Afstanden mellem materiel velstand og unges trivsel vokser. Det er konklusionen i en ny rapport fra Trivselskommissionen, der efter et års arbejde fremlægger en række anbefalinger til at vende udviklingen. For på trods af økonomisk fremgang oplever en stigende gruppe unge psykisk pres, lavt selvværd og en følelse af utilstrækkelighed.
Trivselskommissionens formand, Rasmus Meyer, mener, at der er behov for et sporskifte i tilgangen til trivsel. Han understreger, at rapporten ikke blot er en analyse af problemerne, men også et forsøg på at formulere et dansk svar på en vestlig udfordring.
– Vi ønsker at formulere et dansk svar på de trivselsudfordringer, vi står overfor – med udgangspunkt i det, vi er gode til herhjemme: pædagogik, dannelse, civilsamfund, livsoplysning, karakterdannelse og fællesskaber, siger han.
Mobilfri skoler og en ny tilgang til trivsel
Blandt rapportens mest markante anbefalinger er forslaget om at fjerne mobiltelefoner fra folkeskolen og udskyde børns smartphonedebut til 13-årsalderen. Kommissionen peger på, at skærmbrug har en negativ indflydelse på unges søvn, koncentration og sociale relationer, og at de digitale platforme forstærker præstationspresset.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye bakker op om anbefalingen og bekræfter, at regeringen vil arbejde for et lovindgreb.
– Jeg kan allerede nu sige, at regeringen bakker op om mobilfrie folkeskoler. Vi går derfor i gang med at forberede en lovændring, der med respekt for lokal medbestemmelse skal få mobilerne ud af både klasselokaler og skolegårde, siger han.
Også kulturminister Jakob Engel-Schmidt ser et mobilforbud som et vigtigt første skridt. Han mener, at en hverdag uden skærme kan give børn bedre muligheder for at engagere sig i fritidsaktiviteter.
– Smartphonen skal ud af de mindste børns liv og erstattes af fritidsaktiviteter sammen med andre. Forhåbentlig kan vi fylde tiden op med sport, leg og kulturoplevelser, siger han.
Mindre præstationspres, stærkere fællesskaber
Ud over mobilforbuddet anbefaler Trivselskommissionen, at unges tro på egne evner skal styrkes, og at alle børn bør deltage i en fritidsaktivitet med andre. Ifølge rapporten skal skolesystemet balancere kravene til faglige præstationer med en større vægt på dannelse, robusthed og livsmod.
Økonomiminister Stephanie Lose fremhæver, at langt de fleste børn i Danmark trives, men at udviklingen alligevel kalder på handling.
– Langt de fleste danske børn og unge har et trygt liv og trives. Det skal vi glæde os over. Men når flere er kommet i dårlig trivsel, kalder det på handling, siger hun.
Hun understreger samtidig, at løsningen ikke kan findes ét sted, men kræver et fælles ansvar mellem familier, skoler, civilsamfund og erhvervsliv.
Fra anbefalinger til handling
Trivselskommissionens rapport stiller skarpt på en række samfundstendenser, der har forandret unges hverdag. Individualisering, digitalisering og et stigende tempo har skabt en generation, der står over for nye former for pres, og kommissionen advarer samtidig mod en tendens til at sygeliggøre almindelige livsudfordringer.
Regeringen har allerede meldt ud, at et mobilforbud i skolerne vil blive realiseret, og flere af kommissionens anbefalinger er nu til politisk behandling. Hvordan og i hvilket omfang anbefalingerne vil blive omsat til konkret lovgivning og initiativer, vil de kommende måneder vise.
Center for Digital Psykiatri samler danske industri- og sundhedsaktører for at belyse fordele ved samarbejde omkring sundheds-apps om mental sundhed – på tværs af sektorer og landegrænser.
Den teknologiske udvikling på sundhedsområdet går rigtig stærkt i disse år. Udviklingen er blandt andet betinget af et stort ønske om at forbedre behandlings- og støttemulighederne for patienterne gennem deres sygdomsforløb. Men udvikling er kostbar, og måske er der allerede løsninger til rådighed, som med nogle tilpasninger kan bruges på tværs af landegrænser.
Den udfordring har Center for Digital Psykiatri – en del af Psykiatrien i Region Syddanmark – med støtte fra EU undersøgt gennem projektet SUPER. Projektet er gennemført i samarbejde med det hollandske hospital GGz Centraal og det belgiske Thomas More University.
Projektafslutningen bliver markeret med en international konference i København arrangeret i samarbejde med den nationale sundhedsklynge Danish Life Science Cluster og Lundbeck, der er leder af Erhvervsfyrtårnet Mental Sundhed.
Et af formålene med projektet var at lave en guideline som viser, hvordan arbejdet med den sproglige og kulturelle oversættelse kan gennemføres i samarbejde med repræsentanter for slutbrugerne.
Guidelinen er nu et redskab, som bliver stillet til rådighed for andre sundhedsaktører og industrien.
Kultur skal også oversættes
Hvad der udefra ligner en enkel oversættelsesopgave kræver i realiteten en indgående forståelse af den kultur, hvor en sundheds-app skal i anvendelse. Det viser baggrundsprojekterne i Center for Digital Psykiatris undersøgelse.
– Vi har forskellige kulturer, handlemønstre og personlige forventninger på tværs af landegrænser. Nu har vi vist, at vi ved at kombinere oversættelse med kulturelle sproglige tilpasninger kan bruge en app-løsning, der er udviklet fx i Holland til danske patienter og den anden vej rundt, siger leder af Center for Digital Psykiatri Marie Paldam Folker.
Helt konkret har projektet betydet at den hollandske app SAM nu er tilgængelig for danske brugere. Appen skal hjælpe mennesker med autisme til at håndtere stress. Den danske app SAFE er på samme vis oversat til hollandsk. Den danske app kan forbygge og begrænse selvskade.
Det er godt nyt for patienterne, samfundsøkonomien og potentielt også danske virksomheder.
Samarbejde viser vejen
– Sundhedsapps er et vækstområde, hvor Danmark står stærkt. Vi har tradition for et stærkt samarbejde på tværs af industri, vidensinstitutioner og vores sundhedsvæsen. Desuden er vi også dygtige til at involvere vores slutbrugere i udviklingen af vores it-løsninger.
Det er et rigtig godt sted at starte, når vi skal oversætte og gøre apps og andre velfærdsteknologier klar til skalering på internationale markeder siger Diana Arsovic Nielsen, direktør i Danish Life Science Cluster.
Hun ser store muligheder for danske udviklere af velfærdsteknologi Produkter udviklet til det danske marked har i udgangspunktet en begrænset mulighed for udbredelse. Men med den nye guideline klar til brug ser mulighederne anderledes ud.
– Det er bare med at klø på, der er masser af muligheder for danske it-virksomheder for gennem samarbejde på tværs af grænserne at komme ud i verden med alle deres fremragende produkter.
AVISEN sender livefeed fra Regionsrådets møde, hvor flere vigtige beslutninger skal tages. Mødet, der finder sted i Regionsrådssalen, omfatter blandt andet godkendelse af indsatsområder på sundhedsområdet for 2025, behandling af besparelsesforslag på OUH’s gynækologisk-obstetriske afdeling, og drøftelser om fremtidens psykiatri og ungdomsuddannelsesudbud.
AVISEN dækker alle de centrale punkter live, og vi giver dig indsigt i, hvordan beslutningerne vil påvirke både sundhedsvæsenet og den regionale udvikling i Syddanmark. Følg med i de vigtige diskussioner om blandt andet psykiatri, sundhedsreformen, samt de kommende valgforberedelser i 2025.
Energistyrelsen åbner 26. februar en ny investeringspulje med 36 millioner kroner i 2025, der skal hjælpe CO2-tunge virksomheder med at skære ned på forbruget af fossile brændsler. Puljen er en del af en større støtteordning på næsten én milliard kroner, der skal løbe frem til 2030.
Støtte til virksomheder ramt af CO2-afgift
Den nye pulje er målrettet virksomheder, der bliver hårdt ramt af den CO2-afgift, som gradvist indføres i perioden 2025-2030. Formålet er at understøtte industrien i at reducere deres CO2-udledning gennem investeringer i grøn teknologi.
– CO2-afgiften på industrien er et meget væsentligt skridt på vejen mod Danmarks klimamål, men den stiller store krav til virksomhederne om at reducere udledningerne. Med investeringsstøtten kan de mest CO2-tunge industrier få tilskud til at nedbringe forbruget af fossile brændsler – for eksempel ved at udskifte gaskedler til varmepumper eller fjernvarme. Vi håber, at mange vil søge puljen, så pengene kommer ud at gøre gavn, siger vicedirektør i Energistyrelsen, Iben Møller Søndergård.
Puljen dækker op til 60 procent af de støtteberettigede omkostninger, og virksomheder kan ansøge om beløb mellem 10.000 kroner og 112 millioner kroner. Tilskuddet tildeles med en sats på 500 kroner pr. sparet ton CO2.
Først-til-mølle-princip
Virksomheder inden for blandt andet mineralogiske processer, olieraffinering, indenrigssøfart og offshore-aktiviteter i Nordsøen kan søge støtte, hvis de opfylder kravene om en CO2-udledning på mindst 1.500 ton årligt og en stigning i afgiftsbelastningen på mindst 2,3 procent af bruttoværditilvæksten.
Puljen åbner officielt for ansøgninger den 26. februar kl. 12, og midlerne fordeles efter et først-til-mølle-princip. Ansøgninger kan indsendes løbende, indtil puljen er tømt eller lukker i november.
En del af grøn skattereform
Støtten er en del af den grønne skattereform, som blev vedtaget i juni 2022. Med aftalen blev det besluttet at afsætte midler til grøn omstilling i industrien – særligt målrettet de virksomheder, der har sværest ved at omstille sig.
For at modtage støtte skal virksomhederne gennemføre et såkaldt klimasyn og dokumentere konkrete tiltag, der fører til en reel teknisk omstilling.
Fakta: Investering i grøn omstilling
Virksomheder med en årlig CO2-udledning på mindst 1.500 ton og en afgiftsstigning på minimum 2,3 procent af bruttoværditilvæksten kan ansøge om støtte fra Energistyrelsens nye investeringspulje.
Tilskuddet beregnes som 500 kroner pr. sparet ton CO2 og kan dække op til 60 procent af de støtteberettigede omkostninger, afhængigt af projektets karakter og virksomhedens størrelse.
Puljen fordeles over en femårig periode med følgende årlige beløb:
• 2025: 36 millioner kroner
• 2026: 48 millioner kroner
• 2027: 222 millioner kroner
• 2028: 306 millioner kroner
• 2029: 384 millioner kroner
Den samlede ramme for puljen er på altså omkring 995 millioner kroner i perioden 2025-2030.
Forbruget af energidrikke blandt børn og unge er for højt. Det viser en ny rapport fra Center for Sundt Liv og Trivsel, og dagligvarekæden Lidl opfordrer nu politikerne til at indføre en lovpligtig aldersgrænse på 16 år for køb af energidrikke.
Siden 2018 har Lidl Danmark selv haft en aldersgrænse på 16 år ved salg af energidrikke med højt koffeinindhold. Viceindkøbsdirektør i Lidl, Khalil Jehya Taleb, mener, at den nye rapport understreger behovet for en national lovgivning.
– Undersøgelsen fra Center for Sundt Liv og Trivsel viser med stor tydelighed, at der er alt for mange børn og unge under 16 år, som drikker energidrikke. I Lidl har vi lyttet til eksperterne, hvor blandt andet Fødevarestyrelsen fraråder energidrikke til børn. Den nyeste rapport understreger, at der er behov for at gøre aldersgrænsen til lov i hele Danmark, siger Khalil Jehya Taleb i en pressemeddelelse.
Hver fjerde ung drikker energidrikke
Rapporten fra Center for Sundt Liv og Trivsel viser, at hver fjerde unge mellem 13 og 15 år har drukket energidrik den seneste måned. Ifølge Fødevarestyrelsen kan store mængder koffein have negative konsekvenser for børn og unges sundhed, herunder søvnforstyrrelser, hjertebanken og koncentrationsbesvær.
Samtidig er salget af energidrikke steget markant de seneste år. I 2023 blev der solgt næsten syv gange så mange dåser og flasker med energidrikke som i 2010, og flere rapporter peger på, at det især er unge, der står for det øgede forbrug.
Eksperter støtter forbud
Lidl står ikke alene med opfordringen om en aldersgrænse. Også Hjerteforeningen advarer mod børns forbrug af energidrikke.
– Det er stærkt bekymrende, at så stor en andel af børn mellem 13 og 15 år drikker så meget energidrik, for energidrikke er absolut ikke for børn. Vi ved, at store mængder koffein påvirker børn og unges krop og hjerne negativt, at det er afhængighedsskabende, og at børnene ofte oplever bivirkninger som hjertebanken, uro, ondt i maven, koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelser ved langt mindre mængder end voksne, siger Natasha Selberg, ernæringsfaglig chefkonsulent i Hjerteforeningen.
Hun påpeger samtidig, at energidrikke ofte indeholder mere sukker end sodavand og kalder det nødvendigt at beskytte børn og unge mod det stigende forbrug.
Flere lande har aldersgrænse
Flere europæiske lande har allerede indført restriktioner på energidrikke. Polen, Rumænien, Letland og Litauen har vedtaget en aldersgrænse, og Storbritannien, Norge og Ungarn arbejder også med lignende tiltag.
Lidl håber, at en dansk lovgivning vil følge samme vej. Ifølge rapporten fra Center for Sundt Liv og Trivsel overstiger mange unge allerede de anbefalede mængder, og eksperter vurderer, at en aldersgrænse kan være et vigtigt skridt i at reducere forbruget blandt børn og unge.
Når Royal Run 2025 afvikles den 9. juni, bliver det med den største tilslutning nogensinde. 97.500 deltagere er tilmeldt motionsfesten, som finder sted i fem danske byer. Den kongelige familie deltager også, hvor H.M. Kongen skyder løbet i gang i Ribe, mens H.K.H. Kronprinsen løber med i Viborg.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund og DGI, som mandag giver et nærmere indblik i, hvordan kongefamilien deltager i Royal Run ’25.
H.M. Kongen på ruten i tre byer
Traditionen tro vil kongefamilien være en del af begivenheden. H.M. Kongen starter dagen i Ribe, der for første gang er værtsby. Herefter tager han videre til Horsens, inden han slutter motionsløbet af i København/Frederiksberg.
I Ribe er begejstringen stor over at være med på landkortet:
– Vi er meget stolte over, at H.M. Kongen skyder Royal Run i gang i vores charmerende, gamle kongeby, hvor historiens vingesus vil give deltagerne en helt særlig oplevelse. Forberedelserne er i fuld gang, og vi kan godt love en motionsfest ud over det sædvanlige i Ribe, siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.
H.M. Dronningen vil også tage del i festlighederne og stiller til start i Korsør.
Kronprinsen i Viborg
For andet år i træk deltager H.K.H. Kronprinsen alene i Royal Run. I år er Viborg værtsby, hvor han løber sammen med 17.500 deltagere.
– Vi glæder os meget til at byde H.K.H. Kronprinsen velkommen til både Kronprinsens og Royal Runs første besøg i Viborg. Vi glæder os til at vise Hans Kongelige Højhed, hvad vores historiske by har at byde på, siger Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek.
Forventninger om en stor folkefest
Hos arrangørerne ser man frem til en motionsfest, der samler danskerne.
– Royal Run ’25 bliver den største motionsfest, vi nogensinde har afholdt, og vi ser frem til at byde alle deltagere, tilskuere og den kongelige familie velkommen til en uforglemmelig dag, der samler Danmark på tværs af alder og niveau, siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI.
Morten Mølholm, administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund, tilføjer:
– Vi er sammen med værtsbyerne ved at planlægge en kæmpe folkefest. Royal Run har udviklet sig til en tradition og er et synligt bevis på, hvad fællesskab og motion kan, når de forenes.
Så lang tid kommer det til at tage at genoprette hærværket den fredede mose i Kolding, som et lokalt ægtepar står tiltalt for at have ryddet.
I de 120 år vil kommunens borgere være frarøvet et uvurderligt naturområde.
Sagen har – med rette – vakt stor forargelse.
Men den triste sandhed er, at der formentlig er mange flere lignende sager hvert år, hvor gerningsmændene får lov at gå fri.
Fordi forbrydelserne i naturen er svære at opdage, fx blev ødelæggelsen af mosen i Kolding kun opdaget, fordi et luftfoto viste, at den var væk.
Og så er der efterforskningen: I modsætning til vores naboer i Norge har vi i Danmark ikke politienheder, der specialiserer sig i naturhærværk. Det bør vi også have – for at samle kræfterne og blive endnu bedre til at gå efter naturhærværk.
Endelig skal straffen kommer op, så dem, der rydder natur for at få en bedre udsigt eller afvanding af deres marker, imødegår en større alvor. Alt for mange sager ender med små bøder, som ikke aftvinger respekt.
Naturkriminalitet er alvorligt, og naturen skal ydes større respekt.
Af retsordfører for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding
Den 85. udgave af Danmarks ældste idrætspris tilfalder håndboldspilleren Thomas Arnoldsen, der dermed kan kalde sig Årets Fund 2024.
Håndboldspiller Thomas Arnoldsen, der netop har rundet 23 år, modtog Årets Fund-hæderen foran et felt på 10 nominerede kandidater under Politiken Festival.
Det er Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og dagbladet Politiken, der i fællesskab uddeler prisen, som blev grundlagt helt tilbage i 1929 og kun med en pause fra 1961 til og med 1970 er blevet uddelt hvert år siden.
Priskomitéen valgte at give prisen til Thomas Arnoldsen på grund af hans kolossale udvikling og stærke præstationer gennem det forgangne kalenderår. En rejse, der kulminerede i august, da han var en vigtig del af det danske landshold, der vandt olympisk guld i Paris.
– Igen i år har der været et uhyre stærkt felt af Årets Fund-nominerede. Jeg vil derfor rose forbundenes og Team Danmarks talent- og elitearbejde, som igen og igen udvikler nye talenter på den internationale scene. En stjerne lyser dog alligevel klarest på Årets Fund-himlen, siger Morten Mølholm Hansen, direktør i DIF og medlem af dommerkomitéen til Årets Fund-prisen.
– Thomas Arnoldsen var ukendt for de fleste, da kalenderen gik fra 2023 til 2024. Nu står han med både en OL-guldmedalje og VM-guldmedalje om halsen, samtidig med at han er en kæmpe profil for sit klubhold Aalborg Håndbold både i den hjemlige liga og i Champions League. Jeg ser frem til at følge ham i årene fremover, hvor han utvivlsomt kommer til at hænge flere medaljer om halsen. Stort tillykke til Thomas Arnoldsen og håndboldforbundet for flot arbejde, siger DIF-direktøren om skanderborgenseren, der til dato har spillet 27 landskampe – og endnu ikke har prøvet at tabe i nationaltrøjen.
– Thomas Arnoldsen har i 2024 leveret et meget stort gennembrud på et håndboldlandshold, hvor niveauet er tårnhøjt. Alligevel har han sat et aftryk på landsholdet, vi alle vil huske, og som lover særdeles godt for fremtiden. Med både OL- og VM-guldmedaljer om halsen fortjener han at vinde Årets Fund i et meget, meget stærkt felt af kandidater til prisen. Et felt, som vel ikke er set stærkere i flere årtier. Derfor er der også grund til at hylde ikke kun Thomas, men også de andre talenter, som vi glæder os helt vildt til at følge og samarbejde med de kommende år, siger Lars Balle Christensen, sportsdirektør i Team Danmark og eliteidrætsorganisationens Danmarks repræsentant i priskomiteen.
Arnoldsen leverede flere stærke præstationer for landstræner Nikolaj Jacobsens olympiske mandskab, og han blev ved samme lejlighed den kun anden spiller på det danske herrelandshold i 40 år, der spiller sin første slutrunde med et OL.
Eneste anden var den nu håndboldpensionerede legende Mikkel Hansen, der ved OL i Beijing for 16 år siden spillede sine første minutter ved en slutrunde. Et næsten utroligt sammenfald, eftersom Arnoldsen både på landsholdet og i Aalborg netop er Hansens arvtager i bagkæden – en væsentlig forskel er dog, at Mikkel Hansen nok blev nomineret til Årets Fund i 2008, men måtte se roeren Morten Jørgensen løbe med hæderen.
Mens Thomas Arnoldsen modtager prisen og de 75.000 kroner, der følger med hæderen, blev cykelrytteren Tobias Aagaard Hansen nummer to og svømmeren Clara Rybak-Andersen nummer tre.
Det øvrige felt af nominerede vidner om, at dansk eliteidræt står på et mangfoldigt og stærkt fundament for fremtiden. Det omfattede således ungdomslandsholdet i curling, fodboldspilleren Cornelia Kramer, kajakroeren Philip Knudsen, para-længdespringeren Bjørk Nørremark, skateren Viktor Solmunde, bobslædekøreren Maja Voigt og tennisspilleren Elmer Møller.
Kraftig blæst skaber udfordringer for trafikken, særligt ved Storebæltsbroen, hvor passage med lette påhængskøretøjer under 750 kg er forbudt. Samtidig bringer et frontsystem fra vest regn til store dele af landet, mens de østlige egne får plads til lidt sol i løbet af formiddagen.
Efter en nat præget af dis og tåge mange steder begynder sigtbarheden at forbedres i løbet af formiddagen. Bornholm bliver det sidste sted, hvor tågen letter. I øst kan der kortvarigt bryde sol gennem skydækket, mens regnen fra vest breder sig ind over landet.
Nedbørsmængderne varierer. I Vestdanmark kan der falde mellem 10 og 20 mm regn i dag, mens resten af landet kan forvente mellem 2 og 10 mm. Temperaturen lander mellem 4 og 8 grader, og vinden bliver let til jævn fra syd, men med op til frisk eller hård vind ved kysterne.
I nat fortsætter fronten sin vej mod øst, og bagkanten af systemet trækker dis og tåge ind over landet igen. Temperaturen falder til mellem 3 og 7 grader, og vinden aftager til svag til jævn fra syd, senere vest eller sydvest.
Weekenden bliver lun, men også noget grå, og med temperaturer, der kan komme op på tocifrede varmegrader.
Lørdag er landet delt i to – I de østlige egne bliver det tørt og lidt eller nogen sol, og i de vestlige egne bliver det skyet og i Vestjylland først kun stedvis regn, men ud på eftermiddagen noget mere udbredt regn.
I løbet af natten til søndag har regnvejret passeret det meste af landet, og i morgentimerne er det kun østpå der stadig kan opleves lidt regn. Ellers starter søndagen ud med skyet, diset og tåget vejr, men op ad dagen kan det klare op med lidt sol. Hvis solen kommer frem kan de lune temperaturer få det til at føles næsten helt forårsagtigt.
Vinden bliver overvejende rolig i weekenden, dog noget friskere ved kystnære områder.
Der bliver altså muligheder for at komme ud at gå en tur her i weekenden, men det er nok en god ide at tjekke den lokale vejrudsigt for regn inden man drager ud ad døren. Du kan også se om det regner her Radar | DMI.
Ændringer i køreplanen har reduceret togafgange på Vestfyn, og det bekymrer Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen. Han frygter, at det vil få konsekvenser for både pendlere og den kollektive trafik. Sammen med tre andre borgmestre har han nu henvendt sig til Folketingets Transportudvalg i håbet om at få afgange tilbage på køreplanen.
– Det kommer til at betyde, at pendlerne fra stationerne i Gelsted, Ejby, Nørre Aaby og Kauslunde har færre afgange. Primært i retning fra Odense mod Fredericia, men også den anden vej. Og det er vi jo rigtig ærgerlige over, fordi vi vil jo egentlig gerne have, at der var flere afgange og ikke færre afgange, siger han.
Drømmen om en fynsk S-togsmodel
Borgmestrene på Fyn har i fællesskab udviklet en vision for den regionale togdrift, kaldet Det Fynske S-tog, som skal skabe hyppigere afgange mellem de fynske byer.
– Vi samlede både alle borgmestrene i Trekantområdet og alle borgmestrene på Fyn om en fælles vision, som vi kalder det fynske S-tog. Det handler om, at alle små stationer på strækningen mellem Svendborg og Odense, mellem Odense og Middelfart og mellem Middelfart op mod Kolding og Vejle skal have hyppige afgange med tog på faste minuttal. Lidt ligesom vi kender det fra S-togene i København, forklarer han.
I borgmestrenes drømmescenarie er målet at have tre afgange i timen fra de mindre stationer, så passagererne altid har en afgang inden for kort tid.
– Hvis man ikke lige når det ene tog, så kan man altid tage det næste uden alt for lang ventetid. Og det kan lade sig gøre, når den nye jernbane over Vestfyn står klar i 2030. Indtil da er vi meget optagede af, at hvis det skal kunne blive en succes, så er det vigtigt at komme godt fra start. Og jeg synes, det er en dårlig start at skære på afgangene, siger han.
Presser familier til at tage bilen
Rundt om i landet har den kollektive trafik haft svært ved at genvinde passagerer efter COVID-19, mens bilsalget har holdt sig stabilt. I 2022 var passagertallet i den kollektive trafik stadig lavere end før pandemien, mens der i 2024 blev registreret 173.047 nye biler – på niveau med året før.
En tendens, som borgmesteren frygter vil forværres, hvis færre afgange får flere til at droppe toget og i stedet investere i en ekstra bil.
– Det presser jo flere familier til at overveje, om de bliver nødt til at have en bil mere, hvis de ikke kan komme med toget, når det passer, siger han.
Ingen forvarsel fra DSB
Borgmesterkollegaen fra Assens, Søren Steen Andersen, påpeger, at ingen af de fire borgmestre oprindeligt var blevet informeret om ændringerne. Johannes Lundsfryd fortæller, at han først blev opmærksom på dem, efter de trådte i kraft i december.
– Det skete, da den nye køreplan trådte i kraft 5. december, og vi havde ikke fået nogen forvarsel fra DSB om, at der var en større ændring af trafikplanen i gang. Så det kom først på bagkant. Og det synes jeg også er lidt ærgerligt. Jeg synes, det ville være god stil at tage fat i de relevante kommuner, når der er større ændringer på vej, siger han.
Han understreger, at kommunerne også har en rolle at spille i transportplanlægningen, fordi de har ansvaret for den lokale busdrift, som hænger sammen med tognettet, og det kan blive problematisk, hvis der ikke findes en koordineret løsning, der sikrer en sammenhæng mellem bus- og togdrift.
– Og så vil vi gerne have en dialog om det. Det er jo os, der står for den lokale busdrift, som hænger sammen med tognettet. Der er også noget i planlægningen fra vores side, som det får konsekvenser for, lyder det fra borgmesteren.
Borgmestre håber på genindførelse af afgange
De fire borgmestre har nu rettet en fælles henvendelse til Folketingets Transportudvalg i håbet om, at DSB vil genindføre de fjernede aftenafgange i den næste køreplansrevision.
– Vi håber, at det bliver gennemført næste gang, der laves en køreplansændring. Det er det scenarie, vi ønsker, men som minimum håber vi, at der ikke sker yderligere forringelser på tognettet på strækningen. Vi har brug for forbedringer, ikke forringelser, fastslår han.
Absurd omvej via Fredericia
Borgmestrene har også kritiseret, at fjernelsen af de regionale tog tvinger passagerer til at tage omveje med InterCity-tog for at nå frem.
– Det ved jeg, fordi jeg selv oplever det. Når jeg tager Intercity eller lyntoget fra Odense til Middelfart, så tager jeg jo ikke et tog til Fredericia for at tage tilbage til Middelfart. Det virker jo helt tudetosset, afslutter Johannes Lundsfryd Jensen.
Bæredygtighed er ikke længere en niche, men et afgørende parameter i byggebranchen. Flere aktører søger derfor løsninger, hvor genanvendelse og kvalitet går hånd i hånd – og her spiller upcycling en central rolle. Hos Overgaard Wood har man specialiseret sig i at forvandle gamle bjælker og planker af eg og douglasgran til eksklusive døre, både til indendørs og udendørs brug.
Fra råmateriale til unikt design
Modsat masseproducerede døre i standardmål tilbyder Overgaard Wood en håndværksmæssig tilgang, hvor hver dør bliver tilpasset efter individuelle ønsker og dimensioner. Træet, der genbruges, har ofte en historie bag sig – det kan komme fra gamle industribygninger, nedlagte gårde eller historiske ejendomme, hvilket giver materialet en særlig karakter og patina.
– Når vi arbejder med upcycling, handler det ikke kun om at genbruge træ – det handler om at forædle det og skabe noget tidløst. Mange af de materialer, vi bruger, har allerede vist deres styrke i årtier, og vi giver dem et nyt liv i form af døre, der kan holde i generationer, siger Michael Sørensen, COO i Overgaard Wood.
En bæredygtig fremtid for byggeriet
Ifølge en rapport fra EU’s miljøagentur kunne op mod 50 % af byggeaffaldet i Europa genanvendes, hvis der blev tænkt i cirkulære løsninger. Hos Overgaard Wood arbejder man netop ud fra denne filosofi og tilbyder skræddersyede døre, hvor design, funktionalitet og miljøhensyn forenes.
Upcyclede døre i massiv eg og douglasgran er ikke kun et bæredygtigt valg – de tilfører også en varme og autenticitet, som ofte mangler i konventionelle løsninger.
Mindre CO₂, større ansvar
Produktionen af nye byggematerialer er en af de største kilder til CO₂-udledning i byggebranchen. Ifølge Danmarks Grønne Tænketank, CONCITO, står cement- og træproduktion for en stor del af sektorens klimabelastning. Ved at vælge upcyclede døre reduceres behovet for nyproduktion, hvilket både sparer energi og mindsker CO₂-aftrykket.
Hos Overgaard Wood bruger man eksisterende materialer, der ellers ville ende som affald. Dette betyder, at færre træer fældes, og at de allerede forarbejdede ressourcer får en længere levetid. Samtidig minimeres den energiintensive proces, der ellers ville være nødvendig for at producere nye materialer.
For virksomheder, arkitekter eller private, der ønsker en skræddersyet dør med et bæredygtigt aftryk, tilbyder Overgaard Wood rådgivning og produktion af løsninger, der kombinerer traditionelt håndværk med en moderne tilgang til genbrug.
Den seneste tids frostklare morgener og blå himmel har i nat måttet vige for lunere og mere fugtmættet luft. Det betyder en weekend, hvor temperaturerne kryber op i tocifrede grader flere steder, men også en weekend præget af skyer og periodisk regn.
Fredagen starter med grå toner. Skyer, dis og stedvis tåge vil præge morgenen, særligt i de østlige egne, hvor rester af nattens regn stadig hænger i luften. Disen kan blive hængende langt op ad dagen, men en tiltagende vind om eftermiddagen vil hjælpe med at løsne op i det tunge skydække.
Lørdag begynder med et strejf af sol i hele landet. En kortvarig pause fra de grå nuancer, før skyerne igen gør deres indtog over Jylland i løbet af formiddagen. Ud på eftermiddagen følger regnen med, mens de østlige egne fortsat vil opleve opholdsvejr og perioder med sol.
Søndag ser ud til at blive den mest tørre dag i weekenden. Der vil fortsat være skyer på himlen, men med plads til solen i perioder, særligt mod øst. Vinden forbliver generelt rolig, dog kan den friske op i Vestjylland sidst på dagen.
Der er med andre ord gode muligheder for en tur ud i det fri, men det kan være værd at kaste et blik på vejrradaren, før man træder ud ad døren.
Fremover vil aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke længere risikere at miste deres ydelse i tre måneder som følge af skærpede rådighedssanktioner. Det står klart, efter et bredt flertal i Folketinget torsdag vedtog et lovforslag, der fjerner den omstridte regel.
Lovændringen betyder, at kommunerne fra 1. marts ikke længere kan anvende den skærpede rådighedssanktion mod borgere, der har andre udfordringer end ledighed. Tidligere kunne kontanthjælpen stoppes i tre måneder, hvis en borger gentagne gange udeblev fra samtaler med kommunen eller beskæftigelsesrettede tilbud.
Komplekse regler fjernes
Ifølge Beskæftigelsesministeriet har kommunerne haft store udfordringer med at administrere reglerne korrekt. En praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen viste, at mange sager var fejlbehæftede.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen kalder det positivt, at der nu er bred politisk opbakning til ændringen.
– Vi kan ikke have regler, som kommunerne har så svært ved at administrere, at nogle af de mest udsatte borgere ikke får behandlet deres sag korrekt og mister deres levegrundlag i flere måneder, siger hun i en pressemeddelelse.
Lovændringen er en del af en bredere aftale om forenkling af sanktionssystemet og styrket kontrol med fejludbetalinger. Bag aftalen står regeringen, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti.
Ny præcisering af udenlandsophold
Lovændringen præciserer også reglerne for kontanthjælpsmodtageres mulighed for at rejse over grænsen. Fremover vil det være tydeligt, at borgere gerne må tage til Tyskland for at handle, uden at det får konsekvenser for deres ydelse.
– Vi har desværre tidligere set nogle uheldige eksempler, hvor folk er blevet trukket i ydelse, fordi de har taget turen over grænsen for at handle, siger Ane Halsboe-Jørgensen og tilføjer:
– Nu kan kontanthjælpsmodtagere også handle i det nærmeste supermarked, selvom det ligger lige over grænsen. Det gælder selvfølgelig stadigvæk, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man modtager penge fra det offentlige.
Efter en periode med solrigt, men køligt vejr, står Danmark over for et markant vejrskifte. Torsdag morgen begynder i tørvejr med nogen eller en del sol, men over Nordsøen venter en varmfront, der i løbet af dagen vil trække ind over landet vestfra. Først på eftermiddagen rammer skydækket Jylland, og i takt med at fronten bevæger sig østpå, breder regnen sig. Temperaturen vil ligge omkring frysepunktet til tre graders varme, men med en frisk til hård vind fra sydøst vil kulden føles skarp.
Om aftenen og natten bevæger varmfronten sig videre mod øst, og fredag morgen ventes den at ligge lige øst for Bornholm. Bag fronten strømmer mild og fugtig luft op over landet, hvilket betyder, at regnen gradvist ophører, men at skydækket bliver liggende. Samtidig bliver natten diset og stedvis tåget, mens temperaturerne langsomt stiger, og vinden aftager noget.
Fredag vil landet være præget af gråt vejr med udbredt skydække, dis og stedvis tåge. Spredte regnbyger kan forekomme i løbet af dagen, men hovedsageligt forbliver det tørt. Temperaturen vil variere fra 2 til 10 grader, med de højeste værdier i Jylland. Vinden tiltager igen en smule fra syd, og det milde vejr ser ud til at fortsætte i de efterfølgende dage.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti indgået en aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, epx. Den nye uddannelse erstatter den toårige hf, 10. klasse, eux og grundforløbets første del på erhvervsuddannelserne. Samtidig hæves karakterkravet til optagelse på stx, hhx og htx.
Epx bliver en toårig gymnasieuddannelse med mulighed for en etårig overbygning. Eleverne vil modtage en kombination af praktisk og boglig undervisning, og uddannelsen skal etableres i tæt samarbejde med erhvervsliv og offentlige institutioner.
Den toårige epx vil give adgang til erhvervsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser. Overbygningen på et år vil give adgang til professionsbacheloruddannelser, mens videre adgang til akademiske bacheloruddannelser kræver yderligere supplering.
For at blive optaget på epx skal eleverne have bestået folkeskolens afgangseksamen eller have aflagt prøve fra den forberedende grunduddannelse (fgu).
Afskaffelse af 10. klasse og nye karakterkrav
Aftalen indebærer, at 10. klasse afskaffes som en del af en større omlægning af ungdomsuddannelserne. Ifølge aftalepartierne skal det bidrage til at skabe en mere direkte vej fra grundskolen til en ungdomsuddannelse.
Samtidig hæves karakterkravet til optagelse på stx, hhx og htx. Fremover kræves et gennemsnit på 6,0 i både standpunktskarakterer og folkeskolens prøver.
Den nye uddannelse bliver en milliardinvestering, hvor der afsættes cirka 5 milliarder kroner årligt til drift, når epx er fuldt indfaset. Derudover afsættes 4,8 milliarder kroner i perioden 2027-2034 til implementering, herunder opbygning af værksteder og nye faglokaler.
Aftalen indebærer en merudgift på omkring 2,3 milliarder kroner årligt fra 2030, svarende til et løft på cirka 10 procent i forhold til de nuværende udgifter til ungdomsuddannelser.
De første elever på epx forventes at starte i august 2030.
Den blå himmel markerer den sidste kølige vinterdag i denne omgang, men flere steder på Sjælland startede morgenen med tæt rimtåge. Prognoserne viser, at tågen kan hænge ved langt op ad dagen, og nogle steder muligvis hele dagen. Derudover melder Vejdirektoratet om flere glatte veje i Syddanmark.
Det kolde og tørre vejr, der har præget landet i flere dage, bliver torsdag fortrængt af en front med regn. Højtrykket slipper grebet, og vestenvinden får igen frit spil.
Med den ændring forsvinder nattefrosten, og temperaturerne nær frysepunktet erstattes af lunere luft. I de kommende dage ventes tocifrede temperaturer flere steder.
Flere fynboer har de seneste dage modtaget en falsk sms, der udgiver sig for at være fra Energi Fyn. Beskeden hævder, at modtageren skylder penge og truer med at afbryde strømmen, hvis ikke beløbet betales via et medfølgende link. Politiet og Energi Fyn advarer nu om svindlen.
– Det er vigtigt, at du ikke reagerer på beskeden og aldrig klikker på linket. Hvis du har gjort det, bør du handle hurtigt og få hjælp, siger Anette Bøgesvang Thorup, kundecenterchef hos Energi Fyn.
Samme metode som tidligere svindel
Svindlerne anvender en kendt metode, hvor de forsøger at få modtageren til at betale via et falsk link. I sms’en står der blandt andet: “Kære [navn]. Din konto er -xxx kr. hos EnergiFyn. Betales det ikke inden den 16/2 kl. 00, vil din strøm blive afbrudt mod et gebyr. Betal her [link].”
Det er langt fra første gang, at energiselskaber rammes af denne type svindel. Ifølge Energi Fyn oplevede selskabet en lignende bølge af falske beskeder i august sidste år.
– På trods af endnu et svindelforsøg er der er god stemning i huset i dag. Kollegaerne har været opmærksomme på sms’en, og vi kan høre, at rigtig mange har fået politiets advarsel sendt videre fra familie, venner og bekendte i netværket. Så noget tyder på, at vi alle sammen er blevet bedre til at advare hinanden. Derfor har vi heldigvis også haft færre panikslagne kunder i røret, end vi oplevede for bare et halvt år siden, siger Anette Bøgesvang Thorup.
Advar familie og venner
Fyns Politi har også været ude med en advarsel.
– Sidste nye skud vedr. svindel. SMS sendes rundt og udgiver sig for at være fra EnergiFyn. Reager ikke! Underret relevante familiemedlemmer, skriver politiet på det sociale medie X.
Politiet opfordrer til at dele advarslen bredt, så færre falder i fælden.
Anette Bøgesvang Thorup understreger, at Energi Fyn aldrig sender sms’er med betalingslinks. Alle beskeder og regninger kan altid tjekkes via selskabets officielle selvbetjening.
Sidste nye skud vedr. svindel. SMS sendes rundt og udgiver sig for at være fra EnergiFyn. Reager ikke ! Underret relevante familiemedlemmer. pic.twitter.com/YK4ZxiVMBg
Nyborg får snart en ny destination for leg og legetøj, når BR åbner en butik i byens nye centerområde. Med beliggenheden tæt på Storebælt og motorvejen skal butikken både tiltrække lokale kunder og rejsende på farten.
Den 12. april slår BR dørene op for en ny butik i Nyborg. Den 830 kvadratmeter store butik får adresse på Storebæltsvej 16, og skal ifølge Salling Group, der ejer BR, være en legeoplevelse i sig selv. Det oplyser Salling Group i en pressemeddelse tirsdag morgen.
– Alle kan godt glæde sig til et brag af en fest. Vi kan næsten ikke vente med at åbne, og vi håber, at vi også kan være med til at bidrage til gejst, glæde og god energi i Nyborg, siger Christina Werner, der bliver butikschef i den nye BR.
Butikken bliver nummer 31 i kæden og bliver nabo til blandt andet Netto i det nye centerområde.
Magisk zoo og Click & Collect
Butikken får et gennemgående tema, der skal gøre det sjovt for børn at besøge BR. Her vil de kunne opleve et “magisk zoo”-univers med klatretræer, rutsjebaner, vippeaber, en giraf, en søhest og et stort bassin fyldt med legoklodser. Derudover vil der være et krea-område, hvor børn kan slippe fantasien løs.
Samtidig bliver BR Nyborg en af de første butikker i kæden til at tilbyde Click & Collect via døgnåbne bokse foran butikken. Det betyder, at kunder kan hente deres onlinebestillinger, når det passer dem.
– Den nye butik i Nyborg ligger lidt anderledes placeret end vores øvrige butikker. Vi glæder os rigtig meget til at tage imod både de lokale, folk fra oplandet, pendlerne, og familier, som er på farten samt turister. Vi ved, at rigtig mange familier holder et pitstop på vej over Storebælt, og vi glæder os til at bidrage til gode oplevelser i den forbindelse, siger kædechef Charlotte From.
Ifølge hende har BR haft Nyborg som en prioritet i længere tid og ser frem til at blive en del af byens nye handelsområde.
Festlig åbning
Åbningen den 12. april bliver markeret med en festlig weekend. De første 100 gæster får en goodiebag, og børn kan opleve tryllekunst, ballondyr og ansigtsmaling. Der vil også være skattejagt med mulighed for at vinde gavekort, samt popcorn til de mindste gæster.
– Vi sætter en høj barre allerede fra begyndelsen, så børnene altid er sikret gode og legerige oplevelser i BR, og vi glæder os til at tage imod alle vores gæster, siger Christina Werner.
Arbejdet med at gøre butikken klar er allerede i fuld gang, så alt er på plads til åbningsdagen.
18 af landets dygtigste musikere har takket ja til at være en del af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Fabers morgensangsmission. Morgensangskorpset skal være med til at kickstarte glæden ved morgensang og få morgensang ud i alle dele af landet.
Malte Ebert, JJ Paulo, Prisma, Oh Land, Christopher, Guldimund, Stine Bramsen, Katrine Muff, Pil, Simon Alstrup, Pernille Rosendahl, Katinka, Sigurd Barrett, Rikke Thomsen, Thomas Buttenschøn, Dopha og Shaka Loveless. Det er navnene på de musikstjener, der har sagt ja til at deltage.
Kan kulturminister Jakob Engel-Schmidt, Phillip Faber og 18 danske musikstjerner få mindst en fjerdedel af alle landets grundskoler til at synge morgensang, inden skoleåret er omme? Det er den fælles morgensangsmission, de nu begiver sig ud på. Sammen vil de vække sangglæden til live på skolerne og skabe bedre forudsætninger for sang på landets skoler. Hver musiker fra det stjernespækkede morgensangskorps forpligter sig blandt andet konkret til at synge morgensang på mindst fem grundskoler inden skolernes sidste skoledag i 2025.
Korpsmedlemmerne dækker hver især en del af landet og skal konkurrere om at få så mange skoler som muligt til at synge morgensang i deres område. Der bliver i sidste ende trukket lod blandt skolerne i den vindende landsdel. Præmien er en skolekoncert med besøg af et eller flere korpsmedlemmer.
– Det har fra starten af været høj politisk cigarføring at sætte sig for, at en fjerdedel af landets grundskoler i løbet af et halvt år skal synge morgensang. Heldigvis bakker en perlerække af Danmarks største musikstjerner op om missionen om at skabe gejst og musikglæde blandt vores børn. Jeg er sikker på, at musikernes engagement i morgensangsmissionen vil gøre en kæmpe forskel for de børn og voksne, de møder, når de besøger skolerne, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
– Jeg er virkelig glad for, at så mange dygtige musikere har kunnet se sig selv i morgensangmissionen, og at vi har kunnet sætte så stærkt et hold. Nu kan vi for alvor sætte skub i den del af projektet, der handler om at give skolerne motivation og et igangsættende skub nu og her – sammen med de bedste folk, jeg kunne forestille mig, siger formand for morgensangskorpset Phillip Faber.
Det landsdækkende morgensangskorps består foruden Phillip Faber af:
København Oh Land Christopher
Trekantområdet Malte Ebert JJ Paulo
Midt- og Vestjylland Guldimund Stine Bramsen
Nordsjælland og Bornholm Katrine Muff Pil
Nordjylland Simon Alstrup Pernille Rosendahl
Sjælland og Lolland-Falster Katinka Sigurd Barrett
Fyn Prisma
Syd- og Sønderjylland Rikke Thomsen Thomas Buttenschøn
Østjylland Dopha Shaka Loveless
Fakta om morgensangsmissionen Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber lancerede i august 2024 morgensangmissionen, som skal få morgensangen ud i alle kroge af landet. Som led i det er der samlet et morgensangskorps under ledelse af Phillip Faber. Morgensangskorpset består af 18 af vor tids dygtigste musikere, som skal få flere til at synge morgensang på grundskoler i hele landet. Hver musiker forpligter sig konkret til at synge morgensang på mindst fem grundskoler indtil skolernes sidste skoledag i 2025.
Der er afsat 10 mio. kr. til morgensangsmissionen, der består af et morgensangskorps, initiativer målrettet lærere og pædagoger og en pulje.
Fakta om morgensangskonkurrencen Landet er opdelt i ni landsdele, og to korpsmedlemmer er tilknyttet hver landsdel. Korpsmedlemmerne skal konkurrere om at få så mange skoler som muligt til at synge morgensang i deres landsdel. Præmien er en skolekoncert med besøg af et eller flere korpsmedlemmer.
Tilmelder man sig som morgensangsskole på morgensangsmissionen.dk, kan man være heldig at få besøg af en af musikstjernerne fra morgensangskorpset til en omgang morgensang.
Hvis en skole allerede har søgt morgensangspuljen, er skolen automatisk tilmeldt som morgensangsskole og en del af konkurrencen om en skolekoncert og mulighed for måske at få besøg af korpsmedlemmer til morgensang. Tilmelding kan her.
Fakta om morgensangspuljen Puljen kan søges af grundskoler, der ønsker at etablere morgensang på skolen eller styrke skolens indsats med morgensang. Puljen kan bruges til at sikre, at skolerne har de nødvendige instrumenter, og at lærere og pædagoger har mulighed for at blive efteruddannet og opkvalificeret, hvis de ønsker at blive klædt bedre på til at varetage morgensangen på deres grundskole.
Morgensangsmissionen indeholder også et lærerspor med flere faglige aktiviteter målrettet skolelærere og pædagoger. Lærersporet vil blandet andet være 1-2 digitale konferencer om morgensang, tips om morgensang målrettet lærerne fra Phillip Faber, og en digital opsamling med morgensangskorpsets erfaringer fra deres besøg.
Ved årsskiftet trådte det nye forbud mod erhvervsfiskeri af stenbider i kraft. Medio januar trådte et lignende forbud for lyst og fritidsfiskere i kraft. Det betyder, at det ikke er tilladt hverken at fiske, medbringe eller lande stenbidere i danske farvande frem til den 31. december 2025. Fiskerikontrollen vil derfor i år have særligt fokus på kontrol af, at forbuddet mod fiskeri af stenbider overholdes.
Udviklingen af stenbiderbestanden i danske farvande har de seneste år været nedadgående, ligesom den biologiske anbefaling fra DTU Aqua har været at stoppe fiskeriet. På den baggrund har minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) besluttet at sætte stenbiderfiskeriet på pause i 2025 for at give plads til, at bestanden kan genoprettes.
– I 2025 er der totalforbud mod fangst eller bifangst af fiskeri af stenbider. Hvis man som fisker får en stenbider i nettet, skal den derfor genudsættes straks så nænsomt som muligt. Det betyder, at man heller ikke må opbevare stenbider på hverken fartøj eller tage den med i land. Alle overtrædelser vil blive vurderet og hvis relevant sanktioneret. Reglerne er til for at beskytte bestanden af stenbideren, så bestanden kan genoprettes, fortæller vicefiskeriinspektør Tim Rasmussen Schjoldager.
Forbuddet mod erhvervsmæssigt fiskeri af stenbider gælder alle danske fartøjer, der er registreret til erhvervsmæssigt fiskeri, ligesom det omfatter landing af stenbider som bifangst.
Den eneste undtagelse fra dette forbud vil være fiskeri fra fartøjer, der indgår i et godkendt forsøgsfiskeri, som kan bidrage til viden om bestandens eksisterende tilstand.
Forbuddet gælder for resten af 2025 og omfatter ligeledes lyst- og fritidsfiskeri.
I vintermånederne, der traditionelt har været højsæson for fiskeri af stenbider i danske farvande, vil Fiskerikontrollen have særligt fokus på kontrol af, at forbuddet mod fiskeri af stenbider overholdes.
Det er bidende koldt at bevæge sig udenfor i øjeblikket. Natten til tirsdag har temperaturerne været helt nede mellem 5 og 10 graders frost, og her til morgen kan der stadig være glatte veje, cykelstier og fortove flere steder.
Dagens vejr byder på tørt vejr med masser af sol. Dog kan det være lidt mere skyet i morgentimerne, før solen får lov at dominere. På trods af en skyfri himmel vil temperaturerne dog ikke nå meget over frysepunktet, og allerede fra aftentimerne vil glatte veje igen være en risiko.
De koldeste nætter ser dog ud til at være ovre, og dagtemperaturerne vil stige en smule de kommende dage.
Det klare vintervejr holder sig frem til torsdag, hvor en front med regn og lunere luft bevæger sig ind fra vest.
Rejsende mellem Fredericia og Aarhus H må væbne sig med tålmodighed mandag formiddag. En signalfejl i Aarhus tidligere på dagen har ført til ændringer i togtrafikken, og der forventes forsinkelser og aflysninger frem til cirka kl. 13.
InterCity-togene, der normalt kører mellem Aarhus H og Esbjerg, er aflyst på strækningen mellem Aarhus H og Fredericia. Passagerer opfordres til at holde sig opdateret via DSB’s trafikinformation for alternative rejsemuligheder.
Siden 2010 er antallet af timer, som de kommunale busser kører på de fynske landeveje, faldet med cirka 64.000 timer. Særligt i Kerteminde, Middelfart, Odense og Svendborg er der blevet længere mellem busserne, samtidig med at mellem 20 og 40 procent af familierne i de fire kommuner ikke har bil. De fynske kommuner har forsømt busruterne, og nu mærker vi konsekvenserne, mener DI Fyn.
I 2010 kørte de kommunale busser 11.055 timer på vejene i Kerteminde Kommune. I 2024 var antallet af timer skåret ned til 7.276. Et fald på 34 procent. I Middelfart er 22 procent af timerne i køreplanen forsvundet siden 2010, mens det i Svendborg gælder 13 procent.
I Odense er antallet af busser på vejene faldet med 23 procent fra 214.597 timer til 164.180 i perioden, men det skyldes blandt andet, at letbanen er åbnet.
Det viser en gennemgang DI Transport har lavet på baggrund af buskøreplandata fra de regionale trafikselskaber og Trafikstyrelsen.
– Flere steder er mulighederne for at tage kollektiv transport så begrænsede, at det ikke er muligt at have en hverdag med job, børn og fritidsaktiviteter, hvis man ikke har bil. Og det gør det svært for vores lokale virksomheder at tiltrække medarbejdere og lærlinge uden bil, siger vicebestyrelsesleder Steen Johansen, DI Fyn.
I Odense har 43 procent af familierne ikke bil. I Svendborg, Nyborg og Langeland er det omkring 30 procent. Mens det gælder mellem 22 og 25 procent af familierne i Kerteminde, Assens, Faaborg-Midtfyn, Middelfart og Nordfyns kommuner, viser tal fra Danmarks Statistik.
– Mange af vores virksomheder ligger udenfor de større byer, og vi rekrutterer medarbejdere og lærlinge fra et stort opland. Når mange potentielle medarbejdere ikke har bil, er det derfor afgørende med velfungerende kollektiv transport. Jeg håber, at det er en øjenåbner for vores lokale politikere, og at de vil prioritere bedre kollektiv transport i næste valgperiode, siger Steen Johansen.
Siden 2010 er buskørslen faldet med i 17 procent i gennemsnit i de fynske kommuner. I f.eks. Kerteminde, Middelfart og Assens gælder det, at der kun er meget begrænset buskørsel udover den lovpligtige skolebuskørsel. Når der stadig er busser på vejene, skyldes det, at Region Syddanmark betaler for et mindre antal busruter. Den del af buskørslen er dog også faldet.
Mandag morgen byder på en iskold start i store dele af landet. Temperaturen svinger mellem 6 og 13 graders frost, og ved 05.50-tiden var det koldest i Isenvad.
Selvom solen i dag kommer til at skinne fra en næsten skyfri himmel, når temperaturerne i dagtimerne kun lige over frysepunktet. Nordjylland står til at få de luneste temperaturer med op til 3 graders varme, mens resten af landet må indstille sig på en dag i frostgrader.
Det kolde vejr skaber også udfordringer på vejene. Sne og islag har gjort kørebaner glatte flere steder, og også fodgængere og cyklister bør være ekstra opmærksomme. Et godt råd er at tage sig god tid om morgenen og være særlig opmærksom i trafikken.
Den klare frost fortsætter frem til torsdag, hvor et skifte i vejret er på vej. Fronter og lunere luftmasser fra sydvest begynder at presse sig ind over Danmark, hvilket betyder mere skyet vejr og perioder med regn. Inden ugen er omme, kan temperaturerne flere steder nå op over 10 grader, hvilket markerer en markant lun afslutning på en uge, der startede i frostens tegn.
De nordjyske forhåndsfavoritter sejrede ved Santander Final4 efter finalesejr på 34-29 over Bjerringbro-Silkeborg.
Efter to år i Gudme kan landspokalen igen tage plads i skabet hos Aalborg Håndbold. Klubben vandt for tredje gang i historien Santander Final4 efter en overbevisende weekend i Jyske Bank Boxen.
I søndagens finale kom Bjerringbro-Silkeborg foran med 2-1, men derfra var Aalborg i front resten af vejen. Anført af en velspillende Niklas Landin, der sikrede sig en af få titler i karrieren, han ikke tidligere har haft på CV’et, og Thomas Arnoldsen, der efterfølgende blev kåret som årets pokalfighter.
Allerede ved pausen havde nordjyderne opbygget en syvmålsføring på 18-11. Rasmus Lauge og Bjerringbro-Silkeborg fightede flot videre i anden halvleg, men tættere på end tre måls afstand kom de aldrig, og Aalborg kunne til slut igen trække fra og lade sig krone efter en femmålssejr.
Bronzekampen tidligere på dagen mellem de to store positive overraskelser i årets Santander Cup blev vundet af Sønderjyske, der besejrede Grindsted med 25-24 efter en weekend med masser af flot håndbold i en fyldt Jyske Bank Boxen, der dannede en fantastisk kulisse.
Hjemmeværnet har i det forgangne år oplevet en massiv stigning i antallet af frivillige, og ifølge nye tal er det den største medlemsfremgang i mere end 40 år. I 2024 steg antallet af nye frivillige med 35 procent sammenlignet med året før.
Det skriver TV 2 søndag på baggrund af nye tal fra Hjemmeværnet.
Ifølge chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, er udviklingen et stort vendepunkt efter flere årtier med dalende tilslutning.
– Det er meget positivt, for mængden af opgaver vokser i de her år, og vi har brug for flere til at løse dem, siger han til TV 2.
Kriser og konflikter sender danskere til Hjemmeværnet
Den stigende tilslutning i antallet af frivillige i Hjemmeværnet sker i en tid, hvor sikkerhedspolitik og globale konflikter fylder mere i samfundsdebatten end tidligere.
Ifølge TV 2’s forsvarskorrespondent, Anders Lomholt, har danskernes syn på Forsvaret ændret sig, hvilket afspejles i den øgede interesse for Hjemmeværnet. Også Hjemmeværnets chef, Gunner Arpe Nielsen, ser en tydelig sammenhæng mellem verdenssituationen og den voksende tilslutning. Han fortæller at mange frivillige tilkendegiver, at de føler et ansvar for at bidrage aktivt til beredskabet, hvilket motiverer dem til at melde sig.
Hjemmeværnets rolle har ændret sig
Hjemmeværnet har gennem årene udviklet sig fra primært at varetage beredskabsopgaver ved festivaler og større arrangementer til at spille en mere militær rolle i forbindelse med forsvar og bevogtning.
Et eksempel er Hjemmeværnets arbejde med værtsnationsstøtte, hvor de hjælper med at bevogte militære områder ved havne og lufthavne, når udenlandske styrker opererer i Danmark.
Generalmajor Gunner Arpe Nielsen vurderer, at den militære dimension har gjort Hjemmeværnet mere attraktivt for nye frivillige.
– Vi har gavn af det større fokus på militære opgaver, for det betyder noget for, hvor mange der melder sig, siger han til TV 2.
Hjemmeværnet sætter ind med rekruttering
Foruden den ændrede sikkerhedssituation har Hjemmeværnet også selv arbejdet aktivt med at tiltrække nye frivillige, og Gunner Arpe Nielsen vurderer, at der i samfundet generelt er en større anerkendelse af de mange vigtige militære opgaver, som Hjemmeværnet varetager.
Ifølge Hjemmeværnet er der i dag omkring 43.000 hjemmeværnssoldater, der hjælper Forsvaret, politiet og andre myndigheder med alt fra militær bevogtning og patruljer til beredskabsopgaver under krisesituationer.
I otte ud af 12 kommuner i Syd- og Sønderjylland er kriminaliteten stigende. Flere og flere danskere har været nødt til at række ud efter politiets hjælp.
Desværre er der ingen garanti for, at man får den hjælp – selv hvis man har været offer for en voldelig forbrydelse.
Som DR for har afdækket, betyder manglende ressourcer nemlig, at menige politibetjente ofte får besked på at ”vaske” sager. Det vil sige, at man med vilje undlader at afhøre relevante vidner eller indhente andet bevismateriale for, at man kan lukke sagen uden en afklaring.
En anonym betjent har sågar fortalt, at han trodsede ledelsen og efterforskede en alvorlig voldssag, han havde fået besked på at lukke. Den tak, han fik for at gøre sit arbejde, blev en omgang voksenskældud fra hans leder.
Derfor indkaldte jeg i starten af februar – sammen med mine folketingskollegaer fra LA, Danmarksdemokraterne, DF og De Konservative – justitsminister Peter Hummelgaard (S) til et samråd. Vi tre partier ønsker alle en ekstern undersøgelse af problemets omfang.
Men det ønskede ministeren ikke. I stedet har han sat Rigsadvokaten i gang med en intern undersøgelse.
Vi har en regering, der aldrig forspilder en chance for at fortælle vælgerne, at den slår hårdt ned på kriminalitet.
Men uanset hvor mange bandepakker og hårde ord, regeringen måtte komme med, rykker det ikke en tøddel, hvis ikke også forbrydelser bliver efterforsket grundigt og ordentligt i første omgang.
Vi skal have en ekstern undersøgelse af problemet, så vi på Christiansborg kan få klarhed over problemets omfang. Og få en ærlig debat om, hvad der skal til at ressourcer for, at det kan løses.
Det skylder vi ofrene. Og det skylder vi de politibetjente, der føler, at de bliver forhindret i at gøre deres arbejde.
Karina Lorentzen, retsordfører for SF, Sindalvej 4, 6000 Kolding
Borgere på overførselsindkomster kunne i januar 2025 konstatere endnu et fald i deres levevilkår. Inflationsraten var 1,5%. Siden prisudviklingen for alvor begyndte at ramme danskerne, har lønmodtagerne i almindelighed fået indhentet en del via overenskomsterne, men det hjælper ikke dem på overførselsindkomst.
Årsagen skyldes, at overførselsindkomster reguleres efter lønudviklingen og ikke prisudviklingen. Samtidig er en regulering to år forsinket: Efter to år mener man, at prisreguleringen skal kunne hjælpe dem på offentlige ydelser. Tilbage i 2012 besluttede et flertal i Folketinget, som en del af en skattereform at reducere ydelserne for de økonomisk svageste borgere. På det tidspunkt var inflation ikke et problem. Samtidig er der en såkaldt bremse på udviklingen i overførselsindkomster på 0,75%.
Energikrisen har haft betydelige konsekvenser for mange mennesker. Økonomien i mange familier er blevet hårdt ramt. Men for folk på overførselsindkomster er der blevet mindrereguleret i årerne 2016-2023, hvilket betyder, at ydelserne er 5% lavere end de ville have været uden denne regulering. Først fra januar 2024 blev denne reduktion hævet.
Der er med andre ord lang vej før at folk på overførselsindkomst, får forøget deres købekraft. Det har også inddirekte betydning for den generelle samfundsøkonomi, da det er med til at sænke forbruget i butikkerne. Reduktion i overførselsindkomster kan have en betydelig indvirkning på forbruget i detailhandlen. Når enkeltpersoner modtager lavere sociale ydelser, har de generelt mindre disponible indkomst til at bruge på ikke-essentielle varer og tjenester. Dette kan føre til et fald i det samlede detailsalg, især inden for sektorer som tøj, elektronik og fritidsaktiviteter.
Det statslige elselskab Energinet, der har base i Fredericia og har ansvaret for Danmarks elnet, får nu hjælp af kunstig intelligens (AI) til at sikre, at der altid er strøm i stikkontakterne. Værktøjet, som blev taget i brug for tre uger siden, har allerede vist sig at være en økonomisk gevinst for Energinet, der rapporterer om en besparelse på op mod én million kroner om ugen.
Ifølge Thomas Dalgas Fechtenburg, afdelingsleder hos Energinet, har den nye AI-model haft stor betydning for selskabets evne til at forudse behovet for ekstra kapacitet i elnettet:
– Vi kan se, at vi indtil nu opnår en besparelse på cirka én million kroner om ugen, i forhold til hvad vi ville have haft af omkostninger uden det her værktøj. Det er penge, vi så ikke skal hente over systemtariffen, som forbrugerne finansierer via deres elregning, siger han til Ritzau.
Optimering af balancen mellem forbrug og produktion
Alle elforbrugere betaler en transmissionstarif til Energinet, som har til opgave at forbedre balancen mellem elproduktion og elforbrug. Når sol- og vindmøller ikke producerer nok strøm, skal der måske aktiveres ekstra kapacitet fra kraftværker for at sikre, at systemet er dækket ind.
Med AI-modellen kan Energinet langt mere præcist forudse, hvornår der er behov for ekstra kapacitet, og hvornår det ikke er nødvendigt at aktivere reserveproduktion. Modellen analyserer vejrprognoser og historiske data og kan derefter give Energinet præcise anbefalinger om, hvor meget reservekapacitet der skal indkøbes.
– Når modellen ser en vejrprognose for i morgen, så spytter den et tal ud, der siger: “Hvis I vil være x procent sikre på at være dækket ind med strøm, så skal I købe y antal megawatt i reserve,” forklarer Fechtenburg.
Bedre prognoser for en grønnere energiforsyning
Jo mere sol og vind der er i den danske elforsyning, desto vigtigere bliver præcise prognoser, da små afvigelser i vejret kan betyde store ændringer i strømproduktionen.
– Hvis det blæser lidt mindre end forudset, kan det betyde, at vi kommer til at mangle flere gigawatt strøm i systemet. Jo større mængder sol og vind vi har i systemet, jo værre bliver det, når prognoserne rammer forkert, siger Fechtenburg.
AI-modellen hjælper Energinet med at reducere usikkerheden og sikrer, at selskabet kan handle på de rigtige tidspunkter og med den rette mængde kapacitet. Ifølge Fechtenburg giver det både større forsyningssikkerhed og besparelser.
– Så vi får kort sagt mere forsyningssikkerhed for færre penge, siger han.
Store besparelser på sigt
Hvis besparelsen på én million kroner om ugen holder stik, kan Energinet ende med at spare op mod 50 millioner kroner på årsbasis. Selvom det er en stor besparelse, skal det ses i lyset af, at Energinet samlet set har omkostninger for op mod 2,5 milliarder kroner om året for at balancere elnettet.
Søndag morgen blev den koldeste i dette vinterhalvår, hvor temperaturerne flere steder i landet dykkede langt under frysepunktet. Koldest var det dog ved Roskilde Lufthavn, hvor termometeret viste -14,0 grader kort efter klokken 9.00.
I Jylland har vintervejret også slået igennem med hård frost. Flyvestation Karup målte -10,7 grader, mens flere steder i Midtjylland og på Sjælland ligeledes lå under -10 grader.
Klar luft og sne giver hård frost
De lave temperaturer skyldes en kombination af snedække, svage vinde og kold luft fra de arktiske egne. Lørdagens snefald i Jylland og på Sjælland har medvirket til at presse temperaturerne ned, da sneen fungerer som en isolerende overflade, der holder på kulden.
Ifølge DR Vejret vil frostvejret fortsætte gennem hele søndagen, hvor flere steder i Syd- og Sønderjylland vil opleve et isdøgn – altså et døgn, hvor temperaturen ikke når over frysepunktet.
Solrig, men kold vinterdag
Syd- og Sønderjylland får en flot, men iskold søndag. Temperaturen forventes at holde sig mellem -1 og -4 grader det meste af dagen, mens enkelte steder langs vestkysten kortvarigt kan nå frysepunktet.
Vinden er svag til jævn fra nordøst, og solen vil skinne i store dele af landsdelen. Ved de østvendte kyster kan der dog hænge lidt flere skyer, men ingen nedbør ventes.
Kold nat og risiko for glatte veje
Når solen går ned, falder temperaturen igen markant. I nat ventes temperaturerne at ligge mellem -3 og -10 grader, og lokalt kan det blive endnu koldere.
Bilister opfordres til at være opmærksomme på rim- og sneglatte veje, særligt på mindre veje og broer, hvor kulden hurtigt sætter sig.
Vinterkulden ser ud til at fortsætte de kommende dage, og meteorologerne forventer flere dage med frostvejr i Sydjylland.
Den historieløse formidling fortsætter ufortrødent blandt de gamle medier i vesten. Man har for længst forladt den neutrale position til fordel for en udsøgt favorisering af synspunkter, man føler sig enig i. Det vigtigste kendetegn ved denne form for bias er, at man konsekvent undlader at bringe synspunkter, der modsiger vinklen, man arbejder med.
Hvorfor benægter mange, at der i flere år har været praktiseret censur via de sociale medier? Hvorfor vil man ikke censurere de gamle medier på lige fod med de sociale medier? Hvorfor benægter man den amerikanske indflydelse på demokratiernes drift, økonomisk og politisk, eller udviklingen af massiv overvågning af borgerne? Hvorfor er det konspirationer, og ikke afsløringer, når eksempelvis problemerne med diskursen under Coronapandemien formidles?
Det er interessante spørgsmål. Og der er mange af dem. Fronterne er trukket skarpt op. Man er enten at finde i en “ekstremt højreorienteret” lejr eller på “den yderste venstrefløj”, hvis man skal tro på, hvad mange medier og meningsdannere formidler. Historien eller historiske figurer bringes ofte frem som argumenter, men mest af alt til at skabe en bestemt følelse omkring personer eller synspunkter, man ikke bryder sig om. Fascist og Hitler er brugt så meget om Donald Trump, at det praktisk talt er blevet værdiløst som begreb. Det afslører også en dyb historieløshed blandt dem, der gør det. Men man skal generelt lade være med at bruge historiske paralleller til at beskrive nutiden. Ikke mindst fordi det giver ens argument mindre værdi og troværdighed, når man gør det.
Man bør stille begavede spørgsmål. Fremfor at hæfte sig ved, at Donald Trump har løsladt “angriberne på Kongressen den 6. januar”, skal man måske spørge om: Hvor lang tid skal de da sidde i fængsel? Om den juridiske proces i USA er blevet voldsomt undergravet af politisk pres, er også et relevant spørgsmål. Det er alt for nemt at bruge de mange negativt ladede betegnelser, der alt for ofte er et resultat af en fundamental krise i den demokratiske grundtanke. At man skal kunne enes om at være uenige.
Man skal stille spørgsmål til, hvorvidt forhandlingerne efter Sovjetunionens kollaps, klart tilkendegav, at NATO ikke ville udvide mod Rusland. Man skal også spørge om, hvorvidt den amerikanske stat har deltaget i regeringsomvæltninger rundt omkring i verden. Også i Ukraine. Det er en del af fortællingen, at de vestlige lande har haft en meget klar agenda, hvor man har udfordret den russiske sikkerhedspolitik. Vi hører ikke meget om, hvordan vesten skal forsvare sig mod Kina. Hvorfor har man ikke travlt med at have krigspolitik rettet mod Kina? Kineserne har også diktatur. Så hvis det er argumentet for militær konfrontation, hvorfor er man så ikke truende på den front?
Det skyldes naturligvis den sikkerhedspolitiske situation. At man udmærket ved, at man ikke kan besejre Kina. Ligesom man altså heller ikke kan besejre Rusland. Styrkeforholdet er ganske enkelt en realitet, man skal forholde sig til. Det gjorde man også under Den Kolde Krig, hvor den kommunistiske verdensrevolution kontrollerede store dele af verden. Hvem havde travlt med at ville indtage Moskva? Ingen. For det ville betyde atomkrig.
Alligevel er realitetspolitik blevet et fremmedord i formidlingen. Det er ikke kun moralsk nødvendigt, aldeles uundgåeligt, at man skal kæmpe til sidste blodsdråbe i Ukraine. Man vil ligefrem hænge hele det europæiske kontinent på denne politik. Indtil videre har man gjort det med USA i ryggen; ja, som den primære drivkraft bagved projektet. Det var Biden-administrationens gerning. Med den nye Trump-administration er dette fortid. Amerikanerne vil ikke mere. Det var også Trump, der i sin forrige præsidentperiode forlangte, at NATO-medlemmerne skulle betale deres andel af udgifterne. Dertil bør man bemærke, at amerikanerne betaler 68% af omkostningerne til NATO.
Nu er den europæiske elite blevet fornærmede. Den mest hardcore del af Bruxelles-folket vil have en Europahær. Det gode spørgsmål ville så være, om man så vil betale de 68% af omkostningerne, der i dag betales af USA? Dernæst om den europæiske befolkning er med på dette? Alt tyder på, at der er udbredt modstand i de fleste lande i EU, mod EU. Det er sært, at man i Bruxelles og på mange regeringskontorer forestiller sig, at det europæiske projekt kan overleve i den nuværende form. Modviljen er vokset og vokset gennem tiden. Kulminationen var Brexit i 2016. Men det kan gå endnu værre. For det europæiske samarbejde har altid været et smertens barn:
Det er mere, der deler os, end der samler os.
Hvor det oprindeligt handlede om samhandel og fred landene imellem, har en del eurocentrisme politikere i tidens løb ønsket sig en stor europæisk stat. Det er et projekt uden et folk. Kommissærerne er symbolet på denne manglende, folkelige opbakning. De er ikke folkevalgte; men de agerer, som om de leder Europa. Det er en udemokratisk og dårlig konstellation, der kan ende med afviklingen af det europæiske samarbejde, som vi kender det i dag. Fordi det i længden vil være svært at fastholde ideologien bag projektet, når der ikke er folkelig substans. Derfor er reaktionerne hos EU-cheferne efter den amerikanske vicepræsidents tale den 16. februar 2025 i München, en virkelighedsfjern og folkeløs handling. Man kan sige det, så meget man vil; men det virker utopisk, at der kommer en EU-hær. Slet ikke hvis spørgsmålet skal sendes til folkeafstemning rundt omkring i Europa. Man balancerer på afgrunden.
Hvad var det præcist, der var så fornærmende ved J.D. Vances tale? Var denne “stærkt højreorienteret”, som det er blevet påstået af flere eurocentrisme politikere? Der var i de knap 20 minutters tale ingen højreorienterede synspunkter. Der var en generel kritik af Digital Services Act, der bærer præg af censur og undertrykkelse af meninger, uden at man kan nævne, hvad der afgør, hvad det er tilladt at sige. Det er et vagt defineret koncept, der overlader råderetten over ytringsfriheden til skjulte processer uden retsprøvelse. Kort sagt: Antidemokratisk. Der var også en generel påtale af immigrationsproblemer. Men på eksempelvis BBC, blev talen primært omtalt som farlig og “dårlig“. Selve substansen drøftes ikke. Det hedder sig også, at Vance “angriber Europa“. Selvom talen, som er frit tilgængelig, i realiteten er et forsvar for borgernes ret til at ytre sig; ikke et angreb på Europa.
Man kan derfor stille sig selv det spørgsmål, hvorfor formidlingen af sådanne emner ender med at være ensidig og historieløs? Det er en kendsgerning, at USA og vesten aldrig ville tolere at Rusland indlemmede eksempel Mexico i deres hær. Rent sikkerhedspolitisk er det klart, at Rusland er verdens mest skræmmende atommagt. Det er indlysende, at vi ikke kan komme i krig med dette store land, uden at risikere vores egen overlevelse. Diktator eller ej. Sikkerhedspolitik handler ikke om ønsketænkning. Det handler om realiteter. Af samme grund er det uforsvarligt, når man kritikløst formidler en historie om, at man kan besejre Rusland. Også med en Europahær. Hvor meget af ens BNP vil man også bruge på militæret i den forbindelse? Og hvordan vil man sikre klimaet, hvis man bruger ressourcerne på krigsmateriel?
Det er planløs agitation og ønsketænkning.
Fremfor alt vil det næppe falde i vælgernes smag rundt omkring i Europa. Man tror måske, at man udfordrer USA’s dominans og supermagtsstatus. Mest af alt fordi denne nu kontrolleres af Trump. Men i realiteten er det et flertal af amerikanerne, der er trætte af at betale regningen. Europa har et markant overskud på deres samhandel med USA. Og derfor taber Europa også, når USA forlanger forandringer. Den økonomiske krise lurer lige om hjørnet: For det er amerikanerne, der trykker de eftertragtede dollars, der afgør hvem der er rig og fattig, hvem der kan låne og hvem der kan gå bankerot. EU er meget langt fra det, som eurocentrisme påstår. Men fremfor alt det er et projekt uden et folk, uden folkelig opbakning og uden demokratiske rødder. Der er endnu ikke en europæisk præsident, valgt af europæere. Og vi vil næppe tilslutte os Sverige, ligesom Norge heller ikke vil tilslutte sig Danmark. Alene i Norden er der så store nationale skel, at det er ren fantasi at tro på en stor, fælles stat om lidt. Begynd så at tale om at forene Frankrig med Tyskland.
USA vil sætte kursen; Europa vil enten følge med eller gå mod meget usikre tider. Trump eller ej, så er det den verden, vi har levet i, siden første verdenskrig.
I en skelsættende tale fra den nye vicepræsident i USA, JD Vance, angreb han de europæiske lande for at omfavne censur, totalitarisme, frygt for egne vælgere og masseimmigration. Talen efterlod salen chokerede.
Under sin tale på sikkerhedskonferencen i München den 14. februar 2025 kritiserede vicepræsident J.D. Vance europæiske ledere for, hvad han opfattede som en afvigelse fra traditionelle værdier, særligt med fokus på eroderingen af ytringsfrihed og demokratiske institutioner. Han anklagede europæiske politikere for at kriminalisere ytringsfrihed og opfordrede dem til at gøre mere for at adressere ulovlig immigration. Vance fremhævede også en sag, hvor en britisk mand blev arresteret for at bede nær en abortklinik, hvilket han hævdede var et angreb på religiøse friheder.
– Europa står over for mange udfordringer, men den krise, dette kontinent står over for lige nu, krisen, som jeg mener, vi alle står sammen om, er en, vi selv har skabt, sagde han.
Donald Trump blev indsat som præsident den 21. januar 2025. Samme dag holdt den nye kommisær for censur en tale, hvor hun indskærpede kommisærernes tro på at Digital Services Act er et instrument, der skal beskytte demokratierne. Den EU-styrede lovgivning er designet til at afstraffe amerikanske techgiganter med kæmpe bøder, så de fjerner indhold, kommisærerne ikke kan lide. Men den kurs har nu ført til en kollision med USA, der under Trump vil sætte hårdt mod hårdt og forsvare de amerikanske virksomheder.
Netop sikkerhedskonferencen i München er en tradition, hvor det diplomatiske korps i verden diskuterer sikkerhedspolitik. Med en klar udmelding om at truslerne kommer indefra, og ikke udefra, gjorde Vance det klart, at USA ikke længere sanktionerer de europæiske staters angreb på Facebook, X og Google, der i ly af tidligere teknokratiske censurlove, har forfulgt meningsdannere ud over Europa:
– Der er en ny sherif byen, slog Vance fast.
Under Trumps forrige præsidentperiode indtog han selv en stor del af scenen. Men nu er der andre figurer, herunder Elon Musk, John F. Kennedy Jr., og J.D Vance, der er ansigtet på den førte politik. Det skabte tydeligvis frustration blandt deltagerne på konferencen, der skulle forholde sig til en skarp og direkte konfrontation fra den nye vicepræsident. I modsætning til Trump er Vance meget konkret, også i sit sprogbrug, men fremlagde også den nye politik med en meget direkte facon overfor den europæiske elite:
– Hvis du løber væk i frygt for dine egne vælgere, er der intet, Amerika kan gøre for dig, og der er heller ikke noget, du kan gøre for det amerikanske folk, der har valgt mig og præsident Trump.
Samtidig med talen i München kører debatten i USA om de finansielle regeringsprogrammer under USAID, der har påvirket lande udover hele verden på de amerikanske skatteborgeres regning. Opgøret med den eksisterende elite i Washington skal ses synkront med opgøret med deres europæiske allierede, der sidder solidt og sikkert i Bruxelles. Uden den amerikanske beskyttelse er de nu eksponerede. Den nye kurs vil derfor også medføre væsentlige forandringer i det sikkerhedspolitiske spil i Europa.
I et stærkt opgør med den nuværende regerings politik foreslår Liberal Alliances folketingsmedlem, Helena Artmann Andresen, at Danmark skal skære ned på antallet af ministerier. Ifølge Artmann Andresen er der ikke behov for de 25 ministerier, som Danmark har i dag. Det fortæller hun i et interview med SydAVISEN.
På kun ti år er antallet steget med otte, og den tidligere struktur med 17 ministre, som Danmark fungerede fint med i 2015, virker nu som en forgangsperiode.
– Jeg synes, det sender et signal til borgerne, at regeringen opretter ministerier som for eksempel Beredskabsministeriet, uden at det virker klart, hvad ministeriet egentlig skal stå for. Der er også et stort fokus på byråkrati. Det er for mig vildt, at der for hver syvende folketingsmedlem er en minister, siger Artmann.
I et Facebook-opslag, der har vakt stor opmærksomhed, påpeger Artmann Andresen, at flere ministerier betyder flere embedsmænd, flere kommunikationsfolk og dermed mere spild af skattekroner, uden at det resulterer i reel forbedring for borgerne.
– Vi skal skære ned på det politiske overforbrug. Der mangler ikke penge i staten, der mangler fornuft, understreger hun.
Foreslåede nedlæggelser og sammenlægninger
Artmann Andresen er tydelig i sine forslag om at nedlægge flere ministerier, herunder Digitaliseringsministeriet og Ældreministeriet.
– Digitaliseringsministeriet er overflødigt – opgaverne ligger allerede i andre ministerier. Det samme gælder Ældreministeriet, for en ekstra minister giver ikke nødvendigvis bedre ældrepleje, siger hun og peger på, at det er et klart eksempel på, hvordan ministerier oprettes, men uden at de giver konkret værdi for borgerne.
Hun foreslår også at sammenlægge flere ministerier, herunder Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart.
– Tre ministerier for ét område? Det er helt unødvendigt, mener Artmann Andresen.
Hun understreger, at sammenlægninger vil skabe mere effektivitet, hvilket er i tråd med hendes fokus på at reducere bureaukrati.
– Når vi samler ministerierne, kan vi opnå en mere effektiv ledelse, der sparer penge og ressourcer. Det vil samtidig mindske den administrative byrde, der i øjeblikket hæmmer både virksomheder og vækst, siger Helena Artmann Andresen.
Stigende administration og dens konsekvenser
Et af de største problemer, som Artmann Andresen ser i den nuværende struktur, er den hastige stigning i den offentlige administration.
– Under Mette Frederiksen er der ansat 14.000 flere administrative medarbejdere i det offentlige. Det betyder, at næsten hver femte medarbejder i staten nu er ansat i offentlig administration. Siden 2017 er udgifterne til statslig administration steget med 11,2 milliarder kroner. Det er penge, der kunne være brugt bedre, påpeger hun.
For Artmann Andresen er den største konsekvens af denne udvikling, at den skaber store byrder for vækst og virksomheder.
– De står overfor alt for mange administrative krav, som hæmmer deres mulighed for at vokse og skabe arbejdspladser. Der skal være et klart fokus på det praktiske arbejde og ikke på at opbygge endnu flere administrative poster, siger hun.
Klar strategi og ansvar
På trods af kritikken af den nuværende struktur understreger Artmann Andresen, at det ikke blot handler om at fjerne ministerier, men at der skal være en klar strategi for, hvordan regeringen kan fortsætte effektivt med færre ministerier.
– Det handler om at effektivisere, reducere ministerierne og dermed bruge færre skattekroner. Jeg mener, det vil være godt for både regeringen og Folketinget at tage ansvar og starte med at ændre noget selv, slutter Helena Artmann Andresen hun og afslutter med et håb om, at ændringerne vil føre til mere fokus på det, der virkelig betyder noget for borgerne.
Med sine forslag om at nedlægge og sammenlægge ministerier håber Artmann Andresen og Liberal Alliance at kunne ændre den politiske kultur i Danmark og sætte fokus på at bruge ressourcerne der, hvor de virkelig gør en forskel.
Selvom sociale medier satser på forældrekontrol som et værktøj til at beskytte børn online, viser en ny undersøgelse fra Digitalt Ansvar nu, at danske forældre i stor stil vælger overvågning fra. Kun 15 procent af forældrene bruger forældrekontrol, selvom 75 procent kender til værktøjerne.
Tillid frem for overvågning
Ifølge undersøgelsen er tillid og dialog det vigtigste for danske forældre, når det kommer til børns digitale liv. 78 procent af forældrene svarer, at de stoler på, at deres barn selv vil henvende sig, hvis de møder problemer online.
– Jeg synes det [forældrekontrol, red.] er meget grænseoverskridende. Specielt hvis du er 15, 16, 17 år. Der vil jeg hellere vælge at have tillid til vores børn, siger en far til to drenge på 12 og 15 år i undersøgelsen.
Undersøgelsen peger samtidig på, at forældrekontrol primært bruges af de forældre, der i forvejen sætter faste rammer for deres børns skærmtid og digitale adfærd.
Børn efterlades uden opsyn online
Imens bekymrer den manglende anvendelse af forældrekontrol Digitalt Ansvar, der advarer om, at det efterlader en stor gruppe børn uden nogen form for opsyn på sociale medier.
– Der er potentielt en stor børnegruppe, som efterlades alene på perronen uden nogen som helst opsyn, når de færdes på nettet. Og det gør dem langt mere udsatte for overgreb og andre ubehagelige oplevelser, påpeger Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar.
Samtidig viser tidligere analyser fra Digitalt Ansvar, at forældrekontrol ikke nødvendigvis fungerer som en effektiv beskyttelse. Mange af de løsninger, sociale medier tilbyder, kan let omgås af børnene selv.
Organisationen: Tech-giganterne kan gøre mere for børns sikkerhed
Sociale medier fremhæver ofte forældrekontrol som løsningen på online sikkerhed for børn, men Digitalt Ansvar mener, at ansvaret i højere grad bør placeres hos platformene selv.
– Børns sikkerhed på nettet må ikke koges ned til et forældreansvar. De sociale medier har alle muligheder for at gøre deres produkt mere sikkert ved bl.a. at moderere ulovligt og skadeligt indhold og sikre, at deres algoritmer og platforme ikke er designet til at fastholde børn og unge i en grad, som de gør i dag, siger Ask Hesby Holm.
Forslag til løsninger
For at forbedre børns sikkerhed på sociale medier anbefaler Digitalt Ansvar en række tiltag, der ifølge dem kan gøre platformene mere sikre. Organisationen peger blandt andet på behovet for effektiv aldersverifikation, så sociale medier med sikkerhed ved, hvilke brugere der er børn. Derudover foreslås bedre moderation, der kan sikre, at skadeligt og ulovligt indhold fjernes hurtigere.
Digitalt Ansvar efterlyser samtidig en fælles løsning for forældrekontrol, der fungerer på tværs af platforme, så forældre ikke behøver oprette profiler på hver enkelt tjeneste for at beskytte deres børn, og endelig anbefales det, at der udvikles bedre vejledning til forældre, så de nemmere kan tage stilling til, hvordan de bedst sikrer deres børn online.
Undersøgelsen bag
Undersøgelsen er gennemført af Epinion i samarbejde med Digitalt Ansvar og bygger på data fra 2000 danske forældre med børn i alderen 9-16 år. Derudover er der gennemført kvalitative interviews med otte forældre. Data blev indsamlet i oktober og november 2024.
Lars Jørgensen stopper som assisterende landstræner med udgangen af april i år. Nu venter en karriere i det private erhvervsliv.
Efter syv et halvt år på posten stopper Lars Jørgensen efter eget ønske som assisterende landstræner for kvindelandsholdet med udgangen af april. Opsigelsen kommer i kølvandet på Jesper Jensens beslutning om at blive løst fra sin kontrakt for at blive klubtræner igen.
– Lars Jørgensen har om nogen været en nøgleperson for kvindelandsholdet, siden han blev ansat i august 2017. Ud over sin store faglighed på håndboldbanen har Lars taget sig af sammenhængen i spillernes hverdag, koordineringen med klubber, Team Danmark, spillerne og forbundet.
– Han har taget nye initiativer, som har smittet positivt af ned gennem systemet og bundet ledergruppen sammen, siger sportschef i DanskHåndbold, Morten Henriksen, som derfor heller ikke lægger skjul på, at Lars Jørgensen vil blive savnet.
– Vi kommer til at savne ham både fagligt og personligt. Både DanskHåndbold, jeg selv og folk, der værdsætter kvindehåndbolden, skylder Lars en kæmpe tak. Selvom jeg gerne havde set Lars fortsætte i rollen, ønsker jeg ham selvfølgelig alt mulig held og lykke fremadrettet. Med hans brede vifte af kompetencer og hans evne til at sprede godt humør og glæde vil han uden tvivl blive en gevinst i sit nye job, siger Morten Henriksen.
Lars Jørgensen er taknemmelig for sine mange år med Håndboldkvinderne, men glæder sig også til at kaste sig over et nyt kapitel i sit arbejdsliv.
– Der er ingen tvivl om, at det har været en voldsom svær beslutning, men den er også rigtig for mig nu. Jeg har været glad og mere end tilfreds med mine år omkring kvindelandsholdet. Men jeg glæder mig også til at prøve mig selv af i et job, som ikke har med håndbold at gøre, siger Lars Jørgensen og fortsætter:
– Jeg kommer helt sikkert til at savne at arbejde med de dygtige og dedikerede spillere, ligesom jeg også skylder en stor tak til alle i DanskHåndbold og resten af ledergruppen omkring Håndboldkvinderne. Alle har gjort de sidste syv et halvt år til en kæmpe optur. Men nogle gange skal man bevæge sig ud af sin komfortzone, og jeg glæder mig til at bruge min erfaring og alt det, jeg har lært i min karriere uden for sportens verden. Derfor er det både med vemod, glæde og spænding, jeg nu takker af, forklarer Lars Jørgensen.
Lars Jørgensen deltager i Håndboldkvindernes samlinger i marts og april, inden han starter i et nyt job i det private erhvervsliv til maj.
Denne weekend starter forhandlingerne om en ny overenskomst for omkring 180.000 butiksansatte i Danmark. Aftalen skal fastlægge løn- og arbejdsvilkår for ansatte i landets dagligvare- og specialbutikker. HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver mødes første dag ved forhandlingsbordet i C.F. Tietgens Hus, hvor forhandlingerne begynder fredag klokken 13.
Reallønsfremgang og tryghed er hovedmål for HK Handel
Forhandlingerne føres af Mette Høgh, formand for HK Handel, Laurits Rønn, viceadministrerende direktør i Dansk Erhverv Arbejdsgiver, og Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa. Ifølge Mette Høgh er målet at bygge videre på det fundament, der blev lagt i den seneste overenskomst.
– Jeg ser meget frem til at trække i arbejdstøjet og få tilkæmpet mine medlemmer nogle gode løn- og arbejdsvilkår. Med den forrige overenskomst lagde vi et solidt fundament, der var med til at skærme de butiksansatte fra et reallønstab. Nu er det vigtigt, at vi bygger videre, så vi kan skabe de bedste muligheder for en reallønsfremgang, siger Mette Høgh i en pressemeddelse fredag.
Rekordmange krav fra medlemmerne
Op til forhandlingerne har HK Handel modtaget over 17.000 ønsker fra medlemmerne – et rekordhøjt antal. Ifølge fagforeningen fylder emner som løn og fleksibilitet mest på listen over krav, som de ansatte ønsker at få ind i den nye aftale.
– Den opbakning og det engagement, som mine medlemmer viser her, er et kæmpe skulderklap at gå ind til forhandlingerne med. Derfor vil jeg også gøre mit bedste for at få flest mulige af mine medlemmers ønsker med i den endelige aftale, så vi kan lande en god overenskomst, som de kan se sig selv i og bakke op om, siger Mette Høgh afslutningsvis.
Den seneste overenskomst for butiksansatte blev indgået i 2023 mellem HK Handel og Dansk Erhverv. Aftalen var toårig og trådte i kraft 1. marts 2023, hvilket betyder, at den nu skal fornyes i 2025.
Navneskift er langt mere almindeligt blandt kvinder end mænd i Danmark. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik skiftede 33.268 personer efternavn i 2024, og 70 procent af dem var kvinder. Tendensen er særligt tydelig blandt personer i alderen 20 til 40 år, hvor mange også bliver gift.
Stabil udvikling i efternavneskift
Antallet af efternavneskift har ligget stabilt over de seneste ti år. I 2014 var tallet 30.471, mens det toppede i 2020 med 34.192. I 2024 lå det igen på et højt niveau med 33.268 personer, der ændrede deres efternavn.
Navneskift sker hyppigst i aldersgruppen 24 til 37 år, og to ud af tre personer i denne gruppe, der ændrede efternavn i 2024, blev også gift samme år. Om navneskiftet direkte skyldes vielsen, er dog ikke undersøgt.
Også flere kvinder ændrer fornavn
Statistikken viser også, at det ikke kun er efternavne, kvinder oftere ændrer. 5.147 personer skiftede fornavn i 2024, og igen var kvinderne i overtal – to ud af tre fornavneskift blev foretaget af kvinder.
Nogle af ændringerne var små justeringer af stavemåder, mens andre valgte at forkorte eller tage et helt nyt navn. De mest populære skift var fra Susanne til Sanne blandt kvinder og fra Rene til René blandt mænd.
Peter og Anne er stadig de mest udbredte navne
Trods ændringer i navnestatistikken er der fortsat velkendte navne i toppen af listen over mest udbredte fornavne i Danmark. Peter er det mest almindelige navn blandt mænd, mens Anne topper blandt kvinder.
For de yngre generationer er der dog sket en forskydning. Blandt børn i alderen 1-9 år er William det mest populære drengenavn, mens Alma er det mest brugte navn til piger.
Statistikken er baseret på et udtræk fra CPR-registeret pr. 1. januar 2025 og giver et øjebliksbillede af danskernes navnevalg og tendenser.
En ny opgørelse afslører, hvor meget medlemmer af Regionsrådet i Region Syddanmark brugte på avisabonnementer i 2024. Øverst på listen ligger Karsten Byrgesen (løsgænger), der brugte præcist 15.069 kroner på abonnementer til blandt andet Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Byrgesen forsvarer forbruget som nødvendigt for at kunne holde sig opdateret og yde sit arbejde som politiker effektivt.
Det er ikke småpenge som regionerne sender efter de gamle medier. Regionsrådsvalgte politikere i Syddanmark har eksempelvis adgang til avisabonnementer, betalt af skatteborgerne. Men det giver indsigt lyder argumentet fra blandt andet, fredericianske Karsten Byrgesen:
– Jeg abonnerer på Berlingske og Jyllands-Posten for at få indsigt i både regionale og nationale forhold. Det er vigtigt for mig som regionsrådspolitiker at følge med i, hvad der sker uden for vores region. Jeg læser aviserne dagligt for at opbygge min vidensbase og holde øje med samfundsudviklingen, siger Karsten Byrgesen og tilføjer:
– Hvis man vil have adgang til de rigtige historier, skal man betale for det. Kvalitetsjournalistik er vigtigt, og det er derfor, jeg vælger at investere i disse medier.
Flere medlemmer har valgt at kombinere abonnementer på lokale og nationale medier. Morten Weiss-Pedersen fra Det Konservative Folkeparti, der brugte 13.998 kroner, forklarer, at han holder sig orienteret via JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende:
– Jeg har valgt at fokusere på lokale medier, da de dækker de områder, jeg primært beskæftiger mig med. Det giver mig en god fornemmelse af, hvad der rører sig blandt borgerne, siger Weiss-Pedersen.
Pernelle Jensen (V), der står for sundhedsområdet, bruger 4.299 kroner årligt på abonnementer på JydskeVestkysten og Dagens Medicin. Hun ser det som en nødvendig investering:
– Som formand for sundhedsudvalget er det vigtigt for mig at følge med i relevante faglige medier som Dagens Medicin, hvor læger og sundhedsprofessionelle ofte deler viden. Det hjælper mig med at forstå problemstillinger og træffe bedre beslutninger, siger hun.
En beskeden tilgang
Mens nogle medlemmer bruger over 10.000 kroner årligt på avisabonnementer, er der også flere, der holder forbruget nede eller slet ikke bruger penge på aviser. Bente Gertz (Socialdemokratiet) har valgt kun at abonnere på Fredericia Dagblad:
– Jeg har tidligere haft flere abonnementer, men jeg fik dem ikke læst. Jeg synes ikke, det giver mening at bruge borgernes penge på noget, jeg ikke får brugt. Fredericia Dagblad er lokalt og relevant, så det er dét, jeg holder, siger hun.
Andre politikere, herunder medlemmer fra Enhedslisten og enkelte løsgængere, har valgt helt at undlade at bruge penge på avisabonnementer.
Avisforbrug i 2024: Hele listen
Her er listen over, hvor meget hvert regionsrådsmedlem brugte på avisabonnementer i 2024, rangeret efter beløb:
Den grønlandske selvstyreformand Muté B. Egedes forveksler omsætning med overskud. Han hævder at grønlandsk kryolit har skabt grundlaget for det danske velfærdssamfund og ignorerer både de betydelige omkostninger, der var forbundet med minedriften, og den økonomiske kontekst, hvori den fandt sted, samt hvordan det Grønlandske samfund var på tidspunktet da mindriften startede.
Nøjagtige tal er svære at finde, fakta er da minedriften i Ivittuut blev etableret sidst i 1800-tallet, bestod det grønlandske samfund primært af fangere og fiskere i små, fattige lokalsamfund, der ikke havde hverken økonomisk eller teknologisk mulighed for at beskæftige sig med minedrift. Havde man forsøgt at fremskynde udviklingen i et tempo, som samfundet ikke var klar til, kunne det have haft katastrofale følger, muligvis med samme skadelige konsekvenser, som USA’s behandling af sin oprindelige befolkning.
Udover de store gevinster ved kryolitudvindingen har der været betydelige meneskelig og økonomiske omkostninger. Under en skørbugsepidemi i vinteren 1862-1863 mistede 14 ud af 22 arbejdere livet. Over de første 50 år forliste 21 skibe på vej til Danmark med kryolit.
Kryolitselskabet Øresund bidrog med 50 % af indskuddet til, at det grønlandske luftfartsselskab Grønlandsfly A/S kunne etableres i 1960. Det var kryolitselskabets første investering uden for sit oprindelige forretningsområde. Siden er indtjeningen fra kryolitminen blevet investeret i en lang række andre virksomheder såsom Dansk Salt I/S i 1963 og Odense Marcipan i 1968 samt mange andre. I 1985 solgte den danske stat sine aktier, og selskabet blev derefter for første gang noteret på Købehavns Fondsbørs. Kryolitselskabet Øresund A/S fusionerede i 1992 med Incentive A/S. Det selskab gik konkurs i 2004.
Den økonomiske beregning af minedriftens værdi er også problematisk. DR har oplyst en omsætning på 400 milliarder kroner. Økonomiprofessor Torben M. Andersen har afvist, at omsætningen svarer til den egentlige fortjeneste, omsætning er ikke overskud.
En analyse baseret på data fra GEUS viser, at der fra 1854 til 1987 blev udvundet 3,7 millioner tons rå kryolit, hvoraf 2,15 millioner tons var ren kryolit (58% renhed). Hvis vi accepterer DR’s tal på 400 milliarder kroner, vil det betyde en nutidsværdi på 186.000 kr. per ton.
Ifølge Danmarks Statistik blev der i 1939 eksporteret 40.900 tons kryolit til Danmark til en samlet værdi af 6,6 millioner kroner, hvilket svarer til en pris på 161 kr/ton. Ti år senere, i 1949, var eksporten 27.600 tons med en samlet værdi på 10,3 millioner kr, hvilket giver en pris på 373 kr/ton. Hvis vi justerer dette beløb for inflation med forbrugerprisindekset (index 352 i 1949 til index 8.188 i 2024), svarer det til 8.675 kr/ton i nutidskroner.
Multiplicerer vi dette med den samlede mængde kryolit, der blev udvundet, når vi frem til en samlet nutidsværdi på omkring 32 milliarder kroner. Dette er langt fra de 400 milliarder kroner, som DR angiver. Endvidere ligger overskudsgraden (net profit margin) i minedrift typisk mellem 5% og 20%. Selv hvis vi regner optimistisk og sætter en overskudsgrad på 50%, vil den samlede nettofortjeneste fra kryolitudvindingen højst have været 21 milliarder kroner. Dette beløb svarer til tre års bloktilskud til Grønland, en ikke ubetydelig sum, men langt fra at have finansieret det danske velfærdssamfund.
Alle tal er baseret på en vis usikkerhed, men én ting står klart: Grønlands kryolit har ikke i sig selv finansieret den danske velfærdsmodel. En reel vurdering kræver, at man skelner mellem omsætning og overskud og tager højde for de betydelige omkostninger og historiske sammenhænge, der har præget minedriften gennem tiden.
Landstræner Jesper Jensen har givet plads til en række nye spillere i truppen, som skal spille Golden League i Holland i starten af marts.
Det er med fokus på fremtidens landshold, at landstræner Jesper Jensen i dag har sat navn på de 18 spillere, som skal med til Golden League i Holland fra den 6. til den 9. marts.
Jesper Jensen, der til sommer stopper som dansk landstræner, lægger ikke skjul på, at det har været en speciel opgave at skulle udtage en trup med fremtidsperspektiver, som han ikke selv skal føre ud i livet på den lange bane.
– Vi har for lang tid siden meldt ud til klubberne, at til denne samling ville vi gerne se nye spillere an. Både fordi vi har nogle talentfulde spillere, som skal have lov til at snuse til landsholdet, men også fordi, vi har nogle spillere, som skal have en pause efter tre slutrunder på de seneste 13 måneder, siger Jesper Jensen.
Det betyder, at kendte ansigter, som Mie Højlund, Helena Elver, Trine Østergaard og mange flere ikke skal med til Holland. Til gengæld er der comeback til Louise Burgaard, mens andre rutinerede som Anne Mette Hansen og Mette Tranborg stadig er med i truppen.
– Vi vil gerne vise de nye, hvad landsholdet er og det kræver, at nogle af dem med mange kampe i rygsækken er til stede. På den måde kan de give deres erfaringer videre, og vi sikrer, at der bliver taget godt imod de nye spillere. Vi glæder os til at se dem på landsholdet og mærke, hvad de kan bidrage med, siger Jesper Jensen.
Landstræneren understreger samtidig, at ingen af dem som ikke er udtaget denne gang, skal tro, at de ikke længere er i spil til landsholdet.
– Den her trup er et forsøg på at kigge ud i fremtiden og forberede nogle talentfulde spillere på en forhåbentlig lang landsholdskarriere, siger landstræneren.
Håndboldkvinderne møder ind til landsholdsamling mandag den 3. marts i København. Onsdag den 5. marts flyver holdet til Holland, hvor der venter følgende kampe i Golden League:
6. marts kl. 21.00 Danmark – Norge 7. marts kl. 16.00 Holland – Danmark 8. marts kl. 13.30 Polen – Danmark
Kampene kan ses på TV2’s kanaler og platforme.
Truppen til Golden League:
Målvogtere Anna Kristensen, Team Esbjerg Amalie Milling, Team Esbjerg
Fløjspillere Emilie Ytting Pedersen, København Håndbold Anna Grundtvig, Odense Håndbold Line Mai Hougaard, Ikast Håndbold
Bagspillere Anne Mette Hansen, Metz Michala Møller, Team Esbjerg Kristina Jørgensen, Györ Simone Petersen, Ikast Håndbold Sarah Paulsen, Sønderjyske Louise Burgaard, Odense Håndbold Helene Kindberg, København Håndbold Mette Tranborg, Team Esbjerg Clara Bang, Skanderborg Håndbold
Det er en iskold morgen, og det ser ud til, at vinteren ikke er helt villig til at give slip på februar. Temperaturen kryber ikke meget over frysepunktet, og med den friske østenvind føles det ekstra koldt derude. Mange har nok fået en ordentlig påmindelse om vinterens sidste krampetrækninger, når de har trådt ud ad døren til deres daglige gøremål.
Især i morgentimerne, når man er på vej til arbejde eller skole, vil kulden bide ekstra hårdt i kinderne. Man kan næsten høre lyden af rødmen i ansigtet og mærke den løbende næse, som den kolde luft straks sætter gang i. Den bidende kulde får det til at føles som om vinteren stadig har et fast greb om os – og der er mange, der længes efter de lidt mildere temperaturer, som vi ved snart vil komme.
Men det er ikke kun kulden, der har præget denne tid på året. Hvis man kigger godt efter, kan man også finde glimt af lysere tider. I dag er solen kommet frem og kaster sin varme på husfacaderne, som nu lyser op mod den blå vinterhimmel. Og for den opmærksomme kan der ses små tegn på foråret, der er på vej. Vintergækkerne kigger frem fra mulden, de første blomster, der stædigt står op mod den kolde jord. Deres modstandskraft mod kulden er et vidnesbyrd om, at vinteren måske har haft sin sidste dag.
Så selvom kulden holder stand, kan man finde små øjeblikke, der minder os om, at der er noget på vej. Som det beskrives i Johannes V. Jensens digt Tidlig vår, ser vi tegn på foråret, hvor solens smil langs gaderne og spurvene, der fylder luften med lyde, begynder at fordrive vinterens mørke:
“Vintergæk er brudt af mulden,
kækt erantis trodser kulden.
Spurven solforrykt i sind
tjipper i en nøgen lind.”
Så selv om februar holder fast i vinterens kulde, er der alligevel små øjeblikke, hvor foråret nærmer sig. Med lidt sol og læ kan man næsten fornemme den varme luft, der snart vil være her. Den danske vinter er hård, men den viser os også, at foråret er lige rundt om hjørnet.
Danske kvinder får i stigende grad deres første barn senere i livet. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 30,3 år i 2024, en stigning på 1,5 år sammenlignet med 2008. Samtidig viser tallene, at de yngste mødre er blevet markant færre.
Flere venter med at få børn
Førstegangsfødende kvinder i Danmark er blevet ældre over de seneste årtier. I 2024 var mere end hver tredje (36 pct.) af de førstegangsfødende kvinder mellem 30 og 34 år, mens andelen i 2008 lå på 29 pct. Samtidig er antallet af yngre mødre også faldet. Kun 11 pct. af førstegangsfødende kvinder var under 25 år i 2024, et fald fra 21 pct. i 2008. For de helt unge mødre under 20 år er andelen nu under 1 pct. – en kraftig nedgang fra 3 pct. for 16 år siden.
Udviklingen gælder også fædrene. Gennemsnitsalderen for førstegangsfædre er steget fra 31,3 år i 2008 til 31,9 år i 2024. Dermed fortsætter tendensen mod senere familiedannelse, hvor både mænd og kvinder venter længere med at få deres første barn.
Store geografiske forskelle
Gennemsnitsalderen varierer dog betydeligt fra kommune til kommune. I Tønder Kommune fødte kvinder i gennemsnit deres første barn som 27-årige, mens gennemsnitsalderen i Rudersdal, Gentofte og Hørsholm Kommuner lå på 32,3 år. I Københavns Kommune var gennemsnitsalderen 31,9 år.
I Trekantområdet – der dækker Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart, Billund, Hedensted og Vejen – ligger gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder generelt mellem 29,0 og 29,9 år. Dog skiller Vejen Kommune sig ud med en lidt lavere gennemsnitsalder på 27,0-28,9 år.
En tendens, der afspejler udviklingen
Flere faktorer kan spille ind på den stigende alder for førstegangsfødende. Længere uddannelsesforløb, økonomisk stabilitet og et skift i samfundets normer omkring familiedannelse kan alle være medvirkende.
Imens afspejler den nuværende tendens, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget de seneste år.
I en tid præget af øget fokus på offentlig forvaltning og borgernes ret til rettidig sagsbehandling, har Folketingets Ombudsmand netop afsluttet en undersøgelse af sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet i Familieretshuset. Undersøgelsen blev indledt efter en række klager og den offentlige debat om de langstrakte ventetider i forbindelse med sager om værgemål.
Ombudsmandens rapport, der blev offentliggjort i februar 2025, kommer på baggrund af et samråd i Folketinget, hvor både Social- og boligministeren og Justitsministeren åbnede op for erkendelsen af, at de nuværende sagsbehandlingstider er uholdbare. Med en stigning i antallet af verserende værgemålssager har Familieretshuset set sin gennemsnitlige sagsbehandlingstid forværret betydeligt, hvilket betyder, at flere hundrede borgere står tilbage i uvished i årevis, før deres sager får en afgørelse.
Øget arbejdsbyrde i Familieretshuset
Undersøgelsen afslører, at Familieretshuset har set en kraftig stigning i antallet af nye sager om værgemål. I 2024 modtog Familieretshuset markant flere sager, end de har været i stand til at afslutte. På nuværende tidspunkt har mere end 16.000 sager været under behandling i over et år, og gennemsnitlig sagsbehandlingstid er steget fra 13,1 uger i 2023 til 19,6 uger i første halvdel af 2024. For nogle sager, især dem vedrørende ændring eller ophævelse af værgemål, er ventetiden nu op mod to år – et urimeligt langt tidsrum for de involverede parter, som ofte står midt i livsændrende beslutninger.
Særligt alvorligt er det, at flere af de verserende sager har været under behandling i flere år, og for nogle borgere er ventetiden blevet tættere på et halvt årti. På Familieretshusets hjemmeside oplyses den forventede sagsbehandlingstid for visse sager at være helt op til 196 uger – næsten fire år – hvilket har skabt stor bekymring blandt både borgere og politikere.
Ministeren tilkendegiver alvoren
Under samrådet i januar 2025 tilkendegav Social- og boligministeren, at situationen på værgemålsområdet er “uholdbar”, og at der derfor skal findes løsninger. Udviklingen i de stadigt stigende sagsbehandlingstider og det voksende antal verserende sager kræver en hurtig reaktion, mente ministeren. Dette synspunkt blev bakket op af Henrik Bloch Andersen, Folketingets midlertidige ombudsmand, som understregede nødvendigheden af at tage denne udfordring alvorligt. Ombudsmanden har pålagt Social- og Boligministeriet at komme med en redegørelse for udviklingen på området i begyndelsen af 2026, og han fremhævede, at ministeriet skal vurdere, om de eksisterende tiltag er tilstrækkelige.
– Når man tænker på, hvor betydelige konsekvenser værgemålssager kan have for de berørte parter, er der grund til at se med stor alvor på udviklingen i sagsbehandlingstiderne. Jeg kan derfor tilslutte mig ministerens vurdering af, at situationen er uholdbar, siger Henrik Bloch Andersen
Lovforslag i høring – men er det nok?
Som en reaktion på de langvarige sagsbehandlingstider har Justitsministeriet den 31. januar 2025 sendt et lovforslag i høring. Forslaget indeholder en række justeringer af værgemålsloven, som blandt andet sigter mod at reducere Familieretshusets arbejdsbyrde. Et af de væsentlige elementer i forslaget er, at flere beslutninger, som i dag kræver Familieretshusets godkendelse, fremover vil kunne træffes uden myndighedens inddragelse. Dette vil formentlig gøre det muligt for Familieretshuset at reducere sagsbehandlingstiden og få løst den stigende sagspukkel. Lovforslaget ventes fremsat i marts 2025 og træder i kraft 1. juli 2025, hvilket vil have betydning for sager, der allerede er under behandling.
Samtidig er der blevet tilført nye ressourcer til Familieretshuset, herunder midler til ansættelse af 24 nye medarbejdere, og der er blevet sat fokus på at optimere sagsgangene via nye digitale løsninger og forbedret selvbetjening. På trods af dette er der stadig stor tvivl om, hvorvidt de nuværende tiltag vil være tilstrækkelige til at nedbringe de lange ventetider.
Værgemålssager med livsvigtige konsekvenser
Værgemålssagerne kan have dramatiske konsekvenser for de mennesker, det drejer sig om, og derfor er det afgørende, at der hurtigt findes løsninger på den fastlåste situation i Familieretshuset. Mange af de involverede er i en yderst sårbar situation og har behov for hurtig hjælp til at træffe afgørelser, der kan få stor betydning for deres økonomi, livsforhold og fremtid.
Som det står i ombudsmandens rapport, er det især sager, der omhandler etablering af værgemål, ændringer i eksisterende værgemål og tilsyn med værger, der skaber store udfordringer. For disse borgere er den lange ventetid både en psykisk og økonomisk byrde, og nogle er i den frygtelige situation, at de måske ikke har tilstrækkelig hjælp i tide.
Det er klart, at det ikke kun er Familieretshuset, men også de politiske beslutningstagere, der bærer et ansvar for at få rettet op på situationen. Det er uacceptabelt, at borgere skal vente så længe på afgørelser, som har afgørende indflydelse på deres liv. Det er på høj tid, at der træffes beslutninger, som både kan lette presset på Familieretshuset og sikre, at de mennesker, der er afhængige af værgemål, får den nødvendige hjælp hurtigt og effektivt.
– Der er grund til at følge situationen tæt, og vi må håbe, at de igangværende tiltag vil have en positiv effekt på sagsbehandlingstiderne. Værgemålssager har vidtrækkende konsekvenser, og derfor er det afgørende, at vi får skabt et system, der kan håndtere dem rettidigt, slutter Henrik Bloch Andersen.
Når danske børnefamilier over de kommende uger holder vinterferie, bliver langt de fleste af dem helt eller delvist hjemme i Danmark. Her forventer størstedelen at tilbringe familietid i naturen, viser ny undersøgelse. Naturvejleder giver her fem forslag til, hvad man kan lave derude.
Den danske natur byder på masser af muligheder og sjove aktiviteter – også her midt i februar. Så når danskere landet over holder ferie i uge 7 eller 8, er der al mulig grund til at rykke ud i naturen. Og det er der mange, der har planer om.
Ifølge en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for VILD under Danmarks Naturfredningsforening, afholder langt størstedelen af de danske børnefamilier med børn i alderen 2-12 år hele eller dele af vinterferien i Danmark.
I undersøgelsen svarer 60 pct. af de adspurgte forældre, at de udelukkende holder vinterferie i Danmark i år, mens 10 pct. både holder ferie i Danmark og i udlandet. 8 pct. afholder hele ferien i udlandet, mens 17 pct. svarer, at de ikke holder vinterferie sammen som familie.
Blandt de familier, der helt eller delvist holder vinterferie herhjemme i Danmark, planlægger 62 pct. at tilbringe tid i naturen sammen som familie.
Hvis nogle af dem skulle mangle inspiration til, hvad de kan lave derude, har naturvejleder i Danmarks Naturfredningsforening, Thomas Neumann, samlet en række tips til sjove og hyggelige aktiviteter:
1 – Gå på jagt efter dyrespor
Naturen er fyldt med små og store spor efter dyr, som bare venter på at blive fundet og undersøgt.
Da jorden hverken er frossen eller dækket af sne, men i stedet er bar og lidt smattet, er det et godt tidspunkt at finde dyrespor fra både fugle og pattedyr.
Og det er ikke kun fodspor, man kan finde. Afgnavede kogler kan vidne om et sultent egern. Fjer på jorden kan stamme fra alverdens fugle. Der er masser af spor derude.
Prøv at gå på jagt efter de forskellige spor og tal med børnene om, hvad sporene mon kan stamme fra.
2 – Spil naturbingo
Hvis du tager familien med på tur, kan du også gøre det til en lille konkurrence. I kan spille naturbingo, som går ud på at få fuld plade i ting, der kan findes i naturen. Da træerne lige nu er uden blade, er fuglene lettere at se.
Tegn en spilleplade selv eller find den på nettet. Udvælg selv, om I skal på jagt efter fugle, fjer, sten, eller måske muslinger – alt efter, hvor jeres naturbingo skal foregå.
3 – Tag på stranden
Selvom det nok er de færreste, der forbinder vinterferien med en tur på stranden, er der masser at lave ved kysten på denne årstid.
Prøv at gå på opdagelse efter muslingeskaller, rav eller drivtømmer langs vandkanten.
Og så kan man selvfølgelig også tegne i sandet eller lave strandkunst ud af opskyllede muslingeskaller og sten.
4 – Lav en flot kokodama af mos
Mos er fantastisk og er overalt i naturen. Den grønne mos står så tydeligt og smukt – især lige nu, hvor resten af naturen er et studie i gråt og brunt.
Tag fx hvad der svarer til 10 x 10 cm mos med hjem. Rul en lille kugle af jord, læg mosset rundt om og bind sejlgarn eller snor for at holde på mosset.
Hæng herefter kuglen eller kuglerne op i vinduet og vand dem forsigtigt, når de ser lidt tørre ud.
5 – Kom ud i mørket
Selvom vi går lysere tider i møde, bliver det stadig tidligt mørk her i februar. Derfor er vinterferien et godt tidspunkt at tage på mørkevandring i skoven og andre naturområder.
Kom ud og lyt efter nattens dyr og oplev, hvordan mørket kan skærpe vores sanser.
Når man kommer ud i naturen og væk fra byens lys, træder stjernehimlen også meget tydeligere frem.
Undersøgelsen fra Epinion er gennemført som webbaserede interview blandt 1.016 forældre til børn i alderen 2 til 12 år. Data er indsamlet i perioden 6. januar – 21. januar 2025 via online panel. Data er vægtet på køn og region.
I de kommende fem dage vil vi opleve en stabil vejrperiode, hvor østenvinden holder sit greb om Danmark. Et kraftigt højtryk, som ligger næsten stille lige nord for landet, betyder, at vi står overfor en fastlåst vejrsituation, hvor lufttrykket måles højt uden de store udsving.
Der er ikke meget nedbør at vente på, men der vil være enkelte perioder med sne, slud eller regn, selvom det meste af tiden vil være præget af skyer. I perioder vil vi dog også få solskin, selvom det ikke bliver alt for hyppigt.
Mod næste weekend forventes højtrykket at svækkes. Prognoserne peger på, at koldere luft fra nord og nordøst vil bevæge sig ind over Danmark, hvilket kan medføre en markant temperaturnedgang. Der er også mulighed for spredte snebyger i den kommende weekend.
I de kommende dage skal vi derfor forberede os på kølige forhold, som efterhånden kan blive koldere og mere vinterlige.
Formand for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, Pernelle Jensen (V), har haft en tæt og praktisk tilgang efter hun er blevet formand for udvalget i regionen.
Pernelle Jensen blev valgt til regionsrådet ved valget i 2021, og omkring midtvejs i valgperioden overtog hun formandsposten i udvalget, da Venstre konstituerede sig som følge, at Stephanie Lose trådte ind i regeringen.
Siden da han man kunnet følge Jensen kontinuerligt på sociale medier lægge billeder op af, at hun er ude og se sundhedsvæsnet væk fra Regionsrådets murer.
I stedet for blot at læse dagsordener og modtage rapporter, har hun aktivt opsøgt de steder, hvor sundhedspersonale arbejder hver dag. Hendes erfaringer fra blandt andet lægevagten og børneafdelingen har givet hende et værdifuldt perspektiv på de udfordringer, der findes i sundhedsvæsenet.
– Jeg har været mange steder rundt, blandt andet på lægevagten, både nat og dag. Jeg har også været i børneafdelingen og i København. Jeg har været på rigtig mange forskellige steder, og jeg synes, det giver noget helt andet at være ude i hverdagen og følge en læge eller en sygeplejerske. Man får et indblik i de udfordringer, de står overfor, og hvordan de arbejder, siger Pernelle Jensen.
Hun forklarer, at det at være fysisk til stede giver et langt bedre perspektiv end at sidde og læse om udfordringerne på en dagsorden. Ifølge Pernelle Jensen giver det hende en direkte forståelse af de situationer, som sundhedspersonalet arbejder i.
– Man får en føling med, hvordan de arbejder, og hvordan det er i en given situation, hvor man bedre kan sætte sig i deres sted. Og så kan man stille spørgsmål, når man oplever noget, som man kan blive nysgerrig på, og derved få en bedre forståelse, forklarer hun.
Denne tilgang har givet hende indsigt i de daglige realiteter på hospitaler og i klinikker, som hun mener er afgørende for en bedre politisk forståelse og beslutningstagning. Et konkret eksempel på, hvordan Pernelle Jensen har udvidet sin forståelse af sundhedsvæsenet, var hendes besøg i børneafdelingen. Her var hun sammen med en sygeplejerske, der arbejdede på et projekt om børn og unge, der er pårørende til syge forældre – et emne, som Pernelle Jensen har engageret sig i lokalt.
– Det var godt at få et indblik i, hvordan sygehuset ser på samarbejdet med kommunerne, siger hun og understreger, at disse besøg gør det muligt at stille spørgsmål og få viden på en langt mere nuanceret måde end ved blot at læse en rapport.
Pernelle Jensen er ikke den eneste politiker, der har taget initiativ til at forstå sundhedsvæsenet fra et praktisk perspektiv. Hun fortæller, at flere af hendes kollegaer i regionen også har været ude at besøge forskellige steder i sundhedsvæsenet.
– Jeg har også sagt, at hvis der er nogen, der mener, jeg kunne få noget ud af at se noget, så vil jeg meget gerne tage ud og besøge dem, siger hun og understreger, at det at få et personligt indblik er en vigtig del af hendes politiske arbejde.
Som formand for udvalget Det Nære Sundhedsvæsen har Pernelle Jensen et særligt fokus på sammenhængen mellem de forskellige sundhedstilbud, især i relation til ældre borgere.
– Jeg ser også på sammenhængen mellem de forskellige tilbud, for eksempel lægevagten og sygehuset. Hvordan oplever man overgangen? Og hvordan oplever de samarbejdet med kommunerne, især i forhold til ældre borgere? spørger hun og understreger, at det er vigtigt at forstå, hvordan de forskellige elementer i sundhedsvæsenet arbejder sammen – især når det kommer til ældre borgere, der ofte har komplekse behov.
Et af hendes vigtigste besøg var på den geriatrisk afdeling på Kolding Sygehus, hvor hun så nærmere på, hvordan ældre medicinske patienter modtages og behandles.
– Jeg har også været på en afdeling på Kolding Sygehus, hvor de modtager ældre medicinske patienter. Det gav mig rigtig meget, også i forhold til, hvordan jeg samarbejder med kommunerne, slutter Pernelle Jensen og peger på, hvordan erfaringerne fra afdelingerne styrker hendes evne til at skabe bedre samarbejde mellem regionen og kommunerne.
Hver tid har sin egen forståelse af ordet arbejde. For hundredetusinder af år siden handlede det om overlevelse, hvis man ikke ville dø af sult eller blive spist af rovdyr. Mennesket var på lige fod med andre livsformer på jorden nødt til at kæmpe for sin eksistens. Den store revolution kom med udviklingen af landbrug. Muligheden for at dyrke jorden og leve af den formede vores tilværelse i tusindvis af år. Det var en beskæftigelse for rigtig mange mennesker. I dag er udviklingen ved at være der, hvor vi måske slet ikke behøver bruge så stor en del af vores liv på arbejde. Robotter og AI er ankommet.
Den aktuelle beskæftigelsesreform, der planlægges af regeringen, ønsker at forholde sig til et system, jobcentrene, der har indskrevet sig i historien med foragt og had hos mange mennesker. Det bygger på en opfattelse af mennesket som uselvstændigt og dovent, men hvor afskrækkelse, straf og ydmygelse er den primære kur mod elendighederne. Mennesket er selvforskyldt i sin situation, og har desuden kun et ønske om at snyde for at nyde. Og så skal man bevise sin uskyld. Ikke omvendt. Enhver sagsbehandler kan blive lægefaglig vidende, hvis bare de rigtige skemaer er krydset af.
Socialdemokraterne ynder at sige “gør din pligt og kræv din ret”, men det rigtige motto for systemet er “gør din pligt uden nogen ret”. Klagesager er langsommelige og systemet holder mest med sig selv. For selvom lovene er fyldte med gode intentioner og formuleringer, så er praksis anderledes. Til tider virker det som om, at systemet primært skal afskrække andre, så de ikke siger deres job op. Folk skal frygte ledighed. Det holder alle på deres plads.
Mange af livets forhold er udenfor eget ansvar. Sygdom kan ingen bestemme over. Hvis en virksomhed må lukke. Hvis der er økonomisk krise. Hvis der sker ulykker. Alligevel lader det til, at systemet ofte ligger ansvaret helt over på det enkelte menneske, hvor der er eksempler på, at selv folk med få måneder tilbage at leve i, skal bruge den sidste tid på at tilfredsstille statens umættelige behov for kontrol og magt. I årtier har medierne kunnet formidle absurde sager, men intet har hjulpet på systemet. I bedste fald er der blevet lappet hist og pist. For et reelt forandret system ville kræve et helt nyt syn på arbejde og tilværelsen.
Det er paradoksalt, at vi har fået mere og mere teknologi, der fjerner behovet for mange former for arbejde, men alligevel fastholder folk i hvor mange timer de gør det ene eller andet. Uden tanke for at mere tid ville gøre folk mere raske og livsglade. Det lader ikke til at teknologien overhovedet løser den primære opgave; at gøre tingene lettere for mennesket. Tværtimod flytter man typisk blot folk fra den ene arbejdsfunktion til nogle nye. Som om at “arbejde” er det eneste rigtige, uanset helbred, evner, begavelse og muligheder. Vi skal måle alt på tid; ikke resultat.
Bedre bliver det ikke af, at staten har skabt en underklasse af billig arbejdskraft, det lever udenfor arbejdsmarkedet, men som en del af beskæftigelses systemets slavehær. Uden frihed og rettigheder og til lav løn på offentlige midler. De kan løse de opgaver, man ikke gider “have ordnede vilkår” for. Ingen fagforening vil røre dem med en ildtang. Jobprøvelse. Ja, det man sgu sige.
Folk har svært ved at få livet til at hænge sammen. Der er for lidt tid. Hellere sende vores børn ud til andre, end at have tid mens de er små. Det skal man jo. Hensynet til børnene forsvinder. Mange piskes ud på institutioner, hvor de bruger mere tid i deres børneliv med andre voksne end deres egen familie. Dem, der arbejder der, skal passe andre folks børn, ikke deres egne. Selvom børn er noget af det mest livsbekræftende. Skolerne skal også være fyldte hele dagen. Børn skal fra en tidlig alder tage stilling til deres kommende arbejdsliv. Hvor bizart det ellers lyder. Jo, det hele hænger sammen:
Det er menneskesynet, der er problemet.
Og det er et både dyrt og farligt menneskesyn. Det et forbundet med andre store samfundsproblemer. Danmark ligger placeret i toppen over lande, der bruger psykofarmaka. Vi æder medicin som ingen andre for at klare os. Ikke et ord om at det måske er samfundet, der giver folk mentale problemer. To års ventetid på at se en psykiater; det burde sige alt. Så det er ikke kun jobcentrene, der er problemet. Det handler også om, at der er en manglende erkendelse af, hvordan vi indretter samfundet, så der er plads til forskellige slags mennesker. Ofte ynder politikere at sige, at “vi mangler” folk indenfor det ene eller andet fag. Straks vil de tvinge hele årgange til at tage bestemte uddannelser. Men er det godt for mennesket? Næppe. Fremfor at have tid til at finde ud af, hvem man er, så vil man livet igennem tvinge mennesket ind i rutiner, der ikke tjener andre formål end at fordre maskinen med produktionsarbejdere.
Med udviklingen af kunstig intelligens, er vi i begyndelsen af en revolution, der vil overflødiggøre mange af de jobs, der findes i dag. Det burde være nu, at vi begynder at tænke arbejde på en ny måde. At det skal starte med mennesket. Hvem er du? Hvad vil du gerne? Hvordan kan du bidrage? Hvor meget? Fremfor at bruge jobcentrets logik om at borgerne er potentielle banditter. Beviset for, at det er tankegangen, er jo netop alle de rigide regler, regeringen ønsker at påtale. På samme vis som man har indført store telefonsystemer, hvor offentlige medarbejdere skal klare opgaverne for borgerne, uden nogensinde at møde dem, så skaber man en afgrund og en kløft mellem menneskene. De fleste mennesker vil gerne hjælpe andre. Men uden tid til at lave individuelle skøn, er det umuligt. Det kan kun føre til hårdhed og fejl. Det er jo derfor, at mange offentlige systemer starter med at sige “her taler vi pænt”, før man får et menneske i røret:
Fordi systemet er umenneskeligt.
Man kan godt nedlægge jobcentrene og skifte navnet ud med noget andet. Men ideologien følger med; det er set før. De samme mennesker med et nyt logo. Hvis vi skulle gøre noget andet og nyt, så skulle det handle om at skabe sammenhæng mellem børn, unge, helbred og arbejdsliv. At man tænker helheden ind, ikke mindst at der er en række af livskriser og personlige udfordringer, der ikke skal behandles med trusler, straf og nedværdigelse. Men med hjælp. Sandheden er, at man bruger overlevelse som et våben mod mennesker i nød. Også selvom det måske endda er samfundet selv, der har skabt det oprindelige problem:
Lange ventetider på udredning eller lægehjælp. Diffuse skoleforløb med overbebyrdede lærere. Presset på uddannelserne ved, at man tvinger folk til at tage uddannelser af økonomiske årsager, fremfor evner og lyst. Manglende hjælp i kriser, hvor der blot sendes trusler til borgerne i weekenderne, fremfor at mennesker sætter sig ind i virkeligheden derude. Ja, meget kunne nævnes. Men det er et konstant skub i en dårlig retning for mange borgere, der ender med at skabe social nød, skilsmisser, anbringelser, psykisk sygdom og alverdens former for elendighed. Og her er der næppe et system, der har gjort sig mere uheldigt bemærket end jobcentrene:
De har været arnestedet for store politiske eksperimenter. Logikken har været ond. Og selv de mange ansatte, det måtte have kæmpet for at hjælpe folk rigtigt, har været bundet på arme og ben. Så hvis man skal skabe noget nyt, så bør politikerne overveje, om det ikke skal starte med et nyt menneskesyn, og det skal helt ned til skolealderen og de første 1000 dage af et menneskes liv. Længere er den ikke. Det er endda billigere i længden; at starte investeringen i mennesket allerede der.
Flere oplever i øjeblikket problemer med at foretage opkald fra deres mobiltelefoner. Rigspolitiet har fredag advaret om, at nogle brugere kan have svært ved at ringe op, herunder til alarmnummeret 112.
I et opslag på det sociale medie X oplyser Rigspolitiet, at der er en løsning, hvis man oplever problemer med at komme igennem til alarmcentralen.
– Hvis du har akut behov for at kontakte 112 og ikke kan ringe op, kan du sandsynligvis løse problemet ved at sætte din telefon i flytilstand og derefter ringe 112 igen, lyder opfordringen fra Rigspolitiet.
Samtidig understreger politiet, at 112 kun må bruges i akutte situationer, hvor der er brug for hjælp fra politi, brandvæsen eller ambulance.
Der er endnu ingen oplysninger om årsagen til problemet eller hvor udbredt det er. Teleoperatører eller myndigheder har endnu ikke meldt ud, hvad der ligger bag de tekniske vanskeligheder.
Rigspolitiet anbefaler, at borgere, der oplever problemer, forsøger løsningen med flytilstand og holder sig opdateret via myndighedernes officielle kanaler.
Nogen oplever i øjeblikket udfordringer med at foretage opkald fra deres mobiltelefon.
Hvis du har akut behov for at kontakte 112 og ikke kan ringe op, kan du sandsynligvis løse problemet ved at sætte din telefon i flytilstand og derefter ringe 112 igen.
Aalborg Håndbold har sat et punktum i trænerspørgsmålet. Simon Dahl, der overtog cheftrænerrollen i november efter Maik Machullas exit, får nu en fast kontrakt frem til 30. juni 2027. Samtidig henter klubben Henrik Kronborg ind som ny assistenttræner fra næste sæson.
Den 33-årige Simon Dahl kom til Aalborg Håndbold i sommeren 2023 fra Nordsjælland Håndbold og startede som assistenttræner under Stefan Madsen. Men efter Machullas afgang blev Dahl kastet ind i rollen som cheftræner – og han greb chancen.
12 sejre i 12 kampe
Dahl har ikke bare overlevet sin prøveperiode – han har bestået med topkarakter. Med 12 sejre på stribe frem mod vinterpausen var der ikke meget at rafle om for Aalborg-ledelsen.
“Da Simon overtog roret, var vi inde i en lidt urolig periode, men med 12 sejre ud af 12 mulige frem mod vinterpausen fik han for alvor stabiliseret tingene og vist, hvad han kan som cheftræner,” siger direktør Jan Larsen.
Han understreger, at beslutningen om at gøre aftalen permanent ikke krævede lange overvejelser.
“Derfor skulle der ikke mange overvejelser til fra vores side, inden vi kunne tilbyde ham jobbet på permanent basis, hvilket vi ser utrolig meget frem til. Som træner er han dygtig både på det håndboldfaglige og i mandskabsbehandlingen, og samtidig passer han rigtig godt ind i den kultur, vi gennem en årrække har fået opbygget i Aalborg Håndbold. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at vi med Simon ved roret har fundet den rette mand til jobbet,” siger Larsen.
Drømmen blev til virkelighed
For Simon Dahl er cheftrænerjobbet i Aalborg en drøm, der nu er blevet til virkelighed.
“Først og fremmest er jeg stolt, men også ydmyg over at få muligheden som cheftræner for Aalborg Håndbold på fast basis. Selvom jeg har haft kasketten på i de seneste måneder, så har det ikke været en selvfølge for mig, at det skulle ende sådan her,” siger han.
Han lægger ikke skjul på, at ambitionerne er store.
“Jeg har altid haft drømmen om at blive cheftræner i en større klub, men at det nu er lykkedes i Danmarks største og mest professionelle klub, er noget, jeg er utrolig glad for. Min familie og jeg befinder os rigtig godt i byen, og jeg synes, vi har en fantastisk trup, hvor jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet, vi har igangsat, så vi forhåbentlig kan få sat endnu flere pokaler i skabet, når sæsonen er omme,” siger Dahl.
Den danske detailkæde NORMAL åbner en ny butik i Nyborg Retail Park den 28. februar. Butikken vil tilbyde et udvalg af kendte mærkevarer til faste priser, og sortimentet suppleres løbende med nye produkter.
NORMALs koncept er at tilbyde et bredt sortiment af velkendte produkter inden for personlig pleje, makeup, husholdningsartikler og konfekture – altid til faste lave priser. Derudover arbejder kæden med løbende udskiftning af varerne, så kunderne hver uge kan finde nye produkter på hylderne.
– Vi sælger mærkevarer inden for make-up, husholdningsartikler, personlig pleje og en lang række basisvarer, som mange mennesker allerede kender og bruger på badeværelset, i køkkenet og til rengøring. Mærkerne omfatter fx W7, Dove, Colgate, Milka og Neophos, og vi sælger varerne til faste lave priser, der ofte vil være lavere end den generelle markedspris, forklarer Lars Bjerring, Country Manager for NORMAL.
Butikkernes opbygning er designet til at skabe en skattejagt-stemning, hvor kunderne kan opdage både kendte og ukendte brands.
– Vores kunder er skattejægere frem for tilbudsjægere, fordi de ved, at de kan få de kendte mærkevarer til faste lave priser hos os. Derfor kan de bruge tiden på at gå på skattejagt i vores butikker, for vi får rent faktisk ca. 100 nye varer hjem hver uge, også fra spændende, og måske for dem, ukendte brands, som de kun finder i NORMAL, siger Lars Bjerring.
Fejrer åbningen med konkurrencer og giveaways
Som ved alle NORMAL-butiksåbninger markeres åbningen i Nyborg Retail Park med en stor fest, hvor kunderne kan se frem til konkurrencer, giveaways og en særlig stemning i butikken.
– Åbningsdagen er altid noget helt specielt, og en dag vi ser vanvittigt meget frem til. Hver eneste gang. Det er jo her, vi møder vores nye butiks kunder for første gang, og vi glæder os til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse. Ikke bare på åbningsdagen, men hver gang de besøger os, siger Lars Bjerring.
NORMAL åbnede sin første butik i Danmark i 2013 og har siden vokset sig til en kæde med over 845 butikker i otte lande, herunder Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Finland, Portugal og Spanien. Kæden har i dag mere end 150 butikker i Danmark og forventer at fortsætte væksten med flere åbninger i de kommende år.
Regeringen sætter nu handling bag ambitionerne om at styrke danske iværksætteres adgang til kapital. Med tre nye initiativer under Iværksætteraftalen fra 2024 bliver Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) styrket markant. Formålet er at sikre, at innovative virksomheder får den nødvendige finansiering til at vokse – og til at blive i Danmark.
Et af de centrale initiativer er en permanentgørelse af EIFO’s vækstlåneordning, der nu får en samlet kapacitet på 7,5 mia. kr. Heraf reserveres 1 mia. kr. til virksomheder i landdistrikterne, hvor adgangen til kapital ofte er en særlig udfordring.
Samtidig bliver EIFO’s matchfinansieringsordning permanent, og ordningen er blevet styrket efter et eftersyn. Matchfinansiering er en model, hvor fonden investerer på lige fod med private investorer, hvilket kan give iværksættere lettere adgang til kapital uden at skulle afgive for meget ejerskab af deres virksomheder.
Derudover styrkes adgangen til grøn venturekapital. EIFO får et kapitalindskud på 1 mia. kr. i 2025, som vokser til 2 mia. kr. fra 2026 og frem. Målet er at understøtte iværksættere med vækstpotentiale, der arbejder med grønne løsninger, og dermed sikre, at Danmark forbliver konkurrencedygtig på den grønne omstilling.
Regeringen frygter tab af vækstvirksomheder
Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at adgangen til kapital er afgørende for iværksætteres muligheder for at vokse – og for at blive i Danmark.
– Vores iværksættere skal have bedre muligheder for at skaffe kapital. Derfor styrker vi adgangen til finansiering for iværksættere og innovative virksomheder, så de kan vokse, udfolde deres potentiale og skabe gode arbejdspladser i Danmark. Uden adgang til tilstrækkelig kapital risikerer vi, at flere virksomheder ender med at rykke ud af Danmark for at fortsætte deres vækstrejse. Eller at små virksomheder med stort potentiale går i stå med deres planer om udvidelser. Det har vi simpelthen ikke råd til, siger han.
– Bødskov slår fast, at de tre initiativer er en investering i vækst og velstand. “De her initiativer er med til at sikre vækst og velstand. Det er godt for Danmark, siger han.
Økonomisk løft – men er det nok?
Med en samlet pulje på 7,5 mia. kr. til vækstlån og 2 mia. kr. i grøn venturekapital er det et massivt økonomisk løft, regeringen nu gennemfører. Men spørgsmålet er, om det er nok til at løse de udfordringer, danske iværksættere står overfor.
Mange små virksomheder har tidligere peget på, at det ikke kun er adgang til kapital, men også rammevilkår og skatteregler, der påvirker deres vækstmuligheder. Ifølge flere analyser fra erhvervsorganisationer ligger Danmark i den tunge ende, når det gælder investeringsvilkår for nye virksomheder sammenlignet med andre europæiske lande.
Derfor vil det også blive et spørgsmål om, hvorvidt de nye initiativer reelt kan gøre en forskel i at fastholde og udvikle iværksættervirksomheder i Danmark – eller om kapitalen alligevel søger mod lande med bedre skattemæssige incitamenter og færre bureaukratiske byrder.
For nu ruller milliarderne, men effekten vil først for alvor kunne måles, når iværksætterne begynder at trække på ordningerne og omsætte dem til vækst.
Et højtryk, der onsdag aften ligger over De Britiske Øer og Frankrig, bevæger sig mod nordøst og får betydning for vejret i Danmark de kommende dage. Torsdagen ser ud til at byde på tørt og solrigt vejr i store dele af landet, mens fredagen bliver markant mere vinterlig med skyer, blæst og nedbør.
Som højtrykket trækker mod nordøst, drejer vinden i nordøstlig og østlig retning. Det betyder en torsdag med tørvejr og en del sol til de fleste egne, dog med mere skyet vejr i den sydøstlige del af landet. På Bornholm ventes der kun korte perioder med sol. Vinden kan stedvis nå op på frisk styrke, og temperaturen vil ligge mellem 3 og 7 grader.
Det fine torsdagsvejr bliver dog kortvarigt. I løbet af natten til fredag sender højtrykket, der på det tidspunkt har bevæget sig over det vestligste Rusland, skyer ind over den sydlige og østlige del af Danmark. Ud på natten vil regn- og sludbyger nå Bornholm, og i løbet af fredagen vil skyer og nedbør brede sig til hele landet. Samtidig frisker vinden op fra øst, og med dagtemperaturer på mellem 1 og 4 grader vil vejret føles koldt.
Fredag aften og natten til lørdag fortsætter det vinterlige vejr. Skyer og byger bliver liggende over Danmark, og nedbøren vil efterhånden falde som slud eller sne. Temperaturen vil falde til mellem 1 grads frost og 2 graders varme, og vinden kan nå op på frisk til hård styrke fra østlige retninger. Det betyder, at man bør forberede sig på kolde forhold, hvis man skal udendørs.
I takt med at temperaturen falder, vil der også opstå risiko for glatte veje, særligt i Kolding, Vejle og store dele af Fyn.
Vejdirektoratet forventer, at trafikken i vinterferien i uge 7 og 8 vil forløbe uden væsentlige problemer. Dog kan fredag den 7. februar blive en undtagelse, da udrejsetrafikken falder sammen med myldretiden i de større byer.
– Fredag den 7. februar kan blandingen af udrejsetrafik og myldretid give ekstra mange biler på vejene, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Fra klokken 14.00 til 18.00 kan der opstå tæt trafik ud af de større byer, og bilister rådes til at køre uden for dette tidsrum for at undgå kødannelser.
Ferietrafik spredt over flere dage
Vinterferien betyder, at mange danskere rejser mod sneklædte destinationer i nord og syd, mens andre søger varmen under sydens sol eller tager på ferie i Danmark. Ifølge Vejdirektoratet betyder de forskellige rejsemål og ferieformer, at trafikken fordeler sig over flere dage og i flere retninger, hvilket er med til at mindske risikoen for store trafikale udfordringer.
Fredag den 7. februar kan blandingen af udrejsetrafik og myldretid give ekstra mange biler på vejene. Grafik: Vejdirektoratet
Hold øje med trafikken og vejret
Selvom Vejdirektoratet ikke forventer større problemer, kan uheld eller dårligt vejr skabe forsinkelser. Derfor anbefaler de bilister at tjekke trafikinfo.dk inden afrejse for at få opdateret information om eventuelle hændelser, der kan påvirke rejsen.
Gode råd til bilister
For at gøre rejsen så gnidningsfri som muligt, giver Vejdirektoratet følgende anbefalinger:
• Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, hvis muligt.
• Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk.
• Vær opmærksom på vejrudsigten og kør efter forholdene.
• Pas på farten, og hold god afstand til de forankørende.
• Medbring tæpper, vand og en skovl i tilfælde af dårlige vejrforhold.
• Lyt til P4 Trafik undervejs for live-opdateringer.
Planlæg din tur og undgå kø
Bilister, der skal afsted på vinterferie, anbefales at planlægge deres afgangstidspunkt nøje for at undgå de værste trafikpropper – særligt fredag den 7. februar. Resten af vinterferien forventes at forløbe uden større forstyrrelser på de danske veje.
USA har taget et markant skridt i kampen mod ureguleret e-handel fra Kina og Hongkong. Op mod tre millioner pakker dagligt bliver nu afvist, efter at en stor del af de tidligere toldfrie forsendelser er blevet pålagt afgifter. Tiltaget sker på baggrund af et dekret underskrevet af tidligere præsident Donald Trump. I Fredericia håber, Daniel Diness Andersen fra Temashop, at politikerne snart skrider til handling.
I EU halter man bagefter, og virksomheder oplever fortsat massiv konkurrence fra billige kinesiske webshops, der omgår moms og told. CEO i Temashop, Daniel Diness Andersen, er frustreret over, at Danmark og EU endnu ikke har taget affære:
– Det er nok det mest effektive, jeg har set til dato i USA. De har fjernet smuthullet, hvor pakker kunne gå gratis ind, og indtil EU er klar til at gøre det samme, så må man jo afvise dem. Det er en reel handling i stedet for snak.
Billig import presser danske virksomheder
Ifølge Daniel Diness Andersen har problemet ramt danske virksomheder hårdt, og han ser tydelige konsekvenser i sin egen branche:
– Vi har måttet skære 20 procent af vores medarbejdere. Det sker over hele linjen, fordi vi står i en unfair konkurrencesituation. Vi betaler moms, afgifter og sikrer, at vores produkter overholder lovgivningen. Imens kan Temu og Shein sende varer direkte til forbrugerne uden de samme krav.
Han mener, at løsningen er klar:
– Man kan ikke bare sidde og vente til 2027 eller 2028, hvor den nye toldreform skulle træde i kraft. Det er alt for sent. Hvis vi vil bevare arbejdspladser og sikre statens indtægter, så skal vi gøre noget nu – præcis som USA har gjort.
Et stort problem med den uregulerede import er, at toldmyndighederne reelt ikke kan kontrollere de mange millioner pakker, der ankommer til Europa. Daniel Diness Andersen henviser til en tysk dokumentar, der afslørede, hvordan varer systematisk opdeles i flere pakker for at snyde bagatelgrænsen på 150 euro:
– Toldmyndighederne åbner kun en brøkdel af pakkerne, men når de gør, finder de gang på gang kopivarer, ulovlige produkter og fiktivt lave værdier. Det er jo helt åbenlyst, at de her virksomheder forsøger at snyde sig udenom reglerne. Men alligevel får de lov at fortsætte.
EU tøver – branchen kræver handling
For Daniel Diness Andersen og mange andre i branchen er problemet ikke kun tabte arbejdspladser og skæv konkurrence – det handler også om, at staten mister enorme beløb i moms og afgifter, som kunne have været brugt på velfærd og forsvar:
– Når vi snakker om, at vi mangler penge til forsvar og velfærd, så er det jo helt åndssvagt, at vi samtidig lader milliarder af kroner forsvinde ud af kassen. I stedet for at lægge mere skat på danskerne kunne man jo bare sørge for, at de her virksomheder betaler det, de skal.
Han efterlyser en langt mere offensiv strategi fra EU’s side:
– Man kunne gøre som med elbilerne og lægge en midlertidig told på. Hvis vi gjorde det på pakkerne fra Østen, så ville vi sikre, at alt blev fortoldet korrekt. Det ville lukke hullet i systemet og samtidig sikre, at vi ikke taber endnu flere arbejdspladser.
Fortsætter EU med at vente?
USA har allerede handlet, og for danske virksomheder er spørgsmålet nu, hvor længe EU vil tøve.
– Vi har ventet i årevis, og nu mister vi virksomheder og arbejdspladser på grund af den her unfair konkurrence. Jeg håber virkelig, at politikerne forstår alvoren, inden det er for sent, slutter Daniel Diness Andersen.
Mere end 90 procent af alle tændte fjernsyn var søndag aften stillet ind på håndbold, da Danmark vandt VM-guld med finalesejr over Kroatien.
Der blev skrevet håndboldhistorie, da Danmark som første nation nogensinde på tværs af kønnene kunne juble over at have vundet VM-guld fire gange i træk.
Den bedrift skabte også håndboldfeber blandt danskerne, og imponerende 2.115.540 seere fulgte i gennemsnit finalen mod Kroatien, der blev sendt både på DR og TV 2. Det viser tal fra Above Sports.
Det tal er endnu højere end for VM-finalen i 2023, som begge kanaler også samsendte. Dengang fulgte 2.107.000 med.
Hele 91,7 procent af alle tændte fjernsyn i tidsrummet for kampen var stillet ind på håndbold. Den såkaldte share.
– Det er bare helt vilde tal, som viser præcis, hvad store sportsoplevelser kan. De samler os på tværs af alder, baggrund og politisk observans. Giver os noget, vi sammen kan være stolte om og følge begejstret med i.
– Det fællesskab tror jeg er enormt vigtigt i en tid, hvor vi ellers lever vores liv mere og mere individuelt. Og den imponerende modtagelse på Rådhuspladsen vidner jo også om den enorme opbakning, som håndbolden oplever. Det gør os så glade og stolte, siger Heino Knudsen, adm. direktør i DanskHåndbold.
Semifinalen mod Portugal i fredags samlede 1,7 millioner seere på DR. Til sammenligning havde det mest sete program på dansk tv i 2023 1.495.000 seere. Det var i øvrigt også med Håndboldherrerne på programmet.
I sidste uge var 15 af de 17 mest sete programmer på dansk tv håndbold. Enten kampe eller op- og nedtakter. Kun X Factor og Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed klemte sig ind på listen som henholdsvis nummer 9 og 12, viser en opgørelse fra analyseinstituttet Nielsen.
I alt havde Danmarks ni kampe under VM et gennemsnit på 1.366.000 seere.
Novo Nordisk har præsenteret sit årsregnskab for 2024, hvor selskabet fortsætter sin imponerende vækst. Omsætningen steg med 25% i danske kroner til 290,4 mia. kr., mens væksten i faste valutakurser (CER) var 26%. Driftsresultatet fulgte samme mønster og steg med 25% til 128,3 mia. kr.
Salget i Nordamerika steg med 30%, mens International Operations oplevede en vækst på 17% i danske kroner (19% CER). Den primære drivkraft bag væksten var selskabets behandlinger inden for diabetes og fedme, hvor omsætningen steg 26% til 271,8 mia. kr.
• GLP-1 diabetesbehandlinger voksede med 21% (22% CER)
• Fedmebehandlinger steg markant med 56% til 65,1 mia. kr. (57% CER)
• Sjældne sygdomme oplevede en vækst på 9%
Fremskridt inden for forskning
Novo Nordisk har også opnået vigtige resultater i sin forskning og udvikling. Blandt andet viste CagriSema en overlegen vægttabs-effekt på 22,7% i REDEFINE 1-studiet, mens Semaglutid 7,2 mg resulterede i et vægttab på 20,7% i STEP UP-forsøget. Derudover blev en fase 1b/2a-studie med amycretin gennemført med succes.
Opkøb af Catalent-selskaber afsluttet
I december 2024 afsluttede Novo Nordisk sin overtagelse af tre produktionsanlæg fra Catalent, en del af en større aftale, hvor Novo Holdings købte Catalent. Opkøbet skal understøtte virksomhedens fremtidige produktionskapacitet.
Udsigter for 2025
For det kommende år forventer Novo Nordisk:
• Omsætningsvækst på 16-24% (CER)
• Driftsresultatvækst på 19-27% (CER)
• Vækst i danske kroner forventes at være 3-5 procentpoint højere
Bestyrelsen vil på generalforsamlingen den 27. marts 2025 foreslå et slutudbytte på 7,90 kr. pr. aktie, hvilket bringer det samlede udbytte for 2024 op på 11,40 kr. pr. aktie – en stigning på 21%.
Lars Fruergaard Jørgensen: “Vi er meget tilfredse”
Novo Nordisks CEO Lars Fruergaard Jørgensen fremhæver virksomhedens stærke udvikling:
– Vi er meget tilfredse med 2024, hvor vores vækst på 26% betyder, at mere end 45 millioner mennesker nu drager fordel af vores behandlinger. Vi har samtidig afsluttet opkøbet af tre Catalent-fabrikker og gjort væsentlige fremskridt i vores forskningspipeline, særligt inden for fedmeområdet. I 2025 vil vi fortsat have fokus på kommerciel eksekvering, udvikling af vores tidlige og sene forskningsprojekter samt udvidelse af vores produktionskapacitet.
Novo Nordisk afholder en earnings call den 5. februar kl. 13.00 CET, hvor investorer kan lytte med via selskabets hjemmeside under ‘Investors’.
Om Novo Nordisk
Novo Nordisk blev grundlagt i 1923 og har hovedkontor i Danmark. Selskabet arbejder for at bekæmpe alvorlige kroniske sygdomme og har cirka 76.300 ansatte i 80 lande. Novo Nordisk’s B-aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Novo-B), og selskabets ADR’er handles på New York Stock Exchange (NVO).
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har fremsendt en række spørgsmål til de danske værfter, som udfører arbejde for FMI, for at afklare, om værfterne servicerer den russiske skyggeflåde. Det fynske værft Fayard bakker op om FMI’s undersøgelse og har nu indsendt sit svar.
FAYARD er et af de værfter, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har aktuelle kontrakter med, og derfor har FAYARD nu indsendt sine svar til FMI’s undersøgelse, der skal afdække konkrete sikkerhedsmæssige risici i forbindelse med den russiske skyggeflåde.
FAYARD servicerer ikke skibe, der er er del af en russisk skyggeflåde, og i svarene understreger FAYARD, at værftet foretager løbende kontrol af alle skibe, der anmoder om at blive serviceret på værftet.
– Vi bakker fuldt op om undersøgelsen fra FMI, da det er vigtigt at sikre, at ingen værfter deltager i aktiviteter med den russiske skyggeflåde, siger Kristian Andersen, COO hos FAYARD.
– Hos FAYARD afviser vi skibe fra den russiske skyggeflåde. Vi foretager løbende risikovurderinger og afviser forespørgsler, hvor vi vurderer, at der er risiko for, at skibene bryder eller omgår sanktioner, fortsætter han.
FAYARD servicerer blandt andet LNG-tankskibe, som sejler med LNG fra Yamal LNG-anlægget i Sabetta, Rusland, gennem faste ruter til europæiske terminaler i Spanien, Belgien og Frankrig, inden de serviceres på værftet i Munkebo, Odense Havn, før det returnerer til ruten.
Disse LNG-tankskibe er ikke en del af en russisk skyggeflåde, og LNG fra Yamal-anlægget er ikke sanktioneret i de seneste 15 sanktionspakker, hvoraf den seneste er vedtaget i december 2024, da EU har vurderet, at russisk gas fortsat spiller en central rolle for at opretholde den europæiske energiforsyning og sikre stabile energipriser.
– Fayard bakker naturligvis op om EU’s prioriteter, og støtter EU’s plan for udfasningen af russisk gas, understreger Kristian Andersen.
Verden er forandret, og derfor er det nødvendigt at investere mere i forsvar og sikkerhed. For at finansiere det skal Danmark øge reformtempoet, effektivisere det offentlige med 1 % om året, styrke erhvervslivet og få flere i arbejde, lyder det nu fra Dansk Industri.
Verden er et helt andet sted end for bare få år siden. Det betyder, vi er tættere på at skulle bruge fem procent end to procent af bnp på forsvar, siger statsminister Mette Frederiksen, og derfor mener Dansk Industri (DI), at det er på høje tid at se på, hvordan økonomien skal hænge sammen.
– Verden, som vi kender den, er forandret. Der er krig i Europa, og verden er mere turbulent end længe. Politisk uro og geopolitiske spændinger sætter dagsordenen, og derfor kan vi heller ikke i Danmark tage vores sikkerhed for givet, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
– Vi har været vant til, at andre tog et stort ansvar for vores sikkerhed, men nu er det helt nødvendigt, at vi gør mere selv. Derfor er der grund til at styrke forsvaret, og det bakker vi helt op om i erhvervslivet. Men det kommer også med en regning. En stor regning, siger DI-direktøren.
– Det er sandhedens time for de ansvarlige politikere. Vi har en stærk økonomi og et godt velfærdssamfund, men vi kan ikke længere forvente, at vi kan få alting og have råd til det hele. Det koster noget at være tryg, og det kræver meget skarpe prioriteringer.
– Derfor er det nødvendigt at fortsætte reformkursen. Det er det, der sikrer vores samfund og vores fremtid, og nu er kravet til ambitioner og hastighed af reformerne blot blevet endnu højere.
Nej til en krigsskat For løsningen er ikke en krigsskat, understreger Lars Sandahl Sørensen.
– Vi siger nej til en krigsskat. Det vil give mindre aktivitet i vores samfund, mindre udvikling, mindre vækst og færre arbejdspladser, og det bliver meget hurtigt en negativ spiral.
Med de nuværende meldinger fra statsministeren vil forsvarsudgifterne stige til mindst 3,5 procent af BNP. Den ekstra 1,5 procent vil koste 45 mia. kr. ekstra.
– For at dække den regning vil det offentlige skulle effektivisere med op mod en procent om året de næste 10 år. I det private effektiviserer vi typisk med tre-fem procent om året og endda mere i krisetider, så en procent i det offentlige bør være muligt, siger Lars Sandahl Sørensen.
Et effektiviseringskrav på en procent om året i 10 år vil ifølge DI’s beregninger kunne tilvejebringe mere end 65 mia. kr. i 2035.
Vi skal være konkurrencedygtige DI’s topchef peger på, at særligt den offentlige administration og bureaukratiet er vokset markant de senere år.
– Lige meget om du er børnehaveleder eller hospitalsleder er det blevet meget kompliceret og meget regeltungt, så det er blevet en hel jungle. Vi er nødt til at indrette os enklere og smartere og bruge de digitale muligheder langt mere, så den offentlige sektor kan blive mere effektiv.
Lars Sandahl Sørensen siger, at der også fortsat skal være økonomi til den grønne omstilling, øget digitalisering og klimasikring.
– Derfor er vi også nødt til at investere i at have konkurrencedygtige virksomheder og flere i arbejde, så vi på den måde kan være med til at betale den voksende regning, forklarer han.
– Vi skal sikre, at danske virksomheder fortsat er konkurrencedygtige. Ellers går det for alvor ud over finansieringen af velfærden, og alt det vi ønsker os og forventer af vores samfund.
Fredericia-virksomheden Byens Rens ApS har oplevet en markant vækst og er nu Danmarks største renseri. Med en omsætningsstigning på mere end 40% og en bundlinjeforbedring på 56% har virksomheden for alvor slået sit comeback fast.
For få år siden var situationen en anden. Ejer Ricky Kenbjerg oplevede en konkurs, men har formået at genrejse virksomheden, der i dag drives med en sund økonomi og stærk markedsposition.
Byens Rens har de seneste måneder øget antallet af ansatte og har nu 68 medarbejdere – en stigning fra 60 i august. Virksomhedens vækst er drevet af en stærk tilstedeværelse på Sjælland samt en volumen, der gør det muligt at udnytte den topmoderne produktion.
– Vi har vundet 800 firmakunder i træk og har aldrig tabt til en konkurrent endnu, så vores koncept om ‘Jysk kvalitet på den Københavner-nemme måde’ må virke, lyder det Ricky Kenbjerg.
Trods de stærke resultater er der fortsat potentiale for forbedringer. Byens Rens bruger i dag 7 millioner kroner på distribution, men her vurderes der at være mulighed for optimering, hvilket kan styrke bundlinjen yderligere.
Flere tendenser i markedet understøtter virksomhedens vækst:
• Cirkulær økonomi er i fokus, særligt blandt yngre forbrugere, der efterspørger bæredygtige løsninger.
• Convenience-kulturen gør rensning til et oplagt alternativ til at købe nyt.
• Økonomisk bevidste forbrugere, især i Jylland, vælger i stigende grad at rense deres tøj fremfor at investere i nyt.
Strategi: “Mere for Flere”
Fremadrettet vil Byens Rens fortsætte sin aggressive vækststrategi. “Mere for Flere” er virksomhedens mantra, der handler om at komme endnu tættere på kunderne og fortsætte den stærke kundeekspansion.
Byens Rens ApS har hjemme på Jupitervej 7 i Fredericia og tegnes af direktør Ricky Kenbjerg, der også ejer 100 procent af virksomheden.
Regnskabsresultater for Byens Rens ApS
Byens Rens ApS har i 2024 oplevet en markant forbedring af sin økonomiske situation. Virksomheden præsenterer en bruttofortjeneste på 10,89 mio. kr., hvilket er en stigning fra 8,59 mio. kr. i 2023.
Driftsresultatet lander på 1,18 mio. kr., hvilket er en forbedring fra 812.858 kr. året før. Resultatet før skat er steget til 1,09 mio. kr., mens årets resultat efter skat ender på 855.448 kr. – en vækst fra 548.744 kr. i 2023.
Virksomhedens egenkapital er styrket væsentligt og udgør 1,44 mio. kr. ved årets udgang mod 588.744 kr. året før. Samtidig har Byens Rens valgt at udbetale et ordinært udbytte på 175.000 kr., hvilket ikke var tilfældet i 2023.
På omkostningssiden har Byens Rens distributionsomkostninger på 6,61 mio. kr., hvilket afspejler det høje aktivitetsniveau. Administrationsomkostningerne er steget til 3,04 mio. kr., hvilket kan tilskrives væksten i forretningen.
Virksomhedens kortfristede gældsforpligtelser er reduceret fra 2,85 mio. kr. i 2023 til 2,55 mio. kr. i 2024.
Samlet set viser regnskabet en stærk økonomisk udvikling for Byens Rens ApS, der nu står med en sund bundlinje og et styrket kapitalgrundlag til at understøtte fremtidig vækst.
Hans Majestæt Kong Frederik har i dag sendt en personlig kondolence til Sveriges konge, Carl XVI Gustaf, efter det tragiske skuddrama på en skole i Örebro. I brevet udtrykker Kong Frederik sin dybe forfærdelse og berørthed over hændelsen og sender sine varmeste tanker og dybeste medfølelse til den svenske konge og hele det svenske folk.
I respekt for ofrene er det i samråd med Kongehuset besluttet, at der ikke flages officielt i anledning af Hendes Majestæt Dronning Marys fødselsdag onsdag den 5. februar 2025. Ligeledes vil flagningen være aflyst torsdag den 6. februar, hvor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie fylder år.
Beslutningen er truffet for at vise sympati med de berørte og understrege det stærke bånd mellem Danmark og Sverige i en svær stund.
EU-lovgivning stiller fra 2030 krav om, at større skibe i fast rutefart til større havne skal kunne tilslutte sig landstrøm. Fredericia Havn er blandt de danske havne, der arbejder på at leve op til reglerne, men den grønne omstilling bliver kun delvis.
Når skibe lægger til kaj, fortsætter motorerne ofte med at brænde fossile brændstoffer for at opretholde strømforsyningen om bord. Det medfører både CO2-udledning og luftforurening, som kan være til gene for både havnearbejdere og beboere i nærområdet. Men med en ny EU-lovgivning skal større havne som Fredericia fra 2030 tilbyde landstrøm til visse typer skibe, så de kan slukke motorerne og i stedet få deres strømbehov dækket fra elnettet.
Fredericia Havn er en af landets vigtigste logistikknudepunkter og har derfor længe været en del af de nationale diskussioner om havneinfrastruktur og grøn omstilling. På et udvalgsmøde præsenterede ADP A/S, der driver havnen, en status på arbejdet med at etablere landstrømanlæg.
– ADP følger EU-afgørelsen, der siger, at man fra 1. januar 2030 skal tilbyde landstrøm til containerskibe, Ro/Ro-skibe og passagerskibe, hvis de har over 100 årlige anløb for containerskibe, 40 for Ro/Ro-skibe og 25 for passagerskibe. Vi er over begge på containerskibe og Ro/Ro-skibe, men vi er ikke over på passagerskibe. Og det kan man sige er lidt ærgerligt, fordi man kan ikke etablere landstrøm til krydstogtskibe, hvis der kun kommer 25-30-50 skibe, og vi ligger lavere, så vi får ikke landstrøm til passagerskibe, men det gør vi til containerskibe og Ro/Ro-skibe, forklarer Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget og medlem af ADP A/S’ bestyrelse.
Store investeringer kræves til etablering af landstrøm
At etablere landstrøm kræver store investeringer i infrastruktur. Det indebærer installation af højspændingskabler, specialudstyr til omformning af strømmen og tilslutningsmuligheder direkte ved kajen. I Fredericia forventes anlægget til containerskibe alene at koste 55 millioner kroner.
Anlæggene vil efter planen stå klar allerede i 2025, men frem til 2030 vil det være frivilligt for rederierne at bruge dem.
– Vi kan ikke kræve, at rederierne bruger det, før lovkravet træder i kraft. Indtil da er det frivilligt. Vi ved, at DFDS-skibet ikke er ombygget til landstrøm endnu, i hvert fald ikke umiddelbart, så der er en omstillingsperiode frem mod 20230. Det samme gælder for containerskibene, hvor vi forventer at være klar i god tid inden fristen. Men vi ved også, at vi ikke kan kræve, at containerskibene tager landstrømmen før 2030, siger formanden.
Landstrøm vil kun dække en del af skibstrafikken
Selvom landstrøm er en del af den grønne omstilling, vil det kun dække en begrænset del af den samlede skibstrafik.
– Der er en plan for det, men vi må også erkende, at det ikke ændrer alt på havnen. For når det kun er containerskibe og Ro/Ro-skibe, der får landstrøm, betyder det samtidig, at bulkskibe, der håndterer olie, skrot, korn, soja og træpiller, ikke er omfattet af EU-lovgivningen, og vi kan derfor ikke kræve, at de får landstrøm – heller ikke fra 2030. De udgør faktisk omkring 75 procent af vores kajtid, mens de store energiforbrugere, containerskibe og Ro/Ro-skibe, kun dækker 25 procent, påpeger Tommy Rachlitz.
Det betyder, at mens landstrøm vil reducere en del af havnens samlede CO2-udledning, vil en stor andel af skibene fortsat være afhængige af fossile brændstoffer, når de ligger til kaj.
Spørgsmålet er, om EU’s krav om landstrøm senere vil blive udvidet til at omfatte flere skibstyper. Indtil videre er det kun de skibe, der ligger i fast rutefart og opfylder de fastsatte minimumskrav for anløb, der bliver omfattet.
For Fredericia Havn betyder det, at en stor del af skibene, særligt bulkskibene, fortsat vil bruge deres motorer ved kajen, da de ikke er forpligtede til at tilslutte sig landstrøm.
– Så der er stadig et stykke vej, før vi er i mål og har fjernet al motorstøj fra havnen, det må vi erkende, afslutter Tommy Rachlitz Nielsen.
Danmark har haft mange store øjeblikke i international håndbold. EM-triumfen i 2008 markerede begyndelsen på en ny æra, OL-guldet i 2016 cementerede nationens status, og tre VM-titler i træk fra 2019 til 2023 satte en ny standard. Men det, vi netop har været vidne til, overgår alt.
Ved VM 2025 leverede det danske landshold den mest komplette præstation i sportens historie. Intet andet hold har vundet en slutrunde med en så overbevisende margin. Danmarks mindste sejr var på seks mål – både i en kamp, hvor de bevidst tog foden af speederen mod Tjekkiet i mellemrunden, og i en finale, hvor de mod Kroatien var foran med ti mål, før kampen reelt var afgjort. Det var ikke bare en sejr, det var en ydmygelse af verdenseliten.
Håndboldhistorien har set dominerende perioder. Rumænien i 1960’erne og 70’erne, Sverige under Bengt “Bengan” Johansson i 90’erne og 00’erne, og ikke mindst Frankrigs Les Experts, der i mere end et årti var sportens referencepunkt. Frankrigs store spillere som Nikola Karabatic og Thierry Omeyer satte barren højt – men det, Danmark leverede ved dette VM, var på et andet niveau.
For første gang nogensinde har et landshold præsteret et slutrunde-forløb, hvor der på intet tidspunkt var reel spænding om udfaldet. Danmark satte standarden fra første fløjt og gjorde det uden at være afhængige af en enkelt spiller.
Og det er netop her, det danske hold overgår tidligere storheder. Hvor Rumæniens storhedstid var bygget op omkring et system i en tid, hvor sporten var mindre udviklet, og hvor Sverige og Frankrigs dominans afhang af generationer med en håndfuld stjerner, har Danmark skabt en hel trup af verdensklassespillere.
At Danmark kunne præstere på dette niveau i den første slutrunde efter Niklas Landin og Mikkel Hansens farvel, gør præstationen endnu mere exceptionel. To af håndboldhistoriens største skikkelser har i over et årti været rygraden på det danske landshold, men i stedet for at opleve et generationsskifte med fald i niveau, har holdet taget et skridt op.
Simon Pytlick og Mathias Gidsel har for længst bevist, at de er verdensstjerner, men VM 2025 markerede en ny virkelighed: De er ikke bare verdensklasse – de er sportens nye referencepunkter. Emil Nielsen har på målvogterposten taget arven op efter Landin med en autoritet, der ellers kun ses hos sportens største. Og i bredden har Danmark spillere, der ville være superstjerner på ethvert andet landshold.
Der var ingen slinger i valsen. Ingen marginale sejre. Ingen øjeblikke af tvivl. Danmark vandt ikke blot – de dominerede.
Frankrigs Les Experts ændrede håndboldens fysik med deres eksplosive og taktisk disciplinerede spil. Sverige perfektionerede kollektivt samspil og taktisk intelligens. Danmark anno 2025 har taget det bedste fra begge skoler og løftet det til et niveau, vi aldrig har set før.
Det danske spil er en kombination af lynhurtige angreb, en bunnsolid defensiv og et målvogterspil, der matcher sportens største. Holdet evner at presse tempoet til et punkt, hvor modstanderne knækker, samtidig med at de taktisk kan justere og kontrollere kampen efter behov.
Den evne til at spille på flere forskellige måder – og gøre det bedre end alle andre – er det, der adskiller dette danske hold fra tidligere storhedstider.
Når historien om denne generation skal skrives, vil VM 2025 stå som kulminationen på den største magtdemonstration nogensinde. Men det mest skræmmende for konkurrenterne er, at det ikke ser ud til at være en enlig svale.
De etablerede stjerner er stadig unge, og nye talenter står klar i køen. Danmark har ikke blot skabt et storhold – de har skabt en ny æra.
Onsdag den 5. februar samles justitsminister Peter Hummelgaard med en række af fodboldens største aktører og politiet i Parken. Målet er at drøfte nye tiltag, der skal dæmme op for vold og uro i forbindelse med fodboldkampe.
Mødet kommer som en opfølgning på et tidligere møde den 12. september 2024 og den løbende dialog om emnet. Med mindre end to uger til forårssæsonens start i Superligaen ønsker justitsministeren at forbedre indsatsen mod de episoder, som han kalder “fuldstændig uacceptable scener”.
Justitsministeren ser alvorligt på volden i fodboldens verden
I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet understreger Peter Hummelgaard, at han ser alvorligt på problemet med uroligheder i forbindelse med fodboldkampe:
– I efterårssæsonen var vi igen vidner til nogle af de mørkeste sider af fodbolden. Voldstosser skabte gentagne gange fuldstændig uacceptable scener i forbindelse med afviklingen af fodboldkampe. Man skal kunne gå trygt til fodbold uden frygt for at blive udsat for vold, trusler og hærværk. Den opførsel skal simpelthen ændres. Derfor ser jeg frem til at mødes med fodboldens aktører for at fortsætte drøftelserne om, hvilke nye værktøjer, der skal tages i brug for at kunne lukke ned for urolighederne.
Fodboldens aktører samles for at drøfte løsninger
Foruden justitsministeren deltager blandt andre Divisionsforeningen, DBU, repræsentanter fra flere superligaklubber, fanorganisationer og Rigspolitiet.
Der er endnu ikke meldt konkrete tiltag ud, men mødet skal være med til at afklare, hvilke værktøjer der kan tages i brug for at håndtere fodboldurolighederne fremover.
Mandag eftermiddag blev København forvandlet til en kold, men kærlig, håndboldkatedral, da de danske håndboldherrer vendte hjem som fire-dobbelte verdensmestre. Solen strålede indtil mørket faldt på – der var det håndboldspillerne, der strålede af stolthed.
Det var en bedrift, ingen andre har leveret så suverænt før. Derfor var det ingen overraskelse, at Rådhuspladsen var fyldt til bristepunktet med fans, flag og en følelse af fællesskab, der kan få selv bidende frostgrader til at smelte. Som et ekko fra de store håndboldarenaer lød ordet “forevigt” fra det populære Volbeat-hit i baggrunden – ikke som en fysisk lyd, men som en fælles stemning, der emmede af stolthed. For denne præstation var én, der for alvor bliver stående, forevigt.
All-Star-Event-Partners på AVISEN til dagens fejring i København.
Allerede fra eftermiddagen var spændingen til at tage og føle på. Landsholdet ankom i Københavns Lufthavn klokken 15:10, og selvom spillerne netop havde vundet deres fjerde verdensmesterskab, blev der vist ingen nåde i lufthavnen, når det kom til bagageudlevering. I en scene, der næsten kunne være taget fra en hverdagssatirisk komedie, stod de nyslåede gulddrenge længe og ventede på deres kufferter. Fans, der håbede på at snige sig til et glimt eller en selfie, måtte konstatere, at triumfer ikke nødvendigvis giver fordele i den praktiske, men flotte solskins-mandag i København.
Samtidig var Rådhuspladsen ved at fyldes op. Selvom uret endnu ikke var nået ret meget over middag, og kuldegraderne bed sig fast i kinderne, begyndte store og små at stimle sammen. De fleste var iklædt dynejakker, halstørklæder og strikhuer med røde/hvide farver. Og mens forventningen om en festlig lydkulisse voksede, var der ingen musik at varme sig på. Noget så simpelt som en højttaler med Volbeats “Forevigt” eller en klassisk håndbold-jingel glimrede ved sit fravær, hvilket dog ikke slog stemningen ud. Forventningen og glæden over den historiske sejr stod malet i alle ansigter.
Kongelig ankomst og en ventende folkemængde
Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.
Omkring Rådhuspladsen spredte rygterne sig: “Hvor er de? Er bussen på vej? Hvornår kommer de?” Men det første officielle tegn på, at fejringen var på trapperne, var, da vært Jimmy Bøjgaard gik på scenen. Han formåede med det samme at løfte den ellers stille stemning. Det var, som om den kolde betonplads blev omdannet til en slags forsinket kæmpefan-zone. Med sin mikrofon kunne Bøjgaard endelig give kulden baghjul og guide publikum igennem eftermiddagens program.
Kongen vinker ud til folket, der svarede retur med jubelråb. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen.
Kort tid efter gjorde H.K.H. Kong Frederik sin indtræden, hvilket med ét fik klapsalverne til at genlyde mellem Rådhusets mure. På mange måder virkede det både højtideligt og folkeligt på samme tid – et særligt dansk miks af kongelig elegance og folkelig håndboldglæde. Med overborgmester Lars Weiss og kulturminister Jakob Engel-Schmidt ved sin side var grundstenen for den officielle del af fejringen lagt. Nu manglede blot hovedpersonerne selv: De danske VM-helte, der kom kørende i bus fra lufthavnen.
Håndboldheltene samler familie op undervejs
Men der skulle gå lidt endnu, før heltene nåede frem. For på vejen mod Rådhuspladsen holdt bussen ind ved et hotel for at samle spillernes familier op. Det er trods alt ikke kun spillerne, der har ofret blod, sved og tårer for den suveræne VM-sejr, men også deres pårørende, der har fulgt med fra tribuner eller hjemme i stuerne. Og som mange fans nok vil give dem ret i: Hvilken hyldest ville det være uden dem?
Netop dét mellemstop medførte dog endnu længere ventetid for folket, der stadig stod i den bidende kulde. Humøret holdt sig dog forbløffende højt, og rygterne vil vide, at nogle fans spontant begyndte at nynne, klappe og endda synge brudstykker af “Forevigt” for at holde varmen og gejsten oppe. Der blev skålet i medbragte kaffekopper, og snakken gik om søndagens imponerende finalekamp, hvor spillerne havde fejet al modstand af banen. Man kunne høre ord som “suverænt” og “historiens bedste præstation” gå igen overalt.
Spillerbussen rammer Rådhuspladsen
Der blev vinket, da spillerne steg ud af bussen. Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.
Da bussen endelig drejede ind på Rådhuspladsen klokken omkring 16:50 – et kvarter forsinket i forhold til den planlagte ankomst – steg jublen til et niveau, der fik selv rådhusklokkerne til at blegne. Kald det en forsinkelse, en omvej eller bare ekstra spændingsopbygning: Faktum er, at det næsten føltes som en forløsning, da den store bus kom til syne, og man endelig fik øje på de stolte helte i rødt og hvidt.
Først ud af bussen var anfører Magnus Saugstrup, som uden tøven styrede mod en lille forhøjning, hvor han placerede den eftertragtede VM-pokal. I en lidt sjov og spontan gestus hoppede han på den foran den jublende menneskemængde, der med det samme kvitterede med klapsalver og hujen. Det var et øjeblik, der føltes helt symbolsk for håndboldherrernes mesterskab: ubekymret, energisk og fyldt med en genuin glæde, som man næsten kunne ta’ og føle på. Derefter fulgte spiller efter spiller, der lod sig hylde på samme manér, hver gang med store smil og sejrsråb.
Den formelle del bag Rådhusets mure
DRs hold så med på skærmene. Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.
Efter de udendørs klapsalver blev det tid til den mere formelle del af ceremonien inde på Københavns Rådhus. Her bød overborgmester Lars Weiss, kulturminister Jakob Engel-Schmidt, H.K.H. Kong Frederik og konstitueret formand for Dansk Håndbold, Jan Kampman, velkommen. I en række korte taler understregede de Danmarks unikke håndboldkultur, der altid formår at samle nationen, uanset om kampene spilles i Herning, Oslo eller længere ud i verden.
Det var en stolt og højstemt hyldest til et landshold, der for tredje gang i træk har hentet VM-guld hjem – og som nu i alt har fire VM-titler. Her lagde talerne også vægt på, hvordan denne sport ikke kun skaber store øjeblikke på banen, men også danner grobund for fællesskaber og foreningsliv i hele landet. Det blev rost, at håndbolden fortsat er en sportsgren, hvor forældre kører børn til træning i haller med linoleumsgulve, og hvor frivillige trænere skaber rammerne for nye, kommende stjerner.
Fem spillere ad gangen – og et gensyn med folket
Gidsel, Gidsel, Gidsel og Nikolaj, Nikolaj, Nikolaj råbte folket. Og de fik, hvad de ønskede. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
Efter den officielle velkomst blev balkonen inddraget i fejringen. Fem spillere ad gangen trådte ud og vinkede ned til den massive folkemængde, der blev stående trods kulde og efterhånden mørkere himmel. Rådhuspladsen eksploderede i klapsalver, heppen og en syndflod af blitz fra fansenes mobilkameraer, da spillerne stolt fremviste guldet. Selvom der ikke var musik, var det, som om “Forevigt” fra Volbeat alligevel summede i luften – lige under overfladen af det hele – og mindede alle om, at denne triumf var noget særligt, der ville sætte sig fast i hukommelsen.
For hver gruppe, der viste sig, blev der taget imod med nye jubelscener, og på den måde fik alle spillerne, én for én, et helt personligt øjeblik med publikum. Fra stregspillere til målmænd, fra højrefløje til venstrefløje – alle fik de en dåse af den kærlighed, som danskerne så gerne deler ud, når heltene leverer noget så sjældent som total håndbolddominans.
Anførerens taknemmelighed
Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen
Herefter var turen kommet til anfører Magnus Saugstrup, der holdt en takketale, der ramte lige i hjertekulen på de forsamlede:
– Tak til jer, der har meldt op i dag. Det her, det er en vanvittig oplevelse for os. Og vi husker det her meget mere, end vi husker sejren i går. Det er det her, der bliver guldigristninger. Og tak fordi I kom med. Tak til dem, der var i Herning, i Oslo, hjemme i stuerne. Vi sætter en kæmpe stor pris på, at I gider at følge med i det, vi laver. Og i det, vi synes, det er sjovt. Så ja, tak.”
Med disse ord kastede han lys over, at selvom finalekampen naturligvis var højdepunktet sportsligt set, så er det netop fællesskabet med danskerne, der gør oplevelsen fuldkommen for spillerne. Det er stunder som denne, på en isnende kold Rådhusplads, hvor sportens betydning for både spillere og fans virkelig rammer én. Det er en slags “guldigristning”, man aldrig vil glemme – en delt erindring om noget spektakulært.
Landstrænerens hyldest til sporten og Danmark
Tusindevis så på. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
På samme måde tog landstræner Nikolaj Jacobsen ordet og viste både ydmyghed og stolthed:
– Jeg vil også starte som Magnus med at sige et stort stort tak til alle jer, der er med i dag. Det her er en fantastisk oplevelse at få lov til at opleve. I skal være klar over, at I står her i dag. Det gør jeg og ikke mindst mine spillere. Vi kommer til at elske vores håndboldsport og elsker vores lille land endnu mere, end vi gør i forvejen. For vi er med til at give os sådan en oplevelse. Det er helt fantastisk, hvad vores fantastiske sport kan.
– Og det er ikke kun håndbold. Vores fantastiske foreningsliv kan være med til at udvikle og give en masse udvikling. Og få nogle mennesker nogle trygge steder at kunne gå hen. Det er vi stolte over, at vi kan være med til at bidrage til. Og så er vi også stolte over, at vi kan stå her og fejre vores fjerde verdensmesterskab sammen med jer. Så tydeligt tydeligt tak for at I er kommet. Det er lige for alle spillerne at sige kæmpe tak. Vi er helt igen fantastiske. Husk at passe godt på hinanden. Smil til verden, så smiler den også til dig.
Ordene var et velfortjent skulderklap til de mange frivillige kræfter, der arbejder for håndboldsporten landet over – fra lilleputspillere, der øver sig på at kaste en bold korrekt, til veteraner, der stadig deltager i motionskampe i lokale foreninger.
Fejringen, der vil blive husket “forevigt”
Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen
Med talerne rundede man en historisk dag af på fornemmeste vis. Den danske flagskibssport, håndbold, havde leveret en VM-sejr af en størrelse, man sjældent har set magen til. Og selvom solen for længst var på vej ned bag Københavns tage, kunne ingen tage gløden fra hverken spillere eller publikum.
For lige dér, på Rådhuspladsen, med DK’s rådhus som bagtæppe og en bragende kulde, der trods alt ikke var kold nok til at slukke begejstringen, stod det helt klart, at denne sejr er én, der vil leve længe. I en sport, hvor Volbeats “Forevigt” ofte brager ud af højttalerne i afgørende øjeblikke, var den symbolik ikke til at overse: Det her er en triumf, der binder nation og hold sammen i en fælles historie, som for evigt vil kunne kalde det største smil frem på både spillernes og fansenes læber.
I dagene fremover vil man nok kunne høre sejrsbrølet genlyde på skoler, i håndboldhaller og i de små hjem. “Forevigt” vil få en ny klang, hver gang den spilles: Den vil minde os om det øjeblik, hvor Danmark stod sammen og holdt en kæmpe fest trods januar-kulde, alt for lang ventetid i lufthavnen og forsinkede busser. Og præcis sådan slutter eventyret – med et rungende “Forevigt!”, der vidner om, at denne VM-triumf på forunderlig vis både er nutid og fremtid.
For evigt vil denne bedrift have en plads i dansk idrætshistorie, og for evigt vil vi huske den kolde Rådhusplads, hvor en ny guldalder blev fejret under rødt og hvidt. Sådan skal en guldfest skæres – med både kongelig ankomst, poprock-referencer, glade helte og fans, der aldrig lod sig kue af hverken kulde eller forsinkelser. Og netop dér ligger håndboldens sande kerne: at skabe en samhørighed, der rækker langt ud over spilletid og slutresultater, ja, helt ud i evigheden.
Der var stor jubel, da den 25-årige Mathias Gidsel bevægede sig til folkemængden og løftede pokalen. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen.
Regeringen vil forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber på yderligere 17.977 kvadratkilometer af de danske farvande. Det fremgår af et nyt udspil fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, der skal forbedre havmiljøet i Danmark. Tiltaget betyder, at mere end 27 procent af det danske havareal fremover vil være trawlfrit.
Miljøminister Magnus Heunicke peger på, at de store sammenhængende områder uden bundtrawl skal give økosystemerne en chance for at komme sig.
– Med store, sammenhængende områder med trawlforbud giver vi havbunden, bunddyrene og dermed hele økosystemet med fisk, marsvin osv. i havet meget bedre betingelser for at komme sig. Sammen med vores plan for at nedbringe kvælstofudledning og arbejdet med at genoprette havnaturen, er flere trawlfrie områder med til at rette op på den katastrofale kurs, vores havmiljø har været på i alt for mange år, siger han i en pressemeddelelse.
Lillebælt blandt de berørte områder
Regeringen foreslår, at Bælthavet, herunder Lillebælt, bliver et stort trawlfrit område. Det betyder, at fiskeri med bundslæbende redskaber vil blive forbudt i de vigtige gydeområder, der strækker sig fra den tyske grænse og op til en linje mellem Ebeltoft og Isefjord.
Lillebælt er særligt kendt for sine marsvin og særlige strømforhold, som er vigtige for biodiversiteten. Det nye forbud kan derfor få stor betydning for områdets havmiljø. Ifølge regeringen skal det sikre bedre forhold for torskebestanden, som har været under pres i årevis.
Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Også i det østlige Kattegat foreslås en ny trawlfri zone, der vil strække sig fra Læsø til Anholt og følge havgrænsen til Sverige. Desuden skal der være en særlig zone omkring Natura 2000-området Herthas Flak i det nordlige Kattegat. Her findes specielle havbundsforhold, som ifølge regeringen kræver ekstra beskyttelse.
– En af de store presfaktorer på torskens, marsvinets, edderfuglens og andre arters fødegrundlag er fiskeri med bundslæbende redskaber, som slæbes henover havbunden. På bare ét trawltræk i den bløde mudderbund i Kattegat dør omkring 12 procent af de eksisterende bunddyr, som har afgørende betydning for fødekæden og det samlede økosystem i vores farvande. Derfor er det helt afgørende at få stoppet bundtrawl i de sårbare områder, vi her udpeger, siger Magnus Heunicke.
Omfattende ændringer for fiskeriet
I dag er der trawlforbud på 4.864 kvadratkilometer, men med de nye tiltag vil tallet stige til 22.841 kvadratkilometer. Derudover er der planlagt forbud i yderligere 8.096 kvadratkilometer, blandt andet i de områder, der allerede er udpeget som strengt beskyttede. Dermed vil over en fjerdedel af Danmarks havareal være omfattet af forbud mod bundslæbende redskaber.
Forslaget er en del af regeringens bredere plan for fremtidens fiskeri, som også indeholder initiativer til at reducere kvælstofudledning og genoprette havnaturen.
Justitsminister Peter Hummelgaard har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal reducere de lange sagsbehandlingstider på værgemålsområdet. Lovforslaget indeholder en række ændringer, der skal gøre det lettere for pårørende og værger at træffe økonomiske beslutninger uden Familieretshusets godkendelse.
Ifølge Justitsministeriet vil lovforslaget blandt andet reducere antallet af dispositioner, der kræver Familieretshusets godkendelse, samt introducere et nyt, mere simpelt alternativ til visse værgemål. Tiltagene skal bidrage til at afhjælpe de lange ventetider, der har skabt udfordringer for borgere, som er afhængige af økonomiske midler, men ikke selv kan administrere dem.
Justitsminister Peter Hummelgaard fremhæver behovet for en hurtigere og mere fleksibel sagsbehandling:
– Den nuværende situation på værgemålsområdet er ikke holdbar. Vi er simpelthen nødt til at sætte tempo på sagsbehandlingen. Det kan ikke være rigtigt, at borgere i nogle tilfælde skal vente flere år på at kunne bruge deres egne penge eller give gaver til deres pårørende. Derfor foreslår vi en række tiltag, der skal lette Familieretshusets administration, bl.a. ved at flere økonomiske dispositioner skal kunne gennemføres af værgen uden Familieretshusets eller andre myndigheders godkendelse. Det giver værgen øget og hurtigere adgang til at anvende midler til gavn for den borger, der er under værgemål.
Centrale ændringer i lovforslaget
Lovforslaget indebærer en række justeringer af værgemålsloven, der skal gøre sagsbehandlingen mere smidig. Et af de centrale tiltag er indførelsen af et nyt alternativ til værgemål, hvor nære pårørende kan få adgang til at varetage visse økonomiske dispositioner, som betaling for en plejehjemsplads, uden at der skal etableres et formelt værgemål. Dette vil kun kræve en attest fra Familieretshuset, hvilket kan udstedes hurtigt og uden væsentlig sagsbehandling.
Samtidig fjernes kravet om, at værgen skal sikre bevarelse af formuen, og i stedet bliver det et krav, at midlerne anvendes til gavn for den person, der er under værgemål. Der bliver heller ikke længere behov for Familieretshusets godkendelse af ethvert formueforbrug, hvilket skal lette den administrative byrde og gøre det nemmere at sikre den nødvendige økonomiske støtte.
Derudover bliver der indført en øvre grænse for, hvor mange værgemål en enkelt værge kan varetage, så opgaverne fordeles bedre. Samtidig skærpes kravene til værger, så det bliver tydeligere, at de skal være egnede til opgaven, og hvis en værge misbruger sit hverv, kan det fremover sanktioneres med en bøde.
Sagsbehandlingen skal også effektiviseres ved, at ansøgere om værgemål fremover selv skal vedlægge en lægeerklæring og en udtalelse fra en relevant institution, i stedet for at myndighederne skal stå for at indhente dokumentationen. Endelig bliver udbetaling af vederlag til faste værger mere standardiseret for at sikre en ensartet og gennemsigtig praksis.
Lovforslaget ventes fremsat i marts og vil blive fulgt op af yderligere ændringer i værgemålsbekendtgørelsen og sagsbehandlingsbekendtgørelsen senere på foråret. Disse ændringer skal yderligere lette processen for værger og pårørende.
En løsning på lange ventetider
Ifølge Justitsministeriet har de lange sagsbehandlingstider på værgemålsområdet været en udfordring i årevis, særligt i forbindelse med beskikkelse af værger og godkendelse af formueforbrug.
Lovforslaget bygger på anbefalinger fra Civilstyrelsen samt drøftelser med Social- og Boligministeriet og Familieretshuset. Høringsperioden er nu i gang, og regeringen forventer at fremsætte lovforslaget i Folketinget i løbet af foråret.
Efter en periode med mildt vintervejr tyder flere vejrprognoser nu på, at iskolde vinde fra øst kan presse sig på. Et kraftigt højtryk over Sibirien opbygges i løbet af næste uge, og det kan sende iskold luft ind over Danmark.
Frem mod næste weekend kan slud og snebyger ramme landet flere steder, og dagtemperaturen ventes at ligge mellem 0 og 3 grader. Samtidig vil der være udbredt nattefrost, som kan skabe glatte veje. Dog kan vintervejret muligvis allerede slå igennem fredag.
Fredag kan et lavtryk bevæge sig vestpå syd for Danmark og bringe mere udbredt sne og blæst med sig. Hvor stor en del af landet, der bliver berørt, afhænger dog af lavtrykkets præcise bane. Prognoserne er endnu usikre, men situationen følges tæt.
Denne morgen er det skyet i det meste af landet, og i den sydlige del er der diset med risiko for tåge og rimtåge. Flere steder meldes der om glatte veje, særligt i Kolding og Middelfart. I løbet af dagen vil disen og tågen lette, og solen kan hist og her kigge frem – især i de østlige egne.
Danmark er verdensmester for fjerde gang på stribe efter en imponerende sejr på 32-26 over Kroatien. Halvlegsresultatet var 16-12, men det var efter pausen, at danskerne for alvor tog teten og trak afgørende fra.
Kroatien kæmpede hårdt i første halvleg og holdt sig inden for rækkevidde, men med fem minutter tilbage af kampen kogte det over for kroaterne. Tre udvisninger i samme sekvens satte en stopper for deres comebackforsøg, og Danmark kunne dermed fejre endnu et verdensmesterskab.
Topscorer for Danmark var Mathias Gidsel, der satte 10 mål ind i kampen, og hans præstation blev en af de mest markante i opgøret.
Der var dog tidlige tegn på, at kampen ville blive intens. Allerede tre minutter inde i første halvleg fik Simon Pytlick en knytnæve i halsen fra en kroatisk forsvarsspiller, hvilket resulterede i en to minutters udvisning. Senere i halvlegen fik Marko Mamic direkte rødt kort for et hovedløst overfald på Gidsel. Udvisningen satte en markant bremse for den kroatiske defensiv, som aldrig kom sig efter hændelsen.
Selvom Danmark blev udfordret af det aggressive kroatiske forsvar i første halvleg, gik de til pause med en komfortabel føring. Magnussen, Pytlick og Gidsel var blandt de spillere, der virkelig fik sat gang i angrebene mod Kroatiens forsvar.
På målmandsposten fortsatte Emil Nielsen sin stærke VM-form. Hans præstationer i målet, blandt andet på en række panikafslutninger fra kroaterne, blev en uundværlig del af Danmarks succes. Jannick Green fik også sin andel af jubelscenerne, da han redde et straffekast tidligt i anden halvleg.
Mens publikum i Oslo, med hele 13.384 tilskuere, skabte en fantastisk stemning, var det danskernes fans, der fik det sidste ord i slutningen af kampen. For selvom kroaterne havde en stor tilstedeværelse på tribunerne, kunne de ikke hamle op med den danske maskine på banen.
Ved 40 minutters spil var Danmark foran med ni mål, og det var tydeligt, at ingen kunne følge med i danskernes tempo. Kroaterne, der er kendt for deres spektakulære comebacks, havde ikke kræfterne til at vende opgøret.
Kampen bød også på et følelsesladet øjeblik, da den kroatiske legende, Domagoj Duvnjak, spillede sin sidste landskamp. Han fik lov at score kampens sidste mål, men kunne ikke forhindre Danmark i at udbygge deres verdensmesterskabsrekord.
Danmark er nu den første nation til at vinde verdensmesterskabet fire gange på stribe
Danmarks Idrætsforbund hylder de danske håndboldherrer og talentudviklingen i dansk håndbold på baggrund af endnu en fantastisk VM-guldmedalje.
Når man vinder noget tre gange i træk, er der tale om et hattrick. Når man vinder noget fire gange i træk, bliver det vanskeligt at finde de rette gloser.
– Ja, jeg er faktisk næsten tom for ord – på den gode måde, siger DIF’s formand, Hans Natorp oven på Danmarks fjerde VM-håndboldguld – i træk.
– Jeg ønsker håndboldherrerne og DanskHåndbold et kæmpe tillykke med den suveræne VM-titel. Det er fuldstændigt fantastisk og enestående, at vi har så dygtig en håndboldgeneration, der giver os sejr efter sejr og oplevelse efter oplevelse. Det skal vi nyde og værdsætte, for sådan en succes kommer ingen sovende til, lyder roserne fra Hans Natorp.
Formanden for Danmarks Idrætsforbund hylder samtidig talentudviklingen i dansk håndbold som blandt andet har betydet, at verdensstjerner som Mikkel Hansen og Niklas Landin har kunnet stoppe deres forrygende landsholdskarrierer for blot at bane vejen for andre nye kæmpe stjerner som Mathias Gidsel, Simon Pytlick og Emil Nielsen
– VM-guldet hviler på skuldrene at et unikt foreningsliv i håndbolddanmark, tusindvis af engagerede frivillige og ikke mindst et forbund, der konstant formår at udvikle sine talenter i den rigtige retning – og for manges vedkommende mod den ultimative verdensklasse, siger Hans Natorp.
Når Danmark søndag klokken 18:00 løber på banen i Oslo, er det med en klar mission: at vinde VM for fjerde gang i træk.
Kroatien står på den anden side af banen i en gentagelse af EM-finalen fra 2008, der også blev spillet i den norske hovedstad. Dengang sejrede Danmark med 24-20 og sikrede sin første EM-titel – nu jagter holdet endnu en triumf på norsk grund.
De danske verdensmestre har fejet al modstand af banen og rider videre på den bølge af selvtillid, der blev skabt i Jyske Bank Boxen. Nikolaj Jacobsens tropper har spillet med en præcision og et tempo, som ingen har kunnet matche, og de er tårnhøje favoritter inden finalen. Rasmus Lauge og Mathias Gidsel har været styrende i angrebet, mens det defensive fundament med Emil Nielsen i målet har været urokkeligt.
Kroatisk kampånd og Kuzmanovic’ magi
Kroatien har måttet slide sig vej til finalen. Efter en ujævn turnering lykkedes det med hiv og sving at nå semifinalen, hvor Frankrig ventede. Her leverede Dagur Sigurdssons mandskab en taktisk genistreg og sendte franskmændene ud med 31-28. En overlegen første halvleg, hvor Kroatien førte 18-9, lagde grunden for sejren. Målmand Kuzmanovic var en mur, og det offensive kroatiske forsvar efterlod Frankrig handlingslammet.
På papiret er Danmark et niveau over Kroatien, og finalen spilles langt fra den hjemmebane i Zagreb, der tidligere har givet kroaterne momentum. Samtidig har Danmark vist sig uhyre stærke, når det gælder, og holdet har endnu ikke for alvor været presset i turneringen. Kroatien har brug for endnu en perfekt præstation, hvis de skal skabe en sensation – men favoritværdigheden ligger tungt på Danmark.
DMI har udsendt varsel for tæt tåge og rimtåge, der dækker store dele af landet. Flere steder er sigtbarheden nede under 100 meter, hvilket opfylder kriteriet for tæt tåge.
I løbet af natten vil temperaturen mange steder falde til under frysepunktet, hvilket kan omdanne tågen til rimtåge og skabe glatte veje. Kombinationen af fugtig luft, svag vind og huller i skydækket skaber de rette betingelser for, at tågen kan fortsætte gennem natten.
Varslet forventes at gælde hele natten og ophæves først søndag morgen eller formiddag.
En ny og væsentlig aftale om Hanstholm Havns fremtid er kommet på plads. Fra den 1. august 2025 bliver havnen officielt overdraget fra Thisted Kommune til det nystiftede selskab, Hanstholm Havn A/S, hvor Associated Danish Ports A/S (ADP) får aktiemajoriteten.
Aftalen er resultatet af flere års arbejde med at finde en langsigtet og bæredygtig ejerstrategi for Hanstholm Havn. Formålet er at styrke havnens konkurrencekraft og udvikle de mange potentialer inden for både fiskeri, godstransport, offshore og grøn omstilling. Hanstholm Havn har længe været et centralt knudepunkt for dansk og europæisk fiskeri, men har i de senere år haft brug for en mere solid økonomisk platform.
Ifølge den nu offentliggjorte byrådsdagsorden i Fredericia, der tidligere har været lukket, står det klart, hvordan økonomien bag det nye havneselskab er skruet sammen. Thisted Kommune indskyder de sunde og rentable aktiver i Hanstholm Havn A/S, mens den eksisterende gæld til KommuneKredit forbliver i Thisted Kommune. Samtidig investerer ADP A/S 63 mio. kr. i Hanstholm Havn A/S over en femårig periode.
Ejerfordelingen bliver 51 procent til ADP og 49 procent til Thisted Kommune. ADP udpeger tre af de i alt fem bestyrelsesmedlemmer, mens Thisted Kommune udpeger de resterende to. Organisatorisk er modellen inspireret af ADP’s partnerskab i Taulov Dry Port A/S ved Fredericia, hvor pensionsselskabet PFA er medinvestor sammen med ADP.
ADP har siden år 2000 drevet havnene i Fredericia og Nyborg. Med overtagelsen af Hanstholm Havn udvider virksomheden nu sin havneportefølje betragteligt. Ifølge ADP’s ledelse er det ambitionen at skabe synergier mellem de tre havne, så de hver især drager fordel af fælles kompetencer og ressourcer. Målsætningen er at gøre Hanstholm Havn til en økonomisk stærk havn med nye forretningsmuligheder – særligt inden for fiskeri, godshåndtering og bæredygtige initiativer.
For Thisted Kommune er havnen et vigtigt vækstlokomotiv. Borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) understreger, at den nye konstruktion gør det muligt at frigøre Hanstholm Havn fra snævre kommunale rammer og i stedet udfolde havnens fulde kommercielle potentiale. Dermed håber kommunen at fremtidssikre havnen og samtidig skabe arbejdspladser og tiltrække investeringer til hele Thy-området.
Med den friske kapital fra ADP, den nye ejersammensætning og de sunde aktiver i ryggen tyder alt på, at Hanstholm Havn kan gå en ny æra i møde. Aftalen træder i kraft den 1. august 2025, og i tiden frem til da vil der blive arbejdet på at implementere de strategier og planer, som skal løfte havnen tilbage til en position som et af Danmarks mest dynamiske maritime omdrejningspunkter.
Vejret i weekenden bliver præget af stabilitet, idet et højtryk holder nedbørsmængderne nede og skaber rolige forhold. Dog kan solen få svært ved at trænge igennem skydækket, men hvor den slipper igennem, kan det føles næsten forårsagtigt. Temperaturen når op omkring 6 grader, og vinden bliver svag, så med en lækrog og lidt sol kan man få en fornemmelse af lunere tider.
I Kolding er der glatte veje flere steder, og der er saltet tidligt fredag morgen. Særligt på udsatte strækninger kan der stadig være risiko for glat føre.
Danmark skal spille VM-finale. Det står klart efter en overbevisende indsats mod Portugal, der fredag blev sendt hjem med et klart nederlag på 40-27 i semifinalen.
I første halvleg var Portugal med, og ved pausen var stillingen 20-16 i dansk favør. Men efter pausen trak Nikolaj Jacobsens mandskab fra, og som minutterne gik, blev forskellen mere og mere tydelig. Med Mathias Gidsel som kampens topscorer med ni mål og en storspillende Emil Nielsen i målet blev det til endnu en komfortabel dansk sejr ved VM.
I finalen venter Kroatien, mens Portugal må nøjes med bronzekampen mod Frankrig.
Intensitet fra første minut
Hvor Danmarks tidligere kampe i turneringen har været præget af manglende spænding, bød mødet med Portugal på en langt mere intens start. Spillerne kastede sig ind i duellerne, og begge hold satsede på hurtige kontramuligheder, hvilket skabte en underholdende første halvleg. Forsvarsspillet haltede til gengæld i begge ender, men det bidrog blot til kampens høje tempo.
Ved pausen var Danmark foran med 20-16, men det var en føring, der føltes mindre sikker, end den så ud på måltavlen. Portugals hurtige bagspillere voldte de danske forsvarere problemer, og især Magnus Landin var udfordret, da han blev udvist to gange inden for de første 30 minutter.
Emil Nielsen i topform
Mens det danske forsvar kæmpede med at dæmme op for portugiserne, leverede Emil Nielsen en afgørende indsats mellem stængerne. Den aarhusianske målmand lagde ud med at redde portugisernes første to straffekast og fortsatte med at pille pynten af modstandernes skytter gennem hele kampen.
I den anden ende styrede Rasmus Lauge angrebsspillet med sikker hånd, mens Simon Pytlick konstant udfordrede Portugals defensiv med sine gennembrud.
Danmark trak fra
Efter pausen tændte Portugal kortvarigt håbet hos deres fans med en hurtig reducering, men det viste sig at være en illusion. Danmark satte sig tungt på kampen, og efter 40 minutters spil var føringen udbygget til ni mål.
De ellers frygtede Costa-brødre, Martim og Francisco, begyndte at skyde forbi, og samtidig løftede Emil Nielsen sit niveau til uhyggelige højder. Den danske målmand hev den ene spektakulære redning frem efter den anden, hvilket gav et væld af kontramuligheder. Danmark udnyttede dem til fulde, og som kampen skred frem, begyndte det at ligne en ydmygelse af Portugal, der ellers havde leveret en flot turnering.
Favoritter i finalen
Danmark går ind til finalen mod Kroatien som storfavorit. Indtil videre i turneringen har Nikolaj Jacobsens mandskab ikke for alvor været presset, og semifinalen mod Portugal ændrede ikke på det billede.
Søndag venter sidste udfordring – og muligheden for endnu en VM-triumf.
For kun anden gang nogensinde har danske selskaber betalt over 100 milliarder kroner i selskabsskat. De netop offentliggjorte skattelister viser, at de samlede selskabsskattebetalinger i 2023 nåede 101,7 milliarder kroner, hvilket er det næsthøjeste beløb nogensinde. Nu lyder der en stor tak fra skatteministeren.
Torsdag udtalte skatteminister Rasmus Stoklund i en pressemeddelelse, at de høje skatteindtægter vidner om en stærk dansk økonomi, trods udfordringer som høj inflation, stigende energipriser og krigen i Europa. Ifølge ministeren er det et klart bevis på, at danske selskaber fortsat er konkurrencedygtige og skaber værdi for samfundet.
– De danske selskabers skattebetaling på mere end 100 mia. kr. er et klart vidnesbyrd om, at dansk økonomi er i topform. Det skyldes solide danske virksomheder og selskaber, der skaber arbejdspladser og tryghed for den enkelte, der går på arbejde. Samtidig giver de med deres selskabsskattebetaling et flot bidrag til vores alle sammens fælles velfærd og sikkerhed i en urolig tid. Så jeg vil gerne sige stor tak til alle de mange selskaber, deres ejere og medarbejdere med deres bidrag til finansieringen af det danske velfærdssamfund og oprustningen af forsvaret, siger skatteministeren.
Finanssektoren bidrog med nyt samfundsbidrag
En del af stigningen i selskabsskatten skyldes et nyt samfundsbidrag fra finanssektoren, der trådte i kraft i 2023. Finansielle selskaber, herunder banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, har som følge heraf betalt en forhøjet selskabsskat på 25,2 procent i stedet for de 22 procent, der gælder for andre selskaber. Bidraget skal være med til at finansiere Arne-pensionen og stiger til 26 procent i 2024.
– Den finansielle sektor har haft nogle rigtig gode år med høj indtjening fra bl.a. høje renter og gebyrer. Derfor mener jeg, det er helt rimeligt, at de finansielle virksomheder bidrager lidt ekstra ved, at finanssektoren nu yder et flot og væsentligt samfundsbidrag fra deres overskud til at forbedre vilkårene for de mennesker, som gennem et langt og ofte slidsomt arbejdsliv har bidraget til det danske velfærdssamfund. Det kan de være stolte af at bidrage til, udtaler skatteministeren.
Ifølge Skattestyrelsens opgørelse har samfundsbidraget fra finanssektoren tilføjet ca. 2,7 milliarder kroner til det samlede skatteprovenu.
Få selskaber står for størstedelen af skatteprovenuet
De nye skattelister viser også en tydelig koncentration af selskabsskattebetalingerne. De ti største selskaber stod i 2023 for knap 37 milliarder kroner af den samlede selskabsskat – svarende til ca. 36 procent.
Blandt de største bidragydere var Novo Holdings A/S, som alene betalte over 15 milliarder kroner i selskabsskat. Danske Bank, Kirkbi og Forenet Kredit var også blandt de selskaber, der betalte de største beløb. Som nummer 9 på listen finder vi også Ørsted A/S, der har hovedkvarter i Fredericia.
Samtidig stod de 100 største selskaber for mere end halvdelen af de samlede selskabsskattebetalinger i 2023, hvilket viser, at en relativt lille gruppe af virksomheder bærer en stor del af skattebyrden.
Selskabsskatten på et historisk højt niveau
Selvom de 101,7 milliarder kroner i selskabsskat er det næsthøjeste beløb nogensinde, er det stadig lavere end i 2021, hvor selskabsskattebetalingerne nåede et ekstraordinært højt niveau på grund af stigende virksomhedsskatteindtægter under COVID-19-pandemien.
Skattestyrelsen peger på, at mindre udsving i selskabsskatten er naturlige, da de afhænger af virksomhedernes overskud, investeringer og fradragsmuligheder.
De åbne skattelister for selskaber i Danmark kan ses på Skattestyrelsens hjemmeside.
Fyns Politi og beredskabet er til stede ved Nyborg Havn efter en anmeldelse om oliefilm i vandet. Politiet efterforsker nu sagen og opfordrer folk til at henvende sig med oplysninger.
I et opslag på det sociale medie X skriver Fyns Politi:
– Beredskab og Politi er tilstede ved havnen i Nyborg, hvor vi har fået anmeldelse om oliefilm i vandet. Har nogen set, hørt eller har kendskab til hændelsen, så ring 114 #politidk.
Der er endnu ikke meldinger om, hvor stort et område oliefilmen dækker, eller hvad der kan være årsag til udslippet. Myndighederne er i gang med at undersøge omfanget og eventuelle konsekvenser for havnemiljøet.
Det er uklart, om der er tale om en bevidst udledning eller et uheld. Fyns Politi har ikke givet yderligere informationer om efterforskningen, men beder om hjælp fra offentligheden for at få klarlagt omstændighederne bag fundet af olie i havnen.
Mange danskere sætter sig hvert år bag rattet for at køre mod sneklædte alpetoppe og skarpe løjper i Europa. Men uden den rette forberedelse kan skiferien hurtigt blive dyrere end forventet. Forbruger Europa Danmark advarer om, at selv små fejl kan resultere i bøder, hvis man ikke overholder de lokale færdselsregler og miljøzoner.
Reglerne varierer fra land til land
Hastighedsgrænser, krav til dæk og påbud om kørelys er blot nogle af de forhold, der kan være anderledes i udlandet sammenlignet med Danmark. I flere europæiske lande er der også miljøzoner, hvor det kræver en særlig tilladelse at køre ind.
– Selv små fejl kan koste dyrt, når du kører i udlandet. Og det er dit ansvar som bilist at kende de lokale krav, uanset om du kører i din egen bil eller lejer en bil. I Forbruger Europa ser vi mange tilfælde, hvor danskere har fået regninger, fordi de fx ikke har haft det rette udstyr i bilen, eller ikke har betalt for at køre på en bestemt vej. Med lidt planlægning kan du få en køretur uden uforudsete udgifter, siger direktør i Forbruger Europa, Lars Arent.
Krav om mærkater og miljøzonetilladelser
Flere europæiske lande, herunder Tyskland, Frankrig, Belgien og Italien, har miljøzoner, hvor bilister skal have en gyldig tilladelse for at køre. I Østrig og Schweiz kan det være nødvendigt at have et specielt mærkat i forruden, som scannes på motorveje og betalingsveje. Men det kan give problemer, selv hvis reglerne er fulgt.
– Forbruger Europa har en del sager med rejsende, der har haft et mærkat i bilen, men alligevel har fået bøder. Derfor er det vigtigt, at du altid gemmer kvitteringer fra dine betalinger af vejafgifterne, lyder advarslen fra Forbruger Europa.
Bøder kan blive sendt direkte til bilejeren, hvis de lokale myndigheder opdager en overtrædelse. Hvis bilen er lejet, bliver udlejningsfirmaet kontaktet, og det kan føre til ekstra omkostninger for føreren.
– Det kan blive ekstra dyrt, hvis du bryder reglerne i en lejebil. Udlejningsfirmaer kan tage et administrationsgebyr for at videregive dine oplysninger, påpeger Lars Arent.
Sådan undgår du bøder på køreturen
Forbruger Europa har udarbejdet en række konkrete råd til bilister, der vil undgå bøder på køreturen gennem Europa. Først og fremmest bør man tjekke færdselsreglerne i de enkelte lande, da krav til hastighed, dæk og lygter varierer, og FDM tilbyder vejledninger, der kan hjælpe med at skabe overblik. Det er også vigtigt at sikre sig de nødvendige miljøzonetilladelser på forhånd, da flere lande kræver registrering eller køb af klistermærker for at køre i byområder. Derudover bør man være opmærksom på vejskilte, som ofte er på lokalsprog og kan variere selv inden for samme land. Endelig anbefales det at dokumentere alle aftaler med biludlejningsfirmaer ved at gemme lejekontrakten og eventuel dokumentation for gebyrer, så man undgår uventede ekstraomkostninger.
Med den rette forberedelse kan skiferien forløbe uden uforudsete udgifter, og rejsende kan fokusere på sneklædte bjerge frem for bøder i postkassen.
Cirka 300.000 pensionister med de laveste indtægter modtager i dag den årlige ældrecheck fra Udbetaling Danmark. Et bredt flertal i Folketinget vedtog i november at forhøje checken med op til 5.800 kr., så den i 2025 kommer til at være på op til 25.700 kr.
Forhøjelsen af ældrechecken er den største i de seneste godt 10 år, og formålet er at give en målrettet økonomisk håndsrækning til de pensionister, der har mindst.
– Det betyder meget for mig, at vores ældre borgere – særligt de 300.000 pensionister som har mindst – får en værdig alderdom. Nu kommer der en økonomisk håndsrækning efter nogle hårde år med rekordhøj inflation. Det betyder forhåbentlig lidt færre økonomiske bekymringer, når man står over køledisken i supermarkedet, eller når regninger skal betales, siger Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Udover, at ældrechecken stiger, vil alle folkepensionister opleve en stigning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, da ydelserne årligt reguleres med afsæt i lønstigningerne på det private arbejdsmarked.
Regeringen har desuden afskaffet modregningen for ægtefællers arbejdsindkomst i folke-, senior- og førtidspension, ligesom regeringen har afskaffet modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for folkepensionisters egen arbejdsindkomst.
Baggrund Enlige modtagere af ældrechecken vil i 2025 modtage op til 25.200 kr. mere i den samlede folkepensionsydelse sammenlignet med 2022.
Generelt er folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for enlige steget med ca. 6.000 kr. i 2024 (2024-pl) og ca. 7.000 kr. i 2025 (2025-pl).
Modtagere af ældrechecken og deres samlever/ægtefælle har en lav indtægt og må ikke have en likvid formue på over 103.100 kr. (2025). I 2024 udgjorde ydelsen maksimalt 19.900 kroner.
Med forhøjelsen vil den samlede ældrecheck være på op til 25.700 kr. i 2025. Størrelsen på checken afhænger af pensionistens øvrige økonomiske forhold (den personlige tillægsprocent). Ældrechecken udbetales én gang om året og er skattepligtig.
Thisted Kommune og Associated Danish Ports A/S (ADP) har indgået aftale om fælles ejerskab af Hanstholm Havn. ADP får aktiemajoriteten.
Fra 1. august 2025 er Hanstholm Havn ikke længere en kommunal havn i Thisted Kommune. Den dato træder aftalen om en konsolidering mellem et af de største havneselskaber i Danmark, ADP, og Thisted Kommune nemlig i kraft gennem selskabet Hanstholm Havn A/S.
Samarbejdet har til formål at styrke havnens samlede konkurrencekraft og udvikle potentialerne på Hanstholm Havn. ADP har siden dannelsen i år 2000 drevet havnene i Fredericia og Nyborg, og koncernen ser store udviklingsmuligheder og synergier i udvidelsen af sin havneportefølje.
– Hanstholm Havn har et stort potentiale for at blive en sund økonomisk havn igen. Det er en havn med en stærk identitet og mange nye forretningsmuligheder, som vi glæder os til at arbejde med. Jeg er sikker på, at det her samarbejde vil blive værdifuldt for både ADP og Thy, siger Christian Herskind, bestyrelsesformand for ADP i forbindelse med nyheden.
På borgmesterkontoret i Thisted glæder Niels Jørgen Pedersen (V) sig også over aftalen. Siden havnen i januar 2023 blev kommunal, har målet været at finde en ny ejerstrategi, som både kunne sikre drift og udvikling:
– At drive en kommunal havn giver udfordringer rent kommercielt, derfor har vi de sidste to år arbejdet målrettet mod en anden selskabsform. Det kommer nu til at ske med den nye ejerstruktur, som jeg er sikker på, bliver en succes. Hanstholm Havn har en lang historie, hvor den i alle årene har været et stort aktiv for lokalområdet. Med det nye samarbejde med ADP, er jeg sikker på, vi kan accelerere udviklingen af Hanstholm Havn til gavn for hele lokalområdet, siger Niels Jørgen Pedersen.
Havne kan spille hinanden gode
ADP’s vision er at drive og eje havne, der sammen kan skabe synergier og udvikle nye forretningsområder på tværs af Danmark. De nuværende tre havne, Fredericia, Nyborg og Hanstholm, og deres individuelle kompetencer og forskellige geografiske lokationer giver mulighed for spændende samarbejder.
De tre er nemlig hver især vigtige knudepunkter for samhandel og forsyningskæder i Danmark, og med fælles ejerskab under ADP-koncernen er havnene også med til at styrke konkurrenceevnen i et internationalt perspektiv og gør ADP til den væsentligste aktør i den danske havnesektor.
– Kernen i ADP er at konsolidere og skabe strategiske samarbejder på tværs af havne. Vi er gode til at udvikle og drive havne, og her har vi ambitioner om meget mere. Vi har en stor tro på, at Hanstholm Havn kan indlede en ny storhedstid og glæder os til at udforske forretningspotentialer, der kan få havnen til at stå stærkere. Samtidig er vi overbeviste om, at synergierne mellem Nyborg, Fredericia og Hanstholm vil gavne vores kunder og på et mere overordnet niveau også understøtte Danmark som import- og eksportnation, siger Rune D. Rasmussen, adm. direktør ADP.
En styrkelse af organisation
Ejerne bag ADP er Fredericia og Nyborg Kommuner. Borgmestrene i de to kommuner hilser den nye medspiller velkommen i ADP:
– I Fredericia kender vi ADP som en havnekoncern, der i høj grad værdsætter ordentlighed, og at der er styr på butikken, og jeg ved, at ADP er kommet med en række forslag og tiltag, der kan bringe Hanstholm Havn tilbage til sin storhedstid. Det vil også komme Fredericias borgere til gavn, siger Christian Bro, borgmester (S), Fredericia Kommune og næstformand i ADP.
– Nyborg Kommune hilser Hanstholm Havn og Thisted Kommune velkommen som en stærk samarbejdspartner, og vi ser frem til, at vores erfaringer fra blandt andet Nyborg Havn kan komme Thy til gavn. Derfor siger vi også velkommen til Hanstholm i Nyborg Kommune, udtaler Kenneth Muhs, borgmester (V), Nyborg Kommune.
Ejerfordelingen i det nye selskab Hanstholm Havn A/S er 51 procent til ADP og 49 procent til Thisted Kommune.
Faktabokse
Fakta om Associated Danish Ports, ADP
Koncernen, ADP A/S, er etableret i år 2000 med havnene i Nyborg og Fredericia og de respektive kommuner som ejere
ADP’s vision er at drive og eje havne, der sammen kan udnytte hinandens potentialer og skabe synergier, som kan udforske og udvikle nye forretningsområder
ADP-havnene har unikke beliggenheder og er med deres internationale standarder vigtige knudepunkter for samhandel og opretholdelse af forsyningskæderne i Danmark
Fredericia Havn er Danmarks næststørste containerhavn med et stort opland for containergods og god opkobling til europæiske og globale markeder
Nyborg Havn ligger strategisk placeret tæt på den internationale dybvandsrute i Storebælt og som et vigtigt transportknudepunkt til det danske motorvejs- og jernbanenet
Sammen med pensionsselskabet PFA ejer ADP desuden transport og logistikknudepunktet Taulov Dry Port ved Fredericia
Fakta om Hanstholm Havn
Hanstholm Havn er en af Danmarks yngste havne
Siden indvielsen i 1967 har den spillet en central rolle i dansk og europæisk fiskeri
Havnen huser en af Europas førende fiskeriauktioner, som årligt omsætter ca. 40.000 tons fisk
I 2020 stod en stor udvidelse færdig. Den styrkede besejlingsforholdene og udvidede havnen med et nyt bassin og nye arealer, der har skabt mulighed for at udvikle forretninger inden for især godshåndtering, offshore og grøn omstilling
I 2023 blev Hanstholm Havn kommunal efter en årrække som selvstyrehavn
Fredagen starter med et skiftende vejrbillede over Danmark. I de tidlige morgentimer kan der lokalt dannes tågebanker, og i de sydlige egne vil der først på dagen være skyet med spredte byger, der enkelte steder kan falde som slud eller tøsne. Mod nord vil solen til gengæld få bedre fat, og i løbet af dagen ventes lidt eller nogen sol i store dele af landet. Bygerne aftager gradvist i løbet af eftermiddagen, inden solen går ned mellem kl. 16.30 og 17.00.
Fredag aften og natten til lørdag byder på vekslende skydække, generelt tørt vejr, men med risiko for stedvis tågedannelse. Temperaturerne falder til mellem -2 og +3 grader, mens vinden forbliver svag til jævn fra nordvest.
Rolig weekend i vente
Weekenden bliver præget af et højtryk, der bringer stabilt og forholdsvis roligt vejr med sig. Både lørdag og søndag er der mulighed for at få solen at se, men perioder med skydække vil også forekomme. Enkelte steder kan der falde lidt nedbør, men ikke i mængder, der vil være målelige.
Temperaturerne når i dagtimerne op mellem 3 og 7 grader, mens nattemperaturerne flere steder vil bevæge sig under frysepunktet.
Koldfront på vej i næste uge?
Det rolige vejr ser ud til at fortsætte ind i næste uge, men prognoserne peger på, at en svag koldfront vil passere landet onsdag. Dette kan blive begyndelsen på en mere kølig periode med lavere temperaturer og muligvis mere ustadigt vejr.
Vej- og føremelding
På statsvejene meldes der om normale forhold efter årstiden. Dog kan der lokalt være glatte veje, især i de tidlige morgentimer.
I Odense og Vejle er der saltet på vejklasse 2, mens vejklasse 3 meldes glat på udsatte steder. Bilister opfordres til at være opmærksomme på eventuelle glatte veje i morgentimerne, særligt på mindre befærdede strækninger.
Danske bagere og konditorer har gennem de seneste ti år oplevet en væsentlig økonomisk fremgang. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at soliditetsgraden i branchen er steget fra 11 procent i 2012 til 32 procent i 2022. Ifølge brancheforeningen BKD (Tidligere Bager- og Konditormestre i Danmark) er det et tegn på, at virksomhederne i højere grad finansierer sig selv og har reduceret afhængigheden af gæld.
Udviklingen har nu fået BKD til at rette en appel til bankerne. Ifølge foreningens administrerende direktør, Henrik Mühlendorph, er det tid til at genoverveje de stramme krav, som mange unge iværksættere i branchen møder, når de søger finansiering.
– Branchen har bevist, at solid økonomistyring og innovation betaler sig. Det er på tide, at bankerne anerkender denne udvikling og genovervejer deres ofte lidt for automatiserede afslag til unge iværksættere, siger Henrik Mühlendorph.
Udviklingen i den gennemsnitlige soliditetsgrad blandt danske bagere og konditorer fra 2012 til 2022, baseret på data fra Danmarks Statistik og præsenteret af BKD.
Fra konkurser til økonomisk stabilitet
Bagerbranchen har tidligere været presset af høje konkurstal og en lav tillid fra bankernes side. Men den økonomiske udvikling har vendt sig til det bedre, og i dag er virksomhederne langt bedre rustet til at modstå økonomiske udsving. Ifølge BKD skyldes fremgangen blandt andet bedre økonomistyring, højere omsætning og en større grad af egenfinansiering. Foreningen påpeger derfor, at med den nuværende økonomiske stabilitet, er det vigtigt at give de unge iværksættere de rette redskaber for at sikre fortsat vækst.
– Unge iværksættere er fremtiden for vores branche, men vi må give dem de rigtige redskaber. Det inkluderer adgang til finansiering. Med den soliditetsgrad, vi ser i dag, er risikoen markant reduceret for bankerne. Derfor bør det være mere attraktivt at investere i nye talenter med stor virkelyst, siger Henrik Mühlendorph.
BKD: Bankerne bør følge med bagerbranchens fremgang
BKD opfordrer i en pressemeddelse bankerne til at anerkende den positive udvikling i bagerbranchen. Den stigende soliditetsgrad betyder ifølge foreningen, at virksomhederne i dag har en stærkere økonomisk rygrad, hvilket gør dem bedre rustet til at håndtere økonomiske udfordringer. Foreningen påpeger, at denne stabilitet bør lette adgangen til finansiering, så både generationsskifter og nye initiativer i branchen kan realiseres.
Brancheforeningen ønsker afslutningsvis at understrege, at bankerne nu bør rette deres opmærksomhed mod at investere i de unge talenter, der skal forme fremtidens bager- og konditorerhverv.
Region Syddanmark vil fortsat arbejde for at få flere til at vælge cyklen frem for bilen. Det står klart efter regionsrådets møde den 27. januar, hvor det blev besluttet at fortsætte i det tværkommunale netværk Cykelalliance Syd. Samtidig bevilgede regionsrådet 100.000 kroner til det videre arbejde.
Cykelalliance Syd blev etableret i 2022 og samler de 12 sydjyske kommuner og regionen i et fælles arbejde for at fremme cyklisme. Netværket har blandt andet stået bag kampagnen Cykl Nu Bare, som i 2024 med et glimt i øjet skulle sætte fokus på de mange undskyldninger, folk bruger for at fravælge cyklen.
Udvalgsformand for Regional Udvikling, Michael Nielsen (K), fremhæver vigtigheden af indsatsen:
– Når syddanskerne hopper på cyklen, gør de ikke bare noget godt for dem selv, men også for klimaet, folkesundheden og trængslen på vejene. Fakta viser desværre, at flere og flere syddanskere vælger at lade cyklen blive i skuret. Vi kører mere i bil og mindre på cykel. Derfor er der al mulig grund til, at vi sammen med de sydjyske kommuner styrker samarbejdet om at få flere borgere til at vælge cyklen. Vores oplevelse er, at Cykelalliance Syd giver værdi for cykelfremmearbejdet i Sydjylland.
Sammenhængende cykelruter i fokus
Et af de kommende initiativer i samarbejdet er et visionskort, der skal skabe et net af sammenhængende cykelruter på tværs af de sydjyske kommuner. Kortet skal være fundamentet for fremtidig cykelinfrastruktur og en fælles retning for arbejdet med at forbedre forholdene for cyklister i regionen.
Tal fra regionen viser, at knap halvdelen af syddanskerne har under 10 kilometer til arbejde, og at 38 procent af alle bilture i regionen er under 5 kilometer. Det er et potentiale, der kan udnyttes bedre, mener Michael Nielsen.
– For rigtig mange syddanskere er turen til arbejde relativ kort. Derfor er der et stort potentiale for at lade bilen stå og i stedet vælge cyklen eller el-cyklen. Når man ser på alle fordelene ved at tage cyklen, tænker jeg, at det kunne være et oplagt valg for mange.
Cykling som en del af klimadagsordenen
Regionale samarbejder om cykelfremme findes flere steder i landet og spiller en større rolle i arbejdet for en mere klimavenlig transport. Ifølge Michael Nielsen er det derfor afgørende, at regionerne fortsat kan tage del i mobilitetsplanlægningen.
– Lige nu forhandles der om regionernes fremtidige rolle på mobilitetsområdet. Det er vigtigt at disse forhandlinger lander sådan, så at tæppet ikke hives væk under de mange gode regionale initiativer, der er sat i værk for at få flere op på cyklen.
Vi skal passe godt på de allermindste og derfor har Odense Universitetshospital fået 4 millioner til de allermindste og mest sårbare patienter – de meget for tidligt fødte babyer.
I dag kan læger og sygeplejersker redde liv helt ned til uge 23 i graviditeten og hos babyer, der kun vejer 400 gram. Det kræver en højt specialiseret indsats, og med de ekstra midler kan vi nu udvide antallet af intensive pladser og ansætte en speciallæge mere. Det betyder, at der fremover vil være fem intensive pladser og to semi-intensive pladser. På de intensive pladser er der en sygeplejerske til stede hos barnet døgnet rundt – en afgørende faktor for at give disse børn den bedste start på livet.
At støtte de mest sårbare børn og deres familier er vigtigt for mig. Det er derfor en vigtig investering, som jeg er stolt af, at vi har prioriteret i Regionens Sundhedsudvalg.
Vi lever i en tidsalder, hvor der aldrig nogensinde har været bedre muligheder for at få informationer, eller blive hørt. Aldrig. Derfor er det paradoksalt, at vi samtidig har en politisk klasse og et net af gammelmedier, der stædigt påstår, at der findes eller er risiko for “nyhedsørkener”.
Via smartphone revolutionen åbnede der sig i verden af straks-kommunikation. Via streaming revolutionen eksploderede antallet af tv- og filmtilbud til vanvittige højder. På sekunder kan informationer søges og skaffes. Og netop i disse år slår kunstig intelligens igennem, som måske den mest omfattende teknologiforandring siden flyvemaskinen. At høre vores Kulturminister synge sangen om de informationshungrende danskere, der skal bruge JFMs oldnordiske platforme, er som at høre komiske Ali fortælle at Bagdad er uindtagelig, mens eksplosionerne overdøver ham. Nej, det er en helt anden virkelighed, der er skabt af især JFM, der desperat forsøger at få endnu flere penge ud af de danske skatteborgere, som de efterfølgende kan investere i værdipapirer eller udbetale som overskud til ejerkredsen.
En ting er dog, indtil videre, sikkert. Og det er, at man ikke kan tvinge folk til at se hverken det ene eller andet. Der er, endnu, frihed til at vælge selv, uanset hvor mange milliarder den politiske klasse har skovlet ud til gammelmedierne. Men også denne ret ønsker gammelmedierne at afskaffe. De vil tilbage til fortiden. En tid, hvor de afgjorde “hvem der fik taletid”. Som børn skal vi alle sammen belæres om livets rette gang på jord, hvor sandhedsapostle skal prædike en stor sandhed for os alle. Den skal vi tage til os, acceptere og støtte op om. På trods af at undersøgelser gang på gang viser, at mediernes troværdighed hos læsere og seere er særdeles lav.
Dette er et problem, siges der. Men fremfor at se indad og overveje om det er mediernes metode, der er problemet, så retter man interessen mod befolkningen: De er børn, og de ved ikke bedre selv. Tendensen ses også i politik, spredt ud over det meste af Europa, hvor politikerne frygter deres egne vælgere. De leder efter begrundelser for utilfredshed, forandringer i vælgeropbakningen, dannelsen af nye partier, afstandtagen til deres politiske ideologier, manglende opbakning til partipolitik og politiske bevægelser. Og de leder alle andre steder end hos dem selv.
Valgresultater skal tolkes som hemmelige operationer fra fjendtlige nationer. Eller som resultatet af udbredelsen af “falske nyheder” på sociale medier. Eller som sådan bare de sociale medier, som politikerne ellers selv bruger flittigt. Hvis påstanden er korrekt om denne indflydelse man jævnt påstår findes, så kommer her et meget centralt spørgsmål:
Hvilke historier, hvilke kampagner skulle der være tale om?
Beep. Sagen er den, at hele påstanden er skabt af de gamle medier, der har fået fjernet deres levegrundlag på grund af “de amerikanske techgiganter”, der har skovlet opmærksomheden til sig og væk fra de gamle medier. Det er slut med annonceindtægter og stor indflydelse. I er fortid. Farvel og tak.
Men ud af asken kan der vokse sig et nyt mediebillede. Det er allerede sket i USA. Det kommer til at ske i Europa. Uafhængige journalister og nye medier, der skaber indhold og tjener penge via den nye teknologi, men også fagpersoner, der direkte og uden kaffefilter formidler til offentligheden og deres fag. Det er en gave til os alle, der kun har kunnet lade sig gøre på grund af den teknologiske udvikling. Samtidig er der kommet direkte engagement med kreatørerne, der kan respondere og debatere. Vi har aldrig set så store meningsudvekslinger, og man har aldrig kunne komme tættere på fakta, end i vores tid.
Pak nu jeres pladdeballenyheder sammen og kom med ombord. Der er plads til jer. I har alt for længe forsvaret fortidens erobringer, men murerne er faldet. AI vil fyre rigtig mange af jer, uanset hvor mange penge Christiansborg sender afsted til Titanic. Gør som jeres kollegaer rundt omkring i verden og bliv en del af den moderne udvikling. Husk på, at der ikke findes nogen form for absolut upåvirket formidling. Drop at være selvopblæste og selvretfærdige; det er derfor, folk ikke gider jer. De kan se en anden virkelighed, alle andre steder.
I stedet for at bekrige “de sociale medier” og “de amerikanske techgiganter”, bør både gamle medier og nye medier forene sig om at skabe grundlæggende vidensdeling, positive og indsigtsfulde historier, binde bånd mellem alle led i kæden og fremfor alt stræbe efter ærlighed. Det er sært, at vi rent videnskabeligt skal til at betegne de gamle mediers holdning til den moderne informationsteknologi som en ideologi. Men det er desværre sådan, det er endt. At det samtidig er en komisk ideologi, er reelt tragisk. Ideologien bygger på den opfattelse, at der findes “sande” og “falske” medier eller kilder. At der er “rigtige” og “forkerte” interviewere. At der findes “sunde” og “fornuftige” platforme. Og netop på grund af sådanne antagelser, er der tale om en ideologi, særligt fordi den fremmes via kraftig agitation og bias, der ofte er blottet for selvkritik. Samtidig har ideologien en næsten religiøs karakter; du skal tro det for at forstå det.
Men sådan er rigtig objektivitet ikke skruet sammen. En af de vigtigste principper er netop at være kritisk overfor sig selv. At indtænke sin egen rolle. Men sådan tænker mange medier og journalister ikke: De fifler med overskrifter, kilder og vinkler. Fordi det giver dem selvhævdelse og styrker opfattelsen af egen betydning. Viden er ikke en videnskab. Det er en tilnærmelse. Vi bestræber os på at blive klogere. Vi er ydmyge overfor konklusioner. Punktum.
Siden internettet for alvor fik fart på i begyndelsen af 1990erne, har gamle medier bekæmpet udviklingen. Stod det til dem, havde vi endnu telefonbøger, læste papiraviser og så tv-avis. De gode gamle dage. Man havde også engang pausefisk på tv. Det kunne indføres igen. Man kunne se aftenens program, som nogen havde valgt ud for en. Købe et farvemagasin og med en kuglepen strege under, det man godt ville se. Og så ellers sidde og vente på at det kom. “Nu viser vi..” sagde speakeren. Det havde også noget klasse over sig. Tiden er bare forbi:
Vi vælter os i indhold, og det er stort set uendeligt. Derfor er den komiske ideologi om “de sandfærdige og eneste kilder” en kortvarig vittighed, der ganske vist kan høste point her og nu, måske endda flere tiggerpenge og lidt ekstra grov lovgivning mod konkurrence (hvem sagde kartel), men i den sidste ende kan man ikke lade mennesket smage friheden og så forvente, at det ikke gerne vil beholde det.
I forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen for Det Nye Sølyst har der været beskyldninger om urent trav. Flere kritikere har sat spørgsmålstegn ved forløbet op til beslutningen i Nyborg Byråd, men Venstre afviser blankt, at der skulle være foregået noget usædvanligt.
Venstres Søren Svendsen slår fast, at der ikke har været skjulte aftaler bag projektet, men at det har været en naturlig proces at undersøge mulighederne, inden byrådet skulle tage stilling.
– Det er blevet et fantastisk område, det vil jeg gerne sige en gang til. Der er ikke noget lusk i, at der var nogen, der havde lavet tegninger, før det blev endeligt vedtaget. Selvfølgelig har vi haft kontakt med byggeriet, som har henvendt sig og spurgt, om vi overhovedet var interesserede i noget som helst, og om de kunne komme videre med projektet, siger han.
Han understreger, at det ville være uhensigtsmæssigt at tage en sag i byrådet, hvis det på forhånd stod klart, at der ikke var opbakning til at fortsætte arbejdet.
– Når nogen kommer og spørger, om vi er interesserede i at gå videre med et projekt, tager vi selvfølgelig et møde med dem. Det ville jo være frygteligt, hvis nogen gerne ville noget i Nyborg, og vi så bare sagde, at vi ikke ville mødes med dem. Sådan spiller klaveret jo ikke, tilføjer han.
Tidligere modstand og ny godkendelse
Projektet om boliger ved Sølyst har tidligere været afvist i Teknik- og Miljøudvalget, men efter en ny drøftelse fremsat af Socialdemokratiet og Venstre blev det igen sat på dagsordenen. Med et flertal på 17 stemmer mod 8 blev udarbejdelsen af en ny lokalplan vedtaget i december.
Byggeriet indebærer opførelsen af to boligblokke på 3-6 etager samt en omfattende kystsikring. Projektet har mødt kritik for at ændre byens visuelle udtryk og for potentielt at bryde med tidligere beslutninger om bevaring af området.
Miljøhensyn og fremtidige skridt
Søren Svendsen adresserede også bekymringer om forurening i havneområdet.
– Når vi spørger til hele havneområdet, får vi at vide, at de mest forurenede områder stammer fra dengang, man bombede hele Agernæs under krigen. Men vores vand dernede har vi haft rigtig fint i tre år i træk, så vi kan snart tillade os at sætte det blå badeflag op, hvis ikke man bliver betragtet som tosset, siger han.
Med vedtagelsen af lokalplanarbejdet skal projektet nu igennem en proces med borgerinddragelse, miljøvurdering og offentlig høring, inden byggeriet eventuelt kan realiseres.
Udarbejdelsen af en ny lokalplan for boligbebyggelsen Det Nye Sølyst blev et omdiskuteret punkt i Nyborg Byråd. På trods af modstand fra flere sider blev lokalplanen vedtaget med 17 stemmer for og 8 imod. Projektet, der indebærer opførelsen af to nye boligbyggerier ved Sølyst, har skabt debat om både arkitektur, kulturarv og byens udvikling.
Tidligere i år afviste Teknik- og Miljøudvalget projektet både i marts og juni, men Venstre og Socialdemokratiet ønskede en ny drøftelse. Derfor blev sagen sat på byrådets dagsorden i december, hvor et flertal besluttede at igangsætte lokalplansarbejdet.
Projektet indebærer opførelse af to hvide bygninger på 3-6 etager med en samlet bygningsmasse på 6.750 m². Der etableres 75 boliger, fordelt på lejeboliger og ejerboliger, hvor alle får udsigt over Nyborg Fjord.
Vision for området
Venstre har været en af de stærkeste fortalere for projektet, og partiets byrådsmedlem Søren Svendsen understregede, at projektet både styrker Nyborg økonomisk, kulturelt og miljømæssigt.
– Vi i Venstre er meget begejstrede for det potentiale, som Sølyst-projektet repræsenterer. Det er en visionær udvikling, der balancerer respekt for fortiden med nutidens behov, samtidig med at det skaber et harmonisk byområde, der hylder Nyborgs maritime identitet, sagde han.
Svendsen fremhævede desuden projektets fokus på kystsikring, landskabsarkitektur og klimamæssige løsninger samt de nye offentlige arealer, der skal gøre området attraktivt for både borgere og turister.
Bekymringer om kulturarv og byens identitet
Trods opbakning fra flertallet har projektet mødt kritik. Modstandere peger på, at byggeriet ikke harmonerer med byens historiske udtryk, og at de nye boligblokke vil ændre byens skyline markant. Flere har også påpeget, at projektet afviger fra den eksisterende lokalplan, som oprindeligt havde fokus på at bevare Sølyst.
Hvad sker der nu?
Med vedtagelsen af lokalplansarbejdet begynder en længere proces, der omfatter miljøvurdering, offentlig høring og en eventuel tilretning af planen baseret på borgerinddragelse.
Projektet er en del af en bredere udviklingsstrategi for Nyborg, hvor både tilflytning og private investeringer spiller en central rolle. Spørgsmålet er nu, om projektet vil leve op til ambitionerne om at forene fortidens værdier med fremtidens vækst.
Et nyt boligprojekt på Sølyst har skabt politisk debat i Nyborg Byråd. Viceborgmester Michael Gertsen retter en skarp kritik af planerne om at ændre lokalplanen for området, så der kan opføres to boligblokke i seks etager.
Ifølge Gertsen blev den nuværende lokalplan vedtaget i 2014 med klare betingelser for, hvordan området må udvikles.
– Vi har en lokalplan, der giver mulighed for at bygge, men under forudsætning af, at Sølyst bevares, og at nye bygninger respekterer kulturarven. Sølyst er bevaringsværdig, og der gælder et forbud mod nedrivning, siger han.
Han understreger, at lokalplanen harmonerer med kommunens strategi for kulturarv, som blandt andet er fastlagt i en nyligt færdiggjort kulturarvsmasterplan.
– Den masterplan er en samlet oversigt over kommunens værdifulde bygninger og beskriver, hvordan vi bedst kan sikre en ordentlig bevaring. Det fremlagte projekt går stik imod den tilgang, siger Gertsen.
Kritik af projektets arkitektur og miljøpåvirkning
Viceborgmesteren er desuden kritisk over for det arkitektoniske udtryk i det foreslåede byggeri.
– Smag og behag er forskellige, og jeg er ikke arkitektuddannet, men jeg må konstatere, at projektet på ingen måde harmonerer med kvarterets udtryk. Flere har givet udtryk for, at det ligner noget fra Dubai og går imod det brand, vi forsøger at skabe for Nyborg som en gammel købstad og kongeby, siger han.
Gertsen påpeger også de miljømæssige konsekvenser ved at rive ned og bygge nyt i stedet for at renovere.
– Nybyggeri sætter store negative klimaaftryk, men det er desværre ikke et tema, der fylder meget politisk i Nyborg Kommune, siger han.
Lang proces og øget pres på forvaltningen
Hvis en ny lokalplan vedtages, vil det ifølge Gertsen kræve en omfattende sagsbehandling, som kan trække ud i flere år.
– Forvaltningen oplyser, at en sådan proces normalt kan tage et til to år, før bygherren kan stikke spaden i jorden. Det betyder, at andre lokalplaner og opgaver risikerer at blive nedprioriteret, og det er ikke usandsynligt, at der vil skulle ansættes ekstra personale for at håndtere opgaven, siger han.
Byrådet står dermed over for en principiel diskussion om, hvorvidt udviklingen af Sølyst skal ske gennem nybyggeri eller ved at fastholde den eksisterende lokalplan og fokusere på bevaring.
Folketingets Ombudsmand har undersøgt tilgængeligheden for personer med handicap på seks sundhedscentre i Danmark. Mens de indvendige forhold generelt gør det muligt for brugere med handicap at benytte centrene, peger ombudsmanden på, at adgangsforholdene og handicaptoiletter flere steder kan være en barriere.
Tilgængelighed udfordret ved indgangspartier og handicaptoiletter
Som led i ombudsmandens tilsyn med offentlige bygninger har der været særligt fokus på sundhedscentre. Ombudsmanden vurderer, at de bygningsmæssige forhold generelt gør det muligt for personer med handicap at færdes og benytte behandlings- og træningsrum i de seks besøgte sundhedscentre.
Til gengæld er der udfordringer ved adgangen til centrene samt udformningen af handicaptoiletterne, hvilket kan gøre det vanskeligt for personer med handicap at benytte sundhedscentrene på lige fod med andre borgere.
– Adgangen til at modtage sundhedsbehandling kan være afgørende for alle, og personer med handicap skal naturligvis have samme adgang til sundhedstilbud i de lokale sundhedscentre som andre. Det er derfor af stor betydning, at myndighederne er opmærksomme på at sikre, at sundhedscentrene faktisk er tilgængelige for alle brugere, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen, i en pressemeddelelse.
Anbefalinger til forbedringer
Ombudsmanden har i forbindelse med de seks tilsynsbesøg givet en række anbefalinger til at forbedre tilgængeligheden på sundhedscentrene. Han peger blandt andet på behovet for bedre parkeringsforhold for handicapegnede køretøjer, samt en forbedring af adgangsarealer, indgangspartier og døre, så personer med handicap lettere kan komme ind i centrene. Derudover fremhæves nødvendigheden af tilpasning af handicaptoiletter, så de lever op til brugernes behov. Endelig anbefaler ombudsmanden, at sundhedscentrene gør det nemmere for borgere med handicap at orientere sig ved at give mere information på deres hjemmesider om tilgængelighedsforholdene.
Ombudsmanden har samlet sine resultater i en temarapport om handicaptilgængelighed på sundhedscentre. Rapporten sendes blandt andet til Folketingets Socialudvalg, Boligudvalg, Sundhedsudvalg og Retsudvalg samt Danske Handicaporganisationer, Social- og Boligministeriet, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
De undersøgte sundhedscentre
Ombudsmandens tilsyn har omfattet seks sundhedscentre fordelt over forskellige dele af landet. De undersøgte centre er Sundhedscenter Odsherred, Hillerød Kommunes Sundhedscenter, Hvidovre Sundhedscenter, Horsens Kommunes Sundhedscenter (Vital Horsens) og Brørup Sundhedscenter. Blandt de besøgte steder er også Nyborg Kommunes Sundhedscenter, som har været en del af undersøgelsen af tilgængeligheden for personer med handicap.
Ombudsmanden oplyser, at han fortsætter med at føre tilsyn med tilgængeligheden af offentlige bygninger for personer med handicap.
Der er risiko for tæt tåge fra tirsdag kl. 22:40 til onsdag kl. 08:00, oplyser DMI. Sigtbarheden kan komme under 100 meter, og det kan skabe udfordringer for trafikken i de tidlige morgentimer.
Den milde og fugtige luft, som præger vejrsituationen, giver gode betingelser for tågedannelse. Ifølge DMI er risikoen for tæt tåge størst i de centrale og nordlige dele af landet, men præcis hvor udbredt tågen bliver, er stadig usikkert.
Tåge, regn og rimglatte veje
Tirsdag byder på mildt og mest tørt vejr med lidt eller nogen sol, men skyer vil gradvist tage over, og enkelte steder kan der falde lidt regn.
I nat vil Danmark befinde sig mellem to lavtryk, et over Nordsøen og et andet, der bevæger sig op over Østersøen. Dette vil resultere i mest skyet vejr med regn eller byger i den vestlige del af landet, mens Bornholm kan forvente udbredt regn.
Temperaturen forbliver over frysepunktet, men skulle der opstå huller i skydækket, kan det lokalt føre til rimglatte veje.
Forbered dig på morgentrafikken
Bilister og andre trafikanter opfordres til at være ekstra opmærksomme i nat og i morgen tidlig, hvor sigtbarheden kan være kraftigt reduceret. Tæt tåge kræver lavere hastigheder og ekstra forsigtighed på vejene.
Byrådet i Nyborg har modtaget et åbent brev fra borgergruppen “Svigtet i Nyborg”, som retter skarp kritik mod socialafdelingen. Kritikpunkterne falder i kølvandet på en uvildig rapport fra december 2023, der afslørede alvorlige brud på loven og omfattende svigt i flere hundrede børnesager. Ifølge borgergruppen er problemerne dog langt fra løst.
Kritikpunkter fra borgerne
Brevet beskriver en række fortsatte udfordringer, som borgerne oplever i deres møde med socialafdelingen. Blandt hovedpunkterne fremhæves:
• Hyppige udskiftninger blandt sagsbehandlere, hvor familier kan opleve at have seks til otte forskellige sagsbehandlere på et år, uden at blive informeret om skiftene.
• Behandlingsfrister, der konstant overskrides, og aktindsigt, der trækker ud i månedsvis.
• Dokumenter og vigtige papirer, der forsvinder sporløst, og møder, der aflyses med kort varsel – nogle gange uden besked til borgerne.
• En oplevelse af arrogant og nedgørende behandling fra socialafdelingen, hvor borgere føler sig overset og reduceret til “blot et nummer”.
• Aftaler, der indgås uden forældres inddragelse, og et fortsat fravær af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
I brevet konkluderer borgergruppen:
“Det er børnene, der betaler prisen. Både de ramte børn og deres søskende. Det er et gigantisk svigt.”
Kritik fra Socialministeriet og Ankestyrelsen
Nyborg Kommunes sociale problemer er ikke nye. Efter afsløringerne i 2023 har kommunen afleveret fire redegørelser til Socialministeriet, som i efteråret 2024 kaldte forholdene for “yderst kritisable”. Ankestyrelsen har desuden meldt ud, at man overvejer at rejse en tilsynssag mod kommunen og har bedt Nyborg Byråd om at dokumentere effekten af de iværksatte tiltag.
Borgernes frustration fortsætter
Til trods for de mange redegørelser og opmærksomheden fra både ministeriet og Ankestyrelsen oplever borgergruppen, at der stadig ikke er sket væsentlige forbedringer. De beskriver sagsbehandlingen som kaotisk, usammenhængende og præget af manglende respekt for de berørte familier. Ifølge brevet mangler der en reel indsats for at rette op på de alvorlige fejl og undgå, at flere børn og familier lider unødvendigt.
Det står nu klart, at både kommunen og de ansvarlige myndigheder er under pres for at vise konkrete resultater og genoprette tilliden til socialafdelingen i Nyborg.
Nyborg Kommune har godkendt en ny beredskabsplan, som skal styrke kommunens krisestyring og beredskab fremover. Planen, der er udarbejdet i samarbejde med Beredskab Fyn, følger kravene i beredskabslovens § 25 og skal sikre, at kommunen er rustet til at håndtere uforudsete situationer og kriser.
Den nye beredskabsplan er resultatet af en længere proces, der begyndte i august 2022. Beredskab Fyn indledte revisionen af den generelle beredskabsplan med fokus på sårbarheder, blandt andet inden for energiforsyning, og hvordan kommunerne bedst kan tilpasse deres beredskab. Undervejs har der været workshops og møder med både kommunale aktører og den lokale beredskabsstab i Fyns Politi, hvor temaer som krisekommunikation og anvendelsen af fælles krisestyringssystemer har været i fokus.
Planen blev i efteråret 2024 præsenteret som et udkast, der efterfølgende er blevet justeret ud fra kommunernes bemærkninger. Blandt andet er flowdiagrammer og beskrivelser af anvendelsen af krisestyringssystemet blevet tilpasset for at sikre en mere nuanceret og brugervenlig tilgang.
Borgmester: Krisestyring er vigtigere end nogensinde
Borgmester Kenneth Muhs understreger vigtigheden af både at vedtage og implementere en stærk krisestyringsplan:
“Kommunerne, ligesom andre offentlige myndigheder, har behov for at lave beredskabsplaner og krisestyring. Spørgsmålet er, hvordan vi skruer det sammen, så det fungerer bedst muligt. Den generelle beredskabsplan er blevet forelagt og opdateret, så vi sikrer, at vores krisestyringsplan, den kommunale del, er i overensstemmelse med den.”
Han tilføjer, at arbejdet ikke stopper ved godkendelsen:
“Men det handler ikke kun om at beslutte en krisestyringsplan – det er også vigtigt at implementere den, gennemføre øvelser og justere undervejs. Der er supplerende delplaner, action cards og andre elementer, som er en central del af planen. I den verden, vi lever i, bliver det her arbejde kun endnu vigtigere fremover.”
Vejen frem: Implementering og træning
Efter godkendelsen af planen vil Beredskab Fyn i samarbejde med ejerkommunerne fokusere på implementeringen. Det omfatter blandt andet udarbejdelse af supplerende delplaner og action cards, samt træning og uddannelse i brugen af planen. Lokale behov og ønsker vil blive inddraget, så aktiviteterne kan tilpasses den enkelte kommune.
Den nye beredskabsplan markerer et vigtigt skridt i arbejdet med at gøre Nyborg Kommune og resten af Fyn bedre rustet til at håndtere fremtidige udfordringer.
Folketinget har implementeret en ny lov som led i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, der blandt andet giver kommuner frihed til at afkorte skoledagen fra august 2025. Med denne ændring åbnes der også mulighed for at flytte midler fra skoleområdet til fritidsområdet, herunder SFO’er, men i Nyborg Kommune har administrationen indstillet, at dette ikke skal ske. Byrådet står nu overfor en afgørende beslutning.
Skolerne i Nyborg Kommune står til at beholde midlerne
I Nyborg Kommune har folkeskolerne allerede i flere år haft kortere skoledage, da muligheden for at omlægge understøttende undervisning til andre undervisningsformål har været benyttet. Dette har medført en længere åbningstid i SFO’erne, og administrationen vurderer derfor, at behovet for yderligere midler til SFO er begrænset.
“Vi har i mange år ikke haft understøttende undervisning, og det betyder, at vi allerede har haft en udvidet SFO-tid,” forklarer Suzette Frovin (F), der understreger, at pengene i realiteten allerede er disponeret. “De midler, vi taler om, er allerede brugt, uanset om vi kalder det en timebank eller ej.”
Fokus på undervisningskvalitet
Ifølge den nye aftale skal skolernes timebank blandt andet sikre bedre indsatser for de fagligt mest udfordrede elever og tilbyde ressourcer til eksempelvis to-lærerordninger, små hold og co-teaching. Administrationen vurderer, at ressourcerne gør størst gavn ved at blive på skoleområdet og dermed styrke undervisningen fremfor at blive flyttet til fritidsområdet.
Direktionen i Nyborg Kommune har derfor indstillet, at der ikke skal flyttes budget fra skole til SFO, selvom skoledagene formelt set forkortes yderligere fra august 2025.
En teknisk, men vigtig beslutning
Suzette Frovin anerkender, at sagens tekniske karakter kan være udfordrende at forstå for borgerne.
“Jeg kan godt forstå, hvis man bliver lidt forvirret, når man læser sagsfremstillingen, for det her er sådan et dejligt, lidt teknisk Christiansborg-stykke arbejde. Det handler om noget med en timebank og at flytte rundt på nogle timer,” siger hun. “Når vi tager det op som en solobehandling her hos os, er det, fordi vi for mange år siden gav skolerne mulighed for at omlægge det, der i den gamle 2013-reform hed understøttende undervisning, til andre undervisningsformål – for eksempel to-lærerordninger.”
Baggrund for beslutningen
Ifølge de nye regler kan kommunerne flytte op til 2,5 millioner kroner fra skoleområdet til fritidsområdet i Nyborg Kommune. Disse midler kunne bruges til at dække merudgifter til længere åbningstid i SFO’erne som følge af de kortere skoledage. Men med den allerede eksisterende ordning, hvor skoledagene er blevet afkortet, vurderer kommunen, at der ikke er grundlag for at flytte yderligere midler.
Økonomiske konsekvenser
Kommunen er blevet tildelt DUT-midler som en del af aftalen, hvilket skal finansiere de nye tiltag i folkeskolens kvalitetsprogram. For Nyborg Kommune betyder det tilførsel af 0,952 mio. kr. i 2025, stigende til 3,864 mio. kr. i 2028. Midlerne er allerede øremærket til skoleområdet og indgår i det vedtagne budget for 2025.
En beslutning om prioritering
Med beslutningen om at lade midlerne blive på skoleområdet ønsker kommunen at prioritere undervisningskvaliteten fremfor at øge ressourcerne til fritidsområdet. Dette skal sikre, at eleverne får den bedst mulige undervisning, samtidig med at SFO’erne fortsætter med at levere et højt serviceniveau.
Nyborg Byråd ventes at træffe den endelige beslutning i den kommende tid.
Den længe ventede fusion mellem ADP A/S og Hanstholm Havn ser ud til at være tæt på at blive offentliggjort. Tirsdag aften blev sagen behandlet i byrådsmøder i Thisted Kommune, som ejer Hanstholm Havn, og i Nyborg Kommune, der er medejer af ADP.
I sidste uge blev fusionen ifølge AVISENs oplysninger allerede godkendt af et flertal i Fredericia Byråd. Fredericia er hovedaktionær i ADP og har dermed en afgørende rolle i beslutningen.
I Thisted figurerede fusionen som et lukket punkt under titlen “Hanstholm Havn”. I Nyborg Byråd blev sagen behandlet under punktet “Selskabsforhold”, en titel der også blev brugt i Fredericia Byråd. Det understreger den fortrolighed, der har omgivet fusionsforhandlingerne.
Sagen har tidligere været drøftet i økonomiudvalgene i de involverede kommuner, før den er nået frem til de respektive byråd. De økonomiske og strategiske overvejelser bag fusionen er afgørende for kommunernes endelige beslutning.
Fusionen mellem ADP og Hanstholm Havn har potentiale til at styrke begge havne, både økonomisk og strategisk, men konkrete detaljer om aftalen er endnu ikke blevet offentliggjort. Det forventes, at der kommer en officiel udmelding inden for kort tid.
ADP A/S, der har base i Fredericia og driver havneaktiviteter i Fredericia, Nyborg og Middelfart, ser en mulig fusion med Hanstholm Havn som en måde at udvide sine aktiviteter og styrke sine positioner inden for både gods- og fiskerihåndtering. For Hanstholm Havn kan fusionen betyde adgang til større ressourcer og nye markeder.
Kommunernes godkendelse er sidste skridt i processen, og der følges nu spændt med i, om fusionen bliver en realitet.
CEO i ADP A/S, Rune D. Rasmussen, har ikke ønsket at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.
Direktør for EWII, Lars Bonderup Bjørn, er en af de få danskere, der deltog i det prestigefyldte World Economic Forum i Davos. Her blev verdens ledere, eksperter og beslutningstagere samlet for at diskutere globale emner som klima, energi, digitalisering og sundhed. For Lars Bonderup Bjørn blev oplevelsen både inspirerende og tankevækkende, men også en påmindelse om de store forskelle mellem retorik og handling.
– Man skal være inviteret for at deltage, og det er ikke noget, man kan melde sig til. Opsætningen minder lidt om Folkemødet på Bornholm, men her er det meget mere professionelt. Der er debatter og oplæg, og samtidig en masse uformel snak mellem deltagerne. Bornholm har en folkekarakter i formidlingsformen, mens Davos er langt mere specialiseret. For eksempel i energidebatterne, hvor det kun er folk fra energisektoren, der diskuterer med fælles udgangspunkt, fortæller Lars Bonderup Bjørn.
Han oplevede, hvordan Davos sætter fokus på løsninger, der kan skabe global forandring, men også hvordan store forskelle i synspunkter og prioriteringer præger de diskussioner, der finder sted.
– Der er et stort fokus på, hvordan vi kan bruge teknologi og innovation til at løse verdens problemer – fra global opvarmning til biodiversitet og sundhedsudfordringer. Det er spændende at være en del af samtaler, der peger fremad og giver et globalt perspektiv. Men det er også tydeligt, at ambitionerne nogle gange er langt fra virkeligheden.
Lars Bonderup Bjørn reflekterer særligt over, hvordan kunstig intelligens, klima og energi blev diskuteret, og hvordan disse emner i mange tilfælde mangler sammenhæng med de reelle behov og udfordringer.
– Når man ser på, hvordan kunstig intelligens bruges i dag, så handler det mest om sociale mediers algoritmer, informationssøgning og optimering af processer i kundeservice. I energisektoren arbejder vi konkret med at optimere elnettet og energiforsyningen ved hjælp af kunstig intelligens, men globalt set fylder det stadig ikke meget. Det er små løsninger, der ikke rykker markant endnu. Energisektoren er konservativ i sin tilgang, og kunstig intelligens handler lige nu mest om produktivitetsforbedringer, siger han.
Samtidig bemærkede Lars, hvordan synet på klima varierer markant mellem verdensdele. For mens Europa har et stærkt fokus på grøn omstilling, oplevede han en langt mere pragmatisk og til tider ligegyldig tilgang i andre dele af verden.
– Der er et kæmpe gab mellem Europas og udviklingslandenes syn på klima. Alle vil det gerne, siger de, men forståelsen af, hvordan klima kan indarbejdes, er en diskussion på Venus og Mars. Det var også skræmmende at opleve, hvordan nogle magtfulde aktører var nærmest ligeglade med klimaet, mens andre kæmpede for at sætte det øverst på dagsordenen.
Lars peger også på, hvordan danske medier ofte har et andet fokus end de internationale diskussioner. Han nævner blandt andet brintteknologi og den danske dækning af USA som eksempler på emner, hvor perspektiverne er meget forskellige.
– I Danmark fremstilles brint ofte som den store frelser, men i Davos fyldte det nærmest ingenting. Det siger noget om, hvordan nationale dagsordener kan adskille sig fra det globale perspektiv. Og når det kommer til USA, er danske medier meget optagede af en enkelt præsidentperiode, mens samtalerne i Davos har et langt mere langsigtet fokus. Trump er bare en sten på vejen.
Davos bød også på kontraster, som Lars stadig reflekterer over. De omfattende sikkerhedsforanstaltninger, de få demonstranter og de skarpe forskelle i engagement fra deltagerne gjorde indtryk.
– Der var massiv politiopbud og store sikkerhedsforanstaltninger, selvom der ikke var mange demonstranter. Det var en mærkelig kontrast. Jeg mødte både folk, der var enormt engagerede i klima og biodiversitet, og nogle, der virkede helt ligeglade. Det var en blanding, som var svær at forstå.
Invitationen til Davos kom som en overraskelse for Lars, der spekulerer på, hvorfor netop han blev udvalgt. Han gætter på, at hans holdninger til energipolitik og beslutningen om at udfase biomasse kan have spillet en rolle.
– Jeg ved ikke præcis, hvorfor jeg blev inviteret, men det kan måske skyldes vores beslutning omkring biomasse eller mine holdninger til, hvor verden bør bevæge sig hen. Jeg har nok skilt mig lidt ud fra den gængse danske energipolitik. Men ærligt talt, jeg ved det ikke. Man får ikke en begrundelse.
For Lars Bonderup Bjørn har deltagelsen i Davos været en påmindelse om de globale forskelle, men også om vigtigheden af at finde fælles løsninger.
– Det har været en stor oplevelse, og det har givet mig en masse perspektiver. Det er tydeligt, at vi stadig har en lang vej at gå, men det er også klart, at vi alle har et ansvar for at drive udviklingen fremad – både lokalt og globalt.
Det ser ikke godt ud Mette Frederiksen (MF) og det lyder endnu værre når du irettesætter dansk erhvervsliv. Jeg er dybt forundret over, at du siger ”Jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig ind i Europa”. Din handling, dine ord og din situationsfornemmelse ligger meget fjernt fra min opfattelse af statsmandsattitude.
Jeg spørger stilfærdigt om der er i et dansk værft (Fayard) der bidrager til Ruslands krig?
Er det tilfældet, havde det været passende, at sende irettesættelsen direkte til direktøren for Fayard skibsværftet i Munkebo – Thomas Wilkens Andersen, hvis der da var noget at komme efter. Sagen drejer sig om, at MF anklager Fayard skibsværftet for at servicere russisk ejede skibe – den såkaldte skyggeflåde – og dermed ifølge MF, laver landsskadelig virksomhed. Men stop en gang. Hvordan skal en dansk succesfuld virksomhed vide hvilken konstruktion der står bag et givent fortøj. Fayard driver ikke efterretningsvirk og velplacerede tågebanker gør det svært at vide, at der bag ved en tilsyneladende pæn facade, muligvis skjuler sig en russisk ejendom.
Det rejser spørgsmålet om, hvorfor MF sikkerhedstjenester (FE og PET), der passende kunne orientere dansk erhverv om, hvilke virksomheder, skibe m.m. der er på den sorte liste har fravalgt denne mulighed. Familien Thomas Wilkens Andersen driver en hæderkronet virksomhed og derfor er det aldeles unfair at hænge ham og Fayard ud for landsskadelig virksomhed. Jeg glæder mig over Fayards engagement og forretningsførelse men jeg er dybt forundret over MF ufine angreb.
Når Danmark træder på banen til kvartfinalen mod Brasilien, er det med en klar favoritrolle. Alligevel skal de danske spillere være forberedte på en modstander, der bringer både uforudsigelighed og momentum ind i kampen. Brasilien er måske ikke en klassisk håndboldnation, men deres præstationer ved dette VM viser, at de er et hold, der ikke bør undervurderes. Danmark har til gengæld så meget individuel kvalitet, at en semifinaleplads bør være inden for rækkevidde
Danmark har endnu ikke leveret en helstøbt præstation i turneringen, men det har ikke været nødvendigt. Holdets kollektive styrke og den høje individuelle klasse har været nok til at sejre sikkert i de fleste kampe. Selv i storsejren mod Tyskland, hvor forsvaret og Emil Nielsen ikke ramte topniveau, var det danske angreb nærmest ustoppeligt.
Netop det danske angreb kan blive den afgørende faktor mod Brasilien. De sydamerikanske modstandere er kendt for deres aggressive og alternative forsvarsstil, der forsøger at presse modstanderne til angrebsfejl. Det brasilianske forsvar står højt på banen, arbejder på at bryde rytmen og er bakket op af en dygtig keeper i Rangel Luan Da Rosa. Det er et system, der kan frustrere mindre rutinerede hold – spørgsmålet er, om det kan stå imod Danmarks skarphed.
Angrebet bliver nøglen
Med spillere som Mathias Gidsel, Simon Pytlick, Rasmus Lauge og Thomas Arnoldsen har Danmark en bred vifte af boldsikre og kreative bagspillere. De er ikke kun dygtige afsluttere, men også fremragende til at håndtere pressede situationer, hvor bolden skal holdes i bevægelse. Især Gidsel, der allerede har markeret sig som en af verdens bedste på sin position, kan blive afgørende med sin evne til at udfordre et højtstående forsvar.
Brasilien rider på en bølge efter flere flotte resultater i turneringen, men deres stil kan samtidig efterlade huller i defensiven, som Danmarks hurtige spil og smarte kombinationer kan udnytte. En afgørende detalje bliver Danmarks evne til at holde hovedet koldt, når Brasilien går efter at tvinge fejl igennem.
Brasiliens momentum og Rangel Luan Da Rosa
Brasilien har overrasket mange ved dette VM og har vist, at de kan skabe problemer for selv de bedste hold. En af deres store profiler er keeperen Rangel Luan Da Rosa, der har præsteret flere stærke kampe. Hans reaktionsevne og evne til at læse skud kan blive en udfordring for det danske angreb, hvis ikke afslutningerne sidder præcist.
Men selv med en stærk keeper og momentum på deres side bør Brasilien få svært ved at matche Danmarks bredde og dybde. Det danske hold har en velsmurt kontrafase, der kan straffe ethvert fejlpas eller mislykket angreb fra brasilianernes side. Med spillere som Lasse Svan og Emil Jakobsen på fløjene er Danmark også farlige fra kanterne, hvilket giver en ekstra dimension til angrebsspillet.
Forventning om dansk kontrol
Selvom kampen kan starte tæt, er Danmarks individuelle kvalitet for stor til, at Brasilien bør kunne overraske. Træner Nikolaj Jacobsen har tidligere vist, at han er fremragende til at justere taktikken undervejs i kampene, og mod Brasilien vil det være nødvendigt at matche deres intensitet og kaosspil. Hvis Danmark holder disciplinen og undgår at blive fanget i modstanderens tempo, bør de kunne spille sig til en sikker sejr.
En semifinaleplads er inden for rækkevidde, men det kræver fokus og præcision fra første fløjt. Danmark har spillet VM som en maskine, der stadig har et gear mere at finde – og måske er det mod Brasilien, vi begynder at se det for alvor.
Michael Falch er klar til at tage på en helt særlig turné i 2025, hvor han endnu en gang fornyer sig og overrasker sit publikum. Denne gang i et nyt trio-setup, hvor musikken og historiefortællingen får en intim og filmisk ramme. Turnéen bringer Falch og hans musikalske følgesvende til nogle af landets mest stemningsfulde scener, herunder Fredericia Musicalteater og Hindsgavl Slot.
Nyt setup med stærke musikalske profiler
På sin kommende turné får Michael Falch selskab af to musikalske kapaciteter: den norske cellist Live Johansson fra LiveStrings og tangentspilleren Mikkel Reumert Damgaard, kendt fra Love Shop og Falchens backingband. Sammen skaber trioen en atmosfærisk lyd, der sætter en ny ramme om Falchens mest ikoniske og betydningsfulde sange.
“Jeg har altid stræbt efter at give publikum noget nyt på hver turné,” siger Michael Falch. “Denne gang handler det om nærvær, poesi og en filmisk lyd, der tager sangene til et nyt niveau.”
Nye sange på vej
Foruden sine elskede klassikere som Mød mig i mørket og Superlove arbejder Michael Falch lige nu på nye sange. Et nyt studiealbum forventes at udkomme i oktober 2024, og det er første gang, publikum får mulighed for at opleve udvalgte numre fra albummet live.
Support af nyt talent
Som opvarmning til koncerten introducerer Michael Falch sin tidligere scenemester, Gabriel Jacobsen, der nu træder frem i rampelyset med sine egne sange. Gabriel er et nyt navn på den danske musikscene, men hans talent og stærke vokal har allerede vakt opsigt.
Turnéplanen
• Torsdag 30. januar 2025 – Bastionen, Nyborg
• Lørdag 8. februar 2025 – Hindsgavl Slot, Middelfart
• Lørdag 19. april 2025 – Broløkke Herregård, Langeland
• Lørdag 10. maj 2025 – Fredericia Musicalteater, Fredericia
Michael Falch er kendt for sin evne til at skabe et særligt bånd til sit publikum, og med det nye trio-setup er der lagt op til en unik koncertoplevelse, hvor musikken og teksterne kommer helt tæt på. Der venter publikum en aften fyldt med poesi, energi og intensitet, der spejler Falchens evne til at forny sig og fortsat begejstre sine mange fans.
Tirsdag har glatte veje skabt udfordringer for trafikken i Syddanmark, hvor flere færdselsuheld er blevet rapporteret. Sydøstjyllands Politi skriver på det sociale medie X, at der i morges har været flere uheld på E45 som følge af isglatte veje. Politiet opfordrer bilister til at sætte farten ned, køre i god tid og eventuelt tage landevejen, hvor det er muligt, for at undgå trafikale problemer.
– Der er her til morgen sket flere færdselsuheld på E45 grundet isglatte veje. Det giver længere rejsetid, og vi opfordrer bilister til at sætte farten ned, køre i god tid og eventuelt tage landevejen, hvor det er muligt, skriver politiet på det sociale medie X her til morgen.
Ifølge P4 Trafikmeldinger har glatte veje været et problem flere steder i Jylland, især i Trekantsområdet, Øst- og Nordjylland. Der er rapporteret om flere uheld i Trekantsområdet, herunder på Ibæk Strandvej i Vejle og mellem Jelling og Vejle på Jellingvej ved Lerbæk Mølle.
Flere opdateringer fra Vejdirektoratet indikerer også trafikale problemer som følge af glatte veje. På E20 Østjyske Motorvej fra Skærup mod Fredericia har der været et uheld mellem motorvejskryds Skærup og Taulov N, hvor flere biler er havnet i nødsporet, og vragdele har spærret kørebanen. Vejdirektoratet oplyser, at højre spor er spærret, og redningsarbejde er i gang.
Der er også rapporteret om køer på E45 ved Horsens, hvor to uheld i sydgående retning tidligere i dag skabte trafikale problemer. Uheldene er nu ryddet op, og den sydgående kø er ved at blive afviklet.
På E20 fra Fredericia mod Odense er der meldt om tabt gods mellem Fredericia S og Staurby, hvilket har medført spærret venstre spor. Vejhjælp er til stede, og problemet forventes at være løst senere på formiddagen.
Alle tre platforme opfordrer fortsat bilisterne til at være opmærksomme på vejforholdene og køre forsigtigt for at undgå yderligere uheld.
