11.6 C
Copenhagen
torsdag 6. november 2025

Nej, københavnere skal ikke købe huse til en krone i Sønderjylland

0

Jeg kunne kun ryste på hovedet, da jeg forleden dag læste forslaget fra en københavnsk politiker om at sælge huse i Jylland til københavnere for én sølle krone. For mig som sydjyde er det helt skævt. Forslaget vil ikke kun slå bunden ud af husværdierne for nabohusene, fordi der ingen forpligtigelser hører med, men det er også respektløst at signalere, at folks hjem kun er én krone værd. Det er hjem for mennesker.

Det er rigtig nok, at nogle steder er tomme huse en udfordring, men løsningen er ikke at give dem væk til københavnerne, der kun bruger dem som fristed et par uger om året. Det løser hverken bosætning eller udvikling i vores lokalsamfund.

At en københavnsk politiker tænker på vores landdistrikter som tomme og faldefærdige, er også ærgerligt. Virkeligheden er, at mange landsbyer summer af aktivitet, med naboer der kender hinanden, og hvor familier lever et godt liv.

Det vi har brug for, er nok snarere lighed i velfærden, transport- og uddannelsesmuligheder, – og ja, måske endda en økonomisk håndsrækning til de landsbyer, hvor ildsjæle i forvejen knokler for at gøre det attraktivt at bo.

Landdistrikterne og provinskommunerne leverer hvert år massevis af skattebetalere til hovedstaden, fordi vores unge kommer ind på uddannelser i de større byer. Her bliver de boende. Det skævvrider demografien og udhuler skattegrundlaget i kommunerne i landdistrikterne. Det savner vi svar på, hvordan vi løser i stedet.

Og er det eksempelvis i orden, at der er samme kommunale medfinansiering på nedrivning af huse i de mest udfordrede landdistrikter som i mere velbeslåede kommuner, når der hvert år bliver færre og færre skattebetalere her og som skal bære større og støtte byrder?

Der ER liv, sammenhold og engagement udenfor de store byer. Det er dét, vi skal styrke og ikke reducere værdien af vores hjem til én enkelt krone.

Kampagne skal mindske presset på lægevagten: »Tusind opkald kunne vente«

0

SUNDHED. Region Syddanmark og PLO, de praktiserende læger, har sat en kampagne i gang, der skal få borgerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de ringer til lægevagten. Baggrunden er, at mange af de opkald, der hver uge kommer ind til lægevagten, ifølge lægerne kunne have ventet til egen læge havde åbent.

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Pernelle Jensen, peger på, at der er tale om et betydeligt antal henvendelser, som belaster systemet.

»Vi har registreret omkring tusind opkald om ugen, hvor lægerne vurderer, at det kunne have ventet til egen læge åbnede,« siger hun.

Hun nævner eksempler på, at det ofte drejer sig om receptfornyelser på p-piller eller andre faste præparater, men også småskader eller lette forkølelser, som egen læge kender patienten bedst til at håndtere.

Jensen understreger, at lægevagten fortsat skal bruges, når der er tale om akutte behov.

»Det kan være, man vågner med voldsomme smerter, eller man pludselig bliver rigtig dårlig. Så skal man selvfølgelig ringe. Men er det en mild forkølelse eller en gammel skade, der ikke er blevet værre, så er det egen læge, man skal vente på,« siger hun.

Kampagnen lægger vægt på, at det ikke handler om at holde folk væk fra lægevagten, men om at frigive ressourcer til dem, der har mest brug for hjælp.

»Vi vil gerne have, at man lige overvejer, om opkaldet kan vente. Når så mange ringer ind med ting, der kunne være klaret i dagtid, så skaber det kø og forsinker hjælpen til de borgere, som faktisk er akut syge,« forklarer hun.

Hun tilføjer, at der aldrig skal herske tvivl om, at borgere skal søge hjælp, hvis de er i tvivl eller føler sig utrygge.

»Hvis man er utryg, så skal man selvfølgelig stadigvæk ringe. Det er vigtigt at slå fast,« siger hun.

Baggrunden for initiativet er, at sundhedsvæsenet mange steder oplever stigende pres på opgaverne. Lægevagten er en af de funktioner, hvor det tydeligt kan mærkes, når mange opkald ikke handler om akutte behov. Hvis telefonerne optages af henvendelser, der kunne vente, risikerer de alvorlige sager at blive forsinket.

Pernelle Jensen ser kampagnen som en måde at give borgerne et mere præcist billede af, hvornår lægevagten er det rette sted at henvende sig. Det handler ifølge hende om at skabe bedre balance mellem de behov, der opstår akut, og de spørgsmål, der kan klares i dagtid hos egen læge.

»Der er et potentiale for at bruge lægevagten bedre. Det handler ikke om at lukke døren for nogen, men om at bruge ressourcerne, så de gør størst gavn,« siger hun.

Kampagnen bliver synliggjort gennem plakater, i lokale medier og som digitale opslag. Budskabet er, at en lille overvejelse fra borgerens side kan have stor betydning for systemet som helhed.

»Det er en lille overvejelse, man skal gøre sig. Og den kan gøre en stor forskel,« slutter Pernelle Jensen.

Samtidig er lægevagten på dagsordenen i regionens politiske system. Den 1. september skal Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen have en status på området, hvor der blandt andet orienteres om bemanding, svartider og implementeringen af den nye lægevagtsaftale.

Danskerne får lavere elafgift og billigere kaffe – velfærd og grøn omstilling prioriteres

0

POLITIK. Regeringen har fremlagt sit forslag til finansloven for 2026. Forslaget har som mål at give velfærden et løft, gøre det billigere at være dansker og samtidig fastholde den grønne omstilling.

Dansk økonomi beskrives som stærk med høj beskæftigelse, stigende vækst og rekordmange i arbejde. Flere seniorer udskyder pensionen og bliver på arbejdsmarkedet, og ifølge regeringen er Danmark en europæisk succeshistorie.

Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at styrke de offentlige tilbud. Over 1,6 mia. kr. afsættes årligt til bedre dagtilbud. Som en del af dette sænkes forældrebetalingen med i gennemsnit 3.200 kr. pr. barn om året. Finansminister Nicolai Wammen siger »Med finanslovforslaget vil vi forbedre danskernes hverdag og gøre Danmark stærkere. Jeg er særlig glad for, at vi både afsætter penge til pædagogisk personale i vores daginstitutioner samtidig med, at vi sænker forældrebetalingen. Derudover prioriterer vi danskernes tryghed og sikkerhed højt med store investeringer i især forsvaret, samfundssikkerhed og i politiet.«

Der er også fokus på lavere afgifter. Regeringen foreslår at afskaffe elafgiften i 2026 og 2027, hvilket vil give en mærkbar årlig besparelse. En typisk familie med to børn i hus vil ifølge beregninger få omkring 4.000 kr. ekstra i 2026, mens et pensionistpar vil få cirka 2.700 kr. mere. Samtidig vil regeringen afskaffe afgiften på kaffe, chokolade og sukkervarer. Det betyder en samlet lettelse på 1,3 mia. kr. i 2026 og endnu mere de efterfølgende år. Økonomiminister Stephanie Lose siger »Det her finanslovsforslag skal være med til at gøre det billigere at være dansker, lettere at drive virksomhed og skabe øget tryghed og sikkerhed i Danmark. Vi tager et opgør med det bøvl og bureaukrati, som små- og mellemstore virksomheder i alt for lang tid har kæmpet med. Det gør vi ved at afskaffe afgiften på kaffe og chokolade. Samtidig lægger vi op til at forbedre kvaliteten i daginstitutionerne og sænke forældrebetalingen, så børnefamilierne får en økonomisk håndsrækning. Og så giver vi et milliardløft til både politiet og Forsvaret, som sørger for vores sikkerhed.«

Forsvar og sikkerhed får en markant del af midlerne. Regeringen afsætter yderligere 10 mia. kr. i 2026 til forsvaret og den militære støtte til Ukraine. Derudover afsættes 0,5 mia. kr. årligt frem til 2029 til samfundssikkerhed og beredskab samt 4,7 mia. kr. til en strafreform og en kommende aftale om politiet og anklagemyndighedens økonomi.

Regeringen fastholder desuden fokus på den grønne omstilling. Grøn trepart skal implementeres, og målet er at kombinere klimahensyn med fortsat vækst i erhvervslivet.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt peger på betydningen af de konkrete lempelser, der også omfatter bøger. »Moderaterne har kæmpet for at fjerne elafgiften, så danskerne får mere luft i økonomien og mere billig og grøn strøm. Jeg er kisteglad for, at vi har fjernet momsen på bøger til glæde for både studerende, den læseglade dansker og dem, der lever af at skrive. For ingen skærme kan udfolde vores fantasi og skabe de billeder, som bøger kan.«

Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at fortsætte med at levere på tre centrale områder. Det handler om velfærd, den grønne omstilling og en styrket tryghed og sikkerhed.

Brookfield på vej ind i ADP – Konkurrencestyrelsen ser på fusion

0

BUSINESS. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget udkast til anmeldelse af, at BISS Confidence LP erhverver fælleskontrol over Associated Danish Ports A/S. Efter fusionen vil BISS, der er kontrolleret af Brookfield Asset Management Ltd, få fælleskontrol over ADP sammen med Fredericia Kommune, der i dag er den kontrollerende ejer.

Parterne vurderer, at transaktionen er en fusion omfattet af konkurrencelovens regler om fusionskontrol. Det betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før den enten er godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet. Udkastet lægger op til en forenklet anmeldelse, men styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om betingelserne for at behandle fusionen efter den forenklede procedure er opfyldt.

Associated Danish Ports driver havnene i Fredericia, Nyborg og Taulov Dry Port. Havnene i Fredericia og Nyborg tilbyder forskellige havnetjenester som håndtering af containere, tør- og flydende bulk, RO/RO og projektlast. Derudover tilbyder ADP ejendomsudlejning gennem jord- og erhvervslejekontrakter. Taulov Dry Port er et multimodalt transport- og logistikcenter ejet i fællesskab af ADP og PFA Pension.

Siden 1. august 2025 har ADP desuden erhvervet 51 procent af Hanstholm Havn i Thisted Kommune, hvor aktiviteterne primært er inden for fiskeri og offshore.

BISS er indirekte kontrolleret af fonde, der forvaltes af Brookfield og dets tilknyttede selskaber. Brookfield er ultimativt kontrolleret af Brookfield Corporation, som har aktiviteter i Danmark gennem et udviklingsprojekt i Kolding Kommune. Projektet består på nuværende tidspunkt af et ubebygget stykke jord.

Brookfield Corporation er et globalt investeringsselskab, der på vegne af investorer foretager investeringer på tværs af forretningsområder. Fokus er blandt andet på vedvarende energi, infrastruktur, kapitalfonde og ejendomme.

Fredericia Kommune er beliggende i Trekantområdet og er fortsat en central aktør i ejerskabet af ADP.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at indsende bemærkninger til fusionen senest den 9. september 2025 klokken 12.

Spiritus, stoffer og en række indbrud: Fyns Politi havde travlt torsdag

0

KRIMI. Torsdag den 28. august bød på både spirituskørsel, euforiserende stoffer og flere indbrud, da Fyns Politi gjorde status over døgnets hændelser.

I Middelfart blev to mænd sigtet for spirituskørsel på knallert. På Stationsvej i Brenderup væltede en fører på knallert torsdag aften klokken 20.44. Han var påvirket af spiritus over det tilladte, men slap umiddelbart uden personskade. Senere på Ludvig Storms Vej i Middelfart blev en 67-årig mand fra kommunen sigtet for at føre knallert under påvirkning af alkohol.

Natten bød også på en sigtelse til en 20-årig mand fra Middelfart, der blev standset på Odensevej klokken 00.20. Han kørte bil på trods af kørselsforbud og var samtidig påvirket af euforiserende stoffer.

I Assens Kommune blev en 44-årig mand fra Fredericia standset på Bogensevej i Aarup klokken 17.48. Han førte en varebil under påvirkning af euforiserende stoffer.

Indbruddene stod også i kø. I Tommerup blev der tidligt torsdag morgen brudt ind på Hyldegårdsvej, hvor tyven slap af sted med et elløbehjul og en soundbox. I Faaborg fik en kunde stjålet sin pung i Føtex på Brønnersvej klokken 14.35, mens der i Ringe blev begået indbrud på Østergade gennem et åbent vindue. Her forsvandt smykker.

I Nyborg blev der gjort forsøg på indbrud i en autocamper på Hjejlevej klokken 03.00, hvor låsene blev ødelagt, men gerningsmanden slap uden udbytte.

I Odense blev en 28-årig mand fra kommunen sigtet for at køre en varebil ind i et buskads og læhegn på Hunderupgade klokken 04.41. Han var påvirket af euforiserende stoffer, men ingen personer kom umiddelbart til skade. Flere steder i byen blev der anmeldt indbrud: Nørrevoldgade, Hvedemarken, Nordmarksvej og Stavadgyden, hvor der blandt andet blev stjålet smykker, parfume og kontanter.

I Svendborg blev der anmeldt tre indbrud. På Wandallshaven blev der stjålet kontanter og smykker, på Wiggers Park er der endnu ikke overblik over kosterne, og på Ørbækvej forsvandt kontanter efter indstigning gennem et vindue.

På Langeland blev en pung og kontanter stjålet fra en taske på Østergade i Rudkøbing torsdag formiddag.

Døgnrapporten viser dermed et billede af et døgn med mange forskellige hændelser, hvor både spiritus, stoffer og en bølge af indbrud satte sit præg på Fyn.

Slagsmål i Kongens Have, tricktyverier i Ringe og lastbilulykke på motorvejen

0

KRIMI. Fyns Politi har det seneste døgn registreret en række hændelser på Fyn – fra slagsmål midt i Odense til flere indbrud i Faaborg-Midtfyn og et færdselsuheld på Fynske Motorvej. Døgnrapporten giver et billede af et døgn med både vold, tyverier og færdselsuheld.

På Fynske Motorvej ved Ejby blev der onsdag klokken 13.37 anmeldt et færdselsuheld, hvor en lastbil påkørte en stilstående tavlelastbil. Der meldes umiddelbart ikke om personskade.

I Faaborg-Midtfyn var der onsdag flere anmeldelser om indbrud. På Nyhavevej i Faaborg blev der klokken 05.40 brudt ind gennem et vindue, hvorfra der blev stjålet elektronik. I Ringe blev der anmeldt et tricktyveri på Lundsager klokken 10.30, hvor en kvinde fik stjålet smykker, mens hun var hjemme. Politiet oplyser, at der er tre lignende sager i samme område. På Havrevænget i Ringe blev der klokken 06.45 ligeledes brudt ind gennem et knust vindue, og her blev der stjålet både smykker og elektronik.

Også i Kerteminde Kommune blev der anmeldt indbrud. På Degnehøjvej i Kerteminde blev der tirsdag aften klokken 20.30 brudt ind gennem et knust vindue. Her er der endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet. I Langeskov blev der klokken 15.30 anmeldt indbrud på Skovgårds Allé, hvor byggematerialer er blevet stjålet, formentlig efter adgang gennem et vindue.

Midt i Odense blev en mand og en kvinde anmeldt for slagsmål i Kongens Have onsdag morgen klokken 06.52. En 28-årig kvinde og en 24-årig mand fra Odense er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

I Odense M blev der anmeldt et tab af en nummerplade til en personbil på Hjallesevej den 24. august omkring klokken 18.

I Svendborg blev en 17-årig dreng fra Vejle Kommune truffet på Enghavevej natten til onsdag klokken 01.15. Han blev fundet i besiddelse af euforiserende stoffer og sigtet for dette.

På Langeland blev der i Rudkøbing anmeldt et forhold fra den 22. august, hvor en person havde mistet både jakke og pung i byen.

Region Syddanmark fejlsøger i it-systemer – lægevagten kan blive berørt

0

SUNDHED. Region Syddanmark gennemfører onsdag aften et akut servicevindue i sine it-systemer. Det sker mellem klokken 20 og 22, hvor regionen vil fejlsøge for at sikre, at en fejl fra natten til tirsdag ikke gentager sig.

Regionen oplyser, at der natten til tirsdag opstod en fejl i datacentret, som gjorde en række systemer utilgængelige. Fejlen blev håndteret, driften genoprettet, og systemerne har siden kørt stabilt.

For at undgå lignende problemer fremover, vil regionen nu foretage en gennemgang af systemerne.

I den forbindelse kan lægevagten midlertidigt blive berørt. »I dette servicevindue kan lægevagten blive berørt, så man kan risikere ikke at kunne komme igennem, når man ringer til lægevagten. Skulle det ske, opfordrer vi til at søge hen mod den nærmeste akutmodtagelse, hvis det ikke kan vente til efter kl. 22« oplyser regionen.

Der vil i tidsrummet være ekstra bemanding på akutmodtagelserne. Region Syddanmark henviser til, at borgere kan søge hjælp på Esbjerg Sygehus, Kolding Sygehus, Aabenraa Sygehus og Odense Universitetshospital.

Ny rangliste skal skabe klarhed om europæisk håndbolddeltagelse

0

SPORT. Udvalget for Professionel Håndbold, der består af repræsentanter fra både eliteklubberne og DanskHåndbold, har vedtaget en ny fælles rangliste, som fremover skal afgøre tilmeldingen til de europæiske klubturneringer.

Beslutningen er truffet på baggrund af en indstilling fra Tophåndbold og dermed eliteklubberne, og ranglisten offentliggøres nu for at skabe klarhed for alle klubber i forbindelse med sæsonstart. I processen har der været dialog med det europæiske håndboldforbund EHF, og arbejdet med at få de nye propositioner beskrevet juridisk sættes nu i gang.

Udvalget for Professionel Håndbold oplyser, at listen skal evalueres årligt, mens en mere omfattende evaluering med en bredere interessentgruppe gennemføres hvert tredje år. Ambitionen er, at eventuelle ændringer i ranglisten fremover skal ske i god tid inden turneringsstart, så klubberne kan planlægge ud fra tydelige rammer.

Den nye rangliste gælder for både kvinder og herrer og ser således ud:

  1. Danmarksmester
  2. Grundspilsvinder
  3. DM-sølvvinder
  4. Pokalmester
  5. Grundspils nummer 2
  6. DM-bronzevinder
  7. Grundspils nummer 3
  8. Grundspils nummer 4
  9. Grundspils nummer 5

Listen fortsætter videre ned gennem grundspillet, hvis det er nødvendigt for at fordele pladserne.

Man kvalificerer sig gennem ovenstående rangorden først til Champions League og derefter til European Handball League. Pokalmesteren er sikret en plads i European Handball League, men kan ikke opnå kvalifikation til Champions League via pladsen som pokalmester.

Kvinde i 30’erne på spil i flere tricktyverier på Fyn

0

KRIMI. Fyns Politi havde hænderne fulde i går, hvor døgnrapporten byder på alt fra tricktyverier og indbrud til spiritus- og narkokørsel.

I Middelfart blev der i weekenden begået indbrud på A. C. Hansens Allé. Her havde gerningsmanden skaffet sig adgang gennem en dør. Blandt de stjålne effekter var et musikanlæg, og anmelder har endnu ikke det fulde overblik.

I Faaborg-Midtfyn Kommune meldes om flere hændelser. På Hågerupvej i Faaborg blev der natten til tirsdag brudt ind gennem et vindue, hvorfra der blev stjålet forskelligt elværktøj. Senere på dagen blev en beboer på Rødhøjsvej i Kværndrup udsat for et tricktyveri. Mens anmelderen opholdt sig i haven, og en anden person befandt sig i huset, blev der stjålet kontanter fra en pung. Vidner beskrev gerningspersonen som en kvinde i alderen 30-35 år, cirka 170 cm høj, almindelig af bygning og med mellemlangt, lyst hår. Hun bar en brun t-shirt og medbragte en vandflaske.

Også i Kerteminde Kommune har indbrudstyve været på spil. På Dalsgårdsvej i Rynkeby skete et indbrud gennem en dør, hvorfra der blev stjålet sølvtøj. På Røjrupvej i Langeskov er der ligeledes meldt om indbrud. Her er indstigningsmåden ikke kendt, men blandt de stjålne genstande var værktøj, herunder en betonblander.

Odense har igen fyldt godt i politiets rapport. På Østre Stationsvej blev der den 23. august stjålet en pung med kontanter og kort, som nåede at blive misbrugt en enkelt gang, før det blev spærret. Natten til tirsdag standsede politiet en 32-årig mand på Sdr. Boulevard, der kørte bil med nummerplader, mens han var påvirket af alkohol over det tilladte. På Østre Stationsvej blev en 34-årig kvinde fra Aarhus Kommune tirsdag eftermiddag bortvist fra toget og sigtet efter ordensbekendtgørelsen, da hun var kraftigt spirituspåvirket, aggressiv og råbende mod de øvrige passagerer.

På Pilevej i Odense V standsede politiet tirsdag aften en 33-årig mand fra Assens Kommune. Han kørte med en alkoholpromille over det tilladte og var samtidig i besiddelse af en kniv. Kort efter, på Blangstedgårdsvej i Odense SØ, blev en 21-årig mand fra Odense Kommune anholdt. Han kørte bil uden gyldigt kørekort, blev testet positiv for euforiserende stoffer og var desuden i besiddelse af narkotika.

Senere på aftenen i Biskorup Havekoloni i Odense NØ blev en 36-årig mand fra Odense sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, efter at politiet under visitation fandt to poser narkotika på ham.

I Gudme i Svendborg Kommune blev en række beboere udsat for tricktyveri tirsdag eftermiddag. På Postvænget opsøgte en ukendt kvinde en forurettet under påskud af at ville fylde en vandflaske. Kvinden stjal kontanter og beskrives som i 30’erne, med lyst langt hår sat op i en hestehale, iført hvid t-shirt og mørke bukser og med en mørk skuldertaske. Politiet oplyser, at kvinden også var på spil hos to andre beboere i samme område, hvor hun udførte tilsvarende tyverier.

Min kinesiske mareridtsbil

0

I august lejede jeg en bil i Barcelona, fordi jeg skulle interviewe nogle spaniere til en videnskabelig dokumentarfilm. Da den bil, jeg havde lejet, en Citroen C3 Aircross, var ude at køre, blev jeg ”opgraderet” til et monster af en bil. Den havde en venderadius som en mindre lastbil og var tudegrim forfra, så jeg gættede på, at den måtte være kinesisk. Det var den også, en Omoda 5 Premium B

Bilen er ikke sikker. Den høje køler øger nemlig risikoen for, at børn, der bliver påkørt, dør af det.

Bilen var så stor, at jeg måtte have hjælp af min fotograf, hver gang jeg skulle parkere under trange forhold, fx i en hotelgarage.

Det tog os nogen tid at finde ud af, hvordan man fik monsteret til at køre. Der var automatgear, men det var ikke indrettet som i europæiske biler. Der var en uendelig mængde elektronik i den, der gjorde alting meget svært, og der var ingen instruktionsbog.

Det var et lydmæssigt mareridt at køre i den. Vi kørte 1700 km, og stort set hvert eneste minut bimlede og bamlede det, ofte adskillige gange. Kling-kling-kling sagde det, og det lykkedes os aldrig at finde ud af hvorfor. Eller bilen hvæsede ad os, nærmest som et dårligt bilhorn fra 1950, gentagne gange, hvis antal heller ikke gav nogen mening. Det kunne være 4, 14 eller sågar 24 gange, undertiden afsluttet med et enkeltstående ekstra båt, ligesom når en hund har gøet ad os og lige med et sidste bjæf markerer, at den mener det alvorligt.

Mærkeligt nok kom der ingen advarselslyde, når jeg kom meget tæt på en mur, når jeg parkerede.

Jeg fik konstant at vide, hvor stor en idiot, jeg var. Selvom jeg kørte eksemplarisk og overholdet fartgrænserne, kom der ofte skilte op på tavlen foran mig, fx dette:

”You have been distracted for a long time. Please focus on the driving!” Beskeden var åbenlyst forkert. Engang fik jeg den smidt i hovedet efter at have kørt to hundrede meter, hvilket jo ikke er lang tid.

Der var også ”Focus on the road ahead”, hvilket er en tåbelig besked at give folk, der har kørekort.

Jeg gik på Internettet for at finde ud af, hvorfor lydene kom, men fandt kun lovprisninger af denne rædselsfulde bil, den absolut værste, vi nogensinde har sat vores ben i. Den er helt uden for kategori, som de siger om de værste bjerge i Tour de France.

Da vi et sted ventede på, at porten gik op til en hotelgarage, gik det helt galt. Jeg gik ud for at trykke på en knap til porten, og da jeg kom tilbage, var bilen totalt låst. Jeg kunne hverken køre frem eller tilbage. Vi prøvede alle mulige knapper og indstillinger, men kom ingen vegne. En spanier bagved, der også skulle ned i kælderen, blev ved med at dytte af os, selvom jeg havde forklaret ham, at bilen ikke kunne køre, og det kunne hans dytteri jo ikke rette op på.

Efter meget lang tid kom der et skilt op, der forsvandt så hurtigt igen, at jeg knap nok nåede at læse det, men det var noget med en sikkerhedssele. Vi tog selerne på, og hokus pokus, nu kunne vi liste ned i garagen. For pokker da. Man bruger da ikke sele for at køre 1-2 km i timen ned i en garage.

Når man låste bilen, kunne man ikke gå tilbage og tjekke, om den nu også var låst, for når man nærmede sig, låste den automatisk op igen.

Vi kunne næsten heller ikke komme ind i bagagerummet og lukke det igen. Der sad en knap et sted i bilen, og en anden knap på klappen for at lukke den igen.

Når man gik ud af bilen, klæbede T-shirten til ryggen, fordi bilsæderne var beklædt med plastik. Når man stillede sig et par meter bag ved bilen, svingede sidespejlene ud, og efter kort tid svingede de ind igen. Og så ud igen, mens jeg stadig stod bomstille. Det gav heller ikke nogen mening.

Selve kørslen var et gigantisk mareridt. Engang hvor jeg skulle overhale en lastbil og havde lagt an til at skifte kørebane, lavede uhyret en katastrofeopbremsning, fra 100 km/t til 60 km/t, uden nogen som helst gyldig grund. En anden gang bremsede den kraftigt op, fordi der holdt en bil i nødsporet, hvilket også var åndssvagt, da min kørebane var helt fri.

Andre gange satte den hastigheden ned med 10 km/t midt i en overhaling eller 100 m før, jeg nærmede mig en lastbil. Det var også totalt absurdt. Og hele tiden, mange gang i minuttet, rev uhyret i rattet, så jeg måtte bringe bilen på ret kurs igen. Den var øjensynlig programmeret sådan, at hvis man afveg fra den kurs, bilen syntes, man skulle køre, bare med nogle få centimeter, så flåede den i rattet.

Rigtige mænd har ikke behov for at have en barnepige i bilen. Den knap, jeg savnede allermest, var: ”Stop all warning sounds.” Og hvem ved. Måske lyttede de med på vores samtaler ovre i Kina, som jo er et totalt overvågningssamfund, hvor Big Brother ser dig hele tiden og giver point, hvis du opfører dig ordentligt.

Behold kinesiske biler, hvor de hører hjemme: I Kina.

Flere indbrud og tyverier på Fyn

0

KRIMI. Fyns Politi har i den seneste døgnrapport registreret flere indbrud og tyverier forskellige steder på Fyn.

I Nyborg blev der den 15. august klokken 22.00 begået indbrud i en bolig på Kronprinsensgade. Gerningsmanden kom ind via en dør, og der blev stjålet smykker og kontanter. Sagen blev anmeldt den 25. august.

Samme dag, den 25. august klokken 09.45, blev der anmeldt indbrud i en bolig på Johannevej i Odense C. Her havde gerningsmanden knust et vindue for at skaffe sig adgang. Der blev stjålet smykker, kontanter samt kakao og slik.

Også i Odense M har der været tyveri. Den 23. august omkring klokken 15.00 blev en nummerplade stjålet fra en personbil, der stod parkeret på Niels Bohrs Allé.

Endelig blev der den 25. august klokken 09.00 begået indbrud i en bolig på Skovbrynet i Morud i Nordfyns Kommune. Her blev der stjålet både kontanter og smykker.

Døgnrapporten fra Fyns Politi viser, at både private hjem og biler igen er mål for tyve, og politiet opfordrer til at være opmærksom og sikre sine værdier.

28-årig tilstår indsmugling af 135 kilo kokain

0

KRIMI. En 28-årig mand fra København er mandag blevet idømt 12 års fængsel ved Københavns Byret efter at have tilstået sin rolle i indsmuglingen af i alt 135 kilo kokain til Danmark.

Ifølge anklagemyndigheden skete forbrydelserne over to perioder. Fra april 2020 til marts 2021 medvirkede den nu dømte til, at en bagmand organiserede indsmuglingen af 120 kilo kokain. Hans opgave var at modtage betalinger fra salg af kokain i Københavnsområdet og i Odense og herefter aflevere pengene til medgerningsmænd. Det finansierede nye indkøb af kokain. Den 28-årige modtog mindst 2,6 millioner kroner og afleverede mindst 1,3 millioner kroner.

Koordineringen af betalinger og aflevering af udbytte foregik gennem krypteret kommunikation på platformen SKY ECC.

Tilståelsen omfattede også et nyere forhold begået i april 2024, hvor den 28-årige stod for at modtage betaling i forbindelse med indsmuglingen af yderligere 15 kilo kokain. Dette forhold indgår i et større sagskompleks, hvor 11 personer i juni 2024 blev anholdt og sigtet for indsmugling og distribution af i alt 234 kilo kokain.

Syv personer er indtil nu blevet dømt i komplekset. Blandt dem en 34-årig mand, der i januar 2025 i en ankesag ved landsretten blev idømt 12 års fængsel for at have modtaget, opbevaret og videredistribueret ikke under 120 kilo kokain.

Specialanklager i NSK, Laura Jensen, udtaler sig om dommen. »Den dømte i sagen har spillet en nødvendig rolle i, at indsmuglingen har kunnet finde sted. Han har arbejdet tæt sammen med den formodede bagmand i sagen, og han har som pengemand stået for narkotikaorganisationens inddrivelse og aflevering af penge. Jeg er tilfreds med, at retten på trods af tilståelsesrabatten, har udmålt en markant straf, der afspejler tiltaltes medansvar for, at massive mængder kokain er solgt i Danmark.«

Den 28-årige tog betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

Landsholdet må undvære Christian Eriksen for første gang i årevis

0

SPORT. Klubløs Christian Eriksen er droppet fra landsholdet. Den tidligere Manchester United-spiller har stået uden klub siden juni og har dermed heller ikke spillet kampe eller trænet fast på topniveau.

Det står klart efter at landstræner Brian Riemer mandag har offentliggjort truppen til VM-kvalifikationskampene mod Skotland og Grækenland i september.

Christian Eriksen har været et af de største navne på det danske landshold i mere end ti år og har normalt været selvskrevet til en plads i truppen. Men situationen er nu en anden. Efter afskeden med Manchester United har fynboen ikke længere en klub at spille i, og det har fået Brian Riemer til at se bort fra ham.

I juni spillede Eriksen sin foreløbig sidste kamp i rødt og hvidt, da Danmark mødte Litauen i Odense. Her bidrog han med en scoring, men det bliver altså ikke til en gentagelse, når de næste vigtige kvalifikationskampe venter.

Brian Riemer sagde i slutningen af juli, at han havde svært ved at forestille sig, at man kunne spille på landsholdet i september, hvis man ikke havde en fodboldklub. De ord lever han nu op til.

Danmark spiller mod Skotland i Parken den 5. september, mens Grækenland venter på udebane den 8. september. Dermed må landsholdet for første gang i mange år klare sig uden en af de mest rutinerede profiler.

Staten er ikke Ørsteds bank

0

LEDER. Ørsted har i årevis været symbolet på Danmarks grønne ambitioner. En national stolthed, en grøn eksportsucces og en virksomhed, der på papiret skulle vise verden, at en statslig aktør kan være både ansvarlig og konkurrencedygtig. Men anno 2025 står billedet i et helt andet lys.

På få år er Ørsteds aktiekurs kollapset. De amerikanske projekter er endt i juridiske slagsmål, regulatoriske katastrofer og milliardtab. Finansieringsplaner, der var bygget på farm-downs og projektfinansiering, er brudt sammen. Derfor står vi nu med en stat, der som hovedaktionær tvinges til at poste yderligere 30 milliarder kroner i en aktieemission, som i alt skal skaffe Ørsted 60 milliarder. For at redde, hvad der reddes kan.

Det er ikke småpenge. Det er skatteydernes penge. Det svarer til godt 5.600 kroner pr. dansker. Og spørgsmålet er: Har vi som borgere egentlig sagt ja til at være bank for Ørsted?

Mens staten lægger milliarder, kører der samtidig en skattesag, som potentielt kan koste Fredericia Kommune over 300 millioner kroner. Ørsted mener, de ikke skal betale selskabsskat i Danmark på samme måde som andre virksomheder – selv om selskabet udspringer af den danske energisektor og stadig har hovedkontor her. Det betyder i praksis, at byen, der huser selskabet, står til at miste et trecifret millionbeløb.

Lokalt i Fredericia har man for længst lugtet lunten. Det er netop baggrunden for, at byens politikere bad ADP’s ledelse om at sikre sig i tilfælde af, at Ørsted sagde: ”Vi betaler jer nul.” Resultatet blev et salg af aktier i ADP til en ny, interessant partner, som kan tilføje værdi og udvikling – men også et klart tegn på, at man ikke længere stoler på Ørsted som en stabil bidragyder til byens økonomi.

Alligevel er de politiske reaktioner på Christiansborg til at overse. Når landets største erhvervssag lige nu både handler om, at staten redder Ørsted med milliarder, og at samme Ørsted forsøger at undgå at betale skat i Danmark, burde der lyde en storm af kritiske røster. Men de fleste ledende politikere er tavse.

Ingen stiller spørgsmålet: Hvorfor skal staten agere bank for en virksomhed, der selv har drevet sig i knæ? Ingen spørger, hvorfor det er acceptabelt, at et selskab, der beder om redning, samtidig nægter at betale skat, hvor de har deres forretning.

Ørsted har dygtige medarbejdere, det skal ingen tage fra dem. Men virksomhedens ledelse har truffet en række fejlslagne beslutninger, som nu truer hele forretningen. Det er ikke skatteydernes ansvar at redde et selskab, der burde have haft bedre styr på sine risici og sin strategi.

Staten skal stille sig selv et simpelt spørgsmål: Er vi aktionærer eller er vi bank? Hvis svaret er det sidste, er vi ude på et skråplan. For staten er sat i verden for at sikre rammer, velfærd og retfærdighed – ikke for at holde hånden under en virksomhed, der både unddrager sig skat og driver dårlig forretning.

Ørsted anno 2025 er ikke længere et symbol på den grønne succes. Det er blevet et symbol på politisk passivitet, dårlig ledelse og en farlig sammenblanding af stat og forretning. Og mens Christiansborg tier, betaler borgerne regningen.

Saxbo-stentøj flytter ind på CLAY

0

KUNST. CLAY Keramikmuseum i Middelfart står foran en markant udvidelse af sin samling. Med støtte fra Ny Carlsbergfondet har museet erhvervet 104 værker fra det legendariske værksted Saxbo samt værker af kunstnere som Jais Nielsen og Thorvald Bindesbøll.

Samlingen kommer fra Anders Uhrskovs omfattende private kunstsamling, og for CLAY er der tale om en længe ønsket erhvervelse.

»Værkerne har stor betydning for museet, fordi formidling og forskning i dansk kunstindustri er en hjørnesten i vores arbejde. Og her er Saxbo, næst efter de to store fabrikker, en meget vigtig aktør,« udtaler CLAYs direktør Pia Wirnfeldt.

Hun tilføjer: »Vi har i flere år ønsket at kunne formidle værkstedets og Nathalie Krebs’ indflydelse og betydning for dansk kunstindustri i det 20. århundrede. Vi er derfor yderst taknemmelige over for både Anders Uhrskov og Ny Carlsbergfondet, og vi glæder os meget til at præsentere værkerne for publikum.«

Saxbo-stentøj med Eva Stæhr-Nielsens elegante lampe. Foto: Pernille & Linus Klemp

Saxbo blev grundlagt i 1929 af kemiingeniør og glasurekspert Nathalie Krebs sammen med Gunnar Nylund. Allerede i begyndelsen af 1930’erne opnåede værkstedet international succes, og i 1937 flyttede Saxbo ind i nybyggede lokaler i Herlev. Den unge keramiker Eva Stæhr-Nielsen blev ansat i 1932 og satte sammen med Nathalie Krebs sit afgørende præg på værkstedets udtryk.

Saxbo adskilte sig fra de store fabrikker ved udelukkende at satse på stentøj. Det gjorde værkstedet til en vigtig aktør i dansk keramik, og gennem årene har mange markante kunstnere haft deres gang dér. Navne som Axel Salto, Jais Nielsen, Jens Jacob Bregnø og Hugo Liisberg er blot nogle af dem, der har bidraget til Saxbos renommé.

 På trappeafsatsen to monumentale krukker af Jens Jacob Bregnø og Jais Nielsen. Foto: Pernille & Linus Klemp

For CLAY betyder erhvervelsen, at museet nu kan sætte fokus på et af de mest betydningsfulde værksteder i dansk keramiktradition. Med Saxbo-samlingen føjes endnu et kapitel til museets allerede stærke samlinger fra Den Kongelige Porcelainsfabrik, Bing & Grøndahl og Aluminia.

Den nye samling vil danne grundlag for en særudstilling, som åbner i januar 2026. Publikum kan her opleve både Saxbo-stentøj og de tilhørende værker af Jais Nielsen, herunder hovedværket Pottemageren fra 1925, samt en krukke af Thorvald Bindesbøll.

Med tilføjelsen af Saxbo får CLAY mulighed for at formidle et endnu bredere udsnit af dansk kunstindustri, og museet peger på, at stentøjet fortsat er eftertragtet og repræsenteret på museer og samlinger verden over.

Nye tal: Bankbude svindlede danskere for 6,9 millioner kroner

0

KRIMI. Flere hundrede danskere er i løbet af foråret og sommeren blevet mødt af en fremmed på dørtrinnet, der med et venligt smil præsenterede sig som en hjælpsom bankmedarbejder. Men bag facaden gemte sig kriminelle, som med list og pres fik ofrene til at udlevere både kort og koder. Nye tal fra Finans Danmark viser, at alene i andet kvartal af 2025 blev 519 danskere udsat for de såkaldte falske bankbude, og at de mistede sammenlagt 6,9 millioner kroner.

I gennemsnit blev der hver dag i april, maj og juni franarret næsten seks danskere deres betalingskort i eget hjem. Særligt ældre borgere over 80 år er hårdt ramt. De har i gennemsnit mistet godt 13.000 kroner hver, og i flere tilfælde har de oplevet, at de kriminelle ikke blot har været pågående, men ligefrem truende.

»Det er meget ubehageligt at blive opsøgt i sit eget hjem af kriminelle, der udgiver sig for at være medarbejdere fra banken. Derfor er det også vigtigt, at vi er ekstra opmærksomme. Det er udspekulerede kriminelle, der udnytter, at vi grundlæggende har tillid til, at vi vil hinanden det godt,« siger Michael Busk-Jepsen, underdirektør i Finans Danmark.

Selv om de nye tal viser et fald på omkring ti procent i forhold til de seneste kvartaler, understreger Finans Danmark, at niveauet fortsat er alt for højt. De beskriver, hvordan svindlerne tilpasser deres metoder. I nogle tilfælde har de forsikret borgerne om, at de bare kunne klippe kortet over, inden de afleverede det. Men svindlerne ved, at så længe chippen ikke ødelægges, kan kortet fortsat bruges kontaktløst.

De udspekulerede metoder har flere steder ført til frygt og utryghed blandt ofrene. Enkelte borgere har forklaret, at de følte sig truet til at udlevere deres betalingskort, fordi de var bange for, hvad gerningsmændene ellers kunne finde på.

»Vores bedste råd er, at vi taler med hinanden om den her type kriminalitet – og gerne med vores forældre og bedsteforældre, så man er på vagt. Det er der heldigvis flere og flere, der er. Vi har i denne sommer set historier om anholdelser af kriminelle, hvor ofrene har fattet mistanke og kontaktet politiet, før de kriminelle mødte op på deres adresse. Det er det helt rigtige at gøre. For husk – ingen rigtige bankmedarbejdere møder op i dit hjem,« siger Michael Busk-Jepsen.

Hos politiet vækker tallene fra Finans Danmark genklang. Mange politikredse, herunder Sydøstjyllands Politi, har de seneste år flere gange advaret mod netop falske bankbude. I begyndelsen af 2025 udsendte Sydøstjyllands Politi en pressemeddelelse, efter at flere borgere i kredsen var blevet opsøgt af svindlere, der udgav sig for at være fra banken. I den forbindelse slog politikommissær Jesper Julian Christensen fast, at ingen borgere skal udlevere hverken kort, koder eller kontanter til fremmede. Advarslerne gentages jævnligt, fordi problemet bliver ved med at dukke op i nye varianter.

Udviklingen de seneste år har vist, at svindlerne hele tiden tilpasser sig. Først begyndte det med telefonopkald, hvor falske bankfolk overtalte folk til at udlevere oplysninger. Nu møder de personligt op for at gøre bedraget mere troværdigt. Enkelte har sågar iklædt sig tøj, der ligner bankens medarbejdere, for at virke mere overbevisende.

Ifølge Finans Danmark har falske bankbude i første halvår af 2025 svindlet over 1.100 danskere for mere end 15 millioner kroner. 

Nye tal: Falske bankbude svindlede danskere for 6,9 millioner kroner

0

KRIMI. Flere hundrede danskere er i løbet af foråret og sommeren blevet mødt af en fremmed på dørtrinnet, der med et venligt smil præsenterede sig som en hjælpsom bankmedarbejder. Men bag facaden gemte sig kriminelle, som med list og pres fik ofrene til at udlevere både kort og koder. Nye tal fra Finans Danmark viser, at alene i andet kvartal af 2025 blev 519 danskere udsat for de såkaldte falske bankbude, og at de mistede sammenlagt 6,9 millioner kroner.

I gennemsnit blev der hver dag i april, maj og juni franarret næsten seks danskere deres betalingskort i eget hjem. Særligt ældre borgere over 80 år er hårdt ramt. De har i gennemsnit mistet godt 13.000 kroner hver, og i flere tilfælde har de oplevet, at de kriminelle ikke blot har været pågående, men ligefrem truende.

»Det er meget ubehageligt at blive opsøgt i sit eget hjem af kriminelle, der udgiver sig for at være medarbejdere fra banken. Derfor er det også vigtigt, at vi er ekstra opmærksomme. Det er udspekulerede kriminelle, der udnytter, at vi grundlæggende har tillid til, at vi vil hinanden det godt,« siger Michael Busk-Jepsen, underdirektør i Finans Danmark.

Selv om de nye tal viser et fald på omkring ti procent i forhold til de seneste kvartaler, understreger Finans Danmark, at niveauet fortsat er alt for højt. De beskriver, hvordan svindlerne tilpasser deres metoder. I nogle tilfælde har de forsikret borgerne om, at de bare kunne klippe kortet over, inden de afleverede det. Men svindlerne ved, at så længe chippen ikke ødelægges, kan kortet fortsat bruges kontaktløst.

De udspekulerede metoder har flere steder ført til frygt og utryghed blandt ofrene. Enkelte borgere har forklaret, at de følte sig truet til at udlevere deres betalingskort, fordi de var bange for, hvad gerningsmændene ellers kunne finde på.

»Vores bedste råd er, at vi taler med hinanden om den her type kriminalitet – og gerne med vores forældre og bedsteforældre, så man er på vagt. Det er der heldigvis flere og flere, der er. Vi har i denne sommer set historier om anholdelser af kriminelle, hvor ofrene har fattet mistanke og kontaktet politiet, før de kriminelle mødte op på deres adresse. Det er det helt rigtige at gøre. For husk – ingen rigtige bankmedarbejdere møder op i dit hjem,« siger Michael Busk-Jepsen.

Hos politiet vækker tallene fra Finans Danmark genklang. Mange politikredse, herunder Sydøstjyllands Politi, har de seneste år flere gange advaret mod netop falske bankbude. I begyndelsen af 2025 udsendte Sydøstjyllands Politi en pressemeddelelse, efter at flere borgere i kredsen var blevet opsøgt af svindlere, der udgav sig for at være fra banken. I den forbindelse slog politikommissær Jesper Julian Christensen fast, at ingen borgere skal udlevere hverken kort, koder eller kontanter til fremmede. Advarslerne gentages jævnligt, fordi problemet bliver ved med at dukke op i nye varianter.

Udviklingen de seneste år har vist, at svindlerne hele tiden tilpasser sig. Først begyndte det med telefonopkald, hvor falske bankfolk overtalte folk til at udlevere oplysninger. Nu møder de personligt op for at gøre bedraget mere troværdigt. Enkelte har sågar iklædt sig tøj, der ligner bankens medarbejdere, for at virke mere overbevisende.

Ifølge Finans Danmark har falske bankbude i første halvår af 2025 svindlet over 1.100 danskere for mere end 15 millioner kroner. 

Hastigheden sænkes efter togulykke

0

TRAFIK. Banedanmark og DSB har i samarbejde med Sønderborg og Aabenraa Kommuner sat gang i en række tiltag, der skal øge sikkerheden ved jernbaneoverkørslerne mellem Sønderborg og Tinglev. Beslutningen kommer efter to ulykker med kort tids mellemrum på strækningen.

Når togene igen begynder at køre mellem Tinglev og Sønderborg, bliver hastigheden sat ned fra 100 til 70 kilometer i timen ved de seks overkørsler, der har advarselsanlæg men ingen bomme. Ifølge Banedanmark betyder det, at bremselængden bliver halveret, og at lokomotivførerne får mere tid til at reagere, hvis biler eller mennesker er i overkørslen.

»Vi er alle meget berørt af de to ulykker, der med kort tids mellemrum har været i to overkørsler på strækningen. Banedanmark og DSB er derfor her og nu blevet enige om, at togene sætter hastigheden ned i overkørslerne, til 70 kilometer i timen. Det sker, mens vi gennemfører en grundig analyse af, hvilke tiltag der er behov for frem til overkørslerne som planlagt får bomanlæg i første halvår 2027,« siger Martin Harrow, sikkerhedschef i Banedanmark.

Udover den midlertidige hastighedsnedsættelse har Banedanmark beskåret beplantningen ved overkørslerne for at skabe bedre udsyn. Tre af dem, Kådnervej, Visgårdvej og Kærvej, bliver desuden overvåget i en periode for at sikre, at signalerne fungerer korrekt.

Hos DSB hilser man initiativerne velkommen.

»Vores kunders og medarbejderes sikkerhed har altid højeste prioritet. Derfor bakker vi fuldt op om de her tiltag, der nu iværksættes for at øge sikkerheden. At sænke hastigheden midlertidigt gennem overkørslerne vil skabe mere tryghed for både vores passagerer og vores lokomotivførere, indtil der hurtigst muligt kan etableres mere permanente løsninger. Vi forsætter arbejdet med både Banedanmark og kommunerne for at finde de mest effektive løsninger ovenpå den forfærdelige ulykke sidste uge, der stadig berører os alle dybt,« fortæller Per Schrøder, driftsdirektør i DSB.

Aabenraa og Sønderborg Kommuner er samtidig gået i gang med at opsætte nye skilte og etablere rumleriller ved de seks overkørsler, så bilister i højere grad bliver gjort opmærksomme på, at de nærmer sig jernbanen.

Chokoladeafgiften ser ud til at falde efter 102 år

0

BUSINESS. Efter mere end et århundrede med en afgift, som i branchen længe er blevet kaldt Danmarks mest gakkede, ser chokoladeafgiften nu ud til at forsvinde. Regeringen har i sit finanslovsudspil lagt op til at afskaffe afgiften, der i årtier har været en administrativ byrde for bagerier og konditorier i hele landet.

Hos BKD, Bager- og Konditormestre i Danmark, vækker udspillet både glæde og lettelse.

»Det her er en sten, som vi i bagerbranchen har haft i skoen i mere end 100 år. Det er næsten svært at forstå, at den nu ser ud til at forsvinde. Det er ikke sket af sig selv. I branchen har vi kæmpet for det i mange år, men først da økonomiminister Stephanie Lose satte sig for at forstå, hvad der egentlig foregik, er der sket noget. Det vil jeg gerne på vegne af alle danske bagerier og konditorier udtrykke både stor respekt og dyb taknemmelighed for« siger formand John Jønsson.

Også BKD’s administrerende direktør Henrik Mühlendorph understreger betydningen af afgiftens mulige endeligt.

»Det er svært at overvurdere den branchemæssige betydning af, at chokoladeafgiften forsvinder. Selvfølgelig handler det om penge, men det handler måske endnu mere om alt det uforståelige afgiftsbøvl, tidskrævende besvær og ressourcedrænende byrder, der nu forsvinder. Glæden over at kunne fokusere mere af sin tid på at producere skønne produkter fremfor at prøve at forstå en uforståelig 102-årig afgiftskonstruktion vil være betragtelig« siger han.

Hos Byens Brød, der blandt andet driver bagerforretninger i Fredericia, Børkop og Vejen, ser bagermester og indehaver Lars Hesselvig regeringens udspil som et vigtigt skridt.

»Det er meget positivt, at man nu endelig vil fjerne chokoladeafgiften. Den har været bøvlet og tidskrævende for hele branchen, og det er klogt at rydde op i regler, som i virkeligheden ikke gavner nogen. Mindre bureaukrati betyder, at vi kan bruge kræfterne på at udvikle os, skabe nye produkter og give kunderne endnu bedre oplevelser. Jeg håber, at politikerne fremover vil fortsætte med at lytte til branchen, når vi peger på muligheder for at skabe bedre rammer for erhvervslivet« siger Lars Hesselvig.

Chokoladeafgiften blev indført for mere end 100 år siden, men har i stigende grad udviklet sig til et komplekst og administrativt tungt system, som både brancheorganisationer og erhvervsliv i årevis har kritiseret. Først med økonomiminister Stephanie Loses fokus på sagen er der for alvor sket fremskridt, lyder det fra BKD.

For de lokale bagerier betyder udsigten til afgiftens afskaffelse, at tiden kan bruges på at udvikle nye produkter og servicere kunder frem for at kæmpe med regler og bureaukrati. Og måske kan det også give grobund for flere iværksættere og nye bagerbutikker rundt om i landet.

Sparekassen Danmark vokser og leverer solidt halvårsresultat

0

FINANS. Sparekassen Danmark har lagt første halvår af 2025 bag sig med et resultat før skat på 861 millioner kroner. Selvom det er en anelse under de oprindelige forventninger, betegner sparekassen resultatet som tilfredsstillende.

Administrerende direktør Vagn Hansen fremhæver især kundetilgangen som et stærkt signal.

»Sparekassen har nu mere end 387.000 kunder, hvoraf næsten hver tredje tillige er garant i sparekassen. Det er vi i al beskedenhed stolte af, og vi tager det som udtryk for tillid til sparekassen, at så mange af vores kunder har valgt at bakke op om sparekassen ved at være garant« siger han.

I alt voksede sparekassens samlede forretningsomfang med 13,6 milliarder kroner i første halvår, svarende til en vækst på 4,5 procent. Samtidig er der netto kommet cirka 5.700 nye kunder til.

Pres fra renter og stigende omkostninger
Som andre danske pengeinstitutter har Sparekassen Danmark mærket konsekvenserne af Nationalbankens rentenedsættelser i 2024 og 2025. Både udlåns- og indlånsrenter er sat ned, og kombineret med lavere renteindtægter på overskudslikviditeten har det reduceret nettorenteindtægterne i forhold til sidste år.

Omkostningerne er samtidig steget til 1.103 millioner kroner mod 1.042 millioner kroner i samme periode sidste år. Stigningen hænger blandt andet sammen med flere medarbejdere, strategiske initiativer og generelt stigende udgifter.

Nedskrivninger og usikkerhed
Nedskrivningerne på udlån er i første halvår opgjort til 322 millioner kroner. Sparekassen har blandt andet øget de ledelsesmæssige skøn med 250 millioner kroner som følge af usikkerheden omkring øgede toldsatser på varer til USA og den geopolitiske uro.

Endnu en sammenlægning
Sparekassen Danmark har de seneste år markeret sig som et pengeinstitut i vækst, og 2. april blev sammenlægningen med Sparekassen Djursland en realitet. Det var den 17. i rækken af sammenlægninger med Sparekassen Danmark som det fortsættende institut.

Med fusionen er sparekassen nu også repræsenteret på Djursland og i Langå. Samtidig blev der etableret to nye almennyttige fonde, Sparekassen Danmark Fonden Djursland og Sparekassen Danmark Fonden Langå-Randers, der sammen med de øvrige 13 fonde i år kan bidrage med 130 millioner kroner til lokale formål.

Stærk kapitalposition
Egenkapitalen er steget med 1,6 milliarder kroner det seneste år og udgør nu 15,5 milliarder kroner. NEP-procenten er pr. 30. juni 2025 beregnet til 28,7 procent mod et krav på 19,5. Det giver en overdækning på 9,2 procentpoint svarende til 5 milliarder kroner.

Betydelig samfundsbidrag
Sparekassen Danmark har i første halvår betalt 228 millioner kroner i selskabsskat og 80 millioner kroner i lønsumsafgift.

»Sparekassen bidrager således efter første halvår 2025 med selskabsskat og lønsumsafgift for i alt 308 millioner kroner til samfundet. Dertil kommer et betydeligt beløb i moms og energiafgifter, som ikke er fradragsberettiget« siger Vagn Hansen.

Skifte i direktionen
Halvårsregnskabet markerer samtidig et skifte i toppen. Efter mere end 27 år i sparekassen har Vagn Hansen meddelt, at han fratræder som administrerende direktør ved udgangen af august. Fremover bliver det Lars Thomsen og Kim Mouritsen, der i fællesskab overtager posten som administrerende direktører.

Med i kølvandet på fusionen med Sparekassen Djursland indtrådte Pernille Amstrup-Bønløkke i bestyrelsen som næstformand, mens tidligere direktør Peter Lading Sørensen blev en del af direktionen.

Fastholder forventninger
På trods af renteudvikling og stigende omkostninger fastholder ledelsen forventningerne til hele 2025. Resultatet før skat ventes at lande i niveauet 1,6 til 2 milliarder kroner og efter skat i niveauet 1,3 til 1,6 milliarder kroner.

Leder: Magtens paradoks

0

Når historien dømmer os, vil den ikke kun se på, hvilke kriser vi gennemlevede, men også hvordan vi lod os lede gennem dem. Det er et tilbagevendende mønster, at magten i højere grad har levet af problemer end af løsninger. Som Erik Schwensen så præcist formulerer det, har vi skabt en ledelseskultur, hvor selve krisen er blevet råstoffet for magt, mens reelle løsninger gør magthavere overflødige.

Det er et paradoks, vi kan genkende fra mange epoker. Den romerske republik blev holdt sammen gennem forestillingen om ydre trusler, indtil den blev opløst indefra. I nyere tid trækker Schwensen selv en parallel til Storbritannien: »Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf.« Historien minder os dermed om, at de ledere, der vokser i krisens skygge, ikke altid er de samme, som kan skabe fred, retning og varig udvikling.

Vi lever i en tid, hvor krisen er blevet en permanent tilstand. Finanskrisen blev afløst af oliekrisen, som blev overskygget af coronakrisen, som igen blev fulgt af krigen i Ukraine og konflikterne i Mellemøsten. Medierne står klar med breaking news, læserne klikker, og politikere og magteliter finder legitimitet i at holde os fast i problemet. En ny krise tager opmærksomheden, før den forrige er løst.

Filosofisk set minder denne tilstand om Søren Kierkegaards fortvivlelse, hvor mennesket fastlåses i en eksistens, det ikke kan frigøre sig fra, eller Michel Foucaults beskrivelser af institutioner, der reproducerer magt gennem narrativer og disciplin. I dag ser vi en kombination: En ledelseskultur, hvor krisen er blevet til en eksistensform, og hvor magtens opretholdelse trumfer samfundets udvikling.

Men ledelse må ikke reduceres til evig krisestyring. Sand ledelse er kunsten at skabe fremtid. At pege på retning, sætte mål og mobilisere fællesskaber. Schwensen opstiller fire spørgsmål, der kunne tjene som et kompas for enhver leder: Hvad vil vi fastholde i vores samfund? Hvor vil vi bevæge os hen? Hvordan når vi målet? Og hvordan ved vi, at vi er i mål? Det er en model, der forpligter ledere til at tænke i løsninger frem for problemer, i visioner frem for frygt.

Med kommunal- og regionsvalget til november står vi foran en afgørende mulighed. Her vil vi igen høre mange ord om udfordringer, mangler og kriser. Men det egentlige spørgsmål, vi bør stille kandidaterne, er: Hvilket samfund ønsker I at lede os hen imod? For uden vision bliver magt blot en forvaltning af problemer, ikke en åbning til fremtiden.

Historien viser, at samfund, der evner at formulere en fremtid, kan overvinde selv de største prøvelser. Ikke fordi kriserne forsvinder, men fordi de ikke får lov til at definere alt. At lede handler ikke om at overleve krisen, men om at skabe den fred, der følger efter.

Det er på tide, at vi som borgere kræver mere. At vi kræver ledere, der ikke lever af krisen, men som kan lede os ud af den. Ledere, der tør pege på det ønskede samfund – og bygge det.

Læs også

Tidens ledelsesparadoks og løsning

0

Indledning

Gennem de sidste mange år har jeg brugt en god del af mine somre på at reflektere over tingenes tilstand. Både over mine egne ting, andres ting, ja alverdens ting. Men denne sommers refleksioner har været anderledes. Hvor de tidligere somres refleksioner primært har kredset om mit eget liv og fremadrettede målsætninger, så har dette års sommerrefleksioner primært kredset om et ledelsesmæssigt paradoks, der i stadig stigende grad er dukket op i forbindelse med mine skriverier og artikler om ”kunsten at lede”.

En refleksion over, hvordan en “magtkultur” i nutidens ledelse kan fastholde os i en evig problemdagsordensættende mekanisme, og hvorfor et skift mod et tydeligt løsningsfokus er nødvendigt. Det er et paradoks som, jeg tror, hæmmer os i den samfundsudvikling, vi egentligt ønsker os, men ikke synes at komme videre i retning af, uanset hvad vi gør. Samtidigt er det et paradoks, vi kan og bør opløse. Vi skal nemlig videre. Det handler denne artikel om.

Tidens ledelsesparadoks

Nutidens ledelseskulturer og magteliter synes i stadig højere grad at leve og ånde for at fastholde deres magt, magtpositioner og magtstrukturer gennem en bevidst fastholdelse af samfundet i en overdreven problem- og krisetilstand, hvor ”forsøget” på at ”løse selve problemet” blot fører til pseudoløsninger og italesættelse af nye problemer. Problemer der fører til nye pseudoløsninger, der afføder nye problemer, gerne større end de tidligere osv. En for samfundet uendelig og nedadgående negativ spiral til en tilstand, som understøttes af en veludbygget institutionel rammesætning af organisationer, foreninger, myndigheder, industrier og medier m.v., som lever af og ånder for problem- og krisetilstanden og den deraf skabte stiafhængighed og negative vanemønstre, der er en konsekvens heraf.

Vi har indrettet nutidens ledelsesmodel efter kriseproduktion, hvor problemer bliver råstof for fortsat magt, mens reelle løsninger gør ledere ‘overflødige’ og dermed magtesløse.

Nye kriser tager opmærksomheden fra tidligere eller igangværende kriser, som glemmes, syner hen, bliver måske aldrig løst, eller gør det uden mediernes bevågenhed, da de allerede er i gang med næste serie af Breaking News, inden de også bliver glemt i jagten på nye problemer og kriser. Vi har set finanskriser, oliekriser, Coronakrisen, og en uendelig række af krige senest med Rusland-Ukraine krigen og krigen i Mellemøsten i centrum.

Skabelsen af nye problemer og kriser er blevet til løsningen. For hvem skal lede landet, hvis de nuværende magthavere reelt løser alle de væsentligste problemer, og dermed gør sig overflødige?” Det kan virke som om, at mange magthavere gerne vil bevare og udbygge magten på bekostning af samfundsudviklingen og den almindelige borgers ulykke og fastlåsning.

Historisk har vi set, at samfund, nationer og alliancer har brug for en bestemt type ledere i alvorlige kriser og krig, men helt andre ledelsestyper i fredstid og under fredelig sameksistens.  Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf. Tilsvarende eksempler findes i andre lande, måske også i Danmark.

Det vi ser, er en ledelsesmæssig magtkultur, hvori ”løsninger” og ”problemer” har byttet plads. De reelle løsninger er pludseligt blevet til et problem for ledelseskulturen/magteliten i dens evindelige søgen efter at bevare grebet om magten. Nye problemer er blevet løsningen. En magtkultur godt hjulpet af en medieverden, der lever af magthavernes mediestøtte og forbrugernes uendelige SoMe-klik.

Den ene krise eller krig afløser den sidste, som afløste den forrige, når den var ”løst” eller reelt overgået til den næste krise osv. Den ledelsesmæssige magtkultur, hele magthierarkiet og krise- og krigsindustrien og dens institutioner bevares i denne uendelige krisekæde måske blot i nye forklædninger. Medierne spiller her en afgørende rolle i skabelse, opsøgning og bevarelse af problemerne, kriserne og konflikterne – click bating er in. Der tales ind til de nederste og ældste dele af menneskets hjerne, hvor kæmp/flygt/frygt-tilstanden hersker. De udenforstående (borgerne) må derfor blot betragte sig selv som tilskuere og påtvungne deltagere i den proces, hvis de da overhovedet lægger mærke til det, eller de får tid til det i den hektiske hverdag, som magtkulturen måske bevidst lægger ned over vores samfund og dets borgere.

Grundene til det og motiverne for en sådan ledelsesmæssig magtkulturs opståen og fortsættelse kan naturligvis været meget interessant at dykke ned i, og den vej kan være besnærende at gå ned ad. Vi kan nok heller ikke undgå det helt, som jeg har antydet ovenfor, men det må ikke blive et for forstyrrende element i vores paradoks-opløsende forehavende.

Tidens løsningsmodel

Hvis vi – for en stund – accepterer overstående som præmis og generelle forklaring på tingenes tilstand i den måde, som vi ser verden overvejende bliver ledt på netop nu, så bliver det vores samfundsmæssige borgerpligt at finde ”opløsningsmidlet” på dette ledelsesmæssige magtkulturparadoks.

Vores ledere skal finde og gennemføre løsninger på de problemer og udfordringer, som vi står overfor. Ikke i isolation, men i sammenhæng og under inddragelse af alle samfundsborgere. Det er derfor, vi har valgt netop dem. Hvis de ikke kan, så må vi vælge nogle andre ledere, hvis vi har mulighed for det.   

”Opløsningsmidlet” er ikke at pege fingre. NEJ ”opløsningsmidlet” er at pege i den retning, hvor vi i stedet for med fordel kan gå til størst mulig gavn for alle samfundsborgere. Det gælder både lokalt, nationalt og globalt.

Arbejdet omkring ”Det Ønskede Samfund”, som tidl. Borgmester Uffe Steiner Jensen og jeg påbegyndte i 2019 og bl.a. på baggrund af 27 debatter i tiden frem til sommeren 2023 skrev over 100 artikler om samfundsudviklingen, og mine efterfølgende artikler bl.a. i serien ”kunsten at lede” har vist sig ikke at være nok til at sætte skub i tingene. Måske fordi vi har været for optaget af at pege på retningen og målet, visionen og ”sætte vejskiltet”, som Uffe plejer at sige det. Hvorimod vi i mindre grad har været gode nok til at komme med vores bud på, hvordan det helt konkret bør, kan og måske skal gøres. I Det Ønskede Samfund har vi altid talt om, at samfundsforandringer skal komme nedefra. Det er jeg stadig enig i, når nu og hvis forandringerne ikke sker oppefra – top Down i et samspil med alle involverede.

Men kunsten at lede er ikke at lede efter, det vi ikke skal gøre (væk-fra-løsninger = Et problemfokus). Nej kunsten er at lede efter, det vi skal gøre i stedet for (henimod-løsninger = Et løsningsfokus).

For når vi har med mennesker og deres adfærd at gøre, så nytter det sjældent at anvende en mekanisk tilgang, hvor årsagen til problemet først skal findes og afdækkes fuldstændigt – helst 110 %, før vi beskæftiger os med løsningen. Det fastholder os i ”en problemtilstand”, der sender os på en uendelig negativ og stadig mere problemfastholdende tidsrejse, hvor nye problemer – ofte opfundne og selvskabte – vælter ud af skabene. Det fastholder både ledere og ledte i en dårlig mental tilstand. ”Svarerne giver kun anledning til mange nye ubesvarede spørgsmål”, er en tilgang som mange medier, politikere, institutioner og organisationer i dag elsker og lever godt af. Der opstår en stiafhængighed, som er selvbindende og som nævnt problemfastholdende. Man ”løser” problemet netop ”ikke tilstrækkeligt”, afsætter fx ikke de tilstrækkelige ressourcer, så problemet fortsætter – måske i en ny, muteret form.

Men sådan behøver det ikke at være

Der findes en anden og modsatrettet vej, der bringer os hurtigere og tættere på bedre og mere holdbare og bæredygtige løsninger. Men det kræver et skift i den måde, som vi lader os lede på.

Vi skal tillade os selv at lede og blive ledt efter løsninger ud fra en fremtidig ønsket tilstand med klare og præcise målsætninger. Dekobling mellem problem og løsning er afgørende for at slippe af med det første (problemet), og lade dét forblive i fortiden, og samtidigt fastholde fokus på og kursen mod det sidste (løsningen), og lade kun dét blive en del af nutiden og fremtiden.

Vores ledere skal bruge al deres og vores tid, energi og fortællinger på at finde og formidle svarerne på fire spørgsmål:

  1. ”Hvad er det vi gerne vil fastholde i vores nuværende samfund?” – Det bedste i nutiden
  2. ”Hvor er det vi gerne vil udvikle og bevæge vores samfund hen?” – Det bedste i fremtiden
  3. ”Hvordan, og hvad skal der til, og hvornår ønsker vi, at det sker?” – Processen mod målet
  4. ”Hvordan vil vi vide, at vi er nået i mål?” – Evaluering af resultatet

Tidens ledere bør og kan med stor fordel skifte til denne model. En ledelsesmodel som jeg gennem min egen lederkarriere har haft succes med, og som jeg igennem min artikelserie ”kunsten at lede” og diverse interviews m.v. fortsat søger at fremme.

Afrunding

Med det kommende kommunal- og regionsvalg den 18. november 2025 en mente giver det god mening også at debattere: ”Hvilke ledelsesprincipper vores politikere og administrationer i kommuner og regioner skal være i stand til at lede vores kommuner og regioner efter? og hvordan det skal ske?” som et par af de temaer, der er meget relevante at tage op i den kommende valgkamp.

Det glæder vi også til at gøre i Danske Digitale Medier, og hvis du har andre relevante emner, som du synes den kommende valgkamp skal indeholde, så er du meget velkommen til at give dem videre til os.

Dagens døgnrapport fra Fyn: Halskæde røvet på åben gade og bil væltede på motorvej

0

KRIMI. Fyns Politi har torsdag haft hænderne fulde med alt fra tricktyveri i Odense til spirituskørsel, færdselsuheld og hærværk. Til gengæld var der intet at berette fra Middelfart.

I Assens Kommune blev der tidligt torsdag morgen anmeldt et tyveri af en nummerplade fra en varebil i Vissenbjerg.

Mere dramatisk var det i Odense C, hvor en anmelder blev opsøgt af to mænd i en sort bil på Nansensgade. Ifølge anmeldelsen tilbød mændene smykker til salg, men da den forurettede lænede sig frem, rev føreren guldhalskæden af halsen på ham og forsøgte at tage hans ring. Gerningsmanden kastede de smykker, han selv havde fremvist, til jorden, inden bilen med de to mænd forsvandt i retning mod Nyborgvej. Begge beskrives som 45-50 år gamle og iført grå T-shirt.

Torsdag formiddag blev der anmeldt endnu et nummerpladetyveri i Odense C, denne gang fra en personbil.

På Rugårdsvej i Odense NV blev en 69-årig kvinde sigtet for spirituskørsel. En anmelder havde bemærket, at hun kørte usikkert, og fulgte efter, indtil patruljen nåede frem. Kvinden, der er fra Odense Kommune, blev anholdt og fik udtaget en blodprøve.

En mere usædvanlig anmeldelse kom fra Cikorievej i Odense SØ. Her havde ukendte gerningspersoner fældet to træer på privat område ved erhvervsudlejningsejendomme. Træerne blev efterladt på stedet, og intet blev stjålet.

På Fynske Motorvej ved Odense SV skete et større uheld. Ifølge politiet bremsede en bil ned for forankørende trafik, men bilen bagved kunne ikke nå at stoppe i tide og ramte den forankørende. Den ramte bil væltede om på siden og kom til at ligge i anden vognbane. Der var store materielle skader, men umiddelbart ingen alvorlig personskade.

Fra Svendborg blev der anmeldt flere sager. På Odensevej tabte en bil faste prøveskilte på kørebanen, og på Sankt Byhavevej blev en postkasse sparket eller ødelagt med en ukendt genstand. Postkassen var bulet, og lågen revet af.

Torsdag morgen blev en 29-årig kvinde fra Svendborg desuden sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer.

Alt i alt en dag med både mindre og mere alvorlige hændelser på Fyn – men altså uden sager fra Middelfart.

Nyt valgsystem skal sikre fremtidens valg

0

POLITIK. Danmark tager i år et nyt digitalt valgsystem i brug, når kommunal- og regionsrådsvalget finder sted den 18. november. Allerede fra den 19. august er kommuner og regioner begyndt at opsætte systemet og indtaste data, så alt er klar til valgdagen.

Det er kommunernes it-fællesskab KOMBIT, der står bag løsningen, som er bygget på tre principper. »Det har fra dag et været målet at udvikle et system, der er simpelt, sikkert og robust. Simpelt fordi de fleste brugere kun anvender systemet på selve valgdagen. Sikkert fordi vi ved, at der er stigende opmærksomhed omkring et valg, også fra aktører der ønsker at destabilisere vores demokrati. Robust fordi det er en løsning, der bare skal fungere når som helst og altid« siger Mikkel Hedegaard, direktør for Borgernære løsninger og Samfund i KOMBIT.

Testet i hele landet

Det nye system er blevet testet grundigt i alle kommuner og regioner. Udrulningen skete i tre faser, som hver blev afsluttet med et prøvevalg, og i februar gennemførte alle landets kommuner et stort skyggevalg.

I Aabenraa Kommune var det en værdifuld øvelse. »Kommunal- og regionsrådsvalget er en stor opgave for os som kommune, og derfor var det værdifuldt for os at opbygge tryghed i brugen af VALG-løsningen. Skyggevalget gik overordnet set rigtig godt, og vi oplevede stort engagement fra vores kolleger, der for første gang skulle tage systemet i brug« fortæller Sara Lund Mathiesen, valgansvarlig i Aabenraa Kommune.

Sikkerhed i fokus

Sikkerheden har været et af de vigtigste elementer i udviklingen. »Sikkerhed fylder enormt meget for os som kommunalt it-fællesskab. Særligt når det gælder noget så kritisk som afviklingen af et valg, er vi bevidste om vigtigheden af, at det foregår uforstyrret i forhold til det sikkerhedsmæssige, samt at det rent lavpraktisk fungerer ude på valgstederne« siger Mikkel Hedegaard.

KOMBIT overtager dermed ansvaret for valgsystemet efter KMD, som har leveret den administrative it-understøttelse til afvikling af valg i 55 år. Da KMD i 2009 blev solgt til private investorer, blev det besluttet, at KOMBIT skulle overtage ansvaret for en række store løsninger. Valgsystemet er den sidste af disse.

Klar til alle valg

Det nye system er leveret af Netcompany og skal fremover bruges til alle typer af valg i Danmark – både kommunalvalg, regionsrådsvalg, folketingsvalg, europaparlamentsvalg og folkeafstemninger.

Hvis der bliver udskrevet folketingsvalg eller folkeafstemning inden den 1. oktober i år, afvikles valget stadig i KMD’s gamle system. Efter denne dato vil alle valg i Danmark blive gennemført med KOMBITs nye valgsystem, og resultaterne bliver offentliggjort på VALG.dk.

Han stod og så cykelløb – så dukkede en klovn op og stjal hans pung

0

KRIMI. Fyns Politi har i det seneste døgn haft hænderne fulde med alt fra klassiske indbrud til narkokørsel og uro på åben gade. Men blandt de mange anmeldelser stikker én sag ud – et tricktyveri i Kerteminde, hvor gerningsmanden var klædt ud som klovn.

I Middelfart blev der anmeldt flere indbrud. På Rosenvænget forsøgte en gerningsmand at bryde en kælderdør op, formodentlig med et koben, der var stjålet fra et skur. Døren gav dog ikke efter, og der blev ikke skaffet adgang. På Hollændervej var der mere gevinst. Her blev en dør brudt op, og der blev stjålet både elektronik, værktøj og smykker. Også i Ejby fik politiet en anmeldelse om indbrud. På Granlyvej blev et vindue brudt op, men der blev umiddelbart ikke stjålet noget.

I Glamsbjerg måtte politiet rykke ud til et butikstyveri, hvor en 30-årig mand og en 36-årig kvinde fra Assens Kommune gik gennem kassen uden at betale. De blev standset af personalet, hvilket fik de to til at reagere voldsomt. Begge blev sigtet for butikstyveri og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Flere bilister blev også stoppet i påvirket tilstand. I Ringe blev en 37-årig mand sigtet for at køre bil i frakendelsestiden og under påvirkning af euforiserende stoffer. I Gislev blev en 18-årig mand fra Svendborg taget for narkokørsel og for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, og i Odense NØ blev en 24-årig mand ligeledes sigtet for at køre påvirket af stoffer.

Den mest opsigtsvækkende sag kom dog fra Kerteminde. Her stod en mand og fulgte Post Danmark Rundt på Strandvejen, da han blev kontaktet af en person klædt ud som klovn. Ifølge anmeldelsen pressede klovnen på for at danse, og selv om den forurettede først sagde nej, endte han med at gå med til det. Under dansen kom klovnen helt tæt på og havde armene omkring manden. Da dansen var slut, blev han skubbet væk, og kort efter opdagede tilskueren, at hans pung med kontanter og kort var væk.

Politiet beskriver gerningsmanden som dansk af udseende, 30-35 år gammel, cirka 180 centimeter høj, almindelig af bygning, hvid i huden og med brunt, mellemlangt hår. Han var sminket i ansigtet og iført klovnekostume.

Sagen blev anmeldt til politiet mellem den 16. og 19. august, men episoden fandt formentlig sted torsdag den 14. august i forbindelse med Post Danmark Rundt i Kerteminde.

Døgnrapporten sluttede i Odense C, hvor en 36-årig mand blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen, da han råbte og skreg på åben gade og ikke efterkom politiets anvisninger om at dæmpe sig og gå videre.

Politiets weekend på Fyn: Stoffer, indbrud og et franskbrød på afveje

0

KRIMI. Fra Middelfart til Rudkøbing har Fyns Politi haft nok at se til i weekenden fra fredag den 15. august til mandag den 18. august. Rapporterne spænder fra påvirkede bilister til grove indbrud og usædvanlige episoder i supermarkedet.

I Middelfart blev en 29-årig kvinde fra Fredericia sigtet fredag aften klokken 20.57, da hun kørte bil på Odensevej uden kørekort og påvirket af euforiserende stoffer. Dagen efter, lørdag klokken 22.35 i Gelsted, blev en 59-årig mand fra kommunen stoppet på knallert i spirituspåvirket tilstand.

Også i Kværndrup måtte politiet gribe ind. Søndag klokken 15.41 blev en 41-årig mand fra Sønderborg standset, da han kørte bil påvirket af euforiserende stoffer.

På tværs af Odense er der også skrevet flere sigtelser. En 35-årig mand fra kommunen blev natten til søndag sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. På Middelfartvej blev en 23-årig mand lørdag aften taget for narkokørsel, og søndag blev to mænd på 18 og 19 år sigtet for samme lovovertrædelse.

Politiet har desuden standset flere spirituspåvirkede førere. Natten til lørdag klokken 04.42 kørte en 21-årig mand i Sadolinsgade i Odense M ind i tre parkerede biler. Han blev testet til over den tilladte promillegrænse og sigtet. På Rugårdsvej blev der fredag anmeldt indbrud, hvor en ulåst dør gav adgang til elektronik, opladere og personlige ejendele.

Indbrud fylder i det hele taget meget i rapporten. I Haarby knustes en rude til en butik, i Otterup blev en rude i en hoveddør ødelagt, og i Søndersø kom tyve ind via et vindue. Også på Langeland meldte en borger fra om indbrud, hvor smykker blev stjålet fra et hus på Søvejen i Rudkøbing.

En af de mere opsigtsvækkende hændelser skete i Brogade i Svendborg fredag formiddag. En ældre mand bad om et franskbrød, men nægtede at betale. Da personalet forsøgte at tilbageholde ham, slog han en ekspedient og forsvandt med brødet. Udenfor forsøgte en borger at stoppe ham, men også her slog han fra sig, inden han forsvandt videre til fods. Politiet beskriver gerningsmanden som 65-70 år, omkring 175 cm høj, krumrygget og skaldet, iført brun jakke og bar mave under jakken.

I Odense S blev en anmelder vidne til to mænd, der forsøgte at begå indbrud ved Fangel Bygade. Da anmelderen tog billeder, slog den ene gerningsmand telefonen ud af hånden på ham. De flygtede i en bil, som ifølge vidnet tidligere har været set omtalt i en lokal Facebook-gruppe.

Der er også sager om tricktyveri og chikane. I en butik på Ørbækvej i Odense lykkedes det en gerningsmand at bytte en ægte mobiltelefon ud med en falsk under påskud af at ville købe. Søndag eftermiddag blev politiet kaldt til Netto på Blækhatten i Odense SØ, hvor en 36-årig mand kastede dåser og råbte efter tilfældige forbipasserende. Han blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

Hverdagskriminalitet, indbrud og færdselsforseelser har altså præget politiets arbejde denne weekend. 

Energinet udskifter master og ledninger mellem Odense og Middelfart

0

ENERGI. Efter mere end 50 års drift er den ældste af de to elforbindelser mellem Fraugde ved Odense og Kauslunde ved Middelfart udtjent. Energinet går derfor nu i gang med at udskifte både master og ledninger på den 52 kilometer lange strækning.

Arbejdet går i gang med det samme. Ved hver mast bliver der etableret et midlertidigt arbejdsområde. I løbet af efteråret bliver områderne ryddet for bevoksning, og der bliver lagt køreplader ud, så kraner og tunge maskiner kan komme ind til masterne. Derefter følger udskiftning af master og ledninger samt reparation af masternes sokler.

»Lodsejere, naboer og folk, der kører forbi i bil eller med tog, kan ikke undgå at lægge mærke til vores arbejde, som bl.a. vil være synligt langs Fynske Motorvej. Elforbindelsen er meget vigtig for elforsyningen, både på Fyn og i resten af Danmark, så vi glæder os til at komme i gang med arbejdet,« siger projektleder Mette Marie Schmidt fra Energinet.

Hun oplyser, at entreprenørerne arbejder ved hver mast i cirka 14 dage, men at kørepladerne kan ligge i længere tid.

»Kørepladerne kan dog ligge på stedet i nogle måneder, fordi vi udfører renoveringsarbejdet ad tre omgange. Udskiftning af master, udskiftning af ledninger og renovering af fundamenter foregår nemlig på forskellige tidspunkter. Efter planen begynder vi at udskifte masterne i oktober i år, og vi regner med at være færdige med det hele i oktober næste år,« siger hun.

Udskiftningen foregår ved, at dele til den nye mast køres ud til arbejdsområdet og samles på stedet. De gamle ledninger afmonteres, masten løftes væk af en kran, og den nye mast sættes op. De eksisterende ledninger monteres midlertidigt på den nye mast, indtil hele strækningen får nye ledninger. Mens arbejdet står på, bliver forbindelsen taget ud af drift.

Røveri, narkosigtelser og postkasseeksplosion – politiets døgn på Fyn

0

KRIMI. Fyns Politi har det seneste døgn haft hænderne fulde med alt fra simple tyverier og narkosager til et spektakulært hærværk mod en række postkasser.

I Odense C blev en 24-årig mand fra Fredericia standset på Nyborgvej klokken 01.02 natten til torsdag. Han førte personbil, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer, og blev samtidig sigtet for besiddelse af stoffer. Senere på dagen, klokken 18.33 i Englandsgade, blev en 29-årig mand fra Odense fundet i besiddelse af euforiserende stoffer. Også i Benediktsgade gjorde politiet fund – her blev en 48-årig mand visiteret og fundet med såkaldte pølsemandsposer med euforiserende stoffer, en digitalvægt og andet udstyr.

I Odense N, på Skolevej klokken 08.46, blev en 49-årig kvinde fra kommunen standset, mens hun kørte bil påvirket af euforiserende stoffer. Hun var desuden i besiddelse af stoffer ved anholdelsen.

Midt mellem narkosagerne måtte politiet også rykke ud til et mere usædvanligt hærværk. På Bystævnevej i Odense V var seks sammenhængende postkasser sprunget i luften. Ifølge anmeldelsen lå dele af kasserne halvanden meter væk, og flere var ødelagt.

Døgnet bød også på flere tyverier. På Skt. Hans Plads i Odense C blev en taske med tøj og små elektronikgenstande stjålet, mens en borger i Munkebo mistede sin pung i baren i Munkebo Idrætscenter. I Vissenbjerg blev der stjålet to nummerplader fra et køretøj på Søndersøvej.

På Nørregade i Otterup udviklede et butikstyveri sig til røveri, da en 25-årig mand tog en flaske og gemte den, før han betalte for en pakke cigaretter og forlod butikken. Anmelderen løb efter manden, som truede ham. Overvågning på stedet gjorde det muligt at identificere gerningsmanden, som blev sigtet for røveri.

Derudover blev der anmeldt et indbrud på Lærkedals Allé i Odense SV, hvor møbler er blevet stjålet, samt flere tilfælde af tabte nummerplader – blandt andet fra en motorcykel på motorvej og fra en anhænger på Logistikvej.

Politiet efterforsker fortsat flere af sagerne.

Annonceforbud kan ændre kommunalvalgkampen

0

POLITIK. Når danskerne går til kommunalvalg til efteråret, bliver det med færre muligheder for at nå vælgerne digitalt. Fra oktober indfører både Google og Meta, der står bag Facebook og Instagram, et midlertidigt stop for politiske annoncer, kun få uger før valget.

Annonceforbuddet kan ifølge marketingbureauet Apropos Bureau ændre kommunalvalgkampen og få betydning for de mindre kandidaters synlighed.

Venstre-kandidat i Aalborg Kommune, Maj-Britt Kjær, vurderer, at det især kan mærkes blandt kandidater med små kampagnebudgetter.

»I et kommunalvalg er det ofte de lokale ildsjæle, der skaber engagement med få midler. Når kravene til dokumentation og rapportering stiger, og platformene lukker for annoncer, bliver kampagner både dyrere og mere tidskrævende. Når marketingbureauer skal hyre ekstra compliance-specialister, presses prisen pr. eksponering op. Det øger risikoen for, at kun kandidater med store budgetter kan få en tydelig stemme online,« siger hun.

Marketingekspert Mads Mathiasen, der har erfaring med kampagner til folketingsvalg, EU-parlamentsvalg og kommunalvalg, mener, at ændringerne vil ændre spillereglerne.

»Det bliver ikke muligt bare at smide annoncekroner efter Meta og Google og forvente at nå ud til vælgerne. Politikerne må bruge andre kanaler og være langt skarpere på, hvordan de bliver fundet og forstået, også af AI-værktøjer som ChatGPT,« siger han.

Ifølge Mads Mathiasen vil traditionelle tiltag som flyer-omdeling, pressearbejde i tv og lokalaviser samt events og debatmøder fortsat være relevante, men han forventer også, at teknologisk udvikling får større betydning.

»Jeg forventer, at flere borgere vil bruge AI til at få svar på politiske spørgsmål op til kommunalvalget. Mange vil formentlig spørge ChatGPT, hvem de skal stemme på, eller søge mere viden om mærkesager efter en valgtest,« forklarer han.

Han anbefaler, at kandidaterne sikrer, at deres hjemmesider besvarer de vigtigste spørgsmål om deres politik og mærkesager.

»Det er ikke raketvidenskab, men AI, søgemaskiner og journalister har brug for viden og svar, som du som politiker skal sørge for, at de let kan finde på din hjemmeside,« siger han.

Maj-Britt Kjær peger på, at vælgerne også selv kan bidrage til en bred debat.

»Hvis vi vil sikre en mangfoldig og demokratisk debat på sociale medier, kan vi ikke læne os tilbage og lade andre styre samtalen. Like, del og kommenter de politiske opslag, der taler til dig, også når ingen betaler for det. Det er folkets stemmer, ikke annoncebudgetterne, der skal forme vores fælles fremtid,« siger hun.

Middelfart Sparekasse køber op – ejer nu over 30 procent af Nordfyns Bank

0

FINANS. Middelfart Sparekasse har de seneste døgn sat endnu mere pres på i kampen om Nordfyns Bank. Tirsdag kunne sparekassen fortælle, at den nu ejer over 30 procent af aktierne i banken. Det betyder, at Middelfart Sparekasse nu har en betydelig andel og dermed stor indflydelse på bankens fremtid.

Opkøbet kommer lige efter, at sparekassen mandag lagde et officielt fusionstilbud på bordet. Planen er, at Middelfart Sparekasse skal være det fortsættende selskab, hvis de to banker slår sig sammen. Tilbuddet går ud på, at aktionærerne i Nordfyns Bank får 600 kroner for hver aktie, de ejer. Som udgangspunkt får man betalingen i garantkapital i Middelfart Sparekasse, men under visse betingelser kan man vælge at få pengene udbetalt kontant.

»Vi vil sikre, at alle aktionærer, som ønsker det, kan blive kontant indløst,« lyder det fra Middelfart Sparekasse i forbindelse med meldingen.

I tilbuddet ligger også flere ændringer i ledelsen. Blandt andet skal bestyrelsen i Middelfart Sparekasse udvides med tre personer fra Nordfyns Bank, og Holger Bruun skal indtræde som nyt medlem af direktionen. Desuden får repræsentantskabet i Middelfart Sparekasse 16 nye medlemmer fra Nordfyns Bank.

En vigtig del af tilbuddet er også en jobgaranti. Alle medarbejdere i Nordfyns Bank er garanteret arbejde i 12 måneder efter en eventuel fusion, selvom der kan komme mindre omplaceringer.

Sagen kommer efter et forløb, hvor Nordfyns Bank tidligere på året arbejdede på en fusion med Fynske Bank. Den plan har Middelfart Sparekasse åbent sagt nej til at støtte. I stedet har sparekassen købt sig ind i Nordfyns Bank og nu fremlagt sit eget tilbud om en direkte fusion mellem de to.

Bestyrelsen i Nordfyns Bank har meldt ud, at den nu vil gå i dialog med Middelfart Sparekasse for at se, om der kan findes en fælles løsning.

Fynsk butikstyv truede vidne og slap væk

0

KRIMI. Fyns Politi måtte mandag håndtere en række hændelser spredt ud over hele øen – fra butikstyveri med trusler og spritkørsel på ATV til hærværk, indbrud og færdselsuheld.

I Langeskov blev der klokken 20.28 anmeldt et butikstyveri på Grønvangen. En mand løb fra betalingsområdet med en pose varer uden at betale. Udenfor på parkeringspladsen så et vidne ham og satte efter på knallert. Da vidnet indhentede ham, blev han truet af gerningsmanden. Det lykkedes dog vidnet at få posen med varerne tilbage, hvorefter gerningsmanden stak af. Han beskrives som cirka 40 år gammel, med kort mørkt hår og iført en blå DBU-jakke af mærket Hummel, sort t-shirt, blå cowboybukser og blå sneakers.

I Odense SØ blev en 37-årig mand fra Odense Kommune klokken 19.20 standset på Killerupgade efter at have kørt på ATV gennem et stisystem fra Odense Congress Center, under Ørbækvej og mod Killerupgade. Han var påvirket af alkohol, bar ikke hjelm, havde fået frakendt førerretten, og ATV’en var hverken indregistreret eller forsikret.

I Munkebo blev der anmeldt hærværk på Mølkæret, hvor der var spraymalet på en borgers vindue.

Der blev også anmeldt flere indbrud. I Louisenlund i Svendborg blev et vindue brudt op, og der blev stjålet smykker og diverse pyntegenstande. På Bakkevej i Otterup blev et vindue opbrudt, og gerningsmanden stjal kontanter i mønter.

Politiet rykkede også ud til flere færdselsuheld. I Odense S blev en bus involveret i et sammenstød i krydset Odensevej/Svendborgvej. Bussen kørte mod øst på Odensevej og drejede til venstre mod nord ad Svendborgvej, hvor den ramte venstre side af en bil, som holdt stille for rødt lys i sydlig retning. Ingen kom til skade, men bilen blev vurderet totalskadet.

På Horsebækvej i Otterup blev en traktor med påhængsvogn, der kørte mod øst, ramt af en bagfrakommende bil med trailer, da traktoren var i færd med at svinge til venstre ad Stikvejen. Sammenstødet skete på vægtklodsen foran på traktoren, og kun bilen fik skader.

Derudover blev der på Svendborgvej i Odense anmeldt tyveri af to nummerplader fra en personbil.

PostNord Danmark Rundt suser over Lillebælt og gennem flere lokale byer med vejspærringer

0

TRAFIK. Når cykelrytterne i PostNord Danmark Rundt ruller af sted tirsdag den 12. august, bliver det startskuddet på fem dage med cykelløb gennem hele landet – og med det følger midlertidige afspærringer og risiko for kø.

Den 34. udgave af løbet strækker sig over 683 kilometer fordelt på fem etaper fra Bornholm til Silkeborg. Især fjerde etape fredag den 15. august vil kunne mærkes i lokalområderne.

Etapen starter i Svendborg og fortsætter gennem Faaborg og Assens, inden feltet kører til Middelfart og krydser Den Gamle Lillebæltsbro. For at sikre løbet spærres broen for al kørende trafik, mens rytterne passerer. På jysk side går ruten gennem Snoghøj, Taulov og Herslev, inden rytterne forlader Fredericia Kommune og fortsætter mod målet i Vejle. På den sidste del af ruten bliver en del af Fredericiavej også afspærret.

Vejdirektoratet oplyser, at statsvejene på Sydfyn, blandt andet rute 44 og rute 131 ved Assens, også bliver påvirket. Ruten spærres typisk 20-25 minutter før feltet passerer, og vejene vil være lukket i omkring 40 minutter. I start- og målbyerne kan afspærringerne vare længere.

På løbsdagen er det forbudt at parkere på kørebanen, cykelstier og fortove, hvis det er til fare eller ulempe for løbet. Parkering i yderrabatten er tilladt, men politiet kan flytte biler, der står uhensigtsmæssigt.

Vejdirektoratet anbefaler tilskuere at planlægge, hvor de vil se løbet, i god tid, finde egnede parkeringsmuligheder og tage cykel eller offentlig transport, hvis det er muligt. Øvrige trafikanter opfordres til at finde alternative ruter og afsætte ekstra tid til rejsen.

Aktuel trafikinformation kan findes på trafikinfo.dk eller via DR P4 Trafik.

Fra hård fest til hærværk og trusler i supermarked – politiets weekend på Fyn

0

KRIMI. Fyns Politi havde i weekenden en række vidt forskellige opgaver på tværs af øen – fra værtshusuorden og spirituskørsel til indbrud, hærværk og trusler i et supermarked.

Fredag eftermiddag klokken 14.33 blev en 58-årig kvinde fra Middelfart Kommune bortvist fra værtshuset Kupeen i Nørre Aaby, da hun var stærkt beruset og udviste forstyrrende adfærd. Hun satte sig derefter udenfor overfor stedet, hvor hun råbte efter folk, bankede på døre og ruder samt spyttede på ruderne. Politiet vurderede, at optrinnet var egnet til at forstyrre den offentlige orden, og hun blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

Senere på natten, klokken 02.10, blev en 31-årig mand fra Assens Kommune standset på Dankwart Dreyers Vej i Assens. Han havde parkeret så hastigt, at et andet køretøj blev påført mindre skader. Han bar ikke sikkerhedssele, blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer og blev ved visitation fundet i besiddelse af stoffer.

I Ebberup blev der anmeldt et indbrud på Strandbakken, begået den 30. juli. Tyven havde skaffet sig adgang via et vindue og stjålet forskellige værktøjer, herunder en Bosch-boremaskine, en Dewalt-stiksav og et værktøjssæt.

Lørdag aften klokken 20.52 skete der et færdselsuheld på Snavevej i Haarby, hvor en 48-årig mand fra Assens Kommune på en lille knallert ramte en fodgænger i vejkanten. Manden var spirituspåvirket og ønskede ikke at blive tilset af læge eller ambulance. Fodgængeren blev tilset og kørte selv fra stedet. Politiet påsatte minestrimmel på knallerten og efterlod den på stedet.

Søndag klokken 15.05 opstod der uro i et supermarked på Lykkevalg i Faaborg, hvor en 68-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune forsøgte at forlade stedet med varer uden at betale, efter at hans betalingskort var blevet afvist. Da personalet forsøgte at standse ham, truede han dem med en flaske hævet over hovedet.

I Munkebo blev der i samme periode anmeldt flere hærværkssager. Blandt andet blev en gul murstensvæg på Fjordvej overmalet med sort graffiti, og to biler i området blev spraymalet med sorte streger på siden.

I Kerteminde kom en cyklist galt af sted lørdag aften klokken 21.53 på Borgmester Hansens Vej. Cyklisten kørte uden lys og overholdt ikke sin vigepligt, da han krydsede vejen og ramte en bil i siden. Han blev kørt til OUH med ikke-kritiske skader, mens bilen fik et punkteret dæk, knust rude og buler.

På Langeland endte en tur på landevejen lørdag aften med en sigtelse for spirituskørsel, da en 66-årig mand fra kommunen kørte op bag i en cyklist på Stoensevej i Tranekær. Cyklisten væltede og fik mindre skader, mens bilisten fortsatte uden at standse. To vidner fulgte efter ham, fik ham standset og tilbageholdt, indtil politiet kom frem.

Flere af sagerne efterforskes fortsat, mens andre har ført til sigtelser på stedet.

Staten investerer milliarder i Ørsted for at sikre havvindprojekter

0

BUSINESS. Ørsted vil hente 60 milliarder kroner i ny kapital efter at have droppet et planlagt frasalg af dele af havvindprojektet Sunrise Wind i USA. Det oplyser energiselskabet mandag morgen.

Kapitaludvidelsen sker ved, at der udstedes nye aktier, som de nuværende aktionærer får fortrinsret til at købe. Staten, der ejer 50,1 procent af Ørsted, har forpligtet sig til at tegne sin andel på 30 milliarder kroner.

Baggrunden for beslutningen er en negativ udvikling på det amerikanske marked for havvind, som har gjort det umuligt at sælge en del af Sunrise Wind på de vilkår, Ørsted havde håbet. Salget skulle have skaffet en stor del af den nødvendige finansiering til selskabets fremtidige projekter.

Hos bestyrelsen lægger formand Lene Skole vægt på, at beslutningen er truffet efter en grundig vurdering af alle muligheder i lyset af de udfordringer, selskabet står overfor i USA.

»I lyset af den regulatoriske udvikling i USA, som er uden fortilfælde, har vi foretaget en grundig gennemgang af alle muligheder. Ørsteds bestyrelse har konkluderet, at den planlagte kapitaltilførsel er den bedste vej fremad for selskabet og dets interessenter,« siger hun.

Også i direktionen understreges det, at udfordringerne på det amerikanske marked kræver handling. Administrerende direktør Rasmus Errboe peger på, at selskabet befinder sig i en særlig situation, hvor markedsudviklingen i USA rammer oveni en periode med økonomiske og forsyningsmæssige udfordringer. 

»Fremtidsudsigterne for havvind er stærke på vores kernemarkeder i Europa. Ørsted og industrien er dog i en ekstraordinær situation med en negativ markedsudvikling i USA, der kommer på toppen af de seneste års makroøkonomiske udfordringer samt udfordringer i forsyningskæden. For at kunne levere på vores forretningsplan og opfylde vores forpligtelser under disse markedsforhold har vi konkluderet, at en kapitaltilførsel er den rigtige løsning for Ørsted og vores aktionærer,« lyder det fra direktøren.

Pengene fra kapitaltilførslen skal blandt andet bruges til at give selskabet et solidt kapitalgrundlag og sikre finansiering til opførelsen af 8,1 gigawatt havvindkapacitet frem mod 2027.

Forslaget om kapitaludvidelsen skal godkendes på en ekstraordinær generalforsamling den 5. september 2025.

Skolebørnene vender tilbage – Rådet for Sikker Trafik vil have dem ud af bilerne

0

TRAFIK. Skoleklokkerne ringer snart ind igen, og det betyder også mere aktivitet på vejene omkring landets skoler. I takt med at tusindvis af børn bevæger sig ud i trafikken på vej til og fra skole, sætter Rådet for Sikker Trafik og 94 danske kommuner fokus på børns trafiksikkerhed med kampagnen »Børn på vej«.

Men det handler ikke kun om, at bilister skal sænke farten og tage hensyn. Rådet for Sikker Trafik opfordrer nu landets forældre til at få børnene ud af bilerne og lære dem at begå sig i trafikken, her til fods, i bus eller på cykel.

En landsdækkende undersøgelse blandt over 2.000 forældre til skolebørn viser, at 65 procent af børnene har under to kilometer til skole. Det er en afstand, de fleste børn over seks år godt kan klare til fods eller på cykel, vurderer rådet. Alligevel bliver mange kørt, og især i vinterhalvåret fylder bilerne op foran skolerne.

»Der kan være mange gode grunde til, at så mange vælger at køre deres børn i bil til skole. Men vi opfordrer til, at man prioriterer at gå eller cykle til skolen med sine børn, hvis det er muligt, da det er vigtig trafiktræning af børnene. Man lærer ikke at begå sig i trafikken ved at sidde på bagsædet af en bil og kigge ud ad bilruden« siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

I undersøgelsen fremgår det, at om sommeren tager 37 procent af børnene cyklen til skole, 27 procent bliver kørt, og 19 procent går. Når vinteren sætter ind, ændrer billedet sig. Her bliver 39 procent kørt i bil, mens 23 procent cykler og 20 procent går. 

Ifølge Rådet for Sikker Trafik kan det være en god idé at tage busturen sammen med barnet inden skolestart og tale om, hvad man skal være opmærksom på, for eksempel når man står af. I Fredericia er der nu gratis bybusser, hvilket skal give skoleeleverne nem adgang til at komme rundt i byen. Foto: Rådet for Sikker Trafik

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er der flere årsager til, at forældre vælger bilen. En af dem er utryghed i trafikken omkring skolerne, hvor mange oplever trængsel og kaotiske forhold i morgentimerne. Samtidig peger rådet på, at netop det valg kan forstærke problemet, da flere biler skaber endnu mere trafik og dermed øger presset på både børn og voksne i trafikken.

Rådet opfordrer derfor forældre til at overveje, om det er muligt at lade bilen stå eller i det mindste parkere et stykke fra skolen og gå det sidste stykke med barnet. På den måde kan gåturen også bruges til at træne barnets færden i trafikken. Det kan være i form af at øve, hvordan man krydser vejen sikkert, er opmærksom på cyklister og aflæser signaler i trafikken.

»Man skal have praktisk erfaring for at lære nye ting – det gælder også i trafikken. Trafiktræning gavner børnene her og nu, da motionen er en god start på dagen, og samtidig bliver de mere sikre trafikanter, der kan stå på egne ben på sigt – til gavn for børnene og deres forældre« siger Jakob Bøving Arendt.

Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at man går ned i øjenhøjde med barnet og taler om, hvad der sker i trafikken – for eksempel hvad man skal se efter, når man skal krydse vejen. Foto: Rådet for Sikker Trafik

Forældre, der gerne vil støtte deres børn i at blive trygge i trafikken, kan finde en række konkrete redskaber og øvelser på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside. Her ligger blandt andet vejledninger til at træne skolevejen til fods, på cykel eller med offentlig transport.

Også skoler og kommuner arbejder med trafiksikkerheden omkring skolevejene. Det kan være gennem etablering af sikre overgangssteder, særlige zoner med lavere hastighed, oplysningskampagner og forbedret infrastruktur. Ifølge Rådet for Sikker Trafik kræver det et fælles ansvar, hvis skolevejene skal være trygge og overskuelige for børnene.

»Hvis vi skal gøre skolevejene mere trygge, kræver det, at vi alle hjælper til. Bilister skal være opmærksomme og sænke farten, kommunerne skal sikre gode forhold – men vigtigst af alt skal forældre give børnene den nødvendige træning og tryghed i trafikken« lyder det fra rådet.

Bil i buskads og indbrudstyv på cykel: Her er nattens hændelser på Fyn

0

KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med alt fra trafikulykker til falske identiteter og et cykeltyveri, der blev afbrudt på fersk gerning. Her er nattens vigtigste hændelser fra politiets døgnrapport.

På Lærkevej i Glamsbjerg endte en bil tirsdag aften klokken 19.26 i et buskads for enden af en villavej. Vidner så en mand løbe væk fra stedet sammen med en hund. Hvad der helt præcist skete, og hvorfor manden valgte at stikke af, efterforskes fortsat af politiet.

Tidligere på dagen, klokken 15.47, blev en 19-årig mand fra Hedensted Kommune tilbageholdt ved Østre Stationsvej i Odense C, efter at han havde opgivet falsk identitet til DSB-personalet, fordi han ikke havde en gyldig billet. Da politiet visiterede den unge mand, fandt de desuden euforiserende stoffer. Han er nu sigtet for både at give urigtige oplysninger og for narkobesiddelse.

Om formiddagen blev en indbrudstyv overrasket midt i et tyveri på Munkebjergvej i Odense M klokken 10.50. En årvågen nabo opdagede, at gerningsmanden netop havde knust et vindue og var i færd med at stjæle en Playstation. Tyven beskrives som en mand af dansk udseende iført mørkt tøj og grå hættetrøje. Han forsvandt hurtigt fra stedet på en herrecykel med en rygsæk og en pose i hånden. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner.

I Svendborg melder flere borgere om problemer efter voldsomt vejr. På Sundbrovej forsvandt den forreste nummerplade på en personbil fredag den 1. august, efter kraftige regnskyl og store vandmasser på vejen. En lignende hændelse skete på Svendborgmotorvejen allerede den 22. juli, også her forsvandt en nummerplade under et kraftigt skybrud.

Og tilbage i begyndelsen af juli, nærmere bestemt den 3. juli klokken 11.00, blev en række cykler udsat for hærværk ved Hjerteparken i Svendborg. Flere cykler blev fundet med bøjede kurve, ridser og ødelagte låse. Politiet undersøger fortsat sagen.

Middelfart-familie bringer fiskehusets traditioner videre

0

MIDDELFART. Når man træder ind ad døren, møder man først den svage duft af hav. Den slags duft, der er frisk og salt, og som instinktivt får én til at tænke på sommerdage ved stranden og lyden af mågerne over havnen. Men det, der måske for alvor fanger blikket, er det blå gulv under fødderne. Et gulv, der skal minde dig om havet og bølgerne, og måske endda om en fiskekutter, der netop er kommet hjem med dagens fangst.

Det er netop den stemning, som Mads Emil Møller Hansen ønsker at skabe, når han åbner dørene til sin egen butik på Faaborgvej i Dalum. Han er kun 21 år, men allerede godt på vej til at blive et velkendt ansigt i fiskehandlernes verden. Som søn af Erik Møller Hansen – manden bag Møllers Fiskehus og den prisvindende Restaurant Båringskov Gl. Badehotel – bærer han både familiens arv og traditioner videre, men på sin helt egen måde.

Når man lytter til ham fortælle om planerne for den nye butik, fornemmer man tydeligt, hvordan han balancerer mellem respekt for fortiden og drømmen om selv at sætte sit præg på fremtiden. Mads Emil taler i en tone, der både afslører ydmyghed og ambitioner, og selvom han beskriver butikken som »en kopi af butikken ude fra Båring«, er det tydeligt, at han ønsker at give folk i Odense en helt særlig oplevelse.

»Vi vil have fokus på takeaway, på de gode råvarer og på, at vi laver tingene selv. Det bliver vores varemærke, også inde i Odense,« siger han med den slags ro, som man kun har, hvis man hviler i sine beslutninger.

»Der kommer lidt mere sortiment ind i Odense af nogle forskellige varer, men ellers bliver det meget en kopi af det, vi allerede gør. Vi holder fast i det, vi kan og er gode til,« tilføjer han, næsten som en påmindelse om, at det, der allerede findes i Båring, er godt nok til at tage med sig til Odense.

Historien om valget af netop Faaborgvej er en fortælling, der bedst beskrives som tilfældighedernes spil. Mads Emil og hans far var egentlig på vej til en håndboldkamp i Svendborg, men da rygterne om den gamle slagterbutik på Faaborgvej nåede dem, måtte de slå vejen forbi. De kiggede ind gennem vinduerne, ringede straks til ejendomsmægleren og fik så at vide, at den allerede var solgt.

»Men måske kunne vi leje den i stedet,« forklarer Mads Emil med et skævt smil, der røber, at han godt selv kan se charmen ved tilfældigheden. »Vi kontaktede så ham, der havde købt den, og fik lov til at leje den. Så Faaborgvej blev det.«

Han holder en kort pause og tilføjer så med en let hovedrysten:

»Egentlig kunne det lige så godt have været midt inde i Odense, men nogle gange er det tilfældighederne, der afgør det. Og måske er det i virkeligheden sådan, at det skal være.«

Når dørene åbner, og kunderne træder ind, skal oplevelsen være noget særligt. Noget man husker. Noget der ikke bare handler om at købe fisk, men om at opleve, sanse og blive begejstret.

»Vi går efter wow-effekten. Når folk træder ind, skal de tænke: ’Wow, det her havde vi ikke forventet’. Og jeg synes allerede, vi er godt på vej,« siger Mads Emil med en overbevisning, der næsten får én til at forestille sig scenen på åbningsdagen. Det er tydeligt, at han allerede har gået turen gennem butikken i sit hoved mange gange – set sig selv tage imod kunderne og fornemmet forventningens glæde hos dem, der træder ind første gang.

Og selvom han kun er 21 år, virker han nærmest vant til det ansvar, der ligger i at skulle skabe den slags oplevelser. Han har nemlig prøvet at stå med ansvaret før. Allerede som 17-årig stod han med nøglerne til Restaurant Båringskov en hel sommersæson, da gymnasiet ikke længere føltes som hans rette plads. Men det blev også et møde med virkeligheden. Den slags virkelighed, hvor relationen mellem far og søn bliver sat på en prøve, og hvor samarbejdet ikke altid forløber uden gnidninger.

»Det var ikke altid nemt. Det var første gang, jeg virkelig skulle stå på egne ben, og samtidig var min far stadig tæt på. Det blev lidt for tæt, kan man sige. Efter sæsonen valgte jeg at tage til Nordjylland nogle måneder for lige at få lidt afstand,« fortæller han med en lethed i stemmen, der viser, at den tid nu er blevet en vigtig brik i fortællingen om ham selv. Han lærte, hvor vigtigt det var at finde sin egen vej, også selvom det førte ham tilbage til familiens traditioner.

Men denne gang er anderledes. Denne gang står han ikke længere i skyggen af sin far, men ved siden af ham – med sin helt egen butik, sine egne ansatte og beslutninger, der alene er hans ansvar.

»Nu er det virkelig min butik. Det bliver mit ansvar at ansætte folk og sørge for, at tingene fungerer. Men jeg er heldig, at jeg stadig har min far at spørge til råds. Det betyder meget,« forklarer Mads Emil med et lille, anerkendende nik. Han ved godt, at det ikke er alle unge på hans alder, der får sådan en chance. Og det er også derfor, han ser opgaven med en blanding af ydmyghed og stolthed.

Det at vokse op i en familie, hvor samtalen ved middagsbordet altid handler om arbejde, fisk og familiens virksomhed, sætter sine spor. For Mads Emil har det givet ham en forståelse af, hvad hårdt arbejde er, men også hvor vigtigt det er at følge sit eget kompas.

»Min far har faktisk altid rådet mig til at vælge en anden vej, men jeg kunne bare mærke, at det trak i mig. Noget ved det liv, jeg har set min far og bedstefar leve, fik mig til at vælge netop det her. Det var ikke en bevidst plan, men måske en uundgåelighed,« siger han eftertænksomt.

Og netop historien og fortællingen om råvarerne, og hvordan de bliver til et måltid, spiller en særlig rolle i måden, Mads Emil tænker butik på. Han ønsker ikke blot at servere fisk, men at invitere kunderne med ind i en fortælling om kvalitet, oprindelse og lokal stolthed. Dyrene på gården Troldhøjgaard, som hans far driver, og som lander i butikken og på restauranten, er et vigtigt kapitel i den fortælling.

»Jeg synes, det er vigtigt, at kunderne ved, hvor deres mad kommer fra. At det ikke bare er anonymt kød eller fisk, men noget, der er nøje udvalgt og behandlet med respekt. Det giver mening på et andet niveau,« forklarer Mads Emil med en alvor, der afslører, at han mener hvert et ord.

»Vi prøver at støtte lokalt. Om det så er jordbær fra Båring, kartofler fra en lokal gård eller rasp fra Brenderup. Det handler om mere end mad. Det handler også om at skabe arbejdspladser, styrke lokalsamfundet og give kunderne en oplevelse, der er værd at huske.«

Når han kigger ud i fremtiden, ser han store muligheder. Faaborgvej er nemlig kun begyndelsen på en rejse, der forhåbentlig fører ham endnu videre. Men han er samtidig klar over, at ambitionerne også indebærer en risiko.

»Når man er en familie med store ambitioner, kan det være svært at lade arbejdet blive på arbejdet. Nogle gange bliver aftensmaden hurtigt et forretningsmøde. Men det er vigtigt at huske at adskille tingene. Det prøver vi at være opmærksomme på,« fortæller han med en mild erkendelse af, at det måske aldrig bliver helt let.

Men han tvivler ikke på, hvad hans butik skal være kendt for.

»God mad, kvalitet og noget helt specielt. Det skal være dét, man tænker på, når man hører om vores butik.«

Og mens han siger ordene, mærker man tydeligt, at der ligger både historie, stolthed og en solid portion fremtid bag. Det blå gulv på Faaborgvej er måske kun starten på rejsen, men det er en rejse, der allerede nu dufter af saltvand, lokalt engagement og et ungt menneskes ukuelige vilje til at skabe noget, som kunderne husker.

Det skal fortsat være gratis at gå til lægen

0

I en avisartikel fortæller en læge fra Esbjerg, om hans nye koncept – ikke-tilmeldte patienter kan booke en tid i hans klinik mod betaling. Det kan de gøre i dagtid på tider, som ligger mellem hans andre patienter. 

Jeg synes, det er et meget uheldigt skråplan, at man kan betale for at komme til læge og det strider mod det fundament, som vores sundhedsvæsen bygger på og som vi er så stolte af i Danmark. Vores sundhedsvæsen er gratis og lige for alle. Man skal ikke kunne springe køen over ved at betale. Vi bruger meget tid politisk på at lave indsatser, som afhjælper ulighed i sundhed og det her koncept øger uligheden. 

Jeg frygter et system ligesom i USA, hvor det kun er dem med sundhedsforsikring eller penge, som kan få lægehjælp. Den vej skal vores sundhedsvæsen ikke bevæge sig. 

Hvis man har akut brug for lægehjælp og er langt fra en ens egen læge, så kan man i dag få hjælp hos en hvilken som helst anden læge uden betaling – også udenfor den region, som man bor i. Jeg kan derfor ikke se nødvendigheden af dette koncept for patienterne.

Det startede hos en læge i Esbjerg og er nu på vej i Vejle også. Jeg satte det derfor – allerede i marts måned – på dagsorden i vores samarbejdsudvalg for almen praksis, hvor vi mødes og har dialog med de praktiserende læger. Vi er ikke enige om, hvorvidt det strider mod overenskomsten eller ej, men vi er enige om at sende den videre til Landssamarbejdsudvalget for deres vurdering. Deres næste møde er i september, så jeg håber, at de er enige med mig i, at denne slags kreative forretningsmodeller ikke bør være mulige i Danmark. 

Hvis de ikke er enige i det, så har jeg to muligheder 1) Overbevise Danske Regioner om, at de skal tage det med næste gang de forhandler overenskomst med lægerne og/eller 2) Overbevise vores landspolitikere om, at de skal lovgive omkring det. Jeg har tænkt mig at forfølge begge muligheder, fordi det handler ikke om lægen i Esbjerg eller Vejle, men om hvad det er for et sundhedsvæsen, vi vil have i vores land. Jeg vil have et, hvor der er lige adgang for alle! 

»Fræk morgen-tyv på spil i Middelfart: Brød ind gennem vindue«

0

KRIMI. Fyns Politi havde mandag et travlt døgn med flere anmeldelser om tyverier, indbrud og uheld spredt over hele Fyn.

På Hasseriisvej i Middelfart blev der tidligt mandag morgen – omkring klokken 06.45 – anmeldt et indbrud. En ukendt gerningsmand var kommet ind ved at opbryde et vindue. Det er endnu ikke opgjort, hvad der er blevet stjålet.

På Fynsvej, også i Middelfart, blev der anmeldt tyveri af en trailer, som er blevet stjålet mellem den 29. juli klokken 12.00 og anmeldelsestidspunktet mandag.

I Odense gik det ud over en taske og et indkøbsnet. Lørdag aften omkring klokken 22.30 blev et indkøbsnet med diverse indhold stjålet fra et selskabslokale på Østersøgade. Mandag eftermiddag klokken 16.30 blev der anmeldt endnu et tyveri, denne gang på Kongensgade i centrum, hvor en taske med personlige ejendele forsvandt.

I Svendborg var det ikke kun tyverier, der gav politiet noget at se til. Fredag eftermiddag tabte en bilejer på Sundbrovej den forreste nummerplade, hvilket blev anmeldt mandag. Og mandag eftermiddag omkring klokken 13.45 gik det helt galt på Myrehøjvej, da en lastvogn med tiptrailer forsøgte at tippe grus af. Bagsmækken åbnede ikke som planlagt, hvilket fik hele køretøjet til at vælte over på højre side og lande i en hæk og forhave. Ingen personer kom til skade ved uheldet.

På Nordfyn modtog politiet også anmeldelser om to episoder i Bogense. Mandag morgen blev et indbrud anmeldt på Møllemarksvej. Gerningspersonen havde brudt en dør op, men umiddelbart intet stjålet. Og søndag blev en besøgende på Rosenfestival i Sct. Annagade udsat for lommetyveri, da vedkommende fik stjålet sin pung.

Fyns Politi efterforsker nu sagerne.

Udsatte patienter skifter oftere læge – det koster på sundheden, advarer eksperter

0

SUNDHED. Patienter med lav indkomst, kort uddannelse, arbejdsløshed eller anden etnisk baggrund oplever flere brud i kontakten til deres praktiserende læge end resten af befolkningen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi og Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet (SDU).

Undersøgelsen er baseret på registerdata fra mere end 4,5 millioner danskere og peger også på, at patienter med kroniske sygdomme samt borgere bosat i Region Hovedstaden og Region Sjælland særligt ofte skifter læge.

Ifølge forskerne bag studiet kan de hyppige lægeskift føre til, at vigtig viden og gode relationer mellem patient og læge går tabt. Dette kan igen få betydning for kvaliteten og effektiviteten af patienternes behandling.

»Når patienter gentagne gange skifter lægepraksis, er det sandsynligt, at man ikke bare mister kontinuitet, men også vigtig viden, relation og ansvarlighed i behandlingen. Det øger risikoen for fejl og gør sundhedsvæsenet mindre effektivt,« fortæller lektor og sundhedsøkonom Troels Kristensen fra SDU.

Undersøgelsen viser også regionale forskelle. Patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland har ifølge forskerne flere lægeskift end borgere i resten af landet. Troels Kristensen forklarer, at dette muligvis hænger sammen med forskelle i, hvordan almen praksis er organiseret i regionerne.

»Vi finder, at patienter i Region Hovedstaden og Sjælland har højere risiko for diskontinuitet – også selvom vi justerer for sociale og sundhedsmæssige forskelle. Det tyder på, at organiseringen af almen praksis kan spille en rolle,« siger Troels Kristensen.

Undersøgelsen afslører også, at patienter med kroniske sygdomme overraskende ofte oplever mange skift i lægepraksis. Forskerne havde ellers forventet, at netop disse patienter ville have en mere stabil relation til deres læger.

»Vi havde forventet, at patienter med kronisk sygdom ville have en mere stabil tilknytning til deres praksis. I stedet ser vi, at netop disse patienter har en uventet høj risiko for diskontinuitet – og det kan give anledning til bekymring og behov for yderligere undersøgelser,« siger Troels Kristensen.

Til gengæld fremhæver forskerne, at borgere i såkaldte mellemkommuner – områder, der hverken er helt landlige eller klart urbane – oplever færrest lægeskift. De peger på, at erfaringerne fra disse kommuner med fordel kan bruges til inspiration andre steder i landet.

Praktiserende læge og medforfatter til undersøgelsen, Peder Ahnfeldt-Mollerup, understreger, at stabiliteten i lægekontakten kan have stor betydning for patienternes behandling.

»Kontinuitet er ikke bare et spørgsmål om tryghed for patienten – det er afgørende for både kvalitet og effektivitet i behandlingen. Når de samme grupper igen og igen er overrepræsenterede blandt dem med hyppige skift, afslører det et strukturelt problem,« siger han.

Studiet er publiceret i British Journal of General Practice og finansieret af Syddansk Universitet, Fonden for Almen Praksis og Danske Regioner. Forskerne opfordrer politikere og sundhedsadministratorer til at anvende resultaterne i arbejdet med at sikre mere stabile patientforløb, især for sårbare patientgrupper.

Kommuner under angreb – firewalls vigtigere end beskyttelsesrum

0

POLITIK. Det er ikke bomber og granater, men digitale nålestik, der lige nu sætter danske kommuner under konstant pres. Mens verdens øjne fortsat hviler på uhyggelige billeder fra Ukraine og krigens brutale realiteter, udspiller en helt anden type krig sig hver eneste dag bag computerskærme i landets kommunale kontorer. Det handler om cyberangreb, og truslen er både alvorlig, kompleks og aktuel, lyder det fra Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.

Kommunerne står ifølge ham midt i en digital frontlinje, hvor de dagligt skal afværge angreb mod de systemer, som holder det moderne samfund kørende. Selvom det ikke er raketter, der truer landet, er risikoen mindst lige så konkret.

Johannes Lundsfryd. Foto: AVISEN

»Hvis jeg skal give et klart billede af alvoren, så har KL lavet en undersøgelse blandt de danske kommuner, og den viser faktisk, at mere end halvdelen af landets kommuner bliver angrebet mere end 1000 gange hver eneste dag. Det er altså rigtig mange angreb,« siger Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.

Kommunernes sårbarhed er massiv. Middelfart Kommune mærker det også tydeligt. Daglige forsøg på indtrængen er blevet en del af hverdagen, og selvom truslen ikke nødvendigvis giver anledning til panik blandt borgerne, kræver den stor opmærksomhed.

»Vi har et sikkerhedsteam og dygtige IT-folk, der kæmper en løbende kamp for at holde uønskede gæster ude. Det er en kæmpe opgave. Vi har samtidig en tjenesteaftale med regeringen om, at der skal etableres stærkere nationale cybercentre, så vi yderligere ruster os mod truslerne. For hvis nogen først kommer indenfor, kan de få adgang til store mængder information. Og det betyder jo, at vi må lukke systemerne ned. Det går direkte ud over mange mennesker,« siger Lundsfryd med tydelig alvor i stemmen.

Netop det usynlige aspekt af truslen gør, at den politiske opmærksomhed hurtigt kan flytte sig mod mere håndgribelige, klassiske trusler. I en tid, hvor Europa igen har fået krig tættere på, giver et ord som beskyttelsesrum pludselig mening for borgerne, mener borgmesteren.

»Jeg tror simpelthen, det er nemmere at forholde sig til et beskyttelsesrum, fordi vi alle har set film og reportager fra Ukraine. Vi forstår det, og vi kan se det for os. Men cyberangreb og firewalls er sværere at visualisere. Det gør det vanskeligt at mobilisere samme politiske og folkelige fokus på den digitale sikkerhed,« forklarer Johannes Lundsfryd.

Men netop derfor skal kommunerne råbe højt. Ifølge borgmesteren bør cybersikkerhed ligge helt i toppen af prioriteringslisten, ikke kun fordi kommunale opgaver er dybt afhængige af digitale løsninger, men også fordi angrebene hele tiden bliver mere sofistikerede.

»Vi bruger millioner af kroner alene i Middelfart Kommune på at opgradere vores IT-sikkerhed. Der bliver etableret fire-fem nationale sikkerhedscentre her i den kommende tid. Vi skal hele tiden være et skridt foran, for angrebene udvikler sig konstant. Hvis ikke vi opruster digitalt, risikerer vi at tabe kampen mod de usynlige fjender,« understreger han.

Men hvad er formålet med alle disse digitale angreb? Ifølge Johannes Lundsfryd handler det langt mindre om territoriale gevinster end om at så tvivl, splittelse og usikkerhed i befolkningen. Truslen er derfor både kompleks og psykologisk.

»Vi er ikke i krig, men vi er heller ikke i fred. Vi befinder os et sted midt imellem, i en slags hybrid konflikt, hvor målet ikke er at erobre dansk territorium, men at skabe utryghed i samfundet. For nylig blev Køge Vandværk angrebet, og det fik borgerne til at frygte for kvaliteten af deres drikkevand. Netop den slags angreb skaber usikkerhed, og det er dét, vores modstandere ønsker,« siger Johannes Lundsfryd.

Han peger samtidig på, at trusselsbilledet er blevet langt mere komplekst. Trusler kommer ikke kun fra traditionelle fjender, men fra flere retninger, og det kræver nye strategier.

»Trusselsbilledet i dag er det alvorligste siden Anden Verdenskrig. Vi ser trusler komme fra cyberangreb, virus, naturkatastrofer og klimaforandringer. Sidste år oplevede vi stormflod, nu ser vi skybrud og naturbrande. Truslerne er komplekse, og de kræver, at vi også tænker sikkerhed på en helt ny måde,« siger Lundsfryd, der håber, at borgerne i højere grad bliver involveret i forståelsen af den digitale sikkerhed.

»Vi skal tale åbent om det. Vi skal forklare, hvad truslerne indebærer, og hvordan vi håndterer dem. Kun sådan bliver borgerne trygge. De behøver ikke at kende til hvert eneste angreb, men de skal vide, at kommunerne faktisk håndterer dem effektivt hver eneste dag.«

Netop her ligger nøglen til trygheden. Kommunerne skal ikke nødvendigvis informere om hver eneste episode, men borgmesteren mener, at den bedste kommunikation ligger i handling og troværdighed.

»Vi har masser af angreb hver eneste dag. Det vigtigste er, at borgerne ved, at vi kan håndtere dem. Handling skaber tryghed, ikke en overflod af information om hver eneste trussel,« lyder det afsluttende fra Johannes Lundsfryd.

I sidste ende handler det måske mest om at forstå, at den største fare ikke altid kommer fra bomber og granater, men at den usynlige krig kræver mindst lige så stor opmærksomhed. Cyberforsvar handler i dag mere om tillid end om teknik, og det er en tillid, kommunerne dagligt arbejder hårdt for at bevare.

Våde juli-dage sender skadeanmeldelser i vejret

0

VEJRET. Regn, skybrud og oversvømmelser. Juli måned har været en ualmindelig våd affære, og hos GF Forsikring har sommerens heftige regnvejr også sat sine spor.

Forsikringsselskabet har modtaget over dobbelt så mange skadeanmeldelser på grund af regnvejret sammenlignet med samme måned sidste år. Skadestallet er nået op på 1013, hvilket er mere end en fordobling fra sidste års 502 skader.

»Juli har været en heftig regnmåned, hvor vi har haft markant flere skader end året før. Skaderne er spredt over hele landet, men særligt i bæltet fra Sydvestjylland over Fyn og øerne til Syd- og Vestsjælland har vi oplevet rigtig mange skader her i juli,« siger skadechef hos GF Forsikring, Christian Stubkjær.

Det massive regnvejr har især ramt villa- og sommerhusområder, hvor overfladevand flere steder har oversvømmet haver, kældre og veje.

Der er dog også godt nyt i al regnvejret. De skader, som GF Forsikring har modtaget, har været mindre voldsomme end tidligere. Ifølge skadechefen skyldes det især, at danskerne er blevet bedre til at håndtere vandmasserne og begrænse skaderne i tide.

»Mange af skaderne skyldes de store regnmængder, hvor vandet ikke har kunnet finde vej væk fra bygningen. Her har vores medlemmer været rigtig gode til at begrænse skaderne i at udvikle sig,« siger Christian Stubkjær.

Han tør dog endnu ikke gætte på, om sommeren 2025 vil ende med at slå tidligere rekorder:

»Traditionelt er august også en regnfuld måned, så vi ser tiden an. Men vi kan konstatere, at danskerne i den grad er blevet vant til vandet,« slutter han.

Millionpulje skal få danskerne til at dele elbiler

0

TRAFIK. Drømmen om at dele bil med naboen eller kollegerne bliver nu lettere for endnu flere danskere. Vejdirektoratet åbner nemlig igen for ansøgninger til den populære el-delebilpulje, der skal fremme grøn mobilitet og gøre det nemmere at dele elbiler over hele landet.

Hele 46,1 millioner kroner er klar i puljen, og der kan ansøges fra fredag den 1. august kl. 10.00.

Pengene fra el-delebilpuljen kan søges af både virksomheder, foreninger og partnerskaber mellem disse, som har ideer til at fremme el-delebiler. Det kan eksempelvis være nye ladestandere, særlige parkeringspladser, oprettelse af nye delebilsordninger eller udvikling af innovative digitale platforme.

De seneste to år har puljen støttet projekter forskellige steder i Danmark, og i år er der således mulighed for igen at få del i midlerne.

»El-delebiler kan være en løsning for familier, der kun har brug for bil indimellem, og som helst vil undgå at eje en selv – eller for familier, der allerede har én bil, men gerne vil slippe for at købe nummer to eller tre. Det gælder både i byerne og i mindre lokalsamfund. Derfor håber vi igen i år at få ansøgninger fra hele landet,« siger Mette Fynbo, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Puljen er en del af Infrastrukturplan 2035, hvor et af målene er at øge de grønne transportmuligheder i Danmark. Tidligere ansøgningsrunder i 2023 og 2024 viste stor interesse for ordningen, og derfor gennemføres endnu en ansøgningsrunde.

For at komme i betragtning skal projekterne være alment tilgængelige og vurderes at have et potentiale for at gøre en forskel lokalt. Med høje benzinpriser og øget fokus på klimavenlige transportformer ventes interessen igen at være betydelig.

Ansøgningsrunden åbner fredag den 1. august kl. 10.00 og lukker tirsdag den 30. september kl. 15.00.

Efter sol kommer regn – og dyrere el

0

ENERGI. Efter flere måneder med lavere priser og masser af solskin, måtte danskerne i juli igen betale mere for strømmen.

Det viser en ny månedsopgørelse fra landets største energiselskab, Andel Energi.

Gennemsnitsprisen på elektricitet steg således for første gang siden februar. I juli lå prisen på omkring 59,7 øre per kilowatt-time uden skatter, afgifter og tariffer. Det er dog fortsat en smule under det årlige gennemsnit, som for de første syv måneder af 2025 har ligget på cirka 60,1 øre.

Forklaringen på stigningen skal især findes i juli måneds ustabile vejr, forklarer Josefine Walter, der er kommerciel direktør hos Andel Energi.

»Danske elkunder har i løbet af foråret og den tidlige sommer været begunstiget af rigtig meget solskin. Høj produktion af solenergi presser generelt priserne ned. Desværre har juli budt på både mindre sol og mindre vind end de foregående måneder. Derfor ser vi en måned, der er relativ dyr i betragtning af årstiden,« siger hun.

Store udsving i prisen

Den dyreste dag i juli blev allerede registreret den 1. juli, hvor gennemsnitsprisen nåede op på hele 103,2 øre per kilowatt-time. Omvendt var den billigste dag den 29. juli, hvor prisen lå på kun 30,1 øre per kilowatt-time. Samlet set svingede prisen med over 3,50 kroner mellem den dyreste og billigste time i løbet af måneden.

De store svingninger gør, at danskerne fortsat holder et vågent øje med elprisen. Hos Andel Energi følger over 300.000 danskere aktivt med i prisudviklingen via selskabets app, der viser elpriserne time for time samt prognoser en uge frem i tiden.

»Danskerne har generelt vænnet sig til, at elpriserne svinger hen over døgnet. Og vi kan se, at mange Andel Energi-kunder er fleksible og flytter deres forbrug til de billige timer. Det er smart, for selvom elprisen nogle gange kan være meget høj, så er det typisk kun i meget få timer ad gangen. Derfor kan der være ret nemme penge at spare ved at tilpasse sit elforbrug,« siger Josefine Walter.

Så selv om prisen steg i juli, er danskerne altså blevet dygtige til at manøvrere i elmarkedets prisudsving. Og ifølge Andel Energi tyder alt på, at det fortsætter sådan.

ADP tager styringen i historisk partnerskab

0

BUSINESS. Der blæser nye vinde ind over Hanstholm Havn. Netop som solen nåede sit højeste punkt på himlen denne første augustdag, lød lyden af applaus fra erhvervsfolk, politikere og lokale samarbejdspartnere, der var samlet til officiel markering af det nye ejerskab. En blå silkesnor blev klippet over af borgmester i Thisted Kommune, Niels Jørgen Pedersen, og CEO i ADP, Rune D. Rasmussen, og dermed var fremtiden for den nordvestjyske erhvervshavn for alvor sat i gang.

Partnerskabet mellem ADP og Thisted Kommune er historisk og skal vende bøtten for havnen, der trods sin strategiske beliggenhed ved Nordsøen længe har kæmpet med at indfri sit fulde potentiale. Med det nye ejerskab fordeles ejerandelen således, at ADP overtager aktiemajoriteten med 51 procent, mens Thisted Kommune sidder med de resterende 49 procent.

Rune D. Rasmussen, der står i spidsen for ADP, kalder dagen en milepæl og et vigtigt skridt mod en ny æra for havnen, som med det nye partnerskab også skifter selskabsform til aktieselskab.

»Den 1. august 2025 bliver en skelsættende dato i dansk havnedrift. For ADP er det et vigtigt strategisk skridt, der styrker vores position på markedet og kan få betydning langt ud over Hanstholm. Samtidig er det en erkendelse af, at vi nu for alvor begynder det hårde og vigtige arbejde med at få Hanstholm Havn til at blomstre økonomisk og strategisk. Der skal sikres stabilitet og skabes en sund og bæredygtig økonomi,« siger Rune D. Rasmussen.

Fra Thisted Kommunes side glæder borgmester Niels Jørgen Pedersen sig særligt over, at det lokale ejerskab fortsætter – nu med nye muligheder for en mere dynamisk og kommerciel drift. Han peger på, at netop det tidligere kommunale ejerskab har haft sine klare begrænsninger, når det handler om at tænke stort og kommercielt.

»Hanstholm Havn har altid haft en helt særlig plads i vores lokalhistorie, og den er på mange måder kommunens hjerte og livsnerve. Det skal havnen fortsat være, men vi er klar over, at vi har manglet det kommercielle drive, der skal til for virkelig at udløse havnens potentiale. Derfor har vi nu indgået partnerskab med ADP, som har stor erfaring med at drive og udvikle havne. Det er et partnerskab, jeg forventer mig utroligt meget af, og jeg er sikker på, at vi nu ser begyndelsen på et spændende nyt kapitel for Hanstholm og hele Nordvestjylland,« siger Niels Jørgen Pedersen.

I det sydjyske område er interessen for det nye partnerskab særligt stor, da Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Nyborg Kommune netop ejer ADP i fællesskab med Fredericia som hovedaktionær. Dermed bliver partnerskabet også en strategisk investering, som kan styrke værdien af selskabet og indirekte gavne ADP’s sydjyske ejere og bagland.

Rune D. Rasmussen fremhæver samtidig, at det lokale erhvervsliv i Hanstholm og omegn er afgørende, hvis projektet skal lykkes. Dialogen med både eksisterende og potentielle kunder er allerede i fuld gang, og det er ifølge ADP-direktøren her, nøglen til fremtidens succes skal findes.

»Vi ser et enormt uforløst potentiale i Hanstholm Havn, både inden for fiskeri, gods, offshore-aktiviteter og især grøn omstilling. Vi ved fra vores øvrige aktiviteter i Fredericia og Middelfart, hvad der skal til for at skabe vækst og økonomisk robusthed. Men intet kan lykkes uden lokal opbakning og stærke partnerskaber. Vi har allerede haft gode og konstruktive møder med en række virksomheder, og det er denne tætte dialog, der skal sikre, at Hanstholm igen kan blive det kraftcenter, den fortjener at være,« siger Rune D. Rasmussen.

Og potentialet er bestemt til stede. Hanstholm Havn er allerede blandt landets førende fiskerihavne med mere end 2.300 arbejdspladser tilknyttet direkte og indirekte. Samtidig gør dens geografiske placering, moderne faciliteter og attraktive baglandsarealer den oplagt som regionalt centrum for erhvervsudvikling.

Med det nye ejerskab og en stærk kommerciel aktør som ADP ved roret har havnen taget første skridt ind i en ny fremtid, der ikke bare kan løfte Hanstholm Havn, men måske hele Nordvestjylland. Det hårde arbejde begynder først nu, men som dagens snoreklip antydede, er både de lokale og de nye ejere klar til at gribe opgaven og føre Hanstholm Havn til nye højder.

Guldkæde stjålet på åben gade: Politiet efterlyser mistænkt kvinde

0

KRIMI. Tyve på rov efter guld, hærværk mod biler og flere narkosager – Fyns Politi har haft travlt det seneste døgn. Her får du overblikket over, hvad der skete nær dig.

Middelfart: Smykker stjålet ved indbrud

Torsdag den 31. juli klokken 15.00 modtog politiet anmeldelse om indbrud på Havevænget i Middelfart. En ukendt gerningsperson havde brudt et vindue op og stjålet smykker.

Faaborg-Midtfyn: Indbrud uden overblik

På Albanivej i Årslev brød gerningspersoner torsdag morgen den 31. juli klokken 06.40 en dør op. Der er endnu intet overblik over, hvad der eventuelt er stjålet.

Nyborg: Kvinde bestjålet på åben gade

En kvinde fik tirsdag den 29. juli klokken 17.00 på Vestergade i Nyborg stjålet sin pengepung fra jakkelommen. To mænd stillede sig på hver sin side af hende, og efterfølgende opdagede hun, at pungen var væk.

Onsdag den 30. juli klokken 16.00 blev endnu en person bestjålet i Nyborg, denne gang på Storebæltsvej, hvor en mobiltelefon blev stjålet fra personens lomme af en ukendt gerningsmand.

Odense C: Guldhalskæde franarret på Skibhusvej

På Skibhusvej i Odense C blev en person torsdag den 31. juli klokken 11.55 franarret en guldhalskæde. En kvinde henvendte sig og spurgte om vej til sygehuset, hvorefter halskæden forsvandt. Kvinden beskrives som østeuropæisk af udseende, 45-50 år, kraftig kropsbygning, mørk hud, lyst hår, iført sort hovedtørklæde og en grønlig storblomstret kjole.

Samme dag klokken 16.54 observerede politiet mistænkelig adfærd hos en 18-årig kvinde og en 19-årig mand fra Odense Kommune. Begge blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Klokken 17.45 blev en 53-årig mand fra Odense Kommune standset på Næsbyvej, hvor han kørte spirituspåvirket på lille knallert. Klokken 18.25 blev en 17-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune og en 18-årig kvinde fra Odense Kommune sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer i Benediktsgade.

Odense M, NØ og SV: Flere indbrud og hærværk på biler

På Platanvej i Odense M blev der torsdag klokken 23.08 begået indbrud, hvor der blev stjålet smykker.

På Birkeparken i Odense NØ blev højre forreste siderude på en bil knust torsdag klokken 16.20 af en ukendt gerningsmand. Dagen før, onsdag den 30. juli klokken 21.00, var en bil på Kertemindevej blevet udsat for omfattende hærværk, hvor både for- og sideruder blev knust, og bilen blev ridset og fik buler.

På Åbakken i Odense SV blev der onsdag klokken 12.00 begået indbrud via en knust rude. Der blev stjålet diverse solbriller og kontanter.

Otterup: Tricktyveri af guldkæde

En ukendt kvinde henvendte sig torsdag den 31. juli klokken 13.00 til en borger på Nørregade i Otterup og ville vise en halskæde frem. Under fremvisningen lykkedes det gerningspersonen at stjæle en guldkæde fra offeret.

Alle oplysninger stammer fra Fyns Politi.

»Tog til Europa med børn – eventyr eller ren stress?«

0

TOGREJSE. Mandag morgen, sidst i juli. Familien på fire er stået op før byen, der stadig sover sommerlænge. Forventningsfulde og en smule spændte. De har valgt toget til Berlin. Et eksperiment i togtrafik gennem Europa. To voksne, to børn på tre og otte år, en klapvogn, et par kufferter og tre tasker, heraf to små på børnenes rygge. Eventyret venter. Men eventyret har sine betingelser.

De træder ind på Fredericia Banegård lidt før klokken otte. På skærmene er det allerede tydeligt, at eventyret ikke bliver helt enkelt. Toget er forsinket. Det er klart – for nogle timer før kunne man læse, at der var problemer mellem Fredericia og Aarhus – og toget ankommer netop fra Aarhus mod Kolding. Ni minutters planlagt skiftetid, ifølge tog-appen, i Kolding er væk. Det giver uro blandt de ventende på perronen, men togpersonalet er rolige og klare i meldingen senere i toget, der triller ind på Kolding Station med for stor en forsinkelse: »Bliv bare siddende, der bliver arrangeret en løsning i Lunderskov.«

Løsningen viser sig at være et ekstraordinært stop, hvor man skal orientere sig hurtigt og sætte i fart. Turen ændres fra afslappet rejse til et kort øjeblik med høj puls. Familien og de øvrige rejsende skal hurtigt op ad trapperne til den modsatte perron. En medrejsende hjælper spontant med at løfte klapvognen. Tasker, kufferter og børn kommer med op. Fløjten lyder fra togpersonalet og alle råbes ind i togene. Dørene lukker næsten bag dem. En pendler siger stilfærdigt, at sådan er det tit.

Resten af turen mod syd gennem Tyskland foregår i mere rolige rammer. Man kan igen finde roen. Den milde monotoni, der kommer, når landskabet flyder sammen uden for vinduet, og verden bliver én lang linje gennem familie spiller kort, ser film, læser magasiner, nyheder og spiser snacks. Lyden af skinnerne synger med imens landskabet udenfor passerer stille forbi – marker, landsbyer, men også grimme solcelleparker, der skal give den ønskede grønne energi, men samtidig ødelægger det grønne udsyn. Præcis som man ser det langs Autobahn.

I Hamburg er det slut med roen. Familien og de øvrige medrejsende mod Berlin skal igen hurtigt skifte tog, denne gang fra Hamburg-Altona med S2-linjen mod Hamburg Hauptbahnhof. Flere undrer sig over, hvorfor toget tog ikke kan skifte direkte på hovedbanegården i Hamborg, men det kan det ikke, og det gør det ikke. Man skal igennem et skifte igen. Det er ikke en lang tur, men igen skal der løbes med tasker, børn og klapvogn, og når det sker tit, at elevatorer bare står med en rød knap, fordi de er i stykker, så bliver det mere bøvlet.

Togtrafik i Europa er effektiv, men det kræver også, at man selv er det. Man skal være på – hurtig og parat. Familien når toget, men roen kommer først tilbage, da de sidder i toget videre mod Berlin.

Der er i øvrigt grundig paskontrol både ned og hjem. Europa er forandret, grænserne er tydeligere, end de har været længe. Men personalet er venligt og effektivt, og det er politiet også, men husk passet!

Hjemturen fra Berlin byder igen på forsinkelser og kaos. Både elevatorer og rulletrapper på den enorme hovedbanegård er ude af drift, og der synes ikke at være fokus på at få dem fikset. I stedet må man gå 3 x 48 trin over tre etager med børn og oppakning for at nå helt ned til den nederste perron, hvor toget afgår længst væk. Derudover møder man også et syn af sørgelig socialrealisme med mange hjemløse, der forvirrede og ekstremt berusede har indtaget banegården og området omkring den. Det har ændret sig markant, siden familien sidst var i Berlin.

Toget mod Hamburg snegler sig af sted til trods for, at det afgår til tiden fra Berlin.

I Hamborg opstår der igen kaos, fordi toget kommer godt 12 minutter senere ind end planlagt. Igen skal der løbes og det foregår mellem mange mennesker, og ingen ved, hvor de skal løbe hen; unge danskere råber til familien for at høre om turen går mod Danmark, alle følger hinanden og til sidst nås forbindelsen kun lige akkurat. Denne gang er det et dansk IC3-tog, der skal bringe alle videre på rejsen mod Danmark. Toget er møgbeskidt, overfyldt og absolut ikke rart at sætte sig ind i. Derudover er der ingen informationer til de udenlandske rejsende om, hvad der skal ske, hvordan og hvornår. Forsinkelserne fortsætter på resten af turen.

Sent på aftenen nærmer toget sig Danmark, men nu er forsinkelsen så omfattende, at den sidste forbindelse mod Fredericia er tvivlsom. I tog-appen står der pludselig: Connection is no langer available. Please find an alterntive. Personalet meddeler, kort før Kolding, at der vil vente et regionaltog mod Fredericia. Men beskeden kommer så sent, og familien vil ikke tage chancen med små, trætte børn. De ender derfor med at blive hentet i bil fra Kolding til Fredericia.

Toget fungerer. Personalet gør alt for at løse udfordringerne. Medrejsende er hjælpsomme, smilende og rare. Det trækker klart op på rejsen.

Men den samlede pris på godt 4.000 kroner tur/retur for to voksne og to børn – heraf det ene barn på tre, som er gratis – er i overkanten, hvis man sammenligner med alternativet i egen elbil. Her ville turen koste omkring 700 kroner i strøm plus parkering. Man kan dog bestille togbilletter i meget god tid – som i måneder før, og få det billigere, men hvis toget skal have en chance i fremtiden for to voksne og to børn, så skal priserne langt længere ned. Det kan simpelthen bedre betale sig at sætte sig i bilen, og fortællingen om rejseformen som værende rolig og idyllisk matcher ikke virkeligheden.

Så kan man rejse gennem Europa med tog med børn på tre og otte år? Selvfølgelig kan man det. Alt løser sig undervejs. Men turen er ikke bare afslapning. Den kræver årvågenhed, fart i benene og evnen til at acceptere forsinkelser og ændringer. Den er både en oplevelse og en udfordring.

Måske er konklusionen egentlig meget enkel: Det er muligt – og endda fint – at tage toget gennem Europa med små børn. Men det er en rejseform, man skal vælge med åbne øjne og gode løbesko. Og så skal man glæde sig over, at medrejsende og personale er flinke mennesker, der hjælper, når det virkelig gælder.

Risiko for skybrud og kraftige byger fredag

0

VEJRET. Vejret viser stadig tænder. Et svagt lavtryk ligger nærmest stille over Danmark og holder fast i fugtig og ustabil luft, der især fredag kan udløse kraftige lokale byger med risiko for skybrud, hagl og torden.

DMI har derfor udsendt et varsel om risiko for lokale skybrud, som gælder store dele af landet frem til fredag aften. Bygerne er meget lokale, og der vil derfor være store forskelle på, hvor meget regn der falder – selv inden for korte afstande.

Et skybrud er defineret ved mindst 15 millimeter regn på under en halv time, og fredag er der risiko for mellem 15 og helt op til 30 millimeter i enkelte byger.

Dagen begynder forholdsvis roligt med tågebanker og kun få lokale byger. Men som dagen skrider frem, vil bygerne tage til i styrke og omfang. På grund af den svage vind bevæger bygerne sig langsomt, og det betyder, at nogle områder kan blive særligt hårdt ramt af de kraftige regnskyl, hagl og torden.

Bygerne forventes at stilne af i løbet af fredag aften, og natten til lørdag vil der først være klart vejr flere steder, inden tågen igen lægger sig over landet, især i det centrale Jylland.

Sådan bliver weekenden

Lørdag vil den østlige del af landet opleve enkelte kraftige byger med risiko for torden, men også perioder med sol. Jylland får derimod mest skyet og overvejende tørt vejr, dog kan Østjylland få byger sidst på dagen. Temperaturerne forventes at nå mellem 18 og 23 grader, med svag til jævn vind fra vest og sydvest.

Søndag byder derimod på skyet vejr med udbredt regn eller byger i hele landet, samtidig med at vinden tiltager fra sydvest. Temperaturen vil derfor falde til mellem 16 og 20 grader.

Blæsende start på næste uge – bedre vejr i sigte

Ugen starter roligt mandag med lidt sol og enkelte byger, men allerede tirsdag vil et kraftigt lavtryk passere Danmark fra vest. Det betyder, at tirsdag bliver præget af regn og kraftig blæst – op til hård kuling fra vest med kraftige vindstød. Lokalt i vest og nord kan vindstødene måske nå stormstyrke.

Der er dog også håb i horisonten. Fra torsdag ventes en højtryksryg at nærme sig Danmark fra vest, og det betyder mere stabilt vejr med tørvejr, aftagende vind og gode solchancer i sidste halvdel af næste uge.

Kirsten Hassing Nielsen advarer om skråplan: Debatten om betalingslæger handler om fundamentale velfærdsværdier

0

POLITIK. Når danske borgere besøger deres praktiserende læge, sker det normalt uden, at der direkte skal penge op af lommen. Princippet om fri og lige adgang til sundhedsydelser er nemlig en af hjørnestenene i den danske velfærdsmodel. Men dette princip er nu kommet under debat, efter at et netværk af lægehuse under navnet »Lægerne Danmark« nogle steder i landet – heriblandt i Esbjerg – har åbnet op for, at patienter mod betaling kan få adgang til hurtigere lægetider samme dag. Her tilbydes patienter konsultationer uden ventetid mod en betaling på op mod 750 kroner per konsultation.

Det har medført en debat, der rækker langt ud over lokalområdet. Flere steder i landet har praksissen skabt både forundring og bekymring, og kritikken handler især om, hvorvidt ordningen risikerer at skabe en forskel mellem patienter med økonomiske ressourcer og patienter uden. En af dem, der er stærkt bekymret over udviklingen, er den konservative byrådspolitiker fra Fredericia, Kirsten Hassing Nielsen, der samtidig er kandidat til regionsrådet. Hun rejste selv debatten med et opslag på sin Facebook-profil, hvor hun skrev, at betaling for almindelige lægekonsultationer risikerer at føre det danske velfærdssystem ud på et »skråplan«.

»Jeg synes først og fremmest, at det underminerer hele tanken med vores velfærdssystem,« siger Kirsten Hassing Nielsen og fortsætter:

»Velfærdssystemet er bygget op omkring idéen om fri og lige adgang til alle. Når praktiserende læger tilbyder konsultationer mod betaling, risikerer vi at blande interesser og ansvar sammen på en uhensigtsmæssig måde. Det kan føre til, at lægerne begynder at prioritere patienter, der betaler ekstra.«

Hun ser især en konkret risiko for, at økonomiske interesser kan komme til at veje tungere end lægernes offentlige forpligtelser. Ifølge Kirsten Hassing kan denne praksis føre til en situation, hvor patienter, der kan betale, vil modtage mere attraktive tider end dem, der ikke har mulighed for at lægge penge på bordet.

»Hvis læger får blod på tanden og tilbyder konsultationer mod betaling, kunne man forestille sig, at patienter med penge får mere attraktive tider eller kommer hurtigere til. Det ville være et skred væk fra princippet om, at alle har lige adgang til sundhedsydelser,« forklarer hun.

Kirsten Hassings bekymring handler derfor ikke alene om lægernes praksis isoleret set, men om at sætte et bredere perspektiv på problemstillingen. Ifølge politikeren er det vigtigt at være opmærksom på den grundlæggende problematik – sammenblandingen mellem offentlige forpligtelser og private interesser – som potentielt kan opstå på flere af velfærdssamfundets områder.

For at gøre det tydeligt, hvordan interessekonflikter kan opstå, nævner hun folkeskolen som et eksempel. Folkeskolen bygger, ligesom sundhedsvæsenet, på princippet om lige adgang og offentlig finansiering. Her peger Kirsten Hassing på, at der kunne opstå uklarheder, hvis en lærer eksempelvis begyndte at tilbyde privat ekstraundervisning ved siden af sit offentlige job.

»Så ville man hurtigt stå i en situation, hvor det blev svært at skelne mellem det offentlige ansvar og private interesser,« siger byrådspolitikeren og fortsætter:

»De ansatte i det offentlige har jo netop en kerneopgave, som består i at betjene alle borgere lige og på offentlige vilkår. Hvis den opgave begynder at overlappe med private tilbud, risikerer vi en situation, hvor interessen og fokus flytter sig fra det offentlige ansvar til en privat økonomisk gevinst.«

Hun henviser i den forbindelse til debatter, der tidligere har udspillet sig i andre sektorer, eksempelvis retssystemet, hvor ansatte dommere har haft private bijob sideløbende med deres offentlige hverv. Også her opstod en offentlig debat omkring, hvordan man sikrer en klar skillelinje mellem offentlig opgavevaretagelse og private interesser. Kirsten Hassing mener derfor, at det er afgørende, at politikere tidligt sætter grænser for, hvor sammenblandingen mellem offentlige og private aktiviteter skal gå.

»Hvis ikke vi sætter tydelige rammer, risikerer vi en situation, hvor princippet om, at det offentlige tilbud altid er ligeværdigt, kommer under pres,« siger hun.

Debatten om lægernes mulighed for at tilbyde betalte konsultationer er da også allerede nået til et politisk niveau, hvor både regioner og Folketinget forventes at tage sagen op til nærmere diskussion. Region Syddanmark har allerede meldt ud, at man vil undersøge, om praksissen overhovedet er i overensstemmelse med gældende regler for praktiserende læger.

Ifølge Kirsten Hassing Nielsen skal en dialog med lægernes organisationer ligeledes være et naturligt første skridt.

»Som jeg forstår det, er sagen allerede bragt videre til regionerne, og der skal sandsynligvis være en dialog med organisationer som eksempelvis Lægerne Danmark. Og hvis det viser sig nødvendigt, kan det jo også blive relevant at se på lovgivningen,« siger Kirsten Hassing Nielsen, som understreger, at hun ikke har indsigt i den konkrete politiske proces, men mener, at der bør handles hurtigt for at undgå, at praksissen breder sig yderligere.

Den konservative politiker advarer samtidig mod, hvad hun betegner som en potentiel opdeling af det danske sundhedsvæsen i et »A- og et B-hold«, hvor patienternes økonomiske ressourcer i højere grad kan blive afgørende for den behandling, de får.

»Hvis patienter med bedre økonomiske ressourcer kan komme foran i køen, underminerer vi det grundlæggende princip om, at sundhedsvæsenet skal være lige tilgængeligt for alle. Jeg ved godt, der allerede findes ordninger via arbejdspladser og lignende, men det her ville være et langt større skred,« lyder hendes bekymring.

Men hvor Kirsten Hassing tydeligt fremhæver risikoen ved at lade pengepungen afgøre, hvem der får hurtig adgang til lægehjælp, anerkender hun samtidig, at sagen ikke kun er sort og hvid. Hun ser også nuancerne i modargumenterne, der handler om, at betaling for hurtigere lægetider kan være en ekstra mulighed for nogle patienter, uden nødvendigvis at påvirke det offentlige tilbud.

For hende er grænsen dog allerede passeret. Det afgørende spørgsmål er derfor, hvordan man fremover kan garantere, at betalingsordninger ved siden af det offentlige tilbud ikke yderligere skubber til det fundamentale princip om lighed i sundhedssystemet.

»Det kan godt være, det ikke direkte påvirker det offentlige tilbud lige nu, men hvordan sikrer vi os, at det ikke sker senere? Mit problem er, at hele idéen om et velfærdssamfund netop handler om, at adgangen skal være uafhængig af penge og fri for alle,« siger Kirsten Hassing Nielsen.

Hun beskriver sit eget politiske ståsted som konservativ med en grundlæggende respekt for individets frihed til at vælge, også når det gælder private sundhedstilbud. Kirsten Hassing understreger imens, at der i denne sag findes en afgørende forskel mellem frit valg og et offentligt system, hvor alle skal behandles ens.

»Jeg går generelt ind for det frie valg, og at man skal have mulighed for at søge hjælp der, hvor man ønsker det. Men her taler vi om en etableret offentlig ordning med praktiserende læger, og det er noget andet. Jeg ser en risiko for sammenblanding, som jeg mener, vi bør undgå,« siger hun.

Det er da også hensynet til denne balance mellem individets frihed og princippet om lige adgang, der har fået Kirsten Hassing til at gøre debatten om betalte lægekonsultationer til et af sine kerneområder frem mod regionsrådsvalget. For hende handler det ikke alene om en enkeltstående diskussion, men om en bredere samtale om, hvordan man politisk bedst sikrer, at velfærdssamfundets fundament fortsat hviler solidt på princippet om lige adgang.

Som kandidat til regionsrådet lover hun derfor at følge udviklingen tæt og sætte emnet højt på dagsordenen. Hun ønsker blandt andet at man kunne indlede en dialog med centrale aktører inden for sundhedsområdet, herunder patientforeninger og de faglige organisationer. Formålet med dialogen er ifølge politikeren klart; den skal sikre, at princippet om lige adgang bliver styrket og ikke svækket i fremtidens sundhedsvæsen.

»Jeg tror, vi skal have en fælles drøftelse af, hvordan vi fortsat kan sikre en lige adgang til sundheden. Vi skal undgå at skabe unødvendige barrierer for dem, der har færre ressourcer,« siger Kirsten Hassing.

Ifølge hende er det især vigtigt, at alle aktører – fra læger til politikere og patientforeninger – bidrager med perspektiver, som kan være med til at sikre et robust og ensartet offentligt sundhedstilbud, der fortsat bygger på princippet om lige adgang til hjælp, uanset økonomisk baggrund.

»Der er stadig meget at gøre, og der ligger også et fælles ansvar hos os som politikere for at skabe dialogen med dem, der kender problemerne bedst. Det handler både om at forstå deres perspektiver, men også om at gøre det klart, hvor vi politisk ønsker at trække linjerne,« lyder det fra den konservative politiker.

En afsluttende central pointe for hende er, at den nuværende betalingsordning, som nogle læger betegner som et supplement, efter hendes mening er en fejlfortolkning af situationen. For Kirsten Hassing Nielsen handler det om at sikre, at offentlige og private tilbud klart og tydeligt bliver adskilt.

»Jeg mener ikke, at betalte konsultationer kan betegnes som et supplement. For mig at se handler det om at holde tingene adskilt. Det her er noget helt andet, og det skal holdes helt klart adskilt fra det offentlige tilbud,« siger hun og understreger, at hun vil arbejde aktivt for at få trukket denne grænse endnu skarpere op.

Kirsten Hassing Nielsen ser således debatten som et spørgsmål om mere end konsultationspriser og ventetider. Hun ser det som et spørgsmål om selve det værdimæssige fundament under det danske sundhedsvæsen. Det handler, ifølge hende, om hvorvidt lighedsprincippet kan opretholdes i en fremtid, hvor både økonomi og forventninger til sundhedssystemet er under konstant forandring.

Danmark bliver fattigere, når vi svigter humaniora

0
I arbejdet med at finde alle de skibsjournaler, der er blevet afleveret til Rigsarkivet, er der også dukket en lang række andre ellers ukendte arkivalier frem. Det er bl.a. skibsdagbøger, som beskriver danske søfolks hverdag under sejl og i fremmede havne. Foto: Julie Avery, Rigsarkivet

LEDER. Danmark står med et voksende problem. Ikke bare fordi vi mangler læger, sygeplejersker, håndværkere og ingeniører – de fag, som alle kan blive enige om, er livsnødvendige for samfundets umiddelbare funktion. Problemet er også, at vi kollektivt har besluttet os for, at humaniora ikke længere er vigtigt. Vi skruer ned, indskrænker, undervurderer og nedprioriterer. Og det er en farlig kurs.

Humaniora er ikke bare studiet af støvede bøger, glemt historie eller unyttige filosofiske tanker. Humaniora er hele fundamentet for vores evne til at forstå os selv og det samfund, vi lever i. Det er kilden til kritisk tænkning, refleksion og evnen til at navigere i en verden, der bliver mere kompleks for hver eneste dag.

Når vi skruer ned for de humanistiske uddannelser, gør vi Danmark fattigere. Ikke nødvendigvis økonomisk fattigere her og nu, men fattigere på ånd, forståelse og på evnen til at se verden fra flere vinkler. Det er denne rigdom – en rigdom, der findes i nuancerne, i kulturen, i sproget og i historien – der risikerer at blive sat over styr, hvis vi fortsætter ned ad den vej, vi er slået ind på.

Forståelsen af manglen på ingeniører og sygeplejersker er ikke forkert. Det er heller ikke forkert at sikre gode vilkår og opbakning til håndværkere og faglærte. Men det må aldrig ske på bekostning af en hel vidensgren, som vi ikke umiddelbart kan måle i kroner og ører eller anvende direkte i produktionen.

Problemet opstår, når vi lader det ene perspektiv skygge totalt for det andet. Når samfundsøkonomisk relevans bliver eneste målestok, og når humaniora reduceres til en luksus, som samfundet kun har råd til i gode tider. Når vi siger til unge mennesker, at deres passion for historie, filosofi, sprog og kultur ikke længere er noget værd.

Vi ser allerede konsekvenserne. Unge fravælger humaniora. De studerende bliver færre, og uddannelserne bliver reduceret til skygger af sig selv. Om få år kan vi stå med et samfund, der har glemt værdien af kritisk tænkning og refleksion, fordi vi ensidigt fokuserede på her-og-nu behov frem for at investere langsigtet.

Vi må spørge os selv, hvilket samfund vi ønsker. Et samfund, hvor alt måles i produktivitet, eller et samfund, der også anerkender værdien af at forstå vores historie, kultur og hinanden? Svaret burde være indlysende.

Hvis vi glemmer humaniora, mister vi også vores evne til at forstå, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Det vil gøre os til et fattigere, dummere og mere endimensionelt samfund. Og det kan Danmark ikke være tjent med.

Middelfart Sparekasse siger fortsat nej til fynsk storfusion

0

FINANS. Der bliver ikke opbakning fra Middelfart Sparekasse, hvis Nordfyns Bank fastholder planerne om en fusion med Fynske Bank. Det slår sparekassens topchef, Martin Baltser, fast over for erhvervsmediet Finans.

I stedet ønsker Middelfart Sparekasse, som i juni købte cirka 25 procent af aktierne i Nordfyns Bank, selv at fusionere med den nordfynske bank.

»Middelfart Sparekasse ønsker ikke at veksle en betydelig aktiepost i Nordfyns Bank til en eventuelt mindre aktiepost i en ny bank,« siger Martin Baltser til Finans.

»Derimod ønsker vi at indgå i reelle fusionsforhandlinger med Nordfyns Bank, når den nuværende proces er afsluttet, – altså dialogen mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank,« uddyber han.

Fusionsplanerne mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank blev oprindeligt offentliggjort i maj med ambitionen om at skabe »Fyns stærkeste og mest attraktive bank« under navnet Fynske Bank. Men allerede inden den første ekstraordinære generalforsamling skulle afholdes i juni, stod det klart, at der ikke var opbakning fra nok aktionærer, og generalforsamlingen blev aflyst.

En af de væsentligste årsager var, at storaktionæren SJF Bank, som ejede cirka 25 procent af aktierne i Nordfyns Bank, meddelte, at de ikke ville støtte fusionen. Middelfart Sparekasse har siden købt SJF Banks aktier.

I starten af juli præsenterede Fynske Bank og Nordfyns Bank en opdateret fusionsaftale. Her hævede man ombytningsforholdet, så aktionærerne i Nordfyns Bank blev tilbudt 3,5 aktier i Fynske Bank for hver aktie i Nordfyns Bank – en stigning på 0,8 aktier i forhold til det oprindelige tilbud.

Men Middelfart Sparekasse står altså fast på sit nej. Dermed tegner der sig igen et nederlag for de banker, som ønsker at fusionere.

Ifølge Finans gør Martin Baltser det klart, at han og Middelfart Sparekasse kommer til at stemme nej til fusionen, hvis Nordfyns Bank fortsætter processen med Fynske Bank.

Kraftig regn og risiko for skybrud rammer Vest- og Sydvestjylland i aften og nat

0

VEJRET. Efter en tirsdag, der starter relativt roligt med enkelte solstrejf og få byger, står især Vest- og Sydvestjylland nu over for et kraftigt vejrskifte i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Ifølge DMI skyldes det, at et lavtryk, som lige nu befinder sig omkring Stockholm, bevæger sig mod sydvest og i eftermiddag når Skagerrak. Herfra forventes det at placere sig over Danmark og give anledning til kraftig regn og skybrudslignende forhold i Vest- og Sydvestjylland allerede fra sidst på eftermiddagen og særligt i nattetimerne.

DMI har derfor udsendt et varsel om kraftig regn og lokale skybrud langs den jyske vestkyst og i det sydvestlige Jylland. Der forventes mellem 30 og 50 millimeter nedbør i løbet af det kommende døgn, men med store lokale udsving. Nogle steder kan der falde under 30 millimeter, mens andre områder kan blive hårdere ramt med op til eller måske over 50 millimeter. Lokalt i Sydvestjylland er det endda muligt, at nedbørsmængden når helt op omkring 80 millimeter.

Onsdag og torsdag forventes det omskiftelige og regnfulde vejr at fortsætte i store dele af landet, og også vinden vil være mærkbar. De kommende dage vil derfor være præget af regnbyger og ustadigt vejr over store dele af Danmark.

For de danskere, der ønsker sig mere stabilt og solrigt vejr, er Bornholm det bedste bud. Ifølge DMI vil Bornholm det meste af ugen leve op til sit tilnavn “Solskinsøen” med væsentligt pænere vejr end resten af landet.

DMI minder om, at et skybrud defineres som mere end 15 millimeter regn på 30 minutter, mens kraftig regn defineres som mere end 30 millimeter regn på et døgn eller mindre.

Borgere i de berørte områder opfordres derfor til at holde sig løbende opdaterede via DMI’s varsler og tage de nødvendige forholdsregler.

Færre studiepladser på SDU efter skærpede adgangskrav

0

STUDIE. Mandag morgen har 4.415 håbefulde ansøgere modtaget den gode nyhed om en studieplads på Syddansk Universitet (SDU). Men samtidig med glæden melder SDU også om et lidt lavere optag end sidste år. Det skyldes først og fremmest universitetets øgede fokus på højere adgangskrav og kvalitet frem for kvantitet.

Det samlede antal tilbudte studiepladser på SDU er således faldet med 229 i forhold til sidste år, hvilket ifølge universitetet selv er et led i bestræbelserne på at skabe bedre læringsmiljøer og en højere kvalitet i uddannelserne.

Prorektor på SDU, Helle Waagepetersen, forklarer:

»At vi tilbyder lidt færre pladser i år, er i overensstemmelse med de tiltag, vi har indført for at sikre endnu bedre læringsmiljøer og højere kvalitet i uddannelserne. Vi har skærpet adgangskravene og sigter efter det gode match mellem studerende og studie. Det skaber bedre forudsætninger for trivsel og faglig udvikling – og i sidste ende flere dygtige dimittender.«

Rekordmange optaget via kvote 2

En af årets tydelige tendenser er den markante stigning i antallet af studiepladser tilbudt via kvote 2. Her er antallet steget med hele 18 procent i forhold til sidste år, mens kvote 1-optaget, baseret på karaktergennemsnit, er faldet med 14 procent. Det skyldes ikke mindst det generelle karakterkrav på 7,0, som SDU allerede indførte sidste år.

Dermed afspejler universitetets optag også en generel udvikling i retning af en mere helhedsorienteret vurdering af ansøgernes kompetencer fremfor alene at kigge på karakterer.

Sundhedsvidenskab i fremgang

Når man zoomer ind på de forskellige fakulteter, er der især vækst at spore på de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Her har SDU oplevet en stigning på ni procent i antallet af tilbudte pladser. Den nye psykologiuddannelse i Esbjerg har i høj grad bidraget til denne positive udvikling, ligesom også medicinstudiet i Odense har optaget lidt flere studerende end tidligere.

Også på naturvidenskab er der små, men positive takter med en vækst på to procent i forhold til sidste års optag.

Humaniora hårdest ramt

På humaniora oplever man derimod et markant fald på 23 procent. De klassiske humanistiske fag som dansk, historie og filosofi har oplevet lavere søgning, samtidig med at færre ansøgere opfylder de skærpede adgangskrav. Også ingeniøruddannelserne oplever en nedgang på 11 procent samlet, selvom enkelte uddannelser som civilingeniør i mechatronics er i markant vækst med over 50 procent flere tilbudte studiepladser i år.

Esbjerg går kraftigt frem – Kolding og Sønderborg tilbage

Ser man på SDU’s forskellige campusser, træder Esbjerg tydeligt frem med en vækst på hele 74 procent sammenlignet med 2024. Denne udvikling skyldes først og fremmest interessen for den nye psykologiuddannelse i byen.

Omvendt har Kolding og Sønderborg oplevet fald på henholdsvis 26 og 10 procent på grund af færre kvalificerede ansøgere. Campus Odense oplever en moderat tilbagegang på fem procent.

Små ændringer blandt internationale studerende

Antallet af optagne internationale studerende ligger stadig højt på SDU, men antallet af tilbudte pladser til studerende fra EU samt Norge og Island er faldet en smule sammenlignet med sidste år. Antallet af optagne fra lande uden for EU er dog uændret.

Trods den samlede nedgang i studiepladser er Helle Waagepetersen tilfreds med resultatet:

»Vi glæder os over, at vi også i år har tiltrukket mange dygtige og motiverede ansøgere til vores uddannelser – og at vi har kunnet tilbyde studiepladser til næsten lige så mange som sidste år, selvom vi har skærpet adgangskravene.«

Hun understreger, at SDU står stærkt i en tid med færre unge og øget konkurrence, og hun ser frem til at byde velkommen til en ny årgang, som får mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Ansøgere, der har fået tilbudt en studieplads, skal huske at takke ja senest den 4. august via universitetets digitale selvbetjening på optag.sdu.dk.

Skulle man ikke have fået en studieplads endnu, er det stadig muligt at ansøge via ledigepladser.sdu.dk.

Dansk EU-politiker om ny handelsaftale med USA: »Endelig får vi noget forudsigelighed«

0

BUSINESS. Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA har mødt hård kritik fra dansk erhvervsliv. Men fra Europa-Parlamentet lyder der nu også optimistiske toner.

Det er den konservative EU-parlamentariker Niels Flemming Hansen, der i en kommentar til aftalen hæfter sig ved, at der trods alt er blevet skabt klarhed og stabilitet omkring fremtidens handel mellem EU og USA.

»Endelig får vi noget forudsigelighed,« skriver Niels Flemming Hansen på sin LinkedIn-profil og fortsætter:

»Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA giver nu dansk og europæisk erhvervsliv den stabilitet og forudsigelighed, som vi i lang tid har savnet.«

Niels Flemming Hansen anerkender, at aftalen langtfra er perfekt og understreger, at man bør se aftalen som en form for »skadesbegrænsning« snarere end en egentlig sejr:

»Vi må ikke tage fejl: Dette er først og fremmest skadesbegrænsning.«

Den konservative EU-politiker opfordrer samtidig til, at EU nu fortsætter arbejdet med at styrke det europæiske handelsfællesskab yderligere. Det er nødvendigt, mener han, at man ikke læner sig tilbage, men tværtimod arbejder målrettet videre med at indgå nye handelsaftaler og styrke det indre marked i EU.

»Europa skal stå stærkt og på egne ben. Vi kan og skal ikke være afhængige af, hvem der sidder i Det Hvide Hus,« understreger han.

Handelsaftalen, der blev offentliggjort søndag, indebærer blandt andet en 15 procent told på europæiske varer, som importeres til USA. Det har fået Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, til at advare om store konsekvenser for danske eksportvirksomheder.

Dansk Industri kalder aftalen »urimelig, men nødvendig« og påpeger, at det amerikanske initiativ vil gøre eksport til det store amerikanske marked dyrere og mere besværlig for danske virksomheder.

Mens Dansk Industri især fremhæver de negative konsekvenser, lægger Niels Flemming Hansen vægten på de muligheder, aftalen kan åbne op for i forhold til at styrke den europæiske samhandel internt. Europa-Parlamentarikeren ser aftalen som en anledning til at få udbygget og konsolideret det europæiske samarbejde.

Den indgåede handelsaftale mellem EU og USA markerer dermed en skillevej, hvor europæiske politikere og erhvervsliv må vælge, hvordan man bedst tackler de nye udfordringer og muligheder på tværs af Atlanten.

SU og bolig i studiebyerne – når økonomien bliver for stram i Odense og andre store byer

0

STUDIE. For mange unge mennesker er sommeren synonym med nye begyndelser. Tusinder har netop modtaget beskeden om, at de er optaget på deres drømmeuddannelse, og at et nyt livskapitel begynder. Men begejstringen varer sjældent længe, før virkelighedens praktiske udfordringer melder sig. En af de største er boligjagten – og netop dén jagt er blevet stadig mere krævende.

En frisk analyse fra Finans Danmark viser, at situationen er særligt vanskelig i landets største studiebyer. I Odense, Aarhus, Aalborg, København og Frederiksberg er det således blevet en tung økonomisk udfordring at finde en bolig, hvor SU’en kan række.

I Odense, hvor tusindvis af unge hvert år slår sig ned for at studere på Syddansk Universitet, Erhvervsakademiet Lillebælt og andre uddannelsessteder, viser analysen, at en mindre ejerlejlighed på 50 kvadratmeter nu koster omkring 1,3 millioner kroner. Det er en stigning på cirka 51.000 kroner siden sidste år. Og ønsker man at eje en sådan lejlighed, ligger de månedlige udgifter i Odense på cirka 8.300 kroner – hvilket altså overskrider den månedlige SU på 7.086 kroner før skat.

Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, peger på, at denne udvikling gør ejerboligmarkedet vanskeligt tilgængeligt for studerende:

»Udvalget af mindre ejerlejligheder i studiebyerne er ret begrænset. Samtidig er der mange, der er interesserede i netop den type bolig – både singler, førstegangskøbere, ældre og ikke mindst studerende. Det kan være med til at presse priserne op,« siger han.

Men er løsningen så en privat lejebolig? Her ser tallene umiddelbart lidt bedre ud. I Odense kan man få en privat lejebolig på 50 kvadratmeter for omkring 5.400 kroner om måneden – stadig under SU-satsen. Men selv om økonomien måske kan hænge sammen, så kan man hurtigt blive fanget af ventelister og lange køer. Derfor vælger mange at søge efter en almen studiebolig, hvor priserne typisk er lavere. Men ventetiden kan være lang. I Odense må man regne med mindst to måneders ventetid, særligt i perioden omkring studiestart.

Situationen på Fyn kan virke udfordrende, men vender man blikket mod hovedstaden, bliver udfordringen endnu mere udtalt. På Frederiksberg overstiger de månedlige udgifter til en ejerlejlighed på 50 kvadratmeter hele 15.000 kroner – mere end dobbelt op i forhold til SU-beløbet. Og selv i Aalborg, som er den billigste af de store studiebyer, løber ejerudgifterne op i cirka 7.600 kroner per måned.

»At komme ind på en uddannelse er en stor og spændende dag for mange – det markerer starten på et nyt kapitel. Men for mange starter også boligjagten, og det kan være svært at finde noget tæt på studiet, som er til at betale. Mange håber i stedet på at få en almen- eller studiebolig, men ventetiderne er ofte lange – især hvis man ønsker at bo centralt eller tæt på sit studie,« understreger Peter Jayaswal.

En anden markant udfordring for studerende, der drømmer om at købe egen bolig, er det stærkt begrænsede udbud af små ejerlejligheder. I øjeblikket udgør ejerlejligheder på op til 50 kvadratmeter kun hver tiende bolig på markedet i de fem store studiebyer. Konkret betyder det, at der lige nu kun er 20 mindre ejerlejligheder til salg i Odense, mens Aarhus topper listen med 127 ledige lejligheder i samme kategori.

For at løse problemet foreslår Finans Danmark, at der arbejdes politisk for at få bygget flere små boliger, som kan matche efterspørgslen blandt studerende og enlige.

»Der er et tydeligt behov for at få bygget flere mindre boliger. I Finans Danmark har vi tidligere foreslået, at man fjerner de lokale krav om minimumsstørrelser i nybyggeri, så det bliver nemmere at opføre flere mindre boliger,« siger Peter Jayaswal.

Mens den politiske debat fortsætter, og de studerende søger efter tag over hovedet, står ét klart tilbage: For tusindvis af unge i Odense og landets øvrige store studiebyer kræver boligjagten langt mere end blot et brev om optagelse – det kræver både tålmodighed, held og økonomisk fleksibilitet.

Store forskelle på fynske plejehjem: Natten er hård i Nyborg – lettere i Svendborg og Odense

0

ÆLDRE. Mens natten langsomt sænker sig over de fynske plejehjem, træder en stilhed frem. Det er timerne, hvor mange af os slukker lyset og finder hvile. Men for en stor del af de ældre beboere er natten en tid med usikkerhed, uro og behov for hjælp. Hvor hurtigt hjælpen kommer, afhænger af, hvor på Fyn man har sit plejehjemsværelse.

En ny omfattende undersøgelse, som Vive har lavet for Ældre Sagen og FOA, sætter nemlig tydelige tal på, hvor mange beboere hver enkelt medarbejder skal passe på landets plejehjem. Og de viser, at der er betydelige forskelle mellem de fynske kommuner Nyborg, Svendborg og Odense – særligt om natten.

I Nyborg er nattevagten på en helt almindelig hverdag ansvarlig for at passe 24,1 beboere alene. I weekenden stiger belastningen endnu mere – her skal en medarbejder i Nyborg passe hele 28,4 beboere i de mørke timer. Det betyder, at nattevagten nærmest bliver en ensom mission, hvor medarbejderens opmærksomhed og ressourcer konstant er spændt til bristepunktet.

I Svendborg tegner undersøgelsen et anderledes, mere skånsomt billede. Her har nattevagten i hverdagene ansvar for gennemsnitligt 19,8 beboere – stadig en betydelig opgave, men markant lavere end i Nyborg. I weekenden stiger antallet dog også her en smule, op til 24,1 beboere per medarbejder, men ligger fortsat væsentligt lavere end i nabokommunen mod nordøst.

Odense placerer sig mellem Nyborg og Svendborg. På en hverdag er nattevagten ansvarlig for gennemsnitligt 22,4 beboere, og i weekenden øges belastningen til 24,8 beboere per medarbejder. Stadig udfordrende forhold, men lidt bedre end Nyborg, selvom man ikke opnår Svendborgs lidt bedre tal.

Når lyset bryder frem, og dagvagterne overtager, er billedet et helt andet. Dagvagterne i Odense skal således tage sig af 3,3 beboere per medarbejder i hverdagene, mens Svendborgs tal er 3,2, og Nyborg lander på 3,7. Her ses mindre, men stadig betydelige forskelle kommunerne imellem.

Vicesekretær i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen, peger på, at disse geografiske forskelle skaber en stor ulighed i plejeniveauet, som er urimeligt og uværdigt:

»Det kan ikke være rigtigt, at postnummeret afgør adgangen til noget så grundlæggende som pleje og omsorg, den dag vi ikke længere kan selv. De ældre er stærkt svækkede, multisyge og afhængige af hjælp. Alligevel oplever vi, at selv de mest basale behov ikke opfyldes mange steder på grund af den ringe normering,« siger han.

Også hos FOA er man bekymret for udviklingen, hvor flere og flere ældre med komplekse behov skal passes af stadig færre medarbejdere. Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, peger på, at det handler om at gøre arbejdet attraktivt og mindske det enorme pres på medarbejderne:

»Vi kommer til at mangle tusinder af social- og sundhedsuddannede i fremtiden. Derfor er vi nødt til at gøre op med de her kritiske normeringer og sikre et sundere arbejdsmiljø og bedre uddannelse til medarbejderne,« siger hun.

Med rapporten bliver det således tydeligt, at en værdig alderdom stadig afhænger alt for meget af, hvilken kommune man bor i. For mens natten kan være lang og usikker i Nyborg, er den en anelse tryggere i Svendborg og Odense. Det er en virkelighed, der kalder på politisk handling og ansvar – inden nattens usikkerhed får lov at brede sig yderligere.

Populært slik tilbagekaldes: Fare for kvælning hos små børn

0

FORBRUGER. Jelly Strip XL, det populære, farverige slik, der sælges i specialbutikker landet over, kaldes nu tilbage. Årsagen er alvorlig nok til at vække bekymring hos danske børnefamilier.

Slikket, som ofte tiltrækker børn med sin fristende, geléagtige konsistens og klare farver, indeholder tilsætningsstofferne E407, E410 og E415. Disse stoffer kan få slikket til at svulme op i svælget, hvilket i værste fald kan udgøre en alvorlig kvælningsfare for især små børn.

Fødevarestyrelsen advarer derfor forbrugere mod at lade børn spise produktet og anbefaler alle, der allerede har købt slikket, enten at kassere det med det samme eller returnere det til butikken, hvor det er købt.

Tilbagekaldelsen gælder alle pakker Jelly Strip XL assorted med en nettovægt på 300 gram. Samtlige bedst-før datoer er omfattet af tilbagekaldelsen, så der er tale om en generel advarsel.

Ifølge Fødevarestyrelsen er produktet blevet solgt bredt ud i specialbutikker over hele Danmark, og det er disse butikker, der i samarbejde med myndighederne nu tilbagekalder produktet.

Forbrugerne opfordres til at tage advarslen alvorligt og fjerne slikket fra hjemmet, så risikoen for ulykker elimineres. Har man spørgsmål eller bekymringer, opfordres man til at tage kontakt til butikken, hvor produktet blev købt.

Sådan redder du dine ferieramte planter – blomsterhandlerens bedste råd

0

FERIETID. Juli er feriens store højsæson, og mens de fleste glæder sig over sol, strand og afslapning, er der nogen derhjemme, der lider i stilhed. Det er planterne, der trofast står i vindueskarmen eller på terrassen og venter på ejernes hjemkomst. Og selv om naboen måske lovede at vande, ja så er der ofte noget, der går galt i kommunikationen mellem plante og vikarierende vandmester.

Men ro på. Der er hjælp at hente hos Lone Eriksen fra Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø. Hun har viet en stor del af sit liv til at holde blomster og planter i live – også dem, som tilsyneladende har opgivet kampen.

Når man træder ind hos Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø, mødes man af en liflig duftsymfoni af roser, hortensia og friskt afskårne liljer. Butikken er en grøn oase midt i det ellers så travle byliv, hvor blomsternes sarthed og livskraft står i skarp kontrast til den noget mere kummerlige tilstand, mange af butikkens kunder møder derhjemme, når ferien er slut.

Lone Eriksen, butikkens indehaver, er en erfaren kender af netop disse skuffende hjemkomster, hvor forventningen om at se sin grønne plantesamling i blomstrende velstand brat punkteres af synet af slatne blade og gulnede stængler. Og netop dér er det, at Lone Eriksen træder ind i rollen som noget nær lokalområdets plantehvisker. Med et veltrænet øje og en dyb forståelse for planternes skjulte liv formår hun at stille en hurtig diagnose – og give en præcis anvisning på, hvad der skal gøres for at rette op på den grønne katastrofe, man måtte være kommet hjem til.

Lone Eriksen, indehaver af Gardenia Blomster i Erritsø. Foto: AVISEN

»Der kan være forskellige årsager til, hvorfor planterne ser så triste ud, når man kommer hjem fra ferie. Det kan være, du har haft naboen til at vande, og planterne så er blevet overvandet. Hvis det er tilfældet, skal man skynde sig at tage planten op, sætte den på noget krøllet avispapir eller nogle viskestykker, så vandet bliver suget fra. Derefter skal man sætte planten så lyst som muligt, men uden at den står direkte i brændende sol,« forklarer Lone Eriksen.

Hun siger videre, at der også kan være det modsatte problem – nemlig at planterne ikke har fået tilstrækkeligt med vand, fordi en glemsom nabo, trods gode intentioner, simpelthen har overset et hjørne eller en enkelt plante. Eller fordi man selv har undervurderet, hvor tørstige ens stueplanter faktisk kan blive, når temperaturen stiger, og hjemmet er ubeboet.

Men uanset hvor paradoksalt det end måtte lyde for enhver med bare et snert af grøn samvittighed, så er det ifølge Lone Eriksen faktisk nemmere at redde en tørstig plante end én, der har stået og druknet i velmenende nabohjælp.

»Det kan lyde lidt modsat, men overvanding er faktisk det værste, der kan ske for en plante. Mange tror, at planterne bare skal have rigeligt med vand, men det er ikke sandt. Det er lettere at få en tør plante på ret kurs end en, der har stået og sopper i vand i lang tid,« understreger hun.

Hvis problemet derimod er, at planten står helt knastør, har hun også en løsning klar. Og den kræver hverken magiske fingre eller hemmelige remedier – blot en spand vand og lidt tålmodighed. For netop tålmodighed er en dyd, når det gælder genoplivning af planter, som naturen eller naboens distraktion har efterladt i en ørkenlignende tilstand.

Lone Eriksen anbefaler, at man fylder spanden med kuldslået vand – helst tempereret regnvand, men vand fra hanen, som har fået lov at stå og tage stuetemperatur, kan også gå an – og derefter giver planten en dyb, forfriskende dukkert. Metoden er enkel, men den kræver føling med plantens behov og en vis nænsomhed:

»Hvis planten er tørret helt ud, skal man tage spanden med det kuldslåede vand og dyppe planten helt ned i. Man holder den dernede, indtil det begynder at boble. Er det en tykbladet plante som en sukulent, så skal man mærke, at den suger vand, men den må ikke drukne. En tyndbladet plante kan godt tåle en lidt grundigere dukkert,« siger Lone Eriksen med en ro, der vidner om, at hun har set de fleste slags plantekriser før.

Efter vandkuren anbefaler hun, at man giver planten ro og tid. Et til to døgn skal man vente, og iagttage, om ikke de slatne blade rejser sig og genfinder lidt af deres tidligere livsglæde. Der vil dog uundgåeligt være blade, der ikke kommer sig efter tørken – disse blade, som har taget den gule farve på sig som et uigenkaldeligt tegn på, at deres tid er forbi, må klippes af med en rolig hånd, for her er der intet at gøre:

»Gule blade bliver aldrig grønne igen, så her er saksen den eneste løsning,« siger Lone Eriksen med samme rolige sikkerhed, som en kirurg griber skalpellen.

Sommeren – særligt den sidste del af juli og starten af august – er højtid for kunder, der valfarter til Gardenia Blomster i Erritsø med alverdens planteproblemer. Ansigterne, som passerer butikkens tærskel, spænder fra det bekymrede til det nærmest sorgfyldte. De er netop vendt hjem til planter, der enten er blevet overøset med misforstået kærlighed i form af alt for rigelige vandmængder, eller som omvendt lider under en ubarmhjertig tørst, der aldrig blev stillet:

»Det er en klassisk sommersituation. Enten er planterne overvandet eller fuldstændig tørret ud. Og vi hjælper jo gerne med råd og vejledning, men vi tager dem ikke ind i butikken for at redde dem, for der kan nemt være lus eller sygdomme, som kan sprede sig,« siger hun.

Netop derfor anbefaler Lone Eriksen altid, at kunderne tager et godt kig på deres planter, inden de tropper op hos blomsterhandleren. For lige så vel som planter har behov for vand og lys, har de også behov for en kærlig, kritisk vurdering af deres helbredstilstand. Og skulle der vise sig at være mistanke om ubudne gæster i form af lus, meldug eller andre sygdomme, opfordrer Lone Eriksen folk til at ringe først og få vejledning over telefonen, fremfor at risikere at brede smitten ud til butikkens sunde og raske planter.

Udenfor kan vejret også have sin pris. Juli måned har budt på dramatiske nedbørsmængder, og det har sat sine tydelige spor på altankasser, krukker og bede. De heftige sommerbyger, der indimellem har fået danske sommerdage til at minde mere om tropiske regnskyl end lune skandinaviske eftermiddage, har efterladt en del planter med både våde fødder og knækkede stængler. Her er fremgangsmåden ikke meget anderledes end indenfor, selv om det måske virker mere dramatisk, når regnen først hamrer mod blomster og blade, som om skyerne har besluttet sig for at teste planternes udholdenhed.

»Man skal sørge for hurtigt at få hældt alt det overskydende vand væk. Har planterne stået længe og soppet, kan man plante dem om med tørt jord og eventuelt lægge noget leka i bunden, så drænet bliver bedre. Og hvis planterne er blevet slået i stykker af regnen, kan man forsøge at tage skud af dem, hvis ikke de allerede er tørret helt ind. Men grundlæggende er det faktisk lige så nemt eller svært at redde en udendørsplante som en indendørs,« forklarer Lone Eriksen med en indlevelse, der ikke er til at tage fejl af.

Hendes stemme og erfaring afslører tydeligt, at hun har set det meste i sin blomsterkarriere – fra planter, der er blevet overset på skyggesiden af terrassen, til dem, der har taget så meget vand ind, at man skulle tro, de var blevet placeret midt i Lillebælts dybeste punkt.

Derfor er det også med en oprigtig interesse og en tydelig passion, at Lone Eriksen afslutningsvis råder sine kunder til at tage kontakt, hvis tvivlen opstår. Enten ved at ringe eller sende et billede af planten, som kan give et klart udgangspunkt for hendes ekspertrådgivning. Og har man mod på det, er man naturligvis også velkommen til at lægge vejen forbi Gardenia Blomster på Gl. Landevej, hvor hun og hendes kolleger står klar til at hjælpe med gode råd og praktisk vejledning, inden planten og dermed også glæden er helt tabt.

For Lone Eriksen handler det i sidste ende om langt mere end blot at redde en plante fra døden. Det handler i høj grad om at bevare den særlige ro og dybe tilfredshed, der følger med at se sine planter trives og blomstre. Det er den stille glæde over at genskabe forbindelsen til naturens enkle magi, der så nemt kan forsvinde i feriens fravær. Det handler, kort sagt, om livsglæde – både for mennesker og planter.

Lad børnene lære kunsten at flyde – og få en tryg sommer i vandet

0

SOMMER. Den 25. juli er det World Drowning Prevention Day, eller Drukneforebyggelsesdag, som det lidt mere prosaisk hedder på dansk. Over hele kloden sættes der fokus på at undgå drukneulykker, og herhjemme er det TrygFondens kystlivreddere, der løfter fanen højt og minder os om betydningen af at lære vores børn at begå sig trygt i vand.

Hvert eneste år rammes danske familier af tragiske drukneulykker ved landets kyster. Ulykker, der ofte kunne have været undgået, hvis den grundlæggende fortrolighed med vand havde været større. Derfor opfordrer TrygFondens kystlivreddere nu forældre til at gribe dagen som en anledning til at lege med deres børn i vandet, uanset om det er ved stranden eller i svømmehallen. For det handler først og fremmest om at skabe en tryg og sikker relation til vandet fra børnene er helt små.

»Der er mange, som bader ved de danske strande om sommeren eller rejser sydpå til varme himmelstrøg og swimmingpools. Derfor er det essentielt, at både børn og voksne føler sig trygge og kan håndtere udfordringer i vandet,« siger Torben Rehder fra TrygFonden Kystlivredning.

Torben Rehder forklarer videre, hvordan man gennem enkle, men effektive øvelser kan træne vigtige færdigheder i vandet. En af de mest basale – og potentielt livsvigtige – færdigheder er evnen til at flyde på ryggen. At kunne flyde giver nemlig muligheden for at bevare roen og spare på kræfterne, hvis man kommer ud på dybere vand, end man havde planlagt.

»At kunne flyde på ryggen er faktisk noget, selv de helt små kan lære. Det kan gøres til en leg, hvor børnene for eksempel konkurrerer med mor og far om, hvem der kan holde sig flydende længst tid. Det er ikke snyd at bruge armene, hvis man synes, det er svært at holde balancen helt stille,« siger Torben Rehder med et smil, der understreger, at sikkerhed i vandet både kan være lærerigt og sjovt.

Men det er ikke kun kunsten at flyde, der er god at mestre. Evnen til at træde vande er lige så væsentlig, forklarer livredderen:

»At træde vande betyder, at du sidder oprejst i vandet, sparker skiftevis med benene og laver store cirkler med armene foran dig. Det kan gøre forskellen på at bevare roen og bruge for mange kræfter, hvis man pludselig befinder sig ude på dybt vand.«

Disse øvelser kan man både praktisere ved stranden, når solen skinner, og i svømmehallen, hvis vejret viser sig fra sin mindre charmerende side. Og skulle man mangle inspiration til at komme i gang, står livredderne klar til at hjælpe. Ved TrygFondens livreddertårne på strandene er det muligt at få udleveret et aktivitetshæfte fyldt med sjove og lærerige vandlege, tilpasset forskellige aldersgrupper.

»Vi har også opstillet miniudgaver af vores livreddertårne i flere end 70 svømmehaller rundt om i landet. Her finder man livredderudstyr, der frit kan bruges, samt masser af inspiration til leg og livredningsøvelser,« fortæller Torben Rehder.

Og skulle man være langt fra både strand og svømmehal, findes der stadig råd. TrygFondens hjemmeside Respektforvand.dk rummer både kort over badesteder med livreddertårne og masser af øvelser, man kan lave med sine børn for at styrke deres vandsikkerhed.

For som Torben Rehder påpeger, handler livredning og vandsikkerhed først og fremmest om at gøre det trygt og sjovt at færdes i vandet – så sommeren ved stranden forbliver en glædelig oplevelse for hele familien, fri for tragiske ulykker.

Slingrende scooter, narkobilister og stjålet kæmpekarpe

0

KRIMI. En slingrende kabinescooter stoppet af en årvågen borger, en narkopåvirket bilist fanget af politiet – og en japansk karpe, der pludselig forsvandt fra en privat havedam. Fyns Politi har igen haft lidt af hvert at se til, og i denne døgnrapport får du serveret historierne fra virkelighedens politiliv – nogle lidt mere besynderlige end andre.

Faaborg: Sparkede kirkedør i stykker

Onsdag klokken 14 fik en kirke på Mosetoften i Faaborg uventet besøg. En ukendt gerningsperson havde nemlig sparket dørknoppen til kirkens toilet skæv. Politiet har endnu ikke meldt om eventuelle spor eller mistænkte i sagen.

Ringe: 21-årig bag rattet – påvirket af stoffer

Torsdag aften klokken 19.58 fik en 21-årig mand fra Nyborg Kommune en brat afslutning på sin køretur. Han blev standset på Jernbanegade i Ringe, og det viste sig, at han havde sat sig bag rattet i narkopåvirket tilstand. Den unge mand er derfor nu sigtet af politiet.

Kværndrup: Karpe på 40 cm stjålet fra have

Onsdag middag klokken 12 gik det ud over en privat havedam på Timianvænget i Kværndrup. En hvid japansk karpe på 35-40 cm blev fisket op og stjålet fra den indhegnede dam. Ifølge ejeren var der tydelige tegn på, at tyven havde rodet rundt i dammen.

Ferritslev: 18-årig taget med narko i blodet

Torsdag eftermiddag klokken 16.49 standsede politiet en bil på Ørbækvej i Ferritslev. Føreren, en 18-årig mand fra Svendborg Kommune, blev sigtet, da en narkotest på stedet viste, at han var påvirket af euforiserende stoffer.

Kerteminde: Civil borger stoppede spritbilist i kabinescooter

Torsdag aften klokken 21.24 greb en civil borger resolut ind, da han observerede en kabinescooter, der slingrede faretruende på Fynshovedvej i Kerteminde. Borgeren fik standset scooteren, og da politiet nåede frem, viste det sig, at føreren – en 31-årig mand fra Vejen Kommune – var kraftigt påvirket af alkohol. Han er nu sigtet for spirituskørsel.

Odense hårdt ramt af indbrud

Flere steder i Odense har der det seneste døgn været indbrud. På Enggade i Odense C slap tyven afsted med en taske, der indeholdt nøgler, makeup, kort og kontanter. Tyven stjal også en bil, som nøglerne passede til. Indbruddet skete onsdag aften klokken 23.00, og der var ikke tegn på opbrud, da døren sandsynligvis havde været ulåst.

Torsdag klokken 11.30 blev der igen meldt om indbrud i Odense C, denne gang på Baumgartensvej, hvor tyven brød døren op. Her er det endnu uklart, hvad der præcist blev stjålet.

Også Odense SØ, Odense M og Odense N har været ramt af indbrud torsdag. Smykker blev blandt andet stjålet fra boliger på Slørhatten, Carl Blochs Vej og Søhusvej, mens et indbrud på Hvenekildeløkken i Odense NØ tilsyneladende ikke medførte tyvekoster.

Svendborg: Spirituspåvirket bilist stoppet midt om natten

Klokken 02.05 natten til torsdag standsede politiet en 24-årig mand fra Svendborg Kommune på Frederiksgade i Svendborg. Det viste sig, at han var spirituspåvirket og derfor blev sigtet af politiet.

Nets afslører årsag til betalingskaos: »Sjælden komponentfejl«

0

FINANS. I flere timer lørdag aften oplevede tusindvis af danskere, at betalingskortene svigtede i butikker, på festivaler og ved betalingsanlæg som Storebæltsbroen.

Nu melder Nets omsider ud med årsagen til det omfattende nedbrud, der skabte problemer landet over.

Ifølge en pressemeddelelse fra Nets skyldtes nedbruddet en »sjælden komponentfejl« i virksomhedens bagvedliggende infrastruktur, som bliver håndteret af en unavngiven global partner. Fejlen var så alvorlig, at Nets’ backup-system, der normalt skal træde til i tilfælde af nedbrud, heller ikke virkede.

»Vi blev ramt af en komponentfejl af en sjælden karakter, som hverken vi eller vores leverandør har set før, og som gjorde os ude af stand til hurtigt at genetablere normal drift,« siger Allan Bonke, landechef hos Nets, i pressemeddelelsen.

Nets understreger samtidig, at nedbruddet ikke skyldtes et cyberangreb.

Uafsluttede betalinger skabte problemer

Lørdagens nedbrud varede fra cirka klokken 19 til 22 og fik store konsekvenser for både bilister og festivalgæster.

Bilister på Storebæltsbroen strandede i lange køer, fordi betalingssystemerne var ude af drift. Samtidig blev festivaler som Grøn Koncert hårdt ramt, da gæster ikke kunne betale for mad, drikkevarer og andre varer.

Nogle restauranter oplevede endda at måtte lade kunderne gå med ubetalte regninger, fordi kortbetalingerne ikke fungerede, oplyser DR Nyheder.

Nets erkender også i pressemeddelelsen, at flere kunder efterføgende har oplevet fejltrækninger eller reservationer af beløb, som de ikke har brugt. Problemerne er ifølge Nets ved at blive løst i tæt samarbejde med datacentraler og banker.

»Disse hændelser er ved at blive håndteret og løst,« oplyser Nets ifølge DR Nyheder.

Tiltag for at undgå gentagelser

Nets er nu gået i gang med at indføre nye sikkerhedstiltag, som skal forhindre lignende problemer i fremtiden. Ét af tiltagene indebærer en udvidelse af muligheden for offline betaling, der hidtil kun har været tilgængelig med fysiske Dankort.

»Hændelsen i lørdags viste, at denne procedure ikke er forankret blandt en række kunder,« erkender Nets i pressemeddelelsen ifølge Ritzau.

Den nye offline-løsning skal implementeres bredere – særligt i supermarkeder og apoteker, der betragtes som kritiske for forsyningen af basale varer.

Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om at få Nets til at redegøre nærmere for hændelsesforløbet, og hvordan selskabets beredskabsplaner ser ud.

Ifølge Ritzau har Nets – der siden 2020 har været ejet af den italienske betalingskoncern Nexi – en markedsandel i Danmark på op mod 80 procent inden for kortbetalinger.

Fyn rundt: Stjal 60 pakker cigaretter, kørte knallert beruset og fyldte bil med skrald

0

KRIMI. Døgnrapporten fra Fyns Politi byder på lidt af hvert fra rundt omkring på øen onsdag den 23. juli. Her er et hurtigt overblik over nogle af de mere bemærkelsesværdige hændelser.

I Assens lykkedes det tirsdag aften en endnu ukendt mand at stjæle ikke færre end 60 pakker cigaretter fra en butik på Nørre Alle. Ifølge anmeldelsen til politiet distraherede gerningsmanden en medarbejder, inden han stak af med tyvekosterne.

Også i Nyborg har ukendte gerningspersoner været på spil. En bilejer fik sig mandag en kedelig overraskelse på Svanedamsgade. Her var venstre bagerste siderude på bilen brudt op, og inde i køretøjet fandt bilejeren en større samling cigaretskodder, pistacienøddeskaller, en tom vodkaflaske og to Faxe Kondi-flasker efterladt.

I Otterup gik det onsdag eftermiddag galt for en 37-årig kvinde fra Nordfyns Kommune, da hun kørte på sin knallert på Hasmark Gade. På grund af sol i øjnene ramte kvinden et vejskilt, og da politiet ankom og testede hende, viste alkometeret en promille over det tilladte. Kvinden blev derfor sigtet for spirituskørsel.

Odense har også sin del af døgnrapporten. Onsdag aften klokken 21.01 standsede politiet en bilist på Grønløkkevej, som viste sig at være i besiddelse af salgsposer med euforiserende stoffer. Den 28-årige mand fra Odense blev sigtet og desuden testet positiv for narkotika.

På Tyrsbjergvej i Odense NV havde ukendte gerningspersoner søndag den 20. juli brudt et vindue op og stjålet smykker fra en bolig.

I Egeparken i Odense NØ blev en 27-årig mand onsdag aften klokken 20.50 ligeledes sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Tidligere på aftenen blev en 23-årig mand fra Nordfyns kommune sigtet for samme forseelse på Slørhatten i Odense SØ.

I Broby måtte en borger på Birkevej konstatere, at to udendørs væglamper var blevet afmonteret og stjålet.

På Langeland oplevede en bilejer tirsdag eftermiddag, at nummerpladen på hans varebil var faldet af på Schnohrsvej i Rudkøbing. Det blev anmeldt til politiet.

I Stenstrup ved Svendborg blev der begået indbrud på Krarupvej, hvor gerningspersonen knuste en rude i en dør. Herfra blev der stjålet forskelligt værktøj og byggematerialer.

Endelig måtte en borger på Brobæklunden i Odense S konstatere, at cyklens fordæk var blevet skåret op af ukendte gerningspersoner.

Når mediernes ord vælter ud af proportioner

0

LEDER. Mandag udsendte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) et varsel af typen kategori 3, som ifølge deres skala betyder »meget farligt vejr«. Varslet gjaldt kraftig regn i dele af landet, særligt Sydsjælland og Lolland-Falster, hvor regnmængderne ganske vist var store – visse steder over 160 millimeter på få dage.

Men er ordvalget »meget farligt vejr« virkelig på sin plads, når vi taler om kraftige sommerregnbyger i Danmark?

Når vi medier – og herunder også vores egne redaktioner – ukritisk viderebringer dramatiske betegnelser som »meget farligt vejr«, sender vi en klar besked til læserne om, at situationen er akut, truende og potentielt livsfarlig. Men selvom kraftige regnmængder bestemt kan skabe store gener – oversvømmelser af veje, kældre under vand og åer, der går over bredderne – er det sjældent, at situationen reelt truer menneskeliv.

Og netop derfor er vores ordvalg så vigtigt. Ord er aldrig bare ord. De skaber virkelighed og kan i sig selv være med til at øge bekymringen hos borgerne. Især blandt ældre eller særligt sårbare borgere, der hurtigt kan opleve unødig frygt og bekymring, når varslerne fra myndigheder og medier bliver overdrevne eller dramatiske.

Når vi ser nærmere på historiske data fra DMI, Miljøstyrelsen og andre klimainstanser, fremgår det, at Danmark ganske rigtigt oplever mere nedbør, end vi gjorde for 50 eller 100 år siden. Antallet af skybrud er steget markant, og vi skal vænne os til kraftigere og mere intense nedbørshændelser i fremtiden. Men disse fakta bør ikke føre til, at vi som medier ukritisk gentager betegnelser som »meget farligt vejr«, der i årtier har været reserveret til naturfænomener med reel risiko for liv og helbred – storme, tornadoer og ekstreme vindforhold.

Vi skal ikke spille hellige. Også vi har viderebragt DMIs dramatiske ord. Men når vi medier vælger at løbe med på overdrevne betegnelser fra myndighederne, øger vi måske antallet af klik, delinger og læsere, men vi risikerer samtidig at skabe en overdreven frygtkultur, som ikke er i proportion med virkeligheden.

Derfor vil vi på vores medier fremadrettet være endnu mere opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer om vejret. Det betyder ikke, at vi ikke skal informere borgerne tydeligt, grundigt og ansvarligt. Tværtimod. Vi vil fortsat sikre, at vores læsere får den nødvendige viden, så de kan tage deres forholdsregler.

Men lad os gemme de dramatiske ord til de dage, hvor der er reel fare for liv og helbred. For mediernes vigtigste opgave er fortsat at skabe klarhed – ikke frygt. Lad os derfor tænke os godt om, inden vi lader ordene løbe af med os.

Fyn ramt af våd og kaotisk tirsdag: Her gik det galt

0

KRIMI. Fyns Politi måtte tirsdag rykke ud til en række hændelser, hvor både det våde sommervejr og påvirkede bilister satte deres tydelige præg på døgnrapporten.

På den Fynske Motorvej ved Ejby fik en bilist tirsdag aften klokken 20.28 en grim oplevelse. Bilisten mistede vejgrebet i den kraftige regn og ramte autoværnet, hvilket fik bilen til at snurre rundt flere gange. Køretøjet fik store skader på alle sider, og føreren slap med mindre personskader. Bilen måtte afhentes af Falck.

Tidligere på dagen, klokken 16.30, skete et lignende uheld ved Aarup på motorvejen. Her mistede en bilist herredømmet på grund af akvaplaning og snurrede rundt om sin egen akse, inden bilen ramte autoværnet og blev totalskadet. Bilisten kom umiddelbart ikke til skade, men blev bragt til OUH for sikkerheds skyld.

I Faaborg-Midtfyn Kommune måtte politiet gribe ind over for to bilister, som begge var påvirkede af euforiserende stoffer. En 32-årig mand fra Odense blev klokken 21.42 stoppet på Assensvej i Ringe, mens en 33-årig mand fra lokalområdet blev standset klokken 18.09 på Faaborgvej i Gislev. Sidstnævnte havde desuden tidligere mistet retten til at køre bil.

Også i Nyborg blev en 24-årig mand fra Faaborg-Midtfyn standset på Havnegade klokken 16.48. Han var ligeledes påvirket af euforiserende stoffer og blev sigtet på stedet.

Odense var også på døgnrapporten med to sager. På Carlsen-Skiødts Vej blev en 19-årig mand klokken 21.18 fundet i besiddelse af euforiserende stoffer samt en lille foldbar kniv under en ransagning. Han er nu sigtet for både overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og knivloven.

Tidligere samme dag klokken 11.59 skete et harmonikasammenstød med tre involverede biler på Kertemindevej i Agedrup. En bilist nåede ikke at reagere, da trafikken pludselig stoppede, og han påkørte bilen foran sig, som efterfølgende ramte endnu en bil. Ingen personer kom til skade.

I Svendborg er politiet også på jagt efter gerningsmænd, der har været på spil. Fra en bil parkeret på Mølmarksvej blev der stjålet en nummerplade, hvor skruerne stadig sad tilbage i bilen. Og på Fruerstuevej fik politiet en anmeldelse om hærværk, hvor en stor sten på størrelse med en fodbold samt en trækævle blev kastet gennem taget på en hytte.

Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af sagerne.

Pas på, hvor du træder: Regnvandet kan være fyldt med skadelige bakterier

0

SUNDHED. Massive mængder regn, der de seneste døgn har ramt store dele af Danmark, har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at udsende en klar advarsel.

De store regnskyl skaber risiko for oversvømmelser, der kan føre kloakvand med sundhedsskadelige bakterier og vira med sig ind i danskernes hjem.

»Bliver man ramt af oversvømmelse, skal man være særligt opmærksom på, om man kommer i kontakt med kloakvand,« lyder advarslen fra Anne Hempel-Jørgensen, overlæge og sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ifølge overlægen indeholder kloakvand bakterier, vira og mikroorganismer fra mennesker og rotters afføring, og det giver øget risiko for infektioner.

»Det kan betyde risiko for infektioner og gener fra mave, tarm og åndedrætsorganer,« forklarer Anne Hempel-Jørgensen.

Hun råder derfor til, at man hurtigt fjerner vand og fugt i boligen for at forebygge skimmelsvamp. Hvis der er tale om overfladevand eller regnvand i kælderen eller andre dele af boligen, kan man nøjes med at tørre op og rengøre med vand og sæbe.

Men er man ramt af kloakvand eller kloakslam, skal man passe særligt på og beskytte sig grundigt med værnemidler som gummistøvler og langskaftede gummihandsker. Kloakvandet må aldrig komme i kontakt med huden, øjnene eller munden.

»Tøj, der bruges til oprydningsarbejdet, skal vaskes ved så høj temperatur som muligt – helst over 80 grader,« lyder anbefalingen fra Anne Hempel-Jørgensen.

Haven kan også blive ramt

Også i haven skal man være ekstra på vagt, hvis slam eller sediment efter oversvømmelse har lagt sig på græsplænen eller andre områder. Selvom risikoen her generelt er mindre, gælder stadig strikse hygiejniske regler.

»Du skal undgå at få rester af slam eller sediment på huden, i øjne eller mund, og huske grundig håndvask og skift af fodtøj, når du går indendørs. Du bør undgå at lade børn lege på nyligt forurenet jord,« siger Anne Hempel-Jørgensen, der samtidig beroliger med, at forureningen typisk forsvinder af sig selv efter nogle uger eller få måneder.

Myndigheder og kommuner kan kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed med sundhedsfaglige spørgsmål relateret til oversvømmelserne, mens borgere bør henvende sig til egen læge eller vagtlæge ved bekymringer omkring helbredet.

Styrelsen opfordrer samtidig til, at man følger rådene om forsigtighed og i tvivlstilfælde søger vejledning hos rengøringsfirmaer eller ens forsikringsselskab.

Jordskred spærrer delvist Fynske Motorvej ved Nyborg

0

TRAFIK. Tirsdag aften er første vognbane på Fynske Motorvej i østgående retning blevet spærret som følge af et mindre jordskred umiddelbart efter afkørslen ved Nyborg Ø.

Det meddeler Fyns Politi på det sociale medie X (tidligere Twitter):

»Fynske Motorvej, østgående, umiddelbart efter Nyborg Ø, er 1. vognbane spærret pga. mindre jordskred. Beredskaber på stedet mhp. oprydning. Kør efter forholdene og følg anvisningerne,« skriver politiet.

Politiet opfordrer bilisterne til at udvise forsigtighed, sænke farten og være opmærksomme på skiltningen og anvisningerne fra beredskabspersonalet.

Hændelsen kommer efter længere tids kraftig nedbør, som tidligere på dagen også gav problemer med akvaplaning og store vandmængder på motorvejen, især på Vestfyn.

Myndighederne forventer, at oprydningsarbejdet vil vare ud på aftenen, og opfordrer trafikanter til at holde sig opdaterede om situationen.

DMI nedjusterer varsel – men uvejret er ikke overstået endnu

0

VEJRET. Efter et døgn med varsler om kraftige regnskyl og »meget farligt vejr« ser situationen tirsdag formiddag en smule lysere ud for flere byer i Trekantområdet. DMI har netop nedgraderet sit varsel fra kategori 3, betegnet som »meget farligt vejr«, til kategori 2, »farligt vejr«, for Fredericia, Vejle og Kolding. Middelfart ligger dog stadig under kategori 3 og skal desuden være særligt opmærksom på risikoen for lokale oversvømmelser.

Det fremgår af en frisk opdatering fra DMI, der tirsdag formiddag har gjort status på de massive regnmængder, som siden mandag har hærget store dele af Danmark. Flere steder har man målt store nedbørsmængder – eksempelvis er der faldet hele 110 mm regn i Neble på Møn, og lidt øst for Nykøbing Falster er der registreret 95 mm.

Selvom varslet for Fredericia, Kolding og Vejle nu er rykket tilbage til kategori 2, advarer DMI fortsat om, at der frem til tirsdag aften kan falde mellem 50 og 80 mm regn i området. Der er dermed stadig tale om »farligt vejr«, som kan skabe trafikale problemer og forstyrrelser i forsyningen.

»En front med regn og byger vil det næste døgns tid ligge stort set stille over den sydlige del af Danmark. I løbet af tirsdagen dannes et lavtryk over området, der giver fronten ny energi og skaber kraftig eller særdeles kraftig regn til den sydlige del af landet,« forklarer DMI’s vagthavende meteorolog Henning Gisselø.

Specielt Middelfart Kommune står fortsat til at opleve kraftig regn med over 80 mm, og her har DMI ydermere udsendt et særligt varsel om lokale oversvømmelser. Vandstanden i åer og søer forventes at stige, hvilket kan give oversvømmelser langs vandløb og i lavtliggende områder.

Den seneste melding fra GF Forsikring tirsdag formiddag viser imens, at antallet af skadesanmeldelser fortsat er beskedent. Forsikringsselskabet opfordrer dog bilister til fortsat at udvise forsigtighed, da vejene hurtigt kan blive farlige på grund af akvaplaning.

DMI følger situationen nøje og opdaterer varslerne løbende. Lokale borgere opfordres derfor fortsat til at holde sig orienteret om vejret, tage nødvendige forholdsregler og følge myndighedernes anbefalinger.

Danskerne slipper billigt – forsikringsselskab melder om få skader trods uvejret

0

VEJRET. Selvom DMI har varslet voldsomt og farligt vejr, har de regnskyl, der siden mandag aften har ramt store dele af landet, endnu ikke ført til mange forsikringsskader – i hvert fald ikke hos GF Forsikring.

Forsikringsselskabet oplyser tirsdag formiddag, at de indtil videre kun har modtaget en lille håndfuld anmeldelser fra kunderne.

»Her til formiddag kan vi konstatere, at der kun har været en lille håndfuld skadeanmeldelser efter regnmængderne. Men vi er opmærksomme på, at situationen kan udvikle sig hen over det kommende døgn, så vi har fuld fokus på at være der for medlemmerne med hjælp og gode råd,« siger Martin Rundager, direktør for Skadehjælp hos GF Forsikring, der forsikrer over 380.000 danskere.

Danskerne er ifølge direktøren efterhånden blevet gode til at tage deres forholdsregler mod vandmasserne. Derfor mener han, at de mange varsler og de gode råd, som løbende er blevet formidlet af medierne, har haft en positiv effekt.

»Man kan sige, at vi er blevet ‘vant til vandet’, forstået på den måde, at folk generelt er gode til at følge de gode forebyggelsesråd, som også medierne har været gode til at formidle til boligejerne,« siger Martin Rundager.

Men selvom boligejerne har taget regnvarslet alvorligt, kan situationen stadig ændre sig drastisk. Derfor opfordrer forsikringsselskabet bilisterne til at være ekstra opmærksomme, da det kraftige regnvejr kan føre til farlige situationer på vejene – især i forbindelse med akvaplaning.

»I denne ferietid er der mange, som kører i områder, hvor de ikke kender vanddybden og vejenes beskaffenhed. Her er det gode råd, at man aldrig bør køre ud i vand, hvor man ikke kender dybden – og så skal man selvfølgelig huske at lette trykket på speederen,« siger Martin Rundager.

GF Forsikring henviser samtidig til Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside, hvor bilisterne kan finde flere råd til sikker kørsel i regnvejr.

Efteranmeldt voldssag fra Ørbæk Marked på politiets travle døgnrapport

0

KRIMI. Fyns Politi havde nok at se til mandag den 21. juli, hvor døgnrapporten vidner om en del opgaver rundt på øen.

Før vi kigger nærmere på mandagens hændelser, er der dog en ældre sag, der først blev anmeldt i går.

Her modtog politiet en efteranmeldelse om et voldeligt overfald, der fandt sted sent om aftenen den 12. juli ved Ørbæk Marked på Svendborgvej. Offeret, en mand, blev slået fire-fem gange i ansigtet af flere gerningsmænd, og måtte efterfølgende søge behandling på skadestuen.

Mandagen bød også på flere nye episoder.

Blandt andet blev en 20-årig mand fra Esbjerg standset på Langelandsgade i Odense natten til mandag. En alkometertest afslørede, at han havde for meget alkohol i blodet, og han blev derfor sigtet for spritkørsel.

Senere på eftermiddagen måtte politiet rykke ud til et færdselsuheld på den Fynske Motorvej ved Odense SV. Tre biler stødte sammen efter en pludselig opstået kø. Uheldet førte til store materielle skader, men ingen personer kom til skade.

Odense har desuden været udsat for flere indbrud. Tyve slap afsted med en lampe fra en adresse på Stadionvej efter at have brudt døren op. Også på Rydsåvej i Odense NV fik ubudne gæster adgang via en opbrudt lås og stjal smykker.

Nummerpladetyve har også været aktive på Fyn. I Odense NV, Veflinge og Skamby er flere nummerplader blevet stjålet fra både varebiler, lastbiler og sættevogne hen over weekenden.

Kort efter midnat natten til mandag blev en 35-årig mand fra Fredericia sigtet i forbindelse med en sag om brugstyveri af en varebil. På ham fandt politiet fire salgsbreve med euforiserende stoffer.

Fyns Politi efterforsker fortsat sagerne.

DMI skærper vejret yderligere – Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle omfattet af »meget farligt vejr«

0

VEJRET. Det voldsomme regnvejr, der siden mandag har bevæget sig ind over landet, tager nu til i styrke. DMI har mandag eftermiddag opgraderet sit varsel for blandt andet Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle. Kommunerne ligger nu i kategori 3, som er det højeste niveau af varsling og betegnes som »meget farligt vejr«.

Opgraderingen kommer efter, at prognoserne viser, at regnfronten, der er parkeret over Danmark, vil give endnu større nedbørsmængder end først forventet. Frem til tirsdag aften forventes der således nu at falde mere end 80 millimeter regn i området – og nogle steder helt op til 120 millimeter eller mere.

Det er næsten dobbelt så meget som hele juli måneds gennemsnitlige nedbørsmængde på 65,8 millimeter. Det massive regnskyl øger risikoen yderligere for lokale oversvømmelser, da jorden allerede mange steder er mættet med vand.

»De store mængder regn medfører en hurtig og markant stigning i vandstanden i vandløb og søer. Dette kan føre til oversvømmelser langs vandløb og søer, men også i lokale lavninger og flaskehalse, hvor vandet ikke kan ledes hurtigt nok væk,« skriver vagthavende meteorolog Marie Timm fra DMI i en opdatering mandag eftermiddag klokken 15.30.

Fyns Politi har i forbindelse med opgraderingen også udsendt en advarsel på det sociale medie X, hvor de opfordrer borgerne til at tage situationen alvorligt og sikre sig mod oversvømmelser:

»I åer og søer kan vandstanden blive højere end normalt som følge af eventuelle store regnmængder. Bor du nær sådanne og af og til oplever høj vandstand, så tag dine forholdsregler. Flyt værdigenstande, biler og andet.«

Med kategori 3-varslet anbefaler DMI, at man følger myndighedernes råd, og er ekstra opmærksomme på, hvordan vejrsituationen udvikler sig lokalt. 

Samtidig er forsikringsselskaber som Alm. Brand, If, Topdanmark, Codan og GF Forsikring tidligere mandag gået ud med anbefalinger om, at man sikrer sit hjem bedst muligt mod oversvømmelser. Det indebærer blandt andet, at man renser tagrender og afløb, løfter værdifulde ejendele op fra kældergulvet og hjælper naboer, der eventuelt er bortrejst.

Mens store dele af Trekantområdet nu ligger under det højeste varselsniveau, går nabokommuner som Haderslev, Billund og Vejen den modsatte vej og ligger fortsat i kategori 2, betegnet »farligt vejr«. Her ventes der altså lavere mængder nedbør, men stadig med risiko for skybrud og lokale oversvømmelser.

Se kortet her.

Forsikringsselskaber slår samlet alarm – risiko for massive regnskader

0

VEJRET. Danmark står overfor et voldsomt vejrskifte med kraftig regn, lokale skybrud og risiko for store oversvømmelser. Flere forsikringsselskaber går nu ud med klare opfordringer og gode råd til boligejerne om, hvordan man bedst beskytter sit hjem mod de store mængder nedbør, som DMI har varslet i de kommende døgn.

Hos If Forsikring understreger boligchef Helene Ibsen, at de kraftige regnskyl kommer på et uheldigt tidspunkt, hvor mange danskere er bortrejst på ferie.

»Det markante vejrskifte rammer, mens mange danskere er bortrejst på ferie. Kraftig regn og skybrud kan føre til skader på kort tid – især hvis ingen er hjemme til at reagere. Derfor er det vigtigt at sikre sin bolig i tide og forebygge eller begrænse skader,« siger Helene Ibsen og fortsætter:

»Har man værdifulde genstande i kælderen, bør de flyttes op i højden eller til et andet rum. Det er ofte de små forberedelser, der gør den store forskel.«

Hos Codan og Alm. Brand deler man bekymringen. Direktør i Skade, Lis Katz Krefeld, opfordrer boligejerne til at være ekstra omhyggelige med de små, men effektive foranstaltninger.

»Mange af vores kunder gør allerede en stor indsats for at sikre deres bolig, og i mange tilfælde kan risikoen for skader mindskes med simple tiltag som at rense tagrender og løfte uvurderlige ejendele mindst 30 cm op fra kældergulvet, så de ikke risikerer vandskade, hvis uheldet er ude,« siger hun.

Særligt alvorligt kan det blive i de områder, der er placeret i DMI’s kategori 3, som for eksempel Hedensted og dele af Fyn, hvor der ventes over 80 mm regn på kort tid.

Martin Rundager, direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, opfordrer borgerne til at tænke bredere end blot deres eget hjem.

»Når der er et vejrvarsel i kategori 3, betyder det, at vandet kan forårsage store skader. Derfor er det ekstra vigtigt at forberede sig bedst muligt. Her er det også vigtigt, at hjælpen rækker ud over egen matrikel til naboer, familie og venner, der er på ferie. En lille hjælp kan gøre en stor forskel for den enkelte husejer,« siger Martin Rundager.

Forsikringsselskaberne har samlet en række konkrete råd, der kan hjælpe med at sikre boligen:

  • Rens afløb, tagrender og nedløbsrør, og tjek afløbsriste for blade og snavs.
  • Fjern eller hæv genstande mindst 30 cm fra gulvet i kælderen.
  • Luk alle vinduer og døre grundigt, og brug eventuelt vandsikringstape ved åbninger.
  • Sørg for, at løse genstande i haven som havemøbler ikke kan flytte sig og forårsage skader.
  • Få naboer eller venner til at holde øje med boligen, hvis du selv er bortrejst.

Varslingen gælder fra mandag eftermiddag til tirsdag aften, men nedbøren forventes at aftage først onsdag. Forsikringsselskaberne anbefaler, at man holder øje med udviklingen og reagerer hurtigt, hvis der opstår skader.

Storebæltsbroen har lært lektien – fremover går bommene op efter 15 minutter

0

FINANS. Weekendens omfattende betalingskaos hos Nets får nu Sund & Bælt til at ændre nødproceduren ved Storebæltsbroen. Det fortæller selskabet mandag formiddag til TV 2.

Beslutningen kommer efter lørdagens store nedbrud hos betalingsvirksomheden Nets, hvor bilister ved Storebæltsbroen måtte holde i lange køer, fordi kortbetalinger blev lammet over hele Danmark og resten af Norden.

I modsætning til Øresundsbroen, der lod bilister passere uden betaling under nedbruddet, valgte Storebæltsbroen at holde bommene nede. Resultatet var køer på op mod 30 minutter.

Den fremgangsmåde bliver nu ændret, fortæller vicedirektør i Sund & Bælt, Helene Holm Heitmann, til TV 2:

»Hvis det her sker en anden gang, så åbner vi bommene, hvis der er kø på over 15 minutter.«

Helene Holm Heitmann fortæller videre til TV 2, at Sund & Bælt lige nu undersøger, om virksomheden skal samarbejde med andre betalingsudbydere end Nets for at undgå lignende problemer i fremtiden.

DMI skærper varsel: Nu ligger store dele af Trekantområdet i kategorien “farligt vejr”

0

VEJRET. Kraftig regn og risiko for skybrud har præget DMI’s varsler siden tidligt mandag morgen. Nu er varslerne skærpet, og store dele af Danmark ligger under kategorien »farligt vejr«.

Det gælder også Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, som alle er placeret i kategori 2 af DMI’s vejrsystem. Fra mandag klokken 16.00 til tirsdag klokken 21.00 varsler DMI mellem 50 og 80 mm regn, og de store mængder nedbør kan føre til lokale oversvømmelser og store gener i trafikken.

Indtil mandag eftermiddag gælder desuden en risikomelding for kraftig regn og lokale skybrud i området. Her kan der falde mellem 25 og 35 mm på bare seks timer, ligesom lokale skybrud med over 15 mm nedbør på en halv time er mulige.

Mens Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding ligger i kategori 2, er situationen endnu mere markant i naboområderne, herunder Hedensted og store dele af Fyn, der er placeret i kategori 3 – betegnet som »meget farligt vejr«. Her advarer DMI om endnu større nedbørsmængder på over 80 mm i samme tidsrum.

Kategori 2, hvor store dele af Trekantområdet er placeret, betyder ifølge DMI, at man skal være særligt opmærksom og forberedt på, at vejret kan påvirke både trafik og forsyning. DMI opfordrer derfor borgere til at følge myndighedernes råd og være ekstra opmærksomme, når de bevæger sig udendørs.

Fronten med kraftig regn forventes at ligge næsten stille over landet og kan ifølge prognoserne give nedbør helt frem til onsdag, omend nedbøren vil aftage gradvist.

Se hele kortet her.

Krav til Nets efter stort nedbrud: Skal redegøre for sikkerheden

0

FINANS. Efter at tusindvis af danskere lørdag måtte lade betalingskortet blive i lommen, kræver Erhvervsministeriet nu svar fra betalingsvirksomheden Nets.

Ministeriet har mandag formiddag bedt Finanstilsynet om at kræve en redegørelse fra Nets. Det oplyser Erhvervsministeriet i en skriftlig kommentar til Ritzau.

»Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om en redegørelse fra Nets for lørdagens nedbrud og om Nets’ beredskabsplaner over for sådanne hændelser,« lyder det i kommentaren fra ministeriet, som ikke har yderligere bemærkninger til sagen.

Lørdagens nedbrud hos Nets ramte hårdt, da betalingsterminaler og netbanker pludselig stod stille over hele landet. Nedbruddet, der varede cirka tre timer indtil klokken 22, ramte både Danmark, Norge og Sverige samt enkelte brugere i andre europæiske lande.

Nets har endnu ikke fundet frem til årsagen, men virksomheden understregede søndag, at nedbruddet ikke skyldtes »ekstern ondsindet påvirkning«.

Selskabet har samtidig lovet, at det nu vil undersøge, hvordan systemets robusthed kan forbedres, så lignende situationer fremover undgås.

Nedbruddet skabte store gener flere steder i landet. Blandt andet i Tivoli i København og på festivalen Grøn Koncert kunne gæsterne pludselig ikke betale med kort.

Men også bilister ved betalingsanlæggene ved Storebæltsbroen oplevede massive problemer. Ifølge Sund & Bælt opstod der lange køer ved broen med ventetider på op mod 30 minutter. Bilister med Brobizz eller nummerpladebetaling blev dog ikke direkte påvirket.

Sund & Bælt meddeler desuden, at man nu vil gennemgå sine nødprocedurer og kræve, at Nets leverer en handleplan, så der fremover hurtigt kan gives klar besked, hvis lignende nedbrud skulle opstå igen.

Det er endnu uklart, hvornår Nets’ redegørelse skal være klar.

Betalingskaos var ikke bare et teknisk nedbrud – det var et komplet ledelsessvigt

0

LEDER. Det massive betalingskaos, der ramte Storebæltsforbindelsen, da Nets gik ned, fik bilister til at sidde fast i stegende sommervarme uden løsning, uden plan og uden ansvarlig ledelse. Men denne sag handler ikke kun om et teknologisk sammenbrud. Det handler i høj grad om fejlslagen kommunikation, manglende nødprocedurer og et tydeligt ledelsesmæssigt ansvarssvigt.

Mindst tre ting gik galt:

For det første fandtes der ingen nødprocedurer, der virkede – hverken hos Nets eller hos Storebæltsforbindelsen. Når kritisk infrastruktur som betaling og trafikstyring svigter, må man forvente, at der er procedurer, som kan sikre borgerne hurtigt og effektivt. Det var ikke tilfældet her.

For det andet turde eller ville ingen i ledelsen tage nødvendige beslutninger. Selv den yngste kontorelev kunne have spurgt: »Skal vi ikke bare åbne bommene?« Men i stedet virkede det, som om ledelsen gemte sig bag mails og standardfraser som »vi følger vores faste procedurer«. Måske fordi en sådan beslutning ville koste penge.

For det tredje fejlede kommunikationen totalt. Ingen kommunikerede klart til bilisterne, der blev efterladt i køen uden informationer. De måtte i stedet afreagere på sagesløse medarbejdere i betalingsanlæggene. Samtidig svigtede politiet, som opfordrede bilisterne til at »tage det med et smil«, i stedet for klart at melde ud til Storebæltsforbindelsen: »Åbn bommene nu – for folks sikkerhed, ikke mindst jeres medarbejderes.«

Imens kunne bilisterne, der sad fast i op mod 30 graders varme, via sociale medier følge med i, hvordan Øresundsbroen havde håndteret situationen langt mere kompetent og ladet bilisterne køre gratis igennem. Storebæltsforbindelsens stædighed og passivitet skabte frustration, panik og selvtægt. Resultatet blev en massiv shitstorm.

Det var pinligt, det var farligt, og det burde aldrig være sket.

Dette er derfor ikke bare et teknisk nedbrud. Det er en alvorlig ledelses- og kommunikationskrise forklædt som et teknisk problem. Staten bør stille langt højere krav til Nets og Storebæltsforbindelsen, for kritisk infrastruktur kræver kritisk dømmekraft. Den har disse organisationer tydeligvis ikke haft i denne sag.

Ny analyse punkterer myte: Kvinders barsel påvirker næsten ikke pensionen

0

PENSION. En helt ny analyse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen gør op med myten om, at kvinders barsel er årsagen til, at de har lavere pension end mænd. Analysen viser, at barslen isoleret set kun har en meget lille effekt på kvinders pensionsformue. Derimod har beslutningen om at gå ned i tid efter barslen langt større konsekvenser for kvindernes pensionsopsparing.

Gennem årene har flere undersøgelser peget på, at pensionsforskellen mellem mænd og kvinder vokser med tiden på arbejdsmarkedet, hvor kvinders barsel ofte er blevet fremhævet som en betydelig forklaring. Men ifølge F&P’s pensionsdirektør, Jan V. Hansen, er dette en myte:

»Overraskende mange har i dag et job, hvor de automatisk får opretholdt indbetalingerne til deres pensionsordning i de perioder, hvor de får barselsdagpenge uden løn. Og det betyder, at faldet i kvinders pensionsindbetalinger ikke er nær så stort, som man har forestillet sig,« siger Jan V. Hansen.

Analysen viser konkret, at kvinders samlede pensionsindbetalinger blot falder med 8.600 kroner i løbet af 12 måneder efter fødslen af det første barn, sammenlignet med indbetalingerne før fødslen.

»Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at faldet i pensionsindbetalinger under barslen er væsentligt mindre end faldet i lønnen – 13 procent mod 22 procent,« forklarer Jan V. Hansen.

Øremærket barsel øger kvinders løn

Analysen viser samtidig, at indførelsen af øremærket barsel til mænd har medført en positiv udvikling for kvinderne. Kvindernes løn og pensionsindbetalinger stiger nemlig i barnets første leveår, efter at de nye regler blev indført. Det skyldes, at mødrene i gennemsnit holder lidt kortere barsel uden løn, mens fædrene holder mere barsel.

»Øremærket barsel betyder, at forældrene fordeler ugerne med barselsdagpenge lidt mere ligeligt end tidligere. Konsekvensen for løn og pension er, at mødrene i det første år efter barnet er født får 20.000 kroner mere i løn med de nye regler, mens pensionen stort set er uændret, fordi mødrene allerede blev kompenseret med pension før de nye regler,« siger Jan V. Hansen.

Deltid er den reelle årsag

Når andre analyser alligevel viser, at børnefødsler har stor betydning for kvinders samlede indkomst gennem livet, skyldes det ifølge Jan V. Hansen ikke primært barselsperioden.

»Særligt beslutningen om lavere arbejdstid i årene efter barslen har markant større betydning for kvinders lavere pension sammenlignet med mænds pension. Når først barslen er slut, vælger mange mødre at arbejde på nedsat tid i en årrække. Det – og altså ikke barslen i sig selv – er en væsentlig årsag til, at kvinder ved pensionsalderen har lavere pension end mænd,« forklarer han.

Efter kvinder får deres første barn, fordobles andelen, der arbejder deltid, viser analysen. Fem år efter det første barns fødsel arbejder hele 40 procent af mødrene på deltid, mod kun 20 procent før barnet blev født.

Dermed understreger analysen, at det ikke er barselsperioden, men især kvinders ændrede arbejdsmønstre efter barslen, der skaber de store forskelle i pensionsformuer mellem kønnene.

Voldsomme regnmængder på vej: DMI varsler skybrud og kraftig regn over hele landet

0

VEJRET. Det varme og stabile sommervejr afløses nu af kraftige regnskyl, skybrud og risiko for torden. DMI har udsendt varsler om kraftig regn og lokale skybrud for hele landet, bortset fra Bornholm.

En front med regn og torden er netop gået i land fra sydvest og bevæger sig mandag op over hele landet mod nordøst. Luftmasserne foran fronten er varme og ustabile, og de kan indeholde store mængder vand, hvilket skaber potentiale for kraftige regnskyl, lyder det fra DMI.

Prognoserne svinger en del, da det både handler om regn og lokale byger, men risikoen for kraftig regn er betydelig. Frem til mandag eftermiddag er der udsendt risiko-varsel for kraftig regn med op til 24 mm eller mere på seks timer, hvilket lever op til DMIs kriterier for kraftig regn. Derudover er der også risiko for lokale skybrud, hvor der kan falde 15 mm eller mere på blot en halv time, og regnen kan flere steder være ledsaget af torden.

Fra mandag eftermiddag til tirsdag aften skærpes varslet yderligere, idet der er udsendt et decideret varsel om kraftig regn. Der ventes mellem 50 og 80 mm regn, der især rammer et bredt bælte på tværs af Jylland, over Fyn og videre til Sjælland og Øerne.

Fronten forventes at bevæge sig langsomt hen over landet og næsten gå i stå. Regnen ser ifølge DMI’s seneste prognoser ud til at blive hængende over Danmark frem til onsdag, omend den svækkes noget hen ad vejen.

DMI gør opmærksom på, at der lokalt kan falde en hel måneds nedbør på blot to dage. Den gennemsnitlige nedbørsmængde for juli er på landsplan 65,8 mm, og nogle steder kan altså få op til 80 mm eller mere på kort tid.

Betalingskaos i hele landet – Nets ramt af stort nedbrud

0

FINANS. Mange danskere oplever lige nu, at deres kortbetalinger afvises, når de forsøger at betale i butikker. Problemet har ramt hele landet lørdag aften, og betalingsvirksomheden Nets bekræfter nedbruddet, der tilsyneladende er omfattende.

Over for Ekstra Bladet bekræfter pressechef hos Nets, Søren Winge, problemerne med betalingerne.

»Der er rigtig mange betalinger, der bliver afvist. Vi kender ikke årsagen,« siger han til mediet.

Han forklarer desuden, at det ikke blot er Danmark, som er påvirket, men at betalingsproblemerne strækker sig til hele Norden.

»Lige nu er vores teknikere ved at undersøge, hvor kilden til problemet kan være sammen med de partnere, vi har. Lige nu har jeg ikke noget mere konkret,« siger Søren Winge videre til Ekstra Bladet.

Ifølge betalingsvirksomheden kan butikker forsøge at gennemføre betalinger ved at skifte til offlinemode, der tillader transaktioner uden netadgang.

DMI varsler skybrud og kraftig torden over store dele af landet

0

VEJRET. Fredag den 18. juli har DMI udsendt et varsel om kraftige lokale byger med skybrud og risiko for torden over flere dele af landet.

Varslet gælder Vest-, Midt- og Sønderjylland samt hele Fyn. Derudover er der en øget risiko for kraftige byger med skybrud og torden i Vest- og Nordsjælland, Himmerland, Skanderborg og Århus NV.

Selvom mange steder oplever sol og næsten skyfri himmel, vil der i løbet af dagen kunne dannes kraftige lokale byger med risiko for både torden og skybrud. DMI oplyser, at enkelte byger kan være så intense, at der kan falde mellem 15 og 25 mm regn på blot en halv time – enkelte steder helt op til 30-35 mm på samme korte tid. Dermed er risikoen for skybrud, eller endda dobbelt skybrud, ganske betydelig.

Ifølge DMI defineres et skybrud ved mindst 15 mm nedbør inden for 30 minutter.

Årsagen til de kraftige byger er en ustabil og meget fugtig atmosfære over landet. Der hersker dog usikkerhed om, præcis hvor bygerne vil opstå, og hvor voldsomme de bliver. Derfor opfordrer DMI til ekstra opmærksomhed, især hvis man befinder sig i områderne omfattet af varslet.

Grisetransport væltet ved uheld

0

KRIMI. Døgnrapporten fra Fyns Politi torsdag den 17. juli byder igen på en række uheld og lovovertrædelser.

Trafikuheld med varebil og grisetransport ved Kværndrup

Ved middagstid torsdag skete der et dramatisk trafikuheld på Faaborgvej nær Kværndrup. En personbil forsøgte at overhale en varebil og en traktor med påhængsvogn med grise. Under overhalingen trak varebilen også ud for at overhale traktoren, hvilket resulterede i en kollision med personbilen.

Varebilen snurrede rundt og ramte grisetransporten, der væltede om på siden. Trods uheldets voldsomme karakter kom hverken personer eller dyr noget til, men vejbanen led materiel skade.

Flere spritbilister taget i Assens, Ørbæk og Svendborg

Fyns Politi har desuden stoppet flere bilister påvirket af alkohol og stoffer. En 47-årig kvinde blev torsdag aften standset på Trollesøvej i Assens og sigtet for spirituskørsel.

Også i Ørbæk blev en spritbilist stoppet – en 61-årig mand blev torsdag aften sigtet for spirituskørsel på Hovedgaden.

Tidligt torsdag morgen blev en blot 16-årig knallertfører fra Langeland sigtet for spirituskørsel på Sundbrovej i Svendborg, mens en 28-årig kvinde fra Svendborg kommune kort forinden var blevet sigtet for narkokørsel på Ring Nord i Svendborg.

Indbrud og hærværk flere steder

Onsdag eftermiddag blev der begået indbrud i en bolig på Chr. Lunds Allé i Odense SV, hvor der blev stjålet lamper, mens der i en bolig på Kirkegyden i Odense N blev stjålet kontanter, smykker og medicin ved et indbrud begået tidligere på ugen. Også på Kildensmindevej i Assens har der været indbrud, dog uden at der blev stjålet noget.

I Kerteminde blev en bil på en parkeringsplads på Syberglunden udsat for hærværk, hvor håndtaget i førersiden blev brækket af.

Affald gav sigtelse til 17-årig

En 17-årig kvinde fra Odense blev torsdag morgen sigtet for at have efterladt affald på Dræbyvej i Munkebo. Affaldet stammede fra IKEA, og kvitteringer i affaldet ledte politiet direkte til gerningspersonen, som efterføgende selv fjernede affaldet.

Varmt sommervejr vender tilbage – weekend med op til 27 grader i vente

0

VEJRET. Efter nogle dage med skiftende vejrforhold er sommeren nu på vej tilbage med solskin og varme temperaturer.

Ifølge DMI bevæger et lavtryk over Polen sig torsdag mod syd og svækkes gradvist. En tilhørende frontzone betyder dog, at især den sydlige del af landet vil starte dagen med skyer og stedvis lidt regn eller spredte byger.

Men i løbet af torsdagen vil vejret hurtigt klare op nordfra. Varm luft strømmer ned over landet fra Sverige og giver eftermiddagsvarme på mellem 22 og 27 grader – med Nordjylland som det varmeste sted. I løbet af eftermiddagen og aftenen kan der dog lokalt forekomme enkelte byger, eventuelt med torden, mens man i det nordjyske slipper helt uden regn.

Weekend med ægte sommervarme

Fredag, lørdag og søndag står solen for alvor på programmet med ægte sommervarme over hele landet. Alle tre dage forventes temperaturer på over 25 grader, og kun ganske få steder kan eftermiddagsvarmen udløse lokale byger.

Dermed er det perfekte betingelser for strandture, grillarrangementer og andre udendørs aktiviteter i sommerlandet.

Fyns Politi måtte rykke ud til indbrud, tyverier og uheld

0

KRIMI. Onsdag eftermiddag klokken 14.59 skete der et færdselsuheld i Faaborg på Telemarken. En bilist overså sin ubetingede vigepligt og kørte ud foran en anden bilist, der ikke kunne undgå sammenstødet. Bilisten, der blev påkørt, kørte med cirka 60 km/t. Føreren af bilen, som havde overset vigepligten, blev efterfølgende kørt til sygehuset til kontrol, men slap umiddelbart uden skader.

På Martin Kolds Vej i Kerteminde blev en mand udsat for lommetyveri onsdag aften omkring klokken 19.00, da hans tegnebog med kontanter og betalingskort blev stjålet fra hans lomme under indkøb.

I Munkebo blev der anmeldt et indbrud, der skete på Bakkehaven den 2. juli. Gerningsmanden havde muligvis fået adgang til boligen gennem en ulåst dør. Smykker blev stjålet fra stedet.

Et andet indbrud fandt sted på Solsiden i Odense N, hvor et vindue blev opbrudt. Politiet modtog anmeldelsen onsdag, men indbruddet menes at være begået allerede den 10. juli. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.

I Svendborg blev en nummerplade stjålet fra en personbil, der holdt parkeret ved stranden onsdag eftermiddag omkring klokken 13.00.

Endelig blev en 27-årig mand fra Nordfyns Kommune onsdag eftermiddag klokken 14.50 sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer på Odensevej i Bogense.

Benzintyve på spil: Hul boret i bil ved Middelfart

0

KRIMI. Det seneste døgn har budt på flere sager hos Fyns Politi. Især i Middelfart Kommune har der været travlt med både hærværk og trafikuheld.

På en samkørselsplads ved Aulbyvej i Middelfart fik en bilejer en kedelig overraskelse. Ukendte gerningspersoner havde nemlig boret hul ind til benzintanken på hans parkerede bil. Hærværket skete allerede den 10. juli, men blev først anmeldt den 15. juli.

Samme dag, den 15. juli, blev politiet kaldt til et trafikuheld på Fynske Motorvej nær Ejby, hvor to personbiler var impliceret. Den ene bilist mistede herredømmet over sin bil, trak pludseligt ind foran en anden bil og kolliderede med autoværnet. Kort efter blev bilen påkørt af den anden bil. Uheldet skete ved en hastighed på omkring 110 km/t. Begge parter slap heldigvis uden personskade, men uheldet medførte betydelige materielle skader.

Også på resten af Fyn har politiet været travlt beskæftiget. I Broby i Faaborg-Midtfyn Kommune blev en bilist fastklemt efter et voldsomt eneuheld på Fangelvej, hvor bilen endte med at rulle rundt på taget i forbindelse med en undvigemanøvre. Bilisten blev reddet ud af bilen af redningspersonel og pådrog sig personskader.

I Munkebo mistede en bilist kontrollen på Munkebovej og kolliderede frontalt med en modkørende bil. Selvom uheldet var voldsomt, kom begge parter fra uheldet uden alvorlige personskader, men én blev kørt til hospitalet for sikkerhedens skyld.

I Odense var der ligeledes travlhed med flere sager om spiritus- og narkokørsel, samt tyverier og indbrud. Blandt andet blev en 21-årig mand sigtet for både narkobesiddelse og overtrædelse af våbenloven, da han blev fundet med en peberspray på Hans Tausens Gade.

Et vækstcentrum for logistik og arbejdspladser

0

BUSINESS. CEO Rune D. Rasmussen fra ADP tager os med på en tur gennem Fredericia og viser, hvordan Taulov Dryport er blevet et væsentligt knudepunkt for både lokal og international logistik. Turen går ikke ad den almindelige lastbilrute, men via en mere rolig personbilrute, der tydeligt illustrerer området og dets udvikling.

Taulov ved Fredericia har gennem de seneste år udviklet sig til en central logistikhub, ikke bare for Danmark, men for hele Nordeuropa. Rune D. Rasmussen, direktør hos ADP, tager os med rundt i området og fortæller undervejs om visionerne, der driver udviklingen af Taulov Dryport.

»Det her er et rigtig godt eksempel på, at vi har en kommune, der faktisk har været fremme i skoene. Tidligere lå der en rundkørsel her, som hurtigt blev ineffektiv, da trafikken steg. Nu har vi fået et helt nyt kryds, der er forberet til modulvogntog og klarer langt mere trafik,« siger Rune D. Rasmussen.

Det nye kryds er blot et symbol på, hvordan Fredericia Kommune og ADP aktivt understøtter den lokale erhvervsudvikling. Virksomheder som Bestseller, Elgiganten, Salling og Google har allerede slået sig ned i Taulov Dryport.

»Nogle af virksomhederne kunne sagtens have valgt udlandet eller andre kommuner. Men de valgte at etablere sig her, fordi placeringen er optimal for deres distributionsnetværk. Det handler ikke kun om at tiltrække nye virksomheder. Vi skal også sikre, at vi fastholder de lokale arbejdspladser, vi allerede har,« understreger han.

Under køreturen passerer vi et stort lager, som huser Bestsellers såkaldte »Never Out of Stock«-varer, hvorfra Zalando eksempelvis får leveret sine produkter.

»Når danskerne sidder derhjemme og klikker varer i kurven, er det sandsynligt, at varerne kommer fra netop dette lager. Bestseller får også sine containere ind via Fredericia Havn, så sammenhængen mellem havnen og Taulov Dryport er helt central,« forklarer Rasmussen.

Samtidig arbejder ADP målrettet med at finde mere bæredygtige transportløsninger. Der er allerede planer om at indsætte elektriske lastbiler mellem Fredericia Havn og Taulov Dryport allerede næste år. Togtransport kunne også være en del af løsningen, men politiske rammer begrænser desværre mulighederne her.

»Det er frustrerende, at politikerne ofte siger, at de ønsker mere togtransport, men i praksis gør de vilkårene dårligere i stedet for bedre,« siger han og tilføjer:

»Det samme gælder solceller. Vi har enorme tagarealer herude, hvor vi kunne installere mere end 40 megawatt solcelleanlæg. Men havneloven forhindrer os i at eje og drive disse anlæg selv. Det er simpelthen skørt.«

Rune D. Rasmussen håber, at den politiske vilje til at ændre havneloven nu endelig er ved at være på plads. Det vil gøre en stor forskel for områdets udvikling – og for Danmarks grønne omstilling.

»Der er heldigvis tegn på, at politikerne er begyndt at forstå, at havnene spiller en afgørende rolle, ikke blot for lokal vækst, men også for Danmarks position i Nordeuropa. Den seneste større revision af havneloven skete i 1999 – der er virkelig behov for at tænke nyt nu,« understreger Rune D. Rasmussen.

Mens han langsomt kører bilen tilbage mod Taulov Dryports udgangspunkt, peger han på områdets bygninger:

»Det her er ikke kun funktionelt byggeri. Der er også investeret betydeligt i æstetik og kvalitet. Det viser, at de virksomheder, som slår sig ned her, ønsker at blive her i mange år fremover. Det gør os både stolte og optimistiske,« siger Rune D. Rasmussen.

Fyn Rundt tæt på udsolgt – 55 flotte skibe sætter sejl

0

EVENTS. Mandag formiddag den 21. juli lyder startskuddet til en af sommerens største maritime begivenheder, når 55 historiske skibe fra fem lande deltager i Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe. I løbet af ugen vil sejladsen besøge Vejle, Middelfart, Assens, Faaborg, Marstal og Svendborg, hvor tusindvis af nysgerrige tilskuere ventes at møde op for at opleve skibene tæt på.

Fyn Rundt har i år tiltrukket omkring 600 medsejlere, som alle skal sejle den traditionsrige kapsejlads med fokus på venskabelighed og bevaring af maritime traditioner. Blandt feltets deltagere er både klassiske veteraner og nyrenoverede fartøjer, der hver især fortæller deres egen unikke historie.

En særlig opmærksomhed retter sig i år mod den 120-årige skonnert Fionia fra Middelfart, som efter en omfattende renovering står skarp og klar ved sin nye faste plads ud for den globale, danske koncern USTC’s hovedsæde på havnen i Middelfart. Alt renoveringsarbejde er foretaget med respekt for skibets oprindelige karakter, og Fionia deltager for 12. gang i kapsejladsen under skipper Allan Lundgaard fra Rudkøbing.

Også det schweizisk-flagede fartøj Emma, med hjemmehavn i Ærøskøbing, sejler med for første gang. Emma er en moderne replika inspireret af amerikanske kystfiskerskonnert fra slutningen af 1800-tallet, bygget i Sillerslev på Mors og leveret for cirka fem år siden.

Sejladsens største skib bliver tremasteren Northern Grace fra Aarhus. Den blev bygget i 1942 på det anerkendte Ring-Andersens Værft i Svendborg, hvor den også for nylig har gennemgået en større renovering.

Starten går fra Vejle, hvorefter sejlskibene sætter kurs mod Middelfart, Assens, Faaborg og Marstal. Fredag den 25. juli ankommer flåden til Svendborg, hvor kapsejladsen afsluttes med en præmiefest i Rundbuehallen.

Undervejs vil sejlskibene kunne opleves fra mange udsigtspunkter, ikke mindst fredag, hvor ruten går øst ind i Svendborgsund og derfor giver flot udsyn fra Rudkøbing, Langelandsbroen, Troense og Christiansminde.

Stævneleder Jan Jay Brun Jensen fra Svendborg fortæller, at mange af skibene har charter-gæster med ombord, og tilføjer, at arrangementet er tæt på udsolgt.

DMI varsler kraftig regn og risiko for lokale skybrud – Fredericia, Middelfart og Vejle kan også blive hårdt ramt

0

VEJRET. De næste 48 timer skal danskerne forberede sig på markante vejrændringer, varsler DMI. Fra tirsdag middag er der risiko for kraftig regn og lokale skybrud i store dele af landet, herunder også i Fredericia, Middelfart og Vejle.

Ifølge DMI kan der lokalt falde mellem 30 og 50 millimeter regn inden for 24 timer, og dermed overskrides kriteriet for kraftig regn, der ligger på 30 millimeter på ét døgn.

Prognoserne er dog endnu usikre og uenige om, hvor meget nedbør der præcist vil falde, og hvor i landet der rammes hårdest. Særligt Nordjylland og store dele af Sjælland vurderes lige nu at være mest udsatte, men Trekantområdet, herunder Fredericia, Middelfart og Vejle, er også blandt områderne, hvor risikoen for kraftig nedbør og skybrud er forhøjet.

Samtidig advarer DMI også om høj risiko for lokale skybrud, og enkelte prognoser antyder endda mulighed for dobbelt skybrud – altså mere end 30 millimeter på kun en halv time. Et almindeligt skybrud defineres som mindst 15 millimeter regn på 30 minutter.

Den kraftige regn skyldes en kombination af varm og fugtig luft, som presses op af en koldfront, der tirsdag formiddag bevæger sig ind over landet fra vest. Koldfronten ventes at gå i stå over den nordlige del af Jylland og det nordlige Sjælland, hvor de mest intense regnskyl forventes at opstå.

Flugtforsøg, stjålen robotplæneklipper og fuld kabinescooter-kører

0

KRIMI. Der har været travlt hos Fyns Politi det seneste døgn, hvor både spirituspåvirkede bilister og en stjålen robotplæneklipper figurerer blandt sagerne.

I Odense stak 22-årig af i stjålet bil

En 22-årig mand fra Odense forsøgte mandag aften at stikke af fra politiet, efter han blev set med en håndholdt telefon bag rattet. Eftersættelsen begyndte på Risingsvej, hvor manden forsøgte at slippe væk via Petersmindesvej og området omkring Plantorama. Flugten endte brat foran Leos Legeland, hvor den 22-årige blev anholdt efter at have forsøgt at løbe væk til fods. Han er nu sigtet for både biltyveri, narkokørsel, kørsel med håndholdt telefon, kørsel i frakendelsestiden og for ikke at efterkomme politiets anvisninger.

Spiritus, narko og butikstyverier i kabinescooter

En 19-årig mand fra Odense blev tidligt mandag morgen stoppet på Skomagerstræde i Odense C, mens han kørte kabinescooter påvirket af både spiritus og narkotika. Derudover havde han angiveligt begået tre butikstyverier samme aften. Den unge mand gjorde det ikke nemmere for sig selv, da han nægtede at oplyse sit navn, kom med fornærmelser mod betjentene og modsatte sig anholdelse. Han er nu sigtet for en lang række forseelser.

Tyv løb med robotplæneklipper i Faaborg

På Svendborgvej i Faaborg forsvandt en orange robotplæneklipper af mærket Landroid søndag eftermiddag. Politiet har endnu ikke oplysninger om gerningspersonen, og plæneklipperen er stadig efterlyst.

Derudover har politiet haft flere sager om spiritus- og narkokørsel rundt omkring på Fyn, blandt andet i Ringe, Odense NV og Odense NØ, samt flere indbrud og hærværkssager.

Ustadigt sommervejr fortsætter: »Risiko for kraftige skybrud og lokale tordenbyger«

0

VEJRET. Sommeren 2025 har indtil videre været præget af omskifteligt og ustadigt vejr, hvor solen alt for sjældent har fået lov til at dominere. Et lavtryk har dikteret betingelserne i det danske sommerland, og det har givet anledning til byger, skyer og frustrationer hos ferierende danskere.

Og selvom lavtrykket ifølge DMI omsider er ved at miste styrken, giver det ikke op uden kamp. Faktisk ser mandagen ud til at blive en særligt intens afslutning på lavtrykkets dominans.

Lavtrykket, der mandag morgen befandt sig over det nordlige Tyskland, bevæger sig i løbet af dagen nordpå og placerer sig centralt over Danmark. I lavtrykkets slipstrøm følger en varm og fugtig luftstrøm fra Sydeuropa, og det skaber en yderst ustabil atmosfære.

»Den varme luft stiger opad og danner først de velkendte, boblende cumulusskyer, som siden vokser og udvikler sig til kraftige tordenbyger. Derfor har vi udsendt en risikomelding for lokale skybrud og torden,« lyder det fra DMI.

Især i eftermiddagstimerne kan store dele af landet blive ramt af kraftige byger med torden og risiko for lokale skybrud. Risikoen er særligt høj i den vestlige del af øerne, hvor solopvarmningen af jorden giver bygerne det sidste afgørende skub.

»Når solen opvarmer landjorden, varmes luften over den også op. Med vinden fra øst, betyder det, at luften bevæger sig mod vest og varmes yderligere op. Det skaber ideelle forhold for kraftige byger, som kan give skybrud,« oplyser DMI.

Derudover spiller et andet meteorologisk fænomen – søbrisen – en afgørende rolle for dagens vejr. Solens opvarmning kan skabe lokal pålandsvind, især langs den jyske vestkyst, hvor en såkaldt konvergenszone dannes.

»En søbrise opstår, når luften over land bliver betydeligt varmere end luften over havet. I dag betyder det, at vi har vinden fra vest ved kysten og øst inde over land. Det skaber en zone, hvor bygerne kan blive ekstra kraftige og langvarige,« forklarer DMI.

Onsdag er der stadig ikke udsigt til væsentlig bedring. Den varme, fugtige og ustabile luftmasse holder fortsat sit greb om landet, mens en koldfront onsdag bevæger sig ind fra sydvest med udbredt regn og torden. Fronten ventes at gå i stå over Nordjylland og Nordsjælland, hvor særligt store nedbørsmængder forventes.

»Der er stadig en del usikkerhed i prognoserne, men i de nordlige egne kan der lokalt falde mellem 30 og 50 mm regn på 24 timer. Derfor har vi også her udsendt en risikomelding for kraftig regn og lokale skybrud,« oplyser DMI.

Danskerne må altså fortsat væbne sig med tålmodighed og paraplyer, mens lavtrykket langsomt slipper sit tag i det danske sommerland.

Politi efterforsker hærværk i Middelfart – Kameraer ved banegården smadret

0

KRIMI. Weekenden har budt på en del arbejde for Fyns Politi. I døgnrapporten er en række hændelser registreret, og særligt Odense skiller sig ud med en række sager om narkotika, spirituskørsel og tyveri. Her er overblikket over de vigtigste hændelser fra weekendens politiarbejde.

Uro på Ørbæk Marked – 16-årig sigtet

På Ørbæk Marked måtte dørmændene gribe ind over for en 16-årig ung mand fra Langeland Kommune, der opførte sig voldsomt og aggressivt. Da politipatruljen nåede frem, fortsatte manden sin opførsel, hvilket resulterede i en sigtelse for at forstyrre den offentlige orden.

Også i Ørbæk skete et færdselsuheld, hvor en knallertkører påkørte en cyklist bagfra på Odensevej. Knallertføreren, en 27-årig mand fra Nyborg Kommune, viste sig at være alkoholpåvirket over det tilladte og blev sigtet.

Flere sigtelser for narkotika i Odense

I Odense centrum er flere personer blevet sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. Blandt andet blev en 51-årig kvinde fra Aarhus og en 29-årig mand fra Nordfyn sigtet i Vestergade og Nørregade natten til søndag.

På Nonnebakken standsede politiet lørdag aften en 18-årig mand i en bil, hvor der blev fundet narkotika fordelt i såkaldte “pølsemandsposer”, der indikerer salg. Han var ligeledes i besiddelse af kontanter, som formodes at stamme fra salg af stofferne.

I Odense NV observerede en patrulje søndag aften en bil med fem personer på Fyrreparken. Da patruljen nærmede sig, forsøgte tre personer at flygte. To blev tilbageholdt, og en 31-årig mand blev sigtet for besiddelse af narkotika.

Indbrud og tyverier præger også døgnrapporten

En række indbrud har også fundet sted hen over weekenden. På Slåenhaven i Odense NØ blev et vindue knust med en sten, hvorefter gerningspersonerne stjal lamper, brugskunst, smykker og tøj. På Møllemarksvej i Odense V kunne en ferierende husejer via videoovervågning følge med, mens en indbrudstyv stjal en lampe fra hans bolig.

I Broby blev der torsdag aften begået indbrud på Hedenvej. Gerningspersonerne brød en port op og stjal blandt andet en havetraktor, kompressor, et luftgevær og to palleløftere samt en trailer.

Trafikuheld flere steder på Fyn

Et alvorligt frontalt sammenstød skete fredag formiddag på Thinggyden i Ebberup i Assens Kommune. En personbil kørte frontalt ind i en modkørende bil i en kurve. Den ene fører blev bragt til OUH til kontrol, men slap tilsyneladende uden alvorlige skader.

Også på Fynske Motorvej ved Odense S opstod fredag middag et færdselsuheld, hvor en personbil kolliderede med en norsk indregistreret bil med omkring 90 km/t. Der var omfattende materielle skader, men ingen meldinger om personskader.

Hærværk og vold

I Middelfart blev to overvågningskameraer ved indgangen til Middelfart Station ødelagt ved hærværk, mens en beboer på Hedelundmarken i Odense N fik knust fem ruder i sin bolig af ukendte gerningspersoner.

I Bogense udviklede en mindre kontrovers ved REMA 1000 sig fredag til vold. En 37-årig mand fra Nordfyns Kommune kørte efter en anden bilist og tildelte ham flere knytnæveslag gennem bilens siderude. Den 37-årige blev anholdt og er også sigtet for at have kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer.

Spirituskørsel flere steder

Flere personer blev i weekenden sigtet for spirituskørsel. Blandt andet blev en 57-årig mand fra Nordfyn sigtet på Uggerslevvej i Otterup, og en 53-årig mand fra Faaborg-Midtfyn blev anholdt i Vester Skerninge, hvor han desuden modsatte sig anholdelsen.

Fyns Politi opfordrer alle, der har oplysninger om de nævnte hændelser, til at kontakte politiet på telefon 114.

Uheld skaber lange køer: Storebæltsbroen spærret mod Sjælland

0

TRAFIK. Sommerferien er i fuld gang, og det mærkes nu tydeligt på de danske motorveje. Flere uheld på E20 skaber lørdag eftermiddag omfattende trafikale problemer, især omkring Storebæltsbroen i retning mod Sjælland.

Ifølge Vejdirektoratet er der meldinger om lange køer og markant forlænget rejsetid på Storebæltsbroen efter et uheld. Bilister kan forvente en forlænget rejsetid på mellem 30 og 60 minutter, og selvom uheldet nu er under afvikling, ventes normal trafik først i løbet af eftermiddagen.

Problemerne strækker sig dog længere vestpå mod Fyn. På strækningen mellem Middelfart og Odense SØ, nærmere bestemt mellem afkørslerne Vissenbjerg og Odense SØ, opleves ligeledes lange køer. Her må bilister regne med en ekstra rejsetid på op til 30 minutter. Køen forventes først helt afviklet sidst på eftermiddagen.

Medicin mod forhøjet kolesterol kan redde liv: Danske forskere påviser vigtig effekt mod livstruende sygdom

0

VIDEN. En udposning på legemspulsåren er en farlig lidelse, som især rammer danske mænd over 65 år. Sygdommen giver sjældent symptomer, før det pludselig er for sent. Men nu viser et nyt dansk studie fra Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH), at medicin mod forhøjet kolesterol effektivt kan bremse udviklingen af udposningerne og dermed forhindre dødsfald.

En udposning på legemspulsåren – også kaldet en abdominal aortaaneurisme – opstår, når væggen i kroppens største pulsåre svækkes og begynder at bule ud, typisk i maveregionen over navlen. Hvis udposningen vokser tilstrækkeligt, risikerer man, at den brister, og det har ofte fatale følger.

»I vores nye studie har vi fundet ud af, at kolesterolsænkende medicin – såkaldte statiner – klart og sikkert reducerer hastigheden, hvormed udposningerne vokser,« fortæller Jes Lindholt, professor i karkirurgi ved Klinisk Institut, SDU og OUH, der er en af forskerne bag studiet.

Han fortsætter:

»Medicinen kan hjælpe os med at forebygge behovet for operationer, som ellers skulle forhindre en livstruende bristning. Det betyder, at vi kan redde flere liv, samtidig med at vi sparer penge på operationer.«

Billig medicin med stor effekt
Forskerne har undersøgt effekten ved hjælp af data fra to store danske screeningundersøgelser (VIVA og DANCAVAS), hvor knap 1000 danske mænd mellem 65 og 74 år blev fulgt gennem flere år med årlige ultralydsscanninger.

»Vi kunne se, at udposningerne i gennemsnit voksede halvt så hurtigt hos personer, der fik den anbefalede maksimale dosis af statiner,« fortæller Joachim Skovbo, ph.d.-studerende ved Klinisk Institut på SDU.

»Derudover viste studiet, at en fordobling af dosis var forbundet med næsten 20 % lavere risiko for både operation, bristning og død hver især. Vi forventer faktisk, at den reelle effekt er endnu højere, da de undersøgte personer i gennemsnit kun tog en halv dagsdosis, hvor den anbefalede dosis typisk er højere,« forklarer han.

Behov for nationale screeningprogrammer
Udposningerne opdages sjældent, før det er for sent, da de ofte ikke giver symptomer. Derfor anbefaler forskerne en national screening af danske mænd fra 65-årsalderen, hvilket allerede praktiseres i Storbritannien, Sverige og Tyskland.

»En screening tager kun omkring fem minutter med ultralyd, og den skal kun foretages én gang. Den væsentligste omkostning ved screeningsprogrammerne er operationerne. Hvis vi kan forebygge en stor del af operationerne og samtidig redde ekstra liv, bliver screeningsprogrammer endnu mere omkostningseffektive,« siger Jes Lindholt og fortsætter:

»Det er vanskeligt at se, hvad der nu kan tale imod at indføre national screening i Danmark.«

Joachim Skovbo supplerer:

»Patienter med udposning har næsten tre gange større risiko for også at blive ramt af andre hjerte-kar-sygdomme. Derfor kan tidlig opdagelse og forebyggende behandling med statiner potentielt forbedre livskvaliteten betydeligt for mange mennesker.«

FAKTA

Udposning på legemspulsåren (abdominal aortaaneurisme)

  • En udposning, som opstår når karvæggen svækkes.
  • Rammer især mænd mellem 65-74 år (3-4 %). Kvinder rammes langt sjældnere (<1 %).
  • En udposning, der brister, er ofte dødelig.
  • Patienter har 2-3 gange højere risiko for at dø af andre hjerte-kar-sygdomme.

Statiner

  • Kolesterolsænkende medicin, der reducerer risikoen for blodpropper.
  • En vigtig forebyggende behandling af hjerte-kar-sygdomme.
  • Reducerer væksten af udposninger på legemspulsåren med næsten 50 %.

Om forskningsprojektet

  • Forskerne har anvendt data fra to store danske screeningsstudier: VIVA og DANCAVAS.
  • Studiet er offentliggjort i det førende videnskabelige tidsskrift for hjerte-kar-sygdomme, Circulation.
  • Finansieret af bl.a. EU, Region Midtjylland og Syddanmark, Danmarks Frie Forskningsfond og Hjerteforeningen.

Studiet kan læses her:
Cirkulation – American Heart Association

Emma og Oscar topper listen over navne til nyfødte i 2024

0

NAVNE. Emma og Oscar var danskernes foretrukne navne til nyfødte i 2024. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Ud af 1.000 nyfødte piger fik 16 navnet Emma, og blandt drengene var det tilsvarende 16 ud af 1.000, der blev døbt Oscar. Begge navne har tidligere ligget øverst på listen, men i 2024 vendte de altså tilbage til førstepladsen efter en kort pause.

På pigernes side blev Emma efterfulgt af Ella og Luna, mens Oscar hos drengene blev efterfulgt af Carl og William.

Nye navne på fremmarch

Der var flere spændende nyheder på årets liste. Kaja og Gry var begge nye på pigernes top-50-liste, mens drengenes liste bød velkommen til Atlas, Vilhelm og Bjørn.

Årets højdespringer blandt pigerne var navnet Kaja, som sprang 21 pladser op på listen og dermed indtog en 47.-plads. Til gengæld gik det nedad for Liva og Andrea, der begge faldt flere pladser og endte henholdsvis på nummer 39 og 45. Rosa og Sofie faldt helt ud af pigernes top-50-liste.

Hos drengene tog navnet Atlas det største spring. Navnet steg hele 33 pladser og kom ind på listen som nummer 42 efter at have ligget helt nede på en 75.-plads året før. Omvendt måtte Villads tage et stort fald og røg fra nummer 48 til nummer 64, mens Leo og Christian helt forsvandt ud af listen.

Geografiske forskelle

Selvom Emma og Oscar samlet set toppede listen på landsplan, var der tydelige regionale forskelle. Navnet Oscar var mest populært i Østsjælland, mens Emma toppede listen i Sydjylland.

Top-10 pigenavne i 2024

  1. Emma (445 piger)
  2. Ella (437 piger)
  3. Luna (423 piger)
  4. Alma (415 piger)
  5. Frida (408 piger)
  6. Olivia (390 piger)
  7. Ida (387 piger)
  8. Agnes (382 piger)
  9. Karla (379 piger)
  10. Nora (373 piger)

Top-10 drengenavne i 2024

  1. Oscar (483 drenge)
  2. Carl (466 drenge)
  3. William (457 drenge)
  4. Noah (440 drenge)
  5. August (437 drenge)
  6. Aksel (429 drenge)
  7. Emil (428 drenge)
  8. Oliver (423 drenge)
  9. Alfred (414 drenge)
  10. Theo (393 drenge)

»Drop detailstyringen – giv plads til flere speciallæger«

0

Politisk detailstyring kan spænde ben for både patienter og læger, således også for speciallægeuddannelser. I årevis har ministerier og regioner fastlåst antallet af hoveduddannelsesforløb efter modeller i stedet for efter det akutte behov på hospitalsgangene.

Netop derfor er den nye aftale, der åbner for markant flere speciallægepladser og et mere smidigt uddannelsesforløb, et kærkomment tiltag. Når systemet giver dygtige læger mulighed for hurtigere og mere forudsigeligt at blive specialister, vinder alle. Dog er det vigtigt, at den private sektor ikke glemmes, og dens behov bør inddrages i dimensioneringsplanen. Selvom de private hospitaler varetager en stor del af behandlingerne inden for visse specialer, tages der i dag ikke tilstrækkeligt hensyn til deres personalebehov. Dette betyder, at man ender med for få speciallæger, som afdelingerne så må kæmpe om. Det gælder f.eks. ortopædkirurgi.

Så lad os bruge den nye aftale som løftestang til reelle liberaliseringer. Luk private klinikker ind som uddannelsessteder (og honorér dem tilstrækkeligt for det). Allerede i dag tilbyder 8 % af de private sundhedsvirksomheder uddannelsesforløb, men der er potentiale til mere. Dette vil desuden styrke de fremtidige speciallægers mulighed for at blive introduceret til forskellige sektorer under deres uddannelse.

Danmark har brug for flere hænder. Hvis vi styrker det offentligt-private samarbejde, vil kapacitet, kvalitet og klinisk innovation vokse hurtigere, end noget ministerielt styringsværktøj kan nå at justere. Sådan sikrer vi, at både næste generation af læger og de patienter, de kæmper for, får et sundhedsvæsen i verdensklasse baseret på tillid frem for detailstyring.

Mistillidsvotum, Mette Frederiksen og en manglende stemme: En hektisk uge i EU-Parlamentet

0

POLITIK. Der har været travlhed og drama i Europa-Parlamentet i Strasbourg i denne uge, hvor politiske dagsordener kolliderede, og en dansk MEP fik sig en personlig lærestreg.

Ugen blev indledt dramatisk med et mistillidsvotum mod EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Det var en rumænsk medlem af parlamentet fra den nationalkonservative gruppe ECR, som stod bag forslaget. Som ventet samlede votummet dog ikke tilstrækkelig støtte til at vælte von der Leyen. Ifølge Niels Flemming Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, var udfaldet det eneste ansvarlige:

»Når man ser på de alvorlige kriser, verden står over for lige nu, ville det også være direkte uansvarligt at kaste EU ud i en ledelseskrise,« lyder det fra Niels Flemming Hansen.

Ugen bød også på besøg af statsminister Mette Frederiksen, som gæstede plenarsalen i anledning af det danske EU-formandskab. Hansen havde et klart budskab til statsministeren:

»Der er brug for handlekraft fra alle sider, hvis vi skal sikre Europas fremtid. Det kræver et stærkt samarbejde i Rådet, men ikke mindst også her i Parlamentet, især mellem EPP, som jeg repræsenterer, og den socialdemokratiske gruppe S&D.«

Men ugen gav også anledning til en personlig lærestreg, indrømmer Niels Flemming Hansen ærligt. Under en vigtig afstemning om at fremskynde EU’s klimalov begik han en ærgerlig fejl:

»Under en vigtig afstemning om at fremskynde klimaloven glemte jeg ganske enkelt at sætte mit stemmekort i boksen.«

Fejlen var særlig frustrerende, fordi Hansen aktivt arbejder på at trække sin egen gruppe, EPP, i en grønnere retning. Det betyder ofte, at han går imod sin gruppe, når han vurderer, at linjen ikke er ambitiøs nok. Netop denne gang blev stemmen imidlertid ikke registreret:

»Det ærgrer mig virkelig. Denne gang gik det galt, og min stemme blev ikke talt med. Jeg glæder mig dog til at stemme for forslaget, når det kommer op igen senere på året. Men hold op, hvor er det frustrerende, at det ikke skete denne gang,« siger Niels Flemming Hansen.

Han ser nu frem mod arbejdet efter sommerferien – og lover én ting med sikkerhed:

»Fremover dobbelttjekker jeg altid, om stemmekortet er sat i.«

Skal du på ferie? Tjek passet i dag, siger politiet

0

REJSER. Sommeren er højsæson for rejser, men også for ubehagelige overraskelser ved gaten. Sydøstjyllands Politi minder derfor alle borgere om at få tjekket gyldigheden af deres pas i god tid før afrejse.

Hvert år oplever politiet rejsende, der først ved ankomsten til Billund Lufthavn opdager, at passet er udløbet eller ikke har den nødvendige gyldighedsperiode tilbage.

»Vi oplever hvert år borgere, der først ved ankomsten til lufthavnen eller ved gaten opdager, at deres pas er udløbet. Vi vil naturligvis gerne hjælpe folk med at komme på ferie, men det er som udgangspunkt den rejsendes eget ansvar at have et gyldigt pas,« siger fg. vicepolitiinspektør Jesper Brian Jensen fra Grænsekontrolenheden ved Sydøstjyllands Politi.

Siden midten af juni har Sydøstjyllands Politi alene i Billund Lufthavn udstedt omkring 80 midlertidige pas. Men det er ikke sikkert, man kan nå flyet, hvis passet skal laves i sidste øjeblik. Hvert pas tager tid at fremstille, og der kan hurtigt opstå ventetid.

Politiet opfordrer derfor borgerne til både at kontrollere passets udløbsdato og til at sætte sig godt ind i reglerne for det land, man rejser til. Eksempelvis kræver Tyrkiet, at passet er gyldigt i op til 150 dage fra indrejsedatoen. Egypten stiller endnu større krav og kræver seks måneders gyldighed ved indrejse.

Skulle passet være tæt på udløb, er det vigtigt at tage kontakt til kommunens borgerservice i god tid, hvad enten man skal bruge et nyt eller et midlertidigt pas.

»Vi hjælper så godt vi kan, men vores muligheder er ikke ubegrænsede. Derfor er vores klare opfordring: Tjek dit pas nu. Det tager kun et øjeblik og kan spare dig for mange frustrationer senere,« slutter Jesper Brian Jensen.

Når myndighederne løber med falske rygter

Foto: AVISEN

Det bliver desværre mere og mere ligegyldigt, om det, der formidles, nu også er sandt. For eksempel synes præsident Donald Trumps 30,573 usandheder i sin regeringstid og hans mange lovovertrædelser ikke at have haft nogen betydning for hans opbakning i befolkningen.

I Storbritannien har tømmermændene meldt sig efter alle løgnene om de herligheder, der ventede efter Brexit, men som skabte et land, spøgefugle omdøbte fra Great Britain til Little England.

I Danmark går det også ned ad bakke for sandheden, hvilket jeg skal illustrere med et eksempel, hvor myndighederne, som vi ellers plejede at have tillid til, løb med en halv vind.

Heksejagt på grund af en klage over det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

I 2016, da jeg var chef for det Nordiske Cochrane Center, klagede jeg til EMA over dets lemfældige håndtering af mistanken om, at HPV-vaccinerne i sjældne tilfælde kunne forårsage alvorlige neurologiske skader. Jeg har redegjort for sagen i min bog om vacciner og skal her kun omtale, hvad vi blev udsat for af danske myndighedspersoner.

Det begyndte med et elektronisk læserbrev i marts 2017 i et ret ukendt tidsskrift, NPJ Vaccines. Forfatterne beklagede sig over, at vi brugte det Nordiske Cochrane Centers brevhoved i vores brev til EMA og den Europæiske Ombudsmand. De hævdede, at det gav indtryk af, at vore synspunkter var godkendt af Cochrane-samarbejdet, og at denne opfattelse blev fremmet i anti-vaccinekredse.

Deres to referencer gav ingen støtte for disse påstande, idet det klart fremgik, at vores kritik af EMA kom fra vores eget center.

Forfatterne var uhæderlige også på et andet punkt. De skrev, at de havde rejst sagen over for Cochranes styringsgruppe, men de udelod vigtige dele af svaret: ”Brevet [til EMA] nævner ikke, at det var skrevet på Cochranes vegne, og det er ikke en officiel erklæring fra Cochrane-samarbejdet … og, så vidt vi ved, bruger de deres korrekte tilknytninger.”

Det var derfor en ”ikke-sag“, der skulle have været selvdød. Men indflydelsesrige personer i Danmark ville det anderledes. De startede en bizar heksejagt, hvor de kompromitterede både sig selv og de institutioner, de repræsenterede, ved at sprede åbenlyst falske oplysninger i tweets og på Facebook.

Webadressen til læserbrevet indeholder ”nature.com,” og nogle troede åbenbart, at det var udkommet i tidsskriftet Nature. Men NPJ Vaccines vigter sig med lånte fjer. Det er bare et tidsskrift, der ejes af Springer-koncernen.

Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, tweetede: ”@PGtzsche1’s fejlagtige kritik af EMAs vurdering af #HPVvaccine-bivirk. på @CochraneNordic-papir er problematiske.“

Og da Karen Price tweetede: ”How easy is misinformation???“, skrev Senderovitz: ”Netop! Glimrende indlæg, der påpeger misinformation fra Nordic Cochrane“. Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, sendte en såkaldt ”like”.

Direktøren for Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard, tweetede: ”Uacceptabel sammenblanding. Og de kritiserer altid andre for inhabilitet!“

Jeg kunne ikke se, hvad problemet skulle være. Jeg antog, at Vestergaard brugte Kræftens Bekæmpelses brevhoved, når han skrev breve relateret til sit arbejde, og vi var da heller ikke inhabile.

Tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen, deltog også i hylekoret og tweetede: ”En ’must read‘ i Nature om HPV. Bør ref. i alle da. tidsskr og aviser, og læses af HPV skeptikere eller de som stadig tror på Nord. Cochr.“

Olesen skrev på Facebook: ”Artikel i ‘Nature’ verdens bedste naturvidenskabelige tidskrift – tilbageviser klart angsten for hpv vaccine og siger klart fra over for formidling af falsk videnskab via det Nordiske Cochrane center.”

Det var det pure opspind, og det var også bagvaskelse. Læserbrevet handlede ikke om vores formidling af videnskab; tidsskriftet var ikke ”Nature”; og vi har naturligvis aldrig formidlet falsk videnskab.

Journalist Ole Toft fra Altinget tweetede: ”Danske Nordic Cochrane får (igen) hård kritik – nu i HPV-sag i Nature. Både fagligt og for at misbruge Cochranes troværdighed.“

Igen det pure opspind, og der var ingen som helst faglig kritik af vores videnskabelige arbejde i læserbrevet.

Professor i psykiatri Poul Videbech skrev på Facebook: ”Det Nordiske Cochrane Center får atter kritik – der bakkes op af det internationale Cochrane samarbejdes styregruppe. Denne gang i selveste Nature. Forrige gang var kritik af udtalelserne om psykofarmaka. Det er yderst bekymrende – er Det Nordiske Cochrane Center ved at nedlægge sig selv? Hvilken tragedie for Cochrane-arbejdet!“

Også det pure opspind. Vi blev ikke kritiseret af Cochranes styringsgruppe. Og vores kritik af psykofarmaka var videnskabeligt set særdeles velbegrundet.

Stinus Lindgren fra Radikale Venstre skrev på Facebook, at jeg havde udtalt mig imod HPV-vaccinen; at jeg havde misbrugt „Cochranes gode navn og rygte“; og at „to af de ledende folk i Cochrane bad forfatterne om at gå offentligt ud med denne information for at understrege, at dette ikke er Cochranes officielle holdning“.

Der var absolut intet om dette i brevet fra Cochranes styringsgruppe, og vi havde ikke udtalt os ”imod” HPV-vaccinen.

Line Emilie Fedders fra Styrelsen for Patientsikkerhed skrev: ”Er Nordic Cochrane stadig på finansloven mhb. på at lave uvildig forskning?“

Jeg har svært ved at forestille mig, at noget kan blive værre end dette. Middelalderen offentlige gabestok findes øjensynlig stadig i Danmark, til brug mod folk, der ikke har begået noget forkert, men har sagt, at Kejseren – i dette tilfælde EMA – ikke har noget tøj på.

Skyd, før du spørger!

Det er beskæmmende, at folk i ledende stillinger spreder nedsættende, ærekrænkende og falske kommentarer om noget, de ikke engang har sat sig ind i, før de trykker på send-knappen. Jeg tror ikke, en eneste af dem havde læst læserbrevet, fordi det klart fremgår, at det ikke var offentliggjort i Nature.

Denne amerikansk inspirerede ”skyd, før du spørger“-mentalitet undergraver deres autoritet og de institutioner, de repræsenterer, og udstiller også deres hykleri. Myndighederne har klaget højlydt over, at der spredes falske nyheder på sociale medier om farerne ved vacciner, mens de glad og gerne spreder falske rygter om en forskningsgruppe, hvis eneste interesse er at komme så tæt på sandheden som muligt.

Horribel censur fra Springer-koncernen

Redaktørerne af NPJ Vaccines opførte sig også tarveligt. Vi bad om at få lov til at svare på læserbrevet, hvilket blev efterkommet, men efter udveksling af utallige e-mails, der diskuterede petitesser i vores svar, var det stadig ikke blevet offentliggjort mere end to et halvt år senere, selvom vi havde imødekommet alle redaktørernes ønsker.

Som jeg har gjort rede for i min bog, ”The Chinese virus: killed millions and scientific freedom”, der kan hentes gratis på min hjemmeside, var det ikke meningen, at vort svar nogensinde skulle offentliggøres. Den 16. februar 2020 mistede vi langt om længe tålmodigheden og skrev til Springer, at de kunne imødese et sagsanlæg, hvis de ikke havde udgivet vort svar inden den 1. marts. Det virkede. Svaret blev udgivet samme dag, fristen udløb.

Vi overbeviste på samme måde Springer til også at udgive – samme dag – vores systematiske oversigt af lodtrækningsforsøgene af HPV-vaccinerne, som byggede på det registreringsmateriale, firmaerne havde indleveret til myndighederne.

Springer udsatte os for horribel censur i begge tilfælde. Vores systematiske oversigt blev accepteret til udgivelse i marts 2019, men et år senere var den stadig ikke udgivet, selvom tidsskriftet lover offentliggørelse inden for 20 dage efter accept. Vores korrespondance med Springer fylder 66 sider, og vi havde fået 20 forskellige undskyldninger og en række bizarre, modstridende, og usandsynlige grunde til, at vores artikel ikke var blevet offentliggjort. Efterfølgende trak flere af redaktørerne sig, og en af dem fortalte os, at han var stærkt utilfreds med Springers åbenlyse censur.

Vi påviste i vores forskning, mod alle odds, fordi man havde anvendt aktive substanser i kontrolgrupperne, som også giver bivirkninger, at HPV-vaccinerne øger forekomsten af alvorlige lidelser i nervesystemet signifikant. Vi kaldte det en eksplorativ analyse, men det var den vigtigste af vores analyser, fordi det netop var mistænkte skader på det autonome nervesystem, som fik EMA til at vurdere vaccinesikkerheden i 2015 på opfordring af de danske myndigheder.

Senere hen er der fremkommet andre data, der tyder stærkt på, at HPV-vaccinerne i sjældne tilfælde kan forårsage invaliderende nerveskader.

Det er faktisk ikke så overraskende. Det kender man også fra andre vacciner, fx mod COVID-19 og mod influenza, hvor Pandemrix forårsagede narkolepsi. Men vi måtte åbenbart ikke dele vores viden om HPV-vaccinerne med andre.

Fri os for ”fake news” og censur

Når folk i ledende stillinger opfører sig som gadedrenge og spreder falske rygter uden at have sat sig ind i sagen, bliver jeg bekymret for, hvad det er for en falsk virkelighed, vi er på vej ind i. Denne amerikanisering af vort samfundsliv skal vi modarbejde. Tillid er altafgørende for, at vi i Danmark gang på gang havner i top i internationale undersøgelser af, hvor befolkningen er mest tilfreds med deres liv.

Under COVID-19 pandemien har vi set mange eksempler på fejlinformationer fra myndighederne, bl.a. om nødvendigheden af at slå 17 millioner mink ihjel; om mundbind, som ikke synes at have nogen som helst effekt; og om drastiske nedlukninger af samfundet. Det gav indtryk af politisk handlekraft, men var skadeligt.

Offentligt toilet brændt ned

0

KRIMI. Fyns Politi har det seneste døgn igen været travlt beskæftiget med flere sager om hærværk, narkokørsel og indbrud rundt omkring på øen. Det viser den seneste døgnrapport, som redaktionen har modtaget i dag, den 10. juli 2025.

Omfattende seriehærværk i Otterup

Nordfyns Politi står over for en større opgave efter en bølge af groft seriehærværk mod parkerede biler i Otterup. Siden i går aftes er mindst fem biler blevet udsat for omfattende skader, herunder knuste ruder, ødelagte sidespejle, buler og revner. Politiet modtog anmeldelser fra bilejere på Skolegade, Langelinie, Jernbanegade, Langeliniegården og Nørregade, hvor en bil fik revet bakspejlet af og placeret det på taget.

Politiet efterforsker fortsat sagerne og opfordrer borgere med oplysninger til at kontakte dem.

Hærværk i Ebberup og Faaborg

På Helnæs Byvej ved Ebberup har ukendte gerningsmænd sat ild til et offentligt toilet i en træbygning i skoven. Bygningen udbrændte totalt, og politiet har oprettet en hærværkssag.

Også i Faaborg blev en ejendom på Vesterballe ramt, hvor der var flere knuste ruder og tydelige spor af færden inde i et værksted. Politiet undersøger nu sagen nærmere.

I Svendborg har en række biler på Marslevvej fået skåret og stukket dæk op i endnu en serie af hærværkssager.

Flere sager om narkokørsel i Odense og omegn

Det seneste døgn har politiet anholdt flere bilister for kørsel under påvirkning af narkotika og alkohol.

En 67-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune blev onsdag aften stoppet på Holmevej i Gislev for narkokørsel, og i Odense-området blev der registreret hele fire sager:

  • En 18-årig bilist og hans 22-årige passager blev sigtet for salg af euforiserende stoffer efter en episode på Finlandkaj i Odense C, hvor politiet observerede, at der blev kastet narkotika ud af bilvinduet. Ved ransagning af bilen fandt politiet flere poser med stoffer.
  • En 21-årig mand blev stoppet på Blangstedgårdsvej i Odense SØ og sigtet for narkokørsel.
  • På Hjallesevej i Odense M blev en 37-årig kvinde fra Nordfyns Kommune også sigtet for narkokørsel.
  • En 55-årig mand blev stoppet på Ivar Huitfeldts Vej i Odense SØ på en knallert, hvor han var påvirket af alkohol over det tilladte.

Flere indbrudsforsøg i Odense

Indbrudstyvene har igen været på spil i Odense. På Thomas Overskous Vej i Odense C blev der stjålet lamper efter indstigning gennem et vindue. På Møllemarksvej i Odense V forsøgte ukendte gerningsmænd at knuse en rude, dog uden at komme ind.

En 32-årig mand fra Odense blev anholdt på en stjålet cykel og sigtet for tyveri, da han samtidig medbragte en taske med diverse indbrudsværktøj.

Trafikuheld på Bjergskiftet i Odense NØ

På Bjergskiftet i Odense NØ påkørte en bilist af ukendte årsager en parkeret bil med lav fart på 10-20 km/t. Sammenstødet medførte større materielle skader på begge køretøjer, og bilisten blev efterfølgende kørt til skadestuen for tjek.

Mere end 50 historiske træskibe anløber Middelfart midt under jazzfestival: »Det bliver et fantastisk syn,« lover lokal ildsjæl

0

EVENTS. Når sommeren lægger sin arm om Middelfart, og Lillebælt spejler himlen som et poleret sølvspejl, sker der noget ganske særligt nede omkring Gammel Havn. Byen, der i juli normalt er kendt for sin jazzfestival, sommerlige havneaktiviteter og den uovertrufne udsigt til de to ikoniske broer, skifter pludselig karakter. Den bliver levende historie.

Mandag den 21. juli får Middelfart nemlig fornemt besøg af mere end halvtreds bevaringsværdige træskibe, der alle deltager i kapsejladsen Fyn Rundt. Begivenheden, som gennem mere end fyrre år er blevet en hjørnesten i det maritime Danmark, falder sammen med årets Middelfart Jazz Festival, og det lover ifølge arrangørerne en festdag af de helt store.

Bent Frandsen, der er næstformand i Middelfart Jazz Festival, en rigtig lokal ildsjæl og en af hovedkræfterne bag arrangementet på havnen, ser frem mod dagen med stor begejstring.

»Det bliver helt fantastisk. Skibene passerer jo ikke bare forbi, de lægger rent faktisk til kaj ved havnen, hvor publikum får mulighed for at komme ombord på flere af dem og virkelig opleve historien på tæt hold,« fortæller Bent Frandsen og tilføjer, at arrangementet handler om mere end blot de majestætiske fartøjer.

»Vi sørger også for at skabe en fest omkring det hele. Vi stiller en scene op på Gammel Havn, og vi har arrangeret, at Lune Carlsen spiller musik mandag aften. Så det hele går op i en højere enhed.«

Bent Frandsen har været med til at arrangere besøget flere gange tidligere, og hans erfaring fortæller ham, at byens borgere og gæster står klar med åbne arme, når de store træskibe glider forbi Lillebæltsbroen og langsomt lægger til kaj.

»Det kommer selvfølgelig lidt an på vejret, men det plejer at trække rigtig mange mennesker til havnen – typisk mellem 1.000 og 1.500 gæster. Arrangementet er kendt lokalt, og det passer perfekt ind i sommerferien, både for os, der bor her, og for turisterne,« fortæller han.

At Middelfart i år kan byde skibene velkommen er dog ikke en selvfølge. Byerne skal hvert år byde ind på at få kapsejladsen til netop deres havn, og det kræver økonomisk engagement, timing og en vis portion held. Kampen om at få skibene til at lægge til er ofte hård, og mange byer står i kø for at blive værtsby.

Sidste år gik Middelfart glip af arrangementet, da skibene lagde til kaj i nabobyen Fredericia, og derfor føles glæden ekstra stor denne gang. Byens tætte historiske forbindelse til Lillebælt med skibsfart som en central del af dens identitet gør, at de gamle skibes besøg altid rammer noget helt særligt hos både lokale og besøgende. At skibene i år lægger ruten omkring Middelfart, giver samtidig byen en chance for at samle det bedste af to verdener – historiske skibe og jazz – på én gang.

»Det er jo ikke hvert år, at turen passer med at ligge til kaj her hos os, men i år gjorde den, og derfor var vi selvfølgelig klar med åbne arme,« siger næstformanden videre med tydelig begejstring.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at blive ved med at investere i de gamle skibes besøg? For Bent Frandsen handler det om oplevelsen, men også om det ansvar byen har for at videreformidle historien til kommende generationer.

»Der bliver jo færre og færre af disse gamle skibe. De er ekstremt dyre at holde ved lige, og meget af arbejdet med at bevare dem sker gennem støtte fra staten. Derfor er det også et krav, at publikum skal have adgang til skibene. Det giver en unik mulighed, også for unge mennesker, til at opleve historien. Man mærker virkelig fortiden og lærer, hvad de sejlede rundt med. For eksempel saltede fisk fra Norge og mange andre ting,« påpeger Bent Frandsen.

Og fordi træskibene kun sjældent viser sig i området, bliver fascinationen ekstra stærk, mener han.

»Hvis man kigger ud over Lillebælt fra Middelfart eller Fredericia til daglig, ser man jo næsten aldrig disse skibe – i hvert fald ikke i så stort et antal. Måske oplever man hen over sommeren enkelte skoleskibe, men synet af så mange historiske skibe med fulde sejl er virkelig noget særligt,« siger Bent Frandsen og fortsætter:

»Det at se de fantastisk flotte gamle skibe, når de kommer ind med fulde sejl under den nye Lillebæltsbro og sejler mod havnen, det er virkelig et flot syn.«

At træskibenes besøg falder sammen med Middelfart Jazz Festival er, som Bent Frandsen tidligere har understreget, en oplagt mulighed for at forbinde musikken med det maritime. Samtidig fremhæver han, at det ikke kun er stemningen, der vinder ved kombinationen, men muligvis også festivalens økonomi.

»Det betyder meget, fordi det samtidig kan give os et overskud til jazzmusikken under festivalen, hvis der altså bliver et overskud. Og samtidig skaber det en helt særlig stemning omkring havnen, som jeg ved, mange både lokale og turister glæder sig til.«

Han lover med en frisk bemærkning også godt vejr, inden han afrunder:

»Jeg tør godt love højt solskin og fint vejr. Men selvfølgelig ikke så vindstille, at skibene ikke kan sejle. Det ville jo være ærgerligt.«

Melvin åbner op om frygt og psykisk efterspil efter operation

0

KENDTE. Komikeren Melvin Kakooza deler nu i en ærlig opdatering på Instagram, hvordan livet efter hans operation i 2021 stadig præges af frygt, tvivl og psykiske udfordringer.

Melvin fortæller, at han normalt bliver scannet én gang om året, men for et halvt år siden fandt lægerne noget, som de ikke kunne identificere, og besluttede derfor at gennemføre en ny scanning efter kun et halvt år. Dette satte gang i en voldsom følelsesmæssig reaktion hos Melvin.

»Bare det, at de ville kigge på det igen så hurtigt, satte gang i en masse frygt og tvivl. Alt det, der fulgte efter operationen, har været noget af det hårdeste,« skriver han.

Han beskriver, hvordan selve operationen blot var én ting – den virkelige kamp har været det psykiske pres bagefter: »Følelsen af at være ved siden af sig selv, det psykiske pres, og frygten for at miste livet – uden at vide hvornår eller hvordan.«

Efter den seneste scanning har Melvin fået at vide, at lægerne stadig holder øje med fundet, og han skal igen scannes om et halvt år. Oplevelsen efterlod ham følelsesmæssigt overvældet.

»Da jeg kom ud i bilen, kunne jeg mærke, at det hele eksploderede. En masse følelser, som er gået igennem kroppen de sidste halve år – faktisk siden dengang jeg blev udskrevet fra hospitalet,« fortæller han.

Melvin understreger vigtigheden af at tale åbent om det psykiske efterspil af alvorlig sygdom. Under et tidligere arrangement, »hjernetumor-dag«, hørte han en kvinde stille spørgsmål om, hvordan man håndterer de stærke følelser, der følger efter sygdom, hvilket fik ham til at erkende sin egen vrede og frustration.

»Jeg tror, det er fordi, jeg ikke har talt nok om efterspillet. Så her sidder jeg. I bilen. Og græder. Ikke fordi jeg tror, jeg skal dø, men fordi frygten for det er kommet tættere på.«

Han håber, at hans åbenhed kan sætte mere fokus på det psykiske efterforløb af sygdom, og hvordan det påvirker både patienten selv og deres pårørende. Han slutter sin opdatering med et kort øjeblik af samhørighed med en fremmed mand i bilen ved siden af, hvor de tavst anerkendte hinanden med et smil, inden de kørte hver deres vej.

Næsten hver dag er det ved at gå galt ved danske togskinner

0

TRAFIK. Det er tæt på at gå helt galt næsten hver eneste dag ved jernbaneoverskæringer rundt om i landet. Nye tal fra Trafikstyrelsen, som forsikringsselskabet Gjensidige har fået adgang til, viser, at der alene de seneste to år er registreret over 700 episoder, hvor det har været lige ved og næsten.

Sidste år blev der registreret 313 såkaldte »forløbere« – situationer, hvor en kollision eller påkørsel var tæt på at finde sted. I 2023 var tallet endnu højere med 399 registrerede episoder.

I seks tilfælde i 2023 endte episoderne med egentlige kollisioner eller påkørsler, og samme antal ulykker blev registreret i 2024.

Selvom langt de fleste af episoderne heldigvis ikke ender i alvorlige ulykker, kan hændelserne stadig have store konsekvenser for de involverede personer. Ikke mindst lokomotivførerne oplever ofte store eftervirkninger.

»Det kan være en voldsom oplevelse for den enkelte pludselig at stå i en farlig situation med et tog som bilist, gående eller cyklist, men særligt for togførerne kan det være voldsomt ubehageligt og have en påvirkning længe efter,« siger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.

Hun understreger, at det især i sommerperioden er vigtigt at udvise ekstra opmærksomhed ved overskæringerne, da mange danskere er på ferie i områder, hvor trafikforholdene er nye og ukendte.

»Opmærksomhed er helt afgørende for at undgå de her situationer, og i værste tilfælde ulykker. Sørg for at orientere dig, når du er ved en jernbaneoverskæring, og respekter bomme og advarselslamper. For selvom du ikke kan se noget tog, så kan det sagtens komme indenfor meget kort tid,« siger Lene Rasmussen.

Hos Trafikstyrelsen vækker det høje antal forløbere bekymring. Kontorchef Laura Meyer Harrison kalder tallene »alt for høje« og understreger, at det aldrig er i orden at tage chancer ved overskæringerne.

»Du må aldrig krydse en jernbaneoverkørsel med blinkende lys, advarselslyde og bommen nede. Heller ikke, hvis bommen er på vej op eller ned, og det måske ser ud til, at toget er langt væk. Det kan føre til alvorlige ulykker eller nærved-ulykker, som er en stor psykisk belastning for lokomotivførerne, der ofte ikke kan nå at bremse toget,« siger Laura Meyer Harrison.