23-årig sigtet for røveri

-

14:41 - 7. januar

Stormen Floriane, som har hærget Danmark siden mandag aften, har allerede ført til adskillige skader på boliger og ejendomme. Tirsdag formiddag melder forsikringsselskaber som GF Forsikring og Alm. Brand om et betydeligt antal skadeanmeldelser.

Hos GF Forsikring er der indløbet omkring 100 skadesager, oplyser direktør for Skadehjælp, Martin Rundager, i en pressemeddelelse.

– 100 anmeldelser er på niveau med det, man kan forvente efter en storm som denne. De typiske skader er vand, der har trængt ind i boliger som følge af stormen. Vi har nemlig indtil nu haft en vinter med meget nedbør, hvor fx sne er smeltet – og det har skabt ideelle betingelser for, at vand har kunnet trænge ind i ejendomme, når det blæser kraftigt, forklarer han.

Rundager tilføjer, at flere skader kan blive anmeldt i de kommende dage, når folk opdager omfanget af stormens hærgen.

Alm. Brand har tilsvarende haft en travl nat. Ifølge selskabets pressemeddelelse har skadeservicefirmaet assisteret 42 danskere med alt fra oversvømmelser til sikring af løse tagsten.

– For mange kan det være en voldsom oplevelse at vågne op til skader på deres hjem, og derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at sikre dem hurtig hjælp, siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning i Alm. Brand.

Forebyggelse og forsigtighed i fokus

Flere forsikringsselskaber deler råd om, hvordan skader kan undgås i fremtiden. GF Forsikring anbefaler at opbevare løse genstande som havemøbler og blomsterkrukker sikkert og at give tag og store træer et servicetjek.

Stormen, som tidligere på dagen kulminerede med vindstød af orkanstyrke, har allerede ført til skader flere steder i landet. Alm. Brand advarer om farer ved væltede træer og løse tagsten og opfordrer danskere til at være forsigtige, hvis de skal ud.

Forsikringsselskaberne melder desuden selv, at de står klar med ekstra ressourcer i skadeafdelingerne for at håndtere de mange anmeldelser, der kan komme i de kommende dage, når stormens fulde omfang bliver tydeligt.

Uheld og vejforhold påvirker trafikken på flere strækninger

Af

-

12:31 - 7. januar

Trafikken er fortsat udfordret på flere vigtige vejstrækninger tirsdag middag, da både vejret og uheld skaber problemer for bilisterne i regionen.

På E45 Sønderjyske Motorvej mellem Haderslev og Kolding er der et uheld mellem Haderslev N og Christiansfeld, hvor uheldsstedet endnu ikke er blevet sikret. Der er derfor risiko for forsinkelser på denne strækning, og bilisterne opfordres til at køre forsigtigt og være opmærksomme på situationen.

Der er også kraftig blæst på E20 Ny Lillebæltsbro mellem Fredericia og Middelfart, hvilket kan påvirke kørslen, især for vindfølsomme køretøjer. Vinden forventes at aftage i løbet af dagen, men indtil da bør bilisterne være ekstra opmærksomme, når de kører over broen.

På Rute 24 fra Aabenraa mod Ribe er vejen mellem Enderupskov og Toftlundvej spærret på grund af vand på kørebanen. Der er endnu ikke nogen klar dato for genåbning af vejen, men det forventes tidligst at kunne ske onsdag formiddag. Bilister på denne strækning bør finde alternative ruter.

Endelig melder Storebælt om kraftig blæst, som har medført et forbud mod kørsel med visse typer køretøjer på Storebæltsbroen. Bilister, der skal krydse broen, opfordres til at følge de lokale trafikvarsler og være opmærksomme på eventuelle restriktioner for køretøjer.

Region Syddanmark anker GDPR-dom til landsretten

Af

-

10:02 - 7. januar

Retten i Kolding idømte den 23. december 2024 Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kroner for brud på GDPR-reglerne. Nu har regionen besluttet at anke dommen til Vestre Landsret, fremgår det af en pressemeddelelse fra Region Syddanmark.

Sagen drejer sig om to separate hændelser, hvor følsomme personoplysninger om tusindvis af borgere blev gjort tilgængelige for uvedkommende mellem 2018 og 2020.

I det ene tilfælde lå helbredsoplysninger om 3.915 patienter frit tilgængelige via en PowerPoint-præsentation på regionens hjemmeside. Præsentationen indeholdt skjulte data, som kunne hentes frem med teknisk indsigt. Det andet forhold omhandlede en database, hvor oplysninger om over 23.000 borgere – herunder psykiatriske patienter – kunne tilgås ved at ændre en URL-adresse.

Retten beskrev forholdene som en “unødvendig og uacceptabel risiko” for borgerne og fulgte Datatilsynets anbefaling om bødestørrelsen.

Regionen søger principiel afklaring

IT-direktør Morten Lundgaard fra Region Syddanmark har i en pressemeddelelse forklaret, at beslutningen om at anke skyldes et ønske om at få belyst principielle spørgsmål om rimeligheden i bødestørrelsen. Han fremhæver, at lignende sager i både offentlige og private virksomheder ofte kun har medført kritik fra Datatilsynet – ikke bødestraf.

– Vi mener, der er nogle principielle spørgsmål i sagen, der er behov for at få belyst. Når vi ser på Datatilsynets afgørelser i lignende sager, mangler der en rød tråd i forhold til sanktioner. Her har sagerne ofte medført kritik, men intet bødeforlæg, og det er denne afgørelse, vi mener, der bør kigges på igen. For os er det et spørgsmål om rimelighed, også i forhold til den retspraksis og linje, dommen danner for eftertiden, siger Lundgaard.

Vestre Landsret næste skridt

Bøden til Region Syddanmark er den første af sin størrelse rettet mod en offentlig myndighed og markerer en skærpet praksis i håndhævelsen af GDPR-reglerne. Hidtil har lignende sanktioner primært ramt private virksomheder. Ifølge Datatilsynet var det alvorlige mangler i regionens tekniske og organisatoriske datasikkerhedsforanstaltninger, der førte til sagerne.

Regionen håndterer helbredsoplysninger for over 1,2 millioner borgere og har tidligere været genstand for kritik i forbindelse med datalæk. Retten vurderede dog, at netop de to sager fra 2018-2020 var særligt alvorlige og eksemplificerede, hvor stor risikoen var for tab af fortrolighed for de berørte.

Det er nu op til Vestre Landsret at afgøre, hvornår sagen bliver behandlet.

Region Syddanmark idømt historisk bøde for GDPR-brud

Vivaldi kæden bløder millioner

Af

-

16:35 - 6. januar

Café Vivaldi, der driver restauranter i flere danske byer, herunder Fredericia, Vejle og Odense, har oplevet en markant nedgang i økonomien de seneste år. I regnskabsåret 2023/2024 har kæden et underskud på 11,4 millioner kroner før skat, og det bringer det samlede tab for de seneste fem år op på mere end 46 millioner kroner.

Den administrerende direktør og ejer, Mustafa Deliktas, er utilfreds med resultatet og erkender, at de økonomiske resultater ikke er tilfredsstillende. Kæden, der startede i 1999 i Slagelse, har haft flere succesfulde år, især mellem 2016 og 2020, men har de seneste år kæmpet med underskud.

I ledelsesberetningen for regnskabsåret 2023/2024 fremgår det, at der er flere faktorer, der har bidraget til de røde tal, herunder coronalån, som Vivaldi stadig har gæld til staten for, samt ned- og afskrivninger på bygninger og inventar. Kæden har dog stadig store ambitioner om at vende udviklingen.

For at sikre en bedre fremtid og stabil økonomi, er der nu truffet beslutning om at gennemføre en ‘gennemgribende’ ændring af organiseringen af virksomheden og de enkelte caféer. Ændringerne vil blandt andet omfatte intern og ekstern uddannelse af personalet, som et led i at sikre, at de fortsat kan give gæsterne den bedste oplevelse.

Vivaldi-kæden har i øjeblikket 20 restauranter i Danmark, fordelt på fem i Storkøbenhavn, ti på resten af Sjælland og fem i Fyn og Jylland. Med de udfordringer, som kæden står overfor, er ledelsen fast besluttet på at finde løsninger, som kan sikre, at Vivaldi igen bliver en økonomisk sund forretning.

I den kommende periode vil der blive arbejdet intensivt på at udvikle et endnu bedre produkt og dermed forhåbentlig få kæden tilbage på sporet med succes. For nu er fokus på at løse de økonomiske problemer og samtidig sikre, at personalet fortsat leverer den kvalitet, som gæsterne forventer, når de besøger en Café Vivaldi.

IKEA Odense søger nye talenter til elevprogram – ansøgningen er startet

Af

-

15:33 - 6. januar

Mandag åbner IKEA Odense for ansøgninger til deres elevprogram, der skal tiltrække nye talenter til en detailbranche, som kæmper med at skaffe arbejdskraft. Med nye initiativer og muligheder håber varehuset at gøre elevforløbene mere attraktive for unge.

Den danske detailbranche har i de senere år oplevet stigende udfordringer med at finde kvalificerede medarbejdere. Ifølge en rapport fra Retail Institute Scandinavia forblev hele 41 procent af stillingerne som butiksassistenter ubesatte i 2023. IKEA Odense genkender udfordringen og har derfor arbejdet målrettet på at forbedre deres elevprogram.

Nye muligheder skal tiltrække talenter

IKEA Odense har indført nye initiativer, der skal gøre deres elevprogram mere interessant. For eksempel tilbydes logistik-elever nu “front-days” i Hedehusene, mens elever inden for visuel merchandising får mulighed for at deltage i en studietur til Paris.

– Detailbranchen er generelt udfordrende at rekruttere til, og det er en skam, for den rummer utallige muligheder og spændende karriereveje, siger Christine Bondtofte, ansvarlig for elevprogrammet hos IKEA.

Hun tilføjer, at mange har en fastlåst opfattelse af, hvad det vil sige at være elev i detailbranchen.

– Men i virkeligheden kan en karriere inden for detail tage mange forskellige former, forklarer hun og uddyber:

– Hos IKEA tilbyder vi en bred vifte af karriere- og læringsmuligheder inden for områder som ledelse, kundeservice, salg, indretning og logistik. Hvert år tilpasser vi vores program for at sikre, at vores elever får den bedste start på deres karriere. Vi fokuserer på at skabe muligheder for talenter til at vokse og udvikle sig hos IKEA, både lokalt og globalt, siger hun.

Et springbræt til karriere i detailbranchen

Elevprogrammet giver mulighed for at kombinere teori og praksis og udvikle sig inden for flere områder. Mie Gravergaard, der var Visual Merchandiser-elev hos IKEA Odense fra 2022 til 2024, beskriver, hvordan programmet har givet hende værdifulde erfaringer.

Mie Gravergaard, tidligere elev hos IKEA Odense. Foto: IKEA Odense.

– I mit elevforløb har jeg lært, at jeg brænder for det praktiske arbejde og det at skabe oplevelser for kunderne gennem mit visuelle arbejde. Derudover tager jeg med mig, at det som elev er muligt at gøre en synlig forskel i en stor koncern som IKEA, fortæller hun.

Elevprogrammet varer typisk to år, og på landsplan er der afsat 25-28 pladser. Ansøgninger til programmet kan indsendes fra i dag, og fristen er den 20. februar.

Kraftig blæst kan føre til lukning af Storebæltsbroen i aften – kan være lukket i op til 14 timer

Af

-

15:31 - 6. januar

Bilister og trafikanter, der planlægger at krydse Storebælt mandag aften og natten til tirsdag, skal være forberedte på udfordringer. Ifølge DMI’s prognoser forventes kraftig blæst, der kan nå middelvindhastigheder på over 25 meter i sekundet. Det kan føre til midlertidig lukning af vejtrafikken over broen af sikkerhedsmæssige årsager.

Sund & Bælt, der driver Storebæltsbroen, oplyser, at risikoen for lukning især er til stede omkring klokken 20.00 mandag aften og igen tidligt tirsdag morgen i tidsrummet fra klokken 04.00 til 10.00.

Strenge restriktioner for lette køretøjer

Allerede ved middelvind på over 10 meter i sekundet er det forbudt for påhængskøretøjer under 750 kilo at passere broen. Mandag eftermiddag er der indført yderligere restriktioner, og køretøjer med en vægt op til 2,5 ton er nu også forhindret i at krydse forbindelsen.

Sund & Bælt anbefaler alle trafikanter at holde sig opdateret på trafiksituationen og vindforholdene, da forholdene kan ændre sig hurtigt.

De understreger i en meddelelse, at restriktionerne og potentielle lukninger har til formål at sikre trafikanternes sikkerhed under de ekstreme vejrforhold. Trafikanter opfordres til at overveje alternative rejseplaner, hvis broen lukkes.

DMI varsler storm i Sønderjylland – togdriften påvirkes

Af

-

13:56 - 6. januar

På grund af de voldsomme vejrfænomener, som DMI har varslet for Sønderjylland, vil togdriften blive påvirket i en periode. Fra i dag klokken 18 og frem til tirsdag klokken 18 vil færre tog køre mellem Middelfart og Esbjerg, da vejret i området kan føre til forsinkelser og farlige forhold.

Togene, der normalt kører mellem København H og Esbjerg, vil i stedet køre mellem København H og Fredericia. Passagerer, der skal videre til Esbjerg, skal derfor skifte tog i Fredericia for at fortsætte deres rejse.

For at undgå eventuelle ubehagelige overraskelser anbefales det, at man slår op i Rejseplanen, inden man tager afsted. Togdriften vil blive opdateret løbende, og der kan være ændringer i forbindelse med de kraftige vindforhold og det stormende vejr i regionen.

Så vær opmærksom, og planlæg din rejse i god tid for at sikre en smidig rejse trods vejret.

Bilister rammes af højere brændstofpriser efter årsskiftet

Af

-

12:20 - 6. januar

Danske bilister oplever nu konsekvenserne af de nye afgiftsændringer, der trådte i kraft ved årsskiftet. Ifølge FDM er det særligt dieselbilejere, der mærker de højere omkostninger, mens benzinbilejere oplever mere beskedne stigninger. For elbilister har ændringerne kun haft en minimal effekt.

Dieselbilister hårdest ramt

For dieselbilister er afgifterne steget med op til 1,05 kroner pr. liter. Det skyldes en forhøjelse af energiafgiften med 15 øre pr. liter, en yderligere stigning på 65 øre som en del af det grønne råderum og skærpede krav til CO2-fortrængning, som FDM vurderer betyder en stigning på yderligere 25 øre pr. liter.

Til gengæld er udligningsafgiften blevet sænket, hvilket giver en mindre besparelse for dieselbilejere, der kører mindre end 10.000 kilometer årligt. For langt de fleste dieselbilister, der kører mere end dette, betyder ændringerne dog højere udgifter. Ifølge FDM skal en bilist, der kører 20.000 kilometer om året, regne med en ekstra omkostning på cirka 1.000 kroner, mens tallet stiger til knap 2.000 kroner for dem, der kører 30.000 kilometer.

– Dieselejerne bliver hårdest ramt. Udover tidligere stigninger skal de nu betale for højere CO2-krav og yderligere afgifter, der gør det endnu dyrere at være dieselbilist, siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM.

Mindre stigning for benzinbilejere

For benzinbilejere er afgiftsstigningen mere moderat. Energiafgiften på benzin er hævet med 23 øre pr. liter, hvilket betyder en årlig merudgift på cirka 293 kroner for en bilist, der kører 20.000 kilometer om året.

Elbilister slipper billigere

Elbilister oplever minimale ændringer som følge af et fald i elafgiften på 4 øre pr. kWh. For bilister uden ladeaftaler betyder det en besparelse på op til 79 kroner om året, hvis de kører 10.000 kilometer. Størstedelen af elbilister, der har ladeaftaler med afgiftsrefusion, vil dog ikke mærke nogen forskel.

– Selvom afgiftsændringerne generelt er små, understreger de, at det fortsat er billigere at køre elbil. Især hvis man kan lade hjemme på egen ladeboks, siger Ilyas Dogru.

Skifte mod elbiler

FDM påpeger, at salget af elbiler steg markant i 2024, hvilket kan skyldes de lavere driftsomkostninger og bedre ladeinfrastruktur. Samtidig er salget af dieselbiler faldet drastisk. I november blev der kun solgt 84 dieselbiler til private i Danmark, og samlet set er der solgt under 1.200 dieselbiler til private i 2024. Dog er der stadig over 600.000 dieselbiler på vejene.

– Vi ser et skifte, hvor danskerne i stigende grad vælger elbiler. Men for dem, der fortsat kører i benzin- og dieselbiler, arbejder vi på at sikre, at de ikke bliver yderligere belastet af nye afgifter, afslutter Ilyas Dogru.

Hvad betyder det for bilisterne?

FDM’s beregninger viser, hvordan de nye afgifter påvirker bilejernes budget afhængigt af kørselsbehov.

For benzinbilister betyder afgiftsstigningerne en ekstraudgift på 146 kroner om året, hvis man kører 10.000 kilometer, mens tallet stiger til 293 kroner ved 20.000 kilometer og 439 kroner ved 30.000 kilometer.

Dieselbilister, der kører mindre end 10.000 kilometer årligt, kan faktisk opleve en mindre besparelse på grund af den lavere udligningsafgift. Men for dem, der kører længere, er der tale om betydelige ekstraomkostninger – op til 1.933 kroner om året ved 30.000 kilometers kørsel.

For elbilister uden ladeaftale er besparelserne beskedne og topper ved omkring 239 kroner om året for dem, der kører 30.000 kilometer. For flertallet af elbilister med ladeaftaler har de nye regler dog ingen betydning.

DLG trækker sig fra bestyrelsen i biogasvirksomheden BioCirc

Af

-

12:14 - 6. januar

Grovvarekoncernen DLG, der har hovedkontor i Fredericia, har med øjeblikkelig virkning trukket sine to medlemmer fra bestyrelsen i BioCirc Group Holding. Beslutningen kommer efter flere dages medieomtale af interne stridigheder i biogasvirksomheden, herunder kontroversen omkring fyringen af direktør Bertel Maigaard.

I en pressemeddelelse oplyser DLG, at det har været klart for dem, at der er uenigheder om værdier og governance mellem DLG og forvalterne Maigaard & Molbech II i BioCirc. Mette Sehested, kommunikationsdirektør i DLG, siger i meddelelsen:

– De seneste ugers forløb har gjort det klart for os, at DLG og BioCircs forvalter, Maigaard & Molbech II, har forskellige syn på værdier og governance. Derfor har vi under de nuværende forhold ikke længere den nødvendige tillid til dem som forvaltere og det har ført til, at vi har trukket vores medlemmer fra bestyrelsen.

Selvom DLG er mindretalsaktionær i BioCirc og ikke har bestemmende indflydelse, har de gennem deres bestyrelsesposter forsøgt at sikre en bedre ledelse af virksomheden. DLG påpeger, at de har gjort gentagne forsøg på at opnå enighed om en mere effektiv og ansvarlig governance, som de mener er nødvendig for at sikre BioCircs fremtidige værdier og for at efterleve de krav, der stilles til en virksomhed og dens bestyrelse.

Trods dette er DLG stadig positivt stemt overfor den oprindelige vision for BioCirc, der binder bæredygtig energiproduktion tættere sammen med landbruget. DLG understreger i pressemeddelelsen, at de fortsat ser potentiale i markedet og i forretningsmodellen, som var baggrunden for deres oprindelige investering i virksomheden.

BioCirc har blandt andet kontor i Middelfart.

Glat føre og tabt gods skaber udfordringer på motorvejene mandag morgen

Af

-

08:31 - 6. januar

Mandag morgen byder på flere trafikale udfordringer rundt om i landet, hvor glat føre og vintervejr har gjort vejene farlige. Is, sne, slud og vand kombineret med kolde temperaturer påvirker trafikken, og på flere motorvejsstrækninger opleves forsinkelser og farlige situationer.

På E45 Østjyske Motorvej fra Vejle mod Horsens mellem <59> Hornstrup og <58> Hedensted er der tabt gods i venstre spor, hvor en slidbane ligger og udgør en fare. Vejhjælp er på vej for at fjerne det.

Længere sydpå, på E45 fra Kolding mod Skærup mellem <64> Kolding V og <63> Bramdrupdam, er der sket et uheld, som har resulteret i, at venstre spor er spærret. Vejhjælp er på stedet, og det forventes, at forholdene normaliseres omkring kl. 08:25.

Der meldes også om kø på E45 fra Kolding mod Skærup mellem Rasteplads Hylkedal og <63> Bramdrupdam, hvor forlænget rejsetid på mellem 30 og 60 minutter kan forventes. Køen skyldes et tidligere uheld på strækningen, og trafikken ventes at glide normalt igen efter myldretiden.

Glatte veje og vintervejret gør kørslen farlig

DMI advarer om glatte veje og risiko for isslag flere steder i landet. Kombinationen af regn, sne og slud gør kørselsforholdene vanskelige. Især i de tidlige morgentimer bør bilister være ekstra opmærksomme på nedsat sigtbarhed og spejlglatte overflader.

Husk at køre forsigtigt

Bilister opfordres til at sætte ekstra tid af til morgenens køreture, køre med lav hastighed og holde god afstand til de forankørende. Tjek trafikinfo.dk for løbende opdateringer om vejr- og trafikforholdene.

Lægevagten fungerer som den skal

Af

-

12:00 - 5. januar

To år efter Region Syddanmark indgik aftalen med PLO-Syddanmark om lægevagten, ser Dansk Folkepartis Carsten Sørensen, der var en del af forhandlingsteamet, tilbage på processen med tilfredshed. Han fokuserer dog mest på fremtiden og glæder sig over en velfungerende løsning.

To år efter, at Region Syddanmark indgik aftalen med PLO-Syddanmark om lægevagten, ser Dansk Folkepartis Carsten Sørensen tilbage på implementeringen med tilfredshed. Han fremhæver især samarbejdet mellem regionens administration og de praktiserende læger som afgørende for, at systemet fungerer godt:

– Mit indtryk er, at det er gået ganske godt. Som politiker har jeg i hvert fald ro i maven, både i forhold til den måde, vi har sat det hele i gang på, og hvordan vi har hjemtaget noget af ansvaret. Servicemålene er blevet opfyldt, og generelt er jeg tilfreds med, hvordan det har forløbet de sidste to år. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt administrationen på OUH og i regionen har været. Deres store arbejde har været med til at sikre, at det hele er blevet så godt, som det er blevet. Praktiserende læger har også spillet en væsentlig rolle i at få systemet til at fungere, siger Carsten Sørensen.

Den nuværende lægevagtsløsning opstod efter et hektisk forløb.

– Når jeg ser tilbage på forløbet, tænker jeg ikke på det som noget, der giver mig specielle tanker. Ja, det var et hektisk og langt forløb, men det er bare sådan, politik er. Nu er vi videre, og det vigtigste er, at alle parter får det til at fungere.

Monitoreringen af lægevagten har givet bedre indsigt i, hvordan sundhedsvæsenet skal organiseres. Det forklarer regionspolitikeren til AVISEN.

– Som politiker er jeg egentlig godt tilfreds med, hvordan det er gået. Jeg ved ikke, om det har været en øjenåbner for os, men vi har monitoreret det i forvejen. Vi har set, at vi skulle organisere sundhedsvæsenet anderledes, og fra næste år vil regeringen hjælpe os med at finde ud af, hvilken rolle regionerne skal spille i det danske samfund.

Det er hans vurdering, at tilfredsheden med lægevagten er høj, selvom der stadig er ønsker fra visse områder.

– De fleste er generelt tilfredse med den nye genåbning af lægevagterne. Der er dog nogle steder, hvor folk ønsker længere åbningstider end dem, de har lige nu. Det er noget, vi hele tiden monitorerer, og hvis der er behov for det, vil vi tage det op og finde ud af, om det er noget, vi kan imødekomme. Vi ser på efterspørgslen fra patienterne, og det afhænger også af udbrud og lokale forhold.

Ifølge Carsten Sørensen har den nye struktur givet bedre muligheder for at justere efter behov.

– Vi er tilfredse med, hvordan det går lige nu, men hvad angår tilbagemeldinger om servicemålene, så har vi ikke nødvendigvis fået flere end før. Det er klart, at nu, hvor vi er arbejdsgiver, kan vi trække andre tal ud af systemet, og det giver os et bedre grundlag for at vurdere situationen. Jo mere vi kan trække på statistikker, jo bedre kan vi sikre, at vi har den rette bemanding. For eksempel, hvis vi ser et stort tryk på lægevagten på en lørdag formiddag, kan vi hurtigt justere og sikre, at der er de nødvendige læger til stede.

Carsten Sørensen slår samtidig fast, at det arbejde, der er igangsat kører godt, fordi administration og praksis kører efter bogen.

– Jeg har stor ros til administrationen og praksisafdelingen. Som politiker føler jeg mig tryg ved, hvordan det fungerer, og jeg tror, at de fleste syddanske borgere er tilfredse med den løsning, vi har valgt, siger Carsten Sørensen til sidst.

To år med ny lægevagtsordning

Af

-

11:55 - 5. januar

I januar 2023 trådte en ny aftale mellem PLO-Syddanmark og Region Syddanmark i kraft omkring lægevagten. Nu, to år senere, giver Pernelle Jensen (V), formand for Det Nære Sundhedsvæsen, en status på ordningen og samarbejdet med regionens sundhedshuse.

– Det går rigtig godt. Vi har ikke haft problemer med at bemande vagterne, hverken i PLO’s lægevagt eller natlægevagten, som vi overtog for et år siden. Vores største bekymring dengang var, om vi kunne få bemandet vagterne, men det har vist sig at være en non-problematik. Det ser fornuftigt ud, både med hensyn til servicemålene i natlægevagten og PLO’s lægevagt. Generelt går det godt, og borgerne kan komme igennem på telefonen, når de har brug for hjælp, siger Pernelle Jensen.

Hun fremhæver også samarbejdet med PLO som afgørende for den succesfulde overgang:

– Vi har haft et rigtig godt samarbejde med PLO omkring overgangen mellem lægevagterne, hvilket har været en vigtig faktor. Det er essentielt, at borgerne ikke føler, at de oplever en forskel mellem nat og dag. Organiseringen bag overgangene fungerer rigtig fint.

Regionen følger løbende udviklingen tæt, forklarer Jensen:

– Vi får opdateringer om både PLO’s og vores egen natlægevagt på udvalgsmøderne, hvor vi følger op på, hvordan det går. Vi holder også jævnlige møder med PLO for at sikre, at alt fungerer, og at servicemålene bliver overholdt.

Sundhedshuse som nøgleelement

De regionale sundhedshuse spiller en væsentlig rolle i den nye struktur, og Fredericia fremhæves som et forbillede:

– Der er også en god opbakning til de sundhedshuse, vi har rundt om i regionen. Fredericia er et godt eksempel, men vi har også sundhedshuse i Middelfart og Nyborg, og vi er i gang med at etablere to nye sundhedshuse. De lokale sundhedshuse fungerer rigtig godt og er med til at skabe nærhed i sundhedstilbuddene.

Samarbejdet med kommunerne, især dem med sundhedshuse, har været centralt:

– Vi har et stærkt samarbejde med kommunerne, især dem, hvor vi har sundhedshuse. Der mødes vi jævnligt for at sikre, at alt går godt, og at vi fortsat udvikler funktionerne i sundhedshusene.

I Fredericia fungerer modellen med både praktiserende læger og speciallæger særdeles godt:

– I Fredericia har vi et velfungerende sundhedshus med både praktiserende læger og speciallæger, og det er en model, vi ser i flere af vores sundhedshuse rundt om i regionen. Det gør det nemmere at rekruttere, da det er en god arbejdsplads, hvor flere funktioner er samlet.

Mens nye sundhedshuse etableres i Nyborg og Middelfart, overvejes løbende udvidelser af funktionerne i eksisterende huse:

– I Nyborg og Middelfart er vi ved at bygge nye sundhedshuse, og i Fredericia har vi været blandt de første til at etablere et. Vi har haft stor succes med det, og vi er stadig et af de største sundhedshuse i regionen.

Selvom nogle funktioner, som røntgen, ikke nødvendigvis bliver en del af Fredericia, ser Jensen muligheder for videreudvikling:

– Hvad angår fremtiden, ser jeg ikke nødvendigvis en røntgenfunktion i Fredericia, da vi allerede har det i Middelfart. Jeg tror på, at vi kan videreudvikle sundhedshuset med andre funktioner, som kommunen og sygehuset kan blive enige om.

Hun understreger, at sundhedshusene er centrale for fremtidens sundhedsvæsen:

– Jeg ser store muligheder i at videreudvikle sundhedshusene. Vi har allerede vist, at vi kan skabe nye funktioner, som passer til behovene i regionen, og det er noget, vi vil fortsætte med. Dialogen med kommunerne om mulighederne for at udvide funktionerne i sundhedshusene er løbende, og vi vil fortsat tage den.

Afslutningsvis slår Pernelle Jensen fast, at sundhedshusene skal forblive en dynamisk del af regionens sundhedstilbud:

“Vi vil fortsætte med at udvikle sundhedshusene, da de er en vigtig del af sundhedsvæsnet. Der er et behov for flere funktioner, og vi vil fortsat sikre, at sundhedshusene kan imødekomme fremtidens behov.”

Designerindbrud på Treldevej fører til anholdelser på Fyn

Af

-

10:21 - 5. januar

To mænd blev natten til søndag anholdt efter et indbrud på Treldevej i Fredericia, hvor otte designerstole blev stjålet fra en lagerbygning.

Sagen udviklede sig hurtigt og førte politiet over Lillebælt og videre til Nyborg, hvor de stjålne møbler og de formodede gerningsmænd blev fundet.

Ifølge vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi blev indbruddet anmeldt kl. 01.36, da en lagerbygning på Treldevej blev brudt op. Kort tid efter sporede politiet et køretøj, der blev standset ved Nyborg.

– Vi fik standset køretøjet og foretog anholdelse af to mænd, oplyser vagtchefen.

De anholdte er en 35-årig mand fra Ølstykke og en 30-årig mand uden fast adresse. De blev tilbageholdt kl. 02.35, og i køretøjet fandt politiet de stjålne designerstole.

Politiet har ikke oplyst, hvilken lagerbygning på Treldevej der blev udsat for indbruddet. Efter afhøringerne af de to mænd vurderes det umiddelbart, at der ikke er grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør, forklarer vagtchefen, men sagen efterforskes fortsat for at fastlægge de nærmere omstændigheder.

DMI varsler risiko for isslag i aften og nat

Af

-

07:22 - 5. januar

DMI har udsendt en varsling om risiko for isslag, der gælder fra søndag aften til mandag formiddag. Varmfronten, som bevæger sig ind over landet fra sydvest, vil først bringe sne, der gradvist går over i slud og regn. Lokalt kan nedbøren kortvarigt skabe isslag, som glasere overflader og gøre veje og stier spejlglatte.

Samtidig tiltager vinden fra sydøst til let til hård vind, og ved kysterne ventes der stedvis kuling eller stormende kuling. Den kraftige vind kan skabe snefygning i de nordlige egne, inden nedbøren skifter til regn.

Mandag morgen står landet op til overskyet og blæsende vejr med regn mange steder. I Nordjylland kan nedbørsmængder på op til 30 mm i kombination med smeltende sne give risiko for lokale oversvømmelser.

Bilister og fodgængere opfordres til at være ekstra opmærksomme og følge trafikmeldinger, da glatte veje og stormstød kan skabe vanskelige forhold.

Pernille Blume optaget i Sportens Hall of Fame

Af

-

23:12 - 4. januar

Pernille Blume, der vandt tre olympiske medaljer i svømning, er blevet optaget som medlem nummer 41 i Sportens Hall of Fame.

Ved Sport 2024-showet i Jyske Bank Boxen blev svømmeren Pernille Blume optaget som nyt medlem af dansk idræts fineste selskab, Sportens Hall of Fame. Hun er nu i selskab med koryfæer som Michael Laudrup, Anja Andersen, Tom Kristensen og Paul Elvstrøm.

”Det er en kæmpe ære. Tænk at være en del af sådan et selskab. Det er personligheder, jeg altid har set op til, og tænk at der også er nogen, der ser op til mig. Der følger et stort ansvar med det, for jeg ønsker at være et godt eksempel for den unge generation og vise, at de skal gå efter deres drømme, selvom de kan virke urealistiske,” siger Pernille Blume.

Som 30-årig bliver hun det yngste optagene medlem af Sportens Hall of Fame nogensinde. Alligevel har hun en lang og flot karriere bag sig. Tre OL-medaljer, seks medaljer ved VM og 18 EM-medaljer blev det til, inden hun lagde svømmebrillerne på hylden i slutningen af 2022.

Fra karrierestop til guld

Intet pegede dog i retning af en fremtidig optagelse i Sportens Hall of Fame, da hun med et halvt år til OL i Rio i 2016 stoppede karrieren. Hun kom dog hurtigt på andre tanker og genoptog karrieren en måned senere.

Den 13. august kort inden midnat Rio-tid sprang hun i det olympiske bassin, og godt 24 sekunder senere var hun OL-guldvinder i disciplinen 50 meter fri. En halv time senere vandt hun desuden bronze i holdkappen. Den aften i Rio var højdepunktet i hendes karriere.

”OL er det ultimative. Det er en test af, om man kan klare presset og stadig være tro ved sig selv og sine værdier. Jeg havde det rigtig godt under legene i Rio. Jeg tænkte på de olympiske værdier, og dem kunne jeg stå inde for. De mindede mig om, hvorfor jeg var begyndt med at svømme,” siger Pernille Blume og uddyber:

”Tager du til en udklædningsfest er det sjovest at være udklædt. Sådan havde jeg det også med OL. OL er hård konkurrence, men det er også en fest. Jeg valgte at deltage i festen og nyde legene.”

Skrev dansk idrætshistorie

DIF’s formand, Hans Natorp, er også formand for Sportens Hall of Fame-komitéen. Han glæder sig over at have budt Pernille Blume velkommen som medlem nummer 41.

”Jeg tror, at alle danskere husker Pernilles guldmedalje fra Rio som noget helt specielt. Som et stykke dansk idrætshistorie. Ingen havde regnet med det på forhånd, men Pernille viste alle danskere, at alt er muligt. Efterfølgende beviste hun gang på gang, at hun var en af verdens bedste i en af verdens største idrætter. Derfor er det fuldt fortjent, at hun nu bliver optaget i Sportens Hall of Fame,” siger Hans Natorp.

Taknemmelig for støtte

Pernille Blume var en del af guldalderen i dansk svømning. Hun trænede og konkurrerede sammen med verdensklasseatleter som Lotte Friis (Hall of Fame-medlem), Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Mie Ø. Nielsen.

”Jeg er meget glad og taknemmelig for at have vokset op med dem. I begyndelsen var jeg primært holdkapsvømmer, og de var rollemodeller for mig. Jeg famlede ikke i blinde, for jeg kunne til daglig se, hvordan de greb tingene an, og det lærte jeg enormt meget af. Jeg er virkelig glad for, at jeg var aktiv sammen med dem, og vi sammen skrev en unik historie i dansk svømning,” siger Pernille Blume.

Pernille Blume er med rette stolt af sin karriere. Men hun er også meget bevidst om, at hun ikke var alene om at lykkes.

”Min familie har betydet enormt meget. Særligt min mor, der har været min mentale støtte, men også min far, som tog sig af alt det praktiske, og min bror, som havde en urokkelig tro på mig og altid fik mig til at slappe af.”

”Men også min træner frem mod Rio-legene, Stefan Hansen, har haft en kæmpe betydning. Han tillod, at jeg selv tog styringen, hvilket var ret usædvanligt. Min mentor Ann har også været meget vigtig for mig. Det samme har min agent, Michelle. Mit liv ændrede sig efter Rio, hvor jeg gik fra at være ukendt til at være kendt af alle danskere. Jeg gik fra at bare være Pernille til at være Pernille Blume. Jeg havde svært ved at sige nej til alle forespørgslerne, men her hjalp Michelle mig, så jeg fortsat kunne fokusere på min sport.”

Fakta om Pernille Blume

Født 14. maj 1994

Svømmer

Udvalgte resultater

OL-guld (2016), 2 x OL-bronze (2016, 2021)

6 VM-medaljer: 1 individuel og 5 i holdkap

18 EM-medaljer, 5 individuelle og 13 i holdkap

Medlemmer af Hall of Fame-komitéen

Hans Natorp (formand), formand for DIF

Niels Nygaard, tidligere formand for DIF

Morten Mølholm Hansen, direktør for DIF

Peter Fabrin, direktør for Team Danmark

Jan Jensen, sportskommentator på Ekstra Bladet

Anders Kern Boye, underdirektør i DR

Preben Elkjær, fhv. fodboldspiller

Medlemmer af Sportens Hall of Fame

Pernille Blume, svømmer (optaget 2025)

Lasse Svan, håndboldspiller (optaget 2024)

Caroline Wozniacki, tennisspiller (optaget i 2023)

Sara Slott Petersen, atletikudøver (optaget i 2022)

Rasmus Quist, roer (optaget i 2021)

Mads Rasmussen, roer (2021)

Mikkel Kessler, bokser (2020)

Lotte Friis, svømmer (optaget i 2019)

Tom Kristensen, racerkører (optaget i 2018)

Eskild Ebbesen, roer (2017)

Peter Gade, badmintonspiller (2016)

Lars Christiansen, håndboldspiller (2015)

Brian Laudrup, fodboldspiller (2014)

Camilla Martin, badmintonspiller (2013)

Camilla Andersen, håndboldspiller (2012)

Hans Nielsen, speedwaykører (2011)

Poul-Erik Høyer, badmintonspiller (2010)

Jesper Bank, sejlsportsudøver (2009)

Wilson Kipketer, atletikudøver (2008)

Peter Schmeichel, fodboldspiller (2008)

Michael Laudrup, fodboldspiller (2007)

Anja Andersen, håndboldspiller (2007)

Tom Bogs, bokser (2002)

Preben Elkjær, fodboldspiller (1999)

Morten Olsen, fodboldspiller (1998)

Morten Frost, badmintonspiller (1997)

Erik Gundersen, speedwaykører (1996)

Allan Simonsen, fodboldspiller (1995)

Leif Mortensen, cykelrytter (1994)

Niels Fredborg, cykelrytter (1993)

Gunnar ‘Nu’ Hansen, sportsjournalist (1993)

Ole Olsen, speedwaykører (1992)

Lene Køppen, badmintonspiller (1992)

Ole Ritter, cykelrytter (1992)

Erik Hansen, kajakroer (1992)

Erland Kops, badmintonspiller (1992)

Kurt Nielsen, tennisspiller (1992)

Paul Elvstrøm, sejlsportsmand (1992)

Lis Hartel, dressurrytter (1992)

Ragnhild Hveger, svømmer (1992)

Knud Lundberg, sportsjournalist, fodboldspiller mv. (1992)

Gl. Rye MTB er Årets Idrætsforening 2024

Af

-

23:01 - 4. januar

Danske Spil og DIF har kåret Årets Idrætsforening ved DR’s store sportsshow i Jyske Bank Boxen i Herning, og her var det Gl. Rye MTB, som løb med hæderen og de 100.000 kroner.

Der var rift om at vinde prisen ’Danske Spil og DIF’s Årets Idrætsforening 2024’. Hele 1.520 indstillinger blev der indsendt. Hæderen gik i sidste ende til mountainbike-klubben Gl. Rye MTB fra Skanderborg Kommune.

Klubbens formand, Simon Christensen, fik ved DR’s store sportsshow i Jyske Bank Boxen et trofæ som et synligt bevis på, at foreningen vandt prisen og de 100.000 kroner.

”Jeg er megastolt over, at vores forening får sådan en anerkendelse efter så mange års indsats. Det er dejligt at få pengene, og vi har nogle gode idéer til, hvad vi skal bruge dem til, men det er anerkendelsen, som virkelig betyder noget. Som formand har jeg siddet med mange opgaver, og når man får sådan en pris, så bliver det understreget, at arbejdet nytter noget,” siger han og fortsætter.

”Det var en stor sejr for os at komme blandt de tre nominerede. Da jeg så læste beskrivelserne af de to andre nominerede foreninger, tænkte jeg ”shit, de er gode”. Det er begge foreninger, som jeg rigtig gerne ville have i mit lokalområde, og jeg er utrolig stolt over, at vi vinder i så flot et selskab.”

Ud over Gl. Rye MTB var Idrætsforeningen Fremad Nørhalne og Vandklubben Klintholm Havn af en jury blevet udvalgt som de tre nominerede til prisen.

Stor medlemsfremgang

I en tid, hvor det kan være svært at fastholde børn og unge på medlemslisterne i de danske idrætsforeninger, har mountainbikeklubben Gl. Rye MTB tilsyneladende knækket koden.

På få år er antallet af de yngste medlemmer i Gl. Rye MTB steget med 70 børn, så der i dag i alt er cirka 150 børne- og ungemedlemmer i klubben – det er flotte tal i en lille by som Gl. Rye med kun 1.600 indbyggere.

Foreningen har bygget et af Danmarks bedste MTB-spor, ”Danmarks Tag”, og så har den også engageret sig i andre idrætsaktiviteter. Den tilbyder således sine medlemmer aktiviteter som crossfit, street basket og skateboading i en indendørs aktivitetshal.

“Stort tillykke til Gl. Rye MTB med den velfortjente titel. Med deres indsats for at engagere og fastholde børn i sunde og sjove fællesskaber, med at bygge nye MTB-spor i lokalområdet og at udvikle klubben til også at omfatte de mange forskellige aktiviteter indendørs, er de et inspirerende eksempel på, hvordan frivillighed kan være med til at binde lokalsamfund sammen,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen, administrerende direktør i Danske Spil, og fortsætter:

“Også en stor tak til de øvrige indstillede fra hele landet, hvor ildsjæle hver dag lægger både tid og hjerte i at styrke fællesskabet, folkesundheden og lokalsamfundene.”

Fjerde vinder af prisen

Det er fjerde gang, at DIF sammen med Danske Spil uddeler prisen. DIF’s formand, Hans Natorp, sad med i juryen og var med til at udvælge de tre foreninger, der gik videre til en offentlig afstemning.

”Tillykke til Gl. Rye MTB med den flotte pris. Foreningen yder en fantastisk og inspirerende indsats til gavn for lokalsamfundet og dets indbyggere. Jeg vil også ønskede to øvrige finalister tillykke, og endelig vil jeg sende en stor tak til de utrolig mange danskere, der tog sig tid til at indstille en forening. Det fortæller mig, at danskerne sætter stor pris på deres idrætsforeninger,” siger Hans Natorp.

Læs mere om Gl. Rye MTB, de øvrige finalister og gå på opdagelse i samtlige 1.520 indstillinger her: https://www.dif.dk/arets-idraetsforening

Fakta om Gl. Rye MTB

Har på to år fordoblet medlemstallet fra 140 til 280 medlemmer
Har de seneste år suppleret MTB-aktiviteterne med en indendørs aktivitetshal med skaterramper, styrketræning, crossfit, street basket mm.
Har bygget et af Danmarks bedste MTB-spor, “Danmarks Tag”, og er medarrangør af MTB Trailcuppen

Juryen:

Nikolas Lyhne-Knudsen, administrerende direktør for Danske Spil A/S
Hans Natorp, formand for DIF
Rikke Nielsen, leder af Lykkeliga, et håndboldfællesskab for børn og unge med udviklings-handicap.

Formalia:

Danskerne indsendte 1.520 indstillinger af foreninger, der i 2024 havde gjort en helt særlig og ekstraordinær indsats
Af alle de indstillede foreninger udvalgte juryen tre, der gik videre til en offentlig afstemning
De tre bedst rangerede foreninger var inviteret med til Sport 2024-showet i Herning, hvor vinderen blev afsløret.

Tidligere vindere:

2023: Hammel Gymnastikforening

2022: Cykling Odense

2021: Tune IF

Gymnastikformand fra Ribe er Årets Frivillig

Af

-

22:56 - 4. januar

Niels Bojsen Kjær fra Ribe Gymnastik Forening har ved DIF og DR’s store tv-show SPORT 2024 vundet prisen ’Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig’.

En loyal, idérig og hårdtarbejdende klubformand og gymnastiktræner.

Sådan kan Niels Bojsen Kjær fra Ribe Gymnastik Forening beskrives, og derfor er han vinder af den store frivillighedspris ’Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig’.

Niels Bojsen Kjær, der lørdag den 4. januar modtog prisen på direkte tv under SPORT 2024, anerkendes for sin ihærdige rolle som frivillig gennem mere end 30 år i Ribe Gymnastik Forening.

Som formand og ungdomstræner i den succesrige gymnastikforening går Niels Bojsen Kjær altid forrest og byder ind på opgaver lige fra det administrative til at undervise i børnegymnastik.

Morten Mølholm Hansen, adm. direktør i DIF, har siddet med i dommerkomitéen. Han udtaler:

”Vi er glade for med denne pris at sætte fokus på de mange tusinde frivillige i idrætsforeningerne, der i den grad er hverdagens helte. Niels Bojsen Kjær fra Ribe Gymnastik Forening er en af dem, og han skal have et kæmpe tillykke som velfortjent vinder af ’Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig’.”

Om vinderen af ’Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig’, siger Frank Mortensen, viceadministrerende direktør i Arbejdernes Landsbank:

”Det er så velfortjent, at Niels Bojsen Kjær vinder prisen. Han har i mere end 30 år gjort en kæmpe indsats som frivillig i Ribe Gymnastik Forening. Det er frivillige som Niels, der får hverdagen til at løbe rundt i foreningsdanmark, og derfor er vi i Arbejdernes Landbank meget stolte af at være medafsendere på denne vigtige pris.”

Med prisen følger 75.000 kroner, hvoraf 50.000 kroner går til Ribe Gymnastik Forening og 25.000 kroner til Niels Bojsen Kjær selv. De øvrige to finalenominerede Danny Lykkegaard fra Nordfyns Softball Klub og Anja Molin Christensen fra Aalborg Roller Derby vinder hver 10.000 kroner for deres store, frivillige indsats.

Hattrick-Axelsen vinder DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn for tredje gang

Af

-

22:38 - 4. januar

H.M. Kongen kunne til ’SPORT 2024’ offentliggøre, at Viktor Axelsen er Årets Sportsnavn 2024 efter OL-guld i Paris. Det er første gang i historien, at en atlet vinder prisen tre gange.

Han har vundet stort set alt, hvad der er værd at vinde, og i 2024 blev Viktor Axelsen historisk ved at vinde sin tredje OL-medalje på stribe, hvoraf de to seneste er af guld.

Viktor Axelsen står øverst på sejrsskamlen til OL i Paris 2024. Foto: Lars Møller.

OL-guldet fra Paris-legene 2024 er den primære årsag til, at Viktor Axelsen – på sin 31-års fødselsdag – kunne lade sig hylde på scenen i Jyske Bank Boxen som DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2024.

Til store klapsalver fra tusindvis af tilskuere i hallen og foran rullende DR-kameraer løftede H.M. Kongen sløret for, at badmintonspilleren fra Odense igen vandt titlen som Årets Sportsnavn. Det er tredje gang i karrieren, at Viktor Axelsen vinder titlen, hvilket er rekord, for det har ingen individuelle atleter præsteret tidligere (kvindelandsholdet i håndbold har også vundet prisen tre gange).

– Der findes nærmest ikke superlativer nok til at beskrive Viktor Axelsen som sportsmand. Han er en kæmpe vinder, og alt i hans liv handler om at optimere spillet på banen. Den dedikation har bragt ham langt – også i 2024 – hvor han til OL udspillede sine konkurrenter på vejen mod sin tredje OL-medalje på stribe. Udover at være den bedste på banen, så er Viktor Axelsen også en kæmpe rollemodel, der inspirerer voksne og børn både på og uden for stregerne. Stort tillykke til Viktor Axelsen, men også til herrelandsholdet i håndbold og til Anne-Marie Rindom for at være i finalen om at vinde sportens mest prestigefyldte pris, siger Hans Natorp, der er formand for DIF og med i dommerkomitéen til Årets Sportsnavn 2024.

Også Team Danmarks formand, Lars Krarup, er fuld af rosende ord om Viktor Axelsens 2024:

– Viktor Axelsen er et enestående eksempel på, hvad målrettethed og dedikation kan føre til. At vinde OL-guld for anden gang i træk er en bedrift, der cementerer hans plads som en af verdens største badmintonspillere nogensinde. Trods modgang i form af skader i løbet af året formåede han at levere på allerhøjeste niveau til OL, og han er bare en stor inspiration og en kæmpe rollemodel for alle i dansk idræt. Stort tillykke med en historisk præstation, siger Lars Krarup.

Til OL i Paris sejrede den dengang 30-årige fynbo overlegent i alle kampe og tabte ikke et eneste sæt på vejen mod guldet. Finalen vandt han 21-11, 21-11 over den thailandske verdensmester Kunlavut Vitidsarn. Med denne magtpræstation skrev han sig ind i historien som den første danske badmintonspiller til at vinde OL-guld to gange – og den kun anden spiller i historien til at vinde OL-guld i herresingle to gange i træk.

Axelsen har trods skadesproblemer i løbet af 2024 – også kort før OL – vist flere flotte resultater i løbet af året med blandt andet store sejre i Malaysia og Hong Kong.

Titlen som DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn er ikke den første pris, som Viktor Axelsen vinder i år. I december stemte hans internationale badminton-kolleger ham ind som årets mandlige badmintonspiller i verden.

Om Årets Sportsnavn

Prisen som Årets Sportsnavn er blevet uddelt siden 1991. I 2024 udpegede DIF og Team Danmark først 15 nominerede og skar senere feltet ned til herrelandsholdet i håndbold, sejleren Anne-Marie Rindom og Viktor Axelsen, der alle nåede i finalen.

Det er dommerkomitéen (se nedenfor), som afgjorde, at Viktor Axelsen skulle vinde prisen som DIF og Team Danmark Årets Sportsnavn 2024. Udover æren følger der 75.000 kroner med prisen.

De 15 nominerede

Emma Lund, paracykling, PL-guld og PL-bronze, VM-guld og -sølv
Jonas Vingegaard, landevejscykling, samlet to’er i Tour de France, samlet vinder af Gran Camiño, Tirreno-Adriatico og Polen Rundt
Håndboldlandsholdet, kvinder, OL-bronze
Rasmus Højgaard, golf, vinder af World Tour Irish Open
Edi Hrnic, taekwondo, OL-bronze
Viktor Axelsen, badminton
Turpal Bisultanov, brydning
Julie Norman Leth og Amalie Dideriksen, banecykling
Alexander Hillhouse, parasvømning
Anne-Marie Rindom, sejlsport
Daniel Wagner, paraatletik
Niklas Larsen og Michael Mørkøv, banecykling
Håndboldlandsholdet, mænd
Emma Aastrand Jørgensen, kajak
Dressurholdet, ridning

Udvælgelseskriterier

Udvælgelse af Årets Sportsnavn sker ud fra en helhedsvurdering af nedenstående kriterier, som er angivet i ikke-prioriteret rækkefølge. Vægtningen af de enkelte kriterier kan variere.

Global konkurrence: Hvor udbredt er sportsgrenen og disciplinen, og hvor mange af de store idrætsnationer satser på den?

Konkurrencen og medaljens karat: Et verdensmesterskab er typisk sværere at vinde end et europamesterskab. En konkurrence med deltagelse af resten af eliten er også sværere at vinde end en med mange afbud og skader.

Kontinuitet og forløb: Er der mange på hinanden følgende bemærkelsesværdige resultater? Eller er der gået mange års målrettet arbejde forud for en sejr, så præstationen virker mere fokuseret og mindre tilfældig end den pludselige sejr, som ingen havde regnet med?

Folkelighed: Udbredelsen af sporten i Danmark skaber større interesse og dermed et større pres. Samtidig er den interne, danske konkurrence hårdere.

Dommerkomitéen 2024

H.M. Kongen
Kulturminister, Jakob Engel-Schmidt
Sportens Hall of Fame, Michael Laudrup
Sportens Hall of Fame, Camilla Martin
DIF’s bestyrelsesformand, Hans Natorp
DIF’s administrerende direktør, Morten Mølholm Hansen
Team Danmarks bestyrelsesformand, Lars Krarup
Team Danmarks administrerende direktør/CEO, Peter Fabrin

Tidligere vindere af Årets Sportsnavn

1991: Mette Jacobsen, svømning
1992: Jesper Bank, sejlsport
1993: Damelandsholdet, håndbold
1994: Damelandsholdet, håndbold
1995: Mette Jacobsen, svømning
1996: Bjarne Riis, cykling
1997: Wilson Kipketer, atletik
1998: Letvægtsfireren, roning
1999: Camilla Martin, badminton
2000: Damelandsholdet, håndbold
2001: Thomas Bjørn, golf
2002: Tom Kristensen, motorsport
2003: Nicki Pedersen, speedway
2004: Letvægtsfireren, roning
2005: Tom Kristensen, motorsport
2006: Mikkel Kessler, boksning
2007: Rasmus Quist og Mads Rasmussen, roning
2008: Herrelandsholdet, håndbold
2009: Lotte Friis, svømning
2010: Caroline Wozniacki, tennis
2011: Jeanette Ottesen, svømning
2012: Lasse Norman Hansen, cykling
2013: Maja Jager, bueskydning
2014: Camilla Pedersen, triatlon
2015: René Holten Poulsen, kajak
2016: Pernille Blume, svømning
2017: Viktor Axelsen, badminton
2018: Caroline Wozniacki, tennis
2019: Mads Pedersen, cykling
2020: Banelandsholdet i 4.000 meter holdforfølgelsesløb
2021: Viktor Axelsen, badminton
2022: Jonas Vingegaard, cykling
2023: Herrelandsholdet, håndbold

Alexander Hillhouse hædret med årets parasportspris

Af

-

22:35 - 4. januar

20-årige Alexander Hillhouse har sat endnu et markant aftryk på parasporten. Ved DR’s sportsgalla “Sport 2024” blev svømmeren hædret med årets parasportspris – en anerkendelse, der understreger hans enestående præstationer og betydning for parasporten. Prisen blev overrakt af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og sidste års vinder, cykelrytteren Emma Lund. Med prisen følger en check på 100.000 kroner.

Et forbillede og verdensklasseatlet

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt lagde ikke skjul på sin begejstring for Alexander Hillhouse:

– Alexander Hillhouse er en fuldstændig fænomenal og fortjent vinder af årets parasportspris. Han er kun 20 år, men han rager op som et fyrtårn for parasporten i Danmark og for parasvømningen globalt. At han er verdensklasse, viste han til de Paralympiske Lege i Paris, hvor han vandt guld i 100 meter butterfly i S14-klassen og slog PL-rekord med tiden 54,61 sekunder. Alexander er også et formidabelt forbillede, der hver dag viser, hvad man kan opnå med hårdt arbejde, høje ambitioner og positivitet. Jeg er overbevist om, at vi i fremtiden vil nyde godt af ham – både som svømmer og som forbillede.

En katalysator for dansk parasvømning

Alexander Hillhouse er allerede en central figur i dansk parasport, og hans præstationer er en vigtig drivkraft i genopbygningen af parasvømningen i Danmark. Efter nogle resultatmæssigt svage år har Parasport Danmark sat fokus på udviklingen, og Hillhouses succes har vist, at Danmark fortsat kan markere sig på den internationale scene.

Parasportsprisens historie og betydning

Kulturministerens Parasportspris hylder hvert år personer eller organisationer, der gør en særlig indsats for dansk paraidræt og sportens udvikling. Siden prisen blev stiftet i 2010 under navnet “Kulturministerens Handicapidrætspris,” er den blevet tildelt en række fremtrædende profiler, heriblandt taekwondokæmperen Lisa Kjær Gjessing og JYSK-stifteren Lars Larsen.

Med årets pris føjer Alexander Hillhouse sig til en fornem række vindere og cementerer sin position som en inspirationskilde for både atleter og fans af parasporten.

Ung para-længdespringer vinder BESTSELLERs Olympiske Håb

Af

-

22:02 - 4. januar

For 16. gang har BESTSELLER tildelt prisen ‘BESTSELLERs Olympiske Håb’ til en talentfuld, spirende dansk atlet, der spås en stor fremtid inden for sin sport. I år er det den 23-årige para-længdespringer Emilie Aaen, som løber med titlen.

Som officiel OL-partner for Danmark uddeler BESTSELLER hvert år BESTSELLERs Olympiske Håb-prisen til en atlet, som har en lovende fremtid inden for sin sport.

Årets vinder er netop blevet kåret ved Danmarks årlige sports-awardshow, Sport 2024. I år er det Emilie Aaen, der er blevet udvalgt og bliver hædret som BESTSELLERs Olympiske Håb 2024.

– Det betyder meget at blive kåret som BESTSELLERs Olympiske Håb 2024. Det er et kæmpe skulderklap og motivationsboost. Nogle gange, når man glemmer at tro på sig selv og sine drømme, så er der andre, der gør det – og det er bare fantastisk, siger Emilie Aaen.

Emilie Aaen har taget Parasport Danmark med storm, efter at hun for kun tre og et halvt år siden fik amputeret sit ben som følge af en træningsulykke. Det holdt hende dog ikke tilbage – på blot halvandet år blev hun en del af det danske landshold i para-atletik og kvalificerede sig til de Paralympiske Lege i Paris 2024, hvor hun opnåede en imponerende 7. plads.

En ægte vinder

Prisen ‘BESTSELLERs Olympiske Håb’ uddeles som en del af det olympiske samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.

– I DIF er vi meget glade for, at BESTSELLER har valgt Emilie Aaen som vinder af prisen. For udover at være en ægte vinder med en kæmpe personlighed, så er Emilie en stor rollemodel, som viser os, hvordan man som menneske kan rejse sig og nå stjernerne, hvis man tror på det og kæmper for det. Emilies rejse i den paralympiske verden er netop begyndt. Vi ser en stor sportslig fremtid for hende. Stort og velfortjent tillykke til Emilie. Og også stort tillykke til Viktor Solmunde og Sebastian Rask Løkkegaard for nomineringerne, siger Søren Simonsen, der er chef de mission for det danske OL-hold.

Medarbejdere med indflydelse

Det er BESTSELLERs danske medarbejdere, som har været med til at anerkende og belønne Emilie Aaen med prisen som ‘BESTSELLERs Olympiske Håb 2024’. Det er nemlig dem, der – sammen med en komité – har været med til at vælge vinderen af årets pris.

– Med Sebastian, Viktor og Emilie har vi haft et stærkt felt af ikke kun meget talentfulde kandidater, men også rigtig gode, unge mennesker, der er præget af solide og stærke værdier. Det har bestemt ikke været nemt at kåre en vinder i år. Emilie er kendetegnet ved at være en dygtig atlet med et stort talent, men hun er også en rollemodel, der inspirerer andre med sin styrke, dedikation og vilje til at overvinde udfordringer. Hendes positive indstilling, ydmyghed og værdier gør hende til en værdig vinder af BESTSELLERs Olympiske Håb, siger Anders Gam, Brand Director, JACK & JONES.

– I BESTSELLER er vi glade for og stolte over at følge og støtte unge mennesker, der går målrettet efter deres drømme. Det er hele fundamentet for BESTSELLERs Olympiske Håb, og vi ser meget frem til at følge alle tre kandidater i de kommende år, fortæller han videre.

Udover Emilie Aaen, var kajakroeren Sebastian Rask og skateren Viktor Solmunde nomineret til prisen.

Støtte til olympiske drømme

– Parasport er fantastisk og byder på så meget. Jeg er så taknemmelig for, at de tog imod mig og gav mig muligheden for at udfordre mig selv med sport igen. Jeg håber, at denne pris kan være med til at gøre parasport mere synlig for alle, siger Emilie Aaen, og fortsætter:

– Mit håb er, at jeg kan inspirere bare én person derude til at finde motivationen og troen på sig selv til at tage springet og starte til en sport. Atletik er fantastisk, og der er plads til alle.

Forud titlen som BESTSELLERs Olympiske Håb følger en pengepræmie på DKK 100.000 inklusiv et tøjsponsorat på DKK 25.000, som skal hjælpe årets håb på vejen mod at opfylde sine olympiske drømme.

– Verdensmesterskaberne finder sted til oktober, og forhåbentlig kommer der mange stævner undervejs, så jeg kan få den perfekte træning, jeg har brug for i forberedelse. Jeg er dybt taknemmelig for den økonomiske støtte. Med økonomien på plads kan jeg tage på træningslejre og til stævner rundt om i verden – og måske får jeg et nyt blade, siger Emilie Aaen.

BROEN Danmark vinder Idrættens Sociale Pris

Af

-

21:23 - 4. januar

Det er kun anden gang, at DIF og Grundfos Fonden uddeler Idrættens Sociale Pris – og den er netop gået til BROEN Danmark, der med sine knap 200 frivillige hjælper mere end 7.500 børn og unge hvert år

.Det er vigtigt at være en del af et fællesskab og kunne få lov at dyrke sine fritidsinteresser sammen med andre. Men børn og unge fra socialt udsatte familier har ikke altid de samme muligheder for at deltage. Det er udgangspunktet for dette års vinder af Idrættens Sociale Pris, der arbejder hårdt for at sikre alle børn og unge adgang til gode fællesskaber – blandt andet inden for idrætten.

BROEN Danmark hjælper på mange forskellige måder. De klarer for eksempel kontingenterne eller skaffer det nødvendige idrætsudstyr, så børnene kan blive en del af et positivt fællesskab, få succesoplevelser, en styrket tro på sig selv og mulighed for at spejle sig i voksne rollemodeller.

De har været i gang længe – de frivillige i BROEN Danmark. Foreningen blev stiftet tilbage i 2002 og har nu aktiviteter i mere end hver tredje danske kommune.

Det er denne imponerende og solide indsats, der er årsagen til, at de i dag kan kalde sig vindere af Idrættens Sociale Pris 2024.

”Vi havde et stærkt felt af kandidater til prisen, men BROEN Danmark skiller sig ud med sin bredde og tyngde i indsatsen. Her er en forening, der virkelig er lykkedes med at hjælpe en stor gruppe børn og unge ind idrættens fællesskaber,” siger direktør Morten Mølholm Hansen fra DIF (Danmarks Idrætsforbund).

Han har sammen med fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted fra Grundfos Fonden haft den afgørende stemme i forbindelse med udnævnelsen af dette års prisvinder.

”Vi ved, at deltagelse i stærke, positive fællesskaber er en væsentlig beskyttelsesfaktor mod mistrivsel, hvor børn og unge kan føle sig trygge og have gode venner. Det har derfor stor værdi, når BROEN Danmark baner vejen for, at børn og unge kan være med i idrætslivet og skaber muligheden for, at alle har en plads og kan bidrage i fællesskaber,” siger Kim Nøhr Skibsted.

Hyldet sammen med sportens stjerner

Repræsentanter fra BROEN Danmark har netop været på scenen til DR’s stortanlagte sportsgalla, SPORT 2024, for at modtage prisen. En scene, der ellers primært indtages af Danmarks sportstalenter. Med anerkendelsen følger også 75.000 kroner, som de kan bruge i det fortsatte arbejde med børn og unge.

BROEN Danmark er udvalgt som vinder gennem en omfattende proces. I sidste ende var de oppe mod to andre nominerede: Haderslev Fodboldklub, der arbejder med en imponerende række af trivselsskabende aktiviteter for udsatte grupper, og makkerparret Gert Jørgensen og Lars Bo Kaspersen fra BAT60+’s særlige indsats med bordtennis for ældre på plejehjem og aktivitetscentre i Københavns Kommune.

I udvælgelsen af kandidater til prisen har alle jurymedlemmer forholdt sig til en række opstillede kriterier. Man har blandt andet set på, om den sociale indsats har skabt opmærksomhed eller bedre forhold for minoriteter i idrættens verden, om den har medvirket til øget livskvalitet og trivsel hos en gruppe, og om den i særlig grad har styrket lokalsamfundet.

”BROEN Danmark lever op til alle kriterier og gør et enestående arbejde for at sikre børn og unge adgang til idrættens fællesskaber. Det er beundringsværdigt, og det er fantastisk at kunne fejre i dag under de helt særlige rammer, som SPORT 2024 skaber,” siger Morten Mølholm Hansen.

Og som man må forstå på sekretariatsleder Erik Haumann fra BROEN Danmark, så er dagens sejr først og fremmest en sejr for alle BROENs frivillige.

”Det er et kæmpe skulderklap til vores frivillige i vores 35 lokalforeninger, der gør en kæmpe forskel hver dag. Det er de frivillige, der gør indsatser som vores rigtig stærk,” udtalte han tidligere i forbindelse med den endelig nominering.

FAKTA

Idrættens Sociale Pris

Sociale indsatser på idrætsområdet gør en stor forskel for mange, der har det svært. Indsatserne er således med til at løfte et samfundsansvar, som Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden anerkender med Idrættens Sociale Pris.

Prisen uddeles for anden gang i år, og det er netop sket ved SPORT 2024 i Boxen i Herning – et gallaevent, der vises på DR1.

Sne, regn og isslag truer

Af

-

13:46 - 4. januar

Efter en isnende nat, hvor temperaturerne flere steder nåede helt ned til 9,8 graders frost, står Danmark over for en dag med vintervejrets fulde arsenal. Dagen byder på perioder med sol, men også spredte sne- og sludbyger, der kan slå over i regn hen mod eftermiddagen. Vejene er glatte i store dele af landet, og DMI opfordrer til forsigtighed i trafikken. Hold dig opdateret om vejforholdene på trafikinfo.dk.

Søndag kan udvikle sig til en vejrgyser

Søndagen begynder fredeligt med stille vejr og tørre forhold. Men sent på eftermiddagen ændrer situationen sig dramatisk. En varmfront bevæger sig ind over Danmark fra sydvest og bringer sne eller tøsne med sig. Samtidig tiltager vinden til frisk vind til kuling fra øst og sydøst, og ved kysterne kan der opstå hård kuling.

Ud på aftenen eller i løbet af natten ventes nedbøren at slå over i regn, særligt i de sydlige dele af landet. I overgangsfasen kan der kortvarigt opstå isslag, som skaber spejlglatte veje. DMI advarer om, at dette kan føre til farlige situationer for trafikanterne.

Snestormsrisiko og varslinger

Sneprognoserne viser, at Nordjylland kan komme tæt på kriterierne for en snestorm søndag. For at udløse en snestorm kræves der mere end 10 cm sne på seks timer kombineret med vindhastigheder over 10 m/s i frostvejr, som kan føre til snefygning.

Foreløbigt ser det ud til, at Nordjylland vil opleve kraftigt snevejr, men ikke helt nå snestormsniveau. DMI overvåger situationen nøje og vil udsende varsler, hvis snemængderne i prognoserne stiger.

For beboere ved den sønderjyske Vadehavskyst kan mandagen blive udfordrende. Kombinationen af store regnmængder fra nytårsaften og en ny varmfront med nedbør og kraftige vinde kan skabe risiko for oversvømmelser. Hvis havvandstanden stiger, og sluserne lukkes for at beskytte mod havvand, kan vand fra åerne blive blokeret, hvilket kan føre til lokale oversvømmelser.

DMI understreger dog, at risikoen for oversvømmelser er mindre end ved tidligere episoder som den i februar 2020. Alligevel overvåges situationen nøje, og borgere opfordres til at holde sig opdateret gennem weekenden.

Forbered dig på udfordrende vintervejr

Med sne, regn, isslag og mulige oversvømmelser er der udsigt til en weekend med markante vejrudfordringer. Sørg for at være forberedt, kør forsigtigt, og følg med i DMI’s opdateringer, så du kan navigere sikkert gennem vintervejret.

Kilde. DMI

Sne og kulde tager fat: Danmark i vinterens greb

Af

-

20:54 - 2. januar

Danmark er trådt ind i 2025, og vintervejret har for alvor gjort sin entré. DMI advarer om, at vinterens første sne og lave temperaturer kan skabe udfordringer – både for fodgængere og trafikanter. Så husk den varme frakke, og kør forsigtigt, hvis du skal ud i trafikken.

Torsdagen har allerede budt på den efterlængte første sne, som har dækket store dele af landet i et hvidt, beroligende tæppe. Temperaturerne ligger lige over frysepunktet, hvilket skaber en mild introduktion til vinteren. Men vinden fra vest og nordvest bider, og langs kysterne kan den være hård – en forsmag på, hvad der venter.

Sne og blæst skaber udfordringer i trafikken

Natten til fredag bliver en udfordring, når et område med snebyger bevæger sig ind over landet fra nordvest. Her varsler DMI let til frisk vind, som ved kysterne kan nå op på kulingstyrke med kraftige vindstød. Samtidig vil temperaturerne svinge mellem 2 graders frost og 2 graders varme, hvilket skaber potentielle glatføreproblemer.

– Med sne og blæst i udsigt anbefaler vi, at trafikanter holder øje med opdateringer på trafikinfo.dk, lyder det fra DMI.

Kold weekend med chance for sol

Vintervejret fortsætter ind i weekenden, hvor kold luft strømmer ned over Danmark fra nordvest. Det bringer endnu flere vinterlige byger og dagtemperaturer omkring frysepunktet. Om natten kan vi forvente udbredt frost, der vil lægge et iskolde greb om landet.

For dem, der kan se det smukke i vinterkulden, er der dog håb om klare, åbne himmelstrøg og en sjælden glimt af solen. Dog advarer meteorologerne om, at solen ikke vil give meget varme.

Så uanset om du skal på arbejde, nyde en gåtur i sneen, eller bare tænde for varm kakao derhjemme, er der ingen tvivl om, at vinteren har meldt sin ankomst – og det med manér.

Kilde: DMI

Energistyrelsen indfører prislofter på fjernvarme

Af

-

13:29 - 2. januar

Energistyrelsen har offentliggjort de første prislofter for fjernvarme i Danmark som led i en politisk aftale om at styrke gennemsigtigheden og forbrugerbeskyttelsen på fjernvarmeområdet. Prislofterne, der er gældende fra 2023 til 2025, skal give forbrugerne en bedre forståelse af, om deres varmepriser er høje i forhold til omkostningerne ved alternative varmeløsninger som luft-til-vand-varmepumper.

Ifølge Energistyrelsens pressemeddelelse er prislofterne fastsat som følger:

486 kr./GJ i 2023 (2023-prisniveau)
410 kr./GJ i 2024 (2024-prisniveau)
412 kr./GJ i 2025 (2025-prisniveau)

Prislofterne inkluderer et forsigtighedstillæg på 15 procent.

Ingen direkte begrænsninger på varmepriser

Det nye prisloft er dog ikke en traditionel prisregulering, der sætter en øvre grænse for, hvad varmeforsyningsvirksomheder må opkræve. I stedet fungerer det som en indikator, der viser, om priserne er høje i forhold til en reference, forklarer Energistyrelsen. Forbrugere med varmepriser, der ligger over loftet, vil dermed få lettere ved at vurdere, om det giver mening at overveje andre varmeløsninger.

Fra 2026 vil Forsyningstilsynet hvert år beregne nye prislofter og offentliggøre en liste over varmeforsyningsvirksomheder, der i gennemsnit har haft priser over loftet i en treårig periode. Virksomheder på listen skal fremlægge planer for at sænke deres priser, og hvis dette ikke lykkes, kan forbrugere få ophævet deres bindingsaftaler.

Politisk baggrund for tiltaget

Tiltaget er en del af klimaaftalen fra 2022, hvor det blev besluttet at indføre et prisloft på fjernvarme. Målet var at skabe større gennemsigtighed i varmepriser og beskytte forbrugerne mod uforholdsmæssigt høje udgifter. Med en opfølgende aftale fra 2024 blev det fastlagt, at prisloftet skal tage udgangspunkt i omkostningerne ved en individuel luft-til-vand-varmepumpe.

Begrænsninger i anvendelsen

Selvom prisloftet giver et nyttigt overblik, påpeger Energistyrelsen, at det ikke nødvendigvis kan fortælle den enkelte forbruger, hvilken varmeløsning der er mest økonomisk fordelagtig. Det skyldes, at lokale forhold som boligens størrelse, isoleringsgrad og elomkostninger har stor betydning for den samlede varmeudgift.

Derudover understreges det, at omkostninger ved at skifte til eller fra fjernvarme ikke indgår i beregningerne. Disse kan omfatte både tekniske tilpasninger og opsigelsesomkostninger.

Sundhed hitter på højskolerne

Af

-

12:36 - 2. januar

Interessen for sundhed og velvære er i vækst blandt danskerne, og det mærkes tydeligt på landets højskoler. På blot to år er antallet af korte kurser med fokus på sundhed, motion og friluftsliv steget betydeligt.

Ifølge en pressemeddelelse fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark kan deltagerne i 2025 blandt andet se frem til aktiviteter som saunagus, landevejscykling og workshops i at lave sunde måltider.

Sundhedsfag er i fremmarch

Tal fra Folkehøjskolernes Forening viser, at der i 2024 blev udbudt 224 korte højskolekurser med fokus på sundhed, mod 146 i 2022. Det er en stigning på over 50 procent. Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, Betina Egede Jensen, peger på en klar tendens:

– Mange danskere har et ønske om at blive mere sunde, både fysisk og mentalt, men det er lettere sagt end gjort. Nogle gange har man brug for hjælp eller motivation til at bryde dårlige vaner eller komme i gang med det nye, siger hun.

Interessen rækker også ud i naturen. Kurser med friluftsliv og outdoor-aktiviteter er blevet mere populære, ligesom vandring og klimavenlig madlavning også tiltrækker flere deltagere.

Kurser med fokus på krop og natur

På tværs af landet tilbyder højskolerne et væld af de sundhedsorienterede kurser, forklarer Folkehøjskolernes Forening. På Struer Højskole kan deltagerne lære at lave sunde salater, mens Nordfyns Højskole inviterer til landevejscykling. Nørgaards Højskole i Bjerringbro fokuserer på wellness og saunagus, og på Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse er yoga og mindfulness en del af programmet.

For dem, der ønsker en kombination af natur og kultur, tilbyder Ryslinge Højskole en tre dages vandretur i Carl Nielsens fodspor. Også familiekurser med sport og bevægelse er populære, blandt andet på Oure Højskole.

Korte kurser hitter

Hvert år tager cirka 11.000 danskere på lange højskoleophold, mens omkring 37.000 vælger et kortere kursus. Ifølge Folkehøjskolernes Forening blev der i 2024 udbudt 1.134 korte kurser, og antallet forventes at stige yderligere i 2025.

– Det er vigtigt, at højskolerne kan være et sted, hvor man kan få ny livsenergi og føle sig som en del af et fællesskab, siger Betina Egede Jensen.

Selvom sundhed fylder mere i kursuskatalogerne, er traditionelle emner som sang, historie og kunst stadig blandt de mest populære. Samtidig har kreative fag som strikning, keramik og maleri fundet vej til mange kursister.

Våd og blæsende start på 2025 – men vintervejret er på vej

Af

-

07:17 - 2. januar

Årets første dage har været præget af massivt regn- og blæsevejr, men nu tyder alt på, at vinteren for alvor gør sit indtog. Efter flere døgn med kraftige vejrfænomener er der blevet gjort status over både regnmængder og vindstyrker, og det står klart, at både Sydjylland og visse kystområder har været særligt udsatte.

Sydøstjylland i centrum for regnen

Den sydøstlige del af Jylland blev hårdest ramt af regn. De seneste to døgn har Vejen, Billund og Aabenraa kommuner modtaget de største regnmængder, og top tre over nedbør ser således ud:

• Vejen Kommune: 43,9 mm regn

• Billund Kommune: 43,5 mm regn

• Aabenraa Kommune: 40,6 mm regn

Disse store mængder vand har øget risikoen for lokale oversvømmelser, især i lavtliggende områder i Østjylland og på Fyn samt langs vandløb og søer. Borgere i disse områder opfordres til at være ekstra opmærksomme på stigende vandstande.

Vinden satte også sine spor

Årets første dag var ikke kun præget af regn, men også af en kraftig vind, der nåede stormstyrke flere steder. To lokaliteter registrerede middelvind af stormstyrke, og der blev også målt vindstød med orkanstyrke. De mest bemærkelsesværdige målinger var:

• Kegnæs Fyr: Kl. 14:00 blev der målt en middelvind på 26,2 m/s (storm) og vindstød på hele 33,1 m/s (orkan).

• Røsnæs: Kl. 14:50 blev der målt en middelvind på 25,2 m/s (storm) og vindstød på 29,7 m/s (stærk storm).

Disse vindstyrker har påvirket både trafikken og kystnære områder. De endelige målinger af regn og vind vil dog blive kvalitetsgodkendt i løbet af de kommende dage.

Vinterligt vejr på vej

Efter de voldsomme vejrfænomener ser vejret nu ud til at slå en anden tone an. I de kommende dage vil kold luft strømme ned over Danmark fra nordvest og bringe vinterlige byger med sig. Dagtemperaturerne forventes at ligge omkring eller lidt over frysepunktet, mens nattefrosten bliver udbredt.

Solen vil også kigge frem, men selvom den bryder gennem skydækket, vil dens varme være minimal. Det betyder, at vintervejret for alvor sætter ind, og de næste dage vil byde på et mere typisk dansk januarvejr – koldt, klart og med sporadiske byger.

Vær opmærksom på de fortsat kolde og glatte forhold i hele landet, og følg med i de opdaterede vejrmeldinger for at være bedst forberedt.

Kilde: DMI

Kongevåbenet fornyes med blik på rigsfællesskabet

Af

-

06:35 - 2. januar

Hans Majestæt Kongen har med virkning fra 1. januar 2025 introduceret et nyt kongevåben.

Ifølge en pressemeddelelse fra Kongehuset er ændringen en del af en kongelig resolution, der skal forny det kongelige våben og afspejle rigsfællesskabets betydning. Det opdaterede våben træder i stedet for den tidligere version, som blev fastlagt i 1972.

Det nye kongevåben rummer både traditionelle og moderne elementer. Færøerne og Grønland har nu hver sit felt i våbenskjoldet, hvilket, ifølge Kongehuset, styrker deres synlighed som en del af rigsfællesskabet. Færøernes vædder er placeret i andet felt, mens Grønlands isbjørn pryder det tredje. Sønderjyllands våbenmærke med to blå løver er placeret i fjerde felt som en påmindelse om landsdelens særlige historie.

Samtidig er Dannebrogskorset ændret til en udadbøjet version, som tidligere har været normen. Hjerteskjoldet i midten bærer Oldenborg-slægtens to røde bjælker, der symboliserer kongeslægtens oprindelse.

Historisk og heraldisk betydning

Et kongevåben fungerer både som Kongens personlige symbol og som et statskendetegn. Det har en lang historie, der går tilbage til Knud 4.s majestætssegl fra slutningen af 1100-tallet. Gennem tiden har våbenet udviklet sig og fået tilføjet nye elementer. Ifølge Kongehuset er det seneste design skabt med respekt for den heraldiske tradition og historien.

Våbenet er tegnet af den kongelige våbenmaler Ronny Skov Andersen, der også har bidraget til nye grafiske versioner af kongevåbenet. Tegningerne findes i både farvelagte og monokrome udgaver og er digitaliseret af Stefan Lægaard.

Stefan Lægaard, der står bag designstudiet Lige Linjer, har base i Middelfart, hvor han også driver et atelier i butikken Umage på Algade.

Ændringer i kongelige flag

I forbindelse med det nye kongevåben er der også blevet designet nye flag for Kongehuset. Kongeflaget, som nu bærer det opdaterede kongevåben, vajede for første gang over Amalienborg den 1. januar 2025 i anledning af nytårstaflet. Samtidig er der blevet indført særskilte flag for Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Kronprinsen.

Statsminister Mette Frederiksen: Vi står i en skæbnestund

Af

-

20:03 - 1. januar

Statsminister Mette Frederiksen holdt sin nytårstale den 1. januar 2025 med fokus på en turbulent verden og Danmarks plads i den. Fra den største sundheds- og velfærdsindsats i 15 år til nødvendigheden af oprustning for at sikre fred og frihed – talen balancerede mellem udfordringer og håb.

“Når verden står i brand, rykker vi sammen i Danmark”

Statsministeren lagde ud med at reflektere over, hvordan man starter en nytårstale i en urolig tid.

– Bliver det store for stort og det små for småt? Eller er det netop i det små, at vi skal finde det store? spurgte hun. Med henvisning til 80-året for befrielsen understregede Frederiksen, hvordan Europa og Danmark er presset på en måde, som vi ikke har set siden Anden Verdenskrig.

– Når verden står i brand, så rykker vi sammen i Danmark og finder vores vej. Denne gang i front. Fordi vi ved, at meget er på spil. At vi ikke kan tage freden og friheden for givet.

Fremskridt og udfordringer

Statsministeren fremhævede de positive resultater i det forgangne år.

– Arbejdsløsheden er lav. Beskæftigelsen høj. Og i foråret gav vi det største løft til kommuner og regioner i 15 år, så der igen er flere penge til hverdagens velfærd, sagde hun og nævnte også sundhedsreformen, der bringer flere læger til områder med størst behov, og den grønne trepartsaftale som eksempler på fremskridt.

Men der var også en anerkendelse af de udfordringer, mange danskere står over for.

– En pakke smør kan koste mere end 30 kroner, når den ikke er på tilbud, sagde Frederiksen og påpegede, hvordan inflationens efterdønninger stadig mærkes. Hun fremhævede stigningen i folkepensionen som en del af løsningen:

– Den enlige folkepensionist kan få op til 7.000 kroner mere i år, og med ældrechecken kan stigningen nå næsten 13.000 kroner.

Europa og verden i opbrud

Frederiksen advarede om, at Europas position er udfordret, og at kontinentet risikerer at sakke bagud, hvis vi ikke handler.

– Vi skal beholde arbejdspladserne i Europa, og det kræver markant flere investeringer i energi, teknologi, forsvar, grøn omstilling og klima, sagde hun. Hun understregede, at det også gælder for Danmark:

– Vi vil altid føre en ansvarlig økonomisk politik. Men ansvarlighed handler ikke kun om bundlinjen.

Med skarpe ord om internationale trusler nævnte Frederiksen tre hovedstæder: Moskva, Pyongyang og Teheran, som hun sagde “arbejder tættere og tættere sammen – mod os.” Krigen i Ukraine blev fremhævet som en kamp, der ikke kun handler om Ukraine, men om hele Europas fremtid. “Putin ønsker ikke fred. Han ønsker et Europa på russiske præmisser, advarede statsministeren.

Sikkerhed og oprustning

Frederiksen understregede nødvendigheden af oprustning:

– Vi udvider værnepligten. Afsætter milliarder til at købe luftforsvar, kampkøretøjer og droner. Styrker vores beredskab. Det er dyrt. Og det bliver endnu dyrere. Hun lagde vægt på, at oprustningen ikke kun skal handle om forsvar, men også om at sikre Danmark socialt retfærdigt. – Oprustning for at undgå krig er i mine øjne uomgængeligt. Men lad os gøre det på den danske måde.

Danske værdier som fundament

Frederiksen afsluttede sin tale med en hyldest til de danske værdier.

– Tillid. Forpligtende fællesskaber. Humor og samarbejde. Og et par mere: Handlekraft og selvfølgelig vores velfærdssamfund. Hun nævnte, hvordan foreningslivet, handlekraft og humor er centrale elementer i det danske DNA.

– Vi handler. Smeden i produktionshallen, der opdager en fejl i maskineriet. Borgerne i den lille by, der går sammen om at redde den lokale købmandsbutik. Handlekraft gør os stærke, sagde hun og understregede, at Danmark ikke venter på forandringer, men skaber dem selv.

En optimistisk afslutning

Frederiksen opfordrede til optimisme og handlekraft trods de mange udfordringer.

– Vi har før stået over for store udfordringer. Og overvundet dem. Det kan vi gøre igen, sagde hun og afsluttede talen med en forsikring om, at Danmark står stærkt:

– Vi er i en ny tid, men med vores værdier i behold, så kommer det hele ikke til at gå ad helvede til.

Med et varmt ønske om godt nytår til alle danskere sluttede statsministeren sin nytårstale for 2025.

Fra 1. januar bliver det lettere for unge at få et fritidsjob

Af

-

13:18 - 1. januar

En række regler for unges arbejde lempes fra årsskiftet, så flere unge kan få et fritidsjob fx på et autoværksted, kontor, plejehjem eller i en børnehave.

Der er i dag 70.000 færre unge i fritidsjob end i 1980’erne. Cirka halvdelen af de unge i alderen 13-17 år arbejder efter skoletid, og kun fem procent af fritidsjobbene er i industrien og fire procent i den offentlige sektor.

Regeringen lemper derfor i første omgang en række regler fra 1. januar 2025, så det bliver lettere for unge at få et fritidsjob. Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter bakker op og deler ambitionen.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Jeg mener helt grundlæggende, at det er sundt og myndiggørende for vores unge, at de har et fritidsjob, tjener deres egne penge og oplever, at de kan bidrage. Men jeg kan desværre også konstatere, at færre unge i dag har et fritidsjob, end da jeg voksede op. Det er også et politisk ansvar at få den udvikling vendt. Derfor lemper vi nu reglerne, så unge kan varetage flere typer arbejdsopgaver flere steder.

– Jeg synes, at vi har fundet en god balance. Reglerne skal være et sikkerhedsnet under de unges første møde med arbejdsmarkedet, men de må ikke forhindre unge i at få et fritidsjob.

Arbejdstilsynet er i fuld gang med at forberede yderligere lempelser af ungereglerne, som forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.

Derudover vil Arbejdstilsynet i den kommende tid styrke den interne kommunikation til tilsynsførende og virksomheder om reglerne for børn og unges arbejde, så tvivl om regler ikke forhindrer unge i at komme i fritidsjob. Det skal eksempelvis være helt klart, at unge gerne må arbejde på fx et værksted eller industriarbejdsplads i nærheden af farlige maskiner, der er slukket, afskærmet eller sikret på anden vis.

Faktaboks: Nye regler fra 1. januar 2025
De nye regler fra 1. januar 2025 betyder, bl.a. at:

Unge, der er fyldt 13 år, kan fremover varetage flere arbejdsopgaver. Det kan fx være lettere ekspedition ved kassen i et supermarked, højtlæsning for børn i daginstitutioner, køkkenhjælper på et plejehjem, hjælpetræner i en fodboldklub, medhjælper under instruktion af en svend på fx et værksted, industriarbejdsplads eller fabrik og lettere kontorarbejde på en privat eller offentlig arbejdsplads.
Unge, der er fyldt 13 år, får også flere muligheder for at arbejde med og i nærheden af ufarlige maskiner. Det kan fx være softicemaskiner, kassebånd og små skruemaskiner til mindre reparationsarbejde.
Unge, der er fyldt 15 år og har afsluttet grundskolen, får fra 1. januar 2025 mulighed for at arbejde på skæve tidspunkter inden for flere brancher, fx hospitaler, plejehjem og fabrikker. Det kan fx være rengøring på et hospital fra kl. 4.00 om morgenen eller optælling af varer på et lager frem til kl. 24.00.

Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri

Af

-

13:16 - 1. januar

Hvert år fejler fyrværkeri på nytårsdagen. Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Derfor har du som forbruger muligheden for at hjælpe med at finde fejlene og sikre, at de produkter ikke kommer tilbage på markedet til næste nytår. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.

Fløj raketten ikke afsted, eller væltede batteriet? Så kan det være, at der måske er et større problem med fyrværkeriet. Sikkerhedsstyrelsen udfører hvert år kontrol med fyrværkerifor at kontrollere, om det der skal på hylderne lever op til kravene. Dog kan der alligevel være fejl på enkelte produktserier (batch) eller måske hos individuelle artikler. Derfor er det vigtigt, at man som forbruger anmelder fejl.

– Ligesom så mange andre produkter er det ikke altid muligt at opdage fejlene på forhånd. Derfor er det vigtigt, at forbrugerne hjælper os med at finde de produkter, der kan udgøre en fare for os alle, siger Anna Tornbo Larsson, teamleder hos Sikkerhedsstyrelsen.

Sikkerhedsstyrelsen har et arkiv over farlige eller tilbagekaldte fyrværkeri-artikler. Det indeholder beskrivelser og billeder af de produkter, som ikke må sælges til forbrugere. Man skal dog være opmærksom, da det i nogle tilfælde kun drejer sig om en produktserie (batch) eller måske et specifikt produktionsår. Arkivet kan findes på Produkter.dk

Det er nemt at fejlmelde

Sikkerhedsstyrelsen har en hjemmeside (produkter.dk), som gør det nemt at anmelde farlige produkter. Det er anonymt at anmelde, og der kræves ikke mere end at udfylde en formular.

– Vi ser gerne, at folk anmelder hellere en gang for meget end en gang for lidt. Der er intet krav til, at man skal stå til rådighed for spørgsmål eller noget andet. Når vi får en anmeldelse, så undersøger vi det, siger Anna Tornbo Larsson.

Hvad skal man som forbruger gøre, hvis man har farligt eller ulovligt fyrværkeri?

Opdager man, at det fyrværkeri man har købt enten har defekter, er farligt eller måske endda ulovligt, kan det afleveres tilbage til forhandleren. Alternativt kan det bortskaffes som farligt affald.

– Har du fyrværkeri, som er farligt eller ulovligt, så lad være med at tage chancen og skyde det af. Få det anmeldt, aflever det tilbage, og hvis du ikke kan det, så bortskaf det på en sikker måde. Det er ikke risikoen værd at bruge farligt fyrværkeri, tilføjer Anna Tornbo Larsson.

Kraftig blæst påvirker trafikken: Advarsler på flere broer i landet

Af

-

13:11 - 1. januar

Flere broer i Danmark er påvirket af kraftig blæst, og DMI advarer om vindstød af stormstyrke frem til torsdag morgen. Bilister opfordres til at være ekstra opmærksomme på vejene og køre efter forholdene. Vinden ventes at aftage i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Vejlefjordbroen er ramt af kraftig blæst. Vinden skaber udfordringer for trafikken, og bilister bør tage ekstra forholdsregler. Vinden forventes at aftage i løbet af eftermiddagen.

På Ny Lillebæltsbro rådes vindfølsomme køretøjer til at undlade at passere broen, da kraftig blæst skaber farlige forhold. Vinden ventes også her at aftage i løbet af eftermiddagen.

Rute 9 Svendborgsundbroen

Svendborgsundbroen oplever ligeledes kraftig blæst. Vindfølsomme køretøjer anbefales ikke at benytte broen, og vinden forventes at aftage i løbet af aftenen.

E20 Storebæltsbroen

På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 2.500 kg midlertidigt forbudt. Bilister med andre køretøjer bør sikre, at gods er spændt forsvarligt fast, inden de passerer.

DMI varsler stormstyrke

DMI advarer om vindstød af stormstyrke, som kan medføre væltede træer, nedfaldne grene og risiko for flyvende genstande som vejarbejdsafmærkninger eller tabt gods. Bilister opfordres til at være særligt forsigtige og sikre deres køretøjer.

Med de nuværende forhold er det vigtigt at følge udviklingen, især hvis du skal krydse en af de større broer i landet. Hold dig opdateret om trafiksituationen og tilpas din kørsel efter vejret.

Stormvarsel og risiko for oversvømmelser

Af

-

08:57 - 1. januar

DMI har udsendt en opdateret vejradvarsel for de næste 48 timer, der omfatter kraftig regn, risiko for vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand, særligt i det sydlige Jylland og på Fyn. Varslingen skyldes et kraftigt lavtryk, der bevæger sig fra Norskehavet over Sydnorge og videre mod Finske Bugt.

Frontzonen, der ledsager lavtrykket, bringer langvarig regn til store dele af landet. Især den centrale og sydlige del af Jylland samt Fyn er hårdt ramt, hvor der lokalt kan falde mellem 30 og 50 mm regn – nogle steder måske endda mere. Regnen ventes at aftage i løbet af aftenen, men flere områder vil allerede opleve betydelige vandmængder.

Samtidig med regnen blæser det kraftigt fra sydvest. Vinden kan lokalt nå op på hård eller stormende kuling med vindstød af stormstyrke. I Vadehavet forventes vinden at toppe i løbet af formiddagen med stormende kuling og risiko for vindstød af stormstyrke.

På grund af den kraftige vind advarer DMI også om risiko for forhøjet vandstand i Vadehavet. Ved højvandet i eftermiddag kan vandstanden nå op mellem 240 og 280 cm over DVR90, hvilket kan medføre lokale oversvømmelser. DMI har derfor udsendt en særlig varsel for området, og borgere opfordres til at holde sig opdaterede og tage de nødvendige forholdsregler.

Meteorologens anbefaling

Ifølge vagthavende meteorolog Mette Zhang bør man være ekstra opmærksom i dag, især i de sydlige og vestlige egne.

– Med kraftig regn og vindstød af stormstyrke er det vigtigt at sikre løse genstande og være opmærksom på risikoen for oversvømmelser i udsatte områder. Særligt i Vadehavet kan den forhøjede vandstand give udfordringer ved højvandet i eftermiddag, skriver Mette Zhang.

Kilde: DMI

Godt nytår og midt i årtiet

Af

-

08:22 - 1. januar

Et år er gået, og vi er nu i gang med 2025. Dermed er vi landet midt i årtiet. Det har været et årti præget af store kriser og tilbagegang. Vi har set en markant forringelse af velfærdsstaten, hvor de mange udenfor arbejdsmarkedet har måttet finde sig i at blive holdt udenfor fællesskabet, fordi de offentlige ydelser ikke er fulgt med inflationen. Samtidig er udgifterne til offentlig ledelse fortsat med at vokse, og afstanden mellem den etablerede elite og befolkningen er efterhånden grotesk. Det er på tide, at politikerne tager konsekvenserne af denne udvikling og får inddæmmet fagforeningernes absurde kontrol over lønudviklingen på området. Ikke kun fordi vi ikke har råd til det, men også fordi der ikke er brug for så meget offentlig ledelse og administration.

Når vi i januar skal til at tage hul på et valgår, så må det være en indlysende sag rundt omkring i kommunerne, at man efterser behovet for ledere, samtidig med, at man overvejer hvilken form for kommunal indsats, der er relevant for at drive en kommune. For det vi indtil videre kan se, er resultatet af tyverne; en decideret eksplosion af kontrolmyndigheder og en konstant erodering af retssikkerheden. Det er et meget dårligt signal at sende til det overvældende flertal af danskere, der gør en indsats hver dag, og som dybest set forventer, at der er ret og rimelighed omkring dem. Derfor bør alle politikere tage det alvorligt. Der skal være større afstand mellem den offentlige forvaltning og de folkevalgte. Det skal ikke fortsat være “business as usual”.

Vi ser, at der er flugt i vælgermasserne. Kommer der endnu mere tryk for krisestemningen, vil det for alvor være risikabelt for demokratiets stabilitet, hvis love og regler ikke følger med rimeligheden og anstændigheden. Folk reagerer på møgsager. Nogle mister troen på demokratiet og samfundet, fordi de oplever uretfærdighed og at nogen får i pose og sæk, mens andre må nøjes med krummerne. Hvis vi skal engagere vælgerne i det kommende kommunalvalg, må politikerne ud af busken:

Det bør handle om de emner, der rører borgerne. Ikke kun om “nødvendighedens politik” og hvad embedsværket nu ellers måtte have lagt frem som “mulige” beslutninger. For det er ikke embedsfolk, der er valgt. Det er politikerne. Og hvis de vil af med politikerlede, så skal de tage et ansvar for deres mandater. Det betyder også, at man skal gå kritisk til det enorme forvaltningsapparat, der er bygget op. De seneste ti år er det vokset, år efter år. Det holder ikke.

I stedet for at komme med de store båltaler, som man jo gerne gør ved årets afslutning, kan man passende konstatere, at vi skal være forberedt på betydelige udfordringer lige om lidt. Der venter et stort paradigmeskifte, når en ny amerikansk præsident tager over. Der kan komme en potentiel handelskrig, og den kan ramme hårdt ned i den “danske model”, hvis amerikanerne sætter hårdt mod hårdt, sådan som der er lagt op til. Vi kan ikke tage noget for givet. Og vi kan hellere ikke nøjes med at satse på EU, hvor de bærende lande er i krise også.

Tværtimod er Danmark nødt til at satse på vores fællesskab og størrelse. At vi med dygtighed og flid kan gøre os selv relevante i den internationale konkurrence. Og i den sammenhæng skal vi have justeret for inflation, så de offentlige ydelser, der for blot få år siden var sat efter en konkret vurdering af de svageste købekraft, bliver bragt ajour. Det skaber tryghed på arbejdsmarkedet, så man er dækket ind, hvis uheldet er ude. Dernæst skal der ses på økonomien i eksportvirksomhederne. For det er der, krisen først vil vise sig. Vi skal ind og arbejde med den offentlige administration, så vi kan få nedbragt antallet af offentlige ledere og håbløs regelrytteri:

Der er ikke råd til det.

Hvis danskerne skal komme godt videre i dette årti, så skal der ganske enkelt rettes op på kursen, inden det er for sent. For ganske vist er vi ikke over afgrunden endnu, men med en fortsat ustabil verden, kan den næste krig og energikrise bringe os i knæ, fordi vi ikke er hverken velpolstrede eller udrustede til at tilpasse os. Derfor skal nytåret fejres med glæde og besindighed, for hvis der skal være et nytårsforsæt, bør det være:

Tag ansvar.

Godt nytår!

Sådan planlægger danskerne nytårsforsæt for 2025

Af

-

08:15 - 1. januar

Når kalenderen skifter til januar, bliver det for mange danskere startskuddet til nye vaner og ambitioner. En ny undersøgelse fra Gjensidige, gennemført af YouGov blandt 1.031 danskere over 18 år, viser, at fire ud af ti allerede har eller planlægger at lave nytårsforsæt for det kommende år.

Sundhed i højsædet

De mest populære forsæt kredser om fysisk sundhed. Hele 17 procent af deltagerne svarer, at de vil spise sundere i 2025, mens 16 procent planlægger at dyrke mere motion, og 15 procent ønsker at tabe sig. Ifølge fagchef i sundhed hos Gjensidige, Mette Glad, er der dog grund til at være realistisk i sine ambitioner.

– Det er naturligvis positivt, hvis et nytårsforsæt er det, der skal til for at skabe en sundhedsmæssig ændring i ens liv. Men man skal samtidig tænke over, at man får sat sig nogle mål, der er realistiske og opnåelige, så det bliver en succesoplevelse at ændre livsstil, siger Mette Glad i en pressemeddelelse fra Gjensidige.

Hun understreger, at små skridt ofte kan være vejen frem:

– Vi ved, at rigtig mange knækker nakken, hvis de forsøger at ændre deres vaner og livsstil drastisk på kort tid. Selv små ændringer i ens livsstil kan være med til at gøre en stor forskel i ens sundhed.

Økonomi og mental sundhed på dagsordenen

Den fysiske sundhed er dog ikke det eneste, danskerne ønsker at prioritere i det nye år. 14 procent angiver, at de vil forbedre deres økonomi, mens 13 procent planlægger at tage hånd om deres mentale sundhed. Andre populære mål inkluderer at bruge mere tid med familie og venner samt at ændre arbejdssituationen.

Top fem over danskernes nytårsforsæt:

Spise sundere (17 procent)
Dyrke mere motion (16 procent)
Tabe mig (15 procent)
Forbedre økonomien (14 procent)
Forbedre den mentale sundhed (13 procent)

Vejen til varige ændringer

Mens knap halvdelen af de adspurgte svarer, at de slet ikke laver nytårsforsæt, viser undersøgelsen, at mange stadig ser årsskiftet som en mulighed for at reflektere over deres liv og sætte nye mål. Ifølge Mette Glad handler succes om at gøre målene håndgribelige og langsigtede.

– Man behøver derfor ikke nødvendigvis gå all in fra 1. januar, påpeger hun og opfordrer til at tænke små ændringer ind som en del af hverdagen.

H.M. Kongens første nytårstale: Et blik tilbage og en vision for fremtiden

Af

-

18:25 - 31. december

På en historisk nytårsaften den 31. december 2024 holdt H.M. Kongen sin første nytårstale fra Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. I en tale, der både reflekterede over året, der gik, og fremhævede vigtige emner for fremtiden, satte Kongen en personlig og eftertænksom tone. Fra erindringer om sin første dag som regent til opfordringer om at stå sammen i en tid med globale udfordringer, var talen fyldt med både nærvær og eftertryk.

Kongen indledte med at anerkende den særlige betydning af nytårsaften som et tidspunkt, hvor afslutning bliver til begyndelse:

– Når klokken slår 12, strejfer to år hinanden, og afslutning bliver til begyndelse. I aften tager vi afsked med det gamle år og hul på det nye. Helt som vi har gjort det år efter år. Men han påpegede også, hvordan dette år har været anderledes for både ham selv og danskerne, da han overtog rollen som regent efter Dronning Margrethe.

Han mindedes især den 14. januar 2024 som en af årets mest betydningsfulde dage:

– Min mors sidste statsråd. Minutterne, inden dørene til balkonen gik op. En meget dyb indånding. Christiansborg Slotsplads. Menneskemængden foran mig. Min familie lige bag mig. At træde frem og møde så meget støtte, glæde og kærlighed. Det tager jeg med mig. Det tager vi med os. For altid. Tusind tak.

Ungdommen og deres udfordringer

Kongen fremhævede de unge og deres betydning for fremtiden, men også de udfordringer, som mange oplever:

– Mange unge mister fodfæste. Ikke for en stund, men i en rum tid. For nogen i en grad, så de bliver syge af det. ‘Hvorfor kan jeg ikke være ligesom alle andre?’, spørger de måske. Han opfordrede til at lytte og skabe rum for dialog: – Nutidens unge står ved sig selv. I vover at være både-og. Både sårbare og stærke.

Som forælder til fire teenagere delte Kongen også personlige erfaringer om vigtigheden af at støtte sine børn:

– Som forældre har Mary og jeg lært, at det nytter at lytte. Spørge uden at antage. Holde om frem for straks at handle.

Polarisering og medmenneskelighed

I en tid præget af polarisering opfordrede Kongen til nuancering og medmenneskelighed:

– I en tid med stigende polarisering forsvinder nuanceringen let. Vi risikerer at reducere verden til dens yderpunkter. ‘Er du for eller imod?’, bliver der spurgt. Vi befinder os måske et sted midt imellem. Han understregede danskernes evne til at se ting fra flere sider og opfordrede til at mødes i samtale og gensidig forståelse.

Frivillighed blev også fremhævet som en vigtig styrke i det danske samfund:

– Frivillige kræfter holder utallige tilbud og aktiviteter i gang. Til alle jer, der lægger en del af jeres overskud i den fælles pulje – tak.

Globale udfordringer og rigsfællesskabets betydning

Kongen rettede også blikket mod verdenssituationen med en klar opfordring til internationalt samarbejde:

– Krigen i Ukraine er en brutal påmindelse om, at vi ikke kan tage fred for givet. Europa må stå fast på vores fælles værdier. Samtidig understregede han nødvendigheden af at tage ansvar for klodens fremtid:

– Naturens rigdomme er til låns. Ingen ejer himlen eller havet. Vores lod er at passe på vores jord, for i morgen er der også en dag.

Rigsfællesskabets betydning blev fremhævet som en del af Danmarks styrke og samhørighed:

– Vi er alle forbundne og hver især forpligtet i Kongeriget Danmark. Fra det danske mindretal i Sydslesvig – som endda ligger uden for riget – og hele vejen til Grønland.

En personlig afslutning

Kongen afsluttede talen med at takke danskerne for støtte og samhørighed gennem det første år som regent.

– Min første nytårstale. Den kommer ikke igen, men jeg glemmer den aldrig. Mary og jeg kunne ikke have ønsket os en bedre start som Kongepar. Vi glæder os til at tage fat på alt det, der følger i det nye år, og frem for alt at følges ad. Med hinanden og med alle jer.

Med ønsket om et godt nytår sluttede Kongen med ordene:

– Tak for året, der er gået, og rigtig godt nytår. GUD BEVARE DANMARK.”

Kongens første nytårstale blev en værdig debut, der både anerkendte fortiden, reflekterede over nutiden og pegede mod fremtiden med optimisme og engagement.

Kongen holder nytårstale fra Kongens Modtagelsesgemak

Af

-

17:19 - 31. december

Når klokken slår 18.00 den 31. december 2024, vil H.M. Kongen holde sin første nytårstale som regent. Talen finder sted i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg og bliver transmitteret direkte til hele landet via tv, radio og web. Dermed videreføres en lang og stolt tradition, hvor regenten adresserer nationen ved årsskiftet.

Kongen har valgt at holde talen i det ikoniske Kongens Modtagelsesgemak, et rum der emmer af historie og kunstnerisk pragt. Gemakket prydes af kunstneren Jesper Christiansens vægmalerier, som sætter Danmark, Færøerne og Grønland i centrum – en symbolik, der understreger rigsfællesskabets betydning og styrke.

Nytårstalen er en af årets mest traditionsrige begivenheder og har været det siden 1941, hvor Christian 10. holdt den første radiotransmitterede nytårstale. Senere, i 1958, blev traditionen udvidet til også at omfatte tv, da Frederik 9. debuterede på skærmen. I dag er nytårstalen en fast del af danskernes nytårsaften, hvor både refleksion over det forgangne år og blikket mod fremtiden sættes i fokus.

Hvad Kongen vil adressere i sin tale, er endnu ukendt, men forventningerne er store til den første nytårstale fra Danmarks nye regent. Med landets og rigsfællesskabets historie som bagtæppe vil danskerne traditionen tro samle sig foran skærmene for at lytte til Kongens ord på årets sidste dag.

Halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer børn og unge under 18 år

Af

-

13:17 - 31. december

Nytåret er en tid for fest og farver, men for nogle børn og unge ender festlighederne tragisk. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen var næsten halvdelen af de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 under 18 år, og blandt dem var en stor del ikke gamle nok til selv at købe fyrværkeri.

Data fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital viser, at 192 personer blev behandlet for fyrværkeriskader ved sidste nytår, heraf 45 børn i alderen 0-14 år. Af disse børn havde kun 48 procent beskyttelsesbriller på, og 57 procent havde selv antændt fyrværkeriet.

Forældre har et ansvar

– Når vi kigger på tallene, så ser vi desværre det samme hvert år. Alt for mange børn og unge kommer til skade med fyrværkeri, og specielt børn under 15 år. Som forældre har vi en pligt til at lære vores børn, hvordan man omgår fyrværkeri på en sikker og forsvarlig måde. Vi skal huske, at fyrværkeri er festligt, men det er absolut ikke legetøj, udtaler Anna Tornbo Larsson, teamleder i Sikkerhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

Især aldersgruppen 11-14 år skiller sig negativt ud i statistikken, hvor knap 90 procent af de tilskadekomne selv havde antændt fyrværkeriet.

Fyrværkeri er sprængstoffer

Anna Tornbo Larsson minder om, at fyrværkeri skal behandles med respekt:

– Når vi taler om fyrværkeri, glemmer nogle måske, at det er sprængstoffer, vi har med at gøre. Derfor er det så super vigtigt, at vi som forældre tager ansvar for vores børns brug af fyrværkeri. Skaderne kan følge dig resten af livet.

Fem vigtige fyrværkeriråd

Sikkerhedsstyrelsen opfordrer alle til at følge de udvidede fyrværkeriråd for at minimere risikoen for skader:

Brug altid beskyttelsesbriller, også som tilskuer.
Brug kun godkendt fyrværkeri – aldrig hjemmelavet eller ulovligt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.
Hold sikkerhedsafstanden og læn dig aldrig ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fjern den med skovl og spand.

Af de 192 tilskadekomne ved sidste nytår var 34 alvorligt skadede.

Sikkerhedsstyrelsen finder ulovligt fyrværkeri hos seks forhandlere

Af

-

08:13 - 31. december

Kontrolbesøg fra Sikkerhedsstyrelsen har afsløret ulovligt fyrværkeri på seks salgssteder siden starten af sæsonens fyrværkerisalg den 15. december. Styrelsen har besøgt cirka 140 forhandlere landet over og konstaterer, at de fleste forhandlere overholder reglerne. Men enkelte steder har stadig problemer.

Det fremgår det af en pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

– Det er stadig seks steder for mange, der ikke har styr på reglerne. Men sammenlignet med sidste år, hvor vi på 26 steder fandt ulovligt fyrværkeri, er det et positivt resultat, bemærker kontorchef Nicoline Zederkof Jensen.

Mindre ulovligt fyrværkeri sammenlignet med 2023

I 2023 fandt Sikkerhedsstyrelsen ulovligt fyrværkeri på 11 salgssteder, hvor salget var blevet stoppet, og på yderligere 15 steder blev der fundet fyrværkeri uden den krævede CE-mærkning. I år er der ikke fundet nogen fyrværkeriartikler uden CE-mærkning, hvilket ifølge Nicoline Zederkof Jensen viser en forbedring.

– I år er der ikke fundet noget fyrværkeri uden CE-mærkning, så det har forhandlerne fået godt styr på. Nu mangler vi blot, at de sidste også får styr på, at de ikke sætter produkter til salg, selv om salget er stoppet af sikkerhedsmæssige årsager, siger hun.

Mulige politianmeldelser og bøder

De forhandlere, der havde ulovligt fyrværkeri på deres salgssteder, har efter Sikkerhedsstyrelsens påbud fjernet varerne. Når fyrværkerisæsonen er ovre, vil Sikkerhedsstyrelsen vurdere, om forseelserne skal føre til politianmeldelser og bødekrav.

– Det vigtigste lige nu er, at vores tilsyn bidrager til, at der ikke bliver solgt farligt fyrværkeri til forbrugerne. Der kan alligevel være nogen, der oplever, at fyrværkeri opfører sig usikkert. Hvis det sker, vil vi i Sikkerhedsstyrelsen meget gerne have en anmeldelse. Den kan sendes via hjemmesiden Produkter.dk, opfordrer Nicoline Zederkof Jensen.

Blæsevejr og regn skaber farlige forhold for fyrværkeri nytårsaften

Af

-

20:33 - 30. december

Mens mange ser frem til at fejre nytåret med fyrværkeri, melder vejrudsigten om blæst og regn. Sikkerhedsstyrelsen advarer om, at de vanskelige vejrforhold kan gøre fyrværkeri uforudsigeligt og øge risikoen for ulykker.

I en pressemeddelelse opfordrer styrelsen derfor til ekstra forsigtighed.

– Nytårsaften er lige om hjørnet, men vejrudsigten kræver, at vi udviser større forsigtighed. Blæst og regn kan få fyrværkeri til at opføre sig uforudsigeligt, hvilket øger risikoen for skader og brande, siger Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Øget sikkerhedsafstand i blæsevejr

For at imødekomme de udfordrende vejrforhold anbefaler Sikkerhedsstyrelsen, at sikkerhedsafstandene øges markant, når det blæser. Afstanden til bygninger og brændbart materiale bør fordobles, hvilket betyder mindst 20 meter til bygninger og 400 meter til stråtækte huse, forklarer de.

I regnvejr er det desuden vigtigt at tage forholdsregler for at undgå, at fyrværkeriet bliver vådt.

– Med de vejrforhold, vi har, er der risiko for, at fyrværkeriet bliver vådt. Det kan føre til ustabile eksplosioner, hvilket øger risikoen for ulykker betydeligt. Kraftig vind kan sende fyrværkeri på afveje, og derfor er det ekstra vigtigt, at man overholder sikkerhedsafstandene. Det gælder både for antændere og tilskuere, tilføjer Nicoline Zederkof Jensen.

Sikkerhed frem for alt

Sikkerhedsstyrelsen minder om, at nytårsfyrværkeri kræver omhyggelig håndtering, især under vanskelige vejrforhold. Styrelsen anbefaler følgende fem grundlæggende råd for en sikker nytårsaften:

Brug altid beskyttelsesbriller.
Anvend kun godkendt fyrværkeri.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.
Overhold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser.

For mere information om sikker fyrværkeripraksis og sikkerhedsafstande henviser Sikkerhedsstyrelsen til deres hjemmeside.

Læs også:

Brandvæsener forbereder sig på årets travleste døgn nytårsaften

Op til 50 mm regn præger nytårsvejret

Af

-

20:05 - 30. december

Danskerne kan se frem til en våd og blæsende afslutning på 2024, når nytårsaften står i regnens og vindens tegn. Ifølge DMI vil et lavtryk fra Norskehavet bevæge sig ind over Sydnorge og videre mod Finland, og det bringer regn og kraftige vindstød med sig til hele Danmark.

Morgen med skyer og regn

Nytårsaftensdag begynder med overskyet vejr og regn i store dele af landet. Dog kan Nordjylland starte dagen i tørvejr, men det varer ikke længe. I løbet af formiddagen breder regnen sig nordpå, og her kan det i perioder falde som slud eller tøsne, især i det nordligste Jylland.

Samtidig vil regnen aftage i resten af landet, hvor det klarer lidt op, men vinden tiltager markant. Meteorologerne forudser frisk vind til kuling fra sydvest, med vindstød, der stedvis kan nå op til hård kuling.

Aften med kraftig blæst og regn

Når aftenen nærmer sig, vil vinden tage yderligere til. Hele landet kan forvente frisk vind til kuling, og et nyt regnvejr breder sig hastigt fra vest. Det betyder, at nytårsraketterne skal affyres i en kombination af regn og strid blæst.

Ifølge DMI vil de kraftigste vindstød nå op til stormende kuling, især ved kysterne i den sydlige del af landet. Meteorolog Trine Pedersen beskriver vejret som en “våd og blæsende affære for hele landet.”

Nytårsdag med mere regn og vind

Vejret vender ikke på årets første dag. Nytårsdag byder på fortsat overskyet vejr med udbredt regn og blæst. Frisk vind til kuling fra sydvest vil dominere, og ved de sydlige kyster kan der komme vindstød op til storm eller stormende kuling.

Varsling om kraftig regn

DMI har udsendt varsler om kraftig regn flere steder i landet. Over nytårsdøgnet kan der stedvis falde 30-40 mm regn, og lokalt kan mængden nå op til 50 mm. Det er især det centrale og sydlige Jylland samt Fyn, der ser ud til at blive hårdest ramt. Prognoserne viser også let forhøjet vandstand flere steder, men foreløbig vurderer meteorologerne, at niveauet ikke overskrider varslingskriterierne.

Kulde og vintervejr i sigte

Når en koldfront passerer landet onsdag aften og natten til torsdag, kan nedbøren skifte til slud eller sne. Dette markerer overgangen til et koldere vejrbillede, hvor dagene byder på få plusgrader og nætterne på udbredt frost.

Meteorolog Martin Lindberg bemærker, at vintervejret kan bringe “vinterlig nedbør” i starten af det nye år. Prognoserne er dog usikre, da flere lavtryk omkring Danmark kan påvirke udviklingen.

For opdateringer henviser DMI til deres løbende vejrmeldinger, da prognoserne kan ændre sig i takt med lavtrykkenes bevægelser.

Sådan gør du nytårsaften tryg for dine kæledyr

Af

-

14:02 - 30. december

Nytårsaften er en festlig begivenhed for mange, men for kæledyr kan det være en stressende og skræmmende oplevelse. Agria Dyreforsikring har derfor delt en række råd, der kan hjælpe hunde- og katteejere med at skabe en mere tryg overgang til det nye år for deres firbenede familiemedlemmer.

Lyd og lys kan skræmme dyr

Ifølge Lotte Evers, marketingchef hos Agria Dyreforsikring, kan de pludselige brag og lysglimt fra fyrværkeri være overvældende for kæledyr.

– Den pludselige larm og de uforklarlige lysglimt kan være både stressende og skræmmende for vores firbenede venner. Vi kan jo ikke forklare vores dyr, at det ’bare er fyrværkeri’, forklarer hun i en pressemeddelse og tilføjer, at især unge dyr eller dem med dårlige erfaringer kan være særligt udsatte.

Agria advarer desuden om de potentielt tragiske konsekvenser, hvis dyr går i panik. Nogle kæledyr kan flygte ud i trafikken eller have svært ved at finde hjem igen. Derfor er det afgørende at tage forholdsregler, ikke kun nytårsaften, men også i dagene før og efter, forklarer de.

Ny lovgivning skal reducere problemer

Med en ny lovgivning, der begrænser fyrværkeri til den 31. december og 1. januar, håber man at mindske stress for både mennesker og dyr. En overtrædelse af de nye regler kan resultere i bøder på 2.500 kroner. Dog opleves det stadig, at fyrværkeri affyres uden for den lovlige periode, hvilket kan være en ekstra belastning for kæledyr, bemærker Agria.

Praktiske råd til ejere

Agria opfordrer dyreejere til at planlægge nytårsaften omhyggeligt.

– Overvej at fejre nytårsaften langt væk fra fyrværkeri, som i et sommerhus eller tæt på en lufthavn, hvor affyring er forbudt, siger Lotte Evers.

Hun anbefaler også øget motion og aktivitet i dagene op til nytår, så dyrene er naturligt trætte.

På selve aftenen er det vigtigt at skabe rolige omgivelser. Agria foreslår at trække gardinerne for og skrue op for TV eller radio for at neutralisere lydene fra fyrværkeriet. Desuden kan det være gavnligt at bruge beroligende produkter, som kan købes i dyrehandlen eller hos dyrlægen.

Efter nytår

Agria forklarer desuden at dagene efter nytår også kræver opmærksomhed. Hunde bør fortsat holdes i snor, og man bør være opmærksom på fyrværkerirester, som kan udgøre en risiko for dyrene. Hvis dit dyr reagerer voldsomt på fyrværkeri, kan det være en god idé at lydtræne i det kommende år for at reducere angst fremadrettet, fortæller de.

Sådan forbereder du dig

Agria Dyreforsikring opsummerer deres anbefalinger i en række konkrete tiltag, som kan hjælpe kæledyr og ejere gennem nytåret. Disse inkluderer blandt andet at skabe et trygt miljø, sørge for korrekt registrering af kæledyrets oplysninger og i ekstreme tilfælde konsultere en dyrlæge for mulig medicinering.

For flere detaljer om nytårsråd til kæledyr, henviser Agria til deres hjemmeside.

Brandvæsener forbereder sig på årets travleste døgn nytårsaften

Af

-

12:02 - 30. december

Når klokken slår midnat den 31. december, er det ikke kun nytårsraketterne, der fylder luften. Nytårsdøgnet er årets travleste for de kommunale brandvæsener, som i gennemsnit rykker ud til 451 ildebrande, hvilket er over fire gange flere end på en almindelig dag.

Det oplyser Danske Beredskaber i en pressemeddelelse.

Ifølge sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, er der dog meget, man selv kan gøre for at undgå, at nytåret bliver præget af brande. Han opfordrer danskerne til at tage enkle forholdsregler:

– Man kan gøre brandvæsenet og husejerne en kæmpe tjeneste ved at gøre det svært for ilden at få fat. Det kan både gøres ved at sikre, at containere og skraldespande tømmes og gemmes væk, og ved at undgå at placere brændbart materiale tæt på bygninger, udtaler han.

Ryd op før midnat

Forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen, Mads Dalgaard, fremhæver, at nytårsfyrværkeri ofte lander uforudsigeligt.

– Vi ved ikke altid, hvor fyrværkeriet ender. Så inden nytårsdøgnet starter, er det en god idé at rydde op omkring boligen, på altanen og i åbne carporte, så man ikke har let antændeligt materiale liggende, som en vildfaren raket kan sætte ild til, siger han.

Fem gode råd til et brandsikkert nytår

For at reducere risikoen for brande har Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen udarbejdet fem enkle råd:

Luk og lås døre til garage og skur.
Placér affaldscontainere i god afstand fra bygninger, luk låget og lås dem, hvis muligt.
Fjern brændbart materiale fra carport, altan, kælderskakt og lignende.
Brug kun godkendt fyrværkeri og overhold sikkerhedsafstandene.
Anvend fyrværkeriet korrekt og på sikre steder.

Derudover opfordrer myndighederne til at følge Sikkerhedsstyrelsens fem fyrværkeriråd, der blandt andet indebærer brug af beskyttelsesbriller og korrekt afstand til fyrværkeri.

Fokus på sikker transport og opbevaring

For dem, der håndterer fyrværkeri, gælder der særlige regler for både transport og opbevaring. Information om reglerne kan findes på Beredskabsstyrelsens og Sikkerhedsstyrelsens hjemmesider.

Nytårsvejret: Blæst, regn og måske sne i vente

Af

-

07:06 - 30. december

Nytårsaften 2024 bliver ikke kun præget af fyrværkeriets glimt på himlen, men også af blæsende og vådt vejr, der kan give udfordringer for årets sidste festligheder. Mens dagen starter med varieret vejr på tværs af landet, vil aftenen byde på regn og kraftige vindstød.

Dagen begynder for de fleste med skyer og småregn. I Nordjylland ser morgenen mere tør ud, men regnvejr vil i løbet af formiddagen brede sig mod nord. Her kan temperaturen være lav nok til, at nedbøren går over i slud eller måske tøsne i de nordligste egne. I resten af landet vil regnen trække væk i takt med formiddagens udvikling, og tørvejr får overtaget. Samtidigt tiltager vinden fra sydvest, og der er udsigt til frisk vind til kuling, enkelte steder med vindstød af stormstyrke.

Når aftenen nærmer sig, må nytårsraketterne forberedes på en udfordrende vejrsituation. Et nyt regnvejr vil hurtigt bevæge sig ind over landet fra vest, og det hele vil ske i selskab med kraftig blæst. Vinden holder sig på frisk til hård kuling, og enkelte steder kan der være vindstød af stormende kuling. Sammen med regnen betyder det, at det nok bliver en våd og blæsende nytårsaften.

Når året skifter, står landet over for en koldere vejrtype. Onsdag aften og natten til torsdag kommer et lavtryk ind fra vest, og med det følger udbredt nedbør, som mange steder kan falde som regn, men også som slud eller sne. Dette markerer overgangen til et mere vinterligt vejrbillede i starten af det nye år. Dagtemperaturerne forventes at ligge tæt på frysepunktet, og nattefrosten kan blive udbredt. Samtidig kan der være risiko for vinterlig nedbør flere steder.

For dem, der skal fejre nytåret udendørs, kan det være en god idé at forberede sig på både regn og kraftig vind – og måske holde et øje på vejrudsigten, hvis man er i de nordlige egne, hvor slud og sne kan gøre sig gældende. Samtidig kan nytårsdagens vinterlige udsigter måske give et glimt af sne i begyndelsen af 2025.

Kilde: DMI

Danske Spil leder efter otte julemillionærer

Af

-

07:01 - 30. december

Danske Spil opfordrer danskerne til at tjekke deres Lotto-kuponer, efter at otte julemillionærer endnu ikke har meldt sig. 1. juledag uddelte selskabet 25 ekstra milliongevinster i Det Store Jule Lotto, men nogle af de heldige vindere ser ud til stadig at være uvidende om deres nye status som millionærer.

Én af de uafhentede gevinster er knyttet til en kupon købt i Kolding Kommune.

Adm. direktør i Danske Lotteri Spil, Malene Mølgaard, opfordrer til, at kuponer fra den særlige juletrækning den 25. december bliver fundet frem:

– Indtil videre siger vi tillykke og glæder os på vegne af de heldige danskere, der allerede har opdaget, at de er blevet julemillionærer. Men vi vil meget gerne have de sidste med på millionær-vognen også, så derfor: Husk nu at tjekke din kupon, hvis du spillede med i Det Store Jule Lotto, lyder det fra direktøren i en pressemeddelelse, som tilføjer:

– Når man uddeler så mange milliongevinster på én gang, som vi gør 1. juledag, så er det helt naturligt, at der er nogen, der lige skal bruge et par dage på at opdage, at de har vundet.

Andre manglende millionærer

Ud over vinderen fra Kolding mangler Danske Spil at høre fra syv andre julemillionærer. Tre vindende kuponer blev købt hos Meny Als i Hadsund, Spar Hoptrup i Haderslev og Føtex Kokkedal, mens de resterende vindere har spillet med fra Aarhus, København S, Amager og Frederiksberg.

Det Store Jule Lotto blev afholdt for fjerde gang i år og uddelte 25 ekstra milliongevinster som en del af trækningen den 25. december. Alle spillede rækker deltager desuden i trækningen om Super Millionærchancen, som finder sted den 28. december.

En juletradition for mange

Det Store Jule Lotto blev afholdt for fjerde gang i år. Trækningen foregår hvert år den 25. december og fungerer som en ekstra udgave af de normale Lotto-trækninger, men med den særlige forskel, at der trækkes 25 ekstra millionærer. Alle spillede rækker er også med i trækningen om Super Millionærchancen den 28. december.

I de to første år blev der uddelt 12 milliongevinster pr. år, men antallet blev sidste år fordoblet til 25 – en tradition, som fortsatte i år. Danske Spil oplever generelt en vis forsinkelse, før alle vindere melder sig, da juletiden ofte er travl for mange.

Rekordår for dansk idræt med imponerende medaljehøst

Af

-

20:48 - 29. december

2024 blev et historisk år for dansk idræt. Aldrig før har danske atleter hentet så mange medaljer på et enkelt kalenderår. Hele 165 medaljer blev det til ved OL, PL, VM og EM, hvilket markerer en ny rekord for dansk idræt.

Med 60 guldmedaljer, 45 sølv og 60 bronze trådte danske atleter gang på gang op på medaljeskamlen og repræsenterede Danmark på flotteste vis. Det er det højeste antal medaljer, der er blevet registreret i de 50 år, hvor Danmarks Idrætsforbund (DIF) har fulgt den danske medaljehøst.

“Stærkt gået af de danske atleter”

Danmarks Idrætsforbunds direktør og olympiske generalsekretær, Morten Mølholm Hansen, hylder de danske atleters præstationer:

– Det er stærkt gået af de danske atleter. De har i 2024 på flotteste vis repræsenteret Danmark i en lang række sportsgrene og discipliner og hjembragt et imponerende antal medaljer.

Når man vurderer medaljehøsten, plejer man at sammenligne med resultaterne fire år tilbage – én olympiade – for at finde et retvisende billede. Men 2020, hvor de fleste sportskonkurrencer blev aflyst på grund af corona, kan ikke bruges som målestok.

I stedet må man tilbage til 2016, hvor Danmark vandt 151 medaljer. Dengang hentede de danske atleter 15 medaljer alene ved sommer-OL i Rio. Til sammenligning var høsten ved sommer-OL i Paris i år mere beskeden med ni medaljer.

Mangfoldighed og hårdere konkurrence

På trods af færre olympiske medaljer glæder Morten Mølholm Hansen sig over bredden i den danske medaljehøst:

– Jeg er glad for, at vi kan vinde medaljer i så mange forskellige discipliner. Det viser en stor diversitet i dansk idræt. Men vi oplever også, at konkurrencen fra andre lande i de olympiske idrætsgrene er blevet hårdere, og her skal der mange midler til for at kunne begå sig.

2024 vil gå over i historien som et år, hvor danske atleter for alvor satte deres præg på den internationale sportsscene og bekræftede, at Danmark kan være med på højeste niveau i en lang række discipliner.

Team Esbjerg triumferer for fjerde år i træk i Santander Cup

Af

-

20:40 - 29. december

Team Esbjerg fortsætter deres dominans i dansk kvindehåndbolds pokalturnering. Søndag eftermiddag sikrede vestjyderne sig deres fjerde pokaltitel i træk, da de i en suveræn finale besejrede Odense Håndbold med 31-25. Ved pausen førte Esbjerg allerede med 16-10 og havde kampen fuldstændig under kontrol.

I en fyldt JYSK Arena i Silkeborg fulgte Odense ellers godt med i kampens indledning, men midtvejs i første halvleg satte Esbjerg tempoet op. Fra det øjeblik var der aldrig tvivl om udfaldet. Team Esbjerg trak fra og nåede på et tidspunkt en føring på hele 10 mål, før fynboerne fik reduceret marginalt mod slutningen.

Norske Henny Reistad spillede en afgørende rolle i finalen. Med 10 mål og en præstation præget af overblik og skarphed blev hun fortjent kåret til kampens bedste spiller.

Tredjepladsen til Sønderjyske

I kampen om tredjepladsen var Sønderjyske klart stærkere end Silkeborg-Voel KFUM. Sønderjyderne leverede en overbevisende indsats og vandt opgøret med 32-23.

Med endnu en pokaltitel skriver Team Esbjerg sig ind i historien som et af de mest dominerende hold i Santander Cups historie – og med en præstation som søndagens ser deres stime ikke ud til at slutte foreløbigt.

Vi malede Fredericia grøn

Af

-

08:21 - 29. december

I mødelokalet hos Fredericia Musicalteater sidder Thomas Bay, teaterdirektør, og gør status over et år, der har været både hæsblæsende og skelsættende for teatret. Det store træbord i lokalet synes næsten symbolsk for den struktur og stabilitet, som 2024 har bragt med sig for musicalteatret – et år, der blandt andet bød på §5-status og en fast plads på finansloven. Over en kop kaffe ser Bay tilbage på de mange begivenheder, samarbejder og udfordringer, der har præget året.

– Jamen altså, det har jo været et enormt hæsblæsende år, indleder Thomas Bay og lægger straks vægt på det brede spektrum af aktiviteter, der har fyldt kalenderen. – Nogle af de ting, man ikke kan se ude i byen, handler ikke om, at vi sidder og slaver. Men hvis vi tager det fra starten, så begyndte vi med Den Fortryllende Kuffert, som var en børnemusical, vi selv lavede i samarbejde med Koda og nye komponister.

Børnemusicalen blev skabt som en del af teatrets vækstlagsindsats og havde særligt fokus på børn og unge. -Det var ligesom hele vækstlaget og noget for børn og unge. – Vi udgav også, og der bliver streamet ret fint på Spotify, tilføjer han med et smil.

Efter børneforestillingen fulgte Avenue Q, en mellemstor produktion, der også blev godt modtaget. – Det var en af de mellemstore opsætninger i store sale med de her dejlige dukker. Det var en fantastisk forestilling, siger han og sender en anerkendelse til holdet bag.

Parallelt med opførelserne har der været stort fokus på udvikling og forberedelser til fremtidige produktioner. – Udover det gik den første halvdel af året med forberedelser til Wicked. Vi havde mange workshops, både for børn og unge, men også mindre forestillinger, som ikke var åbne workshops, men laboratoriearbejde, vi lavede, forklarer han. – Vi har også haft en Musical Reading Workshop på Copenhagen Stage sammen med Østre Gasværk. Det var første gang, vi var repræsenteret på Copenhagen Stage. Det største bifald gik til Efterlysning, som kommer i vores næste sæson.

Bay nævner også samarbejdet med Fredericia Musicalakademi, der blev fremhævet under årets showcase. – Det var enormt flot i år, fortæller han.

Sommeren markerede overgangen til årets mest omfattende produktion, Wicked. – Vi fik bygget den største forestilling til dato i dette teater. Vi fik malet både Fredericia og Tivoli grøn med forestillingen, siger han og beskriver, hvordan arbejdet bag forestillingen satte både kreative og logistiske kræfter på prøve.

– Samtidig med prøverne holdt vi musicalernes folkemøde sammen med kommunen og byens borgere, fortsætter han. – Det blev en platform for at diskutere musicalgenrens rolle og fremtid, ikke kun i Fredericia, men i hele Danmark.

Selvom året har budt på mange synlige succeser, er der også meget, der foregår bag kulisserne. – Der er både ting, vi ikke kan løfte sløret for, og så er der noget af det, vi kalder det nyskabende økosystem, hvor vi løfter nye talenter og hjælper andre titler på vej. Det er noget arbejde, vi ikke deler så meget ud om, siger Bay og understreger, at teatret også prioriterer en stærk indsats for børn og unge. – Jeg tror, noget af det, jeg har været mest stolt af i år, er, at vi har haft et øget fokus på børne- og ungeindsatsen. Det har virkelig båret frugt.

Han nævner blandt andet, hvordan 1.000 skolebørn så Wicked, og hvordan samarbejdet med Lego skabte en ekstra oplevelse for børnene. – De fik en lille sjov gave, når de var her,” siger han. Workshops og skoleprojekter har også været en del af indsatsen. – Eleverne var herinde og fik danseworkshops af vores dansere fra Wicked. De fik også rundvisning på teatret og deltog i dramaworkshops.

Det er en del af en bredere strategi for at gøre teatret til en integreret del af folkelivet. – Vi skal åbne teatret op, så folk kan få ejerskab og se, at vi er her for dem. Vi er jo ikke noget, hvis folk ikke bruger det, siger han med overbevisning.

2024 har også været året, hvor Fredericia Musicalteater opnåede §5-status og dermed fik en fast plads på finansloven. – Det er en kæmpe nyhed. Det giver os en stabilitet, som vi aldrig har haft før, forklarer Bay. Denne stabilitet er vigtig, især når huset selv står over for store udfordringer. – Den gamle dame, altså huset her, fik knækket hoften, så at sige. Vi er i gang med at undersøge, hvad det kræver. Det kan hurtigt blive millioner i budgettet.

Produktionen af Wicked markerede også begyndelsen på et nyt samarbejde mellem Bay og instruktør Thomas Haar. – Det er altid svært, når man arbejder med en ny samarbejdspartner, man ikke har prøvet før. Men det har været en overordentlig positiv proces. Vi løb hele tiden i samme retning og fik skabt et super stærkt kunstnerisk produkt – måske det stærkeste i lang tid i dansk musical, siger Bay med stolthed.

Fremtiden byder på nye udfordringer, ikke mindst med teatrets kommende egenproduktion, What is Love. – Den nye forestilling handler om at bygge en musical fra bunden – skrive manuskriptet og integrere sangene. Det er en mere kompleks proces, men vi står på skuldrene af Wicked-samarbejdet og går nu videre til næste niveau, forklarer han.

2024 har også været et personligt vendepunkt for Thomas Bay, der i august flyttede til Fredericia. – Det er fantastisk at kunne cykle på arbejde. Før stod jeg op klokken fem og kom hjem klokken syv-otte om aftenen. Det var hårdt, siger han ærligt. Flytningen har givet ham mere tid med familien og en tættere tilknytning til byen. – Teatret kan kun få succes, hvis vi har et fællesskab. Det føles rigtig godt at være en del af byen, siger han og beskriver, hvordan han nyder naturen og roen i Fredericia.

Når Thomas Bay ser tilbage på året, er det med en blanding af stolthed og ydmyghed. – Vi har opnået meget, men der er stadig meget mere at gøre. Vi skal fortsætte med at styrke vores børne- og ungeindsats, løfte nye talenter og skabe store oplevelser for publikum, siger han.

Med 2024 næsten bag sig og en spændende fremtid forude inviterer Thomas Bay publikum til at følge med i Fredericia Musicalteaters rejse – en rejse, der i lige så høj grad handler om mennesker som om musicals.

Læs også

Kunsten at spejle sjælen

Modstand mod Lillebæltsbroen: “Vi skal tænke os godt om”

Af

Erik Schwensen

-

08:15 - 29. december

Karsten Byrgesen ser tilbage på 2024 som et år fyldt med politiske udfordringer og betydningsfulde beslutninger for Fredericia og omegn. I en samtale med Fredericia AVISEN reflekterer han over årets begivenheder, de politiske kampe og den retning, han ønsker for fremtiden – en retning, hvor borgerne er i centrum, og deres stemmer bliver hørt.

Som politisk løsgænger har Byrgesen navigeret uden partipolitiske bindinger. – Jeg forholder mig til det, der giver mening, og det, der er sund fornuft. Det er sådan, jeg arbejder politisk, forklarer han. Hans baggrund som officer har givet ham en solid værktøjspakke, som han bruger til at arbejde tæt på borgerne og sikre deres interesser i både Fredericia Byråd og Region Syddanmark.

Året begyndte med betydelige forandringer i det politiske landskab, herunder et borgmesterskifte i Fredericia og intense budgetforhandlinger, der resulterede i et forlig uden om Socialdemokratiet. Byrgesen ser tilbage på processen med blandede følelser. – Det var nødvendigt at gå uden om Socialdemokratiet. De opførte sig arrogant og var ikke villige til at indgå i en bred dialog. Vi fik dog lavet et stærkt budget, hvor vi tog hånd om de svageste i Fredericia, siger han.

Budgettet sikrede blandt andet bevarelsen af børnehaven i Herslev, som stod til lukning. For Byrgesen var det en mærkesag, da han mener, at børnehaven er afgørende for lokalsamfundets sammenhængskraft. – Hvis man lukker børnehaven, lukker man nærværet. Det er der, unge forældre mødes, og børn knytter bånd. Det var vigtigt for mig, at Herslevs børnehave blev bevaret, understreger han.

Et andet område, der fyldte i budgetforhandlingerne, var en grøn dagsorden. Byrgesen fremhæver særligt en ny satsning på begrønning, hvor børn og forældre får mulighed for at plante træer sammen. – Det er en oplevelse, der skaber minder og forståelse for naturens betydning. Det er vigtigt, at vi lærer kommende generationer at værne om miljøet, siger han.

Plejehjemmene i Fredericia har også haft Byrgesens opmærksomhed. Der er afsat midler til at bringe mere liv og glæde ind i beboernes hverdag gennem musisk underholdning. – Musik har en særlig evne til at nå mennesker, selv dem med demens. Det kan skabe glæde og nærvær, og det er noget, vi skal prioritere, siger han.

En af de ting, der frustrerer Byrgesen mest, er den måde, borgerinddragelse håndteres på i kommunen. Han beskriver mange af de høringer, der finder sted, som “fuphøringer,” hvor borgernes input ikke reelt bliver taget alvorligt. – Vi skal lytte til borgerne før beslutningerne bliver truffet, ikke bagefter. Vi skal være meget bedre til at inddrage dem tidligt i processen, siger han.

Som medlem af Region Syddanmark har Byrgesen også haft øjnene rettet mod større regionale spørgsmål. Et af de mest kontroversielle emner har været planerne om en tredje parallelforbindelse over Lillebælt. Byrgesen er skeptisk over for projektet og mener, at det vil bringe mere støj og forurening til Fredericia. – Vi har allerede nok udfordringer med røg, støj og møg i kommunen. Vi skal tænke os godt om, før vi går videre med den slags projekter, siger han.

Miljøproblemer har været et andet centralt tema i Byrgesens arbejde, både regionalt og lokalt. Han fremhæver forurening i nordøstbyen som et alvorligt problem, der kræver handling. – Borgerne derude er fanget i en svær situation. De kan ikke sælge deres huse på grund af forureningen. Kommunen har et ansvar her, og vi skal gøre mere for at hjælpe dem, siger han.

Når Byrgesen ser frem mod 2025, er hans fokus klart: borgerne skal sættes i centrum, og deres stemmer skal have reel vægt i beslutningsprocesserne. Han peger også på den kommende valgkamp som en mulighed for at sætte vigtige dagsordener. – Vi skal sikre, at Fredericia udvikler sig på en måde, der gavner alle borgere. Det kræver, at vi åbner os som kommune og arbejder tættere sammen med dem, vi er sat i verden for at hjælpe, siger han.

Han afslutter samtalen med et oprigtigt ønske om en glædelig jul og et godt nytår til alle fredericianere. – Vi har et fantastisk samfund, og det skal vi værne om – sammen, slutter han.

Se med og lyt til Tv-interviewet med Karsten Byrgesen nedenfor.

Tv-interview med Karsten Byrgesen d. 16. december 2024

Blæsevejr sikrer, at elprisen styrtdyrker

Af

-

07:20 - 29. december

Hvis vasketøjet har hobet sig op efter julens travlhed, er der gode nyheder til elregningen. Samtidig går Danmark ind i en blæsende periode, der markerer afslutningen på de milde og grå juledage.

Søndag bliver en oplagt dag til at sætte vaskemaskinen i gang. Ifølge Andel Energi og den nordiske elbørs, Nord Pool, vil elprisen i Vestdanmark falde helt ned til 0,27 kr./kWh klokken 23.00, mens den i dagtimerne vil ligge omkring 0,40 kr./kWh. Priserne er dog uden afgifter og transportomkostninger.

Den lave pris skyldes det blæsende vejr, som fra søndag begynder at tage fat over Danmark. Den øgede vindproduktion sætter strømpriserne under pres, hvilket kommer forbrugerne til gavn.

Læs også

Blæsende nytårsaften og mulig sne allerede 1. januar

Blæsende nytårsaften og mulig sne allerede 1. januar

Af

-

07:00 - 29. december

Danmarks milde og grå juledage nærmer sig en afslutning. Et højtryk syd for landet har i flere dage sendt fugtig og lun luft op over Danmark fra sydvest, men den kommende uge markerer et markant skifte i vejret. Nytåret byder på kraftig blæst og muligvis årets første sne.

Nytårsaftensdag bliver præget af et lavtryk, der bevæger sig ind over det vestlige Norge. Lavtrykket vil sende regn og kraftige vinde ind over Danmark. Vi kan forvente frisk vind til kuling, og især vindstødene kan blive kraftige. Nordjylland skiller sig dog ud: Her kan regnen lokalt gå over i slud eller tøsne, hvilket giver en første smagsprøve på vintervejret, som venter i starten af januar.

Mens nytårsdag ser ud til at blive mere rolig med aftagende vind og mulighed for lokale solstrejf, er denne pause i det blæsende vejr kortvarig. Allerede onsdag aften nærmer et nyt lavtryk sig Danmark fra Nordatlanten. Frontzonen fra lavtrykket kan bringe både sne og blæst, særligt hvis det bevæger sig ind over den sydlige del af landet, som nogle prognoser peger på.

Hvis lavtrykket følger den nuværende bane, kan vi få sne natten til torsdag og torsdag morgen. Prognoserne er dog fortsat usikre, og lavtrykkets bane vil blive afgørende for, om sneen rammer bredt eller kun enkelte dele af landet.

Usikkerhed præger udsigten

De kommende dage vil meteorologerne følge udviklingen nøje. Lavtrykket, der kan give sne i starten af det nye år, er stadig på lang afstand, og små ændringer i dets bane kan ændre vejrudsigten markant. Det eneste, vi med sikkerhed kan forvente, er, at det nye år starter med en vejrmæssig kontrast til julens milde gråvejr.

Kilde: DMI

Stigende sygefravær presser både offentlige og private arbejdspladser

Af

-

15:37 - 28. december

En ny analyse fra Dansk Erhverv, baseret på data fra Danmarks Statistik, viser en markant stigning i sygefraværet blandt danske ansatte siden 2019. Ifølge Dansk Erhverv er stigningen er mærkbar både i den offentlige og private sektor og har konsekvenser for arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien. Sygefraværet, som tidligere lå stabilt, har efter coronapandemien ikke fundet tilbage til tidligere niveauer.

Generel stigning på tværs af sektorer

Ifølge analysen havde offentligt ansatte i gennemsnit 14,1 sygedage pr. fuldtidsansat i 2023, hvilket er en stigning på 2,4 dage siden 2019. Privatansatte oplevede i samme periode en stigning på 1,3 dage, med et gennemsnit på 8,2 sygedage i 2023. Dansk Erhverv peger på, at den samlede stigning i sygefraværet svarer til 80.800 fuldtidspersoner.

Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, beskriver udviklingen som en udfordring:

– Tallene viser, at sygefraværet på den anden side af coronapandemien er markant højere end før pandemiens start. Det er tankevækkende. I en tid med så udtalt mangel på arbejdskraft er det ikke gode nyheder, siger han i en pressemeddelse.

Potentiale i at reducere sygefraværet

Ifølge Dansk Erhverv er der et betydeligt potentiale i at nedbringe sygefraværet til niveauet fra 2019. Organisationen vurderer, at det ville frigøre ressourcer svarende til 13.400 fuldtidspersoner – fordelt på 6.600 i den offentlige sektor og 6.800 i den private.

– Det er et enormt potentiale. Hvis sygefraværet i det offentlige bringes tilbage på niveau med 2019, vil det svare til, at antallet af offentligt ansatte øges med 6.600. Flere hænder til at udføre arbejdet vil kunne forbedre kvaliteten af den offentlige service. Et lavere sygefravær vil gavne både vores fælles velfærd og virksomhedernes vækstmuligheder, udtaler Brian Mikkelsen.

Dansk Erhverv fremhæver desuden, at både offentlige og private arbejdspladser kan reducere sygefraværet gennem ledelsesmæssige tiltag og målrettede forebyggende indsatser.

– Mit bedste bud er, at det handler det om at sætte sig nogle mål, have nogle forebyggende indsatser og om at have en tydelig ledelse, siger Brian Mikkelsen.

Lokale perspektiver i Trekantområdet

I Trekantområdet følger kommunerne Middelfart, Fredericia og Kolding den nationale tendens med stigende sygefravær. Ifølge analysen har Middelfart i gennemsnit 17,4 sygedage pr. fuldtidsansat, Fredericia 16,8 dage og Kolding 16,5 dage. Dermed ligger både Middelfart og Fredericia over landsgennemsnittet på 16,2 dage, mens Kolding ligger tættere på.

– Uanset hvor man som kommune ligger på skalaen, har man alle gode grunde til at arbejde for at sikre færre sygedage blandt de ansatte. Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at man rundt omkring i kommunerne gør meget for at nedbringe sygefraværet. Og det er mit håb og min opfordring, at man med disse nye tal i hånden i den enkelte kommune tjekker op på sine indsatser og ser, om man måske kunne gøre endnu mere, end man allerede gør. For der er jo konkrete gevinster for involverede at hente, hvis man kan nedbringe sygefraværet lokalt, siger underdirektør i Dansk Erhverv, Sofie Findling Andersen.

En bred udfordring

Ifølge Dansk Erhverv er sygefraværet steget på tværs af aldersgrupper og køn, hvilket peger på, at der ikke er én enkelt årsag til udviklingen. Organisationen fremhæver, at offentlige arbejdspladser generelt har højere sygefravær end private, hvilket delvist kan forklares med forskelle i jobfunktioner, såsom omsorgsarbejde, der typisk er mere belastende. Analysen påpeger desuden, at forskellen mellem sektorerne også ses, når der sammenlignes på tværs af lignende jobtyper.

Håndboldherrerne møder Frankrig i Kolding

Af

-

08:43 - 28. december

Der venter en håndboldfest i Kolding, når Danmark og Frankrig tørner sammen i EHF EURO Cup den 15. marts. To af verdens mest succesfulde håndboldnationer efter årtusindskiftet mødes i Sydbank Arena klokken 16.00 – og det bliver den første landskamp på dansk grund efter VM.

Den længe ventede kamp er en del af EHF EURO Cup, hvor de fire forhåndskvalificerede EM-hold, Danmark, Frankrig, Norge og Sverige, dyster mod hinanden frem mod EM 2026. For Nikolaj Jacobsens danske mandskab blev turneringen skudt perfekt i gang i november med sejre over både Norge og Sverige. I marts venter så Frankrig – først på udebane i Lyon den 12. marts, inden det går løs i Kolding tre dage senere.

– Vi glæder os over at kunne præsentere så stærke modstandere for det danske håndboldpublikum, som EHF EURO Cup byder på. Gentagelsen af EM-finalen fra januar 2024 bliver noget helt særligt, og jeg er sikker på, at der bliver rift om billetterne i en traditionsrig håndboldby som Kolding, siger Dansk Håndbolds administrerende direktør, Heino Knudsen.

Håndboldfællesskabet i centrum

For Kolding Kommune er landskampen mere end bare en kamp. Den bliver også en anledning til at invitere flere borgere ind i fællesskabet omkring håndbold og foreningslivet.

– Vi arbejder på at skabe forskellige sideevents, hvor vi kan inkludere udsatte og handicappede borgere, der måske ellers kan have svært ved at finde vej til fællesskaber. Det skal give dem en stor oplevelse og samtidig vise, hvordan sport og fritidsaktiviteter skaber fællesskab, sundhed og glæde, fortæller Morten Hoff, chef for Fritid og Idræt i Kolding Kommune.

Kolding har tidligere haft stor glæde af at være vært for de danske håndboldherrer. Senest i 2020, da holdet mødte Norge i to opvarmningskampe til VM i Egypten – et VM, der som bekendt endte med dansk triumf.

– Vi glæder os til igen at være værter for en kamp mellem to af verdens bedste hold. Fællesskaberne, der opstår omkring sport, har en enorm betydning, både når vi samles for at se verdensstjerner i aktion, og når vores foreninger og frivillige arbejder året rundt for at skabe glæde og aktivitet for kommunens borgere, siger Birgitte Kragh, formand for Sundhed og Fritid i Kolding Kommune.

Billetterne til opgøret forventes at blive revet væk – og der er ingen tvivl om, at Kolding er klar til at byde både spillere og fans velkommen til en stor håndboldaften.

Måske sne og kulde på vej

Af

-

08:37 - 28. december

Julens grå og lune vejr fortsætter nogle dage endnu, men allerede fra søndag begynder vi at mærke et markant skifte i vejret. Et højtryk, der har ligget næsten stille sydøst for Danmark, vil blive presset væk, når et dybt lavtryk rammer den vestlige del af Norge. Det sender iskold polarluft ned over Skandinavien, mens meget varm og fugtig luft samtidig strømmer ind over Europa fra syd.

På grænsen mellem kulden fra nord og varmen fra syd dannes flere lavtryk, der bringer kraftig blæst og store mængder nedbør. Danmark ser ud til at havne lige på denne vejrmæssige slagmark med både regn, blæst og kortvarigt vinterligt vejr i dagene op til nytår.

Sne og kulde sniger sig ind – men varmen vinder

Polarluften ventes mandag og natten til nytårsaftensdag at nå den nordlige del af landet med mulighed for vinterligt nedbør. Prognoserne peger dog på, at den varme luft over Europa igen vil skubbe kulden væk og dominere vejrforholdene i løbet af nytårsaftensdag. Det betyder, at selvom kulden kortvarigt kan bringe sne til dele af Danmark, vil det formentlig være varmen, der sætter dagsordenen ved årsskiftet.

Nye lavtryk truer med kulde senere på ugen

Efter nytår antyder prognoserne, at kulde og sne kan vende tilbage mod slutningen af ugen. Et kraftigt lavtryk, der bevæger sig fra øst, kan trække polarluft ned over Danmark igen, hvilket giver en ny chance for vinterlige forhold i hele landet. Hvor vidtrækkende og vedvarende det bliver, afhænger dog af flere faktorer.

Hvor sikkert er det?

Vejrudsigten er præget af usikkerheder, især når Danmark ligger på grænsen mellem kold og varm luft. Selv små ændringer i lavtrykkets bane kan få stor betydning for, om vi oplever sne, regn eller blæst. Prognoserne for næste uge er allerede delte, og meteorologerne på DMI vil løbende justere, efterhånden som nye data tikker ind.

En ting er dog sikkert: Vejret omkring nytår bliver alt andet end kedeligt, og det er værd at følge udviklingen tæt.

Kilde: DMI

Fiskene forsvinder – er grådigheden ved at tømme vores farvande?

Af

Karsten Byrgesen

-

22:06 - 27. december

Hvor er den grønne omstilling, klimapolitikken og bæredygtigheden blevet af i det danske eksporteventyr af fødevarer og særligt fiskeriprodukter

Den lille fisk Stenbideren har for sidste gang i forhåbentligt mange år lagt krop og æg til danskernes lyst til delikatesse, men også til at stille sulten på et umætteligt verdensmarked. Stenbidere er som flere andre truede fiskearter heldigvis blevet fredet. I første omgang i 2025. Set i et regnearksperspektiv er det smukt, at Danmark har overskud på handelsbalancen med en samlet eksport af varer og tjenester på 187 milliarder kroner i 2023, hvoraf fødevareklyngen tegner sig for 102,2 mia. kr. (ref. Danmarks Statistik, fiskeritidende.dk og landbrug og fødevarer).

Eksporten af fisk, skaldyr, fiskemel og fiskeolie androg 34,142 mia. kr. i 2023. Det er voldsomt og jeg tvivler stærkt på, at de enorme fangster i og omkring Danmark – ud over penge – bringer nogen fordel. Indre danske farvande og store dele af Nordsøen og Skagerrak er på vej til at blive fisket tomme.

Der er noget helt galt i den måde vi udnytter havets ressourcer på og fraværet af fisk tyder på, at vi er langt over grænsen for bæredygtighed.

På Vestkysten trawles der efter skaldyr helt inde under kysten og langt hen ad vejen er det fiskenes eget spisekammer og ynglepladser vi rydder.

Jeg elsker ”Morten Korch” fiskeriet, altså gutterne på kutterne og kystfiskerne der med skånsomt fiskeri og små fartøjer, ikke er en trussel for livet i havet (FN`s 14. klimamål). Men det er skræmmende at se Limfjordskuttere nærmest slås om at tømme en sårbar havbund for blåmuslinger og se danske og udenlandske kæmpe fiskefartøjer lande enorme mængder af fisk og skaldyr til konsum og industri (fiskemel og olie).

Der er god grund til at være skræmte over fraværet af fisk i havet. Det er vores egen skyld. Overfiskeri, forurening fra landbruget og udledning af gigantiske mængder spildevand fra toiletter og husholdning bærer ansvaret. Og nej, spildevandet er ”renset”, men det gør det ikke til rent vand.

Tilbage til indledningen og den gigantiske eksport af fiskeprodukter på 34 milliarder kroner (i 2023). Havet kan helt ikke bære det. Vores grådighed og fraværet af regulering skader havmiljøet og vores relativt begrænsede farvand er ikke skabt til at brødføde Asien og Europa.

Brobizz advarer: Pas på mistænkelige e-mails og sms’er

Af

-

10:57 - 27. december

Brobizz advarer sine kunder om en bølge af falske e-mails og sms’er, hvor hackere forsøger at narre personlige oplysninger fra modtagerne. Disse såkaldte phishing-angreb bliver stadigt mere sofistikerede og vanskelige at gennemskue, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Hvad er phishing?

Phishing er en metode, hvor hackere udgiver sig for at være en troværdig virksomhed og forsøger at få dig til at dele personlige oplysninger, såsom betalingsoplysninger eller login-data.

– Derudover gør hackerne alt, hvad de kan for at efterligne virksomhedens udtryk både i sprog og design. Netop derfor kan det være ekstra svært at tyde, om der er tale om phishing eller ej, skriver Brobizz.

Ofte vil hackerne forsøge at stresse modtageren med presserende beskeder om at indtaste oplysninger hurtigt. Disse oplysninger kan derefter misbruges til identitetstyveri eller adgang til bankkonti.

Sådan genkender du phishing hos Brobizz

Brobizz opfordrer sine kunder til at være opmærksomme på e-mailens eller sms’ens afsender. Selskabet sender kun e-mails fra følgende adresser:

noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com

Hvis afsenderen ikke er på denne liste, anbefaler Brobizz, at du sletter e-mailen uden at åbne den. For sms’er gælder det, at Brobizz kun sender beskeder i forbindelse med henvendelser til deres kundeservice.

Digital sikkerhed med Mit Digitale Selvforsvar

Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden har udviklet appen Mit Digitale Selvforsvar, som hjælper brugere med at undgå phishing og andre digitale trusler. Appen tilbyder blandt andet vejledninger og tips til at løse problemer, hvis man er blevet offer for phishing.

– Hos Brobizz er vi tilmeldt som samarbejdspartner i “Mit digitale selvforsvar”, så vi kan dele information om falske mails mv. til alle appens brugere, oplyser Brobizz.

Hvad gør du, hvis du er blevet snydt?

Hvis du har givet dine oplysninger til svindlere, anbefaler Brobizz, at du straks kontakter din bank og holder ekstra øje med dine konti for mistænkelige transaktioner. Derudover bør du kontakte politiet og forklare forløbet, så de kan hjælpe med at begrænse skaden.

Brobizz understreger, at det bedste forsvar mod phishing er opmærksomhed.

– Hvis du modtager en e-mail, som du synes, virker mistænkelig, så kan du altid tjekke, hvem afsenderen på mailen er, lyder det fra selskabet.

Bytteprognose 2024: Danskere klar til at bytte gaver for 600 millioner kroner

Af

-

10:21 - 27. december

Julen er overstået, men for mange danskere er gaveudvekslingen langt fra afsluttet. Ifølge en ny analyse fra Dansk Erhverv skal der i år byttes julegaver for omkring 600 millioner kroner. Det svarer til, at op mod 25 procent af de danske julegaveindkøbere forventes at bytte mindst én gave.

– Vi forventer i år, at mellem 20 og 25 procent af danskerne skal bytte mindst én gave, og baseret på vores befolkningsundersøgelser vurderer Dansk Erhverv, at der skal byttes gaver for omkring 600 millioner kroner, siger Bo Dalsgaard, fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer i Dansk Erhverv.

Kvinder bytter oftere end mænd

Tallene viser, at kvinder er mere tilbøjelige til at bytte julegaver end mænd. Efter julen 2023 byttede 30 procent af kvinderne mindst én gave, mens det samme kun gjaldt for 20 procent af mændene. Byttemønstret varierer også geografisk, hvor Region Midtjylland topper med 31 procent af befolkningen, der byttede gaver, mens Region Sjælland ligger lavest på 21 procent.

Tøj dominerer byttestatistikken

Tøj er den kategori, der klart oftest byttes. Hele 42 procent af dem, der modtog julegaver sidste år, oplyste, at de havde byttet tøj. Det er en tendens, der går igen hvert år, ifølge Bo Dalsgaard.

– I lighed med tidligere år er tøj klart den mest byttede julegave. Igen i år er det flere end 40 procent af de adspurgte, der har svaret, at de havde tøj, der skulle byttes.

Andre populære kategorier på byttelisten inkluderer boligtilbehør, personlig pleje og bøger.

Fysiske butikker stadig foretrukne

Selvom en stigende del af julegaverne købes online, sker langt størstedelen af bytteaktiviteten fortsat i fysiske butikker. Efter julen 2023 blev over 80 procent af de byttede gaver returneret til en fysisk butik. Han tilføjer, at mange kunder vælger at bruge pengene fra den byttede gave samme sted. For nogle betyder det, at de ender med at bruge flere penge, end de oprindeligt fik retur.

– I hvert fjerde tilfælde brugte kunden alle pengene fra den byttede gave i den samme butik, og 10 procent brugte endda flere penge i butikken, end de fik tilbage fra gaven, siger Bo Dalsgaard.

Gode råd til gavemodtagere

Dansk Erhverv opfordrer danskerne til at være opmærksomme på butikkernes bytteregler, som kan variere.

– Der er i Danmark ikke en lovsikret bytteret i de fysiske butikker, og selvom stort set alle butikker tilbyder byttemuligheder, så kan der være forskelle fra butik til butik, og derfor er det vigtigt, at forbrugerne er opmærksomme på, hvad der gælder i den enkelte butik. Det er for eksempel meget normalt, at du skal have kvitteringen med, hvis du vil have pengene tilbage, mens det som regel er nok med et byttemærke, hvis gaven bare skal byttes til en anden ting i butikken, forklarer Bo Dalsgaard.

For køb foretaget online er reglerne mere ensartede.

– For køb foretaget online gælder der i langt de fleste tilfælde en lovsikret fortrydelsesret på 14 dage, der regnes fra køberen af gaven modtog varen. Rigtig mange netbutikker har dog udvidet fortrydelsesretten eller tilbyder en bytteret efter de oprindelige 14 dages fortrydelsesret, så gaverne også kan byttes efter jul, afslutter han.

Analysen viser, at bytning af julegaver fortsat er en fast tradition for mange danskere, og med stigende e-handel vil behovet for fleksible løsninger sandsynligvis vokse. Ifølge Dansk Erhverv bidrager det også til liv i detailhandlen efter julen, hvor mange butikker oplever travlhed med gaver, der skal byttes eller erstattes.

Analysenotatet, der ligger til grund for prognosen, er baseret på to befolkningsundersøgelser foretaget af Norstat for Dansk Erhverv.

Socialrådgivere kan nu hjælpe i retshjælpen

Af

-

09:47 - 27. december

Retshjælp uden for de store byer får nu en håndsrækning. Fremover kan socialrådgivere træde ind og bidrage til arbejdet på landets retshjælpskontorer, efter at Folketingets retsudvalg og Civilstyrelsen har besluttet at ændre praksis. Initiativet er blevet mødt med stor opbakning fra flere sider og ses som en løsning på udfordringerne med at rekruttere jurister i landdistrikterne.

Det var SF’s retsordfører Karina Lorentzen, der i foråret 2024 stillede forslaget om at tillade socialrådgivere at bistå i retshjælpen. Forslaget blev vedtaget med bred opbakning i Folketinget, og den 17. december meldte Civilstyrelsen officielt ud, at praksis nu er ændret.

– Det her er vigtigt, fordi retshjælp sikrer rådgivning til nogle af samfundets mest udsatte borgere, siger Karina Lorentzen.

– Retshjælp er jo en brik i at sikre retfærdighed, og det duer jo ikke, at de risikerer at lukke, fordi de ligger i landdistrikterne langt væk fra uddannelsesbyerne, der udbyder jura. Det gør det nemlig ekstra svært at rekruttere jurister, og alternativet vil jo være nul rådgivning, understreger hun.

Hjælp til udsatte områder

Initiativet kommer på et tidspunkt, hvor flere retshjælpskontorer uden for de større byer har kæmpet for overlevelse. Blandt andet var Stevns Retshjælp tæt på at måtte lukke, da det ikke var muligt at skaffe tilstrækkeligt med jurister.

Hos KFUM’s Sociale Arbejde, der driver 18 retshjælpskontorer fordelt over hele landet, herunder i Tønder, Grenå og Aabenraa, ser man de nye muligheder som en markant styrkelse af indsatsen.

– Det gør det muligt for os at øge vores volumen og rækkevidde i steder af landet, hvor det er svært at finde og engagere jurister, skriver Michael Seeberg, udviklingschef hos KFUM’s Sociale Arbejde i et opslag på mediet LinkedIn.

Han peger på, at socialrådgivere kan tilføre en særlig faglighed, der bidrager til at løfte kvaliteten af rådgivningen, især i sociale sager.

En løsning for de mest udsatte

Ifølge Dansk Socialrådgiverforening vil socialrådgivernes kompetencer kunne gøre en væsentlig forskel for borgere, der ofte står i komplekse sociale og juridiske problemstillinger. Socialrådgiverne kan her skabe mere nærvær og give borgerne nye handlemuligheder i svære situationer, forklarer de.

Civilstyrelsen understreger i sin udmelding, at socialrådgivere vil kunne yde rådgivning i samråd med jurister eller jurastuderende under supervision af jurister. Ændringen er en del af en større indsats for at sikre, at retshjælpen forbliver tilgængelig – også i landets yderområder.

Med de nye regler håber aktørerne at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på retshjælp, samtidig med at de sikrer, at ingen borgere efterlades uden mulighed for støtte og rådgivning, og Karina Lorentzen fortæller, at hun er glad for, at forslaget nu bliver en realitet.

Middelfart har fundet ny træner

Af

-

09:37 - 27. december

Middelfart Boldklub har ansat 45-årige Kim Engstrøm som ny cheftræner for klubbens hold i 2. division. Med ansættelsen får Middelfart en træner med omfattende erfaring og stærke resultater i bagagen.

Kim Engstrøm kommer fra en stilling som cheftræner i NordicBet Liga-klubben B93, hvor han førte holdet til oprykning i sommeren 2023 og efterfølgende etablerede klubben i landets næstbedste række. Tidligere har han arbejdet som U19-træner i både Vejle og OB, ligesom han har erfaring fra et ophold som træner for HB Tórshavn på Færøerne. Engstrøm har også den højeste træneruddannelse, UEFA’s Pro-licens, som han afsluttede i 2017.

Sportschef Søren Godskesen ser frem til samarbejdet med den nye cheftræner.

– Efter en grundig rekrutteringsproces er vi meget tilfredse med at kunne præsentere en kapacitet som Kim Engstrøm. Han har leveret fremragende resultater i B93 og ved, hvad der skal til for at tage os til næste niveau som hold og klub. Kim blev først en mulighed midtvejs i processen, men siden vores første samtale har der ikke været nogen tvivl om vores prioritering. Med Kim ved roret er jeg sikker på, at vi kan bygge videre på det fundament, vi har opbygget de seneste tre år, udtaler Søren Godskesen.

Kim Engstrøm glæder sig til at starte sit nye kapitel i Middelfart og har stor respekt for klubbens udvikling de seneste år.

– Da min tid i B93 sluttede, brugte jeg nogle dage på at fordøje det, men jeg kunne hurtigt mærke, at jeg gerne ville tilbage på banen. Som fynbo bosiddende i Odense har jeg fulgt Middelfart på afstand og set klubbens flotte udvikling. Jeg tror på, at jeg sammen med staben kan bidrage til at fortsætte den positive udvikling og flytte klubben yderligere. Jeg glæder mig til at komme i gang og hilse på både spillere og stab den 6. januar, siger Kim Engstrøm.

Kim Engstrøm har sin første arbejdsdag mandag den 6. januar, når træningen starter på klubbens anlæg på Færøvej.

Ustadigt og blæsende vejr venter forude

Af

-

07:42 - 27. december

De milde temperaturer fortsætter et par dage endnu, hvor et højtryk sydøst for Danmark holder vejret stabilt og fugtigt. Fra sydvest strømmer stabil og lun luft op over landet, hvilket giver os grå, disede dage med kun små afbrydelser i form af let regn eller finregn.

De kommende døgn bliver præget af temperaturer mellem 5 og 9 grader, både dag og nat. Samtidig vil vinden forblive svag til jævn fra sydvest, hvilket bidrager til det stabile, men småtriste vejr.

Forandring på vej fra søndag

Fra søndag kan vi dog forvente en ændring. Højtrykket, der har domineret vejret, svækkes, og en koldfront med regn vil efterhånden bevæge sig ind over landet fra nord. Danmark kommer til at ligge tæt på grænsen mellem kold luft fra nord og varm luft fra syd, hvilket kan skabe ustadige forhold med blæst og mere udbredt nedbør.

Selvom prognosen stadig er usikker, tyder det på, at den kolde luft kan få fat i begyndelsen af det nye år. Det kan betyde frostgrader og mulighed for vinterligt vejr med sne eller slud – noget, der vil bryde det milde mønster, vi har oplevet indtil nu.

Kilde: DMI

Pas på kø: Fynske motorveje og strækninger i Fredericia og Middelfart fyldes op

Af

-

12:30 - 26. december

Efter nogle hyggelige juledage, hvor familien har været samlet, og maden har været i centrum, begynder mange danskere så småt at vende hjem igen. 2. juledag markerer for mange afslutningen på julens højtid, og det betyder også, at de danske veje traditionelt bliver fyldt med biler. Traditionen tro søger mange hjem fra julebesøg hos familie og venner, og det kan mærkes på trafikken.

Tæt trafik på nøgle-strækninger

Ifølge Vejdirektoratet vil trafikken især være tæt mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger. Strækninger som E45 mellem Vejle og Randers, E20 Fynske Motorvej mellem Odense og Middelfart, og motorvejsnettet omkring Kolding forventes at være blandt de mest belastede. Det samme gælder E20 Vestmotorvejen og Route 21 mod Sjællands Odde.

Det anbefales at undgå at køre i tidsrummet mellem kl. 11 og 15, hvor trafikken ventes at være tættest. Planlæg din rejse udenom spidsbelastningen, hvis det er muligt, og overvej alternative ruter for at slippe for kø.

Vejret hjælper juletrafikken lidt på vej

Heldigvis ser vejret ud til at være relativt mildt og roligt, hvilket kan være en hjælp for bilisterne. Med temperaturer omkring otte grader, rolige vindforhold og kun let småregn er der ingen grund til at bekymre sig om vinterføre. Det betyder også, at man trygt kan tage af sted uden det helt tunge vintertøj – bare husk, at svingende sigtbarhed og småregn kan kræve lidt ekstra opmærksomhed på vejen.

En rolig afslutning på juleferien

For mange markerer 2. juledag overgangen fra julens afslappede samvær til hverdagens travlhed, der venter forude. Men inden da er der tid til at tage hjem med ro i sindet – og måske nyde de sidste rester af julens glæder. Sørg for at give dig selv god tid på vejen, vis hensyn til medtrafikanterne, og husk, at det vigtigste er at komme sikkert frem.

Uanset om du kører gennem Fyn, Sjælland eller Jylland, er det en god idé at holde øje med den aktuelle trafiksituation og være forberedt på små forsinkelser. Med lidt planlægning kan du få en god og sikker afslutning på juleferien. God tur!

Mild og grå afslutning på juledagene

Af

-

09:46 - 26. december

2. juledag fortsætter i samme spor som juledagene hidtil – mildt, gråt og roligt.

Himlen forbliver dækket af en tung, grå skybanke, der hist og her følges af dis, tåge eller småregn. Temperaturerne holder sig omkring de 8 grader, og vinden er fortsat svag. Det betyder, at det tykke vintertøj sagtens kan blive hængende i skabet, hvis du planlægger en tur ud i løbet af dagen for at nyde naturen eller røre dig lidt efter juledagens måltider.

For juletrafikken giver det rolige vejr gode forhold til hjemrejsen, mens vi langsomt nærmer os årets sidste dage.

Kilde: DMI

En selvfed elite skal på slankekur

Af

-

20:21 - 25. december

At klappe sig selv og hinanden på skulderne over alt det gode er slet ikke så ringe endda. Det giver en god følelse blandt venner. Men det kan være farligt i en samfundsmæssig sammenhæng. For fællesskabet kommer med en pris.

I Fredericia har vi set, hvordan man trofast takker og hædrer dem, der forlader scenen indenfor politik. Ofte bliver det en anelse selvfedt, fordi man tager afsked med en person. Den mere reelle bedømmelse af resultaterne udebliver. Det kan også virke uforskammet og koldt, hvis man kritiserer dem, der forlader posterne. Men det må være sådan, at dem der søger magten, og dermed retten til at bestemme over andre menneskers liv og dagligdag, skal bedømmes på deres handlinger. Ikke deres ord.

Ordet demokrati er blevet misbrugt groft det seneste årti. For nogle er begyndt at definere demokratiet som værende “det samfund vi har”, eller “de institutioner vi har”. Samtidig indføres der censur, både skjult og direkte, hvor man forsøger at kontrollere den offentlige diskurs via penge, embedsapparatet og lovgivningen. Desværre er der alt for få politikere, der grundigt sætter sig ind i den totalitære dagsorden, hvorfor der er udbredt ombakning til de skjulte processer, der i den sidste ende fjerner tilliden til samfundet. Skærer man ind til benet, så handler det om, at man vil true sig til tavshed og til at have ret. At folk skal frygte for at ytre sig, fordi konsekvenserne vil påvirke deres økonomi, karriere eller frihed. Det har udfoldet sig i medierne, på universiteterne og læreanstalterne, i virksomhederne og i samfundsdebatten.

Derfor er der brug for frie medier. Men diskursen de seneste 15 år har været katastrofal for netop medierne. For det første så belønner politikerne og embedsapparatet dovenskab og slaphed, mens de straffer kritik og grundig formidling. Man har tilladt karteldannelser indenfor mediebranchen, hvor eksempelvis JFM har opkøbt en svada af nødlidende lokalaviser, som de nu styrer via mediestøtten, mens utallige journalister er blevet fyret undervejs. Hvor man før havde diversitet, er der koncentration. Og dem, der forsøger at udfordre Danmarks største mediekoncern, er oppe mod en statsstøttet elefant, der satser entydigt på at få penge ud af statskassen, hvilket er et kæmpe moralsk problem i et kapitalistisk samfund. Det giver konkurrence på ulige vilkår, når skatteborgernes penge er involveret. Fordi man i den sidste ende sidder i en situation, hvor nogle i statsapparatet (embedsfolk og politikere) afgører, hvad pengene skal gå til.

Men der er skabt et nyt håb. Det kommer fra USA, hvor samtlige techgiganter nu har kysset Donald Trumps ring, efter at han eftertrykkeligt har vundet valget til præsidentembedet i november 2024. Det markerer et kommende kursskifte for censurapparatet, der har gavnet de statslige medier gevaldigt de seneste 7-8 år. Der er blevet snydt på vægtskålen, når techgiganterne har favoriseret dem, samtidig med, at kritiske historier er blevet begravet via shadow banning. Opgøret med snyderiet vil også ramme Danmark, for danskernes foretrukne medier er Facebook, TikTok, Youtube og Instagram. Hvis udviklingen fortsætter, sådan som republikanerne har sat det op, vil det snart være slut med både censur og selvcensur. Allerede nu er de amerikanske medier som CNN, ABC og CBS i frit fald. Troværdigheden er forsvundet. Man har haft for travlt med at være bedrevidende og selvfede, mens man har glemt, at rigtig meget formidling kan klares med reportage og uden meninger. Den indgroede bias har været så udtalt, at folk er blevet aldeles trætte af det.

Vi slår væk.

Når der igen udskrives valg til Folketinget, vil de døende statsmedier atter forsøge at overbevise danskerne om, hvad danskerne finder relevant. Fordummende og intetsigende spørgsmål, der aldrig formår at komme dybere ind under de strukturelle problemer, der plager det danske samfund:

Høje skatter og afgifter, et plaget sundhedsvæsen, teknokratiske cirkelslutninger, IT-systemer med fadæser og skandaler, konsekvensfrihed for embedsfolk, dårlige vilkår for erhvervslivet og iværksættere, overforbrug på symbolpolitiske projekter, alt for meget lovgivning og alt for mange regler, manglende forståelse for almindelige menneskers vilkår – og meget, meget mere.

Det er en slet skjult arrogance, der lyser ud af pressemeddelelser fra ministerier og styrelser, der er inficeret med utallige spindoktorer og journalister, hvis fremmeste mål er at få alt til at se ud som om, det er helt fantastisk, selvom det er noget lort. Det skaber en alternativ virkelighed, hvor borgerne føler sig fremmedgjorte, fordi logikken mangler, og politikerne forventer man vil slave sit liv væk for at fremme utopiske og fantasifulde ideologier.

Dette er værd at reflektere over her i juletiden. Vi bør forny vores tilgang til lovgivning, så det ikke længere er muligt at rokere rundt på forudsætningerne hvert andet år. Ordet “pakker” burde være forbudt at anvende om love, for det er blevet synonym med lappeløsninger, der kun skal virke som om, der kommer noget fornuftigt igennem på et problem, man aldrig formår at løse. I stedet for at afholde kommunal- og regionalvalg i 2025, burde man helt afskaffe abespillet, hvor man lader som om, at der er tale om forskellige instanser. Vi har ikke brug for tre steder, hvor der skal udøves politik. Vi ville være bedre tjent med at folkevalgte politikere både sad i kommunerne og Folketinget, så der kom mere nærhed i beslutningsprocesserne. Alt dette ville naturligvis kræve en omfattende reform af det politiske apparat, men det er netop sådanne nye ideer, der burde komme op til overfladen og blive diskuteret. Det nuværende politiske system har mistet sin folkelige gennemslagskraft. Der er for meget “vi” og “dem”, selv mellem folk, der principielt tilhører de samme partier. Vi kender det hvert år, når der skal forhandles “økonomi” med kommunerne.

Nej, vi har brug for smidighed og mindre lovgivning. Vi har også brug for færre politikere og færre embedsfolk. Det er blevet for dyrt at opretholde den hær af mennesker, der har så forbløffende få resultater at vise frem. Vi er blevet hærdede af skandaler, så intet efterhånden er en skandale. Og det er netop fordi, der er skabt at dovent mediebillede, en herskende klasse og en urørlig embedselite, hvis grådighed er endeløs:

De vil have mere magt. Flere detaljer at bestemme over. Flere regulativer. Flere systemer. Mere kontrol. Og politikerne følger med, fordi de også selv føler, de er en del af embedsapparatet. Og netop derfor er mange politikere desperate for at få kontrol over den offentlige debat, hvorfor de helhjertet støtter censur, politiske regnskaber for medier, åndskorruption og kassetænkning. Både lokalt som nationalt er økonomien omkring magten, de poster politikerne får, et stort problem for reelle, demokratiske tanker og ideer.

Der er brug for en gevaldig slankekur for alle de styrelser, nævn og kontrolapparater, der er blevet dannet i dette århundrede. En del af dem er tilmed styret af de brancher, de skal kontrollere. Det er skidt for demokratiet. Det er skidt for retssikkerheden. Det er skidt for borgerne.

Så kære politikere. Brug juleferien til at tænke nye tanker. Hvem vil begynde debatten om at reformere det politiske system i Danmark og få sat den selvfede elite på en tiltrængt slankekur?

Mød kokken bag Marsvinet: En hollandsk kok med dansk hjerte

Af

-

19:44 - 25. december

Vi er taget ned på marinaen, til Restaurant Marsvinet, hvor vi skal mødes med Nanco Wijtze de Haan – kokken bag stedet og nu også ny medejer. For at dykke ned i historien og ham og hans relation til Restaurant Marsvinet har vi sat os til rette ved et af bordene med udsigt over marinaen. Her er stemningen rolig, mens duften fra køkkenet vidner om hans kærlighed til mad.

Nanco Wijtze de Haan læner sig frem over bordet. Han har et roligt blik og en let hollandsk accent, der får hans danske sætninger til at danse en smule.

– Mit navn er Nanco Wijtze de Haan. Jeg er hollænder, født i 1974 og uddannet kok i 1991 i Holland. Jeg har arbejdet som kok både i Holland og Schweiz, og så kom jeg til Danmark i 1999, fortæller han, som var det en naturlig livsbane at krydse flere landegrænser på jagt efter nye horisonter.

Sådan er det i kokkebranchen, forklarer han.

Kærligheden bragte ham til Danmark. En kliché, indrømmer han selv med et grin:

– Jeg arbejdede engang i Schweiz, hvor jeg mødte en dansk pige. Det har du måske hørt før, ikke? Altså, det er en kliché.

Men selvom starten på eventyret kunne læses som et postkort, er resten af historien langt mere nuanceret. Nanco har gennem sin karriere jongleret med schweiziske fonduegryder, hollandske stamppot og danske nye kartofler.

– Jeg har lært lidt af det franske og europæiske køkken, det tyske køkken og naturligvis også det hollandske og danske. Det hele smelter lidt sammen, men forskellen er ikke så stor, som man tror, reflekterer han.

En rejse med mange sving

Hans rejse til Marsvinet har gået ad mange sving. Fra Fakkelgården ved grænsen, dengang en af Danmarks fineste restauranter, over Hindsgavl og Frk Jensens på Kulturøen til kantinebranchen med kontrakter hos Energinet og LEGO.

– Jeg startede officielt på Marsvinet den 1. februar. Jeg havde hjulpet lidt i køkkenet og blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at blive medejer. Det sagde jeg ja til, og jeg er meget beæret, siger han med oprigtig stolthed i stemmen, og forklarer videre:

– Jeg synes, vi har nogle virkelig gode kollegaer og medejerne. Det er et sted, hvor både de og stedet gør en stor indsats for lokalområdet i Middelfart, mærker jeg.

For Nanco er Marsvinet et sted, hvor man kan nyde et godt måltid, opleve livemusik og tilbringe tid med familien, og så bemærker han, at det ligger lige der, hvor Lillebælt skvulper ind mod kysten. Han ser Restaurant Marsvinet som en etableret del af Middelfart og dets lokale liv og håber at kunne bidrage til dens fortsatte betydning.

– Jeg tænker, at restaurant Marsvinet gerne vil være en del af byen, ikke? Og jeg tror også, at byen gerne vil have Marsvinet. På den måde synes jeg, det kunne være spændende at fokusere på lokale råvarer, som for eksempel asparges fra området, når det er sæson, forklarer han.

Det lokale aspekt er netop noget, han lægger stor vægt på i forhold til restaurantens beliggenhed, forklarer han, da vi spørger, hvad han særligt holder af at lave hos Marsvinet.

– Med den beliggenhed, vi har, er det oplagt at bringe dagens fangst tilbage på menuen. Jeg sætter stor pris på dialogen med vores lokale fiskemænd. Hvis det er sæson, og det for eksempel er torsdag, så kan dagens fangst være torsk. Men hvis det er på et andet tidspunkt, hvor vi kan få noget andet, så tilpasser vi det. Vi prioriterer lokale råvarer og følger årstiden. Når man ligger tæt på vandet, giver det bare mening at have flere fiskeretter på kortet, forklarer han og tilføjer, at Marsvinet også vil tilbyde nogle af de klassiske retter, som mange forbinder med en god restaurantoplevelse.

Maden som håndværk

Nanco beskriver sig selv som en håndværker. Han er ikke til større armbevægelser eller krukkede udtryk. For ham er det simple det skønne.

– Vi laver ærlig mad, og for mig er det en selvfølge, at det er hjemmelavet, siger han og understreger, at det ikke er noget, han føler behov for at reklamere med, da det i hans øjne er en naturlig standard.

– Jeg mener, at man skal spise danske asparges og jordbær om sommeren – det hører sig til. Og nye kartofler selvfølgelig. Om efteråret er det andre råvarer, der passer til sæsonen. Det betyder også, at vores menukort bliver tilpasset årstiden, så vores gæster vil opleve en større variation i retterne, siger han.

Men ærligheden stopper ikke ved tallerkenen. Marsvinet skal være et sted for hygge og nærvær.

– Vi skal have tid til vores gæster. Hygge er et typisk dansk ord, og det er vigtigt for os. Uanset om du kommer for en kop kaffe, frokost eller aftensmad, skal du føle dig velkommen. Vi vil også gerne slå et slag for nærvær, fortæller han, og han uddyber, at det for dem som både kokke og medejere også handler om at være til stede for gæsterne.

Suppe, steg og is

Nanco har også klare visioner for, hvor Marsvinet skal hen.

– Vi starter et nyt koncept om søndagen: suppe, steg og is. Det lyder måske simpelt, men det handler om at skabe noget hyggeligt og afslappet. En dejlig suppe efter årstiden, en lækker hovedret, fx langtidsstegt kalvefilet med noget godt tilbehør og en islagkage til dessert. Og så kaffe og kagebord om eftermiddagen, forklarer han om maden og fortsætter over i hans visioner for selve restauranten:

– Og så vi vil også bruge lidt energi – og nogle penge – på indretningen, så den bliver lidt mere up-to-date. Vi tænker at ændre lidt, for eksempel ved at skaffe nye, runde borde med duge, så stedet får et mere moderne udtryk, og hvor det stadig er hyggeligt at komme her, fortæller han.

Han runder af med en varm opfordring om at kigge forbi i det nye år.

Mild juledag indbyder til frisk luft og motion

Af

-

06:51 - 25. december

Efter en juleaften med god mad og hyggelige stunder med familie og venner, vælger mange at bruge juledag på at komme ud i naturen for at røre sig lidt og nyde den friske luft. Traditionen tro lokker dagen med en gåtur med familien, en løbetur eller en stille stund under vinterhimlen. Men hvad kræver vejret i dag af påklædning?

Selvom juledag er grå og en smule trist i sit udtryk, er der ingen grund til at finde de helt tunge vinterjakker frem. Dagen byder på mildt vejr med temperaturer op til 10 grader, og der er næsten ingen vind, hvilket gør det til en perfekt dag for udendørs aktiviteter. Regntøjet kan også blive hængende på knagen, for der er ikke udsigt til større nedbør.

Selvom solen måske gemmer sig bag skyerne, er det stadig muligt at få en smuk oplevelse ude i det fri. Den milde luft og rolige stemning gør det nemt at koble af og finde balance efter juledagens festligheder.

Så uanset om du vælger en stille gåtur med familien, en energisk løbetur eller bare et øjebliks ro i naturen, er juledagens vejr på din side. Det handler bare om at tage skoene på og nyde den friske luft.

Kilde: DMI

Historisk lav andel af danskerne modtager offentlig forsørgelse

Af

-

06:50 - 25. december

Ikke siden 1977 har andelen af personer på offentlig forsørgelse i den erhvervsaktive alder været lavere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

5,7 procent af danskerne i aldersgruppen 16-64 år er offentligt forsørgede. Det er det laveste niveau siden 1977.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Analysen går frem til 2023.

– Andelen af danskere på offentlige forsørgelse toppede i 1995, men har siden da taget nogle stor ryk nedad, så det i dag er historisk få danskere, der er på offentlig forsørgelse. Det viser stærke sundhedstegn for dansk økonomi, siger Frederik Olsen, der er økonom og analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Siden 1995 er andelen af offentligt forsørgede faldet gradvist frem mod 2023 – kun midlertidigt afbrudt af lavkonjunkturer i forbindelse med IT-boblen, finanskrisen og coronakrisen.

Offentlig forsørgelse dækker i analysen over 19 ydelser som efterløn, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og tidlig pension. SU er ikke inkluderet.

95.000 færre på ti år

På baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser analysen også, at 635.000 personer mellem 16 og 64 år var på offentlig forsørgelse i 2024.

Siden 2014 er antallet faldet med 95.000 personer.

– Der er færre personer på offentlig forsørgelse i dag sammenlignet med for ti år siden. Det falder sammen med, at vi har haft et historisk opsving på det danske arbejdsmarked, hvor flere og flere fra kanten er kommet med om bord. Efterspørgslen på arbejdskraft har virkelig rykket noget. Samtidig er der også en klar effekt af forringelserne af efterlønnen, der har betydet, at færre er på ordningen, siger Frederik Olsen.

– Det går godt i dansk økonomi, men man skal huske, at det pludselig kan vende igen. Så når vi er lykkedes med at knytte mange fra kanten tættere til arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at vi forsøger at fastholde dem. Først og fremmest skal vi forsøge at holde gang i hjulene, men det er også vigtigt at investere i aktive beskæftigelsesindsatser, siger Frederik Olsen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

Andelen af danskerne i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse er på det laveste niveau siden 1977. Den toppede på 25,8 procent af befolkningen i 1995 og er faldet til 15,7 procent i 2023.

I løbet af de seneste ti år er det samlede antal på offentlig forsørgelse – eksklusive folkepension og SU – faldet med godt 20.000 personer trods stigende pensionsalder og befolkningsvækst. For 16-64-årige er tallet faldet med 95.000 personer.

Andelen af personer på kontanthjælp er faldet fra 3,0 procent til 1,2 procent af befolkningen over de seneste ti år. Det skyldes især, at mange tidligere kontanthjælpsmodtagere er kommet i beskæftigelse.

Faldet i antallet af personer på overførselsindkomst skyldes især højkonjunkturer, en aktiv arbejdsmarkedspolitik og forringelse af efterlønnen. Det understreger vigtigheden af at holde folk tæt knyttet til arbejdsmarkedet, når konjunkturerne vender.

Tabel: Se udviklingen i overførselsmodtagere fordelt på specifikke ydelser

Tabellen viser ændringen fra 2014-2024 i andelen af fuldtidspersoner mellem 16-64 år, der er på offentlig forsørgelse fordelt på ydelser.

Ydelsesgruppe	2014	2024	Ændring fra 2014-2024
Efterløn	2,4 pct.	0,1 pct.	-2,3 procentpoint
Kontanthjælp	3,0 pct.	1,2 pct.	-1,8 procentpoint
A-dagpenge	2,5 pct.	1,9 pct.	-0,6 procentpoint
Uddannelseshjælp	1,3 pct.	0,8 pct.	-0,5 procentpoint
Arbejdsmarkedsydelse	0,2 pct.	0,0 pct.	-0,2 procentpoint
Revalidering	0,2 pct.	0,0 pct.	-0,2 procentpoint
Fleksydelse	0,2 pct.	0,0 pct.	-0,2 procentpoint
Førtidspension	6,4 pct.	6,0 pct.	-0,4 procentpoint
Særlig uddannelsesydelse	0,1 pct.	0,0 pct.	-0,1 procentpoint
Forrevalidering	0,0 pct.	0,0 pct.	0,0 procentpoint
Ledighedsydelse	0,4 pct.	0,4 pct.	0,0 procentpoint
Kontantydelse	0,0 pct.	0,0 pct.	0,0 procentpoint
Tidlig pension	0,0 pct.	0,0 pct.	0,0 procentpoint
Sygedagpenge	2,1 pct.	2,2 pct.	0,2 procentpoint
Ressourceforløb	0,1 pct.	0,4 pct.	0,3 procentpoint
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv	0,0 pct.	0,3 pct.	0,3 procentpoint
Seniorpension	0,0 pct.	0,5 pct.	0,5 procentpoint
Jobafklaringsforløb	0,0 pct.	0,7 pct.	0,7 procentpoint
Fleksjob	1,6 pct.	2,5 pct.	0,9 procentpoint

Kilde: AE på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Fra alle os til alle jer

Af

-

17:10 - 24. december

Kære læsere,

Vi er glade for hver dag at kunne bringe gratis nyheder og historier til jer alle. Det er med stor taknemmelighed og ydmyghed, at vi hele tiden ser, hvor flittigt I besøger os. Vi er specielt glade for, hvor mange der besøger os direkte for at se, hvad vi bringer.

Nu er det jul. Vi har alle tid til at reflektere over året der gik, juleanden og gaverne, børnene, børnebørnene og mange andre ting. Men hvis julen er godt for noget, så er det tanken om at give. I hverdagen har mange måske for travlt med at tage til sig selv. Der findes mennesker, der ikke er så heldige. Nogle har ikke familier. Eller de har ikke økonomi til at give børnene de gaver, de kunne ønske sig. Man kan være ramt af alverdens uheld. Julen er en tid, hvor vi kan minde hinanden om, at vi allesammen er underlagt naturlove og virkeligheden. Man kan ikke være sikker på altid at have held.

Det bedste vi mennesker kan, er derfor at være ydmyge og taknemmelige. Det er også værdier, der afspejler sig i juletiden. Selvom mange betragter det som ferie, fritid og tid med familien. Så er temaet fortsat glæden, godheden og plads til andre.

Der er en lille uges tid til nytår. Når julefreden er ovre, skal vi nok komme med flere betragtninger om året der gik. Men lad os konstatere at det gik stærkt, og vi allerede er midt i årtiet. En fjerdedel inde i århundredet. Også pakkerne under træet forandrer sig. Ligesom vores traditioner ikke kan tages for givet. Det er noget, vi som samfund, skal arbejde på at fastholde. Ikke mindst familietraditionerne. For familien som enhed er under pres. Det kommer fra statsmagten, der løbende har eskaleret behovet for kontrol over vores børn, nu helt ned til madpakkerne. Det er en trist og kedelig udvikling, der er baseret på bedrevidenhed. Samt en indædt tro på at den samme sko passer til alle. Hvor man kunne hylde forskelle og gøre dem til interessante indslag i livet, vil embedsfolk og nidkære politikere bestemme, hvad der er bedst for familierne.

Selvom det ikke burde være en særlig opgave. For det bedste er at lade familierne være i fred. Der er for meget arbejde, for mange regler, for meget stress, for mange krav, for mange problemer, for mange fastlåste holdninger og for mange rutiner. I dag skal man allerhelst aflevere børnene til andre, direkte fra fødslen. Kravet om at have folk på arbejdsmarkedet overstiger det menneskelige behov for at være sociale væsener i en familie. Og ja, der er mangel på respekt for familielivet i dette samfund:

Børnene må ikke længere være børn. De skal piskes i daglange ordninger, hvor alt styres håndfast af professionelle. Selvom børn nu engang har bedst af at være sammen med deres forældre og søskende. Vi skal have barndommen tilbage. Lad os håbe at der kommer et opgør med den tankegang, at det hele kun handler om at skabe produktionsmedarbejdere til statskassen.

Derfor kan man passende bruge anledningen til at tænke over, om vi skulle give mere plads til borgerne selv. At bede politikerne og embedsfolkene om at holde op med den detaillovgivning, der forsøger at bestemme så meget over vores familiernes liv. Det ville være den bedste julegave til alle børn. For vi lever i en tid, hvor statistikkerne eksploderer med tal om børns mistrivsel. Vi skal finde ud af, hvilken rolle vores samfundsmodel spiller i den forbindelse. Og vi kan passende bruge juletiden, der jo er børnenes fest, med at overveje, hvordan vi kan stille krav til samfundet om at slippe børnene fri.

Når det er sagt, så ønsker vi alle en god jul.

Så meget koster det at stege juleanden i år

Af

-

20:09 - 23. december

Elpriserne juleaftensdag lander på, hvad der beskrives som en “blød mellemvare,” ifølge energianalytiker Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark. Det vil koste cirka 8,25 kroner i strøm at langtidsstege en and i en A-mærket ovn, viser en beregning fra brancheorganisationen.

Prisen er steget en smule i forhold til sidste år, hvor det kostede 7 kroner at tilberede juleanden. Til sammenligning var prisen i 2021 hele 13 kroner.

“Blød mellemvare” på elmarkedet

Ifølge Green Power Denmark ligger elprisen juleaftensdag på cirka 3,30 kroner per kilowatt-time inklusive afgifter, moms og tariffer. En almindelig langtidsstegning af en juleand kræver omkring 2,5 kilowatt-timer, hvilket bringer prisen op på de 8,25 kroner.

– Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger Kristian Rune Poulsen til Ritzau og tilføjer, at lavere efterspørgsel fra industrien hjælper med at holde priserne nede, selvom der ikke er meget vindproduktion.

Fra energikrise til stabilisering

Kristian Rune Poulsen fremhæver, at 2024 generelt har budt på mere stabile elpriser efter energikrisen, hvor den gennemsnitlige rå strømpris har ligget på 53 øre per kilowatt-time. Alligevel har året været præget af store udsving.

– Heldigvis har vi set mange dage med negative elpriser, men især i november og december har der også været perioder med meget høje priser, når vind og sol ikke har været til stede, forklarer han.

Den 11. december i år nåede elprisen op på knap 11 kroner per kilowatt-time sidst på eftermiddagen – en af årets højeste noteringer.

Forventninger til juledagene

Analytikeren forventer, at elpriserne i juledagene vil holde sig på et niveau svarende til juleaftensdag. Fraværet af stærk vind og lavere elforbrug fra virksomheder bidrager til stabiliteten.

– Det vil nok være elpriser i stil med dem, vi ser juleaftensdag, som vil fortsætte ind i juledagene. Lige indtil vi får et rigtigt blæsevejr forbi og banker elprisen helt ned, siger Kristian Rune Poulsen.

Billigblomst lukker lillejuleaftensdag City-butikkerne og skrotter konceptet

Af

-

15:24 - 23. december

Den landsdækkende plantecenterkæde Billigblomst, som åbnede deres største center i Fredericia den 14. september 2024, har tidligere på måneden taget en beslutning om at lukke deres mindre City-butikker. De to butikker i Valby og Aarhus C lukker permanent lillejuleaftensdag, den 23. december, og dermed lægges City-konceptet officielt i graven.

Beslutningen blev annonceret i en pressemeddelelse fra Billigblomst den 16. december, hvor administrerende direktør Peter Bomholt forklarede baggrunden:

– City-konceptet har vist sig ikke at være optimalt i forhold til den måde, vi driver forretning på. Vi har altid haft en klar strategi om at være meget omkostningsbevidste, og City-butikkerne fungerer ikke inden for de rammer, vi har sat for vores virksomhed og vores koncept, udtalte han.

Store ambitioner endte hurtigt

City-butikkerne blev lanceret i 2023 med ambitioner om at etablere op mod 30 butikker i landets større byer. I oktober samme år åbnede den første butik, og konceptet var tænkt som mindre, selvbetjeningsbaserede butikker i bymidterne.

Men blot lidt over et år efter åbningen af den første butik er projektet blevet lukket ned. Overvejelser om at tilpasse priserne i City-butikkerne blev hurtigt afvist, da det ville stride mod Billigblomsts grundprincipper om at levere kvalitetsprodukter til lave priser.

– Vi vil ikke gå på kompromis med vores koncept om at levere kvalitetsprodukter til overkommelige priser. Det er en grundværdi, vi holder fast i, understregede Peter Bomholt.

Fokus på plantecentre

Selvom City-konceptet nu er fortid, har Billigblomst ingen planer om at skære ned på deres øvrige aktiviteter. Tværtimod planlægger kæden at udvide og modernisere sine større plantecentre, som er kernen i virksomhedens forretning. Ifølge pressemeddelelsen fra den 16. december er der allerede flere nye projekter på vej.

Plantecentret i Aarhus er i øjeblikket under ombygning og genåbner den 14. marts 2025 med forbedrede parkeringsforhold og en optimeret butiksoplevelse. Desuden er der store planer for centrene i Kolding og Holbæk, hvor sidstnævnte får fordoblet salgsarealet med et nyt drivhus.

– Det er her, vores styrke ligger, og det er her, vi ser den største vækstmulighed fremover, fastslog Peter Bomholt.

Lokal betydning

For Fredericia, hvor Billigblomst åbnede sit største plantecenter tidligere i år, er beslutningen om at skrotte City-konceptet uden betydning. Tværtimod kan byens kunder glæde sig over, at fokus fremadrettet vil være på de større plantecentre, som fortsat bliver udvidet og udviklet.

Billigblomst har i dag 11 plantecentre landet over og er kendt for deres udvalg af planter og tilbehør.

Region Syddanmark idømt historisk bøde for GDPR-brud

Af

-

15:19 - 23. december

Region Syddanmark er blevet idømt en bøde på én million kroner for grove brud på databeskyttelsesloven. Det er den hidtil største bøde til en offentlig myndighed i Danmark for overtrædelser af GDPR-reglerne. Dommen faldt mandag ved Retten i Kolding og markerer afslutningen på en af de mest omfattende GDPR-sager i dansk historie.

Uvedkommende fik adgang til følsomme oplysninger

Sagen omfatter to separate lovbrud, der fandt sted mellem 2018 og 2020. I det ene tilfælde var det muligt for uvedkommende at tilgå helbredsoplysninger om 3.915 patienter via en PowerPoint-præsentation på regionens hjemmeside. Præsentationen indeholdt bagvedliggende data, som kunne hentes frem af enhver med teknisk indsigt.

I det andet tilfælde var helbredsoplysninger om mere end 23.000 borgere – herunder børn tilknyttet psykiatrien – tilgængelige i en database, hvor ændringer i en URL kunne give adgang til oplysningerne.

“Det er en unødvendig og uacceptabel risiko for de berørte,” fremgår det af dommen.

Historisk straf

Bøden på én million kroner følger en anbefaling fra Datatilsynet, der politianmeldte Region Syddanmark i 2021. Det er første gang, en offentlig myndighed idømmes en så stor bøde for brud på GDPR-reglerne. Hidtil har Datatilsynet kun krævet lignende bøder fra private virksomheder.

Anklagemyndigheden fastslog under retssagen, at regionen havde forsømt at sikre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Manglen på tilstrækkelig datasikkerhed har ifølge Datatilsynet ført til et alvorligt tab af fortrolighed for borgerne.

Længere sagsforløb

Sagen mod Region Syddanmark begyndte efter Datatilsynets anmeldelser i sommeren 2021. Retssagen blev dog flere gange udskudt, senest i maj 2024, da Anklagemyndigheden indleverede nye bilag. Efter to dages retsmøder i december faldt dommen mandag.

Region Syddanmark håndterer helbredsoplysninger for over 1,2 millioner borgere og har tidligere været genstand for kritik i forbindelse med datalæk. Retten fandt dog, at de to sager fra 2018-2020 var de mest alvorlige.

DMI slår fast: Ingen hvid jul i år

Af

-

14:06 - 23. december

Håbet om en hvid jul er definitivt slukket. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er det “100 procent umuligt,” at Danmark vil opleve sneklædte landskaber i år.

For at tale om hvid jul kræves det, at mindst 90 procent af landet er dækket af én centimeter sne. Det vil ikke ske, fastslår vagthavende meteorolog Jesper Eriksen.

– Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger han til Ritzau.

Varmefronten styrer vejret

Meteorologen forklarer, at der mandag morgen ikke lå sne nogen steder i landet, og prognoserne viser kun stigende temperaturer. En varmefront vil bevæge sig ind juleaftensdag og give mildt vejr resten af julen.

– Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, forklarer Jesper Eriksen.

Mandag forventes temperaturer på op til syv grader med mulighed for lidt sol i den østlige del af landet, mens resten af Danmark må nøjes med gråvejr og risiko for regn.

Usædvanlig varme i juledagene

Juledagene fortsætter med høje temperaturer mellem fem og ti grader døgnet rundt. Det er unormalt varmt for december i Danmark, bemærker Jesper Eriksen.

– Varmen bliver der hele julen over. Det er fem til ti graders varme døgnet rundt 1. og 2. juledag og dagene derefter, siger han.

Samtidig vil det meste af landet opleve gråvejr og små mængder nedbør.

Grønland får den kolde jul

Mens Danmark er fanget i varme, oplever andre dele af rigsfællesskabet en helt anden situation. Grønland står foran en kold jul, især langs den vestlige del.

– Det er sådan, at varmen nogle gange låser sig fast, og kulden låser sig fast et andet sted. Så kulden har simpelthen indfundet sig et andet sted i rigsfællesskabet – oppe omkring Grønland, forklarer Jesper Eriksen.

I Danmark er det eneste vinterlige islæt risikoen for glatføre visse steder tirsdag, hvor frost kan forekomme lokalt om natten.

Bring sætter ny rekord under årets julehandel

Af

-

11:15 - 23. december

Danskerne har shoppet flittigt op til jul, og det mærkes tydeligt hos Bring, der i år har håndteret 38 procent flere pakker sammenlignet med sidste år.

Det oplyser Bring i en pressemeddelelse, hvor de også fremhæver en markant stigning i pakkevolumen under Black Week – her leverede de 25 procent flere pakker end samme periode sidste år.

– Årets julehandel har været en travl, men også utrolig succesfuld periode for os. Vi har leveret rekordmange pakker til danskerne, siger Bjarne Lauritsen, der er driftsdirektør for Bring i Danmark.

Ifølge Lauritsen arbejder chaufførerne på højtryk for at sikre, at de sidste julegaver når frem inden juleaften.

Udleveringssteder under pres

Med sine 1.100 udleveringssteder spredt over hele Danmark har Bring haft travlt som aldrig før. Pressemeddelelsen fortæller, at pakkeshops i hele landet har været fyldt til bristepunktet, især i perioden fra Black Friday og frem til jul. Her har Bring oplevet, at pakkemængden var dobbelt så stor som normalt.

Trods presset fremhæver Bjarne Lauritsen, at der har været fremgang i danskernes afhentningsmønstre:

– Julehandlen lægger et stort pres på landets pakkeshops, men i år har de virkelig leveret – en stor del af det skyldes også, at danskerne har været hurtigere til at afhente deres pakker sammenlignet med tidligere år.

I dag kører de sidste julegaver fra Brings terminaler ud til danskerne, netop i tide til jul.

Har du et dansk kulturklenodie? Kulturministeriet vil høre din mening

Af

-

08:28 - 23. december

Fra i dag kan alle danskere komme med forslag til, hvad der udgør vores helt særlige, danske kulturarv. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil gerne se flere danske traditioner på UNESCO’s liste over det, man kalder immateriel kulturarv – og her står alt fra pølsevognen til hygge højt på ønskelisten.

Opfordrer alle til at stemme

Den nye folkehøring, der ifølge en pressemeddelelse fra Kulturministeriet skal løbe frem til 8. januar 2025, giver plads til alt fra helt særlige madtraditioner til danske højtider og fællesskabsskikke. Jakob Engel-Schmidt håber, at dansk hygge eller pølsevognen kan få en fremtrædende plads på den globale liste, men understreger, at det er afgørende at høre danskernes egne bud.

– Men det skal ikke være mig, der alene bestemmer, hvad der er særligt dansk. Derfor vil jeg bede alle danskere hjælpe og indsende bud på, hvad der er særlig dansk kultur. Jeg glæder mig til at se, hvad danskerne nominerer, lyder det fra kulturministeren i pressemeddelsen.

Fra rumbadans til pølsevogn

På UNESCO’s nuværende liste over immateriel kulturarv finder man eksempler som rumbaen fra Cuba, baguetten fra Frankrig og sakebrygning fra Japan. Flere af Danmarks nabolande er også med – Finland har for eksempel fået sauna-kulturen optaget.

Ifølge kulturministeren er det nu på høje tid, at også danskerne markerer sig på listen. Ét konkret eksempel, han fremhæver, er den danske pølsevogn. Den er, som han ser det, mere end blot en måde at købe en hurtig frokost på.

– At advokaten og taxachaufføren mødes ved pølsevognen er en særlig dansk kultur med over 100 år på bagen, som vi skal passe på. Socialt vil der gå noget vigtigt tabt, hvis det bare erstattes af kebab eller sushi, siger Jakob Engel-Schmidt.

Kun én dansk tradition på listen

Foreløbigt er det kun den nordiske klinkbådstradition, der er optaget på UNESCO’s fornemme liste, mens Grønland har fået sang- og trommedans registreret. Målet er nu, at flere danske skikke, håndværk og traditioner kan sikre sig en lignende anerkendelse.

– Vi skal værne om de danske traditioner og håndværk. Jeg håber, at pølsevognen, smørrebrødskulturen eller vores særlige hygge kan komme på UNESCO’s liste, lyder det videre fra kulturministeren.

Sådan kan du være med

Alle, der sidder med en god idé til, hvad der kendetegner Danmark, kan gå ind på folkehøringen.dk og skrive et forslag. Efter 8. januar 2025 tager Kulturministeriet næste skridt i processen, hvor danskerne via en afstemning kan pege på, hvad de synes er det bedste bud på dansk, levende kultur.

Listen rummer eksempler på levende traditioner, håndværk og skikke, som typisk videregives fra generation til generation – eksempelvis madtraditioner, ceremonier og særlige færdigheder. Formålet er at sikre og videreføre kulturen, som udgør en vigtig del af den enkelte befolknings identitet.

Mulig fusion mellem ADP og Hanstholm Havn skaber debat og tavshed fra nøgleaktører

Af

-

19:04 - 22. december

En mulig fusion mellem ADP A/S og Hanstholm Havn blev onsdag diskuteret på et lukket punkt under Fredericia Byråds Økonomi- og Erhvervsudvalgs møde. Som majoritetsejer af ADP med 89 procent af aktierne blev Fredericia Kommune bedt om at tage stilling til fusionens potentiale, inden processen eventuelt konkretiseres yderligere.

Selvom der er tavshed fra mange nøgleaktører, skaber sagen allerede nu debat, både på grund af manglende information og de større perspektiver, fusionen kan indebære.

Thisted åbner døren til samarbejde

I Thisted Kommune, som ejer Hanstholm Havn, lægger borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) ikke skjul på, at man ser sig om efter nye løsninger for havnens fremtid. Han forklarer, at kommunens ejerskab altid har været tænkt som en midlertidig løsning, og at man nu er klar til at udforske andre muligheder.

– Vi har haft havnen i to år nu, og derfor afsøger vi nu andre muligheder. Vi har hele tiden sagt, at det var midlertidigt, at havnen skulle være en kommunal havn, fordi der er en lang række begrænsninger ved det, siger Niels Jørgen Pedersen til DOI.dk.

Han bekræfter, at der er afholdt et temamøde om sagen, men ønsker ikke at gå nærmere ind på, hvem de potentielle samarbejdspartnere kunne være. – Men konkrete samarbejdspartnere kan jeg ikke nævne, tilføjer han.

Thisted Kommunes åbne tilgang står i skarp kontrast til situationen i Fredericia, hvor flere aktører har valgt ikke at kommentere på sagen.

I Fredericia er sagen allerede blevet genstand for kritik fra et byrådsmedlem, der føler sig dårligt informeret. Løsgænger Karsten Byrgesen er særligt utilfreds med, at han først hørte om fusionen gennem pressen.

– Jeg er skuffet over, at jeg er blevet orienteret via pressen om den her sag, siger Byrgesen og uddyber:

– Man er så meget optaget af, at ADP ikke skal være lukket, og så siver det her ud i pressen. Hvad foregår der? Vi har to kommunalvalgte medlemmer af ADP’s bestyrelse, der kunne have orienteret os først. Det her er ikke i orden. Vi har et ansvar som byrådsmedlemmer og som medejere af ADP for at være ordentligt informeret. Når vi ikke får den information først, bliver vi sat i en umulig situation, hvor vi ikke kan handle, som vi burde. Det er ikke bare frustrerende, det er uprofessionelt.

Byrgesen sætter spørgsmålstegn ved, hvordan processen er blevet håndteret og retter kritik mod manglen på gennemsigtighed fra selskabets ledelse og de to kommunalvalgte medlemmer af ADP’s bestyrelse.

Tavshed fra nøglepersoner

Mens Karsten Byrgesen og Niels Jørgen Pedersen har været åbne omkring deres holdninger til sagen, har flere centrale aktører valgt at forholde sig tavse. ADP’s næstformand, Christian Bro, og Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd (A), er ikke vendt tilbage på henvendelser. Kenneth Muhs (V), borgmester i Nyborg, har heller ikke ønsket at kommentere på sagen. ADP-bestyrelsesmedlem Tommy Rachlitz Nielsen har ligeledes valgt ikke at udtale sig.

Et potentielt skelsættende projekt

Hanstholm Havn har kæmpet med økonomiske udfordringer, siden en stor havneudvidelse blev afsluttet i 2020. Restgælden på cirka 500 millioner kroner sætter begrænsninger for havnens handlefrihed. På den anden side står ADP A/S, der har præsteret rekordoverskud på 120 millioner kroner efter skat i 2023. En fusion mellem de to havne kunne skabe synergieffekter, men spørgsmålet er, om Fredericia som ejerkommune kan se værdi i projektet, eller om fusionen risikerer at blive en økonomisk belastning.

Den mulige fusion mellem ADP og Hanstholm Havn har potentiale til at blive en vigtig milepæl for begge havne. Alligevel er det uklart, hvordan processen vil forløbe, og hvilke konsekvenser det vil få for Fredericia og Thisted. Spørgsmålene om gennemsigtighed, informationsdeling og de strategiske valg for begge havne vil uden tvivl fylde i debatten frem mod næste skridt i sagen.

En julegave til Nyborg

Af

-

12:14 - 22. december

Efter mere end et årti med op- og nedture har projektet omkring Nyborg Slot nået en afgørende milepæl. Med en anlægslov vedtaget i Folketinget er vejen nu banet for, at det historiske slot kan gennemgå en omfattende renovering og videreudvikling. Borgmester Kenneth Muhs (V) fra Nyborg Kommune kalder beslutningen en stor sejr og en længe ventet anerkendelse af slottets betydning.

– Vi har jo brugt 10 år på dette projekt, og snart 11 år, og det har været præget af både op- og nedture undervejs. Der har været mange bump på vejen, og nogle gange har det føltes som om, at vi har kæmpet mod vinden. Nu har projektet så stået stille siden natten, men vi har ikke givet op, siger Kenneth Muhs til Nyborg AVISEN.

Ifølge borgmesteren har det krævet et massivt arbejde fra mange aktører at nå frem til det punkt, hvor en anlægslov nu gør projektet muligt at gennemføre.

– Vi har naturligvis arbejdet hårdt på at få det videre, og vi har foreslået en anlægslov allerede ret tidligt i projektet. Det har været et mål, som vi har stræbt efter, da vi mente, det var nødvendigt for at kunne komme videre. Det var dog ikke det første skridt, der blev taget, men nu er vi kommet til det punkt, hvor det endelig er blevet en realitet. Kulturministeren og de partier i Folketinget, som har støttet op om projektet, har nu nået frem til den beslutning, at Nyborg Slot er et uundværligt projekt, som bør gennemføres, uddyber han.

Et projekt med stor historisk betydning

Kenneth Muhs fremhæver, hvordan slottets betydning for dansk historie har spillet en væsentlig rolle i at skabe opmærksomhed omkring projektet.

– I løbet af denne lange periode har der været mange faktorer, der har haft indflydelse på projektet, og alt det, der er sket de seneste år, har også fået stor betydning. Da Nyborg slutter i historien, har det gjort betydningen af projektet endnu mere tydelig. Vi har arbejdet intensivt på at synliggøre projektet, og det har vi haft stor fokus på. Det har krævet utallige timer og meget arbejde for at få opmærksomhed omkring projektet og gøre det klart, hvor vigtigt det er for både Nyborg og hele landet, siger borgmesteren.

At projektet nu har fået Folketingets støtte, ser Kenneth Muhs som en anerkendelse af det hårde arbejde, der er lagt i at bringe projektet fremad.

– Derfor er vi meget glade for, at man på Christiansborg nu har anerkendt projektets betydning og besluttet at føre det videre med en anlægslov. Det er et resultat af mange, mange timers arbejde og hårdt slid, som kulminerede i går, da beslutningen blev truffet. Det var et resultat, som vi har arbejdet hen imod i mange år, og vi ser det som en kæmpe sejr for projektet, siger han.

Med Folketingets opbakning er der udsigt til, at projektet kan sætte gang i en investering på over en halv milliard kroner. Renoveringen omfatter blandt andet restaurering af den gamle kongefløj, hvilket ifølge Kenneth Muhs er afgørende for at bevare og styrke slottets historiske betydning.

– Det må siges at være en rigtig god julegave til os alle. Det kan man roligt sige, da det ikke er hver dag, at et projekt af denne størrelse og karakter får lov at blive gennemført i en by som Nyborg. Det er et projekt, der kræver en investering på en ny halv milliard, og det vil uden tvivl komme til at præge byen i mange år fremover, siger Kenneth Muhs.

Han tilføjer, at projektet ikke alene vil styrke byens kulturelle og historiske fundament, men også bidrage til turisme og lokal vækst.

Med anlægsloven på plads kan arbejdet på slottet nu genoptages, og projektet forventes at tage fart i de kommende år. For Kenneth Muhs og Nyborg Kommune markerer dette en ny begyndelse for byens historiske vartegn.

Fyrværkeri set flere steder – politiet uden sigtelser

Af

-

10:40 - 21. december

Fredag aften og natten til lørdag observerede Sydøstjyllands Politi flere episoder med fyrværkeri rundt omkring i politikredsen. Det er dog ikke lykkedes at sigte nogen i forbindelse med hændelserne.

– Vi har haft nogle patruljer ude at se efter det. Vi har primært været i områder som skovområder, og det gør det nogle gange lidt svært for os at nå at fange dem. Det er tit hurtigt overstået, inden vi når derud, fortæller vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi.

Ifølge politiet stødte patruljerne på fire til fem episoder i løbet af natten, men der blev ikke foretaget nogen anholdelser eller sigtelser.

Den nye fyrværkerilov, der begrænser affyring til den 31. december og 1. januar, gør det ulovligt at bruge fyrværkeri på andre tidspunkter, medmindre der er tale om særlige tilladelser til professionelle fyrværkere.

Selvom Sydøstjyllands Politi ikke rejste sigtelser for ulovlig affyring af fyrværkeri natten til lørdag, har de tidligere understreget vigtigheden af at overholde de gældende regler. Med den nye fyrværkerilov, der trådte i kraft tidligere i år, er bøderne for overtrædelser blevet skærpet.

For privatpersoner, der affyrer fyrværkeri uden for perioden den 31. december og 1. januar, er bøden nu på 2.500 kroner.

80 procent færre juleindbrud end for ti år siden

Af

-

09:57 - 20. december

På trods af de mange indbrud, der ellers ofte optræder i døgnrapporterne fra landets politikredse, viser nye tal fra Danmarks Statistik, at julen i 2023 bød på rekordlav kriminalitet i private hjem. I perioden fra den 23. til den 31. december blev der anmeldt 362 indbrud – et fald på hele 80 procent sammenlignet med de 1.776 anmeldelser for ti år siden i 2013.

Tre ud af ti juleindbrud fandt sted juleaften, der fortsat er årets mest udsatte dag for indbrud, men udviklingen peger klart i retning af en mere fredelig juleferie for danske hjem. Jonas Ellemand, fuldmægtig i Danmarks Statistik, bemærker:

– Vi har længe set dalende indbrudstal i beboelser – også i juledagene, og juletendensen fortsatte sidste år, hvor der var et yderligere fald. 30 pct. af indbruddene i juledagene skete juleaften, hvorimod der sidste år næsten ingen indbrud blev anmeldt nytårsaften.

Også erhvervsejendomme oplevede en positiv udvikling i julen 2023. Antallet af anmeldte indbrud i forretninger og virksomheder faldt fra 477 i 2013 til blot 131 sidste år.

Juledagene præget af færre anmeldelser

Det samlede antal indbrud i danske hjem har gennem det seneste årti taget et stort dyk, fra 41.946 i 2013 til 14.844 i 2023. Også juleindbruddenes andel af det samlede antal indbrud er faldet markant, fra 4,2 procent til blot 2,4 procent.

Juleaften i 2023 blev den dag med flest anmeldelser, hvor 107 hjem meldte om ubudne gæster. Det er dog stadig det laveste niveau siden 2020, hvor pandemien holdt mange danskere hjemme. Lillejuleaften og første juledag fulgte efter med henholdsvis 68 og 52 anmeldelser, mens nytårsaften og den 27. december havde det laveste antal med kun 15 anmeldelser hver.

Regionale forskelle i juleindbrud

Ser man på regionerne, topper Midtjylland statistikken med flest juleindbrud i 2023, hvor 104 sager blev anmeldt. Region Syddanmark og Hovedstaden fulgte med henholdsvis 95 og 93 anmeldelser, mens Sjælland og Nordjylland lå lavest med 38 og 32 anmeldelser.

Den regionale fordeling afspejler til dels forskelle i befolkningstæthed og antallet af husstande, vurderer Danmarks Statistik.

Fusion mellem ADP og Hanstholm Havn i sigte

Af

-

20:32 - 19. december

Ifølge mediet DOI.dk er ADP A/S og Hanstholm Havn i dialog om en mulig fusion, som ventes at blive behandlet bag lukkede døre på byrådsmøder i Thisted og Fredericia Kommune i januar 2025. Fusionen, hvis den bliver vedtaget, vil træde i kraft fra sensommeren 2025 og vil markere et opsigtsvækkende skridt inden for havnesamarbejdet i Danmark.

Hanstholm Havn står i en økonomisk svær situation med en restgæld på cirka 500 millioner kroner efter en omfattende havneudvidelse, der blev afsluttet i 2020. I modsætning hertil fremstår ADP A/S, der driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart, som en stærk økonomisk aktør med et rekordresultat på 120 millioner kroner efter skat i 2023.

Forbindelsen mellem de to havne er ikke ny. Den tidligere direktør for ADP A/S, Nils Skeby, blev i sin tid havnedirektør i Hanstholm, men opsagde stillingen tilbage i 2022. Nu ser det ud til, at der kan opstå en ny og formel relation mellem de to havne gennem en mulig fusion.

Fredericia AVISEN har forsøgt at få en kommentar fra ADP’s administrerende direktør, Rune D. Rasmussen, men han ønsker ikke at kommentere på oplysningerne fra DOI.dk.

Fusionen vil kræve politisk godkendelse i både Thisted og Fredericia, og de kommende byrådsmøder vil derfor være afgørende for, om planerne bliver til virkelighed.

Skatteforvaltningen har hentet 3,6 mia. kr. hjem i udbyttesag

Af

-

14:39 - 19. december

I løbet af 2024 er det lykkedes Skatteforvaltningen at indgå en række civilretlige forlig i udbyttesagskomplekset, hvilket samlet har resulteret i, at 3,6 mia. kr. er blevet tilbageført til den danske statskasse. Skatteminister Rasmus Stoklund orienterede i dag Folketingets skatteordførere om status i sagen, der beskrives som danmarkshistoriens største bedragerisag.

Ifølge skatteministeren er de nye resultater et vigtigt skridt i arbejdet med at få midler tilbageført:

– Sagen om den formodede svindel med refusion af udbytteskat er den største bedragerisag i danmarkshistorien. Det har været afgørende, at Skatteforvaltningen har gjort alt, hvad der er muligt, for at få pengene tilbage. At vi nu har 3,6 mia. kr. tilbage i statskassen viser, at strategien bærer frugt, udtaler Rasmus Stoklund.

De civilretlige forlig, der er blevet indgået, er resultatet af sager i forskellige lande, herunder USA, England og Dubai. Skatteforvaltningen og Kammeradvokaten estimerer, at der potentielt kan tilbageføres yderligere op mod 8,5-9,5 mia. kr., hvis sagerne enten vindes eller forliges. Arbejdet fortsætter med en målsætning om at sikre så meget som muligt af de i alt 12,7 mia. kr., som den danske stat formodes at være blevet svindlet for.

Omfattende indsats fortsætter

Skatteforvaltningens indsats mod den formodede svindel blev iværksat i 2018 i samarbejde med Kammeradvokaten og involverer ca. 400 søgsmål mod personer og selskaber i flere lande. De civilretlige tiltag har til formål at stille de involverede aktører til ansvar og sikre tilbageførsel af midler.

Ifølge Kammeradvokatens vurdering vil de samlede udgifter til at føre sagerne kunne beløbe sig til op mod 4,3 mia. kr. i perioden 2017-2028. Skatteminister Rasmus Stoklund fremhæver dog, at indsatsen er nødvendig:

– Selvom det er omkostningsfuldt, er det helt nødvendigt. Vi forfølger sagerne benhårdt for at sende et klart signal om, at økonomisk kriminalitet i Danmark ikke tolereres. Det kan forhåbentlig også virke afskrækkende fremadrettet.

Arbejdet med de civilretlige sager fortsætter, og der er stadig betydelig usikkerhed om, hvor stor en del af de formodede tab, der kan tilbageføres. Skatteforvaltningens indsats viser dog foreløbig, at tilbagebetalingen på 3,6 mia. kr. er en væsentlig milepæl i sagen.

Indkomstfald i fire ud af fem kommuner

Af

-

12:42 - 19. december

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at den disponible indkomst for den typiske borger faldt i hele 79 af landets kommuner i 2023, når inflationen tages i betragtning. Ingen kommuner i Jylland oplevede real indkomstfremgang for medianindkomsten, og det er især i provinsen, at borgere mærkede konsekvenserne af stigende leveomkostninger. Analysen fremhæver forskelle mellem medianindkomsten, som repræsenterer den typiske borger, og gennemsnitsindkomsten, der ofte trækkes op af højindkomstgrupper.

Ifølge AE skyldes nedgangen den høje inflation på 3,3 procent, der oversteg indkomstvæksten i kroner og øre for mange borgere. Samtidig fremhæves det, at kun 19 kommuner – primært i hovedstadsområdet – oplevede en reel fremgang i medianindkomsten. Imens skiller Jylland sig negativt ud ved, at ingen kommuner her havde real vækst i medianindkomsten.

Trekantområdet mærker også presset i 2023

Trekantområdets syv kommuner – Kolding, Vejle, Fredericia, Middelfart, Vejen, Billund og Haderslev – oplevede alle en real tilbagegang i medianindkomsten i 2023.

Middelfart havde et fald i medianindkomsten på 1,1 procent, hvilket gør den til en af de hårdest ramte kommuner i området. Medianindkomsten faldt fra 294.100 kr. i 2022 til 291.000 kr. i 2023, mens gennemsnitsindkomsten gik tilbage med 0,8 procent.

Fredericia oplevede et mere begrænset fald på 0,3 procent, med en medianindkomst på 271.000 kr. i 2023. Dette placerer kommunen under landsgennemsnittet, og viser et mindre markant tab sammenlignet med nabokommunerne. Kolding havde et tilsvarende fald på 1,1 procent, mens Vejle med et fald på 0,6 procent lå på niveau med landsgennemsnittet.

Vejen og Billund skiller sig ud med markante stigninger i gennemsnitsindkomsten på henholdsvis 43,9 procent og 43,1 procent, selvom medianindkomsten gik tilbage med 0,1 procent og 1,0 procent. Haderslev havde et større fald i medianindkomsten på 1,7 procent, men lå tættere på landsgennemsnittet, når det kommer til udviklingen i gennemsnitsindkomsten.

Gennemsnit versus median

En central pointe i analysen er forskellen mellem gennemsnitsindkomst og medianindkomst. Som AE fremhæver, kan gennemsnittet trækkes op af få meget højindkomstpersoner. Denne dynamik er tydelig i kommuner som Vejen og Billund, hvor gennemsnittet steg kraftigt, selvom medianindkomsten faldt, men mindre udtalt i kommuner som Fredericia og Middelfart, hvor både median og gennemsnit gik tilbage.

Nyborg Slot-projektet genoptages efter syv års stilstand

Af

-

12:26 - 19. december

Efter syv års stilstand er der endelig lys for enden af tunnelen for anlægsprojektet ved Nyborg Slot. Et flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag, der sikrer, at det historiske slot kan genåbne for offentligheden med en nutidig og tilgængelig formidling af sin betydningsfulde historie.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne) kalder det en milepæl:

– Jeg er en enormt glad mand i dag. Det er en vigtig dag for Fyn og hele Danmark. Nu er vi kommet et meget stort skridt videre i realiseringen af Nyborg Slot-projektet. Nyborg Slot fortjener at blive vist frem, for slottet har en utrolig stor betydning for Danmarkshistorien – det var blandt andet her landets første håndfæstning blev underskrevet i 1282 af Erik 5. Klipping. Nu kan vi endelig komme videre med projektet, så Danmarks ældste bevarede kongeborg igen kan åbnes for offentligheden.

Lovforslaget, der sikrer projektets fremdrift, blev bakket op af et bredt politisk flertal bestående af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Fra stilstand til fremdrift

Projektet blev påbegyndt i 2014, men løb ind i en alvorlig forhindring i 2020, da Miljø- og Fødevareklagenævnet på baggrund af en klage satte byggeriet på pause. Planerne om at genopbygge dele af slottet og skabe nye formidlingsfaciliteter blev dermed sat på hold, og den oprindelige tidsplan, der pegede på en færdiggørelse i 2023, blev skrinlagt.

Lukningen af Nyborg Slot for offentligheden siden 2018 og de stigende omkostninger på grund af forsinkelser og prisstigninger på byggematerialer har gjort projektet dyrere. Men med lovforslaget er der nu banet vej for, at arbejdet kan genoptages.

Et historisk løft for Nyborg Slot

Når projektet står færdigt – efter planen i 2028 – vil det inkludere en ny museumsfløj, en genopbygning af ringmuren, en ny bro og en forhøjelse af det eksisterende vagttårn, der skal genskabes som udkigspost med udsigt over Storebælt. Disse tilføjelser vil give besøgende en stærkere forståelse af slottets historiske betydning og skabe nye muligheder for oplevelser.

Med genoptagelsen af projektet får Nyborg Slot endnu en chance for at indtage sin plads som en af Danmarks vigtigste historiske attraktioner.

51 kommuner i ny kortlægning over oversvømmelsestruede områder

Af

-

11:50 - 19. december

Antallet af kommuner i Danmark, der vurderes at være særligt udsatte for oversvømmelser, er steget markant. En ny risikokortlægning fra Kystdirektoratet peger på, at 51 kommuner nu er i væsentlig risiko – en stigning fra 27 kommuner tidligere.

Kortlægningen, der baserer sig på de nyeste data og modeller, sætter fokus på konsekvenserne af klimaforandringer, der ventes at gøre stormfloder og kraftige oversvømmelser til hyppigere hændelser i fremtiden.

Trekantområdet blandt de berørte

I Trekantområdet er Fredericia, Kolding og Vejle Kommuner allerede tidligere blevet udpeget som særligt udsatte. Fredericia blev identificeret i 2011, Kolding i 2018, mens Vejle også har været på listen siden 2011. Disse kommuner anses for at være i risiko for oversvømmelser fra både havet og vandløb.

Den nye rapport lægger op til, at de udpegede kommuner nu skal udarbejde detaljerede risikostyringsplaner for at forebygge skader og sikre kritiske funktioner.

Miljøminister: En ny klimavirkelighed

Miljøminister Magnus Heunicke beskriver i en pressemeddelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet situationen som en del af en ny klimavirkelighed.

– Vi står i en ny klimavirkelighed. Vejret er vildere og stormfloderne bliver hyppigere og mere massive. I den nye risikokortlægning har Kystdirektoratet brugt nye værktøjer og endnu bedre data, som giver et mere retvisende oversvømmelsesbillede i Danmark, siger ministeren.

Han understreger, at der nu også tages højde for sociale konsekvenser, som når borgere mister midlertidig adgang til essentielle funktioner som lægehjælp, beredskabstjenester eller elforsyning.

– Som noget nyt tager vi også højde for sociale konsekvenser i udpegningsgrundlaget, som når borgene oplever, at der midlertidigt ikke er adgang til kritiske funktioner som lægehjælp, beredskabstjenester eller elforsyning.

Planlægning frem mod 2027

Kommunerne får i 2025 adgang til detaljerede data og kort fra Kystdirektoratet, der skal danne grundlag for deres risikostyringsplaner. Planerne skal bl.a. inkludere forslag til, hvordan kommunen kan beskytte sig, eksempelvis ved at anlægge diger, højvandmure eller udpege arealer til vandparkering.

– Risikokortlægningen forpligter kommunerne til at lave helt konkrete planer for, hvordan de vil forebygge og ruste kommunen. Det kan være ved at udpege arealer til vandparkering langs vandløbene. De skal også lægge en plan for, hvordan de vil sikre kommunen, f.eks. ved at anlægge diger eller bygge højvandmure. Endelig skal de have klare planer for deres beredskab, når en stormflod og oversvømmelser rammer, fortæller Magnus Heunicke.

Kystdirektoratet yder både vejledning og sparring i processen, og staten medfinansierer allerede 38 projekter via Kystpuljen. Kommunerne skal indsende deres færdige risikostyringsplaner senest den 22. oktober 2027.

Hyppigere oversvømmelser i fremtiden

Oversvømmelser, der i dag statistisk set sker hvert 20. år, kan ifølge Kystdirektoratet blive årlige eller halvårlige hændelser ved slutningen af dette århundrede. Samtidig forventes de sjældne 100- eller 1.000-årshændelser også at blive langt mere almindelige. Den nye risikokortlægning viser en markant stigning i antallet af kommuner med betydelig risiko for oversvømmelser – fra 27 til 51. Antallet af udpegede risikoområder er også vokset, fra 14 i den forrige planperiode (2016-2021) til 25 i den nuværende (2022-2027).

Ud over kommuner i Trekantområdet omfatter kortlægningen flere nye områder som Grenaa, Aarhus, Horsens og Gråsten, der alle blev tilføjet i 2024.

Kortlægningen er en del af Danmarks implementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv, som forpligter medlemslandene til at vurdere og håndtere risikoen for oversvømmelser hvert femte år.

Skal du over Storebæltsbroen her i julen?

Af

-

11:10 - 19. december

Julen nærmer sig, og med den følger den årlige travlhed på Storebæltsbroen. Op mod 250.000 trafikanter ventes at krydse broen i juledagene, og især anden juledag, den 26. december, ser ud til at blive årets travleste rejsedag.

Selvom julen traditionelt betyder tæt trafik på de danske veje, forventer Sund & Bælt, at trafikken over Storebæltsbroen fordeler sig mere jævnt i år. Det skyldes blandt andet, at mange holder fri fra den 23. december. Alligevel anbefales bilister at tage visse forholdsregler for at sikre en glidende rejse.

Anden juledag topper trafikken

Selvom trafikken op til juleaften forventes at forløbe uden større forsinkelser, peger prognoserne fra Sund & Bælt på, at hjemrejsetrafikken anden juledag vil være mest intensiv mellem klokken 10 og 15. På Storebaelt.dk kan man få et overblik over trafikprognoserne og finde information om de mest optimale tidspunkter at krydse broen.

– Vi forventer ikke lang ventetid eller kø op til juleaften, da trafikken fordeler sig over flere dage. Hjemrejsetrafikken er dog altid den samme og vil være travlest anden juledag. Vi anbefaler at benytte ekspresbanerne med en bizz eller nummerpladebetaling og tjekke vejr- og trafiksituationen før afgang, siger Jens Kjær, chef for Storebæltsbroens betalingsanlæg hos Sund & Bælt.

Sund & Bælts anbefalinger

For at sikre en nem og bekvem rejse over Storebæltsbroen anbefaler Sund & Bælt, at bilister bruger ekspresbanerne med bizz eller nummerpladebetaling, da det mindsker ventetiden i betalingsanlægget. Hvis man ikke allerede har en bizz eller nummerpladebetaling, kan det oprettes gratis på Brobizz.com, hvor løsningen aktiveres inden for 20 minutter og dermed kan bruges samme dag.

Det er også vigtigt at sørge for, at nummerpladen er ren og fri for snavs, sne eller is, så den kan aflæses korrekt, da det er med til at undgå forsinkelser i betalingsanlægget og sikrer en glidende passage, bemærker de.

Sund & Bælt opfordrer desuden alle bilister til at holde sig opdateret om både vejret og trafiksituationen inden afgang. På Storebaelt.dk kan man finde aktuelle trafikmeldinger og prognoser, der kan hjælpe med at planlægge rejsen og undgå de mest travle tidspunkter.

Kraftig regn giver trafikale udfordringer på Fyn

Af

-

10:41 - 19. december

Fyn er onsdag morgen ramt af kraftig regn, som skaber problemer på vejene. Fyns Politi har på det sociale medie X sendt en opfordring til bilister om at udvise forsigtighed i trafikken.

– Grundet meget vand på vejene opfordres man til at køre efter forholdene, holde god afstand og udvise tålmodighed i trafikken, tak, skriver Fyns Politi og opfordrer bilister til at tage hensyn.

Vejdirektoratet har ligeledes advaret bilister og fremhæver særligt risikoen i lavtliggende områder og ved viadukter, hvor vandet har svært ved at trække væk.

– Vær opmærksom hvis du skal ud at køre – særligt i lavtliggende områder og ved viadukter. Vær opmærksom på at der pludseligt kan ligge vand på vejen. Kør efter forholdene, skriver de på X.

Den kraftige regn kan gøre det vanskeligt at manøvrere på vejene, og der advares om risiko for aquaplaning. Trafikanter rådes til at sænke hastigheden og holde ekstra afstand til forankørende for at undgå farlige situationer.

Bilister bør desuden være opmærksomme på eventuelle afspærringer eller omkørsler, da vandmasserne kan have påvirket enkelte vejstrækninger.

Regnen forventes at aftage senere på dagen, men indtil da opfordres alle til at vise hensyn og give sig ekstra tid i trafikken.

Telefonisk svindel ramte fynske ældre – nu er hovedmistænkt anholdt

Af

-

13:49 - 18. december

En koordineret indsats mellem flere politikredse har ført til anholdelsen af tre personer, der er sigtet for omfattende bedrageri. Svindlen har primært ramt ældre borgere på Fyn, som blev narret til at overføre penge, efter gerningsmændene havde udgivet sig for at være fra energiselskaber eller banker.

Den ene af de anholdte, en 34-årig mand fra Aarhus, vurderes at have spillet en central rolle i sagen. Han fremstilles i dag kl. 13.30 i grundlovsforhør i Aarhus med krav om varetægtsfængsling.

Svindel rettet mod ældre borgere

Ifølge Østjyllands Politi fandt bedrageriet sted fra februar til november i år. Gerningsmændene brugte telefonopkald til at overtale de ældre til at overføre penge, ofte ved at påstå, at der var tale om betaling af regninger. Politiet har i længere tid efterforsket sagen i samarbejde med Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Vicepolitiinspektør Thomas Schouby fra Østjyllands Politi udtaler:

– Det er store beløb, som gerningsmændene samlet set har fået ud af bedragerierne, og det er gået ud over sagesløse ældre borgere, som i god tro har overført penge. Derfor er vi også godt tilfredse med, at vores efterforskning og onsdagens aktion har ført til anholdelse af tre mistænkte.

Schouby oplyser desuden, at efterforskningen fortsætter, og politiet forventer yderligere anholdelser i sagen.

Flere sigtede, men kun én fremstilles i retten

Ud over den 34-årige mand fra Aarhus blev en 30-årig kvinde fra Aarhus og en 30-årig mand fra Esbjerg også anholdt i onsdagens aktion. Selvom de begge er sigtet for adskillige bedrageriforhold, vurderer anklagemyndigheden, at der ikke er grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør på nuværende tidspunkt.

Ved dagens retsmøde har anklagemyndigheden anmodet om, at dørene lukkes. Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at dele yderligere detaljer om sagen på nuværende tidspunkt.

Ledelsen i Nordic Waste møder milliardkrav efter konkurs

Af

-

13:18 - 18. december

Konkursboet efter det nu lukkede Nordic Waste har rejst et erstatningskrav på 500 millioner kroner mod tidligere ledelsesmedlemmer i både selskabet selv og søsterselskabet DSH Recycling. Det oplyser miljøminister Magnus Heunicke (S) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Ifølge miljøministeren er der tale om en sag med både store økonomiske og miljømæssige konsekvenser.

– Sagen om Nordic Waste har haft og har stadig store økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Det er helt afgørende, at vi fortsætter med at forfølge princippet og ambitionen om, at forureneren skal betale regningen for at afværge de alvorlige skader på miljøet i Ølst, siger Magnus Heunicke til Ritzau.

Jordskredet ved Ølst trækker lange spor

Nordic Waste gik konkurs i januar 2024 i kølvandet på en omfattende sag om et jordskred med forurenet jord ved Ølst tæt på Randers. Oprydningen efter skredet anslås at koste omkring 500 millioner kroner, hvoraf staten bidrager med 200 millioner kroner, mens Randers Kommune står med en regning på cirka 300 millioner kroner.

Konkursboets kurator, Anders Hoffmann Kønigsfeldt fra advokathuset Bech-Bruun, bekræfter, at ledelsesmedlemmerne har modtaget varsel om kravet. Han afholder sig dog fra at kommentere yderligere.

Det foreløbige krav rettes mod tidligere medlemmer af direktionen og bestyrelsen i de to selskaber. I alt fem personer havde ledende roller i Nordic Waste og DSH Recycling op til deres konkurs. DSH Recycling var ejet af den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen samt hans døtre, Ninna og Mia Østergaard-Nielsen, som tilsammen ejede over 75 procent af selskaberne.

Kammeradvokaten og tidligere inhabilitetssag

Kammeradvokaten repræsenterer staten i konkursboet, mens Randers Kommune er repræsenteret ved Bech-Bruun. Sagen har allerede været præget af juridiske stridigheder, da en kurator fra advokatvirksomheden Gorrissen Federspiel trak sig fra sagen i november efter beskyldninger om mulig inhabilitet rejst af Kammeradvokaten. Gorrissen Federspiel har afvist anklagerne.

Miljøministeren fremhæver vigtigheden af, at regningen for miljøskaderne lander hos de ansvarlige.

– Konkursboet har nu rejst et foreløbigt krav på cirka 500 millioner kroner mod ledelsesmedlemmer i Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S, og der er dermed taget endnu et skridt på vejen mod at sikre, at regningen for jordskreddet ender hos dem, der har ansvaret, understreger han.

Læs også:

Miljøminister nedsætter udvalg efter Nordic Waste-sagen

Nikolaj Jacobsen udtager slutrundedebutant til VM

Af

-

13:08 - 18. december

På et pressemøde i Herning løftede Nikolaj Jacobsen onsdag formiddag sløret for, hvem der til januar skal repræsentere de forsvarende danske verdensmestre efter tre triumfer i træk.

Mesterskabet bliver det første, efter Mikkel Hansen og Niklas Landin er stoppet på landsholdet, men det er fortsat et hold fuld af rutine, hvor 16 ud af 19 spillere allerede har prøvet at få hængt VM-guld om halsen.

En enkelt slutrundedebutant er der dog også i truppen i form af Skjern Håndbolds stregspiller Emil Bergholt.

– Jeg har sammen med Henrik Kronborg valgt de spillere, vi tror på kan sikre det bedste resultat. Der kunne altid være kommet andre navne i spil, men det her er den trup, som vi mener dækker os bredest ind til at modstå de udfordringer, der kommer, siger Nikolaj Jacobsen.

Der kan skrives op til 18 spillere ind i den trup, der åbner turneringen, mens der til hver kamp skal 16 mand på holdkortet. Så med 19 udtagne har landstræneren sikret sig ekstra muligheder for at rotere.

– Vi tager 19 mand med i respekt for, at det bliver den tredje slutrunde på et år. Derfor skal vi også gerne kunne dosere kræfterne i blandt andet vores træninger, forklarer han.

Tager afsted for at vinde

Med de historiske tre verdensmesterskaber i træk må Håndboldherrerne leve med et vist forventningspres. Men det gør ikke landstræneren det mindste.

– Jeg er selvfølgelig optimist. Vi tager afsted for at vinde – det gør vi altid. Jeg synes, vi kan spille frit. Lige nu nyder vi, at vi kan kalde os regerende verdensmestre og olympiske mestre, og det håber jeg da fortsat på, vi kan efter VM.

– Det kan godt være, der er et forventningspres, men det kommer udefra. Vi har en sindsro af, at vi har prøvet at vinde VM allerede – ovenikøbet mere end én gang – og derfor kan vi også gå ind til turneringen med visheden om, at vi ved, hvad der skal til for at gøre det igen, siger Nikolaj Jacobsen, der fremhæver Frankrig, Sverige og Tyskland som andre kandidater til titlen.

Eneste spiller i truppen der ikke har nogen mesterskabserfaring, er Emil Bergholt, der efter fem kampe i rødt og hvidt nu er klar til sit første VM.

– Han skal bidrage med en masse ting. Nu annoncerede Henrik Møllgaard forleden, at han stopper karrieren efter sæsonen, så vi skal have fundet en ny mand til den defensive del. Emil var også tæt på at komme med til OL, og nu kan vi så give ham noget slutrundeerfaring denne gang. Han har nogle af de kvaliteter, der gør, at vi har mulighed for at give Magnus Saugstrup noget pause, lyder det fra landstræneren.

Danmark spiller første kamp til VM den 14. januar og er i gruppe med Algeriet, Tunesien og Italien. Klarer Håndboldherrerne sig videre til mellemrunden, venter yderligere tre kampe i Jyske Bank Boxen. Fra kvartfinalen og frem vil turneringen fortsætte i Oslo.

Den danske trup til VM 2025

Målvogtere

Emil Nielsen, FC Barcelona

Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt

Fløjspillere

Magnus Landin, THW Kiel

Emil Jakobsen, SG Flensburg-Handewitt

Niclas Kirkeløkke, SG Flensburg-Handewitt

Johan P. Hansen, SG Flensburg-Handewitt

Stregspillere

Magnus Saugstrup, SC Magdeburg

Lukas Jørgensen, SG Flensburg-Handewitt

Emil Bergholt, Skjern Håndbold

Simon Hald, Aalborg Håndbold

Bagspillere

Rasmus Lauge, Bjerringbro-Silkeborg

Mathias Gidsel, Füchse Berlin

Henrik Møllgaard, Aalborg Håndbold

Mads Mensah Larsen, SG Flensburg-Handewitt

Lasse Andersson, Füchse Berlin

Jacob Holm, Paris Saint-Germain

Thomas Arnoldsen, Aalborg Håndbold

Simon Pytlick, SG Flensburg-Handewitt

Emil Madsen, THW Kiel

Miljøminister nedsætter udvalg efter Nordic Waste-sagen

Af

-

13:05 - 18. december

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har nedsat et nyt udvalg, der skal gennemgå de danske miljøskaderegler. Det sker i kølvandet på Nordic Waste-sagen, hvor et jordskred med forurenet jord i Ølst ved Randers satte miljøet og de gældende regler på prøve. Et nyt udvalg med eksperter fra flere fagområder skal nu gennemgå lovgivningen og foreslå forbedringer.

Behov for stærkere regler

Siden miljøskadeloven trådte i kraft i 2008, er reglerne kun blevet anvendt i to sager. Det har ifølge miljøministeren understreget, at lovgivningen ikke i tilstrækkelig grad forebygger eller håndterer de alvorligste miljøkatastrofer.

– Nordic Waste-sagen har med al tydelighed vist, at der er behov for en grundig gennemgang af vores miljøskaderegler. Det er helt afgørende, at lovgivningen er indrettet, så vi bedst muligt kan forhindre og håndtere sager som den, vi har været vidne til ved Ølst, siger Magnus Heunicke blandt andet i en pressemeddelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Formålet med udvalgets arbejde er ifølge ministeriet at styrke princippet om, at ansvar og regning placeres hos de virksomheder eller personer, der forårsager skaderne. Det er et afgørende skridt, forklarer ministeren, for at forebygge lignende hændelser i fremtiden.

Nordic Waste var tidligere ejet af den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen og hans døtre, Ninna og Mia Østergaard-Nielsen. Ejerskabet er dog ikke længere aktuelt, da selskabet gik konkurs tidligere på året.

Eksperter skal lede arbejdet

Udvalget, der består af 15 medlemmer med bred erfaring, skal inden udgangen af 2025 levere konkrete anbefalinger til regeringen. Det inkluderer repræsentanter fra universiteter, advokatbranchen, interesseorganisationer og erhvervslivet. Formandskabet er blevet tildelt dr. jur. Rasmus Grønved Nielsen fra Københavns Universitet.

– Der venter os en stor og vigtig opgave med at håndtere de komplekse problemstillinger, som miljøskadereglerne rummer, og finde brugbare løsninger, der kan styrke reglerne til gavn for både borgere og samfundet, siger Rasmus Grønved Nielsen.

Blandt medlemmerne er miljøpolitisk rådgiver Susanne Svenné fra Danmarks Naturfredningsforening, professor Peter Pagh fra Københavns Universitet og underdirektør Karin Klitgaard fra Dansk Industri.

Miljøskadeudvalget skal især se på, hvordan princippet om, at forureneren betaler, kan styrkes. Det handler ifølge ministeriet om at sikre, at lignende hændelser ikke gentager sig, og at virksomheder, der forårsager miljøskader, ikke efterlader skatteyderne med regningen.

– Vi skal sikre, at forureneren lever op til sine forpligtelser og betaler regningen, hvis skaden sker. Nu går udvalget i gang med det vigtige arbejde, og jeg ser frem til at modtage deres anbefalinger, siger Magnus Heunicke med en afsluttende bemærkning.

Gratis beskyttelsesbriller til nytår

Af

-

12:43 - 18. december

Nytårsaften nærmer sig, og med den kommer også farverige fyrværkerishow, festlig stemning og desværre også ulykker. Hvert år oplever omkring 200 danskere skader som følge af fyrværkeri, og mange af dem kunne være undgået med en simpel løsning: beskyttelsesbriller.

For at sætte fokus på sikkerheden og minimere risikoen for alvorlige øjenskader, uddeler Synoptik, i samarbejde med Synoptik Fonden og Rigshospitalet, over 10.000 gratis beskyttelsesbriller landet over fra i dag, den 18. december.

“Alle havde undgået alvorlige øjenskader med briller”

Kristian Klemp, overlæge på Rigshospitalets øjenafdeling, har i mere end et årti opereret nytårsskader og understreger vigtigheden af øjenbeskyttelse.

– I de mere end 10 år jeg har opereret øjenskader i forbindelse med nytår, har ingen af dem, der er kommet ind med alvorlige øjenskader, brugt beskyttelsesbriller. Derfor anbefaler jeg på det kraftigste, at du bruger beskyttelsesbriller – og det er både, når du fyrer fyrværkeri af, og når du er tilskuer, udtaler han i en pressemeddelse fra Synoptik.

Statistikken viser også, at kun halvdelen af danskerne konsekvent bruger beskyttelsesbriller nytårsaften, selvom det er en billig og enkel måde at forebygge alvorlige ulykker på.

Sådan får du fat i de gratis briller

Fra onsdag den 18. december kan du afhente de gratis beskyttelsesbriller i Synoptiks butikker. Brillerne uddeles så længe lager haves og er tilgængelige for både børn og voksne.

Sikkerhedsstyrelsen opfordrer også alle til at prioritere sikkerheden.

Julevejret viser ingen tegn på sne

Af

-

10:18 - 18. december

Dagen byder på klassisk gråvejr med skyer, regn og en frisk vind fra syd, der kan gøre det til en udfordring at nyde de relativt lune temperaturer.

Ifølge DMI kan vi mange steder forvente mellem 5 og 15 mm regn i løbet af dagen, og vinden vil være jævn til hård. Kombinationen af regn og blæst fjerner enhver fornemmelse af vinter, selvom kalenderen snart siger jul.

Drømmen om en hvid jul må dog indtil videre forblive en drøm. Prognoserne peger på, at de kommende dage fortsætter i samme spor som i dag – med mange skyer, hyppige regnbyger og en mild vindstrøm fra vest. Det efterårslignende vejr holder frosten væk og sikrer dagtemperaturer på mellem 5 og 10 grader, mens nætterne kun sjældent nærmer sig frysepunktet.

Frem mod lillejuleaften kan vi hver dag forvente et nyt regnvejr, der forstærker billedet af en våd og blæsende december. DMI understreger, at det milde vejr forhindrer sneens ankomst, og julevejret tegner sig derfor mere gråt end hvidt.

Klamydia-boom: Region afsætter 2,7 mio. kr. til seksualklinikker

Af

-

16:59 - 17. december

Antallet af unge med klamydia er stærkt stigende i Danmark. I dag har de unge mulighed for at blive testet gratis for klamydia og andre kønssygdomme på seks klinikker for seksuel sundhed i Region Syddanmark. Fra 2025 vil regionsrådet støtte klinikkerne permanent med 2,7 mio. kr. årligt.

De seneste år er der sket en kraftig vækst i antallet af unge, der smittes med kønssygdomme som klamydia og gonorré. I 2022 blev der sat rekord med 41.634 påviste tilfælde af klamydia og gonorré på landsplan. 86 procent af tilfældene blev fundet hos unge mellem 15 og 29 år.

I samarbejde med Odense, Vejle, Fredericia, Varde og Esbjerg kommuner driver Region Syddanmark seks klinikker for seksuel sundhed. To i Odense og en i henholdsvis Vejle, Fredericia, Varde og Esbjerg. Klinikkerne tilbyder blandt andet gratis test for kønssygdomme. Ud over den gratis test tilbyder klinikkerne også anonym rådgivning og gratis prævention og graviditetstest.

Derudover samarbejder OUH med AIDS-Fondet, som også tester for klamydia og andre kønssygdomme på Checkpoint, som bor i samme bygning som klinikken i Odense centrum. Regionen finansierer transport og analyse af de tests, der foretages af AIDS-Fondet.

Hidtil har klinikkerne og samarbejdet med AIDS-Fondet været finansieret af projektbevillinger, som udløber i 2024. Men regionsrådet har besluttet at afsætte 2,7. mio. kr. årligt fra 2025 og frem til permanent drift af klinikkerne og til fortsat støtte af AIDS-fondets arbejde i Odense i de næste tre år.

Klinikkerne er et vigtigt alternativ

Formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark Mette With Hagensen (S) er glad for den permanente støtte til klinikkerne:

– Vi ved, at klinikkerne tiltrækker unge, som ikke ellers ville være gået til deres egen læge med de samme problemstillinger. Derfor er det så vigtigt, at vi har sådan et tilbud til de unge – hvor de kan møde op anonymt og få hjælp af dygtige sundhedsuddannede medarbejdere, som er gode til at skabe en tryg atmosfære.

Formålet med klinikkerne er helt overordnet at styrke unges seksuelle sundhed og trivsel. Det indebærer blandt andet at forebygge uønskede graviditeter, aborter og seksuelt overførte sygdomme.

Godt samarbejde skaber gode tilbud

De første klinikker for seksuel sundhed blev oprettet i 2019 i Vejle og Fredericia, og siden da er de resterende fire klinikker kommet til. Alle klinikker drives og finansieres i fællesskab med de respektive kommuner, og sådan bliver det også fremover.

Udvalgsformand Pernelle Jensen (V), Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark glæder sig over det gode samarbejde:

– Klinikkerne er et rigtig godt eksempel på, hvor gode tilbud vi kan stable på benene, når vi samarbejder på tværs og trækker på de forskellige kompetencer, vi har i region og kommuner. Fra regionens side kan vi for eksempel stille en læge til rådighed, som hjælper med at lægge spiraler og anden prævention, mens kommunerne stiller med medarbejdere, der blandt andet kan tage de svære samtaler med de unge om seksuel identitet, og hvad der nu ellers fylder hos dem.

På regionsrådsmødet 16. december 2024 blev det endeligt besluttet, hvordan de 2,7 mio. kr. skal fordeles mellem de forskellige klinikker og AIDS-Fondet.

Klinikkerne har en positiv effekt

I foråret 2024 blev der lavet en evaluering af klinikkerne, som blandt andet indeholdt en spørgeskemaundersøgelse, som 311 unge brugere af klinikkerne besvarede.

Spørgeskemaundersøgelsen viste blandt andet:

Mere end en tredjedel af de unge har oplevet overgreb eller seksuelt grænseoverskridende adfærd mindst én gang.

Klinikkerne tiltrækker unge, der ellers ikke ville være gået til egen læge med den samme problemstilling, som de har fået hjælp til i klinikkerne. I klinikkerne ses en gruppe af unge, der aldrig har været i kontakt med en fagperson i sundhedsvæsenet om spørgsmål om seksualitet og seksuel sundhed.

Der ses en tendens til, at størstedelen af de unge, der har besøgt klinikkerne, aldrig eller kun nogle gange anvender kondom under sex. Denne målgruppe er i stor risiko for enten af blive smittet med eller videregive smitte med kønssygdomme.

Størstedelen af de unge har anvendt fortrydelsespiller, og 15 procent har anvendt fortrydelsespiller mere end tre gange.

Stort boost til kræftbehandlingen i Syddanmark

Af

-

16:56 - 17. december

Regionsrådet vil indkøbe udstyr til behandling af kræft, lave flere kræftoperationer og uddanne brystkræftkirurger for 23,6 millioner kroner til fire ekstraordinære kræftindsatser. Pengene kommer fra aftalen om regionernes økonomi 2025, som Danske Regioner og regeringen har indgået.

Nu bliver Region Syddanmarks behandlingskapacitet på kræftområdet styrket. Regionsrådet har nemlig godkendt en ekstra bevilling på 23,6 millioner kroner, der blandt andet skal gå til at behandle flere, der er ramt af bryst- eller prostatakræft.

Pengene kommer fra en national ramme, der er afsat til Kræftplan V og er et led i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi for 2025.

Fire initiativer får et økonomisk løft

Regionsrådet har besluttet, at beløbet på 23,6 millioner kroner skal gå til fire initiativer. Der afsættes blandt andet 12,5 millioner kroner til indkøb af kræftrelateret udstyr og 10 millioner kroner til at øge behandlingskapaciteten af kræftsygdomme på OUH i 2025.

– Kræft er en modbydelig sygdom. Både for patienten og de pårørende. Derfor glæder jeg mig over, at vi nu sætter yderligere ind og afsætter penge, der skal styrke kræftindsatsen for de syddanske patienter. Pengene går til indkøb af nyt udstyr, der i sidste ende gør, at vi bliver bedre til at opdage og behandle kræftsygdomme. Det går også til, at flere, der er diagnosticeret med kræft, kan blive behandlet. Og ikke mindst afsætter vi penge til at uddanne en afdelingslæge til brystkirurg på Esbjerg og Grindsted Sygehus. Det er initiativer, der styrker kræftbehandlingen i Region Syddanmark og gør den endnu bedre til gavn for det stigende antal patienter, der desværre oplever at blive ramt af kræft, sige formand for Sundhedsudvalget, Mette With Hagensen (A).

Mere og bedre udstyr i hele regionen

Kræftbehandlingen udvikler sig hele tiden. Derfor afsættes der også penge, der kommer flere af regionens kræftafdelinger til gavn. Et af initiativerne skal gå til indkøb af nyt kræftudstyr. Og her får både OUH i Odense, Sygehus Lillebælt i Vejle og Esbjerg og Grindsted Sygehus del i pengene.

Ud af det samlede beløb på 12,5 millioner kroner går der 6,19 millioner kroner til OUH, Sygehus Lillebælt får 4,98 millioner kroner, mens Esbjerg og Grindsted sygehus får 1,35 millioner kroner at købe nyt udstyr for.

Det kommer alle de syddanske patienter til gode, mener udvalgsformanden, der siger:

– Vi ønsker, at patienten får en god behandling, uanset hvilket sygehus i regionen man er i kontakt med. Derfor er jeg glad for, at det ikke kun er ét sygehus, vi prioriterer penge til, men at sygehuse på tværs af regionen får gavn af nyere og bedre udstyr til kræftbehandlingen. Det betyder, at det bliver endnu mere trygt at være kræftpatient i Region Syddanmark.

Derudover forventer regionen, at der kommer flere ansøgninger om tilskud til tandplejen fra de udvalgte patientgrupper, hvor behandlingen har ødelagt deres tandsundhed. Det drejer sig blandt andet om de patienter, der har fået problemer med tandsundheden som følge af kræft af eller behandlingen af kræft.

Fakta

De fire initiativer, der hver især får mellem 400.000 kroner og 12,5 millioner kroner at gøre godt med i 2025:

Der afsættes 12,5 mio. kr. i 2025 til indkøb af kræftrelateret udstyr, hvor der fordeles 6,19 mio. kr. til OUH, 4,98 mio. kr. til Sygehus Lillebælt og 1,35 mio. kr. til Esbjerg og Grindsted Sygehus.
Der afsættes 10 mio. kr. til OUH i 2025. Dette knytter sig bl.a. til et behov for at kunne øge operationskapaciteten til brystkræftpatienter, ekstra lejer på kirurgisk afdeling og Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F. Derudover går pengene til at ensrette behandlingsforløb for patienter med prostatakræft, som skal have hormonbehandling.
Brystkirurgi på Esbjerg og Grindsted Sygehus har et ønske om at uddanne en afdelingslæge til certificeret brystkirurg. Derfor afsættes der 400.000 kr. til dette formål.
1. juli 2024 blev tilskudsordningen for tandpleje til udvalgte patientgrupper udvidet. Det er blandt andet de patienter, der har fået ødelagt deres tandsundhed af kræft eller af kræftbehandlingen. Derfor vurderes det, at det er nødvendigt med øgede ressourcer til at varetage sagsbehandlingen af et forventet øget antal ansøgninger. Der afsættes 638.000 kr. til dette formål for 2025.

Danmark går med i global indsats mod rumskrot

Af

-

11:38 - 17. december

Danmark tilslutter sig i dag den internationale erklæring Zero Debris Charter, som skal begrænse mængden af rumskrot og skabe en mere bæredygtig udnyttelse af rummet. Det sker i en tid, hvor risikoen for kollisioner mellem satellitter og skrot er stigende.

Mængden af rumskrot er vokset dramatisk de seneste år. Ifølge det Europæiske Rumagentur (ESA) kredser mere end 40.500 stykker rumskrot på over 10 centimeter i diameter nu om jorden. Hertil kommer millioner af mindre fragmenter, der ikke kan identificeres.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund understreger vigtigheden af den danske tilslutning:

– Vi er nødt til at udvise den samme ansvarlighed i rummet, som vi kræver på jorden. Satellitter spiller en afgørende rolle i vores hverdag og for Europas sikkerhed. Derfor er det afgørende, at vi nu tilslutter os Zero Debris Charter.

Erklæringen, som er udarbejdet af ESA, opstiller mål og principper for at minimere skrot i rummet. Frem mod 2030 arbejder ESA mod, at europæiske rumaktiviteter ikke skaber nyt rumskrot. Allerede nu stilles der krav om, at satellitter bringes ud af kredsløb inden for 25 år efter endt mission.

Voksende problem med rumskrot

Rummet bliver stadig mere trafikeret. ESA forventer, at hundredtusindvis af satellitter sendes i kredsløb over det kommende årti. Hændelser som den skelsættende kollision i 2009 mellem to satellitter over Sibirien har været med til at sætte fokus på problemet.

Rumskrot udgør ikke alene en risiko for aktive satellitter, men også for andre rumfartøjer. Eksempelvis har den internationale rumstation (ISS) gentagne gange været nødt til at justere sin bane for at undgå sammenstød med fragmenter.

Senest blev Andreas Mogensens planlagte rumvandring uden for ISS aflyst på grund af risikoen fra ukontrollerbare vragrester i rummet.

Strategi for bæredygtig rumfart

Danmark har de seneste år intensiveret sit fokus på bæredygtighed i rummet. I november lancerede regeringen en ny strategi for rumforskning og -innovation. Her spiller ansvarlig udnyttelse af rummet en central rolle.

Med underskrivelsen af Zero Debris Charter føjer Danmark sig til en voksende liste af lande og organisationer, der forpligter sig til at rydde op i rummet. Charteret er allerede underskrevet af 135 organisationer samt 16 andre lande, heriblandt Sverige, Storbritannien og Tyskland.

Danmarks formelle tilslutning finder sted i dag kl. 15.00 på ESA’s rådsmøde i Paris.

Fakta om rumskrot:

40.500 stykker rumskrot større end 10 cm kredser om jorden.
Hundredvis af millioner mindre fragmenter findes i kredsløb.
ESA arbejder mod en fremtid uden nyt rumskrot inden 2030.
Den danske lovgivning stiller krav om, at satellitter fjernes fra kredsløb inden 25 år.

Ny taskforce skal bekæmpe ulovlige produkter på onlineplatforme

Af

-

10:53 - 17. december

Regeringen har nedsat en ny taskforce, der skal sikre en fælles indsats mod ulovlige og farlige produkter, der sælges på store onlineplatforme som Temu og Shein.

Taskforcen, som ledes af Sikkerhedsstyrelsen, skal samle myndigheder og organisationer i en styrket kamp mod produkter, der ikke lever op til gældende EU-regler.

Onlinehandel har vundet stort indpas blandt forbrugere i Danmark. Mange vælger store udenlandske platforme, når der skal købes legetøj, elektronik eller tøj. Problemet er, at en del af produkterne ikke lever op til sikkerheds- og sundhedskrav, og de kan derfor udgøre en risiko for forbrugerne. Platformene, der ofte fungerer som mellemled, påtager sig ikke ansvar for produkternes sikkerhed.

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger behovet for handling:

– Vi vil ikke tolerere salg af ulovlige og farlige produkter i Danmark. Uanset om du handler i din lokale skobutik eller på nettet, skal du som forbruger kunne stole på det produkt, du køber. Udfordringerne med de her platforme spænder bredt og løses ikke alene. Det er afgørende at samle alle relevante myndigheder og interessenter for at udveksle erfaringer og løsninger, siger han og tilføjer, at målet er at gøre forbrugerne trygge ved deres onlinekøb.

Bredt samarbejde

Taskforcen skal skabe en mere koordineret indsats ved at samle en række myndigheder og organisationer. Foruden Sikkerhedsstyrelsen deltager blandt andet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Toldstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk. Dansk Erhverv og Dansk Industri er også en del af arbejdet.

Samarbejdet skal sikre bedre deling af viden og løsninger på tværs af myndigheder, så problemer med farlige produkter kan identificeres og stoppes hurtigere.

Den stigende popularitet af udenlandske platforme betyder, at flere produkter finder vej til danske hjem, uden at de nødvendigvis overholder lovgivningen. Produkter som elektronik og legetøj kan indeholde materialer, der er sundhedsskadelige, eller mangle sikkerhedstest, som ellers kræves af EU-reglerne.

Sygehuse får ansvar for patienter i fire døgn efter udskrivelse

Af

-

08:59 - 17. december

15. januar 2025 udvider Region Syddanmark det 72-timers udvidede behandlingsansvar, regionen indførte i 2023. Det betyder, at de syddanske sygehuse fremover beholder ansvaret for udvalgte patienters behandling fra tre til fire døgn efter udskrivelsen. I fremtiden vil alle patienter, der har været indlagt på et somatisk sygehus uanset længden på indlæggelsen, og som udskrives til kommunal sygepleje, være omfattet af ordningen.

På et regionsrådsmøde den 16. december valgte regionsrådet at udvide sygehusenes behandlingsansvar fra 72 timer til 96 timer for alle patienter, der har været indlagt på et somatisk sygehus uanset længde, og som udskrives til kommunal sygepleje.

Formålet er at skabe bedre og mere sammenhængende forløb for patienterne og dermed også medvirke til, at færre af dem ender med at blive genindlagt.

I 2023 godkendte regionsrådet, at sygehusene fik et 72-timers udvidet behandlingsansvar for patienter, der var indlagt over 24 timer. Den løsning bliver nu udvidet i tid og ændret i forhold til indlæggelseslængde.

Råd og vejledning i 96 timer

Det udvidede behandlingsansvar giver den kommune, patienten udskrives til, mulighed for at tage kontakt til den afdeling på sygehuset, som patienten er udskrevet fra.

Dermed kan kommunens ansatte, f.eks. en kommunal sygeplejerske eller personalet på et plejehjem, få afklaret spørgsmål om f.eks. medicin eller behandlingsplan. Sygehuset og kommunen kan f.eks. tale sammen om en ny vurdering af smertebehandling, i dagene efter en patient er kommet hjem, frem for at patienten skal genindlægges.

– Formålet med det udvidede behandlingsansvar er at skabe bedre og mere sammenhængende forløb for patienterne og dermed også medvirke til, at færre af dem ender med at blive genindlagt. Vi kan også se, at det giver patienterne større tryghed og oplevelsen af bedre sammenhæng mellem sygehus og patientens kommune i forbindelse med deres udskrivelse og de første dage tilbage i hjemlige rammer, siger regionsrådsformand, Bo Libergren (V).

I 2023 indførte alle regioner 72-timers udvidet behandlingsansvar, og med den nye sundhedsreform lægger partierne bag aftalen op til, at alle regioner skal udvide til 96-timers udvidet behandlingsansvar. Derefter overgår ansvaret til den praktiserende læge.

Region Syddanmark er den første region, der formelt udvider behandlingsansvaret.

Psykiatrien afventer stadig

I budgetaftalen for 2024 ønsker politikerne også at se på, om et udvidet behandlingsansvar kan omfatte psykiatriske patienter.

– Der er allerede en række muligheder for behandling og rådgivning i samarbejde med patientens afdelingen, efter de er udskrevet fra deres afdeling i psykiatrien. Her taler vi f.eks. om mobil skadestue og akut psykiatrisk udrykningstjeneste. Men en egentlig aftale om et udvidet behandlingsansvar på tværs af psykiatrien, som man nu ser det i somatikken, indgår ikke udvidelsen i første omgang, siger Bo Libergren.

Tysklands regering er væltet

Af

-

17:19 - 16. december

Tyskland står over for et nyt valg, efter forbundskansler Olaf Scholz i dag tabte en mistillidsafstemning i Forbundsdagen. Afstemningen endte med 394 stemmer imod Scholz, mens kun 207 stemte for at bevare ham på posten som kansler.

Beslutningen om at afholde valg 23. februar kommer efter en periode med store interne problemer i den tyske regering, der bestod af Scholz’ socialdemokratiske SPD, det liberale FDP og De Grønne. Konflikterne nåede et højdepunkt i november, da Scholz fyrede sin finansminister, Christian Lindner fra FDP, hvilket skabte yderligere uro i regeringen.

Scholz virkede forberedt på nederlaget forud for dagens afstemning. I sin tale præsenterede han flere politiske tiltag, herunder en foreslået mindsteløn på 15 euro i timen, men det var ikke nok til at samle flertal bag ham.

Oprindeligt skulle tyskerne først til valg til Forbundsdagen i september næste år, men dagens resultat har rykket datoen frem til februar.

Valget kommer efter en turbulent periode for den såkaldte trafiklyskoalition, hvor samarbejdsvanskeligheder mellem partierne gentagne gange har blokeret for politiske fremskridt. Scholz’ fyring af Lindner blev set som et forsøg på at genvinde kontrollen over regeringen, men det endte i stedet med at styrke oppositionen.

Tyskland går nu en intens valgkamp i møde, hvor nye politiske konstellationer kan forme sig, mens Olaf Scholz’ fremtid som kansler hænger i en tynd tråd.

Liga- og landsholdsspiller indstiller karrieren

Af

-

14:36 - 16. december

Henrik Møllgaard, der fylder 40 år til januar, har besluttet at stoppe sin aktive karriere efter denne sæson. Samtidig forlader han Aalborg Håndbold, hvor han har været en central figur i en årrække.

Møllgaard har spillet for Aalborg Håndbold siden klubbens spæde start og var med til at vinde klubbens første danske mesterskab i 2010. Nu ser han frem til en ny udfordring efter sommeren, som dog ikke ligger i Aalborg Håndbold.

– Jeg har været bevidst om, at jeg befandt mig i karrierens efterår, men har stadig følt, at jeg kunne bidrage både på klub- og landsholdsniveau. Nu er tiden dog inde til at stoppe, og jeg har fået en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til, forklarer Møllgaard.

Han understreger samtidig, at beslutningen ikke er et fravalg af Aalborg Håndbold:

– Aalborg vil altid være mit hold i Danmark og har en stor plads i mit hjerte. Det har været vigtigt for mig at have en god og åben dialog med klubben om fremtiden, siger han.

Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen, roser Møllgaard for hans indsats og betydning for klubben:

– Henrik Møllgaard er en sand legende for Aalborg Håndbold. Han har været en afgørende spiller både på og uden for banen. Vi er selvfølgelig ærgerlige over at miste ham, men vi har fuld respekt for hans beslutning og den nye mulighed, han har valgt at forfølge.

Larsen håber dog på, at dette kun er et ”på gensyn” og ikke et endeligt farvel:

– Vi har stadig vigtige kampe tilbage i sæsonen i både ligaen, Santander Cup og Champions League. Vi håber at slutte Henriks flotte karriere på den bedst mulige måde, siger direktøren.

En imponerende karriere

Henrik Møllgaard kan se tilbage på en glorværdig karriere, der tæller fem danske mesterskaber, to pokaltitler og to Champions League-finaler med Aalborg Håndbold. Foreløbig står han noteret for 443 kampe og 1.069 mål for klubben, hvor han siden november også har fungeret som spillende assistenttræner under cheftræner Simon Dahl.

Tidligere i karrieren har han repræsenteret KIF Kolding, Skjern Håndbold og Paris Saint-Germain. På det danske landshold har han spillet 226 kampe og scoret 182 mål. Her har han været med til at vinde både VM- og OL-guld flere gange.

Henrik Møllgaard efterlader sig et stort aftryk i både Aalborg Håndbold og dansk håndbold som helhed. Klubben vil nu arbejde på at finde en erstatning, mens de samtidig fokuserer på de resterende mål for sæsonen.

Følg dagens regionsrådsmøde i Region Syddanmark live

Af

-

14:18 - 16. december

I dag kl. 15.00 mødes regionsrådet i Region Syddanmark for at drøfte en række centrale dagsordener, der påvirker både borgere, sundhedsområdet og regionale projekter. Mødet finder sted i Regionsrådssalen og kan følges live her og på vores 22 aviser.

På dagens dagsorden er der 47 punkter, som spænder fra økonomirapportering, overførsler til 2025 og planlægning af sundhedsindsatser til tilskud på kultur- og uddannelsesområdet. Der skal blandt andet tages stilling til fordeling af midler til kræftområdet i 2025, arbejdet med seksuel sundhed i regionen, samt opdatering af henvisningsprocedurer inden for tværsektorielle projekter.

Derudover er der fokus på evaluering af generationsforurening ved Himmark Strand, og regionsrådet skal også drøfte opdateringer på kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH samt en ny praksisplan for almen praksis i 2025.

Med flere lukkede punkter til sidst på dagsordenen, bliver det spændende at se, hvilke beslutninger der træffes i dag. Husk, du kan følge hele mødet live og få opdateringer i artiklen, der dækker mødet i detaljer.

Følg med her fra 15.00

Region Syddanmark topper listen over dumpede dyr

Af

-

13:11 - 16. december

Tusindvis af kæledyr bliver fortsat efterladt rundt omkring i landet. Tal fra Dyrenes Beskyttelse viser, at knap 1.200 dyr er blevet dumpet i 2024 alene, hvilket svarer til over tre kæledyr om dagen. Organisationen peger på, at problemet stadig vokser, og Region Syddanmark er blandt de områder, hvor udfordringen er mest tydelig.

Tallene fra Dyrenes Beskyttelse viser, at der i 2024 blev registreret 1192 dumpede dyr, hvilket er en mindre tilbagegang fra 1209 dyr i 2023, men fortsat et markant niveau sammenlignet med 945 dyr i 2018. Katte er fortsat det dyr, der oftest bliver efterladt. I 2024 er 959 katte og killinger blevet dumpet, en stigning fra 942 sidste år. Derudover er 89 kaniner og 63 marsvin og hamstere blevet efterladt.

Dyrenes Beskyttelse oplever, at mange dyr efterlades i skotøjsæsker, transportbure eller poser. Chancerne for, at dyrene overlever, er ofte små, fordi de fleste er unger, der ikke kan klare sult, kulde eller rovdyr.

– Sult, tørst eller kulde er en virkelig grusom måde at dø på, og det gør dumping til en dybt uansvarlig handling. Vi siger det igen og igen, men hvis man ikke længere kan tage sig af sit kæledyr, så er dumping ikke løsningen, siger Karina Fisker, internatchef i Dyrenes Beskyttelse.

Region Syddanmark markerer sig

Mens dumping af dyr er et nationalt problem, viser tallene, at Region Syddanmark ligger øverst i statistikken. I regionen er der i 2024 nemlig registreret hele 410 dumpede dyr, en stigning fra 397 i 2023 og 315 i 2018.

I Odense er der i 2024 blevet dumpet 35 dyr, mens Middelfart og Kolding oplever henholdsvis 32 og 25 dumpede dyr. Vejle har registreret 22 dumpede dyr, og i Fredericia er tallet 10.

Sammenlignet med andre dele af landet ligger regionen altså blandt de mest belastede områder. Kort over Danmark viser en koncentration af dumping i kommuner som Odense og Middelfart, hvor niveauet er højere end mange andre steder.

Kattene fylder mest

Ifølge Dyrenes Beskyttelse er det især katte og killinger, der skaber travlhed på internaterne. Organisationen forklarer, at mange kæledyrsejere ikke har mulighed for at håndtere et kuld killinger, når katten pludselig kommer hjem med unger.

– Vi oplever rigtig mange dumpede katte og især dumpede killinger i løbet af et år. Vi ved, at hvis katten pludselig kommer hjem med killinger, så kan det være en uoverskuelig opgave at tage hånd om dem. Det er dog ikke en undskyldning for at udsætte dem for den fare, det potentielt er, at blive efterladt et eller andet sted med risiko for at dø af kulde, tørst eller blive taget af et rovdyr, siger Karina Fisker.

Internaterne er afhængige af både frivillige plejefamilier og organisationens samlede beredskab for at kunne håndtere de mange sager.

– Kattene og særligt killingerne er nogle af de dyr, som kræver enormt mange ressourcer for vores internater. En killing er først klar til et nyt hjem, når den er 12 uger, så indtil da er vi dybt afhængige af hele vores beredskab for at kunne tage imod dem. Særligt vores frivillige plejefamilier sikrer, at vi kan hjælpe så mange, som vi faktisk gør, forklarer hun.

Behov for løsninger

Dyrenes Beskyttelse understreger, at dumping ikke er en holdbar løsning, hvis man står i en svær situation. Organisationen opfordrer i stedet til, at man søger hjælp hos de lokale dyreinternater eller kontakter deres vagtcentral, 1812.

– Vi håber, at 2025 kan blive året, hvor danskerne stopper med at dumpe deres dyr, hvis de ikke længere kan tage vare på dem. Hvis man står i en situation, hvor man har akut brug for hjælp, så skal man tage fat i sit lokale dyreinternat, ikke køre dyrene ud et eller andet øde sted og efterlade dem der, lyder det fra Karina Fisker.

Novo Nordisk investerer milliarder i ny fabrik med potentiale for yderligere udvidelser på Fyn

Af

-

12:25 - 16. december