Ny kampagne skal minde syddanskerne om at bruge lægevagten med omtanke

-

17:40 - 13. januar

Rune D. Rasmussen fylder 40 år i dag den 13. januar 2025, men det er ikke blot en rund fødselsdag, han kan fejre. Med en imponerende karriere som CEO for Associated Danish Ports (ADP), en baggrund i transportbranchen og et liv præget af ambitioner og fremdrift, er Rune et levende bevis på, hvordan målrettethed og evnen til at gribe muligheder kan føre til ekstraordinære resultater.

Rune er født på sygehuset i Thisted og voksede op på en gård på Mors sammen med sine forældre og sin lillebror.

– Jeg husker min barndom som helt fantastisk, fortæller han og fortsætter: – Vi boede på en gård, hvor vi havde dyr og marker, og vi var altid med i arbejdet. Vi sad i traktoren, pløjede markerne og var med til at passe gården. Det var en fri og rolig tid, hvor vi også havde bedstemor og bedstefar tæt på. Min bedstefar betød meget for mig – jeg var sammen med ham næsten hver dag.

Barndommen på Mors formede Rune og gav ham en stærk base af værdier, som han stadig bærer med sig i dag.

– Det var lidt som en Morten Korch-film, siger han med et smil. – Vi havde et tæt lokalsamfund, hvor alle kendte hinanden, og vi børn kunne løbe frit rundt mellem hinandens hjem. Jeg ønsker virkelig, at mine egne børn kan opleve noget af det samme.

Som barn og ung på Mors gik meget af Runes tid med håndbold.

– Der var en fantastisk håndboldkultur på Mors dengang, fortæller han. – Jeg spillede sammen med mange dygtige spillere, som senere nåede rigtig langt, som Morten Olsen og René Toft. Jeg var ikke på deres niveau, men det var inspirerende at være en del af det miljø.

Ved siden af sporten begyndte Rune at interessere sig for historie, særligt perioder som industrialiseringen og verdenskrigene.

– Jeg tror, interessen blev vækket allerede i 7.-8. klasse, forklarer han. – Jeg brugte meget tid på at læse om samfundets udvikling og idehistorie, og det er noget, der stadig fascinerer mig i dag.

Efter folkeskolen fortsatte Rune på handelsskolen og derefter på Salling Efterskole, som han beskriver som en dannelsesrejse. – Det var et år, hvor jeg lærte meget om mig selv. Det handlede ikke kun om skole, men også om at tage ansvar og blive mere selvstændig. Det var en vigtig periode for mig.

Karriere i transportbranchen

Efter uddannelsen som speditør startede Rune sin karriere i transportbranchen.

– Jeg blev udlært hos et lille speditionsfirma, hvor man skulle kunne det hele. Det gav mig en bred erfaring og lærte mig at stå på egne ben, siger han.

Karrieren førte ham videre til DB Schenker, hvor han i løbet af næsten syv år gjorde hurtige fremskridt og fik ansvar for en stor del af den danske forretning.

– Jeg lærte enormt meget i den tid, fortæller Rune. – Det var også her, jeg fandt ud af, at jeg havde en passion for ledelse. Jeg ville gerne gøre en forskel og skabe rammer, hvor folk kunne trives og præstere.

I 2017 blev Rune tilbudt en stilling som salgsdirektør hos ADP. – Jeg vidste ikke ret meget om havnedrift, men opgaven lød spændende, indrømmer han. – Det handlede om at finde en ny retning for virksomheden og udvikle en langsigtet strategi. Det tiltalte mig, fordi det gav mulighed for at skabe noget varigt.

Som CEO for ADP siden 2019 har Rune været drivkraften bag en transformation, der har gjort virksomheden til en af Danmarks mest moderne og fremadskuende havnekoncerner.

– Vi har arbejdet hårdt for at skabe en klar retning for ADP, siger han. – Vi har blandt andet udviklet Taulov Dry Port i samarbejde med PFA Pension, og vi har tiltrukket store virksomheder som Mærsk og Bestseller. Det har været en fantastisk rejse.

Rune ser dog stadig et stort potentiale for ADP. – Jeg tror ikke, vi har set andet end toppen af isbjerget, siger han og uddyber. – Med grøn omstilling og vores strategiske placering kan vi blive en endnu større spiller, både nationalt og internationalt. Det handler om at tænke langsigtet og være modig nok til at gribe de muligheder, der opstår.

Familieliv og værdier

Privat bor Rune i Ry sammen med sin hustru Annette og deres to sønner, Storm og Nord.

– Annette og jeg mødte hinanden igen i Aarhus, efter vi havde kendt hinanden som unge på Mors, fortæller han. – Det var lidt som en romantisk film – vi så hinanden og vidste, at det var det.

Familielivet betyder meget for Rune, som forsøger at skabe en god balance mellem arbejde og fritid.

– Vi prøver at lære vores børn, at det er okay at kede sig, men vi sørger også for, at de får oplevelser. Vi tager på charterferier, men vi elsker også at udforske Danmark. Thy og Klitmøller er et favoritsted.

Rune beskriver familien som hans faste fundament.

– Annette er fantastisk til at skabe ro og struktur i vores hverdag. Hun arbejder som fysioterapeut og har en utrolig evne til at få tingene til at glide. Børnene er fulde af energi, og det er skønt at se dem vokse op og trives.

Passion for cykling og filosofi

Ud over arbejdet og familien har Rune en passion for cykling.

– Jeg elsker at cykle, fordi det giver mig tid til at tænke og reflektere, siger han. – Til sommer skal jeg deltage i La Marmotte i Alperne, hvor vi skal op ad Alpe d’Huez. Det bliver hårdt, men jeg glæder mig.

Rune har også en stor interesse for filosofi.

– Jeg synes, det er spændende at beskæftige sig med de store spørgsmål i livet. Det giver mig et andet perspektiv, som også kan bruges i mit arbejde. Filosofi handler meget om at tænke langsigtet og reflektere over, hvad der virkelig betyder noget.

Når Rune ser tilbage på de første 40 år af sit liv, er han taknemmelig for de mange oplevelser og muligheder, han har fået.

– Jeg føler mig privilegeret over at have haft så mange gode mennesker omkring mig – både privat og professionelt, siger han.

Han ser frem til de kommende år med optimisme og ambitioner. – Jeg håber, at vi kan fortsætte med at udvikle ADP og gøre en forskel. Det er min drivkraft – at skabe noget, der har værdi for både mennesker og samfundet som helhed.

Med 40 år bag sig og et utal af projekter foran sig er Rune D. Rasmussen en mand, der aldrig står stille. – Jeg er altid på vej mod det næste bjerg, siger han med et smil. Både bogstaveligt og i overført betydning.

Læs også

Rune D. Rasmussen lægger fundamentet for Fredericias grønne fremtid

Simon Kjær indstiller karrieren

Af

-

13:38 - 13. januar

Den danske forsvarsstyrmand Simon Kjær har officielt valgt at lægge fodboldstøvlerne på hylden. Det fortæller den 35-årige spiller i et interview med TV 2 Sport, hvor han også afslører, at beslutningen har været undervejs i lang tid, og at han nu er klar til at tage hul på et nyt kapitel i sit liv.

Simon Kjær afslutter en karriere, der strakte sig over næsten to årtier. Han nåede at repræsentere Danmark i 132 landskampe fra 2009 til 2024, hvilket placerer ham som den næstmest benyttede spiller på det danske landshold. Siden han overtog anførerbindet i 2016, har han været en markant skikkelse og en samlende figur både på og uden for banen.

Kjærs sidste optræden i den rød-hvide trøje blev i en venskabskamp mod Norge inden sommerens EM-slutrunde. På klubplan sluttede han karrieren med AC Milan, hvor han spillede sin sidste kamp i maj 2024. Hans tid i den italienske storklub blev kronet med et mesterskab i 2022, en triumf, han selv beskriver som et af karrierens højdepunkter.

Det er ikke en nyhed USA vil købe Grønland

Af

Karsten Byrgesen

-

20:07 - 12. januar

Det er ikke kønt, hverken at kigge- eller høre på, når USA`s kommende præsident Donald Trump i klart sprog genfremsætter et gammelt amerikansk geopolitiske ønske om implementering af Grønland, som den 51. amerikanske delstat. Det er Poker taktik der skal håndteres med kløgt og is i maven. Trump er langt fra den eneste præsident der har ønsket at købe Grønland. Det første tilbud kom fra præsident Andrew Jackson i 1832 og er siden blevet genfremsat adskillige gange.

Der skal ikke mere end et kig til for at se, hvilken interesse Amerikanerne har i Grønland. Grønland besidder en uvurderlig skat af kostbare mineraler i undergrunden og et fiskerigt hav. Begge dele er vigtige ressourcer, som en stormagt meget gerne vil have kontrollen over. Grønland er nemlig meget mere end en sne- og isdækket kæmpe ø. Med klimaændringerne er der over tid skabt mulighed for sejlads rundt om Grønland året rundt. Det er en mulighed, der udfordres af bl.a. Kina og Rusland og dermed truer sikkerheden for Grønland. Grønland er også både geopolitisk og strategisk et enormt land, der helt ubevogtet udgør en ubehagelig flanketrussel for USA og Canada. Med Ruslands og Kinas aggressive adfærd er det legitimt, at USA ønsker at udvide sit militære engagement i Grønland.

Grønland ligger ubevogtet hen og den danske såkaldte suverænitetshåndhævelse i Grønland har desværre ikke anden effekt end de spor i sneen som to hundeslæder, to spand hunde og to soldater efterlader. Effekten af den indsats svarer til, at der på hele Sjælland kun er en politibetjent – på løbehjul.

Dansk overvågning fra luften er ikke eksisterende og den maritime overvågning udgør heller ikke en troværdig tilstedeværelse. Med fuld offentlighed om de danske inspektionsskibes placering og nedslidte tilstand er der ikke tale om noget, der bare ligner en troværdig indsat. Med fraværet af en bare minimal overvågning af Grønland og det omkringliggende hav, efterlader vi en komplet åben flanke mod øst.

Med Grønland efterladt alene af Danmark og fraværet af dansk kontrol i, over og omkring Grønland er de amerikanske ønsker forståelige.

Og nej, ”Grønland er ikke til salg”, som daværende danske statsminister Thorvald Stauning udtrykte det i Finansial Times 21. juli 1930. Men, der bør lyttes til amerikanerne og, de bør tilbydes konstruktive forhandlinger om etablering af baser. Det skal have en pris! Det bør forhandles, så de amerikanske baser giver Grønland et årligt og varigt og substantielt Dollar milliardbeløb. Grønland skal også kræve, at amerikanerne i forbindelse med amerikanernes baser giver fri adgang til basernes sundheds- og sygehusfaciliteter, etablering af skoler, alderdomshjem, fritidsfaciliteter, elektricitet, vand og infrastruktur for grønlænderne.

Danmark skal ikke afstå Grønland for nogen pris, men vi skal tage ejerskabet alvorligt.

Flere dyre ledere i en krisetid

Af

-

20:00 - 12. januar

Rotationsprincippet blandt DJØF’s medlemmer sikrer dem en kontinuerlig sikkerhed for, at der hverken er konsekvenser eller risiko for ledighed, for hvis der er noget, vi ved, så er det, at det offentlige altid skal bruge flere dyre ledere til at lede os alle sammen.

Rotationen er den simple, at de samme mennesker arbejder sig op i det offentlige hieraki, hvor de som græshopper springer fra sted til sted, mens lønnen stiger og stiger. Ikke sjældent belønnes man både for skandaler, fiaskoer, problemer med de underordnede, problemer med forvaltningsloven og måske endda en decideret modstand til borgerne, der tillader sig at ville vide, hvad der foregår. Modstanden ser vi via den agressive oprustning med jurister (sponsoreret via kammeradvokaten, der på kurser lærer forvaltningerne at sylte aktindsigter og fifle med offentlighedsprincippet, stik mod intentionerne i loven), spindoktorer (der stort set skal sælge halleluja-historier om den offentlige forvaltning og gøre gammelmedierne afhængige af kommunekasserne med mere) og grødfede politikere (der soves ind i udvalgsposter, bestyrelsesposter og gøres afhængige af de penge, der følger med deres mandater).

Det er naturligvis altid rart at fortælle den gode historie om, hvor sødt og rart det hele er. Men når det kommer til den offentlige forvaltning og de folkevalgte politikere, er det største problem, alt det vi ikke ved. Tendensen er nemlig, at det er kun “hvis man bliver taget”, der kommer erkendelser på bordet. Indtil da bevarer forvaltningen alle problemer for sig selv, så de kan beskytte borgerne mod borgerne selv. Det er en udvikling, der har været skred i de seneste 20 år. I takt med den digitale tidsalders dramatiske forandringer af kommunikationshastigheden og omfanget af selvsamme, er magthaverne særdeles optagede af at beskytte sig selv mod “folk udefra”. Det handler af indlysende grunde om deres karrieremuligheder. Man ønsker at styre fortællingerne, indtil man har placeret sig selv endnu mere lukrativt. Er du leder på niveau 1, 2 eller 3? Skal du videre fra en stilling som “chef” til “direktør”? Lønningerne er vanvittige:

Hvert år skræmmer vi befolkningen med at vise, hvor dyre lederne er i kommunen. De får nogle sindssyge lønninger, og nej, de arbejder næppe så meget for de penge. Det er en skændsel for den menige medarbejder at se, hvordan disse mennesker vælter sig i skatteborgernes penge, mens der ikke er råd til tørre kiks på et plejehjem. Og nej, de kan ikke selv se det. De er som bankrøvere, der ved at politiet aldrig dukker op. De føler selv, at de fortjener det. Selvom de udmærket ved, at de ikke bærer nogen form for risiko selv. En skandale vil måske blot udløse en klækkelig sum penge kombineret med en periode, hvor man kan holde fri, indtil den nye stilling i en anden forvaltning er hjemme, og så med en endnu højere løn.

Det ER virkeligheden.

Alt for mange toppolitikere er blevet fedtet ind i dette miljø. Kun en vælger revolution kan ændre på dette, men desværre vil mange almindelige mennesker ikke gå ind i politik på grund af den modbydelige og ondskabsfulde stemning, der ofte piskes op af gammelmedierne, der helt har glemt den klassiske reportage og ordentlighed. Nu kæmper man om clicks og likes. Gammelmedierne har ganske enkelt alt for travlt med at bakke op om den herskende klasse, samtidig med at de rigtige historier om storforbruget på offentlig administration typisk behandles som en nødvendighed. Man er alt for villige til at købe de dårlige argumenter, og det tager for lang tid at sætte sig ind i baggrundene for de forskellige love, der støbes i den embedsmæssige sovs af nødvendigheder.

I stedet for som et absolut minumum at kræve lighed for loven, så tillader samfundet sjusk og kaos i det offentlige, hvor mange forpinte medarbejdere må tækkes med håbløse og virkelighedsfjerne krav fra mennesker, der sjældent selv løfter de konkrete opgaver. Samtidig er der mange steder indført et princip om, at man skal “være loyal”, hvorfor cirkelslutningen er perfekt. Mange dårlige sager når at køre ud over kanten, fordi ingen tør stå frem. Man burde principielt være beskyttet mod sanktioner, hvis man beklager sig over kritisable forhold i det offentlige, men det modsatte er tilfældet. Topcheferne værner nidkært om deres områder. Der er derfor heller ikke nogen læringsproces. Til gengæld er der masser af new speak, hvor man får ord til at betyde det modsatte af, hvad der reelt er tale om. “Styrke” betyder “lappe”. “Vision” betyder “om lang tid, hvis nogensinde”.

Sandsynligheden for, at vi får et opgør med den dyre ledelse i det offentlige er ikke særlig stor. Fordi interessen fra politikerne er meget lille. Det bliver nærmest betragtet som “yderligtgående”, hvis man ønsker at begrænse antallet af chefer og ledere i det offentlige. Sandheden er bare den, at man stort set altid bruger de penge, man kan få fingrene i. Så hvis der ikke er nogen, der fjerner alle disse lukrative lønvilkår, vil det aldrig nogensinde få en ende. Desværre vil vi være nødt til at vente på en økonomisk katastrofe, før der endelig kommer et opgør på området.

Fredericia er ikke en morfinby mere

Af

-

07:42 - 12. januar

Opioidproblematikken er i øjeblikket et varmt emne i medierne, og SF’s folketingsmedlem Karina Lorentzen presser på for, at der forhandles om regeringens udspil på området. Hun ønsker bedre regulering og handlingsplaner for at tackle de udfordringer, der følger med misbrug af opioider. Men hvordan ser situationen ud i Fredericia?

Henriette Graversen, koncernchef for Social og Handicap i Fredericia Kommune, mener ikke, at opioider er et problem i Fredericia. Ifølge Henriette har kommunen faktisk været under landsgennemsnittet i forhold til forbrug af opioider, og hun understreger, at Fredericia ikke længere kan kaldes en “morfinby”, som nogle tidligere har kaldt den.

– Faktisk har vi været under landsgennemsnittet, og helt generelt er billedet med, at Fredericia tidligere var kendt som en morfinby, ikke retvisende mere, siger Henriette Graversen.

Selvom hun ikke ser et akut problem i Fredericia, anerkender Henriette, at der er behov for at sætte fokus på opioidproblemet. Hun mener, at lovgivningen omkring opioider bør skærpes for at forhindre misbrug, især når nogle udnytter deres receptmedicin til at sælge videre.

– Jeg mener dog det er helt rigtigt, at man sætter fokus på det, og får lavet noget bedre lovgivning omkring opioider. Nogen udnytter deres recept til at sælge videre, og det kan lovgivningen være med til at rette op på, forklarer Henriette Graversen.

Debatten om opioider handler ikke kun om de personlige konsekvenser af misbrug, men også om hvordan samfundet bedst regulerer brugen af receptpligtig medicin. Henriette Graversen ser behov for at finde en balanceret løsning, der både tager hånd om dem, der er afhængige, og samtidig hindrer misbrug og videreforsyning.

Selvom situationen i Fredericia ikke umiddelbart er kritisk, er det vigtigt for kommunen at følge med i udviklingen på området og være opmærksom på eventuelle tegn på, at opioider kan blive et større problem i fremtiden.

Læs også

SF kræver handling mod opioider – især blandt unge

Europaparlamentet er en kompleks arbejdsplads, men det er her, vi gør en forskel

Af

-

10:22 - 11. januar

Niels Flemming Hansen (C) har nu arbejdet lidt over et halvt år i Europaparlamentet siden valget i 2024. I denne periode har han gjort sig flere erfaringer om både de praktiske udfordringer og de politiske dynamikker, der følger med at være parlamentsmedlem i Bruxelles.

– Når du træder ind i Europaparlamentet, bliver du hurtigt klar over, hvor meget der handler om kontrol og ansvar. Du skal ansætte medarbejdere, finde en bolig og tage hånd om alt det praktiske selv. De første par måneder går næsten alene med det, fortæller Niels Flemming Hansen, der er retur i Bruxelles.

– Jeg var heldig, da jeg startede. Jeg kom til Bruxelles allerede den 11. juni, kort efter valget den 9. juni. Jeg havde en medarbejder med, som allerede havde erfaring fra arbejdet i København, og vi tog simpelthen rygsækken på og klarede det sammen. Det gav os en god start, blandt andet fordi vi hurtigt kom i kontakt med nogle erfarne parlamentsmedlemmer, heriblandt svenske kollegaer, som hjalp os med at finde os til rette.

Niels Flemming Hansen er kommet godt på plads i Bruxelles. Nu gælder det arbejdet for Europa.

En vigtig del af hans arbejde har været i EPP-gruppen, hvor han blandt andet arbejder med spørgsmål omkring fremtidens europæiske forsvar. Her har han været i tæt kontakt med danske virksomheder og organisationer for at få input til arbejdet.

– Jeg arbejder ved at tage kontakt til virksomheder og organisationer i Danmark, som har indsigt i forsvaret, for at få input. Det er en tilgang, jeg har haft stor glæde af, fordi det bygger bro mellem vores nationale interesser og det europæiske samarbejde.

Sammenlignet med Folketinget er der markant forskel på arbejdsdynamikken i Europaparlamentet, hvor der er mere end 700 medlemmer.

– Når man sammenligner Europaparlamentet med Folketinget, er den største forskel størrelsen. I Folketinget er vi 179 medlemmer, mens Europaparlamentet har over 700. Det gør en kæmpe forskel, både i arbejdsgangen og i kompleksiteten af opgaverne. Man lærer hurtigt at hæve blikket og se ud over Danmarks grænser for at forstå, hvordan tingene hænger sammen på tværs af Europa. Den erfaring har været uvurderlig for mig.

Arbejdet byder på et væld af møder. Her med Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionsformand

Niels Flemming Hansen understreger, at politisk erfaring er afgørende for at navigere i EU-politik.

– Det er vigtigt at have politisk erfaring, før man træder ind i Europaparlamentet. Politik er kompromisernes kunst, og i EU bliver det særlig tydeligt. Der er mange nuller bag tallene, men det vigtigste er at gøre lovgivningen forståelig for almindelige mennesker. Han arbejder blandt andet med små og mellemstore virksomheder, som han mener har behov for at få lovgivningen gjort mere tilgængelig.

Netop det med at gøre lovgivningen mere tilgængelig er vigtigt for Niels Flemming Hansen, der selv har drevet virksomhed i en menneskealder. Han er også blevet formand for SME i Bruxelles (Små og mellemstore virksomheder red.). De virksomheder udgør en væsentlig del af arbejdsmarkedet og økonomisk vækst, men samtidig står de over for unikke udfordringer, når det gælder regulering, vækstmuligheder og innovation. I EU defineres SMV’er som virksomheder med færre end 250 ansatte og en årlig omsætning på maksimalt 50 millioner euro eller en samlet balance på højst 43 millioner euro.

– Jeg er formand for SME Europe og leder også SME Circle, som fokuserer på virksomhedernes interesser. Vi forsøger at gøre lovgivningen mere tilgængelig og skabe bedre rammer for vækst.

Selvom hverdagen er krævende, sætter Hansen pris på den fleksibilitet, arbejdet giver ham.

– Hverdagen som parlamentsmedlem er spændende, men også krævende. Jeg tager som regel hjem til Danmark hver weekend, hvilket giver mig mulighed for at se venner og familie og lade op til en ny uge. Når jeg er i Bruxelles, er dagene lange. Jeg lander typisk mandag og starter arbejdet allerede tidligt næste morgen. Min kalender er fyldt med møder, debatter og lovgivningsarbejde. Jeg har et stærkt hold af medarbejdere, som hjælper med at tygge sig igennem den komplekse lovgivning og sikre, at vi altid er forberedte.

Bureaukratiet i EU har været en øjenåbner for Hansen.

– En af de ting, der har overrasket mig mest, er bureaukratiets omfang. I EU får vi virkelig bureaukratiet at se i sin yderste potens. Det er en udfordring at gøre politikken forståelig for borgerne, men der er heldigvis konkrete eksempler, som gør en forskel. Eksemplerne, som han fremhæver, inkluderer standardiseringen af opladere og EU-lovgivning omkring genanvendelse af dåser, der har haft konkret positiv indvirkning på hverdagen.

Hansen værdsætter også den frihed, han har til at arbejde på tværs af grænser.

– Jeg vil også fremhæve den frihed, det giver at være i Europaparlamentet. Det er et sted, hvor du får mulighed for at tænke og handle på tværs af grænser. Men det er også et sted, hvor du lærer at værdsætte hjemmet. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg kan kombinere mit arbejde med at komme hjem til Danmark hver weekend. Det gør det muligt at balancere mit liv og fortsætte arbejdet med at gøre EU-politik relevant og tilgængelig for danskerne.

Niels Flemming Hansen har nu et godt fundament i sit arbejde i Europaparlamentet og ser frem til at fortsætte med at påvirke både dansk og europæisk politik.

Borgmester jubler over virksomhed er reddet

Af

-

10:07 - 11. januar

I årevis har Fortum, tidligere kendt som Kommunekemi, advaret om de konsekvenser, en ny CO2-afgift kunne få for virksomhedens fremtid. Nu står det dog klart, at virksomheden fortsætter sine aktiviteter under forbedrede forhold, hvilket har bragt stor lettelse hos Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V).

”Der er flere årsager til, at dette er så vigtigt. For det første er der tale om en kæmpestor arbejdsplads i Nyborg, som beskæftiger mange mennesker. Det er rigtig glædeligt, at opkøbet og de investeringer, der er gjort i fremtiden, gør det muligt at fortsætte med at drive virksomheden, og at vi nu også har en afgiftsstruktur, som vi har kæmpet for at undgå. Uden den ville vi risikere, at en virksomhed som Fortum ikke kunne eksistere,” siger Kenneth Muhs.

Han fremhæver også virksomhedens betydning for affaldshåndtering i Danmark. ”Danmark har et ansvar for at kunne behandle vores erhvervsaffald. Det er noget, vi kan gøre i Nyborg på en forsvarlig og dygtig måde, og det har vi kunnet siden 70’erne, hvor kommunerne etablerede det gamle Kommunekemi.”

Ifølge Kenneth Muhs er det ikke kun et lokalt anliggende, men også en national prioritet at have teknologien og kapaciteten til at håndtere affald. ”Vi har også en forpligtelse som nation til at sikre, at vi kan håndtere det affald, vi selv producerer, og det kan vi i Danmark. Den næste del handler om, at teknologien, der skal drive den grønne omstilling, både i forhold til CO2-reduktion og affaldshåndtering, er en teknologi, som netop denne type virksomhed kan levere.”

Borgmesteren roser også den nye ejerkreds bag virksomheden og deres investeringer. ”Det er en kæmpe koncern, der har opkøbt virksomheden, efter at Fortum solgte sin del. Som borgmester er jeg utrolig glad for, at vi har fastholdt en afgiftsstruktur, der gør, at en virksomhed som Fortum kan blive ved med at eksistere. Det er en virksomhed, der er afgørende både nationalt og lokalt, og det er en stor sejr, at det er lykkedes at få det på plads.”

Muhs forklarer, hvordan Nyborg Kommune har arbejdet intensivt for at påvirke beslutningstagere. ”Vi har været til fortræde for udvalget på Christiansborg og har haft ture til Christiansborg sammen med virksomheden for at fortælle om de udfordringer, CO2-afgiften medførte, da den blev vedtaget. Vi har også inviteret ministre til Nyborg, og politikere har været på besøg. Sammen med Fortum har vi haft mange besøgende, som vi har fortalt om virksomheden, men også om den forpligtelse, vi som nation har til at kunne behandle vores erhvervsaffald. Det ville være skadeligt for os, hvis vi begyndte at eksportere vores affald i stedet for at behandle det selv.”

Han fremhæver den fælles indsats som afgørende for resultatet. ”Sammen med Fortum og mange andre gode kræfter har vi arbejdet på at sikre, at det her fastholdes. Fortum har også været meget dygtige til at arbejde for det, fordi det er vigtigt, og vi glæder os meget over, at vi nu kan sikre, at vi bevarer disse mange arbejdspladser. Det er en af de største virksomheder, vi har, og derfor gør vi alt, hvad vi kan for at beskytte den. Virksomheden har både samfundsmæssig, arbejdsmæssig og teknologisk værdi, og det er afgørende for fremtiden.”

Kenneth Muhs er lettet over, at den massive indsats har båret frugt, og at Fortum nu kan fortsætte som en af Nyborgs vigtigste virksomheder. Han ser frem til, at virksomheden både lokalt og nationalt vil spille en central rolle i den grønne omstilling.

Hvorfor USA ikke er svaret på Grønlands fremtid

Af

Poul Rand

-

07:53 - 11. januar

Grønlands fremtid defineres bedst af grønlændere selv, som statsminister Mette Frederiksen og Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, begge har understreget. Trumps drøm om at “købe” Grønland er ikke bare absurd, den underminere alt det, der gør Grønland unikt, fra dens natur og kultur til dens drøm om selvstændighed.

Donald Trumps genopblussede interesse for Grønland, især med sønnike Trump Jr.’s nylige besøg i Nuuk, har igen rejst spørgsmålet om Grønlands fremtid. Trumps udtalelser om at “gøre Grønland stort igen” og hans signaler om mulige økonomiske og militære sanktioner mod Danmark har skabt heftig debat. Vil Grønland klare sig under amerikansk kontrol?

Væsentlige pointer om, hvorfor Grønland næppe vil trives bedre under USA end Danmark.

USA’s interesse for Grønland er i høj grad drevet af øens ressourcer, olie, gas og sjældne mineraler. Noget Kina tidligere har haft fat i, og hvor Grønlænderne faktisk ikke fik egne arbejdspladser. Trump administrationen har tidligere prioriteret økonomisk vækst frem for miljøbeskyttelse, og det er svært at forestille sig en anden tilgang til Grønland (drill baby drill), hvilket kan føre til alvorlig industriel forurening og skade på øens unikke natur.

Under Danmark er der streng regulering og miljøhensyn. Grønlands natur har derfor været bedre beskyttet mod rovdrift end under et potentielt amerikansk styre.

USA har allerede militær tilstedeværelse i Grønland med Pituffik Space Base (Thule Air Base), men med fuld kontrol ville USA næppe tøve med at udvide denne tilstedeværelse drastisk. Historisk set har amerikanske militæranlæg ikke altid taget hensyn til lokale befolkninger, og Grønland kunne ende som et strategisk militært knudepunkt uden grønlændernes samtykke. Trump skabt en “krise” for at ryste Danmark og Grønland. Trump’s egentlige mål er ikke at købe Grønland eller skabe splid i NATO. I stedet ønsker han:

1. Militær sikring af Grønlands grænser.

2. Flere baser og radarinstallationer på Grønland.

3. En handelstraktat, der styrker amerikanske investeringer i Grønlands ressourcer mod økonomiske fordele til grønlænderne.

Når støvet lægger sig, kan Danmark, Grønland og USA præsentere en aftale, der tilfredsstiller alle parter. Trump opnår sine strategiske mål, mens den “diplomatiske krise” afsluttes som et vellykket samarbejde. Denne tilgang vil dog stå i skarp kontrast til Danmarks, hvor grønlændernes stemme vægtes langt mere i beslutningsprocesser.

USA er kendt for sit privatiserede sundhedssystem, som er blandt de dyreste i verden. Grønland har i dag adgang til det danske sundhedsvæsen, som sikrer gratis behandling og støtte. Et skifte til amerikansk kontrol ville sandsynligvis betyde, at grønlændere skulle betale høje beløb for basal sundhedspleje, en katastrofe i et samfund, hvor mange allerede kæmper med sociale udfordringer.

Under Danmark er der også fokus på at sikre velfærd og social støtte til udsatte grupper, noget der står i skærende kontrast til den sociale ulighed, der ofte ses i USA.

Grønland drømmer om selvstændighed, og det er en legitim aspiration. Men at skifte til amerikansk kontrol ville næppe bringe denne drøm tættere på virkelighed. Tværtimod risikerer Grønland at ende som et amerikansk territorium på linje med Puerto Rico, teknisk set en del af USA, men uden reel indflydelse eller selvbestemmelse.

Grønland og Danmark står over for store udfordringer i deres relation, men rigsfællesskabet giver Grønland en langt bedre platform til at forme sin egen fremtid, end hvad USA nogensinde kunne tilbyde.

Grønland skal hverken være et amerikansk militærtrop eller en ressourcekoloni. Fremtiden ligger i et fortsat samarbejde med Danmark og NATO, hvor grønlændernes stemme vægtes, og deres ønsker respekteres, også en fremtid som selvstændig hvis de vil løsrive sig, med en økonomisk overgangsordning på maks. 5 år, så skal de klare sig selv.

Poul Rand, Grønlandsfarer og Kandidat til KV25 i Fredericia for Liberal Alliance.

Profiler kan være fortid i ligaklub

Af

-

17:44 - 10. januar

KIF Kolding står til en større spillerrokade midt i sæsonen. Ifølge flere kilder har flere profiler fået besked på, at de kan søge efter nye klubber med øjeblikkelig virkning, mens klubben samtidig er på udkig efter forstærkninger.

Torsdag rapporterede “Rygtebørs” på Instagram, at flere KIF-spillere kan være på vej væk. Det drejer sig om profiler som Kristian Stoklund, Mads Kragh Thomsen, Mathias Hedegaard og Anton Hellberg.

Særligt Kristian Stoklund, der kom til klubben fra lokalrivalerne Fredericia i sommeren 2024, blev fremhævet som en nøglespiller, der skulle løfte holdet. Men den 30-årige playmaker, der blev hentet på en treårig kontrakt, har nu fået besked om, at han ikke længere indgår i klubbens planer og gerne må finde en ny klub.

Ingen af de nævnte spillere har ønsket at kommentere på oplysningerne.

KIF jagter nye kræfter

Mens flere spillere kan være på vej væk, lader det også til, at KIF Kolding aktivt søger nye profiler. Ifølge AVISENs oplysninger har klubben kastet sin interesse på GOG’s Frederik Tilsted.

Tilsted, der er under kontrakt med GOG frem til sommeren 2026, skulle angiveligt være utilfreds med den begrænsede spilletid, han får under GOG-træner Kasper Christensen. Med udsigten til, at Óli Mittún – et af Europas største håndboldtalenter – slutter sig til GOG til sommer, kan Tilsteds rolle i klubben blive yderligere reduceret. Det har åbnet for muligheden for et skifte allerede nu, og KIF Kolding skulle være klar til at hente ham som en del af en større oprustning.

KIF’s udfordringer kræver handling

KIF Kolding holder i øjeblikket vinterpause på en 12. plads i ligaen og har ikke vundet en ligakamp siden den 12. september 2024. Klubben står over for store udfordringer, og både sportsligt og organisatorisk arbejdes der intensivt på at vende skuden.

Med en række profiler på vej ud og nye ansigter potentielt på vej ind, ser det ud til, at KIF Kolding forsøger at ændre kurs for at sikre sig overlevelse i den danske herreliga.

Fredericia Maskinmesterskole holder stort praktiktræf med rekorddeltagelse

Af

-

16:02 - 10. januar

Fredericia Maskinmesterskole (FMS) afholder endnu engang sit årlige praktiktræf, og i år bliver det større end nogensinde før. Arrangementet finder sted i Elbohallen, hvor virksomheder og studerende mødes for at skabe forbindelser og finde praktikpladser. Med over 35 virksomheder på deltagerlisten sætter årets praktiktræf rekord i antallet af deltagere.

Rektor Jens Færgemand fortæller om den imponerende udvikling:

– Det er en årlig begivenhed, vi afholder i Elbohallen, hvor vi inviterer alle vores studerende. Arrangementet er vokset år for år, og derfor har vi været nødt til at flytte det til Elbohallen. Tidligere holdt vi det på skolen, men vi kan simpelthen ikke være der længere.

Med virksomheder som DIS A/S, Ørsted, Siemens, Total Energies og Carlsberg på deltagerlisten bliver det en unik mulighed for de studerende at møde potentielle praktiksteder og fremtidige arbejdsgivere. Færgemand forklarer, at interessen for maskinmestre er så stor, at virksomhederne ser praktiktræffet som en vigtig platform til at finde nye talenter.

Flere praktikpladser end studerende

Det imponerende er, at der faktisk er flere praktikpladser, end der er studerende på Fredericia Maskinmesterskole. Færgemand uddyber:

– Det er bemærkelsesværdigt, at vi har så stor opbakning fra virksomhederne. Der er stor efterspørgsel på maskinmestre, og vi har faktisk ikke nok studerende til de praktikpladser, der bliver udbudt. Det er et luksusproblem, som vi naturligvis er glade for.

For virksomhederne er det gratis at have praktikanter, hvilket gør ordningen attraktiv. Praktikken varer tre måneder og fungerer som en prøvetid, hvor virksomhederne kan teste samarbejdet med en potentiel fremtidig medarbejder.

Studerende på alle semestre deltager

Tidligere var det kun de studerende på de sidste semestre, der deltog i praktiktræffet. Men i takt med den stigende interesse fra virksomhederne har FMS åbnet arrangementet op for alle studerende – også dem på de første semestre.

– Vi har valgt at give alle vores studerende mulighed for at deltage, uanset om de er fra Fredericia, Sønderborg eller Esbjerg. Det giver især de nye studerende en god forståelse af, hvad de kan tilbyde som maskinmestre, og hvad virksomhederne leder efter, forklarer Jens Færgemand.

Med omkring 300 studerende, der deltager, og en rekordstor opbakning fra erhvervslivet, er der store forventninger til årets praktiktræf. Færgemand slutter:

– Vi glæder os til at skabe endnu flere muligheder for vores studerende og fortsætte med at styrke samarbejdet mellem skolen og erhvervslivet.

Deltagende virksomheder

Blandt de mange virksomheder, der deltager, er:

• DIS A/S

• Ørsted

• Energinet

• Carlsberg

• Siemens

• Total Energies

• TREFOR

• ABB

• Fjernvarme Fyn

• Forsvaret

• Esvagt

Samt mange flere, herunder organisationer som Maskinmesterens Forening og Akademikernes A-kasse.

Med så stærkt et felt bliver praktiktræffet en enestående mulighed for både studerende og virksomheder.

Læs også:

FMS fokuserer på studiemiljø og trivsel for studerende

Danskerne satte strømrekord i 2024

Af

-

12:18 - 10. januar

I 2024 slog Danmark rekord i strømforbrug med et samlet forbrug på 38,4 terawatt-timer (TWh). Ifølge data fra Energinet oversteg dette det tidligere rekordår 2021 med fem procent.

Norlys bemærker, at elektrificeringen af samfundet er i gang, og flere skifter eksempelvis dieselbiler ud med elbiler eller installerer varmepumper. De fremhæver desuden, at andelen af bæredygtig strøm fra grønne energikilder som vindmøller og solceller er vokset, men at dette også har medført større prisudsving afhængigt af vejret.

– Tallene taler deres tydelige sprog. Vi sparer ikke længere så meget på strømmen, og vigtigst af alt så begynder elektrificeringen at tage fart. Der er simpelthen flere, der skifter dieselmotoren ud med en elbil eller får varmepumpe, siger Mads Brøgger, direktør i Norlys’ energiforretning, i en pressemeddelelse.

Markante prisudsving

Mens strømforbruget satte rekord, markerede 2024 sig også med en blanding af historisk lave gennemsnitspriser og enkeltstående prisstigninger. Årets højeste timepris blev registreret den 12. december, hvor elprisen nåede 7 kr./kWh ekskl. moms i en enkelt time.

– Vi ser flere dage med store prisudsving, og derfor kan det godt betale sig at holde øje med priserne, hvis man har en variabel elprisaftale, siger Mads Brøgger.

Ifølge Norlys endte den gennemsnitlige elpris for året på 0,53 kr./kWh, det laveste niveau siden 2020. Især grøn energi fra vindmøller og solceller har bidraget til de lave gennemsnitspriser, mens dage med lav produktion af vedvarende energi har skabt større udsving.

– I 2024 lå den rene elpris i gennemsnit på knap 0,53 kr./kWh, og det er faktisk det laveste niveau siden 2020. Her i begyndelsen af januar har vi heldigvis også set, at gennemsnitsprisen har ligget endnu lavere, hvor vi blandt andet har haft en del vind, som har bidraget til de lave priser, bemærker han.

Store regionale forskelle

Danmark er opdelt i to elpriszoner, DK1 (Vestdanmark) og DK2 (Østdanmark). Priserne varierer mellem de to zoner, afhængigt af tilknytningen til henholdsvis det centraleuropæiske og nordiske elsystem. I 2024 oplevede DK1 og DK2 forskelle i elpriser hver tredje time, og på 156 dage var prisforskellen mellem døgnets billigste og dyreste time over én krone.

– I vores elpris-app kan kunderne få hjælp til at finde de største strømslugere i hjemmet, og vores hjemmeladere kan automatisk lade elbilen op, når strømmen er billigst og grønnest, forklarer Mads Brøgger afsluttende.

Netto, Bilka og føtex lancerer nyt blandingskød med kylling og okse

Af

-

11:52 - 10. januar

Fra næste uge vil et nyt kødprodukt kunne findes på hylderne i Netto, Bilka og føtex. Det drejer sig om en blanding af hakket okse- og kyllingekød, der ifølge Salling Group kombinerer smag, konsistens og bæredygtighed.

Produktet, som bliver tilgængeligt i uge 3, er udviklet i samarbejde med den danske leverandør Hilton Foods og skal præsentere et alternativ til det traditionelle hakkede oksekød.

Prisen for en pakke på 400 gram starter ved 30 kroner. Nicolai Lykke, kategorichef for kød i Salling Group, siger i en pressemeddelelse:

– Vi glæder os altid til at præsentere vores kunder for nye produkter, men når der er tale om en vare, som vi er først med på markedet, er vi ekstra spændte. Nogle vil måske stille spørgsmål ved kombinationen af kylling og okse, men produktet er testet, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger, hvor særligt smagen og konsistensen bliver fremhævet.

Mindre rødt kød, mere kylling

Fødevarestyrelsens officielle kostråd anbefaler, at danskerne reducerer deres indtag af rødt kød og i stedet vælger lyst kød som eksempelvis kylling. Det nye produkt adresserer disse anbefalinger ved at kombinere oksekød og kylling i en cirka 50/50-fordeling, hvilket ifølge Salling Group giver en betydelig reduktion i klimaaftrykket. Baseret på data fra Concito’s Store Klimadatabase oplyser Salling Group, at produktet reducerer CO2-udledningen med mindst 40 procent sammenlignet med almindeligt hakket oksekød.

– Når vi udvikler nye produkter, skal vi altid inspirere og gøre kunderne nysgerrige. Samtidig skal produktet appellere og adressere nogle af de ting, der fylder hos vores kunder, såsom ønsket om at spise mere efter de officielle kostråd. Med det nye kødprodukt tilbyder vi nu et velsmagende alternativ til det klassiske hakkede oksekød, som er manges favorit. Vi håber, at vi har skabt en ny klassiker i de danske køkkener, siger Nicolai Lykke.

Velegnet til hverdagsretter

Det nye blandingskød er velegnet til hverdagsretter som lasagne og kødsovs. Det minder om hakket oksekød med en fedtprocent på 8-12 procent, både hvad angår smag, udseende og spisekvalitet. For at sikre en korrekt tilberedning anbefales det, at kødet opvarmes til en kernetemperatur på mindst 75 grader.

Udover okse-kyllingeblandingen introducerer Salling Group også et andet innovativt produkt, hvor oksekød suppleres med 35 procent ærteprotein.

175.177 besøgte lægevagten i 2024

Af

-

20:26 - 9. januar

Region Syddanmark har offentliggjort de samlede konsultationstal for lægevagten i 2024. Tallene dækker både de mindre og større konsultationssteder i regionen, herunder Esbjerg, Kolding, Odense og Aabenraa. De samlede besøgstal viser et varieret billede af efterspørgslen på lægevagtsydelserne i hele regionen.

I 2024 blev der i alt registreret 175.177 besøg på lægevagterne. De største konsultationssteder var Odense med 48.150 besøg og Esbjerg med 27.202 besøg. Andre større steder som Kolding og Aabenraa havde henholdsvis 26.819 og 17.751 besøg.

Her er en oversigt over antallet af besøg for de enkelte steder i regionen:

• Assens: 1.422

• Brørup: 1.073

• Esbjerg: 27.202

• Fredericia: 2.803

• Faaborg: 1.380

• Grindsted Skadeklinik: 419

• Haderslev: 2.427

• Kolding: 26.819

• Middelfart: 2.305

• Nyborg: 2.650

• Odense: 48.150

• Rudkøbing: 849

• Svendborg: 9.809

• Sønderborg: 9.153

• Tønder Skadeklinik: 455

• Varde: 2.350

• Vejle: 17.872

• Ærø: 288

• Aabenraa: 17.751

Tallene viser, at Odense fortsat har den højeste aktivitet, mens Fredericia og Middelfart også har haft et stabilt antal besøg. I mindre byer som Ærø og Tønder er besøgstallene naturligt lavere.

Konsultationstallet i 2024 viser, hvordan efterspørgslen på lægevagtsydelser er en vigtig indikator for at forstå sundhedssystemets belastning og behovet for tilpasninger i fremtiden.

Tidligere bankdirektør bliver ny formand for ligaklub

Af

-

20:02 - 9. januar

64-årige Jan Ulsø Madsen er blevet udnævnt som ny bestyrelsesformand for KIF Håndbold Elite A/S, selskabet bag KIF Koldings ligahold. Jan Ulsø Madsen bringer en stærk baggrund som administrerende direktør for Vestjysk Bank, hvor han i perioden 2015-2024 hjalp banken fra en økonomisk krise til en solid og velkonsolideret position.

Jan Ulsø Madsen har boet i Kolding siden 1986 og har gennem årene været en dedikeret håndboldfan med et skarpt øje på KIF Kolding og dansk håndbold generelt. Nu har han påtaget sig opgaven som bestyrelsesformand med fokus på at videreføre og styrke klubbens strategiske arbejde.

Jan Ulsø Madsen understreger, at han og det øvrige bestyrelsesmedlem Cathrine Axelsen allerede er blevet grundigt orienteret om klubbens nuværende status og fremtidige ambitioner. Han anerkender, at KIF Kolding er i en genopbygningsfase, men ser også store muligheder.

– Klubben har gennem en periode været i gang med en genrejsning, og vi har en række udfordringer forude. Vi har en strategi, der hviler på tre ben: Vi skal styrke klubben sportsligt, kommercielt og på akademisiden, så vi kan udvikle egne talenter til ligaholdet. Den strategi blev udviklet under de tidligere bestyrelser og direktør Christian Hjermind, og det arbejde skal vi fortsætte i den nye bestyrelse, siger Jan Ulsø Madsen.

Han peger på vigtigheden af at øge klubbens indtægter gennem flere partnerskaber og øget kommerciel aktivitet. Forbedrede faciliteter og udvidede loungeområder skal hjælpe med at tiltrække større arrangementer, der kan generere indtægter og styrke klubbens økonomi.

Konkurrencen i dansk håndbold bliver stadig hårdere, og Jan Ulsø Madsen anerkender, at KIF Kolding har et stykke op til de største klubber. Aalborg Håndbold skiller sig ud som den økonomiske frontløber, men også GOG, Skjern, Fredericia og BSH ligger foran på budgetter og ressourcer.

– Det er et kapløb med tiden. Vi ser også klubber som HØJ og Aarhus Håndbold i 1. division, der opererer med store budgetter. Vi er blevet styrket af vores investeringsselskab med eksterne investorer, men vi skal også bruge vores stærke brand som landets mest vindende håndboldklub til at tiltrække større sponsorer – også uden for vores lokalområde.

Jan Ulsø Madsen fremhæver, at KIF Kolding har en historie og et brand, der bør kunne skabe synlighed ud over kommunegrænsen, men han anerkender, at det ikke bliver let.

Trods udfordringerne er Jan Ulsø Madsen optimistisk. Han ser muligheder for yderligere udvikling og vækst i klubben og har en klar ambition om at løfte KIF Kolding tilbage til toppen af dansk håndbold.

– Jeg tror på, at vi har nogle muligheder, som vi endnu ikke har udnyttet. Med den rette indsats kan vi bygge videre på vores stolte historie og bringe KIF tilbage til den position, klubben fortjener.

Kommune tester velfærdsteknologi i hjemmeplejen

Af

-

17:51 - 9. januar

Nyborg Kommune er i gang med et pilotprojekt, der skal undersøge effekten af at erstatte nogle fysiske hjemmebesøg med onlinehjælp til ældre borgere. Projektet, der løber fra januar til september 2025, involverer et team på seks social- og sundhedsassistenter, der skal hjælpe borgere via skærm fra nye lokaler i Nyborg Sundhedshus.

Formålet med prøvehandlingen er at afprøve, om onlinebesøg kan være en mere effektiv og fleksibel løsning for både borgerne og de ansatte. I første omgang vil op mod 25 borgere i kommunen være en del af projektet. Borgerne skal være i stand til at deltage og være motiverede for at blive vejledt via skærm. Deltagelse i projektet er frivillig.

Projektleder Christina Jensen forklarer:

– Med prøvehandlingen vil vi gerne indsamle erfaringer og lære mere om, hvilke borgere der kan have særligt gavn af besøg via en skærm, og hvilke opgaver det også passer bedst til. Vi skal gøre os nogle erfaringer med henblik på at gøre det til en del af den måde, vi driver hjemmepleje på i Nyborg.

Målet er at skabe en mere effektiv og fremtidssikret ældrepleje, der gør brug af ny teknologi på en klog og praktisk måde. Ved at flytte nogle af opgaverne online kan der spares tid på transport, som i stedet kan bruges på mere direkte pleje og omsorg til borgerne.

– Vi vil gerne finde løsninger, der gør vores processer mere effektive og sikrer, at vi bruger det meste af vores tid på det vigtigste, nemlig den nære borgerkontakt, afslutter Christina Jensen.

Automatisk udbetaling af feriepenge til 300.000 danskere

Af

-

15:48 - 9. januar

Cirka 300.000 danskere kan i denne måned se frem til en automatisk udbetaling af feriepenge. Det drejer sig om feriepenge fra ferieåret 2023/2024, hvor beløbene er på 5000 kr. før skat eller mindre. I alt udbetales der omkring 275 millioner kroner som følge af en ændring i Ferieloven fra 2023.

Den automatiske udbetaling sker via FerieKonto, som administreres af ATP. Ifølge en pressemeddelelse fra ATP har modtagerne allerede modtaget besked om udbetalingen, som gælder restferiepenge under en bagatelgrænse. De fleste udbetalinger blev gennemført i starten af januar 2025, mens enkelte udbetalinger sker gennem arbejdsgivere ved næste lønkørsel.

Skaber økonomisk luft

Anne Kristine Axelsson, koncerndirektør for Pension & Arbejdsmarked i ATP, udtaler:

– Vi opfordrer altid til, at man holder sin ferie og får en velfortjent pause fra arbejdslivet. Men vi ved også, at en del lønmodtagere ikke får afholdt ferie og bestilt feriepengene inden for tidsfristen, og derfor er det en fin mekanisme i den nye ferielov, at restbeløb under bagatelgrænserne udbetales automatisk. Det kan skabe lidt luft i økonomien til få afholdt den ferie, man er berettiget til.

De berørte lønmodtagere er primært timelønnede og fratrådte funktionærer, som ikke har fået bestilt deres feriepenge, enten fordi de har skiftet job, er ledige, eller på anden måde er blevet forhindret i at afholde ferie.

Den nye mekanisme i Ferieloven skal sikre, at feriepenge, som ellers kunne gå tabt, udbetales direkte og kommer til gavn for lønmodtagerne.

Skoler får ny mulighed for at bringe undervisningen udenfor

Af

-

15:38 - 9. januar

Grundskoler i hele Danmark kan nu søge midler fra en ny pulje på 40 millioner kroner, som Villum Fonden har lanceret. Formålet er at etablere udendørs undervisningsrum, hvor elever kan lære om naturvidenskab og teknologi gennem praksisnær og undersøgende undervisning.

Puljen skal give skolerne mulighed for at forvandle udearealer til værksteder, små observatorier, laboratorier, skolehaver eller andre læringsrum, der bringer eleverne tættere på naturen og dens processer. Midlerne skal ikke kun gå til fysiske rammer, men også til kompetenceudvikling af lærere og til udvikling af nye undervisningsformer.

Undervisning med jord under neglene

Agi Csonka, programdirektør for Villum Fonden, udtaler i en meddelelse:

– Udendørs undervisning åbner mulighed for den praksisfaglighed, som alle er enige om, der skal være mere af i den danske grundskole. Eleverne oplever mere varieret undervisning, de arbejder med virkelige problemer, og de får bogstavelig talt jord under neglene og vind i håret.

Villum Fonden håber, at udendørs undervisningsrum med tiden kan blive en fast del af undervisningen på skoler i hele landet. Projekterne skal skabe en mere levende og motiverende læring ved at forbinde teori og praksis på en meningsfuld måde for eleverne.

Puljen er åben nu

Enkeltskoler, grupper af skoler eller kommuner kan søge midler fra puljen frem til 2. april 2025. For at hjælpe ansøgerne arrangerer Villum Fonden informationsmøder den 15. og 16. januar 2025.

Har ligaklub ny træner parat?

Af

-

13:43 - 9. januar

En række markante udmeldinger onsdag har sat gang i en større trænerkabale, der kan få betydning for dansk og international håndbold. Jesper Jensen, nuværende landstræner for de danske kvinder, meldte ud, at han stopper som landstræner i sommeren 2025 for at vende tilbage som klubtræner. Samme dag blev det offentliggjort, at Allan Heine fratræder sin stilling som cheftræner for den ungarske storklub FTC i Budapest.

Jesper Jensen er ifølge flere medier sat i forbindelse med jobbet i FTC, en af Europas mest prestigefyldte håndboldklubber. Hvis det scenarie bliver en realitet, vil det åbne døren for Allan Heine til at tage over i en dansk klub. Odense Håndbold, der står uden cheftræner fra sommeren 2025, kan meget vel blive næste destination for den erfarne træner.

Odense Håndbolds nuværende cheftræner, Ole Gustav Gjekstad, stopper efter denne sæson for at overtage rollen som norsk landstræner. Det efterlader en ledig plads på trænersædet i en af Danmarks mest ambitiøse klubber, der jævnligt kæmper med om de store titler både nationalt og internationalt.

Kilder fortæller til AVISEN, at Allan Heine er blandt de navne, der er i spil til at overtage jobbet i Odense. Heine, der tidligere har været cheftræner for Viborg HK og assistenttræner på landsholdsniveau, har en stærk profil og erfaring fra både dansk og international håndbold. Hans seneste job i Ungarn har yderligere cementeret hans status som en eftertragtet træner i toppen af håndboldverdenen.

Jesper Jensens beslutning om at stoppe som landstræner til sommer kan også få konsekvenser for landsholdet, der skal finde en afløser. Samtidig vil hans mulige skifte til FTC være et markant karrieretræk, der kan bringe dansk trænerkompetence i spil på den internationale scene.

Mens Odense Håndbold forbereder sig på en sæsonafslutning under Gjekstad, vil de kommende måneder give svar på, hvem der overtager det prestigefyldte job i klubben. Allan Heine er en oplagt kandidat, men der kan være flere andre trænere i spil til en af Danmarks mest attraktive trænerposter. Trænerkabalens endelige udfald vil være værd at følge nøje i de kommende måneder.

Samarbejdsplan 2025: Fyns Politi og kommuner sætter fokus på fire indsatsområder

Af

-

12:21 - 9. januar

Fyns Politi og de ti kommuner i politikredsen har netop præsenteret deres samarbejdsplan for 2025. Med overskriften “nærhed og tryghed” vil politiet og kommunerne intensivere indsatsen for at forebygge kriminalitet og skabe mere sikre rammer – både fysisk og digitalt.

Planen, der hvert år bliver revideret, fremhæver fire centrale indsatsområder: nærhed og tryghed, trafiksikkerhed, forebyggelse af digital kriminalitet og bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

Politidirektør Arne Gram åbner forordet med at fortælle om vigtigheden af et tæt samarbejde mellem de involverede parter:

– Et trygt og sikkert samfund sikres blandt andet gennem et nært og tillidsfuldt samarbejde med øvrige myndigheder, samarbejdspartnere og borgerne. Gennem mange år har Fyns Politi skabt et tæt og stærkt samarbejde med kommunerne i Fyns politikreds, hvor en række kriminalitetsudfordringer løses gennem en gensidig forpligtende tilgang.

Samtidig deler stabschef Lisa Vibe-Pedersen sine refleksioner over samarbejdsplanen for Kredsrådet 2025.

– Vi har igen i år i samarbejdsplanen valgt at fokusere på kriminalitetsproblematikker, som kræver et tæt samarbejde, indleder hun og fortsætter:

– Jeg glæder mig til endnu et år, hvor Kredsrådet skal arbejde med vigtige initiativer, som sætter nærhed og tryghed blandt borgerne højt på dagsordenen.

Her er et overblik over de centrale punkter i samarbejdsplanen for Kredsrådet 2025:

Nærhed og tryghed

Planen prioriterer arbejdet med udsatte borgere, hvor en helhedsorienteret tilgang skal sikre bedre hjælp til borgere med psykiske udfordringer. Det sker blandt andet gennem samarbejde mellem politi, socialsektor og psykiatri (PSP).

Kredsrådet retter også fokus mod unges stigende brug af opioider, hvor tal fra Sundhedsstyrelsen viser en markant stigning i antallet af indlæggelser. En national udvikling, der også påvirker Fyn, får nu Kredsrådet til at arrangere en konference, hvor eksperter og myndigheder kan dele viden om, hvordan problemet bedst tackles.

Trafiksikkerhed

Sikkerheden på vejene er en fortsat prioritet for politiet og kommunerne. Et særligt fokusområde i 2025 er bløde trafikanter som el-løbehjul og elcykler, hvor der ofte opstår ulykker. Ved at bruge data fra skadestuer vil politiet målrette færdselsindsatserne for at mindske antallet af uheld.

Projektet “Kør Rent” fortsætter samtidig som en vigtig indsats mod kørsel i påvirket tilstand, der ifølge politiets statistikker stadig er et voksende problem.

Forebyggelse af digital kriminalitet

For fjerde år i træk sætter samarbejdsplanen fokus på digital kriminalitet, som ifølge Fyns Politi både rammer ældre, børn og unge. Borgmester c fra Langeland Kommune understreger vigtigheden af forebyggelse blandt ældre:

– Da vi oplever, at flere af vores ældre medborgere udsættes for IT-kriminalitet, er det uhyre vigtigt, at de bliver orienteret om de forholdsregler, de skal tage, for at undgå at blive udnyttet.

For de yngre generationer handler indsatsen om at skabe bedre forståelse for sikker onlineadfærd. Platforme som Telegram nævnes som særligt problematiske, da de ofte bruges til at dele ulovligt materiale og rekruttere unge til kriminelle handlinger.

– Nettet kan være et spændende og lærerigt sted for alle, men desværre er der masser af faldgruber, som unge ikke kan gennemskue. De risikerer derfor at blive ofre for kriminalitet, hvorfor det er vigtigt med oplysning om sikker færden, siger politikommissær ved Fyns Politi Morten Ravn.

Bekæmpelse af organiseret kriminalitet

Rockere og bander forbliver en udfordring på Fyn, og derfor fastholder politiet en offensiv strategi. Gennem tæt samarbejde med kommunerne og SSP-indsatser vil politiet fokusere på at forhindre rekruttering af børn og unge til bandemiljøerne. Samtidig vil politiet bruge juridiske værktøjer som visitationszoner og opholdsforbud for at begrænse gruppernes aktiviteter.

Planen sætter ifølge Fyns Politi rammerne for endnu et år med strategiske indsatser, der skal skabe et mere trygt og sikkert Fyn for alle borgere.

Nyt forskningscenter skal bekæmpe PFAS-forurening

Af

-

11:13 - 9. januar

Et nyt nationalt forskningscenter skal skabe løsninger på udfordringerne med de såkaldte evighedskemikalier, PFAS. Med en bevilling på 45 millioner kroner fra den nationale PFAS-handlingsplan samles forskere fra Danmarks førende universiteter i et fælles center, der skal finde konkrete værktøjer til at bekæmpe forureningerne.

Miljøminister Magnus Heunicke fremhæver, at der stadig er mange ubekendte i kampen mod PFAS-forurening. Han understreger, at det nye forskningscenter er nødvendigt for at sikre, at de bedste løsninger tages i brug, og at forskerne fra danske universiteter vil kunne samle en værktøjskasse med effektive løsninger på problemet.

– Der er stadig alt for mange ubekendte i kampen mod PFAS-forureningen. Derfor har vi brug for at blive klogere, så vi tager de bedst mulige løsninger i brug. Med det nye PFAS forsknings- og leverancecenter har vi samlet kompetencerne fra en række danske universiteter, der skal sikre en effektiv værktøjskasse med løsninger mod evighedskemikalierne, siger miljøministeren ifølge en pressemeddelelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Teknologier til at afværge risikoen

Centeret, der bliver ledet af professor Anders Baun fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU Sustain), får til opgave at afprøve teknologier til at afværge risikoen ved PFAS-forurening, undersøge helbredsmæssige konsekvenser og skabe ny viden om stofferne i fødevarer og miljøet.

Anders Baun beskriver udfordringen som enorm, fordi miljøet allerede er mættet med PFAS:

– Vi har brug for mere viden, så vi er sikre på, at de løsninger vi foreslår, er langsigtede, og at samfundet gør de rigtige investeringer. Miljøet er fyldt op med PFAS og problemet er så stort, at vi ikke kan rense alt op. For at kunne prioritere indsatsen, skaber vi ny viden på en række forskningsområder og bistår myndighederne med at håndtere de akutte problemer – f.eks. at vi i dag har 3.000 gamle lossepladser i Danmark, hvorfra der siver PFAS ud i miljøet.

En del af en større indsats

Det nye forskningscenter er en større del af PFAS-handlingsplanen, som blev vedtaget i maj 2024 med bred opbakning fra Folketinget. Handlingsplanen løber frem til 2027 og repræsenterer første fase i en langsigtet indsats mod PFAS.

Foruden forskningscentret indebærer planen et nationalt forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler samt midler til oprensning af forurenede grunde og sikring af drikkevandsforsyningen.

PFAS er en samlet betegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer, der har været anvendt i industrien i over 50 år. De er kendt for deres vand- og fedtafvisende egenskaber, hvilket gør dem uundværlige i mange hverdagsprodukter som tøj, elektronik og maling. Samtidig er stofferne næsten umulige at nedbryde, hvilket gør dem til en alvorlig trussel mod miljøet og menneskers sundhed.

Med det nye forskningscenter håber myndighederne at komme et skridt tættere på løsninger, der kan mindske de konsekvenser der kan være ved PFAS-forureningen i Danmark.

Sund & Bælt ruller nye kontrolvogne ud på de danske veje

Af

-

10:01 - 9. januar

Trafik på Storebæltsbroen. Foto: Miklos Szabo.

Sund & Bælt har taget nye kontrolvogne i brug for at sikre opkrævningen af den kilometerbaserede og CO2-differentierede vejafgift, der blev indført for lastbiler den 1. januar 2025. Afgiften, som gælder for lastbiler over 12 ton, skal bidrage til den grønne omstilling af den tunge vejtransport og skabe incitamenter for reduktion af CO2-udledningen.

Incentiver til grønnere vejtransport

Den nye vejafgift er en del af regeringens strategi for at reducere CO2-udledningen fra vejtransporten. Lastbiler betaler afgiften baseret på deres kørte kilometer, vægt og emissionsniveau. Afgiften skal skabe økonomiske incitamenter for transportsektoren til at skifte til mere miljøvenlige køretøjer.

Ifølge Sund & Bælt omfatter kontrolsystemet både mobile enheder og faste kontrolpunkter, der tilsammen skal sikre, at lastbilchauffører overholder reglerne. Sund & Bælt er ansvarlig for implementering og drift af vejafgiftsordningen, som også omfatter opkrævning og kontrol.

På vejafgifter.dk oplyses det, at systemet er designet til at være så effektivt som muligt og samtidig mindske generne for trafikanterne.

Kontrolvogne skaber forvirring

De nye kontrolvogne fra Sund & Bælt anvender avanceret nummerpladegenkendelsesteknologi (ANPR) til at registrere lastbiler og sikre korrekt opkrævning af den kilometerbaserede vejafgift.

Men ifølge en artikel på TV2 Fyn har vognenes udseende skabt forvirring blandt bilister, da de ligner politiets fotovogne, som bruges til hastighedskontrol.

Pressechef Jens Villemoes fra Sund & Bælt forklarer til TV2 Fyn, at kontrolvognene er målrettet lastbiler over 12 ton og ikke almindelige personbiler. Han understreger, at formålet med vognene er at kontrollere betaling af vejafgifter, der blev indført pr. 1. januar, som led i en grøn omstilling af den tunge vejtransport, og beroliger samtidig almindelige bilister med, at kontrolvognene ikke registrerer personbiler.

FAKTA: Hvad er vejafgiften?

Gælder for lastbiler over 12 ton.
Afgiften er baseret på køretøjets kørte kilometer, vægt og emissionsniveau.
Indført 1. januar 2025 som en del af Danmarks grønne omstilling.
Kontrolsystemet består af både faste kontrolpunkter og mobile enheder, der anvender nummerpladegenkendelse.

Mette Frederiksen reagerer på Trumps udmeldinger om Grønland

Af

-

23:08 - 8. januar

Statsminister Mette Frederiksen har i dag givet en opdatering om situationen omkring Grønland, efter de seneste udmeldinger fra tidligere præsident Donald Trump om øens fremtid.

Statsministeren har haft en række møder og samtaler for at koordinere Danmarks og Rigsfællesskabets svar på situationen. I morges mødtes hun med Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, og har derudover været i telefonisk kontakt med flere europæiske ledere. Der er også blevet arbejdet intensivt på at forberede det kommende halvårlige Rigsmøde og Kontaktudvalgsmøde, som finder sted på fredag mellem Færøerne, Grønland og Danmark.

Mette Frederiksen understreger, at det ikke er alt, der kan deles offentligt i denne forbindelse, men forsikrer om, at regeringen arbejder hårdt på at varetage både Danmarks og Rigsfællesskabets interesser i denne situation.

– Vi gør alt, hvad vi kan, for at varetage Danmarks – og Rigsfællesskabets – interesser. USA er Danmarks tætteste allierede, og vi har kun en interesse i et stærkt samarbejde, siger statsministeren og fortsætter: – Det gør vi vores for at understøtte – også i disse dage.

Hun kommenterer også USA’s interesse i Arktis og Grønland, som ifølge hende ikke er noget nyt. USA har i mange år været optaget af Arktis, og i den nuværende geopolitiske situation, hvor verden bliver stadig mere urolig, ser Mette Frederiksen det som naturligt, at Nordatlanten får mere opmærksomhed.

– Jeg synes, det er helt naturligt, at USA er optaget af Arktis og Grønland. Det har de været gennem flere årtier, og i en stadig mere urolig verden bliver Nordatlanten kun vigtigere. Det kalder på mere – og ikke mindre – samarbejde mellem allierede, siger Mette Frederiksen.

Der har også været rejst spørgsmål om Grønlands selvstændighed, og her understreger statsministeren, at det er en beslutning, der skal tages i Nuuk, og at Grønland har retten til at definere sin egen fremtid.

– Jeg forstår godt, at det er et udbredt ønske i Grønland. Og vil derfor gerne gentage, at det er en beslutning, der starter og slutter i Nuuk. Grønland er grønlændernes, og som Múte B. Egede har sagt, så er det grønlænderne selv, der skal definere deres fremtid. På intet tidspunkt kommer Danmark til at modarbejde den proces, siger Mette Frederiksen.

Hun afslutter sin udtalelse med at erkende de mørke kapitler i Danmarks historie sammen med Grønland og understreger nødvendigheden af at arbejde for et ligeværdigt fællesskab mellem de tre lande i Rigsfællesskabet. Statsministeren mener, at det er en vigtig opgave at sikre, at Grønland, Færøerne og Danmark ser sig selv som ligeværdige i fællesskabet.

– Vi har nogle mørke kapitler i vores historie sammen, som vi fra dansk side må konfrontere. Og jeg vil gøre mit til, at alle tre lande og alle tre folk kan se sig selv – og oplever sig selv – som en ligeværdig del af et fællesskab. Og gerne et fællesskab, der udvikler og fornyer sig, siger Mette Frederiksen.

Afslutningsvis understreger hun vigtigheden af at holde fast i alliancen og partnerskabet med USA, i NATO og i EU.

– Dét er opgaven nu. Og så skal vi holde fast i alliancen og partnerskabet med USA, i NATO og i EU, afslutter Mette Frederiksen.

FMS fokuserer på studiemiljø og trivsel for studerende

Af

-

22:53 - 8. januar

På Fredericia Maskinmesterskole (FMS) er studiemiljø og de studerendes trivsel et centralt fokusområde. Nina Mather, studievejleder på FMS, og Trine Duedahl, den nye studiechef, arbejder begge intensivt for at sikre, at de studerende trives både fagligt og socialt.

Nina Mather beskriver sit arbejde som studievejleder som alsidigt og nært. Hun taler med mange af de studerende allerede før de starter på FMS. Her handler det ikke kun om at forklare om uddannelsen, men også om at give de nye studerende et klart billede af, hvad de kan forvente på FMS, og hvordan de bedst kan organisere deres læring. – Jeg taler med rigtig mange af dem, der starter her, allerede inden de starter. Her er det vigtigt dels at få fortalt om uddannelsen, men også, hvad det er, FMS kan, forklarer Nina.

Når de nye studerende begynder, er det hendes opgave at hjælpe dem med at forstå og strukturere deres studieforløb. – Det kan være et studieoverblik i forhold til, hvad det er, man lærer, og hvordan man bedst organiserer sin læring, siger Nina. Hun påpeger, at mange studerende oplever frustrationer i starten, især på grund af den stejlere læringskurve, som kan føre til usikkerhed og bekymringer. – Vi har derfor også et stort fokus på dette i vores studiestartsforløb, understreger hun.

En vigtig del af Ninas arbejde er at støtte studerende, når der opstår udfordringer undervejs. – Hvis der f.eks. er noget i privatlivet, som generer, så kommer de studerende også og har brug for hjælp til at balancere de problemstillinger, der kan være, siger Nina og understreger, at hendes rolle er at støtte og guide studerende videre til den rette hjælp, hvis det er nødvendigt. Hun fremhæver vigtigheden af at have et trygt og fortroligt rum. – Der er jo mange ting, som aldrig kommer videre end her. Men jeg understøtter dem stadig, siger Nina og understreger, at hendes rolle ikke er at fungere som psykolog, men som en støttefunktion.

Fastholdelse og samarbejde på FMS

En vigtig opgave for både Nina og Trine er at sikre, at de studerende får en god og støttende start på deres uddannelse. Trine Duedahl, den nye studiechef, der tiltrådte i november 2024, er meget fokuseret på både det faglige og sociale studiemiljø. – Jeg kan rigtig godt lide at hjælpe til med, at mennesker lykkes, om de er studerende, elever eller medarbejdere. Det er det, der motiverer mig. Det, at jeg kan være med til at skabe et miljø, hvor mennesker føler sig støttet og kan vokse, det er det, jeg brænder for, fortæller Trine.

Trine understreger vigtigheden af, at studiemiljøet skal være sundt og produktivt. – Vi ved, at fagligheden er vigtig, men vi kan ikke bære studerende igennem udelukkende på den. Det er vigtigt, at der er tænkt på alt det omkring dem – studiemiljøet, relationerne og de sociale aspekter, siger Trine. En stor del af hendes arbejde er at holde dialogen åben og konstant være opmærksom på de studerendes trivsel.

Trine nævner et konkret eksempel på, hvordan hun arbejder med de studerendes behov: – Jeg talte for nylig med studerende på fjerde semester, hvor vi diskuterede, hvad der kunne have hjulpet dem tidligere på uddannelsen. Der kom blandt andet et ønske om tidligere fokus på matematik, og det satte vi hurtigt i gang med at løse. Det blev hurtigt besluttet at oprette en matematiklektiecafé for de studerende på første semester, som er et konkret initiativ til at støtte de studerende i deres faglige udfordringer.

Trine påpeger i den sammenhæng vigtigheden af at handle hurtigt på feedback fra de studerende. – Jeg er ikke til at vente to år med beslutninger. Når vi hører om udfordringer fra de studerende, skal vi tage dem seriøst og agere med det samme, siger hun. Trine understreger, at matematik er en stor barriere for mange studerende, men at FMS er klar til at støtte dem med ressourcer og hjælp. -Matematik er ofte en barriere, men vi hjælper studerende med at overvinde denne udfordring. Det handler om at skabe de rette rammer, så de ikke føler sig begrænsede, forklarer hun.

Et andet vigtigt aspekt, som både Trine og Nina arbejder med, er fastholdelsen af studerende. – Dialogen med de studerende er vigtig, og vi starter et tæt samarbejde med dem allerede på første semester. Det giver os mulighed for at opdage problemer udfordringer tidligt og finde løsninger, før de bliver større, fortæller Trine. Trine ser også en positiv udvikling i, hvordan de studerende selv tager ansvar for deres uddannelse og hjælper hinanden. – Det sociale fællesskab er en stor del af det, der gør FMS til et godt sted at studere, siger Trine.

Trine bemærker også, at de studerende i dag er mere engagerede i deres uddannelse og tør stille krav. – De studerende i dag er opdraget til at have deres mening og ønsker respektfuld opmærksomhed. Det er en positiv udvikling, og det skal vi som uddannelsesinstitution tage alvorligt, siger Trine.

Trine og Nina er begge engagerede i at skabe et læringsmiljø, der er både fagligt og socialt stærkt. Trine ser fremtiden for FMS som et sted, hvor studerende kan føle sig set og hørt. – Vores mål er at gøre FMS til et sted, hvor alle studerende føler sig set og hørt. Vi vil fortsat arbejde med at skabe et sundt læringsmiljø, der understøtter både personlig og faglig udvikling, afslutter Trine.

Den værste censur er selvcensur

Af

-

21:00 - 8. januar

Vi har en frygtelig uoplyst digitaliseringsminister, når det gælder det omfattende censurarbejde, der har skadet vestens og demokratiernes vitale interesser det sidste årti. Efter Meta meddelte, at de fjerner de berygtede “fact checkers” og genindfører ytringsfrihed på deres platforme, er mange proselytter for moderstaten gået op i limningen. Men de er på den forkerte side af historien. Censur har altid været kendetegnet for diktaturer, ikke demokratier. Altid.

Det er besynderligt at såkaldte frie medier kan være fortalere for betragtelige begrænsninger i retten til at give sin mening til kende. Men arkiverne er proppet med artikler, vinkler og journalistiske meninger om alle herlighederne ved censur. Læg dertil en nidkær selvtilfredsstillelse i at have eneretten til mikrofonen, stik mod alle fornuftige og intelligente betragtninger om, at man kun kan blive klogere ved at lytte til argumenter, der strider mod ens egne: Det er på den måde, man kan finde brister og fejl i ens konklusioner. Det er således, at man får ny viden og nye erkendelser.

Danske Digitale Medier har i hele sin eksistens været en del af den spirende fornyelsesproces, hvor nye informationsstrømme finder deres plads i en kompleks verden. Vi er blev mødt af alle de klassiske angreb fra gammelmedierne; personangreb, latterliggørelse, hån, nedgørelse, løgn og bedrag. Forleden kunne chefredaktøren på Fredericia Dagblad (og Vejle Amts Folkeblad) lykkeligt meddele sine læsere, at alle de penge der kommer ind, går til ny journalistisk. Bladet er ejet af Danmarks største mediekoncern med hovedsæde i Vejle, der på deres egen hjemmeside forklarer, at de har klaret sig, blandt andet, på grund af:

Investering i værdipapirer.

Vi mangler at høre, hvordan det hænger sammen med at økonomien fra læserne går til journalistik. Koncernen investerer i værdipapirer, og modtager størstedelen af sine indtægter fra de danske skatteborgere; via statskassen i redaktionelt bidrag og via kommunekasserne, der hvor de opererer. Mage til hykleri skal man lede længe efter.

Men godt for os. For det betyder, at vi har en plads og en berettigelse i den mediestrøm, der eksisterer. Vi hylder pluralisme. Derfor er vi også glade for, at der findes gammelmedier, lidt endnu. Også disse vil forsvinde og blive erstattet af ny formidling, før eller senere. I den æra, hvor papir var det vigtigste kommunikationsmedie (og der er ved at være meget længe siden), var disse medier den primære kilde for mange danskere. De har forfejlet opgaven med at transformere sig. Man har stædigt holdt fast i en hensvunden tid, hvor man har opbygget et kedeligt modsætningsforhold til den frie informationsdeling. Det er nærmest en psykologisk opgave at finde forklaringer herop, men det er nærliggende at tænke, at det skyldes overlevelseinteresse:

Ønsket om at beholde indflydelse og relevans, økonomi og mandskab. Men man har ikke været loyale overfor ens egne. Utallige bladfolk er blevet fyret undervejs, ofte med besparelser som forklaring. Og dem, der er der nu, kan heller ikke vide sig sikker. Ganske vist er der løfter om, at politikerne vil komme til undsætning igen og igen; “for demokratiets skyld”. Men uanset, hvor meget man betaler fra statskassen, kan man altså ikke tvinge folk til at læse eller se med.

Eller kan man? Det er det, man bør bemærke i forbindelse med gammelmediernes omfattende opbakning til begrænsninger af ytringsfriheden. Utallige artikler har nemlig handlet om alle farlighederne ved ytringer og fri informationsdeling. På trods af at den reelt farlige andel af informationer er nærmest ubegribelig lille. Samtidig er der langt mere principielle spørgsmål på spil. På en klar førsteplads kommer “hvem skal bestemme, hvad der er rigtigt og forkert”. Ja, hvem skal det? På en andenplads kommer “hvorfor må du ikke selv bestemme, hvad du mener, er rigtigt eller forkert”? Alene disse to spørgsmål burde være nok til at yderligere diskussion om det farlige ved at omfavne censur og totalitarisme. Igen og igen tudes man ørerne fulde med “tænk på børnene”. Som om, at ingen digitale platforme i forvejen, og lovpligtigt, går meget målrettet efter netop at beskytte børn og fjerne indhold straks, der er risikabelt. Men det er samtidig også forældrenes ansvar. Kan forældrene ikke tage stilling til, om deres børn må bruge det ene eller andet sociale medie?

Åbenbart ikke. For mange har den opfattelse, at det skal staten stå for. Men hvad værre er, så udvider man hele moderkomplekset (censurbehovet) til også at omfatte alle voksne. Det er den logik, man har fulgt kronisk i et årti: At voksne mennesker ikke selv er i stand til at tage stilling til informationer. Derfor skal informationer fjernes. Ikke fordi de er ulovlige (selvom mange proselytter har arbejdet nidkært for at gøre selve sproget ulovligt, forbudt og farligt). Næh, det er fordi, man dybest set mener, at udvalgte grupper skal skånes for at føle sig krænket af, hvad andre mener. Også selvom det er en del af helt almindelige debatter, der kunne forgå i de fleste hjem, på de fleste arbejdspladser eller i almindelige samtaler. Bare ikke på internettet:

Her er det farligt.

Den største fare ved censuren er dog ikke, at vi bliver dummere og uvidende, fordi vi får færre informationer og ser et forkert billede af virkeligheden. Nej. Det farligste ved hele dette absurde og risikable projekt er, at man på grund af censuren lærer en masse mennesker, at det er forbundet med betydelige konsekvenser, hvis man ytrer sig mod synspunkter, der ikke passer magthaverne. Derfor vil mange undgå at ytre sig, også selv om de kunne have haft et værdifuldt og vigtigt bidrag til videnskaben, demokratiet eller politiske beslutninger. Vi ved fra hverdagen, at det er de færreste, der stiller sig op på ølkassen og tager ordet. Det kræver ofte mod. I den tidsalder, vi lever i, hvor cancel culture og karaktermord er hverdag, lukker man implicit munden på rigtig mange mennesker. Resultaterne er ødelæggende for vores civilisation og etiske grundlag:

Vi bliver ikke klogere. Vi lever i lukkede rum, hvor vi ikke kender til folks reelle holdninger. Hvilket eksempelvis har vist sig tilfældet i meningsmålinger, hvor folk ikke har svaret ærligt på, hvem de ville stemme på, fordi det er farligt at mene noget. Hvorfor meningsmålingerne er skudt helt ved siden af.

Er det sådan et samfund, vi ønsker? Et sted, hvor vi ikke tåler kritik? Hvor der kun er nogle få, udvalgte, der har eneret til selveste sandheden? Hvor vi ikke kan stille spørgsmål til hverken logik eller rationale? Hvor politiet skal arrestere folk, der mener noget, andre føler sig krænkede over? Et samfund, hvor vi lever i en skyggerealitet. Skygger, der afslører, at der findes noget, vi ikke kan se. Udover skyggen af det. Hvor mange milliarder opslag har Facebook fjernet de sidste 10 år? Hvor mange videoer har Youtube bandlyst eller skjult? Hvor mange holdninger er forsvundet? Det er jo paradoksalt, at vores digitaliseringsminister kan bekymre sig om demokratiet, når Meta nu fjerner deres censur. Samtidig med, at netop shadow banning, forfalskede søgeresultater og et komplet forfalsket newsfeed er den største trussel med demokratiet siden 1930’erne.

Om lidt vil omfanget af censuren blive afsløret. Det skal blive spændende at følge med i. Men endnu mere interessant bliver det, når EU får Donald Trump på nakken;

Trump har svoret, at nu er det tid til at stå til ansvar for censuren.

Jesper Jensen stopper som landstræner

Af

-

15:28 - 8. januar

Det kvindelige håndboldlandshold skal have ny landstræner. Det står klart, efter Jesper Jensen har meddelt DanskHåndbold, at han ikke længere ønsker at stå i spidsen for Håndboldkvinderne. Jesper Jensen stopper på posten den 30. juni 2025. Parterne havde ellers papir på en aftale frem til sommeren 2026.

Jesper Jensen har stået i spidsen for Håndboldkvinderne siden marts 2020. I størstedelen af hans landstrænerperiode har han samtidig været cheftræner for Team Esbjerg, men siden sommeren 2024 har han udelukkende skulle koncentrere sig om landstrænerjobbet på fuldtid.

– Vi er virkelig ærgerlige over, at Jesper Jensen ikke længere ønsker at være landstræner. Vi havde set frem til hans fortsatte ledelse, hvor han med sin fuldtidsansættelse havde ro på til at videreudvikle holdet. Men vi har også respekt for, at han efter fem år har behov for at prøve noget andet, siger sportschef i DanskHåndbold Morten Henriksen.

– Jesper Jensen har gjort et fantastisk stykke arbejde for Håndboldkvinderne og dansk håndbold som helhed. At kvalificere holdet til seks semifinaler i streg ved store mesterskaber og vinde tre bronzemedaljer og to sølvmedaljer er ekstremt flot. Der er ingen tvivl om, at Jesper Jensen afleverer Håndboldkvinderne et bedre sted, end hvor han startede for fem år siden, og det vil vi gerne takke ham for, siger Morten Henriksen.

Jesper Jensen sætter følgende ord på sin beslutning om at stoppe som landstræner:

– Jeg har i mine snart fem år som landstræner været enormt glad for jobbet, og det er jeg sådan set stadig. Men jeg må også erkende, at jeg savner håndbold i hverdagen. Jeg savner den daglige udvikling og sparring med spillerne, og jeg savner selv at være på gulvet i hallen og se spillerne rykke sig. Derfor har jeg besluttet mig for at stoppe som landstræner, siger Jesper Jensen og tilføjer:

– Jeg er megastolt af det arbejde, vi har lavet med kvindelandsholdet. Det gælder både spillere, ledergruppen omkring holdet, DanskHåndbold og ikke mindst klubberne, som jeg har nydt at arbejde sammen med. Dansk kvindehåndbold er inde i en rivende udvikling, og det har alle ovenstående en enorm stor aktie i. Så tak til alle for at have været med til at bringe Håndboldkvinderne op på den hylde, hvor de spiller med om medaljer uanset, hvor de stiller op. Det har været et kæmpe privilegium at stå i spidsen for, slutter Jesper Jensen.

DanskHaandbold går nu i gang med at finde afløseren for Jesper Jensen.

Ny stor tv-aftale i håndbold

Af

-

11:52 - 8. januar

Milepælsaftale med Viaplay Group sikrer dækning af europæiske klubkonkurrencer og EHF EURO-events i Danmark, Sverige, Norge, Færøerne og Finland frem til 2030.

Europæisk klub- og landshåndbold får et stærkt fodfæste i Skandinavien i de kommende år efter en omfattende tv-aftale med Viaplay Group AB, den førende underholdningsudbyder i Norden.

Aftalen omfatter dækningen af de europæiske klubhåndboldkonkurrencer samt mændenes og kvindernes EHF EURO frem til 2030.

På klubniveau vil alle kampe i mændenes og kvindernes EHF Champions League, EHF European League samt finalerne i EHF European Cup blive sendt live i Danmark, Færøerne, Finland, Norge og Sverige.

Desuden omfatter aftalen gratis højdepunktsdækning, hvis et hold fra de nævnte lande når EHF FINAL4-turneringerne.

Transmissionen af kampe starter den 11. januar med tilbagekomsten af EHF Champions League Women og EHF European League Women. Aftalen omfatter derefter resten af sæsonen 2024/25 samt alle sæsoner frem til og med 2029/30.

I Danmark vil den nye aftale gælde sammen med den eksisterende aftale med Danmarks Radio (DR), som dækker én kamp per runde i mændenes og kvindernes EHF Champions League i den nuværende og sæsonen 2025/26.

Gratis tv-dækning af EHF EURO

På landsholdsplan vil alle kampe med de svenske, danske, norske, færøske og finske håndboldlandshold ved mændenes og kvindernes EHF EURO 2028 og 2030 samt kvalifikationskampe/EHF EURO Cup-kampe uden for de nævnte lande få gratis live dækning under den nye aftale.

Aftalen med Viaplay Group AB er en forlængelse af den eksisterende kontrakt, som dækkede EHF EURO i 2022, 2024 og 2026.

EHF’s flagskibslandsholdsbegivenhed vender tilbage flere gange til Skandinavien frem til 2030, med mændenes EHF EURO 2026 som værtsland i Danmark, Sverige og Norge; kvindernes EHF EURO 2028 som værtsland i Norge, Danmark og Sverige og kvindernes EHF EURO 2030 som værtsland i Tjekkiet, Polen og Danmark.

Også inkluderet i de rettigheder, som Viaplay har erhvervet, er mændenes og kvindernes EHF Beach Handball EURO i 2027 og 2029. Derudover vil Viaplay og den nationale tv-station TV2 Norge dele rettighederne relateret til EHF EUROs samt EHF Champions League og EHF European League i Norge. Dette samarbejde starter også med EHF Champions League-kampene den kommende weekend, den 11./12. januar 2025.

Martin Hausleitner, generalsekretær i European Handball Federation, siger: “Den Europæiske Håndboldforbund er meget glade for at have sikret aftalen med Viaplay Group AB. Dette markerer forlængelsen af et langvarigt og vigtigt partnerskab i en af de nøgleområder for europæisk håndbold. Aftalen sikrer omfattende dækning af de fremtidige EHF EUROs og skaber dermed et solidt fundament for sportens videre udvikling og vækst.”

David Szlezak, administrerende direktør for EHF Marketing, siger:

– Dette er en milepælsaftale for europæisk klubhåndbold, som giver os mulighed for at bringe de bedste klubkonkurrencer til både vores eksisterende fanbase og nye målgrupper. Med sin længde frem til 2030 sikrer aftalen omfattende dækning af vores premium-konkurrencer, herunder øget synlighed for vores sponsorer og partnere. Denne udvikling er ikke kun gavnlig for europæisk håndbold som sådan, men også for alle de skandinaviske klubber, der deltager i vores konkurrencer.

Dødsfald Nyborg den 8. januar 2025

Af

-

10:29 - 8. januar

Karen Lykke Rasmussen
1936 – 2024

Marie Dorthea Jørgensen
1923 – 2024

Torben Hauge
1936 – 2024

Hans Hansen
1928 – 2024

Politiet undersøger røveri ved Fredericia Banegård: 24-årig anholdt efter voldsom episode

Af

-

09:25 - 8. januar

Tirsdag aften klokken 20.29 blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til et røveri i Jernbanegade ved Fredericia Banegård. En uoverensstemmelse mellem to personer udviklede sig voldsomt, og en 37-årig mand fra Kolding Kommune blev skubbet ned ad en trappe ved banegården.

Politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at konflikten eskalerede hurtigt:

– En person skubber forurettede ned på trappen foran banegården. Herefter er der noget med, at han sætter sig på ham og slår ham. De fortsætter lidt ind på banegården, hvor gerningsmanden river forurettedes rygsæk af ham, tildeler ham lussinger og skubber ham omkuld, inden han går videre med rygsækken.

Tasker blev undersøgt tidligere på dagen

Efter episoden lykkedes det politiet at anholde en 24-årig mand med bopæl i Nyborg Kommune. Han er nu sigtet for røveri og sidder anholdt, mens efterforskningsafdelingen vurderer, om der skal ske en fremstilling i grundlovsforhør.

Ifølge politikommissæren kender de to mænd tilsyneladende hinanden, og de blev også set sammen tidligere på dagen. Klokken 04.42 tirsdag morgen havde politiet truffet de samme personer på Banegårdsvej.

– Der var vi nede for at undersøge, om de måske var ved at stjæle fra en taske, men det vurderede vi til at være deres egne tasker, fortæller Arno Rindahl Petersen.

Forurettede slap for alvorlige skader

Den forurettede 37-årige mand slap uden alvorlige skader. Politikommissæren bemærker, at det sandsynligvis ville være blevet nævnt, hvis han havde pådraget sig skader, der krævede behandling.

Politiets efterforskning er fortsat i gang, og det vil blive afgjort, om den anholdte 24-årige skal fremstilles i retten.

Lægevagten i Nyborg flytter

Af

-

21:59 - 7. januar

I en nylig beslutning fra Regionsrådet og Nyborg Byråd blev det godkendt at videreudvikle det nære sundhedsvæsen i Nyborg-området. En del af denne udvikling omfatter placeringen af lægevagten, der oprindeligt var planlagt at flytte fra Nyborg Sygehus til Nyborg Sundhedshus. Men efter flere overvejelser er det besluttet, at lægevagten fortsat skal være placeret på Nyborg Sygehus, hvilket betyder, at de fleksible konsultationsrum i Sundhedshuset i stedet vil blive brugt til kommunal aktivitet.

Den ændrede placering af lægevagten blev fremlagt som en del af en større plan om at styrke og udvikle de nære sundhedstilbud i området. Som en del af arbejdet med Nyborg Sygehus skal der etableres nye nærhedsbaserede sundhedstilbud, som også kræver justeringer i placeringen af de eksisterende tilbud, herunder lægevagten.

Fleksible konsultationsrum i Sundhedshuset

I forbindelse med etableringen af Nyborg Sundhedshus er der opført tre fleksible konsultationsrum, som oprindeligt var planlagt til udlejning til regionale sundhedsaktiviteter. Konsultationsrummene på henholdsvis 19,7 m², 20,6 m² og 16,6 m² – i alt 56,9 m² – blev oprindeligt designet med henblik på at styrke det nære sundhedsvæsen og skabe fleksible rammer for både praktiserende speciallæger og andre sundhedsaktiviteter. Men i takt med, at arbejdet med Nyborg Sygehus har udviklet sig, har det vist sig, at de planlagte sundhedstilbud på Sygehuset kan opnå større synergieffekter, hvis de regionalt baserede tilbud i højere grad koncentreres omkring sygehuset.

Lægevagten forbliver på Sygehuset

Det oprindelige forslag om at flytte lægevagten til Sundhedshuset er derfor blevet ændret. I stedet for at flytte lægevagten til Sundhedshuset, vil den fortsat være placeret på Nyborg Sygehus, som allerede har et stort sundhedstilbud. Selvom der oprindeligt var planer om at samle lægevagten og en kommunal sygeplejeklinik under samme tag i Sundhedshuset, blev det vurderet, at det ville være upraktisk på grund af behovet for forskellig indretning af lokalerne.

I stedet fortsætter lægevagten med at blive understøttet af de kommunale sygeplejersker, der vil fortsætte deres samarbejde med lægevagten på Sygehuset. Lægevagten vil få tidssvarende lokaler, og det faglige grundlag for at opretholde placeringen på Sygehuset er stadig solidt. Løsningen er blevet mødt med opbakning fra den politiske styregruppe, som bakker op om den ændrede anvendelse af de fleksible konsultationsrum og bevarer lægevagten på Sygehuset.

Fremtidens sundhedstilbud i Nyborg

Den politiske opbakning til ændringen af planerne for lægevagten og de fleksible konsultationsrum er et led i en større vision om at videreudvikle det nære sundhedsvæsen i Nyborg-området. Fokus på tværsektorielt samarbejde er fortsat i højsædet, og arbejdet med at udvikle sammenhængende tilbud og forløb er en vigtig del af strategien. De ændrede planer omfatter blandt andet at gøre konsultationsrummene tilgængelige for kommunale sundhedsaktiviteter og dermed skabe en endnu tættere integration mellem de regionale og kommunale sundhedstilbud.

Sundhedsudvalget og Psykiatri- og Socialudvalget vil i januar 2025 vurdere udkastet til det reviderede rammepapir for videreudvikling af sundhedstilbuddene i Nyborg-området, og det vil senere blive behandlet i Regionsrådet.

Med disse justeringer sigter Nyborg Kommune og Region Syddanmark mod at skabe et sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne og samtidig sikrer en effektiv ressourceudnyttelse på tværs af sektorer.

Facebook vil fjerne censuren

Af

-

21:57 - 7. januar

Kort før, at Donald Trump atter overtager præsidentembedet i USA, har Facebooks ejer, multimilliardæren Marc Zuckerberg, besluttet sig for at skifte side. Det betyder, at Facebook om kort tid vil fjerne den censur, der har været praktiseret de seneste 6-7 år. I en opsigtsvækkende video gik Zuckerberg til bekendelse og indrømmede, at Facebook havde fjernet sig fra det generelle princip om ytringsfrihed. Samtidig sendte han en direkte anklage til EU’s kommisærer, der i lang tid har været travlt beskæftiget med at sabotere borgernes ytringsfrihed via lovgivning.

Der er tale om et stort paradigmeskifte, når Facebook om kort tid fjerner det censur-hold, der igennem tyverne har forhindret legitime ytringer i at komme frem. Censuren har været drevet frem af totalitære tendenser blandt mange politikere, embedsfolk og gammelmedier, der har følt sig truet af de sociale medier, hvor de ikke kunne kontrollere informationerne som før i tiden. Forløbet er kulmineret under den afgående præsident, Joe Biden, hvis administration har drevet klapjagt på politiske modstandere. Det er disse modstandere, der nu har fået magten i USA, hvorfor det forventes, at der nu vil komme mange afsløringer frem om den politiske censur. Her vil ikke mindst Facebook og Google risikere alvorlige sanktioner fra den nye administration, der har været en af Biden-administrationens vigtigste mål for censuren.

Den praktiserede censur har ramt helt almindelige mennesker. Selv ytringer, der ikke kan anses for at være ulovlige i det land, hvor de ytres, er blevet fjernet uden forklaring, udover at det skulle stride imod Facebooks regler. Her har man haft et eksternt censur-hold, der ifølge Marc Zuckerberg “blev for politiske”. Indrømmelserne er store, men forventningen er også, at det alligevel vil blive afdækket, når det amerikanske justitsministerium under en ny ledelse, vil arbejde på at få klargjort, omfanget af måske ulovlig censur. Der kører i forvejen en række højprofilerede retssager ved den amerikanske højsteret, der blandt andet omhandler censur af forskere fra Harvard og Stanford, der blev censureret og udrenset under Covid-19 pandemien. Men det er censuren af republikanske politikere og vælgere, der er central for den nye administration. Donald Trump lovede i december 2024, at der ville komme et opgør med de sociale medier, der har deltaget i dette. Det gælder også for den metode, der hedder “shadow banning”, hvor man skjuler opslag man ikke kan lide, fra at blive spredt.

Konsekvenserne af censuren har været, at offentligheden har fået et falsk billede af, hvad almindelige mennesker og udvalgte politikere eller meningsdannere, egentlig mener. Elon Musk køb af Twitter har principielt været det eneste frie medie siden hans opkøb i 2022, og spillede en afgørende rolle under præsidentvalget i 2024. Her er blandt andet opfindelsen af “community notes”, hvor folk kan skrive fakta til indlæg, noget som Zuckerberg nu direkte vil kopiere på Facebook, istedet for den udsøgte censur via såkaldte “fact checkers”.

Det er også sandsynligt, at den bevidste sabotage af uafhængige medier, hvor man har skjult uønskede historier og fremmet gammelmedierne, vil få en brat ende nu. EU er med danske Magrethe Vestager langt fremmme i udfoldelsen af en stor censurstat for hele Europa, men Zuckerberg stiller sig nu bag Elon Musk med krav om, at det kommende amerikanske regering slår tilbage og “beskytter amerikanske virksomheder”. Der er nu lagt op til en afgørende fase i den informationskrig, der har raset siden 2016, hvor Donald Trump vandt præsidentvalget for første gang. Det var i den forbindelse, at ikke mindst det demokratiske parti, blev meget optagede af at begrænse andre informationskilder, da man identificerede disse som en af årsagerne til hans sejr. Nu er ringen så sluttet, men ikke sådan som demokraterne havde troet:

Trump er tilbage, og alle de store techgiganter stiller sig bag ham for at undgå sanktioner. Med Facebooks udmelding ventes der nu spændt på reaktionen fra verdens største internettjeneste, Youtube, der ejes af Google. Platformen er verdens største tv- og videotjeneste. Hvis censuren også løftes her, vil der være tale om et gigantisk nederlag til de censurglade gammelmedier og førende politikere i vesten, der har satset på censuren som et politisk våben.

Ny overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktorforening

Af

-

21:32 - 7. januar

Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktorforening har indgået en ny overenskomst for de kommende tre år, som forventes at træde i kraft den 1. april 2025. Denne aftale omfatter en økonomisk ramme på 146,52 mio. kr. årligt og indebærer flere initiativer, herunder kvalitetsklynger i kiropraktorpraksis, videokonsultationer og digitale værktøjer til egenhåndtering.

En central del af den nye overenskomst er implementeringen af kvalitetsklynger, som skal understøtte en ny kvalitetsmodel for området. Parterne vurderer, at merøkonomien i denne model vil være 2,5 mio. kr. årligt, hvoraf Region Syddanmark skal betale cirka 525.000 kr. Dette beløb vil blive finansieret inden for eksisterende rammer. Der er også aftalt en konferenceydelse, som skal sikre bedre koordinering på tværs af behandlingsformer. Formålet med denne ydelse er at gøre kiropraktorernes viden og kompetence tilgængelig for det øvrige sundhedsvæsen, og den vil være vederlagsfri for patienterne.

Derudover er det blevet aftalt at indføre videokonsultationer og stille en gratis og sikker videoløsning til rådighed for kiropraktorerne via sundhed.dk. Dette vil blive finansieret af regionerne, dog uden at det fremgår, om der er yderligere meromkostninger forbundet med det. En anden ny ydelse er digitalt understøttet egenhåndtering, som skal hjælpe patienter med at håndtere deres sygdomme og smerter med brug af digitale værktøjer.

Flere yderligere initiativer er også blevet aftalt. Blandt disse er muligheden for at udlægge røntgen- og ultralydsundersøgelser til kiropraktorerne, som skal behandles i en tillægsaftale. Kiropraktorerne får også mulighed for at dele og tilgå data på Sundhedsjournalen, og de vil få læseadgang til Det Fælles Medicinkort. Det er også blevet besluttet at etablere en rammeaftale, der giver almen praksis mulighed for at få en vurdering fra en kiropraktor for patienter med bevægeapparatslidelser.

Endelig vil parterne drøfte muligheden for, at kiropraktorer kan sende farvemarkerede epikriser for at signalere behov for opfølgning. Overenskomsten indebærer også hjælp og rådgivning til kiropraktorpraksis om IT, men der er ikke afsat midler til dette i aftalen.

Kritik af kommunes håndtering af børnesager

Af

-

18:03 - 7. januar

I et forsøg på at rette op på alvorlige fejl og forbedre kvaliteten på det specialiserede socialområde har Nyborg Byråd iværksat en omfattende udviklingsplan. Planen blev godkendt i marts 2024 og omfatter både økonomiske investeringer og organisatoriske ændringer. Borgmester Kenneth Muhs (V) understreger vigtigheden af at arbejde målrettet på at sikre en høj faglig kvalitet i kommunens socialfaglige indsatser.

– Vi har gjort os mange overvejelser og tanker om, hvordan vi bedst kan sikre den nødvendige udvikling og kvalitet i sagsbehandlingen. Administrationen har allerede igangsat flere tiltag, som vi vurderer vil få betydning på sigt. Der er afsat midler til at gennemføre planen, og vi ser allerede effekten af nogle af de tiltag, vi har iværksat, siger Kenneth Muhs.

Flere tiltag igangsat

Udviklingsplanen, der strækker sig frem mod 2028, indeholder både økonomiske investeringer og organisatoriske forandringer, der skal sikre en mere effektiv og sammenhængende indsats på tværs af kommunens sociale områder. Byrådet har afsat i alt 298,985 millioner kroner til planen i perioden 2024-2028.

– Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med udviklingsplanen, som er godt forankret i både byrådet og administrationen. Det kræver en langsigtet indsats at se de fulde resultater, men vi er allerede begyndt at se positive tegn, tilføjer Muhs.

Blandt de initiativer, der allerede er sat i gang, er ansættelse af flere medarbejdere, omorganiseringer af ledelsesstrukturer og fokus på kompetenceudvikling. Der er også blevet iværksat tiltag for at reducere sygefraværet og øge effektiviteten i sagsbehandlingen.

Høj fokus på effekt og opfølgning

Som en del af udviklingsplanen vil der blive gennemført løbende ledelsestilsyn og opfølgning på de igangsatte initiativer. Ifølge Muhs er det vigtigt at have et klart billede af, hvordan de forskellige tiltag påvirker kvaliteten af arbejdet på det sociale område.

– Det handler om at måle og vurdere effekten af de initiativer, vi har sat i gang. Vi skal sikre, at vi hele tiden er på rette vej, og at vi justerer vores indsats, hvis vi ser, at der er områder, der ikke giver de ønskede resultater, forklarer borgmesteren.

Han påpeger dog, at det er en langsigtet proces, og at nogle af de ønskede effekter først vil kunne ses efter længere tid.

Fokus på ledelse og samarbejde

Som en del af udviklingsplanen er der blevet fokus på at styrke ledelsesstrukturen og samarbejdet mellem de forskellige enheder. En ny områdeledelse, der består af tre områdeledere for myndighedsafdelingen, børneområdet og voksenområdet, skal sikre en mere effektiv organisering og fordeling af opgaverne.

– Vi har etableret en ny ledelsesstruktur, der skal styrke samarbejdet og sikre, at vi kan levere en sammenhængende indsats på tværs af de forskellige områder. Det er en vigtig del af vores strategi for at skabe et bedre arbejdsmiljø og højere faglig kvalitet, siger Muhs.

Investering i forebyggelse og genopretning

En central del af udviklingsplanen er en stor investering i forebyggende indsatser, som skal sikre, at flere borgere får hjælp tidligere. Der er afsat ekstra midler til dette formål, og kommunen har allerede iværksat workshops med fokus på at forbedre samarbejdet mellem myndighedsafdelingen og de eksterne aktører.

– Forebyggelse er nøgleordet. Vi ønsker at hjælpe flere borgere på et tidligere tidspunkt i deres forløb, så de undgår at få behov for mere omfattende indsatser senere. Det er en investering i både borgernes trivsel og i samfundets økonomi på længere sigt, understreger Muhs.

En anden vigtig del af planen er en styrkelse af håndteringen af underretninger. Nyborg Kommune har fået kritik for fejl i behandlingen af underretninger tidligere, og det er noget, der nu er blevet adresseret i udviklingsplanen.

– Børne- og ungerådgivere skal nu have en langt mere systematisk tilgang til underretninger, og vi har iværksat kompetenceudvikling for at sikre, at alle medarbejdere har den nødvendige viden til at vurdere underretningerne korrekt, forklarer Muhs.

Støtte fra politikerne

De politiske partier i Nyborg Byråd har bakket op om udviklingsplanen, og Muhs ser en bred enighed om, at det er nødvendigt at sætte ind med kraftige tiltag for at løfte kvaliteten på det socialfaglige område.

– Vi har fået bred opbakning til den strategi, vi har lagt. Det er afgørende, at vi arbejder sammen om at forbedre forholdene for både borgerne og medarbejderne i Nyborg Kommune, slutter Muhs.

Nyborg Kommune står derfor overfor en omfattende forandringsproces, der har til formål at sikre både højere faglighed, bedre arbejdsmiljø og mere effektive indsatser. Det vil kræve tid og løbende opfølgning, men den første rapportering indikerer, at kommunen er på rette vej.

Fakta om Ankestyrelsens tilsyn og Nyborg Kommunes handlinger

Ankestyrelsen blev involveret i sagen efter en henvendelse fra Social- og Boligministeriet den 17. september 2024, som pegede på alvorlige bekymringer vedrørende kvaliteten af Nyborg Kommunes indsats og sagsbehandling på de specialiserede socialområder. Ministeriet mente, at kommunens praksis havde været mangelfuld siden 2015, og at problemerne ikke var blevet håndteret rettidigt. En af de specifikke bekymringer var, at kommunen modtog borgerhenvendelser, herunder børneunderretninger, i en postkasse, der skulle have været nedlagt, hvilket resulterede i, at sagerne ikke blev håndteret korrekt.

Som svar på anmodningen fra Ankestyrelsen om en redegørelse, har Nyborg Byråd beskrevet de tiltag, der er blevet iværksat efter BDO’s rapport “360 graders analyse af de specialiserede socialområder”. Der er gennemført omfattende omstruktureringer, herunder ansættelse af ekstra medarbejdere og iværksættelse af ledelsestilsyn, og man har nu en systematisk tilgang til håndtering af underretninger. Kommunen har også iværksat en udviklingsplan, der skal sikre en forbedring af sagsbehandlingen frem mod 2028.

Ankestyrelsen har anmodet Nyborg Byråd om at fremlægge en redegørelse, der beskriver de igangsatte tiltag og deres effekt. Denne redegørelse skal være indsendt senest to måneder efter anmodningen. Kommunen er opmærksom på, at tilsynet kan føre til en vurdering af, om der er behov for yderligere handlinger.

Jeg er utålmodig, men forstår, at ændringer tager tid

Af

-

17:10 - 7. januar

I Nyborg Byråd fortsætter arbejdet med den udviklingsplan, som blev vedtaget tidligere på året, men ifølge SF’s gruppeformand Suzette Frovin er der stadig meget, der skal gøres, før målene er nået. I en tid med kritik fra både Social- og Boligministeriet og Ankestyrelsen lægger Frovin vægt på, at selv små fremskridt skal fremhæves.

Suzette Frovin, der også sidder i Social- og Handicapudvalget, udtrykker frustration over, at resultaterne af udviklingsplanen endnu ikke er synlige for alle.

– Vi har været igennem mange skridt, men det er stadig en lang proces. Vi mener, det vil styrke vores udtalelse, hvis vi kan vise, at der er steder, hvor tingene bevæger sig i den rigtige retning. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi forklarer, hvorfor vi måske ikke har opnået fremskridt på visse områder, siger hun.

Hun påpeger blandt andet udfordringer med ventetider på IT-systemer, som forsinker arbejdet.

– Det bør fremgå klart, at vi ikke tøver, men at ydre faktorer tager tid, forklarer Frovin.

– Derfor er det vigtigt, at vi ikke kun peger på, hvad der ikke fungerer, men også viser de skridt, vi har taget. Det er små skridt, men de betyder noget, tilføjer hun.

Frustration og forståelse

Samtidig understreger Frovin, at hun som politiker stadig har stor forståelse for, at forandringerne kræver tid, men hun er ikke blind for de udfordringer, der stadig ligger foran.

– Jeg er utålmodig. Jeg har haft denne sag i hænderne i lang tid, og vi er langt fra i mål. Vi har stadig områder, hvor vi ikke har været succesfulde. Det ændrer ikke på min forståelse af, at det tager tid, men det betyder ikke, at vi ikke skal være kritiske over for de ting, vi ikke har opnået endnu, siger Suzette Frovin.

Kritik fra ministeriet

Frovin og hendes kollegaer i Social- og Handicapudvalget står i den svære situation, at Nyborg Kommune er blevet kritiseret for mangelfuld praksis på det specialiserede socialområde. Social- og Boligministeriet fandt i deres redegørelse, at der har været alvorlige mangler i kommunens indsats og sagsbehandling, og har sendt materialet videre til Ankestyrelsen for at vurdere, om der skal åbnes en tilsynssag.

– Det er ikke let at være i denne situation, men vi er forpligtet til at gøre det bedre. Jeg mener dog stadig, at vi er på rette vej, og vi skal fortsat arbejde målrettet for at sikre, at vi kommer ud på den anden side med en kommunal praksis, der lever op til borgernes krav og behov, siger Frovin.

Der er dog stadig lang vej, før udviklingsplanens mål er opnået, og SF’s Suzette Frovin er klar til at fortsætte arbejdet med at skabe konkrete resultater for borgerne i Nyborg Kommune.

Ordentlighed skal være den røde tråd

Af

-

17:00 - 7. januar

Nyborg Kommune står i øjeblikket over for alvorlige udfordringer på det specialiserede socialområde. 2. viceborgmester Lone Smith (A) understreger, at det er nødvendigt at sikre ordentlighed i alle aspekter af arbejdet, og hun er skuffet over, at kommunens håndtering af sagsbehandlingen ikke har levet op til lovgivningens krav.

– Uanset hvad vi arbejder med i Nyborg Kommune, skal vi sikre ordentlighed. Det bør og skal være den røde tråd, der løber gennem hele vores organisation, siger Lone Smith. Hun refererer til de forhold, der er blevet kritiseret af Social- og Boligministeriet, herunder manglende overholdelse af lovgivningen og en generel svigtende opfølgning på afgørelser.

Smith pointerer, at problemerne skyldes både forråelse i tilgangen til sagsbehandlingen og manglende politiske prioriteringer – især på økonomisk område. Hun understreger, at det ikke kun handler om at rette op på sagsbehandlingen, men også om at genopbygge tilliden til kommunens arbejde.

– Det handler om, at vi ikke har overholdt lovgivningen, og at vi i nogle tilfælde har undladt at reagere på afgørelser, fordi vi mente, vi vidste bedre. Det handler også om, at vores tilgang har været præget af forråelse og manglende politiske prioriteringer – ikke mindst økonomiske prioriteringer, siger hun.

En af de vigtigste elementer, ifølge Smith, er gennemsigtighed i sagsbehandlingen. Borgerne har krav på at vide, hvor deres sag står, hvad der er næste skridt, og hvad der er blevet gjort i deres tilfælde. Hun mener, at dette er et minimumskrav for at sikre borgernes tillid og tryghed i systemet.

– Borgerne har krav på gennemsigtighed i deres sagsbehandling. De skal vide: Hvor står vi som borgere? Hvor står vi som familie? Og hvad er næste skridt i sagen? Det er et minimumskrav, siger Smith.

Hun tilføjer, at denne gennemsigtighed også skal gælde politikerne. Ifølge Smith er det afgørende, at politikere får de samme oplysninger, som administrationen har, så de kan træffe informerede beslutninger og arbejde på at genopbygge den nødvendige tillid.

– I Socialdemokratiet ser vi dette ‘rugbrødsarbejde’ som nødvendigt. Det er vigtigt, at flere bidrager til dette arbejde, herunder ved at dele personlige oplevelser fra svigtede borgere og familier. Vores borgerrådgiver, Bjørns, og mange af vores borgere, ansatte og ministerier yder et utrætteligt arbejde i denne sammenhæng. For det vil vi gerne sige tak. Jeres indsats er afgørende, siger hun.

Smith understreger, at arbejdet ikke er uden omkostninger, både mentalt og følelsesmæssigt, men at det er nødvendigt for at sikre en fremtid med ordentlighed og overholdelse af lovgivningen. Hun afslutter med at understrege vigtigheden af at holde fast i arbejdet.

– Det er et krævende arbejde, der gør ondt og påvirker os dybt. Men vi skal holde fast. Kun ved at gøre dette kan vi sikre fremtidens ordentlighed og overholdelse af lovgivningen. Det er en opgave, vi skylder både vores borgere og os selv, afslutter Lone Smith.

Læs også

Kritik af kommunes håndtering af børnesager

Det er en supertanker, vi arbejder på at vende

Af

-

16:58 - 7. januar

Anja Kongsdal (V), formand for Social- og Handicapudvalget i Nyborg Byråd, understreger, at arbejdet med at implementere Nyborg Kommunes udviklingsplan på det specialiserede socialområde er en langsigtet proces. Dette kommer som svar på en anmodning fra Ankestyrelsen om en udtalelse, der blev sendt efter en henvendelse fra Social- og Boligministeriet, som har udtrykt bekymring over kvaliteten af kommunens indsats og sagsbehandling på området.

– Svaret indeholder en overordnet gennemgang af udviklingsplanen, dens hensigter, tidsplan og økonomi. Efter denne indledende gennemgang følger en detaljeret præsentation af de mange tiltag, der allerede er sat i gang, siger Kongsdal og forklarer, at kommunen arbejder intensivt på at vende de udfordringer, der er blevet identificeret.

Den 19. oktober godkendte Nyborg Byråd en omfattende udviklingsplan, som er designet til at forbedre sagsbehandlingen på det specialiserede socialområde. Kongsdal erkender, at det ville være ønskeligt, hvis planen allerede var fuldt implementeret, men understreger, at det er en omfattende opgave, der kræver tid at gennemføre.

– Det er en supertanker, vi arbejder på at vende, og det tager tid, konstaterer hun.

Kongsdal henviser til, at administrationens redegørelse dokumenterer de igangsatte tiltag, som allerede er i gang. Hun beskriver processen som kompleks, men understreger, at kommunen er godt i gang og har opbakning fra medarbejderne.

– Det er en kompleks proces, men vi er godt i gang, og det kræver både tålmodighed og vedholdenhed at nå de resultater, vi ønsker, afslutter Anja Kongsdal.

Vi bør kalde en spade for en spade

Af

-

16:55 - 7. januar

Som følge af den omfattende udviklingsplan, der blev vedtaget i Nyborg Kommune for at håndtere de udfordringer, kommunen står overfor, har der været fremlagt en række tiltag og mål. Men 1. viceborgmester Michael Gertsen (C) er bekymret for, at status og resultater ikke bliver tilstrækkeligt tydeligt fremstillet. I et interview udtrykker han sin frustration over, at de indsatser, der er iværksat på området, ikke er blevet grundigt nok evalueret og præsenteret, hvilket gør det svært at vurdere deres effekt.

– Ankestyrelsen har spurgt os i kommunen, hvad vi har sat i gang, og hvordan det har virket. Administrationen har lavet en meget omfattende besvarelse, og tak for det. Den indeholder mange oplysninger om kommunens mål og de tiltag, vi har iværksat. Men desværre står der ikke ret meget om, hvordan disse tiltag faktisk har virket. Det er selvfølgelig forståeligt, da det kan være svært at måle på visse områder. Men fra Konservatives side ønsker vi at kalde en spade for en spade, siger Michael Gertsen.

Gertsen påpeger, at der skal være større gennemsigtighed omkring de konkrete resultater, især når det drejer sig om de områder, der har været i fokus, såsom ansættelser af socialrådgivere, sagsbehandlingsfrister og de problemer, der stadig knytter sig til IT-systemet, som skulle understøtte arbejdet.

– Vi bør skrive præcist, hvad status er for de punkter, vi gerne vil følge op på – også selvom resultaterne ikke lever op til vores forventninger. Det gør det nemmere at tage fat og rette op, hvor det er nødvendigt. For eksempel kunne vi medtage oplysninger om sagsbehandlingsfristerne – hvordan står det til der? Hvor langt er vi nået med ansættelserne af socialrådgivere? Og hvordan ser omgørelsesprocenterne ud hos Ankestyrelsen? siger han.

Michael Gertsen understreger, at det også er vigtigt at forstå de faktorer, der kan forklare, hvorfor resultaterne ikke er der, hvor de burde være. Han nævner blandt andet sygefravær blandt socialrådgivere og de opsigelser, der har fundet sted, som faktorer, der kan have stor indflydelse på den aktuelle situation.

– Jeg savner også, at vi tydeliggør nogle af de væsentlige forhold, der kan forklare de manglende resultater. Det kunne være antallet af sygemeldinger blandt socialrådgiverne, hvor mange der har sagt op, og ventetiderne på det IT-system, som skal samle data til brug for rådgiverne, siger han.

Gertsen kommenterer også på den opgave, som Nyborg Kommune står overfor med at opbygge en solid og stabil arbejdsstruktur for kommunens socialrådgivere. Han nævner, at hvis rådgiverne, som har haft glæde af sparring fra taskforcen, forlader deres stillinger, vil viden gå tabt, hvilket efterlader de resterende rådgivere med en ekstra byrde.

– Taskforcen nævnes også i redegørelsen, men hvis socialrådgivere, der har haft glæde af sparring fra taskforcen, forlader deres stillinger, mister vi viden. Det efterlader de tilbageværende rådgivere med en tungere byrde, fordi den opsamlede erfaring forsvinder, siger Gertsen.

Endelig påpeger han vigtigheden af at være åbne om de udfordringer, kommunen står overfor, og at kommunens arbejde med at forbedre IT-systemer, der understøtter sagsbehandling, er en langsigtet proces.

– Derudover står der i redegørelsen, at IT-systemet, som er fundamentalt for at få styr på sagerne, først bliver leveret i slutningen af 2026. Det kan give Ankestyrelsen det indtryk, at vi først lige er blevet opmærksomme på dette, men som jeg husker det, blev dette besluttet allerede ved budgetforhandlingerne før sommerferien. Det er en væsentlig oplysning, som vi bør fortælle Ankestyrelsen, fordi det forklarer, hvorfor socialrådgiverne bruger så meget tid på manuelt at skabe overblik over sagerne, og hvorfor så mange klagesager bliver sendt retur på grund af manglende basisoplysninger, afslutter Michael Gertsen.

Læs også

Kritik af kommunes håndtering af børnesager

23-årig sigtet for røveri

Af

-

16:24 - 7. januar

Sydøstjyllands Politi har anholdt og sigtet en 23-årig mand fra Horsens for et røveri mod en takeaway-restaurant på Chr M Østergaards Vej i Horsens.

Røveriet fandt sted den 13. december 2024 kl. 18.31, hvor den 23-årige ifølge sigtelsen truede en ekspedient med en kniv og tvang denne til at udlevere et kontantbeløb.

Manden er blevet anholdt efter et grundigt efterforskningsarbejde, der blandt andet involverede søgning med hunde og gennemgang af videoovervågning.

Under afhøring har den sigtede erkendt forholdet. Grundlovsforhøret finder sted onsdag den 8. januar 2025 kl. 09.00 i Retten i Horsens.

Stormskader vælter ind: GF og Alm. Brand opgør første meldinger

Af

-

14:41 - 7. januar

Stormen Floriane, som har hærget Danmark siden mandag aften, har allerede ført til adskillige skader på boliger og ejendomme. Tirsdag formiddag melder forsikringsselskaber som GF Forsikring og Alm. Brand om et betydeligt antal skadeanmeldelser.

Hos GF Forsikring er der indløbet omkring 100 skadesager, oplyser direktør for Skadehjælp, Martin Rundager, i en pressemeddelelse.

– 100 anmeldelser er på niveau med det, man kan forvente efter en storm som denne. De typiske skader er vand, der har trængt ind i boliger som følge af stormen. Vi har nemlig indtil nu haft en vinter med meget nedbør, hvor fx sne er smeltet – og det har skabt ideelle betingelser for, at vand har kunnet trænge ind i ejendomme, når det blæser kraftigt, forklarer han.

Rundager tilføjer, at flere skader kan blive anmeldt i de kommende dage, når folk opdager omfanget af stormens hærgen.

Alm. Brand har tilsvarende haft en travl nat. Ifølge selskabets pressemeddelelse har skadeservicefirmaet assisteret 42 danskere med alt fra oversvømmelser til sikring af løse tagsten.

– For mange kan det være en voldsom oplevelse at vågne op til skader på deres hjem, og derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at sikre dem hurtig hjælp, siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning i Alm. Brand.

Forebyggelse og forsigtighed i fokus

Flere forsikringsselskaber deler råd om, hvordan skader kan undgås i fremtiden. GF Forsikring anbefaler at opbevare løse genstande som havemøbler og blomsterkrukker sikkert og at give tag og store træer et servicetjek.

Stormen, som tidligere på dagen kulminerede med vindstød af orkanstyrke, har allerede ført til skader flere steder i landet. Alm. Brand advarer om farer ved væltede træer og løse tagsten og opfordrer danskere til at være forsigtige, hvis de skal ud.

Forsikringsselskaberne melder desuden selv, at de står klar med ekstra ressourcer i skadeafdelingerne for at håndtere de mange anmeldelser, der kan komme i de kommende dage, når stormens fulde omfang bliver tydeligt.

Uheld og vejforhold påvirker trafikken på flere strækninger

Af

-

12:31 - 7. januar

Trafikken er fortsat udfordret på flere vigtige vejstrækninger tirsdag middag, da både vejret og uheld skaber problemer for bilisterne i regionen.

På E45 Sønderjyske Motorvej mellem Haderslev og Kolding er der et uheld mellem Haderslev N og Christiansfeld, hvor uheldsstedet endnu ikke er blevet sikret. Der er derfor risiko for forsinkelser på denne strækning, og bilisterne opfordres til at køre forsigtigt og være opmærksomme på situationen.

Der er også kraftig blæst på E20 Ny Lillebæltsbro mellem Fredericia og Middelfart, hvilket kan påvirke kørslen, især for vindfølsomme køretøjer. Vinden forventes at aftage i løbet af dagen, men indtil da bør bilisterne være ekstra opmærksomme, når de kører over broen.

På Rute 24 fra Aabenraa mod Ribe er vejen mellem Enderupskov og Toftlundvej spærret på grund af vand på kørebanen. Der er endnu ikke nogen klar dato for genåbning af vejen, men det forventes tidligst at kunne ske onsdag formiddag. Bilister på denne strækning bør finde alternative ruter.

Endelig melder Storebælt om kraftig blæst, som har medført et forbud mod kørsel med visse typer køretøjer på Storebæltsbroen. Bilister, der skal krydse broen, opfordres til at følge de lokale trafikvarsler og være opmærksomme på eventuelle restriktioner for køretøjer.

Region Syddanmark anker GDPR-dom til landsretten

Af

-

10:02 - 7. januar

Retten i Kolding idømte den 23. december 2024 Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kroner for brud på GDPR-reglerne. Nu har regionen besluttet at anke dommen til Vestre Landsret, fremgår det af en pressemeddelelse fra Region Syddanmark.

Sagen drejer sig om to separate hændelser, hvor følsomme personoplysninger om tusindvis af borgere blev gjort tilgængelige for uvedkommende mellem 2018 og 2020.

I det ene tilfælde lå helbredsoplysninger om 3.915 patienter frit tilgængelige via en PowerPoint-præsentation på regionens hjemmeside. Præsentationen indeholdt skjulte data, som kunne hentes frem med teknisk indsigt. Det andet forhold omhandlede en database, hvor oplysninger om over 23.000 borgere – herunder psykiatriske patienter – kunne tilgås ved at ændre en URL-adresse.

Retten beskrev forholdene som en “unødvendig og uacceptabel risiko” for borgerne og fulgte Datatilsynets anbefaling om bødestørrelsen.

Regionen søger principiel afklaring

IT-direktør Morten Lundgaard fra Region Syddanmark har i en pressemeddelelse forklaret, at beslutningen om at anke skyldes et ønske om at få belyst principielle spørgsmål om rimeligheden i bødestørrelsen. Han fremhæver, at lignende sager i både offentlige og private virksomheder ofte kun har medført kritik fra Datatilsynet – ikke bødestraf.

– Vi mener, der er nogle principielle spørgsmål i sagen, der er behov for at få belyst. Når vi ser på Datatilsynets afgørelser i lignende sager, mangler der en rød tråd i forhold til sanktioner. Her har sagerne ofte medført kritik, men intet bødeforlæg, og det er denne afgørelse, vi mener, der bør kigges på igen. For os er det et spørgsmål om rimelighed, også i forhold til den retspraksis og linje, dommen danner for eftertiden, siger Lundgaard.

Vestre Landsret næste skridt

Bøden til Region Syddanmark er den første af sin størrelse rettet mod en offentlig myndighed og markerer en skærpet praksis i håndhævelsen af GDPR-reglerne. Hidtil har lignende sanktioner primært ramt private virksomheder. Ifølge Datatilsynet var det alvorlige mangler i regionens tekniske og organisatoriske datasikkerhedsforanstaltninger, der førte til sagerne.

Regionen håndterer helbredsoplysninger for over 1,2 millioner borgere og har tidligere været genstand for kritik i forbindelse med datalæk. Retten vurderede dog, at netop de to sager fra 2018-2020 var særligt alvorlige og eksemplificerede, hvor stor risikoen var for tab af fortrolighed for de berørte.

Det er nu op til Vestre Landsret at afgøre, hvornår sagen bliver behandlet.

Region Syddanmark idømt historisk bøde for GDPR-brud

Vivaldi kæden bløder millioner

Af

-

16:35 - 6. januar

Café Vivaldi, der driver restauranter i flere danske byer, herunder Fredericia, Vejle og Odense, har oplevet en markant nedgang i økonomien de seneste år. I regnskabsåret 2023/2024 har kæden et underskud på 11,4 millioner kroner før skat, og det bringer det samlede tab for de seneste fem år op på mere end 46 millioner kroner.

Den administrerende direktør og ejer, Mustafa Deliktas, er utilfreds med resultatet og erkender, at de økonomiske resultater ikke er tilfredsstillende. Kæden, der startede i 1999 i Slagelse, har haft flere succesfulde år, især mellem 2016 og 2020, men har de seneste år kæmpet med underskud.

I ledelsesberetningen for regnskabsåret 2023/2024 fremgår det, at der er flere faktorer, der har bidraget til de røde tal, herunder coronalån, som Vivaldi stadig har gæld til staten for, samt ned- og afskrivninger på bygninger og inventar. Kæden har dog stadig store ambitioner om at vende udviklingen.

For at sikre en bedre fremtid og stabil økonomi, er der nu truffet beslutning om at gennemføre en ‘gennemgribende’ ændring af organiseringen af virksomheden og de enkelte caféer. Ændringerne vil blandt andet omfatte intern og ekstern uddannelse af personalet, som et led i at sikre, at de fortsat kan give gæsterne den bedste oplevelse.

Vivaldi-kæden har i øjeblikket 20 restauranter i Danmark, fordelt på fem i Storkøbenhavn, ti på resten af Sjælland og fem i Fyn og Jylland. Med de udfordringer, som kæden står overfor, er ledelsen fast besluttet på at finde løsninger, som kan sikre, at Vivaldi igen bliver en økonomisk sund forretning.

I den kommende periode vil der blive arbejdet intensivt på at udvikle et endnu bedre produkt og dermed forhåbentlig få kæden tilbage på sporet med succes. For nu er fokus på at løse de økonomiske problemer og samtidig sikre, at personalet fortsat leverer den kvalitet, som gæsterne forventer, når de besøger en Café Vivaldi.

IKEA Odense søger nye talenter til elevprogram – ansøgningen er startet

Af

-

15:33 - 6. januar

Mandag åbner IKEA Odense for ansøgninger til deres elevprogram, der skal tiltrække nye talenter til en detailbranche, som kæmper med at skaffe arbejdskraft. Med nye initiativer og muligheder håber varehuset at gøre elevforløbene mere attraktive for unge.

Den danske detailbranche har i de senere år oplevet stigende udfordringer med at finde kvalificerede medarbejdere. Ifølge en rapport fra Retail Institute Scandinavia forblev hele 41 procent af stillingerne som butiksassistenter ubesatte i 2023. IKEA Odense genkender udfordringen og har derfor arbejdet målrettet på at forbedre deres elevprogram.

Nye muligheder skal tiltrække talenter

IKEA Odense har indført nye initiativer, der skal gøre deres elevprogram mere interessant. For eksempel tilbydes logistik-elever nu “front-days” i Hedehusene, mens elever inden for visuel merchandising får mulighed for at deltage i en studietur til Paris.

– Detailbranchen er generelt udfordrende at rekruttere til, og det er en skam, for den rummer utallige muligheder og spændende karriereveje, siger Christine Bondtofte, ansvarlig for elevprogrammet hos IKEA.

Hun tilføjer, at mange har en fastlåst opfattelse af, hvad det vil sige at være elev i detailbranchen.

– Men i virkeligheden kan en karriere inden for detail tage mange forskellige former, forklarer hun og uddyber:

– Hos IKEA tilbyder vi en bred vifte af karriere- og læringsmuligheder inden for områder som ledelse, kundeservice, salg, indretning og logistik. Hvert år tilpasser vi vores program for at sikre, at vores elever får den bedste start på deres karriere. Vi fokuserer på at skabe muligheder for talenter til at vokse og udvikle sig hos IKEA, både lokalt og globalt, siger hun.

Et springbræt til karriere i detailbranchen

Elevprogrammet giver mulighed for at kombinere teori og praksis og udvikle sig inden for flere områder. Mie Gravergaard, der var Visual Merchandiser-elev hos IKEA Odense fra 2022 til 2024, beskriver, hvordan programmet har givet hende værdifulde erfaringer.

Mie Gravergaard, tidligere elev hos IKEA Odense. Foto: IKEA Odense.

– I mit elevforløb har jeg lært, at jeg brænder for det praktiske arbejde og det at skabe oplevelser for kunderne gennem mit visuelle arbejde. Derudover tager jeg med mig, at det som elev er muligt at gøre en synlig forskel i en stor koncern som IKEA, fortæller hun.

Elevprogrammet varer typisk to år, og på landsplan er der afsat 25-28 pladser. Ansøgninger til programmet kan indsendes fra i dag, og fristen er den 20. februar.

Kraftig blæst kan føre til lukning af Storebæltsbroen i aften – kan være lukket i op til 14 timer

Af

-

15:31 - 6. januar

Bilister og trafikanter, der planlægger at krydse Storebælt mandag aften og natten til tirsdag, skal være forberedte på udfordringer. Ifølge DMI’s prognoser forventes kraftig blæst, der kan nå middelvindhastigheder på over 25 meter i sekundet. Det kan føre til midlertidig lukning af vejtrafikken over broen af sikkerhedsmæssige årsager.

Sund & Bælt, der driver Storebæltsbroen, oplyser, at risikoen for lukning især er til stede omkring klokken 20.00 mandag aften og igen tidligt tirsdag morgen i tidsrummet fra klokken 04.00 til 10.00.

Strenge restriktioner for lette køretøjer

Allerede ved middelvind på over 10 meter i sekundet er det forbudt for påhængskøretøjer under 750 kilo at passere broen. Mandag eftermiddag er der indført yderligere restriktioner, og køretøjer med en vægt op til 2,5 ton er nu også forhindret i at krydse forbindelsen.

Sund & Bælt anbefaler alle trafikanter at holde sig opdateret på trafiksituationen og vindforholdene, da forholdene kan ændre sig hurtigt.

De understreger i en meddelelse, at restriktionerne og potentielle lukninger har til formål at sikre trafikanternes sikkerhed under de ekstreme vejrforhold. Trafikanter opfordres til at overveje alternative rejseplaner, hvis broen lukkes.

DMI varsler storm i Sønderjylland – togdriften påvirkes

Af

-

13:56 - 6. januar

På grund af de voldsomme vejrfænomener, som DMI har varslet for Sønderjylland, vil togdriften blive påvirket i en periode. Fra i dag klokken 18 og frem til tirsdag klokken 18 vil færre tog køre mellem Middelfart og Esbjerg, da vejret i området kan føre til forsinkelser og farlige forhold.

Togene, der normalt kører mellem København H og Esbjerg, vil i stedet køre mellem København H og Fredericia. Passagerer, der skal videre til Esbjerg, skal derfor skifte tog i Fredericia for at fortsætte deres rejse.

For at undgå eventuelle ubehagelige overraskelser anbefales det, at man slår op i Rejseplanen, inden man tager afsted. Togdriften vil blive opdateret løbende, og der kan være ændringer i forbindelse med de kraftige vindforhold og det stormende vejr i regionen.

Så vær opmærksom, og planlæg din rejse i god tid for at sikre en smidig rejse trods vejret.

Bilister rammes af højere brændstofpriser efter årsskiftet

Af

-

12:20 - 6. januar

Danske bilister oplever nu konsekvenserne af de nye afgiftsændringer, der trådte i kraft ved årsskiftet. Ifølge FDM er det særligt dieselbilejere, der mærker de højere omkostninger, mens benzinbilejere oplever mere beskedne stigninger. For elbilister har ændringerne kun haft en minimal effekt.

Dieselbilister hårdest ramt

For dieselbilister er afgifterne steget med op til 1,05 kroner pr. liter. Det skyldes en forhøjelse af energiafgiften med 15 øre pr. liter, en yderligere stigning på 65 øre som en del af det grønne råderum og skærpede krav til CO2-fortrængning, som FDM vurderer betyder en stigning på yderligere 25 øre pr. liter.

Til gengæld er udligningsafgiften blevet sænket, hvilket giver en mindre besparelse for dieselbilejere, der kører mindre end 10.000 kilometer årligt. For langt de fleste dieselbilister, der kører mere end dette, betyder ændringerne dog højere udgifter. Ifølge FDM skal en bilist, der kører 20.000 kilometer om året, regne med en ekstra omkostning på cirka 1.000 kroner, mens tallet stiger til knap 2.000 kroner for dem, der kører 30.000 kilometer.

– Dieselejerne bliver hårdest ramt. Udover tidligere stigninger skal de nu betale for højere CO2-krav og yderligere afgifter, der gør det endnu dyrere at være dieselbilist, siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM.

Mindre stigning for benzinbilejere

For benzinbilejere er afgiftsstigningen mere moderat. Energiafgiften på benzin er hævet med 23 øre pr. liter, hvilket betyder en årlig merudgift på cirka 293 kroner for en bilist, der kører 20.000 kilometer om året.

Elbilister slipper billigere

Elbilister oplever minimale ændringer som følge af et fald i elafgiften på 4 øre pr. kWh. For bilister uden ladeaftaler betyder det en besparelse på op til 79 kroner om året, hvis de kører 10.000 kilometer. Størstedelen af elbilister, der har ladeaftaler med afgiftsrefusion, vil dog ikke mærke nogen forskel.

– Selvom afgiftsændringerne generelt er små, understreger de, at det fortsat er billigere at køre elbil. Især hvis man kan lade hjemme på egen ladeboks, siger Ilyas Dogru.

Skifte mod elbiler

FDM påpeger, at salget af elbiler steg markant i 2024, hvilket kan skyldes de lavere driftsomkostninger og bedre ladeinfrastruktur. Samtidig er salget af dieselbiler faldet drastisk. I november blev der kun solgt 84 dieselbiler til private i Danmark, og samlet set er der solgt under 1.200 dieselbiler til private i 2024. Dog er der stadig over 600.000 dieselbiler på vejene.

– Vi ser et skifte, hvor danskerne i stigende grad vælger elbiler. Men for dem, der fortsat kører i benzin- og dieselbiler, arbejder vi på at sikre, at de ikke bliver yderligere belastet af nye afgifter, afslutter Ilyas Dogru.

Hvad betyder det for bilisterne?

FDM’s beregninger viser, hvordan de nye afgifter påvirker bilejernes budget afhængigt af kørselsbehov.

For benzinbilister betyder afgiftsstigningerne en ekstraudgift på 146 kroner om året, hvis man kører 10.000 kilometer, mens tallet stiger til 293 kroner ved 20.000 kilometer og 439 kroner ved 30.000 kilometer.

Dieselbilister, der kører mindre end 10.000 kilometer årligt, kan faktisk opleve en mindre besparelse på grund af den lavere udligningsafgift. Men for dem, der kører længere, er der tale om betydelige ekstraomkostninger – op til 1.933 kroner om året ved 30.000 kilometers kørsel.

For elbilister uden ladeaftale er besparelserne beskedne og topper ved omkring 239 kroner om året for dem, der kører 30.000 kilometer. For flertallet af elbilister med ladeaftaler har de nye regler dog ingen betydning.

DLG trækker sig fra bestyrelsen i biogasvirksomheden BioCirc

Af

-

12:14 - 6. januar

Grovvarekoncernen DLG, der har hovedkontor i Fredericia, har med øjeblikkelig virkning trukket sine to medlemmer fra bestyrelsen i BioCirc Group Holding. Beslutningen kommer efter flere dages medieomtale af interne stridigheder i biogasvirksomheden, herunder kontroversen omkring fyringen af direktør Bertel Maigaard.

I en pressemeddelelse oplyser DLG, at det har været klart for dem, at der er uenigheder om værdier og governance mellem DLG og forvalterne Maigaard & Molbech II i BioCirc. Mette Sehested, kommunikationsdirektør i DLG, siger i meddelelsen:

– De seneste ugers forløb har gjort det klart for os, at DLG og BioCircs forvalter, Maigaard & Molbech II, har forskellige syn på værdier og governance. Derfor har vi under de nuværende forhold ikke længere den nødvendige tillid til dem som forvaltere og det har ført til, at vi har trukket vores medlemmer fra bestyrelsen.

Selvom DLG er mindretalsaktionær i BioCirc og ikke har bestemmende indflydelse, har de gennem deres bestyrelsesposter forsøgt at sikre en bedre ledelse af virksomheden. DLG påpeger, at de har gjort gentagne forsøg på at opnå enighed om en mere effektiv og ansvarlig governance, som de mener er nødvendig for at sikre BioCircs fremtidige værdier og for at efterleve de krav, der stilles til en virksomhed og dens bestyrelse.

Trods dette er DLG stadig positivt stemt overfor den oprindelige vision for BioCirc, der binder bæredygtig energiproduktion tættere sammen med landbruget. DLG understreger i pressemeddelelsen, at de fortsat ser potentiale i markedet og i forretningsmodellen, som var baggrunden for deres oprindelige investering i virksomheden.

BioCirc har blandt andet kontor i Middelfart.

Glat føre og tabt gods skaber udfordringer på motorvejene mandag morgen

Af

-

08:31 - 6. januar

Mandag morgen byder på flere trafikale udfordringer rundt om i landet, hvor glat føre og vintervejr har gjort vejene farlige. Is, sne, slud og vand kombineret med kolde temperaturer påvirker trafikken, og på flere motorvejsstrækninger opleves forsinkelser og farlige situationer.

På E45 Østjyske Motorvej fra Vejle mod Horsens mellem <59> Hornstrup og <58> Hedensted er der tabt gods i venstre spor, hvor en slidbane ligger og udgør en fare. Vejhjælp er på vej for at fjerne det.

Længere sydpå, på E45 fra Kolding mod Skærup mellem <64> Kolding V og <63> Bramdrupdam, er der sket et uheld, som har resulteret i, at venstre spor er spærret. Vejhjælp er på stedet, og det forventes, at forholdene normaliseres omkring kl. 08:25.

Der meldes også om kø på E45 fra Kolding mod Skærup mellem Rasteplads Hylkedal og <63> Bramdrupdam, hvor forlænget rejsetid på mellem 30 og 60 minutter kan forventes. Køen skyldes et tidligere uheld på strækningen, og trafikken ventes at glide normalt igen efter myldretiden.

Glatte veje og vintervejret gør kørslen farlig

DMI advarer om glatte veje og risiko for isslag flere steder i landet. Kombinationen af regn, sne og slud gør kørselsforholdene vanskelige. Især i de tidlige morgentimer bør bilister være ekstra opmærksomme på nedsat sigtbarhed og spejlglatte overflader.

Husk at køre forsigtigt

Bilister opfordres til at sætte ekstra tid af til morgenens køreture, køre med lav hastighed og holde god afstand til de forankørende. Tjek trafikinfo.dk for løbende opdateringer om vejr- og trafikforholdene.

Lægevagten fungerer som den skal

Af

-

12:00 - 5. januar

To år efter Region Syddanmark indgik aftalen med PLO-Syddanmark om lægevagten, ser Dansk Folkepartis Carsten Sørensen, der var en del af forhandlingsteamet, tilbage på processen med tilfredshed. Han fokuserer dog mest på fremtiden og glæder sig over en velfungerende løsning.

To år efter, at Region Syddanmark indgik aftalen med PLO-Syddanmark om lægevagten, ser Dansk Folkepartis Carsten Sørensen tilbage på implementeringen med tilfredshed. Han fremhæver især samarbejdet mellem regionens administration og de praktiserende læger som afgørende for, at systemet fungerer godt:

– Mit indtryk er, at det er gået ganske godt. Som politiker har jeg i hvert fald ro i maven, både i forhold til den måde, vi har sat det hele i gang på, og hvordan vi har hjemtaget noget af ansvaret. Servicemålene er blevet opfyldt, og generelt er jeg tilfreds med, hvordan det har forløbet de sidste to år. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt administrationen på OUH og i regionen har været. Deres store arbejde har været med til at sikre, at det hele er blevet så godt, som det er blevet. Praktiserende læger har også spillet en væsentlig rolle i at få systemet til at fungere, siger Carsten Sørensen.

Den nuværende lægevagtsløsning opstod efter et hektisk forløb.

– Når jeg ser tilbage på forløbet, tænker jeg ikke på det som noget, der giver mig specielle tanker. Ja, det var et hektisk og langt forløb, men det er bare sådan, politik er. Nu er vi videre, og det vigtigste er, at alle parter får det til at fungere.

Monitoreringen af lægevagten har givet bedre indsigt i, hvordan sundhedsvæsenet skal organiseres. Det forklarer regionspolitikeren til AVISEN.

– Som politiker er jeg egentlig godt tilfreds med, hvordan det er gået. Jeg ved ikke, om det har været en øjenåbner for os, men vi har monitoreret det i forvejen. Vi har set, at vi skulle organisere sundhedsvæsenet anderledes, og fra næste år vil regeringen hjælpe os med at finde ud af, hvilken rolle regionerne skal spille i det danske samfund.

Det er hans vurdering, at tilfredsheden med lægevagten er høj, selvom der stadig er ønsker fra visse områder.

– De fleste er generelt tilfredse med den nye genåbning af lægevagterne. Der er dog nogle steder, hvor folk ønsker længere åbningstider end dem, de har lige nu. Det er noget, vi hele tiden monitorerer, og hvis der er behov for det, vil vi tage det op og finde ud af, om det er noget, vi kan imødekomme. Vi ser på efterspørgslen fra patienterne, og det afhænger også af udbrud og lokale forhold.

Ifølge Carsten Sørensen har den nye struktur givet bedre muligheder for at justere efter behov.

– Vi er tilfredse med, hvordan det går lige nu, men hvad angår tilbagemeldinger om servicemålene, så har vi ikke nødvendigvis fået flere end før. Det er klart, at nu, hvor vi er arbejdsgiver, kan vi trække andre tal ud af systemet, og det giver os et bedre grundlag for at vurdere situationen. Jo mere vi kan trække på statistikker, jo bedre kan vi sikre, at vi har den rette bemanding. For eksempel, hvis vi ser et stort tryk på lægevagten på en lørdag formiddag, kan vi hurtigt justere og sikre, at der er de nødvendige læger til stede.

Carsten Sørensen slår samtidig fast, at det arbejde, der er igangsat kører godt, fordi administration og praksis kører efter bogen.

– Jeg har stor ros til administrationen og praksisafdelingen. Som politiker føler jeg mig tryg ved, hvordan det fungerer, og jeg tror, at de fleste syddanske borgere er tilfredse med den løsning, vi har valgt, siger Carsten Sørensen til sidst.

To år med ny lægevagtsordning

Af

-

11:55 - 5. januar

I januar 2023 trådte en ny aftale mellem PLO-Syddanmark og Region Syddanmark i kraft omkring lægevagten. Nu, to år senere, giver Pernelle Jensen (V), formand for Det Nære Sundhedsvæsen, en status på ordningen og samarbejdet med regionens sundhedshuse.

– Det går rigtig godt. Vi har ikke haft problemer med at bemande vagterne, hverken i PLO’s lægevagt eller natlægevagten, som vi overtog for et år siden. Vores største bekymring dengang var, om vi kunne få bemandet vagterne, men det har vist sig at være en non-problematik. Det ser fornuftigt ud, både med hensyn til servicemålene i natlægevagten og PLO’s lægevagt. Generelt går det godt, og borgerne kan komme igennem på telefonen, når de har brug for hjælp, siger Pernelle Jensen.

Hun fremhæver også samarbejdet med PLO som afgørende for den succesfulde overgang:

– Vi har haft et rigtig godt samarbejde med PLO omkring overgangen mellem lægevagterne, hvilket har været en vigtig faktor. Det er essentielt, at borgerne ikke føler, at de oplever en forskel mellem nat og dag. Organiseringen bag overgangene fungerer rigtig fint.

Regionen følger løbende udviklingen tæt, forklarer Jensen:

– Vi får opdateringer om både PLO’s og vores egen natlægevagt på udvalgsmøderne, hvor vi følger op på, hvordan det går. Vi holder også jævnlige møder med PLO for at sikre, at alt fungerer, og at servicemålene bliver overholdt.

Sundhedshuse som nøgleelement

De regionale sundhedshuse spiller en væsentlig rolle i den nye struktur, og Fredericia fremhæves som et forbillede:

– Der er også en god opbakning til de sundhedshuse, vi har rundt om i regionen. Fredericia er et godt eksempel, men vi har også sundhedshuse i Middelfart og Nyborg, og vi er i gang med at etablere to nye sundhedshuse. De lokale sundhedshuse fungerer rigtig godt og er med til at skabe nærhed i sundhedstilbuddene.

Samarbejdet med kommunerne, især dem med sundhedshuse, har været centralt:

– Vi har et stærkt samarbejde med kommunerne, især dem, hvor vi har sundhedshuse. Der mødes vi jævnligt for at sikre, at alt går godt, og at vi fortsat udvikler funktionerne i sundhedshusene.

I Fredericia fungerer modellen med både praktiserende læger og speciallæger særdeles godt:

– I Fredericia har vi et velfungerende sundhedshus med både praktiserende læger og speciallæger, og det er en model, vi ser i flere af vores sundhedshuse rundt om i regionen. Det gør det nemmere at rekruttere, da det er en god arbejdsplads, hvor flere funktioner er samlet.

Mens nye sundhedshuse etableres i Nyborg og Middelfart, overvejes løbende udvidelser af funktionerne i eksisterende huse:

– I Nyborg og Middelfart er vi ved at bygge nye sundhedshuse, og i Fredericia har vi været blandt de første til at etablere et. Vi har haft stor succes med det, og vi er stadig et af de største sundhedshuse i regionen.

Selvom nogle funktioner, som røntgen, ikke nødvendigvis bliver en del af Fredericia, ser Jensen muligheder for videreudvikling:

– Hvad angår fremtiden, ser jeg ikke nødvendigvis en røntgenfunktion i Fredericia, da vi allerede har det i Middelfart. Jeg tror på, at vi kan videreudvikle sundhedshuset med andre funktioner, som kommunen og sygehuset kan blive enige om.

Hun understreger, at sundhedshusene er centrale for fremtidens sundhedsvæsen:

– Jeg ser store muligheder i at videreudvikle sundhedshusene. Vi har allerede vist, at vi kan skabe nye funktioner, som passer til behovene i regionen, og det er noget, vi vil fortsætte med. Dialogen med kommunerne om mulighederne for at udvide funktionerne i sundhedshusene er løbende, og vi vil fortsat tage den.

Afslutningsvis slår Pernelle Jensen fast, at sundhedshusene skal forblive en dynamisk del af regionens sundhedstilbud:

“Vi vil fortsætte med at udvikle sundhedshusene, da de er en vigtig del af sundhedsvæsnet. Der er et behov for flere funktioner, og vi vil fortsat sikre, at sundhedshusene kan imødekomme fremtidens behov.”

Designerindbrud på Treldevej fører til anholdelser på Fyn

Af

-

10:21 - 5. januar

To mænd blev natten til søndag anholdt efter et indbrud på Treldevej i Fredericia, hvor otte designerstole blev stjålet fra en lagerbygning.

Sagen udviklede sig hurtigt og førte politiet over Lillebælt og videre til Nyborg, hvor de stjålne møbler og de formodede gerningsmænd blev fundet.

Ifølge vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi blev indbruddet anmeldt kl. 01.36, da en lagerbygning på Treldevej blev brudt op. Kort tid efter sporede politiet et køretøj, der blev standset ved Nyborg.

– Vi fik standset køretøjet og foretog anholdelse af to mænd, oplyser vagtchefen.

De anholdte er en 35-årig mand fra Ølstykke og en 30-årig mand uden fast adresse. De blev tilbageholdt kl. 02.35, og i køretøjet fandt politiet de stjålne designerstole.

Politiet har ikke oplyst, hvilken lagerbygning på Treldevej der blev udsat for indbruddet. Efter afhøringerne af de to mænd vurderes det umiddelbart, at der ikke er grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør, forklarer vagtchefen, men sagen efterforskes fortsat for at fastlægge de nærmere omstændigheder.

DMI varsler risiko for isslag i aften og nat

Af

-

07:22 - 5. januar

DMI har udsendt en varsling om risiko for isslag, der gælder fra søndag aften til mandag formiddag. Varmfronten, som bevæger sig ind over landet fra sydvest, vil først bringe sne, der gradvist går over i slud og regn. Lokalt kan nedbøren kortvarigt skabe isslag, som glasere overflader og gøre veje og stier spejlglatte.

Samtidig tiltager vinden fra sydøst til let til hård vind, og ved kysterne ventes der stedvis kuling eller stormende kuling. Den kraftige vind kan skabe snefygning i de nordlige egne, inden nedbøren skifter til regn.

Mandag morgen står landet op til overskyet og blæsende vejr med regn mange steder. I Nordjylland kan nedbørsmængder på op til 30 mm i kombination med smeltende sne give risiko for lokale oversvømmelser.

Bilister og fodgængere opfordres til at være ekstra opmærksomme og følge trafikmeldinger, da glatte veje og stormstød kan skabe vanskelige forhold.

Pernille Blume optaget i Sportens Hall of Fame

Af

-

23:12 - 4. januar

Pernille Blume, der vandt tre olympiske medaljer i svømning, er blevet optaget som medlem nummer 41 i Sportens Hall of Fame.

Ved Sport 2024-showet i Jyske Bank Boxen blev svømmeren Pernille Blume optaget som nyt medlem af dansk idræts fineste selskab, Sportens Hall of Fame. Hun er nu i selskab med koryfæer som Michael Laudrup, Anja Andersen, Tom Kristensen og Paul Elvstrøm.

”Det er en kæmpe ære. Tænk at være en del af sådan et selskab. Det er personligheder, jeg altid har set op til, og tænk at der også er nogen, der ser op til mig. Der følger et stort ansvar med det, for jeg ønsker at være et godt eksempel for den unge generation og vise, at de skal gå efter deres drømme, selvom de kan virke urealistiske,” siger Pernille Blume.

Som 30-årig bliver hun det yngste optagene medlem af Sportens Hall of Fame nogensinde. Alligevel har hun en lang og flot karriere bag sig. Tre OL-medaljer, seks medaljer ved VM og 18 EM-medaljer blev det til, inden hun lagde svømmebrillerne på hylden i slutningen af 2022.

Fra karrierestop til guld

Intet pegede dog i retning af en fremtidig optagelse i Sportens Hall of Fame, da hun med et halvt år til OL i Rio i 2016 stoppede karrieren. Hun kom dog hurtigt på andre tanker og genoptog karrieren en måned senere.

Den 13. august kort inden midnat Rio-tid sprang hun i det olympiske bassin, og godt 24 sekunder senere var hun OL-guldvinder i disciplinen 50 meter fri. En halv time senere vandt hun desuden bronze i holdkappen. Den aften i Rio var højdepunktet i hendes karriere.

”OL er det ultimative. Det er en test af, om man kan klare presset og stadig være tro ved sig selv og sine værdier. Jeg havde det rigtig godt under legene i Rio. Jeg tænkte på de olympiske værdier, og dem kunne jeg stå inde for. De mindede mig om, hvorfor jeg var begyndt med at svømme,” siger Pernille Blume og uddyber:

”Tager du til en udklædningsfest er det sjovest at være udklædt. Sådan havde jeg det også med OL. OL er hård konkurrence, men det er også en fest. Jeg valgte at deltage i festen og nyde legene.”

Skrev dansk idrætshistorie

DIF’s formand, Hans Natorp, er også formand for Sportens Hall of Fame-komitéen. Han glæder sig over at have budt Pernille Blume velkommen som medlem nummer 41.

”Jeg tror, at alle danskere husker Pernilles guldmedalje fra Rio som noget helt specielt. Som et stykke dansk idrætshistorie. Ingen havde regnet med det på forhånd, men Pernille viste alle danskere, at alt er muligt. Efterfølgende beviste hun gang på gang, at hun var en af verdens bedste i en af verdens største idrætter. Derfor er det fuldt fortjent, at hun nu bliver optaget i Sportens Hall of Fame,” siger Hans Natorp.

Taknemmelig for støtte

Pernille Blume var en del af guldalderen i dansk svømning. Hun trænede og konkurrerede sammen med verdensklasseatleter som Lotte Friis (Hall of Fame-medlem), Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Mie Ø. Nielsen.

”Jeg er meget glad og taknemmelig for at have vokset op med dem. I begyndelsen var jeg primært holdkapsvømmer, og de var rollemodeller for mig. Jeg famlede ikke i blinde, for jeg kunne til daglig se, hvordan de greb tingene an, og det lærte jeg enormt meget af. Jeg er virkelig glad for, at jeg var aktiv sammen med dem, og vi sammen skrev en unik historie i dansk svømning,” siger Pernille Blume.

Pernille Blume er med rette stolt af sin karriere. Men hun er også meget bevidst om, at hun ikke var alene om at lykkes.

”Min familie har betydet enormt meget. Særligt min mor, der har været min mentale støtte, men også min far, som tog sig af alt det praktiske, og min bror, som havde en urokkelig tro på mig og altid fik mig til at slappe af.”

”Men også min træner frem mod Rio-legene, Stefan Hansen, har haft en kæmpe betydning. Han tillod, at jeg selv tog styringen, hvilket var ret usædvanligt. Min mentor Ann har også været meget vigtig for mig. Det samme har min agent, Michelle. Mit liv ændrede sig efter Rio, hvor jeg gik fra at være ukendt til at være kendt af alle danskere. Jeg gik fra at bare være Pernille til at være Pernille Blume. Jeg havde svært ved at sige nej til alle forespørgslerne, men her hjalp Michelle mig, så jeg fortsat kunne fokusere på min sport.”

Fakta om Pernille Blume

Født 14. maj 1994

Svømmer

Udvalgte resultater

OL-guld (2016), 2 x OL-bronze (2016, 2021)

6 VM-medaljer: 1 individuel og 5 i holdkap

18 EM-medaljer, 5 individuelle og 13 i holdkap

Medlemmer af Hall of Fame-komitéen

Hans Natorp (formand), formand for DIF

Niels Nygaard, tidligere formand for DIF

Morten Mølholm Hansen, direktør for DIF

Peter Fabrin, direktør for Team Danmark

Jan Jensen, sportskommentator på Ekstra Bladet

Anders Kern Boye, underdirektør i DR

Preben Elkjær, fhv. fodboldspiller

Medlemmer af Sportens Hall of Fame

Pernille Blume, svømmer (optaget 2025)

Lasse Svan, håndboldspiller (optaget 2024)

Caroline Wozniacki, tennisspiller (optaget i 2023)

Sara Slott Petersen, atletikudøver (optaget i 2022)

Rasmus Quist, roer (optaget i 2021)

Mads Rasmussen, roer (2021)

Mikkel Kessler, bokser (2020)

Lotte Friis, svømmer (optaget i 2019)

Tom Kristensen, racerkører (optaget i 2018)

Eskild Ebbesen, roer (2017)

Peter Gade, badmintonspiller (2016)

Lars Christiansen, håndboldspiller (2015)

Brian Laudrup, fodboldspiller (2014)

Camilla Martin, badmintonspiller (2013)

Camilla Andersen, håndboldspiller (2012)

Hans Nielsen, speedwaykører (2011)

Poul-Erik Høyer, badmintonspiller (2010)

Jesper Bank, sejlsportsudøver (2009)

Wilson Kipketer, atletikudøver (2008)

Peter Schmeichel, fodboldspiller (2008)

Michael Laudrup, fodboldspiller (2007)

Anja Andersen, håndboldspiller (2007)

Tom Bogs, bokser (2002)

Preben Elkjær, fodboldspiller (1999)

Morten Olsen, fodboldspiller (1998)

Morten Frost, badmintonspiller (1997)

Erik Gundersen, speedwaykører (1996)

Allan Simonsen, fodboldspiller (1995)

Leif Mortensen, cykelrytter (1994)

Niels Fredborg, cykelrytter (1993)

Gunnar ‘Nu’ Hansen, sportsjournalist (1993)

Ole Olsen, speedwaykører (1992)

Lene Køppen, badmintonspiller (1992)

Ole Ritter, cykelrytter (1992)

Erik Hansen, kajakroer (1992)

Erland Kops, badmintonspiller (1992)

Kurt Nielsen, tennisspiller (1992)

Paul Elvstrøm, sejlsportsmand (1992)

Lis Hartel, dressurrytter (1992)

Ragnhild Hveger, svømmer (1992)

Knud Lundberg, sportsjournalist, fodboldspiller mv. (1992)

Gl. Rye MTB er Årets Idrætsforening 2024

Af

-

23:01 - 4. januar

Danske Spil og DIF har kåret Årets Idrætsforening ved DR’s store sportsshow i Jyske Bank Boxen i Herning, og her var det Gl. Rye MTB, som løb med hæderen og de 100.000 kroner.

Der var rift om at vinde prisen ’Danske Spil og DIF’s Årets Idrætsforening 2024’. Hele 1.520 indstillinger blev der indsendt. Hæderen gik i sidste ende til mountainbike-klubben Gl. Rye MTB fra Skanderborg Kommune.

Klubbens formand, Simon Christensen, fik ved DR’s store sportsshow i Jyske Bank Boxen et trofæ som et synligt bevis på, at foreningen vandt prisen og de 100.000 kroner.

”Jeg er megastolt over, at vores forening får sådan en anerkendelse efter så mange års indsats. Det er dejligt at få pengene, og vi har nogle gode idéer til, hvad vi skal bruge dem til, men det er anerkendelsen, som virkelig betyder noget. Som formand har jeg siddet med mange opgaver, og når man får sådan en pris, så bliver det understreget, at arbejdet nytter noget,” siger han og fortsætter.

”Det var en stor sejr for os at komme blandt de tre nominerede. Da jeg så læste beskrivelserne af de to andre nominerede foreninger, tænkte jeg ”shit, de er gode”. Det er begge foreninger, som jeg rigtig gerne ville have i mit lokalområde, og jeg er utrolig stolt over, at vi vinder i så flot et selskab.”

Ud over Gl. Rye MTB var Idrætsforeningen Fremad Nørhalne og Vandklubben Klintholm Havn af en jury blevet udvalgt som de tre nominerede til prisen.

Stor medlemsfremgang

I en tid, hvor det kan være svært at fastholde børn og unge på medlemslisterne i de danske idrætsforeninger, har mountainbikeklubben Gl. Rye MTB tilsyneladende knækket koden.

På få år er antallet af de yngste medlemmer i Gl. Rye MTB steget med 70 børn, så der i dag i alt er cirka 150 børne- og ungemedlemmer i klubben – det er flotte tal i en lille by som Gl. Rye med kun 1.600 indbyggere.

Foreningen har bygget et af Danmarks bedste MTB-spor, ”Danmarks Tag”, og så har den også engageret sig i andre idrætsaktiviteter. Den tilbyder således sine medlemmer aktiviteter som crossfit, street basket og skateboading i en indendørs aktivitetshal.

“Stort tillykke til Gl. Rye MTB med den velfortjente titel. Med deres indsats for at engagere og fastholde børn i sunde og sjove fællesskaber, med at bygge nye MTB-spor i lokalområdet og at udvikle klubben til også at omfatte de mange forskellige aktiviteter indendørs, er de et inspirerende eksempel på, hvordan frivillighed kan være med til at binde lokalsamfund sammen,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen, administrerende direktør i Danske Spil, og fortsætter:

“Også en stor tak til de øvrige indstillede fra hele landet, hvor ildsjæle hver dag lægger både tid og hjerte i at styrke fællesskabet, folkesundheden og lokalsamfundene.”

Fjerde vinder af prisen

Det er fjerde gang, at DIF sammen med Danske Spil uddeler prisen. DIF’s formand, Hans Natorp, sad med i juryen og var med til at udvælge de tre foreninger, der gik videre til en offentlig afstemning.

”Tillykke til Gl. Rye MTB med den flotte pris. Foreningen yder en fantastisk og inspirerende indsats til gavn for lokalsamfundet og dets indbyggere. Jeg vil også ønskede to øvrige finalister tillykke, og endelig vil jeg sende en stor tak til de utrolig mange danskere, der tog sig tid til at indstille en forening. Det fortæller mig, at danskerne sætter stor pris på deres idrætsforeninger,” siger Hans Natorp.

Læs mere om Gl. Rye MTB, de øvrige finalister og gå på opdagelse i samtlige 1.520 indstillinger her: https://www.dif.dk/arets-idraetsforening

Fakta om Gl. Rye MTB

Har på to år fordoblet medlemstallet fra 140 til 280 medlemmer
Har de seneste år suppleret MTB-aktiviteterne med en indendørs aktivitetshal med skaterramper, styrketræning, crossfit, street basket mm.
Har bygget et af Danmarks bedste MTB-spor, “Danmarks Tag”, og er medarrangør af MTB Trailcuppen

Juryen:

Nikolas Lyhne-Knudsen, administrerende direktør for Danske Spil A/S
Hans Natorp, formand for DIF
Rikke Nielsen, leder af Lykkeliga, et håndboldfællesskab for børn og unge med udviklings-handicap.

Formalia:

Danskerne indsendte 1.520 indstillinger af foreninger, der i 2024 havde gjort en helt særlig og ekstraordinær indsats
Af alle de indstillede foreninger udvalgte juryen tre, der gik videre til en offentlig afstemning
De tre bedst rangerede foreninger var inviteret med til Sport 2024-showet i Herning, hvor vinderen blev afsløret.

Tidligere vindere:

2023: Hammel Gymnastikforening

2022: Cykling Odense

2021: Tune IF

Gymnastikformand fra Ribe er Årets Frivillig

Af

-

22:56 - 4. januar

Niels Bojsen Kjær fra Ribe Gymnastik Forening har ved DIF og DR’s store tv-show SPORT 2024 vundet prisen ’Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig’.

En loyal, idérig og hårdtarbejdende klubformand og gymnastiktræner.

Sådan kan Niels Bojsen Kjær fra Ribe Gymnastik Forening beskrives, og derfor er han vinder af den store frivillighedspris ’Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig’.

Niels Bojsen Kjær, der lørdag den 4. januar modtog prisen på direkte tv under SPORT 2024, anerkendes for sin ihærdige rolle som frivillig gennem mere end 30 år i Ribe Gymnastik Forening.

Som formand og ungdomstræner i den succesrige gymnastikforening går Niels Bojsen Kjær altid forrest og byder ind på opgaver lige fra det administrative til at undervise i børnegymnastik.

Morten Mølholm Hansen, adm. direktør i DIF, har siddet med i dommerkomitéen. Han udtaler:

”Vi er glade for med denne pris at sætte fokus på de mange tusinde frivillige i idrætsforeningerne, der i den grad er hverdagens helte. Niels Bojsen Kjær fra Ribe Gymnastik Forening er en af dem, og han skal have et kæmpe tillykke som velfortjent vinder af ’Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig’.”

Om vinderen af ’Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig’, siger Frank Mortensen, viceadministrerende direktør i Arbejdernes Landsbank:

”Det er så velfortjent, at Niels Bojsen Kjær vinder prisen. Han har i mere end 30 år gjort en kæmpe indsats som frivillig i Ribe Gymnastik Forening. Det er frivillige som Niels, der får hverdagen til at løbe rundt i foreningsdanmark, og derfor er vi i Arbejdernes Landbank meget stolte af at være medafsendere på denne vigtige pris.”

Med prisen følger 75.000 kroner, hvoraf 50.000 kroner går til Ribe Gymnastik Forening og 25.000 kroner til Niels Bojsen Kjær selv. De øvrige to finalenominerede Danny Lykkegaard fra Nordfyns Softball Klub og Anja Molin Christensen fra Aalborg Roller Derby vinder hver 10.000 kroner for deres store, frivillige indsats.

Hattrick-Axelsen vinder DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn for tredje gang

Af

-

22:38 - 4. januar

H.M. Kongen kunne til ’SPORT 2024’ offentliggøre, at Viktor Axelsen er Årets Sportsnavn 2024 efter OL-guld i Paris. Det er første gang i historien, at en atlet vinder prisen tre gange.

Han har vundet stort set alt, hvad der er værd at vinde, og i 2024 blev Viktor Axelsen historisk ved at vinde sin tredje OL-medalje på stribe, hvoraf de to seneste er af guld.

Viktor Axelsen står øverst på sejrsskamlen til OL i Paris 2024. Foto: Lars Møller.

OL-guldet fra Paris-legene 2024 er den primære årsag til, at Viktor Axelsen – på sin 31-års fødselsdag – kunne lade sig hylde på scenen i Jyske Bank Boxen som DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2024.

Til store klapsalver fra tusindvis af tilskuere i hallen og foran rullende DR-kameraer løftede H.M. Kongen sløret for, at badmintonspilleren fra Odense igen vandt titlen som Årets Sportsnavn. Det er tredje gang i karrieren, at Viktor Axelsen vinder titlen, hvilket er rekord, for det har ingen individuelle atleter præsteret tidligere (kvindelandsholdet i håndbold har også vundet prisen tre gange).

– Der findes nærmest ikke superlativer nok til at beskrive Viktor Axelsen som sportsmand. Han er en kæmpe vinder, og alt i hans liv handler om at optimere spillet på banen. Den dedikation har bragt ham langt – også i 2024 – hvor han til OL udspillede sine konkurrenter på vejen mod sin tredje OL-medalje på stribe. Udover at være den bedste på banen, så er Viktor Axelsen også en kæmpe rollemodel, der inspirerer voksne og børn både på og uden for stregerne. Stort tillykke til Viktor Axelsen, men også til herrelandsholdet i håndbold og til Anne-Marie Rindom for at være i finalen om at vinde sportens mest prestigefyldte pris, siger Hans Natorp, der er formand for DIF og med i dommerkomitéen til Årets Sportsnavn 2024.

Også Team Danmarks formand, Lars Krarup, er fuld af rosende ord om Viktor Axelsens 2024:

– Viktor Axelsen er et enestående eksempel på, hvad målrettethed og dedikation kan føre til. At vinde OL-guld for anden gang i træk er en bedrift, der cementerer hans plads som en af verdens største badmintonspillere nogensinde. Trods modgang i form af skader i løbet af året formåede han at levere på allerhøjeste niveau til OL, og han er bare en stor inspiration og en kæmpe rollemodel for alle i dansk idræt. Stort tillykke med en historisk præstation, siger Lars Krarup.

Til OL i Paris sejrede den dengang 30-årige fynbo overlegent i alle kampe og tabte ikke et eneste sæt på vejen mod guldet. Finalen vandt han 21-11, 21-11 over den thailandske verdensmester Kunlavut Vitidsarn. Med denne magtpræstation skrev han sig ind i historien som den første danske badmintonspiller til at vinde OL-guld to gange – og den kun anden spiller i historien til at vinde OL-guld i herresingle to gange i træk.

Axelsen har trods skadesproblemer i løbet af 2024 – også kort før OL – vist flere flotte resultater i løbet af året med blandt andet store sejre i Malaysia og Hong Kong.

Titlen som DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn er ikke den første pris, som Viktor Axelsen vinder i år. I december stemte hans internationale badminton-kolleger ham ind som årets mandlige badmintonspiller i verden.

Om Årets Sportsnavn

Prisen som Årets Sportsnavn er blevet uddelt siden 1991. I 2024 udpegede DIF og Team Danmark først 15 nominerede og skar senere feltet ned til herrelandsholdet i håndbold, sejleren Anne-Marie Rindom og Viktor Axelsen, der alle nåede i finalen.

Det er dommerkomitéen (se nedenfor), som afgjorde, at Viktor Axelsen skulle vinde prisen som DIF og Team Danmark Årets Sportsnavn 2024. Udover æren følger der 75.000 kroner med prisen.

De 15 nominerede

Emma Lund, paracykling, PL-guld og PL-bronze, VM-guld og -sølv
Jonas Vingegaard, landevejscykling, samlet to’er i Tour de France, samlet vinder af Gran Camiño, Tirreno-Adriatico og Polen Rundt
Håndboldlandsholdet, kvinder, OL-bronze
Rasmus Højgaard, golf, vinder af World Tour Irish Open
Edi Hrnic, taekwondo, OL-bronze
Viktor Axelsen, badminton
Turpal Bisultanov, brydning
Julie Norman Leth og Amalie Dideriksen, banecykling
Alexander Hillhouse, parasvømning
Anne-Marie Rindom, sejlsport
Daniel Wagner, paraatletik
Niklas Larsen og Michael Mørkøv, banecykling
Håndboldlandsholdet, mænd
Emma Aastrand Jørgensen, kajak
Dressurholdet, ridning

Udvælgelseskriterier

Udvælgelse af Årets Sportsnavn sker ud fra en helhedsvurdering af nedenstående kriterier, som er angivet i ikke-prioriteret rækkefølge. Vægtningen af de enkelte kriterier kan variere.

Global konkurrence: Hvor udbredt er sportsgrenen og disciplinen, og hvor mange af de store idrætsnationer satser på den?

Konkurrencen og medaljens karat: Et verdensmesterskab er typisk sværere at vinde end et europamesterskab. En konkurrence med deltagelse af resten af eliten er også sværere at vinde end en med mange afbud og skader.

Kontinuitet og forløb: Er der mange på hinanden følgende bemærkelsesværdige resultater? Eller er der gået mange års målrettet arbejde forud for en sejr, så præstationen virker mere fokuseret og mindre tilfældig end den pludselige sejr, som ingen havde regnet med?

Folkelighed: Udbredelsen af sporten i Danmark skaber større interesse og dermed et større pres. Samtidig er den interne, danske konkurrence hårdere.

Dommerkomitéen 2024

H.M. Kongen
Kulturminister, Jakob Engel-Schmidt
Sportens Hall of Fame, Michael Laudrup
Sportens Hall of Fame, Camilla Martin
DIF’s bestyrelsesformand, Hans Natorp
DIF’s administrerende direktør, Morten Mølholm Hansen
Team Danmarks bestyrelsesformand, Lars Krarup
Team Danmarks administrerende direktør/CEO, Peter Fabrin

Tidligere vindere af Årets Sportsnavn

1991: Mette Jacobsen, svømning
1992: Jesper Bank, sejlsport
1993: Damelandsholdet, håndbold
1994: Damelandsholdet, håndbold
1995: Mette Jacobsen, svømning
1996: Bjarne Riis, cykling
1997: Wilson Kipketer, atletik
1998: Letvægtsfireren, roning
1999: Camilla Martin, badminton
2000: Damelandsholdet, håndbold
2001: Thomas Bjørn, golf
2002: Tom Kristensen, motorsport
2003: Nicki Pedersen, speedway
2004: Letvægtsfireren, roning
2005: Tom Kristensen, motorsport
2006: Mikkel Kessler, boksning
2007: Rasmus Quist og Mads Rasmussen, roning
2008: Herrelandsholdet, håndbold
2009: Lotte Friis, svømning
2010: Caroline Wozniacki, tennis
2011: Jeanette Ottesen, svømning
2012: Lasse Norman Hansen, cykling
2013: Maja Jager, bueskydning
2014: Camilla Pedersen, triatlon
2015: René Holten Poulsen, kajak
2016: Pernille Blume, svømning
2017: Viktor Axelsen, badminton
2018: Caroline Wozniacki, tennis
2019: Mads Pedersen, cykling
2020: Banelandsholdet i 4.000 meter holdforfølgelsesløb
2021: Viktor Axelsen, badminton
2022: Jonas Vingegaard, cykling
2023: Herrelandsholdet, håndbold

Alexander Hillhouse hædret med årets parasportspris

Af

-

22:35 - 4. januar

20-årige Alexander Hillhouse har sat endnu et markant aftryk på parasporten. Ved DR’s sportsgalla “Sport 2024” blev svømmeren hædret med årets parasportspris – en anerkendelse, der understreger hans enestående præstationer og betydning for parasporten. Prisen blev overrakt af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og sidste års vinder, cykelrytteren Emma Lund. Med prisen følger en check på 100.000 kroner.

Et forbillede og verdensklasseatlet

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt lagde ikke skjul på sin begejstring for Alexander Hillhouse:

– Alexander Hillhouse er en fuldstændig fænomenal og fortjent vinder af årets parasportspris. Han er kun 20 år, men han rager op som et fyrtårn for parasporten i Danmark og for parasvømningen globalt. At han er verdensklasse, viste han til de Paralympiske Lege i Paris, hvor han vandt guld i 100 meter butterfly i S14-klassen og slog PL-rekord med tiden 54,61 sekunder. Alexander er også et formidabelt forbillede, der hver dag viser, hvad man kan opnå med hårdt arbejde, høje ambitioner og positivitet. Jeg er overbevist om, at vi i fremtiden vil nyde godt af ham – både som svømmer og som forbillede.

En katalysator for dansk parasvømning

Alexander Hillhouse er allerede en central figur i dansk parasport, og hans præstationer er en vigtig drivkraft i genopbygningen af parasvømningen i Danmark. Efter nogle resultatmæssigt svage år har Parasport Danmark sat fokus på udviklingen, og Hillhouses succes har vist, at Danmark fortsat kan markere sig på den internationale scene.

Parasportsprisens historie og betydning

Kulturministerens Parasportspris hylder hvert år personer eller organisationer, der gør en særlig indsats for dansk paraidræt og sportens udvikling. Siden prisen blev stiftet i 2010 under navnet “Kulturministerens Handicapidrætspris,” er den blevet tildelt en række fremtrædende profiler, heriblandt taekwondokæmperen Lisa Kjær Gjessing og JYSK-stifteren Lars Larsen.

Med årets pris føjer Alexander Hillhouse sig til en fornem række vindere og cementerer sin position som en inspirationskilde for både atleter og fans af parasporten.

Ung para-længdespringer vinder BESTSELLERs Olympiske Håb

Af

-

22:02 - 4. januar

For 16. gang har BESTSELLER tildelt prisen ‘BESTSELLERs Olympiske Håb’ til en talentfuld, spirende dansk atlet, der spås en stor fremtid inden for sin sport. I år er det den 23-årige para-længdespringer Emilie Aaen, som løber med titlen.

Som officiel OL-partner for Danmark uddeler BESTSELLER hvert år BESTSELLERs Olympiske Håb-prisen til en atlet, som har en lovende fremtid inden for sin sport.

Årets vinder er netop blevet kåret ved Danmarks årlige sports-awardshow, Sport 2024. I år er det Emilie Aaen, der er blevet udvalgt og bliver hædret som BESTSELLERs Olympiske Håb 2024.

– Det betyder meget at blive kåret som BESTSELLERs Olympiske Håb 2024. Det er et kæmpe skulderklap og motivationsboost. Nogle gange, når man glemmer at tro på sig selv og sine drømme, så er der andre, der gør det – og det er bare fantastisk, siger Emilie Aaen.

Emilie Aaen har taget Parasport Danmark med storm, efter at hun for kun tre og et halvt år siden fik amputeret sit ben som følge af en træningsulykke. Det holdt hende dog ikke tilbage – på blot halvandet år blev hun en del af det danske landshold i para-atletik og kvalificerede sig til de Paralympiske Lege i Paris 2024, hvor hun opnåede en imponerende 7. plads.

En ægte vinder

Prisen ‘BESTSELLERs Olympiske Håb’ uddeles som en del af det olympiske samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.

– I DIF er vi meget glade for, at BESTSELLER har valgt Emilie Aaen som vinder af prisen. For udover at være en ægte vinder med en kæmpe personlighed, så er Emilie en stor rollemodel, som viser os, hvordan man som menneske kan rejse sig og nå stjernerne, hvis man tror på det og kæmper for det. Emilies rejse i den paralympiske verden er netop begyndt. Vi ser en stor sportslig fremtid for hende. Stort og velfortjent tillykke til Emilie. Og også stort tillykke til Viktor Solmunde og Sebastian Rask Løkkegaard for nomineringerne, siger Søren Simonsen, der er chef de mission for det danske OL-hold.

Medarbejdere med indflydelse

Det er BESTSELLERs danske medarbejdere, som har været med til at anerkende og belønne Emilie Aaen med prisen som ‘BESTSELLERs Olympiske Håb 2024’. Det er nemlig dem, der – sammen med en komité – har været med til at vælge vinderen af årets pris.

– Med Sebastian, Viktor og Emilie har vi haft et stærkt felt af ikke kun meget talentfulde kandidater, men også rigtig gode, unge mennesker, der er præget af solide og stærke værdier. Det har bestemt ikke været nemt at kåre en vinder i år. Emilie er kendetegnet ved at være en dygtig atlet med et stort talent, men hun er også en rollemodel, der inspirerer andre med sin styrke, dedikation og vilje til at overvinde udfordringer. Hendes positive indstilling, ydmyghed og værdier gør hende til en værdig vinder af BESTSELLERs Olympiske Håb, siger Anders Gam, Brand Director, JACK & JONES.

– I BESTSELLER er vi glade for og stolte over at følge og støtte unge mennesker, der går målrettet efter deres drømme. Det er hele fundamentet for BESTSELLERs Olympiske Håb, og vi ser meget frem til at følge alle tre kandidater i de kommende år, fortæller han videre.

Udover Emilie Aaen, var kajakroeren Sebastian Rask og skateren Viktor Solmunde nomineret til prisen.

Støtte til olympiske drømme

– Parasport er fantastisk og byder på så meget. Jeg er så taknemmelig for, at de tog imod mig og gav mig muligheden for at udfordre mig selv med sport igen. Jeg håber, at denne pris kan være med til at gøre parasport mere synlig for alle, siger Emilie Aaen, og fortsætter:

– Mit håb er, at jeg kan inspirere bare én person derude til at finde motivationen og troen på sig selv til at tage springet og starte til en sport. Atletik er fantastisk, og der er plads til alle.

Forud titlen som BESTSELLERs Olympiske Håb følger en pengepræmie på DKK 100.000 inklusiv et tøjsponsorat på DKK 25.000, som skal hjælpe årets håb på vejen mod at opfylde sine olympiske drømme.

– Verdensmesterskaberne finder sted til oktober, og forhåbentlig kommer der mange stævner undervejs, så jeg kan få den perfekte træning, jeg har brug for i forberedelse. Jeg er dybt taknemmelig for den økonomiske støtte. Med økonomien på plads kan jeg tage på træningslejre og til stævner rundt om i verden – og måske får jeg et nyt blade, siger Emilie Aaen.

BROEN Danmark vinder Idrættens Sociale Pris

Af

-

21:23 - 4. januar

Det er kun anden gang, at DIF og Grundfos Fonden uddeler Idrættens Sociale Pris – og den er netop gået til BROEN Danmark, der med sine knap 200 frivillige hjælper mere end 7.500 børn og unge hvert år

.Det er vigtigt at være en del af et fællesskab og kunne få lov at dyrke sine fritidsinteresser sammen med andre. Men børn og unge fra socialt udsatte familier har ikke altid de samme muligheder for at deltage. Det er udgangspunktet for dette års vinder af Idrættens Sociale Pris, der arbejder hårdt for at sikre alle børn og unge adgang til gode fællesskaber – blandt andet inden for idrætten.

BROEN Danmark hjælper på mange forskellige måder. De klarer for eksempel kontingenterne eller skaffer det nødvendige idrætsudstyr, så børnene kan blive en del af et positivt fællesskab, få succesoplevelser, en styrket tro på sig selv og mulighed for at spejle sig i voksne rollemodeller.

De har været i gang længe – de frivillige i BROEN Danmark. Foreningen blev stiftet tilbage i 2002 og har nu aktiviteter i mere end hver tredje danske kommune.

Det er denne imponerende og solide indsats, der er årsagen til, at de i dag kan kalde sig vindere af Idrættens Sociale Pris 2024.

”Vi havde et stærkt felt af kandidater til prisen, men BROEN Danmark skiller sig ud med sin bredde og tyngde i indsatsen. Her er en forening, der virkelig er lykkedes med at hjælpe en stor gruppe børn og unge ind idrættens fællesskaber,” siger direktør Morten Mølholm Hansen fra DIF (Danmarks Idrætsforbund).

Han har sammen med fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted fra Grundfos Fonden haft den afgørende stemme i forbindelse med udnævnelsen af dette års prisvinder.

”Vi ved, at deltagelse i stærke, positive fællesskaber er en væsentlig beskyttelsesfaktor mod mistrivsel, hvor børn og unge kan føle sig trygge og have gode venner. Det har derfor stor værdi, når BROEN Danmark baner vejen for, at børn og unge kan være med i idrætslivet og skaber muligheden for, at alle har en plads og kan bidrage i fællesskaber,” siger Kim Nøhr Skibsted.

Hyldet sammen med sportens stjerner

Repræsentanter fra BROEN Danmark har netop været på scenen til DR’s stortanlagte sportsgalla, SPORT 2024, for at modtage prisen. En scene, der ellers primært indtages af Danmarks sportstalenter. Med anerkendelsen følger også 75.000 kroner, som de kan bruge i det fortsatte arbejde med børn og unge.

BROEN Danmark er udvalgt som vinder gennem en omfattende proces. I sidste ende var de oppe mod to andre nominerede: Haderslev Fodboldklub, der arbejder med en imponerende række af trivselsskabende aktiviteter for udsatte grupper, og makkerparret Gert Jørgensen og Lars Bo Kaspersen fra BAT60+’s særlige indsats med bordtennis for ældre på plejehjem og aktivitetscentre i Københavns Kommune.

I udvælgelsen af kandidater til prisen har alle jurymedlemmer forholdt sig til en række opstillede kriterier. Man har blandt andet set på, om den sociale indsats har skabt opmærksomhed eller bedre forhold for minoriteter i idrættens verden, om den har medvirket til øget livskvalitet og trivsel hos en gruppe, og om den i særlig grad har styrket lokalsamfundet.

”BROEN Danmark lever op til alle kriterier og gør et enestående arbejde for at sikre børn og unge adgang til idrættens fællesskaber. Det er beundringsværdigt, og det er fantastisk at kunne fejre i dag under de helt særlige rammer, som SPORT 2024 skaber,” siger Morten Mølholm Hansen.

Og som man må forstå på sekretariatsleder Erik Haumann fra BROEN Danmark, så er dagens sejr først og fremmest en sejr for alle BROENs frivillige.

”Det er et kæmpe skulderklap til vores frivillige i vores 35 lokalforeninger, der gør en kæmpe forskel hver dag. Det er de frivillige, der gør indsatser som vores rigtig stærk,” udtalte han tidligere i forbindelse med den endelig nominering.

FAKTA

Idrættens Sociale Pris

Sociale indsatser på idrætsområdet gør en stor forskel for mange, der har det svært. Indsatserne er således med til at løfte et samfundsansvar, som Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden anerkender med Idrættens Sociale Pris.

Prisen uddeles for anden gang i år, og det er netop sket ved SPORT 2024 i Boxen i Herning – et gallaevent, der vises på DR1.

Sne, regn og isslag truer

Af

-

13:46 - 4. januar

Efter en isnende nat, hvor temperaturerne flere steder nåede helt ned til 9,8 graders frost, står Danmark over for en dag med vintervejrets fulde arsenal. Dagen byder på perioder med sol, men også spredte sne- og sludbyger, der kan slå over i regn hen mod eftermiddagen. Vejene er glatte i store dele af landet, og DMI opfordrer til forsigtighed i trafikken. Hold dig opdateret om vejforholdene på trafikinfo.dk.

Søndag kan udvikle sig til en vejrgyser

Søndagen begynder fredeligt med stille vejr og tørre forhold. Men sent på eftermiddagen ændrer situationen sig dramatisk. En varmfront bevæger sig ind over Danmark fra sydvest og bringer sne eller tøsne med sig. Samtidig tiltager vinden til frisk vind til kuling fra øst og sydøst, og ved kysterne kan der opstå hård kuling.

Ud på aftenen eller i løbet af natten ventes nedbøren at slå over i regn, særligt i de sydlige dele af landet. I overgangsfasen kan der kortvarigt opstå isslag, som skaber spejlglatte veje. DMI advarer om, at dette kan føre til farlige situationer for trafikanterne.

Snestormsrisiko og varslinger

Sneprognoserne viser, at Nordjylland kan komme tæt på kriterierne for en snestorm søndag. For at udløse en snestorm kræves der mere end 10 cm sne på seks timer kombineret med vindhastigheder over 10 m/s i frostvejr, som kan føre til snefygning.

Foreløbigt ser det ud til, at Nordjylland vil opleve kraftigt snevejr, men ikke helt nå snestormsniveau. DMI overvåger situationen nøje og vil udsende varsler, hvis snemængderne i prognoserne stiger.

For beboere ved den sønderjyske Vadehavskyst kan mandagen blive udfordrende. Kombinationen af store regnmængder fra nytårsaften og en ny varmfront med nedbør og kraftige vinde kan skabe risiko for oversvømmelser. Hvis havvandstanden stiger, og sluserne lukkes for at beskytte mod havvand, kan vand fra åerne blive blokeret, hvilket kan føre til lokale oversvømmelser.

DMI understreger dog, at risikoen for oversvømmelser er mindre end ved tidligere episoder som den i februar 2020. Alligevel overvåges situationen nøje, og borgere opfordres til at holde sig opdateret gennem weekenden.

Forbered dig på udfordrende vintervejr

Med sne, regn, isslag og mulige oversvømmelser er der udsigt til en weekend med markante vejrudfordringer. Sørg for at være forberedt, kør forsigtigt, og følg med i DMI’s opdateringer, så du kan navigere sikkert gennem vintervejret.

Kilde. DMI

Sne og kulde tager fat: Danmark i vinterens greb

Af

-

20:54 - 2. januar

Danmark er trådt ind i 2025, og vintervejret har for alvor gjort sin entré. DMI advarer om, at vinterens første sne og lave temperaturer kan skabe udfordringer – både for fodgængere og trafikanter. Så husk den varme frakke, og kør forsigtigt, hvis du skal ud i trafikken.

Torsdagen har allerede budt på den efterlængte første sne, som har dækket store dele af landet i et hvidt, beroligende tæppe. Temperaturerne ligger lige over frysepunktet, hvilket skaber en mild introduktion til vinteren. Men vinden fra vest og nordvest bider, og langs kysterne kan den være hård – en forsmag på, hvad der venter.

Sne og blæst skaber udfordringer i trafikken

Natten til fredag bliver en udfordring, når et område med snebyger bevæger sig ind over landet fra nordvest. Her varsler DMI let til frisk vind, som ved kysterne kan nå op på kulingstyrke med kraftige vindstød. Samtidig vil temperaturerne svinge mellem 2 graders frost og 2 graders varme, hvilket skaber potentielle glatføreproblemer.

– Med sne og blæst i udsigt anbefaler vi, at trafikanter holder øje med opdateringer på trafikinfo.dk, lyder det fra DMI.

Kold weekend med chance for sol

Vintervejret fortsætter ind i weekenden, hvor kold luft strømmer ned over Danmark fra nordvest. Det bringer endnu flere vinterlige byger og dagtemperaturer omkring frysepunktet. Om natten kan vi forvente udbredt frost, der vil lægge et iskolde greb om landet.

For dem, der kan se det smukke i vinterkulden, er der dog håb om klare, åbne himmelstrøg og en sjælden glimt af solen. Dog advarer meteorologerne om, at solen ikke vil give meget varme.

Så uanset om du skal på arbejde, nyde en gåtur i sneen, eller bare tænde for varm kakao derhjemme, er der ingen tvivl om, at vinteren har meldt sin ankomst – og det med manér.

Kilde: DMI

Energistyrelsen indfører prislofter på fjernvarme

Af

-

13:29 - 2. januar

Energistyrelsen har offentliggjort de første prislofter for fjernvarme i Danmark som led i en politisk aftale om at styrke gennemsigtigheden og forbrugerbeskyttelsen på fjernvarmeområdet. Prislofterne, der er gældende fra 2023 til 2025, skal give forbrugerne en bedre forståelse af, om deres varmepriser er høje i forhold til omkostningerne ved alternative varmeløsninger som luft-til-vand-varmepumper.

Ifølge Energistyrelsens pressemeddelelse er prislofterne fastsat som følger:

486 kr./GJ i 2023 (2023-prisniveau)
410 kr./GJ i 2024 (2024-prisniveau)
412 kr./GJ i 2025 (2025-prisniveau)

Prislofterne inkluderer et forsigtighedstillæg på 15 procent.

Ingen direkte begrænsninger på varmepriser

Det nye prisloft er dog ikke en traditionel prisregulering, der sætter en øvre grænse for, hvad varmeforsyningsvirksomheder må opkræve. I stedet fungerer det som en indikator, der viser, om priserne er høje i forhold til en reference, forklarer Energistyrelsen. Forbrugere med varmepriser, der ligger over loftet, vil dermed få lettere ved at vurdere, om det giver mening at overveje andre varmeløsninger.

Fra 2026 vil Forsyningstilsynet hvert år beregne nye prislofter og offentliggøre en liste over varmeforsyningsvirksomheder, der i gennemsnit har haft priser over loftet i en treårig periode. Virksomheder på listen skal fremlægge planer for at sænke deres priser, og hvis dette ikke lykkes, kan forbrugere få ophævet deres bindingsaftaler.

Politisk baggrund for tiltaget

Tiltaget er en del af klimaaftalen fra 2022, hvor det blev besluttet at indføre et prisloft på fjernvarme. Målet var at skabe større gennemsigtighed i varmepriser og beskytte forbrugerne mod uforholdsmæssigt høje udgifter. Med en opfølgende aftale fra 2024 blev det fastlagt, at prisloftet skal tage udgangspunkt i omkostningerne ved en individuel luft-til-vand-varmepumpe.

Begrænsninger i anvendelsen

Selvom prisloftet giver et nyttigt overblik, påpeger Energistyrelsen, at det ikke nødvendigvis kan fortælle den enkelte forbruger, hvilken varmeløsning der er mest økonomisk fordelagtig. Det skyldes, at lokale forhold som boligens størrelse, isoleringsgrad og elomkostninger har stor betydning for den samlede varmeudgift.

Derudover understreges det, at omkostninger ved at skifte til eller fra fjernvarme ikke indgår i beregningerne. Disse kan omfatte både tekniske tilpasninger og opsigelsesomkostninger.

Sundhed hitter på højskolerne

Af

-

12:36 - 2. januar

Interessen for sundhed og velvære er i vækst blandt danskerne, og det mærkes tydeligt på landets højskoler. På blot to år er antallet af korte kurser med fokus på sundhed, motion og friluftsliv steget betydeligt.

Ifølge en pressemeddelelse fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark kan deltagerne i 2025 blandt andet se frem til aktiviteter som saunagus, landevejscykling og workshops i at lave sunde måltider.

Sundhedsfag er i fremmarch

Tal fra Folkehøjskolernes Forening viser, at der i 2024 blev udbudt 224 korte højskolekurser med fokus på sundhed, mod 146 i 2022. Det er en stigning på over 50 procent. Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, Betina Egede Jensen, peger på en klar tendens:

– Mange danskere har et ønske om at blive mere sunde, både fysisk og mentalt, men det er lettere sagt end gjort. Nogle gange har man brug for hjælp eller motivation til at bryde dårlige vaner eller komme i gang med det nye, siger hun.

Interessen rækker også ud i naturen. Kurser med friluftsliv og outdoor-aktiviteter er blevet mere populære, ligesom vandring og klimavenlig madlavning også tiltrækker flere deltagere.

Kurser med fokus på krop og natur

På tværs af landet tilbyder højskolerne et væld af de sundhedsorienterede kurser, forklarer Folkehøjskolernes Forening. På Struer Højskole kan deltagerne lære at lave sunde salater, mens Nordfyns Højskole inviterer til landevejscykling. Nørgaards Højskole i Bjerringbro fokuserer på wellness og saunagus, og på Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse er yoga og mindfulness en del af programmet.

For dem, der ønsker en kombination af natur og kultur, tilbyder Ryslinge Højskole en tre dages vandretur i Carl Nielsens fodspor. Også familiekurser med sport og bevægelse er populære, blandt andet på Oure Højskole.

Korte kurser hitter

Hvert år tager cirka 11.000 danskere på lange højskoleophold, mens omkring 37.000 vælger et kortere kursus. Ifølge Folkehøjskolernes Forening blev der i 2024 udbudt 1.134 korte kurser, og antallet forventes at stige yderligere i 2025.

– Det er vigtigt, at højskolerne kan være et sted, hvor man kan få ny livsenergi og føle sig som en del af et fællesskab, siger Betina Egede Jensen.

Selvom sundhed fylder mere i kursuskatalogerne, er traditionelle emner som sang, historie og kunst stadig blandt de mest populære. Samtidig har kreative fag som strikning, keramik og maleri fundet vej til mange kursister.

Våd og blæsende start på 2025 – men vintervejret er på vej

Af

-

07:17 - 2. januar

Årets første dage har været præget af massivt regn- og blæsevejr, men nu tyder alt på, at vinteren for alvor gør sit indtog. Efter flere døgn med kraftige vejrfænomener er der blevet gjort status over både regnmængder og vindstyrker, og det står klart, at både Sydjylland og visse kystområder har været særligt udsatte.

Sydøstjylland i centrum for regnen

Den sydøstlige del af Jylland blev hårdest ramt af regn. De seneste to døgn har Vejen, Billund og Aabenraa kommuner modtaget de største regnmængder, og top tre over nedbør ser således ud:

• Vejen Kommune: 43,9 mm regn

• Billund Kommune: 43,5 mm regn

• Aabenraa Kommune: 40,6 mm regn

Disse store mængder vand har øget risikoen for lokale oversvømmelser, især i lavtliggende områder i Østjylland og på Fyn samt langs vandløb og søer. Borgere i disse områder opfordres til at være ekstra opmærksomme på stigende vandstande.

Vinden satte også sine spor

Årets første dag var ikke kun præget af regn, men også af en kraftig vind, der nåede stormstyrke flere steder. To lokaliteter registrerede middelvind af stormstyrke, og der blev også målt vindstød med orkanstyrke. De mest bemærkelsesværdige målinger var:

• Kegnæs Fyr: Kl. 14:00 blev der målt en middelvind på 26,2 m/s (storm) og vindstød på hele 33,1 m/s (orkan).

• Røsnæs: Kl. 14:50 blev der målt en middelvind på 25,2 m/s (storm) og vindstød på 29,7 m/s (stærk storm).

Disse vindstyrker har påvirket både trafikken og kystnære områder. De endelige målinger af regn og vind vil dog blive kvalitetsgodkendt i løbet af de kommende dage.

Vinterligt vejr på vej

Efter de voldsomme vejrfænomener ser vejret nu ud til at slå en anden tone an. I de kommende dage vil kold luft strømme ned over Danmark fra nordvest og bringe vinterlige byger med sig. Dagtemperaturerne forventes at ligge omkring eller lidt over frysepunktet, mens nattefrosten bliver udbredt.

Solen vil også kigge frem, men selvom den bryder gennem skydækket, vil dens varme være minimal. Det betyder, at vintervejret for alvor sætter ind, og de næste dage vil byde på et mere typisk dansk januarvejr – koldt, klart og med sporadiske byger.

Vær opmærksom på de fortsat kolde og glatte forhold i hele landet, og følg med i de opdaterede vejrmeldinger for at være bedst forberedt.

Kilde: DMI

Kongevåbenet fornyes med blik på rigsfællesskabet

Af

-

06:35 - 2. januar

Hans Majestæt Kongen har med virkning fra 1. januar 2025 introduceret et nyt kongevåben.

Ifølge en pressemeddelelse fra Kongehuset er ændringen en del af en kongelig resolution, der skal forny det kongelige våben og afspejle rigsfællesskabets betydning. Det opdaterede våben træder i stedet for den tidligere version, som blev fastlagt i 1972.

Det nye kongevåben rummer både traditionelle og moderne elementer. Færøerne og Grønland har nu hver sit felt i våbenskjoldet, hvilket, ifølge Kongehuset, styrker deres synlighed som en del af rigsfællesskabet. Færøernes vædder er placeret i andet felt, mens Grønlands isbjørn pryder det tredje. Sønderjyllands våbenmærke med to blå løver er placeret i fjerde felt som en påmindelse om landsdelens særlige historie.

Samtidig er Dannebrogskorset ændret til en udadbøjet version, som tidligere har været normen. Hjerteskjoldet i midten bærer Oldenborg-slægtens to røde bjælker, der symboliserer kongeslægtens oprindelse.

Historisk og heraldisk betydning

Et kongevåben fungerer både som Kongens personlige symbol og som et statskendetegn. Det har en lang historie, der går tilbage til Knud 4.s majestætssegl fra slutningen af 1100-tallet. Gennem tiden har våbenet udviklet sig og fået tilføjet nye elementer. Ifølge Kongehuset er det seneste design skabt med respekt for den heraldiske tradition og historien.

Våbenet er tegnet af den kongelige våbenmaler Ronny Skov Andersen, der også har bidraget til nye grafiske versioner af kongevåbenet. Tegningerne findes i både farvelagte og monokrome udgaver og er digitaliseret af Stefan Lægaard.

Stefan Lægaard, der står bag designstudiet Lige Linjer, har base i Middelfart, hvor han også driver et atelier i butikken Umage på Algade.

Ændringer i kongelige flag

I forbindelse med det nye kongevåben er der også blevet designet nye flag for Kongehuset. Kongeflaget, som nu bærer det opdaterede kongevåben, vajede for første gang over Amalienborg den 1. januar 2025 i anledning af nytårstaflet. Samtidig er der blevet indført særskilte flag for Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Kronprinsen.

Statsminister Mette Frederiksen: Vi står i en skæbnestund

Af

-

20:03 - 1. januar

Statsminister Mette Frederiksen holdt sin nytårstale den 1. januar 2025 med fokus på en turbulent verden og Danmarks plads i den. Fra den største sundheds- og velfærdsindsats i 15 år til nødvendigheden af oprustning for at sikre fred og frihed – talen balancerede mellem udfordringer og håb.

“Når verden står i brand, rykker vi sammen i Danmark”

Statsministeren lagde ud med at reflektere over, hvordan man starter en nytårstale i en urolig tid.

– Bliver det store for stort og det små for småt? Eller er det netop i det små, at vi skal finde det store? spurgte hun. Med henvisning til 80-året for befrielsen understregede Frederiksen, hvordan Europa og Danmark er presset på en måde, som vi ikke har set siden Anden Verdenskrig.

– Når verden står i brand, så rykker vi sammen i Danmark og finder vores vej. Denne gang i front. Fordi vi ved, at meget er på spil. At vi ikke kan tage freden og friheden for givet.

Fremskridt og udfordringer

Statsministeren fremhævede de positive resultater i det forgangne år.

– Arbejdsløsheden er lav. Beskæftigelsen høj. Og i foråret gav vi det største løft til kommuner og regioner i 15 år, så der igen er flere penge til hverdagens velfærd, sagde hun og nævnte også sundhedsreformen, der bringer flere læger til områder med størst behov, og den grønne trepartsaftale som eksempler på fremskridt.

Men der var også en anerkendelse af de udfordringer, mange danskere står over for.

– En pakke smør kan koste mere end 30 kroner, når den ikke er på tilbud, sagde Frederiksen og påpegede, hvordan inflationens efterdønninger stadig mærkes. Hun fremhævede stigningen i folkepensionen som en del af løsningen:

– Den enlige folkepensionist kan få op til 7.000 kroner mere i år, og med ældrechecken kan stigningen nå næsten 13.000 kroner.

Europa og verden i opbrud

Frederiksen advarede om, at Europas position er udfordret, og at kontinentet risikerer at sakke bagud, hvis vi ikke handler.

– Vi skal beholde arbejdspladserne i Europa, og det kræver markant flere investeringer i energi, teknologi, forsvar, grøn omstilling og klima, sagde hun. Hun understregede, at det også gælder for Danmark:

– Vi vil altid føre en ansvarlig økonomisk politik. Men ansvarlighed handler ikke kun om bundlinjen.

Med skarpe ord om internationale trusler nævnte Frederiksen tre hovedstæder: Moskva, Pyongyang og Teheran, som hun sagde “arbejder tættere og tættere sammen – mod os.” Krigen i Ukraine blev fremhævet som en kamp, der ikke kun handler om Ukraine, men om hele Europas fremtid. “Putin ønsker ikke fred. Han ønsker et Europa på russiske præmisser, advarede statsministeren.

Sikkerhed og oprustning

Frederiksen understregede nødvendigheden af oprustning:

– Vi udvider værnepligten. Afsætter milliarder til at købe luftforsvar, kampkøretøjer og droner. Styrker vores beredskab. Det er dyrt. Og det bliver endnu dyrere. Hun lagde vægt på, at oprustningen ikke kun skal handle om forsvar, men også om at sikre Danmark socialt retfærdigt. – Oprustning for at undgå krig er i mine øjne uomgængeligt. Men lad os gøre det på den danske måde.

Danske værdier som fundament

Frederiksen afsluttede sin tale med en hyldest til de danske værdier.

– Tillid. Forpligtende fællesskaber. Humor og samarbejde. Og et par mere: Handlekraft og selvfølgelig vores velfærdssamfund. Hun nævnte, hvordan foreningslivet, handlekraft og humor er centrale elementer i det danske DNA.

– Vi handler. Smeden i produktionshallen, der opdager en fejl i maskineriet. Borgerne i den lille by, der går sammen om at redde den lokale købmandsbutik. Handlekraft gør os stærke, sagde hun og understregede, at Danmark ikke venter på forandringer, men skaber dem selv.

En optimistisk afslutning

Frederiksen opfordrede til optimisme og handlekraft trods de mange udfordringer.

– Vi har før stået over for store udfordringer. Og overvundet dem. Det kan vi gøre igen, sagde hun og afsluttede talen med en forsikring om, at Danmark står stærkt:

– Vi er i en ny tid, men med vores værdier i behold, så kommer det hele ikke til at gå ad helvede til.

Med et varmt ønske om godt nytår til alle danskere sluttede statsministeren sin nytårstale for 2025.

Fra 1. januar bliver det lettere for unge at få et fritidsjob

Af

-

13:18 - 1. januar

En række regler for unges arbejde lempes fra årsskiftet, så flere unge kan få et fritidsjob fx på et autoværksted, kontor, plejehjem eller i en børnehave.

Der er i dag 70.000 færre unge i fritidsjob end i 1980’erne. Cirka halvdelen af de unge i alderen 13-17 år arbejder efter skoletid, og kun fem procent af fritidsjobbene er i industrien og fire procent i den offentlige sektor.

Regeringen lemper derfor i første omgang en række regler fra 1. januar 2025, så det bliver lettere for unge at få et fritidsjob. Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter bakker op og deler ambitionen.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Jeg mener helt grundlæggende, at det er sundt og myndiggørende for vores unge, at de har et fritidsjob, tjener deres egne penge og oplever, at de kan bidrage. Men jeg kan desværre også konstatere, at færre unge i dag har et fritidsjob, end da jeg voksede op. Det er også et politisk ansvar at få den udvikling vendt. Derfor lemper vi nu reglerne, så unge kan varetage flere typer arbejdsopgaver flere steder.

– Jeg synes, at vi har fundet en god balance. Reglerne skal være et sikkerhedsnet under de unges første møde med arbejdsmarkedet, men de må ikke forhindre unge i at få et fritidsjob.

Arbejdstilsynet er i fuld gang med at forberede yderligere lempelser af ungereglerne, som forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.

Derudover vil Arbejdstilsynet i den kommende tid styrke den interne kommunikation til tilsynsførende og virksomheder om reglerne for børn og unges arbejde, så tvivl om regler ikke forhindrer unge i at komme i fritidsjob. Det skal eksempelvis være helt klart, at unge gerne må arbejde på fx et værksted eller industriarbejdsplads i nærheden af farlige maskiner, der er slukket, afskærmet eller sikret på anden vis.

Faktaboks: Nye regler fra 1. januar 2025
De nye regler fra 1. januar 2025 betyder, bl.a. at:

Unge, der er fyldt 13 år, kan fremover varetage flere arbejdsopgaver. Det kan fx være lettere ekspedition ved kassen i et supermarked, højtlæsning for børn i daginstitutioner, køkkenhjælper på et plejehjem, hjælpetræner i en fodboldklub, medhjælper under instruktion af en svend på fx et værksted, industriarbejdsplads eller fabrik og lettere kontorarbejde på en privat eller offentlig arbejdsplads.
Unge, der er fyldt 13 år, får også flere muligheder for at arbejde med og i nærheden af ufarlige maskiner. Det kan fx være softicemaskiner, kassebånd og små skruemaskiner til mindre reparationsarbejde.
Unge, der er fyldt 15 år og har afsluttet grundskolen, får fra 1. januar 2025 mulighed for at arbejde på skæve tidspunkter inden for flere brancher, fx hospitaler, plejehjem og fabrikker. Det kan fx være rengøring på et hospital fra kl. 4.00 om morgenen eller optælling af varer på et lager frem til kl. 24.00.

Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri

Af

-

13:16 - 1. januar

Hvert år fejler fyrværkeri på nytårsdagen. Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Derfor har du som forbruger muligheden for at hjælpe med at finde fejlene og sikre, at de produkter ikke kommer tilbage på markedet til næste nytår. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.

Fløj raketten ikke afsted, eller væltede batteriet? Så kan det være, at der måske er et større problem med fyrværkeriet. Sikkerhedsstyrelsen udfører hvert år kontrol med fyrværkerifor at kontrollere, om det der skal på hylderne lever op til kravene. Dog kan der alligevel være fejl på enkelte produktserier (batch) eller måske hos individuelle artikler. Derfor er det vigtigt, at man som forbruger anmelder fejl.

– Ligesom så mange andre produkter er det ikke altid muligt at opdage fejlene på forhånd. Derfor er det vigtigt, at forbrugerne hjælper os med at finde de produkter, der kan udgøre en fare for os alle, siger Anna Tornbo Larsson, teamleder hos Sikkerhedsstyrelsen.

Sikkerhedsstyrelsen har et arkiv over farlige eller tilbagekaldte fyrværkeri-artikler. Det indeholder beskrivelser og billeder af de produkter, som ikke må sælges til forbrugere. Man skal dog være opmærksom, da det i nogle tilfælde kun drejer sig om en produktserie (batch) eller måske et specifikt produktionsår. Arkivet kan findes på Produkter.dk

Det er nemt at fejlmelde

Sikkerhedsstyrelsen har en hjemmeside (produkter.dk), som gør det nemt at anmelde farlige produkter. Det er anonymt at anmelde, og der kræves ikke mere end at udfylde en formular.

– Vi ser gerne, at folk anmelder hellere en gang for meget end en gang for lidt. Der er intet krav til, at man skal stå til rådighed for spørgsmål eller noget andet. Når vi får en anmeldelse, så undersøger vi det, siger Anna Tornbo Larsson.

Hvad skal man som forbruger gøre, hvis man har farligt eller ulovligt fyrværkeri?

Opdager man, at det fyrværkeri man har købt enten har defekter, er farligt eller måske endda ulovligt, kan det afleveres tilbage til forhandleren. Alternativt kan det bortskaffes som farligt affald.

– Har du fyrværkeri, som er farligt eller ulovligt, så lad være med at tage chancen og skyde det af. Få det anmeldt, aflever det tilbage, og hvis du ikke kan det, så bortskaf det på en sikker måde. Det er ikke risikoen værd at bruge farligt fyrværkeri, tilføjer Anna Tornbo Larsson.

Kraftig blæst påvirker trafikken: Advarsler på flere broer i landet

Af

-

13:11 - 1. januar

Flere broer i Danmark er påvirket af kraftig blæst, og DMI advarer om vindstød af stormstyrke frem til torsdag morgen. Bilister opfordres til at være ekstra opmærksomme på vejene og køre efter forholdene. Vinden ventes at aftage i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Vejlefjordbroen er ramt af kraftig blæst. Vinden skaber udfordringer for trafikken, og bilister bør tage ekstra forholdsregler. Vinden forventes at aftage i løbet af eftermiddagen.

På Ny Lillebæltsbro rådes vindfølsomme køretøjer til at undlade at passere broen, da kraftig blæst skaber farlige forhold. Vinden ventes også her at aftage i løbet af eftermiddagen.

Rute 9 Svendborgsundbroen

Svendborgsundbroen oplever ligeledes kraftig blæst. Vindfølsomme køretøjer anbefales ikke at benytte broen, og vinden forventes at aftage i løbet af aftenen.

E20 Storebæltsbroen

På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 2.500 kg midlertidigt forbudt. Bilister med andre køretøjer bør sikre, at gods er spændt forsvarligt fast, inden de passerer.

DMI varsler stormstyrke

DMI advarer om vindstød af stormstyrke, som kan medføre væltede træer, nedfaldne grene og risiko for flyvende genstande som vejarbejdsafmærkninger eller tabt gods. Bilister opfordres til at være særligt forsigtige og sikre deres køretøjer.

Med de nuværende forhold er det vigtigt at følge udviklingen, især hvis du skal krydse en af de større broer i landet. Hold dig opdateret om trafiksituationen og tilpas din kørsel efter vejret.

Stormvarsel og risiko for oversvømmelser

Af

-

08:57 - 1. januar

DMI har udsendt en opdateret vejradvarsel for de næste 48 timer, der omfatter kraftig regn, risiko for vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand, særligt i det sydlige Jylland og på Fyn. Varslingen skyldes et kraftigt lavtryk, der bevæger sig fra Norskehavet over Sydnorge og videre mod Finske Bugt.

Frontzonen, der ledsager lavtrykket, bringer langvarig regn til store dele af landet. Især den centrale og sydlige del af Jylland samt Fyn er hårdt ramt, hvor der lokalt kan falde mellem 30 og 50 mm regn – nogle steder måske endda mere. Regnen ventes at aftage i løbet af aftenen, men flere områder vil allerede opleve betydelige vandmængder.

Samtidig med regnen blæser det kraftigt fra sydvest. Vinden kan lokalt nå op på hård eller stormende kuling med vindstød af stormstyrke. I Vadehavet forventes vinden at toppe i løbet af formiddagen med stormende kuling og risiko for vindstød af stormstyrke.

På grund af den kraftige vind advarer DMI også om risiko for forhøjet vandstand i Vadehavet. Ved højvandet i eftermiddag kan vandstanden nå op mellem 240 og 280 cm over DVR90, hvilket kan medføre lokale oversvømmelser. DMI har derfor udsendt en særlig varsel for området, og borgere opfordres til at holde sig opdaterede og tage de nødvendige forholdsregler.

Meteorologens anbefaling

Ifølge vagthavende meteorolog Mette Zhang bør man være ekstra opmærksom i dag, især i de sydlige og vestlige egne.

– Med kraftig regn og vindstød af stormstyrke er det vigtigt at sikre løse genstande og være opmærksom på risikoen for oversvømmelser i udsatte områder. Særligt i Vadehavet kan den forhøjede vandstand give udfordringer ved højvandet i eftermiddag, skriver Mette Zhang.

Kilde: DMI

Godt nytår og midt i årtiet

Af

-

08:22 - 1. januar

Et år er gået, og vi er nu i gang med 2025. Dermed er vi landet midt i årtiet. Det har været et årti præget af store kriser og tilbagegang. Vi har set en markant forringelse af velfærdsstaten, hvor de mange udenfor arbejdsmarkedet har måttet finde sig i at blive holdt udenfor fællesskabet, fordi de offentlige ydelser ikke er fulgt med inflationen. Samtidig er udgifterne til offentlig ledelse fortsat med at vokse, og afstanden mellem den etablerede elite og befolkningen er efterhånden grotesk. Det er på tide, at politikerne tager konsekvenserne af denne udvikling og får inddæmmet fagforeningernes absurde kontrol over lønudviklingen på området. Ikke kun fordi vi ikke har råd til det, men også fordi der ikke er brug for så meget offentlig ledelse og administration.

Når vi i januar skal til at tage hul på et valgår, så må det være en indlysende sag rundt omkring i kommunerne, at man efterser behovet for ledere, samtidig med, at man overvejer hvilken form for kommunal indsats, der er relevant for at drive en kommune. For det vi indtil videre kan se, er resultatet af tyverne; en decideret eksplosion af kontrolmyndigheder og en konstant erodering af retssikkerheden. Det er et meget dårligt signal at sende til det overvældende flertal af danskere, der gør en indsats hver dag, og som dybest set forventer, at der er ret og rimelighed omkring dem. Derfor bør alle politikere tage det alvorligt. Der skal være større afstand mellem den offentlige forvaltning og de folkevalgte. Det skal ikke fortsat være “business as usual”.

Vi ser, at der er flugt i vælgermasserne. Kommer der endnu mere tryk for krisestemningen, vil det for alvor være risikabelt for demokratiets stabilitet, hvis love og regler ikke følger med rimeligheden og anstændigheden. Folk reagerer på møgsager. Nogle mister troen på demokratiet og samfundet, fordi de oplever uretfærdighed og at nogen får i pose og sæk, mens andre må nøjes med krummerne. Hvis vi skal engagere vælgerne i det kommende kommunalvalg, må politikerne ud af busken:

Det bør handle om de emner, der rører borgerne. Ikke kun om “nødvendighedens politik” og hvad embedsværket nu ellers måtte have lagt frem som “mulige” beslutninger. For det er ikke embedsfolk, der er valgt. Det er politikerne. Og hvis de vil af med politikerlede, så skal de tage et ansvar for deres mandater. Det betyder også, at man skal gå kritisk til det enorme forvaltningsapparat, der er bygget op. De seneste ti år er det vokset, år efter år. Det holder ikke.

I stedet for at komme med de store båltaler, som man jo gerne gør ved årets afslutning, kan man passende konstatere, at vi skal være forberedt på betydelige udfordringer lige om lidt. Der venter et stort paradigmeskifte, når en ny amerikansk præsident tager over. Der kan komme en potentiel handelskrig, og den kan ramme hårdt ned i den “danske model”, hvis amerikanerne sætter hårdt mod hårdt, sådan som der er lagt op til. Vi kan ikke tage noget for givet. Og vi kan hellere ikke nøjes med at satse på EU, hvor de bærende lande er i krise også.

Tværtimod er Danmark nødt til at satse på vores fællesskab og størrelse. At vi med dygtighed og flid kan gøre os selv relevante i den internationale konkurrence. Og i den sammenhæng skal vi have justeret for inflation, så de offentlige ydelser, der for blot få år siden var sat efter en konkret vurdering af de svageste købekraft, bliver bragt ajour. Det skaber tryghed på arbejdsmarkedet, så man er dækket ind, hvis uheldet er ude. Dernæst skal der ses på økonomien i eksportvirksomhederne. For det er der, krisen først vil vise sig. Vi skal ind og arbejde med den offentlige administration, så vi kan få nedbragt antallet af offentlige ledere og håbløs regelrytteri:

Der er ikke råd til det.

Hvis danskerne skal komme godt videre i dette årti, så skal der ganske enkelt rettes op på kursen, inden det er for sent. For ganske vist er vi ikke over afgrunden endnu, men med en fortsat ustabil verden, kan den næste krig og energikrise bringe os i knæ, fordi vi ikke er hverken velpolstrede eller udrustede til at tilpasse os. Derfor skal nytåret fejres med glæde og besindighed, for hvis der skal være et nytårsforsæt, bør det være:

Tag ansvar.

Godt nytår!

Sådan planlægger danskerne nytårsforsæt for 2025

Af

-

08:15 - 1. januar

Når kalenderen skifter til januar, bliver det for mange danskere startskuddet til nye vaner og ambitioner. En ny undersøgelse fra Gjensidige, gennemført af YouGov blandt 1.031 danskere over 18 år, viser, at fire ud af ti allerede har eller planlægger at lave nytårsforsæt for det kommende år.

Sundhed i højsædet

De mest populære forsæt kredser om fysisk sundhed. Hele 17 procent af deltagerne svarer, at de vil spise sundere i 2025, mens 16 procent planlægger at dyrke mere motion, og 15 procent ønsker at tabe sig. Ifølge fagchef i sundhed hos Gjensidige, Mette Glad, er der dog grund til at være realistisk i sine ambitioner.

– Det er naturligvis positivt, hvis et nytårsforsæt er det, der skal til for at skabe en sundhedsmæssig ændring i ens liv. Men man skal samtidig tænke over, at man får sat sig nogle mål, der er realistiske og opnåelige, så det bliver en succesoplevelse at ændre livsstil, siger Mette Glad i en pressemeddelelse fra Gjensidige.

Hun understreger, at små skridt ofte kan være vejen frem:

– Vi ved, at rigtig mange knækker nakken, hvis de forsøger at ændre deres vaner og livsstil drastisk på kort tid. Selv små ændringer i ens livsstil kan være med til at gøre en stor forskel i ens sundhed.

Økonomi og mental sundhed på dagsordenen

Den fysiske sundhed er dog ikke det eneste, danskerne ønsker at prioritere i det nye år. 14 procent angiver, at de vil forbedre deres økonomi, mens 13 procent planlægger at tage hånd om deres mentale sundhed. Andre populære mål inkluderer at bruge mere tid med familie og venner samt at ændre arbejdssituationen.

Top fem over danskernes nytårsforsæt:

Spise sundere (17 procent)
Dyrke mere motion (16 procent)
Tabe mig (15 procent)
Forbedre økonomien (14 procent)
Forbedre den mentale sundhed (13 procent)

Vejen til varige ændringer

Mens knap halvdelen af de adspurgte svarer, at de slet ikke laver nytårsforsæt, viser undersøgelsen, at mange stadig ser årsskiftet som en mulighed for at reflektere over deres liv og sætte nye mål. Ifølge Mette Glad handler succes om at gøre målene håndgribelige og langsigtede.

– Man behøver derfor ikke nødvendigvis gå all in fra 1. januar, påpeger hun og opfordrer til at tænke små ændringer ind som en del af hverdagen.

H.M. Kongens første nytårstale: Et blik tilbage og en vision for fremtiden

Af

-

18:25 - 31. december

På en historisk nytårsaften den 31. december 2024 holdt H.M. Kongen sin første nytårstale fra Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. I en tale, der både reflekterede over året, der gik, og fremhævede vigtige emner for fremtiden, satte Kongen en personlig og eftertænksom tone. Fra erindringer om sin første dag som regent til opfordringer om at stå sammen i en tid med globale udfordringer, var talen fyldt med både nærvær og eftertryk.

Kongen indledte med at anerkende den særlige betydning af nytårsaften som et tidspunkt, hvor afslutning bliver til begyndelse:

– Når klokken slår 12, strejfer to år hinanden, og afslutning bliver til begyndelse. I aften tager vi afsked med det gamle år og hul på det nye. Helt som vi har gjort det år efter år. Men han påpegede også, hvordan dette år har været anderledes for både ham selv og danskerne, da han overtog rollen som regent efter Dronning Margrethe.

Han mindedes især den 14. januar 2024 som en af årets mest betydningsfulde dage:

– Min mors sidste statsråd. Minutterne, inden dørene til balkonen gik op. En meget dyb indånding. Christiansborg Slotsplads. Menneskemængden foran mig. Min familie lige bag mig. At træde frem og møde så meget støtte, glæde og kærlighed. Det tager jeg med mig. Det tager vi med os. For altid. Tusind tak.

Ungdommen og deres udfordringer

Kongen fremhævede de unge og deres betydning for fremtiden, men også de udfordringer, som mange oplever:

– Mange unge mister fodfæste. Ikke for en stund, men i en rum tid. For nogen i en grad, så de bliver syge af det. ‘Hvorfor kan jeg ikke være ligesom alle andre?’, spørger de måske. Han opfordrede til at lytte og skabe rum for dialog: – Nutidens unge står ved sig selv. I vover at være både-og. Både sårbare og stærke.

Som forælder til fire teenagere delte Kongen også personlige erfaringer om vigtigheden af at støtte sine børn:

– Som forældre har Mary og jeg lært, at det nytter at lytte. Spørge uden at antage. Holde om frem for straks at handle.

Polarisering og medmenneskelighed

I en tid præget af polarisering opfordrede Kongen til nuancering og medmenneskelighed:

– I en tid med stigende polarisering forsvinder nuanceringen let. Vi risikerer at reducere verden til dens yderpunkter. ‘Er du for eller imod?’, bliver der spurgt. Vi befinder os måske et sted midt imellem. Han understregede danskernes evne til at se ting fra flere sider og opfordrede til at mødes i samtale og gensidig forståelse.

Frivillighed blev også fremhævet som en vigtig styrke i det danske samfund:

– Frivillige kræfter holder utallige tilbud og aktiviteter i gang. Til alle jer, der lægger en del af jeres overskud i den fælles pulje – tak.

Globale udfordringer og rigsfællesskabets betydning

Kongen rettede også blikket mod verdenssituationen med en klar opfordring til internationalt samarbejde:

– Krigen i Ukraine er en brutal påmindelse om, at vi ikke kan tage fred for givet. Europa må stå fast på vores fælles værdier. Samtidig understregede han nødvendigheden af at tage ansvar for klodens fremtid:

– Naturens rigdomme er til låns. Ingen ejer himlen eller havet. Vores lod er at passe på vores jord, for i morgen er der også en dag.

Rigsfællesskabets betydning blev fremhævet som en del af Danmarks styrke og samhørighed:

– Vi er alle forbundne og hver især forpligtet i Kongeriget Danmark. Fra det danske mindretal i Sydslesvig – som endda ligger uden for riget – og hele vejen til Grønland.

En personlig afslutning

Kongen afsluttede talen med at takke danskerne for støtte og samhørighed gennem det første år som regent.

– Min første nytårstale. Den kommer ikke igen, men jeg glemmer den aldrig. Mary og jeg kunne ikke have ønsket os en bedre start som Kongepar. Vi glæder os til at tage fat på alt det, der følger i det nye år, og frem for alt at følges ad. Med hinanden og med alle jer.

Med ønsket om et godt nytår sluttede Kongen med ordene:

– Tak for året, der er gået, og rigtig godt nytår. GUD BEVARE DANMARK.”

Kongens første nytårstale blev en værdig debut, der både anerkendte fortiden, reflekterede over nutiden og pegede mod fremtiden med optimisme og engagement.

Kongen holder nytårstale fra Kongens Modtagelsesgemak

Af

-

17:19 - 31. december

Når klokken slår 18.00 den 31. december 2024, vil H.M. Kongen holde sin første nytårstale som regent. Talen finder sted i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg og bliver transmitteret direkte til hele landet via tv, radio og web. Dermed videreføres en lang og stolt tradition, hvor regenten adresserer nationen ved årsskiftet.

Kongen har valgt at holde talen i det ikoniske Kongens Modtagelsesgemak, et rum der emmer af historie og kunstnerisk pragt. Gemakket prydes af kunstneren Jesper Christiansens vægmalerier, som sætter Danmark, Færøerne og Grønland i centrum – en symbolik, der understreger rigsfællesskabets betydning og styrke.

Nytårstalen er en af årets mest traditionsrige begivenheder og har været det siden 1941, hvor Christian 10. holdt den første radiotransmitterede nytårstale. Senere, i 1958, blev traditionen udvidet til også at omfatte tv, da Frederik 9. debuterede på skærmen. I dag er nytårstalen en fast del af danskernes nytårsaften, hvor både refleksion over det forgangne år og blikket mod fremtiden sættes i fokus.

Hvad Kongen vil adressere i sin tale, er endnu ukendt, men forventningerne er store til den første nytårstale fra Danmarks nye regent. Med landets og rigsfællesskabets historie som bagtæppe vil danskerne traditionen tro samle sig foran skærmene for at lytte til Kongens ord på årets sidste dag.

Halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer børn og unge under 18 år

Af

-

13:17 - 31. december

Nytåret er en tid for fest og farver, men for nogle børn og unge ender festlighederne tragisk. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen var næsten halvdelen af de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 under 18 år, og blandt dem var en stor del ikke gamle nok til selv at købe fyrværkeri.

Data fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital viser, at 192 personer blev behandlet for fyrværkeriskader ved sidste nytår, heraf 45 børn i alderen 0-14 år. Af disse børn havde kun 48 procent beskyttelsesbriller på, og 57 procent havde selv antændt fyrværkeriet.

Forældre har et ansvar

– Når vi kigger på tallene, så ser vi desværre det samme hvert år. Alt for mange børn og unge kommer til skade med fyrværkeri, og specielt børn under 15 år. Som forældre har vi en pligt til at lære vores børn, hvordan man omgår fyrværkeri på en sikker og forsvarlig måde. Vi skal huske, at fyrværkeri er festligt, men det er absolut ikke legetøj, udtaler Anna Tornbo Larsson, teamleder i Sikkerhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

Især aldersgruppen 11-14 år skiller sig negativt ud i statistikken, hvor knap 90 procent af de tilskadekomne selv havde antændt fyrværkeriet.

Fyrværkeri er sprængstoffer

Anna Tornbo Larsson minder om, at fyrværkeri skal behandles med respekt:

– Når vi taler om fyrværkeri, glemmer nogle måske, at det er sprængstoffer, vi har med at gøre. Derfor er det så super vigtigt, at vi som forældre tager ansvar for vores børns brug af fyrværkeri. Skaderne kan følge dig resten af livet.

Fem vigtige fyrværkeriråd

Sikkerhedsstyrelsen opfordrer alle til at følge de udvidede fyrværkeriråd for at minimere risikoen for skader:

Brug altid beskyttelsesbriller, også som tilskuer.
Brug kun godkendt fyrværkeri – aldrig hjemmelavet eller ulovligt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.
Hold sikkerhedsafstanden og læn dig aldrig ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fjern den med skovl og spand.

Af de 192 tilskadekomne ved sidste nytår var 34 alvorligt skadede.

Sikkerhedsstyrelsen finder ulovligt fyrværkeri hos seks forhandlere

Af

-

08:13 - 31. december

Kontrolbesøg fra Sikkerhedsstyrelsen har afsløret ulovligt fyrværkeri på seks salgssteder siden starten af sæsonens fyrværkerisalg den 15. december. Styrelsen har besøgt cirka 140 forhandlere landet over og konstaterer, at de fleste forhandlere overholder reglerne. Men enkelte steder har stadig problemer.

Det fremgår det af en pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

– Det er stadig seks steder for mange, der ikke har styr på reglerne. Men sammenlignet med sidste år, hvor vi på 26 steder fandt ulovligt fyrværkeri, er det et positivt resultat, bemærker kontorchef Nicoline Zederkof Jensen.

Mindre ulovligt fyrværkeri sammenlignet med 2023

I 2023 fandt Sikkerhedsstyrelsen ulovligt fyrværkeri på 11 salgssteder, hvor salget var blevet stoppet, og på yderligere 15 steder blev der fundet fyrværkeri uden den krævede CE-mærkning. I år er der ikke fundet nogen fyrværkeriartikler uden CE-mærkning, hvilket ifølge Nicoline Zederkof Jensen viser en forbedring.

– I år er der ikke fundet noget fyrværkeri uden CE-mærkning, så det har forhandlerne fået godt styr på. Nu mangler vi blot, at de sidste også får styr på, at de ikke sætter produkter til salg, selv om salget er stoppet af sikkerhedsmæssige årsager, siger hun.

Mulige politianmeldelser og bøder

De forhandlere, der havde ulovligt fyrværkeri på deres salgssteder, har efter Sikkerhedsstyrelsens påbud fjernet varerne. Når fyrværkerisæsonen er ovre, vil Sikkerhedsstyrelsen vurdere, om forseelserne skal føre til politianmeldelser og bødekrav.

– Det vigtigste lige nu er, at vores tilsyn bidrager til, at der ikke bliver solgt farligt fyrværkeri til forbrugerne. Der kan alligevel være nogen, der oplever, at fyrværkeri opfører sig usikkert. Hvis det sker, vil vi i Sikkerhedsstyrelsen meget gerne have en anmeldelse. Den kan sendes via hjemmesiden Produkter.dk, opfordrer Nicoline Zederkof Jensen.

Blæsevejr og regn skaber farlige forhold for fyrværkeri nytårsaften

Af

-

20:33 - 30. december

Mens mange ser frem til at fejre nytåret med fyrværkeri, melder vejrudsigten om blæst og regn. Sikkerhedsstyrelsen advarer om, at de vanskelige vejrforhold kan gøre fyrværkeri uforudsigeligt og øge risikoen for ulykker.

I en pressemeddelelse opfordrer styrelsen derfor til ekstra forsigtighed.

– Nytårsaften er lige om hjørnet, men vejrudsigten kræver, at vi udviser større forsigtighed. Blæst og regn kan få fyrværkeri til at opføre sig uforudsigeligt, hvilket øger risikoen for skader og brande, siger Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Øget sikkerhedsafstand i blæsevejr

For at imødekomme de udfordrende vejrforhold anbefaler Sikkerhedsstyrelsen, at sikkerhedsafstandene øges markant, når det blæser. Afstanden til bygninger og brændbart materiale bør fordobles, hvilket betyder mindst 20 meter til bygninger og 400 meter til stråtækte huse, forklarer de.

I regnvejr er det desuden vigtigt at tage forholdsregler for at undgå, at fyrværkeriet bliver vådt.

– Med de vejrforhold, vi har, er der risiko for, at fyrværkeriet bliver vådt. Det kan føre til ustabile eksplosioner, hvilket øger risikoen for ulykker betydeligt. Kraftig vind kan sende fyrværkeri på afveje, og derfor er det ekstra vigtigt, at man overholder sikkerhedsafstandene. Det gælder både for antændere og tilskuere, tilføjer Nicoline Zederkof Jensen.

Sikkerhed frem for alt

Sikkerhedsstyrelsen minder om, at nytårsfyrværkeri kræver omhyggelig håndtering, især under vanskelige vejrforhold. Styrelsen anbefaler følgende fem grundlæggende råd for en sikker nytårsaften:

Brug altid beskyttelsesbriller.
Anvend kun godkendt fyrværkeri.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.
Overhold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser.

For mere information om sikker fyrværkeripraksis og sikkerhedsafstande henviser Sikkerhedsstyrelsen til deres hjemmeside.

Læs også:

Brandvæsener forbereder sig på årets travleste døgn nytårsaften

Op til 50 mm regn præger nytårsvejret

Af

-

20:05 - 30. december

Danskerne kan se frem til en våd og blæsende afslutning på 2024, når nytårsaften står i regnens og vindens tegn. Ifølge DMI vil et lavtryk fra Norskehavet bevæge sig ind over Sydnorge og videre mod Finland, og det bringer regn og kraftige vindstød med sig til hele Danmark.

Morgen med skyer og regn

Nytårsaftensdag begynder med overskyet vejr og regn i store dele af landet. Dog kan Nordjylland starte dagen i tørvejr, men det varer ikke længe. I løbet af formiddagen breder regnen sig nordpå, og her kan det i perioder falde som slud eller tøsne, især i det nordligste Jylland.

Samtidig vil regnen aftage i resten af landet, hvor det klarer lidt op, men vinden tiltager markant. Meteorologerne forudser frisk vind til kuling fra sydvest, med vindstød, der stedvis kan nå op til hård kuling.

Aften med kraftig blæst og regn

Når aftenen nærmer sig, vil vinden tage yderligere til. Hele landet kan forvente frisk vind til kuling, og et nyt regnvejr breder sig hastigt fra vest. Det betyder, at nytårsraketterne skal affyres i en kombination af regn og strid blæst.

Ifølge DMI vil de kraftigste vindstød nå op til stormende kuling, især ved kysterne i den sydlige del af landet. Meteorolog Trine Pedersen beskriver vejret som en “våd og blæsende affære for hele landet.”

Nytårsdag med mere regn og vind

Vejret vender ikke på årets første dag. Nytårsdag byder på fortsat overskyet vejr med udbredt regn og blæst. Frisk vind til kuling fra sydvest vil dominere, og ved de sydlige kyster kan der komme vindstød op til storm eller stormende kuling.

Varsling om kraftig regn

DMI har udsendt varsler om kraftig regn flere steder i landet. Over nytårsdøgnet kan der stedvis falde 30-40 mm regn, og lokalt kan mængden nå op til 50 mm. Det er især det centrale og sydlige Jylland samt Fyn, der ser ud til at blive hårdest ramt. Prognoserne viser også let forhøjet vandstand flere steder, men foreløbig vurderer meteorologerne, at niveauet ikke overskrider varslingskriterierne.

Kulde og vintervejr i sigte

Når en koldfront passerer landet onsdag aften og natten til torsdag, kan nedbøren skifte til slud eller sne. Dette markerer overgangen til et koldere vejrbillede, hvor dagene byder på få plusgrader og nætterne på udbredt frost.

Meteorolog Martin Lindberg bemærker, at vintervejret kan bringe “vinterlig nedbør” i starten af det nye år. Prognoserne er dog usikre, da flere lavtryk omkring Danmark kan påvirke udviklingen.

For opdateringer henviser DMI til deres løbende vejrmeldinger, da prognoserne kan ændre sig i takt med lavtrykkenes bevægelser.

Sådan gør du nytårsaften tryg for dine kæledyr

Af

-

14:02 - 30. december

Nytårsaften er en festlig begivenhed for mange, men for kæledyr kan det være en stressende og skræmmende oplevelse. Agria Dyreforsikring har derfor delt en række råd, der kan hjælpe hunde- og katteejere med at skabe en mere tryg overgang til det nye år for deres firbenede familiemedlemmer.

Lyd og lys kan skræmme dyr

Ifølge Lotte Evers, marketingchef hos Agria Dyreforsikring, kan de pludselige brag og lysglimt fra fyrværkeri være overvældende for kæledyr.

– Den pludselige larm og de uforklarlige lysglimt kan være både stressende og skræmmende for vores firbenede venner. Vi kan jo ikke forklare vores dyr, at det ’bare er fyrværkeri’, forklarer hun i en pressemeddelse og tilføjer, at især unge dyr eller dem med dårlige erfaringer kan være særligt udsatte.

Agria advarer desuden om de potentielt tragiske konsekvenser, hvis dyr går i panik. Nogle kæledyr kan flygte ud i trafikken eller have svært ved at finde hjem igen. Derfor er det afgørende at tage forholdsregler, ikke kun nytårsaften, men også i dagene før og efter, forklarer de.

Ny lovgivning skal reducere problemer

Med en ny lovgivning, der begrænser fyrværkeri til den 31. december og 1. januar, håber man at mindske stress for både mennesker og dyr. En overtrædelse af de nye regler kan resultere i bøder på 2.500 kroner. Dog opleves det stadig, at fyrværkeri affyres uden for den lovlige periode, hvilket kan være en ekstra belastning for kæledyr, bemærker Agria.

Praktiske råd til ejere

Agria opfordrer dyreejere til at planlægge nytårsaften omhyggeligt.

– Overvej at fejre nytårsaften langt væk fra fyrværkeri, som i et sommerhus eller tæt på en lufthavn, hvor affyring er forbudt, siger Lotte Evers.

Hun anbefaler også øget motion og aktivitet i dagene op til nytår, så dyrene er naturligt trætte.

På selve aftenen er det vigtigt at skabe rolige omgivelser. Agria foreslår at trække gardinerne for og skrue op for TV eller radio for at neutralisere lydene fra fyrværkeriet. Desuden kan det være gavnligt at bruge beroligende produkter, som kan købes i dyrehandlen eller hos dyrlægen.

Efter nytår

Agria forklarer desuden at dagene efter nytår også kræver opmærksomhed. Hunde bør fortsat holdes i snor, og man bør være opmærksom på fyrværkerirester, som kan udgøre en risiko for dyrene. Hvis dit dyr reagerer voldsomt på fyrværkeri, kan det være en god idé at lydtræne i det kommende år for at reducere angst fremadrettet, fortæller de.

Sådan forbereder du dig

Agria Dyreforsikring opsummerer deres anbefalinger i en række konkrete tiltag, som kan hjælpe kæledyr og ejere gennem nytåret. Disse inkluderer blandt andet at skabe et trygt miljø, sørge for korrekt registrering af kæledyrets oplysninger og i ekstreme tilfælde konsultere en dyrlæge for mulig medicinering.

For flere detaljer om nytårsråd til kæledyr, henviser Agria til deres hjemmeside.

Brandvæsener forbereder sig på årets travleste døgn nytårsaften

Af

-

12:02 - 30. december

Når klokken slår midnat den 31. december, er det ikke kun nytårsraketterne, der fylder luften. Nytårsdøgnet er årets travleste for de kommunale brandvæsener, som i gennemsnit rykker ud til 451 ildebrande, hvilket er over fire gange flere end på en almindelig dag.

Det oplyser Danske Beredskaber i en pressemeddelelse.

Ifølge sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, er der dog meget, man selv kan gøre for at undgå, at nytåret bliver præget af brande. Han opfordrer danskerne til at tage enkle forholdsregler:

– Man kan gøre brandvæsenet og husejerne en kæmpe tjeneste ved at gøre det svært for ilden at få fat. Det kan både gøres ved at sikre, at containere og skraldespande tømmes og gemmes væk, og ved at undgå at placere brændbart materiale tæt på bygninger, udtaler han.

Ryd op før midnat

Forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen, Mads Dalgaard, fremhæver, at nytårsfyrværkeri ofte lander uforudsigeligt.

– Vi ved ikke altid, hvor fyrværkeriet ender. Så inden nytårsdøgnet starter, er det en god idé at rydde op omkring boligen, på altanen og i åbne carporte, så man ikke har let antændeligt materiale liggende, som en vildfaren raket kan sætte ild til, siger han.

Fem gode råd til et brandsikkert nytår

For at reducere risikoen for brande har Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen udarbejdet fem enkle råd:

Luk og lås døre til garage og skur.
Placér affaldscontainere i god afstand fra bygninger, luk låget og lås dem, hvis muligt.
Fjern brændbart materiale fra carport, altan, kælderskakt og lignende.
Brug kun godkendt fyrværkeri og overhold sikkerhedsafstandene.
Anvend fyrværkeriet korrekt og på sikre steder.

Derudover opfordrer myndighederne til at følge Sikkerhedsstyrelsens fem fyrværkeriråd, der blandt andet indebærer brug af beskyttelsesbriller og korrekt afstand til fyrværkeri.

Fokus på sikker transport og opbevaring

For dem, der håndterer fyrværkeri, gælder der særlige regler for både transport og opbevaring. Information om reglerne kan findes på Beredskabsstyrelsens og Sikkerhedsstyrelsens hjemmesider.

Nytårsvejret: Blæst, regn og måske sne i vente

Af

-

07:06 - 30. december

Nytårsaften 2024 bliver ikke kun præget af fyrværkeriets glimt på himlen, men også af blæsende og vådt vejr, der kan give udfordringer for årets sidste festligheder. Mens dagen starter med varieret vejr på tværs af landet, vil aftenen byde på regn og kraftige vindstød.

Dagen begynder for de fleste med skyer og småregn. I Nordjylland ser morgenen mere tør ud, men regnvejr vil i løbet af formiddagen brede sig mod nord. Her kan temperaturen være lav nok til, at nedbøren går over i slud eller måske tøsne i de nordligste egne. I resten af landet vil regnen trække væk i takt med formiddagens udvikling, og tørvejr får overtaget. Samtidigt tiltager vinden fra sydvest, og der er udsigt til frisk vind til kuling, enkelte steder med vindstød af stormstyrke.

Når aftenen nærmer sig, må nytårsraketterne forberedes på en udfordrende vejrsituation. Et nyt regnvejr vil hurtigt bevæge sig ind over landet fra vest, og det hele vil ske i selskab med kraftig blæst. Vinden holder sig på frisk til hård kuling, og enkelte steder kan der være vindstød af stormende kuling. Sammen med regnen betyder det, at det nok bliver en våd og blæsende nytårsaften.

Når året skifter, står landet over for en koldere vejrtype. Onsdag aften og natten til torsdag kommer et lavtryk ind fra vest, og med det følger udbredt nedbør, som mange steder kan falde som regn, men også som slud eller sne. Dette markerer overgangen til et mere vinterligt vejrbillede i starten af det nye år. Dagtemperaturerne forventes at ligge tæt på frysepunktet, og nattefrosten kan blive udbredt. Samtidig kan der være risiko for vinterlig nedbør flere steder.

For dem, der skal fejre nytåret udendørs, kan det være en god idé at forberede sig på både regn og kraftig vind – og måske holde et øje på vejrudsigten, hvis man er i de nordlige egne, hvor slud og sne kan gøre sig gældende. Samtidig kan nytårsdagens vinterlige udsigter måske give et glimt af sne i begyndelsen af 2025.

Kilde: DMI

Danske Spil leder efter otte julemillionærer

Af

-

07:01 - 30. december

Danske Spil opfordrer danskerne til at tjekke deres Lotto-kuponer, efter at otte julemillionærer endnu ikke har meldt sig. 1. juledag uddelte selskabet 25 ekstra milliongevinster i Det Store Jule Lotto, men nogle af de heldige vindere ser ud til stadig at være uvidende om deres nye status som millionærer.

Én af de uafhentede gevinster er knyttet til en kupon købt i Kolding Kommune.

Adm. direktør i Danske Lotteri Spil, Malene Mølgaard, opfordrer til, at kuponer fra den særlige juletrækning den 25. december bliver fundet frem:

– Indtil videre siger vi tillykke og glæder os på vegne af de heldige danskere, der allerede har opdaget, at de er blevet julemillionærer. Men vi vil meget gerne have de sidste med på millionær-vognen også, så derfor: Husk nu at tjekke din kupon, hvis du spillede med i Det Store Jule Lotto, lyder det fra direktøren i en pressemeddelelse, som tilføjer:

– Når man uddeler så mange milliongevinster på én gang, som vi gør 1. juledag, så er det helt naturligt, at der er nogen, der lige skal bruge et par dage på at opdage, at de har vundet.

Andre manglende millionærer

Ud over vinderen fra Kolding mangler Danske Spil at høre fra syv andre julemillionærer. Tre vindende kuponer blev købt hos Meny Als i Hadsund, Spar Hoptrup i Haderslev og Føtex Kokkedal, mens de resterende vindere har spillet med fra Aarhus, København S, Amager og Frederiksberg.

Det Store Jule Lotto blev afholdt for fjerde gang i år og uddelte 25 ekstra milliongevinster som en del af trækningen den 25. december. Alle spillede rækker deltager desuden i trækningen om Super Millionærchancen, som finder sted den 28. december.

En juletradition for mange

Det Store Jule Lotto blev afholdt for fjerde gang i år. Trækningen foregår hvert år den 25. december og fungerer som en ekstra udgave af de normale Lotto-trækninger, men med den særlige forskel, at der trækkes 25 ekstra millionærer. Alle spillede rækker er også med i trækningen om Super Millionærchancen den 28. december.

I de to første år blev der uddelt 12 milliongevinster pr. år, men antallet blev sidste år fordoblet til 25 – en tradition, som fortsatte i år. Danske Spil oplever generelt en vis forsinkelse, før alle vindere melder sig, da juletiden ofte er travl for mange.

Rekordår for dansk idræt med imponerende medaljehøst

Af

-

20:48 - 29. december

2024 blev et historisk år for dansk idræt. Aldrig før har danske atleter hentet så mange medaljer på et enkelt kalenderår. Hele 165 medaljer blev det til ved OL, PL, VM og EM, hvilket markerer en ny rekord for dansk idræt.

Med 60 guldmedaljer, 45 sølv og 60 bronze trådte danske atleter gang på gang op på medaljeskamlen og repræsenterede Danmark på flotteste vis. Det er det højeste antal medaljer, der er blevet registreret i de 50 år, hvor Danmarks Idrætsforbund (DIF) har fulgt den danske medaljehøst.

“Stærkt gået af de danske atleter”

Danmarks Idrætsforbunds direktør og olympiske generalsekretær, Morten Mølholm Hansen, hylder de danske atleters præstationer:

– Det er stærkt gået af de danske atleter. De har i 2024 på flotteste vis repræsenteret Danmark i en lang række sportsgrene og discipliner og hjembragt et imponerende antal medaljer.

Når man vurderer medaljehøsten, plejer man at sammenligne med resultaterne fire år tilbage – én olympiade – for at finde et retvisende billede. Men 2020, hvor de fleste sportskonkurrencer blev aflyst på grund af corona, kan ikke bruges som målestok.

I stedet må man tilbage til 2016, hvor Danmark vandt 151 medaljer. Dengang hentede de danske atleter 15 medaljer alene ved sommer-OL i Rio. Til sammenligning var høsten ved sommer-OL i Paris i år mere beskeden med ni medaljer.

Mangfoldighed og hårdere konkurrence

På trods af færre olympiske medaljer glæder Morten Mølholm Hansen sig over bredden i den danske medaljehøst:

– Jeg er glad for, at vi kan vinde medaljer i så mange forskellige discipliner. Det viser en stor diversitet i dansk idræt. Men vi oplever også, at konkurrencen fra andre lande i de olympiske idrætsgrene er blevet hårdere, og her skal der mange midler til for at kunne begå sig.

2024 vil gå over i historien som et år, hvor danske atleter for alvor satte deres præg på den internationale sportsscene og bekræftede, at Danmark kan være med på højeste niveau i en lang række discipliner.

Team Esbjerg triumferer for fjerde år i træk i Santander Cup

Af

-

20:40 - 29. december

Team Esbjerg fortsætter deres dominans i dansk kvindehåndbolds pokalturnering. Søndag eftermiddag sikrede vestjyderne sig deres fjerde pokaltitel i træk, da de i en suveræn finale besejrede Odense Håndbold med 31-25. Ved pausen førte Esbjerg allerede med 16-10 og havde kampen fuldstændig under kontrol.

I en fyldt JYSK Arena i Silkeborg fulgte Odense ellers godt med i kampens indledning, men midtvejs i første halvleg satte Esbjerg tempoet op. Fra det øjeblik var der aldrig tvivl om udfaldet. Team Esbjerg trak fra og nåede på et tidspunkt en føring på hele 10 mål, før fynboerne fik reduceret marginalt mod slutningen.

Norske Henny Reistad spillede en afgørende rolle i finalen. Med 10 mål og en præstation præget af overblik og skarphed blev hun fortjent kåret til kampens bedste spiller.

Tredjepladsen til Sønderjyske

I kampen om tredjepladsen var Sønderjyske klart stærkere end Silkeborg-Voel KFUM. Sønderjyderne leverede en overbevisende indsats og vandt opgøret med 32-23.

Med endnu en pokaltitel skriver Team Esbjerg sig ind i historien som et af de mest dominerende hold i Santander Cups historie – og med en præstation som søndagens ser deres stime ikke ud til at slutte foreløbigt.

Vi malede Fredericia grøn

Af

-

08:21 - 29. december

I mødelokalet hos Fredericia Musicalteater sidder Thomas Bay, teaterdirektør, og gør status over et år, der har været både hæsblæsende og skelsættende for teatret. Det store træbord i lokalet synes næsten symbolsk for den struktur og stabilitet, som 2024 har bragt med sig for musicalteatret – et år, der blandt andet bød på §5-status og en fast plads på finansloven. Over en kop kaffe ser Bay tilbage på de mange begivenheder, samarbejder og udfordringer, der har præget året.

– Jamen altså, det har jo været et enormt hæsblæsende år, indleder Thomas Bay og lægger straks vægt på det brede spektrum af aktiviteter, der har fyldt kalenderen. – Nogle af de ting, man ikke kan se ude i byen, handler ikke om, at vi sidder og slaver. Men hvis vi tager det fra starten, så begyndte vi med Den Fortryllende Kuffert, som var en børnemusical, vi selv lavede i samarbejde med Koda og nye komponister.

Børnemusicalen blev skabt som en del af teatrets vækstlagsindsats og havde særligt fokus på børn og unge. -Det var ligesom hele vækstlaget og noget for børn og unge. – Vi udgav også, og der bliver streamet ret fint på Spotify, tilføjer han med et smil.

Efter børneforestillingen fulgte Avenue Q, en mellemstor produktion, der også blev godt modtaget. – Det var en af de mellemstore opsætninger i store sale med de her dejlige dukker. Det var en fantastisk forestilling, siger han og sender en anerkendelse til holdet bag.

Parallelt med opførelserne har der været stort fokus på udvikling og forberedelser til fremtidige produktioner. – Udover det gik den første halvdel af året med forberedelser til Wicked. Vi havde mange workshops, både for børn og unge, men også mindre forestillinger, som ikke var åbne workshops, men laboratoriearbejde, vi lavede, forklarer han. – Vi har også haft en Musical Reading Workshop på Copenhagen Stage sammen med Østre Gasværk. Det var første gang, vi var repræsenteret på Copenhagen Stage. Det største bifald gik til Efterlysning, som kommer i vores næste sæson.

Bay nævner også samarbejdet med Fredericia Musicalakademi, der blev fremhævet under årets showcase. – Det var enormt flot i år, fortæller han.

Sommeren markerede overgangen til årets mest omfattende produktion, Wicked. – Vi fik bygget den største forestilling til dato i dette teater. Vi fik malet både Fredericia og Tivoli grøn med forestillingen, siger han og beskriver, hvordan arbejdet bag forestillingen satte både kreative og logistiske kræfter på prøve.

– Samtidig med prøverne holdt vi musicalernes folkemøde sammen med kommunen og byens borgere, fortsætter han. – Det blev en platform for at diskutere musicalgenrens rolle og fremtid, ikke kun i Fredericia, men i hele Danmark.

Selvom året har budt på mange synlige succeser, er der også meget, der foregår bag kulisserne. – Der er både ting, vi ikke kan løfte sløret for, og så er der noget af det, vi kalder det nyskabende økosystem, hvor vi løfter nye talenter og hjælper andre titler på vej. Det er noget arbejde, vi ikke deler så meget ud om, siger Bay og understreger, at teatret også prioriterer en stærk indsats for børn og unge. – Jeg tror, noget af det, jeg har været mest stolt af i år, er, at vi har haft et øget fokus på børne- og ungeindsatsen. Det har virkelig båret frugt.

Han nævner blandt andet, hvordan 1.000 skolebørn så Wicked, og hvordan samarbejdet med Lego skabte en ekstra oplevelse for børnene. – De fik en lille sjov gave, når de var her,” siger han. Workshops og skoleprojekter har også været en del af indsatsen. – Eleverne var herinde og fik danseworkshops af vores dansere fra Wicked. De fik også rundvisning på teatret og deltog i dramaworkshops.

Det er en del af en bredere strategi for at gøre teatret til en integreret del af folkelivet. – Vi skal åbne teatret op, så folk kan få ejerskab og se, at vi er her for dem. Vi er jo ikke noget, hvis folk ikke bruger det, siger han med overbevisning.

2024 har også været året, hvor Fredericia Musicalteater opnåede §5-status og dermed fik en fast plads på finansloven. – Det er en kæmpe nyhed. Det giver os en stabilitet, som vi aldrig har haft før, forklarer Bay. Denne stabilitet er vigtig, især når huset selv står over for store udfordringer. – Den gamle dame, altså huset her, fik knækket hoften, så at sige. Vi er i gang med at undersøge, hvad det kræver. Det kan hurtigt blive millioner i budgettet.

Produktionen af Wicked markerede også begyndelsen på et nyt samarbejde mellem Bay og instruktør Thomas Haar. – Det er altid svært, når man arbejder med en ny samarbejdspartner, man ikke har prøvet før. Men det har været en overordentlig positiv proces. Vi løb hele tiden i samme retning og fik skabt et super stærkt kunstnerisk produkt – måske det stærkeste i lang tid i dansk musical, siger Bay med stolthed.

Fremtiden byder på nye udfordringer, ikke mindst med teatrets kommende egenproduktion, What is Love. – Den nye forestilling handler om at bygge en musical fra bunden – skrive manuskriptet og integrere sangene. Det er en mere kompleks proces, men vi står på skuldrene af Wicked-samarbejdet og går nu videre til næste niveau, forklarer han.

2024 har også været et personligt vendepunkt for Thomas Bay, der i august flyttede til Fredericia. – Det er fantastisk at kunne cykle på arbejde. Før stod jeg op klokken fem og kom hjem klokken syv-otte om aftenen. Det var hårdt, siger han ærligt. Flytningen har givet ham mere tid med familien og en tættere tilknytning til byen. – Teatret kan kun få succes, hvis vi har et fællesskab. Det føles rigtig godt at være en del af byen, siger han og beskriver, hvordan han nyder naturen og roen i Fredericia.

Når Thomas Bay ser tilbage på året, er det med en blanding af stolthed og ydmyghed. – Vi har opnået meget, men der er stadig meget mere at gøre. Vi skal fortsætte med at styrke vores børne- og ungeindsats, løfte nye talenter og skabe store oplevelser for publikum, siger han.

Med 2024 næsten bag sig og en spændende fremtid forude inviterer Thomas Bay publikum til at følge med i Fredericia Musicalteaters rejse – en rejse, der i lige så høj grad handler om mennesker som om musicals.

Læs også

Kunsten at spejle sjælen

Modstand mod Lillebæltsbroen: “Vi skal tænke os godt om”

Af

Erik Schwensen

-

08:15 - 29. december

Karsten Byrgesen ser tilbage på 2024 som et år fyldt med politiske udfordringer og betydningsfulde beslutninger for Fredericia og omegn. I en samtale med Fredericia AVISEN reflekterer han over årets begivenheder, de politiske kampe og den retning, han ønsker for fremtiden – en retning, hvor borgerne er i centrum, og deres stemmer bliver hørt.

Som politisk løsgænger har Byrgesen navigeret uden partipolitiske bindinger. – Jeg forholder mig til det, der giver mening, og det, der er sund fornuft. Det er sådan, jeg arbejder politisk, forklarer han. Hans baggrund som officer har givet ham en solid værktøjspakke, som han bruger til at arbejde tæt på borgerne og sikre deres interesser i både Fredericia Byråd og Region Syddanmark.

Året begyndte med betydelige forandringer i det politiske landskab, herunder et borgmesterskifte i Fredericia og intense budgetforhandlinger, der resulterede i et forlig uden om Socialdemokratiet. Byrgesen ser tilbage på processen med blandede følelser. – Det var nødvendigt at gå uden om Socialdemokratiet. De opførte sig arrogant og var ikke villige til at indgå i en bred dialog. Vi fik dog lavet et stærkt budget, hvor vi tog hånd om de svageste i Fredericia, siger han.

Budgettet sikrede blandt andet bevarelsen af børnehaven i Herslev, som stod til lukning. For Byrgesen var det en mærkesag, da han mener, at børnehaven er afgørende for lokalsamfundets sammenhængskraft. – Hvis man lukker børnehaven, lukker man nærværet. Det er der, unge forældre mødes, og børn knytter bånd. Det var vigtigt for mig, at Herslevs børnehave blev bevaret, understreger han.

Et andet område, der fyldte i budgetforhandlingerne, var en grøn dagsorden. Byrgesen fremhæver særligt en ny satsning på begrønning, hvor børn og forældre får mulighed for at plante træer sammen. – Det er en oplevelse, der skaber minder og forståelse for naturens betydning. Det er vigtigt, at vi lærer kommende generationer at værne om miljøet, siger han.

Plejehjemmene i Fredericia har også haft Byrgesens opmærksomhed. Der er afsat midler til at bringe mere liv og glæde ind i beboernes hverdag gennem musisk underholdning. – Musik har en særlig evne til at nå mennesker, selv dem med demens. Det kan skabe glæde og nærvær, og det er noget, vi skal prioritere, siger han.

En af de ting, der frustrerer Byrgesen mest, er den måde, borgerinddragelse håndteres på i kommunen. Han beskriver mange af de høringer, der finder sted, som “fuphøringer,” hvor borgernes input ikke reelt bliver taget alvorligt. – Vi skal lytte til borgerne før beslutningerne bliver truffet, ikke bagefter. Vi skal være meget bedre til at inddrage dem tidligt i processen, siger han.

Som medlem af Region Syddanmark har Byrgesen også haft øjnene rettet mod større regionale spørgsmål. Et af de mest kontroversielle emner har været planerne om en tredje parallelforbindelse over Lillebælt. Byrgesen er skeptisk over for projektet og mener, at det vil bringe mere støj og forurening til Fredericia. – Vi har allerede nok udfordringer med røg, støj og møg i kommunen. Vi skal tænke os godt om, før vi går videre med den slags projekter, siger han.

Miljøproblemer har været et andet centralt tema i Byrgesens arbejde, både regionalt og lokalt. Han fremhæver forurening i nordøstbyen som et alvorligt problem, der kræver handling. – Borgerne derude er fanget i en svær situation. De kan ikke sælge deres huse på grund af forureningen. Kommunen har et ansvar her, og vi skal gøre mere for at hjælpe dem, siger han.

Når Byrgesen ser frem mod 2025, er hans fokus klart: borgerne skal sættes i centrum, og deres stemmer skal have reel vægt i beslutningsprocesserne. Han peger også på den kommende valgkamp som en mulighed for at sætte vigtige dagsordener. – Vi skal sikre, at Fredericia udvikler sig på en måde, der gavner alle borgere. Det kræver, at vi åbner os som kommune og arbejder tættere sammen med dem, vi er sat i verden for at hjælpe, siger han.

Han afslutter samtalen med et oprigtigt ønske om en glædelig jul og et godt nytår til alle fredericianere. – Vi har et fantastisk samfund, og det skal vi værne om – sammen, slutter han.

Se med og lyt til Tv-interviewet med Karsten Byrgesen nedenfor.

Tv-interview med Karsten Byrgesen d. 16. december 2024

Blæsevejr sikrer, at elprisen styrtdyrker

Af

-

07:20 - 29. december

Hvis vasketøjet har hobet sig op efter julens travlhed, er der gode nyheder til elregningen. Samtidig går Danmark ind i en blæsende periode, der markerer afslutningen på de milde og grå juledage.

Søndag bliver en oplagt dag til at sætte vaskemaskinen i gang. Ifølge Andel Energi og den nordiske elbørs, Nord Pool, vil elprisen i Vestdanmark falde helt ned til 0,27 kr./kWh klokken 23.00, mens den i dagtimerne vil ligge omkring 0,40 kr./kWh. Priserne er dog uden afgifter og transportomkostninger.

Den lave pris skyldes det blæsende vejr, som fra søndag begynder at tage fat over Danmark. Den øgede vindproduktion sætter strømpriserne under pres, hvilket kommer forbrugerne til gavn.

Læs også

Blæsende nytårsaften og mulig sne allerede 1. januar

Blæsende nytårsaften og mulig sne allerede 1. januar

Af

-

07:00 - 29. december

Danmarks milde og grå juledage nærmer sig en afslutning. Et højtryk syd for landet har i flere dage sendt fugtig og lun luft op over Danmark fra sydvest, men den kommende uge markerer et markant skifte i vejret. Nytåret byder på kraftig blæst og muligvis årets første sne.

Nytårsaftensdag bliver præget af et lavtryk, der bevæger sig ind over det vestlige Norge. Lavtrykket vil sende regn og kraftige vinde ind over Danmark. Vi kan forvente frisk vind til kuling, og især vindstødene kan blive kraftige. Nordjylland skiller sig dog ud: Her kan regnen lokalt gå over i slud eller tøsne, hvilket giver en første smagsprøve på vintervejret, som venter i starten af januar.

Mens nytårsdag ser ud til at blive mere rolig med aftagende vind og mulighed for lokale solstrejf, er denne pause i det blæsende vejr kortvarig. Allerede onsdag aften nærmer et nyt lavtryk sig Danmark fra Nordatlanten. Frontzonen fra lavtrykket kan bringe både sne og blæst, særligt hvis det bevæger sig ind over den sydlige del af landet, som nogle prognoser peger på.

Hvis lavtrykket følger den nuværende bane, kan vi få sne natten til torsdag og torsdag morgen. Prognoserne er dog fortsat usikre, og lavtrykkets bane vil blive afgørende for, om sneen rammer bredt eller kun enkelte dele af landet.

Usikkerhed præger udsigten

De kommende dage vil meteorologerne følge udviklingen nøje. Lavtrykket, der kan give sne i starten af det nye år, er stadig på lang afstand, og små ændringer i dets bane kan ændre vejrudsigten markant. Det eneste, vi med sikkerhed kan forvente, er, at det nye år starter med en vejrmæssig kontrast til julens milde gråvejr.

Kilde: DMI

Stigende sygefravær presser både offentlige og private arbejdspladser

Af

-

15:37 - 28. december

En ny analyse fra Dansk Erhverv, baseret på data fra Danmarks Statistik, viser en markant stigning i sygefraværet blandt danske ansatte siden 2019. Ifølge Dansk Erhverv er stigningen er mærkbar både i den offentlige og private sektor og har konsekvenser for arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien. Sygefraværet, som tidligere lå stabilt, har efter coronapandemien ikke fundet tilbage til tidligere niveauer.

Generel stigning på tværs af sektorer

Ifølge analysen havde offentligt ansatte i gennemsnit 14,1 sygedage pr. fuldtidsansat i 2023, hvilket er en stigning på 2,4 dage siden 2019. Privatansatte oplevede i samme periode en stigning på 1,3 dage, med et gennemsnit på 8,2 sygedage i 2023. Dansk Erhverv peger på, at den samlede stigning i sygefraværet svarer til 80.800 fuldtidspersoner.

Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, beskriver udviklingen som en udfordring:

– Tallene viser, at sygefraværet på den anden side af coronapandemien er markant højere end før pandemiens start. Det er tankevækkende. I en tid med så udtalt mangel på arbejdskraft er det ikke gode nyheder, siger han i en pressemeddelse.

Potentiale i at reducere sygefraværet

Ifølge Dansk Erhverv er der et betydeligt potentiale i at nedbringe sygefraværet til niveauet fra 2019. Organisationen vurderer, at det ville frigøre ressourcer svarende til 13.400 fuldtidspersoner – fordelt på 6.600 i den offentlige sektor og 6.800 i den private.

– Det er et enormt potentiale. Hvis sygefraværet i det offentlige bringes tilbage på niveau med 2019, vil det svare til, at antallet af offentligt ansatte øges med 6.600. Flere hænder til at udføre arbejdet vil kunne forbedre kvaliteten af den offentlige service. Et lavere sygefravær vil gavne både vores fælles velfærd og virksomhedernes vækstmuligheder, udtaler Brian Mikkelsen.

Dansk Erhverv fremhæver desuden, at både offentlige og private arbejdspladser kan reducere sygefraværet gennem ledelsesmæssige tiltag og målrettede forebyggende indsatser.

– Mit bedste bud er, at det handler det om at sætte sig nogle mål, have nogle forebyggende indsatser og om at have en tydelig ledelse, siger Brian Mikkelsen.

Lokale perspektiver i Trekantområdet

I Trekantområdet følger kommunerne Middelfart, Fredericia og Kolding den nationale tendens med stigende sygefravær. Ifølge analysen har Middelfart i gennemsnit 17,4 sygedage pr. fuldtidsansat, Fredericia 16,8 dage og Kolding 16,5 dage. Dermed ligger både Middelfart og Fredericia over landsgennemsnittet på 16,2 dage, mens Kolding ligger tættere på.

– Uanset hvor man som kommune ligger på skalaen, har man alle gode grunde til at arbejde for at sikre færre sygedage blandt de ansatte. Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at man rundt omkring i kommunerne gør meget for at nedbringe sygefraværet. Og det er mit håb og min opfordring, at man med disse nye tal i hånden i den enkelte kommune tjekker op på sine indsatser og ser, om man måske kunne gøre endnu mere, end man allerede gør. For der er jo konkrete gevinster for involverede at hente, hvis man kan nedbringe sygefraværet lokalt, siger underdirektør i Dansk Erhverv, Sofie Findling Andersen.

En bred udfordring

Ifølge Dansk Erhverv er sygefraværet steget på tværs af aldersgrupper og køn, hvilket peger på, at der ikke er én enkelt årsag til udviklingen. Organisationen fremhæver, at offentlige arbejdspladser generelt har højere sygefravær end private, hvilket delvist kan forklares med forskelle i jobfunktioner, såsom omsorgsarbejde, der typisk er mere belastende. Analysen påpeger desuden, at forskellen mellem sektorerne også ses, når der sammenlignes på tværs af lignende jobtyper.

Håndboldherrerne møder Frankrig i Kolding

Af

-

08:43 - 28. december

Der venter en håndboldfest i Kolding, når Danmark og Frankrig tørner sammen i EHF EURO Cup den 15. marts. To af verdens mest succesfulde håndboldnationer efter årtusindskiftet mødes i Sydbank Arena klokken 16.00 – og det bliver den første landskamp på dansk grund efter VM.

Den længe ventede kamp er en del af EHF EURO Cup, hvor de fire forhåndskvalificerede EM-hold, Danmark, Frankrig, Norge og Sverige, dyster mod hinanden frem mod EM 2026. For Nikolaj Jacobsens danske mandskab blev turneringen skudt perfekt i gang i november med sejre over både Norge og Sverige. I marts venter så Frankrig – først på udebane i Lyon den 12. marts, inden det går løs i Kolding tre dage senere.

– Vi glæder os over at kunne præsentere så stærke modstandere for det danske håndboldpublikum, som EHF EURO Cup byder på. Gentagelsen af EM-finalen fra januar 2024 bliver noget helt særligt, og jeg er sikker på, at der bliver rift om billetterne i en traditionsrig håndboldby som Kolding, siger Dansk Håndbolds administrerende direktør, Heino Knudsen.

Håndboldfællesskabet i centrum

For Kolding Kommune er landskampen mere end bare en kamp. Den bliver også en anledning til at invitere flere borgere ind i fællesskabet omkring håndbold og foreningslivet.

– Vi arbejder på at skabe forskellige sideevents, hvor vi kan inkludere udsatte og handicappede borgere, der måske ellers kan have svært ved at finde vej til fællesskaber. Det skal give dem en stor oplevelse og samtidig vise, hvordan sport og fritidsaktiviteter skaber fællesskab, sundhed og glæde, fortæller Morten Hoff, chef for Fritid og Idræt i Kolding Kommune.

Kolding har tidligere haft stor glæde af at være vært for de danske håndboldherrer. Senest i 2020, da holdet mødte Norge i to opvarmningskampe til VM i Egypten – et VM, der som bekendt endte med dansk triumf.

– Vi glæder os til igen at være værter for en kamp mellem to af verdens bedste hold. Fællesskaberne, der opstår omkring sport, har en enorm betydning, både når vi samles for at se verdensstjerner i aktion, og når vores foreninger og frivillige arbejder året rundt for at skabe glæde og aktivitet for kommunens borgere, siger Birgitte Kragh, formand for Sundhed og Fritid i Kolding Kommune.

Billetterne til opgøret forventes at blive revet væk – og der er ingen tvivl om, at Kolding er klar til at byde både spillere og fans velkommen til en stor håndboldaften.

Måske sne og kulde på vej

Af

-

08:37 - 28. december

Julens grå og lune vejr fortsætter nogle dage endnu, men allerede fra søndag begynder vi at mærke et markant skifte i vejret. Et højtryk, der har ligget næsten stille sydøst for Danmark, vil blive presset væk, når et dybt lavtryk rammer den vestlige del af Norge. Det sender iskold polarluft ned over Skandinavien, mens meget varm og fugtig luft samtidig strømmer ind over Europa fra syd.

På grænsen mellem kulden fra nord og varmen fra syd dannes flere lavtryk, der bringer kraftig blæst og store mængder nedbør. Danmark ser ud til at havne lige på denne vejrmæssige slagmark med både regn, blæst og kortvarigt vinterligt vejr i dagene op til nytår.

Sne og kulde sniger sig ind – men varmen vinder

Polarluften ventes mandag og natten til nytårsaftensdag at nå den nordlige del af landet med mulighed for vinterligt nedbør. Prognoserne peger dog på, at den varme luft over Europa igen vil skubbe kulden væk og dominere vejrforholdene i løbet af nytårsaftensdag. Det betyder, at selvom kulden kortvarigt kan bringe sne til dele af Danmark, vil det formentlig være varmen, der sætter dagsordenen ved årsskiftet.

Nye lavtryk truer med kulde senere på ugen

Efter nytår antyder prognoserne, at kulde og sne kan vende tilbage mod slutningen af ugen. Et kraftigt lavtryk, der bevæger sig fra øst, kan trække polarluft ned over Danmark igen, hvilket giver en ny chance for vinterlige forhold i hele landet. Hvor vidtrækkende og vedvarende det bliver, afhænger dog af flere faktorer.

Hvor sikkert er det?

Vejrudsigten er præget af usikkerheder, især når Danmark ligger på grænsen mellem kold og varm luft. Selv små ændringer i lavtrykkets bane kan få stor betydning for, om vi oplever sne, regn eller blæst. Prognoserne for næste uge er allerede delte, og meteorologerne på DMI vil løbende justere, efterhånden som nye data tikker ind.

En ting er dog sikkert: Vejret omkring nytår bliver alt andet end kedeligt, og det er værd at følge udviklingen tæt.

Kilde: DMI

Fiskene forsvinder – er grådigheden ved at tømme vores farvande?

Af

Karsten Byrgesen

-

22:06 - 27. december

Hvor er den grønne omstilling, klimapolitikken og bæredygtigheden blevet af i det danske eksporteventyr af fødevarer og særligt fiskeriprodukter

Den lille fisk Stenbideren har for sidste gang i forhåbentligt mange år lagt krop og æg til danskernes lyst til delikatesse, men også til at stille sulten på et umætteligt verdensmarked. Stenbidere er som flere andre truede fiskearter heldigvis blevet fredet. I første omgang i 2025. Set i et regnearksperspektiv er det smukt, at Danmark har overskud på handelsbalancen med en samlet eksport af varer og tjenester på 187 milliarder kroner i 2023, hvoraf fødevareklyngen tegner sig for 102,2 mia. kr. (ref. Danmarks Statistik, fiskeritidende.dk og landbrug og fødevarer).

Eksporten af fisk, skaldyr, fiskemel og fiskeolie androg 34,142 mia. kr. i 2023. Det er voldsomt og jeg tvivler stærkt på, at de enorme fangster i og omkring Danmark – ud over penge – bringer nogen fordel. Indre danske farvande og store dele af Nordsøen og Skagerrak er på vej til at blive fisket tomme.

Der er noget helt galt i den måde vi udnytter havets ressourcer på og fraværet af fisk tyder på, at vi er langt over grænsen for bæredygtighed.

På Vestkysten trawles der efter skaldyr helt inde under kysten og langt hen ad vejen er det fiskenes eget spisekammer og ynglepladser vi rydder.

Jeg elsker ”Morten Korch” fiskeriet, altså gutterne på kutterne og kystfiskerne der med skånsomt fiskeri og små fartøjer, ikke er en trussel for livet i havet (FN`s 14. klimamål). Men det er skræmmende at se Limfjordskuttere nærmest slås om at tømme en sårbar havbund for blåmuslinger og se danske og udenlandske kæmpe fiskefartøjer lande enorme mængder af fisk og skaldyr til konsum og industri (fiskemel og olie).

Der er god grund til at være skræmte over fraværet af fisk i havet. Det er vores egen skyld. Overfiskeri, forurening fra landbruget og udledning af gigantiske mængder spildevand fra toiletter og husholdning bærer ansvaret. Og nej, spildevandet er ”renset”, men det gør det ikke til rent vand.

Tilbage til indledningen og den gigantiske eksport af fiskeprodukter på 34 milliarder kroner (i 2023). Havet kan helt ikke bære det. Vores grådighed og fraværet af regulering skader havmiljøet og vores relativt begrænsede farvand er ikke skabt til at brødføde Asien og Europa.

Brobizz advarer: Pas på mistænkelige e-mails og sms’er

Af

-

10:57 - 27. december

Brobizz advarer sine kunder om en bølge af falske e-mails og sms’er, hvor hackere forsøger at narre personlige oplysninger fra modtagerne. Disse såkaldte phishing-angreb bliver stadigt mere sofistikerede og vanskelige at gennemskue, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Hvad er phishing?

Phishing er en metode, hvor hackere udgiver sig for at være en troværdig virksomhed og forsøger at få dig til at dele personlige oplysninger, såsom betalingsoplysninger eller login-data.

– Derudover gør hackerne alt, hvad de kan for at efterligne virksomhedens udtryk både i sprog og design. Netop derfor kan det være ekstra svært at tyde, om der er tale om phishing eller ej, skriver Brobizz.

Ofte vil hackerne forsøge at stresse modtageren med presserende beskeder om at indtaste oplysninger hurtigt. Disse oplysninger kan derefter misbruges til identitetstyveri eller adgang til bankkonti.

Sådan genkender du phishing hos Brobizz

Brobizz opfordrer sine kunder til at være opmærksomme på e-mailens eller sms’ens afsender. Selskabet sender kun e-mails fra følgende adresser:

noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com

Hvis afsenderen ikke er på denne liste, anbefaler Brobizz, at du sletter e-mailen uden at åbne den. For sms’er gælder det, at Brobizz kun sender beskeder i forbindelse med henvendelser til deres kundeservice.

Digital sikkerhed med Mit Digitale Selvforsvar

Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden har udviklet appen Mit Digitale Selvforsvar, som hjælper brugere med at undgå phishing og andre digitale trusler. Appen tilbyder blandt andet vejledninger og tips til at løse problemer, hvis man er blevet offer for phishing.

– Hos Brobizz er vi tilmeldt som samarbejdspartner i “Mit digitale selvforsvar”, så vi kan dele information om falske mails mv. til alle appens brugere, oplyser Brobizz.

Hvad gør du, hvis du er blevet snydt?

Hvis du har givet dine oplysninger til svindlere, anbefaler Brobizz, at du straks kontakter din bank og holder ekstra øje med dine konti for mistænkelige transaktioner. Derudover bør du kontakte politiet og forklare forløbet, så de kan hjælpe med at begrænse skaden.

Brobizz understreger, at det bedste forsvar mod phishing er opmærksomhed.

– Hvis du modtager en e-mail, som du synes, virker mistænkelig, så kan du altid tjekke, hvem afsenderen på mailen er, lyder det fra selskabet.

Bytteprognose 2024: Danskere klar til at bytte gaver for 600 millioner kroner

Af

-

10:21 - 27. december

Julen er overstået, men for mange danskere er gaveudvekslingen langt fra afsluttet. Ifølge en ny analyse fra Dansk Erhverv skal der i år byttes julegaver for omkring 600 millioner kroner. Det svarer til, at op mod 25 procent af de danske julegaveindkøbere forventes at bytte mindst én gave.

– Vi forventer i år, at mellem 20 og 25 procent af danskerne skal bytte mindst én gave, og baseret på vores befolkningsundersøgelser vurderer Dansk Erhverv, at der skal byttes gaver for omkring 600 millioner kroner, siger Bo Dalsgaard, fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer i Dansk Erhverv.

Kvinder bytter oftere end mænd

Tallene viser, at kvinder er mere tilbøjelige til at bytte julegaver end mænd. Efter julen 2023 byttede 30 procent af kvinderne mindst én gave, mens det samme kun gjaldt for 20 procent af mændene. Byttemønstret varierer også geografisk, hvor Region Midtjylland topper med 31 procent af befolkningen, der byttede gaver, mens Region Sjælland ligger lavest på 21 procent.

Tøj dominerer byttestatistikken

Tøj er den kategori, der klart oftest byttes. Hele 42 procent af dem, der modtog julegaver sidste år, oplyste, at de havde byttet tøj. Det er en tendens, der går igen hvert år, ifølge Bo Dalsgaard.

– I lighed med tidligere år er tøj klart den mest byttede julegave. Igen i år er det flere end 40 procent af de adspurgte, der har svaret, at de havde tøj, der skulle byttes.

Andre populære kategorier på byttelisten inkluderer boligtilbehør, personlig pleje og bøger.

Fysiske butikker stadig foretrukne

Selvom en stigende del af julegaverne købes online, sker langt størstedelen af bytteaktiviteten fortsat i fysiske butikker. Efter julen 2023 blev over 80 procent af de byttede gaver returneret til en fysisk butik. Han tilføjer, at mange kunder vælger at bruge pengene fra den byttede gave samme sted. For nogle betyder det, at de ender med at bruge flere penge, end de oprindeligt fik retur.

– I hvert fjerde tilfælde brugte kunden alle pengene fra den byttede gave i den samme butik, og 10 procent brugte endda flere penge i butikken, end de fik tilbage fra gaven, siger Bo Dalsgaard.

Gode råd til gavemodtagere

Dansk Erhverv opfordrer danskerne til at være opmærksomme på butikkernes bytteregler, som kan variere.

– Der er i Danmark ikke en lovsikret bytteret i de fysiske butikker, og selvom stort set alle butikker tilbyder byttemuligheder, så kan der være forskelle fra butik til butik, og derfor er det vigtigt, at forbrugerne er opmærksomme på, hvad der gælder i den enkelte butik. Det er for eksempel meget normalt, at du skal have kvitteringen med, hvis du vil have pengene tilbage, mens det som regel er nok med et byttemærke, hvis gaven bare skal byttes til en anden ting i butikken, forklarer Bo Dalsgaard.

For køb foretaget online er reglerne mere ensartede.

– For køb foretaget online gælder der i langt de fleste tilfælde en lovsikret fortrydelsesret på 14 dage, der regnes fra køberen af gaven modtog varen. Rigtig mange netbutikker har dog udvidet fortrydelsesretten eller tilbyder en bytteret efter de oprindelige 14 dages fortrydelsesret, så gaverne også kan byttes efter jul, afslutter han.

Analysen viser, at bytning af julegaver fortsat er en fast tradition for mange danskere, og med stigende e-handel vil behovet for fleksible løsninger sandsynligvis vokse. Ifølge Dansk Erhverv bidrager det også til liv i detailhandlen efter julen, hvor mange butikker oplever travlhed med gaver, der skal byttes eller erstattes.

Analysenotatet, der ligger til grund for prognosen, er baseret på to befolkningsundersøgelser foretaget af Norstat for Dansk Erhverv.

Socialrådgivere kan nu hjælpe i retshjælpen

Af

-

09:47 - 27. december

Retshjælp uden for de store byer får nu en håndsrækning. Fremover kan socialrådgivere træde ind og bidrage til arbejdet på landets retshjælpskontorer, efter at Folketingets retsudvalg og Civilstyrelsen har besluttet at ændre praksis. Initiativet er blevet mødt med stor opbakning fra flere sider og ses som en løsning på udfordringerne med at rekruttere jurister i landdistrikterne.

Det var SF’s retsordfører Karina Lorentzen, der i foråret 2024 stillede forslaget om at tillade socialrådgivere at bistå i retshjælpen. Forslaget blev vedtaget med bred opbakning i Folketinget, og den 17. december meldte Civilstyrelsen officielt ud, at praksis nu er ændret.

– Det her er vigtigt, fordi retshjælp sikrer rådgivning til nogle af samfundets mest udsatte borgere, siger Karina Lorentzen.

– Retshjælp er jo en brik i at sikre retfærdighed, og det duer jo ikke, at de risikerer at lukke, fordi de ligger i landdistrikterne langt væk fra uddannelsesbyerne, der udbyder jura. Det gør det nemlig ekstra svært at rekruttere jurister, og alternativet vil jo være nul rådgivning, understreger hun.

Hjælp til udsatte områder

Initiativet kommer på et tidspunkt, hvor flere retshjælpskontorer uden for de større byer har kæmpet for overlevelse. Blandt andet var Stevns Retshjælp tæt på at måtte lukke, da det ikke var muligt at skaffe tilstrækkeligt med jurister.

Hos KFUM’s Sociale Arbejde, der driver 18 retshjælpskontorer fordelt over hele landet, herunder i Tønder, Grenå og Aabenraa, ser man de nye muligheder som en markant styrkelse af indsatsen.

– Det gør det muligt for os at øge vores volumen og rækkevidde i steder af landet, hvor det er svært at finde og engagere jurister, skriver Michael Seeberg, udviklingschef hos KFUM’s Sociale Arbejde i et opslag på mediet LinkedIn.

Han peger på, at socialrådgivere kan tilføre en særlig faglighed, der bidrager til at løfte kvaliteten af rådgivningen, især i sociale sager.

En løsning for de mest udsatte

Ifølge Dansk Socialrådgiverforening vil socialrådgivernes kompetencer kunne gøre en væsentlig forskel for borgere, der ofte står i komplekse sociale og juridiske problemstillinger. Socialrådgiverne kan her skabe mere nærvær og give borgerne nye handlemuligheder i svære situationer, forklarer de.

Civilstyrelsen understreger i sin udmelding, at socialrådgivere vil kunne yde rådgivning i samråd med jurister eller jurastuderende under supervision af jurister. Ændringen er en del af en større indsats for at sikre, at retshjælpen forbliver tilgængelig – også i landets yderområder.

Med de nye regler håber aktørerne at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på retshjælp, samtidig med at de sikrer, at ingen borgere efterlades uden mulighed for støtte og rådgivning, og Karina Lorentzen fortæller, at hun er glad for, at forslaget nu bliver en realitet.

Middelfart har fundet ny træner

Af

-

09:37 - 27. december

Middelfart Boldklub har ansat 45-årige Kim Engstrøm som ny cheftræner for klubbens hold i 2. division. Med ansættelsen får Middelfart en træner med omfattende erfaring og stærke resultater i bagagen.

Kim Engstrøm kommer fra en stilling som cheftræner i NordicBet Liga-klubben B93, hvor han førte holdet til oprykning i sommeren 2023 og efterfølgende etablerede klubben i landets næstbedste række. Tidligere har han arbejdet som U19-træner i både Vejle og OB, ligesom han har erfaring fra et ophold som træner for HB Tórshavn på Færøerne. Engstrøm har også den højeste træneruddannelse, UEFA’s Pro-licens, som han afsluttede i 2017.

Sportschef Søren Godskesen ser frem til samarbejdet med den nye cheftræner.

– Efter en grundig rekrutteringsproces er vi meget tilfredse med at kunne præsentere en kapacitet som Kim Engstrøm. Han har leveret fremragende resultater i B93 og ved, hvad der skal til for at tage os til næste niveau som hold og klub. Kim blev først en mulighed midtvejs i processen, men siden vores første samtale har der ikke været nogen tvivl om vores prioritering. Med Kim ved roret er jeg sikker på, at vi kan bygge videre på det fundament, vi har opbygget de seneste tre år, udtaler Søren Godskesen.

Kim Engstrøm glæder sig til at starte sit nye kapitel i Middelfart og har stor respekt for klubbens udvikling de seneste år.

– Da min tid i B93 sluttede, brugte jeg nogle dage på at fordøje det, men jeg kunne hurtigt mærke, at jeg gerne ville tilbage på banen. Som fynbo bosiddende i Odense har jeg fulgt Middelfart på afstand og set klubbens flotte udvikling. Jeg tror på, at jeg sammen med staben kan bidrage til at fortsætte den positive udvikling og flytte klubben yderligere. Jeg glæder mig til at komme i gang og hilse på både spillere og stab den 6. januar, siger Kim Engstrøm.

Kim Engstrøm har sin første arbejdsdag mandag den 6. januar, når træningen starter på klubbens anlæg på Færøvej.

Ustadigt og blæsende vejr venter forude

Af

-

07:42 - 27. december

De milde temperaturer fortsætter et par dage endnu, hvor et højtryk sydøst for Danmark holder vejret stabilt og fugtigt. Fra sydvest strømmer stabil og lun luft op over landet, hvilket giver os grå, disede dage med kun små afbrydelser i form af let regn eller finregn.

De kommende døgn bliver præget af temperaturer mellem 5 og 9 grader, både dag og nat. Samtidig vil vinden forblive svag til jævn fra sydvest, hvilket bidrager til det stabile, men småtriste vejr.

Forandring på vej fra søndag

Fra søndag kan vi dog forvente en ændring. Højtrykket, der har domineret vejret, svækkes, og en koldfront med regn vil efterhånden bevæge sig ind over landet fra nord. Danmark kommer til at ligge tæt på grænsen mellem kold luft fra nord og varm luft fra syd, hvilket kan skabe ustadige forhold med blæst og mere udbredt nedbør.

Selvom prognosen stadig er usikker, tyder det på, at den kolde luft kan få fat i begyndelsen af det nye år. Det kan betyde frostgrader og mulighed for vinterligt vejr med sne eller slud – noget, der vil bryde det milde mønster, vi har oplevet indtil nu.

Kilde: DMI

Pas på kø: Fynske motorveje og strækninger i Fredericia og Middelfart fyldes op

Af

-

12:30 - 26. december

Efter nogle hyggelige juledage, hvor familien har været samlet, og maden har været i centrum, begynder mange danskere så småt at vende hjem igen. 2. juledag markerer for mange afslutningen på julens højtid, og det betyder også, at de danske veje traditionelt bliver fyldt med biler. Traditionen tro søger mange hjem fra julebesøg hos familie og venner, og det kan mærkes på trafikken.

Tæt trafik på nøgle-strækninger

Ifølge Vejdirektoratet vil trafikken især være tæt mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger. Strækninger som E45 mellem Vejle og Randers, E20 Fynske Motorvej mellem Odense og Middelfart, og motorvejsnettet omkring Kolding forventes at være blandt de mest belastede. Det samme gælder E20 Vestmotorvejen og Route 21 mod Sjællands Odde.

Det anbefales at undgå at køre i tidsrummet mellem kl. 11 og 15, hvor trafikken ventes at være tættest. Planlæg din rejse udenom spidsbelastningen, hvis det er muligt, og overvej alternative ruter for at slippe for kø.

Vejret hjælper juletrafikken lidt på vej

Heldigvis ser vejret ud til at være relativt mildt og roligt, hvilket kan være en hjælp for bilisterne. Med temperaturer omkring otte grader, rolige vindforhold og kun let småregn er der ingen grund til at bekymre sig om vinterføre. Det betyder også, at man trygt kan tage af sted uden det helt tunge vintertøj – bare husk, at svingende sigtbarhed og småregn kan kræve lidt ekstra opmærksomhed på vejen.

En rolig afslutning på juleferien

For mange markerer 2. juledag overgangen fra julens afslappede samvær til hverdagens travlhed, der venter forude. Men inden da er der tid til at tage hjem med ro i sindet – og måske nyde de sidste rester af julens glæder. Sørg for at give dig selv god tid på vejen, vis hensyn til medtrafikanterne, og husk, at det vigtigste er at komme sikkert frem.

Uanset om du kører gennem Fyn, Sjælland eller Jylland, er det en god idé at holde øje med den aktuelle trafiksituation og være forberedt på små forsinkelser. Med lidt planlægning kan du få en god og sikker afslutning på juleferien. God tur!

Mild og grå afslutning på juledagene

Af

-

09:46 - 26. december

2. juledag fortsætter i samme spor som juledagene hidtil – mildt, gråt og roligt.

Himlen forbliver dækket af en tung, grå skybanke, der hist og her følges af dis, tåge eller småregn. Temperaturerne holder sig omkring de 8 grader, og vinden er fortsat svag. Det betyder, at det tykke vintertøj sagtens kan blive hængende i skabet, hvis du planlægger en tur ud i løbet af dagen for at nyde naturen eller røre dig lidt efter juledagens måltider.

For juletrafikken giver det rolige vejr gode forhold til hjemrejsen, mens vi langsomt nærmer os årets sidste dage.

Kilde: DMI

En selvfed elite skal på slankekur

Af

-

20:21 - 25. december