Når systemet fejler, skal der være en dør at banke på

POLITIK. Det nye ejendomsvurderingssystem blev født af en tanke om, at ingen længere skulle behøve at gå en tur rundt om huset for at sætte pris på det. Data, modeller og algoritmer kunne klare arbejdet fra et skrivebord, hurtigere og mere ensartet, end nogen taksator kunne. På to dage har skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) taget to skridt væk fra den tanke, og begge skridt går i samme retning: tilbage mod mennesket.

Anledningen er to nye fejl i vurderingsmodellen. Den ene betyder, at ejerne af omkring 100.000 ejerlejligheder har fået en upræcis vurdering, som de nu beskattes af. Det svarer til cirka hver tredje af de omtrent 300.000 lejligheder, der har fået en endelig 2022-vurdering. Årsagen er lærerig for enhver, der har fulgt sagen: Da Vurderingsstyrelsen forbedrede modellen for parcelhuse ved at indføre såkaldte kommunegrupper, så beregningen tog bedre højde for lokale forhold, blev de samme grupper ikke indført samtidig i modellen for ejerlejligheder. En rettelse skabte en ny fejl. Nogle lejligheder er sat for højt, andre for lavt. Styrelsens direktør, Anne-Sofie Jensen, kalder ifølge DR fejlen »ærgerlig« og understreger, at den for langt de fleste har begrænset eller ingen betydning. Styrelsen blev advaret i foråret, men har fortsat ikke en løsning klar, og sagen kom først frem, efter at DR Nyheder havde spurgt ind til den.

Den anden fejl rammer erhvervslivet. Cirka 30.000 skattepligtige kontor- eller butiksejendomme får en markant højere grundværdi, når de endelige vurderinger falder, fordi de foreløbige var sat for lavt. Det er en bygningstype, der findes i stort tal i erhvervsområderne i Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart, og grundværdien er det, grundskylden regnes af. For en virksomhed med en flad butiks- eller kontorbygning er det ikke en teknikalitet, men et beløb på næste års budget.

Mandag reagerede ministeren på Facebook med en frustration, der er sjælden i formuleringen fra en minister med ansvaret for området. Forsinkelser, forkerte vurderinger og regninger til de forkerte mennesker er blevet hverdagskost, skrev han, og fortsatte: »Jeg kommer ikke til at bortforklare det. Og jeg kommer heller ikke til at stå som et talende cirkulære og forklare miseren, uden at der sker noget.« Samme dag lancerede han tanken om, at boligejere skal kunne få en uafhængig tredjepart, eksempelvis en lokal ejendomsmægler, til at efterprøve vurderingen – en slags second opinion. En nulstilling af hele systemet afviste han: »Man kan ikke stoppe et system, der ikke er noget alternativ til,« sagde han på pressemødet.

Tirsdag kom så det konkrete, som mandagens udspil manglede. Vurderingsstyrelsen opretter en særlig enhed, hvor borgere og virksomheder kan henvende sig, hvis de er kommet i klemme i vurderingssystemet eller mellem flere myndigheder. Indgangen findes på Vurderingsportalen, og styrelsen vil som udgangspunkt kontakte den enkelte inden for to uger med henblik på vejledning og problemløsning. Ministeren bad allerede før sommerferien styrelsen om at se på sagen, og enheden er tænkt som et supplement til de eksisterende klageveje – ikke en erstatning. Det er fortsat i deklarationsfasen, man skal gøre indsigelse, hvis oplysningerne om ens ejendom er forkerte, og fortsat den formelle klageadgang, der kan ændre en vurdering.

Begrundelsen fra ministeren er værd at hæfte sig ved, fordi den siger noget om, hvor lavt niveauet har været:

»Det duer simpelthen ikke, at vi har set så mange eksempler på boligejere, som har måttet gå til pressen for at få rettet deres sager i Vurderingsstyrelsen. Det er ikke acceptabelt. For hvis man oplever, at noget er galt i ens ejendomsvurdering, skal man ikke sendes på rundtur i systemet for at finde den rette dør at banke på. Man skal have hjælp til at få behandlet sin sag,« siger Jakob Engel-Schmidt og tilføjer: »Retssikkerhed handler om, at der er nogen, der tager ansvar, når tingene ikke fungerer.

Forligskredsen bakker op. Malte Larsen (S) siger, at man skal kunne komme i direkte kontakt med Vurderingsstyrelsen, hvis en vurdering er ulogisk, og at man ikke bare skal have en forklaring, men også hjælp til at få sagen løst. Sofie Lippert (SF) taler om en stor og berettiget frustration blandt dem, der ikke kan finde hoved og hale i de nye vurderinger, mens Özkan Kocak (M) og Magnus Georg Jensen (RV) begge sætter retssikkerheden i centrum.

Tilbage står den ubehagelige realitet, at et system, der fortsat sender skatteopkrævninger ud, repareres, mens det kører. Den særlige enhed er en hjælp til dem, der opdager fejlen. Den siger intet om dem, der ikke gør. Og ideen om mægleren, der kan komme forbi og se på huset, er endnu kun en hensigt, som ministeren skal have en bred forligskreds med på. Hvem der skal betale for den anden mening, og om et menneskes skøn overhovedet skal kunne veje tungere end maskinens beregning, er ikke afgjort.