Nyborg Avisen

Nyheder og indsigt fra Nyborg.

nyborgavisen.dk › Business

Middelfart Sparekasse bakker ikke op om fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank

Middelfart Sparekasse bakker ikke op om fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank

FINANS. Middelfart Sparekasse har meddelt bankerne, at sparekassens aktiepost i Nordfyns Bank ikke er til salg.

Middelfart Sparekasse købte den 23. juni SJF Banks aktiepost i Nordfyns Bank. I den forbindelse oplyste Middelfart Sparekasse, at de ønskede at undersøge muligheden for en fusion mellem Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse. Samme dag meddelte Nordfyns Bank i en selskabsmeddelelse, at bankens bestyrelse så positivt på interessen for en mulig fusion. Ifølge Nordfyns Banks indledende udmeldinger har der været konstruktive drøftelser mellem parterne.

Nordfyns Bank har for nylig meddelt Middelfart Sparekasse, at banken har besluttet at indstille dialogen om en mulig fusion. Middelfart Sparekasse har som følge heraf umiddelbart efter meddelt både Nordfyns Bank og Fynske Bank, at sparekassens aktiepost på 25,9 procent af aktiekapitalen i Nordfyns Bank ikke er til salg.

Middelfart Sparekasse bakker således ikke op om en fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank.

Middelfart Sparekasse har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.

Del artiklen

Læs også

Fire ud af ti offentligt ansatte vil have mindst en fjerdedel mere i løn for at skifte til det privateDR: Fynsk softwarevirksomhed er i centrum for historisk CPR-lækDen frie presse trues af stille, men direkte presAlvorligt uheld, to brande og fire stofpåvirkede bilister på ét døgn