12.9 C
Copenhagen
fredag 9. maj 2025

Borgmestre kan ikke længere få dobbeltløn

0

Da Steen Wrist meddelte, at han stoppede som borgmester før tid i Fredericia, fik han et vederlag med sig. Det er slut fra næste valgperiode. Fra næste valgperiode vil borgmestre og regionsrådsformænd nemlig blive modregnet i eftervederlag, hvis de stopper på posten, fordi de har fået nyt job. De nye regler for modregning vil dermed flugte med dem, som i dag gælder for folketingsmedlemmer og ministre.

Fredericias tidligere borgmester, Steen Wrist (S), som i april i år valgte at træde tilbage midt i valgperioden, er et eksempel på, hvordan de gamle regler fungerede. Wrist begyndte hurtigt efter sin afgang i en ny stilling som forstander på en kursusejendom i Vestjylland. På det tidspunkt modtog han både løn fra sit nye job og et eftervederlag fra sin tid som borgmester i Fredericia, hvilket førte til en samlet indkomst på dobbeltløn. Fra Fredericia Kommune modtog Wrist omtrent 575.000 kroner i eftervederlag, samtidig med sin nye løn.

Wrist har tidligere udtalt, at han forstår, hvorfor folk undrer sig over dobbeltlønnen til borgmestre, men understreger, at det er sådan, reglerne har været skruet sammen indtil nu. Det vil dog ændre sig med de nye regler, der skal sikre, at eftervederlaget fungerer som et sikkerhedsnet – ikke en ekstra løn, som indenrigsminister Sophie Løhde (V) har påpeget.

– Borgmestre og regionsrådsformænd varetager vigtige hverv, og derfor skal de også have rimelige vilkår, når de går af. Det er helt afgørende for vores lokaldemokrati. Men det skal være et sikkerhedsnet – og ikke en ’dobbelt-løn’ – og derfor ændrer vi nu reglerne. Fra næste valgperiode vil man enten miste sit eftervederlag eller blive modregnet, hvis man som borgmester eller regionsrådsformand fortsætter direkte videre i et nyt job. Det svarer grundlæggende til de regler, som i dag gælder for folketingsmedlemmer og ministre, siger Sophie Løhde.

De nye regler betyder, at borgmestre, som Steen Wrist, der forlader deres post og går over i en anden stilling, fremover vil opleve en modregning i deres eftervederlag. Dette kommer som et led i at skabe mere gennemsigtighed og fairness i aflønningen af politiske topembedsmænd. Samtidig vil afgående borgmestre stadig have ret til et mindre beløb uden modregning, præcis som det allerede gælder for folketingsmedlemmer.

For mange borgmestre, der ligesom Steen Wrist tager en ny karrierevej efter deres tid i lokalpolitik, vil de nye regler betyde, at de ikke længere vil modtage to fulde lønninger, men i stedet en mere rimelig økonomisk kompensation for deres tid som borgmester.

Som reglerne er i dag, påvirkes en fratrådt borgmesters eller regionsrådsformands ret til eftervederlag ikke, hvis han eller hun indtræder i et nyt, lønnet job eller har andre indtægter. Dog er der ikke ret til nogen form eftervederlag, hvis vedkommende tiltræder som folketingsmedlem, minister, regionsrådsformand eller som borgmester på ny. 

De nye regler betyder, at der indføres modregning af arbejdsindtægter for afgående borgmestre og regionsrådsformænd. I lighed med folketingsmedlemmer vil de imidlertid have ret til et eftervederlagsbeløb uden modregning på 157.564 kr. 

Derudover bortfalder retten til eftervederlag for flere hverv end hidtil. Det gælder f.eks. hvis en borgmester eller regionsrådsformand tiltræder som medlem af Europa-Parlamentet, medlem af Europa-Kommissionen eller som statsrevisor. 

De nye regler træder i kraft fra den 1. januar 2026, og der vil blive fastsat overgangsordninger for borgmestre og regionsrådsformænd, der genvælges.

Salmonella fundet i hakket oksekød

0
Foto: RED STAR PHOTO

Danish Crown tilbagekalder nu flere varianter af hakket oksekød, der er solgt i en række danske supermarkeder, efter fund af salmonella i produkterne.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen omfatter hakket oksekød, der er solgt i supermarkeder som Bilka, Føtex, Meny, Rema 1000 og via Nemlig.com. Alle produkterne har produktionsdatoen 15. oktober 2024 og en holdbarhedsdato frem til 22. oktober 2024. Forbrugere, der har købt disse produkter, rådes til at kassere dem eller returnere dem til butikken.

Berørte produkter og salgssteder

De specifikke varianter af hakket oksekød, der er omfattet af tilbagekaldelsen, inkluderer følgende:

  • Bilka: Slagteren, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 2 kg
  • Føtex: Slagteren, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 1 kg
  • Bilka og Føtex: Slagteren, hakket oksekød, 14-18 % fedt, 0,7 kg
  • Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb, Løvbjerg: Gestus, hakket oksekød, 4-7 % fedt, 700 gram
  • Nemlig.com: Danish Crown, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 1000 gram
  • Rema 1000: Dansk okse, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 800 gram

Risici ved Salmonella

Ifølge Fødevarestyrelsen er der fundet salmonella i de tilbagekaldte produkter. Salmonella-infektion kan give symptomer som diarré, mavesmerter, feber, hovedpine samt kvalme og opkast. I visse tilfælde kan sygdommen vare i flere uger, og den kan have alvorlige følger, især for personer med svækket immunforsvar.

Forbrugere kan læse mere om Salmonella og håndtering af fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Ministeriers kvælstofkontrol under beskydning

0
Luftfoto, landskaber, landbrug, luft, fly

Miljø- og Fødevareministeriet står i dag over for hård kritik fra Statsrevisorerne for utilstrækkelig kontrol med landbrugets kvælstofudledning.

– Konsekvensen er, at der er risiko for, at et overforbrug af kvælstof ikke bliver opdaget, og at det er uigennemsigtigt, om kvælstofreduktionerne, der skal forbedre vandmiljøet og modvirke iltsvind, opnås.

Det står der i en beretning fra Statsrevisorerne, som blev offentliggjort i dag, den 21. oktober.

Heri beskriver Statsrevisorerne, hvordan Landbrugsstyrelsens kontrol i stor grad er baseret på data fra landmændenes egne indberetninger, uden at der foretages fysiske kontroller af markerne, og det er ifølge dem problematisk, da det er vanskeligt at opdage fejl og overforbrug gennem dokumentbaserede indberetninger alene. Fødevareministeriet har ikke fulgt op på disse anbefalinger, og flere af de nødvendige forbedringer forventes først at blive implementeret i 2027.

– Landbrugsstyrelsen har ikke brugt muligheden for at foretage fysiske undersøgelser, hvor styrelsen fx kan besigtige marker og stalde, i kontrollen med overholdelse af kvælstofkvoter, skriver de, og fortsætter længere nede:

– En del af tiltagene forventes først at blive implementeret i 2027. Konsekvensen af dette er, at Landbrugsstyrelsens kontrol i 6 år vil være baseret på et datagrundlag, som styrelsen selv har vurderet, er mangelfuldt og usikkert.

Risiko for overforbrug af kvælstof

Statsrevisorerne peger i beretningen på, at en af de mest alvorlige konsekvenser af den mangelfulde kontrol er risikoen for, at landbrugets udledning af kvælstof er undervurderet. Miljøministeriet har vurderet, at landbrugets udledning af kvælstof er den primære årsag til iltsvind i de danske farvande, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for både miljøet og det marine liv​.

– Fødevareministeriets og Miljøministeriets opfølgning på målene for kvælstofprojekterne er meget utilfredsstillende, skriver de blandt andet.

Iltsvind i de danske farvande er et emne, der står højt på dagsordenen, især i Lillebælt, hvor det for nylig er blevet afsløret, at store dele af området er hårdt ramt af iltsvind.

Ifølge aftalen fra 2021 er det besluttet, at landbrugets årlige udledning af kvælstof skal reduceres med 20 procent inden 2027. Den reduktion skulle opnås gennem to frivillige indsatser: målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter, som landmændene kunne modtage tilskud for at implementere. Alligevel er der i perioden 2019-2023 udbetalt over 1,2 milliarder kroner til de to indsatser, uden at Fødevareministeriet har kontrolleret, om de ønskede resultater er nået​.

Målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter

Ifølge beretningen er målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekterne blandt de vigtigste værktøjer til at reducere landbrugets udledning af kvælstof. Efterafgrøder plantes efter høsten for at opsuge overskydende kvælstof, så det ikke ender i vandmiljøet, mens kvælstofprojekterne, såsom skovrejsning og vådområder, skal bidrage med yderligere reduktioner.

Dog viser Statsrevisorernes informationer nu, at over halvdelen af de kontrollerede landmænd ikke har sået efterafgrøder i det omfang, der var aftalt.

Uigennemsigtighed og forsinkelser

Det fremgår desuden af Statsrevisorernes kritik, at både afsluttede og uafsluttede kvælstofprojekter regnes med i opgørelsen af målopfyldelsen, hvilket betyder, at den opgjorte reduktion af kvælstof kan være overvurderet. Til trods for målet om en årlig reduktion på 1.500 ton kvælstof, var det i december 2023 kun lykkedes at reducere udledningen med 240 ton om året​.

– I december 2023 var der gennemført kvælstofprojekter, der ifølge Fødevareministeriet og Miljøministeriet reducerede udledningen af kvælstof med 240 ton årligt. Til sammenligning var målet 1.500 ton kvælstof årligt i 2021, skriver de.

I alt 728 lovovertrædelser er blevet kategoriseret som bagatelagtige og er ikke blevet sanktioneret, mens 26 lovovertrædelser blev forældede, før de kunne blive afgjort, og det bidrager yderligere til manglen på gennemsigtighed og effektiv opfølgning​.

Statsrevisorerne understreger i deres bemærkninger, at der er et akut behov for at styrke kontrollen med landbrugets udledning af kvælstof for at sikre, at de fastsatte miljømål kan opnås inden 2027, og for at undgå yderligere skade på Danmarks vandmiljø.

Store ændringer på vej for Beredskab Fyn

0

Beredskabet på Fyn står foran omfattende ændringer, hvis en ny dimensioneringsplan bliver vedtaget.

Planen, som er udarbejdet af det fælleskommunale Beredskab Fyn, indebærer en række tilpasninger, herunder nedlæggelse af flere køretøjer og en omfattende udskiftning af materiel. Ifølge en pressemeddelelse fra Beredskab Fyn er målet at sikre, at beredskabet fortsat kan levere en effektiv indsats ved både daglige hændelser og større krisesituationer.

Planen har allerede fået godkendelse fra beredskabskommissionen, og Beredskabsstyrelsen har vurderet, at “Beredskab Fyn med den planlagte dimensionering vil kunne iværksætte og gennemføre en forsvarlig indsats for hverdagshændelser.” Samtidig vurderes det, at dimensioneringen også vil imødekomme håndteringen af større og ekstraordinære hændelser. Planen skal nu igennem de forskellige kommunalbestyrelser på Fyn til endelig godkendelse.

Færre køretøjer, men større selvstændighed

En af de væsentlige ændringer i planen er, at Beredskab Fyn fremover selv vil anskaffe og leasingfinansiere sine køretøjer fremfor at leje dem fra eksterne aktører som Falck. Sådan en ændring vil medføre en årlig merudgift på cirka 0,8 millioner kroner, som kommunerne skal finansiere. Ifølge Beredskab Fyn giver leasingmodellen mulighed for større kontrol over flåden og en mere fleksibel tilgang til udskiftning af køretøjer efter behov.

Dimensioneringsplanen indebærer også en nedlæggelse af flere køretøjer, som bruges sjældent. To tankvogne, en liftvogn, en “Hurtig Sluknings Enhed” og en redningsvogn vil blive udfaset. Det betyder, at beredskabet i visse områder, herunder Nyborg og Svendborg, vil blive reduceret fra 2+12 til 2+10. I Aarup vil liftvognen blive fjernet, og i Ringe vil Hurtig Sluknings Enheden blive udfaset. Svendborg mister også sin redningsvogn, når kommunens tilkøb af denne ophører ved årets udgang.

Store udskiftninger og rokader

Selvom nogle køretøjer bliver nedlagt, er der stadig planlagt en række nyanskaffelser og udskiftninger af køretøjer på tværs af Fyn. Autosprøjter vil blive udskiftet i Marstal, Odense Åsumvej, Glamsbjerg og flere andre steder frem mod 2028. Tankvogne vil også blive udskiftet i flere byer, herunder Svendborg, Rudkøbing og Glamsbjerg.

For slangetendere, som bruges til vandforsyning ved større brande, er der endnu ikke lagt en konkret udskiftningsplan. Ifølge Beredskab Fyn er det en prioritet at udarbejde et tidssvarende koncept for disse køretøjer, som i dag ikke anvendes ret ofte.

Derudover vil højderedningskøretøjer, herunder drejestiger i Odense, Nyborg og Svendborg, blive udskiftet i 2026. Reservedrejestigen i Odense Åsumvej vil også blive fornyet og flyttet til andre stationer.

Den nye dimensioneringsplan fokuserer på at sikre, at Beredskab Fyn kan levere en tidssvarende og effektiv beredskabsløsning, samtidig med at der er fokus på økonomisk ansvarlighed, og ifølge dem vil planen kunne “imødekomme fremtidige udfordringer”.

I pressemeddelelsen fra Beredskab Fyn fremgår der ikke oplysninger om ændringer for brandstationen i Middelfart. Fokus i dimensioneringsplanen ligger primært på tilpasninger i byer som Nyborg, Svendborg, Aarup og Ringe, hvor flere køretøjer bliver udfaset eller omrokeret.

Planen afventer nu den endelige godkendelse fra ejerkommunernes kommunalbestyrelser.

Nye aviser og digital strategi i region syd

0

I løbet af efterårsferien har læsere hos Danske Digitale Medier A/S oplevet driftsforstyrrelser, der har medført, at kendte aviser som fredericiaavisen.dk og middelfartavisen.dk i perioder har været utilgængelige. Nu løfter direktør Andreas Andreassen sløret for årsagen til forstyrrelserne.

– Lad mig starte med at beklage over for læserne, at de har haft problemer med at tilgå deres aviser. Vi har normalt en meget høj oppetid, men grundet vores nye strategi har vi været nødt til at gennemføre en større omlægning af vores systemer, forklarer Andreassen.

Rejsen begyndte i 2017, da han overtog fredericiaavisen.dk, som siden 2009 var blevet drevet af en enkelt person. Domænet havde mange besøgende, men var primært kendt for krimistof. Da Andreas Andreassen tog over, satte han fokus på annoncemarkedet, hvor den største konkurrent er JFM A/S, en mediekoncern med mange lokalaviser, ugeaviser og radioer. Koncernen modtager et trecifret millionbeløb i statsstøtte, selvom meget af indholdet er gemt bag en betalingsmur. Derfor blev en del af strategien at holde alt indhold åbent og gratis:

– Nyheder uden betalingsmur var en god idé, fordi mange danske medier, især Jysk Fynske Medier, er med til at skabe et A- og et B-hold i samfundet. Det er primært dem med penge, der får adgang til nyhederne. Vi har undersøgt deres økonomi i de danske kommuner, og de modtager et trecifret millionbeløb fra disse kommuner, ud over den redaktionelle støtte, de allerede får. Det gav os en mulighed på annoncemarkedet. Vi har samtidig inddraget de lokale virksomheder tæt, og opbakningen har været enorm gennem årene. Det kan jeg ikke takke nok for, siger han og fortsætter:

– Tidligere på året, da jeg var politisk aktiv, udnyttede JFM A/S chancen for at forsøge et karaktermord på mig og skade Danske Digitale Medier A/S. En medarbejder, som har arbejdet for dem i godt 20 år og nu er på TV Syd, samarbejdede med Fredericia Dagblad om at lave en smædekampagne mod os. De påstod med hjælp fra en misinformeret ekspert, at vi ikke var pengene værd, og blandede vores priser for digitale annoncer sammen med både vores trykte magasin og ugeavis. De hævdede, at vi havde forskellige priser for samme vare. Men sandheden er, at de har indgået lukrative aftaler med kommunerne, og det har vi dokumentation på. TV Syd undersøgte ikke denne koncern – kun mig, fordi jeg var politiker. Der bestås stadig mange karaktermord hos gammelmedierne. Jeg har brugt oplevelsen til at forstå, hvad vi skal fokusere på fremadrettet i det danske medielandskab.

Som følge af dette har Andreas Andreassen besluttet, at den nye strategi for Danske Digitale Medier indebærer en markant udvidelse af dækningen til hele regionen. Det betyder, at der nu åbner nye aviser i alle større byer i Region Syd, hvilket kræver langt større kapacitet i de systemer, der leverer indholdet. Derfor har virksomheden gennemført en stor udvidelse og omstrukturering i løbet af efterårsferien. Kunstig intelligens (AI) er en central del af den nye strategi, og de nye systemer er optimeret til at håndtere denne opgave. På trods af fornyelsen har efterårsferien været en udfordrende tid for Andreassen.

– Jeg har sjældent modtaget så mange beskeder og opkald om, hvorfor avisen var nede. Vores teknikere har arbejdet benhårdt på at holde os oppe, selvom vi praktisk talt har udskiftet alle servere og flyttet vores artikler til en ny teknologi. Men det er umuligt at gennemføre en sådan opgave med så mange daglige besøgende, uden at der opstår driftsforstyrrelser, siger Andreassen.

Med hovedsæde i centralt Fredericia vil Danske Digitale Medier A/S fremover have et tæt parløb med regionens embedsfolk og politikere, og de kan forvente et stærkt engagement i at dække hele Syddanmark. Der vil komme nye historier og vinkler:

– Vi er historikere. Vi kender til formidling og kildekritik. Det bliver vores fundament på alle vores aviser, uanset om det er i Esbjerg, Sønderborg, Nyborg eller Vejle. Vi vil ikke definere os selv som et lokalt medie. Vi er noget andet. Et sted midt imellem. Vi er lokale i hver by, men vi interesserer os mest for helheden og de beslutninger, der påvirker borgerne, men træffes andre steder. Regionen spiller en stor rolle her. Vi taler ikke meget om den nye strategi – vi viser den i stedet. Vi har en tæt integration med Google, så vores aviser dukker hurtigt op i søgeresultaterne. Med millioner af månedlige visninger ved vi, hvordan man gør. Det er et spørgsmål om, at vores indhold er frit tilgængeligt – det er konkurrenternes ofte ikke. Samtidig er vi ikke interesserede i at begå karaktermord for egen vindings skyld. Jeg er rystet over, hvordan gammelmedierne skjuler deres personlige venskaber, når de bringer historierne. Men nu, hvor jeg ikke længere er politiker, kan jeg tale frit. Og det vil jeg gøre, slutter Andreassen.

Største stigning i ledige i over halvandet år

0

Antallet af fuldtidsledige i Danmark steg med 1.000 personer i september, hvilket bringer det samlede antal ledige op på 88.300.

Ledighedsprocenten har ligget på 2,9 procent i de foregående måneder, herunder i juli og august 2024. Fra august til september 2024 steg ledighedsprocenten til 3,0 procent, hvilket afspejler en mindre stigning i ledigheden. Denne stigning markerer den største månedlige vækst i antallet af ledige siden januar 2023​. Tallene kommer fra Danmarks Statistik samt den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Ifølge Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, er det en anseelig udvikling.

– Der bliver stadig skabt nye job, men jobvæksten er gået et gear ned i løbet af de seneste måneder, skriver Skriver i en kommentar til Ritzau.

Lavere efterspørgsel på arbejdskraft

Forklaringen på stigningen skal findes i, at arbejdsgiverne i stigende grad udviser forsigtighed i forhold til at ansætte nye medarbejdere. Ifølge Skriver er det især i den private sektor, hvor virksomhederne i højere grad afventer udviklingen i økonomien.

– Når vi ser lidt længere frem, er der udsigt til, at jobvæksten aftager yderligere, tilføjer han og henviser til de økonomiske udsigter, der peger på en mulig opbremsning.

Ledighedsindikatoren bekræfter udviklingen

Ledighedsindikatoren fra Danmarks Statistik bekræfter også tendensen med en stigning på 900 personer fra august til september. Den samlede ledighed er nu på 3 procent af arbejdsstyrken, svarende til 88.800 personer. Det er værd at bemærke, at stigningen især er drevet af flere dagpengeledige, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet en smule.

Den seneste ledighedsopgørelse er baseret på sæsonkorrigerede tal, hvilket betyder, at tallene er justeret for sæsonmæssige udsving, så man kan få et mere præcist billede af de underliggende tendenser.

Danmarks Statistik anslår, at usikkerheden ligger på ±1.000 personer, hvilket betyder, at den faktiske ledighed kan være lidt højere eller lavere.

Man bemærker at det endnu er uklart, om den seneste stigning i ledigheden er starten på en længerevarende opadgående tendens, men at flere indikatorer tyder dog på, at jobvæksten kan aftage i de kommende måneder, hvilket kan resultere i yderligere stigninger i antallet af ledige.

Uheld lukker Storebæltsbroen mod Fyn

0

Trafikanter på vej mod Fyn oplever lige nu store forsinkelser, efter et trafikuheld har lukket Storebæltsbroen i retning mod Fyn.

Ifølge Sund & Bælt er al biltrafik på broen blevet midlertidigt indstillet. Uheldet skete tidligere i dag, og redningsarbejdet er i gang. Det forventes, at broen genåbner for trafik kl. 15.00.

Vejen er lukket på E20 fra Ringsted mod Halsskov mellem frakørslerne <40b> Vemmelev og <41> Tjæreby, hvor højre spor er spærret som følge af en havareret bil. Vejhjælp er allerede på stedet, og de relevante myndigheder arbejder på at få ryddet vejen.

Vejdirektoratet har oplyst, at den seneste opdatering om situationen kom kl. 14.28, hvor broen fortsat var lukket, men forventningen er, at normal trafik kan genoptages inden for en halv time.

Tåge præger dagen

0

Fredag morgen startede med tæt tåge i områderne vest for Storebælt, og flere steder kan tågen hænge ved hele dagen. Især i det nordøstlige Jylland, langs Kattegatkysten, kan tågen vise sig stædig, og udsigterne for klart vejr er begrænsede. Dette grå landskab står i kontrast til den østlige del af landet, hvor der forventes en smule sol i eftermiddag, særligt i Sydøstdanmark. Temperaturen når dog op på behagelige 13 til 17 grader, hvilket er lunt for årstiden.

Tågen i de vestlige egne er et tydeligt tegn på efterårets ankomst, selvom temperaturerne ligger over klimanormalen for oktober, som er 12,3 grader. Den svage til jævne vind fra syd vil i løbet af dagen skifte til sydøst og øst, men uden at hjælpe med at opløse tågen i de mest udsatte områder.

Mild weekend i vente – men tågen kan fortsætte

Det milde vejr vil fortsætte hen over weekenden, men tågen kan stadig være en fast følgesvend i de vestlige egne. Lørdag vil det østlige Danmark opleve tørt vejr og en del sol, mens en frontzone over Jylland kan give skyer og regn, særligt i Vestjylland. Søndag gentager mønsteret sig med mest sol i øst og skyer med regn i vest.

Selvom temperaturerne i weekenden kan nå op mellem 13 og 17 grader, hvilket er højere end det normale for oktober, vil vinden og de tidlige solnedgange minde os om, at efteråret er over os. Ved kysterne kan vinden i perioder være op til frisk eller hård, hvilket giver en mere efterårsagtig fornemmelse, selvom vi stadig nyder de lune dage.

For dem, der bor eller opholder sig i de vestlige dele af landet, er der ikke meget håb om en solrig fredag. Tågen, som mange steder har præget morgenen, kan fortsætte med at sløre udsigten og give en grå dag, hvor det milde vejr måske ikke helt opvejer den dunkle himmel.

Mild vinter i sigte

0

DMI’s seneste langtidsprognose for december 2024 og januar 2025 viser, at vi står overfor en mild og relativt tør vinter.

Prognoserne peger på, at vi kan forvente varmere temperaturer end normalt og færre kraftige storme, men der er stadig en risiko for, at kold luft kan finde vej til Danmark i kortere perioder.

December: Mildt og tørt, men kulde kan trænge sig på

Prognoserne indikerer, at højtryk vil dominere over Vest- og Centraleuropa i december, hvilket kan sende de klassiske vinterstorme langt mod nord. Det betyder, at vi sandsynligvis får mildt vejr med mindre vind og nedbør end normalt i Danmark. Lavtrykkene passerer ofte langt mod nord over Norskehavet og Ishavet, hvilket holder den hårde vinter på afstand.

Der er dog en risiko for, at højtryk over Grønland kan skubbe kold luft ned over Danmark, hvilket kan give en periode med frost og måske endda snebyger. Selvom det ikke er det mest sandsynlige scenarie, er det en mulighed, der ikke kan udelukkes. Temperaturerne i december ser derfor ud til at ligge over normalen, men med chancer for en kortvarig kuldeperiode. Nedbørsmængderne forventes at være under gennemsnittet for måneden.

Januar: Mildt, men kuldeperioder kan lure

Januar følger i samme spor som december med en fortsat dominerende højtryksryg over Nordatlanten og Nordeuropa. Dette betyder, at vi kan forvente en mild begyndelse på året, hvor de fleste lavtryk vil tage nordlige baner op over Island og Nordskandinavien. Nedbørsmængderne vil også i denne måned ligge under normalen, og det bliver mindre blæsende end vi typisk ser i januar.

Dog kan der opstå situationer, hvor højtrykket lægger sig direkte over Skandinavien og Danmark, hvilket vil give os perioder med klart, koldt vejr, nattefrost og mulighed for rimtåge. Selvom temperaturen i gennemsnit ser ud til at blive højere end normalt, kan vi stadig opleve en kortvarig kold periode.

Klimanormaler

Som en del af langtidsprognosen sammenligner DMI de forventede vejrforhold med klimanormalerne fra perioden 1991-2020. For december måned ligger middeltemperaturen normalt på omkring 2,8 grader med gennemsnitligt 70,9 mm nedbør. Januar er normalt lidt koldere med en middeltemperatur på 1,6 grader og 65,3 mm nedbør. I begge måneder forventes temperaturen at ligge over disse gennemsnit, og nedbøren ser ud til at være under normalen.

Manglende højrehold koster i dag

0
Faunapassage under Fynske Motorvej. Foto: Vejdirektoratet

Fyns Politi retter i dag særligt fokus mod en bestemt overtrædelse på Fynske Motorvej, som allerede har ført til adskillige sigtelser.

Politiet er til stede på strækningen og minder bilister om at holde til højre, når der er plads i den første vognbane.

På det sociale medie X har politiet offentliggjort en serviceinformation, hvor de advarer bilister om at være opmærksomme på denne regel.

– Første vognbane har stadig ledig plads på Fynske Motorvej. Vi har på kort tid sigtet ti bilister for ikke at holde til højre her til formiddag. Vi fortsætter den praksis, lyder meldingen fra vagtchefen.

Manglende højrehold koster en bøde på 1000 kroner, og politiet understreger vigtigheden af at køre både lovligt og sikkert:

– Kør forsigtigt. Og lovligt. Og sikkert, afslutter de i deres besked.

Den forstærkede kontrol på Fynske Motorvej viser, at Fyns Politi har skærpet opmærksomheden på trafiksikkerhed og følger op på den udbredte tendens med bilister, der undlader at benytte den første vognbane. Aktionen er en del af en fortsat indsats for at forbedre trafikkulturen og øge sikkerheden på motorvejen.

Politiet forventer at fortsætte indsatsen og opfordrer alle bilister til at være opmærksomme på færdselsreglerne, så unødvendige bøder kan undgås, og trafiksikkerheden kan forbedres.

Solrig start efterfulgt af regn

0

Torsdagen byder på en lovende start med solskin og tørt vejr i det meste af landet, ifølge DMI.

Det kan være en oplagt dag til at komme ud og nyde efteråret, men senere på dagen vil et regnvejr bevæge sig hen over Jylland. Mængden af nedbør bliver dog begrænset, med stedvise regnmængder på blot 3-5 mm.

Vejret er desuden ideelt for dem, der gerne vil sætte drager op. Vinden vil være jævn til frisk mange steder, hvilket skaber de perfekte forhold til en tur med drageflyvning. Som dagen skrider frem, vil vinden dog aftage en smule. Temperaturen holder sig fortsat i den lune ende af efteråret med op til 14-15 grader.

Aftenen og natten starter klart, men i Jylland vil der opstå både dis og tåge mange steder. Hvis du skal ud i morgentrafikken fredag morgen, kan det derfor være en god idé at tage hjemmefra lidt tidligere end normalt på grund af nedsat sigtbarhed.

Interesseorganisation advarer elkunder

0

Adskillige elkunder i Danmark har oplevet et ubehageligt chok, da de pludselig opdagede, at de var blevet overført til en ny elleverandør – uden deres vidende. En pressemeddelelse fra Green Power Denmark advarer nu forbrugerne om, at flere selskaber benytter sig af “en skruppelløs praksis”, hvor de overfører kunder uden deres samtykke.

Ifølge Green Power Denmark kan disse selskaber misbruge personlige oplysninger som adresse og CPR-nummer for at flytte elkunder til deres egne leverandørlister, uden at kunderne selv har bedt om det.

– Hvis man kender en forbrugers adresse og CPR-nummer – og er skruppelløs nok – kan man flytte en forbruger over til sit eget selskab, uden at forbrugeren ved det. Vi er bekendt med, at det er sket i en række tilfælde, og det er en praksis, som vi skal have stoppet, udtaler Martin Dam Wied, afdelingschef i Green Power Denmark, i pressemeddelelsen.

Hold øje med elregningen

Green Power Denmark opfordrer elkunder til at være ekstra opmærksomme på deres elregning. Hvis regningen pludselig kommer fra et ukendt elselskab, bør man reagere hurtigt.

– Hvis man har været udsat for denne type svindel, skal man hurtigst muligt skifte til en anden leverandør. Det er heldigvis altid muligt, forklarer Martin Dam Wied.

Forbrugere, der ufrivilligt er blevet flyttet til en ny elleverandør, opfordres til at tage kontakt til deres tidligere leverandør, som ofte kan hjælpe med at skifte tilbage. Desuden kan det være nødvendigt at klage til Forbrugerombudsmanden, især hvis flere oplever samme problem.

Ministeren på banen

Den uheldige tendens har også fået klima-, energi- og forsyningsministeren til at reagere. Ifølge Green Power Denmark har ministeren indledt en dialog med flere aktører, herunder Green Power Denmark, for at undersøge, hvordan nye regler kan indføres for at stoppe de brodne kar blandt elleverandørerne.

– Det er relativt let at etablere et selskab og begynde at sælge strøm, men enkelte selskaber er desværre ikke interesseret i at drive en seriøs forretning – til stor skade for kunderne og de seriøse elleverandører, lyder det fra Martin Dam Wied.

Vildledende telefonsalg er også et problem

Udover den ulovlige praksis med uønsket skift af elleverandører, har mange forbrugere også oplevet et stigende pres fra telefonsælgere, som forsøger at lokke dem over til nye elleverandører.

– Vi opfordrer forbrugerne til at klage til Forbrugerombudsmanden, hvis man uønsket er blevet flyttet over til et andet elselskab. Forbrugerombudsmanden plejer at tage sager op, hvis der er mange klager over de samme selskaber og deres adfærd, siger Martin Dam Wied.

Green Power Denmark håber, at der vil blive sat ind over for de selskaber, som misbruger forbrugernes tillid og ifølge dem skader hele branchen med deres metoder.

Skal Lars Knudsen fortsætte som landstræner?

0

Da Morten Wieghorst måtte træde tilbage som landstræner på grund af stress, blev Lars Knudsen indsat som midlertidig afløser. For mange var Knudsen et relativt ukendt navn på den internationale scene, men hans resultater og tilgang til arbejdet med landsholdet har siden skabt både nysgerrighed og ros. Nu står spørgsmålet: Er Lars Knudsen den rette til at blive permanent landstræner?

Resultaterne taler for sig selv

Knudsen fik en imponerende start som midlertidig landstræner med to sejre mod stærke modstandere som Serbien og Schweiz – begge i Parken. Resultaterne skabte et momentum, der har holdt Danmark i toppen af Nations League A-gruppen.

Selvom Danmark led et snævert nederlag til Spanien, viste holdet mod Schweiz, at de kan konkurrere med de bedste. Et 2-2 resultat på udebane blev betragtet som et acceptabelt udfald, og med fire point i de første to kampe, samt ét mod Schweiz, er Danmark i en god position til at blive i Nations League A, uanset udfaldet af de kommende opgør mod Serbien og Spanien i november.

Men det er ikke kun resultaterne, der har fanget opmærksomheden. Knudsens tilgang til spillet og hans mod til at udfordre de etablerede strukturer har skabt optimisme og tro på landsholdets fremtid.

Fornyelse af landsholdet

En af de mest markante ændringer under Knudsen har været integrationen af unge talenter, som længe har banket på døren til landsholdet. Tidligere blev der rettet kritik mod Kasper Hjulmand for at holde fast i de samme spillere, trods yngre alternativer.

Knudsen har taget fat i de unge og givet plads til nye ansigter som Andreas Grønbæk og Patrick Dorgu, der har gjort en forskel. Han har også givet chancer til Morten Frendrup og Gustav Isaksen, hvilket har sendt et klart signal: Ingen spiller er garanteret en plads, og præstationer tæller mere end tidligere meritter.

Knudsens mod til at satse på de unge talenter viser en langsigtet tankegang, som kan være afgørende for at udnytte den store talentmasse i dansk fodbold.

Taktisk mod og fleksibilitet

Ud over sin evne til at bringe nye spillere ind, har Knudsen også demonstreret taktisk fleksibilitet – en vigtig egenskab på den internationale scene. Hans dristige tredobbelte udskiftning i kampen mod Schweiz efter blot 55 minutter er et eksempel på, hvordan han tør handle, når spillet ikke udvikler sig som ønsket.

Da Danmarks forsvar viste usikkerhed, justerede Knudsen formationen fra en tre-mandskæde til en 4-2-3-1. Det kræver mod at foretage så drastiske ændringer midt i en vigtig kamp, men Knudsen har vist, at han ikke er bange for at tage chancer, når det er nødvendigt. Det er denne form for beslutningsdygtighed, der kan gøre forskellen på den største scene.

Hans evne til at tilpasse sig og tænke ud af boksen taktisk kan være et vigtigt våben, når Danmark skal op imod de bedste hold i verden.

Fremtiden for landsholdet

Spørgsmålet er nu, om Lars Knudsen skal blive permanent landstræner. Hans resultater taler til hans fordel, og hans fornyelse af landsholdet, både taktisk og mandskabsmæssigt, har skabt optimisme. Men selvom Knudsen har præsteret godt, er der stadig udfordringer, som skal løses – især på den offensive front.

Selvom Danmark har talentfulde offensive spillere, har holdets angrebsspil manglet den gnist, som kan gøre forskellen i de største kampe. Det bliver op til DBU’s fodbolddirektør Peter Møller at vurdere, om Knudsen er manden, der kan løfte holdets offensive potentiale.

Lars Knudsen har i sine fire kampe som midlertidig landstræner vist sig som en træner, der ikke er bange for at tage initiativ, afprøve nye ting og tilpasse sig kampens forløb. Om det er nok til at sikre ham den permanente post som landstræner, er endnu uvist. DBU skal snart træffe beslutningen om, hvem der skal stå i spidsen for landsholdet fra januar 2025 – og om Knudsens mod og resultater er nok til at gøre ham til den rette mand for Danmark.

Er ny turneringsstruktur gennemtænkt?

0

Divisionsforeningen i håndbold har fremlagt et forslag til en ny turneringsstruktur for både kvinde- og herreligaen samt 1. division for kvinder og mænd. Forslaget har skabt debat, hvor nogle ændringer fremstår fornuftige, mens andre virker mindre velovervejede.

En af de mest markante ændringer er reduktionen af hold i kvindeligaen fra 14 til 12. Dette tiltag giver god mening og adresserer et åbenlyst problem i ligaen: den store niveauforskel mellem top- og bundhold. Alt for ofte oplever vi kampe, hvor topholdene kører over modstanderne med 20 mål eller mere, og dette skaber hverken udfordringer for topholdene eller giver bundholdene mulighed for at konkurrere på lige fod. Resultatet? For mange uinteressante kampe, som kan påvirke både tilskuerinteressen og ligaens samlede kvalitet.

Ved at reducere antallet af hold opnås en højere koncentration af kvalitet i ligaen. Det vil formentlig føre til flere tætte og spændende opgør, som både hold og tilskuere vil nyde godt af. Samtidig mindskes antallet af kampe, hvilket er en gevinst i et i forvejen presset program. Især de bedste kvindehold, der ofte deltager i både nationale og internationale turneringer, oplever et massivt pres, der kan føre til skader og udbrændthed. Ved at lette kampbelastningen kan ligaens niveau forbedres, hvilket er til fordel for alle parter.

Fjernelse af direkte nedrykning – et problematisk tiltag

Mens reduktionen af hold i kvindeligaen er et velkomment skridt, er forslaget om at fjerne den direkte nedrykning i både kvinde- og herreligaen langt mere problematisk. I stedet for en direkte konsekvens for det dårligst placerede hold i grundspillet, vil de nederste hold nu skulle gennem et nedrykningsspil.

Det største problem med denne model er, at den fjerner den naturlige konsekvens af en dårlig sæson. I herreligaen spilles der 26 kampe, og i kvindeligaen vil der fremover være 22 kampe i grundspillet, hvis forslaget vedtages. Det virker uretfærdigt, at et hold, der har præsteret dårligt gennem hele sæsonen, stadig kan redde sig fra nedrykning gennem et par gode kampe i nedrykningsspillet. Grundspillet skal være en test af holdenes evne til at præstere over en hel sæson – og slutte man sidst, bør det have konsekvenser. Direkte nedrykning er en naturlig og retfærdig afslutning for det dårligst præsterende hold, og at fjerne denne mulighed skaber unødvendig tilfældighed i ligaen.

Nedskæring i herrernes 1. division virker unødvendig

En anden bekymring i forslaget er reduktionen af antallet af hold i herrernes 1. division fra 14 til 12. Dette virker som et unødvendigt skridt, særligt i en tid, hvor rækken aldrig har været stærkere. 1. division har udviklet sig til en professionel og vigtig platform for dansk håndbold, hvor talentudvikling og sportslig kvalitet blomstrer. Flere hold i rækken har i dag et højt økonomisk niveau, og ligaen spiller en vigtig rolle som fødekæde for de bedste hold.

At skære ned på antallet af hold vil begrænse mulighederne for talentfulde spillere og ambitiøse klubber, der stræber efter at tage næste skridt i deres udvikling. En stærk 1. division er afgørende for håndboldens fremtid i Danmark, og ved at reducere antallet af hold risikerer man at bremse denne udvikling. Niveauet i 2. division kan ikke sammenlignes med 1. division, og en nedskæring vil ikke gavne håndboldens vækst.

Fremtiden for dansk håndbold

Divisionsforeningens forslag til en ny turneringsstruktur indeholder både gode og mindre gode elementer. Reduceringen af hold i kvindeligaen er et skridt i den rigtige retning, da det vil løfte ligaens niveau og skabe mere interessante kampe. Men fjernelsen af direkte nedrykning i både kvinde- og herreligaen er en fejl, da det underminerer grundspillets betydning og fjerner den retfærdige konsekvens for det dårligst præsterende hold. Endelig er det svært at forstå, hvorfor man vil skære ned på antallet af hold i herrernes 1. division, når ligaen aldrig har stået stærkere.

Hvis dansk håndbold skal sikre sin fremtid, bør fokus være på udvikling og vækst, ikke på at begrænse mulighederne for de klubber og spillere, der stræber efter at nå højere niveauer.

Har du et nødlager derhjemme?

0

En ny undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Rambøll i samarbejde med Dansk IT viser, at hele seks ud af ti danskere ikke har fulgt Beredskabsstyrelsens anbefalinger om at oprette et nødlager i hjemmet.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort tirsdag, belyser danskernes beredskab og peger på et potentiale for øget oplysning om vigtigheden af at være forberedt på krisesituationer som strømsvigt og naturkatastrofer.

Flertal mangler nødlager

Beredskabsstyrelsen har anbefalet, at befolkningen i Danmark bør have et nødlager, der kan sikre, at man kan klare sig selv i mindst tre døgn uden hjælp udefra. Trods denne opfordring er det ifølge undersøgelsen kun 40 procent af danskerne, der har taget de nødvendige forholdsregler. Resten mangler et beredskab, der kunne hjælpe dem i en nødsituation.

– Vi ser, at mange ikke oplever et akut trusselsbillede, og derfor har de heller ikke forberedt sig på krisesituationer, siger Nina Blom Andersen, docent ved Københavns Professionshøjskole, der forsker i borgerberedskab og kommunikation til Ritzau. Hun påpeger, at motivationen for at oprette et nødlager afhænger af, om folk oplever en umiddelbar fare.

Unge er mindre opmærksomme

Et af de mest bemærkelsesværdige resultater fra undersøgelsen er, at halvdelen af unge under 36 år slet ikke er bekendt med myndighedernes kriseanbefalinger. Den manglende viden blandt yngre generationer kan ifølge eksperter være med til at forværre situationen i en fremtidig krise.

Regeringen har anerkendt udfordringen og oprettede i august et nyt ministerium for samfundssikkerhed og beredskab med Venstres Torsten Schack Pedersen i spidsen. Ministeren erkender, at det vil tage tid at ændre danskernes tilgang til kriseberedskab.

– I vores samfund står vi overfor en stor opgave, når det kommer til at styrke vores beredskab. Det vil kræve langsigtede tiltag og løbende initiativer at sikre, at flere danskere bliver forberedt på potentielle kriser, skriver Torsten Schack Pedersen i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen understreger derfor, at der er et presserende behov for bedre oplysning og kampagner, der kan gøre danskerne mere opmærksomme på nødvendigheden af at have et nødlager. Ifølge Beredskabsstyrelsen bør et nødlager blandt andet indeholde mad, vand, batterier og medicin, så man kan klare sig selv i de op til tre døgn, hvis forsyningerne svigter.

– Vi er afhængige af teknologi i dag, og et strømsvigt kan få alvorlige konsekvenser for vores hverdag. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at danskerne tænker på deres personlige beredskab, udtaler Dansk IT i forbindelse med undersøgelsen.

Selvom regeringen og Beredskabsstyrelsen gør en indsats for at skabe øget opmærksomhed, viser tallene, at der er et stykke vej igen, før flertallet af danskere har taget budskabet til sig.

Lang vej mod bedre beredskab

Med kun fire ud af ti danskere, der har et nødlager, fremhæver undersøgelsen et potentiale for en national indsats, der kan styrke befolkningens kriseberedskab. Minister Torsten Schack Pedersen understreger, at man vil overveje yderligere initiativer for at udbrede kendskabet til vigtigheden af forberedelse på krisesituationer.

– Vi kan ikke forvente, at der sker en forandring fra den ene dag til den anden, men vi vil fortsat arbejde målrettet med at gøre danskerne bedre forberedt på nødsituationer, udtaler han.

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at alle husstande kan klare sig selv i tre døgn uden hjælp udefra. Dette indebærer blandt andet, at man har tre liter vand per person per dag, samt tilstrækkelige forsyninger af mad og medicin.

Danske kongeørne går frem

0

Efter flere års stilstand har den danske bestand af kongeørne fået et løft i år. Med syv unger på vingerne fra seks ynglepar vækker dette stor optimisme blandt ornitologer, der ser fremgangen som et positivt tegn for artens fremtid i Danmark.

Det viser nye tal fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Ørn, som overvåger og indsamler data om kongeørnens udvikling i Danmark.

Hans Christophersen, redekoordinator i Projekt Ørn, udtrykker stor begejstring for årets resultater:

– Efter fem-seks år, hvor bestanden har stået stille, har ørnene i år taget et stort spring fremad, både i antal besatte territorier og antal unger på en sæson, siger han i en pressemeddelelse.

Flere territorier – flere unger

Årets optælling viser, at der i alt har været otte besatte territorier, hvoraf seks har været beboet af etablerede ynglepar. Parene har tilsammen opfostret syv unger, hvilket ifølge Hans Christophersen er et klart signal om, at kongeørnene trives i de danske landskaber.

Kongeørnen etablerede sig som ynglefugl i Danmark i 1998, og siden da har udviklingen været langsom, men stabil. Efter flere år med blot to til fem ynglepar er der nu håb om yderligere vækst i bestanden. I alt har 68 unge kongeørne forladt de danske reder siden artens første yngleforsøg i slutningen af 1990’erne.

– Med flere fugle i flokken, samt en øget tolerance over for kongeørnene, ser vi nu en fremgang. Tidligere var der episoder med forgiftninger og nedskydninger af ørne, men dialogen har hjulpet, og det er med til at sikre bestandens fremgang, forklarer Christophersen.

Enkel fødetilgang og øget dialog

Kongeørne søger ofte mod områder med udsætning af fasaner, som giver en stabil og tilgængelig fødekilde. Dette har ført til interessekonflikter mellem fasanjægere og ornitologer, men ifølge Hans Christophersen er dialogen blevet bedre.

– I disse områder har vi fået skabt en forståelse for kongeørnene, selvom der er forskellige interesser på spil. Dialogen har gjort, at vi nu ser færre konflikter og dermed en øget tolerance for ørnene, siger han.

DOF vurderer, at der i Danmark er plads og føde nok til omkring 20 ynglepar af kongeørne. Til sammenligning er bestandene i nabolandene betydeligt større. I Sverige skønnes der at være omkring 800 ynglepar, mens Norge og Finland har henholdsvis 1200 og 500 par.

På trods af de større bestande i resten af Skandinavien har de danske kongeørne en højere ynglesucces, hvilket ifølge Christophersen skyldes den nemme fødetilgang i Danmark.

– Selvom der er færre øde områder herhjemme end i vores nabolande, sikrer fødemængden en høj ynglesucces for de danske fugle, siger han.

Med syv unger i år er håbet nu, at fremgangen fortsætter, så Danmark i fremtiden kan rumme en sund og stærk bestand af kongeørne.

Borgere skal betale i morgen

0

Flere danske bilister bør tjekke deres digitale postkasser en ekstra gang. Motorstyrelsen har nemlig ved en fejl sendt forkerte opkrævninger for CO2-baseret ejerafgift ud til et ukendt antal borgere og virksomheder, og nogle af disse regninger har betalingsfrist i morgen.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Fejl i systemet

Fejlen, der fandt sted 1. oktober, har ført til, at flere har modtaget den samme opkrævning to gange, mens andre har fået rykkere for beløb, de ikke skylder. Motorstyrelsen er i øjeblikket i gang med at afdække omfanget af problemet, men kan endnu ikke oplyse, hvor mange der er berørt.

– Motorstyrelsen undersøger lige nu, hvor mange borgere og virksomheder, der er berørt af fejlen, og vi vil orientere de ramte, så snart vi har overblik, skriver styrelsen i et svar til DR Nyheder.

En af de forkerte rykkere er sendt ud den 7. oktober, og betalingsfristen er allerede i morgen, den 17. oktober. Motorstyrelsen lover dog, at hvis nogen ved en fejl betaler en forkert opkrævning, vil de få pengene tilbagebetalt hurtigst muligt.

Risiko for nummerpladeklip

Betalingsopkrævningerne kan have alvorlige konsekvenser, hvis de ikke betales til tiden. I de forkerte rykkere, som DR Nyheder har set, fremgår det, at manglende betaling kan resultere i, at politiet klipper bilens nummerplader. Desuden risikerer man, at Gældsstyrelsen inddriver beløbet.

Tidligere problemer hos Motorstyrelsen

Det er ikke første gang, at Motorstyrelsen har været ramt af fejl i forbindelse med opkrævninger. Tilbage i juli sendte styrelsen en pressemeddelelse ud om en lignende hændelse, hvor der blev opkrævet forkert grøn ejerafgift på en række ældre køretøjer.

Motorstyrelsen opfordrer borgere, der er i tvivl om deres opkrævning, til at kontakte styrelsen for at afklare, om de skal betale regningen eller ej.

Færre overlever hjertestop i almene boligområder

0

Beboere i almene boligområder har en lavere overlevelsesrate ved hjertestop uden for hospitalet sammenlignet med resten af landet, ifølge et nyt studie fra Region Hovedstadens Akutberedskab.

Forsker Anne Juul Grabmayr fremhæver, at overlevelsesraten er væsentligt lavere blandt beboere i almene boligområder, hvilket har fået myndighederne til at sætte nye tiltag i gang.

– Vi ser dels en høj forekomst af hjertestop i disse områder, men også en markant lavere overlevelse, udtaler Grabmayr ifølge pressemeddelelsen.

Kun 8,5 procent af beboere i almene boligområder er i live 30 dage efter hjertestop, mens tallet på landsplan ligger på 14,9 procent.

Selv i tyndtbefolkede områder er overlevelsesraten højere – her overlever 11 procent. Dette er ifølge studiet en bekymrende tendens, der er forbundet med flere faktorer, såsom sproglige barrierer og manglende adgang til genoplivningsudstyr.

Sprogbarrierer forsinker hjælpen

Ifølge forskerne skyldes den lavere overlevelse blandt andet sproglige barrierer, da mange i de almene boligområder har anden etnisk baggrund og kan have svært ved at kommunikere med alarmcentralen.

– Mange ringer til netværk fremfor 112, hvilket forsinker hjælpen. Det er kritisk for overlevelsen, forklarer Grabmayr.

Hovedstadens Akutberedskab arbejder nu på at afhjælpe problemet ved at arrangere genoplivningskurser i almene boligforeninger og rekruttere lokale instruktører, der kan undervise naboer og bekendte i brug af hjertestartere og hjertemassage.

– Vi håber, at kunstig intelligens på sigt kan hjælpe med simultantolkning på alarmcentralen, så personer, der ikke taler dansk eller engelsk, kan få den hjælp, de har brug for, siger Grabmayr i pressemeddelelsen.

Danmark hentede uafgjort mod Schweiz

0

Danmark sikrede sig et vigtigt point i tirsdagens Nations League-kamp mod Schweiz i St. Gallen, hvor de efter en intens kamp fik udlignet til 2-2 takket være en sen scoring fra Christian Eriksen. 

Det danske landshold leverede ikke deres bedste præstation, men formåede alligevel at kæmpe sig tilbage i opgøret, som bød på fire mål og et annulleret schweizisk mål. Resultatet betyder, at Danmark nu har syv point i gruppen, hvilket placerer dem komfortabelt over Schweiz, som ligger sidst med ét point.

Schweiz åbnede kampen bedst og udnyttede danskernes usikre forsvarsspil tidligt. Efter 25 minutter fik Remo Freuler pludselig frit løb i feltet og bragte Schweiz foran med en kraftfuld afslutning, som Kasper Schmeichel i det danske mål ikke kunne gøre noget ved. Det danske hold blev tydeligt rystet, men svarede hurtigt igen.

Kun halvandet minut senere tog Christian Eriksen et hurtigt frispark, der fandt en fremadstormende Gustav Isaksen, som med stor kølighed scorede sit første mål for landsholdet ved at sende bolden gennem benene på den schweiziske målmand Gregor Kobel. Det satte danskerne tilbage i kampen.

Rasmus Højlund havde efterfølgende en stor mulighed for at bringe Danmark foran, men Kobel stod denne gang i vejen. I stedet gik Schweiz til pause med en føring, efter Patrick Dorgu begik et klodset straffespark lige inden første halvlegs afslutning. Zeki Amdouni omsatte straffesparket sikkert til mål, hvilket gav Schweiz en 2-1 føring ved pausen.

I anden halvleg satte landstræner Lars Knudsen tre friske spillere på banen, men det var endnu en gang Christian Eriksen, der blev redningsmand. Efter 70 minutter fandt Pierre Emile Højbjerg Eriksen, som i det rette øjeblik udnyttede chancen til at udligne til 2-2 og score sit 43. landskampsmål.

Schweiz troede kort efter, at de igen havde bragt sig foran, da Zeki Amdouni scorede, men målet blev annulleret, da bolden forinden havde krydset baglinjen. Det gav danskerne lidt ro, og selvom begge hold havde chancer, endte opgøret uafgjort.

Med uafgjort er Danmark fortsat godt med i gruppespillet i Nations League. Holdet har nu syv point, hvilket placerer dem over Serbien, der tabte 0-3 til Spanien og dermed står med fire point. Schweiz ligger sidst med kun ét point, mens Spanien fører gruppen med ti point. Resultatet betyder, at Danmark stadig har en god chance for at avancere i turneringen, selvom der stadig er hård kamp om de øverste pladser.

YouSee hæver pointpriser på sportskanaler

0

YouSee har allerede annonceret prisstigninger på deres faste tv-pakker for 2025, men nu rammer prisstigningerne også de populære sportskanaler i YouSee Play.

Fra 1. januar 2025 vil det koste flere point at tilføje både TV3+ og TV 2 Sport til din pakke, en udvikling der har skabt opsigt blandt mange tv-seere.

YouSee Play opererer med et pointsystem, hvor kunderne kan vælge deres foretrukne tv- og streamingtjenester. Selve prisen for basispakken forbliver uændret, men pointpriserne på udvalgte kanaler stiger. TV3+ vil fra det nye år koste 5 point i stedet for de nuværende 4 point, mens TV 2 Sport stiger fra 3 til 4 point. For nye kunder gælder de højere pointpriser allerede nu.

Mens TV3+’s prisstigning kan forklares med de dyre Champions League-rettigheder, undrer det flere, at TV 2 Sport X ikke oplever en lignende stigning. Denne kanal, som også tilbyder en bred vifte af sportsindhold, forbliver på 3 point. En mulig årsag til forskellen kan være, at TV 2 Sport er blandt de mest efterspurgte kanaler, hvilket kan retfærdiggøre den ekstra belastning i pointsystemet.

For mange tv-seere betyder disse ændringer, at det bliver dyrere at sammensætte den ønskede sportsdækning, uden at grundprisen stiger. Flere efterlyser derfor klarhed omkring eventuelle fremtidige justeringer af pointsystemet og kanalpriser.

YouSee’s justeringer af pointsystemet træder i kraft fra årsskiftet

Canadisk stjerne til fynsk festival

0

Den canadiske verdensstjerne og Grammy-vinder Alanis Morissette bliver et af hovednavnene på Heartland 2025, hvor hun deler spotlightet med blandt andre verdensstjernen Justin Timberlake, når festivalen næste år afholdes på Egeskov Slot på Fyn.

Festivalen, der kombinerer musik, kunst, mad og samtaler, præsenterer dermed en af de mest ikoniske stemmer inden for alternativ rock, når Morissette indtager scenen for første gang i 2025.

Morissette, som har modtaget syv Grammyer for sine præstationer, herunder bedste rockalbum og bedste kvindelige rocksanger, er kendt for sit gennembrudsalbum Jagged Little Pill, der har solgt over 33 millioner eksemplarer verden over. Festivalgæster kan glæde sig til at opleve hits som Ironic og You Oughta Know live.

Festivaldirektør Ulrik Ørum-Petersen udtaler i en pressemeddelelse:

– Vi er utroligt stolte over at præsentere en af de mest markante stemmer inden for alternativ rock. Det bliver en helt særlig oplevelse at høre Alanis Morissette live på Heartland til sommer.

Morissette følges af en række andre markante navne, herunder Justin Timberlake, der tidligere på året blev annonceret som hovednavn. Festivalen vil også byde på optrædener fra det britiske punkband The The, den hollandsk-tyrkiske gruppe Altın Gün, samt den kvindelige kvartet Los Bitchos.

Af danske kunstnere kan publikum glæde sig til Jonah Blacksmith, Efterklang og Emma Sehested Høeg, blandt andre.

Festivalen, som finder sted fra 12. til 14. juni 2025, fortsætter med at skabe en mangfoldig oplevelse af både internationale og danske stjerner, der spænder over flere musikgenrer og kunstformer.

Billetsalget til den populære festival starter nu på onsdag d. 16. oktober klokken 10.00.

Danmark kunne ikke holde stand mod Spanien

0

Spanien vandt lørdag aften 1-0 over Danmark i Nations League, hvilket sender danskerne ned på en andenplads i puljen. 

Kampens eneste mål blev scoret af Martin Zubimendi med 10 minutter tilbage, da han med et drilsk skud passerede Kasper Schmeichel. Bolden knækkede en smule og trillede under Schmeichel, der vil ærgre sig over ikke at have reddet den.

Danmark havde ellers flere gode momenter i kampen. Allerede efter to minutter fik Kasper Dolberg en mulighed fra en spids vinkel, men David Raya i Spaniens mål blev ikke for alvor udfordret. Kort efter havde Spanien en stor chance, hvor Alvaro Morata var tæt på at score, men hans forsøg gik lige forbi stolpen.

Spanien havde også et farligt forsøg lige før pausen, hvor den unge Lamine Yamal løb fra Victor Kristiansen, men sendte bolden over mål. Danmark forsøgte at spille sig ud af Spaniens høje pres, men kom under stort pres i anden halvleg, hvor Spanien kontrollerede spillet. Zubimendi’s mål blev afgørende, og Danmark kunne ikke svare igen, hvilket betød, at spanierne fik deres sjette sejr i træk mod Danmark.

Ny aftale skal give kortere ventetid for togrejsende

0

Tirsdag er der blevet underskrevet en aftale mellem Danmark og Tyskland, som vil forbedre togrejsende oplevelse på strækningen over den dansk-tyske grænse.

Justitsminister Peter Hummelgaard og den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser, har sat deres underskrifter på en aftale, der gør det muligt for begge landes politi at udføre kontrol i togene straks efter, de har krydset grænsen. Det betyder kortere ventetid for passagerer, da togene fremover ikke skal holde stille på den første station efter grænsen, mens kontrolprocedurer udføres.

Den nye aftale kommer i kølvandet af den stigende togtrafik mellem Danmark og Tyskland, som blandt andet er en konsekvens af arbejdet med Femern-forbindelsen. Aftalen skal lette hverdagen for mange pendlere, der ofte oplever ventetid ved grænsen, når togene standses for kontrol.

Peter Hummelgaard ser positivt på udviklingen og fremhæver aftalens betydning for de mange mennesker, der krydser grænsen dagligt.

– Det er afgørende for regeringen, at vores kriminalitetsbekæmpende kontrolindsats i grænseområderne er både stærk og effektiv. Men det er samtidig vigtigt, at kontrollen tilrettelægges så smidigt som muligt, så den giver færrest mulige gener for pendlerne, udtaler justitsministeren.

Han tilføjer, at aftalen især vil gavne pendlerne, nu hvor Tyskland også har indført grænsekontrol mod Danmark.

Effektivisering af kontrol

Aftalen betyder i praksis, at dansk politi fremover kan begynde at udføre kontrol i togene, straks efter de har krydset grænsen til Danmark. Tidligere skulle de vente til toget ankom til den første station på dansk jord. Det samme gælder for tysk politi, som nu kan påbegynde deres kontrol i tog, når de krydser grænsen ind i Tyskland.

Aftalen påvirker dog ikke politiets kontroltryk ved grænsen, som vil forblive uændret. Målet er at mindske ventetiden og gøre kontrolindsatsen mere smidig uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Den nye ordning træder i kraft fra i morgen den 12. oktober 2024 og forventes at give en mærkbar forbedring for de mange togrejsende, der dagligt krydser grænsen for at arbejde, studere eller besøge familie og venner.

Aftalen er et led i at sikre, at politiets kontrolindsats er både effektiv og samtidig tager hensyn til passagerernes rejseoplevelse.