TRAFIK. Drømmen om at dele bil med naboen eller kollegerne bliver nu lettere for endnu flere danskere. Vejdirektoratet åbner nemlig igen for ansøgninger til den populære el-delebilpulje, der skal fremme grøn mobilitet og gøre det nemmere at dele elbiler over hele landet.
Hele 46,1 millioner kroner er klar i puljen, og der kan ansøges fra fredag den 1. august kl. 10.00.
Pengene fra el-delebilpuljen kan søges af både virksomheder, foreninger og partnerskaber mellem disse, som har ideer til at fremme el-delebiler. Det kan eksempelvis være nye ladestandere, særlige parkeringspladser, oprettelse af nye delebilsordninger eller udvikling af innovative digitale platforme.
De seneste to år har puljen støttet projekter forskellige steder i Danmark, og i år er der således mulighed for igen at få del i midlerne.
»El-delebiler kan være en løsning for familier, der kun har brug for bil indimellem, og som helst vil undgå at eje en selv – eller for familier, der allerede har én bil, men gerne vil slippe for at købe nummer to eller tre. Det gælder både i byerne og i mindre lokalsamfund. Derfor håber vi igen i år at få ansøgninger fra hele landet,« siger Mette Fynbo, afdelingsleder i Vejdirektoratet.
Puljen er en del af Infrastrukturplan 2035, hvor et af målene er at øge de grønne transportmuligheder i Danmark. Tidligere ansøgningsrunder i 2023 og 2024 viste stor interesse for ordningen, og derfor gennemføres endnu en ansøgningsrunde.
For at komme i betragtning skal projekterne være alment tilgængelige og vurderes at have et potentiale for at gøre en forskel lokalt. Med høje benzinpriser og øget fokus på klimavenlige transportformer ventes interessen igen at være betydelig.
Ansøgningsrunden åbner fredag den 1. august kl. 10.00 og lukker tirsdag den 30. september kl. 15.00.
ENERGI. Efter flere måneder med lavere priser og masser af solskin, måtte danskerne i juli igen betale mere for strømmen.
Det viser en ny månedsopgørelse fra landets største energiselskab, Andel Energi.
Gennemsnitsprisen på elektricitet steg således for første gang siden februar. I juli lå prisen på omkring 59,7 øre per kilowatt-time uden skatter, afgifter og tariffer. Det er dog fortsat en smule under det årlige gennemsnit, som for de første syv måneder af 2025 har ligget på cirka 60,1 øre.
Forklaringen på stigningen skal især findes i juli måneds ustabile vejr, forklarer Josefine Walter, der er kommerciel direktør hos Andel Energi.
»Danske elkunder har i løbet af foråret og den tidlige sommer været begunstiget af rigtig meget solskin. Høj produktion af solenergi presser generelt priserne ned. Desværre har juli budt på både mindre sol og mindre vind end de foregående måneder. Derfor ser vi en måned, der er relativ dyr i betragtning af årstiden,« siger hun.
Store udsving i prisen
Den dyreste dag i juli blev allerede registreret den 1. juli, hvor gennemsnitsprisen nåede op på hele 103,2 øre per kilowatt-time. Omvendt var den billigste dag den 29. juli, hvor prisen lå på kun 30,1 øre per kilowatt-time. Samlet set svingede prisen med over 3,50 kroner mellem den dyreste og billigste time i løbet af måneden.
De store svingninger gør, at danskerne fortsat holder et vågent øje med elprisen. Hos Andel Energi følger over 300.000 danskere aktivt med i prisudviklingen via selskabets app, der viser elpriserne time for time samt prognoser en uge frem i tiden.
»Danskerne har generelt vænnet sig til, at elpriserne svinger hen over døgnet. Og vi kan se, at mange Andel Energi-kunder er fleksible og flytter deres forbrug til de billige timer. Det er smart, for selvom elprisen nogle gange kan være meget høj, så er det typisk kun i meget få timer ad gangen. Derfor kan der være ret nemme penge at spare ved at tilpasse sit elforbrug,« siger Josefine Walter.
Så selv om prisen steg i juli, er danskerne altså blevet dygtige til at manøvrere i elmarkedets prisudsving. Og ifølge Andel Energi tyder alt på, at det fortsætter sådan.
BUSINESS. Der blæser nye vinde ind over Hanstholm Havn. Netop som solen nåede sit højeste punkt på himlen denne første augustdag, lød lyden af applaus fra erhvervsfolk, politikere og lokale samarbejdspartnere, der var samlet til officiel markering af det nye ejerskab. En blå silkesnor blev klippet over af borgmester i Thisted Kommune, Niels Jørgen Pedersen, og CEO i ADP, Rune D. Rasmussen, og dermed var fremtiden for den nordvestjyske erhvervshavn for alvor sat i gang.
Partnerskabet mellem ADP og Thisted Kommune er historisk og skal vende bøtten for havnen, der trods sin strategiske beliggenhed ved Nordsøen længe har kæmpet med at indfri sit fulde potentiale. Med det nye ejerskab fordeles ejerandelen således, at ADP overtager aktiemajoriteten med 51 procent, mens Thisted Kommune sidder med de resterende 49 procent.
Rune D. Rasmussen, der står i spidsen for ADP, kalder dagen en milepæl og et vigtigt skridt mod en ny æra for havnen, som med det nye partnerskab også skifter selskabsform til aktieselskab.
»Den 1. august 2025 bliver en skelsættende dato i dansk havnedrift. For ADP er det et vigtigt strategisk skridt, der styrker vores position på markedet og kan få betydning langt ud over Hanstholm. Samtidig er det en erkendelse af, at vi nu for alvor begynder det hårde og vigtige arbejde med at få Hanstholm Havn til at blomstre økonomisk og strategisk. Der skal sikres stabilitet og skabes en sund og bæredygtig økonomi,« siger Rune D. Rasmussen.
Fra Thisted Kommunes side glæder borgmester Niels Jørgen Pedersen sig særligt over, at det lokale ejerskab fortsætter – nu med nye muligheder for en mere dynamisk og kommerciel drift. Han peger på, at netop det tidligere kommunale ejerskab har haft sine klare begrænsninger, når det handler om at tænke stort og kommercielt.
»Hanstholm Havn har altid haft en helt særlig plads i vores lokalhistorie, og den er på mange måder kommunens hjerte og livsnerve. Det skal havnen fortsat være, men vi er klar over, at vi har manglet det kommercielle drive, der skal til for virkelig at udløse havnens potentiale. Derfor har vi nu indgået partnerskab med ADP, som har stor erfaring med at drive og udvikle havne. Det er et partnerskab, jeg forventer mig utroligt meget af, og jeg er sikker på, at vi nu ser begyndelsen på et spændende nyt kapitel for Hanstholm og hele Nordvestjylland,« siger Niels Jørgen Pedersen.
I det sydjyske område er interessen for det nye partnerskab særligt stor, da Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Nyborg Kommune netop ejer ADP i fællesskab med Fredericia som hovedaktionær. Dermed bliver partnerskabet også en strategisk investering, som kan styrke værdien af selskabet og indirekte gavne ADP’s sydjyske ejere og bagland.
Rune D. Rasmussen fremhæver samtidig, at det lokale erhvervsliv i Hanstholm og omegn er afgørende, hvis projektet skal lykkes. Dialogen med både eksisterende og potentielle kunder er allerede i fuld gang, og det er ifølge ADP-direktøren her, nøglen til fremtidens succes skal findes.
»Vi ser et enormt uforløst potentiale i Hanstholm Havn, både inden for fiskeri, gods, offshore-aktiviteter og især grøn omstilling. Vi ved fra vores øvrige aktiviteter i Fredericia og Middelfart, hvad der skal til for at skabe vækst og økonomisk robusthed. Men intet kan lykkes uden lokal opbakning og stærke partnerskaber. Vi har allerede haft gode og konstruktive møder med en række virksomheder, og det er denne tætte dialog, der skal sikre, at Hanstholm igen kan blive det kraftcenter, den fortjener at være,« siger Rune D. Rasmussen.
Og potentialet er bestemt til stede. Hanstholm Havn er allerede blandt landets førende fiskerihavne med mere end 2.300 arbejdspladser tilknyttet direkte og indirekte. Samtidig gør dens geografiske placering, moderne faciliteter og attraktive baglandsarealer den oplagt som regionalt centrum for erhvervsudvikling.
Med det nye ejerskab og en stærk kommerciel aktør som ADP ved roret har havnen taget første skridt ind i en ny fremtid, der ikke bare kan løfte Hanstholm Havn, men måske hele Nordvestjylland. Det hårde arbejde begynder først nu, men som dagens snoreklip antydede, er både de lokale og de nye ejere klar til at gribe opgaven og føre Hanstholm Havn til nye højder.
KRIMI. Tyve på rov efter guld, hærværk mod biler og flere narkosager – Fyns Politi har haft travlt det seneste døgn. Her får du overblikket over, hvad der skete nær dig.
Middelfart: Smykker stjålet ved indbrud
Torsdag den 31. juli klokken 15.00 modtog politiet anmeldelse om indbrud på Havevænget i Middelfart. En ukendt gerningsperson havde brudt et vindue op og stjålet smykker.
Faaborg-Midtfyn: Indbrud uden overblik
På Albanivej i Årslev brød gerningspersoner torsdag morgen den 31. juli klokken 06.40 en dør op. Der er endnu intet overblik over, hvad der eventuelt er stjålet.
Nyborg: Kvinde bestjålet på åben gade
En kvinde fik tirsdag den 29. juli klokken 17.00 på Vestergade i Nyborg stjålet sin pengepung fra jakkelommen. To mænd stillede sig på hver sin side af hende, og efterfølgende opdagede hun, at pungen var væk.
Onsdag den 30. juli klokken 16.00 blev endnu en person bestjålet i Nyborg, denne gang på Storebæltsvej, hvor en mobiltelefon blev stjålet fra personens lomme af en ukendt gerningsmand.
Odense C: Guldhalskæde franarret på Skibhusvej
På Skibhusvej i Odense C blev en person torsdag den 31. juli klokken 11.55 franarret en guldhalskæde. En kvinde henvendte sig og spurgte om vej til sygehuset, hvorefter halskæden forsvandt. Kvinden beskrives som østeuropæisk af udseende, 45-50 år, kraftig kropsbygning, mørk hud, lyst hår, iført sort hovedtørklæde og en grønlig storblomstret kjole.
Samme dag klokken 16.54 observerede politiet mistænkelig adfærd hos en 18-årig kvinde og en 19-årig mand fra Odense Kommune. Begge blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
Klokken 17.45 blev en 53-årig mand fra Odense Kommune standset på Næsbyvej, hvor han kørte spirituspåvirket på lille knallert. Klokken 18.25 blev en 17-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune og en 18-årig kvinde fra Odense Kommune sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer i Benediktsgade.
Odense M, NØ og SV: Flere indbrud og hærværk på biler
På Platanvej i Odense M blev der torsdag klokken 23.08 begået indbrud, hvor der blev stjålet smykker.
På Birkeparken i Odense NØ blev højre forreste siderude på en bil knust torsdag klokken 16.20 af en ukendt gerningsmand. Dagen før, onsdag den 30. juli klokken 21.00, var en bil på Kertemindevej blevet udsat for omfattende hærværk, hvor både for- og sideruder blev knust, og bilen blev ridset og fik buler.
På Åbakken i Odense SV blev der onsdag klokken 12.00 begået indbrud via en knust rude. Der blev stjålet diverse solbriller og kontanter.
Otterup: Tricktyveri af guldkæde
En ukendt kvinde henvendte sig torsdag den 31. juli klokken 13.00 til en borger på Nørregade i Otterup og ville vise en halskæde frem. Under fremvisningen lykkedes det gerningspersonen at stjæle en guldkæde fra offeret.
TOGREJSE. Mandag morgen, sidst i juli. Familien på fire er stået op før byen, der stadig sover sommerlænge. Forventningsfulde og en smule spændte. De har valgt toget til Berlin. Et eksperiment i togtrafik gennem Europa. To voksne, to børn på tre og otte år, en klapvogn, et par kufferter og tre tasker, heraf to små på børnenes rygge. Eventyret venter. Men eventyret har sine betingelser.
De træder ind på Fredericia Banegård lidt før klokken otte. På skærmene er det allerede tydeligt, at eventyret ikke bliver helt enkelt. Toget er forsinket. Det er klart – for nogle timer før kunne man læse, at der var problemer mellem Fredericia og Aarhus – og toget ankommer netop fra Aarhus mod Kolding. Ni minutters planlagt skiftetid, ifølge tog-appen, i Kolding er væk. Det giver uro blandt de ventende på perronen, men togpersonalet er rolige og klare i meldingen senere i toget, der triller ind på Kolding Station med for stor en forsinkelse: »Bliv bare siddende, der bliver arrangeret en løsning i Lunderskov.«
Løsningen viser sig at være et ekstraordinært stop, hvor man skal orientere sig hurtigt og sætte i fart. Turen ændres fra afslappet rejse til et kort øjeblik med høj puls. Familien og de øvrige rejsende skal hurtigt op ad trapperne til den modsatte perron. En medrejsende hjælper spontant med at løfte klapvognen. Tasker, kufferter og børn kommer med op. Fløjten lyder fra togpersonalet og alle råbes ind i togene. Dørene lukker næsten bag dem. En pendler siger stilfærdigt, at sådan er det tit.
Resten af turen mod syd gennem Tyskland foregår i mere rolige rammer. Man kan igen finde roen. Den milde monotoni, der kommer, når landskabet flyder sammen uden for vinduet, og verden bliver én lang linje gennem familie spiller kort, ser film, læser magasiner, nyheder og spiser snacks. Lyden af skinnerne synger med imens landskabet udenfor passerer stille forbi – marker, landsbyer, men også grimme solcelleparker, der skal give den ønskede grønne energi, men samtidig ødelægger det grønne udsyn. Præcis som man ser det langs Autobahn.
I Hamburg er det slut med roen. Familien og de øvrige medrejsende mod Berlin skal igen hurtigt skifte tog, denne gang fra Hamburg-Altona med S2-linjen mod Hamburg Hauptbahnhof. Flere undrer sig over, hvorfor toget tog ikke kan skifte direkte på hovedbanegården i Hamborg, men det kan det ikke, og det gør det ikke. Man skal igennem et skifte igen. Det er ikke en lang tur, men igen skal der løbes med tasker, børn og klapvogn, og når det sker tit, at elevatorer bare står med en rød knap, fordi de er i stykker, så bliver det mere bøvlet.
Togtrafik i Europa er effektiv, men det kræver også, at man selv er det. Man skal være på – hurtig og parat. Familien når toget, men roen kommer først tilbage, da de sidder i toget videre mod Berlin.
Der er i øvrigt grundig paskontrol både ned og hjem. Europa er forandret, grænserne er tydeligere, end de har været længe. Men personalet er venligt og effektivt, og det er politiet også, men husk passet!
Hjemturen fra Berlin byder igen på forsinkelser og kaos. Både elevatorer og rulletrapper på den enorme hovedbanegård er ude af drift, og der synes ikke at være fokus på at få dem fikset. I stedet må man gå 3 x 48 trin over tre etager med børn og oppakning for at nå helt ned til den nederste perron, hvor toget afgår længst væk. Derudover møder man også et syn af sørgelig socialrealisme med mange hjemløse, der forvirrede og ekstremt berusede har indtaget banegården og området omkring den. Det har ændret sig markant, siden familien sidst var i Berlin.
Toget mod Hamburg snegler sig af sted til trods for, at det afgår til tiden fra Berlin.
I Hamborg opstår der igen kaos, fordi toget kommer godt 12 minutter senere ind end planlagt. Igen skal der løbes og det foregår mellem mange mennesker, og ingen ved, hvor de skal løbe hen; unge danskere råber til familien for at høre om turen går mod Danmark, alle følger hinanden og til sidst nås forbindelsen kun lige akkurat. Denne gang er det et dansk IC3-tog, der skal bringe alle videre på rejsen mod Danmark. Toget er møgbeskidt, overfyldt og absolut ikke rart at sætte sig ind i. Derudover er der ingen informationer til de udenlandske rejsende om, hvad der skal ske, hvordan og hvornår. Forsinkelserne fortsætter på resten af turen.
Sent på aftenen nærmer toget sig Danmark, men nu er forsinkelsen så omfattende, at den sidste forbindelse mod Fredericia er tvivlsom. I tog-appen står der pludselig: Connection is no langer available. Please find an alterntive. Personalet meddeler, kort før Kolding, at der vil vente et regionaltog mod Fredericia. Men beskeden kommer så sent, og familien vil ikke tage chancen med små, trætte børn. De ender derfor med at blive hentet i bil fra Kolding til Fredericia.
Toget fungerer. Personalet gør alt for at løse udfordringerne. Medrejsende er hjælpsomme, smilende og rare. Det trækker klart op på rejsen.
Men den samlede pris på godt 4.000 kroner tur/retur for to voksne og to børn – heraf det ene barn på tre, som er gratis – er i overkanten, hvis man sammenligner med alternativet i egen elbil. Her ville turen koste omkring 700 kroner i strøm plus parkering. Man kan dog bestille togbilletter i meget god tid – som i måneder før, og få det billigere, men hvis toget skal have en chance i fremtiden for to voksne og to børn, så skal priserne langt længere ned. Det kan simpelthen bedre betale sig at sætte sig i bilen, og fortællingen om rejseformen som værende rolig og idyllisk matcher ikke virkeligheden.
Så kan man rejse gennem Europa med tog med børn på tre og otte år? Selvfølgelig kan man det. Alt løser sig undervejs. Men turen er ikke bare afslapning. Den kræver årvågenhed, fart i benene og evnen til at acceptere forsinkelser og ændringer. Den er både en oplevelse og en udfordring.
Måske er konklusionen egentlig meget enkel: Det er muligt – og endda fint – at tage toget gennem Europa med små børn. Men det er en rejseform, man skal vælge med åbne øjne og gode løbesko. Og så skal man glæde sig over, at medrejsende og personale er flinke mennesker, der hjælper, når det virkelig gælder.
VEJRET. Vejret viser stadig tænder. Et svagt lavtryk ligger nærmest stille over Danmark og holder fast i fugtig og ustabil luft, der især fredag kan udløse kraftige lokale byger med risiko for skybrud, hagl og torden.
DMI har derfor udsendt et varsel om risiko for lokale skybrud, som gælder store dele af landet frem til fredag aften. Bygerne er meget lokale, og der vil derfor være store forskelle på, hvor meget regn der falder – selv inden for korte afstande.
Et skybrud er defineret ved mindst 15 millimeter regn på under en halv time, og fredag er der risiko for mellem 15 og helt op til 30 millimeter i enkelte byger.
Dagen begynder forholdsvis roligt med tågebanker og kun få lokale byger. Men som dagen skrider frem, vil bygerne tage til i styrke og omfang. På grund af den svage vind bevæger bygerne sig langsomt, og det betyder, at nogle områder kan blive særligt hårdt ramt af de kraftige regnskyl, hagl og torden.
Bygerne forventes at stilne af i løbet af fredag aften, og natten til lørdag vil der først være klart vejr flere steder, inden tågen igen lægger sig over landet, især i det centrale Jylland.
Sådan bliver weekenden
Lørdag vil den østlige del af landet opleve enkelte kraftige byger med risiko for torden, men også perioder med sol. Jylland får derimod mest skyet og overvejende tørt vejr, dog kan Østjylland få byger sidst på dagen. Temperaturerne forventes at nå mellem 18 og 23 grader, med svag til jævn vind fra vest og sydvest.
Søndag byder derimod på skyet vejr med udbredt regn eller byger i hele landet, samtidig med at vinden tiltager fra sydvest. Temperaturen vil derfor falde til mellem 16 og 20 grader.
Blæsende start på næste uge – bedre vejr i sigte
Ugen starter roligt mandag med lidt sol og enkelte byger, men allerede tirsdag vil et kraftigt lavtryk passere Danmark fra vest. Det betyder, at tirsdag bliver præget af regn og kraftig blæst – op til hård kuling fra vest med kraftige vindstød. Lokalt i vest og nord kan vindstødene måske nå stormstyrke.
Der er dog også håb i horisonten. Fra torsdag ventes en højtryksryg at nærme sig Danmark fra vest, og det betyder mere stabilt vejr med tørvejr, aftagende vind og gode solchancer i sidste halvdel af næste uge.
POLITIK. Når danske borgere besøger deres praktiserende læge, sker det normalt uden, at der direkte skal penge op af lommen. Princippet om fri og lige adgang til sundhedsydelser er nemlig en af hjørnestenene i den danske velfærdsmodel. Men dette princip er nu kommet under debat, efter at et netværk af lægehuse under navnet »Lægerne Danmark« nogle steder i landet – heriblandt i Esbjerg – har åbnet op for, at patienter mod betaling kan få adgang til hurtigere lægetider samme dag. Her tilbydes patienter konsultationer uden ventetid mod en betaling på op mod 750 kroner per konsultation.
Det har medført en debat, der rækker langt ud over lokalområdet. Flere steder i landet har praksissen skabt både forundring og bekymring, og kritikken handler især om, hvorvidt ordningen risikerer at skabe en forskel mellem patienter med økonomiske ressourcer og patienter uden. En af dem, der er stærkt bekymret over udviklingen, er den konservative byrådspolitiker fra Fredericia, Kirsten Hassing Nielsen, der samtidig er kandidat til regionsrådet. Hun rejste selv debatten med et opslag på sin Facebook-profil, hvor hun skrev, at betaling for almindelige lægekonsultationer risikerer at føre det danske velfærdssystem ud på et »skråplan«.
»Jeg synes først og fremmest, at det underminerer hele tanken med vores velfærdssystem,« siger Kirsten Hassing Nielsen og fortsætter:
»Velfærdssystemet er bygget op omkring idéen om fri og lige adgang til alle. Når praktiserende læger tilbyder konsultationer mod betaling, risikerer vi at blande interesser og ansvar sammen på en uhensigtsmæssig måde. Det kan føre til, at lægerne begynder at prioritere patienter, der betaler ekstra.«
Hun ser især en konkret risiko for, at økonomiske interesser kan komme til at veje tungere end lægernes offentlige forpligtelser. Ifølge Kirsten Hassing kan denne praksis føre til en situation, hvor patienter, der kan betale, vil modtage mere attraktive tider end dem, der ikke har mulighed for at lægge penge på bordet.
»Hvis læger får blod på tanden og tilbyder konsultationer mod betaling, kunne man forestille sig, at patienter med penge får mere attraktive tider eller kommer hurtigere til. Det ville være et skred væk fra princippet om, at alle har lige adgang til sundhedsydelser,« forklarer hun.
Kirsten Hassings bekymring handler derfor ikke alene om lægernes praksis isoleret set, men om at sætte et bredere perspektiv på problemstillingen. Ifølge politikeren er det vigtigt at være opmærksom på den grundlæggende problematik – sammenblandingen mellem offentlige forpligtelser og private interesser – som potentielt kan opstå på flere af velfærdssamfundets områder.
For at gøre det tydeligt, hvordan interessekonflikter kan opstå, nævner hun folkeskolen som et eksempel. Folkeskolen bygger, ligesom sundhedsvæsenet, på princippet om lige adgang og offentlig finansiering. Her peger Kirsten Hassing på, at der kunne opstå uklarheder, hvis en lærer eksempelvis begyndte at tilbyde privat ekstraundervisning ved siden af sit offentlige job.
»Så ville man hurtigt stå i en situation, hvor det blev svært at skelne mellem det offentlige ansvar og private interesser,« siger byrådspolitikeren og fortsætter:
»De ansatte i det offentlige har jo netop en kerneopgave, som består i at betjene alle borgere lige og på offentlige vilkår. Hvis den opgave begynder at overlappe med private tilbud, risikerer vi en situation, hvor interessen og fokus flytter sig fra det offentlige ansvar til en privat økonomisk gevinst.«
Hun henviser i den forbindelse til debatter, der tidligere har udspillet sig i andre sektorer, eksempelvis retssystemet, hvor ansatte dommere har haft private bijob sideløbende med deres offentlige hverv. Også her opstod en offentlig debat omkring, hvordan man sikrer en klar skillelinje mellem offentlig opgavevaretagelse og private interesser. Kirsten Hassing mener derfor, at det er afgørende, at politikere tidligt sætter grænser for, hvor sammenblandingen mellem offentlige og private aktiviteter skal gå.
»Hvis ikke vi sætter tydelige rammer, risikerer vi en situation, hvor princippet om, at det offentlige tilbud altid er ligeværdigt, kommer under pres,« siger hun.
Debatten om lægernes mulighed for at tilbyde betalte konsultationer er da også allerede nået til et politisk niveau, hvor både regioner og Folketinget forventes at tage sagen op til nærmere diskussion. Region Syddanmark har allerede meldt ud, at man vil undersøge, om praksissen overhovedet er i overensstemmelse med gældende regler for praktiserende læger.
Ifølge Kirsten Hassing Nielsen skal en dialog med lægernes organisationer ligeledes være et naturligt første skridt.
»Som jeg forstår det, er sagen allerede bragt videre til regionerne, og der skal sandsynligvis være en dialog med organisationer som eksempelvis Lægerne Danmark. Og hvis det viser sig nødvendigt, kan det jo også blive relevant at se på lovgivningen,« siger Kirsten Hassing Nielsen, som understreger, at hun ikke har indsigt i den konkrete politiske proces, men mener, at der bør handles hurtigt for at undgå, at praksissen breder sig yderligere.
Den konservative politiker advarer samtidig mod, hvad hun betegner som en potentiel opdeling af det danske sundhedsvæsen i et »A- og et B-hold«, hvor patienternes økonomiske ressourcer i højere grad kan blive afgørende for den behandling, de får.
»Hvis patienter med bedre økonomiske ressourcer kan komme foran i køen, underminerer vi det grundlæggende princip om, at sundhedsvæsenet skal være lige tilgængeligt for alle. Jeg ved godt, der allerede findes ordninger via arbejdspladser og lignende, men det her ville være et langt større skred,« lyder hendes bekymring.
Men hvor Kirsten Hassing tydeligt fremhæver risikoen ved at lade pengepungen afgøre, hvem der får hurtig adgang til lægehjælp, anerkender hun samtidig, at sagen ikke kun er sort og hvid. Hun ser også nuancerne i modargumenterne, der handler om, at betaling for hurtigere lægetider kan være en ekstra mulighed for nogle patienter, uden nødvendigvis at påvirke det offentlige tilbud.
For hende er grænsen dog allerede passeret. Det afgørende spørgsmål er derfor, hvordan man fremover kan garantere, at betalingsordninger ved siden af det offentlige tilbud ikke yderligere skubber til det fundamentale princip om lighed i sundhedssystemet.
»Det kan godt være, det ikke direkte påvirker det offentlige tilbud lige nu, men hvordan sikrer vi os, at det ikke sker senere? Mit problem er, at hele idéen om et velfærdssamfund netop handler om, at adgangen skal være uafhængig af penge og fri for alle,« siger Kirsten Hassing Nielsen.
Hun beskriver sit eget politiske ståsted som konservativ med en grundlæggende respekt for individets frihed til at vælge, også når det gælder private sundhedstilbud. Kirsten Hassing understreger imens, at der i denne sag findes en afgørende forskel mellem frit valg og et offentligt system, hvor alle skal behandles ens.
»Jeg går generelt ind for det frie valg, og at man skal have mulighed for at søge hjælp der, hvor man ønsker det. Men her taler vi om en etableret offentlig ordning med praktiserende læger, og det er noget andet. Jeg ser en risiko for sammenblanding, som jeg mener, vi bør undgå,« siger hun.
Det er da også hensynet til denne balance mellem individets frihed og princippet om lige adgang, der har fået Kirsten Hassing til at gøre debatten om betalte lægekonsultationer til et af sine kerneområder frem mod regionsrådsvalget. For hende handler det ikke alene om en enkeltstående diskussion, men om en bredere samtale om, hvordan man politisk bedst sikrer, at velfærdssamfundets fundament fortsat hviler solidt på princippet om lige adgang.
Som kandidat til regionsrådet lover hun derfor at følge udviklingen tæt og sætte emnet højt på dagsordenen. Hun ønsker blandt andet at man kunne indlede en dialog med centrale aktører inden for sundhedsområdet, herunder patientforeninger og de faglige organisationer. Formålet med dialogen er ifølge politikeren klart; den skal sikre, at princippet om lige adgang bliver styrket og ikke svækket i fremtidens sundhedsvæsen.
»Jeg tror, vi skal have en fælles drøftelse af, hvordan vi fortsat kan sikre en lige adgang til sundheden. Vi skal undgå at skabe unødvendige barrierer for dem, der har færre ressourcer,« siger Kirsten Hassing.
Ifølge hende er det især vigtigt, at alle aktører – fra læger til politikere og patientforeninger – bidrager med perspektiver, som kan være med til at sikre et robust og ensartet offentligt sundhedstilbud, der fortsat bygger på princippet om lige adgang til hjælp, uanset økonomisk baggrund.
»Der er stadig meget at gøre, og der ligger også et fælles ansvar hos os som politikere for at skabe dialogen med dem, der kender problemerne bedst. Det handler både om at forstå deres perspektiver, men også om at gøre det klart, hvor vi politisk ønsker at trække linjerne,« lyder det fra den konservative politiker.
En afsluttende central pointe for hende er, at den nuværende betalingsordning, som nogle læger betegner som et supplement, efter hendes mening er en fejlfortolkning af situationen. For Kirsten Hassing Nielsen handler det om at sikre, at offentlige og private tilbud klart og tydeligt bliver adskilt.
»Jeg mener ikke, at betalte konsultationer kan betegnes som et supplement. For mig at se handler det om at holde tingene adskilt. Det her er noget helt andet, og det skal holdes helt klart adskilt fra det offentlige tilbud,« siger hun og understreger, at hun vil arbejde aktivt for at få trukket denne grænse endnu skarpere op.
Kirsten Hassing Nielsen ser således debatten som et spørgsmål om mere end konsultationspriser og ventetider. Hun ser det som et spørgsmål om selve det værdimæssige fundament under det danske sundhedsvæsen. Det handler, ifølge hende, om hvorvidt lighedsprincippet kan opretholdes i en fremtid, hvor både økonomi og forventninger til sundhedssystemet er under konstant forandring.
I arbejdet med at finde alle de skibsjournaler, der er blevet afleveret til Rigsarkivet, er der også dukket en lang række andre ellers ukendte arkivalier frem. Det er bl.a. skibsdagbøger, som beskriver danske søfolks hverdag under sejl og i fremmede havne. Foto: Julie Avery, Rigsarkivet
LEDER. Danmark står med et voksende problem. Ikke bare fordi vi mangler læger, sygeplejersker, håndværkere og ingeniører – de fag, som alle kan blive enige om, er livsnødvendige for samfundets umiddelbare funktion. Problemet er også, at vi kollektivt har besluttet os for, at humaniora ikke længere er vigtigt. Vi skruer ned, indskrænker, undervurderer og nedprioriterer. Og det er en farlig kurs.
Humaniora er ikke bare studiet af støvede bøger, glemt historie eller unyttige filosofiske tanker. Humaniora er hele fundamentet for vores evne til at forstå os selv og det samfund, vi lever i. Det er kilden til kritisk tænkning, refleksion og evnen til at navigere i en verden, der bliver mere kompleks for hver eneste dag.
Når vi skruer ned for de humanistiske uddannelser, gør vi Danmark fattigere. Ikke nødvendigvis økonomisk fattigere her og nu, men fattigere på ånd, forståelse og på evnen til at se verden fra flere vinkler. Det er denne rigdom – en rigdom, der findes i nuancerne, i kulturen, i sproget og i historien – der risikerer at blive sat over styr, hvis vi fortsætter ned ad den vej, vi er slået ind på.
Forståelsen af manglen på ingeniører og sygeplejersker er ikke forkert. Det er heller ikke forkert at sikre gode vilkår og opbakning til håndværkere og faglærte. Men det må aldrig ske på bekostning af en hel vidensgren, som vi ikke umiddelbart kan måle i kroner og ører eller anvende direkte i produktionen.
Problemet opstår, når vi lader det ene perspektiv skygge totalt for det andet. Når samfundsøkonomisk relevans bliver eneste målestok, og når humaniora reduceres til en luksus, som samfundet kun har råd til i gode tider. Når vi siger til unge mennesker, at deres passion for historie, filosofi, sprog og kultur ikke længere er noget værd.
Vi ser allerede konsekvenserne. Unge fravælger humaniora. De studerende bliver færre, og uddannelserne bliver reduceret til skygger af sig selv. Om få år kan vi stå med et samfund, der har glemt værdien af kritisk tænkning og refleksion, fordi vi ensidigt fokuserede på her-og-nu behov frem for at investere langsigtet.
Vi må spørge os selv, hvilket samfund vi ønsker. Et samfund, hvor alt måles i produktivitet, eller et samfund, der også anerkender værdien af at forstå vores historie, kultur og hinanden? Svaret burde være indlysende.
Hvis vi glemmer humaniora, mister vi også vores evne til at forstå, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Det vil gøre os til et fattigere, dummere og mere endimensionelt samfund. Og det kan Danmark ikke være tjent med.
FINANS. Der bliver ikke opbakning fra Middelfart Sparekasse, hvis Nordfyns Bank fastholder planerne om en fusion med Fynske Bank. Det slår sparekassens topchef, Martin Baltser, fast over for erhvervsmediet Finans.
I stedet ønsker Middelfart Sparekasse, som i juni købte cirka 25 procent af aktierne i Nordfyns Bank, selv at fusionere med den nordfynske bank.
»Middelfart Sparekasse ønsker ikke at veksle en betydelig aktiepost i Nordfyns Bank til en eventuelt mindre aktiepost i en ny bank,« siger Martin Baltser til Finans.
»Derimod ønsker vi at indgå i reelle fusionsforhandlinger med Nordfyns Bank, når den nuværende proces er afsluttet, – altså dialogen mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank,« uddyber han.
Fusionsplanerne mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank blev oprindeligt offentliggjort i maj med ambitionen om at skabe »Fyns stærkeste og mest attraktive bank« under navnet Fynske Bank. Men allerede inden den første ekstraordinære generalforsamling skulle afholdes i juni, stod det klart, at der ikke var opbakning fra nok aktionærer, og generalforsamlingen blev aflyst.
En af de væsentligste årsager var, at storaktionæren SJF Bank, som ejede cirka 25 procent af aktierne i Nordfyns Bank, meddelte, at de ikke ville støtte fusionen. Middelfart Sparekasse har siden købt SJF Banks aktier.
I starten af juli præsenterede Fynske Bank og Nordfyns Bank en opdateret fusionsaftale. Her hævede man ombytningsforholdet, så aktionærerne i Nordfyns Bank blev tilbudt 3,5 aktier i Fynske Bank for hver aktie i Nordfyns Bank – en stigning på 0,8 aktier i forhold til det oprindelige tilbud.
Men Middelfart Sparekasse står altså fast på sit nej. Dermed tegner der sig igen et nederlag for de banker, som ønsker at fusionere.
Ifølge Finans gør Martin Baltser det klart, at han og Middelfart Sparekasse kommer til at stemme nej til fusionen, hvis Nordfyns Bank fortsætter processen med Fynske Bank.
VEJRET. Efter en tirsdag, der starter relativt roligt med enkelte solstrejf og få byger, står især Vest- og Sydvestjylland nu over for et kraftigt vejrskifte i løbet af eftermiddagen og aftenen.
Ifølge DMI skyldes det, at et lavtryk, som lige nu befinder sig omkring Stockholm, bevæger sig mod sydvest og i eftermiddag når Skagerrak. Herfra forventes det at placere sig over Danmark og give anledning til kraftig regn og skybrudslignende forhold i Vest- og Sydvestjylland allerede fra sidst på eftermiddagen og særligt i nattetimerne.
DMI har derfor udsendt et varsel om kraftig regn og lokale skybrud langs den jyske vestkyst og i det sydvestlige Jylland. Der forventes mellem 30 og 50 millimeter nedbør i løbet af det kommende døgn, men med store lokale udsving. Nogle steder kan der falde under 30 millimeter, mens andre områder kan blive hårdere ramt med op til eller måske over 50 millimeter. Lokalt i Sydvestjylland er det endda muligt, at nedbørsmængden når helt op omkring 80 millimeter.
Onsdag og torsdag forventes det omskiftelige og regnfulde vejr at fortsætte i store dele af landet, og også vinden vil være mærkbar. De kommende dage vil derfor være præget af regnbyger og ustadigt vejr over store dele af Danmark.
For de danskere, der ønsker sig mere stabilt og solrigt vejr, er Bornholm det bedste bud. Ifølge DMI vil Bornholm det meste af ugen leve op til sit tilnavn “Solskinsøen” med væsentligt pænere vejr end resten af landet.
DMI minder om, at et skybrud defineres som mere end 15 millimeter regn på 30 minutter, mens kraftig regn defineres som mere end 30 millimeter regn på et døgn eller mindre.
Borgere i de berørte områder opfordres derfor til at holde sig løbende opdaterede via DMI’s varsler og tage de nødvendige forholdsregler.
STUDIE. Mandag morgen har 4.415 håbefulde ansøgere modtaget den gode nyhed om en studieplads på Syddansk Universitet (SDU). Men samtidig med glæden melder SDU også om et lidt lavere optag end sidste år. Det skyldes først og fremmest universitetets øgede fokus på højere adgangskrav og kvalitet frem for kvantitet.
Det samlede antal tilbudte studiepladser på SDU er således faldet med 229 i forhold til sidste år, hvilket ifølge universitetet selv er et led i bestræbelserne på at skabe bedre læringsmiljøer og en højere kvalitet i uddannelserne.
Prorektor på SDU, Helle Waagepetersen, forklarer:
»At vi tilbyder lidt færre pladser i år, er i overensstemmelse med de tiltag, vi har indført for at sikre endnu bedre læringsmiljøer og højere kvalitet i uddannelserne. Vi har skærpet adgangskravene og sigter efter det gode match mellem studerende og studie. Det skaber bedre forudsætninger for trivsel og faglig udvikling – og i sidste ende flere dygtige dimittender.«
Rekordmange optaget via kvote 2
En af årets tydelige tendenser er den markante stigning i antallet af studiepladser tilbudt via kvote 2. Her er antallet steget med hele 18 procent i forhold til sidste år, mens kvote 1-optaget, baseret på karaktergennemsnit, er faldet med 14 procent. Det skyldes ikke mindst det generelle karakterkrav på 7,0, som SDU allerede indførte sidste år.
Dermed afspejler universitetets optag også en generel udvikling i retning af en mere helhedsorienteret vurdering af ansøgernes kompetencer fremfor alene at kigge på karakterer.
Sundhedsvidenskab i fremgang
Når man zoomer ind på de forskellige fakulteter, er der især vækst at spore på de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Her har SDU oplevet en stigning på ni procent i antallet af tilbudte pladser. Den nye psykologiuddannelse i Esbjerg har i høj grad bidraget til denne positive udvikling, ligesom også medicinstudiet i Odense har optaget lidt flere studerende end tidligere.
Også på naturvidenskab er der små, men positive takter med en vækst på to procent i forhold til sidste års optag.
Humaniora hårdest ramt
På humaniora oplever man derimod et markant fald på 23 procent. De klassiske humanistiske fag som dansk, historie og filosofi har oplevet lavere søgning, samtidig med at færre ansøgere opfylder de skærpede adgangskrav. Også ingeniøruddannelserne oplever en nedgang på 11 procent samlet, selvom enkelte uddannelser som civilingeniør i mechatronics er i markant vækst med over 50 procent flere tilbudte studiepladser i år.
Esbjerg går kraftigt frem – Kolding og Sønderborg tilbage
Ser man på SDU’s forskellige campusser, træder Esbjerg tydeligt frem med en vækst på hele 74 procent sammenlignet med 2024. Denne udvikling skyldes først og fremmest interessen for den nye psykologiuddannelse i byen.
Omvendt har Kolding og Sønderborg oplevet fald på henholdsvis 26 og 10 procent på grund af færre kvalificerede ansøgere. Campus Odense oplever en moderat tilbagegang på fem procent.
Små ændringer blandt internationale studerende
Antallet af optagne internationale studerende ligger stadig højt på SDU, men antallet af tilbudte pladser til studerende fra EU samt Norge og Island er faldet en smule sammenlignet med sidste år. Antallet af optagne fra lande uden for EU er dog uændret.
Trods den samlede nedgang i studiepladser er Helle Waagepetersen tilfreds med resultatet:
»Vi glæder os over, at vi også i år har tiltrukket mange dygtige og motiverede ansøgere til vores uddannelser – og at vi har kunnet tilbyde studiepladser til næsten lige så mange som sidste år, selvom vi har skærpet adgangskravene.«
Hun understreger, at SDU står stærkt i en tid med færre unge og øget konkurrence, og hun ser frem til at byde velkommen til en ny årgang, som får mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Ansøgere, der har fået tilbudt en studieplads, skal huske at takke ja senest den 4. august via universitetets digitale selvbetjening på optag.sdu.dk.
Skulle man ikke have fået en studieplads endnu, er det stadig muligt at ansøge via ledigepladser.sdu.dk.
BUSINESS. Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA har mødt hård kritik fra dansk erhvervsliv. Men fra Europa-Parlamentet lyder der nu også optimistiske toner.
Det er den konservative EU-parlamentariker Niels Flemming Hansen, der i en kommentar til aftalen hæfter sig ved, at der trods alt er blevet skabt klarhed og stabilitet omkring fremtidens handel mellem EU og USA.
»Endelig får vi noget forudsigelighed,« skriver Niels Flemming Hansen på sin LinkedIn-profil og fortsætter:
»Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA giver nu dansk og europæisk erhvervsliv den stabilitet og forudsigelighed, som vi i lang tid har savnet.«
Niels Flemming Hansen anerkender, at aftalen langtfra er perfekt og understreger, at man bør se aftalen som en form for »skadesbegrænsning« snarere end en egentlig sejr:
»Vi må ikke tage fejl: Dette er først og fremmest skadesbegrænsning.«
Den konservative EU-politiker opfordrer samtidig til, at EU nu fortsætter arbejdet med at styrke det europæiske handelsfællesskab yderligere. Det er nødvendigt, mener han, at man ikke læner sig tilbage, men tværtimod arbejder målrettet videre med at indgå nye handelsaftaler og styrke det indre marked i EU.
»Europa skal stå stærkt og på egne ben. Vi kan og skal ikke være afhængige af, hvem der sidder i Det Hvide Hus,« understreger han.
Handelsaftalen, der blev offentliggjort søndag, indebærer blandt andet en 15 procent told på europæiske varer, som importeres til USA. Det har fået Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, til at advare om store konsekvenser for danske eksportvirksomheder.
Dansk Industri kalder aftalen »urimelig, men nødvendig« og påpeger, at det amerikanske initiativ vil gøre eksport til det store amerikanske marked dyrere og mere besværlig for danske virksomheder.
Mens Dansk Industri især fremhæver de negative konsekvenser, lægger Niels Flemming Hansen vægten på de muligheder, aftalen kan åbne op for i forhold til at styrke den europæiske samhandel internt. Europa-Parlamentarikeren ser aftalen som en anledning til at få udbygget og konsolideret det europæiske samarbejde.
Den indgåede handelsaftale mellem EU og USA markerer dermed en skillevej, hvor europæiske politikere og erhvervsliv må vælge, hvordan man bedst tackler de nye udfordringer og muligheder på tværs af Atlanten.
STUDIE. For mange unge mennesker er sommeren synonym med nye begyndelser. Tusinder har netop modtaget beskeden om, at de er optaget på deres drømmeuddannelse, og at et nyt livskapitel begynder. Men begejstringen varer sjældent længe, før virkelighedens praktiske udfordringer melder sig. En af de største er boligjagten – og netop dén jagt er blevet stadig mere krævende.
En frisk analyse fra Finans Danmark viser, at situationen er særligt vanskelig i landets største studiebyer. I Odense, Aarhus, Aalborg, København og Frederiksberg er det således blevet en tung økonomisk udfordring at finde en bolig, hvor SU’en kan række.
I Odense, hvor tusindvis af unge hvert år slår sig ned for at studere på Syddansk Universitet, Erhvervsakademiet Lillebælt og andre uddannelsessteder, viser analysen, at en mindre ejerlejlighed på 50 kvadratmeter nu koster omkring 1,3 millioner kroner. Det er en stigning på cirka 51.000 kroner siden sidste år. Og ønsker man at eje en sådan lejlighed, ligger de månedlige udgifter i Odense på cirka 8.300 kroner – hvilket altså overskrider den månedlige SU på 7.086 kroner før skat.
Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, peger på, at denne udvikling gør ejerboligmarkedet vanskeligt tilgængeligt for studerende:
»Udvalget af mindre ejerlejligheder i studiebyerne er ret begrænset. Samtidig er der mange, der er interesserede i netop den type bolig – både singler, førstegangskøbere, ældre og ikke mindst studerende. Det kan være med til at presse priserne op,« siger han.
Men er løsningen så en privat lejebolig? Her ser tallene umiddelbart lidt bedre ud. I Odense kan man få en privat lejebolig på 50 kvadratmeter for omkring 5.400 kroner om måneden – stadig under SU-satsen. Men selv om økonomien måske kan hænge sammen, så kan man hurtigt blive fanget af ventelister og lange køer. Derfor vælger mange at søge efter en almen studiebolig, hvor priserne typisk er lavere. Men ventetiden kan være lang. I Odense må man regne med mindst to måneders ventetid, særligt i perioden omkring studiestart.
Situationen på Fyn kan virke udfordrende, men vender man blikket mod hovedstaden, bliver udfordringen endnu mere udtalt. På Frederiksberg overstiger de månedlige udgifter til en ejerlejlighed på 50 kvadratmeter hele 15.000 kroner – mere end dobbelt op i forhold til SU-beløbet. Og selv i Aalborg, som er den billigste af de store studiebyer, løber ejerudgifterne op i cirka 7.600 kroner per måned.
»At komme ind på en uddannelse er en stor og spændende dag for mange – det markerer starten på et nyt kapitel. Men for mange starter også boligjagten, og det kan være svært at finde noget tæt på studiet, som er til at betale. Mange håber i stedet på at få en almen- eller studiebolig, men ventetiderne er ofte lange – især hvis man ønsker at bo centralt eller tæt på sit studie,« understreger Peter Jayaswal.
En anden markant udfordring for studerende, der drømmer om at købe egen bolig, er det stærkt begrænsede udbud af små ejerlejligheder. I øjeblikket udgør ejerlejligheder på op til 50 kvadratmeter kun hver tiende bolig på markedet i de fem store studiebyer. Konkret betyder det, at der lige nu kun er 20 mindre ejerlejligheder til salg i Odense, mens Aarhus topper listen med 127 ledige lejligheder i samme kategori.
For at løse problemet foreslår Finans Danmark, at der arbejdes politisk for at få bygget flere små boliger, som kan matche efterspørgslen blandt studerende og enlige.
»Der er et tydeligt behov for at få bygget flere mindre boliger. I Finans Danmark har vi tidligere foreslået, at man fjerner de lokale krav om minimumsstørrelser i nybyggeri, så det bliver nemmere at opføre flere mindre boliger,« siger Peter Jayaswal.
Mens den politiske debat fortsætter, og de studerende søger efter tag over hovedet, står ét klart tilbage: For tusindvis af unge i Odense og landets øvrige store studiebyer kræver boligjagten langt mere end blot et brev om optagelse – det kræver både tålmodighed, held og økonomisk fleksibilitet.
ÆLDRE. Mens natten langsomt sænker sig over de fynske plejehjem, træder en stilhed frem. Det er timerne, hvor mange af os slukker lyset og finder hvile. Men for en stor del af de ældre beboere er natten en tid med usikkerhed, uro og behov for hjælp. Hvor hurtigt hjælpen kommer, afhænger af, hvor på Fyn man har sit plejehjemsværelse.
En ny omfattende undersøgelse, som Vive har lavet for Ældre Sagen og FOA, sætter nemlig tydelige tal på, hvor mange beboere hver enkelt medarbejder skal passe på landets plejehjem. Og de viser, at der er betydelige forskelle mellem de fynske kommuner Nyborg, Svendborg og Odense – særligt om natten.
I Nyborg er nattevagten på en helt almindelig hverdag ansvarlig for at passe 24,1 beboere alene. I weekenden stiger belastningen endnu mere – her skal en medarbejder i Nyborg passe hele 28,4 beboere i de mørke timer. Det betyder, at nattevagten nærmest bliver en ensom mission, hvor medarbejderens opmærksomhed og ressourcer konstant er spændt til bristepunktet.
I Svendborg tegner undersøgelsen et anderledes, mere skånsomt billede. Her har nattevagten i hverdagene ansvar for gennemsnitligt 19,8 beboere – stadig en betydelig opgave, men markant lavere end i Nyborg. I weekenden stiger antallet dog også her en smule, op til 24,1 beboere per medarbejder, men ligger fortsat væsentligt lavere end i nabokommunen mod nordøst.
Odense placerer sig mellem Nyborg og Svendborg. På en hverdag er nattevagten ansvarlig for gennemsnitligt 22,4 beboere, og i weekenden øges belastningen til 24,8 beboere per medarbejder. Stadig udfordrende forhold, men lidt bedre end Nyborg, selvom man ikke opnår Svendborgs lidt bedre tal.
Når lyset bryder frem, og dagvagterne overtager, er billedet et helt andet. Dagvagterne i Odense skal således tage sig af 3,3 beboere per medarbejder i hverdagene, mens Svendborgs tal er 3,2, og Nyborg lander på 3,7. Her ses mindre, men stadig betydelige forskelle kommunerne imellem.
Vicesekretær i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen, peger på, at disse geografiske forskelle skaber en stor ulighed i plejeniveauet, som er urimeligt og uværdigt:
»Det kan ikke være rigtigt, at postnummeret afgør adgangen til noget så grundlæggende som pleje og omsorg, den dag vi ikke længere kan selv. De ældre er stærkt svækkede, multisyge og afhængige af hjælp. Alligevel oplever vi, at selv de mest basale behov ikke opfyldes mange steder på grund af den ringe normering,« siger han.
Også hos FOA er man bekymret for udviklingen, hvor flere og flere ældre med komplekse behov skal passes af stadig færre medarbejdere. Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, peger på, at det handler om at gøre arbejdet attraktivt og mindske det enorme pres på medarbejderne:
»Vi kommer til at mangle tusinder af social- og sundhedsuddannede i fremtiden. Derfor er vi nødt til at gøre op med de her kritiske normeringer og sikre et sundere arbejdsmiljø og bedre uddannelse til medarbejderne,« siger hun.
Med rapporten bliver det således tydeligt, at en værdig alderdom stadig afhænger alt for meget af, hvilken kommune man bor i. For mens natten kan være lang og usikker i Nyborg, er den en anelse tryggere i Svendborg og Odense. Det er en virkelighed, der kalder på politisk handling og ansvar – inden nattens usikkerhed får lov at brede sig yderligere.
FORBRUGER. Jelly Strip XL, det populære, farverige slik, der sælges i specialbutikker landet over, kaldes nu tilbage. Årsagen er alvorlig nok til at vække bekymring hos danske børnefamilier.
Slikket, som ofte tiltrækker børn med sin fristende, geléagtige konsistens og klare farver, indeholder tilsætningsstofferne E407, E410 og E415. Disse stoffer kan få slikket til at svulme op i svælget, hvilket i værste fald kan udgøre en alvorlig kvælningsfare for især små børn.
Fødevarestyrelsen advarer derfor forbrugere mod at lade børn spise produktet og anbefaler alle, der allerede har købt slikket, enten at kassere det med det samme eller returnere det til butikken, hvor det er købt.
Tilbagekaldelsen gælder alle pakker Jelly Strip XL assorted med en nettovægt på 300 gram. Samtlige bedst-før datoer er omfattet af tilbagekaldelsen, så der er tale om en generel advarsel.
Ifølge Fødevarestyrelsen er produktet blevet solgt bredt ud i specialbutikker over hele Danmark, og det er disse butikker, der i samarbejde med myndighederne nu tilbagekalder produktet.
Forbrugerne opfordres til at tage advarslen alvorligt og fjerne slikket fra hjemmet, så risikoen for ulykker elimineres. Har man spørgsmål eller bekymringer, opfordres man til at tage kontakt til butikken, hvor produktet blev købt.
FERIETID. Juli er feriens store højsæson, og mens de fleste glæder sig over sol, strand og afslapning, er der nogen derhjemme, der lider i stilhed. Det er planterne, der trofast står i vindueskarmen eller på terrassen og venter på ejernes hjemkomst. Og selv om naboen måske lovede at vande, ja så er der ofte noget, der går galt i kommunikationen mellem plante og vikarierende vandmester.
Men ro på. Der er hjælp at hente hos Lone Eriksen fra Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø. Hun har viet en stor del af sit liv til at holde blomster og planter i live – også dem, som tilsyneladende har opgivet kampen.
Når man træder ind hos Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø, mødes man af en liflig duftsymfoni af roser, hortensia og friskt afskårne liljer. Butikken er en grøn oase midt i det ellers så travle byliv, hvor blomsternes sarthed og livskraft står i skarp kontrast til den noget mere kummerlige tilstand, mange af butikkens kunder møder derhjemme, når ferien er slut.
Lone Eriksen, butikkens indehaver, er en erfaren kender af netop disse skuffende hjemkomster, hvor forventningen om at se sin grønne plantesamling i blomstrende velstand brat punkteres af synet af slatne blade og gulnede stængler. Og netop dér er det, at Lone Eriksen træder ind i rollen som noget nær lokalområdets plantehvisker. Med et veltrænet øje og en dyb forståelse for planternes skjulte liv formår hun at stille en hurtig diagnose – og give en præcis anvisning på, hvad der skal gøres for at rette op på den grønne katastrofe, man måtte være kommet hjem til.
Lone Eriksen, indehaver af Gardenia Blomster i Erritsø. Foto: AVISEN
»Der kan være forskellige årsager til, hvorfor planterne ser så triste ud, når man kommer hjem fra ferie. Det kan være, du har haft naboen til at vande, og planterne så er blevet overvandet. Hvis det er tilfældet, skal man skynde sig at tage planten op, sætte den på noget krøllet avispapir eller nogle viskestykker, så vandet bliver suget fra. Derefter skal man sætte planten så lyst som muligt, men uden at den står direkte i brændende sol,« forklarer Lone Eriksen.
Hun siger videre, at der også kan være det modsatte problem – nemlig at planterne ikke har fået tilstrækkeligt med vand, fordi en glemsom nabo, trods gode intentioner, simpelthen har overset et hjørne eller en enkelt plante. Eller fordi man selv har undervurderet, hvor tørstige ens stueplanter faktisk kan blive, når temperaturen stiger, og hjemmet er ubeboet.
Men uanset hvor paradoksalt det end måtte lyde for enhver med bare et snert af grøn samvittighed, så er det ifølge Lone Eriksen faktisk nemmere at redde en tørstig plante end én, der har stået og druknet i velmenende nabohjælp.
»Det kan lyde lidt modsat, men overvanding er faktisk det værste, der kan ske for en plante. Mange tror, at planterne bare skal have rigeligt med vand, men det er ikke sandt. Det er lettere at få en tør plante på ret kurs end en, der har stået og sopper i vand i lang tid,« understreger hun.
Hvis problemet derimod er, at planten står helt knastør, har hun også en løsning klar. Og den kræver hverken magiske fingre eller hemmelige remedier – blot en spand vand og lidt tålmodighed. For netop tålmodighed er en dyd, når det gælder genoplivning af planter, som naturen eller naboens distraktion har efterladt i en ørkenlignende tilstand.
Lone Eriksen anbefaler, at man fylder spanden med kuldslået vand – helst tempereret regnvand, men vand fra hanen, som har fået lov at stå og tage stuetemperatur, kan også gå an – og derefter giver planten en dyb, forfriskende dukkert. Metoden er enkel, men den kræver føling med plantens behov og en vis nænsomhed:
»Hvis planten er tørret helt ud, skal man tage spanden med det kuldslåede vand og dyppe planten helt ned i. Man holder den dernede, indtil det begynder at boble. Er det en tykbladet plante som en sukulent, så skal man mærke, at den suger vand, men den må ikke drukne. En tyndbladet plante kan godt tåle en lidt grundigere dukkert,« siger Lone Eriksen med en ro, der vidner om, at hun har set de fleste slags plantekriser før.
Efter vandkuren anbefaler hun, at man giver planten ro og tid. Et til to døgn skal man vente, og iagttage, om ikke de slatne blade rejser sig og genfinder lidt af deres tidligere livsglæde. Der vil dog uundgåeligt være blade, der ikke kommer sig efter tørken – disse blade, som har taget den gule farve på sig som et uigenkaldeligt tegn på, at deres tid er forbi, må klippes af med en rolig hånd, for her er der intet at gøre:
»Gule blade bliver aldrig grønne igen, så her er saksen den eneste løsning,« siger Lone Eriksen med samme rolige sikkerhed, som en kirurg griber skalpellen.
Sommeren – særligt den sidste del af juli og starten af august – er højtid for kunder, der valfarter til Gardenia Blomster i Erritsø med alverdens planteproblemer. Ansigterne, som passerer butikkens tærskel, spænder fra det bekymrede til det nærmest sorgfyldte. De er netop vendt hjem til planter, der enten er blevet overøset med misforstået kærlighed i form af alt for rigelige vandmængder, eller som omvendt lider under en ubarmhjertig tørst, der aldrig blev stillet:
»Det er en klassisk sommersituation. Enten er planterne overvandet eller fuldstændig tørret ud. Og vi hjælper jo gerne med råd og vejledning, men vi tager dem ikke ind i butikken for at redde dem, for der kan nemt være lus eller sygdomme, som kan sprede sig,« siger hun.
Netop derfor anbefaler Lone Eriksen altid, at kunderne tager et godt kig på deres planter, inden de tropper op hos blomsterhandleren. For lige så vel som planter har behov for vand og lys, har de også behov for en kærlig, kritisk vurdering af deres helbredstilstand. Og skulle der vise sig at være mistanke om ubudne gæster i form af lus, meldug eller andre sygdomme, opfordrer Lone Eriksen folk til at ringe først og få vejledning over telefonen, fremfor at risikere at brede smitten ud til butikkens sunde og raske planter.
Udenfor kan vejret også have sin pris. Juli måned har budt på dramatiske nedbørsmængder, og det har sat sine tydelige spor på altankasser, krukker og bede. De heftige sommerbyger, der indimellem har fået danske sommerdage til at minde mere om tropiske regnskyl end lune skandinaviske eftermiddage, har efterladt en del planter med både våde fødder og knækkede stængler. Her er fremgangsmåden ikke meget anderledes end indenfor, selv om det måske virker mere dramatisk, når regnen først hamrer mod blomster og blade, som om skyerne har besluttet sig for at teste planternes udholdenhed.
»Man skal sørge for hurtigt at få hældt alt det overskydende vand væk. Har planterne stået længe og soppet, kan man plante dem om med tørt jord og eventuelt lægge noget leka i bunden, så drænet bliver bedre. Og hvis planterne er blevet slået i stykker af regnen, kan man forsøge at tage skud af dem, hvis ikke de allerede er tørret helt ind. Men grundlæggende er det faktisk lige så nemt eller svært at redde en udendørsplante som en indendørs,« forklarer Lone Eriksen med en indlevelse, der ikke er til at tage fejl af.
Hendes stemme og erfaring afslører tydeligt, at hun har set det meste i sin blomsterkarriere – fra planter, der er blevet overset på skyggesiden af terrassen, til dem, der har taget så meget vand ind, at man skulle tro, de var blevet placeret midt i Lillebælts dybeste punkt.
Derfor er det også med en oprigtig interesse og en tydelig passion, at Lone Eriksen afslutningsvis råder sine kunder til at tage kontakt, hvis tvivlen opstår. Enten ved at ringe eller sende et billede af planten, som kan give et klart udgangspunkt for hendes ekspertrådgivning. Og har man mod på det, er man naturligvis også velkommen til at lægge vejen forbi Gardenia Blomster på Gl. Landevej, hvor hun og hendes kolleger står klar til at hjælpe med gode råd og praktisk vejledning, inden planten og dermed også glæden er helt tabt.
For Lone Eriksen handler det i sidste ende om langt mere end blot at redde en plante fra døden. Det handler i høj grad om at bevare den særlige ro og dybe tilfredshed, der følger med at se sine planter trives og blomstre. Det er den stille glæde over at genskabe forbindelsen til naturens enkle magi, der så nemt kan forsvinde i feriens fravær. Det handler, kort sagt, om livsglæde – både for mennesker og planter.
SOMMER. Den 25. juli er det World Drowning Prevention Day, eller Drukneforebyggelsesdag, som det lidt mere prosaisk hedder på dansk. Over hele kloden sættes der fokus på at undgå drukneulykker, og herhjemme er det TrygFondens kystlivreddere, der løfter fanen højt og minder os om betydningen af at lære vores børn at begå sig trygt i vand.
Hvert eneste år rammes danske familier af tragiske drukneulykker ved landets kyster. Ulykker, der ofte kunne have været undgået, hvis den grundlæggende fortrolighed med vand havde været større. Derfor opfordrer TrygFondens kystlivreddere nu forældre til at gribe dagen som en anledning til at lege med deres børn i vandet, uanset om det er ved stranden eller i svømmehallen. For det handler først og fremmest om at skabe en tryg og sikker relation til vandet fra børnene er helt små.
»Der er mange, som bader ved de danske strande om sommeren eller rejser sydpå til varme himmelstrøg og swimmingpools. Derfor er det essentielt, at både børn og voksne føler sig trygge og kan håndtere udfordringer i vandet,« siger Torben Rehder fra TrygFonden Kystlivredning.
Torben Rehder forklarer videre, hvordan man gennem enkle, men effektive øvelser kan træne vigtige færdigheder i vandet. En af de mest basale – og potentielt livsvigtige – færdigheder er evnen til at flyde på ryggen. At kunne flyde giver nemlig muligheden for at bevare roen og spare på kræfterne, hvis man kommer ud på dybere vand, end man havde planlagt.
»At kunne flyde på ryggen er faktisk noget, selv de helt små kan lære. Det kan gøres til en leg, hvor børnene for eksempel konkurrerer med mor og far om, hvem der kan holde sig flydende længst tid. Det er ikke snyd at bruge armene, hvis man synes, det er svært at holde balancen helt stille,« siger Torben Rehder med et smil, der understreger, at sikkerhed i vandet både kan være lærerigt og sjovt.
Men det er ikke kun kunsten at flyde, der er god at mestre. Evnen til at træde vande er lige så væsentlig, forklarer livredderen:
»At træde vande betyder, at du sidder oprejst i vandet, sparker skiftevis med benene og laver store cirkler med armene foran dig. Det kan gøre forskellen på at bevare roen og bruge for mange kræfter, hvis man pludselig befinder sig ude på dybt vand.«
Disse øvelser kan man både praktisere ved stranden, når solen skinner, og i svømmehallen, hvis vejret viser sig fra sin mindre charmerende side. Og skulle man mangle inspiration til at komme i gang, står livredderne klar til at hjælpe. Ved TrygFondens livreddertårne på strandene er det muligt at få udleveret et aktivitetshæfte fyldt med sjove og lærerige vandlege, tilpasset forskellige aldersgrupper.
»Vi har også opstillet miniudgaver af vores livreddertårne i flere end 70 svømmehaller rundt om i landet. Her finder man livredderudstyr, der frit kan bruges, samt masser af inspiration til leg og livredningsøvelser,« fortæller Torben Rehder.
Og skulle man være langt fra både strand og svømmehal, findes der stadig råd. TrygFondens hjemmeside Respektforvand.dk rummer både kort over badesteder med livreddertårne og masser af øvelser, man kan lave med sine børn for at styrke deres vandsikkerhed.
For som Torben Rehder påpeger, handler livredning og vandsikkerhed først og fremmest om at gøre det trygt og sjovt at færdes i vandet – så sommeren ved stranden forbliver en glædelig oplevelse for hele familien, fri for tragiske ulykker.
KRIMI. En slingrende kabinescooter stoppet af en årvågen borger, en narkopåvirket bilist fanget af politiet – og en japansk karpe, der pludselig forsvandt fra en privat havedam. Fyns Politi har igen haft lidt af hvert at se til, og i denne døgnrapport får du serveret historierne fra virkelighedens politiliv – nogle lidt mere besynderlige end andre.
Faaborg: Sparkede kirkedør i stykker
Onsdag klokken 14 fik en kirke på Mosetoften i Faaborg uventet besøg. En ukendt gerningsperson havde nemlig sparket dørknoppen til kirkens toilet skæv. Politiet har endnu ikke meldt om eventuelle spor eller mistænkte i sagen.
Ringe: 21-årig bag rattet – påvirket af stoffer
Torsdag aften klokken 19.58 fik en 21-årig mand fra Nyborg Kommune en brat afslutning på sin køretur. Han blev standset på Jernbanegade i Ringe, og det viste sig, at han havde sat sig bag rattet i narkopåvirket tilstand. Den unge mand er derfor nu sigtet af politiet.
Kværndrup: Karpe på 40 cm stjålet fra have
Onsdag middag klokken 12 gik det ud over en privat havedam på Timianvænget i Kværndrup. En hvid japansk karpe på 35-40 cm blev fisket op og stjålet fra den indhegnede dam. Ifølge ejeren var der tydelige tegn på, at tyven havde rodet rundt i dammen.
Ferritslev: 18-årig taget med narko i blodet
Torsdag eftermiddag klokken 16.49 standsede politiet en bil på Ørbækvej i Ferritslev. Føreren, en 18-årig mand fra Svendborg Kommune, blev sigtet, da en narkotest på stedet viste, at han var påvirket af euforiserende stoffer.
Kerteminde: Civil borger stoppede spritbilist i kabinescooter
Torsdag aften klokken 21.24 greb en civil borger resolut ind, da han observerede en kabinescooter, der slingrede faretruende på Fynshovedvej i Kerteminde. Borgeren fik standset scooteren, og da politiet nåede frem, viste det sig, at føreren – en 31-årig mand fra Vejen Kommune – var kraftigt påvirket af alkohol. Han er nu sigtet for spirituskørsel.
Odense hårdt ramt af indbrud
Flere steder i Odense har der det seneste døgn været indbrud. På Enggade i Odense C slap tyven afsted med en taske, der indeholdt nøgler, makeup, kort og kontanter. Tyven stjal også en bil, som nøglerne passede til. Indbruddet skete onsdag aften klokken 23.00, og der var ikke tegn på opbrud, da døren sandsynligvis havde været ulåst.
Torsdag klokken 11.30 blev der igen meldt om indbrud i Odense C, denne gang på Baumgartensvej, hvor tyven brød døren op. Her er det endnu uklart, hvad der præcist blev stjålet.
Også Odense SØ, Odense M og Odense N har været ramt af indbrud torsdag. Smykker blev blandt andet stjålet fra boliger på Slørhatten, Carl Blochs Vej og Søhusvej, mens et indbrud på Hvenekildeløkken i Odense NØ tilsyneladende ikke medførte tyvekoster.
Svendborg: Spirituspåvirket bilist stoppet midt om natten
Klokken 02.05 natten til torsdag standsede politiet en 24-årig mand fra Svendborg Kommune på Frederiksgade i Svendborg. Det viste sig, at han var spirituspåvirket og derfor blev sigtet af politiet.
FINANS. I flere timer lørdag aften oplevede tusindvis af danskere, at betalingskortene svigtede i butikker, på festivaler og ved betalingsanlæg som Storebæltsbroen.
Nu melder Nets omsider ud med årsagen til det omfattende nedbrud, der skabte problemer landet over.
Ifølge en pressemeddelelse fra Nets skyldtes nedbruddet en »sjælden komponentfejl« i virksomhedens bagvedliggende infrastruktur, som bliver håndteret af en unavngiven global partner. Fejlen var så alvorlig, at Nets’ backup-system, der normalt skal træde til i tilfælde af nedbrud, heller ikke virkede.
»Vi blev ramt af en komponentfejl af en sjælden karakter, som hverken vi eller vores leverandør har set før, og som gjorde os ude af stand til hurtigt at genetablere normal drift,« siger Allan Bonke, landechef hos Nets, i pressemeddelelsen.
Nets understreger samtidig, at nedbruddet ikke skyldtes et cyberangreb.
Uafsluttede betalinger skabte problemer
Lørdagens nedbrud varede fra cirka klokken 19 til 22 og fik store konsekvenser for både bilister og festivalgæster.
Bilister på Storebæltsbroen strandede i lange køer, fordi betalingssystemerne var ude af drift. Samtidig blev festivaler som Grøn Koncert hårdt ramt, da gæster ikke kunne betale for mad, drikkevarer og andre varer.
Nogle restauranter oplevede endda at måtte lade kunderne gå med ubetalte regninger, fordi kortbetalingerne ikke fungerede, oplyser DR Nyheder.
Nets erkender også i pressemeddelelsen, at flere kunder efterføgende har oplevet fejltrækninger eller reservationer af beløb, som de ikke har brugt. Problemerne er ifølge Nets ved at blive løst i tæt samarbejde med datacentraler og banker.
»Disse hændelser er ved at blive håndteret og løst,« oplyser Nets ifølge DR Nyheder.
Tiltag for at undgå gentagelser
Nets er nu gået i gang med at indføre nye sikkerhedstiltag, som skal forhindre lignende problemer i fremtiden. Ét af tiltagene indebærer en udvidelse af muligheden for offline betaling, der hidtil kun har været tilgængelig med fysiske Dankort.
»Hændelsen i lørdags viste, at denne procedure ikke er forankret blandt en række kunder,« erkender Nets i pressemeddelelsen ifølge Ritzau.
Den nye offline-løsning skal implementeres bredere – særligt i supermarkeder og apoteker, der betragtes som kritiske for forsyningen af basale varer.
Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om at få Nets til at redegøre nærmere for hændelsesforløbet, og hvordan selskabets beredskabsplaner ser ud.
Ifølge Ritzau har Nets – der siden 2020 har været ejet af den italienske betalingskoncern Nexi – en markedsandel i Danmark på op mod 80 procent inden for kortbetalinger.
KRIMI. Døgnrapporten fra Fyns Politi byder på lidt af hvert fra rundt omkring på øen onsdag den 23. juli. Her er et hurtigt overblik over nogle af de mere bemærkelsesværdige hændelser.
I Assens lykkedes det tirsdag aften en endnu ukendt mand at stjæle ikke færre end 60 pakker cigaretter fra en butik på Nørre Alle. Ifølge anmeldelsen til politiet distraherede gerningsmanden en medarbejder, inden han stak af med tyvekosterne.
Også i Nyborg har ukendte gerningspersoner været på spil. En bilejer fik sig mandag en kedelig overraskelse på Svanedamsgade. Her var venstre bagerste siderude på bilen brudt op, og inde i køretøjet fandt bilejeren en større samling cigaretskodder, pistacienøddeskaller, en tom vodkaflaske og to Faxe Kondi-flasker efterladt.
I Otterup gik det onsdag eftermiddag galt for en 37-årig kvinde fra Nordfyns Kommune, da hun kørte på sin knallert på Hasmark Gade. På grund af sol i øjnene ramte kvinden et vejskilt, og da politiet ankom og testede hende, viste alkometeret en promille over det tilladte. Kvinden blev derfor sigtet for spirituskørsel.
Odense har også sin del af døgnrapporten. Onsdag aften klokken 21.01 standsede politiet en bilist på Grønløkkevej, som viste sig at være i besiddelse af salgsposer med euforiserende stoffer. Den 28-årige mand fra Odense blev sigtet og desuden testet positiv for narkotika.
På Tyrsbjergvej i Odense NV havde ukendte gerningspersoner søndag den 20. juli brudt et vindue op og stjålet smykker fra en bolig.
I Egeparken i Odense NØ blev en 27-årig mand onsdag aften klokken 20.50 ligeledes sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Tidligere på aftenen blev en 23-årig mand fra Nordfyns kommune sigtet for samme forseelse på Slørhatten i Odense SØ.
I Broby måtte en borger på Birkevej konstatere, at to udendørs væglamper var blevet afmonteret og stjålet.
På Langeland oplevede en bilejer tirsdag eftermiddag, at nummerpladen på hans varebil var faldet af på Schnohrsvej i Rudkøbing. Det blev anmeldt til politiet.
I Stenstrup ved Svendborg blev der begået indbrud på Krarupvej, hvor gerningspersonen knuste en rude i en dør. Herfra blev der stjålet forskelligt værktøj og byggematerialer.
Endelig måtte en borger på Brobæklunden i Odense S konstatere, at cyklens fordæk var blevet skåret op af ukendte gerningspersoner.
LEDER. Mandag udsendte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) et varsel af typen kategori 3, som ifølge deres skala betyder »meget farligt vejr«. Varslet gjaldt kraftig regn i dele af landet, særligt Sydsjælland og Lolland-Falster, hvor regnmængderne ganske vist var store – visse steder over 160 millimeter på få dage.
Men er ordvalget »meget farligt vejr« virkelig på sin plads, når vi taler om kraftige sommerregnbyger i Danmark?
Når vi medier – og herunder også vores egne redaktioner – ukritisk viderebringer dramatiske betegnelser som »meget farligt vejr«, sender vi en klar besked til læserne om, at situationen er akut, truende og potentielt livsfarlig. Men selvom kraftige regnmængder bestemt kan skabe store gener – oversvømmelser af veje, kældre under vand og åer, der går over bredderne – er det sjældent, at situationen reelt truer menneskeliv.
Og netop derfor er vores ordvalg så vigtigt. Ord er aldrig bare ord. De skaber virkelighed og kan i sig selv være med til at øge bekymringen hos borgerne. Især blandt ældre eller særligt sårbare borgere, der hurtigt kan opleve unødig frygt og bekymring, når varslerne fra myndigheder og medier bliver overdrevne eller dramatiske.
Når vi ser nærmere på historiske data fra DMI, Miljøstyrelsen og andre klimainstanser, fremgår det, at Danmark ganske rigtigt oplever mere nedbør, end vi gjorde for 50 eller 100 år siden. Antallet af skybrud er steget markant, og vi skal vænne os til kraftigere og mere intense nedbørshændelser i fremtiden. Men disse fakta bør ikke føre til, at vi som medier ukritisk gentager betegnelser som »meget farligt vejr«, der i årtier har været reserveret til naturfænomener med reel risiko for liv og helbred – storme, tornadoer og ekstreme vindforhold.
Vi skal ikke spille hellige. Også vi har viderebragt DMIs dramatiske ord. Men når vi medier vælger at løbe med på overdrevne betegnelser fra myndighederne, øger vi måske antallet af klik, delinger og læsere, men vi risikerer samtidig at skabe en overdreven frygtkultur, som ikke er i proportion med virkeligheden.
Derfor vil vi på vores medier fremadrettet være endnu mere opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer om vejret. Det betyder ikke, at vi ikke skal informere borgerne tydeligt, grundigt og ansvarligt. Tværtimod. Vi vil fortsat sikre, at vores læsere får den nødvendige viden, så de kan tage deres forholdsregler.
Men lad os gemme de dramatiske ord til de dage, hvor der er reel fare for liv og helbred. For mediernes vigtigste opgave er fortsat at skabe klarhed – ikke frygt. Lad os derfor tænke os godt om, inden vi lader ordene løbe af med os.
KRIMI. Fyns Politi måtte tirsdag rykke ud til en række hændelser, hvor både det våde sommervejr og påvirkede bilister satte deres tydelige præg på døgnrapporten.
På den Fynske Motorvej ved Ejby fik en bilist tirsdag aften klokken 20.28 en grim oplevelse. Bilisten mistede vejgrebet i den kraftige regn og ramte autoværnet, hvilket fik bilen til at snurre rundt flere gange. Køretøjet fik store skader på alle sider, og føreren slap med mindre personskader. Bilen måtte afhentes af Falck.
Tidligere på dagen, klokken 16.30, skete et lignende uheld ved Aarup på motorvejen. Her mistede en bilist herredømmet på grund af akvaplaning og snurrede rundt om sin egen akse, inden bilen ramte autoværnet og blev totalskadet. Bilisten kom umiddelbart ikke til skade, men blev bragt til OUH for sikkerheds skyld.
I Faaborg-Midtfyn Kommune måtte politiet gribe ind over for to bilister, som begge var påvirkede af euforiserende stoffer. En 32-årig mand fra Odense blev klokken 21.42 stoppet på Assensvej i Ringe, mens en 33-årig mand fra lokalområdet blev standset klokken 18.09 på Faaborgvej i Gislev. Sidstnævnte havde desuden tidligere mistet retten til at køre bil.
Også i Nyborg blev en 24-årig mand fra Faaborg-Midtfyn standset på Havnegade klokken 16.48. Han var ligeledes påvirket af euforiserende stoffer og blev sigtet på stedet.
Odense var også på døgnrapporten med to sager. På Carlsen-Skiødts Vej blev en 19-årig mand klokken 21.18 fundet i besiddelse af euforiserende stoffer samt en lille foldbar kniv under en ransagning. Han er nu sigtet for både overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og knivloven.
Tidligere samme dag klokken 11.59 skete et harmonikasammenstød med tre involverede biler på Kertemindevej i Agedrup. En bilist nåede ikke at reagere, da trafikken pludselig stoppede, og han påkørte bilen foran sig, som efterfølgende ramte endnu en bil. Ingen personer kom til skade.
I Svendborg er politiet også på jagt efter gerningsmænd, der har været på spil. Fra en bil parkeret på Mølmarksvej blev der stjålet en nummerplade, hvor skruerne stadig sad tilbage i bilen. Og på Fruerstuevej fik politiet en anmeldelse om hærværk, hvor en stor sten på størrelse med en fodbold samt en trækævle blev kastet gennem taget på en hytte.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af sagerne.
SUNDHED. Massive mængder regn, der de seneste døgn har ramt store dele af Danmark, har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at udsende en klar advarsel.
De store regnskyl skaber risiko for oversvømmelser, der kan føre kloakvand med sundhedsskadelige bakterier og vira med sig ind i danskernes hjem.
»Bliver man ramt af oversvømmelse, skal man være særligt opmærksom på, om man kommer i kontakt med kloakvand,« lyder advarslen fra Anne Hempel-Jørgensen, overlæge og sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ifølge overlægen indeholder kloakvand bakterier, vira og mikroorganismer fra mennesker og rotters afføring, og det giver øget risiko for infektioner.
»Det kan betyde risiko for infektioner og gener fra mave, tarm og åndedrætsorganer,« forklarer Anne Hempel-Jørgensen.
Hun råder derfor til, at man hurtigt fjerner vand og fugt i boligen for at forebygge skimmelsvamp. Hvis der er tale om overfladevand eller regnvand i kælderen eller andre dele af boligen, kan man nøjes med at tørre op og rengøre med vand og sæbe.
Men er man ramt af kloakvand eller kloakslam, skal man passe særligt på og beskytte sig grundigt med værnemidler som gummistøvler og langskaftede gummihandsker. Kloakvandet må aldrig komme i kontakt med huden, øjnene eller munden.
»Tøj, der bruges til oprydningsarbejdet, skal vaskes ved så høj temperatur som muligt – helst over 80 grader,« lyder anbefalingen fra Anne Hempel-Jørgensen.
Haven kan også blive ramt
Også i haven skal man være ekstra på vagt, hvis slam eller sediment efter oversvømmelse har lagt sig på græsplænen eller andre områder. Selvom risikoen her generelt er mindre, gælder stadig strikse hygiejniske regler.
»Du skal undgå at få rester af slam eller sediment på huden, i øjne eller mund, og huske grundig håndvask og skift af fodtøj, når du går indendørs. Du bør undgå at lade børn lege på nyligt forurenet jord,« siger Anne Hempel-Jørgensen, der samtidig beroliger med, at forureningen typisk forsvinder af sig selv efter nogle uger eller få måneder.
Myndigheder og kommuner kan kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed med sundhedsfaglige spørgsmål relateret til oversvømmelserne, mens borgere bør henvende sig til egen læge eller vagtlæge ved bekymringer omkring helbredet.
Styrelsen opfordrer samtidig til, at man følger rådene om forsigtighed og i tvivlstilfælde søger vejledning hos rengøringsfirmaer eller ens forsikringsselskab.
TRAFIK. Tirsdag aften er første vognbane på Fynske Motorvej i østgående retning blevet spærret som følge af et mindre jordskred umiddelbart efter afkørslen ved Nyborg Ø.
Det meddeler Fyns Politi på det sociale medie X (tidligere Twitter):
»Fynske Motorvej, østgående, umiddelbart efter Nyborg Ø, er 1. vognbane spærret pga. mindre jordskred. Beredskaber på stedet mhp. oprydning. Kør efter forholdene og følg anvisningerne,« skriver politiet.
Politiet opfordrer bilisterne til at udvise forsigtighed, sænke farten og være opmærksomme på skiltningen og anvisningerne fra beredskabspersonalet.
Hændelsen kommer efter længere tids kraftig nedbør, som tidligere på dagen også gav problemer med akvaplaning og store vandmængder på motorvejen, især på Vestfyn.
Myndighederne forventer, at oprydningsarbejdet vil vare ud på aftenen, og opfordrer trafikanter til at holde sig opdaterede om situationen.
VEJRET. Efter et døgn med varsler om kraftige regnskyl og »meget farligt vejr« ser situationen tirsdag formiddag en smule lysere ud for flere byer i Trekantområdet. DMI har netop nedgraderet sit varsel fra kategori 3, betegnet som »meget farligt vejr«, til kategori 2, »farligt vejr«, for Fredericia, Vejle og Kolding. Middelfart ligger dog stadig under kategori 3 og skal desuden være særligt opmærksom på risikoen for lokale oversvømmelser.
Det fremgår af en frisk opdatering fra DMI, der tirsdag formiddag har gjort status på de massive regnmængder, som siden mandag har hærget store dele af Danmark. Flere steder har man målt store nedbørsmængder – eksempelvis er der faldet hele 110 mm regn i Neble på Møn, og lidt øst for Nykøbing Falster er der registreret 95 mm.
Selvom varslet for Fredericia, Kolding og Vejle nu er rykket tilbage til kategori 2, advarer DMI fortsat om, at der frem til tirsdag aften kan falde mellem 50 og 80 mm regn i området. Der er dermed stadig tale om »farligt vejr«, som kan skabe trafikale problemer og forstyrrelser i forsyningen.
»En front med regn og byger vil det næste døgns tid ligge stort set stille over den sydlige del af Danmark. I løbet af tirsdagen dannes et lavtryk over området, der giver fronten ny energi og skaber kraftig eller særdeles kraftig regn til den sydlige del af landet,« forklarer DMI’s vagthavende meteorolog Henning Gisselø.
Specielt Middelfart Kommune står fortsat til at opleve kraftig regn med over 80 mm, og her har DMI ydermere udsendt et særligt varsel om lokale oversvømmelser. Vandstanden i åer og søer forventes at stige, hvilket kan give oversvømmelser langs vandløb og i lavtliggende områder.
Den seneste melding fra GF Forsikring tirsdag formiddag viser imens, at antallet af skadesanmeldelser fortsat er beskedent. Forsikringsselskabet opfordrer dog bilister til fortsat at udvise forsigtighed, da vejene hurtigt kan blive farlige på grund af akvaplaning.
DMI følger situationen nøje og opdaterer varslerne løbende. Lokale borgere opfordres derfor fortsat til at holde sig orienteret om vejret, tage nødvendige forholdsregler og følge myndighedernes anbefalinger.
VEJRET. Selvom DMI har varslet voldsomt og farligt vejr, har de regnskyl, der siden mandag aften har ramt store dele af landet, endnu ikke ført til mange forsikringsskader – i hvert fald ikke hos GF Forsikring.
Forsikringsselskabet oplyser tirsdag formiddag, at de indtil videre kun har modtaget en lille håndfuld anmeldelser fra kunderne.
»Her til formiddag kan vi konstatere, at der kun har været en lille håndfuld skadeanmeldelser efter regnmængderne. Men vi er opmærksomme på, at situationen kan udvikle sig hen over det kommende døgn, så vi har fuld fokus på at være der for medlemmerne med hjælp og gode råd,« siger Martin Rundager, direktør for Skadehjælp hos GF Forsikring, der forsikrer over 380.000 danskere.
Danskerne er ifølge direktøren efterhånden blevet gode til at tage deres forholdsregler mod vandmasserne. Derfor mener han, at de mange varsler og de gode råd, som løbende er blevet formidlet af medierne, har haft en positiv effekt.
»Man kan sige, at vi er blevet ‘vant til vandet’, forstået på den måde, at folk generelt er gode til at følge de gode forebyggelsesråd, som også medierne har været gode til at formidle til boligejerne,« siger Martin Rundager.
Men selvom boligejerne har taget regnvarslet alvorligt, kan situationen stadig ændre sig drastisk. Derfor opfordrer forsikringsselskabet bilisterne til at være ekstra opmærksomme, da det kraftige regnvejr kan føre til farlige situationer på vejene – især i forbindelse med akvaplaning.
»I denne ferietid er der mange, som kører i områder, hvor de ikke kender vanddybden og vejenes beskaffenhed. Her er det gode råd, at man aldrig bør køre ud i vand, hvor man ikke kender dybden – og så skal man selvfølgelig huske at lette trykket på speederen,« siger Martin Rundager.
KRIMI. Fyns Politi havde nok at se til mandag den 21. juli, hvor døgnrapporten vidner om en del opgaver rundt på øen.
Før vi kigger nærmere på mandagens hændelser, er der dog en ældre sag, der først blev anmeldt i går.
Her modtog politiet en efteranmeldelse om et voldeligt overfald, der fandt sted sent om aftenen den 12. juli ved Ørbæk Marked på Svendborgvej. Offeret, en mand, blev slået fire-fem gange i ansigtet af flere gerningsmænd, og måtte efterfølgende søge behandling på skadestuen.
Mandagen bød også på flere nye episoder.
Blandt andet blev en 20-årig mand fra Esbjerg standset på Langelandsgade i Odense natten til mandag. En alkometertest afslørede, at han havde for meget alkohol i blodet, og han blev derfor sigtet for spritkørsel.
Senere på eftermiddagen måtte politiet rykke ud til et færdselsuheld på den Fynske Motorvej ved Odense SV. Tre biler stødte sammen efter en pludselig opstået kø. Uheldet førte til store materielle skader, men ingen personer kom til skade.
Odense har desuden været udsat for flere indbrud. Tyve slap afsted med en lampe fra en adresse på Stadionvej efter at have brudt døren op. Også på Rydsåvej i Odense NV fik ubudne gæster adgang via en opbrudt lås og stjal smykker.
Nummerpladetyve har også været aktive på Fyn. I Odense NV, Veflinge og Skamby er flere nummerplader blevet stjålet fra både varebiler, lastbiler og sættevogne hen over weekenden.
Kort efter midnat natten til mandag blev en 35-årig mand fra Fredericia sigtet i forbindelse med en sag om brugstyveri af en varebil. På ham fandt politiet fire salgsbreve med euforiserende stoffer.
VEJRET. Det voldsomme regnvejr, der siden mandag har bevæget sig ind over landet, tager nu til i styrke. DMI har mandag eftermiddag opgraderet sit varsel for blandt andet Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle. Kommunerne ligger nu i kategori 3, som er det højeste niveau af varsling og betegnes som »meget farligt vejr«.
Opgraderingen kommer efter, at prognoserne viser, at regnfronten, der er parkeret over Danmark, vil give endnu større nedbørsmængder end først forventet. Frem til tirsdag aften forventes der således nu at falde mere end 80 millimeter regn i området – og nogle steder helt op til 120 millimeter eller mere.
Det er næsten dobbelt så meget som hele juli måneds gennemsnitlige nedbørsmængde på 65,8 millimeter. Det massive regnskyl øger risikoen yderligere for lokale oversvømmelser, da jorden allerede mange steder er mættet med vand.
»De store mængder regn medfører en hurtig og markant stigning i vandstanden i vandløb og søer. Dette kan føre til oversvømmelser langs vandløb og søer, men også i lokale lavninger og flaskehalse, hvor vandet ikke kan ledes hurtigt nok væk,« skriver vagthavende meteorolog Marie Timm fra DMI i en opdatering mandag eftermiddag klokken 15.30.
Fyns Politi har i forbindelse med opgraderingen også udsendt en advarsel på det sociale medie X, hvor de opfordrer borgerne til at tage situationen alvorligt og sikre sig mod oversvømmelser:
»I åer og søer kan vandstanden blive højere end normalt som følge af eventuelle store regnmængder. Bor du nær sådanne og af og til oplever høj vandstand, så tag dine forholdsregler. Flyt værdigenstande, biler og andet.«
Med kategori 3-varslet anbefaler DMI, at man følger myndighedernes råd, og er ekstra opmærksomme på, hvordan vejrsituationen udvikler sig lokalt.
Samtidig er forsikringsselskaber som Alm. Brand, If, Topdanmark, Codan og GF Forsikring tidligere mandag gået ud med anbefalinger om, at man sikrer sit hjem bedst muligt mod oversvømmelser. Det indebærer blandt andet, at man renser tagrender og afløb, løfter værdifulde ejendele op fra kældergulvet og hjælper naboer, der eventuelt er bortrejst.
Mens store dele af Trekantområdet nu ligger under det højeste varselsniveau, går nabokommuner som Haderslev, Billund og Vejen den modsatte vej og ligger fortsat i kategori 2, betegnet »farligt vejr«. Her ventes der altså lavere mængder nedbør, men stadig med risiko for skybrud og lokale oversvømmelser.
VEJRET. Danmark står overfor et voldsomt vejrskifte med kraftig regn, lokale skybrud og risiko for store oversvømmelser. Flere forsikringsselskaber går nu ud med klare opfordringer og gode råd til boligejerne om, hvordan man bedst beskytter sit hjem mod de store mængder nedbør, som DMI har varslet i de kommende døgn.
Hos If Forsikring understreger boligchef Helene Ibsen, at de kraftige regnskyl kommer på et uheldigt tidspunkt, hvor mange danskere er bortrejst på ferie.
»Det markante vejrskifte rammer, mens mange danskere er bortrejst på ferie. Kraftig regn og skybrud kan føre til skader på kort tid – især hvis ingen er hjemme til at reagere. Derfor er det vigtigt at sikre sin bolig i tide og forebygge eller begrænse skader,« siger Helene Ibsen og fortsætter:
»Har man værdifulde genstande i kælderen, bør de flyttes op i højden eller til et andet rum. Det er ofte de små forberedelser, der gør den store forskel.«
Hos Codan og Alm. Brand deler man bekymringen. Direktør i Skade, Lis Katz Krefeld, opfordrer boligejerne til at være ekstra omhyggelige med de små, men effektive foranstaltninger.
»Mange af vores kunder gør allerede en stor indsats for at sikre deres bolig, og i mange tilfælde kan risikoen for skader mindskes med simple tiltag som at rense tagrender og løfte uvurderlige ejendele mindst 30 cm op fra kældergulvet, så de ikke risikerer vandskade, hvis uheldet er ude,« siger hun.
Særligt alvorligt kan det blive i de områder, der er placeret i DMI’s kategori 3, som for eksempel Hedensted og dele af Fyn, hvor der ventes over 80 mm regn på kort tid.
Martin Rundager, direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, opfordrer borgerne til at tænke bredere end blot deres eget hjem.
»Når der er et vejrvarsel i kategori 3, betyder det, at vandet kan forårsage store skader. Derfor er det ekstra vigtigt at forberede sig bedst muligt. Her er det også vigtigt, at hjælpen rækker ud over egen matrikel til naboer, familie og venner, der er på ferie. En lille hjælp kan gøre en stor forskel for den enkelte husejer,« siger Martin Rundager.
Forsikringsselskaberne har samlet en række konkrete råd, der kan hjælpe med at sikre boligen:
Rens afløb, tagrender og nedløbsrør, og tjek afløbsriste for blade og snavs.
Fjern eller hæv genstande mindst 30 cm fra gulvet i kælderen.
Luk alle vinduer og døre grundigt, og brug eventuelt vandsikringstape ved åbninger.
Sørg for, at løse genstande i haven som havemøbler ikke kan flytte sig og forårsage skader.
Få naboer eller venner til at holde øje med boligen, hvis du selv er bortrejst.
Varslingen gælder fra mandag eftermiddag til tirsdag aften, men nedbøren forventes at aftage først onsdag. Forsikringsselskaberne anbefaler, at man holder øje med udviklingen og reagerer hurtigt, hvis der opstår skader.
FINANS. Weekendens omfattende betalingskaos hos Nets får nu Sund & Bælt til at ændre nødproceduren ved Storebæltsbroen. Det fortæller selskabet mandag formiddag til TV 2.
Beslutningen kommer efter lørdagens store nedbrud hos betalingsvirksomheden Nets, hvor bilister ved Storebæltsbroen måtte holde i lange køer, fordi kortbetalinger blev lammet over hele Danmark og resten af Norden.
I modsætning til Øresundsbroen, der lod bilister passere uden betaling under nedbruddet, valgte Storebæltsbroen at holde bommene nede. Resultatet var køer på op mod 30 minutter.
Den fremgangsmåde bliver nu ændret, fortæller vicedirektør i Sund & Bælt, Helene Holm Heitmann, til TV 2:
»Hvis det her sker en anden gang, så åbner vi bommene, hvis der er kø på over 15 minutter.«
Helene Holm Heitmann fortæller videre til TV 2, at Sund & Bælt lige nu undersøger, om virksomheden skal samarbejde med andre betalingsudbydere end Nets for at undgå lignende problemer i fremtiden.
VEJRET. Kraftig regn og risiko for skybrud har præget DMI’s varsler siden tidligt mandag morgen. Nu er varslerne skærpet, og store dele af Danmark ligger under kategorien »farligt vejr«.
Det gælder også Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, som alle er placeret i kategori 2 af DMI’s vejrsystem. Fra mandag klokken 16.00 til tirsdag klokken 21.00 varsler DMI mellem 50 og 80 mm regn, og de store mængder nedbør kan føre til lokale oversvømmelser og store gener i trafikken.
Indtil mandag eftermiddag gælder desuden en risikomelding for kraftig regn og lokale skybrud i området. Her kan der falde mellem 25 og 35 mm på bare seks timer, ligesom lokale skybrud med over 15 mm nedbør på en halv time er mulige.
Mens Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding ligger i kategori 2, er situationen endnu mere markant i naboområderne, herunder Hedensted og store dele af Fyn, der er placeret i kategori 3 – betegnet som »meget farligt vejr«. Her advarer DMI om endnu større nedbørsmængder på over 80 mm i samme tidsrum.
Kategori 2, hvor store dele af Trekantområdet er placeret, betyder ifølge DMI, at man skal være særligt opmærksom og forberedt på, at vejret kan påvirke både trafik og forsyning. DMI opfordrer derfor borgere til at følge myndighedernes råd og være ekstra opmærksomme, når de bevæger sig udendørs.
Fronten med kraftig regn forventes at ligge næsten stille over landet og kan ifølge prognoserne give nedbør helt frem til onsdag, omend nedbøren vil aftage gradvist.
FINANS. Efter at tusindvis af danskere lørdag måtte lade betalingskortet blive i lommen, kræver Erhvervsministeriet nu svar fra betalingsvirksomheden Nets.
Ministeriet har mandag formiddag bedt Finanstilsynet om at kræve en redegørelse fra Nets. Det oplyser Erhvervsministeriet i en skriftlig kommentar til Ritzau.
»Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om en redegørelse fra Nets for lørdagens nedbrud og om Nets’ beredskabsplaner over for sådanne hændelser,« lyder det i kommentaren fra ministeriet, som ikke har yderligere bemærkninger til sagen.
Lørdagens nedbrud hos Nets ramte hårdt, da betalingsterminaler og netbanker pludselig stod stille over hele landet. Nedbruddet, der varede cirka tre timer indtil klokken 22, ramte både Danmark, Norge og Sverige samt enkelte brugere i andre europæiske lande.
Nets har endnu ikke fundet frem til årsagen, men virksomheden understregede søndag, at nedbruddet ikke skyldtes »ekstern ondsindet påvirkning«.
Selskabet har samtidig lovet, at det nu vil undersøge, hvordan systemets robusthed kan forbedres, så lignende situationer fremover undgås.
Nedbruddet skabte store gener flere steder i landet. Blandt andet i Tivoli i København og på festivalen Grøn Koncert kunne gæsterne pludselig ikke betale med kort.
Men også bilister ved betalingsanlæggene ved Storebæltsbroen oplevede massive problemer. Ifølge Sund & Bælt opstod der lange køer ved broen med ventetider på op mod 30 minutter. Bilister med Brobizz eller nummerpladebetaling blev dog ikke direkte påvirket.
Sund & Bælt meddeler desuden, at man nu vil gennemgå sine nødprocedurer og kræve, at Nets leverer en handleplan, så der fremover hurtigt kan gives klar besked, hvis lignende nedbrud skulle opstå igen.
Det er endnu uklart, hvornår Nets’ redegørelse skal være klar.
LEDER. Det massive betalingskaos, der ramte Storebæltsforbindelsen, da Nets gik ned, fik bilister til at sidde fast i stegende sommervarme uden løsning, uden plan og uden ansvarlig ledelse. Men denne sag handler ikke kun om et teknologisk sammenbrud. Det handler i høj grad om fejlslagen kommunikation, manglende nødprocedurer og et tydeligt ledelsesmæssigt ansvarssvigt.
Mindst tre ting gik galt:
For det første fandtes der ingen nødprocedurer, der virkede – hverken hos Nets eller hos Storebæltsforbindelsen. Når kritisk infrastruktur som betaling og trafikstyring svigter, må man forvente, at der er procedurer, som kan sikre borgerne hurtigt og effektivt. Det var ikke tilfældet her.
For det andet turde eller ville ingen i ledelsen tage nødvendige beslutninger. Selv den yngste kontorelev kunne have spurgt: »Skal vi ikke bare åbne bommene?« Men i stedet virkede det, som om ledelsen gemte sig bag mails og standardfraser som »vi følger vores faste procedurer«. Måske fordi en sådan beslutning ville koste penge.
For det tredje fejlede kommunikationen totalt. Ingen kommunikerede klart til bilisterne, der blev efterladt i køen uden informationer. De måtte i stedet afreagere på sagesløse medarbejdere i betalingsanlæggene. Samtidig svigtede politiet, som opfordrede bilisterne til at »tage det med et smil«, i stedet for klart at melde ud til Storebæltsforbindelsen: »Åbn bommene nu – for folks sikkerhed, ikke mindst jeres medarbejderes.«
Imens kunne bilisterne, der sad fast i op mod 30 graders varme, via sociale medier følge med i, hvordan Øresundsbroen havde håndteret situationen langt mere kompetent og ladet bilisterne køre gratis igennem. Storebæltsforbindelsens stædighed og passivitet skabte frustration, panik og selvtægt. Resultatet blev en massiv shitstorm.
Det var pinligt, det var farligt, og det burde aldrig være sket.
Dette er derfor ikke bare et teknisk nedbrud. Det er en alvorlig ledelses- og kommunikationskrise forklædt som et teknisk problem. Staten bør stille langt højere krav til Nets og Storebæltsforbindelsen, for kritisk infrastruktur kræver kritisk dømmekraft. Den har disse organisationer tydeligvis ikke haft i denne sag.
PENSION. En helt ny analyse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen gør op med myten om, at kvinders barsel er årsagen til, at de har lavere pension end mænd. Analysen viser, at barslen isoleret set kun har en meget lille effekt på kvinders pensionsformue. Derimod har beslutningen om at gå ned i tid efter barslen langt større konsekvenser for kvindernes pensionsopsparing.
Gennem årene har flere undersøgelser peget på, at pensionsforskellen mellem mænd og kvinder vokser med tiden på arbejdsmarkedet, hvor kvinders barsel ofte er blevet fremhævet som en betydelig forklaring. Men ifølge F&P’s pensionsdirektør, Jan V. Hansen, er dette en myte:
»Overraskende mange har i dag et job, hvor de automatisk får opretholdt indbetalingerne til deres pensionsordning i de perioder, hvor de får barselsdagpenge uden løn. Og det betyder, at faldet i kvinders pensionsindbetalinger ikke er nær så stort, som man har forestillet sig,« siger Jan V. Hansen.
Analysen viser konkret, at kvinders samlede pensionsindbetalinger blot falder med 8.600 kroner i løbet af 12 måneder efter fødslen af det første barn, sammenlignet med indbetalingerne før fødslen.
»Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at faldet i pensionsindbetalinger under barslen er væsentligt mindre end faldet i lønnen – 13 procent mod 22 procent,« forklarer Jan V. Hansen.
Øremærket barsel øger kvinders løn
Analysen viser samtidig, at indførelsen af øremærket barsel til mænd har medført en positiv udvikling for kvinderne. Kvindernes løn og pensionsindbetalinger stiger nemlig i barnets første leveår, efter at de nye regler blev indført. Det skyldes, at mødrene i gennemsnit holder lidt kortere barsel uden løn, mens fædrene holder mere barsel.
»Øremærket barsel betyder, at forældrene fordeler ugerne med barselsdagpenge lidt mere ligeligt end tidligere. Konsekvensen for løn og pension er, at mødrene i det første år efter barnet er født får 20.000 kroner mere i løn med de nye regler, mens pensionen stort set er uændret, fordi mødrene allerede blev kompenseret med pension før de nye regler,« siger Jan V. Hansen.
Deltid er den reelle årsag
Når andre analyser alligevel viser, at børnefødsler har stor betydning for kvinders samlede indkomst gennem livet, skyldes det ifølge Jan V. Hansen ikke primært barselsperioden.
»Særligt beslutningen om lavere arbejdstid i årene efter barslen har markant større betydning for kvinders lavere pension sammenlignet med mænds pension. Når først barslen er slut, vælger mange mødre at arbejde på nedsat tid i en årrække. Det – og altså ikke barslen i sig selv – er en væsentlig årsag til, at kvinder ved pensionsalderen har lavere pension end mænd,« forklarer han.
Efter kvinder får deres første barn, fordobles andelen, der arbejder deltid, viser analysen. Fem år efter det første barns fødsel arbejder hele 40 procent af mødrene på deltid, mod kun 20 procent før barnet blev født.
Dermed understreger analysen, at det ikke er barselsperioden, men især kvinders ændrede arbejdsmønstre efter barslen, der skaber de store forskelle i pensionsformuer mellem kønnene.
VEJRET. Det varme og stabile sommervejr afløses nu af kraftige regnskyl, skybrud og risiko for torden. DMI har udsendt varsler om kraftig regn og lokale skybrud for hele landet, bortset fra Bornholm.
En front med regn og torden er netop gået i land fra sydvest og bevæger sig mandag op over hele landet mod nordøst. Luftmasserne foran fronten er varme og ustabile, og de kan indeholde store mængder vand, hvilket skaber potentiale for kraftige regnskyl, lyder det fra DMI.
Prognoserne svinger en del, da det både handler om regn og lokale byger, men risikoen for kraftig regn er betydelig. Frem til mandag eftermiddag er der udsendt risiko-varsel for kraftig regn med op til 24 mm eller mere på seks timer, hvilket lever op til DMIs kriterier for kraftig regn. Derudover er der også risiko for lokale skybrud, hvor der kan falde 15 mm eller mere på blot en halv time, og regnen kan flere steder være ledsaget af torden.
Fra mandag eftermiddag til tirsdag aften skærpes varslet yderligere, idet der er udsendt et decideret varsel om kraftig regn. Der ventes mellem 50 og 80 mm regn, der især rammer et bredt bælte på tværs af Jylland, over Fyn og videre til Sjælland og Øerne.
Fronten forventes at bevæge sig langsomt hen over landet og næsten gå i stå. Regnen ser ifølge DMI’s seneste prognoser ud til at blive hængende over Danmark frem til onsdag, omend den svækkes noget hen ad vejen.
DMI gør opmærksom på, at der lokalt kan falde en hel måneds nedbør på blot to dage. Den gennemsnitlige nedbørsmængde for juli er på landsplan 65,8 mm, og nogle steder kan altså få op til 80 mm eller mere på kort tid.
FINANS. Mange danskere oplever lige nu, at deres kortbetalinger afvises, når de forsøger at betale i butikker. Problemet har ramt hele landet lørdag aften, og betalingsvirksomheden Nets bekræfter nedbruddet, der tilsyneladende er omfattende.
Over for Ekstra Bladet bekræfter pressechef hos Nets, Søren Winge, problemerne med betalingerne.
»Der er rigtig mange betalinger, der bliver afvist. Vi kender ikke årsagen,« siger han til mediet.
Han forklarer desuden, at det ikke blot er Danmark, som er påvirket, men at betalingsproblemerne strækker sig til hele Norden.
»Lige nu er vores teknikere ved at undersøge, hvor kilden til problemet kan være sammen med de partnere, vi har. Lige nu har jeg ikke noget mere konkret,« siger Søren Winge videre til Ekstra Bladet.
Ifølge betalingsvirksomheden kan butikker forsøge at gennemføre betalinger ved at skifte til offlinemode, der tillader transaktioner uden netadgang.
VEJRET. Fredag den 18. juli har DMI udsendt et varsel om kraftige lokale byger med skybrud og risiko for torden over flere dele af landet.
Varslet gælder Vest-, Midt- og Sønderjylland samt hele Fyn. Derudover er der en øget risiko for kraftige byger med skybrud og torden i Vest- og Nordsjælland, Himmerland, Skanderborg og Århus NV.
Selvom mange steder oplever sol og næsten skyfri himmel, vil der i løbet af dagen kunne dannes kraftige lokale byger med risiko for både torden og skybrud. DMI oplyser, at enkelte byger kan være så intense, at der kan falde mellem 15 og 25 mm regn på blot en halv time – enkelte steder helt op til 30-35 mm på samme korte tid. Dermed er risikoen for skybrud, eller endda dobbelt skybrud, ganske betydelig.
Ifølge DMI defineres et skybrud ved mindst 15 mm nedbør inden for 30 minutter.
Årsagen til de kraftige byger er en ustabil og meget fugtig atmosfære over landet. Der hersker dog usikkerhed om, præcis hvor bygerne vil opstå, og hvor voldsomme de bliver. Derfor opfordrer DMI til ekstra opmærksomhed, især hvis man befinder sig i områderne omfattet af varslet.
KRIMI. Døgnrapporten fra Fyns Politi torsdag den 17. juli byder igen på en række uheld og lovovertrædelser.
Trafikuheld med varebil og grisetransport ved Kværndrup
Ved middagstid torsdag skete der et dramatisk trafikuheld på Faaborgvej nær Kværndrup. En personbil forsøgte at overhale en varebil og en traktor med påhængsvogn med grise. Under overhalingen trak varebilen også ud for at overhale traktoren, hvilket resulterede i en kollision med personbilen.
Varebilen snurrede rundt og ramte grisetransporten, der væltede om på siden. Trods uheldets voldsomme karakter kom hverken personer eller dyr noget til, men vejbanen led materiel skade.
Flere spritbilister taget i Assens, Ørbæk og Svendborg
Fyns Politi har desuden stoppet flere bilister påvirket af alkohol og stoffer. En 47-årig kvinde blev torsdag aften standset på Trollesøvej i Assens og sigtet for spirituskørsel.
Også i Ørbæk blev en spritbilist stoppet – en 61-årig mand blev torsdag aften sigtet for spirituskørsel på Hovedgaden.
Tidligt torsdag morgen blev en blot 16-årig knallertfører fra Langeland sigtet for spirituskørsel på Sundbrovej i Svendborg, mens en 28-årig kvinde fra Svendborg kommune kort forinden var blevet sigtet for narkokørsel på Ring Nord i Svendborg.
Indbrud og hærværk flere steder
Onsdag eftermiddag blev der begået indbrud i en bolig på Chr. Lunds Allé i Odense SV, hvor der blev stjålet lamper, mens der i en bolig på Kirkegyden i Odense N blev stjålet kontanter, smykker og medicin ved et indbrud begået tidligere på ugen. Også på Kildensmindevej i Assens har der været indbrud, dog uden at der blev stjålet noget.
I Kerteminde blev en bil på en parkeringsplads på Syberglunden udsat for hærværk, hvor håndtaget i førersiden blev brækket af.
Affald gav sigtelse til 17-årig
En 17-årig kvinde fra Odense blev torsdag morgen sigtet for at have efterladt affald på Dræbyvej i Munkebo. Affaldet stammede fra IKEA, og kvitteringer i affaldet ledte politiet direkte til gerningspersonen, som efterføgende selv fjernede affaldet.
VEJRET. Efter nogle dage med skiftende vejrforhold er sommeren nu på vej tilbage med solskin og varme temperaturer.
Ifølge DMI bevæger et lavtryk over Polen sig torsdag mod syd og svækkes gradvist. En tilhørende frontzone betyder dog, at især den sydlige del af landet vil starte dagen med skyer og stedvis lidt regn eller spredte byger.
Men i løbet af torsdagen vil vejret hurtigt klare op nordfra. Varm luft strømmer ned over landet fra Sverige og giver eftermiddagsvarme på mellem 22 og 27 grader – med Nordjylland som det varmeste sted. I løbet af eftermiddagen og aftenen kan der dog lokalt forekomme enkelte byger, eventuelt med torden, mens man i det nordjyske slipper helt uden regn.
Weekend med ægte sommervarme
Fredag, lørdag og søndag står solen for alvor på programmet med ægte sommervarme over hele landet. Alle tre dage forventes temperaturer på over 25 grader, og kun ganske få steder kan eftermiddagsvarmen udløse lokale byger.
Dermed er det perfekte betingelser for strandture, grillarrangementer og andre udendørs aktiviteter i sommerlandet.
KRIMI. Onsdag eftermiddag klokken 14.59 skete der et færdselsuheld i Faaborg på Telemarken. En bilist overså sin ubetingede vigepligt og kørte ud foran en anden bilist, der ikke kunne undgå sammenstødet. Bilisten, der blev påkørt, kørte med cirka 60 km/t. Føreren af bilen, som havde overset vigepligten, blev efterfølgende kørt til sygehuset til kontrol, men slap umiddelbart uden skader.
På Martin Kolds Vej i Kerteminde blev en mand udsat for lommetyveri onsdag aften omkring klokken 19.00, da hans tegnebog med kontanter og betalingskort blev stjålet fra hans lomme under indkøb.
I Munkebo blev der anmeldt et indbrud, der skete på Bakkehaven den 2. juli. Gerningsmanden havde muligvis fået adgang til boligen gennem en ulåst dør. Smykker blev stjålet fra stedet.
Et andet indbrud fandt sted på Solsiden i Odense N, hvor et vindue blev opbrudt. Politiet modtog anmeldelsen onsdag, men indbruddet menes at være begået allerede den 10. juli. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.
I Svendborg blev en nummerplade stjålet fra en personbil, der holdt parkeret ved stranden onsdag eftermiddag omkring klokken 13.00.
Endelig blev en 27-årig mand fra Nordfyns Kommune onsdag eftermiddag klokken 14.50 sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer på Odensevej i Bogense.
KRIMI. Det seneste døgn har budt på flere sager hos Fyns Politi. Især i Middelfart Kommune har der været travlt med både hærværk og trafikuheld.
På en samkørselsplads ved Aulbyvej i Middelfart fik en bilejer en kedelig overraskelse. Ukendte gerningspersoner havde nemlig boret hul ind til benzintanken på hans parkerede bil. Hærværket skete allerede den 10. juli, men blev først anmeldt den 15. juli.
Samme dag, den 15. juli, blev politiet kaldt til et trafikuheld på Fynske Motorvej nær Ejby, hvor to personbiler var impliceret. Den ene bilist mistede herredømmet over sin bil, trak pludseligt ind foran en anden bil og kolliderede med autoværnet. Kort efter blev bilen påkørt af den anden bil. Uheldet skete ved en hastighed på omkring 110 km/t. Begge parter slap heldigvis uden personskade, men uheldet medførte betydelige materielle skader.
Også på resten af Fyn har politiet været travlt beskæftiget. I Broby i Faaborg-Midtfyn Kommune blev en bilist fastklemt efter et voldsomt eneuheld på Fangelvej, hvor bilen endte med at rulle rundt på taget i forbindelse med en undvigemanøvre. Bilisten blev reddet ud af bilen af redningspersonel og pådrog sig personskader.
I Munkebo mistede en bilist kontrollen på Munkebovej og kolliderede frontalt med en modkørende bil. Selvom uheldet var voldsomt, kom begge parter fra uheldet uden alvorlige personskader, men én blev kørt til hospitalet for sikkerhedens skyld.
I Odense var der ligeledes travlhed med flere sager om spiritus- og narkokørsel, samt tyverier og indbrud. Blandt andet blev en 21-årig mand sigtet for både narkobesiddelse og overtrædelse af våbenloven, da han blev fundet med en peberspray på Hans Tausens Gade.
BUSINESS. CEO Rune D. Rasmussen fra ADP tager os med på en tur gennem Fredericia og viser, hvordan Taulov Dryport er blevet et væsentligt knudepunkt for både lokal og international logistik. Turen går ikke ad den almindelige lastbilrute, men via en mere rolig personbilrute, der tydeligt illustrerer området og dets udvikling.
Taulov ved Fredericia har gennem de seneste år udviklet sig til en central logistikhub, ikke bare for Danmark, men for hele Nordeuropa. Rune D. Rasmussen, direktør hos ADP, tager os med rundt i området og fortæller undervejs om visionerne, der driver udviklingen af Taulov Dryport.
»Det her er et rigtig godt eksempel på, at vi har en kommune, der faktisk har været fremme i skoene. Tidligere lå der en rundkørsel her, som hurtigt blev ineffektiv, da trafikken steg. Nu har vi fået et helt nyt kryds, der er forberet til modulvogntog og klarer langt mere trafik,« siger Rune D. Rasmussen.
Det nye kryds er blot et symbol på, hvordan Fredericia Kommune og ADP aktivt understøtter den lokale erhvervsudvikling. Virksomheder som Bestseller, Elgiganten, Salling og Google har allerede slået sig ned i Taulov Dryport.
»Nogle af virksomhederne kunne sagtens have valgt udlandet eller andre kommuner. Men de valgte at etablere sig her, fordi placeringen er optimal for deres distributionsnetværk. Det handler ikke kun om at tiltrække nye virksomheder. Vi skal også sikre, at vi fastholder de lokale arbejdspladser, vi allerede har,« understreger han.
Under køreturen passerer vi et stort lager, som huser Bestsellers såkaldte »Never Out of Stock«-varer, hvorfra Zalando eksempelvis får leveret sine produkter.
»Når danskerne sidder derhjemme og klikker varer i kurven, er det sandsynligt, at varerne kommer fra netop dette lager. Bestseller får også sine containere ind via Fredericia Havn, så sammenhængen mellem havnen og Taulov Dryport er helt central,« forklarer Rasmussen.
Samtidig arbejder ADP målrettet med at finde mere bæredygtige transportløsninger. Der er allerede planer om at indsætte elektriske lastbiler mellem Fredericia Havn og Taulov Dryport allerede næste år. Togtransport kunne også være en del af løsningen, men politiske rammer begrænser desværre mulighederne her.
»Det er frustrerende, at politikerne ofte siger, at de ønsker mere togtransport, men i praksis gør de vilkårene dårligere i stedet for bedre,« siger han og tilføjer:
»Det samme gælder solceller. Vi har enorme tagarealer herude, hvor vi kunne installere mere end 40 megawatt solcelleanlæg. Men havneloven forhindrer os i at eje og drive disse anlæg selv. Det er simpelthen skørt.«
Rune D. Rasmussen håber, at den politiske vilje til at ændre havneloven nu endelig er ved at være på plads. Det vil gøre en stor forskel for områdets udvikling – og for Danmarks grønne omstilling.
»Der er heldigvis tegn på, at politikerne er begyndt at forstå, at havnene spiller en afgørende rolle, ikke blot for lokal vækst, men også for Danmarks position i Nordeuropa. Den seneste større revision af havneloven skete i 1999 – der er virkelig behov for at tænke nyt nu,« understreger Rune D. Rasmussen.
Mens han langsomt kører bilen tilbage mod Taulov Dryports udgangspunkt, peger han på områdets bygninger:
»Det her er ikke kun funktionelt byggeri. Der er også investeret betydeligt i æstetik og kvalitet. Det viser, at de virksomheder, som slår sig ned her, ønsker at blive her i mange år fremover. Det gør os både stolte og optimistiske,« siger Rune D. Rasmussen.
EVENTS. Mandag formiddag den 21. juli lyder startskuddet til en af sommerens største maritime begivenheder, når 55 historiske skibe fra fem lande deltager i Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe. I løbet af ugen vil sejladsen besøge Vejle, Middelfart, Assens, Faaborg, Marstal og Svendborg, hvor tusindvis af nysgerrige tilskuere ventes at møde op for at opleve skibene tæt på.
Fyn Rundt har i år tiltrukket omkring 600 medsejlere, som alle skal sejle den traditionsrige kapsejlads med fokus på venskabelighed og bevaring af maritime traditioner. Blandt feltets deltagere er både klassiske veteraner og nyrenoverede fartøjer, der hver især fortæller deres egen unikke historie.
En særlig opmærksomhed retter sig i år mod den 120-årige skonnert Fionia fra Middelfart, som efter en omfattende renovering står skarp og klar ved sin nye faste plads ud for den globale, danske koncern USTC’s hovedsæde på havnen i Middelfart. Alt renoveringsarbejde er foretaget med respekt for skibets oprindelige karakter, og Fionia deltager for 12. gang i kapsejladsen under skipper Allan Lundgaard fra Rudkøbing.
Også det schweizisk-flagede fartøj Emma, med hjemmehavn i Ærøskøbing, sejler med for første gang. Emma er en moderne replika inspireret af amerikanske kystfiskerskonnert fra slutningen af 1800-tallet, bygget i Sillerslev på Mors og leveret for cirka fem år siden.
Sejladsens største skib bliver tremasteren Northern Grace fra Aarhus. Den blev bygget i 1942 på det anerkendte Ring-Andersens Værft i Svendborg, hvor den også for nylig har gennemgået en større renovering.
Starten går fra Vejle, hvorefter sejlskibene sætter kurs mod Middelfart, Assens, Faaborg og Marstal. Fredag den 25. juli ankommer flåden til Svendborg, hvor kapsejladsen afsluttes med en præmiefest i Rundbuehallen.
Undervejs vil sejlskibene kunne opleves fra mange udsigtspunkter, ikke mindst fredag, hvor ruten går øst ind i Svendborgsund og derfor giver flot udsyn fra Rudkøbing, Langelandsbroen, Troense og Christiansminde.
Stævneleder Jan Jay Brun Jensen fra Svendborg fortæller, at mange af skibene har charter-gæster med ombord, og tilføjer, at arrangementet er tæt på udsolgt.
VEJRET. De næste 48 timer skal danskerne forberede sig på markante vejrændringer, varsler DMI. Fra tirsdag middag er der risiko for kraftig regn og lokale skybrud i store dele af landet, herunder også i Fredericia, Middelfart og Vejle.
Ifølge DMI kan der lokalt falde mellem 30 og 50 millimeter regn inden for 24 timer, og dermed overskrides kriteriet for kraftig regn, der ligger på 30 millimeter på ét døgn.
Prognoserne er dog endnu usikre og uenige om, hvor meget nedbør der præcist vil falde, og hvor i landet der rammes hårdest. Særligt Nordjylland og store dele af Sjælland vurderes lige nu at være mest udsatte, men Trekantområdet, herunder Fredericia, Middelfart og Vejle, er også blandt områderne, hvor risikoen for kraftig nedbør og skybrud er forhøjet.
Samtidig advarer DMI også om høj risiko for lokale skybrud, og enkelte prognoser antyder endda mulighed for dobbelt skybrud – altså mere end 30 millimeter på kun en halv time. Et almindeligt skybrud defineres som mindst 15 millimeter regn på 30 minutter.
Den kraftige regn skyldes en kombination af varm og fugtig luft, som presses op af en koldfront, der tirsdag formiddag bevæger sig ind over landet fra vest. Koldfronten ventes at gå i stå over den nordlige del af Jylland og det nordlige Sjælland, hvor de mest intense regnskyl forventes at opstå.
KRIMI. Der har været travlt hos Fyns Politi det seneste døgn, hvor både spirituspåvirkede bilister og en stjålen robotplæneklipper figurerer blandt sagerne.
I Odense stak 22-årig af i stjålet bil
En 22-årig mand fra Odense forsøgte mandag aften at stikke af fra politiet, efter han blev set med en håndholdt telefon bag rattet. Eftersættelsen begyndte på Risingsvej, hvor manden forsøgte at slippe væk via Petersmindesvej og området omkring Plantorama. Flugten endte brat foran Leos Legeland, hvor den 22-årige blev anholdt efter at have forsøgt at løbe væk til fods. Han er nu sigtet for både biltyveri, narkokørsel, kørsel med håndholdt telefon, kørsel i frakendelsestiden og for ikke at efterkomme politiets anvisninger.
Spiritus, narko og butikstyverier i kabinescooter
En 19-årig mand fra Odense blev tidligt mandag morgen stoppet på Skomagerstræde i Odense C, mens han kørte kabinescooter påvirket af både spiritus og narkotika. Derudover havde han angiveligt begået tre butikstyverier samme aften. Den unge mand gjorde det ikke nemmere for sig selv, da han nægtede at oplyse sit navn, kom med fornærmelser mod betjentene og modsatte sig anholdelse. Han er nu sigtet for en lang række forseelser.
Tyv løb med robotplæneklipper i Faaborg
På Svendborgvej i Faaborg forsvandt en orange robotplæneklipper af mærket Landroid søndag eftermiddag. Politiet har endnu ikke oplysninger om gerningspersonen, og plæneklipperen er stadig efterlyst.
Derudover har politiet haft flere sager om spiritus- og narkokørsel rundt omkring på Fyn, blandt andet i Ringe, Odense NV og Odense NØ, samt flere indbrud og hærværkssager.
VEJRET. Sommeren 2025 har indtil videre været præget af omskifteligt og ustadigt vejr, hvor solen alt for sjældent har fået lov til at dominere. Et lavtryk har dikteret betingelserne i det danske sommerland, og det har givet anledning til byger, skyer og frustrationer hos ferierende danskere.
Og selvom lavtrykket ifølge DMI omsider er ved at miste styrken, giver det ikke op uden kamp. Faktisk ser mandagen ud til at blive en særligt intens afslutning på lavtrykkets dominans.
Lavtrykket, der mandag morgen befandt sig over det nordlige Tyskland, bevæger sig i løbet af dagen nordpå og placerer sig centralt over Danmark. I lavtrykkets slipstrøm følger en varm og fugtig luftstrøm fra Sydeuropa, og det skaber en yderst ustabil atmosfære.
»Den varme luft stiger opad og danner først de velkendte, boblende cumulusskyer, som siden vokser og udvikler sig til kraftige tordenbyger. Derfor har vi udsendt en risikomelding for lokale skybrud og torden,« lyder det fra DMI.
Især i eftermiddagstimerne kan store dele af landet blive ramt af kraftige byger med torden og risiko for lokale skybrud. Risikoen er særligt høj i den vestlige del af øerne, hvor solopvarmningen af jorden giver bygerne det sidste afgørende skub.
»Når solen opvarmer landjorden, varmes luften over den også op. Med vinden fra øst, betyder det, at luften bevæger sig mod vest og varmes yderligere op. Det skaber ideelle forhold for kraftige byger, som kan give skybrud,« oplyser DMI.
Derudover spiller et andet meteorologisk fænomen – søbrisen – en afgørende rolle for dagens vejr. Solens opvarmning kan skabe lokal pålandsvind, især langs den jyske vestkyst, hvor en såkaldt konvergenszone dannes.
»En søbrise opstår, når luften over land bliver betydeligt varmere end luften over havet. I dag betyder det, at vi har vinden fra vest ved kysten og øst inde over land. Det skaber en zone, hvor bygerne kan blive ekstra kraftige og langvarige,« forklarer DMI.
Onsdag er der stadig ikke udsigt til væsentlig bedring. Den varme, fugtige og ustabile luftmasse holder fortsat sit greb om landet, mens en koldfront onsdag bevæger sig ind fra sydvest med udbredt regn og torden. Fronten ventes at gå i stå over Nordjylland og Nordsjælland, hvor særligt store nedbørsmængder forventes.
»Der er stadig en del usikkerhed i prognoserne, men i de nordlige egne kan der lokalt falde mellem 30 og 50 mm regn på 24 timer. Derfor har vi også her udsendt en risikomelding for kraftig regn og lokale skybrud,« oplyser DMI.
Danskerne må altså fortsat væbne sig med tålmodighed og paraplyer, mens lavtrykket langsomt slipper sit tag i det danske sommerland.
KRIMI. Weekenden har budt på en del arbejde for Fyns Politi. I døgnrapporten er en række hændelser registreret, og særligt Odense skiller sig ud med en række sager om narkotika, spirituskørsel og tyveri. Her er overblikket over de vigtigste hændelser fra weekendens politiarbejde.
Uro på Ørbæk Marked – 16-årig sigtet
På Ørbæk Marked måtte dørmændene gribe ind over for en 16-årig ung mand fra Langeland Kommune, der opførte sig voldsomt og aggressivt. Da politipatruljen nåede frem, fortsatte manden sin opførsel, hvilket resulterede i en sigtelse for at forstyrre den offentlige orden.
Også i Ørbæk skete et færdselsuheld, hvor en knallertkører påkørte en cyklist bagfra på Odensevej. Knallertføreren, en 27-årig mand fra Nyborg Kommune, viste sig at være alkoholpåvirket over det tilladte og blev sigtet.
Flere sigtelser for narkotika i Odense
I Odense centrum er flere personer blevet sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. Blandt andet blev en 51-årig kvinde fra Aarhus og en 29-årig mand fra Nordfyn sigtet i Vestergade og Nørregade natten til søndag.
På Nonnebakken standsede politiet lørdag aften en 18-årig mand i en bil, hvor der blev fundet narkotika fordelt i såkaldte “pølsemandsposer”, der indikerer salg. Han var ligeledes i besiddelse af kontanter, som formodes at stamme fra salg af stofferne.
I Odense NV observerede en patrulje søndag aften en bil med fem personer på Fyrreparken. Da patruljen nærmede sig, forsøgte tre personer at flygte. To blev tilbageholdt, og en 31-årig mand blev sigtet for besiddelse af narkotika.
Indbrud og tyverier præger også døgnrapporten
En række indbrud har også fundet sted hen over weekenden. På Slåenhaven i Odense NØ blev et vindue knust med en sten, hvorefter gerningspersonerne stjal lamper, brugskunst, smykker og tøj. På Møllemarksvej i Odense V kunne en ferierende husejer via videoovervågning følge med, mens en indbrudstyv stjal en lampe fra hans bolig.
I Broby blev der torsdag aften begået indbrud på Hedenvej. Gerningspersonerne brød en port op og stjal blandt andet en havetraktor, kompressor, et luftgevær og to palleløftere samt en trailer.
Trafikuheld flere steder på Fyn
Et alvorligt frontalt sammenstød skete fredag formiddag på Thinggyden i Ebberup i Assens Kommune. En personbil kørte frontalt ind i en modkørende bil i en kurve. Den ene fører blev bragt til OUH til kontrol, men slap tilsyneladende uden alvorlige skader.
Også på Fynske Motorvej ved Odense S opstod fredag middag et færdselsuheld, hvor en personbil kolliderede med en norsk indregistreret bil med omkring 90 km/t. Der var omfattende materielle skader, men ingen meldinger om personskader.
Hærværk og vold
I Middelfart blev to overvågningskameraer ved indgangen til Middelfart Station ødelagt ved hærværk, mens en beboer på Hedelundmarken i Odense N fik knust fem ruder i sin bolig af ukendte gerningspersoner.
I Bogense udviklede en mindre kontrovers ved REMA 1000 sig fredag til vold. En 37-årig mand fra Nordfyns Kommune kørte efter en anden bilist og tildelte ham flere knytnæveslag gennem bilens siderude. Den 37-årige blev anholdt og er også sigtet for at have kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer.
Spirituskørsel flere steder
Flere personer blev i weekenden sigtet for spirituskørsel. Blandt andet blev en 57-årig mand fra Nordfyn sigtet på Uggerslevvej i Otterup, og en 53-årig mand fra Faaborg-Midtfyn blev anholdt i Vester Skerninge, hvor han desuden modsatte sig anholdelsen.
Fyns Politi opfordrer alle, der har oplysninger om de nævnte hændelser, til at kontakte politiet på telefon 114.
TRAFIK. Sommerferien er i fuld gang, og det mærkes nu tydeligt på de danske motorveje. Flere uheld på E20 skaber lørdag eftermiddag omfattende trafikale problemer, især omkring Storebæltsbroen i retning mod Sjælland.
Ifølge Vejdirektoratet er der meldinger om lange køer og markant forlænget rejsetid på Storebæltsbroen efter et uheld. Bilister kan forvente en forlænget rejsetid på mellem 30 og 60 minutter, og selvom uheldet nu er under afvikling, ventes normal trafik først i løbet af eftermiddagen.
Problemerne strækker sig dog længere vestpå mod Fyn. På strækningen mellem Middelfart og Odense SØ, nærmere bestemt mellem afkørslerne Vissenbjerg og Odense SØ, opleves ligeledes lange køer. Her må bilister regne med en ekstra rejsetid på op til 30 minutter. Køen forventes først helt afviklet sidst på eftermiddagen.
VIDEN. En udposning på legemspulsåren er en farlig lidelse, som især rammer danske mænd over 65 år. Sygdommen giver sjældent symptomer, før det pludselig er for sent. Men nu viser et nyt dansk studie fra Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH), at medicin mod forhøjet kolesterol effektivt kan bremse udviklingen af udposningerne og dermed forhindre dødsfald.
En udposning på legemspulsåren – også kaldet en abdominal aortaaneurisme – opstår, når væggen i kroppens største pulsåre svækkes og begynder at bule ud, typisk i maveregionen over navlen. Hvis udposningen vokser tilstrækkeligt, risikerer man, at den brister, og det har ofte fatale følger.
»I vores nye studie har vi fundet ud af, at kolesterolsænkende medicin – såkaldte statiner – klart og sikkert reducerer hastigheden, hvormed udposningerne vokser,« fortæller Jes Lindholt, professor i karkirurgi ved Klinisk Institut, SDU og OUH, der er en af forskerne bag studiet.
Han fortsætter:
»Medicinen kan hjælpe os med at forebygge behovet for operationer, som ellers skulle forhindre en livstruende bristning. Det betyder, at vi kan redde flere liv, samtidig med at vi sparer penge på operationer.«
Billig medicin med stor effekt Forskerne har undersøgt effekten ved hjælp af data fra to store danske screeningundersøgelser (VIVA og DANCAVAS), hvor knap 1000 danske mænd mellem 65 og 74 år blev fulgt gennem flere år med årlige ultralydsscanninger.
»Vi kunne se, at udposningerne i gennemsnit voksede halvt så hurtigt hos personer, der fik den anbefalede maksimale dosis af statiner,« fortæller Joachim Skovbo, ph.d.-studerende ved Klinisk Institut på SDU.
»Derudover viste studiet, at en fordobling af dosis var forbundet med næsten 20 % lavere risiko for både operation, bristning og død hver især. Vi forventer faktisk, at den reelle effekt er endnu højere, da de undersøgte personer i gennemsnit kun tog en halv dagsdosis, hvor den anbefalede dosis typisk er højere,« forklarer han.
Behov for nationale screeningprogrammer Udposningerne opdages sjældent, før det er for sent, da de ofte ikke giver symptomer. Derfor anbefaler forskerne en national screening af danske mænd fra 65-årsalderen, hvilket allerede praktiseres i Storbritannien, Sverige og Tyskland.
»En screening tager kun omkring fem minutter med ultralyd, og den skal kun foretages én gang. Den væsentligste omkostning ved screeningsprogrammerne er operationerne. Hvis vi kan forebygge en stor del af operationerne og samtidig redde ekstra liv, bliver screeningsprogrammer endnu mere omkostningseffektive,« siger Jes Lindholt og fortsætter:
»Det er vanskeligt at se, hvad der nu kan tale imod at indføre national screening i Danmark.«
Joachim Skovbo supplerer:
»Patienter med udposning har næsten tre gange større risiko for også at blive ramt af andre hjerte-kar-sygdomme. Derfor kan tidlig opdagelse og forebyggende behandling med statiner potentielt forbedre livskvaliteten betydeligt for mange mennesker.«
FAKTA
Udposning på legemspulsåren (abdominal aortaaneurisme)
En udposning, som opstår når karvæggen svækkes.
Rammer især mænd mellem 65-74 år (3-4 %). Kvinder rammes langt sjældnere (<1 %).
En udposning, der brister, er ofte dødelig.
Patienter har 2-3 gange højere risiko for at dø af andre hjerte-kar-sygdomme.
Statiner
Kolesterolsænkende medicin, der reducerer risikoen for blodpropper.
En vigtig forebyggende behandling af hjerte-kar-sygdomme.
Reducerer væksten af udposninger på legemspulsåren med næsten 50 %.
Om forskningsprojektet
Forskerne har anvendt data fra to store danske screeningsstudier: VIVA og DANCAVAS.
Studiet er offentliggjort i det førende videnskabelige tidsskrift for hjerte-kar-sygdomme, Circulation.
Finansieret af bl.a. EU, Region Midtjylland og Syddanmark, Danmarks Frie Forskningsfond og Hjerteforeningen.
NAVNE. Emma og Oscar var danskernes foretrukne navne til nyfødte i 2024. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Ud af 1.000 nyfødte piger fik 16 navnet Emma, og blandt drengene var det tilsvarende 16 ud af 1.000, der blev døbt Oscar. Begge navne har tidligere ligget øverst på listen, men i 2024 vendte de altså tilbage til førstepladsen efter en kort pause.
På pigernes side blev Emma efterfulgt af Ella og Luna, mens Oscar hos drengene blev efterfulgt af Carl og William.
Nye navne på fremmarch
Der var flere spændende nyheder på årets liste. Kaja og Gry var begge nye på pigernes top-50-liste, mens drengenes liste bød velkommen til Atlas, Vilhelm og Bjørn.
Årets højdespringer blandt pigerne var navnet Kaja, som sprang 21 pladser op på listen og dermed indtog en 47.-plads. Til gengæld gik det nedad for Liva og Andrea, der begge faldt flere pladser og endte henholdsvis på nummer 39 og 45. Rosa og Sofie faldt helt ud af pigernes top-50-liste.
Hos drengene tog navnet Atlas det største spring. Navnet steg hele 33 pladser og kom ind på listen som nummer 42 efter at have ligget helt nede på en 75.-plads året før. Omvendt måtte Villads tage et stort fald og røg fra nummer 48 til nummer 64, mens Leo og Christian helt forsvandt ud af listen.
Geografiske forskelle
Selvom Emma og Oscar samlet set toppede listen på landsplan, var der tydelige regionale forskelle. Navnet Oscar var mest populært i Østsjælland, mens Emma toppede listen i Sydjylland.
Politisk detailstyring kan spænde ben for både patienter og læger, således også for speciallægeuddannelser. I årevis har ministerier og regioner fastlåst antallet af hoveduddannelsesforløb efter modeller i stedet for efter det akutte behov på hospitalsgangene.
Netop derfor er den nye aftale, der åbner for markant flere speciallægepladser og et mere smidigt uddannelsesforløb, et kærkomment tiltag. Når systemet giver dygtige læger mulighed for hurtigere og mere forudsigeligt at blive specialister, vinder alle. Dog er det vigtigt, at den private sektor ikke glemmes, og dens behov bør inddrages i dimensioneringsplanen. Selvom de private hospitaler varetager en stor del af behandlingerne inden for visse specialer, tages der i dag ikke tilstrækkeligt hensyn til deres personalebehov. Dette betyder, at man ender med for få speciallæger, som afdelingerne så må kæmpe om. Det gælder f.eks. ortopædkirurgi.
Så lad os bruge den nye aftale som løftestang til reelle liberaliseringer. Luk private klinikker ind som uddannelsessteder (og honorér dem tilstrækkeligt for det). Allerede i dag tilbyder 8 % af de private sundhedsvirksomheder uddannelsesforløb, men der er potentiale til mere. Dette vil desuden styrke de fremtidige speciallægers mulighed for at blive introduceret til forskellige sektorer under deres uddannelse.
Danmark har brug for flere hænder. Hvis vi styrker det offentligt-private samarbejde, vil kapacitet, kvalitet og klinisk innovation vokse hurtigere, end noget ministerielt styringsværktøj kan nå at justere. Sådan sikrer vi, at både næste generation af læger og de patienter, de kæmper for, får et sundhedsvæsen i verdensklasse baseret på tillid frem for detailstyring.
POLITIK. Der har været travlhed og drama i Europa-Parlamentet i Strasbourg i denne uge, hvor politiske dagsordener kolliderede, og en dansk MEP fik sig en personlig lærestreg.
Ugen blev indledt dramatisk med et mistillidsvotum mod EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Det var en rumænsk medlem af parlamentet fra den nationalkonservative gruppe ECR, som stod bag forslaget. Som ventet samlede votummet dog ikke tilstrækkelig støtte til at vælte von der Leyen. Ifølge Niels Flemming Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, var udfaldet det eneste ansvarlige:
»Når man ser på de alvorlige kriser, verden står over for lige nu, ville det også være direkte uansvarligt at kaste EU ud i en ledelseskrise,« lyder det fra Niels Flemming Hansen.
Ugen bød også på besøg af statsminister Mette Frederiksen, som gæstede plenarsalen i anledning af det danske EU-formandskab. Hansen havde et klart budskab til statsministeren:
»Der er brug for handlekraft fra alle sider, hvis vi skal sikre Europas fremtid. Det kræver et stærkt samarbejde i Rådet, men ikke mindst også her i Parlamentet, især mellem EPP, som jeg repræsenterer, og den socialdemokratiske gruppe S&D.«
Men ugen gav også anledning til en personlig lærestreg, indrømmer Niels Flemming Hansen ærligt. Under en vigtig afstemning om at fremskynde EU’s klimalov begik han en ærgerlig fejl:
»Under en vigtig afstemning om at fremskynde klimaloven glemte jeg ganske enkelt at sætte mit stemmekort i boksen.«
Fejlen var særlig frustrerende, fordi Hansen aktivt arbejder på at trække sin egen gruppe, EPP, i en grønnere retning. Det betyder ofte, at han går imod sin gruppe, når han vurderer, at linjen ikke er ambitiøs nok. Netop denne gang blev stemmen imidlertid ikke registreret:
»Det ærgrer mig virkelig. Denne gang gik det galt, og min stemme blev ikke talt med. Jeg glæder mig dog til at stemme for forslaget, når det kommer op igen senere på året. Men hold op, hvor er det frustrerende, at det ikke skete denne gang,« siger Niels Flemming Hansen.
Han ser nu frem mod arbejdet efter sommerferien – og lover én ting med sikkerhed:
»Fremover dobbelttjekker jeg altid, om stemmekortet er sat i.«
REJSER. Sommeren er højsæson for rejser, men også for ubehagelige overraskelser ved gaten. Sydøstjyllands Politi minder derfor alle borgere om at få tjekket gyldigheden af deres pas i god tid før afrejse.
Hvert år oplever politiet rejsende, der først ved ankomsten til Billund Lufthavn opdager, at passet er udløbet eller ikke har den nødvendige gyldighedsperiode tilbage.
»Vi oplever hvert år borgere, der først ved ankomsten til lufthavnen eller ved gaten opdager, at deres pas er udløbet. Vi vil naturligvis gerne hjælpe folk med at komme på ferie, men det er som udgangspunkt den rejsendes eget ansvar at have et gyldigt pas,« siger fg. vicepolitiinspektør Jesper Brian Jensen fra Grænsekontrolenheden ved Sydøstjyllands Politi.
Siden midten af juni har Sydøstjyllands Politi alene i Billund Lufthavn udstedt omkring 80 midlertidige pas. Men det er ikke sikkert, man kan nå flyet, hvis passet skal laves i sidste øjeblik. Hvert pas tager tid at fremstille, og der kan hurtigt opstå ventetid.
Politiet opfordrer derfor borgerne til både at kontrollere passets udløbsdato og til at sætte sig godt ind i reglerne for det land, man rejser til. Eksempelvis kræver Tyrkiet, at passet er gyldigt i op til 150 dage fra indrejsedatoen. Egypten stiller endnu større krav og kræver seks måneders gyldighed ved indrejse.
Skulle passet være tæt på udløb, er det vigtigt at tage kontakt til kommunens borgerservice i god tid, hvad enten man skal bruge et nyt eller et midlertidigt pas.
»Vi hjælper så godt vi kan, men vores muligheder er ikke ubegrænsede. Derfor er vores klare opfordring: Tjek dit pas nu. Det tager kun et øjeblik og kan spare dig for mange frustrationer senere,« slutter Jesper Brian Jensen.
Det bliver desværre mere og mere ligegyldigt, om det, der formidles, nu også er sandt. For eksempel synes præsident Donald Trumps 30,573 usandheder i sin regeringstid og hans mange lovovertrædelser ikke at have haft nogen betydning for hans opbakning i befolkningen.
I Storbritannien har tømmermændene meldt sig efter alle løgnene om de herligheder, der ventede efter Brexit, men som skabte et land, spøgefugle omdøbte fra Great Britain til Little England.
I Danmark går det også ned ad bakke for sandheden, hvilket jeg skal illustrere med et eksempel, hvor myndighederne, som vi ellers plejede at have tillid til, løb med en halv vind.
Heksejagt på grund af en klage over det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)
I 2016, da jeg var chef for det Nordiske Cochrane Center, klagede jeg til EMA over dets lemfældige håndtering af mistanken om, at HPV-vaccinerne i sjældne tilfælde kunne forårsage alvorlige neurologiske skader. Jeg har redegjort for sagen i min bog om vacciner og skal her kun omtale, hvad vi blev udsat for af danske myndighedspersoner.
Det begyndte med et elektronisk læserbrev i marts 2017 i et ret ukendt tidsskrift, NPJ Vaccines. Forfatterne beklagede sig over, at vi brugte det Nordiske Cochrane Centers brevhoved i vores brev til EMA og den Europæiske Ombudsmand. De hævdede, at det gav indtryk af, at vore synspunkter var godkendt af Cochrane-samarbejdet, og at denne opfattelse blev fremmet i anti-vaccinekredse.
Deres to referencer gav ingen støtte for disse påstande, idet det klart fremgik, at vores kritik af EMA kom fra vores eget center.
Forfatterne var uhæderlige også på et andet punkt. De skrev, at de havde rejst sagen over for Cochranes styringsgruppe, men de udelod vigtige dele af svaret: ”Brevet [til EMA] nævner ikke, at det var skrevet på Cochranes vegne, og det er ikke en officiel erklæring fra Cochrane-samarbejdet … og, så vidt vi ved, bruger de deres korrekte tilknytninger.”
Det var derfor en ”ikke-sag“, der skulle have været selvdød. Men indflydelsesrige personer i Danmark ville det anderledes. De startede en bizar heksejagt, hvor de kompromitterede både sig selv og de institutioner, de repræsenterede, ved at sprede åbenlyst falske oplysninger i tweets og på Facebook.
Webadressen til læserbrevet indeholder ”nature.com,” og nogle troede åbenbart, at det var udkommet i tidsskriftet Nature. Men NPJ Vaccines vigter sig med lånte fjer. Det er bare et tidsskrift, der ejes af Springer-koncernen.
Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, tweetede: ”@PGtzsche1’s fejlagtige kritik af EMAs vurdering af #HPVvaccine-bivirk. på @CochraneNordic-papir er problematiske.“
Og da Karen Price tweetede: ”How easy is misinformation???“, skrev Senderovitz: ”Netop! Glimrende indlæg, der påpeger misinformation fra Nordic Cochrane“. Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, sendte en såkaldt ”like”.
Direktøren for Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard, tweetede: ”Uacceptabel sammenblanding. Og de kritiserer altid andre for inhabilitet!“
Jeg kunne ikke se, hvad problemet skulle være. Jeg antog, at Vestergaard brugte Kræftens Bekæmpelses brevhoved, når han skrev breve relateret til sit arbejde, og vi var da heller ikke inhabile.
Tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen, deltog også i hylekoret og tweetede: ”En ’must read‘ i Nature om HPV. Bør ref. i alle da. tidsskr og aviser, og læses af HPV skeptikere eller de som stadig tror på Nord. Cochr.“
Olesen skrev på Facebook: ”Artikel i ‘Nature’ verdens bedste naturvidenskabelige tidskrift – tilbageviser klart angsten for hpv vaccine og siger klart fra over for formidling af falsk videnskab via det Nordiske Cochrane center.”
Det var det pure opspind, og det var også bagvaskelse. Læserbrevet handlede ikke om vores formidling af videnskab; tidsskriftet var ikke ”Nature”; og vi har naturligvis aldrig formidlet falsk videnskab.
Journalist Ole Toft fra Altinget tweetede: ”Danske Nordic Cochrane får (igen) hård kritik – nu i HPV-sag i Nature. Både fagligt og for at misbruge Cochranes troværdighed.“
Igen det pure opspind, og der var ingen som helst faglig kritik af vores videnskabelige arbejde i læserbrevet.
Professor i psykiatri Poul Videbech skrev på Facebook: ”Det Nordiske Cochrane Center får atter kritik – der bakkes op af det internationale Cochrane samarbejdes styregruppe. Denne gang i selveste Nature. Forrige gang var kritik af udtalelserne om psykofarmaka. Det er yderst bekymrende – er Det Nordiske Cochrane Center ved at nedlægge sig selv? Hvilken tragedie for Cochrane-arbejdet!“
Også det pure opspind. Vi blev ikke kritiseret af Cochranes styringsgruppe. Og vores kritik af psykofarmaka var videnskabeligt set særdeles velbegrundet.
Stinus Lindgren fra Radikale Venstre skrev på Facebook, at jeg havde udtalt mig imod HPV-vaccinen; at jeg havde misbrugt „Cochranes gode navn og rygte“; og at „to af de ledende folk i Cochrane bad forfatterne om at gå offentligt ud med denne information for at understrege, at dette ikke er Cochranes officielle holdning“.
Der var absolut intet om dette i brevet fra Cochranes styringsgruppe, og vi havde ikke udtalt os ”imod” HPV-vaccinen.
Line Emilie Fedders fra Styrelsen for Patientsikkerhed skrev: ”Er Nordic Cochrane stadig på finansloven mhb. på at lave uvildig forskning?“
Jeg har svært ved at forestille mig, at noget kan blive værre end dette. Middelalderen offentlige gabestok findes øjensynlig stadig i Danmark, til brug mod folk, der ikke har begået noget forkert, men har sagt, at Kejseren – i dette tilfælde EMA – ikke har noget tøj på.
Skyd, før du spørger!
Det er beskæmmende, at folk i ledende stillinger spreder nedsættende, ærekrænkende og falske kommentarer om noget, de ikke engang har sat sig ind i, før de trykker på send-knappen. Jeg tror ikke, en eneste af dem havde læst læserbrevet, fordi det klart fremgår, at det ikke var offentliggjort i Nature.
Denne amerikansk inspirerede ”skyd, før du spørger“-mentalitet undergraver deres autoritet og de institutioner, de repræsenterer, og udstiller også deres hykleri. Myndighederne har klaget højlydt over, at der spredes falske nyheder på sociale medier om farerne ved vacciner, mens de glad og gerne spreder falske rygter om en forskningsgruppe, hvis eneste interesse er at komme så tæt på sandheden som muligt.
Horribel censur fra Springer-koncernen
Redaktørerne af NPJ Vaccines opførte sig også tarveligt. Vi bad om at få lov til at svare på læserbrevet, hvilket blev efterkommet, men efter udveksling af utallige e-mails, der diskuterede petitesser i vores svar, var det stadig ikke blevet offentliggjort mere end to et halvt år senere, selvom vi havde imødekommet alle redaktørernes ønsker.
Som jeg har gjort rede for i min bog, ”The Chinese virus: killed millions and scientific freedom”, der kan hentes gratis på min hjemmeside, var det ikke meningen, at vort svar nogensinde skulle offentliggøres. Den 16. februar 2020 mistede vi langt om længe tålmodigheden og skrev til Springer, at de kunne imødese et sagsanlæg, hvis de ikke havde udgivet vort svar inden den 1. marts. Det virkede. Svaret blev udgivet samme dag, fristen udløb.
Vi overbeviste på samme måde Springer til også at udgive – samme dag – vores systematiske oversigt af lodtrækningsforsøgene af HPV-vaccinerne, som byggede på det registreringsmateriale, firmaerne havde indleveret til myndighederne.
Springer udsatte os for horribel censur i begge tilfælde. Vores systematiske oversigt blev accepteret til udgivelse i marts 2019, men et år senere var den stadig ikke udgivet, selvom tidsskriftet lover offentliggørelse inden for 20 dage efter accept. Vores korrespondance med Springer fylder 66 sider, og vi havde fået 20 forskellige undskyldninger og en række bizarre, modstridende, og usandsynlige grunde til, at vores artikel ikke var blevet offentliggjort. Efterfølgende trak flere af redaktørerne sig, og en af dem fortalte os, at han var stærkt utilfreds med Springers åbenlyse censur.
Vi påviste i vores forskning, mod alle odds, fordi man havde anvendt aktive substanser i kontrolgrupperne, som også giver bivirkninger, at HPV-vaccinerne øger forekomsten af alvorlige lidelser i nervesystemet signifikant. Vi kaldte det en eksplorativ analyse, men det var den vigtigste af vores analyser, fordi det netop var mistænkte skader på det autonome nervesystem, som fik EMA til at vurdere vaccinesikkerheden i 2015 på opfordring af de danske myndigheder.
Senere hen er der fremkommet andre data, der tyder stærkt på, at HPV-vaccinerne i sjældne tilfælde kan forårsage invaliderende nerveskader.
Det er faktisk ikke så overraskende. Det kender man også fra andre vacciner, fx mod COVID-19 og mod influenza, hvor Pandemrix forårsagede narkolepsi. Men vi måtte åbenbart ikke dele vores viden om HPV-vaccinerne med andre.
Fri os for ”fake news” og censur
Når folk i ledende stillinger opfører sig som gadedrenge og spreder falske rygter uden at have sat sig ind i sagen, bliver jeg bekymret for, hvad det er for en falsk virkelighed, vi er på vej ind i. Denne amerikanisering af vort samfundsliv skal vi modarbejde. Tillid er altafgørende for, at vi i Danmark gang på gang havner i top i internationale undersøgelser af, hvor befolkningen er mest tilfreds med deres liv.
Under COVID-19 pandemien har vi set mange eksempler på fejlinformationer fra myndighederne, bl.a. om nødvendigheden af at slå 17 millioner mink ihjel; om mundbind, som ikke synes at have nogen som helst effekt; og om drastiske nedlukninger af samfundet. Det gav indtryk af politisk handlekraft, men var skadeligt.
KRIMI. Fyns Politi har det seneste døgn igen været travlt beskæftiget med flere sager om hærværk, narkokørsel og indbrud rundt omkring på øen. Det viser den seneste døgnrapport, som redaktionen har modtaget i dag, den 10. juli 2025.
Omfattende seriehærværk i Otterup
Nordfyns Politi står over for en større opgave efter en bølge af groft seriehærværk mod parkerede biler i Otterup. Siden i går aftes er mindst fem biler blevet udsat for omfattende skader, herunder knuste ruder, ødelagte sidespejle, buler og revner. Politiet modtog anmeldelser fra bilejere på Skolegade, Langelinie, Jernbanegade, Langeliniegården og Nørregade, hvor en bil fik revet bakspejlet af og placeret det på taget.
Politiet efterforsker fortsat sagerne og opfordrer borgere med oplysninger til at kontakte dem.
Hærværk i Ebberup og Faaborg
På Helnæs Byvej ved Ebberup har ukendte gerningsmænd sat ild til et offentligt toilet i en træbygning i skoven. Bygningen udbrændte totalt, og politiet har oprettet en hærværkssag.
Også i Faaborg blev en ejendom på Vesterballe ramt, hvor der var flere knuste ruder og tydelige spor af færden inde i et værksted. Politiet undersøger nu sagen nærmere.
I Svendborg har en række biler på Marslevvej fået skåret og stukket dæk op i endnu en serie af hærværkssager.
Flere sager om narkokørsel i Odense og omegn
Det seneste døgn har politiet anholdt flere bilister for kørsel under påvirkning af narkotika og alkohol.
En 67-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune blev onsdag aften stoppet på Holmevej i Gislev for narkokørsel, og i Odense-området blev der registreret hele fire sager:
En 18-årig bilist og hans 22-årige passager blev sigtet for salg af euforiserende stoffer efter en episode på Finlandkaj i Odense C, hvor politiet observerede, at der blev kastet narkotika ud af bilvinduet. Ved ransagning af bilen fandt politiet flere poser med stoffer.
En 21-årig mand blev stoppet på Blangstedgårdsvej i Odense SØ og sigtet for narkokørsel.
På Hjallesevej i Odense M blev en 37-årig kvinde fra Nordfyns Kommune også sigtet for narkokørsel.
En 55-årig mand blev stoppet på Ivar Huitfeldts Vej i Odense SØ på en knallert, hvor han var påvirket af alkohol over det tilladte.
Flere indbrudsforsøg i Odense
Indbrudstyvene har igen været på spil i Odense. På Thomas Overskous Vej i Odense C blev der stjålet lamper efter indstigning gennem et vindue. På Møllemarksvej i Odense V forsøgte ukendte gerningsmænd at knuse en rude, dog uden at komme ind.
En 32-årig mand fra Odense blev anholdt på en stjålet cykel og sigtet for tyveri, da han samtidig medbragte en taske med diverse indbrudsværktøj.
Trafikuheld på Bjergskiftet i Odense NØ
På Bjergskiftet i Odense NØ påkørte en bilist af ukendte årsager en parkeret bil med lav fart på 10-20 km/t. Sammenstødet medførte større materielle skader på begge køretøjer, og bilisten blev efterfølgende kørt til skadestuen for tjek.
EVENTS. Når sommeren lægger sin arm om Middelfart, og Lillebælt spejler himlen som et poleret sølvspejl, sker der noget ganske særligt nede omkring Gammel Havn. Byen, der i juli normalt er kendt for sin jazzfestival, sommerlige havneaktiviteter og den uovertrufne udsigt til de to ikoniske broer, skifter pludselig karakter. Den bliver levende historie.
Mandag den 21. juli får Middelfart nemlig fornemt besøg af mere end halvtreds bevaringsværdige træskibe, der alle deltager i kapsejladsen Fyn Rundt. Begivenheden, som gennem mere end fyrre år er blevet en hjørnesten i det maritime Danmark, falder sammen med årets Middelfart Jazz Festival, og det lover ifølge arrangørerne en festdag af de helt store.
Bent Frandsen, der er næstformand i Middelfart Jazz Festival, en rigtig lokal ildsjæl og en af hovedkræfterne bag arrangementet på havnen, ser frem mod dagen med stor begejstring.
»Det bliver helt fantastisk. Skibene passerer jo ikke bare forbi, de lægger rent faktisk til kaj ved havnen, hvor publikum får mulighed for at komme ombord på flere af dem og virkelig opleve historien på tæt hold,« fortæller Bent Frandsen og tilføjer, at arrangementet handler om mere end blot de majestætiske fartøjer.
»Vi sørger også for at skabe en fest omkring det hele. Vi stiller en scene op på Gammel Havn, og vi har arrangeret, at Lune Carlsen spiller musik mandag aften. Så det hele går op i en højere enhed.«
Bent Frandsen har været med til at arrangere besøget flere gange tidligere, og hans erfaring fortæller ham, at byens borgere og gæster står klar med åbne arme, når de store træskibe glider forbi Lillebæltsbroen og langsomt lægger til kaj.
»Det kommer selvfølgelig lidt an på vejret, men det plejer at trække rigtig mange mennesker til havnen – typisk mellem 1.000 og 1.500 gæster. Arrangementet er kendt lokalt, og det passer perfekt ind i sommerferien, både for os, der bor her, og for turisterne,« fortæller han.
At Middelfart i år kan byde skibene velkommen er dog ikke en selvfølge. Byerne skal hvert år byde ind på at få kapsejladsen til netop deres havn, og det kræver økonomisk engagement, timing og en vis portion held. Kampen om at få skibene til at lægge til er ofte hård, og mange byer står i kø for at blive værtsby.
Sidste år gik Middelfart glip af arrangementet, da skibene lagde til kaj i nabobyen Fredericia, og derfor føles glæden ekstra stor denne gang. Byens tætte historiske forbindelse til Lillebælt med skibsfart som en central del af dens identitet gør, at de gamle skibes besøg altid rammer noget helt særligt hos både lokale og besøgende. At skibene i år lægger ruten omkring Middelfart, giver samtidig byen en chance for at samle det bedste af to verdener – historiske skibe og jazz – på én gang.
»Det er jo ikke hvert år, at turen passer med at ligge til kaj her hos os, men i år gjorde den, og derfor var vi selvfølgelig klar med åbne arme,« siger næstformanden videre med tydelig begejstring.
Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at blive ved med at investere i de gamle skibes besøg? For Bent Frandsen handler det om oplevelsen, men også om det ansvar byen har for at videreformidle historien til kommende generationer.
»Der bliver jo færre og færre af disse gamle skibe. De er ekstremt dyre at holde ved lige, og meget af arbejdet med at bevare dem sker gennem støtte fra staten. Derfor er det også et krav, at publikum skal have adgang til skibene. Det giver en unik mulighed, også for unge mennesker, til at opleve historien. Man mærker virkelig fortiden og lærer, hvad de sejlede rundt med. For eksempel saltede fisk fra Norge og mange andre ting,« påpeger Bent Frandsen.
Og fordi træskibene kun sjældent viser sig i området, bliver fascinationen ekstra stærk, mener han.
»Hvis man kigger ud over Lillebælt fra Middelfart eller Fredericia til daglig, ser man jo næsten aldrig disse skibe – i hvert fald ikke i så stort et antal. Måske oplever man hen over sommeren enkelte skoleskibe, men synet af så mange historiske skibe med fulde sejl er virkelig noget særligt,« siger Bent Frandsen og fortsætter:
»Det at se de fantastisk flotte gamle skibe, når de kommer ind med fulde sejl under den nye Lillebæltsbro og sejler mod havnen, det er virkelig et flot syn.«
At træskibenes besøg falder sammen med Middelfart Jazz Festival er, som Bent Frandsen tidligere har understreget, en oplagt mulighed for at forbinde musikken med det maritime. Samtidig fremhæver han, at det ikke kun er stemningen, der vinder ved kombinationen, men muligvis også festivalens økonomi.
»Det betyder meget, fordi det samtidig kan give os et overskud til jazzmusikken under festivalen, hvis der altså bliver et overskud. Og samtidig skaber det en helt særlig stemning omkring havnen, som jeg ved, mange både lokale og turister glæder sig til.«
Han lover med en frisk bemærkning også godt vejr, inden han afrunder:
»Jeg tør godt love højt solskin og fint vejr. Men selvfølgelig ikke så vindstille, at skibene ikke kan sejle. Det ville jo være ærgerligt.«
KENDTE. Komikeren Melvin Kakooza deler nu i en ærlig opdatering på Instagram, hvordan livet efter hans operation i 2021 stadig præges af frygt, tvivl og psykiske udfordringer.
Melvin fortæller, at han normalt bliver scannet én gang om året, men for et halvt år siden fandt lægerne noget, som de ikke kunne identificere, og besluttede derfor at gennemføre en ny scanning efter kun et halvt år. Dette satte gang i en voldsom følelsesmæssig reaktion hos Melvin.
»Bare det, at de ville kigge på det igen så hurtigt, satte gang i en masse frygt og tvivl. Alt det, der fulgte efter operationen, har været noget af det hårdeste,« skriver han.
Han beskriver, hvordan selve operationen blot var én ting – den virkelige kamp har været det psykiske pres bagefter: »Følelsen af at være ved siden af sig selv, det psykiske pres, og frygten for at miste livet – uden at vide hvornår eller hvordan.«
Efter den seneste scanning har Melvin fået at vide, at lægerne stadig holder øje med fundet, og han skal igen scannes om et halvt år. Oplevelsen efterlod ham følelsesmæssigt overvældet.
»Da jeg kom ud i bilen, kunne jeg mærke, at det hele eksploderede. En masse følelser, som er gået igennem kroppen de sidste halve år – faktisk siden dengang jeg blev udskrevet fra hospitalet,« fortæller han.
Melvin understreger vigtigheden af at tale åbent om det psykiske efterspil af alvorlig sygdom. Under et tidligere arrangement, »hjernetumor-dag«, hørte han en kvinde stille spørgsmål om, hvordan man håndterer de stærke følelser, der følger efter sygdom, hvilket fik ham til at erkende sin egen vrede og frustration.
»Jeg tror, det er fordi, jeg ikke har talt nok om efterspillet. Så her sidder jeg. I bilen. Og græder. Ikke fordi jeg tror, jeg skal dø, men fordi frygten for det er kommet tættere på.«
Han håber, at hans åbenhed kan sætte mere fokus på det psykiske efterforløb af sygdom, og hvordan det påvirker både patienten selv og deres pårørende. Han slutter sin opdatering med et kort øjeblik af samhørighed med en fremmed mand i bilen ved siden af, hvor de tavst anerkendte hinanden med et smil, inden de kørte hver deres vej.
TRAFIK. Det er tæt på at gå helt galt næsten hver eneste dag ved jernbaneoverskæringer rundt om i landet. Nye tal fra Trafikstyrelsen, som forsikringsselskabet Gjensidige har fået adgang til, viser, at der alene de seneste to år er registreret over 700 episoder, hvor det har været lige ved og næsten.
Sidste år blev der registreret 313 såkaldte »forløbere« – situationer, hvor en kollision eller påkørsel var tæt på at finde sted. I 2023 var tallet endnu højere med 399 registrerede episoder.
I seks tilfælde i 2023 endte episoderne med egentlige kollisioner eller påkørsler, og samme antal ulykker blev registreret i 2024.
Selvom langt de fleste af episoderne heldigvis ikke ender i alvorlige ulykker, kan hændelserne stadig have store konsekvenser for de involverede personer. Ikke mindst lokomotivførerne oplever ofte store eftervirkninger.
»Det kan være en voldsom oplevelse for den enkelte pludselig at stå i en farlig situation med et tog som bilist, gående eller cyklist, men særligt for togførerne kan det være voldsomt ubehageligt og have en påvirkning længe efter,« siger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.
Hun understreger, at det især i sommerperioden er vigtigt at udvise ekstra opmærksomhed ved overskæringerne, da mange danskere er på ferie i områder, hvor trafikforholdene er nye og ukendte.
»Opmærksomhed er helt afgørende for at undgå de her situationer, og i værste tilfælde ulykker. Sørg for at orientere dig, når du er ved en jernbaneoverskæring, og respekter bomme og advarselslamper. For selvom du ikke kan se noget tog, så kan det sagtens komme indenfor meget kort tid,« siger Lene Rasmussen.
Hos Trafikstyrelsen vækker det høje antal forløbere bekymring. Kontorchef Laura Meyer Harrison kalder tallene »alt for høje« og understreger, at det aldrig er i orden at tage chancer ved overskæringerne.
»Du må aldrig krydse en jernbaneoverkørsel med blinkende lys, advarselslyde og bommen nede. Heller ikke, hvis bommen er på vej op eller ned, og det måske ser ud til, at toget er langt væk. Det kan føre til alvorlige ulykker eller nærved-ulykker, som er en stor psykisk belastning for lokomotivførerne, der ofte ikke kan nå at bremse toget,« siger Laura Meyer Harrison.
SPORT. Danske bueskytter får nu et massivt rygstød frem mod OL i Los Angeles 2028. Den populære bueskydningsdisciplin Compound Mix bliver nemlig en del af Team Danmarks støttekoncept i perioden 2025-2026. Det skriver Team Danmark i en pressemeddelelse.
Tilbage i april blev det annonceret, at Compound Mix for første gang bliver en olympisk disciplin til OL i 2028. Det var en stor nyhed for dansk bueskydning, hvor atleterne i flere år har leveret resultater i verdensklasse.
Derfor er glæden også stor hos Bueskydning Danmark over, at Team Danmark nu officielt har valgt at støtte disciplinen økonomisk. Sportschef Kenn Romme kalder aftalen en »åbenlys gamechanger«.
»Vi har store ambitioner med vores olympiske satsning, og det er enormt glædeligt, at Team Danmark også ser potentialet i et samarbejde. Vi har i de seneste år været dominerende på verdensplan i compound-disciplinen, og den position vil vi gerne fastholde. Med aftalen her ser vi gode muligheder for, at det kan lykkes, og det vækker stor glæde og optimisme i hele Bueskydning Danmark,« siger Kenn Romme.
Bueskydning Danmark er nu indplaceret som innovationsstøttet forbund i perioden 1. juli 2025 frem til 31. december 2026, med mulighed for forlængelse. Konkret betyder aftalen, at Team Danmark har bevilget 400.000 kroner allerede i 2025.
I løbet af efteråret 2025 begynder arbejdet med at afklare, hvilke yderligere ressourcer og ekspertindsatser, der skal prioriteres i 2026 for at styrke satsningen frem mod OL.
Også Taekwondo får støtte
Også Dansk Taekwondo Forbund får nu en solid økonomisk håndsrækning frem mod OL i Los Angeles. Team Danmark støtter i 2025 med 500.000 kroner via Det Fælles Elitebudget, og yderligere 220.000 kroner er bevilget fra Salling Fondene.
Pengene skal sikre optimale forhold for landets bedste taekwondo-atleter gennem træningslejre, konkurrencer og præstationsfremmende tiltag i samarbejde med Team Danmarks eksperter.
Begge discipliner er dermed officielt på vej mod OL med nye, markante økonomiske kræfter i ryggen.
KRIMI. I Middelfart måtte politiet tirsdag eftermiddag klokken 17.20 gribe ind mod uro og uorden på Middelfart Station, hvor en 29-årig mand fra Aarhus Kommune sammen med en anden person råbte og udviste en truende og aggressiv adfærd. Manden blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og desuden for butikstyveri, efter at han klokken 16.32 havde stjålet en airfryer fra et supermarked i Middelfart.
I Odense SØ blev politiet kaldt til Rosengårdcentret klokken 16.00, da flere kvinder var kommet op at slås. En 25-årig kvinde fra Odense Kommune blev her sigtet for at have overtrådt ordensbekendtgørelsen.
Et tricktyveri fandt sted på Gyldenstenvej i Odense M klokken 12.00, hvor to kvinder henvendte sig til en borger og hævdede at være fra kommunen. Mens den ene kvinde opholdt borgeren i døren til stuen, benyttede den anden lejligheden til at stjæle kontanter fra en pung, der lå på et bord.
På Lindegårdsvej i Otterup, Nordfyns Kommune, blev der begået indbrud mandag aften omkring klokken 19.00. Gerningsmanden eller -mændene havde brudt en dør op, men det er endnu uklart, hvad der blev stjålet.
På Ærø standsede politiet tirsdag eftermiddag klokken 14.20 en 66-årig lokal mand på Vråvejen i Ærøskøbing. Manden blev sigtet for spirituskørsel efter at være testet til en promille over det tilladte.
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med flere episoder på øen det seneste døgn. Ifølge døgnrapporten, som redaktionen har modtaget den 8. juli, er der rapporteret hændelser fra både Assens, Faaborg-Midtfyn, Nordfyn og Odense kommuner.
Unge på hærværkstogt i Haarby
På Sportsvej i Haarby skabte en gruppe unge i går aftes omkring kl. 21.15 uro ved skolen. De unge kastede sten gennem flere ruder og satte desuden ild til aviser. Politiet har endnu ikke identificeret gerningspersonerne, men efterforsker sagen.
Tyveri af selvkørende græsslåmaskine i Ringe
På Grøftager i Ringe måtte man i går formiddag kl. 10.00 konstatere, at en selvkørende græsslåmaskine var blevet stjålet. Politiet undersøger sagen nærmere, men har endnu ingen mistænkte.
Flere indbrud i Odense
I Odense har flere borgere været udsat for indbrud og hærværk i de seneste dage.
På Jernbanevej i Odense NV blev et vindue brudt op, hvorefter gerningsmanden stjal smykker og udenlandsk valuta. På Fredens Allé i Odense SV blev der ved et indbrud, som skete ved at opbryde en dør, stjålet sølvtøj og sparegrise.
I Odense S blev et hjem på Østerdalen også udsat for indbrud, hvor gerningsstedet endnu er uklart. Her blev der stjålet træfigurer, mindre elektronik, smykker og kontanter.
Natten til mandag kl. 00.58 lykkedes det på Kirkevænget i Odense N at tilbageholde en 29-årig mand efter et indbrudsforsøg. En nabo greb hurtigt ind, og gerningsmandens makker flygtede til fods. Den anholdte mand havde desuden euforiserende stoffer i lommen, oplyser Fyns Politi.
Sko og nummerplader stjålet i Odense C
En beboer i en opgang på Skibhusvej i Odense fik søndag aften kl. 21.40 stjålet et par sko, mens en bilejer på Tolderlundsvej har mistet den forreste nummerplade fra sin bil.
Bilist med kørselsforbud kørte narkokørsel
På Bøgeparken i Odense NØ blev en 20-årig mand mandag kl. 14.03 stoppet af politiet. Det viste sig, at han førte bilen under påvirkning af euforiserende stoffer og desuden havde et kørselsforbud. Han er også sigtet for ikke at have brugt sikkerhedssele under kørslen.
Færdselsuheld i Bogense – betydelige skader
Mandag eftermiddag kl. 14.03 skete der et færdselsuheld ved krydset Middelfartvej/Assensvej i Bogense. En bilist overså sin vigepligt og blev påkørt på højre side af et andet køretøj. Uheldet medførte betydelig materiel skade, men heldigvis meldes der ikke umiddelbart om personskade.
Indbrud i Søndersø – smykker stjålet
På Sømarksvej i Søndersø blev der søndag aften begået indbrud, hvor gerningspersonerne kom ind via en opbrudt dør. Der blev stjålet smykker, og politiet har endnu ikke et fuldt overblik over tyvekosterne.
POLITIK. Efter pres fra Region Syddanmarks politikere har Sundheds- og Indenrigsministeriet lyttet og gjort det nemmere at sikre en god lægedækning i regionen.
En ny national bekendtgørelse for lægedækning gør det lettere for Region Syddanmark at tiltrække og fastholde læger i områder med lægemangel. Den nye model er en klar forbedring sammenlignet med det oprindelige forslag.
I det første forslag var der kun lagt op til at øge antallet af læger på Fyn, mens resten af regionen ikke ville få flere læger. Det begrænsede regionens muligheder for at sikre lægedækningen, eksempelvis i Sønderjylland.
Efter politisk pres fra Region Syddanmark har ministeren justeret modellen, så regionen nu også har bedre muligheder for at tiltrække læger til eksempelvis Sønderjylland. Dermed bliver det lettere at sikre lægedækning i områder med størst behov.
Den nye model giver regionen flere redskaber til at sikre lægedækningen, både gennem muligheden for at øge antallet af læger og ved at yde økonomisk støtte til lægepraksisser.
Pernelle Jensen (V), formand for Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen, udtaler:
»Vi er rigtig glade for, at ministeren har lyttet til vores bekymringer og imødekommet os på vigtige områder. Det er positivt, at vi nu kan bruge pengene dér, hvor behovet er størst, og at vi kan sikre flere læger i de områder, der mangler dem mest. Den justerede model tager nu også hensyn til Region Syddanmarks udfordringer. Det giver os bedre mulighed for at sikre en ordentlig lægedækning for borgerne i regionen. Nu vil vi gå modellen nærmere igennem og få den til at fungere bedst muligt inden for disse rammer.«
POLITIK. Når vælgerne i Region Syddanmark til efteråret går til stemmeurnerne for at afgøre det kommende regionsråds sammensætning, bliver valget for første gang præget af en tættere alliance mellem SF og Enhedslisten. De to røde partier har indgået en aftale om et teknisk valgforbund, der skal sikre, at ingen stemmer på venstrefløjen går tabt i det matematiske spil om pladserne.
Annette Blynel, spidskandidat for SF, fremhæver, at samarbejdet med Enhedslisten er helt nyt i Region Syddanmark, og hun forklarer aftalen med det tætte parløb, som de to partier har haft i regionsrådet i den forgangne valgperiode.
»Det er første gang vi indgår et sådant samarbejde med Enhedslisten i Region Syddanmark. Det skyldes, at det stort set er det parti, der sammen med SF, har ført oppositionspolitik. Vi har haft et tæt og konstruktivt samarbejde med Enhedslisten i hele denne valgperiode. I fællesskab har vi politisk arbejdet for at nedbringe den stigende ulighed, centralisering og privatisering, der desværre bliver mere og mere tydelig i vores sundhedsvæsen,« siger Annette Blynel.
Fra Enhedslistens side er der også stor tilfredshed med samarbejdet. Spidskandidat Martin Schmidt Konradsen understreger nødvendigheden af en klar rød-grøn opposition i regionsrådet og fremhæver kampen mod social ulighed og privatisering som centrale mærkesager for partiet.
»Enhedslisten går til valg på en klar rød-grøn opposition i Region Syddanmark. Sundhedsvæsenet skal være for alle – ikke kun for dem med penge eller de rigtige forsikringer. Vi vil bekæmpe den voksende sociale ulighed i sundhed og bremse privatiseringen. Samtidig vil Enhedslisten konsekvent fortsætte sin grønne linje i regionen. Vi siger nej til rovdrift på vores fælles natur og ja til rent drikkevand. Derfor indgår vi samarbejde med det eneste andet røde parti i regionsrådet,« siger Martin Schmidt Konradsen.
Valgforbundet sker i lyset af, at Regionsrådet i Syddanmark ved det kommende valg reduceres fra 41 til 31 medlemmer. Partierne ser derfor en risiko for, at røde stemmer kan gå til spilde, hvis ikke de to partier står samlet. I øjeblikket sidder SF med tre medlemmer, mens Enhedslisten har to pladser.
Aftalen mellem de to partier indeholder også en række politiske pejlemærker, som partierne forpligter sig til at arbejde for i den kommende valgperiode.
Begge partier åbner samtidig op for, at samarbejdet kan udvides med flere partier på et senere tidspunkt, hvis der opstår enighed om det politiske grundlag.
KRIMI. Fyns Politi har haft en travl weekend med en række forskellige hændelser, der spænder fra færdselsuheld og indbrud til episoder med vold og stofpåvirkede bilister.
I Middelfart forsøgte to ukendte gerningsmænd forgæves at bryde ind gennem et vindue på Kløvervej. På Jernbanevej i Nørre Aaby opstod der tumult, da en butikstyv truede med en knust flaske.
Et alvorligt færdselsuheld fandt sted på Fynske Motorvej ved Ejby, da en bilist kørte op bag i en bil med trailer. Traileren blev slynget ud i grøften, mens bilen drejede rundt og ramte autoværnet.
Assens og Faaborg-Midtfyn kommune oplevede flere tilfælde af spiritus- og narkokørsel. En knallertfører blev bragt til OUH FAM Svendborg efter at være væltet med en promille på 1,24. Derudover blev flere indbrud rapporteret, herunder tyveri af en robotplæneklipper og en pyntepingvin.
I Odense centrum var weekenden præget af flere tilfælde af vold, hærværk og euforiserende stoffer. En person blev anholdt efter at have slået en anden persons hoved mod væggen på Proud Mary i Vestergade. En bilist på Jarlsberggade forsøgte at flygte efter at være påkørt et hegn, og politiet sigtede ham efterfølgende for spiritus- og narkokørsel.
Flere andre steder i Odense blev personer sigtet for at føre køretøjer påvirket af stoffer eller alkohol. Politiet foretog også flere anholdelser i forbindelse med besiddelse af euforiserende stoffer og forstyrrende adfærd, herunder en episode med vold mod en passager på letbanen.
Svendborg var også præget af uroligheder med flere tilfælde af spiritus- og narkokørsel samt uro under en havnefest på Frederiksø.
UDDANNELSE. Fristen for at søge ind på videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb i dag, lørdag, klokken 12, og tallene viser, at søgningen til professionshøjskolerne står stille. Antallet af ansøgere til uddannelser som pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver er stort set uændret sammenlignet med sidste år.
Ifølge Danske Professionshøjskoler er der tale om en stilstand med en samlet lille tilbagegang på 2 procent siden 2024 til de fire store velfærdsuddannelser. Mens ansøgertallet til socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne er faldet med henholdsvis 2 og 8 procent, oplever pædagog- og læreruddannelserne en mindre fremgang på 1 og 4 procent.
Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, ser alvorligt på udviklingen, men understreger samtidig, at en ny politisk reform kan vende billedet:
»Det er ingen hemmelighed, at vi som samfund står midt i en længerevarende udfordring med faldende interesse for og søgning til de store velfærdsrettede professionsuddannelser. Det er bekymrende, men ikke uventet. Der er dog grund til optimisme med forårets politiske aftale, der investerer stort i både et kvalitetsløft af uddannelserne og de fagprofessionelles mulighed for at videreuddanne og specialisere sig gennem arbejdslivet,« siger Camilla Wang.
Reformen, som blev vedtaget i marts med bred politisk opbakning, betyder blandt andet mere praksisrettet undervisning, bedre vejledning og feedback samt en satsning på livslang læring med etablering af nye professionsmasteruddannelser.
Camilla Wang understreger dog, at reformens positive effekt vil tage tid:
»Reformens ambitionsniveau er højt, og vi er i fuld gang med at føre de mange positive tiltag ud i livet. Det tager tid, men vi tror på, at det vil gøre en forskel – både for de studerende og for samfundet, der har brug for dygtige fagprofessionelle i velfærden og erhvervslivet. Der bliver tale om et langt, sejt træk, især fordi ungdomsårgangene også bliver mindre.«
Ifølge Danmarks Statistik forventes ungdomsårgangene at falde med cirka 45.000 unge i alderen 19-26 år frem mod 2035, hvilket også vil påvirke antallet af potentielle ansøgere.
Professionshøjskolerne vil følge udviklingen tæt i de kommende år med særligt fokus på de velfærdsrettede uddannelser, hvor behovet for kvalificeret arbejdskraft stadig vokser.
FINANS. Middelfart Sparekasse har meddelt bankerne, at sparekassens aktiepost i Nordfyns Bank ikke er til salg.
Middelfart Sparekasse købte den 23. juni SJF Banks aktiepost i Nordfyns Bank. I den forbindelse oplyste Middelfart Sparekasse, at de ønskede at undersøge muligheden for en fusion mellem Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse. Samme dag meddelte Nordfyns Bank i en selskabsmeddelelse, at bankens bestyrelse så positivt på interessen for en mulig fusion. Ifølge Nordfyns Banks indledende udmeldinger har der været konstruktive drøftelser mellem parterne.
Nordfyns Bank har for nylig meddelt Middelfart Sparekasse, at banken har besluttet at indstille dialogen om en mulig fusion. Middelfart Sparekasse har som følge heraf umiddelbart efter meddelt både Nordfyns Bank og Fynske Bank, at sparekassens aktiepost på 25,9 procent af aktiekapitalen i Nordfyns Bank ikke er til salg.
Middelfart Sparekasse bakker således ikke op om en fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank.
Middelfart Sparekasse har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.
SAMFUND. Langt størstedelen af de unge mellem 15 og 25 år, som bor i landdistrikterne, er glade for livet uden for byernes summen. Det viser en ny undersøgelse fra LandboUngdom, der sætter fokus på trivslen blandt unge i landdistrikterne.
Undersøgelsen afslører, at hele 88 procent af de unge på landet er tilfredse med deres bopæl. Desuden forestiller to ud af tre sig en fremtid, hvor de fortsætter med at bo der. Naturen, friheden og det stærke fællesskab spiller en stor rolle for deres tilfredshed, fortæller formanden for LandboUngdom, Christian Orthmann, der selv bor på Fyn.
»I en tid hvor unge konstant bliver presset til at tage valg og ansvar, er der brug for en modvægt. Her er naturen og landsbysamfundene et kærkomment pusterum. For selvom der ofte bliver talt ned om, at livet går langsomt uden for de store byer, så er der også en gevinst at hente i nærheden og det langsommelige,« siger Christian Orthmann.
Frivillighed styrker sammenholdet
Noget af det, som især kendetegner unge på landet, er deres store engagement i frivilligt arbejde. Hele 52 procent af de unge mellem 15 og 25 år deltager i frivilligt arbejde, mens landsgennemsnittet for unge mellem 16 og 35 år kun er 36 procent.
Christian Orthmann mener, at netop frivilligheden er afgørende for, at der fortsat er liv i landdistrikterne.
»Tag bare høsten eksempelvis. Når høsten skal ind, så hjælper man hinanden, fordi alle er afhængige af, at det lykkes, mens vejret er godt. Det samme gælder på mere formelt plan, hvis der ikke er nogen træner, er der ikke noget fodboldhold. Det frivillige engagement er en forudsætning for, at der er liv på landet,« siger han.
Frivilligheden har desuden en positiv effekt på de unges trivsel. De frivillige unge oplever nemlig også, at de i højere grad har indflydelse på samfundets beslutninger – hele 14 procent højere end unge, der ikke deltager i frivilligt arbejde.
»Man skal ikke undervurdere, hvad det gør ved menneskers trivsel at føle sig værdifulde og være noget for andre, og her er frivillighed jo en genvej til at opnå netop det,« forklarer formanden.
Data til undersøgelsen er indsamlet af LandboUngdom fra februar til maj 2025 blandt unge, som bor i byer med maks. 5.000 indbyggere.
IDRÆT. Idrætsforeningerne i udsatte boligområder oplever i disse år en stærk vækst i medlemstallet. Fra 2021 til 2024 er antallet af medlemmer i de såkaldte DIF get2sport-foreninger steget med hele 21 procent, fra 14.426 til 18.242 medlemmer blandt de 0-18-årige. Det viser DIF og DGI’s medlemstal.
Sommerferien betyder samtidig fodboldskoler rundt om i landet, også i de udsatte boligområder, hvor DBU og DIF i fællesskab afholder såkaldte Get2 Fodboldskoler. Disse er målrettet børn og unge i områder med særlige sociale udfordringer, og i år kan næsten 1800 børn og unge opleve glæden ved fodbold.
Ifølge DIF’s næstformand, Frans Hammer, er den positive udvikling resultatet af en langsigtet, vedholdende indsats:
»Der er virkelig sket en ændring de seneste år. Foreningslivet har ikke tidligere været en naturlig del af kulturen i mange hjem i udsatte boligområder, men gennem et opsøgende arbejde har mange nu fået øjnene op for glæden og værdien i idrætsforeningerne. Fodboldskolerne fungerer som et fremragende udstillingsvindue, hvor både børn og forældre oplever fællesskabet og forhåbentlig også fortsætter i foreningerne efter sommerferien,« siger Frans Hammer.
Flere piger med i fællesskabet
Blandt pigerne, der tidligere var særligt underrepræsenterede, er der også sket en flot fremgang på hele 24 procent. En målrettet indsats med særligt opsøgende arbejde hos forældrene har gjort, at langt flere piger nu dyrker idræt i foreningsregi.
Mere end blot idræt
Tidligere undersøgelser fra VIVE har dokumenteret positive effekter af idrætsforeningernes arbejde i udsatte boligområder. Børnene oplever blandt andet større livsglæde, selvtillid og markant mindre ensomhed, når de deltager aktivt i foreningslivet.
»Det altoverskyggende formål er selvfølgelig, at børnene bliver glade, får smil på læben og sved på panden. Men vi kan samtidig se, at det også smitter positivt af på børnenes trivsel andre steder, eksempelvis i skolen. Det er afgørende med gode og positive fællesskaber, særligt i disse områder,« pointerer Frans Hammer.
Fakta om DIF get2sport:
Har eksisteret siden 2005
Arbejder for at sikre et velfungerende foreningsliv i udsatte boligområder ved at støtte og aflaste frivillige kræfter i idrætsforeningerne.
Samarbejder med 25 kommuner, 53 boligområder og 75 idrætsforeninger over hele landet.
Nordea-fonden støtter indsatsen med 19 millioner kroner i perioden 2023-2025.
Midlerne anvendes blandt andet til opsøgende aktiviteter, der skal få flere piger med i get2sport-foreningerne, mikrofodboldskoler for de yngste børn samt sociale aktiviteter for både børn og voksne.
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt de seneste dage med en række hændelser i kredsen, viser døgnrapporterne fra den 2. og 3. juli 2025. Særligt hærværk, indbrud og færdselsuheld har præget billedet.
Hærværk mod cykler og biler i Assens og Kerteminde
I Vissenbjerg har der været flere tilfælde af omfattende hærværk mod cykler på Søndersøvej. Cyklerne blev både ødelagt ved, at styr blev knækket, dæk bukket, kæder hoppet af og cykler kastet op på et cykelskur.
I Tommerup blev en bil udsat for hærværk, hvor venstre siderude ved førersædet blev knust med en ukendt genstand natten til den 2. juli. Desuden blev en barnecykel på Fjordvej i Munkebo udsat for lignende groft hærværk, hvor både ringeklokke, håndbremse og dæk blev ødelagt.
Flere uheld på motorvejen ved Nyborg og Langeskov
Onsdag morgen omkring klokken 07.20 skete der et alvorligt færdselsuheld på Fynske Motorvej ved Nyborg. En personbil, hvor føreren angiveligt faldt i søvn, kørte op bag i en holdende lastbil med stødpude. Begge førere blev kørt på OUH, men slap uden alvorlige personskader.
Ved Langeskov skete endnu et færdselsuheld, da en bil overså langsomt kørende trafik og ramte både en anden bil og autoværnet. Her blev der heller ikke meldt om personskade.
Spiritus- og narkokørsel i Odense og Svendborg
I Odense blev flere bilister stoppet for spiritus- og narkokørsel. På Døckerslundsvej blev en 28-årig mand sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret. En 18-årig mand blev stoppet på Risingsvej med alkohol over det tilladte i blodet.
I Svendborg blev en 47-årig mand sigtet for spirituskørsel på en lille uindregistreret knallert. Knallerten var desuden uden forsikring.
Indbrud flere steder i Odense-området
Der har også været flere indbrud rundt om i Odense Kommune. På Ådalsvej, Egøgårdvej og Strandholtvej er der blevet brudt ind via vinduer, og gerningspersonerne har stjålet lamper, smykker og kontanter. På Egøgårdvej blev en bilnøgle stjålet i forbindelse med indbruddet.
Voldsomme uheld i Odense SV
På Clausens Allé i Odense SV skete der onsdag klokken 17.52 et alvorligt færdselsuheld, da en bil kørte over for rødt lys og ramte en anden bil, der væltede om på siden og ramte et lyssignal. Uheldet medførte betydelige materielle skader, men heldigvis ingen personskader.
Øvrige episoder på Fyn
I Søndersø er der meldt om tyveri af to nummerplader fra en personbil. I Bogense blev en motorcykel stjålet fra en indkørsel, samtidig med at en parkeret bil fik mindre skader. I Ærøskøbing fik en person stjålet en jakke med kørekort fra sin knallert på Smedegade.
KRIMI. Sommeren er en dejlig tid med grillfester, lange, lune aftener og rigelige mængder alkohol. Men sommerens festlige aktiviteter betyder også en betydelig stigning i antallet af spritulykker på de danske veje.
Hele tre ud af ti alvorlige spritulykker finder sted i månederne juni, juli og august. Det viser nye tal fra Vejdirektoratet, som netop er offentliggjort af Rådet for Sikker Trafik.
I perioden 2020 til 2024 kom 985 personer alvorligt til skade eller mistede livet i spritulykker. Ud af dem skete hele 297 – næsten hver tredje ulykke – i sommermånederne. Det understreger, at der er en markant overrepræsentation af ulykker om sommeren sammenlignet med resten af året.
»Sommeren er fyldt med grillfester, festivaler og sociale arrangementer, hvor mange nyder de lyse aftener med alkohol. Desværre betyder det også, at nogle sætter sig bag rattet i påvirket tilstand, hvilket er et alvorligt problem. Tænk over hvordan du kommer hjem, inden du tager afsted til en festlig aften og sig tydeligt fra, hvis andre i selskabet vil køre bil med for høj promille,« siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Han peger samtidig på, at en helt ny lovgivning nu stiller endnu skrappere krav til helt unge bilister. Fra 1. juli er promillegrænsen nemlig sænket til 0,2 for nye bilister, der har haft kørekort i mindre end tre år.
»Det er positivt, at der bliver sendt et klart signal til nye bilister om, at alkohol og bilkørsel ikke hænger sammen. Nye bilister mangler erfaring og rutine, og deres evne til at køre bil bliver påvirket negativt ved selv lave promiller, så derfor er det godt, at nye bilister møder et klart signal om ikke at blande alkohol og kørsel,« siger Jakob Bøving Arendt.
Tallene fra Rigspolitiet viser også, at flere bliver sigtet for spritkørsel i sommerperioden. I juli måned alene står for næsten 10 procent af alle sprit-sigtelser gennem året – og det selvom mange danskere i juli holder ferie uden for landets grænser.
»Vi oplever hver sommer, at der er trafikanter, som drikker for meget og sætter sig ind bag rattet. Derfor kontrollerer vi naturligvis trafikanter, som vi mistænker for at have spiritus i blodet, og det resulterer i både frakendelser af kørekortet og store bøder. Vi skal have stoppet spritbilisterne, inden det går galt, så derfor har vi fokus på området,« lyder det fra politiassistent Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Koncernkommunikation.
Både politiet og Rådet for Sikker Trafik opfordrer alle til at tage ansvar, hvis man ser nogen, der vil køre bil efter at have drukket alkohol. Gode råd kan være at tilbyde vedkommende overnatning, ringe efter en taxa, eller kontakte politiet.
BUSINESS. 365discount A/S og COOP Danmark A/S har begge vedtaget bøder på 200.000 kroner for at have haft tobaksvarer og tobakssurrogater synligt placeret i flere af deres butikker. Forbrugerombudsmanden har otte gange konstateret, at butikkerne SuperBrugsen og 365discount har overtrådt udstillingsforbuddet ved ikke at dække produkterne til.
Tobaksvarer og tobakssurrogater må ifølge tobaksreklameloven ikke vises frem eller være synlige i fysiske butikker. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at butikkerne overholder udstillingsforbuddet, men har flere gange konstateret, at butikker ikke efterlever reglerne.
I otte tilfælde – fire gange i fire forskellige 365discount-butikker og fire gange i tre forskellige SuperBrugsen-butikker – har Forbrugerombudsmanden konstateret, at tobaksvarer ikke var skjult for kunderne, eksempelvis bag et forhæng eller en låge. Det udløser nu bøder på 200.000 kroner til hver af de to virksomheder. Begge virksomheder har erkendt overtrædelserne og valgt at betale bøderne, så sagen dermed afgøres uden retssag.
Årsagen til, at sagen kan afgøres uden retssag, er, at Forbrugerombudsmanden per 1. januar 2025 har fået beføjelse til at udstede administrative bøder for overtrædelse af udstillingsforbuddet. Det er første gang, Forbrugerombudsmanden anvender denne mulighed i praksis på tobaksreklameområdet.
Forbrugerombudsmand Torben Jensen udtaler:
»Ifølge tobaksreklameloven må virksomheder ikke fremvise eller på nogen måde reklamere for tobaksvarer eller tobakssurrogater. Det forbud skal naturligvis tages alvorligt, og derfor skal butikkerne sørge for at dække varerne til, så ingen – særligt ikke børn og unge – bliver fristet af dem.«
Lovgivningen på området:
Udstillingsforbuddet følger af tobaksreklamelovens § 5 a og bekendtgørelse nr. 570 af 11. februar 2021 om forbud mod synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter § 2.
Det er forbudt at vise de tobaksvarer, som en butik sælger, medmindre man har en fysisk butik, der er specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer. Butikker, der ikke er specialiserede i disse varer, må kun vise tobaksprodukter efter direkte anmodning fra kunden. Forhandlere skal dermed sikre, at tobaksvarerne effektivt gemmes væk, f.eks. under disken, bag et forhæng eller bag en låge.
Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at udstillingsforbuddet overholdes og har pr. 1. januar 2025 fået beføjelse til at udstede administrative bødeforelæg, jf. tobaksreklamelovens § 7 a. Det betyder, at Forbrugerombudsmanden kan afgøre sager uden retssag, såfremt virksomhederne erkender sig skyldige og indvilliger i at betale bøden til statskassen inden for en nærmere angivet frist.
POLITIK. Det er slut med at få parkeringsbøder dumpende ind ad brevsprækken, uden at man overhovedet var klar over, at man havde parkeret ulovligt. De såkaldte »usynlige p-afgifter«, som private p-selskaber har sendt ud i stort antal, har nemlig aldrig været lovlige.
Det præciserer transportminister Thomas Danielsen nu i en klar melding, der glæder både bilister og FDM.
Ifølge ministeren er der ikke tale om nye regler, men om en præcisering af det, der hele tiden har været gældende – nemlig at private parkeringsselskaber kun må udstede p-afgifter ved at placere dem fysisk på bilen eller ved at give dem direkte til føreren.
»Vi er meget tilfredse med, at transportministeren ser på reglerne på samme måde som FDM og Forbrugerombudsmanden, og med præciseringen af reglerne på området har gjort det soleklart, at parkeringsselskaberne ikke bare kan sende en p-afgift afsted til intetanende bilister,« siger Dennis Lange, chefkonsulent i FDM.
De »usynlige« afgifter har især været brugt i parkeringsanlæg med automatisk nummerpladeaflæsning, hvor bilister ofte først flere uger efter parkeringen opdager, at de har fået en bøde. Dermed fratages bilisterne muligheden for at dokumentere fejl eller mangelfuld skiltning på stedet, forklarer FDM:
»Præciseringen er godt for bilisternes retssikkerhed. Nu får de mulighed for at tage billeder af mangelfuld skiltning eller dokumentere andre forhold i forbindelse med parkeringen. Det kan man gøre, når man kan se, at man har fået en fysisk p-afgift, men ikke hvis man modtager en ’usynlig p-afgift’ længe efter parkeringen,« understreger Dennis Lange.
FDM kritiserer samtidig, at private parkeringsselskaber i stigende grad har taget de usynlige bøder i brug for at spare på omkostningerne til p-vagter, hvilket i praksis har betydet, at mange bilister modtager uventede og ofte udokumenterbare afgifter.
»FDM er åbne over for moderne, digitale systemer – også på parkeringsområdet. Men det skal selvsagt være systemer, der ikke giver køb på bilisternes retssikkerhed, og som i øvrigt holder sig inden for de gældende regler. Man kan ikke se stort på disse forhold, blot fordi man som parkeringsselskab ønsker at maksimere sin indtjening ved at spare p-vagter væk,« siger Dennis Lange.
Hvis bilister fremover fortsat modtager usynlige parkeringsafgifter, har FDM et klart råd:
Klager skriftligt til selskabet og undlad at betale afgiften på forhånd.
Indbring sagen for Parkeringsklagenævnet, hvis selskabet ikke vil annullere bøden.
Transportministerens præcisering kommer efter længere tids kritik af parkeringsselskabernes praksis med de usynlige afgifter, en kritik, der er vokset kraftigt hen over de seneste måneder.
VEJRET. Onsdag eftermiddag og aften risikerer store dele af landet at blive ramt af voldsomt vejr med skybrud, torden, hagl og kraftige vindstød. Det får nu forsikringsselskaberne Codan og Alm. Brand til at opfordre danskerne til at sikre deres hjem mod alvorlige skader.
»Med DMI’s melding om risiko for både skybrud og kraftige vindstød opfordrer vi vores kunder til at gå en ekstra runde om deres bolig. Vi ved af erfaring, at syv ud af ti skader kan undgås ved hjælp af enkle tiltag som f.eks. at rense tagrender og nedløbsrør og løfte uvurderlige ejendele mindst 30 cm op fra kældergulvet, så de ikke risikerer vandskade, hvis uheldet er ude,« siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Løsøre hos Alm. Brand.
Vejrcocktailen er ekstra farlig efter en længere periode med tørke, da vandet ikke nemt siver ned i den tørre jord. Dermed er risikoen for oversvømmelser i boliger og kældre ekstra stor.
»Når jorden er meget tør, vil det megen vand ikke sive ned. Det kan føre til, at vandet samler sig på overfladen og finder vej ind i boliger og kældre,« siger Jan Graversgaard.
Forsikringsselskaberne har samlet en række konkrete råd til, hvordan du undgår skader under skybrud og kraftigt stormvejr:
Tjek, om tagsten ligger korrekt, og reparér revner eller utætheder i husets tag og mure.
Rens afløb, tagrender og nedløbsrør, så regnvandet kan komme væk.
Fjern blade og snavs fra brønde og kloakker.
Løft dine værdifulde ting mindst 30 centimeter op fra kældergulvet.
Placér aldrig uvurderlige ejendele i kælderen, hvis der er risiko for oversvømmelser.
Tag havemøbler, grill og krukker indenfor, eller stil dem i læ.
Fastgør trampoliner forsvarligt, eventuelt ved at vende dem på hovedet.
Luk alle vinduer og døre tæt.
Brug vandsikringstape ved døre og vinduer, så vand ikke kan trænge ind.
Forsikringsselskaberne sender i disse timer SMS-advarsler med konkrete råd til kunderne i de mest udsatte områder, så de når at tage deres forholdsregler, inden uvejret rammer.
De kraftige vejrfænomener ventes ifølge DMI at begynde sidst på eftermiddagen og fortsætte gennem aftenen.
KRIMI. Det seneste døgn har budt på travlhed for Fyns Politi. Politiet har måttet tage sig af en række hændelser med alt fra tyverier og hærværk til spiritus- og narkokørsel flere steder på Fyn.
I Nyborg måtte politiet mandag rykke ud til Vestergade, hvor der var begået hærværk mod en personbil. Bilens forrude var slået i stykker, og døren i førersiden var sparket ind med så stor kraft, at vinduet ikke længere kunne rulles ned.
I Odense C meldte en person tirsdag morgen om et lidt anderledes tyveri i Albanigade, hvor et batteri til en el-cykel var blevet stjålet fra en opgang. Senere samme aften blev en 21-årig mand fra Odense anholdt på Rugårdsvej. Manden blev standset, da han førte en personbil i påvirket tilstand. Han blev sigtet for narkokørsel.
Fra Odense er der også rapporteret om flere tyverier af mobiltelefoner. En mobiltelefon blev blandt andet stjålet fra en taske, der lå efterladt på en bænk ved Vestre Stationsvej, mens en anden mobiltelefon blev stjålet direkte fra ejermandens lomme på et ukendt sted.
På Teglværksvej i Odense SØ har ukendte gerningsmænd knust ruderne på to gravemaskiner. Politiet oplyser, at maskinerne stod på et område med aflåst hegn, men at flere personer havde adgang, hvilket gør opklaringen vanskelig.
På Falen i Odense SV oplevede en person lørdag en ubehagelig episode, da en ukendt mand gentagne gange tog personen på bagdelen og derefter kastede en drink i ansigtet på den forurettede, efter vedkommende havde bedt manden om at stoppe.
Svendborg har også været genstand for flere politiindsatser det seneste døgn. Tirsdag aften stoppede politiet en 23-årig mand fra Svendborg, som kørte på el-løbehjul på Johs. Jørgensensvej. Han blev vurderet narkopåvirket og visiteret, hvilket førte til fund af euforiserende stoffer. Efterfølgende ransagning af mandens bopæl afslørede desuden en større mængde stoffer, puffbars og kontanter.
Tidligere samme dag måtte politiet også rykke ud til Stationsvej i Stenstrup, hvor en 44-årig udenlandsk mand på knallert havde påkørt en bil. Ingen kom til skade ved uheldet, men manden blev efterføgende sigtet for spirituskørsel.
VEJRET. Onsdag står Danmark over for et voldsomt vejrskifte. Efter flere dage med høj varme, hvor termometret mange steder i Syd- og Østjylland samt på Fyn vil nå over 30 grader, rammer et kraftigt uvejr med risiko for lokale skybrud, voldsom torden, hagl og vindstød af stormstyrke.
Særligt udsat er Trekantområdet, herunder Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Efter en meget varm dag nærmer en koldfront sig landet nordvestfra, og det vil onsdag eftermiddag og aften udløse kraftige regn- og tordenbyger. Fronten vil først ramme områderne omkring Lillebælt og Trekantområdet, før den bevæger sig videre mod Fyn, Sjælland, Lolland og Falster.
DMI oplyser, at kraftige byger kan begynde at opstå spontant allerede fra sidst på eftermiddagen og fortsætte til ud på aftenen.
Ifølge DMI vil bygerne flere steder udvikle sig til skybrud. Et skybrud defineres ved, at der falder mindst 15 mm regn på kun 30 minutter. Onsdag aften ventes der lokalt at kunne falde mellem 15 og 25 mm på kort tid, hvilket kan skabe udfordringer med oversvømmelser på lavtliggende veje og i kældre.
Det gælder især i områder som Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, hvor borgerne opfordres til at være særligt opmærksomme og tage deres forholdsregler, hvis man har erfaring med tidligere oversvømmelser.
Voldsom torden, hagl og vindstød af stormstyrke
Uvejret ventes også at bringe torden og stedvis kraftige haglbyger med sig. Vindstødene kan lokalt nå stormstyrke med op til 20-30 m/s. Det betyder, at løse genstande, som havemøbler, trampoliner og lignende bør sikres eller fjernes fra åbne områder, oplyser DMI.
Vinden kan desuden skabe vanskelige forhold på Lillebæltsbroerne, hvorfor trafikanter bør være ekstra opmærksomme onsdag aften.
DMI’s officielle varsel gælder i tidsrummet fra onsdag kl. 18:00 til onsdag kl. 23:00. Her er risikoen størst for de voldsomme vejrfænomener.
KRIMI. Mandagens døgnrapport fra Fyns Politi viser, at dagen igen har budt på flere tilfælde af spiritus- og narkopåvirkede bilister samt en række færdselsuheld rundt omkring på Fyn.
Middelfart Kommune
Mandag klokken 14.08 blev politiet kaldt ud til Fynske Motorvej ved Nørre Aaby, hvor en varevogn var kørt ind i et område med vejarbejde. Der blev ikke meldt om personskader i forbindelse med uheldet.
Assens Kommune
En 47-årig mand fra Varde Kommune blev mandag klokken 14.37 standset på Søndersøvej i Vissenbjerg og sigtet for spirituskørsel.
Tidligt mandag morgen klokken 02.07 blev en 17-årig mand fra Assens Kommune standset på Kertedalen ved Aarup på en ulovlig knallert, der kunne køre alt for stærkt. Knallerten blev beslaglagt, og føreren blev sigtet for at køre påvirket af euforiserende stoffer.
Kerteminde Kommune
I Kerteminde blev der mandag anmeldt hærværk på Strandvangen. Flere skilte og vinduesrammer var blevet overmalet med sort tusch. Hærværket menes at være sket fredag den 27. juni. Der er endnu ingen mistænkte i sagen.
Samme eftermiddag klokken 14.10 overså en bilist den langsomt kørende trafik på Fynske Motorvej ved Langeskov og ramte en anden bil samt autoværnet. Ingen personer kom umiddelbart til skade.
Odense Kommune
Mandag eftermiddag klokken 17.00 blev en 28-årig mand fra Odense anholdt på Reventlowsvej i Odense C. Han blev sigtet for at køre bil under påvirkning af narkotika og for at køre uden førerret.
På Rømersvej i Odense V blev en 26-årig mand klokken 11.50 ligeledes sigtet for at føre bil under påvirkning af narkotika.
Mandag klokken 14.05 udviklede en diskussion sig voldeligt på Skovsbovænget i Odense M. En 19-årig mand fra Odense blev sigtet for vold efter at have slået en anden person i ansigtet med knytnæveslag samt kastet en flaske mod offeret. Tumulten opstod efter uenighed om, hvem der stod først i køen til en kasse.
På Bjerggårds Allé i Odense NØ blev der mandag morgen konstateret forsøg på indbrud. Beboeren opdagede mærker efter et koben på hoveddøren, men er usikker på, om gerningspersonen nåede ind i boligen.
Derudover har der været flere anmeldelser om indbrud og tyverier i Odense-området:
På Elsesmindevej i Odense SV blev en mobiltelefon stjålet fra en bukselomme natten til lørdag. Efterfølgende blev der via netbank foretaget tre uberettigede overførsler.
Fra en bolig på Enebærvej i Odense S er der stjålet værktøj, en ramme øl og sodavand samt pantflasker den 17. juni.
Fra et hus på Bogensevej i Odense N blev der mellem fredag den 27. juni og mandag den 30. juni stjålet en iPad, en frimærkesamling og brugskunst.
På Korsebjergvej i Blommenslyst er der desuden meldt en nummerplade tabt eller stjålet fra en varebil mandag morgen.
Svendborg Kommune
I Svendborg blev en 47-årig mand mandag klokken 11.51 standset på en uindregistreret knallert på Vestergade. Manden var påvirket af alkohol og knallerten var ikke forsikret, hvorfor han blev sigtet for flere forhold.
Politiet opfordrer fortsat vidner eller borgere med informationer om de nævnte hændelser til at kontakte Fyns Politi på telefonnummer 1-1-4.
ENERGI. Nu bliver det lettere for den million danskere, der bor i almene boliger, at udnytte vedvarende energi. Regeringen indfører nye regler, der blandt andet gør det muligt at leje tage og facader ud til private solcelleanlæg.
I dag har almene boligafdelinger mulighed for at eje et solcelleanlæg, som producerer el til eget forbrug. Men fra den 1. juli 2025 udvides mulighederne markant, så afdelingerne også kan vælge at leje solcelleanlæg og installere batterier til energilagring. Samtidig hæves kapacitetsgrænsen for anlæggene fra 6 kW til 8 kW.
Derudover bliver det fremover muligt for almene boligafdelinger at udleje tag- og facadearealer på deres ejendomme til private aktører, der ønsker at etablere og drive solcelleanlæg.
Ændringerne sker gennem en revision af sideaktivitetsbekendtgørelsen, der definerer hvilke aktiviteter almene boligafdelinger må udføre ud over kerneaktiviteten, som er at bygge og leje almene boliger ud.
Fælles ejerskab af ladestandere til elbiler
Regeringen gør det også lettere for beboere i almene boliger at etablere ladestandere til elbiler. Fremover kan almene boligafdelinger dele ejerskabet af ladestandere med andre lokale aktører såsom ejerforeninger og andelsboligforeninger. Der åbnes også for, at private virksomheder kan etablere og administrere ladestandere direkte i almene boligområder.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger:
»Der bor omkring en million mennesker i landets almene boliger. Jeg er rigtig glad for, at vi ved at modernisere reglerne gør det lettere for de mennesker i fællesskab at træffe grønne valg. At bo i en almen bolig bør ikke være en forhindring for, at du kan bruge vedvarende energikilder i din daglige husholdning – tværtimod.«
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard tilføjer:
»Vi skal fjerne unødvendige benspænd for solceller på tagene. Derfor er det godt, vi kommer af med nogle af de bøvlede regler, som kan være i vejen for dem, der gerne vil bidrage til et grønnere Danmark. Grøn omstilling er også et opgør med arbejdsgange, som gav mening engang, men som nu skal væk. Det er grøn handling, der virker.«
Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2025.
EVENT. Når årets store Fyn Rundt-sejlads skydes i gang, bliver det med en særlig hyldest til den imponerende 125-årige tomastskonnert Martha. Op mod 60 flotte sejlskibe samles nemlig i Marthas hjemhavn, Vejle, til en festlig startweekend den 19.-20. juli, inden sejladsen officielt begynder mandag morgen den 21. juli.
Det er første gang i sejladens mere end 40-årige historie, at starten går fra netop Vejle. Derfor ser stævneleder Jan Jay Brun Jensen fra Svendborg også ekstra meget frem til begivenheden:
»Det bliver spændende at opleve. Vi er aldrig tidligere startet fra Vejle,« siger han.
Skibet, der fejres, er Danmarks største foreningsejede sejlskib. Martha har været foreningsejet siden 1973, efter at karrieren som erhvervsskib sluttede i begyndelsen af 1970’erne. Først blev hun brugt som stenfisker, og gennem årene har hun haft hjemhavne i både Marstal og Faaborg, som også begge besøges på turen rundt om Fyn.
Per M. E. Christiansen har været frivillig skipper på Martha i omkring 50 år og fortæller, at den historiske skonnert står skarpere end nogensinde:
»Den er i så god stand som aldrig tidligere. Ud over den løbende vedligeholdelse har vi ingen nært forestående, større projekter.«
Cirka 100 medlemmer – kaldet marthanere – bidrager årligt med hver 3000 kroner til vedligeholdelsen. Foreningen fokuserer på løbende at rekruttere nye medlemmer, der typisk er i 40’erne eller 50’erne:
»Foreningseje er en god ejerform for et sejlskib, synes vi. Vi stræber efter en løbende rekruttering af nye medlemmer. Det giver en god cyklus, og det sikrer, at vi kan holde Martha sejlende i mange år endnu. Det er jo foreningens formål,« siger Per M. E. Christiansen.
Maritim folkefest i Vejle og rundt på Fyn
I anledning af jubilæet bliver weekenden på Vejle Havn en stor folkefest, hvor Martha holder åbent dæk, og Danmarks største shantykor, Capstan fra Esbjerg, optræder.
Efter starten i Vejle besøger sejladsens op mod 60 deltagende skibe fra fem lande også Middelfart mandag, Assens tirsdag, Faaborg onsdag og Marstal torsdag, inden hele arrangementet slutter med en festlig præmieoverrækkelse fredag den 25. juli i Svendborg.
KRIMI. Problemet med tyverier af ladekabler eksploderer lige nu i hele landet, og energiselskabet OK har fået nok. Alene i år er 110 ladekabler blevet stjålet fra OK’s ladestandere, hvilket er mere end tre gange så mange som hele sidste år. Også Fredericia og Middelfart har været hårdt ramt af kabeltyvene, og bare i sidste uge var tyvene igen på spil i begge byer.
Et afklippet ladekabel kan virke som småpenge for tyvene, men for selskabet bag ladestanderne løber udgifterne hurtigt op. OK oplyser i en ny pressemeddelelse, at hvert enkelt tyveri i gennemsnit koster selskabet 25.000 kroner. Det betyder, at OK allerede har haft omkostninger på mere end tre millioner kroner alene i 2024 og 2025.
OK’s COO, Søren Kejser, kalder situationen uacceptabel og understreger, at det især går ud over kunderne, der bliver efterladt med ubrugelige ladestandere.
»Kabeltyve risikerer straffe og store erstatningskrav for småpenge. Og selvom det er lykkedes os at hjælpe politiet med at fange to kabelbander, fortsætter tyverierne. Det er en stor omkostning for os, men mest af alt går det ud over vores kunder. Det kan vi ikke leve med,« siger han.
Nu sætter OK ind med en række nye tiltag for at stoppe kabeltyvene. Selskabet vil øge overvågningen og forbedre belysningen omkring ladestanderne, intensivere samarbejdet med politiet og afprøve nye afskrækkende initiativer. Samtidig vil man føre flere civile søgsmål mod tyvene og styrke samarbejdet med resten af branchen.
»Vi vil ikke acceptere, at kriminelle gør hverdagen bøvlet for elbilsejere – eller gør det uattraktivt for os at sætte ladestandere op i visse områder af landet. Derfor er vi også glade for, at politiet har fokus på denne form for kriminalitet. Jeg håber, at det går op for flere, at det simpelthen ikke er risikoen værd at stjæle et kabel, man kun kan få småpenge for,« siger Søren Kejser.
Lokalt har kabeltyverierne også givet store problemer. Bare i sidste uge blev kabler igen stjålet fra ladestandere i både Fredericia og Middelfart. Politiet kunne dog hurtigt lokalisere kablerne via GPS-trackere, som ledte til en skrothandler i Almind. OK oplyser desuden, at de har hjulpet politiet med at fange to kabelbander.
Men selvom nogle tyve bliver fanget, fortsætter tyverierne med at skabe frustrationer, ikke blot for OK, men for hele branchen. Kabeltyverierne rammer især elbilisterne i områder med stor afstand mellem lademulighederne. Udover risikoen for at blive opdaget af politiet er kabeltyverierne heller ikke særligt lukrative for tyvene selv. Kobberindholdet i kablerne er nemlig begrænset, og materialet skal efterfølgende afsættes på et marked, hvor myndighederne har øget kontrollen betydeligt.
LEDER. At være udsat for en hetz er ikke rart. Karaktermordet er endnu værre. Men det sker hver dag i Danmark. Og det sker især i gammelmedierne, der lever af at skabe forargelse, moralisere og belære andre om, hvordan man bør drive sin forretning. Det sker samtidig med, at samme medier har hænderne dybt nede i stats-, regions- og kommunekasserne, hvis midler senere bliver investeret i værdipapirer, samtidig med at medarbejderstaben beskæres.
I det seneste år har ét selskab været særligt hårdt ramt af en målrettet kampagne. Først var det konkurrenterne, der rettede sigtekornet mod selskabet. Dernæst tog gammelmedierne over med kritiske overskrifter og indignation. Herefter gik turen videre til myndighederne, hvor kampen mod systemet er både absurd og ulig. Retsfølelsen er mildest talt begrænset, for ressourcerne hos styrelser og myndigheder synes nærmest uudtømmelige. Derfor vælger mange virksomheder at betale en bøde – simpelthen fordi det er billigere og mindre besværligt end at tage kampen op.
Men bag facaden fortæller en række aktindsigter en helt anden historie: Det viste sig, at der reelt ikke var så meget at komme efter. De fleste klager og anklager viste sig at være sendt ind af konkurrenter – på vegne af konkurrenternes kunder. Du læser rigtigt: Store aktører i branchen benytter sig af anmeldere som en del af deres strategi. Dertil kommer, at dem der skal kloge sig og “tænke” på vores vegne, ikke altid rammer helt plet. En aktør får måske en dårlig karakter, mens en anden med samme indhold får en god. Det sker faktisk.
De unge drenge fra Grøn Elforsyning i Fredericia valgte at tage bøden, selvom de følte sig uretfærdigt behandlet. De erkendte, at der kunne være begået fejl, men de stod også klar til at rette op med det samme. En ærlig tilgang til en sag, der langt fra havde de proportioner, som gammelmedierne gav indtryk af.
I samme periode væltede dårlige sager ind over branchens store navne – men konsekvenserne var langt mindre, og omtalen i medierne mere afdæmpet. Tværtimod fik disse store aktører taletid og en slags heltestatus, uden nogen som helst kritisk gennemgang af motiver og baggrund; herunder også det store fokus på den grønne omstilling, klimahelte og veganermad, og er man ikke enig, bliver man hængt ud med en kreativ sang. Det er nu ganske underholdende, det indrømmer jeg gerne. Men det bliver lidt absurd; særligt når det offentlige selv gør noget alvorligt forkert, nøjes man typisk med at give en symbolsk »næse«, fordi man angiveligt ikke har ressourcer til at retsforfølge noget så alvorligt som karteldannelse i musikbranchen på offentlige spillesteder. Det virker både urimeligt og skævt. Og får forvaltningerne ikke deres vilje, så trækkes sagerne i langdrag i Ankestyrelsen.
Samtidig vinder nogle virksomheder CSR- og ESG-priser. Det lyder flot, og det er flot, når man fremhæver, at de hjælper eksempelvis mennesker på kanten af samfundet. Andre bliver derimod hængt ud som forfærdelige skurke og forretningsfolk uden moral, hvis noget går galt. De samme kunne have vundet de samme priser, hvis tingene blot var gået lidt anderledes.
Nogle skriver læserbreve om moral. Andre skriver læserbreve om iværksætteri. Andre kloger sig på byernes udvikling uden selv at komme med løsninger og visioner. Disse læserbreve får ofte topplaceringerne hos gammelmedierne, fordi de kan bruges som krog på holdninger, som mediet måske ikke selv tør stå ved. Ofte er disse holdninger fremført uden indsigt i de byer og lokale forhold, de udtaler sig om. Hvis man som medie tog sig tid til at undersøge tingene lidt nærmere, ville man måske opdage, at de helte og læserbrevsskribenter, man fremhæver, ikke altid er så fine i kanten alligevel. Nogle er tilmed dømt så klart, at de ikke burde moralisere og udskamme andre. Kort sagt; kast ikke med sten, hvis du selv bor i et glashus. Det er sket før, at personer, der blev løftet op som helte hos gammelmedierne, senere viste sig at være skurke.
På de sociale medier kloger folk sig også bag skærmen, og en kommentar får god vind i sejlene. Den “kriger” har læst “sandheden” i gammelmedierne, og derfor skal man nu hænge en virksomhed ud. Men hvis man kendte substansen, hvis man undersøgte anklagerne, så havde man et andet syn på de unge drenge, der knokler time efter time. De virksomheder, der skaber arbejdspladser og får byerne til at blomstre.
Måske skulle gammelmedierne vende tilbage til substansen og væk fra clickbait og sensationsjagten. Jeg er selv inspireret af mange af de gode gamle journalister og redaktører, der ønskede substans. Dem, der ikke klogede sig uden at kende byen, de kalder sig chefredaktør i. Dem, der rent faktisk elsker byen, de arbejder i.
Samtidig kunne de passende kaste et kritisk blik på deres egen forretningsmodel, hvor milliarder af skattekroner årligt foræres til medievirksomhederne i bytte for politisk taletid – alt sammen angiveligt i demokratiets hellige navn.
Afslutningsvis skal lyde et stort og fortjent tillykke til Grøn Elforsyning med det flotte regnskab. Godt gået – fortsæt kampen! Og derudover skal der lyde en stor tak til de mange virksomheder, der hver dag kæmper for at skabe noget til gavn for vores samfund.
POLITIK. At havnen spiller en central rolle i Fredericias økonomi, hersker der ingen tvivl om i kommunens politiske korridorer. Derfor vækkede det både opmærksomhed og nysgerrighed, da Associated Danish Ports (ADP), selskabet bag havnene i Fredericia, Nyborg og Taulov Dry Port, torsdag annoncerede en omfattende aftale med den canadiske infrastrukturinvestor Brookfield Asset Management. Investeringen lyder på ikke mindre end 700 millioner kroner fordelt på en kombination af lånefinansiering og aktiekapital, og dermed står ADP til at tage et stort skridt mod den ambitiøse vision om at blive en af Nordens førende havnevirksomheder.
Bag de imponerende tal og glatte overskrifter i ugens pressemeddelelser gemmer der sig imidlertid et politisk maskinrum, hvor diskussioner og kravspecifikationer gennem et halvt år er blevet vendt, drejet og finkæmmet ned til mindste detalje. En proces, hvor ikke alene økonomi, men også lokale værdier og langsigtede hensyn har stået højt på dagsordenen.
En central figur i dette omhyggelige forløb har været Fredericias 1. viceborgmester Vibe Dyhrberg (S), der som næstformand i kommunens Økonomi- og Erhvervsudvalg har ledet de mange møder og drøftelser.
Som mødeleder havde hun ansvar for at sikre, at forskellige politiske holdninger og ønsker kunne samles i en fælles vision for fremtiden. Det var ikke en opgave, der kunne klares med hurtige beslutninger, men derimod krævede grundighed og tålmodighed.
»Da ADP henvendte sig med ønsket om at finde en stærk investor, var det vigtigt for os, at den partner, vi valgte, kunne bidrage med reelle kompetencer og økonomiske ressourcer,« forklarer Vibe Dyhrberg og understreger samtidig den politiske præmis, der var klart formuleret allerede fra processens begyndelse.
»Vi har selvfølgelig først og fremmest været interesseret i, at kommunerne skal beholde aktiemajoriteten. Det betyder rigtig meget for os, for vi skal ikke havne i en situation, hvor vi mister kontrollen over ADP.«
Men beslutningen om en investor handlede om mere end blot ejerskab og finansiel styrke. Ifølge Dyhrberg var det også afgørende at finde en partner, der matchede kommunernes grundlæggende værdier – særligt når det handler om ordentlighed og ansvarlighed. Hun formulerer det enkelt som »nogle ordentlige mennesker, man handler med«.
Valget faldt i sidste ende på canadiske Brookfield, der både kunne præsentere en betydelig international erfaring og et værdisæt, der passer med kommunernes egne prioriteringer. Brookfield har en tydelig profil i forhold til at understøtte lokal udvikling og kan samtidig bidrage med dybdegående kompetencer inden for blandt andet bæredygtighed og CO₂-reduktion, områder der også står højt på den kommunalpolitiske dagsorden.
Og bæredygtighed har allerede spillet en afgørende rolle hos ADP de seneste år. Virksomheden er involveret i flere grønne projekter, blandt andet CO₂-lagring i samarbejde med TotalEnergies og Evida, og det er netop her, at Brookfield kan tilføre væsentlig international viden og erfaring fra tilsvarende komplekse infrastrukturprojekter.
Dyhrberg pointerer derfor også, at canadiernes samlede kompetencer og erfaring var afgørende i valget af dem frem for andre interesserede investorer. Brookfield har ikke kun kapitalstyrken, men besidder også en forståelse for kommunernes rolle og for betydningen af et lokalt perspektiv, når nye projekter skal realiseres, bemærker politikeren.
»De deler faktisk mange af vores værdier. Selvom vi er mindre kommuner i Danmark, lægger Brookfield stor vægt på at investere i og udvikle de lokalsamfund, som de bliver en del af, og det finder vi meget sympatisk. Derudover har de også stærke kompetencer, som kan bidrage konkret til at løse nogle af de udfordringer, vi har på havnen. Det var derfor en klar fordel, at de har stor erfaring med for eksempel CO₂-reduktion,« siger Vibe Dyhrberg og tilføjer, at det lokale hensyn ikke er noget, Brookfield kun har udtrykt overfladisk interesse for, men tværtimod noget selskabet konkret har demonstreret gennem tidligere investeringer.
»Selvfølgelig gavner det havnen med den know-how, der kommer ind. Lokalt vil vi især mærke det ved, at når havnen vokser, så kommer der flere arbejdspladser. Det giver jo sig selv. Det øger skatteindtægterne, og det er til gavn for velfærden og borgerne i Fredericia. Vi håber selvfølgelig også på at få nogle nye naboer – at der kommer mennesker, som får lyst til at flytte til Fredericia med deres familier, fordi arbejdspladserne er her,« smiler Dyhrberg.
Trods begejstringen for canadiernes kompetencer og kapitalindsprøjtning har kommunen også været optaget af at sikre, at Brookfields interesser harmonerer med Fredericias langsigtede visioner. Ifølge Vibe Dyhrberg har dét spørgsmål fyldt meget under drøftelserne.
»Brookfield har gjort et omfattende forarbejde, før de gik ind i aftalen. De har brugt god tid på at forstå både ADP og de lokale forhold, vi arbejder med her i kommunen. Den grundighed giver os en vigtig tryghed i samarbejdet på den lange bane,« siger hun.
Dyhrberg understregede vigtigheden af grundighed og lokal forankring hos investoren, men hendes egen vej ind i rollen som mødeleder krævede også, ifølge hende selv, særlig grundighed og tilpasning.
Dyhrbergs vej ind i rollen som mødeleder i en sag af denne størrelsesorden var således ikke uden udfordringer. Processen begyndte allerede i december sidste år, mens hun endnu ikke sad i Økonomiudvalget. Hun hørte første gang om sagen på et byrådsmøde i april 2024, men dengang var hendes indblik stadig begrænset. Først da hun i januar blev viceborgmester, blev hun præsenteret for opgaven som mødeleder.
»Det har været en stejl læringskurve. Jeg havde ikke tidligere været mødeleder, og vores faste formand er sjældent fraværende. Så det var lidt fra 0 til 100, men det har været en utrolig spændende sag med enorm betydning for Fredericia Kommune og selvfølgelig også for ADP,« fortæller hun.
Hun udtrykker samtidig respekt for sine byrådskollegers engagement i processen. Trods forskellige politiske udgangspunkter har der været konstruktiv dialog, hvor alle partier bidrog aktivt med kritiske spørgsmål, der ifølge Dyhrberg resulterede i en bedre endelig aftale.
»Jeg har jo bare oplevet mine kollegaer fra deres allerbedste side. De har virkelig været der, 100 procent. De har jo godt vidst, at jeg var ny i forhold til det her. Men de har været gode. De har været nysgerrige med deres spørgsmål og har været gode til at debattere. Og det er jo også mine kollegaers fortjeneste, at vi står her med en god aftale,« siger hun og fremhæver, at spørgsmålene kom fra alle sider i byrådet.
Næste skridt i samarbejdet ligger hos ADP selv. Virksomheden arbejder efter en ambitiøs 10-års plan, der med den nye investering er kommet et stort skridt nærmere realisering.
»Vi har stor tillid til ADP’s kompetencer og planer, og vi lægger trygt arbejdet med at opfylde visionerne i deres hænder,« siger Dyhrberg afsluttende og retter samtidig en særlig anerkendelse mod både medarbejderne i ADP og kommunens forvaltning, som ifølge hende har lagt et stort arbejde i projektet.
POLITIK. En ny meningsmåling fra Voxmeter, offentliggjort den 30. juni 2025, giver et aktuelt billede af dansk politik med klare vindere og tabere. Dansk Folkeparti fastholder sin positive udvikling, mens Socialdemokratiet efter et dramatisk dyk er begyndt at genvinde styrken. Målingen baserer sig på interviews med 1.002 repræsentativt udvalgte personer mellem 23. og 29. juni 2025.
Dansk Folkeparti stabilt i fremgang
Dansk Folkeparti fastholder fremgangen og opnår 5,8 procent i denne måling. Det er en stigning på 3,2 procentpoint sammenlignet med folketingsvalget i november 2022, hvor partiet lå helt nede på 2,6 procent. Dermed står DF stærkt placeret i det borgerlige landskab efter en længere periode med turbulens.
Socialdemokratiet kravler op igen
Socialdemokratiet ligger fortsat under valgresultatet fra 2022 (27,5 procent), men kan trods alt glæde sig over en mindre fremgang til 22,4 procent efter tidligere målinger, hvor partiet har været endnu længere nede. Dermed ser det ud til, at partiet langsomt genopbygger noget af den tabte tillid, selvom der stadig er et stykke vej tilbage til tidligere niveauer.
SF og Liberal Alliance stærke som aldrig før
Socialistisk Folkeparti (SF) står stærkt med 13,0 procent, hvilket er en solid fremgang på 4,7 procentpoint fra valget. Liberal Alliance står endnu stærkere med 13,1 procent, svarende til en imponerende fremgang på 5,2 procentpoint siden valget i 2022. Begge partier vinder tydeligt på deres klare profiler på hver deres fløj.
Moderaterne kæmper med vælgerflugten
Moderaterne oplever en stor tilbagegang. Partiet står nu med blot 4,0 procent, hvilket er hele 5,3 procentpoint lavere end valgets resultat i 2022 (9,3 procent). Moderaterne har dermed tabt betydeligt terræn.
Venstre fastholder tilbagegang
Venstre er gået fra 13,3 procent ved valget til 11,0 procent. Tilbagegangen på 2,3 procentpoint peger på fortsatte udfordringer med at fastholde vælgerbasen.
Konservative viser mindre fremgang
Det Konservative Folkeparti opnår en mindre fremgang med 6,2 procent mod 5,5 procent ved valget, svarende til en stigning på 0,7 procentpoint.
Radikale Venstre med beskeden fremgang
Radikale Venstre ligger aktuelt på 4,3 procent, hvilket er en mindre stigning på 0,5 procentpoint siden valget (3,8 procent).
Enhedslisten stabiliserer sig over valget
Enhedslisten opnår 7,0 procent i målingen og går frem med 1,9 procentpoint sammenlignet med folketingsvalget, hvor partiet fik 5,1 procent. Dermed stabiliserer partiet sig med en solid placering.
Danmarksdemokraterne med svag fremgang
Danmarksdemokraterne står med en fremgang til 8,7 procent i målingen, en stigning på 0,6 procentpoint i forhold til valgresultatet på 8,1 procent. Partiet fastholder dermed en solid placering i dansk politik.
Alternativet på spærregrænsen
Alternativet står med blot 1,9 procent i målingen, hvilket betyder, at partiet ville ryge ud af Folketinget, hvis der var valg i dag. Det svarer til en tilbagegang på 1,4 procentpoint siden valget (3,3 procent).
Borgernes Parti på vej ind
Borgernes Parti ser ud til at kunne komme i Folketinget med 2,5 procent af stemmerne – en markant udvikling fra deres tidligere position uden mandater.
Øvrige partier
Gruppen af øvrige partier ligger samlet set på blot 0,1 procent.
Analyse: Politisk usikkerhed fortsætter
Den samlede analyse tegner et billede af et politisk landskab præget af usikkerhed og markante bevægelser. Dansk Folkeparti konsoliderer sig, Socialdemokratiet viser svage tegn på genvunden styrke, og både SF og Liberal Alliance har betydelig fremgang. Moderaterne og Venstre kæmper med interne problemer og vælgerflugt, mens Alternativet risikerer at ryge helt ud af Folketinget.
De kommende måneder bliver afgørende for, om Socialdemokratiet kan fortsætte deres forsigtige genopbygning, mens det stadig er åbent, hvorvidt Dansk Folkeparti kan holde fast i deres aktuelle fremgang.
KRIMI. Weekenden på Fyn bød på flere spirituspåvirkede bilister, færdselsuheld, voldsepisoder og indbrud, fremgår det af døgnrapporten fra Fyns Politi mandag den 30. juni.
Middelfart Kommune
Politiet måtte flere gange rykke ud til uheld og spirituskørsel i Middelfart-området. Søndag klokken 04.40 mistede en 31-årig mand fra Middelfart Kommune herredømmet over sin bil på Tunnelvej i Nørre Aaby. Manden påkørte både et hegn og en lygtepæl, og blev efterføgende sigtet for spiritus- og narkokørsel.
Søndag aften klokken 20.09 skete endnu et uheld i Nørre Aaby. En 49-årig mand, ligeledes fra Middelfart Kommune, kørte med 40-50 km/t på Hovedvejen, da han påkørte et midlertidigt autoværn. Manden blev testet positiv for alkohol og sigtet for spirituskørsel.
Fredag morgen kørte en uopmærksom bilist ind i en vejafspærring og en parkeret lastbil på Store Landevej i Nørre Aaby. Der blev ikke meldt om personskade.
Assens Kommune
I Assens Kommune blev en 32-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune natten til fredag anholdt på Møllevej i Vissenbjerg, sigtet for spiritus- og narkokørsel.
På Fynske Motorvej ved Aarup blev en 43-årig kvinde fra Gribskov Kommune søndag eftermiddag også sigtet for spirituskørsel.
Et færdselsuheld skete lørdag på Gelstedvej ved Aarup, hvor en bilist mistede kontrollen over sin bil efter at have forsøgt at undvige et rådyr og kørte i grøften. Ingen personer kom til skade.
Faaborg-Midtfyn Kommune
I Faaborg blev en kvinde natten til lørdag overfaldet bagfra på vej hjem fra byen. Kvinden fik frarøvet sin taske indeholdende en telefon og AirPods.
I Årslev blev der fredag anmeldt et indbrud i et hus på Lumbyvej, hvor gerningspersonerne var kommet ind ved at knuse en rude.
Nyborg Kommune
I Nyborg blev en 57-årig mand sigtet for spirituskørsel lørdag aften på Christianslundsvej, mens en 31-årig mand fra Ringkøbing-Skjern Kommune fredag blev sigtet for at køre bil påvirket af euforiserende stoffer og uden førerret.
Der blev også anmeldt to indbrud i Nyborg, henholdsvis på Remisegade og Vestergade, hvor gerningspersonerne havde fået adgang via opbrudte vinduer.
Odense Kommune
Odense oplevede en weekend præget af mange anmeldelser, især i forbindelse med festivalen Tinderbox på Elsesmindevej.
Her blev flere personer sigtet for vold, tyveri, narko, overtrædelser af restaurationsloven og knivloven. Eksempelvis blev to frivillige festivalmedarbejdere søndag sigtet for tyveri fra en bar på festivalen. Også flere voldsepisoder blev anmeldt, herunder kvælertag og knytnæveslag mod både festivalgæster og vagter.
I Kongens Have blev en 30-årig mand sigtet for lov om euforiserende stoffer tidligt søndag morgen, mens der på Havnegade i Odense blev anmeldt hærværk på et toilethus, hvor syv unge i alderen 13-15 år blev sigtet.
Svendborg Kommune
Svendborg oplevede flere indbrud, blandt andet på Egeløkken, hvor der blev stjålet parfume, kontanter og smykker. En 20-årig mand blev natten til lørdag sigtet for narkokørsel i Møllergade, og der var hærværk på en personbil i Byparken fredag morgen, hvor alle fire dæk blev skåret op.
Nordfyns Kommune
I Bogense fik en personbil fredag eftermiddag knust sin venstre siderude med en ukendt genstand på Adelgade.
Politiet efterforsker sagerne nærmere og opfordrer borgere med informationer til at henvende sig.
KULTUR. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt sætter nu ind med en stor økonomisk håndsrækning, der skal styrke læselysten blandt børn og unge. Ministeren har netop afsat 24,4 millioner kroner fra udviklingsmidlerne til folke- og skolebiblioteker landet over.
Af beløbet skal 20,4 millioner kroner gå til at understøtte et bredt samarbejde om at styrke den danske læsekultur blandt især børn og unge, blandt andet gennem indkøb af nye bøger og målrettede formidlingsindsatser. Derudover er 4,0 millioner kroner afsat specifikt til at styrke den digitale biblioteksudvikling og den digitale læsekultur, som et vigtigt supplement til de fysiske biblioteker.
Et skridt mod at løse læsekrisen
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtrykker stor bekymring over udviklingen i børns læsevaner og ser initiativet som et vigtigt skridt mod at løse det, han betegner som en reel læsekrise:
»Vi befinder os i en læsekrise, som er dybt bekymrende. Vores børns lyst til at læse falder, og det er skidt, for det betyder, at de bruger for meget tid på skærmene og bliver dårligere til at læse. Den udfordring skal vi have løst,« siger Jakob Engel-Schmidt og fortsætter:
»Det er vigtigt, at vores børn og unge har mulighed for at låne nogle spændende og nye bøger på biblioteket. Jeg bilder mig ikke ind, at de her penge løser hele udfordringen, men de er ét af mange håndtag, vi kan dreje på for at komme på ret kurs. Men det er desværre et meget omfattende problem, så jeg har også yderligere initiativer i støbeskeen, som man snart kommer til at høre om.«
Samarbejde mellem biblioteker og skoler
Udviklingsmidlerne kan søges hos Slots- og Kulturstyrelsen af relevante aktører som folkebiblioteker, centralbiblioteker, skolebiblioteker samt aktører fra undervisnings- og uddannelsessektoren.
Pengene skal gå til projekter, der blandt andet:
Styrker læsekulturen hos unge i alderen 15-25 år.
Fremmer læsning i familier.
Bygger videre på erfaringerne fra det gode samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker om at øge børns adgang til bøger og læseglæde.
Derudover skal de digitale midler bruges til at videreudvikle den landsdækkende, digitale biblioteksbetjening, så både digitale og fysiske bibliotekstilbud spiller sammen om at fremme læsningen.
Fokus på både fysiske og digitale medier
Med de nye midler ønsker Kulturministeriet at skabe bedre rammer og tilbud, så flere børn og unge får mulighed for at opleve glæden ved læsning både i fysisk form på bibliotekerne og digitalt hjemmefra.
Dermed håber ministeren, at indsatsen vil være med til at vende den negative udvikling og give læselysten et markant løft i de kommende år.
SPORT. Louise Rasmussen fra Nyborg Skytteforening på Fyn blev i weekenden dansk mester i dame 10 m. luftpistol under DM-ugen i Aalborg. Med en imponerende præstation i finalen sikrede hun sig guldmedaljen foran Michelle Wehage og Christina Popp Hansen, som vandt henholdsvis sølv og bronze.
Finalen, der blev afviklet i Kedelhallen i Aalborg, var præget af høj intensitet og stor spænding helt frem til sidste skud. Louise Rasmussen viste dog stærke nerver og holdt fast i sin føring, hvilket sikrede hende titlen som Danmarksmester. Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) glæder sig over en velafviklet konkurrence og lykønsker vinderne med deres resultater.
Resultater (Top 3):
Guldmedalje: Louise Rasmussen, Nyborg Skytteforening, Fyn
Bronzemedalje: Christina Popp Hansen, Aulum Skytteforening, Midtjylland
Fremgang i dansk skydesport
Årets DM-uge har samlet hele 192 deltagende skytter inden for disciplinerne pistol, riffel og flugtskydning, hvilket er en markant stigning fra sidste års 140 deltagere. Fremgangen afspejler en generel positiv udvikling for skydesporten i Danmark, som gennem de senere år har oplevet stigende interesse og medlemstal. Faktisk er antallet af medlemmer i danske skydeklubber nu det højeste siden 2015.
Også på internationalt plan oplever dansk skydesport stor succes. Ved OL i Paris 2024 var Danmark repræsenteret med hele tre skytter, og i World Cup-turneringerne er det blevet til adskillige flotte placeringer. Fremgangen vækker stor begejstring i Dansk Skytte Union, som fortsætter sit arbejde med at understøtte talentudviklingen i sporten.
DM-ugen fortsætter med flere spændende konkurrencer, og publikum har således rig mulighed for at opleve dansk skydesport på tæt hold i Aalborg.
TRAFIK. Skolernes sommerferie står for døren, og med den følger trængsel på vejene, når danskerne pakker bilen og sætter kurs mod feriedestinationerne. Sommerferiens største rejsedage medfører traditionelt tæt trafik, og Vejdirektoratet anbefaler derfor bilister at planlægge deres rejse uden for de mest trafikerede tidspunkter.
Sommerferien begynder officielt fredag den 27. juni og strækker sig frem til søndag den 10. august. Især i weekenderne kan der forventes ekstra mange biler på vejene. Den kraftigste trafik forventes på tværs af landet mellem Sjælland og Jylland, hovedsageligt på E20 Vestmotorvejen og Fynske Motorvej samt rute 21 til og fra Sjællands Odde. Trafikanter bør desuden være opmærksomme på øget trafik omkring færgehavnene i Rødby og Gedser samt på E45 Sønderjyske Motorvej nær den dansk-tyske grænse.
Det er hovedsageligt i sommerferiens weekender, at man kan opleve ekstra trafik flere steder i landet. Grafik: Vejdirektoratet
Ifølge Vejdirektoratets trafikprognose vil de første par sommerferieweekender primært være præget af trafik, der bevæger sig fra øst mod vest – altså fra København og Sjælland mod Jylland og sommerhusområderne. Mod slutningen af ferien, især i uge 32, forventes trafikken at bevæge sig modsat, når danskerne vender hjem fra ferie.
En særlig udfordring denne sommer er det omfattende vejarbejde på E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Randers. Her er hastigheden nedsat til 80 km/t, og køresporene er smallere. Vejdirektoratet opfordrer trafikanterne til at udvise ekstra forsigtighed og tålmodighed på strækningen.
For bilister, der fortsætter ferien ned gennem Tyskland, anbefaler Vejdirektoratet at holde sig orienteret om aktuelle vejarbejder og trafiksituationen på ruten via for eksempel FDM eller ADAC, da der kan være planlagte arbejder på flere store veje i sommerperioden.
Generelt opfordrer Vejdirektoratet bilisterne til at holde sig løbende opdateret om trafikken både før og under rejsen på Trafikinfo.dk og ved at følge P4 Trafik i radioen.
For en mere behagelig rejse anbefaler Vejdirektoratet desuden, at man kører uden for spidsbelastningerne, sætter god tid af til turen og medbringer mad og drikkevarer. Husk desuden GPS og vær opmærksom på midlertidige hastighedsgrænser, især ved vejarbejder.
Som altid kan uforudsete hændelser som uheld eller dårligt vejr forværre trafiksituationen, især når mange bilister samtidig er på vejene. Derfor er det vigtigt at være godt forberedt og opmærksom undervejs, melder Vejdirektoratet.
TRAFIK.Region Syddanmark har netop taget et historisk stort skridt mod grønnere kollektiv transport. Fra den 1. januar 2027 bliver samtlige regionale busser på Fyn og Langeland elektriske, når busoperatøren Nobina Danmark A/S overtager driften. De traditionelle dieselbusser erstattes dermed med moderne og miljøvenlige elbusser.
Med dette skifte sikrer regionen, at busdriften fremover vil være helt uden udledning af CO₂, kvælstof og skadelige partikler. Busserne bliver samtidig langt mere støjsvage, hvilket giver passagererne en bedre rejseoplevelse og forbedrer miljøet markant omkring veje og stoppesteder.
Regionsrådsformand Bo Libergren (V) udtrykker stor tilfredshed med den nye aftale:
»Vi glæder os over, at Region Syddanmark går forrest med konkrete handlinger, der både forbedrer klimaet og passagerernes oplevelse af busdriften. Fremtidens kollektive trafik skal være bæredygtig, og det sikrer vi med denne aftale. Det er ekstra positivt, at løsningen samtidig er økonomisk fordelagtig og dermed bidrager til at genoprette økonomien i vores regionale busdrift på Fyn.«
Et stort løft for klimaet og passageroplevelsen
Udover de regionale busser vil også lokale busruter i Svendborg, Nyborg, Middelfart, Kerteminde og på Langeland blive omlagt til elbusser. I alt indsættes over 150 elektriske busser, og med denne omfattende omlægning vil andelen af elbusser på Fyn og Langeland øges markant fra de nuværende 14 procent til hele 75 procent af den samlede busdrift.
Michael Nielsen (K), formand for Udvalget for Regional Udvikling, fremhæver, at den nye busaftale markerer et vigtigt skridt mod en mere sammenhængende og bæredygtig region:
»Den kollektive trafik spiller en afgørende rolle i vores mål om et grønnere Syddanmark. Med elbusserne reducerer vi markant vores klimaaftryk, og samtidig sikrer vi en højere kvalitet i hverdagen for tusindvis af passagerer.«
Fokus på komfort og tilgængelighed
De nye elektriske busser, modellen Yutong U 12 LE, vil være udstyret med moderne komfortfunktioner såsom lav indstigning, elektriske ramper, USB-C-ladestik og avancerede informationsskærme, der viser næste stop og mulige skiftemuligheder. Alt sammen noget, der gør rejseoplevelsen lettere og mere behagelig for passagererne.
Kim Johansen (S), næstformand for Udvalget for Regional Udvikling og næstformand i FynBus, understreger betydningen af denne grønne satsning:
»Elbusserne er et klart og konkret eksempel på Region Syddanmarks ambitiøse arbejde med den grønne omstilling. Vi skaber en grønnere region – rute for rute – til gavn for både klimaet, miljøet og borgerne.«
Fakta om de nye elbusser:
Driftstart: 1. januar 2027
Operatør: Nobina Danmark A/S
Antal busser: Over 150 elektriske busser
Dækning: Regionale busruter på Fyn og Langeland samt lokale ruter i Svendborg, Nyborg, Middelfart, Kerteminde og Langeland
Miljøfordele: Ingen udledning af CO₂, kvælstof (NOx) eller partikler
Komfort: Støjsvage, lav indstigning, elektriske ramper, informationsskærme og USB-C-ladere
Busmodel: Yutong U 12 LE med en rækkevidde på op til 450 km
Aftalen mellem FynBus og Nobina Danmark A/S har en samlet værdi på op til 4,5 milliarder kroner over den maksimale kontraktperiode på 16 år, hvis alle optioner udnyttes.
Region Syddanmark, som er medejer af FynBus, har sammen med de berørte kommuner arbejdet intensivt for at sikre denne markante grønne satsning.
POLITIK. Tommy Rachlitz Nielsen fra De Konservative i Fredericia udtrykte stor begejstring over den aftale, der nu er indgået mellem ADP A/S og Brookfield Asset Management. Han understregede, at aftalen repræsenterer meget mere end blot en økonomisk løsning på en akut udfordring.
»Vi konservative er begejstrede over denne aftale, fordi vi med ét slag ikke kun får løst en økonomisk udfordring, men samtidig sikrer ADP’s fortsatte vækst og udvikling. Det er et afgørende øjeblik, som vi står i her i dag,« sagde Tommy Rachlitz Nielsen.
Han fremhævede, at aftalen er en markant investering i fremtiden, ikke mindst når det gælder den grønne omstilling, som har høj prioritet for kommunen og ADP. Med Brookfield får ADP en stærk international medejer, der besidder omfattende ekspertise inden for grønne løsninger, bæredygtighed og international havnedrift.
»Brookfield tilfører selskabet ikke blot kapital, men også uvurderlig international erfaring og viden. Det gør, at vi kan styrke vores position, ikke bare lokalt, men også globalt. Det er en kæmpe styrkelse for ADP, og det sikrer, at selskabet kan tage de nødvendige skridt fremad mod en bæredygtig fremtid med nye investeringer og projekter,« lød det fra Tommy Rachlitz Nielsen.
Han understregede, at samarbejdet med Brookfield åbner døre, som måske ellers ikke ville være åbnet, og at man nu kan sætte endnu mere fart på både vækst og grøn omstilling i Fredericia Kommune. Han udtrykte stor forventning til samarbejdet og glædede sig over, at man med aftalen nu kan sikre, at ADP også i fremtiden bliver en drivkraft for lokal vækst, beskæftigelse og bæredygtighed.
»Vi ser frem til det tætte samarbejde med Brookfield og glæder os til, at deres kompetencer og globale netværk kan bringe ADP endnu længere frem. Vi er stolte over aftalen, og vi er sikre på, at dette samarbejde vil føre os mod en bæredygtig, succesfuld og økonomisk solid fremtid,« sagde Tommy Rachlitz Nielsen afslutningsvist.
KRIMI. Ifølge døgnrapporten fra Fyns Politi har der været travlt på Fyn, særligt i Odense, hvor flere hændelser fandt sted torsdag og fredag. Politiet måtte blandt andet rykke ud til voldelige episoder, tyverier og trafikrelaterede sager.
Torsdag kl. 11.29 blev en person udsat for vold på Skt. Knuds Kirkestræde i Odense C, efter at han påtalte en gerningsmand, som stod og urinerede på gaden. Gerningsmanden reagerede ved at skubbe personen i brystet og slå ham med knyttet hånd i hovedet, inden han forsvandt på cykel. En patrulje ledte efter gerningsmanden, men uden held.
Samme dag kl. 19.11 på Vestergade i Odense C blev en medarbejder, der var ved at påsætte et armbånd til festivalen Tinderbox, revet omkring en halv meter hen ad gulvet af en person, da medarbejderen forsøgte at stramme armbåndet til.
På Elsesmindevej i Odense SV blev politiet kaldt ud til flere episoder torsdag aften. Klokken 21.15 slog en 36-årig mand fra Middelfart en anden person mindst tre gange i hovedet med en flaske ved Vin- og Champagnebaren. Den 36-årige blev også sigtet for vold og trusler mod politiet. Samme sted blev en 17-årig mand fra Middelfart kl. 16.34 voldsom og aggressiv, efter at hans festivalarmbånd blev klippet på grund af hans opførsel. Manden sparkede og spyttede mod vagterne og blev sigtet for vold.
Kort efter, kl. 17.38, blev en 18-årig mand fra Odense anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter han havde været beruset og aggressiv over for øvrige gæster og politiet.
På Sdr. Boulevard i Odense C opstod der torsdag kl. 11.22 en episode i forbindelse med et trafikuheld. En 28-årig mand blev så vred, at han steg ud af sin bil og ødelagde sidespejlene på en taxa. Manden blev sigtet for hærværk.
Politiet registrerede også flere tyverier. På Læssøegade i Odense M blev en brun håndtaske stjålet fra en anden taske under en fest. Tasken indeholdt blandt andet pas, makeup og hævekort, som blev spærret. På Vibekevej i Odense SV forsvandt en pakke, som var blevet leveret ved hoveddøren.
På Bergendals Allé i Odense SV blev en 17-årig mand fra Middelfart sigtet for at køre bil påvirket af euforiserende stoffer torsdag kl. 19.48. Og på Løkkevej kl. 16.17 blev en 25-årig mand fra Odense sigtet for at føre bil uden førerret og under påvirkning af stoffer.
I Blommenslyst blev en 68-årig mand fra Odense kl. 16.59 sigtet for spirituskørsel på Middelfartvej.
I Svendborg Kommune blev en nummerplade stjålet fra en lastbil på Rødeledsvej torsdag kl. 04.30, og på Klintholmvej i Hesselager blev der anmeldt indbrud gennem et åbent vindue. Umiddelbart blev intet stjålet ved indbruddet.
Alle oplysninger stammer fra Fyns Politis døgnrapport.
POLITIK. Peder Tind fra Venstre udtrykte stor glæde og stolthed over den historiske aftale, som ADP har indgået med Brookfield Asset Management. Han fremhævede, at beslutningen om at invitere en stærk international investor som minoritetsejer i ADP er både økonomisk ansvarlig og strategisk klog for Fredericia Kommune.
»Det er virkelig en stor dag for Fredericia. At få Brookfield med ombord betyder, at vi ansvarligt investerer i det, vi anser som vores guldæg. Vi sikrer økonomisk stabilitet, hvilket er afgørende for vores kommune – især set i lyset af de udfordringer, vi potentielt står overfor med en stor skattesag,« sagde Peder Tind og henviste til sagen med Ørsted, der kan få store økonomiske konsekvenser for Fredericia.
Peder Tind og kollegerne var i godt humør på pressemødet. Foto: AVISEN
Han uddybede, at aftalen ikke alene handler om økonomisk sikkerhed, men også i høj grad om at skabe bedre forudsætninger for vækst og fremtidige arbejdspladser i området.
»Denne aftale er med til at fremtidssikre ADP. Når vi tager skridtet med Brookfield, får vi tilført både kapital og afgørende kompetencer, som sikrer, at vi også fremover kan være konkurrencedygtige på et internationalt marked. Det er vigtigt for Fredericia som by, og for vores lokale erhvervsliv og borgere, at vi fastholder og udbygger vores position,« understregede han.
Peder Tind roste også sin byrådkollega, Vibe Dyhrberg (A) for et godt samarbejde undervejs og sagde, at han ikke forstod, hvorfor hun ikke stod på talerstolen i dag. »Nu fik du ikke lov, Vibe. Det var ikke fair. Du har gjort det godt,« sagde Peder Tind anerkendende.
Dernæst fortsatte han med at rose ADP for det gode arbejde. Han trak en sportslig sammenligning og fremhævede, at aftalen er så vigtig, at den løfter Fredericia fra en “Superliga-position” til det højeste internationale niveau:
»Vi plejer at tale om Superligaen her i Fredericia, men med denne aftale synes jeg virkelig, at vi går fra Superliga til Champions League. Vi tager et stort skridt fremad, og det er en beslutning, som vi med stolthed kan se tilbage på i mange år frem,« sagde Peder Tind afslutningsvis.
POLITIK. Det var en historisk dag for ADP A/S, da selskabet onsdag præsenterede den nye minoritetsejer, Brookfield Asset Management. Aftalen, som er resultatet af en lang og omfattende proces, betyder, at ADP nu får tilført kapital og international kompetence til yderligere vækst og udvikling. Ved det velbesøgte pressemøde fik repræsentanter fra de politiske partier i ejerkommunerne mulighed for at give deres syn på beslutningen. Nyborg Kommunes borgmester, Kenneth Muhs, trådte på talerstolen med klar opbakning fra et samlet byråd og satte ord på, hvad aftalen betyder for kommunen og dens fremtidige samarbejde i ADP.
Borgmester Kenneth Muhs gjorde det klart, at Nyborg Kommune står helt samlet bag beslutningen om, at Brookfield Asset Management nu træder ind som minoritetsejer i ADP. Han fremhævede, at det er en historisk dag, som rækker langt ud over, hvad kommunen oprindeligt havde forestillet sig, da man i sin tid blev medejer af ADP.
»Jeg står her på vegne af et samlet byråd i Nyborg Kommune. Vi er fuldstændig enige om, at den rejse, vi nu begiver os ud på med denne beslutning, den står vi samlet bag. Hvis vi tænker tilbage på dengang, vi først blev en del af ADP, ville mange nok have sagt, at denne situation, vi står i nu, ikke var mulig. Men ikke desto mindre står vi her i dag,« sagde Kenneth Muhs.
Han understregede også vigtigheden af at turde tage en chance for at skabe udvikling og vækst – også selvom Nyborg nu står som en mindre medejer end tidligere.
»Som mindre medejere kunne vi jo stille os selv spørgsmålet: Er det interessant for os at være en mindre del af et større selskab? Svaret er ja, for hvis vi ikke risikerer noget, vinder vi heller ikke noget. Mulighederne i denne aftale ser vi som langt større end risiciene. Vi får tilført både kapital og kompetencer, og vi ser et stort potentiale for at skabe udvikling, både i ADP generelt og lokalt hos os i Nyborg,« forklarede borgmesteren.
Muhs fremhævede også det store arbejde, der er blevet lagt fra både Fredericia Kommune og ADP’s side, og han takkede særligt virksomhedens medarbejdere, direktion og bestyrelse for at gøre aftalen mulig.
»Jeg vil også gerne sige tak til Fredericia Byråd, til hele virksomheden ADP og til alle medarbejdere. Det er jer, der i hverdagen får virksomheden til at blomstre,« sagde han.
Han slog desuden fast, at Nyborg fortsat vil være en aktiv og engageret ejer, der støtter op om den fælles udvikling i ADP:
»Selvom jeg gerne fremhæver Nyborg, så er det vigtigt at huske, at vi er et fælles selskab. Når det går godt i Fredericia, smitter det også af på Nyborg. Vi ser frem til, at denne nye ejerkonstellation kan skabe endnu større aktivitet og vækst i Nyborg, og det tror vi i høj grad er realiserbart med Brookfields indtræden.«
Borgmesteren afrundede med at rose særligt CEO Rune Rasmussen og bestyrelsesformand Christian Herskind for deres store indsats, og han glædede sig over, at ADP nu tager et stort skridt fremad:
»Det er vigtigt også at sige, at det at drive en virksomhed i offentligt ejerskab er en balancegang, som ADP har mestret. Fra Nyborgs side er vi utroligt stolte over den historiske beslutning, vi tager her i dag. Det er stort, og det giver os en fremtid, som ingen havde turdet forestille sig, da vi først blev en del af selskabet. Jeg vil gerne takke mine politiske kollegaer fra Fredericia for sammen med os at træffe denne beslutning. Det bliver en god rejse, vi skal ud på sammen,« afsluttede Kenneth Muhs.
Borgmester Kenneth Muhs fra Nyborg talte begejstret om kommunens muligheder. Foto: AVISEN
POLITIK. En af verdens største investorer inden for infrastruktur, Brookfield Asset Management (Brookfield), træder nu med 700 millioner kroner ind i ejerkredsen i ADP. Med aftalen fastholder Nyborg Kommune sin indflydelse i havneselskabet og styrker samtidig planerne for den lokale erhvervshavn.
Det danske havneselskab ADP, som Nyborg Kommune og Fredericia Kommune begge er medejere af, inviterer nu én af verdens største kapitalforvaltere indenfor som minoritetsaktionær. Beslutningen er godkendt af byrådene i begge kommuner. Med kapitaltilførslen på 700 millioner kroner træder Brookfield ind på det danske marked med klare ambitioner om at gøre ADP til en førende aktør i Norden.
Handlen ændrer kun en smule på ejerandelene, men betyder meget for lokale ambitioner og forventninger til at kunne udvikle industrihavnen i Nyborg med flere kvadratmeter og arbejdspladser.
»Med Brookfield som ny investor og medejer skriver vi dansk havnehistorie. Vi får en stærk og professionel samarbejdspartner med enorm viden om, hvordan vi kan udvikle os og styrke vores konkurrenceevne internationalt. Kapitalindsprøjtningen betyder, at vi nu kan hæve barren betydeligt for Nyborg Havn. Derfor er det her en virkelig vigtig aftale, som vi er meget glade for og har store forventninger til,« udtaler et samlet byråd i Nyborg Kommune.
Brookfields kapitaltilførsel på 700 millioner kroner består af en kombination af lånefinansiering og aktiekapital. Fremover vil Brookfields ejerandel være 14,1 procent af ADP. Fredericia Kommune ejer 76,5 procent, Middelfart Kommune har 0,3 procent, mens Nyborg Kommunes andel falder fra 10,8 til 9,1 procent. Til gengæld fastholder kommunen sin bestyrelsespost i ADP og dermed indflydelsen på selskabets fremtidige planer.
»Før havde vi en større del af et mindre selskab – nu bliver vores ejerandel en smule mindre, men selskabet bliver markant større. Det nye ADP vil være i en helt anden liga, både når det gælder kapital og ambitioner, og det vil helt sikkert også gavne vores by. Vi får flere arbejdspladser, og dermed er det også en investering i fremtidens velfærd. Vi glæder os til at tale med ADP, hinanden og hele byen om, hvordan vi sammen kan udnytte disse nye muligheder bedst muligt,« udtaler byrådet i Nyborg Kommune.
FAKTA
ADP – Associated Danish Ports – ejer og driver Fredericia Havn, Nyborg Havn, Hanstholm Havn og Taulov Dry Port. Samlet genererer selskabets aktiviteter omkring 9.000 fuldtidsstillinger i hele landet.
Brookfield er en af verdens største infrastrukturinvestorer og forvalter kapital for blandt andet pensionskasser. De er kendt for at investere i og drive kritisk infrastruktur lokalt med et globalt perspektiv.
Brookfield investerer samlet 700 millioner kroner i ADP og forventer mere end en fordobling af havneselskabets omsætning inden for de næste 8-10 år.
KRIMI. Fyns Politi har det seneste døgn modtaget anmeldelser om flere hændelser rundt på Fyn, blandt andet et indbrudsforsøg, narkokørsel og et voldsomt trafikuheld i Kerteminde.
Onsdag kl. 16.15 blev politiet tilkaldt til Brovejen i Middelfart, efter en beboer havde opdaget forsøg på indbrud. Beboeren mødte tre ukendte mænd i opgangen og opdagede efterfølgende, at hoveddøren havde tydelige opbrudsmærker efter et indbrudsforsøg.
I Vissenbjerg standsede politiet onsdag kl. 16.35 en bil på Østergade, hvor en 39-årig mand fra Assens Kommune blev sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer.
Samme dag blev der fra Tommerup anmeldt skader på solceller på Lilleskovvej, hvor der efterfølgende blev konstateret varmeskader på taget af ejendommen.
Onsdag aften kl. 20.52 standsede politiet en 37-årig bilist i Faaborg, som blev sigtet for narkokørsel. Tidligere samme aften kl. 18.17 i Årslev blev en 22-årig udenlandsk mand sigtet, da han kørte slingrende og blev konstateret påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer.
Natten til onsdag kl. 02.24 skete der en dramatisk ulykke på Rynkebyvej i Rynkeby nær Kerteminde. En bilist forsøgte at undvige et rådyr og mistede kontrollen over bilen. Køretøjet endte med at forårsage store materielle skader på to haver, herunder en lygtepæl, et el-skab, en terrasse og et højbed. Ingen personer kom umiddelbart til skade.
I Odense modtog politiet flere anmeldelser:
Kl. 01.14 blev en 25-årig mand stoppet på Rugårdsvej og sigtet for narkokørsel samt for at køre bil i frakendelsestiden.
Kl. 01.26 blev en 24-årig mand fra Fredericia Kommune standset på Filosofgangen og sigtet for narkokørsel samt efter lov om euforiserende stoffer.
Kl. 17.20 opstod et trafikuheld på Nyborgvej, hvor tre biler var involveret i et harmonikasammenstød. Ingen kom umiddelbart til skade.
Der blev desuden anmeldt tyveri fra en terrasse på Hjallesevej, hvor en havegrill med bord og en grøn bænk var blevet stjålet.
I Svendborg blev en 28-årig mand fra Aarhus Kommune kl. 21.10 sigtet efter lov om euforiserende stoffer på Vemmenæsvej, og på Landevejen ved Gudme blev der anmeldt en tabt nummerplade fra en varebil.
GASTRONOMI. Mandag aften var der stjerneregn over Odsherred, men ét navn skinnede lidt klarere end de andre. Da Michael Nørtoft fra restaurant Ti Trin Ned i Fredericia blev kaldt op som modtager af Michelins særlige hæderspris, Michelin Young Chef Award, bredte der sig en dirrende stilhed i salen. Øjeblikket var stort, næsten overvældende for den 29-årige jyde, der mærkede alvoren og glæden ryste i kroppen, mens han trådte frem foran de mange fremmødte. Lyset ramte ham, benene føltes tungere, og pulsen steg. Først flere timer senere, da projektørerne slukkede, og bifaldet stilnede af, begyndte oplevelsen for alvor at synke ind.
Dagen efter møder vi ham på Ti Trin Ned, restauranten med den smukke udsigt til Lillebælt, der netop har genvundet sin prestigefyldte Michelin-stjerne. Stedet virker tomt og stille, som om det hviler ud efter nattens begivenheder. Fra køkkenets skjulte kroge høres en dæmpet klirren af glas. Efter en kort ventetid dukker Michael op med en lille stak plastiklåg mellem hænderne, som han er ved at skille ad. Han ser op med en mild forundring, næsten som om han i sin koncentration helt havde glemt vores aftale. Han har gået alene rundt i køkkenet, fordybet i rutinerne og de kommende dages travlhed, og derfor virker kontrasten til gårsdagens festivitas ekstra tydelig, som han nu står foran os.
Michael virker dog stadig lidt overrumplet, som om nattens oplevelser endnu ikke helt har bundfældet sig. Han stiller låg-bunken fra sig på bordet, før han vender blikket tilbage med et lille træk på skuldrene.
»Det er jo en stor anerkendelse,« begynder han forsigtigt og fortsætter med en naturlig ydmyghed i stemmen.
»Man føler sig stolt bagefter. Men jeg er jo stadigvæk jyde og meget nede på jorden, så jeg kommer ikke til at svinge med de helt store ord om det. Man er selvfølgelig meget glad, og også en smule overrasket.«
Hans reaktion var fysisk, husker han tydeligt, for da hans navn blev sagt, var det den allerførste pris på aftenen. Der var ingen blid opvarmning, ingen forvarsel. Bare hans navn, der pludselig gjaldede ud over forsamlingen, mens de skarpe lyskegler fandt ham i mængden. Det var et øjeblik af ren nervøsitet og uvirkelighed, som kun sjældent indtræffer i et menneskes liv.
»Jeg rystede noget, må jeg indrømme,« siger Michael, og et skævt smil afslører, at det endnu sidder lidt i kroppen.
»Selvom man måske har tænkt tanken, bliver man overrasket, ligegyldigt hvad. Når man sidder der, er det så stor en maskine, og der er så mange mennesker i sådan en hal. Man kan ikke lade være med lige at blive rørt og nervøs på samme tid.«
Han ryster kort på hovedet, som om han stadig ikke helt begriber, hvad der egentlig skete i det sekund, hans navn rungede gennem salen.
Først lidt efter, begynder ordene langsomt at trænge ind. Men betydningen af dem når hurtigt længere ud, end han overhovedet havde forestillet sig. Allerede få minutter efter at hans navn bliver råbt op, lyser telefonen op, og indbakken oversvømmes af lykønskninger, hilsener og anerkendelser – ikke kun fra venner og familie, men også fra mennesker, han aldrig har mødt før. Kokke fra hele verden sender ham beskeder og fortæller, at også de har bemærket den unge dansker fra Fredericia.
»Jeg tror, det er svært at beskrive præcist, hvor meget det betyder. Der er så mange lag i det. Hvad jeg selv føler, hvad venner og familie skriver, og også hvad mennesker, man slet ikke kender fra udlandet, pludselig sender af beskeder. Det går langt ud,« fortæller han.
Når snakken falder på, hvorfor Michelin-guidens skarpe blik lige faldt på ham, er Michaels første instinkt hverken at fremhæve egen kreativitet, tekniske formåen eller den unikke evne til at anvende lokale råvarer, som Michelin ellers roser ham for. I stedet vender han tilbage til en forklaring så jordnær, at man næsten kan høre hans jyske rødder igennem ordene.
»Jeg er ung nok til det endnu,« siger han, og røber samtidig en vis generthed over at skulle forklare det nærmere. Han giver sig ud i en let krøllet forklaring om, at sidste års modtager vist lige var omkring de tredive, og at grænsen for denne pris nok ligger der omkring.
»Og jeg er jo kun 29 endnu,« påpeger han, som om det skulle forklare det hele.
Men da forklaringen om alder og grænser ebber ud, bevæger Michael sig forsigtigt videre mod en anden, men igen temmelig ydmyg pointe. Rosen går stadig ikke udelukkende til ham selv, men retter sig mod den nye virkelighed, han og hans partner Lærke Krudt har skabt, efter at de overtog Ti Trin Ned. Nu står de nemlig for første gang helt fremme i rampelyset med egne navne, egne ansigter og eget ansvar.
»Nu står vi på egne ben og har fået mulighed for at vise, hvad vi kan. Det tror jeg helt sikkert gør en stor forskel. Selvom jeg tidligere også har sat mit præg på tingene, har det jo ikke rigtigt været mit navn, der stod forrest. Det gør det nu, og det er blevet nemmere at se, hvem der står bag. Det er nok også derfor, at de har lagt mærke til, hvad vi laver hernede,« forklarer han.
Michelin-guidens præcise ordvalg om Michaels evner har da stadig sat sig fast hos ham, selvom han let forlegent indrømmer, at ordene først trængte helt ind bagefter. Oppe på scenen, hvor det blev forventet, at han skulle svare på, hvad de flotte ord betød for ham, havde han faktisk slet ikke forstået, hvad der blev sagt. Nervøsiteten havde simpelthen lagt sig som »en klokke om hans hoved«. Men i dag, med lidt afstand til begivenheden, er betydningen af anerkendelsen blevet tydeligere for ham.
Han forklarer med den afdæmpede entusiasme, som kendetegner ham, at kreativiteten for ham skal være håndgribelig. Den skal være umiddelbart synlig og forståelig for gæsterne, der sidder ved bordene. Der skal være en klar forbindelse mellem det, gæsterne oplever på tallerkenen, og den vision, der ligger bag hver eneste ret.
»Vi prøver altid at fortælle gæsterne lidt om, hvor tingene kommer fra, og sætte navne på leverandørerne. Det behøver ikke være lange historier, for det skal jo ikke blive noget, man ikke gider høre på. Men vi vil gerne vise, at fisken måske kommer fra en lokal fisker lige herude ved havnekajen, eller grøntsagerne fra en gård mellem Middelfart og Assens,« siger han og kaster et kort blik ud mod Lillebælt, som om han næsten kan pege råvarernes oprindelsessteder ud fra hvor han står.
Da han går lidt dybere ned i, hvordan han konkret arbejder med råvarerne, bliver det tydeligt, at sæsonernes rytme spiller hovedrollen. Som eksempel nævner han en dessert med granskud og grønne jordbær, som i disse uger er på deres absolut højeste. Granskuddene er bedst nu – ikke ved juletid, som mange måske kunne tro – og de grønne jordbær tilfører en syre og friskhed, som komplementerer granens lidt bitre smag perfekt.
»For mig personligt handler det meget om snakkene bag kulisserne, hvor vi hele tiden holder os opdaterede på, hvad der rører sig, hvad der er i sæson lige nu, og hvad der har den bedste kvalitet,« understreger han.
Når han udvikler nye retter, starter processen derfor altid med at finde frem til råvarer, der er på toppen af deres ydeevne. Først derefter kommer alle andre overvejelser – også hvordan retten skal tage sig ud visuelt. For køkkenchefen er smagen det absolutte omdrejningspunkt for den gastronomiske oplevelse.
»Det handler meget om at tænke på, hvad vi har af lækre råvarer, og hvad vi selv skal tilføje, så retten bliver så god som muligt. Når smagen først sidder der, begynder vi at arbejde med udseendet. Der er måske nogen, der gør det omvendt og starter med udseendet, hvorefter de bygger smagen op bagefter. Men for mig giver det mest mening at starte med smagen og finde ud af, hvad der er i sæson lige nu, og hvad der passer godt sammen.«
Bag det åbenlyse fokus på råvarernes friskhed og rettens præcise smagsbalance gemmer sig en anden og mindst lige så afgørende ingrediens. En ingrediens, der hverken kan vejes, måles eller anrettes på tallerkenen. Her handler det om de mennesker, som sammen udgør restauranten.
Hos Michael findes en grundlæggende overbevisning om, at intet kan lade sig gøre uden holdet omkring ham. Derfor fyldte det ham også med en vis ærgrelse, at han i prisoverrækkelsens nervøse nu ikke fik nævnt sine kollegaer. Så mens han trådte ned fra scenens lys, trak han telefonen op af lommen for at sende en besked til køkkenholdet hjemme i Fredericia. Her skrev han at prisen også var deres.
»Jeg fik hurtigt skrevet til holdet bagefter og undskyldte, at jeg ikke havde fået sagt det oppe på scenen. Men uden deres hænder kunne jeg jo slet ikke få noget ud til gæsterne. Det er vigtigt at huske.«
Anerkendelsen fra Michelin er måske nok givet personligt til ham, men succesen bygger på et fælles fundament og samarbejdet med holdet omkring ham, forklarer han.
Derfor hviler Michael heller ikke på laurbærrene efter denne pris. Tværtimod. Han ser allerede frem mod det næste skridt, som igen kræver, at hele holdet præsterer på absolut højeste niveau.
»Hvis man først føler sig tryg i det, man laver, så bliver man hurtigt overhalet. Vi skal hele tiden være på dupperne og udvikle os,« bemærker han.
Ambitionerne går nemlig videre end at holde fast i én Michelin-stjerne. I Michaels verden findes der altid plads til at drømme endnu større og stræbe endnu højere, og der gemmer sig hos ham en realistisk, men kompromisløs forståelse af Michelin-universets barske krav.
»Vi har hele tiden været ærlige omkring, at vi går efter at få to stjerner hernede. Nu ved vi i hvert fald, at de har øjnene på os, så nu har vi måske mulighed for at give den lidt ekstra gas. Det kræver selvfølgelig et fantastisk hold, og det synes jeg allerede, vi er ved at have bygget op. Men det kræver også et stærkt setup uden for køkkenet – administration og alt det rundt omkring.«
Mens man sidder og lytter, fornemmer man en imponerende drivkraft hos Michael. Den drivkraft, der præger ham i dag, var dog ikke altid givet på forhånd. Faktisk var kokkelivet ikke skrevet nogen steder i stjernerne, dengang han som teenager mest af alt ledte efter et praktisk sted at lande efter at have mistet tålmodigheden med skolen.
»Selvfølgelig er der også noget med talent, men jeg kom ikke fra en kokkefamilie eller sådan noget – det var bare mig. Det var egentlig heller ikke, fordi jeg gik rundt og drømte om at blive kok. Jeg var bare lidt skoletræt i 9. klasse, og tænkte, at det med at lave mad altid var noget, man kunne bruge til et eller andet. Jeg fandt hurtigt ud af, at det passede virkelig godt til mig. Og siden har jeg været til en masse forskellige ting, der har vist mig, at jeg åbenbart havde flair og talent for det,« siger han som om det nærmest var et lykkeligt tilfælde.
Men tilfældet blev snart til målrettede valg. Gennem hårdt arbejde og vedholdenhed arbejdede Michael sig trin for trin op gennem branchens hierarki. Først som elev, hvor andre hurtigt opdagede hans talent, og senere i en række anerkendte køkkener, der hver især skubbede ham et trin videre mod toppen. Næste mål var altid mere ambitiøst og mere krævende end det forrige.
Og sådan fortsatte han med blikket vendt opad, indtil han pludselig stod der mandag med det røde trofæ i hænderne og hele branchens anerkendelse rettet mod sig.
Med den oplevelse frisk i erindringen sender han et klart budskab til andre unge, der måske står i samme position, som han selv gjorde dengang:
»Jeg tror, at alle kan nå det, de drømmer om, hvis de virkelig giver den gas. Meget handler jo om prioriteter, om at presse sig selv lidt, brænde for noget og hele tiden prøve at lære mere. Det handler egentlig bare om aldrig at give op.«
Efter de afsluttende ord vender han tilbage til sit køkken, hvor dagens opgaver stadig venter. Michelin-prisen er ganske vist blevet en vigtig milepæl på hans rejse, men langt fra slutdestinationen. Ambitionerne, drømmene og viljen til hele tiden at præstere bedre er nemlig helt uændrede.
KRIMI. Fyns Politi har offentliggjort døgnrapporten med hændelser fra det seneste døgn, der tæller både trafikuheld, tyverier og sigtelser for narkokørsel.
På Fynske Motorvej ved afkørsel 55 Aarup østgående i Assens Kommune skete tirsdag morgen kl. 07.45 et færdselsuheld, hvor en bilist mistede kontrollen og påkørte det midterste autoværn. Både bilen og autoværnet fik betydelige materielle skader, men ingen personer kom til skade.
Tirsdag aften kl. 22.00 blev en 22-årig mand fra Assens Kommune stoppet af politiet på Niels Kjærbyes Vej i Assens. Han blev sigtet for narkokørsel. En 16-årig mand, som var passager i bilen, blev samtidig sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
Fynske Motorvej blev også tirsdag aften kl. 19.44 ramt af endnu et uheld – denne gang i Odense S. Her mistede en bilist kontrollen over sit køretøj på grund af store mængder vand på kørebanen og påkørte en anden bil samt autoværnet. Ingen personer kom umiddelbart til skade.
Flere indbrud fandt sted i løbet af døgnet:
I Vesterparken i Ringe blev der natten til tirsdag begået indbrud, hvor gerningspersonen kom ind via en åbenstående dør. Der blev stjålet to flasker whisky, kontanter, knive og en økse fra en knivsamling.
På Brændeskovvej i Nyborg blev der tirsdag aften kl. 22.41 begået indbrud via en opbrudt dør. Her blev der stjålet en lampe og et spisestel.
I Odense SV blev der anmeldt et tidligere indbrud på Lisas Allé, hvor en rude var blevet aflistet. Det er endnu uklart, hvad der er blevet stjålet.
Endelig blev der anmeldt et lommetyveri, hvor en telefon blev stjålet fra en persons lomme. Tyveriet fandt sted på ukendt sted, og personen bemærkede intet usædvanligt under episoden.
FORSIKRING. Konkurrencerådet har nu besluttet at indlede en omfattende markedsefterforskning af markedet for private skadesforsikringer. Baggrunden er, at en analyse fra april 2025 viste udfordringer med konkurrencen på netop dette område.
Markedsefterforskningen, som er den første af sin art i Danmark, vil især fokusere på forsikringsselskabernes fastsættelse af præmier og kundevilkår. Formålet er at afklare, om selskabernes praksis svækker konkurrencen i en sådan grad, at Konkurrencerådet bør gribe ind.
Formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, siger:
»Vores analyse fra april viste, at konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private er udfordret. Med markedsefterforskningen vil vi få afdækket, om forsikringsselskabernes adfærd svækker konkurrencen i en grad, så der er grundlag for at gribe ind fra konkurrencemyndighedens side.«
Markedsefterforskningen er et nyt værktøj i den danske konkurrencelov, som blev indført den 1. juli 2024. Værktøjet giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at undersøge markeder mere grundigt og om nødvendigt gribe ind mod adfærd, som svækker konkurrencen, selv om adfærden ikke direkte overtræder eksisterende konkurrenceregler.
Konkret vil undersøgelsen rette særlig opmærksomhed mod forsikringsselskabernes praksis med at indeksregulere forsikringspræmier efter lønudviklingen i den private sektor uden særskilt varsel til forbrugerne.
Til at begynde med vil markedsefterforskningen omfatte 27 virksomheder, som er aktive på markedet for private skadesforsikringer, herunder husforsikring, bilforsikring, rejseforsikring og indboforsikring.
En markedsefterforskning kan vare op til to år. Undersøgelsen kan enten resultere i konkrete påbud mod forsikringsselskabernes fremtidige adfærd, eller den kan ende uden yderligere handlinger, hvis der ikke findes grundlag for indgreb.
»Det er første gang, vi igangsætter en markedsefterforskning. Det er et nyt værktøj, som giver os mulighed for at gribe ind, uden at de gældende forbudsbestemmelser i konkurrenceloven er overtrådt. I sidste ende handler det om at sikre, at markedet for skadesforsikring er velfungerende, og at forbrugerne kan få bedre og billigere forsikringer,« siger Christian Schultz.
Markedsefterforskningsværktøjet kan ikke føre til sanktioner med tilbagevirkende kraft. Eventuelle sanktioner kan først komme på tale, hvis selskaber efterfølgende ikke overholder udstedte påbud eller afgivne tilsagn.
IVÆRKSÆTTERI. Danmark skal være et land, hvor kreative iværksættere som ”Ole Opfinder” og ”Ida Iværksætter” har optimale betingelser for at vokse og skabe fremtidens store erhvervssucceser. Derfor har Erhvervsstyrelsen nu lavet en ny kortlægning af landets fysiske iværksættermiljøer, som skal hjælpe med at styrke rammerne for nye idéer og virksomheder i hele landet.
Kortlægningen sker som led i Iværksætteraftalen fra 2024, som regeringen indgik med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. I den forbindelse blev der også indgået et samarbejde med flere danske fonde og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Målet er at styrke danske iværksættermiljøer, der bygger på landets særlige styrkepositioner.
Resultaterne viser, at Danmark allerede har et godt netværk af iværksættermiljøer, men at der er stor geografisk forskel. De fleste miljøer findes i storbyerne – særligt København og Aarhus – mens der er mere spredt forekomst i resten af landet. Samtidig er miljøernes finansiering forskellig: nogle drives rent privat, mens andre får støtte fra enten offentlige midler eller fonde. Fælles for mange af miljøerne er dog, at de har brug for ekstra investeringer, hvis de skal udvikle sig både fysisk og fagligt.
Med den nye viden har regeringen nu fået et solidt grundlag for at beslutte, hvor det giver bedst mening at støtte og videreudvikle eksisterende miljøer, eller etablere nye.
Erhvervsminister Morten Bødskov understreger vigtigheden af at investere i stærke iværksættermiljøer:
»Vores innovative iværksættere skal kunne udvikle sig til de næste store erhvervssucceser. Det er det, som stærke fysiske iværksættermiljøer inden for danske styrkepositioner kan muliggøre. Med kortlægningen i hånden ved vi, hvor der skal sættes ekstra ind. Næste skridt er at finde konkrete projekter i samarbejde med fondene, som med den rigtige støtte kan vokse sig store, skabe arbejdspladser, eksport og levere løsninger på vor tids store udfordringer. Fondene har den nødvendige ballast til at give iværksættere og iværksættermiljøer det skub i ryggen, der gør, at de lykkes. I fællesskab tager vi et stort skridt mod at blive verdens bedste iværksætterland.«
Samarbejdet mellem regeringen og fondene er et centralt element i den bredere Iværksætteraftale, som har til formål at skabe et mere attraktivt og dynamisk iværksættermiljø i hele Danmark.
POLITIK. To sager fra Sydjylland har den seneste tid sat nyt fokus på naturkriminalitet. Først blev et par i Kolding dømt for ulovligt at have ryddet en mose nær deres bolig. Siden fulgte en sag ved Vejle Fjord, hvor virksomheden Morning Star, ejet af erhvervsmanden Henrik Hallenberg Rasmussen, ulovligt kystsikrede et fredet område. Rasmussen har tidligere været involveret i lignende sager, men hidtil uden større juridiske konsekvenser.
SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, mener, at problemet skyldes, at straffene for naturkriminalitet ikke har været tilstrækkeligt afskrækkende. Hun fremhæver som eksempel, at parret i Kolding fik en straf på 100 timers samfundstjeneste, mens deres ejendom steg med 1,5 millioner kroner i værdi på grund af handlingen.
SF har derfor i forbindelse med den nye strafreform fået gennemført, at bøden for naturkriminalitet bliver fordoblet, og at der i særligt alvorlige sager fremover også kan idømmes fængselsstraf.
»Det her er en stor sejr for vores fælles natur. Som vi har set flere gange, er det stort set kun samvittigheden, der holder folk tilbage fra at ødelægge fredet natur, når bøden er mindre end den økonomiske gevinst, man kan opnå,« siger Karina Lorentzen.
Hun understreger dog også, at hun havde ønsket endnu skrappere sanktioner:
»Jeg havde større ambitioner i forhold til strafskærpelserne, men vi bevæger os i den rigtige retning. Muligheden for fængselsstraf – selvom den sandsynligvis sjældent vil blive brugt – sender et stærkt signal i de groveste tilfælde. Og selvom bøderne nu bliver dobbelt så store, havde jeg gerne set, at bødestørrelsen var indtægtsreguleret. Det kunne bedre sikre, at naturødelæggelser aldrig bliver en overskudsforretning.«
Lorentzen mener, der stadig er områder, der bør forbedres for effektivt at bekæmpe naturkriminalitet:
»Vi har taget det første vigtige skridt ved at forhøje straffen. Det næste skridt handler om at sikre, at flere sager overhovedet bliver retsforfulgt,« siger hun.
Hun påpeger, at det ofte er økonomisk tungt for kommunerne at efterforske sager om naturkriminalitet, og at nogle alvorlige sager derfor slet ikke bliver forfulgt.
»Der bør være en mulighed for, at staten kompenserer kommunerne for de omkostninger, der opstår i forbindelse med sager om naturkriminalitet. Mange af de kommuner med mest fredet natur er samtidig dem med de mest pressede budgetter. Derfor er det kun rimeligt, at staten hjælper dem økonomisk med at forfølge disse sager. Det arbejde fortsætter,« siger Karina Lorentzen.
VIDEN. Et nyt forskningsstudie fastslår, at intensiv, målrettet undervisning i matematik kan forbedre elevers matematikkundskaber svarende til op mod et helt års læring.
Studiet, som blev publiceret i april i det videnskabelige tidsskrift npj Science of Learning, har undersøgt effekten af en særlig indsats, kaldet Tidlig Matematik-indsats Til Marginalgrupper (TMTM). Indsatsen bestod af individuelt tilpasset undervisning i matematik, enten som ene-undervisning eller i små grupper, målrettet de 20 procent fagligt svageste elever i 2. og 8. klasse.
Forskerne bag studiet, ledet af professor Michael Rosholm, konkluderer, at eleverne efter blot 12 ugers intensiv undervisning opnåede forbedringer i matematik, som svarer til op mod et års almindelig skolegang. Dermed placerer resultaterne sig i den absolut høje ende i forhold til effekter set ved lignende indsatser på skoleområdet.
Under forløbet blev eleverne nøje screenet af lærerne, som samtidig tilpassede undervisningen løbende gennem tæt dialog med hver enkelt elev. Tidligere forskning har også gentagne gange vist, at netop undervisning i små grupper eller med individuel fokus effektivt kan løfte elevernes faglige niveau.
Styrket indsats i folkeskolen skal give bedre resultater
Næsten hver ottende elev forlod sidste år 9. klasse uden at bestå enten dansk eller matematik – eller begge fag. Det har fået regeringen til at sætte fokus på at styrke indsatsen for de fagligt svageste elever.
Gennem Folkeskolens kvalitetsprogram bliver der nu sat ind med intensive forløb i dansk og matematik for de cirka 10 procent elever med de største udfordringer. Programmet har en indfasningsperiode fra 2025 til 2028, hvor kommuner og skoler får hjælp af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at udvikle og afprøve forskellige metoder og tilgange.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger, at de intensive indsatser er afgørende:
»Jeg er glad for, at vi har afsat en halv milliard til særlige indsatser i dansk og matematik i folkeskolen, når forskningen igen viser os, at det virkelig batter noget. Med de styrkede indsatser får de fagligt svageste elever en guldvask i eksempelvis intensiv matematik, så de hurtigt kan indhente deres klassekammerater. Vi ved godt, at ikke alle børn knækker regnekoden lige hurtigt, men det er vigtigt at sætte tidligt ind, for dansk og matematik er nøglen til læring i alle fag,« siger ministeren.
STUDENT. Blot én ud af ti studenter fra årgang 2024 gik direkte videre med en ny uddannelse, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Det er et markant fald sammenlignet med tidligere år, hvor tendensen har været, at langt flere valgte at gå i gang med videre studier straks efter studentereksamen.
Ifølge analysen fra Danmarks Statistik er der tale om en klar ændring i unges uddannelsesvaner over det seneste årti. Mens en fjerdedel af studenterne i 2014 fortsatte direkte efter gymnasiet, var det kun omkring ti procent fra sidste års studenterårgang.
Tendensen gælder også, når man kigger på studenter, der tager ét eller to sabbatår. Af studenterne fra 2023-årgangen var blot 27 procent begyndt på en uddannelse ét år efter afsluttet gymnasium. For ti år siden, hos 2013-årgangen, lå dette tal helt oppe på 59 procent. To år efter eksamen var 55 procent af studenterne fra 2022-årgangen i gang med en uddannelse, mod 77 procent af 2012-årgangen.
Stor forskel på tværs af herkomst
Analysen viser også tydelige forskelle, når man ser på studenternes herkomst. Studenter med dansk oprindelse vælger langt hyppigere sabbatår. Kun 8 procent af studenterne med dansk oprindelse gik i gang med en ny uddannelse tre måneder efter studentereksamen i 2024. Blandt studenter med indvandrerbaggrund var tallet væsentligt højere, nemlig 32 procent, mens det blandt efterkommerne var 28 procent.
Universiteterne er stadig mest populære
Når studenterne vælger at læse videre, er universiteterne det foretrukne uddannelsesvalg. Blandt de studenter, der gik direkte videre med uddannelse i 2024, valgte 41 procent at starte på en bacheloruddannelse på universitetet. Professionshøjskolerne fulgte efter med 30 procent. Samtidig valgte 16 procent en erhvervsfaglig uddannelse, og 12 procent startede på en kort videregående uddannelse.
Herkomst spiller også ind på typen af uddannelse, der vælges. Blandt studenter med dansk oprindelse, som gik direkte videre, valgte hele 20 procent en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt studenter med indvandrerbaggrund og efterkommere var tallet langt lavere – henholdsvis 4 procent og 3 procent.
Analysen er baseret på data fra Danmarks Statistik, der netop har offentliggjort tallene for studenternes uddannelsesvalg frem mod 2024.
Kilde: Danmarks Statistik (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 191, 23. juni 2025)
