Danmark har haft mange store øjeblikke i international håndbold. EM-triumfen i 2008 markerede begyndelsen på en ny æra, OL-guldet i 2016 cementerede nationens status, og tre VM-titler i træk fra 2019 til 2023 satte en ny standard. Men det, vi netop har været vidne til, overgår alt.
Ved VM 2025 leverede det danske landshold den mest komplette præstation i sportens historie. Intet andet hold har vundet en slutrunde med en så overbevisende margin. Danmarks mindste sejr var på seks mål – både i en kamp, hvor de bevidst tog foden af speederen mod Tjekkiet i mellemrunden, og i en finale, hvor de mod Kroatien var foran med ti mål, før kampen reelt var afgjort. Det var ikke bare en sejr, det var en ydmygelse af verdenseliten.
Håndboldhistorien har set dominerende perioder. Rumænien i 1960’erne og 70’erne, Sverige under Bengt “Bengan” Johansson i 90’erne og 00’erne, og ikke mindst Frankrigs Les Experts, der i mere end et årti var sportens referencepunkt. Frankrigs store spillere som Nikola Karabatic og Thierry Omeyer satte barren højt – men det, Danmark leverede ved dette VM, var på et andet niveau.
For første gang nogensinde har et landshold præsteret et slutrunde-forløb, hvor der på intet tidspunkt var reel spænding om udfaldet. Danmark satte standarden fra første fløjt og gjorde det uden at være afhængige af en enkelt spiller.
Og det er netop her, det danske hold overgår tidligere storheder. Hvor Rumæniens storhedstid var bygget op omkring et system i en tid, hvor sporten var mindre udviklet, og hvor Sverige og Frankrigs dominans afhang af generationer med en håndfuld stjerner, har Danmark skabt en hel trup af verdensklassespillere.
At Danmark kunne præstere på dette niveau i den første slutrunde efter Niklas Landin og Mikkel Hansens farvel, gør præstationen endnu mere exceptionel. To af håndboldhistoriens største skikkelser har i over et årti været rygraden på det danske landshold, men i stedet for at opleve et generationsskifte med fald i niveau, har holdet taget et skridt op.
Simon Pytlick og Mathias Gidsel har for længst bevist, at de er verdensstjerner, men VM 2025 markerede en ny virkelighed: De er ikke bare verdensklasse – de er sportens nye referencepunkter. Emil Nielsen har på målvogterposten taget arven op efter Landin med en autoritet, der ellers kun ses hos sportens største. Og i bredden har Danmark spillere, der ville være superstjerner på ethvert andet landshold.
Der var ingen slinger i valsen. Ingen marginale sejre. Ingen øjeblikke af tvivl. Danmark vandt ikke blot – de dominerede.
Frankrigs Les Experts ændrede håndboldens fysik med deres eksplosive og taktisk disciplinerede spil. Sverige perfektionerede kollektivt samspil og taktisk intelligens. Danmark anno 2025 har taget det bedste fra begge skoler og løftet det til et niveau, vi aldrig har set før.
Det danske spil er en kombination af lynhurtige angreb, en bunnsolid defensiv og et målvogterspil, der matcher sportens største. Holdet evner at presse tempoet til et punkt, hvor modstanderne knækker, samtidig med at de taktisk kan justere og kontrollere kampen efter behov.
Den evne til at spille på flere forskellige måder – og gøre det bedre end alle andre – er det, der adskiller dette danske hold fra tidligere storhedstider.
Når historien om denne generation skal skrives, vil VM 2025 stå som kulminationen på den største magtdemonstration nogensinde. Men det mest skræmmende for konkurrenterne er, at det ikke ser ud til at være en enlig svale.
De etablerede stjerner er stadig unge, og nye talenter står klar i køen. Danmark har ikke blot skabt et storhold – de har skabt en ny æra.
Onsdag den 5. februar samles justitsminister Peter Hummelgaard med en række af fodboldens største aktører og politiet i Parken. Målet er at drøfte nye tiltag, der skal dæmme op for vold og uro i forbindelse med fodboldkampe.
Mødet kommer som en opfølgning på et tidligere møde den 12. september 2024 og den løbende dialog om emnet. Med mindre end to uger til forårssæsonens start i Superligaen ønsker justitsministeren at forbedre indsatsen mod de episoder, som han kalder “fuldstændig uacceptable scener”.
Justitsministeren ser alvorligt på volden i fodboldens verden
I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet understreger Peter Hummelgaard, at han ser alvorligt på problemet med uroligheder i forbindelse med fodboldkampe:
– I efterårssæsonen var vi igen vidner til nogle af de mørkeste sider af fodbolden. Voldstosser skabte gentagne gange fuldstændig uacceptable scener i forbindelse med afviklingen af fodboldkampe. Man skal kunne gå trygt til fodbold uden frygt for at blive udsat for vold, trusler og hærværk. Den opførsel skal simpelthen ændres. Derfor ser jeg frem til at mødes med fodboldens aktører for at fortsætte drøftelserne om, hvilke nye værktøjer, der skal tages i brug for at kunne lukke ned for urolighederne.
Fodboldens aktører samles for at drøfte løsninger
Foruden justitsministeren deltager blandt andre Divisionsforeningen, DBU, repræsentanter fra flere superligaklubber, fanorganisationer og Rigspolitiet.
Der er endnu ikke meldt konkrete tiltag ud, men mødet skal være med til at afklare, hvilke værktøjer der kan tages i brug for at håndtere fodboldurolighederne fremover.
Mandag eftermiddag blev København forvandlet til en kold, men kærlig, håndboldkatedral, da de danske håndboldherrer vendte hjem som fire-dobbelte verdensmestre. Solen strålede indtil mørket faldt på – der var det håndboldspillerne, der strålede af stolthed.
Det var en bedrift, ingen andre har leveret så suverænt før. Derfor var det ingen overraskelse, at Rådhuspladsen var fyldt til bristepunktet med fans, flag og en følelse af fællesskab, der kan få selv bidende frostgrader til at smelte. Som et ekko fra de store håndboldarenaer lød ordet “forevigt” fra det populære Volbeat-hit i baggrunden – ikke som en fysisk lyd, men som en fælles stemning, der emmede af stolthed. For denne præstation var én, der for alvor bliver stående, forevigt.
All-Star-Event-Partners på AVISEN til dagens fejring i København.
Allerede fra eftermiddagen var spændingen til at tage og føle på. Landsholdet ankom i Københavns Lufthavn klokken 15:10, og selvom spillerne netop havde vundet deres fjerde verdensmesterskab, blev der vist ingen nåde i lufthavnen, når det kom til bagageudlevering. I en scene, der næsten kunne være taget fra en hverdagssatirisk komedie, stod de nyslåede gulddrenge længe og ventede på deres kufferter. Fans, der håbede på at snige sig til et glimt eller en selfie, måtte konstatere, at triumfer ikke nødvendigvis giver fordele i den praktiske, men flotte solskins-mandag i København.
Samtidig var Rådhuspladsen ved at fyldes op. Selvom uret endnu ikke var nået ret meget over middag, og kuldegraderne bed sig fast i kinderne, begyndte store og små at stimle sammen. De fleste var iklædt dynejakker, halstørklæder og strikhuer med røde/hvide farver. Og mens forventningen om en festlig lydkulisse voksede, var der ingen musik at varme sig på. Noget så simpelt som en højttaler med Volbeats “Forevigt” eller en klassisk håndbold-jingel glimrede ved sit fravær, hvilket dog ikke slog stemningen ud. Forventningen og glæden over den historiske sejr stod malet i alle ansigter.
Kongelig ankomst og en ventende folkemængde
Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.
Omkring Rådhuspladsen spredte rygterne sig: “Hvor er de? Er bussen på vej? Hvornår kommer de?” Men det første officielle tegn på, at fejringen var på trapperne, var, da vært Jimmy Bøjgaard gik på scenen. Han formåede med det samme at løfte den ellers stille stemning. Det var, som om den kolde betonplads blev omdannet til en slags forsinket kæmpefan-zone. Med sin mikrofon kunne Bøjgaard endelig give kulden baghjul og guide publikum igennem eftermiddagens program.
Kongen vinker ud til folket, der svarede retur med jubelråb. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen.
Kort tid efter gjorde H.K.H. Kong Frederik sin indtræden, hvilket med ét fik klapsalverne til at genlyde mellem Rådhusets mure. På mange måder virkede det både højtideligt og folkeligt på samme tid – et særligt dansk miks af kongelig elegance og folkelig håndboldglæde. Med overborgmester Lars Weiss og kulturminister Jakob Engel-Schmidt ved sin side var grundstenen for den officielle del af fejringen lagt. Nu manglede blot hovedpersonerne selv: De danske VM-helte, der kom kørende i bus fra lufthavnen.
Håndboldheltene samler familie op undervejs
Men der skulle gå lidt endnu, før heltene nåede frem. For på vejen mod Rådhuspladsen holdt bussen ind ved et hotel for at samle spillernes familier op. Det er trods alt ikke kun spillerne, der har ofret blod, sved og tårer for den suveræne VM-sejr, men også deres pårørende, der har fulgt med fra tribuner eller hjemme i stuerne. Og som mange fans nok vil give dem ret i: Hvilken hyldest ville det være uden dem?
Netop dét mellemstop medførte dog endnu længere ventetid for folket, der stadig stod i den bidende kulde. Humøret holdt sig dog forbløffende højt, og rygterne vil vide, at nogle fans spontant begyndte at nynne, klappe og endda synge brudstykker af “Forevigt” for at holde varmen og gejsten oppe. Der blev skålet i medbragte kaffekopper, og snakken gik om søndagens imponerende finalekamp, hvor spillerne havde fejet al modstand af banen. Man kunne høre ord som “suverænt” og “historiens bedste præstation” gå igen overalt.
Spillerbussen rammer Rådhuspladsen
Der blev vinket, da spillerne steg ud af bussen. Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.
Da bussen endelig drejede ind på Rådhuspladsen klokken omkring 16:50 – et kvarter forsinket i forhold til den planlagte ankomst – steg jublen til et niveau, der fik selv rådhusklokkerne til at blegne. Kald det en forsinkelse, en omvej eller bare ekstra spændingsopbygning: Faktum er, at det næsten føltes som en forløsning, da den store bus kom til syne, og man endelig fik øje på de stolte helte i rødt og hvidt.
Først ud af bussen var anfører Magnus Saugstrup, som uden tøven styrede mod en lille forhøjning, hvor han placerede den eftertragtede VM-pokal. I en lidt sjov og spontan gestus hoppede han på den foran den jublende menneskemængde, der med det samme kvitterede med klapsalver og hujen. Det var et øjeblik, der føltes helt symbolsk for håndboldherrernes mesterskab: ubekymret, energisk og fyldt med en genuin glæde, som man næsten kunne ta’ og føle på. Derefter fulgte spiller efter spiller, der lod sig hylde på samme manér, hver gang med store smil og sejrsråb.
Den formelle del bag Rådhusets mure
DRs hold så med på skærmene. Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.
Efter de udendørs klapsalver blev det tid til den mere formelle del af ceremonien inde på Københavns Rådhus. Her bød overborgmester Lars Weiss, kulturminister Jakob Engel-Schmidt, H.K.H. Kong Frederik og konstitueret formand for Dansk Håndbold, Jan Kampman, velkommen. I en række korte taler understregede de Danmarks unikke håndboldkultur, der altid formår at samle nationen, uanset om kampene spilles i Herning, Oslo eller længere ud i verden.
Det var en stolt og højstemt hyldest til et landshold, der for tredje gang i træk har hentet VM-guld hjem – og som nu i alt har fire VM-titler. Her lagde talerne også vægt på, hvordan denne sport ikke kun skaber store øjeblikke på banen, men også danner grobund for fællesskaber og foreningsliv i hele landet. Det blev rost, at håndbolden fortsat er en sportsgren, hvor forældre kører børn til træning i haller med linoleumsgulve, og hvor frivillige trænere skaber rammerne for nye, kommende stjerner.
Fem spillere ad gangen – og et gensyn med folket
Gidsel, Gidsel, Gidsel og Nikolaj, Nikolaj, Nikolaj råbte folket. Og de fik, hvad de ønskede. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
Efter den officielle velkomst blev balkonen inddraget i fejringen. Fem spillere ad gangen trådte ud og vinkede ned til den massive folkemængde, der blev stående trods kulde og efterhånden mørkere himmel. Rådhuspladsen eksploderede i klapsalver, heppen og en syndflod af blitz fra fansenes mobilkameraer, da spillerne stolt fremviste guldet. Selvom der ikke var musik, var det, som om “Forevigt” fra Volbeat alligevel summede i luften – lige under overfladen af det hele – og mindede alle om, at denne triumf var noget særligt, der ville sætte sig fast i hukommelsen.
For hver gruppe, der viste sig, blev der taget imod med nye jubelscener, og på den måde fik alle spillerne, én for én, et helt personligt øjeblik med publikum. Fra stregspillere til målmænd, fra højrefløje til venstrefløje – alle fik de en dåse af den kærlighed, som danskerne så gerne deler ud, når heltene leverer noget så sjældent som total håndbolddominans.
Anførerens taknemmelighed
Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen
Herefter var turen kommet til anfører Magnus Saugstrup, der holdt en takketale, der ramte lige i hjertekulen på de forsamlede:
– Tak til jer, der har meldt op i dag. Det her, det er en vanvittig oplevelse for os. Og vi husker det her meget mere, end vi husker sejren i går. Det er det her, der bliver guldigristninger. Og tak fordi I kom med. Tak til dem, der var i Herning, i Oslo, hjemme i stuerne. Vi sætter en kæmpe stor pris på, at I gider at følge med i det, vi laver. Og i det, vi synes, det er sjovt. Så ja, tak.”
Med disse ord kastede han lys over, at selvom finalekampen naturligvis var højdepunktet sportsligt set, så er det netop fællesskabet med danskerne, der gør oplevelsen fuldkommen for spillerne. Det er stunder som denne, på en isnende kold Rådhusplads, hvor sportens betydning for både spillere og fans virkelig rammer én. Det er en slags “guldigristning”, man aldrig vil glemme – en delt erindring om noget spektakulært.
Landstrænerens hyldest til sporten og Danmark
Tusindevis så på. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
På samme måde tog landstræner Nikolaj Jacobsen ordet og viste både ydmyghed og stolthed:
– Jeg vil også starte som Magnus med at sige et stort stort tak til alle jer, der er med i dag. Det her er en fantastisk oplevelse at få lov til at opleve. I skal være klar over, at I står her i dag. Det gør jeg og ikke mindst mine spillere. Vi kommer til at elske vores håndboldsport og elsker vores lille land endnu mere, end vi gør i forvejen. For vi er med til at give os sådan en oplevelse. Det er helt fantastisk, hvad vores fantastiske sport kan.
– Og det er ikke kun håndbold. Vores fantastiske foreningsliv kan være med til at udvikle og give en masse udvikling. Og få nogle mennesker nogle trygge steder at kunne gå hen. Det er vi stolte over, at vi kan være med til at bidrage til. Og så er vi også stolte over, at vi kan stå her og fejre vores fjerde verdensmesterskab sammen med jer. Så tydeligt tydeligt tak for at I er kommet. Det er lige for alle spillerne at sige kæmpe tak. Vi er helt igen fantastiske. Husk at passe godt på hinanden. Smil til verden, så smiler den også til dig.
Ordene var et velfortjent skulderklap til de mange frivillige kræfter, der arbejder for håndboldsporten landet over – fra lilleputspillere, der øver sig på at kaste en bold korrekt, til veteraner, der stadig deltager i motionskampe i lokale foreninger.
Fejringen, der vil blive husket “forevigt”
Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen
Med talerne rundede man en historisk dag af på fornemmeste vis. Den danske flagskibssport, håndbold, havde leveret en VM-sejr af en størrelse, man sjældent har set magen til. Og selvom solen for længst var på vej ned bag Københavns tage, kunne ingen tage gløden fra hverken spillere eller publikum.
For lige dér, på Rådhuspladsen, med DK’s rådhus som bagtæppe og en bragende kulde, der trods alt ikke var kold nok til at slukke begejstringen, stod det helt klart, at denne sejr er én, der vil leve længe. I en sport, hvor Volbeats “Forevigt” ofte brager ud af højttalerne i afgørende øjeblikke, var den symbolik ikke til at overse: Det her er en triumf, der binder nation og hold sammen i en fælles historie, som for evigt vil kunne kalde det største smil frem på både spillernes og fansenes læber.
I dagene fremover vil man nok kunne høre sejrsbrølet genlyde på skoler, i håndboldhaller og i de små hjem. “Forevigt” vil få en ny klang, hver gang den spilles: Den vil minde os om det øjeblik, hvor Danmark stod sammen og holdt en kæmpe fest trods januar-kulde, alt for lang ventetid i lufthavnen og forsinkede busser. Og præcis sådan slutter eventyret – med et rungende “Forevigt!”, der vidner om, at denne VM-triumf på forunderlig vis både er nutid og fremtid.
For evigt vil denne bedrift have en plads i dansk idrætshistorie, og for evigt vil vi huske den kolde Rådhusplads, hvor en ny guldalder blev fejret under rødt og hvidt. Sådan skal en guldfest skæres – med både kongelig ankomst, poprock-referencer, glade helte og fans, der aldrig lod sig kue af hverken kulde eller forsinkelser. Og netop dér ligger håndboldens sande kerne: at skabe en samhørighed, der rækker langt ud over spilletid og slutresultater, ja, helt ud i evigheden.
Der var stor jubel, da den 25-årige Mathias Gidsel bevægede sig til folkemængden og løftede pokalen. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen.
Regeringen vil forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber på yderligere 17.977 kvadratkilometer af de danske farvande. Det fremgår af et nyt udspil fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, der skal forbedre havmiljøet i Danmark. Tiltaget betyder, at mere end 27 procent af det danske havareal fremover vil være trawlfrit.
Miljøminister Magnus Heunicke peger på, at de store sammenhængende områder uden bundtrawl skal give økosystemerne en chance for at komme sig.
– Med store, sammenhængende områder med trawlforbud giver vi havbunden, bunddyrene og dermed hele økosystemet med fisk, marsvin osv. i havet meget bedre betingelser for at komme sig. Sammen med vores plan for at nedbringe kvælstofudledning og arbejdet med at genoprette havnaturen, er flere trawlfrie områder med til at rette op på den katastrofale kurs, vores havmiljø har været på i alt for mange år, siger han i en pressemeddelelse.
Lillebælt blandt de berørte områder
Regeringen foreslår, at Bælthavet, herunder Lillebælt, bliver et stort trawlfrit område. Det betyder, at fiskeri med bundslæbende redskaber vil blive forbudt i de vigtige gydeområder, der strækker sig fra den tyske grænse og op til en linje mellem Ebeltoft og Isefjord.
Lillebælt er særligt kendt for sine marsvin og særlige strømforhold, som er vigtige for biodiversiteten. Det nye forbud kan derfor få stor betydning for områdets havmiljø. Ifølge regeringen skal det sikre bedre forhold for torskebestanden, som har været under pres i årevis.
Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Også i det østlige Kattegat foreslås en ny trawlfri zone, der vil strække sig fra Læsø til Anholt og følge havgrænsen til Sverige. Desuden skal der være en særlig zone omkring Natura 2000-området Herthas Flak i det nordlige Kattegat. Her findes specielle havbundsforhold, som ifølge regeringen kræver ekstra beskyttelse.
– En af de store presfaktorer på torskens, marsvinets, edderfuglens og andre arters fødegrundlag er fiskeri med bundslæbende redskaber, som slæbes henover havbunden. På bare ét trawltræk i den bløde mudderbund i Kattegat dør omkring 12 procent af de eksisterende bunddyr, som har afgørende betydning for fødekæden og det samlede økosystem i vores farvande. Derfor er det helt afgørende at få stoppet bundtrawl i de sårbare områder, vi her udpeger, siger Magnus Heunicke.
Omfattende ændringer for fiskeriet
I dag er der trawlforbud på 4.864 kvadratkilometer, men med de nye tiltag vil tallet stige til 22.841 kvadratkilometer. Derudover er der planlagt forbud i yderligere 8.096 kvadratkilometer, blandt andet i de områder, der allerede er udpeget som strengt beskyttede. Dermed vil over en fjerdedel af Danmarks havareal være omfattet af forbud mod bundslæbende redskaber.
Forslaget er en del af regeringens bredere plan for fremtidens fiskeri, som også indeholder initiativer til at reducere kvælstofudledning og genoprette havnaturen.
Justitsminister Peter Hummelgaard har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal reducere de lange sagsbehandlingstider på værgemålsområdet. Lovforslaget indeholder en række ændringer, der skal gøre det lettere for pårørende og værger at træffe økonomiske beslutninger uden Familieretshusets godkendelse.
Ifølge Justitsministeriet vil lovforslaget blandt andet reducere antallet af dispositioner, der kræver Familieretshusets godkendelse, samt introducere et nyt, mere simpelt alternativ til visse værgemål. Tiltagene skal bidrage til at afhjælpe de lange ventetider, der har skabt udfordringer for borgere, som er afhængige af økonomiske midler, men ikke selv kan administrere dem.
Justitsminister Peter Hummelgaard fremhæver behovet for en hurtigere og mere fleksibel sagsbehandling:
– Den nuværende situation på værgemålsområdet er ikke holdbar. Vi er simpelthen nødt til at sætte tempo på sagsbehandlingen. Det kan ikke være rigtigt, at borgere i nogle tilfælde skal vente flere år på at kunne bruge deres egne penge eller give gaver til deres pårørende. Derfor foreslår vi en række tiltag, der skal lette Familieretshusets administration, bl.a. ved at flere økonomiske dispositioner skal kunne gennemføres af værgen uden Familieretshusets eller andre myndigheders godkendelse. Det giver værgen øget og hurtigere adgang til at anvende midler til gavn for den borger, der er under værgemål.
Centrale ændringer i lovforslaget
Lovforslaget indebærer en række justeringer af værgemålsloven, der skal gøre sagsbehandlingen mere smidig. Et af de centrale tiltag er indførelsen af et nyt alternativ til værgemål, hvor nære pårørende kan få adgang til at varetage visse økonomiske dispositioner, som betaling for en plejehjemsplads, uden at der skal etableres et formelt værgemål. Dette vil kun kræve en attest fra Familieretshuset, hvilket kan udstedes hurtigt og uden væsentlig sagsbehandling.
Samtidig fjernes kravet om, at værgen skal sikre bevarelse af formuen, og i stedet bliver det et krav, at midlerne anvendes til gavn for den person, der er under værgemål. Der bliver heller ikke længere behov for Familieretshusets godkendelse af ethvert formueforbrug, hvilket skal lette den administrative byrde og gøre det nemmere at sikre den nødvendige økonomiske støtte.
Derudover bliver der indført en øvre grænse for, hvor mange værgemål en enkelt værge kan varetage, så opgaverne fordeles bedre. Samtidig skærpes kravene til værger, så det bliver tydeligere, at de skal være egnede til opgaven, og hvis en værge misbruger sit hverv, kan det fremover sanktioneres med en bøde.
Sagsbehandlingen skal også effektiviseres ved, at ansøgere om værgemål fremover selv skal vedlægge en lægeerklæring og en udtalelse fra en relevant institution, i stedet for at myndighederne skal stå for at indhente dokumentationen. Endelig bliver udbetaling af vederlag til faste værger mere standardiseret for at sikre en ensartet og gennemsigtig praksis.
Lovforslaget ventes fremsat i marts og vil blive fulgt op af yderligere ændringer i værgemålsbekendtgørelsen og sagsbehandlingsbekendtgørelsen senere på foråret. Disse ændringer skal yderligere lette processen for værger og pårørende.
En løsning på lange ventetider
Ifølge Justitsministeriet har de lange sagsbehandlingstider på værgemålsområdet været en udfordring i årevis, særligt i forbindelse med beskikkelse af værger og godkendelse af formueforbrug.
Lovforslaget bygger på anbefalinger fra Civilstyrelsen samt drøftelser med Social- og Boligministeriet og Familieretshuset. Høringsperioden er nu i gang, og regeringen forventer at fremsætte lovforslaget i Folketinget i løbet af foråret.
Efter en periode med mildt vintervejr tyder flere vejrprognoser nu på, at iskolde vinde fra øst kan presse sig på. Et kraftigt højtryk over Sibirien opbygges i løbet af næste uge, og det kan sende iskold luft ind over Danmark.
Frem mod næste weekend kan slud og snebyger ramme landet flere steder, og dagtemperaturen ventes at ligge mellem 0 og 3 grader. Samtidig vil der være udbredt nattefrost, som kan skabe glatte veje. Dog kan vintervejret muligvis allerede slå igennem fredag.
Fredag kan et lavtryk bevæge sig vestpå syd for Danmark og bringe mere udbredt sne og blæst med sig. Hvor stor en del af landet, der bliver berørt, afhænger dog af lavtrykkets præcise bane. Prognoserne er endnu usikre, men situationen følges tæt.
Denne morgen er det skyet i det meste af landet, og i den sydlige del er der diset med risiko for tåge og rimtåge. Flere steder meldes der om glatte veje, særligt i Kolding og Middelfart. I løbet af dagen vil disen og tågen lette, og solen kan hist og her kigge frem – især i de østlige egne.
Danmark er verdensmester for fjerde gang på stribe efter en imponerende sejr på 32-26 over Kroatien. Halvlegsresultatet var 16-12, men det var efter pausen, at danskerne for alvor tog teten og trak afgørende fra.
Kroatien kæmpede hårdt i første halvleg og holdt sig inden for rækkevidde, men med fem minutter tilbage af kampen kogte det over for kroaterne. Tre udvisninger i samme sekvens satte en stopper for deres comebackforsøg, og Danmark kunne dermed fejre endnu et verdensmesterskab.
Topscorer for Danmark var Mathias Gidsel, der satte 10 mål ind i kampen, og hans præstation blev en af de mest markante i opgøret.
Der var dog tidlige tegn på, at kampen ville blive intens. Allerede tre minutter inde i første halvleg fik Simon Pytlick en knytnæve i halsen fra en kroatisk forsvarsspiller, hvilket resulterede i en to minutters udvisning. Senere i halvlegen fik Marko Mamic direkte rødt kort for et hovedløst overfald på Gidsel. Udvisningen satte en markant bremse for den kroatiske defensiv, som aldrig kom sig efter hændelsen.
Selvom Danmark blev udfordret af det aggressive kroatiske forsvar i første halvleg, gik de til pause med en komfortabel føring. Magnussen, Pytlick og Gidsel var blandt de spillere, der virkelig fik sat gang i angrebene mod Kroatiens forsvar.
På målmandsposten fortsatte Emil Nielsen sin stærke VM-form. Hans præstationer i målet, blandt andet på en række panikafslutninger fra kroaterne, blev en uundværlig del af Danmarks succes. Jannick Green fik også sin andel af jubelscenerne, da han redde et straffekast tidligt i anden halvleg.
Mens publikum i Oslo, med hele 13.384 tilskuere, skabte en fantastisk stemning, var det danskernes fans, der fik det sidste ord i slutningen af kampen. For selvom kroaterne havde en stor tilstedeværelse på tribunerne, kunne de ikke hamle op med den danske maskine på banen.
Ved 40 minutters spil var Danmark foran med ni mål, og det var tydeligt, at ingen kunne følge med i danskernes tempo. Kroaterne, der er kendt for deres spektakulære comebacks, havde ikke kræfterne til at vende opgøret.
Kampen bød også på et følelsesladet øjeblik, da den kroatiske legende, Domagoj Duvnjak, spillede sin sidste landskamp. Han fik lov at score kampens sidste mål, men kunne ikke forhindre Danmark i at udbygge deres verdensmesterskabsrekord.
Danmark er nu den første nation til at vinde verdensmesterskabet fire gange på stribe
Danmarks Idrætsforbund hylder de danske håndboldherrer og talentudviklingen i dansk håndbold på baggrund af endnu en fantastisk VM-guldmedalje.
Når man vinder noget tre gange i træk, er der tale om et hattrick. Når man vinder noget fire gange i træk, bliver det vanskeligt at finde de rette gloser.
– Ja, jeg er faktisk næsten tom for ord – på den gode måde, siger DIF’s formand, Hans Natorp oven på Danmarks fjerde VM-håndboldguld – i træk.
– Jeg ønsker håndboldherrerne og DanskHåndbold et kæmpe tillykke med den suveræne VM-titel. Det er fuldstændigt fantastisk og enestående, at vi har så dygtig en håndboldgeneration, der giver os sejr efter sejr og oplevelse efter oplevelse. Det skal vi nyde og værdsætte, for sådan en succes kommer ingen sovende til, lyder roserne fra Hans Natorp.
Formanden for Danmarks Idrætsforbund hylder samtidig talentudviklingen i dansk håndbold som blandt andet har betydet, at verdensstjerner som Mikkel Hansen og Niklas Landin har kunnet stoppe deres forrygende landsholdskarrierer for blot at bane vejen for andre nye kæmpe stjerner som Mathias Gidsel, Simon Pytlick og Emil Nielsen
– VM-guldet hviler på skuldrene at et unikt foreningsliv i håndbolddanmark, tusindvis af engagerede frivillige og ikke mindst et forbund, der konstant formår at udvikle sine talenter i den rigtige retning – og for manges vedkommende mod den ultimative verdensklasse, siger Hans Natorp.
Når Danmark søndag klokken 18:00 løber på banen i Oslo, er det med en klar mission: at vinde VM for fjerde gang i træk.
Kroatien står på den anden side af banen i en gentagelse af EM-finalen fra 2008, der også blev spillet i den norske hovedstad. Dengang sejrede Danmark med 24-20 og sikrede sin første EM-titel – nu jagter holdet endnu en triumf på norsk grund.
De danske verdensmestre har fejet al modstand af banen og rider videre på den bølge af selvtillid, der blev skabt i Jyske Bank Boxen. Nikolaj Jacobsens tropper har spillet med en præcision og et tempo, som ingen har kunnet matche, og de er tårnhøje favoritter inden finalen. Rasmus Lauge og Mathias Gidsel har været styrende i angrebet, mens det defensive fundament med Emil Nielsen i målet har været urokkeligt.
Kroatisk kampånd og Kuzmanovic’ magi
Kroatien har måttet slide sig vej til finalen. Efter en ujævn turnering lykkedes det med hiv og sving at nå semifinalen, hvor Frankrig ventede. Her leverede Dagur Sigurdssons mandskab en taktisk genistreg og sendte franskmændene ud med 31-28. En overlegen første halvleg, hvor Kroatien førte 18-9, lagde grunden for sejren. Målmand Kuzmanovic var en mur, og det offensive kroatiske forsvar efterlod Frankrig handlingslammet.
På papiret er Danmark et niveau over Kroatien, og finalen spilles langt fra den hjemmebane i Zagreb, der tidligere har givet kroaterne momentum. Samtidig har Danmark vist sig uhyre stærke, når det gælder, og holdet har endnu ikke for alvor været presset i turneringen. Kroatien har brug for endnu en perfekt præstation, hvis de skal skabe en sensation – men favoritværdigheden ligger tungt på Danmark.
DMI har udsendt varsel for tæt tåge og rimtåge, der dækker store dele af landet. Flere steder er sigtbarheden nede under 100 meter, hvilket opfylder kriteriet for tæt tåge.
I løbet af natten vil temperaturen mange steder falde til under frysepunktet, hvilket kan omdanne tågen til rimtåge og skabe glatte veje. Kombinationen af fugtig luft, svag vind og huller i skydækket skaber de rette betingelser for, at tågen kan fortsætte gennem natten.
Varslet forventes at gælde hele natten og ophæves først søndag morgen eller formiddag.
En ny og væsentlig aftale om Hanstholm Havns fremtid er kommet på plads. Fra den 1. august 2025 bliver havnen officielt overdraget fra Thisted Kommune til det nystiftede selskab, Hanstholm Havn A/S, hvor Associated Danish Ports A/S (ADP) får aktiemajoriteten.
Aftalen er resultatet af flere års arbejde med at finde en langsigtet og bæredygtig ejerstrategi for Hanstholm Havn. Formålet er at styrke havnens konkurrencekraft og udvikle de mange potentialer inden for både fiskeri, godstransport, offshore og grøn omstilling. Hanstholm Havn har længe været et centralt knudepunkt for dansk og europæisk fiskeri, men har i de senere år haft brug for en mere solid økonomisk platform.
Ifølge den nu offentliggjorte byrådsdagsorden i Fredericia, der tidligere har været lukket, står det klart, hvordan økonomien bag det nye havneselskab er skruet sammen. Thisted Kommune indskyder de sunde og rentable aktiver i Hanstholm Havn A/S, mens den eksisterende gæld til KommuneKredit forbliver i Thisted Kommune. Samtidig investerer ADP A/S 63 mio. kr. i Hanstholm Havn A/S over en femårig periode.
Ejerfordelingen bliver 51 procent til ADP og 49 procent til Thisted Kommune. ADP udpeger tre af de i alt fem bestyrelsesmedlemmer, mens Thisted Kommune udpeger de resterende to. Organisatorisk er modellen inspireret af ADP’s partnerskab i Taulov Dry Port A/S ved Fredericia, hvor pensionsselskabet PFA er medinvestor sammen med ADP.
ADP har siden år 2000 drevet havnene i Fredericia og Nyborg. Med overtagelsen af Hanstholm Havn udvider virksomheden nu sin havneportefølje betragteligt. Ifølge ADP’s ledelse er det ambitionen at skabe synergier mellem de tre havne, så de hver især drager fordel af fælles kompetencer og ressourcer. Målsætningen er at gøre Hanstholm Havn til en økonomisk stærk havn med nye forretningsmuligheder – særligt inden for fiskeri, godshåndtering og bæredygtige initiativer.
For Thisted Kommune er havnen et vigtigt vækstlokomotiv. Borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) understreger, at den nye konstruktion gør det muligt at frigøre Hanstholm Havn fra snævre kommunale rammer og i stedet udfolde havnens fulde kommercielle potentiale. Dermed håber kommunen at fremtidssikre havnen og samtidig skabe arbejdspladser og tiltrække investeringer til hele Thy-området.
Med den friske kapital fra ADP, den nye ejersammensætning og de sunde aktiver i ryggen tyder alt på, at Hanstholm Havn kan gå en ny æra i møde. Aftalen træder i kraft den 1. august 2025, og i tiden frem til da vil der blive arbejdet på at implementere de strategier og planer, som skal løfte havnen tilbage til en position som et af Danmarks mest dynamiske maritime omdrejningspunkter.
Vejret i weekenden bliver præget af stabilitet, idet et højtryk holder nedbørsmængderne nede og skaber rolige forhold. Dog kan solen få svært ved at trænge igennem skydækket, men hvor den slipper igennem, kan det føles næsten forårsagtigt. Temperaturen når op omkring 6 grader, og vinden bliver svag, så med en lækrog og lidt sol kan man få en fornemmelse af lunere tider.
I Kolding er der glatte veje flere steder, og der er saltet tidligt fredag morgen. Særligt på udsatte strækninger kan der stadig være risiko for glat føre.
Danmark skal spille VM-finale. Det står klart efter en overbevisende indsats mod Portugal, der fredag blev sendt hjem med et klart nederlag på 40-27 i semifinalen.
I første halvleg var Portugal med, og ved pausen var stillingen 20-16 i dansk favør. Men efter pausen trak Nikolaj Jacobsens mandskab fra, og som minutterne gik, blev forskellen mere og mere tydelig. Med Mathias Gidsel som kampens topscorer med ni mål og en storspillende Emil Nielsen i målet blev det til endnu en komfortabel dansk sejr ved VM.
I finalen venter Kroatien, mens Portugal må nøjes med bronzekampen mod Frankrig.
Intensitet fra første minut
Hvor Danmarks tidligere kampe i turneringen har været præget af manglende spænding, bød mødet med Portugal på en langt mere intens start. Spillerne kastede sig ind i duellerne, og begge hold satsede på hurtige kontramuligheder, hvilket skabte en underholdende første halvleg. Forsvarsspillet haltede til gengæld i begge ender, men det bidrog blot til kampens høje tempo.
Ved pausen var Danmark foran med 20-16, men det var en føring, der føltes mindre sikker, end den så ud på måltavlen. Portugals hurtige bagspillere voldte de danske forsvarere problemer, og især Magnus Landin var udfordret, da han blev udvist to gange inden for de første 30 minutter.
Emil Nielsen i topform
Mens det danske forsvar kæmpede med at dæmme op for portugiserne, leverede Emil Nielsen en afgørende indsats mellem stængerne. Den aarhusianske målmand lagde ud med at redde portugisernes første to straffekast og fortsatte med at pille pynten af modstandernes skytter gennem hele kampen.
I den anden ende styrede Rasmus Lauge angrebsspillet med sikker hånd, mens Simon Pytlick konstant udfordrede Portugals defensiv med sine gennembrud.
Danmark trak fra
Efter pausen tændte Portugal kortvarigt håbet hos deres fans med en hurtig reducering, men det viste sig at være en illusion. Danmark satte sig tungt på kampen, og efter 40 minutters spil var føringen udbygget til ni mål.
De ellers frygtede Costa-brødre, Martim og Francisco, begyndte at skyde forbi, og samtidig løftede Emil Nielsen sit niveau til uhyggelige højder. Den danske målmand hev den ene spektakulære redning frem efter den anden, hvilket gav et væld af kontramuligheder. Danmark udnyttede dem til fulde, og som kampen skred frem, begyndte det at ligne en ydmygelse af Portugal, der ellers havde leveret en flot turnering.
Favoritter i finalen
Danmark går ind til finalen mod Kroatien som storfavorit. Indtil videre i turneringen har Nikolaj Jacobsens mandskab ikke for alvor været presset, og semifinalen mod Portugal ændrede ikke på det billede.
Søndag venter sidste udfordring – og muligheden for endnu en VM-triumf.
For kun anden gang nogensinde har danske selskaber betalt over 100 milliarder kroner i selskabsskat. De netop offentliggjorte skattelister viser, at de samlede selskabsskattebetalinger i 2023 nåede 101,7 milliarder kroner, hvilket er det næsthøjeste beløb nogensinde. Nu lyder der en stor tak fra skatteministeren.
Torsdag udtalte skatteminister Rasmus Stoklund i en pressemeddelelse, at de høje skatteindtægter vidner om en stærk dansk økonomi, trods udfordringer som høj inflation, stigende energipriser og krigen i Europa. Ifølge ministeren er det et klart bevis på, at danske selskaber fortsat er konkurrencedygtige og skaber værdi for samfundet.
– De danske selskabers skattebetaling på mere end 100 mia. kr. er et klart vidnesbyrd om, at dansk økonomi er i topform. Det skyldes solide danske virksomheder og selskaber, der skaber arbejdspladser og tryghed for den enkelte, der går på arbejde. Samtidig giver de med deres selskabsskattebetaling et flot bidrag til vores alle sammens fælles velfærd og sikkerhed i en urolig tid. Så jeg vil gerne sige stor tak til alle de mange selskaber, deres ejere og medarbejdere med deres bidrag til finansieringen af det danske velfærdssamfund og oprustningen af forsvaret, siger skatteministeren.
Finanssektoren bidrog med nyt samfundsbidrag
En del af stigningen i selskabsskatten skyldes et nyt samfundsbidrag fra finanssektoren, der trådte i kraft i 2023. Finansielle selskaber, herunder banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, har som følge heraf betalt en forhøjet selskabsskat på 25,2 procent i stedet for de 22 procent, der gælder for andre selskaber. Bidraget skal være med til at finansiere Arne-pensionen og stiger til 26 procent i 2024.
– Den finansielle sektor har haft nogle rigtig gode år med høj indtjening fra bl.a. høje renter og gebyrer. Derfor mener jeg, det er helt rimeligt, at de finansielle virksomheder bidrager lidt ekstra ved, at finanssektoren nu yder et flot og væsentligt samfundsbidrag fra deres overskud til at forbedre vilkårene for de mennesker, som gennem et langt og ofte slidsomt arbejdsliv har bidraget til det danske velfærdssamfund. Det kan de være stolte af at bidrage til, udtaler skatteministeren.
Ifølge Skattestyrelsens opgørelse har samfundsbidraget fra finanssektoren tilføjet ca. 2,7 milliarder kroner til det samlede skatteprovenu.
Få selskaber står for størstedelen af skatteprovenuet
De nye skattelister viser også en tydelig koncentration af selskabsskattebetalingerne. De ti største selskaber stod i 2023 for knap 37 milliarder kroner af den samlede selskabsskat – svarende til ca. 36 procent.
Blandt de største bidragydere var Novo Holdings A/S, som alene betalte over 15 milliarder kroner i selskabsskat. Danske Bank, Kirkbi og Forenet Kredit var også blandt de selskaber, der betalte de største beløb. Som nummer 9 på listen finder vi også Ørsted A/S, der har hovedkvarter i Fredericia.
Samtidig stod de 100 største selskaber for mere end halvdelen af de samlede selskabsskattebetalinger i 2023, hvilket viser, at en relativt lille gruppe af virksomheder bærer en stor del af skattebyrden.
Selskabsskatten på et historisk højt niveau
Selvom de 101,7 milliarder kroner i selskabsskat er det næsthøjeste beløb nogensinde, er det stadig lavere end i 2021, hvor selskabsskattebetalingerne nåede et ekstraordinært højt niveau på grund af stigende virksomhedsskatteindtægter under COVID-19-pandemien.
Skattestyrelsen peger på, at mindre udsving i selskabsskatten er naturlige, da de afhænger af virksomhedernes overskud, investeringer og fradragsmuligheder.
De åbne skattelister for selskaber i Danmark kan ses på Skattestyrelsens hjemmeside.
Fyns Politi og beredskabet er til stede ved Nyborg Havn efter en anmeldelse om oliefilm i vandet. Politiet efterforsker nu sagen og opfordrer folk til at henvende sig med oplysninger.
I et opslag på det sociale medie X skriver Fyns Politi:
– Beredskab og Politi er tilstede ved havnen i Nyborg, hvor vi har fået anmeldelse om oliefilm i vandet. Har nogen set, hørt eller har kendskab til hændelsen, så ring 114 #politidk.
Der er endnu ikke meldinger om, hvor stort et område oliefilmen dækker, eller hvad der kan være årsag til udslippet. Myndighederne er i gang med at undersøge omfanget og eventuelle konsekvenser for havnemiljøet.
Det er uklart, om der er tale om en bevidst udledning eller et uheld. Fyns Politi har ikke givet yderligere informationer om efterforskningen, men beder om hjælp fra offentligheden for at få klarlagt omstændighederne bag fundet af olie i havnen.
Mange danskere sætter sig hvert år bag rattet for at køre mod sneklædte alpetoppe og skarpe løjper i Europa. Men uden den rette forberedelse kan skiferien hurtigt blive dyrere end forventet. Forbruger Europa Danmark advarer om, at selv små fejl kan resultere i bøder, hvis man ikke overholder de lokale færdselsregler og miljøzoner.
Reglerne varierer fra land til land
Hastighedsgrænser, krav til dæk og påbud om kørelys er blot nogle af de forhold, der kan være anderledes i udlandet sammenlignet med Danmark. I flere europæiske lande er der også miljøzoner, hvor det kræver en særlig tilladelse at køre ind.
– Selv små fejl kan koste dyrt, når du kører i udlandet. Og det er dit ansvar som bilist at kende de lokale krav, uanset om du kører i din egen bil eller lejer en bil. I Forbruger Europa ser vi mange tilfælde, hvor danskere har fået regninger, fordi de fx ikke har haft det rette udstyr i bilen, eller ikke har betalt for at køre på en bestemt vej. Med lidt planlægning kan du få en køretur uden uforudsete udgifter, siger direktør i Forbruger Europa, Lars Arent.
Krav om mærkater og miljøzonetilladelser
Flere europæiske lande, herunder Tyskland, Frankrig, Belgien og Italien, har miljøzoner, hvor bilister skal have en gyldig tilladelse for at køre. I Østrig og Schweiz kan det være nødvendigt at have et specielt mærkat i forruden, som scannes på motorveje og betalingsveje. Men det kan give problemer, selv hvis reglerne er fulgt.
– Forbruger Europa har en del sager med rejsende, der har haft et mærkat i bilen, men alligevel har fået bøder. Derfor er det vigtigt, at du altid gemmer kvitteringer fra dine betalinger af vejafgifterne, lyder advarslen fra Forbruger Europa.
Bøder kan blive sendt direkte til bilejeren, hvis de lokale myndigheder opdager en overtrædelse. Hvis bilen er lejet, bliver udlejningsfirmaet kontaktet, og det kan føre til ekstra omkostninger for føreren.
– Det kan blive ekstra dyrt, hvis du bryder reglerne i en lejebil. Udlejningsfirmaer kan tage et administrationsgebyr for at videregive dine oplysninger, påpeger Lars Arent.
Sådan undgår du bøder på køreturen
Forbruger Europa har udarbejdet en række konkrete råd til bilister, der vil undgå bøder på køreturen gennem Europa. Først og fremmest bør man tjekke færdselsreglerne i de enkelte lande, da krav til hastighed, dæk og lygter varierer, og FDM tilbyder vejledninger, der kan hjælpe med at skabe overblik. Det er også vigtigt at sikre sig de nødvendige miljøzonetilladelser på forhånd, da flere lande kræver registrering eller køb af klistermærker for at køre i byområder. Derudover bør man være opmærksom på vejskilte, som ofte er på lokalsprog og kan variere selv inden for samme land. Endelig anbefales det at dokumentere alle aftaler med biludlejningsfirmaer ved at gemme lejekontrakten og eventuel dokumentation for gebyrer, så man undgår uventede ekstraomkostninger.
Med den rette forberedelse kan skiferien forløbe uden uforudsete udgifter, og rejsende kan fokusere på sneklædte bjerge frem for bøder i postkassen.
Cirka 300.000 pensionister med de laveste indtægter modtager i dag den årlige ældrecheck fra Udbetaling Danmark. Et bredt flertal i Folketinget vedtog i november at forhøje checken med op til 5.800 kr., så den i 2025 kommer til at være på op til 25.700 kr.
Forhøjelsen af ældrechecken er den største i de seneste godt 10 år, og formålet er at give en målrettet økonomisk håndsrækning til de pensionister, der har mindst.
– Det betyder meget for mig, at vores ældre borgere – særligt de 300.000 pensionister som har mindst – får en værdig alderdom. Nu kommer der en økonomisk håndsrækning efter nogle hårde år med rekordhøj inflation. Det betyder forhåbentlig lidt færre økonomiske bekymringer, når man står over køledisken i supermarkedet, eller når regninger skal betales, siger Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Udover, at ældrechecken stiger, vil alle folkepensionister opleve en stigning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, da ydelserne årligt reguleres med afsæt i lønstigningerne på det private arbejdsmarked.
Regeringen har desuden afskaffet modregningen for ægtefællers arbejdsindkomst i folke-, senior- og førtidspension, ligesom regeringen har afskaffet modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for folkepensionisters egen arbejdsindkomst.
Baggrund Enlige modtagere af ældrechecken vil i 2025 modtage op til 25.200 kr. mere i den samlede folkepensionsydelse sammenlignet med 2022.
Generelt er folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for enlige steget med ca. 6.000 kr. i 2024 (2024-pl) og ca. 7.000 kr. i 2025 (2025-pl).
Modtagere af ældrechecken og deres samlever/ægtefælle har en lav indtægt og må ikke have en likvid formue på over 103.100 kr. (2025). I 2024 udgjorde ydelsen maksimalt 19.900 kroner.
Med forhøjelsen vil den samlede ældrecheck være på op til 25.700 kr. i 2025. Størrelsen på checken afhænger af pensionistens øvrige økonomiske forhold (den personlige tillægsprocent). Ældrechecken udbetales én gang om året og er skattepligtig.
Thisted Kommune og Associated Danish Ports A/S (ADP) har indgået aftale om fælles ejerskab af Hanstholm Havn. ADP får aktiemajoriteten.
Fra 1. august 2025 er Hanstholm Havn ikke længere en kommunal havn i Thisted Kommune. Den dato træder aftalen om en konsolidering mellem et af de største havneselskaber i Danmark, ADP, og Thisted Kommune nemlig i kraft gennem selskabet Hanstholm Havn A/S.
Samarbejdet har til formål at styrke havnens samlede konkurrencekraft og udvikle potentialerne på Hanstholm Havn. ADP har siden dannelsen i år 2000 drevet havnene i Fredericia og Nyborg, og koncernen ser store udviklingsmuligheder og synergier i udvidelsen af sin havneportefølje.
– Hanstholm Havn har et stort potentiale for at blive en sund økonomisk havn igen. Det er en havn med en stærk identitet og mange nye forretningsmuligheder, som vi glæder os til at arbejde med. Jeg er sikker på, at det her samarbejde vil blive værdifuldt for både ADP og Thy, siger Christian Herskind, bestyrelsesformand for ADP i forbindelse med nyheden.
På borgmesterkontoret i Thisted glæder Niels Jørgen Pedersen (V) sig også over aftalen. Siden havnen i januar 2023 blev kommunal, har målet været at finde en ny ejerstrategi, som både kunne sikre drift og udvikling:
– At drive en kommunal havn giver udfordringer rent kommercielt, derfor har vi de sidste to år arbejdet målrettet mod en anden selskabsform. Det kommer nu til at ske med den nye ejerstruktur, som jeg er sikker på, bliver en succes. Hanstholm Havn har en lang historie, hvor den i alle årene har været et stort aktiv for lokalområdet. Med det nye samarbejde med ADP, er jeg sikker på, vi kan accelerere udviklingen af Hanstholm Havn til gavn for hele lokalområdet, siger Niels Jørgen Pedersen.
Havne kan spille hinanden gode
ADP’s vision er at drive og eje havne, der sammen kan skabe synergier og udvikle nye forretningsområder på tværs af Danmark. De nuværende tre havne, Fredericia, Nyborg og Hanstholm, og deres individuelle kompetencer og forskellige geografiske lokationer giver mulighed for spændende samarbejder.
De tre er nemlig hver især vigtige knudepunkter for samhandel og forsyningskæder i Danmark, og med fælles ejerskab under ADP-koncernen er havnene også med til at styrke konkurrenceevnen i et internationalt perspektiv og gør ADP til den væsentligste aktør i den danske havnesektor.
– Kernen i ADP er at konsolidere og skabe strategiske samarbejder på tværs af havne. Vi er gode til at udvikle og drive havne, og her har vi ambitioner om meget mere. Vi har en stor tro på, at Hanstholm Havn kan indlede en ny storhedstid og glæder os til at udforske forretningspotentialer, der kan få havnen til at stå stærkere. Samtidig er vi overbeviste om, at synergierne mellem Nyborg, Fredericia og Hanstholm vil gavne vores kunder og på et mere overordnet niveau også understøtte Danmark som import- og eksportnation, siger Rune D. Rasmussen, adm. direktør ADP.
En styrkelse af organisation
Ejerne bag ADP er Fredericia og Nyborg Kommuner. Borgmestrene i de to kommuner hilser den nye medspiller velkommen i ADP:
– I Fredericia kender vi ADP som en havnekoncern, der i høj grad værdsætter ordentlighed, og at der er styr på butikken, og jeg ved, at ADP er kommet med en række forslag og tiltag, der kan bringe Hanstholm Havn tilbage til sin storhedstid. Det vil også komme Fredericias borgere til gavn, siger Christian Bro, borgmester (S), Fredericia Kommune og næstformand i ADP.
– Nyborg Kommune hilser Hanstholm Havn og Thisted Kommune velkommen som en stærk samarbejdspartner, og vi ser frem til, at vores erfaringer fra blandt andet Nyborg Havn kan komme Thy til gavn. Derfor siger vi også velkommen til Hanstholm i Nyborg Kommune, udtaler Kenneth Muhs, borgmester (V), Nyborg Kommune.
Ejerfordelingen i det nye selskab Hanstholm Havn A/S er 51 procent til ADP og 49 procent til Thisted Kommune.
Faktabokse
Fakta om Associated Danish Ports, ADP
Koncernen, ADP A/S, er etableret i år 2000 med havnene i Nyborg og Fredericia og de respektive kommuner som ejere
ADP’s vision er at drive og eje havne, der sammen kan udnytte hinandens potentialer og skabe synergier, som kan udforske og udvikle nye forretningsområder
ADP-havnene har unikke beliggenheder og er med deres internationale standarder vigtige knudepunkter for samhandel og opretholdelse af forsyningskæderne i Danmark
Fredericia Havn er Danmarks næststørste containerhavn med et stort opland for containergods og god opkobling til europæiske og globale markeder
Nyborg Havn ligger strategisk placeret tæt på den internationale dybvandsrute i Storebælt og som et vigtigt transportknudepunkt til det danske motorvejs- og jernbanenet
Sammen med pensionsselskabet PFA ejer ADP desuden transport og logistikknudepunktet Taulov Dry Port ved Fredericia
Fakta om Hanstholm Havn
Hanstholm Havn er en af Danmarks yngste havne
Siden indvielsen i 1967 har den spillet en central rolle i dansk og europæisk fiskeri
Havnen huser en af Europas førende fiskeriauktioner, som årligt omsætter ca. 40.000 tons fisk
I 2020 stod en stor udvidelse færdig. Den styrkede besejlingsforholdene og udvidede havnen med et nyt bassin og nye arealer, der har skabt mulighed for at udvikle forretninger inden for især godshåndtering, offshore og grøn omstilling
I 2023 blev Hanstholm Havn kommunal efter en årrække som selvstyrehavn
Fredagen starter med et skiftende vejrbillede over Danmark. I de tidlige morgentimer kan der lokalt dannes tågebanker, og i de sydlige egne vil der først på dagen være skyet med spredte byger, der enkelte steder kan falde som slud eller tøsne. Mod nord vil solen til gengæld få bedre fat, og i løbet af dagen ventes lidt eller nogen sol i store dele af landet. Bygerne aftager gradvist i løbet af eftermiddagen, inden solen går ned mellem kl. 16.30 og 17.00.
Fredag aften og natten til lørdag byder på vekslende skydække, generelt tørt vejr, men med risiko for stedvis tågedannelse. Temperaturerne falder til mellem -2 og +3 grader, mens vinden forbliver svag til jævn fra nordvest.
Rolig weekend i vente
Weekenden bliver præget af et højtryk, der bringer stabilt og forholdsvis roligt vejr med sig. Både lørdag og søndag er der mulighed for at få solen at se, men perioder med skydække vil også forekomme. Enkelte steder kan der falde lidt nedbør, men ikke i mængder, der vil være målelige.
Temperaturerne når i dagtimerne op mellem 3 og 7 grader, mens nattemperaturerne flere steder vil bevæge sig under frysepunktet.
Koldfront på vej i næste uge?
Det rolige vejr ser ud til at fortsætte ind i næste uge, men prognoserne peger på, at en svag koldfront vil passere landet onsdag. Dette kan blive begyndelsen på en mere kølig periode med lavere temperaturer og muligvis mere ustadigt vejr.
Vej- og føremelding
På statsvejene meldes der om normale forhold efter årstiden. Dog kan der lokalt være glatte veje, især i de tidlige morgentimer.
I Odense og Vejle er der saltet på vejklasse 2, mens vejklasse 3 meldes glat på udsatte steder. Bilister opfordres til at være opmærksomme på eventuelle glatte veje i morgentimerne, særligt på mindre befærdede strækninger.
Danske bagere og konditorer har gennem de seneste ti år oplevet en væsentlig økonomisk fremgang. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at soliditetsgraden i branchen er steget fra 11 procent i 2012 til 32 procent i 2022. Ifølge brancheforeningen BKD (Tidligere Bager- og Konditormestre i Danmark) er det et tegn på, at virksomhederne i højere grad finansierer sig selv og har reduceret afhængigheden af gæld.
Udviklingen har nu fået BKD til at rette en appel til bankerne. Ifølge foreningens administrerende direktør, Henrik Mühlendorph, er det tid til at genoverveje de stramme krav, som mange unge iværksættere i branchen møder, når de søger finansiering.
– Branchen har bevist, at solid økonomistyring og innovation betaler sig. Det er på tide, at bankerne anerkender denne udvikling og genovervejer deres ofte lidt for automatiserede afslag til unge iværksættere, siger Henrik Mühlendorph.
Udviklingen i den gennemsnitlige soliditetsgrad blandt danske bagere og konditorer fra 2012 til 2022, baseret på data fra Danmarks Statistik og præsenteret af BKD.
Fra konkurser til økonomisk stabilitet
Bagerbranchen har tidligere været presset af høje konkurstal og en lav tillid fra bankernes side. Men den økonomiske udvikling har vendt sig til det bedre, og i dag er virksomhederne langt bedre rustet til at modstå økonomiske udsving. Ifølge BKD skyldes fremgangen blandt andet bedre økonomistyring, højere omsætning og en større grad af egenfinansiering. Foreningen påpeger derfor, at med den nuværende økonomiske stabilitet, er det vigtigt at give de unge iværksættere de rette redskaber for at sikre fortsat vækst.
– Unge iværksættere er fremtiden for vores branche, men vi må give dem de rigtige redskaber. Det inkluderer adgang til finansiering. Med den soliditetsgrad, vi ser i dag, er risikoen markant reduceret for bankerne. Derfor bør det være mere attraktivt at investere i nye talenter med stor virkelyst, siger Henrik Mühlendorph.
BKD: Bankerne bør følge med bagerbranchens fremgang
BKD opfordrer i en pressemeddelse bankerne til at anerkende den positive udvikling i bagerbranchen. Den stigende soliditetsgrad betyder ifølge foreningen, at virksomhederne i dag har en stærkere økonomisk rygrad, hvilket gør dem bedre rustet til at håndtere økonomiske udfordringer. Foreningen påpeger, at denne stabilitet bør lette adgangen til finansiering, så både generationsskifter og nye initiativer i branchen kan realiseres.
Brancheforeningen ønsker afslutningsvis at understrege, at bankerne nu bør rette deres opmærksomhed mod at investere i de unge talenter, der skal forme fremtidens bager- og konditorerhverv.
Region Syddanmark vil fortsat arbejde for at få flere til at vælge cyklen frem for bilen. Det står klart efter regionsrådets møde den 27. januar, hvor det blev besluttet at fortsætte i det tværkommunale netværk Cykelalliance Syd. Samtidig bevilgede regionsrådet 100.000 kroner til det videre arbejde.
Cykelalliance Syd blev etableret i 2022 og samler de 12 sydjyske kommuner og regionen i et fælles arbejde for at fremme cyklisme. Netværket har blandt andet stået bag kampagnen Cykl Nu Bare, som i 2024 med et glimt i øjet skulle sætte fokus på de mange undskyldninger, folk bruger for at fravælge cyklen.
Udvalgsformand for Regional Udvikling, Michael Nielsen (K), fremhæver vigtigheden af indsatsen:
– Når syddanskerne hopper på cyklen, gør de ikke bare noget godt for dem selv, men også for klimaet, folkesundheden og trængslen på vejene. Fakta viser desværre, at flere og flere syddanskere vælger at lade cyklen blive i skuret. Vi kører mere i bil og mindre på cykel. Derfor er der al mulig grund til, at vi sammen med de sydjyske kommuner styrker samarbejdet om at få flere borgere til at vælge cyklen. Vores oplevelse er, at Cykelalliance Syd giver værdi for cykelfremmearbejdet i Sydjylland.
Sammenhængende cykelruter i fokus
Et af de kommende initiativer i samarbejdet er et visionskort, der skal skabe et net af sammenhængende cykelruter på tværs af de sydjyske kommuner. Kortet skal være fundamentet for fremtidig cykelinfrastruktur og en fælles retning for arbejdet med at forbedre forholdene for cyklister i regionen.
Tal fra regionen viser, at knap halvdelen af syddanskerne har under 10 kilometer til arbejde, og at 38 procent af alle bilture i regionen er under 5 kilometer. Det er et potentiale, der kan udnyttes bedre, mener Michael Nielsen.
– For rigtig mange syddanskere er turen til arbejde relativ kort. Derfor er der et stort potentiale for at lade bilen stå og i stedet vælge cyklen eller el-cyklen. Når man ser på alle fordelene ved at tage cyklen, tænker jeg, at det kunne være et oplagt valg for mange.
Cykling som en del af klimadagsordenen
Regionale samarbejder om cykelfremme findes flere steder i landet og spiller en større rolle i arbejdet for en mere klimavenlig transport. Ifølge Michael Nielsen er det derfor afgørende, at regionerne fortsat kan tage del i mobilitetsplanlægningen.
– Lige nu forhandles der om regionernes fremtidige rolle på mobilitetsområdet. Det er vigtigt at disse forhandlinger lander sådan, så at tæppet ikke hives væk under de mange gode regionale initiativer, der er sat i værk for at få flere op på cyklen.
Vi skal passe godt på de allermindste og derfor har Odense Universitetshospital fået 4 millioner til de allermindste og mest sårbare patienter – de meget for tidligt fødte babyer.
I dag kan læger og sygeplejersker redde liv helt ned til uge 23 i graviditeten og hos babyer, der kun vejer 400 gram. Det kræver en højt specialiseret indsats, og med de ekstra midler kan vi nu udvide antallet af intensive pladser og ansætte en speciallæge mere. Det betyder, at der fremover vil være fem intensive pladser og to semi-intensive pladser. På de intensive pladser er der en sygeplejerske til stede hos barnet døgnet rundt – en afgørende faktor for at give disse børn den bedste start på livet.
At støtte de mest sårbare børn og deres familier er vigtigt for mig. Det er derfor en vigtig investering, som jeg er stolt af, at vi har prioriteret i Regionens Sundhedsudvalg.
Vi lever i en tidsalder, hvor der aldrig nogensinde har været bedre muligheder for at få informationer, eller blive hørt. Aldrig. Derfor er det paradoksalt, at vi samtidig har en politisk klasse og et net af gammelmedier, der stædigt påstår, at der findes eller er risiko for “nyhedsørkener”.
Via smartphone revolutionen åbnede der sig i verden af straks-kommunikation. Via streaming revolutionen eksploderede antallet af tv- og filmtilbud til vanvittige højder. På sekunder kan informationer søges og skaffes. Og netop i disse år slår kunstig intelligens igennem, som måske den mest omfattende teknologiforandring siden flyvemaskinen. At høre vores Kulturminister synge sangen om de informationshungrende danskere, der skal bruge JFMs oldnordiske platforme, er som at høre komiske Ali fortælle at Bagdad er uindtagelig, mens eksplosionerne overdøver ham. Nej, det er en helt anden virkelighed, der er skabt af især JFM, der desperat forsøger at få endnu flere penge ud af de danske skatteborgere, som de efterfølgende kan investere i værdipapirer eller udbetale som overskud til ejerkredsen.
En ting er dog, indtil videre, sikkert. Og det er, at man ikke kan tvinge folk til at se hverken det ene eller andet. Der er, endnu, frihed til at vælge selv, uanset hvor mange milliarder den politiske klasse har skovlet ud til gammelmedierne. Men også denne ret ønsker gammelmedierne at afskaffe. De vil tilbage til fortiden. En tid, hvor de afgjorde “hvem der fik taletid”. Som børn skal vi alle sammen belæres om livets rette gang på jord, hvor sandhedsapostle skal prædike en stor sandhed for os alle. Den skal vi tage til os, acceptere og støtte op om. På trods af at undersøgelser gang på gang viser, at mediernes troværdighed hos læsere og seere er særdeles lav.
Dette er et problem, siges der. Men fremfor at se indad og overveje om det er mediernes metode, der er problemet, så retter man interessen mod befolkningen: De er børn, og de ved ikke bedre selv. Tendensen ses også i politik, spredt ud over det meste af Europa, hvor politikerne frygter deres egne vælgere. De leder efter begrundelser for utilfredshed, forandringer i vælgeropbakningen, dannelsen af nye partier, afstandtagen til deres politiske ideologier, manglende opbakning til partipolitik og politiske bevægelser. Og de leder alle andre steder end hos dem selv.
Valgresultater skal tolkes som hemmelige operationer fra fjendtlige nationer. Eller som resultatet af udbredelsen af “falske nyheder” på sociale medier. Eller som sådan bare de sociale medier, som politikerne ellers selv bruger flittigt. Hvis påstanden er korrekt om denne indflydelse man jævnt påstår findes, så kommer her et meget centralt spørgsmål:
Hvilke historier, hvilke kampagner skulle der være tale om?
Beep. Sagen er den, at hele påstanden er skabt af de gamle medier, der har fået fjernet deres levegrundlag på grund af “de amerikanske techgiganter”, der har skovlet opmærksomheden til sig og væk fra de gamle medier. Det er slut med annonceindtægter og stor indflydelse. I er fortid. Farvel og tak.
Men ud af asken kan der vokse sig et nyt mediebillede. Det er allerede sket i USA. Det kommer til at ske i Europa. Uafhængige journalister og nye medier, der skaber indhold og tjener penge via den nye teknologi, men også fagpersoner, der direkte og uden kaffefilter formidler til offentligheden og deres fag. Det er en gave til os alle, der kun har kunnet lade sig gøre på grund af den teknologiske udvikling. Samtidig er der kommet direkte engagement med kreatørerne, der kan respondere og debatere. Vi har aldrig set så store meningsudvekslinger, og man har aldrig kunne komme tættere på fakta, end i vores tid.
Pak nu jeres pladdeballenyheder sammen og kom med ombord. Der er plads til jer. I har alt for længe forsvaret fortidens erobringer, men murerne er faldet. AI vil fyre rigtig mange af jer, uanset hvor mange penge Christiansborg sender afsted til Titanic. Gør som jeres kollegaer rundt omkring i verden og bliv en del af den moderne udvikling. Husk på, at der ikke findes nogen form for absolut upåvirket formidling. Drop at være selvopblæste og selvretfærdige; det er derfor, folk ikke gider jer. De kan se en anden virkelighed, alle andre steder.
I stedet for at bekrige “de sociale medier” og “de amerikanske techgiganter”, bør både gamle medier og nye medier forene sig om at skabe grundlæggende vidensdeling, positive og indsigtsfulde historier, binde bånd mellem alle led i kæden og fremfor alt stræbe efter ærlighed. Det er sært, at vi rent videnskabeligt skal til at betegne de gamle mediers holdning til den moderne informationsteknologi som en ideologi. Men det er desværre sådan, det er endt. At det samtidig er en komisk ideologi, er reelt tragisk. Ideologien bygger på den opfattelse, at der findes “sande” og “falske” medier eller kilder. At der er “rigtige” og “forkerte” interviewere. At der findes “sunde” og “fornuftige” platforme. Og netop på grund af sådanne antagelser, er der tale om en ideologi, særligt fordi den fremmes via kraftig agitation og bias, der ofte er blottet for selvkritik. Samtidig har ideologien en næsten religiøs karakter; du skal tro det for at forstå det.
Men sådan er rigtig objektivitet ikke skruet sammen. En af de vigtigste principper er netop at være kritisk overfor sig selv. At indtænke sin egen rolle. Men sådan tænker mange medier og journalister ikke: De fifler med overskrifter, kilder og vinkler. Fordi det giver dem selvhævdelse og styrker opfattelsen af egen betydning. Viden er ikke en videnskab. Det er en tilnærmelse. Vi bestræber os på at blive klogere. Vi er ydmyge overfor konklusioner. Punktum.
Siden internettet for alvor fik fart på i begyndelsen af 1990erne, har gamle medier bekæmpet udviklingen. Stod det til dem, havde vi endnu telefonbøger, læste papiraviser og så tv-avis. De gode gamle dage. Man havde også engang pausefisk på tv. Det kunne indføres igen. Man kunne se aftenens program, som nogen havde valgt ud for en. Købe et farvemagasin og med en kuglepen strege under, det man godt ville se. Og så ellers sidde og vente på at det kom. “Nu viser vi..” sagde speakeren. Det havde også noget klasse over sig. Tiden er bare forbi:
Vi vælter os i indhold, og det er stort set uendeligt. Derfor er den komiske ideologi om “de sandfærdige og eneste kilder” en kortvarig vittighed, der ganske vist kan høste point her og nu, måske endda flere tiggerpenge og lidt ekstra grov lovgivning mod konkurrence (hvem sagde kartel), men i den sidste ende kan man ikke lade mennesket smage friheden og så forvente, at det ikke gerne vil beholde det.
I forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen for Det Nye Sølyst har der været beskyldninger om urent trav. Flere kritikere har sat spørgsmålstegn ved forløbet op til beslutningen i Nyborg Byråd, men Venstre afviser blankt, at der skulle være foregået noget usædvanligt.
Venstres Søren Svendsen slår fast, at der ikke har været skjulte aftaler bag projektet, men at det har været en naturlig proces at undersøge mulighederne, inden byrådet skulle tage stilling.
– Det er blevet et fantastisk område, det vil jeg gerne sige en gang til. Der er ikke noget lusk i, at der var nogen, der havde lavet tegninger, før det blev endeligt vedtaget. Selvfølgelig har vi haft kontakt med byggeriet, som har henvendt sig og spurgt, om vi overhovedet var interesserede i noget som helst, og om de kunne komme videre med projektet, siger han.
Han understreger, at det ville være uhensigtsmæssigt at tage en sag i byrådet, hvis det på forhånd stod klart, at der ikke var opbakning til at fortsætte arbejdet.
– Når nogen kommer og spørger, om vi er interesserede i at gå videre med et projekt, tager vi selvfølgelig et møde med dem. Det ville jo være frygteligt, hvis nogen gerne ville noget i Nyborg, og vi så bare sagde, at vi ikke ville mødes med dem. Sådan spiller klaveret jo ikke, tilføjer han.
Tidligere modstand og ny godkendelse
Projektet om boliger ved Sølyst har tidligere været afvist i Teknik- og Miljøudvalget, men efter en ny drøftelse fremsat af Socialdemokratiet og Venstre blev det igen sat på dagsordenen. Med et flertal på 17 stemmer mod 8 blev udarbejdelsen af en ny lokalplan vedtaget i december.
Byggeriet indebærer opførelsen af to boligblokke på 3-6 etager samt en omfattende kystsikring. Projektet har mødt kritik for at ændre byens visuelle udtryk og for potentielt at bryde med tidligere beslutninger om bevaring af området.
Miljøhensyn og fremtidige skridt
Søren Svendsen adresserede også bekymringer om forurening i havneområdet.
– Når vi spørger til hele havneområdet, får vi at vide, at de mest forurenede områder stammer fra dengang, man bombede hele Agernæs under krigen. Men vores vand dernede har vi haft rigtig fint i tre år i træk, så vi kan snart tillade os at sætte det blå badeflag op, hvis ikke man bliver betragtet som tosset, siger han.
Med vedtagelsen af lokalplanarbejdet skal projektet nu igennem en proces med borgerinddragelse, miljøvurdering og offentlig høring, inden byggeriet eventuelt kan realiseres.
Udarbejdelsen af en ny lokalplan for boligbebyggelsen Det Nye Sølyst blev et omdiskuteret punkt i Nyborg Byråd. På trods af modstand fra flere sider blev lokalplanen vedtaget med 17 stemmer for og 8 imod. Projektet, der indebærer opførelsen af to nye boligbyggerier ved Sølyst, har skabt debat om både arkitektur, kulturarv og byens udvikling.
Tidligere i år afviste Teknik- og Miljøudvalget projektet både i marts og juni, men Venstre og Socialdemokratiet ønskede en ny drøftelse. Derfor blev sagen sat på byrådets dagsorden i december, hvor et flertal besluttede at igangsætte lokalplansarbejdet.
Projektet indebærer opførelse af to hvide bygninger på 3-6 etager med en samlet bygningsmasse på 6.750 m². Der etableres 75 boliger, fordelt på lejeboliger og ejerboliger, hvor alle får udsigt over Nyborg Fjord.
Vision for området
Venstre har været en af de stærkeste fortalere for projektet, og partiets byrådsmedlem Søren Svendsen understregede, at projektet både styrker Nyborg økonomisk, kulturelt og miljømæssigt.
– Vi i Venstre er meget begejstrede for det potentiale, som Sølyst-projektet repræsenterer. Det er en visionær udvikling, der balancerer respekt for fortiden med nutidens behov, samtidig med at det skaber et harmonisk byområde, der hylder Nyborgs maritime identitet, sagde han.
Svendsen fremhævede desuden projektets fokus på kystsikring, landskabsarkitektur og klimamæssige løsninger samt de nye offentlige arealer, der skal gøre området attraktivt for både borgere og turister.
Bekymringer om kulturarv og byens identitet
Trods opbakning fra flertallet har projektet mødt kritik. Modstandere peger på, at byggeriet ikke harmonerer med byens historiske udtryk, og at de nye boligblokke vil ændre byens skyline markant. Flere har også påpeget, at projektet afviger fra den eksisterende lokalplan, som oprindeligt havde fokus på at bevare Sølyst.
Hvad sker der nu?
Med vedtagelsen af lokalplansarbejdet begynder en længere proces, der omfatter miljøvurdering, offentlig høring og en eventuel tilretning af planen baseret på borgerinddragelse.
Projektet er en del af en bredere udviklingsstrategi for Nyborg, hvor både tilflytning og private investeringer spiller en central rolle. Spørgsmålet er nu, om projektet vil leve op til ambitionerne om at forene fortidens værdier med fremtidens vækst.
Et nyt boligprojekt på Sølyst har skabt politisk debat i Nyborg Byråd. Viceborgmester Michael Gertsen retter en skarp kritik af planerne om at ændre lokalplanen for området, så der kan opføres to boligblokke i seks etager.
Ifølge Gertsen blev den nuværende lokalplan vedtaget i 2014 med klare betingelser for, hvordan området må udvikles.
– Vi har en lokalplan, der giver mulighed for at bygge, men under forudsætning af, at Sølyst bevares, og at nye bygninger respekterer kulturarven. Sølyst er bevaringsværdig, og der gælder et forbud mod nedrivning, siger han.
Han understreger, at lokalplanen harmonerer med kommunens strategi for kulturarv, som blandt andet er fastlagt i en nyligt færdiggjort kulturarvsmasterplan.
– Den masterplan er en samlet oversigt over kommunens værdifulde bygninger og beskriver, hvordan vi bedst kan sikre en ordentlig bevaring. Det fremlagte projekt går stik imod den tilgang, siger Gertsen.
Kritik af projektets arkitektur og miljøpåvirkning
Viceborgmesteren er desuden kritisk over for det arkitektoniske udtryk i det foreslåede byggeri.
– Smag og behag er forskellige, og jeg er ikke arkitektuddannet, men jeg må konstatere, at projektet på ingen måde harmonerer med kvarterets udtryk. Flere har givet udtryk for, at det ligner noget fra Dubai og går imod det brand, vi forsøger at skabe for Nyborg som en gammel købstad og kongeby, siger han.
Gertsen påpeger også de miljømæssige konsekvenser ved at rive ned og bygge nyt i stedet for at renovere.
– Nybyggeri sætter store negative klimaaftryk, men det er desværre ikke et tema, der fylder meget politisk i Nyborg Kommune, siger han.
Lang proces og øget pres på forvaltningen
Hvis en ny lokalplan vedtages, vil det ifølge Gertsen kræve en omfattende sagsbehandling, som kan trække ud i flere år.
– Forvaltningen oplyser, at en sådan proces normalt kan tage et til to år, før bygherren kan stikke spaden i jorden. Det betyder, at andre lokalplaner og opgaver risikerer at blive nedprioriteret, og det er ikke usandsynligt, at der vil skulle ansættes ekstra personale for at håndtere opgaven, siger han.
Byrådet står dermed over for en principiel diskussion om, hvorvidt udviklingen af Sølyst skal ske gennem nybyggeri eller ved at fastholde den eksisterende lokalplan og fokusere på bevaring.
Folketingets Ombudsmand har undersøgt tilgængeligheden for personer med handicap på seks sundhedscentre i Danmark. Mens de indvendige forhold generelt gør det muligt for brugere med handicap at benytte centrene, peger ombudsmanden på, at adgangsforholdene og handicaptoiletter flere steder kan være en barriere.
Tilgængelighed udfordret ved indgangspartier og handicaptoiletter
Som led i ombudsmandens tilsyn med offentlige bygninger har der været særligt fokus på sundhedscentre. Ombudsmanden vurderer, at de bygningsmæssige forhold generelt gør det muligt for personer med handicap at færdes og benytte behandlings- og træningsrum i de seks besøgte sundhedscentre.
Til gengæld er der udfordringer ved adgangen til centrene samt udformningen af handicaptoiletterne, hvilket kan gøre det vanskeligt for personer med handicap at benytte sundhedscentrene på lige fod med andre borgere.
– Adgangen til at modtage sundhedsbehandling kan være afgørende for alle, og personer med handicap skal naturligvis have samme adgang til sundhedstilbud i de lokale sundhedscentre som andre. Det er derfor af stor betydning, at myndighederne er opmærksomme på at sikre, at sundhedscentrene faktisk er tilgængelige for alle brugere, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen, i en pressemeddelelse.
Anbefalinger til forbedringer
Ombudsmanden har i forbindelse med de seks tilsynsbesøg givet en række anbefalinger til at forbedre tilgængeligheden på sundhedscentrene. Han peger blandt andet på behovet for bedre parkeringsforhold for handicapegnede køretøjer, samt en forbedring af adgangsarealer, indgangspartier og døre, så personer med handicap lettere kan komme ind i centrene. Derudover fremhæves nødvendigheden af tilpasning af handicaptoiletter, så de lever op til brugernes behov. Endelig anbefaler ombudsmanden, at sundhedscentrene gør det nemmere for borgere med handicap at orientere sig ved at give mere information på deres hjemmesider om tilgængelighedsforholdene.
Ombudsmanden har samlet sine resultater i en temarapport om handicaptilgængelighed på sundhedscentre. Rapporten sendes blandt andet til Folketingets Socialudvalg, Boligudvalg, Sundhedsudvalg og Retsudvalg samt Danske Handicaporganisationer, Social- og Boligministeriet, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
De undersøgte sundhedscentre
Ombudsmandens tilsyn har omfattet seks sundhedscentre fordelt over forskellige dele af landet. De undersøgte centre er Sundhedscenter Odsherred, Hillerød Kommunes Sundhedscenter, Hvidovre Sundhedscenter, Horsens Kommunes Sundhedscenter (Vital Horsens) og Brørup Sundhedscenter. Blandt de besøgte steder er også Nyborg Kommunes Sundhedscenter, som har været en del af undersøgelsen af tilgængeligheden for personer med handicap.
Ombudsmanden oplyser, at han fortsætter med at føre tilsyn med tilgængeligheden af offentlige bygninger for personer med handicap.
Der er risiko for tæt tåge fra tirsdag kl. 22:40 til onsdag kl. 08:00, oplyser DMI. Sigtbarheden kan komme under 100 meter, og det kan skabe udfordringer for trafikken i de tidlige morgentimer.
Den milde og fugtige luft, som præger vejrsituationen, giver gode betingelser for tågedannelse. Ifølge DMI er risikoen for tæt tåge størst i de centrale og nordlige dele af landet, men præcis hvor udbredt tågen bliver, er stadig usikkert.
Tåge, regn og rimglatte veje
Tirsdag byder på mildt og mest tørt vejr med lidt eller nogen sol, men skyer vil gradvist tage over, og enkelte steder kan der falde lidt regn.
I nat vil Danmark befinde sig mellem to lavtryk, et over Nordsøen og et andet, der bevæger sig op over Østersøen. Dette vil resultere i mest skyet vejr med regn eller byger i den vestlige del af landet, mens Bornholm kan forvente udbredt regn.
Temperaturen forbliver over frysepunktet, men skulle der opstå huller i skydækket, kan det lokalt føre til rimglatte veje.
Forbered dig på morgentrafikken
Bilister og andre trafikanter opfordres til at være ekstra opmærksomme i nat og i morgen tidlig, hvor sigtbarheden kan være kraftigt reduceret. Tæt tåge kræver lavere hastigheder og ekstra forsigtighed på vejene.
Byrådet i Nyborg har modtaget et åbent brev fra borgergruppen “Svigtet i Nyborg”, som retter skarp kritik mod socialafdelingen. Kritikpunkterne falder i kølvandet på en uvildig rapport fra december 2023, der afslørede alvorlige brud på loven og omfattende svigt i flere hundrede børnesager. Ifølge borgergruppen er problemerne dog langt fra løst.
Kritikpunkter fra borgerne
Brevet beskriver en række fortsatte udfordringer, som borgerne oplever i deres møde med socialafdelingen. Blandt hovedpunkterne fremhæves:
• Hyppige udskiftninger blandt sagsbehandlere, hvor familier kan opleve at have seks til otte forskellige sagsbehandlere på et år, uden at blive informeret om skiftene.
• Behandlingsfrister, der konstant overskrides, og aktindsigt, der trækker ud i månedsvis.
• Dokumenter og vigtige papirer, der forsvinder sporløst, og møder, der aflyses med kort varsel – nogle gange uden besked til borgerne.
• En oplevelse af arrogant og nedgørende behandling fra socialafdelingen, hvor borgere føler sig overset og reduceret til “blot et nummer”.
• Aftaler, der indgås uden forældres inddragelse, og et fortsat fravær af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
I brevet konkluderer borgergruppen:
“Det er børnene, der betaler prisen. Både de ramte børn og deres søskende. Det er et gigantisk svigt.”
Kritik fra Socialministeriet og Ankestyrelsen
Nyborg Kommunes sociale problemer er ikke nye. Efter afsløringerne i 2023 har kommunen afleveret fire redegørelser til Socialministeriet, som i efteråret 2024 kaldte forholdene for “yderst kritisable”. Ankestyrelsen har desuden meldt ud, at man overvejer at rejse en tilsynssag mod kommunen og har bedt Nyborg Byråd om at dokumentere effekten af de iværksatte tiltag.
Borgernes frustration fortsætter
Til trods for de mange redegørelser og opmærksomheden fra både ministeriet og Ankestyrelsen oplever borgergruppen, at der stadig ikke er sket væsentlige forbedringer. De beskriver sagsbehandlingen som kaotisk, usammenhængende og præget af manglende respekt for de berørte familier. Ifølge brevet mangler der en reel indsats for at rette op på de alvorlige fejl og undgå, at flere børn og familier lider unødvendigt.
Det står nu klart, at både kommunen og de ansvarlige myndigheder er under pres for at vise konkrete resultater og genoprette tilliden til socialafdelingen i Nyborg.
Nyborg Kommune har godkendt en ny beredskabsplan, som skal styrke kommunens krisestyring og beredskab fremover. Planen, der er udarbejdet i samarbejde med Beredskab Fyn, følger kravene i beredskabslovens § 25 og skal sikre, at kommunen er rustet til at håndtere uforudsete situationer og kriser.
Den nye beredskabsplan er resultatet af en længere proces, der begyndte i august 2022. Beredskab Fyn indledte revisionen af den generelle beredskabsplan med fokus på sårbarheder, blandt andet inden for energiforsyning, og hvordan kommunerne bedst kan tilpasse deres beredskab. Undervejs har der været workshops og møder med både kommunale aktører og den lokale beredskabsstab i Fyns Politi, hvor temaer som krisekommunikation og anvendelsen af fælles krisestyringssystemer har været i fokus.
Planen blev i efteråret 2024 præsenteret som et udkast, der efterfølgende er blevet justeret ud fra kommunernes bemærkninger. Blandt andet er flowdiagrammer og beskrivelser af anvendelsen af krisestyringssystemet blevet tilpasset for at sikre en mere nuanceret og brugervenlig tilgang.
Borgmester: Krisestyring er vigtigere end nogensinde
Borgmester Kenneth Muhs understreger vigtigheden af både at vedtage og implementere en stærk krisestyringsplan:
“Kommunerne, ligesom andre offentlige myndigheder, har behov for at lave beredskabsplaner og krisestyring. Spørgsmålet er, hvordan vi skruer det sammen, så det fungerer bedst muligt. Den generelle beredskabsplan er blevet forelagt og opdateret, så vi sikrer, at vores krisestyringsplan, den kommunale del, er i overensstemmelse med den.”
Han tilføjer, at arbejdet ikke stopper ved godkendelsen:
“Men det handler ikke kun om at beslutte en krisestyringsplan – det er også vigtigt at implementere den, gennemføre øvelser og justere undervejs. Der er supplerende delplaner, action cards og andre elementer, som er en central del af planen. I den verden, vi lever i, bliver det her arbejde kun endnu vigtigere fremover.”
Vejen frem: Implementering og træning
Efter godkendelsen af planen vil Beredskab Fyn i samarbejde med ejerkommunerne fokusere på implementeringen. Det omfatter blandt andet udarbejdelse af supplerende delplaner og action cards, samt træning og uddannelse i brugen af planen. Lokale behov og ønsker vil blive inddraget, så aktiviteterne kan tilpasses den enkelte kommune.
Den nye beredskabsplan markerer et vigtigt skridt i arbejdet med at gøre Nyborg Kommune og resten af Fyn bedre rustet til at håndtere fremtidige udfordringer.
Folketinget har implementeret en ny lov som led i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, der blandt andet giver kommuner frihed til at afkorte skoledagen fra august 2025. Med denne ændring åbnes der også mulighed for at flytte midler fra skoleområdet til fritidsområdet, herunder SFO’er, men i Nyborg Kommune har administrationen indstillet, at dette ikke skal ske. Byrådet står nu overfor en afgørende beslutning.
Skolerne i Nyborg Kommune står til at beholde midlerne
I Nyborg Kommune har folkeskolerne allerede i flere år haft kortere skoledage, da muligheden for at omlægge understøttende undervisning til andre undervisningsformål har været benyttet. Dette har medført en længere åbningstid i SFO’erne, og administrationen vurderer derfor, at behovet for yderligere midler til SFO er begrænset.
“Vi har i mange år ikke haft understøttende undervisning, og det betyder, at vi allerede har haft en udvidet SFO-tid,” forklarer Suzette Frovin (F), der understreger, at pengene i realiteten allerede er disponeret. “De midler, vi taler om, er allerede brugt, uanset om vi kalder det en timebank eller ej.”
Fokus på undervisningskvalitet
Ifølge den nye aftale skal skolernes timebank blandt andet sikre bedre indsatser for de fagligt mest udfordrede elever og tilbyde ressourcer til eksempelvis to-lærerordninger, små hold og co-teaching. Administrationen vurderer, at ressourcerne gør størst gavn ved at blive på skoleområdet og dermed styrke undervisningen fremfor at blive flyttet til fritidsområdet.
Direktionen i Nyborg Kommune har derfor indstillet, at der ikke skal flyttes budget fra skole til SFO, selvom skoledagene formelt set forkortes yderligere fra august 2025.
En teknisk, men vigtig beslutning
Suzette Frovin anerkender, at sagens tekniske karakter kan være udfordrende at forstå for borgerne.
“Jeg kan godt forstå, hvis man bliver lidt forvirret, når man læser sagsfremstillingen, for det her er sådan et dejligt, lidt teknisk Christiansborg-stykke arbejde. Det handler om noget med en timebank og at flytte rundt på nogle timer,” siger hun. “Når vi tager det op som en solobehandling her hos os, er det, fordi vi for mange år siden gav skolerne mulighed for at omlægge det, der i den gamle 2013-reform hed understøttende undervisning, til andre undervisningsformål – for eksempel to-lærerordninger.”
Baggrund for beslutningen
Ifølge de nye regler kan kommunerne flytte op til 2,5 millioner kroner fra skoleområdet til fritidsområdet i Nyborg Kommune. Disse midler kunne bruges til at dække merudgifter til længere åbningstid i SFO’erne som følge af de kortere skoledage. Men med den allerede eksisterende ordning, hvor skoledagene er blevet afkortet, vurderer kommunen, at der ikke er grundlag for at flytte yderligere midler.
Økonomiske konsekvenser
Kommunen er blevet tildelt DUT-midler som en del af aftalen, hvilket skal finansiere de nye tiltag i folkeskolens kvalitetsprogram. For Nyborg Kommune betyder det tilførsel af 0,952 mio. kr. i 2025, stigende til 3,864 mio. kr. i 2028. Midlerne er allerede øremærket til skoleområdet og indgår i det vedtagne budget for 2025.
En beslutning om prioritering
Med beslutningen om at lade midlerne blive på skoleområdet ønsker kommunen at prioritere undervisningskvaliteten fremfor at øge ressourcerne til fritidsområdet. Dette skal sikre, at eleverne får den bedst mulige undervisning, samtidig med at SFO’erne fortsætter med at levere et højt serviceniveau.
Nyborg Byråd ventes at træffe den endelige beslutning i den kommende tid.
Den længe ventede fusion mellem ADP A/S og Hanstholm Havn ser ud til at være tæt på at blive offentliggjort. Tirsdag aften blev sagen behandlet i byrådsmøder i Thisted Kommune, som ejer Hanstholm Havn, og i Nyborg Kommune, der er medejer af ADP.
I sidste uge blev fusionen ifølge AVISENs oplysninger allerede godkendt af et flertal i Fredericia Byråd. Fredericia er hovedaktionær i ADP og har dermed en afgørende rolle i beslutningen.
I Thisted figurerede fusionen som et lukket punkt under titlen “Hanstholm Havn”. I Nyborg Byråd blev sagen behandlet under punktet “Selskabsforhold”, en titel der også blev brugt i Fredericia Byråd. Det understreger den fortrolighed, der har omgivet fusionsforhandlingerne.
Sagen har tidligere været drøftet i økonomiudvalgene i de involverede kommuner, før den er nået frem til de respektive byråd. De økonomiske og strategiske overvejelser bag fusionen er afgørende for kommunernes endelige beslutning.
Fusionen mellem ADP og Hanstholm Havn har potentiale til at styrke begge havne, både økonomisk og strategisk, men konkrete detaljer om aftalen er endnu ikke blevet offentliggjort. Det forventes, at der kommer en officiel udmelding inden for kort tid.
ADP A/S, der har base i Fredericia og driver havneaktiviteter i Fredericia, Nyborg og Middelfart, ser en mulig fusion med Hanstholm Havn som en måde at udvide sine aktiviteter og styrke sine positioner inden for både gods- og fiskerihåndtering. For Hanstholm Havn kan fusionen betyde adgang til større ressourcer og nye markeder.
Kommunernes godkendelse er sidste skridt i processen, og der følges nu spændt med i, om fusionen bliver en realitet.
CEO i ADP A/S, Rune D. Rasmussen, har ikke ønsket at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.
Direktør for EWII, Lars Bonderup Bjørn, er en af de få danskere, der deltog i det prestigefyldte World Economic Forum i Davos. Her blev verdens ledere, eksperter og beslutningstagere samlet for at diskutere globale emner som klima, energi, digitalisering og sundhed. For Lars Bonderup Bjørn blev oplevelsen både inspirerende og tankevækkende, men også en påmindelse om de store forskelle mellem retorik og handling.
– Man skal være inviteret for at deltage, og det er ikke noget, man kan melde sig til. Opsætningen minder lidt om Folkemødet på Bornholm, men her er det meget mere professionelt. Der er debatter og oplæg, og samtidig en masse uformel snak mellem deltagerne. Bornholm har en folkekarakter i formidlingsformen, mens Davos er langt mere specialiseret. For eksempel i energidebatterne, hvor det kun er folk fra energisektoren, der diskuterer med fælles udgangspunkt, fortæller Lars Bonderup Bjørn.
Han oplevede, hvordan Davos sætter fokus på løsninger, der kan skabe global forandring, men også hvordan store forskelle i synspunkter og prioriteringer præger de diskussioner, der finder sted.
– Der er et stort fokus på, hvordan vi kan bruge teknologi og innovation til at løse verdens problemer – fra global opvarmning til biodiversitet og sundhedsudfordringer. Det er spændende at være en del af samtaler, der peger fremad og giver et globalt perspektiv. Men det er også tydeligt, at ambitionerne nogle gange er langt fra virkeligheden.
Lars Bonderup Bjørn reflekterer særligt over, hvordan kunstig intelligens, klima og energi blev diskuteret, og hvordan disse emner i mange tilfælde mangler sammenhæng med de reelle behov og udfordringer.
– Når man ser på, hvordan kunstig intelligens bruges i dag, så handler det mest om sociale mediers algoritmer, informationssøgning og optimering af processer i kundeservice. I energisektoren arbejder vi konkret med at optimere elnettet og energiforsyningen ved hjælp af kunstig intelligens, men globalt set fylder det stadig ikke meget. Det er små løsninger, der ikke rykker markant endnu. Energisektoren er konservativ i sin tilgang, og kunstig intelligens handler lige nu mest om produktivitetsforbedringer, siger han.
Samtidig bemærkede Lars, hvordan synet på klima varierer markant mellem verdensdele. For mens Europa har et stærkt fokus på grøn omstilling, oplevede han en langt mere pragmatisk og til tider ligegyldig tilgang i andre dele af verden.
– Der er et kæmpe gab mellem Europas og udviklingslandenes syn på klima. Alle vil det gerne, siger de, men forståelsen af, hvordan klima kan indarbejdes, er en diskussion på Venus og Mars. Det var også skræmmende at opleve, hvordan nogle magtfulde aktører var nærmest ligeglade med klimaet, mens andre kæmpede for at sætte det øverst på dagsordenen.
Lars peger også på, hvordan danske medier ofte har et andet fokus end de internationale diskussioner. Han nævner blandt andet brintteknologi og den danske dækning af USA som eksempler på emner, hvor perspektiverne er meget forskellige.
– I Danmark fremstilles brint ofte som den store frelser, men i Davos fyldte det nærmest ingenting. Det siger noget om, hvordan nationale dagsordener kan adskille sig fra det globale perspektiv. Og når det kommer til USA, er danske medier meget optagede af en enkelt præsidentperiode, mens samtalerne i Davos har et langt mere langsigtet fokus. Trump er bare en sten på vejen.
Davos bød også på kontraster, som Lars stadig reflekterer over. De omfattende sikkerhedsforanstaltninger, de få demonstranter og de skarpe forskelle i engagement fra deltagerne gjorde indtryk.
– Der var massiv politiopbud og store sikkerhedsforanstaltninger, selvom der ikke var mange demonstranter. Det var en mærkelig kontrast. Jeg mødte både folk, der var enormt engagerede i klima og biodiversitet, og nogle, der virkede helt ligeglade. Det var en blanding, som var svær at forstå.
Invitationen til Davos kom som en overraskelse for Lars, der spekulerer på, hvorfor netop han blev udvalgt. Han gætter på, at hans holdninger til energipolitik og beslutningen om at udfase biomasse kan have spillet en rolle.
– Jeg ved ikke præcis, hvorfor jeg blev inviteret, men det kan måske skyldes vores beslutning omkring biomasse eller mine holdninger til, hvor verden bør bevæge sig hen. Jeg har nok skilt mig lidt ud fra den gængse danske energipolitik. Men ærligt talt, jeg ved det ikke. Man får ikke en begrundelse.
For Lars Bonderup Bjørn har deltagelsen i Davos været en påmindelse om de globale forskelle, men også om vigtigheden af at finde fælles løsninger.
– Det har været en stor oplevelse, og det har givet mig en masse perspektiver. Det er tydeligt, at vi stadig har en lang vej at gå, men det er også klart, at vi alle har et ansvar for at drive udviklingen fremad – både lokalt og globalt.
Det ser ikke godt ud Mette Frederiksen (MF) og det lyder endnu værre når du irettesætter dansk erhvervsliv. Jeg er dybt forundret over, at du siger ”Jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig ind i Europa”. Din handling, dine ord og din situationsfornemmelse ligger meget fjernt fra min opfattelse af statsmandsattitude.
Jeg spørger stilfærdigt om der er i et dansk værft (Fayard) der bidrager til Ruslands krig?
Er det tilfældet, havde det været passende, at sende irettesættelsen direkte til direktøren for Fayard skibsværftet i Munkebo – Thomas Wilkens Andersen, hvis der da var noget at komme efter. Sagen drejer sig om, at MF anklager Fayard skibsværftet for at servicere russisk ejede skibe – den såkaldte skyggeflåde – og dermed ifølge MF, laver landsskadelig virksomhed. Men stop en gang. Hvordan skal en dansk succesfuld virksomhed vide hvilken konstruktion der står bag et givent fortøj. Fayard driver ikke efterretningsvirk og velplacerede tågebanker gør det svært at vide, at der bag ved en tilsyneladende pæn facade, muligvis skjuler sig en russisk ejendom.
Det rejser spørgsmålet om, hvorfor MF sikkerhedstjenester (FE og PET), der passende kunne orientere dansk erhverv om, hvilke virksomheder, skibe m.m. der er på den sorte liste har fravalgt denne mulighed. Familien Thomas Wilkens Andersen driver en hæderkronet virksomhed og derfor er det aldeles unfair at hænge ham og Fayard ud for landsskadelig virksomhed. Jeg glæder mig over Fayards engagement og forretningsførelse men jeg er dybt forundret over MF ufine angreb.
Når Danmark træder på banen til kvartfinalen mod Brasilien, er det med en klar favoritrolle. Alligevel skal de danske spillere være forberedte på en modstander, der bringer både uforudsigelighed og momentum ind i kampen. Brasilien er måske ikke en klassisk håndboldnation, men deres præstationer ved dette VM viser, at de er et hold, der ikke bør undervurderes. Danmark har til gengæld så meget individuel kvalitet, at en semifinaleplads bør være inden for rækkevidde
Danmark har endnu ikke leveret en helstøbt præstation i turneringen, men det har ikke været nødvendigt. Holdets kollektive styrke og den høje individuelle klasse har været nok til at sejre sikkert i de fleste kampe. Selv i storsejren mod Tyskland, hvor forsvaret og Emil Nielsen ikke ramte topniveau, var det danske angreb nærmest ustoppeligt.
Netop det danske angreb kan blive den afgørende faktor mod Brasilien. De sydamerikanske modstandere er kendt for deres aggressive og alternative forsvarsstil, der forsøger at presse modstanderne til angrebsfejl. Det brasilianske forsvar står højt på banen, arbejder på at bryde rytmen og er bakket op af en dygtig keeper i Rangel Luan Da Rosa. Det er et system, der kan frustrere mindre rutinerede hold – spørgsmålet er, om det kan stå imod Danmarks skarphed.
Angrebet bliver nøglen
Med spillere som Mathias Gidsel, Simon Pytlick, Rasmus Lauge og Thomas Arnoldsen har Danmark en bred vifte af boldsikre og kreative bagspillere. De er ikke kun dygtige afsluttere, men også fremragende til at håndtere pressede situationer, hvor bolden skal holdes i bevægelse. Især Gidsel, der allerede har markeret sig som en af verdens bedste på sin position, kan blive afgørende med sin evne til at udfordre et højtstående forsvar.
Brasilien rider på en bølge efter flere flotte resultater i turneringen, men deres stil kan samtidig efterlade huller i defensiven, som Danmarks hurtige spil og smarte kombinationer kan udnytte. En afgørende detalje bliver Danmarks evne til at holde hovedet koldt, når Brasilien går efter at tvinge fejl igennem.
Brasiliens momentum og Rangel Luan Da Rosa
Brasilien har overrasket mange ved dette VM og har vist, at de kan skabe problemer for selv de bedste hold. En af deres store profiler er keeperen Rangel Luan Da Rosa, der har præsteret flere stærke kampe. Hans reaktionsevne og evne til at læse skud kan blive en udfordring for det danske angreb, hvis ikke afslutningerne sidder præcist.
Men selv med en stærk keeper og momentum på deres side bør Brasilien få svært ved at matche Danmarks bredde og dybde. Det danske hold har en velsmurt kontrafase, der kan straffe ethvert fejlpas eller mislykket angreb fra brasilianernes side. Med spillere som Lasse Svan og Emil Jakobsen på fløjene er Danmark også farlige fra kanterne, hvilket giver en ekstra dimension til angrebsspillet.
Forventning om dansk kontrol
Selvom kampen kan starte tæt, er Danmarks individuelle kvalitet for stor til, at Brasilien bør kunne overraske. Træner Nikolaj Jacobsen har tidligere vist, at han er fremragende til at justere taktikken undervejs i kampene, og mod Brasilien vil det være nødvendigt at matche deres intensitet og kaosspil. Hvis Danmark holder disciplinen og undgår at blive fanget i modstanderens tempo, bør de kunne spille sig til en sikker sejr.
En semifinaleplads er inden for rækkevidde, men det kræver fokus og præcision fra første fløjt. Danmark har spillet VM som en maskine, der stadig har et gear mere at finde – og måske er det mod Brasilien, vi begynder at se det for alvor.
Michael Falch er klar til at tage på en helt særlig turné i 2025, hvor han endnu en gang fornyer sig og overrasker sit publikum. Denne gang i et nyt trio-setup, hvor musikken og historiefortællingen får en intim og filmisk ramme. Turnéen bringer Falch og hans musikalske følgesvende til nogle af landets mest stemningsfulde scener, herunder Fredericia Musicalteater og Hindsgavl Slot.
Nyt setup med stærke musikalske profiler
På sin kommende turné får Michael Falch selskab af to musikalske kapaciteter: den norske cellist Live Johansson fra LiveStrings og tangentspilleren Mikkel Reumert Damgaard, kendt fra Love Shop og Falchens backingband. Sammen skaber trioen en atmosfærisk lyd, der sætter en ny ramme om Falchens mest ikoniske og betydningsfulde sange.
“Jeg har altid stræbt efter at give publikum noget nyt på hver turné,” siger Michael Falch. “Denne gang handler det om nærvær, poesi og en filmisk lyd, der tager sangene til et nyt niveau.”
Nye sange på vej
Foruden sine elskede klassikere som Mød mig i mørket og Superlove arbejder Michael Falch lige nu på nye sange. Et nyt studiealbum forventes at udkomme i oktober 2024, og det er første gang, publikum får mulighed for at opleve udvalgte numre fra albummet live.
Support af nyt talent
Som opvarmning til koncerten introducerer Michael Falch sin tidligere scenemester, Gabriel Jacobsen, der nu træder frem i rampelyset med sine egne sange. Gabriel er et nyt navn på den danske musikscene, men hans talent og stærke vokal har allerede vakt opsigt.
Turnéplanen
• Torsdag 30. januar 2025 – Bastionen, Nyborg
• Lørdag 8. februar 2025 – Hindsgavl Slot, Middelfart
• Lørdag 19. april 2025 – Broløkke Herregård, Langeland
• Lørdag 10. maj 2025 – Fredericia Musicalteater, Fredericia
Michael Falch er kendt for sin evne til at skabe et særligt bånd til sit publikum, og med det nye trio-setup er der lagt op til en unik koncertoplevelse, hvor musikken og teksterne kommer helt tæt på. Der venter publikum en aften fyldt med poesi, energi og intensitet, der spejler Falchens evne til at forny sig og fortsat begejstre sine mange fans.
Tirsdag har glatte veje skabt udfordringer for trafikken i Syddanmark, hvor flere færdselsuheld er blevet rapporteret. Sydøstjyllands Politi skriver på det sociale medie X, at der i morges har været flere uheld på E45 som følge af isglatte veje. Politiet opfordrer bilister til at sætte farten ned, køre i god tid og eventuelt tage landevejen, hvor det er muligt, for at undgå trafikale problemer.
– Der er her til morgen sket flere færdselsuheld på E45 grundet isglatte veje. Det giver længere rejsetid, og vi opfordrer bilister til at sætte farten ned, køre i god tid og eventuelt tage landevejen, hvor det er muligt, skriver politiet på det sociale medie X her til morgen.
Ifølge P4 Trafikmeldinger har glatte veje været et problem flere steder i Jylland, især i Trekantsområdet, Øst- og Nordjylland. Der er rapporteret om flere uheld i Trekantsområdet, herunder på Ibæk Strandvej i Vejle og mellem Jelling og Vejle på Jellingvej ved Lerbæk Mølle.
Flere opdateringer fra Vejdirektoratet indikerer også trafikale problemer som følge af glatte veje. På E20 Østjyske Motorvej fra Skærup mod Fredericia har der været et uheld mellem motorvejskryds Skærup og Taulov N, hvor flere biler er havnet i nødsporet, og vragdele har spærret kørebanen. Vejdirektoratet oplyser, at højre spor er spærret, og redningsarbejde er i gang.
Der er også rapporteret om køer på E45 ved Horsens, hvor to uheld i sydgående retning tidligere i dag skabte trafikale problemer. Uheldene er nu ryddet op, og den sydgående kø er ved at blive afviklet.
På E20 fra Fredericia mod Odense er der meldt om tabt gods mellem Fredericia S og Staurby, hvilket har medført spærret venstre spor. Vejhjælp er til stede, og problemet forventes at være løst senere på formiddagen.
Alle tre platforme opfordrer fortsat bilisterne til at være opmærksomme på vejforholdene og køre forsigtigt for at undgå yderligere uheld.
Region Syddanmark har besluttet at investere 15 millioner kroner i to nye forskningscentre, der skal bidrage til banebrydende forskning inden for brystkræft og svær overvægt. De to projekter, PREMIO PLUS og HELIOS, er udpeget som nye Centre for Klinisk Excellence og vil modtage 7,5 millioner kroner hver over de kommende fem år. Centrene, der er placeret på henholdsvis Odense Universitetshospital og Esbjerg og Grindsted Sygehus, vil arbejde på at udvikle nye metoder, som kan forbedre patientbehandling og -diagnostik.
Det fremgår af en meddelelse fra Region Syddanmark tirsdag morgen.
Formand for Sundhedsudvalget Mette With Hagensen (S) udtrykker stor tilfredshed med beslutningen:
– I mange år har vi politisk haft et stærkt fokus på forskning. Derfor er det også dejligt at se, at vores politiske fokus kaster dygtige forskere og vigtige forskningsprojekter på det ypperste niveau af sig. Vores sundhedsvæsen bliver hele tiden dygtigere til at stille en diagnose, behandle og forebygge sygdomme. Det bliver vi kun med hjælp fra dygtige forskere, der formulerer hypoteser, undersøger og forsker for til sidst at sætte to streger under deres forskning, som bliver omsat til ny behandling til gavn for patienterne, siger Mette With Hagensen.
PREMIO PLUS: Skånsommere metoder til brystkræftdiagnostik
PREMIO PLUS, et forskningscenter på Odense Universitetshospital, arbejder på at udvikle nye, mindre invasive metoder til at diagnosticere brystkræft. Forskerne, Malene Grubbe Hildebrandt og Marianne Vogsen, håber at kunne reducere behovet for operationer og dermed mindske risikoen for senfølger og forbedre behandlingsforløb.
– Vores primære mål i PREMIO PLUS er, at forskningen skal gavne patienterne. For at nå vores mål vil vi undersøge nyere diagnostiske metoder, der skal minimere behovet for et indgreb, reducere risikoen for senfølger og forbedre det samlede behandlingsforløb for brystkræftramte, forklarer Malene Grubbe Hildebrandt, forskningsansvarlig.
Brystkræft er en af de mest udbredte kræftformer i Danmark, og alene i Region Syddanmark lever 17.000 mennesker med eller efter brystkræft. Hvert år dør cirka 250 kvinder af sygdommen i regionen, hvilket understreger behovet for den forskning, der foregår i PREMIO PLUS.
– Vi er dybt taknemmelige for, at Region Syddanmark har valgt at støtte os i PREMIO PLUS. Denne anerkendelse styrker vores mod til at påtage os større projekter som dette, siger Malene Grubbe Hildebrandt.
HELIOS: Helhedsorienteret forskning i svær overvægt
Det andet forskningscenter, HELIOS, der er placeret på Esbjerg og Grindsted Sygehus, fokuserer på at tackle de sundhedsmæssige udfordringer, der er forbundet med svær overvægt. Forskerne bag projektet, Claus Bogh Juhl og Charlotte Overgaard, vil arbejde på at udvikle en mere individualiseret tilgang til behandling og forebyggelse af overvægt og de sygdomme, der følger med det.
– Overvægt er en af tidens store problemer. Vores fokus er ikke på kiloene, men på, hvordan vi kan reducere de sygdomsbyrder, der følger i kølvandet af overvægt ud fra flere forskellige perspektiver, siger Claus Bogh Juhl, forskningsansvarlig for HELIOS.
I Region Syddanmark lider hver femte borger af svær overvægt, og det er netop derfor, at HELIOS’ forskning er af stor betydning. Claus Bogh Juhl ser den nye anerkendelse som en mulighed for at komme hurtigere frem med deres forskning.
– Vi er så glade for den anerkendelse, der følger med. Det betyder, at vi kan komme længere og hurtigere med vores forskning. Men for mig er det vigtigste, at det betyder noget for patienterne. Det er dem, det vedrører, siger han afsluttende.
Dagen begynder med lidt eller nogen sol og kun få byger, men i eftermiddagen bliver det mere skyet i store dele af landet. I de vestlige egne kan der komme lidt regn, mens det i de østlige egne forbliver tørt. Temperaturen stiger til mellem 4 og 8 grader, og vinden bliver svag til frisk fra syd og sydøst.
Politiet advarer fra morgenstunden om risiko for glatte veje flere steder i politikredsen, særligt i Kolding Kommune, hvor saltning er foretaget på flere vejklasser:
• Vejklasse 1: Saltning kl. 21:07, glat på udsatte steder
• Vejklasse 2: Risiko for glatte veje på udsatte steder
• Vejklasse 3: Risiko for glatte veje på udsatte steder
Forhold på Storebæltsbroen
Kraftig blæst påvirker trafikken på E20 Storebæltsbroen, hvor der er forbud mod kørsel med visse typer af køretøjer. Trafikanter opfordres til at holde sig opdateret på trafikinformationer og køre forsigtigt.
Husk at tage hensyn til vejforholdene, især hvis du skal ud på længere ture denne morgen.
Kilder: DMI, Trafikken.dk og Sydøstjyllands Politi.
Vinterferien nærmer sig, og mange danskere planlægger at tage toget mod sneklædte bjergtoppe og lange løjper. Togrejser er ikke kun en miljøvenlig måde at rejse på, men også en chance for at gøre selve rejsen til en del af ferieoplevelsen. Men inden du stiger på toget, er det en god idé at kende dine rettigheder, hvis noget går galt undervejs.
Planlæg din rejse og vær forberedt
Togrejser i Europa indebærer ofte flere skift og rejser på tværs af landegrænser. Direktør i Forbruger Europa, Lars Arent, opfordrer til at sætte sig ind i reglerne på forhånd:
– Togrejser giver ikke kun mulighed for at rejse grønnere, men også for at opleve hele rejsen som en del af ferien. Med lidt planlægning og forberedelse kan du nyde turen fuldt ud, fordi du ved, hvordan du håndterer eventuelle uforudsete ændringer.
Dine rettigheder som togrejsende er beskyttet af EU-regler, men vilkårene kan variere afhængigt af det togselskab, du rejser med. Det er især vigtigt at tjekke, om du rejser på en gennemgående billet eller enkeltbilletter, da det kan påvirke dit ansvar ved forsinkelser.
Dine rettigheder, hvis der opstår forsinkelser
Hvis dit tog bliver forsinket mere end én time, skal togselskabet tilbyde dig:
• Refundering af den fulde billetpris
• Omlægning af rejsen til en tilsvarende afgang
Derudover kan du have krav på:
• Gratis måltider og forfriskninger
• Overnatning, hvis det er nødvendigt
Hvis togselskabet ikke tilbyder en alternativ rejse inden for 100 minutter efter planlagt afgang, kan du købe en tilsvarende billet og få refunderet omkostningerne.
Kompensation ved forsinkelse
• 1-2 timers forsinkelse: 25 % af billetprisen tilbage
• Over 2 timers forsinkelse: 50 % af billetprisen tilbage
Praktiske tips til en smidig togrejse
• Undersøg vilkår og regler: Kend reglerne for din billet, og vær opmærksom på ekstra omkostninger, som fx pladsbilletter eller bagageregler.
• Planlæg buffer-tid: Hvis du rejser med enkeltbilletter, skal du sørge for tilstrækkelig tid mellem togskiftene.
• Kontakt togpersonalet ved forsinkelser: Togpersonalet kan hjælpe med alternative løsninger og dokumentation for forsinkelser.
Klage over togrejsen
Hvis du oplever problemer under din rejse, skal du starte med at klage til togselskabet. Hvis I ikke finder en løsning, kan du kontakte Forbruger Europa for hjælp, hvis selskabet er fra et andet EU-land. For danske togselskaber kan du klage til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.
Statsminister Mette Frederiksen rejser tirsdag den 28. januar til Berlin, Paris og Bruxelles for at mødes med nogle af Europas mest indflydelsesrige ledere. Her skal hun drøfte det europæiske samarbejde og aktuelle udfordringer med Tysklands kansler Olaf Scholz, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Natos generalsekretær Mark Rutte.
Statsministeren fremhæver vigtigheden af det europæiske samarbejde i en tid præget af kriser og geopolitiske forandringer.
– Danmark er et lille land med stærke alliancer. Og en del af et stærkt europæisk fællesskab, hvor vi sammen kan håndtere de udfordringer, vi står over for. Vi har før stået over for store prøvelser. Det europæiske samarbejde har vist sit værd med håndteringen af en række kriser de senere år, siger Mette Frederiksen.
Europa i en ny geopolitisk virkelighed
Med krigen i Ukraine og skiftende magtbalancer på verdensscenen er Europa nødt til at styrke sin selvstændighed og handlekraft, understreger statsministeren.
– Europa står i en alvorlig situation. Med krig på kontinentet og skift i den geopolitisk virkelighed. I sådan en tid er det afgørende med sammenhold. Derfor er det vigtigt for mig hele tiden at være i tæt dialog med mine europæiske kollegaer og allierede. For at pleje Danmarks interesser og styrke vores fælles position. For selvom vi er kommet et stykke ad vejen, skal Europa kunne meget mere selv, siger hun.
Fra den 1. februar får kunderne i Kvickly og SuperBrugsen endnu bedre mulighed for at handle, når det passer ind i hverdagen. De to kæder udvider nemlig deres samlede åbningstider med over 50.000 timer om året, hvilket betyder længere åbningstider i butikker over hele landet.
Fremover åbner alle butikker allerede kl. 7 alle dage – en ændring fra de nuværende åbningstider, hvor mange butikker først slår dørene op kl. 8 eller 9. Lukketiderne bliver også rykket, så butikkerne tidligst lukker kl. 20 på hverdage og kl. 19 i weekender. Hidtil har flere butikker uden for de større byer haft kortere åbningstider, især i weekenderne.
Kædedirektør for Kvickly og SuperBrugsen, Rikke Krause, forklarer, at ændringerne især er til gavn for familier med en travl hverdag:
– Kvickly og SuperBrugsen henvender sig ikke mindst til børnefamilier. De har behov for størst mulig fleksibilitet i en travl hverdag. Med de nye, udvidede åbningstider håber vi at gøre indkøbene lidt nemmere for dem – og alle vores øvrige kunder.
Lokale forskelle på åbningstiderne
Selvom åbningstiderne generelt bliver længere, vil der stadig være lokale forskelle. Det anbefales derfor at tjekke sin lokale butiks åbningstider for at få de præcise tidspunkter.
Regeringen sætter nu ekstra fokus på at bekæmpe racisme og diskrimination mod grønlændere i Danmark. Med en ny ramme på 35 millioner kroner over fire år og 12 konkrete initiativer ønsker regeringen at skabe bedre vilkår og ligebehandling for grønlændere bosat i Danmark. Det skriver Regeringen i en pressemeddelelse mandag formiddag.
Mange grønlændere i Danmark oplever stadig fordomme, racisme og diskrimination. Det vil regeringen gøre op med ved at fremlægge en omfattende indsats, der skal sikre både langsigtede løsninger og øjeblikkelige forbedringer. Midlerne på 35 millioner kroner skal blandt andet finansiere nye tiltag og understøtte eksisterende indsatser frem til 2028.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek understreger, at indsatsen er nødvendig for at styrke sammenhængskraften i samfundet.
– Det er vigtigt for regeringen, at grønlændere kan leve i Danmark uden at møde fordomme. Racisme og diskrimination mod grønlændere er et særskilt problem, som kræver handling. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan lære af den og sikre, at grønlændere får de samme muligheder som alle andre i Danmark, siger Kaare Dybvad Bek.
Politisk opbakning fra grønlandske folketingsmedlemmer
Grønlandske folketingsmedlemmer bakker op om regeringens indsats. Aaja Chemnitz (IA) fremhæver, at handlingsplanen er et vigtigt redskab:
– Racisme mod grønlændere findes, og det skal vi anerkende og bekæmpe. Jeg er stolt over det resultat, vi har nået, men nu starter det hårde arbejde, siger hun.
Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) understreger, at åbenhed og handling er nødvendige for at skabe forandring:
– Vi skal stå sammen og sige fra. Forandring tager tid, men vi kan skabe den skridt for skridt. Det har vi altid fortjent.
12 konkrete initiativer
De nye tiltag spænder bredt og inkluderer blandt andet:
• Styrkelse af tolkeordninger for grønlændere i Danmark.
• Undervisning i rigsfællesskabet som obligatorisk del af skolegangen.
• Øget støtte til De Grønlandske Huse for at forbedre servicen til grønlændere.
• Grønlandspuljen, som skal støtte civilsamfundsprojekter rettet mod grønlændere.
• Undersøgelse af oplevet racisme blandt grønlændere i Danmark.
Torsdag den 30. januar 2025 åbner Tøjhuset i Fredericia dørene for Quasar Live Showcase, hvor lokale musikelskere kan opleve nogle af fremtidens mest lovende danske artister — helt gratis. Arrangementet er en del af Quasar Live, et talentudviklingsprogram, som er skabt af Jelling Musikfestival for at fremme ungt, dansk musikalsk talent.
Quasar Live er kendt for at være en platform, hvor nye artister kan vise deres talent frem på en professionel scene. Programmet giver mulighed for, at publikum kan opleve musik fra flere forskellige genrer. Artisterne er nøje udvalgt af branchefolk, som har lyttet til deres materiale og er imponerede over det høje niveau blandt årets deltagere.
Lokale artister og publikum i fokus
Aftenen i Tøjhuset byder på tre koncerter, hvor både nye og erfarne lyttere kan finde noget, der falder i deres smag. Publikum har desuden mulighed for at påvirke resultatet ved at deltage i en afstemning, som går på tværs af alle otte spillesteder i Syddanmark. Afstemningen vil være med til at bestemme, hvem der vinder en optræden på Jelling Musikfestival 2025.
En del af et større program
Quasar Live Showcase strækker sig over flere måneder med 16 udvalgte artister, som spiller på otte forskellige spillesteder fra november til februar. Finalen finder sted på Posten i Odense den 20. februar 2025, hvor fire finalister vælges af dommerpanelet, og publikumsafstemningen afslører den samlede vinder.
Artister på scenen i Tøjhuset
På aftenen i Fredericia kan publikum se frem til en musikalsk oplevelse med tre talentfulde artister på scenen. Lina fra Brande byder på sange med noget på hjerte, der rammer dybt, mens Sprittede fra Middelfart leverer melodisk indiepop. Mary Del LaMar fra Nyborg fuldender aftenen med sin sjælfulde historiefortælling. Dørene åbner kl. 19.00, og koncerterne starter kl. 20.00. Arrangementet er gratis, og publikum kan nyde musikken fra ståpladser i den intime ramme i Tøjhuset.
En ny rapport fra VIVE evaluerer den familieretlige reform fra 2019, som havde til formål at skabe et mere sammenhængende system, der i højere grad inddrager børns perspektiv og hjælper forældre i konflikt til bedre samarbejde. Evalueringen viser, at reformen har opnået væsentlige fremskridt, men også at flere udfordringer stadig skal løses.
En af de vigtigste konklusioner i rapporten er, at reformen har styrket inddragelsen af børn. Der er sket en stigning i antallet af børnesamtaler i Familieretshuset, og flere oplysninger indhentes nu fra barnets skole, daginstitution eller kommune. Mange børn oplever, at samtalerne er relevante, og at de bliver lyttet til.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen udtrykker tilfredshed med denne udvikling:
– Vi er blevet bedre til at beskytte de børn, som uden skyld står midt i forældrenes konflikt. Barnet og barnets ønsker fylder mere i dag – det er jeg rigtig glad for.
Sagsbehandling stadig udfordret
På trods af fremskridt er der fortsat udfordringer i samarbejdet mellem Familieretshuset, familieretterne og kommunerne. Mange forældre oplever en manglende sammenhæng i sagsbehandlingen, hvilket kan forværre konflikterne i stedet for at løse dem.
Desuden viser evalueringen, at bopælsforældre er betydeligt mere tilfredse med sagsbehandlingen end samværsforældre, og at reformen endnu ikke har reduceret konfliktniveauet mellem forældrene.
Sociale problemer kræver tværgående indsats
Evalueringen peger også på, at mange familier har komplekse sociale udfordringer, som ikke kan løses alene gennem det familieretlige system. Ministeren anerkender problemet:
– Flere familier er i overvejende grad udsatte – også mere, end vi på forhånd havde regnet med. Derfor er samarbejde på tværs af sektorer særligt vigtigt. Jeg vil nu dykke ned i evalueringen og overveje, hvad vi politisk kan gøre for at forbedre blandt andet den del.
Hvad viser rapporten ellers?
• Strukturelle forbedringer: Familieretshusets medarbejdere har nu bedre børnesagkyndige kompetencer, som styrker behandlingen af sagerne.
• Ingen større ændring i samarbejde mellem forældre: Konfliktniveauet mellem ikke-samboende forældre er fortsat højt, og mange forældre oplever ikke, at reformen har forbedret deres samarbejde.
• Behov for bedre koordination: Forældre peger på, at manglende samarbejde mellem Familieretshuset og kommunerne ofte gør det sværere at finde løsninger.
Rapporten fremhæver, at reformens langsigtede succes kræver fortsat fokus på samarbejde mellem sektorer og en styrket indsats for at hjælpe de mest udsatte familier. Med en evaluering, der både viser fremskridt og udfordringer, lægger ministeren op til, at der kan komme nye politiske initiativer på området.
Rapporten er finansieret af Social- og Boligministeriet og vil danne grundlag for den videre politiske indsats på det familieretlige område.
De ekstra millioner, som Miljø- og Ligestillingsministeriet har afsat til at håndtere jordforureninger, der truer søer, åer, fjorde og kyster, er kun nok til at håndtere én forurening om året.
Kort før jul meldte miljøminister Magnus Heunicke ud, at der var sat 54 millioner kroner af i perioden 2025-28 til regionernes arbejde med at undersøge, afværge og oprense jordforureninger, der truer de danske søer, åer, fjorde og kyster.
Men det er slet ikke nok, mener Danske Regioner, der nu har sendt et brev til ministeren om sagen.
– Oprensning af én forurening vil typisk beløbe sig til 8-10 millioner kroner, mens de større forureninger kan koste 50 millioner kroner eller mere. De 54 millioner kroner fordelt over fire år vil derfor kun række til at oprense én gennemsnitlig jordforurening om året, siger Danske Regioners næstformand Mads Duedahl.
Dermed kan der gå lang tid, før alene de første 72 grunde med jordforureninger, som Miljøministeriet lige nu har udvalgt på baggrund af regionernes screening og feltundersøgelser, bliver undersøgt nærmere og oprenset.
Der er brug for faste bevillinger
Håndteringen af jordforureningerne er en del af Danmarks forpligtelser i forhold til at leve op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv.
– Der er tale om en meget vigtig opgave for Danmark i forhold til at sikre vores vandmiljø. Men det er også en meget omfattende opgave, der ikke kan løses på kort tid eller med tidsbegrænsede og midlertidige bevillinger. Der er brug for en fast bevilling, som gør det muligt at opbygge nogle faglige miljøer og langtidsplanlægge indsatsen, så vi sikrer, at det er de rigtige forureninger, der bliver prioriteret, siger Mads Duedahl.
Danske Regioner foreslår derfor, at der afsættes en fast bevilling på 50 millioner kroner om året til indsatsen.
– Med sådan en bevilling vil vi kunne fastholde en fornuftig kadence, hvor vi kan oprense de mest presserende først, siger Mads Duedahl.
Ifølge Danske Regioners seneste beregninger, vil det koste mere end 2 milliarder kroner at undersøge, oprense og afværge alle jordforureninger i Danmark, der truer vores søer, åer, fjorde og kyster.
FAKTA
Fakta om jordoprensning
Regionerne fik opgaven med jordforureninger, der udgør en risiko for søer, åer, fjorde, kyster og natur, ved en ændring af jordforureningsloven i 2014. Den skete som et led i implementering af Vandrammedirektivet.
I perioden 2014-2018 screenede regionerne alle kortlagte grunde i forhold til, om de udgjorde en risiko for søer, åer, fjorde og kyster. Det blev til screening af cirka 37.000 grunde.
Screeningen førte til, at der blev udpeget 1.234 grunde, hvor der var en mulig risiko for søer, åer, fjorde og kyster. Af dem gennemførte regionerne en nærmere feltundersøgelse på 400 grunde i 2021-2022.
Det førte til, at man fandt 140 grunde, hvor man kan se, at jordforurening påvirker overfladevandet. På halvdelen er der imidlertid også andre forureningskilder.
Derfor har man lige nu valgt at starte med de 72 specifikke jordforureninger, hvor jordforurening er den eneste årsag til de miljøfarlige stoffer i søer, åer, fjorde og kyster i Danmark. Disse grunde bliver de første, der skal undersøges nærmere og måske oprenses.
Den 27. januar 2025 markerer verden 80-året for befrielsen af koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz. Statsminister Mette Frederiksen deltager i mindehøjtideligheden, som finder sted ved Auschwitz II-Birkenau, en af de mest berygtede lejre fra Anden Verdenskrig.
– I dag mindes vi et af historiens mørkeste kapitler. Jødeforfølgelsen under Anden Verdenskrig var en tragedie af ufattelige dimensioner – præget af død, vold og ydmygelser. Denne mindehøjtidelighed æres til de millioner af liv, der blev tabt, og minder os om vigtigheden af at bekæmpe antisemitisme og forsvare friheden. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan lære af den og sikre, at ofrenes historier lever videre, udtaler statsministeren.
Arrangementet ventes at blive den sidste store internationale markering af befrielsen med deltagelse af overlevere fra lejren. En række europæiske kongelige, stats- og regeringschefer vil deltage i ceremonien, der er en påmindelse om Holocaust og dens grufulde konsekvenser.
Mandagen markerer starten på en uge med blæst og nedbør, idet et kraftigt lavtryk vest for Irland sender en front ind over Danmark. Fronten bringer regn til store dele af landet, og i det nordlige Jylland kan man lokalt opleve slud. Vejret vil være præget af kraftige vindstød, som får temperaturen til at føles endnu koldere.
Lavtrykket bevæger sig tirsdag videre mod Nordsøen og skaber nye regn- og bygeaktiviteter, der vil bevæge sig op over Danmark fra syd. Onsdag ventes lavtrykket at passere hen over landet med udbredt regn og byger, mens torsdagen og fredagen fortsætter med ustadigt vejr. Her kan man forvente svage fronter og ustabil luft, hvilket vil resultere i spredte regnbyger i store dele af landet.
Blæsten har også konsekvenser for trafikken. Politiet advarer om glatte veje på grund af de kolde vejbaner og opfordrer bilister til at køre forsigtigt. Samtidig har de kraftige vindstød ført til restriktioner på E20 Storebæltsbroen, hvor passage med påhængskøretøjer under 750 kg er midlertidigt forbudt. Det anbefales at holde sig opdateret på trafiksituationen via politiets kanaler.
Bilister bør være opmærksomme på risikoen for glatte veje, især på udsatte steder, og sikre god afstand til andre trafikanter. Det våde og blæsende vejr skaber ekstra udfordringer i trafikken, så det er vigtigt at tage de nødvendige forholdsregler.
Med en netop underskrevet bekendtgørelse, er nye regler, der skal forebygge og bekæmpe matchfixing, klar til at træde i kraft til sommer.
En ny bekendtgørelse på spilområdet er netop blevet underskrevet, og med den indføres tiltag, der kommer til at styrke indsatsen mod matchfixing, når de træder i kraft til sommer. Det glæder skatteminister Rasmus Stoklund:
”Matchfixing er snyd – ikke bare i sportens verden, men også for spiludbyderne. Derfor er det glædeligt, at vi har regler, der sikrer, at spil foregår på retfærdig og lovlig vis i Danmark. Med de nye regler får Spillemyndigheden adgang til data, som kommer til at sikre endnu bedre beskyttelse af både spillere, atleter og ikke mindst integriteten i sportsbegivenheder,” siger han.
De nye regler medfører, at Spillemyndigheden får en liste over aktive danske atleter, der kan tænkes at have indflydelse på udfaldet af en given begivenhed. Spiludbyderne er med de nye regler forpligtet til at sikre, at en spiller, der indgår væddemål, ikke kan spille på begivenheder, hvor de selv deltager.
Det er ikke kun nye regler, der træder i kraft i 2025. Fra april bliver spiludbydernes indberetning af data til Spillemyndigheden nemlig strømlinet, således at Spillemyndigheden får et datagrundlag til rådighed, som de kan anvende i bekæmpelse af matchfixing. Med det forbedrede datagrundlag kan Spillemyndigheden nemmere spore, hvis der fx indgås væddemål på samme specifikke udfald på tværs af forskellige spiludbydere.
De nye regler er en udmøntning af Aftale om nye rammer for almennyttige lotterier og styrket kontrol fra 2022, hvor ansvaret for kontrol med matchfixing overgik fra Anti-Doping Danmark til Spillemyndigheden. Af aftalen fremgår det, at der skulle indføres nye krav, som i endnu højere grad forpligter væddemålsudbydere til at forebygge og bekæmpe matchfixing.
En dramatisk aktion fra en baneløber stjal al opmærksomhed under Danmarks kamp mod Tjekkiet ved VM i håndbold søndag aften i Jyske Bank Boxen. Mens kampen blev spillet foran et fyldt publikum, løb en aktivist ind på banen og afbrød opgøret for at promovere organisationen “Nødbremsen”, der kæmper mod regeringens planer om nye motorveje og andre klimaprojekter.
Episoden skete kort inde i anden halvleg, hvor aktivisten sprang over afspærringen og gik direkte ind på banen iført en t-shirt med et budskab fra “Nødbremsen”. Mens spillerne kiggede forbløffet til, spredte aktivisten konfetti rundt på banen og marcherede rundt i over 30 sekunder, før der blev grebet ind.
Landstræner Nikolaj Jacobsen, der tydeligt blev irriteret over afbrydelsen, besluttede at tage sagen i egen hånd. Jacobsen gik ind på banen og skubbede aktivisten væk, hvilket blev mødt med enorme klapsalver fra publikum. Kort efter kom vagterne til og fjernede aktivisten fra banen, mens buhråb rungede i arenaen.
Tre personer anholdt
Efter episoden anholdt politiet tre personer – heriblandt baneløberen og to kvinder, som ifølge overvågningsbilleder havde forbindelse til aktionen. Alle tre er senere blevet løsladt. Overvågningsoptagelser viser aktivisten, der roligt fjerner en hættetrøje ved afspærringen, før han går ind på banen.
På “Nødbremsens” Facebook-side bekræftes det, at aktionen blev udført af en af deres aktivister. I en erklæring forklarer aktivisten, hvorfor han valgte at forstyrre VM-kampen:
– Jeg er selv vokset op med håndbold og ønsker, at den næste generation har samme mulighed. Men hvis regeringen fortsætter deres klimaødelæggelser, kommer vores børn ikke engang til at have et sikkert sted at bo.
Kritik på sociale medier
Protesten har dog langt fra vakt sympati hos offentligheden. På “Nødbremsens” Facebook-side er der kommet over 450 kommentarer til opslaget om aktionen, hvor mange udtrykker deres utilfredshed. Kommentarerne spænder fra vrede reaktioner til deciderede fordømmelser, og opslaget er blevet mødt med over 200 vred-reaktioner.
Selvom organisationen beskriver sig som modstandere af regeringens “klimakollaps”, ser det ud til, at deres metode har haft en modsat effekt på mange af de danske tilskuere og brugere på sociale medier.
VM i herrehåndbold 2025 blev afviklet med stor succes i Jyske Bank Boxen, hvor Danmark endnu en gang markerede sig som en verdensklassevært for internationale sportevents. De danske kampe trak fulde huse med op mod 15.000 tilskuere pr. kamp. og over 100.000 tilskuere har været til VM i Boxen.
Med fuldt fokus på ansvarlig eventafvikling og maksimal international branding har DanskHåndbold, Herning og Danmark vist verden, hvordan store sportevents kan afvikles med både økonomisk, bæredygtig og oplevelsesmæssig succes.
– Vi er enormt stolte af at kunne afvikle endnu et verdensmesterskab på dansk grund i samarbejde med Herning Kommune og Sport Event Denmark. De fyldte tribuner, den fantastiske stemning og den store opbakning fra hele landet viser, hvad håndbold betyder for Danmark. Det er ikke bare sport – det er kultur og fællesskab, som starter i klubberne og følger med helt til slutrunderne, siger Jan Kampman, konstitueret formand for DanskHåndbold, og sender i samme åndedrag en kæmpe tak til de mange frivillige, som gør det muligt både i hverdagen, og når der fløjtes op til kamp.
Ansvarlighed som nøgleord
VM i herrehåndbold 2025 har ikke kun været en sportslig fest, men også en begivenhed, hvor grøn omstilling og ansvarlighed har været i fokus. Fra genanvendelige materialer i fanområdet til klimavenlige buffetter har arrangementet sat standarder for, hvordan sport og ansvarlighed kan gå hånd i hånd.
– Det er meget positivt, at vi har haft bæredygtighed og genanvendelighed i centrum. Herning og Herning Kommune har endnu en gang vist, at vi har meget stor erfaring i at være værter for store sportsevents, og at vi kan sætte dagsordenen på området. Samtidig konstaterer jeg med tilfredshed, at opbakningen til håndbold-VM har været stor fra både publikum, de mange frivillige og borgerne i kommunen. Det vil jeg gerne sige tak for. Nu puster vi ud, og så er vi klar igen til maj, når vi skal være vært for A-VM i ishockey, hvor vi også venter gæster fra hele verden. Og så har vi jo en håndboldslutrunde igen om et år, siger Herning Kommunes borgmester Dorte West, (V).
International branding
Turneringen har givet Danmark en unik platform til at brande sig som en foretrukken vært for internationale sportevents.
– VM i herrehåndbold 2025 har været en perfekt showcase for Danmark som værtsnation. Det her mesterskab viser, hvordan vi skaber værdi på flere niveauer – både sportsligt, økonomisk og for vores internationale omdømme. Men det, der står stærkest, er begejstringen, fællesskabet og folkefesten, vi har oplevet her i Herning. Fra de propfyldte tribuner til de dedikerede frivillige, der har gjort det hele muligt, har vi igen bevist, at Danmark er blandt de førende, når det gælder at levere mindeværdige, professionelle og ansvarlige sportevents, siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark
Unikke rammer
Verdensmesterskabet var den 8. internationale håndboldslutrunde i Herning og den 7. i Jyske Bank Boxen, og tilbage i 2014 præsenterede Dansk Håndbold og MCH for første gang en Fanzone for at skabe en helstøbt og udvidet publikumsoplevelse i messehallerne ved Jyske Bank Boxen. Fanzonerne har hver gang udviklet sig og er blevet et særkende for mesterskaber i Herning. Succesen glæder administrerende direktør i MCH A/S, Georg Sørensen.
– Vi elsker at have gæster – og gerne mange. Dét har vi haft igen til dette mesterskab, og igen har både Jyske Bank Boxen og Fanzonen været fyldt med tusindvis af glade gæster fra hele Danmark og de deltagende nationer. Der skal lyde både tak for samarbejdet og et stort tillykke til Dansk Håndbold, til hele holdet, medarbejdere og alle de frivillige med endnu en flot slutrunde til gavn for håndbolden og dansk idræt – og for byen, landsdelen og hele Danmark, lyder det fra Georg Sørensen.
Med en succesfuld VM-slutrunde i bagagen ser Danmark frem mod flere store sportevents i fremtiden. Herning og Jyske Bank Boxen er klar til at tage imod verden igen – og med en garanti for, at Danmark også næste gang vil levere oplevelser, der samler og begejstrer.
Kommende håndboldslutrunder i Danmark:
2026 EM Håndbold, mænd (15/01/2026 – 01/02/2026) Danmark, Norge, Sverige
2028 EM Håndbold, kvinder (30/11/2028 -17/12/2028) Danmark, Norge, Sverige
2030 EM Håndbold, mænd (10/01/2030- 27/01/2030) Danmark/Polen/CZE
2031 VM Håndbold, mænd (januar 2031) Danmark, Norge, Island
2032 EM Håndbold, kvinder (december 2032) Danmark, Polen, Tyskland
Fakta om VM i Herning
Arena: Jyske Bank Boxen – med en kapacitet på 15.000 tilskuere.
Antal danske kampe: 6 kampe blev spillet på dansk jord, alle i en propfyldt arena.
Publikum: Op mod 15.000 pr kamp, hvor Danmark var på banen og over 100.000 besøgte Jyske Bank Boxen
Ca 350 akkrediterede pressefolk igennem og det er kun i Herning.
ca 142 kæmpe sække med pant ind, svarende til 50.000 kroner som går til Julemærkehjemmene, og vi er ikke helt færdige endnu.
950 genanvendelige drikkeflasker til presse, frivillige og ansatte
280 tusind visninger på de tre videoer i samarbejde med Den gode gerning, med fokus på skrald og de frivillige, pantindsamlingen og at hjælpe hinanden
Mini-guide til den ansvarlige fan på Instagram har fået næsten 24.000 visninger og mere end 550 likes og ligger i top-10 på DanskHåndbold’s Instagram over mest sete opslag
Frivillige: Flere end 400 frivillige gjorde mesterskabet til en realitet sammen med nøglefrivillige. Blandt andet var Mathias Gidsels mor frivillig. Hun scannede billetter.
Om VM
VM afvikles af Norge, Kroatien og Danmark, hvor indledende og mellemrunde blev afviklet.
Danmark har spillet sine kampe indtil nu i Jyske Bank Boxen. Danmark er regerende verdensmestre og er også ubesejret i denne slutrunde indtil videre.
Slutspillet finder sted fra 28. januar til 2. februar 2025. Kvartfinalerne spilles den 28. og 29. januar 2025 i Arena Zagreb og Unity Arena.
Semifinalerne spilles den 30. og 31. januar 2025 i Arena Zagreb og Unity Arena. Kampen om tredjepladsen spilles den 2. februar 2025 i Unity Arena. Finalen om verdensmesterskabet i håndbold for mænd spilles den 2. februar 2025 i Unity Arena i Oslo.
Denne søndag morgen advarer politiet om risiko for glatte vejbaner flere steder i politikredsen, især på udsatte strækninger. Temperaturerne ligger omkring frysepunktet til 3 graders varme, men vejbanerne kan være frostkolde, hvilket giver risiko for pletvis rimglatte veje. Politiet opfordrer til forsigtighed i trafikken for at sikre, at alle kommer sikkert frem.
Der er saltet på flere stats- og kommuneveje, men glatføre kan stadig forekomme, især på mindre befærdede strækninger.
• Statsveje: Normalt føre efter årstiden, saltning udført kl. 22:21.
• Kolding Kommune, Vejklasse 1: Saltet kl. 22:37, risiko for glatte og frysende vejbaner på udsatte steder.
• Kolding Kommune, Vejklasse 2 og 3: Risiko for glatte veje på udsatte steder, kør forsigtigt.
• Esbjerg Kommune, Vejklasse 1: Saltet kl. 04:17. Normalt føre forventes omkring kl. 09:00.
• Esbjerg Kommune, Vejklasse 2 og 3: Normalt føre efter årstiden.
Vejrforhold søndag
Morgenen starter med klart vejr i den nordvestlige del af landet, mens der er skyer over resten af Danmark. En svag frontzone med regn ligger lige syd for os og bevæger sig senere mod nord, hvilket kan give skiftende vejrforhold.
• Formiddag: Risiko for pletvis glatte veje fortsætter først på formiddagen.
• Eftermiddag: Frontzonen bevæger sig østover, og Jylland forventes at få opklaring fra vest. Syd- og Østdanmark får dog perioder med regn, og på Bornholm kan der falde slud.
• Nedbørsmængder: Bornholm får 3-8 mm, mens resten af landet får 0-2 mm.
Mandagen byder på mere ustadigt vejr. Regn fra sydvest vil brede sig, og lokalt kan der opstå slud eller tøsne. Der ventes samtidig kraftigere vind.
Pas godt på hinanden
Politiet minder om vigtigheden af at tilpasse hastigheden og være ekstra opmærksom på glatte veje, især på strækninger, der endnu ikke er saltet. Kør forsigtigt og pas godt på jer selv og hinanden i trafikken.
Mandag aften var byrådsmedlemmerne i Fredericia samlet til byrådsmøde, hvor et lukket punkt om “selskabsforhold” skulle til afstemning. Referatet fra mødet afslører ikke, hvad sagen præcis drejede sig om, men én detalje springer i øjnene: Løsgænger Karsten Byrgesen undlod som det eneste byrådsmedlem at stemme.
Ifølge Fredericia AVISENs oplysninger handlede punktet om en planlagt fusion mellem ADP A/S og Hanstholm Havn. Fredericia Kommune ejer majoriteten af aktierne i ADP A/S, hvilket betyder, at byrådet har en afgørende rolle i beslutningen om, hvorvidt fusionen skal gennemføres.
Sagen har været undervejs længe
Den potentielle fusion har været behandlet flere gange i Økonomi- og Erhvervsudvalget, hvor rammerne for samarbejdet mellem ADP og Hanstholm Havn er blevet diskuteret. På de indledende møder blev det blandt andet vurderet, om en fusion kunne gavne Fredericia Kommunes interesser som majoritetsaktionær i ADP.
Mandagens byrådsmøde markerede det endelige skridt, hvor politikerne skulle godkende fusionen. Resultatet var klart: 20 ud af 21 byrådsmedlemmer stemte for. Kun Karsten Byrgesen undlod at stemme.
Byrgesen: “Jeg var ikke oplyst nok”
Karsten Byrgesen bekræfter over for Fredericia AVISEN, at han undlod at stemme. Dog afviser han at kommentere på sagens detaljer, da punktet var lukket.
– Jeg må ikke referere, hvad sagen omhandler, idet det er et lukket punkt, men det er rigtigt, at jeg undlod at stemme. Det gjorde jeg, fordi jeg ikke følte mig oplyst nok om sagen. Det påpegede jeg også under mødet, siger Byrgesen.
Andre kommuner inddraget
Fusionen mellem ADP og Hanstholm Havn kræver også godkendelse fra Nyborg Kommune og Thisted Kommune, da begge er involveret i ejerskabet. Sagen har allerede været oppe til behandling i de to kommuners økonomiudvalg, og fusionen forventes endeligt vedtaget i næste uge på byrådsmøderne i begge kommuner.
Nyborg Kommune ejer en del af aktierne i ADP, mens Hanstholm Havn er fuldt ejet af Thisted Kommune. Derfor skal begge kommuner godkende fusionen for at sikre, at alle ejere er enige om den fremtidige strategi.
En vigtig beslutning for fremtiden
Fusionen mellem ADP og Hanstholm Havn vurderes som en strategisk beslutning, der kan styrke begge havnes positioner i den internationale havneindustri. Samtidig er det en beslutning, der kræver nøje overvejelser, da den kan få stor betydning for både lokaløkonomien og det kommunale ejerskab.
Byrådets godkendelse i Fredericia markerer dermed et vigtigt skridt på vejen mod fusionen, men spørgsmålet er, om uenighed og usikkerhed blandt enkelte politikere som Karsten Byrgesen vil få konsekvenser for, hvordan projektet modtages fremadrettet.
Der var rødt kort og en aktivist på banen, og i første halvleg sløset dansk spil. Det endte dog alligevel med en overbevisende sejr til Danmark på 28-22 mod Tjekkiet.
var lagt op til en sidste dans i Jyske Bank Boxen tidligt lørdag aften, hvor det danske herrelandshold tog imod Tjekkiet i sin sidste kamp i gruppespillet ved VM i håndbold. Efter kampen vender Danmark næsen mod Oslo, hvor finalekampene spilles – med kvartfinalen allerede på programmet onsdag. Brasilien ligner den sandsynlige modstander, men morgendagens kampe kan stadig ændre på udfaldet.
Selvom dagens opgør ikke havde betydning for gruppens samlede stilling, var der ingen mangel på intensitet. Begge hold gik ind med målsætningen om at sikre sig en sejr, og allerede fra kampens første minut var dramaet en realitet. I Danmarks første angreb modtog den tjekkiske stjerne Thomas Piroch direkte rødt kort, da han kantede Emil Jakobsen hårdt. Efter en videogennemgang fra de serbiske dommere Vladimir Jovandic og Marko Sekulic blev afgørelsen stadfæstet, og Piroch måtte forlade banen.
Situationen satte sit præg på spillet, men trods overtallet kæmpede Danmark med effektiviteten i angrebet. Tjekkiets målmand Tomas Mrkva viste sig hurtigt som en afgørende faktor og præsterede flere imponerende redninger på danske nærskud. Misbrugte straffekast og fejl på skud fra både fløjen og stregen blev en udfordring for danskerne, som aldrig fandt en naturlig rytme i første halvleg.
Efter 15 minutters spil var stillingen tæt, 8-7 til Danmark, men en længere måltørke ramte begge hold. Først efter 20 minutter udlignede tjekkerne til 8-8, hvilket fik landstræner Nikolaj Jacobsen til at reagere. Han forlangte timeout og benyttede lejligheden til at ruske op i holdet med markante ændringer. Lasse Andersson, Emil Jakobsen, Niclas Kirkeløkke og Lukas Jørgensen blev erstattet af Thomas Arnoldsen, Magnus Landin, Johan Hansen og Magnus Saugstrup. Udskiftningerne gav straks resultat, da Magnus Landin kvitterede med to hurtige scoringer, som bragte Danmark foran igen. Alligevel var angrebsspillet præget af usikkerhed og manglende skarphed.
Ved pausen stod det 12-10 til Danmark, hvilket mindede om tidligere opgør mellem de to hold. Sidste år ved EM sluttede første halvleg mellem Danmark og Tjekkiet lige, 9-9, før danskerne trak afgørende fra i anden halvleg og sikrede en storsejr på 23-14. Om kampen denne gang følger samme mønster, er fortsat uvist, men tendenserne ligner tidligere møder.
Anden halvleg begyndte dramatisk. Kort efter fløjtet stormede en aktivist pludseligt banen og smed konfetti ud over spillepladsen. Til stor forbløffelse fra både spillere og publikum reagerede vagterne ikke umiddelbart, og det blev landstræner Nikolaj Jacobsen, der greb ind. Han eskorterede aktivisten mod udgangen, inden vagterne overtog situationen. Episoden medførte flere minutters afbrydelse, mens banen blev ryddet for konfetti, hvilket gav en unødvendig pause i det ellers tætte opgør.
Trods den forstyrrede start på halvlegen arbejdede Danmark sig langsomt ind i kampen. Emil Nielsen fortsatte sin stærke præstation i målet med flere vigtige redninger, mens Mathias Gidsel i angrebet tog ansvaret. Gidsel, som normalt er playmaker, måtte træde til som straffekastskytte, da både Emil Jakobsen, Magnus Landin og Johan Hansen havde misbrugt deres forsøg fra syv-meterlinjen.
Med et kvarter tilbage på uret havde Danmark opbygget en solid føring på 21-15. Denne komfortable afstand gav plads til rotationer, og blandt andet fik Jannick Green chancen i målet, da han blev skiftet ind med 11 minutter tilbage. Samtidig blev Mads Mensah sendt på banen for at få værdifulde minutter efter at have siddet ude i de seneste kampe.
Kampen endte med en dansk sejr på 28-22 efter en solid indsats i kampens afsluttende minutter. Selvom der var bump på vejen, lykkedes det danskerne at finde en bedre rytme i anden halvleg og holde Tjekkiet på afstand. Med sejren er Danmark nu klar til kvartfinalen, som spilles onsdag i Oslo. Her venter formentlig Brasilien, men den endelige modstander afgøres af resultaterne fra søndagens kampe.
En mulig fusion mellem ADP A/S og Hanstholm Havn ser ud til at være faldet på plads efter en række politiske møder i denne uge. Det erfarer Fredericia AVISEN. Fusionen involverer ADP A/S, som ejes af Fredericia, Nyborg og Middelfart Kommuner, samt Hanstholm Havn, der er ejet af Thisted Kommune. Selvom planerne endnu ikke er offentliggjort, ser det ud til, at de politiske parter er nået til enighed.
Lukkede møder i tre kommuner
Sagen om fusionen har været behandlet som lukkede punkter på dagsordenen i de involverede kommuner. Mandag blev fusionen diskuteret i Fredericia Byråd, hvor politikerne skulle tage stilling til tre forskellige forhold i forbindelse med sagen. Blandt de fremmødte politikere undlod løsgænger Karsten Byrgesen at stemme til et eller flere af punkterne, men det er ikke offentliggjort, hvad han undlod at stemme til, da sagen er fortrolig.
Tirsdag gik turen videre til Nyborg Kommunes Økonomiudvalg, og onsdag var det Thisted Kommunes Økonomiudvalg, der havde fusionen på dagsordenen. De lukkede møder synes at have afklaret de politiske positioner, og fusionen mellem de to havne er nu forhandlet på plads, erfarer Fredericia AVISEN.
Hvad betyder fusionen?
Selvom selve aftalen ifølge AVISEN er på plads, er de konkrete detaljer endnu ikke offentliggjort. Det vides derfor ikke, hvilke planer fusionen indebærer for de to havne, eller hvordan den vil påvirke de involverede kommuner. Det forventes dog, at en officiel udmelding vil finde sted inden for den nærmeste fremtid, hvor også planerne vil blive præsenteret for offentligheden.
Fredericia AVISEN har været i kontakt med Rune D. Rasmussen, CEO for ADP A/S, men han har ingen kommentar til den kommende fusion.
Usikkerhed om næste skridt
ADP A/S er operatør for nogle af Danmarks større erhvervshavne, herunder havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart, og spiller en vigtig rolle inden for transport og logistik. Hanstholm Havn har derimod en stor position inden for fiskeri og maritimt erhverv.
En fusion mellem de to havne kan skabe nye muligheder for samarbejde, der kombinerer deres forskellige kompetencer. Hvordan dette samarbejde konkret vil udspille sig, er dog endnu uvist, da der ikke er blevet kommenteret på sagens indhold fra nogen af parterne.
Mens fusionen erfaringsmæssigt vurderes som på plads, er det endnu uklart, hvilke konsekvenser aftalen vil få for havnene, de involverede kommuner og de ansatte. Det forventes, at flere detaljer vil blive offentliggjort inden længe, hvilket kan kaste lys over, hvordan de to havne fremadrettet kan samarbejde og bidrage til dansk erhvervshavnspolitik.
Pro Handball USA tog søndag et vigtigt skridt i ambitionen om at bringe håndbolden til et nyt niveau i USA. Projektet “AMERICA DESERVES HANDBALL” blev lanceret ved et pressemøde i Jyske Bank Boxen, hvor flere prominente navne deltog, blandt andet Mikkel Hansen. Med støtte fra International Handball Federation (IHF) og USA Team Handball Federation (USATH) er målet klart: en professionel liga i USA senest efter OL i 2028 og en prestigefyldt klubturnering allerede fra næste år.
Blandt ambassadørerne for projektet er verdensstjerner som Mikkel Hansen, Stine Oftedal, Nikola Karabatic og Estavana Polman. For Mikkel Hansen, der gennem sin karriere har været synonym med dansk håndboldsucces, var det et naturligt valg at blive en del af denne historiske satsning.
– Det er en ting at blive kontaktet, og en helt anden at se det blive konkretiseret. Jeg synes, det er et ekstremt spændende projekt, og hvis det lykkes, kan det virkelig tage håndbold til et helt nyt niveau. Jeg er ikke naiv og tror ikke, det sker over natten, men jeg ser et stort potentiale, især i et land som USA, hvor sport og underholdning spiller en så central rolle. Jeg tror, håndbold har en god chance for at passe ind i det marked, forklarede Hansen.
Håndboldens potentiale i USA
Det amerikanske marked har tidligere vist sig svært at bryde igennem for internationale sportsgrene, men ifølge Hansen kan håndbolden tilbyde noget unikt, der kan tiltrække det sportsglade publikum i USA.
– USA elsker sport og underholdning, og håndbold passer rigtig godt til denne kultur. Vi har en sport, der er actionfyldt, teknisk udfordrende, og hvor man hele tiden er underholdt. Der er ikke lange pauser, og det er den type tempo, folk i USA er vant til. Jeg tror virkelig, det kunne fange interessen, sagde Hansen.
Projektet sigter mod at skabe en langsigtet udvikling, der ikke kun handler om elitehåndbold, men også om at opbygge en bred base blandt børn og unge. For Hansen er det vigtigt at understrege, at en succesfuld integration af håndbold i USA kræver både tålmodighed og dedikation.
– Jeg tror på, at håndbold kan finde sin plads i USA. Men vi ved, at det ikke bliver let. Det er et stort arbejde at få det til at fungere, og det handler om at have tålmodighed og forståelse. Det er ikke bare at flyve ind og få succes over natten. Det kræver arbejde, investering og tid, sagde han og tilføjede:
– Vi ved, at det vil være en lang vej, men vi tror på, at det er den rette tid og det rette sted for at få håndbold til at vokse i USA. Vi vil ikke bare være en lille niche, vi vil være en sport, der engagerer folk på tværs af generationer og interesser.
En kultur med plads til håndbold
Mikkel Hansen under pressemødet. Ved siden af ham er det Mads Winther og Narcisa Lecusanu.
Selvom håndboldens popularitet i dag er begrænset i USA, ser Mikkel Hansen potentiale i sportens tempo og intensitet, der kan appellere til et publikum, som er vant til underholdning i verdensklasse.
– Generelt tror jeg, at sport som håndbold passer rigtig godt ind i den amerikanske sindstilstand. 60 minutters handling og tekniske færdigheder er noget, der appellerer til mange. Jeg håber virkelig, at vi kan få flere mennesker til at sætte pris på den fantastiske sport, vi elsker, og få flere til at se, hvad håndbold kan tilbyde, sagde Mikkel Hansen.
Men der er også udfordringer, især når man sammenligner med etablerede sportsgrene som amerikansk fodbold. Hansen anerkender, at håndbold kræver en helt særlig færdighedsbase, der ikke kan overføres fra andre sportsgrene uden videre.-
– Jeg ved, at vi måske provokerer nogen, især dem, der kommer fra en helt anden sport som amerikansk fodbold. Men det er ikke så simpelt, som folk måske tror. For at blive god til håndbold kræver det virkelig hårdt arbejde og dedikation. Og selvom jeg måske har en god arm, er det ikke sådan, man bare går fra at spille quarterback til at starte en stor kamp. Håndbold kræver sine egne færdigheder, understregede han.
Støtte fra verdensstjerner og store klubber
Med opbakning fra profiler som Hansen og klubber som Paris Saint-Germain, FC Barcelona og Odense Håndbold er fundamentet lagt for en stærk start. Første udgave af den planlagte klubturnering finder sted i Las Vegas i 2025 og markerer begyndelsen på en rejse, der kan ændre håndboldens globale udbredelse.
For Mikkel Hansen handler det om at gøre håndbolden tilgængelig og attraktiv for nye generationer. Hvis projektet lykkes, ser han det som en mulighed for at bringe sporten til en helt ny arena.
– Vi har en fantastisk sport, som fortjener opmærksomhed, og jeg glæder mig til at være en del af det her projekt. Hvis vi kan få USA med ombord, kan håndbold virkelig tage næste skridt, sluttede han.
Håndboldsporten står over for en historisk mulighed for at slå rødder i USA. Ved et pressemøde i Jyske Bank Boxen i Herning præsenterede Pro Handball USA deres vision for håndboldens fremtid i landet. Projektet “AMERICA DESERVES HANDBALL” sigter mod at etablere en professionel liga i USA senest efter OL i Los Angeles i 2028, mens en prestigefyldt klubturnering med nogle af Europas største håndboldklubber skal kickstarte interessen.
Mads H. Winther, CEO for Pro Handball USA, indledte pressemødet med at forklare projektets to hovedtiltag. Den langsigtede ambition er at opbygge en professionel liga for både mænd og kvinder, som skal etableres inden 2028. Derudover planlægges en årlig klubturnering, hvor otte hold fra både herre- og damesiden vil dyste i USA. Turneringen skal være et spektakulært showcase for sporten og give amerikanske fans mulighed for at opleve håndbold på højeste niveau.
– Vores mål er at skabe opmærksomhed omkring håndbold i USA og hæve niveauet af sporten. USATH og IHF har arbejdet på dette i et stykke tid, og vi er glade for at være en del af den udvikling. Vi ønsker at opbygge både professionelle ligaer for både kvinder og mænd i USA og samtidig hjælpe med at opbygge programmer for unge atleter, sagde Winther.
Store europæiske klubber bakker op
Den planlagte klubturnering har allerede tiltrukket stor interesse fra europæiske topklubber. På herresiden har Paris Saint-Germain og FC Barcelona givet tilsagn om at deltage, mens Odense Håndbold på kvindesiden bliver en del af turneringen.
Første udgave af turneringen finder sted i Las Vegas og bliver en 10-dages begivenhed med kampe, træningslejre og aktiviteter for fans.
– Vi planlægger at bringe otte topklubber til én venue. Første års event vil blive afholdt i Las Vegas – et fantastisk sted. Vi vil tale med forbundet om at få de amerikanske landshold til at træne og spille kampe samtidig. Det bliver en unik mulighed for at samle håndboldens største navne og introducere sporten til det amerikanske publikum, forklarede Mads Winther.
Professionel liga på vej til USA
En af de største ambitioner for Pro Handball USA er at etablere en fuldskala professionel håndboldliga for både mænd og kvinder senest i 2028. Ligaen skal opbygges fra bunden og vil drage nytte af europæisk ekspertise, samtidig med at der skabes en lokal struktur med klubber, trænere og spillere.
Målet er at gøre ligaen til en af verdens stærkeste og skabe en platform, der kan løfte håndboldens niveau i USA. Ifølge Mads H. Winther er ligaen ikke kun et sportsligt projekt, men også en strategisk satsning på at gøre håndbold til en del af den amerikanske sportsidentitet.
– Vi vil virkelig gerne bidrage til at gøre USA til en håndboldstormagt, udtalte han.
En bred indsats for at styrke sporten
Foruden ligaen og klubturneringen har Pro Handball USA også fokus på at styrke håndbolden på græsrodsniveau. Projektet inkluderer børneprogrammet The Handball Frontier, som skal introducere sporten til amerikanske børn og unge.
Målet er at skabe en ny generation af spillere og opbygge en bred spillerbase, som kan danne grundlaget for den kommende professionelle liga.
– Vi ønsker at opbygge lokale klubber, skabe et bedre miljø og organisere nationale turneringer. Vi vil også arbejde på at få college håndbold mere integreret, end det er nu. Kulturmæssigt ser det ud til, at håndbold i USA er på vej til at vokse, forklarede Winther.
Håndbold som global sport
Mads H. Winther understregede under pressemødet, at håndbold har potentiale til at blive en global sport, og at USA kan spille en nøglerolle i denne udvikling. Han trak paralleller til egne erfaringer med at introducere sporten til amerikanske gæster i Danmark og nævnte, hvordan tidligere kommentarer fra en amerikansk NFL-quarterback om håndboldens sværhedsgrad havde motiveret ham til at tage handling.
– Jeg har været engageret i håndbold i mange år. Hver gang jeg havde amerikanere med til kampe i Danmark, sagde de: ‘Hvorfor har vi ikke denne sport i USA?’ Og jeg sagde til dem: ‘En dag, en dag.’ Nu er den dag kommet, sagde Winther med et smil.
Visionen om en håndboldstormagt
Pro Handball USA vil trække på erfaringer og ekspertise fra europæisk håndbold og samarbejde med både nationale og internationale organisationer for at gøre projektet til en succes.
. Vores mål er at bringe europæisk know-how og erfaring til håndboldbanerne i USA – til skoler og lokale klubber. Det er et hårdt arbejde, men vi er dedikerede til det. Vi vil virkelig gerne bidrage til at gøre USA til en håndboldstormagt, afsluttede Winther.
Med opbakning fra prominente profiler som Mikkel Hansen, Stine Oftedal, Nikola Karabatic og Estavana Polman samt stærke europæiske klubber, har Pro Handball USA sat kurs mod at etablere håndbold som en fast bestanddel af den amerikanske sportsverden. Projektet er ambitiøst, men potentialet er stort, og OL i 2028 kan meget vel blive kulminationen på en ny æra for sporten.
Håndboldsporten får nu en chance for at slå rod i USA, når projektet “AMERICA DESERVES HANDBALL” officielt skydes i gang. Ved en pressekonference i Boxen i Herning den 25. januar kl. 13.30 vil Pro Handball USA præsentere deres ambitiøse plan om at udvikle og drive professionel håndbold i USA.
Eksklusive rettigheder til professionel håndbold i USA
Pro Handball USA har fået de eksklusive rettigheder fra USA Team Handball Federation (USATH) til at opbygge professionelle håndboldstrukturer i USA. Projektet støttes også af International Handball Federation (IHF) og sigter mod at løfte sporten i landet fra græsrødderne til eliteplan.
Som en del af initiativet planlægger Pro Handball USA at lancere The Handball Frontier, der skal introducere håndbold til børn i USA. Målet er at skabe en ny generation af spillere og opbygge en større base, der på sigt kan føre til etablering af professionelle ligaer.
Verdensstjerner bakker op om projektet
Pro Handball USA har sikret sig opbakning fra nogle af håndboldsportens allerstørste profiler, som er tilknyttet projektet som ambassadører. Blandt dem er Mikkel Hansen, Stine Oftedal, Nikola Karabatic og Estavana Polman. De fire stjerner skal være med til at skabe opmærksomhed om projektet og fungere som forbilleder for både unge spillere og håndboldfans i USA.
Pressekonferencen i Boxen i Herning byder ligeledes på et stærkt panel, der skal præsentere projektet. Panelet består her af Mads H. Winther, CEO for Pro Handball USA, de to ambassadører Mikkel Hansen og Stine Oftedal, Michael King, CEO for USA Team Handball Federation, og Narcisa Lecusanu, medlem af IHF’s eksekutivkomité.
Efter den officielle præsentation følger et talkshow med Mikkel Hansen og Stine Oftedal, der bliver ledet af Tommy Kjærsgaard.
Et nyt initiativ for håndboldsporten i USA
“AMERICA DESERVES HANDBALL” introducerer en ny og ambitiøs indsats for at udvikle håndboldsporten på det amerikanske kontinent. Med fokus på talentudvikling, internationale profiler og etableringen af en professionel liga er målet at løfte håndboldens position i USA til helt nye højder. Dette kan blive starten på en ny tid for sporten i et marked med enormt potentiale.
Pressekonferencen i Boxen er også åben for håndboldfans, der har billet til lørdagens kampe. Pro Handball USA har oplyst, at der ikke vil blive givet yderligere kommentarer før selve pressekonferencen.
Regnskaberne for det seneste regnskabsår tegner et skarpt billede af den økonomiske virkelighed i dansk herrehåndbold. Aalborg Håndbold befæster sin position som landets suverænt største klub med en økonomi, der klart overgår konkurrenternes, både i omsætning og personaleomkostninger. Tallene afslører en klar økonomisk forskel, hvor nordjyderne ikke blot er toneangivende på banen, men også styrer med sikker hånd bag kulisserne.
Omsætning langt over konkurrenterne
Aalborg Håndbold omsatte sidste år for imponerende 64,1 millioner kroner. Det er mere end dobbelt så meget som nummer to på listen, Bjerringbro-Silkeborg, der har en omsætning på 25,8 millioner kroner. Lige i hælene på BSV følger Skjern Håndbold med 25,6 millioner kroner. GOG, der er stærkest i grundspillet, ligger på en fjerdeplads med en omsætning på 20,2 millioner kroner.
De øvrige klubber er langt bagud i forhold til Aalborg. TTH Holstebro når 20 millioner kroner, mens KIF Kolding lander på 19,6 millioner kroner. Nederst på listen finder man Nordsjælland Håndbold, der omsætter for 6,5 millioner kroner – kun en tiendedel af Aalborgs omsætning.
Aalborg fører an på lønbudgettet
Når det kommer til personaleomkostninger, der dækker lønninger til både spillere, stab og administration, er Aalborg igen i særklasse. Klubben har et budget på 38 millioner kroner til personaleomkostninger, hvilket er mere end dobbelt så meget som nummer to, GOG, der bruger 17,5 millioner kroner. Lige bag GOG ligger TTH Holstebro med 17 millioner kroner, mens Skjern Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg bruger henholdsvis 16,6 og 15,5 millioner kroner.
Nederst på listen er Nordsjælland Håndbold og Lemvig-Thyborøn Håndbold, der bruger henholdsvis 5,2 og 5,5 millioner kroner på personaleomkostninger – igen en brøkdel af Aalborgs budget.
“Vi har tænkt os at beholde førertrøjen”
Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen, lægger ikke skjul på klubbens ambitioner om at fastholde sin førerposition.
– Jeg har det fint med, at vi har førertrøjen, og den har vi tænkt os at beholde. Vi vil være større endnu, og så bruger jeg ærligt talt ikke ret meget tid på, hvad vores konkurrenter kan og gør. Vi kender dem selvfølgelig, det skal vi gøre, men vi er ikke herre over, hvad de gør i Skjern og GOG, siger Jan Larsen.
Direktøren fremhæver også, at klubbens størrelse giver mulighed for at udvikle organisationen og sikre en professionel drift.
– Jo større organisationen er, jo bedre muligheder er der for at udvikle klubben. Når vi nærmer os 15 fuldtidsansatte på kontoret, er der også en bedre mulighed for at generere indtægter. Der sidder nogle med ekspertiser på specifikke områder, forklarer han.
FHK’s tal stadig ukendte
Fredericia Håndboldklub (FHK) mangler endnu at offentliggøre regnskabstal for deres nye selskab. AVISEN erfarer dog, at klubbens personaleomkostninger ligger i samme størrelsesorden som TTH Holstebro og Skjern Håndbold. Det præcise beløb vil først blive afsløret i december, når FHK’s første regnskab i deres nye selskabsstruktur offentliggøres.
Danskeren Margrethe Vestager forlod topjobbet som EU-kommissær i 2024. Kronen på hendes politiske værk i EU blev Digital Services Act, der er formet som et europæisk forsøg på at kontrollere den frie meningsdannelse i Europa. En perlerække af sanktionsmuligheder mod ikke mindst amerikanske virksomheder indenfor teknologibrancherne, skulle håndhæve kommissærernes drøm om at få bugt med holdninger, man ikke brød sig om. Alt sammen under en overordnet paraply med temaet at man skulle beskytte demokratiet mod uønskede emner.1
Afløseren for Vestager hedder Henna Virkkunen, der har fået den grandiose titel af vicepræsident med ansvaret for ikke mindre end “Tech suverænitet, Sikkerhed og Demokrati”. Det er svært at tænke sig til en mere pompøs jobbeskrivelse for en EU-kommissær, der paradoksalt nok ikke er blevet valgt ved et demokratisk valg, men derimod alene udpeget af den finske regering og indsat via hemmelige forhandlinger mellem EU-landene og deres bureaukrater. Men det er nu sådan, at den demokratiske frihed tilsyneladende sikres bedst; ved ikke at spørge befolkningen.
Virkkunen har efter kommissionens opfattelse den helt rigtige baggrund til at udforme og sikre demokratiets ve og vel: Hun har siddet 10 år i Europa-Parlamentet (2014-2024). Langt væk fra det finske bagland, vælgerne og det demokrati, hun nu skal sikre. I en indledende erklæring, der er kommet samtidig med at den nyvalgte amerikanske præsident, Donald Trump, er blevet indsat, slår hun fast, at hun vil ikke blot vil forsvare censuren til det sidste, men fordoble antallet af EU medarbejdere på censurområdet, samt endda udvide beføjelserne til Digital Services Act:
“Med fokus på fremtiden er jeg også forpligtet til at fortsætte med vurderingen af et kodeks for god praksis om desinformation med henblik på at udstede en udtalelse og integrere denne kodeks i DSA-rammen.”
Den nye kommissærs udmeldinger står i skarp kontrast til den udvikling, der netop nu finder sted i USA, hvor de sociale medier har deres største bastion. Metas ejer, Marc Zuckerberg, slog i januar 2025 fast, at han nu vil samarbejde med Trump om at forsvare amerikanske virksomheders interesser. Dette var eksplicit møntet på EU-kommissionen og Digital Services Act. Kommissionen har forsøgt at true sig til at få en bagdørsadgang hos blandt andet X, så EU kan sidde og overvåge om der er ytringer, de ønsker skal fjernes fra den offentlige debat. Truslerne har primært haft økonomisk karakter, hvor man via Vestagers berygtede forarbejde, har tildelt milliardstore bøder til de IT virksomheder, der ikke makker ret. Under Biden-administrationen hyldede man i fællesskab censuren, som også blev praktiseret af FBI og understøttet af CIA. Derfor har offentligheden de sidste 7-10 år været udsat for en omfattende manipulation på de sociale medier, hvor man ikke mindst under Coronapandemien fjernede mange korrekte informationer under påskud af, at de var farlige. Det hæmmede den frie forskningsdebat og fik alvorlige konsekvenser for folkesundheden i verden, ifølge professor Martin Kulldorf, der har været med til at anlægge en retssag mod censurapparatet i USA. Et af de censurerede emner var spørgsmålet om nedlukningen af samfundet, og de forskere, der mente dette var en dårlig ide, blev systematisk censureret eller endda fyret2.
I kølvandet på Donald Trumps valgsejr i 2016, fremkom det demokratiske parti med den forklaring på nederlaget, at det måtte skyldes indblanding fra udlandet, specifikt Rusland. Påstanden var at der på de sociale medier skulle have været omfattende desinformation. Anklagen om at Rusland på en eller anden måde står bag hemmelige påvirkningskampagner, der skulle have haft afgørende indflydelse på et valg, er aldrig blevet dokumenteret. Men både i USA og Europa, har der været stor aktivitet i embedsapparatet for at få indført censur med netop begrundelsen om russisk indblanding.
I sin tale den 21. januar 2025 nævnte den nye EU-kommissær specifikt en “russisk kampagne”, kaldt for “Doppelgänger”, som eksempel på noget farligt, man skal beskytte borgerne mod. Denne kampagne omhandlede primært en række falske nyhedssider. Men den havde stort set ingen effekt på de sociale medier. Ligesom der heller ikke er nogen beviser for, at folk har ladet sig overbevise af “falske nyheder”. Vinklen er også blevet brugt flittigt af de gamle medier i vesten, der har alliereret sig med embedsværket for at få bugt med konkurrencen fra det frie internet. Det har i mange tilfælde været en omfavnelse af begrænsninger i ytringsfriheden, hvor en stor del af disse medier mener, at de skal være smagsdommere, der afgør, hvad borgerne i de demokratiske lande må få at vide. Det er også et argument, der er brugt flittigt for at tigge penge i støtte hos politikerne, da forretningsmodellen for de gamle medier er forsvundet i takt med at læsere og seere har tilvalgt streamingtjenester og sociale medier, fremfor de gamle medier. Men historien om hvilken reel effekt de angivelse kampagner fra Rusland skulle have haft, er aldrig blevet dokumenteret:
Alligevel fastholder EU behovet for at lave betydelige indgreb mod ytringsfriheden på netop de nye medier, der de sidste årtier er blevet langt mere dominerende end de gamle medier. Det er især ytringer fra højreorienterede, der er blevet censureret, eksempelvis i USA, hvor Twitter, nu X, indtil Elon Musk opkøbte det, havde en skarp politik rettet imod det republikanske politik. Igen med argumenterne om hadtale og udenlandsk indblanding.
På trods af at denne påstand således aldrig er blevet dokumenteret, heller ikke under en årelang undersøgelse af den amerikanske kongres og FBI, fastholder mange tilhængere af censur, at der er en alvorlig trussel mod demokratierne, på grund af falsk information eller indblanding ude fra. Også i Europa har politikere i mange partier fået den opfattelse, at man skal beskytte offentligheden mod det, de kalder for falske historier. Da man samtidig med Trumps ankomst også fik Brexit, har det været en herskende overbevisning hos mange etablerede magthavere i vesten, at valgnederlagene ikke skyldes at vælgerne ønsker noget andet end den førte politik; årsagen er, at de er fejlinformerede.
Hvis dette er korrekt, hvilken dokumentation er der så for dette? Hvordan har man målt effekten hos vælgerbefolkningen? Og hvornår?
Margrethe Vestager i sin embedsperiode som kommisær, været spydspidsen for EU og den europæiske elites forsøg på at få kontrol over hvilke informationer, der er tilgængelige for offentligheden. Planen har været, at der skulle sidde smagsdommere, der kunne tage stilling til mange forskellige udsagn og informationers troværdighed, på vegne af alle borgerne. Et sindrigt program med eksterne partnere, mange finansieret af mystiske regeringsprogrammer, med baggrund i de amerikanske efterretningstjenester, fik overtaget via en aftale med blandt Facebook, hvor de sad og “fact tjekkede” udsagn. Ifølge Marc Zuckerberg hældte denne løsning til en forkert side, og millioner af opslag blev løbende fjernet på et forkert grundlag. Men dette er præcis, hvad EU med Digital Services Act ønsker at opretholde:
Sagt med andre ord; man stolede ikke på at befolkningerne selv kunne tage stilling til dette. Vestager har afvist, at der skulle være tale om begrænsninger af ytringsfriheden. I en grundlovstale i 2024 sagde hun:
– Det Grundtvig også siger, det er: ”Oplysning være skal vor lyst, er det så kun om sivet”, vi lærer. Men vi behøver ikke at lære om mere, for så længe vi lærer noget, så flytter vi os. Og når vi er villige til at flytte os, så er vi også villige til at flytte os sammen. Det Grundtvig så dengang, det er så aktuelt i dag som nogensinde. Fordi når vi fejrer, at vi har ytringsfrihed, så fejrer vi, at folk kan ytre, hvad de mener. Fordi de gerne vil bevæge andre ud fra deres egentlige, oprindelige, egen mening. Men det vi bliver udsat for igen og igen og igen det er mennesker som vil flytte os. Ikke fordi de vil have, at vi skal skifte mening for den demokratiske samtales skyld, men for at sætte skel imellem om. De vil splitte os. De vil gøre vores samfund til en kamp. Vi kan se, hvordan der bliver postet penge i det fra russisk side. Vi kan se, hvordan nogen siger, at de meget hellere vil bruge deres tid på at yppe kiv. Det er noget andet end at sige sin mening. Også, hvis man er uenig med andre og er et mindretal. Derfor, så har højskolerne og medierne en særlig rolle i disse år. En rolle i at klæde os på til at sortere i, hvad vi kan tro på. For den værste konklusion i en tid med sociale medier, og manipulation og fake news, det er at trække på skuldrene og sige: ”jeg tror ikke på noget af det”. For hvis vi holder op med at tro på noget af det, så undergraver vi det, der er den magiske ingrediens i vores samfund: tilliden til hinanden”. 3
Påstanden er således, at det på en eller anden måde skal være russiske påvirkningskampagner, man mener, man bekæmper. Men er der reelt tale om en manglende anerkendelse af retten til at have synspunkter, man ikke kan lide? Digital Services Act, der er Vestagers mesterværk, forhindrer netop enhver, ikke kun påståede russiske operationer, i at ytre sig. Samtidig er der en manglende anerkendelse af, som Zuckerberg nu siger, at censuren uundgåeligt vil ramme uskyldige, fordi systemet kan misforstå og det i praksis er umuligt at ramme rigtig hver gang. EU kommisionen er dog ikke bekymret, selvom det friske forløb med censur under covid-19 har vist, hvor grueligt galt censuren kan ende. Forskere turde ikke ytre sig, fordi de så kollegaer blevet “cancellet”. Den frie forskningsdebat blev underdrejet, til fordel for en regeringsbestemt virkelighed, der viste sig at være helt forkert på mange betydningsfulde punkter. Offentligheden kunne ikke få adgang til de oplysninger; det sørgede de demokratiske regeringer i vesten for, samtidig med, at de indførte undtagelsestilstand og udgangsforbud på ultrakort tid.
Hvad er så begrundelsen for EUs hårdnakkede kurs mod den frie deling af informationer? Ifølge Virkkunen er det “had tale” og russere. Hun begrunder censuren med især denne vagt definerede “had tale”, der de sidste 6-7 år er blevet brugt til at begrænse eksempelvis ytringer om hvor mange køn der er, eller om man kan lide forskellige serier eller film. Det har i praksis vist sig, at censuren fjerner mange opslag, der hverken kan konkluderes som værende ulovlige eller i overensstemmelse med definitioner på had; begrebet er blevet stærkt polariseret og politiseret. Men det er Virkkunens mantra:
“Dette er grunden til, at vi i denne uge vurderede og bekræftede egnetheden af adfærdskodeksen om ulovlig hadefuld tale online under DSA. Dette vil styrke reaktionen mod al ulovlig hadefuld tale på nettet, som defineret i forskellige EU- og medlemsstaternes love. Så den hadefulde tale markeret vurderes i 24 timer og fjernes, hvis det er nødvendigt”. 4
Tanken om at vælgerne ikke selv kan tage stilling til informationer, førte til kritik fra blandt Martin Krasnik, da EU forbød de russiske tv kanaler umiddelbart efter, at Rusland havde invaderet Ukraine i 2022. Han beskyldte herunder EU for at behandle borgerne som små børn.5 Indtil det amerikanske præsidentvalg i 2024 var der konsensus mellem EU og USA på censurområdet. Men allerede på sin første dag som præsident har Trump underskrevet love, der skal ændre på censurapparatet. Det er interessant, at den nye sandhedskommissær valgte at offentliggøre sin tale samme dag.
De store sociale medier har deres baggrund og hovedsæde i USA. Med den nye amerikanske regering, hvor præsident Donald Trump har truet med afgifter på import, er der lagt op til et stort opgør. Tør EU kommissærerne risikerer en økonomisk krise på grund af konflikten? Mange borgere i Europa er i forvejen hårdt ramte af inflation, tårnhøje energipriser og ustabilitet på grund af krigen i Ukraine. Selvsamme politikere risikerer at gøre deres vælgere endnu mere utilfredse, hvis deres krav om censur ender med at koste arbejdspladser og i den sidste ende velfærd. Den nyudpegede sandhedskommissær i EU står derfor overfor en usikker fremtid, hvor de kommende måneder vil vise, om USA sætter hårdt mod hårdt; eller om EU kommissærerne ender med at trække de værste agressioner mod de sociale medier ud af regulativerne.
Med en knusende sikker sejr på 39-28 er Danmark i VM-kvartfinalen, selvom der stadig resterer én kamp i mellemrunden.
Danmark stod over for en vigtig kamp ved VM, hvor en sejr mod Schweiz ville bringe holdet et skridt nærmere kvartfinalen. Det ville betyde, at resultatet af den kommende kamp mod Tjekkiet ikke længere havde nogen betydning for danskerne. Derfor var der ingen tvivl om, at det var i Danmarks interesse at få kontrol over opgøret så hurtigt som muligt. Schweiz viste sig dog som en svær modstander i kampens begyndelse, hvor de forsøgte at matche det danske tempo og udfordrede i begge ender af banen.
Men efter de første minutter begyndte danskerne at finde løsningerne, og kampen tog en ny drejning. Allerede efter 12 minutter viste måltavlen 8-4 til Danmark, og det pressede Schweiz’ træner Andy Schmid til at tage en timeout for at justere på strategien. Trods forsøg på at bremse Danmarks momentum lykkedes det ikke for schweizerne at finde svar på danskerne, der spillede med høj intensitet. Danmark blev mødt af en offensiv schweizisk opdækning, som især havde til formål at tage Mathias Gidsel ud af spillet, men det danske angreb var fleksibelt. Hurtige kombinationer og skarpe afslutninger, især fra Lasse Andersson, viste, at holdet var klar til at tilpasse sig udfordringerne.
Efterhånden som kampen skred frem, fik danskerne øget kontrollen. Emil Nielsen leverede flere vigtige redninger i målet, hvilket gav holdkammeraterne mulighed for at slå til i den anden ende. Rasmus Lauge imponerede igen med et sikkert og velovervejet spil i angrebet, hvor hans timing og præcision skabte store problemer for Schweiz. Med denne kombination af stærkt forsvarsspil og effektive offensive aktioner kunne Danmark øge føringen til 12-6 efter blot 19 minutters spil.
Danmark holdt disciplinen høj, og spillerne fortsatte med at finde løsninger på Schweiz’ taktik. Emil Nielsen var en nøglespiller i denne periode med flere spektakulære redninger, der gav Danmark momentum til at køre kontraangreb. Det danske forsvar stod også solidt og pressede schweizerne til svære afslutninger, hvilket gjorde det vanskeligt for dem at komme tættere på. Efter yderligere mål fra blandt andet Lasse Andersson og Rasmus Lauge kunne Danmark øge afstanden yderligere.
Ved 22 minutters spil havde Danmark etableret en markant føring på 15-6, og schweizerne var synligt frustrerede. Selvom Schweiz i slutningen af halvlegen formåede at reducere lidt, gik Danmark til pause med en komfortabel føring på 18-11. Denne stærke første halvleg var et resultat af solidt teamwork og evnen til at håndtere Schweiz’ taktiske udfordringer.
I anden halvleg begyndte Danmark at justere i opstillingen. De danske fløje blev udskiftet, da Magnus Landin og Johan Hansen kom på banen i stedet for Emil Jakobsen og Niclas Kirkeløkke. Samtidig fik Thomas Arnoldsen mere spilletid, hvilket gav ham mulighed for at blive spillet godt ind i turneringen. Selvom der var tale om udskiftninger, ændrede det ikke på Danmarks kontrol over kampen. De nye kræfter bidrog med energi og effektivitet, som fortsat holdt Schweiz under pres.
Efter 43 minutters spil viste måltavlen 28-17, hvilket vidnede om Danmarks overlegne spil. Med dette forspring begyndte træner Nikolaj Jacobsen at give yderligere spilletid til bredden i truppen. Lukas Jørgensen blev afløst af Emil Bergholt, der dermed fik værdifuld erfaring på banen. På samme måde blev Mathias Gidsel, der havde scoret seks mål, skiftet ud efter endnu en solid indsats. Selvom han ikke nåede op på de ti mål, han lavede mod Tyskland, var hans præstation stadig en vigtig brik i Danmarks angreb.
Danmark fortsatte med at vise et solidt og velorganiseret spil, hvor både etableret angreb og kontraangreb fungerede optimalt. Spillernes evne til at håndtere Schweiz’ defensive opstillinger og tilpasse sig situationerne på banen gjorde en forskel, og holdet viste stor dybde i truppen, hvilket kan blive afgørende i de kommende kampe.
Danmark sikrede sig en overbevisende sejr med cifrene 39-28 mod Schweiz og er dermed klar til kvartfinalen ved VM. Trods en kommende kamp mod Tjekkiet på lørdag står det allerede nu klart, at Danmark har spillet sig videre fra gruppen. Kampen mod Schweiz blev en demonstration af effektivt angrebsspil og en bred trup, der leverede på højt niveau. Fra Mathias Gidsels dynamiske scoringer til Emil Nielsens afgørende redninger i målet, viste danskerne, hvorfor de er favorit til at vinde VM.
Selvom der stadig er flere kampe tilbage i mellemrunden, så kan Danmark med en sejr i dagens kamp mod Schweiz allerede kvalificere sig til VM-kvartfinalen.
Social- og familiechef Iben Hansen har sagt sin stilling op i Nyborg Kommune, mens kommunen er under skarp granskning fra Ankestyrelsen. Opsigelsen kommer i kølvandet på afsløringer af omfattende lovbrud i flere hundrede børnesager, der blev afdækket i en ekstern rapport i december 2023. Det fremgår af oplysninger fra kommunen.
Skandalen undersøges af Ankestyrelsen
Ankestyrelsen undersøger i øjeblikket, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag mod Nyborg Kommune. Social- og Boligministeriet har tidligere betegnet sagen som “yderst kritisable forhold,” hvilket har skabt betydelig opmærksomhed omkring kommunens håndtering af børnesager.
Den afdeling, som Iben Hansen har haft ansvaret for, er centrum for skandalen. Hansen oplyser, at hendes opsigelse skyldes personlige årsager, men hun ønsker ikke at uddybe yderligere.
Midlertidig ledelse indsat
Som midlertidig løsning har Nyborg Kommune udpeget arbejdsmarkedschef Merete Gommesen som konstitueret socialchef. Det er endnu uklart, hvornår en permanent afløser vil være på plads, og hvordan kommunen vil adressere de problemer, som rapporten og den efterfølgende undersøgelse har afdækket.
Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Bredemoserenden ved Langå i Nyborg Kommune. Vandløbet, som løber videre ind i Stokkebækken, er blevet forurenet over en strækning på mindst to kilometer. Ifølge Nyborg Kommune har udslippet forårsaget både synlige tegn på forurening og fiskedød i området. Kommunen delte informationen via et opslag på Facebook onsdag.
Beredskabet arbejder på at begrænse skaderne
Nyborg Kommune oplyser, at de sammen med Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne fra udslippet.
– Vores naturmedarbejdere har i samarbejde med Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune siden i går været i gang med at afgrænse udslippet og håndtere situationen bedst muligt, skriver kommunen.
Vandprøver skal belyse udslippets konsekvenser
For at vurdere skaderne bliver der i den kommende tid taget vandprøver fra området. Det skal afdække, hvordan gylleudslippet har påvirket vandkvaliteten i Bredemoserenden og Stokkebækken.
– Vi foretager nu yderligere undersøgelser af gylleudslippets påvirkning og følger den næste tid udviklingen i vandets kvalitet, skriver kommunen videre.
Kommunen opfordrer borgere til at være opmærksomme, hvis de observerer noget usædvanligt i området, og opfordrer til at kontakte myndighederne, hvis der opleves noget atypisk i åen eller vandløbet.
Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget en lov, der skal styrke indsatsen mod kriminalitet, som skaber utryghed i hverdagen. Loven, der træder i kraft den 1. februar 2025, skærper straffen for butikstyveri og hæleri og introducerer nye initiativer mod indbrud og cykeltyveri.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.
Med loven bliver bødestraffen for butikstyveri og hæleri hævet, så der som minimum udmåles en bøde på 1.000 kroner i førstegangstilfælde. Derudover skal bøderne altid overstige værdien af det stjålne. Justitsminister Peter Hummelgaard udtaler, at det er vigtigt at sende et klart signal om, at kriminalitet rettet mod lokale butikker og borgere er uacceptabelt.
– Vi har i de senere år været vidne til alt for mange butikstyverier rundt om i landet. Det er uacceptabelt og grundlæggende et udtryk for mangel på respekt for andre menneskers ejendom. Derfor er jeg glad for, at vi nu sætter hårdere ind i kampen mod butikstyveri – blandt andet ved at hæve bødestraffen for at stjæle og videresælge varer fra den lokale købmand, siger Peter Hummelgaard.
Butikker og organisationer hilser stramninger velkomne
De Samvirkende Købmænd (DSK) og Dansk Erhverv roser regeringens beslutning om at stramme lovgivningen. Administrerende direktør i DSK, Jannick Nytoft, ser stramningerne som et skridt i den rigtige retning for at dæmme op for butikstyverier, der ifølge ham skaber utryghed hos både ansatte og kunder.
– De Samvirkende Købmænd har gennem lang tid arbejdet for stramninger for at dæmme op for de mange butikstyverier, der er forbundet med store udgifter for butiksejerne, og som skaber utryghed hos medarbejdere og kunder. Derfor hilser DSK naturligvis de kommende stramninger velkommen, udtaler Jannick Nytoft.
Hos Dansk Erhverv deler man glæden over stramningerne. Fagchef Henrik Lundgaard Sedenmark ser skærpelsen som et vigtigt skridt mod at skabe mere tryghed i detailhandlen.
– Antallet af butikstyverier er steget markant de senere år. Det er dybt bekymrende og udtryk for et normskred. Straffen for en forseelse er et udtryk for, hvor alvorligt et samfund ser på forseelsen. Dermed er en forøgelse af straffen for både butikstyveri og hæleri et udtryk for, at samfundet tager disse forbrydelser endnu mere alvorligt, og det hilser vi meget velkomment i Dansk Erhverv, siger han.
Ny indsats mod cykeltyveri og unge lovovertrædere
Foruden skærpelserne i straffen for butikstyveri og hæleri indeholder loven initiativer rettet mod cykeltyveri og økonomisk kontrol med unge, der begår kriminalitet. Politiet får fremover mulighed for stikprøvekontrol af cyklister uden konkret mistanke for at finde stjålne cykler. Samtidig udvides økonomisk kontrol med unge i alderen 18-25 år, der begår indbrud eller hæleri. Det indebærer blandt andet, at de unge ikke må foretage større økonomiske dispositioner uden rettens godkendelse.
Loven er en del af regeringens udspil “Sammen om en tryggere hverdag”, der blev præsenteret i februar 2024. Udspillet fokuserer på at bekæmpe kriminalitet, som påvirker danskernes hverdag og tryghed.
Danmarks landshold i håndbold har foretaget en ændring i truppen til VM i 2025. Ifølge oplysninger fra Det Internationale Håndboldforbunds (IHF) officielle hjemmeside er den erfarne forsvarsspiller Henrik Møllgaard blevet skiftet ud til fordel for målmand Jannick Green.
Udskiftningen sker som en forsikring for det danske hold, da Kevin Møller, en af holdets nuværende målmænd, står over for at blive far og dermed kan risikere at forlade truppen midt under slutrunden.
Tredje målmand træder ind
Jannick Green, der til daglig spiller for Paris Saint-Germain, trænede med landsholdet for første gang onsdag. Det er endnu uvist, om han får spilletid, men han kan allerede torsdag komme i aktion, når Danmark møder Schweiz. Green blev oprindeligt kaldt ind som reserve i tilfælde af, at Møller skulle forlade landsholdslejren, men er nu blevet officielt indlemmet i truppen.
Denne ændring betyder, at det danske hold nu råder over tre målmænd, hvilket er en usædvanlig konstellation i en VM-trup. Henrik Møllgaard, der er i gang med sin sidste slutrunde for landsholdet, kan dog potentielt blive skiftet tilbage ind i truppen, hvis landstræner Nikolaj Jacobsen skulle finde det nødvendigt.
Slutrundeafslutning for en profil
Den 40-årige Henrik Møllgaard afslutter sin aktive håndboldkarriere efter sæsonen og skal derefter fungere som assistenttræner i Paris Saint-Germain, hvor han bliver en del af den trænerstab, som også arbejder med Jannick Green.
Udskiftningen af spillere er ikke usædvanlig under VM, og Danmarks træk er blot en af flere ændringer, som IHF har registreret i årets turnering. Blandt andre hold har også Nordmakedonien, Ungarn og Qatar foretaget justeringer af deres trupper.
Efter ulvenes tilstedeværelse på villaveje i Oksbøl har skabt utryghed blandt de lokale, har det socialdemokratiske folketingsmedlem, Anders Kronborg, fremsat et forslag om at eksportere ulve fra Jylland til Fyn og Sjælland. Kronborg begrunder forslaget med, at EU’s fredning af ulvene gør det umuligt at skyde dem og dermed nødvendiggør alternative løsninger.
– Vi skal hjælpe hinanden i hele Danmark med at håndtere ulvene, og det skal ikke kun være et problem for os, der bor i Jylland, siger Anders Kronborg til AVISEN.
Ifølge Kronborg vil flytning af ulvene til andre dele af landet, såsom Fyn og Sjælland, kunne sikre, at ulvebestanden fordeles mere ligeligt uden at skabe unødig frygt i de jyske områder. Han understreger, at ulvebestanden vil vokse naturligt, og at forslaget ikke vil påvirke det samlede antal ulve på sigt.
Forslaget er blevet mødt med blandede reaktioner, da nogle frygter, at ulvenes tilstedeværelse i nye områder også vil skabe utryghed i de dele af landet, hvor de ellers ikke har været tidligere. Alligevel fortsætter debatten om, hvordan man bedst håndterer den voksende ulvebestand i Danmark, uden at det skader både mennesker og dyr.
Det danske speditørfirma Leman, med hovedkontor i Taulov samt afdelinger i Aalborg og Greve, har meddelt, at de fyrer 30 medarbejdere fordelt på de tre lokationer. Denne beslutning er en del af virksomhedens strategi for at tilpasse sig aktuelle markedsforhold, skriver Mobilitywatch.
Leman, der blev grundlagt i 1900, er en af Danmarks største aktører inden for spedition og transport, med aktiviteter, der spænder fra vejtransport og luftfragt til søfragt. Med over 500 medarbejdere i Danmark og filialer i flere lande, herunder Island, Sverige, Norge, Finland, England, USA, Mexico, Kina, Taiwan og Vietnam, har Leman et stærkt globalt netværk. Virksomheden råder over 65.000 m2 terminalareal og et verdensomspændende agentnet med cirka 200 egne import- og eksportruter.
Beslutningen om at fyre medarbejdere er dog et hårdt skridt for virksomheden, der gennem årene har haft en stabil vækst. Selvom fyringerne ikke præciseres nærmere, understreger Leman, at de er nødvendige for at sikre virksomhedens fortsatte succes i en turbulent markedssituation. Fyret personale vil blive afskediget på de respektive lokationer i Taulov, Aalborg og Greve.
Fyringerne viser den udfordrende tid, mange virksomheder står overfor, især inden for spedition og transport, som er underlagt store markedsudsving og logistiske udfordringer.
I 2023 blev der solgt mere end 42 millioner vikartimer i Danmark, svarende til næsten 22.000 årsværk, ifølge nye tal fra Danmarks Statistik. Af disse vikartimer var størstedelen relateret til det social- og sundhedsområde, som alene udgjorde næsten 15 millioner timer.
Social- og sundhedssektoren fører
Virksomheder indenfor arbejdsformidling, der beskæftiger mindst 20 personer, solgte i alt 42 millioner vikartimer i 2023. Den største andel af disse vikartimer fandt sted i social- og sundhedsområdet, der tegnede sig for næsten 15 millioner timer. Produktionssektoren, som omfatter maskinarbejdere og maskinoperatører i industrien, fulgte med knap 8 millioner solgte vikartimer.
Ingeniørvirksomheder dominerer byggebranchen
Indenfor rådgivende ingeniørvirksomheder og teknisk rådgivning, som også omfatter virksomheder med mindst 20 ansatte, nåede omsætningen i 2023 næsten 52 milliarder kroner. Serviceydelser relateret til bygge- og anlægsopgaver udgjorde den største andel, med over 18 milliarder kroner. Heraf kom 10,5 milliarder fra ingeniørtjenester i forbindelse med byggeopgaver, mens anlægsopgaver udgjorde 5,5 milliarder. Ingeniørtjenester indenfor energiområdet, herunder vedvarende energi og energiplanlægning, lå på omkring 9,5 milliarder kroner.
Dansk IT-sektor når 111 milliarder kroner
IT-servicevirksomheder med mindst 20 ansatte så i 2023 en imponerende omsætning på i alt 111 milliarder kroner. Her var det især computerprogrammering og IT-konsulentbistand, der trak læsset, med henholdsvis 26 og 24 milliarder kroner i omsætning. Under kategorien computerprogrammering udgjorde udviklingen af applikationer og computer software en væsentlig del, og i alt blev der omsat for næsten 22 milliarder kroner på udvikling og salg af software, herunder også computerspil og applikationer.
Tallet for omsætning indenfor salg af licenser og software var markant, da licenssalget alene indbragte over 13 milliarder kroner.
Med Kevin Møllers nært forestående familie forøgelse har Nikolaj Jacobsen sendt bud efter en ekstra mand til målet, hvis Flensborg-keeperen pludselig må afsted mod fødegangen.
Foreløbig har VM ikke budt på udskiftninger i den danske trup, og det kommer der heller ikke nu. Kevin Møller vil fortsat danne makkerpar med Emil Nielsen i målet.
Men Jannick Green, der til daglig står på kassen i Paris, ankommer onsdag eftermiddag til VM-lejren i Herning som back up for Kevin Møller, hvis hustru kan gå i fødsel, hvornår det skal være.
– I betragtning af at vi nærmer os terminsdatoen, synes jeg ikke, vi kan trække den længere nu. Jannick befinder sig i Paris, så det er ikke bare sådan lige at få ham herop, hvis der skulle ske noget lynhurtigt.
– Det er jo luksus at kunne trække en meget rutineret og vanvittigt dygtig målmand ind, som er klar til at springe til, hvis der skulle blive behov for det, siger landstræner Nikolaj Jacobsen.
36-årige Jannick Green har spillet 139 A-landskampe for Danmark og optrådte senest i rødt og hvidt i efteråret 2022.
Det danske angrebsspil var i en klasse for sig, da Tyskland blev sat på plads i den første kamp i mellemrunden ved VM. Det hele endte med en dansk sejr på 40-30.
Et brag af de helt store skulle finde sted i Jyske Bank Boxen tirsdag aften. Lydniveauet havde fået et nøk eller to op. Der ventede en gentagelse af OL-finalen mellem Danmark og Tyskland, og til forskel for de seneste par kampe var Rasmus Lauge atter til rådighed efter at have siddet ude med en maveskade siden åbningskampen mod Algeriet.
Det har dog ikke betydet noget for Danmark, der i stedet har haft en storspillende Lasse Andersson. Han så dog ikke skyggen af banen i de første 38 minutter før, at han kom ind defensivt. I stedet havde Simon Pytlick og Mathias Gidsel boltret sig med netop Lauge, og de splittede tyskerne fuldstændigt ad.
Den eneste forskel fra OL-finalen var, at Niklas Landin ikke stod i det danske mål, men det i stedet var Emil Nielsen, der til gengæld havde en dårlig dag på kontoret og lod sig udskifte med Kevin Møller efter23 minutter. Inden da havde Danmark fået en drømmestart med at være i front med 4-1 efter fire minutter.
Siden fik tyskerne mere gang i målscoringen. Den danske føring lød på 13-8 efter 13 minutter og efter 17 minutter fik Alfred Gislason nok. Han trykkede på den grønne timeoutbuffer ved stillingen 15-10, men lige lidt hjalp det. Tyskerne kunne ikke stoppe den danske offensiv, men til gengæld havde de skudt hul på Emil Nielsen, der lod sig udskifte efter tre redninger på 16 forsøg. Ind i stedet kom Kevin Møller, der kunne se Danmark gå til pause foran 24-18.
I anden halvleg tydede ikke meget på, at Tyskland ville komme tilbage. Danmark holdt tyskerne i et stramt greb. Det kneb dog stadig for den danske defensiv med at holde tyskerne fra fadet. Til gengæld kunne det tyske forsvar heller intet stille op for Danmark, der 41 minutter inde i kampen havde lavet 29 mål mod Tysklands 22. Der var ganske enkelt klasseforskel, og Danmark var i en liga for sig selv.
Lidt sjuskede danske aktioner i et overtal gjorde dog, at kampen ikke blev definitivt afgjort i den periode. Tyskland hang på, ikke mindst grundet mål af Luca Witzke, der var godt skydende i den tyske bagkæde sammen med Renars Ussins, som havde godt gang i skudarmen igen denne tirsdag aften.
Stillingen var 31-26 med 12 minutter igen, men Danmark strammede grebet. Tyskerne skulle ikke tilbage, og det skulle ikke være tæt. Kevin Møller tog fra i det danske mål, Jyske Bank Boxen øgede lydniveauet og danskerne lavede tre mål i træk. Det gav en føring på 34-26 med ni minutter igen, og fra det tidspunkt var der blot et tale om, hvor stort danskerne ville vinde over de tyske naboer.
I slutfasen blev der spilletid til flere af de danske reserver. Lasse Andersson fik spilletid i angrebet sammen med Thomas Arnoldsen og defensivt kom Emil Bergholt ind og fik minutter i den imponerende kulisse. Udskiftningerne til trods endte det med en knusende dansk sejr på 40-30.
Danmark spiller igen på torsdag, hvor modstanderen er Schweiz klokken 20:30.
Mads Hansen, en af verdens mest erfarne håndbolddommere, deler i et længere opslag på LinkedIn sine refleksioner over en karriere, der spænder over mere end tre årtier og inkluderer hele 27 slutrunder. Trods store præstationer, herunder en kåring som verdens bedste håndbolddommer, understreger han, at vejen dertil ikke altid har været let – hverken for ham selv eller hans arbejdsgivere.
I øjeblikket er han dommer ved VM i håndbold, hvor han blandt andet dømte kampen mellem Nordmakedonien og Holland, men hans rejser og dommergerning har ikke altid været let at kombinere med et almindeligt arbejdsliv.
Halvandet år brugt på slutrunder
Mads Hansen beskriver, hvordan hans engagement i håndbolden har ført til, at han alene har tilbragt, hvad der svarer til halvandet år på at dømme ved EM, VM og OL. Selvom sporten aldrig har gjort ham “hverken rig eller berømt,” som han skriver, har han været drevet af passionen.
– Under det svar gemmer der sig naturligvis en række fede følgevirkninger såsom venskaber, internationalt netværk, oplevelser med topsport på nærmeste hold, synet af de olympiske ringe fire gange (and counting), evnen til at kommunikere og tage hurtige beslutninger under pres og en lang række andre mindst lige så gode årsager, skriver han.
Krævende for arbejdsgivere
Imens reflekterer Hansen også over, hvordan livet som international dommer har stillet store krav til hans arbejdsgivere. I sine 15 år hos Telenor måtte han ofte forlade arbejdet med kort varsel for at rejse ud i verden.
– Jeg er ganske sikker på, at hvis du spørger fx Steffen Andersen eller Jens Andersen, som var tæt på mig som chefer i de 15 år, jeg havde fornøjelsen af at arbejde iTelenor, vil de begge sige, at det til tider var besværligt at have mig med på holdet.
Alligevel påpeger han, at erfaringerne fra elitesport også har bidraget positivt til hans professionelle liv, hvor evnen til at træffe beslutninger under pres har været en stor styrke.
– Men jeg tror måske også, at hvis de bliver trykket lidt på maven, vil de indrømme, at jeg kunne bidrage med noget andet på grund af de kompetencer, jeg har tilegnet mig via mit virke som international håndbolddommer, tilføjer han.
En opfordring til virksomheder
Ved siden af dommergerningen driver Mads Hansen virksomheden Cocuura, som han stiftede for fire år siden sammen med Lena Boel. Han anerkender, at hans mange rejser kan være en udfordring, men fremhæver, hvordan elitesportens netværk og erfaringer har åbnet nye muligheder.
Afslutningsvis retter Hansen derfor også en opfordring til erhvervslivet:
– Vurder ikke kun medarbejderes kompetencer ud fra, hvor meget tid de kan bidrage med, men også hvilket liv de lever, når de ikke er på arbejde. De fleste virksomheder kan få meget ud af de færdigheder og erfaringer, medarbejderne gør sig, når de agerer i deres private liv – uanset om de er håndbolddommere i deres løvfald, eller de har mere “normale” interesser.
Fredericia Idrætscenter summede af liv og aktivitet i weekenden, da Indoor Liga Cup endnu en gang blev afholdt. Det populære stævne, der arrangeres i samarbejde mellem Fredericia KFUM og L&J Sport Solutions, tiltrak flere tusinde deltagere og besøgende, der fyldte hallerne med kampe, fællesskab og højt humør.
Der blev jublet, der blev heppet, der blev løbet, der blev kæmpet, der blev grædt og der blev fejret. Nederlag og sejr. For deltagerne på banen var stævnet stort. Rigtig stort. For forældrene og øvrige gæster et stort logistisk setup under et tag. Alt var som det plejer i Fredericia Idrætscenter, når Indoor Liga Cup løber af stablen, og det er en af stævnelederne, Stephan Klavsen fra Fredericia KFUM meget tilfreds med. Hun kunne med stolthed se tilbage på en velafviklet weekend.
– I denne weekend har vi haft masser af børn og forældre i hallen. Der var virkelig godt besøg, og vi havde flere tusinde mennesker i hallen hele weekenden. Det er især årgangen i denne turnering, hvor mange har forældre med. Det har gjort, at vi har haft en god strøm af besøgende, fortæller Stephan Klavsen.
Fredericia KFUM bliver præsentet i ARENAEN. Jublen er stor. Foto: AVISEN
Han fremhæver også den store logistiske indsats, der ligger bag arrangementet, hvor både spisning og indkvartering er en vigtig del af oplevelsen.
– Vi havde omkring 1.200 spisende gæster på skolerne lørdag aften. Det var fire skoler, der var involveret i denne aktivitet. Når vi har så mange deltagere, kræver det også en stor indsats fra vores frivillige. Jeg vil skyde på, at vi havde over 150 frivillige, der hjalp med alt fra tidtagning til vagtopgaver og generel koordinering i løbet af weekenden, for at få det hele til at køre glat.
Indoor Liga Cup er kendt for sin grundige planlægning og høje standard. Det skyldes det tætte samarbejde mellem Fredericia KFUM og L&J Sport Solutions.
– Vi tager ansvaret for indkvartering og sørger for, at alle får mad på skolerne. Det fungerer rigtig godt, siger Stephan Klavsen og understreger, at stævnet er blevet en fast del af klubbens økonomiske grundlag.
– Disse stævner er selvfølgelig meget vigtige for vores klubkasse, og vi har tre af dem hver vinter. Så det er afgørende for os.
Stævnet har opnået en høj status blandt deltagere, hvilket også afspejler sig i antallet af gengangere. Ifølge Stephan Klavsen er omkring 95 procent af deltagerne gengangere, og årets udgave af Indoor Liga Cup var udsolgt allerede i august sidste år.
– Det her stævne har været udsolgt siden august, og det er, fordi det fungerer så godt. Vi har virkelig formået at skabe et velolieret system, og vi hører kun positive tilbagemeldinger. Det er både erfarne folk, der står for stævneafviklingen, men lige så meget handler det om kvaliteten af indkvartering og mad.
En af stævnets store fordele er den centrale afvikling i Fredericia Idrætscenter, hvor alt foregår under ét tag. Det skaber en helt særlig oplevelse for deltagerne.
– Vi går meget op i, at selvom det er et stort stævne, så spiser man, hvor man bor. Det betyder, at deltagerne ikke behøver at køre rundt for at finde noget at spise. Det er noget, de ikke er vant til, når de deltager i større stævner, og vi får altid ros for, at vi har den løsning, forklarer Stephan Klavsen.
Med seks haller til rådighed og en veltilrettelagt tidsplan er logistikken skåret til perfektion.
– Når deltagerne ankommer, er alt samlet under ét tag. De får deres morgenmad på skolen, og aftensmaden serveres samme sted. Det gør hele stævnet meget lettere for deltagerne. Vi hører næsten kun positivt tilbage, siger han.
Begrænset kapacitet, stor kvalitet
Selvom Indoor Liga Cup har potentiale til at vokse yderligere, sætter faciliteterne naturlige grænser for stævnets størrelse.
– Stævnet kan jo ikke blive større, end det er nu. Hvis vi skulle gøre det større, skulle vi bygge en hal mere. Men det er de seks haller, der sætter rammen for stævnet. Vi spiller fra lørdag morgen til spisetid og igen fra søndag morgen til sen eftermiddag. Vi skal også tage hensyn til, at mange af vores deltagere kommer fra Sjælland og København, så vi skal sikre, at de kan komme hjem i god tid, forklarer Stephan Klavsen.
Almene boligorganisationer kan fremover omdanne midlertidige studieboliger som containerboliger til permanente almene boliger.
Det oplyser Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse. Initiativet skal bidrage til at skaffe flere billige boliger, især i landets større byer, hvor behovet er stort.
De senere år har midlertidige studieboliger, herunder containerboliger, vundet frem i byudviklingsområder. Når områderne videreudvikles i tråd med lokalplanerne, bliver disse boliger ofte overflødige. Med den nye fortolkning af almenboligloven slår ministeriet fast, at almene boligorganisationer kan opkøbe disse boliger og omdanne dem til f.eks. ungdomsboliger eller ældreboliger, så længe det er i overensstemmelse med lokalplanen.
Bæredygtighed og nytænkning
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen fremhæver, at initiativet både er nytænkende og bæredygtigt:
– Idéen om at transformere og genbruge eksisterende boliger fra et formål – og sted – til et andet er nytænkende og bæredygtig. Jeg er rigtig glad for, at vi med fortolkningen af loven kan slå fast, at det er muligt både at skaffe flere midlertidige studieboliger, hvor der er behov for dem, og flere hurtigt opførte almene boliger.
Der er nu også mulighed for at genanvende materialer og moduler fra containerboliger til nybyggeri andre steder i landet, hvis de oprindelige placeringer ikke længere er egnede. Ministeren understreger, at denne fleksibilitet ligger i tråd med regeringens grønne ambitioner:
– Da loven i sin tid blev skrevet, havde man ikke drømt om, at modulbyggeri og containerboliger i fremtiden ville udvikle sig til at være kvalitetssvarende boliger. Men det er de blevet. Derfor er det fuldstændig i tråd med regeringens ambitioner om et mere bæredygtigt byggeri også her at tænke i genbrug.
Tiltaget skal især imødekomme efterspørgslen på boliger med lave huslejer.
Fra 24. marts vil det koste at overføre større beløb via MobilePay. Overførsler på op til 4.000 kroner per modtager inden for 24 timer vil fortsat være gratis, men beløb derover pålægges et gebyr på én procent. Eksempelvis vil en overførsel på 4.100 kroner udløse et gebyr på én krone.
Det oplyser Finans mandag. Mange brugere har muligvis allerede set nyheden, hvis de har åbnet deres app.
Ændringen sker som led i MobilePays arbejde med at skabe økonomisk balance. Ifølge Jeanette Hertzum, landechef for MobilePay i Danmark, har tjenesten været underskudsgivende siden lanceringen i 2013.
– Vi har valgt at introducere gebyret for privatpersoner nu, fordi vi ganske enkelt har et underskud, vi skal have vendt. Vi er nødt til at skabe overskud, hvis vi også ønsker et MobilePay i fremtiden, siger Jeanette Hertzum til Finans.
Ændrede beløbsgrænser og international implementering
Samtidig med gebyret fjernes den daglige beløbsgrænse på 10.000 kroner. I stedet indføres en ugentlig grænse på 100.000 kroner, mens den årlige beløbsgrænse på 300.000 kroner forbliver uændret.
Tiltaget rammer kun overførsler mellem private brugere. Betalinger i butikker påvirkes ikke af de nye regler.
Gebyrmodellen rulles også ud i MobilePays andre markeder, herunder Norge, Sverige og Finland, hvor lignende ordninger indføres.
Baggrunden for gebyret
Vipps MobilePay, der blev etableret efter en fusion i 2022, havde i 2023 et underskud på cirka 700 millioner kroner. Målet er at opnå overskud for hele 2026.
Ifølge MobilePay er den gennemsnitlige overførsel i dag på 422 kroner, og 98 procent af alle transaktioner ligger under 4.000 kroner. Ændringen forventes derfor kun at påvirke en mindre del af brugerne.
Brugerne vil modtage information om de nye regler via e-mail i løbet af uge 4.
Nye funktioner på vej
Udover gebyrerne arbejder MobilePay på en kontaktløs betalingsløsning, der skal konkurrere med Apple Pay og Google Pay. Denne funktion forventes klar til sommer.
Det er måske ikke så mærkeligt, hvis dit barn på U9-holdet eller bedstefar på Old Boys-holdet scorer fem mål i weekenden – der er nemlig ekstra motivation på spil. Den 25. og 26. januar bliver håndboldhallerne over hele landet fyldt med kampgejst, fordi hvert mål kan omdannes til 15 måltider til børn i nød. Bag initiativet står DanskHåndbold og Danmarks Indsamling i samarbejde med JYSK og Lars Larsen Group, der har fokus på at hjælpe verdens mest udsatte børn.
En weekend fyldt med mål
Sidste år blev der scoret næsten 60.000 mål i dansk håndbold under kampagnen “MÅÅÅÅLTID”, og håbet er at nå endnu højere i år.
– Vi er utrolig glade for at kunne bruge vores fundament og store fællesskab i DanskHåndbold til igen i år at støtte Danmarks Indsamling. Vi har over 107.500 medlemmer, der alle elsker håndbold, og som med deres mål i weekenden bidrager til at hjælpe børn i nød. Det er virkelig fantastisk, siger Heino Knudsen, administrerende direktør i DanskHåndbold.
Danmarks Indsamling fokuserer på børn i nød
I 2024 satte Danmarks Indsamling fokus på de næsten 150 millioner børn, der ifølge FN har haft brug for humanitær hjælp som følge af krig, konflikter, klimakatastrofer og fattigdom. Pengene går blandt andet til projekter, der sikrer adgang til mad og rent drikkevand, lægehjælp, uddannelse og bæredygtige landbrugsmetoder.
– Derfor er det en meget stor hjælp, når DanskHåndbold, JYSK og Lars Larsen Group går sammen om at støtte til Danmarks Indsamling. Jeg glæder mig til at se, hvor mange mål der bliver scoret i weekenden, siger Mulle Juul Korsholm, forperson for Danmarks Indsamling.
Sidste år scorede JFS Håndbolds 2. divisions damehold ikke blot mål på banen, men også i indsamlingskampagnen. Holdet vandt en konkurrence om 10.000 kroner til deres forening ved at dele et billede efter kampen, hvor de lavede hjerter med hænderne. Pengene gik til nye bolde og kamptrøjer, fortæller næstformand Sabrine Basse Schmidt.
– Det er en megagod idé, at vores mål bliver til måltider. Det er et bidrag, som er nemt for alle i foreningen at forholde sig til, siger hun.
Hvor mange mål bliver der scoret i år?
JYSK og Lars Larsen Group har været med som donationens hovedbidragydere siden kampagnens start i 2007.
– I JYSK og Lars Larsen Group er vi stolte af igen i år at støtte Danmarks Indsamling og det vigtige arbejde, som i år har fokus på at hjælpe børn i nød. I år bliver indsamlingsshowet også ekstra specielt for os, da det afholdes i Silkeborg – tæt på vores egne rødder. Vi håber, at håndboldspillerne får scoret masser af mål, så vi sammen kan hjælpe endnu flere børn i nød. Vi hepper på håndboldspillerne, og så glæder vi os til at følge indsatsen og se, hvor mange penge der i alt bliver samlet sammen i år, siger kommunikationsdirektør Åse Andersson.
Hvor mange mål, der bliver scoret, og hvor stor donationen ender med at være, offentliggøres under Danmarks Indsamling-showet den 1. februar i Silkeborg, som sendes live på DR1 og DRTV.
Antallet af danske forbrugere, der føler sig snydt på nettet, er gået kraftigt opad. Ifølge Forbruger Europa Danmark har 2024 været et rekordår med 747 registrerede sager, en firedobling i forhold til året før.
Udviklingen fremhæves i en pressemeddelelse fra organisationen, der advarer om, at digital svindel er blevet langt mere sofistikeret.
Eksplosiv vækst i henvendelser
Direktør for Forbruger Europa, Lars Arent, peger på sociale medier og søgemaskiner som platforme, hvor useriøse virksomheder har fået bedre fat i forbrugerne.
– Vi ser en eksplosiv vækst i henvendelser fra danske forbrugere, der føler sig snydt i andre situationer end den klassiske købssituation. I stedet får de lokkende reklamer på sociale medier eller kommer galt afsted på Google – situationer, hvor vi har tendens til at handle impulsivt. Det er bekymrende, hvor dygtigt useriøse virksomheder udnytter, når vi har paraderne nede, siger Lars Arent.
Mange forbrugere bliver lokket til at afgive personlige oplysninger under falske forudsætninger. Ofte tror de, at tjenesten er gratis, men senere modtager de uventede regninger. Sundhedstilskud og abonnementstjenester er blandt de områder, der går igen i klagesagerne.
– På sociale medier har vi vænnet os til at betale med data – navn og mail virker uskyldigt, men for virksomhederne er det guld værd, når de bruger vores oplysninger til at kræve betaling for værdiløse tjenester. Man indtaster sine oplysninger i den tro, at noget er gratis, men efterfølgende får man regninger, fortæller Lars Arent.
Inkassotrusler skaber frygt
Ifølge pressemeddelelsen viser Forbruger Europas arbejde, at flere virksomheder bruger aggressive metoder som inkassotrusler for at få penge ud af forbrugerne.
– Forbruger Europa taler med mange, der betaler i frygt for konsekvenserne – og så er der alle dem, der aldrig når frem til os. Der er ingen tvivl om, at det at udnytte tillid og impulsivitet, kan være en guldgrube for useriøse virksomheder, siger Lars Arent.
Gode råd til at undgå snyd
Forbruger Europa fremhæver, at grundig research og omtanke er afgørende for at undgå snyd. Danskerne opfordres blandt andet til at undersøge hjemmesiders omdømme på platforme som Trustpilot og Google, læse det med småt og tjekke kontaktoplysninger.
Antallet af sager om snyd og svindel på nettet er vokset betydeligt over de seneste år. I 2024 registrerede Forbruger Europa hele 747 sager, en kraftig stigning fra 154 sager i 2023 og 137 i 2022.
Søndag formiddag gennemførte Fyns Politi en færdselsindsats på Østfyn, der førte til 34 sigtelser.
Politiet oplyser, at indsatsen var planlagt som en del af det generelle arbejde med trafikkontrol i området. De præcise typer af overtrædelser er ikke oplyst, men lignende indsatser har tidligere omfattet alt fra hastighedsovertrædelser til brug af håndholdt mobiltelefon under kørsel.
Fyns Politi fortsætter deres løbende kontrol i området.
Efter flere dage med mild og fugtig luft, der har indhyllet landet i dis og tåge, ser søndagen ud til at bringe en smule variation i vejret. Køligere og tørrere luftstrømme fra Centraleuropa begynder at vinde frem og kan give plads til eftertragtede solstråler – men ikke overalt.a
Mens tåge og skyer langsomt trækker sig tilbage, kan mange jyder se frem til en dag med kig til solen. I det meste af Jylland forventes skyerne at vige pladsen i løbet af dagen, hvilket giver mulighed for solskin til de solhungrende danskere.
Skyerne bider sig fast mod øst
Længere mod øst ser det dog mere gråt ud. Her vil skyerne fortsat dominere himlen, og mange steder vil man slet ikke få solen at se i dag. De østlige egne må derfor affinde sig med, at søndagen bliver endnu en dag med dæmpet lys og grå nuancer.
Mens solen kæmper for at bryde frem, og danskerne håber på et glimt af lys, er det tydeligt, at vejrguderne ikke deler ud af søndagslyset til alle.
Der var ingen slinger i valsen, og klasseforskellen var tydelig. Danmark vandt 39-20mmod Italien, og tager to point med over i mellemrunden ved VM-slutrunden i håndbold.
Danmark satte lørdag aften en tyk streg under sin favoritrolle ved VM, da Italien blev overmatchet i en ensidig gruppefinale. Forventningerne var på forhånd, at de danske håndboldherrer ville sikre sig en sejr og dermed tage to point med over i mellemrunden. Men måden, hvorpå Danmark udraderede Italien med cifrene 39-20, overgik selv de mest optimistiske prognoser.
Opgøret begyndte ellers som en tæt affære, hvor Italien spillede med stor energi og mod, mens Danmark misbrugte flere store chancer. Efter ti minutter var stillingen 4-4, og de sydeuropæiske underdogs så ud til at kunne byde verdensmestrene op til dans.
Men så skete der noget. Emil Nielsen i det danske mål lukkede af som en levende mur, og Italien blev ramt af en scoringskrise af historiske dimensioner. Det danske forsvar, med Simon Hald og Henrik Møllgaard i spidsen, stod urokkeligt, og Emil Nielsen leverede den ene redning efter den anden. Italien formåede ikke at score i 15 minutter, og på den tid gik Danmark fra 4-4 til en føring på 12-4. Spændingen i opgøret forsvandt allerede dér.
Ved pausen stod det 18-8, og mens det danske landshold mod Tunesien tidligere på ugen blev kritiseret for at slække på koncentrationen i anden halvleg, var der ingen tegn på, at Nikolaj Jacobsens mandskab ville gøre det samme denne gang. Tværtimod blev det klart, at holdet ønskede at give det fremmødte publikum fuld valuta for pengene.
Efter 41 minutter var stillingen 25-10. Emil Nielsen fortsatte sin pragtpræstation, mens de danske stjerner tromlede videre. Selv et rødt kort til Magnus Landin tidligt i anden halvleg kunne ikke bremse dominansen. I stedet gav det mulighed for, at andre spillere trådte i karakter.
Med ti minutter tilbage af opgøret valgte Nikolaj Jacobsen at spare nogle af sine nøglespillere. Mathias Gidsel, der igen viste verdensklasse, og Emil Nielsen blev sendt på bænken, mens reserver som Emil Madsen og Kevin Møller fik spilletid. De tog over uden at sænke det høje tempo, og blandt andet Mads Mensah og Emil Bergholt bidrog med solidt spil i slutfasen.
Danmark sluttede kampen af med manér og vandt overbevisende 39-20. Med sejren tager Danmark to point med over i mellemrunden, hvor Tyskland efter alt at dømme bliver næste store udfordring. Den kamp spilles tirsdag i Jyske Bank Boxen, hvor der venter et brag.
Danmark spiller klokken 20:30 mod Italien. Det er den sidste kamp i det indledende gruppespil, hvor førstepladsen i gruppen er på spil. Vinder Danmark? Følg med og få svaret.
I den kommende uge skal sagen om en mulig fusion mellem havneselskabet ADP A/S og Hanstholm Havn behandles bag lukkede døre i både Fredericia, Nyborg og Thisted Kommuner. Ifølge Fredericia AVISENs oplysninger er sagen allerede sat på dagsordenen som lukkede punkter i de respektive byråd og økonomiudvalg.
Fusionen under opsejling
Den 19. december kom det frem via fagbladet DOI.dk, at en fusion mellem ADP A/S og Hanstholm Havn er under opsejling. Siden da har sagen været præget af tavshed fra de involverede. ADP A/S er i dag majoritetsejet af Fredericia Kommune med en ejerandel på 89 procent, mens Nyborg Kommune ejer 10,6 procent og Middelfart Kommune 0,4 procent. På den anden side ejes Hanstholm Havn af Thisted Kommune.
Fusionen vil, hvis den bliver en realitet, potentielt samle to vidt forskellige havnes styrker. ADP A/S driver blandt andet en stor containerterminal i Fredericia og tankanlæg i Nyborg, mens Hanstholm Havn er kendt som en af Danmarks førende fiskerihavne.
Behandles på lukkede møder
Sagen skal i næste uge behandles i de tre ejerkommuner. I Fredericia Byråd er fusionen på dagsordenen mandag under et lukket punkt kaldet “Selskabsforhold”. Efterfølgende skal sagen drøftes i Økonomi- og Erhvervsudvalget, som også har punktet på som eneste dagsordenspunkt.
Tirsdag følger Nyborg Kommune op med et møde i Økonomiudvalget. Her er fusionen igen på dagsordenen som et lukket punkt, hvor noten omhandler “fortrolige oplysninger”. Onsdag afsluttes rækken af møder i Thisted Kommune, hvor Økonomiudvalget skal diskutere et lukket punkt relateret til Hanstholm Havn.
De lukkede punkter betyder, at offentligheden holdes udenfor, og detaljerne om fusionens indhold og vilkår er ikke tilgængelige. Det er dog almindelig praksis, når der er tale om forhandlinger med økonomiske eller strategiske konsekvenser.
Tavshed fra nøglepersoner
Politisk og administrativ tavshed præger sagen. ADP’s administrerende direktør, Rune D. Rasmussen, har tidligere afvist at kommentere fusionen. De politiske repræsentanter i ADP’s bestyrelse, Fredericias borgmester Christian Bro (A) og byrådsmedlem Tommy Rachlitz Nielsen (C), har heller ikke ønsket at udtale sig.
Løsgængeren Karsten Byrgesen, medlem af Fredericia Byråd, har dog udtrykt utilfredshed over, hvad han opfatter som mangelfuld orientering i sagen. Byrgesen har tidligere udtalt, at han ikke føler sig tilstrækkeligt informeret om de planer, der potentielt kan få betydning for det kommunalt ejede havneselskabs fremtid.
Mulige konsekvenser af en fusion
En fusion mellem ADP A/S og Hanstholm Havn kan føre til ændringer i begge selskabers strukturer og fokusområder. ADP A/S er i dag kendt for sin rolle inden for containertransport og tankanlæg, mens Hanstholm Havn har en position inden for fiskeri og relaterede industrier.
En sammensmeltning vil potentielt skabe nye samarbejdsmuligheder, men det er endnu uklart, hvordan en sådan fusion vil påvirke ejerskabsstrukturer, økonomiske forhold og den fremtidige drift af de to havne.
Fortrolighed og uklarhed om processen
Processen omkring fusionen behandles under lukkede punkter, hvilket betyder, at detaljerne endnu ikke er offentligt tilgængelige. Ifølge almindelig praksis i lignende sager skyldes fortroligheden typisk hensynet til igangværende forhandlinger, økonomiske overvejelser eller forretningsmæssige hemmeligheder.
Der er endnu ingen oplysninger om, hvor tæt de involverede parter er på en aftale, eller hvilke udfordringer der eventuelt skal løses, før en beslutning kan træffes. Behandlingen i Fredericia, Nyborg og Thisted Kommuner kan dog indikere, at processen bevæger sig mod en mere afklaret fase.
Lørdagens vejr bringer fortsat mild og fugtig luft fra sydvest ind over landet. Det betyder, at himlen forbliver grå og mange steder diset gennem dagen. Temperaturerne vil ligge mellem 2 og 6 grader, hvilket for januar måned er over den normale gennemsnitstemperatur på 1,6 grader.
Meteorologerne har de seneste dage haft optimisme omkring søndagens vejr, der kunne blive et tiltrængt lyspunkt i en ellers grå weekend. Men lørdag morgen er forventningerne blevet justeret. Hos DMI advarer man nu om, at søndagens solrige prognoser risikerer at ende i en grå skuffelse.
De nyeste vejrprognoser antyder, at vintersolen, især i de nordlige og østlige egne af landet, kan blive holdt nede af tåge og lavt skydække. Hvis det sker, kan den lovede søndagssol blive afløst af en trist omgang grå vejr-suppe, der efterlader weekenden uden et solstrejf.
Trods usikkerhederne krydser meteorologerne hos DMI stadig fingre for, at solen alligevel får plads til at bryde igennem.
“Vi håber, at det trods alt ender med lidt søndagssol til alle,” lyder det fra meteorolog Lars Henriksen.
Næsten 200 nyborgensere mødte torsdag aften op i et auditorium for at høre om en mulig havneudvidelse i byen. Morten Højrup, COO i Associated Danish Ports (ADP), holdt et oplæg, hvor han fremlagde de indledende tanker og planer for projektet.
Ifølge ADP er havneudvidelsen stadig i sin spæde fase, og formålet med mødet var at skabe en åben dialog med lokalsamfundet og indsamle input til den videre proces.
– Havneudvidelsen er i sin spæde opstart, hvor det er vigtigt at få input, have dialoger og være åbne om, hvad man vil og gør, lød det fra ADP i et opslag på mediet LinkedIn.
Mødet var en del af en større indsats for at informere og inddrage endnu flere fra området i processen.
Overvældende interesse
Hos ADP var man positivt overrasket over den store tilslutning til arrangementet.
– Det var formålet med infomødet i går i Nyborg, og vi er overvældet over den interesse, der er for, hvad vi laver og vil lave på havnen, oplyser havneselskabet efterfølgende.
Havneudvidelsen i Nyborg er endnu i en tidlig fase, og det er uklart, hvilke konkrete planer der kan blive realiseret. Projektet skal fortsat gennem en række planlægnings- og høringsprocesser, før der kan træffes endelige beslutninger.
Spændingen var hurtig væk, men det var danske spillehumør ikke. Danmark knuste Tunesien ved VM med en sejr på 32-21
Efter storsejren i åbningskampen mod Algeriet skulle Danmark torsdag aften igen i aktion ved VM. Endnu en gang var kulissen Jyske Bank Boxen i Herning, og endnu en gang stod en afrikansk modstander på programmet – denne gang Tunesien. Boxen var pakket til randen med et entusiastisk publikum, der allerede før kampstart skabte en elektrisk stemning.
Fra kampens begyndelse var der klasseforskel. Tunesien havde problemer både defensivt og offensivt, og Danmark udnyttede det fuldt ud. Efter blot fem minutter var Danmark foran 4-0, mens Emil Nielsen lukkede af i målet med flere stærke redninger. Publikum sang taktfast “4-0, 4-0” – en sjælden fodboldinspireret hyldest i håndboldens verden. Tunesien var som lammet og kunne ikke finde løsninger.
Først syv minutter inde i opgøret lykkedes det Tunesien at få bolden i mål og reducere til 4-1. Det ændrede dog ikke på dynamikken. Danmark fortsatte dominansen, og da stillingen blev 6-1, måtte Tunesiens træner tage en timeout for at forsøge at vende udviklingen. Timeouten gjorde dog ikke den store forskel. Danmark holdt tempoet højt og udbyggede føringen yderligere, så den efter 16 minutter lød på 11-1.
Tunesien begyndte langsomt at finde en smule rytme i angrebet, men skaderne var allerede sket. Det danske forsvar stod solidt, og i modsatte ende udnyttede Mikkel Hansen og Simon Pytlick deres chancer effektivt. Med seks minutter tilbage af første halvleg blev den folkekære Mads Mensah skiftet ind, hvilket fik publikum til at bryde ud i jubel. Hans tilstedeværelse bidrog til, at Danmark gik til pause med en komfortabel føring på 17-7.
Anden halvleg blev en oplagt mulighed for landstræner Nikolaj Jacobsen til at eksperimentere med forskellige konstellationer. Emil Madsen og Mathias Gidsel, begge venstrehåndede bagspillere, fik spilletid sammen – en utraditionel konstellation, der kun blev mulig på grund af skader til Thomas Arnoldsen og Rasmus Lauge. Ikke alt fungerede perfekt, men der var momenter af potentiale, og publikum holdt gejsten oppe.
På trods af enkelte mindre fejl i angrebet havde Danmark aldrig problemer med at holde Tunesien bag sig. Stillingen 27-17 med 13 minutter igen afspejlede den kontrol, danskerne udøvede gennem hele opgøret. Nikolaj Jacobsen benyttede anledningen til at give spilletid til flere spillere, blandt andet Kevin Møller, som overtog målet i kampens sidste kvarter, og Henrik Møllgaard, der fik sine første minutter ved denne slutrunde.
Spændingen på måltavlen var ikke-eksisterende, og det gav Danmark mulighed for at fokusere på detaljerne og fordele belastningen. Mathias Gidsel fik en velfortjent pause mod slutningen af kampen, mens Emil Madsen, Simon Pytlick og Mads Mensah udgjorde bagkæden. Selvom Tunesien momentvis reducerede forspringet og kom op på 29-20, var sejren aldrig i fare.
Publikum i Boxen gav ikke slip på festen, og danskerne afsluttede kampen i højt tempo. Den endelige stilling blev 32-21 – en sejr, der cementerede Danmarks styrke og bredde.
Lørdag venter den sidste kamp i gruppespillet, hvor Italien står på den anden side af banen i en direkte duel om førstepladsen. Med to overbevisende sejre i bagagen går Danmark ind til opgøret med selvtillid og et godt udgangspunkt for den videre turnering.
UCL og Fredericia Maskinmesterskole har modtaget 1,1 mio. kroner i støtte fra Karl Pedersen og Hustrus Industrifond til et ambitiøst projekt, der skal skabe en mikrofabrik til at understøtte undervisningen i bæredygtig fødevareproduktion. Mikrofabrikken vil som første skridt opbygge en produktionslinje til plantedrikke, og projektet sigter på at give de studerende en praktisk forståelse af, hvordan produktionen af fødevarer kan optimeres for at blive mere bæredygtig.
– Vi er rigtig glade for at modtage støtte til det her projekt. Med midlerne kan vi lave vores mikrofabrik med fuldt udstyret produktionslinje, så vores studerende kan se, hvordan de enkelte trin i produktionen påvirker råvarerne. På den måde kan de blive klogere på, hvilke trin man kan undvære eller optimere for at ende med en mere bæredygtig produktion, siger Docent Birthe Møller Jespersen fra Anvendt Erhvervsforskning på UCL.
Mikrofabrikken vil ikke kun fokusere på fødevareproduktion, men også på at skabe et læringsmiljø, der integrerer forskellige fagområder og kompetencer. På sigt skal projektet rummer flere produkttyper, og det vil kunne bruges af studerende på tværs af uddannelser og campusser. Målet er at give de studerende mulighed for at arbejde med alle aspekter af produktionen og forstå, hvordan de forskellige discipliner spiller ind i den samlede proces.
– Det er glædeligt at arbejde sammen, især når vi allerede har et godt samarbejde omkring automationsteknologi. Vi har jo samarbejdet før, så dette er blot endnu en udvidelse af det samme. Vi arbejder sammen om automationsteknologuddannelsen og uddannelser til datacentre, og vi har flere samarbejder omkring forskning og udvikling. Det er virkelig stærkt at opleve den synergieffekt, der opstår, når to forskellige uddannelsesinstitutioner med hver deres kernekompetencer arbejder tæt sammen, siger Jens Færgemand Mikkelsen, rektor for Fredericia Maskinmesterskole.
Mikrofabrikken vil blandt andet fokusere på, hvordan de enkelte produktionstrin påvirker både råvarerne og den samlede bæredygtighed i produktionen. På den måde vil de studerende få hands-on erfaring med at analysere og optimere produktionsprocesser for at opnå bedre resultater, både med hensyn til kvalitet og miljøpåvirkning.
Birthe Møller Jespersen fremhæver også vigtigheden af, at de studerende ikke kun vil få indsigt i deres eget fagområde, men også vil lære om, hvordan de kan samarbejde på tværs af forskellige funktioner i produktionen.
– Udover at studerende får vigtig indsigt i råvarernes vej gennem produktionen, så kommer de også til at se, hvordan de andre roller i produktionen arbejder, og i samarbejdet kan de lære meget af hinanden. Der bliver skabt et miljø, der minder rigtig meget om den virkelighed, de selv skal ud at arbejde i, siger Birthe Møller Jespersen.
Projektet vil også bringe nye teknologier og metoder til anvendelse i undervisningen, og på længere sigt håber både UCL og FMS at kunne integrere flere uddannelser i mikrofabrikken. Eksempelvis håber man at kunne inddrage studerende, der arbejder med dataindsamling og -håndtering, hvilket vil give dem en praktisk forståelse af, hvordan teknologi og data kan understøtte produktionen.
Jens Færgemand Mikkelsen ser frem til at udvide samarbejdet og udnytte den synergieffekt, der allerede er opnået gennem samarbejdet mellem de to institutioner.
– Vi har set, hvordan samarbejdet mellem UCL og FMS har styrket vores uddannelser og forskningsprojekter tidligere, og vi er meget glade for, at dette projekt giver os mulighed for at udvide og udvikle den synergi, siger Jens Færgemand Mikkelsen.
Mikrofabrikken vil fungere som et vigtigt læringsværktøj for de studerende i flere år fremover, og projektet er et skridt mod at skabe en mere bæredygtig og innovativ fødevareproduktion i Danmark. Projektet kører frem til sommeren 2027, og målet er at give de studerende de nødvendige værktøjer og kompetencer til at kunne navigere i fremtidens fødevareproduktion.
Det danske herrelandshold i håndbold spiller klokken 20:30 den anden kamp ved VM. Vinder de igen stort? Følg med og få svaret, når Danmark møder Tunesien.
Til marts tager Bastionen i Nyborg hul på et nyt kapitel. Den historiske bygning, der er 127 år gammel, skal ombygges, og denne gang bliver bæredygtighed omdrejningspunktet. Ambitionen er at skabe et nyt kulturloft, der skal rumme kreative fællesskaber, samtidig med at genbrug og omtanke for miljøet skal spille en væsentlig rolle.
Bastionen er ikke kun en vigtig del af Nyborgs kulturliv, men også en historisk bygning, som nu får nyt liv. Det oplyser Nyborg Kommune i en pressemeddelelse torsdag. Ifølge Lone Smidt (A), formand for Kultur- og Fritidsudvalget, bliver ombygningen et eksempel til efterfølgelse:
– Jeg er stolt af, hvordan vi som kommune kommer til at gå forrest og tage ansvar for fremtidens byggeri. Det skal gøres ved genbruge alt fra møbler til byggematerialer, så vi får et nyt Bastionen, der både fortæller en historie om kommunens kulturliv men også om sin egne, lokale forankring, siger hun.
Genbrug er nøgleordet
Ombygningen skal sikre, at så meget som muligt af bygningens nuværende materialer bliver genbrugt. Arkitektfirmaet ReVærk, der står bag projektet, har kortlagt alle ressourcer i bygningen for at kunne genanvende alt fra mursten og træbjælker til lamper og radiatorer. Gamle fyrretræsplanker bliver for eksempel til arbejdsborde, reoler og siddemøbler.
– Det er både en mere kompleks og besværlig måde at bygge på. Men det er også bare langt mere bæredygtigt og derfor i tråd med den proces, vi har ønsket for udviklingen af Bastionen. For vi ombygger ikke bare et loft – vi skaber et sted, hvor bæredygtighed gennemsyrer alt fra konstruktion til anvendelse. Vi ønsker at inspirere andre og vise, at det kan lade sig gøre at bygge med omtanke for både miljøet og mennesker, fortæller projektansvarlig Jannie Nørregaard Rasmussen.
Plads til kreativitet og fællesskab
Det kommende kulturloft er designet med fleksibilitet og fællesskab for øje. Brugerne er allerede blevet inddraget gennem workshops, hvor deres ønsker og behov er blevet tænkt ind i projektet. Blandt andet udvikles der værkstedsvogne lavet af genbrugsmaterialer, som kan flyttes rundt efter behov.
– Det startede med et utæt tag og er endt med en ambitiøs ombygning, der skal åbne huset op på helt nye måder. Her skal stadig være musik og kulturelle events, men også plads til mange flere kreative måder at udfolde sig på, udtaler Lone Smidt.
Ombygningen af Bastionen koster i alt 25 millioner kroner. Nyborg Kommune bidrager selv med 9,5 millioner kroner, som hovedsageligt går til udskiftning af taget. De resterende midler kommer fra fonde som Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Nordea og Energistyrelsen. Derudover har LAG SØM-puljen givet 322.000 kroner til et særligt ungeprojekt.
Landets idrætsforeninger skal blive bedre til at give unge en stemme, når det kommer til beslutninger om deres træning og engagement i foreningslivet. Det er en af de centrale anbefalinger fra en ekspertgruppe under Danmarks Idrætsforbund (DIF), der arbejder på at fremme trivsel blandt børn og unge i idrætten.
Ifølge et studie fra Idrættens Analyseinstitut (IDAN) oplever mange unge, at de ikke bliver inviteret ind i det frivillige arbejde på lige fod med voksne. Mens de ofte har roller som trænere eller hjælpetrænere, er de sjældent repræsenteret i bestyrelser eller udvalg.
Unge mangler plads i beslutningsprocesserne
– Børn og unge trives og motiveres, når vi giver dem ansvar og tillid. Derfor er det så vigtigt, at trænere og ledere i idrætsforeningerne ser dem som en ressource, både i træningen og i det frivillige arbejde, siger Knud Ryom, lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og en af eksperterne bag anbefalingerne.
Ifølge IDAN’s undersøgelse er det kun mindre end to ud af ti idrætsforeninger, der aktivt inddrager unge i beslutningsprocesser. Samtidig peger studiet på, at unge oplever udfordringer med at spejle sig selv i en frivillighed, hvor opgavernes omfang og varighed kan virke uoverskuelige.
Gode eksempler viser vejen
Dragør Rugby Klub, som DIF har talt med, er et eksempel på, hvordan unge kan få større indflydelse, når foreningerne åbner døren, som DIF har snakket med. Her tog 15-årige Konrad Crusell initiativ til at blive en del af klubbens bestyrelse.
– Jeg synes, vi manglede noget, der talte mere til de unge. Derfor gik jeg til min formand og foreslog, om ikke jeg måtte komme i bestyrelsen. Heldigvis var han og bestyrelsen med på idéen. De har været åbne for mine forslag, som at bruge digitale værktøjer som Motivu for at få flere medlemmer, fortæller Konrad.
Konrad opfordrer både unge og foreninger til at tage initiativ.
– Jeg tror, foreningerne generelt skal være bedre til at invitere de unge ind og turde følge deres anbefalinger. Og så vil jeg også sige til de unge, at de skal søge indflydelsen, siger han.
IDAN: Fokus på ungeindsatser øger medlemstallet
Foreninger, der har haft succes med at tiltrække og fastholde unge, fremhæver flere indsatsområder. Ifølge IDAN’s rapport har fokus på fællesskab, ungeudvalg og støtte fra voksne været afgørende for vækst i ungemedlemmer.
De unge selv peger på behovet for fleksibilitet, støtte fra rollemodeller og en mindre kompleks vej fra idé til handling som vigtige faktorer. Disse elementer vil også spille en rolle i DIF’s kommende trivselsmodel, der forventes at blive præsenteret i sommeren 2025.
Et ambitiøst projekt
’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, som projektet hedder, er støttet af A.P. Møller Fonden med 85 millioner kroner og løber frem til 2027. Målet er at skabe bedre rammer for børn og unge i idrætten gennem øget kapacitet, trænerudvikling, trivsel og rekruttering.
– Vi ser rigtig mange foreninger, der ønsker et bedre miljø for børn og unge. Men det er desværre ikke så mange, der tænker på at inddrage dem, det rent faktisk handler om, aktivt i arbejdet. Det håber vi at sætte bedre i system med det kommende arbejde, siger Karin Ingemann, udviklingschef i DIF afsluttende.
Togtrafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland oplever torsdag morgen forsinkelser på op til 20 minutter.
Ifølge DSB, der tidligt torsdag morgen informerede om situationen på det sociale medie X, skyldes forsinkelserne en signalfejl.
“Banedanmark har desværre en signalfejl ved Slagelse, som medfører forsinkelser og enkelte aflysninger mellem Sjælland, Fyn og Jylland,” lyder det fra DSB.
På DSB’s hjemmeside blev det allerede klokken 05.20 oplyst, at fejlen påvirker togdriften mellem Slagelse og Korsør samt øvrige togforbindelser mellem landsdelene.
Det er endnu uklart, hvad der har forårsaget signalfejlen.
Statsminister Mette Frederiksen havde onsdag en 45 minutter lang telefonsamtale med USA’s tiltrædende præsident Donald Trump.
Samtalen berørte en række forskellige emner, herunder sikkerheden i Arktis, Grønlands fremtid og globale udfordringer som krigen i Ukraine og situationen i Mellemøsten. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Statsministeriet.
I samtalen understregede Frederiksen vigtigheden af at styrke sikkerheden i Arktis og tilføjede, at “Kongeriget Danmark er klar til at løfte et endnu større ansvar herfor.” Hun henviste samtidig til formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egedes tidligere udtalelse om, at “Grønland ikke er til salg,” og gjorde det klart, at beslutningen om selvstændighed udelukkende ligger hos Grønland selv.
Statsministeren fremhævede desuden også de økonomiske bånd mellem Danmark og USA. Hun understregede, at danske virksomheder bidrager til vækst og arbejdspladser i USA, og at “EU og USA har en fælles interesse i styrket samhandel.”
Foruden økonomi og handel blev der i samtalen også drøftet forholdet til Kina og de globale konsekvenser af krigen i Ukraine. Ifølge pressemeddelelsen har Mette Frederiksen og Donald Trump aftalt at fortsætte dialogen, hvilket signalerer en tæt samarbejdsrelation mellem Danmark og USA i fremtiden.
Nyborg Sundhedshus blev officielt indviet tirsdag, og markeringen af den store begivenhed var et resultat af et tæt samarbejde mellem Region Syddanmark og Nyborg Kommune. Sundhedshuset skal ikke kun sikre de lokale borgere bedre sundhedstilbud, men også revolutionere måden sundhedssektoren arbejder på i byen. Med det nye hus får borgerne adgang til et bredt spektrum af sundhedsydelser, der er tæt integreret og målrettet deres behov.
– Det er stort, at vi nu endelig kan indvie huset, der på mange måder er et banebrydende byggeri. For det første er det den største anlægsinvestering i Nyborg Kommune, hvilket er iøjefaldende i sig selv. Men endnu vigtigere, så markerer det en helt ny måde at indrette vores sundhedstilbud på, der sætter borgerne i centrum. Her rykker kommune, region, private og patientforeninger tæt sammen for at kunne samarbejde bedre på tværs. Det er en fremtidssikring af vores sundhedstilbud, som jeg er meget stolt af, og som gør Sundhedshuset til borgernes hus, siger Borgmester Kenneth Muhs (V).
Sundhedshuset er designet af CUBO og opført af C.C. Contractor, og bygningens bæredygtighed er en af de fremtrædende elementer. Det er den første bygning i Nyborg Kommune, der har mulighed for at opnå guld-certificering i DGNB (Den Grønne Bygningscertificering), hvilket betyder, at bygningens design lever op til de højeste bæredygtighedsstandarder. Certificeringen omfatter blandt andet indeklima, CO2-aftryk, bygningens holdbarhed og sundhedsskadelig kemi, hvilket sikrer et godt og sundt miljø for både patienter og personale.
Sundhedshuset huser en række sundhedsydelser og faciliteter, der både understøtter behandling og forebyggelse af sygdom. Blandt de eksisterende tilbud er en sygeplejeklinik, kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud samt Nyborg Kommunes patientforeninger. Derudover tilbyder Sundhedshuset seks private sundhedstilbud: to klinikker for almen praksis (Nyborg Lægehus og Huslægerne), to speciallægeklinikker (Hudklinikken i Nyborg og Ørelægen i Nyborg), én kiropraktor (Rygxperten) og én tandlæge (Tandklinik Steengaard).
En af de ekstra tiltag, der gør Sundhedshuset særligt, er etableringen af 20 nye midlertidige pladser til borgere, der har brug for omsorg og pleje efter udskrivelse fra sygehuset og ikke kan varetages i eget hjem.
En anden markant detalje er kunstprojekterne, der er integreret i Sundhedshuset. Kunstneren Iben West har udført kunstværkerne med støtte fra Statens Kunstfond, og kunstværkerne skaber en varm og inspirerende atmosfære, der understøtter det helende miljø i sundhedshuset.
Med Sundhedshuset har Nyborg Kommune og Region Syddanmark ikke kun skabt en sundhedsinstition, men et sted, hvor det er muligt at fremme sundhed, trivsel og fællesskab for alle borgere.
Regeringen og en bred kreds af Folketingets partier har indgået en ny aftale for beredskabsområdet, der skal adressere de mest akutte udfordringer og styrke Beredskabsstyrelsen frem mod 2026. Aftalen, der afsætter i alt 1,9 milliarder kroner frem til 2033, møder dog kritik fra flere partier for ikke at favne bredt nok.
Kritisk, men vigtig styrkelse
Den nye aftale omfatter en akutpakke, der sikrer mere personel og nyt materiel til Beredskabsstyrelsen. Derudover igangsættes flere øvelser og en planlægning af en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse. Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) kalder det et skridt i den rigtige retning:
– Med aftalen adresserer vi de mest akutte behov i Beredskabsstyrelsen, så det samlede redningsberedskab er klædt bedre på til at møde de udfordringer, vi står over for, siger han i en pressemeddelelse.
Socialdemokratiets Kasper Roug glæder sig over fokus på uddannelse og øget kommunikation, mens Danmarksdemokraternes Lise Bech understreger, at der stadig er et stykke vej:
– Vi skal kunne håndtere kriser og hændelser på tværs af sektorer og på tværs af kommuner, regioner og stat, siger hun og fremhæver behovet for en styrket indsats for samfundssikkerheden.
Cybersikkerhed og klima på dagsordenen
Aftalen inkluderer også en kommende national strategi for cyber- og informationssikkerhed, der skal udarbejdes i 2025. Socialistisk Folkepartis Anne Valentina Berthelsen beskriver dette som et nødvendigt skridt og påpeger, at regeringen vil blive fastholdt på behovet for en markant styrkelse af cybersikkerheden på tværs af myndigheder og sektorer.
– Vi kommer til at holde regeringen op på, at cybersikkerheden skal styrkes markant og på tværs af myndigheder og sektorer, og at de kommunale beredskaber har behov for en økonomisk indsprøjtning flere steder i landet, siger hun blandt andet.
Dertil kommer en styrkelse af klimamateriel, der skal ruste Danmark til ekstreme vejrfænomener og hybride trusler.
Kommunale beredskaber overset
Derfor påpeger flere partier, som SF også har gjort, at aftalen ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de kommunale beredskabers behov. Også ifølge Radikale Venstres Stinus Lindgreen er det en klar mangel:
– De væsentligste opgaver udestår dog stadig: Beskyttelse af kritisk infrastruktur, en opdateret cyberstrategi og – nok allervigtigst – en samlet beredskabsaftale. For os er det derfor afgørende, at ministeren og regeringen nu forpligter sig på at indkalde til forhandlinger på alle områder, så vi kan styrke samfundssikkerheden bredt i en tid, hvor både klimaforandringer og hybride trusler presser sig på.
Aftalen indebærer et analysearbejde, der skal belyse samspillet mellem statslige og kommunale redningsberedskaber. Samtidig erkender aftalens parter, at der fortsat er behov for yderligere tiltag.
– Men vi er ikke i mål, og det har partierne bag aftalen også givet hinanden håndslag på i dag. Det stopper ikke her. Vil vi have styrket samfundssikkerheden bredt, skal der flere initiativer til, understreger Torsten Schack Pedersen.
Fakta om aftalen
• Akutpakke: Flere uniformerede medarbejdere og forbedring af Beredskabsstyrelsens faciliteter for at håndtere akutte behov og styrke den operative kapacitet.
• Klimamateriel: Investering i specialiseret udstyr som højkapacitetspumper og mobile dæmninger for at imødegå oversvømmelser og ekstremt vejr.
• Øvelser: Fokus på træning i håndtering af klimarelaterede katastrofer og hybride trusler som cyberangreb og sabotage. Øvelserne skal styrke samarbejdet mellem statslige og kommunale aktører.
• Cybersikkerhed: En ny strategi for cyber- og informationssikkerhed skal lanceres i 2025. Der etableres rådgivning til myndigheder, virksomheder og borgere om beskyttelse mod cybertrusler.
Artiklen baserer sig på oplysninger fra pressemeddelelsen fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Spændingen forsvandt hurtigt, og Danmark gjorde kort proces i deres åbningskamp ved VM i herrehåndbold. I en propfyldt Jyske Bank Boxen i Herning, hvor danskernes røde og hvide farver prægede hele arenaen, blev Algeriet aldrig en reel udfordring. Euroforien var til at mærke blandt publikum, og det danske landshold leverede varen med en knusende sejr på 47-22.
Fra kampens begyndelse var det tydeligt, at Danmark havde et helt andet niveau end deres modstandere. Dog var de første minutter præget af en smule uskarphed foran mål, og Algeriets keeper leverede flere flotte redninger. Det holdt spændingen kortvarigt i live, og Danmark førte kun 8-5 efter 12 minutter. Her satte danskerne tempoet i vejret og skærpede disciplinen markant. Stillingen blev hurtigt ændret til 11-5 efter et effektivt dansk run.
Emil Nielsen trådte ud af Landins skygge
En af kampens helt store profiler var Emil Nielsen, der tog sin første slutrunde uden Niklas Landin på holdet som en anledning til at vise sit fulde potentiale. Og det gjorde han med bravour. Nielsen lukkede fuldstændig af i målet og var afgørende for, at Danmark kunne skabe det store forspring. Med redninger på stribe og en intensitet, der smittede af på hele holdet, blev han fortjent kåret som kampens spiller.
Hans præstation i starten af anden halvleg var særligt bemærkelsesværdig. Med flere afgørende redninger gav han Danmark mulighed for at lave et imponerende 5-0-run, som hurtigt slukkede ethvert håb hos algerierne. Publikum kvitterede med stående bifald og skabte en elektrisk stemning i hallen.
Rotation og bredden i fokus
Som kampen skred frem, benyttede landstræner Nikolaj Jacobsen muligheden for at rotere godt i truppen. Flere spillere fik spilletid, og bredden på det danske hold blev tydeligt. Uanset hvem der blev sendt på banen, blev niveauet opretholdt, og Danmark fortsatte med at dominere. Ved stillingen 36-15 midt i anden halvleg var kampen for længst afgjort, og de danske spillere kunne tillade sig at eksperimentere med forskellige kombinationer.
Slutresultatet på 47-22 understregede den totale danske overlegenhed og gav samtidig en forsmag på, hvad publikum kan forvente i de kommende kampe. Algeriet blev simpelthen spillet ud af banen, og de havde svært ved at finde løsninger på Danmarks angrebsspil og solide forsvar.
Blikket mod Tunesien
Med en overbevisende start på slutrunden kan Danmark nu se frem mod deres næste opgave. På torsdag står de over for Tunesien i endnu en kamp i det indledende gruppespil. Hvis aftenens indsats er en indikator, ser Danmark ud til at være i topform og klar til at jagte en ny VM-titel.
To mænd på henholdsvis 36 og 32 år er blevet anholdt og varetægtsfængslet i fire uger, efter de blev sigtet for en række svindelsager mod ældre borgere i Jylland og på Fyn.
Ifølge en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi har de to mænd blandt andet opereret i Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld.
De sigtede er mistænkt for at have lokket kreditkort fra ældre mennesker og derefter hævet kontanter fra deres konti, og svindlen har påvirket borgere i både Sydøstjyllands og Syd- og Sønderjyllands politikredse.
Efterforskningsarbejde bag anholdelser
Anholdelserne, der fandt sted torsdag og fredag, er resultatet af et længerevarende efterforskningsarbejde, oplyser politiinspektør Jacob Ulvedal fra Sydøstjyllands Politi.
– Takket være et solidt efterforskningsarbejde er to mænd, der står bag talrige svindelsager, anholdt og varetægtsfængslet. Politiet efterforsker nu videre på sagerne, og det kan ikke udelukkes, at de to mænd vil blive sigtet for flere forhold på sigt, siger Jacob Ulvedal.
Gode råd mod svindel
I forbindelse med sagen opfordrer Sydøstjyllands Politi borgere til at være opmærksomme og skeptiske over for fremmede, der beder om personlige oplysninger eller adgang til bankkonti.
Politiet anbefaler desuden at:
• Få udeladt nummer hos teleudbyderen for at beskytte personlige oplysninger.
• Gøre sociale medieprofiler mere private.
• Være på vagt over for uanmeldte besøg eller telefonopkald fra ukendte personer.
Politiet har også udarbejdet materialer som folderen ”Forebyg svindel” og ”Vær skeptisk, hvis du…”, som kan downloades og deles med ældre familiemedlemmer.
Danmarkshistoriens største indsats for at genoprette havnatur er nu sat i gang. Over de næste fem år skal Havnaturfonden forbedre det danske havmiljø med en samlet investering på 500 millioner kroner. De første projekter til en værdi af 100 millioner kroner rulles ud i 2025 og fokuserer på områder som Sejerø Bugt, Samsø Bælt, Sydfynske Øhav og Storebælt.
Projekterne markerer begyndelsen på en omfattende genopretning af danske farvande, der i årtier har været presset af stenfiskeri og miljøforringelser. Med konkrete tiltag som genopretning af stenrev og udplantning af ålegræs er målet at styrke biodiversiteten og skabe bedre forhold for havets økosystemer.
Et vendepunkt for det danske havmiljø
Sejerø Bugt, Samsø Bælt, Sydfynske Øhav og Storebælt er blandt de områder, der har lidt mest under mange års udnyttelse af havets ressourcer. Miljøminister Magnus Heunicke lægger vægt på, at tiden er inde til handling:
– Vi har i alt for lang tid udelukkende udnyttet og presset havets ressourcer. Nu giver vi tilbage til havet. Havnaturfonden kommer til at bidrage til den mest omfattende genopretning af det danske hav, som vi hidtil har set. Med indsatserne sikrer vi bl.a., at der konkret skabes levesteder til torsken, muslinger og søanemoner. Samtidig overvåger vi indsatserne, så vi kan følge med i, hvordan de virker og bruge det i planlægningen af de fremtidige indsatser.
En væsentlig del af indsatsen handler om at genetablere stenrev, som historisk har været fisket op til byggeri. Ved Lyø og Helnæs i Lillebælt skal nye stenrev genskabes for at give fisk som torsk og havkat de naturlige levesteder, de mangler i dag. Der er afsat 19 millioner kroner til dette arbejde.
Ålegræs med dobbelt formål
Udplantning af ålegræs, der fungerer som hjemsted for fiskeyngel og bunddyr, får også en central rolle i genopretningsindsatsen. Tænketanken Hav har tidligere vist, hvordan ålegræs kan genoprette biodiversiteten og samtidig reducere CO2 og næringsstoffer i havet. Med en investering på fire millioner kroner bliver disse tiltag nu udvidet i 2025.
Større viden om havet
Udover konkrete tiltag skal projekterne også skabe ny viden om det danske havmiljø. Miljøstyrelsen udvider en igangværende kortlægning af havbunden til flere områder, herunder Sejerø Bugt og Lillebælt. Målet er at sikre, at indsatsen er målrettet de steder, hvor behovet er størst.
Samtidig undersøges det, hvordan havvindmøller og biodiversitet kan sameksistere bedre. Der afsættes tre millioner kroner til forskning i, hvordan vindenergi kan udvikles under hensyntagen til havmiljøet.
Politisk opbakning til havets genopretning
Havnaturfonden nyder bred politisk opbakning fra Folketingets partier, som på tværs af det politiske spektrum ser indsatsen som nødvendig for at vende udviklingen i de danske farvande. Socialdemokratiet ser det som afgørende, at fokus rettes mod de mest udsatte områder som Sejerø Bugt og Samsø Bælt, mens Venstre betoner vigtigheden af lokale samarbejder for at sikre konkrete resultater.
Venstres Erling Bonnesen glæder sig over, at arbejdet nu for alvor går i gang:
– Nu sætter vi handling bag ordene om forbedring af havmiljøet. Med Havnaturfonden prioriteres indsatser for 500 mio. kr. frem mod 2030 til den mest omfattende genoprettelse af havnatur nogensinde. Indsatserne i 2025 foregår over flere geografiske områder, og kommer til at gøre en forskel lokalt.
Fra Enhedslisten lyder det, at genoprettelsen af stenrev skal sikre bedre vilkår for biodiversiteten, mens andre partier understreger, at projekterne både skal lindre de skader, der allerede er sket, og skabe en mere bæredygtig fremtid for det danske havmiljø. Også SF ser det som afgørende, at midlerne nu omsættes til handling:
– Vores havmiljø har det rigtig dårligt og der er brug for en stor indsats for at kunne genoprette havnaturen og få en marin natur i trivsel. Derfor er jeg glad for, at SF’s forslag om en havnaturfond blev en realitet og at midler herfra nu kommer ud og kan gøre en forskel, siger Marianne Bigum fra SF.
Med aftalen er der skabt et fælles fundament for, at naturgenopretningsprojekterne kan få reel effekt, både lokalt og nationalt, og for, at havmiljøet får en mere væsentlig placering i den grønne omstilling.
