6.8 C
Copenhagen
torsdag 26. december 2024

Mild og grå afslutning på juledagene

0

2. juledag fortsætter i samme spor som juledagene hidtil – mildt, gråt og roligt.

Himlen forbliver dækket af en tung, grå skybanke, der hist og her følges af dis, tåge eller småregn. Temperaturerne holder sig omkring de 8 grader, og vinden er fortsat svag. Det betyder, at det tykke vintertøj sagtens kan blive hængende i skabet, hvis du planlægger en tur ud i løbet af dagen for at nyde naturen eller røre dig lidt efter juledagens måltider.

For juletrafikken giver det rolige vejr gode forhold til hjemrejsen, mens vi langsomt nærmer os årets sidste dage.

Kilde: DMI

En selvfed elite skal på slankekur

0

At klappe sig selv og hinanden på skulderne over alt det gode er slet ikke så ringe endda. Det giver en god følelse blandt venner. Men det kan være farligt i en samfundsmæssig sammenhæng. For fællesskabet kommer med en pris.

I Fredericia har vi set, hvordan man trofast takker og hædrer dem, der forlader scenen indenfor politik. Ofte bliver det en anelse selvfedt, fordi man tager afsked med en person. Den mere reelle bedømmelse af resultaterne udebliver. Det kan også virke uforskammet og koldt, hvis man kritiserer dem, der forlader posterne. Men det må være sådan, at dem der søger magten, og dermed retten til at bestemme over andre menneskers liv og dagligdag, skal bedømmes på deres handlinger. Ikke deres ord.

Ordet demokrati er blevet misbrugt groft det seneste årti. For nogle er begyndt at definere demokratiet som værende “det samfund vi har”, eller “de institutioner vi har”. Samtidig indføres der censur, både skjult og direkte, hvor man forsøger at kontrollere den offentlige diskurs via penge, embedsapparatet og lovgivningen. Desværre er der alt for få politikere, der grundigt sætter sig ind i den totalitære dagsorden, hvorfor der er udbredt ombakning til de skjulte processer, der i den sidste ende fjerner tilliden til samfundet. Skærer man ind til benet, så handler det om, at man vil true sig til tavshed og til at have ret. At folk skal frygte for at ytre sig, fordi konsekvenserne vil påvirke deres økonomi, karriere eller frihed. Det har udfoldet sig i medierne, på universiteterne og læreanstalterne, i virksomhederne og i samfundsdebatten.

Derfor er der brug for frie medier. Men diskursen de seneste 15 år har været katastrofal for netop medierne. For det første så belønner politikerne og embedsapparatet dovenskab og slaphed, mens de straffer kritik og grundig formidling. Man har tilladt karteldannelser indenfor mediebranchen, hvor eksempelvis JFM har opkøbt en svada af nødlidende lokalaviser, som de nu styrer via mediestøtten, mens utallige journalister er blevet fyret undervejs. Hvor man før havde diversitet, er der koncentration. Og dem, der forsøger at udfordre Danmarks største mediekoncern, er oppe mod en statsstøttet elefant, der satser entydigt på at få penge ud af statskassen, hvilket er et kæmpe moralsk problem i et kapitalistisk samfund. Det giver konkurrence på ulige vilkår, når skatteborgernes penge er involveret. Fordi man i den sidste ende sidder i en situation, hvor nogle i statsapparatet (embedsfolk og politikere) afgører, hvad pengene skal gå til.

Men der er skabt et nyt håb. Det kommer fra USA, hvor samtlige techgiganter nu har kysset Donald Trumps ring, efter at han eftertrykkeligt har vundet valget til præsidentembedet i november 2024. Det markerer et kommende kursskifte for censurapparatet, der har gavnet de statslige medier gevaldigt de seneste 7-8 år. Der er blevet snydt på vægtskålen, når techgiganterne har favoriseret dem, samtidig med, at kritiske historier er blevet begravet via shadow banning. Opgøret med snyderiet vil også ramme Danmark, for danskernes foretrukne medier er Facebook, TikTok, Youtube og Instagram. Hvis udviklingen fortsætter, sådan som republikanerne har sat det op, vil det snart være slut med både censur og selvcensur. Allerede nu er de amerikanske medier som CNN, ABC og CBS i frit fald. Troværdigheden er forsvundet. Man har haft for travlt med at være bedrevidende og selvfede, mens man har glemt, at rigtig meget formidling kan klares med reportage og uden meninger. Den indgroede bias har været så udtalt, at folk er blevet aldeles trætte af det.

Vi slår væk.

Når der igen udskrives valg til Folketinget, vil de døende statsmedier atter forsøge at overbevise danskerne om, hvad danskerne finder relevant. Fordummende og intetsigende spørgsmål, der aldrig formår at komme dybere ind under de strukturelle problemer, der plager det danske samfund:

Høje skatter og afgifter, et plaget sundhedsvæsen, teknokratiske cirkelslutninger, IT-systemer med fadæser og skandaler, konsekvensfrihed for embedsfolk, dårlige vilkår for erhvervslivet og iværksættere, overforbrug på symbolpolitiske projekter, alt for meget lovgivning og alt for mange regler, manglende forståelse for almindelige menneskers vilkår – og meget, meget mere.

Det er en slet skjult arrogance, der lyser ud af pressemeddelelser fra ministerier og styrelser, der er inficeret med utallige spindoktorer og journalister, hvis fremmeste mål er at få alt til at se ud som om, det er helt fantastisk, selvom det er noget lort. Det skaber en alternativ virkelighed, hvor borgerne føler sig fremmedgjorte, fordi logikken mangler, og politikerne forventer man vil slave sit liv væk for at fremme utopiske og fantasifulde ideologier.

Dette er værd at reflektere over her i juletiden. Vi bør forny vores tilgang til lovgivning, så det ikke længere er muligt at rokere rundt på forudsætningerne hvert andet år. Ordet “pakker” burde være forbudt at anvende om love, for det er blevet synonym med lappeløsninger, der kun skal virke som om, der kommer noget fornuftigt igennem på et problem, man aldrig formår at løse. I stedet for at afholde kommunal- og regionalvalg i 2025, burde man helt afskaffe abespillet, hvor man lader som om, at der er tale om forskellige instanser. Vi har ikke brug for tre steder, hvor der skal udøves politik. Vi ville være bedre tjent med at folkevalgte politikere både sad i kommunerne og Folketinget, så der kom mere nærhed i beslutningsprocesserne. Alt dette ville naturligvis kræve en omfattende reform af det politiske apparat, men det er netop sådanne nye ideer, der burde komme op til overfladen og blive diskuteret. Det nuværende politiske system har mistet sin folkelige gennemslagskraft. Der er for meget “vi” og “dem”, selv mellem folk, der principielt tilhører de samme partier. Vi kender det hvert år, når der skal forhandles “økonomi” med kommunerne.

Nej, vi har brug for smidighed og mindre lovgivning. Vi har også brug for færre politikere og færre embedsfolk. Det er blevet for dyrt at opretholde den hær af mennesker, der har så forbløffende få resultater at vise frem. Vi er blevet hærdede af skandaler, så intet efterhånden er en skandale. Og det er netop fordi, der er skabt at dovent mediebillede, en herskende klasse og en urørlig embedselite, hvis grådighed er endeløs:

De vil have mere magt. Flere detaljer at bestemme over. Flere regulativer. Flere systemer. Mere kontrol. Og politikerne følger med, fordi de også selv føler, de er en del af embedsapparatet. Og netop derfor er mange politikere desperate for at få kontrol over den offentlige debat, hvorfor de helhjertet støtter censur, politiske regnskaber for medier, åndskorruption og kassetænkning. Både lokalt som nationalt er økonomien omkring magten, de poster politikerne får, et stort problem for reelle, demokratiske tanker og ideer.

Der er brug for en gevaldig slankekur for alle de styrelser, nævn og kontrolapparater, der er blevet dannet i dette århundrede. En del af dem er tilmed styret af de brancher, de skal kontrollere. Det er skidt for demokratiet. Det er skidt for retssikkerheden. Det er skidt for borgerne.

Så kære politikere. Brug juleferien til at tænke nye tanker. Hvem vil begynde debatten om at reformere det politiske system i Danmark og få sat den selvfede elite på en tiltrængt slankekur?

Mød kokken bag Marsvinet: En hollandsk kok med dansk hjerte

0

Vi er taget ned på marinaen, til Restaurant Marsvinet, hvor vi skal mødes med Nanco Wijtze de Haan – kokken bag stedet og nu også ny medejer. For at dykke ned i historien og ham og hans relation til Restaurant Marsvinet har vi sat os til rette ved et af bordene med udsigt over marinaen. Her er stemningen rolig, mens duften fra køkkenet vidner om hans kærlighed til mad. 

Nanco Wijtze de Haan læner sig frem over bordet. Han har et roligt blik og en let hollandsk accent, der får hans danske sætninger til at danse en smule. 

– Mit navn er Nanco Wijtze de Haan. Jeg er hollænder, født i 1974 og uddannet kok i 1991 i Holland. Jeg har arbejdet som kok både i Holland og Schweiz, og så kom jeg til Danmark i 1999, fortæller han, som var det en naturlig livsbane at krydse flere landegrænser på jagt efter nye horisonter.

Sådan er det i kokkebranchen, forklarer han.

Kærligheden bragte ham til Danmark. En kliché, indrømmer han selv med et grin: 

– Jeg arbejdede engang i Schweiz, hvor jeg mødte en dansk pige. Det har du måske hørt før, ikke? Altså, det er en kliché. 

Men selvom starten på eventyret kunne læses som et postkort, er resten af historien langt mere nuanceret. Nanco har gennem sin karriere jongleret med schweiziske fonduegryder, hollandske stamppot og danske nye kartofler. 

– Jeg har lært lidt af det franske og europæiske køkken, det tyske køkken og naturligvis også det hollandske og danske. Det hele smelter lidt sammen, men forskellen er ikke så stor, som man tror, reflekterer han.

En rejse med mange sving

Hans rejse til Marsvinet har gået ad mange sving. Fra Fakkelgården ved grænsen, dengang en af Danmarks fineste restauranter, over Hindsgavl og Frk Jensens på Kulturøen til kantinebranchen med kontrakter hos Energinet og LEGO. 

– Jeg startede officielt på Marsvinet den 1. februar. Jeg havde hjulpet lidt i køkkenet og blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at blive medejer. Det sagde jeg ja til, og jeg er meget beæret, siger han med oprigtig stolthed i stemmen, og forklarer videre:

– Jeg synes, vi har nogle virkelig gode kollegaer og medejerne. Det er et sted, hvor både de og stedet gør en stor indsats for lokalområdet i Middelfart, mærker jeg. 

For Nanco er Marsvinet et sted, hvor man kan nyde et godt måltid, opleve livemusik og tilbringe tid med familien, og så bemærker han, at det ligger lige der, hvor Lillebælt skvulper ind mod kysten. Han ser Restaurant Marsvinet som en etableret del af Middelfart og dets lokale liv og håber at kunne bidrage til dens fortsatte betydning.

– Jeg tænker, at restaurant Marsvinet gerne vil være en del af byen, ikke? Og jeg tror også, at byen gerne vil have Marsvinet. På den måde synes jeg, det kunne være spændende at fokusere på lokale råvarer, som for eksempel asparges fra området, når det er sæson, forklarer han.

Det lokale aspekt er netop noget, han lægger stor vægt på i forhold til restaurantens beliggenhed, forklarer han, da vi spørger, hvad han særligt holder af at lave hos Marsvinet.

– Med den beliggenhed, vi har, er det oplagt at bringe dagens fangst tilbage på menuen. Jeg sætter stor pris på dialogen med vores lokale fiskemænd. Hvis det er sæson, og det for eksempel er torsdag, så kan dagens fangst være torsk. Men hvis det er på et andet tidspunkt, hvor vi kan få noget andet, så tilpasser vi det. Vi prioriterer lokale råvarer og følger årstiden. Når man ligger tæt på vandet, giver det bare mening at have flere fiskeretter på kortet, forklarer han og tilføjer, at Marsvinet også vil tilbyde nogle af de klassiske retter, som mange forbinder med en god restaurantoplevelse.

Maden som håndværk

Nanco beskriver sig selv som en håndværker. Han er ikke til større armbevægelser eller krukkede udtryk. For ham er det simple det skønne. 

– Vi laver ærlig mad, og for mig er det en selvfølge, at det er hjemmelavet, siger han og understreger, at det ikke er noget, han føler behov for at reklamere med, da det i hans øjne er en naturlig standard.

– Jeg mener, at man skal spise danske asparges og jordbær om sommeren – det hører sig til. Og nye kartofler selvfølgelig. Om efteråret er det andre råvarer, der passer til sæsonen. Det betyder også, at vores menukort bliver tilpasset årstiden, så vores gæster vil opleve en større variation i retterne, siger han.

Men ærligheden stopper ikke ved tallerkenen. Marsvinet skal være et sted for hygge og nærvær. 

– Vi skal have tid til vores gæster. Hygge er et typisk dansk ord, og det er vigtigt for os. Uanset om du kommer for en kop kaffe, frokost eller aftensmad, skal du føle dig velkommen. Vi vil også gerne slå et slag for nærvær, fortæller han, og han uddyber, at det for dem som både kokke og medejere også handler om at være til stede for gæsterne.

Suppe, steg og is

Nanco har også klare visioner for, hvor Marsvinet skal hen.

– Vi starter et nyt koncept om søndagen: suppe, steg og is. Det lyder måske simpelt, men det handler om at skabe noget hyggeligt og afslappet. En dejlig suppe efter årstiden, en lækker hovedret, fx langtidsstegt kalvefilet med noget godt tilbehør og en islagkage til dessert. Og så kaffe og kagebord om eftermiddagen, forklarer han om maden og fortsætter over i hans visioner for selve restauranten:

– Og så vi vil også bruge lidt energi – og nogle penge – på indretningen, så den bliver lidt mere up-to-date. Vi tænker at ændre lidt, for eksempel ved at skaffe nye, runde borde med duge, så stedet får et mere moderne udtryk, og hvor det stadig er hyggeligt at komme her, fortæller han.

Han runder af med en varm opfordring om at kigge forbi i det nye år.

Mild juledag indbyder til frisk luft og motion

0

Efter en juleaften med god mad og hyggelige stunder med familie og venner, vælger mange at bruge juledag på at komme ud i naturen for at røre sig lidt og nyde den friske luft. Traditionen tro lokker dagen med en gåtur med familien, en løbetur eller en stille stund under vinterhimlen. Men hvad kræver vejret i dag af påklædning?

Selvom juledag er grå og en smule trist i sit udtryk, er der ingen grund til at finde de helt tunge vinterjakker frem. Dagen byder på mildt vejr med temperaturer op til 10 grader, og der er næsten ingen vind, hvilket gør det til en perfekt dag for udendørs aktiviteter. Regntøjet kan også blive hængende på knagen, for der er ikke udsigt til større nedbør.

Selvom solen måske gemmer sig bag skyerne, er det stadig muligt at få en smuk oplevelse ude i det fri. Den milde luft og rolige stemning gør det nemt at koble af og finde balance efter juledagens festligheder.

Så uanset om du vælger en stille gåtur med familien, en energisk løbetur eller bare et øjebliks ro i naturen, er juledagens vejr på din side. Det handler bare om at tage skoene på og nyde den friske luft.

Kilde: DMI

Historisk lav andel af danskerne modtager offentlig forsørgelse

0

Ikke siden 1977 har andelen af personer på offentlig forsørgelse i den erhvervsaktive alder været lavere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

5,7 procent af danskerne i aldersgruppen 16-64 år er offentligt forsørgede. Det er det laveste niveau siden 1977.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Analysen går frem til 2023.

– Andelen af danskere på offentlige forsørgelse toppede i 1995, men har siden da taget nogle stor ryk nedad, så det i dag er historisk få danskere, der er på offentlig forsørgelse. Det viser stærke sundhedstegn for dansk økonomi, siger Frederik Olsen, der er økonom og analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Siden 1995 er andelen af offentligt forsørgede faldet gradvist frem mod 2023 – kun midlertidigt afbrudt af lavkonjunkturer i forbindelse med IT-boblen, finanskrisen og coronakrisen.

Offentlig forsørgelse dækker i analysen over 19 ydelser som efterløn, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og tidlig pension. SU er ikke inkluderet.

95.000 færre på ti år

På baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser analysen også, at 635.000 personer mellem 16 og 64 år var på offentlig forsørgelse i 2024.

Siden 2014 er antallet faldet med 95.000 personer.

– Der er færre personer på offentlig forsørgelse i dag sammenlignet med for ti år siden. Det falder sammen med, at vi har haft et historisk opsving på det danske arbejdsmarked, hvor flere og flere fra kanten er kommet med om bord. Efterspørgslen på arbejdskraft har virkelig rykket noget. Samtidig er der også en klar effekt af forringelserne af efterlønnen, der har betydet, at færre er på ordningen, siger Frederik Olsen.

– Det går godt i dansk økonomi, men man skal huske, at det pludselig kan vende igen. Så når vi er lykkedes med at knytte mange fra kanten tættere til arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at vi forsøger at fastholde dem. Først og fremmest skal vi forsøge at holde gang i hjulene, men det er også vigtigt at investere i aktive beskæftigelsesindsatser, siger Frederik Olsen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • Andelen af danskerne i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse er på det laveste niveau siden 1977. Den toppede på 25,8 procent af befolkningen i 1995 og er faldet til 15,7 procent i 2023.
  • I løbet af de seneste ti år er det samlede antal på offentlig forsørgelse – eksklusive folkepension og SU – faldet med godt 20.000 personer trods stigende pensionsalder og befolkningsvækst. For 16-64-årige er tallet faldet med 95.000 personer.
  • Andelen af personer på kontanthjælp er faldet fra 3,0 procent til 1,2 procent af befolkningen over de seneste ti år. Det skyldes især, at mange tidligere kontanthjælpsmodtagere er kommet i beskæftigelse.
  • Faldet i antallet af personer på overførselsindkomst skyldes især højkonjunkturer, en aktiv arbejdsmarkedspolitik og forringelse af efterlønnen. Det understreger vigtigheden af at holde folk tæt knyttet til arbejdsmarkedet, når konjunkturerne vender.

Tabel: Se udviklingen i overførselsmodtagere fordelt på specifikke ydelser

Tabellen viser ændringen fra 2014-2024 i andelen af fuldtidspersoner mellem 16-64 år, der er på offentlig forsørgelse fordelt på ydelser.

Ydelsesgruppe20142024Ændring fra 2014-2024
Efterløn2,4 pct.0,1 pct.-2,3 procentpoint
Kontanthjælp3,0 pct.1,2 pct.-1,8 procentpoint
A-dagpenge2,5 pct.1,9 pct.-0,6 procentpoint
Uddannelseshjælp1,3 pct.0,8 pct.-0,5 procentpoint
Arbejdsmarkedsydelse0,2 pct.0,0 pct.-0,2 procentpoint
Revalidering0,2 pct.0,0 pct.-0,2 procentpoint
Fleksydelse0,2 pct.0,0 pct.-0,2 procentpoint
Førtidspension6,4 pct.6,0 pct.-0,4 procentpoint
Særlig uddannelsesydelse0,1 pct.0,0 pct.-0,1 procentpoint
Forrevalidering0,0 pct.0,0 pct.0,0 procentpoint
Ledighedsydelse0,4 pct.0,4 pct.0,0 procentpoint
Kontantydelse0,0 pct.0,0 pct.0,0 procentpoint
Tidlig pension0,0 pct.0,0 pct.0,0 procentpoint
Sygedagpenge2,1 pct.2,2 pct.0,2 procentpoint
Ressourceforløb0,1 pct.0,4 pct.0,3 procentpoint
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv0,0 pct.0,3 pct.0,3 procentpoint
Seniorpension0,0 pct.0,5 pct.0,5 procentpoint
Jobafklaringsforløb0,0 pct.0,7 pct.0,7 procentpoint
Fleksjob1,6 pct.2,5 pct.0,9 procentpoint

Kilde: AE på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)


Fra alle os til alle jer

0

Kære læsere,

Vi er glade for hver dag at kunne bringe gratis nyheder og historier til jer alle. Det er med stor taknemmelighed og ydmyghed, at vi hele tiden ser, hvor flittigt I besøger os. Vi er specielt glade for, hvor mange der besøger os direkte for at se, hvad vi bringer.

Nu er det jul. Vi har alle tid til at reflektere over året der gik, juleanden og gaverne, børnene, børnebørnene og mange andre ting. Men hvis julen er godt for noget, så er det tanken om at give. I hverdagen har mange måske for travlt med at tage til sig selv. Der findes mennesker, der ikke er så heldige. Nogle har ikke familier. Eller de har ikke økonomi til at give børnene de gaver, de kunne ønske sig. Man kan være ramt af alverdens uheld. Julen er en tid, hvor vi kan minde hinanden om, at vi allesammen er underlagt naturlove og virkeligheden. Man kan ikke være sikker på altid at have held.

Det bedste vi mennesker kan, er derfor at være ydmyge og taknemmelige. Det er også værdier, der afspejler sig i juletiden. Selvom mange betragter det som ferie, fritid og tid med familien. Så er temaet fortsat glæden, godheden og plads til andre.

Der er en lille uges tid til nytår. Når julefreden er ovre, skal vi nok komme med flere betragtninger om året der gik. Men lad os konstatere at det gik stærkt, og vi allerede er midt i årtiet. En fjerdedel inde i århundredet. Også pakkerne under træet forandrer sig. Ligesom vores traditioner ikke kan tages for givet. Det er noget, vi som samfund, skal arbejde på at fastholde. Ikke mindst familietraditionerne. For familien som enhed er under pres. Det kommer fra statsmagten, der løbende har eskaleret behovet for kontrol over vores børn, nu helt ned til madpakkerne. Det er en trist og kedelig udvikling, der er baseret på bedrevidenhed. Samt en indædt tro på at den samme sko passer til alle. Hvor man kunne hylde forskelle og gøre dem til interessante indslag i livet, vil embedsfolk og nidkære politikere bestemme, hvad der er bedst for familierne.

Selvom det ikke burde være en særlig opgave. For det bedste er at lade familierne være i fred. Der er for meget arbejde, for mange regler, for meget stress, for mange krav, for mange problemer, for mange fastlåste holdninger og for mange rutiner. I dag skal man allerhelst aflevere børnene til andre, direkte fra fødslen. Kravet om at have folk på arbejdsmarkedet overstiger det menneskelige behov for at være sociale væsener i en familie. Og ja, der er mangel på respekt for familielivet i dette samfund:

Børnene må ikke længere være børn. De skal piskes i daglange ordninger, hvor alt styres håndfast af professionelle. Selvom børn nu engang har bedst af at være sammen med deres forældre og søskende. Vi skal have barndommen tilbage. Lad os håbe at der kommer et opgør med den tankegang, at det hele kun handler om at skabe produktionsmedarbejdere til statskassen.

Derfor kan man passende bruge anledningen til at tænke over, om vi skulle give mere plads til borgerne selv. At bede politikerne og embedsfolkene om at holde op med den detaillovgivning, der forsøger at bestemme så meget over vores familiernes liv. Det ville være den bedste julegave til alle børn. For vi lever i en tid, hvor statistikkerne eksploderer med tal om børns mistrivsel. Vi skal finde ud af, hvilken rolle vores samfundsmodel spiller i den forbindelse. Og vi kan passende bruge juletiden, der jo er børnenes fest, med at overveje, hvordan vi kan stille krav til samfundet om at slippe børnene fri.

Når det er sagt, så ønsker vi alle en god jul.

Så meget koster det at stege juleanden i år

0

Elpriserne juleaftensdag lander på, hvad der beskrives som en “blød mellemvare,” ifølge energianalytiker Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark. Det vil koste cirka 8,25 kroner i strøm at langtidsstege en and i en A-mærket ovn, viser en beregning fra brancheorganisationen.

Prisen er steget en smule i forhold til sidste år, hvor det kostede 7 kroner at tilberede juleanden. Til sammenligning var prisen i 2021 hele 13 kroner.

“Blød mellemvare” på elmarkedet

Ifølge Green Power Denmark ligger elprisen juleaftensdag på cirka 3,30 kroner per kilowatt-time inklusive afgifter, moms og tariffer. En almindelig langtidsstegning af en juleand kræver omkring 2,5 kilowatt-timer, hvilket bringer prisen op på de 8,25 kroner.

– Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger Kristian Rune Poulsen til Ritzau og tilføjer, at lavere efterspørgsel fra industrien hjælper med at holde priserne nede, selvom der ikke er meget vindproduktion.

Fra energikrise til stabilisering

Kristian Rune Poulsen fremhæver, at 2024 generelt har budt på mere stabile elpriser efter energikrisen, hvor den gennemsnitlige rå strømpris har ligget på 53 øre per kilowatt-time. Alligevel har året været præget af store udsving.

– Heldigvis har vi set mange dage med negative elpriser, men især i november og december har der også været perioder med meget høje priser, når vind og sol ikke har været til stede, forklarer han.

Den 11. december i år nåede elprisen op på knap 11 kroner per kilowatt-time sidst på eftermiddagen – en af årets højeste noteringer.

Forventninger til juledagene

Analytikeren forventer, at elpriserne i juledagene vil holde sig på et niveau svarende til juleaftensdag. Fraværet af stærk vind og lavere elforbrug fra virksomheder bidrager til stabiliteten.

– Det vil nok være elpriser i stil med dem, vi ser juleaftensdag, som vil fortsætte ind i juledagene. Lige indtil vi får et rigtigt blæsevejr forbi og banker elprisen helt ned, siger Kristian Rune Poulsen.

Billigblomst lukker lillejuleaftensdag City-butikkerne og skrotter konceptet

0

Den landsdækkende plantecenterkæde Billigblomst, som åbnede deres største center i Fredericia den 14. september 2024, har tidligere på måneden taget en beslutning om at lukke deres mindre City-butikker. De to butikker i Valby og Aarhus C lukker permanent lillejuleaftensdag, den 23. december, og dermed lægges City-konceptet officielt i graven.

Beslutningen blev annonceret i en pressemeddelelse fra Billigblomst den 16. december, hvor administrerende direktør Peter Bomholt forklarede baggrunden:

– City-konceptet har vist sig ikke at være optimalt i forhold til den måde, vi driver forretning på. Vi har altid haft en klar strategi om at være meget omkostningsbevidste, og City-butikkerne fungerer ikke inden for de rammer, vi har sat for vores virksomhed og vores koncept, udtalte han.

Store ambitioner endte hurtigt

City-butikkerne blev lanceret i 2023 med ambitioner om at etablere op mod 30 butikker i landets større byer. I oktober samme år åbnede den første butik, og konceptet var tænkt som mindre, selvbetjeningsbaserede butikker i bymidterne.

Men blot lidt over et år efter åbningen af den første butik er projektet blevet lukket ned. Overvejelser om at tilpasse priserne i City-butikkerne blev hurtigt afvist, da det ville stride mod Billigblomsts grundprincipper om at levere kvalitetsprodukter til lave priser.

– Vi vil ikke gå på kompromis med vores koncept om at levere kvalitetsprodukter til overkommelige priser. Det er en grundværdi, vi holder fast i, understregede Peter Bomholt.

Fokus på plantecentre

Selvom City-konceptet nu er fortid, har Billigblomst ingen planer om at skære ned på deres øvrige aktiviteter. Tværtimod planlægger kæden at udvide og modernisere sine større plantecentre, som er kernen i virksomhedens forretning. Ifølge pressemeddelelsen fra den 16. december er der allerede flere nye projekter på vej.

Plantecentret i Aarhus er i øjeblikket under ombygning og genåbner den 14. marts 2025 med forbedrede parkeringsforhold og en optimeret butiksoplevelse. Desuden er der store planer for centrene i Kolding og Holbæk, hvor sidstnævnte får fordoblet salgsarealet med et nyt drivhus.

– Det er her, vores styrke ligger, og det er her, vi ser den største vækstmulighed fremover, fastslog Peter Bomholt.

Lokal betydning

For Fredericia, hvor Billigblomst åbnede sit største plantecenter tidligere i år, er beslutningen om at skrotte City-konceptet uden betydning. Tværtimod kan byens kunder glæde sig over, at fokus fremadrettet vil være på de større plantecentre, som fortsat bliver udvidet og udviklet.

Billigblomst har i dag 11 plantecentre landet over og er kendt for deres udvalg af planter og tilbehør.

Region Syddanmark idømt historisk bøde for GDPR-brud

0

Region Syddanmark er blevet idømt en bøde på én million kroner for grove brud på databeskyttelsesloven. Det er den hidtil største bøde til en offentlig myndighed i Danmark for overtrædelser af GDPR-reglerne. Dommen faldt mandag ved Retten i Kolding og markerer afslutningen på en af de mest omfattende GDPR-sager i dansk historie.

Uvedkommende fik adgang til følsomme oplysninger

Sagen omfatter to separate lovbrud, der fandt sted mellem 2018 og 2020. I det ene tilfælde var det muligt for uvedkommende at tilgå helbredsoplysninger om 3.915 patienter via en PowerPoint-præsentation på regionens hjemmeside. Præsentationen indeholdt bagvedliggende data, som kunne hentes frem af enhver med teknisk indsigt.

I det andet tilfælde var helbredsoplysninger om mere end 23.000 borgere – herunder børn tilknyttet psykiatrien – tilgængelige i en database, hvor ændringer i en URL kunne give adgang til oplysningerne.

“Det er en unødvendig og uacceptabel risiko for de berørte,” fremgår det af dommen.

Historisk straf

Bøden på én million kroner følger en anbefaling fra Datatilsynet, der politianmeldte Region Syddanmark i 2021. Det er første gang, en offentlig myndighed idømmes en så stor bøde for brud på GDPR-reglerne. Hidtil har Datatilsynet kun krævet lignende bøder fra private virksomheder.

Anklagemyndigheden fastslog under retssagen, at regionen havde forsømt at sikre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Manglen på tilstrækkelig datasikkerhed har ifølge Datatilsynet ført til et alvorligt tab af fortrolighed for borgerne.

Længere sagsforløb

Sagen mod Region Syddanmark begyndte efter Datatilsynets anmeldelser i sommeren 2021. Retssagen blev dog flere gange udskudt, senest i maj 2024, da Anklagemyndigheden indleverede nye bilag. Efter to dages retsmøder i december faldt dommen mandag.

Region Syddanmark håndterer helbredsoplysninger for over 1,2 millioner borgere og har tidligere været genstand for kritik i forbindelse med datalæk. Retten fandt dog, at de to sager fra 2018-2020 var de mest alvorlige.

DMI slår fast: Ingen hvid jul i år

0

Håbet om en hvid jul er definitivt slukket. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er det “100 procent umuligt,” at Danmark vil opleve sneklædte landskaber i år.

For at tale om hvid jul kræves det, at mindst 90 procent af landet er dækket af én centimeter sne. Det vil ikke ske, fastslår vagthavende meteorolog Jesper Eriksen.

– Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger han til Ritzau.

Varmefronten styrer vejret

Meteorologen forklarer, at der mandag morgen ikke lå sne nogen steder i landet, og prognoserne viser kun stigende temperaturer. En varmefront vil bevæge sig ind juleaftensdag og give mildt vejr resten af julen.

– Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, forklarer Jesper Eriksen.

Mandag forventes temperaturer på op til syv grader med mulighed for lidt sol i den østlige del af landet, mens resten af Danmark må nøjes med gråvejr og risiko for regn.

Usædvanlig varme i juledagene

Juledagene fortsætter med høje temperaturer mellem fem og ti grader døgnet rundt. Det er unormalt varmt for december i Danmark, bemærker Jesper Eriksen.

– Varmen bliver der hele julen over. Det er fem til ti graders varme døgnet rundt 1. og 2. juledag og dagene derefter, siger han.

Samtidig vil det meste af landet opleve gråvejr og små mængder nedbør.

Grønland får den kolde jul

Mens Danmark er fanget i varme, oplever andre dele af rigsfællesskabet en helt anden situation. Grønland står foran en kold jul, især langs den vestlige del.

– Det er sådan, at varmen nogle gange låser sig fast, og kulden låser sig fast et andet sted. Så kulden har simpelthen indfundet sig et andet sted i rigsfællesskabet – oppe omkring Grønland, forklarer Jesper Eriksen.

I Danmark er det eneste vinterlige islæt risikoen for glatføre visse steder tirsdag, hvor frost kan forekomme lokalt om natten.

Bring sætter ny rekord under årets julehandel

0

Danskerne har shoppet flittigt op til jul, og det mærkes tydeligt hos Bring, der i år har håndteret 38 procent flere pakker sammenlignet med sidste år.

Det oplyser Bring i en pressemeddelelse, hvor de også fremhæver en markant stigning i pakkevolumen under Black Week – her leverede de 25 procent flere pakker end samme periode sidste år.

– Årets julehandel har været en travl, men også utrolig succesfuld periode for os. Vi har leveret rekordmange pakker til danskerne, siger Bjarne Lauritsen, der er driftsdirektør for Bring i Danmark.

Ifølge Lauritsen arbejder chaufførerne på højtryk for at sikre, at de sidste julegaver når frem inden juleaften.

Udleveringssteder under pres

Med sine 1.100 udleveringssteder spredt over hele Danmark har Bring haft travlt som aldrig før. Pressemeddelelsen fortæller, at pakkeshops i hele landet har været fyldt til bristepunktet, især i perioden fra Black Friday og frem til jul. Her har Bring oplevet, at pakkemængden var dobbelt så stor som normalt.

Trods presset fremhæver Bjarne Lauritsen, at der har været fremgang i danskernes afhentningsmønstre:

– Julehandlen lægger et stort pres på landets pakkeshops, men i år har de virkelig leveret – en stor del af det skyldes også, at danskerne har været hurtigere til at afhente deres pakker sammenlignet med tidligere år.

I dag kører de sidste julegaver fra Brings terminaler ud til danskerne, netop i tide til jul.

Har du et dansk kulturklenodie? Kulturministeriet vil høre din mening

0

Fra i dag kan alle danskere komme med forslag til, hvad der udgør vores helt særlige, danske kulturarv. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil gerne se flere danske traditioner på UNESCO’s liste over det, man kalder immateriel kulturarv – og her står alt fra pølsevognen til hygge højt på ønskelisten.

Opfordrer alle til at stemme

Den nye folkehøring, der ifølge en pressemeddelelse fra Kulturministeriet skal løbe frem til 8. januar 2025, giver plads til alt fra helt særlige madtraditioner til danske højtider og fællesskabsskikke. Jakob Engel-Schmidt håber, at dansk hygge eller pølsevognen kan få en fremtrædende plads på den globale liste, men understreger, at det er afgørende at høre danskernes egne bud.

– Men det skal ikke være mig, der alene bestemmer, hvad der er særligt dansk. Derfor vil jeg bede alle danskere hjælpe og indsende bud på, hvad der er særlig dansk kultur. Jeg glæder mig til at se, hvad danskerne nominerer, lyder det fra kulturministeren i pressemeddelsen.

Fra rumbadans til pølsevogn

På UNESCO’s nuværende liste over immateriel kulturarv finder man eksempler som rumbaen fra Cuba, baguetten fra Frankrig og sakebrygning fra Japan. Flere af Danmarks nabolande er også med – Finland har for eksempel fået sauna-kulturen optaget.

Ifølge kulturministeren er det nu på høje tid, at også danskerne markerer sig på listen. Ét konkret eksempel, han fremhæver, er den danske pølsevogn. Den er, som han ser det, mere end blot en måde at købe en hurtig frokost på.

– At advokaten og taxachaufføren mødes ved pølsevognen er en særlig dansk kultur med over 100 år på bagen, som vi skal passe på. Socialt vil der gå noget vigtigt tabt, hvis det bare erstattes af kebab eller sushi, siger Jakob Engel-Schmidt.

Kun én dansk tradition på listen

Foreløbigt er det kun den nordiske klinkbådstradition, der er optaget på UNESCO’s fornemme liste, mens Grønland har fået sang- og trommedans registreret. Målet er nu, at flere danske skikke, håndværk og traditioner kan sikre sig en lignende anerkendelse.

– Vi skal værne om de danske traditioner og håndværk. Jeg håber, at pølsevognen, smørrebrødskulturen eller vores særlige hygge kan komme på UNESCO’s liste, lyder det videre fra kulturministeren.

Sådan kan du være med

Alle, der sidder med en god idé til, hvad der kendetegner Danmark, kan gå ind på folkehøringen.dk og skrive et forslag. Efter 8. januar 2025 tager Kulturministeriet næste skridt i processen, hvor danskerne via en afstemning kan pege på, hvad de synes er det bedste bud på dansk, levende kultur.

Listen rummer eksempler på levende traditioner, håndværk og skikke, som typisk videregives fra generation til generation – eksempelvis madtraditioner, ceremonier og særlige færdigheder. Formålet er at sikre og videreføre kulturen, som udgør en vigtig del af den enkelte befolknings identitet.

Mulig fusion mellem ADP og Hanstholm Havn skaber debat og tavshed fra nøgleaktører

0

En mulig fusion mellem ADP A/S og Hanstholm Havn blev onsdag diskuteret på et lukket punkt under Fredericia Byråds Økonomi- og Erhvervsudvalgs møde. Som majoritetsejer af ADP med 89 procent af aktierne blev Fredericia Kommune bedt om at tage stilling til fusionens potentiale, inden processen eventuelt konkretiseres yderligere.

Selvom der er tavshed fra mange nøgleaktører, skaber sagen allerede nu debat, både på grund af manglende information og de større perspektiver, fusionen kan indebære.

Thisted åbner døren til samarbejde

I Thisted Kommune, som ejer Hanstholm Havn, lægger borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) ikke skjul på, at man ser sig om efter nye løsninger for havnens fremtid. Han forklarer, at kommunens ejerskab altid har været tænkt som en midlertidig løsning, og at man nu er klar til at udforske andre muligheder.

– Vi har haft havnen i to år nu, og derfor afsøger vi nu andre muligheder. Vi har hele tiden sagt, at det var midlertidigt, at havnen skulle være en kommunal havn, fordi der er en lang række begrænsninger ved det, siger Niels Jørgen Pedersen til DOI.dk.

Han bekræfter, at der er afholdt et temamøde om sagen, men ønsker ikke at gå nærmere ind på, hvem de potentielle samarbejdspartnere kunne være. – Men konkrete samarbejdspartnere kan jeg ikke nævne, tilføjer han.

Thisted Kommunes åbne tilgang står i skarp kontrast til situationen i Fredericia, hvor flere aktører har valgt ikke at kommentere på sagen.

I Fredericia er sagen allerede blevet genstand for kritik fra et byrådsmedlem, der føler sig dårligt informeret. Løsgænger Karsten Byrgesen er særligt utilfreds med, at han først hørte om fusionen gennem pressen.

– Jeg er skuffet over, at jeg er blevet orienteret via pressen om den her sag, siger Byrgesen og uddyber:

– Man er så meget optaget af, at ADP ikke skal være lukket, og så siver det her ud i pressen. Hvad foregår der? Vi har to kommunalvalgte medlemmer af ADP’s bestyrelse, der kunne have orienteret os først. Det her er ikke i orden. Vi har et ansvar som byrådsmedlemmer og som medejere af ADP for at være ordentligt informeret. Når vi ikke får den information først, bliver vi sat i en umulig situation, hvor vi ikke kan handle, som vi burde. Det er ikke bare frustrerende, det er uprofessionelt.

Byrgesen sætter spørgsmålstegn ved, hvordan processen er blevet håndteret og retter kritik mod manglen på gennemsigtighed fra selskabets ledelse og de to kommunalvalgte medlemmer af ADP’s bestyrelse.

Tavshed fra nøglepersoner

Mens Karsten Byrgesen og Niels Jørgen Pedersen har været åbne omkring deres holdninger til sagen, har flere centrale aktører valgt at forholde sig tavse. ADP’s næstformand, Christian Bro, og Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd (A), er ikke vendt tilbage på henvendelser. Kenneth Muhs (V), borgmester i Nyborg, har heller ikke ønsket at kommentere på sagen. ADP-bestyrelsesmedlem Tommy Rachlitz Nielsen har ligeledes valgt ikke at udtale sig.

Et potentielt skelsættende projekt

Hanstholm Havn har kæmpet med økonomiske udfordringer, siden en stor havneudvidelse blev afsluttet i 2020. Restgælden på cirka 500 millioner kroner sætter begrænsninger for havnens handlefrihed. På den anden side står ADP A/S, der har præsteret rekordoverskud på 120 millioner kroner efter skat i 2023. En fusion mellem de to havne kunne skabe synergieffekter, men spørgsmålet er, om Fredericia som ejerkommune kan se værdi i projektet, eller om fusionen risikerer at blive en økonomisk belastning.

Den mulige fusion mellem ADP og Hanstholm Havn har potentiale til at blive en vigtig milepæl for begge havne. Alligevel er det uklart, hvordan processen vil forløbe, og hvilke konsekvenser det vil få for Fredericia og Thisted. Spørgsmålene om gennemsigtighed, informationsdeling og de strategiske valg for begge havne vil uden tvivl fylde i debatten frem mod næste skridt i sagen.

En julegave til Nyborg

0

Efter mere end et årti med op- og nedture har projektet omkring Nyborg Slot nået en afgørende milepæl. Med en anlægslov vedtaget i Folketinget er vejen nu banet for, at det historiske slot kan gennemgå en omfattende renovering og videreudvikling. Borgmester Kenneth Muhs (V) fra Nyborg Kommune kalder beslutningen en stor sejr og en længe ventet anerkendelse af slottets betydning.

– Vi har jo brugt 10 år på dette projekt, og snart 11 år, og det har været præget af både op- og nedture undervejs. Der har været mange bump på vejen, og nogle gange har det føltes som om, at vi har kæmpet mod vinden. Nu har projektet så stået stille siden natten, men vi har ikke givet op, siger Kenneth Muhs til Nyborg AVISEN.

Ifølge borgmesteren har det krævet et massivt arbejde fra mange aktører at nå frem til det punkt, hvor en anlægslov nu gør projektet muligt at gennemføre.

– Vi har naturligvis arbejdet hårdt på at få det videre, og vi har foreslået en anlægslov allerede ret tidligt i projektet. Det har været et mål, som vi har stræbt efter, da vi mente, det var nødvendigt for at kunne komme videre. Det var dog ikke det første skridt, der blev taget, men nu er vi kommet til det punkt, hvor det endelig er blevet en realitet. Kulturministeren og de partier i Folketinget, som har støttet op om projektet, har nu nået frem til den beslutning, at Nyborg Slot er et uundværligt projekt, som bør gennemføres, uddyber han.

Et projekt med stor historisk betydning

Kenneth Muhs fremhæver, hvordan slottets betydning for dansk historie har spillet en væsentlig rolle i at skabe opmærksomhed omkring projektet.

– I løbet af denne lange periode har der været mange faktorer, der har haft indflydelse på projektet, og alt det, der er sket de seneste år, har også fået stor betydning. Da Nyborg slutter i historien, har det gjort betydningen af projektet endnu mere tydelig. Vi har arbejdet intensivt på at synliggøre projektet, og det har vi haft stor fokus på. Det har krævet utallige timer og meget arbejde for at få opmærksomhed omkring projektet og gøre det klart, hvor vigtigt det er for både Nyborg og hele landet, siger borgmesteren.

At projektet nu har fået Folketingets støtte, ser Kenneth Muhs som en anerkendelse af det hårde arbejde, der er lagt i at bringe projektet fremad.

– Derfor er vi meget glade for, at man på Christiansborg nu har anerkendt projektets betydning og besluttet at føre det videre med en anlægslov. Det er et resultat af mange, mange timers arbejde og hårdt slid, som kulminerede i går, da beslutningen blev truffet. Det var et resultat, som vi har arbejdet hen imod i mange år, og vi ser det som en kæmpe sejr for projektet, siger han.

Med Folketingets opbakning er der udsigt til, at projektet kan sætte gang i en investering på over en halv milliard kroner. Renoveringen omfatter blandt andet restaurering af den gamle kongefløj, hvilket ifølge Kenneth Muhs er afgørende for at bevare og styrke slottets historiske betydning.

– Det må siges at være en rigtig god julegave til os alle. Det kan man roligt sige, da det ikke er hver dag, at et projekt af denne størrelse og karakter får lov at blive gennemført i en by som Nyborg. Det er et projekt, der kræver en investering på en ny halv milliard, og det vil uden tvivl komme til at præge byen i mange år fremover, siger Kenneth Muhs.

Han tilføjer, at projektet ikke alene vil styrke byens kulturelle og historiske fundament, men også bidrage til turisme og lokal vækst.

Med anlægsloven på plads kan arbejdet på slottet nu genoptages, og projektet forventes at tage fart i de kommende år. For Kenneth Muhs og Nyborg Kommune markerer dette en ny begyndelse for byens historiske vartegn.

Fyrværkeri set flere steder – politiet uden sigtelser

0

Fredag aften og natten til lørdag observerede Sydøstjyllands Politi flere episoder med fyrværkeri rundt omkring i politikredsen. Det er dog ikke lykkedes at sigte nogen i forbindelse med hændelserne.

– Vi har haft nogle patruljer ude at se efter det. Vi har primært været i områder som skovområder, og det gør det nogle gange lidt svært for os at nå at fange dem. Det er tit hurtigt overstået, inden vi når derud, fortæller vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi.

Ifølge politiet stødte patruljerne på fire til fem episoder i løbet af natten, men der blev ikke foretaget nogen anholdelser eller sigtelser.

Den nye fyrværkerilov, der begrænser affyring til den 31. december og 1. januar, gør det ulovligt at bruge fyrværkeri på andre tidspunkter, medmindre der er tale om særlige tilladelser til professionelle fyrværkere.

Selvom Sydøstjyllands Politi ikke rejste sigtelser for ulovlig affyring af fyrværkeri natten til lørdag, har de tidligere understreget vigtigheden af at overholde de gældende regler. Med den nye fyrværkerilov, der trådte i kraft tidligere i år, er bøderne for overtrædelser blevet skærpet.

For privatpersoner, der affyrer fyrværkeri uden for perioden den 31. december og 1. januar, er bøden nu på 2.500 kroner.

80 procent færre juleindbrud end for ti år siden

0

På trods af de mange indbrud, der ellers ofte optræder i døgnrapporterne fra landets politikredse, viser nye tal fra Danmarks Statistik, at julen i 2023 bød på rekordlav kriminalitet i private hjem. I perioden fra den 23. til den 31. december blev der anmeldt 362 indbrud – et fald på hele 80 procent sammenlignet med de 1.776 anmeldelser for ti år siden i 2013.

Tre ud af ti juleindbrud fandt sted juleaften, der fortsat er årets mest udsatte dag for indbrud, men udviklingen peger klart i retning af en mere fredelig juleferie for danske hjem. Jonas Ellemand, fuldmægtig i Danmarks Statistik, bemærker:

– Vi har længe set dalende indbrudstal i beboelser – også i juledagene, og juletendensen fortsatte sidste år, hvor der var et yderligere fald. 30 pct. af indbruddene i juledagene skete juleaften, hvorimod der sidste år næsten ingen indbrud blev anmeldt nytårsaften.

Også erhvervsejendomme oplevede en positiv udvikling i julen 2023. Antallet af anmeldte indbrud i forretninger og virksomheder faldt fra 477 i 2013 til blot 131 sidste år.

Juledagene præget af færre anmeldelser

Det samlede antal indbrud i danske hjem har gennem det seneste årti taget et stort dyk, fra 41.946 i 2013 til 14.844 i 2023. Også juleindbruddenes andel af det samlede antal indbrud er faldet markant, fra 4,2 procent til blot 2,4 procent.

Juleaften i 2023 blev den dag med flest anmeldelser, hvor 107 hjem meldte om ubudne gæster. Det er dog stadig det laveste niveau siden 2020, hvor pandemien holdt mange danskere hjemme. Lillejuleaften og første juledag fulgte efter med henholdsvis 68 og 52 anmeldelser, mens nytårsaften og den 27. december havde det laveste antal med kun 15 anmeldelser hver.

Regionale forskelle i juleindbrud

Ser man på regionerne, topper Midtjylland statistikken med flest juleindbrud i 2023, hvor 104 sager blev anmeldt. Region Syddanmark og Hovedstaden fulgte med henholdsvis 95 og 93 anmeldelser, mens Sjælland og Nordjylland lå lavest med 38 og 32 anmeldelser.

Den regionale fordeling afspejler til dels forskelle i befolkningstæthed og antallet af husstande, vurderer Danmarks Statistik.

Fusion mellem ADP og Hanstholm Havn i sigte

0

Ifølge mediet DOI.dk er ADP A/S og Hanstholm Havn i dialog om en mulig fusion, som ventes at blive behandlet bag lukkede døre på byrådsmøder i Thisted og Fredericia Kommune i januar 2025. Fusionen, hvis den bliver vedtaget, vil træde i kraft fra sensommeren 2025 og vil markere et opsigtsvækkende skridt inden for havnesamarbejdet i Danmark.

Hanstholm Havn står i en økonomisk svær situation med en restgæld på cirka 500 millioner kroner efter en omfattende havneudvidelse, der blev afsluttet i 2020. I modsætning hertil fremstår ADP A/S, der driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart, som en stærk økonomisk aktør med et rekordresultat på 120 millioner kroner efter skat i 2023.

Forbindelsen mellem de to havne er ikke ny. Den tidligere direktør for ADP A/S, Nils Skeby, blev i sin tid havnedirektør i Hanstholm, men opsagde stillingen tilbage i 2022. Nu ser det ud til, at der kan opstå en ny og formel relation mellem de to havne gennem en mulig fusion.

Fredericia AVISEN har forsøgt at få en kommentar fra ADP’s administrerende direktør, Rune D. Rasmussen, men han ønsker ikke at kommentere på oplysningerne fra DOI.dk.

Fusionen vil kræve politisk godkendelse i både Thisted og Fredericia, og de kommende byrådsmøder vil derfor være afgørende for, om planerne bliver til virkelighed.

Skatteforvaltningen har hentet 3,6 mia. kr. hjem i udbyttesag

0

I løbet af 2024 er det lykkedes Skatteforvaltningen at indgå en række civilretlige forlig i udbyttesagskomplekset, hvilket samlet har resulteret i, at 3,6 mia. kr. er blevet tilbageført til den danske statskasse. Skatteminister Rasmus Stoklund orienterede i dag Folketingets skatteordførere om status i sagen, der beskrives som danmarkshistoriens største bedragerisag.

Ifølge skatteministeren er de nye resultater et vigtigt skridt i arbejdet med at få midler tilbageført:

– Sagen om den formodede svindel med refusion af udbytteskat er den største bedragerisag i danmarkshistorien. Det har været afgørende, at Skatteforvaltningen har gjort alt, hvad der er muligt, for at få pengene tilbage. At vi nu har 3,6 mia. kr. tilbage i statskassen viser, at strategien bærer frugt, udtaler Rasmus Stoklund.

De civilretlige forlig, der er blevet indgået, er resultatet af sager i forskellige lande, herunder USA, England og Dubai. Skatteforvaltningen og Kammeradvokaten estimerer, at der potentielt kan tilbageføres yderligere op mod 8,5-9,5 mia. kr., hvis sagerne enten vindes eller forliges. Arbejdet fortsætter med en målsætning om at sikre så meget som muligt af de i alt 12,7 mia. kr., som den danske stat formodes at være blevet svindlet for.

Omfattende indsats fortsætter

Skatteforvaltningens indsats mod den formodede svindel blev iværksat i 2018 i samarbejde med Kammeradvokaten og involverer ca. 400 søgsmål mod personer og selskaber i flere lande. De civilretlige tiltag har til formål at stille de involverede aktører til ansvar og sikre tilbageførsel af midler.

Ifølge Kammeradvokatens vurdering vil de samlede udgifter til at føre sagerne kunne beløbe sig til op mod 4,3 mia. kr. i perioden 2017-2028. Skatteminister Rasmus Stoklund fremhæver dog, at indsatsen er nødvendig:

– Selvom det er omkostningsfuldt, er det helt nødvendigt. Vi forfølger sagerne benhårdt for at sende et klart signal om, at økonomisk kriminalitet i Danmark ikke tolereres. Det kan forhåbentlig også virke afskrækkende fremadrettet.

Arbejdet med de civilretlige sager fortsætter, og der er stadig betydelig usikkerhed om, hvor stor en del af de formodede tab, der kan tilbageføres. Skatteforvaltningens indsats viser dog foreløbig, at tilbagebetalingen på 3,6 mia. kr. er en væsentlig milepæl i sagen.

Indkomstfald i fire ud af fem kommuner

0

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at den disponible indkomst for den typiske borger faldt i hele 79 af landets kommuner i 2023, når inflationen tages i betragtning. Ingen kommuner i Jylland oplevede real indkomstfremgang for medianindkomsten, og det er især i provinsen, at borgere mærkede konsekvenserne af stigende leveomkostninger. Analysen fremhæver forskelle mellem medianindkomsten, som repræsenterer den typiske borger, og gennemsnitsindkomsten, der ofte trækkes op af højindkomstgrupper.

Ifølge AE skyldes nedgangen den høje inflation på 3,3 procent, der oversteg indkomstvæksten i kroner og øre for mange borgere. Samtidig fremhæves det, at kun 19 kommuner – primært i hovedstadsområdet – oplevede en reel fremgang i medianindkomsten. Imens skiller Jylland sig negativt ud ved, at ingen kommuner her havde real vækst i medianindkomsten.

Trekantområdet mærker også presset i 2023

Trekantområdets syv kommuner – Kolding, Vejle, Fredericia, Middelfart, Vejen, Billund og Haderslev – oplevede alle en real tilbagegang i medianindkomsten i 2023.

Middelfart havde et fald i medianindkomsten på 1,1 procent, hvilket gør den til en af de hårdest ramte kommuner i området. Medianindkomsten faldt fra 294.100 kr. i 2022 til 291.000 kr. i 2023, mens gennemsnitsindkomsten gik tilbage med 0,8 procent.

Fredericia oplevede et mere begrænset fald på 0,3 procent, med en medianindkomst på 271.000 kr. i 2023. Dette placerer kommunen under landsgennemsnittet, og viser et mindre markant tab sammenlignet med nabokommunerne. Kolding havde et tilsvarende fald på 1,1 procent, mens Vejle med et fald på 0,6 procent lå på niveau med landsgennemsnittet.

Vejen og Billund skiller sig ud med markante stigninger i gennemsnitsindkomsten på henholdsvis 43,9 procent og 43,1 procent, selvom medianindkomsten gik tilbage med 0,1 procent og 1,0 procent. Haderslev havde et større fald i medianindkomsten på 1,7 procent, men lå tættere på landsgennemsnittet, når det kommer til udviklingen i gennemsnitsindkomsten.

Gennemsnit versus median

En central pointe i analysen er forskellen mellem gennemsnitsindkomst og medianindkomst. Som AE fremhæver, kan gennemsnittet trækkes op af få meget højindkomstpersoner. Denne dynamik er tydelig i kommuner som Vejen og Billund, hvor gennemsnittet steg kraftigt, selvom medianindkomsten faldt, men mindre udtalt i kommuner som Fredericia og Middelfart, hvor både median og gennemsnit gik tilbage.

Nyborg Slot-projektet genoptages efter syv års stilstand

0

Efter syv års stilstand er der endelig lys for enden af tunnelen for anlægsprojektet ved Nyborg Slot. Et flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag, der sikrer, at det historiske slot kan genåbne for offentligheden med en nutidig og tilgængelig formidling af sin betydningsfulde historie.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne) kalder det en milepæl:

– Jeg er en enormt glad mand i dag. Det er en vigtig dag for Fyn og hele Danmark. Nu er vi kommet et meget stort skridt videre i realiseringen af Nyborg Slot-projektet. Nyborg Slot fortjener at blive vist frem, for slottet har en utrolig stor betydning for Danmarkshistorien – det var blandt andet her landets første håndfæstning blev underskrevet i 1282 af Erik 5. Klipping. Nu kan vi endelig komme videre med projektet, så Danmarks ældste bevarede kongeborg igen kan åbnes for offentligheden.

Lovforslaget, der sikrer projektets fremdrift, blev bakket op af et bredt politisk flertal bestående af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Fra stilstand til fremdrift

Projektet blev påbegyndt i 2014, men løb ind i en alvorlig forhindring i 2020, da Miljø- og Fødevareklagenævnet på baggrund af en klage satte byggeriet på pause. Planerne om at genopbygge dele af slottet og skabe nye formidlingsfaciliteter blev dermed sat på hold, og den oprindelige tidsplan, der pegede på en færdiggørelse i 2023, blev skrinlagt.

Lukningen af Nyborg Slot for offentligheden siden 2018 og de stigende omkostninger på grund af forsinkelser og prisstigninger på byggematerialer har gjort projektet dyrere. Men med lovforslaget er der nu banet vej for, at arbejdet kan genoptages.

Et historisk løft for Nyborg Slot

Når projektet står færdigt – efter planen i 2028 – vil det inkludere en ny museumsfløj, en genopbygning af ringmuren, en ny bro og en forhøjelse af det eksisterende vagttårn, der skal genskabes som udkigspost med udsigt over Storebælt. Disse tilføjelser vil give besøgende en stærkere forståelse af slottets historiske betydning og skabe nye muligheder for oplevelser.

Med genoptagelsen af projektet får Nyborg Slot endnu en chance for at indtage sin plads som en af Danmarks vigtigste historiske attraktioner.

51 kommuner i ny kortlægning over oversvømmelsestruede områder

0

Antallet af kommuner i Danmark, der vurderes at være særligt udsatte for oversvømmelser, er steget markant. En ny risikokortlægning fra Kystdirektoratet peger på, at 51 kommuner nu er i væsentlig risiko – en stigning fra 27 kommuner tidligere.

Kortlægningen, der baserer sig på de nyeste data og modeller, sætter fokus på konsekvenserne af klimaforandringer, der ventes at gøre stormfloder og kraftige oversvømmelser til hyppigere hændelser i fremtiden.

Trekantområdet blandt de berørte

I Trekantområdet er Fredericia, Kolding og Vejle Kommuner allerede tidligere blevet udpeget som særligt udsatte. Fredericia blev identificeret i 2011, Kolding i 2018, mens Vejle også har været på listen siden 2011. Disse kommuner anses for at være i risiko for oversvømmelser fra både havet og vandløb.

Den nye rapport lægger op til, at de udpegede kommuner nu skal udarbejde detaljerede risikostyringsplaner for at forebygge skader og sikre kritiske funktioner.

Miljøminister: En ny klimavirkelighed

Miljøminister Magnus Heunicke beskriver i en pressemeddelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet situationen som en del af en ny klimavirkelighed.

– Vi står i en ny klimavirkelighed. Vejret er vildere og stormfloderne bliver hyppigere og mere massive. I den nye risikokortlægning har Kystdirektoratet brugt nye værktøjer og endnu bedre data, som giver et mere retvisende oversvømmelsesbillede i Danmark, siger ministeren.

Han understreger, at der nu også tages højde for sociale konsekvenser, som når borgere mister midlertidig adgang til essentielle funktioner som lægehjælp, beredskabstjenester eller elforsyning.

– Som noget nyt tager vi også højde for sociale konsekvenser i udpegningsgrundlaget, som når borgene oplever, at der midlertidigt ikke er adgang til kritiske funktioner som lægehjælp, beredskabstjenester eller elforsyning.

Planlægning frem mod 2027

Kommunerne får i 2025 adgang til detaljerede data og kort fra Kystdirektoratet, der skal danne grundlag for deres risikostyringsplaner. Planerne skal bl.a. inkludere forslag til, hvordan kommunen kan beskytte sig, eksempelvis ved at anlægge diger, højvandmure eller udpege arealer til vandparkering.

– Risikokortlægningen forpligter kommunerne til at lave helt konkrete planer for, hvordan de vil forebygge og ruste kommunen. Det kan være ved at udpege arealer til vandparkering langs vandløbene. De skal også lægge en plan for, hvordan de vil sikre kommunen, f.eks. ved at anlægge diger eller bygge højvandmure. Endelig skal de have klare planer for deres beredskab, når en stormflod og oversvømmelser rammer, fortæller Magnus Heunicke.

Kystdirektoratet yder både vejledning og sparring i processen, og staten medfinansierer allerede 38 projekter via Kystpuljen. Kommunerne skal indsende deres færdige risikostyringsplaner senest den 22. oktober 2027.

Hyppigere oversvømmelser i fremtiden

Oversvømmelser, der i dag statistisk set sker hvert 20. år, kan ifølge Kystdirektoratet blive årlige eller halvårlige hændelser ved slutningen af dette århundrede. Samtidig forventes de sjældne 100- eller 1.000-årshændelser også at blive langt mere almindelige. Den nye risikokortlægning viser en markant stigning i antallet af kommuner med betydelig risiko for oversvømmelser – fra 27 til 51. Antallet af udpegede risikoområder er også vokset, fra 14 i den forrige planperiode (2016-2021) til 25 i den nuværende (2022-2027).

Ud over kommuner i Trekantområdet omfatter kortlægningen flere nye områder som Grenaa, Aarhus, Horsens og Gråsten, der alle blev tilføjet i 2024.

Kortlægningen er en del af Danmarks implementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv, som forpligter medlemslandene til at vurdere og håndtere risikoen for oversvømmelser hvert femte år.

Skal du over Storebæltsbroen her i julen?

0

Julen nærmer sig, og med den følger den årlige travlhed på Storebæltsbroen. Op mod 250.000 trafikanter ventes at krydse broen i juledagene, og især anden juledag, den 26. december, ser ud til at blive årets travleste rejsedag.

Selvom julen traditionelt betyder tæt trafik på de danske veje, forventer Sund & Bælt, at trafikken over Storebæltsbroen fordeler sig mere jævnt i år. Det skyldes blandt andet, at mange holder fri fra den 23. december. Alligevel anbefales bilister at tage visse forholdsregler for at sikre en glidende rejse.

Anden juledag topper trafikken

Selvom trafikken op til juleaften forventes at forløbe uden større forsinkelser, peger prognoserne fra Sund & Bælt på, at hjemrejsetrafikken anden juledag vil være mest intensiv mellem klokken 10 og 15. På Storebaelt.dk kan man få et overblik over trafikprognoserne og finde information om de mest optimale tidspunkter at krydse broen.

– Vi forventer ikke lang ventetid eller kø op til juleaften, da trafikken fordeler sig over flere dage. Hjemrejsetrafikken er dog altid den samme og vil være travlest anden juledag. Vi anbefaler at benytte ekspresbanerne med en bizz eller nummerpladebetaling og tjekke vejr- og trafiksituationen før afgang, siger Jens Kjær, chef for Storebæltsbroens betalingsanlæg hos Sund & Bælt.

Sund & Bælts anbefalinger

For at sikre en nem og bekvem rejse over Storebæltsbroen anbefaler Sund & Bælt, at bilister bruger ekspresbanerne med bizz eller nummerpladebetaling, da det mindsker ventetiden i betalingsanlægget. Hvis man ikke allerede har en bizz eller nummerpladebetaling, kan det oprettes gratis på Brobizz.com, hvor løsningen aktiveres inden for 20 minutter og dermed kan bruges samme dag.

Det er også vigtigt at sørge for, at nummerpladen er ren og fri for snavs, sne eller is, så den kan aflæses korrekt, da det er med til at undgå forsinkelser i betalingsanlægget og sikrer en glidende passage, bemærker de.

Sund & Bælt opfordrer desuden alle bilister til at holde sig opdateret om både vejret og trafiksituationen inden afgang. På Storebaelt.dk kan man finde aktuelle trafikmeldinger og prognoser, der kan hjælpe med at planlægge rejsen og undgå de mest travle tidspunkter.

Kraftig regn giver trafikale udfordringer på Fyn

0

Fyn er onsdag morgen ramt af kraftig regn, som skaber problemer på vejene. Fyns Politi har på det sociale medie X sendt en opfordring til bilister om at udvise forsigtighed i trafikken.

– Grundet meget vand på vejene opfordres man til at køre efter forholdene, holde god afstand og udvise tålmodighed i trafikken, tak, skriver Fyns Politi og opfordrer bilister til at tage hensyn.

Vejdirektoratet har ligeledes advaret bilister og fremhæver særligt risikoen i lavtliggende områder og ved viadukter, hvor vandet har svært ved at trække væk.

– Vær opmærksom hvis du skal ud at køre – særligt i lavtliggende områder og ved viadukter. Vær opmærksom på at der pludseligt kan ligge vand på vejen. Kør efter forholdene, skriver de på X.

Den kraftige regn kan gøre det vanskeligt at manøvrere på vejene, og der advares om risiko for aquaplaning. Trafikanter rådes til at sænke hastigheden og holde ekstra afstand til forankørende for at undgå farlige situationer.

Bilister bør desuden være opmærksomme på eventuelle afspærringer eller omkørsler, da vandmasserne kan have påvirket enkelte vejstrækninger.

Regnen forventes at aftage senere på dagen, men indtil da opfordres alle til at vise hensyn og give sig ekstra tid i trafikken.

Telefonisk svindel ramte fynske ældre – nu er hovedmistænkt anholdt

0

En koordineret indsats mellem flere politikredse har ført til anholdelsen af tre personer, der er sigtet for omfattende bedrageri. Svindlen har primært ramt ældre borgere på Fyn, som blev narret til at overføre penge, efter gerningsmændene havde udgivet sig for at være fra energiselskaber eller banker.

Den ene af de anholdte, en 34-årig mand fra Aarhus, vurderes at have spillet en central rolle i sagen. Han fremstilles i dag kl. 13.30 i grundlovsforhør i Aarhus med krav om varetægtsfængsling.

Svindel rettet mod ældre borgere

Ifølge Østjyllands Politi fandt bedrageriet sted fra februar til november i år. Gerningsmændene brugte telefonopkald til at overtale de ældre til at overføre penge, ofte ved at påstå, at der var tale om betaling af regninger. Politiet har i længere tid efterforsket sagen i samarbejde med Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Vicepolitiinspektør Thomas Schouby fra Østjyllands Politi udtaler:

– Det er store beløb, som gerningsmændene samlet set har fået ud af bedragerierne, og det er gået ud over sagesløse ældre borgere, som i god tro har overført penge. Derfor er vi også godt tilfredse med, at vores efterforskning og onsdagens aktion har ført til anholdelse af tre mistænkte.

Schouby oplyser desuden, at efterforskningen fortsætter, og politiet forventer yderligere anholdelser i sagen.

Flere sigtede, men kun én fremstilles i retten

Ud over den 34-årige mand fra Aarhus blev en 30-årig kvinde fra Aarhus og en 30-årig mand fra Esbjerg også anholdt i onsdagens aktion. Selvom de begge er sigtet for adskillige bedrageriforhold, vurderer anklagemyndigheden, at der ikke er grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør på nuværende tidspunkt.

Ved dagens retsmøde har anklagemyndigheden anmodet om, at dørene lukkes. Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at dele yderligere detaljer om sagen på nuværende tidspunkt.

Ledelsen i Nordic Waste møder milliardkrav efter konkurs

0

Konkursboet efter det nu lukkede Nordic Waste har rejst et erstatningskrav på 500 millioner kroner mod tidligere ledelsesmedlemmer i både selskabet selv og søsterselskabet DSH Recycling. Det oplyser miljøminister Magnus Heunicke (S) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Ifølge miljøministeren er der tale om en sag med både store økonomiske og miljømæssige konsekvenser.

– Sagen om Nordic Waste har haft og har stadig store økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Det er helt afgørende, at vi fortsætter med at forfølge princippet og ambitionen om, at forureneren skal betale regningen for at afværge de alvorlige skader på miljøet i Ølst, siger Magnus Heunicke til Ritzau.

Jordskredet ved Ølst trækker lange spor

Nordic Waste gik konkurs i januar 2024 i kølvandet på en omfattende sag om et jordskred med forurenet jord ved Ølst tæt på Randers. Oprydningen efter skredet anslås at koste omkring 500 millioner kroner, hvoraf staten bidrager med 200 millioner kroner, mens Randers Kommune står med en regning på cirka 300 millioner kroner.

Konkursboets kurator, Anders Hoffmann Kønigsfeldt fra advokathuset Bech-Bruun, bekræfter, at ledelsesmedlemmerne har modtaget varsel om kravet. Han afholder sig dog fra at kommentere yderligere.

Det foreløbige krav rettes mod tidligere medlemmer af direktionen og bestyrelsen i de to selskaber. I alt fem personer havde ledende roller i Nordic Waste og DSH Recycling op til deres konkurs. DSH Recycling var ejet af den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen samt hans døtre, Ninna og Mia Østergaard-Nielsen, som tilsammen ejede over 75 procent af selskaberne.

Kammeradvokaten og tidligere inhabilitetssag

Kammeradvokaten repræsenterer staten i konkursboet, mens Randers Kommune er repræsenteret ved Bech-Bruun. Sagen har allerede været præget af juridiske stridigheder, da en kurator fra advokatvirksomheden Gorrissen Federspiel trak sig fra sagen i november efter beskyldninger om mulig inhabilitet rejst af Kammeradvokaten. Gorrissen Federspiel har afvist anklagerne.

Miljøministeren fremhæver vigtigheden af, at regningen for miljøskaderne lander hos de ansvarlige.

– Konkursboet har nu rejst et foreløbigt krav på cirka 500 millioner kroner mod ledelsesmedlemmer i Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S, og der er dermed taget endnu et skridt på vejen mod at sikre, at regningen for jordskreddet ender hos dem, der har ansvaret, understreger han.

Læs også:

Nikolaj Jacobsen udtager slutrundedebutant til VM

0

På et pressemøde i Herning løftede Nikolaj Jacobsen onsdag formiddag sløret for, hvem der til januar skal repræsentere de forsvarende danske verdensmestre efter tre triumfer i træk.

Mesterskabet bliver det første, efter Mikkel Hansen og Niklas Landin er stoppet på landsholdet, men det er fortsat et hold fuld af rutine, hvor 16 ud af 19 spillere allerede har prøvet at få hængt VM-guld om halsen.

En enkelt slutrundedebutant er der dog også i truppen i form af Skjern Håndbolds stregspiller Emil Bergholt.

– Jeg har sammen med Henrik Kronborg valgt de spillere, vi tror på kan sikre det bedste resultat. Der kunne altid være kommet andre navne i spil, men det her er den trup, som vi mener dækker os bredest ind til at modstå de udfordringer, der kommer, siger Nikolaj Jacobsen.

Der kan skrives op til 18 spillere ind i den trup, der åbner turneringen, mens der til hver kamp skal 16 mand på holdkortet. Så med 19 udtagne har landstræneren sikret sig ekstra muligheder for at rotere.

– Vi tager 19 mand med i respekt for, at det bliver den tredje slutrunde på et år. Derfor skal vi også gerne kunne dosere kræfterne i blandt andet vores træninger, forklarer han.

Tager afsted for at vinde

Med de historiske tre verdensmesterskaber i træk må Håndboldherrerne leve med et vist forventningspres. Men det gør ikke landstræneren det mindste.

– Jeg er selvfølgelig optimist. Vi tager afsted for at vinde – det gør vi altid. Jeg synes, vi kan spille frit. Lige nu nyder vi, at vi kan kalde os regerende verdensmestre og olympiske mestre, og det håber jeg da fortsat på, vi kan efter VM.

– Det kan godt være, der er et forventningspres, men det kommer udefra. Vi har en sindsro af, at vi har prøvet at vinde VM allerede – ovenikøbet mere end én gang – og derfor kan vi også gå ind til turneringen med visheden om, at vi ved, hvad der skal til for at gøre det igen, siger Nikolaj Jacobsen, der fremhæver Frankrig, Sverige og Tyskland som andre kandidater til titlen.

Eneste spiller i truppen der ikke har nogen mesterskabserfaring, er Emil Bergholt, der efter fem kampe i rødt og hvidt nu er klar til sit første VM.

– Han skal bidrage med en masse ting. Nu annoncerede Henrik Møllgaard forleden, at han stopper karrieren efter sæsonen, så vi skal have fundet en ny mand til den defensive del. Emil var også tæt på at komme med til OL, og nu kan vi så give ham noget slutrundeerfaring denne gang. Han har nogle af de kvaliteter, der gør, at vi har mulighed for at give Magnus Saugstrup noget pause, lyder det fra landstræneren.

Danmark spiller første kamp til VM den 14. januar og er i gruppe med Algeriet, Tunesien og Italien. Klarer Håndboldherrerne sig videre til mellemrunden, venter yderligere tre kampe i Jyske Bank Boxen. Fra kvartfinalen og frem vil turneringen fortsætte i Oslo.

Den danske trup til VM 2025

Målvogtere

Emil Nielsen, FC Barcelona

Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt

Fløjspillere

Magnus Landin, THW Kiel

Emil Jakobsen, SG Flensburg-Handewitt

Niclas Kirkeløkke, SG Flensburg-Handewitt

Johan P. Hansen, SG Flensburg-Handewitt

Stregspillere

Magnus Saugstrup, SC Magdeburg

Lukas Jørgensen, SG Flensburg-Handewitt

Emil Bergholt, Skjern Håndbold

Simon Hald, Aalborg Håndbold

Bagspillere

Rasmus Lauge, Bjerringbro-Silkeborg

Mathias Gidsel, Füchse Berlin

Henrik Møllgaard, Aalborg Håndbold

Mads Mensah Larsen, SG Flensburg-Handewitt

Lasse Andersson, Füchse Berlin

Jacob Holm, Paris Saint-Germain

Thomas Arnoldsen, Aalborg Håndbold

Simon Pytlick, SG Flensburg-Handewitt

Emil Madsen, THW Kiel

Miljøminister nedsætter udvalg efter Nordic Waste-sagen

0

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har nedsat et nyt udvalg, der skal gennemgå de danske miljøskaderegler. Det sker i kølvandet på Nordic Waste-sagen, hvor et jordskred med forurenet jord i Ølst ved Randers satte miljøet og de gældende regler på prøve. Et nyt udvalg med eksperter fra flere fagområder skal nu gennemgå lovgivningen og foreslå forbedringer.

Behov for stærkere regler

Siden miljøskadeloven trådte i kraft i 2008, er reglerne kun blevet anvendt i to sager. Det har ifølge miljøministeren understreget, at lovgivningen ikke i tilstrækkelig grad forebygger eller håndterer de alvorligste miljøkatastrofer.

– Nordic Waste-sagen har med al tydelighed vist, at der er behov for en grundig gennemgang af vores miljøskaderegler. Det er helt afgørende, at lovgivningen er indrettet, så vi bedst muligt kan forhindre og håndtere sager som den, vi har været vidne til ved Ølst, siger Magnus Heunicke blandt andet i en pressemeddelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Formålet med udvalgets arbejde er ifølge ministeriet at styrke princippet om, at ansvar og regning placeres hos de virksomheder eller personer, der forårsager skaderne. Det er et afgørende skridt, forklarer ministeren, for at forebygge lignende hændelser i fremtiden.

Nordic Waste var tidligere ejet af den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen og hans døtre, Ninna og Mia Østergaard-Nielsen. Ejerskabet er dog ikke længere aktuelt, da selskabet gik konkurs tidligere på året.

Eksperter skal lede arbejdet

Udvalget, der består af 15 medlemmer med bred erfaring, skal inden udgangen af 2025 levere konkrete anbefalinger til regeringen. Det inkluderer repræsentanter fra universiteter, advokatbranchen, interesseorganisationer og erhvervslivet. Formandskabet er blevet tildelt dr. jur. Rasmus Grønved Nielsen fra Københavns Universitet.

– Der venter os en stor og vigtig opgave med at håndtere de komplekse problemstillinger, som miljøskadereglerne rummer, og finde brugbare løsninger, der kan styrke reglerne til gavn for både borgere og samfundet, siger Rasmus Grønved Nielsen.

Blandt medlemmerne er miljøpolitisk rådgiver Susanne Svenné fra Danmarks Naturfredningsforening, professor Peter Pagh fra Københavns Universitet og underdirektør Karin Klitgaard fra Dansk Industri.

Miljøskadeudvalget skal især se på, hvordan princippet om, at forureneren betaler, kan styrkes. Det handler ifølge ministeriet om at sikre, at lignende hændelser ikke gentager sig, og at virksomheder, der forårsager miljøskader, ikke efterlader skatteyderne med regningen.

– Vi skal sikre, at forureneren lever op til sine forpligtelser og betaler regningen, hvis skaden sker. Nu går udvalget i gang med det vigtige arbejde, og jeg ser frem til at modtage deres anbefalinger, siger Magnus Heunicke med en afsluttende bemærkning.

Gratis beskyttelsesbriller til nytår

0

Nytårsaften nærmer sig, og med den kommer også farverige fyrværkerishow, festlig stemning og desværre også ulykker. Hvert år oplever omkring 200 danskere skader som følge af fyrværkeri, og mange af dem kunne være undgået med en simpel løsning: beskyttelsesbriller.

For at sætte fokus på sikkerheden og minimere risikoen for alvorlige øjenskader, uddeler Synoptik, i samarbejde med Synoptik Fonden og Rigshospitalet, over 10.000 gratis beskyttelsesbriller landet over fra i dag, den 18. december.

“Alle havde undgået alvorlige øjenskader med briller”

Kristian Klemp, overlæge på Rigshospitalets øjenafdeling, har i mere end et årti opereret nytårsskader og understreger vigtigheden af øjenbeskyttelse.

– I de mere end 10 år jeg har opereret øjenskader i forbindelse med nytår, har ingen af dem, der er kommet ind med alvorlige øjenskader, brugt beskyttelsesbriller. Derfor anbefaler jeg på det kraftigste, at du bruger beskyttelsesbriller – og det er både, når du fyrer fyrværkeri af, og når du er tilskuer, udtaler han i en pressemeddelse fra Synoptik.

Statistikken viser også, at kun halvdelen af danskerne konsekvent bruger beskyttelsesbriller nytårsaften, selvom det er en billig og enkel måde at forebygge alvorlige ulykker på.

Sådan får du fat i de gratis briller

Fra onsdag den 18. december kan du afhente de gratis beskyttelsesbriller i Synoptiks butikker. Brillerne uddeles så længe lager haves og er tilgængelige for både børn og voksne.

Sikkerhedsstyrelsen opfordrer også alle til at prioritere sikkerheden. 

Julevejret viser ingen tegn på sne

0

Dagen byder på klassisk gråvejr med skyer, regn og en frisk vind fra syd, der kan gøre det til en udfordring at nyde de relativt lune temperaturer.

Ifølge DMI kan vi mange steder forvente mellem 5 og 15 mm regn i løbet af dagen, og vinden vil være jævn til hård. Kombinationen af regn og blæst fjerner enhver fornemmelse af vinter, selvom kalenderen snart siger jul.

Drømmen om en hvid jul må dog indtil videre forblive en drøm. Prognoserne peger på, at de kommende dage fortsætter i samme spor som i dag – med mange skyer, hyppige regnbyger og en mild vindstrøm fra vest. Det efterårslignende vejr holder frosten væk og sikrer dagtemperaturer på mellem 5 og 10 grader, mens nætterne kun sjældent nærmer sig frysepunktet.

Frem mod lillejuleaften kan vi hver dag forvente et nyt regnvejr, der forstærker billedet af en våd og blæsende december. DMI understreger, at det milde vejr forhindrer sneens ankomst, og julevejret tegner sig derfor mere gråt end hvidt.

Klamydia-boom: Region afsætter 2,7 mio. kr. til seksualklinikker

0

Antallet af unge med klamydia er stærkt stigende i Danmark. I dag har de unge mulighed for at blive testet gratis for klamydia og andre kønssygdomme på seks klinikker for seksuel sundhed i Region Syddanmark. Fra 2025 vil regionsrådet støtte klinikkerne permanent med 2,7 mio. kr. årligt.

De seneste år er der sket en kraftig vækst i antallet af unge, der smittes med kønssygdomme som klamydia og gonorré. I 2022 blev der sat rekord med 41.634 påviste tilfælde af klamydia og gonorré på landsplan. 86 procent af tilfældene blev fundet hos unge mellem 15 og 29 år.

I samarbejde med Odense, Vejle, Fredericia, Varde og Esbjerg kommuner driver Region Syddanmark seks klinikker for seksuel sundhed. To i Odense og en i henholdsvis Vejle, Fredericia, Varde og Esbjerg. Klinikkerne tilbyder blandt andet gratis test for kønssygdomme. Ud over den gratis test tilbyder klinikkerne også anonym rådgivning og gratis prævention og graviditetstest.

Derudover samarbejder OUH med AIDS-Fondet, som også tester for klamydia og andre kønssygdomme på Checkpoint, som bor i samme bygning som klinikken i Odense centrum. Regionen finansierer transport og analyse af de tests, der foretages af AIDS-Fondet.

Hidtil har klinikkerne og samarbejdet med AIDS-Fondet været finansieret af projektbevillinger, som udløber i 2024. Men regionsrådet har besluttet at afsætte 2,7. mio. kr. årligt fra 2025 og frem til permanent drift af klinikkerne og til fortsat støtte af AIDS-fondets arbejde i Odense i de næste tre år.

Klinikkerne er et vigtigt alternativ

Formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark Mette With Hagensen (S) er glad for den permanente støtte til klinikkerne:

– Vi ved, at klinikkerne tiltrækker unge, som ikke ellers ville være gået til deres egen læge med de samme problemstillinger. Derfor er det så vigtigt, at vi har sådan et tilbud til de unge – hvor de kan møde op anonymt og få hjælp af dygtige sundhedsuddannede medarbejdere, som er gode til at skabe en tryg atmosfære.

Formålet med klinikkerne er helt overordnet at styrke unges seksuelle sundhed og trivsel. Det indebærer blandt andet at forebygge uønskede graviditeter, aborter og seksuelt overførte sygdomme.

Godt samarbejde skaber gode tilbud

De første klinikker for seksuel sundhed blev oprettet i 2019 i Vejle og Fredericia, og siden da er de resterende fire klinikker kommet til. Alle klinikker drives og finansieres i fællesskab med de respektive kommuner, og sådan bliver det også fremover.

Udvalgsformand Pernelle Jensen (V), Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark glæder sig over det gode samarbejde:

– Klinikkerne er et rigtig godt eksempel på, hvor gode tilbud vi kan stable på benene, når vi samarbejder på tværs og trækker på de forskellige kompetencer, vi har i region og kommuner. Fra regionens side kan vi for eksempel stille en læge til rådighed, som hjælper med at lægge spiraler og anden prævention, mens kommunerne stiller med medarbejdere, der blandt andet kan tage de svære samtaler med de unge om seksuel identitet, og hvad der nu ellers fylder hos dem.

På regionsrådsmødet 16. december 2024 blev det endeligt besluttet, hvordan de 2,7 mio. kr. skal fordeles mellem de forskellige klinikker og AIDS-Fondet.

Klinikkerne har en positiv effekt

I foråret 2024 blev der lavet en evaluering af klinikkerne, som blandt andet indeholdt en spørgeskemaundersøgelse, som 311 unge brugere af klinikkerne besvarede.

Spørgeskemaundersøgelsen viste blandt andet:

Mere end en tredjedel af de unge har oplevet overgreb eller seksuelt grænseoverskridende adfærd mindst én gang.

Klinikkerne tiltrækker unge, der ellers ikke ville være gået til egen læge med den samme problemstilling, som de har fået hjælp til i klinikkerne. I klinikkerne ses en gruppe af unge, der aldrig har været i kontakt med en fagperson i sundhedsvæsenet om spørgsmål om seksualitet og seksuel sundhed.

Der ses en tendens til, at størstedelen af de unge, der har besøgt klinikkerne, aldrig eller kun nogle gange anvender kondom under sex. Denne målgruppe er i stor risiko for enten af blive smittet med eller videregive smitte med kønssygdomme.

Størstedelen af de unge har anvendt fortrydelsespiller, og 15 procent har anvendt fortrydelsespiller mere end tre gange.

Stort boost til kræftbehandlingen i Syddanmark

0

Regionsrådet vil indkøbe udstyr til behandling af kræft, lave flere kræftoperationer og uddanne brystkræftkirurger for 23,6 millioner kroner til fire ekstraordinære kræftindsatser. Pengene kommer fra aftalen om regionernes økonomi 2025, som Danske Regioner og regeringen har indgået.

Nu bliver Region Syddanmarks behandlingskapacitet på kræftområdet styrket. Regionsrådet har nemlig godkendt en ekstra bevilling på 23,6 millioner kroner, der blandt andet skal gå til at behandle flere, der er ramt af bryst- eller prostatakræft.

Pengene kommer fra en national ramme, der er afsat til Kræftplan V og er et led i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi for 2025.

Fire initiativer får et økonomisk løft

Regionsrådet har besluttet, at beløbet på 23,6 millioner kroner skal gå til fire initiativer. Der afsættes blandt andet 12,5 millioner kroner til indkøb af kræftrelateret udstyr og 10 millioner kroner til at øge behandlingskapaciteten af kræftsygdomme på OUH i 2025.

– Kræft er en modbydelig sygdom. Både for patienten og de pårørende. Derfor glæder jeg mig over, at vi nu sætter yderligere ind og afsætter penge, der skal styrke kræftindsatsen for de syddanske patienter. Pengene går til indkøb af nyt udstyr, der i sidste ende gør, at vi bliver bedre til at opdage og behandle kræftsygdomme. Det går også til, at flere, der er diagnosticeret med kræft, kan blive behandlet. Og ikke mindst afsætter vi penge til at uddanne en afdelingslæge til brystkirurg på Esbjerg og Grindsted Sygehus. Det er initiativer, der styrker kræftbehandlingen i Region Syddanmark og gør den endnu bedre til gavn for det stigende antal patienter, der desværre oplever at blive ramt af kræft, sige formand for Sundhedsudvalget, Mette With Hagensen (A).

Mere og bedre udstyr i hele regionen

Kræftbehandlingen udvikler sig hele tiden. Derfor afsættes der også penge, der kommer flere af regionens kræftafdelinger til gavn. Et af initiativerne skal gå til indkøb af nyt kræftudstyr. Og her får både OUH i Odense, Sygehus Lillebælt i Vejle og Esbjerg og Grindsted Sygehus del i pengene.

Ud af det samlede beløb på 12,5 millioner kroner går der 6,19 millioner kroner til OUH, Sygehus Lillebælt får 4,98 millioner kroner, mens Esbjerg og Grindsted sygehus får 1,35 millioner kroner at købe nyt udstyr for.

Det kommer alle de syddanske patienter til gode, mener udvalgsformanden, der siger:

– Vi ønsker, at patienten får en god behandling, uanset hvilket sygehus i regionen man er i kontakt med. Derfor er jeg glad for, at det ikke kun er ét sygehus, vi prioriterer penge til, men at sygehuse på tværs af regionen får gavn af nyere og bedre udstyr til kræftbehandlingen. Det betyder, at det bliver endnu mere trygt at være kræftpatient i Region Syddanmark.

Derudover forventer regionen, at der kommer flere ansøgninger om tilskud til tandplejen fra de udvalgte patientgrupper, hvor behandlingen har ødelagt deres tandsundhed. Det drejer sig blandt andet om de patienter, der har fået problemer med tandsundheden som følge af kræft af eller behandlingen af kræft.

Fakta

De fire initiativer, der hver især får mellem 400.000 kroner og 12,5 millioner kroner at gøre godt med i 2025:

  • Der afsættes 12,5 mio. kr. i 2025 til indkøb af kræftrelateret udstyr, hvor der fordeles 6,19 mio. kr. til OUH, 4,98 mio. kr. til Sygehus Lillebælt og 1,35 mio. kr. til Esbjerg og Grindsted Sygehus.
  • Der afsættes 10 mio. kr. til OUH i 2025. Dette knytter sig bl.a. til et behov for at kunne øge operationskapaciteten til brystkræftpatienter, ekstra lejer på kirurgisk afdeling og Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F. Derudover går pengene til at ensrette behandlingsforløb for patienter med prostatakræft, som skal have hormonbehandling.
  • Brystkirurgi på Esbjerg og Grindsted Sygehus har et ønske om at uddanne en afdelingslæge til certificeret brystkirurg. Derfor afsættes der 400.000 kr. til dette formål.
  • 1. juli 2024 blev tilskudsordningen for tandpleje til udvalgte patientgrupper udvidet. Det er blandt andet de patienter, der har fået ødelagt deres tandsundhed af kræft eller af kræftbehandlingen. Derfor vurderes det, at det er nødvendigt med øgede ressourcer til at varetage sagsbehandlingen af et forventet øget antal ansøgninger. Der afsættes 638.000 kr. til dette formål for 2025.

Danmark går med i global indsats mod rumskrot

0

Danmark tilslutter sig i dag den internationale erklæring Zero Debris Charter, som skal begrænse mængden af rumskrot og skabe en mere bæredygtig udnyttelse af rummet. Det sker i en tid, hvor risikoen for kollisioner mellem satellitter og skrot er stigende.

Mængden af rumskrot er vokset dramatisk de seneste år. Ifølge det Europæiske Rumagentur (ESA) kredser mere end 40.500 stykker rumskrot på over 10 centimeter i diameter nu om jorden. Hertil kommer millioner af mindre fragmenter, der ikke kan identificeres.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund understreger vigtigheden af den danske tilslutning:

– Vi er nødt til at udvise den samme ansvarlighed i rummet, som vi kræver på jorden. Satellitter spiller en afgørende rolle i vores hverdag og for Europas sikkerhed. Derfor er det afgørende, at vi nu tilslutter os Zero Debris Charter.

Erklæringen, som er udarbejdet af ESA, opstiller mål og principper for at minimere skrot i rummet. Frem mod 2030 arbejder ESA mod, at europæiske rumaktiviteter ikke skaber nyt rumskrot. Allerede nu stilles der krav om, at satellitter bringes ud af kredsløb inden for 25 år efter endt mission.

Voksende problem med rumskrot

Rummet bliver stadig mere trafikeret. ESA forventer, at hundredtusindvis af satellitter sendes i kredsløb over det kommende årti. Hændelser som den skelsættende kollision i 2009 mellem to satellitter over Sibirien har været med til at sætte fokus på problemet.

Rumskrot udgør ikke alene en risiko for aktive satellitter, men også for andre rumfartøjer. Eksempelvis har den internationale rumstation (ISS) gentagne gange været nødt til at justere sin bane for at undgå sammenstød med fragmenter.

Senest blev Andreas Mogensens planlagte rumvandring uden for ISS aflyst på grund af risikoen fra ukontrollerbare vragrester i rummet.

Strategi for bæredygtig rumfart

Danmark har de seneste år intensiveret sit fokus på bæredygtighed i rummet. I november lancerede regeringen en ny strategi for rumforskning og -innovation. Her spiller ansvarlig udnyttelse af rummet en central rolle.

Med underskrivelsen af Zero Debris Charter føjer Danmark sig til en voksende liste af lande og organisationer, der forpligter sig til at rydde op i rummet. Charteret er allerede underskrevet af 135 organisationer samt 16 andre lande, heriblandt Sverige, Storbritannien og Tyskland.

Danmarks formelle tilslutning finder sted i dag kl. 15.00 på ESA’s rådsmøde i Paris.

Fakta om rumskrot:

  • 40.500 stykker rumskrot større end 10 cm kredser om jorden.
  • Hundredvis af millioner mindre fragmenter findes i kredsløb.
  • ESA arbejder mod en fremtid uden nyt rumskrot inden 2030.
  • Den danske lovgivning stiller krav om, at satellitter fjernes fra kredsløb inden 25 år.

Ny taskforce skal bekæmpe ulovlige produkter på onlineplatforme

0

Regeringen har nedsat en ny taskforce, der skal sikre en fælles indsats mod ulovlige og farlige produkter, der sælges på store onlineplatforme som Temu og Shein.

Taskforcen, som ledes af Sikkerhedsstyrelsen, skal samle myndigheder og organisationer i en styrket kamp mod produkter, der ikke lever op til gældende EU-regler.

Onlinehandel har vundet stort indpas blandt forbrugere i Danmark. Mange vælger store udenlandske platforme, når der skal købes legetøj, elektronik eller tøj. Problemet er, at en del af produkterne ikke lever op til sikkerheds- og sundhedskrav, og de kan derfor udgøre en risiko for forbrugerne. Platformene, der ofte fungerer som mellemled, påtager sig ikke ansvar for produkternes sikkerhed.

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger behovet for handling:

– Vi vil ikke tolerere salg af ulovlige og farlige produkter i Danmark. Uanset om du handler i din lokale skobutik eller på nettet, skal du som forbruger kunne stole på det produkt, du køber. Udfordringerne med de her platforme spænder bredt og løses ikke alene. Det er afgørende at samle alle relevante myndigheder og interessenter for at udveksle erfaringer og løsninger, siger han og tilføjer, at målet er at gøre forbrugerne trygge ved deres onlinekøb.

Bredt samarbejde

Taskforcen skal skabe en mere koordineret indsats ved at samle en række myndigheder og organisationer. Foruden Sikkerhedsstyrelsen deltager blandt andet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Toldstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk. Dansk Erhverv og Dansk Industri er også en del af arbejdet.

Samarbejdet skal sikre bedre deling af viden og løsninger på tværs af myndigheder, så problemer med farlige produkter kan identificeres og stoppes hurtigere.

Den stigende popularitet af udenlandske platforme betyder, at flere produkter finder vej til danske hjem, uden at de nødvendigvis overholder lovgivningen. Produkter som elektronik og legetøj kan indeholde materialer, der er sundhedsskadelige, eller mangle sikkerhedstest, som ellers kræves af EU-reglerne.

Sygehuse får ansvar for patienter i fire døgn efter udskrivelse

0

15. januar 2025 udvider Region Syddanmark det 72-timers udvidede behandlingsansvar, regionen indførte i 2023. Det betyder, at de syddanske sygehuse fremover beholder ansvaret for udvalgte patienters behandling fra tre til fire døgn efter udskrivelsen. I fremtiden vil alle patienter, der har været indlagt på et somatisk sygehus uanset længden på indlæggelsen, og som udskrives til kommunal sygepleje, være omfattet af ordningen.

På et regionsrådsmøde den 16. december valgte regionsrådet at udvide sygehusenes behandlingsansvar fra 72 timer til 96 timer for alle patienter, der har været indlagt på et somatisk sygehus uanset længde, og som udskrives til kommunal sygepleje.

Formålet er at skabe bedre og mere sammenhængende forløb for patienterne og dermed også medvirke til, at færre af dem ender med at blive genindlagt.

I 2023 godkendte regionsrådet, at sygehusene fik et 72-timers udvidet behandlingsansvar for patienter, der var indlagt over 24 timer. Den løsning bliver nu udvidet i tid og ændret i forhold til indlæggelseslængde.

Råd og vejledning i 96 timer

Det udvidede behandlingsansvar giver den kommune, patienten udskrives til, mulighed for at tage kontakt til den afdeling på sygehuset, som patienten er udskrevet fra.

Dermed kan kommunens ansatte, f.eks. en kommunal sygeplejerske eller personalet på et plejehjem, få afklaret spørgsmål om f.eks. medicin eller behandlingsplan. Sygehuset og kommunen kan f.eks. tale sammen om en ny vurdering af smertebehandling, i dagene efter en patient er kommet hjem, frem for at patienten skal genindlægges.

– Formålet med det udvidede behandlingsansvar er at skabe bedre og mere sammenhængende forløb for patienterne og dermed også medvirke til, at færre af dem ender med at blive genindlagt. Vi kan også se, at det giver patienterne større tryghed og oplevelsen af bedre sammenhæng mellem sygehus og patientens kommune i forbindelse med deres udskrivelse og de første dage tilbage i hjemlige rammer, siger regionsrådsformand, Bo Libergren (V).

I 2023 indførte alle regioner 72-timers udvidet behandlingsansvar, og med den nye sundhedsreform lægger partierne bag aftalen op til, at alle regioner skal udvide til 96-timers udvidet behandlingsansvar. Derefter overgår ansvaret til den praktiserende læge.

Region Syddanmark er den første region, der formelt udvider behandlingsansvaret.  

Psykiatrien afventer stadig

I budgetaftalen for 2024 ønsker politikerne også at se på, om et udvidet behandlingsansvar kan omfatte psykiatriske patienter.

– Der er allerede en række muligheder for behandling og rådgivning i samarbejde med patientens afdelingen, efter de er udskrevet fra deres afdeling i psykiatrien. Her taler vi f.eks. om mobil skadestue og akut psykiatrisk udrykningstjeneste. Men en egentlig aftale om et udvidet behandlingsansvar på tværs af psykiatrien, som man nu ser det i somatikken, indgår ikke udvidelsen i første omgang, siger Bo Libergren.

Tysklands regering er væltet

0

Tyskland står over for et nyt valg, efter forbundskansler Olaf Scholz i dag tabte en mistillidsafstemning i Forbundsdagen. Afstemningen endte med 394 stemmer imod Scholz, mens kun 207 stemte for at bevare ham på posten som kansler.

Beslutningen om at afholde valg 23. februar kommer efter en periode med store interne problemer i den tyske regering, der bestod af Scholz’ socialdemokratiske SPD, det liberale FDP og De Grønne. Konflikterne nåede et højdepunkt i november, da Scholz fyrede sin finansminister, Christian Lindner fra FDP, hvilket skabte yderligere uro i regeringen.

Scholz virkede forberedt på nederlaget forud for dagens afstemning. I sin tale præsenterede han flere politiske tiltag, herunder en foreslået mindsteløn på 15 euro i timen, men det var ikke nok til at samle flertal bag ham.

Oprindeligt skulle tyskerne først til valg til Forbundsdagen i september næste år, men dagens resultat har rykket datoen frem til februar.

Valget kommer efter en turbulent periode for den såkaldte trafiklyskoalition, hvor samarbejdsvanskeligheder mellem partierne gentagne gange har blokeret for politiske fremskridt. Scholz’ fyring af Lindner blev set som et forsøg på at genvinde kontrollen over regeringen, men det endte i stedet med at styrke oppositionen.

Tyskland går nu en intens valgkamp i møde, hvor nye politiske konstellationer kan forme sig, mens Olaf Scholz’ fremtid som kansler hænger i en tynd tråd.

Liga- og landsholdsspiller indstiller karrieren

0

Henrik Møllgaard, der fylder 40 år til januar, har besluttet at stoppe sin aktive karriere efter denne sæson. Samtidig forlader han Aalborg Håndbold, hvor han har været en central figur i en årrække.

Møllgaard har spillet for Aalborg Håndbold siden klubbens spæde start og var med til at vinde klubbens første danske mesterskab i 2010. Nu ser han frem til en ny udfordring efter sommeren, som dog ikke ligger i Aalborg Håndbold.

– Jeg har været bevidst om, at jeg befandt mig i karrierens efterår, men har stadig følt, at jeg kunne bidrage både på klub- og landsholdsniveau. Nu er tiden dog inde til at stoppe, og jeg har fået en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til, forklarer Møllgaard.

Han understreger samtidig, at beslutningen ikke er et fravalg af Aalborg Håndbold:

– Aalborg vil altid være mit hold i Danmark og har en stor plads i mit hjerte. Det har været vigtigt for mig at have en god og åben dialog med klubben om fremtiden, siger han.

Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen, roser Møllgaard for hans indsats og betydning for klubben:

– Henrik Møllgaard er en sand legende for Aalborg Håndbold. Han har været en afgørende spiller både på og uden for banen. Vi er selvfølgelig ærgerlige over at miste ham, men vi har fuld respekt for hans beslutning og den nye mulighed, han har valgt at forfølge.

Larsen håber dog på, at dette kun er et ”på gensyn” og ikke et endeligt farvel:

– Vi har stadig vigtige kampe tilbage i sæsonen i både ligaen, Santander Cup og Champions League. Vi håber at slutte Henriks flotte karriere på den bedst mulige måde, siger direktøren.

En imponerende karriere

Henrik Møllgaard kan se tilbage på en glorværdig karriere, der tæller fem danske mesterskaber, to pokaltitler og to Champions League-finaler med Aalborg Håndbold. Foreløbig står han noteret for 443 kampe og 1.069 mål for klubben, hvor han siden november også har fungeret som spillende assistenttræner under cheftræner Simon Dahl.

Tidligere i karrieren har han repræsenteret KIF Kolding, Skjern Håndbold og Paris Saint-Germain. På det danske landshold har han spillet 226 kampe og scoret 182 mål. Her har han været med til at vinde både VM- og OL-guld flere gange.

Henrik Møllgaard efterlader sig et stort aftryk i både Aalborg Håndbold og dansk håndbold som helhed. Klubben vil nu arbejde på at finde en erstatning, mens de samtidig fokuserer på de resterende mål for sæsonen.

Følg dagens regionsrådsmøde i Region Syddanmark live

0

I dag kl. 15.00 mødes regionsrådet i Region Syddanmark for at drøfte en række centrale dagsordener, der påvirker både borgere, sundhedsområdet og regionale projekter. Mødet finder sted i Regionsrådssalen og kan følges live her og på vores 22 aviser.

På dagens dagsorden er der 47 punkter, som spænder fra økonomirapportering, overførsler til 2025 og planlægning af sundhedsindsatser til tilskud på kultur- og uddannelsesområdet. Der skal blandt andet tages stilling til fordeling af midler til kræftområdet i 2025, arbejdet med seksuel sundhed i regionen, samt opdatering af henvisningsprocedurer inden for tværsektorielle projekter.

Derudover er der fokus på evaluering af generationsforurening ved Himmark Strand, og regionsrådet skal også drøfte opdateringer på kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH samt en ny praksisplan for almen praksis i 2025.

Med flere lukkede punkter til sidst på dagsordenen, bliver det spændende at se, hvilke beslutninger der træffes i dag. Husk, du kan følge hele mødet live og få opdateringer i artiklen, der dækker mødet i detaljer.

Følg med her fra 15.00

Region Syddanmark topper listen over dumpede dyr

0

Tusindvis af kæledyr bliver fortsat efterladt rundt omkring i landet. Tal fra Dyrenes Beskyttelse viser, at knap 1.200 dyr er blevet dumpet i 2024 alene, hvilket svarer til over tre kæledyr om dagen. Organisationen peger på, at problemet stadig vokser, og Region Syddanmark er blandt de områder, hvor udfordringen er mest tydelig.

Tallene fra Dyrenes Beskyttelse viser, at der i 2024 blev registreret 1192 dumpede dyr, hvilket er en mindre tilbagegang fra 1209 dyr i 2023, men fortsat et markant niveau sammenlignet med 945 dyr i 2018. Katte er fortsat det dyr, der oftest bliver efterladt. I 2024 er 959 katte og killinger blevet dumpet, en stigning fra 942 sidste år. Derudover er 89 kaniner og 63 marsvin og hamstere blevet efterladt.

Dyrenes Beskyttelse oplever, at mange dyr efterlades i skotøjsæsker, transportbure eller poser. Chancerne for, at dyrene overlever, er ofte små, fordi de fleste er unger, der ikke kan klare sult, kulde eller rovdyr.

– Sult, tørst eller kulde er en virkelig grusom måde at dø på, og det gør dumping til en dybt uansvarlig handling. Vi siger det igen og igen, men hvis man ikke længere kan tage sig af sit kæledyr, så er dumping ikke løsningen, siger Karina Fisker, internatchef i Dyrenes Beskyttelse.

Region Syddanmark markerer sig

Mens dumping af dyr er et nationalt problem, viser tallene, at Region Syddanmark ligger øverst i statistikken. I regionen er der i 2024 nemlig registreret hele 410 dumpede dyr, en stigning fra 397 i 2023 og 315 i 2018.

I Odense er der i 2024 blevet dumpet 35 dyr, mens Middelfart og Kolding oplever henholdsvis 32 og 25 dumpede dyr. Vejle har registreret 22 dumpede dyr, og i Fredericia er tallet 10.

Sammenlignet med andre dele af landet ligger regionen altså blandt de mest belastede områder. Kort over Danmark viser en koncentration af dumping i kommuner som Odense og Middelfart, hvor niveauet er højere end mange andre steder.

Kattene fylder mest

Ifølge Dyrenes Beskyttelse er det især katte og killinger, der skaber travlhed på internaterne. Organisationen forklarer, at mange kæledyrsejere ikke har mulighed for at håndtere et kuld killinger, når katten pludselig kommer hjem med unger.

– Vi oplever rigtig mange dumpede katte og især dumpede killinger i løbet af et år. Vi ved, at hvis katten pludselig kommer hjem med killinger, så kan det være en uoverskuelig opgave at tage hånd om dem. Det er dog ikke en undskyldning for at udsætte dem for den fare, det potentielt er, at blive efterladt et eller andet sted med risiko for at dø af kulde, tørst eller blive taget af et rovdyr, siger Karina Fisker.

Internaterne er afhængige af både frivillige plejefamilier og organisationens samlede beredskab for at kunne håndtere de mange sager.

– Kattene og særligt killingerne er nogle af de dyr, som kræver enormt mange ressourcer for vores internater. En killing er først klar til et nyt hjem, når den er 12 uger, så indtil da er vi dybt afhængige af hele vores beredskab for at kunne tage imod dem. Særligt vores frivillige plejefamilier sikrer, at vi kan hjælpe så mange, som vi faktisk gør, forklarer hun.

Behov for løsninger

Dyrenes Beskyttelse understreger, at dumping ikke er en holdbar løsning, hvis man står i en svær situation. Organisationen opfordrer i stedet til, at man søger hjælp hos de lokale dyreinternater eller kontakter deres vagtcentral, 1812.

– Vi håber, at 2025 kan blive året, hvor danskerne stopper med at dumpe deres dyr, hvis de ikke længere kan tage vare på dem. Hvis man står i en situation, hvor man har akut brug for hjælp, så skal man tage fat i sit lokale dyreinternat, ikke køre dyrene ud et eller andet øde sted og efterlade dem der, lyder det fra Karina Fisker.

Novo Nordisk investerer milliarder i ny fabrik med potentiale for yderligere udvidelser på Fyn

0

Novo Nordisk har mandag løftet sløret for sine planer i Odense. Med en investering på 8,5 milliarder kroner etablerer virksomheden en ny gigantisk produktionsfabrik i Tietgen Nord, som markerer første gang i dette århundrede, at Novo Nordisk bygger en ny produktionsfacilitet fra bunden i Danmark.

Fabrikken, der allerede har sat gang i byggeriet, vil beskæftige op mod 1.000 håndværkere under opførelsen og skabe 400 permanente arbejdspladser, når den står færdig. Ud over de faste stillinger vil projektet generere mange eksterne opgaver, hvilket kan få betydning for både lokalområdet og regionen som helhed.

På dagens pressemøde på byggepladsen deltog Novo Nordisks direktør Lars Fruergaard, Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og finansminister Nicolai Wammen.

Her udtrykte borgmester Peter Rahbæk Juel stor stolthed over projektet og fremhævede, hvordan det styrker regionens profil som en attraktiv lokation for store virksomheder.

Langsigtede ambitioner på Fyn

Direktør Lars Fruergaard gjorde det klart, at etableringen i Odense ikke kun handler om fabrikken, men også om fremtidige udvidelser. I et interview med TV 2 Fyn udtalte han:

– Der kommer en masse aktiviteter rundt om fabrikken, og jeg vil også håbe, at det går så godt, at vi kan udvide på Fyn.

Fruergaard fremhævede de unikke muligheder på Fyn og det stærke erhvervsmiljø som en afgørende faktor for placeringen.

– Fyn er kendt for god mekanik, en robotklynge og et virkelig stærkt kompetencefelt, sagde han under pressemødet og understregede, at etableringen i Odense er en sjælden og strategisk beslutning fra virksomhedens side.

Spænding og storsejre

0

16. spillerunde i Herreligaens grundspil bød på både tætte opgør og overbevisende sejre, da holdene kæmpede om vigtige point i toppen og bunden af tabellen. Rundens kampe havde det hele – fra marginalsejre til deciderede overkørsler, hvor især GOG og TMS Ringsted satte markante aftryk.

En af rundens mest spændende kampe fandt sted i Gudme, hvor GOG i en intens kamp trak det længste strå mod SAH – Skanderborg AGF. Slutresultatet blev 35-34 i en kamp, hvor begge hold viste høj klasse i både angreb og forsvar. GOG’s evne til at håndtere pressede situationer sikrede dem sejren og fastholdt deres position som ligaens førerhold.

En anden tæt affære udspillede sig i Aalborg, hvor Fredericia HK gav topholdet kamp til stregen i det, der var en gentagelse af sidste sæsons DM-finale. Trods en stærk indsats fra gæsterne måtte Fredericia se sig besejret 32-30 i en kamp, hvor marginaler og præcision til sidst afgjorde slaget til hjemmeholdets fordel.

Mors-Thy Håndbold og Skjern Håndbold bød også på et tæt opgør, der dog til sidst faldt ud til Skjerns fordel. Skjern sikrede sig en hårdt tilkæmpet 35-32-sejr på en aften, hvor deres bagkæde var afgørende i slutfasen.

Storsejre til favoritterne

Mens flere kampe bød på spænding, var andre præget af stor klasseforskel. Bjerringbro-Silkeborg viste ingen nåde mod TTH Holstebro og tog en sikker sejr på 36-27. BSV udnyttede TTH’s defensive svagheder og viste skarphed fra start til slut.

TMS Ringsted leverede også en imponerende præstation med en knusende 33-24-sejr over KIF Kolding. Det var en kamp, hvor Kolding aldrig fandt fodfæste, og Ringsted udnyttede hjemmebanefordelen maksimalt. Kolding, der kæmper i bunden af tabellen, må nu se fremad og forsøge at genfinde formen i en sæson, hvor holdet har skiftet træneren ud en gang.

Sønderjyske leverer på udebane

Ribe-Esbjerg HH måtte tage endnu et nederlag, da Sønderjyske Herrehåndbold på overbevisende vis vandt 25-22 i en tæt dyst. Sønderjyske udnyttede deres muligheder og var skarpere i de afgørende situationer, hvilket sikrede dem vigtige point.

Stillingen efter runde 16

Efter rundens kampe er GOG og Aalborg fortsat suveræne i toppen af tabellen med 27 point hver. Fredericia Håndbold Klub fastholder tredjepladsen med 21 point, mens Bjerringbro-Silkeborg følger lige efter med 19 point. Nederst i tabellen kæmper Ribe-Esbjerg HH og Grindsted GIF hårdt for at undgå nedrykning.

Toldere afslører millioner i skjulte kontanter

0

I 2023 beslaglagde Toldstyrelsen kontanter og andre likvide midler til en samlet værdi af cirka 33 millioner kroner ved de danske grænser. Dette er andet år i træk, hvor det samlede beløb overstiger 30 millioner kroner.

Beslaglæggelserne er en del af en intensiveret indsats mod hvidvask og illegale pengestrømme, oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge skatteminister Rasmus Stoklund er resultaterne en vigtig indikator på en effektiv kontrol:

– De seneste år har Toldstyrelsens fokus på kontanter ført til, at der tilbageholdes meget store mængder kontanter ved de danske grænser. Det ser jeg som en positiv udvikling, fordi tilbageholdelserne kan være med til at stikke en kæp i hjulet på kriminelle foretagender, som fx hvidvask af penge og illegale pengestrømme på tværs af landegrænser. Derfor skal vi holde fast i den gode indsats, og sørge for at vi også fremadrettet har en god og effektiv toldkontrol, siger han.

Fokus på kontanter i kontrolarbejdet

Toldstyrelsens kontrol af kontanter og andre likvide midler, såsom guld og checks, sker med baggrund i EU-regler, der pålægger rejsende at deklarere beløb på 10.000 euro eller derover, når de krydser grænsen. Hvis beløbet ikke angives, kan Toldstyrelsen beslaglægge midlerne. Derudover kan kontrol foretages uanset beløbets størrelse, hvis der er mistanke om kriminelle aktiviteter.

Kontrollerne udføres med både stikprøvekontroller og målrettede aktioner, som inkluderer brug af bagagescannere og pengehunde i lufthavne og ved grænseovergange. Samarbejde mellem danske og europæiske myndigheder bidrager også til at målrette indsatsen.

I 2023 blev flere større beslaglæggelser foretaget, herunder to markante sager i Københavns Lufthavn. Den ene sag omfattede fund af kontanter til en værdi af 727.212 kroner, gemt blandt hverdagsgenstande som kager og børnetøj. I en anden sag blev cirka 1,3 millioner kroner fundet skjult i pakker med tørret kokos og havregryn. Begge sager blev overdraget til politiet.

Bøder og efterforskning

Når tolderne beslaglægger kontanter, bliver sagen ofte overgivet til politiet, som kan pålægge bøder. Disse bøder svarer til 25 procent af det beløb, der overstiger 10.000 euro, dog mindst 5.000 kroner. Hvis den rejsende har gæld til det offentlige, kan Gældsstyrelsen desuden blive involveret.

Siden 2021, hvor reglerne blev skærpet til også at omfatte guld, er mængden af tilbageholdte midler steget markant. Ifølge Toldstyrelsens data blev der tilbageholdt 16 millioner kroner i 2019, 22 millioner i 2021 og hele 38 millioner kroner i 2022. Denne udvikling tilskrives det øgede fokus på at bekæmpe hvidvask og illegale pengestrømme.

DMI varsler stormstyrke

0

Mandag byder på kraftig blæst og perioder med regn, mens nordlige og østlige dele af landet kan få lidt eller nogen sol. Samtidig advarer DMI om lokalt forhøjet vandstand i områderne omkring Kattegat som følge af den kraftige vind.

DMI har udsendt et varsel om stormende kuling, særligt i Nordjylland, hvor vinden ventes at nå stormstyrke i løbet af mandagen. Dette betyder risiko for kraftige vindstød, der kan medføre væltede træer og udfordringer for trafikken, især på udsatte veje og broer.

Dagen starter med mulighed for lidt sol i de nordlige og østlige egne, men ellers vil skyer og stedvis regn præge vejret. Temperaturen holder sig omkring 10 grader, mens vinden fortsætter med at blæse kraftigt fra vest. I de mest udsatte områder kan vinden nå op til stormstyrke, og DMI anbefaler, at man sikrer løse genstande og holder sig opdateret på vejrmeldingerne.

Den kraftige blæst giver også udfordringer med forhøjet vandstand i Kattegat og nærliggende kystområder. Lokale forhøjelser kan skabe problemer i lavtliggende områder, og borgere i de berørte områder opfordres til at være opmærksomme på vandstanden.

Norge var for stærke

0

Danmark måtte nøjes med sølv, da de norske håndboldkvinder for tredje gang i træk sikrede sig EM-guld med en 31-23-sejr i finalen. På en aften, hvor Norge viste, hvorfor de er Europas bedste, måtte danskerne se sig overmatchet – især i anden halvleg. Alligevel var der dansk hæder efter kampen, da Anna Kristensen blev kåret til turneringens mest værdifulde spiller (MVP) for sine fremragende præstationer gennem hele EM.

Danmark måtte nøjes med sølv, da de norske håndboldkvinder for tredje gang i træk sikrede sig EM-guld med en 31-23-sejr i finalen. På en aften, hvor Norge viste, hvorfor de er Europas bedste, måtte danskerne se sig overmatchet – især i anden halvleg.

Danmark begyndte finalen i Wien med mod og energi. Anna Kristensen i målet leverede en fremragende præstation og holdt Norge nede på blot tre mål på de første ti forsøg. Det danske forsvar stod kompakt, og det gav plads til en tidlig føring på 5-3.

Norges forsvar viste dog hurtigt, at de havde justeret sig fra tidligere møder i turneringen. Helena Elvers hurtighed blev effektivt neutraliseret, og Mie Højlund, der vendte tilbage til finalen, havde svært ved at finde plads. Stille og roligt arbejdede de erfarne nordmænd sig tilbage, og Henny Reistad begyndte at udfordre det danske forsvar med sin fysik og teknik. Norge fik udlignet til 5-5, og derfra skiftede føringerne mellem de to hold.

Landstræner Jesper Jensen forsøgte at skabe nye muligheder med syv mod seks-spil, som tidligere havde været en succes mod Frankrig. Det gav periodisk bid, men Norge havde læst Danmark og var klar til udfordringen. Silje Solberg i det norske mål holdt et stabilt højt niveau og gjorde det svært for danskerne at få hul på bylden.

Ved pausen var stillingen 13-12 til Norge – en gentagelse af pausestillingen fra holdenes møde i mellemrunden.

Norge trak fra

Anden halvleg startede katastrofalt for Danmark. To tidlige udvisninger og flere tekniske fejl gav Norge mulighed for at trække fra, og de gjorde det uden at tøve. På blot tre minutter var den norske føring vokset til 16-12, og Danmark blev fanget i en negativ spiral.

De danske angreb manglede skarphed, og selv Anna Kristensen i målet, der havde været en nøglefigur i første halvleg, kunne ikke længere stoppe de norske skytter. Ved 14-19 måtte Jesper Jensen tage timeout, men det ændrede ikke kampens momentum.

Brændte chancer og tekniske fejl gjorde ondt på Danmark, mens Norge viste sig kyniske og kliniske i begge ender af banen. Da nordmændene gik på 21-14, var finalen reelt afgjort.

Et rødt kort til Rikke Iversen efter hendes tredje udvisning satte en tyk streg under Danmarks problemer. De danske drømme om at afslutte 20 års guldtørst forsvandt sammen med den norske jubel ved Stine Skogrands scoring til 27-19 i tomt mål. Med ti minutter igen var det tydeligt for både spillere og tilskuere, at Norge var på vej mod endnu et mesterskab.

Kampen endte 31-23, og det danske hold måtte erkende, at der stadig er et stykke vej op til Norges niveau. Sølvet er en flot præstation, men finalen viste forskellen mellem de to nationer – både i bredde og kvalitet.

Danmark har leveret en flot turnering og er fortjent blandt Europas bedste, men finalen blev en påmindelse om, hvor højt niveau Norge præsterer på. For nordmændene markerer sejren også et værdigt farvel til landstræner Thorir Hergeirsson, der slutter sin imponerende karriere med endnu en triumf.

Mens danskerne rejser hjem med sølv og en følelse af uforløst potentiale, kan Norge fejre endnu en EM-triumf og cementere deres status som Europas ubestridte håndbolddronninger.

Anna Kristensen og Emma Friis på EM’s All Star-hold

0

To danske profiler har fået en velfortjent plads blandt turneringens bedste spillere, da Det Europæiske Håndboldforbund netop har offentliggjort All Star-holdet for EM 2024. Holdet samler de største præstationer fra mesterskabet, og her er både målvogter Anna Kristensen og venstre fløj Emma Friis repræsenteret.

All Star-holdet er sammensat på baggrund af en kombination af en fanafstemning og vurderinger fra et ekspertpanel. For Danmark understreger udnævnelserne den høje kvalitet, som spillerne har leveret i løbet af turneringen.

Gentagelse og debut på All Star-holdet

For Emma Friis er det andet EM i træk, hun bliver udvalgt som turneringens bedste venstre fløj. Den danske landsholdsstjerne blev tidligere på året også kåret som bedste venstre fløj ved OL, og hendes konstante høje niveau gør hende til en af verdens absolut bedste på positionen.

For Anna Kristensen markerer hæderen et stort gennembrud. EM 2024 har været det første mesterskab, hvor den unge målvogter har haft ansvaret som førstemålmand gennem hele turneringen. Hendes afgørende redninger og imponerende overblik har været medvirkende til Danmarks succes og cementerer hende som en af fremtidens store stjerner.

Internationale profiler på holdet

All Star-holdet består af spillere fra seks forskellige nationer og afspejler det høje niveau på tværs af turneringen. Foruden de to danskere er blandt andre Norges Henny Reistad og Sloveniens Tjaša Stanko også blevet hyldet for deres præstationer.

All Star-hold ved EM 2024

Venstre fløj: Emma Friis (Danmark)

Venstre back: Tjaša Stanko (Slovenien)

Playmaker: Henny Reistad (Norge)

Højre back: Katrin Klujber (Ungarn)

Højre fløj: Viktória Gyori-Lukács (Ungarn)

Stregspiller: Tatjana Brnovic (Montenegro)

Målvogter: Anna Kristensen (Danmark)

Forsvarsspiller: Pauletta Foppa (Frankrig)

Ung spiller: Petra Simon (Ungarn)

Kåring af MVP

Mens All Star-holdet allerede er offentliggjort, bliver turneringens mest værdifulde spiller (MVP) først afsløret efter finalen mellem Danmark og Norge, som spilles klokken 18.00. Kampen kan følges direkte på TV 2 og P4.

Med to danskere på All Star-holdet og en plads i finalen er EM 2024 allerede en turnering, der vil blive husket som en stor triumf for dansk håndbold.

Emil Nielsen kåret som Europas bedste spiller

0

Den danske målmand Emil Nielsen blev lørdag aften hædret med den prestigefyldte titel som sæsonens MVP ved Det Europæiske Håndboldforbunds store gallashow. Prisen som ‘Most Valuable Player 2023/24’ markerer kulminationen på en ekstraordinær sæson for den 27-årige dansker, der har præget både landshold og klubhåndbold på højeste niveau.

Nielsens sæson har været intet mindre end en triumfrejse. Med OL-guld og EM-sølv for Danmark samt en Champions League-titel for FC Barcelona har han spillet en central rolle i nogle af håndboldens største øjeblikke det seneste år. Kåringen som Europas bedste spiller understreger hans betydning i alle disse bedrifter.

Emil Nielsen var selv til stede i Wien for at modtage prisen ved EHF Excellence Awards, hvor han blev valgt foran to stærke konkurrenter – Magnus Saugstrup, der ligeledes repræsenterer Danmark, og hans klubkammerat i Barcelona, franske Dika Mem.

Danske og norske stjerner hædret

Hos kvinderne blev det den norske playmaker Stine Oftedal Dahmke, der løb med hæderen som sæsonens bedste spiller i Europa. Her var Line Haugsted fra Danmark også blandt de tre nominerede, hvilket understreger den stærke danske håndboldprofil på den internationale scene.

Mathias Gidsel fik også sin velfortjente anerkendelse, da han modtog den nyoprettede pris ‘European Olympic Excellence Award’. Prisen blev tildelt til de bedste europæiske spillere ved OL, og Gidsel delte æren med den norske målvogter Katrine Lunde, der vandt kvindernes udgave af prisen.

Hall of Fame for håndboldlegender

Aftenen bød desuden på historisk hæder, da Anja Andersen og Mikkel Hansen blev optaget i EHF’s Hall of Fame. Begge har været ikoniske figurer i dansk og international håndbold, og optagelsen cementerer deres status som nogle af sportens største profiler nogensinde.

Det var en aften fyldt med fejring af dansk og nordisk håndbold, og Emil Nielsens kåring som Europas bedste spiller var uden tvivl højdepunktet.

Blæst og storm på vej

0

Danmark får en omskiftelig vejrsøndag, der byder på lidt af det hele – sol, regn, blæst og skybrudslignende byger.

I Nordjylland har DMI udsendt varsel om stormende kuling med vindstød af stormstyrke i nordlige Vendsyssel natten til mandag.

Dagen starter roligt mod øst med lidt solskin, men allerede tidligt på dagen breder en front med skyer og regn sig ind over landet fra vest. Temperaturerne stiger i løbet af dagen til mellem 5 og 9 grader, mens vinden gradvist tager til og bliver jævn til hård fra vest. Ved kysterne kan vinden nå op til kulingstyrke.

Vinden tager fat i aften og nat

I resten af landet vil vinden ligge på mellem frisk vind og kuling fra vest, med enkelte vindstød af stormstyrke. Aftenen og natten byder desuden på perioder med regn og temperaturer på mellem 6 og 9 grader.

Julehjælp firedobles med ekstra bevilling

0

Udsatte familier kan se frem til en mere økonomisk overkommelig jul, efter at et flertal i Folketinget har besluttet at tilføje 20 millioner kroner ekstra til julehjælpspuljen. Med de ekstra midler når den samlede julehjælp i år op på 25,7 millioner kroner, hvilket er mere end en firedobling af det oprindelige beløb.

Baggrunden for den forhøjede pulje er et stigende antal ansøgninger fra familier, der søger støtte til julemad og gaver. Organisationerne, der står for uddelingen, oplever et øget pres fra familier, der kæmper med økonomiske udfordringer.

Ministeren: En vigtig beslutning

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen udtrykker tilfredshed med den brede opbakning til forslaget:

– Julen skal ikke handle om bekymringer om, hvordan man får råd til maden og gaverne. Med denne forhøjelse kan vi nå ud til flere familier, der har brug for hjælp, og det er jeg rigtig glad for, siger hun.

Normalt er der på finansloven afsat 5,7 millioner kroner til julehjælp årligt. Sidste år blev beløbet forhøjet med 10 millioner kroner, og i år har Folketinget valgt at hæve beløbet endnu mere for at imødekomme den stigende efterspørgsel.

Julehjælp fordeles gennem organisationer
De 25,7 millioner kroner skal fordeles mellem de organisationer, der står for uddelingen af julehjælpen til familier over hele landet. Midlerne gør det muligt for flere familier at modtage støtte til mad og gaver i forbindelse med højtiden.

Beslutningen om den ekstra bevilling sker på baggrund af en stigende efterspørgsel på julehjælp, der afspejler de økonomiske udfordringer, mange familier står overfor.

Danmark er i EM-finalen 

0

Danmark er med en sejr på 24-22 mod Frankrig i EM-finalen mod Norge.

Kampen startede med to hold, der leverede en imponerende opvisning i solidt forsvar og stærke målvogtspræstationer. Det tog næsten seks minutter, før Frankrig fik udlignet Danmarks 1-0-føring, som blev scoret på et straffekast af Andrea Aagot Hansen.

Herefter fik målscoringen lidt mere fart, særligt takket være Danmarks EM-topscorer, Anne Mette Hansen, som stod for tre af de fem første mål for Danmark. Selvom målene begyndte at komme, var det tydeligt, at danskerne havde sværere ved at finde de store chancer, end de havde haft i de tidligere kampe i turneringen. Det franske forsvar var både bevægeligt og uforudsigeligt, hvilket satte Danmark under pres.

Danskernes egen defensiv stod dog også stærkt. Med god bevægelse i returløbene og få tekniske fejl lykkedes det dem at bremse den franske kontramaskine effektivt. Efter et kvarter brød Helena Elver igennem og satte Danmark i front med 7-5, hvilket fik den franske træner til at tage en timeout.

Begge målvogtere havde mistet noget af momentum efter en stærk start, og målscoringen steg i frekvens. Foran 12-9 havde Danmark mulighed for at udbygge føringen, men et par tekniske fejl holdt Frankrig inde i kampen.

Med et fyldt og stemningsfyldt hallen i Wien kunne Danmark gå til pause med en 13-11 føring, efter Anne Mette Hansens femte mål i kampen.

Som begge hold har gjort under EM, var Danmark også dygtige til at fordele spilletiden og udnytte truppen, så der var ikke noget, der tydede på, at Danmark ville knække modstanderen fysisk, som de har gjort i de tidligere kampe.

Begge hold kæmpede offensivt i starten af anden halvleg, hvor Danmark havde sværere ved at finde rytmen. Efter kun én scoring i de første ni minutter, kunne Frankrig udligne til 14-14. Danmark var ramt af store offensive problemer. Jesper Jensen reagerede på udfordringen med at skifte til syv mod seks, og det skulle vise sig at være en afgørende beslutning.

Anne Mette Hansen scorede et straffekast og satte Danmark på 15-14, hvilket stoppede måltørken efter 11 minutter og gav en tiltrængt luft til det danske hold. Forsvaret stod stadig stærkt, og Anna Kristensen havde endnu engang en imponerende redningsprocent på over 40. Samtidig begyndte syv mod seks-strategien at give resultater.

I en forrygende periode gik Danmark fra 14-14 til 20-14, og med ni minutter tilbage var føringen på fem mål. Duftende af finaleplads var stemningen i hallen elektrisk.

Men Frankrig er et hold, der aldrig giver op. De reducerede hurtigt forskellen til tre mål med syv minutter tilbage, men på trods af et par danske fejl, holdt Anna Kristensen stand i målet og sikrede, at de franske kvinder aldrig kom helt tæt på, selvom de kæmpede sig lidt nærmere mod slutningen.

‘Fedtemøg’ kåret til årets ord 2024

0

I et år, hvor både sproglige og naturrelaterede emner har været på dagsordenen, er det blevet ‘fedtemøg’, der løber med titlen som årets ord 2024. Kåringen er sket i samarbejde mellem Dansk Sprognævn og DR-programmet Klog på Sprogved en liveudsendelse på Sct. Knuds Gymnasium i Odense.

Fedtemøg, der traditionelt bruges til at beskrive en uønsket og klistret substans i naturen eller overført som et symbol på kaos og rod, er blevet et centralt udtryk for både miljødebatten og hverdagssprog i 2024. Juryen bag udvælgelsen bestod blandt andet af direktør Thomas Hestbæk Andersen fra Dansk Sprognævn, vært Adrian Hughes og sangerinde og politiker Katrine Tabita Daugaard Christensen.

Middelfart og fedtemøg

På den vestfynske side af Lillebælt har fedtemøg også været et varmt emne. Sommerens mange rapporter om tilstanden i bæltet og det Sydfynske Øhav har trukket paralleller til udfordringer med alger og overskydende næringsstoffer, der forringer vandmiljøet. Det har gjort ordet til et samlende udtryk for frustrationer og bekymringer over tilstanden i vores natur.

150 kandidater – men ét ord sejrede

Omkring 150 ord blev indstillet til årets kåring, men fedtemøg slog kandidater som ‘abdikation’ og ‘prompte’. Ifølge Dansk Sprognævn er ordet ikke blot en skarp beskrivelse af konkrete miljøproblemer, men også en kommentar på en tid præget af komplicerede udfordringer, hvor mange oplever at “stå i fedtemøg” – billedligt og bogstaveligt.

Fedtemøg skriver sig dermed ind i rækken af tidligere års vindere som ‘ChatGPT’ (2023), ‘Kyiv’ (2022) og ‘samfundssind’ (2020).

Arla trækker Baby&Me fra det danske marked i 2025

0

Arla Foods har meddelt, at deres Baby&Me Organic-produkter, herunder grød, modermælkserstatning og tilskudsblandinger, gradvist vil forsvinde fra det danske marked fra januar 2025. Produktionen vil helt stoppe i løbet af året.

Beslutningen om at udfase babyprodukterne skyldes, at produktionen af modermælkserstatning flyttes til Frankrig, hvilket betyder, at produkterne ikke længere kan bære det danske Ø-mærke eller mærket for dansk mælk.

Ifølge Arla har netop disse mærkninger været afgørende for Baby&Me’s unikke position på det danske marked.

– Når vi ikke kan levere det produkt, vi ønsker, giver det bedre mening at trække sig fra markedet, forklarer Arla i en udmelding på deres hjemmeside.

På grund af produkternes lange holdbarhed forventes det, at Baby&Me-produkter fortsat vil være tilgængelige hos nogle forhandlere resten af 2025, selvom produktionen stopper. Arla opfordrer forældre, der har spørgsmål, til at kontakte deres sundhedsplejerske eller læge for rådgivning om alternativer.

Kritik fra forbrugere

Beslutningen har mødt kritik fra forældre, der er afhængige af produkterne til deres spædbørn. Flere har udtrykt bekymring for, at deres børn ikke kan tåle alternativer på markedet. Arla anerkender, at målgruppen er særligt sårbar, men forsikrer, at der findes andre kvalificerede alternativer på det danske marked.

– Der er meget streng regulering af produkter i kategorien ’Early Life Nutrition’ i Danmark og EU, og vi ser vores konkurrenter som gode alternativer, udtaler virksomheden.

En forretningsmæssig beslutning

Beslutningen om at flytte produktionen til Frankrig og stoppe salget i Danmark er ifølge Arla en forretningsmæssig afvejning. Som andelsselskab er virksomheden forpligtet til at balancere økonomiske hensyn med hensynet til deres kunder.

– Babyers ernæring ligger os meget på sinde, og vi gør alt for at sikre, at ingen forældre føler sig svigtet, lyder det fra Arla, som også understreger, at udmeldingen er sket tidligt for at give forældre tid til at tilpasse sig.

Jyske Bank accepterer millionbøde for brud på hvidvaskloven

0

Jyske Bank har accepteret en bøde på knap 24 millioner kroner for ikke at have levet op til kravene i hvidvaskloven i perioden fra marts 2010 til september 2021. Sagen vedrører 35 kunder med boliglån i Sydeuropa, fremgår det af en selskabsmeddelelse fra banken.

Bruddet på hvidvaskloven skete i forbindelse med kundekendskabsprocedurer og undersøgelsespligt i en mindre afviklingsportefølje i bankens afdeling Keyplan Mortgage. Ifølge Jyske Bank blev de pågældende lån etableret før 2012. Det understreges desuden, at kunderne udelukkende har boliglån og ikke adgang til betalingskonti eller andre produkter i banken.

Bankdirektør Peter Schleidt udtaler i meddelelsen:

– Vi rettede straks op på de specifikke mangler i håndteringen af boliglånene, da de blev kendt. Generelt har vi et
stærkt og omfattende fokus i koncernen på bekæmpelse af finansiel kriminalitet og hvidvask.

Han tilføjer, at banken har samarbejdet med National enhed for Særlig Kriminalitet under hele forløbet og er tilfreds med, at sagen nu er afsluttet.

Jyske Bank har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Farligt fyrværkeri fjernet fra markedet

0

Sikkerhedsstyrelsen har i år testet 76 forskellige fyrværkeriprodukter, og resultatet er ifølge styrelsen alarmerende. Hele 24 af produkterne viste sig at have så alvorlige fejl, at de nu er fjernet fra markedet. Testen, der omfatter både nyt fyrværkeri og lagervarer fra sidste år, afslører farlige fejl som lavtflyvende raketter, ustabile batterier og knald, der overskrider lydkravene.

“Alt for mange fejl”

I en pressemeddelelse udtaler Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen:

– Det er alt for mange fejl, som vi finder i vores kontroller. Det understreger endnu engang, hvor vigtigt det er, at der bliver udført kontrol, og at forbrugerne bliver ved med at anmelde fyrværkeri med fejl.

Produkterne, der er blevet trukket tilbage, kan ses på Produkter.dk. Styrelsen opfordrer kraftigt forbrugere til at være opmærksomme på sikkerheden og rapportere farligt fyrværkeri, hvis de støder på det.

Kontroller målrettet risikoområder

Sikkerhedsstyrelsens årlige kontrol er en stor del af arbejdet med at sikre, at det fyrværkeri, der sælges i Danmark, lever op til de gældende sikkerhedsstandarder. Produkterne udvælges blandt andet ud fra anmeldelser fra forbrugere, skadesstatistikker og styrelsens egne erfaringer.

– Vi bruger vores viden og erfaring til at kontrollere der, hvor risikoen er størst. Men det er fabrikantens og importørens ansvar, at det fyrværkeri, der kommer på markedet, overholder kravene om sikkerhed, siger Nicoline Zederkof Jensen.

Anmeld fejl

Markedet bugner af forskellige fyrværkeriprodukter, hvilket gør det umuligt for Sikkerhedsstyrelsen at teste dem alle. Derfor understreger styrelsen også, at forbrugerne spiller en vigtig rolle i at opdage de farlige produkter.

– Vi opfordrer alle forbrugere til at anmelde et fejlende produkt. Det hjælper branchen og os med at give danskerne et mere sikkert nytår, fortæller Nicoline Zederkof Jensen.

Anmeldelser kan indsendes via Produkter.dk, hvor man også kan vedhæfte billeder af fyrværkeriet og den tilhørende mærkning.

Sådan testes fyrværkeri

Sikkerhedsstyrelsen udfører sine tests i henhold til europæiske standarder. Her kontrolleres blandt andet:

  • At lydstyrken ikke overstiger 120 decibel på den anbefalede sikkerhedsafstand.
  • At raketter skyder op i mindst 20 meters højde og ikke efterlader brændende nedfald tæt på jorden.
  • At batterier brænder korrekt, uden at vælte eller eksplodere.

Salling Group anmeldt for synlige tobaksvarer i butikker

0

Salling Group, der ejer supermarkedskæderne Bilka, Føtex og Netto, står nu over for en politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden. Anmeldelsen sker efter flere konstaterede overtrædelser af tobaksreklameloven, hvor tobaksvarer og nikotinposer har været synlige for kunderne i flere af koncernens butikker.

Forbrugerombudsmanden: Et klart signal fra lovgiver

Ifølge tobaksreklameloven må tobaksprodukter og tobakssurrogater ikke være synlige i supermarkeder og andre salgssteder, medmindre der er tale om specialbutikker. Butikker skal derfor skjule varerne, for eksempel bag låger eller forhæng. Forbrugerombudsmand Torben Jensen forklarer i en pressemeddelelse, hvorfor loven er vigtig:

– Tobaksreklamelovens totale forbud mod at vise tobaksprodukter er vedtaget for ikke at friste særligt børn og unge. Lovgiver har dermed ønsket at sende et klart signal om, at brug af tobak og tobakssurrogater er stærkt sundhedsskadeligt, udtaler Torben Jensen.

15 ulovlige tilfælde

Forbrugerombudsmandens anmeldelse bygger på 15 konkrete tilfælde, hvor tobaksvarerne ikke var skjulte. I flere af Salling Groups butikker var plastikforhæng, der skulle dække varerne, trukket fra i længere tid, hvilket ifølge Forbrugerombudsmanden er i strid med loven.

Sagen begyndte i januar 2024, da Sikkerhedsstyrelsen modtog en klage over synlige tobaksvarer i en af Salling Groups butikker. Klagen blev videresendt til Forbrugerombudsmanden, som herefter gennemførte egne undersøgelser. Det førte til dokumentation af 12 tilfælde i fem byer. Derudover blev yderligere tre tilfælde indberettet af en klager fra en sjette by.

Hvad siger loven?

Ifølge tobaksreklamelovens § 5 a og en tilhørende bekendtgørelse fra 2021 skal tobaksvarer gemmes væk og kun fremvises efter forespørgsel fra kunder. Lovens formål er at begrænse eksponering for tobak og dermed reducere risikoen for, at særligt unge bliver fristet til at begynde at ryge.

For supermarkedskæder som Bilka, Føtex og Netto betyder det, at alle tobaksvarer skal være skjulte – for eksempel under disken, bag låger eller dækket af forhæng.

Mulige konsekvenser for Salling Group

Politianmeldelsen kan føre til bødestraf for Salling Group, hvis anklagen fører til en dom. Størrelsen af en eventuel bøde afhænger af sagens vurdering, men Forbrugerombudsmandens beslutning sender ifølge Torben Jensen et signal om, at lovens regler skal overholdes konsekvent.

Salling Group har endnu ikke kommenteret politianmeldelsen offentligt.

Silvan politianmeldes for ulovlige gebyrer på betalingskort

0

Silvan A/S risikerer nu en politisag, efter at Konkurrencerådet har besluttet at anmelde byggemarkedskæden for gentagne overtrædelser af betalingsloven. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har Silvan tre gange siden 2018 opkrævet ulovlige gebyrer fra kunder, der har betalt med betalingskort som Mastercard.

Gentagne overtrædelser trods påbud

Sagen begyndte i sommeren 2018, hvor Silvan første gang fik et påbud om at stoppe med at opkræve gebyrer for kortbetalinger. Problemerne gentog sig dog i 2019, og igen i november 2023 opkrævede Silvan et gebyr for en betaling med Mastercard i en af kædens butikker. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet, at også dette gebyr var i strid med betalingsloven.

– Det er vigtigt, at forbrugerne kan betale sikkert og trygt, og at de kan gennemskue, hvad varen koster. Det indebærer blandt andet, at erhvervsdrivende ikke må opkræve et gebyr af forbrugere, som betaler med de mest almindelige betalingskort som eksempelvis Visa, Dankort eller Mastercard, udtaler kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Michael Høg Riis, i en pressemeddelelse.

Fejl på terminaler eller systematisk problem?

Silvan har forklaret, at gebyrerne skyldes tekniske fejl på virksomhedens betalingsterminaler. Kæden oplyser, at man har iværksat en række tiltag for at sikre, at det ikke sker igen. Alligevel har de gentagne tilfælde nu fået Konkurrencerådet til at skride til politianmeldelse med henblik på at få pålagt en bøde.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen understreger, at de som uafhængig myndighed har ansvaret for at sikre overholdelse af betalingsloven. Ifølge styrelsen er det en alvorlig sag, når erhvervsdrivende overtræder lovgivningen gentagne gange, selv efter at have fået påbud om at stoppe ulovlig praksis.

Silvan har endnu ikke kommenteret sagen yderligere offentligt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afsluttede deres afgørelse den 29. november 2024. 

E45 og køkaos? Her bliver juletrafikken værst

0

Julen står for døren, og det betyder som altid travlhed på vejene. Ifølge Vejdirektoratets seneste prognose kan juletrafikken i år strække sig over flere dage, men særligt lillejuleaften og 2. juledag forventes trafikken at blive tæt.

Travlhed før og efter juleaften

Vejdirektoratet forventer, at trafikken lillejuleaften topper mellem klokken 11 og 14. Men med juleaften på en tirsdag kan udrejsetrafikken allerede begynde fredag den 20. december og fortsætte de følgende dage. Mandag den 23. december er der risiko for tæt trafik, og Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt undgår de mest travle timer.

Når juledagene er ovre, vil mange danskere sætte sig bag rattet for at vende hjem eller besøge familie. Særligt 2. juledag mellem klokken 11 og 15 kan trafikken blive tung, især på strækningerne mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger, forklarer de videre.

Vejarbejde og vejret kan skabe udfordringer

Trafikken kan blive yderligere påvirket af vejarbejde på E45, hvor der er hastighedsnedsættelser og smallere kørespor mellem Vejle og Randers. Samtidig kan vintervejret skabe udfordringer i form af glatte veje, sne og vind, der kan gøre kørslen mere risikofyldt.

Vejdirektoratet opfordrer derfor bilister til at være ekstra opmærksomme på vejret og vejarbejdet – og til at forberede sig på eventuelle forsinkelser.

For at undgå de værste køer anbefaler Vejdirektoratet, at man planlægger sin rejse uden for de travleste tidsrum og tjekker den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk inden afrejse. Derudover lyder rådet, at man bør køre efter forholdene, holde afstand og være opmærksom på vejrudsigten.

Vejdirektoratet har samtidig udarbejdet seks råd til turen, som fremgår herunder.

Gode råd til turen af Vejdirektoratet

  • Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, og sæt god tid af til din rejse.
  • Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk.
  • Hold ekstra godt øje med vejrudsigten.
  • Kør efter forholdene, pas på farten, og hold god afstand til de forankørende.
  • Hav tæpper, noget at drikke og evt. en skovl med i bilen.
  • Lyt til P4 Trafik under din tur.

Elpriserne allerede skyhøje i dag – i morgen rammer de toppen

0

Onsdag og torsdag står danskerne over for elpriser, der når usædvanlige højder. Torsdag mellem klokken 17 og 18 ventes elprisen at toppe med næsten 11 kroner per kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer. Det er et niveau, der ikke er set siden energikrisen i 2022.

Mads Brøgger, direktør i Norlys Energi, forklarer, at situationen er sjælden, men ikke en indikator på en ny energikrise.

– Vi så samme niveau enkelte gange i 2022 under energikrisen. Men det gode er, at det er relativt kort tid, vi ligger på det meget høje niveau, siger han til Ritzau.

Lav produktion af vedvarende energi

Forklaringen på de høje priser ligger i vejret. Vintermørke, lave temperaturer og næsten ingen vind gør, at Danmark og Europa har lav produktion af grøn energi.

– Normalt er sol og vind med til at sikre billig, grøn energi. Men når der er lav produktion og høj efterspørgsel, så stiger priserne, siger Mads Brøgger.

For at dække energibehovet skal kraftværker aktiveres. Disse bruger fossile brændsler som olie, gas og kul, hvilket øger omkostningerne markant.

Kristian Rune Poulsen, chefkonsulent i Green Power Denmark, uddyber:

– Kul- og oliekraftværker skal starte op, når vinden svigter. Det er det kraftværk, der leverer den sidste kilowatt-time, som sætter prisen.

Hvad betyder det for forbrugerne?

De høje elpriser rammer forbrugerne hårdt, hvilket vækker bekymring hos Dansk Industri. Vicedirektør Troels Ranis opfordrer derfor til politisk handling.

– De danske afgifter på el er nogle af de højeste i Europa. Det gør regningen større end nødvendigt, siger han i en kommentar.

Samtidig opfordrer energiselskaber som Norlys danskerne til at genfinde energikrisens sparevaner. Ved at skifte strømforbruget til ydertimerne, hvor priserne er lavere, kan man spare penge.

Men selvom elpriserne er høje lige nu, forventes situationen at forbedre sig allerede fra fredag.

– Vi ser ind i en relativ mild jule- og vinterperiode med mere vind i systemet. Det giver håb om faldende priser, forklarer Mads Brøgger.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ventes vinden at tage til i slutningen af ugen, hvilket vil hjælpe med at stabilisere elpriserne. Dog advares der om, at hård kulde og lav produktion af vedvarende energi stadig kan presse priserne op.

Årets største meteorregn: De sydøstlige egne kan være særligt heldige

0

Natten mellem den 13. og 14. december 2024 kan nattehimlen over Danmark blive en spektakulær scene for årets kraftigste meteorregn, Geminiderne. Med op mod 150 stjerneskud i timen er der lagt op til et astronomisk show, som kan opleves i hele landet – hvis vejret altså arter sig.

En årlig himmelbegivenhed

Geminiderne er en tilbagevendende meteorsværm, der hvert år i december skaber lysende spor på nattehimlen. Ifølge NASA er sværmen aktiv mellem den 4. og 20. december, men den når sit højeste punkt natten til den 14. december. Det er her, at de fleste stjerneskud kan ses, især under en mørk, klar himmel langt fra byens lys.

Meteorregnen opstår, når Jorden passerer gennem støv og fragmenter fra asteroiden 3200 Phaethon. Modsat de fleste meteorsværme, der stammer fra kometer, har Geminiderne deres oprindelse i denne usædvanlige asteroide. NASA beskriver Phaethon som en mulig “stenkomet” – en ny type himmellegeme, der endnu ikke er fuldt forstået af forskerne.

Hvor og hvordan kan du se Geminiderne?

For at få den bedste oplevelse anbefaler eksperter, at man bevæger sig væk fra byens lys og finder et mørkt sted med frit udsyn til himlen. Selvom Geminiderne har deres “radiant” – det punkt på himlen, hvor stjerneskuddene synes at udstråle fra – i stjernebilledet Tvillingerne (Gemini), kan de ses over hele himlen.

Ifølge NASA kræver det lidt tålmodighed at få det fulde udbytte af meteorsværmen. Øjnene skal vænne sig til mørket, og det kan tage op til 30 minutter.

Meteorregnens farver og intensitet

Geminiderne er kendt for deres lyse og farverige meteorer. Mange er hvide, men du kan også være heldig at spotte gule, røde, blå eller grønne stjerneskud. Disse farver skyldes spor af metaller som natrium og calcium i meteorerne – det samme fænomen, som giver farver til fyrværkeri.

Ved optimale forhold kan op mod 150 meteorer i timen lyse op på himlen, men lysforurening eller skyer kan reducere antallet betydeligt. Vejrudsigterne tyder dog på, at dele af Danmark, særligt i de sydøstlige egne, kan få klar himmel på aftenen.

For mange er stjerneskud forbundet med håb og ønsker, og måske fænomenet giver anledning til et ønske eller to.

Mere grøn energi produceret end i hele 2023

0

Mandag den 9. december blev en milepæl nået for produktionen af grøn energi i Danmark. Ifølge Green Power Denmark har solceller og vindmøller nu produceret mere strøm end i hele 2023, og dagen er derfor udnævnt af Green Power Denmark til ‘Grøn Energi Dag 2024’. Fremgangen er betydelig, men udfordringerne for fremtidens mål står stadig klart.

Det skriver interesseorganisationen tirsdag.

I 2024 er der indtil videre produceret 22,5 terawatt-timer (TWh) grøn strøm, hvilket svarer til 64 procent af Danmarks elforbrug. Det overgår sidste års samlede produktion, og markerer ifølge Green Power Denmark et fremskridt i udviklingen af vedvarende energi.

Fremgang drevet af sol og vind

Solceller har bidraget med 3,7 TWh i 2024, en stigning fra cirka 3,2 TWh i 2023. Kapaciteten er øget med 315 MW siden årsskiftet, hvilket har resulteret i produktionsrekorder i næsten alle måneder. Vindmøllerne har tilsammen leveret 18,8 TWh, hvoraf en væsentlig del kommer fra de nye havvindmølleparker Vesterhav Syd og Nord, som begyndte at levere strøm i starten af året.

Landvindmøller har derimod haft en stabil produktion på niveau med sidste år, da kapaciteten kun er steget med 50 MW, og vindforholdene har været mindre gunstige.

Langsigtede mål kræver højere tempo

Ifølge Green Power Denmark er det tredje år i træk, at ‘Grøn Energi Dag’ markeres. Sidste år faldt dagen den 18. december, hvilket viser en tidligere milepæl i år. Alligevel peger organisationen på, at den årlige produktion skal øges markant for at opfylde de nationale mål for grøn omstilling i 2030.

Danmarks ambitioner kræver, at produktionen af grøn strøm når 22,5 TWh allerede inden marts 2030, og interesseorganisationen understreger i deres skriv, at der er behov for yderligere investeringer og udbygning af kapaciteten, hvis man vil sikre, at den grønne strøm kan dække de stigende behov fra elektrificering i transport og industri.

Fakta om ‘Grøn Energi Dag’

  • Havvindmølleparker som Vesterhav Syd og Nord har bidraget væsentligt til årets produktion.
  • Markeres for tredje år i træk af Green Power Denmark.
  • I 2023 faldt dagen den 18. december.

Danske profiler kommer ikke tilbage til EM

0

Både Althea Reinhardt og Sarah Iversen rejser hjem fra EM. Ingen af dem er stand til at fortsætte efter deres skader.

Håndboldkvinder må undvære Althea Reinhardt og Sarah Iversen i de sidste kampe ved EM. Begge spillere er for skadet til at kunne spille mere i turneringen.

– Jeg har revet korsbåndet over og fået en skade i menisken. Jeg er pisseked af det, og virkelig ærgerlig, siger Sarah Iversen.

Skaden skete i de sidste minutter af gårsdagens kamp mod Slovenien.

– Det er enormt ærgerligt for Sarah Iversen, at hendes EM skal slutte på den her måde. Vi håber, hun vender stærkt tilbage for både klub og landshold, når hun er klar til det, siger landstræner Jesper Jensen.

Althea Reinhardt har også spillet sin sidste kamp ved slutrunden. Den stærke Odense-keeper når ikke at blive klar, efter hun i søndags fik en bold i hovedet under træningen.

– Jeg har fået en hjernerystelse, og har brug for ro. Det får jeg bedst ved at rejse hjem, selvom jeg selvfølgelig er ærgerlig over at slutte EM på den måde, lyder det fra Althea Reinhardt.

– Det er aldrig sjovt at sende spillere hjem fra en slutrunde pga. skader. Men Althea Reinhardt har fortsat brug for hvile, derfor skal hun nu koncentrere sig om at komme på højkant og blive helt frisk til resten af sæsonen, siger landstræneren.

Sandra Toft er allerede indkaldt som erstatning for Althea Reinhardt, mens der umiddelbart ikke vil blive sendt bud efter en ny spiller som erstatning for Sarah Iversen.

– Vi ønsker begge spillere god bedring. Men det er også vigtigt, at vi nu fokuserer på de spillere, vi har til rådighed og de sportslige muligheder, vi stadig har i den her turnering. Vi kommer stadig til at gå på banen mod Holland med alt, hvad vi har og på den måde gøre os fortjent til at spille semifinale, siger Jesper Jensen.

Håndboldkvinderne spiller onsdag kl. 18 mod Holland i den sidste kamp i mellemrunden. En sejr eller uafgjort sender Danmark i EM-semifinalen.

Nationalitet i grønlandske pas opdateres til både grønlandsk og dansk

0

Fremover vil nationaliteten i grønlandske pas blive angivet som både grønlandsk og dansk. Beslutningen sker efter en undersøgelse foretaget af Justitsministeriet og skal skabe ensartethed med færøske pas, hvor nationaliteten allerede angives som både dansk og færøsk. Ændringen forventes implementeret inden udgangen af 2024, oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge justitsminister Peter Hummelgaard er beslutningen truffet med respekt for den grønlandske nationale identitetsfølelse:

– Jeg ved, at den grønlandske nationale identitetsfølelse har stor betydning for mange. Derfor giver det mening, at nationaliteten fremover angives som både grønlandsk og dansk i de grønlandske pas, udtaler ministeren.

Reaktioner fra Grønland

Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender Jess Svane vurderer, at ændringen har betydning for Grønlands borgere og deres identitet.

– At kunne identificere sig som grønlandsk i officielle dokumenter er ikke blot et spørgsmål om nationalitet, men også om anerkendelse af Grønlands kultur og historie, lyder det fra Jess Svane.

Medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, kalder ændringen et resultat af borgerhenvendelser, der er blevet omsat til konkrete handlinger:

– Det viser, at regeringen lytter, og at det gør en forskel, når Inuit Ataqatigiit tager sager op i Folketinget, siger hun.

Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut ser ændringen som et skridt mod større anerkendelse af grønlandsk identitet:

– Nu anerkendes vores nationalitet også som grønlandsk i passene. Denne symbolske ændring kan være et skridt mod, at Grønland på sigt overtager ansvaret for pasområdet, udtaler hun.

Baggrund

Ændringen betyder, at nationalitetsangivelsen i grønlandske pas vil blive opdateret, så den fremover står som både grønlandsk og dansk. Det grønlandske pas adskiller sig fra det danske ved blandt andet at have betegnelsen “Danmark – Kalaallit Nunaat” på forsiden, mens der på det danske pas står “Danmark – Den Europæiske Union”.

Initiativet bygger på en tilsvarende praksis for færøske pas, hvor nationaliteten allerede angives som både færøsk og dansk. Justitsministeriet oplyser, at ændringen sker for at sikre ensartethed mellem de to områder.

Energistyrelsen introducerer nye forbrugerprislofter på fjernvarme

0

For at skabe større gennemsigtighed og sikre bedre forbrugerbeskyttelse på fjernvarmeområdet indfører Energistyrelsen et nyt prisloft på fjernvarmepriser. De indikative prislofter for perioden 2023-2025 er nu offentliggjort, og de endelige loftniveauer forventes at blive fastlagt den 2. januar 2025 – forudsat at det tilhørende lovforslag vedtages i Folketinget.

Formålet med prisloftet er at give forbrugerne et værktøj til at vurdere, om deres fjernvarmepriser er rimelige sammenlignet med omkostningerne ved at bruge en individuel luft-til-vand-varmepumpe. Loftet skal også styrke forbrugernes mulighed for at træffe velovervejede beslutninger om deres varmeløsninger.

De foreløbige prislofter for fjernvarme

De indikative prislofter, som inkluderer et forsigtighedstillæg på 15 %, ser således ud:

2023: 486 kr./GJ

2024: 410 kr./GJ

2025: 412 kr./GJ

Prisloftet er ikke et traditionelt loft, der begrænser fjernvarmeselskabernes opkrævninger direkte, men det giver en målestok for, hvad der anses som rimelige priser i forhold til alternative opvarmningsmuligheder.

Baggrunden for de nye prislofter

Prisloftet blev oprindeligt besluttet som en del af Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Med den efterfølgende aftale om gennemsigtighed fra juni 2024 blev det fastlagt, at loftet skulle baseres på omkostningerne ved en luft-til-vand-varmepumpe. Målet er at hjælpe forbrugerne med at forstå deres prisniveau og styrke incitamenterne for mere konkurrencedygtige fjernvarmepriser.

Opfølgning og fremtidige ændringer

Når de endelige prislofter meldes ud i januar 2025, vil Forsyningstilsynet fra 2026 tage over på opgaven med årligt at beregne og offentliggøre fjernvarmeprislofter. Selskaber, der konsekvent ligger over loftet i en treårig periode, vil blive pålagt at lave en plan for at sænke priserne. Hvis planen ikke følges, kan det medføre, at forbrugere får ophævet deres bindinger til fjernvarmeleverandøren.

Vigtige nuancer

Energistyrelsen understreger, at prisloftet ikke alene kan afgøre, hvilken varmeløsning der er mest økonomisk fordelagtig for den enkelte. Faktorer som boligens isolering, lokale elpriser og omkostninger ved tilslutning eller udtræden fra fjernvarme skal også tages i betragtning.

Derudover kan lokale forhold som bebyggelsens tæthed og adgang til fjernvarmenettet påvirke, hvilken løsning der passer bedst til den enkelte husholdning.

En opdatering af fjernvarmeområdet

Den foreslåede lovgivning vil også medføre krav om, at varmeforsyningsvirksomheder arbejder mere gennemsigtigt, og at forbrugerne får bedre information om deres muligheder. Med prisloftet sigter Energistyrelsen mod at skabe en mere fair og transparent fjernvarmesektor, som understøtter den grønne omstilling og samtidig tager højde for forbrugernes behov.

Husleje og strøm trækker inflationen op trods fald i kerneinflationen

0

For danskerne er de seneste inflationstal en blandet pose bolcher. Inflationen i Danmark lå i november 2024 på 1,6 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der også peger på husleje og elektricitet som de største årsager til prisstigningerne. Inflationen er dermed uændret i forhold til oktober, mens kerneinflationen – der ikke medregner energi og ikke-forarbejdede fødevarer – er faldet til 1,2 procent.

Stabile priser – men store forskelle

Danmarks Statistik fremhæver, at boligudgifter som husleje og strøm fortsat vejer tungt på inflationen. Disse to faktorer alene bidrager med over halvdelen af den samlede stigning i forbrugerprisindekset. Samtidig har faldende priser på blandt andet sommerhusleje og pakkerejser trukket i den modsatte retning.

Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset med 0,3 procent. Ifølge statistikken skyldes dette især lavere priser på leje af sommerhuse, flybilletter og pakkerejser, som samlet trak indekset ned med 0,49 procentpoint. Omvendt har prisstigninger på møbler, husleje og elektricitet bidraget positivt og holdt inflationen stabil.

Energipriser fortsætter med at presse husholdningerne

Selvom de samlede prisstigninger er moderate, mærker danskerne stadig konsekvenserne af stigende energipriser. Produktgruppen “boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning” steg med 3,5 procent det seneste år, hvilket gør det til den mest markante enkeltkategori i statistikken.

Husleje og elektricitet trækker begge væsentligt op i inflationen med bidrag på henholdsvis 0,39 og 0,35 procentpoint. Ifølge økonomiske eksperter kan dette fortsat lægge pres på danske husholdninger, især i vintermånederne.

Danmark blandt de lavest inflationsramte i EU

Danmark klarer sig dog relativt godt i en europæisk sammenhæng. Mens den gennemsnitlige inflation i EU lå på 2,3 procent i oktober, var Danmarks EU-harmoniserede inflation 1,6 procent. Det placerer landet blandt dem med den laveste inflation.

Slovenien havde den laveste inflation i EU med 0 procent i oktober, mens Rumænien toppede med hele 5 procent. Tallene for november ventes først at blive offentliggjort senere på måneden.

Nykredit vil opkøbe Spar Nord

0

Nykredit-koncernen har besluttet at fremsætte et købstilbud på Spar Nord. Målet er at samle Spar Nord og Nykredit Bank i én stærk, foreningsejet bank, som kan konkurrere med Danmarks største børsnoterede pengeinstitutter. Bestyrelsen og direktionen i Spar Nord samt Spar Nord Fonden bakker enstemmigt op om salget efter grundige forhandlinger.

Sammenlægningen vil kombinere Spar Nords erfaring med lokale kunder og små- og mellemstore virksomheder med Nykredits ekspertise inden for større erhverv, ejendomssektoren og bæredygtig rådgivning. Den nye bank vil få landets mest omfattende filialnetværk og fastholde lokal tilstedeværelse, mens filialerne fortsætter under deres nuværende navne og logoer, skriver Nykredit i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

– Vi har hver især værdier og spidskompetencer, der sammen øger vores gennemslagskraft. Ved at gå sammen kan vi tilbyde endnu flere kunder fordelene ved et foreningsejet alternativ i den finansielle sektor og styrke konkurrencen mod de største børsnoterede banker, siger bestyrelsesformand i Nykredit, Merete Eldrup, der ser samarbejdet som et naturligt match.

Nykredits koncernchef, Michael Rasmussen, fremhæver, hvordan begge banker bygger på en stærk lokal forankring og ejere, der tænker langsigtet og bæredygtigt.

– Vi bliver hele Danmarks foreningsejede bank og kan fortsætte vores vækst med den nødvendige skala i et marked præget af stigende regulering og digitalisering. Sammen styrker vi vores position og vores evne til at skabe værdi for kunderne, siger han.

Fokus på partnerskaber og vækst

Den nye bank vil fortsat være en del af Totalkredit-samarbejdet, ligesom begge banker opererer på samme datacentral, BEC, og samarbejder på en række andre områder. Ifølge Michael Rasmussen er fællesskaber som Totalkredit, Sparinvest og Privatsikring afgørende for koncernens strategi og vil blive prioriteret højt i fremtiden.

– Vi vil yderligere investere i vores partnerskaber, fordi de styrker vores samlede position i det danske finansielle marked, udtaler han.

Det næste skridt er, at tilbuddet skal godkendes af Finanstilsynet og derefter præsenteres for Spar Nords aktionærer. Indtil myndighederne har givet grønt lys, vil begge banker fortsætte som selvstændige og konkurrerende enheder.

Sammenlægningen forventes gennemført i første halvår af 2025, hvorefter arbejdet med at samle de to banker for alvor kan begynde. Forventningen er, at den nye bank bliver en slagkraftig aktør i både lokalområder og på landsplan, med et solidt fundament for vækst og udvikling. Fra dags dato – den 10. december 2024 – har Nykredit fire uger til at fremlægge et overtagelsestilbud. Tilbuddet er betinget af en række forhold, herunder at Nykredit ejer eller har modtaget gyldige accepter fra aktionærerne med hensyn til aktier, der tilsammen repræsenterer mindst 67 % af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Spar Nord, eksklusive Spar Nords egne aktier på tidspunktet for gennemførelsen af tilbuddet.

En handel vil dog først være en realitet ved opfyldelsen af visse betingelser, herunder Finanstilsynets samt Forbruger- og Konkurrencestyrelsens godkendelse

Dansk spiller skadet i sikker sejr

0

Danmarks sejr mod Slovenien blev overskygget af en potentiel alvorlig skade til Sarah Iversen.

Slovenerne fik alt for let adgang til at bryde igennem det danske forsvar og spille sig til store chancer i kampens første del. Det satte Anna Kristensen i målet i en svær situation, og hun kunne ikke nå samme niveau, som hun havde vist mod Tyskland. Efter ti minutter var Danmark dog kommet på niveau igen, men forsvaret kæmpede fortsat med at holde sammen på tingene, og der opstod problemer i den danske offensiv.

Danskerne virkede utålmodige, spillet blev stresset, og både afslutningernes kvalitet og antallet af fejl steg hurtigt. Det gav Slovenien en uventet føring på 12-10. Jesper Jensen blev nødt til at tage en timeout og beordrede mere ro i angrebet, samtidig med at Sandra Toft blev sendt ind i målet for at prøve at ændre kampens flow med sine første EM-minutter.

Selvom Slovenien havde fået et lille overtag, var der hele tiden en fornemmelse af, at Danmark blot havde brug for at hæve intensiteten og koncentrationen med fem procent, for så ville forskellen mellem holdene blive tydelig. Mod slutningen af halvlegen begyndte de danske spillere at finde noget af den nødvendige ro, og selvom spillet stadig var præget af kaos, var det nok til, at Danmark kunne gå til pause foran 17-15, efter Sarah Iversens scoring to sekunder før fløjtet.

Anden halvleg startede med flere danske fejl, hvilket gav Slovenien en chance for at komme tættere på. Sandra Toft havde dog en stærk indledning på EM, og med et par vigtige redninger var hun med til at hjælpe Danmark med at skabe et hul på tre mål, 22-19.

Som forventet begyndte Slovenien at vise tegn på træthed, og det lignede, at deres energireserver allerede var brugt op. Ti minutter før tid havde Danmark åbnet et forspring på fem mål, hvilket gav mulighed for, at A-bagkæden med Mie Højlund, Helena Elver og Michala Møller kunne få en velfortjent pause.

Elma Halilcevic, der havde fået spilletid, da Emma Friis og Haugsted fik en pause, blev dansk topscorer med seks mål på seks forsøg. Danmark kørte sejren hjem, men der kom et alvorligt tilbageslag syv minutter før tid. Efter en tackling lå stregspilleren Sarah Iversen i store smerter med et muligt knæproblem og måtte bæres fra banen.

Regeringen fjerner byrder for 9 mia. kr. årligt

0

Med udbredelsen af elektronisk fakturering mellem virksomheder sættes der gang i den største enkeltstående byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde på op mod 9 mia. kr. om året.

Der skal spares tid på administrativt bøvl og besværlige processer. Det er regeringens erklærede mål at arbejde aktivt for at mindske mængden af byrder på erhvervslivet. Det handler bl.a. om give virksomhederne de bedste forudsætninger for at drive forretning og sætte ind over for mængden af nye EU-regler, som i de her år rammer virksomhederne.

Derfor vil regeringen nu gøre hverdagen lettere for danske virksomheder med den største enkeltstående byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde på op til 9 mia. kr. om året. Helt konkret vil regeringen udbrede elektronisk fakturering mellem virksomheder, så ansatte kan spare tid på den daglige bogføring, der tidligere krævede en manuel indsats.

Samtidig nedsættes en fast ministerkreds, der skal sikre et løbende fokus på byrdeområdet samt et skærpet blik på EU-regler, der har konsekvenser for erhvervslivet. Kredsen har første møde i dag.

– Vi skal gøre hverdagen lettere for danske virksomheder. Jeg forstår fuldt ud frustrationerne fra dansk erhvervsliv. Direktiv efter direktiv fra EU tilføjes til bunken af byrder og bøvl. Virksomhederne brækker nakken på det. Tid er blevet et internationalt konkurrenceparameter. Hvis dansk erhvervsliv også i fremtiden skal stå stærkt, er det afgørende, at vi sparer virksomhederne for bunken af byrder. Nu letter vi trykket med op til 9 mia. kr. årligt. Den største enkeltstående byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde. Med det sætter vi kerneopgaven hos danske virksomheder i højsædet, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

– I Danmark skal det være let at starte, drive og udvikle virksomhed. Men i dag er der for meget bøvl og bureaukrati. Derfor vil vi nedbringe byrderne for danske virksomheder. Virksomhederne skal bruge mindre tid på unødig administration og mere tid på at udvikle deres forretning. Det vil øge produktiviteten og skabe flere gode, private arbejdspladser i Danmark. Når Danmark får EU-formandskabet i efteråret 2025 vil vi arbejde for, at EU bliver meget bedre til at vurdere og nedbringe byrder og omkostninger ved sine forslag og rydder op i sin regulering, så man kun har regler, hvor gevinsterne klart opvejer omkostningerne, siger økonomiminister Stephanie Lose.

Regeringen har også modtaget rapport fra Erhvervsudvalget med generelle og konkrete forslag til at tilvejebringe byrdelettelser for erhvervslivet. Disse input er meget værdsat og med inspiration fra dem, vil regeringen fortsætte det ambitiøse arbejde med at nedbringe byrder i 2025.

Antallet af arbejdende indvandrere i Danmark fordoblet på ti år

0

I dag har Danmarks Statistik udgivet publikationen Indvandrere i Danmark 2024, som kaster lys over indvandringens udvikling gennem det seneste årti. Rapporten viser blandt andet, at antallet af indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag er fordoblet på ti år. I 2014 var der knap 93.000 indvandrere i Danmark, hvis primære grund til ophold var arbejde – i 2024 er tallet vokset til næsten 187.000.

Samtidig viser rapporten, at indvandrerbefolkningen som helhed er vokset med 52 procent siden 2014. I dag har hver fjerde indvandrer i Danmark arbejde som opholdsgrundlag. Ifølge Danmarks Statistik er det særligt indvandrere fra vestlige lande som Polen, Rumænien og Litauen, der bidrager til denne udvikling. Eksempelvis er 55 procent af de polske indvandrere i Danmark her for at arbejde, mens det gælder 63 procent af indvandrerne fra Rumænien og 60 procent fra Litauen.

Vestlige og ikke-vestlige indvandrere adskiller sig

Data fra rapporten fremhæver forskelle mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Blandt de ikke-vestlige indvandrere skiller Indien sig ud, da 71 procent af de indiske indvandrere er kommet til landet for at arbejde – den højeste andel blandt ikke-vestlige lande. Til sammenligning er 38 procent af de kinesiske indvandrere i Danmark med arbejde som opholdsgrundlag.

Mange indvandrere finder beskæftigelse inden for brancher som byggeri, landbrug, rengøring og sundhedssektoren. Ifølge Danmarks Statistik er den store repræsentation af arbejdskraft fra Polen, Rumænien og Litauen et resultat af deres medlemskab af EU i henholdsvis 2004 og 2007, hvilket har gjort det lettere for borgere fra disse lande at søge arbejde i Danmark.

Skift i opholdsgrundlag over tid

Danmarks Statistik beskriver også en markant ændring i fordelingen af opholdsgrundlag for indvandrere gennem de seneste årtier. I 2003 blev 31 procent af opholdstilladelserne udstedt på baggrund af familiesammenføring, mens blot 14 procent var relateret til arbejde. I 2023 er billedet vendt, og kun tre procent af opholdstilladelserne gives nu til familiesammenføring, mens 37 procent er arbejdsrelaterede.

Rapporten fremhæver, at denne udvikling afspejler en stigende efterspørgsel efter udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Også uddannelsesrelaterede opholdstilladelser spiller en væsentlig rolle i det samlede billede.

Fremtiden for indvandringen

Danmarks Statistik forventer, at indvandrerbefolkningen vil fortsætte med at vokse og udgøre en stigende andel af befolkningen i Danmark. I 2024 udgør indvandrere og efterkommere samlet set 16 procent af den danske befolkning. Analyserne peger her på, at arbejdsrelaterede opholdstilladelser vil spille en større rolle i de kommende årtier.

Kiropraktorvagten udvides og bliver til lønnet vagtordning

0

Det skal være lettere at få hjælp af en kiropraktor, hvis du får hold i nakken eller store smerter i ryggen uden for kiropraktorens normale åbningstid. Derfor udvides vagtordningen for kiropraktorer i weekender og helligdage i en to-årig forsøgsperiode.

Akut behov for hjælp fra en kiropraktor kan opstå på de værst tænkelige tidspunkter. Derfor tilbyder kiropraktorvagten hjælp, når uheldet er ude i weekender og på helligdage. Som en del af en to-årig forsøgsordning udvides telefontiden nu med en time, så du fremover kan få fat på en kiropraktor kl. 9.00-11.00 i weekender og helligdage.

En udvidelse, som skal gøre hjælpen lettere tilgængelig, når uheldet er ude, forklarer regionsrådsformand Bo Libergren (V):

–  Pludselige smerter og låste led kender desværre ikke forskel på mandag og lørdag. Derfor har det stor betydning, at borgere har mulighed for at få hjælp af en kiropraktorvagt, når de er hårdt ramt og ikke kan vente, indtil den normale kiropraktor åbner igen. Ved at udvide kiropraktorvagtens åbningstid bliver det lettere for syddanskerne at komme i kontakt med kiropraktoren, ligesom kiropraktoren kan nå at hjælpe flere patienter.

Går forrest med ny ordning

Den nuværende kiropraktorvagtordning er frivillig, og det har i perioder været vanskeligt at dække alle vagter. I den to-årige forsøgsperiode lønnes kiropraktorerne derimod for deres arbejde i den telefoniske vagtordning. Regionsrådet besluttede med budgetaftalen for 2025, at der bliver afsat 0,5 millioner kroner pr. år i forsøgsperioden, og dermed bliver Region Syddanmark den første region til at lønne kiropraktorer i vagtordningen.

For at sikre en god vagtplanlægning bidrager regionen i forsøgsperioden også til en vagtansvarlig kiropraktor, som er ansvarlig for bemanding af vagtordningen.   

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V) er glad for, at vagtordningen bliver sat i system til gavn for borgerne:

– Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde syddanskerne en velfungerende vagtordning af høj kvalitet. Derfor er jeg stolt af, at vi går forrest og tilfører midler til ordningen, så vi sikrer, at der sidder en kiropraktorvagt klar til at hjælpe både i Jylland og på Fyn i en længere åbningstid. Det betyder både, at det bliver lettere at komme igennem til kiropraktoren, og at du kan få hjælp flere steder i regionen, hvis det bliver nødvendigt med en fysisk konsultation.

Forsøgsprojektet evalueres i foråret 2026, hvorefter det besluttes, om ordningen skal forlænges.

Den nye kiropraktorvagtordning skal endeligt godkendes på regionsrådsmødet 16. december 2024. 

Sådan vil Fredericia Kommune ansætte ny direktør

0

Økonomi- og Erhvervsudvalget har godkendt processen for ansættelsen af en ny direktør for Teknik, Klima og Kultur, efter at René Olesen i november opsagde sin stilling med fratrædelse pr. 31. december 2024.

For at sikre en fortsat stabil drift og udvikling af området, er det nu op til udvalget at træffe beslutninger om valg af rekrutteringsfirma, ansættelsesprocedure og sammensætning af ansættelsesudvalget.

I forbindelse med rekrutteringen har forvaltningen undersøgt markedet og foreslået rekrutteringsfirmaet Komponent. Komponent har allerede bistået med flere ansættelsesprocesser i Fredericia Kommune og har dermed opnået et indgående kendskab til organisationen. Derudover vurderes firmaets prisniveau at være markedskonformt, hvilket understøtter beslutningen om at vælge dem til denne opgave.

Sammensætningen af ansættelsesudvalget er blevet drøftet i gruppeformandskredsen og består både af politiske og administrative repræsentanter. Politisk vil borgmesteren fungere som formand for udvalget, og hver af de politiske partier vil have en repræsentant. Fra forvaltningens side vil kommunaldirektøren, en direktørkollega, en chef under den nye direktør samt to medarbejderrepræsentanter blive en del af udvalget. Desuden vil en ekstern samarbejdspartner blive udpeget, da den tekniske direktør har mange vigtige samarbejdsflader med eksterne aktører.

Tidsplanen for ansættelsen er sat, og processen vil forløbe over de kommende måneder. Workshoppen for ansættelsesudvalget, hvor jobprofilen skal udarbejdes, er planlagt til den 6. januar 2025. Stillingen vil blive slået op den 10. januar, og ansøgningsfristen er den 4. februar. Herefter vil der blive afholdt kandidatudvælgelsesmøder og samtaler i februar, og den nyansatte direktør forventes at tiltræde den 1. april 2025.

Økonomiske konsekvenser af rekrutteringsforløbet vil blive afholdt inden for kommunaldirektørens område, og det vurderes, at den foreslåede procedure vil føre til ansættelsen af en kompetent og kvalificeret direktør, der kan lede Teknik, Klima og Kultur i Fredericia fremadrettet.

Med godkendelsen af tidsplanen og ansættelsesudvalgets sammensætning, er Fredericia Kommune klar til at tage næste skridt i processen, der skal sikre et stærkt ledelsesgreb i den vigtige sektor.

Ny aftale skal give hurtigere hjælp efter stormflod

0

Regeringen og brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) har indgået en ny aftale, der skal sikre hurtigere og bedre hjælp til danskere ramt af stormflod.

Aftalen, der blev præsenteret mandag, indeholder seks konkrete initiativer, som skal sikre kortere sagsbehandlingstid og bedre kommunikation mellem forsikringsselskaber og de berørte borgere. Den nye aftale kommer i kølvandet på de store stormfloder, der ramte Danmark i efteråret og vinteren sidste år. Mange familier stod tilbage med skader på boliger, butikker og ejendomme, og sagsbehandlingen trak i flere tilfælde ud.

Kontakt inden for 24 timer

Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler i en pressemeddelelse:

— Vi skal sikre stormflodsramte danskere bedre fremover. Det er en hård oplevelse at se sit hjem stå under vand. Der skal ikke gå et halvt eller helt år, inden de skadesramte får afklaring på deres sag. Sagsbehandlingen skal op i gear. Det sikrer vi nu med de nye initiativer, som fastsætter helt konkrete mål for sagsbehandling af stormflodssager. For eksempel skal der være kontakt mellem den skadesramte og forsikringsselskabet indenfor 24 timer efter anmeldelse. Det er afgørende, at vi har et set-up, der griber ofrene og yder støtte fra første dag med en hurtig og effektiv hjælpende hånd.

Bedre samarbejde mellem myndigheder og forsikringsselskaber

Ifølge aftalen skal forsikringsselskaberne fortsat administrere stormflodsordningen på vegne af staten. Kent Damsgaard, administrerende direktør i Forsikring & Pension, fremhæver, at samarbejdet mellem forsikringsselskaber og myndighederne vil være afgørende for ordningens succes:

— Kernen i stormflodsordningen er, at det er en offentlig ordning, hvor politikerne fastsætter vilkårene for dækning, og forsikringsselskaberne har taget opgaven på sig med at administrere og hjælpe deres kunder på vegne af staten. Derfor er samspillet med myndighederne så vigtigt, fordi det er det offentlige, der har ansvaret for både fælles IT-systemer og informationen om reglerne til skadelidte borgere og medarbejderne i vores selskaber. Sidste års stormflod var så voldsom, at både vi og myndighederne så behov for yderligere at styrke samarbejdet, og det har vi fået gode rammer for med den nye aftale.

Hurtig indsats

De nye initiativer inkluderer blandt andet mål for sagsbehandlingstid og krav om kontakt til de skadesramte inden for 24 timer efter anmeldelse. Aftalen skal sikre, at danskere ramt af fremtidige stormfloder hurtigt får hjælp og afklaring, hvilket både regeringen og F&P ser som en nødvendighed efter sidste års erfaringer.

2024 bliver det varmeste år nogensinde målt

0

Det står nu klart, at 2024 bliver det varmeste år nogensinde registreret. 

Data fra EU’s klimatjeneste Copernicus viser, at den globale gennemsnitstemperatur for året forventes at blive 1,6 grader højere end niveauet før industrialiseringen.

Samantha Burgess, der er direktør for Copernicus’ Climate Change Service, understreger alvoren:

– Vi kan nu med næsten fuld sikkerhed bekræfte, at 2024 bliver det varmeste år nogensinde, og det første kalenderår, hvor temperaturen overstiger 1,5 grader.

Paris-aftalen ikke brudt – men presset vokser

Selvom Paris-aftalen forpligter verdens lande til at holde den globale opvarmning under 1,5 grader, gælder denne måling over længere perioder og ikke for enkelte år. Alligevel er årets rekord et tegn på, at den globale opvarmning accelererer, hævder Burgees.

– Det betyder ikke, at Paris-aftalen er brudt, men det understreger behovet for ambitiøse klimahandlinger, tilføjer Burgess.

Klimakrisen har allerede intensiveret ekstreme vejrfænomener verden over i 2024. Ifølge Copernicus blev Nord- og Sydamerika ramt af omfattende skovbrande, drevet af tørke, mens både Canada og Amazonas oplevede historiske flammer.

De økonomiske konsekvenser er også eskaleret. Forsikringsgiganten Swiss Re estimerer, at de samlede økonomiske tab i 2024 steg med 6 procent til 320 milliarder dollars – en stigning på 25 procent i forhold til gennemsnittet for de seneste ti år.

Særligt orkaner som Helene og Milton samt oversvømmelser i Europa og Mellemøsten har bidraget til de massive tab. Ifølge Swiss Re er mindre end halvdelen af de globale tab dækket af forsikringer, hvilket rammer lavindkomstområder hårdest.

En opfordring til handling

FN’s klimapanel har tidligere slået fast, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 45 procent inden 2030, hvis målet om at holde opvarmningen under 1,5 grader skal nås. Men med en stigning i CO2-udledningerne i 2024 ser det mål mere og mere uopnåeligt ud.

På COP29-klimatopmødet i år lykkedes det ikke verdens ledere at blive enige om en strategi for at udfase fossile brændsler. Det vækker bekymring blandt forskere og miljøorganisationer, der advarer om, at tiden er ved at løbe ud for at bremse klimaforandringerne.

Ifølge Swiss Re kan foranstaltninger som dæmninger og oversvømmelsesporte være op til 10 gange mere omkostningseffektive end genopbygning efter katastrofer.

Minister til Bruxelles for at sikre danske fiskere

0

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) rejser i dag til Bruxelles for at deltage i EU’s årlige forhandlinger om fiskekvoter for 2025.

Forhandlingerne, der strækker sig over to dage, skal fastlægge de danske fiskeres muligheder for det kommende år og forventes afsluttet senest den 11. december.

Forhandlingerne bygger på nylige aftaler mellem EU, Storbritannien og Norge, der har sikret kvoter for flere af de vigtigste fiskebestande for Danmark, herunder havtaske, tunge, rødspætte, sej og lange. Dog ser torskekvoterne en nedgang på 20 procent, hvilket skyldes den pressede bestand i den sydlige Nordsø.

Fokus på jomfruhummer og tunge

Jacob Jensen har i forhandlingerne særligt fokus på bifangstkvoter for torsk i Kattegat, som er afgørende for, at jomfruhummerfiskeriet kan fortsætte. Dette fiskeri spiller en central rolle for fiskerne omkring Kattegat og Skagerrak. Derudover er der fokus på at bevare muligheden for målrettet tungefiskeri i de indre danske farvande, hvilket især er vigtigt for de mindre kystfiskere. I en pressemeddelelse siger ministeren:

— Fiskerierhvervet har altid spillet en stor rolle for lokalsamfundene langs de danske kyster. Det er vigtigt for mig at sikre, at vi har et bæredygtigt dansk fiskerierhverv i fremtiden. En forudsætning for et bæredygtigt fiskerierhverv er sunde fiskebestande. Og nogle steder står det desværre dårligt til. Jeg rejser derfor til Bruxelles med et særligt fokus på at finde en balance for Kattegat, så der fortsat kan fiskes, mens der passes på den pressede torskebestand. Jeg har også fokus på, at det fortsat skal være muligt at fiske målrettet efter tunge i de indre danske farvande.

Afgørende for lokalsamfund

Fiskeriaftalerne mellem EU, Storbritannien og Norge er en stor del af årets forhandlinger, da de fastlægger rammerne for kvoterne for flere af de vigtigste fiskebestande. Det er første gang, at alle aftaler er indgået før rådsmødet, hvilket betyder, at danske fiskere vil have fuld klarhed over fiskerimulighederne for 2025, når mødet afsluttes.

Fiskekvoterne fastsættes på baggrund af biologisk rådgivning fra det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). For danske fiskere har årets forhandlinger særligt fokus på arter som torsk og rødspætte i Kattegat samt tunge i Skagerrak og Kattegat.

Sandre Toft støder til EM-truppen

0

Sandra Toft støder til EM-truppen mandag, efter Althea Reinhardt fik en bold i hovedet ved søndagens træning.

SDen rutinerede keeper slutter sig til landsholdet, efter Althea Reinhardt fik en bold i hovedet ved søndagens træning.

Der er endnu uvist, hvor lang tid Althea Reinhardt må sidde ude, og derfor har landstræner Jesper Jensen sendt bud efter Sandra Toft.

– Det er enormt ærgerligt for Althea Reinhardt, og vi håber virkelig, at hun kommer sig hurtigt. Men vi tager ingen chancer, derfor er Sandra Toft indkaldt til truppen og spiller kampen mod Slovenien i aften.

– Vi er glade for at hun kunne rykke hurtigt og på den måde hjælpe os. Om det bliver til flere kampe for Sandra Toft, kan vi ikke sige endnu, forklarer Jesper Jensen, som samtidig understreger, at Althea Reinhardt kommer tilbage i truppen, så snart hun er klar til det.

Med indskíftningen af Sandra Toft har landsholdet brugt én af de to udskiftninger, som hvert hold må bruge i mellemrunden.

Tid til ny energi og reflektion

0

Om lidt er det jul. Selvom mange får nogle fridage, så har dagene det med at gå stærkt. Men forhåbentlig er der lidt tid til reflektion. I Danmark bør eliten reflektere over, hvordan danskerne egentlig har det. For selvom vi på mange måder har det godt materialistisk, så har vi også skabt et samfund, hvor alt for mange ikke kan følge med.

Skal vi fortsat have en 37 timers arbejdsuge? Eller kunne vi klare det samme arbejde på 30 timer? Måske endda mere effektivt, fordi der er overskud samt mulighed for at tage sig af børn og familie? Det gamle timesamfund stammer fra industrialderens tid. Og før det fra landbrugssamfundet, hvor arbejde og fritid stort set var det samme. Hvis man ville overleve, måtte må gå ud på marken. Ellers var det sult. Simpelt men til at forstå.

Velfærdssamfundet har skabt en lang række goder, som de fleste af os tager for givet. Vi forventer at kunne blive hentet af en ambulance, få vejhjælp, blive behandlet i sundhedsvæsenet, få passet vores børn, komme på et plejehjem og meget, meget mere. Til gengæld betaler vi med nogle af verdens dyreste skatter og afgifter. Hvordan det overhovedet kan hænge sammen, er en gåde for mange fra andre lande. Vi har historisk lånt en del til festlighederne i udlandet, da Danmark har en god kreditvurdering. Vi har i længden klaret os godt med eksport. Men intet varer som bekendt evigt. Og andre lande har også befolkninger, der gerne vil have et godt liv. Når vi køber bunker af kinesiske varer i butikkerne, så sender vi også penge den vej, mens der samtidig er brug for færre manuelle arbejdspladser i Danmark. Af samme grund af uddannelser og know how i høj kurs. Det er der, vi kan gøre en forskel på den globale verdensmarked.

Men tingene står til at ændre sig markant fra 2025. Efter en række år med ustabilitet i den amerikanske udenrigspolitik, fremført af en vag og naiv udenrigsminister i USA, er Donald Trump tilbage. Han har under hele valgkampen lovet, at han vil ændre kurs. Der er lagt op til en konfrontation med EU, hvor man frygter for den handelskrig, der kan komme som en konsekvens af de uenigheder, der lurer under overfladen. Det er ikke mindst energimarkedet, der har et kæmpe problem:

Et velfungerende samfund har brug for billig og effektiv energi. Det har vi ikke længere i Europa. Privatisering og monopoler, karteller og meget andet, har taget magten, så der nu er enorme udfordringer for mange med at kunne betale for det. Det er prisstigninger, der er lagt ovenpå de i forveje dyre varer, med den konsekvens, at der har været en markant opbremsning hos mange virksomheder. Lønningerne er ikke fulgt med. Det er overførselsindkomsterne heller ikke; de er stort set uændrede, selvom priserne er steget med op til 50 procent.

Dette er vigtigt. Når en stor del af befolkningerne i Europa begynder at reducere deres forbrug, får det konsekvenser for økonomien. Politikerne har været særdeles udygtige til at regulere og tage hensyn til dette problem. Måske har de tænkt, at man så kan spare nogle penge. Men det er et kortvarig gevinst, for i den sidste ende køber folk på overførselsindkomster ind for det meste af deres indkomst, og når de penge mangler hos butikkerne, presses omsætningen. Høje priser virker heller ikke. Det betyder nemlig mindre produktion. Men på trods af disse økonomiske overvejelser, er det mest af alt et spørgsmål om, at de sidste tre år har vist, at de europæiske samfund er særdeles sårbare overfor kriser på energimarkedet. Der er brug for en markant ændring af den eksisterende kurs.

Hvis der kommer en handelskrig med USA, så vil det yderligere forstærke udfordringerne. Vi har derfor brug for billig energi, og priserne skal være sat fast, så alle har råd til at betale for det. Man kan frygte, at der lurer en forstærket krise på energimarkedet i 2025. Hvad er der konkret sket, siden priserne sidst eksploderede? Har man arbejdet med at få ændret strukturen? Er der skabt sikkerhed for kunderne? Eller vil vi atter opleve det vilde vesten på energimarkedet, mens de store spillere blot trækker på skuldrerne og siger “betal”?

Er der grænser for, hvor meget folk er villige til at betale for vand, varme og el? Vi har forsømt at prioritere dette område. Alt for lidt brugerindflydelse, alt for ugennemsigtig en struktur. Alt for mange interesser, med alt for mange penge. Det er risikabelt. For energi er absolut nødvendig for stabilitet og udvikling. Desværre er der for få politikere, der reflektere over dette, hvorfor det fylder alt for lidt i den førte politik. Men vi kan opfordre politikerne til at reflektere over det i juletiden:

Hvordan vil du sikre danskerne mod endnu en energikrise med priser på himmelflugt?

Danmark knuste Tyskland

0

Det blev til en sikker dansk sejr mod Tyskland ved EM i kvindehåndbold.

Danmark spillede en solid første halvleg mod Tyskland, hvor et stærkt forsvar, ledet af Line Haugsted og Rikke Iversen, satte tyskerne under pres. Anna Kristensen leverede også en stærk præstation i målet. Trods en række angrebfejl, som forhindrede Danmark i at trække fra, kunne de gå til pause med en 15-13-føring.

I anden halvleg kom Danmark bedre i gang, og efter en tæt start, satte Elver og Højlund fart på spillet, og Danmark begyndte at trække fra. Med Anne Mette Hansen på scoringskontoen og Kristensen i målet, der løftede sin redningsprocent til 50, var Tyskland ude af stand til at følge med. Danmark satte punktum med en 26-20-sejr og kunne tage de to vigtige point.

Ministre kræver stop for Googles eksperiment i Danmark

0

Regeringen retter en skarp kritik mod techgiganten Google og kræver, at et omstridt eksperiment øjeblikkeligt stoppes. Eksperimentet betyder, at én procent af danske brugere ikke kan finde nyhedsartikler via Googles søgemaskine – uden at de er blevet informeret.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og digitaliseringsminister Caroline Stage (M) har sendt et brev direkte til Googles moderselskab Alphabet, hvor de kræver en afslutning på forsøget. Det sker efter, at Google den 14. november annoncerede, at Danmark – sammen med syv andre europæiske lande – ville være en del af eksperimentet.

“Gambler med vores demokrati”

Jakob Engel-Schmidt langer hårdt ud efter Googles beslutning og kalder det en alvorlig trussel mod demokratiet:

– Problemet er, at mange danskere bruger Google hver dag til at finde deres nyheder og til at finde rundt på nettet. Ved at afskære én procent af befolkningen muligheden for at komme ind på danske nyhedsmedier, så starter man en nyhedstombola, gør danskerne til forsøgsdyr, og man gør det uden at informere dem, der bliver berørt og uden at spørge om lov først, udtaler ministeren til Ritzau.

Regeringen undersøger nu, om Googles handlinger kan være ulovlige i Danmark. Frankrig har allerede tidligere fået sat en stopper for lignende eksperimenter, hvilket giver Danmark håb om at kunne gøre det samme.

Jakob Engel-Schmidt understreger desuden, at mange brugere ikke vil være klar over, at de ikke længere får adgang til nyhedsartikler via Google. Det alene, siger ministeren, er et alvorligt problem.

Danske medier afviser Googles forklaring

Ifølge Google selv er formålet med eksperimentet at indhente data, som nyhedsmedier angiveligt har efterspurgt. Denne forklaring afviser brancheorganisationen Danske Medier og DPCMO (Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation).

Danske Medier har tidligere advaret om, at Google har en dominerende rolle på det danske marked for søgemaskiner, hvor virksomheden sidder på mellem 92 og 97 procent af markedet.

International kritik af Google

Udover Danmark er brugere i Belgien, Kroatien, Grækenland, Italien, Holland, Polen og Spanien også påvirket af Googles tiltag. Hvornår eksperimentet slutter, har Google endnu ikke meldt ud.

Ny aftale sikrer hyldestkampe for veteraner

0

Danmarks Idrætsforbund er tildelt midler i ny aftale under forsvarsforliget, så sportens helt særlige anerkendelse af Danmarks tidligere udsendte, Veteran Match, kan fortsætte til og med 2029.

Mere end 3.000 tidligere udsendte og deres familiemedlemmer deltog denne september i sportens storanlagte hyldest, Veteran Match. Her kunne de gratis komme ind at se kampe i de bedste rækker inden for fodbold, håndbold og ishockey, og til kampene viste både spillere og tilskuere deres respekt for landets veteraner gennem taler, klapsalver, bannere og flag.

Denne anerkendelse er nu sikret frem til og med 2029, da Veteran Match får tildelt 11,3 millioner kroner over de næste fem år i en ny politisk aftale under forsvarsforliget.

– Det er en stor lettelse, at vi nu med sikkerhed ved, at vi kan fortsætte Veteran Match. I Danmark har vi ikke så stor en tradition for at anerkende og hylde vores veteraner for deres indsats, og den almindelige danskers bevidsthed om soldaternes indsats har været begrænset. Det er vi med til at ændre med Veteran Match, siger næstformand Frans Hammer fra Danmarks Idrætsforbund (DIF), der står bag Veteran Match.

Indsatsen har indtil nu været finansieret af Grundfos Fonden.

– Det er vigtigt, at de gode indsatser, vi er med til at sætte i gang, får et bæredygtigt liv og kan fortsætte uden vores økonomiske støtte. Veteran Match er et vigtigt initiativ, der gør en forskel for mange og giver veteraner og deres familier gode oplevelser sammen – i nogle fantastiske anerkendende rammer, siger fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted fra Grundfos Fonden.

Anerkendelse siden 2020

Veteran Match fandt sted for første gang i 2020 som et pilotprojekt, hvor Københavns Kommune og F.C. København inviterede veteraner til kamp i Parken. Eventet blev en succes og allerede året efter bredte konceptet sig til herrernes topligaer inden for både fodbold, håndbold og ishockey.

Omkring 45 kampe i alt – på tværs af ligaerne – dedikeres nu til anerkendelse af veteranerne og deres pårørende hvert efterår. Her stiller divisionsforeninger og klubber op under ledelse af DIF for sammen med kommuner og lokale veteranaktører at skabe en unik oplevelse for Danmarks tidligere udsendte.

– Når man har været udsendt for Danmark og ydet en indsats – ofte under meget krævende vilkår og væk fra familie og venner – betyder det meget at blive anerkendt af andre, som ved noget om sammenhold og det at indgå i et team. Sportens verden handler netop om at stå sammen, og derfor er det en perfekt ramme, hvor både veteraner og deres pårørende bliver hædret. Tusind tak for den store opbakning – vi glæder os til næste år, lyder det fra brigadegeneral Jesper Momme, der også er en del af styregruppen for Veteran Match.

Skulder mod skulder – på banen, isen og i felten

For at få Veteran Match til at leve gør klubberne i toppen af dansk fodbold, håndbold og ishockey en enorm indsats for at skabe den gode oplevelse. Spillere og dommere løber på banen i særlige kamptrøjer, der foræres tusindvis af billetter, mad og drikke væk, og kamptrøjer sættes til salg til gavn for veteraner i udsatte positioner.

For at få det hele til at spille, skal logistikken være på plads – men Veteran Match er alt arbejdet værd.

– Vi er taknemmelige for soldaternes indsats – for dét, de har ydet for vores land. Fodbolden er taknemmelig. Og det vil vi gerne vise. Det gør vi gennem Veteran Match – og det er vi glade for at kunne fortsætte med, siger direktør Claus Thomsen fra Divisionsforeningen.

For Danmarks Ishockey Union (DIU) betyder det noget særligt at kunne dedikere en række kampe til anerkendelse af landets veteraner, fordi mange tidligere soldater har et tæt forhold til netop ishockey.

– Veteraner er godt integreret i mange klubber i dagligdagen både som spillere og frivillige, men det at afholde et arrangement for at sige tak og anerkende en uvurderlig indsats er noget alle glæder sig til at støtte op om. Både klubber og forbund er stolte af at kunne bakke op om en så god og vigtig sag, siger direktør Peter Froulund fra DIU.

Veteran Match er ifølge direktør Thomas Christensen fra Tophåndbold en måde, hvorpå sporten kan give noget tilbage – ikke kun til veteranerne, men også til deres familier:

– Veteran Match har gennem de seneste år udviklet sig til et fast element i de danske herrehåndboldklubber, og det er derfor en rigtig god nyhed, at grundlaget for det fortsatte arbejde er sikret. De danske håndboldklubber oplever altid en utrolig stor opbakning lokalt, og det er med stor glæde og tilfredshed, at vi sammen kan give tilbage til lokalsamfundet med både en anerkendelse til veteranerne og en oplevelsesdag til dem og deres pårørende, lyder det fra direktøren.

Fodbolden, ishockey og håndbolden står klar til at invitere veteraner og deres pårørende til kamp igen næste efterår, hvor billetterne efter planen frigives i sidste halvdel af august.


FAKTA: Det siger veteranerne

DIF har i år gennemført en undersøgelse af veteranernes oplevelse af Veteran Match.

99 procent vil anbefale Veteran Match til andre.

83 procent oplevede anerkendelsesindsatserne som ”meget gode” eller ”gode”.

94 procent havde en ”rigtig god” eller ”god” helhedsoplevelse af Veteran Match.

Nu kan der søges om 25 milliarder kroner fra EU’s Innovationsfond

0

Nu er der åbent for ansøgninger til EU’s Innovationsfond 2024. Der er i år afsat 3,4 milliarder euro – svarende til 25,33 milliarder kr. – til nye innovative klima- og energiteknologier. Skal jeres virksomhed have del i midlerne, så søg inden ansøgningsfristen 24. april 2025.

Den 3. december blev der åbnet for projektansøgninger til EU-kommissionens omfattende Innovationsfond, der er finansieret af salget af CO2-kvoter i EU’s kvotehandelssystem. 7 danske projekter har netop hevet 464 millioner euro hjem fra fonden, og nu kan der igen søges om i alt 3,4 mia. euro til banebrydende energiteknologier i stor skala.

Af indkaldelsens 3,4 mia. euro går 2,4 mia. euro til den generelle pulje, og 1 mia. euro er afsat til elbilbatterier. Der kan søges inden for kategorierne large-scalemedium-scalesmall-scaleclean-tech manufacturing og pilotprojekter.

Derudover åbner European Hydrogen Bank i samarbejde med CINEA (European Climate, Infrastructure and Environment Executive Agency) for anden gang et konkurrenceudbud øremærket støtte til produktion af grøn brint. Hertil udbydes i alt 1,2 mia. euro, og puljen har ansøgningsfrist 20. februar 2025.

– Med EU’s Innovationsfond får danske virksomheder en mulighed for at sikre vital finansiering, accelerere grønne teknologier og styrke Danmarks rolle i den globale grønne økonomi, samtidig med at de bidrager til EU’s klimamål. Ved sidste runde hjemtog danske virksomheder omkring 10 pct. af fondens midler, og jeg ser frem til, at flere danske virksomheder søger støtte fra fonden i år, siger vicedirektør i Energistyrelsen Iben Møller Søndergård.

Til opslaget for EU’s Innovationsfond 2023 blev hele 7 danske projekter udvalgt til at indgå aftale om tilskud. Projekterne vil få i alt 464 millioner euro i støtte – svarende til 3,5 milliarder kroner – til løsninger, der sammenlagt skal kunne fortrænge over 33 millioner ton CO2 over 10 år.

Energistyrelsen hjælper på vej

Skal jeres projekt have del i milliarderne, er der hjælp at hente hos Energistyrelsen. Team EU Funding i Energistyrelsen står til rådighed, hvis potentielle ansøgere har spørgsmål eller behov for generel vejledning om vilkår og proces for at søge tilskud fra fonden.

Som noget nyt tilbyder Energistyrelsen gratis projektvalidering til danske aktører, som overvejer at søge om midler fra fonden. Desuden holder Energistyrelsen en række webinarer, hvor kommende ansøgere har mulighed for at blive klogere på EU’s Innovationsfond. 

Nationalt informationsmøde

Sæt kryds i kalenderen, når Energistyrelsen inviterer til nationalt informationsmøde om EU’s Innovationsfond 2024, den 9. januar 2025 i København. På dagen vil CINEA bl.a. gå i dybden med evalueringskriterierne og svare på spørgsmål. Der vil også være mulighed for 1:1 sessioner med repræsentanter fra CINEA.

Julestemningen emmer i Middelfarts gader

0

Middelfart emmer af julestemning i december. Med sine smukt oplyste gader, duften af gløgg og et væld af aktiviteter, formår byen at skabe en helt særlig stemning, der trækker besøgende til fra nær og fjern. Marie-Louise Veber Paustian, formand for Middelfart Handel, sætter ord på, hvad der gør julen i Middelfart til noget særligt.

En måned fyldt med oplevelser

– Ja, vi har i hvert fald noget hele december, altså helt op til jul, fortæller Marie-Louise.

Byen har sat fokus på aktiviteter, der kan samle både børn og voksne. På torvet finder man et børneunivers med julemandens hus og kreative værksteder, hvor familier kan lave noget sammen. Samtidig byder caféerne på varme drikke og gløggruten, der løber hver fredag.

– Det er den måde, folk godt kan lide at handle på i dag – man går ikke bare ned for at købe en ting, man gør det til en oplevelse, forklarer Marie-Louise og understreger, at oplevelserne også motiverer til julegaveindkøb.

Den gamle jul i nye klæder

Julestemningen i Middelfart er i top, og byens julebelysning er en væsentlig del af oplevelsen. Fra Østergade til byens centrale torv spreder lys og dekorationer varme i vintermørket.

– Vi har gennem årene opbygget en meget, meget hyggelig julebelysning i byen, og butikkerne er også med til at bidrage til det. Flere af dem har mekaniske nisser i vinduerne, som man kan gå og få øje på, siger hun med et smil i stemmen.

Hos Kring Chokolade finder man en smukt julepyntet butik.

For Marie-Louise er det tydeligt, hvad målet har været med den juleoplevelse, der møder de besøgende i byens gader.

– Vi har skabt en stemning, hvor folk siger, at det er hyggeligt at gå rundt i byen. Og det er jo lige præcis det, vi gerne vil opnå, fortæller hun og fortsætter med at fremhæve byens særlige fokus på den nostalgiske jul.

– Det er den gamle julestemning, som vi gerne vil holde fast i.

Samarbejde løfter julen

Bag de mange aktiviteter står et tæt samarbejde mellem byens butikker, kommunen, erhvervet og turisterhvervet.

– Vi har også et stærkt fællesskab her, og det er faktisk primært erhvervsforeningens medlemmer, der har finansieret vores julegirlander, som vi fik op sidste år – og også julehusene. På den måde arbejder vi sammen om at være gode til det her. VisitMiddelfart har jo også brug for, at vi i fællesskab skaber en stærk juleby, så de kan trække gæster til, bemærker handelsformanden.

Og arrangementerne, der er stablet på benene i år, er både mange og alsidige. Fra ildshow og Luciaoptog til julemarked og den populære Peberkageby på Middelfart Museum, hvor miniaturer af lokale bygninger skaber et nostalgisk blik på byen. Særligt Hjerterum, hvor man kan skrive tanker og ønsker på små hjerter, har skabt et rørende rum i byen.

Håbet med Hjerterum er, at der kommer mange forskellige hilsner, som bliver hængt op i træerne rundt omkring på byens lokationer for Hjerterummene.

– Det er meget rørende at gå rundt og se, hvad folk har skrevet. Nogle skriver bare ‘far’ eller ‘mor’, andre sender hilsener til dem, de savner, eller til dem, der ikke kan holde jul i fred. Det skaber en helt særlig stemning i byen, siger Marie-Louise, der har svært ved at fremhæve én bestemt ting i år.

Middelfart som destination

Marie-Louise slår fast, at julen i Middelfart ikke kun er et lokalt anliggende. Byen trækker nemlig også folk til fra steder, hvor Lillebælt blot er et geografisk begreb. Fredag er gæster fra Nakskov og Aarhus blandt dem, der søger mod den julepyntede købstad. Hvorfor? Ifølge Marie-Louise handler det ikke kun om hyggen – selvom den er til at få øje på – men også om det stærke samarbejde mellem byens butikker, der forener oplevelser og indkøb på en måde, der skiller sig ud.

I aften står hun selv midt i det hele. Sammen med Kring Chokolade inviterer hun til strikkeaften, hvor hendes egen butik, Knit Sisters’ Studio har inviteret til en aften, hvor varm chokolade og lune masker flyder sammen, og hvor flere deltagere har proklameret, at de vil slå sig løs i byens butikker, før de slår masker op. 

– Jeg er bare rigtig glad for hele året at kunne være en del af aktiviteterne i Middelfart. At kunne trække kunder og gæster til byen og vise, at vi her i Middelfart faktisk har det rigtig godt, også sammenlignet med mange andre byer, som kæmper hårdt, fortæller Marie-Louise og peger på, hvordan samarbejdet mellem butikkerne skaber merværdi.

– Det går måske netop så godt her, fordi vi hjælper hinanden. For eksempel har jeg arrangementer i samarbejde med forskellige butikker. I sidste uge var det Emmys, jeg lavede noget med, og i dag er det Kring Chokolade. Andre gange er det en helt tredje butik. Og det gør, at mine kunder lærer de andre butikker at kende, og så bruger de hele byen, forklarer hun.

Marie-Louise understreger, hvordan sådanne initiativer forvandler byens gæster til mere end blot kunder ét sted.

– Folk kommer måske primært for at besøge min garnbutik, men de laver en hel dag ud af det. Det gør, at vi får skabt en levende by, og at folk ikke kun kommer for en enkelt ting, men for hele oplevelsen.

Brug byen, skab minder

Marie-Louise Veber Paustian opfordrer sidst både de lokale og byens gæster til at tage del i julens mange aktiviteter i Middelfart.

– Jeg synes, folk skal huske at bruge deres by, også til jul. Det er det, der gør, at vi kan blive ved med at være her og tilbyde de her aktiviteter. Vi gør os virkelig umage for at skabe noget særligt, og vi vil gerne høre idéer og input fra folk.

Udskiftning i den danske EM-trup

0

Mette Tranborg støder til EM-truppen i aften. Hun er indkaldt som et defensivt add-on til truppen.

Landstræner Jesper Jensen har valgt at indkalde den stærke Esbjerg-spiller for at få flere muligheder i defensiven.

– Mette Tranborg har en enorm rutine qua sine mange slutrunder, og vi tror på, at hun kan komme ind og blive et stærkt add-on til især vores defensiv. Hun kan dække flere positioner i forsvaret, og på den måde føler vi, at vi får flere muligheder at arbejde med. Vi er glade for, at Mette har sagt ja til at træde til med så kort varsel, siger Jesper Jensen og tilføjer:

– Stine Eiberg har gjort det rigtig godt, og vi er sikre på, at hun også i fremtiden bliver en vigtig brik for landsholdet, Jesper Jensen.

Mette Tranborg er helt fit for fight efter at have døjet lidt med en skade i læggen, og hun vil derfor være klar til kamp med det samme.

Med Tranborgs indtræden i truppen rykker Stine Eiberg over i samme rolle som Elma Halilcevic. Det betyder, at truppen nu udgøres af 16+2 spillere. Det vil sige, at Stine Eiberg og Elma Halilcevic som udgangspunkt kun kommer i aktion, hvis der opstår skader eller brug for pause hos andre spillere.

Danmark spiller næste kamp ved EM lørdag den 7. december kl. 18.00 mod Tyskland.

Regeringen vil stramme udvisningsregler for kriminelle udlændinge

0

Regeringen har fremlagt et forslag om at afskaffe den såkaldte trappestigeordning, som i dag begrænser domstolenes mulighed for at udvise kriminelle udlændinge. Tiltaget skal gøre det muligt at udvise flere, der idømmes ubetinget fængselsstraf, og forventes at træde i kraft fra 1. juli 2025, hvis lovændringen vedtages.

Den nuværende trappestigeordning betyder, at jo længere tid en udlænding har opholdt sig i Danmark, desto grovere kriminalitet kræves der for at udløse en udvisning. Regeringen ønsker nu at afskaffe ordningen for udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf, uanset hvor længe de har opholdt sig i landet eller længden af den idømte straf.

– Udlændinge i Danmark er desværre overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne og begår for ofte alvorlig kriminalitet – eksempelvis på bandeområdet. Det skal vi ikke finde os i, udtaler udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek i en pressemeddelelse.

Han tilføjer:

– Hammeren skal falde endnu hårdere. Derfor vil vi skærpe reglerne, så vi kan få endnu flere kriminelle udlændinge udvist. Hver kriminel udlænding, der bliver udvist af Danmark, er en sejr for retssamfundet og en sejr for vores land.

Flere udvisninger, men usikker effekt

Regeringen vurderer, at de nye regler kan føre til et trecifret antal yderligere sager om udvisning årligt, men det anslås, at kun et tocifret antal personer vil blive udvist som følge af ændringerne. Estimatet er dog forbundet med betydelig usikkerhed, lyder det i pressemeddelsen.

Ifølge regeringen vil skærpelsen betyde, at det fremover alene er Danmarks internationale forpligtelser, der sætter grænser for, hvilke tilfælde der kan føre til udvisning.

Forslaget kræver en ændring af lovgivningen, som skal vedtages i Folketinget. Hvis det sker, vil de nye regler træde i kraft 1. juli 2025.

Minister lytter til kritik og skærper lov mod forældrefremmedgørelse

0

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har efter omfattende kritik valgt at ændre et lovforslag, der skal styrke barnets ret til begge forældre i familier med konfliktfyldte samlivsbrud. Lovforslaget, som forventes vedtaget inden jul, skærpes nu, så det tydeligere understreger, at forældrefremmedgørelse og samværschikane kan få alvorlige konsekvenser.

Barnets ret i centrum

Lovforslaget er en del af en bred politisk aftale fra sidste år, hvor regeringen sammen med Folketingets partier enedes om at skabe et mere robust familieretligt system. Formålet er ifølge social- og boligministeren at beskytte børn mod at komme i klemme mellem forældre, der er i konflikt. Forældrefremmedgørelse, hvor en forælder bevidst modarbejder barnets relation til den anden forælder, bliver nu defineret med udgangspunkt i barnets adfærd i stedet for forældrenes handlinger.

– Det er dybt urimeligt, at der findes forældre, der kan finde på at afbryde deres barns kontakt til den anden forælder uden grund eller bevidst vende barnet mod den anden forælder. Børn har ret til en barndom med begge forældre i deres liv, siger Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.

Kritik fører til justeringer

Da forslaget blev fremsat i oktober, lød der kritik fra flere sider, blandt andet om, at det ikke klart nok tog afstand fra samværschikane. Kritikken har ført til en præcisering i lovforslaget, som nu tydeliggør, at forældrefremmedgørelse skal tillægges vægt i afgørelser, når det er i overensstemmelse med barnets bedste.

– Jeg er rigtig tilfreds med den måde, lovforslaget er endt på, hvor vi stiller os på barnets side, udtaler ministeren og understreger, at balancen mellem barnets bedste og konsekvenser for chikane er vigtig:

– Forældrefremmedgørelse får sin egen, tydelige plads i loven, og det er blevet skrevet klart ind, at det kan få alvorlige konsekvenser for den, der udøver chikanen.

Lovforslaget, som ændrer både forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset, skal gennemgå sin anden- og tredjebehandling inden jul. Regeringen har allerede sikret sig opbakning fra SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre.

Dansk EM-nederlag til Norge

0

Danmark tabte første kamp i mellemrunden til Norge.

Danmark mødte Norge i en intens EM-kamp, men et teknisk lavt niveau og problemer med straffekast satte en dæmper på indsatsen. Begge hold startede nervøst, og Danmark havde svært ved at omsætte chancerne, især på straffekast. Selvom Helena Elvers hurtigt fik flere muligheder, var træfsikkerheden et tilbagevendende problem.

I forsvaret lykkedes det Danmark at holde Norges stjerneskytt Henny Reistad nede, men alligevel kunne Norge gå til pause foran 13-12 efter et par danske fejlafbrændere. I anden halvleg begyndte Norge at hæve deres træfsikkerhed, mens Danmark fortsatte med at brænde chancer. Selvom Anna Kristensen i målet og Andrea Aagot Hansen fik reduceret, var afstanden blevet for stor. Norge holdt fast og sejrede til sidst 25-22, hvilket efterlod Danmark med et stort arbejde at gøre for at rette op på fejltagelserne.

Ombudsmanden kritiserer lange sagsbehandlingstider for offererstatning

0

Ofre for forbrydelser må vente alt for længe på at få behandlet deres erstatningskrav. Det konkluderer Folketingets Ombudsmand i en ny undersøgelse af Erstatningsnævnets sagsbehandlingstider.

Ifølge undersøgelsen, der blev igangsat efter Civilstyrelsens melding i april 2024 om ventetider på op til 24 måneder, er der udfordringer med at håndtere sagerne hurtigt nok. Det oplyser ombudsmanden i en pressemeddelse.

Stigning i ventetid

Ombudsmandens undersøgelse viser at antallet af verserende sager fra 2022 til første halvår af 2024 er steget med 32 procent, mens andelen af sager med over et års liggetid er vokset fra 24 procent til 41 procent.

Det markante fald i afgørelser – fra 6.567 sager i 2022 til kun 2.249 i første halvår 2024 – har medvirket til, at mange ofre må vente længe på afgørelser i deres erstatningskrav.

Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen, understreger i pressemeddelelsen:

– Erstatningsnævnet behandler sager af stor betydning for de involverede. Det er derfor også vigtigt, at de bliver behandlet inden for rimelig tid. Og jeg kan kun være enig i, at der er grund til at se med stor alvor på de aktuelle sagsbehandlingstider.

Justitsministeriet: Vi arbejder på en løsning

Justitsministeriet har erkendt problemet og meddeler, at de arbejder på at finde en langsigtet løsning i samarbejde med Civilstyrelsen. Ministeriet har blandt andet afsat midler og igangsat analysearbejde, der skal identificere strukturelle og lovgivningsmæssige tiltag, som kan lette sagsbehandlingen.

Trods enkelte forbedringer, herunder et fald i den gennemsnitlige behandlingstid for nogle sager i første halvår 2024, vurderer Ombudsmanden, at der fortsat er betydelige udfordringer.

Henrik Bloch Andersen har nu bedt Justitsministeriet om en redegørelse inden den 1. maj 2025, hvor han forventer en vurdering af udviklingen og status på de tiltag, der er iværksat.

Rekordmange søger julehjælp i Syddanmark

0

Mødrehjælpen har netop lukket for ansøgninger til årets julehjælp og har modtaget rekordmange ansøgninger. I alt har 25.300 forældre ansøgt om hjælp til at kunne holde en jul, hvilket er flere end tidligere år, der allerede satte triste rekorder. For første gang på fem år er antallet af børn, der vokser op i fattigdom, samtidig steget, og det afspejles ifølge Mødrehjælpen, i det stigende antal ansøgere.

I år har Mødrehjælpen modtaget 25.300 ansøgninger – en stigning fra 24.000 ansøgere sidste år. Ifølge Mødrehjælpen er de stigende priser på mad og dagligvarer en af de primære årsager til, at flere familier kæmper for at få økonomien til at hænge sammen.

– Vi ser en tydelig tendens, hvor flere familier kæmper for at få råd til basale udgifter, og det afspejler sig i det store behov for julehjælp i år. Når man har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, er det udfordrende at finde plads i budgettet til julemiddag og gaver til børnene, siger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.

I Region Syddanmark har 6.069 familier ansøgt om julehjælp i år, hvilket gør regionen til den del af landet med det højeste antal ansøgere.

Julehjælpen som en støtte i svære tider

Mødrehjælpens julehjælp består af et kontant beløb på 550 kroner pr. barn samt adgang til socialfaglig rådgivning og netværksskabende aktiviteter i Mødrehjælpens lokalforeninger. Derudover er julehjælpen en del af en langsigtet indsats, hvor familierne tilbydes rådgivning og mulighed for at deltage i aktiviteter og fællesskaber efter jul.

– Vi er afhængige af danskernes opbakning for at kunne imødekomme det stigende behov. Julehjælpen giver familierne et afbræk i en hverdag, der er præget af økonomisk usikkerhed, siger Ninna Thomsen, der opfordrer til støtte frem til den 16. december.

Børnefattigdom er stigende

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af børn, der vokser op i fattigdom, steget til 49.543 i 2023 – en stigning på næsten 2.400 børn sammenlignet med året før. Mødrehjælpen forklarer, at de også arbejder sammen med 20 andre organisationer om en handleplan, der indeholder 40 konkrete anbefalinger til politiske tiltag, der skal bekæmpe den stigende børnefattigdom.

Knap halvdelen af bibliotekarerne oplever dagligt uro og konflikter på bibliotekerne

0

En ny undersøgelse fra fagforeningen Danske Magistre (DM) viser, at knap halvdelen af bibliotekarerne i Danmark – 48 procent – oplever uro, råben eller højrøstet adfærd på daglig eller ugentlig basis. Undersøgelsen, som har involveret bibliotekarer fra 68 ud af landets 98 kommuner, afslører, at problemerne spænder fra simpel støj til mere alvorlige situationer med hjemløse og psykisk syge borgere, der skaber uro.

Tine Segel, fra DM Kultur og Medier, forklarer, at det er en stor belastning for bibliotekspersonalet. Hun påpeger, at uroen ikke kun handler om larm, men også om fysiske problemer som hærværk og ødelagte faciliteter, samt konflikter mellem borgere og personale.

– Det er ikke kun uro i form af, at det larmer. Det er uro i form af hærværk, konflikter, ødelagte toiletter. Det kan være hjemløse og psykisk syge, og det kan være unge mennesker, der ikke har andre steder at være, siger Segel.

Undersøgelsen viser, at i hver femte kommune på folkebibliotekerne opleves der konflikter mellem borgere og personale, ofte på daglig eller ugentlig basis. Problemerne varierer fra unge mennesker, der efterlader affald som dåser og snusposer, til psykisk syge personer med truende adfærd.

Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, understreger, at nedskæringer i bibliotekernes personale betyder, at der ikke er nok folk til at håndtere situationerne.

– Vores erfaring er, at hvis der er personale, dæmper det nogle af de urolige gemytter, siger Steen-Hansen og fremhæver, at bibliotekerne er et af de få steder, hvor alle kan komme gratis, hvilket betyder, at folk fra mange samfundslag benytter sig af dem.

Tine Segel peger på, at der er behov for tværfaglige løsninger for at håndtere problemerne. Hun nævner eksempelvis et tættere samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi samt dialog med herberger for hjemløse.

– Vi har ikke en forestilling om, at det her vil gå helt væk, og det er vigtigt at understrege, at biblioteket skal være for alle. Derfor er det vigtigt, at der er beredskabsplaner, og at det er noget, man taler om ude på bibliotekerne og i lokalsamfundet, så man sammen løser konflikterne og mindsker den uro, der er, siger Segel.

Selvom det er svært at forvente, at problemerne helt forsvinder, mener både Segel og Steen-Hansen, at en større indsats fra både politikere og samfund kan være med til at gøre, at bibliotekerne fortsat er trygge og tilgængelige for alle borgere.

Rekordmange våben indleveret under frit lejde-aktion – Over 3.000 våben indleveret til Sydøstjyllands Politi

0

I november afholdt politiet en frit lejde-aktion, hvor det var muligt for borgere at aflevere ulovlige våben anonymt og uden risiko for sigtelse for våbenbesiddelse. Aktionen har nu sat rekord med hele 35.531 indleverede effekter på landsplan, hvilket overgår den tidligere rekord fra juni 2017, hvor 24.546 våben blev afleveret.

I Sydøstjyllands politikreds har over 3.000 våben været indleveret til politiet i Horsens, Vejle, Grindsted, Fredericia og Kolding. Af disse blev 479 effekter modtaget i Fredericia.

Den største mængde våben blev indleveret den 28. november, hvor Sydøstjyllands Politi modtog 413 genstande på én dag.

Politikommissær Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi udtaler:

– Det er rigtig positivt, at borgerne har benyttet chancen til at komme af med de ulovlige våben. Formålet med frit lejde-akitonen har jo netop været, at våbnene bliver afleveret til politiet og destrueret, så de ikke falder i de forkerte hænder.

På Fyn har Fyns Politi modtaget 2.128 våben under aktionen, og her er der blevet afleveret et væld af pistoler, rifler og geværer.

Frit lejde-aktionen er nu afsluttet, og selvom indleveringen ikke længere er anonym, vil politiet ikke nødvendigvis rejse sigtelse, hvis våbnene er fundet i et dødsbo eller på anden lovlig måde. Politikommissær Sune Fletcher Hjortel fra Rigspolitiet understreger, at man bør kontakte 114:

– Hvis man kan godtgøre, at man for eksempel er kommet i besiddelse af ulovlige våben i forbindelse med overtagelsen af et dødsbo, bliver der ikke rejst tiltale for ulovlig våbenbesiddelse, så længe man får dem indleveret til politiet hurtigst muligt. Så skulle man finde ulovlige våben, skal man ikke vente på, at der måske bliver afholdt en frit lejde-aktion i fremtiden, men i stedet straks ringe 114 og aftale nærmere.

Det er fortsat muligt, at der vil komme efterregistreringer af effekter fra landets politikredse.

Ørsted og den grønne illusion

0

Engang var Ørsted symbolet på fremskridt og bæredygtighed i Fredericia. Siden 1951 har Skærbækværket produceret strøm, og hvad der startede som en sort forretning, skulle senere blive grøn – eller skulle det? Fra Elsam til DONG til Ørsted. Det stod som et fyrtårn for grøn energi og innovation. Vi troede på, at Danmark var på rette kurs, med Ørsted i spidsen som pioner i den grønne omstilling. Men nu er det klart: Ørsted har solgt sin sjæl for profitten, og den grønne facade er i fare for at falde sammen under vægten af egen selvretfærdighed og skandaler.

Det, der engang var et forgangsprojekt for bæredygtighed, er nu en case study i greenwashing og økonomisk kortsigtethed. Ørsted har ikke bare udnyttet naturressourcer på en måde, der sætter spørgsmålstegn ved virksomhedens miljømæssige integritet – de har også stået i spidsen for en forretningspraksis, der underminerer selve ideen om, hvad det betyder at være grønt. Det afsløres i den nyeste dokumentar fra TV2’s Morten Spiegelhauer, der afslører, hvordan Ørsted importerer træpiller, der ikke er lavet af “resttræ”, som selskabet påstår, men af friske, sunde træstammer, der burde have været anvendt til tømmer eller papir.

Og Ørsted er ikke bare villige til at sende deres klimafortælling op i flammer – de nægter at stå ved kritikken. Når Spiegelhauer forsøger at få et interview, bliver de mødt med undskyldninger og afvisninger. Ørsted ønsker ikke at konfrontere de virkelige spørgsmål om deres leverandører og de afbrændte træstammer, der burde være brugt til noget mere værdifuldt. I stedet vælger de at sende et skriftligt svar og forsøger at bagatellisere problemet. Når Ørsteds klimachef spørger, om det bliver optaget på bånd, og derefter henviser til en pressevagt, der virker usikker på, hvad han egentlig svarer, er det tydeligt, at noget er galt.

Men Ørsted er kun én brik i et større puslespil. Hele vores såkaldte grønne omstilling lider under samme problematiske tænkning. Danmark, som hævder at være et grønt foregangsland, har valgt at ignorere de ubehagelige sandheder, der skjuler sig bag vores energipolitik. Biomasse er blevet betragtet som CO2-neutralt – en lovgivning, der ligner en stor skrivebordsøvelse, og som i praksis giver virksomheder som Ørsted mulighed for at brænde store træstammer af i stedet for at bruge dem til noget mere holdbart. Det kan være, at det er sådan, det er; men så fortæl det direkte i stedet for at pakke det ind.

Og der er endnu en skandale, der hænger over Ørsted: Skattesagen i Fredericia. Ørsted betaler ikke den skat, som de burde i Danmark, men vælger i stedet at lægge skatten i lande med mere gunstige forhold for store multinationale selskaber. Det er et spørgsmål om ansvar, og Ørsted løber fra det ansvar, de har i det samfund, de er en del af. Profitterne er større, når skatten betales et andet sted, og det er en praksis, der sender et klart signal om, at det ikke er fællesskabet, men profitten, der kommer først. Fredericianere og danskere står tilbage med en følelse af svigt. De politiske beslutningstagere i Danmark lukker øjnene for skatteunddragelsen og overlader det til virksomheder som Ørsted at vælge, hvor de ønsker at betale deres skat. Ørsted, der har givet sig ud for at være en grøn og ansvarlig virksomhed, har ikke levet op til de forventninger, som vi i Fredericia og resten af landet har haft.

Det er ikke kun Ørsted, der har et problem. Det er hele systemet omkring det. Vore politikere, især i TVIS, hvor Ørsted er en central spiller, må nu stå ansigt til ansigt med de konsekvenser, der følger af deres passivitet. Hvis borgmesteren i Middelfart, Johannes Lundsfryd Jensen, vil leve op til sine egne grønne idealer, kan han ikke længere lukke øjnene for Ørsteds metoder. Det er et problem, der ikke kan ignoreres og skjules bag fine ord om bæredygtighed og grøn energi.

Det er på høje tid, at Ørsted tager ansvar for sin rolle i den globale træpilleindustri og ser på virkeligheden. Den grønne omstilling kræver reel handling, ikke skjult information og undskyldninger. Ørsted skal gøre op med sine metoder og ikke fortsætte med at bruge markedsføring som et skjold mod den virkelighed, som de åbenlyst ignorerer.

Ørsted, tag jer sammen og vær jeres ansvar bevidst. Det er ikke kun et spørgsmål om virksomhedens omdømme – det handler om at holde fast i den bæredygtighed, som vi alle troede på, når vi satte vores lid til jer som en grøn pioner. Det er tid til at vise, at I virkelig mener det, når I taler om at redde planeten.

Anja Andersen og Mikkel Hansen optaget i EHF’s Hall of Fame

0

To af dansk håndbolds største profiler gennem tiderne hyldes af Det Europæiske Håndboldforbund med en plads i Hall of Fame.

Når Det Europæiske Håndboldforbund afholder deres årlige EHF Excellence Awards 2024 den 14. december, bliver Anja Andersen og Mikkel Hansen indlemmet i forbundets prestigefyldte Hall of Fame. Det har EHF netop offentliggjort.

EHF oprettede et Hall of Fame sidste år i forbindelse med deres 30-års jubilæum. I den forbindelse blev de første 60 spillere udpeget. To for hver sæson i forbundets historie. Nu udbygges Hall of Fame med yderligere 21 af historiens største stjerner.

Anja Andersen satte på mange måder helt nye standarder for kvindehåndbolden med tårnhøjt teknisk niveau, en legende stil og sin farverige karakter. Hun vandt både OL-guld i Atlanta i 1996, VM-guld i 1997 og EM-guld i 1994 og 1996. Efter sin aktive karriere havde Anja Andersen også en fornem trænerkarriere med blandt andet tre Champions League-triumfer i spidsen for Slagelse.

Mikkel Hansen har på samme måde været en definerende profil for dansk herrehåndbold gennem sine 14 år i rødt og hvidt og med pandebåndet på. Som den eneste spiller sammen med Nikola Karabatic, er Mikkel Hansen tre gange kåret som verdens bedste mandlige håndboldspiller. Også han har vundet guld ved alle de store internationale mesterskaber. EM i 2012, VM i både 19, 21 og 23 og OL i 2016 og igen i sommer i karrierens sidste kamp.

Anja Andersen og Mikkel Hansen slutter sig til de fem danskere, der i første omgang blev optaget i EHF’s Hall of Fame sidste år – Christina Roslyng, Camilla Andersen, Mette Vestergaard, Nikolaj Jacobsen og Lasse Svan.

EHF Excellence Awards 2024 finder sted i Wien i forbindelse finaleweekenden for kvindernes EM.

Borgerforslag om forbud mod nikotinposer skal nu behandles i Folketinget

0

Et borgerforslag om at forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer og snus har opnået over 50.000 støttere og skal nu behandles i Folketinget. Det oplyser Folketinget på sin hjemmeside.

Forslaget blev fremsat den 23. september 2024 og nåede tirsdag den 3. december milepælen, der kræves for at bringe et borgerforslag videre til politisk behandling. Dermed står Folketinget over for at tage stilling til, om nikotinposer fremover skal forbydes ved lov.

Baggrund i stigende forbrug og miljøpåvirkning

Borgerforslaget peger på en markant stigning i unges forbrug af nikotinprodukter som en af hovedårsagerne til ønsket om et forbud. Ifølge Sundhedsstyrelsen bruger 18,2 procent af de 15-17-årige enten e-cigaretter eller nikotinposer.

Samtidig henviser stillerne til at nikotinposerne skaber betydelige problemer for miljøet. En rapport fra DTU Sustain, udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at omkring 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år havner i naturen. Dette kan ifølge styrelsen skade både dyrelivet og miljøet. Rapporten fremhæver desuden, at hunde i stigende grad har lidt forgiftninger – i visse tilfælde med døden til følge – efter at have indtaget nikotinposer, der ofte er tilsat aromaer, som dyr forveksler med mad.

Fra borgerforslag til politisk behandling

Borgerforslaget er nu på vej ind i Folketingets beslutningsproces. Det indebærer først en drøftelse ved en 1. behandling i Folketingssalen, hvorefter forslaget sendes til behandling i et af Folketingets udvalg. Her kan blandt andre hovedstillerne og borgere få foretræde for at præsentere deres synspunkter.

Efter udvalgsbehandlingen skal forslaget til 2. behandling, hvor medlemmerne af Folketinget stemmer om det. Hvis forslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning. Alternativt kan Folketinget vælge at afslutte behandlingen med en politisk rapport, uden at forslaget kommer til afstemning.

Forslaget har i skrivende stund samlet 52.121 støtter og indebærer et forslag om omfattende regulering. Ifølge teksten skal det gøres ulovligt at købe, sælge, besidde eller på anden måde distribuere nikotinposer. Initiativtagerne håber, at et forbud både vil reducere forbruget blandt unge samt beskytte natur og dyr.

Om Folketinget vil gå videre med forbuddet, vil den kommende behandling afgøre.

Pilotprojekt med strømpistoler i gang

0

Fra den 1. december 2024 har dansk politi for første gang kunne tage strømpistoler i brug som et nyt magtmiddel i en testperiode. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Pilotprojektet gennemføres i tre politikredse: Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Politibetjentene i disse kredse vil bære strømpistolen Axon Taser 10 i bæltet som en del af deres standardudrustning frem til juli 2026. Formålet med pilotperioden er at evaluere både effekten af strømpistolerne og betjentenes erfaringer med at bruge dem i praksis.

Strømpistolen kan øge sikkerheden i kritiske situationer

Valget af Axon Taser 10 blev truffet efter en grundig markedsundersøgelse. Ifølge Rigspolitiet er modellen blandt de mest teknologisk avancerede på markedet og tilbyder funktioner, der kan øge sikkerheden for både betjente og borgere. Strømpistolen har en rækkevidde på op til 13,7 meter og kan affyre op til 10 pile med modhager, hvilket giver betjentene mulighed for at tilpasse sig forskellige situationer.

– Strømpistolens teknologi gør det muligt at håndtere farlige situationer på en måde, der minimerer risikoen for alvorlige skader, lyder det fra Rigspolitiets pressemeddelelse.

Strømpistolen virker ved at afgive et elektrisk stød, som midlertidigt lammer musklerne hos den ramte person. Stødet varer maksimalt fem sekunder og markeres af en høj hyletone. Desuden kan betjentene bruge en advarselstoner og et kraftigt stroboskoplys til at forsøge at afværge en situation uden fysisk magtanvendelse.

Evaluering afgør landsdækkende udrulning

Under pilotprojektet vil der løbende blive indsamlet data om, hvordan strømpistolen anvendes, og hvilke resultater det giver. Efter testperioden vil Rigspolitiet vurdere, om strømpistolerne skal implementeres i hele landet.

– Vi er nødt til at være meget omhyggelige med denne type magtmiddel. Derfor har vi valgt en grundig testperiode, hvor vi systematisk indsamler erfaringer og evaluerer effekten, understreger Rigspolitiet.

Strømpistolerne vil dog ikke være begrænset til de tre politikredse, der deltager i projektet. Rigspolitiet oplyser, at strømpistolerne også kan tages i brug i andre kredse, hvis en opgave kræver det.

Kommuner får mulighed for at forbyde fossile biler i nye nulemissionszoner

0

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en ny lov, der giver landets kommuner muligheden for at oprette såkaldte nulemissionszoner. I disse zoner må kun elbiler og andre fossilfrie køretøjer færdes, og formålet er ifølge politikerne at reducere luftforurening og fremme brugen af fossilfri køretøjer som elbiler.

Loven betyder, at kommuner kan afgrænse områder, hvor fossile biler ikke må køre. Der kan vælges mellem zoner, der enten omfatter persontrafik eller al trafik, inklusive varetransport. Samtidig er der krav om, at zonerne ikke må skabe væsentlig omvejskørsel eller omfatte strategiske vejstrækninger.

Efterspurgt af flere kommuner

Muligheden for at indføre nulemissionszoner har været efterspurgt af flere kommuner, herunder København og Aarhus, hvor lokale politikere arbejder på planer for at reducere luftforurening. Loven åbner imidlertid op for, at alle landets kommuner kan etablere én zone.

Miljøminister Magnus Heunicke udtaler i en pressemeddelelse:

– Med denne lov giver vi nu alle landets kommuner mulighed for at indføre zoner, hvor der ikke må køre fossile køretøjer. Det kan bidrage til at reducere den lokale luftforurening og give renere luft til borgerne i området.

Zonerne er tiltænkt som mindre områder, der gør det muligt for bilister at parkere udenfor og gå eller tage kollektiv transport det sidste stykke vej.

Forskellige synspunkter blandt ordførerne

Flere politiske partier bakker op om loven, men understreger forskellige perspektiver. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti siger:

– Vigtigt at vi endelig giver kommunerne ret til at etablere områder fri for fossilbiler. I København, hvor jeg bor, udvikler vores børn astma, og vores ældre dør for tidligt pga. sygdomme forårsaget af luftforurening.

Imens fremhæver Venstres Erling Bonnesen i sin udtalelse det lokale selvstyre:

– Det er en fornuftig model, at man lokalt i landets kommuner får mulighed for at beslutte, om man vil etablere én nulemissionszone i et afgrænset byområde. Det er dermed op til kommunalbestyrelserne at vurdere, om det er noget, man vil benytte sig af.

Hos Alternativet ser man loven som et skridt mod grønnere byer. Sasha Faxe udtaler:

– Denne aftale bringer os tættere på renere luft og sundere byer. Nu får kommunerne et stærkt værktøj til at skabe lokale løsninger, der både hjælper klimaet og forbedrer borgernes sundhed.

Loven, der også støttes af blandt andre Radikale Venstre og Enhedslisten, bliver set som en begyndelse. Flere partier ønsker på sigt at åbne op for, at kommunerne kan oprette flere og større zoner.

Det brede flertal er bestående af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Danmark hentede sikker sejr

0

Danmark fik en komfortabel sejr over Færøerne, men kampen var langtfra fejlfri. Efter en langsom start, hvor Færøerne faktisk havde føringen på et tidspunkt, kom Danmark endelig op i gear og vandt 33-24.

De første ti minutter af kampen var præget af uskarpt spil fra Danmark, og Færøerne udnyttede det til at tage føringen. Danmark havde svært ved at finde rytmen, og i den periode manglede de kreative kræfter som Helena Elver, der fik en velfortjent pause. Samtidig kunne Kristina Jørgensen ikke helt træde ind i den samme rolle, hvilket satte angrebsspillet på standby.

Men efter den første halve time kom Danmark tilbage. Forsvaret begyndte at fungere bedre, og Anna Kristensen, som stod en solid kamp i målet, spillede en central rolle. Samtidig fik angrebsspillet lidt mere flow, især da Anne Mette Hansen kom på banen og satte sit præg på kampen. Halvlegens slutning var dansk dominans, og føringen på 15-8 sendte Færøerne ind til pausen med en næsten umulig opgave.

Anden halvleg blev en formel affære for Danmark, hvor de hurtigt trak fra med en føring på 12 mål. Jesper Jensen benyttede lejligheden til at prøve nye taktikker og lade vigtige spillere som Elver og Emma Friis få hvile. Det danske forsvar blev ændret, og 5-1-forsvaret med Kaja Kamp fremskudt fik også sin chance. I den sidste del af kampen blev det en træningssession for danskerne, der spillede ud mod en modstander, der ikke havde noget at byde på i denne omgang.

Topscorer for Danmark var Trine Østergaard med fem mål. Selvom Danmark ikke var helt på toppen, var forskellen mellem de to hold for stor til, at Færøerne kunne gøre sig forhåbninger om en overraskelse. Danmark afsluttede den indledende fase ubesejret og går videre til den næste fase med to point i hånden.

Nye regler skal muliggøre sundhedslokaler i almene boligforeninger

0

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen indleder nu et tiltag for at ændre adgangen til sundhedstilbud for borgere i almene boligområder. Med en ny bekendtgørelse ændres reglerne for, hvornår almene boligforeninger kan etablere erhvervslokaler – en ændring, der ifølge Social- og Boligministeret skal gøre det lettere at skabe sundhedstilbud tæt på borgernes hjem.

– Vi kan ikke acceptere, at det er dit postnummer, der afgør din sundhedstilstand. Borgere i almene boligområder skal have nemmere adgang til sundhedstilbud, hvor de bor – og vi skal samtidig åbne områderne op for det omkringliggende samfund, udtaler Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.

I dag bor omkring en million mennesker i de almene boligområder, hvor sundhedstilstanden generelt er dårligere end i resten af landet. For eksempel er forekomsten af kroniske sygdomme som KOL og diabetes næsten dobbelt så høj i disse områder. Derfor har flere boligforeninger længe efterspurgt mulighed for at etablere erhvervslokaler til sundhedsformål, men lovgivningen har været en barriere, blandt andet ved at stille krav om et “boligsocialt” behov.

Med den nye bekendtgørelse bliver det nu muligt for alle almene boligorganisationer at etablere erhvervslokaler til sundhedsformål – for eksempel lægeklinikker eller tandlæger – hvis kommunen vurderer, at der er behov for det i boligområdet. 

– Hvis man tænker indsatserne sammen, vil man opdage, at boligpolitik i høj grad også kan være sundhedspolitik, understreger ministeren.

Bekendtgørelsen, der bliver sendt i høring inden jul, vil give mulighed for at etablere sundhedstilbud i alle almene boligafdelinger – ikke kun i udsatte områder, som tilfældet har været hidtil. Som et led i sundhedsreformen arbejder Social- og Boligministeriet desuden på at identificere eventuelle lovgivningsmæssige barrierer, der i dag kan hindre etableringen af lokaler til sundhedsformål i almene boligområder.

Der er også afsat 47,3 millioner kroner over de kommende tre år til sundhedsfremmende initiativer i almene boligområder gennem aftalen om fordelingen af SSA-reserven, som skal understøtte den nye bekendtgørelse.

Staten overtager aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S

0

Regeringen har indgået en aftale med et bredt politisk flertal om, at staten skal overtage aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S, der driver Danmarks største internationale lufthavn i Kastrup. Aftalen er blevet muliggjort gennem en betinget købsaftale mellem Finansministeriet og pensionsselskabet ATP, som indebærer, at staten opkøber 59,4 procent af aktierne. Samlet vil staten dermed opnå en ejerandel på 98 procent.

Politisk opbakning til statsligt ejerskab

Bag aftalen står regeringen samt Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Ifølge aftalepartierne er målet at sikre, at Københavns Lufthavn også fremover spiller en væsentlig rolle for Danmarks internationale tilgængelighed og økonomiske udvikling. Den danske stat planlægger dog på længere sigt at reducere sin ejerandel til 50,1 procent gennem frasalg, men vil fastholde aktiemajoriteten.

Finansminister Nicolai Wammen ser aftalen som en milepæl for dansk infrastruktur:

– Københavns Lufthavn er Danmarks største internationale lufthavn og yder et væsentligt bidrag til Danmarks internationale tilgængelighed. Jeg er meget glad for, at vi med den politiske aftale tager ansvar for at understøtte gode rammer for udviklingen i Københavns Lufthavn, udtaler Wammen i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

Han tilføjer, at det statslige ejerskab vil sikre en ansvarlig og langsigtet ejerkreds, der kan understøtte lufthavnens rolle som en central arbejdsplads og en vigtig del af dansk infrastruktur.

Markedsvilkår og regulatoriske godkendelser

Finansministeriet understreger, at købsaftalen med ATP er indgået på markedsmæssige vilkår. Handlen er dog afhængig af relevante regulatoriske godkendelser, før den kan gennemføres. Når aftalen træder i kraft, vil staten have betydeligt større kontrol over lufthavnen, hvilket ifølge aftalen skal fremtidssikre lufthavnens evne til at bidrage til den danske økonomi og arbejdsmarked.

Ifølge den politiske aftale er det dog ikke hensigten, at staten permanent skal eje næsten hele lufthavnen. Efter handlen med ATP skal staten som nævnt arbejde for at reducere ejerandelen til 50,1 procent, hvilket fortsat sikrer en aktiemajoritet, men åbner for en bredere ejerkreds.

Politiet justerer indsatsen mod indbrud på Fyn

0

Fyn er hårdt ramt af indbrud, og tal fra Fyns Politi viser en stor stigning i anmeldelser i de seneste måneder. Fra 1. oktober til 30. november er der registreret 308 indbrud på tværs af politikredsen, med Odense, Middelfart og Faaborg-Midtfyn som de mest belastede områder. Nu opruster politiet indsatsen og advarer borgerne om at tage forholdsregler for at sikre deres hjem.

Fyns Politi har mandag udsendt en pressemeddelelse, hvor de advarer borgerne om den store stigning i antallet af indbrud på tværs af politikredsen.

Juleindbruddene kan være startet tidligt

Politikommissær Jesper Bøg fra Fyns Politi peger på, at den traditionelle juleindbrudssæson måske er begyndt tidligere i år.

– Om det bare er juleindbrudssæsonen, der er startet lidt tidligere i år, det ved vi ikke, men vi kan se, at vi i den senere tid har fået rigtig mange anmeldelser om indbrud. I den anledning vil vi gerne give borgerne nogle gode forebyggelsesråd og samtidigt betrygge dem i, at vi har både et patruljemæssigt og et efterforskningsmæssigt fokus på området, siger Jesper Bøg.

Patruljeindsats styrkes dagligt

Fyns Politi bemærker at de følger udviklingen nøje og dagligt justerer deres indsats i de områder, der er mest belastede af indbrud.

– I forhold til indbrudsindsatsen betyder det, at der på daglig basis vurderes og prioriteres på det patruljemæssige tryk i områder, der har været ramt af indbrud, forklarer politikommisæren.

Statistikken for oktober og november viser, at Odense har oplevet hele 131 indbrud, mens Middelfart har haft 52 og Faaborg-Midtfyn 43. Samlet set tegner der sig en tydelig stigning, som også har ramt mindre belastede områder som Nyborg og Svendborg.

Forebyggelse er nøglen

I lyset af stigningen opfordrer Fyns Politi borgerne til at tage enkle forholdsregler, der kan gøre det sværere for tyvene at bryde ind. De anbefaler blandt andet at bruge timerstyret lys, have solide låse og sørge for, at huset ser beboet ud, selv når man ikke er hjemme. Fyns Politi understreger samtidig vigtigheden af nabohjælp som et effektivt værktøj mod indbrud.

Hvis man kommer hjem til et indbrud, opfordrer politiet til, at man ikke rydder op, før de har haft mulighed for at sikre spor.

Desuden understreger politiet vigtigheden af, at borgere melder mistænkelig adfærd eller køretøjer i nabolaget. Ifølge Jesper Bøg har tips fra opmærksomme borgere tidligere ført til opklaring af flere indbrudssager.

– Noget af det, der kan være med til at gøre en forskel i efterforskningen, er, hvis vi får tip ind fra borgere eller naboer, der fx har bemærket et køretøj eller personer, som de måske ikke på tidspunktet tænkte så meget over, men efterfølgende kan have haft noget med det at gøre. Den slags oplysninger undersøger vi altid, fortæller Jesper Bøg, og fortsætter:

– Vi har faktisk et par nyere sager, hvor sådanne tips har været med til at bringe os på sporet af gerningsmændene til flere indbrud, så vi vil i den grad opfordre borgerne til at tippe os, hvis de har set noget mistænkeligt.

Man kan kontakte politiet via 114 eller anmelde mistænkelige observationer på politi.dk.

Fyns Politi minder samtidig om, at de siden 2021 har tilbudt en politigaranti, som sikrer, at alle indbrudsanmeldelser følges op inden for 24 timer, medmindre andet aftales.

Danmark åbnede EM med komfortabel sejr over Kroatien

0

Danmark fik en solid start på håndbold-EM med en overbevisende 34-26 sejr over Kroatien i fredagens opgør.

Kampen begyndte med et stærkt dansk hold, hvor målmand Anna Kristensen hurtigt fik etableret sig som en af kampens profiler. Med 19 redninger, herunder flere på straffekast, var hun en uundværlig brik i sejren. Danmark kom hurtigt foran, og selvom Kroatien i en periode kunne følge med, var det tydeligt, at Danmark var det stærkere hold. I første halvleg var den danske føring stabil, men straffekastene drillede. Tre ud af fire blev brændt, hvilket holdt Kroatien inde i kampen længere, end det havde været nødvendigt.

Jesper Jensen forsøgte sig med et 5-1 forsvar, som han kunne anvende, hvis Kroatien havde formået at presse forsvaret, men dette blev aldrig nødvendigt. Ved pausen var Danmark foran 16-13.

I anden halvleg blev forskellen tydelig. Andrea Aagot Hansen og Michala Møller viste begge deres klasse og var med til at udbygge føringen. Efter 10 minutter af anden halvleg var forspringet vokset til 24-17, og fra det punkt var det kun et spørgsmål om, hvor stor sejren ville blive.

Den danske sejr blev en kollektiv indsats, hvor spillere som Helena Elver og Emma Friis også spillede en afgørende rolle. Det var en skuffelse for Kroatien, der aldrig kom til at true den danske sejr.

Med den første sejr i bagagen står Danmark nu på toppen af gruppe D, og næste opgave bliver Schweiz på søndag, hvor Danmark får mulighed for at følge op på sejren.

Skatteministeriet kendte til skattefejl i 10 måneder

0

Hundredtusindvis af danske boligejere kan stå over for en restskat, når årsopgørelsen for 2024 lander til foråret. Det skyldes fejl i beregningen af skatterabatten, som skulle sikre en glidende overgang til det nye boligskattesystem. Fejlen har været kendt af Skatteministeriet siden januar, afslører et notat nu, som DR har fået aktindsigt i.

Ifølge notatet, der er dateret januar i år, drejer det sig om cirka 720.000 boligejere. Tidligere var skønnet helt oppe på 900.000, men det er siden blevet nedjusteret af Vurderingsstyrelsen.

Kritik af håndteringen

Skatteadvokat Thomas Booker vurderer, at myndighederne burde have handlet hurtigere. Til DR siger han, at det er bekymrende, at kun de 75.000 boligejere med over 5.000 kroner i restskat blev informeret tidligere på året, mens resten først er blevet oplyst om problemet for nylig.

Han mener, at myndighederne bør sikre, at alle berørte behandles ens og informeres, uanset beløbets størrelse.

Styrelsen forklarer prioriteringen

Anne-Sofie Jensen, direktør i Vurderingsstyrelsen, har over for DR forklaret, at grænsen på 5.000 kroner blev brugt, fordi det er den normale tærskel for, hvornår årsopgørelser genberegnes.

Hun oplyser også, at de fleste af de berørte boligejere skylder under 2.000 kroner, men erkender, at omkring 660.000 boligejere vil få en mindre restskat.

Minister: Kendt problemstilling

Skatteminister Rasmus Stoklund kalder situationen “træls” og fortæller til DR, at problematikken har været kendt i længere tid og er blevet drøftet i forligskredsen bag de nye boligskatteregler.

Han understreger, at boligejere nu bliver vejledt om blandt andet muligheden for at indefryse restskatten, og at skatterabatten fremadrettet bliver beregnet korrekt i årsopgørelsen.

Trods forklaringerne møder myndighederne kritik for deres håndtering af sagen, da mange boligejere først nu får besked om fejlene.

DMI overvældet af interessen for at blive snemåler

0

Danskerne har kastet sig over opgaven med at måle sne. Det står klart, efter at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i sidste uge søgte nye snemålere. På blot få timer strømmede der over 850 ansøgninger ind fra sneinteresserede borgere, hvilket tvang DMI til at lukke for tilmeldingerne.

– Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse fra DMI.

Han tilføjer, at interessen samtidig afspejler en stor opbakning til DMIs arbejde.

Hvad laver en snemåler?

Snemålere er borgere, der hjælper DMI med at registrere snedybde og sneudbredelse rundt om i landet. Opgaven kræver ikke andet end en tommestok, tildelt af DMI, og en stabil indsats. Målingerne skal helst foretages før kl. 8 om morgenen og indberettes via mobiltelefon.

Selvom det kan lyde lavpraktisk, er snemålere vigtige for DMIs arbejde. Mikael Scharling forklarer, at manuelle målinger stadig har klare fordele frem for automatiske systemer.

– Automatisk snemålerudstyr er både kostbart og kræver generelt meget service, kalibrering og kvalitetssikring. Derudover skal en snemåler også observere snedækket omkring, hvilket også er svært for en automatisk måler, lyder det fra klimatologen.

De præcise sneobservationer er afgørende for både vejrudsigter og klimaovervågning. Sneens tilstedeværelse påvirker blandt andet luftens temperatur, fordi den reflekterer lys og isolerer jorden. Det kan få nattemperaturen til at falde dramatisk, hvis sneen dækker jorden, forklarer DMI.

En vigtig opgave – og en særlig belønning

For snemålere betyder jobbet ikke kun tidlige morgener i kulden, men også muligheden for at bidrage til forskning og dokumentation. Observationerne kan eksempelvis bruges til at vurdere skader efter biluheld eller faldulykker. Og så er snemålere også afgørende for DMIs vurdering af, om Danmark har haft en landsdækkende hvid jul.

Til gengæld belønnes snemålerne med et symbolsk beløb på cirka 2900 kroner om året – og en tommestok.

Mangel på snemålere blev vendt til stor interesse

Baggrunden for jobopslaget var DMIs behov for flere snemålere i hele landet. Men det problem ser nu ud til at være løst. Ifølge DMI er det typisk kun nødvendigt at måle sne 10 gange om året, og sæsonen varer fra oktober til april.

– Den store interesse viser, at der er en folkelig opbakning bag DMI og de opgaver, vi varetager, og det er vi meget stolte af, udtaler Mikael Scharling.

Selvom DMI hurtigt måtte lukke for ansøgninger, understreger de, at det er positivt med så mange frivillige, der er klar til at hjælpe med at måle sneen i Danmark.

Driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet

0

Borgere på TDC’s mobilnet kan opleve mistede kald eller opkald uden lyd, når de forsøger at komme i kontakt med sygehuse i Region Syddanmark samt 112. Det skyldes driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet. Hvis det er muligt, bør man forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk.

TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.

Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee.

Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem. Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.

TDC-nedbrud sætter politibiler på gaden

0

Et nedbrud på TDC’s mobilnet har fået Fyns Politi til at tage utraditionelle midler i brug for at sikre borgernes mulighed for at få hjælp i nødsituationer. Politiet har sendt alle deres patruljevogne på gaden, så borgere i akut behov kan henvende sig direkte til betjentene.

På det sociale medie X oplyser Fyns Politi:

– Der opleves lige nu udfordringer med TDC’s telefonnet. Der arbejdes på sagen. Vi har sendt alle vogne på gaden, så man evt. kan rette henvendelse til dem hvis man har brug for akut hjælp. Du kan også finde en person med anden telefonudbyder og ringe 112.

Alarmcentralen berørt

Nedbruddet har ramt TDC’s mobilkunder og betyder, at det ikke er muligt at ringe til alarmcentralen på 112, medmindre man bruger en telefon fra en anden udbyder. En alternativ løsning er at fjerne simkortet fra sin telefon, da det stadig gør det muligt at ringe til alarmcentralen.

TDC’s kommunikationschef, Lasse Bjerre Sørensen, oplyser til TV 2 News, at der sandsynligvis er tale om en teknisk fejl internt hos TDC og ikke en ekstern påvirkning.

Han forklarer her, at der vil gå et stykke tid endnu, før mobilnettet er oppe igen og understreger, at der endnu ikke er nogen tidshorisont for en løsning.

Mens mobilnettet er nede, melder TDC, at der ikke skulle være problemer med datatrafik. Det betyder, at kunder fortsat kan benytte sig af internettet, hvis de har adgang til Wi-Fi eller lignende.

TDC oplyste omkring kl. 15.30 til TV 2, at arbejdet pågår, men der er stadig ingen præcis tidsramme for, hvornår fejlen er rettet.