0.9 C
Copenhagen
onsdag 31. december 2025

Novo Nordisk investerer milliarder i ny fabrik med potentiale for yderligere udvidelser på Fyn

0

Novo Nordisk har mandag løftet sløret for sine planer i Odense. Med en investering på 8,5 milliarder kroner etablerer virksomheden en ny gigantisk produktionsfabrik i Tietgen Nord, som markerer første gang i dette århundrede, at Novo Nordisk bygger en ny produktionsfacilitet fra bunden i Danmark.

Fabrikken, der allerede har sat gang i byggeriet, vil beskæftige op mod 1.000 håndværkere under opførelsen og skabe 400 permanente arbejdspladser, når den står færdig. Ud over de faste stillinger vil projektet generere mange eksterne opgaver, hvilket kan få betydning for både lokalområdet og regionen som helhed.

På dagens pressemøde på byggepladsen deltog Novo Nordisks direktør Lars Fruergaard, Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og finansminister Nicolai Wammen.

Her udtrykte borgmester Peter Rahbæk Juel stor stolthed over projektet og fremhævede, hvordan det styrker regionens profil som en attraktiv lokation for store virksomheder.

Langsigtede ambitioner på Fyn

Direktør Lars Fruergaard gjorde det klart, at etableringen i Odense ikke kun handler om fabrikken, men også om fremtidige udvidelser. I et interview med TV 2 Fyn udtalte han:

– Der kommer en masse aktiviteter rundt om fabrikken, og jeg vil også håbe, at det går så godt, at vi kan udvide på Fyn.

Fruergaard fremhævede de unikke muligheder på Fyn og det stærke erhvervsmiljø som en afgørende faktor for placeringen.

– Fyn er kendt for god mekanik, en robotklynge og et virkelig stærkt kompetencefelt, sagde han under pressemødet og understregede, at etableringen i Odense er en sjælden og strategisk beslutning fra virksomhedens side.

Spænding og storsejre

0

16. spillerunde i Herreligaens grundspil bød på både tætte opgør og overbevisende sejre, da holdene kæmpede om vigtige point i toppen og bunden af tabellen. Rundens kampe havde det hele – fra marginalsejre til deciderede overkørsler, hvor især GOG og TMS Ringsted satte markante aftryk.

En af rundens mest spændende kampe fandt sted i Gudme, hvor GOG i en intens kamp trak det længste strå mod SAH – Skanderborg AGF. Slutresultatet blev 35-34 i en kamp, hvor begge hold viste høj klasse i både angreb og forsvar. GOG’s evne til at håndtere pressede situationer sikrede dem sejren og fastholdt deres position som ligaens førerhold.

En anden tæt affære udspillede sig i Aalborg, hvor Fredericia HK gav topholdet kamp til stregen i det, der var en gentagelse af sidste sæsons DM-finale. Trods en stærk indsats fra gæsterne måtte Fredericia se sig besejret 32-30 i en kamp, hvor marginaler og præcision til sidst afgjorde slaget til hjemmeholdets fordel.

Mors-Thy Håndbold og Skjern Håndbold bød også på et tæt opgør, der dog til sidst faldt ud til Skjerns fordel. Skjern sikrede sig en hårdt tilkæmpet 35-32-sejr på en aften, hvor deres bagkæde var afgørende i slutfasen.

Storsejre til favoritterne

Mens flere kampe bød på spænding, var andre præget af stor klasseforskel. Bjerringbro-Silkeborg viste ingen nåde mod TTH Holstebro og tog en sikker sejr på 36-27. BSV udnyttede TTH’s defensive svagheder og viste skarphed fra start til slut.

TMS Ringsted leverede også en imponerende præstation med en knusende 33-24-sejr over KIF Kolding. Det var en kamp, hvor Kolding aldrig fandt fodfæste, og Ringsted udnyttede hjemmebanefordelen maksimalt. Kolding, der kæmper i bunden af tabellen, må nu se fremad og forsøge at genfinde formen i en sæson, hvor holdet har skiftet træneren ud en gang.

Sønderjyske leverer på udebane

Ribe-Esbjerg HH måtte tage endnu et nederlag, da Sønderjyske Herrehåndbold på overbevisende vis vandt 25-22 i en tæt dyst. Sønderjyske udnyttede deres muligheder og var skarpere i de afgørende situationer, hvilket sikrede dem vigtige point.

Stillingen efter runde 16

Efter rundens kampe er GOG og Aalborg fortsat suveræne i toppen af tabellen med 27 point hver. Fredericia Håndbold Klub fastholder tredjepladsen med 21 point, mens Bjerringbro-Silkeborg følger lige efter med 19 point. Nederst i tabellen kæmper Ribe-Esbjerg HH og Grindsted GIF hårdt for at undgå nedrykning.

Toldere afslører millioner i skjulte kontanter

0

I 2023 beslaglagde Toldstyrelsen kontanter og andre likvide midler til en samlet værdi af cirka 33 millioner kroner ved de danske grænser. Dette er andet år i træk, hvor det samlede beløb overstiger 30 millioner kroner.

Beslaglæggelserne er en del af en intensiveret indsats mod hvidvask og illegale pengestrømme, oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge skatteminister Rasmus Stoklund er resultaterne en vigtig indikator på en effektiv kontrol:

– De seneste år har Toldstyrelsens fokus på kontanter ført til, at der tilbageholdes meget store mængder kontanter ved de danske grænser. Det ser jeg som en positiv udvikling, fordi tilbageholdelserne kan være med til at stikke en kæp i hjulet på kriminelle foretagender, som fx hvidvask af penge og illegale pengestrømme på tværs af landegrænser. Derfor skal vi holde fast i den gode indsats, og sørge for at vi også fremadrettet har en god og effektiv toldkontrol, siger han.

Fokus på kontanter i kontrolarbejdet

Toldstyrelsens kontrol af kontanter og andre likvide midler, såsom guld og checks, sker med baggrund i EU-regler, der pålægger rejsende at deklarere beløb på 10.000 euro eller derover, når de krydser grænsen. Hvis beløbet ikke angives, kan Toldstyrelsen beslaglægge midlerne. Derudover kan kontrol foretages uanset beløbets størrelse, hvis der er mistanke om kriminelle aktiviteter.

Kontrollerne udføres med både stikprøvekontroller og målrettede aktioner, som inkluderer brug af bagagescannere og pengehunde i lufthavne og ved grænseovergange. Samarbejde mellem danske og europæiske myndigheder bidrager også til at målrette indsatsen.

I 2023 blev flere større beslaglæggelser foretaget, herunder to markante sager i Københavns Lufthavn. Den ene sag omfattede fund af kontanter til en værdi af 727.212 kroner, gemt blandt hverdagsgenstande som kager og børnetøj. I en anden sag blev cirka 1,3 millioner kroner fundet skjult i pakker med tørret kokos og havregryn. Begge sager blev overdraget til politiet.

Bøder og efterforskning

Når tolderne beslaglægger kontanter, bliver sagen ofte overgivet til politiet, som kan pålægge bøder. Disse bøder svarer til 25 procent af det beløb, der overstiger 10.000 euro, dog mindst 5.000 kroner. Hvis den rejsende har gæld til det offentlige, kan Gældsstyrelsen desuden blive involveret.

Siden 2021, hvor reglerne blev skærpet til også at omfatte guld, er mængden af tilbageholdte midler steget markant. Ifølge Toldstyrelsens data blev der tilbageholdt 16 millioner kroner i 2019, 22 millioner i 2021 og hele 38 millioner kroner i 2022. Denne udvikling tilskrives det øgede fokus på at bekæmpe hvidvask og illegale pengestrømme.

DMI varsler stormstyrke

0

Mandag byder på kraftig blæst og perioder med regn, mens nordlige og østlige dele af landet kan få lidt eller nogen sol. Samtidig advarer DMI om lokalt forhøjet vandstand i områderne omkring Kattegat som følge af den kraftige vind.

DMI har udsendt et varsel om stormende kuling, særligt i Nordjylland, hvor vinden ventes at nå stormstyrke i løbet af mandagen. Dette betyder risiko for kraftige vindstød, der kan medføre væltede træer og udfordringer for trafikken, især på udsatte veje og broer.

Dagen starter med mulighed for lidt sol i de nordlige og østlige egne, men ellers vil skyer og stedvis regn præge vejret. Temperaturen holder sig omkring 10 grader, mens vinden fortsætter med at blæse kraftigt fra vest. I de mest udsatte områder kan vinden nå op til stormstyrke, og DMI anbefaler, at man sikrer løse genstande og holder sig opdateret på vejrmeldingerne.

Den kraftige blæst giver også udfordringer med forhøjet vandstand i Kattegat og nærliggende kystområder. Lokale forhøjelser kan skabe problemer i lavtliggende områder, og borgere i de berørte områder opfordres til at være opmærksomme på vandstanden.

Norge var for stærke

0

Danmark måtte nøjes med sølv, da de norske håndboldkvinder for tredje gang i træk sikrede sig EM-guld med en 31-23-sejr i finalen. På en aften, hvor Norge viste, hvorfor de er Europas bedste, måtte danskerne se sig overmatchet – især i anden halvleg. Alligevel var der dansk hæder efter kampen, da Anna Kristensen blev kåret til turneringens mest værdifulde spiller (MVP) for sine fremragende præstationer gennem hele EM.

Danmark måtte nøjes med sølv, da de norske håndboldkvinder for tredje gang i træk sikrede sig EM-guld med en 31-23-sejr i finalen. På en aften, hvor Norge viste, hvorfor de er Europas bedste, måtte danskerne se sig overmatchet – især i anden halvleg.

Danmark begyndte finalen i Wien med mod og energi. Anna Kristensen i målet leverede en fremragende præstation og holdt Norge nede på blot tre mål på de første ti forsøg. Det danske forsvar stod kompakt, og det gav plads til en tidlig føring på 5-3.

Norges forsvar viste dog hurtigt, at de havde justeret sig fra tidligere møder i turneringen. Helena Elvers hurtighed blev effektivt neutraliseret, og Mie Højlund, der vendte tilbage til finalen, havde svært ved at finde plads. Stille og roligt arbejdede de erfarne nordmænd sig tilbage, og Henny Reistad begyndte at udfordre det danske forsvar med sin fysik og teknik. Norge fik udlignet til 5-5, og derfra skiftede føringerne mellem de to hold.

Landstræner Jesper Jensen forsøgte at skabe nye muligheder med syv mod seks-spil, som tidligere havde været en succes mod Frankrig. Det gav periodisk bid, men Norge havde læst Danmark og var klar til udfordringen. Silje Solberg i det norske mål holdt et stabilt højt niveau og gjorde det svært for danskerne at få hul på bylden.

Ved pausen var stillingen 13-12 til Norge – en gentagelse af pausestillingen fra holdenes møde i mellemrunden.

Norge trak fra

Anden halvleg startede katastrofalt for Danmark. To tidlige udvisninger og flere tekniske fejl gav Norge mulighed for at trække fra, og de gjorde det uden at tøve. På blot tre minutter var den norske føring vokset til 16-12, og Danmark blev fanget i en negativ spiral.

De danske angreb manglede skarphed, og selv Anna Kristensen i målet, der havde været en nøglefigur i første halvleg, kunne ikke længere stoppe de norske skytter. Ved 14-19 måtte Jesper Jensen tage timeout, men det ændrede ikke kampens momentum.

Brændte chancer og tekniske fejl gjorde ondt på Danmark, mens Norge viste sig kyniske og kliniske i begge ender af banen. Da nordmændene gik på 21-14, var finalen reelt afgjort.

Et rødt kort til Rikke Iversen efter hendes tredje udvisning satte en tyk streg under Danmarks problemer. De danske drømme om at afslutte 20 års guldtørst forsvandt sammen med den norske jubel ved Stine Skogrands scoring til 27-19 i tomt mål. Med ti minutter igen var det tydeligt for både spillere og tilskuere, at Norge var på vej mod endnu et mesterskab.

Kampen endte 31-23, og det danske hold måtte erkende, at der stadig er et stykke vej op til Norges niveau. Sølvet er en flot præstation, men finalen viste forskellen mellem de to nationer – både i bredde og kvalitet.

Danmark har leveret en flot turnering og er fortjent blandt Europas bedste, men finalen blev en påmindelse om, hvor højt niveau Norge præsterer på. For nordmændene markerer sejren også et værdigt farvel til landstræner Thorir Hergeirsson, der slutter sin imponerende karriere med endnu en triumf.

Mens danskerne rejser hjem med sølv og en følelse af uforløst potentiale, kan Norge fejre endnu en EM-triumf og cementere deres status som Europas ubestridte håndbolddronninger.

Anna Kristensen og Emma Friis på EM’s All Star-hold

0

To danske profiler har fået en velfortjent plads blandt turneringens bedste spillere, da Det Europæiske Håndboldforbund netop har offentliggjort All Star-holdet for EM 2024. Holdet samler de største præstationer fra mesterskabet, og her er både målvogter Anna Kristensen og venstre fløj Emma Friis repræsenteret.

All Star-holdet er sammensat på baggrund af en kombination af en fanafstemning og vurderinger fra et ekspertpanel. For Danmark understreger udnævnelserne den høje kvalitet, som spillerne har leveret i løbet af turneringen.

Gentagelse og debut på All Star-holdet

For Emma Friis er det andet EM i træk, hun bliver udvalgt som turneringens bedste venstre fløj. Den danske landsholdsstjerne blev tidligere på året også kåret som bedste venstre fløj ved OL, og hendes konstante høje niveau gør hende til en af verdens absolut bedste på positionen.

For Anna Kristensen markerer hæderen et stort gennembrud. EM 2024 har været det første mesterskab, hvor den unge målvogter har haft ansvaret som førstemålmand gennem hele turneringen. Hendes afgørende redninger og imponerende overblik har været medvirkende til Danmarks succes og cementerer hende som en af fremtidens store stjerner.

Internationale profiler på holdet

All Star-holdet består af spillere fra seks forskellige nationer og afspejler det høje niveau på tværs af turneringen. Foruden de to danskere er blandt andre Norges Henny Reistad og Sloveniens Tjaša Stanko også blevet hyldet for deres præstationer.

All Star-hold ved EM 2024

Venstre fløj: Emma Friis (Danmark)

Venstre back: Tjaša Stanko (Slovenien)

Playmaker: Henny Reistad (Norge)

Højre back: Katrin Klujber (Ungarn)

Højre fløj: Viktória Gyori-Lukács (Ungarn)

Stregspiller: Tatjana Brnovic (Montenegro)

Målvogter: Anna Kristensen (Danmark)

Forsvarsspiller: Pauletta Foppa (Frankrig)

Ung spiller: Petra Simon (Ungarn)

Kåring af MVP

Mens All Star-holdet allerede er offentliggjort, bliver turneringens mest værdifulde spiller (MVP) først afsløret efter finalen mellem Danmark og Norge, som spilles klokken 18.00. Kampen kan følges direkte på TV 2 og P4.

Med to danskere på All Star-holdet og en plads i finalen er EM 2024 allerede en turnering, der vil blive husket som en stor triumf for dansk håndbold.

Emil Nielsen kåret som Europas bedste spiller

0

Den danske målmand Emil Nielsen blev lørdag aften hædret med den prestigefyldte titel som sæsonens MVP ved Det Europæiske Håndboldforbunds store gallashow. Prisen som ‘Most Valuable Player 2023/24’ markerer kulminationen på en ekstraordinær sæson for den 27-årige dansker, der har præget både landshold og klubhåndbold på højeste niveau.

Nielsens sæson har været intet mindre end en triumfrejse. Med OL-guld og EM-sølv for Danmark samt en Champions League-titel for FC Barcelona har han spillet en central rolle i nogle af håndboldens største øjeblikke det seneste år. Kåringen som Europas bedste spiller understreger hans betydning i alle disse bedrifter.

Emil Nielsen var selv til stede i Wien for at modtage prisen ved EHF Excellence Awards, hvor han blev valgt foran to stærke konkurrenter – Magnus Saugstrup, der ligeledes repræsenterer Danmark, og hans klubkammerat i Barcelona, franske Dika Mem.

Danske og norske stjerner hædret

Hos kvinderne blev det den norske playmaker Stine Oftedal Dahmke, der løb med hæderen som sæsonens bedste spiller i Europa. Her var Line Haugsted fra Danmark også blandt de tre nominerede, hvilket understreger den stærke danske håndboldprofil på den internationale scene.

Mathias Gidsel fik også sin velfortjente anerkendelse, da han modtog den nyoprettede pris ‘European Olympic Excellence Award’. Prisen blev tildelt til de bedste europæiske spillere ved OL, og Gidsel delte æren med den norske målvogter Katrine Lunde, der vandt kvindernes udgave af prisen.

Hall of Fame for håndboldlegender

Aftenen bød desuden på historisk hæder, da Anja Andersen og Mikkel Hansen blev optaget i EHF’s Hall of Fame. Begge har været ikoniske figurer i dansk og international håndbold, og optagelsen cementerer deres status som nogle af sportens største profiler nogensinde.

Det var en aften fyldt med fejring af dansk og nordisk håndbold, og Emil Nielsens kåring som Europas bedste spiller var uden tvivl højdepunktet.

Blæst og storm på vej

0

Danmark får en omskiftelig vejrsøndag, der byder på lidt af det hele – sol, regn, blæst og skybrudslignende byger.

I Nordjylland har DMI udsendt varsel om stormende kuling med vindstød af stormstyrke i nordlige Vendsyssel natten til mandag.

Dagen starter roligt mod øst med lidt solskin, men allerede tidligt på dagen breder en front med skyer og regn sig ind over landet fra vest. Temperaturerne stiger i løbet af dagen til mellem 5 og 9 grader, mens vinden gradvist tager til og bliver jævn til hård fra vest. Ved kysterne kan vinden nå op til kulingstyrke.

Vinden tager fat i aften og nat

I resten af landet vil vinden ligge på mellem frisk vind og kuling fra vest, med enkelte vindstød af stormstyrke. Aftenen og natten byder desuden på perioder med regn og temperaturer på mellem 6 og 9 grader.

Julehjælp firedobles med ekstra bevilling

0

Udsatte familier kan se frem til en mere økonomisk overkommelig jul, efter at et flertal i Folketinget har besluttet at tilføje 20 millioner kroner ekstra til julehjælpspuljen. Med de ekstra midler når den samlede julehjælp i år op på 25,7 millioner kroner, hvilket er mere end en firedobling af det oprindelige beløb.

Baggrunden for den forhøjede pulje er et stigende antal ansøgninger fra familier, der søger støtte til julemad og gaver. Organisationerne, der står for uddelingen, oplever et øget pres fra familier, der kæmper med økonomiske udfordringer.

Ministeren: En vigtig beslutning

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen udtrykker tilfredshed med den brede opbakning til forslaget:

– Julen skal ikke handle om bekymringer om, hvordan man får råd til maden og gaverne. Med denne forhøjelse kan vi nå ud til flere familier, der har brug for hjælp, og det er jeg rigtig glad for, siger hun.

Normalt er der på finansloven afsat 5,7 millioner kroner til julehjælp årligt. Sidste år blev beløbet forhøjet med 10 millioner kroner, og i år har Folketinget valgt at hæve beløbet endnu mere for at imødekomme den stigende efterspørgsel.

Julehjælp fordeles gennem organisationer
De 25,7 millioner kroner skal fordeles mellem de organisationer, der står for uddelingen af julehjælpen til familier over hele landet. Midlerne gør det muligt for flere familier at modtage støtte til mad og gaver i forbindelse med højtiden.

Beslutningen om den ekstra bevilling sker på baggrund af en stigende efterspørgsel på julehjælp, der afspejler de økonomiske udfordringer, mange familier står overfor.

Danmark er i EM-finalen 

0

Danmark er med en sejr på 24-22 mod Frankrig i EM-finalen mod Norge.

Kampen startede med to hold, der leverede en imponerende opvisning i solidt forsvar og stærke målvogtspræstationer. Det tog næsten seks minutter, før Frankrig fik udlignet Danmarks 1-0-føring, som blev scoret på et straffekast af Andrea Aagot Hansen.

Herefter fik målscoringen lidt mere fart, særligt takket være Danmarks EM-topscorer, Anne Mette Hansen, som stod for tre af de fem første mål for Danmark. Selvom målene begyndte at komme, var det tydeligt, at danskerne havde sværere ved at finde de store chancer, end de havde haft i de tidligere kampe i turneringen. Det franske forsvar var både bevægeligt og uforudsigeligt, hvilket satte Danmark under pres.

Danskernes egen defensiv stod dog også stærkt. Med god bevægelse i returløbene og få tekniske fejl lykkedes det dem at bremse den franske kontramaskine effektivt. Efter et kvarter brød Helena Elver igennem og satte Danmark i front med 7-5, hvilket fik den franske træner til at tage en timeout.

Begge målvogtere havde mistet noget af momentum efter en stærk start, og målscoringen steg i frekvens. Foran 12-9 havde Danmark mulighed for at udbygge føringen, men et par tekniske fejl holdt Frankrig inde i kampen.

Med et fyldt og stemningsfyldt hallen i Wien kunne Danmark gå til pause med en 13-11 føring, efter Anne Mette Hansens femte mål i kampen.

Som begge hold har gjort under EM, var Danmark også dygtige til at fordele spilletiden og udnytte truppen, så der var ikke noget, der tydede på, at Danmark ville knække modstanderen fysisk, som de har gjort i de tidligere kampe.

Begge hold kæmpede offensivt i starten af anden halvleg, hvor Danmark havde sværere ved at finde rytmen. Efter kun én scoring i de første ni minutter, kunne Frankrig udligne til 14-14. Danmark var ramt af store offensive problemer. Jesper Jensen reagerede på udfordringen med at skifte til syv mod seks, og det skulle vise sig at være en afgørende beslutning.

Anne Mette Hansen scorede et straffekast og satte Danmark på 15-14, hvilket stoppede måltørken efter 11 minutter og gav en tiltrængt luft til det danske hold. Forsvaret stod stadig stærkt, og Anna Kristensen havde endnu engang en imponerende redningsprocent på over 40. Samtidig begyndte syv mod seks-strategien at give resultater.

I en forrygende periode gik Danmark fra 14-14 til 20-14, og med ni minutter tilbage var føringen på fem mål. Duftende af finaleplads var stemningen i hallen elektrisk.

Men Frankrig er et hold, der aldrig giver op. De reducerede hurtigt forskellen til tre mål med syv minutter tilbage, men på trods af et par danske fejl, holdt Anna Kristensen stand i målet og sikrede, at de franske kvinder aldrig kom helt tæt på, selvom de kæmpede sig lidt nærmere mod slutningen.

‘Fedtemøg’ kåret til årets ord 2024

0

I et år, hvor både sproglige og naturrelaterede emner har været på dagsordenen, er det blevet ‘fedtemøg’, der løber med titlen som årets ord 2024. Kåringen er sket i samarbejde mellem Dansk Sprognævn og DR-programmet Klog på Sprogved en liveudsendelse på Sct. Knuds Gymnasium i Odense.

Fedtemøg, der traditionelt bruges til at beskrive en uønsket og klistret substans i naturen eller overført som et symbol på kaos og rod, er blevet et centralt udtryk for både miljødebatten og hverdagssprog i 2024. Juryen bag udvælgelsen bestod blandt andet af direktør Thomas Hestbæk Andersen fra Dansk Sprognævn, vært Adrian Hughes og sangerinde og politiker Katrine Tabita Daugaard Christensen.

Middelfart og fedtemøg

På den vestfynske side af Lillebælt har fedtemøg også været et varmt emne. Sommerens mange rapporter om tilstanden i bæltet og det Sydfynske Øhav har trukket paralleller til udfordringer med alger og overskydende næringsstoffer, der forringer vandmiljøet. Det har gjort ordet til et samlende udtryk for frustrationer og bekymringer over tilstanden i vores natur.

150 kandidater – men ét ord sejrede

Omkring 150 ord blev indstillet til årets kåring, men fedtemøg slog kandidater som ‘abdikation’ og ‘prompte’. Ifølge Dansk Sprognævn er ordet ikke blot en skarp beskrivelse af konkrete miljøproblemer, men også en kommentar på en tid præget af komplicerede udfordringer, hvor mange oplever at “stå i fedtemøg” – billedligt og bogstaveligt.

Fedtemøg skriver sig dermed ind i rækken af tidligere års vindere som ‘ChatGPT’ (2023), ‘Kyiv’ (2022) og ‘samfundssind’ (2020).

Arla trækker Baby&Me fra det danske marked i 2025

0

Arla Foods har meddelt, at deres Baby&Me Organic-produkter, herunder grød, modermælkserstatning og tilskudsblandinger, gradvist vil forsvinde fra det danske marked fra januar 2025. Produktionen vil helt stoppe i løbet af året.

Beslutningen om at udfase babyprodukterne skyldes, at produktionen af modermælkserstatning flyttes til Frankrig, hvilket betyder, at produkterne ikke længere kan bære det danske Ø-mærke eller mærket for dansk mælk.

Ifølge Arla har netop disse mærkninger været afgørende for Baby&Me’s unikke position på det danske marked.

– Når vi ikke kan levere det produkt, vi ønsker, giver det bedre mening at trække sig fra markedet, forklarer Arla i en udmelding på deres hjemmeside.

På grund af produkternes lange holdbarhed forventes det, at Baby&Me-produkter fortsat vil være tilgængelige hos nogle forhandlere resten af 2025, selvom produktionen stopper. Arla opfordrer forældre, der har spørgsmål, til at kontakte deres sundhedsplejerske eller læge for rådgivning om alternativer.

Kritik fra forbrugere

Beslutningen har mødt kritik fra forældre, der er afhængige af produkterne til deres spædbørn. Flere har udtrykt bekymring for, at deres børn ikke kan tåle alternativer på markedet. Arla anerkender, at målgruppen er særligt sårbar, men forsikrer, at der findes andre kvalificerede alternativer på det danske marked.

– Der er meget streng regulering af produkter i kategorien ’Early Life Nutrition’ i Danmark og EU, og vi ser vores konkurrenter som gode alternativer, udtaler virksomheden.

En forretningsmæssig beslutning

Beslutningen om at flytte produktionen til Frankrig og stoppe salget i Danmark er ifølge Arla en forretningsmæssig afvejning. Som andelsselskab er virksomheden forpligtet til at balancere økonomiske hensyn med hensynet til deres kunder.

– Babyers ernæring ligger os meget på sinde, og vi gør alt for at sikre, at ingen forældre føler sig svigtet, lyder det fra Arla, som også understreger, at udmeldingen er sket tidligt for at give forældre tid til at tilpasse sig.

Jyske Bank accepterer millionbøde for brud på hvidvaskloven

0

Jyske Bank har accepteret en bøde på knap 24 millioner kroner for ikke at have levet op til kravene i hvidvaskloven i perioden fra marts 2010 til september 2021. Sagen vedrører 35 kunder med boliglån i Sydeuropa, fremgår det af en selskabsmeddelelse fra banken.

Bruddet på hvidvaskloven skete i forbindelse med kundekendskabsprocedurer og undersøgelsespligt i en mindre afviklingsportefølje i bankens afdeling Keyplan Mortgage. Ifølge Jyske Bank blev de pågældende lån etableret før 2012. Det understreges desuden, at kunderne udelukkende har boliglån og ikke adgang til betalingskonti eller andre produkter i banken.

Bankdirektør Peter Schleidt udtaler i meddelelsen:

– Vi rettede straks op på de specifikke mangler i håndteringen af boliglånene, da de blev kendt. Generelt har vi et
stærkt og omfattende fokus i koncernen på bekæmpelse af finansiel kriminalitet og hvidvask.

Han tilføjer, at banken har samarbejdet med National enhed for Særlig Kriminalitet under hele forløbet og er tilfreds med, at sagen nu er afsluttet.

Jyske Bank har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Farligt fyrværkeri fjernet fra markedet

0

Sikkerhedsstyrelsen har i år testet 76 forskellige fyrværkeriprodukter, og resultatet er ifølge styrelsen alarmerende. Hele 24 af produkterne viste sig at have så alvorlige fejl, at de nu er fjernet fra markedet. Testen, der omfatter både nyt fyrværkeri og lagervarer fra sidste år, afslører farlige fejl som lavtflyvende raketter, ustabile batterier og knald, der overskrider lydkravene.

“Alt for mange fejl”

I en pressemeddelelse udtaler Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen:

– Det er alt for mange fejl, som vi finder i vores kontroller. Det understreger endnu engang, hvor vigtigt det er, at der bliver udført kontrol, og at forbrugerne bliver ved med at anmelde fyrværkeri med fejl.

Produkterne, der er blevet trukket tilbage, kan ses på Produkter.dk. Styrelsen opfordrer kraftigt forbrugere til at være opmærksomme på sikkerheden og rapportere farligt fyrværkeri, hvis de støder på det.

Kontroller målrettet risikoområder

Sikkerhedsstyrelsens årlige kontrol er en stor del af arbejdet med at sikre, at det fyrværkeri, der sælges i Danmark, lever op til de gældende sikkerhedsstandarder. Produkterne udvælges blandt andet ud fra anmeldelser fra forbrugere, skadesstatistikker og styrelsens egne erfaringer.

– Vi bruger vores viden og erfaring til at kontrollere der, hvor risikoen er størst. Men det er fabrikantens og importørens ansvar, at det fyrværkeri, der kommer på markedet, overholder kravene om sikkerhed, siger Nicoline Zederkof Jensen.

Anmeld fejl

Markedet bugner af forskellige fyrværkeriprodukter, hvilket gør det umuligt for Sikkerhedsstyrelsen at teste dem alle. Derfor understreger styrelsen også, at forbrugerne spiller en vigtig rolle i at opdage de farlige produkter.

– Vi opfordrer alle forbrugere til at anmelde et fejlende produkt. Det hjælper branchen og os med at give danskerne et mere sikkert nytår, fortæller Nicoline Zederkof Jensen.

Anmeldelser kan indsendes via Produkter.dk, hvor man også kan vedhæfte billeder af fyrværkeriet og den tilhørende mærkning.

Sådan testes fyrværkeri

Sikkerhedsstyrelsen udfører sine tests i henhold til europæiske standarder. Her kontrolleres blandt andet:

  • At lydstyrken ikke overstiger 120 decibel på den anbefalede sikkerhedsafstand.
  • At raketter skyder op i mindst 20 meters højde og ikke efterlader brændende nedfald tæt på jorden.
  • At batterier brænder korrekt, uden at vælte eller eksplodere.

Salling Group anmeldt for synlige tobaksvarer i butikker

0

Salling Group, der ejer supermarkedskæderne Bilka, Føtex og Netto, står nu over for en politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden. Anmeldelsen sker efter flere konstaterede overtrædelser af tobaksreklameloven, hvor tobaksvarer og nikotinposer har været synlige for kunderne i flere af koncernens butikker.

Forbrugerombudsmanden: Et klart signal fra lovgiver

Ifølge tobaksreklameloven må tobaksprodukter og tobakssurrogater ikke være synlige i supermarkeder og andre salgssteder, medmindre der er tale om specialbutikker. Butikker skal derfor skjule varerne, for eksempel bag låger eller forhæng. Forbrugerombudsmand Torben Jensen forklarer i en pressemeddelelse, hvorfor loven er vigtig:

– Tobaksreklamelovens totale forbud mod at vise tobaksprodukter er vedtaget for ikke at friste særligt børn og unge. Lovgiver har dermed ønsket at sende et klart signal om, at brug af tobak og tobakssurrogater er stærkt sundhedsskadeligt, udtaler Torben Jensen.

15 ulovlige tilfælde

Forbrugerombudsmandens anmeldelse bygger på 15 konkrete tilfælde, hvor tobaksvarerne ikke var skjulte. I flere af Salling Groups butikker var plastikforhæng, der skulle dække varerne, trukket fra i længere tid, hvilket ifølge Forbrugerombudsmanden er i strid med loven.

Sagen begyndte i januar 2024, da Sikkerhedsstyrelsen modtog en klage over synlige tobaksvarer i en af Salling Groups butikker. Klagen blev videresendt til Forbrugerombudsmanden, som herefter gennemførte egne undersøgelser. Det førte til dokumentation af 12 tilfælde i fem byer. Derudover blev yderligere tre tilfælde indberettet af en klager fra en sjette by.

Hvad siger loven?

Ifølge tobaksreklamelovens § 5 a og en tilhørende bekendtgørelse fra 2021 skal tobaksvarer gemmes væk og kun fremvises efter forespørgsel fra kunder. Lovens formål er at begrænse eksponering for tobak og dermed reducere risikoen for, at særligt unge bliver fristet til at begynde at ryge.

For supermarkedskæder som Bilka, Føtex og Netto betyder det, at alle tobaksvarer skal være skjulte – for eksempel under disken, bag låger eller dækket af forhæng.

Mulige konsekvenser for Salling Group

Politianmeldelsen kan føre til bødestraf for Salling Group, hvis anklagen fører til en dom. Størrelsen af en eventuel bøde afhænger af sagens vurdering, men Forbrugerombudsmandens beslutning sender ifølge Torben Jensen et signal om, at lovens regler skal overholdes konsekvent.

Salling Group har endnu ikke kommenteret politianmeldelsen offentligt.

Silvan politianmeldes for ulovlige gebyrer på betalingskort

0

Silvan A/S risikerer nu en politisag, efter at Konkurrencerådet har besluttet at anmelde byggemarkedskæden for gentagne overtrædelser af betalingsloven. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har Silvan tre gange siden 2018 opkrævet ulovlige gebyrer fra kunder, der har betalt med betalingskort som Mastercard.

Gentagne overtrædelser trods påbud

Sagen begyndte i sommeren 2018, hvor Silvan første gang fik et påbud om at stoppe med at opkræve gebyrer for kortbetalinger. Problemerne gentog sig dog i 2019, og igen i november 2023 opkrævede Silvan et gebyr for en betaling med Mastercard i en af kædens butikker. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet, at også dette gebyr var i strid med betalingsloven.

– Det er vigtigt, at forbrugerne kan betale sikkert og trygt, og at de kan gennemskue, hvad varen koster. Det indebærer blandt andet, at erhvervsdrivende ikke må opkræve et gebyr af forbrugere, som betaler med de mest almindelige betalingskort som eksempelvis Visa, Dankort eller Mastercard, udtaler kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Michael Høg Riis, i en pressemeddelelse.

Fejl på terminaler eller systematisk problem?

Silvan har forklaret, at gebyrerne skyldes tekniske fejl på virksomhedens betalingsterminaler. Kæden oplyser, at man har iværksat en række tiltag for at sikre, at det ikke sker igen. Alligevel har de gentagne tilfælde nu fået Konkurrencerådet til at skride til politianmeldelse med henblik på at få pålagt en bøde.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen understreger, at de som uafhængig myndighed har ansvaret for at sikre overholdelse af betalingsloven. Ifølge styrelsen er det en alvorlig sag, når erhvervsdrivende overtræder lovgivningen gentagne gange, selv efter at have fået påbud om at stoppe ulovlig praksis.

Silvan har endnu ikke kommenteret sagen yderligere offentligt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afsluttede deres afgørelse den 29. november 2024. 

E45 og køkaos? Her bliver juletrafikken værst

0

Julen står for døren, og det betyder som altid travlhed på vejene. Ifølge Vejdirektoratets seneste prognose kan juletrafikken i år strække sig over flere dage, men særligt lillejuleaften og 2. juledag forventes trafikken at blive tæt.

Travlhed før og efter juleaften

Vejdirektoratet forventer, at trafikken lillejuleaften topper mellem klokken 11 og 14. Men med juleaften på en tirsdag kan udrejsetrafikken allerede begynde fredag den 20. december og fortsætte de følgende dage. Mandag den 23. december er der risiko for tæt trafik, og Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt undgår de mest travle timer.

Når juledagene er ovre, vil mange danskere sætte sig bag rattet for at vende hjem eller besøge familie. Særligt 2. juledag mellem klokken 11 og 15 kan trafikken blive tung, især på strækningerne mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger, forklarer de videre.

Vejarbejde og vejret kan skabe udfordringer

Trafikken kan blive yderligere påvirket af vejarbejde på E45, hvor der er hastighedsnedsættelser og smallere kørespor mellem Vejle og Randers. Samtidig kan vintervejret skabe udfordringer i form af glatte veje, sne og vind, der kan gøre kørslen mere risikofyldt.

Vejdirektoratet opfordrer derfor bilister til at være ekstra opmærksomme på vejret og vejarbejdet – og til at forberede sig på eventuelle forsinkelser.

For at undgå de værste køer anbefaler Vejdirektoratet, at man planlægger sin rejse uden for de travleste tidsrum og tjekker den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk inden afrejse. Derudover lyder rådet, at man bør køre efter forholdene, holde afstand og være opmærksom på vejrudsigten.

Vejdirektoratet har samtidig udarbejdet seks råd til turen, som fremgår herunder.

Gode råd til turen af Vejdirektoratet

  • Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, og sæt god tid af til din rejse.
  • Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk.
  • Hold ekstra godt øje med vejrudsigten.
  • Kør efter forholdene, pas på farten, og hold god afstand til de forankørende.
  • Hav tæpper, noget at drikke og evt. en skovl med i bilen.
  • Lyt til P4 Trafik under din tur.

Elpriserne allerede skyhøje i dag – i morgen rammer de toppen

0

Onsdag og torsdag står danskerne over for elpriser, der når usædvanlige højder. Torsdag mellem klokken 17 og 18 ventes elprisen at toppe med næsten 11 kroner per kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer. Det er et niveau, der ikke er set siden energikrisen i 2022.

Mads Brøgger, direktør i Norlys Energi, forklarer, at situationen er sjælden, men ikke en indikator på en ny energikrise.

– Vi så samme niveau enkelte gange i 2022 under energikrisen. Men det gode er, at det er relativt kort tid, vi ligger på det meget høje niveau, siger han til Ritzau.

Lav produktion af vedvarende energi

Forklaringen på de høje priser ligger i vejret. Vintermørke, lave temperaturer og næsten ingen vind gør, at Danmark og Europa har lav produktion af grøn energi.

– Normalt er sol og vind med til at sikre billig, grøn energi. Men når der er lav produktion og høj efterspørgsel, så stiger priserne, siger Mads Brøgger.

For at dække energibehovet skal kraftværker aktiveres. Disse bruger fossile brændsler som olie, gas og kul, hvilket øger omkostningerne markant.

Kristian Rune Poulsen, chefkonsulent i Green Power Denmark, uddyber:

– Kul- og oliekraftværker skal starte op, når vinden svigter. Det er det kraftværk, der leverer den sidste kilowatt-time, som sætter prisen.

Hvad betyder det for forbrugerne?

De høje elpriser rammer forbrugerne hårdt, hvilket vækker bekymring hos Dansk Industri. Vicedirektør Troels Ranis opfordrer derfor til politisk handling.

– De danske afgifter på el er nogle af de højeste i Europa. Det gør regningen større end nødvendigt, siger han i en kommentar.

Samtidig opfordrer energiselskaber som Norlys danskerne til at genfinde energikrisens sparevaner. Ved at skifte strømforbruget til ydertimerne, hvor priserne er lavere, kan man spare penge.

Men selvom elpriserne er høje lige nu, forventes situationen at forbedre sig allerede fra fredag.

– Vi ser ind i en relativ mild jule- og vinterperiode med mere vind i systemet. Det giver håb om faldende priser, forklarer Mads Brøgger.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ventes vinden at tage til i slutningen af ugen, hvilket vil hjælpe med at stabilisere elpriserne. Dog advares der om, at hård kulde og lav produktion af vedvarende energi stadig kan presse priserne op.

Årets største meteorregn: De sydøstlige egne kan være særligt heldige

0

Natten mellem den 13. og 14. december 2024 kan nattehimlen over Danmark blive en spektakulær scene for årets kraftigste meteorregn, Geminiderne. Med op mod 150 stjerneskud i timen er der lagt op til et astronomisk show, som kan opleves i hele landet – hvis vejret altså arter sig.

En årlig himmelbegivenhed

Geminiderne er en tilbagevendende meteorsværm, der hvert år i december skaber lysende spor på nattehimlen. Ifølge NASA er sværmen aktiv mellem den 4. og 20. december, men den når sit højeste punkt natten til den 14. december. Det er her, at de fleste stjerneskud kan ses, især under en mørk, klar himmel langt fra byens lys.

Meteorregnen opstår, når Jorden passerer gennem støv og fragmenter fra asteroiden 3200 Phaethon. Modsat de fleste meteorsværme, der stammer fra kometer, har Geminiderne deres oprindelse i denne usædvanlige asteroide. NASA beskriver Phaethon som en mulig “stenkomet” – en ny type himmellegeme, der endnu ikke er fuldt forstået af forskerne.

Hvor og hvordan kan du se Geminiderne?

For at få den bedste oplevelse anbefaler eksperter, at man bevæger sig væk fra byens lys og finder et mørkt sted med frit udsyn til himlen. Selvom Geminiderne har deres “radiant” – det punkt på himlen, hvor stjerneskuddene synes at udstråle fra – i stjernebilledet Tvillingerne (Gemini), kan de ses over hele himlen.

Ifølge NASA kræver det lidt tålmodighed at få det fulde udbytte af meteorsværmen. Øjnene skal vænne sig til mørket, og det kan tage op til 30 minutter.

Meteorregnens farver og intensitet

Geminiderne er kendt for deres lyse og farverige meteorer. Mange er hvide, men du kan også være heldig at spotte gule, røde, blå eller grønne stjerneskud. Disse farver skyldes spor af metaller som natrium og calcium i meteorerne – det samme fænomen, som giver farver til fyrværkeri.

Ved optimale forhold kan op mod 150 meteorer i timen lyse op på himlen, men lysforurening eller skyer kan reducere antallet betydeligt. Vejrudsigterne tyder dog på, at dele af Danmark, særligt i de sydøstlige egne, kan få klar himmel på aftenen.

For mange er stjerneskud forbundet med håb og ønsker, og måske fænomenet giver anledning til et ønske eller to.

Mere grøn energi produceret end i hele 2023

0

Mandag den 9. december blev en milepæl nået for produktionen af grøn energi i Danmark. Ifølge Green Power Denmark har solceller og vindmøller nu produceret mere strøm end i hele 2023, og dagen er derfor udnævnt af Green Power Denmark til ‘Grøn Energi Dag 2024’. Fremgangen er betydelig, men udfordringerne for fremtidens mål står stadig klart.

Det skriver interesseorganisationen tirsdag.

I 2024 er der indtil videre produceret 22,5 terawatt-timer (TWh) grøn strøm, hvilket svarer til 64 procent af Danmarks elforbrug. Det overgår sidste års samlede produktion, og markerer ifølge Green Power Denmark et fremskridt i udviklingen af vedvarende energi.

Fremgang drevet af sol og vind

Solceller har bidraget med 3,7 TWh i 2024, en stigning fra cirka 3,2 TWh i 2023. Kapaciteten er øget med 315 MW siden årsskiftet, hvilket har resulteret i produktionsrekorder i næsten alle måneder. Vindmøllerne har tilsammen leveret 18,8 TWh, hvoraf en væsentlig del kommer fra de nye havvindmølleparker Vesterhav Syd og Nord, som begyndte at levere strøm i starten af året.

Landvindmøller har derimod haft en stabil produktion på niveau med sidste år, da kapaciteten kun er steget med 50 MW, og vindforholdene har været mindre gunstige.

Langsigtede mål kræver højere tempo

Ifølge Green Power Denmark er det tredje år i træk, at ‘Grøn Energi Dag’ markeres. Sidste år faldt dagen den 18. december, hvilket viser en tidligere milepæl i år. Alligevel peger organisationen på, at den årlige produktion skal øges markant for at opfylde de nationale mål for grøn omstilling i 2030.

Danmarks ambitioner kræver, at produktionen af grøn strøm når 22,5 TWh allerede inden marts 2030, og interesseorganisationen understreger i deres skriv, at der er behov for yderligere investeringer og udbygning af kapaciteten, hvis man vil sikre, at den grønne strøm kan dække de stigende behov fra elektrificering i transport og industri.

Fakta om ‘Grøn Energi Dag’

  • Havvindmølleparker som Vesterhav Syd og Nord har bidraget væsentligt til årets produktion.
  • Markeres for tredje år i træk af Green Power Denmark.
  • I 2023 faldt dagen den 18. december.

Danske profiler kommer ikke tilbage til EM

0

Både Althea Reinhardt og Sarah Iversen rejser hjem fra EM. Ingen af dem er stand til at fortsætte efter deres skader.

Håndboldkvinder må undvære Althea Reinhardt og Sarah Iversen i de sidste kampe ved EM. Begge spillere er for skadet til at kunne spille mere i turneringen.

– Jeg har revet korsbåndet over og fået en skade i menisken. Jeg er pisseked af det, og virkelig ærgerlig, siger Sarah Iversen.

Skaden skete i de sidste minutter af gårsdagens kamp mod Slovenien.

– Det er enormt ærgerligt for Sarah Iversen, at hendes EM skal slutte på den her måde. Vi håber, hun vender stærkt tilbage for både klub og landshold, når hun er klar til det, siger landstræner Jesper Jensen.

Althea Reinhardt har også spillet sin sidste kamp ved slutrunden. Den stærke Odense-keeper når ikke at blive klar, efter hun i søndags fik en bold i hovedet under træningen.

– Jeg har fået en hjernerystelse, og har brug for ro. Det får jeg bedst ved at rejse hjem, selvom jeg selvfølgelig er ærgerlig over at slutte EM på den måde, lyder det fra Althea Reinhardt.

– Det er aldrig sjovt at sende spillere hjem fra en slutrunde pga. skader. Men Althea Reinhardt har fortsat brug for hvile, derfor skal hun nu koncentrere sig om at komme på højkant og blive helt frisk til resten af sæsonen, siger landstræneren.

Sandra Toft er allerede indkaldt som erstatning for Althea Reinhardt, mens der umiddelbart ikke vil blive sendt bud efter en ny spiller som erstatning for Sarah Iversen.

– Vi ønsker begge spillere god bedring. Men det er også vigtigt, at vi nu fokuserer på de spillere, vi har til rådighed og de sportslige muligheder, vi stadig har i den her turnering. Vi kommer stadig til at gå på banen mod Holland med alt, hvad vi har og på den måde gøre os fortjent til at spille semifinale, siger Jesper Jensen.

Håndboldkvinderne spiller onsdag kl. 18 mod Holland i den sidste kamp i mellemrunden. En sejr eller uafgjort sender Danmark i EM-semifinalen.

Nationalitet i grønlandske pas opdateres til både grønlandsk og dansk

0

Fremover vil nationaliteten i grønlandske pas blive angivet som både grønlandsk og dansk. Beslutningen sker efter en undersøgelse foretaget af Justitsministeriet og skal skabe ensartethed med færøske pas, hvor nationaliteten allerede angives som både dansk og færøsk. Ændringen forventes implementeret inden udgangen af 2024, oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge justitsminister Peter Hummelgaard er beslutningen truffet med respekt for den grønlandske nationale identitetsfølelse:

– Jeg ved, at den grønlandske nationale identitetsfølelse har stor betydning for mange. Derfor giver det mening, at nationaliteten fremover angives som både grønlandsk og dansk i de grønlandske pas, udtaler ministeren.

Reaktioner fra Grønland

Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender Jess Svane vurderer, at ændringen har betydning for Grønlands borgere og deres identitet.

– At kunne identificere sig som grønlandsk i officielle dokumenter er ikke blot et spørgsmål om nationalitet, men også om anerkendelse af Grønlands kultur og historie, lyder det fra Jess Svane.

Medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, kalder ændringen et resultat af borgerhenvendelser, der er blevet omsat til konkrete handlinger:

– Det viser, at regeringen lytter, og at det gør en forskel, når Inuit Ataqatigiit tager sager op i Folketinget, siger hun.

Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut ser ændringen som et skridt mod større anerkendelse af grønlandsk identitet:

– Nu anerkendes vores nationalitet også som grønlandsk i passene. Denne symbolske ændring kan være et skridt mod, at Grønland på sigt overtager ansvaret for pasområdet, udtaler hun.

Baggrund

Ændringen betyder, at nationalitetsangivelsen i grønlandske pas vil blive opdateret, så den fremover står som både grønlandsk og dansk. Det grønlandske pas adskiller sig fra det danske ved blandt andet at have betegnelsen “Danmark – Kalaallit Nunaat” på forsiden, mens der på det danske pas står “Danmark – Den Europæiske Union”.

Initiativet bygger på en tilsvarende praksis for færøske pas, hvor nationaliteten allerede angives som både færøsk og dansk. Justitsministeriet oplyser, at ændringen sker for at sikre ensartethed mellem de to områder.

Energistyrelsen introducerer nye forbrugerprislofter på fjernvarme

0

For at skabe større gennemsigtighed og sikre bedre forbrugerbeskyttelse på fjernvarmeområdet indfører Energistyrelsen et nyt prisloft på fjernvarmepriser. De indikative prislofter for perioden 2023-2025 er nu offentliggjort, og de endelige loftniveauer forventes at blive fastlagt den 2. januar 2025 – forudsat at det tilhørende lovforslag vedtages i Folketinget.

Formålet med prisloftet er at give forbrugerne et værktøj til at vurdere, om deres fjernvarmepriser er rimelige sammenlignet med omkostningerne ved at bruge en individuel luft-til-vand-varmepumpe. Loftet skal også styrke forbrugernes mulighed for at træffe velovervejede beslutninger om deres varmeløsninger.

De foreløbige prislofter for fjernvarme

De indikative prislofter, som inkluderer et forsigtighedstillæg på 15 %, ser således ud:

2023: 486 kr./GJ

2024: 410 kr./GJ

2025: 412 kr./GJ

Prisloftet er ikke et traditionelt loft, der begrænser fjernvarmeselskabernes opkrævninger direkte, men det giver en målestok for, hvad der anses som rimelige priser i forhold til alternative opvarmningsmuligheder.

Baggrunden for de nye prislofter

Prisloftet blev oprindeligt besluttet som en del af Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Med den efterfølgende aftale om gennemsigtighed fra juni 2024 blev det fastlagt, at loftet skulle baseres på omkostningerne ved en luft-til-vand-varmepumpe. Målet er at hjælpe forbrugerne med at forstå deres prisniveau og styrke incitamenterne for mere konkurrencedygtige fjernvarmepriser.

Opfølgning og fremtidige ændringer

Når de endelige prislofter meldes ud i januar 2025, vil Forsyningstilsynet fra 2026 tage over på opgaven med årligt at beregne og offentliggøre fjernvarmeprislofter. Selskaber, der konsekvent ligger over loftet i en treårig periode, vil blive pålagt at lave en plan for at sænke priserne. Hvis planen ikke følges, kan det medføre, at forbrugere får ophævet deres bindinger til fjernvarmeleverandøren.

Vigtige nuancer

Energistyrelsen understreger, at prisloftet ikke alene kan afgøre, hvilken varmeløsning der er mest økonomisk fordelagtig for den enkelte. Faktorer som boligens isolering, lokale elpriser og omkostninger ved tilslutning eller udtræden fra fjernvarme skal også tages i betragtning.

Derudover kan lokale forhold som bebyggelsens tæthed og adgang til fjernvarmenettet påvirke, hvilken løsning der passer bedst til den enkelte husholdning.

En opdatering af fjernvarmeområdet

Den foreslåede lovgivning vil også medføre krav om, at varmeforsyningsvirksomheder arbejder mere gennemsigtigt, og at forbrugerne får bedre information om deres muligheder. Med prisloftet sigter Energistyrelsen mod at skabe en mere fair og transparent fjernvarmesektor, som understøtter den grønne omstilling og samtidig tager højde for forbrugernes behov.

Husleje og strøm trækker inflationen op trods fald i kerneinflationen

0

For danskerne er de seneste inflationstal en blandet pose bolcher. Inflationen i Danmark lå i november 2024 på 1,6 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der også peger på husleje og elektricitet som de største årsager til prisstigningerne. Inflationen er dermed uændret i forhold til oktober, mens kerneinflationen – der ikke medregner energi og ikke-forarbejdede fødevarer – er faldet til 1,2 procent.

Stabile priser – men store forskelle

Danmarks Statistik fremhæver, at boligudgifter som husleje og strøm fortsat vejer tungt på inflationen. Disse to faktorer alene bidrager med over halvdelen af den samlede stigning i forbrugerprisindekset. Samtidig har faldende priser på blandt andet sommerhusleje og pakkerejser trukket i den modsatte retning.

Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset med 0,3 procent. Ifølge statistikken skyldes dette især lavere priser på leje af sommerhuse, flybilletter og pakkerejser, som samlet trak indekset ned med 0,49 procentpoint. Omvendt har prisstigninger på møbler, husleje og elektricitet bidraget positivt og holdt inflationen stabil.

Energipriser fortsætter med at presse husholdningerne

Selvom de samlede prisstigninger er moderate, mærker danskerne stadig konsekvenserne af stigende energipriser. Produktgruppen “boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning” steg med 3,5 procent det seneste år, hvilket gør det til den mest markante enkeltkategori i statistikken.

Husleje og elektricitet trækker begge væsentligt op i inflationen med bidrag på henholdsvis 0,39 og 0,35 procentpoint. Ifølge økonomiske eksperter kan dette fortsat lægge pres på danske husholdninger, især i vintermånederne.

Danmark blandt de lavest inflationsramte i EU

Danmark klarer sig dog relativt godt i en europæisk sammenhæng. Mens den gennemsnitlige inflation i EU lå på 2,3 procent i oktober, var Danmarks EU-harmoniserede inflation 1,6 procent. Det placerer landet blandt dem med den laveste inflation.

Slovenien havde den laveste inflation i EU med 0 procent i oktober, mens Rumænien toppede med hele 5 procent. Tallene for november ventes først at blive offentliggjort senere på måneden.

Nykredit vil opkøbe Spar Nord

0

Nykredit-koncernen har besluttet at fremsætte et købstilbud på Spar Nord. Målet er at samle Spar Nord og Nykredit Bank i én stærk, foreningsejet bank, som kan konkurrere med Danmarks største børsnoterede pengeinstitutter. Bestyrelsen og direktionen i Spar Nord samt Spar Nord Fonden bakker enstemmigt op om salget efter grundige forhandlinger.

Sammenlægningen vil kombinere Spar Nords erfaring med lokale kunder og små- og mellemstore virksomheder med Nykredits ekspertise inden for større erhverv, ejendomssektoren og bæredygtig rådgivning. Den nye bank vil få landets mest omfattende filialnetværk og fastholde lokal tilstedeværelse, mens filialerne fortsætter under deres nuværende navne og logoer, skriver Nykredit i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

– Vi har hver især værdier og spidskompetencer, der sammen øger vores gennemslagskraft. Ved at gå sammen kan vi tilbyde endnu flere kunder fordelene ved et foreningsejet alternativ i den finansielle sektor og styrke konkurrencen mod de største børsnoterede banker, siger bestyrelsesformand i Nykredit, Merete Eldrup, der ser samarbejdet som et naturligt match.

Nykredits koncernchef, Michael Rasmussen, fremhæver, hvordan begge banker bygger på en stærk lokal forankring og ejere, der tænker langsigtet og bæredygtigt.

– Vi bliver hele Danmarks foreningsejede bank og kan fortsætte vores vækst med den nødvendige skala i et marked præget af stigende regulering og digitalisering. Sammen styrker vi vores position og vores evne til at skabe værdi for kunderne, siger han.

Fokus på partnerskaber og vækst

Den nye bank vil fortsat være en del af Totalkredit-samarbejdet, ligesom begge banker opererer på samme datacentral, BEC, og samarbejder på en række andre områder. Ifølge Michael Rasmussen er fællesskaber som Totalkredit, Sparinvest og Privatsikring afgørende for koncernens strategi og vil blive prioriteret højt i fremtiden.

– Vi vil yderligere investere i vores partnerskaber, fordi de styrker vores samlede position i det danske finansielle marked, udtaler han.

Det næste skridt er, at tilbuddet skal godkendes af Finanstilsynet og derefter præsenteres for Spar Nords aktionærer. Indtil myndighederne har givet grønt lys, vil begge banker fortsætte som selvstændige og konkurrerende enheder.

Sammenlægningen forventes gennemført i første halvår af 2025, hvorefter arbejdet med at samle de to banker for alvor kan begynde. Forventningen er, at den nye bank bliver en slagkraftig aktør i både lokalområder og på landsplan, med et solidt fundament for vækst og udvikling. Fra dags dato – den 10. december 2024 – har Nykredit fire uger til at fremlægge et overtagelsestilbud. Tilbuddet er betinget af en række forhold, herunder at Nykredit ejer eller har modtaget gyldige accepter fra aktionærerne med hensyn til aktier, der tilsammen repræsenterer mindst 67 % af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Spar Nord, eksklusive Spar Nords egne aktier på tidspunktet for gennemførelsen af tilbuddet.

En handel vil dog først være en realitet ved opfyldelsen af visse betingelser, herunder Finanstilsynets samt Forbruger- og Konkurrencestyrelsens godkendelse

Dansk spiller skadet i sikker sejr

0

Danmarks sejr mod Slovenien blev overskygget af en potentiel alvorlig skade til Sarah Iversen.

Slovenerne fik alt for let adgang til at bryde igennem det danske forsvar og spille sig til store chancer i kampens første del. Det satte Anna Kristensen i målet i en svær situation, og hun kunne ikke nå samme niveau, som hun havde vist mod Tyskland. Efter ti minutter var Danmark dog kommet på niveau igen, men forsvaret kæmpede fortsat med at holde sammen på tingene, og der opstod problemer i den danske offensiv.

Danskerne virkede utålmodige, spillet blev stresset, og både afslutningernes kvalitet og antallet af fejl steg hurtigt. Det gav Slovenien en uventet føring på 12-10. Jesper Jensen blev nødt til at tage en timeout og beordrede mere ro i angrebet, samtidig med at Sandra Toft blev sendt ind i målet for at prøve at ændre kampens flow med sine første EM-minutter.

Selvom Slovenien havde fået et lille overtag, var der hele tiden en fornemmelse af, at Danmark blot havde brug for at hæve intensiteten og koncentrationen med fem procent, for så ville forskellen mellem holdene blive tydelig. Mod slutningen af halvlegen begyndte de danske spillere at finde noget af den nødvendige ro, og selvom spillet stadig var præget af kaos, var det nok til, at Danmark kunne gå til pause foran 17-15, efter Sarah Iversens scoring to sekunder før fløjtet.

Anden halvleg startede med flere danske fejl, hvilket gav Slovenien en chance for at komme tættere på. Sandra Toft havde dog en stærk indledning på EM, og med et par vigtige redninger var hun med til at hjælpe Danmark med at skabe et hul på tre mål, 22-19.

Som forventet begyndte Slovenien at vise tegn på træthed, og det lignede, at deres energireserver allerede var brugt op. Ti minutter før tid havde Danmark åbnet et forspring på fem mål, hvilket gav mulighed for, at A-bagkæden med Mie Højlund, Helena Elver og Michala Møller kunne få en velfortjent pause.

Elma Halilcevic, der havde fået spilletid, da Emma Friis og Haugsted fik en pause, blev dansk topscorer med seks mål på seks forsøg. Danmark kørte sejren hjem, men der kom et alvorligt tilbageslag syv minutter før tid. Efter en tackling lå stregspilleren Sarah Iversen i store smerter med et muligt knæproblem og måtte bæres fra banen.

Regeringen fjerner byrder for 9 mia. kr. årligt

0

Med udbredelsen af elektronisk fakturering mellem virksomheder sættes der gang i den største enkeltstående byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde på op mod 9 mia. kr. om året.

Der skal spares tid på administrativt bøvl og besværlige processer. Det er regeringens erklærede mål at arbejde aktivt for at mindske mængden af byrder på erhvervslivet. Det handler bl.a. om give virksomhederne de bedste forudsætninger for at drive forretning og sætte ind over for mængden af nye EU-regler, som i de her år rammer virksomhederne.

Derfor vil regeringen nu gøre hverdagen lettere for danske virksomheder med den største enkeltstående byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde på op til 9 mia. kr. om året. Helt konkret vil regeringen udbrede elektronisk fakturering mellem virksomheder, så ansatte kan spare tid på den daglige bogføring, der tidligere krævede en manuel indsats.

Samtidig nedsættes en fast ministerkreds, der skal sikre et løbende fokus på byrdeområdet samt et skærpet blik på EU-regler, der har konsekvenser for erhvervslivet. Kredsen har første møde i dag.

– Vi skal gøre hverdagen lettere for danske virksomheder. Jeg forstår fuldt ud frustrationerne fra dansk erhvervsliv. Direktiv efter direktiv fra EU tilføjes til bunken af byrder og bøvl. Virksomhederne brækker nakken på det. Tid er blevet et internationalt konkurrenceparameter. Hvis dansk erhvervsliv også i fremtiden skal stå stærkt, er det afgørende, at vi sparer virksomhederne for bunken af byrder. Nu letter vi trykket med op til 9 mia. kr. årligt. Den største enkeltstående byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde. Med det sætter vi kerneopgaven hos danske virksomheder i højsædet, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

– I Danmark skal det være let at starte, drive og udvikle virksomhed. Men i dag er der for meget bøvl og bureaukrati. Derfor vil vi nedbringe byrderne for danske virksomheder. Virksomhederne skal bruge mindre tid på unødig administration og mere tid på at udvikle deres forretning. Det vil øge produktiviteten og skabe flere gode, private arbejdspladser i Danmark. Når Danmark får EU-formandskabet i efteråret 2025 vil vi arbejde for, at EU bliver meget bedre til at vurdere og nedbringe byrder og omkostninger ved sine forslag og rydder op i sin regulering, så man kun har regler, hvor gevinsterne klart opvejer omkostningerne, siger økonomiminister Stephanie Lose.

Regeringen har også modtaget rapport fra Erhvervsudvalget med generelle og konkrete forslag til at tilvejebringe byrdelettelser for erhvervslivet. Disse input er meget værdsat og med inspiration fra dem, vil regeringen fortsætte det ambitiøse arbejde med at nedbringe byrder i 2025.

Antallet af arbejdende indvandrere i Danmark fordoblet på ti år

0

I dag har Danmarks Statistik udgivet publikationen Indvandrere i Danmark 2024, som kaster lys over indvandringens udvikling gennem det seneste årti. Rapporten viser blandt andet, at antallet af indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag er fordoblet på ti år. I 2014 var der knap 93.000 indvandrere i Danmark, hvis primære grund til ophold var arbejde – i 2024 er tallet vokset til næsten 187.000.

Samtidig viser rapporten, at indvandrerbefolkningen som helhed er vokset med 52 procent siden 2014. I dag har hver fjerde indvandrer i Danmark arbejde som opholdsgrundlag. Ifølge Danmarks Statistik er det særligt indvandrere fra vestlige lande som Polen, Rumænien og Litauen, der bidrager til denne udvikling. Eksempelvis er 55 procent af de polske indvandrere i Danmark her for at arbejde, mens det gælder 63 procent af indvandrerne fra Rumænien og 60 procent fra Litauen.

Vestlige og ikke-vestlige indvandrere adskiller sig

Data fra rapporten fremhæver forskelle mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Blandt de ikke-vestlige indvandrere skiller Indien sig ud, da 71 procent af de indiske indvandrere er kommet til landet for at arbejde – den højeste andel blandt ikke-vestlige lande. Til sammenligning er 38 procent af de kinesiske indvandrere i Danmark med arbejde som opholdsgrundlag.

Mange indvandrere finder beskæftigelse inden for brancher som byggeri, landbrug, rengøring og sundhedssektoren. Ifølge Danmarks Statistik er den store repræsentation af arbejdskraft fra Polen, Rumænien og Litauen et resultat af deres medlemskab af EU i henholdsvis 2004 og 2007, hvilket har gjort det lettere for borgere fra disse lande at søge arbejde i Danmark.

Skift i opholdsgrundlag over tid

Danmarks Statistik beskriver også en markant ændring i fordelingen af opholdsgrundlag for indvandrere gennem de seneste årtier. I 2003 blev 31 procent af opholdstilladelserne udstedt på baggrund af familiesammenføring, mens blot 14 procent var relateret til arbejde. I 2023 er billedet vendt, og kun tre procent af opholdstilladelserne gives nu til familiesammenføring, mens 37 procent er arbejdsrelaterede.

Rapporten fremhæver, at denne udvikling afspejler en stigende efterspørgsel efter udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Også uddannelsesrelaterede opholdstilladelser spiller en væsentlig rolle i det samlede billede.

Fremtiden for indvandringen

Danmarks Statistik forventer, at indvandrerbefolkningen vil fortsætte med at vokse og udgøre en stigende andel af befolkningen i Danmark. I 2024 udgør indvandrere og efterkommere samlet set 16 procent af den danske befolkning. Analyserne peger her på, at arbejdsrelaterede opholdstilladelser vil spille en større rolle i de kommende årtier.

Kiropraktorvagten udvides og bliver til lønnet vagtordning

0

Det skal være lettere at få hjælp af en kiropraktor, hvis du får hold i nakken eller store smerter i ryggen uden for kiropraktorens normale åbningstid. Derfor udvides vagtordningen for kiropraktorer i weekender og helligdage i en to-årig forsøgsperiode.

Akut behov for hjælp fra en kiropraktor kan opstå på de værst tænkelige tidspunkter. Derfor tilbyder kiropraktorvagten hjælp, når uheldet er ude i weekender og på helligdage. Som en del af en to-årig forsøgsordning udvides telefontiden nu med en time, så du fremover kan få fat på en kiropraktor kl. 9.00-11.00 i weekender og helligdage.

En udvidelse, som skal gøre hjælpen lettere tilgængelig, når uheldet er ude, forklarer regionsrådsformand Bo Libergren (V):

–  Pludselige smerter og låste led kender desværre ikke forskel på mandag og lørdag. Derfor har det stor betydning, at borgere har mulighed for at få hjælp af en kiropraktorvagt, når de er hårdt ramt og ikke kan vente, indtil den normale kiropraktor åbner igen. Ved at udvide kiropraktorvagtens åbningstid bliver det lettere for syddanskerne at komme i kontakt med kiropraktoren, ligesom kiropraktoren kan nå at hjælpe flere patienter.

Går forrest med ny ordning

Den nuværende kiropraktorvagtordning er frivillig, og det har i perioder været vanskeligt at dække alle vagter. I den to-årige forsøgsperiode lønnes kiropraktorerne derimod for deres arbejde i den telefoniske vagtordning. Regionsrådet besluttede med budgetaftalen for 2025, at der bliver afsat 0,5 millioner kroner pr. år i forsøgsperioden, og dermed bliver Region Syddanmark den første region til at lønne kiropraktorer i vagtordningen.

For at sikre en god vagtplanlægning bidrager regionen i forsøgsperioden også til en vagtansvarlig kiropraktor, som er ansvarlig for bemanding af vagtordningen.   

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V) er glad for, at vagtordningen bliver sat i system til gavn for borgerne:

– Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde syddanskerne en velfungerende vagtordning af høj kvalitet. Derfor er jeg stolt af, at vi går forrest og tilfører midler til ordningen, så vi sikrer, at der sidder en kiropraktorvagt klar til at hjælpe både i Jylland og på Fyn i en længere åbningstid. Det betyder både, at det bliver lettere at komme igennem til kiropraktoren, og at du kan få hjælp flere steder i regionen, hvis det bliver nødvendigt med en fysisk konsultation.

Forsøgsprojektet evalueres i foråret 2026, hvorefter det besluttes, om ordningen skal forlænges.

Den nye kiropraktorvagtordning skal endeligt godkendes på regionsrådsmødet 16. december 2024. 

Sådan vil Fredericia Kommune ansætte ny direktør

0

Økonomi- og Erhvervsudvalget har godkendt processen for ansættelsen af en ny direktør for Teknik, Klima og Kultur, efter at René Olesen i november opsagde sin stilling med fratrædelse pr. 31. december 2024.

For at sikre en fortsat stabil drift og udvikling af området, er det nu op til udvalget at træffe beslutninger om valg af rekrutteringsfirma, ansættelsesprocedure og sammensætning af ansættelsesudvalget.

I forbindelse med rekrutteringen har forvaltningen undersøgt markedet og foreslået rekrutteringsfirmaet Komponent. Komponent har allerede bistået med flere ansættelsesprocesser i Fredericia Kommune og har dermed opnået et indgående kendskab til organisationen. Derudover vurderes firmaets prisniveau at være markedskonformt, hvilket understøtter beslutningen om at vælge dem til denne opgave.

Sammensætningen af ansættelsesudvalget er blevet drøftet i gruppeformandskredsen og består både af politiske og administrative repræsentanter. Politisk vil borgmesteren fungere som formand for udvalget, og hver af de politiske partier vil have en repræsentant. Fra forvaltningens side vil kommunaldirektøren, en direktørkollega, en chef under den nye direktør samt to medarbejderrepræsentanter blive en del af udvalget. Desuden vil en ekstern samarbejdspartner blive udpeget, da den tekniske direktør har mange vigtige samarbejdsflader med eksterne aktører.

Tidsplanen for ansættelsen er sat, og processen vil forløbe over de kommende måneder. Workshoppen for ansættelsesudvalget, hvor jobprofilen skal udarbejdes, er planlagt til den 6. januar 2025. Stillingen vil blive slået op den 10. januar, og ansøgningsfristen er den 4. februar. Herefter vil der blive afholdt kandidatudvælgelsesmøder og samtaler i februar, og den nyansatte direktør forventes at tiltræde den 1. april 2025.

Økonomiske konsekvenser af rekrutteringsforløbet vil blive afholdt inden for kommunaldirektørens område, og det vurderes, at den foreslåede procedure vil føre til ansættelsen af en kompetent og kvalificeret direktør, der kan lede Teknik, Klima og Kultur i Fredericia fremadrettet.

Med godkendelsen af tidsplanen og ansættelsesudvalgets sammensætning, er Fredericia Kommune klar til at tage næste skridt i processen, der skal sikre et stærkt ledelsesgreb i den vigtige sektor.

Ny aftale skal give hurtigere hjælp efter stormflod

0

Regeringen og brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) har indgået en ny aftale, der skal sikre hurtigere og bedre hjælp til danskere ramt af stormflod.

Aftalen, der blev præsenteret mandag, indeholder seks konkrete initiativer, som skal sikre kortere sagsbehandlingstid og bedre kommunikation mellem forsikringsselskaber og de berørte borgere. Den nye aftale kommer i kølvandet på de store stormfloder, der ramte Danmark i efteråret og vinteren sidste år. Mange familier stod tilbage med skader på boliger, butikker og ejendomme, og sagsbehandlingen trak i flere tilfælde ud.

Kontakt inden for 24 timer

Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler i en pressemeddelelse:

— Vi skal sikre stormflodsramte danskere bedre fremover. Det er en hård oplevelse at se sit hjem stå under vand. Der skal ikke gå et halvt eller helt år, inden de skadesramte får afklaring på deres sag. Sagsbehandlingen skal op i gear. Det sikrer vi nu med de nye initiativer, som fastsætter helt konkrete mål for sagsbehandling af stormflodssager. For eksempel skal der være kontakt mellem den skadesramte og forsikringsselskabet indenfor 24 timer efter anmeldelse. Det er afgørende, at vi har et set-up, der griber ofrene og yder støtte fra første dag med en hurtig og effektiv hjælpende hånd.

Bedre samarbejde mellem myndigheder og forsikringsselskaber

Ifølge aftalen skal forsikringsselskaberne fortsat administrere stormflodsordningen på vegne af staten. Kent Damsgaard, administrerende direktør i Forsikring & Pension, fremhæver, at samarbejdet mellem forsikringsselskaber og myndighederne vil være afgørende for ordningens succes:

— Kernen i stormflodsordningen er, at det er en offentlig ordning, hvor politikerne fastsætter vilkårene for dækning, og forsikringsselskaberne har taget opgaven på sig med at administrere og hjælpe deres kunder på vegne af staten. Derfor er samspillet med myndighederne så vigtigt, fordi det er det offentlige, der har ansvaret for både fælles IT-systemer og informationen om reglerne til skadelidte borgere og medarbejderne i vores selskaber. Sidste års stormflod var så voldsom, at både vi og myndighederne så behov for yderligere at styrke samarbejdet, og det har vi fået gode rammer for med den nye aftale.

Hurtig indsats

De nye initiativer inkluderer blandt andet mål for sagsbehandlingstid og krav om kontakt til de skadesramte inden for 24 timer efter anmeldelse. Aftalen skal sikre, at danskere ramt af fremtidige stormfloder hurtigt får hjælp og afklaring, hvilket både regeringen og F&P ser som en nødvendighed efter sidste års erfaringer.

2024 bliver det varmeste år nogensinde målt

0

Det står nu klart, at 2024 bliver det varmeste år nogensinde registreret. 

Data fra EU’s klimatjeneste Copernicus viser, at den globale gennemsnitstemperatur for året forventes at blive 1,6 grader højere end niveauet før industrialiseringen.

Samantha Burgess, der er direktør for Copernicus’ Climate Change Service, understreger alvoren:

– Vi kan nu med næsten fuld sikkerhed bekræfte, at 2024 bliver det varmeste år nogensinde, og det første kalenderår, hvor temperaturen overstiger 1,5 grader.

Paris-aftalen ikke brudt – men presset vokser

Selvom Paris-aftalen forpligter verdens lande til at holde den globale opvarmning under 1,5 grader, gælder denne måling over længere perioder og ikke for enkelte år. Alligevel er årets rekord et tegn på, at den globale opvarmning accelererer, hævder Burgees.

– Det betyder ikke, at Paris-aftalen er brudt, men det understreger behovet for ambitiøse klimahandlinger, tilføjer Burgess.

Klimakrisen har allerede intensiveret ekstreme vejrfænomener verden over i 2024. Ifølge Copernicus blev Nord- og Sydamerika ramt af omfattende skovbrande, drevet af tørke, mens både Canada og Amazonas oplevede historiske flammer.

De økonomiske konsekvenser er også eskaleret. Forsikringsgiganten Swiss Re estimerer, at de samlede økonomiske tab i 2024 steg med 6 procent til 320 milliarder dollars – en stigning på 25 procent i forhold til gennemsnittet for de seneste ti år.

Særligt orkaner som Helene og Milton samt oversvømmelser i Europa og Mellemøsten har bidraget til de massive tab. Ifølge Swiss Re er mindre end halvdelen af de globale tab dækket af forsikringer, hvilket rammer lavindkomstområder hårdest.

En opfordring til handling

FN’s klimapanel har tidligere slået fast, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 45 procent inden 2030, hvis målet om at holde opvarmningen under 1,5 grader skal nås. Men med en stigning i CO2-udledningerne i 2024 ser det mål mere og mere uopnåeligt ud.

På COP29-klimatopmødet i år lykkedes det ikke verdens ledere at blive enige om en strategi for at udfase fossile brændsler. Det vækker bekymring blandt forskere og miljøorganisationer, der advarer om, at tiden er ved at løbe ud for at bremse klimaforandringerne.

Ifølge Swiss Re kan foranstaltninger som dæmninger og oversvømmelsesporte være op til 10 gange mere omkostningseffektive end genopbygning efter katastrofer.

Minister til Bruxelles for at sikre danske fiskere

0

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) rejser i dag til Bruxelles for at deltage i EU’s årlige forhandlinger om fiskekvoter for 2025.

Forhandlingerne, der strækker sig over to dage, skal fastlægge de danske fiskeres muligheder for det kommende år og forventes afsluttet senest den 11. december.

Forhandlingerne bygger på nylige aftaler mellem EU, Storbritannien og Norge, der har sikret kvoter for flere af de vigtigste fiskebestande for Danmark, herunder havtaske, tunge, rødspætte, sej og lange. Dog ser torskekvoterne en nedgang på 20 procent, hvilket skyldes den pressede bestand i den sydlige Nordsø.

Fokus på jomfruhummer og tunge

Jacob Jensen har i forhandlingerne særligt fokus på bifangstkvoter for torsk i Kattegat, som er afgørende for, at jomfruhummerfiskeriet kan fortsætte. Dette fiskeri spiller en central rolle for fiskerne omkring Kattegat og Skagerrak. Derudover er der fokus på at bevare muligheden for målrettet tungefiskeri i de indre danske farvande, hvilket især er vigtigt for de mindre kystfiskere. I en pressemeddelelse siger ministeren:

— Fiskerierhvervet har altid spillet en stor rolle for lokalsamfundene langs de danske kyster. Det er vigtigt for mig at sikre, at vi har et bæredygtigt dansk fiskerierhverv i fremtiden. En forudsætning for et bæredygtigt fiskerierhverv er sunde fiskebestande. Og nogle steder står det desværre dårligt til. Jeg rejser derfor til Bruxelles med et særligt fokus på at finde en balance for Kattegat, så der fortsat kan fiskes, mens der passes på den pressede torskebestand. Jeg har også fokus på, at det fortsat skal være muligt at fiske målrettet efter tunge i de indre danske farvande.

Afgørende for lokalsamfund

Fiskeriaftalerne mellem EU, Storbritannien og Norge er en stor del af årets forhandlinger, da de fastlægger rammerne for kvoterne for flere af de vigtigste fiskebestande. Det er første gang, at alle aftaler er indgået før rådsmødet, hvilket betyder, at danske fiskere vil have fuld klarhed over fiskerimulighederne for 2025, når mødet afsluttes.

Fiskekvoterne fastsættes på baggrund af biologisk rådgivning fra det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). For danske fiskere har årets forhandlinger særligt fokus på arter som torsk og rødspætte i Kattegat samt tunge i Skagerrak og Kattegat.

Sandre Toft støder til EM-truppen

0

Sandra Toft støder til EM-truppen mandag, efter Althea Reinhardt fik en bold i hovedet ved søndagens træning.

SDen rutinerede keeper slutter sig til landsholdet, efter Althea Reinhardt fik en bold i hovedet ved søndagens træning.

Der er endnu uvist, hvor lang tid Althea Reinhardt må sidde ude, og derfor har landstræner Jesper Jensen sendt bud efter Sandra Toft.

– Det er enormt ærgerligt for Althea Reinhardt, og vi håber virkelig, at hun kommer sig hurtigt. Men vi tager ingen chancer, derfor er Sandra Toft indkaldt til truppen og spiller kampen mod Slovenien i aften.

– Vi er glade for at hun kunne rykke hurtigt og på den måde hjælpe os. Om det bliver til flere kampe for Sandra Toft, kan vi ikke sige endnu, forklarer Jesper Jensen, som samtidig understreger, at Althea Reinhardt kommer tilbage i truppen, så snart hun er klar til det.

Med indskíftningen af Sandra Toft har landsholdet brugt én af de to udskiftninger, som hvert hold må bruge i mellemrunden.

Tid til ny energi og reflektion

0

Om lidt er det jul. Selvom mange får nogle fridage, så har dagene det med at gå stærkt. Men forhåbentlig er der lidt tid til reflektion. I Danmark bør eliten reflektere over, hvordan danskerne egentlig har det. For selvom vi på mange måder har det godt materialistisk, så har vi også skabt et samfund, hvor alt for mange ikke kan følge med.

Skal vi fortsat have en 37 timers arbejdsuge? Eller kunne vi klare det samme arbejde på 30 timer? Måske endda mere effektivt, fordi der er overskud samt mulighed for at tage sig af børn og familie? Det gamle timesamfund stammer fra industrialderens tid. Og før det fra landbrugssamfundet, hvor arbejde og fritid stort set var det samme. Hvis man ville overleve, måtte må gå ud på marken. Ellers var det sult. Simpelt men til at forstå.

Velfærdssamfundet har skabt en lang række goder, som de fleste af os tager for givet. Vi forventer at kunne blive hentet af en ambulance, få vejhjælp, blive behandlet i sundhedsvæsenet, få passet vores børn, komme på et plejehjem og meget, meget mere. Til gengæld betaler vi med nogle af verdens dyreste skatter og afgifter. Hvordan det overhovedet kan hænge sammen, er en gåde for mange fra andre lande. Vi har historisk lånt en del til festlighederne i udlandet, da Danmark har en god kreditvurdering. Vi har i længden klaret os godt med eksport. Men intet varer som bekendt evigt. Og andre lande har også befolkninger, der gerne vil have et godt liv. Når vi køber bunker af kinesiske varer i butikkerne, så sender vi også penge den vej, mens der samtidig er brug for færre manuelle arbejdspladser i Danmark. Af samme grund af uddannelser og know how i høj kurs. Det er der, vi kan gøre en forskel på den globale verdensmarked.

Men tingene står til at ændre sig markant fra 2025. Efter en række år med ustabilitet i den amerikanske udenrigspolitik, fremført af en vag og naiv udenrigsminister i USA, er Donald Trump tilbage. Han har under hele valgkampen lovet, at han vil ændre kurs. Der er lagt op til en konfrontation med EU, hvor man frygter for den handelskrig, der kan komme som en konsekvens af de uenigheder, der lurer under overfladen. Det er ikke mindst energimarkedet, der har et kæmpe problem:

Et velfungerende samfund har brug for billig og effektiv energi. Det har vi ikke længere i Europa. Privatisering og monopoler, karteller og meget andet, har taget magten, så der nu er enorme udfordringer for mange med at kunne betale for det. Det er prisstigninger, der er lagt ovenpå de i forveje dyre varer, med den konsekvens, at der har været en markant opbremsning hos mange virksomheder. Lønningerne er ikke fulgt med. Det er overførselsindkomsterne heller ikke; de er stort set uændrede, selvom priserne er steget med op til 50 procent.

Dette er vigtigt. Når en stor del af befolkningerne i Europa begynder at reducere deres forbrug, får det konsekvenser for økonomien. Politikerne har været særdeles udygtige til at regulere og tage hensyn til dette problem. Måske har de tænkt, at man så kan spare nogle penge. Men det er et kortvarig gevinst, for i den sidste ende køber folk på overførselsindkomster ind for det meste af deres indkomst, og når de penge mangler hos butikkerne, presses omsætningen. Høje priser virker heller ikke. Det betyder nemlig mindre produktion. Men på trods af disse økonomiske overvejelser, er det mest af alt et spørgsmål om, at de sidste tre år har vist, at de europæiske samfund er særdeles sårbare overfor kriser på energimarkedet. Der er brug for en markant ændring af den eksisterende kurs.

Hvis der kommer en handelskrig med USA, så vil det yderligere forstærke udfordringerne. Vi har derfor brug for billig energi, og priserne skal være sat fast, så alle har råd til at betale for det. Man kan frygte, at der lurer en forstærket krise på energimarkedet i 2025. Hvad er der konkret sket, siden priserne sidst eksploderede? Har man arbejdet med at få ændret strukturen? Er der skabt sikkerhed for kunderne? Eller vil vi atter opleve det vilde vesten på energimarkedet, mens de store spillere blot trækker på skuldrerne og siger “betal”?

Er der grænser for, hvor meget folk er villige til at betale for vand, varme og el? Vi har forsømt at prioritere dette område. Alt for lidt brugerindflydelse, alt for ugennemsigtig en struktur. Alt for mange interesser, med alt for mange penge. Det er risikabelt. For energi er absolut nødvendig for stabilitet og udvikling. Desværre er der for få politikere, der reflektere over dette, hvorfor det fylder alt for lidt i den førte politik. Men vi kan opfordre politikerne til at reflektere over det i juletiden:

Hvordan vil du sikre danskerne mod endnu en energikrise med priser på himmelflugt?

Danmark knuste Tyskland

0

Det blev til en sikker dansk sejr mod Tyskland ved EM i kvindehåndbold.

Danmark spillede en solid første halvleg mod Tyskland, hvor et stærkt forsvar, ledet af Line Haugsted og Rikke Iversen, satte tyskerne under pres. Anna Kristensen leverede også en stærk præstation i målet. Trods en række angrebfejl, som forhindrede Danmark i at trække fra, kunne de gå til pause med en 15-13-føring.

I anden halvleg kom Danmark bedre i gang, og efter en tæt start, satte Elver og Højlund fart på spillet, og Danmark begyndte at trække fra. Med Anne Mette Hansen på scoringskontoen og Kristensen i målet, der løftede sin redningsprocent til 50, var Tyskland ude af stand til at følge med. Danmark satte punktum med en 26-20-sejr og kunne tage de to vigtige point.

Ministre kræver stop for Googles eksperiment i Danmark

0

Regeringen retter en skarp kritik mod techgiganten Google og kræver, at et omstridt eksperiment øjeblikkeligt stoppes. Eksperimentet betyder, at én procent af danske brugere ikke kan finde nyhedsartikler via Googles søgemaskine – uden at de er blevet informeret.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og digitaliseringsminister Caroline Stage (M) har sendt et brev direkte til Googles moderselskab Alphabet, hvor de kræver en afslutning på forsøget. Det sker efter, at Google den 14. november annoncerede, at Danmark – sammen med syv andre europæiske lande – ville være en del af eksperimentet.

“Gambler med vores demokrati”

Jakob Engel-Schmidt langer hårdt ud efter Googles beslutning og kalder det en alvorlig trussel mod demokratiet:

– Problemet er, at mange danskere bruger Google hver dag til at finde deres nyheder og til at finde rundt på nettet. Ved at afskære én procent af befolkningen muligheden for at komme ind på danske nyhedsmedier, så starter man en nyhedstombola, gør danskerne til forsøgsdyr, og man gør det uden at informere dem, der bliver berørt og uden at spørge om lov først, udtaler ministeren til Ritzau.

Regeringen undersøger nu, om Googles handlinger kan være ulovlige i Danmark. Frankrig har allerede tidligere fået sat en stopper for lignende eksperimenter, hvilket giver Danmark håb om at kunne gøre det samme.

Jakob Engel-Schmidt understreger desuden, at mange brugere ikke vil være klar over, at de ikke længere får adgang til nyhedsartikler via Google. Det alene, siger ministeren, er et alvorligt problem.

Danske medier afviser Googles forklaring

Ifølge Google selv er formålet med eksperimentet at indhente data, som nyhedsmedier angiveligt har efterspurgt. Denne forklaring afviser brancheorganisationen Danske Medier og DPCMO (Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation).

Danske Medier har tidligere advaret om, at Google har en dominerende rolle på det danske marked for søgemaskiner, hvor virksomheden sidder på mellem 92 og 97 procent af markedet.

International kritik af Google

Udover Danmark er brugere i Belgien, Kroatien, Grækenland, Italien, Holland, Polen og Spanien også påvirket af Googles tiltag. Hvornår eksperimentet slutter, har Google endnu ikke meldt ud.

Ny aftale sikrer hyldestkampe for veteraner

0

Danmarks Idrætsforbund er tildelt midler i ny aftale under forsvarsforliget, så sportens helt særlige anerkendelse af Danmarks tidligere udsendte, Veteran Match, kan fortsætte til og med 2029.

Mere end 3.000 tidligere udsendte og deres familiemedlemmer deltog denne september i sportens storanlagte hyldest, Veteran Match. Her kunne de gratis komme ind at se kampe i de bedste rækker inden for fodbold, håndbold og ishockey, og til kampene viste både spillere og tilskuere deres respekt for landets veteraner gennem taler, klapsalver, bannere og flag.

Denne anerkendelse er nu sikret frem til og med 2029, da Veteran Match får tildelt 11,3 millioner kroner over de næste fem år i en ny politisk aftale under forsvarsforliget.

– Det er en stor lettelse, at vi nu med sikkerhed ved, at vi kan fortsætte Veteran Match. I Danmark har vi ikke så stor en tradition for at anerkende og hylde vores veteraner for deres indsats, og den almindelige danskers bevidsthed om soldaternes indsats har været begrænset. Det er vi med til at ændre med Veteran Match, siger næstformand Frans Hammer fra Danmarks Idrætsforbund (DIF), der står bag Veteran Match.

Indsatsen har indtil nu været finansieret af Grundfos Fonden.

– Det er vigtigt, at de gode indsatser, vi er med til at sætte i gang, får et bæredygtigt liv og kan fortsætte uden vores økonomiske støtte. Veteran Match er et vigtigt initiativ, der gør en forskel for mange og giver veteraner og deres familier gode oplevelser sammen – i nogle fantastiske anerkendende rammer, siger fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted fra Grundfos Fonden.

Anerkendelse siden 2020

Veteran Match fandt sted for første gang i 2020 som et pilotprojekt, hvor Københavns Kommune og F.C. København inviterede veteraner til kamp i Parken. Eventet blev en succes og allerede året efter bredte konceptet sig til herrernes topligaer inden for både fodbold, håndbold og ishockey.

Omkring 45 kampe i alt – på tværs af ligaerne – dedikeres nu til anerkendelse af veteranerne og deres pårørende hvert efterår. Her stiller divisionsforeninger og klubber op under ledelse af DIF for sammen med kommuner og lokale veteranaktører at skabe en unik oplevelse for Danmarks tidligere udsendte.

– Når man har været udsendt for Danmark og ydet en indsats – ofte under meget krævende vilkår og væk fra familie og venner – betyder det meget at blive anerkendt af andre, som ved noget om sammenhold og det at indgå i et team. Sportens verden handler netop om at stå sammen, og derfor er det en perfekt ramme, hvor både veteraner og deres pårørende bliver hædret. Tusind tak for den store opbakning – vi glæder os til næste år, lyder det fra brigadegeneral Jesper Momme, der også er en del af styregruppen for Veteran Match.

Skulder mod skulder – på banen, isen og i felten

For at få Veteran Match til at leve gør klubberne i toppen af dansk fodbold, håndbold og ishockey en enorm indsats for at skabe den gode oplevelse. Spillere og dommere løber på banen i særlige kamptrøjer, der foræres tusindvis af billetter, mad og drikke væk, og kamptrøjer sættes til salg til gavn for veteraner i udsatte positioner.

For at få det hele til at spille, skal logistikken være på plads – men Veteran Match er alt arbejdet værd.

– Vi er taknemmelige for soldaternes indsats – for dét, de har ydet for vores land. Fodbolden er taknemmelig. Og det vil vi gerne vise. Det gør vi gennem Veteran Match – og det er vi glade for at kunne fortsætte med, siger direktør Claus Thomsen fra Divisionsforeningen.

For Danmarks Ishockey Union (DIU) betyder det noget særligt at kunne dedikere en række kampe til anerkendelse af landets veteraner, fordi mange tidligere soldater har et tæt forhold til netop ishockey.

– Veteraner er godt integreret i mange klubber i dagligdagen både som spillere og frivillige, men det at afholde et arrangement for at sige tak og anerkende en uvurderlig indsats er noget alle glæder sig til at støtte op om. Både klubber og forbund er stolte af at kunne bakke op om en så god og vigtig sag, siger direktør Peter Froulund fra DIU.

Veteran Match er ifølge direktør Thomas Christensen fra Tophåndbold en måde, hvorpå sporten kan give noget tilbage – ikke kun til veteranerne, men også til deres familier:

– Veteran Match har gennem de seneste år udviklet sig til et fast element i de danske herrehåndboldklubber, og det er derfor en rigtig god nyhed, at grundlaget for det fortsatte arbejde er sikret. De danske håndboldklubber oplever altid en utrolig stor opbakning lokalt, og det er med stor glæde og tilfredshed, at vi sammen kan give tilbage til lokalsamfundet med både en anerkendelse til veteranerne og en oplevelsesdag til dem og deres pårørende, lyder det fra direktøren.

Fodbolden, ishockey og håndbolden står klar til at invitere veteraner og deres pårørende til kamp igen næste efterår, hvor billetterne efter planen frigives i sidste halvdel af august.


FAKTA: Det siger veteranerne

DIF har i år gennemført en undersøgelse af veteranernes oplevelse af Veteran Match.

99 procent vil anbefale Veteran Match til andre.

83 procent oplevede anerkendelsesindsatserne som ”meget gode” eller ”gode”.

94 procent havde en ”rigtig god” eller ”god” helhedsoplevelse af Veteran Match.

Nu kan der søges om 25 milliarder kroner fra EU’s Innovationsfond

0

Nu er der åbent for ansøgninger til EU’s Innovationsfond 2024. Der er i år afsat 3,4 milliarder euro – svarende til 25,33 milliarder kr. – til nye innovative klima- og energiteknologier. Skal jeres virksomhed have del i midlerne, så søg inden ansøgningsfristen 24. april 2025.

Den 3. december blev der åbnet for projektansøgninger til EU-kommissionens omfattende Innovationsfond, der er finansieret af salget af CO2-kvoter i EU’s kvotehandelssystem. 7 danske projekter har netop hevet 464 millioner euro hjem fra fonden, og nu kan der igen søges om i alt 3,4 mia. euro til banebrydende energiteknologier i stor skala.

Af indkaldelsens 3,4 mia. euro går 2,4 mia. euro til den generelle pulje, og 1 mia. euro er afsat til elbilbatterier. Der kan søges inden for kategorierne large-scalemedium-scalesmall-scaleclean-tech manufacturing og pilotprojekter.

Derudover åbner European Hydrogen Bank i samarbejde med CINEA (European Climate, Infrastructure and Environment Executive Agency) for anden gang et konkurrenceudbud øremærket støtte til produktion af grøn brint. Hertil udbydes i alt 1,2 mia. euro, og puljen har ansøgningsfrist 20. februar 2025.

– Med EU’s Innovationsfond får danske virksomheder en mulighed for at sikre vital finansiering, accelerere grønne teknologier og styrke Danmarks rolle i den globale grønne økonomi, samtidig med at de bidrager til EU’s klimamål. Ved sidste runde hjemtog danske virksomheder omkring 10 pct. af fondens midler, og jeg ser frem til, at flere danske virksomheder søger støtte fra fonden i år, siger vicedirektør i Energistyrelsen Iben Møller Søndergård.

Til opslaget for EU’s Innovationsfond 2023 blev hele 7 danske projekter udvalgt til at indgå aftale om tilskud. Projekterne vil få i alt 464 millioner euro i støtte – svarende til 3,5 milliarder kroner – til løsninger, der sammenlagt skal kunne fortrænge over 33 millioner ton CO2 over 10 år.

Energistyrelsen hjælper på vej

Skal jeres projekt have del i milliarderne, er der hjælp at hente hos Energistyrelsen. Team EU Funding i Energistyrelsen står til rådighed, hvis potentielle ansøgere har spørgsmål eller behov for generel vejledning om vilkår og proces for at søge tilskud fra fonden.

Som noget nyt tilbyder Energistyrelsen gratis projektvalidering til danske aktører, som overvejer at søge om midler fra fonden. Desuden holder Energistyrelsen en række webinarer, hvor kommende ansøgere har mulighed for at blive klogere på EU’s Innovationsfond. 

Nationalt informationsmøde

Sæt kryds i kalenderen, når Energistyrelsen inviterer til nationalt informationsmøde om EU’s Innovationsfond 2024, den 9. januar 2025 i København. På dagen vil CINEA bl.a. gå i dybden med evalueringskriterierne og svare på spørgsmål. Der vil også være mulighed for 1:1 sessioner med repræsentanter fra CINEA.

Julestemningen emmer i Middelfarts gader

0

Middelfart emmer af julestemning i december. Med sine smukt oplyste gader, duften af gløgg og et væld af aktiviteter, formår byen at skabe en helt særlig stemning, der trækker besøgende til fra nær og fjern. Marie-Louise Veber Paustian, formand for Middelfart Handel, sætter ord på, hvad der gør julen i Middelfart til noget særligt.

En måned fyldt med oplevelser

– Ja, vi har i hvert fald noget hele december, altså helt op til jul, fortæller Marie-Louise.

Byen har sat fokus på aktiviteter, der kan samle både børn og voksne. På torvet finder man et børneunivers med julemandens hus og kreative værksteder, hvor familier kan lave noget sammen. Samtidig byder caféerne på varme drikke og gløggruten, der løber hver fredag.

– Det er den måde, folk godt kan lide at handle på i dag – man går ikke bare ned for at købe en ting, man gør det til en oplevelse, forklarer Marie-Louise og understreger, at oplevelserne også motiverer til julegaveindkøb.

Den gamle jul i nye klæder

Julestemningen i Middelfart er i top, og byens julebelysning er en væsentlig del af oplevelsen. Fra Østergade til byens centrale torv spreder lys og dekorationer varme i vintermørket.

– Vi har gennem årene opbygget en meget, meget hyggelig julebelysning i byen, og butikkerne er også med til at bidrage til det. Flere af dem har mekaniske nisser i vinduerne, som man kan gå og få øje på, siger hun med et smil i stemmen.

Hos Kring Chokolade finder man en smukt julepyntet butik.

For Marie-Louise er det tydeligt, hvad målet har været med den juleoplevelse, der møder de besøgende i byens gader.

– Vi har skabt en stemning, hvor folk siger, at det er hyggeligt at gå rundt i byen. Og det er jo lige præcis det, vi gerne vil opnå, fortæller hun og fortsætter med at fremhæve byens særlige fokus på den nostalgiske jul.

– Det er den gamle julestemning, som vi gerne vil holde fast i.

Samarbejde løfter julen

Bag de mange aktiviteter står et tæt samarbejde mellem byens butikker, kommunen, erhvervet og turisterhvervet.

– Vi har også et stærkt fællesskab her, og det er faktisk primært erhvervsforeningens medlemmer, der har finansieret vores julegirlander, som vi fik op sidste år – og også julehusene. På den måde arbejder vi sammen om at være gode til det her. VisitMiddelfart har jo også brug for, at vi i fællesskab skaber en stærk juleby, så de kan trække gæster til, bemærker handelsformanden.

Og arrangementerne, der er stablet på benene i år, er både mange og alsidige. Fra ildshow og Luciaoptog til julemarked og den populære Peberkageby på Middelfart Museum, hvor miniaturer af lokale bygninger skaber et nostalgisk blik på byen. Særligt Hjerterum, hvor man kan skrive tanker og ønsker på små hjerter, har skabt et rørende rum i byen.

Håbet med Hjerterum er, at der kommer mange forskellige hilsner, som bliver hængt op i træerne rundt omkring på byens lokationer for Hjerterummene.

– Det er meget rørende at gå rundt og se, hvad folk har skrevet. Nogle skriver bare ‘far’ eller ‘mor’, andre sender hilsener til dem, de savner, eller til dem, der ikke kan holde jul i fred. Det skaber en helt særlig stemning i byen, siger Marie-Louise, der har svært ved at fremhæve én bestemt ting i år.

Middelfart som destination

Marie-Louise slår fast, at julen i Middelfart ikke kun er et lokalt anliggende. Byen trækker nemlig også folk til fra steder, hvor Lillebælt blot er et geografisk begreb. Fredag er gæster fra Nakskov og Aarhus blandt dem, der søger mod den julepyntede købstad. Hvorfor? Ifølge Marie-Louise handler det ikke kun om hyggen – selvom den er til at få øje på – men også om det stærke samarbejde mellem byens butikker, der forener oplevelser og indkøb på en måde, der skiller sig ud.

I aften står hun selv midt i det hele. Sammen med Kring Chokolade inviterer hun til strikkeaften, hvor hendes egen butik, Knit Sisters’ Studio har inviteret til en aften, hvor varm chokolade og lune masker flyder sammen, og hvor flere deltagere har proklameret, at de vil slå sig løs i byens butikker, før de slår masker op. 

– Jeg er bare rigtig glad for hele året at kunne være en del af aktiviteterne i Middelfart. At kunne trække kunder og gæster til byen og vise, at vi her i Middelfart faktisk har det rigtig godt, også sammenlignet med mange andre byer, som kæmper hårdt, fortæller Marie-Louise og peger på, hvordan samarbejdet mellem butikkerne skaber merværdi.

– Det går måske netop så godt her, fordi vi hjælper hinanden. For eksempel har jeg arrangementer i samarbejde med forskellige butikker. I sidste uge var det Emmys, jeg lavede noget med, og i dag er det Kring Chokolade. Andre gange er det en helt tredje butik. Og det gør, at mine kunder lærer de andre butikker at kende, og så bruger de hele byen, forklarer hun.

Marie-Louise understreger, hvordan sådanne initiativer forvandler byens gæster til mere end blot kunder ét sted.

– Folk kommer måske primært for at besøge min garnbutik, men de laver en hel dag ud af det. Det gør, at vi får skabt en levende by, og at folk ikke kun kommer for en enkelt ting, men for hele oplevelsen.

Brug byen, skab minder

Marie-Louise Veber Paustian opfordrer sidst både de lokale og byens gæster til at tage del i julens mange aktiviteter i Middelfart.

– Jeg synes, folk skal huske at bruge deres by, også til jul. Det er det, der gør, at vi kan blive ved med at være her og tilbyde de her aktiviteter. Vi gør os virkelig umage for at skabe noget særligt, og vi vil gerne høre idéer og input fra folk.

Udskiftning i den danske EM-trup

0

Mette Tranborg støder til EM-truppen i aften. Hun er indkaldt som et defensivt add-on til truppen.

Landstræner Jesper Jensen har valgt at indkalde den stærke Esbjerg-spiller for at få flere muligheder i defensiven.

– Mette Tranborg har en enorm rutine qua sine mange slutrunder, og vi tror på, at hun kan komme ind og blive et stærkt add-on til især vores defensiv. Hun kan dække flere positioner i forsvaret, og på den måde føler vi, at vi får flere muligheder at arbejde med. Vi er glade for, at Mette har sagt ja til at træde til med så kort varsel, siger Jesper Jensen og tilføjer:

– Stine Eiberg har gjort det rigtig godt, og vi er sikre på, at hun også i fremtiden bliver en vigtig brik for landsholdet, Jesper Jensen.

Mette Tranborg er helt fit for fight efter at have døjet lidt med en skade i læggen, og hun vil derfor være klar til kamp med det samme.

Med Tranborgs indtræden i truppen rykker Stine Eiberg over i samme rolle som Elma Halilcevic. Det betyder, at truppen nu udgøres af 16+2 spillere. Det vil sige, at Stine Eiberg og Elma Halilcevic som udgangspunkt kun kommer i aktion, hvis der opstår skader eller brug for pause hos andre spillere.

Danmark spiller næste kamp ved EM lørdag den 7. december kl. 18.00 mod Tyskland.

Regeringen vil stramme udvisningsregler for kriminelle udlændinge

0

Regeringen har fremlagt et forslag om at afskaffe den såkaldte trappestigeordning, som i dag begrænser domstolenes mulighed for at udvise kriminelle udlændinge. Tiltaget skal gøre det muligt at udvise flere, der idømmes ubetinget fængselsstraf, og forventes at træde i kraft fra 1. juli 2025, hvis lovændringen vedtages.

Den nuværende trappestigeordning betyder, at jo længere tid en udlænding har opholdt sig i Danmark, desto grovere kriminalitet kræves der for at udløse en udvisning. Regeringen ønsker nu at afskaffe ordningen for udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf, uanset hvor længe de har opholdt sig i landet eller længden af den idømte straf.

– Udlændinge i Danmark er desværre overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne og begår for ofte alvorlig kriminalitet – eksempelvis på bandeområdet. Det skal vi ikke finde os i, udtaler udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek i en pressemeddelelse.

Han tilføjer:

– Hammeren skal falde endnu hårdere. Derfor vil vi skærpe reglerne, så vi kan få endnu flere kriminelle udlændinge udvist. Hver kriminel udlænding, der bliver udvist af Danmark, er en sejr for retssamfundet og en sejr for vores land.

Flere udvisninger, men usikker effekt

Regeringen vurderer, at de nye regler kan føre til et trecifret antal yderligere sager om udvisning årligt, men det anslås, at kun et tocifret antal personer vil blive udvist som følge af ændringerne. Estimatet er dog forbundet med betydelig usikkerhed, lyder det i pressemeddelsen.

Ifølge regeringen vil skærpelsen betyde, at det fremover alene er Danmarks internationale forpligtelser, der sætter grænser for, hvilke tilfælde der kan føre til udvisning.

Forslaget kræver en ændring af lovgivningen, som skal vedtages i Folketinget. Hvis det sker, vil de nye regler træde i kraft 1. juli 2025.

Minister lytter til kritik og skærper lov mod forældrefremmedgørelse

0

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har efter omfattende kritik valgt at ændre et lovforslag, der skal styrke barnets ret til begge forældre i familier med konfliktfyldte samlivsbrud. Lovforslaget, som forventes vedtaget inden jul, skærpes nu, så det tydeligere understreger, at forældrefremmedgørelse og samværschikane kan få alvorlige konsekvenser.

Barnets ret i centrum

Lovforslaget er en del af en bred politisk aftale fra sidste år, hvor regeringen sammen med Folketingets partier enedes om at skabe et mere robust familieretligt system. Formålet er ifølge social- og boligministeren at beskytte børn mod at komme i klemme mellem forældre, der er i konflikt. Forældrefremmedgørelse, hvor en forælder bevidst modarbejder barnets relation til den anden forælder, bliver nu defineret med udgangspunkt i barnets adfærd i stedet for forældrenes handlinger.

– Det er dybt urimeligt, at der findes forældre, der kan finde på at afbryde deres barns kontakt til den anden forælder uden grund eller bevidst vende barnet mod den anden forælder. Børn har ret til en barndom med begge forældre i deres liv, siger Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.

Kritik fører til justeringer

Da forslaget blev fremsat i oktober, lød der kritik fra flere sider, blandt andet om, at det ikke klart nok tog afstand fra samværschikane. Kritikken har ført til en præcisering i lovforslaget, som nu tydeliggør, at forældrefremmedgørelse skal tillægges vægt i afgørelser, når det er i overensstemmelse med barnets bedste.

– Jeg er rigtig tilfreds med den måde, lovforslaget er endt på, hvor vi stiller os på barnets side, udtaler ministeren og understreger, at balancen mellem barnets bedste og konsekvenser for chikane er vigtig:

– Forældrefremmedgørelse får sin egen, tydelige plads i loven, og det er blevet skrevet klart ind, at det kan få alvorlige konsekvenser for den, der udøver chikanen.

Lovforslaget, som ændrer både forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset, skal gennemgå sin anden- og tredjebehandling inden jul. Regeringen har allerede sikret sig opbakning fra SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre.

Dansk EM-nederlag til Norge

0

Danmark tabte første kamp i mellemrunden til Norge.

Danmark mødte Norge i en intens EM-kamp, men et teknisk lavt niveau og problemer med straffekast satte en dæmper på indsatsen. Begge hold startede nervøst, og Danmark havde svært ved at omsætte chancerne, især på straffekast. Selvom Helena Elvers hurtigt fik flere muligheder, var træfsikkerheden et tilbagevendende problem.

I forsvaret lykkedes det Danmark at holde Norges stjerneskytt Henny Reistad nede, men alligevel kunne Norge gå til pause foran 13-12 efter et par danske fejlafbrændere. I anden halvleg begyndte Norge at hæve deres træfsikkerhed, mens Danmark fortsatte med at brænde chancer. Selvom Anna Kristensen i målet og Andrea Aagot Hansen fik reduceret, var afstanden blevet for stor. Norge holdt fast og sejrede til sidst 25-22, hvilket efterlod Danmark med et stort arbejde at gøre for at rette op på fejltagelserne.

Ombudsmanden kritiserer lange sagsbehandlingstider for offererstatning

0

Ofre for forbrydelser må vente alt for længe på at få behandlet deres erstatningskrav. Det konkluderer Folketingets Ombudsmand i en ny undersøgelse af Erstatningsnævnets sagsbehandlingstider.

Ifølge undersøgelsen, der blev igangsat efter Civilstyrelsens melding i april 2024 om ventetider på op til 24 måneder, er der udfordringer med at håndtere sagerne hurtigt nok. Det oplyser ombudsmanden i en pressemeddelse.

Stigning i ventetid

Ombudsmandens undersøgelse viser at antallet af verserende sager fra 2022 til første halvår af 2024 er steget med 32 procent, mens andelen af sager med over et års liggetid er vokset fra 24 procent til 41 procent.

Det markante fald i afgørelser – fra 6.567 sager i 2022 til kun 2.249 i første halvår 2024 – har medvirket til, at mange ofre må vente længe på afgørelser i deres erstatningskrav.

Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen, understreger i pressemeddelelsen:

– Erstatningsnævnet behandler sager af stor betydning for de involverede. Det er derfor også vigtigt, at de bliver behandlet inden for rimelig tid. Og jeg kan kun være enig i, at der er grund til at se med stor alvor på de aktuelle sagsbehandlingstider.

Justitsministeriet: Vi arbejder på en løsning

Justitsministeriet har erkendt problemet og meddeler, at de arbejder på at finde en langsigtet løsning i samarbejde med Civilstyrelsen. Ministeriet har blandt andet afsat midler og igangsat analysearbejde, der skal identificere strukturelle og lovgivningsmæssige tiltag, som kan lette sagsbehandlingen.

Trods enkelte forbedringer, herunder et fald i den gennemsnitlige behandlingstid for nogle sager i første halvår 2024, vurderer Ombudsmanden, at der fortsat er betydelige udfordringer.

Henrik Bloch Andersen har nu bedt Justitsministeriet om en redegørelse inden den 1. maj 2025, hvor han forventer en vurdering af udviklingen og status på de tiltag, der er iværksat.

Rekordmange søger julehjælp i Syddanmark

0

Mødrehjælpen har netop lukket for ansøgninger til årets julehjælp og har modtaget rekordmange ansøgninger. I alt har 25.300 forældre ansøgt om hjælp til at kunne holde en jul, hvilket er flere end tidligere år, der allerede satte triste rekorder. For første gang på fem år er antallet af børn, der vokser op i fattigdom, samtidig steget, og det afspejles ifølge Mødrehjælpen, i det stigende antal ansøgere.

I år har Mødrehjælpen modtaget 25.300 ansøgninger – en stigning fra 24.000 ansøgere sidste år. Ifølge Mødrehjælpen er de stigende priser på mad og dagligvarer en af de primære årsager til, at flere familier kæmper for at få økonomien til at hænge sammen.

– Vi ser en tydelig tendens, hvor flere familier kæmper for at få råd til basale udgifter, og det afspejler sig i det store behov for julehjælp i år. Når man har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, er det udfordrende at finde plads i budgettet til julemiddag og gaver til børnene, siger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.

I Region Syddanmark har 6.069 familier ansøgt om julehjælp i år, hvilket gør regionen til den del af landet med det højeste antal ansøgere.

Julehjælpen som en støtte i svære tider

Mødrehjælpens julehjælp består af et kontant beløb på 550 kroner pr. barn samt adgang til socialfaglig rådgivning og netværksskabende aktiviteter i Mødrehjælpens lokalforeninger. Derudover er julehjælpen en del af en langsigtet indsats, hvor familierne tilbydes rådgivning og mulighed for at deltage i aktiviteter og fællesskaber efter jul.

– Vi er afhængige af danskernes opbakning for at kunne imødekomme det stigende behov. Julehjælpen giver familierne et afbræk i en hverdag, der er præget af økonomisk usikkerhed, siger Ninna Thomsen, der opfordrer til støtte frem til den 16. december.

Børnefattigdom er stigende

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af børn, der vokser op i fattigdom, steget til 49.543 i 2023 – en stigning på næsten 2.400 børn sammenlignet med året før. Mødrehjælpen forklarer, at de også arbejder sammen med 20 andre organisationer om en handleplan, der indeholder 40 konkrete anbefalinger til politiske tiltag, der skal bekæmpe den stigende børnefattigdom.

Knap halvdelen af bibliotekarerne oplever dagligt uro og konflikter på bibliotekerne

0

En ny undersøgelse fra fagforeningen Danske Magistre (DM) viser, at knap halvdelen af bibliotekarerne i Danmark – 48 procent – oplever uro, råben eller højrøstet adfærd på daglig eller ugentlig basis. Undersøgelsen, som har involveret bibliotekarer fra 68 ud af landets 98 kommuner, afslører, at problemerne spænder fra simpel støj til mere alvorlige situationer med hjemløse og psykisk syge borgere, der skaber uro.

Tine Segel, fra DM Kultur og Medier, forklarer, at det er en stor belastning for bibliotekspersonalet. Hun påpeger, at uroen ikke kun handler om larm, men også om fysiske problemer som hærværk og ødelagte faciliteter, samt konflikter mellem borgere og personale.

– Det er ikke kun uro i form af, at det larmer. Det er uro i form af hærværk, konflikter, ødelagte toiletter. Det kan være hjemløse og psykisk syge, og det kan være unge mennesker, der ikke har andre steder at være, siger Segel.

Undersøgelsen viser, at i hver femte kommune på folkebibliotekerne opleves der konflikter mellem borgere og personale, ofte på daglig eller ugentlig basis. Problemerne varierer fra unge mennesker, der efterlader affald som dåser og snusposer, til psykisk syge personer med truende adfærd.

Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, understreger, at nedskæringer i bibliotekernes personale betyder, at der ikke er nok folk til at håndtere situationerne.

– Vores erfaring er, at hvis der er personale, dæmper det nogle af de urolige gemytter, siger Steen-Hansen og fremhæver, at bibliotekerne er et af de få steder, hvor alle kan komme gratis, hvilket betyder, at folk fra mange samfundslag benytter sig af dem.

Tine Segel peger på, at der er behov for tværfaglige løsninger for at håndtere problemerne. Hun nævner eksempelvis et tættere samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi samt dialog med herberger for hjemløse.

– Vi har ikke en forestilling om, at det her vil gå helt væk, og det er vigtigt at understrege, at biblioteket skal være for alle. Derfor er det vigtigt, at der er beredskabsplaner, og at det er noget, man taler om ude på bibliotekerne og i lokalsamfundet, så man sammen løser konflikterne og mindsker den uro, der er, siger Segel.

Selvom det er svært at forvente, at problemerne helt forsvinder, mener både Segel og Steen-Hansen, at en større indsats fra både politikere og samfund kan være med til at gøre, at bibliotekerne fortsat er trygge og tilgængelige for alle borgere.

Rekordmange våben indleveret under frit lejde-aktion – Over 3.000 våben indleveret til Sydøstjyllands Politi

0

I november afholdt politiet en frit lejde-aktion, hvor det var muligt for borgere at aflevere ulovlige våben anonymt og uden risiko for sigtelse for våbenbesiddelse. Aktionen har nu sat rekord med hele 35.531 indleverede effekter på landsplan, hvilket overgår den tidligere rekord fra juni 2017, hvor 24.546 våben blev afleveret.

I Sydøstjyllands politikreds har over 3.000 våben været indleveret til politiet i Horsens, Vejle, Grindsted, Fredericia og Kolding. Af disse blev 479 effekter modtaget i Fredericia.

Den største mængde våben blev indleveret den 28. november, hvor Sydøstjyllands Politi modtog 413 genstande på én dag.

Politikommissær Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi udtaler:

– Det er rigtig positivt, at borgerne har benyttet chancen til at komme af med de ulovlige våben. Formålet med frit lejde-akitonen har jo netop været, at våbnene bliver afleveret til politiet og destrueret, så de ikke falder i de forkerte hænder.

På Fyn har Fyns Politi modtaget 2.128 våben under aktionen, og her er der blevet afleveret et væld af pistoler, rifler og geværer.

Frit lejde-aktionen er nu afsluttet, og selvom indleveringen ikke længere er anonym, vil politiet ikke nødvendigvis rejse sigtelse, hvis våbnene er fundet i et dødsbo eller på anden lovlig måde. Politikommissær Sune Fletcher Hjortel fra Rigspolitiet understreger, at man bør kontakte 114:

– Hvis man kan godtgøre, at man for eksempel er kommet i besiddelse af ulovlige våben i forbindelse med overtagelsen af et dødsbo, bliver der ikke rejst tiltale for ulovlig våbenbesiddelse, så længe man får dem indleveret til politiet hurtigst muligt. Så skulle man finde ulovlige våben, skal man ikke vente på, at der måske bliver afholdt en frit lejde-aktion i fremtiden, men i stedet straks ringe 114 og aftale nærmere.

Det er fortsat muligt, at der vil komme efterregistreringer af effekter fra landets politikredse.

Ørsted og den grønne illusion

0

Engang var Ørsted symbolet på fremskridt og bæredygtighed i Fredericia. Siden 1951 har Skærbækværket produceret strøm, og hvad der startede som en sort forretning, skulle senere blive grøn – eller skulle det? Fra Elsam til DONG til Ørsted. Det stod som et fyrtårn for grøn energi og innovation. Vi troede på, at Danmark var på rette kurs, med Ørsted i spidsen som pioner i den grønne omstilling. Men nu er det klart: Ørsted har solgt sin sjæl for profitten, og den grønne facade er i fare for at falde sammen under vægten af egen selvretfærdighed og skandaler.

Det, der engang var et forgangsprojekt for bæredygtighed, er nu en case study i greenwashing og økonomisk kortsigtethed. Ørsted har ikke bare udnyttet naturressourcer på en måde, der sætter spørgsmålstegn ved virksomhedens miljømæssige integritet – de har også stået i spidsen for en forretningspraksis, der underminerer selve ideen om, hvad det betyder at være grønt. Det afsløres i den nyeste dokumentar fra TV2’s Morten Spiegelhauer, der afslører, hvordan Ørsted importerer træpiller, der ikke er lavet af “resttræ”, som selskabet påstår, men af friske, sunde træstammer, der burde have været anvendt til tømmer eller papir.

Og Ørsted er ikke bare villige til at sende deres klimafortælling op i flammer – de nægter at stå ved kritikken. Når Spiegelhauer forsøger at få et interview, bliver de mødt med undskyldninger og afvisninger. Ørsted ønsker ikke at konfrontere de virkelige spørgsmål om deres leverandører og de afbrændte træstammer, der burde være brugt til noget mere værdifuldt. I stedet vælger de at sende et skriftligt svar og forsøger at bagatellisere problemet. Når Ørsteds klimachef spørger, om det bliver optaget på bånd, og derefter henviser til en pressevagt, der virker usikker på, hvad han egentlig svarer, er det tydeligt, at noget er galt.

Men Ørsted er kun én brik i et større puslespil. Hele vores såkaldte grønne omstilling lider under samme problematiske tænkning. Danmark, som hævder at være et grønt foregangsland, har valgt at ignorere de ubehagelige sandheder, der skjuler sig bag vores energipolitik. Biomasse er blevet betragtet som CO2-neutralt – en lovgivning, der ligner en stor skrivebordsøvelse, og som i praksis giver virksomheder som Ørsted mulighed for at brænde store træstammer af i stedet for at bruge dem til noget mere holdbart. Det kan være, at det er sådan, det er; men så fortæl det direkte i stedet for at pakke det ind.

Og der er endnu en skandale, der hænger over Ørsted: Skattesagen i Fredericia. Ørsted betaler ikke den skat, som de burde i Danmark, men vælger i stedet at lægge skatten i lande med mere gunstige forhold for store multinationale selskaber. Det er et spørgsmål om ansvar, og Ørsted løber fra det ansvar, de har i det samfund, de er en del af. Profitterne er større, når skatten betales et andet sted, og det er en praksis, der sender et klart signal om, at det ikke er fællesskabet, men profitten, der kommer først. Fredericianere og danskere står tilbage med en følelse af svigt. De politiske beslutningstagere i Danmark lukker øjnene for skatteunddragelsen og overlader det til virksomheder som Ørsted at vælge, hvor de ønsker at betale deres skat. Ørsted, der har givet sig ud for at være en grøn og ansvarlig virksomhed, har ikke levet op til de forventninger, som vi i Fredericia og resten af landet har haft.

Det er ikke kun Ørsted, der har et problem. Det er hele systemet omkring det. Vore politikere, især i TVIS, hvor Ørsted er en central spiller, må nu stå ansigt til ansigt med de konsekvenser, der følger af deres passivitet. Hvis borgmesteren i Middelfart, Johannes Lundsfryd Jensen, vil leve op til sine egne grønne idealer, kan han ikke længere lukke øjnene for Ørsteds metoder. Det er et problem, der ikke kan ignoreres og skjules bag fine ord om bæredygtighed og grøn energi.

Det er på høje tid, at Ørsted tager ansvar for sin rolle i den globale træpilleindustri og ser på virkeligheden. Den grønne omstilling kræver reel handling, ikke skjult information og undskyldninger. Ørsted skal gøre op med sine metoder og ikke fortsætte med at bruge markedsføring som et skjold mod den virkelighed, som de åbenlyst ignorerer.

Ørsted, tag jer sammen og vær jeres ansvar bevidst. Det er ikke kun et spørgsmål om virksomhedens omdømme – det handler om at holde fast i den bæredygtighed, som vi alle troede på, når vi satte vores lid til jer som en grøn pioner. Det er tid til at vise, at I virkelig mener det, når I taler om at redde planeten.

Anja Andersen og Mikkel Hansen optaget i EHF’s Hall of Fame

0

To af dansk håndbolds største profiler gennem tiderne hyldes af Det Europæiske Håndboldforbund med en plads i Hall of Fame.

Når Det Europæiske Håndboldforbund afholder deres årlige EHF Excellence Awards 2024 den 14. december, bliver Anja Andersen og Mikkel Hansen indlemmet i forbundets prestigefyldte Hall of Fame. Det har EHF netop offentliggjort.

EHF oprettede et Hall of Fame sidste år i forbindelse med deres 30-års jubilæum. I den forbindelse blev de første 60 spillere udpeget. To for hver sæson i forbundets historie. Nu udbygges Hall of Fame med yderligere 21 af historiens største stjerner.

Anja Andersen satte på mange måder helt nye standarder for kvindehåndbolden med tårnhøjt teknisk niveau, en legende stil og sin farverige karakter. Hun vandt både OL-guld i Atlanta i 1996, VM-guld i 1997 og EM-guld i 1994 og 1996. Efter sin aktive karriere havde Anja Andersen også en fornem trænerkarriere med blandt andet tre Champions League-triumfer i spidsen for Slagelse.

Mikkel Hansen har på samme måde været en definerende profil for dansk herrehåndbold gennem sine 14 år i rødt og hvidt og med pandebåndet på. Som den eneste spiller sammen med Nikola Karabatic, er Mikkel Hansen tre gange kåret som verdens bedste mandlige håndboldspiller. Også han har vundet guld ved alle de store internationale mesterskaber. EM i 2012, VM i både 19, 21 og 23 og OL i 2016 og igen i sommer i karrierens sidste kamp.

Anja Andersen og Mikkel Hansen slutter sig til de fem danskere, der i første omgang blev optaget i EHF’s Hall of Fame sidste år – Christina Roslyng, Camilla Andersen, Mette Vestergaard, Nikolaj Jacobsen og Lasse Svan.

EHF Excellence Awards 2024 finder sted i Wien i forbindelse finaleweekenden for kvindernes EM.

Borgerforslag om forbud mod nikotinposer skal nu behandles i Folketinget

0

Et borgerforslag om at forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer og snus har opnået over 50.000 støttere og skal nu behandles i Folketinget. Det oplyser Folketinget på sin hjemmeside.

Forslaget blev fremsat den 23. september 2024 og nåede tirsdag den 3. december milepælen, der kræves for at bringe et borgerforslag videre til politisk behandling. Dermed står Folketinget over for at tage stilling til, om nikotinposer fremover skal forbydes ved lov.

Baggrund i stigende forbrug og miljøpåvirkning

Borgerforslaget peger på en markant stigning i unges forbrug af nikotinprodukter som en af hovedårsagerne til ønsket om et forbud. Ifølge Sundhedsstyrelsen bruger 18,2 procent af de 15-17-årige enten e-cigaretter eller nikotinposer.

Samtidig henviser stillerne til at nikotinposerne skaber betydelige problemer for miljøet. En rapport fra DTU Sustain, udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at omkring 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år havner i naturen. Dette kan ifølge styrelsen skade både dyrelivet og miljøet. Rapporten fremhæver desuden, at hunde i stigende grad har lidt forgiftninger – i visse tilfælde med døden til følge – efter at have indtaget nikotinposer, der ofte er tilsat aromaer, som dyr forveksler med mad.

Fra borgerforslag til politisk behandling

Borgerforslaget er nu på vej ind i Folketingets beslutningsproces. Det indebærer først en drøftelse ved en 1. behandling i Folketingssalen, hvorefter forslaget sendes til behandling i et af Folketingets udvalg. Her kan blandt andre hovedstillerne og borgere få foretræde for at præsentere deres synspunkter.

Efter udvalgsbehandlingen skal forslaget til 2. behandling, hvor medlemmerne af Folketinget stemmer om det. Hvis forslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning. Alternativt kan Folketinget vælge at afslutte behandlingen med en politisk rapport, uden at forslaget kommer til afstemning.

Forslaget har i skrivende stund samlet 52.121 støtter og indebærer et forslag om omfattende regulering. Ifølge teksten skal det gøres ulovligt at købe, sælge, besidde eller på anden måde distribuere nikotinposer. Initiativtagerne håber, at et forbud både vil reducere forbruget blandt unge samt beskytte natur og dyr.

Om Folketinget vil gå videre med forbuddet, vil den kommende behandling afgøre.

Pilotprojekt med strømpistoler i gang

0

Fra den 1. december 2024 har dansk politi for første gang kunne tage strømpistoler i brug som et nyt magtmiddel i en testperiode. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Pilotprojektet gennemføres i tre politikredse: Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Politibetjentene i disse kredse vil bære strømpistolen Axon Taser 10 i bæltet som en del af deres standardudrustning frem til juli 2026. Formålet med pilotperioden er at evaluere både effekten af strømpistolerne og betjentenes erfaringer med at bruge dem i praksis.

Strømpistolen kan øge sikkerheden i kritiske situationer

Valget af Axon Taser 10 blev truffet efter en grundig markedsundersøgelse. Ifølge Rigspolitiet er modellen blandt de mest teknologisk avancerede på markedet og tilbyder funktioner, der kan øge sikkerheden for både betjente og borgere. Strømpistolen har en rækkevidde på op til 13,7 meter og kan affyre op til 10 pile med modhager, hvilket giver betjentene mulighed for at tilpasse sig forskellige situationer.

– Strømpistolens teknologi gør det muligt at håndtere farlige situationer på en måde, der minimerer risikoen for alvorlige skader, lyder det fra Rigspolitiets pressemeddelelse.

Strømpistolen virker ved at afgive et elektrisk stød, som midlertidigt lammer musklerne hos den ramte person. Stødet varer maksimalt fem sekunder og markeres af en høj hyletone. Desuden kan betjentene bruge en advarselstoner og et kraftigt stroboskoplys til at forsøge at afværge en situation uden fysisk magtanvendelse.

Evaluering afgør landsdækkende udrulning

Under pilotprojektet vil der løbende blive indsamlet data om, hvordan strømpistolen anvendes, og hvilke resultater det giver. Efter testperioden vil Rigspolitiet vurdere, om strømpistolerne skal implementeres i hele landet.

– Vi er nødt til at være meget omhyggelige med denne type magtmiddel. Derfor har vi valgt en grundig testperiode, hvor vi systematisk indsamler erfaringer og evaluerer effekten, understreger Rigspolitiet.

Strømpistolerne vil dog ikke være begrænset til de tre politikredse, der deltager i projektet. Rigspolitiet oplyser, at strømpistolerne også kan tages i brug i andre kredse, hvis en opgave kræver det.

Kommuner får mulighed for at forbyde fossile biler i nye nulemissionszoner

0

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en ny lov, der giver landets kommuner muligheden for at oprette såkaldte nulemissionszoner. I disse zoner må kun elbiler og andre fossilfrie køretøjer færdes, og formålet er ifølge politikerne at reducere luftforurening og fremme brugen af fossilfri køretøjer som elbiler.

Loven betyder, at kommuner kan afgrænse områder, hvor fossile biler ikke må køre. Der kan vælges mellem zoner, der enten omfatter persontrafik eller al trafik, inklusive varetransport. Samtidig er der krav om, at zonerne ikke må skabe væsentlig omvejskørsel eller omfatte strategiske vejstrækninger.

Efterspurgt af flere kommuner

Muligheden for at indføre nulemissionszoner har været efterspurgt af flere kommuner, herunder København og Aarhus, hvor lokale politikere arbejder på planer for at reducere luftforurening. Loven åbner imidlertid op for, at alle landets kommuner kan etablere én zone.

Miljøminister Magnus Heunicke udtaler i en pressemeddelelse:

– Med denne lov giver vi nu alle landets kommuner mulighed for at indføre zoner, hvor der ikke må køre fossile køretøjer. Det kan bidrage til at reducere den lokale luftforurening og give renere luft til borgerne i området.

Zonerne er tiltænkt som mindre områder, der gør det muligt for bilister at parkere udenfor og gå eller tage kollektiv transport det sidste stykke vej.

Forskellige synspunkter blandt ordførerne

Flere politiske partier bakker op om loven, men understreger forskellige perspektiver. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti siger:

– Vigtigt at vi endelig giver kommunerne ret til at etablere områder fri for fossilbiler. I København, hvor jeg bor, udvikler vores børn astma, og vores ældre dør for tidligt pga. sygdomme forårsaget af luftforurening.

Imens fremhæver Venstres Erling Bonnesen i sin udtalelse det lokale selvstyre:

– Det er en fornuftig model, at man lokalt i landets kommuner får mulighed for at beslutte, om man vil etablere én nulemissionszone i et afgrænset byområde. Det er dermed op til kommunalbestyrelserne at vurdere, om det er noget, man vil benytte sig af.

Hos Alternativet ser man loven som et skridt mod grønnere byer. Sasha Faxe udtaler:

– Denne aftale bringer os tættere på renere luft og sundere byer. Nu får kommunerne et stærkt værktøj til at skabe lokale løsninger, der både hjælper klimaet og forbedrer borgernes sundhed.

Loven, der også støttes af blandt andre Radikale Venstre og Enhedslisten, bliver set som en begyndelse. Flere partier ønsker på sigt at åbne op for, at kommunerne kan oprette flere og større zoner.

Det brede flertal er bestående af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Danmark hentede sikker sejr

0

Danmark fik en komfortabel sejr over Færøerne, men kampen var langtfra fejlfri. Efter en langsom start, hvor Færøerne faktisk havde føringen på et tidspunkt, kom Danmark endelig op i gear og vandt 33-24.

De første ti minutter af kampen var præget af uskarpt spil fra Danmark, og Færøerne udnyttede det til at tage føringen. Danmark havde svært ved at finde rytmen, og i den periode manglede de kreative kræfter som Helena Elver, der fik en velfortjent pause. Samtidig kunne Kristina Jørgensen ikke helt træde ind i den samme rolle, hvilket satte angrebsspillet på standby.

Men efter den første halve time kom Danmark tilbage. Forsvaret begyndte at fungere bedre, og Anna Kristensen, som stod en solid kamp i målet, spillede en central rolle. Samtidig fik angrebsspillet lidt mere flow, især da Anne Mette Hansen kom på banen og satte sit præg på kampen. Halvlegens slutning var dansk dominans, og føringen på 15-8 sendte Færøerne ind til pausen med en næsten umulig opgave.

Anden halvleg blev en formel affære for Danmark, hvor de hurtigt trak fra med en føring på 12 mål. Jesper Jensen benyttede lejligheden til at prøve nye taktikker og lade vigtige spillere som Elver og Emma Friis få hvile. Det danske forsvar blev ændret, og 5-1-forsvaret med Kaja Kamp fremskudt fik også sin chance. I den sidste del af kampen blev det en træningssession for danskerne, der spillede ud mod en modstander, der ikke havde noget at byde på i denne omgang.

Topscorer for Danmark var Trine Østergaard med fem mål. Selvom Danmark ikke var helt på toppen, var forskellen mellem de to hold for stor til, at Færøerne kunne gøre sig forhåbninger om en overraskelse. Danmark afsluttede den indledende fase ubesejret og går videre til den næste fase med to point i hånden.

Nye regler skal muliggøre sundhedslokaler i almene boligforeninger

0

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen indleder nu et tiltag for at ændre adgangen til sundhedstilbud for borgere i almene boligområder. Med en ny bekendtgørelse ændres reglerne for, hvornår almene boligforeninger kan etablere erhvervslokaler – en ændring, der ifølge Social- og Boligministeret skal gøre det lettere at skabe sundhedstilbud tæt på borgernes hjem.

– Vi kan ikke acceptere, at det er dit postnummer, der afgør din sundhedstilstand. Borgere i almene boligområder skal have nemmere adgang til sundhedstilbud, hvor de bor – og vi skal samtidig åbne områderne op for det omkringliggende samfund, udtaler Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.

I dag bor omkring en million mennesker i de almene boligområder, hvor sundhedstilstanden generelt er dårligere end i resten af landet. For eksempel er forekomsten af kroniske sygdomme som KOL og diabetes næsten dobbelt så høj i disse områder. Derfor har flere boligforeninger længe efterspurgt mulighed for at etablere erhvervslokaler til sundhedsformål, men lovgivningen har været en barriere, blandt andet ved at stille krav om et “boligsocialt” behov.

Med den nye bekendtgørelse bliver det nu muligt for alle almene boligorganisationer at etablere erhvervslokaler til sundhedsformål – for eksempel lægeklinikker eller tandlæger – hvis kommunen vurderer, at der er behov for det i boligområdet. 

– Hvis man tænker indsatserne sammen, vil man opdage, at boligpolitik i høj grad også kan være sundhedspolitik, understreger ministeren.

Bekendtgørelsen, der bliver sendt i høring inden jul, vil give mulighed for at etablere sundhedstilbud i alle almene boligafdelinger – ikke kun i udsatte områder, som tilfældet har været hidtil. Som et led i sundhedsreformen arbejder Social- og Boligministeriet desuden på at identificere eventuelle lovgivningsmæssige barrierer, der i dag kan hindre etableringen af lokaler til sundhedsformål i almene boligområder.

Der er også afsat 47,3 millioner kroner over de kommende tre år til sundhedsfremmende initiativer i almene boligområder gennem aftalen om fordelingen af SSA-reserven, som skal understøtte den nye bekendtgørelse.

Staten overtager aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S

0

Regeringen har indgået en aftale med et bredt politisk flertal om, at staten skal overtage aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S, der driver Danmarks største internationale lufthavn i Kastrup. Aftalen er blevet muliggjort gennem en betinget købsaftale mellem Finansministeriet og pensionsselskabet ATP, som indebærer, at staten opkøber 59,4 procent af aktierne. Samlet vil staten dermed opnå en ejerandel på 98 procent.

Politisk opbakning til statsligt ejerskab

Bag aftalen står regeringen samt Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Ifølge aftalepartierne er målet at sikre, at Københavns Lufthavn også fremover spiller en væsentlig rolle for Danmarks internationale tilgængelighed og økonomiske udvikling. Den danske stat planlægger dog på længere sigt at reducere sin ejerandel til 50,1 procent gennem frasalg, men vil fastholde aktiemajoriteten.

Finansminister Nicolai Wammen ser aftalen som en milepæl for dansk infrastruktur:

– Københavns Lufthavn er Danmarks største internationale lufthavn og yder et væsentligt bidrag til Danmarks internationale tilgængelighed. Jeg er meget glad for, at vi med den politiske aftale tager ansvar for at understøtte gode rammer for udviklingen i Københavns Lufthavn, udtaler Wammen i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

Han tilføjer, at det statslige ejerskab vil sikre en ansvarlig og langsigtet ejerkreds, der kan understøtte lufthavnens rolle som en central arbejdsplads og en vigtig del af dansk infrastruktur.

Markedsvilkår og regulatoriske godkendelser

Finansministeriet understreger, at købsaftalen med ATP er indgået på markedsmæssige vilkår. Handlen er dog afhængig af relevante regulatoriske godkendelser, før den kan gennemføres. Når aftalen træder i kraft, vil staten have betydeligt større kontrol over lufthavnen, hvilket ifølge aftalen skal fremtidssikre lufthavnens evne til at bidrage til den danske økonomi og arbejdsmarked.

Ifølge den politiske aftale er det dog ikke hensigten, at staten permanent skal eje næsten hele lufthavnen. Efter handlen med ATP skal staten som nævnt arbejde for at reducere ejerandelen til 50,1 procent, hvilket fortsat sikrer en aktiemajoritet, men åbner for en bredere ejerkreds.

Politiet justerer indsatsen mod indbrud på Fyn

0

Fyn er hårdt ramt af indbrud, og tal fra Fyns Politi viser en stor stigning i anmeldelser i de seneste måneder. Fra 1. oktober til 30. november er der registreret 308 indbrud på tværs af politikredsen, med Odense, Middelfart og Faaborg-Midtfyn som de mest belastede områder. Nu opruster politiet indsatsen og advarer borgerne om at tage forholdsregler for at sikre deres hjem.

Fyns Politi har mandag udsendt en pressemeddelelse, hvor de advarer borgerne om den store stigning i antallet af indbrud på tværs af politikredsen.

Juleindbruddene kan være startet tidligt

Politikommissær Jesper Bøg fra Fyns Politi peger på, at den traditionelle juleindbrudssæson måske er begyndt tidligere i år.

– Om det bare er juleindbrudssæsonen, der er startet lidt tidligere i år, det ved vi ikke, men vi kan se, at vi i den senere tid har fået rigtig mange anmeldelser om indbrud. I den anledning vil vi gerne give borgerne nogle gode forebyggelsesråd og samtidigt betrygge dem i, at vi har både et patruljemæssigt og et efterforskningsmæssigt fokus på området, siger Jesper Bøg.

Patruljeindsats styrkes dagligt

Fyns Politi bemærker at de følger udviklingen nøje og dagligt justerer deres indsats i de områder, der er mest belastede af indbrud.

– I forhold til indbrudsindsatsen betyder det, at der på daglig basis vurderes og prioriteres på det patruljemæssige tryk i områder, der har været ramt af indbrud, forklarer politikommisæren.

Statistikken for oktober og november viser, at Odense har oplevet hele 131 indbrud, mens Middelfart har haft 52 og Faaborg-Midtfyn 43. Samlet set tegner der sig en tydelig stigning, som også har ramt mindre belastede områder som Nyborg og Svendborg.

Forebyggelse er nøglen

I lyset af stigningen opfordrer Fyns Politi borgerne til at tage enkle forholdsregler, der kan gøre det sværere for tyvene at bryde ind. De anbefaler blandt andet at bruge timerstyret lys, have solide låse og sørge for, at huset ser beboet ud, selv når man ikke er hjemme. Fyns Politi understreger samtidig vigtigheden af nabohjælp som et effektivt værktøj mod indbrud.

Hvis man kommer hjem til et indbrud, opfordrer politiet til, at man ikke rydder op, før de har haft mulighed for at sikre spor.

Desuden understreger politiet vigtigheden af, at borgere melder mistænkelig adfærd eller køretøjer i nabolaget. Ifølge Jesper Bøg har tips fra opmærksomme borgere tidligere ført til opklaring af flere indbrudssager.

– Noget af det, der kan være med til at gøre en forskel i efterforskningen, er, hvis vi får tip ind fra borgere eller naboer, der fx har bemærket et køretøj eller personer, som de måske ikke på tidspunktet tænkte så meget over, men efterfølgende kan have haft noget med det at gøre. Den slags oplysninger undersøger vi altid, fortæller Jesper Bøg, og fortsætter:

– Vi har faktisk et par nyere sager, hvor sådanne tips har været med til at bringe os på sporet af gerningsmændene til flere indbrud, så vi vil i den grad opfordre borgerne til at tippe os, hvis de har set noget mistænkeligt.

Man kan kontakte politiet via 114 eller anmelde mistænkelige observationer på politi.dk.

Fyns Politi minder samtidig om, at de siden 2021 har tilbudt en politigaranti, som sikrer, at alle indbrudsanmeldelser følges op inden for 24 timer, medmindre andet aftales.

Danmark åbnede EM med komfortabel sejr over Kroatien

0

Danmark fik en solid start på håndbold-EM med en overbevisende 34-26 sejr over Kroatien i fredagens opgør.

Kampen begyndte med et stærkt dansk hold, hvor målmand Anna Kristensen hurtigt fik etableret sig som en af kampens profiler. Med 19 redninger, herunder flere på straffekast, var hun en uundværlig brik i sejren. Danmark kom hurtigt foran, og selvom Kroatien i en periode kunne følge med, var det tydeligt, at Danmark var det stærkere hold. I første halvleg var den danske føring stabil, men straffekastene drillede. Tre ud af fire blev brændt, hvilket holdt Kroatien inde i kampen længere, end det havde været nødvendigt.

Jesper Jensen forsøgte sig med et 5-1 forsvar, som han kunne anvende, hvis Kroatien havde formået at presse forsvaret, men dette blev aldrig nødvendigt. Ved pausen var Danmark foran 16-13.

I anden halvleg blev forskellen tydelig. Andrea Aagot Hansen og Michala Møller viste begge deres klasse og var med til at udbygge føringen. Efter 10 minutter af anden halvleg var forspringet vokset til 24-17, og fra det punkt var det kun et spørgsmål om, hvor stor sejren ville blive.

Den danske sejr blev en kollektiv indsats, hvor spillere som Helena Elver og Emma Friis også spillede en afgørende rolle. Det var en skuffelse for Kroatien, der aldrig kom til at true den danske sejr.

Med den første sejr i bagagen står Danmark nu på toppen af gruppe D, og næste opgave bliver Schweiz på søndag, hvor Danmark får mulighed for at følge op på sejren.

Skatteministeriet kendte til skattefejl i 10 måneder

0

Hundredtusindvis af danske boligejere kan stå over for en restskat, når årsopgørelsen for 2024 lander til foråret. Det skyldes fejl i beregningen af skatterabatten, som skulle sikre en glidende overgang til det nye boligskattesystem. Fejlen har været kendt af Skatteministeriet siden januar, afslører et notat nu, som DR har fået aktindsigt i.

Ifølge notatet, der er dateret januar i år, drejer det sig om cirka 720.000 boligejere. Tidligere var skønnet helt oppe på 900.000, men det er siden blevet nedjusteret af Vurderingsstyrelsen.

Kritik af håndteringen

Skatteadvokat Thomas Booker vurderer, at myndighederne burde have handlet hurtigere. Til DR siger han, at det er bekymrende, at kun de 75.000 boligejere med over 5.000 kroner i restskat blev informeret tidligere på året, mens resten først er blevet oplyst om problemet for nylig.

Han mener, at myndighederne bør sikre, at alle berørte behandles ens og informeres, uanset beløbets størrelse.

Styrelsen forklarer prioriteringen

Anne-Sofie Jensen, direktør i Vurderingsstyrelsen, har over for DR forklaret, at grænsen på 5.000 kroner blev brugt, fordi det er den normale tærskel for, hvornår årsopgørelser genberegnes.

Hun oplyser også, at de fleste af de berørte boligejere skylder under 2.000 kroner, men erkender, at omkring 660.000 boligejere vil få en mindre restskat.

Minister: Kendt problemstilling

Skatteminister Rasmus Stoklund kalder situationen “træls” og fortæller til DR, at problematikken har været kendt i længere tid og er blevet drøftet i forligskredsen bag de nye boligskatteregler.

Han understreger, at boligejere nu bliver vejledt om blandt andet muligheden for at indefryse restskatten, og at skatterabatten fremadrettet bliver beregnet korrekt i årsopgørelsen.

Trods forklaringerne møder myndighederne kritik for deres håndtering af sagen, da mange boligejere først nu får besked om fejlene.

DMI overvældet af interessen for at blive snemåler

0

Danskerne har kastet sig over opgaven med at måle sne. Det står klart, efter at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i sidste uge søgte nye snemålere. På blot få timer strømmede der over 850 ansøgninger ind fra sneinteresserede borgere, hvilket tvang DMI til at lukke for tilmeldingerne.

– Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse fra DMI.

Han tilføjer, at interessen samtidig afspejler en stor opbakning til DMIs arbejde.

Hvad laver en snemåler?

Snemålere er borgere, der hjælper DMI med at registrere snedybde og sneudbredelse rundt om i landet. Opgaven kræver ikke andet end en tommestok, tildelt af DMI, og en stabil indsats. Målingerne skal helst foretages før kl. 8 om morgenen og indberettes via mobiltelefon.

Selvom det kan lyde lavpraktisk, er snemålere vigtige for DMIs arbejde. Mikael Scharling forklarer, at manuelle målinger stadig har klare fordele frem for automatiske systemer.

– Automatisk snemålerudstyr er både kostbart og kræver generelt meget service, kalibrering og kvalitetssikring. Derudover skal en snemåler også observere snedækket omkring, hvilket også er svært for en automatisk måler, lyder det fra klimatologen.

De præcise sneobservationer er afgørende for både vejrudsigter og klimaovervågning. Sneens tilstedeværelse påvirker blandt andet luftens temperatur, fordi den reflekterer lys og isolerer jorden. Det kan få nattemperaturen til at falde dramatisk, hvis sneen dækker jorden, forklarer DMI.

En vigtig opgave – og en særlig belønning

For snemålere betyder jobbet ikke kun tidlige morgener i kulden, men også muligheden for at bidrage til forskning og dokumentation. Observationerne kan eksempelvis bruges til at vurdere skader efter biluheld eller faldulykker. Og så er snemålere også afgørende for DMIs vurdering af, om Danmark har haft en landsdækkende hvid jul.

Til gengæld belønnes snemålerne med et symbolsk beløb på cirka 2900 kroner om året – og en tommestok.

Mangel på snemålere blev vendt til stor interesse

Baggrunden for jobopslaget var DMIs behov for flere snemålere i hele landet. Men det problem ser nu ud til at være løst. Ifølge DMI er det typisk kun nødvendigt at måle sne 10 gange om året, og sæsonen varer fra oktober til april.

– Den store interesse viser, at der er en folkelig opbakning bag DMI og de opgaver, vi varetager, og det er vi meget stolte af, udtaler Mikael Scharling.

Selvom DMI hurtigt måtte lukke for ansøgninger, understreger de, at det er positivt med så mange frivillige, der er klar til at hjælpe med at måle sneen i Danmark.

Driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet

0

Borgere på TDC’s mobilnet kan opleve mistede kald eller opkald uden lyd, når de forsøger at komme i kontakt med sygehuse i Region Syddanmark samt 112. Det skyldes driftsforstyrrelser på TDC’s mobilnet. Hvis det er muligt, bør man forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk.

TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.

Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee.

Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem. Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.

TDC-nedbrud sætter politibiler på gaden

0

Et nedbrud på TDC’s mobilnet har fået Fyns Politi til at tage utraditionelle midler i brug for at sikre borgernes mulighed for at få hjælp i nødsituationer. Politiet har sendt alle deres patruljevogne på gaden, så borgere i akut behov kan henvende sig direkte til betjentene.

På det sociale medie X oplyser Fyns Politi:

– Der opleves lige nu udfordringer med TDC’s telefonnet. Der arbejdes på sagen. Vi har sendt alle vogne på gaden, så man evt. kan rette henvendelse til dem hvis man har brug for akut hjælp. Du kan også finde en person med anden telefonudbyder og ringe 112.

Alarmcentralen berørt

Nedbruddet har ramt TDC’s mobilkunder og betyder, at det ikke er muligt at ringe til alarmcentralen på 112, medmindre man bruger en telefon fra en anden udbyder. En alternativ løsning er at fjerne simkortet fra sin telefon, da det stadig gør det muligt at ringe til alarmcentralen.

TDC’s kommunikationschef, Lasse Bjerre Sørensen, oplyser til TV 2 News, at der sandsynligvis er tale om en teknisk fejl internt hos TDC og ikke en ekstern påvirkning.

Han forklarer her, at der vil gå et stykke tid endnu, før mobilnettet er oppe igen og understreger, at der endnu ikke er nogen tidshorisont for en løsning.

Mens mobilnettet er nede, melder TDC, at der ikke skulle være problemer med datatrafik. Det betyder, at kunder fortsat kan benytte sig af internettet, hvis de har adgang til Wi-Fi eller lignende.

TDC oplyste omkring kl. 15.30 til TV 2, at arbejdet pågår, men der er stadig ingen præcis tidsramme for, hvornår fejlen er rettet.

Togtrafik og teleselskaber lammet af nedbrud

0

Danmark står torsdag eftermiddag over for et sjældent dobbelt nedbrud, der både påvirker togtrafikken og landets største teleselskaber. Fejl i Banedanmarks signalsystem og problemer hos TDC-gruppen har skabt omfattende forstyrrelser i hverdagen for mange danskere.

Banedanmark oplyser, at der er fejl på det digitale signalsystem, hvilket har lammet togtrafikken på flere centrale strækninger i Jylland. De berørte strækninger inkluderer:

• Aalborg-Frederikshavn

• Aarhus-Aalborg

• Esbjerg-Holstebro

• Vejle-Struer

• Langå-Struer

• Struer-Thisted

Banedanmark oplyser på det sociale medie X, at togtrafikken er indstillet frem til klokken 18. Passagerer på disse ruter må derfor finde alternative transportmuligheder, mens fejlene udbedres.

Problemer med mobilopkald

Samtidig melder TDC-gruppen, der står bag blandt andet Telmore og YouSee, om tekniske problemer, der påvirker mobilopkald på landsplan. Omfanget af nedbruddet er endnu uklart, men TDC’s kommunikationschef, Lasse Bjerre Sørensen, oplyser til Ekstra Bladet, at selskabet arbejder på højtryk for at finde en løsning.

Dagens dobbelte nedbrud rammer både pendlere og mobilbrugere i hele landet. Hvorvidt problemerne vil få længerevarende konsekvenser, er endnu uvist. Både Banedanmark og TDC har endnu ikke givet en tidshorisont for, hvornår situationen normaliseres.

Pensionister kan glæde sig til større udbetalinger i 2025

0

Danske pensionister får en økonomisk håndsrækning i 2025. En kombination af højere folkepension, stigende udbetalinger fra markedsrente og en forhøjet ældrecheck betyder, at mange kan se frem til flere penge på kontoen.

Det skriver Ekstra Bladet om onsdag.

Ifølge Danica Pension kan pensionister med markedsrente forvente en stigning på op til syv procent i deres udbetalinger næste år. Det svarer til, at en person, der i dag modtager 100.000 kroner årligt, vil få 107.000 kroner før skat i 2025.

– Mange pensionister kommer til at opleve en markant stigning i deres privatøkonomi næste år. Det er det seneste års gode afkast, der nu for alvor slår igennem i udbetalingerne, siger cheføkonom Mads Moberg Reumert fra Danica Pension til Ekstra Bladet.

Folkepensionen stiger mest i 15 år

Ud over stigningen i markedsrente bliver folkepensionen hævet med 3,9 procent, hvilket er den største stigning i 15 år. Det skyldes de generelle lønstigninger på arbejdsmarkedet, som regulerer pensionen. Enlige folkepensionister kan derfor se frem til en samlet stigning i deres folkepensionsydelser på op til 7.000 kroner næste år.

Ældrechecken får et historisk løft

Den skattepligtige ældrecheck, som gives til pensionister med lav indkomst og begrænset formue, bliver også hævet. I 2025 vil den maksimale ældrecheck stige fra 19.900 kroner til 25.700 kroner – en stigning på hele 5.800 kroner, hvilket er det højeste løft i mere end et årti. Cirka 300.000 pensionister forventes at modtage den forhøjede ældrecheck.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har udtalt, at ændringen er målrettet de pensionister, der har mindst.

– Jeg er stolt over, at vi med vedtagelsen sikrer de pensionister, der har mindst, en mærkbar forbedring af deres økonomi. Forhøjelsen kan forhåbentlig gøre hverdagen lidt nemmere, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Hold øje med forskudsopgørelsen

Mads Moberg Reumert opfordrer afslutningsvis, i Ekstra Bladet, pensionister til at tjekke deres forskudsopgørelse og tage højde for de forhøjede udbetalinger næste år.

– Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan den stigende ydelse kan påvirke skatten og modregningen i folkepensionen, forklarer han.

Borgerforslag om forbud mod sociale medier for unge under 18 år skal behandles i Folketinget

0

Et borgerforslag, der foreslår et forbud mod sociale medier som TikTok, Snapchat og Instagram for børn og unge under 18 år, har nu opnået de nødvendige 50.000 underskrifter, hvilket betyder, at Folketinget skal tage stilling til forslaget.

Onsdag formiddag er støttetallet steget til 52.850.

Forslaget sigter mod at beskytte børn og unge mod, hvad forslagsstillerne kalder “skadelige, vanedannende digitale stimulanser.” Konkret ønsker de, at sociale medieplatforme, der anvender personaliserede algoritmer til at fastholde brugere, skal underlægges samme restriktioner som andre vanedannende produkter såsom tobak og alkohol.

Digitaliseringsminister: Sociale medier fylder for meget

Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) roser initiativet for at rejse en vigtig debat. Til DR udtaler hun:

– Vi er kommet for sent i gang, og vi har været for naive omkring, at skærmen ikke kun er til for det gode, men også kan have trivselsmæssige effekter for børn og unge.

Ministeren erkender dog, at et totalforbud næppe er muligt inden for EU’s rammer. Hun påpeger, at Danmark allerede har forsøgt at indføre en aldersgrænse uden held, men lover at presse på for flere reguleringer, der kan dæmme op for de sociale mediers indflydelse.

– Jeg kommer til at presse citronen, så meget som jeg kan inden for de lovgivningsmæssige rammer, der er, tilføjer hun.

Forslaget og dets alternativer

Ifølge borgerforslaget bør Folketinget overveje at sidestille sociale medier med gambling og indføre restriktioner, der blandt andet kunne indebære:

  • Begrænsninger i daglig brugstid.
  • Forbud mod personaliseret markedsføring rettet mod børn og unge.
  • Skærpede regler for dataindsamling fra mindreårige.

Forslaget lægger vægt på, at sociale medier anvender psykologiske mekanismer, som skaber afhængighed hos unge brugere. Ifølge forslagsstillerne er det på tide, at Danmark tager et opgør med tech-giganternes strategier og beskytter børn og unge mod de, ifølge dem, negative konsekvenser.

Stor opbakning, men skepsis om aldersgrænsen

Flere politikere bakker op om intentionen bag forslaget, men enkelte stiller spørgsmålstegn ved, om en aldersgrænse på 18 år er realistisk.

Birgitte Vind, digitaliseringsordfører for Socialdemokratiet, udtaler også til DR:

– Vi er klar til at gå meget, meget langt for at beskytte børn og unge på nettet.

Imens påpeger Liberal Alliances digitaliseringsordfører Alexander Ryle, at sociale medier også har positive sider, og at fokus i højere grad bør være på opdragelse og oplysning frem for forbud.

Ifølge ministeren skal kampen også tages i EU, hvor der arbejdes på bedre aldersverificering og beskyttelse mod afhængighedsskabende design. Flere eksperter, herunder tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager, mener, at en fælles europæisk indsats er vejen frem for at regulere tech-giganterne.

Forslaget er nu overladt til Folketinget, hvor det skal behandles som en del af den politiske dagsorden om børn og unges trivsel i en digital tidsalder.

Danske læger foreslår stop for nattesalg af alkohol

0

Lægeforeningen foreslår et forbud mod salg af alkohol fra kiosker og tankstationer mellem klokken 22 og 08 for at dæmme op for Danmarks udbredte alkoholkultur. Det fremgår af ni konkrete forslag, som foreningen har sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.

I et interview med Berlingske understreger formanden for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, et behov for handling:

– Når vi blandt andet ønsker et stop for salg til alle i aften- og nattetimerne, er det også for at forhindre, at en igangværende rus udvikler sig til en endnu større rus, som potentielt kan føre til ulykker og voldsepisoder, siger hun.

Ifølge Lægeforeningen er samværet blandt både børn, unge og voksne “for ofte centreret om en fuldskabskultur”, som formanden betegner som “kammet over”.

Forslag til en sundere alkoholkultur

De ni forslag fra Lægeforeningen er fremsendt med det formål at inspirere politikerne til at skabe en sundere alkoholkultur i Danmark. Blandt forslagene er:

  • At gemme spiritus væk i butikkerne.
  • At indføre minimumpriser på alkohol.
  • At hæve aldersgrænsen for salg af alle typer alkohol til 18 år.
  • At stoppe markedsføringen af alkohol.

Derudover opfordrer foreningen til at etablere alkoholfrie fællesskaber i grundskoler og på ungdomsuddannelser.

Lægeforeningen henviser til tal fra Sundhedsstyrelsen, som viser, at danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Rathcke påpeger i den sammenhæng, at selv mindre ændringer kan få en større effekt. Som eksempel fremhæver hun, hvordan hævningen af aldersgrænsen for køb af alkohol i 2004 næsten halverede antallet af 15-årige, der købte alkohol.

Politisk opbakning er usikker

Mens Lægeforeningen håber på politisk handling, er udsigterne til nye tiltag usikre. Socialdemokratiets forebyggelsesordfører, Matilde Powers, siger til Berlingske, at regeringen ikke forventer yderligere tiltag mod børn og unges alkoholforbrug i denne valgperiode.

Sidste år blev der indgået en politisk aftale, som øgede kontrollen og indførte hårdere straffe ved ulovligt salg af alkohol til børn og unge. Fra 1. oktober i år blev det desuden et krav at bruge MitID, pas eller kørekort ved køb af alkohol online.

Camilla Rathcke understreger dog, at der stadig er et stort behov for en langsigtet indsats mod den danske drukkultur, som hun mener har taget overhånd.

Rugbrødsmadder topper danskernes aftensmadsvaner

0

Rugbrød med pålæg er den mest populære ret til aftensmad blandt danskerne. Det fremgår af Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse, der giver indsigt i danskernes mad- og måltidsvaner.

Syv procent svarer, at de spiser rugbrødsmadder på en typisk aften, hvilket gør det til danskernes foretrukne aftensmåltid.

Ifølge undersøgelsen hænger rugbrødets popularitet sammen med et behov for hurtige løsninger i en travl hverdag. Mange danskere vælger aftensmåltider, der kan tilberedes på under 15 minutter, og hvor ingredienserne allerede findes i køleskabet.

Madkultur24 peger samtidig på en større tendens mod nemme og hurtige måltider, hvor både færdigretter og takeaway er blevet mere almindelige alternativer til hjemmelavet mad. Alligevel holder rugbrødet stand som en central del af dansk madkultur.

På andenpladsen over de mest populære aftensmadsretter ligger kylling med tilbehør, mens pizza, pasta med kødsovs eller lasagne og andre pastaretter følger efter. Rugbrødet bevarer dog en særlig position som et enkelt, hurtigt og ofte sundere valg, der passer ind i danskernes livstempo.

Madkultur24 påpeger samtidig en udfordring: de hurtige løsninger kan på sigt true de fælles måltider og de sociale traditioner omkring aftensbordet, som ellers står centralt i dansk madkultur.

– I år kan vi dog også se et begyndende skred i rammerne for det fælles aftensmåltid, som sammen med forandringerne i madlavning og råvarevalg kan komme til at forandre vores madkultur i en forholdsvis nær fremtid, skriver de i rapporten.

Med rugbrødet på tallerkenen ser det dog ud til, at danskerne stadig holder fast i en del af deres identitet.

Sidste uge med frit lejde

0

Danmark har i november måned oplevet stor tilslutning til politiets frit lejde-aktion, hvor borgere anonymt og uden risiko for sigtelse har kunnet aflevere ulovlige våben og ammunition.

Med kun få dage tilbage af aktionen er status ifølge Rigspolitiet allerede rimelig imponerende. Den seneste måned er mere end 16.000 våben og effekter blevet indleveret på tværs af landets politikredse.

Fyns Politi oplyser på deres Facebook-side mandag, at de indtil videre har modtaget 1.287 effekter. På Thulevej 27 i Odense, hvor afleveringsstedet er placeret, opfordrer politiet til, at flere benytter sig af muligheden i aktionens sidste dage.

Sydøstjyllands Politi har endnu ikke offentliggjort en opdateret status over indleverede våben i forbindelse med frit lejde-aktionen. Den seneste opgørelse, som stammer fra den 14. november, viser dog, at politiet på det tidspunkt havde modtaget 677 ulovlige våben.

– Vi er glade for den enorme tilslutning fra borgerne. Jo flere våben borgerne indleverer, desto færre våben er der ude i samfundet, som kan havne i de forkerte hænder, fortæller politikommissær Sune Fletcher Hjortel fra Rigspolitiet, der koordinerer aktionen.

Eksplosiver kræver særlig håndtering

Politiet understreger dog, at eksplosiver som håndgranater ikke må transporteres til politistationerne. I stedet skal man ringe 114, så Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste kan afhente dem sikkert.

– Det er et kæmpe no-go at møde op med sprængstoffer. Det kan udgøre en alvorlig fare, og vi har desværre oplevet situationer, hvor stationer måtte evakueres, understreger Sune Fletcher Hjortel.

Færre våben i samfundet

Formålet med frit lejde-aktionen er at reducere antallet af ulovlige våben i omløb og dermed mindske risikoen for, at de ender i de forkerte hænder. Justitsminister Peter Hummelgaard har tidligere understreget, at aktionen er en vigtig del af regeringens indsats mod kriminalitet.

– Vi har set alt for mange eksempler på, at våben er faldet i de forkerte hænder. Det skaber voldsom utryghed og er fuldstændig uacceptabelt. […] Frit lejde er endnu et tiltag i bandepakken, som skal dæmme op for de kriminelles adgang til våben. Jeg vil gerne opfordre alle, der måtte ligge inde med ulovlige våben, om at gøre brug af muligheden for at komme af med våbnene under frit lejde-aktionen.

Politiet opfordrer også til, at borgerne udnytter de sidste dage til at få afleveret ulovlige våben. 

Frit lejde-aktionen slutter torsdag den 30. november, og indtil da kan våben indleveres anonymt på politistationerne.

– Hvert våben, vi får ind, er et mindre ude i samfundet, lyder det afsluttende fra Fyns Politi.

Regionsrådet følger forskergruppens plan mod Grindstedforurening

0

Et stort flertal af de forskere, der har fulgt de tre sundhedsundersøgelser i Grindsted, har konkluderet, at undersøgelsesresultaterne samlet set ikke giver anledning til mistanke om, at miljøet i Grindsted i dag udgør en uacceptabel sundhedsrisiko for borgerne. Den konklusion er taget til efterretning af regionsrådet, som dog holder muligheden for en opfølgende undersøgelse om 3-5 år for udvalgte sygdomme åben.

Se også: Regionsrådsmødet den 25. november 2024

Et enigt regionsråd valgte i dag at følge de anbefalinger, som regionen har modtaget fra 17 ud af 19 forskere fra den forskergruppe, der har været nedsat til at gennemgå de samlede resultater fra de tre sundhedsundersøgelser, der er blevet gennemført i Grindsted.  

Bo Libergren (V), der er regionsrådsformand i Region Syddanmark, siger:

– Vi baserer vores beslutning på forskernes anbefalinger, hvor et stort flertal har konkluderet, at resultatet af de tre undersøgelser samlet set ikke giver anledning til mistanke om, at miljøet i Grindsted i dag udgør en uacceptabel sundhedsrisiko for borgerne, og at resultaterne ikke for nuværende giver anledning til en bestyrket mistanke om, at ALS i dag udgør en specifik og uacceptabel risiko for borgerne i Grindsted. Det, håber jeg, er en besked, som borgerne kan finde ro og tryghed i.

Følger forskernes anbefalinger

Ifølge forskerne kan det godt give mening at holde øje med udviklingen af ALS, fordi sygdommen har fyldt meget for borgerne i Grindsted. Samtidig har undersøgelserne vist, at prostata- og skjoldbruskkirtelkræft optræder lidt hyppigere i Grindsted i forhold til sammenlignelige byer. Også den anbefaling har regionsrådet i Region Syddanmark valgt at følge, forklarer Bo Libergren:

–  Vi har i regionsrådet hele tiden sagt, at vi tager borgernes bekymringer alvorligt. Det gør vi stadigvæk. Derfor er vi også enige om at følge forskernes anbefaling, så vi om 3-5 år vil overveje, om forskerne skal gentage registerundersøgelsen, siger han.

Grindstedborgernes sundhed belyst i tre omfattende undersøgelser

De tre sundhedsundersøgelser, der er blevet gennemført i Grindsted, er netop de tre undersøgelser, som forskergruppen i sin tid enigt anbefalede regionen at gennemføre. De tre undersøgelser skulle med hvert sit fokus og hver sin metode undersøge sygdomsforekomst, borgernes bekymringer og de stoffer, der befinder sig i miljøet.

Regionsrådet satte undersøgelserne i gang i 2022, og Mette With Hagensen (S), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, understreger, at armslængdeprincippet har været gældende:

– Grindstedforureningerne og grindstedborgernes sundhed har været genstande for de mest omfattende undersøgelser i Danmark. Det har været helt afgørende, at der skulle være armslængde mellem regionen, som har sat undersøgelserne i gang, og forskerne, der skulle lave undersøgelserne. Regionen har ikke blandet sig i forskernes arbejde eller deltaget i deres møder, og i takt med at undersøgelserne er blevet færdige, har forskerne selv præsenteret deres resultater for borgerne på to borgermøder i Grindsted, siger hun.

Resultaterne fra registerundersøgelsen, der har set på sygdomsforekomst i Grindsted set i forhold til sammenlignelige byer, og resultaterne fra borgerundersøgelsen, hvor 203 borgere har fået undersøgt symptomer eller sygdomme, blev præsenteret i februar 2024.

Resultaterne fra den tredje undersøgelse, der skulle bruge data og resultater fra de to første undersøgelser og vurdere risikoen for borgernes helbred fra forureningerne i Grindsted, blev præsenteret i august 2024. Alle forskernes resultater og rapporter er tilgængelige online, hvor alle har adgang til dem.

Regionsrådet har lyttet til alle forskerne

Herefter har forskergruppen drøftet de samlede resultater fra alle tre undersøgelser, og på den måde er sygdomsforekomst, tilstedeværelse og mængder af giftstoffer, og om man kan forvente en effekt på mennesker blevet sammenholdt. Det mundede ud i den anbefaling, som 17 ud af de 19 forskere stod bag, og som blev sendt til regionsrådet.

Bo Libergren understreger, at regionsrådet også har lyttet til de to forskere, der valgte at stå uden for forskergruppens anbefalinger:

–  De to forskere har sendt deres egen redegørelse til regionen, og den har vi naturligvis også forholdt os til, da vi skulle træffe vores endelige beslutning.

Overhold restriktionerne omkring Engsøen, Grindsted Å og omkring brug af vand fra haveboringer.

Poul Erik Jensen (S), der er formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark, hæfter sig ved, at forskerne i deres anbefalinger har understreget, at borgerne i Grindsted skal overholde de gældende restriktioner:

– Vi kommer ikke uden om, at der er en massiv forurening i byen. Derfor er jeg lettet over, at forskerne har konkluderet, at borgere i byen ikke behøver at være bekymrede, forudsat at de regler og begrænsninger, som myndighederne har fastsat, overholdes. Det er vigtigt. Hvis man overholder restriktionerne for brug af private havevandsboringer og for åen og Engsøen i Grindsted, kommer man ikke i kontakt med forureningen og udsætter dermed ikke sig selv for en sundhedsrisiko.

Poul Erik Jensen understreger, at Region Syddanmark har delt forskernes anbefalinger omkring information til borgerne om de gældende regler for brug af vand fra haveboringer med Billund Kommune, der er myndighed på det område.

Fakta

Regionsrådet i Region Syddanmark satte i 2022 tre sundhedsundersøgelser i gang i Grindsted efter anbefaling fra en enig forskergruppe.

De tre undersøgelser var:

  • Undersøgelse af sygdomsforekomst i Grindsted set i forhold til sammenlignelige byer. Det var en opdatering af den oprindelige sundhedsundersøgelse fra 2020, hvor data fra 2018 til 2021 blev tilføjet den eksisterende rapport, som dækker årene frem til 2017.
  • Undersøgelse af de sundhedsmæssige konsekvenser af forureningerne i Grindsted og omegn (Borgerundersøgelsen i Grindsted). I undersøgelsen fik 203 borgere undersøgt symptomer eller sygdomme, som de mistænkte kunne stamme fra forureningen i Grindsted, af en læge.
  • Undersøgelse, der vurderer risikoen for borgernes helbred fra forureningerne i Grindsted.
    Rapporterne med resultaterne fra undersøgelserne er tilgængelige online og kan downloades på hjemmesiden grindstedforurening.dk.

Forskergruppen, der har været nedsat til at gennemgå de samlede resultater fra de tre sundhedsundersøgelser, sendte i slutningen af september i år deres anbefalinger til regionen. Et stort flertal – 17 ud af 19 forskere – stod bag anbefalingerne, mens to forskere stod udenfor.

Forskergruppens anbefalinger og en redegørelse fra de to forskere, der forklarer, hvorfor de ikke står bag anbefalingerne, kan findes på hjemmesiden grindstedforurening.dk. under punktet “Nu begynder den politiske behandling af sundhedsundersøgelserne.”

Regionsrådet skulle på deres møde 25. november tage stilling til, hvad der videre skal ske i Grindsted.

Bo Libergren valgt som Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget

0

Mandag aften bliver Bo Libergren officielt valgt som Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Syddanmark i 2025.

På et velbesøgt møde med næsten 100 fremmødte Venstre-medlemmer får han opbakning til at føre partiet gennem valgkampen i en region, hvor han allerede har haft en markant politisk karriere.

På sin LinkedIn-profil udtrykker Libergren stor glæde over valget:

– Så blev det officielt. Jeg er valgt som spidskandidat for Venstre, Danmarks Liberale Parti, til regionsrådsvalget i Region Syddanmark til næste år. Vi ses helt sikkert derude undervejs til en snak om vores sundhedsvæsen.

Mere end 30 års erfaring med sundhedspolitik

Med mere end tre årtiers erfaring på sundhedsområdet understreger Bo Libergren vigtigheden af sin faglige indsigt og samarbejdsevne.

– Jeg har arbejdet med sundhedspolitik i mere end 30 år og bilder mig ind, at mit vidensniveau er pænt, siger han og fremhæver samtidig betydningen af samarbejdet i regionsrådet.

– Samarbejdet med de andre partier er godt, tillidsfuldt og ordentligt.

Som formand for Region Syddanmark og Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen har han allerede sat et stærkt aftryk på regionens sundhedspolitik. I 2023 varetog han posten som fungerende regionsrådsformand, mens Stephanie Lose tog orlov. Senere overtog han posten permanent.

Bo Libergren takkede de fremmødte Venstre-medlemmer for deres støtte.

– Tak til de næsten 100 fremmødte til dagens ‘valg-af-spidskandidat’ møde. Det betyder meget, I bakker op, siger han og tilføjer, at det er en “fin fornemmelse” at blive valgt som spidskandidat.

Bo Libergren har en lang karriere bag sig i Venstre og dansk politik. Allerede som ung engagerede han sig i Venstres Ungdom og avancerede hurtigt til centrale poster som landskasserer. Siden da har han haft en række politiske roller, herunder som medlem af Fyns Amtsråd, Odense Byråd og som folketingskandidat for Venstre.

Siden Region Syddanmarks oprettelse i 2007 har han været en fast del af regionsrådet og er blevet genvalgt ved hvert valg. Hans politiske arbejde har primært fokuseret på sundhedsområdet, hvor han har haft poster i flere udvalg med fokus på forebyggelse, sygehusdrift og det nære sundhedsvæsen. Hans erfaring og resultater gør ham til en stærk kandidat, der nu skal lede Venstre i valgkampen.

Fokus på sundhedsvæsenet

Bo Libergren understreger, at dialog og inddragelse er nøgleord i hans tilgang til politik. Det kommende valg ser han som en vigtig mulighed for at styrke regionens sundhedsvæsen og sikre, at borgerne i Region Syddanmark har adgang til den bedste behandling. – Vi ses helt sikkert derude undervejs til en snak om vores sundhedsvæsen, fortæller han.

Patienter kan rykke ind på det nye OUH i 2027

0

Region Syddanmark og den italienske totalentreprenør er nu nået til enighed om en aftale, der skal bringe det nye OUH i mål. Patienter kan flytte ind i slutningen af 2027, mens enkelte personalegrupper kan rykke ind allerede i efteråret 2025. Både Region Syddanmark og totalentreprenøren betaler for forsinkelsen.

Måneders detaljeret gennemgang af byggeriet og adskillige møder om det resterende forløb har nu resulteret i en ny tidsplan for det nye Odense Universitetshospital og dermed en afklaring af, hvornår hospitalet kan tages i brug. Mere end tre fjerdedele af byggeriet er gennemført, og der ligger nu en opdateret plan for, hvordan totalentreprenøren Odense Hospital Project Team (OHPT) kommer i mål med den sidste del af byggeriet. Mandag aften blev aftalen godkendt af regionsrådet i Region Syddanmark.

Patienter flytter ind i 2027

I februar 2024 informerede regionen om, at der ville komme en forsinkelse, men dengang kendte man ikke længden af den. Med den nye tidsplan ligger det nu fast, at patienter kan rykke ind i slutningen af 2027.

Region Syddanmark og OHPT har gennem den seneste periode brugt tid på at lægge en plan for færdiggørelsen af hospitalet. Sideløbende har de to parter gennemgået den hidtidige proces for at afklare, hvor ansvaret for forsinkelsen ligger, og hvordan det skal afstemmes økonomisk. Det er disse møder, der nu har resulteret i en aftale om færdiggørelse af byggeriet.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) er glad for, at man er nået til enighed om det videre forløb.

– Det vigtigste for os har hele tiden været, at vi får et færdigt hospital så hurtigt som muligt. Det skylder vi vores patienter og personale. Det gør ondt, at vi ikke er færdige til tiden, men nu har vi en helt tydelig og detaljeret plan for den sidste fase af byggeriet. Der var to veje at gå, nemlig forligsvejen eller konfliktvejen. Vi valgte den første, fordi den uden tvivl vil bringe hospitalet hurtigst i mål på den økonomisk mest ansvarlige måde.

I en overgangsperiode efter at patienterne er rykket ind på det nye OUH, vil der stadig være enkelte undersøgelses- og behandlingsaktiviteter i de nuværende bygninger på det eksisterende OUH.

Ekstra arbejde og for få håndværkere

Mens udefrakommende hændelser som Covid-19 og krigen i Ukraine har været afgørende faktorer for tidligere forsinkelser, skal den nuværende forsinkelse findes tættere på byggeriet. Dels har entreprenøren gennem længere perioder haft for få håndværkere på pladsen til at holde den aftalte fremdrift, og dels har Region Syddanmark bestilt en række ekstra arbejder som følge af den teknologiske og funktionsmæssige udvikling, der har været på sundhedsområdet, siden byggeriet gik i gang.

Nyt, moderne laboratorieudstyr med ændrede arbejdsgange til følge har betydet, at det har været nødvendigt at flytte el, vand og udsugning i laboratorierne. Det giver et bedre arbejdsflow på sigt, men har taget tid og kostet penge i byggeriet.

I andre kliniske rum har nyt inventar ligeledes krævet flytning af installationer.

Covid-19 pandemien har også fået regionen til at investere i yderligere tiltag, der kan være med til at undgå smittespredning i afsnittet med højisolation. Det har blandt krævet ændringer i rørføringen i forbindelse med kloakering.

Disse eksempler på ekstra arbejde har kostet tid og penge og dermed forsinket byggeriet, men har været en investering i fremtiden.

Ombygning koster

Med indgåelsen af aftalen vil Region Syddanmark kompensere OHPT med 525 mio. kroner. Det svarer til omkring 5,5 procent af den samlede byggesum, eller hvad der svarer til tre-fire ugers drift af det nuværende hospital. Dertil kommer, at forsinkelsen vil give udgifter til forlængelse af Projektorganisationen for Nyt OUH, byggestrøm, varme, forsikringer osv.

Regionen tager ansvaret for fem måneder af forsinkelsen. Det sker i anerkendelse af, at regionens ønsker til ændringer har haft både tidsmæssige og økonomiske konsekvenser for entreprenøren. Den øvrige del af forsinkelsen mener regionen fortsat, at OHPT er ansvarlig for.

Entreprenøren kommer dermed også selv til at afholde store udgifter for forsinkelsen, bekræfter Simone Bonauguro, bestyrelsesformand for OHPT.

– Aftalen indeholder en økonomisk kompensation, men desværre står den ikke mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen. For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten. Men det ligger os meget på sinde at færdiggøre projektet til Region Syddanmarks tilfredshed. Derfor er glade for, at vi nu igen kan se fremad.

For Karsten Uno Petersen (S), der er formand for regionens Udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling, er det vigtigt at følge udviklingen for at kunne stå med et topmoderne hospital, når patienterne flytter ind.

– Vi ønsker fortsat et hospital i høj kvalitet, og derfor justerer vi løbende funktionerne i takt med udviklingen på sundhedsområdet. Det gør vi også på alle andre sygehuse i regionen. Vi har lavet en aftale, der giver os ekstra udgifter, ligesom det også kommer til at koste entreprenøren, men naturligvis skal vi betale for den del af forsinkelsen, som vi selv er ansvarlig for, når vi fortsat ønsker et tidssvarende universitetshospital.

Aftalen om tidsplan og økonomi er blevet til i samarbejde med eksterne juridiske rådgivere og i tæt dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Regionen har haft et målrettet fokus på at fortsætte med den nuværende entreprenør, da en alternativ løsning ville få langt større tidsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Dagbod og styrket organisation

I maj 2023 varslede Region Syddanmark dagbod mod entreprenøren og i december samme år trådte den i kraft, da aftalte milepæle ikke blev nået. Der er og vil fortsat være dagbod på de arbejder, der ikke er udført til tiden. Region Syddanmark har altså stadig krav mod entreprenøren.  

Karsten Uno Petersen er overbevist om, at økonomiske incitamenter er et afgørende værktøj på vej mod målet om et færdigt hospital.

– Det ligger os meget på sinde at blive hurtigst muligt færdig, og derfor er økonomiske incitamenter til at overholde den aftalte tidsplan en rød tråd gennem aftalen og det videre arbejde.

Ligesom hidtil har OHPT også krav mod Region Syddanmark. Som en del af forliget har parterne derfor aftalt, at kravene mod hinanden løbende bliver mindre i takt med, at byggeriet bliver færdiggjort og risikoen for begge parter reduceres. Når byggeriet er færdigt, og patienterne kan flytte ind i 2027, vil de to parter ikke længere have krav mod hinanden.

Skulle det ske, at der opstår uforudsete hændelser, der vil påvirke byggeriets færdiggørelse, vil dagbodskravet – som altså fortsat løber – dog blive effektueret.

I forliget indgår også en aftale om en styrket organisation, hvor regionen og entreprenøren arbejder tættere sammen om at holde tidsplanen. Ansvaret for byggeledelse og opfølgning ligger stadig hos entreprenøren, men i hverdagen vil de to parter arbejde tæt sammen om at holde tidsplanen.

Forskere og stab kan rykke tidligere ind

Mens patienterne kan rykke ind i OHPT’s byggeri i 2027, er andre byggerier på matriklen langt tættere på at være klar til brug. Det gælder både det nye Steno Diabetes Center Odense og den del af psykiatrien, der skal huse de voksne psykiatriske patienter.

Derfor er det aftalt, at forskere og administrative medarbejdere i disse enheder kan få deres hverdag på det nye hospital, mens byggeriet af den øvrige del af hospitalet fortsætter. Det forventes, at de kan rykke ind i efteråret 2025. Familier til indlagte børn kan rykke ind i Ronald McDonalds familiehus allerede før sommeren 2025.

Fakta om OHPTs del af byggeriet:

Byggestart: August 2019
Størrelse: 256.000 kvadratmeter
Antal rum: 10.000
Økonomisk ramme: 9,5 mia. kroner

Bedre barselsrettigheder for forældre til for tidligt fødte børn

0

Hvert år fødes 115 børn for tidligt i Region Syddanmark, og nu er der hjælp på vej til de forældre, der står i denne sårbare situation. De nuværende regler har betydet, at forældre kunne miste en del af deres barsel på grund af langvarige hospitalsindlæggelser eller hjemmebehandling. Det bliver nu ændret, så barslen kan forlænges uden loft, og hjemmebehandling vil fremover tælle med som grundlag for at forlænge perioden.

Den nuværende ordning har ofte skabt usikkerhed for forældre, som har været nødt til at balancere deres barns behandling med barselsregler, der ikke gav fleksibilitet til familier i særligt udsatte situationer. Med de nye regler får forældre mere tid til at fokusere på deres barns trivsel uden at miste værdifuld tid til behandling og pleje.

For SF har det været et vigtigt punkt under finanslovsforhandlingerne. Ifølge folketingsmedlem Karina Lorentzen har partiet arbejdet målrettet på at få problemet løst:

– Forældre i denne situation skal kunne fokusere på deres barns trivsel uden at bekymre sig om rigide regler. Den ro er helt afgørende, og med finansloven sikrer vi en tryg start for disse familier, siger hun. Lorentzen understreger samtidig, at det har været nødvendigt at handle hurtigt for at kunne hjælpe flest mulige familier.

Sagen har også været drevet frem af et borgerforslag, som har sat fokus på emnet. Pernille Louise Rohrberg Kudsk og Olivia Toftegaard Eriksen, der står bag forslaget, har arbejdet for at skabe opmærksomhed om, hvor belastende de nuværende regler har været for forældre til for tidligt fødte børn.

De nye regler skal fjerne loftet for barselsforlængelse, så forældre ikke længere risikerer at miste en del af deres barsel på grund af langvarige indlæggelser eller valg af hjemmebehandling. Karina Lorentzen kalder det en nødvendighed:

– Det er vildt, at denne mangel på fleksibilitet har eksisteret så længe. Det er familier, der har mest brug for støtte og ro, som er blevet ramt. Derfor er det på høje tid, at vi får gjort op med det.

I 2023 blev der født 615 børn enten ekstremt for tidligt eller meget for tidligt, hvilket betyder før uge 32. Region Syddanmark havde 115 af disse fødsler, mens Region Hovedstaden toppede med 245. De nye regler vil sikre, at forældre til for tidligt fødte i hele landet får den nødvendige støtte og fleksibilitet til at håndtere en udfordrende start på livet med deres børn.

Med ændringen er der taget et vigtigt skridt for at sikre, at forældre i særligt sårbare situationer får en tryg og fleksibel barselsordning, der matcher deres behov.

Når regler bliver til tyranni

0

Den nuværende generation har gennemlevet en sand eksplosion i antallet af regler, det omkringliggende samfund kræver, at den enkelte borger eller virksomhed skal efterleve. Det var et af hovedemnerne under forrige valgkamp, men desværre er det ikke blevet til ret meget, når det gælder om at få fjernet regel tyranniet.

I løbet af 1960erne udviklede det socialistiske flertal i Danmark velfærdsstaten. Der kom i løbet af få årtier en markant forøgelse af offentlige medarbejdere, hvoraf de administrative stillinger, blev de mest skelsættende. I takt med indførslen af bistandslov, pensionsordninger, boligstøtte og socialt boligbyggeri, øgede man behovet for offentlig sagsbehandling mange gange. Men indførte også flere former for beskatninger og afgifter, der blandt andet skulle finansiere de mange nye ordninger. Som en bivirkning heraf begyndte embedsapparatet at etablere forskellige former for kontrol og regelsæt indenfor mange områder. Lovgivningen er præget af denne gradvise tilpasning, hvor ikke mindst vejledningerne til lovene er spækket med alsidige krav om stort og småt. Der er i dag så mange regler, at ingen kan overskue dem. Ofte kræver det studier, selv for jurister.

Derfor er det intet under, at danskerne er meget trætte af kontrolsamfundet. For det er en tommelfingerregel, at eliten (politikerne og embedsapparatet) i stat, kommuner og regioner tager borgerne for givet. Man kan praktisk talt ikke modtage en skrivelse fra det offentlige, der ikke er spækket med regler eller trusler. Mulighederne for at lave endda store indgreb mod borgerne er voldsomme. Ofte uden nogen som helst form for reel mulighed for retsprøvelse. Skøn efter skøn, vurdering efter vurdering, lader os allesammen forstå, at vi kun en et lille tandhjul i den store maskine. At embedsfolkene samtidig har forgyldt sig selv via urimelige ansættelsesforhold, hvor de praktisk talt kan begå alle former for fejl uden konsekvenser, har skabt et teknokrati, der er både antidemokratisk og usammenhængende.

Interessen for demokratiet ligger på et lille sted for mange danskere. Deltagelsen i det politiske arbejde er meget sparsomt, og partierne har svært ved at hverve og fastholde medlemmer. Er det fordi, mange har opgivet troen på, at det kan betale sig at mene noget? Ofte præsenteres vi for nye regler som nødvendighedens politik. Som om der ikke er alternativer. Det er trist. Man burde fremme debat og indsigt. Problemet er, at mange i den herskende klasse godt ved, at det de vil, er umådeligt upopulært blandt mange borgere. Så hellere lade være med at spørge.

Er det populært med supersygehuse, hvor folk skal rejse langt? Eller tilsvarende at fjerne lokale skadestuer, lægevagt og andre sundhedstilbud? Kunne man vinde en folkeafstemning om det? Men hvorfor er det så sket? Og sådan kan man blive ved med at finde eksempler på afgørende beslutninger, der bliver indført af bagdøren og via teknokratiske nødvendigheder. Skolereformen er et andet eksempel. Politireformen også. Kort sagt er vi alt for styret af embedsfolkenes tanker og ønsker, og alt for lidt af borgernes reelle behov. Opgøret med embedsapparatet har dog lange udsigter, for politikerne og embedsfolkene kommer ofte fra de samme uddannelser, med den samme baggrund og de samme interesser.

Det er ikke godt.

Vi har set med skolereformen for knap et årti siden, hvordan samfundet har forsøgt at tage forældreansvaret fra forældrene. Resultaterne af reformen har været katastrofale. Senest vil man til at bestemme, hvilken mad, børnene skal spises. Vejen til helvedet er brolagt med gode intentioner. Men sagen er den, at vi allesammen er forskellige. Nogle mennesker elsker regler, og de trives enormt godt i at få besked om, hvor de skal stå og hvornår. Andre er selvstændige og ønsker så lidt indblanding som muligt. Men uanset hvad, så skal dem med reglerne huske på, at de dybest set griber ind i den personlige frihed, hver eneste gang de indfører en regel, der skal gælde andre mennesker. Og det er måske fint, når reglerne er nogle, man selv kan lide. Men hvis det nu var regler, man ikke kunne lide, var det måske anderledes.

Derfor bør man stræbe efter et samfund, hvor der er så få regler og så meget frihed, som overhovedet muligt. Men også fordi at hver eneste regel betyder, at der skal afsættes skattekroner til at administrere og kontrollere reglerne. Det dræner energien og initivet hos borgere og virksomheder, men så sandelig også hos de mange offentlige ansatte, der ikke sidder med administration men rigtig arbejde hos borgerne. Læger skriger eksempelvis efter færre regler. Eksemplerne er mange. Og spørgsmålet er, om vi efterhånden ikke er nået dertil, hvor reglerne i Danmark er blevet til det rene tyranni.

Håndværkerfradraget vender tilbage med fokus på grøn omstilling

0

I går præsenterede regeringen sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre finansloven for 2025, hvor genindførelsen af håndværkerfradraget blev et af de mest markante punkter. Aftalen indeholder flere tiltag, der skal gøre det billigere at være dansker, samtidig med at der investeres i grøn omstilling og velfærd.

Grøn udgave af håndværkerfradraget

Håndværkerfradraget blev genindført i en grøn udgave, der blandt andet skal hjælpe danskerne med at klimasikre deres hjem og energirenovere. Venstres formand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, udtrykte tilfredshed med aftalen:

– Vi har hele tiden ment, at det var en fejl at afskaffe håndværkerfradraget. Nu genindfører vi det i en grøn udgave, som gør det nemmere at forberede boliger på det vildere og Håndværkerfradraget vender tilbage med fokus på grøn omstilling vejr, som fremtiden bringer. Samtidig har vi hævet servicefradraget, så familier kan få hjælp til opgaver som snerydning og børnepasning.

Servicefradraget blev hævet fra 11.900 kr. til 17.500 kr., hvilket skal gøre det lettere for danskerne at få hjælp til praktiske opgaver i hverdagen.

Historisk løft til kommuner og sundhed

Finansminister Nicolai Wammen fremhævede vigtigheden af velfærdsinvesteringerne i finansloven:

– Vi prioriterer de områder, som har størst betydning for danskerne: velfærd, grøn omstilling og tryghed. Derfor afsætter vi historisk mange penge til kommunal velfærd og til at rense vores fjorde og indre farvande.

Der blev samtidig bygget videre på forårets aftaler om kommunernes og regionernes økonomi, der sikrede de største løft i servicerammen og sundhedsdriften i mere end et årti.

Øget fokus på uddannelse

Finansloven prioriterede også uddannelsesområdet, blandt andet gennem støtte til gymnasier, videregående uddannelser og en national forsøgsordning med skolemad. Økonomiminister Stephanie Lose udtalte:

– Vi gør det billigere at være dansker og investerer samtidig massivt i vores fælles velfærd. Verden omkring os ændrer sig, og vi skaber varige forandringer, så Danmark bliver bedre rustet til fremtiden.

Den grønne trepartsaftale, der skal sikre mere natur og renere vandmiljøer, blev også en del af finansloven, som regeringen og aftalepartierne forhandlede på plads.

Mette Frederiksen modtager historisk orden

0

Statsminister Mette Frederiksen (S) har fået en særlig anerkendelse af kongehuset. På Amalienborg modtog hun fredag Dannebrogordenens Kommandørkors af 1. grad, som hun delte på sin Instagram-profil med en reflekterende tekst om betydningen af ordenen og kongehusets rolle i Danmark.

En historisk udnævnelse

Det er første gang, at en socialdemokratisk statsminister modtager denne orden, hvilket Mette Frederiksen beskriver som en ære. I sin opdatering skriver hun:

Jeg har aldrig lagt skjul på min store respekt for Dronning Margrethes indsats. Og for Kongehusets arbejde for Danmark.

Statsministeren fremhæver desuden, hvordan Danmarks historie og stærke traditioner binder danskerne tættere sammen, især i en tid præget af uro og forandringer. Hun peger på kongehusets vigtige rolle som en del af dansk kulturarv og et samlingspunkt for befolkningen.

Et stærkt symbol på dansk sammenhængskraft

Mette Frederiksen ser Kongehuset som en vigtig institution, der styrker forbindelsen mellem fortid, nutid og fremtid. I sin tekst nævner hun både respekten for Dannebrog og korsets symbolik som centrale elementer, der understøtter den danske identitet.

Ordenen, som hun modtog, er en af de højeste hædersbevisninger i Danmark og gives til personer, der har ydet en særlig indsats for landet. Modtagelsen af ordenen understreger statsministerens tætte forhold til kongehuset, som hun gentagne gange har udtrykt beundring for.

En begivenhedsrig uge

Modtagelsen af Kommandørkorset markerer afslutningen på en travl uge for statsministeren. I opdateringen nævner hun, at hun ser frem til at møde danskerne i Aalborg lørdag, hvor hun og hendes socialdemokratiske kollegaer vil være på gaden for at tale med borgerne.

Med ordenen i hånden og blikket rettet mod weekenden afslutter Mette Frederiksen sin besked med et ønske om en god weekend til alle sine følgere.

Vinterkulde udfordrer vejene lidt endnu

0

Vejdirektoratet advarer mod sne- og isglatte veje i hele landet, da vintervejret fortsætter med at sætte sit præg på weekenden, men om lidt sættes det kolde vejr på pause.

Den arktiske kulde, som har domineret ugen, har givet snebyger og udbredt nattefrost, og mange trafikanter har allerede mærket vinterens konsekvenser med isskrabere og vejhjælp i højt gear.

Fredag aften nåede temperaturerne helt ned til minus 10 grader i Midtjylland, og flere steder har glatte veje og store snemængder gjort kørselsforholdene vanskelige. Trafikanter opfordres derfor til at holde sig orienteret om vejr- og trafiksituationen og tilpasse farten efter forholdene.

Lørdag byder dog på en lille pause i vinterkulden med gode solchancer, kun afbrudt af enkelte sne- og sludbyger. Den vestlige vind bliver frisk og kan ved kysterne nå hård styrke, men det klare vejr giver mulighed for en flot dag udendørs – dog stadig med vanter og hue som faste følgesvende.

Markant vejrskifte på vej

Allerede lørdag aften begynder vejret at ændre karakter. Et stort frontsystem trækker op fra syd og bringer både regn og betydeligt lunere luft med sig. Nattemperaturerne stiger hurtigt, og søndag ventes dagtemperaturer på op til 14 grader flere steder i landet – et skift på op mod 20 grader sammenlignet med ugens nattefrost. Lokalt kan nedbøren dog starte som slud, inden den varme luft får overtaget.

Den usædvanlige temperaturstigning skyldes et dybt stormlavtryk, der udvikler sig vest for De Britiske Øer. Dette system sender lun luft fra det nordvestlige Afrika og den Iberiske Halvø op mod Danmark, hvilket giver en følelse af efterår midt i vinterens begyndelse.

Stormfuld afslutning på Færøerne

Mens Danmark får en smagsprøve på lunt vejr, bliver Færøerne ramt af lavtrykkets kraftige vinde. Her ventes middelvind af stormstyrke og vindstød op til orkanstyrke natten til søndag og søndag formiddag, hvilket kan give lokale udfordringer.

Trafikken under pres

De store temperaturskift betyder, at trafikanter skal være opmærksomme på skiftende vejforhold. Sne- og isglatte veje kan stadig være et problem i starten af weekenden, mens regn og lunere temperaturer natten til søndag kan føre til våd og glat asfalt. Bilister anbefales at planlægge deres rejser grundigt og være ekstra forsigtige på vejene.

Det kommende varmeskifte markerer en overgang fra vinterlige forhold til en mere efterårsagtig vejrtype, men også med risiko for kraftige vinde og perioder med regn, som kan præge starten af den kommende uge.

Kilde: DMI / Trafikken.dk

Danmark møder Portugal i Nations League

0

Danmark står over for en stor udfordring i deres jagt på en plads i semifinalen i Nations League. Ved fredagens lodtrækning blev det afsløret, at det danske herrelandshold skal op imod Portugal i kvartfinalen – en kamp, der allerede nu skaber forventning og spænding.

Op til lodtrækningen havde både fans og eksperter diskuteret de mulige modstandere, men det bliver altså Portugal, der venter for Danmark, når kvartfinalen skal spilles i marts næste år. Opgøret bliver en afgørende test for Brian Riemers mandskab, som skal præstere på højt niveau for at holde drømmen om en semifinaleplads i live.

Kampen mod Portugal vil finde sted på portugisisk grund, hvilket betyder, at Danmark ikke blot skal håndtere en stærk modstander, men også de portugisiske fans og deres intense opbakning. Portugal, der er kendt for sin offensive spillestil og en stjernespækket trup, bliver uden tvivl en hård nød at knække for de danske drenge.

For det danske landshold er Nations League en chance for at måle sig mod nogle af Europas bedste hold, og en eventuel sejr over Portugal vil være et markant skridt fremad. Kampen bliver derfor ikke bare en kvartfinale, men også en mulighed for at vise, at Danmark kan bide skeer med de allerstørste på den internationale scene.

Ny lov skal beskytte boliger mod stigende grundvand

0

Regeringen vil med et nyt lovforslag give spildevandsselskaber mulighed for at tage affære mod stigende grundvand, som truer tusindvis af danske boliger med oversvømmelser.

Lovforslaget, der blev sendt i høring torsdag, skal bane vej for milliardinvesteringer i kollektive løsninger, der kan beskytte ramte områder mod fremtidens klimaforandringer.

Stigende grundvand presser boligejere

De voldsommere regnmængder og stigende grundvandsspejl, der følger med klimaforandringerne, skaber problemer for både boligejere og kommuner. Ifølge nye tal har 450.000 danske bygninger nu under en meter til grundvandsspejlet i størstedelen af året, og af disse ligger 360.000 i kloakerede områder.

– Vejret er blevet vildere, og det mærker vi ikke kun ved kysterne. Stigende grundvand skaber også udfordringer i byerne, hvor fundamenter og kældre oversvømmes nedefra, siger miljøminister Magnus Heunicke i en pressemeddelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Indtil nu har det været op til den enkelte grundejer at sikre sin ejendom mod oversvømmelser fra grundvand. Det kan regeringen dog ikke længere lade stå til:

– Vi står med en ny klimavirkelighed, og det kræver nye regler. Det skal ikke længere være sådan, at hver boligejer står alene. Med den nye lov giver vi spildevandsselskaberne mulighed for at lave kollektive løsninger, der kan sikre hele byområder. Det vil ikke kun hjælpe borgerne, men også være en langt bedre økonomisk løsning for samfundet, forklarer Heunicke.

Kollektive løsninger i stedet for enkeltstående tiltag

Lovforslaget lægger op til, at kommunerne i deres spildevandsplaner skal identificere de områder, hvor terrænnært grundvand udgør et problem. Herefter kan spildevandsselskaber sænke grundvandstanden ved eksempelvis at installere drænrør i jorden.

Selskaberne vil få mulighed for at finansiere disse løsninger gennem takststigninger, hvor omfanget af stigningerne vil afhænge af problemets alvor i de enkelte kommuner.

– Det er en fordel for både borgerne og økonomien, at vi skaber fælles løsninger i stedet for at overlade ansvaret til den enkelte, understreger Heunicke.

En del af en større klimatilpasningsplan

Lovforslaget er en del af regeringens Klimatilpasningsplan I, som blev præsenteret i oktober 2023.

Lovforslaget er nu sendt i høring, hvor alle interesserede parter kan give deres input frem til den 2. januar 2025. Hvis alt går efter planen, træder loven i kraft den 1. juli 2025.

Vintervejret har indtaget Danmark

0

Danmark er for alvor kommet i vinterhumør, og det mærkes tydeligt i både temperaturer og vejret, der bringer sne, slud og isglatte veje. Vinterens første varsel har ramt landet, og det kræver forsigtighed i trafikken. Med temperaturer, der svinger fra frostgrader til milde plusgrader, og et lavtryk på vej fra Nordsøen, bliver vejret både uforudsigeligt og vinterligt de kommende timer.

I løbet af dagen vil et lavtryk bevæge sig fra Nordsøen henover den sydlige del af Danmark og bringe bygeagtig vinterlig nedbør med sig. Nedbøren forventes især at ramme den sydlige og østlige del af landet. For mange vil det betyde sne eller tøsne, mens områder tættere på kysterne kan opleve slud eller regn på grund af den milde havluft.

Ifølge DMI er sneprognoserne dog stadig usikre, men der er mulighed for, at sneen kan lægge sig flere steder i landet. Sydlige Jylland, Fyn og Sjælland kan se frem til mellem 2 og 10 cm sne – og lokalt kan der komme endnu mere. Det betyder, at vinterlandskabet for alvor kan tage form, selvom sneens varighed og udbredelse endnu er uvist.

Morgenen har budt på temperaturer mellem 2 og 10 graders frost, hvilket har gjort veje og stier glatte flere steder. Som dagen skrider frem, stiger temperaturen dog til mellem frysepunktet og 4 graders varme. De højeste temperaturer ventes nær kyster med pålandsvind, hvor den milde havluft vil have en opvarmende effekt.

På trods af temperaturstigningen advarer DMI om fortsat glatte veje, især i områder med sne eller tøsne. Det er derfor vigtigt at køre forsigtigt og være ekstra opmærksom i trafikken.

Når aftenen nærmer sig, vil området med vinterlig nedbør bevæge sig videre mod øst, hvor Østersøen og Bornholm står for tur. Vestfra klarer det op, men vintervejret slipper ikke grebet helt. I Jylland forventes der efterhånden at komme flere vinterlige byger, som kan føre til yderligere sne- og isdannelser.

Med vinterens indtog er det tid til at finde de varme støvler og vanter frem og tage de nødvendige forholdsregler. For trafikanter betyder det, at vinterdækkene skal være på plads, og at kørsel skal ske med omtanke. Glatte veje og pludselige vejrskift kan skabe farlige situationer, især i de tidlige morgentimer og om aftenen.

Vinteren banker for alvor på døren, og danskerne kan se frem til at finde sneploven frem, hvis prognoserne holder stik. Det bliver spændende at se, hvor meget sne der i sidste ende lægger sig, og hvor længe vintervejret vil præge landet. Indtil videre ser det ud til, at vinterlandskabet vil dominere i de kommende dage, især i de sydlige og østlige dele af Danmark.

Kold luft giver vinterlige byger og glatte veje

0

Danmark er fortsat under indflydelse af en kold luftstrøm fra nordvest, der bringer vinterlige byger og risiko for glatte veje i store dele af landet. Ifølge DMI dannes bygerne, når den kolde luft bevæger sig hen over de stadig lune have omkring Danmark.

Bygerne opstår primært over Nordsøen og Kattegat, hvorefter de bevæger sig ind over land. Sydvest- og Sydjylland kan forvente byger, der hovedsageligt er dannet over Nordsøen, mens Nordøstsjælland vil blive ramt af byger fra Kattegat. Bygerne kan indeholde både regn, slud og sne, og risikoen for sne- og isglatte veje er derfor høj.

DMI advarer mod, at vejret kan skabe udfordringer i trafikken. Glatte veje kan opstå hurtigt, særligt i de tidlige morgentimer og om aftenen. Skal man ud at køre, anbefaler meteorologerne, at man sætter ekstra tid af til turen og justerer hastigheden for at undgå uheld.

Det kolde vejr er en påmindelse om vigtigheden af at være vinterklar. Sørg for, at bilen er udstyret med vinterdæk, og vær opmærksom på vejmeldinger. Hvis turen foregår på cykel eller gåben, kan hue og vanter være nødvendige for at holde kulden ude.

Selvom det er tidligt på vinteren, viser det danske vejr allerede tænder. De kommende dage vil fortsat byde på skiftende byger og en kold luftstrøm, der sikrer, at vinterstemningen langsomt indfinder sig.

Rekordmange danskere er nu gældfri

0

For første gang i flere år er antallet af borgere og virksomheder med gæld til det offentlige faldende.

Ifølge en pressemeddelelse fra Skatteministeriet blev 250.000 borgere og virksomheder gældfri i 2023 – et historisk højt antal. Ifølge Skatteministeriet skyldes den positive udvikling blandt andet nye tiltag, som Gældsstyrelsen har indført, herunder en bagatelgrænse for afskrivning af meget små gældsposter, primært fra ubetalte renter og gebyrer.

Et vendepunkt for offentlig gæld

Udviklingen markerer et vendepunkt efter flere år, hvor antallet af skyldnere steg støt. Skatteminister Rasmus Stoklund fremhæver de politiske initiativer som afgørende for at vende kurven:

– Et bredt politisk flertal har sat en klar kurs, hvor flere borgere og virksomheder skal ud af deres gæld til det offentlige. Tallene viser, at vi er godt på vej, og at de initiativer, som blev sat i søen med de seneste gældsaftaler, fx den styrkede lønindeholdelse og implementeringen af bagatelgrænsen for meget lav gæld, virker, siger Rasmus Stoklund.

Ifølge Skatteministeriet har afgangen af skyldnere i 2023 været større end tilgangen af nye skyldnere, hvilket har skabt en mærkbar ændring i statistikken.

Siden 2022 er antallet af borgere og virksomheder med offentlig gæld faldet med 16 procent, og tendensen forventes at fortsætte i 2024. Gældsstyrelsen anslår, at yderligere 190.000 skyldnere kan blive gældfri i år som følge af de eksisterende og kommende tiltag. En ny og udvidet bagatelgrænse, der træder i kraft i efteråret 2024, ventes at bidrage yderligere til nedgangen.

En balanceret tilgang til gæld

Skatteministeren understreger, at det ikke er uden konsekvenser at have gæld til det offentlige, da renter og gebyrer hurtigt kan løbe op. Samtidig påpeger han vigtigheden af at finde en balanceret tilgang til at hjælpe flere med at afvikle deres gæld:

– Jeg er optaget af, at danskerne får betalt deres gæld – og at Gældsstyrelsen inddriver de penge, som danskerne skylder, så flere bliver gældfri. Når det er sagt, skal vi løbende undersøge, hvor og hvordan vi bedst muligt hjælper flere danskere ud af gælden. Her kan det give rigtig god mening, at der er mulighed for at få afskrevet meget lave beløb, hvis man ellers ikke har anden gæld til det offentlige, siger Rasmus Stoklund.

Har du en tommestok og en morgenstund til overs

0

Når de hvide fnug daler og dækker landskabet, kunne du så forestille dig at være den første til at sætte fod i det uberørte snelag?Hvis ja, har DMI måske en opgave til dig denne vinter. 

Når sneen dækker Danmark, og det hvide tæppe spreder sig, har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) nemlig brug for hjælp til at holde styr på, hvor meget sne der faktisk falder. Som snemåler kan du bidrage til at sikre præcise data om snedybde og sneudbredelse – data, der både bruges til vejrprognoser og klimaovervågning.

– Som snemåler er du med til at sikre kontinuitet og kvalitet i DMI’s klimaovervågning af sne. Du er også med til at forbedre vejrudsigterne, idet viden om den aktuelle snedybde og -udbredelse er afgørende information i vejrmodellerne, skriver instituttet i en pressemeddelse.

DMI mangler frivillige snemålere flere steder i landet. Opgaven er ligetil: Når sneen falder, går du ud og måler, hvor meget der er landet, og rapporterer det til DMI. Målingerne skal helst foretages kl. 8 om morgenen, både på hverdage og i weekender.

Du skal ikke bruge avanceret udstyr – en simpel tommestok, som DMI stiller til rådighed, gør arbejdet. Derudover skal du vurdere sneens udbredelse i området og sende resultaterne via din mobiltelefon.

Hvem kan blive snemåler?

Jobbet kræver ikke særlige forkundskaber, men det er en fordel, hvis du er stabil og klar til at tage opgaven på dig i hele vintersæsonen, der løber fra 1. oktober til 30. april. Du behøver ikke være kuldskær, men det hjælper, hvis du ikke er afskrækket af lidt morgenkulde.

Ifølge DMI er der i gennemsnit kun behov for at måle sne omkring 10 gange om året, men det varierer meget fra sted til sted.

Som snemåler får du et symbolsk beløb på omkring 2.900 kr. om året samt en gratis målestok. Til gengæld forventes det, at du kan måle både på hverdage og i weekender, når sneen falder.

Eksperter opfordrer til forsigtighed under årets Black Friday

0

Slutningen af november er for mange danskere blevet årets store shoppingfest. Black Friday og Black Week lokker med tilbud, som kan få selv de mest kølige hoveder til at trække kortet. Men årets jagt på rabatter er ikke uden risiko – svindel med onlinehandel er steget markant, advarer Gjensidige og Sparekassen Kronjylland

En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser, at over halvdelen af danskerne forventer at shoppe i forbindelse med Black Friday. Samtidig afslører undersøgelsen, at hver femte dansker har oplevet svindel i forbindelse med onlinehandel.

Svindelsager stiger med 50 procent

– Antallet af svindelsager er steget voldsomt det seneste år, fortæller Jan Mågård, fagchef for betalingskort i Sparekassen Kronjylland i en pressemeddelse. Ifølge Mågård har sparekassen oplevet en stigning på 50 procent i kortindsigelser – sager, hvor kunder gør opmærksom på svindel med deres betalingskort.

– Stigningen hænger uden tvivl sammen med øget svindel omkring Black Friday- og julehandlen, forklarer han og advarer om, at de sidste to måneder af året traditionelt er højsæson for svindel.

Vær kritisk over for tilbud, der virker for gode til at være sande

Forbrugerens bedste forsvar mod svindel er at være opmærksom, understreger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige. Hun opfordrer til, at man nøje tjekker troværdigheden af de hjemmesider, man handler på.

– Er det ikke en webshop, man kender på forhånd, kan man for eksempel læse andres erfaringer på Trustpilot eller kontrollere, om siden har E-mærket, siger hun.

Rasmussen anbefaler også at holde øje med korrekt dansk sprog på hjemmesiden og være på vagt over for priser, der virker for gode til at være sande. Hvis uheldet alligevel er ude, bør man straks kontakte sin bank for at starte processen med at få sine penge tilbage.

Hver anden dansker klar til tilbudsjagt

Undersøgelsen viser, at 52 procent af danskerne planlægger at shoppe i forbindelse med Black Friday. 26 procent af disse foretrækker at handle online, mens kun 6 procent vil holde sig til fysiske butikker. 20 procent forventer at kombinere de to muligheder.

Trods det stigende antal svindelsager er interessen for Black Friday ikke dalet. Mange danskere ser det som en oplagt mulighed for at gøre et kup, men Gjensidige og Sparekassen Kronjylland advarer om, at man skal tage sine forholdsregler.

Gode råd til sikker online shopping

For at undgå at falde i svindlernes fælder deler Gjensidige følgende råd:

  • Tjek webadressen: Sørg for, at den er korrekt og ikke indeholder mærkelige tegn.
  • Undgå mistænkelige links: Indtast webshoppens adresse direkte i stedet for at klikke på links.
  • Hold øje med sproget: Dårligt dansk kan være et advarselstegn.
  • Vurder prisen: Hvis et tilbud virker for godt til at være sandt, er det det sandsynligvis også.
  • Tjek troværdighed: Brug sider som Trustpilot eller E-mærket til at vurdere webshoppen.
  • Betal sikkert: Undgå bankoverførsler – brug altid betalingskort.

Minister roser rapport om kandidatuddannelser

0

En ny rapport fra Kandidatudvalget præsenterer konkrete bud på, hvordan fremtidens kandidatuddannelser i Danmark skal forme sig. Rapporten, der er afleveret til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, skal nu drøftes blandt de politiske partier bag universitetsreformen.

Rapporten er resultatet af et års arbejde, som blev igangsat efter den politiske aftale om en universitetsreform i juni 2023. Reformen har til formål at skabe flere veje til kandidatuddannelser og øge fleksibiliteten for de studerende.

Et nyt kandidatlandskab i 2028

Kandidatudvalget har blandt andet skitseret scenarier for, hvordan kandidatuddannelserne kan udvikle sig frem mod 2028, 2030 og 2032. Ifølge aftalen skal 10 procent af de studerende optages på korte kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, mens 20 procent skal tage erhvervskandidatuddannelser.

Rapporten adresserer også emner som kvalitetskrav, nye muligheder for efter- og videreuddannelse samt veje til forskeruddannelser for dimittender fra de kortere kandidatuddannelser.

Universiteternes rolle

Reformen lægger op til, at landets otte universiteter skal stå for den praktiske implementering. Fem såkaldte dekangrupper, der repræsenterer hvert deres hovedområde, skal koordinere indsatsen på tværs af universiteterne og sikre, at både faglige miljøer og erhvervslivet inddrages.

Universiteterne skal senest i begyndelsen af 2025 præsentere konkrete planer for, hvilke uddannelser der omlægges. Formålet er at give de studerende så tidligt som muligt klar besked om, hvilke ændringer der venter, når det nye system træder i kraft i 2028.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund ser rapporten som et vigtigt skridt:

– Med Kandidatudvalgets afrapportering har vi nu det første reelle bud på, hvordan et nyt kandidatlandskab kan komme til at se ud. Det har ikke været en nem opgave, og jeg vil gerne takke udvalgets medlemmer for deres arbejde, siger ministeren i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ministeren understreger, at arbejdet ikke stopper her:

– Nu vil jeg drøfte afrapporteringen med forligspartierne bag universitetsreformen, som vi aftalte, da vi nedsatte udvalget. Og så vil jeg gå i dialog med både universiteter, studerende og erhvervsliv om, hvordan vi kan sikre, at ambitionerne i aftalen i de kommende år bliver til virkelighed.

Reformen af universitetsuddannelserne blev vedtaget med støtte fra et bredt politisk flertal, der håber på at sikre, at flere studerende kan vælge en uddannelsesvej, der passer til deres behov, samtidig med at Danmark får en mere fleksibel og erhvervsrettet kandidatstruktur.

300.000 pensionister kan se frem til flere penge

0

300.000 folkepensionister kan glæde sig til en ekstra håndsrækning. Med dagens vedtagelse i Folketinget bliver ældrechecken permanent hævet med op til 5.000 kroner. Det betyder, at pensionister med de laveste indtægter fremover kan få op til 25.700 kroner årligt

Forhøjelsen, som ifølge Beskæftigelsesministeriet er den største i over et årti, skal give mere økonomisk luft til dem, der kæmper med en presset økonomi.

– Jeg er stolt over, at vi med vedtagelsen i dag sikrer de cirka 300.000 folkepensionister, der har mindst, den højeste stigning i ældrechecken i mere end 10 år. Sammen med den generelle stigning i folkepensionen betyder det, at ældrecheckmodtagere får en mærkbar forbedring af deres økonomi, som, jeg er fuldstændig klar over, kan være presset. Det her vil forhåbentlig være med til at gøre hverdagen lidt nemmere, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

Forhøjelsen af ældrechecken sker samtidig med en generel stigning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, som årligt reguleres i takt med lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Enlige modtagere af ældrechecken vil til næste år opleve en samlet forbedring af deres pension på omkring 25.200 kroner sammenlignet med 2022.

Pengene skal findes i flyrejser

Finansieringen af den forhøjede ældrecheck kommer fra en passagerafgift på flyrejser, som blev besluttet i forbindelse med aftalen om grøn luftfart sidste år. Ifølge Beskæftigelsesministeriet koster tiltaget cirka 580 millioner kroner årligt, når det er fuldt indfaset.

Den nye ydelse retter sig mod pensionister med en likvid formue under 99.200 kroner, og ældrechecken er skattepligtig. Formålet er at sikre, at de mest trængte pensionister får tiltrængt økonomisk støtte.

Ægtefællemodregning afskaffet

Udover den forhøjede ældrecheck har regeringen også tidligere besluttet at afskaffe modregning af ægtefællers arbejdsindkomst i folke-, senior- og førtidspension. Det betyder, at pensionister, der ønsker at arbejde, kan gøre det uden at blive økonomisk straffet.

ADP’s årsmøde i Nyborg satte fokus på havnens rolle i fremtidens Danmark

0

ADP A/S tog hul på en ny tradition, da selskabet for første gang afholdt sit årsmøde i Nyborg. Arrangementet blev afholdt i de historiske rammer på Bastionen, hvor lokale og nationale perspektiver smeltede sammen i en aften med fokus på havnens betydning for vækst, grøn omstilling og fremtidens arbejdsmarked.

Bestyrelsesformand Christian Herskind åbnede årsmødet med en varm velkomst til de mange fremmødte og satte tonen for aftenen med en refleksion over havnens alsidige rolle. For Herskind er havnen mere end bare skibe, kajarealer og kraner – den er en livsnerve for både lokalsamfund og nation.

– Havnen er arbejdspladser, både på havnen og inde i landet. Den er den grønne omstilling. Den er energiproduktion. Den er CO2-rørføring og CO2-opbevaring. Havnen er også uddannelser og lærepladser, hvor folk får deres første job. Og ikke mindst er havnen en kilde til vækst, som kan bidrage til at afhjælpe kommunernes pressede økonomi, sagde Herskind og lovede, at årsmøderne skal blive en fast del af ADP’s fremtid.

Aftenens program bød på tre oplæg. Først trådte Jesper Kronborg fra Dansk Erhverv op på scenen som afløser for Brian Mikkelsen, der var blevet syg. Kronborg, der har rødder i Nyborg, udnyttede lejligheden til at koble sine personlige erfaringer med en større fortælling om havnens historiske og nutidige betydning. Han mindede om, hvordan havnen gennem årtier har fungeret som et knudepunkt for både transport og handel. Kronborg understregede, at havnens rolle er større end nogensinde før, især i lyset af de krav, den grønne omstilling stiller til transportsektoren. Han forklarede, hvordan overflytning af gods fra vej til sø kan være en vigtig brik i at reducere CO2-udledningerne: – At flytte mere gods over på de blå motorveje er ikke bare en mulighed – det er en nødvendighed.

Borgmester Kenneth Muhs fra Nyborg talte begejstret om kommunens muligheder. Foto: AVISEN

Efter Kronborg tog Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs, ordet og delte sine visioner for havnens fremtid og dens betydning for Nyborg som by og kommune. Muhs fremhævede, hvordan Nyborgs beliggenhed ved Storebælt giver unikke muligheder for at tiltrække nye erhverv og skabe arbejdspladser. Han påpegede, at en havneudvidelse ikke kun handler om skibstrafik, men også om, hvordan den kan styrke turismen, gøre byen til en destination for krydstogtskibe og skabe en ny form for vækst:

– Vi har et stort vækstpotentiale, ikke kun på kort sigt, men også på den lange bane. Havnen kan spille en central rolle i at tiltrække både virksomheder og turister, og det er vigtigt, at vi griber den mulighed.

Borgmesteren reflekterede også over havnens historiske betydning og dens transformation gennem tiden. Nyborgs rolle som et historisk knudepunkt og byens stærke bånd til Storebælt blev fremhævet som fundamentet for den moderne havn. Muhs pegede på behovet for at skabe balance mellem udvikling og hensyn til både miljø og borgere.

– Det handler om at undersøge alle muligheder og samtidig tage hensyn til miljøet og de mennesker, der bor her, sagde han og opfordrede til fælles indsats for at sikre, at havnen kan blive en motor for både lokal og regional udvikling.

CEO, Rune Rasmussen fra ADP A/S. Foto: AVISEN

Administrerende direktør Rune Rasmussen fra ADP A/S afsluttede talerækken med et oplæg, der satte konkrete tal og planer på de ambitioner, som tidligere talere havde berørt. Rune Rasmussen, der har været en del af ADP siden 2000, gav et indblik i, hvordan selskabet har navigeret gennem en periode med både udfordringer og vækst. Han forklarede, hvordan ADP har investeret næsten to milliarder kroner over de seneste år i at udvikle sine havne og tilpasse dem til fremtidens behov. Rune Rasmussen pegede på, at havnene i både Nyborg og Fredericia spiller en vigtig rolle i Danmarks grønne omstilling, især i forhold til CO2-fangst og lagring. Han afslørede, at der i samarbejde med store aktører som Total Energies arbejdes på at etablere infrastruktur, der kan gøre Nyborg til en central aktør inden for CO2-lagring og transport.

– Vi står over for nogle meget vigtige beslutninger, der kan få stor betydning for Nyborg Havn og dens rolle i den grønne omstilling,” sagde han og tilføjede, at ambitionerne også omfatter at gøre Nyborg til en endnu stærkere spiller i den maritime sektor.

Rune Rasmussen understregede, at havnens udvikling ikke kun handler om fysisk infrastruktur, men også om samarbejde og dialog med lokalsamfundet, erhvervslivet og myndighederne.

– Vi skal sikre, at vi har den nødvendige kapacitet til at møde fremtidens behov, men vi skal også gøre det på en måde, der tager hensyn til alle interessenter, sagde han og forklarede, at de kommende år vil være afgørende for at realisere de ambitiøse planer.

Aftenen blev afsluttet med networking og en let anretning, hvor deltagerne fik mulighed for at reflektere over dagens oplæg og udveksle idéer. Herskind sluttede med at takke de fremmødte og gentage sit løfte om, at årsmødet skal være en tilbagevendende begivenhed:

– Det her er en tradition, der er kommet for at blive. Vi skal mødes her igen næste år og fortsætte med at sætte fokus på de emner, der betyder noget for os alle.

Med kombinationen af stærke oplæg, konkrete ambitioner og en tydelig vilje til at skabe forandring markerede ADP’s første årsmøde i Nyborg sig som en vigtig milepæl for både havnen og regionen. Arrangementet blev en aften, der ikke blot pegede på de udfordringer, der ligger foran, men også de store muligheder, der venter.

Sne og spejlglatte veje lammer trafikken i Trekantområdet og på Fyn

0

Torsdag formiddag har sne- og isglatte veje skabt store trafikale udfordringer i Trekantområdet og på Fyn. Både P4 Trafik, Vejdirektoratet og Fyns Politi advarer om farlige forhold, og flere uheld spærrer dele af vejnettet.

Problemer i Trekantområdet

Snebyger har ramt Trekantområdet, hvilket især volder problemer for bilister på de større ruter. P4 Trafik rapporterer, at biler og lastbiler har svært ved at komme op ad bakkerne, blandt andet på rute 28 fra Vejle mod Billund mellem Skibet og Bredsten. På rute 30 mellem Uhe og Billund er situationen endnu værre, da Billundvej er blokeret af køretøjer, der holder på kryds og tværs.

Snevejret har også sat sit præg på trafikken i Vejle by, hvor køer præger både Horsensvej og Fredericiavej.

– Kør forsigtigt og forvent længere rejsetid, lyder opfordringen fra P4 Trafik.

Spejlglatte motorveje på Fyn

På den fynske motorvej E20 meldes der om spejlglatte forhold i begge retninger mellem Vissenbjerg og Middelfart. Ifølge P4 Trafik er der flere uheld, blandt andet mellem afkørsel 57 Nørre Åby og 56 Ejby samt i begge retninger mellem afkørsel 55 Årup og 56 Ejby.

Klokken 10.15 oplyste Vejdirektoratet, at et uheld mellem afkørsel 56 Ejby og Ålsbo har spærret venstre og midterste spor mod Odense. Et lignende uheld blev tidligere rapporteret mellem Nørre Aaby og Ejby, hvor vejarbejde og sne gør det vanskeligt for trafikken at passere

Vejdirektoratet bekræfter, at uheldsstederne endnu ikke er sikret, og vejhjælp arbejder på stedet for at rydde spærrede spor.

P4 Trafik viderebringer en klar opfordring fra Fyns Politi om at sænke hastigheden og være ekstra opmærksom i trafikken:

– Fyns politi opfordre kraftigt til, at du sætter hastigheden ned.

Vejdirektoratet advarer også om, at sne- og sludbyger i løbet af torsdagen kan skabe risiko for glatte veje over hele landet.

– Kør efter forholdene og hold god afstand til de andre trafikanter, lyder rådet. De anbefaler også, at man undgår unødvendige ture i bil, hvis snevejret skulle tage til.

Politikere satser på kultur som vej til trivsel for unge

0

En bred politisk aftale mellem regeringen og SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet skal gøre kulturpasset til virkelighed. Tiltaget har til formål at styrke unges adgang til fællesskaber gennem kultur, idræt og foreninger. Med en samlet investering på 140 millioner kroner over tre år vil projektet målrette sig unge mellem 15 og 24 år, som står uden for uddannelse og arbejdsmarkedet, samt elever på forberedende grunduddannelse (FGU).

Kulturpas som løftestang

Kulturpasset præsenteres som et digitalt betalingskort, der giver unge 2.000 kroner at bruge på aktiviteter inden for kunst, idræt og foreninger. Ideen er enkel, men ambitionerne bag er omfattende. Målet er at imødekomme nogle af tidens største udfordringer blandt unge: isolation, mistrivsel og en følelse af at stå uden for samfundets fællesskaber.

– Vi har sat os i spidsen for en meget svær mission. Vi vil have unge, der ofte står et svært sted i livet, ud i nye fællesskaber. Jeg tror på, at kulturen, foreningslivet og idrætten kan give uvurderlige oplevelser for den enkelte og skabe vigtige fællesskaber, som kan give de unge mod på livet og selvværd, som i sidste ende ruster dem til at komme i job og uddannelse, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Den primære målgruppe er de cirka 43.000 unge i Danmark, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, samt 8.000 elever på forberedende grunduddannelse (FGU).

En særlig dansk model

Aftalen om kulturpasset har ladet sig inspirere af lignende initiativer i andre lande, men er designet med et særligt dansk aftryk. Modellen kombinerer økonomisk støtte med et nationalt partnerskab, som aktivt skal guide de unge mod relevante aktiviteter og fællesskaber. Det er ikke meningen, at de unge skal stå alene med kulturpasset – støtten er tænkt som en vejledning hele vejen igennem.

– Vi har fulgt med i andre landes erfaringer og er begejstrede for, at det er lykkedes at designe en helt særlig dansk model for kulturpasset, der er både mere målrettet og fællesskabsorienteret, end hvad vi har set andre steder, forklarer Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Partnerskabet består af kultur- og idrætsorganisationer, der skal sørge for at bygge bro mellem de unge og de muligheder, kulturpasset giver.

For de unge, der har brug for mere end økonomisk støtte, byder aftalen også på intensive og længerevarende forløb. Op til 15 programmer vil blive tilbudt fra 2025, hvor unge over seks måneder kan indgå i aktiviteter, der kombinerer kultur og fællesskab med individuel støtte og vejledning.

– Unges trivsel er vigtigt for SF, og vi mener, at kulturaktiviteter kan noget helt særligt for os alle. Men særligt for de mest sårbare unge ser vi et stort potentiale i, at de oplever kunsten, er med i idrætten og i de fællesskaber, der er, siger Charlotte Broman Mølbæk fra SF. 

– Derfor er vi glade for aftalen om kulturpas, hvor vi gør andet end at slå de unge i hovedet med sanktioner og pres. Vi glæder os til at følge projektet.

Kulturpas får rygstøtte

Projektet har en finansieringsramme på 65 millioner kroner årligt i 2025 og 2026, samt en startbevilling på 10 millioner kroner i 2024. Midlerne fordeles mellem kulturpasset, forløbene og administration. Kulturministeriet lægger vægt på løbende evaluering, så erfaringerne kan bruges til at justere og videreudvikle modellen.

– I Venstre ser vi det som en investering i de unges trivsel og deres mulighed for at finde vej mod uddannelse og beskæftigelse, udtrykker Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Aftalen om kulturpasset viser også en bred politisk enighed om, at kultur kan spille en væsentlig rolle i at tackle sociale udfordringer blandt unge. 

– Kulturen er vores fælles meningsskaber og fællesskabets grobund, påpeger Sascha Faxe fra Alternativet. 

– Hvis kulturpas kan vække unges interesse for kulturlivet, er der stort potentiale for at styrke deres trivsel og skabe mere mening i hverdagen.

Med kombinationen af økonomisk støtte og håndholdte indsatser er det politiske håb, at kulturpasset kan blive et varigt redskab til at øge fællesskaber og trivsel for de unge, der har mest brug for det.

Ny epidemistrategi baseret på covid-19 erfaringer

0

Sundhedsstyrelsen har sendt en ny national strategi for håndtering af epidemier i høring. Strategien skal skabe et opdateret beredskab til at tackle fremtidige udbrud af smitsomme sygdomme og er åben for kommentarer frem til december.

I en pressemeddelelse forklarer Sundhedsstyrelsen, at strategien er en erstatning for den nuværende pandemiplan fra 2013. Den nye plan beskriver, hvordan myndigheder og sundhedssektoren sammen skal håndtere alvorlige sygdomsudbrud, epidemier og pandemier i Danmark.

Klarere ansvar og bedre samarbejde

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der lagt vægt på at præcisere roller, ansvarsområder og samarbejdet mellem de involverede myndigheder.

– Udbrud af smitsomme sygdomme kan potentielt påvirke hele samfundet. Derfor er det vigtigt, at myndighederne og sundhedsvæsenet er klar til at forebygge smittespredning og afbøde konsekvenserne, lyder det i pressemeddelelsen.

Strategien bygger på internationale anbefalinger og erfaringer fra covid-19-pandemien. Den er designet til at kunne tilpasses forskellige sygdomsudbrud, fremfor kun at fokusere på specifikke scenarier som eksempelvis influenza eller coronavirus.

Med strategien ønsker Sundhedsstyrelsen at sikre, at Danmark står bedre rustet til at håndtere større udbrud. Planen dækker også over, hvordan myndigheder uden for sundhedssektoren kan inddrages i særlige situationer.

– Strategien er bygget op, så den kan håndtere en bred vifte af alvorlige sygdomsudbrud fremfor specifikke scenarier. Det tillader, at håndteringen fleksibelt kan tilpasses den konkrete situation, skriver Sundhedsstyrelsen.

Offentlig høring frem til december

Strategien er tilgængelig på Høringsportalen, hvor både organisationer og borgere har mulighed for at indsende bemærkninger. Høringsfristen er fastsat til 4. december 2024 klokken 12.

Den nye strategi er et skridt væk fra den tidligere pandemiplan.

Kasi-Jesper stævner Pandora for 5,7 milliarder

0

Jesper Laustrup Nielsen, også kendt som Kasi-Jesper, har nu taget den dramatiske beslutning at stævne smykkegiganten Pandora for 5,7 milliarder DKK i en sag, der omhandler uretmæssig afregning af en såkaldt earn-out og anklager om bedrageri. Det er en sag, der har stået på i flere år, og som nu har nået en ny intensitet, efter afsløringer fra journalister og dokumenter fra tidligere topchefer i Pandora.

For omkring et år siden kom Nielsen i kontakt med tidligere ledende personer i Pandora, som delte oplysninger og dokumenter, der ikke stemte overens med de forklaringer, han tidligere havde fået. Disse afsløringer har været fundamentet for hans beslutning om at føre sagen videre til retten. I sin seneste LinkedIn-opdatering kritiserer han Pandora for at have skjult de reelle resultater i selskabet Pandora CWE, som ifølge Nielsen viser en stor uoverensstemmelse i den earn-out afregning, som han har krav på. til Sydavisen.dk uddyber Jesper Nielsen sagen.

– Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan jeg nu har fået indsigt i, at der har været udbetalt kæmpe bonusaftaler. Samtidig ser resultaterne i selskabet ud til at ligne dem, vi havde, da jeg var involveret – og da min aftale udløb, begyndte resultaterne igen at forbedre sig. Det er noget, de ikke har kunnet forklare, og det er også blevet bemærket af journalister, som har taget sagen op, siger Jesper Nielsen i et interview med Syd AVISEN tirsdag middag.

Jesper Nielsen har fået adgang til dokumenter, der viser, at Pandora tidligere har fremlagt et regnskab for Jesper Nielsen, som angiveligt skulle afspejle de reelle resultater for Pandora CWE, men som i virkeligheden ikke stemmer overens med de faktiske tal. Der er en forskel på hele 2,0 milliarder DKK mellem de interne resultater, som tidligere topchefer har fremvist, og de resultater, Pandora fremsendte som den officielle version.

– For omkring et år siden fandt jeg ud af nogle ting, fordi jeg kom i kontakt med tidligere topchefer i Pandora. De kunne dele oplysninger og vise mig dokumenter, der ikke stemte overens med det, de tidligere havde fremlagt for mig som en forklaring på, hvordan tingene skulle se ud. Derudover havde der været en lang proces i voldgiftsretten, hvor vi endte med at måtte afslutte sagen, fordi vi simpelthen ikke kunne bevise, at der havde været overskud, siger Kasi-Jesper.

Jesper Nielsen har stævnet Pandora i Københavns Byret, hvor han kræver, at Pandora skal stå til ansvar for, hvad han betegner som kriminelle handlinger, der har medført store økonomiske tab for ham selv og hans selskab.

Sagen er yderligere blevet omtalt af journalister, herunder Lars Abild fra Berlingske Business og Økonomisk Ugebrev, som har gravet dybere i Pandora-sagen. Pandora erkender, at selskabets resultater under perioden i fokus var høje, men de har ikke været i stand til at forklare, hvordan en såkaldt “mark-up” – en intern gebyrafregning – blev anvendt, og hvad den præcist skulle dække over.

I forbindelse med sagen om Kasi-Jesper, og Pandora, har Abild spillet en central rolle i at afdække kritiske oplysninger. Gennem sin omfattende research og netværk af kilder har han fået adgang til interne dokumenter og oplysninger fra tidligere topchefer i Pandora, som afslører uoverensstemmelser i de økonomiske afregninger mellem Pandora og Nielsen. Disse afsløringer har været afgørende for at belyse de faktiske forhold i sagen.

– Pandora skal nu foran uvildige dommere forklare, hvorfor der er 2,0 milliarder DKK i forskel på de resultater – som interne tidligere topchefer i Pandora via dokumenter har fremvist som de rigtige resultater, og DET resultat Pandora fremsendte til Kasi som det rigtige resultat, skriver Jesper Nielsen i sin LinkedIn-opdatering.

Dette er ikke første gang, at Pandora er blevet kritiseret for sine økonomiske håndteringer, men det er første gang, at en sådan sag har nået denne fase. Nielsen har i årevis kæmpet for at få den earn-out betaling, han mener, han har krav på, men har hidtil ikke været i stand til at få gennemslag for sine påstande. Denne nye sag markerer et afgørende skridt i hans kamp for at få retfærdighed.

Sydavisen arbejder på at få en kommentar fra Pandora.

https://www.linkedin.com/posts/jesper-nielsen-1311226_pandora-st%C3%A6vning-activity-7264577141105688579-Kn-q?utm_source=share&utm_medium=member_desktop

Flere elever får specialundervisning i folkeskolen

0

Segregering af elever i folkeskolen til specialtilbud er stigende, og udviklingen rammer især drenge. Ifølge en ny rapport fra VIVE modtog 5,5 procent af eleverne i 0.-9. klasse ved skoleårets begyndelse 2023/2024 undervisning i specialklasser eller på specialskoler. Det er en udvikling, der har været stigende siden 2016, hvor andelen ellers var faldet som følge af tidligere inklusionsmål.

– Det er en markant udvikling, lyder det i rapporten, som forklarer, at den stigende segregering blandt andet kan skyldes flere diagnoser som ADHD og autisme, samt en øget bevidsthed om børns særlige behov blandt både forældre og fagpersoner.

Men den peger også på kapacitetsudfordringer i den almene folkeskole, der gør det vanskeligt at inkludere elever med særlige behov.

Regionale forskelle på landsplan

Der er store variationer mellem kommuner og regioner, når det kommer til andelen af elever i specialtilbud. Region Sjælland har den højeste andel af elever i specialklasser og specialskoler, hvilket ifølge rapporten blandt andet kan tilskrives socioøkonomiske forhold og kapacitetsudfordringer i den almene undervisning. Her ligger flere kommuner markant over landsgennemsnittet på 5,5 procent​.

I Middelfart Kommune går 6,1 procent af eleverne i specialtilbud, mens andelen i Fredericia Kommune er 5,7 procent. Begge kommuner placerer sig dermed tæt på, men en smule over, landsgennemsnittet men ligger fortsat i den lavere ende sammenlignet med kommunerne i Region Sjælland​.

Rapporten peger på, at kommuner med en højere andel af elever i specialtilbud ofte har en mere etableret tradition for at tilrettelægge undervisning til børn med særlige behov, hvilket også kan påvirke tallene lokalt.

Flere drenge end piger får specialundervisning

Rapporten fremhæver desuden, at drenge er overrepræsenterede i specialtilbud på landsplan.

Ifølge rapporten er drengenes overrepræsentation ikke kun et spørgsmål om diagnoser, men også en afspejling af deres udfordringer i skolesystemet generelt. VIVE bemærker, at drenge oftere end piger har vanskeligheder med at tilpasse sig de strukturer og forventninger, der er i den almene undervisning, og det kan ifølge rapporten være medvirkende til, at de i højere grad visiteres til specialtilbud, hvor der er mere fokus på individuelle behov.

I rapporten konkluderer man, at det stigende behov for specialtilbud udfordrer folkeskolernes kapacitet og stiller krav til kommunerne om at finde en balance mellem inklusion og specialundervisning. Samtidig understreger de, at der er et behov for i højere grad at sikre en tidlig indsats og bedre støtte til elever i den almene folkeskole, så flere kan blive inkluderet uden behov for segregering​.

Glatte veje og kulde præger de kommende dage

0

Danmarks Meteorologiske Institut melder om vinterens første alvorlige udfordringer på vejene. Frem til og med fredag står vejret på byger med regn, slud og sne, mens nattefrosten sætter ind over det meste af landet. Kombinationen skaber risiko for pletvis glatte veje, der kan overraske bilister og cyklister.

Is- og rimglatte veje kan opstå lokalt, især i morgentimerne og om aftenen. DMI opfordrer derfor til ekstra forsigtighed for alle, der skal ud på vejene. Tjek Vejdirektoratet for aktuelle meldinger og hold øje med P4’s trafikradio, hvis du er på farten. Det kan gøre forskellen, hvis vejene pludselig bliver glatte.

For bilister er det nu oplagt at få vinterdækkene på. Glatte vejbaner kan være svære at spotte, og vinterdæk giver et bedre greb under de udfordrende forhold. For dem, der går eller cykler, er det tiden til at finde hue og vanter frem. Kulden bider, og temperaturen vil flere steder føles lavere på grund af vind og fugt.

De kommende dages byger vil variere mellem regn, slud og sne. Især i de tidlige morgentimer og natten kan sneen lægge sig som et glat lag på veje og stier. Sørg derfor for at afsætte lidt ekstra tid til at nå frem, uanset om det er til skole, arbejde eller andre gøremål.

Med vintervejret tilbage på dagsordenen handler det om at være godt forberedt. Sørg for, at bilen er klar til kulden, og at du som fodgænger eller cyklist er klædt på til de lavere temperaturer. Hvis du skal køre i morgentrafikken, kan det være en fordel at tage af sted lidt tidligere for at undgå stress på de potentielt glatte veje.

Danmark er klar til kvartfinalen

0

På det intime stadion i Leskovac udspillede sig en aften fyldt med nerve og intensitet, da Danmark sikrede sig avancement til Nations League-kvartfinalerne med et målløst opgør mod Serbien.

Danmark kom bedst fra start og kontrollerede de første minutter, men herefter tog kampen en dramatisk drejning. Serbien satte massivt pres på og jagtede det vigtige mål, mens Kasper Schmeichel blev kampens helt i denne fase. Med en række flotte redninger holdt han Danmark inde i kampen, mens det danske forsvar flere gange virkede presset og usikkert.

I første halvleg var det serbisk dominans, der prægede spillet. Gang på gang bankede hjemmeholdet bolden ind i det danske straffesparksfelt, men enten greb Schmeichel ind med sikre aktioner, eller også blev bolden sendt langt over mål. Den danske defensiv stod stærkt trods det konstante pres, og Schmeichel viste sin klasse, da han med en fremragende redning afviste et skarpt forsøg fra Dusan Vlahovic.

På den anden side af banen var Danmark tæt på at tage føringen, da Mikkel Damsgaard var millimeter fra at bryde sin måltørke siden EM-semifinalen i 2021. Hans forsøg blev dog afværget på målstregen, og kort efter måtte Serbiens målmand, Dorde Petrovic, strække sig til det yderste for at afværge Yussuf Poulsens skud, som resulterede i et hjørnespark.

Trods det massive serbiske pres holdt landstræner Brian Riemer fast i sin startopstilling efter pausen. Dog blev han otte minutter inde i anden halvleg tvunget til en ændring, da Yussuf Poulsen måtte udgå med en skade. Indskiftede Christian Nørgaard bidrog med ro og stabilitet i en kamp, hvor midtbanens balance flere gange var udfordret.

Serbien fortsatte med at dominere offensivt og søgte det afgørende mål, mens Danmark havde svært ved at skabe større chancer i den anden ende. Enkelte kontramuligheder opstod, men det danske angreb formåede ikke at udnytte dem. Intensiteten på banen forblev høj, og begge hold kæmpede indædt i den kolde aftenluft.

I kampens døende minutter kulminerede frustrationerne for Serbiens Strahinja Pavlovic, der med en klodset aktion trak et direkte rødt kort. Den hændelse gav Danmark det sidste momentum til at modstå serbernes pres og sikre det ene point, der sendte dem videre.

Kampen blev et udtryk for dansk modstandskraft og solid defensiv, selv under hårdt pres fra et stærkt serbisk mandskab. Med denne indsats er Danmark nu klar til Nations League-kvartfinalerne, hvor modstanden kun bliver sværere. Samtidig har landsholdet sikret sig status i Nations League A-rækken og en topseedning til den kommende VM-kvalifikation.

Tyve og røvere lever det gode liv

0

Tyv tror, hver mand stjæler, sagde man engang. Men langt de fleste mennesker kunne aldrig drømme om at stjæle, slet ikke bryde ind i andre folks hjem for at rage ting til sig for ussel mammon. Alligevel er der forbløffende mange indbrud – og en tilsvarende ringe moral hos myndighederne, når det kommer til at gøre noget ved problemet.

Det er jo aldeles ulovligt. Straffeloven er klar og tydelig: Man må ikke bryde ind i folks hjem, stjæle eller røve. Det er en af de paragraffer, alle kan forstå – selv tyvene. Problemet er, at de er bedøvende ligeglade. For nogle år siden kunne vi bringe en historie fra døgnrapporten om en indbrudstyv, der var så magelig, at han tog sig tid til at smøre en mad, mens han røvede en families hjem. I et andet eksempel blev en beboer angrebet med en stegepande. Disse usle mennesker røver gerne dit hjem midt om eftermiddagen, især i den mørke tid, hvor de kan luske rundt med deres tyvekoster.

Skulle de blive taget af politiet, er konsekvenserne åbenbart til at overse. For udenlandske banditter er det danske system et ferieparadis – et tag-selv-bord, flittigt betalt af borgerne via forsikringsselskabernes præmier. Men er det virkelig godt nok? Hvorfor vil politikerne ikke prioritere politiets midler til dette område? Det er velkendt, at politiet ikke har den fornødne tid til at gøre det, de gerne vil. Mange indbrudsofre oplever, at det, de troede var alvorligt, blot betragtes som en bagatel. Politiet trækker på skuldrene.

Hver eneste dag kan vi bringe rapporter om indbrud rundt omkring i regionen. Vi har tillid til, at politiet gør deres bedste, men det er tydeligt, at de ikke får de nødvendige ressourcer. Hele politireformen med nedlæggelsen af det lokale politi har vist sig at være en kæmpe fiasko. Det er på høje tid at erkende dette. Vi skal gentænke hele indsatsen. De mange eksempler på arrogante tyve og røvere, der håner de retskafne borgere, er i sidste ende med til at skabe et utrygt samfund.

Hvis man kan smadre døre og vinduer og rende rundt i folks hjem uden at frygte konsekvenserne, er vi til grin som samfund. I USA er risikoen for at blive skudt af en beboer høj. Det kan virke afskrækkende. Så vidt kommer vi forhåbentlig ikke i Danmark. Men det er et pejlemærke for, hvordan et samfund udvikler sig, hvis man ikke gør en aktiv indsats for at indfange banditter. Og det handler især om at der er prioritering og ressourcer.

Familier kan opleve store konsekvenser af et indbrud. Utryghed og angst trænger sig på, og mange mister personlige ejendele, der ofte har stor affektionsværdi. Samtidig griner tyvene hele vejen til retten. Det handler ikke kun om straf, men om, at der skal være en reel risiko for at blive fanget. I dag ved tyvene godt, at de har stort spillerum. Borgerne tager selv initiativ med overvågningskameraer og sikkerhedsudstyr, mens alarmselskaber profiterer på situationen. Problemet er, at området reelt er overladt til privat initiativ, mens politiet, travlere end nogensinde, må køre rundt med lommelygter og begrænsede ressourcer.

Dette er ikke en kritik af politifolkene. Hvis de havde ressourcerne, ville de med glæde fange hver eneste tyv, der opererer i villakvartererne. Nej, kritikken skal rettes mod de beslutningstagere, der har pålagt politiet så dårlige arbejdsvilkår. Uanset hvad man måtte påstå, har det stor betydning, at politiet er talstærkt til stede i hverdagen. Det kræver flere patruljer, og det kræver, at man afslutter den centralisering, der har efterladt byer som Fredericia afhængige af stationer i andre byer som Kolding.

Der er mange sager fra døgnrapporten, der aldrig bliver opklaret, og det er dybt beklageligt. Det sender et forkert signal til de arrogante forbrydere, der ubekymret bryder ind i andres hjem – nogle endda så frimodige, at de smører sig en ostemad undervejs. Intet ville være bedre end at se dem blive kørt væk i et salatfad, velvidende at de står til flere års fængsel som en tydelig påmindelse om, at de har krænket andres ret til tryghed og privatliv.

Det bør være slut med, at tyve og røvere kan leve det gode liv uden konsekvenser.

Lillebælt kan få nyt liv med grøn trepart

0

På et pressemøde klokken 10.15 i dag præsenterede Ministeriet for Grøn Trepart den nye grønne trepartsaftale. Aftalen, som er blevet betegnet som den største af sin art i Danmark i 100 år, vil eftersigende føre til store ændringer for klimaet, naturen og landbruget. Med bred politisk opbakning fra regeringen og en række partier skal aftalen sikre en grønnere fremtid og samtidig tilgodese udfordringerne i Danmarks landskaber og vandmiljøer – herunder også Lillebælt.

Mindre landbrug og mere natur

En af aftalens helt centrale elementer er en omfattende omlægning af landbrugsarealer. Hele 400.000 hektar jord – svarende til arealet af Fyn og Bornholm – skal tages ud af intensiv dyrkning og i stedet omdannes til skov, vådområder og lysåbne naturområder. Lokale grønne treparter og kystvandråd bliver oprettet for at sikre, at omlægningen sker i tæt samarbejde med kommunerne og lokale organisationer. Den decentrale tilgang skal sikre, at initiativerne bliver forankret lokalt og tilpasses de specifikke behov i hvert område.

For vandmiljøet betyder det blandt andet, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.780 tons årligt. Det vil komme sårbare områder som Lillebælt til gavn, hvor der længe har været problemer med iltsvind og dårlig biodiversitet.

CO2-afgift på landbruget

Danmark bliver med aftalen det første land i verden til at pålægge landbruget en CO₂-afgift. Afgiften, der træder i kraft i 2030, starter på 300 kroner per ton udledt CO₂ og stiger gradvist til 750 kroner i 2035.

Det skal presse landbruget til at reducere drivhusgasudledninger og samtidig fremme de i stedet mere bæredygtige produktionsformer. Det vil også betyde færre husdyr og mindre brug af gødning.

Analysen “Arealomlægningens og markreguleringens effekter på landbrugsarealet og husdyrproduktionen”, udarbejdet af CONCITO og Danmarks Naturfredningsforening, estimerer, at fuld implementering af Aftale om et Grønt Danmark kan medføre en nedgang i produktionsomfanget svarende til ca. 170.000 hektar landbrugsjord og ca. 220.000 dyreenheder i de 14 analyserede vandoplande.

Store ambitioner kræver store investeringer

Den grønne trepartsaftale indebærer en samlet investering på omkring 43 milliarder kroner. Danmarks Grønne Arealfond er central i finansieringen med en ramme på 40 milliarder kroner, som skal bruges til skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde og strategiske jordopkøb. Derudover bidrager Novo Nordisk Fonden med op til 10 milliarder kroner over de næste 10 år til genopretning af naturområder og bæredygtige løsninger.

Der afsættes heriblandt 80 millioner kroner til genopretning af havmiljøet i de marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) fremhævede dette som en vigtig prioritet i aftalen:

– Og til havs afsætter vi 80 mio. kr. til de to kommende marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt, sagde han blandt andet til Ritzau.

Hvortil Liberal Alliances miljøordfører Pernille Vermund understregede partiets indsats i forhandlingerne:

– For det andet har LA sikret 80 millioner kr. til genopretning af havmiljøet i de to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund.

En særlig tilskudsordning til biokulproduktion afsætter yderligere 10 milliarder kroner frem mod 2045. Aftalen er også delvist finansieret gennem salg af CO₂-kvoter, som tidligere var planlagt til annullering. Dette har dog skabt debat, da det tillader udledninger i andre lande.

Betydning for Lillebælt og lokalområderne

Områder som Lillebælt, der er hårdt ramt af kvælstofudledning fra landbruget, forventes at opleve konkrete forbedringer med den grønne trepartsaftale. Aftalen har som mål at reducere kvælstofudledningen med 13.780 tons årligt gennem mindre gødning på markerne og udtagning af lavbundsjorder. Dette vil give iltsvindstruede fjorde som Lillebælt en bedre chance for at komme sig og styrke biodiversiteten, som længe har været under pres.

Samtidig inkluderer aftalen midler til genopretning af tabte marine naturtyper som stenrev og vådområder, hvilket vil forbedre levevilkårene for fisk og andre marine arter.

Naturpark Lillebælt har tidligere appelleret til ministeren for Grøn Trepart om at lytte til forskere og føre en ambitiøs indsats for at forbedre havmiljøet i området.

En historisk opgave venter

Ministeriet for Grøn Trepart, ledet af Jeppe Bruus, skal koordinere implementeringen, der indebærer tæt samarbejde mellem staten, kommunerne og landbruget.

Ifølge aftalen skal landmænd i de mest belastede områder omlægge deres produktion til vådområder eller skov. Hvis dette ikke sker frivilligt, kan staten anvende regulering og i sidste ende ekspropriation for at sikre målene.

Flotte udmærkelser til danske dommere

0

Danmark har fået to nye IHF-dommerpar, og samtidig er et dansk dommerpar udpeget til at fløjte ved VM i herrehåndbold til januar.

Efter flotte præstationer ved blandt andet U20-VM for kvinder er Jacob Jæger Pagh og Kalle Thygesen blevet optaget som dommerpar under Det Internationale Håndboldforbund, IHF.

Tilbage i august opnåede Josefine Kusk Jensen og Line Hesseldal Hansen samme anerkendelse, og dermed er Danmark nu oppe på tre dommerpar, der kan dømme turneringer under IHF – herunder senior- og ungdoms-VM og VM for klubhold.

Det tredje og sidste par er Mads Hansen og Jesper Madsen, der netop er blevet udpeget til at passe fløjterne ved VM i herrehåndbold til januar, der som bekendt afvikles i Danmark samt Norge og Kroatien.

Derudover har IHF udpeget tre danske delegerede til VM i form af Per Olesen, Jørn Møller Nielsen og Martin Gjeding.

Koldt, vådt og blæsende vejr i vente

0

Efter en mandag med lidt sol og byger – til tider med hagl – venter en vejrmæssig udfordring, når et kraftigt lavtryk nærmer sig Danmark fra vest og sydvest tirsdag. Prognoserne peger på regn, slud og muligvis sne over dele af landet, mens kraftige vinde vil ruske os fra øst og senere fra nord.

Meteorologerne har travlt med at følge lavtrykkets udvikling og bane, der har ændret sig en smule for hver nye prognose. Netop lavtrykkets præcise placering og styrke vil afgøre, hvilket vejr danskerne kan forvente. Én ting står dog fast: Det bliver koldere, vådere og blæsende.

Mens det er sikkert, at nedbør vil ramme landet, er der stadig stor usikkerhed om mængder og former. Nedbøren kan variere fra regn til slud og sne, afhængigt af hvor i landet man befinder sig. Vindstyrken og retningen er ligeledes usikker, hvilket gør det vanskeligt at forudsige, om der vil opstå problemer med forhøjet vandstand i de danske farvande.

Ifølge den nyeste prognose fra DMI, som blev opdateret kl. 12, ser det ud til, at lavtrykket har rykket sig en smule længere mod øst sammenlignet med tidligere forudsigelser. Dette betyder, at Bornholm kan få den største portion nedbør fra tirsdag eftermiddag. Nedbøren forventes at være vinterlig – muligvis sne eller slud – kombineret med kraftige vinde.

Resten af landet slipper dog ikke uden videre. Fra tirsdag eftermiddag tiltager vinden i hele landet, og byger, der kan bringe slud eller sne, ventes at præge vejret. I nogle områder kan sneen dog hurtigt forvandle sig til sjap på grund af de varierende temperaturer.

DMIs meteorologer arbejder på højtryk for at få klarhed over, hvordan lavtrykket udvikler sig, og om prognoserne holder. Den store usikkerhed skyldes lavtrykkets tætte placering på Danmark, som gør små forskydninger i bane og styrke afgørende for vejrets udvikling.

Forventningen er, at vejret for alvor slår sig løs tirsdag eftermiddag og fortsætter ind i onsdagen. DMI vil opdatere vejrudsigten løbende og give mere præcise meldinger, når lavtrykkets bane og styrke er mere fastlagt.

Selvom præcisheden i prognoserne stadig er lidt uklar, kan danskerne forberede sig på et potentielt udfordrende vintervejr. Vær opmærksom på glatte veje, og husk at tjekke de nyeste opdateringer fra DMI, inden I begiver jer ud i trafikken. For dem, der bor i områder med risiko for kraftig blæst, kan det være en god idé at sikre løse genstande udendørs.

Uanset hvad, ser det ud til, at vi får en smagsprøve på vinterens kræfter – og måske endda sæsonens første sne.

Sne og nattefrost på vej til Danmark

0

Efter en lun november er det nu tid til at finde vintertøjet frem. Ifølge DR står vintervejret for døren, og allerede i morgen kan de første snefnug falde, fortæller vejrvært Mikael Jarnvig.

Mandag starter med spredte byger og solskin, men i løbet af aftenen kan temperaturen falde så meget, at nogle af bygerne – især i Jylland – kan blive til slud eller sne.

Natten til tirsdag vil temperaturerne i Jylland ligge omkring frysepunktet, mens andre dele af landet formentlig holder sig på den milde side af nul.

Tirsdag formiddag ser ud til at starte flot med solskin i den nordlige del af landet. Men ifølge Jarnvig ændrer vejret sig i løbet af dagen, når skyer trækker op sydfra med regn, der senere kan gå over i sne.

– Det er tirsdag aften og natten til onsdag, der er størst risiko for sne, især på Sjælland, forklarer han.

Selvom der kan falde sne, er det ikke tid til at finde kælken frem endnu. Temperaturen vil nemlig ligge lige over frysepunktet mange steder, hvilket betyder, at sneen mest bliver til sjap og tøsne.

Vinterdæk og varmt tøj er et must

Onsdag bliver en udfordrende dag med temperaturer mellem én og tre grader, regn, hård vind og steder med slud eller sne. Torsdag og fredag fortsætter med en blanding af sol, regn, slud, sne og hagl.

Jarnvig opfordrer til, at man får vinterdækkene på bilen, hvis det ikke allerede er gjort, da frost i kombination med regn og sne kan gøre vejene ekstremt glatte.

– Mange tænker, at det sjældent sner i Danmark, og at vinterdæk ikke kan betale sig. Men hvis der har været regn, og det så fryser, kan det blive meget farligt med sommerdæk, advarer han.

Sammenlægning af ambulatorier på dagsordenen i Region Syddanmark

0

Region Syddanmark behandler i dag et forslag om en sammenlægning af tre ambulatorier på Sygehus Lillebælt, som kan ændre sundhedstilbuddet for flere patienter. Udvalget skal drøfte planerne om at samle Lungeambulatoriet i Vejle, mens ambulatorier for diabetes og gigtsygdomme fordeles mellem Kolding og Vejle.

Forslaget, der er baseret på tidligere erfaringer fra midlertidige flytninger, har til formål at skulle styrke sundhedstilbuddet ved at samle behandlingsstederne. Med en fysisk sammenlægning af ambulatorierne ser man at sygehuset kan tilbyde specialiserede klinikker og bedre støttefunktioner, herunder en dagligt tilgængelig læge og sygeplejerske på hvert ambulatorium. Region Syddanmark fremhæver, at ændringen kan reducere ventetider og øge fleksibiliteten i patientforløbene, da de specialiserede klinikker i højere grad kan deles på tværs af ambulatorierne.

Ifølge notater fra regionens medicinske afdelinger på Vejle og Kolding Sygehus forventes sammenlægningen at skabe et mere effektivt behandlingsmiljø med færre aflysninger ved personalemangel og bedre koordinerede forløb. Dog udtrykker medarbejderne bekymring for de fysiske forhold og de længere transporttider, som vil påvirke nogle patientgrupper, især de mest sårbare, der kan få sværere ved at møde op til behandling.

– Det er svært for de medarbejdere, der skal arbejde på en ny matrikel. De mister deres kollegiale tilhørsforhold, får længere transporttid og skal igennem endnu en stor forandring i deres arbejdsliv, skriver de blandt andet.

– Sårbare patienter: Skal rejse længere og kan få sværere ved at møde op. Vi skal fortsat være opmærksomme på at ringe til sårbare patienter dagen inden for at hjælpe dem til fremmøde. Opmærksomhed på at det kan blive endnu sværere for patienterne at finde det korrekte rum.

Der er også rejst bekymringer fra fagforeninger over, hvordan ændringerne vil påvirke det daglige arbejdsmiljø og samarbejdet på tværs af de to sygehuse​.

Beierholm udvider topledelsen

0

Revisions-, rådgivnings- og outsourcingsvirksomheden Beierholm, som har 42 kontorer fordelt over hele landet, udvider nu sin direktion fra en til fire med tre nye direktører. Dermed sættes en tyk streg under betydningen af de forandringer, som Beierholm og den øvrige revisions- og rådgivningsbranche står i. 

Revisions- og rådgivningsbranchen, der beskæftiger knap 20.000 personer i Danmark, undergår store forandringer i disse år. Det primære forretningsområde, revision og regnskab, er løbende suppleret af en lang række outsourcing- og rådgivningsydelser. Det skyldes overordnet, at erhvervslivets spillebane bliver mere kompleks med øgede behov for rådgivning inden for forskellige fagområder som skat, IT-sikkerhed, jura, corporate finance, investering samt stigende behov for outsourcing af erhvervslivets økonomifunktioner. 

Nye og kommende regler for ESG-rapportering er også godt på vej til at blive et primært forretningsben hos de større revisions- og rådgivningsvirksomheder, ligesom brugen af kunstig intelligens og anden effektivisering af arbejdsprocesserne er et væsentligt konkurrenceparameter. 

– Der er særligt to årsager til, at vi nu udvider vores direktion. Vi har haft en meget stejl vækstkurve de seneste år og har for nylig rundet medarbejder nr. 2.000. Derfor er der behov for at styrke vores ledelsessetup på forskellige områder. Samtidig står vi som branche overfor flere store forandringer. Det ønsker vi at være på forkant med og tager derfor konsekvensen og udvider vores direktion fra en til fire personer. Det sender et signal internt og eksternt om, i hvilken retning vi ønsker at Beierholm skal bevæge sig, og det styrker vores organisation inden for områder, som bliver helt afgørende i de kommende år, forklarer adm. direktør i Beierholm, Søren V. Pedersen. 

Rådgivning

Søren V. Pedersen sidder i dag alene i direktionen, men vil fremadrettet få tre nye direktør-kollegaer under sig. Rådgivningsbenet, der blandt andet tæller forretningsområderne bæredygtighed, finansiel rådgivning, corporate finance, skat, moms, jura, It-sikkerhed m.v. skal nu have sin egen direktør:

– Vi opretter en ny direktørstilling, hvor fokus bliver at skabe synergi og udvikling på tværs af alle vores rådgivningsydelser. Det er et område, der hos os er udvidet markant i både omfang og dybde i de senere år, og som i dag udgør en betydelig del af vores organisation. Vi ser at væksten inden for dette område vil tage yderligere til i de kommende år. Det gælder ikke mindst inden for ESG-området, hvor nye lovkrav nødvendiggør en stillingtagen hos rigtigt mange virksomheder, fortsætter han. 

Mennesker & Kultur

Mennesker & Kultur får også sin egen direktør i den nye direktion, dels som en effekt af den store udvikling, der allerede er sket i de senere år og dels ud fra et ønske om en fortsat markant udvikling indenfor området: 

– Vores vision er, at vi vil være bedst til mennesker, og vi har i mange år sat fokus på at skabe et arbejdsliv i god balance for vores medarbejdere. Det bliver endnu mere vigtigt i de kommende år, hvor forskellen mellem de fire generationer på arbejdsmarkedet træder tydeligere frem. Vi vil være den foretrukne og mest attraktive arbejdsplads for endnu flere – uanset alder, køn og kompetencer, pointerer Søren V. Pedersen videre.

Mennesker & Kultur rummer også kompetenceudvikling og rekruttering, og ifølge Søren V. Pedersen er det helt afgørende, at området prioriteres på lige fod med den øvrige del af forretningen. 


– Dette skal understøtte en øget trivsel og oplevet balance for vores medarbejdere, som vi skal sikre, går hånd i hånd med øget kompetenceudvikling, såvel indenfor faglige discipliner som indenfor de ledelsesmæssige og kommercielle discipliner. På tværs af alle 42 kontorer

Som direktør for Mennesker & Kultur er udnævnt Søren Krogstrup, der kender Beierholm godt. Søren kommer fra en stilling som partner og rekrutteringschef i Beierholm, ligesom han i en årrække forud herfor har virket som ekstern rekrutteringskonsulent for Beierholm, ved rekruttering til de øverste ledelsesniveauer.

Revision, Outsourcing og Processer

Det sidste nye direktørområde omfatter revision, outsourcing og processer, hvor fundamentet for både revisorernes og outsourcing-medarbejdernes arbejde lægges. 

– Her består der en stor og vigtig opgave i fortsat at værne om og være garant for Beierholms stærke faglighed og kvalitetsfokus. Hertil kommer en væsentlig opgave med at sikre, at ny teknologi og digitale værktøjer, i kombination med den menneskelige anvendelse heraf, kommer til at spille en endnu større rolle som et afgørende konkurrenceparameter i den igangværende effektivisering af branchen, forklarer Søren V. Pedersen. 

Som et led i direktionsudvidelsen er der nu igangsat en proces med at hente to nye direktører. 

Afslutningsvis udtaler bestyrelsesformand i Beierholm, Jørgen Stegmann: 

– Vi kommer i 2025 til at stå med en helt ny direktion, som sammen med Beierholms bestyrelse og partnerforsamling skal sætte retningen og hastigheden for Beierholm for de kommende år. Her kommer der til at hvile en stor opgave på direktionens skuldre i forhold til at sikre at disse beslutninger også bliver omsat til indsatser og resultater. Vores udgangspunkt vil dog fortsat være, at vi ønsker at være de mindre og mellemstore virksomheders foretrukne sparringspartner, og det bliver vi med den planlagte direktionsudvidelse nu endnu bedre rustet til.