen med gode samarbejdspartnere at undersøge nærmere, hvordan vi kan komme videre med ideen,« siger hun.
Det nye udvalg skal blandt andet arbejde med regionens strategiske samarbejdsaftale med delstaten Slesvig-Holsten, mulighederne i EU-programmet Interreg Deutschland-Danmark, samarbejdet i Region Sønderjylland-Schleswig samt dialogen med mindretallenes organisationer i grænselandet.
Ud over Mette Bossen Linnet består udvalget af regionsrådsformand Bo Libergren samt Poul Erik Jensen og Kim Lund. Udvalget skal mødes to til fire gange årligt og afrapportere én gang om året til regionsrådet.
POLITIK. Danmark og Kina har taget endnu et skridt mod en mere klimavenlig global skibsfart. Tirsdag har erhvervsminister Morten Bødskov og den kinesiske minister for industri og informationsteknologi underskrevet en ny samarbejdsaftale om grøn skibsbygning og grønne maritime teknologier.
Aftalen blev underskrevet i Beijing og markerer en styrkelse af det i forvejen tætte maritime samarbejde mellem de to lande. Målet er at fremme udviklingen af grønne løsninger i skibsfarten og bidrage til at reducere udledningen fra verdens flåder.
Ifølge erhvervsminister Morten Bødskov bygger aftalen videre på Danmarks lange tradition inden for international skibsfart og grøn teknologi. Han siger »Danmark har i generationer banet vejen for international skibsfart. Den danske maritime industri er helt fremme på grønne teknologier, og vi har store ambitioner om at styrke den grønne omstilling af skibsfarten.«
Han peger samtidig på, at aftalen både styrker samarbejdet med Kina og sender et signal internationalt. »Med denne aftale sætter vi yderligere handling bag ordene og understreger vores tætte, maritime partnerskab med Kina. Samtidig sender vi et klart signal til resten af verden om, at vi tager den grønne omstilling alvorligt.«
Samarbejdet skal blandt andet styrke dialogen og udviklingen af grønne maritime teknologier inden for rammerne af Den Internationale Maritime Organisation. Initiativerne skal samtidig bidrage til at nedbringe skibes udledninger og fremme brugen af mere klimavenlig skibsteknologi.
Aftalen vurderes at have et betydeligt potentiale for den danske maritime sektor. Kina står for mere end halvdelen af verdens ordrer på nye skibe, og i 2024 lød den danske eksport af maritime varer og serviceydelser til Kina på 3,1 milliarder kroner.
Den nye samarbejdsaftale viderefører en tidligere aftale, som blev indgået under erhvervsministerens besøg i Kina i 2023. Det maritime samarbejde mellem Danmark og Kina går endnu længere tilbage og blev første gang formaliseret i 1974, da de to lande indgik en bilateral aftale om maritim transport.
POLITIK. Regionsrådet i Region Syddanmark har nedsat et nyt særligt rådgivende udvalg, der skal arbejde med den kommende epx-reform, og samtidig er Susanne Dyreborg fra Danmarksdemokraterne udpeget som formand.
Baggrunden er en national aftale fra februar 2025, der baner vejen for en ny gymnasieuddannelse frem mod 2030. Reformen indebærer en markant omlægning af uddannelseslandskabet, hvor både den kommunale 10. klasse og hf udfases, mens den erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse epx oprettes. I den proces får regionerne en central rolle, særligt når det gælder lokal dialog og planlægning.
På regionsrådsmødet den 26. januar 2026 blev det derfor besluttet at nedsætte et særligt rådgivende udvalg, som i løbet af 2026 skal arbejde med den regionale del af udrulningen af epx. Udvalget skal blandt andet forholde sig til, hvordan reformen påvirker de syddanske uddannelsesinstitutioner, og hvordan uddannelsen bedst placeres i regionen.
Udvalget består af ni medlemmer fra regionsrådet og skal fungere som rådgiver for det samlede regionsråd. Opgaverne spænder fra dialog med uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører til udarbejdelse af analyser og bidrag til den fremtidige regionale uddannelsesstrategi.
Susanne Dyreborg ser frem til opgaven og peger på, at reformen rummer nye muligheder for unge i regionen. Hun siger »Epx-reformen er et spændende skridt mod en ny type gymnasieuddannelse, der giver de unge et mere praktisk orienteret alternativ til det nuværende gymnasium, og hvor de kan tage en ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl og opleve et stærkt ungdomsmiljø. Udvalget vil være med til at igangsætte en god udrulning af reformen her i Region Syddanmark.«
Hun fremhæver samtidig, at regionen får en vigtig rolle i de lokale drøftelser om, hvor uddannelsen skal placeres, så der både tages hensyn til unges transportafstand og til uddannelsens faglige og økonomiske bæredygtighed. »Jeg ser frem til at lede det rådgivende udvalg og bidrage til dette betydningsfulde udviklingsarbejde, som har potentiale til at styrke uddannelsesområdet og skabe nye muligheder for unge i regionen.«
Udvalgets arbejde løber frem til udgangen af 2026, hvorefter det automatisk ophører. Herefter overgår opgaverne til Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse samt regionsrådet. Det rådgivende udvalg har ikke selvstændig beslutningskompetence, men skal alene komme med anbefalinger.
Ud over formanden består udvalget af repræsentanter fra flere partier i regionsrådet, herunder Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne.
Der er målmandsaftener, hvor rytmen sidder fra første bold, og så er der de aftener, hvor kampen langsomt skal spilles i gang – ikke bare for holdet, men også for den sidste skanse. Mod Tyskland begyndte det for Danmark i den sidste kategori. De første tyske afslutninger fandt vej forbi, og efter syv forsøg stod Emil Nielsen med én redning. Ikke alarmerende i sig selv, men nok til at give en fornemmelse af, at det ikke var en aften, hvor alt kom af sig selv.
Alligevel blev kampen ikke formet af den start. Tværtimod. Som minutterne gik, ændrede dynamikken sig. Afslutningerne blev læst tidligere, bevægelserne foran ham mere genkendelige, og i takt med at Danmark fik bedre greb om det defensive arbejde, voksede målmandsindsatsen med. Kampen endte med en redningsprocent på 35 – et tal, der dækker over en præstation, som først og fremmest handlede om at finde fodfæste undervejs.
Efter kampen var det netop helheden, der fyldte mest for Emil Nielsen. Ikke tallene, men resultatet – og modstanden.
»Først og fremmest er jeg utrolig glad for, at vi vinder. Jeg synes, at tyskerne spiller godt. Jeg synes, det er et godt hold.«
Han vender hurtigt blikket mod kampens udvikling og peger på forskellen mellem de to halvlege. Ikke som kritik, men som konstatering.
»Jeg er rigtig tilfreds med specielt anden halvleg. Jeg synes, første halvleg kunne vi måske lidt… ja, vi skulle måske have været lidt bedre til at løbe af.«
For Emil Nielsen var udfordringen dog ikke kun taktisk. Også fysisk og mentalt var optakten anderledes end normalt. Han beskriver en fornemmelse af ikke helt at være dér, hvor han gerne ville være, da kampen blev fløjtet i gang.
»Jeg følte bare ikke, at jeg var der 100 procent inden kampstart.«
Det var ikke noget, der forhindrede ham i at spille, men nok til, at kampen skulle findes frem i stedet for bare at komme.
»Det er ikke noget, der gjorde, at jeg var påvirket på den måde.«
I den proces blev rammerne en faktor. Ikke som forklaring, men som medspiller.
»Så er det godt, at vi har 15.000 i ryggen, som kan give en lidt energi.«
At komme skævt fra start er et vilkår for målmandsposten. Spørgsmålet er ikke, om det sker, men hvordan man reagerer på det – især i en kamp, hvor konsekvensen er en plads i EM-semifinalen.
»Jeg var overhovedet ikke tilfreds med at starte med én redning på otte skud.«
Derfor betød det også noget for ham, at kampen ændrede karakter, og at han selv blev en del af vendingen.
»Derfor er jeg også rigtig glad for, at jeg fik kommet tilbage og fik reddet nogle bolde efterfølgende.«
Han peger samtidig på kvaliteten i modstanden som en del af forklaringen på den vanskelige start.
»Jeg synes også, at tyskerne er nogle utrolig dygtige skytter og nogle utrolig dygtige spillere.«
Og erkender, at der var behov for justering.
»Jeg skulle måske lige omstille mig.«
Selv efter en sejr, der sikrer Danmark en plads blandt de sidste fire, er der dog ingen selvtilfredshed. Emil Nielsen taler åbent om de bolde, han stadig gerne vil gøre mere ved.
»Jeg synes også, at jeg har nogle bolde, jeg godt kan gøre mere ved. Der er plads til forbedringer.«
Det er netop de marginaler, han tager med sig videre.
»Det satser vi på, at jeg kan tage med til semifinalen.«
Sejren over Tyskland skal også ses i lyset af det sted, Danmark kom fra. Nederlaget til Portugal ændrede hele præmissen for mellemrunden og efterlod holdet uden point – og uden spillerum.
»Hvis jeg havde fået at vide efter Portugal-kampen, at vi stod her nu, havde jeg ikke troet på det.«
I stedet blev opgaven gjort mere enkel og mere brutal.
»Vi har set de næste fire kampe efter Portugal som finaler allesammen.«
Derfor er der også lettelse i stemmen, når han taler om situationen nu.
»Vi er sindssygt glade, og vi skal også have lov til at være glade.«
Presset har været til at tage og føle på.
»Det var selvfølgelig presset efter, vi tabte til Portugal.«
Men ifølge målmanden har reaktionen været den rigtige.
»Jeg synes virkelig, at vi er i vores rolle og har spillet rigtig godt de sidste tre kampe.«
Erfaringen spiller ind. Emil Nielsen trækker paralleller til EM for to år siden, hvor et lignende scenarie endte anderledes.
»Vi stod i samme scenarie for to år siden til EM, hvor vi tabte til Slovenien, og det skal vi ikke gøre igen.«
Derfor handler det nu ikke om at spekulere for langt frem.
»Det vigtigste er, at vi tager noget selvtillid med.«
Danmark er i EM-semifinalen. Ikke fordi alt var perfekt fra start, men fordi holdet – og målmanden – fandt deres niveau, mens kampen stadig var åben.
Danmark slog Tyskland 31–26 i Jyske Bank Boxen og spillede sig i EM-semifinalen efter en kontrolleret anden halvleg med Emil Nielsen som kampens spiller.
Fortet stod igen – og denne gang med en port direkte ind i semifinalen.
Danmark spillede sig blandt EM’s sidste fire med en sejr på 31–26 over Tyskland i en Jyske Bank Boxen, der langsomt rejste sig i takt med, at kampen gled over i dansk kontrol. Det var ikke en kamp, der blev afgjort i et ryk, men én hvor tålmodighed, taktiske greb og et målmandsspil i absolut topklasse langsomt trak tænderne ud på tyskerne.
Allerede fra første minut var der intensitet. Mathias Gidsel bragede Danmark i front, men Tyskland svarede hurtigt igen via straffekast og fysisk pres i det danske forsvar. Emil Nielsen havde svære betingelser i åbningen, og tyskerne fik både straffe og gennembrud, men Danmark stod imod. Gidsel scorede igen, Lauge løb hurtigmidte, og Magnus Saugstrup blev spillet fri, mens Boxen allerede efter få minutter kogte.
Midt i halvlegen begyndte balancen at tippe. Emil Nielsen tog flere afgørende redninger, blandt andet på Juri Knorr, og Niclas Kirkeløkke viste iskoldhed fra fløjen, selv om han egentlig var placeret der af taktiske hensyn. Pytlick kom på tavlen i overtal, Gidsel fortsatte sin aggressive tilgang mod større modstandere, og Danmark fik skabt et lille hul. Ved 11–8 efter 20 minutter var der for første gang luft i kampen.
Tyskland hang dog på. Grgic løsnede missiler udefra, Späth tog et par vigtige redninger, og Pytlick kæmpede med sin effektivitet. Alligevel gik Danmark til pause foran 13–12, efter en halvleg hvor forskellen lå mere i fornemmelsen end på tavlen. Danmark havde momentum, men kampen var langt fra afgjort.
Efter pausen ændrede billedet sig gradvist. Danmark justerede offensivt med Gidsel som playmaker, Hoxer på højre back og Kirkeløkke fastholdt på fløjen. Det gav bedre flow, selv om de første minutter var præget af brændte chancer og en periode på otte minutter uden dansk scoring. Späth stod varmt, men det gjorde Emil Nielsen også, som blandt andet tog en fri afslutning fra Rune Dahmke.
Vendepunktet kom midt i anden halvleg. Udvisninger begyndte at falde ud til dansk fordel, Kirkeløkke trak straffekast, og Emil Jakobsen omsatte sikkert. Pytlick fandt endelig rytmen og scorede på både gennembrud og kontra, mens Gidsel brød sin egen lille måltørke. Ved 17–14 efter 40 minutter tog tyskerne timeout, men grebet var allerede ved at glide.
Herefter trak Danmark fra. Emil Nielsen stod frem med redning nummer ni, ti, elleve og tolv, Gidsel bragede bolden i nettet til 19–15, og Kirkeløkke scorede endnu en gang fra en spids vinkel, der ikke tilgav fejl. Da Pytlick løb kontra og gjorde det til 23–16, fulgte et tysk krisemøde, men svaret udeblev.
I slutfasen blev det kontrolleret. Danmark gik i syv mod seks, roterede i opstillingen og spillede tiden klogt. Hoxer meldte sig ind med kanonskud, Pytlick leverede en vild anden halvleg og nåede op på otte mål, og Boxen rejste sig, da sejren blev tydelig. Emil Nielsen blev efter kampen kåret til kampens spiller, efter 14 redninger og en præstation, der bar Danmark gennem de afgørende faser.
31–26 stod der, da uret løb ud. Danmark er i semifinalen – ikke på grund af én stor periode, men fordi strukturen holdt, justeringerne sad, og fordi fortet igen viste sig umuligt at indtage, når kampene spidser til.
Danmark spiller sidste kamp i mellemrunden på onsdag mod Norge.
Endnu en EM-dag, endnu et brag. Klokken 20:30 tager Danmark imod Tyskland i den tredje mellemrundekamp i Jyske Bank Boxen. Kampen kan her følges live i tekst.
KRIMI. En alvorlig hændelse med peberspray mod to forurettede i Odense samt en lang række indbrud, voldssager og narkosigtelser fylder markant i Fyns Politis døgnrapport mandag.
Den mest alvorlige sag er fra Odense V, hvor to forurettede søndag aften blev eksponeret for peberspray, efter at 3-5 maskerede gerningsmænd sparkede døren ind til en lejlighed i Gartnerbyen. Ifølge politiet forlod gerningsmændene stedet kort efter uden yderligere kontakt. Politiet har endnu ingen oplysninger om gerningspersonernes identitet.
Derudover har der været flere voldelige episoder i Odense C. På Vestergade blev en person natten til fredag overfaldet af en ukendt gerningsperson, der tildelte flere slag og derefter forlod stedet. Senere samme nat blev to unge mænd sigtet for vold, efter at de skabte utryghed og slog og sparkede to forurettede. En anden episode fandt sted i et tog ved Østre Stationsvej, hvor en 22-årig mand fra Slagelse Kommune blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter at han indlod sig i slagsmål med flere personer og sparkede til en dør i toget.
Døgnrapporten viser samtidig en omfattende indbrudsbølge rundt på Fyn. I Middelfart blev der stjålet kontanter fra en bolig på Ved Skoven efter indstigning gennem en ulåst dør. I Assens Kommune har der været flere indbrud og forsøg på indbrud, blandt andet på Bankegyden, Fredensgade og Mosegårdsvej, hvor der er stjålet kontanter, tasker, nøgler og kort, ligesom der er begået hærværk mod biler.
Odense Kommune er særligt hårdt ramt af indbrud. Politiet har registreret indbrud på blandt andet Irenevej, Sorgenfri Allé, Hvidkløvervej, Gerdaslundsvej, Paaskeløkkevej, Lærkeparken, Carl Baggers Allé, Anderuplunden, Dronning Louises Vej, Markhaven, Birkevej, Skalbjergvej, Rosenvænget og flere andre adresser. I flere tilfælde er der stjålet kontanter, smykker, elektronik, gavekort og personlige genstande, mens der i andre sager endnu ikke er fuldt overblik over tyvekosterne.
Der har også været en række sager om narkokørsel og besiddelse af euforiserende stoffer. Flere personer i Odense, herunder både mænd og kvinder i alderen 17 til 30 år, er blevet sigtet for enten narkokørsel eller besiddelse af euforiserende stoffer. I Nyborg er en 44-årig mand blevet sigtet for spirituskørsel, og i Kerteminde skete der et færdselsuheld, hvor en bilist overså en vejspærring ved vejarbejde og endte på siden – uden personskade.
Endelig rummer døgnrapporten flere sager om hærværk, herunder knuste ruder, punkterede bildæk og ødelagte bildele i Odense, ligesom der er anmeldt tyverier af punge, nummerplader og et el-løbehjul.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport mandag den 26. januar.
SUNDHED. Ventetiden på demensudredning i Region Syddanmark ligger fortsat markant over sundhedslovens intention om en udredning inden for 30 dage. Men ifølge regionsrådsmedlem Pernelle Jensen er der allerede sat en række indsatser i gang, som skal være med til at bringe ventetiderne ned.
Den gennemsnitlige ventetid i regionen er i øjeblikket 54 dage. Det er kortere end i flere andre regioner, påpeger Pernelle Jensen, men stadig væsentligt længere end lovens målsætning. »Vi ved godt, at ventetiden på demensområdet er lang – og så er den jo ikke så lang, som den er andre steder. Men derfor skal vi stadigvæk gøre noget ved det,« siger hun.
Hun peger på, at regionen over flere omgange har tilført ekstra midler til demensudredningen. Region Syddanmark har fire demensafdelinger, herunder én i Fredericia Sundhedshus, som har fået ekstra ressourcer med det formål at nedbringe ventetiderne. »Der har de jo fået nogle penge netop til at sikre, at ventetiden går ned,« siger hun.
Hjerneplan med målrettede midler
Ifølge Pernelle Jensen er indsatsen mod ventetiderne blandt andet forankret i regionens såkaldte hjerneplan, som Region Syddanmark som den eneste region har vedtaget. »I det seneste budgetforlig har vi sat mange millioner af til hjerneplanen, hvor demens er et af fokusområderne,« siger hun.
Hun anslår, at der samlet er afsat omkring 12,8 millioner kroner til hjerneplanen, hvoraf mellem 6 og 7 millioner kroner – afhængigt af år – er øremærket demensområdet. »Det er netop for at komme de meget, meget lange ventetider i møde og få dem nedbragt,« forklarer hun.
Ifølge Pernelle Jensen begynder indsatserne så småt at give effekt. »Der er tegn på, at det virker nu. Det begynder stille og roligt at afhjælpe de lange ventetider, og det er jo vigtigt, for for den enkelte og for familien er det forfærdeligt at stå på venteliste i så lang tid,« siger hun.
Almen praksis kan få større rolle
Ud over flere midler peger Pernelle Jensen på, at udredningen også skal tænkes anderledes. Her har Sundhedsstyrelsen blandt andet set på, om almen praksis kan spille en større rolle i udredningen af nogle demenspatienter. »Måske ikke dem, der er allerhårdest ramt, men nogle af dem med mildere symptomer, hvor almen praksis kunne hjælpe med udredningen, så det går hurtigere,« siger hun.
Hun understreger, at det både handler om at tilføre mere personale og om at bruge de eksisterende ressourcer mere fleksibelt. »Man har brug for at sætte mere personale af, men man har også brug for at tænke det anderledes,« siger hun.
Kommunerne spiller en central rolle
Som lokal byrådspolitiker i Fredericia peger Pernelle Jensen samtidig på, at kommunerne har en vigtig opgave, også før en endelig diagnose er stillet. Hun fremhæver, at flere ældre borgere betyder flere demenstilfælde, og at det kræver en tæt sammenhæng mellem region og kommune. »Det er vigtigt, at kommunerne griber de familier, både når borgeren er udredt, men også i den tid, hvor de står på venteliste,« siger hun.
Ifølge Pernelle Jensen er der lokalt i Fredericia allerede skrevet øget fokus på kommunens rolle ind i budgetaftalen – blandt andet på baggrund af den viden, hun har fået som regionsrådsmedlem. »Man skal have nogle værktøjer, man kan bruge i dagligdagen, fordi man er nødt til at indrette sit liv lidt anderledes, når man får sådan en diagnose,« siger hun.
Ikke et brud – men et pres på systemet
Spørgsmålet om de lange ventetider rejser ifølge Pernelle Jensen en grundlæggende udfordring for sundhedsvæsenet, men hun ser det ikke som et bevidst brud på sundhedslovens intentioner. »Der er et stigende antal, der får demens, og det lægger pres på systemet. Derfor er vi nødt til både at sætte flere ressourcer af og finde nye måder at løse opgaven på,« siger hun.
Ifølge Pernelle Jensen er målet klart: Ventetiderne skal ned, og både region og kommuner skal spille sammen for at sikre tidligere hjælp og bedre støtte til både patienter og pårørende.
POLITIK. De markant stigende priser på fødevarer har fået regeringen til at sætte gang i en grundig analyse af udviklingen. Første del af analysen fra Erhvervsministeriet er nu færdig og peger på en række forklaringer på, hvorfor priserne er steget de seneste år.
Ifølge analysen er fødevarepriserne steget med 24 procent siden starten af 2022. Stigningerne hænger blandt andet sammen med ekstreme vejrhændelser, eftervirkningerne af Covid-19 og krigen i Ukraine. Samtidig viser analysen, at forholdet mellem indtægter og omkostninger har udviklet sig forskelligt i de enkelte led af fødevareværdikæden.
Blandt andet fremgår det, at landbruget i perioden fra 2019 til 2024 i gennemsnit har haft større overskud end i årene fra 2015 til 2018.
Som led i det videre arbejde har der været afholdt møde i Forum for Forbrugerpriser, som spiller en central rolle i anden del af analysen. Her er fokus rettet mod konkurrencesituationen i fødevareværdikæden, og arbejdet sker i dialog med både branchen og forbrugerorganisationer.
Erhvervsminister Morten Bødskov peger på, at de høje priser rammer mange danskere hårdt i hverdagen.
»Priserne er steget kraftigt og for mange danskere er hverdagen med høje priser hård. Det skal vi gøre noget ved. For de stigende priser rammer de danskere med små indkomster særligt hårdt. Derfor forhandler regeringen om målrettede fødevarechecks. Men arbejdet stopper ikke der. Vi skal til bunds i priserne. Første delanalyse er klar og peger på, at indtægter og omkostninger har udviklet sig forskelligt på tværs af værdikæden. I næste delanalyse spiller dagens møde i Forum for Forbrugerpriser en vigtig rolle. Her undersøger vi hele værdikæden og ser på muligheder for at styrke konkurrencen og skabe bedre priser på hylderne og i køledisken.«
Regeringen peger samtidig på, at de allerede vedtagne tiltag, som kommer før en eventuel fødevarecheck, vil give en arbejderfamilie med børn, der bor i hus, 30.000 kroner mere til forbrug sammenlignet med 2024.
SPORT. To ud af tre nominerede til prisen som verdens bedste mandlige håndboldspiller kommer fra Danmark, efter at Det Internationale Håndboldforbund har offentliggjort feltet til IHF World Player of the Year 2025. Mathias Gidsel og Emil Nielsen er begge blandt de tre udvalgte.
Mathias Gidsel har vundet prisen de seneste to år og kan nu skrive sig ind i historiebøgerne, hvis han bliver kåret for tredje gang i træk. Det er aldrig tidligere sket, siden prisen første gang blev uddelt i 1988. Kun Mikkel Hansen og Nikola Karabatic har tidligere vundet hæderen tre gange, dog ikke i sammenhængende år.
Ud over de to danskere er også den kroatiske højre back Ivan Martinović nomineret. De tre spillere er udpeget af Det Internationale Håndboldforbunds Commission of Coaching and Methods.
Vinderen findes på baggrund af stemmer fra udvalget, en åben fanafstemning samt de landstrænere, der deltog ved VM i 2025. De tre grupper vægter lige meget, og fanafstemningen løber fra den 25. januar til den 10. februar.
Om Mathias Gidsel skriver forbundet i sin nominering: »Gidsel har uden tvivl været verdens bedste spiller i de seneste år, men kan han gøre det tre år i træk – noget hidtil uset? Chancen er bestemt til stede efter hans fantastiske præstationer i løbet af året, hvor han blev kåret til MVP og turneringens topscorer ved VM i 2025.«
Emil Nielsen får ligeledes stor ros for sin indsats ved verdensmesterskabet, hvor han spillede en central rolle på det danske hold. IHF skriver blandt andet: »Danmarks stjerne leverede en nærmest overjordisk præstation ved VM, hvor han reddede 125 skud – det højeste antal redninger af nogen målmand ved et VM – med en imponerende redningsprocent på 43. Hans indsats var afgørende for, at Danmark sikrede sig endnu en VM-titel.«
Danmark har tidligere haft stor succes ved prisen. Ud over Mathias Gidsel og Mikkel Hansen har også Niklas Landin vundet hæderen som verdens bedste mandlige håndboldspiller, mens Anja Andersen og Sandra Toft er de to danske kvinder, der har modtaget prisen.
Også på ungdomssiden er der dansk repræsentation i årets nomineringer. 21-årige Julie Scaglione fra Ikast Håndbold er nomineret som IHF Young Female World Player of the Year 2025.
I nomineringen skriver forbundet blandt andet: »Julie Scaglione er blevet en hjørnesten i Danmarks angreb efter at have overvundet en knæskade, der holdt hende ude i næsten et år. Scagliones styrke og stabilitet gør hende til en spiller, man skal holde øje med i fremtiden. Hun har allerede opnået stor erfaring efter at have fået seniordebut som blot 16-årig.«
Julie Scaglione er nomineret sammen med Nina Dury fra Frankrig og Viola Leuchter fra Tyskland, og vinderen findes efter samme afstemningsmodel som hos seniorerne.
Mandag står han over for Danmark i en kamp, der kan få stor betydning for mellemrunden ved EM. For Juri Knorr er det ikke bare et opgør mod et af verdens bedste landshold, men også et møde med det land, hvor han til daglig bor og spiller sin klubhåndbold. Den tyske stjerne lægger ikke skjul på, at relationen til Danmark betyder noget – også når han trækker den tyske trøje over hovedet.
Set fra Knorrs perspektiv er Tysklands position i turneringen ikke et resultat af stabilt topniveau, men af noget mere sammensat. Holdet har ikke ramt et gear, hvor spillet flyder ubesværet, men har alligevel formået at samle point og muligheder undervejs. Det er ikke euforien, der fylder, men en mere afdæmpet tilfredshed over, at tingene – trods alt – har flasket sig bedre end frygtet efter de første kampe.
»Jeg er virkelig glad for, at vi er i den her position.«
Når Knorr taler om årsagerne, peger han ikke på én forklaring. Snarere på et mønster, hvor kampene har udviklet sig forskelligt, og hvor løsningerne ikke altid har været de samme. Det har krævet, at ansvaret har flyttet sig rundt på banen.
»Alle bidrager.«
Han nævner enkelte navne, men uden at gøre dem til heltefigurer. Pointen ligger ikke i præstationerne isoleret, men i bevægelsen i holdet, når rytmen ændrer sig.
»Marko Grgic spiller en fremragende kamp mod Norge. Når Nils kommer ind, ændrer han tempoet med det samme, og Franz spiller også en stærk første halvleg.«
Bagest har der dog været en konstant, som Knorr vender tilbage til med en blanding af forundring og respekt. Ikke som noget nyt, men som noget, der alligevel bliver ved med at imponere.
»Jeg bliver faktisk stadig overrasket over Andis præstationer.«
Også på bænken var reaktionen den samme.
»Miro sagde lige til mig, at han aldrig havde set noget lignende fra en målmand.«
For Knorr er det ikke bare en god turnering, men et niveau, han sætter i en større sammenhæng.
»Andi (Andreas Wolff, red.) er helt utrolig. Sammen med Emil Nielsen er han verdens bedste målmand.«
Alt dette ændrer dog ikke ved, at mandagens kamp stiller helt andre krav. Danmark repræsenterer et tempo og en bredde, som Tyskland endnu ikke har mødt i turneringen, og Knorr lægger ikke skjul på forskellen i styrkeforholdet.
»Kampen mod Danmark bliver selvfølgelig meget svær. De har nogle af verdens bedste spillere og er klare favoritter.«
Alligevel taler han ikke om kampen som en formalitet. Snarere som en opgave, der skal tages alvorligt netop fordi udfaldet ikke er givet på forhånd.
»Vi skal spille kampen og se, hvad der sker bagefter.«
For Knorr er opgøret samtidig mere end bare endnu en EM-kamp. Til daglig bor han i Danmark og spiller for Aalborg Håndbold, og relationen til omgivelserne er en del af rammen.
»Jeg er virkelig glad for at bo der.«
Også arenaen betyder noget.
»Hver gang jeg kommer i den her hal, er det noget særligt. Folk er altid meget venlige over for mig.«
Håbet er derfor ikke formuleret som en ambition om sensation, men som et ønske om at kunne udfordre.
»Jeg håber, at vi kan give Danmark flere problemer end tidligere.«
Samtidig er der en klar bevidsthed om, at vejen videre ikke kun går gennem én kamp.
»Vi har to chancer for at komme i semifinalen.«
Først mod Danmark – hvor Tyskland ved, at de starter som underdogs.
»Og hvis det ikke lykkes, har vi endnu en finale mod Frankrig.«
Udgangspunktet er ærligt, uden forskønnelse.
»De sidste to kampe har ikke været perfekte.«
Men netop derfor er der også en forventning om, at der stadig er noget at hente.
»Jeg tror på, at det her hold kan løfte niveauet.«
Mandag viser, hvor meget der er tilbage i den tanke.
POLITIK. Erhvervsminister Morten Bødskov tager i de kommende dage til Kina, hvor han sammen med en større dansk erhvervsdelegation skal drøfte muligheder og udfordringer for dansk erhvervsliv på et af verdens største markeder.
Besøget går til Beijing og Shanghai, hvor ministeren blandt andet skal mødes med den kinesiske vicetransportminister med ansvar for det maritime område samt Kinas minister for industri og informationsteknologi. Rejsen har særligt fokus på dansk skibsfart og life science, som begge udgør væsentlige danske styrkepositioner i forhold til eksport til Kina.
Med på turen er repræsentanter fra den danske shipping- og maritime industri samt life science-sektoren. Blandt deltagerne er virksomheder som Maersk og Everllence, ligesom Ambu og Leo Pharma også er repræsenteret.
Ifølge erhvervsminister Morten Bødskov handler rejsen både om at fastholde danske styrkepositioner og om at forholde sig til de udfordringer, der følger med samarbejdet med Kina.
»Verden er forandret. Derfor skal vi forsvare og forstærke Danmarks styrkepositioner. Inden for grøn skibsfart og life science kan vi matche Kinas ambitioner om vækst og bæredygtighed. Relationen med Kina kommer dog ikke uden sine udfordringer. Vi skal derfor se, om vi kan finde en vej mod at skabe fælles resultater. Derfor rejser jeg nu til Kina sammen med flere toneangivende, danske virksomheder. Vi skal blive klogere på både benspænd og muligheder. For med ærlig og konstruktiv dialog kan vi fastholde et godt partnerskab, som vil skabe vækst og job i begge lande.«
Under besøget skal der blandt andet sættes fokus på de generelle vilkår for danske virksomheder på det kinesiske marked. Særligt life science-sektoren fylder i dialogen, da den udgør den største del af den danske eksport til Kina.
I de første 11 måneder af 2025 nåede den danske vareeksport til Kina op på 49 milliarder kroner. Samtidig har Kina et stigende fokus på bæredygtighed og innovation, hvilket ifølge Erhvervsministeriet åbner for nye muligheder for danske virksomheder.
Rejsen skal også styrke dialogen om markedsadgang, fair konkurrence og stabile rammevilkår. Derudover bliver der sat fokus på den grønne omstilling af skibsfarten og de globale regler på området, som rummer eksportmuligheder for Det Blå Danmark.
Der var en klar forskel på torsdag og søndag. Ikke nødvendigvis i resultatet, men i oplevelsen af kampen. Efter sejren over Spanien pegede Nikolaj Jacobsen på et dansk hold, der angreb med større frihed – men stadig havde noget at hente defensivt.
»Det var en helt anden oplevelse end i torsdags. Der skal også gives stor kredit til Spanien, som spiller noget virkelig god håndbold. Defensivt var vi udfordret i dag, men offensivt leverer vi i store dele af kampen en rigtig flot præstation.«
Spanien fik lov at spille. Ikke uhindret, men med mere plads, end Danmark ønskede. Jacobsen lagde ikke skjul på, at det var et bevidst fokusområde efter kampen.
»Defensivt savner jeg mere kontakt. Jeg synes, vi bliver for passive og ikke får sat nok tryk på, men Spanien spiller også godt.«
Spillemæssigt var kampen todelt. I første halvleg havde Danmark overtaget, men uden at få fuldt udbytte af det.
»I perioder i første halvleg er vi lidt ukoncentrerede. Vi har egentlig godt fat i kampen, men kommer til at lave nogle dumme tekniske fejl.«
Efter pausen ændrede billedet sig.
»I anden halvleg laver vi meget få – måske næsten ingen – og det er selvfølgelig positivt.«
En væsentlig del af forklaringen lå i Danmarks syv-mod-seks-spil, som fungerede bedre end tidligere i turneringen.
»Jeg er meget tilfreds med vores 7 mod 6-spil. Det fungerede rigtig godt, og vi fik justeret undervejs.«
Justeringerne gik også ud over det vante.
»Selvom Spanien udfordrede os, lavede vi nogle ændringer, også i ting vi normalt ikke spiller så meget, og det løste spillerne virkelig flot.«
Resultatet trak først for alvor fra i en periode, hvor Spanien havde svært ved at omsætte deres chancer.
»Resultatet kan godt se overbevisende ud, men det hænger også sammen med, at Emil har fem meget store redninger i den periode, hvor vi trækker fra.«
Offensivt var der dog klare plusser – især på fløjene.
»Vores fløje leverede virkelig i dag. Det betyder meget for vores spil, at vi får skabt bredden, især når modstanderen står så tæt på Simon og Mathias.«
Det var en kollektiv præstation.
»I dag var vi dygtige i vores bredde, og alle fire fløje var skarpe i deres afslutninger, og det er selvfølgelig meget tilfredsstillende.«
Kampen bød også på et øjeblik, der gjorde indtryk på landstræneren, da Spaniens blot 18-årige talent, Marcos Fis, kom ind på banen foran et fyldt publikum.
»Det var også imponerende at se en ung spiller på bare 18 år komme ind på den scene foran 15.000 tilskuere og gøre det så flot.«
Men blikket er allerede rettet videre.
»Når det er sagt, så møder vi på mandag et fysisk endnu stærkere hold, og der skal vi stå bedre imod. Vi kan ikke blive trykket så flade, som vi gør i dag.«
Perspektivet er klart. Sejren var vigtig, men ikke afsluttende.
»Overordnet set står vi fint. Nu venter kampen mod Tyskland på mandag, hvor meget kan blive afgjort. Det bliver en spændende mandag aften.«
Inden da er der arbejde at gøre.
»I morgen bliver der træning, men ikke for alle.«
Danmark vandt kampen. Men ifølge landstræneren var den også en påmindelse om, hvor lidt der skal justeres – og hvor meget der stadig er på spil.
Danmark slog Spanien 36-31, men det var ikke en kamp, der efterlod indtrykket af et hold, der havde ramt sit højeste gear. For Mathias Gidsel var det en sejr, der først og fremmest blev vundet på kontrol – og på det, Danmark undlod at gøre.
»Jeg synes, det var fint. Måske ikke meget mere end fint.«
Det er en bemærkning, der sætter tonen. Ikke tilfredshed, ikke kritik, men en nøgtern vurdering af en kamp, hvor spillet aldrig for alvor flød. Spanien fandt løsninger, især tæt på stregen og i de sene afslutninger, og det var ikke tilfældigt.
»Gennem hele kampen har vi problemer defensivt med helt at holde dem væk, og det er sagt med stor respekt, for de scorer nogle svære mål med indspil til stregen og afslutninger i sidste øjeblik.«
Alligevel var der en forskel i forhold til tidligere opgør mod netop Spanien. Ikke i intensitet eller tempo, men i disciplinen.
»Den afgørende faktor er, at vi ikke laver ret mange fejl. Og selv mod et meget provokerende spansk offensivt forsvar, der hele tiden prøver at lokke os til fejlfordelinger, hopper vi ikke i fælderne.«
Spanien gjorde, hvad de er bedst til. De gik ekstremt højt, aggressivt og konstant på bolden – også mod Danmarks syv-mod-seks-spil. Det er et forsvar, der er designet til at skabe uro og tvivl, og som tidligere har fået Danmark til at spille overilet. Denne gang blev ubehaget accepteret.
»Tidligere har vi haft problemer mod Spanien, hvor vi er blevet lukket ind i fælder, men det synes jeg ikke, vi gør i dag. Vi holder dem bedre på afstand og laver en disciplineret indsats.«
Det var ikke en kamp, der blev vundet på følelser, og heller ikke en, hvor temperamentet løb løbsk.
»Nej, jeg følte mig overhovedet ikke provokeret. Det er mere fagligt.«
Netop det faglige blev afgørende. Spanien pressede, fløj ind i duellerne og spekulerede hele tiden i fejl, især når de spillede mand-mand. Danmark blev tvunget til svære afleveringer, men holdt hovedet koldt.
»Det er ikke behageligt, men jeg synes, vi holder os kølige og undgår fejlene. Og som sagt var det den afgørende faktor.«
Selv med sejren er der ingen fornemmelse af, at Danmark har ramt sit topniveau. Tværtimod.
»Vi må erkende, at vi ikke helt har været der spillemæssigt endnu.«
Mellemrunden har vist sig hårdere end ventet, og ifølge Gidsel er det ikke kun et spørgsmål om modstandernes kvalitet, men også om sammenspil og timing.
»Den her mellemrunde er ekstremt hård og har vist sig at være en større opgave, end man måske lige havde regnet med. Vi er ikke helt tilfredse, og vi har ikke sat den perfekte kamp sammen endnu.«
Forklaringerne er komplekse og hænger sammen.
»Nogle gange rammer man bare ikke flowet, når man kommer fra forskellige klubber, og mange modstandere udfordrer os på forskellige måder.«
Derfor har Danmark også justeret kursen undervejs.
»Nogle af de ting, vi arbejdede med i opstarten, har måske ikke fungeret helt, som vi havde håbet, og derfor er vi gået lidt tilbage til nogle af de ting, vi har i værktøjskassen.«
Også i kampens slutfase var der irritation over det uforløste.
»Det irriterer os lidt, at vi ikke lukker kampen tidligere. Vi har en femmålsføring i første halvleg, som vi ikke holder, og går kun til pause med plus to.«
Det er detaljer, der kan få betydning senere.
»Det kan komme til at koste senere i turneringen, hvis vi ikke bliver dygtigere til at holde føringerne.«
Alligevel er der ingen bekymring at spore.
»Jeg er overhovedet ikke bekymret. Vi er en gruppe mennesker, der hele tiden søger at blive bedre.«
Midt i analysen var der også plads til anerkendelse af modstanderen. I omklædningsrummet blev der talt om Spaniens unge Marcos – et navn, der gjorde indtryk.
»Hvor imponerende eksplosiv han var, og hvor meget han mindede om et lille stjerneskud.«
Danmark vandt kampen. Ikke ved at dominere, men ved at undgå kaos. Og for Mathias Gidsel var det måske netop pointen: At kunne kontrollere en kamp, selv når spillet ikke flyder, er også et skridt fremad – også selv om det kun føles som “fint”.
Danmark besejrede Spanien 36–31 i Jyske Bank Boxen efter en stærk anden halvleg med Emil Nielsen som kampens spiller, og sejren cementerede dansk kontrol i mellemrunden.
Fortet stod ikke bare fast denne aften i Jyske Bank Boxen. Det voksede.
Danmarks 36–31-sejr over Spanien blev kulminationen på en mellemrunde, hvor rytmen, autoriteten og troen vendte tilbage. Det var en kamp, der begyndte med dansk dominans uden fuldt udbytte, bevægede sig gennem kaos og kendelser og endte i en anden halvleg, hvor Emil Nielsen rejste sig som kampens urokkelige midtpunkt, og hvor Danmark ganske enkelt trak fra.
Spanien slog først til ved Imanol Garciandia, men det svar, der fulgte, satte tonen. Simon Pytlick bragede Danmark i gang, Emil Jakobsen fulgte op, og allerede tidligt var der fornemmelsen af et dansk hold, der havde besluttet sig for at tage styringen. Emil Nielsen åbnede stabilt i målet, Johan Hansen scorede fra spids vinkel, og da Pytlick kanonerede Danmark på 4–1, begyndte Boxen for alvor at koge.
Spanien forsøgte at svare igen med straffekast og individuelle aktioner. Garciandia blev ved med at drille, Marcos Fis reducerede fra pletten, men hver gang Spanien fandt et lille hul, blev det lukket igen. Emil Nielsen pillede et straffekast med nærmest provokerende lethed, Mathias Gidsel blev smadret i duellerne og rejste sig igen, og Emil Jakobsen udnyttede endnu et straffekast, selv om der ikke fulgte nogen spansk udvisning med.
Danmark fik hul på overtalsspillet. Magnus Landin blev spillet fri i syv mod fem, Gidsel løb legende let igennem, og Pytlick brændte banen af med sin fjerde scoring til 11–7. Alligevel var der noget uforløst over første halvleg. Rasmus Lauge blev uskarp, Spanien fik reduceret på langskud, og trods dansk overtag stod der kun 16–14 ved pausen. Danmark havde været klart bedst – men forskellen på banen var større end forskellen på tavlen.
Efter pausen forsøgte Spanien at ændre billedet med straffekast og fysisk spil. Danmark svarede igen ved at skrue op. Emil Jakobsen scorede, Kirkeløkke kom ind og dækkede backen i forsvaret, og Emil Nielsen begyndte for alvor at dominere kampen. Da Spanien udlignede til 17–17 for første gang siden 0–0, tog Danmark straks grebet tilbage. Kirkeløkke svarede igen, Andersson samlede sin egen retur op og scorede, og Gidsel hamrede en kontra i nettet, mens Spanien rasede over en spiller, der lå i det danske felt.
Midt i anden halvleg eksploderede kampen. Video, udvisninger og buh-råb bølgede gennem hallen. Emil Bergholt blev sendt ud, et dansk mål blev annulleret, og Nikolaj Jacobsen fik gult kort, mens han pegede mod storskærmen og spurgte, hvad hans spillere overhovedet kunne gøre anderledes. Det kaos var Spanien ikke i stand til at udnytte.
Tværtimod.
Emil Nielsen leverede en dobbeltredning, blev skudt i hovedet og rejste sig igen. Han pillede endnu et straffekast, mens Jakobsen scorede sit sjette, og ved 21–17 var der ond stemning – på den gode måde. Spanien reducerede kortvarigt, men Danmark rykkede. Først Nielsen, så Kirkeløkke. 24–18 efter 41 minutter og spansk timeout.
Herfra var det et spørgsmål om tid. Kirkeløkke fortsatte sit show fra fløjen, fem på fem, trak udvisninger og spillede med en sikkerhed, der understregede bredden i det danske hold. Emil Bergholt scorede fra stregen, Gidsel legede sig til endnu en scoring, og da Nikolaj Jacobsen tog timeout ved 31–24, var det for at samle tropperne – ikke for at redde noget.
Spanien forsøgte med straffekast og fysisk pres, men Sergey Hernández kunne ikke holde Danmark væk. Jakobsen misbrugte ganske vist et straffekast, Johan Hansen blev stoppet fra pletten, men det ændrede ikke retningen. Pytlick blev smadret ned og trak endnu et straffekast, Hoxer sprang højt og scorede spektakulært, og Jakobsen fik sin hævn med sit ottende mål.
I slutfasen bøjede Nikolaj Jacobsen sin egen regel. Pytlick og Gidsel fik luft, Lasse Møller kom på banen, og hele Boxen rejste sig for Emil Nielsen, der reddede igen og igen og blev udnævnt til kampens spiller. 36–31 stod der, da uret løb ud.
Det var ikke bare en sejr. Det var en markering. Fortet stod – og denne gang uden sprækker.
Klokken 18:00 spiller Danmark anden kamp i mellemrunden – denne gang er modstanderen Spanien i endnu en vigtig kamp ved EM-slutrunden. Kampen kan følges live i tekst på AVISEN.
Der er noget, vi har gjort alt for let i den offentlige samtale.
Vi har gjort det let at være ekspert. Let at være kommentator. Let at mene noget om næsten alt – og gøre det med en autoritet, der ikke nødvendigvis hviler på viden, men på formuleringsevne, tempo og timing.
Det er ikke et nyt fænomen. Men det er blevet tydeligere. Og hurtigere.
I dag kan man bevæge sig fra at dække enkeltsager til at udlægge hele samfundsudviklinger uden for alvor at standse op undervejs. Uden at læse bagud. Uden at tage den lange historie med. Uden at forholde sig til de akademiske analyser, de strukturelle forklaringer og de faktiske forudsætninger, som sjældent lader sig opsummere i én pointe eller én vinkel.
Man lyder klog. Det er ofte nok.
Men der mangler noget. Ikke nødvendigvis intelligens – men sammenhæng. De slutninger, der forbinder observationerne med virkeligheden. De mellemregninger, der gør det klart, hvorfor man mener det, man mener. Og hvad man bygger det på.
Det gælder i det små og i det store. Fra de hurtige, forenklede analyser af taler og stemninger ved nytårskure rundt om i landet – hvor enkelte citater gøres til sandheder – til de store forklaringer på verdenspolitikkens scene i disse dage, hvor komplekse konflikter og magtbalancer reduceres til moralske eller taktiske øjebliksbilleder.
Særligt i journalistikken er fristelsen stor. For gammelmedierne arbejder i et felt, hvor aktualitet belønnes, og hvor tempo let forveksles med indsigt. Hvor den, der hurtigt kan formulere en forklaring, også bliver den, der får rollen som ekspert – ikke fordi vedkommende ved mest, men fordi vedkommende kan sige noget nu.
Det er her, den nemme vej opstår.
Den vej, hvor research bliver til orientering. Hvor historien starter dér, hvor sagen senest blussede op. Hvor komplekse sammenhænge reduceres til forklaringer, der passer til formatet – ikke til virkeligheden. Og hvor man springer fra konklusion til konklusion uden at dvæle ved, om de faktisk hænger sammen.
Resultatet er ikke direkte forkert. Det er værre end det. Det er forsimplet. Nogle eksperter er i praksis købt adgang til spalteplads og sendetid, fordi deres vurderinger passer til redaktionens forudindtagede holdning – ikke fordi de bygger på grundig, uafhængig viden.
For når analyser mangler dybde, bliver debatten fattigere. Når vi glemmer de lange linjer, mister vi forståelsen for, hvorfor tingene ser ud, som de gør. Og når autoritet bygges på sikker stemme frem for solid metode, bliver det svært at skelne viden fra vellyd.
At være ekspert er ikke et spørgsmål om at have ordet. Det er et spørgsmål om at have gjort sig umage. Om at have arbejdet med stoffet. Om at kende dets historie, dets brudflader og dets blinde vinkler. Og om at turde sige mindre, når man ved mindre.
I en tid, hvor alle kan kommentere på alt, bliver grundighed en kvalitet i sig selv. At være langsom, hvor andre skynder sig. At læse bagud, før man ser frem. At tænke længere, end formatet kræver.
Det betaler sig at være umage.
Ikke altid i likes og hurtige overskrifter. Men i forståelse. Og i tillid.
Ordensforstyrrelse på banegården i Odense, et alvorligt færdselsuheld på motorvejen, tyveri i et storcenter, flere indbrud rundt på Fyn samt sigtelser for narkokørsel fylder i Fyns Politis døgnrapport fredag.
Mand jagtede person gennem 7-Eleven og banegården i Odense
En 41-årig mand er blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen efter en opsigtsvækkende episode torsdag eftermiddag i Odense.
Ifølge Fyns Politi jagtede manden klokken 15.17 en anden person gennem en 7-Eleven og videre gennem Odense Banegård Center. Politiet vurderer, at adfærden var egnet til at forstyrre den offentlige ro og orden. Den 41-årige, som har ukendt bopæl, blev sigtet for forholdet.
To biler totalskadet i motorvejsuheld ved Aarup – ingen kom til skade
Torsdag middag skete der et alvorligt færdselsuheld på Fynske Motorvej mellem Aarup og Ejby.
Uheldet skete omkring klokken 12.56 ved kantpæl 186/2. En bilist, der kørte i vestlig retning i 1. vognbane, trak af uforklarlige årsager mod højre, ramte autoværnet og mistede herredømmet over bilen. Køretøjet ramte herefter en anden bil i 2. vognbane, som også mistede herredømmet og endte i 3. vognbane.
Der skete ingen personskade, men politiet oplyser, at der er tale om betydelig materiel skade.
Kvinde fra Fredericia sigtet efter tyveri af drikkepenge i Rosengårdcentret
En 46-årig kvinde fra Fredericia Kommune er torsdag aften blevet sigtet for tyveri i Rosengårdcentret i Odense SØ.
Ifølge politiet handlede kvinden sammen med to mænd. Mens hun stod ved disken ved et kasseapparat, stjal den ene mand en glaskrukke med drikkepenge. De tre forlod herefter stedet sammen.
Vagter blev tilkaldt og fik fat i kvinden ved Føtex, mens de to mænd med krukken løb fra stedet.
Flere indbrud rundt på Fyn
Fyns Politi har desuden registreret flere indbrud.
I Nyborg er der anmeldt indbrud på Ådalen, hvor gerningspersonen er kommet ind via et vindue. Her er der stjålet smykker, men der er endnu ikke fuldt overblik over, hvad der ellers mangler. I Ørbæk har der været indbrud på Ravnholtvej, også via et vindue, men her er der umiddelbart ikke stjålet noget.
I Svendborg er der anmeldt indbrud på Strammelse Gade, hvor gerningspersonen er kommet ind via et opbrudt vindue og har stjålet kontanter. I Hesselager har der været indbrud på Hesselagergårdsvej, hvor indstigningen muligvis er sket via en åben dør. Her er der endnu ikke overblik over eventuelle tyvekoster.
Narkokørsel og butikstyveri i flere fynske byer
En 35-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune er torsdag eftermiddag blevet sigtet for narkokørsel på Kirstinebjergvej i Årslev, efter at have ført en varebil og testet positiv for euforiserende stoffer.
På Dalumvej i Odense SV blev en 48-årig mand fra Vejle Kommune sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer.
Kraftig blæst skaber fredag morgen udfordringer flere steder på det overordnede vejnet. På Storebæltsbroen er der indført restriktioner som følge af kraftig vind. Passage med påhængskøretøjer under 2.500 kilo er forbudt. Vejdirektoratet oplyser, at forholdene følges tæt, og at bilister bør holde sig opdateret om den aktuelle status.
Samtidig advarer Vejdirektoratet om kraftig blæst på Vejlefjordbroen på E45. Vindfølsomme køretøjer frarådes at passere broen. Ifølge meldingen forventes vinden først at aftage senere på aftenen.
Bilister opfordres generelt til at køre med ekstra forsigtighed, sænke hastigheden og være opmærksomme på sidevind – særligt på broer og åbne strækninger.
De seneste trafikale meldinger kan følges via Vejdirektoratets trafikkort.
Oplysningerne er senest opdateret fredag morgen omkring klokken 06.30.
Efter nederlaget til Portugal rejste Danmark sig mod Frankrig. For Niclas Kirkeløkke handlede sejren mindre om fremtid og mere om nuet – om at tage ansvar, stå imod presset og være klar, når chancen kom.
Der er tidspunkter i en slutrunde, hvor perspektivet forskydes. Hvor det, der ligger forude, må vente, fordi det, der sker nu, kræver al opmærksomhed. For Niclas Kirkeløkke er fremtiden allerede tegnet op med en aftale med Fredericia, der først træder i kraft i sommeren 2027. Men midt i et EM, midt i et opgør mod Frankrig, findes der kun ét tidsrum: nuet.
Danmark kom fra et nederlag til Portugal, men rejste sig med en sejr på 32-29. Kirkeløkke spillede hele anden halvleg og scorede to mål på to forsøg. En præstation, der ikke råber, men bærer.
»De er enormt fysisk stærke og spiller med høj kvalitet gennem hele kampen. Midtvejs i anden halvleg ser det også lidt sort ud, hvor vi er bagud med et mål, men jeg havde hele tiden følelsen af, at hvis vi blev ved med at kæmpe, holde hovedet højt og spille vores spil, så ville chancerne komme.«
Det er en tro, der ikke opstår ud af ingenting. Den bygger på erfaring og på tillid til strukturen. »Når vi først begynder at få bolden i mål, ved jeg, at vi har mulighederne for at vinde.«
Kirkeløkke havde siddet over mod Portugal, og netop derfor var rollen mod Frankrig ikke givet på forhånd. Men den blev taget imod uden forbehold.
»Jeg spillede ikke mod Portugal, så det var selvfølgelig rigtig fedt at komme ind og få en rolle i dag mod Frankrig. Jeg vil altid gerne spille, hvis det er det bedste for holdet. Det er fedt at få ansvar og lov til at spille foran så mange fans.«
Opgaven var klar, også i detaljen. Nikolaj Jacobsen havde allerede inden kampen gjort opgaven klar for Kirkeløkke. »Jeg var forberedt på opgaven, både defensivt og som fløj, men det handlede især om at stå imod det enorme pres, de kommer med. De er virkelig fysiske.«
At blive skubbet ud på fløjen er ikke længere noget, der skaber usikkerhed. »Følelsen af at score på de første chancer er selvfølgelig rigtig god. Det er altid lidt anderledes at blive skubbet ud på fløjen, men jeg føler efterhånden, at jeg har opbygget en god sikkerhed derude.«
Kampen bevægede sig ind i et tæt slutforløb, hvor marginalerne igen blev afgørende. Denne gang faldt de ud til dansk side.
»I slutningen af kampen er det helt tæt, men jeg synes, vi finder nogle bedre løsninger end Frankrig. Om det handler om mentalt overskud, ved jeg ikke helt, men jeg føler, at vi står tættere sammen defensivt.« Også rammen spillede ind.
»Opbakningen fra publikum betyder enormt meget. Vi bliver virkelig båret frem af fansene, og det giver ekstra energi, når trætheden begynder at melde sig.«
Sliddet var gensidigt, men Kirkeløkke fornemmede, at det danske hold havde mere tilbage til sidst. »Jeg tror også, at det spiller ind, at vi hele tiden slider på deres forsvar. De er nødt til at løbe meget med vores angreb, og selvom det er det samme for os, har jeg ofte fornemmelsen af, at vi har lidt flere kræfter til sidst.«
Da kampen var afgjort, kom forløsningen. »Efter sådan en kamp, hvor vi har kæmpet hårdt hele vejen igennem, er der mange følelser, der bliver lukket ud, når det endelig lykkes.«
Holdets tillid til hinanden blev også tydelig, ikke mindst i forhold til Emil Jakobsen.
»Vi ved alle, at han er en fløj i verdensklasse. Det er der ingen tvivl om, og det ved han også selv. Sådan er håndbold nogle gange. Vi stoler alle på ham, og så kommer han bare og leverer.«
Nederlaget til Portugal var ikke glemt, men det var heller ikke noget, der fik lov at hænge fast. »Det er selvfølgelig aldrig nemt at tabe, men det er heller ikke første gang, vi har prøvet det. Det handler om at komme videre så hurtigt som muligt.«
Processen er velkendt. »Man ærgrer sig meget samme aften og også lidt dagen efter, hvor kroppen kan føles tung. Men så samles vi, sidder sammen, får snakket og hygget lidt. Stille og roligt begynder fokus at flytte sig fremad, og kampen fylder mindre og mindre.« For Kirkeløkke er det netop dér, han befinder sig. Ikke i sommeren 2027. Ikke i det næste kapitel. Men i det, der skal gøres nu.
Der findes kampe, hvor man spiller godt. Og så findes der kampe, hvor man finder noget andet. Noget dybere. I Danmarks 32-29-sejr over Frankrig var det det sidste, der kom til syne. For Mathias Gidsel blev aftenen en rutsjebane – og et sted, hvor ansvar ikke kunne skubbes videre.
Ni mål. Men tallene fortæller ikke historien alene. »Det var en rutsjebane og en stor udfordring.« Første halvleg var præget af modstand. Ikke kun fra Frankrig, men indefra.
»Jeg synes, første halvleg var svær. Vi brænder for meget, men holder dem alligevel på afstand. I forsvaret får vi lokket mange skud bagfra, og Emil står rigtig godt.«
Danmark var stadig i kampen, men uden den ro og sikkerhed, der normalt kendetegner holdet. Nederlaget til Portugal lå stadig som en uro i baggrunden – ikke glemt, ikke bearbejdet, men mærkbar. »Jeg er stolt af det udtryk, vi kommer med efter Portugal-kampen. Jeg tror, det sendte et chok gennem hele håndboldverdenen – men også gennem holdet – hvordan vi tabte den kamp.«
Ifølge Gidsel blev kampen mod Frankrig en test, ikke kun af spillet, men af karakteren. »Det blev en stor test af, hvor meget karakter der er i sådan et hold, og det viste vi i dag. Der er faktisk ret meget bund i os.« Dagene op til opgøret var ikke lette.
»De sidste 48 timer har været lidt som en falsk humørboble. Vi har virkelig prøvet at hive hinanden op, men der var ikke nogen, der var tilfredse efter Portugal. Jeg tror faktisk, mange var skuffede over sig selv.« Netop derfor blev opgaven mod Frankrig også anderledes. Mere rå. Mere nødvendig.
»Vi har holdt fast i hinanden og sagt, at nu skulle vi ud mod Frankrig, velvidende at vi var under et stort pres – også på hjemmebane – og vise et andet udtryk.« Det blev ikke smukt hele vejen.
»Det kan godt være, at ikke alt var kønt håndboldmæssigt, men vi fik blod på knæene i dag, og det var også det, der bragte os tilbage i kampen.« Viljen blev et redskab. »Med vilje og hårdt arbejde kan man komme langt.«
I kampens sidste fase var presset konstant. »I det sidste kvarter er der et enormt pres, både da de fører med to, og da vi gør det. Vi ved godt, at et nederlag ville gøre situationen meget svær for os.«
At kunne vende kampen mod netop Frankrig gjorde indtryk.
»Ud fra det, jeg havde set fra Frankrig i gruppespillet, var det noget af det bedste, jeg har set fra dem længe. At kunne vende kampen mod dem på den måde viser, at der er noget i os som hold.« I pausen var der ingen hurtige løsninger. »Der var selvfølgelig frustration over, at vi brændte vores afslutninger. Der var også nogle defensive justeringer, selvom vi egentlig var rimelig tilfredse med at have lukket dem til mange skud bagfra.«
Anden halvleg blev et spørgsmål om tålmodighed. »Vi måtte tage hovedet ned, blive ved med at arbejde og håbe på, at målene nok skulle komme – og det gjorde de.« For Gidsel personligt blev kampen et spejl.
»Det var en svær kamp for mig personligt. Jeg tror ikke, der er mange, der vil vurdere min første halvleg som god.« Men netop derfor fik den en anden betydning. »For mig var det faktisk en af de bedste kampe i min karriere.« Vendepunktet lå i pausen.
»At gå i pausen med mange negative tanker, måske miste lidt af troen på sig selv, og så komme ud i anden halvleg, tage ansvar og vise mine holdkammerater, at de kan stole på mig – det er jeg virkelig stolt af.«
Han greb fat i sig selv. »I pausen mindede jeg mig selv om noget, en god ven skrev til mig dagen før: At det er i svære tider, de rigtige ledere viser format.« Der var ingen tvivl om ansvaret. »Vi var kun bagud med ét mål, og jeg vidste godt, hvilket pres og ansvar der lå på mig.« Løsningen var enkel – i hvert fald i ord. »Så handlede det om at lægge de negative tanker væk og sige til sig selv, at det stadig bare er håndbold.«
Han stod alene med det. »Jeg har ikke brug for nogen særlig mentorhjælp i sådan en situation. Jeg føler, at jeg har værktøjerne i min egen værktøjskasse.« Da kampen var slut, stod følelsen tilbage.
»Den forvandling er jeg stolt af, og jeg er glad for, at mine holdkammerater kan stole på mig, og at jeg kan leve op til deres forventninger.« Ni mål. En sejr. Men frem for alt et svar. Ikke kun til modstanderen – men til sig selv.
Danmark genopbyggede fortet i Jyske Bank Boxen med en 32–29-sejr over Frankrig efter pausestillingen 12–11, hvor Mathias Gidsel, Simon Pytlick og Emil Nielsen bar holdet frem før næste kamp mod Spanien.
Danmarks 32–29-sejr over Frankrig blev en kamp, hvor murene blev slået i igen med vilje, stædighed og nerver af stål. Hvor støjen vendte tilbage, hvor grebet blev genfundet, og hvor Danmark – presset til kanten – fandt den version af sig selv, der nægter at give slip, når det hele begynder at brænde.
Det begyndte hektisk og kantet. Simon Pytlick satte Danmark i gang med kampens første mål, men indledningen bar hurtigt præg af franske straffekast, hårde dueller og dommerkendelser, der fik frustrationen til at boble. Emil Nielsen leverede tidligt redninger, men gang på gang blev de annulleret af fløjtet i den anden ende. Hugo Descat scorede på straffe, Elohim Prandi slog til på opløb, og Mathias Gidsel kæmpede med både sin timing og dialogen med dommerne.
Alligevel var der danske glimt. Johan Hansen var iskold fra fløjen, Gidsel scorede fra en umulig vinkel og vendte sig mod den røde mur i jubel, og i en fase stod det danske forsvar kompakt, så både Pytlick og Gidsel kunne score i tomt mål. Men rytmen blev aldrig helt dansk. Frankrig trak endnu et straffekast, Kevin Møller blev sendt ind, og selv om Emil Jakobsen fik Danmark på tavlen, blev chancerne også brændt i stimer. Ved pausen stod der 12–11 til Frankrig – et resultat, der sagde det hele: tæt, frustrerende og stadig helt åbent.
Efter pausen ændrede kampen karakter. Danmark justerede på fløjene for at få bedre styr på det defensive match-up, og Emil Nielsen lagde ud med en redning på Descat. Gidsel udlignede, Minne svarede, Kirkeløkke fandt nettet fra fløjen, og tempoet steg. Hver scoring blev fulgt af et modsvar, hver fejl straffet øjeblikkeligt.
Midt i anden halvleg begyndte kampen at vippe. Emil Nielsen hev en voldsom redning frem på Dika Mem, Gidsel scorede sit sjette mål og bragte Danmark foran, men et brøl fra overlæggeren i den anden ende blev fulgt af fransk udligning. Danmark misbrugte endnu et straffekast, Frankrig scorede, og kort efter lavede Simon Pytlick en teknisk fejl, der gav Frankrig føringen 23–21. Timeout. Stilhed. Pres.
Det var her, kampen for alvor blev en test af dansk modstandskraft.
Danmark svarede igen. Emil Jakobsen scorede på straffe. Andersson slog til under pres. Emil Nielsen leverede endnu en redning, selv om Rasmus Lauge kort efter blev udvist, og Boxen eksploderede i raseri. Alligevel holdt Danmark hovedet koldt. Jakobsen udlignede på kontra, Frankrig overtrådte, og pludselig var Danmark i front 27–26 med seks minutter igen.
De sidste minutter blev spillet på ren vilje. Andersson scorede igen. Gidsel brød igennem én gang, så én gang mere, og med 51 sekunder igen stod der 31–29. Frankrig tog timeout. Danmark stod samlet, vendte sig mod tribunerne, og da Saugstrup kort efter blev udvist, nægtede Frankrig alligevel at gå syv mod seks. Det sidste forsøg blev afvist. Tiden løb ud.
32–29. Danmark havde vundet.
Efter nederlaget tidligere i turneringen var der intet, der kom gratis. Men denne aften blev fortet genopbygget – ikke med uovervindelighed, men med vilje. Danmark spiller næste kamp lørdag mod Spanien, og denne sejr tog ikke bare to point med sig, men også følelsen af, at Jyske Bank Boxen igen er et sted, man skal slå Danmark.
Danmark er kommet under pres med det uventede nederlag til Portugal. Men nu gælder det mellemrunden, hvor Frankrig venter i den første kamp. Følg, hvordan det går Nikolaj Jacobsen live i tekst på AVISEN.
Danmark må fortsat undvære ekstra dækning på stregspilspositionen ved EM. Den indkaldte stregspiller Andreas Magaard kommer alligevel ikke i aktion og rejser nu hjem til sin klub HSV Hamburg.
Efter Lukas Jørgensen pådrog sig en alvorlig korsbåndsskade, ønskede landstræner Nikolaj Jacobsen at forstærke truppen på stregen. Baggrunden var blandt andet, at Emil Bergholt’s kæreste står over for en snarlig fødsel, hvilket kunne have skabt behov for ekstra gardering.
Derfor blev der taget kontakt til de to resterende stregspillere i bruttotruppen, Andreas Magaard og Frederik Ladefoged fra Dinamo București.
Frederik Ladefoged er imidlertid ramt af en lårskade og var dermed ukampdygtig. Andreas Magaard har døjet med knæproblemer, men blev indkaldt med henblik på en nærmere undersøgelse.
Efterfølgende har landsholdets sundhedsstab – i dialog med HSV Hamburg – vurderet, at det mest forsvarlige er, at Andreas Magaard ikke deltager i EM.
»Vi var fuldt ud bevidste om, at vi tog en chance ved at skrive Andreas ind i truppen, fordi der var en risiko for, at han ikke kunne spille. Men den afklaring kunne vi først få efter deadline for at skrive ham ind i truppen til kampen i aften,« siger Morten Henriksen, sportschef i DanskHåndbold.
Han lægger ikke skjul på skuffelsen, men understreger hensynet til spilleren.
»Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi ikke kan bruge Andreas til EM på både hans og holdets vegne. Men vi er nødt til at tage hensyn til hans helbred og til hans klub Hamburg,« siger Morten Henriksen.
Landstræner Nikolaj Jacobsen har fortsat mulighed for at foretage én yderligere udskiftning i truppen under mellemrunden og kan desuden tilføje en 20. spiller, hvis der opstår behov.
Den danske EM-trup fortsætter dermed turneringen uden yderligere forstærkning på stregpositionen for nu.
Invitationen var sportsligt velbegrundet og længe planlagt. Alligevel har verdenssituationen givet DanskHåndbolds valg af USA som gæstehold i Golden League en uventet politisk klangbund, der rækker langt ud over håndboldbanen.
Der er noget paradoksalt ved timing. Ikke i beslutningen i sig selv, men i den måde verden har forandret sig på, siden den blev truffet.
For få uger siden offentliggjorde DanskHåndbold, at USA er inviteret som gæstehold til martsudgaven af Golden League i Royal Arena. Et sportsligt greb, der i håndboldens egen logik giver god mening. Værtsnationen har serveretten, når der skal vælges et fjerde hold til turneringen, og valget faldt på et land, der målrettet forsøger at bygge et konkurrencedygtigt landshold frem mod OL på hjemmebane i 2028.
Set isoleret er der intet kontroversielt i det. Tværtimod. Håndbolden har i årevis kæmpet for at få fodfæste uden for Europa, og USA er det mest ambitiøse – og mest ressourcestærke – bud på et nyt marked. Projektet er langsigtet, velorganiseret og støttet af profiler fra sporten selv. Blandt andet har Mikkel Hansen engageret sig i arbejdet med at udvikle amerikansk håndbold, netop fordi OL i Los Angeles udgør en sjælden mulighed for at trække sporten ind i den globale bevidsthed.
Problemet er ikke håndbolden. Problemet er verden udenom.
Siden invitationen blev sendt, har USA på det politiske niveau placeret sig i en konfliktfyldt relation til store dele af Europa – ikke mindst Danmark – i spørgsmålet om Grønlands fremtid. Det er en konflikt, der rammer dybt i den danske selvforståelse og i rigsfællesskabets fundament. Senest har Lars Løkke Rasmussen været i Washington for at dæmpe gemytterne og forsøge at genetablere en mere konstruktiv dialog i en sag, der for alvor har sat sig i befolkningen.
I det lys kan det virke malplaceret, at USA kort tid efter står i København som inviteret gæst til en dansk turnering, flankeret af Danmark og Norge. Ikke fordi amerikanske håndboldspillere har noget ansvar for deres regerings udenrigspolitiske kurs, men fordi sport aldrig eksisterer i et politisk vakuum – uanset hvor ofte man forsøger at insistere på det modsatte.
Det er her paradokset opstår. På den ene side den klassiske sportslige forestilling om, at idrætten er et neutralt mødested, hvor relationer kan opbygges på tværs af konflikter. På den anden side en virkelighed, hvor symbolik og signalværdi vejer tungere end intentioner. Når USA træder ind i Royal Arena i marts, vil det ikke kun være som et hold under opbygning frem mod Sommer-OL 2028, men også som repræsentant for en stat, der aktuelt udfordrer Danmarks territoriale integritet i Grønland.
Det betyder ikke, at invitationen burde være trukket tilbage. Det ville i sig selv være en politisering af sporten, som næppe ville gavne nogen – mindst af alt håndbolden. Men det understreger, hvor vanskeligt det er at fastholde forestillingen om sport som et rent apolitisk rum, når verdensordenen er i bevægelse.
Golden League har traditionelt været en turnering, hvor Danmark tester nye konstellationer og giver publikum adgang til international topåndbold uden den tunge mesterskabskontekst. I marts bliver turneringen også et eksempel på, hvordan sportens beslutninger kan få en anden klangbund, end da de blev truffet. Ikke fordi nogen ønskede det, men fordi timingen har overhalet intentionen.
Måske er det netop her, sportens rolle skal forstås mere nuanceret. Ikke som et frirum fra politik, men som et spejl af den verden, den er en del af. At USA deltager i København, kan både læses som en fortsættelse af et ambitiøst udviklingsprojekt og som et påmindelse om, at relationer mellem lande altid er sammensatte – også når de udspiller sig på en håndboldbane.
Det er ikke håndboldlandsholdets ansvar at løse diplomatiske konflikter. Men det er heller ikke urimeligt, at publikum og omverden ser anderledes på kampen i marts, end de ville have gjort for et halvt år siden. I en tid, hvor geopolitiske spændinger siver ind i alle samfundets lag, bliver selv en tilsyneladende harmløs invitation til en venskabsturnering en del af en større fortælling.
Ikke som en skandale. Men som et tidstypisk paradoks.
SUNDHED. Ventetiden for demensudredning i Region Syddanmark er markant længere end det, sundhedsloven giver borgerne ret til. Det erkender regionsrådsmedlem Susanne Eilersen, som peger på både kapacitet, implementering og tabu som forklaringer – og som et område, der nu skal have politisk opmærksomhed.
Ifølge de seneste tal er den gennemsnitlige ventetid fra udredning til demensdiagnose i Region Syddanmark 54 dage. Sundhedsloven fastslår ellers, at borgere som udgangspunkt har krav på udredning inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt.
»Det er ikke godt nok. Det bliver vi nødt til at kigge på,« siger Susanne Eilersen, der er valgt ind i regionsrådet for Dansk Folkeparti. Hun er samtidig 1. viceborgmester i Fredericia Kommune og medlem af Senior- og Sundhedsudvalget.
Hun understreger, at hun stadig er ny i regionsrådsarbejdet, men lægger ikke skjul på, at demensområdet hurtigt er blevet et fokuspunkt. »Jo før borgere kan blive udredt og få den rette diagnose, jo hurtigere kan man også komme i gang med at give den rigtige hjælp. Ikke for at helbrede – men for måske at stille sygdommen lidt i bero. Og det handler ikke kun om borgeren, men også om familien og de pårørende, som ofte har brug for redskaber til at klare hverdagen,« siger hun.
Nyt system under opbygning
Spørgsmålet om ventetider rejser samtidig en mere principiel debat om sundhedslovens intentioner. Når loven fastsætter en 30-dages frist for udredning, men virkeligheden i regionerne ser anderledes ud, risikerer det at udfordre borgernes tillid til sundhedsvæsenet og til de rettigheder, lovgivningen ellers lover. Her peger Susanne Eilersen på, at sundhedsvæsenet aktuelt befinder sig midt i en omfattende omstilling, hvor nye strukturer endnu er ved at finde fodfæste. »Sundhedsloven er jo lige vedtaget, og man er i gang med at implementere mange nye ting. Det er et meget stort system, og det kan man ikke bare ændre fra den ene dag til den anden. De nye sundhedsråd er lige nedsat, og vi har vores første møde i næste uge,« fortæller hun.
Som formand for Sundhedsråd Sønderjylland forventer hun, at demensudredning bliver et centralt tema. »Ventetiden er næsten dobbelt så lang som det, sundhedsloven anviser. Det siger sig selv, at det ikke er godt nok. Det er noget, vi skal have fokus på fremadrettet i hele regionen,« bemærker hun.
Ikke kun et systemproblem
Over halvdelen af demenspatienterne får i dag først stillet diagnosen, når sygdommen allerede er moderat eller svær. Det begrænser mulighederne for tidlig indsats, støtte og planlægning – både for den enkelte borger og for de pårørende, der ofte står med et stort ansvar, længe før systemet for alvor kommer på banen.
Men ifølge Susanne Eilersen handler problemet ikke udelukkende om sundhedsvæsenets kapacitet eller lange ventelister. Også borgernes egen tøven spiller en rolle. »Jeg tror, det er en blanding af flere ting. Jeg tror også, at mange mennesker selv kommer for sent til læge. Der er et tabu omkring demens. Man er bange for diagnosen og for at blive stemplet eller umyndiggjort, og derfor går man måske for længe med symptomerne,« siger hun.
Derfor efterlyser hun også mere oplysning og en ændret tilgang til demens som diagnose – både i den offentlige debat og i mødet med sundhedsvæsenet. »Det er hverken flovt eller pinligt at få en demensdiagnose. Mange kan leve et godt liv i mange år efter, hvis man får den rigtige støtte i tide. Men frygten gør, at nogle venter for længe, og så mister vi værdifuld tid,« siger hun.
Tiden er ifølge Susanne Eilersen den afgørende faktor, ikke kun menneskeligt, men også sundhedsfagligt. For ventetider handler i hendes optik ikke kun om administration, strukturer og lovgivning, men om sygdomme, der udvikler sig, mens borgeren venter på svar. »Uanset om det er en fysisk, psykisk eller somatisk sygdom, så gælder det samme: Jo længere tid man går og venter, jo værre kan sygdommen udvikle sig. Forebyggelse handler også om at nedbringe ventetiderne.«
Hun peger på, at hurtigere udredning både kan forbedre livskvaliteten for den enkelte borger og samtidig mindske presset på sundhedsvæsenet på længere sigt. »Det her område har min bevågenhed i regionen. Vi skal have udredt folk så hurtigt som muligt, for borgernes skyld, for de pårørendes skyld og for samfundets skyld,« slutter Susanne Eilersen.
SPORT. Når vinter-OL i Milano Cortina 2026 skydes i gang, bliver det med dansk deltagelse i flere af de klassiske skisportsdiscipliner. Danmarks Olympiske Komité har netop udtaget fem skisportsatleter, som skal repræsentere Danmark ved legene.
Udtagelsen tæller tre skiskytter og to alpine skiløbere, og dermed får Danmark både deltagelse i sporene og på de stejle alpine løjper. De udtagne atleter er Christian Borgnæs og Clara-Marie Vorre i alpint skiløb samt Sondre Slettemark, Ukaleq Slettemark og Anne de Besche i skiskydning.
I Danmarks Skiforbund er der stor tilfredshed med udtagelsen og holdets sammensætning.
»Vi er i Danmarks Skiforbund stærkt begejstrede over, at vi kan sende et relativt stort hold på fem atleter afsted til vinter-OL. Holdet er en god blanding af talent og rutine, og vi får bestemt mulighed for at se en række fine præstationer i såvel skiskydning som de alpine discipliner«, siger sportschef i Danmarks Skiforbund, Thomas Jacobsen.
For flere af atleterne bliver vinter-OL i Italien deres første olympiske optræden. I de alpine discipliner er det OL-debut for både Clara-Marie Vorre og Christian Borgnæs. Det samme gælder for skiskytterne Anne de Besche og Sondre Slettemark, mens Ukaleq Slettemark tidligere har deltaget ved vinter-OL i Beijing i 2022.
Søskendeparret Ukaleq og Sondre Slettemark er fra Grønland og stiller op under dansk flag. Grønland har gennem flere år været en del af den danske OL-delegation, og den tradition fortsætter også ved legene i 2026.
»Grønland har gennem den vinterolympiske historie og kontinuerligt siden 2010, været en fast del af den danske OL-delegation. Det er glædeligt, at vi i 2026 kan fortsætte denne historie. Jeg glæder mig i den grad til at følge ikke bare vores grønlandske atleter, men også vores tre øvrige dygtige skisportsatleter i Milano Cortina 2026. Det er fremragende, at det er lykkedes at få Anne de Besche med i skiskyning, og i alpint skiløb er det fantastisk, at vi både har en mandlig atlet i Christian Borgnæs og en kvindelig atlet i Clara-Marie Vorre med til start for Danmark«, siger DIF’s vinterolympiske chef de mission, Mikkel Sansone Øhrgaard.
Vinter-OL i Milano Cortina 2026 nærmer sig, og med fem udtagne skisportsatleter får Danmark mulighed for at markere sig i flere af OL’s traditionsrige vinterdiscipliner.
Der er kampe, hvor forklaringerne kommer hurtigt. Og så er der kampe, hvor erkendelsen næsten falder samtidig med slutfløjtet. Efter Danmarks 29-31-nederlag til Portugal er det ikke bortforklaringer, der præger Nikolaj Jacobsen, men en umiddelbar accept af, at Danmark ikke ramte det, der skulle til.
»Jeg er både skuffet og… men et eller andet sted er det også fortjent. For i dag rammer vi ikke det niveau, vi skal. Vi laver mange fejl, er for dårlige til at aflevere boldene videre under pres og har svært ved at få det flow i kampen, som vi gerne vil.«
Det er ikke én fase, én kendelse eller én detalje, der forklarer nederlaget. Det er helheden. Eller manglen på den. Danmark havde et vindue i starten af anden halvleg, hvor kampen kortvarigt åbnede sig.
»Vi har lige en god periode i starten af anden halvleg, hvor vi får godt fat defensivt. Emil har et par redninger, og vi har mulighed for at gå foran med tre. Det får vi byttet alt for hurtigt.«
I håndbold er momentum noget, man låner – og lige så hurtigt kan miste igen. For Danmark forsvandt grebet om kampen næsten, før det var etableret.
»Så mister man lidt momentum i kampen, og så er det virkelig svært at få fat defensivt og få nogle redninger det sidste kvarter. Og det gør også, at det er fortjent nok, at Portugal vinder i dag.«
Skuffelsen handler ikke kun om resultatet, men om afstanden til det niveau, Danmark forventer af sig selv.
»Ja, det er jeg da selvfølgelig. Jeg havde da håbet på noget andet. Men i dag må man bare sige, at Portugal var dygtigere end vi var, og at vi ikke rammer det niveau, som vi skal for at kunne vinde sådan en kamp.«
Konsekvenserne er til at tage og føle på med det samme. Nederlaget placerer Danmark i et langt sværere udgangspunkt i mellemrunden.
»Det stiller os selvfølgelig meget svært. Det er klart, at vi starter med Frankrig på torsdag. Så nu har vi sat os så meget under pres, som vi kan, og skal ind og se, om vi kan vinde de næste fire.«
Også pausen blev brugt på at pege indad – ikke opildne.
»Offensivt får vi egentlig fat. Men vi er for dårlige i dag til at aflevere under pres. Vi får ikke sluppet boldene på det rigtige tidspunkt, og når vi gør, ligger afleveringene dårligt.«
Forsøget med syv mod seks gav kortvarigt noget, men ikke nok.
»Vi får egentlig fint udbytte af det i starten, og så løber vi lidt tør. Det sidste kvarter kan vi simpelthen ikke få stoppet noget eller få nogle redninger.«
Dommerne fyldte efter kampen i debatten, men ikke hos landstræneren.
»Det er en højintens kamp, og der vil altid være kendelser, man kan snakke om. Men i dag er vi nødt til at kigge på os selv og blive dygtigere til de ting, vi normalt er virkelig dygtige til.«
Der er ikke meget plads til at dvæle. Allerede i samme åndedrag rettes blikket frem.
»Vi er nødt til at kigge fremad og være klar på torsdag. Der kommer et af verdens bedste hold, som har set utrolig skarpt ud, og præmissen er klar: Vi skal ind og vinde en kamp.«
Det er sagt uden patos. Uden hævet stemme. Bare som konstatering. En kamp blev tabt. Et ansvar er taget på sig. Og næste opgave står allerede og venter.
Nogle nederlag føles større end stillingen. Ikke fordi cifrene er voldsomme, men fordi fornemmelsen er det. Efter Danmarks 29-31-nederlag til Portugal er det netop den erkendelse, der står tilbage hos Mathias Gidsel.
»Det er selvfølgelig en skuffelse. Det var aldrig vores kamp. Vi var altid bagud.«
Det er ikke sagt i affekt, men som en konstatering. Kampen gled aldrig i dansk retning, og de korte øjeblikke, hvor det kunne have ændret sig, forsvandt lige så hurtigt igen.
»Vi fik jo aldrig det momentum. Måske havde vi tre minutter i kampen, hvor vi i et eller andet sted følte, at vi havde lidt momentum, og det fik vi aldrig lov til at beholde og udnytte.«
Når forklaringerne søges, peger Gidsel ikke udad. Tværtimod afviser han hurtigt den diskussion, der ofte følger i kølvandet på tætte nederlag.
»Det var fint. Det var ikke deres skyld. De har accepteret en hård linje, og det gjorde de hele kampen igennem. Så vi skal ikke sidde og snakke om dommere. Jeg synes hellere, vi skal snakke om os selv.«
Og det blik indad er ikke behageligt.
»Det var ikke godt nok. Det var 80 procent hele vejen rundt, og vi fik aldrig styr på Costa-brødrene, og vi lavede for mange fejl, der ikke lignede os i angrebet.«
Dermed er præmissen også klar: Danmark har sat sig selv under pres.
»Nu er vi under pres, og vi kender jo opgaven, der står foran os nu.«
Gidsel lægger heller ikke skjul på sit eget ansvar. To store chancer blev brændt, og han pakker det ikke ind i forklaringer.
»Det er jo sport. Nogle gange brænder man, nogle gange er man showman, nogle gange er man helten, nogle gange er man skurken.«
Nederlaget bliver dog også vendt til noget mere grundlæggende. En påmindelse om, at succes ikke er en selvfølge – heller ikke for et dansk landshold, der har været vant til at vinde.
»Det kan ske i sport, at man taber. Måske er det meget sundt for os også at mærke, at vi kan tabe. Måske er det også sundt for jer at mærke, at vi også kan tabe.«
Der er ingen flugt fra situationen. Kun arbejdet tilbage.
»Nu er der ikke andet at gøre end at sidde nede på hotellet i aften og i morgen og få snakket sammen. Og så må vi jo se frem til den opgave, der står foran os.«
Opgaven er i realiteten den samme – bare med et andet udgangspunkt.
»Vi vil jo stadig gerne vinde fire mellemrunde kampe for at blive etter. Nu er det lidt sværere, men det er den samme opgave, der står foran os. Udover at der selvfølgelig er lidt ekstra tryk på os.«
Fysisk spil og hårde dueller fyldte kampen, men heller ikke her søger Gidsel forklaringen.
»Det havde ikke noget med resultatet at gøre i dag. Det var rene skære vores eget niveau, der ikke var godt nok til at slå portugiserne.«
Midt i nederlaget nåede han en milepæl. Kamp nummer 100 på landsholdet. En detalje, der ikke ændrer på følelsen – men heller ikke forsvinder.
»Uanset jubilæum eller ej, så står jeg stadig ved, at 100 kampe er stort. Og så har jeg 100 kampe mere til at rette op på dagens kamp.«
Portugal lykkedes især med det, Danmark normalt selv lever af: tryk, tempo og konsekvens.
»De ligger bare i et enormt tryk, og når de kom på kanten, blev de ved med at gå på. Det er en enorm eksplosivitet og energi og kraft, de har, og i dag kan vi bare ikke stå imod.«
Alligevel slutter Gidsel ikke i resignation. Snarere i en form for stilfærdig påmindelse om, hvad der stadig gælder – også efter et nederlag.
»Vi er ikke ude. Jeg tænker stadig, at vi er et rigtig godt hold.«
Et nederlag ændrer ikke alt. Men det ændrer noget. Og i den erkendelse ligger både smerten – og begyndelsen på det næste skridt.
Demenspatienter i Region Syddanmark venter i gennemsnit næsten dobbelt så længe på at få stillet en diagnose, som sundhedsloven giver dem ret til. Det viser nye tal, der har fået folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen til at råbe op og efterlyse en national demensplan.
Ifølge sundhedsloven har borgere krav på at blive udredt for demens inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Alligevel er den gennemsnitlige ventetid i Region Syddanmark 54 dage fra udredning til diagnose. Tallene stammer fra Mit Sygehusvalg.
Christian Rabjerg Madsen, der er valgt i Kolding og er politisk ordfører for Socialdemokratiet, kalder tallene dybt alvorlige.
»Det er ærligt talt skræklæsning. Når man har krav på at blive udredt inden for 30 dage, men i praksis må vente næsten dobbelt så længe, så er det et system, der svigter mennesker i en ekstremt sårbar situation,« siger han.
Selv om Region Syddanmark ifølge tallene klarer sig bedre end flere andre regioner, er ventetiden fortsat markant længere end lovens rammer. Og det har ifølge folketingsmedlemmet store konsekvenser for både patienter og pårørende.
Over halvdelen af demenspatienterne får først stillet diagnosen, når sygdommen allerede er moderat eller svær. Det forringer mulighederne for tidlig behandling, støtte og rådgivning.
»Demens er en af de mest forfærdelige sygdomme, vi kender. Ikke kun for den, der bliver syg, men også for familien, der langsomt ser et menneske forsvinde. Vi kan ikke helbrede demens, men vi har et ansvar for at gøre forløbet så ordentligt som muligt,« siger Christian Rabjerg Madsen.
Tallene peger samtidig på, at udfordringen ikke kun er regional. På landsplan blev kun 26 procent af patienterne udredt inden for 90 dage i 2024, selv om hurtig udredning er afgørende for at kunne planlægge behandling og støtte tidligt i sygdomsforløbet.
I sin nytårstale varslede statsministeren, at regeringen i år vil fremlægge en ny national demensplan. Ifølge Christian Rabjerg Madsen er det nu afgørende, at løftet omsættes til konkret handling.
»Vi må erkende, at vi ikke har gjort nok – heller ikke i vores region. Det her kalder på en fælles national indsats, hvor vi får styr på ventetiderne, styrker udredningen og giver langt bedre støtte til de pårørende,« siger han.
Omkring 100.000 mennesker vurderes i dag at leve med demens i Danmark, og antallet forventes at stige i de kommende år. Det gør ifølge folketingsmedlemmet behovet for handling endnu mere presserende.
»Det skylder vi de tusindvis af danskere – også her i Sydjylland – som lige nu venter alt for længe på hjælp,« siger Christian Rabjerg Madsen.
Groft hærværk mod flere biler i Kerteminde er den mest alvorlige sag i Fyns Politis døgnrapport onsdag. På Sybergs Have i Kerteminde har ukendte gerningspersoner punkteret alle dæk på to biler. På den ene bil sad der desuden en kniv stukket ind i dækket. Hærværket blev anmeldt tirsdag omkring klokken 02.20. Politiet efterforsker sagen, men har endnu ingen mistænkte.
Ud over hærværket rummer døgnrapporten flere sager om indbrud, færdselsuheld og narkokørsel rundt på Fyn. I Aarup i Assens Kommune er nummerpladerne fra en personbil blevet stjålet på Bøgevej. Tyveriet er sket mandag omkring klokken 12.00.
I Tommerup mistede en 21-årig mand tirsdag morgen herredømmet over sin bil på Sortebrovej, hvorefter bilen påkørte et hus. Der var umiddelbart ingen personskade, men både fører og passager forlod efterfølgende uheldsstedet til fods. Den 21-årige mand fra Assens Kommune er sigtet for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser.
I Faaborg-Midtfyn Kommune blev en 51-årig mand tirsdag eftermiddag sigtet for spirituskørsel på Kløvervej i Årslev. Politiet oplyser, at manden kørte med en promille over det tilladte.
Odense fylder også i døgnrapporten med flere indbrud. I Odense N har der været indbrud på Høstlyngen, hvor gerningspersonen er kommet ind via et opbrudt vindue. Umiddelbart er der ikke stjålet noget. I Odense SV er der anmeldt indbrud på Assensvej, hvor indstigningsstedet er ukendt, og hvor politiet endnu ikke har overblik over eventuelle tyvekoster.
Derudover er der registreret flere færdselsrelaterede sigtelser. På Fynske Motorvej er en 22-årig kvinde fra København Kommune sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer. Kort tid efter, på samme strækning, blev en 18-årig mand fra København Kommune sigtet for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven, efter at han smed et tomt sodavandsbæger ud af vinduet under kørsel.
På Ærø er en 44-årig mand fra Ærø Kommune tirsdag aften blevet sigtet for narkokørsel på Vindeballevej i Ærøskøbing.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi onsdag den 21. januar 2026.
Fortet i Jyske Bank Boxen stod længe. Det rungede, det bar, og det gav Danmark den velkendte fornemmelse af kontrol. Men da aftenen nærmede sig sin afslutning, begyndte murene at slå revner. Lyden forsvandt først, så grebet – og til sidst også pointene. Danmarks 29–31-nederlag til Portugal blev et opgør, hvor kampen langsomt gled ud af hænderne, og hvor det ellers så uovervindelige hjemmefort for første gang ved slutrunden blev erobret.
Portugal lagde fra land med bolden, men det var Mathias Gidsel, der sendte Danmark på tavlen. Indledningen blev præget af høj intensitet og tydelig nervøsitet. Francisco Costa viste tidligt sin klasse for Portugal, mens Simon Pytlick brændte i den anden ende, og allerede her anede man, at aftenen ikke ville blive enkel. Emil Nielsen leverede en vigtig redning, og Gidsel udlignede, men portugiserne svarede igen med straffekast og gennembrud, der udfordrede det danske forsvar.
Danmark fik aldrig rigtig fat i første halvleg. Rasmus Lauge udlignede efter portugisiske fejl, Emil Jakobsen holdt Danmark inde i kampen fra straffekastpletten, men chancerne blev misbrugt i for stort omfang. Emil Nielsen stod frem flere gange, blandt andet med en spektakulær redning efter ni minutter, men foran ham manglede der konsekvens. Portugal trak straffekast, udnyttede rummene og bragte sig foran 10–8 midt i halvlegen, samtidig med at frustrationerne begyndte at brede sig på de danske bænke.
Kampens rytme blev gentagne gange brudt af videokig og lange dommerforklaringer, og det forstærkede uroen. Kevin Møller blev sendt ind og reddede et straffekast fra Francisco Costa, Magnus Saugstrup gik forrest med en vigtig scoring, men Danmark ramte også stolpen – to gange på straffekast – og fik aldrig for alvor overtaget. I de sidste sekunder af halvlegen udlignede Simon Pytlick, men Portugal nåede alligevel at gå til pause foran 12–11, efter at de danske forsøg på at stjæle momentum ikke havde givet det ønskede udbytte.
Efter pausen tændte Jyske Bank Boxen igen. Simon Pytlick udlignede til 12–12 og piskede stemningen op med armene mod tribunerne, Mads Hoxer svarede prompte på portugisiske mål, og Emil Nielsen tog et straffekast, der fik Nikolaj Jacobsen til at eksplodere i jubel på sidelinjen. Danmark spillede med vildskab og tempo, og for en stund lignede det igen en aften, hvor fortet ville holde.
Men kampen forblev skrøbelig. Udvisninger i begge ender, nye videogennemgange og manglende fløjt i centrale dueller sled på balancen. Simon Hald blev udvist efter endnu et langt videocirkus, mens Mathias Gidsel flere gange blev slået i gulvet uden konsekvens, før Portugal slog kontra og udlignede. Alligevel bragte Danmark sig i front. Gidsel scorede, Pytlick gik på gennembrud og vendte sig mod den røde mur i jubel, og ved 16–15 tog Portugal timeout.
Det var her, kampen begyndte at tippe. En teknisk fejl fra Pytlick udløste raseri hos Nikolaj Jacobsen, og Portugal gik foran 20–19 efter 44 minutter. Danmark svarede igen med mål fra Magnus Landin og Johan Hansen, men grebet var væk. Hoxer blev tacklet voldsomt uden kendelse, Gidsel brændte store chancer, og Portugal holdt fast i deres kølighed.
Med lidt over tre minutter igen tog Danmark timeout ved 26–28. Mandsopdækningen blev sat ind mod den ældste Costa-bror, Emil Nielsen blev taget ud til fordel for Kevin Møller, og håbet levede stadig. Et direkte rødt kort til Victor Iturizza gav en sidste åbning, og Johan Hansen scorede iskoldt fra fløjen. Men da Danmark missede igen kort efter, var det tydeligt, at fortet ikke længere stod. Stilheden sænkede sig i Boxen, og Portugal spillede tiden ud.
29–31 stod der på tavlen til sidst. Danmark tager dermed nul point med over i mellemrunden, og næste opgave mod Frankrig bliver nu en kamp med langt større vægt end forventet. Ikke fordi alt er væltet – men fordi noget uigenkaldeligt slog revner denne aften, hvor fortet i Jyske Bank Boxen for første gang gav efter.
JUBILÆUM. Den 1. februar kan Karen Grøn fejre 25-års jubilæum på Trapholt. Jubilæet markerer et langt arbejdsliv på museet, hvor hun siden 2010 har været direktør.
Karen Grøn begyndte på Trapholt i 2001 som museumsinspektør og har gennem årene været en central del af museets udvikling. Under hendes ledelse har Trapholt arbejdet målrettet med moderne kunst, kunsthåndværk og design samt med udstillingsformer, der inddrager publikum og tager aktuelle samfundsspørgsmål op.
Udviklingen kan også aflæses i besøgstallene. I 2010 havde museet 62.495 besøgende. I det senest afsluttede år nåede besøgstallet 138.468. Samtidig opnåede Trapholt en Net Promoter Score på 81, som er et internationalt mål for publikums tilfredshed og loyalitet.
Formand for Trapholts bestyrelse, Lars Nørby Johansen, fremhæver i forbindelse med jubilæet Karen Grøns betydning for museet og dets udvikling. »Karen Grøn har med sin vision og vedholdenhed været afgørende for Trapholts profil og position. Hendes arbejde har ikke blot styrket museet, men også sat vigtige spor i den bredere museums- og kultursektor.«
Ifølge museet er udviklingen sket i tæt samspil med en række samarbejdspartnere, herunder Kolding Kommune, som har haft betydning for museets lokale forankring.
Jubilæet bruges samtidig til at fremhæve medarbejderne på Trapholt. Museet peger på, at det er et fælles arbejde blandt kollegaer på tværs af fagligheder, der har været med til at løfte museet gennem årene.
Trapholt har under Karen Grøns ledelse modtaget flere nationale og internationale priser og anerkendelser. Blandt andet blev museet i 2021 tildelt European Art Museum Award af European Museum Academy.
Karen Grøn har desuden været en synlig stemme i den kulturpolitiske debat om museernes rolle og ansvar. Hendes arbejde bygger blandt andet på forskningsmæssig erfaring og internationale ophold, herunder som visiting researcher på Tate i London.
Den stigende interesse for Trapholt har medført, at museets nuværende rammer er blevet for trange. Derfor står museet foran en større udvidelse og ombygning. Forud for den cirka 14 måneder lange ombygningsperiode lukkede museet ved årsskiftet. Lukningen blev markeret med en kunstparade i Koldings midtby samt et arrangement den 30. december 2025, hvor 400 borgere deltog i en fælles afsked med de nuværende rammer.
Jubilæet markeres med reception fredag den 1. maj klokken 13-15, hvor også Karen Grøns 60-års fødselsdag den 2. maj fejres.
SUNDHED. En ny monitoreringsrapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at mange mennesker ikke får kontakt med psykiatrien i tiden umiddelbart efter udskrivelse fra hospital eller psykiatrisk afdeling, selv om netop denne periode er forbundet med høj risiko for selvmord.
Rapporten er den første opfølgning på handlingsplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, som blev vedtaget i 2024 som led i regeringens 10-årsplan for psykiatrien. Den beskriver situationen, før initiativerne i handlingsplanen er fuldt gennemført, og skal bruges som udgangspunkt for at følge udviklingen fremover.
Ifølge rapporten får kun 29 procent af de personer, der udskrives fra et somatisk sygehus efter et selvmordsforsøg, en opfølgende kontakt med psykiatrien i den første uge efter udskrivelsen. For patienter, der udskrives fra en psykiatrisk indlæggelse, gælder det kun halvdelen.
Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Julie Hagstrøm peger på, at netop den første tid efter udskrivelse er afgørende.
»Vi ved, at både personer, som udskrives fra indlæggelse i psykiatrien, og personer, som har haft selvmordsforsøg, er i høj risiko for selvmord. Forskningen viser, at i den første uge efter udskrivelse fra indlæggelse i psykiatrien er risikoen særligt høj. Derfor er det afgørende, at psykiatrien følger op«, siger hun.
I handlingsplanen er der afsat midler til et initiativ, der skal sikre opfølgende kontakt til personer, som enten har været i akutmodtagelsen efter et selvmordsforsøg eller er blevet udskrevet fra psykiatrisk indlæggelse.
Arbejdet med at føre handlingsplanen ud i livet er flere steder allerede i gang. Sundhedsstyrelsen nedsatte i 2024 et Råd for Selvmordsforebyggelse, som skal følge implementeringen. Samtidig arbejder de selvmordsforebyggende klinikker på at styrke samarbejdet med blandt andet akutmodtagelser og almenmedicinske tilbud, ligesom der er fokus på at skabe mere ensartede tilbud på tværs af landet. Flere kommuner har desuden fokus på at klæde medarbejdere bedre på til at udarbejde kriseplaner og tale med borgere om selvmordstanker.
Julie Hagstrøm har forventninger til, at den samlede indsats vil få betydning.
»Vi har store forventninger til, at de kommende års betydelige indsats for at forebygge selvmord – både med handlingsplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg og med den samlede 10-årsplan for psykiatri – vil føre til, at færre mennesker tager deres eget liv«, siger hun.
Rapporten viser samtidig, at selvmordsraten i Danmark har været næsten uændret siden 2007. I perioden 2021 til 2024 har der i gennemsnit været 558 selvmord om året, og der registreres årligt næsten 3.000 selvmordsforsøg, selv om det vurderes, at det reelle tal er højere. Markant flere mænd end kvinder tager deres eget liv, mens flere kvinder end mænd, særligt yngre kvinder, har selvmordsforsøg.
Den næste monitoreringsrapport udkommer i efteråret 2026.
Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt at søge hjælp. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende.
SPORT. For første gang nogensinde får Danmark deltagere i skeleton ved de olympiske lege. Det står klart, efter at søskendeparret Nanna og Rasmus Vestergård Johansen er blevet udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026.
De to atleter, som kommer fra Malling syd for Aarhus, er udtaget af Danmarks Olympiske Komité og skal repræsentere Danmark i både kvinde- og herrekonkurrencen i skeleton. Derudover stiller de op sammen i mixed team, som er en ny disciplin på OL-programmet.
Udtagelsen betyder, at Danmark for første gang bliver repræsenteret i skeleton ved et OL, og ifølge Danmarks Idrætsforbund er det resultatet af flere års målrettet arbejde.
Hos DIF glæder chef de mission til vinter-OL, Mikkel Sansone Øhrgaard, sig over, at de to nu er en del af den danske OL-trup.
»Hatten af for både Rasmus og Nanna Vestergård Johansen. De er gået all in på at blive Danmarks første atleter til OL i skeleton, og det er intet mindre end fantastisk, at det nu er lykkedes for dem begge. Rasmus og Nannas OL-udtagelse understreger, at vi sender et stærkt og alsidigt OL-hold til Italien fordelt på mange forskellige idrætsgrene,« siger han.
For Rasmus Vestergård Johansen har ønsket om at repræsentere Danmark i en for mange danskere ukendt sportsgren været en vigtig motivation på vejen mod OL.
»Jeg glæder mig vildt til at give den gas i Milano og vise Danmark, hvor fed en sport, skeleton er. Og så håber jeg også, at vores OL-kvalifikation og præstationer i Milano Cortina kan inspirere folk til at jagte deres drømme – også selvom de kan lyde lidt urealistiske i begyndelsen,« siger han.
Hans søster Nanna Vestergård Johansen deler begejstringen over udtagelsen og det, der venter.
»Det at stå her og sige, at man nu er helt klar til OL, er fuldstændigt fantastisk. Det er så mega fedt for alle, der er en del af det her projekt. Jeg glæder mig til alt omkring OL og til at præstere det bedste, jeg kan,« siger hun.
Også i Team Danmark ser man OL-udtagelsen som kulminationen på et længere forløb. Sportsdirektør Lars Balle Christensen peger på, at projektet bag skeleton-satsningen har været undervejs i flere år.
»For første gang nogensinde stiller Danmark til OL med atleter i den hæsblæsende disciplin skeleton. Bag dette ligger der et fascinerende projekt, der blev indledt for otte år siden, og som nu kulminerer. Et kæmpestort tillykke med OL-udtagelsen til Rasmus og Nanna, som er super seriøse atleter, der viser, hvor langt man kan komme, når man arbejder dedikeret med tingene hele vejen igennem. Jeg glæder mig til at følge søskendeparret i Milano Cortina – både i de individuelle konkurrencer og ikke mindst i den spændende disciplin mixed team.,« siger han.
Vinter-OL i Milano Cortina 2026 bliver dermed historisk set med danske øjne, når to atleter fra Malling stiller til start i skeleton for første gang nogensinde.
Klokken 20:30 går det løs i den sidste gruppespilskamp for Danmark. Portugal er modstanderen, og med en sejr er Danmark sikret to point med over i mellemrunden.
En 47-årig mand fra Odense slog ud efter forbikørende biler med en sneskovl og kastede en flaske mod en indgangsdør i det centrale Odense. Episoden er den mest markante i Fyns Politis døgnrapport tirsdag.
Ifølge politiet skete hændelsen mandag morgen omkring klokken 08.41 på Benedikts Plads i Odense C. Manden råbte og skreg på gaden, slog ud efter tilfældige køretøjer med sneskovlen og kastede en flaske, som knuste mod en indgangsdør. Politiet vurderer, at adfærden var egnet til at forstyrre den offentlige orden, og manden er sigtet for både ordensforstyrrelse og hærværk.
Der er ikke oplyst om personskade i forbindelse med episoden.
Ud over sagen i Odense indeholder døgnrapporten flere andre forhold rundt på Fyn. I Assens har der været indbrud i en bolig på Turupvej, hvor der er stjålet smykker og en computer. I Odense N var en traktor med saltvogn involveret i et færdselsuheld på Otterupvej, hvor to personbiler kolliderede med traktoren i et lyskryds. Politiet oplyser, at der umiddelbart ikke er meldinger om personskade.
Derudover er der anmeldt tyveri fra en opgang i Odense C, hvor et par vinterstøvler og en lampe blev stjålet, og på Ærø er en 21-årig mand blevet sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport tirsdag den 20. januar.
Tirsdag aften klokken 20.30 folder lyset sig ud i Jyske Bank Boxen. Det er den sidste kamp i det indledende gruppespil ved EM, og for Danmark er udgangspunktet klart: Avancementet er sikret. Men der er stadig noget på spil. Med en sejr over Portugal kan Danmark tage maksimumpoint med sig videre ind i mellemrunden – og dermed stille sig så gunstigt som muligt, før turneringen for alvor spidser til.
Portugal er ikke længere det navn, man uden videre bladrer forbi. I mange år var de en parentes i den europæiske håndboldfortælling, et hold der deltog, men sjældent forstyrrede magtbalancen. Det billede er langsomt, men konsekvent blevet tegnet om. Ved den seneste VM-slutrunde stod portugiserne pludselig i en semifinale. Her satte Danmark punktum, men vejen dertil var ikke et tilfælde.
Det portugisiske landshold er resultatet af et længere forløb, hvor talentarbejde og kontinuitet har båret frugt. En gylden generation har taget form, og den er vokset frem i et særligt miljø. Portugisk håndbold er nemlig koncentreret omkring få, tunge aktører. Sporting, Porto og Benfica. Klubber, der i kraft af deres markante fodboldafdelinger er nationale institutioner – men hvor håndbolden længe har levet et mere stilfærdigt liv i skyggen.
Alligevel er det netop her, fundamentet er lagt. De tre storklubber har i praksis overtaget hele fødekæden, og det ses tydeligt på landsholdet. Kun én spiller i truppen kommer fra en anden adresse: André Sousa fra ABC/UMinho. Resten spiller enten for Sporting, Porto, Benfica – eller i udlandet på profilerede adresser.
Særligt Sporting har markeret sig som det nye kraftcenter. Klubben har overtaget den hjemlige dominans fra Porto, der i en årrække vandt mesterskaber uden nævneværdig modstand. I dag er hierarkiet mere flydende, og Sporting står som symbolet på det nye Portugal. Her spiller Francisco Costa, blot 20 år gammel, men allerede omtalt som et af Europas største bagtalenter. Han rygtes kraftigt til FC Barcelona som mulig afløser for Dika Mem – en af verdens bedste spillere på sin position.
Netop i Barcelona finder man også Luís Frade, Portugals stregkæmpe. En teknisk velfunderet spiller med en fysik, der gør ham vanskelig at flytte, og som har løftet sit spil i takt med, at modstanden er blevet større.
Bagest er Portugal også solidt besat. Gustavo Capdeville vogter målet. Ikke en keeper fra absolut øverste europæiske hylde, men en stabil sidste skanse, der efter sæsonen skifter Benfica ud med TTH Holstebro – endnu et tegn på, at portugisiske spillere nu bevæger sig naturligt ind i den nordeuropæiske håndboldverden.
Når Danmark og Portugal mødes tirsdag aften, er det derfor mere end en afsluttende gruppekamp. Det er et møde mellem et landshold, der er vant til at bære forventningerne, og et andet, der er ved at lære at leve med dem. For Danmark handler det om positionering og point. For Portugal handler det om at måle sig dér, hvor lyset er skarpest.
Og i Boxen, hvor fællessang og forventning smelter sammen, bliver det tydeligt, at portugisisk håndbold ikke længere banker på døren. Den er allerede trådt indenfor.
SPORT. Danmark får for første gang nogensinde en bobslæde med ved vinter OL, når 18-årige Maja Voigt stiller op i disciplinen monobob ved legene i Milano Cortina 2026.
Den unge bobslædepilot har sikret sig tilstrækkeligt med point i world cuppen til at kvalificere sig til OL, og derfor har Danmarks Olympiske Komité nu officielt udtaget hende til vinterlegene. Udtagelsen kommer to år efter, at Maja Voigt skrev sig ind i dansk idrætshistorie ved ungdoms OL i Sydkorea, hvor hun som den første danske vintersportsatlet nogensinde vandt guld.
Siden da er Maja Voigt rykket op i seniorrækkerne, hvor hun har fortsat sin udvikling og leveret stabile resultater på højeste internationale niveau. Det vækker stor anerkendelse hos Danmarks Idrætsforbund. DIF’s chef de mission til vinter OL, Mikkel Sansone Øhrgaard, siger »I et land uden høje bjerge og bobslædebaner må man bare sige, at det er dybt imponerende, at Maja Voigt har sikret sig OL-udtagelse. Der ligger både talent og hårdt arbejde bag den her præstation, og vi glæder os voldsomt til at se Maja Voigt hamre afsted i iskanalen i Cortina.«
For de fleste danske sportsinteresserede bliver det første gang, de stifter bekendtskab med bobslædesporten ved et OL. Maja Voigt håber, at publikum får en intens oplevelse. Hun siger »Man skal forvente høj fart, intensitet og afgørelser i splitsekunder. Og så skal man forhåbentlig tænke, når jeg kører, at det ser legende let ud. For hvis det gør det, så er det, fordi jeg er i flow og lige der, hvor jeg skal være.«
Udtagelsen vækker også stor glæde hos hovedpersonen selv. Maja Voigt siger »Jeg er virkeligt glad og lettet over, at det er lykkedes at komme med til OL. Det har været en drøm i lang tid. Jeg har jo lidt olympisk erfaring fra ungdoms OL, men det her bliver jo noget helt andet. Jeg glæder mig meget.«
Hos Team Danmark ser man frem til at følge den unge atlet ved OL. Sportsdirektør Lars Balle Christensen siger »Vi glæder os rigtig meget til at se Maja konkurrere i rødt og hvidt til OL. Hun er en meget talentfuld atlet, som allerede har vist stort potentiale i en tidlig alder. Hun har leveret flotte præstationer gennem det seneste år, og hun får nu mulighed for at vise sig frem mod de absolut bedste til OL og bygge videre på den flotte udvikling, hun er i gang med.«
Maja Voigt har baggrund i atletik og repræsenterer til daglig Hvidovre Atletik & Motion. Styrke og sprinttræning foregår i Danmark, mens hun flere måneder om året træner i Tyskland, hvor hun er tilknyttet det tyske bobslædelandshold, da Danmark ikke råder over egne bobslædebaner.
Medlem af Europa-Parlamentet for Liberal Alliance, Henrik Dahl, opfordrer til at sætte handelsaftalen mellem EU og USA på pause efter det, han betegner som uacceptable amerikanske sanktioner mod Danmark og flere europæiske lande.
Udmeldingen kommer efter, at den amerikanske administration ifølge Henrik Dahl har indført sanktioner uden reel begrundelse som reaktion på et ønske om at overtage Grønland.
»Trump-administrationen har valgt – uden en reel begrundelse – at lave sanktioner mod Danmark og flere lande som følge af et på enhver måde uacceptabelt ønske om at overtage Grønland,« siger Henrik Dahl.
Han betegner situationen som dybt beklagelig og kalder det en tragisk dag for Vesten som samlet magtfaktor.
»Det er dybt beklageligt, når jeg som transatlantiker nu skal forholde mig til amerikanske sanktioner mod Europa. Jeg må antage, at man i Beijing og Moskva er lykkelige over, at vi er blevet så splittet,« siger han.
Henrik Dahl understreger samtidig, at EU skal reagere med omtanke og strategisk overblik.
»Selvom det er ekstremt berettiget som dansker at være rasende over det her, skal vi spille med hovedet og ikke følelserne,« siger han og tilføjer, at netop derfor bakker han op om ønsket i Europa-Parlamentet om midlertidigt at sætte handelsaftalen mellem EU og USA på pause.
Ifølge Henrik Dahl er målet ikke at lukke døren for samarbejde, men at skabe grundlag for en mere fornuftig dialog.
»Vi skal holde alle muligheder åbne, men altid arbejde for, at vi får en fornuftig og god dialog med USA,« slutter han.
Danmarks landshold må undvære stregspilleren Lukas Jørgensen resten af EM-slutrunden. En scanning mandag har bekræftet, at han har revet det forreste korsbånd over i knæet.
Skaden skete i søndagens kamp mod Rumænien, og dermed er EM slut for den 25-årige stregspiller, der til daglig spiller i Flensburg-Handewitt. Der venter nu en operation og et længere genoptræningsforløb.
»Det er lidt uvirkeligt lige nu, og måske ikke helt gået op for mig. Jeg går en hård tid i møde, og det skal synke ind. Men heldigvis er der ikke andre skader i knæet,« siger Lukas Jørgensen.
Han sender samtidig en stor tak for den opbakning, han har mødt.
»Jeg er meget rørt over den opbakning, jeg har mødt alle steder fra. Både fra mine holdkammerater på landsholdet og i klubben – og også fra tilskuerne i Boxen. Det betyder virkelig meget for mig,« siger han.
Der bliver ikke indkaldt nogen erstatning for Lukas Jørgensen, og den danske EM-trup fortsætter dermed turneringen med 18 spillere.
For Kevin Møller er forskellen ikke et spørgsmål om lydniveau, men om temperatur. Om hvilken retning energien bevæger sig i, når man træder ind på banen.
I Jyske Bank Boxen er stemningen åben. Der synges. Der klappes i takt. Fællesskabet fylder rummet, når Volbeats Forevigt breder sig som en kollektiv puls, og tribunerne mere ligner et stort familieportræt end en fæstning. Det er ikke et sted, man bliver presset frem. Det er et sted, man bliver båret.
I Flens Arena er bevægelsen en anden. Her er trykket mere direkte, mere råt. Publikum står tættere, loftet virker lavere, og lyden har en skarpere kant. Det er ikke nødvendigvis venligt – men det er intenst. En hjemmebane for SG Flensburg-Handewitt, hvor modstanderen mærker, at man er på udebane, allerede før bolden er givet op.
Kevin Møller oplever det ikke som et spørgsmål om bedre eller dårligere, men om forskellighed.
»Jeg synes jo faktisk ikke, at stemningen er bedre dernede. Nu er stemningen bedre her, synes jeg, fordi folk er mere veloplagte på en eller anden måde. Det er jo så sjældent, at der er sådan nogle kampe i Danmark.«
Derfor kommer anerkendelsen også hurtigt.
»Der skal lyde et kæmpe løft på hatten til alle fansene og tilskuerne hernede.«
Flensborgs arena har sin egen vægt. Sin egen identitet.
»Banen i Flensborg er jo enestående. Og svær at sammenligne. Det er også noget med størrelsen på hallen at gøre. Men det er virkelig to vidt forskellige ting – og så stadigvæk ens ting.«
Hvor Boxen samler, konfronterer Flens Arena. Hvor den ene favner, udfordrer den anden. Det handler ikke om at overdøve modstanderen, men om at placere ham i et rum, hvor han aldrig helt føler sig hjemme.
»I Flensborg er der lidt mere mod modstanderne på en måde.«
Men også her afhænger stemningen af kampens retning.
»Når vi fører, og spiller sådan, som vi gør, så er det måske heller ikke så nødvendigt, at der bliver gået til stål mod modstanderne. Så er det mere bare at klappe folket fremad.«
For Møller er essensen ikke, om der buhes eller synges. Det afgørende er, at energien bliver givet.
»Jeg synes i princippet bare, at det er fedt, at de gider at komme og lægge sin energi i og skubbe os frem. De har betalt for nogle billetter og gør lidt ekstra. Det er vi bare utroligt taknemmelige for.«
To arenaer. To kulturer. To måder at vise engagement på. Og midt imellem dem står en målmand, der kender begge – og ved, at stemning ikke kun kan måles i decibel, men i retning.
Indbrud, færdselsuheld og en lang række sager om euforiserende stoffer fylder i Fyns Politis døgnrapport for de seneste dage.
I Middelfart Kommune blev en 52-årig mand fredag aften sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer på Østergade i Middelfart. Politiet oplyser, at manden i forvejen var frakendt førerretten. Tidligere på dagen skete der et færdselsuheld på Industribuen i Ejby, hvor en personbil påkørte en varebil. Føreren af personbilen, en 30-årig mand fra Tønder Kommune, var ifølge politiet faldet i søvn bag rattet og blev samtidig sigtet for narkokørsel.
I Assens Kommune har politiet modtaget flere anmeldelser om indbrud og hærværk. I Aarup har der været både indbrud og forsøg på indbrud på Vibevej og Lærkevej, hvor gerningspersoner har brudt vinduer op. Umiddelbart er der ikke stjålet noget. I Assens by er der desuden anmeldt flere tilfælde af hærværk på Provstigade, hvor biler blandt andet har fået knust baglygter, ruder, sidespejle og forlygter samt påført buler.
Flere indbrud er også anmeldt i Faaborg-Midtfyn Kommune. I Faaborg har der været indbrud på både Odensevej og Stenbækvej. På Stenbækvej er der stjålet blandt andet højttalere, lamper, værktøj og hårde hvidevarer, mens der i det andet tilfælde umiddelbart ikke er stjålet noget. I Ringe blev en 48-årig mand sigtet for narkokørsel på Hovedvejen.
I Kerteminde Kommune blev der anmeldt indbrud i Langeskov, hvor en jakke blev stjålet, og i Marslev blev en 69-årig mand sigtet for spirituskørsel på Kertemindevej.
I Nyborg Kommune har politiet registreret to færdselsuheld. På Hjejlevej kørte en personbil op bag i en anden bil uden personskade, og på Kertemindevej ramte en lastbil med trailer en husmur, som efterfølgende kollapsede delvist. Også her var der umiddelbart ingen personskade.
Odense fylder markant i døgnrapporten med en lang række sager om euforiserende stoffer. Flere personer i alderen 18 til 47 år er blevet sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer på blandt andet Ørbækvej, Gyldenhusvej, Munkerisvej, Tjørnehaven og Niels Bohrs Allé. Derudover er der anmeldt tyverier af nummerplader, hærværk mod biler samt indbrud i boliger – blandt andet via uaflåste døre og opbrudte vinduer.
I Odense C blev to mænd desuden meddelt forbud efter restaurationsloven, efter at de indlod sig i slagsmål på Vestergade, og en 22-årig mand blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter at han var højtråbende og aggressiv i forbindelse med et forsøg på cykeltyveri.
På Nordfyn er der anmeldt butikstyveri i Bogense, hvor tre personer stjal cigaretter, samt indbrud i Otterup, hvor der er stjålet lamper.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.
Den tidligere juridiske chef i ADP A/S i Fredericia, Lotte Cederskjold, er udpeget som ny juridisk chef i STARK. Hun tiltræder stillingen den 1. februar 2026.
Dermed får en jurist med solid lokal forankring i Fredericia og Trekantområdet en central rolle i en af Danmarks største byggematerialekoncerner, hvor hun får det overordnede ansvar for den juridiske funktion, compliance-arbejdet og administrationen af STARKs ejendomsportefølje.
Lotte Cederskjold kommer senest fra Poul Schmidt/Kammeradvokaten, hvor hun siden 2021 har arbejdet som advokat og Senior Manager med fokus på kommerciel og erhvervsretlig rådgivning, kontrakter og fast ejendom. Forinden havde hun opbygget den juridiske funktion hos Associated Danish Ports, hvor hun var Head of Legal & HR – en rolle, hun varetog fra Fredericia.
I ADP-tiden havde hun ansvar for både juridiske forhold og HR-området i en periode, hvor havnekoncernen gennemgik en markant udvikling og udvidede sine aktiviteter, blandt andet i Trekantområdet.
Hos STARK ser man frem til at få en profil med både offentlig og privat erfaring ombord. Ifølge finansdirektør Troels Vibholm matcher Lotte Cederskjolds tilgang virksomhedens kultur.
»Lotte kommer med tung og bred juridisk erfaring samt solid indsigt i fast ejendom. Hun er kendt for at levere høj kvalitet og har et tydeligt drive samt en forretningsnær tilgang til juraen, der matcher STARKs ambitioner,« siger han i en pressemeddelelse.
Lotte Cederskjold har desuden erfaring fra både 3C Retail og DELACOUR, der i dag er en del af DLA Piper.
Selv ser hun frem til at skifte til STARK og til at arbejde i en virksomhed, hvor juraen er tæt koblet til forretningen.
»Jeg har store forventninger til det næste kapitel i mit arbejdsliv. STARKs vision og værdigrundlag passer godt til mig, og jeg glæder mig til at bringe mine kompetencer i spil i en virksomhed, hvor passionen er at bygge fremtiden,« siger hun.
Ud over sin erhvervskarriere har Lotte Cederskjold også været aktiv i kommunalpolitik for Socialdemokratiet. Hun har blandt andet haft poster i Aarhus Byråd som politisk ordfører, næstformand for Børne- og Ungeudvalget og medlem af Økonomiudvalget.
Hun er desuden gift med Fredericias tidligere borgmester Jacob Bjerregaard, hvilket gennem årene har givet hende et indgående kendskab til både kommunalpolitik og samspillet mellem offentlige og private aktører.
Med ansættelsen i STARK forlader hun nu rådgiverrollen og vender tilbage til en ledende juridisk funktion i en større erhvervsvirksomhed – denne gang i en national koncern med base i Aarhus.
Sejren står skrevet sort på hvidt. 39-24 mod Rumænien. Men efter slutfløjtet er det ikke cifrene, der fylder. Det er stilheden omkring den scene, der udspillede sig midt i kampen, da Lukas Jørgensen måtte bæres fra banen.
Landstræner Nikolaj Jacobsen møder den danske presse med en tydelig forbeholdenhed. Ikke fordi han vil undvige spørgsmålene, men fordi der ganske enkelt ikke er noget endeligt at sige endnu.
»Jeg kan ikke sige for meget lige nu. Vi er nødt til at afvente og se, hvad scanningen viser i morgen. I kender reglerne, så jeg kan sige så meget, at det ikke ser særlig positivt ud lige nu. Men jeg vil heller ikke stå og konkludere noget, før vi har fået det endelige svar. Positivt er det ikke.«
Skaden har sat sit præg på resten af aftenen – også på dem, der stod tilbage på banen.
»Den er selvfølgelig trykket. Når man ser en af sine gode holdkammerater ligge og både have ondt og være ked af det, så sætter det en dæmper på en ellers god aften.«
Spørgsmålet om, hvorvidt det overhoved_togglede er muligt at glæde sig over sejren, bliver besvaret uden tøven.
»Ikke lige nu. Det skal jeg nok komme til, men lige nu er det situationen med Lukas, der fylder. Også for mig personligt.«
Usikkerheden rækker længere end den konkrete kamp.
»Der er også en usikkerhed, fordi det kan risikere at holde ham ude i lang tid. Så lige nu har jeg brug for lige at samle tankerne. Jeg kommer ikke til at dele mere, før vi ved mere.«
Når Jacobsen vender blikket mod selve kampen, er analysen nøgtern. Sejren var klar, men præstationen var delt i to.
»Hvis vi ser på kampen, så var der to forskellige halvlege. I første halvleg spiller vi stort set uden kontakt defensivt og får ikke helt lukket rummene, som vi gerne vil.«
I anden halvleg ændrede billedet sig markant.
»I anden halvleg dækker vi langt bedre op, og så får vi også virkelig gode parader fra Simon Hald og redninger fra Kevin Møller. Angrebsmæssigt synes jeg, vi løser opgaven fint, også som i den første kamp, og vi har ikke de store problemer med at tilspille os chancer.«
At Emil Nielsen og Niclas Kirkeløkke slet ikke blev brugt, var et bevidst valg.
»Kevin stod rigtig fint, og det er en lang turnering. Jeg er helt sikker på, at vi får brug for Emil senere, så på den måde gav det god mening. Derudover har jeg ikke brugt højre fløj særlig meget endnu, så det var også for at give ham nogle værdifulde minutter. Kirke har fået masser af spilletid ved de seneste slutrunder, så han kender rollen.«
Også Hoxer gjorde sig bemærket.
»Om Hoxer spillede sin bedste landskamp, kan jeg ærligt talt ikke huske. Men det var en rigtig fin landskamp, det er jeg enig i.«
En enkelt videokendelse blev også berørt, men uden at det fyldte meget hos landstræneren.
»Det er der andre, der styrer. Det er ikke noget, jeg blander mig i.«
Valget af Kevin Møller i målet var truffet på forhånd – og bekræftet undervejs.
»Ja, Kevin skulle have chancen, og han stod rigtig fint. Der er et par situationer i starten, som jeg ved, han selv ærgrer sig over, men samlet set leverer han en rigtig god præstation.«
De defensive justeringer var centrale for, at kampen blev lukket efter pausen.
»Først og fremmest handlede justeringerne om at få Simon over på fire, hvor han er vores bedste paradespiller. Det hjælper meget at have mange gode redninger.«
Men det handlede også om struktur.
»Derudover skulle vi spille med mere kontakt. I første halvleg splitter vi for meget, vores backs går for højt, og det giver for meget rum til deres tre-back-spillere. Det får vi lukket i anden halvleg.«
Med sejren er Danmark nu sikret en plads i mellemrunden, og det har konkret betydning.
»Ja, det betyder altid noget. Mellemrunden starter på tirsdag mod Portugal, og der er opgaven at sikre, at vi får to point med over. Det er nødvendigt i den halvdel, vi er i.«
Blikket er allerede rettet fremad.
»Vi sigter jo ikke kun efter mellemrunden, men efter at komme længere end den. For os starter det for alvor på tirsdag mod et virkelig godt hold.«
At Portugal tidligere på dagen spillede uafgjort, overraskede Jacobsen – men uden at ændre hans grundlæggende vurdering.
»Det er selvfølgelig overraskende. Verdens nummer fire fra sidste VM spiller uafgjort. Jeg synes også, der var tegn på, at de kunne få problemer. De er svære at spille mod defensivt og er dygtige til at lægge pres.«
Men analysen af den kamp må vente.
»Jeg har ikke set ret meget af kampen, så det er svært at sige for meget om den.«
Efter en klar sejr og en tung skade står Danmark tilbage med både fremdrift og forbehold. Resultatet sender holdet videre. Situationen omkring Lukas Jørgensen sætter resten på pause – i hvert fald for en aften.
Danmark leverede en offensiv magtdemonstration og vandt 39–24 over Rumænien i EM-gruppespillet, hvor Mathias Gidsel, Mads Hoxer og Kevin Møller satte præg på kampen, der også blev overskygget af Lukas Jørgensens skade.
Danmark fulgte EM-åbningen op med en præstation, der var både mere flydende og mere brutal i sit udtryk. 39–24 over Rumænien blev resultatet af en kamp, hvor tempoet, bredden og målmandsspillet gradvist sled modstanderen i stykker, og hvor én alvorlig hændelse midt i anden halvleg alligevel lagde en alvorlig skygge over aftenen i Jyske Bank Boxen.
Kampen åbnede i et tempo, der var tæt på kaotisk. Ti mål på de første fem minutter, 5–5 på tavlen og to hold, der i indledningen havde svært ved at finde defensiv struktur. Rumænien kom med fart og mod, og et tidligt brag af et skud fra Andrei Buzle satte tonen for deres offensive tilgang. Danmark svarede hurtigt igen, blandt andet via straffekast fra Emil Jakobsen og tidlige mål fra Simon Pytlick, og allerede her begyndte det danske overtalsspil at give rum.
Kevin Møller fik chancen fra start i målet og leverede hurtigt sin første redning, mens Mads Hoxer kom flyvende ind i opgøret med tre mål inden for de første ti minutter. Det var i det hele taget en åbningsfase, hvor defensiverne var på bagkant, og hvor Rumænien især fandt plads ved stregen, hvor Călin Dedu igen og igen blev spillet fri og scorede sit tredje mål allerede efter 16 minutter.
Alligevel var det Danmark, der langsomt tog kontrol. Ved 13–9 tog Rumænien timeout, uden at det for alvor ændrede billedet. Gidsel var usædvanligt længe om at komme på tavlen og missede sine første forsøg, mens Emil Jakobsen også brændte et straffekast, men danskerne bevarede roen. Et vigtigt øjeblik kom efter 26 minutter, hvor Kevin Møller tog en redning, Rumænien spillede syv mod seks, og Mathias Gidsel i stedet scorede i tomt mål. Kort efter tog Danmark timeout ved 19–14, og pausen kom med en dansk føring på 22–17 og en klar fornemmelse af, hvem der styrede kampens rytme.
Efter pausen blev forskellen mellem de to hold tydeligere for hvert minut. Danmark strammede grebet, og da videoteknologien efter 31 minutter annullerede et rumænsk skud, som aldrig var inde over stregen, udløste det både jubel på tribunerne og fornyet dansk energi. Få minutter senere stod der 28–18, og kampen havde for alvor taget form som en ensrettet affære.
Kevin Møller voksede yderligere i målet og stod efter 39 minutter noteret for 34 procent, mens Mathias Gidsel begyndte at folde sit repertoire ud. Et elegant lob over Ionuț Ciprian Iancu blev et billede på den selvtillid, der prægede det danske spil, og Gidsel gik fra en stille start til pludselig at score mål i stimer. Ved 43 minutter var han oppe på otte scoringer, og Danmark havde fuld kontrol.
Midt i den danske dominans indtraf kampens alvorligste øjeblik. Efter 49 minutter blev Lukas Jørgensen båret fra banen med tydelige smerter i bentøjet, mens Jyske Bank Boxen holdt vejret. Situationen overskyggede øjeblikkeligt spillet, men kampen fortsatte, og Danmark fandt igen fokus. Lasse Kjær Møller kom på tavlen med sit første slutrundemål på et langskud, Magnus Landin scorede sikkert efter en ellers anonym anden halvleg, og Mads Hoxer fortsatte sin stærke kamp med endnu en hurtig scoring.
I slutfasen rejste hele Boxen sig og hyldede den danske indsats med taktfast sang, mens Danmark kørte sejren sikkert hjem. Mathias Gidsel nåede op på ni mål, Simon Pytlick og Mads Hoxer fulgte tæt efter, og Lasse Andersson satte det sidste punktum med kampens afsluttende scoring til 39–24.
Det blev en aften, hvor Danmark endnu en gang demonstrerede sin bredde og sit tempo, men også en kamp, der vil blive husket for øjeblikket, hvor stilheden sænkede sig, da Lukas Jørgensen måtte bæres fra banen. Resultatet sender Danmark videre med maksimal selvtillid, men med et åbent spørgsmål hængende i luften frem mod de kommende EM-opgaver.
POLITIK. Når et nyt regionsråd bliver konstitueret, er det ofte de synlige udvalgsposter, der løber med opmærksomheden. Men for Pernelle Jensen, lokalt regionsrådsmedlem for Venstre i Region Syddanmark, er det arbejdet i samarbejdsudvalgene, der vejer tungest, og som ifølge hende selv har direkte betydning for borgernes hverdag i sundhedsvæsenet.
Pernelle Jensen fortsætter som formand for regionens samarbejdsudvalg, hvor regionen arbejder tæt sammen med blandt andre praktiserende læger, speciallæger, psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter og tandlæger. Det er her, mange af de beslutninger træffes, som sjældent fylder i offentligheden, men som er afgørende for kapacitet, ventetider og adgangen til behandling. »Der er jo nogle poster, som er meget synlige, når man bliver valgt. Men når det falder på plads, går der et andet arbejde i gang. For mig har det været vigtigt at fortsætte som formand for samarbejdsudvalgene, fordi det er her, hverdagen i sundhedsvæsenet er,« fortæller hun.
Samarbejdsudvalgene fungerer som bindeled mellem regionen og praksissektoren og spiller en central rolle i det nære sundhedsvæsen. Det er også gennem disse udvalg, at nye ydernumre bliver slået op og besat – en proces, der har været intensiv i den seneste periode. »Vi har oprettet rigtig mange ydernumre, især inden for psykiatri og det øvrige speciallægeområde, men også på fysioterapi og kiropraktik. Når vi udvider kapaciteten, kan vi hjælpe hurtigere og nedbringe ventetiderne,« siger Pernelle Jensen.
Som formand deltager hun selv i samtalerne, når nye ydernumre skal besættes. Her sidder hun både på regionssiden og i dialog med repræsentanter fra praksissektoren, når ansøgere vurderes. »Det er formanden, der sidder med i samtalerne, når der kommer ansøgninger ind. Derfor er det et enormt vigtigt forum at være en del af, fordi det er her, vi helt konkret former det nære sundhedsvæsen,« forklarer hun.
Ifølge Pernelle Jensen knytter arbejdet i samarbejdsudvalgene sig tæt til den sundhedsreform, der lægger op til, at mere behandling skal rykke tættere på borgerne. »Det er jo det, reformen handler om, nemlig at sundhedsvæsenet skal være mere nært. Og det er samarbejdsudvalgene et meget konkret udtryk for.«
For Fredericia har arbejdet allerede givet håndgribelige resultater. Pernelle Jensen peger på, at hendes formandspost har haft direkte betydning for nye sundhedstilbud i byen. »Det er også gennem mit arbejde som formand for samarbejdsudvalget, at vi har fundet den nye fysioterapeut og øjenlæge, som starter op her i Fredericia,« oplyser hun.
Dermed er samarbejdsudvalgene ikke blot et administrativt lag i regionspolitikken, men et sted, hvor beslutninger får lokal effekt. For Pernelle Jensen er det netop koblingen mellem politik og praksis, der gør posten vigtig. »Det er her, vi mødes med aktørerne i sundhedsvæsenet og finder løsninger sammen,« slutter regionsrådsmedlemmet.
Klokken 20:30 spiller Danmark sin anden kamp ved EM. Der står Rumænien på menuen i Jyske Bank Boxen, men kan Danmark fortsætte i samme stil som i fredags? Følg med og få svaret.
Der er efterhånden noget næsten selvfølgeligt over det. Alligevel skal det fejres. Søndag kunne seniorpigerne fra Middelfart G&BK igen lade sig hylde som fynsmestre i futsal, da pokal, guldmedaljer og DBU’s officielle mesterskabstrøjer blev overrakt efter endnu en suveræn indendørssæson.
Det var niende gang, at Middelfart-pigerne vandt det fynske mesterskab i futsal, som spilles uden bander og stiller høje krav til teknik, tempo og overblik. Kun én gang i de seneste ti år er det lykkedes et andet hold at snuppe titlen, og også i denne sæson satte Middelfart sig tidligt og tungt på turneringen.
Faktisk var mesterskabet allerede sikret inden sidste spillerunde. Med sejren i næstsidste kamp havde holdet opbygget et forspring, som ikke kunne hentes, og finaledagen blev derfor mere en bekræftelse end en afgørelse.
Nu venter næste udfordring. Middelfart-pigerne skal den 31. januar til Viborg, hvor de møder de fire bedste jyske hold i kvalifikationen til det danske mesterskab. Herfra går de to bedste videre til DM-semifinalerne, hvor sjællandske hold venter.
Ambitionerne fejler ikke noget. Middelfart G&BK har tidligere spillet med om de danske mesterskaber flere gange, og den bedste placering indtil videre er sølvmedaljer. Med endnu et fynsk mesterskab i bagagen og en historik, der vidner om kontinuitet og kvalitet, rejser holdet til Viborg med både erfaring og tro på, at det kan blive til mere end bare deltagelse.
Fynsmesterskabet er endnu et kapitel i en bemærkelsesværdig periode for Middelfart-pigerne, der år efter år har formået at holde niveauet højt og sætte standarden for futsal på Fyn.
De omfattende togproblemer i Jylland fortsætter længere end først meldt. Flertallet af tog vil også holde stille mandag formiddag frem til klokken 12. Det oplyser Banedanmark søndag aften i et opslag på X.
Problemerne skyldes en fejl i signalsystemet, som Banedanmark og leverandøren endnu ikke har fået rettet. Ifølge Banedanmark bliver fejlen ikke løst i løbet af søndag aften, og togdriften på de berørte strækninger er derfor indstillet frem til mandag middag.
Samtidig oplyses det, at DSB ikke har formået at skaffe tilstrækkeligt med togbusser. Kapaciteten er derfor meget begrænset, og rejsende anbefales at aflyse eller udsætte deres rejse, hvis det er muligt.
Banedanmark forventer på nuværende tidspunkt, at togdriften kan genoptages mandag morgen, men understreger, at prognosen kan ændre sig.
Passagerer opfordres til løbende at holde sig opdateret via Rejseplanen, inden de begiver sig ud på en rejse.
Danmark åbner EM med en sikker 36-24-sejr over Nordmakedonien, og lørdag handler om at bygge videre frem mod søndagens kamp mod Rumænien.
Danmark vandt stort, 36-24, men sejren over Nordmakedonien var mindre en magtdemonstration end en stille justering af indre balance. Fredag aften blev nervøsitet banket på plads, som det ofte sker i en åbningskamp, og lørdag står holdet allerede med blikket rettet mod næste opgave: søndag venter Rumænien.
Inde i hallen var det ikke kun målene, der fyldte. Det var lyden. Et rum, der svarede igen. En kollektiv puls, som Mathias Gidsel selv kalder en energigiver snarere end pynt.
»I første kamp skal man lige banke den værste nervøsitet af. Jeg kunne godt mærke, at der var noget nervesystem i gang under opvarmningen«, siger han og beskriver fornemmelsen af at træde ind i en kulisse, der allerede var klar, før spillerne var det.
Gidsel taler ikke om sig selv som centrum, snarere som del af en bevægelse. Navnet bliver råbt, ja, men det er helheden, der bærer. »Jeg mærker jo den store opbakning – til mig, men også til hele holdet. Jeg tager det ikke for givet. Jeg vil levere 100 procent i de minutter, jeg får.«
Kampen blev også et studie i, hvordan modstanderne forsøger at løse Danmark taktisk. Mandsopdækning, fysisk pres, forstyrrelse. Intet nyt, og heller ikke noget, der for alvor bed. »Nogle hold vil prøve. Det så vi også sidste år«, siger Gidsel. »Men i dag bliver der for meget plads til Pytlick og Lauge. De er for dygtige til ikke at udnytte det.«
Hvis der tidligere var frustration i hans spil, er den erstattet af noget mere afklaret. Slagene preller af. »Den tid er over. Jeg er helt med på, at det er en del af spillet. Min sejr er, hvis de får en to-minutters.«
Bagved stod Emil Nielsen, og hans kamp var mindre komfortabel, end cifrene antyder. »Det var faktisk en svær kamp at spille«, siger han. Skuddene kom tæt på, hurtigt, eksplosivt. Det var en aften, hvor målmandens arbejde var mere reaktion end kontrol.
Alligevel var der også her noget, der bar. »15.000 danskere giver nogle ekstra procenter«, konstaterer han. Ikke som floskel, men som konstatering.
Der var endda plads til et øjebliks improvisation, da Danmark blev fanget i et langsomt tilbageløb under 7-mod-6. Nielsen løb, reddede, forklarede bagefter: »Lasse troede, vi havde scoret. Så timingen var der bare.«
Søndag er det Rumænien, der står på den anden side. Nielsen lægger ikke skjul på, at modstanderen endnu er et ubeskrevet blad for ham. »Jeg kender nul til dem«, siger han tørt, før han lander på det, der i praksis bliver lørdagens program: video, forberedelse og en ny kamp, der ikke skal vindes i hukommelsen om 36-24, men i evnen til at finde den samme ro igen.
Nikolaj Jacobsen var tilfreds med Danmarks åbningskamp ved EM efter 36-24 over Nordmakedonien og ser allerede frem mod søndagens opgør mod Rumænien.
Sejren på 36-24 over Nordmakedonien var for Nikolaj Jacobsen først og fremmest en funktionel åbningskamp. Ikke uden skævheder, men med en grundstruktur, der holdt. Fredag aften blev spillet sat i gang, lørdag er brugt på at rydde indtrykkene af vejen, og søndag venter Rumænien.
»Grundlæggende en rigtig fin åbningskamp«, siger landstræneren og peger på, at Nordmakedoniens valg af dækning gjorde opgøret ujævnt i perioder. »Når de vælger at dække, som de gør, bliver det lidt urytmisk. Men jeg synes egentlig, vi løser det ganske fint.«
For Jacobsen handlede kampen i høj grad om løsninger snarere end modstand. Også når Mathias Gidsel blev taget ud af ligningen, fandt Danmark veje videre. »Når de vælger at tage Mathias væk, synes jeg ikke, vi har så mange problemer med at løse det. Heller ikke 6 mod 6. Og så blev det lidt nemmere, så vi kunne bruge færre kræfter.«
Netop energiforbruget var en tydelig understrøm i hans vurdering. De sidste ti minutter kostede defensivt, erkender han, men ellers var der kontrol. »Der slipper vi lidt for mange mål ind, men grundlæggende har vi rigtig godt styr på det.«
Atmosfæren i hallen gjorde indtryk, også på en træner, der har stået i mange fyldte arenaer før. »Selvom jeg har prøvet det nogle gange, så gav det gåsehud at komme ind. Det var en fantastisk stemning under kampen.«
I pausen var der ingen løftede stemmer. »Vi havde godt styr på tingene, så det var bare at finpudse nogle detaljer og snakke tingene kort igennem.« For Jacobsen var kampen ikke en facitliste, men et udgangspunkt. »Jeg hæfter mig ikke så meget ved den her kamp. Jeg tror ikke, der er så mange hold, der kan dække, som Nordmakedonien gør.«
Blikket er allerede rettet frem. Søndag venter Rumænien, med andre typer og andre defensive greb. »De har lidt andre profiler i deres defensiv«, konstaterer han, uden at lægge mere i det end nødvendigt.
At kunne bruge hele truppen var et klart plus. »Det er altid godt at få delt kræfterne og stadig spille på et fint niveau.« Også på målmandsposten ser han udvikling. »Emil bliver bedre og bedre på det her hold, og derfor fik han også lov at starte.«
Åbningskampen blev ikke brugt på at slå i bordet. Den blev brugt på at finde arbejdsro. Søndag handler det om at finde den igen – i en anden kamp, mod en anden modstander, men med de samme krav til balance og økonomi.
Danmark åbnede EM med en sejr, der voksede sig større, jo længere aftenen skred frem. 36–24 over Nordmakedonien i Jyske Bank Boxen blev resultatet af en kamp, der begyndte rodet og ujævn, men som gradvist blev formet af dansk tempo, defensiv justering og et angrebsspil, der især i anden halvleg fandt sin rytme og sit hierarki.
Det var Nordmakedonien, der fik kampens første ord. Marko Mitev scorede efter blot to minutter i en åbning, hvor begge hold virkede afsøgende, og hvor Danmark misbrugte en tidlig kontra ved Niclas Kirkeløkke. Gæsterne stod højt i forsvaret over for Mathias Gidsel og fik i begyndelsen sat en vis uro i det danske opspil, men det billede holdt ikke længe. En tidlig udvisning til Samoil Ristevski gav Emil Jakobsen et straffekast, som han sikkert udnyttede, og allerede her begyndte Danmarks evne til at straffe fejl at tage form.
Tempoet blev hurtigt kampens nøgle. Danmark straffede i omstillingerne, først ved Gidsel på kontra og senere igen, da han svarede prompte efter en nordmakedonsk scoring. Emil Nielsen satte sig samtidig massivt igennem i målet. En stor redning efter otte minutter blev fulgt op af en markant jubel, og signalet var tydeligt: Danmark havde fundet intensiteten. I den anden ende begyndte Simon Pytlick at dominere kampens flow. Gennembrud, hårde afslutninger og en konstant evne til at udfordre et defensivt system, der sjældent fik ro til at sætte sig, gjorde ham til første halvlegs klare omdrejningspunkt.
Alligevel var kampen ikke uden danske udfald. Midt i halvlegen faldt niveauet markant. Flere uskarpe angreb, en brændt friløber fra Kirkeløkke og manglende konsekvens gav Nordmakedonien luft. Ved 13–10 tog Nikolaj Jacobsen timeout, tydeligt utilfreds, og kort efter blev Kirkeløkke taget ud til fordel for Mads Hoxer. Det greb genoprettede balancen. Danmark begyndte at finde løsninger i syv mod seks, hvor Lukas Jørgensen flere gange samlede op og straffede andenbølgerne, og ved pausen havde Danmark igen skabt afstand. 17–12 var ikke prangende, men det var kontrolleret.
Anden halvleg blev indledt med et statement. Seks sekunder inde i halvlegen scorede Danmark, og herfra ændrede kampen karakter. Mads Hoxer fandt Lukas Jørgensen i det tomme mål, Simon Pytlick fortsatte sin scoringsrække og kolliderede i én sekvens med målmanden, tog sig kortvarigt til struben, men fortsatte uden yderligere dramatik. Nordmakedonien forsøgte at sænke tempoet, men et langsomt angreb uden scoring efter 38 minutter udløste synlig frustration hos Nikolaj Jacobsen på sidelinjen.
Magnus Landin blev skiftet ind i pausen og kvitterede hurtigt med sin første scoring, og da Emil Nielsen kort efter leverede en spektakulær redning på et skud mod tomt mål, begyndte kampen for alvor at tippe. I samme sekvens opstod kaos med en voldsom nordmakedonsk tackling, publikum rasede, og Danmark brugte energien konstruktivt. Lasse Andersson scorede midt i larmen, Johan Hansen tryllede i overtallet, og Lukas Jørgensen satte endnu et punktum i tomt mål.
Det taktiske greb i forsvaret blev tydeligere som kampen skred frem. Magnus Saugstrup rykkede frem i en fremskudt position, og det gav Danmark mulighed for at bryde rytmen hos Nordmakedonien, der kortvarigt profiterede af lidt dansk sjusk, men aldrig fik fodfæste. Ved 31–21 tog Danmark timeout med godt otte minutter igen, og her var kampen reelt afgjort. Simon Pytlick scorede sit niende mål kort forinden og blev tydeligt udpeget som kampens spiller, og i slutfasen fik også debutanten Mads Svane spilletid.
Kevin Møller kom ind på mål og åbnede med en redning, Magnus Saugstrup markerede sig igen fra stregen, og selv om Magnus Landin brændte et straffekast flere meter forbi målet, ændrede det ikke kampens retning. Mathias Gidsel fik sågar tidlig fyraften, inden han alligevel nåede at score endnu en gang på kontra, før Nordmakedonien tog timeout med halvandet minut igen. Det sidste danske mål blev også sat ind af Gidsel, selv om udsynet for pressen på det tidspunkt var begrænset af stående tilskuere.
36–24 blev slutresultatet i en kamp, hvor Danmark langsomt, men sikkert fik greb om alle kampens facetter. Simon Pytlick sluttede som topscorer med ni mål, Mathias Gidsel fulgte efter med otte, og Emil Nielsen leverede ti redninger på 28 afslutninger. Sejren giver Danmark en solid åbning på EM, inden næste opgave venter lørdag klokken 20.30 mod Rumænien, hvor kravene til stabilitet og disciplin næppe bliver mindre.
Danmark tager hul på EM-slutrunden, hvor Danmark jagter det ørste EM-trofæ siden 2012. AVISEN er til stede i Jyske Bank Boxen, hvor vi liveopdaterer fra opgøret.
LOKALT. På lørdag den 17. januar kl. 10.30 bliver der ekstra varme poter og rolige ører på Middelfart Bibliotek. Her inviteres børn og forældre indenfor til et anderledes møde med bøgernes verden, når læsehundene Ayla og Holger rykker ind og viser, hvordan læsning kan foregå på helt andre præmisser end dem, mange børn kender fra klasselokalet.
Bag arrangementet står et tilbud, der stille og roligt har fundet sin plads i Middelfart. Et tilbud, som henvender sig til børn med læseudfordringer, og som i stedet for fokus på fejl og fremskridt tager udgangspunkt i tryghed, nærvær og lysten til at læse.
Læsehunde er et gratis tilbud til børn, der har mistet modet eller motivationen til at træne læsningen, ofte fordi læsning er blevet forbundet med pres og usikkerhed. I stedet for at blive rettet eller vurderet læser barnet højt for en hund, der blot er til stede og lytter. Hunden stiller ingen krav, kommenterer ikke på tempo eller udtale og skaber et roligt rum, hvor barnet kan koncentrere sig om ordene uden frygt for at gøre noget forkert.
En af dem, der har været med til at gøre tilbuddet til virkelighed i Middelfart, er Helle Broen. Sammen med sin hund Holger er hun en del af bibliotekets læseteam, efter at Holger blev uddannet læsehund i oktober. »Det handler først og fremmest om tryghed. Når børn læser for en hund, er der ingen, der retter dem eller forventer noget bestemt. Det gør en kæmpe forskel for børn, som ellers synes, at læsning er svært eller ubehageligt,« fortæller Helle Broen.
Hun understreger, at hun ikke har en pædagogisk rolle i selve læsningen. Hendes opgave er at sørge for, at Holger har det godt, er rolig og klar til at lytte. »Jeg blander mig ikke i læsningen. Holger sidder bare og er der. Og det smitter. Hvis vi mennesker er rolige, så er hunden det også, og så falder barnet også mere til ro,« forklarer hun.
Den tilgang har allerede givet konkrete erfaringer. For nylig har Helle Broen afsluttet et seks ugers forløb med en niårig pige, som mødtes med Holger én gang om ugen. »Moren fortalte bagefter, at det havde gjort rigtig meget for pigens lyst til at læse. Hun begyndte selv at finde bøger og tænke over, hvilke historier Holger mon ville kunne lide. Det er jo et tegn på, at motivationen pludselig kommer indefra,« fortæller Helle Broen med et smil.
Forløbene er bygget op i overskuelige perioder, typisk over flere uger, hvorefter der kan startes op igen. Og interessen for at deltage er stor. »Jeg lagde et opslag på Facebook, da Holger var blevet uddannet, og skrev, at man kunne læse med ham. Jeg blev nærmest kimet ned. Der var virkelig mange, som gerne ville,« fortæller hun. Erfaringen har ifølge Helle Broen tydeligt vist, at behovet er langt større end udbuddet, og hun håber derfor, at flere hundeejere får lyst til at uddanne deres hunde som læsehunde, så endnu flere børn kan få glæde af tilbuddet.
Lørdagens arrangement på Middelfart Bibliotek giver mulighed for at møde både Holger og Ayla, høre mere om læsehunde og opleve stemningen omkring tilbuddet. Et tilbud, der ikke lover hurtige mirakler, men som for mange børn åbner døren til læsningen på en helt ny måde.
EM begynder i dag for Danmark, men for landstræner handler det ikke om løfter om guld, men om overblik. På pressemødet forud for åbningskampen mod Nordmakedonien gør landstræner Nikolaj Jacobsen status – med ro, erfaring og blik for det uforudsete.
Det var dagen før dagen, hvor det går løs. Men der var stadig tid til at sidde ned.
Nikolaj Jacobsen har taget plads i en sofa på Herning Kongrescenter, omgivet af den skrivende danske presse. Notesbøgerne er åbne, optagerne kører, og spørgsmålene kommer i et tempo, der vidner om, at ventetiden snart er forbi. Fredag indleder Danmark EM mod Nordmakedonien. Torsdag handler det om status og overblik.
Der er ingen dramatik i landstrænerens fremtoning. Ingen behov for at skrue forventningerne op eller ned. Slutrunden står for døren, men pressemødet er præget af nøgternhed. Det handler om, hvor holdet står – ikke om, hvor det skal ende. For Jacobsen begynder det helt konkret. Med truppen.
»Nej, altså som det ser ud nu, så har jeg 19 mand til rådighed i morgen. Så alt er godt.«
Det er et svar uden forbehold. Ingen skader, ingen spillere, der skal skånes. Samtalen bevæger sig videre til rammerne omkring pressemødet og de elektroniske seancer, som denne gang er skåret fra. En ændring, Jacobsen længe har ønsket.
»Ja, det har jeg kæmpet for i mange år. Jeg er lidt træt af at sidde og holde et, hvor der ikke sidder nogen mennesker alligevel. Jeg ved godt, at det også går ud på nettet og sådan noget, men nej, det synes jeg er rigtig fint.«
Det er ikke et personligt korstog, understreger han.
»Mange har i mange år prøvet at spørge lidt ind til, hvorfor vi holder dem, når der ikke sidder nogen mennesker. Jeg er ret sikker på, at det ikke kun er mig.«
Sportsligt er der ikke tale om store greb i de sidste dage op mod EM. Fokus har været på detaljerne og på modstanderen i åbningskampen.
»Nej, finpudsning, og så selvfølgelig også kigge lidt på, hvad det er, Makedonien kommer med, og forberede os lidt på det. Både offensivt og defensivt. Det er det, vi har brugt træningerne på.«
Der er ikke blevet indført nye systemer i sidste øjeblik.
»Nej, jeg tror ikke, det giver mening for mig. Det er nede i småting, så det tror jeg ikke. Det bliver alligevel for teknisk.«
Erfaringerne fra sidste slutrunde – hvor Danmark blev ramt af sygdom op mod finalen – er svære at bruge konstruktivt i forberedelsen. Man kan tage sine forholdsregler, men ikke mere end det.
»Nej, nu er vi også på et dansk hotel og vant til den mad, så nej, det gør vi ikke. Spillerne passer selvfølgelig på og får deres vitaminpiller og sådan noget, men ellers er det jo ikke noget, du kan gardere dig imod. Man prøver selvfølgelig at passe på så godt, man nu kan.«
For anden slutrunde i træk kan Emil Nielsen blive far midt under turneringen. Her er prioriteringen klar, også selv om det kan få sportslige konsekvenser.
»Jeg vil sige, at der findes værre udfordringer. Det er jo en stor ting for Emil og hans familie. Aftalen er, at når der sker noget, så skal han bare smutte. Der er trods alt også ting, der er vigtigere end et EM i håndbold.«
Der er ingen fast nødplan klar.
»Nej, men jeg kalder ikke nogen ind. Emil er så dedikeret, og så tager han jo hjem til fødslen, og så må vi se, hvordan tingene udvikler sig. Det løser vi hen ad vejen. Det plejer vi at være dygtige til.«
Selv for en rutineret landstræner er der altid en særlig spænding forbundet med den første kamp. Ikke nervøsitet, men usikkerheden ved at se, om træningsarbejdet holder.
»Man er jo lidt spændt her også på den første kamp. Hvor står man lige henne? Nogle af de ting, man har trænet på – hvordan ser det ud? Og så er det jo slutrunde på hjemmebane, og det skaber selvfølgelig lidt mere spænding i kroppen.«
Testkampene har givet et positivt indtryk, og den overordnede fornemmelse er god.
»Jeg synes, vi har haft to fine testkampe, og træningerne har også set godt ud. Vi ved, at vi skal ind og spille i en fantastisk hal med en fantastisk opbakning, som er med til at drive os fremad. Så på den måde har jeg egentlig okay ro i maven.«
De taktiske justeringer, der har været synlige i testkampene, handler blandt andet om rytme og fleksibilitet i angrebsspillet.
»Det giver en anden rytme. Mange midterforsvarere er vant til, at det er to højrehænder, der kommer i midten, så det giver noget andet. Det gør også, at vi kan gøre spillet lidt bredere, og at vi kan få Mathias noget mere ind i midten, hvor han jo også er rigtig dygtig.«
Fleksibiliteten handler også om alternativer.
»Det er klart, at den model skal vi også kunne. Det er fint at have Hoxer som alternativ, også hvis Niklas skulle have en dårlig dag, eller der skulle ske et eller andet.«
Som favorit er Danmark forberedt på, at modstanderen kan finde på at prøve utraditionelle løsninger i åbningskampen.
»Jeg forventer jo, at nogle af de hold, hvor vi er store favoritter, vil prøve ting af. De har alt at vinde og intet at tabe. Så vi prøver at forberede os så meget som overhovedet muligt.«
Det gør forberedelsen mere kompleks.
»Ja, lidt gør det. Man er nødt til selv også at være lidt forudseende i de ting.«
Mulighederne er mange.
»Det kan være noget med at skygge Mathias, følge ham på banen. De kan gå op i offensivt forsvar, mandsopdække begge to eller hvad det nu kan være.«
Resten finder man først ud af, når kampen begynder.
»Det finder vi ud af i morgen. I starten skal man lige føle hinanden lidt an, og så plejer vi at få løst tingene. Det regner jeg også med, at vi gør.«
Fredag rykker Danmark ind i Jyske Bank Boxen. Sofaen i Herning Kongrescenter er forladt, notaterne skrevet færdige. Tilbage er kun det, som ikke kan forberedes fuldt ud på forhånd: kampen selv.
Flere sager om narkokørsel, indbrud og tyverier fylder i Fyns Politis døgnrapport fredag. I Faaborg-Midtfyn Kommune er en 45-årig mand blevet sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer. Sagen fandt sted torsdag morgen omkring klokken 08.40 på Dømmestrupvej i Årslev.
Derudover har politiet registreret flere indbrud og forsøg på indbrud i Odense. I Odense C blev der torsdag morgen omkring klokken 06.30 anmeldt indbrud på Sprogøvej. Her skaffede gerningspersonen sig adgang via et opbrudt vindue, men der er umiddelbart ikke stjålet noget.
Senere på formiddagen blev der anmeldt endnu et indbrudsforsøg i Odense SV. På Stendyssen blev en rude knust omkring klokken 10.30, men der var ingen tegn på, at gerningspersonen havde været inde i bygningen.
I Odense S blev der torsdag eftermiddag omkring klokken 13.58 stjålet en nummerplade fra en varebil på Krumtappen.
Derudover blev der torsdag eftermiddag anmeldt tyveri i Odense C. Omkring klokken 17.00 blev en rygsæk stjålet på Østre Stationsvej. Rygsækken indeholdt sodavand samt en pung med diverse kort.
Endelig blev en 18-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune torsdag eftermiddag sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer. Sagen fandt sted på Nyborgvej i Odense C omkring klokken 14.18.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport fredag den 16. januar.
Dagen før EM-åbningskampen mod Nordmakedonien taler det danske herrelandshold ikke om nervøsitet, men om ansvar, justeringer og det, der er lært undervejs. For Mathias Gidsel handler starten på slutrunden mindre om fornyelse og mere om at være klar til det, der venter.
Der er noget karakteristisk ved dagen før et mesterskab. Ikke spændingen i sig selv, men den måde, spændingen holdes i ave. Torsdagens pressemøde med det danske herrelandshold foregår uden store armbevægelser, men heller ikke uden alvor. EM begynder fredag mod Nordmakedonien, og rammen for åbningskampen bliver Jyske Bank Boxen. Det er her, forventningerne samler sig. Men endnu er det stadig muligt at tale om processen frem for resultatet.
For Mathias Gidsel handler det ikke om at dæmpe forventningerne, men om at markere overgangen. Fra forberedelse til virkelighed. Fra træning til turnering. Det er tydeligt, at netop det skifte har været længe ventet.
»Jeg glæder mig meget. Nu er vi endelig færdige med de forberedende uger, som har været lidt tunge, synes jeg, til sidst her. Vi bliver ved med at øve og øve og øve og gøre os så gode som muligt, før vi starter her i morgen i boksen. Så jeg tænker, både hele landsholdet og jeg er også klar til en oplevelse, der ligger og venter os.«
Forberedelserne har ifølge Gidsel ikke handlet om at opfinde landsholdet på ny, men om at flytte det en smule. Om at tage erfaringerne med videre og justere der, hvor det giver mening. Det er en tilgang, der peger på kontinuitet snarere end brud.
»Vi har selvfølgelig lært lidt fra sidste slutrunde, og så synes jeg faktisk, at vi er kommet med rigtig mange nye ting, spændende ting. Og ikke fordi jeg siger, at vi er et helt nyt landshold, der kommer til at spille helt anderledes, men jeg synes, vi har mange små ting, vi har øvet, og som forhåbentlig både kan være lidt på forkant med de problemer, vi nok kommer til at møde under EM, men også at vi bliver ved med at udvikle os som hold og som spillere individuelt.«
Et af de steder, hvor udviklingen konkret kan aflæses, er i de taktiske justeringer i bagkæden. Gidsels rolle er blevet mere fleksibel, og det er ikke tilfældigt. Det er et greb, der både handler om at udnytte hans styrker bedre og om at gøre holdet sværere at læse.
»Det betyder med Hoxer her nu på højre back og også Kirkeløkke, at vi kan få mig lidt mere ind i situationerne i midten og få brugt mine spidskompetencer lidt mere bredt.«
Justeringen er samtidig et svar på det forsvarsspil, Danmark ofte møder – og som allerede ventes i åbningskampen. Når modstanderne skubber højt ud på backsene, har det tidligere givet udfordringer. Det er netop dem, man forsøger at tage højde for.
»Så vi kan måske komme lidt, det møder vi også mod Nordmakedonien allerede i morgen, nogle offensive backs, og så kan vi få lov til at angribe lidt mere på midten, i stedet for de problemer, vi egentlig har mødt, når backsene går meget højt på os ude på højre og venstre back.«
Blandt de nye taktiske elementer er også et system, der internt går under navnet Eisenach. Det er ikke et kosmetisk greb, men et strukturelt valg, der ændrer dynamikken i angrebsspillet og placerer spillerne i større rum.
»Det er også sådan lidt et fire-bagspillersystem for os. Det er en måde, vi trækker en stressspiller ud af midten, og vi fjerner en spiller inden for forsvaret. Det er også en helt ny ting for dansk landshold, og det kommer vi helt sikkert også til at spille, en måde at få folk lukket lidt mere ud og stå i lidt større rum omkring os.«
Selv om meget af pressemødet kredser om detaljer og systemer, vender samtalen flere gange tilbage til rammerne omkring turneringen. At spille EM på hjemmebane er ikke noget, Gidsel omtaler let. Det er snarere en konstatering af, hvad opbakningen betyder, når presset stiger.
»Jeg tror, det betyder meget. Jeg tror, alle folk, der så sidste slutrunde, kan jo godt se, hvor meget rygvind vi får, når vi spiller i boksen på hjemmebane. En unik opbakning og en fantastisk arena, der blev bygget op til håndbold. Så at vi nu skal have det hele vejen frem mod en finale, det betyder selvfølgelig utrolig meget for os.«
Pressemødet bevæger sig også et øjeblik væk fra det kommende EM og hen mod den dokumentar om dansk herrehåndbold, der for nylig havde premiere. For Gidsel blev den ikke bare et tilbageblik, men en påmindelse om, at nutidens stabilitet hviler på en mere ujævn fortid.
»Jeg synes, den var god. For første gang var det lidt en aha-oplevelse for mig at møde nogle af de gamle legender og forstå lidt deres historie med dansk landsholdshistorie. Jeg er jo vokset op i en alder, hvor vi næsten har spillet finaler, hver gang jeg har været med.«
Særligt mødet med Lars Christiansen står tilbage som mere end en symbolsk scene. Samtalen kredser om ansvar – ikke som et abstrakt begreb, men som noget, der konkret skal bæres i afgørende øjeblikke.
»Det, der var sat op, var jo lidt det her med at bære et ansvar. Ikke nødvendigvis for en hel nation, men for de mange, der går op i håndbold i Danmark. Lars stod med et stort ansvar dengang, blandt andet med afgørende straffekast, og det er også noget af det ansvar, jeg prøver at tage på mig nu.«
Ansvar forstås ikke som fejlfrihed, men som villighed. Som det at stå frem, også når konsekvenserne er tydelige.
»Der skal være nogen, der går forrest og tager det ansvar. Ikke at flygte af frygt for konsekvenserne.«
Da snakken til sidst falder på rekorder og individuelle milepæle, bliver prioriteringen klar. Det personlige træder i baggrunden for det fælles mål.
»Det overskyggende mål nu, det er at blive europamester. Rekorder må komme på et andet tidspunkt. Fokus er på den kollektive succes.«
Fredag begynder EM. Ikke som et løfte om fornyelse, men som endnu en prøve i et landshold, der har lært, at kontinuitet ikke er fravær af forandring – men evnen til at justere uden at miste sig selv.
Der findes koncerter, man bør opleve, og så findes der koncerter, man er nødt til at opleve, hvis man nogensinde har haft hjertet parkeret i Beach Boys-universet. Hyldestkoncerten til Brian Wilson i DR Koncertsalen 14-01-2026, hørte klart til den sidste kategori. De indledende ord fra artisterne var, dette er musik man virkelig skal øve sig på og til, bemærk. udtalt fra nogle af Danmarks bedste musikere.
Dette er en anmeldelse i den nørdede ende af skalaen. Læser du med hele vejen, er du enten dedikeret Brian Wilson-entusiast – eller har i det mindste et blødt punkt for Beach Boys-universet. Jeg kalder mig gerne selvudnævnt ekspert på området. Min første koncert med de originale Beach Boys oplevede jeg i Anaheim i 1970’erne, syd for Los Angeles – midt i det sydcaliforniske musik- og surfmiljø, som også var en afgørende kulisse for Beach Boys-æraen. Siden har jeg set dem i utallige konstellationer. Jeg har endda selv forsøgt mig med deres musik – mindre succesfuldt – og overlader derfor trygt opgaven til de langt mere musikalsk begavede.
Denne aften var langt mere end et nostalgisk gensyn. Den var levende, nærværende og musikalsk overbevisende. Numrene fik lov at ånde, og kompleksiteten i Wilsons kompositioner stod klart frem uden at blive akademisk. Det var musik spillet med respekt –uden museumsglas. De vokale præstationer bar koncerten sikkert igennem. Harmonierne – selve rygraden i Brian Wilsons musik – sad imponerende rent og præcist, men vigtigst af alt med følelse: varme, sårbarhed og overskud, som fik selv de mest velkendte sange til at fremstå friske.
Aftenens klare vokale højdepunkt kom allerede i åbningsnummeret “Don’t Worry Baby”, hvor falsetten stod knivskarpt og rørende skrøbeligt, leveret af Randell Kirsch fra The Beach Boys’ originale touring-band. Et øjeblik, hvor tiden i salen nærmest stod stille. Lige så stærkt stod slutnummeret “God Only Knows”, hvor vokalen blev delt mellem solisterne og leveret med en inderlighed og tyngde, der gav sangen ny dybde uden at fjerne dens uskyld.
Instrumentalt var niveauet konsekvent højt. Særligt trommer og percussion fortjener ros. Musikken fra Pet Sounds- og Smile-perioderne er rytmisk alt andet end enkel – fuld af forskydninger, lag og subtile skift – og netop derfor så tilfredsstillende, når det lykkes til UG plus, med både præcision og musikalitet.
Repertoiret var klogt sammensat og spændte elegant fra de solbeskinnede og umiddelbart genkendelige hits som “Surfin’ USA” og “Good Vibrations” til de mere komplekse og følelsesmættede værker fra Pet Sounds og Smile, som for alvor cementerede Brian Wilson som visionær komponist. Overgangen mellem lethed og dybde fungerede forbilledligt.
Som helhed var koncerten en musikalsk helstøbt oplevelse. Den mindede os om, hvorfor Brian Wilsons musik stadig bevæger, stadig udfordrer – og stadig lyder som noget, der kunne være skrevet i morgen. En varm, overbevisende og dybt musikalsk hyldest, der kom så tæt på den ægte vare, som man realistisk kan forvente. Kort sagt: En koncert, der ramte både hjerte, hjerne og gehør. Man gik hjem en anelse mere forelsket i musikken, end da man kom.
Sangere & frontpersoner
Jacob Dinesen En stærk og umiddelbar vokalist med internationalt snit. Dinesen leverer rå nerve og energi, men bevægede sig enkelte steder lidt for frit i forhold til materialets skrøbelighed. En smule for meget sønderjysk temperament til netop dette repertoire.
Christian Hjelm Kendt fra Figurines og en solid solokarriere. Hjelm mestrer balancen mellem præcision og følelse, og hans vokalarbejde binder pophåndværk og elegance flot sammen. En virkelig stærk vokal indsats.
Patrick Dorgan Aftenens største vokale overraskelse – sammen med Hjelm. En markant stemme med dybde og varme, som gav arrangementerne tyngde og løftede de mere melankolske passager med autoritet og ro, man sjældent hører i dansk popmusik.
Kira Skov En af dansk musiks mest alsidige stemmer. Skov tilfører modenhed, nerve og et strejf af jazzet frihed, som klæder Wilsons komplekse harmonier overraskende godt. I ét nummer blev indgangen lidt usikker – påstår denne nørd – men helhedsindtrykket var stærkt.
Darian Sahanaja (special guest) En central figur i Brian Wilsons univers. Som sanger, keyboardist og arrangør – og som nøglemanden bag færdiggørelsen af Smile – er Sahanaja ikke blot gæst, men bærende kulturarv.
Randell Kirsch (special guest) Veteran fra The Beach Boys’ live-lineup. Kirsch er sanger, guitarist og bassist, og hans lead falset og backing-vokal matcher Brian Wilson-æraens lyd fra 1963-69 næsten skræmmende præcist. Sceneerfaringen giver koncerten autenticitet og historisk tyngde. Når Mike Love siger tak til ham, lytter man.
Bandet
Troels Skjærbæk – bas & kor (med markant bass vokal og stor stabilitet) Lars Skjærbæk – guitar & kor Mikkel Damgaard – guitar / tangenter Palle Hjorth – keyboard / klaver Søren Koch – guitar / backing Mads Andersen – trommer / percussion
Et rutineret og musikalsk overskudsstærkt backingband, der forstår disciplinen i Brian Wilsons lagdelte univers og med et musikask CV i topklasse.
Lyd, rum og helhed:
Som danskere kan vi være stolte af at have musikere i en kaliber, der kan løfte en så krævende og tung opgave. Kombinationen af dette ensemble og DR Koncertsalens fremragende akustik var i sig selv optimal. Rummet understøtter harmonier, dynamik og detaljegrad på et niveau, man sjældent hører uden for klassiske opsætninger.
Min faglige – og kærlige – anke: Lydmanden burde have haft en skarpere vokalseparation. Når man arbejder med Wilson-harmonier, er stemmerne ikke pynt – de er musikken. Her røg lidt for meget sammen i midten. Det var godt. Det kunne have været sublimt.
Vi andre kan kun drømme om at spille med den elite. Men nogen skal jo også sidde og lytte, skrive – og være lidt kloge bagefter.
Sprængt postkasse i Assens, flere indbrud rundt på Fyn og en sigtelse for narkokørsel i Odense fylder i Fyns Politis døgnrapport torsdag. I Assens Kommune blev en postkasse onsdag eftermiddag sprængt itu med fyrværkeri. Hændelsen fandt sted på Kildehøjen i Assens omkring klokken 17.00. Politiet oplyser ikke yderligere om sagen.
Derudover har politiet registreret flere indbrud. I Ringe i Faaborg-Midtfyn Kommune blev der anmeldt indbrud på Åvangen onsdag omkring klokken 13.00. Her skaffede gerningspersonen sig adgang via et opbrudt vindue, og der blev stjålet smykker og kontanter.
I Nyborg blev der onsdag middag anmeldt indbrud på Gl. Vindingevej omkring klokken 12.30. Også her var der tale om adgang via et opbrudt vindue, og et værdiskab blev stjålet.
Et tredje indbrud er anmeldt i Humble på Langeland. Ifølge politiet er indbruddet sket på Hovedgaden, hvor et ukendt indstigningssted er anvendt. Her er der stjålet en lampe. Indbruddet er begået den 8. januar omkring klokken 23.00, men først anmeldt onsdag.
I Odense C blev der onsdag eftermiddag omkring klokken 13.55 stjålet en pung på Torvegade. Pungen indeholdt både diverse kort og kontanter.
Derudover blev en 40-årig mand fra Langeland Kommune onsdag formiddag sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer. Sagen fandt sted på Svendborgvej i Odense S omkring klokken 10.00.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport den 15. januar.
Vejdirektoratet advarer onsdag morgen om risiko for glatte veje flere steder i landet.
Ifølge en særmelding er vejtemperaturen fortsat under frysepunktet mange steder, hvilket øger risikoen for glatføre. Trafikanter opfordres derfor til at sænke hastigheden, holde god afstand og være ekstra opmærksomme under kørslen.
Advarslen gælder særligt ved skovstrækninger, i lavtliggende områder samt på og under broer, hvor glatte forhold kan opstå hurtigt.
Vejdirektoratet opfordrer bilister til at orientere sig om de aktuelle vej- og vejrforhold, inden de kører ud, og til at følge de generelle råd for kørsel i vintervejr.
Det begyndte som et jubilæumsår, men endte som noget langt større. Ifølge administrerende direktør Rune Rasmussen blev 2025 ikke blot ADP’s bedste år økonomisk. Det blev året, hvor havneselskabet for alvor trådte ind i en ny rolle som national infrastrukturaktør med internationalt udsyn, nye investeringer og en containerstrategi, der skal løfte både Fredericia og resten af porteføljen.
Der er ro over Rune Rasmussen, når han sætter sig til interviewet. Stemmen er afdæmpet, formuleringerne præcise, og der er både smil og overskud i svarene. Det er den samme rolige tilgang, der ofte kendetegner ADP’s administrerende direktør udadtil. Men bag den kontrollerede fremtoning gemmer der sig et år, som har været alt andet end stille. 2025 har været præget af beslutninger i højt tempo, store strukturelle forandringer og en række milepæle, der normalt ville være fordelt over flere år. Som han selv formulerer det: der har været fuld smadder på.
Da spørgsmålet falder på, hvordan 2025 tog sig ud fra direktørkontoret i ADP, kommer svaret uden tøven og uden diplomatisk indpakning. »2025, det var eddermame et vildt år. Det var det vildeste år til dato. Det var jubilæumsår. Det økonomiske bedste år nogensinde,« siger Rune Rasmussen.
I hans opsummering ligger en række begivenheder, som hver for sig ville være markante overskrifter i et havneselskab. Samlet tegner de billedet af et år, der skiller sig ud. Et havnekøb. En færdiggjort havneudvidelse i Fredericia. Et tæt samarbejde om containerterminalen med Mærsk. Og en ny medejer, der følger med en kapitalrejsning, som i ADP’s optik handler om mere end penge. »Ny medejer i moderselskabet, stor kapitalrejsning, sikring af fremtiden. I bund og grund var 25 på alle mulige måder ikke kun det bedste år for ADP økonomisk, men formentlig også det vigtigste år nogensinde,« siger han.
Annonce
Et selskab, der har skiftet karakter
Når Rune Rasmussen spoler tiden tilbage, er det ikke for at romantisere fortiden, men for at vise, hvor hurtigt ADP har flyttet sig. Han knytter tilbageblikket til en intern milepæl, der siger noget om tempoet i forandringen. »Vi talte om det her til morgen. Vores driftsdirektør har 10 års jubilæum i dag. Så det er en god måde at kigge lidt tilbage på, for han har nemlig været med på hele turen,« siger han. Dengang var ADP ifølge direktøren et helt andet sted i markedet. »Da han startede var ADP den 11. største havn i Danmark og var egentlig ikke nogen særlig god forretning.«
I dag tegner han et billede af et selskab, der arbejder ud fra en større skala og et andet selvbillede. Ikke som lokal havn med lokale hensyn først, men som en virksomhed, der ser sig selv som en del af Danmarks samlede infrastruktur og dermed også af Danmarks evne til at handle med omverdenen. »I dag ser vi ind i et budgetår, hvor vi måske håber, vi tror på, hvis vi er dygtige, er den største havn i Danmark,« siger han.
Det handler ikke kun om volumen, men om robusthed og om at stå med flere ben plantet i virkeligheden, når markedet skifter. »Vi tjener vores penge på alle mulige forskellige måder, så virksomheden er mere stabil, solid og klar til fremtiden, og har kompetencer og kapital til nu at være den virksomhed, som ADP fortjener at være,« forklarer han. Samtidig understreger han, at forandringen rækker ud over regneark og nøgletal. »Det er ikke kun en lokal virksomhed, men en national virksomhed med et internationalt udsyn.«
Brookfield som milepæl og som signal
I løbet af 2024 fik ADP en ny medejer i form af den internationale infrastrukturinvestor Brookfield, og i fortællingen om 2025 bliver ejerskabet et tydeligt signal om næste fase. Rune Rasmussen beskriver ankomsten som noget, der rækker ud over kapital. »Ankomsten af Brookfield er jo selvfølgelig i sig selv en kæmpestor milepæl, og der er jo meget andet end kapital i det,« siger han.
Han sætter Brookfield ind i en længere læringskurve, hvor ADP tidligere har fået en professionel partner ind i Taulov-miljøet. »Der skete der jo også enormt mange gode ting fra ADP i det øjeblik PFA trådte ind ad døren i Taulov. Og det har vi jo trænet og øvet os og lært rigtig meget af PFA,« siger han. Brookfield bliver i den optik ikke et brud, men en fortsættelse på et højere niveau. »Brookfield er jo mere af det samme, bare mere internationalt og endnu større.«
Det afgørende er ifølge Rune Rasmussen, at ejere og ledelse grundlæggende vil det samme. »Vi vil gerne drive en sund, god, langsigtet forretning, som kommer alle ejerne til gode. Og det gør man bedst ved at være professionel og have et udsyn internationalt,« siger han og knytter det direkte til Danmarks økonomi. »Danmark lever af eksport og import, og skal blive ved med at leve af eksport og import. Og desto mere vi kan være overbeviste om at levere de ydelser og produkter, der understøtter, at Danmark skal eksportere og importere. Desto bedre er det for Danmark, og desto bedre er det for vores ejere herhjemme.«
Nyborg i fremgang, Hanstholm i opbygning
Når blikket flyttes fra Fredericia til ADP’s øvrige havne, står det klart, at 2025 ikke kun blev et Fredericia-år. Nyborg får direkte ros og et markant superlativ. »Nyborg er det bedste år nogensinde i de 20 år plus, som ADP har ejet Nyborg,« siger Rune Rasmussen. Han beskriver en havn, der i praksis er tæt på fuldt udnyttet. »Nyborg er mere eller mindre en udsolgt havn. Der er kommet mange nye kunder til, høj godsomsætning.«
Succesen rejser samtidig nye spørgsmål. »Når kapaciteten nærmer sig grænsen, begynder diskussionen om næste skridt. Det er jo selvfølgelig også derfor, at i 2025 der blev i gang sat tankerne om potentiel havneudvidelse i Nyborg, som vi helt sikkert kommer til at snakke mere om i 2026 sammen med Nyborg Kommune og borgerne i Nyborg,« siger han. For Nyborg bliver 2025 dermed både status og start. »Så en stor kvalitetsstempel på Nyborg Havn i 2025,« lyder det.
Hvor Nyborg fremstår som en havn i drift og med momentum, er Hanstholm en anden disciplin. Her handler 2025 mindre om at trykke på speederen og mere om at få greb om maskinrummet, relationerne og det lokale økosystem, før man for alvor kan bygge forretning ovenpå. ADP overtog Hanstholm 1. august, og ifølge Rune Rasmussen blev resten af året brugt på at få hænderne ned i virkeligheden og forstå, hvad det er for et sted, man har fået ansvaret for. »Hanstholm overtog tøjlerne 1. august og har brugt 25 på flere ting, men først og fremmest selvfølgelig at lære folk, kunder, mennesker og ejerne rigtig godt at kende,« siger han.
Han beskriver en havn og en egn med stærk identitet og stor lokal opbakning, men han pakker ikke udfordringen ind. Potentiale er noget, der skal omsættes, og det kræver både timing, volumen og et marked, der kan bære nye aktiviteter. »Det er jo nogle skønne mennesker, og Thy er dejlige, og det er Hanstholm Havn også. Men det er også en bekræftelse af, at fundamentet og potentialet er der. Men det kommer ikke af sig selv.«
For ADP bliver opgaven derfor at få sat nye forretningsstrømme ind i en havn, der ikke automatisk fylder sig selv. Det er her, Hanstholm adskiller sig fra de havne, hvor kapacitetsudfordringen er den primære hovedpine. »Det bliver hårdt arbejde at få fyldt noget ny forretning ind i maskinen deroppe,« siger han. Lykkes det, vurderer han, at effekten rækker længere end ADP’s egen bundlinje. »Lykkes vi med det, hvilket vi tror på, så bliver det både en god forretning, men det bliver også et stort aktiv for regionen deroppe.«
Flere havne som strategi, nu med bedre timing
Spørgsmålet om flere havne har altid ligget som en understrøm i fortællingen om ADP. Allerede navnet Associated Danish Ports peger på en idé om fællesskab, skala og sammenhæng på tværs af geografi – en ambition, der i perioder har været mere vision end virkelighed. Alligevel er det et spor, der igen melder sig, denne gang med større realisme og et andet afsæt end tidligere. Rune Rasmussen præsenterer ingen færdig plan eller konkrete navne, men giver en åben vurdering af sandsynligheden og begynder med at sende en anerkendelse tilbage til den oprindelige konstruktion. »Jeg synes jo, at den måde, ADP var født på, der var man jo foran sin tid,« siger han.
Han peger samtidig på, at der tidligere har været bevægelse tættere på målstregen, end mange tror. »Jeg tror, man har været tættere på, både i Uffe Steiner Jensens og Jens Peters tid, tættere på, end vi lige går og tror, og lykkes med det nogle gange.« At det ikke blev til mere dengang, forklarer han med politisk timing og vilje i de kommuner, der skulle have sagt ja. »Tiden var en anden, og det politiske mod andre steder var måske heller ikke helt til stede. Timingen var måske ikke helt den rigtige.«
I dag mener han, at både marked og rammer har flyttet sig. Havne- og logistikverdenen er blevet mere kapitaltung, mere reguleret og mere konkurrencepræget, og derfor står argumentet for større, mere professionelle enheder stærkere. »Der lever vi i en anden tid nu, hvor der måske også er nogle ting, der er blevet modnet i mellemtiden, som gør, at jeg tror på sandsynligheden for, at vi lykkes med flere havne i de næste år, de næste 5-10 år er væsentligt større.« Og det er ikke blot en løs tanke, understreger han. Det er et strategisk spor, der allerede ligger på bordet i ejer- og partnerkredsen. »Det er faktisk noget vi bruger tid på, også med Brookfield og vores ejere.«
Annonce
Når han samler trådene, bliver pointen, at ADP igen kan komme til at leve mere fuldt op til sit navn, men ikke som en hurtig ekspansion, men som en langsigtet konsolidering. »Det tror jeg på, at Associated Danish Ports bliver endnu mere berettiget, også i navnet, i fremtiden, end det har været.«
Diversifikation som det stærke ben – og den nøgterne grønne virkelighed
Når Rune Rasmussen forklarer, hvorfor ADP står stabilt, selv når markedet skifter, lander han på en enkel forretningslogik. ADP er ikke låst fast i én indtægtskilde eller én konjunktur. Styrken ligger i blandingen. »Både historisk set, og når vi kigger ud i fremtiden, så har ADP altid performet godt på tværs af konjunkturer.« Der har været downperioder, erkender han, men diversifikationen gør, at virksomheden kan flytte tyngden fra ét ben til et andet. »Fundamentalt er den helt store fordel, at forretningen er så diversificeret.«
I gode logistikår har Taulov Dry Port og beliggenheden været en motor. I andre tider har de mere klassiske bulk-aktiviteter taget over. »Vi har haft nogle år, hvor logistik i verden har været all time high. Jamen der har vi lukreret hårdt på Taulov Dry Port og vores beliggenhed. Andre perioder, der har det været den faste bulk, der har taget over, når olien har været faldende.« Og så er der det nye vækstben, som skal løfte endnu mere i de kommende år. »I de senere år og i de kommende år har vi en containerterminal, som er i kæmpe vækst og understøtter hele regionen helt vildt. Så det er forskelligheden i forretningen, der er vores allerstærkeste ben sammen med beliggenhederne.«
Netop fordi forretningen står på flere ben, anlægger Rune Rasmussen en mere ædruelig tone, når han taler om den grønne omstilling. Her blev 2025 ikke året, hvor udviklingen leverede på ambitionerne. »Jeg synes 2025 har været for den grønne omstilling et meget svært år.« Han peger på, at de politiske mål er under pres. »Så Danmarks 2030-mål hænger i en tynd tråd.« Og han nævner flere konkrete spor, der ikke udviklede sig som håbet. »Der var 2025 ikke det år, vi havde håbet på for brintrøret. Det var jo heller ikke det år, vi havde håbet på for CCS, heller ikke for Ørsted. Ørsted havde store problemer.«
Alligevel er han ikke i tvivl om retningen. Det er tidshorisonten og tempoet, der må justeres, så investeringer og løsninger igen hviler på det, han kalder rationalet. »Vi er meget fortrøstningsfulde, hvis vi kigger lidt længere ud i tid. Hvor vi måske også skal erkende, at vi har været igennem en meget forceret periode for den grønne omstilling, hvor rationalet og fornuften ikke nødvendigvis har sejret.« Derfor flytter han også fokus væk fra de nærmeste deadlines. »Det er ikke sikkert, at det er 2030-målene, vi skal have så meget fokus på. Det kan godt være, det er 2040-målene, vi skal have fokus på.«
Rune Rasmussen arbejder også for at få ændret den nuværende havnelov. Det gør han blandt hos organisationen, Danske Havne, hvor han er næstformand.
Havneloven som flaskehals
På reguleringssiden er Rune Rasmussen lige så ligefrem. 2025 var et år med geopolitik og regulering på tværs af sektorer – men ikke dér, hvor havnene har ventet. »2025 vil som noget have været geopolitikkens år, reguleringens år for alle sektorer, inklusiv havnene. Bare ikke på havneloven,« siger han og låner et billede fra cykelsporten. »Havneloven den står plantet som en træ i harpiks.«
For Fredericia er det ifølge direktøren ikke en teknisk detalje, men et spørgsmål om rammerne for elektrificering og grønne investeringer. »Der skete ikke det, der skulle i 2025, og vi håber og tror på, at 2026 bliver året. Det er noget, vi bruger meget tid på.«
2026 som eksekvering, høst og geopolitisk risiko
Efter milepælene i 2025 bliver 2026 året, hvor tingene skal sætte sig. Brookfield skal integreres, investeringerne skal give afkast, og næste kapitel skal forberedes. »Vi skal have Brookfield godt og grundigt implementeret på den gode måde i butikken. Det er vi i fuld gang med. Det går rigtig godt.« Men forventningen er ikke til at misforstå. »Der er en masse investeringer, der er foretaget, som vi skal vise, at vi kan tjene de penge på, vi har regnet med.«
Taulov nævnes som et sted, hvor næste runde kan blive sat i gang. »Vi skal til at bygge i Taulov igen, formentlig. Taulov skal også videre til det næste.«
Samtidig holder han døren åben for den risiko, som altid følger med transport og logistik i en urolig verden. »I 2026 med den flanke åben, at det kan godt have nogle ikke uvæsentlige negative betydninger for transport og logistikkens verden.« Han peger på, at geopolitikken kan ramme direkte ind i godsmængderne. »Kommer der nogle situationer ude på markedet, som følger geopolitikken, der kan sætte sig i godsmængderne, det er der en risiko for. Og sker det, så vil ADP også blive ramt negativt.« Alligevel er det i den konstante forandring, han mener, at infrastrukturselskaber skal kunne holde kurs. »Forandringen er konstant. Hvis ikke det er corona, hvis ikke det er den ene krig, så er det den anden krig.« Og han afrunder med den opgave, han ser som ADP’s kerne. »Der er det jo som infrastrukturvirksomhed vores forbistrede opgave at kunne navigere i det og sørge for at både kunne vækste og holde åbent uanset hvilket scenarie det må være. Og det er da spændende og udfordrende.«
Der følger et særligt ansvar med at blive valgt ind i et byråd. Det ansvar stopper ikke ved byrådssalen. Tværtimod. For mange folkevalgte fortsætter deres mandat ind i bestyrelseslokaler, repræsentantskaber, selvejende institutioner og selskaber, hvor kommunen har udpegningsret.
Her sidder de ikke som private personer. De sidder ikke som venner. Og de sidder ikke som loyale medspillere for ledelsen. De sidder der som folkevalgte. På vegne af kommunen. På vegne af borgerne.
Det er en rolle, der alt for ofte bliver misforstået.
Når en politiker indtræder i en bestyrelse som kommunens repræsentant – eller som observatør – er det ikke for at blive en del af driften. Det er heller ikke for at sikre ro, harmoni eller interne hensyn. Rollen er grundlæggende demokratisk: at føre tilsyn, stille spørgsmål og sikre, at offentlige midler, værdier og formål forvaltes korrekt.
En observatør er ikke en passiv gæst. En bestyrelsesrepræsentant er ikke en medunderskriver på stilhed.
Tværtimod.
Alt for ofte ser man folkevalgte, der sætter sig til rette i bestyrelseslokalet, tager imod kaffen, spiser smørrebrødet og glider ind i møderne som tilskuere snarere end vagthunde. De nikker, lytter og lader dagsordenen passere, uden at stille det mest grundlæggende spørgsmål af alle: Hvad har vi faktisk lavet siden sidst? Hvilke beslutninger er truffet? Hvilke penge er brugt? Og hvilke risici er opstået? Hvor skal vi hen? Hvilke muligheder er der? I stedet for at udfordre direktøren og formanden på fremdrift, retning og ansvar, bliver rollen reduceret til selskabelighed. Men den folkevalgte sidder ikke dér for stemningens skyld. Man er ikke udpeget for at være nem at have med at gøre. Man er udpeget for at repræsentere borgerne – også når det kræver, at man stiller de spørgsmål, der kan få kaffen til at smage lidt bittert.
Den folkevalgte i bestyrelsen er borgernes øjne og ører. Den, der skal turde spørge, også når spørgsmålene er ubehagelige. Den, der skal sige fra, også når det forstyrrer den gode stemning. Den, der skal huske, at loyaliteten ikke ligger overfor direktøren, formanden eller institutionen – men overfor offentligheden.
Det er her, det ofte går galt.
For når folkevalgte begynder at tale om “arbejdsro” i bestyrelser, når de undlader at rejse kritik af hensyn til relationer, eller når de forsvarer beslutninger, de reelt ikke kan forklare i det offentlige rum, er rollen allerede gledet. Så er den folkevalgte ikke længere vagthund. Så er vedkommende blevet medforvalter af tavshed.
Det er måske ikke ulovligt. Men det er problematisk.
For kommunale bestyrelsesposter er ikke belønninger. De er tillidshverv. Og tillid forpligter. Ikke til stilhed, men til ansvarlighed. Ikke til loyalitet opad, men til gennemsigtighed udad.
Det gælder uanset, om der er tale om en erhvervsdrivende fond, et forsyningsselskab, en kulturinstitution eller et udviklingsselskab. Offentlig indflydelse kræver offentlig forklaring. Og offentlig forklaring kræver mod.
Særligt rollen som observatør bliver ofte misforstået. Observatøren har måske ikke stemmeret, men har netop derfor en friere position. En observatør er der for at se, notere og reagere – ikke for at tie. Hvis observatøren kun observerer i stilhed, svigter vedkommende sit mandat.
Når folkevalgte efterfølgende siger “det kan jeg ikke udtale mig om” eller “det foregik i bestyrelsen”, bør alarmklokkerne ringe. For netop dér begynder demokratiet at blive reduceret til formalitet i stedet for praksis.
Det er ikke altid nemt at være den, der stiller spørgsmålene. Det kan koste relationer. Det kan koste popularitet. Men det er prisen for at være folkevalgt. Man bliver ikke valgt for at være bekvem. Man bliver valgt for at tage ansvar.
At være folkevalgt stopper ikke, når man træder ind i bestyrelseslokalet. Det er ofte dér, det begynder.
Hvis borgerne ikke kan stole på, at deres repræsentanter også repræsenterer dem dér, hvor beslutningerne træffes uden for offentlighedens søgelys, mister det kommunale demokrati sin dybde.
Spirituskørsel i Faaborg, flere færdselsuheld i Odense og sigtelser for euforiserende stoffer fylder i Fyns Politis døgnrapport tirsdag. I Faaborg blev en 62-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune sigtet for spirituskørsel mandag aften. Ifølge politiet førte manden en personbil, selvom han var påvirket af alkohol over den tilladte promillegrænse. Uheldet skete på Kildetoften omkring klokken 20.35, hvor manden påkørte et parkeret køretøj og efterfølgende kørte gennem et hegn. Der er ikke oplyst om personskade.
Mandag morgen skete der et harmonikasammenstød med tre biler i østgående retning ved afkørsel 53 Odense SV. Uheldet skete i 2. vognbane omkring klokken 08.19. Ifølge politiet overså den bagerste bilist, at trafikken foran var bremset ned, hvilket førte til, at bilen påkørte den forankørende, som igen blev skubbet frem i et tredje køretøj. Der skete ingen personskade, men der opstod materielle skader, primært på de to bagerste biler.
Senere på aftenen var der endnu et færdselsuheld i Odense C. Her skete et sammenstød på Østerbæksvej omkring klokken 23.00, da en bilist forsøgte at undvige en snebunke ved siden af vejen og i den forbindelse påkørte et modkørende køretøj. Politiet oplyser, at der umiddelbart ikke er meldinger om personskade.
Derudover blev to unge mænd, en 21-årig og en 22-årig – begge fra Odense Kommune – mandag eftermiddag sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. De to blev truffet på Kochsgade omkring klokken 15.28. Politiet oplyser ikke nærmere om sagen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport den 14. januar.
Der er forskel på at fortælle en historie og på at fælde en dom. Og der er forskel på at åbne for refleksion og på at lukke for genmæle. Den forskel er blevets udvisket i den dokumentar, der nu genåbner historien om Gudmundur Gudmundsson og hans tid som dansk landstræner.
Det er ikke i sig selv forkert, at tidligere landsholdsspillere fortæller om deres oplevelser. Det står enhver frit for at sætte ord på sin egen fortid. Men når man samler disse fortællinger i en dokumentar, der fremstår autoritativ, historisk og forklarende – uden at give den centrale hovedperson mulighed for at svare – bevæger man sig fra dokumentation til iscenesættelse.
Gudmundur Gudmundsson kalder det uforskammet. Det er svært at være uenig.
For her er ikke tale om en perifer figur. Gudmundsson var landstræner i en periode, der kulminerede med dansk herrehåndbolds største triumf: OL-guldet i Rio. Det var under hans ledelse. Med hans metoder. Med hans kompromisløshed. Og med hans faglige tilgang, som nu – mange år senere – bliver reduceret til et spørgsmål om trivsel og tone, uden at han selv får mulighed for at forklare, hvorfor han gjorde, som han gjorde.
Det er i sig selv et problem.
For dokumentaren fremstiller et billede, hvor én version får lov at stå alene. Spillernes oplevelse. Spillernes frustration. Spillernes efterrationalisering. Alt sammen legitimt – men ikke tilstrækkeligt, hvis man vil forstå helheden. For sport på eliteplan er ikke et pædagogisk projekt. Det er et præstationsrum. Og nogle gange kræver det ledelse, der ikke er konsensusbaseret, men målrettet.
Gudmundur Gudmundsson blev ikke ansat for at skabe harmoni. Han blev ansat for at vinde. Og det gjorde han.
Det interessante er, at selv Ulrik Wilbek – som ifølge dokumentaren selv forsøgte at fyre Gudmundsson midt under OL – i dag erkender, at Gudmundsson ikke var en fiasko. Tværtimod. Han var håndboldfagligt stærk. Problemet var ikke resultaterne, men kulturen. Og netop derfor er det så problematisk, at dokumentaren ikke lader Gudmundsson være en del af samtalen om den kulturforskel.
For uden hans stemme bliver fortællingen skæv.
Det er ikke dokumentarens opgave at skabe balance for balancens skyld. Men det er dens ansvar at give plads til genmæle, når den retter kritik mod en person, der stadig lever med konsekvenserne af fortællingen. Især når kritikken går på forhold, som den kritiserede direkte afviser som faktuelt forkerte.
Når Gudmundsson siger, at træningsmængderne ikke var et problem, at videomøderne ikke var overdrevne, og at han lyttede til spillerne – så er det ikke en detalje. Det er selve kernen i den kritik, dokumentaren rejser. At udelade hans deltagelse er ikke neutralitet. Det er et valg.
Og det valg gør dokumentaren fattigere.
For sandheden om eliteidræt ligger sjældent ét sted. Den ligger i spændingsfeltet mellem krav og trivsel, mellem struktur og frihed, mellem ledelse og medbestemmelse. Når man kun lader den ene side tale, ender man ikke med indsigt, men med dom.
Det er ikke for sent at rette op. Gudmundur Gudmundsson burde have været med. Ikke som forsvarstale, men som stemme. Ikke for at lukke diskussionen, men for at åbne den.
For det er først, når alle parter bliver hørt, at historien bliver mere end en fortælling. Og først dér, den bliver værd at kalde en dokumentar.
OPINION. Fødevarepriserne er tårnhøje og det borgerne har brug for, er at momsen på fødevarer sænkes, og at der gives skattelettelser i bunden, så almindelige danskere igen kan få råd til at opfylde et af menneskets allermest basale behov, nemlig behovet for føde på bordet. Det får vi så ikke, hvis man altså ser bort fra, at der er fundet penge til at gøre chokoladen billigere.
Alle afgiftslettelser er selvfølgelig gode afgiftslettelser, men man bliver næppe mæt af det. “Når der ikke er mere brød, så lad dem spise chokolade”, kan man næsten høre dem sige. Til gengæld har regeringen så fundet 4,5 milliarder til såkaldte fødevarechecks til udvalgte borgere.
Man vælger at lade staten være først med hånden i lommen og så bagefter kaste nogle af pengene tilbage (til nogle af os), formentligt med dybt bureaukratiske kriterier og et kæmpe administrativt apparat. Hvis de absolut skal vælge denne dårlige løsning, kunne de i det mindste kalde det, hvad der et: bestikkelse. Hvis man virkelig ville hjælpe dem, der kæmper med stigende madpriser, kunne man sænke skatten i bunden. Det ville komme alle til gode og gøre det mere attraktivt at tage et ekstra job eller en ekstra vagt.
Regeringens løsning holder folk fast i afhængighed og passivitet. Det er et grundlæggende socialistisk greb. Staten tager først for meget, og lover så at redde os med vores egne penge, når det begynder at gøre ondt. Den slags politik er ikke bare uambitiøs, den er også skadelig for vores økonomi, vores frihed og vores ansvarsfølelse.
Ørsted kan igen sætte gang i arbejdet med havvindmølleparken Revolution Wind. Det har en dommer ved en føderal domstol i Washington D.C. afgjort mandag.
Dermed ophæves den midlertidige standsning, som har sat projektet på pause, og energiselskabet får lov til at fortsætte anlægsarbejdet. Domstolen har vurderet, at betingelserne for at holde projektet tilbage ikke længere er opfyldt.
Revolution Wind er et større havvindprojekt ud for USA’s østkyst og indgår som en del af Ørsteds satsning på vedvarende energi i Nordamerika. Projektet har tidligere været udfordret af juridiske indsigelser, men med afgørelsen kan arbejdet nu genoptages.
Ørsted har endnu ikke meldt ud, hvornår arbejdet konkret bliver intensiveret igen, men dommen fjerner en væsentlig usikkerhed omkring projektets videre forløb.
