12.9 C
Copenhagen
fredag 9. maj 2025

Energistyrelsen indfører prislofter på fjernvarme

0

Energistyrelsen har offentliggjort de første prislofter for fjernvarme i Danmark som led i en politisk aftale om at styrke gennemsigtigheden og forbrugerbeskyttelsen på fjernvarmeområdet. Prislofterne, der er gældende fra 2023 til 2025, skal give forbrugerne en bedre forståelse af, om deres varmepriser er høje i forhold til omkostningerne ved alternative varmeløsninger som luft-til-vand-varmepumper.

Ifølge Energistyrelsens pressemeddelelse er prislofterne fastsat som følger:

  • 486 kr./GJ i 2023 (2023-prisniveau)
  • 410 kr./GJ i 2024 (2024-prisniveau)
  • 412 kr./GJ i 2025 (2025-prisniveau)

Prislofterne inkluderer et forsigtighedstillæg på 15 procent.

Ingen direkte begrænsninger på varmepriser

Det nye prisloft er dog ikke en traditionel prisregulering, der sætter en øvre grænse for, hvad varmeforsyningsvirksomheder må opkræve. I stedet fungerer det som en indikator, der viser, om priserne er høje i forhold til en reference, forklarer Energistyrelsen. Forbrugere med varmepriser, der ligger over loftet, vil dermed få lettere ved at vurdere, om det giver mening at overveje andre varmeløsninger.

Fra 2026 vil Forsyningstilsynet hvert år beregne nye prislofter og offentliggøre en liste over varmeforsyningsvirksomheder, der i gennemsnit har haft priser over loftet i en treårig periode. Virksomheder på listen skal fremlægge planer for at sænke deres priser, og hvis dette ikke lykkes, kan forbrugere få ophævet deres bindingsaftaler.

Politisk baggrund for tiltaget

Tiltaget er en del af klimaaftalen fra 2022, hvor det blev besluttet at indføre et prisloft på fjernvarme. Målet var at skabe større gennemsigtighed i varmepriser og beskytte forbrugerne mod uforholdsmæssigt høje udgifter. Med en opfølgende aftale fra 2024 blev det fastlagt, at prisloftet skal tage udgangspunkt i omkostningerne ved en individuel luft-til-vand-varmepumpe.

Begrænsninger i anvendelsen

Selvom prisloftet giver et nyttigt overblik, påpeger Energistyrelsen, at det ikke nødvendigvis kan fortælle den enkelte forbruger, hvilken varmeløsning der er mest økonomisk fordelagtig. Det skyldes, at lokale forhold som boligens størrelse, isoleringsgrad og elomkostninger har stor betydning for den samlede varmeudgift.

Derudover understreges det, at omkostninger ved at skifte til eller fra fjernvarme ikke indgår i beregningerne. Disse kan omfatte både tekniske tilpasninger og opsigelsesomkostninger.

Sundhed hitter på højskolerne

0

Interessen for sundhed og velvære er i vækst blandt danskerne, og det mærkes tydeligt på landets højskoler. På blot to år er antallet af korte kurser med fokus på sundhed, motion og friluftsliv steget betydeligt.

Ifølge en pressemeddelelse fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark kan deltagerne i 2025 blandt andet se frem til aktiviteter som saunagus, landevejscykling og workshops i at lave sunde måltider.

Sundhedsfag er i fremmarch

Tal fra Folkehøjskolernes Forening viser, at der i 2024 blev udbudt 224 korte højskolekurser med fokus på sundhed, mod 146 i 2022. Det er en stigning på over 50 procent. Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, Betina Egede Jensen, peger på en klar tendens:

– Mange danskere har et ønske om at blive mere sunde, både fysisk og mentalt, men det er lettere sagt end gjort. Nogle gange har man brug for hjælp eller motivation til at bryde dårlige vaner eller komme i gang med det nye, siger hun.

Interessen rækker også ud i naturen. Kurser med friluftsliv og outdoor-aktiviteter er blevet mere populære, ligesom vandring og klimavenlig madlavning også tiltrækker flere deltagere.

Kurser med fokus på krop og natur

På tværs af landet tilbyder højskolerne et væld af de sundhedsorienterede kurser, forklarer Folkehøjskolernes Forening. På Struer Højskole kan deltagerne lære at lave sunde salater, mens Nordfyns Højskole inviterer til landevejscykling. Nørgaards Højskole i Bjerringbro fokuserer på wellness og saunagus, og på Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse er yoga og mindfulness en del af programmet.

For dem, der ønsker en kombination af natur og kultur, tilbyder Ryslinge Højskole en tre dages vandretur i Carl Nielsens fodspor. Også familiekurser med sport og bevægelse er populære, blandt andet på Oure Højskole.

Korte kurser hitter

Hvert år tager cirka 11.000 danskere på lange højskoleophold, mens omkring 37.000 vælger et kortere kursus. Ifølge Folkehøjskolernes Forening blev der i 2024 udbudt 1.134 korte kurser, og antallet forventes at stige yderligere i 2025.

Det er vigtigt, at højskolerne kan være et sted, hvor man kan få ny livsenergi og føle sig som en del af et fællesskab, siger Betina Egede Jensen.

Selvom sundhed fylder mere i kursuskatalogerne, er traditionelle emner som sang, historie og kunst stadig blandt de mest populære. Samtidig har kreative fag som strikning, keramik og maleri fundet vej til mange kursister.

Våd og blæsende start på 2025 – men vintervejret er på vej

0

Årets første dage har været præget af massivt regn- og blæsevejr, men nu tyder alt på, at vinteren for alvor gør sit indtog. Efter flere døgn med kraftige vejrfænomener er der blevet gjort status over både regnmængder og vindstyrker, og det står klart, at både Sydjylland og visse kystområder har været særligt udsatte.

Sydøstjylland i centrum for regnen

Den sydøstlige del af Jylland blev hårdest ramt af regn. De seneste to døgn har Vejen, Billund og Aabenraa kommuner modtaget de største regnmængder, og top tre over nedbør ser således ud:

• Vejen Kommune: 43,9 mm regn

• Billund Kommune: 43,5 mm regn

• Aabenraa Kommune: 40,6 mm regn

Disse store mængder vand har øget risikoen for lokale oversvømmelser, især i lavtliggende områder i Østjylland og på Fyn samt langs vandløb og søer. Borgere i disse områder opfordres til at være ekstra opmærksomme på stigende vandstande.

Vinden satte også sine spor

Årets første dag var ikke kun præget af regn, men også af en kraftig vind, der nåede stormstyrke flere steder. To lokaliteter registrerede middelvind af stormstyrke, og der blev også målt vindstød med orkanstyrke. De mest bemærkelsesværdige målinger var:

Kegnæs Fyr: Kl. 14:00 blev der målt en middelvind på 26,2 m/s (storm) og vindstød på hele 33,1 m/s (orkan).

Røsnæs: Kl. 14:50 blev der målt en middelvind på 25,2 m/s (storm) og vindstød på 29,7 m/s (stærk storm).

Disse vindstyrker har påvirket både trafikken og kystnære områder. De endelige målinger af regn og vind vil dog blive kvalitetsgodkendt i løbet af de kommende dage.

Vinterligt vejr på vej

Efter de voldsomme vejrfænomener ser vejret nu ud til at slå en anden tone an. I de kommende dage vil kold luft strømme ned over Danmark fra nordvest og bringe vinterlige byger med sig. Dagtemperaturerne forventes at ligge omkring eller lidt over frysepunktet, mens nattefrosten bliver udbredt.

Solen vil også kigge frem, men selvom den bryder gennem skydækket, vil dens varme være minimal. Det betyder, at vintervejret for alvor sætter ind, og de næste dage vil byde på et mere typisk dansk januarvejr – koldt, klart og med sporadiske byger.

Vær opmærksom på de fortsat kolde og glatte forhold i hele landet, og følg med i de opdaterede vejrmeldinger for at være bedst forberedt.

Kilde: DMI

Kongevåbenet fornyes med blik på rigsfællesskabet

0

Hans Majestæt Kongen har med virkning fra 1. januar 2025 introduceret et nyt kongevåben.

Ifølge en pressemeddelelse fra Kongehuset er ændringen en del af en kongelig resolution, der skal forny det kongelige våben og afspejle rigsfællesskabets betydning. Det opdaterede våben træder i stedet for den tidligere version, som blev fastlagt i 1972.

Det nye kongevåben rummer både traditionelle og moderne elementer. Færøerne og Grønland har nu hver sit felt i våbenskjoldet, hvilket, ifølge Kongehuset, styrker deres synlighed som en del af rigsfællesskabet. Færøernes vædder er placeret i andet felt, mens Grønlands isbjørn pryder det tredje. Sønderjyllands våbenmærke med to blå løver er placeret i fjerde felt som en påmindelse om landsdelens særlige historie.

Samtidig er Dannebrogskorset ændret til en udadbøjet version, som tidligere har været normen. Hjerteskjoldet i midten bærer Oldenborg-slægtens to røde bjælker, der symboliserer kongeslægtens oprindelse.

Historisk og heraldisk betydning

Et kongevåben fungerer både som Kongens personlige symbol og som et statskendetegn. Det har en lang historie, der går tilbage til Knud 4.s majestætssegl fra slutningen af 1100-tallet. Gennem tiden har våbenet udviklet sig og fået tilføjet nye elementer. Ifølge Kongehuset er det seneste design skabt med respekt for den heraldiske tradition og historien.

Våbenet er tegnet af den kongelige våbenmaler Ronny Skov Andersen, der også har bidraget til nye grafiske versioner af kongevåbenet. Tegningerne findes i både farvelagte og monokrome udgaver og er digitaliseret af Stefan Lægaard.

Stefan Lægaard, der står bag designstudiet Lige Linjer, har base i Middelfart, hvor han også driver et atelier i butikken Umage på Algade. 

Ændringer i kongelige flag

I forbindelse med det nye kongevåben er der også blevet designet nye flag for Kongehuset. Kongeflaget, som nu bærer det opdaterede kongevåben, vajede for første gang over Amalienborg den 1. januar 2025 i anledning af nytårstaflet. Samtidig er der blevet indført særskilte flag for Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Kronprinsen.

Statsminister Mette Frederiksen: Vi står i en skæbnestund

0

Statsminister Mette Frederiksen holdt sin nytårstale den 1. januar 2025 med fokus på en turbulent verden og Danmarks plads i den. Fra den største sundheds- og velfærdsindsats i 15 år til nødvendigheden af oprustning for at sikre fred og frihed – talen balancerede mellem udfordringer og håb.

“Når verden står i brand, rykker vi sammen i Danmark”

Statsministeren lagde ud med at reflektere over, hvordan man starter en nytårstale i en urolig tid.

– Bliver det store for stort og det små for småt? Eller er det netop i det små, at vi skal finde det store? spurgte hun. Med henvisning til 80-året for befrielsen understregede Frederiksen, hvordan Europa og Danmark er presset på en måde, som vi ikke har set siden Anden Verdenskrig.

– Når verden står i brand, så rykker vi sammen i Danmark og finder vores vej. Denne gang i front. Fordi vi ved, at meget er på spil. At vi ikke kan tage freden og friheden for givet.

Fremskridt og udfordringer

Statsministeren fremhævede de positive resultater i det forgangne år.

– Arbejdsløsheden er lav. Beskæftigelsen høj. Og i foråret gav vi det største løft til kommuner og regioner i 15 år, så der igen er flere penge til hverdagens velfærd, sagde hun og nævnte også sundhedsreformen, der bringer flere læger til områder med størst behov, og den grønne trepartsaftale som eksempler på fremskridt.

Men der var også en anerkendelse af de udfordringer, mange danskere står over for.

– En pakke smør kan koste mere end 30 kroner, når den ikke er på tilbud, sagde Frederiksen og påpegede, hvordan inflationens efterdønninger stadig mærkes. Hun fremhævede stigningen i folkepensionen som en del af løsningen:

– Den enlige folkepensionist kan få op til 7.000 kroner mere i år, og med ældrechecken kan stigningen nå næsten 13.000 kroner.

Europa og verden i opbrud

Frederiksen advarede om, at Europas position er udfordret, og at kontinentet risikerer at sakke bagud, hvis vi ikke handler.

– Vi skal beholde arbejdspladserne i Europa, og det kræver markant flere investeringer i energi, teknologi, forsvar, grøn omstilling og klima, sagde hun. Hun understregede, at det også gælder for Danmark:

– Vi vil altid føre en ansvarlig økonomisk politik. Men ansvarlighed handler ikke kun om bundlinjen.

Med skarpe ord om internationale trusler nævnte Frederiksen tre hovedstæder: Moskva, Pyongyang og Teheran, som hun sagde “arbejder tættere og tættere sammen – mod os.” Krigen i Ukraine blev fremhævet som en kamp, der ikke kun handler om Ukraine, men om hele Europas fremtid. “Putin ønsker ikke fred. Han ønsker et Europa på russiske præmisser, advarede statsministeren.

Sikkerhed og oprustning

Frederiksen understregede nødvendigheden af oprustning:

– Vi udvider værnepligten. Afsætter milliarder til at købe luftforsvar, kampkøretøjer og droner. Styrker vores beredskab. Det er dyrt. Og det bliver endnu dyrere. Hun lagde vægt på, at oprustningen ikke kun skal handle om forsvar, men også om at sikre Danmark socialt retfærdigt. – Oprustning for at undgå krig er i mine øjne uomgængeligt. Men lad os gøre det på den danske måde.

Danske værdier som fundament

Frederiksen afsluttede sin tale med en hyldest til de danske værdier.

– Tillid. Forpligtende fællesskaber. Humor og samarbejde. Og et par mere: Handlekraft og selvfølgelig vores velfærdssamfund. Hun nævnte, hvordan foreningslivet, handlekraft og humor er centrale elementer i det danske DNA.

– Vi handler. Smeden i produktionshallen, der opdager en fejl i maskineriet. Borgerne i den lille by, der går sammen om at redde den lokale købmandsbutik. Handlekraft gør os stærke, sagde hun og understregede, at Danmark ikke venter på forandringer, men skaber dem selv.

En optimistisk afslutning

Frederiksen opfordrede til optimisme og handlekraft trods de mange udfordringer.

– Vi har før stået over for store udfordringer. Og overvundet dem. Det kan vi gøre igen, sagde hun og afsluttede talen med en forsikring om, at Danmark står stærkt:

– Vi er i en ny tid, men med vores værdier i behold, så kommer det hele ikke til at gå ad helvede til.

Med et varmt ønske om godt nytår til alle danskere sluttede statsministeren sin nytårstale for 2025.

Fra 1. januar bliver det lettere for unge at få et fritidsjob

0

En række regler for unges arbejde lempes fra årsskiftet, så flere unge kan få et fritidsjob fx på et autoværksted, kontor, plejehjem eller i en børnehave.  

Der er i dag 70.000 færre unge i fritidsjob end i 1980’erne. Cirka halvdelen af de unge i alderen 13-17 år arbejder efter skoletid, og kun fem procent af fritidsjobbene er i industrien og fire procent i den offentlige sektor.

Regeringen lemper derfor i første omgang en række regler fra 1. januar 2025, så det bliver lettere for unge at få et fritidsjob. Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter bakker op og deler ambitionen.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Jeg mener helt grundlæggende, at det er sundt og myndiggørende for vores unge, at de har et fritidsjob, tjener deres egne penge og oplever, at de kan bidrage. Men jeg kan desværre også konstatere, at færre unge i dag har et fritidsjob, end da jeg voksede op. Det er også et politisk ansvar at få den udvikling vendt. Derfor lemper vi nu reglerne, så unge kan varetage flere typer arbejdsopgaver flere steder.

– Jeg synes, at vi har fundet en god balance. Reglerne skal være et sikkerhedsnet under de unges første møde med arbejdsmarkedet, men de må ikke forhindre unge i at få et fritidsjob.

Arbejdstilsynet er i fuld gang med at forberede yderligere lempelser af ungereglerne, som forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.

Derudover vil Arbejdstilsynet i den kommende tid styrke den interne kommunikation til tilsynsførende og virksomheder om reglerne for børn og unges arbejde, så tvivl om regler ikke forhindrer unge i at komme i fritidsjob. Det skal eksempelvis være helt klart, at unge gerne må arbejde på fx et værksted eller industriarbejdsplads i nærheden af farlige maskiner, der er slukket, afskærmet eller sikret på anden vis.

Faktaboks: Nye regler fra 1. januar 2025
De nye regler fra 1. januar 2025 betyder, bl.a. at:

  • Unge, der er fyldt 13 år, kan fremover varetage flere arbejdsopgaver. Det kan fx være lettere ekspedition ved kassen i et supermarked, højtlæsning for børn i daginstitutioner, køkkenhjælper på et plejehjem, hjælpetræner i en fodboldklub, medhjælper under instruktion af en svend på fx et værksted, industriarbejdsplads eller fabrik og lettere kontorarbejde på en privat eller offentlig arbejdsplads.
  • Unge, der er fyldt 13 år, får også flere muligheder for at arbejde med og i nærheden af ufarlige maskiner. Det kan fx være softicemaskiner, kassebånd og små skruemaskiner til mindre reparationsarbejde.
  • Unge, der er fyldt 15 år og har afsluttet grundskolen, får fra 1. januar 2025 mulighed for at arbejde på skæve tidspunkter inden for flere brancher, fx hospitaler, plejehjem og fabrikker. Det kan fx være rengøring på et hospital fra kl. 4.00 om morgenen eller optælling af varer på et lager frem til kl. 24.00.

Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri

0

Hvert år fejler fyrværkeri på nytårsdagen. Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Derfor har du som forbruger muligheden for at hjælpe med at finde fejlene og sikre, at de produkter ikke kommer tilbage på markedet til næste nytår. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.

Fløj raketten ikke afsted, eller væltede batteriet? Så kan det være, at der måske er et større problem med fyrværkeriet. Sikkerhedsstyrelsen udfører hvert år kontrol med fyrværkerifor at kontrollere, om det der skal på hylderne lever op til kravene. Dog kan der alligevel være fejl på enkelte produktserier (batch) eller måske hos individuelle artikler. Derfor er det vigtigt, at man som forbruger anmelder fejl.

– Ligesom så mange andre produkter er det ikke altid muligt at opdage fejlene på forhånd. Derfor er det vigtigt, at forbrugerne hjælper os med at finde de produkter, der kan udgøre en fare for os alle, siger Anna Tornbo Larsson, teamleder hos Sikkerhedsstyrelsen.

Sikkerhedsstyrelsen har et arkiv over farlige eller tilbagekaldte fyrværkeri-artikler. Det indeholder beskrivelser og billeder af de produkter, som ikke må sælges til forbrugere. Man skal dog være opmærksom, da det i nogle tilfælde kun drejer sig om en produktserie (batch) eller måske et specifikt produktionsår. Arkivet kan findes på Produkter.dk

Det er nemt at fejlmelde

Sikkerhedsstyrelsen har en hjemmeside (produkter.dk), som gør det nemt at anmelde farlige produkter. Det er anonymt at anmelde, og der kræves ikke mere end at udfylde en formular.

– Vi ser gerne, at folk anmelder hellere en gang for meget end en gang for lidt. Der er intet krav til, at man skal stå til rådighed for spørgsmål eller noget andet. Når vi får en anmeldelse, så undersøger vi det, siger Anna Tornbo Larsson.

Hvad skal man som forbruger gøre, hvis man har farligt eller ulovligt fyrværkeri?

Opdager man, at det fyrværkeri man har købt enten har defekter, er farligt eller måske endda ulovligt, kan det afleveres tilbage til forhandleren. Alternativt kan det bortskaffes som farligt affald.

– Har du fyrværkeri, som er farligt eller ulovligt, så lad være med at tage chancen og skyde det af. Få det anmeldt, aflever det tilbage, og hvis du ikke kan det, så bortskaf det på en sikker måde. Det er ikke risikoen værd at bruge farligt fyrværkeri, tilføjer Anna Tornbo Larsson.

Kraftig blæst påvirker trafikken: Advarsler på flere broer i landet

0

Flere broer i Danmark er påvirket af kraftig blæst, og DMI advarer om vindstød af stormstyrke frem til torsdag morgen. Bilister opfordres til at være ekstra opmærksomme på vejene og køre efter forholdene. Vinden ventes at aftage i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Vejlefjordbroen er ramt af kraftig blæst. Vinden skaber udfordringer for trafikken, og bilister bør tage ekstra forholdsregler. Vinden forventes at aftage i løbet af eftermiddagen.

På Ny Lillebæltsbro rådes vindfølsomme køretøjer til at undlade at passere broen, da kraftig blæst skaber farlige forhold. Vinden ventes også her at aftage i løbet af eftermiddagen.

Rute 9 Svendborgsundbroen

Svendborgsundbroen oplever ligeledes kraftig blæst. Vindfølsomme køretøjer anbefales ikke at benytte broen, og vinden forventes at aftage i løbet af aftenen.

E20 Storebæltsbroen

På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 2.500 kg midlertidigt forbudt. Bilister med andre køretøjer bør sikre, at gods er spændt forsvarligt fast, inden de passerer.

DMI varsler stormstyrke

DMI advarer om vindstød af stormstyrke, som kan medføre væltede træer, nedfaldne grene og risiko for flyvende genstande som vejarbejdsafmærkninger eller tabt gods. Bilister opfordres til at være særligt forsigtige og sikre deres køretøjer.

Med de nuværende forhold er det vigtigt at følge udviklingen, især hvis du skal krydse en af de større broer i landet. Hold dig opdateret om trafiksituationen og tilpas din kørsel efter vejret.

Stormvarsel og risiko for oversvømmelser

0

DMI har udsendt en opdateret vejradvarsel for de næste 48 timer, der omfatter kraftig regn, risiko for vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand, særligt i det sydlige Jylland og på Fyn. Varslingen skyldes et kraftigt lavtryk, der bevæger sig fra Norskehavet over Sydnorge og videre mod Finske Bugt.

Frontzonen, der ledsager lavtrykket, bringer langvarig regn til store dele af landet. Især den centrale og sydlige del af Jylland samt Fyn er hårdt ramt, hvor der lokalt kan falde mellem 30 og 50 mm regn – nogle steder måske endda mere. Regnen ventes at aftage i løbet af aftenen, men flere områder vil allerede opleve betydelige vandmængder.

Samtidig med regnen blæser det kraftigt fra sydvest. Vinden kan lokalt nå op på hård eller stormende kuling med vindstød af stormstyrke. I Vadehavet forventes vinden at toppe i løbet af formiddagen med stormende kuling og risiko for vindstød af stormstyrke.

På grund af den kraftige vind advarer DMI også om risiko for forhøjet vandstand i Vadehavet. Ved højvandet i eftermiddag kan vandstanden nå op mellem 240 og 280 cm over DVR90, hvilket kan medføre lokale oversvømmelser. DMI har derfor udsendt en særlig varsel for området, og borgere opfordres til at holde sig opdaterede og tage de nødvendige forholdsregler.

Meteorologens anbefaling

Ifølge vagthavende meteorolog Mette Zhang bør man være ekstra opmærksom i dag, især i de sydlige og vestlige egne.

– Med kraftig regn og vindstød af stormstyrke er det vigtigt at sikre løse genstande og være opmærksom på risikoen for oversvømmelser i udsatte områder. Særligt i Vadehavet kan den forhøjede vandstand give udfordringer ved højvandet i eftermiddag, skriver Mette Zhang.

Kilde: DMI

Godt nytår og midt i årtiet

0

Et år er gået, og vi er nu i gang med 2025. Dermed er vi landet midt i årtiet. Det har været et årti præget af store kriser og tilbagegang. Vi har set en markant forringelse af velfærdsstaten, hvor de mange udenfor arbejdsmarkedet har måttet finde sig i at blive holdt udenfor fællesskabet, fordi de offentlige ydelser ikke er fulgt med inflationen. Samtidig er udgifterne til offentlig ledelse fortsat med at vokse, og afstanden mellem den etablerede elite og befolkningen er efterhånden grotesk. Det er på tide, at politikerne tager konsekvenserne af denne udvikling og får inddæmmet fagforeningernes absurde kontrol over lønudviklingen på området. Ikke kun fordi vi ikke har råd til det, men også fordi der ikke er brug for så meget offentlig ledelse og administration.

Når vi i januar skal til at tage hul på et valgår, så må det være en indlysende sag rundt omkring i kommunerne, at man efterser behovet for ledere, samtidig med, at man overvejer hvilken form for kommunal indsats, der er relevant for at drive en kommune. For det vi indtil videre kan se, er resultatet af tyverne; en decideret eksplosion af kontrolmyndigheder og en konstant erodering af retssikkerheden. Det er et meget dårligt signal at sende til det overvældende flertal af danskere, der gør en indsats hver dag, og som dybest set forventer, at der er ret og rimelighed omkring dem. Derfor bør alle politikere tage det alvorligt. Der skal være større afstand mellem den offentlige forvaltning og de folkevalgte. Det skal ikke fortsat være “business as usual”.

Vi ser, at der er flugt i vælgermasserne. Kommer der endnu mere tryk for krisestemningen, vil det for alvor være risikabelt for demokratiets stabilitet, hvis love og regler ikke følger med rimeligheden og anstændigheden. Folk reagerer på møgsager. Nogle mister troen på demokratiet og samfundet, fordi de oplever uretfærdighed og at nogen får i pose og sæk, mens andre må nøjes med krummerne. Hvis vi skal engagere vælgerne i det kommende kommunalvalg, må politikerne ud af busken:

Det bør handle om de emner, der rører borgerne. Ikke kun om “nødvendighedens politik” og hvad embedsværket nu ellers måtte have lagt frem som “mulige” beslutninger. For det er ikke embedsfolk, der er valgt. Det er politikerne. Og hvis de vil af med politikerlede, så skal de tage et ansvar for deres mandater. Det betyder også, at man skal gå kritisk til det enorme forvaltningsapparat, der er bygget op. De seneste ti år er det vokset, år efter år. Det holder ikke.

I stedet for at komme med de store båltaler, som man jo gerne gør ved årets afslutning, kan man passende konstatere, at vi skal være forberedt på betydelige udfordringer lige om lidt. Der venter et stort paradigmeskifte, når en ny amerikansk præsident tager over. Der kan komme en potentiel handelskrig, og den kan ramme hårdt ned i den “danske model”, hvis amerikanerne sætter hårdt mod hårdt, sådan som der er lagt op til. Vi kan ikke tage noget for givet. Og vi kan hellere ikke nøjes med at satse på EU, hvor de bærende lande er i krise også.

Tværtimod er Danmark nødt til at satse på vores fællesskab og størrelse. At vi med dygtighed og flid kan gøre os selv relevante i den internationale konkurrence. Og i den sammenhæng skal vi have justeret for inflation, så de offentlige ydelser, der for blot få år siden var sat efter en konkret vurdering af de svageste købekraft, bliver bragt ajour. Det skaber tryghed på arbejdsmarkedet, så man er dækket ind, hvis uheldet er ude. Dernæst skal der ses på økonomien i eksportvirksomhederne. For det er der, krisen først vil vise sig. Vi skal ind og arbejde med den offentlige administration, så vi kan få nedbragt antallet af offentlige ledere og håbløs regelrytteri:

Der er ikke råd til det.

Hvis danskerne skal komme godt videre i dette årti, så skal der ganske enkelt rettes op på kursen, inden det er for sent. For ganske vist er vi ikke over afgrunden endnu, men med en fortsat ustabil verden, kan den næste krig og energikrise bringe os i knæ, fordi vi ikke er hverken velpolstrede eller udrustede til at tilpasse os. Derfor skal nytåret fejres med glæde og besindighed, for hvis der skal være et nytårsforsæt, bør det være:

Tag ansvar.

Godt nytår!

Sådan planlægger danskerne nytårsforsæt for 2025

0

Når kalenderen skifter til januar, bliver det for mange danskere startskuddet til nye vaner og ambitioner. En ny undersøgelse fra Gjensidige, gennemført af YouGov blandt 1.031 danskere over 18 år, viser, at fire ud af ti allerede har eller planlægger at lave nytårsforsæt for det kommende år.

Sundhed i højsædet

De mest populære forsæt kredser om fysisk sundhed. Hele 17 procent af deltagerne svarer, at de vil spise sundere i 2025, mens 16 procent planlægger at dyrke mere motion, og 15 procent ønsker at tabe sig. Ifølge fagchef i sundhed hos Gjensidige, Mette Glad, er der dog grund til at være realistisk i sine ambitioner.

– Det er naturligvis positivt, hvis et nytårsforsæt er det, der skal til for at skabe en sundhedsmæssig ændring i ens liv. Men man skal samtidig tænke over, at man får sat sig nogle mål, der er realistiske og opnåelige, så det bliver en succesoplevelse at ændre livsstil, siger Mette Glad i en pressemeddelelse fra Gjensidige.

Hun understreger, at små skridt ofte kan være vejen frem:

– Vi ved, at rigtig mange knækker nakken, hvis de forsøger at ændre deres vaner og livsstil drastisk på kort tid. Selv små ændringer i ens livsstil kan være med til at gøre en stor forskel i ens sundhed.

Økonomi og mental sundhed på dagsordenen

Den fysiske sundhed er dog ikke det eneste, danskerne ønsker at prioritere i det nye år. 14 procent angiver, at de vil forbedre deres økonomi, mens 13 procent planlægger at tage hånd om deres mentale sundhed. Andre populære mål inkluderer at bruge mere tid med familie og venner samt at ændre arbejdssituationen.

Top fem over danskernes nytårsforsæt:

  1. Spise sundere (17 procent)
  2. Dyrke mere motion (16 procent)
  3. Tabe mig (15 procent)
  4. Forbedre økonomien (14 procent)
  5. Forbedre den mentale sundhed (13 procent)

Vejen til varige ændringer

Mens knap halvdelen af de adspurgte svarer, at de slet ikke laver nytårsforsæt, viser undersøgelsen, at mange stadig ser årsskiftet som en mulighed for at reflektere over deres liv og sætte nye mål. Ifølge Mette Glad handler succes om at gøre målene håndgribelige og langsigtede.

– Man behøver derfor ikke nødvendigvis gå all in fra 1. januar, påpeger hun og opfordrer til at tænke små ændringer ind som en del af hverdagen.

H.M. Kongens første nytårstale: Et blik tilbage og en vision for fremtiden

0

På en historisk nytårsaften den 31. december 2024 holdt H.M. Kongen sin første nytårstale fra Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. I en tale, der både reflekterede over året, der gik, og fremhævede vigtige emner for fremtiden, satte Kongen en personlig og eftertænksom tone. Fra erindringer om sin første dag som regent til opfordringer om at stå sammen i en tid med globale udfordringer, var talen fyldt med både nærvær og eftertryk.

Kongen indledte med at anerkende den særlige betydning af nytårsaften som et tidspunkt, hvor afslutning bliver til begyndelse:

– Når klokken slår 12, strejfer to år hinanden, og afslutning bliver til begyndelse. I aften tager vi afsked med det gamle år og hul på det nye. Helt som vi har gjort det år efter år. Men han påpegede også, hvordan dette år har været anderledes for både ham selv og danskerne, da han overtog rollen som regent efter Dronning Margrethe.

Han mindedes især den 14. januar 2024 som en af årets mest betydningsfulde dage:

– Min mors sidste statsråd. Minutterne, inden dørene til balkonen gik op. En meget dyb indånding. Christiansborg Slotsplads. Menneskemængden foran mig. Min familie lige bag mig. At træde frem og møde så meget støtte, glæde og kærlighed. Det tager jeg med mig. Det tager vi med os. For altid. Tusind tak.

Ungdommen og deres udfordringer

Kongen fremhævede de unge og deres betydning for fremtiden, men også de udfordringer, som mange oplever:

– Mange unge mister fodfæste. Ikke for en stund, men i en rum tid. For nogen i en grad, så de bliver syge af det. ‘Hvorfor kan jeg ikke være ligesom alle andre?’, spørger de måske. Han opfordrede til at lytte og skabe rum for dialog: – Nutidens unge står ved sig selv. I vover at være både-og. Både sårbare og stærke.

Som forælder til fire teenagere delte Kongen også personlige erfaringer om vigtigheden af at støtte sine børn:

– Som forældre har Mary og jeg lært, at det nytter at lytte. Spørge uden at antage. Holde om frem for straks at handle.

Polarisering og medmenneskelighed

I en tid præget af polarisering opfordrede Kongen til nuancering og medmenneskelighed:

– I en tid med stigende polarisering forsvinder nuanceringen let. Vi risikerer at reducere verden til dens yderpunkter. ‘Er du for eller imod?’, bliver der spurgt. Vi befinder os måske et sted midt imellem. Han understregede danskernes evne til at se ting fra flere sider og opfordrede til at mødes i samtale og gensidig forståelse.

Frivillighed blev også fremhævet som en vigtig styrke i det danske samfund:

– Frivillige kræfter holder utallige tilbud og aktiviteter i gang. Til alle jer, der lægger en del af jeres overskud i den fælles pulje – tak.

Globale udfordringer og rigsfællesskabets betydning

Kongen rettede også blikket mod verdenssituationen med en klar opfordring til internationalt samarbejde:

– Krigen i Ukraine er en brutal påmindelse om, at vi ikke kan tage fred for givet. Europa må stå fast på vores fælles værdier. Samtidig understregede han nødvendigheden af at tage ansvar for klodens fremtid:

– Naturens rigdomme er til låns. Ingen ejer himlen eller havet. Vores lod er at passe på vores jord, for i morgen er der også en dag.

Rigsfællesskabets betydning blev fremhævet som en del af Danmarks styrke og samhørighed:

– Vi er alle forbundne og hver især forpligtet i Kongeriget Danmark. Fra det danske mindretal i Sydslesvig – som endda ligger uden for riget – og hele vejen til Grønland.

En personlig afslutning

Kongen afsluttede talen med at takke danskerne for støtte og samhørighed gennem det første år som regent.

– Min første nytårstale. Den kommer ikke igen, men jeg glemmer den aldrig. Mary og jeg kunne ikke have ønsket os en bedre start som Kongepar. Vi glæder os til at tage fat på alt det, der følger i det nye år, og frem for alt at følges ad. Med hinanden og med alle jer.

Med ønsket om et godt nytår sluttede Kongen med ordene:

– Tak for året, der er gået, og rigtig godt nytår. GUD BEVARE DANMARK.”

Kongens første nytårstale blev en værdig debut, der både anerkendte fortiden, reflekterede over nutiden og pegede mod fremtiden med optimisme og engagement.

Kongen holder nytårstale fra Kongens Modtagelsesgemak

0

Når klokken slår 18.00 den 31. december 2024, vil H.M. Kongen holde sin første nytårstale som regent. Talen finder sted i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg og bliver transmitteret direkte til hele landet via tv, radio og web. Dermed videreføres en lang og stolt tradition, hvor regenten adresserer nationen ved årsskiftet.

Kongen har valgt at holde talen i det ikoniske Kongens Modtagelsesgemak, et rum der emmer af historie og kunstnerisk pragt. Gemakket prydes af kunstneren Jesper Christiansens vægmalerier, som sætter Danmark, Færøerne og Grønland i centrum – en symbolik, der understreger rigsfællesskabets betydning og styrke.

Nytårstalen er en af årets mest traditionsrige begivenheder og har været det siden 1941, hvor Christian 10. holdt den første radiotransmitterede nytårstale. Senere, i 1958, blev traditionen udvidet til også at omfatte tv, da Frederik 9. debuterede på skærmen. I dag er nytårstalen en fast del af danskernes nytårsaften, hvor både refleksion over det forgangne år og blikket mod fremtiden sættes i fokus.

Hvad Kongen vil adressere i sin tale, er endnu ukendt, men forventningerne er store til den første nytårstale fra Danmarks nye regent. Med landets og rigsfællesskabets historie som bagtæppe vil danskerne traditionen tro samle sig foran skærmene for at lytte til Kongens ord på årets sidste dag.

Halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer børn og unge under 18 år

0

Nytåret er en tid for fest og farver, men for nogle børn og unge ender festlighederne tragisk. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen var næsten halvdelen af de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 under 18 år, og blandt dem var en stor del ikke gamle nok til selv at købe fyrværkeri.

Data fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital viser, at 192 personer blev behandlet for fyrværkeriskader ved sidste nytår, heraf 45 børn i alderen 0-14 år. Af disse børn havde kun 48 procent beskyttelsesbriller på, og 57 procent havde selv antændt fyrværkeriet.

Forældre har et ansvar

– Når vi kigger på tallene, så ser vi desværre det samme hvert år. Alt for mange børn og unge kommer til skade med fyrværkeri, og specielt børn under 15 år. Som forældre har vi en pligt til at lære vores børn, hvordan man omgår fyrværkeri på en sikker og forsvarlig måde. Vi skal huske, at fyrværkeri er festligt, men det er absolut ikke legetøj, udtaler Anna Tornbo Larsson, teamleder i Sikkerhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

Især aldersgruppen 11-14 år skiller sig negativt ud i statistikken, hvor knap 90 procent af de tilskadekomne selv havde antændt fyrværkeriet.

Fyrværkeri er sprængstoffer

Anna Tornbo Larsson minder om, at fyrværkeri skal behandles med respekt:

– Når vi taler om fyrværkeri, glemmer nogle måske, at det er sprængstoffer, vi har med at gøre. Derfor er det så super vigtigt, at vi som forældre tager ansvar for vores børns brug af fyrværkeri. Skaderne kan følge dig resten af livet.

Fem vigtige fyrværkeriråd

Sikkerhedsstyrelsen opfordrer alle til at følge de udvidede fyrværkeriråd for at minimere risikoen for skader:

  1. Brug altid beskyttelsesbriller, også som tilskuer.
  2. Brug kun godkendt fyrværkeri – aldrig hjemmelavet eller ulovligt.
  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.
  4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig aldrig ind over fyrværkeriet.
  5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Fjern den med skovl og spand.

Af de 192 tilskadekomne ved sidste nytår var 34 alvorligt skadede.

Sikkerhedsstyrelsen finder ulovligt fyrværkeri hos seks forhandlere

0

Kontrolbesøg fra Sikkerhedsstyrelsen har afsløret ulovligt fyrværkeri på seks salgssteder siden starten af sæsonens fyrværkerisalg den 15. december. Styrelsen har besøgt cirka 140 forhandlere landet over og konstaterer, at de fleste forhandlere overholder reglerne. Men enkelte steder har stadig problemer.

Det fremgår det af en pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

– Det er stadig seks steder for mange, der ikke har styr på reglerne. Men sammenlignet med sidste år, hvor vi på 26 steder fandt ulovligt fyrværkeri, er det et positivt resultat, bemærker kontorchef Nicoline Zederkof Jensen.

Mindre ulovligt fyrværkeri sammenlignet med 2023

I 2023 fandt Sikkerhedsstyrelsen ulovligt fyrværkeri på 11 salgssteder, hvor salget var blevet stoppet, og på yderligere 15 steder blev der fundet fyrværkeri uden den krævede CE-mærkning. I år er der ikke fundet nogen fyrværkeriartikler uden CE-mærkning, hvilket ifølge Nicoline Zederkof Jensen viser en forbedring.

– I år er der ikke fundet noget fyrværkeri uden CE-mærkning, så det har forhandlerne fået godt styr på. Nu mangler vi blot, at de sidste også får styr på, at de ikke sætter produkter til salg, selv om salget er stoppet af sikkerhedsmæssige årsager, siger hun.

Mulige politianmeldelser og bøder

De forhandlere, der havde ulovligt fyrværkeri på deres salgssteder, har efter Sikkerhedsstyrelsens påbud fjernet varerne. Når fyrværkerisæsonen er ovre, vil Sikkerhedsstyrelsen vurdere, om forseelserne skal føre til politianmeldelser og bødekrav.

– Det vigtigste lige nu er, at vores tilsyn bidrager til, at der ikke bliver solgt farligt fyrværkeri til forbrugerne. Der kan alligevel være nogen, der oplever, at fyrværkeri opfører sig usikkert. Hvis det sker, vil vi i Sikkerhedsstyrelsen meget gerne have en anmeldelse. Den kan sendes via hjemmesiden Produkter.dk, opfordrer Nicoline Zederkof Jensen.

Blæsevejr og regn skaber farlige forhold for fyrværkeri nytårsaften

0

Mens mange ser frem til at fejre nytåret med fyrværkeri, melder vejrudsigten om blæst og regn. Sikkerhedsstyrelsen advarer om, at de vanskelige vejrforhold kan gøre fyrværkeri uforudsigeligt og øge risikoen for ulykker.

I en pressemeddelelse opfordrer styrelsen derfor til ekstra forsigtighed.

– Nytårsaften er lige om hjørnet, men vejrudsigten kræver, at vi udviser større forsigtighed. Blæst og regn kan få fyrværkeri til at opføre sig uforudsigeligt, hvilket øger risikoen for skader og brande, siger Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Øget sikkerhedsafstand i blæsevejr

For at imødekomme de udfordrende vejrforhold anbefaler Sikkerhedsstyrelsen, at sikkerhedsafstandene øges markant, når det blæser. Afstanden til bygninger og brændbart materiale bør fordobles, hvilket betyder mindst 20 meter til bygninger og 400 meter til stråtækte huse, forklarer de.

I regnvejr er det desuden vigtigt at tage forholdsregler for at undgå, at fyrværkeriet bliver vådt.

– Med de vejrforhold, vi har, er der risiko for, at fyrværkeriet bliver vådt. Det kan føre til ustabile eksplosioner, hvilket øger risikoen for ulykker betydeligt. Kraftig vind kan sende fyrværkeri på afveje, og derfor er det ekstra vigtigt, at man overholder sikkerhedsafstandene. Det gælder både for antændere og tilskuere, tilføjer Nicoline Zederkof Jensen.

Sikkerhed frem for alt

Sikkerhedsstyrelsen minder om, at nytårsfyrværkeri kræver omhyggelig håndtering, især under vanskelige vejrforhold. Styrelsen anbefaler følgende fem grundlæggende råd for en sikker nytårsaften:

  • Brug altid beskyttelsesbriller.
  • Anvend kun godkendt fyrværkeri.
  • Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.
  • Overhold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
  • Gå aldrig tilbage til en fuser.

For mere information om sikker fyrværkeripraksis og sikkerhedsafstande henviser Sikkerhedsstyrelsen til deres hjemmeside.

Læs også:

Op til 50 mm regn præger nytårsvejret

0

Danskerne kan se frem til en våd og blæsende afslutning på 2024, når nytårsaften står i regnens og vindens tegn. Ifølge DMI vil et lavtryk fra Norskehavet bevæge sig ind over Sydnorge og videre mod Finland, og det bringer regn og kraftige vindstød med sig til hele Danmark.

Morgen med skyer og regn

Nytårsaftensdag begynder med overskyet vejr og regn i store dele af landet. Dog kan Nordjylland starte dagen i tørvejr, men det varer ikke længe. I løbet af formiddagen breder regnen sig nordpå, og her kan det i perioder falde som slud eller tøsne, især i det nordligste Jylland.

Samtidig vil regnen aftage i resten af landet, hvor det klarer lidt op, men vinden tiltager markant. Meteorologerne forudser frisk vind til kuling fra sydvest, med vindstød, der stedvis kan nå op til hård kuling.

Aften med kraftig blæst og regn

Når aftenen nærmer sig, vil vinden tage yderligere til. Hele landet kan forvente frisk vind til kuling, og et nyt regnvejr breder sig hastigt fra vest. Det betyder, at nytårsraketterne skal affyres i en kombination af regn og strid blæst.

Ifølge DMI vil de kraftigste vindstød nå op til stormende kuling, især ved kysterne i den sydlige del af landet. Meteorolog Trine Pedersen beskriver vejret som en “våd og blæsende affære for hele landet.”

Nytårsdag med mere regn og vind

Vejret vender ikke på årets første dag. Nytårsdag byder på fortsat overskyet vejr med udbredt regn og blæst. Frisk vind til kuling fra sydvest vil dominere, og ved de sydlige kyster kan der komme vindstød op til storm eller stormende kuling.

Varsling om kraftig regn

DMI har udsendt varsler om kraftig regn flere steder i landet. Over nytårsdøgnet kan der stedvis falde 30-40 mm regn, og lokalt kan mængden nå op til 50 mm. Det er især det centrale og sydlige Jylland samt Fyn, der ser ud til at blive hårdest ramt. Prognoserne viser også let forhøjet vandstand flere steder, men foreløbig vurderer meteorologerne, at niveauet ikke overskrider varslingskriterierne.

Kulde og vintervejr i sigte

Når en koldfront passerer landet onsdag aften og natten til torsdag, kan nedbøren skifte til slud eller sne. Dette markerer overgangen til et koldere vejrbillede, hvor dagene byder på få plusgrader og nætterne på udbredt frost.

Meteorolog Martin Lindberg bemærker, at vintervejret kan bringe “vinterlig nedbør” i starten af det nye år. Prognoserne er dog usikre, da flere lavtryk omkring Danmark kan påvirke udviklingen.

For opdateringer henviser DMI til deres løbende vejrmeldinger, da prognoserne kan ændre sig i takt med lavtrykkenes bevægelser.

Sådan gør du nytårsaften tryg for dine kæledyr

0

Nytårsaften er en festlig begivenhed for mange, men for kæledyr kan det være en stressende og skræmmende oplevelse. Agria Dyreforsikring har derfor delt en række råd, der kan hjælpe hunde- og katteejere med at skabe en mere tryg overgang til det nye år for deres firbenede familiemedlemmer.

Lyd og lys kan skræmme dyr 

Ifølge Lotte Evers, marketingchef hos Agria Dyreforsikring, kan de pludselige brag og lysglimt fra fyrværkeri være overvældende for kæledyr.

– Den pludselige larm og de uforklarlige lysglimt kan være både stressende og skræmmende for vores firbenede venner. Vi kan jo ikke forklare vores dyr, at det ’bare er fyrværkeri’, forklarer hun i en pressemeddelse og tilføjer, at især unge dyr eller dem med dårlige erfaringer kan være særligt udsatte.

Agria advarer desuden om de potentielt tragiske konsekvenser, hvis dyr går i panik. Nogle kæledyr kan flygte ud i trafikken eller have svært ved at finde hjem igen. Derfor er det afgørende at tage forholdsregler, ikke kun nytårsaften, men også i dagene før og efter, forklarer de.

Ny lovgivning skal reducere problemer 

Med en ny lovgivning, der begrænser fyrværkeri til den 31. december og 1. januar, håber man at mindske stress for både mennesker og dyr. En overtrædelse af de nye regler kan resultere i bøder på 2.500 kroner. Dog opleves det stadig, at fyrværkeri affyres uden for den lovlige periode, hvilket kan være en ekstra belastning for kæledyr, bemærker Agria.

Praktiske råd til ejere 

Agria opfordrer dyreejere til at planlægge nytårsaften omhyggeligt.

– Overvej at fejre nytårsaften langt væk fra fyrværkeri, som i et sommerhus eller tæt på en lufthavn, hvor affyring er forbudt, siger Lotte Evers.

Hun anbefaler også øget motion og aktivitet i dagene op til nytår, så dyrene er naturligt trætte.

På selve aftenen er det vigtigt at skabe rolige omgivelser. Agria foreslår at trække gardinerne for og skrue op for TV eller radio for at neutralisere lydene fra fyrværkeriet. Desuden kan det være gavnligt at bruge beroligende produkter, som kan købes i dyrehandlen eller hos dyrlægen.

Efter nytår 

Agria forklarer desuden at dagene efter nytår også kræver opmærksomhed. Hunde bør fortsat holdes i snor, og man bør være opmærksom på fyrværkerirester, som kan udgøre en risiko for dyrene. Hvis dit dyr reagerer voldsomt på fyrværkeri, kan det være en god idé at lydtræne i det kommende år for at reducere angst fremadrettet, fortæller de.

Sådan forbereder du dig 

Agria Dyreforsikring opsummerer deres anbefalinger i en række konkrete tiltag, som kan hjælpe kæledyr og ejere gennem nytåret. Disse inkluderer blandt andet at skabe et trygt miljø, sørge for korrekt registrering af kæledyrets oplysninger og i ekstreme tilfælde konsultere en dyrlæge for mulig medicinering.

For flere detaljer om nytårsråd til kæledyr, henviser Agria til deres hjemmeside.

Brandvæsener forbereder sig på årets travleste døgn nytårsaften

0

Når klokken slår midnat den 31. december, er det ikke kun nytårsraketterne, der fylder luften. Nytårsdøgnet er årets travleste for de kommunale brandvæsener, som i gennemsnit rykker ud til 451 ildebrande, hvilket er over fire gange flere end på en almindelig dag.

Det oplyser Danske Beredskaber i en pressemeddelelse.

Ifølge sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, er der dog meget, man selv kan gøre for at undgå, at nytåret bliver præget af brande. Han opfordrer danskerne til at tage enkle forholdsregler:

– Man kan gøre brandvæsenet og husejerne en kæmpe tjeneste ved at gøre det svært for ilden at få fat. Det kan både gøres ved at sikre, at containere og skraldespande tømmes og gemmes væk, og ved at undgå at placere brændbart materiale tæt på bygninger, udtaler han.

Ryd op før midnat

Forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen, Mads Dalgaard, fremhæver, at nytårsfyrværkeri ofte lander uforudsigeligt.

– Vi ved ikke altid, hvor fyrværkeriet ender. Så inden nytårsdøgnet starter, er det en god idé at rydde op omkring boligen, på altanen og i åbne carporte, så man ikke har let antændeligt materiale liggende, som en vildfaren raket kan sætte ild til, siger han.

Fem gode råd til et brandsikkert nytår

For at reducere risikoen for brande har Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen udarbejdet fem enkle råd:

  • Luk og lås døre til garage og skur.
  • Placér affaldscontainere i god afstand fra bygninger, luk låget og lås dem, hvis muligt.
  • Fjern brændbart materiale fra carport, altan, kælderskakt og lignende.
  • Brug kun godkendt fyrværkeri og overhold sikkerhedsafstandene.
  • Anvend fyrværkeriet korrekt og på sikre steder.

Derudover opfordrer myndighederne til at følge Sikkerhedsstyrelsens fem fyrværkeriråd, der blandt andet indebærer brug af beskyttelsesbriller og korrekt afstand til fyrværkeri.

Fokus på sikker transport og opbevaring

For dem, der håndterer fyrværkeri, gælder der særlige regler for både transport og opbevaring. Information om reglerne kan findes på Beredskabsstyrelsens og Sikkerhedsstyrelsens hjemmesider.

Nytårsvejret: Blæst, regn og måske sne i vente

0

Nytårsaften 2024 bliver ikke kun præget af fyrværkeriets glimt på himlen, men også af blæsende og vådt vejr, der kan give udfordringer for årets sidste festligheder. Mens dagen starter med varieret vejr på tværs af landet, vil aftenen byde på regn og kraftige vindstød.

Dagen begynder for de fleste med skyer og småregn. I Nordjylland ser morgenen mere tør ud, men regnvejr vil i løbet af formiddagen brede sig mod nord. Her kan temperaturen være lav nok til, at nedbøren går over i slud eller måske tøsne i de nordligste egne. I resten af landet vil regnen trække væk i takt med formiddagens udvikling, og tørvejr får overtaget. Samtidigt tiltager vinden fra sydvest, og der er udsigt til frisk vind til kuling, enkelte steder med vindstød af stormstyrke.

Når aftenen nærmer sig, må nytårsraketterne forberedes på en udfordrende vejrsituation. Et nyt regnvejr vil hurtigt bevæge sig ind over landet fra vest, og det hele vil ske i selskab med kraftig blæst. Vinden holder sig på frisk til hård kuling, og enkelte steder kan der være vindstød af stormende kuling. Sammen med regnen betyder det, at det nok bliver en våd og blæsende nytårsaften.

Når året skifter, står landet over for en koldere vejrtype. Onsdag aften og natten til torsdag kommer et lavtryk ind fra vest, og med det følger udbredt nedbør, som mange steder kan falde som regn, men også som slud eller sne. Dette markerer overgangen til et mere vinterligt vejrbillede i starten af det nye år. Dagtemperaturerne forventes at ligge tæt på frysepunktet, og nattefrosten kan blive udbredt. Samtidig kan der være risiko for vinterlig nedbør flere steder.

For dem, der skal fejre nytåret udendørs, kan det være en god idé at forberede sig på både regn og kraftig vind – og måske holde et øje på vejrudsigten, hvis man er i de nordlige egne, hvor slud og sne kan gøre sig gældende. Samtidig kan nytårsdagens vinterlige udsigter måske give et glimt af sne i begyndelsen af 2025.

Kilde: DMI

Danske Spil leder efter otte julemillionærer

0

Danske Spil opfordrer danskerne til at tjekke deres Lotto-kuponer, efter at otte julemillionærer endnu ikke har meldt sig. 1. juledag uddelte selskabet 25 ekstra milliongevinster i Det Store Jule Lotto, men nogle af de heldige vindere ser ud til stadig at være uvidende om deres nye status som millionærer.

Én af de uafhentede gevinster er knyttet til en kupon købt i Kolding Kommune.

Adm. direktør i Danske Lotteri Spil, Malene Mølgaard, opfordrer til, at kuponer fra den særlige juletrækning den 25. december bliver fundet frem:

– Indtil videre siger vi tillykke og glæder os på vegne af de heldige danskere, der allerede har opdaget, at de er blevet julemillionærer. Men vi vil meget gerne have de sidste med på millionær-vognen også, så derfor: Husk nu at tjekke din kupon, hvis du spillede med i Det Store Jule Lotto, lyder det fra direktøren i en pressemeddelelse, som tilføjer:

– Når man uddeler så mange milliongevinster på én gang, som vi gør 1. juledag, så er det helt naturligt, at der er nogen, der lige skal bruge et par dage på at opdage, at de har vundet.

Andre manglende millionærer

Ud over vinderen fra Kolding mangler Danske Spil at høre fra syv andre julemillionærer. Tre vindende kuponer blev købt hos Meny Als i Hadsund, Spar Hoptrup i Haderslev og Føtex Kokkedal, mens de resterende vindere har spillet med fra Aarhus, København S, Amager og Frederiksberg.

Det Store Jule Lotto blev afholdt for fjerde gang i år og uddelte 25 ekstra milliongevinster som en del af trækningen den 25. december. Alle spillede rækker deltager desuden i trækningen om Super Millionærchancen, som finder sted den 28. december.

En juletradition for mange

Det Store Jule Lotto blev afholdt for fjerde gang i år. Trækningen foregår hvert år den 25. december og fungerer som en ekstra udgave af de normale Lotto-trækninger, men med den særlige forskel, at der trækkes 25 ekstra millionærer. Alle spillede rækker er også med i trækningen om Super Millionærchancen den 28. december.

I de to første år blev der uddelt 12 milliongevinster pr. år, men antallet blev sidste år fordoblet til 25 – en tradition, som fortsatte i år. Danske Spil oplever generelt en vis forsinkelse, før alle vindere melder sig, da juletiden ofte er travl for mange.

Rekordår for dansk idræt med imponerende medaljehøst

0

2024 blev et historisk år for dansk idræt. Aldrig før har danske atleter hentet så mange medaljer på et enkelt kalenderår. Hele 165 medaljer blev det til ved OL, PL, VM og EM, hvilket markerer en ny rekord for dansk idræt.

Med 60 guldmedaljer, 45 sølv og 60 bronze trådte danske atleter gang på gang op på medaljeskamlen og repræsenterede Danmark på flotteste vis. Det er det højeste antal medaljer, der er blevet registreret i de 50 år, hvor Danmarks Idrætsforbund (DIF) har fulgt den danske medaljehøst.

“Stærkt gået af de danske atleter”

Danmarks Idrætsforbunds direktør og olympiske generalsekretær, Morten Mølholm Hansen, hylder de danske atleters præstationer:

– Det er stærkt gået af de danske atleter. De har i 2024 på flotteste vis repræsenteret Danmark i en lang række sportsgrene og discipliner og hjembragt et imponerende antal medaljer.

Når man vurderer medaljehøsten, plejer man at sammenligne med resultaterne fire år tilbage – én olympiade – for at finde et retvisende billede. Men 2020, hvor de fleste sportskonkurrencer blev aflyst på grund af corona, kan ikke bruges som målestok.

I stedet må man tilbage til 2016, hvor Danmark vandt 151 medaljer. Dengang hentede de danske atleter 15 medaljer alene ved sommer-OL i Rio. Til sammenligning var høsten ved sommer-OL i Paris i år mere beskeden med ni medaljer.

Mangfoldighed og hårdere konkurrence

På trods af færre olympiske medaljer glæder Morten Mølholm Hansen sig over bredden i den danske medaljehøst:

– Jeg er glad for, at vi kan vinde medaljer i så mange forskellige discipliner. Det viser en stor diversitet i dansk idræt. Men vi oplever også, at konkurrencen fra andre lande i de olympiske idrætsgrene er blevet hårdere, og her skal der mange midler til for at kunne begå sig.

2024 vil gå over i historien som et år, hvor danske atleter for alvor satte deres præg på den internationale sportsscene og bekræftede, at Danmark kan være med på højeste niveau i en lang række discipliner.

Team Esbjerg triumferer for fjerde år i træk i Santander Cup

0

Team Esbjerg fortsætter deres dominans i dansk kvindehåndbolds pokalturnering. Søndag eftermiddag sikrede vestjyderne sig deres fjerde pokaltitel i træk, da de i en suveræn finale besejrede Odense Håndbold med 31-25. Ved pausen førte Esbjerg allerede med 16-10 og havde kampen fuldstændig under kontrol.

I en fyldt JYSK Arena i Silkeborg fulgte Odense ellers godt med i kampens indledning, men midtvejs i første halvleg satte Esbjerg tempoet op. Fra det øjeblik var der aldrig tvivl om udfaldet. Team Esbjerg trak fra og nåede på et tidspunkt en føring på hele 10 mål, før fynboerne fik reduceret marginalt mod slutningen.

Norske Henny Reistad spillede en afgørende rolle i finalen. Med 10 mål og en præstation præget af overblik og skarphed blev hun fortjent kåret til kampens bedste spiller.

Tredjepladsen til Sønderjyske

I kampen om tredjepladsen var Sønderjyske klart stærkere end Silkeborg-Voel KFUM. Sønderjyderne leverede en overbevisende indsats og vandt opgøret med 32-23.

Med endnu en pokaltitel skriver Team Esbjerg sig ind i historien som et af de mest dominerende hold i Santander Cups historie – og med en præstation som søndagens ser deres stime ikke ud til at slutte foreløbigt.

Vi malede Fredericia grøn

0

I mødelokalet hos Fredericia Musicalteater sidder Thomas Bay, teaterdirektør, og gør status over et år, der har været både hæsblæsende og skelsættende for teatret. Det store træbord i lokalet synes næsten symbolsk for den struktur og stabilitet, som 2024 har bragt med sig for musicalteatret – et år, der blandt andet bød på §5-status og en fast plads på finansloven. Over en kop kaffe ser Bay tilbage på de mange begivenheder, samarbejder og udfordringer, der har præget året.

– Jamen altså, det har jo været et enormt hæsblæsende år, indleder Thomas Bay og lægger straks vægt på det brede spektrum af aktiviteter, der har fyldt kalenderen. – Nogle af de ting, man ikke kan se ude i byen, handler ikke om, at vi sidder og slaver. Men hvis vi tager det fra starten, så begyndte vi med Den Fortryllende Kuffert, som var en børnemusical, vi selv lavede i samarbejde med Koda og nye komponister.

Børnemusicalen blev skabt som en del af teatrets vækstlagsindsats og havde særligt fokus på børn og unge. -Det var ligesom hele vækstlaget og noget for børn og unge. – Vi udgav også, og der bliver streamet ret fint på Spotify, tilføjer han med et smil.

Efter børneforestillingen fulgte Avenue Q, en mellemstor produktion, der også blev godt modtaget. – Det var en af de mellemstore opsætninger i store sale med de her dejlige dukker. Det var en fantastisk forestilling, siger han og sender en anerkendelse til holdet bag.

Parallelt med opførelserne har der været stort fokus på udvikling og forberedelser til fremtidige produktioner. – Udover det gik den første halvdel af året med forberedelser til Wicked. Vi havde mange workshops, både for børn og unge, men også mindre forestillinger, som ikke var åbne workshops, men laboratoriearbejde, vi lavede, forklarer han. – Vi har også haft en Musical Reading Workshop på Copenhagen Stage sammen med Østre Gasværk. Det var første gang, vi var repræsenteret på Copenhagen Stage. Det største bifald gik til Efterlysning, som kommer i vores næste sæson.

Bay nævner også samarbejdet med Fredericia Musicalakademi, der blev fremhævet under årets showcase. – Det var enormt flot i år, fortæller han.

Sommeren markerede overgangen til årets mest omfattende produktion, Wicked. – Vi fik bygget den største forestilling til dato i dette teater. Vi fik malet både Fredericia og Tivoli grøn med forestillingen, siger han og beskriver, hvordan arbejdet bag forestillingen satte både kreative og logistiske kræfter på prøve.

– Samtidig med prøverne holdt vi musicalernes folkemøde sammen med kommunen og byens borgere, fortsætter han. – Det blev en platform for at diskutere musicalgenrens rolle og fremtid, ikke kun i Fredericia, men i hele Danmark.

Selvom året har budt på mange synlige succeser, er der også meget, der foregår bag kulisserne. – Der er både ting, vi ikke kan løfte sløret for, og så er der noget af det, vi kalder det nyskabende økosystem, hvor vi løfter nye talenter og hjælper andre titler på vej. Det er noget arbejde, vi ikke deler så meget ud om, siger Bay og understreger, at teatret også prioriterer en stærk indsats for børn og unge. – Jeg tror, noget af det, jeg har været mest stolt af i år, er, at vi har haft et øget fokus på børne- og ungeindsatsen. Det har virkelig båret frugt.

Han nævner blandt andet, hvordan 1.000 skolebørn så Wicked, og hvordan samarbejdet med Lego skabte en ekstra oplevelse for børnene. – De fik en lille sjov gave, når de var her,” siger han. Workshops og skoleprojekter har også været en del af indsatsen. – Eleverne var herinde og fik danseworkshops af vores dansere fra Wicked. De fik også rundvisning på teatret og deltog i dramaworkshops.

Det er en del af en bredere strategi for at gøre teatret til en integreret del af folkelivet. – Vi skal åbne teatret op, så folk kan få ejerskab og se, at vi er her for dem. Vi er jo ikke noget, hvis folk ikke bruger det, siger han med overbevisning.

2024 har også været året, hvor Fredericia Musicalteater opnåede §5-status og dermed fik en fast plads på finansloven. – Det er en kæmpe nyhed. Det giver os en stabilitet, som vi aldrig har haft før, forklarer Bay. Denne stabilitet er vigtig, især når huset selv står over for store udfordringer. – Den gamle dame, altså huset her, fik knækket hoften, så at sige. Vi er i gang med at undersøge, hvad det kræver. Det kan hurtigt blive millioner i budgettet.

Produktionen af Wicked markerede også begyndelsen på et nyt samarbejde mellem Bay og instruktør Thomas Haar. – Det er altid svært, når man arbejder med en ny samarbejdspartner, man ikke har prøvet før. Men det har været en overordentlig positiv proces. Vi løb hele tiden i samme retning og fik skabt et super stærkt kunstnerisk produkt – måske det stærkeste i lang tid i dansk musical, siger Bay med stolthed.

Fremtiden byder på nye udfordringer, ikke mindst med teatrets kommende egenproduktion, What is Love. – Den nye forestilling handler om at bygge en musical fra bunden – skrive manuskriptet og integrere sangene. Det er en mere kompleks proces, men vi står på skuldrene af Wicked-samarbejdet og går nu videre til næste niveau, forklarer han.

2024 har også været et personligt vendepunkt for Thomas Bay, der i august flyttede til Fredericia. – Det er fantastisk at kunne cykle på arbejde. Før stod jeg op klokken fem og kom hjem klokken syv-otte om aftenen. Det var hårdt, siger han ærligt. Flytningen har givet ham mere tid med familien og en tættere tilknytning til byen. – Teatret kan kun få succes, hvis vi har et fællesskab. Det føles rigtig godt at være en del af byen, siger han og beskriver, hvordan han nyder naturen og roen i Fredericia.

Når Thomas Bay ser tilbage på året, er det med en blanding af stolthed og ydmyghed. – Vi har opnået meget, men der er stadig meget mere at gøre. Vi skal fortsætte med at styrke vores børne- og ungeindsats, løfte nye talenter og skabe store oplevelser for publikum, siger han.

Med 2024 næsten bag sig og en spændende fremtid forude inviterer Thomas Bay publikum til at følge med i Fredericia Musicalteaters rejse – en rejse, der i lige så høj grad handler om mennesker som om musicals.

Læs også

Modstand mod Lillebæltsbroen: “Vi skal tænke os godt om”

0

Karsten Byrgesen ser tilbage på 2024 som et år fyldt med politiske udfordringer og betydningsfulde beslutninger for Fredericia og omegn. I en samtale med Fredericia AVISEN reflekterer han over årets begivenheder, de politiske kampe og den retning, han ønsker for fremtiden – en retning, hvor borgerne er i centrum, og deres stemmer bliver hørt.

Som politisk løsgænger har Byrgesen navigeret uden partipolitiske bindinger. – Jeg forholder mig til det, der giver mening, og det, der er sund fornuft. Det er sådan, jeg arbejder politisk, forklarer han. Hans baggrund som officer har givet ham en solid værktøjspakke, som han bruger til at arbejde tæt på borgerne og sikre deres interesser i både Fredericia Byråd og Region Syddanmark.

Året begyndte med betydelige forandringer i det politiske landskab, herunder et borgmesterskifte i Fredericia og intense budgetforhandlinger, der resulterede i et forlig uden om Socialdemokratiet. Byrgesen ser tilbage på processen med blandede følelser. – Det var nødvendigt at gå uden om Socialdemokratiet. De opførte sig arrogant og var ikke villige til at indgå i en bred dialog. Vi fik dog lavet et stærkt budget, hvor vi tog hånd om de svageste i Fredericia, siger han.

Budgettet sikrede blandt andet bevarelsen af børnehaven i Herslev, som stod til lukning. For Byrgesen var det en mærkesag, da han mener, at børnehaven er afgørende for lokalsamfundets sammenhængskraft. – Hvis man lukker børnehaven, lukker man nærværet. Det er der, unge forældre mødes, og børn knytter bånd. Det var vigtigt for mig, at Herslevs børnehave blev bevaret, understreger han.

Et andet område, der fyldte i budgetforhandlingerne, var en grøn dagsorden. Byrgesen fremhæver særligt en ny satsning på begrønning, hvor børn og forældre får mulighed for at plante træer sammen. – Det er en oplevelse, der skaber minder og forståelse for naturens betydning. Det er vigtigt, at vi lærer kommende generationer at værne om miljøet, siger han.

Plejehjemmene i Fredericia har også haft Byrgesens opmærksomhed. Der er afsat midler til at bringe mere liv og glæde ind i beboernes hverdag gennem musisk underholdning. – Musik har en særlig evne til at nå mennesker, selv dem med demens. Det kan skabe glæde og nærvær, og det er noget, vi skal prioritere, siger han.

En af de ting, der frustrerer Byrgesen mest, er den måde, borgerinddragelse håndteres på i kommunen. Han beskriver mange af de høringer, der finder sted, som “fuphøringer,” hvor borgernes input ikke reelt bliver taget alvorligt. – Vi skal lytte til borgerne før beslutningerne bliver truffet, ikke bagefter. Vi skal være meget bedre til at inddrage dem tidligt i processen, siger han.

Som medlem af Region Syddanmark har Byrgesen også haft øjnene rettet mod større regionale spørgsmål. Et af de mest kontroversielle emner har været planerne om en tredje parallelforbindelse over Lillebælt. Byrgesen er skeptisk over for projektet og mener, at det vil bringe mere støj og forurening til Fredericia. – Vi har allerede nok udfordringer med røg, støj og møg i kommunen. Vi skal tænke os godt om, før vi går videre med den slags projekter, siger han.

Miljøproblemer har været et andet centralt tema i Byrgesens arbejde, både regionalt og lokalt. Han fremhæver forurening i nordøstbyen som et alvorligt problem, der kræver handling. – Borgerne derude er fanget i en svær situation. De kan ikke sælge deres huse på grund af forureningen. Kommunen har et ansvar her, og vi skal gøre mere for at hjælpe dem, siger han.

Når Byrgesen ser frem mod 2025, er hans fokus klart: borgerne skal sættes i centrum, og deres stemmer skal have reel vægt i beslutningsprocesserne. Han peger også på den kommende valgkamp som en mulighed for at sætte vigtige dagsordener. – Vi skal sikre, at Fredericia udvikler sig på en måde, der gavner alle borgere. Det kræver, at vi åbner os som kommune og arbejder tættere sammen med dem, vi er sat i verden for at hjælpe, siger han.

Han afslutter samtalen med et oprigtigt ønske om en glædelig jul og et godt nytår til alle fredericianere. – Vi har et fantastisk samfund, og det skal vi værne om – sammen, slutter han.

Se med og lyt til Tv-interviewet med Karsten Byrgesen nedenfor.

Tv-interview med Karsten Byrgesen d. 16. december 2024

Blæsevejr sikrer, at elprisen styrtdyrker

0

Hvis vasketøjet har hobet sig op efter julens travlhed, er der gode nyheder til elregningen. Samtidig går Danmark ind i en blæsende periode, der markerer afslutningen på de milde og grå juledage.

Søndag bliver en oplagt dag til at sætte vaskemaskinen i gang. Ifølge Andel Energi og den nordiske elbørs, Nord Pool, vil elprisen i Vestdanmark falde helt ned til 0,27 kr./kWh klokken 23.00, mens den i dagtimerne vil ligge omkring 0,40 kr./kWh. Priserne er dog uden afgifter og transportomkostninger.

Den lave pris skyldes det blæsende vejr, som fra søndag begynder at tage fat over Danmark. Den øgede vindproduktion sætter strømpriserne under pres, hvilket kommer forbrugerne til gavn.

Læs også

Blæsende nytårsaften og mulig sne allerede 1. januar

0

Danmarks milde og grå juledage nærmer sig en afslutning. Et højtryk syd for landet har i flere dage sendt fugtig og lun luft op over Danmark fra sydvest, men den kommende uge markerer et markant skifte i vejret. Nytåret byder på kraftig blæst og muligvis årets første sne.

Nytårsaftensdag bliver præget af et lavtryk, der bevæger sig ind over det vestlige Norge. Lavtrykket vil sende regn og kraftige vinde ind over Danmark. Vi kan forvente frisk vind til kuling, og især vindstødene kan blive kraftige. Nordjylland skiller sig dog ud: Her kan regnen lokalt gå over i slud eller tøsne, hvilket giver en første smagsprøve på vintervejret, som venter i starten af januar.

Mens nytårsdag ser ud til at blive mere rolig med aftagende vind og mulighed for lokale solstrejf, er denne pause i det blæsende vejr kortvarig. Allerede onsdag aften nærmer et nyt lavtryk sig Danmark fra Nordatlanten. Frontzonen fra lavtrykket kan bringe både sne og blæst, særligt hvis det bevæger sig ind over den sydlige del af landet, som nogle prognoser peger på.

Hvis lavtrykket følger den nuværende bane, kan vi få sne natten til torsdag og torsdag morgen. Prognoserne er dog fortsat usikre, og lavtrykkets bane vil blive afgørende for, om sneen rammer bredt eller kun enkelte dele af landet.

Usikkerhed præger udsigten

De kommende dage vil meteorologerne følge udviklingen nøje. Lavtrykket, der kan give sne i starten af det nye år, er stadig på lang afstand, og små ændringer i dets bane kan ændre vejrudsigten markant. Det eneste, vi med sikkerhed kan forvente, er, at det nye år starter med en vejrmæssig kontrast til julens milde gråvejr.

Kilde: DMI

Stigende sygefravær presser både offentlige og private arbejdspladser

0

En ny analyse fra Dansk Erhverv, baseret på data fra Danmarks Statistik, viser en markant stigning i sygefraværet blandt danske ansatte siden 2019. Ifølge Dansk Erhverv er stigningen er mærkbar både i den offentlige og private sektor og har konsekvenser for arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien. Sygefraværet, som tidligere lå stabilt, har efter coronapandemien ikke fundet tilbage til tidligere niveauer.

Generel stigning på tværs af sektorer

Ifølge analysen havde offentligt ansatte i gennemsnit 14,1 sygedage pr. fuldtidsansat i 2023, hvilket er en stigning på 2,4 dage siden 2019. Privatansatte oplevede i samme periode en stigning på 1,3 dage, med et gennemsnit på 8,2 sygedage i 2023. Dansk Erhverv peger på, at den samlede stigning i sygefraværet svarer til 80.800 fuldtidspersoner.

Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, beskriver udviklingen som en udfordring: 

– Tallene viser, at sygefraværet på den anden side af coronapandemien er markant højere end før pandemiens start. Det er tankevækkende. I en tid med så udtalt mangel på arbejdskraft er det ikke gode nyheder, siger han i en pressemeddelse.

Potentiale i at reducere sygefraværet

Ifølge Dansk Erhverv er der et betydeligt potentiale i at nedbringe sygefraværet til niveauet fra 2019. Organisationen vurderer, at det ville frigøre ressourcer svarende til 13.400 fuldtidspersoner – fordelt på 6.600 i den offentlige sektor og 6.800 i den private.

– Det er et enormt potentiale. Hvis sygefraværet i det offentlige bringes tilbage på niveau med 2019, vil det svare til, at antallet af offentligt ansatte øges med 6.600. Flere hænder til at udføre arbejdet vil kunne forbedre kvaliteten af den offentlige service. Et lavere sygefravær vil gavne både vores fælles velfærd og virksomhedernes vækstmuligheder, udtaler Brian Mikkelsen.

Dansk Erhverv fremhæver desuden, at både offentlige og private arbejdspladser kan reducere sygefraværet gennem ledelsesmæssige tiltag og målrettede forebyggende indsatser. 

– Mit bedste bud er, at det handler det om at sætte sig nogle mål, have nogle forebyggende indsatser og om at have en tydelig ledelse, siger Brian Mikkelsen.

Lokale perspektiver i Trekantområdet

I Trekantområdet følger kommunerne Middelfart, Fredericia og Kolding den nationale tendens med stigende sygefravær. Ifølge analysen har Middelfart i gennemsnit 17,4 sygedage pr. fuldtidsansat, Fredericia 16,8 dage og Kolding 16,5 dage. Dermed ligger både Middelfart og Fredericia over landsgennemsnittet på 16,2 dage, mens Kolding ligger tættere på.

– Uanset hvor man som kommune ligger på skalaen, har man alle gode grunde til at arbejde for at sikre færre sygedage blandt de ansatte. Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at man rundt omkring i kommunerne gør meget for at nedbringe sygefraværet. Og det er mit håb og min opfordring, at man med disse nye tal i hånden i den enkelte kommune tjekker op på sine indsatser og ser, om man måske kunne gøre endnu mere, end man allerede gør. For der er jo konkrete gevinster for involverede at hente, hvis man kan nedbringe sygefraværet lokalt, siger underdirektør i Dansk Erhverv, Sofie Findling Andersen.

En bred udfordring

Ifølge Dansk Erhverv er sygefraværet steget på tværs af aldersgrupper og køn, hvilket peger på, at der ikke er én enkelt årsag til udviklingen. Organisationen fremhæver, at offentlige arbejdspladser generelt har højere sygefravær end private, hvilket delvist kan forklares med forskelle i jobfunktioner, såsom omsorgsarbejde, der typisk er mere belastende. Analysen påpeger desuden, at forskellen mellem sektorerne også ses, når der sammenlignes på tværs af lignende jobtyper.

Håndboldherrerne møder Frankrig i Kolding

0

Der venter en håndboldfest i Kolding, når Danmark og Frankrig tørner sammen i EHF EURO Cup den 15. marts. To af verdens mest succesfulde håndboldnationer efter årtusindskiftet mødes i Sydbank Arena klokken 16.00 – og det bliver den første landskamp på dansk grund efter VM.

Den længe ventede kamp er en del af EHF EURO Cup, hvor de fire forhåndskvalificerede EM-hold, Danmark, Frankrig, Norge og Sverige, dyster mod hinanden frem mod EM 2026. For Nikolaj Jacobsens danske mandskab blev turneringen skudt perfekt i gang i november med sejre over både Norge og Sverige. I marts venter så Frankrig – først på udebane i Lyon den 12. marts, inden det går løs i Kolding tre dage senere.

– Vi glæder os over at kunne præsentere så stærke modstandere for det danske håndboldpublikum, som EHF EURO Cup byder på. Gentagelsen af EM-finalen fra januar 2024 bliver noget helt særligt, og jeg er sikker på, at der bliver rift om billetterne i en traditionsrig håndboldby som Kolding, siger Dansk Håndbolds administrerende direktør, Heino Knudsen.

Håndboldfællesskabet i centrum

For Kolding Kommune er landskampen mere end bare en kamp. Den bliver også en anledning til at invitere flere borgere ind i fællesskabet omkring håndbold og foreningslivet.

– Vi arbejder på at skabe forskellige sideevents, hvor vi kan inkludere udsatte og handicappede borgere, der måske ellers kan have svært ved at finde vej til fællesskaber. Det skal give dem en stor oplevelse og samtidig vise, hvordan sport og fritidsaktiviteter skaber fællesskab, sundhed og glæde, fortæller Morten Hoff, chef for Fritid og Idræt i Kolding Kommune.

Kolding har tidligere haft stor glæde af at være vært for de danske håndboldherrer. Senest i 2020, da holdet mødte Norge i to opvarmningskampe til VM i Egypten – et VM, der som bekendt endte med dansk triumf.

– Vi glæder os til igen at være værter for en kamp mellem to af verdens bedste hold. Fællesskaberne, der opstår omkring sport, har en enorm betydning, både når vi samles for at se verdensstjerner i aktion, og når vores foreninger og frivillige arbejder året rundt for at skabe glæde og aktivitet for kommunens borgere, siger Birgitte Kragh, formand for Sundhed og Fritid i Kolding Kommune.

Billetterne til opgøret forventes at blive revet væk – og der er ingen tvivl om, at Kolding er klar til at byde både spillere og fans velkommen til en stor håndboldaften.

Måske sne og kulde på vej

0

Julens grå og lune vejr fortsætter nogle dage endnu, men allerede fra søndag begynder vi at mærke et markant skifte i vejret. Et højtryk, der har ligget næsten stille sydøst for Danmark, vil blive presset væk, når et dybt lavtryk rammer den vestlige del af Norge. Det sender iskold polarluft ned over Skandinavien, mens meget varm og fugtig luft samtidig strømmer ind over Europa fra syd.

På grænsen mellem kulden fra nord og varmen fra syd dannes flere lavtryk, der bringer kraftig blæst og store mængder nedbør. Danmark ser ud til at havne lige på denne vejrmæssige slagmark med både regn, blæst og kortvarigt vinterligt vejr i dagene op til nytår.

Sne og kulde sniger sig ind – men varmen vinder

Polarluften ventes mandag og natten til nytårsaftensdag at nå den nordlige del af landet med mulighed for vinterligt nedbør. Prognoserne peger dog på, at den varme luft over Europa igen vil skubbe kulden væk og dominere vejrforholdene i løbet af nytårsaftensdag. Det betyder, at selvom kulden kortvarigt kan bringe sne til dele af Danmark, vil det formentlig være varmen, der sætter dagsordenen ved årsskiftet.

Nye lavtryk truer med kulde senere på ugen

Efter nytår antyder prognoserne, at kulde og sne kan vende tilbage mod slutningen af ugen. Et kraftigt lavtryk, der bevæger sig fra øst, kan trække polarluft ned over Danmark igen, hvilket giver en ny chance for vinterlige forhold i hele landet. Hvor vidtrækkende og vedvarende det bliver, afhænger dog af flere faktorer.

Hvor sikkert er det?

Vejrudsigten er præget af usikkerheder, især når Danmark ligger på grænsen mellem kold og varm luft. Selv små ændringer i lavtrykkets bane kan få stor betydning for, om vi oplever sne, regn eller blæst. Prognoserne for næste uge er allerede delte, og meteorologerne på DMI vil løbende justere, efterhånden som nye data tikker ind.

En ting er dog sikkert: Vejret omkring nytår bliver alt andet end kedeligt, og det er værd at følge udviklingen tæt.

Kilde: DMI

Fiskene forsvinder – er grådigheden ved at tømme vores farvande?

0

Hvor er den grønne omstilling, klimapolitikken og bæredygtigheden blevet af i det danske eksporteventyr af fødevarer og særligt fiskeriprodukter

Den lille fisk Stenbideren har for sidste gang i forhåbentligt mange år lagt krop og æg til danskernes lyst til delikatesse, men også til at stille sulten på et umætteligt verdensmarked. Stenbidere er som flere andre truede fiskearter heldigvis blevet fredet. I første omgang i 2025. Set i et regnearksperspektiv er det smukt, at Danmark har overskud på handelsbalancen med en samlet eksport af varer og tjenester på 187 milliarder kroner i 2023, hvoraf fødevareklyngen tegner sig for 102,2 mia. kr. (ref. Danmarks Statistik, fiskeritidende.dk og landbrug og fødevarer). 

Eksporten af fisk, skaldyr, fiskemel og fiskeolie androg 34,142 mia. kr. i 2023. Det er voldsomt og jeg tvivler stærkt på, at de enorme fangster i og omkring Danmark – ud over penge – bringer nogen fordel. Indre danske farvande og store dele af Nordsøen og Skagerrak er på vej til at blive fisket tomme. 

Der er noget helt galt i den måde vi udnytter havets ressourcer på og fraværet af fisk tyder på, at vi er langt over grænsen for bæredygtighed. 

På Vestkysten trawles der efter skaldyr helt inde under kysten og langt hen ad vejen er det fiskenes eget spisekammer og ynglepladser vi rydder. 

Jeg elsker ”Morten Korch” fiskeriet, altså gutterne på kutterne og kystfiskerne der med skånsomt fiskeri og små fartøjer, ikke er en trussel for livet i havet (FN`s 14. klimamål). Men det er skræmmende at se Limfjordskuttere nærmest slås om at tømme en sårbar havbund for blåmuslinger og se danske og udenlandske kæmpe fiskefartøjer lande enorme mængder af fisk og skaldyr til konsum og industri (fiskemel og olie). 

Der er god grund til at være skræmte over fraværet af fisk i havet. Det er vores egen skyld. Overfiskeri, forurening fra landbruget og udledning af gigantiske mængder spildevand fra toiletter og husholdning bærer ansvaret. Og nej, spildevandet er ”renset”, men det gør det ikke til rent vand. 

Tilbage til indledningen og den gigantiske eksport af fiskeprodukter på 34 milliarder kroner (i 2023). Havet kan helt ikke bære det. Vores grådighed og fraværet af regulering skader havmiljøet og vores relativt begrænsede farvand er ikke skabt til at brødføde Asien og Europa.  

Brobizz advarer: Pas på mistænkelige e-mails og sms’er

0

Brobizz advarer sine kunder om en bølge af falske e-mails og sms’er, hvor hackere forsøger at narre personlige oplysninger fra modtagerne. Disse såkaldte phishing-angreb bliver stadigt mere sofistikerede og vanskelige at gennemskue, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Hvad er phishing?

Phishing er en metode, hvor hackere udgiver sig for at være en troværdig virksomhed og forsøger at få dig til at dele personlige oplysninger, såsom betalingsoplysninger eller login-data.

– Derudover gør hackerne alt, hvad de kan for at efterligne virksomhedens udtryk både i sprog og design. Netop derfor kan det være ekstra svært at tyde, om der er tale om phishing eller ej, skriver Brobizz.

Ofte vil hackerne forsøge at stresse modtageren med presserende beskeder om at indtaste oplysninger hurtigt. Disse oplysninger kan derefter misbruges til identitetstyveri eller adgang til bankkonti.

Sådan genkender du phishing hos Brobizz

Brobizz opfordrer sine kunder til at være opmærksomme på e-mailens eller sms’ens afsender. Selskabet sender kun e-mails fra følgende adresser:

Hvis afsenderen ikke er på denne liste, anbefaler Brobizz, at du sletter e-mailen uden at åbne den. For sms’er gælder det, at Brobizz kun sender beskeder i forbindelse med henvendelser til deres kundeservice.

Digital sikkerhed med Mit Digitale Selvforsvar

Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden har udviklet appen Mit Digitale Selvforsvar, som hjælper brugere med at undgå phishing og andre digitale trusler. Appen tilbyder blandt andet vejledninger og tips til at løse problemer, hvis man er blevet offer for phishing.

– Hos Brobizz er vi tilmeldt som samarbejdspartner i “Mit digitale selvforsvar”, så vi kan dele information om falske mails mv. til alle appens brugere, oplyser Brobizz.

Hvad gør du, hvis du er blevet snydt?

Hvis du har givet dine oplysninger til svindlere, anbefaler Brobizz, at du straks kontakter din bank og holder ekstra øje med dine konti for mistænkelige transaktioner. Derudover bør du kontakte politiet og forklare forløbet, så de kan hjælpe med at begrænse skaden.

Brobizz understreger, at det bedste forsvar mod phishing er opmærksomhed.

– Hvis du modtager en e-mail, som du synes, virker mistænkelig, så kan du altid tjekke, hvem afsenderen på mailen er, lyder det fra selskabet. 

Bytteprognose 2024: Danskere klar til at bytte gaver for 600 millioner kroner

0

Julen er overstået, men for mange danskere er gaveudvekslingen langt fra afsluttet. Ifølge en ny analyse fra Dansk Erhverv skal der i år byttes julegaver for omkring 600 millioner kroner. Det svarer til, at op mod 25 procent af de danske julegaveindkøbere forventes at bytte mindst én gave.

– Vi forventer i år, at mellem 20 og 25 procent af danskerne skal bytte mindst én gave, og baseret på vores befolkningsundersøgelser vurderer Dansk Erhverv, at der skal byttes gaver for omkring 600 millioner kroner, siger Bo Dalsgaard, fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer i Dansk Erhverv.

Kvinder bytter oftere end mænd

Tallene viser, at kvinder er mere tilbøjelige til at bytte julegaver end mænd. Efter julen 2023 byttede 30 procent af kvinderne mindst én gave, mens det samme kun gjaldt for 20 procent af mændene. Byttemønstret varierer også geografisk, hvor Region Midtjylland topper med 31 procent af befolkningen, der byttede gaver, mens Region Sjælland ligger lavest på 21 procent.

Tøj dominerer byttestatistikken

Tøj er den kategori, der klart oftest byttes. Hele 42 procent af dem, der modtog julegaver sidste år, oplyste, at de havde byttet tøj. Det er en tendens, der går igen hvert år, ifølge Bo Dalsgaard.

– I lighed med tidligere år er tøj klart den mest byttede julegave. Igen i år er det flere end 40 procent af de adspurgte, der har svaret, at de havde tøj, der skulle byttes.

Andre populære kategorier på byttelisten inkluderer boligtilbehør, personlig pleje og bøger.

Fysiske butikker stadig foretrukne

Selvom en stigende del af julegaverne købes online, sker langt størstedelen af bytteaktiviteten fortsat i fysiske butikker. Efter julen 2023 blev over 80 procent af de byttede gaver returneret til en fysisk butik. Han tilføjer, at mange kunder vælger at bruge pengene fra den byttede gave samme sted. For nogle betyder det, at de ender med at bruge flere penge, end de oprindeligt fik retur.

– I hvert fjerde tilfælde brugte kunden alle pengene fra den byttede gave i den samme butik, og 10 procent brugte endda flere penge i butikken, end de fik tilbage fra gaven, siger Bo Dalsgaard.

Gode råd til gavemodtagere

Dansk Erhverv opfordrer danskerne til at være opmærksomme på butikkernes bytteregler, som kan variere.

– Der er i Danmark ikke en lovsikret bytteret i de fysiske butikker, og selvom stort set alle butikker tilbyder byttemuligheder, så kan der være forskelle fra butik til butik, og derfor er det vigtigt, at forbrugerne er opmærksomme på, hvad der gælder i den enkelte butik. Det er for eksempel meget normalt, at du skal have kvitteringen med, hvis du vil have pengene tilbage, mens det som regel er nok med et byttemærke, hvis gaven bare skal byttes til en anden ting i butikken, forklarer Bo Dalsgaard.

For køb foretaget online er reglerne mere ensartede.

– For køb foretaget online gælder der i langt de fleste tilfælde en lovsikret fortrydelsesret på 14 dage, der regnes fra køberen af gaven modtog varen. Rigtig mange netbutikker har dog udvidet fortrydelsesretten eller tilbyder en bytteret efter de oprindelige 14 dages fortrydelsesret, så gaverne også kan byttes efter jul, afslutter han.

Analysen viser, at bytning af julegaver fortsat er en fast tradition for mange danskere, og med stigende e-handel vil behovet for fleksible løsninger sandsynligvis vokse. Ifølge Dansk Erhverv bidrager det også til liv i detailhandlen efter julen, hvor mange butikker oplever travlhed med gaver, der skal byttes eller erstattes.

Analysenotatet, der ligger til grund for prognosen, er baseret på to befolkningsundersøgelser foretaget af Norstat for Dansk Erhverv.

Socialrådgivere kan nu hjælpe i retshjælpen

0

Retshjælp uden for de store byer får nu en håndsrækning. Fremover kan socialrådgivere træde ind og bidrage til arbejdet på landets retshjælpskontorer, efter at Folketingets retsudvalg og Civilstyrelsen har besluttet at ændre praksis. Initiativet er blevet mødt med stor opbakning fra flere sider og ses som en løsning på udfordringerne med at rekruttere jurister i landdistrikterne.

Det var SF’s retsordfører Karina Lorentzen, der i foråret 2024 stillede forslaget om at tillade socialrådgivere at bistå i retshjælpen. Forslaget blev vedtaget med bred opbakning i Folketinget, og den 17. december meldte Civilstyrelsen officielt ud, at praksis nu er ændret.

– Det her er vigtigt, fordi retshjælp sikrer rådgivning til nogle af samfundets mest udsatte borgere, siger Karina Lorentzen.

– Retshjælp er jo en brik i at sikre retfærdighed, og det duer jo ikke, at de risikerer at lukke, fordi de ligger i landdistrikterne langt væk fra uddannelsesbyerne, der udbyder jura. Det gør det nemlig ekstra svært at rekruttere jurister, og alternativet vil jo være nul rådgivning, understreger hun.

Hjælp til udsatte områder

Initiativet kommer på et tidspunkt, hvor flere retshjælpskontorer uden for de større byer har kæmpet for overlevelse. Blandt andet var Stevns Retshjælp tæt på at måtte lukke, da det ikke var muligt at skaffe tilstrækkeligt med jurister.

Hos KFUM’s Sociale Arbejde, der driver 18 retshjælpskontorer fordelt over hele landet, herunder i Tønder, Grenå og Aabenraa, ser man de nye muligheder som en markant styrkelse af indsatsen.

– Det gør det muligt for os at øge vores volumen og rækkevidde i steder af landet, hvor det er svært at finde og engagere jurister, skriver Michael Seeberg, udviklingschef hos KFUM’s Sociale Arbejde i et opslag på mediet LinkedIn.

Han peger på, at socialrådgivere kan tilføre en særlig faglighed, der bidrager til at løfte kvaliteten af rådgivningen, især i sociale sager.

En løsning for de mest udsatte

Ifølge Dansk Socialrådgiverforening vil socialrådgivernes kompetencer kunne gøre en væsentlig forskel for borgere, der ofte står i komplekse sociale og juridiske problemstillinger. Socialrådgiverne kan her skabe mere nærvær og give borgerne nye handlemuligheder i svære situationer, forklarer de.

Civilstyrelsen understreger i sin udmelding, at socialrådgivere vil kunne yde rådgivning i samråd med jurister eller jurastuderende under supervision af jurister. Ændringen er en del af en større indsats for at sikre, at retshjælpen forbliver tilgængelig – også i landets yderområder.

Med de nye regler håber aktørerne at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på retshjælp, samtidig med at de sikrer, at ingen borgere efterlades uden mulighed for støtte og rådgivning, og Karina Lorentzen fortæller, at hun er glad for, at forslaget nu bliver en realitet.

Middelfart har fundet ny træner

0

Middelfart Boldklub har ansat 45-årige Kim Engstrøm som ny cheftræner for klubbens hold i 2. division. Med ansættelsen får Middelfart en træner med omfattende erfaring og stærke resultater i bagagen.

Kim Engstrøm kommer fra en stilling som cheftræner i NordicBet Liga-klubben B93, hvor han førte holdet til oprykning i sommeren 2023 og efterfølgende etablerede klubben i landets næstbedste række. Tidligere har han arbejdet som U19-træner i både Vejle og OB, ligesom han har erfaring fra et ophold som træner for HB Tórshavn på Færøerne. Engstrøm har også den højeste træneruddannelse, UEFA’s Pro-licens, som han afsluttede i 2017.

Sportschef Søren Godskesen ser frem til samarbejdet med den nye cheftræner.

– Efter en grundig rekrutteringsproces er vi meget tilfredse med at kunne præsentere en kapacitet som Kim Engstrøm. Han har leveret fremragende resultater i B93 og ved, hvad der skal til for at tage os til næste niveau som hold og klub. Kim blev først en mulighed midtvejs i processen, men siden vores første samtale har der ikke været nogen tvivl om vores prioritering. Med Kim ved roret er jeg sikker på, at vi kan bygge videre på det fundament, vi har opbygget de seneste tre år, udtaler Søren Godskesen.

Kim Engstrøm glæder sig til at starte sit nye kapitel i Middelfart og har stor respekt for klubbens udvikling de seneste år.

– Da min tid i B93 sluttede, brugte jeg nogle dage på at fordøje det, men jeg kunne hurtigt mærke, at jeg gerne ville tilbage på banen. Som fynbo bosiddende i Odense har jeg fulgt Middelfart på afstand og set klubbens flotte udvikling. Jeg tror på, at jeg sammen med staben kan bidrage til at fortsætte den positive udvikling og flytte klubben yderligere. Jeg glæder mig til at komme i gang og hilse på både spillere og stab den 6. januar, siger Kim Engstrøm.

Kim Engstrøm har sin første arbejdsdag mandag den 6. januar, når træningen starter på klubbens anlæg på Færøvej.

Ustadigt og blæsende vejr venter forude

0

De milde temperaturer fortsætter et par dage endnu, hvor et højtryk sydøst for Danmark holder vejret stabilt og fugtigt. Fra sydvest strømmer stabil og lun luft op over landet, hvilket giver os grå, disede dage med kun små afbrydelser i form af let regn eller finregn.

De kommende døgn bliver præget af temperaturer mellem 5 og 9 grader, både dag og nat. Samtidig vil vinden forblive svag til jævn fra sydvest, hvilket bidrager til det stabile, men småtriste vejr.

Forandring på vej fra søndag

Fra søndag kan vi dog forvente en ændring. Højtrykket, der har domineret vejret, svækkes, og en koldfront med regn vil efterhånden bevæge sig ind over landet fra nord. Danmark kommer til at ligge tæt på grænsen mellem kold luft fra nord og varm luft fra syd, hvilket kan skabe ustadige forhold med blæst og mere udbredt nedbør.

Selvom prognosen stadig er usikker, tyder det på, at den kolde luft kan få fat i begyndelsen af det nye år. Det kan betyde frostgrader og mulighed for vinterligt vejr med sne eller slud – noget, der vil bryde det milde mønster, vi har oplevet indtil nu.

Kilde: DMI

Pas på kø: Fynske motorveje og strækninger i Fredericia og Middelfart fyldes op

0

Efter nogle hyggelige juledage, hvor familien har været samlet, og maden har været i centrum, begynder mange danskere så småt at vende hjem igen. 2. juledag markerer for mange afslutningen på julens højtid, og det betyder også, at de danske veje traditionelt bliver fyldt med biler. Traditionen tro søger mange hjem fra julebesøg hos familie og venner, og det kan mærkes på trafikken.

Tæt trafik på nøgle-strækninger

Ifølge Vejdirektoratet vil trafikken især være tæt mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger. Strækninger som E45 mellem Vejle og Randers, E20 Fynske Motorvej mellem Odense og Middelfart, og motorvejsnettet omkring Kolding forventes at være blandt de mest belastede. Det samme gælder E20 Vestmotorvejen og Route 21 mod Sjællands Odde.

Det anbefales at undgå at køre i tidsrummet mellem kl. 11 og 15, hvor trafikken ventes at være tættest. Planlæg din rejse udenom spidsbelastningen, hvis det er muligt, og overvej alternative ruter for at slippe for kø.

Vejret hjælper juletrafikken lidt på vej

Heldigvis ser vejret ud til at være relativt mildt og roligt, hvilket kan være en hjælp for bilisterne. Med temperaturer omkring otte grader, rolige vindforhold og kun let småregn er der ingen grund til at bekymre sig om vinterføre. Det betyder også, at man trygt kan tage af sted uden det helt tunge vintertøj – bare husk, at svingende sigtbarhed og småregn kan kræve lidt ekstra opmærksomhed på vejen.

En rolig afslutning på juleferien

For mange markerer 2. juledag overgangen fra julens afslappede samvær til hverdagens travlhed, der venter forude. Men inden da er der tid til at tage hjem med ro i sindet – og måske nyde de sidste rester af julens glæder. Sørg for at give dig selv god tid på vejen, vis hensyn til medtrafikanterne, og husk, at det vigtigste er at komme sikkert frem.

Uanset om du kører gennem Fyn, Sjælland eller Jylland, er det en god idé at holde øje med den aktuelle trafiksituation og være forberedt på små forsinkelser. Med lidt planlægning kan du få en god og sikker afslutning på juleferien. God tur!

Mild og grå afslutning på juledagene

0

2. juledag fortsætter i samme spor som juledagene hidtil – mildt, gråt og roligt.

Himlen forbliver dækket af en tung, grå skybanke, der hist og her følges af dis, tåge eller småregn. Temperaturerne holder sig omkring de 8 grader, og vinden er fortsat svag. Det betyder, at det tykke vintertøj sagtens kan blive hængende i skabet, hvis du planlægger en tur ud i løbet af dagen for at nyde naturen eller røre dig lidt efter juledagens måltider.

For juletrafikken giver det rolige vejr gode forhold til hjemrejsen, mens vi langsomt nærmer os årets sidste dage.

Kilde: DMI

En selvfed elite skal på slankekur

0

At klappe sig selv og hinanden på skulderne over alt det gode er slet ikke så ringe endda. Det giver en god følelse blandt venner. Men det kan være farligt i en samfundsmæssig sammenhæng. For fællesskabet kommer med en pris.

I Fredericia har vi set, hvordan man trofast takker og hædrer dem, der forlader scenen indenfor politik. Ofte bliver det en anelse selvfedt, fordi man tager afsked med en person. Den mere reelle bedømmelse af resultaterne udebliver. Det kan også virke uforskammet og koldt, hvis man kritiserer dem, der forlader posterne. Men det må være sådan, at dem der søger magten, og dermed retten til at bestemme over andre menneskers liv og dagligdag, skal bedømmes på deres handlinger. Ikke deres ord.

Ordet demokrati er blevet misbrugt groft det seneste årti. For nogle er begyndt at definere demokratiet som værende “det samfund vi har”, eller “de institutioner vi har”. Samtidig indføres der censur, både skjult og direkte, hvor man forsøger at kontrollere den offentlige diskurs via penge, embedsapparatet og lovgivningen. Desværre er der alt for få politikere, der grundigt sætter sig ind i den totalitære dagsorden, hvorfor der er udbredt ombakning til de skjulte processer, der i den sidste ende fjerner tilliden til samfundet. Skærer man ind til benet, så handler det om, at man vil true sig til tavshed og til at have ret. At folk skal frygte for at ytre sig, fordi konsekvenserne vil påvirke deres økonomi, karriere eller frihed. Det har udfoldet sig i medierne, på universiteterne og læreanstalterne, i virksomhederne og i samfundsdebatten.

Derfor er der brug for frie medier. Men diskursen de seneste 15 år har været katastrofal for netop medierne. For det første så belønner politikerne og embedsapparatet dovenskab og slaphed, mens de straffer kritik og grundig formidling. Man har tilladt karteldannelser indenfor mediebranchen, hvor eksempelvis JFM har opkøbt en svada af nødlidende lokalaviser, som de nu styrer via mediestøtten, mens utallige journalister er blevet fyret undervejs. Hvor man før havde diversitet, er der koncentration. Og dem, der forsøger at udfordre Danmarks største mediekoncern, er oppe mod en statsstøttet elefant, der satser entydigt på at få penge ud af statskassen, hvilket er et kæmpe moralsk problem i et kapitalistisk samfund. Det giver konkurrence på ulige vilkår, når skatteborgernes penge er involveret. Fordi man i den sidste ende sidder i en situation, hvor nogle i statsapparatet (embedsfolk og politikere) afgører, hvad pengene skal gå til.

Men der er skabt et nyt håb. Det kommer fra USA, hvor samtlige techgiganter nu har kysset Donald Trumps ring, efter at han eftertrykkeligt har vundet valget til præsidentembedet i november 2024. Det markerer et kommende kursskifte for censurapparatet, der har gavnet de statslige medier gevaldigt de seneste 7-8 år. Der er blevet snydt på vægtskålen, når techgiganterne har favoriseret dem, samtidig med, at kritiske historier er blevet begravet via shadow banning. Opgøret med snyderiet vil også ramme Danmark, for danskernes foretrukne medier er Facebook, TikTok, Youtube og Instagram. Hvis udviklingen fortsætter, sådan som republikanerne har sat det op, vil det snart være slut med både censur og selvcensur. Allerede nu er de amerikanske medier som CNN, ABC og CBS i frit fald. Troværdigheden er forsvundet. Man har haft for travlt med at være bedrevidende og selvfede, mens man har glemt, at rigtig meget formidling kan klares med reportage og uden meninger. Den indgroede bias har været så udtalt, at folk er blevet aldeles trætte af det.

Vi slår væk.

Når der igen udskrives valg til Folketinget, vil de døende statsmedier atter forsøge at overbevise danskerne om, hvad danskerne finder relevant. Fordummende og intetsigende spørgsmål, der aldrig formår at komme dybere ind under de strukturelle problemer, der plager det danske samfund:

Høje skatter og afgifter, et plaget sundhedsvæsen, teknokratiske cirkelslutninger, IT-systemer med fadæser og skandaler, konsekvensfrihed for embedsfolk, dårlige vilkår for erhvervslivet og iværksættere, overforbrug på symbolpolitiske projekter, alt for meget lovgivning og alt for mange regler, manglende forståelse for almindelige menneskers vilkår – og meget, meget mere.

Det er en slet skjult arrogance, der lyser ud af pressemeddelelser fra ministerier og styrelser, der er inficeret med utallige spindoktorer og journalister, hvis fremmeste mål er at få alt til at se ud som om, det er helt fantastisk, selvom det er noget lort. Det skaber en alternativ virkelighed, hvor borgerne føler sig fremmedgjorte, fordi logikken mangler, og politikerne forventer man vil slave sit liv væk for at fremme utopiske og fantasifulde ideologier.

Dette er værd at reflektere over her i juletiden. Vi bør forny vores tilgang til lovgivning, så det ikke længere er muligt at rokere rundt på forudsætningerne hvert andet år. Ordet “pakker” burde være forbudt at anvende om love, for det er blevet synonym med lappeløsninger, der kun skal virke som om, der kommer noget fornuftigt igennem på et problem, man aldrig formår at løse. I stedet for at afholde kommunal- og regionalvalg i 2025, burde man helt afskaffe abespillet, hvor man lader som om, at der er tale om forskellige instanser. Vi har ikke brug for tre steder, hvor der skal udøves politik. Vi ville være bedre tjent med at folkevalgte politikere både sad i kommunerne og Folketinget, så der kom mere nærhed i beslutningsprocesserne. Alt dette ville naturligvis kræve en omfattende reform af det politiske apparat, men det er netop sådanne nye ideer, der burde komme op til overfladen og blive diskuteret. Det nuværende politiske system har mistet sin folkelige gennemslagskraft. Der er for meget “vi” og “dem”, selv mellem folk, der principielt tilhører de samme partier. Vi kender det hvert år, når der skal forhandles “økonomi” med kommunerne.

Nej, vi har brug for smidighed og mindre lovgivning. Vi har også brug for færre politikere og færre embedsfolk. Det er blevet for dyrt at opretholde den hær af mennesker, der har så forbløffende få resultater at vise frem. Vi er blevet hærdede af skandaler, så intet efterhånden er en skandale. Og det er netop fordi, der er skabt at dovent mediebillede, en herskende klasse og en urørlig embedselite, hvis grådighed er endeløs:

De vil have mere magt. Flere detaljer at bestemme over. Flere regulativer. Flere systemer. Mere kontrol. Og politikerne følger med, fordi de også selv føler, de er en del af embedsapparatet. Og netop derfor er mange politikere desperate for at få kontrol over den offentlige debat, hvorfor de helhjertet støtter censur, politiske regnskaber for medier, åndskorruption og kassetænkning. Både lokalt som nationalt er økonomien omkring magten, de poster politikerne får, et stort problem for reelle, demokratiske tanker og ideer.

Der er brug for en gevaldig slankekur for alle de styrelser, nævn og kontrolapparater, der er blevet dannet i dette århundrede. En del af dem er tilmed styret af de brancher, de skal kontrollere. Det er skidt for demokratiet. Det er skidt for retssikkerheden. Det er skidt for borgerne.

Så kære politikere. Brug juleferien til at tænke nye tanker. Hvem vil begynde debatten om at reformere det politiske system i Danmark og få sat den selvfede elite på en tiltrængt slankekur?

Mød kokken bag Marsvinet: En hollandsk kok med dansk hjerte

0

Vi er taget ned på marinaen, til Restaurant Marsvinet, hvor vi skal mødes med Nanco Wijtze de Haan – kokken bag stedet og nu også ny medejer. For at dykke ned i historien og ham og hans relation til Restaurant Marsvinet har vi sat os til rette ved et af bordene med udsigt over marinaen. Her er stemningen rolig, mens duften fra køkkenet vidner om hans kærlighed til mad. 

Nanco Wijtze de Haan læner sig frem over bordet. Han har et roligt blik og en let hollandsk accent, der får hans danske sætninger til at danse en smule. 

– Mit navn er Nanco Wijtze de Haan. Jeg er hollænder, født i 1974 og uddannet kok i 1991 i Holland. Jeg har arbejdet som kok både i Holland og Schweiz, og så kom jeg til Danmark i 1999, fortæller han, som var det en naturlig livsbane at krydse flere landegrænser på jagt efter nye horisonter.

Sådan er det i kokkebranchen, forklarer han.

Kærligheden bragte ham til Danmark. En kliché, indrømmer han selv med et grin: 

– Jeg arbejdede engang i Schweiz, hvor jeg mødte en dansk pige. Det har du måske hørt før, ikke? Altså, det er en kliché. 

Men selvom starten på eventyret kunne læses som et postkort, er resten af historien langt mere nuanceret. Nanco har gennem sin karriere jongleret med schweiziske fonduegryder, hollandske stamppot og danske nye kartofler. 

– Jeg har lært lidt af det franske og europæiske køkken, det tyske køkken og naturligvis også det hollandske og danske. Det hele smelter lidt sammen, men forskellen er ikke så stor, som man tror, reflekterer han.

En rejse med mange sving

Hans rejse til Marsvinet har gået ad mange sving. Fra Fakkelgården ved grænsen, dengang en af Danmarks fineste restauranter, over Hindsgavl og Frk Jensens på Kulturøen til kantinebranchen med kontrakter hos Energinet og LEGO. 

– Jeg startede officielt på Marsvinet den 1. februar. Jeg havde hjulpet lidt i køkkenet og blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at blive medejer. Det sagde jeg ja til, og jeg er meget beæret, siger han med oprigtig stolthed i stemmen, og forklarer videre:

– Jeg synes, vi har nogle virkelig gode kollegaer og medejerne. Det er et sted, hvor både de og stedet gør en stor indsats for lokalområdet i Middelfart, mærker jeg. 

For Nanco er Marsvinet et sted, hvor man kan nyde et godt måltid, opleve livemusik og tilbringe tid med familien, og så bemærker han, at det ligger lige der, hvor Lillebælt skvulper ind mod kysten. Han ser Restaurant Marsvinet som en etableret del af Middelfart og dets lokale liv og håber at kunne bidrage til dens fortsatte betydning.

– Jeg tænker, at restaurant Marsvinet gerne vil være en del af byen, ikke? Og jeg tror også, at byen gerne vil have Marsvinet. På den måde synes jeg, det kunne være spændende at fokusere på lokale råvarer, som for eksempel asparges fra området, når det er sæson, forklarer han.

Det lokale aspekt er netop noget, han lægger stor vægt på i forhold til restaurantens beliggenhed, forklarer han, da vi spørger, hvad han særligt holder af at lave hos Marsvinet.

– Med den beliggenhed, vi har, er det oplagt at bringe dagens fangst tilbage på menuen. Jeg sætter stor pris på dialogen med vores lokale fiskemænd. Hvis det er sæson, og det for eksempel er torsdag, så kan dagens fangst være torsk. Men hvis det er på et andet tidspunkt, hvor vi kan få noget andet, så tilpasser vi det. Vi prioriterer lokale råvarer og følger årstiden. Når man ligger tæt på vandet, giver det bare mening at have flere fiskeretter på kortet, forklarer han og tilføjer, at Marsvinet også vil tilbyde nogle af de klassiske retter, som mange forbinder med en god restaurantoplevelse.

Maden som håndværk

Nanco beskriver sig selv som en håndværker. Han er ikke til større armbevægelser eller krukkede udtryk. For ham er det simple det skønne. 

– Vi laver ærlig mad, og for mig er det en selvfølge, at det er hjemmelavet, siger han og understreger, at det ikke er noget, han føler behov for at reklamere med, da det i hans øjne er en naturlig standard.

– Jeg mener, at man skal spise danske asparges og jordbær om sommeren – det hører sig til. Og nye kartofler selvfølgelig. Om efteråret er det andre råvarer, der passer til sæsonen. Det betyder også, at vores menukort bliver tilpasset årstiden, så vores gæster vil opleve en større variation i retterne, siger han.

Men ærligheden stopper ikke ved tallerkenen. Marsvinet skal være et sted for hygge og nærvær. 

– Vi skal have tid til vores gæster. Hygge er et typisk dansk ord, og det er vigtigt for os. Uanset om du kommer for en kop kaffe, frokost eller aftensmad, skal du føle dig velkommen. Vi vil også gerne slå et slag for nærvær, fortæller han, og han uddyber, at det for dem som både kokke og medejere også handler om at være til stede for gæsterne.

Suppe, steg og is

Nanco har også klare visioner for, hvor Marsvinet skal hen.

– Vi starter et nyt koncept om søndagen: suppe, steg og is. Det lyder måske simpelt, men det handler om at skabe noget hyggeligt og afslappet. En dejlig suppe efter årstiden, en lækker hovedret, fx langtidsstegt kalvefilet med noget godt tilbehør og en islagkage til dessert. Og så kaffe og kagebord om eftermiddagen, forklarer han om maden og fortsætter over i hans visioner for selve restauranten:

– Og så vi vil også bruge lidt energi – og nogle penge – på indretningen, så den bliver lidt mere up-to-date. Vi tænker at ændre lidt, for eksempel ved at skaffe nye, runde borde med duge, så stedet får et mere moderne udtryk, og hvor det stadig er hyggeligt at komme her, fortæller han.

Han runder af med en varm opfordring om at kigge forbi i det nye år.

Mild juledag indbyder til frisk luft og motion

0

Efter en juleaften med god mad og hyggelige stunder med familie og venner, vælger mange at bruge juledag på at komme ud i naturen for at røre sig lidt og nyde den friske luft. Traditionen tro lokker dagen med en gåtur med familien, en løbetur eller en stille stund under vinterhimlen. Men hvad kræver vejret i dag af påklædning?

Selvom juledag er grå og en smule trist i sit udtryk, er der ingen grund til at finde de helt tunge vinterjakker frem. Dagen byder på mildt vejr med temperaturer op til 10 grader, og der er næsten ingen vind, hvilket gør det til en perfekt dag for udendørs aktiviteter. Regntøjet kan også blive hængende på knagen, for der er ikke udsigt til større nedbør.

Selvom solen måske gemmer sig bag skyerne, er det stadig muligt at få en smuk oplevelse ude i det fri. Den milde luft og rolige stemning gør det nemt at koble af og finde balance efter juledagens festligheder.

Så uanset om du vælger en stille gåtur med familien, en energisk løbetur eller bare et øjebliks ro i naturen, er juledagens vejr på din side. Det handler bare om at tage skoene på og nyde den friske luft.

Kilde: DMI

Historisk lav andel af danskerne modtager offentlig forsørgelse

0

Ikke siden 1977 har andelen af personer på offentlig forsørgelse i den erhvervsaktive alder været lavere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

5,7 procent af danskerne i aldersgruppen 16-64 år er offentligt forsørgede. Det er det laveste niveau siden 1977.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Analysen går frem til 2023.

– Andelen af danskere på offentlige forsørgelse toppede i 1995, men har siden da taget nogle stor ryk nedad, så det i dag er historisk få danskere, der er på offentlig forsørgelse. Det viser stærke sundhedstegn for dansk økonomi, siger Frederik Olsen, der er økonom og analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Siden 1995 er andelen af offentligt forsørgede faldet gradvist frem mod 2023 – kun midlertidigt afbrudt af lavkonjunkturer i forbindelse med IT-boblen, finanskrisen og coronakrisen.

Offentlig forsørgelse dækker i analysen over 19 ydelser som efterløn, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og tidlig pension. SU er ikke inkluderet.

95.000 færre på ti år

På baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser analysen også, at 635.000 personer mellem 16 og 64 år var på offentlig forsørgelse i 2024.

Siden 2014 er antallet faldet med 95.000 personer.

– Der er færre personer på offentlig forsørgelse i dag sammenlignet med for ti år siden. Det falder sammen med, at vi har haft et historisk opsving på det danske arbejdsmarked, hvor flere og flere fra kanten er kommet med om bord. Efterspørgslen på arbejdskraft har virkelig rykket noget. Samtidig er der også en klar effekt af forringelserne af efterlønnen, der har betydet, at færre er på ordningen, siger Frederik Olsen.

– Det går godt i dansk økonomi, men man skal huske, at det pludselig kan vende igen. Så når vi er lykkedes med at knytte mange fra kanten tættere til arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at vi forsøger at fastholde dem. Først og fremmest skal vi forsøge at holde gang i hjulene, men det er også vigtigt at investere i aktive beskæftigelsesindsatser, siger Frederik Olsen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • Andelen af danskerne i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse er på det laveste niveau siden 1977. Den toppede på 25,8 procent af befolkningen i 1995 og er faldet til 15,7 procent i 2023.
  • I løbet af de seneste ti år er det samlede antal på offentlig forsørgelse – eksklusive folkepension og SU – faldet med godt 20.000 personer trods stigende pensionsalder og befolkningsvækst. For 16-64-årige er tallet faldet med 95.000 personer.
  • Andelen af personer på kontanthjælp er faldet fra 3,0 procent til 1,2 procent af befolkningen over de seneste ti år. Det skyldes især, at mange tidligere kontanthjælpsmodtagere er kommet i beskæftigelse.
  • Faldet i antallet af personer på overførselsindkomst skyldes især højkonjunkturer, en aktiv arbejdsmarkedspolitik og forringelse af efterlønnen. Det understreger vigtigheden af at holde folk tæt knyttet til arbejdsmarkedet, når konjunkturerne vender.

Tabel: Se udviklingen i overførselsmodtagere fordelt på specifikke ydelser

Tabellen viser ændringen fra 2014-2024 i andelen af fuldtidspersoner mellem 16-64 år, der er på offentlig forsørgelse fordelt på ydelser.

Ydelsesgruppe20142024Ændring fra 2014-2024
Efterløn2,4 pct.0,1 pct.-2,3 procentpoint
Kontanthjælp3,0 pct.1,2 pct.-1,8 procentpoint
A-dagpenge2,5 pct.1,9 pct.-0,6 procentpoint
Uddannelseshjælp1,3 pct.0,8 pct.-0,5 procentpoint
Arbejdsmarkedsydelse0,2 pct.0,0 pct.-0,2 procentpoint
Revalidering0,2 pct.0,0 pct.-0,2 procentpoint
Fleksydelse0,2 pct.0,0 pct.-0,2 procentpoint
Førtidspension6,4 pct.6,0 pct.-0,4 procentpoint
Særlig uddannelsesydelse0,1 pct.0,0 pct.-0,1 procentpoint
Forrevalidering0,0 pct.0,0 pct.0,0 procentpoint
Ledighedsydelse0,4 pct.0,4 pct.0,0 procentpoint
Kontantydelse0,0 pct.0,0 pct.0,0 procentpoint
Tidlig pension0,0 pct.0,0 pct.0,0 procentpoint
Sygedagpenge2,1 pct.2,2 pct.0,2 procentpoint
Ressourceforløb0,1 pct.0,4 pct.0,3 procentpoint
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv0,0 pct.0,3 pct.0,3 procentpoint
Seniorpension0,0 pct.0,5 pct.0,5 procentpoint
Jobafklaringsforløb0,0 pct.0,7 pct.0,7 procentpoint
Fleksjob1,6 pct.2,5 pct.0,9 procentpoint

Kilde: AE på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)


Fra alle os til alle jer

0

Kære læsere,

Vi er glade for hver dag at kunne bringe gratis nyheder og historier til jer alle. Det er med stor taknemmelighed og ydmyghed, at vi hele tiden ser, hvor flittigt I besøger os. Vi er specielt glade for, hvor mange der besøger os direkte for at se, hvad vi bringer.

Nu er det jul. Vi har alle tid til at reflektere over året der gik, juleanden og gaverne, børnene, børnebørnene og mange andre ting. Men hvis julen er godt for noget, så er det tanken om at give. I hverdagen har mange måske for travlt med at tage til sig selv. Der findes mennesker, der ikke er så heldige. Nogle har ikke familier. Eller de har ikke økonomi til at give børnene de gaver, de kunne ønske sig. Man kan være ramt af alverdens uheld. Julen er en tid, hvor vi kan minde hinanden om, at vi allesammen er underlagt naturlove og virkeligheden. Man kan ikke være sikker på altid at have held.

Det bedste vi mennesker kan, er derfor at være ydmyge og taknemmelige. Det er også værdier, der afspejler sig i juletiden. Selvom mange betragter det som ferie, fritid og tid med familien. Så er temaet fortsat glæden, godheden og plads til andre.

Der er en lille uges tid til nytår. Når julefreden er ovre, skal vi nok komme med flere betragtninger om året der gik. Men lad os konstatere at det gik stærkt, og vi allerede er midt i årtiet. En fjerdedel inde i århundredet. Også pakkerne under træet forandrer sig. Ligesom vores traditioner ikke kan tages for givet. Det er noget, vi som samfund, skal arbejde på at fastholde. Ikke mindst familietraditionerne. For familien som enhed er under pres. Det kommer fra statsmagten, der løbende har eskaleret behovet for kontrol over vores børn, nu helt ned til madpakkerne. Det er en trist og kedelig udvikling, der er baseret på bedrevidenhed. Samt en indædt tro på at den samme sko passer til alle. Hvor man kunne hylde forskelle og gøre dem til interessante indslag i livet, vil embedsfolk og nidkære politikere bestemme, hvad der er bedst for familierne.

Selvom det ikke burde være en særlig opgave. For det bedste er at lade familierne være i fred. Der er for meget arbejde, for mange regler, for meget stress, for mange krav, for mange problemer, for mange fastlåste holdninger og for mange rutiner. I dag skal man allerhelst aflevere børnene til andre, direkte fra fødslen. Kravet om at have folk på arbejdsmarkedet overstiger det menneskelige behov for at være sociale væsener i en familie. Og ja, der er mangel på respekt for familielivet i dette samfund:

Børnene må ikke længere være børn. De skal piskes i daglange ordninger, hvor alt styres håndfast af professionelle. Selvom børn nu engang har bedst af at være sammen med deres forældre og søskende. Vi skal have barndommen tilbage. Lad os håbe at der kommer et opgør med den tankegang, at det hele kun handler om at skabe produktionsmedarbejdere til statskassen.

Derfor kan man passende bruge anledningen til at tænke over, om vi skulle give mere plads til borgerne selv. At bede politikerne og embedsfolkene om at holde op med den detaillovgivning, der forsøger at bestemme så meget over vores familiernes liv. Det ville være den bedste julegave til alle børn. For vi lever i en tid, hvor statistikkerne eksploderer med tal om børns mistrivsel. Vi skal finde ud af, hvilken rolle vores samfundsmodel spiller i den forbindelse. Og vi kan passende bruge juletiden, der jo er børnenes fest, med at overveje, hvordan vi kan stille krav til samfundet om at slippe børnene fri.

Når det er sagt, så ønsker vi alle en god jul.

Så meget koster det at stege juleanden i år

0

Elpriserne juleaftensdag lander på, hvad der beskrives som en “blød mellemvare,” ifølge energianalytiker Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark. Det vil koste cirka 8,25 kroner i strøm at langtidsstege en and i en A-mærket ovn, viser en beregning fra brancheorganisationen.

Prisen er steget en smule i forhold til sidste år, hvor det kostede 7 kroner at tilberede juleanden. Til sammenligning var prisen i 2021 hele 13 kroner.

“Blød mellemvare” på elmarkedet

Ifølge Green Power Denmark ligger elprisen juleaftensdag på cirka 3,30 kroner per kilowatt-time inklusive afgifter, moms og tariffer. En almindelig langtidsstegning af en juleand kræver omkring 2,5 kilowatt-timer, hvilket bringer prisen op på de 8,25 kroner.

– Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger Kristian Rune Poulsen til Ritzau og tilføjer, at lavere efterspørgsel fra industrien hjælper med at holde priserne nede, selvom der ikke er meget vindproduktion.

Fra energikrise til stabilisering

Kristian Rune Poulsen fremhæver, at 2024 generelt har budt på mere stabile elpriser efter energikrisen, hvor den gennemsnitlige rå strømpris har ligget på 53 øre per kilowatt-time. Alligevel har året været præget af store udsving.

– Heldigvis har vi set mange dage med negative elpriser, men især i november og december har der også været perioder med meget høje priser, når vind og sol ikke har været til stede, forklarer han.

Den 11. december i år nåede elprisen op på knap 11 kroner per kilowatt-time sidst på eftermiddagen – en af årets højeste noteringer.

Forventninger til juledagene

Analytikeren forventer, at elpriserne i juledagene vil holde sig på et niveau svarende til juleaftensdag. Fraværet af stærk vind og lavere elforbrug fra virksomheder bidrager til stabiliteten.

– Det vil nok være elpriser i stil med dem, vi ser juleaftensdag, som vil fortsætte ind i juledagene. Lige indtil vi får et rigtigt blæsevejr forbi og banker elprisen helt ned, siger Kristian Rune Poulsen.

Billigblomst lukker lillejuleaftensdag City-butikkerne og skrotter konceptet

0

Den landsdækkende plantecenterkæde Billigblomst, som åbnede deres største center i Fredericia den 14. september 2024, har tidligere på måneden taget en beslutning om at lukke deres mindre City-butikker. De to butikker i Valby og Aarhus C lukker permanent lillejuleaftensdag, den 23. december, og dermed lægges City-konceptet officielt i graven.

Beslutningen blev annonceret i en pressemeddelelse fra Billigblomst den 16. december, hvor administrerende direktør Peter Bomholt forklarede baggrunden:

– City-konceptet har vist sig ikke at være optimalt i forhold til den måde, vi driver forretning på. Vi har altid haft en klar strategi om at være meget omkostningsbevidste, og City-butikkerne fungerer ikke inden for de rammer, vi har sat for vores virksomhed og vores koncept, udtalte han.

Store ambitioner endte hurtigt

City-butikkerne blev lanceret i 2023 med ambitioner om at etablere op mod 30 butikker i landets større byer. I oktober samme år åbnede den første butik, og konceptet var tænkt som mindre, selvbetjeningsbaserede butikker i bymidterne.

Men blot lidt over et år efter åbningen af den første butik er projektet blevet lukket ned. Overvejelser om at tilpasse priserne i City-butikkerne blev hurtigt afvist, da det ville stride mod Billigblomsts grundprincipper om at levere kvalitetsprodukter til lave priser.

– Vi vil ikke gå på kompromis med vores koncept om at levere kvalitetsprodukter til overkommelige priser. Det er en grundværdi, vi holder fast i, understregede Peter Bomholt.

Fokus på plantecentre

Selvom City-konceptet nu er fortid, har Billigblomst ingen planer om at skære ned på deres øvrige aktiviteter. Tværtimod planlægger kæden at udvide og modernisere sine større plantecentre, som er kernen i virksomhedens forretning. Ifølge pressemeddelelsen fra den 16. december er der allerede flere nye projekter på vej.

Plantecentret i Aarhus er i øjeblikket under ombygning og genåbner den 14. marts 2025 med forbedrede parkeringsforhold og en optimeret butiksoplevelse. Desuden er der store planer for centrene i Kolding og Holbæk, hvor sidstnævnte får fordoblet salgsarealet med et nyt drivhus.

– Det er her, vores styrke ligger, og det er her, vi ser den største vækstmulighed fremover, fastslog Peter Bomholt.

Lokal betydning

For Fredericia, hvor Billigblomst åbnede sit største plantecenter tidligere i år, er beslutningen om at skrotte City-konceptet uden betydning. Tværtimod kan byens kunder glæde sig over, at fokus fremadrettet vil være på de større plantecentre, som fortsat bliver udvidet og udviklet.

Billigblomst har i dag 11 plantecentre landet over og er kendt for deres udvalg af planter og tilbehør.

Region Syddanmark idømt historisk bøde for GDPR-brud

0

Region Syddanmark er blevet idømt en bøde på én million kroner for grove brud på databeskyttelsesloven. Det er den hidtil største bøde til en offentlig myndighed i Danmark for overtrædelser af GDPR-reglerne. Dommen faldt mandag ved Retten i Kolding og markerer afslutningen på en af de mest omfattende GDPR-sager i dansk historie.

Uvedkommende fik adgang til følsomme oplysninger

Sagen omfatter to separate lovbrud, der fandt sted mellem 2018 og 2020. I det ene tilfælde var det muligt for uvedkommende at tilgå helbredsoplysninger om 3.915 patienter via en PowerPoint-præsentation på regionens hjemmeside. Præsentationen indeholdt bagvedliggende data, som kunne hentes frem af enhver med teknisk indsigt.

I det andet tilfælde var helbredsoplysninger om mere end 23.000 borgere – herunder børn tilknyttet psykiatrien – tilgængelige i en database, hvor ændringer i en URL kunne give adgang til oplysningerne.

“Det er en unødvendig og uacceptabel risiko for de berørte,” fremgår det af dommen.

Historisk straf

Bøden på én million kroner følger en anbefaling fra Datatilsynet, der politianmeldte Region Syddanmark i 2021. Det er første gang, en offentlig myndighed idømmes en så stor bøde for brud på GDPR-reglerne. Hidtil har Datatilsynet kun krævet lignende bøder fra private virksomheder.

Anklagemyndigheden fastslog under retssagen, at regionen havde forsømt at sikre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Manglen på tilstrækkelig datasikkerhed har ifølge Datatilsynet ført til et alvorligt tab af fortrolighed for borgerne.

Længere sagsforløb

Sagen mod Region Syddanmark begyndte efter Datatilsynets anmeldelser i sommeren 2021. Retssagen blev dog flere gange udskudt, senest i maj 2024, da Anklagemyndigheden indleverede nye bilag. Efter to dages retsmøder i december faldt dommen mandag.

Region Syddanmark håndterer helbredsoplysninger for over 1,2 millioner borgere og har tidligere været genstand for kritik i forbindelse med datalæk. Retten fandt dog, at de to sager fra 2018-2020 var de mest alvorlige.

DMI slår fast: Ingen hvid jul i år

0

Håbet om en hvid jul er definitivt slukket. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er det “100 procent umuligt,” at Danmark vil opleve sneklædte landskaber i år.

For at tale om hvid jul kræves det, at mindst 90 procent af landet er dækket af én centimeter sne. Det vil ikke ske, fastslår vagthavende meteorolog Jesper Eriksen.

– Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger han til Ritzau.

Varmefronten styrer vejret

Meteorologen forklarer, at der mandag morgen ikke lå sne nogen steder i landet, og prognoserne viser kun stigende temperaturer. En varmefront vil bevæge sig ind juleaftensdag og give mildt vejr resten af julen.

– Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, forklarer Jesper Eriksen.

Mandag forventes temperaturer på op til syv grader med mulighed for lidt sol i den østlige del af landet, mens resten af Danmark må nøjes med gråvejr og risiko for regn.

Usædvanlig varme i juledagene

Juledagene fortsætter med høje temperaturer mellem fem og ti grader døgnet rundt. Det er unormalt varmt for december i Danmark, bemærker Jesper Eriksen.

– Varmen bliver der hele julen over. Det er fem til ti graders varme døgnet rundt 1. og 2. juledag og dagene derefter, siger han.

Samtidig vil det meste af landet opleve gråvejr og små mængder nedbør.

Grønland får den kolde jul

Mens Danmark er fanget i varme, oplever andre dele af rigsfællesskabet en helt anden situation. Grønland står foran en kold jul, især langs den vestlige del.

– Det er sådan, at varmen nogle gange låser sig fast, og kulden låser sig fast et andet sted. Så kulden har simpelthen indfundet sig et andet sted i rigsfællesskabet – oppe omkring Grønland, forklarer Jesper Eriksen.

I Danmark er det eneste vinterlige islæt risikoen for glatføre visse steder tirsdag, hvor frost kan forekomme lokalt om natten.

Bring sætter ny rekord under årets julehandel

0

Danskerne har shoppet flittigt op til jul, og det mærkes tydeligt hos Bring, der i år har håndteret 38 procent flere pakker sammenlignet med sidste år.

Det oplyser Bring i en pressemeddelelse, hvor de også fremhæver en markant stigning i pakkevolumen under Black Week – her leverede de 25 procent flere pakker end samme periode sidste år.

– Årets julehandel har været en travl, men også utrolig succesfuld periode for os. Vi har leveret rekordmange pakker til danskerne, siger Bjarne Lauritsen, der er driftsdirektør for Bring i Danmark.

Ifølge Lauritsen arbejder chaufførerne på højtryk for at sikre, at de sidste julegaver når frem inden juleaften.

Udleveringssteder under pres

Med sine 1.100 udleveringssteder spredt over hele Danmark har Bring haft travlt som aldrig før. Pressemeddelelsen fortæller, at pakkeshops i hele landet har været fyldt til bristepunktet, især i perioden fra Black Friday og frem til jul. Her har Bring oplevet, at pakkemængden var dobbelt så stor som normalt.

Trods presset fremhæver Bjarne Lauritsen, at der har været fremgang i danskernes afhentningsmønstre:

– Julehandlen lægger et stort pres på landets pakkeshops, men i år har de virkelig leveret – en stor del af det skyldes også, at danskerne har været hurtigere til at afhente deres pakker sammenlignet med tidligere år.

I dag kører de sidste julegaver fra Brings terminaler ud til danskerne, netop i tide til jul.

Har du et dansk kulturklenodie? Kulturministeriet vil høre din mening

0

Fra i dag kan alle danskere komme med forslag til, hvad der udgør vores helt særlige, danske kulturarv. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil gerne se flere danske traditioner på UNESCO’s liste over det, man kalder immateriel kulturarv – og her står alt fra pølsevognen til hygge højt på ønskelisten.

Opfordrer alle til at stemme

Den nye folkehøring, der ifølge en pressemeddelelse fra Kulturministeriet skal løbe frem til 8. januar 2025, giver plads til alt fra helt særlige madtraditioner til danske højtider og fællesskabsskikke. Jakob Engel-Schmidt håber, at dansk hygge eller pølsevognen kan få en fremtrædende plads på den globale liste, men understreger, at det er afgørende at høre danskernes egne bud.

– Men det skal ikke være mig, der alene bestemmer, hvad der er særligt dansk. Derfor vil jeg bede alle danskere hjælpe og indsende bud på, hvad der er særlig dansk kultur. Jeg glæder mig til at se, hvad danskerne nominerer, lyder det fra kulturministeren i pressemeddelsen.

Fra rumbadans til pølsevogn

På UNESCO’s nuværende liste over immateriel kulturarv finder man eksempler som rumbaen fra Cuba, baguetten fra Frankrig og sakebrygning fra Japan. Flere af Danmarks nabolande er også med – Finland har for eksempel fået sauna-kulturen optaget.

Ifølge kulturministeren er det nu på høje tid, at også danskerne markerer sig på listen. Ét konkret eksempel, han fremhæver, er den danske pølsevogn. Den er, som han ser det, mere end blot en måde at købe en hurtig frokost på.

– At advokaten og taxachaufføren mødes ved pølsevognen er en særlig dansk kultur med over 100 år på bagen, som vi skal passe på. Socialt vil der gå noget vigtigt tabt, hvis det bare erstattes af kebab eller sushi, siger Jakob Engel-Schmidt.

Kun én dansk tradition på listen

Foreløbigt er det kun den nordiske klinkbådstradition, der er optaget på UNESCO’s fornemme liste, mens Grønland har fået sang- og trommedans registreret. Målet er nu, at flere danske skikke, håndværk og traditioner kan sikre sig en lignende anerkendelse.

– Vi skal værne om de danske traditioner og håndværk. Jeg håber, at pølsevognen, smørrebrødskulturen eller vores særlige hygge kan komme på UNESCO’s liste, lyder det videre fra kulturministeren.

Sådan kan du være med

Alle, der sidder med en god idé til, hvad der kendetegner Danmark, kan gå ind på folkehøringen.dk og skrive et forslag. Efter 8. januar 2025 tager Kulturministeriet næste skridt i processen, hvor danskerne via en afstemning kan pege på, hvad de synes er det bedste bud på dansk, levende kultur.

Listen rummer eksempler på levende traditioner, håndværk og skikke, som typisk videregives fra generation til generation – eksempelvis madtraditioner, ceremonier og særlige færdigheder. Formålet er at sikre og videreføre kulturen, som udgør en vigtig del af den enkelte befolknings identitet.

Mulig fusion mellem ADP og Hanstholm Havn skaber debat og tavshed fra nøgleaktører

0

En mulig fusion mellem ADP A/S og Hanstholm Havn blev onsdag diskuteret på et lukket punkt under Fredericia Byråds Økonomi- og Erhvervsudvalgs møde. Som majoritetsejer af ADP med 89 procent af aktierne blev Fredericia Kommune bedt om at tage stilling til fusionens potentiale, inden processen eventuelt konkretiseres yderligere.

Selvom der er tavshed fra mange nøgleaktører, skaber sagen allerede nu debat, både på grund af manglende information og de større perspektiver, fusionen kan indebære.

Thisted åbner døren til samarbejde

I Thisted Kommune, som ejer Hanstholm Havn, lægger borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) ikke skjul på, at man ser sig om efter nye løsninger for havnens fremtid. Han forklarer, at kommunens ejerskab altid har været tænkt som en midlertidig løsning, og at man nu er klar til at udforske andre muligheder.

– Vi har haft havnen i to år nu, og derfor afsøger vi nu andre muligheder. Vi har hele tiden sagt, at det var midlertidigt, at havnen skulle være en kommunal havn, fordi der er en lang række begrænsninger ved det, siger Niels Jørgen Pedersen til DOI.dk.

Han bekræfter, at der er afholdt et temamøde om sagen, men ønsker ikke at gå nærmere ind på, hvem de potentielle samarbejdspartnere kunne være. – Men konkrete samarbejdspartnere kan jeg ikke nævne, tilføjer han.

Thisted Kommunes åbne tilgang står i skarp kontrast til situationen i Fredericia, hvor flere aktører har valgt ikke at kommentere på sagen.

I Fredericia er sagen allerede blevet genstand for kritik fra et byrådsmedlem, der føler sig dårligt informeret. Løsgænger Karsten Byrgesen er særligt utilfreds med, at han først hørte om fusionen gennem pressen.

– Jeg er skuffet over, at jeg er blevet orienteret via pressen om den her sag, siger Byrgesen og uddyber:

– Man er så meget optaget af, at ADP ikke skal være lukket, og så siver det her ud i pressen. Hvad foregår der? Vi har to kommunalvalgte medlemmer af ADP’s bestyrelse, der kunne have orienteret os først. Det her er ikke i orden. Vi har et ansvar som byrådsmedlemmer og som medejere af ADP for at være ordentligt informeret. Når vi ikke får den information først, bliver vi sat i en umulig situation, hvor vi ikke kan handle, som vi burde. Det er ikke bare frustrerende, det er uprofessionelt.

Byrgesen sætter spørgsmålstegn ved, hvordan processen er blevet håndteret og retter kritik mod manglen på gennemsigtighed fra selskabets ledelse og de to kommunalvalgte medlemmer af ADP’s bestyrelse.

Tavshed fra nøglepersoner

Mens Karsten Byrgesen og Niels Jørgen Pedersen har været åbne omkring deres holdninger til sagen, har flere centrale aktører valgt at forholde sig tavse. ADP’s næstformand, Christian Bro, og Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd (A), er ikke vendt tilbage på henvendelser. Kenneth Muhs (V), borgmester i Nyborg, har heller ikke ønsket at kommentere på sagen. ADP-bestyrelsesmedlem Tommy Rachlitz Nielsen har ligeledes valgt ikke at udtale sig.

Et potentielt skelsættende projekt

Hanstholm Havn har kæmpet med økonomiske udfordringer, siden en stor havneudvidelse blev afsluttet i 2020. Restgælden på cirka 500 millioner kroner sætter begrænsninger for havnens handlefrihed. På den anden side står ADP A/S, der har præsteret rekordoverskud på 120 millioner kroner efter skat i 2023. En fusion mellem de to havne kunne skabe synergieffekter, men spørgsmålet er, om Fredericia som ejerkommune kan se værdi i projektet, eller om fusionen risikerer at blive en økonomisk belastning.

Den mulige fusion mellem ADP og Hanstholm Havn har potentiale til at blive en vigtig milepæl for begge havne. Alligevel er det uklart, hvordan processen vil forløbe, og hvilke konsekvenser det vil få for Fredericia og Thisted. Spørgsmålene om gennemsigtighed, informationsdeling og de strategiske valg for begge havne vil uden tvivl fylde i debatten frem mod næste skridt i sagen.

En julegave til Nyborg

0

Efter mere end et årti med op- og nedture har projektet omkring Nyborg Slot nået en afgørende milepæl. Med en anlægslov vedtaget i Folketinget er vejen nu banet for, at det historiske slot kan gennemgå en omfattende renovering og videreudvikling. Borgmester Kenneth Muhs (V) fra Nyborg Kommune kalder beslutningen en stor sejr og en længe ventet anerkendelse af slottets betydning.

– Vi har jo brugt 10 år på dette projekt, og snart 11 år, og det har været præget af både op- og nedture undervejs. Der har været mange bump på vejen, og nogle gange har det føltes som om, at vi har kæmpet mod vinden. Nu har projektet så stået stille siden natten, men vi har ikke givet op, siger Kenneth Muhs til Nyborg AVISEN.

Ifølge borgmesteren har det krævet et massivt arbejde fra mange aktører at nå frem til det punkt, hvor en anlægslov nu gør projektet muligt at gennemføre.

– Vi har naturligvis arbejdet hårdt på at få det videre, og vi har foreslået en anlægslov allerede ret tidligt i projektet. Det har været et mål, som vi har stræbt efter, da vi mente, det var nødvendigt for at kunne komme videre. Det var dog ikke det første skridt, der blev taget, men nu er vi kommet til det punkt, hvor det endelig er blevet en realitet. Kulturministeren og de partier i Folketinget, som har støttet op om projektet, har nu nået frem til den beslutning, at Nyborg Slot er et uundværligt projekt, som bør gennemføres, uddyber han.

Et projekt med stor historisk betydning

Kenneth Muhs fremhæver, hvordan slottets betydning for dansk historie har spillet en væsentlig rolle i at skabe opmærksomhed omkring projektet.

– I løbet af denne lange periode har der været mange faktorer, der har haft indflydelse på projektet, og alt det, der er sket de seneste år, har også fået stor betydning. Da Nyborg slutter i historien, har det gjort betydningen af projektet endnu mere tydelig. Vi har arbejdet intensivt på at synliggøre projektet, og det har vi haft stor fokus på. Det har krævet utallige timer og meget arbejde for at få opmærksomhed omkring projektet og gøre det klart, hvor vigtigt det er for både Nyborg og hele landet, siger borgmesteren.

At projektet nu har fået Folketingets støtte, ser Kenneth Muhs som en anerkendelse af det hårde arbejde, der er lagt i at bringe projektet fremad.

– Derfor er vi meget glade for, at man på Christiansborg nu har anerkendt projektets betydning og besluttet at føre det videre med en anlægslov. Det er et resultat af mange, mange timers arbejde og hårdt slid, som kulminerede i går, da beslutningen blev truffet. Det var et resultat, som vi har arbejdet hen imod i mange år, og vi ser det som en kæmpe sejr for projektet, siger han.

Med Folketingets opbakning er der udsigt til, at projektet kan sætte gang i en investering på over en halv milliard kroner. Renoveringen omfatter blandt andet restaurering af den gamle kongefløj, hvilket ifølge Kenneth Muhs er afgørende for at bevare og styrke slottets historiske betydning.

– Det må siges at være en rigtig god julegave til os alle. Det kan man roligt sige, da det ikke er hver dag, at et projekt af denne størrelse og karakter får lov at blive gennemført i en by som Nyborg. Det er et projekt, der kræver en investering på en ny halv milliard, og det vil uden tvivl komme til at præge byen i mange år fremover, siger Kenneth Muhs.

Han tilføjer, at projektet ikke alene vil styrke byens kulturelle og historiske fundament, men også bidrage til turisme og lokal vækst.

Med anlægsloven på plads kan arbejdet på slottet nu genoptages, og projektet forventes at tage fart i de kommende år. For Kenneth Muhs og Nyborg Kommune markerer dette en ny begyndelse for byens historiske vartegn.

Fyrværkeri set flere steder – politiet uden sigtelser

0

Fredag aften og natten til lørdag observerede Sydøstjyllands Politi flere episoder med fyrværkeri rundt omkring i politikredsen. Det er dog ikke lykkedes at sigte nogen i forbindelse med hændelserne.

– Vi har haft nogle patruljer ude at se efter det. Vi har primært været i områder som skovområder, og det gør det nogle gange lidt svært for os at nå at fange dem. Det er tit hurtigt overstået, inden vi når derud, fortæller vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi.

Ifølge politiet stødte patruljerne på fire til fem episoder i løbet af natten, men der blev ikke foretaget nogen anholdelser eller sigtelser.

Den nye fyrværkerilov, der begrænser affyring til den 31. december og 1. januar, gør det ulovligt at bruge fyrværkeri på andre tidspunkter, medmindre der er tale om særlige tilladelser til professionelle fyrværkere.

Selvom Sydøstjyllands Politi ikke rejste sigtelser for ulovlig affyring af fyrværkeri natten til lørdag, har de tidligere understreget vigtigheden af at overholde de gældende regler. Med den nye fyrværkerilov, der trådte i kraft tidligere i år, er bøderne for overtrædelser blevet skærpet.

For privatpersoner, der affyrer fyrværkeri uden for perioden den 31. december og 1. januar, er bøden nu på 2.500 kroner.

80 procent færre juleindbrud end for ti år siden

0

På trods af de mange indbrud, der ellers ofte optræder i døgnrapporterne fra landets politikredse, viser nye tal fra Danmarks Statistik, at julen i 2023 bød på rekordlav kriminalitet i private hjem. I perioden fra den 23. til den 31. december blev der anmeldt 362 indbrud – et fald på hele 80 procent sammenlignet med de 1.776 anmeldelser for ti år siden i 2013.

Tre ud af ti juleindbrud fandt sted juleaften, der fortsat er årets mest udsatte dag for indbrud, men udviklingen peger klart i retning af en mere fredelig juleferie for danske hjem. Jonas Ellemand, fuldmægtig i Danmarks Statistik, bemærker:

– Vi har længe set dalende indbrudstal i beboelser – også i juledagene, og juletendensen fortsatte sidste år, hvor der var et yderligere fald. 30 pct. af indbruddene i juledagene skete juleaften, hvorimod der sidste år næsten ingen indbrud blev anmeldt nytårsaften.

Også erhvervsejendomme oplevede en positiv udvikling i julen 2023. Antallet af anmeldte indbrud i forretninger og virksomheder faldt fra 477 i 2013 til blot 131 sidste år.

Juledagene præget af færre anmeldelser

Det samlede antal indbrud i danske hjem har gennem det seneste årti taget et stort dyk, fra 41.946 i 2013 til 14.844 i 2023. Også juleindbruddenes andel af det samlede antal indbrud er faldet markant, fra 4,2 procent til blot 2,4 procent.

Juleaften i 2023 blev den dag med flest anmeldelser, hvor 107 hjem meldte om ubudne gæster. Det er dog stadig det laveste niveau siden 2020, hvor pandemien holdt mange danskere hjemme. Lillejuleaften og første juledag fulgte efter med henholdsvis 68 og 52 anmeldelser, mens nytårsaften og den 27. december havde det laveste antal med kun 15 anmeldelser hver.

Regionale forskelle i juleindbrud

Ser man på regionerne, topper Midtjylland statistikken med flest juleindbrud i 2023, hvor 104 sager blev anmeldt. Region Syddanmark og Hovedstaden fulgte med henholdsvis 95 og 93 anmeldelser, mens Sjælland og Nordjylland lå lavest med 38 og 32 anmeldelser.

Den regionale fordeling afspejler til dels forskelle i befolkningstæthed og antallet af husstande, vurderer Danmarks Statistik.

Fusion mellem ADP og Hanstholm Havn i sigte

0

Ifølge mediet DOI.dk er ADP A/S og Hanstholm Havn i dialog om en mulig fusion, som ventes at blive behandlet bag lukkede døre på byrådsmøder i Thisted og Fredericia Kommune i januar 2025. Fusionen, hvis den bliver vedtaget, vil træde i kraft fra sensommeren 2025 og vil markere et opsigtsvækkende skridt inden for havnesamarbejdet i Danmark.

Hanstholm Havn står i en økonomisk svær situation med en restgæld på cirka 500 millioner kroner efter en omfattende havneudvidelse, der blev afsluttet i 2020. I modsætning hertil fremstår ADP A/S, der driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart, som en stærk økonomisk aktør med et rekordresultat på 120 millioner kroner efter skat i 2023.

Forbindelsen mellem de to havne er ikke ny. Den tidligere direktør for ADP A/S, Nils Skeby, blev i sin tid havnedirektør i Hanstholm, men opsagde stillingen tilbage i 2022. Nu ser det ud til, at der kan opstå en ny og formel relation mellem de to havne gennem en mulig fusion.

Fredericia AVISEN har forsøgt at få en kommentar fra ADP’s administrerende direktør, Rune D. Rasmussen, men han ønsker ikke at kommentere på oplysningerne fra DOI.dk.

Fusionen vil kræve politisk godkendelse i både Thisted og Fredericia, og de kommende byrådsmøder vil derfor være afgørende for, om planerne bliver til virkelighed.

Skatteforvaltningen har hentet 3,6 mia. kr. hjem i udbyttesag

0

I løbet af 2024 er det lykkedes Skatteforvaltningen at indgå en række civilretlige forlig i udbyttesagskomplekset, hvilket samlet har resulteret i, at 3,6 mia. kr. er blevet tilbageført til den danske statskasse. Skatteminister Rasmus Stoklund orienterede i dag Folketingets skatteordførere om status i sagen, der beskrives som danmarkshistoriens største bedragerisag.

Ifølge skatteministeren er de nye resultater et vigtigt skridt i arbejdet med at få midler tilbageført:

– Sagen om den formodede svindel med refusion af udbytteskat er den største bedragerisag i danmarkshistorien. Det har været afgørende, at Skatteforvaltningen har gjort alt, hvad der er muligt, for at få pengene tilbage. At vi nu har 3,6 mia. kr. tilbage i statskassen viser, at strategien bærer frugt, udtaler Rasmus Stoklund.

De civilretlige forlig, der er blevet indgået, er resultatet af sager i forskellige lande, herunder USA, England og Dubai. Skatteforvaltningen og Kammeradvokaten estimerer, at der potentielt kan tilbageføres yderligere op mod 8,5-9,5 mia. kr., hvis sagerne enten vindes eller forliges. Arbejdet fortsætter med en målsætning om at sikre så meget som muligt af de i alt 12,7 mia. kr., som den danske stat formodes at være blevet svindlet for.

Omfattende indsats fortsætter

Skatteforvaltningens indsats mod den formodede svindel blev iværksat i 2018 i samarbejde med Kammeradvokaten og involverer ca. 400 søgsmål mod personer og selskaber i flere lande. De civilretlige tiltag har til formål at stille de involverede aktører til ansvar og sikre tilbageførsel af midler.

Ifølge Kammeradvokatens vurdering vil de samlede udgifter til at føre sagerne kunne beløbe sig til op mod 4,3 mia. kr. i perioden 2017-2028. Skatteminister Rasmus Stoklund fremhæver dog, at indsatsen er nødvendig:

– Selvom det er omkostningsfuldt, er det helt nødvendigt. Vi forfølger sagerne benhårdt for at sende et klart signal om, at økonomisk kriminalitet i Danmark ikke tolereres. Det kan forhåbentlig også virke afskrækkende fremadrettet.

Arbejdet med de civilretlige sager fortsætter, og der er stadig betydelig usikkerhed om, hvor stor en del af de formodede tab, der kan tilbageføres. Skatteforvaltningens indsats viser dog foreløbig, at tilbagebetalingen på 3,6 mia. kr. er en væsentlig milepæl i sagen.

Indkomstfald i fire ud af fem kommuner

0

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at den disponible indkomst for den typiske borger faldt i hele 79 af landets kommuner i 2023, når inflationen tages i betragtning. Ingen kommuner i Jylland oplevede real indkomstfremgang for medianindkomsten, og det er især i provinsen, at borgere mærkede konsekvenserne af stigende leveomkostninger. Analysen fremhæver forskelle mellem medianindkomsten, som repræsenterer den typiske borger, og gennemsnitsindkomsten, der ofte trækkes op af højindkomstgrupper.

Ifølge AE skyldes nedgangen den høje inflation på 3,3 procent, der oversteg indkomstvæksten i kroner og øre for mange borgere. Samtidig fremhæves det, at kun 19 kommuner – primært i hovedstadsområdet – oplevede en reel fremgang i medianindkomsten. Imens skiller Jylland sig negativt ud ved, at ingen kommuner her havde real vækst i medianindkomsten.

Trekantområdet mærker også presset i 2023

Trekantområdets syv kommuner – Kolding, Vejle, Fredericia, Middelfart, Vejen, Billund og Haderslev – oplevede alle en real tilbagegang i medianindkomsten i 2023.

Middelfart havde et fald i medianindkomsten på 1,1 procent, hvilket gør den til en af de hårdest ramte kommuner i området. Medianindkomsten faldt fra 294.100 kr. i 2022 til 291.000 kr. i 2023, mens gennemsnitsindkomsten gik tilbage med 0,8 procent.

Fredericia oplevede et mere begrænset fald på 0,3 procent, med en medianindkomst på 271.000 kr. i 2023. Dette placerer kommunen under landsgennemsnittet, og viser et mindre markant tab sammenlignet med nabokommunerne. Kolding havde et tilsvarende fald på 1,1 procent, mens Vejle med et fald på 0,6 procent lå på niveau med landsgennemsnittet.

Vejen og Billund skiller sig ud med markante stigninger i gennemsnitsindkomsten på henholdsvis 43,9 procent og 43,1 procent, selvom medianindkomsten gik tilbage med 0,1 procent og 1,0 procent. Haderslev havde et større fald i medianindkomsten på 1,7 procent, men lå tættere på landsgennemsnittet, når det kommer til udviklingen i gennemsnitsindkomsten.

Gennemsnit versus median

En central pointe i analysen er forskellen mellem gennemsnitsindkomst og medianindkomst. Som AE fremhæver, kan gennemsnittet trækkes op af få meget højindkomstpersoner. Denne dynamik er tydelig i kommuner som Vejen og Billund, hvor gennemsnittet steg kraftigt, selvom medianindkomsten faldt, men mindre udtalt i kommuner som Fredericia og Middelfart, hvor både median og gennemsnit gik tilbage.

Nyborg Slot-projektet genoptages efter syv års stilstand

0

Efter syv års stilstand er der endelig lys for enden af tunnelen for anlægsprojektet ved Nyborg Slot. Et flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag, der sikrer, at det historiske slot kan genåbne for offentligheden med en nutidig og tilgængelig formidling af sin betydningsfulde historie.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne) kalder det en milepæl:

– Jeg er en enormt glad mand i dag. Det er en vigtig dag for Fyn og hele Danmark. Nu er vi kommet et meget stort skridt videre i realiseringen af Nyborg Slot-projektet. Nyborg Slot fortjener at blive vist frem, for slottet har en utrolig stor betydning for Danmarkshistorien – det var blandt andet her landets første håndfæstning blev underskrevet i 1282 af Erik 5. Klipping. Nu kan vi endelig komme videre med projektet, så Danmarks ældste bevarede kongeborg igen kan åbnes for offentligheden.

Lovforslaget, der sikrer projektets fremdrift, blev bakket op af et bredt politisk flertal bestående af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Fra stilstand til fremdrift

Projektet blev påbegyndt i 2014, men løb ind i en alvorlig forhindring i 2020, da Miljø- og Fødevareklagenævnet på baggrund af en klage satte byggeriet på pause. Planerne om at genopbygge dele af slottet og skabe nye formidlingsfaciliteter blev dermed sat på hold, og den oprindelige tidsplan, der pegede på en færdiggørelse i 2023, blev skrinlagt.

Lukningen af Nyborg Slot for offentligheden siden 2018 og de stigende omkostninger på grund af forsinkelser og prisstigninger på byggematerialer har gjort projektet dyrere. Men med lovforslaget er der nu banet vej for, at arbejdet kan genoptages.

Et historisk løft for Nyborg Slot

Når projektet står færdigt – efter planen i 2028 – vil det inkludere en ny museumsfløj, en genopbygning af ringmuren, en ny bro og en forhøjelse af det eksisterende vagttårn, der skal genskabes som udkigspost med udsigt over Storebælt. Disse tilføjelser vil give besøgende en stærkere forståelse af slottets historiske betydning og skabe nye muligheder for oplevelser.

Med genoptagelsen af projektet får Nyborg Slot endnu en chance for at indtage sin plads som en af Danmarks vigtigste historiske attraktioner.

51 kommuner i ny kortlægning over oversvømmelsestruede områder

0

Antallet af kommuner i Danmark, der vurderes at være særligt udsatte for oversvømmelser, er steget markant. En ny risikokortlægning fra Kystdirektoratet peger på, at 51 kommuner nu er i væsentlig risiko – en stigning fra 27 kommuner tidligere.

Kortlægningen, der baserer sig på de nyeste data og modeller, sætter fokus på konsekvenserne af klimaforandringer, der ventes at gøre stormfloder og kraftige oversvømmelser til hyppigere hændelser i fremtiden.

Trekantområdet blandt de berørte

I Trekantområdet er Fredericia, Kolding og Vejle Kommuner allerede tidligere blevet udpeget som særligt udsatte. Fredericia blev identificeret i 2011, Kolding i 2018, mens Vejle også har været på listen siden 2011. Disse kommuner anses for at være i risiko for oversvømmelser fra både havet og vandløb.

Den nye rapport lægger op til, at de udpegede kommuner nu skal udarbejde detaljerede risikostyringsplaner for at forebygge skader og sikre kritiske funktioner.

Miljøminister: En ny klimavirkelighed

Miljøminister Magnus Heunicke beskriver i en pressemeddelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet situationen som en del af en ny klimavirkelighed.

– Vi står i en ny klimavirkelighed. Vejret er vildere og stormfloderne bliver hyppigere og mere massive. I den nye risikokortlægning har Kystdirektoratet brugt nye værktøjer og endnu bedre data, som giver et mere retvisende oversvømmelsesbillede i Danmark, siger ministeren.

Han understreger, at der nu også tages højde for sociale konsekvenser, som når borgere mister midlertidig adgang til essentielle funktioner som lægehjælp, beredskabstjenester eller elforsyning.

– Som noget nyt tager vi også højde for sociale konsekvenser i udpegningsgrundlaget, som når borgene oplever, at der midlertidigt ikke er adgang til kritiske funktioner som lægehjælp, beredskabstjenester eller elforsyning.

Planlægning frem mod 2027

Kommunerne får i 2025 adgang til detaljerede data og kort fra Kystdirektoratet, der skal danne grundlag for deres risikostyringsplaner. Planerne skal bl.a. inkludere forslag til, hvordan kommunen kan beskytte sig, eksempelvis ved at anlægge diger, højvandmure eller udpege arealer til vandparkering.

– Risikokortlægningen forpligter kommunerne til at lave helt konkrete planer for, hvordan de vil forebygge og ruste kommunen. Det kan være ved at udpege arealer til vandparkering langs vandløbene. De skal også lægge en plan for, hvordan de vil sikre kommunen, f.eks. ved at anlægge diger eller bygge højvandmure. Endelig skal de have klare planer for deres beredskab, når en stormflod og oversvømmelser rammer, fortæller Magnus Heunicke.

Kystdirektoratet yder både vejledning og sparring i processen, og staten medfinansierer allerede 38 projekter via Kystpuljen. Kommunerne skal indsende deres færdige risikostyringsplaner senest den 22. oktober 2027.

Hyppigere oversvømmelser i fremtiden

Oversvømmelser, der i dag statistisk set sker hvert 20. år, kan ifølge Kystdirektoratet blive årlige eller halvårlige hændelser ved slutningen af dette århundrede. Samtidig forventes de sjældne 100- eller 1.000-årshændelser også at blive langt mere almindelige. Den nye risikokortlægning viser en markant stigning i antallet af kommuner med betydelig risiko for oversvømmelser – fra 27 til 51. Antallet af udpegede risikoområder er også vokset, fra 14 i den forrige planperiode (2016-2021) til 25 i den nuværende (2022-2027).

Ud over kommuner i Trekantområdet omfatter kortlægningen flere nye områder som Grenaa, Aarhus, Horsens og Gråsten, der alle blev tilføjet i 2024.

Kortlægningen er en del af Danmarks implementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv, som forpligter medlemslandene til at vurdere og håndtere risikoen for oversvømmelser hvert femte år.

Skal du over Storebæltsbroen her i julen?

0

Julen nærmer sig, og med den følger den årlige travlhed på Storebæltsbroen. Op mod 250.000 trafikanter ventes at krydse broen i juledagene, og især anden juledag, den 26. december, ser ud til at blive årets travleste rejsedag.

Selvom julen traditionelt betyder tæt trafik på de danske veje, forventer Sund & Bælt, at trafikken over Storebæltsbroen fordeler sig mere jævnt i år. Det skyldes blandt andet, at mange holder fri fra den 23. december. Alligevel anbefales bilister at tage visse forholdsregler for at sikre en glidende rejse.

Anden juledag topper trafikken

Selvom trafikken op til juleaften forventes at forløbe uden større forsinkelser, peger prognoserne fra Sund & Bælt på, at hjemrejsetrafikken anden juledag vil være mest intensiv mellem klokken 10 og 15. På Storebaelt.dk kan man få et overblik over trafikprognoserne og finde information om de mest optimale tidspunkter at krydse broen.

– Vi forventer ikke lang ventetid eller kø op til juleaften, da trafikken fordeler sig over flere dage. Hjemrejsetrafikken er dog altid den samme og vil være travlest anden juledag. Vi anbefaler at benytte ekspresbanerne med en bizz eller nummerpladebetaling og tjekke vejr- og trafiksituationen før afgang, siger Jens Kjær, chef for Storebæltsbroens betalingsanlæg hos Sund & Bælt.

Sund & Bælts anbefalinger

For at sikre en nem og bekvem rejse over Storebæltsbroen anbefaler Sund & Bælt, at bilister bruger ekspresbanerne med bizz eller nummerpladebetaling, da det mindsker ventetiden i betalingsanlægget. Hvis man ikke allerede har en bizz eller nummerpladebetaling, kan det oprettes gratis på Brobizz.com, hvor løsningen aktiveres inden for 20 minutter og dermed kan bruges samme dag.

Det er også vigtigt at sørge for, at nummerpladen er ren og fri for snavs, sne eller is, så den kan aflæses korrekt, da det er med til at undgå forsinkelser i betalingsanlægget og sikrer en glidende passage, bemærker de.

Sund & Bælt opfordrer desuden alle bilister til at holde sig opdateret om både vejret og trafiksituationen inden afgang. På Storebaelt.dk kan man finde aktuelle trafikmeldinger og prognoser, der kan hjælpe med at planlægge rejsen og undgå de mest travle tidspunkter.

Kraftig regn giver trafikale udfordringer på Fyn

0

Fyn er onsdag morgen ramt af kraftig regn, som skaber problemer på vejene. Fyns Politi har på det sociale medie X sendt en opfordring til bilister om at udvise forsigtighed i trafikken.

– Grundet meget vand på vejene opfordres man til at køre efter forholdene, holde god afstand og udvise tålmodighed i trafikken, tak, skriver Fyns Politi og opfordrer bilister til at tage hensyn.

Vejdirektoratet har ligeledes advaret bilister og fremhæver særligt risikoen i lavtliggende områder og ved viadukter, hvor vandet har svært ved at trække væk.

– Vær opmærksom hvis du skal ud at køre – særligt i lavtliggende områder og ved viadukter. Vær opmærksom på at der pludseligt kan ligge vand på vejen. Kør efter forholdene, skriver de på X.

Den kraftige regn kan gøre det vanskeligt at manøvrere på vejene, og der advares om risiko for aquaplaning. Trafikanter rådes til at sænke hastigheden og holde ekstra afstand til forankørende for at undgå farlige situationer.

Bilister bør desuden være opmærksomme på eventuelle afspærringer eller omkørsler, da vandmasserne kan have påvirket enkelte vejstrækninger.

Regnen forventes at aftage senere på dagen, men indtil da opfordres alle til at vise hensyn og give sig ekstra tid i trafikken.

Telefonisk svindel ramte fynske ældre – nu er hovedmistænkt anholdt

0

En koordineret indsats mellem flere politikredse har ført til anholdelsen af tre personer, der er sigtet for omfattende bedrageri. Svindlen har primært ramt ældre borgere på Fyn, som blev narret til at overføre penge, efter gerningsmændene havde udgivet sig for at være fra energiselskaber eller banker.

Den ene af de anholdte, en 34-årig mand fra Aarhus, vurderes at have spillet en central rolle i sagen. Han fremstilles i dag kl. 13.30 i grundlovsforhør i Aarhus med krav om varetægtsfængsling.

Svindel rettet mod ældre borgere

Ifølge Østjyllands Politi fandt bedrageriet sted fra februar til november i år. Gerningsmændene brugte telefonopkald til at overtale de ældre til at overføre penge, ofte ved at påstå, at der var tale om betaling af regninger. Politiet har i længere tid efterforsket sagen i samarbejde med Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Vicepolitiinspektør Thomas Schouby fra Østjyllands Politi udtaler:

– Det er store beløb, som gerningsmændene samlet set har fået ud af bedragerierne, og det er gået ud over sagesløse ældre borgere, som i god tro har overført penge. Derfor er vi også godt tilfredse med, at vores efterforskning og onsdagens aktion har ført til anholdelse af tre mistænkte.

Schouby oplyser desuden, at efterforskningen fortsætter, og politiet forventer yderligere anholdelser i sagen.

Flere sigtede, men kun én fremstilles i retten

Ud over den 34-årige mand fra Aarhus blev en 30-årig kvinde fra Aarhus og en 30-årig mand fra Esbjerg også anholdt i onsdagens aktion. Selvom de begge er sigtet for adskillige bedrageriforhold, vurderer anklagemyndigheden, at der ikke er grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør på nuværende tidspunkt.

Ved dagens retsmøde har anklagemyndigheden anmodet om, at dørene lukkes. Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at dele yderligere detaljer om sagen på nuværende tidspunkt.

Ledelsen i Nordic Waste møder milliardkrav efter konkurs

0

Konkursboet efter det nu lukkede Nordic Waste har rejst et erstatningskrav på 500 millioner kroner mod tidligere ledelsesmedlemmer i både selskabet selv og søsterselskabet DSH Recycling. Det oplyser miljøminister Magnus Heunicke (S) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Ifølge miljøministeren er der tale om en sag med både store økonomiske og miljømæssige konsekvenser.

– Sagen om Nordic Waste har haft og har stadig store økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Det er helt afgørende, at vi fortsætter med at forfølge princippet og ambitionen om, at forureneren skal betale regningen for at afværge de alvorlige skader på miljøet i Ølst, siger Magnus Heunicke til Ritzau.

Jordskredet ved Ølst trækker lange spor

Nordic Waste gik konkurs i januar 2024 i kølvandet på en omfattende sag om et jordskred med forurenet jord ved Ølst tæt på Randers. Oprydningen efter skredet anslås at koste omkring 500 millioner kroner, hvoraf staten bidrager med 200 millioner kroner, mens Randers Kommune står med en regning på cirka 300 millioner kroner.

Konkursboets kurator, Anders Hoffmann Kønigsfeldt fra advokathuset Bech-Bruun, bekræfter, at ledelsesmedlemmerne har modtaget varsel om kravet. Han afholder sig dog fra at kommentere yderligere.

Det foreløbige krav rettes mod tidligere medlemmer af direktionen og bestyrelsen i de to selskaber. I alt fem personer havde ledende roller i Nordic Waste og DSH Recycling op til deres konkurs. DSH Recycling var ejet af den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen samt hans døtre, Ninna og Mia Østergaard-Nielsen, som tilsammen ejede over 75 procent af selskaberne.

Kammeradvokaten og tidligere inhabilitetssag

Kammeradvokaten repræsenterer staten i konkursboet, mens Randers Kommune er repræsenteret ved Bech-Bruun. Sagen har allerede været præget af juridiske stridigheder, da en kurator fra advokatvirksomheden Gorrissen Federspiel trak sig fra sagen i november efter beskyldninger om mulig inhabilitet rejst af Kammeradvokaten. Gorrissen Federspiel har afvist anklagerne.

Miljøministeren fremhæver vigtigheden af, at regningen for miljøskaderne lander hos de ansvarlige.

– Konkursboet har nu rejst et foreløbigt krav på cirka 500 millioner kroner mod ledelsesmedlemmer i Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S, og der er dermed taget endnu et skridt på vejen mod at sikre, at regningen for jordskreddet ender hos dem, der har ansvaret, understreger han.

Læs også:

Nikolaj Jacobsen udtager slutrundedebutant til VM

0

På et pressemøde i Herning løftede Nikolaj Jacobsen onsdag formiddag sløret for, hvem der til januar skal repræsentere de forsvarende danske verdensmestre efter tre triumfer i træk.

Mesterskabet bliver det første, efter Mikkel Hansen og Niklas Landin er stoppet på landsholdet, men det er fortsat et hold fuld af rutine, hvor 16 ud af 19 spillere allerede har prøvet at få hængt VM-guld om halsen.

En enkelt slutrundedebutant er der dog også i truppen i form af Skjern Håndbolds stregspiller Emil Bergholt.

– Jeg har sammen med Henrik Kronborg valgt de spillere, vi tror på kan sikre det bedste resultat. Der kunne altid være kommet andre navne i spil, men det her er den trup, som vi mener dækker os bredest ind til at modstå de udfordringer, der kommer, siger Nikolaj Jacobsen.

Der kan skrives op til 18 spillere ind i den trup, der åbner turneringen, mens der til hver kamp skal 16 mand på holdkortet. Så med 19 udtagne har landstræneren sikret sig ekstra muligheder for at rotere.

– Vi tager 19 mand med i respekt for, at det bliver den tredje slutrunde på et år. Derfor skal vi også gerne kunne dosere kræfterne i blandt andet vores træninger, forklarer han.

Tager afsted for at vinde

Med de historiske tre verdensmesterskaber i træk må Håndboldherrerne leve med et vist forventningspres. Men det gør ikke landstræneren det mindste.

– Jeg er selvfølgelig optimist. Vi tager afsted for at vinde – det gør vi altid. Jeg synes, vi kan spille frit. Lige nu nyder vi, at vi kan kalde os regerende verdensmestre og olympiske mestre, og det håber jeg da fortsat på, vi kan efter VM.

– Det kan godt være, der er et forventningspres, men det kommer udefra. Vi har en sindsro af, at vi har prøvet at vinde VM allerede – ovenikøbet mere end én gang – og derfor kan vi også gå ind til turneringen med visheden om, at vi ved, hvad der skal til for at gøre det igen, siger Nikolaj Jacobsen, der fremhæver Frankrig, Sverige og Tyskland som andre kandidater til titlen.

Eneste spiller i truppen der ikke har nogen mesterskabserfaring, er Emil Bergholt, der efter fem kampe i rødt og hvidt nu er klar til sit første VM.

– Han skal bidrage med en masse ting. Nu annoncerede Henrik Møllgaard forleden, at han stopper karrieren efter sæsonen, så vi skal have fundet en ny mand til den defensive del. Emil var også tæt på at komme med til OL, og nu kan vi så give ham noget slutrundeerfaring denne gang. Han har nogle af de kvaliteter, der gør, at vi har mulighed for at give Magnus Saugstrup noget pause, lyder det fra landstræneren.

Danmark spiller første kamp til VM den 14. januar og er i gruppe med Algeriet, Tunesien og Italien. Klarer Håndboldherrerne sig videre til mellemrunden, venter yderligere tre kampe i Jyske Bank Boxen. Fra kvartfinalen og frem vil turneringen fortsætte i Oslo.

Den danske trup til VM 2025

Målvogtere

Emil Nielsen, FC Barcelona

Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt

Fløjspillere

Magnus Landin, THW Kiel

Emil Jakobsen, SG Flensburg-Handewitt

Niclas Kirkeløkke, SG Flensburg-Handewitt

Johan P. Hansen, SG Flensburg-Handewitt

Stregspillere

Magnus Saugstrup, SC Magdeburg

Lukas Jørgensen, SG Flensburg-Handewitt

Emil Bergholt, Skjern Håndbold

Simon Hald, Aalborg Håndbold

Bagspillere

Rasmus Lauge, Bjerringbro-Silkeborg

Mathias Gidsel, Füchse Berlin

Henrik Møllgaard, Aalborg Håndbold

Mads Mensah Larsen, SG Flensburg-Handewitt

Lasse Andersson, Füchse Berlin

Jacob Holm, Paris Saint-Germain

Thomas Arnoldsen, Aalborg Håndbold

Simon Pytlick, SG Flensburg-Handewitt

Emil Madsen, THW Kiel

Miljøminister nedsætter udvalg efter Nordic Waste-sagen

0

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har nedsat et nyt udvalg, der skal gennemgå de danske miljøskaderegler. Det sker i kølvandet på Nordic Waste-sagen, hvor et jordskred med forurenet jord i Ølst ved Randers satte miljøet og de gældende regler på prøve. Et nyt udvalg med eksperter fra flere fagområder skal nu gennemgå lovgivningen og foreslå forbedringer.

Behov for stærkere regler

Siden miljøskadeloven trådte i kraft i 2008, er reglerne kun blevet anvendt i to sager. Det har ifølge miljøministeren understreget, at lovgivningen ikke i tilstrækkelig grad forebygger eller håndterer de alvorligste miljøkatastrofer.

– Nordic Waste-sagen har med al tydelighed vist, at der er behov for en grundig gennemgang af vores miljøskaderegler. Det er helt afgørende, at lovgivningen er indrettet, så vi bedst muligt kan forhindre og håndtere sager som den, vi har været vidne til ved Ølst, siger Magnus Heunicke blandt andet i en pressemeddelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Formålet med udvalgets arbejde er ifølge ministeriet at styrke princippet om, at ansvar og regning placeres hos de virksomheder eller personer, der forårsager skaderne. Det er et afgørende skridt, forklarer ministeren, for at forebygge lignende hændelser i fremtiden.

Nordic Waste var tidligere ejet af den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen og hans døtre, Ninna og Mia Østergaard-Nielsen. Ejerskabet er dog ikke længere aktuelt, da selskabet gik konkurs tidligere på året.

Eksperter skal lede arbejdet

Udvalget, der består af 15 medlemmer med bred erfaring, skal inden udgangen af 2025 levere konkrete anbefalinger til regeringen. Det inkluderer repræsentanter fra universiteter, advokatbranchen, interesseorganisationer og erhvervslivet. Formandskabet er blevet tildelt dr. jur. Rasmus Grønved Nielsen fra Københavns Universitet.

– Der venter os en stor og vigtig opgave med at håndtere de komplekse problemstillinger, som miljøskadereglerne rummer, og finde brugbare løsninger, der kan styrke reglerne til gavn for både borgere og samfundet, siger Rasmus Grønved Nielsen.

Blandt medlemmerne er miljøpolitisk rådgiver Susanne Svenné fra Danmarks Naturfredningsforening, professor Peter Pagh fra Københavns Universitet og underdirektør Karin Klitgaard fra Dansk Industri.

Miljøskadeudvalget skal især se på, hvordan princippet om, at forureneren betaler, kan styrkes. Det handler ifølge ministeriet om at sikre, at lignende hændelser ikke gentager sig, og at virksomheder, der forårsager miljøskader, ikke efterlader skatteyderne med regningen.

– Vi skal sikre, at forureneren lever op til sine forpligtelser og betaler regningen, hvis skaden sker. Nu går udvalget i gang med det vigtige arbejde, og jeg ser frem til at modtage deres anbefalinger, siger Magnus Heunicke med en afsluttende bemærkning.

Gratis beskyttelsesbriller til nytår

0

Nytårsaften nærmer sig, og med den kommer også farverige fyrværkerishow, festlig stemning og desværre også ulykker. Hvert år oplever omkring 200 danskere skader som følge af fyrværkeri, og mange af dem kunne være undgået med en simpel løsning: beskyttelsesbriller.

For at sætte fokus på sikkerheden og minimere risikoen for alvorlige øjenskader, uddeler Synoptik, i samarbejde med Synoptik Fonden og Rigshospitalet, over 10.000 gratis beskyttelsesbriller landet over fra i dag, den 18. december.

“Alle havde undgået alvorlige øjenskader med briller”

Kristian Klemp, overlæge på Rigshospitalets øjenafdeling, har i mere end et årti opereret nytårsskader og understreger vigtigheden af øjenbeskyttelse.

– I de mere end 10 år jeg har opereret øjenskader i forbindelse med nytår, har ingen af dem, der er kommet ind med alvorlige øjenskader, brugt beskyttelsesbriller. Derfor anbefaler jeg på det kraftigste, at du bruger beskyttelsesbriller – og det er både, når du fyrer fyrværkeri af, og når du er tilskuer, udtaler han i en pressemeddelse fra Synoptik.

Statistikken viser også, at kun halvdelen af danskerne konsekvent bruger beskyttelsesbriller nytårsaften, selvom det er en billig og enkel måde at forebygge alvorlige ulykker på.

Sådan får du fat i de gratis briller

Fra onsdag den 18. december kan du afhente de gratis beskyttelsesbriller i Synoptiks butikker. Brillerne uddeles så længe lager haves og er tilgængelige for både børn og voksne.

Sikkerhedsstyrelsen opfordrer også alle til at prioritere sikkerheden. 

Julevejret viser ingen tegn på sne

0

Dagen byder på klassisk gråvejr med skyer, regn og en frisk vind fra syd, der kan gøre det til en udfordring at nyde de relativt lune temperaturer.

Ifølge DMI kan vi mange steder forvente mellem 5 og 15 mm regn i løbet af dagen, og vinden vil være jævn til hård. Kombinationen af regn og blæst fjerner enhver fornemmelse af vinter, selvom kalenderen snart siger jul.

Drømmen om en hvid jul må dog indtil videre forblive en drøm. Prognoserne peger på, at de kommende dage fortsætter i samme spor som i dag – med mange skyer, hyppige regnbyger og en mild vindstrøm fra vest. Det efterårslignende vejr holder frosten væk og sikrer dagtemperaturer på mellem 5 og 10 grader, mens nætterne kun sjældent nærmer sig frysepunktet.

Frem mod lillejuleaften kan vi hver dag forvente et nyt regnvejr, der forstærker billedet af en våd og blæsende december. DMI understreger, at det milde vejr forhindrer sneens ankomst, og julevejret tegner sig derfor mere gråt end hvidt.

Klamydia-boom: Region afsætter 2,7 mio. kr. til seksualklinikker

0

Antallet af unge med klamydia er stærkt stigende i Danmark. I dag har de unge mulighed for at blive testet gratis for klamydia og andre kønssygdomme på seks klinikker for seksuel sundhed i Region Syddanmark. Fra 2025 vil regionsrådet støtte klinikkerne permanent med 2,7 mio. kr. årligt.

De seneste år er der sket en kraftig vækst i antallet af unge, der smittes med kønssygdomme som klamydia og gonorré. I 2022 blev der sat rekord med 41.634 påviste tilfælde af klamydia og gonorré på landsplan. 86 procent af tilfældene blev fundet hos unge mellem 15 og 29 år.

I samarbejde med Odense, Vejle, Fredericia, Varde og Esbjerg kommuner driver Region Syddanmark seks klinikker for seksuel sundhed. To i Odense og en i henholdsvis Vejle, Fredericia, Varde og Esbjerg. Klinikkerne tilbyder blandt andet gratis test for kønssygdomme. Ud over den gratis test tilbyder klinikkerne også anonym rådgivning og gratis prævention og graviditetstest.

Derudover samarbejder OUH med AIDS-Fondet, som også tester for klamydia og andre kønssygdomme på Checkpoint, som bor i samme bygning som klinikken i Odense centrum. Regionen finansierer transport og analyse af de tests, der foretages af AIDS-Fondet.

Hidtil har klinikkerne og samarbejdet med AIDS-Fondet været finansieret af projektbevillinger, som udløber i 2024. Men regionsrådet har besluttet at afsætte 2,7. mio. kr. årligt fra 2025 og frem til permanent drift af klinikkerne og til fortsat støtte af AIDS-fondets arbejde i Odense i de næste tre år.

Klinikkerne er et vigtigt alternativ

Formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark Mette With Hagensen (S) er glad for den permanente støtte til klinikkerne:

– Vi ved, at klinikkerne tiltrækker unge, som ikke ellers ville være gået til deres egen læge med de samme problemstillinger. Derfor er det så vigtigt, at vi har sådan et tilbud til de unge – hvor de kan møde op anonymt og få hjælp af dygtige sundhedsuddannede medarbejdere, som er gode til at skabe en tryg atmosfære.

Formålet med klinikkerne er helt overordnet at styrke unges seksuelle sundhed og trivsel. Det indebærer blandt andet at forebygge uønskede graviditeter, aborter og seksuelt overførte sygdomme.

Godt samarbejde skaber gode tilbud

De første klinikker for seksuel sundhed blev oprettet i 2019 i Vejle og Fredericia, og siden da er de resterende fire klinikker kommet til. Alle klinikker drives og finansieres i fællesskab med de respektive kommuner, og sådan bliver det også fremover.

Udvalgsformand Pernelle Jensen (V), Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark glæder sig over det gode samarbejde:

– Klinikkerne er et rigtig godt eksempel på, hvor gode tilbud vi kan stable på benene, når vi samarbejder på tværs og trækker på de forskellige kompetencer, vi har i region og kommuner. Fra regionens side kan vi for eksempel stille en læge til rådighed, som hjælper med at lægge spiraler og anden prævention, mens kommunerne stiller med medarbejdere, der blandt andet kan tage de svære samtaler med de unge om seksuel identitet, og hvad der nu ellers fylder hos dem.

På regionsrådsmødet 16. december 2024 blev det endeligt besluttet, hvordan de 2,7 mio. kr. skal fordeles mellem de forskellige klinikker og AIDS-Fondet.

Klinikkerne har en positiv effekt

I foråret 2024 blev der lavet en evaluering af klinikkerne, som blandt andet indeholdt en spørgeskemaundersøgelse, som 311 unge brugere af klinikkerne besvarede.

Spørgeskemaundersøgelsen viste blandt andet:

Mere end en tredjedel af de unge har oplevet overgreb eller seksuelt grænseoverskridende adfærd mindst én gang.

Klinikkerne tiltrækker unge, der ellers ikke ville være gået til egen læge med den samme problemstilling, som de har fået hjælp til i klinikkerne. I klinikkerne ses en gruppe af unge, der aldrig har været i kontakt med en fagperson i sundhedsvæsenet om spørgsmål om seksualitet og seksuel sundhed.

Der ses en tendens til, at størstedelen af de unge, der har besøgt klinikkerne, aldrig eller kun nogle gange anvender kondom under sex. Denne målgruppe er i stor risiko for enten af blive smittet med eller videregive smitte med kønssygdomme.

Størstedelen af de unge har anvendt fortrydelsespiller, og 15 procent har anvendt fortrydelsespiller mere end tre gange.

Stort boost til kræftbehandlingen i Syddanmark

0

Regionsrådet vil indkøbe udstyr til behandling af kræft, lave flere kræftoperationer og uddanne brystkræftkirurger for 23,6 millioner kroner til fire ekstraordinære kræftindsatser. Pengene kommer fra aftalen om regionernes økonomi 2025, som Danske Regioner og regeringen har indgået.

Nu bliver Region Syddanmarks behandlingskapacitet på kræftområdet styrket. Regionsrådet har nemlig godkendt en ekstra bevilling på 23,6 millioner kroner, der blandt andet skal gå til at behandle flere, der er ramt af bryst- eller prostatakræft.

Pengene kommer fra en national ramme, der er afsat til Kræftplan V og er et led i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi for 2025.

Fire initiativer får et økonomisk løft

Regionsrådet har besluttet, at beløbet på 23,6 millioner kroner skal gå til fire initiativer. Der afsættes blandt andet 12,5 millioner kroner til indkøb af kræftrelateret udstyr og 10 millioner kroner til at øge behandlingskapaciteten af kræftsygdomme på OUH i 2025.

– Kræft er en modbydelig sygdom. Både for patienten og de pårørende. Derfor glæder jeg mig over, at vi nu sætter yderligere ind og afsætter penge, der skal styrke kræftindsatsen for de syddanske patienter. Pengene går til indkøb af nyt udstyr, der i sidste ende gør, at vi bliver bedre til at opdage og behandle kræftsygdomme. Det går også til, at flere, der er diagnosticeret med kræft, kan blive behandlet. Og ikke mindst afsætter vi penge til at uddanne en afdelingslæge til brystkirurg på Esbjerg og Grindsted Sygehus. Det er initiativer, der styrker kræftbehandlingen i Region Syddanmark og gør den endnu bedre til gavn for det stigende antal patienter, der desværre oplever at blive ramt af kræft, sige formand for Sundhedsudvalget, Mette With Hagensen (A).

Mere og bedre udstyr i hele regionen

Kræftbehandlingen udvikler sig hele tiden. Derfor afsættes der også penge, der kommer flere af regionens kræftafdelinger til gavn. Et af initiativerne skal gå til indkøb af nyt kræftudstyr. Og her får både OUH i Odense, Sygehus Lillebælt i Vejle og Esbjerg og Grindsted Sygehus del i pengene.

Ud af det samlede beløb på 12,5 millioner kroner går der 6,19 millioner kroner til OUH, Sygehus Lillebælt får 4,98 millioner kroner, mens Esbjerg og Grindsted sygehus får 1,35 millioner kroner at købe nyt udstyr for.

Det kommer alle de syddanske patienter til gode, mener udvalgsformanden, der siger:

– Vi ønsker, at patienten får en god behandling, uanset hvilket sygehus i regionen man er i kontakt med. Derfor er jeg glad for, at det ikke kun er ét sygehus, vi prioriterer penge til, men at sygehuse på tværs af regionen får gavn af nyere og bedre udstyr til kræftbehandlingen. Det betyder, at det bliver endnu mere trygt at være kræftpatient i Region Syddanmark.

Derudover forventer regionen, at der kommer flere ansøgninger om tilskud til tandplejen fra de udvalgte patientgrupper, hvor behandlingen har ødelagt deres tandsundhed. Det drejer sig blandt andet om de patienter, der har fået problemer med tandsundheden som følge af kræft af eller behandlingen af kræft.

Fakta

De fire initiativer, der hver især får mellem 400.000 kroner og 12,5 millioner kroner at gøre godt med i 2025:

  • Der afsættes 12,5 mio. kr. i 2025 til indkøb af kræftrelateret udstyr, hvor der fordeles 6,19 mio. kr. til OUH, 4,98 mio. kr. til Sygehus Lillebælt og 1,35 mio. kr. til Esbjerg og Grindsted Sygehus.
  • Der afsættes 10 mio. kr. til OUH i 2025. Dette knytter sig bl.a. til et behov for at kunne øge operationskapaciteten til brystkræftpatienter, ekstra lejer på kirurgisk afdeling og Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F. Derudover går pengene til at ensrette behandlingsforløb for patienter med prostatakræft, som skal have hormonbehandling.
  • Brystkirurgi på Esbjerg og Grindsted Sygehus har et ønske om at uddanne en afdelingslæge til certificeret brystkirurg. Derfor afsættes der 400.000 kr. til dette formål.
  • 1. juli 2024 blev tilskudsordningen for tandpleje til udvalgte patientgrupper udvidet. Det er blandt andet de patienter, der har fået ødelagt deres tandsundhed af kræft eller af kræftbehandlingen. Derfor vurderes det, at det er nødvendigt med øgede ressourcer til at varetage sagsbehandlingen af et forventet øget antal ansøgninger. Der afsættes 638.000 kr. til dette formål for 2025.

Danmark går med i global indsats mod rumskrot

0

Danmark tilslutter sig i dag den internationale erklæring Zero Debris Charter, som skal begrænse mængden af rumskrot og skabe en mere bæredygtig udnyttelse af rummet. Det sker i en tid, hvor risikoen for kollisioner mellem satellitter og skrot er stigende.

Mængden af rumskrot er vokset dramatisk de seneste år. Ifølge det Europæiske Rumagentur (ESA) kredser mere end 40.500 stykker rumskrot på over 10 centimeter i diameter nu om jorden. Hertil kommer millioner af mindre fragmenter, der ikke kan identificeres.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund understreger vigtigheden af den danske tilslutning:

– Vi er nødt til at udvise den samme ansvarlighed i rummet, som vi kræver på jorden. Satellitter spiller en afgørende rolle i vores hverdag og for Europas sikkerhed. Derfor er det afgørende, at vi nu tilslutter os Zero Debris Charter.

Erklæringen, som er udarbejdet af ESA, opstiller mål og principper for at minimere skrot i rummet. Frem mod 2030 arbejder ESA mod, at europæiske rumaktiviteter ikke skaber nyt rumskrot. Allerede nu stilles der krav om, at satellitter bringes ud af kredsløb inden for 25 år efter endt mission.

Voksende problem med rumskrot

Rummet bliver stadig mere trafikeret. ESA forventer, at hundredtusindvis af satellitter sendes i kredsløb over det kommende årti. Hændelser som den skelsættende kollision i 2009 mellem to satellitter over Sibirien har været med til at sætte fokus på problemet.

Rumskrot udgør ikke alene en risiko for aktive satellitter, men også for andre rumfartøjer. Eksempelvis har den internationale rumstation (ISS) gentagne gange været nødt til at justere sin bane for at undgå sammenstød med fragmenter.

Senest blev Andreas Mogensens planlagte rumvandring uden for ISS aflyst på grund af risikoen fra ukontrollerbare vragrester i rummet.

Strategi for bæredygtig rumfart

Danmark har de seneste år intensiveret sit fokus på bæredygtighed i rummet. I november lancerede regeringen en ny strategi for rumforskning og -innovation. Her spiller ansvarlig udnyttelse af rummet en central rolle.

Med underskrivelsen af Zero Debris Charter føjer Danmark sig til en voksende liste af lande og organisationer, der forpligter sig til at rydde op i rummet. Charteret er allerede underskrevet af 135 organisationer samt 16 andre lande, heriblandt Sverige, Storbritannien og Tyskland.

Danmarks formelle tilslutning finder sted i dag kl. 15.00 på ESA’s rådsmøde i Paris.

Fakta om rumskrot:

  • 40.500 stykker rumskrot større end 10 cm kredser om jorden.
  • Hundredvis af millioner mindre fragmenter findes i kredsløb.
  • ESA arbejder mod en fremtid uden nyt rumskrot inden 2030.
  • Den danske lovgivning stiller krav om, at satellitter fjernes fra kredsløb inden 25 år.

Ny taskforce skal bekæmpe ulovlige produkter på onlineplatforme

0

Regeringen har nedsat en ny taskforce, der skal sikre en fælles indsats mod ulovlige og farlige produkter, der sælges på store onlineplatforme som Temu og Shein.

Taskforcen, som ledes af Sikkerhedsstyrelsen, skal samle myndigheder og organisationer i en styrket kamp mod produkter, der ikke lever op til gældende EU-regler.

Onlinehandel har vundet stort indpas blandt forbrugere i Danmark. Mange vælger store udenlandske platforme, når der skal købes legetøj, elektronik eller tøj. Problemet er, at en del af produkterne ikke lever op til sikkerheds- og sundhedskrav, og de kan derfor udgøre en risiko for forbrugerne. Platformene, der ofte fungerer som mellemled, påtager sig ikke ansvar for produkternes sikkerhed.

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger behovet for handling:

– Vi vil ikke tolerere salg af ulovlige og farlige produkter i Danmark. Uanset om du handler i din lokale skobutik eller på nettet, skal du som forbruger kunne stole på det produkt, du køber. Udfordringerne med de her platforme spænder bredt og løses ikke alene. Det er afgørende at samle alle relevante myndigheder og interessenter for at udveksle erfaringer og løsninger, siger han og tilføjer, at målet er at gøre forbrugerne trygge ved deres onlinekøb.

Bredt samarbejde

Taskforcen skal skabe en mere koordineret indsats ved at samle en række myndigheder og organisationer. Foruden Sikkerhedsstyrelsen deltager blandt andet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Toldstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk. Dansk Erhverv og Dansk Industri er også en del af arbejdet.

Samarbejdet skal sikre bedre deling af viden og løsninger på tværs af myndigheder, så problemer med farlige produkter kan identificeres og stoppes hurtigere.

Den stigende popularitet af udenlandske platforme betyder, at flere produkter finder vej til danske hjem, uden at de nødvendigvis overholder lovgivningen. Produkter som elektronik og legetøj kan indeholde materialer, der er sundhedsskadelige, eller mangle sikkerhedstest, som ellers kræves af EU-reglerne.

Sygehuse får ansvar for patienter i fire døgn efter udskrivelse

0

15. januar 2025 udvider Region Syddanmark det 72-timers udvidede behandlingsansvar, regionen indførte i 2023. Det betyder, at de syddanske sygehuse fremover beholder ansvaret for udvalgte patienters behandling fra tre til fire døgn efter udskrivelsen. I fremtiden vil alle patienter, der har været indlagt på et somatisk sygehus uanset længden på indlæggelsen, og som udskrives til kommunal sygepleje, være omfattet af ordningen.

På et regionsrådsmøde den 16. december valgte regionsrådet at udvide sygehusenes behandlingsansvar fra 72 timer til 96 timer for alle patienter, der har været indlagt på et somatisk sygehus uanset længde, og som udskrives til kommunal sygepleje.

Formålet er at skabe bedre og mere sammenhængende forløb for patienterne og dermed også medvirke til, at færre af dem ender med at blive genindlagt.

I 2023 godkendte regionsrådet, at sygehusene fik et 72-timers udvidet behandlingsansvar for patienter, der var indlagt over 24 timer. Den løsning bliver nu udvidet i tid og ændret i forhold til indlæggelseslængde.

Råd og vejledning i 96 timer

Det udvidede behandlingsansvar giver den kommune, patienten udskrives til, mulighed for at tage kontakt til den afdeling på sygehuset, som patienten er udskrevet fra.

Dermed kan kommunens ansatte, f.eks. en kommunal sygeplejerske eller personalet på et plejehjem, få afklaret spørgsmål om f.eks. medicin eller behandlingsplan. Sygehuset og kommunen kan f.eks. tale sammen om en ny vurdering af smertebehandling, i dagene efter en patient er kommet hjem, frem for at patienten skal genindlægges.

– Formålet med det udvidede behandlingsansvar er at skabe bedre og mere sammenhængende forløb for patienterne og dermed også medvirke til, at færre af dem ender med at blive genindlagt. Vi kan også se, at det giver patienterne større tryghed og oplevelsen af bedre sammenhæng mellem sygehus og patientens kommune i forbindelse med deres udskrivelse og de første dage tilbage i hjemlige rammer, siger regionsrådsformand, Bo Libergren (V).

I 2023 indførte alle regioner 72-timers udvidet behandlingsansvar, og med den nye sundhedsreform lægger partierne bag aftalen op til, at alle regioner skal udvide til 96-timers udvidet behandlingsansvar. Derefter overgår ansvaret til den praktiserende læge.

Region Syddanmark er den første region, der formelt udvider behandlingsansvaret.  

Psykiatrien afventer stadig

I budgetaftalen for 2024 ønsker politikerne også at se på, om et udvidet behandlingsansvar kan omfatte psykiatriske patienter.

– Der er allerede en række muligheder for behandling og rådgivning i samarbejde med patientens afdelingen, efter de er udskrevet fra deres afdeling i psykiatrien. Her taler vi f.eks. om mobil skadestue og akut psykiatrisk udrykningstjeneste. Men en egentlig aftale om et udvidet behandlingsansvar på tværs af psykiatrien, som man nu ser det i somatikken, indgår ikke udvidelsen i første omgang, siger Bo Libergren.

Tysklands regering er væltet

0

Tyskland står over for et nyt valg, efter forbundskansler Olaf Scholz i dag tabte en mistillidsafstemning i Forbundsdagen. Afstemningen endte med 394 stemmer imod Scholz, mens kun 207 stemte for at bevare ham på posten som kansler.

Beslutningen om at afholde valg 23. februar kommer efter en periode med store interne problemer i den tyske regering, der bestod af Scholz’ socialdemokratiske SPD, det liberale FDP og De Grønne. Konflikterne nåede et højdepunkt i november, da Scholz fyrede sin finansminister, Christian Lindner fra FDP, hvilket skabte yderligere uro i regeringen.

Scholz virkede forberedt på nederlaget forud for dagens afstemning. I sin tale præsenterede han flere politiske tiltag, herunder en foreslået mindsteløn på 15 euro i timen, men det var ikke nok til at samle flertal bag ham.

Oprindeligt skulle tyskerne først til valg til Forbundsdagen i september næste år, men dagens resultat har rykket datoen frem til februar.

Valget kommer efter en turbulent periode for den såkaldte trafiklyskoalition, hvor samarbejdsvanskeligheder mellem partierne gentagne gange har blokeret for politiske fremskridt. Scholz’ fyring af Lindner blev set som et forsøg på at genvinde kontrollen over regeringen, men det endte i stedet med at styrke oppositionen.

Tyskland går nu en intens valgkamp i møde, hvor nye politiske konstellationer kan forme sig, mens Olaf Scholz’ fremtid som kansler hænger i en tynd tråd.

Liga- og landsholdsspiller indstiller karrieren

0

Henrik Møllgaard, der fylder 40 år til januar, har besluttet at stoppe sin aktive karriere efter denne sæson. Samtidig forlader han Aalborg Håndbold, hvor han har været en central figur i en årrække.

Møllgaard har spillet for Aalborg Håndbold siden klubbens spæde start og var med til at vinde klubbens første danske mesterskab i 2010. Nu ser han frem til en ny udfordring efter sommeren, som dog ikke ligger i Aalborg Håndbold.

– Jeg har været bevidst om, at jeg befandt mig i karrierens efterår, men har stadig følt, at jeg kunne bidrage både på klub- og landsholdsniveau. Nu er tiden dog inde til at stoppe, og jeg har fået en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til, forklarer Møllgaard.

Han understreger samtidig, at beslutningen ikke er et fravalg af Aalborg Håndbold:

– Aalborg vil altid være mit hold i Danmark og har en stor plads i mit hjerte. Det har været vigtigt for mig at have en god og åben dialog med klubben om fremtiden, siger han.

Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen, roser Møllgaard for hans indsats og betydning for klubben:

– Henrik Møllgaard er en sand legende for Aalborg Håndbold. Han har været en afgørende spiller både på og uden for banen. Vi er selvfølgelig ærgerlige over at miste ham, men vi har fuld respekt for hans beslutning og den nye mulighed, han har valgt at forfølge.

Larsen håber dog på, at dette kun er et ”på gensyn” og ikke et endeligt farvel:

– Vi har stadig vigtige kampe tilbage i sæsonen i både ligaen, Santander Cup og Champions League. Vi håber at slutte Henriks flotte karriere på den bedst mulige måde, siger direktøren.

En imponerende karriere

Henrik Møllgaard kan se tilbage på en glorværdig karriere, der tæller fem danske mesterskaber, to pokaltitler og to Champions League-finaler med Aalborg Håndbold. Foreløbig står han noteret for 443 kampe og 1.069 mål for klubben, hvor han siden november også har fungeret som spillende assistenttræner under cheftræner Simon Dahl.

Tidligere i karrieren har han repræsenteret KIF Kolding, Skjern Håndbold og Paris Saint-Germain. På det danske landshold har han spillet 226 kampe og scoret 182 mål. Her har han været med til at vinde både VM- og OL-guld flere gange.

Henrik Møllgaard efterlader sig et stort aftryk i både Aalborg Håndbold og dansk håndbold som helhed. Klubben vil nu arbejde på at finde en erstatning, mens de samtidig fokuserer på de resterende mål for sæsonen.

Følg dagens regionsrådsmøde i Region Syddanmark live

0

I dag kl. 15.00 mødes regionsrådet i Region Syddanmark for at drøfte en række centrale dagsordener, der påvirker både borgere, sundhedsområdet og regionale projekter. Mødet finder sted i Regionsrådssalen og kan følges live her og på vores 22 aviser.

På dagens dagsorden er der 47 punkter, som spænder fra økonomirapportering, overførsler til 2025 og planlægning af sundhedsindsatser til tilskud på kultur- og uddannelsesområdet. Der skal blandt andet tages stilling til fordeling af midler til kræftområdet i 2025, arbejdet med seksuel sundhed i regionen, samt opdatering af henvisningsprocedurer inden for tværsektorielle projekter.

Derudover er der fokus på evaluering af generationsforurening ved Himmark Strand, og regionsrådet skal også drøfte opdateringer på kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH samt en ny praksisplan for almen praksis i 2025.

Med flere lukkede punkter til sidst på dagsordenen, bliver det spændende at se, hvilke beslutninger der træffes i dag. Husk, du kan følge hele mødet live og få opdateringer i artiklen, der dækker mødet i detaljer.

Følg med her fra 15.00

Region Syddanmark topper listen over dumpede dyr

0

Tusindvis af kæledyr bliver fortsat efterladt rundt omkring i landet. Tal fra Dyrenes Beskyttelse viser, at knap 1.200 dyr er blevet dumpet i 2024 alene, hvilket svarer til over tre kæledyr om dagen. Organisationen peger på, at problemet stadig vokser, og Region Syddanmark er blandt de områder, hvor udfordringen er mest tydelig.

Tallene fra Dyrenes Beskyttelse viser, at der i 2024 blev registreret 1192 dumpede dyr, hvilket er en mindre tilbagegang fra 1209 dyr i 2023, men fortsat et markant niveau sammenlignet med 945 dyr i 2018. Katte er fortsat det dyr, der oftest bliver efterladt. I 2024 er 959 katte og killinger blevet dumpet, en stigning fra 942 sidste år. Derudover er 89 kaniner og 63 marsvin og hamstere blevet efterladt.

Dyrenes Beskyttelse oplever, at mange dyr efterlades i skotøjsæsker, transportbure eller poser. Chancerne for, at dyrene overlever, er ofte små, fordi de fleste er unger, der ikke kan klare sult, kulde eller rovdyr.

– Sult, tørst eller kulde er en virkelig grusom måde at dø på, og det gør dumping til en dybt uansvarlig handling. Vi siger det igen og igen, men hvis man ikke længere kan tage sig af sit kæledyr, så er dumping ikke løsningen, siger Karina Fisker, internatchef i Dyrenes Beskyttelse.

Region Syddanmark markerer sig

Mens dumping af dyr er et nationalt problem, viser tallene, at Region Syddanmark ligger øverst i statistikken. I regionen er der i 2024 nemlig registreret hele 410 dumpede dyr, en stigning fra 397 i 2023 og 315 i 2018.

I Odense er der i 2024 blevet dumpet 35 dyr, mens Middelfart og Kolding oplever henholdsvis 32 og 25 dumpede dyr. Vejle har registreret 22 dumpede dyr, og i Fredericia er tallet 10.

Sammenlignet med andre dele af landet ligger regionen altså blandt de mest belastede områder. Kort over Danmark viser en koncentration af dumping i kommuner som Odense og Middelfart, hvor niveauet er højere end mange andre steder.

Kattene fylder mest

Ifølge Dyrenes Beskyttelse er det især katte og killinger, der skaber travlhed på internaterne. Organisationen forklarer, at mange kæledyrsejere ikke har mulighed for at håndtere et kuld killinger, når katten pludselig kommer hjem med unger.

– Vi oplever rigtig mange dumpede katte og især dumpede killinger i løbet af et år. Vi ved, at hvis katten pludselig kommer hjem med killinger, så kan det være en uoverskuelig opgave at tage hånd om dem. Det er dog ikke en undskyldning for at udsætte dem for den fare, det potentielt er, at blive efterladt et eller andet sted med risiko for at dø af kulde, tørst eller blive taget af et rovdyr, siger Karina Fisker.

Internaterne er afhængige af både frivillige plejefamilier og organisationens samlede beredskab for at kunne håndtere de mange sager.

– Kattene og særligt killingerne er nogle af de dyr, som kræver enormt mange ressourcer for vores internater. En killing er først klar til et nyt hjem, når den er 12 uger, så indtil da er vi dybt afhængige af hele vores beredskab for at kunne tage imod dem. Særligt vores frivillige plejefamilier sikrer, at vi kan hjælpe så mange, som vi faktisk gør, forklarer hun.

Behov for løsninger

Dyrenes Beskyttelse understreger, at dumping ikke er en holdbar løsning, hvis man står i en svær situation. Organisationen opfordrer i stedet til, at man søger hjælp hos de lokale dyreinternater eller kontakter deres vagtcentral, 1812.

– Vi håber, at 2025 kan blive året, hvor danskerne stopper med at dumpe deres dyr, hvis de ikke længere kan tage vare på dem. Hvis man står i en situation, hvor man har akut brug for hjælp, så skal man tage fat i sit lokale dyreinternat, ikke køre dyrene ud et eller andet øde sted og efterlade dem der, lyder det fra Karina Fisker.

Novo Nordisk investerer milliarder i ny fabrik med potentiale for yderligere udvidelser på Fyn

0

Novo Nordisk har mandag løftet sløret for sine planer i Odense. Med en investering på 8,5 milliarder kroner etablerer virksomheden en ny gigantisk produktionsfabrik i Tietgen Nord, som markerer første gang i dette århundrede, at Novo Nordisk bygger en ny produktionsfacilitet fra bunden i Danmark.

Fabrikken, der allerede har sat gang i byggeriet, vil beskæftige op mod 1.000 håndværkere under opførelsen og skabe 400 permanente arbejdspladser, når den står færdig. Ud over de faste stillinger vil projektet generere mange eksterne opgaver, hvilket kan få betydning for både lokalområdet og regionen som helhed.

På dagens pressemøde på byggepladsen deltog Novo Nordisks direktør Lars Fruergaard, Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og finansminister Nicolai Wammen.

Her udtrykte borgmester Peter Rahbæk Juel stor stolthed over projektet og fremhævede, hvordan det styrker regionens profil som en attraktiv lokation for store virksomheder.

Langsigtede ambitioner på Fyn

Direktør Lars Fruergaard gjorde det klart, at etableringen i Odense ikke kun handler om fabrikken, men også om fremtidige udvidelser. I et interview med TV 2 Fyn udtalte han:

– Der kommer en masse aktiviteter rundt om fabrikken, og jeg vil også håbe, at det går så godt, at vi kan udvide på Fyn.

Fruergaard fremhævede de unikke muligheder på Fyn og det stærke erhvervsmiljø som en afgørende faktor for placeringen.

– Fyn er kendt for god mekanik, en robotklynge og et virkelig stærkt kompetencefelt, sagde han under pressemødet og understregede, at etableringen i Odense er en sjælden og strategisk beslutning fra virksomhedens side.

Spænding og storsejre

0

16. spillerunde i Herreligaens grundspil bød på både tætte opgør og overbevisende sejre, da holdene kæmpede om vigtige point i toppen og bunden af tabellen. Rundens kampe havde det hele – fra marginalsejre til deciderede overkørsler, hvor især GOG og TMS Ringsted satte markante aftryk.

En af rundens mest spændende kampe fandt sted i Gudme, hvor GOG i en intens kamp trak det længste strå mod SAH – Skanderborg AGF. Slutresultatet blev 35-34 i en kamp, hvor begge hold viste høj klasse i både angreb og forsvar. GOG’s evne til at håndtere pressede situationer sikrede dem sejren og fastholdt deres position som ligaens førerhold.

En anden tæt affære udspillede sig i Aalborg, hvor Fredericia HK gav topholdet kamp til stregen i det, der var en gentagelse af sidste sæsons DM-finale. Trods en stærk indsats fra gæsterne måtte Fredericia se sig besejret 32-30 i en kamp, hvor marginaler og præcision til sidst afgjorde slaget til hjemmeholdets fordel.

Mors-Thy Håndbold og Skjern Håndbold bød også på et tæt opgør, der dog til sidst faldt ud til Skjerns fordel. Skjern sikrede sig en hårdt tilkæmpet 35-32-sejr på en aften, hvor deres bagkæde var afgørende i slutfasen.

Storsejre til favoritterne

Mens flere kampe bød på spænding, var andre præget af stor klasseforskel. Bjerringbro-Silkeborg viste ingen nåde mod TTH Holstebro og tog en sikker sejr på 36-27. BSV udnyttede TTH’s defensive svagheder og viste skarphed fra start til slut.

TMS Ringsted leverede også en imponerende præstation med en knusende 33-24-sejr over KIF Kolding. Det var en kamp, hvor Kolding aldrig fandt fodfæste, og Ringsted udnyttede hjemmebanefordelen maksimalt. Kolding, der kæmper i bunden af tabellen, må nu se fremad og forsøge at genfinde formen i en sæson, hvor holdet har skiftet træneren ud en gang.

Sønderjyske leverer på udebane

Ribe-Esbjerg HH måtte tage endnu et nederlag, da Sønderjyske Herrehåndbold på overbevisende vis vandt 25-22 i en tæt dyst. Sønderjyske udnyttede deres muligheder og var skarpere i de afgørende situationer, hvilket sikrede dem vigtige point.

Stillingen efter runde 16

Efter rundens kampe er GOG og Aalborg fortsat suveræne i toppen af tabellen med 27 point hver. Fredericia Håndbold Klub fastholder tredjepladsen med 21 point, mens Bjerringbro-Silkeborg følger lige efter med 19 point. Nederst i tabellen kæmper Ribe-Esbjerg HH og Grindsted GIF hårdt for at undgå nedrykning.

Toldere afslører millioner i skjulte kontanter

0

I 2023 beslaglagde Toldstyrelsen kontanter og andre likvide midler til en samlet værdi af cirka 33 millioner kroner ved de danske grænser. Dette er andet år i træk, hvor det samlede beløb overstiger 30 millioner kroner.

Beslaglæggelserne er en del af en intensiveret indsats mod hvidvask og illegale pengestrømme, oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge skatteminister Rasmus Stoklund er resultaterne en vigtig indikator på en effektiv kontrol:

– De seneste år har Toldstyrelsens fokus på kontanter ført til, at der tilbageholdes meget store mængder kontanter ved de danske grænser. Det ser jeg som en positiv udvikling, fordi tilbageholdelserne kan være med til at stikke en kæp i hjulet på kriminelle foretagender, som fx hvidvask af penge og illegale pengestrømme på tværs af landegrænser. Derfor skal vi holde fast i den gode indsats, og sørge for at vi også fremadrettet har en god og effektiv toldkontrol, siger han.

Fokus på kontanter i kontrolarbejdet

Toldstyrelsens kontrol af kontanter og andre likvide midler, såsom guld og checks, sker med baggrund i EU-regler, der pålægger rejsende at deklarere beløb på 10.000 euro eller derover, når de krydser grænsen. Hvis beløbet ikke angives, kan Toldstyrelsen beslaglægge midlerne. Derudover kan kontrol foretages uanset beløbets størrelse, hvis der er mistanke om kriminelle aktiviteter.

Kontrollerne udføres med både stikprøvekontroller og målrettede aktioner, som inkluderer brug af bagagescannere og pengehunde i lufthavne og ved grænseovergange. Samarbejde mellem danske og europæiske myndigheder bidrager også til at målrette indsatsen.

I 2023 blev flere større beslaglæggelser foretaget, herunder to markante sager i Københavns Lufthavn. Den ene sag omfattede fund af kontanter til en værdi af 727.212 kroner, gemt blandt hverdagsgenstande som kager og børnetøj. I en anden sag blev cirka 1,3 millioner kroner fundet skjult i pakker med tørret kokos og havregryn. Begge sager blev overdraget til politiet.

Bøder og efterforskning

Når tolderne beslaglægger kontanter, bliver sagen ofte overgivet til politiet, som kan pålægge bøder. Disse bøder svarer til 25 procent af det beløb, der overstiger 10.000 euro, dog mindst 5.000 kroner. Hvis den rejsende har gæld til det offentlige, kan Gældsstyrelsen desuden blive involveret.

Siden 2021, hvor reglerne blev skærpet til også at omfatte guld, er mængden af tilbageholdte midler steget markant. Ifølge Toldstyrelsens data blev der tilbageholdt 16 millioner kroner i 2019, 22 millioner i 2021 og hele 38 millioner kroner i 2022. Denne udvikling tilskrives det øgede fokus på at bekæmpe hvidvask og illegale pengestrømme.

DMI varsler stormstyrke

0

Mandag byder på kraftig blæst og perioder med regn, mens nordlige og østlige dele af landet kan få lidt eller nogen sol. Samtidig advarer DMI om lokalt forhøjet vandstand i områderne omkring Kattegat som følge af den kraftige vind.

DMI har udsendt et varsel om stormende kuling, særligt i Nordjylland, hvor vinden ventes at nå stormstyrke i løbet af mandagen. Dette betyder risiko for kraftige vindstød, der kan medføre væltede træer og udfordringer for trafikken, især på udsatte veje og broer.

Dagen starter med mulighed for lidt sol i de nordlige og østlige egne, men ellers vil skyer og stedvis regn præge vejret. Temperaturen holder sig omkring 10 grader, mens vinden fortsætter med at blæse kraftigt fra vest. I de mest udsatte områder kan vinden nå op til stormstyrke, og DMI anbefaler, at man sikrer løse genstande og holder sig opdateret på vejrmeldingerne.

Den kraftige blæst giver også udfordringer med forhøjet vandstand i Kattegat og nærliggende kystområder. Lokale forhøjelser kan skabe problemer i lavtliggende områder, og borgere i de berørte områder opfordres til at være opmærksomme på vandstanden.

Norge var for stærke

0

Danmark måtte nøjes med sølv, da de norske håndboldkvinder for tredje gang i træk sikrede sig EM-guld med en 31-23-sejr i finalen. På en aften, hvor Norge viste, hvorfor de er Europas bedste, måtte danskerne se sig overmatchet – især i anden halvleg. Alligevel var der dansk hæder efter kampen, da Anna Kristensen blev kåret til turneringens mest værdifulde spiller (MVP) for sine fremragende præstationer gennem hele EM.

Danmark måtte nøjes med sølv, da de norske håndboldkvinder for tredje gang i træk sikrede sig EM-guld med en 31-23-sejr i finalen. På en aften, hvor Norge viste, hvorfor de er Europas bedste, måtte danskerne se sig overmatchet – især i anden halvleg.

Danmark begyndte finalen i Wien med mod og energi. Anna Kristensen i målet leverede en fremragende præstation og holdt Norge nede på blot tre mål på de første ti forsøg. Det danske forsvar stod kompakt, og det gav plads til en tidlig føring på 5-3.

Norges forsvar viste dog hurtigt, at de havde justeret sig fra tidligere møder i turneringen. Helena Elvers hurtighed blev effektivt neutraliseret, og Mie Højlund, der vendte tilbage til finalen, havde svært ved at finde plads. Stille og roligt arbejdede de erfarne nordmænd sig tilbage, og Henny Reistad begyndte at udfordre det danske forsvar med sin fysik og teknik. Norge fik udlignet til 5-5, og derfra skiftede føringerne mellem de to hold.

Landstræner Jesper Jensen forsøgte at skabe nye muligheder med syv mod seks-spil, som tidligere havde været en succes mod Frankrig. Det gav periodisk bid, men Norge havde læst Danmark og var klar til udfordringen. Silje Solberg i det norske mål holdt et stabilt højt niveau og gjorde det svært for danskerne at få hul på bylden.

Ved pausen var stillingen 13-12 til Norge – en gentagelse af pausestillingen fra holdenes møde i mellemrunden.

Norge trak fra

Anden halvleg startede katastrofalt for Danmark. To tidlige udvisninger og flere tekniske fejl gav Norge mulighed for at trække fra, og de gjorde det uden at tøve. På blot tre minutter var den norske føring vokset til 16-12, og Danmark blev fanget i en negativ spiral.

De danske angreb manglede skarphed, og selv Anna Kristensen i målet, der havde været en nøglefigur i første halvleg, kunne ikke længere stoppe de norske skytter. Ved 14-19 måtte Jesper Jensen tage timeout, men det ændrede ikke kampens momentum.

Brændte chancer og tekniske fejl gjorde ondt på Danmark, mens Norge viste sig kyniske og kliniske i begge ender af banen. Da nordmændene gik på 21-14, var finalen reelt afgjort.

Et rødt kort til Rikke Iversen efter hendes tredje udvisning satte en tyk streg under Danmarks problemer. De danske drømme om at afslutte 20 års guldtørst forsvandt sammen med den norske jubel ved Stine Skogrands scoring til 27-19 i tomt mål. Med ti minutter igen var det tydeligt for både spillere og tilskuere, at Norge var på vej mod endnu et mesterskab.

Kampen endte 31-23, og det danske hold måtte erkende, at der stadig er et stykke vej op til Norges niveau. Sølvet er en flot præstation, men finalen viste forskellen mellem de to nationer – både i bredde og kvalitet.

Danmark har leveret en flot turnering og er fortjent blandt Europas bedste, men finalen blev en påmindelse om, hvor højt niveau Norge præsterer på. For nordmændene markerer sejren også et værdigt farvel til landstræner Thorir Hergeirsson, der slutter sin imponerende karriere med endnu en triumf.

Mens danskerne rejser hjem med sølv og en følelse af uforløst potentiale, kan Norge fejre endnu en EM-triumf og cementere deres status som Europas ubestridte håndbolddronninger.

Anna Kristensen og Emma Friis på EM’s All Star-hold

0

To danske profiler har fået en velfortjent plads blandt turneringens bedste spillere, da Det Europæiske Håndboldforbund netop har offentliggjort All Star-holdet for EM 2024. Holdet samler de største præstationer fra mesterskabet, og her er både målvogter Anna Kristensen og venstre fløj Emma Friis repræsenteret.

All Star-holdet er sammensat på baggrund af en kombination af en fanafstemning og vurderinger fra et ekspertpanel. For Danmark understreger udnævnelserne den høje kvalitet, som spillerne har leveret i løbet af turneringen.

Gentagelse og debut på All Star-holdet

For Emma Friis er det andet EM i træk, hun bliver udvalgt som turneringens bedste venstre fløj. Den danske landsholdsstjerne blev tidligere på året også kåret som bedste venstre fløj ved OL, og hendes konstante høje niveau gør hende til en af verdens absolut bedste på positionen.

For Anna Kristensen markerer hæderen et stort gennembrud. EM 2024 har været det første mesterskab, hvor den unge målvogter har haft ansvaret som førstemålmand gennem hele turneringen. Hendes afgørende redninger og imponerende overblik har været medvirkende til Danmarks succes og cementerer hende som en af fremtidens store stjerner.

Internationale profiler på holdet

All Star-holdet består af spillere fra seks forskellige nationer og afspejler det høje niveau på tværs af turneringen. Foruden de to danskere er blandt andre Norges Henny Reistad og Sloveniens Tjaša Stanko også blevet hyldet for deres præstationer.

All Star-hold ved EM 2024

Venstre fløj: Emma Friis (Danmark)

Venstre back: Tjaša Stanko (Slovenien)

Playmaker: Henny Reistad (Norge)

Højre back: Katrin Klujber (Ungarn)

Højre fløj: Viktória Gyori-Lukács (Ungarn)

Stregspiller: Tatjana Brnovic (Montenegro)

Målvogter: Anna Kristensen (Danmark)

Forsvarsspiller: Pauletta Foppa (Frankrig)

Ung spiller: Petra Simon (Ungarn)

Kåring af MVP

Mens All Star-holdet allerede er offentliggjort, bliver turneringens mest værdifulde spiller (MVP) først afsløret efter finalen mellem Danmark og Norge, som spilles klokken 18.00. Kampen kan følges direkte på TV 2 og P4.

Med to danskere på All Star-holdet og en plads i finalen er EM 2024 allerede en turnering, der vil blive husket som en stor triumf for dansk håndbold.

Emil Nielsen kåret som Europas bedste spiller

0

Den danske målmand Emil Nielsen blev lørdag aften hædret med den prestigefyldte titel som sæsonens MVP ved Det Europæiske Håndboldforbunds store gallashow. Prisen som ‘Most Valuable Player 2023/24’ markerer kulminationen på en ekstraordinær sæson for den 27-årige dansker, der har præget både landshold og klubhåndbold på højeste niveau.

Nielsens sæson har været intet mindre end en triumfrejse. Med OL-guld og EM-sølv for Danmark samt en Champions League-titel for FC Barcelona har han spillet en central rolle i nogle af håndboldens største øjeblikke det seneste år. Kåringen som Europas bedste spiller understreger hans betydning i alle disse bedrifter.

Emil Nielsen var selv til stede i Wien for at modtage prisen ved EHF Excellence Awards, hvor han blev valgt foran to stærke konkurrenter – Magnus Saugstrup, der ligeledes repræsenterer Danmark, og hans klubkammerat i Barcelona, franske Dika Mem.

Danske og norske stjerner hædret

Hos kvinderne blev det den norske playmaker Stine Oftedal Dahmke, der løb med hæderen som sæsonens bedste spiller i Europa. Her var Line Haugsted fra Danmark også blandt de tre nominerede, hvilket understreger den stærke danske håndboldprofil på den internationale scene.

Mathias Gidsel fik også sin velfortjente anerkendelse, da han modtog den nyoprettede pris ‘European Olympic Excellence Award’. Prisen blev tildelt til de bedste europæiske spillere ved OL, og Gidsel delte æren med den norske målvogter Katrine Lunde, der vandt kvindernes udgave af prisen.

Hall of Fame for håndboldlegender

Aftenen bød desuden på historisk hæder, da Anja Andersen og Mikkel Hansen blev optaget i EHF’s Hall of Fame. Begge har været ikoniske figurer i dansk og international håndbold, og optagelsen cementerer deres status som nogle af sportens største profiler nogensinde.

Det var en aften fyldt med fejring af dansk og nordisk håndbold, og Emil Nielsens kåring som Europas bedste spiller var uden tvivl højdepunktet.

Blæst og storm på vej

0

Danmark får en omskiftelig vejrsøndag, der byder på lidt af det hele – sol, regn, blæst og skybrudslignende byger.

I Nordjylland har DMI udsendt varsel om stormende kuling med vindstød af stormstyrke i nordlige Vendsyssel natten til mandag.

Dagen starter roligt mod øst med lidt solskin, men allerede tidligt på dagen breder en front med skyer og regn sig ind over landet fra vest. Temperaturerne stiger i løbet af dagen til mellem 5 og 9 grader, mens vinden gradvist tager til og bliver jævn til hård fra vest. Ved kysterne kan vinden nå op til kulingstyrke.

Vinden tager fat i aften og nat

I resten af landet vil vinden ligge på mellem frisk vind og kuling fra vest, med enkelte vindstød af stormstyrke. Aftenen og natten byder desuden på perioder med regn og temperaturer på mellem 6 og 9 grader.

Julehjælp firedobles med ekstra bevilling

0

Udsatte familier kan se frem til en mere økonomisk overkommelig jul, efter at et flertal i Folketinget har besluttet at tilføje 20 millioner kroner ekstra til julehjælpspuljen. Med de ekstra midler når den samlede julehjælp i år op på 25,7 millioner kroner, hvilket er mere end en firedobling af det oprindelige beløb.

Baggrunden for den forhøjede pulje er et stigende antal ansøgninger fra familier, der søger støtte til julemad og gaver. Organisationerne, der står for uddelingen, oplever et øget pres fra familier, der kæmper med økonomiske udfordringer.

Ministeren: En vigtig beslutning

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen udtrykker tilfredshed med den brede opbakning til forslaget:

– Julen skal ikke handle om bekymringer om, hvordan man får råd til maden og gaverne. Med denne forhøjelse kan vi nå ud til flere familier, der har brug for hjælp, og det er jeg rigtig glad for, siger hun.

Normalt er der på finansloven afsat 5,7 millioner kroner til julehjælp årligt. Sidste år blev beløbet forhøjet med 10 millioner kroner, og i år har Folketinget valgt at hæve beløbet endnu mere for at imødekomme den stigende efterspørgsel.

Julehjælp fordeles gennem organisationer
De 25,7 millioner kroner skal fordeles mellem de organisationer, der står for uddelingen af julehjælpen til familier over hele landet. Midlerne gør det muligt for flere familier at modtage støtte til mad og gaver i forbindelse med højtiden.

Beslutningen om den ekstra bevilling sker på baggrund af en stigende efterspørgsel på julehjælp, der afspejler de økonomiske udfordringer, mange familier står overfor.

Danmark er i EM-finalen 

0

Danmark er med en sejr på 24-22 mod Frankrig i EM-finalen mod Norge.

Kampen startede med to hold, der leverede en imponerende opvisning i solidt forsvar og stærke målvogtspræstationer. Det tog næsten seks minutter, før Frankrig fik udlignet Danmarks 1-0-føring, som blev scoret på et straffekast af Andrea Aagot Hansen.

Herefter fik målscoringen lidt mere fart, særligt takket være Danmarks EM-topscorer, Anne Mette Hansen, som stod for tre af de fem første mål for Danmark. Selvom målene begyndte at komme, var det tydeligt, at danskerne havde sværere ved at finde de store chancer, end de havde haft i de tidligere kampe i turneringen. Det franske forsvar var både bevægeligt og uforudsigeligt, hvilket satte Danmark under pres.

Danskernes egen defensiv stod dog også stærkt. Med god bevægelse i returløbene og få tekniske fejl lykkedes det dem at bremse den franske kontramaskine effektivt. Efter et kvarter brød Helena Elver igennem og satte Danmark i front med 7-5, hvilket fik den franske træner til at tage en timeout.

Begge målvogtere havde mistet noget af momentum efter en stærk start, og målscoringen steg i frekvens. Foran 12-9 havde Danmark mulighed for at udbygge føringen, men et par tekniske fejl holdt Frankrig inde i kampen.

Med et fyldt og stemningsfyldt hallen i Wien kunne Danmark gå til pause med en 13-11 føring, efter Anne Mette Hansens femte mål i kampen.

Som begge hold har gjort under EM, var Danmark også dygtige til at fordele spilletiden og udnytte truppen, så der var ikke noget, der tydede på, at Danmark ville knække modstanderen fysisk, som de har gjort i de tidligere kampe.

Begge hold kæmpede offensivt i starten af anden halvleg, hvor Danmark havde sværere ved at finde rytmen. Efter kun én scoring i de første ni minutter, kunne Frankrig udligne til 14-14. Danmark var ramt af store offensive problemer. Jesper Jensen reagerede på udfordringen med at skifte til syv mod seks, og det skulle vise sig at være en afgørende beslutning.

Anne Mette Hansen scorede et straffekast og satte Danmark på 15-14, hvilket stoppede måltørken efter 11 minutter og gav en tiltrængt luft til det danske hold. Forsvaret stod stadig stærkt, og Anna Kristensen havde endnu engang en imponerende redningsprocent på over 40. Samtidig begyndte syv mod seks-strategien at give resultater.

I en forrygende periode gik Danmark fra 14-14 til 20-14, og med ni minutter tilbage var føringen på fem mål. Duftende af finaleplads var stemningen i hallen elektrisk.

Men Frankrig er et hold, der aldrig giver op. De reducerede hurtigt forskellen til tre mål med syv minutter tilbage, men på trods af et par danske fejl, holdt Anna Kristensen stand i målet og sikrede, at de franske kvinder aldrig kom helt tæt på, selvom de kæmpede sig lidt nærmere mod slutningen.

‘Fedtemøg’ kåret til årets ord 2024

0

I et år, hvor både sproglige og naturrelaterede emner har været på dagsordenen, er det blevet ‘fedtemøg’, der løber med titlen som årets ord 2024. Kåringen er sket i samarbejde mellem Dansk Sprognævn og DR-programmet Klog på Sprogved en liveudsendelse på Sct. Knuds Gymnasium i Odense.

Fedtemøg, der traditionelt bruges til at beskrive en uønsket og klistret substans i naturen eller overført som et symbol på kaos og rod, er blevet et centralt udtryk for både miljødebatten og hverdagssprog i 2024. Juryen bag udvælgelsen bestod blandt andet af direktør Thomas Hestbæk Andersen fra Dansk Sprognævn, vært Adrian Hughes og sangerinde og politiker Katrine Tabita Daugaard Christensen.

Middelfart og fedtemøg

På den vestfynske side af Lillebælt har fedtemøg også været et varmt emne. Sommerens mange rapporter om tilstanden i bæltet og det Sydfynske Øhav har trukket paralleller til udfordringer med alger og overskydende næringsstoffer, der forringer vandmiljøet. Det har gjort ordet til et samlende udtryk for frustrationer og bekymringer over tilstanden i vores natur.

150 kandidater – men ét ord sejrede

Omkring 150 ord blev indstillet til årets kåring, men fedtemøg slog kandidater som ‘abdikation’ og ‘prompte’. Ifølge Dansk Sprognævn er ordet ikke blot en skarp beskrivelse af konkrete miljøproblemer, men også en kommentar på en tid præget af komplicerede udfordringer, hvor mange oplever at “stå i fedtemøg” – billedligt og bogstaveligt.

Fedtemøg skriver sig dermed ind i rækken af tidligere års vindere som ‘ChatGPT’ (2023), ‘Kyiv’ (2022) og ‘samfundssind’ (2020).

Arla trækker Baby&Me fra det danske marked i 2025

0

Arla Foods har meddelt, at deres Baby&Me Organic-produkter, herunder grød, modermælkserstatning og tilskudsblandinger, gradvist vil forsvinde fra det danske marked fra januar 2025. Produktionen vil helt stoppe i løbet af året.

Beslutningen om at udfase babyprodukterne skyldes, at produktionen af modermælkserstatning flyttes til Frankrig, hvilket betyder, at produkterne ikke længere kan bære det danske Ø-mærke eller mærket for dansk mælk.

Ifølge Arla har netop disse mærkninger været afgørende for Baby&Me’s unikke position på det danske marked.

– Når vi ikke kan levere det produkt, vi ønsker, giver det bedre mening at trække sig fra markedet, forklarer Arla i en udmelding på deres hjemmeside.

På grund af produkternes lange holdbarhed forventes det, at Baby&Me-produkter fortsat vil være tilgængelige hos nogle forhandlere resten af 2025, selvom produktionen stopper. Arla opfordrer forældre, der har spørgsmål, til at kontakte deres sundhedsplejerske eller læge for rådgivning om alternativer.

Kritik fra forbrugere

Beslutningen har mødt kritik fra forældre, der er afhængige af produkterne til deres spædbørn. Flere har udtrykt bekymring for, at deres børn ikke kan tåle alternativer på markedet. Arla anerkender, at målgruppen er særligt sårbar, men forsikrer, at der findes andre kvalificerede alternativer på det danske marked.

– Der er meget streng regulering af produkter i kategorien ’Early Life Nutrition’ i Danmark og EU, og vi ser vores konkurrenter som gode alternativer, udtaler virksomheden.

En forretningsmæssig beslutning

Beslutningen om at flytte produktionen til Frankrig og stoppe salget i Danmark er ifølge Arla en forretningsmæssig afvejning. Som andelsselskab er virksomheden forpligtet til at balancere økonomiske hensyn med hensynet til deres kunder.

– Babyers ernæring ligger os meget på sinde, og vi gør alt for at sikre, at ingen forældre føler sig svigtet, lyder det fra Arla, som også understreger, at udmeldingen er sket tidligt for at give forældre tid til at tilpasse sig.

Jyske Bank accepterer millionbøde for brud på hvidvaskloven

0

Jyske Bank har accepteret en bøde på knap 24 millioner kroner for ikke at have levet op til kravene i hvidvaskloven i perioden fra marts 2010 til september 2021. Sagen vedrører 35 kunder med boliglån i Sydeuropa, fremgår det af en selskabsmeddelelse fra banken.

Bruddet på hvidvaskloven skete i forbindelse med kundekendskabsprocedurer og undersøgelsespligt i en mindre afviklingsportefølje i bankens afdeling Keyplan Mortgage. Ifølge Jyske Bank blev de pågældende lån etableret før 2012. Det understreges desuden, at kunderne udelukkende har boliglån og ikke adgang til betalingskonti eller andre produkter i banken.

Bankdirektør Peter Schleidt udtaler i meddelelsen:

– Vi rettede straks op på de specifikke mangler i håndteringen af boliglånene, da de blev kendt. Generelt har vi et
stærkt og omfattende fokus i koncernen på bekæmpelse af finansiel kriminalitet og hvidvask.

Han tilføjer, at banken har samarbejdet med National enhed for Særlig Kriminalitet under hele forløbet og er tilfreds med, at sagen nu er afsluttet.

Jyske Bank har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Farligt fyrværkeri fjernet fra markedet

0

Sikkerhedsstyrelsen har i år testet 76 forskellige fyrværkeriprodukter, og resultatet er ifølge styrelsen alarmerende. Hele 24 af produkterne viste sig at have så alvorlige fejl, at de nu er fjernet fra markedet. Testen, der omfatter både nyt fyrværkeri og lagervarer fra sidste år, afslører farlige fejl som lavtflyvende raketter, ustabile batterier og knald, der overskrider lydkravene.

“Alt for mange fejl”

I en pressemeddelelse udtaler Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen:

– Det er alt for mange fejl, som vi finder i vores kontroller. Det understreger endnu engang, hvor vigtigt det er, at der bliver udført kontrol, og at forbrugerne bliver ved med at anmelde fyrværkeri med fejl.

Produkterne, der er blevet trukket tilbage, kan ses på Produkter.dk. Styrelsen opfordrer kraftigt forbrugere til at være opmærksomme på sikkerheden og rapportere farligt fyrværkeri, hvis de støder på det.

Kontroller målrettet risikoområder

Sikkerhedsstyrelsens årlige kontrol er en stor del af arbejdet med at sikre, at det fyrværkeri, der sælges i Danmark, lever op til de gældende sikkerhedsstandarder. Produkterne udvælges blandt andet ud fra anmeldelser fra forbrugere, skadesstatistikker og styrelsens egne erfaringer.

– Vi bruger vores viden og erfaring til at kontrollere der, hvor risikoen er størst. Men det er fabrikantens og importørens ansvar, at det fyrværkeri, der kommer på markedet, overholder kravene om sikkerhed, siger Nicoline Zederkof Jensen.

Anmeld fejl

Markedet bugner af forskellige fyrværkeriprodukter, hvilket gør det umuligt for Sikkerhedsstyrelsen at teste dem alle. Derfor understreger styrelsen også, at forbrugerne spiller en vigtig rolle i at opdage de farlige produkter.

– Vi opfordrer alle forbrugere til at anmelde et fejlende produkt. Det hjælper branchen og os med at give danskerne et mere sikkert nytår, fortæller Nicoline Zederkof Jensen.

Anmeldelser kan indsendes via Produkter.dk, hvor man også kan vedhæfte billeder af fyrværkeriet og den tilhørende mærkning.

Sådan testes fyrværkeri

Sikkerhedsstyrelsen udfører sine tests i henhold til europæiske standarder. Her kontrolleres blandt andet:

  • At lydstyrken ikke overstiger 120 decibel på den anbefalede sikkerhedsafstand.
  • At raketter skyder op i mindst 20 meters højde og ikke efterlader brændende nedfald tæt på jorden.
  • At batterier brænder korrekt, uden at vælte eller eksplodere.

Salling Group anmeldt for synlige tobaksvarer i butikker

0

Salling Group, der ejer supermarkedskæderne Bilka, Føtex og Netto, står nu over for en politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden. Anmeldelsen sker efter flere konstaterede overtrædelser af tobaksreklameloven, hvor tobaksvarer og nikotinposer har været synlige for kunderne i flere af koncernens butikker.

Forbrugerombudsmanden: Et klart signal fra lovgiver

Ifølge tobaksreklameloven må tobaksprodukter og tobakssurrogater ikke være synlige i supermarkeder og andre salgssteder, medmindre der er tale om specialbutikker. Butikker skal derfor skjule varerne, for eksempel bag låger eller forhæng. Forbrugerombudsmand Torben Jensen forklarer i en pressemeddelelse, hvorfor loven er vigtig:

– Tobaksreklamelovens totale forbud mod at vise tobaksprodukter er vedtaget for ikke at friste særligt børn og unge. Lovgiver har dermed ønsket at sende et klart signal om, at brug af tobak og tobakssurrogater er stærkt sundhedsskadeligt, udtaler Torben Jensen.

15 ulovlige tilfælde

Forbrugerombudsmandens anmeldelse bygger på 15 konkrete tilfælde, hvor tobaksvarerne ikke var skjulte. I flere af Salling Groups butikker var plastikforhæng, der skulle dække varerne, trukket fra i længere tid, hvilket ifølge Forbrugerombudsmanden er i strid med loven.

Sagen begyndte i januar 2024, da Sikkerhedsstyrelsen modtog en klage over synlige tobaksvarer i en af Salling Groups butikker. Klagen blev videresendt til Forbrugerombudsmanden, som herefter gennemførte egne undersøgelser. Det førte til dokumentation af 12 tilfælde i fem byer. Derudover blev yderligere tre tilfælde indberettet af en klager fra en sjette by.

Hvad siger loven?

Ifølge tobaksreklamelovens § 5 a og en tilhørende bekendtgørelse fra 2021 skal tobaksvarer gemmes væk og kun fremvises efter forespørgsel fra kunder. Lovens formål er at begrænse eksponering for tobak og dermed reducere risikoen for, at særligt unge bliver fristet til at begynde at ryge.

For supermarkedskæder som Bilka, Føtex og Netto betyder det, at alle tobaksvarer skal være skjulte – for eksempel under disken, bag låger eller dækket af forhæng.

Mulige konsekvenser for Salling Group

Politianmeldelsen kan føre til bødestraf for Salling Group, hvis anklagen fører til en dom. Størrelsen af en eventuel bøde afhænger af sagens vurdering, men Forbrugerombudsmandens beslutning sender ifølge Torben Jensen et signal om, at lovens regler skal overholdes konsekvent.

Salling Group har endnu ikke kommenteret politianmeldelsen offentligt.

Silvan politianmeldes for ulovlige gebyrer på betalingskort

0

Silvan A/S risikerer nu en politisag, efter at Konkurrencerådet har besluttet at anmelde byggemarkedskæden for gentagne overtrædelser af betalingsloven. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har Silvan tre gange siden 2018 opkrævet ulovlige gebyrer fra kunder, der har betalt med betalingskort som Mastercard.

Gentagne overtrædelser trods påbud

Sagen begyndte i sommeren 2018, hvor Silvan første gang fik et påbud om at stoppe med at opkræve gebyrer for kortbetalinger. Problemerne gentog sig dog i 2019, og igen i november 2023 opkrævede Silvan et gebyr for en betaling med Mastercard i en af kædens butikker. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet, at også dette gebyr var i strid med betalingsloven.

– Det er vigtigt, at forbrugerne kan betale sikkert og trygt, og at de kan gennemskue, hvad varen koster. Det indebærer blandt andet, at erhvervsdrivende ikke må opkræve et gebyr af forbrugere, som betaler med de mest almindelige betalingskort som eksempelvis Visa, Dankort eller Mastercard, udtaler kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Michael Høg Riis, i en pressemeddelelse.

Fejl på terminaler eller systematisk problem?

Silvan har forklaret, at gebyrerne skyldes tekniske fejl på virksomhedens betalingsterminaler. Kæden oplyser, at man har iværksat en række tiltag for at sikre, at det ikke sker igen. Alligevel har de gentagne tilfælde nu fået Konkurrencerådet til at skride til politianmeldelse med henblik på at få pålagt en bøde.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen understreger, at de som uafhængig myndighed har ansvaret for at sikre overholdelse af betalingsloven. Ifølge styrelsen er det en alvorlig sag, når erhvervsdrivende overtræder lovgivningen gentagne gange, selv efter at have fået påbud om at stoppe ulovlig praksis.

Silvan har endnu ikke kommenteret sagen yderligere offentligt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afsluttede deres afgørelse den 29. november 2024. 

E45 og køkaos? Her bliver juletrafikken værst

0

Julen står for døren, og det betyder som altid travlhed på vejene. Ifølge Vejdirektoratets seneste prognose kan juletrafikken i år strække sig over flere dage, men særligt lillejuleaften og 2. juledag forventes trafikken at blive tæt.

Travlhed før og efter juleaften

Vejdirektoratet forventer, at trafikken lillejuleaften topper mellem klokken 11 og 14. Men med juleaften på en tirsdag kan udrejsetrafikken allerede begynde fredag den 20. december og fortsætte de følgende dage. Mandag den 23. december er der risiko for tæt trafik, og Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt undgår de mest travle timer.

Når juledagene er ovre, vil mange danskere sætte sig bag rattet for at vende hjem eller besøge familie. Særligt 2. juledag mellem klokken 11 og 15 kan trafikken blive tung, især på strækningerne mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger, forklarer de videre.

Vejarbejde og vejret kan skabe udfordringer

Trafikken kan blive yderligere påvirket af vejarbejde på E45, hvor der er hastighedsnedsættelser og smallere kørespor mellem Vejle og Randers. Samtidig kan vintervejret skabe udfordringer i form af glatte veje, sne og vind, der kan gøre kørslen mere risikofyldt.

Vejdirektoratet opfordrer derfor bilister til at være ekstra opmærksomme på vejret og vejarbejdet – og til at forberede sig på eventuelle forsinkelser.

For at undgå de værste køer anbefaler Vejdirektoratet, at man planlægger sin rejse uden for de travleste tidsrum og tjekker den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk inden afrejse. Derudover lyder rådet, at man bør køre efter forholdene, holde afstand og være opmærksom på vejrudsigten.

Vejdirektoratet har samtidig udarbejdet seks råd til turen, som fremgår herunder.

Gode råd til turen af Vejdirektoratet

  • Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, og sæt god tid af til din rejse.
  • Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk.
  • Hold ekstra godt øje med vejrudsigten.
  • Kør efter forholdene, pas på farten, og hold god afstand til de forankørende.
  • Hav tæpper, noget at drikke og evt. en skovl med i bilen.
  • Lyt til P4 Trafik under din tur.

Elpriserne allerede skyhøje i dag – i morgen rammer de toppen

0

Onsdag og torsdag står danskerne over for elpriser, der når usædvanlige højder. Torsdag mellem klokken 17 og 18 ventes elprisen at toppe med næsten 11 kroner per kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer. Det er et niveau, der ikke er set siden energikrisen i 2022.

Mads Brøgger, direktør i Norlys Energi, forklarer, at situationen er sjælden, men ikke en indikator på en ny energikrise.

– Vi så samme niveau enkelte gange i 2022 under energikrisen. Men det gode er, at det er relativt kort tid, vi ligger på det meget høje niveau, siger han til Ritzau.

Lav produktion af vedvarende energi

Forklaringen på de høje priser ligger i vejret. Vintermørke, lave temperaturer og næsten ingen vind gør, at Danmark og Europa har lav produktion af grøn energi.

– Normalt er sol og vind med til at sikre billig, grøn energi. Men når der er lav produktion og høj efterspørgsel, så stiger priserne, siger Mads Brøgger.

For at dække energibehovet skal kraftværker aktiveres. Disse bruger fossile brændsler som olie, gas og kul, hvilket øger omkostningerne markant.

Kristian Rune Poulsen, chefkonsulent i Green Power Denmark, uddyber:

– Kul- og oliekraftværker skal starte op, når vinden svigter. Det er det kraftværk, der leverer den sidste kilowatt-time, som sætter prisen.

Hvad betyder det for forbrugerne?

De høje elpriser rammer forbrugerne hårdt, hvilket vækker bekymring hos Dansk Industri. Vicedirektør Troels Ranis opfordrer derfor til politisk handling.

– De danske afgifter på el er nogle af de højeste i Europa. Det gør regningen større end nødvendigt, siger han i en kommentar.

Samtidig opfordrer energiselskaber som Norlys danskerne til at genfinde energikrisens sparevaner. Ved at skifte strømforbruget til ydertimerne, hvor priserne er lavere, kan man spare penge.

Men selvom elpriserne er høje lige nu, forventes situationen at forbedre sig allerede fra fredag.

– Vi ser ind i en relativ mild jule- og vinterperiode med mere vind i systemet. Det giver håb om faldende priser, forklarer Mads Brøgger.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ventes vinden at tage til i slutningen af ugen, hvilket vil hjælpe med at stabilisere elpriserne. Dog advares der om, at hård kulde og lav produktion af vedvarende energi stadig kan presse priserne op.

Årets største meteorregn: De sydøstlige egne kan være særligt heldige

0

Natten mellem den 13. og 14. december 2024 kan nattehimlen over Danmark blive en spektakulær scene for årets kraftigste meteorregn, Geminiderne. Med op mod 150 stjerneskud i timen er der lagt op til et astronomisk show, som kan opleves i hele landet – hvis vejret altså arter sig.

En årlig himmelbegivenhed

Geminiderne er en tilbagevendende meteorsværm, der hvert år i december skaber lysende spor på nattehimlen. Ifølge NASA er sværmen aktiv mellem den 4. og 20. december, men den når sit højeste punkt natten til den 14. december. Det er her, at de fleste stjerneskud kan ses, især under en mørk, klar himmel langt fra byens lys.

Meteorregnen opstår, når Jorden passerer gennem støv og fragmenter fra asteroiden 3200 Phaethon. Modsat de fleste meteorsværme, der stammer fra kometer, har Geminiderne deres oprindelse i denne usædvanlige asteroide. NASA beskriver Phaethon som en mulig “stenkomet” – en ny type himmellegeme, der endnu ikke er fuldt forstået af forskerne.

Hvor og hvordan kan du se Geminiderne?

For at få den bedste oplevelse anbefaler eksperter, at man bevæger sig væk fra byens lys og finder et mørkt sted med frit udsyn til himlen. Selvom Geminiderne har deres “radiant” – det punkt på himlen, hvor stjerneskuddene synes at udstråle fra – i stjernebilledet Tvillingerne (Gemini), kan de ses over hele himlen.

Ifølge NASA kræver det lidt tålmodighed at få det fulde udbytte af meteorsværmen. Øjnene skal vænne sig til mørket, og det kan tage op til 30 minutter.

Meteorregnens farver og intensitet

Geminiderne er kendt for deres lyse og farverige meteorer. Mange er hvide, men du kan også være heldig at spotte gule, røde, blå eller grønne stjerneskud. Disse farver skyldes spor af metaller som natrium og calcium i meteorerne – det samme fænomen, som giver farver til fyrværkeri.

Ved optimale forhold kan op mod 150 meteorer i timen lyse op på himlen, men lysforurening eller skyer kan reducere antallet betydeligt. Vejrudsigterne tyder dog på, at dele af Danmark, særligt i de sydøstlige egne, kan få klar himmel på aftenen.

For mange er stjerneskud forbundet med håb og ønsker, og måske fænomenet giver anledning til et ønske eller to.

Mere grøn energi produceret end i hele 2023

0

Mandag den 9. december blev en milepæl nået for produktionen af grøn energi i Danmark. Ifølge Green Power Denmark har solceller og vindmøller nu produceret mere strøm end i hele 2023, og dagen er derfor udnævnt af Green Power Denmark til ‘Grøn Energi Dag 2024’. Fremgangen er betydelig, men udfordringerne for fremtidens mål står stadig klart.

Det skriver interesseorganisationen tirsdag.

I 2024 er der indtil videre produceret 22,5 terawatt-timer (TWh) grøn strøm, hvilket svarer til 64 procent af Danmarks elforbrug. Det overgår sidste års samlede produktion, og markerer ifølge Green Power Denmark et fremskridt i udviklingen af vedvarende energi.

Fremgang drevet af sol og vind

Solceller har bidraget med 3,7 TWh i 2024, en stigning fra cirka 3,2 TWh i 2023. Kapaciteten er øget med 315 MW siden årsskiftet, hvilket har resulteret i produktionsrekorder i næsten alle måneder. Vindmøllerne har tilsammen leveret 18,8 TWh, hvoraf en væsentlig del kommer fra de nye havvindmølleparker Vesterhav Syd og Nord, som begyndte at levere strøm i starten af året.

Landvindmøller har derimod haft en stabil produktion på niveau med sidste år, da kapaciteten kun er steget med 50 MW, og vindforholdene har været mindre gunstige.

Langsigtede mål kræver højere tempo

Ifølge Green Power Denmark er det tredje år i træk, at ‘Grøn Energi Dag’ markeres. Sidste år faldt dagen den 18. december, hvilket viser en tidligere milepæl i år. Alligevel peger organisationen på, at den årlige produktion skal øges markant for at opfylde de nationale mål for grøn omstilling i 2030.

Danmarks ambitioner kræver, at produktionen af grøn strøm når 22,5 TWh allerede inden marts 2030, og interesseorganisationen understreger i deres skriv, at der er behov for yderligere investeringer og udbygning af kapaciteten, hvis man vil sikre, at den grønne strøm kan dække de stigende behov fra elektrificering i transport og industri.

Fakta om ‘Grøn Energi Dag’

  • Havvindmølleparker som Vesterhav Syd og Nord har bidraget væsentligt til årets produktion.
  • Markeres for tredje år i træk af Green Power Denmark.
  • I 2023 faldt dagen den 18. december.

Danske profiler kommer ikke tilbage til EM

0

Både Althea Reinhardt og Sarah Iversen rejser hjem fra EM. Ingen af dem er stand til at fortsætte efter deres skader.

Håndboldkvinder må undvære Althea Reinhardt og Sarah Iversen i de sidste kampe ved EM. Begge spillere er for skadet til at kunne spille mere i turneringen.

– Jeg har revet korsbåndet over og fået en skade i menisken. Jeg er pisseked af det, og virkelig ærgerlig, siger Sarah Iversen.

Skaden skete i de sidste minutter af gårsdagens kamp mod Slovenien.

– Det er enormt ærgerligt for Sarah Iversen, at hendes EM skal slutte på den her måde. Vi håber, hun vender stærkt tilbage for både klub og landshold, når hun er klar til det, siger landstræner Jesper Jensen.

Althea Reinhardt har også spillet sin sidste kamp ved slutrunden. Den stærke Odense-keeper når ikke at blive klar, efter hun i søndags fik en bold i hovedet under træningen.

– Jeg har fået en hjernerystelse, og har brug for ro. Det får jeg bedst ved at rejse hjem, selvom jeg selvfølgelig er ærgerlig over at slutte EM på den måde, lyder det fra Althea Reinhardt.

– Det er aldrig sjovt at sende spillere hjem fra en slutrunde pga. skader. Men Althea Reinhardt har fortsat brug for hvile, derfor skal hun nu koncentrere sig om at komme på højkant og blive helt frisk til resten af sæsonen, siger landstræneren.

Sandra Toft er allerede indkaldt som erstatning for Althea Reinhardt, mens der umiddelbart ikke vil blive sendt bud efter en ny spiller som erstatning for Sarah Iversen.

– Vi ønsker begge spillere god bedring. Men det er også vigtigt, at vi nu fokuserer på de spillere, vi har til rådighed og de sportslige muligheder, vi stadig har i den her turnering. Vi kommer stadig til at gå på banen mod Holland med alt, hvad vi har og på den måde gøre os fortjent til at spille semifinale, siger Jesper Jensen.

Håndboldkvinderne spiller onsdag kl. 18 mod Holland i den sidste kamp i mellemrunden. En sejr eller uafgjort sender Danmark i EM-semifinalen.

Nationalitet i grønlandske pas opdateres til både grønlandsk og dansk

0

Fremover vil nationaliteten i grønlandske pas blive angivet som både grønlandsk og dansk. Beslutningen sker efter en undersøgelse foretaget af Justitsministeriet og skal skabe ensartethed med færøske pas, hvor nationaliteten allerede angives som både dansk og færøsk. Ændringen forventes implementeret inden udgangen af 2024, oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge justitsminister Peter Hummelgaard er beslutningen truffet med respekt for den grønlandske nationale identitetsfølelse:

– Jeg ved, at den grønlandske nationale identitetsfølelse har stor betydning for mange. Derfor giver det mening, at nationaliteten fremover angives som både grønlandsk og dansk i de grønlandske pas, udtaler ministeren.

Reaktioner fra Grønland

Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender Jess Svane vurderer, at ændringen har betydning for Grønlands borgere og deres identitet.

– At kunne identificere sig som grønlandsk i officielle dokumenter er ikke blot et spørgsmål om nationalitet, men også om anerkendelse af Grønlands kultur og historie, lyder det fra Jess Svane.

Medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, kalder ændringen et resultat af borgerhenvendelser, der er blevet omsat til konkrete handlinger:

– Det viser, at regeringen lytter, og at det gør en forskel, når Inuit Ataqatigiit tager sager op i Folketinget, siger hun.

Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut ser ændringen som et skridt mod større anerkendelse af grønlandsk identitet:

– Nu anerkendes vores nationalitet også som grønlandsk i passene. Denne symbolske ændring kan være et skridt mod, at Grønland på sigt overtager ansvaret for pasområdet, udtaler hun.

Baggrund

Ændringen betyder, at nationalitetsangivelsen i grønlandske pas vil blive opdateret, så den fremover står som både grønlandsk og dansk. Det grønlandske pas adskiller sig fra det danske ved blandt andet at have betegnelsen “Danmark – Kalaallit Nunaat” på forsiden, mens der på det danske pas står “Danmark – Den Europæiske Union”.

Initiativet bygger på en tilsvarende praksis for færøske pas, hvor nationaliteten allerede angives som både færøsk og dansk. Justitsministeriet oplyser, at ændringen sker for at sikre ensartethed mellem de to områder.

Energistyrelsen introducerer nye forbrugerprislofter på fjernvarme

0

For at skabe større gennemsigtighed og sikre bedre forbrugerbeskyttelse på fjernvarmeområdet indfører Energistyrelsen et nyt prisloft på fjernvarmepriser. De indikative prislofter for perioden 2023-2025 er nu offentliggjort, og de endelige loftniveauer forventes at blive fastlagt den 2. januar 2025 – forudsat at det tilhørende lovforslag vedtages i Folketinget.

Formålet med prisloftet er at give forbrugerne et værktøj til at vurdere, om deres fjernvarmepriser er rimelige sammenlignet med omkostningerne ved at bruge en individuel luft-til-vand-varmepumpe. Loftet skal også styrke forbrugernes mulighed for at træffe velovervejede beslutninger om deres varmeløsninger.

De foreløbige prislofter for fjernvarme

De indikative prislofter, som inkluderer et forsigtighedstillæg på 15 %, ser således ud:

2023: 486 kr./GJ

2024: 410 kr./GJ

2025: 412 kr./GJ

Prisloftet er ikke et traditionelt loft, der begrænser fjernvarmeselskabernes opkrævninger direkte, men det giver en målestok for, hvad der anses som rimelige priser i forhold til alternative opvarmningsmuligheder.

Baggrunden for de nye prislofter

Prisloftet blev oprindeligt besluttet som en del af Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Med den efterfølgende aftale om gennemsigtighed fra juni 2024 blev det fastlagt, at loftet skulle baseres på omkostningerne ved en luft-til-vand-varmepumpe. Målet er at hjælpe forbrugerne med at forstå deres prisniveau og styrke incitamenterne for mere konkurrencedygtige fjernvarmepriser.

Opfølgning og fremtidige ændringer

Når de endelige prislofter meldes ud i januar 2025, vil Forsyningstilsynet fra 2026 tage over på opgaven med årligt at beregne og offentliggøre fjernvarmeprislofter. Selskaber, der konsekvent ligger over loftet i en treårig periode, vil blive pålagt at lave en plan for at sænke priserne. Hvis planen ikke følges, kan det medføre, at forbrugere får ophævet deres bindinger til fjernvarmeleverandøren.

Vigtige nuancer

Energistyrelsen understreger, at prisloftet ikke alene kan afgøre, hvilken varmeløsning der er mest økonomisk fordelagtig for den enkelte. Faktorer som boligens isolering, lokale elpriser og omkostninger ved tilslutning eller udtræden fra fjernvarme skal også tages i betragtning.

Derudover kan lokale forhold som bebyggelsens tæthed og adgang til fjernvarmenettet påvirke, hvilken løsning der passer bedst til den enkelte husholdning.

En opdatering af fjernvarmeområdet

Den foreslåede lovgivning vil også medføre krav om, at varmeforsyningsvirksomheder arbejder mere gennemsigtigt, og at forbrugerne får bedre information om deres muligheder. Med prisloftet sigter Energistyrelsen mod at skabe en mere fair og transparent fjernvarmesektor, som understøtter den grønne omstilling og samtidig tager højde for forbrugernes behov.

Husleje og strøm trækker inflationen op trods fald i kerneinflationen

0

For danskerne er de seneste inflationstal en blandet pose bolcher. Inflationen i Danmark lå i november 2024 på 1,6 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der også peger på husleje og elektricitet som de største årsager til prisstigningerne. Inflationen er dermed uændret i forhold til oktober, mens kerneinflationen – der ikke medregner energi og ikke-forarbejdede fødevarer – er faldet til 1,2 procent.

Stabile priser – men store forskelle

Danmarks Statistik fremhæver, at boligudgifter som husleje og strøm fortsat vejer tungt på inflationen. Disse to faktorer alene bidrager med over halvdelen af den samlede stigning i forbrugerprisindekset. Samtidig har faldende priser på blandt andet sommerhusleje og pakkerejser trukket i den modsatte retning.

Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset med 0,3 procent. Ifølge statistikken skyldes dette især lavere priser på leje af sommerhuse, flybilletter og pakkerejser, som samlet trak indekset ned med 0,49 procentpoint. Omvendt har prisstigninger på møbler, husleje og elektricitet bidraget positivt og holdt inflationen stabil.

Energipriser fortsætter med at presse husholdningerne

Selvom de samlede prisstigninger er moderate, mærker danskerne stadig konsekvenserne af stigende energipriser. Produktgruppen “boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning” steg med 3,5 procent det seneste år, hvilket gør det til den mest markante enkeltkategori i statistikken.

Husleje og elektricitet trækker begge væsentligt op i inflationen med bidrag på henholdsvis 0,39 og 0,35 procentpoint. Ifølge økonomiske eksperter kan dette fortsat lægge pres på danske husholdninger, især i vintermånederne.

Danmark blandt de lavest inflationsramte i EU

Danmark klarer sig dog relativt godt i en europæisk sammenhæng. Mens den gennemsnitlige inflation i EU lå på 2,3 procent i oktober, var Danmarks EU-harmoniserede inflation 1,6 procent. Det placerer landet blandt dem med den laveste inflation.

Slovenien havde den laveste inflation i EU med 0 procent i oktober, mens Rumænien toppede med hele 5 procent. Tallene for november ventes først at blive offentliggjort senere på måneden.

Nykredit vil opkøbe Spar Nord

0

Nykredit-koncernen har besluttet at fremsætte et købstilbud på Spar Nord. Målet er at samle Spar Nord og Nykredit Bank i én stærk, foreningsejet bank, som kan konkurrere med Danmarks største børsnoterede pengeinstitutter. Bestyrelsen og direktionen i Spar Nord samt Spar Nord Fonden bakker enstemmigt op om salget efter grundige forhandlinger.

Sammenlægningen vil kombinere Spar Nords erfaring med lokale kunder og små- og mellemstore virksomheder med Nykredits ekspertise inden for større erhverv, ejendomssektoren og bæredygtig rådgivning. Den nye bank vil få landets mest omfattende filialnetværk og fastholde lokal tilstedeværelse, mens filialerne fortsætter under deres nuværende navne og logoer, skriver Nykredit i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

– Vi har hver især værdier og spidskompetencer, der sammen øger vores gennemslagskraft. Ved at gå sammen kan vi tilbyde endnu flere kunder fordelene ved et foreningsejet alternativ i den finansielle sektor og styrke konkurrencen mod de største børsnoterede banker, siger bestyrelsesformand i Nykredit, Merete Eldrup, der ser samarbejdet som et naturligt match.

Nykredits koncernchef, Michael Rasmussen, fremhæver, hvordan begge banker bygger på en stærk lokal forankring og ejere, der tænker langsigtet og bæredygtigt.

– Vi bliver hele Danmarks foreningsejede bank og kan fortsætte vores vækst med den nødvendige skala i et marked præget af stigende regulering og digitalisering. Sammen styrker vi vores position og vores evne til at skabe værdi for kunderne, siger han.

Fokus på partnerskaber og vækst

Den nye bank vil fortsat være en del af Totalkredit-samarbejdet, ligesom begge banker opererer på samme datacentral, BEC, og samarbejder på en række andre områder. Ifølge Michael Rasmussen er fællesskaber som Totalkredit, Sparinvest og Privatsikring afgørende for koncernens strategi og vil blive prioriteret højt i fremtiden.

– Vi vil yderligere investere i vores partnerskaber, fordi de styrker vores samlede position i det danske finansielle marked, udtaler han.

Det næste skridt er, at tilbuddet skal godkendes af Finanstilsynet og derefter præsenteres for Spar Nords aktionærer. Indtil myndighederne har givet grønt lys, vil begge banker fortsætte som selvstændige og konkurrerende enheder.

Sammenlægningen forventes gennemført i første halvår af 2025, hvorefter arbejdet med at samle de to banker for alvor kan begynde. Forventningen er, at den nye bank bliver en slagkraftig aktør i både lokalområder og på landsplan, med et solidt fundament for vækst og udvikling. Fra dags dato – den 10. december 2024 – har Nykredit fire uger til at fremlægge et overtagelsestilbud. Tilbuddet er betinget af en række forhold, herunder at Nykredit ejer eller har modtaget gyldige accepter fra aktionærerne med hensyn til aktier, der tilsammen repræsenterer mindst 67 % af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Spar Nord, eksklusive Spar Nords egne aktier på tidspunktet for gennemførelsen af tilbuddet.

En handel vil dog først være en realitet ved opfyldelsen af visse betingelser, herunder Finanstilsynets samt Forbruger- og Konkurrencestyrelsens godkendelse