6.6 C
Copenhagen
mandag 2. december 2024

Danmark åbnede EM med komfortabel sejr over Kroatien

0

Danmark fik en solid start på håndbold-EM med en overbevisende 34-26 sejr over Kroatien i fredagens opgør.

Kampen begyndte med et stærkt dansk hold, hvor målmand Anna Kristensen hurtigt fik etableret sig som en af kampens profiler. Med 19 redninger, herunder flere på straffekast, var hun en uundværlig brik i sejren. Danmark kom hurtigt foran, og selvom Kroatien i en periode kunne følge med, var det tydeligt, at Danmark var det stærkere hold. I første halvleg var den danske føring stabil, men straffekastene drillede. Tre ud af fire blev brændt, hvilket holdt Kroatien inde i kampen længere, end det havde været nødvendigt.

Jesper Jensen forsøgte sig med et 5-1 forsvar, som han kunne anvende, hvis Kroatien havde formået at presse forsvaret, men dette blev aldrig nødvendigt. Ved pausen var Danmark foran 16-13.

I anden halvleg blev forskellen tydelig. Andrea Aagot Hansen og Michala Møller viste begge deres klasse og var med til at udbygge føringen. Efter 10 minutter af anden halvleg var forspringet vokset til 24-17, og fra det punkt var det kun et spørgsmål om, hvor stor sejren ville blive.

Den danske sejr blev en kollektiv indsats, hvor spillere som Helena Elver og Emma Friis også spillede en afgørende rolle. Det var en skuffelse for Kroatien, der aldrig kom til at true den danske sejr.

Med den første sejr i bagagen står Danmark nu på toppen af gruppe D, og næste opgave bliver Schweiz på søndag, hvor Danmark får mulighed for at følge op på sejren.

Skatteministeriet kendte til skattefejl i 10 måneder

0

Hundredtusindvis af danske boligejere kan stå over for en restskat, når årsopgørelsen for 2024 lander til foråret. Det skyldes fejl i beregningen af skatterabatten, som skulle sikre en glidende overgang til det nye boligskattesystem. Fejlen har været kendt af Skatteministeriet siden januar, afslører et notat nu, som DR har fået aktindsigt i.

Ifølge notatet, der er dateret januar i år, drejer det sig om cirka 720.000 boligejere. Tidligere var skønnet helt oppe på 900.000, men det er siden blevet nedjusteret af Vurderingsstyrelsen.

Kritik af håndteringen

Skatteadvokat Thomas Booker vurderer, at myndighederne burde have handlet hurtigere. Til DR siger han, at det er bekymrende, at kun de 75.000 boligejere med over 5.000 kroner i restskat blev informeret tidligere på året, mens resten først er blevet oplyst om problemet for nylig.

Han mener, at myndighederne bør sikre, at alle berørte behandles ens og informeres, uanset beløbets størrelse.

Styrelsen forklarer prioriteringen

Anne-Sofie Jensen, direktør i Vurderingsstyrelsen, har over for DR forklaret, at grænsen på 5.000 kroner blev brugt, fordi det er den normale tærskel for, hvornår årsopgørelser genberegnes.

Hun oplyser også, at de fleste af de berørte boligejere skylder under 2.000 kroner, men erkender, at omkring 660.000 boligejere vil få en mindre restskat.

Minister: Kendt problemstilling

Skatteminister Rasmus Stoklund kalder situationen “træls” og fortæller til DR, at problematikken har været kendt i længere tid og er blevet drøftet i forligskredsen bag de nye boligskatteregler.

Han understreger, at boligejere nu bliver vejledt om blandt andet muligheden for at indefryse restskatten, og at skatterabatten fremadrettet bliver beregnet korrekt i årsopgørelsen.

Trods forklaringerne møder myndighederne kritik for deres håndtering af sagen, da mange boligejere først nu får besked om fejlene.

DMI overvældet af interessen for at blive snemåler

0

Danskerne har kastet sig over opgaven med at måle sne. Det står klart, efter at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i sidste uge søgte nye snemålere. På blot få timer strømmede der over 850 ansøgninger ind fra sneinteresserede borgere, hvilket tvang DMI til at lukke for tilmeldingerne.

– Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse fra DMI.

Han tilføjer, at interessen samtidig afspejler en stor opbakning til DMIs arbejde.

Hvad laver en snemåler?

Snemålere er borgere, der hjælper DMI med at registrere snedybde og sneudbredelse rundt om i landet. Opgaven kræver ikke andet end en tommestok, tildelt af DMI, og en stabil indsats. Målingerne skal helst foretages før kl. 8 om morgenen og indberettes via mobiltelefon.

Selvom det kan lyde lavpraktisk, er snemålere vigtige for DMIs arbejde. Mikael Scharling forklarer, at manuelle målinger stadig har klare fordele frem for automatiske systemer.

– Automatisk snemålerudstyr er både kostbart og kræver generelt meget service, kalibrering og kvalitetssikring. Derudover skal en snemåler også observere snedækket omkring, hvilket også er svært for en automatisk måler, lyder det fra klimatologen.

De præcise sneobservationer er afgørende for både vejrudsigter og klimaovervågning. Sneens tilstedeværelse påvirker blandt andet luftens temperatur, fordi den reflekterer lys og isolerer jorden. Det kan få nattemperaturen til at falde dramatisk, hvis sneen dækker jorden, forklarer DMI.

En vigtig opgave – og en særlig belønning

For snemålere betyder jobbet ikke kun tidlige morgener i kulden, men også muligheden for at bidrage til forskning og dokumentation. Observationerne kan eksempelvis bruges til at vurdere skader efter biluheld eller faldulykker. Og så er snemålere også afgørende for DMIs vurdering af, om Danmark har haft en landsdækkende hvid jul.

Til gengæld belønnes snemålerne med et symbolsk beløb på cirka 2900 kroner om året – og en tommestok.

Mangel på snemålere blev vendt til stor interesse

Baggrunden for jobopslaget var DMIs behov for flere snemålere i hele landet. Men det problem ser nu ud til at være løst. Ifølge DMI er det typisk kun nødvendigt at måle sne 10 gange om året, og sæsonen varer fra oktober til april.

– Den store interesse viser, at der er en folkelig opbakning bag DMI og de opgaver, vi varetager, og det er vi meget stolte af, udtaler Mikael Scharling.

Selvom DMI hurtigt måtte lukke for ansøgninger, understreger de, at det er positivt med så mange frivillige, der er klar til at hjælpe med at måle sneen i Danmark.

Driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet

0

Borgere på TDC’s mobilnet kan opleve mistede kald eller opkald uden lyd, når de forsøger at komme i kontakt med sygehuse i Region Syddanmark samt 112. Det skyldes driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet. Hvis det er muligt, bør man forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk.

TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.

Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee.

Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem. Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.

TDC-nedbrud sætter politibiler på gaden

0

Et nedbrud på TDC’s mobilnet har fået Fyns Politi til at tage utraditionelle midler i brug for at sikre borgernes mulighed for at få hjælp i nødsituationer. Politiet har sendt alle deres patruljevogne på gaden, så borgere i akut behov kan henvende sig direkte til betjentene.

På det sociale medie X oplyser Fyns Politi:

– Der opleves lige nu udfordringer med TDC’s telefonnet. Der arbejdes på sagen. Vi har sendt alle vogne på gaden, så man evt. kan rette henvendelse til dem hvis man har brug for akut hjælp. Du kan også finde en person med anden telefonudbyder og ringe 112.

Alarmcentralen berørt

Nedbruddet har ramt TDC’s mobilkunder og betyder, at det ikke er muligt at ringe til alarmcentralen på 112, medmindre man bruger en telefon fra en anden udbyder. En alternativ løsning er at fjerne simkortet fra sin telefon, da det stadig gør det muligt at ringe til alarmcentralen.

TDC’s kommunikationschef, Lasse Bjerre Sørensen, oplyser til TV 2 News, at der sandsynligvis er tale om en teknisk fejl internt hos TDC og ikke en ekstern påvirkning.

Han forklarer her, at der vil gå et stykke tid endnu, før mobilnettet er oppe igen og understreger, at der endnu ikke er nogen tidshorisont for en løsning.

Mens mobilnettet er nede, melder TDC, at der ikke skulle være problemer med datatrafik. Det betyder, at kunder fortsat kan benytte sig af internettet, hvis de har adgang til Wi-Fi eller lignende.

TDC oplyste omkring kl. 15.30 til TV 2, at arbejdet pågår, men der er stadig ingen præcis tidsramme for, hvornår fejlen er rettet.

Togtrafik og teleselskaber lammet af nedbrud

0

Danmark står torsdag eftermiddag over for et sjældent dobbelt nedbrud, der både påvirker togtrafikken og landets største teleselskaber. Fejl i Banedanmarks signalsystem og problemer hos TDC-gruppen har skabt omfattende forstyrrelser i hverdagen for mange danskere.

Banedanmark oplyser, at der er fejl på det digitale signalsystem, hvilket har lammet togtrafikken på flere centrale strækninger i Jylland. De berørte strækninger inkluderer:

• Aalborg-Frederikshavn

• Aarhus-Aalborg

• Esbjerg-Holstebro

• Vejle-Struer

• Langå-Struer

• Struer-Thisted

Banedanmark oplyser på det sociale medie X, at togtrafikken er indstillet frem til klokken 18. Passagerer på disse ruter må derfor finde alternative transportmuligheder, mens fejlene udbedres.

Problemer med mobilopkald

Samtidig melder TDC-gruppen, der står bag blandt andet Telmore og YouSee, om tekniske problemer, der påvirker mobilopkald på landsplan. Omfanget af nedbruddet er endnu uklart, men TDC’s kommunikationschef, Lasse Bjerre Sørensen, oplyser til Ekstra Bladet, at selskabet arbejder på højtryk for at finde en løsning.

Dagens dobbelte nedbrud rammer både pendlere og mobilbrugere i hele landet. Hvorvidt problemerne vil få længerevarende konsekvenser, er endnu uvist. Både Banedanmark og TDC har endnu ikke givet en tidshorisont for, hvornår situationen normaliseres.

Pensionister kan glæde sig til større udbetalinger i 2025

0

Danske pensionister får en økonomisk håndsrækning i 2025. En kombination af højere folkepension, stigende udbetalinger fra markedsrente og en forhøjet ældrecheck betyder, at mange kan se frem til flere penge på kontoen.

Det skriver Ekstra Bladet om onsdag.

Ifølge Danica Pension kan pensionister med markedsrente forvente en stigning på op til syv procent i deres udbetalinger næste år. Det svarer til, at en person, der i dag modtager 100.000 kroner årligt, vil få 107.000 kroner før skat i 2025.

– Mange pensionister kommer til at opleve en markant stigning i deres privatøkonomi næste år. Det er det seneste års gode afkast, der nu for alvor slår igennem i udbetalingerne, siger cheføkonom Mads Moberg Reumert fra Danica Pension til Ekstra Bladet.

Folkepensionen stiger mest i 15 år

Ud over stigningen i markedsrente bliver folkepensionen hævet med 3,9 procent, hvilket er den største stigning i 15 år. Det skyldes de generelle lønstigninger på arbejdsmarkedet, som regulerer pensionen. Enlige folkepensionister kan derfor se frem til en samlet stigning i deres folkepensionsydelser på op til 7.000 kroner næste år.

Ældrechecken får et historisk løft

Den skattepligtige ældrecheck, som gives til pensionister med lav indkomst og begrænset formue, bliver også hævet. I 2025 vil den maksimale ældrecheck stige fra 19.900 kroner til 25.700 kroner – en stigning på hele 5.800 kroner, hvilket er det højeste løft i mere end et årti. Cirka 300.000 pensionister forventes at modtage den forhøjede ældrecheck.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har udtalt, at ændringen er målrettet de pensionister, der har mindst.

– Jeg er stolt over, at vi med vedtagelsen sikrer de pensionister, der har mindst, en mærkbar forbedring af deres økonomi. Forhøjelsen kan forhåbentlig gøre hverdagen lidt nemmere, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Hold øje med forskudsopgørelsen

Mads Moberg Reumert opfordrer afslutningsvis, i Ekstra Bladet, pensionister til at tjekke deres forskudsopgørelse og tage højde for de forhøjede udbetalinger næste år.

– Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan den stigende ydelse kan påvirke skatten og modregningen i folkepensionen, forklarer han.

Borgerforslag om forbud mod sociale medier for unge under 18 år skal behandles i Folketinget

0

Et borgerforslag, der foreslår et forbud mod sociale medier som TikTok, Snapchat og Instagram for børn og unge under 18 år, har nu opnået de nødvendige 50.000 underskrifter, hvilket betyder, at Folketinget skal tage stilling til forslaget.

Onsdag formiddag er støttetallet steget til 52.850.

Forslaget sigter mod at beskytte børn og unge mod, hvad forslagsstillerne kalder “skadelige, vanedannende digitale stimulanser.” Konkret ønsker de, at sociale medieplatforme, der anvender personaliserede algoritmer til at fastholde brugere, skal underlægges samme restriktioner som andre vanedannende produkter såsom tobak og alkohol.

Digitaliseringsminister: Sociale medier fylder for meget

Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) roser initiativet for at rejse en vigtig debat. Til DR udtaler hun:

– Vi er kommet for sent i gang, og vi har været for naive omkring, at skærmen ikke kun er til for det gode, men også kan have trivselsmæssige effekter for børn og unge.

Ministeren erkender dog, at et totalforbud næppe er muligt inden for EU’s rammer. Hun påpeger, at Danmark allerede har forsøgt at indføre en aldersgrænse uden held, men lover at presse på for flere reguleringer, der kan dæmme op for de sociale mediers indflydelse.

– Jeg kommer til at presse citronen, så meget som jeg kan inden for de lovgivningsmæssige rammer, der er, tilføjer hun.

Forslaget og dets alternativer

Ifølge borgerforslaget bør Folketinget overveje at sidestille sociale medier med gambling og indføre restriktioner, der blandt andet kunne indebære:

  • Begrænsninger i daglig brugstid.
  • Forbud mod personaliseret markedsføring rettet mod børn og unge.
  • Skærpede regler for dataindsamling fra mindreårige.

Forslaget lægger vægt på, at sociale medier anvender psykologiske mekanismer, som skaber afhængighed hos unge brugere. Ifølge forslagsstillerne er det på tide, at Danmark tager et opgør med tech-giganternes strategier og beskytter børn og unge mod de, ifølge dem, negative konsekvenser.

Stor opbakning, men skepsis om aldersgrænsen

Flere politikere bakker op om intentionen bag forslaget, men enkelte stiller spørgsmålstegn ved, om en aldersgrænse på 18 år er realistisk.

Birgitte Vind, digitaliseringsordfører for Socialdemokratiet, udtaler også til DR:

– Vi er klar til at gå meget, meget langt for at beskytte børn og unge på nettet.

Imens påpeger Liberal Alliances digitaliseringsordfører Alexander Ryle, at sociale medier også har positive sider, og at fokus i højere grad bør være på opdragelse og oplysning frem for forbud.

Ifølge ministeren skal kampen også tages i EU, hvor der arbejdes på bedre aldersverificering og beskyttelse mod afhængighedsskabende design. Flere eksperter, herunder tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager, mener, at en fælles europæisk indsats er vejen frem for at regulere tech-giganterne.

Forslaget er nu overladt til Folketinget, hvor det skal behandles som en del af den politiske dagsorden om børn og unges trivsel i en digital tidsalder.

Danske læger foreslår stop for nattesalg af alkohol

0

Lægeforeningen foreslår et forbud mod salg af alkohol fra kiosker og tankstationer mellem klokken 22 og 08 for at dæmme op for Danmarks udbredte alkoholkultur. Det fremgår af ni konkrete forslag, som foreningen har sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.

I et interview med Berlingske understreger formanden for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, et behov for handling:

– Når vi blandt andet ønsker et stop for salg til alle i aften- og nattetimerne, er det også for at forhindre, at en igangværende rus udvikler sig til en endnu større rus, som potentielt kan føre til ulykker og voldsepisoder, siger hun.

Ifølge Lægeforeningen er samværet blandt både børn, unge og voksne “for ofte centreret om en fuldskabskultur”, som formanden betegner som “kammet over”.

Forslag til en sundere alkoholkultur

De ni forslag fra Lægeforeningen er fremsendt med det formål at inspirere politikerne til at skabe en sundere alkoholkultur i Danmark. Blandt forslagene er:

  • At gemme spiritus væk i butikkerne.
  • At indføre minimumpriser på alkohol.
  • At hæve aldersgrænsen for salg af alle typer alkohol til 18 år.
  • At stoppe markedsføringen af alkohol.

Derudover opfordrer foreningen til at etablere alkoholfrie fællesskaber i grundskoler og på ungdomsuddannelser.

Lægeforeningen henviser til tal fra Sundhedsstyrelsen, som viser, at danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Rathcke påpeger i den sammenhæng, at selv mindre ændringer kan få en større effekt. Som eksempel fremhæver hun, hvordan hævningen af aldersgrænsen for køb af alkohol i 2004 næsten halverede antallet af 15-årige, der købte alkohol.

Politisk opbakning er usikker

Mens Lægeforeningen håber på politisk handling, er udsigterne til nye tiltag usikre. Socialdemokratiets forebyggelsesordfører, Matilde Powers, siger til Berlingske, at regeringen ikke forventer yderligere tiltag mod børn og unges alkoholforbrug i denne valgperiode.

Sidste år blev der indgået en politisk aftale, som øgede kontrollen og indførte hårdere straffe ved ulovligt salg af alkohol til børn og unge. Fra 1. oktober i år blev det desuden et krav at bruge MitID, pas eller kørekort ved køb af alkohol online.

Camilla Rathcke understreger dog, at der stadig er et stort behov for en langsigtet indsats mod den danske drukkultur, som hun mener har taget overhånd.

Rugbrødsmadder topper danskernes aftensmadsvaner

0

Rugbrød med pålæg er den mest populære ret til aftensmad blandt danskerne. Det fremgår af Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse, der giver indsigt i danskernes mad- og måltidsvaner.

Syv procent svarer, at de spiser rugbrødsmadder på en typisk aften, hvilket gør det til danskernes foretrukne aftensmåltid.

Ifølge undersøgelsen hænger rugbrødets popularitet sammen med et behov for hurtige løsninger i en travl hverdag. Mange danskere vælger aftensmåltider, der kan tilberedes på under 15 minutter, og hvor ingredienserne allerede findes i køleskabet.

Madkultur24 peger samtidig på en større tendens mod nemme og hurtige måltider, hvor både færdigretter og takeaway er blevet mere almindelige alternativer til hjemmelavet mad. Alligevel holder rugbrødet stand som en central del af dansk madkultur.

På andenpladsen over de mest populære aftensmadsretter ligger kylling med tilbehør, mens pizza, pasta med kødsovs eller lasagne og andre pastaretter følger efter. Rugbrødet bevarer dog en særlig position som et enkelt, hurtigt og ofte sundere valg, der passer ind i danskernes livstempo.

Madkultur24 påpeger samtidig en udfordring: de hurtige løsninger kan på sigt true de fælles måltider og de sociale traditioner omkring aftensbordet, som ellers står centralt i dansk madkultur.

– I år kan vi dog også se et begyndende skred i rammerne for det fælles aftensmåltid, som sammen med forandringerne i madlavning og råvarevalg kan komme til at forandre vores madkultur i en forholdsvis nær fremtid, skriver de i rapporten.

Med rugbrødet på tallerkenen ser det dog ud til, at danskerne stadig holder fast i en del af deres identitet.

Sidste uge med frit lejde

0

Danmark har i november måned oplevet stor tilslutning til politiets frit lejde-aktion, hvor borgere anonymt og uden risiko for sigtelse har kunnet aflevere ulovlige våben og ammunition.

Med kun få dage tilbage af aktionen er status ifølge Rigspolitiet allerede rimelig imponerende. Den seneste måned er mere end 16.000 våben og effekter blevet indleveret på tværs af landets politikredse.

Fyns Politi oplyser på deres Facebook-side mandag, at de indtil videre har modtaget 1.287 effekter. På Thulevej 27 i Odense, hvor afleveringsstedet er placeret, opfordrer politiet til, at flere benytter sig af muligheden i aktionens sidste dage.

Sydøstjyllands Politi har endnu ikke offentliggjort en opdateret status over indleverede våben i forbindelse med frit lejde-aktionen. Den seneste opgørelse, som stammer fra den 14. november, viser dog, at politiet på det tidspunkt havde modtaget 677 ulovlige våben.

– Vi er glade for den enorme tilslutning fra borgerne. Jo flere våben borgerne indleverer, desto færre våben er der ude i samfundet, som kan havne i de forkerte hænder, fortæller politikommissær Sune Fletcher Hjortel fra Rigspolitiet, der koordinerer aktionen.

Eksplosiver kræver særlig håndtering

Politiet understreger dog, at eksplosiver som håndgranater ikke må transporteres til politistationerne. I stedet skal man ringe 114, så Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste kan afhente dem sikkert.

– Det er et kæmpe no-go at møde op med sprængstoffer. Det kan udgøre en alvorlig fare, og vi har desværre oplevet situationer, hvor stationer måtte evakueres, understreger Sune Fletcher Hjortel.

Færre våben i samfundet

Formålet med frit lejde-aktionen er at reducere antallet af ulovlige våben i omløb og dermed mindske risikoen for, at de ender i de forkerte hænder. Justitsminister Peter Hummelgaard har tidligere understreget, at aktionen er en vigtig del af regeringens indsats mod kriminalitet.

– Vi har set alt for mange eksempler på, at våben er faldet i de forkerte hænder. Det skaber voldsom utryghed og er fuldstændig uacceptabelt. […] Frit lejde er endnu et tiltag i bandepakken, som skal dæmme op for de kriminelles adgang til våben. Jeg vil gerne opfordre alle, der måtte ligge inde med ulovlige våben, om at gøre brug af muligheden for at komme af med våbnene under frit lejde-aktionen.

Politiet opfordrer også til, at borgerne udnytter de sidste dage til at få afleveret ulovlige våben. 

Frit lejde-aktionen slutter torsdag den 30. november, og indtil da kan våben indleveres anonymt på politistationerne.

– Hvert våben, vi får ind, er et mindre ude i samfundet, lyder det afsluttende fra Fyns Politi.

Regionsrådet følger forskergruppens plan mod Grindstedforurening

0

Et stort flertal af de forskere, der har fulgt de tre sundhedsundersøgelser i Grindsted, har konkluderet, at undersøgelsesresultaterne samlet set ikke giver anledning til mistanke om, at miljøet i Grindsted i dag udgør en uacceptabel sundhedsrisiko for borgerne. Den konklusion er taget til efterretning af regionsrådet, som dog holder muligheden for en opfølgende undersøgelse om 3-5 år for udvalgte sygdomme åben.

Se også: Regionsrådsmødet den 25. november 2024

Et enigt regionsråd valgte i dag at følge de anbefalinger, som regionen har modtaget fra 17 ud af 19 forskere fra den forskergruppe, der har været nedsat til at gennemgå de samlede resultater fra de tre sundhedsundersøgelser, der er blevet gennemført i Grindsted.  

Bo Libergren (V), der er regionsrådsformand i Region Syddanmark, siger:

– Vi baserer vores beslutning på forskernes anbefalinger, hvor et stort flertal har konkluderet, at resultatet af de tre undersøgelser samlet set ikke giver anledning til mistanke om, at miljøet i Grindsted i dag udgør en uacceptabel sundhedsrisiko for borgerne, og at resultaterne ikke for nuværende giver anledning til en bestyrket mistanke om, at ALS i dag udgør en specifik og uacceptabel risiko for borgerne i Grindsted. Det, håber jeg, er en besked, som borgerne kan finde ro og tryghed i.

Følger forskernes anbefalinger

Ifølge forskerne kan det godt give mening at holde øje med udviklingen af ALS, fordi sygdommen har fyldt meget for borgerne i Grindsted. Samtidig har undersøgelserne vist, at prostata- og skjoldbruskkirtelkræft optræder lidt hyppigere i Grindsted i forhold til sammenlignelige byer. Også den anbefaling har regionsrådet i Region Syddanmark valgt at følge, forklarer Bo Libergren:

–  Vi har i regionsrådet hele tiden sagt, at vi tager borgernes bekymringer alvorligt. Det gør vi stadigvæk. Derfor er vi også enige om at følge forskernes anbefaling, så vi om 3-5 år vil overveje, om forskerne skal gentage registerundersøgelsen, siger han.

Grindstedborgernes sundhed belyst i tre omfattende undersøgelser

De tre sundhedsundersøgelser, der er blevet gennemført i Grindsted, er netop de tre undersøgelser, som forskergruppen i sin tid enigt anbefalede regionen at gennemføre. De tre undersøgelser skulle med hvert sit fokus og hver sin metode undersøge sygdomsforekomst, borgernes bekymringer og de stoffer, der befinder sig i miljøet.

Regionsrådet satte undersøgelserne i gang i 2022, og Mette With Hagensen (S), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, understreger, at armslængdeprincippet har været gældende:

– Grindstedforureningerne og grindstedborgernes sundhed har været genstande for de mest omfattende undersøgelser i Danmark. Det har været helt afgørende, at der skulle være armslængde mellem regionen, som har sat undersøgelserne i gang, og forskerne, der skulle lave undersøgelserne. Regionen har ikke blandet sig i forskernes arbejde eller deltaget i deres møder, og i takt med at undersøgelserne er blevet færdige, har forskerne selv præsenteret deres resultater for borgerne på to borgermøder i Grindsted, siger hun.

Resultaterne fra registerundersøgelsen, der har set på sygdomsforekomst i Grindsted set i forhold til sammenlignelige byer, og resultaterne fra borgerundersøgelsen, hvor 203 borgere har fået undersøgt symptomer eller sygdomme, blev præsenteret i februar 2024.

Resultaterne fra den tredje undersøgelse, der skulle bruge data og resultater fra de to første undersøgelser og vurdere risikoen for borgernes helbred fra forureningerne i Grindsted, blev præsenteret i august 2024. Alle forskernes resultater og rapporter er tilgængelige online, hvor alle har adgang til dem.

Regionsrådet har lyttet til alle forskerne

Herefter har forskergruppen drøftet de samlede resultater fra alle tre undersøgelser, og på den måde er sygdomsforekomst, tilstedeværelse og mængder af giftstoffer, og om man kan forvente en effekt på mennesker blevet sammenholdt. Det mundede ud i den anbefaling, som 17 ud af de 19 forskere stod bag, og som blev sendt til regionsrådet.

Bo Libergren understreger, at regionsrådet også har lyttet til de to forskere, der valgte at stå uden for forskergruppens anbefalinger:

–  De to forskere har sendt deres egen redegørelse til regionen, og den har vi naturligvis også forholdt os til, da vi skulle træffe vores endelige beslutning.

Overhold restriktionerne omkring Engsøen, Grindsted Å og omkring brug af vand fra haveboringer.

Poul Erik Jensen (S), der er formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark, hæfter sig ved, at forskerne i deres anbefalinger har understreget, at borgerne i Grindsted skal overholde de gældende restriktioner:

– Vi kommer ikke uden om, at der er en massiv forurening i byen. Derfor er jeg lettet over, at forskerne har konkluderet, at borgere i byen ikke behøver at være bekymrede, forudsat at de regler og begrænsninger, som myndighederne har fastsat, overholdes. Det er vigtigt. Hvis man overholder restriktionerne for brug af private havevandsboringer og for åen og Engsøen i Grindsted, kommer man ikke i kontakt med forureningen og udsætter dermed ikke sig selv for en sundhedsrisiko.

Poul Erik Jensen understreger, at Region Syddanmark har delt forskernes anbefalinger omkring information til borgerne om de gældende regler for brug af vand fra haveboringer med Billund Kommune, der er myndighed på det område.

Fakta

Regionsrådet i Region Syddanmark satte i 2022 tre sundhedsundersøgelser i gang i Grindsted efter anbefaling fra en enig forskergruppe.

De tre undersøgelser var:

  • Undersøgelse af sygdomsforekomst i Grindsted set i forhold til sammenlignelige byer. Det var en opdatering af den oprindelige sundhedsundersøgelse fra 2020, hvor data fra 2018 til 2021 blev tilføjet den eksisterende rapport, som dækker årene frem til 2017.
  • Undersøgelse af de sundhedsmæssige konsekvenser af forureningerne i Grindsted og omegn (Borgerundersøgelsen i Grindsted). I undersøgelsen fik 203 borgere undersøgt symptomer eller sygdomme, som de mistænkte kunne stamme fra forureningen i Grindsted, af en læge.
  • Undersøgelse, der vurderer risikoen for borgernes helbred fra forureningerne i Grindsted.
    Rapporterne med resultaterne fra undersøgelserne er tilgængelige online og kan downloades på hjemmesiden grindstedforurening.dk.

Forskergruppen, der har været nedsat til at gennemgå de samlede resultater fra de tre sundhedsundersøgelser, sendte i slutningen af september i år deres anbefalinger til regionen. Et stort flertal – 17 ud af 19 forskere – stod bag anbefalingerne, mens to forskere stod udenfor.

Forskergruppens anbefalinger og en redegørelse fra de to forskere, der forklarer, hvorfor de ikke står bag anbefalingerne, kan findes på hjemmesiden grindstedforurening.dk. under punktet “Nu begynder den politiske behandling af sundhedsundersøgelserne.”

Regionsrådet skulle på deres møde 25. november tage stilling til, hvad der videre skal ske i Grindsted.

Bo Libergren valgt som Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget

0

Mandag aften bliver Bo Libergren officielt valgt som Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Syddanmark i 2025.

På et velbesøgt møde med næsten 100 fremmødte Venstre-medlemmer får han opbakning til at føre partiet gennem valgkampen i en region, hvor han allerede har haft en markant politisk karriere.

På sin LinkedIn-profil udtrykker Libergren stor glæde over valget:

– Så blev det officielt. Jeg er valgt som spidskandidat for Venstre, Danmarks Liberale Parti, til regionsrådsvalget i Region Syddanmark til næste år. Vi ses helt sikkert derude undervejs til en snak om vores sundhedsvæsen.

Mere end 30 års erfaring med sundhedspolitik

Med mere end tre årtiers erfaring på sundhedsområdet understreger Bo Libergren vigtigheden af sin faglige indsigt og samarbejdsevne.

– Jeg har arbejdet med sundhedspolitik i mere end 30 år og bilder mig ind, at mit vidensniveau er pænt, siger han og fremhæver samtidig betydningen af samarbejdet i regionsrådet.

– Samarbejdet med de andre partier er godt, tillidsfuldt og ordentligt.

Som formand for Region Syddanmark og Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen har han allerede sat et stærkt aftryk på regionens sundhedspolitik. I 2023 varetog han posten som fungerende regionsrådsformand, mens Stephanie Lose tog orlov. Senere overtog han posten permanent.

Bo Libergren takkede de fremmødte Venstre-medlemmer for deres støtte.

– Tak til de næsten 100 fremmødte til dagens ‘valg-af-spidskandidat’ møde. Det betyder meget, I bakker op, siger han og tilføjer, at det er en “fin fornemmelse” at blive valgt som spidskandidat.

Bo Libergren har en lang karriere bag sig i Venstre og dansk politik. Allerede som ung engagerede han sig i Venstres Ungdom og avancerede hurtigt til centrale poster som landskasserer. Siden da har han haft en række politiske roller, herunder som medlem af Fyns Amtsråd, Odense Byråd og som folketingskandidat for Venstre.

Siden Region Syddanmarks oprettelse i 2007 har han været en fast del af regionsrådet og er blevet genvalgt ved hvert valg. Hans politiske arbejde har primært fokuseret på sundhedsområdet, hvor han har haft poster i flere udvalg med fokus på forebyggelse, sygehusdrift og det nære sundhedsvæsen. Hans erfaring og resultater gør ham til en stærk kandidat, der nu skal lede Venstre i valgkampen.

Fokus på sundhedsvæsenet

Bo Libergren understreger, at dialog og inddragelse er nøgleord i hans tilgang til politik. Det kommende valg ser han som en vigtig mulighed for at styrke regionens sundhedsvæsen og sikre, at borgerne i Region Syddanmark har adgang til den bedste behandling. – Vi ses helt sikkert derude undervejs til en snak om vores sundhedsvæsen, fortæller han.

Patienter kan rykke ind på det nye OUH i 2027

0

Region Syddanmark og den italienske totalentreprenør er nu nået til enighed om en aftale, der skal bringe det nye OUH i mål. Patienter kan flytte ind i slutningen af 2027, mens enkelte personalegrupper kan rykke ind allerede i efteråret 2025. Både Region Syddanmark og totalentreprenøren betaler for forsinkelsen.

Måneders detaljeret gennemgang af byggeriet og adskillige møder om det resterende forløb har nu resulteret i en ny tidsplan for det nye Odense Universitetshospital og dermed en afklaring af, hvornår hospitalet kan tages i brug. Mere end tre fjerdedele af byggeriet er gennemført, og der ligger nu en opdateret plan for, hvordan totalentreprenøren Odense Hospital Project Team (OHPT) kommer i mål med den sidste del af byggeriet. Mandag aften blev aftalen godkendt af regionsrådet i Region Syddanmark.

Patienter flytter ind i 2027

I februar 2024 informerede regionen om, at der ville komme en forsinkelse, men dengang kendte man ikke længden af den. Med den nye tidsplan ligger det nu fast, at patienter kan rykke ind i slutningen af 2027.

Region Syddanmark og OHPT har gennem den seneste periode brugt tid på at lægge en plan for færdiggørelsen af hospitalet. Sideløbende har de to parter gennemgået den hidtidige proces for at afklare, hvor ansvaret for forsinkelsen ligger, og hvordan det skal afstemmes økonomisk. Det er disse møder, der nu har resulteret i en aftale om færdiggørelse af byggeriet.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) er glad for, at man er nået til enighed om det videre forløb.

– Det vigtigste for os har hele tiden været, at vi får et færdigt hospital så hurtigt som muligt. Det skylder vi vores patienter og personale. Det gør ondt, at vi ikke er færdige til tiden, men nu har vi en helt tydelig og detaljeret plan for den sidste fase af byggeriet. Der var to veje at gå, nemlig forligsvejen eller konfliktvejen. Vi valgte den første, fordi den uden tvivl vil bringe hospitalet hurtigst i mål på den økonomisk mest ansvarlige måde.

I en overgangsperiode efter at patienterne er rykket ind på det nye OUH, vil der stadig være enkelte undersøgelses- og behandlingsaktiviteter i de nuværende bygninger på det eksisterende OUH.

Ekstra arbejde og for få håndværkere

Mens udefrakommende hændelser som Covid-19 og krigen i Ukraine har været afgørende faktorer for tidligere forsinkelser, skal den nuværende forsinkelse findes tættere på byggeriet. Dels har entreprenøren gennem længere perioder haft for få håndværkere på pladsen til at holde den aftalte fremdrift, og dels har Region Syddanmark bestilt en række ekstra arbejder som følge af den teknologiske og funktionsmæssige udvikling, der har været på sundhedsområdet, siden byggeriet gik i gang.

Nyt, moderne laboratorieudstyr med ændrede arbejdsgange til følge har betydet, at det har været nødvendigt at flytte el, vand og udsugning i laboratorierne. Det giver et bedre arbejdsflow på sigt, men har taget tid og kostet penge i byggeriet.

I andre kliniske rum har nyt inventar ligeledes krævet flytning af installationer.

Covid-19 pandemien har også fået regionen til at investere i yderligere tiltag, der kan være med til at undgå smittespredning i afsnittet med højisolation. Det har blandt krævet ændringer i rørføringen i forbindelse med kloakering.

Disse eksempler på ekstra arbejde har kostet tid og penge og dermed forsinket byggeriet, men har været en investering i fremtiden.

Ombygning koster

Med indgåelsen af aftalen vil Region Syddanmark kompensere OHPT med 525 mio. kroner. Det svarer til omkring 5,5 procent af den samlede byggesum, eller hvad der svarer til tre-fire ugers drift af det nuværende hospital. Dertil kommer, at forsinkelsen vil give udgifter til forlængelse af Projektorganisationen for Nyt OUH, byggestrøm, varme, forsikringer osv.

Regionen tager ansvaret for fem måneder af forsinkelsen. Det sker i anerkendelse af, at regionens ønsker til ændringer har haft både tidsmæssige og økonomiske konsekvenser for entreprenøren. Den øvrige del af forsinkelsen mener regionen fortsat, at OHPT er ansvarlig for.

Entreprenøren kommer dermed også selv til at afholde store udgifter for forsinkelsen, bekræfter Simone Bonauguro, bestyrelsesformand for OHPT.

– Aftalen indeholder en økonomisk kompensation, men desværre står den ikke mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen. For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten. Men det ligger os meget på sinde at færdiggøre projektet til Region Syddanmarks tilfredshed. Derfor er glade for, at vi nu igen kan se fremad.

For Karsten Uno Petersen (S), der er formand for regionens Udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling, er det vigtigt at følge udviklingen for at kunne stå med et topmoderne hospital, når patienterne flytter ind.

– Vi ønsker fortsat et hospital i høj kvalitet, og derfor justerer vi løbende funktionerne i takt med udviklingen på sundhedsområdet. Det gør vi også på alle andre sygehuse i regionen. Vi har lavet en aftale, der giver os ekstra udgifter, ligesom det også kommer til at koste entreprenøren, men naturligvis skal vi betale for den del af forsinkelsen, som vi selv er ansvarlig for, når vi fortsat ønsker et tidssvarende universitetshospital.

Aftalen om tidsplan og økonomi er blevet til i samarbejde med eksterne juridiske rådgivere og i tæt dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Regionen har haft et målrettet fokus på at fortsætte med den nuværende entreprenør, da en alternativ løsning ville få langt større tidsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Dagbod og styrket organisation

I maj 2023 varslede Region Syddanmark dagbod mod entreprenøren og i december samme år trådte den i kraft, da aftalte milepæle ikke blev nået. Der er og vil fortsat være dagbod på de arbejder, der ikke er udført til tiden. Region Syddanmark har altså stadig krav mod entreprenøren.  

Karsten Uno Petersen er overbevist om, at økonomiske incitamenter er et afgørende værktøj på vej mod målet om et færdigt hospital.

– Det ligger os meget på sinde at blive hurtigst muligt færdig, og derfor er økonomiske incitamenter til at overholde den aftalte tidsplan en rød tråd gennem aftalen og det videre arbejde.

Ligesom hidtil har OHPT også krav mod Region Syddanmark. Som en del af forliget har parterne derfor aftalt, at kravene mod hinanden løbende bliver mindre i takt med, at byggeriet bliver færdiggjort og risikoen for begge parter reduceres. Når byggeriet er færdigt, og patienterne kan flytte ind i 2027, vil de to parter ikke længere have krav mod hinanden.

Skulle det ske, at der opstår uforudsete hændelser, der vil påvirke byggeriets færdiggørelse, vil dagbodskravet – som altså fortsat løber – dog blive effektueret.

I forliget indgår også en aftale om en styrket organisation, hvor regionen og entreprenøren arbejder tættere sammen om at holde tidsplanen. Ansvaret for byggeledelse og opfølgning ligger stadig hos entreprenøren, men i hverdagen vil de to parter arbejde tæt sammen om at holde tidsplanen.

Forskere og stab kan rykke tidligere ind

Mens patienterne kan rykke ind i OHPT’s byggeri i 2027, er andre byggerier på matriklen langt tættere på at være klar til brug. Det gælder både det nye Steno Diabetes Center Odense og den del af psykiatrien, der skal huse de voksne psykiatriske patienter.

Derfor er det aftalt, at forskere og administrative medarbejdere i disse enheder kan få deres hverdag på det nye hospital, mens byggeriet af den øvrige del af hospitalet fortsætter. Det forventes, at de kan rykke ind i efteråret 2025. Familier til indlagte børn kan rykke ind i Ronald McDonalds familiehus allerede før sommeren 2025.

Fakta om OHPTs del af byggeriet:

Byggestart: August 2019
Størrelse: 256.000 kvadratmeter
Antal rum: 10.000
Økonomisk ramme: 9,5 mia. kroner

Bedre barselsrettigheder for forældre til for tidligt fødte børn

0

Hvert år fødes 115 børn for tidligt i Region Syddanmark, og nu er der hjælp på vej til de forældre, der står i denne sårbare situation. De nuværende regler har betydet, at forældre kunne miste en del af deres barsel på grund af langvarige hospitalsindlæggelser eller hjemmebehandling. Det bliver nu ændret, så barslen kan forlænges uden loft, og hjemmebehandling vil fremover tælle med som grundlag for at forlænge perioden.

Den nuværende ordning har ofte skabt usikkerhed for forældre, som har været nødt til at balancere deres barns behandling med barselsregler, der ikke gav fleksibilitet til familier i særligt udsatte situationer. Med de nye regler får forældre mere tid til at fokusere på deres barns trivsel uden at miste værdifuld tid til behandling og pleje.

For SF har det været et vigtigt punkt under finanslovsforhandlingerne. Ifølge folketingsmedlem Karina Lorentzen har partiet arbejdet målrettet på at få problemet løst:

– Forældre i denne situation skal kunne fokusere på deres barns trivsel uden at bekymre sig om rigide regler. Den ro er helt afgørende, og med finansloven sikrer vi en tryg start for disse familier, siger hun. Lorentzen understreger samtidig, at det har været nødvendigt at handle hurtigt for at kunne hjælpe flest mulige familier.

Sagen har også været drevet frem af et borgerforslag, som har sat fokus på emnet. Pernille Louise Rohrberg Kudsk og Olivia Toftegaard Eriksen, der står bag forslaget, har arbejdet for at skabe opmærksomhed om, hvor belastende de nuværende regler har været for forældre til for tidligt fødte børn.

De nye regler skal fjerne loftet for barselsforlængelse, så forældre ikke længere risikerer at miste en del af deres barsel på grund af langvarige indlæggelser eller valg af hjemmebehandling. Karina Lorentzen kalder det en nødvendighed:

– Det er vildt, at denne mangel på fleksibilitet har eksisteret så længe. Det er familier, der har mest brug for støtte og ro, som er blevet ramt. Derfor er det på høje tid, at vi får gjort op med det.

I 2023 blev der født 615 børn enten ekstremt for tidligt eller meget for tidligt, hvilket betyder før uge 32. Region Syddanmark havde 115 af disse fødsler, mens Region Hovedstaden toppede med 245. De nye regler vil sikre, at forældre til for tidligt fødte i hele landet får den nødvendige støtte og fleksibilitet til at håndtere en udfordrende start på livet med deres børn.

Med ændringen er der taget et vigtigt skridt for at sikre, at forældre i særligt sårbare situationer får en tryg og fleksibel barselsordning, der matcher deres behov.

Når regler bliver til tyranni

0

Den nuværende generation har gennemlevet en sand eksplosion i antallet af regler, det omkringliggende samfund kræver, at den enkelte borger eller virksomhed skal efterleve. Det var et af hovedemnerne under forrige valgkamp, men desværre er det ikke blevet til ret meget, når det gælder om at få fjernet regel tyranniet.

I løbet af 1960erne udviklede det socialistiske flertal i Danmark velfærdsstaten. Der kom i løbet af få årtier en markant forøgelse af offentlige medarbejdere, hvoraf de administrative stillinger, blev de mest skelsættende. I takt med indførslen af bistandslov, pensionsordninger, boligstøtte og socialt boligbyggeri, øgede man behovet for offentlig sagsbehandling mange gange. Men indførte også flere former for beskatninger og afgifter, der blandt andet skulle finansiere de mange nye ordninger. Som en bivirkning heraf begyndte embedsapparatet at etablere forskellige former for kontrol og regelsæt indenfor mange områder. Lovgivningen er præget af denne gradvise tilpasning, hvor ikke mindst vejledningerne til lovene er spækket med alsidige krav om stort og småt. Der er i dag så mange regler, at ingen kan overskue dem. Ofte kræver det studier, selv for jurister.

Derfor er det intet under, at danskerne er meget trætte af kontrolsamfundet. For det er en tommelfingerregel, at eliten (politikerne og embedsapparatet) i stat, kommuner og regioner tager borgerne for givet. Man kan praktisk talt ikke modtage en skrivelse fra det offentlige, der ikke er spækket med regler eller trusler. Mulighederne for at lave endda store indgreb mod borgerne er voldsomme. Ofte uden nogen som helst form for reel mulighed for retsprøvelse. Skøn efter skøn, vurdering efter vurdering, lader os allesammen forstå, at vi kun en et lille tandhjul i den store maskine. At embedsfolkene samtidig har forgyldt sig selv via urimelige ansættelsesforhold, hvor de praktisk talt kan begå alle former for fejl uden konsekvenser, har skabt et teknokrati, der er både antidemokratisk og usammenhængende.

Interessen for demokratiet ligger på et lille sted for mange danskere. Deltagelsen i det politiske arbejde er meget sparsomt, og partierne har svært ved at hverve og fastholde medlemmer. Er det fordi, mange har opgivet troen på, at det kan betale sig at mene noget? Ofte præsenteres vi for nye regler som nødvendighedens politik. Som om der ikke er alternativer. Det er trist. Man burde fremme debat og indsigt. Problemet er, at mange i den herskende klasse godt ved, at det de vil, er umådeligt upopulært blandt mange borgere. Så hellere lade være med at spørge.

Er det populært med supersygehuse, hvor folk skal rejse langt? Eller tilsvarende at fjerne lokale skadestuer, lægevagt og andre sundhedstilbud? Kunne man vinde en folkeafstemning om det? Men hvorfor er det så sket? Og sådan kan man blive ved med at finde eksempler på afgørende beslutninger, der bliver indført af bagdøren og via teknokratiske nødvendigheder. Skolereformen er et andet eksempel. Politireformen også. Kort sagt er vi alt for styret af embedsfolkenes tanker og ønsker, og alt for lidt af borgernes reelle behov. Opgøret med embedsapparatet har dog lange udsigter, for politikerne og embedsfolkene kommer ofte fra de samme uddannelser, med den samme baggrund og de samme interesser.

Det er ikke godt.

Vi har set med skolereformen for knap et årti siden, hvordan samfundet har forsøgt at tage forældreansvaret fra forældrene. Resultaterne af reformen har været katastrofale. Senest vil man til at bestemme, hvilken mad, børnene skal spises. Vejen til helvedet er brolagt med gode intentioner. Men sagen er den, at vi allesammen er forskellige. Nogle mennesker elsker regler, og de trives enormt godt i at få besked om, hvor de skal stå og hvornår. Andre er selvstændige og ønsker så lidt indblanding som muligt. Men uanset hvad, så skal dem med reglerne huske på, at de dybest set griber ind i den personlige frihed, hver eneste gang de indfører en regel, der skal gælde andre mennesker. Og det er måske fint, når reglerne er nogle, man selv kan lide. Men hvis det nu var regler, man ikke kunne lide, var det måske anderledes.

Derfor bør man stræbe efter et samfund, hvor der er så få regler og så meget frihed, som overhovedet muligt. Men også fordi at hver eneste regel betyder, at der skal afsættes skattekroner til at administrere og kontrollere reglerne. Det dræner energien og initivet hos borgere og virksomheder, men så sandelig også hos de mange offentlige ansatte, der ikke sidder med administration men rigtig arbejde hos borgerne. Læger skriger eksempelvis efter færre regler. Eksemplerne er mange. Og spørgsmålet er, om vi efterhånden ikke er nået dertil, hvor reglerne i Danmark er blevet til det rene tyranni.

Håndværkerfradraget vender tilbage med fokus på grøn omstilling

0

I går præsenterede regeringen sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre finansloven for 2025, hvor genindførelsen af håndværkerfradraget blev et af de mest markante punkter. Aftalen indeholder flere tiltag, der skal gøre det billigere at være dansker, samtidig med at der investeres i grøn omstilling og velfærd.

Grøn udgave af håndværkerfradraget

Håndværkerfradraget blev genindført i en grøn udgave, der blandt andet skal hjælpe danskerne med at klimasikre deres hjem og energirenovere. Venstres formand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, udtrykte tilfredshed med aftalen:

– Vi har hele tiden ment, at det var en fejl at afskaffe håndværkerfradraget. Nu genindfører vi det i en grøn udgave, som gør det nemmere at forberede boliger på det vildere og Håndværkerfradraget vender tilbage med fokus på grøn omstilling vejr, som fremtiden bringer. Samtidig har vi hævet servicefradraget, så familier kan få hjælp til opgaver som snerydning og børnepasning.

Servicefradraget blev hævet fra 11.900 kr. til 17.500 kr., hvilket skal gøre det lettere for danskerne at få hjælp til praktiske opgaver i hverdagen.

Historisk løft til kommuner og sundhed

Finansminister Nicolai Wammen fremhævede vigtigheden af velfærdsinvesteringerne i finansloven:

– Vi prioriterer de områder, som har størst betydning for danskerne: velfærd, grøn omstilling og tryghed. Derfor afsætter vi historisk mange penge til kommunal velfærd og til at rense vores fjorde og indre farvande.

Der blev samtidig bygget videre på forårets aftaler om kommunernes og regionernes økonomi, der sikrede de største løft i servicerammen og sundhedsdriften i mere end et årti.

Øget fokus på uddannelse

Finansloven prioriterede også uddannelsesområdet, blandt andet gennem støtte til gymnasier, videregående uddannelser og en national forsøgsordning med skolemad. Økonomiminister Stephanie Lose udtalte:

– Vi gør det billigere at være dansker og investerer samtidig massivt i vores fælles velfærd. Verden omkring os ændrer sig, og vi skaber varige forandringer, så Danmark bliver bedre rustet til fremtiden.

Den grønne trepartsaftale, der skal sikre mere natur og renere vandmiljøer, blev også en del af finansloven, som regeringen og aftalepartierne forhandlede på plads.

Mette Frederiksen modtager historisk orden

0

Statsminister Mette Frederiksen (S) har fået en særlig anerkendelse af kongehuset. På Amalienborg modtog hun fredag Dannebrogordenens Kommandørkors af 1. grad, som hun delte på sin Instagram-profil med en reflekterende tekst om betydningen af ordenen og kongehusets rolle i Danmark.

En historisk udnævnelse

Det er første gang, at en socialdemokratisk statsminister modtager denne orden, hvilket Mette Frederiksen beskriver som en ære. I sin opdatering skriver hun:

Jeg har aldrig lagt skjul på min store respekt for Dronning Margrethes indsats. Og for Kongehusets arbejde for Danmark.

Statsministeren fremhæver desuden, hvordan Danmarks historie og stærke traditioner binder danskerne tættere sammen, især i en tid præget af uro og forandringer. Hun peger på kongehusets vigtige rolle som en del af dansk kulturarv og et samlingspunkt for befolkningen.

Et stærkt symbol på dansk sammenhængskraft

Mette Frederiksen ser Kongehuset som en vigtig institution, der styrker forbindelsen mellem fortid, nutid og fremtid. I sin tekst nævner hun både respekten for Dannebrog og korsets symbolik som centrale elementer, der understøtter den danske identitet.

Ordenen, som hun modtog, er en af de højeste hædersbevisninger i Danmark og gives til personer, der har ydet en særlig indsats for landet. Modtagelsen af ordenen understreger statsministerens tætte forhold til kongehuset, som hun gentagne gange har udtrykt beundring for.

En begivenhedsrig uge

Modtagelsen af Kommandørkorset markerer afslutningen på en travl uge for statsministeren. I opdateringen nævner hun, at hun ser frem til at møde danskerne i Aalborg lørdag, hvor hun og hendes socialdemokratiske kollegaer vil være på gaden for at tale med borgerne.

Med ordenen i hånden og blikket rettet mod weekenden afslutter Mette Frederiksen sin besked med et ønske om en god weekend til alle sine følgere.

Vinterkulde udfordrer vejene lidt endnu

0

Vejdirektoratet advarer mod sne- og isglatte veje i hele landet, da vintervejret fortsætter med at sætte sit præg på weekenden, men om lidt sættes det kolde vejr på pause.

Den arktiske kulde, som har domineret ugen, har givet snebyger og udbredt nattefrost, og mange trafikanter har allerede mærket vinterens konsekvenser med isskrabere og vejhjælp i højt gear.

Fredag aften nåede temperaturerne helt ned til minus 10 grader i Midtjylland, og flere steder har glatte veje og store snemængder gjort kørselsforholdene vanskelige. Trafikanter opfordres derfor til at holde sig orienteret om vejr- og trafiksituationen og tilpasse farten efter forholdene.

Lørdag byder dog på en lille pause i vinterkulden med gode solchancer, kun afbrudt af enkelte sne- og sludbyger. Den vestlige vind bliver frisk og kan ved kysterne nå hård styrke, men det klare vejr giver mulighed for en flot dag udendørs – dog stadig med vanter og hue som faste følgesvende.

Markant vejrskifte på vej

Allerede lørdag aften begynder vejret at ændre karakter. Et stort frontsystem trækker op fra syd og bringer både regn og betydeligt lunere luft med sig. Nattemperaturerne stiger hurtigt, og søndag ventes dagtemperaturer på op til 14 grader flere steder i landet – et skift på op mod 20 grader sammenlignet med ugens nattefrost. Lokalt kan nedbøren dog starte som slud, inden den varme luft får overtaget.

Den usædvanlige temperaturstigning skyldes et dybt stormlavtryk, der udvikler sig vest for De Britiske Øer. Dette system sender lun luft fra det nordvestlige Afrika og den Iberiske Halvø op mod Danmark, hvilket giver en følelse af efterår midt i vinterens begyndelse.

Stormfuld afslutning på Færøerne

Mens Danmark får en smagsprøve på lunt vejr, bliver Færøerne ramt af lavtrykkets kraftige vinde. Her ventes middelvind af stormstyrke og vindstød op til orkanstyrke natten til søndag og søndag formiddag, hvilket kan give lokale udfordringer.

Trafikken under pres

De store temperaturskift betyder, at trafikanter skal være opmærksomme på skiftende vejforhold. Sne- og isglatte veje kan stadig være et problem i starten af weekenden, mens regn og lunere temperaturer natten til søndag kan føre til våd og glat asfalt. Bilister anbefales at planlægge deres rejser grundigt og være ekstra forsigtige på vejene.

Det kommende varmeskifte markerer en overgang fra vinterlige forhold til en mere efterårsagtig vejrtype, men også med risiko for kraftige vinde og perioder med regn, som kan præge starten af den kommende uge.

Kilde: DMI / Trafikken.dk

Danmark møder Portugal i Nations League

0

Danmark står over for en stor udfordring i deres jagt på en plads i semifinalen i Nations League. Ved fredagens lodtrækning blev det afsløret, at det danske herrelandshold skal op imod Portugal i kvartfinalen – en kamp, der allerede nu skaber forventning og spænding.

Op til lodtrækningen havde både fans og eksperter diskuteret de mulige modstandere, men det bliver altså Portugal, der venter for Danmark, når kvartfinalen skal spilles i marts næste år. Opgøret bliver en afgørende test for Brian Riemers mandskab, som skal præstere på højt niveau for at holde drømmen om en semifinaleplads i live.

Kampen mod Portugal vil finde sted på portugisisk grund, hvilket betyder, at Danmark ikke blot skal håndtere en stærk modstander, men også de portugisiske fans og deres intense opbakning. Portugal, der er kendt for sin offensive spillestil og en stjernespækket trup, bliver uden tvivl en hård nød at knække for de danske drenge.

For det danske landshold er Nations League en chance for at måle sig mod nogle af Europas bedste hold, og en eventuel sejr over Portugal vil være et markant skridt fremad. Kampen bliver derfor ikke bare en kvartfinale, men også en mulighed for at vise, at Danmark kan bide skeer med de allerstørste på den internationale scene.

Ny lov skal beskytte boliger mod stigende grundvand

0

Regeringen vil med et nyt lovforslag give spildevandsselskaber mulighed for at tage affære mod stigende grundvand, som truer tusindvis af danske boliger med oversvømmelser.

Lovforslaget, der blev sendt i høring torsdag, skal bane vej for milliardinvesteringer i kollektive løsninger, der kan beskytte ramte områder mod fremtidens klimaforandringer.

Stigende grundvand presser boligejere

De voldsommere regnmængder og stigende grundvandsspejl, der følger med klimaforandringerne, skaber problemer for både boligejere og kommuner. Ifølge nye tal har 450.000 danske bygninger nu under en meter til grundvandsspejlet i størstedelen af året, og af disse ligger 360.000 i kloakerede områder.

– Vejret er blevet vildere, og det mærker vi ikke kun ved kysterne. Stigende grundvand skaber også udfordringer i byerne, hvor fundamenter og kældre oversvømmes nedefra, siger miljøminister Magnus Heunicke i en pressemeddelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Indtil nu har det været op til den enkelte grundejer at sikre sin ejendom mod oversvømmelser fra grundvand. Det kan regeringen dog ikke længere lade stå til:

– Vi står med en ny klimavirkelighed, og det kræver nye regler. Det skal ikke længere være sådan, at hver boligejer står alene. Med den nye lov giver vi spildevandsselskaberne mulighed for at lave kollektive løsninger, der kan sikre hele byområder. Det vil ikke kun hjælpe borgerne, men også være en langt bedre økonomisk løsning for samfundet, forklarer Heunicke.

Kollektive løsninger i stedet for enkeltstående tiltag

Lovforslaget lægger op til, at kommunerne i deres spildevandsplaner skal identificere de områder, hvor terrænnært grundvand udgør et problem. Herefter kan spildevandsselskaber sænke grundvandstanden ved eksempelvis at installere drænrør i jorden.

Selskaberne vil få mulighed for at finansiere disse løsninger gennem takststigninger, hvor omfanget af stigningerne vil afhænge af problemets alvor i de enkelte kommuner.

– Det er en fordel for både borgerne og økonomien, at vi skaber fælles løsninger i stedet for at overlade ansvaret til den enkelte, understreger Heunicke.

En del af en større klimatilpasningsplan

Lovforslaget er en del af regeringens Klimatilpasningsplan I, som blev præsenteret i oktober 2023.

Lovforslaget er nu sendt i høring, hvor alle interesserede parter kan give deres input frem til den 2. januar 2025. Hvis alt går efter planen, træder loven i kraft den 1. juli 2025.

Vintervejret har indtaget Danmark

0

Danmark er for alvor kommet i vinterhumør, og det mærkes tydeligt i både temperaturer og vejret, der bringer sne, slud og isglatte veje. Vinterens første varsel har ramt landet, og det kræver forsigtighed i trafikken. Med temperaturer, der svinger fra frostgrader til milde plusgrader, og et lavtryk på vej fra Nordsøen, bliver vejret både uforudsigeligt og vinterligt de kommende timer.

I løbet af dagen vil et lavtryk bevæge sig fra Nordsøen henover den sydlige del af Danmark og bringe bygeagtig vinterlig nedbør med sig. Nedbøren forventes især at ramme den sydlige og østlige del af landet. For mange vil det betyde sne eller tøsne, mens områder tættere på kysterne kan opleve slud eller regn på grund af den milde havluft.

Ifølge DMI er sneprognoserne dog stadig usikre, men der er mulighed for, at sneen kan lægge sig flere steder i landet. Sydlige Jylland, Fyn og Sjælland kan se frem til mellem 2 og 10 cm sne – og lokalt kan der komme endnu mere. Det betyder, at vinterlandskabet for alvor kan tage form, selvom sneens varighed og udbredelse endnu er uvist.

Morgenen har budt på temperaturer mellem 2 og 10 graders frost, hvilket har gjort veje og stier glatte flere steder. Som dagen skrider frem, stiger temperaturen dog til mellem frysepunktet og 4 graders varme. De højeste temperaturer ventes nær kyster med pålandsvind, hvor den milde havluft vil have en opvarmende effekt.

På trods af temperaturstigningen advarer DMI om fortsat glatte veje, især i områder med sne eller tøsne. Det er derfor vigtigt at køre forsigtigt og være ekstra opmærksom i trafikken.

Når aftenen nærmer sig, vil området med vinterlig nedbør bevæge sig videre mod øst, hvor Østersøen og Bornholm står for tur. Vestfra klarer det op, men vintervejret slipper ikke grebet helt. I Jylland forventes der efterhånden at komme flere vinterlige byger, som kan føre til yderligere sne- og isdannelser.

Med vinterens indtog er det tid til at finde de varme støvler og vanter frem og tage de nødvendige forholdsregler. For trafikanter betyder det, at vinterdækkene skal være på plads, og at kørsel skal ske med omtanke. Glatte veje og pludselige vejrskift kan skabe farlige situationer, især i de tidlige morgentimer og om aftenen.

Vinteren banker for alvor på døren, og danskerne kan se frem til at finde sneploven frem, hvis prognoserne holder stik. Det bliver spændende at se, hvor meget sne der i sidste ende lægger sig, og hvor længe vintervejret vil præge landet. Indtil videre ser det ud til, at vinterlandskabet vil dominere i de kommende dage, især i de sydlige og østlige dele af Danmark.

Kold luft giver vinterlige byger og glatte veje

0

Danmark er fortsat under indflydelse af en kold luftstrøm fra nordvest, der bringer vinterlige byger og risiko for glatte veje i store dele af landet. Ifølge DMI dannes bygerne, når den kolde luft bevæger sig hen over de stadig lune have omkring Danmark.

Bygerne opstår primært over Nordsøen og Kattegat, hvorefter de bevæger sig ind over land. Sydvest- og Sydjylland kan forvente byger, der hovedsageligt er dannet over Nordsøen, mens Nordøstsjælland vil blive ramt af byger fra Kattegat. Bygerne kan indeholde både regn, slud og sne, og risikoen for sne- og isglatte veje er derfor høj.

DMI advarer mod, at vejret kan skabe udfordringer i trafikken. Glatte veje kan opstå hurtigt, særligt i de tidlige morgentimer og om aftenen. Skal man ud at køre, anbefaler meteorologerne, at man sætter ekstra tid af til turen og justerer hastigheden for at undgå uheld.

Det kolde vejr er en påmindelse om vigtigheden af at være vinterklar. Sørg for, at bilen er udstyret med vinterdæk, og vær opmærksom på vejmeldinger. Hvis turen foregår på cykel eller gåben, kan hue og vanter være nødvendige for at holde kulden ude.

Selvom det er tidligt på vinteren, viser det danske vejr allerede tænder. De kommende dage vil fortsat byde på skiftende byger og en kold luftstrøm, der sikrer, at vinterstemningen langsomt indfinder sig.

Rekordmange danskere er nu gældfri

0

For første gang i flere år er antallet af borgere og virksomheder med gæld til det offentlige faldende.

Ifølge en pressemeddelelse fra Skatteministeriet blev 250.000 borgere og virksomheder gældfri i 2023 – et historisk højt antal. Ifølge Skatteministeriet skyldes den positive udvikling blandt andet nye tiltag, som Gældsstyrelsen har indført, herunder en bagatelgrænse for afskrivning af meget små gældsposter, primært fra ubetalte renter og gebyrer.

Et vendepunkt for offentlig gæld

Udviklingen markerer et vendepunkt efter flere år, hvor antallet af skyldnere steg støt. Skatteminister Rasmus Stoklund fremhæver de politiske initiativer som afgørende for at vende kurven:

– Et bredt politisk flertal har sat en klar kurs, hvor flere borgere og virksomheder skal ud af deres gæld til det offentlige. Tallene viser, at vi er godt på vej, og at de initiativer, som blev sat i søen med de seneste gældsaftaler, fx den styrkede lønindeholdelse og implementeringen af bagatelgrænsen for meget lav gæld, virker, siger Rasmus Stoklund.

Ifølge Skatteministeriet har afgangen af skyldnere i 2023 været større end tilgangen af nye skyldnere, hvilket har skabt en mærkbar ændring i statistikken.

Siden 2022 er antallet af borgere og virksomheder med offentlig gæld faldet med 16 procent, og tendensen forventes at fortsætte i 2024. Gældsstyrelsen anslår, at yderligere 190.000 skyldnere kan blive gældfri i år som følge af de eksisterende og kommende tiltag. En ny og udvidet bagatelgrænse, der træder i kraft i efteråret 2024, ventes at bidrage yderligere til nedgangen.

En balanceret tilgang til gæld

Skatteministeren understreger, at det ikke er uden konsekvenser at have gæld til det offentlige, da renter og gebyrer hurtigt kan løbe op. Samtidig påpeger han vigtigheden af at finde en balanceret tilgang til at hjælpe flere med at afvikle deres gæld:

– Jeg er optaget af, at danskerne får betalt deres gæld – og at Gældsstyrelsen inddriver de penge, som danskerne skylder, så flere bliver gældfri. Når det er sagt, skal vi løbende undersøge, hvor og hvordan vi bedst muligt hjælper flere danskere ud af gælden. Her kan det give rigtig god mening, at der er mulighed for at få afskrevet meget lave beløb, hvis man ellers ikke har anden gæld til det offentlige, siger Rasmus Stoklund.

Har du en tommestok og en morgenstund til overs

0

Når de hvide fnug daler og dækker landskabet, kunne du så forestille dig at være den første til at sætte fod i det uberørte snelag?Hvis ja, har DMI måske en opgave til dig denne vinter. 

Når sneen dækker Danmark, og det hvide tæppe spreder sig, har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) nemlig brug for hjælp til at holde styr på, hvor meget sne der faktisk falder. Som snemåler kan du bidrage til at sikre præcise data om snedybde og sneudbredelse – data, der både bruges til vejrprognoser og klimaovervågning.

– Som snemåler er du med til at sikre kontinuitet og kvalitet i DMI’s klimaovervågning af sne. Du er også med til at forbedre vejrudsigterne, idet viden om den aktuelle snedybde og -udbredelse er afgørende information i vejrmodellerne, skriver instituttet i en pressemeddelse.

DMI mangler frivillige snemålere flere steder i landet. Opgaven er ligetil: Når sneen falder, går du ud og måler, hvor meget der er landet, og rapporterer det til DMI. Målingerne skal helst foretages kl. 8 om morgenen, både på hverdage og i weekender.

Du skal ikke bruge avanceret udstyr – en simpel tommestok, som DMI stiller til rådighed, gør arbejdet. Derudover skal du vurdere sneens udbredelse i området og sende resultaterne via din mobiltelefon.

Hvem kan blive snemåler?

Jobbet kræver ikke særlige forkundskaber, men det er en fordel, hvis du er stabil og klar til at tage opgaven på dig i hele vintersæsonen, der løber fra 1. oktober til 30. april. Du behøver ikke være kuldskær, men det hjælper, hvis du ikke er afskrækket af lidt morgenkulde.

Ifølge DMI er der i gennemsnit kun behov for at måle sne omkring 10 gange om året, men det varierer meget fra sted til sted.

Som snemåler får du et symbolsk beløb på omkring 2.900 kr. om året samt en gratis målestok. Til gengæld forventes det, at du kan måle både på hverdage og i weekender, når sneen falder.

Eksperter opfordrer til forsigtighed under årets Black Friday

0

Slutningen af november er for mange danskere blevet årets store shoppingfest. Black Friday og Black Week lokker med tilbud, som kan få selv de mest kølige hoveder til at trække kortet. Men årets jagt på rabatter er ikke uden risiko – svindel med onlinehandel er steget markant, advarer Gjensidige og Sparekassen Kronjylland

En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser, at over halvdelen af danskerne forventer at shoppe i forbindelse med Black Friday. Samtidig afslører undersøgelsen, at hver femte dansker har oplevet svindel i forbindelse med onlinehandel.

Svindelsager stiger med 50 procent

– Antallet af svindelsager er steget voldsomt det seneste år, fortæller Jan Mågård, fagchef for betalingskort i Sparekassen Kronjylland i en pressemeddelse. Ifølge Mågård har sparekassen oplevet en stigning på 50 procent i kortindsigelser – sager, hvor kunder gør opmærksom på svindel med deres betalingskort.

– Stigningen hænger uden tvivl sammen med øget svindel omkring Black Friday- og julehandlen, forklarer han og advarer om, at de sidste to måneder af året traditionelt er højsæson for svindel.

Vær kritisk over for tilbud, der virker for gode til at være sande

Forbrugerens bedste forsvar mod svindel er at være opmærksom, understreger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige. Hun opfordrer til, at man nøje tjekker troværdigheden af de hjemmesider, man handler på.

– Er det ikke en webshop, man kender på forhånd, kan man for eksempel læse andres erfaringer på Trustpilot eller kontrollere, om siden har E-mærket, siger hun.

Rasmussen anbefaler også at holde øje med korrekt dansk sprog på hjemmesiden og være på vagt over for priser, der virker for gode til at være sande. Hvis uheldet alligevel er ude, bør man straks kontakte sin bank for at starte processen med at få sine penge tilbage.

Hver anden dansker klar til tilbudsjagt

Undersøgelsen viser, at 52 procent af danskerne planlægger at shoppe i forbindelse med Black Friday. 26 procent af disse foretrækker at handle online, mens kun 6 procent vil holde sig til fysiske butikker. 20 procent forventer at kombinere de to muligheder.

Trods det stigende antal svindelsager er interessen for Black Friday ikke dalet. Mange danskere ser det som en oplagt mulighed for at gøre et kup, men Gjensidige og Sparekassen Kronjylland advarer om, at man skal tage sine forholdsregler.

Gode råd til sikker online shopping

For at undgå at falde i svindlernes fælder deler Gjensidige følgende råd:

  • Tjek webadressen: Sørg for, at den er korrekt og ikke indeholder mærkelige tegn.
  • Undgå mistænkelige links: Indtast webshoppens adresse direkte i stedet for at klikke på links.
  • Hold øje med sproget: Dårligt dansk kan være et advarselstegn.
  • Vurder prisen: Hvis et tilbud virker for godt til at være sandt, er det det sandsynligvis også.
  • Tjek troværdighed: Brug sider som Trustpilot eller E-mærket til at vurdere webshoppen.
  • Betal sikkert: Undgå bankoverførsler – brug altid betalingskort.

Minister roser rapport om kandidatuddannelser

0

En ny rapport fra Kandidatudvalget præsenterer konkrete bud på, hvordan fremtidens kandidatuddannelser i Danmark skal forme sig. Rapporten, der er afleveret til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, skal nu drøftes blandt de politiske partier bag universitetsreformen.

Rapporten er resultatet af et års arbejde, som blev igangsat efter den politiske aftale om en universitetsreform i juni 2023. Reformen har til formål at skabe flere veje til kandidatuddannelser og øge fleksibiliteten for de studerende.

Et nyt kandidatlandskab i 2028

Kandidatudvalget har blandt andet skitseret scenarier for, hvordan kandidatuddannelserne kan udvikle sig frem mod 2028, 2030 og 2032. Ifølge aftalen skal 10 procent af de studerende optages på korte kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, mens 20 procent skal tage erhvervskandidatuddannelser.

Rapporten adresserer også emner som kvalitetskrav, nye muligheder for efter- og videreuddannelse samt veje til forskeruddannelser for dimittender fra de kortere kandidatuddannelser.

Universiteternes rolle

Reformen lægger op til, at landets otte universiteter skal stå for den praktiske implementering. Fem såkaldte dekangrupper, der repræsenterer hvert deres hovedområde, skal koordinere indsatsen på tværs af universiteterne og sikre, at både faglige miljøer og erhvervslivet inddrages.

Universiteterne skal senest i begyndelsen af 2025 præsentere konkrete planer for, hvilke uddannelser der omlægges. Formålet er at give de studerende så tidligt som muligt klar besked om, hvilke ændringer der venter, når det nye system træder i kraft i 2028.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund ser rapporten som et vigtigt skridt:

– Med Kandidatudvalgets afrapportering har vi nu det første reelle bud på, hvordan et nyt kandidatlandskab kan komme til at se ud. Det har ikke været en nem opgave, og jeg vil gerne takke udvalgets medlemmer for deres arbejde, siger ministeren i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ministeren understreger, at arbejdet ikke stopper her:

– Nu vil jeg drøfte afrapporteringen med forligspartierne bag universitetsreformen, som vi aftalte, da vi nedsatte udvalget. Og så vil jeg gå i dialog med både universiteter, studerende og erhvervsliv om, hvordan vi kan sikre, at ambitionerne i aftalen i de kommende år bliver til virkelighed.

Reformen af universitetsuddannelserne blev vedtaget med støtte fra et bredt politisk flertal, der håber på at sikre, at flere studerende kan vælge en uddannelsesvej, der passer til deres behov, samtidig med at Danmark får en mere fleksibel og erhvervsrettet kandidatstruktur.

300.000 pensionister kan se frem til flere penge

0

300.000 folkepensionister kan glæde sig til en ekstra håndsrækning. Med dagens vedtagelse i Folketinget bliver ældrechecken permanent hævet med op til 5.000 kroner. Det betyder, at pensionister med de laveste indtægter fremover kan få op til 25.700 kroner årligt

Forhøjelsen, som ifølge Beskæftigelsesministeriet er den største i over et årti, skal give mere økonomisk luft til dem, der kæmper med en presset økonomi.

– Jeg er stolt over, at vi med vedtagelsen i dag sikrer de cirka 300.000 folkepensionister, der har mindst, den højeste stigning i ældrechecken i mere end 10 år. Sammen med den generelle stigning i folkepensionen betyder det, at ældrecheckmodtagere får en mærkbar forbedring af deres økonomi, som, jeg er fuldstændig klar over, kan være presset. Det her vil forhåbentlig være med til at gøre hverdagen lidt nemmere, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

Forhøjelsen af ældrechecken sker samtidig med en generel stigning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, som årligt reguleres i takt med lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Enlige modtagere af ældrechecken vil til næste år opleve en samlet forbedring af deres pension på omkring 25.200 kroner sammenlignet med 2022.

Pengene skal findes i flyrejser

Finansieringen af den forhøjede ældrecheck kommer fra en passagerafgift på flyrejser, som blev besluttet i forbindelse med aftalen om grøn luftfart sidste år. Ifølge Beskæftigelsesministeriet koster tiltaget cirka 580 millioner kroner årligt, når det er fuldt indfaset.

Den nye ydelse retter sig mod pensionister med en likvid formue under 99.200 kroner, og ældrechecken er skattepligtig. Formålet er at sikre, at de mest trængte pensionister får tiltrængt økonomisk støtte.

Ægtefællemodregning afskaffet

Udover den forhøjede ældrecheck har regeringen også tidligere besluttet at afskaffe modregning af ægtefællers arbejdsindkomst i folke-, senior- og førtidspension. Det betyder, at pensionister, der ønsker at arbejde, kan gøre det uden at blive økonomisk straffet.

ADP’s årsmøde i Nyborg satte fokus på havnens rolle i fremtidens Danmark

0

ADP A/S tog hul på en ny tradition, da selskabet for første gang afholdt sit årsmøde i Nyborg. Arrangementet blev afholdt i de historiske rammer på Bastionen, hvor lokale og nationale perspektiver smeltede sammen i en aften med fokus på havnens betydning for vækst, grøn omstilling og fremtidens arbejdsmarked.

Bestyrelsesformand Christian Herskind åbnede årsmødet med en varm velkomst til de mange fremmødte og satte tonen for aftenen med en refleksion over havnens alsidige rolle. For Herskind er havnen mere end bare skibe, kajarealer og kraner – den er en livsnerve for både lokalsamfund og nation.

– Havnen er arbejdspladser, både på havnen og inde i landet. Den er den grønne omstilling. Den er energiproduktion. Den er CO2-rørføring og CO2-opbevaring. Havnen er også uddannelser og lærepladser, hvor folk får deres første job. Og ikke mindst er havnen en kilde til vækst, som kan bidrage til at afhjælpe kommunernes pressede økonomi, sagde Herskind og lovede, at årsmøderne skal blive en fast del af ADP’s fremtid.

Aftenens program bød på tre oplæg. Først trådte Jesper Kronborg fra Dansk Erhverv op på scenen som afløser for Brian Mikkelsen, der var blevet syg. Kronborg, der har rødder i Nyborg, udnyttede lejligheden til at koble sine personlige erfaringer med en større fortælling om havnens historiske og nutidige betydning. Han mindede om, hvordan havnen gennem årtier har fungeret som et knudepunkt for både transport og handel. Kronborg understregede, at havnens rolle er større end nogensinde før, især i lyset af de krav, den grønne omstilling stiller til transportsektoren. Han forklarede, hvordan overflytning af gods fra vej til sø kan være en vigtig brik i at reducere CO2-udledningerne: – At flytte mere gods over på de blå motorveje er ikke bare en mulighed – det er en nødvendighed.

Borgmester Kenneth Muhs fra Nyborg talte begejstret om kommunens muligheder. Foto: AVISEN

Efter Kronborg tog Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs, ordet og delte sine visioner for havnens fremtid og dens betydning for Nyborg som by og kommune. Muhs fremhævede, hvordan Nyborgs beliggenhed ved Storebælt giver unikke muligheder for at tiltrække nye erhverv og skabe arbejdspladser. Han påpegede, at en havneudvidelse ikke kun handler om skibstrafik, men også om, hvordan den kan styrke turismen, gøre byen til en destination for krydstogtskibe og skabe en ny form for vækst:

– Vi har et stort vækstpotentiale, ikke kun på kort sigt, men også på den lange bane. Havnen kan spille en central rolle i at tiltrække både virksomheder og turister, og det er vigtigt, at vi griber den mulighed.

Borgmesteren reflekterede også over havnens historiske betydning og dens transformation gennem tiden. Nyborgs rolle som et historisk knudepunkt og byens stærke bånd til Storebælt blev fremhævet som fundamentet for den moderne havn. Muhs pegede på behovet for at skabe balance mellem udvikling og hensyn til både miljø og borgere.

– Det handler om at undersøge alle muligheder og samtidig tage hensyn til miljøet og de mennesker, der bor her, sagde han og opfordrede til fælles indsats for at sikre, at havnen kan blive en motor for både lokal og regional udvikling.

CEO, Rune Rasmussen fra ADP A/S. Foto: AVISEN

Administrerende direktør Rune Rasmussen fra ADP A/S afsluttede talerækken med et oplæg, der satte konkrete tal og planer på de ambitioner, som tidligere talere havde berørt. Rune Rasmussen, der har været en del af ADP siden 2000, gav et indblik i, hvordan selskabet har navigeret gennem en periode med både udfordringer og vækst. Han forklarede, hvordan ADP har investeret næsten to milliarder kroner over de seneste år i at udvikle sine havne og tilpasse dem til fremtidens behov. Rune Rasmussen pegede på, at havnene i både Nyborg og Fredericia spiller en vigtig rolle i Danmarks grønne omstilling, især i forhold til CO2-fangst og lagring. Han afslørede, at der i samarbejde med store aktører som Total Energies arbejdes på at etablere infrastruktur, der kan gøre Nyborg til en central aktør inden for CO2-lagring og transport.

– Vi står over for nogle meget vigtige beslutninger, der kan få stor betydning for Nyborg Havn og dens rolle i den grønne omstilling,” sagde han og tilføjede, at ambitionerne også omfatter at gøre Nyborg til en endnu stærkere spiller i den maritime sektor.

Rune Rasmussen understregede, at havnens udvikling ikke kun handler om fysisk infrastruktur, men også om samarbejde og dialog med lokalsamfundet, erhvervslivet og myndighederne.

– Vi skal sikre, at vi har den nødvendige kapacitet til at møde fremtidens behov, men vi skal også gøre det på en måde, der tager hensyn til alle interessenter, sagde han og forklarede, at de kommende år vil være afgørende for at realisere de ambitiøse planer.

Aftenen blev afsluttet med networking og en let anretning, hvor deltagerne fik mulighed for at reflektere over dagens oplæg og udveksle idéer. Herskind sluttede med at takke de fremmødte og gentage sit løfte om, at årsmødet skal være en tilbagevendende begivenhed:

– Det her er en tradition, der er kommet for at blive. Vi skal mødes her igen næste år og fortsætte med at sætte fokus på de emner, der betyder noget for os alle.

Med kombinationen af stærke oplæg, konkrete ambitioner og en tydelig vilje til at skabe forandring markerede ADP’s første årsmøde i Nyborg sig som en vigtig milepæl for både havnen og regionen. Arrangementet blev en aften, der ikke blot pegede på de udfordringer, der ligger foran, men også de store muligheder, der venter.

Sne og spejlglatte veje lammer trafikken i Trekantområdet og på Fyn

0

Torsdag formiddag har sne- og isglatte veje skabt store trafikale udfordringer i Trekantområdet og på Fyn. Både P4 Trafik, Vejdirektoratet og Fyns Politi advarer om farlige forhold, og flere uheld spærrer dele af vejnettet.

Problemer i Trekantområdet

Snebyger har ramt Trekantområdet, hvilket især volder problemer for bilister på de større ruter. P4 Trafik rapporterer, at biler og lastbiler har svært ved at komme op ad bakkerne, blandt andet på rute 28 fra Vejle mod Billund mellem Skibet og Bredsten. På rute 30 mellem Uhe og Billund er situationen endnu værre, da Billundvej er blokeret af køretøjer, der holder på kryds og tværs.

Snevejret har også sat sit præg på trafikken i Vejle by, hvor køer præger både Horsensvej og Fredericiavej.

– Kør forsigtigt og forvent længere rejsetid, lyder opfordringen fra P4 Trafik.

Spejlglatte motorveje på Fyn

På den fynske motorvej E20 meldes der om spejlglatte forhold i begge retninger mellem Vissenbjerg og Middelfart. Ifølge P4 Trafik er der flere uheld, blandt andet mellem afkørsel 57 Nørre Åby og 56 Ejby samt i begge retninger mellem afkørsel 55 Årup og 56 Ejby.

Klokken 10.15 oplyste Vejdirektoratet, at et uheld mellem afkørsel 56 Ejby og Ålsbo har spærret venstre og midterste spor mod Odense. Et lignende uheld blev tidligere rapporteret mellem Nørre Aaby og Ejby, hvor vejarbejde og sne gør det vanskeligt for trafikken at passere

Vejdirektoratet bekræfter, at uheldsstederne endnu ikke er sikret, og vejhjælp arbejder på stedet for at rydde spærrede spor.

P4 Trafik viderebringer en klar opfordring fra Fyns Politi om at sænke hastigheden og være ekstra opmærksom i trafikken:

– Fyns politi opfordre kraftigt til, at du sætter hastigheden ned.

Vejdirektoratet advarer også om, at sne- og sludbyger i løbet af torsdagen kan skabe risiko for glatte veje over hele landet.

– Kør efter forholdene og hold god afstand til de andre trafikanter, lyder rådet. De anbefaler også, at man undgår unødvendige ture i bil, hvis snevejret skulle tage til.

Politikere satser på kultur som vej til trivsel for unge

0

En bred politisk aftale mellem regeringen og SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet skal gøre kulturpasset til virkelighed. Tiltaget har til formål at styrke unges adgang til fællesskaber gennem kultur, idræt og foreninger. Med en samlet investering på 140 millioner kroner over tre år vil projektet målrette sig unge mellem 15 og 24 år, som står uden for uddannelse og arbejdsmarkedet, samt elever på forberedende grunduddannelse (FGU).

Kulturpas som løftestang

Kulturpasset præsenteres som et digitalt betalingskort, der giver unge 2.000 kroner at bruge på aktiviteter inden for kunst, idræt og foreninger. Ideen er enkel, men ambitionerne bag er omfattende. Målet er at imødekomme nogle af tidens største udfordringer blandt unge: isolation, mistrivsel og en følelse af at stå uden for samfundets fællesskaber.

– Vi har sat os i spidsen for en meget svær mission. Vi vil have unge, der ofte står et svært sted i livet, ud i nye fællesskaber. Jeg tror på, at kulturen, foreningslivet og idrætten kan give uvurderlige oplevelser for den enkelte og skabe vigtige fællesskaber, som kan give de unge mod på livet og selvværd, som i sidste ende ruster dem til at komme i job og uddannelse, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Den primære målgruppe er de cirka 43.000 unge i Danmark, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, samt 8.000 elever på forberedende grunduddannelse (FGU).

En særlig dansk model

Aftalen om kulturpasset har ladet sig inspirere af lignende initiativer i andre lande, men er designet med et særligt dansk aftryk. Modellen kombinerer økonomisk støtte med et nationalt partnerskab, som aktivt skal guide de unge mod relevante aktiviteter og fællesskaber. Det er ikke meningen, at de unge skal stå alene med kulturpasset – støtten er tænkt som en vejledning hele vejen igennem.

– Vi har fulgt med i andre landes erfaringer og er begejstrede for, at det er lykkedes at designe en helt særlig dansk model for kulturpasset, der er både mere målrettet og fællesskabsorienteret, end hvad vi har set andre steder, forklarer Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Partnerskabet består af kultur- og idrætsorganisationer, der skal sørge for at bygge bro mellem de unge og de muligheder, kulturpasset giver.

For de unge, der har brug for mere end økonomisk støtte, byder aftalen også på intensive og længerevarende forløb. Op til 15 programmer vil blive tilbudt fra 2025, hvor unge over seks måneder kan indgå i aktiviteter, der kombinerer kultur og fællesskab med individuel støtte og vejledning.

– Unges trivsel er vigtigt for SF, og vi mener, at kulturaktiviteter kan noget helt særligt for os alle. Men særligt for de mest sårbare unge ser vi et stort potentiale i, at de oplever kunsten, er med i idrætten og i de fællesskaber, der er, siger Charlotte Broman Mølbæk fra SF. 

– Derfor er vi glade for aftalen om kulturpas, hvor vi gør andet end at slå de unge i hovedet med sanktioner og pres. Vi glæder os til at følge projektet.

Kulturpas får rygstøtte

Projektet har en finansieringsramme på 65 millioner kroner årligt i 2025 og 2026, samt en startbevilling på 10 millioner kroner i 2024. Midlerne fordeles mellem kulturpasset, forløbene og administration. Kulturministeriet lægger vægt på løbende evaluering, så erfaringerne kan bruges til at justere og videreudvikle modellen.

– I Venstre ser vi det som en investering i de unges trivsel og deres mulighed for at finde vej mod uddannelse og beskæftigelse, udtrykker Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Aftalen om kulturpasset viser også en bred politisk enighed om, at kultur kan spille en væsentlig rolle i at tackle sociale udfordringer blandt unge. 

– Kulturen er vores fælles meningsskaber og fællesskabets grobund, påpeger Sascha Faxe fra Alternativet. 

– Hvis kulturpas kan vække unges interesse for kulturlivet, er der stort potentiale for at styrke deres trivsel og skabe mere mening i hverdagen.

Med kombinationen af økonomisk støtte og håndholdte indsatser er det politiske håb, at kulturpasset kan blive et varigt redskab til at øge fællesskaber og trivsel for de unge, der har mest brug for det.

Ny epidemistrategi baseret på covid-19 erfaringer

0

Sundhedsstyrelsen har sendt en ny national strategi for håndtering af epidemier i høring. Strategien skal skabe et opdateret beredskab til at tackle fremtidige udbrud af smitsomme sygdomme og er åben for kommentarer frem til december.

I en pressemeddelelse forklarer Sundhedsstyrelsen, at strategien er en erstatning for den nuværende pandemiplan fra 2013. Den nye plan beskriver, hvordan myndigheder og sundhedssektoren sammen skal håndtere alvorlige sygdomsudbrud, epidemier og pandemier i Danmark.

Klarere ansvar og bedre samarbejde

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der lagt vægt på at præcisere roller, ansvarsområder og samarbejdet mellem de involverede myndigheder.

– Udbrud af smitsomme sygdomme kan potentielt påvirke hele samfundet. Derfor er det vigtigt, at myndighederne og sundhedsvæsenet er klar til at forebygge smittespredning og afbøde konsekvenserne, lyder det i pressemeddelelsen.

Strategien bygger på internationale anbefalinger og erfaringer fra covid-19-pandemien. Den er designet til at kunne tilpasses forskellige sygdomsudbrud, fremfor kun at fokusere på specifikke scenarier som eksempelvis influenza eller coronavirus.

Med strategien ønsker Sundhedsstyrelsen at sikre, at Danmark står bedre rustet til at håndtere større udbrud. Planen dækker også over, hvordan myndigheder uden for sundhedssektoren kan inddrages i særlige situationer.

– Strategien er bygget op, så den kan håndtere en bred vifte af alvorlige sygdomsudbrud fremfor specifikke scenarier. Det tillader, at håndteringen fleksibelt kan tilpasses den konkrete situation, skriver Sundhedsstyrelsen.

Offentlig høring frem til december

Strategien er tilgængelig på Høringsportalen, hvor både organisationer og borgere har mulighed for at indsende bemærkninger. Høringsfristen er fastsat til 4. december 2024 klokken 12.

Den nye strategi er et skridt væk fra den tidligere pandemiplan.

Kasi-Jesper stævner Pandora for 5,7 milliarder

0

Jesper Laustrup Nielsen, også kendt som Kasi-Jesper, har nu taget den dramatiske beslutning at stævne smykkegiganten Pandora for 5,7 milliarder DKK i en sag, der omhandler uretmæssig afregning af en såkaldt earn-out og anklager om bedrageri. Det er en sag, der har stået på i flere år, og som nu har nået en ny intensitet, efter afsløringer fra journalister og dokumenter fra tidligere topchefer i Pandora.

For omkring et år siden kom Nielsen i kontakt med tidligere ledende personer i Pandora, som delte oplysninger og dokumenter, der ikke stemte overens med de forklaringer, han tidligere havde fået. Disse afsløringer har været fundamentet for hans beslutning om at føre sagen videre til retten. I sin seneste LinkedIn-opdatering kritiserer han Pandora for at have skjult de reelle resultater i selskabet Pandora CWE, som ifølge Nielsen viser en stor uoverensstemmelse i den earn-out afregning, som han har krav på. til Sydavisen.dk uddyber Jesper Nielsen sagen.

– Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan jeg nu har fået indsigt i, at der har været udbetalt kæmpe bonusaftaler. Samtidig ser resultaterne i selskabet ud til at ligne dem, vi havde, da jeg var involveret – og da min aftale udløb, begyndte resultaterne igen at forbedre sig. Det er noget, de ikke har kunnet forklare, og det er også blevet bemærket af journalister, som har taget sagen op, siger Jesper Nielsen i et interview med Syd AVISEN tirsdag middag.

Jesper Nielsen har fået adgang til dokumenter, der viser, at Pandora tidligere har fremlagt et regnskab for Jesper Nielsen, som angiveligt skulle afspejle de reelle resultater for Pandora CWE, men som i virkeligheden ikke stemmer overens med de faktiske tal. Der er en forskel på hele 2,0 milliarder DKK mellem de interne resultater, som tidligere topchefer har fremvist, og de resultater, Pandora fremsendte som den officielle version.

– For omkring et år siden fandt jeg ud af nogle ting, fordi jeg kom i kontakt med tidligere topchefer i Pandora. De kunne dele oplysninger og vise mig dokumenter, der ikke stemte overens med det, de tidligere havde fremlagt for mig som en forklaring på, hvordan tingene skulle se ud. Derudover havde der været en lang proces i voldgiftsretten, hvor vi endte med at måtte afslutte sagen, fordi vi simpelthen ikke kunne bevise, at der havde været overskud, siger Kasi-Jesper.

Jesper Nielsen har stævnet Pandora i Københavns Byret, hvor han kræver, at Pandora skal stå til ansvar for, hvad han betegner som kriminelle handlinger, der har medført store økonomiske tab for ham selv og hans selskab.

Sagen er yderligere blevet omtalt af journalister, herunder Lars Abild fra Berlingske Business og Økonomisk Ugebrev, som har gravet dybere i Pandora-sagen. Pandora erkender, at selskabets resultater under perioden i fokus var høje, men de har ikke været i stand til at forklare, hvordan en såkaldt “mark-up” – en intern gebyrafregning – blev anvendt, og hvad den præcist skulle dække over.

I forbindelse med sagen om Kasi-Jesper, og Pandora, har Abild spillet en central rolle i at afdække kritiske oplysninger. Gennem sin omfattende research og netværk af kilder har han fået adgang til interne dokumenter og oplysninger fra tidligere topchefer i Pandora, som afslører uoverensstemmelser i de økonomiske afregninger mellem Pandora og Nielsen. Disse afsløringer har været afgørende for at belyse de faktiske forhold i sagen.

– Pandora skal nu foran uvildige dommere forklare, hvorfor der er 2,0 milliarder DKK i forskel på de resultater – som interne tidligere topchefer i Pandora via dokumenter har fremvist som de rigtige resultater, og DET resultat Pandora fremsendte til Kasi som det rigtige resultat, skriver Jesper Nielsen i sin LinkedIn-opdatering.

Dette er ikke første gang, at Pandora er blevet kritiseret for sine økonomiske håndteringer, men det er første gang, at en sådan sag har nået denne fase. Nielsen har i årevis kæmpet for at få den earn-out betaling, han mener, han har krav på, men har hidtil ikke været i stand til at få gennemslag for sine påstande. Denne nye sag markerer et afgørende skridt i hans kamp for at få retfærdighed.

Sydavisen arbejder på at få en kommentar fra Pandora.

https://www.linkedin.com/posts/jesper-nielsen-1311226_pandora-st%C3%A6vning-activity-7264577141105688579-Kn-q?utm_source=share&utm_medium=member_desktop

Flere elever får specialundervisning i folkeskolen

0

Segregering af elever i folkeskolen til specialtilbud er stigende, og udviklingen rammer især drenge. Ifølge en ny rapport fra VIVE modtog 5,5 procent af eleverne i 0.-9. klasse ved skoleårets begyndelse 2023/2024 undervisning i specialklasser eller på specialskoler. Det er en udvikling, der har været stigende siden 2016, hvor andelen ellers var faldet som følge af tidligere inklusionsmål.

– Det er en markant udvikling, lyder det i rapporten, som forklarer, at den stigende segregering blandt andet kan skyldes flere diagnoser som ADHD og autisme, samt en øget bevidsthed om børns særlige behov blandt både forældre og fagpersoner.

Men den peger også på kapacitetsudfordringer i den almene folkeskole, der gør det vanskeligt at inkludere elever med særlige behov.

Regionale forskelle på landsplan

Der er store variationer mellem kommuner og regioner, når det kommer til andelen af elever i specialtilbud. Region Sjælland har den højeste andel af elever i specialklasser og specialskoler, hvilket ifølge rapporten blandt andet kan tilskrives socioøkonomiske forhold og kapacitetsudfordringer i den almene undervisning. Her ligger flere kommuner markant over landsgennemsnittet på 5,5 procent​.

I Middelfart Kommune går 6,1 procent af eleverne i specialtilbud, mens andelen i Fredericia Kommune er 5,7 procent. Begge kommuner placerer sig dermed tæt på, men en smule over, landsgennemsnittet men ligger fortsat i den lavere ende sammenlignet med kommunerne i Region Sjælland​.

Rapporten peger på, at kommuner med en højere andel af elever i specialtilbud ofte har en mere etableret tradition for at tilrettelægge undervisning til børn med særlige behov, hvilket også kan påvirke tallene lokalt.

Flere drenge end piger får specialundervisning

Rapporten fremhæver desuden, at drenge er overrepræsenterede i specialtilbud på landsplan.

Ifølge rapporten er drengenes overrepræsentation ikke kun et spørgsmål om diagnoser, men også en afspejling af deres udfordringer i skolesystemet generelt. VIVE bemærker, at drenge oftere end piger har vanskeligheder med at tilpasse sig de strukturer og forventninger, der er i den almene undervisning, og det kan ifølge rapporten være medvirkende til, at de i højere grad visiteres til specialtilbud, hvor der er mere fokus på individuelle behov.

I rapporten konkluderer man, at det stigende behov for specialtilbud udfordrer folkeskolernes kapacitet og stiller krav til kommunerne om at finde en balance mellem inklusion og specialundervisning. Samtidig understreger de, at der er et behov for i højere grad at sikre en tidlig indsats og bedre støtte til elever i den almene folkeskole, så flere kan blive inkluderet uden behov for segregering​.

Glatte veje og kulde præger de kommende dage

0

Danmarks Meteorologiske Institut melder om vinterens første alvorlige udfordringer på vejene. Frem til og med fredag står vejret på byger med regn, slud og sne, mens nattefrosten sætter ind over det meste af landet. Kombinationen skaber risiko for pletvis glatte veje, der kan overraske bilister og cyklister.

Is- og rimglatte veje kan opstå lokalt, især i morgentimerne og om aftenen. DMI opfordrer derfor til ekstra forsigtighed for alle, der skal ud på vejene. Tjek Vejdirektoratet for aktuelle meldinger og hold øje med P4’s trafikradio, hvis du er på farten. Det kan gøre forskellen, hvis vejene pludselig bliver glatte.

For bilister er det nu oplagt at få vinterdækkene på. Glatte vejbaner kan være svære at spotte, og vinterdæk giver et bedre greb under de udfordrende forhold. For dem, der går eller cykler, er det tiden til at finde hue og vanter frem. Kulden bider, og temperaturen vil flere steder føles lavere på grund af vind og fugt.

De kommende dages byger vil variere mellem regn, slud og sne. Især i de tidlige morgentimer og natten kan sneen lægge sig som et glat lag på veje og stier. Sørg derfor for at afsætte lidt ekstra tid til at nå frem, uanset om det er til skole, arbejde eller andre gøremål.

Med vintervejret tilbage på dagsordenen handler det om at være godt forberedt. Sørg for, at bilen er klar til kulden, og at du som fodgænger eller cyklist er klædt på til de lavere temperaturer. Hvis du skal køre i morgentrafikken, kan det være en fordel at tage af sted lidt tidligere for at undgå stress på de potentielt glatte veje.

Danmark er klar til kvartfinalen

0

På det intime stadion i Leskovac udspillede sig en aften fyldt med nerve og intensitet, da Danmark sikrede sig avancement til Nations League-kvartfinalerne med et målløst opgør mod Serbien.

Danmark kom bedst fra start og kontrollerede de første minutter, men herefter tog kampen en dramatisk drejning. Serbien satte massivt pres på og jagtede det vigtige mål, mens Kasper Schmeichel blev kampens helt i denne fase. Med en række flotte redninger holdt han Danmark inde i kampen, mens det danske forsvar flere gange virkede presset og usikkert.

I første halvleg var det serbisk dominans, der prægede spillet. Gang på gang bankede hjemmeholdet bolden ind i det danske straffesparksfelt, men enten greb Schmeichel ind med sikre aktioner, eller også blev bolden sendt langt over mål. Den danske defensiv stod stærkt trods det konstante pres, og Schmeichel viste sin klasse, da han med en fremragende redning afviste et skarpt forsøg fra Dusan Vlahovic.

På den anden side af banen var Danmark tæt på at tage føringen, da Mikkel Damsgaard var millimeter fra at bryde sin måltørke siden EM-semifinalen i 2021. Hans forsøg blev dog afværget på målstregen, og kort efter måtte Serbiens målmand, Dorde Petrovic, strække sig til det yderste for at afværge Yussuf Poulsens skud, som resulterede i et hjørnespark.

Trods det massive serbiske pres holdt landstræner Brian Riemer fast i sin startopstilling efter pausen. Dog blev han otte minutter inde i anden halvleg tvunget til en ændring, da Yussuf Poulsen måtte udgå med en skade. Indskiftede Christian Nørgaard bidrog med ro og stabilitet i en kamp, hvor midtbanens balance flere gange var udfordret.

Serbien fortsatte med at dominere offensivt og søgte det afgørende mål, mens Danmark havde svært ved at skabe større chancer i den anden ende. Enkelte kontramuligheder opstod, men det danske angreb formåede ikke at udnytte dem. Intensiteten på banen forblev høj, og begge hold kæmpede indædt i den kolde aftenluft.

I kampens døende minutter kulminerede frustrationerne for Serbiens Strahinja Pavlovic, der med en klodset aktion trak et direkte rødt kort. Den hændelse gav Danmark det sidste momentum til at modstå serbernes pres og sikre det ene point, der sendte dem videre.

Kampen blev et udtryk for dansk modstandskraft og solid defensiv, selv under hårdt pres fra et stærkt serbisk mandskab. Med denne indsats er Danmark nu klar til Nations League-kvartfinalerne, hvor modstanden kun bliver sværere. Samtidig har landsholdet sikret sig status i Nations League A-rækken og en topseedning til den kommende VM-kvalifikation.

Tyve og røvere lever det gode liv

0

Tyv tror, hver mand stjæler, sagde man engang. Men langt de fleste mennesker kunne aldrig drømme om at stjæle, slet ikke bryde ind i andre folks hjem for at rage ting til sig for ussel mammon. Alligevel er der forbløffende mange indbrud – og en tilsvarende ringe moral hos myndighederne, når det kommer til at gøre noget ved problemet.

Det er jo aldeles ulovligt. Straffeloven er klar og tydelig: Man må ikke bryde ind i folks hjem, stjæle eller røve. Det er en af de paragraffer, alle kan forstå – selv tyvene. Problemet er, at de er bedøvende ligeglade. For nogle år siden kunne vi bringe en historie fra døgnrapporten om en indbrudstyv, der var så magelig, at han tog sig tid til at smøre en mad, mens han røvede en families hjem. I et andet eksempel blev en beboer angrebet med en stegepande. Disse usle mennesker røver gerne dit hjem midt om eftermiddagen, især i den mørke tid, hvor de kan luske rundt med deres tyvekoster.

Skulle de blive taget af politiet, er konsekvenserne åbenbart til at overse. For udenlandske banditter er det danske system et ferieparadis – et tag-selv-bord, flittigt betalt af borgerne via forsikringsselskabernes præmier. Men er det virkelig godt nok? Hvorfor vil politikerne ikke prioritere politiets midler til dette område? Det er velkendt, at politiet ikke har den fornødne tid til at gøre det, de gerne vil. Mange indbrudsofre oplever, at det, de troede var alvorligt, blot betragtes som en bagatel. Politiet trækker på skuldrene.

Hver eneste dag kan vi bringe rapporter om indbrud rundt omkring i regionen. Vi har tillid til, at politiet gør deres bedste, men det er tydeligt, at de ikke får de nødvendige ressourcer. Hele politireformen med nedlæggelsen af det lokale politi har vist sig at være en kæmpe fiasko. Det er på høje tid at erkende dette. Vi skal gentænke hele indsatsen. De mange eksempler på arrogante tyve og røvere, der håner de retskafne borgere, er i sidste ende med til at skabe et utrygt samfund.

Hvis man kan smadre døre og vinduer og rende rundt i folks hjem uden at frygte konsekvenserne, er vi til grin som samfund. I USA er risikoen for at blive skudt af en beboer høj. Det kan virke afskrækkende. Så vidt kommer vi forhåbentlig ikke i Danmark. Men det er et pejlemærke for, hvordan et samfund udvikler sig, hvis man ikke gør en aktiv indsats for at indfange banditter. Og det handler især om at der er prioritering og ressourcer.

Familier kan opleve store konsekvenser af et indbrud. Utryghed og angst trænger sig på, og mange mister personlige ejendele, der ofte har stor affektionsværdi. Samtidig griner tyvene hele vejen til retten. Det handler ikke kun om straf, men om, at der skal være en reel risiko for at blive fanget. I dag ved tyvene godt, at de har stort spillerum. Borgerne tager selv initiativ med overvågningskameraer og sikkerhedsudstyr, mens alarmselskaber profiterer på situationen. Problemet er, at området reelt er overladt til privat initiativ, mens politiet, travlere end nogensinde, må køre rundt med lommelygter og begrænsede ressourcer.

Dette er ikke en kritik af politifolkene. Hvis de havde ressourcerne, ville de med glæde fange hver eneste tyv, der opererer i villakvartererne. Nej, kritikken skal rettes mod de beslutningstagere, der har pålagt politiet så dårlige arbejdsvilkår. Uanset hvad man måtte påstå, har det stor betydning, at politiet er talstærkt til stede i hverdagen. Det kræver flere patruljer, og det kræver, at man afslutter den centralisering, der har efterladt byer som Fredericia afhængige af stationer i andre byer som Kolding.

Der er mange sager fra døgnrapporten, der aldrig bliver opklaret, og det er dybt beklageligt. Det sender et forkert signal til de arrogante forbrydere, der ubekymret bryder ind i andres hjem – nogle endda så frimodige, at de smører sig en ostemad undervejs. Intet ville være bedre end at se dem blive kørt væk i et salatfad, velvidende at de står til flere års fængsel som en tydelig påmindelse om, at de har krænket andres ret til tryghed og privatliv.

Det bør være slut med, at tyve og røvere kan leve det gode liv uden konsekvenser.

Lillebælt kan få nyt liv med grøn trepart

0

På et pressemøde klokken 10.15 i dag præsenterede Ministeriet for Grøn Trepart den nye grønne trepartsaftale. Aftalen, som er blevet betegnet som den største af sin art i Danmark i 100 år, vil eftersigende føre til store ændringer for klimaet, naturen og landbruget. Med bred politisk opbakning fra regeringen og en række partier skal aftalen sikre en grønnere fremtid og samtidig tilgodese udfordringerne i Danmarks landskaber og vandmiljøer – herunder også Lillebælt.

Mindre landbrug og mere natur

En af aftalens helt centrale elementer er en omfattende omlægning af landbrugsarealer. Hele 400.000 hektar jord – svarende til arealet af Fyn og Bornholm – skal tages ud af intensiv dyrkning og i stedet omdannes til skov, vådområder og lysåbne naturområder. Lokale grønne treparter og kystvandråd bliver oprettet for at sikre, at omlægningen sker i tæt samarbejde med kommunerne og lokale organisationer. Den decentrale tilgang skal sikre, at initiativerne bliver forankret lokalt og tilpasses de specifikke behov i hvert område.

For vandmiljøet betyder det blandt andet, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.780 tons årligt. Det vil komme sårbare områder som Lillebælt til gavn, hvor der længe har været problemer med iltsvind og dårlig biodiversitet.

CO2-afgift på landbruget

Danmark bliver med aftalen det første land i verden til at pålægge landbruget en CO₂-afgift. Afgiften, der træder i kraft i 2030, starter på 300 kroner per ton udledt CO₂ og stiger gradvist til 750 kroner i 2035.

Det skal presse landbruget til at reducere drivhusgasudledninger og samtidig fremme de i stedet mere bæredygtige produktionsformer. Det vil også betyde færre husdyr og mindre brug af gødning.

Analysen “Arealomlægningens og markreguleringens effekter på landbrugsarealet og husdyrproduktionen”, udarbejdet af CONCITO og Danmarks Naturfredningsforening, estimerer, at fuld implementering af Aftale om et Grønt Danmark kan medføre en nedgang i produktionsomfanget svarende til ca. 170.000 hektar landbrugsjord og ca. 220.000 dyreenheder i de 14 analyserede vandoplande.

Store ambitioner kræver store investeringer

Den grønne trepartsaftale indebærer en samlet investering på omkring 43 milliarder kroner. Danmarks Grønne Arealfond er central i finansieringen med en ramme på 40 milliarder kroner, som skal bruges til skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde og strategiske jordopkøb. Derudover bidrager Novo Nordisk Fonden med op til 10 milliarder kroner over de næste 10 år til genopretning af naturområder og bæredygtige løsninger.

Der afsættes heriblandt 80 millioner kroner til genopretning af havmiljøet i de marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) fremhævede dette som en vigtig prioritet i aftalen:

– Og til havs afsætter vi 80 mio. kr. til de to kommende marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt, sagde han blandt andet til Ritzau.

Hvortil Liberal Alliances miljøordfører Pernille Vermund understregede partiets indsats i forhandlingerne:

– For det andet har LA sikret 80 millioner kr. til genopretning af havmiljøet i de to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund.

En særlig tilskudsordning til biokulproduktion afsætter yderligere 10 milliarder kroner frem mod 2045. Aftalen er også delvist finansieret gennem salg af CO₂-kvoter, som tidligere var planlagt til annullering. Dette har dog skabt debat, da det tillader udledninger i andre lande.

Betydning for Lillebælt og lokalområderne

Områder som Lillebælt, der er hårdt ramt af kvælstofudledning fra landbruget, forventes at opleve konkrete forbedringer med den grønne trepartsaftale. Aftalen har som mål at reducere kvælstofudledningen med 13.780 tons årligt gennem mindre gødning på markerne og udtagning af lavbundsjorder. Dette vil give iltsvindstruede fjorde som Lillebælt en bedre chance for at komme sig og styrke biodiversiteten, som længe har været under pres.

Samtidig inkluderer aftalen midler til genopretning af tabte marine naturtyper som stenrev og vådområder, hvilket vil forbedre levevilkårene for fisk og andre marine arter.

Naturpark Lillebælt har tidligere appelleret til ministeren for Grøn Trepart om at lytte til forskere og føre en ambitiøs indsats for at forbedre havmiljøet i området.

En historisk opgave venter

Ministeriet for Grøn Trepart, ledet af Jeppe Bruus, skal koordinere implementeringen, der indebærer tæt samarbejde mellem staten, kommunerne og landbruget.

Ifølge aftalen skal landmænd i de mest belastede områder omlægge deres produktion til vådområder eller skov. Hvis dette ikke sker frivilligt, kan staten anvende regulering og i sidste ende ekspropriation for at sikre målene.

Flotte udmærkelser til danske dommere

0

Danmark har fået to nye IHF-dommerpar, og samtidig er et dansk dommerpar udpeget til at fløjte ved VM i herrehåndbold til januar.

Efter flotte præstationer ved blandt andet U20-VM for kvinder er Jacob Jæger Pagh og Kalle Thygesen blevet optaget som dommerpar under Det Internationale Håndboldforbund, IHF.

Tilbage i august opnåede Josefine Kusk Jensen og Line Hesseldal Hansen samme anerkendelse, og dermed er Danmark nu oppe på tre dommerpar, der kan dømme turneringer under IHF – herunder senior- og ungdoms-VM og VM for klubhold.

Det tredje og sidste par er Mads Hansen og Jesper Madsen, der netop er blevet udpeget til at passe fløjterne ved VM i herrehåndbold til januar, der som bekendt afvikles i Danmark samt Norge og Kroatien.

Derudover har IHF udpeget tre danske delegerede til VM i form af Per Olesen, Jørn Møller Nielsen og Martin Gjeding.

Koldt, vådt og blæsende vejr i vente

0

Efter en mandag med lidt sol og byger – til tider med hagl – venter en vejrmæssig udfordring, når et kraftigt lavtryk nærmer sig Danmark fra vest og sydvest tirsdag. Prognoserne peger på regn, slud og muligvis sne over dele af landet, mens kraftige vinde vil ruske os fra øst og senere fra nord.

Meteorologerne har travlt med at følge lavtrykkets udvikling og bane, der har ændret sig en smule for hver nye prognose. Netop lavtrykkets præcise placering og styrke vil afgøre, hvilket vejr danskerne kan forvente. Én ting står dog fast: Det bliver koldere, vådere og blæsende.

Mens det er sikkert, at nedbør vil ramme landet, er der stadig stor usikkerhed om mængder og former. Nedbøren kan variere fra regn til slud og sne, afhængigt af hvor i landet man befinder sig. Vindstyrken og retningen er ligeledes usikker, hvilket gør det vanskeligt at forudsige, om der vil opstå problemer med forhøjet vandstand i de danske farvande.

Ifølge den nyeste prognose fra DMI, som blev opdateret kl. 12, ser det ud til, at lavtrykket har rykket sig en smule længere mod øst sammenlignet med tidligere forudsigelser. Dette betyder, at Bornholm kan få den største portion nedbør fra tirsdag eftermiddag. Nedbøren forventes at være vinterlig – muligvis sne eller slud – kombineret med kraftige vinde.

Resten af landet slipper dog ikke uden videre. Fra tirsdag eftermiddag tiltager vinden i hele landet, og byger, der kan bringe slud eller sne, ventes at præge vejret. I nogle områder kan sneen dog hurtigt forvandle sig til sjap på grund af de varierende temperaturer.

DMIs meteorologer arbejder på højtryk for at få klarhed over, hvordan lavtrykket udvikler sig, og om prognoserne holder. Den store usikkerhed skyldes lavtrykkets tætte placering på Danmark, som gør små forskydninger i bane og styrke afgørende for vejrets udvikling.

Forventningen er, at vejret for alvor slår sig løs tirsdag eftermiddag og fortsætter ind i onsdagen. DMI vil opdatere vejrudsigten løbende og give mere præcise meldinger, når lavtrykkets bane og styrke er mere fastlagt.

Selvom præcisheden i prognoserne stadig er lidt uklar, kan danskerne forberede sig på et potentielt udfordrende vintervejr. Vær opmærksom på glatte veje, og husk at tjekke de nyeste opdateringer fra DMI, inden I begiver jer ud i trafikken. For dem, der bor i områder med risiko for kraftig blæst, kan det være en god idé at sikre løse genstande udendørs.

Uanset hvad, ser det ud til, at vi får en smagsprøve på vinterens kræfter – og måske endda sæsonens første sne.

Sne og nattefrost på vej til Danmark

0

Efter en lun november er det nu tid til at finde vintertøjet frem. Ifølge DR står vintervejret for døren, og allerede i morgen kan de første snefnug falde, fortæller vejrvært Mikael Jarnvig.

Mandag starter med spredte byger og solskin, men i løbet af aftenen kan temperaturen falde så meget, at nogle af bygerne – især i Jylland – kan blive til slud eller sne.

Natten til tirsdag vil temperaturerne i Jylland ligge omkring frysepunktet, mens andre dele af landet formentlig holder sig på den milde side af nul.

Tirsdag formiddag ser ud til at starte flot med solskin i den nordlige del af landet. Men ifølge Jarnvig ændrer vejret sig i løbet af dagen, når skyer trækker op sydfra med regn, der senere kan gå over i sne.

– Det er tirsdag aften og natten til onsdag, der er størst risiko for sne, især på Sjælland, forklarer han.

Selvom der kan falde sne, er det ikke tid til at finde kælken frem endnu. Temperaturen vil nemlig ligge lige over frysepunktet mange steder, hvilket betyder, at sneen mest bliver til sjap og tøsne.

Vinterdæk og varmt tøj er et must

Onsdag bliver en udfordrende dag med temperaturer mellem én og tre grader, regn, hård vind og steder med slud eller sne. Torsdag og fredag fortsætter med en blanding af sol, regn, slud, sne og hagl.

Jarnvig opfordrer til, at man får vinterdækkene på bilen, hvis det ikke allerede er gjort, da frost i kombination med regn og sne kan gøre vejene ekstremt glatte.

– Mange tænker, at det sjældent sner i Danmark, og at vinterdæk ikke kan betale sig. Men hvis der har været regn, og det så fryser, kan det blive meget farligt med sommerdæk, advarer han.

Sammenlægning af ambulatorier på dagsordenen i Region Syddanmark

0

Region Syddanmark behandler i dag et forslag om en sammenlægning af tre ambulatorier på Sygehus Lillebælt, som kan ændre sundhedstilbuddet for flere patienter. Udvalget skal drøfte planerne om at samle Lungeambulatoriet i Vejle, mens ambulatorier for diabetes og gigtsygdomme fordeles mellem Kolding og Vejle.

Forslaget, der er baseret på tidligere erfaringer fra midlertidige flytninger, har til formål at skulle styrke sundhedstilbuddet ved at samle behandlingsstederne. Med en fysisk sammenlægning af ambulatorierne ser man at sygehuset kan tilbyde specialiserede klinikker og bedre støttefunktioner, herunder en dagligt tilgængelig læge og sygeplejerske på hvert ambulatorium. Region Syddanmark fremhæver, at ændringen kan reducere ventetider og øge fleksibiliteten i patientforløbene, da de specialiserede klinikker i højere grad kan deles på tværs af ambulatorierne.

Ifølge notater fra regionens medicinske afdelinger på Vejle og Kolding Sygehus forventes sammenlægningen at skabe et mere effektivt behandlingsmiljø med færre aflysninger ved personalemangel og bedre koordinerede forløb. Dog udtrykker medarbejderne bekymring for de fysiske forhold og de længere transporttider, som vil påvirke nogle patientgrupper, især de mest sårbare, der kan få sværere ved at møde op til behandling.

– Det er svært for de medarbejdere, der skal arbejde på en ny matrikel. De mister deres kollegiale tilhørsforhold, får længere transporttid og skal igennem endnu en stor forandring i deres arbejdsliv, skriver de blandt andet.

– Sårbare patienter: Skal rejse længere og kan få sværere ved at møde op. Vi skal fortsat være opmærksomme på at ringe til sårbare patienter dagen inden for at hjælpe dem til fremmøde. Opmærksomhed på at det kan blive endnu sværere for patienterne at finde det korrekte rum.

Der er også rejst bekymringer fra fagforeninger over, hvordan ændringerne vil påvirke det daglige arbejdsmiljø og samarbejdet på tværs af de to sygehuse​.

Beierholm udvider topledelsen

0

Revisions-, rådgivnings- og outsourcingsvirksomheden Beierholm, som har 42 kontorer fordelt over hele landet, udvider nu sin direktion fra en til fire med tre nye direktører. Dermed sættes en tyk streg under betydningen af de forandringer, som Beierholm og den øvrige revisions- og rådgivningsbranche står i. 

Revisions- og rådgivningsbranchen, der beskæftiger knap 20.000 personer i Danmark, undergår store forandringer i disse år. Det primære forretningsområde, revision og regnskab, er løbende suppleret af en lang række outsourcing- og rådgivningsydelser. Det skyldes overordnet, at erhvervslivets spillebane bliver mere kompleks med øgede behov for rådgivning inden for forskellige fagområder som skat, IT-sikkerhed, jura, corporate finance, investering samt stigende behov for outsourcing af erhvervslivets økonomifunktioner. 

Nye og kommende regler for ESG-rapportering er også godt på vej til at blive et primært forretningsben hos de større revisions- og rådgivningsvirksomheder, ligesom brugen af kunstig intelligens og anden effektivisering af arbejdsprocesserne er et væsentligt konkurrenceparameter. 

– Der er særligt to årsager til, at vi nu udvider vores direktion. Vi har haft en meget stejl vækstkurve de seneste år og har for nylig rundet medarbejder nr. 2.000. Derfor er der behov for at styrke vores ledelsessetup på forskellige områder. Samtidig står vi som branche overfor flere store forandringer. Det ønsker vi at være på forkant med og tager derfor konsekvensen og udvider vores direktion fra en til fire personer. Det sender et signal internt og eksternt om, i hvilken retning vi ønsker at Beierholm skal bevæge sig, og det styrker vores organisation inden for områder, som bliver helt afgørende i de kommende år, forklarer adm. direktør i Beierholm, Søren V. Pedersen. 

Rådgivning

Søren V. Pedersen sidder i dag alene i direktionen, men vil fremadrettet få tre nye direktør-kollegaer under sig. Rådgivningsbenet, der blandt andet tæller forretningsområderne bæredygtighed, finansiel rådgivning, corporate finance, skat, moms, jura, It-sikkerhed m.v. skal nu have sin egen direktør:

– Vi opretter en ny direktørstilling, hvor fokus bliver at skabe synergi og udvikling på tværs af alle vores rådgivningsydelser. Det er et område, der hos os er udvidet markant i både omfang og dybde i de senere år, og som i dag udgør en betydelig del af vores organisation. Vi ser at væksten inden for dette område vil tage yderligere til i de kommende år. Det gælder ikke mindst inden for ESG-området, hvor nye lovkrav nødvendiggør en stillingtagen hos rigtigt mange virksomheder, fortsætter han. 

Mennesker & Kultur

Mennesker & Kultur får også sin egen direktør i den nye direktion, dels som en effekt af den store udvikling, der allerede er sket i de senere år og dels ud fra et ønske om en fortsat markant udvikling indenfor området: 

– Vores vision er, at vi vil være bedst til mennesker, og vi har i mange år sat fokus på at skabe et arbejdsliv i god balance for vores medarbejdere. Det bliver endnu mere vigtigt i de kommende år, hvor forskellen mellem de fire generationer på arbejdsmarkedet træder tydeligere frem. Vi vil være den foretrukne og mest attraktive arbejdsplads for endnu flere – uanset alder, køn og kompetencer, pointerer Søren V. Pedersen videre.

Mennesker & Kultur rummer også kompetenceudvikling og rekruttering, og ifølge Søren V. Pedersen er det helt afgørende, at området prioriteres på lige fod med den øvrige del af forretningen. 


– Dette skal understøtte en øget trivsel og oplevet balance for vores medarbejdere, som vi skal sikre, går hånd i hånd med øget kompetenceudvikling, såvel indenfor faglige discipliner som indenfor de ledelsesmæssige og kommercielle discipliner. På tværs af alle 42 kontorer

Som direktør for Mennesker & Kultur er udnævnt Søren Krogstrup, der kender Beierholm godt. Søren kommer fra en stilling som partner og rekrutteringschef i Beierholm, ligesom han i en årrække forud herfor har virket som ekstern rekrutteringskonsulent for Beierholm, ved rekruttering til de øverste ledelsesniveauer.

Revision, Outsourcing og Processer

Det sidste nye direktørområde omfatter revision, outsourcing og processer, hvor fundamentet for både revisorernes og outsourcing-medarbejdernes arbejde lægges. 

– Her består der en stor og vigtig opgave i fortsat at værne om og være garant for Beierholms stærke faglighed og kvalitetsfokus. Hertil kommer en væsentlig opgave med at sikre, at ny teknologi og digitale værktøjer, i kombination med den menneskelige anvendelse heraf, kommer til at spille en endnu større rolle som et afgørende konkurrenceparameter i den igangværende effektivisering af branchen, forklarer Søren V. Pedersen. 

Som et led i direktionsudvidelsen er der nu igangsat en proces med at hente to nye direktører. 

Afslutningsvis udtaler bestyrelsesformand i Beierholm, Jørgen Stegmann: 

– Vi kommer i 2025 til at stå med en helt ny direktion, som sammen med Beierholms bestyrelse og partnerforsamling skal sætte retningen og hastigheden for Beierholm for de kommende år. Her kommer der til at hvile en stor opgave på direktionens skuldre i forhold til at sikre at disse beslutninger også bliver omsat til indsatser og resultater. Vores udgangspunkt vil dog fortsat være, at vi ønsker at være de mindre og mellemstore virksomheders foretrukne sparringspartner, og det bliver vi med den planlagte direktionsudvidelse nu endnu bedre rustet til.

Voksne danskere vender hjem til forældrene

0

Flere og flere voksne danskere i alderen 30-44 år bor med deres forældre, ifølge en ny analyse fra Danmarks Statistik. Ved udgangen af 2023 boede 34.900 danskere i denne aldersgruppe med mindst én af deres forældre – svarende til 3,2 procent. I Middelfart Kommune ligger andelen tæt på landsgennemsnittet. Til sammenligning var andelen i 2013 på 2,3 procent.

Ifølge Danmarks Statistik er en stor del af de voksne, der bor med deres forældre, mænd. Hele 65 procent af de 30-44-årige, der i 2023 boede med deres forældre, var mænd. Et andet fremtrædende træk ved denne gruppe er, at de ofte er enlige og uden egne børn. Faktisk var 63 procent af dem, der boede med deres forældre, i denne kategori, hvilket står i skarp kontrast til det generelle billede i denne aldersgruppe, hvor kun 20 procent er enlige uden børn.

Geografisk er der også markante forskelle. Analysen viser, at det er mest udbredt at bo med sine forældre på Sjælland, hvor 15 af de 19 kommuner med de højeste andele af 30-44-årige, der bor med forældre, er placeret øst for Storebælt. Gribskov Kommune topper listen med 8,9 procent, mens København har den laveste andel med kun 2 procent. Vest for Storebælt er andelen størst i ø-kommunerne Samsø og Læsø med henholdsvis 6,5 og 5,6 procent.

I Middelfart Kommune ligger andelen af 30-44-årige, der bor med deres forældre, på 3 procent, hvilket placerer kommunen lige omkring landsgennemsnittet. Sammenlignet med nabokommuner som Fredericia og Assens, som begge ligger lavere på 2,6 og 3,5 procent, kan Middelfart siges at følge den generelle tendens uden at skille sig markant ud.

Et andet aspekt af analysen fokuserer på oprindelse. 14,3 procent af efterkommere med ikke-vestlig baggrund i denne aldersgruppe bor med deres forældre – en andel der ligger væsentligt over de 3,2 procent blandt personer med dansk oprindelse. Danmarks Statistik forklarer, at kulturelle forskelle kan spille en rolle, ligesom økonomiske faktorer kan have betydning.

En yderligere faktor, der kan forklare tendensen, er de økonomiske udfordringer. Analysen afslører, at mange af de voksne, der bor med deres forældre, har en lavere indkomst end gennemsnittet for deres aldersgruppe. Hele 33 procent af de enlige 30-44-årige, der bor med forældre, tilhører den laveste indkomstkvintil.

Ifølge Danmarks Statistik hænger den stigende andel voksne, der bor med deres forældre, muligvis også sammen med, at flere ældre lever længere og dermed kan tilbyde deres voksne børn et sted at bo.

Vinteren banker på døren

0

Danmark står foran et markant vejrskifte, når gråvejret i weekenden gradvist viger for både sol og byger, inden vinteren for alvor banker på døren i næste uge. Ifølge prognoserne kan et kraftigt lavtryk bringe sæsonens første vinterlige nedbør.

Lørdagen starter med overvejende gråvejr, mens en koldfront bevæger sig ind over landet fra nordvest. Fronten vil medføre regn i løbet af dagen, men vil også begynde at rydde op i skydækket – først i Jylland og senere resten af landet.

I løbet af lørdag eftermiddag vil solen få lov at titte frem i dele af Jylland, mens de østlige egne fortsat må tage til takke med gråvejr. Lørdag aften og natten til søndag breder opklaringen sig dog til hele landet.

Søndag bliver en mere blandet affære med perioder med sol, men også skyer og byger. Vinden tiltager og bliver temmelig frisk fra vest, mens der ved kysterne kan opleves kuling.

I næste uge kan vinteren for alvor gøre sit indtog. Et kraftigt lavtryk nærmer sig Danmark fra sydvest tirsdag og ser ud til at passere enten direkte over landet eller lige syd for. Lavtrykkets bane og styrke er dog stadig usikker, men det kan potentielt give sæsonens første vinterlige nedbør i form af slud, tøsne eller våd sne.

Ifølge prognoserne forventes lavtrykket at bevæge sig op mod Sydsveriges østkyst omkring Stockholm i løbet af onsdagen. Det kan dog risikere at blive liggende næsten stille over Nordskandinavien i flere dage. Hvis det sker, vil Danmark forblive i en kold luftmasse, der kan give flere dage med sne- eller sludbyger.

Mulighed for dagsfrost og sne i Jylland

Især i Jylland er der risiko for, at temperaturen falder så meget, at der opstår stedvis dagsfrost. Hvis lavtrykket bliver liggende i nord, kan vintervejret strække sig over flere dage, og nogle steder kan der være mulighed for sne, der bliver liggende.

Selvom lavtrykkets præcise bane og styrke endnu er usikre, ser det ud til, at den kommende uge kan byde på en forsmag på vinterens kræfter med køligere temperaturer og vinterlige byger over landet.

Fyns Politi advarer forældre mod ulovlige el-cykler

0

Fyns Politi har på Facebook rettet en klar opfordring til forældre: Tjek jeres børns el-cykler. Politiet har de seneste dage stoppet flere unge, helt ned til 14-års alderen, på ulovlige el-cykler, der kan nå hastigheder op til 45 km/t.

I opslaget, der blev delt fredag eftermiddag, fremhæver politiet de potentielt farlige konsekvenser ved at køre på de ulovlige el-cykler.

– Mange køber sikkert cyklerne i en god mening og uden at vide, at de er ulovlige. Men med 45 km/t er det ikke længere en cykel. Det er en knallert og kræver kørekort, skriver Fyns Politi.

Ulovlige el-cykler adskiller sig fra de godkendte modeller ved deres motorer, der ofte er tunet til at køre hurtigere end de lovlige 25 km/t. Ifølge politiet er sådanne cykler ikke dimensioneret til de høje hastigheder, hvilket skaber farlige situationer både for føreren og andre trafikanter. De fortæller også at bremserne på cyklerne ofte ikke er designet til at håndtere hastigheder over 25 km/t, hvilket øger risikoen for ulykker.

– Med 45 km/t er det ikke længere en cykel. Det er en knallert og kræver kørekort. Samtidig er det livsfarligt, da cyklerne ikke er dimensioneret til den hastighed, understreger de.

En opfordring til forældre

Politiet opfordrer særligt forældrene til at tage ansvar og gennemgå børnenes el-cykler for at sikre, at de overholder loven. Fyns Politi anbefaler her, at el-cyklerne købes hos godkendte forhandlere, hvor man kan være sikker på, at de overholder de danske færdselsregler. De henviser desuden til Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside, hvor man kan finde detaljerede oplysninger om lovgivningen.

– Når I har tjekket ungernes cykler, så ønsker vi en rigtig god weekend, skriver de til sidst i opslaget.

Lovgivningen for el-cykler

Ifølge dansk lov må en el-cykel maksimalt kunne køre 25 km/t med motorhjælp. Motoren må desuden højst have en effekt på 250 watt og skal slå fra, når hastigheden overstiger 25 km/t. Tuning af el-cykler er forbudt og kan resultere i, at politiet konfiskerer cyklen.

Der er ingen aldersgrænse for at køre på el-cykel, men Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at man er mindst 15 år.

19,3 millioner kroner skal øge trygheden blandt unge

0

Et bredt flertal i Folketinget har afsat 19,3 millioner kroner til at forbedre trygheden i nattelivet. Pengene skal blandt andet sikre, at unge – særligt unge kvinder – kan færdes mere trygt, når mørket falder på.

Aftalen er en del af SSA-reserven for 2025-2028 og inkluderer en række konkrete initiativer.

Bekymrende udvikling

I en pressemeddelelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet udtrykker minister for ligestilling, Magnus Heunicke, bekymring over udviklingen.

– Det er bekymrende, at mange unge i stigende grad føler sig utrygge ved at færdes i nattelivet. For utrygheden kan have stor betydning for den enkelte unges trivsel. Derfor sætter vi nu ind med endnu flere indsatser, der skal bidrage til, at ikke mindst færre unge kvinder i fremtiden føler, at de skal være på vagt eller tage en masse forholdsregler for at gå ud om aftenen, udtaler han.

Baggrunden for aftalen er blandt andet tryghedsundersøgelser fra Trygfonden og Justitsministeriet, der peger på, at utrygheden blandt unge, især kvinder, er stigende. Samtidig er frygten for seksuelle overgreb vokset markant.

Fem konkrete initiativer

De 19,3 millioner kroner fordeles over fem år og skal finansiere en række initiativer, der blandt andet inkluderer:

  • Tilskud til Natteravnene og Unge Ravne: Organisationerne får støtte til deres arbejde med at skabe tryghed i nattelivet.
  • Pulje til lokale løsninger: Kommuner og lokale aktører kan søge midler til initiativer, der øger sikkerheden i nattelivet.
  • Oplysning om samtykkeregler: En oplysningspulje målrettet unge skal fremme en sund festkultur.
  • Specialiseret rådgivning om digital stalking: Dansk Stalking Centers rådgivningsenhed videreføres.
  • Styrkelse af Alliancen mod seksuel chikane: Initiativet skal fremme trygge fællesskaber blandt unge.

Støtte til LGBT+ Danmark

Derudover afsætter aftalen midler til LGBT+ Danmark, som fortsat kan tilbyde rådgivning og støtte til LGBT+ personer over hele landet. Magnus Heunicke understreger vigtigheden af indsatsen.

– Alt for mange LGBT+ personer kæmper med mistrivsel, lav livstilfredshed og udsættes for diskrimination. Det vil vi som regering ikke acceptere. Der skal være plads til os alle sammen i det danske samfund, uanset køn eller seksualitet, siger han.

Bred opbakning

Aftalen bakkes op af et bredt politisk flertal bestående af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Den har til formål at tage hånd om den stigende utryghed blandt unge og vil ifølge ministeriet blive en del af en kommende national handlingsplan.

Snevejr kan være på vej

0

Efter flere uger med stabilt vejr over Danmark ser det nu ud til, at vejret skifter karakter i løbet af weekenden. Prognoserne indikerer, at en betydelig koldfront bevæger sig ind over landet, hvilket kan medføre både slud og sne i næste uge.

Fra weekenden vil Danmark opleve et markant vejrskifte. Kold luft ventes at strømme ned over landet, hvilket vil resultere i lavere temperaturer, der i dagtimerne forbliver encifrede. Frostvejr kan også begynde at gøre sit indtog.

Derudover forventes et lavtryk at bevæge sig tæt på Danmark i begyndelsen af næste uge. Dette lavtryk kan, afhængigt af dets bane, bringe sne og blæsende vejr med sig.

Risiko for sne og blæst

Prognoserne peger på, at chancen for sne er relativt høj. Der er en betydelig sandsynlighed for, at snefald vil ramme især de nordlige og centrale dele af Jylland. Her kan der potentielt falde op til 20-25 centimeter sne, men en stor del af det vil sandsynligvis være vådt og ende som sjap.

Blæsevejret ser også ud til at tage til, og kystnære områder kan blive ramt af kraftig vind. Der er risiko for vindstød af stormstyrke, og enkelte steder kan vinden nærme sig orkanstyrke. Lavtrykkets præcise bane er dog endnu usikker, og små ændringer kan få stor betydning for vejrets udvikling.

Chancen for snestorm er lille

Selvom sne og vind ser ud til at blive en del af næste uges vejr, er risikoen for en decideret snestorm begrænset. For at kvalificere som en snestorm skal der falde mere end ti centimeter sne på under seks timer, samtidig med at vinden når en middelstyrke på over ti meter i sekundet. Selvom nogle prognoser opfylder enkelte af kriterierne, er det usandsynligt, at alle bliver opfyldt samtidig.

Samlet set tyder meget på, at næste uge bliver præget af koldere og mere dynamisk vejr, med både sne og blæst på programmet. Det endelige omfang af snefald og vindstyrker vil afhænge af, hvordan lavtrykket udvikler sig i de kommende dage.

Danmark tabte i Riemers debut

0

De danske fans fyldte tribunerne, da Brian Riemer debuterede som landstræner mod de spanske europamestre. Kampen, der på forhånd var dømt som en vanskelig opgave, blev en blandet fornøjelse for det danske landshold, som kæmpede mod både et stærkt spansk pres og deres egne fejl.

Danmark lagde ellers godt ud og viste i kampens første minutter, at de kunne stresse Spanien med aggressivt pres. Men som minutterne gik, overtog Spanien spillet og begyndte at udfordre Danmarks forsvar, der for første gang i længere tid stillede op med en firebackkæde.

Tidlige advarsler i forsvaret

Det danske forsvar blev hurtigt sat under pres, og det stod klart, at omstillingen til den nye formation ikke sad helt i skabet. Spanien skabte to store chancer, inden Ayoze Perez ramte sammenføjningen med et hårdt skud efter blot 12 minutter. Denne advarsel blev ikke taget til efterretning, og kort tid efter udnyttede Spanien en dansk fejl.

Jannik Vestergaard mistede bolden tæt på eget felt, og det gav spanierne plads til at udnytte situationen. Mikel Oyarzabal udnyttede hullet i forsvaret og sendte Spanien i front med 1-0.

Danmark under pres

Trods flere dødboldsmuligheder før pausen havde Danmark svært ved at komme tæt på en udligning. I stedet var Spanien tættere på at udbygge føringen, da de igen fik sendt farlige bolde ind i det danske felt.

Efter pausen holdt Riemer fast i sine oprindelige taktiske valg, og kampbilledet forblev stort set uændret. Det danske forsvar blev udfordret gang på gang af de spanske angreb, og efter 57 minutter blev det til 2-0. Ayoze Perez blev sendt fri og viste stor ro, da han passerede Kasper Schmeichel med en præcis afslutning.

Offensive ændringer gav nyt håb

For at vende kampen satte Brian Riemer Gustav Isaksen og Mikkel Damsgaard på banen i en offensiv satsning. Isaksen gjorde hurtigt en forskel og viste sig som en farlig joker. Først ramte han stolpen med et skud, og kort efter udnyttede han en spansk fejl i opspillet og reducerede til 2-1.

Reduceringen skabte en intens afslutning på kampen, hvor Danmark jagtede en udligning. Andreas Skov Olsen var tæt på at sende bolden i mål i de døende minutter, men spanierne holdt stand, og kampen endte med en snæver dansk nedtur.

Karantæner skaber problemer før Serbien-kamp

Ud over nederlaget blev kampen også dyr på andre måder. Pierre-Emile Højbjerg og Joachim Andersen pådrog sig begge gule kort og er dermed i karantæne til den altafgørende kamp mod Serbien på mandag. Danmark skal bruge mindst ét point for at sikre en plads i Nations League-kvartfinalerne, og det bliver en vanskelig opgave uden to af holdets nøglespillere.

Et lærerigt nederlag

Selvom resultatet ikke gik Danmarks vej, viste kampen også glimt af potentiale under Brian Riemers ledelse. Holdet viste vilje til at spille aggressivt og skabe muligheder mod en af Europas stærkeste modstandere. Men der er tydeligvis stadig arbejde at gøre, før Danmark for alvor kan udfordre de store hold.

Næste opgave bliver en udfordring, når Serbien venter på udebane. Her skal Danmark finde både skarphed og disciplin, hvis drømmen om en kvartfinaleplads skal blive til virkelighed.

Blæst og sne på vej mod Danmark

0

Et vejrskifte er på vej mod Danmark, og det kan bringe både sne og kraftig blæst med sig.

Ifølge TV 2 Vejret viser de seneste prognoser en potentiel mulighed for, at op til 25 centimeter sne kan falde flere steder i landet – men meget af det kan ende som sjap.

Kulden trænger ind

Efter en længere periode med stabilt, mildt efterårsvejr ser det nu ud til, at vejret skifter karakter. I weekenden passerer en koldfront landet, hvilket markerer starten på en koldere luftmasse, der vil dominere i næste uge.

Ifølge meteorologen Jonas Damsbo hos TV 2 Vejret, kan det kommende vejr byde på både frostgrader og encifrede dagtemperaturer. Et lavtryk ventes at ramme landet tirsdag eller onsdag, og det er her, risikoen for sne kommer i spil.

Samtidig kan det blive særdeles blæsende, især i de kystnære områder, hvor fuld storm og vindstød nær orkanstyrke kan forekomme, hvilket kan øge risikoen for, at sneen kan fyge og føre til snestormslignende tilstande.

For at opfylde kriterierne for en snestorm skal der falde mere end ti centimeter sne på under seks timer, mens middelvindhastigheden skal overstige ti meter i sekundet. TV 2 Vejret vurderer, at mens snefaldet enkelte steder kan nå dette niveau, er det mindre sandsynligt, at vinden samtidig opfylder kriterierne.

Prognoserne er stadig uenige om mængden og placeringen af sne. Ifølge TV 2 Vejrets snebarometer er der 70 procent sandsynlighed for snefald et eller andet sted i Danmark. Chancen er størst i det nordlige og centrale Jylland, hvor der lokalt kan falde op til 25 centimeter sne.

Dog understreges det, at meget af sneen formentlig vil være tung og våd og derfor hurtigt kan blive til sjap.

Region Syddanmark tager imod nye sundhedsreformopgaver med åbne arme

0

Den nye sundhedsreform, præsenteret af regeringen og en bred forligskreds, bringer markante ændringer for Region Syddanmark. Mens regionsrådsformand Bo Libergren (V) hilser de nye opgaver velkommen, udtrykker han samtidig bekymring over tabet af andre vigtige regionale ansvarsområder.

Bo Libergren. Foto: AVISEN

Med reformen får regionerne ansvaret for en række nye sundhedsopgaver. Ifølge Bo Libergren er Region Syddanmark klar til at gribe udfordringerne:

– Der er landet en aftale, der går langt for at skabe sammenhæng i behandlingen, og det vil jeg gerne rose mine kolleger på Christiansborg for. Vi får nu ansvaret for sengepladser uden for sygehusene, akutsygeplejen, den patientrettede forebyggelse og dele af rehabiliteringen. Det er et stort skridt i den rigtige retning, som vi glæder os til at tage. Jeg tror, det kan blive rigtig godt, siger han.

Reformen indebærer også flere patientrettigheder, nye kronikerpakker og en fuld lægeuddannelse i Esbjerg. Bo Libergren understreger dog, at implementeringen vil tage tid:

– De mange nye tiltag er ikke et quick fix. Det vil tage tid, før vi ser de fulde effekter, påpeger han.

Nye sundhedsråd skal styrke lokalt samarbejde

En væsentlig del af reformen er oprettelsen af 17 lokale sundhedsråd, som skal fremme samarbejdet mellem regioner og kommuner. I Region Syddanmark betyder det oprettelsen af fire sundhedsråd for Fyn, Trekantområdet, Sydvestjylland og Sønderjylland.

– De nye sundhedsråd bliver en spændende tilføjelse til vores politiske organisering, hvor vi og kommunerne får mulighed for at skabe nogle stærke tværgående løsninger. Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet sammen med kommunerne, fortæller en Libergren, der ser sundhedsrådene som en mulighed for at tænke lokalt og samtidig finde stærke, tværgående løsninger.

Reformen lægger også op til en tættere sammenlægning af psykiatrien og somatikken, men det vækker bekymring hos regionsrådsformanden.

– Vi vil gøre alt for at skabe de bedst mulige rammer, så både medarbejdere og patienter får størst mulig gavn ud af den nye struktur. Samtidig er det vigtigt at holde fast i de initiativer, der er sat i gang med 10-årsplanen for psykiatrien, siger han blandt andet.

Farvel til udviklingsopgaver

Selvom reformen ifølge regionen bringer mange positive elementer, betyder den også, at regionerne mister ansvaret for en række opgaver inden for regional udvikling, herunder klimaløsninger, kulturindsatser og udviklingsstrategier.

– Selvom jeg er glad for de mange gode initiativer, der ligger i den nye aftale, så står jeg alligevel med en bittersød smag i munden. Der er en række opgaver, som vi ikke længere skal håndtere i regionen, og hvor dygtige medarbejdere har gjort en kæmpe forskel over de seneste mange år. Og jeg er bange for, at det arbejde ganske enkelt bliver tabt på gulvet. Jeg håber dog, at andre griber de vigtige opgaver med samme omhu, som regionerne, siger Libergren om reformen.

Han bemærker dog, at regionerne fortsat får mulighed for at deltage i grænseoverskridende samarbejder som Interreg, hvilket han kalder en vigtig sejr:

– Det er afgørende, at vi stadig kan være en del af de samarbejder, hvor vi skaber værdi på tværs af grænser.

Reformen stiller store krav til regionerne, men også til samarbejdet med kommunerne. I Region Syddanmark lyder der en ambition om at gribe mulighederne og levere forbedringer, der kan mærkes i borgernes hverdag.

Vi har arbejdet hårdt på at få Christiansborg i tale, og vi er klar til at levere på de nye opgaver. Men vi vil også holde øje med, at de beslutninger, der træffes, kommer borgerne til gode, lyder det afsluttende fra Bo Libergren.

Fredag med gråvejr

0

Fredag starter med lokale tågebanker og måske stedvis lidt sol i de østlige egne, men mild og fugtig luft bevæger sig fra Nordsøen sig ind over Danmark.

Det giver de fleste steder en gråvejrdag med skyet og diset vejr, og nogle steder kan der også komme tåge eller lidt finregn. Eneste undtagelse er i Nordjylland, hvor der er mulighed for perioder med lidt sol. Det bliver mildt med dagtemp. op mellem 8 og 12 grader, men også lidt blæsende med en let til frisk vind omkring vest, ved kysterne stedvis hård vind eller kuling.

I løbet af lørdag passerer en koldfront med nordvest, og det ventes at give lidt regn en overgang. Søndag ventes nogen sol, men også indslag med skyer og enkelte byger, samt en temmelig frisk vind fra vest, ved kysterne stedvis kuling.

I næste uge er der stor usikkerhed om udviklingen. Mandag ser det ud til, at et mindre østgående lavtryk skal passere lige syd om landet. Tirsdag venes et kraftigt lavtryk at passere hen over Danmark fra sydvest, men lavtrykkets præcise bane er endnu meget usikker.

Hård  ilddåb venter ny landstræner

0

Fredag aften bliver en skelsættende dag for dansk fodbold, når landstræner Brian Riemer debuterer ved roret i den svære Nations League-kamp mod Spanien.

Der er ingen tvivl om, at det er noget af en ilddåb for Riemer – det fås ikke meget sværere end at stå over for de nuværende europamestre. Selvom forventningerne er store, er der en vis realisme blandt både fans og eksperter. Modstanderen er overvældende stærk, og derfor er en sejr i Riemers debutkamp ikke et krav – men derimod en mulighed for at teste holdet og skabe et solidt fundament for fremtidige kampe.

En stille start for Riemer

Riemers tiltrædelse har skabt en del spænding omkring landsholdet, men fans skal ikke forvente en revolution på banen lige med det samme. Hans langsigtede planer for landsholdet vil først begynde at vise sig for alvor, når VM-kvalifikationen skydes i gang næste år. For nu er målet at sikre point i Nations League og fastholde en topplacering i gruppen. Derfor er der ingen grund til at ændre radikalt på den eksisterende struktur og spillefilosofi, som holdet kender godt, og som har været grundlæggende under hans forgænger.

Riemer vil bruge de resterende Nations League-kampe som en mulighed for at se truppen an og teste taktiske justeringer, uden at foretage drastiske ændringer. Hans mål er at skabe et dynamisk hold med fleksible spillere, men omstillingerne vil først blive synlige, når VM-kvalifikationen går i gang. I mellemtiden er fokus på at sikre point og holde sig blandt de øverste i gruppen.

Vigtigheden af en sejr mod Spanien

En sejr mod Spanien vil nærmest sikre Danmark en topplacering i gruppen, hvilket er vigtigt for at fastholde holdets position i A-ligaen og give en fordelagtig lodtrækning fremover. Hvis Danmark kan overraske og slå Spanien, vil det give holdet en god position og styrke selvtilliden. Skulle det ende med et nederlag, vil Danmark dog fortsat have muligheden for at kæmpe sig videre, når de senere møder Serbien på udebane.

Med Spanien som modstander fredag aften er der en unik mulighed for at sikre vigtige point. Spanien kommer til kampen uden deres 16-årige stjerne Lamine Yamal, som har imponeret både nationalt og internationalt. Derudover er Alvaro Morata, som ofte er en fast målscorer for spanierne, tvivlsom til kampen. Deres fravær betyder, at Danmark kan møde et spansk hold, der muligvis ikke er på deres stærkeste offensivt, og det kan åbne muligheder for Danmark.

Spanien uden Yamal og muligvis Morata

Spanien står overfor egne udfordringer trods deres status som europamestre. Lamine Yamal, det unge stortalent fra Barcelona, må sidde over med en skade, hvilket er et hårdt slag for det spanske angreb. Hans kreative og eksplosive spillestil har gjort ham til en afgørende spiller på rekordtid, og hans fravær betyder, at spanierne må undvære en stor offensiv trussel. Yamal har både tempo og teknik, som kunne have været en udfordring for Danmark, og hans fravær giver det danske forsvar en lettere opgave.

Derudover er Alvaro Morata, Spaniens erfarne og målfarlige angriber, også tvivlsom, hvilket yderligere reducerer Spaniens angrebsstyrke. For Danmark betyder dette, at de står over for en modstander, som ikke nødvendigvis har de skarpeste våben i front, og det er en mulighed for at spille mere kompakt defensivt og satse på omstillinger.

Riemers forventede tilgang: Stabilitet og fleksibilitet

Med Riemers defensive tilgang og fokus på stabilitet forventes det, at Danmark går ind til kampen med en kompakt opstilling, hvor de vil satse på at stå solidt bagude og gribe mulighederne på kontraangreb. Midtbanen, ledet af erfarne kræfter som Pierre-Emile Højbjerg og Christian Eriksen, bliver central i kampen om at vinde boldbesiddelsen og holde presset på Spanien. Hvis Danmark kan holde tempoet nede og forstyrre Spaniens rytme, vil de have en chance for at slå til på de få muligheder, der opstår.

Spanien er kendt for deres evne til at dominere spillet og skabe chancer gennem præcist pasningsspil, men de har i de senere år vist svaghed, når de presses fysisk og defensivt. Dette er en svaghed, som Danmark kan udnytte ved at spille aggressivt og holde en kompakt defensiv struktur, der kan absorbere spaniernes angreb og skabe muligheder fremad.

En afgørende kamp for Danmarks Nations League-drømme

Kampen mod Spanien er mere end blot en debut for Riemer – det er et vigtigt skridt for Danmark i kampen om at bevare deres status i A-ligaen og for at sikre sig en god position i fremtidige kvalifikationer. En sejr mod de regerende europamestre vil være et kæmpe signal om, at Danmark kan spille op mod nogle af verdens bedste hold og ville give holdet et stort moralsk løft.

Selvom Riemers debut ikke nødvendigvis behøver at resultere i en sejr, vil ethvert godt resultat være en kæmpe gevinst for holdets moral og Riemers langsigtede arbejde med landsholdet. Danmark stiller med en stærk trup med både rutine og unge talenter, som er klar til at kæmpe for point mod Spanien.

Når fløjten lyder fredag aften, går Danmarks landshold på banen med både ambition og ydmyghed. Riemer har givet udtryk for sin vilje til at tage udfordringen op, og selvom det bliver en svær start, kan kampen mod Spanien være begyndelsen på en ny og spændende æra for dansk fodbold.

Region Syddanmark modtager 53 millioner til akutberedskabet

0

Region Syddanmark har sikret sig 53 millioner kroner fra regeringens pulje til forbedring af akutberedskabet.

Pengene fra puljen skal resultere i nye og bedre faciliteter for borgerne i Region Syddanmark, og så skal de bevilgede midler fremme effektivitet og kvalitet i akutbehandlingen. Initiativerne vil omfatte en række nye tiltag, der bliver sat i værk allerede i år og fortsætter ind i 2025.

Præhospital visitationsbil i Sønderjylland

En væsentlig del af investeringen vil gå til etableringen af en præhospital visitationsenhed (PHV) i Sønderjylland. PHV-bilen bliver tilknyttet regionens fire akutsygehuse og skal bistå ved behandling i hjemmet for at reducere unødige hospitalsindlæggelser og aflaste både ambulancedriften og hospitalerne. Bilen vil være udstyret med avanceret diagnostisk udstyr, som ultralyd og blodprøvningsværktøj, der gør det muligt for paramedicinere at vurdere og behandle patienter på stedet.

– Nogle gange har patienter ikke brug for at blive indlagt, men kan modtage tilstrækkelig behandling derhjemme. Med PHV-bilerne kan vi sikre den rette behandling på det rette tidspunkt og dermed frigøre ambulancer til akutte patienter, udtaler Bente Gertz (S), formand for Præhospitalsudvalget i Region Syddanmark.

Flere uddannelsesinitiativer og længere åbningstider

Midlerne muliggør også uddannelse af flere redderelever og oplæring af det præhospitale personale til at håndtere psykiatriske patienter. Samtidig vil åbningstiden på akutbilen i Nørre Nebel blive udvidet for at sikre beredskabet i yderområderne, hvor det kan være kritisk at opretholde hurtig responstid.

Forbedringerne kommer som et led i en større strategisk indsats, hvor Region Syddanmark tidligere i 2022 også modtog midler fra en lignende pulje. Den nye bevilling bygger videre på de eksisterende projekter og giver mulighed for en endnu mere effektiv og specialiseret indsats i regionens akutberedskab.

Med bevillingen vil samtlige ambulancer, akutbiler og akutlægebiler i regionen blive opgraderet med såkaldt POCT-udstyr (Point of Care Testing). Udstyret skal gøre det muligt at foretage akutte, diagnostiske tests i ambulancerne, så patientens tilstand kan vurderes hurtigt og præcist, allerede før de når hospitalet. Samarbejdet mellem det præhospitale personale og akutmodtagelserne styrkes således, da læger på hospitalet hurtigere vil kunne afklare, om patienten kræver indlæggelse eller kan behandles på anden vis.

Ifølge Bente Gertz understøtter projekterne en vigtig transformation af sundhedsvæsenet med særligt hensyn til den voksende andel af ældre og kronisk syge borgere, som i stigende grad har behov for akutpleje.

Solskinsdag i november – men gråvejret vender hurtigt tilbage

0

November har indtil videre gjort sit bedste for at vise alle de grå nuancer, der findes, og Danmark har kun set solen i 15 timer på landsplan siden månedens begyndelse. Men i dag byder vejret på et midlertidigt gennembrud af sol, som mange vil sætte pris på.

Højtryk vest for Irland har i løbet af natten sendt vinden i en nordvestlig retning, hvilket bringer mere tør luft til Danmark. Den nordvestlige vind betyder, at Danmark nu ligger “i læ” af de norske fjelde, hvor meget af fugten i luften afgives. Denne tørrere luft skaber en åbning for solen, og derfor vil vejret i dag byde på en del solskin til store dele af landet. På Bornholm må man dog vente til eftermiddagen, før opklaringen når dertil.

I forbindelse med denne vejrsituation kan man forvente en jævn nordvestlig vind, og langs Vestkysten vil vinden tiltage til hård vind eller kuling. Temperaturerne vil holde sig på omkring 10 grader, hvilket er forholdsvist mildt for årstiden.

Denne solskinsdag viser sig dog at være kortvarig. Allerede i nat vender vinden til en mere vestlig retning, og skydækket begynder at rulle ind over landet igen. Den vestlige vind trækker fugtig luft fra Nordsøen, hvilket betyder, at Danmark kan se frem til perioder med regn og øget blæst i løbet af weekenden.

Region Syddanmark investerer 450 millioner i ny digital sundhedsstrategi

0

Region Syddanmark er på vej med en ny digitaliseringsstrategi, der skal forme regionens fremtidige sundhedstjenester og effektivisere arbejdsgangene i sundhedsvæsenet. Målet er at skabe en sammenhængende og teknologisk avanceret ramme, hvor digitale løsninger skal understøtte både borgere og sundhedspersonale. Med strategien vil regionen investere 450 mio. kr. frem mod 2028, ifølge et dokument fra Præhospitaludvalget, som skal drøftes i diverse udvalg inden den forventede godkendelse i januar 2025​.

Strategien omfatter et særligt fokus på patientens digitale møde med sundhedsvæsenet. Her lægges der vægt på udvikling af selvbetjeningsløsninger, video- og virtuelle konsultationer samt hjemmebehandling, som skal være med til at øge fleksibiliteten for patienter og effektivisere sundhedssystemet. Ifølge udkastet vil selvbooking af aftaler samt anvendelsen af digitale hjemmebehandlingssystemer være nogle af de elementer, der skal reducere ventetider og optimere ressourceanvendelsen.

Investering i teknologi og sikkerhed

Strategien vil også indeholde investeringer i infrastruktur, cybersikkerhed og innovation i form af en pulje til 20 millioner kroner.

Regionens it-infrastruktur skal nemlig opdateres for at kunne understøtte nye teknologier som kunstig intelligens og automatisering. For eksempel vil kunstig intelligens kunne anvendes til at aflaste en klinik og understøtte beslutningsprocesser, der kan forbedre kvaliteten og hastigheden af sundhedsydelser​.

For at højne sikkerheden med de nye investeringer sigter regionen mod at opnå en score på 3,0 på CIS18-skalaen for cyber- og informationssikkerhed. Med et fokus på beskyttelse mod cybertrusler vil regionen løbende overvåge trusselsbilledet og tilpasse strategien derefter.

På innovations-området er der afsat en innovationspulje på 20 millioner kroner til udvikling af de nye løsninger og infrastruktur, der skal understøtte den her digitale transformation på tværs af det kliniske, diagnostiske og administrative områder. Blandt de nye tiltag er der blandt andet planer om at bruge dataanalyse til bedre beslutningstagning og udvikling af digitale værktøjer, der skal kunne styrke både patient- og personalekommunikation​.

Sammenhæng på tværs af sektorer

Et andet element i strategien er at sikre bedre samarbejde mellem regionens sundhedstilbud og andre sektorer. Med fælles it-løsninger og datadeling mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren ønsker regionen at skabe et endnu mere sammenhængende sundhedssystem. Sundhedsstrukturkommissionen har derfor anbefalet en fælles dataplatform og digital infrastruktur, som regionen udtrykker de også vil støtte op om​.

Dertil ønsker man også at forbedre digitale løsninger på den kliniske arbejdsplads. Elektroniske patientjournaler, automatiserede processer og beslutningsstøtteværktøjer skal gøre det lettere for sundhedspersonale at fokusere på kerneopgaverne. En væsentlig del af de investerede midler vil derfor gå til at forenkle it-landskabet, så det bliver mere brugervenligt og effektivt på tværs af regionens hospitaler.

Sidst vil Region Syddanmark sikre, at strategien er i overensstemmelse med nationale initiativer, men samtidig understøtte de lokale innovationsprojekter, som skal udvikles tæt på de sundhedsmæssige udfordringer.

Region Syddanmark skal tage stilling til fynsk alliance om krigsskibsproduktion

0

I dag drøfter Forretningsudvalget i Region Syddanmark et forslag om at tilslutte sig en ny alliance, “Alliance for bygning af krigsskibe på Fyn”, der har til formål at etablere en national krigsskibsproduktionsfacilitet på Odense Havn.

Alliancen, som er iværksat af Odense Kommune, bygger på anbefalinger fra det Nationale Partnerskab for det Maritime Område og søger at samle danske kræfter til at etablere en national produktionsfacilitet med fokus på avanceret teknologi og automation. Det fremgår af dagsordensmaterialet for dagens møde.

Projektet, der i første omgang samler offentlige og private aktører, herunder lokale myndigheder, maritime virksomheder og forskningsinstitutioner, har et mål om at skabe en fuldt integreret produktionsfacilitet. Ifølge dagsordenen ønsker alliancen en langsigtet, strategisk skibsanskaffelsesplan fra Forsvaret på op til 25 år, hvilket skal give stabilitet i ordrer til den danske maritime sektor. Samtidig vil alliancen arbejde for, at der etableres en infrastruktur, hvor automatisering og robotteknologi, udviklet på Fyn, bliver en del af fremtidens skibsproduktion​.

Regionens rolle i alliancen

Odense Kommune har inviteret Region Syddanmark til at underskrive en “letter of intent” for officielt at blive en del af alliancen. Regionens rolle vil ifølge dagsordensmaterialet dog primært være fokuseret på opgaver inden for lovregulerede områder som uddannelse og samarbejde på tværs af grænser, idet regionerne ikke har hjemmel til direkte erhvervsudvikling. Region Syddanmark ser dog potentialet i, at alliancen kan understøtte den regionale udvikling på Fyn inden for teknologi og innovation, særligt inden for automation og robotteknologi.

– Det er administrationens vurdering, at alliancens formål kan understøtte videreudvikling af syddanske udviklingsmiljøer, eks. inden for robotteknologi og automation, hvilket er et mål i den regionale udviklingsstrategi, står der i sagsfremstillingen.

Politisk modstand fra Enhedslisten

Forslaget møder dog modstand fra Enhedslisten, der netop mener, at etableringen af en krigsskibsproduktionsfacilitet på Fyn strider imod regionens værdier og mål. Martin Schmidt Konradsen (Ø), medlem af Udvalget for Regional Udvikling, udtrykker bekymring over den miljømæssige belastning, som en militær produktion kan medføre.

– Regionernes opgave er sundhed, trivsel og det gode liv. Samtidig ønsker regionen at indgå partnerskaber til at bekæmpe klimaproblemerne. At understøtte og indgå en alliance om at understøtte en krigsindustri, der er en af de helt store forurenere, og lade Fyn blive en krigsskibsproduktionsfacilitet, er for Enhedslisten det stik modsatte af al dette, og er noget vi ikke vil støtte, udtaler han.

Nu siger Kongehuset farvel til hofleverandørtitlen

0

Kongehuset har onsdag meddelt, at ordningen med kongelige hofleverandører udfases, og at alle eksisterende titler vil blive fjernet ved udgangen af 2029.

Den historiske ordning, hvor virksomheder kunne modtage prædikatet som ”Kongelig Hofleverandør” eller ”Leverandør til Det Kongelige Danske Hof,” vil ikke længere være en del af Kongehusets officielle anerkendelse af danske virksomheder. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kongehuset.

Beslutningen kommer efter tronskiftet i januar 2024, hvor prædikaterne officielt blev sat til at udløbe ved afslutningen af den igangværende femårige gyldighedsperiode, som minimum frem til januar 2025. Der er aktuelt 104 danske og fem udenlandske virksomheder, som bærer titlen som kongelig hofleverandør.

Kongehusets beslutning om at afvikle ordningen skyldes, at titlen ”hofleverandør” ikke længere anses for at være tidssvarende, da flere af de virksomheder, som har prædikatet, sjældent leverer varer eller ydelser til Kongehuset. Derudover har flere af de virksomheder, der aktuelt leverer til Kongehuset, ikke titlen som hofleverandør. Ifølge Kongehuset betyder dette, at prædikatet ikke længere afspejler det faktiske forhold.

Historisk set har hofleverandørtitlen været en hæder til virksomheder, som regelmæssigt leverede til hoffet, men titlen har i nyere tid også været et udtryk for samfundsansvar og ordentlighed.

– Det er Kongehusets opfattelse, at en ordning, som indebærer, at enkelte virksomheder gennem en årrække kan påberåbe sig en særlig anerkendelse fra Kongehuset, ikke længere er tidssvarende, lyder det i pressemeddelelsen.

Tid til omstilling

De nuværende hofleverandører vil have frem til den 31. december 2029 til at benytte titlen, hvorefter prædikatet officielt ophører. Ifølge Kongehuset gives denne overgangsperiode for at give de berørte virksomheder tid til at tilpasse sig de nye forhold.

Selvom hofleverandørordningen ophører, understreger Kongehuset, at de kongelige fortsat vil støtte dansk erhvervsliv gennem deltagelse i virksomhedsbesøg, konferencer og erhvervsfremstød både nationalt og internationalt. Formålet er at styrke dansk erhvervsliv på en måde, der tilgodeser så mange virksomheder og brancher som muligt.

Forældre må ikke længere afvises fra svømmehaller på grund af køn

0

Minister for ligestilling Magnus Heunicke har annonceret en regelændring, der skal stoppe adgangen til at afvise forældre på grund af køn i forbindelse med kønsopdelt idrætsundervisning, herunder svømning. Efter årsskiftet vil det derfor ikke længere være tilladt for svømmehaller og idrætsfaciliteter at ekskludere det modsatte køn fra tilhørende områder under kønsopdelt undervisning.

Regelændringen justerer § 6 i bekendtgørelsen om initiativer til fremme af ligestilling, som blev indført i 2004 og hidtil har gjort det muligt at tilbyde kønsopdelt undervisning for eksempelvis svømning. Den nuværende regel har også tilladt, at en svømmehal på bestemte tidspunkter udelukkende kunne være åben for enten mænd eller kvinder – hvilket betyder, at det modsatte køn blev afskåret fra svømmehallen og tilhørende faciliteter.

Magnus Heunicke udtaler, at ændringen er nødvendig for at sikre de danske ligestillingsværdier.

Fra venstre, Magnus Heunicke (S) og borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (S). Foto. AVISEN

– Det er på ingen måder foreneligt med grundlæggende danske ligestillingsværdier og kulturen i det danske foreningsliv at afskære en far fra at overvære sin datters svømmetræning, eller at piger og kvinders kroppe skal gemmes væk på den måde. Kønsopdelte idrætshold skal ikke bruges som undskyldning for at ekskludere det modsatte køn fra faciliteterne. Derfor ændrer jeg nu bekendtgørelsen, siger ministeren.

Den ændrede bekendtgørelse sendes i høring den 14. november og træder i kraft efter årsskiftet. Der vil være en overgangsordning, som betyder, at eksisterende initiativer kan fortsætte, men skal være afsluttet inden 1. januar 2026.

Med ændringen kan kønsopdelt undervisning fortsætte, men det bliver ikke længere tilladt at udelukke forældre eller andre fra faciliteterne baseret på køn.

Læs også

Tusindvis af våben indleveret til politiet

0

Politiet har i november givet danskerne mulighed for anonymt at aflevere våben uden risiko for sigtelse som led i en såkaldt frit lejde-aktion. Efter de første 12 dage melder Rigspolitiet, at hele 8.402 effekter er blevet overdraget til stationerne rundt om i landet.

Politikommissær Sune Fletcher Hjortel, der leder aktionen, udtrykker stor tilfredshed med resultatet:

– Vi er meget tilfredse med den store opbakning til frit lejde-aktionen, som vi oplever fra borgerne. Hvert eneste afleverede våben er lig med et våben mindre ude i samfundet, som kan falde i de forkerte hænder. Vi håber derfor, at opbakningen fortsætter i samme skala måneden ud, og vi opfordrer alle til at få ryddet op og afleveret eventuelle ulovlige våben til politiet, lyder det fra ham i en pressemeddelelse fra Rigspolitiet.

Sprængstoffer kræver særlig kontakt til politiet

Politiet understreger dog, at ikke alle typer våben kan afleveres personligt på stationerne. Håndgranater og andre eksplosive genstande kræver en særlig fremgangsmåde, og borgere, der ønsker at indlevere sprængstoffer, skal først kontakte politiet via telefon 114. På den måde kan Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) håndtere bortskaffelsen sikkert.

– Vi oplever desværre stadig for mange situationer, hvor velmenende borgere møder op på vores politistationer for at aflevere håndgranater og andre eksplosiver. Det skaber både farlige situationer for os og borgerne, og det medfører også, at vi som oftest må lukke eller evakuere vores ekspeditioner, indtil Forsvaret har været forbi for at bortskaffe sprængstofferne. Vi er klar over, at hensigterne er gode, men man skal altså ringe 114, hvis man skal af med sprængstoffer under frit lejde-aktionen, advarer Sune Fletcher Hjortel.

Stormflod vil ramme oftere

0

Den stormflod, der ramte Danmark i oktober 2023, blev betragtet som en 100-års-hændelse, en begivenhed der ifølge statistikker kun burde ske én gang hvert århundrede. Men ifølge nyeste data fra DMI’s Klimaatlas kan lignende stormfloder af denne kaliber i fremtiden blive langt mere almindelige – nogle steder så ofte som hvert andet år.

Under stormfloden blev særligt kystområdet ved Fyn hårdt ramt af den kraftige 100-års-hændelse, som pressede store vandmasser ind mod kysterne og medførte store ødelæggelser.

DMI’s Klimaatlas, der nu er opdateret med de nyeste beregninger, præsenterer fem mulige fremtidsscenarier for drivhusgasudledning. I et mellemhøjt udledningsscenarie vil Danmark kunne opleve, at 100-års-hændelser som stormfloden i 2023 statistisk set optræder så ofte som én gang hvert tredje år allerede i slutningen af dette århundrede.

Ifølge Mark Payne, videnskabelig leder for Klimaatlas, er der god grund til at tage de nye tal alvorligt.

– Vi ser, at fremtidens stormfloder starter fra et højere udgangspunkt på grund af det stigende havniveau. Det betyder, at niveauer som tidligere kun optrådte sjældent, kan blive hverdag, siger han i DMI’s Klimaatlas og tilføjer, at udviklingen har afgørende betydning for planlægningen af kystbeskyttelse og klimatilpasning i Danmark.

Forudsigelser i Klimaatlas giver nye perspektiver

De opdaterede data i Klimaatlas viser, at hyppigheden af ekstreme vandstandshændelser kan stige markant, alt efter hvor hurtigt drivhusgasser reduceres globalt. I et scenarie, hvor udledningerne fortsætter på et højt niveau, vil det statistisk set betyde, at 100-års-hændelser kan opstå næsten hvert andet år i fremtiden.

Klimaatlas skal give beslutningstagere og klimatilpasningsaktører adgang til de mest opdaterede data for havniveaustigninger og stormflod, så de kan forberede sig på et Danmark, hvor ekstreme vandstandshændelser bliver en langt mere almindelig del af virkeligheden.

DJ Harske Hubbi blev dømt alligevel for brug af brunsvigerbilleder

0

Østre Landsret har i dag kendt Claus Skytte, bedre kendt som DJ Harske Hubbi, skyldig i krænkelse af ophavsretten i en sag om uautoriseret brug af billeder fra madblogger Lene Tranberg. Claus Skytte brugte to billeder af brunsviger i en video på YouTube, som han producerede under coronanedlukningen.

Ifølge advokat Line Forsberg Pointinger, der repræsenterer Lene Tranberg, blev retten enig i, at ophavsretten til billederne var blevet krænket. Det skriver Journalisten.

Landsrettens dom betyder, at Claus Skytte skal betale en godtgørelse på 4.000 kr. for hvert billede samt dække sagsomkostningerne, som beløber sig til over 20.000 kr. Sagen var tidligere blevet afgjort i byretten, hvor Claus Skytte blev frikendt, og det dengang var Lene Tranberg, der måtte dække omkostningerne. Østre Landsret har dog nu omgjort kendelsen, og advokaten udtaler, at hendes klient er tilfreds med resultatet:

– Min klient er selvfølgelig meget tilfreds. Mest af alt fordi hun går op i at værne om sin ophavsret til de billeder, hun bruger enormt lang tid på at lave til sin blog, som hun også bruger enormt mange timer på, siger Line Forsberg Pointinger til Journalisten.

Startede som hyldest til brunsviger

Sagen begyndte i 2020, da Claus Skytte under nedlukningen skabte en hyldest til det fynske bagværk brunsviger og delte videoen online. Videoen, som han delte på YouTube, indeholdt to billeder hentet fra Lene Tranbergs blog uden hendes samtykke. Efter at have opdaget billederne krævede Lene Tranberg, at de blev fjernet, og stillede samtidig et krav om godtgørelse på 4.000 kr. per billede. Claus Skytte fjernede billederne fra videoen, men nægtede at betale godtgørelsen, hvilket ledte til sagen.

Under den første retsbehandling argumenterede Claus Skyttes forsvarer for, at hans brug af billederne kunne karakteriseres som satire og dermed ikke var underlagt de samme ophavsretslige regler. Byretten frikendte dengang Claus Skytte, men med Østre Landsrets kendelse er sagen nu afsluttet til fordel for Lene Tranberg.

Betydning for ophavsretsbeskyttelse

Sagen har også skabt debat om ophavsret og beskyttelse af digitale billeder. Sisse Stroyer, formand for Pressefotograferne i DJ, udtalte tidligere, at uanset konteksten bør man ikke bruge andres billeder uden samtykke eller betaling.

– Uanset hvad man pakker det ind i, så skal man ikke tage andres billeder uden enten at betale for dem eller have fået tilladelse fra fotografen, sagde hun dengang.

Den omgjorte dom betyder, at regningen nu falder på Claus Skytte. Skytte skal betale det oprindelige krav på 8.000 kr. for billederne samt yderligere sagsomkostninger, som er opgjort til et større beløb end de 20.000 kr., der blev nævnt i byretten.

Fyns Politi med råd mod indbrud i mørketiden

0

Den mørke tid på året betyder ofte flere indbrud i de danske hjem, og denne tendens gør sig også gældende på Fyn, hvor der alene i den forgangne weekend blev begået 19 indbrud. På Fyns Politis Facebookside advarer politiet nu borgerne og opfordrer til øget opmærksomhed i efterårs- og vintermånederne.

– Selvom det overordnede antal indbrud i politikredsen har været faldende i de seneste år, så er mørke tider lig med større risiko for indbrud, skriver Fyns Politi i opslaget og understreger, at alle sager efterforskes aktivt.

For at undgå endnu en weekend med mange indbrud deler politiet en række råd til, hvordan man bedst beskytter sit hjem mod ubudne gæster. Blandt andet anbefaler Fyns Politi, at man sørger for at låse garager og haveskure, så tyvene ikke kan få adgang til redskaber, de kan bruge til at bryde ind. Desuden opfordrer politiet til at have lys, radio og tv tændt, gerne ved hjælp af en timerfunktion, så huset ser beboet ud.

Politiet anbefaler også Nabohjælp som en effektiv måde at holde indbrudstyve væk på. Ifølge Fyns Politi kan det desuden være en god idé at lade lidt rod ligge fremme og undgå at placere værdigenstande synligt i hjemmet.

For beboere i Fyns politikreds, der ser noget mistænkeligt, lyder opfordringen fra politiet til at ringe 114.

Fire partier ude af sundhedsforhandlinger

0

Forhandlingerne om den nye sundhedsreform er blevet indsnævret, efter at Enhedslisten nu også er blevet smidt ud. Det bringer antallet af partier, der har forladt eller er blevet udelukket fra forhandlingerne, op på fire.

Ud over Enhedslisten er Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet heller ikke længere en del af processen. Tilbage ved forhandlingsbordet sidder nu regeringen med SF, Radikale Venstre, De Konservative og Danmarksdemokraterne.

Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund fortæller, at partiet fik beskeden tirsdag aften i en samtale med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

– Ministerens eneste begrundelse var, at det er en regeringsbeslutning, siger Hvelplund til Ritzau og udtrykker samtidig skuffelse over forløbet.

– Jeg må indrømme, at jeg synes, det er et udtryk for en utrolig magtfuldkommen arrogance, udtaler han og kritiserer samtidig regeringen for at prioritere magtspil over konkrete sundhedsløsninger.

Forskellige prioriteter i forhandlingerne

Hvert af de fire partier, der nu er ude, har haft særlige ønsker og mærkesager, som de mener, regeringen ikke har villet imødekomme. Enhedslisten har ønsket at mindske uligheden i sundhedsvæsenet og sikret, at reformen ikke skaber ulemper for borgere uden sundhedsforsikringer. Hvelplund udtrykker frustration over, at partiet ikke fik konkret feedback på deres forslag og kun fik en kort besked om udelukkelsen.

Liberal Alliance er også blevet udelukket fra forhandlingerne og har kritiseret regeringens udspil for manglende ambitioner. Sundhedsordfører Louise Brown udtaler på X, at partiet havde ønsket en mere effektiv struktur med færre administrative led og stærkere patientrettigheder. Hun påpeger, at der ikke har været dialog med sundhedsministeren i næsten to uger.

– Vi så gerne, at reformen var mere ambitiøs til fordel for både patienterne og sundhedspersonalet, skriver hun.

Dansk Folkeparti blev fjernet fra forhandlingerne i weekenden og har efterfølgende advaret om, at regeringens udspil kan føre til centralisering af sundhedsvæsenet. Sundhedsordfører Peter Kofod fortæller, at DF havde bekymringer for centralisering og mener, at partiets modstand mod disse planer var årsagen til, at de blev sendt ud.

Alternativet var det første parti, der forlod forhandlingerne, også i weekenden, efter at have spillet ind med ønsker om større social lighed og afskaffelse af tolkegebyret i sundhedsvæsenet. Sundhedsordfører Helene Brydensholt fortæller til Ritzau, at Alternativet var kede af at forlade forhandlingerne, men at regeringen havde besluttet at gå videre med en mindre partigruppe.

Med fire partier ude af forhandlingerne har regeringen nu en smallere forhandlingsgruppe, hvilket kan pege på en mere fokuseret aftale med de tilbageværende partier. Regeringen har endnu ikke kommenteret kritikken fra de udgåede partier, men må ifølge de udelukkede forvente fortsat opmærksomhed fra dem, som har varslet, at de vil følge reformens udvikling tæt.

Forhandlingerne fortsætter med mål om at reducere antallet af regioner og etablere en ny storregion for Østdanmark, men hvordan den endelige aftale vil forme sig, står endnu uvist.

SSI advarer om pandemirisiko med influenza fra dyr

0

Danskere med erhvervsmæssig kontakt til dyr, der er smittet med influenza, får nu mulighed for at blive testet for zoonotisk influenza som en del af et nyt overvågningsprojekt.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i et nyhedsbrev, hvor de fremhæver risikoen for, at influenza fra dyr som fugle og grise kan smitte mennesker.

Ifølge SSI er det en vigtig indsats for at overvåge potentielle pandemitrusler, da zoonotisk influenza – influenza, der overføres fra dyr til mennesker – kan udvikle sig til smitte mellem mennesker.

– Det kan være en alvorlig situation, da smitte til mennesker og mellem mennesker potentielt kan være kilde til en ny pandemi, skriver SSI.

Projektet, som udføres i samarbejde med Københavns Universitet, er en del af et større europæisk projekt, UNITED4Surveillance. Formålet er at undersøge forekomsten af fugle- og svineinfluenza blandt personer, der har direkte kontakt med smittede dyr, særligt i landbruget. Testen foregår ved, at de udsatte personer selv tager en podningsprøve, som de sender til SSI til hurtig analyse via PCR-teknologi.

Fokus på pandemipotentiale

Statens Serum Institut fortæller også om nødvendigheden af at overvåge zoonotisk influenza, idet virus kan mutere og sprede sig fra person til person. I Danmark har man tidligere registreret to tilfælde af smitte fra svin til mennesker – begge i 2021 – dog uden yderligere spredning. Internationale eksempler på smitte fra fugle til mennesker har også været begrænset, men SSI advarer om, at sådanne tilfælde kan have alvorlige konsekvenser, hvis de udvikler sig til menneske-til-menneske-smitte.

Vilde fugle, især vandfugle, fungerer som naturlige værter for fugleinfluenzavirus og kan smitte både vilde og tamme fugle samt sjældent pattedyr, som fx ræve og sæler. Det er den samme situation, man ser globalt, og derfor ser man nu et behov for en aktiv overvågningsindsats.

SSI understreger, at der ikke tidligere er fundet tilfælde af fugleinfluenza hos mennesker i Danmark, men opfordrer til årvågenhed, især når personer uden alvorlige symptomer har været i kontakt med smittede dyr.

Sådan beskytter du dig mod vinterens smittebølge

0

Med vintermånederne på vej og stigende risiko for influenza, covid-19 og andre luftvejssygdomme, lancerer Sundhedsstyrelsen igen sin kampagne, “Rigtige helte,” for at opfordre danskerne til at følge fem enkle råd mod smittespredning. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan de fleste sygdomme forebygges med basale hygiejnerutiner.

– Efteråret er den tid på året, hvor der typisk er en stigning i smitte med luftvejssygdomme. Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen husker at vaske hænder, hoste i ærmet, blive hjemme, hvis vi er syge, lufte ud og gøre rent, siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Karen Geismar, i en pressemeddelelse.

En undersøgelse af danskernes vaner

I forbindelse med kampagnen har Sundhedsstyrelsen gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.043 danskere. Undersøgelsen afslører, at mange danskere følger rådene, men også, at nogle råd er sværere at efterleve end andre.

Rådene om at vaske hænder og hoste i ærmet er dem, flest har let ved at følge – kun 10 procent siger, at de finder det udfordrende at holde håndhygiejnen, mens 14 procent har svært ved at huske at hoste eller nyse i ærmet. Omvendt er det mest udfordrende råd at blive hjemme, når man er syg; hele 40 procent af de adspurgte fortæller, at de ofte går på arbejde eller i skole, selvom de burde blive hjemme.

– I en travl hverdag er der mange ting, man skal nå, og det er virkelig positivt, at så få har svært ved rådene om håndhygiejne og hosteetikette, bemærker Karen Geismar.

Hun understreger dog, at alle råd – også dem om at blive hjemme og gøre rent – er afgørende for at beskytte sig selv og andre. Ifølge undersøgelsen synes 25 procent, at det er svært at følge rådet om at gøre rent, og 20 procent har svært ved at lufte ud ofte nok.

Vaccination som ekstra beskyttelse

For personer i risikogruppen, som ældre og kronisk syge, er vaccination mod influenza og covid-19 også en vigtig del af forebyggelsen. Sundhedsstyrelsen opfordrer de mest sårbare grupper til at få vaccinationen inden den 20. december, hvor gratis tilbud slutter.

Sundhedsstyrelsens fem smitteforebyggende råd

  1. Vask hænder tit eller brug hånddesinfektion. Vask altid hænder med vand og sæbe ifm. toiletbesøg, inden madlavning eller spisning og ved synligt snavsede hænder. Har du mindre børn så hjælp dem med at vaske hænder.
  2. Host og nys i ærmet – for at forebygge smitte via spyt og snot. 
  3. Bliv hjemme, hvis du er syg eller har tegn på smitsom sygdom – f.eks. hoste, feber, kulderystelser og træthed/ømhed i kroppen. 
  4. Luft ud ofte og skab gennemtræk. Det er vigtigt, fordi det er med til at nedsætte risikoen for spredning af smitsomme sygdomme. Luft ud i mindst 2 x 5 minutter hver dag og oftere, hvis der er sygdom i hjemmet.
  5. Gør rent – særligt på overflader mange rører ved.

Undersøgelsen afslører til sidst også, at bekymringen for at smitte andre er stor; 57 procent af de adspurgte udtrykker, at de er enige eller meget enige i, at de generelt er bekymrede for at smitte andre, når de er syge.

Sundhedsstyrelsen håber, at årets kampagne kan minde danskerne om, at det at følge de forebyggende råd gør en forskel.

Stort rykind på vaccinationsstederne

0

Vaccinationssteder landet over oplever travlhed, efter at knap to ud af tre af danskere på 65 år eller derover har taget imod det gratis tilbud om vaccination mod influenza og covid-19.

Sundhedsstyrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at indsatsen er afgørende i de kommende vintermåneder, hvor smitten med luftvejssygdomme typisk stiger.

– Der er allerede rigtig mange, der har taget imod efterårets vaccinationstilbud. Det er virkelig positivt, for vi ved, at vaccination er den bedste beskyttelse mod at blive rigtig syg med influenza og covid-19, udtaler Kirstine Moll Harboe, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Med de kolde måneder lige rundt om hjørnet, hvor smittepresset typisk stiger, opfordrer Sundhedsstyrelsen særligt personer i risikogruppen til at tage imod vaccinetilbuddet. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan personer med kroniske sygdomme som KOL eller andre alvorlige helbredstilstande være i øget risiko for alvorlige sygdomsforløb, hvis de smittes.

– Er man fyldt 65 år eller i særlig risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb, anbefaler vi, at man bliver vaccineret, lyder det fra Kirstine Moll Harboe.

Mulighed for gratis vaccination frem til 20. december

Tilbuddet om gratis vaccination gælder frem til den 20. december 2024, og for dem, der endnu ikke har taget imod tilbuddet, er det stadig muligt at booke en tid på vacciner.dk. Sundhedsstyrelsen har tidligere sendt invitationsbreve til alle i målgruppen, og nu udsendes der også en påmindelse til de, der endnu ikke er blevet vaccineret. Beskeden sendes via Digital Post eller som fysisk brev, lyder det.

– Nu sender vi en påmindelse til dem, der ikke har taget imod tilbuddet endnu, men som måske har glemt at få bestilt tid, men stadig gerne vil vaccineres inden tilbuddet slutter den 20. december, fortæller Kirstine Moll Harboe.

Selvom der har været stor interesse, er der stadig ledige tider for dem, der ønsker at blive vaccineret inden vinterens smittebølge. Sundhedsstyrelsen opfordrer alle i risikogruppen, der endnu ikke er vaccineret, til at booke en tid.

Grå onsdag i vente

0

Danmark står over for flere dage med intens nedbør og kraftig vind, ifølge DMI’s seneste vejrudsigter. Vejret ventes at skabe udfordringer både for transport og udendørsaktiviteter over hele landet, da kraftige regnbyger og blæsende forhold kan medføre glatte veje og begrænset sigtbarhed.

Meteorologerne varsler regnperioder, der breder sig fra den vestlige del af landet og henover hele Danmark de kommende dage. Vindstødene kan lokalt nå op til hård vind og enkelte steder nærme sig kulingstyrke, især i kystnære områder og på åbne strækninger, hvilket kan gøre forholdene vanskelige for trafikanter og øge risikoen for våde og glatte vejbaner.

DMI råder alle til at forberede sig på våde forhold og tage regntøj, paraplyer og ordentligt fodtøj i brug, samt være ekstra opmærksomme i trafikken. Bilister opfordres til at holde ekstra afstand og sænke hastigheden for at undgå uheld på de våde og blæsende veje.

Ny talentpris skal hylde fynske sportstalenter

0

Når den årlige sportsbegivenhed ”Fynske Bank Sportslørdag” løber af stablen den 18. januar 2025, vil en ny pris få sin debut. Jørgen Autzens Talentpris, opkaldt efter den afdøde fynske badmintonleder og radioreporter Jørgen Autzen, bliver for første gang uddelt og vil fremover hædre unge fynske sportstalenter.

Med prisen opfyldes Jørgen Autzens ønske om at støtte unge idrætsudøvere fra Fyn gennem et legat, der kan hjælpe dem videre i deres sportslige karriere. Ifølge Fynske Idrætsforbund, som står bag uddelingen, vil prisen gå til én kvindelig og én mandlig idrætsudøver, som hver modtager 20.000 kroner samt statuetten ”Sejr”, skabt af kunstneren Jens Galschiødt. I en pressemeddelelse fortæller Kim fra Fynske Idrætsforbund, at prisen erstatter den tidligere pris ”Årets Fund”.

Fynske Idrætsforbund vil modtage indstillinger fra den fynske idrætsverden, hvor klubber, unioner og forbund kan indstille kandidater til talentprisen. For at blive nomineret skal kandidaterne være fynske idrætsudøvere på 25 år eller derunder. En komité nedsat af forbundet gennemgår alle indkomne forslag og vælger de tre mest kvalificerede kandidater i hver kategori, som inviteres til Sportslørdag for at modtage prisen.

Forbundet stiller krav til, at indstillingerne begrundes med oplysninger om talentets hidtidige resultater og potentiale. Talentets udviklingsmuligheder inden for sin sport samt internationale resultater vil også veje tungt i vurderingen.

Royal Run udsolgt på rekordtid

0

Interessen for det populære motionsløb Royal Run ’25 har slået alle tidligere rekorder. Tirsdag morgen åbnede salget af startnumre til årets store løbebegivenhed, og allerede efter lidt over otte timer kunne arrangørerne melde alt udsolgt.

Med 97.500 startnumre sat til salg, fordelt på de fem værtsbyer København/Frederiksberg, Horsens, Ribe, Viborg og Korsør, har Royal Run oplevet sin hurtigste udsolgt-situation til dato. Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe, udtrykte stor glæde over danskernes engagement:

– Vi er begejstrede, stolte og meget taknemmelige over den store interesse, som danskerne har vist for at deltage i Royal Run. Vi havde på fornemmelsen, at vi ville sælge alle startnumre, men vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at det skulle ske på lidt over otte timer, udtaler han til Ritzau.

Horsens først til at melde udsolgt

Kort efter salgsstart klokken 10.00 tirsdag morgen gik salget stærkt. Efter fire timer blev Horsens den første værtsby til at melde alt udsolgt. Derefter fulgte Ribe, Viborg, Korsør og endelig København/Frederiksberg, som sammenlagt kunne byde på 45.000 startnumre – næsten halvdelen af det samlede udbud.

De 97.500 startnumre fordeler sig således mellem værtsbyerne:

  • København/Frederiksberg: 45.000
  • Viborg: 17.500
  • Horsens: 15.000
  • Ribe: 10.000
  • Korsør: 10.000

Sidste års Royal Run, der også havde rekordsalg, nåede 95.330 deltagere. Årets tal slår denne rekord med over 2.000 ekstra tilmeldte.

Sidste år var Fredericia en af de værtsbyer, der dannede ramme om Royal Run, og det var et stort tilløbsstykke. Her deltog flere tusinde løbere i Fredericia, hvor byens gader blev fyldt med folk i alle aldre, der både gik, joggede og løb distancerne på One mile, 5 kilometer og 10 kilometer.

En tradition danskerne har taget til sig

Ifølge Britt Spangsberg, chef for Kommunikation, HR & Events i DIF, viser det lynhurtige salg, at Royal Run har udviklet sig til en fast tilbagevendende tradition, som mange danskere ser frem til.

– 97.500 solgte startnumre er rekord for Royal Run. Og samtidig er det rekord, at vi melder udsolgt på første salgsdag. Det vidner om, at danskerne har taget Royal Run til sig som en tradition, hvor de er aktive sammen med venner, familie, naboer og mange andre, fortæller Britt Spangsberg ligeledes til Ritzau og ser frem til, at deltagerne snører kondiskoene den 9. juni.

Bag om Royal Run

Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af H.M. Kongens 50-års fødselsdag og har siden været en årlig begivenhed 2. pinsedag. Eventet arrangeres af initiativet Bevæg dig for livet, støttet af Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI og Dansk Atletik.

Med sin kombination af god stemning og motion har Royal Run i dag fået status som en national motionsdag for danskerne. Der er nu kun tilbage for de mange tilmeldte at forberede sig til 2. pinsedag, hvor Royal Run 2025 finder sted.

Læs også:

Tilmelding til Royal Run ’25 blev skudt i gang med lange køer

0

Tilmeldingen til næste års Royal Run er skudt i gang, men det er ikke gået helt glat. Klokken 10 tirsdag formiddag åbnede salget af startnumre til den populære royale motionsfest, som finder sted 2. pinsedag den 9. juni 2025, men allerede få minutter efter start oplevede hjemmesiden tekniske problemer på grund af det store pres.

Hjemmeside overbelastet og lange køer

Kort efter tilmeldingen blev åbnet, meldte flere brugere om nedbrud og ventetid på hjemmesiden. Her erfarede flere at køen til at få fat i startnumre på et tidspunkt var oppe på over en time. Royal Runs hjemmeside var helt nede kort tid efter åbningen, men var igen oppe efter omkring 30 minutters nedetid. Mange deltagere oplevede desuden problemer med at betale via MobilePay, en af de primære betalingsmuligheder.

Royal Run udvider med flere værtsbyer og flere pladser

Royal Run 2025 byder på fem værtsbyer – Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København/Frederiksberg – og har i år udvidet deltagerkapaciteten. I alt sættes 97.500 startnumre til salg, en stigning i forhold til de 95.330, der deltog sidste år. De enkelte byer tilbyder nu følgende antal pladser:

  • Ribe: 10.000
  • Viborg: 17.500
  • Horsens: 15.000
  • Korsør: 10.000
  • København/Frederiksberg: 45.000

Et løb for alle aldre og niveauer

Royal Run, der i 2025 løber af stablen for syvende gang, blev oprindeligt lanceret i 2018 i anledningen af H.M. Kongens 50-års fødselsdag. Siden har løbet udviklet sig til en folkelig motionsbegivenhed, hvor folk i alle aldre kan deltage i enten One mile, 5 kilometer eller 10 kilometer.

Sidste år var Fredericia en af de værtsbyer, der dannede ramme om Royal Run, og det var et stort tilløbsstykke. Her deltog flere tusinde løbere i Fredericia, hvor byens gader blev fyldt med folk i alle aldre, der både gik, joggede og løb distancerne på One mile, 5 kilometer og 10 kilometer.

– Royal Run er mere end et motionsløb. Det er en fejring af fællesskabet og glæden ved at være aktive sammen, siger Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund til Ritzau.

Selvom interessen for Royal Run hvert år har været stor, understreger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI, også til Ritzau at løbets primære fokus ikke nødvendigvis er at slå rekorder:

– Selvom vi i år giver endnu flere mulighed for at deltage, er vores mål i højere grad at skabe en god oplevelse for deltagerne i hver by.

Royal Run arrangeres af Danmarks Idrætsforbund og DGI under idrætsvisionen Bevæg dig for livet.

Shell frikendt i historisk klimaretssag

0

Tirsdag blev en større afgørelse truffet i Haag, hvor en hollandsk appeldomstol afviste en dom fra 2021, der ellers pålagde det britiske olie- og gasselskab Shell at reducere sine CO2-udledninger markant. Dommen fra 2021 blev set som en milepæl og en sejr for miljøorganisationer og interessenter, der ønskede øget klimabeskyttelse fra store selskaber, men nu er dommen blevet omstødt.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters vurderede appeldomstolen, at Shell allerede arbejder på at reducere sine udledninger og dermed opfylder kravene. Dommer Carla Joustra udtalte, at “Selv om Shell som et stort olie- og gasselskab har et særligt ansvar, betyder det ikke, at vi kan lade et generelt reduktionsmål på 45 procent gælde,” ifølge Reuters.

Skuffelse blandt miljøgrupper

Miljøorganisationen Milieudefensie, også kendt som Friends of the Earth Netherlands, var en af de syv grupper, der i 2019, sammen med 17.000 hollandske borgere, tog Shell i retten for ikke at leve op til sit ansvar for klimaet. Da den oprindelige dom blev afsagt i 2021, blev det fejret som en sejr, men dagens afgørelse har nu skabt stor skuffelse.

– Det her gør ondt, udtalte Milieudefensies direktør Donald Pols ifølge Reuters.

Han pointerer, at sagen dog stadig har en vigtig pointe, idet den ifølge dem viser, at store forurenere ikke er hævet over loven. Det er endnu uvist, om Milieudefensie vil appellere sagen til den hollandske højesteret, men muligheden er på bordet.

Shell: Afgørelsen understøtter vores strategi

Shell har løbende argumenteret for, at de bedst kan tilpasse sig klimamålene uden strenge juridiske krav. Selskabets administrerende direktør, Wael Sawan, udtalte i dag, at afgørelsen er “den rette dom for den globale energiomstilling, Holland og vores selskab.”

Shell har fastholdt, at kravet om at nedbringe CO2-udledninger bør komme fra stater og ikke domstole, og har tidligere oplyst, at de planlægger at investere mellem 10 og 15 milliarder dollar i lav-CO2-energiløsninger frem til 2025.

Ifølge Shell ville den oprindelige dom have tvunget selskabet til at skære i deres forretning på en måde, der i sidste ende ikke ville have hjulpet miljøet, idet kunderne sandsynligvis blot ville opsøge andre energileverandører.

Afgørelsen falder under COP29

Dommen i dag falder samtidig med, at omkring 200 lande er samlet ved klimatopmødet COP29, hvor verdens ledere forhandler om nye klimaløsninger og ansvar. Mens miljøorganisationer har understreget, at store selskaber som Shell skal tvinges til handling, har domstolen i Haag vurderet, at Shells nuværende initiativer lever op til deres ansvar.

Børnerådet støtter forbud mod børn som tolke

0

Børnerådet har i et aktuelt høringssvar udtrykt støtte til et nyt lovforslag, der vil forbyde brugen af personer under 18 år som tolke mellem forældre og fagpersoner i en lang række offentlige sammenhænge.

Forslaget sigter mod at beskytte børn fra at blive pålagt ansvaret for at oversætte i situationer, hvor professionelle tolke bør anvendes. Dette forbud skal gælde på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område og flere andre offentlige sektorer, hvor børn i dag ofte træder til i rollen som tolke for deres forældre.

Børnerådet understreger, at det er afgørende, at ansvaret for at skaffe tolkebistand ligger hos myndighederne og ikke på de mindreårige selv.

– Det er uforsvarligt at lægge ansvar for en vigtig oplysning på et barn, lyder det i høringssvaret, hvor rådet samtidig understreger, at børn bør undgås som tolke i situationer, der berører voksnes private forhold, økonomi eller personfølsomme oplysninger.

Uklare grænser og risiko for fejl

Børnerådet påpeger en række risici ved at lade børn oversætte, selv i dagligdagssituationer. Som eksempel nævnes, at børn kan blive bedt om at overlevere information om påklædning i forbindelse med skolearrangementer. Det kan virke som en uproblematisk opgave, men hvis barnet glemmer detaljer, kan det medføre, at barnet får forkerte ting med – noget, der kan efterlade barnet i en situation, hvor de føler ansvar og potentielt bliver kede af det.

For at undgå denne slags misforståelser anbefaler Børnerådet, at dagligdags beskeder som påklædning, regntøj eller lignende i stedet kommunikeres skriftligt til forældrene, f.eks. gennem digitale platforme. Det vil sikre, at ansvaret ikke lægges over på barnet, og samtidig give forældrene direkte adgang til præcise oplysninger.

Særlige sårbarheder kræver skærpet beskyttelse

På det socialretlige område, som blandt andet dækker serviceloven og barnets lov, ser Børnerådet særligt alvorligt på brugen af børn som tolke. Rådet understreger, at situationer, hvor et barn besøger en forælder på et botilbud – eksempelvis en forælder med psykiske udfordringer – kan være følelsesmæssigt krævende for barnet i forvejen. At skulle tolke og dermed påtage sig en voksenrolle kan ifølge rådet blive et uforholdsmæssigt stort pres. Her bør barnets besøg handle om samvær og kontakt, ikke om praktiske opgaver som at oversætte.

Og den bekymring udvides hos rådet også til børn, der er anbragt. De mener, at både anbragte børn og deres søskende som udgangspunkt ikke skal bruges som tolke.

– Det må formodes at være en sårbar situation, skriver Børnerådet og peger på, at børn, der i forvejen befinder sig i en usikker livssituation, ikke bør pålægges ansvar for at kommunikere mellem fagpersoner og forældre.

Udfordringer med usammenhængende eksempler i lovgivningen

Børnerådet udtrykker desuden bekymring over, at nogle eksempler i lovforslaget kan virke misvisende eller urealistiske, når de anvendes på tværs af de forskellige lovområder. Et eksempel her er voksenansvarsloven, hvor der ifølge lovforslaget gives mulighed for, at børn kan tolke i forbindelse med husordener eller besøg på sikrede institutioner.

– Er indholdet af en husorden et uproblematisk forhold af dagligdags karakter? spørger Børnerådet og understreger, at der bør skelnes klart mellem problematiske og uproblematiske forhold.

Børnerådet fremhæver også det familieretlige område som et sted, hvor børn ikke bør bære ansvaret for at oversætte. Som eksempel nævner rådet, at tid og sted for børnesagkyndig rådgivning typisk er noget, hvor det er af stor vigtighed, at beskeden leveres korrekt. En fejl i oversættelsen kunne betyde, at en forælder udebliver, hvilket kan få konsekvenser. Rådet foreslår derfor, at informationer af denne type altid gives skriftligt til forældrene, sådan som det allerede er praksis mange steder.

Ser behov for grundig evaluering og justering

Afslutningsvis opfordrer Børnerådet til, at der tages ved lære af erfaringerne fra sundhedsområdet, hvor der allerede er indført et forbud mod børn som tolke. Erfaringerne herfra viser ifølge rådet, at området i starten oplevede udfordringer, og at det krævede tilpasninger for at sikre en succesfuld implementering af forbuddet. Ligeledes foreslår rådet, at forbuddet mod børn som tolke monitoreres og evalueres løbende med særligt fokus på børnenes, forældrenes og fagpersonernes erfaringer.

Rekordmange fremtidsfuldmagter skaber pres på notarerne

0

Landets byretter har længe oplevet pres på notarforretninger, men en række nye tiltag har nu gjort det muligt at nedbringe ventetiderne betydeligt. Det sker i kølvandet på, at Domstolsstyrelsen har afsat ekstra midler for at tackle den voksende efterspørgsel på især fremtidsfuldmagter.

De danske byretter har gennem længere tid haft vanskeligt ved at følge med den stigende efterspørgsel på notarservice, især som følge af en markant interesse for fremtidsfuldmagter. Siden lovændringen i 2017, som gjorde det muligt at oprette fremtidsfuldmagter, er antallet eksploderet. Ifølge Tinglysningsretten var der i 2018 under 20.000 tinglyste fremtidsfuldmagter, et tal der i 2023 steg til 107.000 og i år forventes at nå omkring 140.000.

Forbedringer hos de mange byretter

Ved Retten i Holstebro, der har oplevet en stigning på 200 procent i notarforretninger, har tilførslen af ekstra midler gjort en væsentlig forskel. Her har retten ansat fire jurastuderende, hvilket har givet mulighed for at udvide notarkalenderen betydeligt.

– Vores notarkalender er blevet udvidet med 80 procent i Holstebro, og på vores afdelingskontor i Thisted har vi udvidet kapaciteten med 50 procent, udtaler administrationschef Ulrik Kipling i en pressemeddelelse fra Danmarks Domstole. Han forklarer, at borgerne nu kan få en tid hos notaren inden for 14 dage, mod tidligere op til fire måneders ventetid.

Retten i Hillerød har også udvidet sine ressourcer og tilføjet ekstra åbningsdage. I oktober og november holdt retten åbent for notarkunder uden tidsbestilling, hvilket ifølge administrationschef Kirsten Granhøj blev godt modtaget. 

– Vi har travlt, men vi vil rigtig gerne have, at vores borgere føler, at de får en ordentlig behandling, herunder at de kan komme til hos notaren inden for en rimelig tid, siger hun i pressemeddelelsen.

På Bornholm har retten oplevet en speciel tendens, hvor turister, der besøger øen, også benytter muligheden for at få notarforretninger ordnet. Sommerens ekstra tilstrømning blev i Rønne anvendt til at få nedbragt notar-ventetiden.

Notarindsatsen fortsætter i 2025

Effekten af tiltagene kan også ses på det faldende antal fremtidsfuldmagter, der afventer tinglysning. Medio juni 2024 var der omkring 38.900 ventende fremtidsfuldmagter, mens tallet i november er faldet til cirka 33.000.

Domstolsstyrelsen har afsat midler til at fastholde indsatsen i første halvår af 2025, og behovet for en fortsat indsats vil blive vurderet i foråret 2025.

Advarer mod konsekvenserne af den nye sundhedsreform

0

Pernelle Jensen (V), medlem af Regionsrådet i Region Syddanmark, udtrykker bekymring over regeringens sundhedsreform og de potentielle konsekvenser for lægedækningen i de mest sårbare dele af regionen.

Jensen er medunderskriver på et brev til Indenrigs- og Sundhedsministeren og håber på at sikre, at Sønderjylland og Sydvestjyllands særlige behov ikke bliver overset i den nye sundhedsmodel.

– Der er mange gode aspekter i sundhedsreformen, men én ting skaber bekymring – og det er lægedækningen, især i Sønderjylland, forklarer Pernelle Jensen og peger på, at problemerne allerede nu er markante i regionen. I flere dele af Syddanmark kæmper man med at tiltrække nye læger, og de eksisterende praksisser er under stort pres for at følge med den voksende efterspørgsel på sundhedsydelser.

– I de områder har vi allerede svært ved at få læger til at etablere sig, og de praktiserende læger, vi har, står under stort pres. Jeg er bekymret for, at den model, der er blevet præsenteret, kan betyde, at Region Syddanmark bliver overset, siger Pernelle Jensen.

Den foreslåede sundhedsreform introducerer en model, hvor læger arbejder under en centraliseret overenskomst. Jensen frygter, at denne centralisering kan gøre det sværere at håndtere de specifikke udfordringer, som Syddanmark står overfor.

– Vi har allerede en relativt god lægedækning, men der er stadig områder, hvor det er svært at få tilstrækkeligt med læger. Jeg er bange for, at den nuværende model ikke tilgodeser de specifikke udfordringer, vi har her i regionen, siger hun.

Pernelle Jensen, der sidder i både regionsrådet og i Fredericia Byråd, er medunderskriver på et brev til regeringen, hvor der stilles bekymring til sundhedsreformen.

Pernelle Jensen påpeger, at Region Syddanmark tidligere har været i stand til at tilpasse sig hurtigt til de skiftende behov inden for lægedækning og har haft succes med at løse udfordringerne.

– Vores region har tidligere reageret hurtigt på udfordringerne med lægedækningen og har haft succes med det. Men fremadrettet er jeg bekymret for, at vi vil blive dårligere stillet, forklarer hun og understreger, hvor vigtigt det er at kunne rekruttere og fastholde læger i de mest sårbare områder.

– Vi skal sikre, at vi kan rekruttere og fastholde læger i de områder, hvor det er nødvendigt – især i Sønderjylland og Sydvestjylland, hvor vi allerede ved, at der er et stort behov, siger Jensen.

Hun frygter, at centraliseringen vil medføre, at regionens specifikke behov kan risikere at blive overset i den nationale planlægning.

– Udfordringen er, at vi risikerer at blive overset i det store billede, tilføjer hun med en bekymret mine. Den nuværende model synes ikke at kunne løse de unikke udfordringer, der præger de mindre befolkede dele af Syddanmark, og det kan ifølge Jensen føre til yderligere vanskeligheder med at rekruttere læger til området.

For at imødegå de udfordringer, regionen står overfor, har Jensen og flere andre politikere i Region Syddanmark medunderskrevet et brev til Indenrigs- og Sundhedsministeren. I brevet bliver regeringens sundhedsmodel udfordret, og der opfordres til, at de mest sårbare områder ikke efterlades uden nødvendig lægedækning.

– Vi ønsker, at modellen revurderes, så vores mest sårbare områder også sikres lægedækning i fremtiden. At bo i Sønderjylland eller Sydvestjylland skal ikke være ensbetydende med færre sundhedstilbud, understreger Pernelle Jensen.

Med sin indsats håber Pernelle Jensen, at hendes bekymringer vil blive taget alvorligt på Christiansborg, og at nødvendige ændringer vil blive foretaget, så lægedækningen i Syddanmark ikke forværres.

– Det er en vigtig kamp, og jeg håber, at vi bliver hørt på Christiansborg, afslutter Pernelle Jensen.

Lastbil i nødspor skaber kø på E20

0

Tirsdag morgen har trafikken på E20, den fynske motorvej ved Odense, været voldsomt påvirket af både et uheld og en havareret lastbil, hvilket har medført kø i begge retninger. Ifølge P4 Trafik er forsinkelserne for bilister i området anslået til at vare 20-25 minutter.

Mod Jylland opstod der tidligere på morgenen kø fra afkørsel 51 Odense S til efter 52 Odense SV som følge af et uheld. Trafikken i denne retning blev dog mere normal senere på formiddagen, og køen er nu afviklet.

I modsatte retning, mod Sjælland, skaber en havareret lastbil fortsat problemer mellem afkørsel 53 Odense V og 52 Odense SV. Højre spor var tidligere blokeret, men lastbilen er nu flyttet til nødsporet. Trods dette er der fortsat langvarig kø, der skal afvikles, og trafikanter rådes til at forvente forsinkelser.

Trafikken er nu begyndt at lette, men der er stadig en del eftervirkninger på strækningen, især mod Sjælland, hvor trafikanterne kan opleve længere rejsetid, indtil køen fuldt ud er afviklet.

En dag med tåge og usikker sol

0

Efter mandagens lavtryk, som gav skyer og regn flere steder, er vejret tirsdag morgen præget af tåge og dis i mange områder. Vejret er stadig lidt usikkert, men der er også gode chancer for, at de fleste får sol i løbet af dagen, selvom hvor meget sol, der kommer, kan variere afhængigt af vejrudsigten.

I dagene fremover er det blevet spået, at den nordlige del af landet vil få mest sol, men prognoserne er ikke helt enige om, hvor meget skydække der vil være i denne del af landet. En af modellerne viser, at det bliver klart med masser af sol i den nordlige del, mens en anden model forudser flere skyer. Det betyder, at vi må vente og se, hvilken model der får ret. Dog er det sandsynligt, at det vil blive en dag med sol for de fleste – bortset fra Bornholm, som har mulighed for at opleve mere skyet vejr.

Tidligt tirsdag morgen er den bedste prognose, at hele landet, med undtagelse af Bornholm, vil få lidt eller nogen sol. Vejrudsigten for resten af ugen byder på en blanding af sol og skyer, og temperaturerne vil i det hele taget forblive milde for årstiden. Det er dog stadig usikkert, om vi får den fulde solskin i løbet af dagen, da skydækket kan være mere udbredt nogle steder.

Så mens vi har skyer og tåge om morgenen, er der håb om sol senere på dagen. Det er stadig en god idé at være opmærksom på vejrudsigten, da forholdene kan ændre sig hurtigt, især i de områder, der ligger tættere på havet.

Rutineret socialdemokrat stopper i politik

0

Efter en lang karriere i både kommunal- og regionalpolitik har Dan Skjerning nu valgt at trække sig.

Med 24 år i politik – heraf 20 år i byrådene i Børkop og Vejle Kommune og de seneste tre år i regionsrådet i Region Syddanmark for Socialdemokratiet – markerer hans afsked en slutning på et betydningsfuldt kapitel. Dan Skjerning, en markant og engageret stemme i den lokale politiske debat, har nu udtrykt sin taknemmelighed over for vælgere og støtter og ser frem mod nye udfordringer.

Den 1. december 2024 vil være Skjernings sidste dag som politiker, og han afslører på sin Facebook-profil, at han er klar til næste kapitel som afdelingsleder på bostedet Postensvej i Brejning. Her venter en ny rolle, hvor han skal arbejde tæt med beboerne for at skabe gode livsbetingelser.

En afslutning på en epoke

I et opslag på Facebook reflekterer Skjerning over sine år i politik og kalder det “helt vildt” at have været en del af politik i næsten et kvart århundrede. Han beskriver perioden som en fantastisk rejse og udtrykker sin dybe taknemmelighed over for de vælgere, støtter og kolleger, der har været med på vejen. 

– Jeg skylder en kæmpe stor tak til vælgere i gennem mange år, støtter der har kæmpet 6 valgkampe, nære venner og kollegaer, som har ydet, for at jeg igen og igen havde en plads i kommunalbestyrelse eller regionsråd, skriver han.

Skjerning har gennem årene stået i spidsen for seks valgkampe og har været en central figur i adskillige beslutninger, der har haft betydning for både kommune og region. Hans tid i politik har givet ham bred erfaring med de mange udfordringer, der præger den offentlige sektor, og han har sat sit præg på debatten og beslutninger, der har påvirket borgerne og det lokale samfund.

Nyt kapitel som afdelingsleder

Nu ser Skjerning frem til at træde ind i rollen som afdelingsleder på Postensvej, hvor han glæder sig til at arbejde med beboerne og skabe en meningsfuld hverdag for dem. 

Med sin politiske erfaring og stærke værdier håber han at kunne gøre en forskel i en ny rolle og være med til at skabe indhold og fællesskab for beboerne.

Sammen med et engageret team håber Skjerning at skabe positive oplevelser og en stærk sammenhængskraft for bostedets beboere. 

– Det handler om at skabe et trygt og udviklende miljø, hvor de kan få de rammer og den støtte, de har brug for, forklarer han.

Politisk karriere slutter – men engagementet fortsætter

Selvom Skjerning ser frem til sin nye rolle, er det med en vis vemod, han afslutter sin politiske karriere. 

– Det har betydet al verden for mig, skriver han og understreger, at politik har fyldt en stor del af hans liv. 

Han opfordrer til, at den demokratiske debat fortsat trives, og han håber, at gode aktive politikere vil engagere sig i samfundets udvikling. Selvom han trækker sig fra det politiske ansvar, understreger Skjerning, at han fortsat vil være involveret i det lokale samfund, blandt andet gennem sit engagement i DGI.

Hans farvel til politik er ikke en fuldkommen afsked med hans værdier og engagement, men snarere en overgang til en ny måde at bidrage på. Med sin tid som politiker i både Børkop og Vejle Kommuner og senere Region Syddanmark har han været en stærk og nærværende politisk figur. Hans beslutning om at træde væk fra den offentlige scene markerer en stor forandring for det politiske landskab i regionen og for de mange, der har fulgt ham gennem årene.

DLG og Carlsberg satser på regenerativt dyrket maltbyg

0

Carlsberg Danmark og DLG har netop underskrevet en aftale om køb af dansk maltbyg, dyrket efter regenerative principper. Maltbyggen skal bruges til Carlsbergs første danske øl med regenerative råvarer, en specialbryg, der lanceres i 2025.

Aftalen omfatter høsten for 2024, dyrket på 100 hektar fordelt på to sjællandske landbrug. Efter høst leveres byggen fra DLG til maltning hos Viking Malt og videre til Carlsbergs bryggerier. Samarbejdet er, ifølge begge parter, afgørende for at udvikle det regenerative landbrug i Danmark.

– Der ligger et enormt forretningspotentiale for regenerativt dyrkede afgrøder, siger DLG Danmarks koncerndirektør Bøje Kjær. – Vi tager her de første skridt mod at afsætte varer, dyrket ud fra fælles principper. Nu håber vi, at flere fødevarevirksomheder vil følge Carlsbergs eksempel og skabe efterspørgsel på produkter som regenerativt dyrket brødhvede og raps.

Op til 3,3 millioner liter regenerativ øl

Regenerativt landbrug minimerer jordbearbejdning, brugen af syntetisk input og sikrer jorddække det meste af året. Denne metode fremmer kulstofbinding, jordens sundhed og biodiversitet – afgørende elementer i den grønne omstilling.

Carlsberg forventer at kunne brygge op til 3,3 millioner liter øl på op til 500 tons regenerativt dyrket maltbyg, der leveres til bryggerierne i København og Fredericia. Den særlige maltbyg vil både indgå i en specialbryg og i Carlsberg Pilsner.

– Markedet for regenerativt dyrkede fødevarer er nyt, men det rummer stort potentiale i takt med den grønne omstilling, siger Carlsberg Danmarks administrerende direktør Peter Haahr Nielsen. – Vi ser frem til at tage de første skridt mod en regenerativ produktion og udvikle vores første danske bryg med regenerativt dyrket maltbyg.

Aftalen markerer et vigtigt skridt i både DLG’s og Carlsbergs arbejde for at styrke den grønne omstilling i Danmark gennem regenerativt landbrug.

Danske forbrugere betaler mere for tjenester end gennemsnittet i EU

0

En ny udgivelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at danske forbrugere betaler markant højere priser end gennemsnittet i EU på tværs af en række varer og tjenester.

I 2022 var prisniveauet i Danmark cirka 15 procent højere end gennemsnittet for syv sammenlignelige EU-lande, selv efter at der er korrigeret for forskelle i velstand, moms og afgifter. Det høje niveau kan især tilskrives priserne på tjenesteydelser, som ligger hele 26 procent over gennemsnittet i de syv andre lande.

Styrelsen peger på boligmarkedet som en væsentlig faktor bag de høje priser på tjenesteydelser. Boligudgifter spiller en betydelig rolle i det samlede prisindeks, og da Danmark har nogle af de højeste boligomkostninger i EU, trækker dette tjenestepriserne op. Artiklen forklarer desuden, at mange tjenesteydelser, såsom håndværkerarbejde og personlige tjenester, er mindre udsat for international konkurrence end varer. Denne begrænsede konkurrence gør det lettere for priserne at stige.

For varer ser billedet dog anderledes ud. Her ligger de danske priser tættere på EU-gennemsnittet, og fødevarepriserne har ifølge rapporten endda ligget under gennemsnittet siden 2018. Denne udvikling skyldes blandt andet ændringer i, hvordan fødevarepriser indsamles og opgøres i Danmark, hvor rabatter og tilbud i højere grad indgår i prisberegningerne. Sammenlignet med nabolandene har Danmark også oplevet en lavere prisstigning på fødevarer under de seneste års inflation, hvilket yderligere har holdt priserne nede.

Imens understreger styrelsen i artiklen, at de høje priser har økonomiske konsekvenser for forbrugerne. Hvis konkurrencen i Danmark blev styrket, og priserne faldt med blot én procent, ville det resultere i en gennemsnitlig besparelse på lidt over 3.000 kroner om året for en dansk husstand. Styrelsen vurderer, at en sådan prisnedsættelse ville give danske husholdninger en samlet gevinst på omkring ni milliarder kroner.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremhæver, at en øget konkurrence på de danske tjenestemarkeder kunne bidrage til et mere balanceret prisniveau og større økonomisk fordel for danske forbrugere. Artiklen konkluderer, at politiske tiltag, der åbner op for øget konkurrence i sektorer som bolig, rekreation og kultur, potentielt kunne medvirke til lavere priser og forbedret købekraft.

Politiet vil styrke indsatsen mod ulovligt fyrværkeri

0

I takt med at nytåret nærmer sig, advarer politiet mod de farer, der er forbundet med ulovligt fyrværkeri og vil styrke indsatsen mod det stigende online salg af disse produkter.

Rigspolitiet udtrykker bekymring for, at ulovligt fyrværkeri ikke blot udgør en risiko for dem, der håndterer det, men også for uskyldige tilskuere og ejendomme.

– Ulovligt fyrværkeri kan forårsage alvorlige personskader og betydelige materielle skader, som kan have fatale konsekvenser, lyder det i en pressemeddelelse fra Rigspolitiet.

Øget overvågning af online salgsplatforme

Politiet bemærker, at online salg af ulovligt fyrværkeri er stigende, og derfor intensiveres indsatsen nu også for at forhindre dette. Politiets Online Patrulje under NC3 (Nationalt Cyber Crime Center) vil frem mod nytår fokusere på monitorering af hjemmesider og sociale medier, hvor der foregår salg af uautoriseret eller ulovligt fyrværkeri.

Derudover opfordrer politiet opfordrer også borgerne til at anmelde enhver form for ulovligt salg af fyrværkeri, hvad enten det foregår online eller som gadesalg.

– Vi ser en stigning i antallet af sager, hvor ulovligt fyrværkeri sælges online, udtaler politiassistent Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Koncernkommunikation og tilføjer:

– Vi opfordrer derfor borgerne til at hjælpe os i kampen mod dette ved at anmelde mistænkelige aktiviteter, samt undgå at handle ved de ulovlige salgssteder. Sammen kan vi reducere risikoen for ulykker og sikre, at alle får en sikker og tryg nytårsaften.

Hvornår må man købe og affyre fyrværkeri?

Det er lovligt at købe fyrværkeri fra den 15. december, men affyring for privatpersoner er kun tilladt fra den 31. december til den 1. januar.

– Vi skal selvfølgelig kunne fejre nytår, med hvad der dertil hører, men det er også vigtigt, at vi tager hensyn til de gener, som det kan medføre for mennesker og dyr, og for risikoen for forurening af naturen – derfor er den tilladte affyringsperiode i dag begrænset til nytårsaften alene, forklarer Berthelsen afsluttende.

Politiet opfordrer til, at man køber fyrværkeri fra godkendte forhandlere og følger de gældende retningslinjer for en sikker nytårsfejring.

900.000 boligejere risikerer skattesmæk

0

Næsten 900.000 danske boligejere står nu over for et potentielt skattesmæk.

DR Nyheder har kunne afsløre, at skattevæsnets it-systemer ikke korrekt håndterer beregningen af boligskatterabatten, og det kan resultere i, at mange boligejere betaler for lidt i boligskat, hvilket betyder, at de til foråret kan blive mødt med en ekstra regning på årsopgørelsen.

Skattevæsnets system har vanskeligheder med at beregne skatterabatten korrekt, hvis den ene af de to boligskatter – ejendomsværdiskatten eller grundskylden – stiger, mens den anden falder. Dette problem skyldes, at skatterabatten, der blev indført i forbindelse med det nye boligskattesystem 1. januar 2024, kræver nogle komplekse beregninger, som it-systemerne endnu ikke håndterer korrekt.

For høje skatterabatter kan føre til ekstra regninger

Ifølge Vurderingsstyrelsen får 75.000 boligejere en skatterabat, der er mere end 5.000 kroner for høj, og yderligere 155.000 boligejere har en rabat på mindst 2.000 kroner for meget. 

Problemet med skatterabatten blev allerede kendt ved vedtagelsen af de nye skatteregler i 2023, men det var først sidste år, at DR Nyheder afslørede omfanget af fejlen. Denne gang rammer problemet skatteåret 2025, da boligejerne igen får en forkert skatterabat på de nye forskudsopgørelser, som offentliggøres i morgen.

Muligheden for indefrysning og fremtidige renter

For de boligejere, som ikke ønsker at betale skattesmækket direkte ved årsopgørelsen, tilbyder skattevæsnet en indefrysningsordning. Dette betyder, at det skyldige beløb bliver indefrosset og kun skal betales, når boligen sælges. Dog vil det indefrosne beløb blive forrentet med en årlig procentsats, som i 2025 er fastsat til 2,65 procent.

Boligejere kan vælge at fravælge denne indefrysning ved aktivt at tilmelde sig via deres forskudsopgørelse på skat.dk inden 31. december. For dem, der ikke aktivt fravælger ordningen, vil renterne begynde at løbe på beløbet, hvilket kan resultere i en voksende gæld over tid.

Skattesmækket og borgernes tillid til systemet

Eksperter udtrykker bekymring for, at skattevæsnets gentagne it-problemer skader tilliden til systemet. Det burde være en simpel beregning, siger kritikere, men det har konsekvenser, når systemet ikke fungerer korrekt. Direktør for Vurderingsstyrelsen, Anne-Sofie Jensen, understreger dog til DR Nyheder, at styrelsen vil gøre en indsats for at informere de berørte boligejere om deres muligheder og valg.

Sagen indebærer, at boligejere skal betale renter på skatterabatten, hvis de ikke aktivt fravælger ordningen. For mange danskere kan det resultere i en ekstraregning, hvis de ikke er opmærksomme på situationen og træffer et valg, der passer til deres økonomiske behov.

Tidligere styrelsesansat tiltalt for datatyveri

0

En 35-årig mand står nu tiltalt for datatyveri fra offentlige myndigheder og it-virksomheden Netcompany, efter han ifølge anklagemyndigheden anvendte sin stilling som ansat i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen til at skaffe sig adgang til forretningskritisk data. Tiltalen omfatter blandt andet tyveri af kildekode og adgangskoder til systemer i Skatteministeriet, som blev delt på internettet.

I november 2023 skal den tiltalte ifølge anklageskriftet have anvendt sine personlige loginoplysninger til at logge ind på en server i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, hvor han downloadede følsomme data og adgangsoplysninger. En måned senere, i december, loggede han igen på styrelsens server og tilegnede sig adgang til en server hos Netcompany, en virksomhed der leverer kritiske it-løsninger til danske myndigheder. Herfra skal han ifølge tiltalen have downloadet yderligere data.

Spredte data via internettet

I anklageskriftet står det også beskrevet, at den 35-årige mand i januar og februar 2024 uploadede de stjålne oplysninger til flere fildelingstjenester på internettet, hvilket gjorde dataene offentligt tilgængelige. Politiet arresterede manden den 26. februar 2024, og han har siden været varetægtsfængslet frem til den 4. september samme år.

“Samfundskritiske oplysninger” udgør alvorlig sikkerhedsrisiko

Specialanklager Anders Larsson fra anklagemyndigheden understreger, at dataene er særdeles følsomme og udgør en risiko for samfundets it-sikkerhed.

– De oplysninger, som den 35-årige mand er tiltalt for at have taget og videregivet, er samfundskritiske. Det er de, fordi de indeholder oplysninger om statens programmer til eksempelvis beregning og inddrivelse af skat. Det er altså ikke oplysninger om enkelte borgere, der er blevet taget og videregivet, men om systemer der vedrører os alle, forklarer Larsson i en pressemeddelelse.

Anklagemyndigheden anbefaler behandlingsdom

På trods af alvoren i sagen indstiller anklagemyndigheden til, at den 35-årige idømmes en behandlingsdom frem for en almindelig fængselsstraf. Baggrunden for denne anbefaling er ikke yderligere uddybet.

Sagen skal behandles ved Retten på Frederiksberg over tre retsdage i januar 2025 – den 7., 9. og 10. januar. Her vil retten tage stilling til, om manden skal kendes skyldig i anklagerne om datatyveri og ulovlig offentliggørelse af samfundskritisk information.

Politiet modtager tusindvis af våben under frit lejde aktion

0

Politiet har denne november åbnet for en frit lejde-aktion, der giver danskerne mulighed for anonymt at aflevere ulovlige våben uden risiko for sigtelse. Efter de første fem dage var 2.681 våben og andre farlige genstande allerede blevet indleveret, oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Politikommissær Sune Fletcher Hjortel, som står bag koordineringen af indsatsen, udtaler:

– Vi sætter stor pris på, hver eneste gang en borger indleverer våben til os, og vi er godt tilfredse med den mængde, der er blevet indleveret. Vi håber, at de positive tendenser fortsætter.

Politikommisæren opfordrer samtidig borgere til at “få kigget deres besiddelser igennem og gjort brug af den særlige mulighed.”

Håndgranater skal afhentes

Under frit lejde-aktionen kan man anonymt aflevere alle former for våben, men politiet understreger, at eksplosive genstande som håndgranater ikke må transporteres af borgerne selv. I stedet skal man kontakte politiet på telefon 114, så Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) kan håndtere afhentningen sikkert. Opfordringen kommer i kølvandet på episoder, hvor borgere er mødt op på politistationer med farlige, sprængfarlige våben.

– Vi har desværre oplevet, at nogle få borgere er mødt op på vores politistationer med håndgranater og andre eksplosive stoffer, hvilket som oftest medfører en hel eller delvis evakuering af politistationen, hvilket vi selvfølgelig gerne vil undgå, forklarer Fletcher Hjortel.

– Det er vigtigt for os at understrege, at hvis man ligger inde med sprængstoffer, så skal man altid ringe 114 og aftale afhentning af genstandene. Det skal man både af hensyn til ens egen sikkerhed, men også af hensyn til alle andres sikkerhed.

Frit lejde-aktionen er en del af regeringens bandepakke, iværksat af justitsminister Peter Hummelgaard (S), der skal sikre færre våben i hænderne på kriminelle og styrke sikkerheden i samfundet. 

Inflation steg i oktober husleje og el trækker op

0

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen i Danmark steg til 1,6 procent i oktober 2024, en lille stigning fra 1,3 procent i september. Stigningen skyldes især højere priser på elektricitet og husleje, der har haft en indvirkning på forbrugerprisindekset det seneste år.

Husleje og elektricitet har tilsammen bidraget med 0,95 procentpoint til inflationen over det seneste år. Ifølge Danmarks Statistik har tjenesteydelser, herunder husleje, oplevet en gennemsnitlig prisstigning på 2,1 procent, hvilket er den største faktor i den samlede inflation. Varer som fødevarer og elektricitet er steget med 1,0 procent, og særligt prisniveauet på elektricitet har drevet omkostningerne op for husholdningerne.

På månedsbasis steg forbrugerprisindekset fra september til oktober med 0,6 procent. Her har elektricitet igen været en væsentlig faktor og har isoleret set løftet prisindekset med 0,3 procentpoint. Også leje af sommerhuse og brændstof har bidraget til månedens stigning. Modsat har prisfald på møbler, pakkerejser samt restaurant- og cafebesøg trukket indekset en smule ned med samlet 0,22 procentpoint, men det har ikke været nok til at modvirke de øvrige prisstigninger.

Husleje som drivkraft bag kerneinflationen

En særlig faktor i inflationen er kerneinflationen, som måles uden energi og ikke-forarbejdede fødevarer for at give et billede af prisudviklingen på de varer og tjenester, der typisk har mere stabile priser. Kerneinflationen lå i oktober på 1,5 procent, hvilket ifølge Danmarks Statistik hovedsageligt skyldes prisstigninger på husleje. Den lille nedgang fra september, hvor kerneinflationen lå på 1,6 procent, afspejler dog en vis stabilisering i flere af de øvrige priskategorier.

Danmarks inflation i et europæisk perspektiv

Set i forhold til resten af EU ligger Danmark på linje med flere af de øvrige medlemslande, hvor inflationsniveauet generelt er faldende. Danmarks EU-harmoniserede inflation var i oktober 1,6 procent, men er stadig lavere end de højeste inflationsrater i Europa. I september toppede Rumænien med en inflation på 4,8 procent, efterfulgt af Belgien og Polen, der lå på henholdsvis 4,3 og 4,2 procent. Til sammenligning havde Irland den laveste inflation i EU med 0,0 procent.

Pas på fup-tilbud

0

Når Singles Day i dag løber af stablen, opfordrer Forbrugerrådet Tænk danskerne til at være kritiske over for de mange tilbud.

Singles Day, som oprindeligt stammer fra Kina og fejrer singler, er på kort tid blevet en af årets største handelsdage. Men ifølge Forbrugerrådet Tænk kan dagen også lokke med såkaldte “falske tilbud,” som ikke nødvendigvis giver reelle besparelser.

Uffe Rabe Krag, politisk chef i Forbrugerrådet Tænk, påpeger, at tilbud ofte præsenteres, så de fremstår mere fordelagtige, end de reelt er.

– Problemet ved de her tilbud er, at de fleste forbrugere ikke har eller ikke bruger så meget tid, inden de tager et forbrugsvalg, udtaler han i en pressemeddelelse fra Ritzau og understreger, at dette kan udnyttes af enkelte virksomheder til at vildlede forbrugerne.

Singles Day er ikke den eneste dag, hvor forbrugerne præsenteres for store rabatter. Black Friday, Cyber Monday og Black Week i november byder også på omfattende udsalgskampagner. Forbrugerrådet advarer dog om, at selvom retningslinjer for prismarkedsføring blev styrket i 2022 af Forbrugerombudsmanden for at forhindre vildledende tilbud, er der stadig aktører, der udfordrer reglerne.

– Der er mange, der gør det godt, men der vil altid være nogen, som er lidt for smarte, forklarer Uffe Rabe Krag.

For at undgå at blive snydt opfordres forbrugerne til at lave grundig research, inden de slår til på et tilbud.

– Hvis du vil have et fladskærms-tv, og du ser et tilbud hos din lokale elforhandler, så kan du se, hvad et lignende har kostet hos Elgiganten eller Power, siger Krag og fremhæver, at en sammenligning af priserne kan afsløre, om et tilbud faktisk er så godt, som det ser ud.

Singles Day forventes at blive endnu en travl dag for detailhandlen, men Forbrugerrådet Tænk opfordrer forbrugerne til at tænke sig om og undgå at lade sig lokke af falske rabatter.

Lønudviklingen løber fra boligpriserne i mange kommuner

0

I cirka halvdelen af landets kommuner har udviklingen i årslønnen i 2023 rakt til flere kvadratmeter bolig sammenlignet med året før. Det viser en ny undersøgelse fra Spar Nord, der peger på, at denne tendens forventes at fortsætte de kommende år, ifølge cheføkonom Jens Nyholm. Dette sker i takt med, at renterne i både Europa og Danmark forventes at falde, inflationen stabiliseres, og reallønnen fortsætter med moderat fremgang.

Undersøgelsen viser, at familier i knap halvdelen af landets kommuner i 2023 har fået flere kvadratmeter for deres årsløn. De nyeste tal fra Danmarks Statistik og Boligsiden afslører, at lønstigningerne i mange områder har overgået udviklingen i boligpriserne på villaer og rækkehuse. Det betyder, at boligkøbere i disse kommuner har fået bedre muligheder for at realisere deres boligdrømme.

Jens Nyholm forklarer, at årets start var præget af et boligmarked i modvind, hvor boligpriserne blev presset ned, da renteniveauet steg betydeligt i 2022 for at dæmpe den stigende inflation. Dette resulterede i, at mange boligkøbere oplevede højere låneomkostninger og faldende købekraft. Som følge heraf faldt boligpriserne i hovedparten af landet i begyndelsen af 2023.

Men billedet ændrede sig i løbet af året. Stabiliseringen af renteniveauet har skabt ro på boligmarkedet og givet køberne større råderum. Samtidig begyndte lønningerne at stige, og inflationen faldt langsomt fra årets begyndelse, hvilket lettede presset på mange husholdninger.

I 46 ud af de 88 kommuner i analysen har den gennemsnitlige årsløn nu strakt sig til flere kvadratmeter villa eller rækkehus ved udgangen af 2023. De kommuner, hvor den største positive forskel er at finde i, hvor mange kvadratmeter man kan købe for årslønnen, inkluderer Lolland, Frederikshavn og Jammerbugt.

Selv om mange kommuner ser positivt på udviklingen, er der også steder, hvor årslønnen ikke rækker til flere kvadratmeter. Her ser man den største negative forskel i kommunerne Vesthimmerland, Lyngby-Taarbæk og Vejle, hvor boligpriserne er steget så markant, at lønstigningerne ikke har kunnet følge med.

Forventningerne til boligpriserne de kommende år er positive. Ifølge Jens Nyholm vil faldende renter øge boligkøbernes rådighedsbeløb og samtidig føre til stigende boligpriser. De seneste prognoser fra Nationalbanken og de danske vismænd peger på stigninger i boligpriserne på mellem 3% og 4% i både 2024 og 2025.

Sammenfattende viser analysen fra Spar Nord, at selv om der er udfordringer på boligmarkedet, er der tegn på en positiv udvikling for mange danske familier, der ønsker at få mere plads for pengene.

Sådan får du en novemberklar have

0

Klimaforandringerne har forandret årets cyklus i haven, og november byder i dag på flere aktiviteter end tidligere. Haveselskabet har derfor også udarbejdet en række råd, der guider haveejere til fem gøremål, som skal gøre haven robust og selvforsynende – tilpasset det milde klima og de længere vækstsæsoner, som vi nu oplever.

– November er ved at blive en havemåned i klassisk forstand – det skal vi vænne os til, siger Anne Stine Bruun, landskabsarkitekt og havefaglig rådgiver i Haveselskabet i en pressemeddelse.

– Græsset vokser fortsat derude, for temperaturen skal ned under 6-7 grader, før det holder op med at gro. Vi skal nok regne med at skulle slå græsset en større del af året, end vi hidtil har været vant til. I det hele taget er der stadig meget, vi kan tage fat på derude, selv om vi nærmer os årets afslutning, tilføjer hun.

Plant nyt og omplacer

November er en oplagt måned til at plante frugttræer og bærbuske, som ribs, hindbær og solbær. Hjemmedyrkede frugter og bær giver ikke kun frisk forsyning, men er også et bæredygtigt valg, som passer godt til den mere milde efterårssæson, lyder det.

Hvis der er planter, som ikke trives, er det nu et godt tidspunkt at give dem nye pladser i haven. Stauder og unge buske kan flyttes for at finde bedre lysforhold og skabe en mere harmonisk havestruktur.

Behold bladene i haven

Nedfaldne blade behøver ikke køres væk. De kan spredes i bedene eller under hække for at fungere som naturlig næring og bidrage til mikrolivet i jorden. Det kan også spare dig for udgifter til kompost og gødning.

– Gamle, usagte regler siger, at visne blade skal køres væk, og at de nedfaldne blade, som ligger brune og smattede i bedene, ikke hører til i en pæn have. Men vi skal vænne os til at gøre som i naturen og lade haven få gavn af naturens egne ressourcer. Fordel de visne blade i havens hjørner og bede, så de kan gavne havens planter, siger Anne Stine Bruun.

Lav et kvashegn, brændestabel og et vandhul

Beskær buske og træer, og brug grenene til et kvashegn, der kan give ly til pindsvin og insekter. Det er et nemt og naturligt alternativ til at fjerne affaldet, og det tilfører jorden nyttige næringsstoffer.

Overvej at lave et lille vandhul – for eksempel ved at nedgrave en spand fyldt med sten og vand. Det kan gøre haven mere attraktiv for dyrelivet og skabe et naturligt økosystem.

Afslutningsvis råder Haveselskabet til, at tulipanløg og andre forårsløg kan lægges nu, da det milde efterår kan forsinke, hvornår løgene skal i jorden.

Det lysner i næste uge

0

I næste uge ser vi frem til en gradvis lysning i vejret, som endelig kan bringe lidt tiltrængt solskin. Men først skal vi igennem en grå dag i dag, hvor især Jylland kan opleve lidt regn i perioder. Nedbøren ventes dog kun at være nogle få millimeter, og vinden bliver svag til jævn fra sydlige retninger. Temperaturen vil stige til omkring 8-9 grader i løbet af dagen, hvilket holder niveauet mildt for årstiden.

Mandag fortsætter med et skydække og regnbyger enkelte steder, især i Jylland. Men fra tirsdag begynder vejret at lette, og vi kan se frem til, at solen endelig viser sig – om end i kortere perioder i starten. Tirsdag og onsdag byder på lidt mere lys, og som ugen skrider frem, vil skydækket tynde yderligere ud, hvilket giver længere perioder med sol.

Vi får heller ikke store mængder regn, og dagtemperaturerne vil være ganske pæne for årstiden, med op til 10 grader i dagtimerne. Det klare vejr om natten kan dog føre til lavere temperaturer, og vi risikerer nattefrost på udsatte steder.

Alt i alt ser næste uge ud til at byde på et kærkomment lysglimt og lidt mere stabilt vejr.

Kilde: DMI.

Ny rapport kritiserer manglende elevinddragelse i undervisningen

0

En ny rapport offentliggjort af Børnerådet, Danske Skoleelever og UNICEF Danmark fastslår, at danske skoleelever sjældent får mulighed for medbestemmelse i undervisningen, og at dette har betydelige konsekvenser for deres trivsel og motivation.

Undersøgelsen, som omfatter besvarelser fra 1.836 elever, afslører, at 6 ud af 10 elever sjældent eller aldrig har indflydelse på undervisningens indhold og metode. Rapportens resultater lægger ifølge Børnerådet op til en debat om, hvorvidt det danske skolesystem overholder FN’s børnekonvention, der sikrer børn ret til indflydelse i deres hverdag. 

Manglende indflydelse fører til lavere trivsel

Rapporten “Medbestemmelse i undervisningen – fra elevernes perspektiv” afslører en klar sammenhæng mellem elevernes trivsel og graden af deres medbestemmelse. Elever, der føler sig involveret i undervisningen, rapporterer højere motivation og trivsel.

Ifølge rapporten er det kun 7 procent af eleverne, der oplever, at undervisningen ofte tilpasses deres interesser, og 60 procent ønsker mere indflydelse. Forperson for Børnerådet, Bente Boserup, udtaler i et skriv om rapporten:

– Det er helt enkelt: Hvis vi vil have elever, der trives og er motiverede, skal vi give dem medbestemmelse i skolen. Elevernes stemme er nøglen til en folkeskole, der både løfter og engagerer.

Formand for Danske Skoleelever, Caroline Helene Hermansen, tilføjer:

– Når vi elever får medbestemmelse og bliver inddraget, så bliver undervisningen mere end bare en sur pligt. Vores motivation for at lære bliver større, og det bliver mere meningsfuldt at gå i skole. Vi kan kun høste fordele ved inddragelse.

Et potentielt vendepunkt med fagfornyelsen

Ekspertgruppen bag fagfornyelsen arbejder i øjeblikket på nye fagplaner for folkeskolen, som potentielt kan få stor betydning for elevernes medbestemmelse i undervisningen. Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark, understreger i den sammenhæng vigtigheden af elevinddragelse i de nye planer, også med henblik på, at det er en ret.

– Det siger sig selv, at børn har lettere ved at lære, hvis undervisningen tager udgangspunkt i deres interesser og involverer deres perspektiver, så selvfølgelig skal elevernes medbestemmelse fylde mere i de kommende fagplaner. Og det er ikke alene en god idé – eleverne har ifølge Børnekonventionen faktisk ret til at blive inddraget, siger generalsekretæren.

Elevernes stemme skal styrkes i klasselokalet

Rapporten indeholder konkrete cases, der illustrerer betydningen af elevinddragelse. På Langebjergskolen i Humlebæk har man eksempelvis opnået positive resultater med projektbaseret undervisning, hvor eleverne får ejerskab over deres læring. Alberte og Ida fra 6. klasse på skolen fortæller, at skoledagen bliver “meget sjovere”, når de kan være med til at vælge emnerne. Lærer Dorte Ziani fremhæver, at skolens succes med elevinddragelse skyldes, at lærerne træder et skridt tilbage og lader eleverne tage ansvar for læringsprocessen.

Ifølge rapporten opfatter eleverne dog ofte lærernes inddragelse som utilstrækkelig, og mange efterlyser en klarere kommunikation om, hvornår de har medbestemmelse. Over en tredjedel af eleverne ved ikke, om de har mulighed for medbestemmelse, og kun 32 procent oplever, at lærerne informerer dem om, hvordan de kan få indflydelse​.

Rapporten anbefaler, at medbestemmelse integreres i fagfornyelsen, og at der investeres i kompetenceudvikling for lærere, så de bedre kan inddrage eleverne i undervisningen. Børnerådet, Danske Skoleelever og UNICEF Danmark opfordrer desuden til, at elevinddragelseskompetencer bliver en del af lærernes uddannelse.

Stor kunst på Stationen

0

I forbindelse med afviklingen af Fredericia Art Festival har man muligheden for at gå en flot tur ned mod havnen, hvor der er åbent fra 10-16 på Stationen lørdag og søndag, og her kan man se en perlerække af smukke billeder.

Janne SV Johannesen beskriver sin kunstneriske rejse som en, der har rødder langt tilbage i barndommen. Hendes kunstneriske flamme blev tændt af hendes farfar, som hun ofte sad og tegnede med som barn.

– Min kreativitet kommer fra min fars side af familien. Min farfar og jeg tegnede ofte sammen, da jeg var barn, og det plantede en kunstnerisk gnist i mig, som voksede med årene, fortæller Johannesen, der i årevis følte en trang til at male, men som først i 2001 for alvor tog springet.

Du har muligheden for at møde kunstneren og få et indblik i processen, men fremfor alt kan man se nogle virkelig fantastiske billeder i den gamle stationsbygning.

Weekendvejret byder på indendørshygge

0

Det grå og fugtige vejr, vi har oplevet de seneste dage, fortsætter ind i weekenden. Selvom det meste af landet vil være dækket af en tung skydække, er der håb for den sydøstlige del af Danmark, hvor der lørdag eftermiddag og søndag formiddag måske vil være et glimt af sol. Temperaturen vil typisk ligge mellem 7 og 9-10 grader, og helt lokalt kan skyerne dryppe lidt. Derfor indbyder weekendens vejr nok mest til indendørshygge med en varm chokolade og en god bog i sofaen – eller måske et spil kort med børnene.

På trods af det dystre gråvejr er der dog flere ting at glæde sig over. For det første slipper vi for nattefrost, så vi undgår rim på bilruderne om morgenen og glatte veje. Desuden vil vindforholdene være rolige, og temperaturen er mild for november måned. Nedbøren vil også være begrænset, så hvis du har glemt paraplyen, er det ikke noget, der betyder alverden. Det er også et godt vejr at bruge på at gøre haven vinterklar.

Selvom weekendens vejr virker lidt trist, er der faktisk nogle positive aspekter, som gør det nemmere at komme igennem de grå dage.

Det højtryk, der har givet os de grå dage, vil langsomt bevæge sig mod øst hen over weekenden. Mandag vil et lavtryksområde trænge ned over landet fra nordvest, og med det kommer skyer, regn i perioder og opfriskende vind. Dog vil der stadig være små solchancer hist og her, så det kan blive lidt lysere, selvom vi skal forberede os på regn og vindsus.

Ny advarsel om iltsvind fra forskere

0

De danske farvande er i øjeblikket ramt af omfattende iltsvind, der dækker et område på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm tilsammen.

Ifølge et nyt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet er iltsvindet fem til syv gange mere udbredt end i samme måned de foregående tre år. Situationen har især store konsekvenser for bundlevende dyr og planter, som har været udsat for ekstremt lave iltniveauer siden august.

Ifølge forskerne fra Aarhus Universitet er årsagerne til det øgede iltsvind mangeårige problemer som tilførsel af næringsstoffer, klimaforandringer og fiskeri med bundslæbende redskaber.

– Siden august har forholdene været meget kritiske for især bundlevende dyr, fisk og planter i et stort område, skriver de i pressemeddelelsen.

De advarer om, at så lang en periode med dårlige iltforhold kan føre til omfattende økologiske konsekvenser.

Kritiske områder hårdt ramt

Notatet peger på Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt, sydøstjyske fjorde og Ærøbassinet i Det Sydfynske Øhav som værst ramte områder med kraftigt iltsvind. Derudover har områder som Bælthavet nord for Fyn og Aarhus Bugt også været påvirket af moderat iltsvind. I store dele af Kattegat og Øresund er iltniveauet lavt, men ikke under grænsen for iltsvind.

Fænomenet iltsvind, som er blevet mere udbredt og intenst de seneste hundrede år, skabes, når organisk materiale og næringsstoffer føres ud i havene. Dette medfører iltmangel i bundvandet, hvilket kan resultere i frigivelse af giftig svovlbrinte fra havbunden – et fænomen, som er blevet observeret i flere områder.

Vind og temperatur kan mildne situationen

Forskerne forventer, at iltsvindet kan blive mindre omfattende i den kommende måned, hvis blæst og lavere temperaturer kan blande vandet og tilføre ilt til de påvirkede områder. Dog advares der om, at rolige vindforhold og højere temperaturer end normalt i november kan forværre iltsituationen i kortere perioder.

Notatet er årets tredje udgivelse om iltsvind i de indre danske farvande og bygger på målinger fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø samt data fra myndigheder i Tyskland og Sverige.

Turistboom på danske campingpladser i september

0

Danskerne og de udenlandske turister har for alvor taget campinglivet til sig. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik blev der i september 2024 registreret over 1 million overnatninger på danske campingpladser – en stigning på 11 procent i forhold til samme måned sidste år.

Det er første gang, campingovernatningerne når op på så højt et niveau i en september måned.

Flere udenlandske gæster vælger camping

Stigningen i campingovernatninger skyldes både danske og udenlandske gæster. Ifølge Danmarks Statistik steg de danske overnatninger med 8 procent, mens de udenlandske overnatninger oplevede en markant vækst på 19 procent. Det betyder, at danske campingpladser har formået at tiltrække flere internationale gæster i sensommeren – en periode, hvor turismen traditionelt set falder.

Campingpladserne står ikke alene med en fremgang, men de er dog langt foran andre overnatningstyper. Hotelovernatningerne steg eksempelvis med kun 2 procent i september, hvilket var sammensat af et fald i danske overnatninger på 48.000 og en stigning i udenlandske overnatninger på 78.000. Feriehusovernatningerne oplevede også en mindre stigning på 2 procent. Det viser, at campingpladserne har haft størst vækst, især takket være flere udenlandske besøgende.

Flere turister samlet set i år

I perioden fra januar til september 2024 har Danmark haft en samlet stigning på 1 procent i turistovernatninger i forhold til samme periode sidste år. Det svarer til 620.000 flere overnatninger, primært drevet af udenlandske gæster, der har bidraget med 1 million ekstra overnatninger. Hotellerne har oplevet den største stigning i udenlandske overnatninger på 10 procent, mens de danske gæster generelt har overnattet mindre i år sammenlignet med sidste år.

For de kommende måneder ser turismen i Danmark også lovende ud, især for feriehusene. Ifølge Danmarks Statistik er der ved udgangen af september blevet booket 113.100 husuger for resten af 2024, hvilket er en stigning på knap 3.000 husuger i forhold til sidste år. Særligt tyske turister har booket flere husuger, især i november og december, hvor stigningen er på henholdsvis 579 og 2.813 husuger.

Regeringen lancerer omfattende plan for Danmarks ydre grænser

0

Regeringen har fremlagt en ny strategi, der skal tydeliggøre Danmarks rolle i håndteringen af EU’s ydre grænser og hjemsendelsen af udlændinge uden lovligt ophold.

Strategien, der strækker sig over perioden 2024-2027, er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Udlændinge- og Integrationsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet og Skatteministeriet.

Den nye danske strategi for integreret grænseforvaltning har fokus på fremtidssikring af grænserne ved hjælp af nye store IT-systemer og implementering af EU’s screeningforordning. Et af de centrale punkter er at reducere antallet af grænseovergange og forbedre samarbejdet med Frontex, EU’s grænse- og kystvagtagentur, samt med tredjelande langs migrationsruterne. Dette vil ifølge strategien styrke Danmarks bidrag til EU’s samlede indsats.

Styrket myndighedssamarbejde

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek understreger, at EU’s ydre grænser står over for øget pres og kræver effektiv kontrol.

– EU’s ydre grænser er under massivt pres. Det stiller store krav til effektiv kontrol og overvågning af de ydre grænser, mens vi samtidig skal styrke partnerskaberne med tredjelande langs migrationsruterne og derigennem finde nye løsninger på migrationsudfordringerne, siger Dybvad Bek ifølge en pressemeddelelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Han påpeger samtidig, at der er behov for stærkt samarbejde på tværs af myndigheder for at sikre en effektiv hjemsendelse af personer uden lovligt ophold i Danmark.

Imens fremhæver justitsminister Peter Hummelgaard politiets rolle i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, herunder terror og ulovlig migration.

– En central del af den danske strategi er dansk politis indsats i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, terrorhandlinger og ulovlig migration. Det gælder både på den hjemlige bane, hvor politiet kontrollerer indrejsende fra lande uden for EU, og når vi bistår med betjente til grænseovervågningen i Middelhavet. Det er opgaver, der i alle tilfælde kræver et tæt og effektivt myndighedssamarbejde, siger han.

Forsvaret og Toldstyrelsen intensiverer indsatsen

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen understreger behovet for øget samarbejde i EU om fælles sikkerhed.

– Med alvorlige konflikter i både Europa og Europas nærområde er der brug for, at vi rykker mere sammen i EU om vores fælles sikkerhed, udtaler Poulsen.

Han påpeger, at Forsvaret fortsat vil spille en vigtig rolle i overvågningen af EU’s ydre grænser, både til lands og til vands, i samarbejde med Frontex.

Samtidig bemærker skatteminister Rasmus Stoklund Toldstyrelsens arbejde med at kontrollere varer ved grænserne.

– Toldstyrelsens arbejde har aldrig været vigtigere end i dag, hvor både forbrugsvarer, der ikke lever op til de standarder, vi har på fx sundhedsområdet, samt ulovlige varer som narkotika, banker på vores dør, siger han og tilføjer:

– Nu styrker vi indsatsen på Danmarks ydre grænser til gavn for både Danmark og hele EU.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet er strategien en del af EU’s flerårige proces for europæisk integreret grænseforvaltning (EIBM), som koordineres med Frontex og medlemsstaterne. Strategien består af 15 komponenter, der bl.a. omfatter grænsekontrol, samarbejde med tredjelande og hjemsendelse.

De særlige forhold vedrørende Færøerne og Grønland, som de facto fungerer som ydre grænser uden at være en del af EU eller Schengensamarbejdet, er også taget i betragtning i den danske strategi.

En tidevandsbølge vil ramme Danmark i 2025

0

For folk der ikke blindt følger den farvede formidling i de gamle medier, men derimod selv søger informationer live, i podcasts, frie kilder og på uafhængige medier, kom det ikke som en overraskelse, at republikanerne har fået en sikker sejr i USA.

Det har længe stået klart, at mange amerikanerne var trætte af elitens grådige bedrevidende holdninger, men frem for alt helt har mistet tilliden til de gamle medier. Velvidende, at de fleste amerikanske medier er ejet af en lille flok mennesker, der bevidst søger at tilfredsstille bestemte målgrupper, da det giver bedre omsætning. En væsentlig grund til at langt de fleste medier i USA er utroværdige, hvorfor de heller ikke burde regnes for pålidelige kilder, sådan som mange danske journalister gør.

Man skulle ellers have troet, at Trumps sejr i 2016 var nok til at de skråsikre konklusioner ville forstumme. Men nu har man så gentaget forløbet i 2024. Der var aldrig tale om et tæt løb. Tværtimod. Oprøret mod den gamle fortælling fra fortiden er så stort, at det ikke kan bortforklares.

Det er indlysende, at meningsmålinger er temmelig usikre kilder, på lige fod med vejrudsigten og tegneserier. Derfor kan de være interessante nok, men desværre er de længe blevet brugt som spin og manipulation. Ofte uden, at de skyldige selv kan indse det. De tror virkelig på det, sådan som præsten i kirken, der prædiker. De tror på deres egen fortælling, ligesom de tror på deres egen objektivitet, selvom det er åbenlyst, at den ikke findes:

Det ville kræve, at man ikke tog stilling til formidlingen, men i vores tid gør man stort set ikke andet. Det er sjældent, at vi ser en ren reportage. Den slags er jo kedeligt. Og man må ikke kede folk. Desværre er dette en meget trist kendsgerning, der kun er blevet forværret af den omgang røg, man har skabt omkring ethvert narrativ, der træder ved siden af mediernes officielle partiprogram. Lidt ydmyghed ville være godt. Det gælder ikke mindst i USA, hvor de fleste tv-kanaler og store aviser er ulidelige at beskæftige sig med på et professionelt plan. Det er mere underholdning end fakta. Valgdækningen har ikke været en undtagelse. Mest famøst var det, da CBS klippede et sjældent interview med Harris på en uhæderlig måde for at få hende til at fremstå mere sammenhængende end hun var.

Men hvad der er mere vigtigt for danskerne er, at der nu er skabt betydelige forandringer i verden, der snart vil ramme Danmark. Når Trump i januar genindtager Det Hvide Hus, vil der øjeblikkeligt komme et opgør med et totalitært system, hvis omklamrende modbydelighed har skadet vores samfund i snart fem år. Vi er blevet manipuleret, snydt og narret af de sociale medier, styret af en skyggeregering i Washington. Dette er sket helt bevidst og med mandat fra det Demokratiske Parti i USA, der siden 2016 har radikaliseret deres opfattelse af ytringsfrihed i en sådan grad, at det har haft alvorlige konsekvenser for den frie informationsdeling.

Det allerværste har været den såkaldte “shadow banning”, hvor “kommissærer” uden demokratisk valg har besluttet, hvilke informationer offentligheden måtte få. En virkelighed som Facebooks ejer, Marc Zuckerberg, i 2019 var bekymret for, men som han fejede ind under gulvtæppet igen, da Joe Bidens nye hold af fanatikere, overtog magten i 2021. Dog først hjulpet på vej af Corona-krisen, der på forunderlig vis fik krænket grundlovene i de fleste demokratier rundt om i verden. Alt sammen naturligvis for vores alle sammens bedste. Og så må man åbenbart godt udøve censur, tilmed i demokratiets navn.

Men nu er det slut. Republikanerne er blevet hårdt ramt af demokraternes forsøg på at styre de sociale medier, og der er lagt i kakkelovnen til Facebook, Google og Apple. Hvis Elon Musk ikke havde købt Twitter, ville denne platform også stå overfor massive problemer nu. Vi ved ikke endnu, hvilke tiltag, der kommer. Men det må forventes at republikanerne, der nu har muligheden for at lovgive som det passer dem, da de har kontrollen over Det Hvide hus, Kongressen, Senatet og Højesteret, vil slå hårdt til overfor de “techgiganter”, der har stået for løgnene. Vi kan forvente massive afsløringer, hvor sandheden vil komme frem i løbet af 2025.

I Californien er man allerede i gang med at brænde alle de beviser, man kan, hos de store virksomheder, men det er for sent. Udover konkret lovgivning rettet mod censuren og manipulationen af informationer, har republikanerne mulighed for at tvangsopløse Facebook, Google og Apple under de gældende regler for monopoler. Det ville betyde, at virksomhederne ville blive delt op i mindre enheder, samt at deres kroniske opkøb af konkurrenter i vækst, ville få en ende.

Hvad med Danmark og EU?

Sandheden er, at europæerne er halen på amerikanerne. Vi gør, hvad der bliver sagt. Alle buldertalerne i EU vil forstumme, for der er tale om amerikanske virksomheder, og de kommer til at rette ind efter republikanernes ønsker. Samhandelsaftalerne mellem USA og EU vil være i fare, for Trump har tidligere vist, at han ikke er bleg for at opsige samarbejdet, og at der ikke er tale om tomme trusler. De nidkære kommissærer er i vildrede. Den store moderstat er sendt til tælling. Om lidt vil vi atter kunne tale og skrive frit. Annoncørerne vil blive straffet nådesløst for at føre politik, for også her vil republikanerne sætte hårdt ind, da de nu står i stor gæld til Elon Musk, der valgte at støtte Trumps kampagne helhjertet. På papiret virkede hans investering i valget vanvittig, når man ser på de enorme beløb, han har doneret. Men med sejren har han gjort et kup. Udover at hans succesrige koncerner kan regne med milliarder af dollars fra den amerikanske stat, vil hans fritidsprojekt, X, nu få fuld opbakning fra et markant politisk flertal i USA.

Betydningen af dette kan ikke overdrives.

Det bliver ubegribeligt spændende endeligt at få indblik i, hvor meget der er blevet skjult af informationer i 2020’erne. Formodningen er, at manipulationen er så omfattende, at det vil svække helt almindelige menneskers tro på de sociale medier, men ikke mindst på de gamle medier, der har profiteret gevaldigt på snyderiet: De er blevet forfordelt, fordi de har gået politikernes ærinde og været ukritiske. De har med andre ord snydt foran i køen, og samtidig har de ikke tjent deres egne penge, men snydt så vandet driver, tilmed i demokratiets navn.

Ganske vist har man været kritiske overfor de sociale medier. Men sjældent på grund af censur og shadow banning. Mest på grund af at Facebook, Google, Apple og Twitter har et langt mere attraktivt produkt for læsere og seere, og derfor har man mistet annonceindtægterne. Som man så vil have dækket ind af skatteborgerne. Fordi. Årsager. Vil det gå i fremtiden? Næppe. Utroværdigheden er så stort, at folk ikke vil fortsætte med at betale for det. Samtidig er der så mange andre kilder, og teknologien vil eksplodere under AI de kommende år. Derfor vil 2025 være en omvæltning for hele mediebilledet i verden. Sagen er den, at vi har et afhængighedsforhold til de nye medier, på godt og ondt, men hvor mange har troet at de så, hvad der var, så vil man i 2025 finde ud af, at man har set det, som de gamle medier og fanatiske aktivister syntes, man skulle se:

Man manipulerede og snød med virkeligheden. Nu kommer regningen.

Art Festival skaber stemning og fællesskab i Fredericia

0

I år blev Fredericia Art Festival forvandlet til en fejring af kunst og kultur, da festivalen for fjerde gang slog dørene op og inviterede publikum ind i kunstens verden.

Klokken 16:00 i Eksercerhuset var stemningen på sit højeste, da direktør i EventC, Ulrich Nicolaisen, bød velkommen til åbningen. I et rum fyldt med kunstværker og kunstinteresserede blev Fredericia Art Festival 2024 en hyldest til kreativitet og samarbejde.

Dansk Folkepartis Susanne Eilersen var ét stort smil.

Eksercerhuset var pyntet op til lejligheden og føltes som et mekka for kunstelskere, hvor værker af 26 forskellige kunstnere og gallerier prydede væggene og rummene.

– Opbakningen, specielt på sociale medier, har været massiv i år, både fra restauranter, caféer og mange andre steder, sagde Ulrich Nicolaisen og indikerede, at festivalens synlighed i år er vokset markant. Nicolaisen, som leder EventC, der står bag festivalen, roste den store støtte, festivalen har fået fra både lokale og regionale kræfter.

Ulrich Nicolaisen bød velkommen.

Festivalen har i år sat ekstra fokus på markedsføring og synlighed.

– For første gang har vi sat fokus på markedsføringen. Jeg håber, at I har set det; vi er nu i lokale medier i Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding. Derudover har vi også brugt et lille trick, som mange politikere bruger, nemlig valgplakaterne, forklarede Nicolaisen med et smil. Rundt omkring i byen har festivalplakater været opsat, hvilket har givet festivalen et nyt visuelt udtryk og en øget genkendelighed.

Nicolaisen fremhævede også et særligt værk, der kunne opleves i nærheden af Kato – et chokolademaleri skabt af kunstneren Kai Glad.

– Der er mulighed for at byde på dette værk, hvis man har lyst; det kan nemlig spises. Alle indtægter fra budgivningen går til Julemærkehjemmet, og det er vi også glade for, forklarede Nicolaisen, der opfordrede til at støtte det gode formål.

Efter Nicolaisens åbningstale tog Poul B. Jakobsen, formanden for Fredericia Kunstforening, ordet som årets åbningstaler. Jakobsen har været en del af festivalen siden dens begyndelse og talte om, hvordan Fredericia Art Festival er vokset til at blive en fast tradition.

– Det er fjerde gang, festivalen afholdes, og det er med stor glæde, at arrangementet er blevet så etableret, sagde Jakobsen og roste den økonomiske opbakning fra lokale sponsorer og samarbejdspartnere, der har gjort det muligt at holde festivalen gratis for publikum de seneste år.

Jakobsen løftede sløret for næste års udstilling hos Fredericia Kunstforening og kunne afsløre, at kunstneren Bjørn Nørgaard vil være en del af festivalen i 2025.

– Næste års udstilling er lagt fast, og det bliver Bjørn Nørgaard, som vi ser frem til at byde velkommen, sagde Jakobsen, hvilket skabte forventning blandt publikum. Han fortalte også om kunstforeningens egne udstillinger, der finder sted i forbindelse med festivalen.

– Vi glæder os til at se jer alle sammen i Kongensgade 111 senere i dag, inviterede Jakobsen.

Festivalen har ikke kun til formål at præsentere kunst, men også at skabe en fælles oplevelse for både lokale og besøgende. Jakobsen opfordrede publikum til at invitere venner, familie og kollegaer til Fredericia denne weekend.

– Alle burde invitere alle, de kender, til Fredericia i netop denne weekend, så de kan opleve, hvad Fredericia kan, sagde han og fremhævede byens evne til at samle folk omkring kunst og kultur.

I sin tale reflekterede Jakobsen over kunstens rolle og hvordan kunstnere ofte finder inspiration hos hinanden. Han nævnte den historiske kunstnergruppe COBRA, som bestod af kunstnere fra København, Bruxelles og Amsterdam og blev kendt for deres rå og spontane udtryksform.

– Selv de største mestre har fundet inspiration i hinanden,”sagde Jakobsen og beskrev, hvordan COBRA-gruppen udfordrede traditionelle normer for kunst med deres stærke farver og fantasifulde former.

– Sammen skabte de en helt unik formsprog, som satte spor i kunsthistorien, forklarede Poul B. Jakobsen.

Poul B. Jakobsen og Johnny Gilberg, der er en af arrangørerne af Fredericia Art Festival.

Festivalens åbning i Eksercerhuset gav publikum mulighed for at opleve en bred vifte af værker og lade sig inspirere af de mange udtryksformer. Det var tydeligt, at arrangørerne havde skabt en atmosfære, der inviterede til fordybelse og refleksion. Publikum blev mødt af en blanding af moderne og klassisk kunst, og med det gratis katalog og muligheden for at scanne en QR-kode kunne de let få et overblik over de mange udstillinger i byen.

Fredericia Art Festival byder i år på en række særlige oplevelser rundt omkring i byen. Foruden udstillingen i Eksercerhuset kan publikum blandt andet besøge Martin Asbæk Gallery på Sct. Knuds Skole, hvor fotografen Trine Søndergaard udstiller sine værker. På Rådhuspladsen kan man se en imponerende bronzeskulptur af Maria Rubinke, mens Fredericia Kunstforening viser værker af Karen Gabel Madsen. Derudover præsenteres en lokal udstilling i Rådhusets foyer med kunstnere fra området, og Jesper Bendix har stillet en butik til rådighed for lokale kunstnere.

Festivalen byder også på en række unikke indslag, som afspejler Fredericias kreativitet. Blandt andet kan besøgende smage på et særligt festivaløl fra Fredericia Brewpub eller nyde en festivalkage hos Konditoriet KACHO, hvor der også udstilles et kunstværk i chokolade. I Panoramabiografen vises dokumentarfilmen “AMY” om sangeren Amy Winehouse, en film der i kraft af sin kunstneriske kvalitet passer perfekt til festivalens stemning.

Med gratis adgang og et bredt program håber arrangørerne på stor opbakning fra publikum. Nicolaisen afsluttede sin tale med en opfordring til alle om at støtte festivalens sponsorer og kunstnere, der har gjort det muligt at skabe en weekend, hvor kunst og kultur fylder Fredericias gader og hjerter.

Temu opfordres til at overholde EU’s forbrugerregler

0

Forbrugerombudsmanden og en række europæiske forbrugermyndigheder, sammen med EU-Kommissionen, har rettet en direkte henvendelse til onlineplatformen Temu.

Platformen beskyldes for gentagne brud på EU’s forbrugerlovgivning, og myndighederne kræver nu, at Temu straks bringer deres praksis i overensstemmelse med gældende regler.

Den fælles indsats, der sker gennem det europæiske forbrugersamarbejde CPC (Consumer Protection Cooperation), er udløst af en række undersøgelser, hvor myndighederne vurderer, at Temu anvender metoder, der kan vildlede og påvirke forbrugernes beslutninger på måder, der strider mod EU’s forbrugerbeskyttelse. Ifølge Forbrugerombudsmandens meddelelse har CPC-netværket identificeret flere ulovlige praksisser på platformen, herunder falske tilbud og tvangsspil, som presser brugerne til hurtige køb.

Overtrædelser af forbrugernes rettigheder

I henvendelsen fremhæves specifikke punkter, hvor Temu angiveligt overtræder lovgivningen:

  • Falske tilbud: Temu anklages for at annoncere urealistiske rabatter, der får varer til at fremstå billigere end de reelt er.
  • Pressalg: Platformen bruger ifølge myndighederne taktikker som falske begrænsninger i vareudvalg og deadlines for at øge presset på forbrugerne til at gennemføre køb.
  • Tvangsspil: Forbrugere oplever at skulle deltage i en ”spin the wheel”-funktion, som CPC-netværket betegner som en uacceptabel påvirkningstaktik.
  • Manglende information om rettigheder: Platformen informerer ikke tydeligt om forbrugernes rettigheder, ligesom der angiveligt er skjulte begrænsninger på minimumskøb.
  • Falske anmeldelser og skjulte kontaktoplysninger: Temu anklages desuden for at fremvise falske produktanmeldelser og undlade at oplyse kontaktoplysninger til selskabet, hvilket kan hæmme forbrugernes mulighed for at klage.

Mulige konsekvenser for Temu

Forbrugerombudsmand Torben Jensen understreger vigtigheden af, at europæiske forbrugeres rettigheder respekteres, uanset hvilken platform de handler på.

– Europæiske forbrugeres rettigheder skal beskyttes, uanset hvor de begår sig. Derfor er det positivt, at forbrugermyndigheder på tværs af landegrænser kan samarbejde for at sikre netop dette, udtaler han ifølge en meddelelse fra Forbrugerombudsmanden.

Ifølge CPC-samarbejdet har Temu nu en måned til at svare på henvendelsen. Hvis Temu ikke reagerer eller ikke retter ind efter forbrugermyndighedernes krav, kan de nationale myndigheder i netværket gribe ind og påbegynde en række sanktioner.

Platformen skal altså ændre sine forretningsmetoder, så de overholder europæiske standarder, hvilket blandt andet indebærer en mere transparent præsentation af produkter og reelle oplysninger om forbrugernes rettigheder.

Læs også:

Gråvejr med mulige solstråler over Danmark

0

Et højtryk hviler næsten stille tæt på Danmark og sender lun, fugtig luft op over landet. Dette vejr skaber en udsigt til flere dage med grå og diset himmel, men der er mulighed for, at små sprækker i skydækket kan slippe en solstråle ned i ny og næ.

I de sydøstlige dele af landet kan sollys især være en mulighed på lørdag eftermiddag og først på søndag, hvor solen kan finde vej gennem skyerne. Dog skal man ikke udelukke, at der vil komme lidt dryp af regn ind imellem på søndag.

Temperaturen vil holde sig i en lille døgnvariation, men vil generelt ligge mellem 5 og 11 grader. Hvis skydækket åbner sig, kan temperaturerne falde et par grader yderligere, men der er ikke udsigt til, at vi når ned til frysepunktet.

En positiv nyhed er, at højtrykket holder blæsten væk, hvilket betyder, at vi kan forvente svage vinde fra forskellige retninger. Fra i eftermiddag vil højtrykket dog begynde at bevæge sig mod øst, hvilket vil medføre jævn vind fra sydøst. Ved kysterne kan vinden stedvis være frisk, så husk at klæde dig passende, hvis du skal ud i det åbne.

Alt i alt ser det ud til, at weekenden vil byde på gråvejr med sporadiske chancer for solskin, hvilket giver anledning til en rolig og hyggelig weekend indendørs eller en kort tur ud i naturen, hvis vejret tillader det.

Årets ejerleder er fundet

0

Lasse Østergaard-Jensen fra Site-Security A/S har netop modtaget Årets Regionale Temapris i Sydjylland ved Årets Ejerleder 2024. Ejerlederen modtager prisen for sin visionære ledelse og banebrydende tilgang til digital innovation og bæredygtige løsninger. Lasse Østergaard-Jensen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring hos PwC i Vejle.

I forbindelse med kåringen af Årets Ejerleder 2024 overrækkes for ottende gang en temapris, som går til den ejerleder, der har udvist et stærkt fokus på årets tema, “Ejerledernes digitale transformation”, herunder optimering af it-systemer, integration af kunstig intelligens og udvikling af digitale forretningsmodeller. Prisen går i år til Lasse Østergaard-Jensen fra Site-Security A/S, som har skabt et digitalt data-imperium inden for mobile sikkerhedsløsninger, der overvåger alt fra byggepladser til events, og som er markedsledende i Norden.

– Lasses evne til at implementere innovative digitale løsninger og udnytte nye teknologier som kunstig intelligens og dataanalyse har gjort Site-Security til en førende aktør inden for mobile sikkerhedsløsninger, fortæller Lasse Berg, partner i PwC i Vejle, og fortsætter:

– Med Lasses store fokus på digital modenhed og innovative løsninger har Site-Security formået at integrere teknologi, der både optimerer drift og reducerer CO2-aftryk. Hans datadrevne tilgang gør virksomheden klar til fremtiden.

Data-drevne sikkerhedsløsninger

Site-Security A/S har siden sin grundlæggelse i 2011 været en pioner inden for digitale mobile sikkerhedsløsninger. Virksomheden udvikler og producerer avancerede softwareløsninger, der overvåger alt fra byggepladser til events, og sikrer kunderne med en 24/7 bemandet alarmcentral og fuldt integrerede online-systemer. Lasse har haft et skarpt fokus på at drive virksomhedens udvikling gennem data og digitale løsninger, og de seneste teknologier som kunstig intelligens er blevet en central del af virksomhedens innovative tilgang.

– Lasse har været en katalysator for digital transformation og innovation i sikkerhedsbranchen. Hans evne til at bygge en virksomhed baseret på data, teknologi og bæredygtighed viser en unik forståelse af fremtidens forretningsmodeller, fortæller Erwin Kronborg Tøt, Nykredits regionsdirektør i Region Syddanmark.

Hos Dansk Erhverv er direktør Natasha Brandt enig i, at den rette vinder af Temaprisen 2024 i Sydjylland er Lasse Østergaard-Jensen:

– Lasse har vist, hvordan man kan opbygge en virksomhed fra bunden med en digital struktur som kernen. Hans evne til at udnytte data og AI har gjort Site-Security til en af Nordens førende inden for sikkerhedsløsninger, samtidig med at bæredygtighed er en central del af deres strategi.

Fakta om Årets Ejerleder 2024

Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 21. gang. Årets tema er ejerledernes digitale transformation.

De syv regionale vindere går videre til Landskåringen, som finder sted den 14. november 2024 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

Juryen består af regionsvinderen fra 2023 samt repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og en erhvervsprofil. 

Tidligere vinder af Årets Temapris
Søren Tscherning fra Tscherning Holding A/S (2023), Per Kirchner fra Novicell ApS (2022), Peter Dupon fra The Coffee Collective A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Anders Aagaard Jensen fra Relevant Holding ApS (2019), Lene Hansen og Dorte Thomsen fra SOS Vikar A/S (2018), Per Smedegaard fra Kjærgaard A/S (2017) og Charlotte Gueniau fra RICE A/S (2016).